GRUND– OG NÆRHEDSNOTATom Rådets mandat til Kommissionen om at indgå i forhandlinger ved-rørende 1) indgåelse af en aftale mellem EU og Island, Norge ogSchweiz om forkyndelse og 2) en aftale mellem EU og Danmark, Is-land, Norge og Schweiz om bevisoptagelseSagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM(2012) 539 endeligRevideret notat. Ændringerne i forhold til grund- og nærhedsnotat, somblev fremsendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 22. janu-ar 2013, er markeret med kursiv.

ResuméKommissionen ønsker Rådets bemyndigelse til at indlede forhandlinger om1) en aftale mellem EU og Island, Norge og Schweiz (Lugano-landene) omforkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civil- og handelsretli-ge sager, hvor Danmarks deltagelse skal overvejes, og 2) om en aftalemellem EU og Lugano-landene samt Danmark om bevisoptagelse i civil-og handelsretlige sager. Formålet med de påtænkte aftaler er at sikre pa-rallelitet mellem retstilstanden i behandlingen af civile- og handelsretligesager i EU og Lugano-landene samt Danmark. Sagen vurderes at være ioverensstemmelse med nærhedsprincippet. Da forslaget er omfattet af det

retlige forbehold, har det hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser. Hvis Danmark beslutter sig for efterfølgende at tilslutte sigen aftale mellem EU og Lugano-landene om forkyndelse og/eller at indgåen aftale med EU og Lugano-landene om bevisoptagelse på mellemstats-ligt grundlag, vil det have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget tilhenstilling blev vedtaget på rådsmødet for retlige og indre anliggenderden 7. marts 2013.1.Baggrund

Island og Norge er integreret i det indre marked gennem aftalen om DetEuropæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og Schweizsamarbejder med EU på baggrund af en række bilaterale aftaler, som sigtermod en gradvis tilnærmelse til EU. Endvidere deltager Norge, Island ogSchweiz (Lugano-landene) i Schengen-samarbejdet. Der er derfor fribevægelighed mellem EU’s medlemsstater og Lugano-landene, hvilketbl.a. fører til et øget antal retssager mellem personer, der bor i de pågæl-dende lande.I 1988 indgik en række EU-medlemsstater, herunder Danmark, densåkaldte Lugano-konvention med Norge, Island og Schweiz. Herved blevordningen i Bruxelles-konventionen fra 1968 om retternes kompetence ogfuldbyrdelse af retsafgørelser udstrakt til at omfatte EFTA-landene.Lugano-konventionen blev i 2009 erstattet af en ny konvention, sombringer den tidligere Lugano-ordning i overensstemmelse med Rådetsforordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og anerkendelse ogfuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område(Bruxelles I-forordningen).Ud over Lugano-konventionen bygger samarbejdet med Lugano-landene icivil- og handelsretlige sager på Haagerkonventionen fra 1965 omforkyndelse i udlandet af retslige og udenretslige dokumenter i civil- oghandelsretlige sager og konventionen fra 1970 om bevisoptagelse iudlandet i sager om civile og kommercielle spørgsmål.Hovedparten af EU-medlemsstaterne, herunder Danmark, er parter iHaagerkonventionerne om forkyndelse og bevisoptagelse, der dog i detinterne forhold mellem EU-medlemsstaterne, bortset fra Danmark grundetretsforbeholdet, er erstattet af Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 omforkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretlige dokumenter ogom ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 mv.2

