REU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 235: Pressenævnets årsberetning 2012

PRESSENÆVNETS ÅRSBERETNING 2012I henhold til medieansvarslovens § 51 afgiver Pressenævnet herved årsberetning til justitsministeren.Årsberetningen offentliggøres.Indhold:A: Nævnets virke, s. 41 Sagsantal og sagsbehandlingstid, s. 42 Høring om medieansvar, s. 43 Fælleseuropæisk møde, s. 6B: Nævnets medlemmer og sekretariat, s. 8C: Statistik, s. 101 Antal sager, s. 122 Realitetsafgørelser fordelt på sagstype, s. 123 Sagsfordeling efter afgørelsesmåde, s. 134 Resultat af realitetskendelser, s. 135 Kendelser om presseskik, s. 146 Kendelser om genmæle, s. 167 Afsagte formalitetskendelser, hævede og henlagte sager, s. 178 Sagsbehandlingstid, realitetskendelser, s. 189 Sagsbehandlingstid, formalitetskendelser, s. 1810 Statistik over klagernes baggrund, s. 19D: Nævnets praksis, s. 201 Principielle spørgsmål, s. 201.1 Vejledning til ofre for forbrydelser og ulykker, s. 201.2 Eksponering af børn - samtykke fra forældre, s. 211.3 Retlig interesse, s. 22Særligt om familiemedlemmer, s. 23Særligt om enkeltpersoner i grupper, s. 24Særligt om interesseorganisationer, s. 25Udviklingen i Nævnets praksis om retlig interesse, s. 252 Resumé af væsentlige konkrete sager, s. 262.1 Sager om presseetik, s. 26Fejl blev ikke rettet tydeligt nok, s. 26Fotos fra privat område havde almen interesse, s. 26OK at bringe Facebook-billede af kræftsyg pige efter hendes død, s. 271.018 Facebook-venner på lokalpolitikers profil gjorde profilen offentlig, s. 27En mail sendt til 700 personer kunne offentliggøres, s. 27Skulle have hørt bestyrelsen, der blev beskyldt for diskrimination, s. 27For sen offentliggørelse af kendelse fra Pressenævnet, s. 28Ekstra Bladet mistænkeliggjorde rapport ved at udelade væsentlig oplysning, s. 28Læge beskyldt for at være en del af et netværk, s. 29

Politiken udelod udtalelse fra ekspert, s. 29Klager fik først rettelse efter et halvt år, s. 29Afslørede trafikdræbt mands nummerplade, s. 30Alvorlig kritik for beskyldning om narkoafvænning, s. 30Kritik for at vise billeder af plejehjemsbeboer, s. 30DRs Kontant kritiseret for at genbruge interview, s. 31Kritik af Ekstra Bladet for at genoptrykke gammel artikel, s. 31Ud & Se havde krænket privatlivets fred, s. 31Information fik kritik for overskrift på læserbrev, s. 32Kritik af Politiken for at beskylde tidligere journalist for at være Stasi-agent, s. 32Forkert af Ekstra Bladet at identificere tigerdræbt mand, s. 32Pressenævnets kendelse tydelig nok på side 2, s. 33Kvinde klagede over stort billede i Ekstra Bladet, s. 33Knivdrab kunne være omtalt mere skånsomt, s. 33DR glemte at fortælle, at mand var frifundet, s. 34Fyns Amts Avis skulle have anonymiseret spiritusdømt skibsfører, s. 34Kritik for artikel, der havde fejl og var ensidig - dissens, s. 34Artikelserie medførte, at Pressenævnet behandlede klage efter udløb af fristen, s. 35Kritik og placering på forsiden, s. 352.2 Sager om genmæle, s. 36Mangelfuldt genmæle, s. 36E: Register for emner omtalt i årsberetningerne 1992-2012, s. 37Bilag: Vejledende regler for god presseskik, s. 44

A. NÆVNETS VIRKE1 Sagsantal og sagsbehandlingstidI 2012 modtog Pressenævnet 211 klagesager, hvilket er det højeste antal indkomne sager sidenoprettelsen i 1992 – og væsentligt højere end de 157 modtagne klager i 2011.I 2012 blev der truffet afgørelse i 110 sager. Det er lidt flere end året inden, hvor nævnet behand-lede 107 sager. Også nævnets formand har afvist flere sager på grund af formalia i 2012 end i 2011.I 2012 blev der afvist 66 sager uden behandling – mod 52 i 2011. Sagerne er hovedsageligt afvist,fordi klageren ikke var klageberettiget, eller fordi klagen var indgivet for sent.I én sag (sag nr. 12-70-00325: ”Kritik for artikel, der havde fejl og var ensidig”) blev der afgivetdissens, dvs. at ét eller to medlemmer var uenige med flertallet. I én sag (sag nr. 12-70-00254:”Alvorlig kritik for beskyldning om narkoafvænning”) udtalte nævnet alvorlig kritik. De to sager erbegge refereret nedenfor under punkt D.2.I 2012 anmodede fem om at få genoptaget deres sag, som var afgjort af nævnet. Én klager anmo-dede om at få genoptaget en sag, der var afvist af formanden. Ingen af anmodningerne førte til gen-optagelse af sagen.Betingelserne for genoptagelse er omtalt i Pressenævnets årsberetning 2008, side 18.Nævnets gennemsnitlige sagsbehandlingstid er for realitetsafgørelser i nævnet steget fra 60 dage i2011 til 78 dage i 2012. For formandssager (afvisninger som følge af formalia) er sagsbehandlingsti-den steget fra ni til 15 dage. Det skyldes dels stigningen i antallet af indkomne sager, dels sagernesomfang, og til dels nævnets flytning fra Gyldenløvesgade til Adelgade.Nævnet lægger vægt på, at sagerne behandles hurtigt, så klagere snarest muligt kan få offentligoprejsning. Det er derfor nævnets mål – uanset den øgede sagsmængde – at sagsbehandlingstidenigen skal nedbringes til godt to måneder. En kortere sagsbehandlingstid end to måneder er næpperealistisk. Begge parter i sagen, klager og mediet, skal have mulighed for at komme med deres ver-sion af sagen (synspunkterne indhentes), inden der træffes afgørelse. Når begge parter har haft lejlig-hed til at kommentere sagen, laver sekretariatet en indstilling, så sagen er klar til, at nævnsmedlem-merne kan diskutere indholdet og træffe afgørelse på et nævnsmøde. Møderne afholdes ca. en gangmånedligt.Det praktiske forløb i sekretariatet fremgår af Pressenævnets forretningsorden, der kan læses pånævnets hjemmeside under fanebladet ”Om Pressenævnet”, ”Sekretariatet”, ”Forretningsorden”:http://www.pressenaevnet.dk/Om-Pressenævnet/Forretningsorden.aspx2 Høring om medieansvarFolketingets Retsudvalg og Kulturudvalg afholdt den 9. maj 2012 en fælles høring om medieansvarpå baggrund af en beretning om medieansvar. Ifølge udvalgene var formålet blandt andet at belyse,hvorvidt der er behov for skrappere regler over for medier, som bryder de presseetiske regler.Til at belyse forskellige aspekter inden for medieansvar var der oplæg fra følgende:• Norske erfaringer og overvejelser vedrørende medieansvar v. Helge Olav Bergan, advokat og for-mand for den norske udredning Ytringsfrihet og ansvar i en ny mediehverdag• Medieforskning og udviklingen på området v. Oluf Jørgensen, forskningschef ved DanmarksMedie- og Journalisthøjskole

• Mediers og journalisters udøvelse af selvjustits v. Mogens Blicher Bjerregaard, formand forDansk Journalistforbund og Per Lyngby, formand for Danske Medier• Mediesager og retssikkerhedsmæssige aspekter, herunder erstatningspraksis og betydningen afændringer heri v. Torben Koch, advokat ved Advokatsamfundet• Erfaringer fra behandling af sager, konsekvenser og behovet for skærpede sanktionsmuligheder v.Jytte Scharling, højesteretsdommer og formand for Pressenævnet• Vurderinger af forslag om ændringer af medieansvarsloven og konsekvenserne heraf v. JacobMollerup, seer- og lytterredaktør ved DR og Jens Otto Kjær Hansen, rektorved Danmarks Medie- og JournalisthøjskolePå mødet blev det blandt andet drøftet, at medieansvarslovens 4-ugers klagefrist er meget kort –også kortere end i Norge og Sverige. Pressenævnet har ingen indvendinger mod, at fristen forlænges.Da klagefristen fremgår af medieansvarsloven, vil det dog kræve en lovændring.Pressenævnets formand var af udvalgene blevet bedt om – ud fra erfaringen fra nævnets behand-ling af sager – at fortælle om konsekvenser og behovet for skærpede sanktionsmuligheder og næv-nets ønsker til eventuelle ændringer af lovgivningen.Under oplægget fremhævede formanden, at der er to veje at følge for dem, der føler sig krænket afpressen:1. Den presseetiske vej, hvor man kan klage til Pressenævnet og få en vurdering af god presseskik2. Domstolsvejen, med mulighed for straf og erstatningMan kan vælge den ene eller dem begge. På vegne af Pressenævnet besvarede formanden et af despørgsmål, der havde givet mest anledning til debat: Spørgsmålet om, hvorvidt Pressenævnet børkunne uddele bøder til medier, der tilsidesætter god presseskik?Spørgsmålet har tidligere under udarbejdelsen af medieansvarsloven været overvejet af det udvalg,der fremkom med Betænkning 1205/1990 om medieansvar. Heraf fremgår på side 344, at:”Udvalget foreslår endvidere, at der tilvejebringes hjemmel i medieansvarsloven til, at domstolenekan idømme et massemedie almindelige, statskassen tilfaldende bøder for manglende efterkommelseaf nævnets pålæg om offentliggørelse af en af nævnet truffet afgørelse om genmæle (berigtigelse)eller af en fældende nævnskendelse i øvrigt.Udvalget finder det derimod principielt betænkeligt at tillægge Pressenævnet en domstolslignendekompetence til at anvende sanktionerne straf eller erstatning i de sager, der vil blive indbragt fornævnet. En klager er ikke afskåret fra i givet fald at benytte domstolsvejen sideløbende med mulig-heden for at få en hurtigere og omkostningsfri afgørelse fra Pressenævnet, der som hidtil vil kunneudtrykke sin misbilligelse over for det indklagede massemedie. Det foreslåede system vil medføre, atnævnet kan pålægge det indklagede massemedie snarest muligt at offentliggøre nævnets afgørelse isager, hvor der gives klageren helt eller delvis medhold. Herved opnår klagerne en foreløbig - og oftei sig selv tilfredsstillende - offentlig oprejsning i anledning af begåede krænkelser fra massemediernesside. Hertil kommer, at afgørelsen af, om det fornødne erstatningsgrundlag foreligger, og af selveerstatningsudmålingen er centrale domstolsanliggender, der ofte forudsætter en indgående bevisfø-relse, som kun kan foretages ved domstolene.”Det er fortsat Pressenævnets holdning, at bøder ikke er vejen frem. I den forbindelse bemærkedeformanden, at Pressenævnet og domstolene stiller forskellige krav til sagsbehandlingen, herundermuligheden for at pålægge vidneansvar. Se eventuelt Pressenævnets årsberetning for 2010, side 22”Økonomisk godtgørelse ved domstolene”.

