REU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 240: Henvendelse af 26/3-13 fra Landsforeningen KRIM vedr. forholdene i den særligt sikrede afdeling E i Statsfængslet Østjylland

Hermed skal Landsforeningen KRIM henlede opmærksomheden på oplysninger omforholdene i den særligt sikrede afdeling E i Statsfængslet Østjylland, som LandsforeningenKRIM blandt andet gennem en henvendelse fra en indsat på afdelingen er kommet ibesiddelse af.Det er KRIMs opfattelse, at der på afdelingen på flere punkter sker åbenlyse krænkelser afsåvel Den Europæiske Menneskerettighedskonvention som FN’s verdenserklæring ommenneskerettigheder, og at den krænkende behandling af de indsatte er tiltagende.Forholdene på den særligt sikrede afdeling og Danmarks menneskeretlige forpligtelserDe indsatte på afdelingen er ifølge det ovenfor oplyste isoleret og lukket inde i celler stort setdøgnet rundt (både i arbejdstiden og i fritiden). Det er KRIMs opfattelse, at kriminalforsorgenikke betragter de indsatte på afdelingen som isolerede (“udelukket fra fællesskabet”).Nye regler om udvidet brug af isolation af indsatte gennemført ved lovændring i 2005Med lov nr. 367 af 24. maj 2005 vedtog Folketinget en ny bestemmelse(straffuldbyrdelseslovens § 33, stk. 2), som tillader, at "fællesskabi fængselsafdelinger ellerarresthuse, som er udpeget til anbringelse af indsatte, hvis tilstedeværelse skaber en særligrisiko for overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen, skal gennemføressom cellefællesskab med en anden indsat i eget opholdsrum".Denne bestemmelse har - efter KRIMs opfattelse - ført til væsentlig mere isolation af indsattei danske fængsler og arresthuse i strid med EMRK artikel 3, end tilfældet var tidligere.Der findes ikke offentlige tilgængelige oplysninger om omfanget af isolation efter den nyebestemmelse, idet isolation af indsatte efter bestemmelsen tilsyneladende ikkeregistreressom “udelukkelses fra fællesskab”. Den manglende registrering kan skyldes, at Direktoratetfor Kriminalforsorgen (og Folketinget) ikke definerer den nye type isolation som“udelukkelse fra fællesskab”, idet de indsatte, der isoleres efter bestemmelsen, har adgang tilsåkaldt “cellefællesskab” med en anden indsat i normalt mellem 1 og 3 timer i døgnet.Efter Landsforeningen KRIMs opfattelse har lovændringen ført til, at de danske myndigheder- i højere grad end forud for lovændringen - behandler indsatte i strid med forbudet modtortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf i artikel 3 i den europæiskemenneskerettighedskonvention. Det er også KRIMs opfattelse, at Folketinget tilsyneladendeBankforbindelse: Danske Bank, Reg. nr.: 3627, kontonr.: 35 62 39 17 38Side 1

forstand med henvisning til, at de indsatte får lov til at være sammen to og to i nogle få timerom dagen.Disse betragtninger er efter KRIMs opfattelse åbenlyst urigtige.I det følgende behandles blandt andet to udtalelser om spørgsmålet fra henholdsvis DenEuropæiske Torturkomite (CPT) og fra FN’s organ vedrørende blandt andet fangebehandlingi FN’s medlemsstater.I præmis 54 (side 29) i “CPT-Standars”,CPT/Inf/E (2002) 1- Rev. 2011oplyser CPT, atCPT anserethverttilfælde, hvor en indsat mod sin vilje holdes adskilt fra andre indsatte, somudelukkelse fra fællesskab ("a prisoner is ordered to be held separately from other prisoners").CPT påpeger derpå, at en indsat, som er udelukket fra fællesskab, normalt er afsondret fra deandre indsatte alene, men at det forekommer, at indsatte, der er udelukket fra fællesskab, erplaceret sammen med en eller to andre indsatte ("accommodated together with one or twoother prisoners"). Torturkomiteen fremhæver sidst i præmis 54, at kapitlet om "solitaryconfinement" ikke skelner mellem tilfælde, hvor en indsat er isoleret i en celle for sig selv, ogde tilfælde, hvor den indsatte er udelukket fra fællesskab sammen med en eller to andreindsatte.Idokument A/63/175af 28. juli 2008 redegør FN's "Special Rapporteur on torture and othercruel, inhuman or degrading treatment or punishment" blandt andet for FN's opfattelse af"solitary confinement". Der er i dokumentet ikke tale om en præcis definition af begrebet"solitary confinement". Af side 25, 1. afsnit, fremgår imidlertid følgende: "Researchindicatesthat small group isolation in some circumstances may have similar effects to solitaryconfinement and such regimes should not be considered an appropriate alternative."Med udtrykket "small group isolation" må det antages, at FN finder, at isolation af grupper påmere end tre indsatte fra de øvrige indsatte på en fængselsafdeling kan krænke depågældendes menneskerettigheder og påkalde sig kritik fra FN.Begge institutioner betragter således tilfælde, hvor en indsat isoleres fra fængselsafdelingensøvrige indsatte sammen med en eller to andre indsatte for “solitary confinement” (isolation).Folketinget er, da Folketinget vedtog loven, tilsyneladende gået ud fra, at isolation af denomhandlede art kunne finde sted, uden at lovgivningen kom i konflikt med Danmarksinternationale forpligtelser.I lovbemærkningernes punkt 3.3.2 anføres således:"...Eftersom begrænsningen ikke vil indebære en fuldstændig udelukkelse fra fællesskabet(»solitary confinement«), må indgrebet efter Justitsministeriets opfattelse generelt anses forforeneligt med EMRK artikel 3....."Bankforbindelse: Danske Bank, Reg. nr.: 3627, kontonr.: 35 62 39 17 38Side 2

meste af døgnet som uforeneligt med kravene til fangebehandlingen - også selv om deindsatte måtte have adgang til fællesskab med andre indsatte i cellen.Den europæiske torturkomite henstiller, at indsatte såvel i arresthuse som i anstalter, hvorstraffe fuldbyrdes, har rimelig adgang til aktiviteter som arbejde, uddannelse, sport mv.Komiteen peger i præmis 47 iCPT-Standards (CPT/Inf/E (2002) 1 - Rev. 2011blandtandet på, at indsatte iarresthusebør have adgang til at være uden for cellen i mindst 8 timerdagligt ("8 hours or more") og være beskæftiget med meningsfulde aktiviteter af forskelligart, uanset hvor gode de materielle forhold er i cellerne ("prisoners cannot simply be left tolanguish for weeks, possibly months, locked up in their cells, and this regardless of how goodmaterial conditions might be within the cells ..").Det pointeres i samme afsnit, at indsatte, der udstår straf (strafafsonere), i endnu højere gradskal have adgang til at være uden for cellen og deltage i meningsfuld beskæftigelse.CPTs henstilling om, at indsatte bør have adgang til at være ude af cellen mindst 8 timerdagligt, citeres meget ofte af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD). Eteksempel ses i præmis 47 i Mandic og Jovic mod Slovanien afgjort af EMD den 20. oktober2011 under sagsnummer 5774/10.Det hævdes undertiden fra myndighederne, at CPT’s udtalelser ikke er retligt bindende, og atmyndighederne derfor ikke behøver at tage hensyn til dem.Dette bestrider Landsforeningen KRIM for så vidt ikke. Imidlertid harmenneskerettighedsdomstolen (EMD) - især gennem de seneste 7-8 år - ofte henvist tiludtalelser fra CPT i begrundelsen i sine afgørelser, når menneskerettighedsdomstolen nårfrem til, at EMRK artikel 3 er krænket. Et eksempel på en sådan afgørelse erOnoufriou modCypernafgjort af EMD den 7. januar 2010 under sagsnummer 24407/04. Udelukkelse frafællesskab af en indsat i strid med henstiller fra CPT blev anset for at udgøre en krænkelse afEMRK artikel 3. Der kan navnlig henvises til afgørelsens præmis 72.Fangebehandling, som strider mod udtalelser fra CPT, kan derfor meget vel af EMD bliveanset for stridende mod torturforbudet i EMRK artikel 3. Jeg går ud fra, at det er overflødigtat argumentere for, at EMDs afgørelser er retligt bindende for medlemsstaterne.Isolation af indsatte uden adgang til domstolsprøvelse strider mod EMRKDer er i Danmark endnu ikke indført mulighed for, at indsatte kan få domstolsprøvetafgørelser om udelukkelse fra fællesskab (isolation) til trods for, at sådan manglende adgangtil domstolsprøvelse strider mod såvel konventionsorganernes direkte henstillinger tilDanmark som egentlig EMD-praksis.Så sent som i marts 2012 er der kommet en direkte henstilling til de danske myndigheder:Bankforbindelse: Danske Bank, Reg. nr.: 3627, kontonr.: 35 62 39 17 38Side 3