(forkyndelsesforordningen) samt Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter ombevisoptagelsepådetcivil-oghandelsretligeområde(bevisoptagelsesforordningen).Forkyndelsesforordningentrådte i kraft den 31. maj 2001 og har tilformål at forbedre fremsendelse og forkyndelse af retslige og udenretsligedokumenter i civil- og handelsretlige sager mellem medlemsstaterne.Forordningen indeholder i modsætning til Haagerkonventionen omforkyndelse bl.a. bestemmelser om direkte fremsendelse af dokumentermellem de berørte retter, øget mulighed for at foretage forkyndelse medposten samt indførelse af frister for forkyndelse af dokumenter.Bevisoptagelsesforordningentrådte i kraft den 1. juli 2001 og har til for-mål at gøre det nemmere og hurtigere for domstolene at gennemføre be-visoptagelser i andre medlemsstater til brug for retssager på det civil- oghandelsretlige område.Forordningen indeholder i modsætning til Haagerkonventionen om bevis-optagelse bl.a. bestemmelser om direkte fremsendelse af anmodningermellem de berørte retter samt specifikke tidsfrister for og krav til sagernesbehandling. Endvidere indeholder forordningen regler om såkaldt direktebevisoptagelse, hvilket indebærer, at domstolene i det land, hvorfra an-modningen om bevisoptagelse udgår, under visse betingelser selv kan væl-ge at gennemføre bevisoptagelsen i et andet land, eventuelt gennem video-kommunikation, i stedet for at anmode det pågældende lands domstole omat gennemføre bevisoptagelsen.Kommissionen konkluderede i en rapport fra 2007, at forordningen gene-relt har forbedret, forenklet og fremmet samarbejdet mellem retterne ombevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område.Anvendelse i DanmarkBruxellesI-forordningen,forkyndelsesforordningenogbevisoptagelsesforordningen er som følge af det danske forbehold påområdet for retlige og indre anliggender ikke bindende for og finder ikkeanvendelse i Danmark.Danmark har imidlertid den 19. oktober 2005 indgået enparallelaftalemed EU om forkyndelseaf retslige og udenretslige dokumenter i civil- og3

Ved aftalen blev Danmark på mellemstatsligt grundlag tilknyttet reglerne iforkyndelsesforordningen, således at reglerne i forordningen gældermellem Danmark og de øvrige medlemsstater.Endvidere har Danmark den 19. oktober 2005 indgået enparallelaftalemed EU om Bruxelles I-forordningen,der blev gennemført ved lov nr.1563 af 20. december 2006 (lov om Bruxelles I-forordningen mv.).Ved aftalen blev Danmark på mellemstatsligt grundlag tilknyttet reglerne iBruxelles I-forordningen, således at reglerne i forordningen gælder mellemDanmark og de øvrige medlemsstater.Rådet vedtog den 6. december 2012 en ændring til Bruxelles I-forordningen, som endnu ikke er trådt i kraft. Danmark meddelte den 20.december 2012 Kommissionen, at Danmark agter at gennemføreændringen i dansk ret.For så vidt angårbevisoptagelsesforordningenhar regeringen i 2009meddelt Kommissionen, at man fra dansk side gerne ser Danmark omfattetaf Kommissionens kommende udkast til et forhandlingsmandat vedrørendeen mellemstatslig aftale om bevisoptagelsesforordningen mellem EU ogLugano-landene. Folketingets Europaudvalg blev orienteret herom vedbrev af 1. juli 2009.Kommissionen har i sin henstilling af 28. september 2012 anmodet Rådetom mandat til at 1) indlede forhandlinger med Lugano-landene om enaftale om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civil- oghandelsretlige sager, hvor Danmarks deltagelsebør tilstræbes,samt 2) tilat indlede forhandlinger med Lugano-landene og Danmark om en aftaleom bevisoptagelse i civil- og handelsretlige sager. Henstillingen har fortro-lig karakter og vedlægges derfor ikke nærværende notat.Forslaget til henstilling blev vedtaget på rådsmødet for retlige og indreanliggender den 7. marts 2013.4

Det danske retsforbeholdKommissionens anmodning til Rådet om mandat til at indledeforhandlinger med Lugano-landene om forkyndelse og bevisoptagelse icivil og handelsretlige sager og med Danmark om bevisoptagelse i civil-og handelsretlige sager er fremsat med henvisning til TEUF tredje del,afsnit V. Forslaget er derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørenderetlige og indre anliggender. Protokollen om Danmarks stilling, der erknyttet til Lissabon-traktaten, vil på den baggrund finde anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse afforanstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF tredje del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold tilTEUF tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.Danmark deltager således ikke i Rådets vedtagelse af mandatet tilKommissionen om at indgå i forhandlinger om aftaler om forkyndelse ogbevisoptagelse med Lugano-landene og Danmark.2.Indhold