Et andet centralt emne under høringen var, i hvilken form og med hvilken placering Pressenæv-nets kendelser skal offentliggøres. Medieansvarslovens § 49 siger, at kendelsen skal ”offentliggørespå så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges”.Videooptagelser og oplægsholdernes talepapirer fra høringen kan ses på Folketingets hjemmeside:http://www.ft.dk/Folketinget/udvalg_delegationer_kommissioner/Udvalg/Kulturudvalget/Hoe-ringer/Medieansvar.aspxDet er vigtigt for Pressenævnet, at de klagere, der får medhold hos nævnet, oplever, at de fåroffentlig oprejsning i forhold til de krænkelser, de har været udsat for. Nævnet har derfor i de sene-ste år strammet kursen i forhold til offentliggørelsen af nævnets kendelser. Det kan ske ved krav omsideplacering og layout.Nævnet pålagde for første gang ved kendelser af 7. maj 2012 medier, Berlingske og Ekstra Bladet,at bringe en forsidehenvisning til nævnets kendelse, der så blev bragt inde i avisen. Det angår sager-ne 12-70-00213 og 12-70-00214. Tendensen er efterfølgende fulgt op, og nævnet pålagde i sag 12-70-00254 SE og HØR at bringe et billede af klager på forsiden med henvisning til omtalen inde ibladet. I sag 12-70-00323 pålagde nævnet DAGBLADET Roskilde at bringe nævnets kendelse somen forsideartikel. Resumé af kendelsen i sag nr. 12-70-00214 ”Læge beskyldt for at være en del af etnetværk” og i sag nr. 12-70-00254 ”Alvorlig kritik for beskyldning om narkoafvænning” kan læsesunder punkt D.2. De øvrige kan læses på www.pressenaevnet.dkI nævnets årsberetninger for 2010 og 2011 er placering og layout beskrevet i henholdsvis afsnittet”Offentliggørelse i skrevne medier – placering” og afsnittet ”Offentliggørelse i skrevne medier, her-under magasiner”.Med henblik på at sikre, at indholdet af de tekster, Pressenævnet pålægger medier at offentliggøre,kommunikeres bedst muligt ud i et klart sprog, har nævnet ansat en kommunikationsmedarbejderpr. 1. december 2012.Opfølgende mødeDen 14. november 2012 var Pressenævnet blevet anmodet om at deltage i et udvalgsmøde medRetsudvalget og Kulturudvalget. Fra Pressenævnet deltog en repræsentant fra formandskabet, redak-tører, journalister og offentlighedsrepræsentanter sammen med sekretariatet.Under mødet spurgte udvalgsmedlemmerne blandt andet til Pressenævnets sagsbehandling og even-tuelle tiltag siden høringen i maj måned. Retsudvalget og Kulturudvalget har efterfølgende den 21.februar 2013 afgivet en beretning om medieansvar.3 Fælleseuropæisk mødeRepræsentanter for Pressenævnet deltog den 17.-18. oktober 2012 i det årlige møde for europæiskepressenævn i forummet Alliance of Independent Press Councils of Europe (AIPCE). Dette årsmøde, som var det 14. møde i rækken, blev afholdt i Antwerpen, Belgien.På møderne drøftes aktuelle emner blandt repræsentanter fra europæiske pressenævn og resten afverden.Af interesse ved årets møde var særligt den forestående udgivelse af anbefalinger fra Leveson-kom-missionen i England.I forlængelse af afsløringerne af, at en engelsk avis havde stået bag en række aflytninger af telefon-svarere, blev Leveson-kommissionen nedsat med Lord Justice Leveson i spidsen. Formålet var atbelyse forskellige aspekter inden for medieverdenen, herunder forholdet mellem medier og offent-ligheden, og at komme med forbedringsforslag.

Kommissionsarbejdet omfattede afhøringer af 337 vidner og mere end 300 andre personer. Anbe-falingerne på baggrund af undersøgelsen er gengivet i en rapport, der blev offentliggjort den 29.november 2012. Rapporten er tilgængelig under fanebladet ”About the inquiry”, ”The report” påhjemmesiden: www.levesoninquiry.org.ukLangt hovedparten af de tilstedeværende lande på mødet har pressenævn, der er oprettet på etaftalebaseret grundlag og er selvregulerende organer. På baggrund af undersøgelserne i Englandpåkaldte den danske model sig særlig interesse. I Danmark er det danske nævn, Pressenævnet, opret-tet ved medieansvarsloven. Det giver blandt andet det danske nævn mulighed for at sanktioneremedier, der ikke vil offentliggøre nævnets kendelser, jf. lovens § 53. Det skal dog bemærkes, at derikke har været anlagt retssager vedrørende manglende offentliggørelse siden 1990’erne.Et andet interessant emne på mødet i Belgien var mediedækningen af chokerende begivenhederog etiske dilemmaer forbundet med dækningen.Norge orienterede om en række af klager i forlængelse af dækningen af drabene på Utøya og vedregeringsbygningen i Oslo. En del af klagerne vedrørte offentliggørelsen af billedmateriale, ligesommange klagere fandt det umuligt at komme videre med deres liv som følge af den gentagne medie-dækning.Der henvises til afsnittet D.1 ”Henvendelse til pårørende og ofre for forbrydelse”.

B . N Æ V N E T S M E D L E M M E R O G S E K R E TA R I ATEfter medieansvarslovens § 41 består Pressenævnet af en formand, en næstformand og seks andremedlemmer. Alle otte medlemmer har en stedfortræder.Medlemmerne beskikkes af justitsministeren. Formanden og næstformanden, der skal være juri-ster, beskikkes efter udtalelse fra Højesterets præsident. To medlemmer beskikkes efter udtalelse fraDansk Journalistforbund, og to medlemmer beskikkes til at repræsentere de redaktionelle ledelser iden trykte presse og radio og fjernsyn efter udtalelse fra disse. Endelig beskikkes to medlemmer somoffentlighedens repræsentanter efter udtalelse fra Dansk Folkeoplysnings Samråd.Stedfortræderne beskikkes efter de samme regler.Pressenævnet har i 2012 haft følgende sammensætning:Formandskab:Formand:Højesteretsdommer Jytte ScharlingStedfortræder: Højesteretsdommer Thomas RørdamNæstformand: Advokat Jesper RotheStedfortræder: Advokat Martin LavesenJournalister:Medlem:Stedfortræder:Medlem:Stedfortræder:Redaktører:Medlem:Journalist Lene Sarup, Fyens StiftstidendeFreelance pressefotograf Lars LindskovJournalist Ulrik Holmstrup, tvDOKfilmJournalist Janni Pedersen, TV 2|DANMARK

2003(1)1. Registrerede konkrete sager2. Sager afgjort ved kendelse i nævnetA. Heraf sager om presseetikB. Heraf sager om genmæleC. Heraf sager om både presseetik og genmæleD. Heraf begæringer om genoptagelse3. Sager afvist ved formandens kendelseA. På grund af manglende retlig interesseB. På grund af nævnets manglende kompetenceC. På grund af fristoverskridelseD. Klagerne åbenbart grundløseE. Begæringer om genoptagelse4. Sager hævet af klageren5. Sager henlagt af sekretariatetA. Heraf efter klagerens undladelse af at besvaresekretariatets anmodning om yderligere oplysningerB. Henvist til rette klagemyndighedC. Henlagt af andre grunde6. Sager, hvor klagen blev taget helt eller delvist til følge2)1. I sager om presseetik2. I sager om genmæle3. Pålæg om offentliggørelse1637651611841109192132-112623320

1 0 S TAT I S T I K O V E R K L A G E R N E S B A G G R U N DPressenævnet har i 2012 afsagt realitetskendelse i 110 klagesager, mens 66 sager er afvist af formandenpå grund af formalia. Fem af de sager, hvori der blev afsagt realitetskendelse, vedrørte anmodninger omgenoptagelse af tidligere afgjorte sager. Der er således truffet realitetsafgørelse i 105 nye sager.Nedenfor anføres i skematisk form en oversigt over sagerne fordelt efter, om klageren er privatpersoneller organisation, firma m.v., og efter, om klageren er repræsenteret af advokat. Det bemærkes, at forde-lingen vedrørende klagernes baggrund indeholder et skønselement, idet der kan være sager, hvor bådeprivatpersoner og organisationer el. lign. er anført som klagere. Da sagen kun placeres én gang i neden-stående oversigt, har nævnet i disse tilfælde skønnet, hvilken placering der ville være mest retvisende.RealitetsafgørelseHævet/henlagtFormalitets-afgørelseTagettilfølgeDelvistaget tilfølgeIkketaget tilfølgeI alt

De sager, der blev afvist på grund af manglende retlig interesse, var alle sager, hvor omtalen i medietikke vedrørte klageren.De 15 sager, hvor Pressenævnet ikke havde kompetence til at afgøre sagen, drejede sig om ni til-fælde, hvor mediet ikke var anmeldt til Pressenævnet, jf. medieansvarsloven § 8, stk. 1, jf. § 1, nr. 3.Én sag, hvor nævnet ikke havde kompetence på grund af manglende offentliggørelse, én, hvor dervar klaget over en debatside uden redigering, to sager vedrørende ophavsretlige forhold, og to klagerover tv-kanaler uden dansk sendetilladelse (Kanal 5 og TV 3 sender under engelsk tilladelse).De sager, hvor klager fra private er afsluttet ved en formalitetsafgørelse fra formanden, fordeler sigsom følger:Ej retlig interesse31Klagefrist overskredet15Åbenbart grundløs4Ej kompetence15Genoptaget-Intet nyt1

D. NÆVNETS PRAKSIS1 Principielle spørgsmål1.1 Vejledning til ofre for forbrydelser og ulykkerEfter en ulykke eller som offer for en forbrydelse kan man modtage mange henvendelser fra journa-lister, fotografer eller andre pressemedarbejdere. Det kan være en vanskelig situation, navnlig forpersoner, der normalt ikke er i kontakt med medier.Nævnet har derfor udarbejdet folderen ”Pressenævnets vejledning til ofre for forbrydelser og ulyk-ker”, der forhåbentlig kan være en hjælp.Folderen har følgende ordlyd:”Har du eller dine nærmeste været ude for en ulykke eller en forbrydelse, vil journalisterne oftetale med dig.Medierne afgør selv, om de vil skrive om den forbrydelse eller ulykke, som du, dine nærmesteeller dine naboer har været involveret i, men det er dig, der bestemmer, om du vil stille op tilinterview eller fotografering. Selv om du siger nej, kan du dog ikke forhindre, at medierne skri-ver om hændelsen.Uanset om du siger ja eller nej til medierne, så skal medierne overholde de vejledende regler forgod presseskik, som er en del af lovgivningen på området.Medierne skal vise hensynMange vil gerne fortælle medierne om deres oplevelser i forbindelse med en ulykke eller en for-brydelse, mens andre helst vil være i fred. Men uanset hvilken holdning du har til medierne, såskal medierne følge de vejledende regler for god presseskik. Reglerne fastslår, at ofre for forbry-delser eller ulykker skal vises størst mulige hensyn. Det samme gælder vidner og pårørende til deimplicerede. Det gælder, uanset om du siger ja eller nej til at tale med medierne.Hvis du ikke ønsker at have kontakt til medierne, har du ret til at sige til en journalist eller foto-graf, at du ikke vil tale med vedkommende. Det gælder uanset, om de ringer til dig, ringer pådin dør, mailer, stopper dig på gaden eller kontakter dig via Facebook, Twitter eller et af deandre sociale medier.En måde at give medierne besked på, hvis du ikke ønsker kontakt til journalister, er at hænge enseddel på din dør med besked om, at du ikke vil tale med journalister. Du kan også indtale enbesked på din telefonsvarer og skrive på Facebook, etc., at du ikke ønsker at tale med journali-ster.Få hjælp af en venEr du ramt af sorg eller chok, kan det være en stor hjælp at få en ven eller et familiemedlem, derhar mere overskud, til at tage sig af alle henvendelser.Lad din hjælper være den, der tager din telefon og åbner døren. Vedkommende kan så entenvideregive det du vil sige, udvælge de medier, du vil tale med, eller afvise dem og sige, at du ikkeønsker at blive kontaktet.