hvor indsatte i fængsler og arresthuset udelukkes fra fællesskabet i perioder, der strækker sigud over 15 dage. Af side 25 (præmis 13 og 14) fremgår blandt andet følgende:"13.On the issue of the continued practice of solitary confinement, the Special Rapporteurstresses that solitary confinement is a harsh measure which may cause serious psychologicaland psychological adverse effects on individuals regardless of their specific conditions. Hedefines prolonged solitary confinement as any period of solitary confinement in excess of 15days.14. The Special Rapporteur encourages the authorities to ensure that detained persons heldin solitary confinement are afforded genuine opportunities to challenge both the nature oftheir confinement and its underlying justification through the courts of law. This requires aright to appeal all final decisions by prison authorities and administrative bodies to anindependent judicial body empowered to review both the legality of the nature of theconfinement and its underlying justification. Thereafter, detained persons must have theopportunity to appeal these judgements to the highest authority in the State and, afterexhaustion of domestic remedies, seek review by regional or universal human rights bodies."Landsforeningen KRIM er opmærksom på et beslutningsforslag fremsat 17. december 2009af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Anne Baastrup (SF), Meta Fuglsang (SF) og Ole Sohn(SF), hvor man blandt andet foreslog, at “langvarige udelukkelser skal forelægges endommer”, og at indsatte “skal have en begrundelse” for afgørelser om udelukkelse frafællesskabet.Landsforeningen KRIM er også opmærksom på lov nr. 113 af 3. februar 2012, som blandtandet partiet SF stemte for, og hvor der hverken er indsat bestemmelser om forelæggelse foren dommer af langvarig udelukkelse fra fællesskab af indsatte eller om, at indsatte, derudelukkes fra fællesskab, skal have en begrundelse.Lov nr. 113 af 3. februar 2012 ændrer således ikke forvaltningslovens § 9, stk. 4, hvor detudtrykkeligt er bestemt, at afgørelser om udelukkelse af fællesskabet af indsatte ikke skalbegrundes. Derimod forringer loven de indsattes retsstilling på en væsentlig måde. CCCCCCBåde spørgsmålet om indsattes ret til domstolsprøvelse af udelukkelse fra fællesskab ogspørgsmålet om indsattes ret til en begrundelse for afgørelser om udelukkelse fra fællesskaber afgjort ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomtol:IStegarscu og Bahrin mod Portugalafgjort af EMD den 6. april 2010 under sagsnummer46194/06 havde to indsatte været udelukket fra fællesskab i cirka 7 måneder, uden at dehavde haft en adgang til effektiv domstolsprøvelse. EMRK artikel 6, stk. 1, ansås for krænket.Derudover ansås EMRK artikel 3 også for at være krænket.IOnoufriou mod Cypernafgjort af EMD den 7. januar 2010 under sagsnummer 24407/04fandt EMD, at udelukkelse fra fællesskab af en indsat udgjorde en krænkelse af EMRKartikel 3 blandt andet fordi, den indsatte ikke havde modtaget en skriftlig begrundelse. DetteBankforbindelse: Danske Bank, Reg. nr.: 3627, kontonr.: 35 62 39 17 38Side 4