Kommissionen foreslår, at Rådet bemyndiger Kommissionen til at indledeforhandlinger om indgåelse af en aftale mellem EU og Lugano-landene omforkyndelse af dokumenter i civil- og handelsretlige sager, samt at Dan-marks deltagelse i aftalenbør tilstræbes.Herudover foreslår Kommissio-nen, at der gives Kommissionen bemyndigelse til at indlede forhandlingerom indgåelse af en aftale mellem EU, Danmark og Lugano-landene ombevisoptagelse i civil- og handelsretlige sager.Kommissionen lægger op til, at bestemmelserne i forkyndelsesforordnin-gen og bevisoptagelsesforordningen bør indarbejdes i de påtænkte aftalermed Lugano-landene og Danmark, således at der ved indgåelse af aftalernei videst muligt omfang skalsikres fuld parallelitet med retstilstanden i de toforordninger.De påtænkte aftaler bør ifølge Kommissionen bygge på den mellemstatsli-ge parallelaftale mellem EU og Danmark af 19. oktober 2005 om forkyn-delse.Kommissionen vurderer, at det er i Fællesskabets interesse at indgå enaftale med Lugano-landene omforkyndelsesforordningen,da disse landegennem Lugano-konventionen er knyttet til Bruxelles I-forordningen. Den5

ordning, der udspringer af Lugano-konventionen, afhænger således af deprocedurer, der understøtter dens anvendelse, og EU har derfor eninteresse i at udvide det eksisterende retlige samarbejde mellem EU ogLugano-landene til også at omfatte retshjælp i civile- og handelsretligesager.Det fremgår af artikel 5 i parallelaftalen mellem Danmark og EU omforkyndelse, at internationale aftaler, som EU indgår under udøvelse af sineksterne kompetence på grundlag af reglerne i forkyndelsesforordningen,ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Kommissionenvurderer dog, at såfremt Danmark selv ønsker at være part i den påtænkteaftale om forkyndelse med Lugano-landene, bør dettetilstræbes.Danmarks deltagelse forudsætter, at parallelaftalen om forkyndelse mellemEU og Danmark finder anvendelse i uændret form i forholdet mellem EUog Danmark.På baggrund heraf lægger Kommissionen op til, at Danmarks deltagelse iaftalenbør tilstræbes,uden at den nuværende aftale mellem EU ogDanmark om forkyndelse ophæves eller ændres. Det fremgår ikke afKommissionens henstilling, hvordan aftalen nærmere kan blive gældendefor Danmark.Kommissionen vurderer af samme grunde som anført vedrørendeforkyndelse, at det er i Fællesskabets interesse at indgå en aftale medLugano-landene ombevisoptagelse.Endvidere vurderer Kommissionen,at det er i Fællesskabets interesse, at der tillige indgås en aftale ombevisoptagelse med Danmark. Kommissionen henviser bl.a. til, at man vedindgåelse af en aftale med Lugano-landene om bevisoptagelse skaber ettættere samarbejde mellem EU og Lugano-landene, og at Danmark ikkebør stilles ringere end tredjelande.Kommissionen lægger op til, at en aftale om bevisoptagelse skal indeholdeen bestemmelse om Lugano-landene og Danmarks gennemførelse af even-tuelle fremtidige ændringer i og gennemførelsesforanstaltninger til bevis-optagelsesforordningen.Det følger af artikel 3, stk. 2, i parallelaftalen mellem EU og Danmark omforkyndelse, at når der vedtages ændringer til forordningen, meddelerDanmark Kommissionen, hvorvidt Danmark ønsker at gennemføre indhol-det af ændringerne. Det følger af artikel 3, stk. 7, at såfremt Danmark6