Du kan klage over medierneHar medierne bragt noget i en udsendelse eller en artikel, der er forkert eller som du føler erkrænkende, kan du klage.Du har fire uger (28 dage) til at klage enten til mediet eller til Pressenævnet. Fristen er fra dendag, udsendelsen eller artiklen har været bragt. Overskrider du den tidsfrist, mister du din ret tilat klage.Har du først klaget til mediet, og mediet afviser klagen, kan du herefter klage til Pressenævnet.Her har du også en frist på fire uger (28 dage). Fristen gælder fra den dag, du får svar fra mediet.Har du ikke selv kræfter til at klage til Pressenævnet, kan du give en anden fuldmagt til at klagepå dine vegne.I klagen skal der stå, hvad sagen handler om, hvilket medie det drejer sig om, og hvorfor du vilklage. Pressenævnet svarer gerne på spørgsmål om, hvordan du skal klage.Når Pressenævnet modtager klagen, kigger nævnet først på, om du har overholdt tidsfristen.Dernæst bliver mediet bedt om at forklare sig. Når nævnet har både din version og mediets ver-sion af, hvad der er sket, tager Pressenævnet stilling til sagen. Hvis Pressenævnet er enig med digi, at der er tale om et brud på de presseetiske regler, kan det medie, der har krænket dig blivepålagt at bringe Pressenævnets kendelse. Pressenævnet kan derimod ikke gå ind i egentlige erstat-ningssager.Du er altid velkommen til at kontakte Pressenævnet, hvis du har yderligere spørgsmål til, hvor-dan du skal klage.”Folderen udsendes i løbet af foråret 2013. Herudover kan den rekvireres ved henvendelse til Presse-nævnet samt på www.pressenaevnet.dk1.2 Eksponering af børn – samtykke fra forældrePressenævnet har igen i 2012 modtaget klager fra forældre, enten fra den ene forælder eller begge,hvor det anføres, at der ikke er indhentet det fornødne samtykke til offentliggørelsen af oplysningereller billeder af et mindreårigt barn.Nævnet træffer afgørelse efter de Vejledende regler for god presseskik. Dette regelsæt har dog p.t.ikke særlige regler vedrørende børn og samtykke. Der henvises derfor til tidligere omtale af pro-blemstillingen i Pressenævnets årsberetning for 2000, side 9, ”Omtale af mindreårige uden forældre-samtykke”, og Pressenævnets årsberetning 2009, side 19, ”Krav til samtykke”.Herudover kan henvises til principperne i Forældreansvarsloven (lovbekendtgørelse nr. 1073 af20. november 2012 Forældreansvarslov), der beskriver i hvilke tilfælde børn og unge under 18 år erunderlagt forældremyndighed.Af denne lov fremgår det, at personer som udgangspunkt er under forældremyndighed, indtil deer 18 år:§ 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab.”Ifølge lovens § 2 skal forældremyndighedens indehaver drage omsorg for barnet og kan træffe afgø-relse om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov. Væsentlige beslutninger kræverenighed mellem forældre med fælles forældremyndighed, jf. lovens § 3, stk. 1:

”Har forældre fælles forældremyndighed, kræver væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold enig-hed mellem forældrene. Den forælder, som barnet har bopæl hos, kan træffe afgørelse om overordnede for-hold i barnets daglige liv, herunder hvor i landet bopælen skal være.”Ifølge § 4 og § 5 skal afgørelser træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. I alle forhold vedrørendebarnet skal der tages hensyn til barnets egne synspunkter alt efter alder og modenhed.Ved fælles forældremyndighed er det et krav, at begge forældre giver deres samtykke til omtale imedier, hvis der er tale om et forhold, der må anses som væsentligt. Er der tale om en mere dagligdagsoplysning/-billede er samtykke fra en af forældrene nok. Er den ene forælder tillagt den fulde forældre-myndighed, vil denne kunne handle på vegne af barnet uden samtykke fra den anden forælder.Spørgsmålet om, hvorvidt begge forældres samtykke er påkrævet, afhænger således af, hvilkeoplysninger der gives i mediet.Herudover vil der være tilfælde, hvor et samtykke fra forældremyndighedsindehaveren slet ikke erpåkrævet, da barnet/den unge selv vil kunne tage stilling. Det afhænger af det enkelte tilfælde.Generelt kan det siges, at jo mere private forhold barnet eller den unge fortæller om, jo større sand-synlighed er der dog for, at et samtykke er påkrævet fra forældremyndighedsindehaver/-ne.17-årig undertøjsmodelJydskeVestkysten bragte billeder taget til et undertøjsshow i en lokal butik. En 17-årig undertøjsmo-del klagede med samtykke fra forældrene til Pressenævnet .Modellen anførte, at hun forinden arrangementet havde indgået en mundtlig aftale med bestyre-ren af butikken om, at der skulle tages et enkelt gruppebillede af alle fire modeller til HaderslevUgeavis. Billedserien i JydskeVestkysten havde hun imidlertid ikke indvilliget i.Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere avisen for at bringe billederne fra det offentligttilgængelige arrangement uden at indhente modellens samtykke. Det forhold, at klager kun var 17år gammel, kunne ikke føre til et andet resultat, da der ikke var noget, der tydede på, at hun ikkekunne overskue konsekvenserne af sin deltagelse.Kendelse af 12. januar 2012 i sag nr. 11-70-00184.ForældremyndighedssagKravene til samtykke fra begge forældre blev drøftet i forbindelse med en klage over DR1-program-met ”21 Søndag”. DR bragte et indslag om en forældremyndighedssag, hvor moderen udtalte sig oghavde givet samtykke til, at parrets fælles børn kunne filmes (slørede).Faderen havde derimod ikke givet samtykke til børnenes medvirken, selvom der var fælles foræl-dremyndighed.Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere DR for at bringe optagelserne af børnene udenfaderens samtykke, da børnenes ansigter ikke var synlige i indslaget.Kendelse af 9. oktober 2012 i sag nr. 12-70-00268.1.3 Retlig interesseDet er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, derklages over – er klageberettiget.Det indebærer, at man som udgangspunkt selv som person, organisation, virksomhed eller lignen-de skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligtblot at have en interesse i det emne, der er behandlet. Det er en konkret vurdering i den enkelte sagud fra de foreliggende oplysninger.

Efter medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 2, kan Pressenævnets formand afvise klager fra personer,virksomheder m.v., der er uden retlig interesse i det påklagede forhold; det vil sige, at der så ikketages stilling til indholdet af klagen.– særligt om familiemedlemmerI tilfælde, hvor den omtalte person er død, da omtalen bliver offentliggjort, kan en klage efter næv-nets praksis indgives af visse nære pårørende. ”Nærmeste pårørende” vil typisk være ægtefælle, foræl-dre, børn, børnebørn og søskende. Pressenævnet har imidlertid i 2012 åbnet muligheden for, at fjer-nere pårørende har kunnet indgive klage til Pressenævnet i sager, hvor det må antages, at klagen er ioverensstemmelse med de nærmeste pårørendes interesser.Pressenævnet har tidligere omtalt spørgsmålet om retlig interesse i forbindelse med omtale af enafdød i årsberetningen for 2002, side 6. Fra praksis i 2012 vedrørende omtale af en afdød henvisestil følgende to sager, hvor Pressenævnet fandt klagerne klageberettigede, selvom de hverken direkteeller indirekte var nævnt eller kunne anses for nærmeste pårørende efter definitionen ovenfor:Svigerfar til afdød – klageberettigetEkstra Bladet bragte artiklen”Dødsofre selv skyld i dødsulykke”.Artiklen omhandlede omstændighe-derne omkring en trafikulykke, hvor føreren og en passager blev dræbt. Førerens hustru var på tids-punktet for indgivelsen af klagen i sorgbearbejdelsestilstand, og hendes far – førerens svigerfar – kla-gede derfor på afdødes vegne.Pressenævnet fandt, at svigerfaderen i situationen var omfattet af den kreds af nære pårørende, derkan klage over omtale af en anden person. Sagen blev derfor behandlet.Kendelse af 11. april 2012 i sag nr. 12-70-00196.Faster til trafikdræbt – klageberettigetNewsvideo.dk bragte artiklen”Mand dræbt i frontalkollision med lastbil”Fasteren til afdøde indgav klage på egne vegne over, at Newsvideo.dk kort tid efter ulykken – oginden de pårørende var underrettet om ulykken – havde offentliggjort billeder og videooptagelser påsin hjemmeside. Klager var ikke selv nævnt eller afbilledet. Nævnet fandt, at klager som faster tilafdøde havde en sådan interesse i sagen, at klagen skulle behandles i forhold til klager selv (klagenvar indgivet på egne vegne). Sagen blev derfor behandlet.Kendelse af 15. august 2012 i sag nr. 12-70-00250.Derimod er det nævnets opfattelse, at den almindelige læser ikke er klageberettiget, når man ikkehar nogen nærmere relation til de omtalte forhold. I så fald kræves det, at klageren har en fuldmagtfra de pårørende for at kunne klage til Pressenævnet.Almindelig læserRitzaus Bureau udsendte telegrammet”16-årig dræbt i trafikulykke på Mors”.Klager var ikke selvomtalt, men almindelig læser. Han mente, at telegrammets sprogbrug medvirkede til at mistænkebilisten for at være påvirket af alkohol.Nævnet fandt, at klager ikke havde en sådan interesse, at der var grundlag for at behandle sagen,som derfor blev afvist.Kendelse af 28. november 2012 i sag nr. 12-70-00368.

– særligt om enkeltpersoner i grupperI 2012 har nævnet også behandlet en række sager, hvor klager ikke personligt har været direktenævnt, men hvor vedkommende har været én ud af en omtalt gruppe. I de enkelte afgørelser harklageren været del af en større gruppering og har derfor ikke personligt været mulig at identificere.Derfor er klageren ikke blevet anset for klageberettiget. Jo flere personer der er i en gruppe, jo mereskal der som udgangspunkt til, før man som person har retlig interesse. Af de seneste afgørelser kannævnes følgende:En boligejers interesse i motorvejslinjeføringJp.dk omtalte placeringen af en ny motorvej mellem Aarhus og Viborg.En person med en grund tæt på den planlagte motorvejsstrækning klagede over, at avisens journa-list selv havde en interesse i dækningen af sagen.Pressenævnet udtalte, at idet klager ikke selv var direkte eller indirekte nævnt i artiklerne, havdehan ikke en sådan interesse, at der var grundlag for at behandle klagen. Det forhold, at den ændredelinjeføring af motorvejen placerer denne nærmere klagers ejendom – og længere væk fra Jyllands-Postens skribents ejendom – kunne ikke føre til andet resultat.Kendelse af 15. august 2012 i sag nr. 12-70-00263.Én ud af 175.000 aktionærerEkstrabladet.dk bragte artiklen”Vestas på randen af konkurs”.Klager var aktionær i Vestas WindSystems A/S og mente, og at artiklen kunne medføre salg af aktier baseret på panik.Uanset, at klager – som én af de i artiklen nævnte 175.000 aktionærer - havde en økonomiskinteresse i omtalen af selskabet, fandt Pressenævnet ikke, at klager havde en sådan direkte, væsentligog individuel retlig interesse, at han var klageberettiget. Klagen blev herefter afvist.Kendelse af 15. august 2012 i sag nr.12-70-00279.Én blandt 200 mødedeltagereRoskilde Avis omtalte et beboermøde.Klager påpegede navnlig, at avisen i artiklen fejlagtigt påstod, at der til beboermødet var ca. 300deltagere. Ifølge klagers oplysninger var der imidlertid godt 300 stemmer (hvert lejemål havde tostemmer). Nævnet fandt, at klager ikke havde en sådan interesse i sagen, at der var grundlag for atbehandle klagen. Det forhold, at klager var blandt de ca. 200 fremmødte mødedeltagere, kunneikke føre til et andet resultat.Kendelse af 12. september 2012 i sag nr. 12-70-00285.Én blandt 50-100 tilskuereArtiklen”Brøndby-fans overfaldt AGF-vagter”i Ekstra Bladet beskrev, at 50-100 mennesker hoppedeover rækværket og ind på fodboldbanen.Ét af de 50-100 mennesker klagede over artiklen. Han skrev, at han blot hoppede over baneaf-skærmningen for at hilse på spillerne.Da klageren hverken var direkte eller indirekte nævnt i artiklen, blot en del af flokken, var perso-nen ikke klageberettiget. Derfor afviste Pressenævnet klagen.Kendelse af 12. september 2012 i sag nr. 12-70-00302.