De danske myndigheder vil muligvis henvise til, at indsatte er frit stillet med hensyn til atanlægge en civil sag efter grundlovens § 63.En domstolsprøvelse af afgørelser om udelukkelse fra fællesskab i en almindelig civil sagopfylder imidlertid ikke kravene i EMRK til en effektiv domstolsprøvelse.Dette skyldes blandt andet, at en borger, der anlægger en sag efter grundlovens § 63, alenekan få prøvet en erstatningspåstand og ikke for eksempel en påstand om, atfængselsforholdene skal forbedres for den pågældende sagsøger.IMitrofan mod Moldovaafgjort af EMD den 15. januar 2013 under sagsnummer 50054/07fandt EMD i præmis 58 til præmis 62, at det udgjorde en krænkelse af EMRK artikel 13, aten indsat i et fængsel i Moldova alene havde haft adgang til under et almindeligt civiltsøgsmål at kræveerstatningfor, at han afsonede straf under forhold, der var i strid medEMRK artikel 3. I præmis 60 udtalte EMD nærmere, at EMD ofte har fastslået, at artikel 13 ikonventionen sikrer tilstedeværelsen på nationalt niveau af retsmidler, med hvilkekonventionens rettigheder og friheder under enhver form kan sikres i national ret. Denpågældende skulle have haft adgang til at få prøvet krav, der ikke var åbenbart grundløse("arguable claims"), om at få forbedret sine forhold i fængslet.Dertil kommer, at EMD, når EMD vurderer, om der i medlemsstaten er effektive retsmidlertil rådighed efter EMRK artikel 13, foretager en egentlig prøvelse af, om borgerne i størreeller mindre grad opnår resultater, når de benytter det omhandlede retsmiddel.Landsforeningen KRIM har gennemgået trykt praksis 40 år tilbage i tiden vedrørende civilesøgsmål anlagt af indsatte mod fængselsmyndighederne efter grundlovens § 63. Der er anlagtganske få sager, og de er alle tabt af den indsatte. I det følgende ses 6 eksempler på trykteafgørelser. I ingen af sagerne fik de indsatte medhold i deres påstande. De fleste af sagerne eranlagt efter grundlovens § 63.UfR 2010.615 ØLKUfR 2007.2585 ØLKUfR 2007.1773 HDUfR 2004.931 ØLDUfR 2002.55 HDUfR 1978.805 HAfslag på fri proces når indsatte klager over forholdene i fængslerEn væsentligt grund til, at indsatte afstår sig fra at anlægge civile sager i anledning afpåståede menneskerettighedskrænkelser under fængselsophold, skyldes efter KRIMsopfattelse, at de i praksis aldrig opnår fri proces., uanset at stort set uden undtagelse deopfylder de økonomiske betingelser for fri proces.

Indsattes mulighed for søgsmål forringet med lov nr. 113 af 3. februar 2012Lov nr. 113 af 3. februar 2012 indebar en række ændringer af straffuldbyrdelsesloven. Førlovændringen har indsatte, der er blevet nægtet erstatning fra Direktoratet forKriminalforsorgen for eksempel for uberettiget udelukkelse fra fællesskab, med held indbragtsagen for retten efter den særlige nemme adgang til domstolsprøvelse, som fandtes iretsplejelovens 1018 a jævnfør straffuldbyrdelseslovens § 106, stk. 1, og § 107. Denneprocesform indebar, at det var myndighederne, der skal indbringe sagen for retten, når denindsatte begærer det. Den indebar også, at der beskikkedes en advokat for den indsatte efterretsplejelovens kapitel 93 a.Der henvises til punkt 3.11.2 i lovbemærkningerne, som kan virke noget uoverskuelig.Lovændringen har medført, at indsatte, der ønsker at anlægge sag ommenneskerettighedskrænkelser for eksempel i forbindelse med udelukkelse fra fællesskabeller fikseringer i sikringscelle, reelt er afskåret derfra, idet de efter praksis nægtes fri proces.Visitationer (legemsundersøgelser) under afklædning af indsatteDe indsatte i Statsfængslet Østjylland hævder, at de - ganske rutinemæssigt - visiteres fleregange dagligt, hvor de skal afklæde sig fuldstændigt og lade sig besigtige i nøgen tilstand affængselspersonale. De fortæller, at dette sker, til trods for, at der ikke er nogen konkretmistanke om, at den omhandlede indsatte er i besiddelse af ulovlige effekter.IFrerot mod Frankrigafgjort af EMD den 12. juni 2007 under sagsnummer 70204/01 fandtEMD, at det udgjorde en krænkelse af EMRK artikel 3, at en indsat var blevet regelmæssigtkropsvisiteret med fuld afklædning alene med hjemmel i administrative regler, der varudarbejde af fængselsmyndighederne selv. Derudover overlod reglerne det i vidt omfang tilde enkelte fængselsledelser at bestemme omfanget af visitationer under afklædning (præmis47). Det fremgår videre af præmis 47, at EMD også fandt det krænkende, at