Danmark tiltrådte i 1969 Haagerkonventionen om forkyndelse og i 1972Haagerkonventionen om bevisoptagelse.Danmark har endvidere ratificeret Den nordiske Overenskomst af 26. april1974 om gensidig retshjælp ved anmodning om forkyndelse af dokumenterog bevisoptagelse mellem Danmark og de øvrige nordiske lande.Det fremgår af retsplejelovens § 159 a, stk. 1, at bestemmelserne iparallelaftalen mellem EU og Danmark af 19. oktober 2005 omforkyndelse og bestemmelserne i forkyndelsesforordningen gælder her ilandet. Det fremgår endvidere af retsplejelovens § 159 a, stk. 3, atjustitsministerenkanbestemme,atændringerafoggennemførelsesbestemmelser til forkyndelsesforordningen gælder her ilandet og kan fastsætte nærmere bestemmelser om gennemførelse heraf.4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Som anført under pkt. 1 er henstillingen fremsat under henvisning tilTEUF, tredje del, afsnit V, og er derfor omfattet af Danmarks forbeholdvedrørende retlige og indre anliggender. Danmark deltager således ikke ivedtagelsen af forhandlingsmandatet til Kommissionen, som ikke vil værebindende for eller finde anvendelse i Danmark.På baggrund heraf har forslaget hverken lovgivningsmæssige ellerstatsfinansielle konsekvenser.Hvis Rådet beslutter sig for at give Kommissionen mandat til at forhandlemed Danmark om tilslutning til aftalen mellem EU og Lugano-landene omforkyndelse,vil Danmark på baggrund af det udkast til aftale, der bliverresultatet af forhandlingerne, vurdere, om Danmark ønsker at tilslutte sig

aftalen. Hvis Danmark herefter træffer beslutning om at tilslutte sigaftalen, vil det kunne give anledning til lovgivningsmæssige konsekvenser.Hvis Rådet beslutter sig for at give Kommissionen mandat til at forhandlemed Danmark om at indgå en aftale med EU og Lugano-landene ombevisoptagelse,vil Danmark på baggrund af det udkast til aftale, derbliver resultatet af forhandlingerne, tilsvarende vurdere, om Danmarkønsker at tilslutte sig aftalen. Hvis Danmark herefter træffer beslutning omat tilslutte sig aftalen, vil det ligeledes kunne give anledning tillovgivningsmæssige konsekvenser.Danmark er således hverken forpligtet til på mellemstatsligt grundlag attilslutte sig aftalen mellem EU og Lugano-landene om forkyndelse eller tilat indgå en bevisoptagelsesaftale med EU, hvis Rådet beslutter sig for atgive Kommissionen mandat til at indlede forhandlinger med Danmarkherom.5.Høring

Kommissionens henstilling er sendt i høring hos:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne,Procesbevillingsnævnet,Domstolsstyrelsen,DenDanskeDommerforening,Dommerfuldmægtigforeningen,DomstolenesTjenestemandsforening, HK Landsklubben Danmarks Domstole,Datatilsynet, Danske Advokater, Advokatrådet, Foreningen DanskeInkassoadvokater, Retspolitisk Forening, Dansk Forening for Voldgift, DetDanskeVoldgiftsinstitut,VoldgiftsnævnetforBygge-ogAnlægsvirksomhed, Institut for Menneskerettigheder, Danske Regioner,Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, FrederiksbergKommune, Aarhus Universitet (Juridisk Institut), Københavns Universitet(Det Juridiske Fakultet), Aalborg Universitet (Juridisk Institut), SyddanskUniversitet (Juridisk Institut), Copenhagen Business School (JuridiskInstitut),HandelshøjskoleniÅrhus(JuridiskInstitut),Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Finansrådet, Realkreditrådet,Forsikring & Pension, DI-Organisation for erhvervslivet, Dansk Erhverv,Håndværksrådet, Lægemiddelindustriforeningen, Dansk Byggeri, DanskInkasso Brancheforening, Liberale Erhvervs Råd, Foreningen afStatsautoriserede Revisorer, Dansk Ejendomsmæglerforening, De DanskePatentagenters Forening, Danmarks Rederiforening, Danske Speditører,GrundejernesLandsorganisation,DanskArbejdsgiverforening,Landsorganisationen i Danmark, Fagligt Fælles Forbund, Handels- og8

Kontorfunktionærernes Forbund, Dansk Told og Skatteforbund,Landbrugsrådet,ForeningenafRegistreredeRevisorer,IT-Brancheforeningen, Finans og Leasing, Boligselskabernes Landsforening,Lejernes Landsorganisation, og Retssikkerhedsfonden.