– særligt om interesseorganisationerOrganisationer med interesse inden for et område indgiver af og til klage til Pressenævnet overoffentliggørelser inden for deres interessefelt, men uden at organisationen selv er nævnt. Organisa-tionernes generelle interesse i omtalen har efter hidtidig praksis sjældent været tilstrækkeligt til, atde er klageberettigede. Fra praksis kan henvises til følgende afvisninger:Brændeovnsleverandører klagede over omtale af forureningI et tv-indslag på Lorry forholdt en miljøingeniør fra Det Økologiske Råd sig kritisk til brændeov-nes forurening. I indslaget blev der henvist til producenter med udtalelsen: Der skal ”sendes et sig-nal til producenterne af de her brændeovne”.DAPO - Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne – og foreningens 13 med-lemsvirksomheder klagede. DAPO repræsenterede den samlede branche af danske producenter afpejse og brændeovne.Pressenævnet udtalte, at da DAPO eller foreningens medlemmer ikke selv var direkte eller indi-rekte nævnt i udsendelsen, havde foreningen ikke en sådan interesse, at der var grundlag for atbehandle klagen. Klagen blev derfor afvist uden behandling. Det forhold, at DAPOs 13 medlem-mer var dækkende for den samlede branche af danske producenter, kunne ikke føre til et andetresultat, idet der i udsendelsen henvistes til producenter generelt.Kendelse af 7. maj 2012 i sag nr. 12-70-00243.Forsikringsmæglerforening og medlemmer med markedsandel på 70 %Økonomisk Ugebrev bragte artiklen”Lille pensionsmægler bider de store i haserne”.I artiklen varblandt andet anført: ”Helt store virksomheder […] har senest skiftet fra at hente rådgivning fra detraditionelle pensionsmæglere og pensionsselskaber til at hente rådgivningen fra [en anden forsik-ringsmægler]”.Forsikringsmæglerforeningen klagede som mandatar for tre navngivne medlemmer. Hverken for-eningen eller de tre medlemmer var omtalt ved navn i artiklen.Der var ikke over for Pressenævnet fremlagt oplysninger om, at Forsikringsmæglerforeningens trenavngivne medlemmer, skulle have mistet markedsandele til den omtalte mægler.Nævnet fandt herefter, at foreningen og de tre medlemmer ikke var klageberettigede. Det forhold,at de tre medlemmer havde en markedsandel på ca. 70 % af det mæglerbetjente pensionsmarked,kunne ikke føre til et andet resultat, idet der i artiklen var henvist til ”de store pensionsmæglere”generelt. Klagen blev afvist.Kendelse af 15. august 2012 i sag nr. 12-70-00276.– udviklingen i Nævnets praksis om retlig interesseNævnet har på sine plenarmøder i 2012 drøftet sin praksis vedrørende betingelsen om retlig interes-se. Der har under møderne været enighed om at anlægge en bredere fortolkning af kravet til retliginteresse. Det må derfor forventes, at nævnet i højere grad end hidtil vil behandle klager, fx. frainteresseorganisationer, selv om organisationen ikke selv er omtalt eller identificeret i mediet. Detvil dog bero på en konkret vurdering.

2 Resumé af væsentlige konkrete sagerTil belysning af nævnets hidtidige praksis i sager om god presseskik og genmæle gengives nedenforresuméer af en række konkrete sager.Der er tale om kortfattede resuméer. Kendelserne i disse og i de øvrige klagesager, som nævnet hartruffet afgørelse i, kan i deres helhed ses på nævnets hjemmeside pressenaevnet.dk under fanebladet Ken-delser og på Retsinformations afgørelsesdatabase.Retsinformations afgørelsesdatabase findes på retsinfo.dk. Man kommer ind i afgørelsesdatabasenved at klikke på ikonerne Ministerieindgang, Justitsministeriet og Afgørelser.2.1 Sager om presseetikEfter medieansvarslovens § 34, stk. 1, skal massemediernes indhold og handlemåde være i overens-stemmelse med god presseskik. Inden for denne retlige standard er det overladt til Pressenævnetsskøn, om der i et konkret tilfælde er sket en overtrædelse af god presseskik. Der er dog ikke tale omet frit skøn, idet udgangspunktet for det nærmere indhold af begrebet god presseskik er de vejleden-de regler for god presseskik, jf. nedenfor under bilag.Fejl blev ikke rettet tydeligt nokPolitiken skrev ”Fiskeriboss på støtten” med underrubrikken: ”De fiskere, der får mest i fiskeristøtte hartætte bånd til fiskeriforening” og antydede, at fiskerne havde fået støtte, fordi de var tæt forbundne medmagthaverne. Det var forkert. Politiken rettede selv fejlen under ”Fejl og Fakta” på side 2, men det fandtPressenævnet ikke var tydeligt nok.Af de fem fiskere med høje tilskud, som Politiken skriver om, er én af dem formand for DanskFiskeriforening. De øvrige er menige medlemmer af lokalforeninger under Fiskeriforeningen. Iartiklen står derflere af storfiskerne har tætte forbindelser til toppen af Danmarks Fiskeriforening,fiskeindustriens magtfulde interesseorganisation, med adgang til både fødevareministeren og EU-kommis-sionen.Det kan læserne opfatte, som om de via deres forbindelser har fået støtte. Det har Politikenikke belæg for at skrive, og Pressenævnet kritiserer derfor Politiken for ikke at følge god presseskikog undersøge det, inden det kommer på tryk.Politiken retter selv fejlen i en note under ”Fejl og Fakta” på side 2, men det er ikke tydeligt nok,siger Pressenævnet, der derfor har pålagt Politiken at bringe Pressenævnets kendelse.Kendelse af 12. januar 2012 i sag nr. 11-70-00174.Fotos fra privat område havde almen interesseEkstra Bladet bragte en kritisk artikelserie om behandlingsmetoderne på det alternative behandlingsstedfor kræftsyge, Humlegården. Til nogle af artiklerne var der fotos af cheflægen, der befandt sig på Humle-gårdens parkeringsplads.Den nu afdøde læge (klager) beder Ekstra Bladets medarbejdere forlade stedet, hvilket de gør.Lægen har ikke givet lov til, at billederne bliver offentliggjort.Når Pressenævnet ikke giver kritik, skyldes det, at selv om parkeringspladsen tilhører Humlegår-den og dermed er privat område, så færdes både patienter og mange andre på stedet, ligesom der erskilte ind til stedet fra den offentlige vej. Dertil kommer, at Pressenævnet vurderer, at emnet haralmen interesse. Det sammenholdt med, at lægen bliver fotograferet på arbejde og som leder, gør, atder ikke er grundlag for at sige, at Ekstra Bladet har krænket lægens privatliv ved at offentliggørebillederne fra parkeringspladsen.Nævnet giver kritik af Ekstra Bladet i et andet klagepunkt i sagen.Kendelse af 13. februar 2012 i sag nr. 11-70-00167 (behandlet med sag nr. 11-70-00181).

OK at bringe Facebook-billede af kræftsyg pige efter hendes dødI en artikelserie om det alternative sted for kræftbehandling, Humlegården, bragte Ekstra Bladet på forsi-den et billede af en 12-årig pige i hættetrøje med sonde i næsen ved siden af teksten ”Læger anklagerHumlegården: 12-ÅRIG LED FRYGTELIGT”. Den afdøde piges forældre klagede.Forældrene siger, at Ekstra Bladet fik billedet af moderen, fordi avisen skulle bruge det til en posi-tiv artikel om Humlegården. De finder, at avisen har brugt billedet i en hel anden og negativ sam-menhæng. Ekstra Bladet siger, at de fandt billedet på Facebook, hvor der var en støttegruppe forpigen, og at moderen gav dem lov til at bruge billedet. Desuden var gruppen ”åben” og dermedoffentlig tilgængelig. Ifølge Ekstra Bladet har moderen fået at vide, at avisen også ville fortælle omandre lægers kritik af behandlingen på Humlegården.Pressenævnet har ikke fået dokumentation for, at moderen og avisen havde lavet en aftale om,hvordan billedet skulle bruges. Derfor udtaler nævnet ikke kritik.Kendelse af 13. februar 2012 i sag nr. 11-70-00181.For retningslinjerne vedrørende Facebook henvises til Pressenævnets årsberetning for 2011, side20ff.1.018 Facebook-venner på lokalpolitikers profil gjorde profilen offentligFyns Amts Avis bragte artiklen ”Privat for åben skærm” sammen med et billede af en lokalpolitiker i baroverkrop. Billedet stammede fra hans Facebook-profil. Han klagede og sagde, at profilen var privat, og atalle 1.018 venner var bekendte.Lokalpolitikeren (klageren) er offentligt kendt, medlem af Svendborg Byråd og blandt Facebook-vennerne er flere journalister. Dertil kommer, at han selv har lagt billedet ud på siden.Pressenævnet henviser til Folketingets Ombudsmand, der i 2011 siger ”Myndigheder må brugeoplysninger fra åbne Facebook-profiler” Ombudsmanden peger på, at lukkede profiler i nogle tilfæl-de kan sidestilles med offentligt tilgængeligt materiale, nemlig hvis profilen har et meget stort antal”venner” tilknyttet, uden profilindehaveren kender dem personligt.Fordi klager dels er medlem af byrådet, dels har et stort antal venner, giver nævnet ikke kritik forat offentliggøre billedet uden først at få lov af klager.Kendelse af 11. april 2012 i sag nr. 12-70-00199.En mail sendt til 700 personer kunne offentliggøresJydskeVestkysten fik ikke kritik for at bringe uddrag af en mail, som en ansat havde sendt ud til 700medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer.I en række artikler, bl.a.Storm af beskyldninger mod UC Danmark og Rektor glad for opbakningefter hård kritik,skriver JydskeVestkysten om beskyldninger mod rektor og University College Syd-danmarks interne holdninger. I artiklen indgår uddrag af en mail, som en ansat på UC Danmarkhar sendt rundt til 700 medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer for at støtte rektor. I artiklen stårogså navnet og titel på den person, der har sendt mailen.Mailen er tænkt som en intern privat mail, derfor klager afsender, da hun ser den citeret i avisensammen med sit navn. Pressenævnet kritiserer ikke JydskeVestkysten for at viderebringe klagers mailmed navn og titel uden at få lov, dels fordi den er sendt til så mange, dels fordi e-mailen er relevant irelation til avisens øvrige artikler.Kendelse af den 11. april 2012 i sag nr. 12-70-00203.Skulle have hørt bestyrelsen, der blev beskyldt for diskriminationLokalavisen Taastrup skrev i artiklen ”Radikalisering i Gadehavegård”, at afdelingsbestyrelsen i boligfor-eningen Gadehavegård radikaliserede området og diskriminerede beboere, der ikke var muslimer. I artik-len kom afdelingsbestyrelsen ikke til orde.

