1. Formål

Formålet med studierejsen var at få indblik i en rets- og konfliktløsningskultur,der adskiller sig markant fra den danske, bl.a. gennem drøftelse medparlamentsmedlemmer og besøg på institutioner for unge kriminelle,politistationer og et fængsel i Kyoto.Program for besøget findes som REU alm. del – bilag 210.Baggrundsmateriale findes som REU alm. del – bilag 261.

2. Væsentligste punkter fra besøgene

NærpolitistationerJapan er kendetegnet ved et stort antal små politistationer, de såkaldtekobans. De enkelte kobans har et indgående lokalkendskab og er opsøgendei forhold til lokalbefolkningen. Det betyder, at hver familie i lokalområdet får 1-2 årlige besøg af politiet, hvor man bl.a. drøfter sikkerhed/tryghed i områdetog politiets arbejde. Arbejdsopgaverne i kobans varierer fra at vise vej tilhåndtering af alvorlige forbrydelserDe mange kobans er i direkte kontakt med alarmcentralen og derfor erresponstiden i forhold til politiets arbejde meget lav i Japan. TokyoMetropolitan Police Department havde i 2012 en gennemsnitlig responstid påca. 5 minutter.UngdomskriminalitetKriminelle unge mellem 12 – 19 år bliver i Japan stillet for en familieret, hvorde screenes. Selve screeningen finder sted i de såkaldte ”juvenileclassification homes”, og der er 3 forskellige sanktioner som screeningen kanresultere i:1. at de får en betinget dom og derefter prøveløslades2. at de kommer på de såkaldte juvenile training schools3. at de kommer på børnehjem eller resocialiseringshjem for mindreårigeI juvenile training schools arbejder man bredt på at få børnene væk fra denkriminelle løbebane, det sker bl.a. ved familiesamtaler og uddannelse afbørnene. Man lægger også stor vægt på at forbedre de unges evne til atkommunikere, da erfaringen er, at de unge ofte har svært ved at tackle selvsimple konflikter ved hjælp af dialog.

Konflikthåndtering og recidivUdvalget ønskede i forbindelse med studierejsen at stifte nærmerebekendtskab med konflikthåndtering i det japanske civilsamfund, da mangekonflikter løses mellem parterne, inden de når en retssag. Der ligger bådekulturelle faktorer – japanere bryder sig ikke om åbne konflikter – men ogsåmere strukturelle faktorer bag. For eksempel skal man i Japan selv betalesine sagsomkostninger, ligesom det overfor udvalget blev antydet, at det idomstolenes forfremmelsessystem er en fordel, hvis man som dommerkender en varetægtsfængslet skyldig. Man kan i Japan værevaretægtsfængslet i op til 23 dage pr. anklage, hvilket i princippet betyder, athvis der kommer nye anklager til er der mulighed for endog meget langvarigvaretægtsfængsling.Tilståelser er meget afgørende i det japanske retssystem og udvalget blevunder de forudgående briefinger orienteret om, at det japanske politi i denforbindelse kan være brutalt. Så snart der ligger en tilståelse kan en sagindledes og selvom man ønsker at ændre forklaring, vil tilståelsen blive tillagtstor vægt.Inden studierejsen havde udvalget fået at vide at recidiv i Japan – især blandtungdomskriminelle – er meget lav. Det var ikke muligt helt at få bekræftetdisse oplysninger, men jf. afsnittet om ungdomskriminalitet var der sat en deltiltag i værk for at forebygge tilbagefald.DødsstrafDer er dødsstraf i Japan, og udvalget havde i forbindelse med møder medRetsudvalget i hhv. Over- og Underhuset samt den japanske justitsministerlejlighed til at fremhæve de problemer man fra dansk og europæisk side served dødsstraf. Fra japansk side blev det i den forbindelse fremhævet, at denfolkelige opbakning til dødsstraf er overvældende (ca. 86 %).

RETSUDVALGET

REJSERAPPORT

Tid:

Sted:

Deltagere:

Ledsaget af:

1. Formål

2. Væsentligste punkter fra besøgene

3. Forberedelse og opfølgning på studiebesøgene