Sø- og Handelsretten

støtter i sit høringssvar forslaget og opfordrer til, atDanmark tilslutter sig aftalerne, idet disse vil medvirke til at fastholdeDanmark som et attraktivt forum for internationale sager. Sø- og Handels-retten henviser bl.a. til, at det er særdeles hensigtsmæssigt at skabe ensregler for forkyndelse og bevisoptagelse i så stort et geografisk områdesom muligt. Bl.a. kan bevisoptagelse i internationale sager medføre udfor-dringer i forbindelse med sagens afvikling. Sø- og Handelsretten opfodrertil, at såvel nuværende som kendte fremtidige teknologiske muligheder be-handles i aftalerne – eksempelvis videokonference.

Datatilsynet

har i sit høringssvar bl.a. anført, at tilsynet forudsætter, at re-levante regler for databeskyttelse overholdes, hvis Danmark indgår deomhandlede aftaler. Ved transmission af følsomme oplysninger over detåbne internet skal der som minimum foretages kryptering. Det fremgår iden forbindelse af § 14 i sikkerhedsbekendtgørelsen for den offentlige for-valtning og § 14 i sikkerhedsbekendtgørelsen for domstolene, at der kunmå etableres eksterne kommunikationslinjer, hvis der træffes særlige for-anstaltninger for at sikre, at uvedkommende ikke gennem disse forbindel-ser kan få adgang til personoplysninger.

Danmarks Rederiforening

støtter i sit høringssvar den danske holdningog anfører hertil, at når forhandlingerne forhåbentlig har ført til aftalermed et indhold svarende til forkyndelses- og bevisoptagelsesforordningen,bør Danmark tilslutte sig aftalerne og hurtigst muligt gennemføre dem.Endvidere opfordrer foreningen til, at Danmark og/eller EU indleder for-handlinger med øvrige tredjelande om aftaler, der kan lette forkyndelse ogbevisoptagelse landene imellem.Advokatrådet, Danske revisorer, Domstolsstyrelsen, Forbrugerombuds-manden, Institut for Menneskerettigheder, Københavns Byret, Landsklub-ben Danmarks Domstole, Procesbevillingsnævnet samt Østre- og VestreLandsret har oplyst, at de ikke har bemærkninger til forslaget.

Formålet med at indgå aftaler med Lugano-landene og Danmark er i videstmuligt omfang at udstrække reglerne og principperne i forkyndelsesfor-ordningen og bevisoptagelsesforordningen til at omfatte den kreds af lan-de, som er del af det større europæiske retlige område. Medlemsstaternekan alene opnå en ensartet aftale med Lugano-landene og Danmark via enfællesskabsaftale.Det er ud fra tilsvarende principper regeringens vurdering, at forslaget er ioverensstemmelse med nærhedsprincippet.7.Andre landes kendte holdninger

Danmark er positiv over for Kommissionens anmodning om Rådetsmandat til at indlede forhandlinger med Lugano-landene om en aftale omforkyndelse og bevisoptagelse i civil og handelsretlige sager, idet aftalerneforventes at gøre det nemmere og hurtigere for domstole i medlemsstaterneat gennemføre forkyndelser og bevisoptagelser i forhold til domstole iLugano-landene i retssager på det civil- og handelsretlige område.Endvidere er Danmark positiv over for at blive tilknyttet en aftale omforkyndelse mellem EU og Lugano-landene, idet den nuværenderetstilstand mellem EU og Danmark derved udvides til at omfatte disselande. Anvendelse af reglerne i forkyndelsesforordningen i forholdetmellem Danmark og Lugano-landene vil gøre behandlingen af retssager pådet civil- og handelsretlige område nemmere og hurtigere for danskedomstole.Danmark er desuden positiv over for indgåelse af en mellemstatslig aftaleom anvendelse af bevisoptagelsesforordningen mellem EU, Danmark ogLugano-landene. Det er således regeringens vurdering, at det er iDanmarks interesse at sikre samme mellemstatslige tilknytning til dettecivilretlige samarbejdsområde som Lugano-landene. Hermed opnås ensar-tede regler for bevisoptagelse i forholdet mellem EU, Danmark ogLugano-landene, og anvendelse af reglerne i bevisoptagelsesforordningenmå forventes at gøre det nemmere og hurtigere for danske domstole at10