Lokalavisen Taastrup skriver både adressen på ejendomskontoret, og hvor bestyrelsen holder til,men kan ikke dokumentere, at den har forsøgt at få fat i afdelingsbestyrelsen for at få dens forkla-ring på beskyldningerne.Avisen forklarer, at den ikke kunne få fat i afdelingsbestyrelsen, fordi der ikke står på Gadehave-gårds hjemmeside, hvordan man kan få fat i den. Desuden lægger avisen flere telefonbeskeder hosejendomsadministrationen, men får heller ikke ad den vej fat på bestyrelsen.Lokalavisen Taastrup kan ikke over for Pressenævnet dokumentere, at den har forsøgt at få fat idels bestyrelsen, dels ejendomskontoret. Lokalavisen Taastrup får derfor kritik af Pressenævnet forikke at gøre nok for at få modpartens forklaringer på beskyldningerne.Kendelse af den 11. april 2012 i sag nr. 12-70-00204.For sen offentliggørelse af kendelse fra PressenævnetFørst otte dage efter, at Dagbladet Børsen var blevet pålagt at bringe en kendelse, offentliggjorde avisenden. Selvom det var i juleperioden, var dette for sent.Mandag den 19. december får Dagbladet Børsen kritik af Pressenævnet og bliver pålagt at bringekendelsen, som avisen dagen efter får sendt pr. mail. Først onsdag den 28. december bringer Børsenkendelsen i avisen.Avisen udkommer kun på hverdage, og der var juleferie, forklarer Børsen, som mener, at den 28.var ”snarest muligt”, som der står i medieansvarsloven § 49. Pressenævnet finder, at det er for sent,og påpeger, at avisen udkom både torsdag den 21., fredag den 22. og tirsdag den 27. december.Børsen burde derfor have offentliggjort kendelsen straks.Klager har også klaget over andre ting, men fik ikke medhold i dem.Kendelse af 11. april 2012 i sag nr. 12-70-00208.Ekstra Bladet mistænkeliggjorde rapport ved at udelade væsentlig oplysningI en række kritiske artikler om forsøget med akutlægehelikoptere skrev Ekstra Bladet på forsiden: ”NYAFSLØRING. Kritisk rapport blev ændret: SE HVAD DU IKKE MÅ VIDE OM SKANDALE-HELI-KOPTER”. Ekstra Bladet skrev, at dele af evalueringen var ændret fra negativt til positivt, men fortalteikke, at ændringen skyldtes, at man i den første udgave havde sammenlignet forkerte patientgrupper. Fej-len blev rettet og dermed også konklusionen.Ekstra Bladet skriver, at den negative evaluering af akuthelikoptere er ændret til en positiv evalue-ring. Avisen forklarer, at det skyldes, at TrygFonden ønsker en positiv rapport, fordi fonden harbetalt mange millioner kroner for forsøget med akuthelikoptere.I artiklen står der, atEkstra Bladet er kommet i besiddelse af en fortrolig førsteudgave af ekspertrapportenom helikopteren […] i den hemmelige konklusion bliver der sået stærk tvivl om, hvorvidt helikopteren over-hovedet er pengene værd […] ikke kunnet påvise signifikant reduktion i dødeligheden.Artiklerne fortæller ikke, at den første rapport kun var en kladde, der skulle tjekkes af forskere ogeksperter, inden den endelige version bliver lavet. Derimod skriver avisen, at TrygFonden selv harudpeget de folk, der skulle gennemgå den første udgave af rapporten.Det til trods for, at Ekstra Bladet har fået at vide, at der var tale om en fejl, idet der bl.a. i sam-menligningsgrundlaget vedrørende svært skadede patienter i den foreløbige evalueringsrapport varanvendt oplysninger med lettere tilskadekomne. Da sammenligningsgrundlaget bliver rettet, viserdet sig, at akuthelikopterne betyder, at flere svært tilskadekomne overlever.Pressenævnet finder, at Ekstra Bladet skulle have skrevet, hvorfor konklusionen i kladden bliverændret i den færdige rapport. Ved at udelade den oplysning giver artiklerne det indtryk, at det kuner konklusionen, der er ændret – og ikke det materiale, der ligger til grund for konklusionen. Der-for får Ekstra Bladet kritik.Kendelse af 7. maj 2012 i sag nr. 12-70-00202.

Læge beskyldt for at være en del af et netværkEkstra Bladet bragte en spiseseddel og en forside med billeder af seks læger og teksten ”SKRÆKLÆGER-NES NETVÆRK” og ”De hjælper hinanden med at svinge kniven”. Fem af lægerne var plastickirurger,men den sjette var ikke kirurg. Han klagede og fik medhold. Kendelsen skulle stå på forsiden.De seks læger har lavet kirurgiske fejl og danner et netværk, skriver Ekstra Bladet, men én af deseks er ikke kirurg og har aldrig opereret.Pressenævnet finder, at Ekstra Bladet har tilsidesat god presseskik ved ikke at kontrollere oplysnin-gerne, inden de bliver offentliggjort.Samme dag, som artiklen bliver bragt, kontakter lægen Ekstra Bladet for at få fejlen rettet, hvilketavisen ikke gør. Derfor får Ekstra Bladet også kritik på dette punkt.Nævnet pålægger Ekstra Bladet, at der skal være en forsidehenvisning til kendelsen, som bringesinde i avisen.Kendelse af 7. maj 2012 i sag nr. 12-70-00214.Politiken udelod udtalelse fra ekspertAvisen henvendte sig til fire eksperter. De tre af dem sagde, at tæpper med stoffet Densil P kunne givehudproblemer. Det mente den fjerde ikke, men Politiken citerede ikke ham i artiklen. Det kritiseredePressenævnet.Artiklerne handler om tæppeproducenten InterfaceFLOR, der tidligere har brugt Densil P i tæp-perne. En af overskrifterne lyderAnsatte arbejder på tæpper med farligt stof.Her siger tre eksperter, atder kan være sammenhæng mellem tæpper med stoffet og hudproblemer.Den fjerde ekspert, som Politiken også har talt med, mener derimod ikke, at tæppet giver hudpro-blemer.Tæppeproducenten klager og siger, at Politiken har fortiet oplysninger og skrevet en ensidig ogunuanceret artikel.Politiken erkender, at den fjerde ekspert skulle have været med i artiklerne og bringer en rettelse iFejl og Fakta på side to. Det finder Pressenævnet ikke tydeligt nok. Pressenævnet pålægger derforPolitiken at bringe nævnets kendelse.Kendelse af 7. maj 2012 i sag nr. 12-70-00216.Klager fik først rettelse efter et halvt årDRs Kontant bragte i maj udsendelsen ”Presset af flyttemanden”. Her fremgik det, at flyttemanden ikkehavde lov til at fragte gods. Flyttemanden sagde, at DR havde bragt oplysningen i ond tro.I udsendelsen oplyser Trafikstyrelsen, at flyttemanden ikke har den rigtige tilladelse. Det viser sig,at det har han. I en Kontant-udsendelse i december bliver fejlen gentaget, ligesom den også står i enartikel på hjemmesiden. Først ugen efter på dr.dk og i januar på DR1 retter DR fejlen.Den 4. august sender flyttemandens advokat et brev til DR og gør opmærksom på, at flytteman-den har de tilladelser, der skal til.Nævnet siger, at selv om det kan være svært for DR Kontant at finde ud af, hvad der er rigtigt pågrund af skiftende beskeder fra Trafikstyrelsen, så burde DR have rettet fejlen tidligere. Derfor fårDR også kritik for det.Pressenævnets kendelse skal offentliggøres både på DR1 og på dr.dk.Kendelse af den 15. august 2012 i sag nr. 12-70-00220.

Afslørede trafikdræbt mands nummerpladeNewsvideo.dk viste videoklip fra dødsulykke, hvor man kunne se bilens nummerplade. Pressenævnet gavkritik for manglende sløring af registreringsnummeret.Umiddelbart efter en ulykke på Bornholm, hvor 48-årig mand blev dræbt, skriver Newsvideo.dkartiklenMand dræbt i frontalkollision med lastbil.I forbindelse med artiklen er der seks billeder samten video, der viser politiets og redningsfolkenes arbejde på stedet. På videoen kan man se nummer-pladen. Desuden bliver det oplyst, at den dræbte er en 48-årig mand.Den dræbtes faster klager over, at Newsvideo.dk kort efter ulykken – og før de pårørende erunderrettet - bringer billeder af registreringsnummeret samt oplyser køn og alder på den dræbte.Newsvideo.dk siger, at almindelige borgere ikke kan slå et registreringsnummer op – og de færrestekan tilmed huske deres eget.God presseskik siger, at medierne skal vise ofre for ulykker størst muligt hensyn. Det samme gæl-der vidner og pårørende. Pressenævnet finder, at en ulykke på en offentlig vej kan have almen inter-esse, men kritiserer Newsvideo.dk for at vise videooptagelser umiddelbart efter ulykken uden at slø-re nummerpladen, der kan identificere den dræbte.Kendelse af den 15. august 2012 i sag nr. 12-70-00250 (sagen er behandlet med sagerne 12-70-00248 og 12-70-00249, hvor der er sket sløring, og nævnet derfor ikke udtaler kritik).Alvorlig kritik for beskyldning om narkoafvænningSE og HØR bragte nærbilleder af en mand, der var offentligt kendt, og skrev, at han var på narkoafvæn-ning. Artiklen byggede på en anonym kilde. Overskriften lød ”[Klagers] tragedie: HENTER META-DON PÅ KLINIK” og ”PÅ NARKOAFVÆNNING”.Dagen inden artikel og billede bliver offentliggjort oplyser klagers advokat til SE og HØR, athans klienttager hverken metadon, er på narkoafvænning eller noget der ligner det.Advokaten bederom, at få artiklen fjernet fra såvel blad som hjemmeside. Samtidigt med mailen sender advokatenogså en sms til chefredaktøren, her beder advokaten også om at få artiklen fjernet. Chefredaktørensvarer, at bladet er trykt, og at han skal kontakte redaktionschefen, der gentager, at bladet er trykt.Dagen efter mailen og sms’en – samme dag som bladet udkommer – oplyser Familieambulatoriet,at klager ikke har modtaget behandling, men at han over de seneste to måneder er blevet testet tregange ugentligt for euforiserende stoffer. Ingen af prøverne har vist spor af euforiserende stoffer.Pressenævnet siger, at den anonyme kildes udtalelser ikke udgør dokumentation.Artiklen er således udokumenteret, og Pressenævnet giver SE og HØR alvorlig kritik for at bringemeget krænkende og skadelige udsagn om klagerens personlige forhold uden at kontrollere dem ogsiger også, at omtalen ikke har almen interesse.Pressenævnet tilføjer, at selv om artiklen var trykt, så burde SE og HØR have forsøgt at rette fej-len. Pressenævnet pålægger SE og HØR at bringe nævnets kendelse. Det skal ske med et billede afklageren på forsiden sammen med teksten:Pressenævnet giver SE og HØR alvorlig kritik for at påstå,at [klager] var på narkoafvænning og fik metadon.Kendelsen skal både inde i bladet og på hjemmesi-den bringes på en fremtrædende plads.Kendelse af 15. august 2012 i sag nr. 12-70-00254.Kritik for at vise billeder af plejehjemsbeboerTV Avisen, DR1, viste i indslaget ”Økonomisk krise: Mindre sygefravær” klip af forskellige plejehjemsbe-boere på deres værelser. Klager mente, at hans far (en beboer) medvirkede uden viden, vilje eller samtyk-ke. DR havde fået lov af personalet og sagde, at man også havde fået ja fra faderen. Pressenævnet fandtdet ikke dokumenteret.