visitationer af deindsatte under afklædning blev gennemført systematisk for eksempel efter hvert besøg udefra,uden at der hver gang forelå stærk og konkret mistanke ("strong and specific suspicions" om,at klageren havde forbudte genstande eller stoffer i endetarmen. Der var i fængslet enformodning for, at enhver indsat, der vendte tilbage fra besøgsrummet, gemte genstande ellerstoffer i de mest intime steder af kroppen. Af præmis 48 fremgår, at EMD fandt, at klagerenhavde været udsat for nedværdigende ("degrading") behandling.Khider mod Frankrigafgjort den 9. juli 2009 af EMD under sagsnummer 39364/05 er etandet eksempel på, at EMRK artikel 3 ansås for krænket som følge af regelmæssigekropsvisitationer af en indsat, uden at disse var begrundet i en konkret mistanke mod denindsatte for at være i besiddelse af ulovlige effekter.Beskæftigelsestilbud og forholdene i øvrigt på den særligt sikrede afdeling EDe indsatte på den særligt sikrede afdeling E i Statsfængslet Østjylland hævder, at de alenehar mulighed for at lave - meget monotont og kedeligt - montagearbejde i et lille værkstedknyttet til afdelingen, hvor flere indsatte er fuldstændig isoleret, når de arbejder, og hvor dehøjest må arbejde sammen med en enkelt anden indsat. De oplyser også, at der ikke erBankforbindelse: Danske Bank, Reg. nr.: 3627, kontonr.: 35 62 39 17 38Side 6

Videre fortæller en indsat, at de indsatte udsættes for ganske mange urimelige regler og tiltider chikanøs personaleadfærd. For eksempel får de ikke lov til at komme på gårdtur, tale iafdelingens betalingstelefon, låne afdelingens avis eller komme i motionsrummet, hvis ikkede - umiddelbart i forbindelse med morgenvækningen, udtrykkeligt oplyser præcist hvilkeaktiviteter, som de ønsker at udføre den omhandlede dag, hvorpå “aktiviteten” eller“aktiviteterne”, som den indsatte nævner, af en fængselsbetjent nedskrives på en særlig liste,som de indsatte kender som “aktivitetslisten”.Irapporten CPT/Inf (2009) 30vedrørende Den Europæiske Torturkomites (CPT’s) besløg iStorbritannien i november/december 2008 komiteen sig i præmis 55 nærmere om kravene tilsærligt sikrede afdelinger. Af præmis 56 fremgår således, at indsatte, som udgør en særlig højsikkerhedsrisiko, skal inden for afdelingens område, tilbydes et relativt frit fængselsregimesom kompensation for deres vanskelige afsoningsvilkår. Navnlig skal de have mulighed forfællesskab med deres medindsatte på afdelingen og have gode valgmuligheder med hensyn tilaktiviteter. ("...prisonerswho present a particularly high security risk should, within theconfines of their detention units, enjoy a relatively relaxed regime by way of compensationfor their severe custodial situation. In particular, they should be able to meet their fellowprisoners in the unit and be granted a good deal of choice about activities..."). Der skalgøres en særlig indsats for at udvikle en god atmosfære på særligt sikrede afdelinger. Måletskal være at opbygge gode relationer mellem personalet og de indsatte. Dette er ikke kun afhensyn til at sikre en human behandling af afdelingens beboere, men også for at opretholde eneffektiv kontrol og sikkerhed herunder personalets sikkerhed. Videre hedder det - også ipræmis 56 - at et tilstrækkeligt tilbud af aktiviteter er mindst ligeså vigtigt - hvis ikke merevigtigt - på en særlig sikret afdeling end på en almindelig afdeling. Det kan bidrage meget tilat modvirke de uheldige følger for en indsats personlighed ved at bo i den bobbel-agtigeatmosfære på en sådan afdeling. De tilbudte aktiviteter bør være så varierede som muligt(uddannelse, sport, kompetencegivende arbejde mv.). Med hensyn til de konkretebeskæftigelsesaktiviteter er det oplagt, at overvejelser om sikkerhed må forventes at udelukkemange typer af beskæftigelse, som måtte være at finde i almindelige fængselsomgivelser.Dette betyder imidlertid ikke, at det kun er umotiverende arbejde, der skal tilbydes deindsatte.