Indslaget handler om, at ansatte er mindre syge. Plejehjemslederen giver lov til, at TV Avisen kanfilme personalet sammen med beboerne, hvis de enkelte beboere siger ja. En social- og sundhedsas-sistent, som DRs tv-hold følger, går ind på værelserne og spørger beboerne – bl.a. klagerens far - omholdet må filme vedkommende sammen med hende. Værelserne er beboernes private hjem. Klage-rens far har ingen værge og kan således selv træffe sine egne beslutninger.Pressenævnet siger, at det er mediets eget ansvar at sikre sig, at beboeren har sagt ja og henviser tilreglerne for god presseskik. Her står, at der skal vises særligt hensyn over for personer, som ikke kanventes at være klar over virkningerne af deres udtalelser.I dette tilfælde finder nævnet det ikke dokumenteret, at TV Avisen har fået samtykke fra pleje-hjemsbeboeren. Det, at klagerens far ikke protesterer mod optagelserne, ændrer ikke ved afgørelsen.Pressenævnet kritiserer derfor TV Avisen for ikke at have det nødvendige samtykke.Kendelse af 15. august 2012 i sag nr. 12-70-00255.DRs Kontant kritiseret for at genbruge interviewNæstformand for Dansk Ortopædisk Selskab gav et interview om metalhofter til TV Avisen i februar2012. Selv om selskabet offentligt ændrede holdning til metalhofterne i marts, genbrugte DR Kontant iapril det gamle interview fra februar.Pressenævnet kritiserer, at Kontant genbruger TV Avisens interview to måneder senere uden atundersøge, om der er sket noget nyt i sagen. Hvilket der var: I mellemtiden har Dansk OrtopædiskSelskab, hvor klageren er næstformand, sendt en pressemeddelelse ud, hvor der står, at selskabetikke længere vil bruge metalhofterne.Det nævner Kontant ikke noget om i forbindelse med genbrug af det gamle interview. Pressemed-delelsen var ellers blevet citeret i TV Avisen, ligesom klageren, næstformand i Dansk OrtopædiskSelskab, havde sendt en mail til Kontant og gjort opmærksom på pressemeddelelsen.Både klageren og Dansk Ortopædisk Selskab kommer til at stå i et dårligt lys, fordi DRs Kontantgenbruger et interview fra februar i april på et tidspunkt, da klageren og selskabet har skiftet hold-ning.Kendelse af 12. september 2012 i sag nr. 12-70-00259.Kritik af Ekstra Bladet for at genoptrykke gammel artikelI en artikel fra november 2011 stod der, at behandlingsstedet Humlegården var blevet meldt til politiet.To uger senere sagde politiet, at man ikke ville rejse tiltale. Alligevel genoptrykte Ekstra Bladet artiklen iapril 2012 – uden at oplyse, at anmeldelsen var blevet afvist.Da avisen skriver om Humlegården igen i april 2012, vælger man at illustrere den med den gamleartikel fra november 2011. Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet for at genoptrykke artiklen uden atfortælle, at politiet ikke havde fundet noget mistænkeligt og derfor ikke rejste tiltale. Det er en vig-tig oplysning, og det er imod god presseskik ikke at undersøge sagen først. Pressenævnet kritisererderfor Ekstra Bladet.Kendelse af 12. september 2012 i sag nr. 12-70-00260.Ud & Se havde krænket privatlivets fredI fotoserien ”I seng med danskerne”, maj 2012, viste Ud & Se fotos af 13 par i deres senge. Et af dem varet arkivbillede fra 2007, men parret havde ikke givet lov til, at billedet blev genbrugt i Ud & Se.Billedet er taget i soveværelset i et privat hjem, hvor der normalt ikke er offentlig adgang. Da bil-ledet ikke har almen interesse og derfor er omfattet af reglerne om privatlivets fred, kan man ifølgegod presseskik ikke bringe det, uden at parret giver lov til det. Det gælder også, selv om billedet tid-ligere har været vist på et lille galleri.

Ud & Se havde i en mail fra fotografen fået at vide, at alle 13 par var indforstået med, at deres bil-leder ville blive bragt i Ud & Se. Alligevel viste et sig, at det par, der klagede, ikke havde givet lov.Da parret opdager billedet i maj-nummeret, fjerner Ud & Se billedet fra den elektroniske version ogbeklager i det efterfølgende nummer.Pressenævnet siger, at det er ikke nok, at Ud & Se tror, at alle er indforstået med at komme i bla-det. Bladet skal være sikker på, at parrene har sagt ja. Det var Ud & Se ikke, og derfor får bladet kri-tik af Pressenævnet.Kendelse af 12. september 2012 i sag nr. 12-70-00264.Information fik kritik for overskrift på læserbrevEt debatindlæg indsendt med overskriften” Hvilke hensyn?” havde fået overskriften ”PET i russisk tjene-ste”, da det kom i avisen og på nettet. Det var der ikke dækning for i læserbrevet, derfor fik Informationkritik af Pressenævnet.Et medie har lov til at forkorte og redigere manuskripter, men det skal ske sådan, at meningenikke bliver ændret. I dette tilfælde er selve indholdet af læserbrevet det samme, men der er ikke dæk-ning for overskriftenPET i russisk tjeneste.I læserbrevet stiller forfatteren (klageren) spørgsmål ved det rimelige i, at en domstol har lukketdøren i en sag om spionage, som, debattøren mener, har offentlig interesse. En passus i læserbrevetlyder:I Rusland nikker man sikkert med velkendt glæde til de lukkede døre. I Danmark burde en sådanfremgangsmåde fremkalde røde ører hos enhver anstændig jurist og almindelig borger.Information får kritik for at bringe en misvisende overskrift.Kendelse af 12. september 2012 i sag nr. 12-70-00280.Kritik af Politiken for at beskylde tidligere journalist for at være Stasi-agentPå den ene side kom spørgsmålet om, hvem der har været Stasi-agenter, ind under almen interesse. Påden anden side var det så krænkende at blive beskyldt for at være det, at medierne skulle være sikre, indende videregav det.I maj kunne man i Politiken læse”Kendt journalist og Stasi-jæger mistænkes for at være storspionen,som alle leder efter”.Den mistænkte har klaget til Pressenævnet over artiklen.Reglerne for god presseskik siger, at man ikke må krænke privatlivets fred, medmindre der eralmen interesse for offentlig omtale. Her er der udelukkende tale om udokumenterede rygter, idetforskeren, der angiveligt skulle have fundet frem til Stasi-agenten, ikke vil bekræfte det over for avi-sen.Pressenævnet finder, at Politiken har tilsidesat god presseskik ved at videregive en så alvorligbeskyldning uden at kunne dokumentere den.Inden artiklen bliver bragt, kontakter Politiken den mistænkte journalist og fortæller ham omrygterne, men han afviser, at det er ham. Det, at avisen har kontaktet den mistænkte, får ikke Pres-senævnet til at ændre holdning.Kendelse af 12. september 2012 i sag nr. 12-70-00281.Forkert af Ekstra Bladet at identificere tigerdræbt mandDet var i orden at skrive, at en mand var fundet død i tigerburet i Zoo, men det var en krænkelse af pri-vatlivets fred at bringe navnet på ofret sammen med et Facebook-billede af ham.Ekstra Bladet får kritik for at bringe navnet på og et billede af en mand, der er blevet dræbt aftigerne i Zoo. God presseskik siger, at man skal vise størst muligt hensyn til ofre og deres pårørende,medmindre der er en klar almen interesse for offentlig omtale.Pressenævnet finder, at det har offentlig interesse, at en mand bliver fundet død hos tigerne, der-for er det i orden at skrive om sagen. Det får Ekstra Bladet ikke kritik for. Men da offeret kun er

kendt af familien og den nærmeste omgangskreds, er der ikke nogen grund til at offentliggøre hver-ken navn eller billede af den dræbte.Det gjorde Ekstra Bladet – og på et tidspunkt, hvor en af afdødes brødre var bortrejst. Han blevderfor orienteret om det uden, at familien var i nærheden. Dermed har Ekstra Bladet ikke fulgt godpresseskik og udvist størst muligt hensyn til den dræbte og hans familie.I denne sag spiller det ingen rolle, at Ekstra Bladet har fundet portrættet af den unge mand på enåben Facebook-profil. Kendelse af 12. september 2012 i sag nr. 12-70-00296.I øvrigt havde søsteren (klageren) også klaget over BT i samme sag. Avisen havde ikke bragt nav-net på den dræbte mand, og billedet var sløret. Derfor kritiserer Pressenævnet ikke BT.Kendelse af 12. september 2012 i sag nr. 12-70-00297.For retningslinjerne vedrørende Facebook henvises til Pressenævnets årsberetning for 2011, side20ff.Pressenævnets kendelse tydelig nok på side 2Skive Folkeblad havde skrevet flere artikler om en lokal sag om betaling for et gulv, heraf én på forsiden.Pressenævnet kritiserede artiklerne, og pålagde avisen at bringe kendelsen. Den blev bragt på side 2, mendet var klager utilfreds med.Klager, der fik medhold i sin klage over artiklerne, var utilfreds med placeringen i bladet af Presse-nævnets kritik. Klager mente, at når de artikler, der er klaget over, har stået på forsiden, så skal Pres-senævnets kritik af dem også stå på forsiden, og overskriften skal have samme størrelse, som over-skriften i artiklen havde. Det er ikke nok at bringe kendelsen på side 2.Nævnets kritik blev i avisen bragt indrammet og havde fået en farve, der fremhæver den.Pressenævnet finder, at kendelsen er så tydelig, som man kan forlange. Det skyldes blandt andet,at selskabet ikke var navngivet eller kritiseret på forsiden. Derfor kritiserer nævnet ikke Skive Folke-blad.Kendelse af 12. september 2012 i sag nr. 12-70-00311.Kvinde klagede over stort billede i Ekstra BladetKlager havde accepteret at blive fotograferet til en artikel, men regnede med, at avisen kun ville bringe etlille billede. Billedet blev slået stort op, hvilket fik kvinden til at klage.Til en artikel om fleksjob bliver interviewpersonen fotograferet siddende på sin seng. Aftalen er, athun skal godkende det, inden det kommer i avisen. Journalisten mailer to fotos til hende, og hunvælger det ene, som avisen bruger. Men her stopper enigheden.Kvinden mener, at hun er blevet lovet, at avisen vil beskære billedet, så man alene kan se hendesansigt, og at det kun vil blive brugt som et lille billede. Avisen siger, at der ikke er nogen aftaler omhverken størrelse eller beskæring, hvilket vil være imod sædvane.Pressenævnet finder det ikke dokumenteret, at interviewpersonen er blevet lovet, at billedet skalbeskæres og kun bruges som et lille billede. Derfor får Ekstra Bladet ikke kritik.I øvrigt fjerner Ekstra Bladet billedet fra hjemmesiden, da klageren ringer ind og beder om at fådet fjernet.Kendelse af 9. oktober 2012 i sag nr. 12-70-00294.Knivdrab kunne være omtalt mere skånsomtSE og HØR bragte i august en artikel om en 18-årig pige, der blev dræbt seks år tidligere. ”Dolket 53gange” stod der med store bogstaver ved artiklen. Moderen klagede over, at SE og HØR omtalte sagenuden at fortælle hende det.

Ifølge god presseskik skal medierne dels undgå at krænke privatlivets fred, dels vise ofre og pårø-rende hensyn. Pressenævnet finder, at drabssagen i 2006 havde offentlig interesse, men da SE ogHØR omtaler drabet, er der gået seks år. Derfor kunne SE og HØR have vist de pårørende hensynved for eksempel at have orienteret moderen (klageren) om, at artiklen og billederne ville blivebragt.Pressenævnet skriver også, at omtalen af drabet,Dolket 53 gange,kunne være sket mere skånsomti forhold til familien, men oplysningerne er korrekte, og Pressenævnet vil ikke kritisere SE og HØR.Kendelse af 9. oktober 2012 i sag nr. 12-70-00310.DR glemte at fortælle, at mand var frifundetI udsendelsen ”En dødgod forretning” på DR2 i maj måned blev der bragt et billede af forretningenArbejdernes Ligkistemagasiner, mens der blev sagt, at direktøren for firmaet var sigtet for svindel ogbedrageri i forbindelse med begravelser. DR nævnte ikke, at manden blev frifundet i 2003.Udsendelsen bliver genudsendt. Samme dag klager direktøren for Arbejdernes Ligkistemagasin tilDR, der klipper udsendelsen om, inden den igen bliver genudsendt. Denne gang begynder pro-grammet med, at DR bringer en berigtigelse og oplyser, at direktøren er blevet frifundet, men at detvar sket, fordi sagen var forældet.Det får Lytternes og Seernes redaktør ved DR til at maile til klageren, at han ikke synes, at berig-tigelsen er god nok. I forbindelse med en temalørdag i august bringer DR2 så en ny berigtigelse.Denne gang fremgår det dels, at der er tale om en mildere bestemmelse i straffeloven, dels at klagerer frifundet og endelig at ”bisættelserne var foregået på den ønskede måde og det ønskede sted, og at(klager) ikke havde haft til hensigt at skade nogen. Vi beklager, at disse oplysninger ikke fremgik”.Pressenævnet kritiserer DR for at bringe anklager fra 1999 uden at undersøge, hvordan straffesa-gen fra 2003 er endt. Men fordi DR navnlig i august ”i fornødent omfang har berigtiget”, slipperDR for at skulle offentliggøre nævnets kendelse.Kendelse af 12. oktober 2012 i sag nr. 12-70-00298.Fyns Amts Avis skulle have anonymiseret spiritusdømt skibsførerPå grund af spirituskørsel i sin fritid blev skibskaptajn fyret fra sit arbejde hos DFDS. Da Fyns AmtsAvis skrev om sagen, blev både hans navn og billede offentliggjort.Medierne skal ifølge reglerne for god presseskik undgå at krænke privatlivets fred, medmindre derer en klar almen interesse for offentlig omtale. Pressenævnet mener, at det har almen interesse, ataktiviteter i fritiden – en dom for spirituskørsel – kan betyde, at man bliver fyret fra sit job.Omvendt mener nævnet ikke, at det har almen interesse at se billeder af kaptajnen og få hans fuldenavn. Sagen kunne være beskrevet lige så godt, hvis kaptajnen var blevet anonymiseret.Pressenævnet kritiserer Fyns Amts Avis og siger, at det er krænkende for skibskaptajnen at bliveomtalt med navn og foto, og at Fyns Amts Avis derved ikke har levet op til reglerne for god presseskik.Kendelse af 1. november 2012 i sag nr. 12-70-00312.Kritik for artikel, der havde fejl og var ensidig – dissensRanders Amts Avis havde skrevet flere artikler, hvor to tidligere plejebørn hængte deres plejeforældre ud. Ioverskriften stod der, at Randers Kommune havde afbrudt samarbejdet. Det var forkert. Desuden fokuse-rede artiklen ensidigt på plejebørnenes version, ligesom avisen ikke fortalte om en udvalgsformands dob-beltrolle i sagen.På forsiden af Randers Amts Avis står der”Utryg opvækst hos Plejefamilie”.Nedenunder står der”Randers kommune afbryder samarbejdet med mangeårig plejefamilie, men kan ikke finde plads til detre nuværende plejebørn, der derfor bliver boende.”

Det er forkert. Plejeforældrene (klagerne) – der stadig anvendes af kommunen – havde selv opsagtsamarbejdet i november 2011, hvilket også står inde i avisen. Det vil sige, der er ikke dækning foroverskriften, derfor kritiserer Pressenævnet.Avisen offentliggør i artiklen plejeforældrenes navne og adresse. Det kritiserer Pressenævnet, fordidet enkelte menneske har krav på, at ens personlige anseelse bliver beskyttet – og selv om sagen haralmen interesse, så har navnene ikke samme interesse.Efter artiklerne mailer plejeforældrene til avisen for at gøre opmærksom på, at der er fejl i artikler-ne. Avisen vælger at trykke e-mailen som læserbrev. Det skriver man i en mail til klagerne dageninden artiklen offentliggøres.Pressenævnet er uenigt i afgørelsen af, om offentliggørelsen af e-mailen skal kritiseres.Pressenævnets flertal giver avisen kritik, fordi den skulle have sikret sig, at henvendelsen var tænktsom et læserbrev. Ét medlem vil dog ikke kritisere avisen, da avisen havde gjort klagerne opmærk-som på, at e-mailen blev trykt – og det havde parret ikke protesteret overfor. Da flertallet vil kritise-re, får avisen også kritik på dette punkt.Et samlet nævn siger, at avisen burde have researchet noget mere, inden artiklerne blev trykt.I artiklenNu skal der skærpet fokus på tilsynopfordrer formanden for Randers Kommunes børne-og skoleudvalg plejebørn til at gå til advokater og medier, hvis de mener, de er udsat for overgrebhos deres plejefamilier. Randers Amts Avis undlader at fortælle, at han er advokat for det ene af ple-jebørnene.Kendelse af 1. november 2012 i sag nr. 12-70-00325.Artikelserie medførte, at Pressenævnet behandlede klage efter udløb af fristenBT bragte en række artikler om en forældremyndighedstvist mellem en dansk far og en østrigskmor i perioden 3. april – 3. juli. Pressenævnet modtog først klagen 7. august, men fordi avisen brag-te en artikel den 15. juli, der hang nøje sammen med de foregående, valgte Pressenævnet at behand-le sagen.Hvis man ønsker at klage over, at et medie har overtrådt god presseskik eller ønsker et genmæle,skal klagen være sendt, inden der er gået fire uger. Sidste frist for at klage over artiklerne i BT fra 3.april – 3. juli er fire uger senere, 31. juli, men klagen kommer først i august. Dog har BT i en arti-kel fra 15. juli så mange tråde bagud til de gamle artikler, at Pressenævnet siger, at det er den dato,der er skæringsdato. Derfor ville nævnet behandle moderens klage over hele artikelserien.Kendelse af 26. november 2012 i sag 12-70-00303/1 (delafgørelse). Realitetsbehandlingen kan læsespå www.pressenaevnet.dk, sag nr. 12-70-00303/2.Kritik og placering på forsidenSE og HØR skrev i september på forsiden ”[Klager] i trekantsdrama” og ”Sover med ung fyr” samt flerelignende overskrifter. Både klageren og den unge fyr benægtede historien, og klagers advokat bad SE ogHØR om ikke at bringe artiklen. Alligevel trykte bladet historien sammen med stort foto af klager.Klager er en offentligt kendt person, gift og færdes ifølge sin advokat i ”high-society-kredse”.Generelt må kendte personer tåle lidt mere i pressen end ukendte, men SE og HØR overtrædergod presseskik ved at bringe udokumenterede og ærekrænkende oplysninger, der hører ind underprivatlivets fred. Derfor kritiserer Pressenævnet SE og HØR, og fordi bladets overskrifter og artikelikke er dokumenteret som rigtige, er SE og HØR pålagt at bringe en tekst på forsiden, hvor også deudokumenterede og krænkende overskrifter stod. Teksten lyder:Pressenævnet giver SE og HØR kritikfor at påstå, at (klager) sover med ung fyr.Ved siden af skal bladet bringe det samme billede af klager,som da det bragte den udokumenterede og krænkende historie. Inde i bladet følger resten af tek-sten.Kendelse af 26. november 2012 i sag nr. 12-70-00317.

2.2 Sager om genmæleReglerne om genmæle giver adgang til at korrigere oplysninger af faktisk karakter i en sag, der harværet omtalt i et massemedie. Den, som oplysningerne vedrører, kan fremsætte anmodning om gen-mæle, og anmodningen skal altid først fremsættes til vedkommende massemedie selv. Anmodningentil mediet skal være skriftlig, og fristen er fire uger regnet fra offentliggørelsen i mediet, jf. mediean-svarslovens § 36, stk. 3. Hvis mediet afslår at bringe genmælet, eller genmælet er ufyldestgørende,kan sagen indbringes for Pressenævnet. Dette skal ske senest fire uger efter at mediets svar er kom-met frem, jf. medieansvarslovens § 40, stk. 1 og stk. 2.Mediet kan kræve, at den, der fremsætter anmodningen, selv udformer genmælet, og genmæletsindhold skal i alt væsentligt være begrænset til nødvendige faktiske oplysninger, jf. medieansvarslo-vens § 38.Pressenævnet har udarbejdet en vejledning, der indeholder oplysninger om betingelser for ogudformning af genmæle m.v. Vejledningen kan hentes på Pressenævnets hjemmeside under fanebla-det Klagevejledning, Vejledning om genmæle, og kan desuden fås i nævnets sekretariat.Til illustration af nævnets praksis refereres nedenfor en enkelt af nævnets sager fra 2012. Til yder-ligere belysning af Pressenævnets praksis på området henvises til nævnets tidligere årsberetninger.Mangelfuldt genmæleEkstra Bladet skrev ”Svigtede handicappet for at score kassen”. Her blev opholdsstedet Plantagen forudviklingshæmmede unge samt stedets leder beskyldt for ikke at bruge pengene til det, de var bestemt til.Pressenævnet gav både stedet og lederen ret til genmæle.I artiklen står der, at kommunen betaler opholdsstedet 204 timer om måneden for ekstra omsorgtil en ung handicappet, men han får kun hjælp 26 timer om ugen. De resterende 178 timer er ifølgeEkstra Bladet brugt i strid med aftalen.Da Ekstra Bladet ikke kan dokumentere det som ”utvivlsomt rigtigt”, at de 178 timertilsynela-dende er forsvundet et helt andet sted hen,kan beskyldningen skade både stedet og lederen. Derforhar de ret til et genmæle.At Ekstra Bladet selv skriver en rettelse få dage efter artiklen, ændrer ikke ved Pressenævnets afgø-relse, da den udelukkende handler om, hvilken kommune der betaler for den unges omsorg.Kendelse af 12. marts 2012 i sag nr. 11-70-00183.

E. REGISTERRegistret indeholder emner omtalt i årsberetningerne 1992-2012.Emne112-udsendelserAdresseændring, klagefristAdvarslerAfdød, partsevneAgent provocateurAnmeldelse, ansvarshavende redaktørAnmeldelse, hjemmesideAnmeldelse, virkningstidspunktAnmeldelser, af film, bøger etc.Annoncer, forelæggelseAnonymisering, billedmaterialeArkivmaterialeArtikelserieArtikelserie, klagefristBerigtigelseBerigtigelse, definitionBerigtigelse, fast rubrikBerigtigelse, indholdBevis, modstridende forklaringerBilledbrug, identifikationBilledmanipulationBilledmaterialeBilledmateriale, anonymiseringBilledmateriale, samtykkeBlogsBøde, domBåndede samtalerBåndede samtaler, telefoninterviewBåndede samtaler, telefonsamtaleCitatCitathistorier, forelæggelseCitathistorier, Ritzaus CitattjenesteDatabase, Lov om massemediers informationsdatabaserÅr20012005200720021998199519961997199720062001199720062004200020052000200419981998200120031996200220001996200619942004199819971997200420062005200220032007200619931994Sides. 12s. 19s. 20s. 5s. 8s. 9s. 7s. 14s. 14s. 22s. 15s. 9s. 21s. 20s. 11s. 19s. 10s. 22s. 10s. 5s. 13s. 21s. 6s. 8s. 11s. 7s. 21s. 5s. 19s. 14s. 10s. 10s. 21s. 19s. 21s. 11s. 21s. 20s. 20s. 65s. 83

Datatilsynet, sletningDebatindlægDebatindlæg, forelæggelseDebatindlæg, InternettetDebatindlæg, redigeringDebatindlæg, sprogbrugDokumentarprogrammerE-mail, klageEgen driftEgen drift, forretningsordenEgen drift, inhabilitetEgen drift, konkrete sagerElektroniske debatforaElektroniske medier, anmeldelseEnsidighedErhvervsjournalistikErstatningEtniske minoriteter, sigøjnereEtniske tilhørsforholdFacebookFacebook, Folketingets OmbudsmandFiktion, fiktiv sammenhængFogedforbudForelæggelseForelæggelse, citathistorierForelæggelse, flere medierForelæggelse, forsøgForening, partsevneFormkrav, e-mailFotoFremmedsprogGenmæle, definitionGenmæle, faktiske oplysningerGenmæle, klagevejledningGenmæle, offentliggørelseGenmæle, redaktionelle bemærkningerGenmæle, straffesagGenmæle, udformning

Genmæle, vejledningGenoptagelseGentagelse, krænkelseGenudsendelseGod presseskik, massemediernes handlemådeGrundloven § 63Helligdage, klagefristHjemmeside, anmeldelseHøring, krænkende oplysningerIdentitet, efterprøvelseInformationsdatabaser, Lov om massemediersInjurier, kompetenceInternetmedier, anmeldelseInternettet, debatindlæg og ledereInternettet, klagefristInternettet, offentliggørelseInternettet, sletningInterviewInterview, mindreårigeInterview, radio og tvJournalisters adfærdJournalistisk arbejdsmetode, massemediernes handlemådeJournalnumre, nyeKanal 4, kompetenceKendelsesresumé, offentliggørelseKendelsesresumé, ordlydKendelsesresumé, placeringKendelsesresumé, udformningKildeangivelseKildekrediteringKlage, medie under konkursKlage, videregivelseKlagefrist, adresseændringKlagefrist, artikelserieKlagefrist, helligdageKlagefrist, InternettetKlagefrist, manglende klagevejledningKlagefrist, mediernes behandlingKlagefrist, mediernes interne klageorganerKlagefrist, noninformationKlagevejledning

Medieansvarsloven § 49, bødeMedieansvarsloven § 49, kommenterende tilføjelseMedieansvarsloven § 49, placeringMedieansvarsloven § 49, placering i magasinerMedieansvarsloven § 49, udformningMedieansvarsloven § 53Medieansvarsloven eller retsplejelovenMediekoncern, samtykkeMindreårige, interviewMindreårige, samtykkeModstridende forklaringerNationalitet, etniske tilhørsforholdNavneforbudNoninformationNoninformation, klagefristNyhedsbureauNyhedsbureau, offentliggørelseOffentlige personer, forhåndstilkendegivelserOffentlige personer, privatlivets fredOffentliggørelseOffentliggørelse, bødeOffentliggørelse, båndede samtalerOffentliggørelse, elektronisk medieOffentliggørelse, genmæle og kendelsesresuméOffentliggørelse, InternettetOffentliggørelse, kommenterende tilføjelseOffentliggørelse, nyhedsbureauOffentliggørelse, ordlydOffentliggørelse, placeringOffentliggørelse, placering i magasinerOffentliggørelse, straffesagOffentliggørelse, tidspunktOfre, vejledning til ofre for forbrydelser og ulykker

Ophavsret, kompetenceOversættelsePartsevne, afdødPartsevne, arbejdsgiverePartsevne, fagforeningPartsevne, ForbrugerombudsmandenPartsevne, grupperingerPartsevne, ophørt foreningPartsindlægPressekortPressenævnet, artiklerPrivatlivets fredPrivatlivets fred, FacebookPrivatlivets fred, offentlige personerPrivatlivets fred, private oplysningerPrivatlivets fred, reality-tvRadio- og tv-virksomhed, anmeldelseReality-tv, privatlivets fredRedaktørskifte, anmeldelseRedigering, debatindlægRedigeringsretRedigeringsret, læserbreveRedigeringsret, navnReklamer, forelæggelseReligiøse tilhørsforholdRetlig interesseRetlig interesse, afdødRetlig interesse, arbejdsgivereRetlig interesse, enkeltpersoner i grupper,Retlig interesse, fagforeningRetlig interesse, familiemedlemmerRetlig interesse, ForbrugerombudsmandenRetlig interesse, grupperingerRetlig interesse, interesseorganisationerRetlig interesse, ophørt foreningRetlig interesse, udviklingen i Nævnets praksisRetsplejeloven eller medieansvarslovenRetsplejeloven, kompetenceRetsreportageRetssag anlagt mod PressenævnetRetssag mod Pressenævnet (U.2003.71H)Retssag mod Pressenævnet (Østre Landsrets dom)Rettelse, fast rubrikRettelse, fast rubrik, Danske Dagblades Forening

Rettelse, fast rubrik, Dansk Magasin UdgiverforeningRåbåndSagsbehandlingSamtykke, gyldigtSamtykke, mediekoncernSamtykke, skjult kameraSamtykke, umyndigeSatireScandinavian Star-sagen, sprogbrugSkjult kameraSkjult kamera, anonymiseringSkjult kamera, forelæggelseSkjult kamera, samtykkeSkjult kamera og mikrofonSkjult kamera og mikrofon, anonymiseringSkjult mikrofonSkjult mikrofon, retningslinjerSkjult mikrofon, telefoninterviewSkjult mikrofon, telefonsamtale”Somalier-sagen”, etniske tilhørsforholdSprogbrug, debatindlægSprogbrug, Scandinavian Star-sagenStraffedom, oplysning om tidligereStraffelovenStraffeloven, kompetenceStraffesag, genmæleStraffesag, manglende offentliggørelseStraffesager, god presseskikSøgemaskinerTelefonsamtaler, offentliggørelseTV 3TV 3, kompetenceUdenlandsk sendetilladelseUmyndige, eksponering af børnUmyndige, interviewUmyndige, samtykkeØkonomisk godtgørelse

BILAGGod presseskikMassemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik (medie-ansvarslovens § 34, stk. 1).Pressenævnet afgør, om medierne har handlet i strid med god presseskik. Afgørelsen tager udgangs-punkt i ”Vejledende regler for god presseskik”, som indgik i forslaget til medieansvarsloven fra1991, men standarden ”god presseskik” følger udviklingen i opfattelsen af, hvad der er uetisk, ogtager stilling til nye situationer, der opstår.”Vejledende regler for god presseskik”(Således som de blev formuleret af medieansvarsudvalget i betænkning nr. 1205/1990 og gengivet ibilag til lovforslaget af 1991 til medieansvarsloven).Grundlæggende synspunkterSikringen af ytringsfriheden i Danmark står i nøje forbindelse med massemediernes frie adgang tilat indsamle informationer og nyheder og til at offentliggøre dem så korrekt som muligt. Den friekommentar er en del af ytringsfrihedens udøvelse. Under varetagelse af disse opgaver bør masseme-dierne anerkende hensynet til den enkelte borgers krav på respekt for den personlige integritet ogprivatlivets fred og til behovet for beskyttelse mod ubeføjet krænkelse.Under brud på god presseskik henhører også hindring af berettiget offentliggørelse af informationeraf væsentlig betydning for offentligheden samt eftergivenhed over for udenforståendes krav om ind-flydelse på massemediernes indhold, hvis eftergivenheden kan medføre tvivl om massemediernes frieog uafhængige stilling. Brud på god presseskik foreligger endvidere, hvis en journalist pålæggesopgaver, som er i strid med nærværende presseetiske regler.En journalist bør ikke pålægges opgaver, der strider mod hans samvittighed eller overbevisning.Reglerne omfatter det redaktionelle stof (tekst og billeder), som offentliggøres i den trykte presse,radio og fjernsyn samt i de øvrige massemedier.Reglerne omfatter tillige annoncer og reklamer i den trykte periodiske presse og i de øvrige masse-medier i det omfang, der ikke er fastsat særlige regler herom.Reglerne omfatter omtalte og afbildede personer, herunder også afdøde personer, juridiske personerog lignende.Reglernes indholdA. Korrekte meddelelser1. Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt,bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte.

2. Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet afpersonlig interesse eller skadevoldende hensigt.3. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skalefterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågælden-de.4. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.5. Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer.6. Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikeleller udsendelse. Det samme gælder de såkaldte spisesedler.7. Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snartkendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i ensådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigti-gelsen.B. Adfærd i strid med god presseskik1. Meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræ-ver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.2. Selvmord eller selvmordsforsøg bør ikke omtales, medmindre klar almen interesse kræver ellerbegrunder offentlig omtale, og i så fald bør omtalen være så skånsom som mulig.3. Ofre for forbrydelser eller ulykker skal vises det størst mulige hensyn. Det samme gælder vidnerog pårørende til de implicerede. Ved indsamling og gengivelse af billedmateriale skal der viseshensynsfuldhed og takt.4. Der bør opretholdes en klar skillelinje mellem annoncering og redaktionel tekst. Tekst og bille-der foranlediget af direkte eller indirekte merkantile interesser bør kun bringes, hvis et klartjournalistisk kriterium taler for offentliggørelse.5. Andres tillid må ikke misbruges. Der bør vises særligt hensyn over for personer, som ikke kanventes at være klar over virkningerne af deres udtalelser. Andres følelser, uvidenhed eller svigten-de herredømme bør ikke misbruges.C. Retsreportage1. De under A og B anførte almindelige presseetiske regler gælder også for retsreportagen.2. Reglerne for retsreportagen gælder også sagernes forberedelse, herunder straffesagers behandlinghos politi og anklagemyndighed.3. Retsreportagen bør være objektiv. På ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved behandlin-gen i retten bør journalisten tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes – i straffesageranklagemyndighedens og forsvarets – synspunkter.En omtale af en straffesag bør følges op med et referat af sagens afslutning, hvad enten dennefinder sted i form af tiltalefrafald, frifindelse eller domfældelse.4. Det bør undgås at nævne personers slægtsforhold, stilling, race, nationalitet, trosbekendelse ellerorganisationsforhold, medmindre dette direkte har med sagen at gøre.5. Så længe en straffesag ikke er endeligt afgjort eller bortfaldet, må der ikke offentliggøres medde-lelser, der kan lægge hindringer i vejen for sagens opklaring, eller tilkendegivelser om, at en sigteteller tiltalt er skyldig. Ved omtale af en straffesag skal det klart fremgå, om sigtede/tiltalte harerklæret sig skyldig eller ikke-skyldig.6. Der skal i videst muligt omfang følges en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager deromtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes. En sigtets eller tiltalts navn elleranden identificering bør udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet.