REU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 226: Årsberetning 2012 vedrørende Justitsministeriet Forskningspolitiske Udvalg, Justitsministeriets Forskningspulje og Justitsministeriets Forskningskontor

1. BAGGRUNDJustitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg blev nedsat i foråret 1998 med henblik på at styrkeforskningen på Justitsministeriets område, herunder bl.a. rådgive justitsministeren om forskningspo-litiske spørgsmål, vurdere behovet for forskning, fremsætte forslag til forskningsprojekter og koor-dinere forskningen dels inden for hele Justitsministeriets område og dels med forskningen på andreministeriers områder. Endvidere skal udvalget medvirke til, at oplysninger om forskning er let til-gængelige for myndigheder og forskere, og efter anmodning fra justitsministeren medvirke ved ud-arbejdelsen af generelle retningslinjer for tildeling af offentlige midler til konkrete forskningspro-jekter m.v.I efteråret 1997 ansatte Justitsministeriet en forsknings- og dokumentationskonsulent til varetagelseaf konkrete forsknings-, statistik- og dokumentationsopgaver samt sekretariatsfunktioner i forholdtil Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg. Med ansættelse af yderligere personale blevForskningsenheden etableret i 2001. I 2008 blev Forskningsenheden opgraderet til Forskningskon-tor.Der er årligt afsat et beløb til finansiering af ekstern forskning.Årsberetningen oplyser om den virksomhed, der har fundet sted på disse områder i 2012.

2. JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSPOLITISKE UDVALG2.1. SammensætningJustitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg består af repræsentanter for Justitsministeriets depar-tement, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Den Danske Dom-merforening, Foreningen af Fængselsinspektører, vicefængselsinspektører og økonomichefer, DetKriminalpræventive Råd, Retspsykiatrisk Klinik og Danmarks Statistik. Endvidere er seks ud-valgsmedlemmer fra universiteterne personligt udpegede.Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg havde i 2011 følgende sammensætning:MedlemChefkonsulent Anne-Stina SørensenFængselsinspektør Bodil PhilipLandsdommer Lis FrostLedende overlæge Dorte SestoftIndstillet afRigspolitichefenForeningen af fængselsinspektører, vice-fængselsinspektører og økonomicheferDen danske DommerforeningRetspsykiatrisk Klinik

Professor, dr. jur. Flemming Balvig er formand for udvalget.2.2. MødeaktiviteterDer er i 2012 afholdt ordinært møde d. 3. december.2.3. Udvalgets virksomhed2.3.1. Status over forsknings-, statistik- og udredningsopgaverMedlemmerne af Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg udarbejder årligt en liste over rele-vante afsluttede og igangværende forskningsprojekter, udgivne publikationer m.v. for den myndig-hed/arbejdsplads, de repræsenterer. Derved skabes et godt overblik over forskningen på Justitsmini-steriets område.2.3.2. PrisopgaveMed henblik på at styrke de studerendes interesse for forskning inden for Justitsministeriets områdehar Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg indstiftet en pris for bedste studenterafhandlingvedrørende et givet emne. Prisen er på 25.000 kr. Emnet for prisopgaven 2011, med prisuddelingved det ordinære udvalgsmøde i 2012, var ”Udvisning”. Prisen blev givet for en juridisk studenter-afhandling med titlen ”Udvisning af kriminelle udlændinge set i lyset af Den Europæiske Menne-skerettighedskonventions artikel 8” skrevet Trine Wendel Niss, jurist fra Københavns Universitet.Opgaven er tilgængelig på Justitsministeriets hjemmeside.Prisopgaven for 2012 med frist for indlevering den 1. oktober 2013 vil gå til den bedste besvarelseaf en opgave om ”Kriminalprævention”. Nærmere information om opgavens afgrænsning og omindlevering af besvarelse er annonceret i relevante tidsskrifter og på Justitsministeriets hjemmeside:http://justitsministeriet.dk/arbejdsomr%C3%A5der/forskning/prisopgaver

3. JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGPULJE3.1. Prioritering af forskningsbevillingerJustitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg har besluttet, at følgende retningslinjer bør gælde forbevillinger fra Justitsministeriets Forskningspulje:1) Den højeste prioritet gives tilforskning og evaluering i forbindelse med lovforberedende arbej-de, lovændringer og forsøgsvirksomhed inden for Justitsministeriets område.Ønsket om at styr-ke forskningen inden for Justitsministeriets område udspringer i høj grad af behovet for at få enforskningsbaseret viden på netop disse områder, herunder ikke mindst viden om betydningen aflovændringer. Det er derfor naturligt, at det er denne form for forskning, der især søges fremmetgennem bevillinger fra Justitsministeriets Forskningspulje.2) Anden prioritet givesforskning i mere almene, aktuelle problemstillinger, som knytter sig til denpolitiske debat, eller som er af grundlæggende betydning for det felt, Justitsministeriet dækker.Udvalget og ministeriet må primært søge at stimulere universitetsforskere og andre til at påtagesig disse opgaver og sekundært sikre, at forskningen gennemføres som rekvireret forskning.Med henblik på at stimulere de studerendes interesse for forskning og for Justitsministeriets fagom-råde er det endvidere besluttet, atstudenterprojekter kan støttes med mindre beløb.Det forudsætter,at projekterne vedrører emner, som er af interesse for Justitsministeriet, at projekterne i øvrigt er afen karakter, som en mindre forskningstrænet kan forventes at få udbytte af, og at vedkommendesuperviseres af en etableret forsker.Der bevilgesikkemidler til bogudgivelser, til rejser og studieophold og til afholdelse af konferencerog lignende. Som hovedregel bevilges der endvidere ikke midler til frikøb og til honorering af kon-sulenter.3.2 Retningslinjer for udbetaling af midler fra Justitsministeriets ForskningspuljeDer er udarbejdet en standardskrivelse med retningslinjer for, hvorledes midler udbetales og admi-nistreres, med vilkår for oppebørsel af løn, for indlevering af regnskab og rapport m.v. Retningslin-jerne følger i meget høj grad dem, det tidligere Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd harudformet.

3.3. Bevillinger fra Justitsministeriets Forskningspulje i 2012I 2012 er der bevilget midler til følgende projekter:Der er bevilget 51.240 kr. til Pernille Boye Koch, Syddansk Universitet til et projekt vedrørendedemokratisk kontrol med efterretningstjenester.Der er bevilget 139.766 kr. til ph.d. Lise Joern, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet til enlitteraturstudie af undersøgelser vedr. effekten af lovgivningsmæssige tiltag i forbindelse med fold-boldoptøjer.Der er bevilget 330.180 kr. til Statens Institut for Folkesundhed til en kvalitativ undersøgelse afstalking.Der er bevilget 100.000 kr. til advokat Sonny Kristoffersen til en erhvervs-ph.d. til en undersøgelseaf regler på området for forbrugerret.Der er bevilget 2.066 kr. til Pema Andersen til transportomkostninger i forbindelse med specialevedrørende årsager til stigning i personfarlig kriminalitet begået af skizofrene.Der er bevilget 278.400 kr. til Peter Kruize til en undersøgelse af computerkriminalitet, identitetsty-veri og e-bedrageri.Der er bevilget 250.000 kr. til Retslægerådet til et projekt vedrørende Retslægerådets funktion, un-dersøgt via rådets rolle i sager om piskesmæld.Der er bevilget 76.784 kr. til cand.scient.pol., ph.d. Lene Mosegaard Søbjerg til en undersøgelse afrecidiv blandt unge, der har været anbragt på Sølager.Der er bevilget 255.000 kr. til professor Jacob Torfing, RUC, til et ph.d.-projekt vedrørende lokal-rådene, deres funktion og kriminalpræventive indsats.3.4. Resumé af afsluttede forskningsprojekterNår ikke andet er anført, er rapporterne i deres fulde længde tilgængelige på Justitsministerietshjemmeside, se underForskningog videre underRapporter vedr. Forskningspuljen.3.4.1. Af Justitsministeriets Forskningspulje blev der i 2009 bevilget midler til en evaluering afstraffuldbyrdelsesloven. Ph.d. afhandlingenStraffuldbyrdelseslovens bestemmelser om indgreb overfor de indsatteer udarbejdet af ph.d., cand.jur. Jakob Schiøler. Et notat om afhandlingen er tilgæn-geligt på Justitsministeriets hjemmeside.

Resumé:Efter 15 års grundig forberedelse blev straffuldbyrdelsesloven vedtaget i maj 2000, og for førstegang eksisterede der en samlet lovregulering af de indsattes rettigheder og pligter mv. Denne ny-skabelse inden for dansk lovgivning udgør afhandlingens fokusområde. I afhandlingen foretages dersåledes særligt en analyse af bestemmelserne i straffuldbyrdelseslovens kapitel 10 om indgreb overfor de indsatte med henblik på at afdække eventuelle problemer, som taler for lovgivningsmæssigeinitiativer - og i givet fald at pege på mulige legislative tiltag til udbedring af sådanne identificeredeproblemer.De lovbestemmelser, som er omdrejningspunktet for analyserne i afhandlingen, omhandler indgrebi form af undersøgelse af den indsattes person og opholdsrum; undersøgelse for eventuel indtagelseaf euforiserende stoffer mv. (urinprøvetest); magtanvendelse; udelukkelse fra fællesskab, herunderobservationscelleanbringelse; anvendelse af håndjern og sikringscelleanbringelse. Udvælgelsen afdisse lovbestemmelser skal ses i lyset af, at den nærmere udformning af netop disse lovbestemmel-ser er af helt afgørende betydning, da bestemmelserne hjemler adgang til anvendelse af særligt inte-gritetskrænkende foranstaltninger over for de indsatte. Den vanskelige balancegang mellem på denene side varetagelse af ordens- og sikkerhedshensyn ved fuldbyrdelsen af fængselsstraf og på denanden side hensynet til den indsattes personlige integritet mv. kommer især til udtryk i denne regu-lering.Afhandlingen indeholder indledningsvis en retshistorisk gennemgang af de forskellige synspunkterom, hvorledes den retlige regulering af de indsattes forhold kan ske. Formålet med dette historiskerids, som dækker perioden fra forberedelsen af straffeloven af 1930 og frem, er at klargøre bevæg-grundene for, hvorfor man ønskede en straffuldbyrdelseslov. Redegørelsen for disse bevæggrundedanner således afsæt for de efterfølgende analyser i afhandlingen.Dernæst foretages en undersøgelse af nogle principper og grundbegreber, som følger af de indle-dende bestemmelser i straffuldbyrdelsesloven. Disse principper mv. løber som en rød tråd igennemstraffuldbyrdelseslovens øvrige bestemmelser og er af stor betydning for ikke mindst bestemmel-serne om indgreb.Opmærksomheden rettes derefter mod de enkelte indgrebsbestemmelser, som undergives en detalje-ret analyse. Dette sker i form af en kort beskrivelse af de gældende lovbestemmelser mv. med væg-ten lagt på efterfølgende afsnit om retspolitiske betragtninger typisk systematiseret efter elementervedrørende indgrebets afgrænsning, indikationskravene, proportionalitetsaspekter mv. samt kompe-tencefastlæggelsen. I analyserne inddrages bl.a. svenske, norske, finske, grønlandske samt internati-onale straffuldbyrdelsesregler.

3.4.2. Af Justitsministeriets Forskningspulje blev der i 2009 bevilget midler til en undersøgelse afKriminalforsorgens Pension Skejby. UndersøgelsenBliver minus til plus på sigt? - En kvalitativ ogkvantitativ undersøgelse af om ikke-kriminelt belastede bliver kriminelle af at bo sammen med kri-minelt belastede på Kriminalforsorgens Pension Skejbyer udarbejdet af ph.d., cand. scient. soc.Linda Kjær Minke.Resumé:Undersøgelsen har som hovedproblemstilling at besvare, om ikke-kriminelt belastede personer ihøjere grad registreres for kriminalitet, når de har boet sammen med kriminelt belastede i bofælles-skabslignende strukturer på kriminalforsorgens institution Pension Skejby. Undersøgelsen giverendvidere eksempler på former for sociale processer og den normpåvirkning, der foregår mellembeboerne.Pension Skejby er organisatorisk hjemmehørende som en del af Justitsministeriet, Direktoratet forKriminalforsorgen. Pensionen er derfor underlagt kriminalforsorgens principprogram og en rækkefælles retningslinjer for kriminalforsorgens institutioner.Pension Skejby blev optaget som en del af kriminalforsorgen i 1973, og havde karakter af et socialteksperiment på den måde, at omtrent halvdelen af beboerne består af kriminelt belastede personer(’plusbeboerne’) og den anden halvdel udgøres af ikke-kriminelt belastede (’minusbeboere’). Detsociale eksperiment er funderet i antagelsen om, at ikke-kriminelt belastede personer har en positivindflydelse på kriminelt belastede på den måde, at der forekommer en positiv normoverførsel fraikke-kriminelt belastede til kriminelt belastede personer. En anden antagelse er endvidere, at krimi-nelt belastede personer i højere grad påvirkes i en positiv retning af jævnbyrdige personer end afsystemets repræsentanter.Der er gennemført en registerbaseret undersøgelse af nyere dato med udgangspunkt i et eksperimen-tal- og kontrolgruppe design. Eksperimentalgruppen består af personer, der har afsonet på kriminal-forsorgens Pension Skejby. Kontrolgruppen består af personer, der har afsonet på fire andre af kri-minalforsorgens pensioner. Resultatet af de multivariate statiske analyser er, at det har en positiv

effekt, at integrere kriminelt belastede med ikke-kriminelt belastede på den måde, at kriminelt bela-stede har en lavere sandsynlighed for recidiv, når der sammenlignes med en kontrolgruppe. I analy-sen er der taget højde for de forskelle, der kan være mellem eksperimental- og kontrolgruppe ogsom kan have indflydelse på kriminalitetsniveauet såsom køn, alder, uddannelsesniveau, tidligerestraffe og kriminalitetens art. Der er med ord fundet et lavere tilbagefald til kriminalitet blandt afso-nere fra Pension Skejby sammenlignet med afsonere fra andre af kriminalforsorgens pensioner,hvor opholdet på Pension Skejby tilskrives en positiv effekt.Minusbeboerne er på nuværende tidspunkt af sådan en størrelse, at det er muligt at gennemføre enundersøgelse af, om de omvendt udvikler kriminelle belastninger på grund af opholdet blandt kri-minelt belastede personer.Pension Skejby har anno 2010 25 pladser, hvoraf godt halvdelen (cirka 60 pct.) af pladserne er for-beholdt personer, der afsoner en frihedsstraf (’plusbeboerne’), og knapt halvdelen (cirka 40 pct.) afpladserne er forbeholdt personer, der bor frivilligt på stedet. (’minusbeboere’). Optagelse som mi-nusbeboer kræver som udgangspunkt, at vedkommende har en ren straffeattest. En plusbeboer kanderfor ikke blive til minusbeboer efter endt straf. Undersøgelsen viser, at hovedparten af minusbe-boerne bor på Pension Skejby ud fra social interesse og med ønske om et indgå i et fællesskab medpersoner, der har levet en tilværelse forskellig fra deres egen. Det økonomiske aspekt har også be-tydning for valget af bostedet på den måde, at hovedparten af minusbeboerne er studerende og påSU, og som følge heraf har flere en begrænset indkomst. Husleje og udgifter til kost udgør omtrent2500 kr. pr. person i 2010.Normudvekslingen mellem plus- og minusbeboere foregår både til gruppemøder men også i løbet afforskellige hverdagssituationer, hvor beboerne relaterer sig til hinanden. Disse situationer drejer sigbåde om praktiske forhold fx indkøb, madlavning og rengøring, samt når beboerne på kryds ogtværs af status som plus- og minusbeboere tager på udflugter, dyrker sport eller holder forskelligesociale arrangementer sammen. Undersøgelsen viser, at minusbeboerne forsøger at overbevise plus-beboerne om normer for adfærd ud fra devisen, hvad der er godt for mig, må også være godt for dig.Normerne efterfølges endvidere af praktiske handleanvisninger, der lader sig gøre, fordi de to parterdeler et hverdagsliv. En forklaring på, hvorfor strategien med at anvise andre (positive) normer foradfærd, tilsyneladende ofte lykkedes, kan også findes i, at beboerne uanset status opfatter hinandensom jævnbyrdige nemlig som beboere på Pension Skejby.En samlet analyse af praksis på Pension Skejby viser, at tilgangen kan forstås som baseret på treligestillede og bærende principper nemligudtynding af personmiljøet – kriminelle og ikke kriminel-le, gruppen som referencepunktsamt enprofessionel facilitering af de sociale processer,der fore-går mellem beboerne. Det er vanskeligt at forestille sig, hvordan praksis kan udmøntes uden, at allede tre tilgange er til stede.

Den kvantitative undersøgelse er designet som en registerbaseret undersøgelse af begået kriminali-tet. Der er til undersøgelsen dannet en eksperimentalgruppe, der består af personer, der har boet påPension Skejby i perioden 1973-2010, hvor de pågældende ikke var kriminelt belastede forud foropholdet. Denne gruppe er af Danmarks Statistik matchet med tilfældigt udvalgte personer fra be-folkningen, hvor matchningen angår køn, alder, etnicitet, ankomstår, uddannelsesstatus og uddan-nelsesaktivitet (i gang eller ikke i gang med uddannelse) på tidspunktet for matchningen. Analyse-populationen består af 408 minusbeboere, der er matchet individuelt 1:3. Det vil sige, at kontrol-gruppen består af 1224 personer. Observationsperioden for kriminalitet omfatter 2 år fra dato forfraflytning fra Pension Skejby. Samme dato er tildelt matchpersonen, hvorfor perioden for observa-tion er identisk for eksperimental- og kontrolgruppe. Kriminalitet er defineret som fældende afgø-relser altså ubetinget og betinget frihedsstraffe, bøder, advarsler og tiltalefrafald.Undersøgelsen viser, at 4 pct. (16 personer) fra eksperimentgruppen er blevet idømt en fældendeafgørelse i observationsperioden. Det samme er tilfældet for 4 pct. (48 personer) i kontrolgruppen.En undersøgelse af sammenhængen mellem kriminalitet og ophold på Pension Skejby viser, at derikke er forskel mellem eksperimental- og kontrolgruppe. Undersøgelsen viser derfor, at personer,der har boet sammen med kriminelt belastede ikke optræder hyppigere i kriminalregistret sammen-lignet med en kontrolgruppe. Når det gælder afgørelsestypen er der heller ikke noget i analysen, dertyder på, at minusbeboerne idømmes alvorligere afgørelser sammenlignet med kontrolgruppen. Un-dersøgelsen viser også, at eksperimentalgruppen (minusbeboerne) ikke udvikler et mere alvorligtkriminalitetsmønster, forstået som alvorligheden af kriminalitetstypen, sammenlignet med kontrol-gruppen. Undersøgelsen har heller ikke fundet, at eksperimentalgruppen (minusbeboerne) sammen-lignet med kontrolgruppen fremstår mere kriminelt aktive, når kriminel aktivitet estimeres i antalafgørelser i en 2-årig observationsperiode. Til spørgsmålet om minus bliver til plus efter opholdetpå Pension Skejby, må svaret være nej. Det er der ikke noget i denne undersøgelse, der tyder på.3.4.3. Af Justitsministeriets Forskningspulje blev der i 2007 bevilget midler til en ph.d.afhandlingvedrørende domstolsreformen fra 2007. AfhandlingenThe Court Reform – Institutional Legacy andModern Changeer udarbejdet af Morten Sten Andersen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet,Københavns Universitet. Et resumé af afhandlingen er tilgængeligt på Justitsministeriets hjemme-side. Afhandlingen er udgivet af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.ISBN: 87-7393-648-1.Resumé:Afhandlingen indeholder et casestudie af den danske domstolsreform fra 2007 med et specifikt fo-kus på spørgsmålet om, hvordan offentlige reformer gradvist fører til organisatorisk og institutionelkonvergens. Projektet applicerer en sociologisk institutionel overbygning og anvender studiet af

fem offentlige værdityper som operationelle måleenheder i forhold til spørgsmålet om konvergens.Projektets grundantagelse er, at den danske offentlige sektor er domineret af en specifik reformdok-trin, der i detaljer udspecificerer en række strukturelle og processuelle løsninger, som anses for atvære universelt gældende. Selve problemformuleringen lyder således:”I hvilket omfang er dom-stolsreformens værdier blevet optaget af domstolene”,hvilket danner grundlag for to arbejds-spørgsmål, der opdeler analysen i to separate afsnit. Det første afsnit bestående af tre kapitler ersåledes fokuseret på at udspecificere den konkrete offentlige værdiidentitet af henholdsvis domsto-lene og den dominerende reformdoktrin. Afsnittet afsluttes med en analyse af selve reformforbere-delsesprocessen, hvor det undersøges i hvilket omfang de to værdikonstellationer har formået atforme selve domstolsreformen. Det første afsnit af analysen afsluttes således, da reformen bliverpåbegyndt i januar 2007. Der konkluderes på baggrund af det indsamlede data og analysen, at dom-stolsreformen i høj grad har været domineret af de offentlige værdier der typisk associeres medNew Public Management doktrinen, hvilket skyldes en stærk koalition af pro-reform aktører bestå-ende af ledende medarbejdere fra alle tre retsinstanser og Domstolsstyrelsen, Justitsministeriet, Fi-nansministeriet og en række interesseorganisationer med relationer til det juridiske miljø. Andetafsnit af analysen indeholder ligeledes tre kapitler, der fokuserer på selve implementeringsfasen afreformen. Hovedformålet med denne del af analysen er således at afdække, i hvilket omfang værdi-erne i domstolsreformen er blevet accepteret af de ansatte ved byretterne. Analysen indeholder tretrin svarende til de enkelte kapitler og begynder med en tekstanalyse af de skrevne kilder fra 2007og fremefter. Dernæst gennemføres 25 kvalitative interviews med ansatte ved tre forskellige byret-ter med det formål at uddybe og nuancere de allerede tilvejebragte informationer. Til sidst gennem-føres en spørgeskamundersøgelse, hvor samtlige medarbejder ved landets 24 byretter deltager. Påbaggrund af de indsamlede data konkluderes det, at domstolsreformen er blevet bedre modtaget afmedarbejderne end umiddelbart forventet, hvilket utvivlsomt skyldes en stor indsats fra førnævntepro-reform aktører, der intensivt har arbejdet med at ”modne” ideen om reform internt i organisati-onen. Det problematiseres dog, at domstolene i stigende grad kommer til at minde om resten af denoffentlige sektor, hvilket kan resultere i et fald i organisatorisk legitimitet.

dence exists as towhyresidential burglary increased so dramatically in 2008 and 2009. The currentreport examines this question using POLSAS data on 234,745 residential burglaries reported inDenmark during the six-year period 2005-2010, plus data on long term crime trends (1990-2010)and other social indicators.The report begins with a comparison of the rise in burglary to trends in overall Danish propertycrime. This reveals that the increase in burglary is far greater than that for any other major crimecategory. Burglary is therefore unique in this regard. Trends in Danish burglary are then comparedto burglary trends in the EU and other Nordic countries to see if Denmark’s increase is part of awider EU/Nordic phenomenon. The EU countries worst hit by the economic recession of 2008 ex-perienced the sharpest increases in burglary. Denmark shares little in common with these countries,but shares much in common with Sweden, which also experienced a (far more modest) rise in bur-glary. In sum, domestic and international trend analyses reveal that the increase in Danish burglaryprobably has multiple causes emanating from both within and outside Denmark.The report examines whether any of the following factors may have contributed to the rise in Da-nish burglary:Changes in public reporting tendencies and police recording practicesPopulation age, drug use and economic recessionIncreasing professionalismCrime tourismThe Police Reform of 2007

The results are as follows:Reporting/Recording: The report finds no evidence of increased reporting tendencies other thanthe fact that victim loss per burglary has increased, which all else equal should increase the like-lihood of reporting. There have been no changes in police recording practices or in the ease withwhich burglary can be reported to police. There is, therefore, no reason to believe that the in-crease in reported burglary stems from a simple change in the way in which it is reported or rec-orded by police.Age/Drugs/Economy: There has been a small increase in the proportion of the Danish popula-tion in the peak crime ages (16-25), as well as increases in the use of cocaine and ampheta-mines. The economic crisis of 2008/9 increased unemployment, which created financial hard-ship especially for young adults. All of these factors may have contributed to the increase inburglary, but none are likely to have caused it on their own.Professionalism: Increased professionalism is likely to manifest itself in greater efficiency andgreater productivity, i.e., more burglaries. There is evidence that burglars are becoming moreprofessional in Denmark. This evidence includes an increase in the theft of expensive designer

furniture (which requires trucks to transport), an increase in repeat victimization at the samehouseholds, and an increase in the average number of charged crimes per offender.Crime Tourism: While there has been a significant increase in crime tourism, i.e., burglariescommitted by persons who have their legal residence outside of Denmark, it seems unlikely toexplain the increase in burglary on its own. This is because the overall raw number of burglariesestimated as attributable to crime tourists is simply too low. Furthermore, part of the apparentincrease in crime tourism may reflect an increased focus on the part of the police. This said,crime tourism does seem to be growing, and crime tourists have a higher crime frequency perperson (as measured via average number of charges) than Danish residents and tend to operatein larger co-offending groups. The average number of charged crimes per offender is also in-creasing among Danish residents. Only 6.5% of all cases result in charges against one or moreoffenders. The figures on crime tourism are based on this minority of apprehended offendersand therefore must be interpreted with caution.Police Reform: Distractions caused by the Police Reform of 2007 are likely to have temporarilyreduced police performance resulting in decreases in clearance rates (sigtelsesrater). Decreasedclearance may have contributed to the rise in burglary via its negative effects on incapacitation.The influx of crime tourism and distractions caused by the Police Reform are likely to have hadthe most influence amongst the factors listed above. This said, the evidence for their involve-ment is not especially compelling. There may be other factors far more important that have notbeen considered in this report. One factor completely missing from this report is the possibilitythat changes in police tactics (i.e., use/disuse of Top Ten lists, DNA, etc.) influenced the rise.Any future investigations of the 2008/9 rise in residential burglary should consider this.

3.4.5. Af Justitsministeriets Forskningspulje blev der i 2011 bevilget midler til et projekt om trick-tyverier i beboelse. UndersøgelsenTricktyverier i beboelseer udarbejdet af Annalise Kongstad ogPeter Kruize.Resumé:Denne undersøgelse beskæftiger sig med tricktyverier i beboelse. Denne form for tricktyveri hareksisteret i adskillige år, men inden for de senere år sket en tredobling af disse tricktyverier. Langtde fleste tilfælde sker i Region Hovedstaden og går ud over ældre mennesker – især kvinder.Der er ikke tidligere foretaget undersøgelser af tricktyverier i beboelse i Danmark, og internationaltset findes der også kun få undersøgelser. Vi har derfor valgt at belyse dette fænomen nærmere.Undersøgelsens primære formål er at belyse fænomenet tricktyveri i beboelse. I sammenhæng meddette formål er der formuleret tre problemstillinger:

Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i Københavns Politikreds. For det første fordi dersker mange tricktyverier i beboelse her, og for det andet for at foretage en afgrænsning af undersø-gelsen. I den kvantitative del af undersøgelsen er der dog foretaget opgørelser over tricktyveriernesspredning på landsplan. Den kvalitative del af undersøgelsen, som består af interview, er udeluk-kende foretaget i København, og her er der yderligere indlagt den afgrænsning, at der skal være taleom personer, som er over 65 år gamle.MetoderDen kvantitative del af undersøgelsen bygger på et anonymiseret udtræk af politiets sagsstyrings-system (Polsas) for perioden 2007-2010. Dette udtræk omfatter oplysninger om:Selve tyveriet: gerningssted, tidspunkt, antal gerningspersoner, og et resumé af hvert trick-tyveri.Forurettede: alder og køn.

Sigtede: alder, køn, nationalitet og afgørelse.Da tricktyverier i beboelse kun i begrænset omfang bliver opklaret, er ofrenes og vidners udsagnom gerningspersoner inddraget i analysen. Begge kilder er mere eller mindre mangelfulde, men enkombination af disse to kilder kan føre til et bedre indblik i en gerningsmandsprofil. En sådan be-skrivelse er foretaget for 2010. Signalementsoplysningerne stammer fra Polmap og er begrænset tilKøbenhavns Politikreds.Herudover er der indhentet oplysninger om forsikringsdækning for tricktyveri i beboelse fra Forsik-ring og Pension og fra fire forsikringsselskaber. Der er ligeledes søgt oplysning om mulighed forgratis offer- eller psykologhjælp til ofre for tricktyveri i beboelse Der er endvidere foretaget inter-

view med en anklager fra Københavns Politi med henblik på oplysning af hvilke straffelovspara-graffer der (kan) bliver anvendt, og der er foretaget personlige interview med politifolk med henblikpå at belyse efterforskningen. Endelig er der foretaget interview med ofre for tricktyveri i beboelse.Karakteristika ved tricktyveri i beboelseFor at give et billede af omfanget og udviklingen af tricktyverier i beboelse er der foretaget ensammenligning med boligindbrud. Ifølge Danmarks Statistik anmeldes der i 2010 44.788 boligind-brud og 1.448 tricktyverier i beboelse; der er altså anmeldt 30 gange så mange boligindbrud, somder er anmeldt tricktyveri i beboelse. Ser vi derimod på udviklingen, viser det sig, at omfanget aftricktyveri vokser hurtigere end for indbrud. I år 2000 var indbrud således mere end 50 gange såhyppigt som tricktyveriTricktyveri i beboelse er steget fra 611 tilfælde i 2000 til 1.448 i 2010. Det svarer til en procentvisstigning på 137 procent i perioden. De fleste af disse tricktyverier bliver i perioden 2007-2010 be-gået i Hovedstadsområdet. Samlet set foregår 69 procent af de anmeldte tilfælde i politikredseneKøbenhavn, Københavns Vestegn og Nordsjælland i den nævnte periode. Til sammenligning kandet oplyses, at 37 procent af samtlige anmeldelser for straffelovskriminalitet sker i disse politikred-se. Rødovre, Herlev og Frederiksberg er de tre kommuner med flest anmeldte tricktyverier i beboel-se pr. antal husstande. Inden for Københavns kommunegrænser topper bydelen Brønshøj-Husum.Mens der ikke findes et mønster i forhold til sæson, viser der sig et ret tydeligt mønster i forhold tiltidspunkt på døgnet. De fleste af tricktyverierne sker i eftermiddagstimerne. Før klokken 10 og efterklokken 20 sker der meget få tricktyverier i beboelser, og der er flere tilfælde på hverdage end iweekenderne. Dette er helt i overensstemmelse med det interviewpersonerne oplyser om de trickty-verier, de har været udsat for i deres hjem.På grundlag af data fra Polsas og Polmap har vi set på de tricks, som tricktyvene anvender. Vi harfundet 438 tricktyverier på landsplan, hvor de anvendte tricks fremgår klart. I 201 tilfælde (46 pro-cent) udgiver tricktyvene sig for at være en person, der kommer i et fagligt ærinde. Det drejer sigom personer, som ofrene må formodes at have tillid til. I de øvrige tilfælde drejer det sig om, attricktyvene enten spørger om en eller anden form for hjælp (34 procent) eller tilbyder hjælp ellergaver til ofrene (20 procent).Når tricktyvene opnår at få et udbytte er det i næsten 80 procent af tilfældene kontanter. Det stjålnebeløb varierer meget, men i tre fjerdedele af disse sager ligger beløbet under 5.000 kr., og kun i 1procent af tilfældene er beløbet højere end 50.000 kr. Ud over penge stjæles der fortrinsvis smyk-ker, men også betalingskort som ligger i en stjålet pung.

OfferprofilDe fleste ofre for tricktyveri i beboelse er kendetegnet ved tre karakteristika: de er ældre, kvinder oger ofte alene på gerningstidspunktet. Gennemsnitsalderen for ofrene er 80 år og tre ud af fire af of-rene er kvinder. Det kunne tyde på, at ofrene ikke er tilfældigt udvalgte personer, men at tricktyvegår målrettet efter denne gruppe af borgere. Der er imidlertid mindre forskelle på offerprofilen iRegion Hovedstaden i forhold til resten af landet. Der er forholdsvis flere mænd blandt ofrene iresten af landet og den gennemsnitlige alder er en smule lavere.Blandt interviewpersonerne, som har været udsat for tricktyveri, har tre ud af fire personer hjemme-hjælp. De fleste af dem bor alene, i de fleste tilfælde fordi deres ægtefælle er død.GerningsmandsprofilI perioden 2007 – 2010 sigtes der i alt 262 personer for tricktyveri i beboelse, og af dem er der 126,der findes skyldige. De 262 sigtede personer fordeler sig på 199 sager.Med hensyn til køn er fordelingen 67 procent mænd og 33 procent kvinder. Når vi ser på de beskri-velser af signalementer, som findes i anmeldelser om tricktyverier i beboelser i 2010 i KøbenhavnsPolitikreds, er kønsfordelingen jævn for kvinder og mænd. Det samme gør sig gældende for detricktyve, der omtales i interviewene. Underrepræsentationen af kvinder blandt de sigtede skyldesformentlig, at politiet er bedre gearede til at finde frem til mandlige gerningspersoner end til kvinde-lige.Aldersmæssigt er de fleste af de sigtede tricktyve i 30´erne, men også en betydelig del er i 20´erneog 40´erne. Kun 5 procent er over 50 år. Denne aldersfordeling stemmer overens med det, inter-viewpersonerne beskriver. Ligeledes stemmer den overens med det, der fremgår af beskrivelser afsignalementer for anmeldelser for tricktyverier i beboelser i 2010 i Københavns Politikreds.Blandt de sigtede bor 161 i Danmark og har dansk nationalitet, 39 bor i Danmark og har udenlandsknationalitet og 62 bor i udlandet og har udenlandsk nationalitet. Blandt de 62 personer fra udlandet,som er sigtet for tricktyveri, er de fleste rumænere. Hvor mange af de 161 med dansk nationalitetder er indvandrere eller efterkommere kan vi ikke fastslå på grundlag af vores materiale.Der er flere mænd, der begår tricktyverierne alene end kvinder, og omvendt flere kvinder der begårtricktyverier i beboelse sammen med andre. Også med hensyn til de tricks der anvendes, er der enkønsforskel.På grundlag af oplysninger om anmeldelser i Københavns Politikreds, sigtelser og personer fundetskyldige i tricktyverier i beboelse har vi forsøgt at opstille fem profiler med tilhørende karakteristi-ka for disse tricktyve:

1. Mand af dansk oprindelse, opererer for det meste solo og forgiver ofte at være håndværker;er omkring 30 år gammel og står for ca. 25 procent af tricktyverier.2. Kvinde af dansk oprindelse, opererer både solo og i duo og forgiver ofte at være hjemme-hjælper; er sidst i tyverne og står for ca. 25 procent af tricktyverier.3. Indvandrer, opererer i duo eller flok; har et østeuropæisk udseende eller anses for at væreroma; er omkring 30 år gammel og står for ca. 20 procent af tricktyverier.4. Efterkommer, opererer både solo og i duo eller flok; foregiver ofte at være håndværker(mænd) eller hjemmehjælper (kvinder); er sidst i tyverne og står for ca. 10 procent af trick-tyverier.5. Kriminelle turister, opererer for det meste som duo og har ofte rumænsk nationalitet; er over30 år gammel og står for ca. 20 procent af tricktyverier.Konsekvenserne for ofrenes livskvalitetAf interviewene fremgår det, at der er flere personer, som efter oplevelsen med tricktyveri føler sigutrygge eller bange. Endvidere fremgår det, at der er personer, som bebrejder sig selv for, at de erblevet udsat for et tricktyveri. I nogle tilfælde ser utrygheden ud til ikke at være generel, men atvære rettet mere specifikt mod situationer, der har forbindelse med det tricktyveri en person harværet udsat for. Der er imidlertid også en del af interviewpersonerne, som ser ud til at være ret upå-virkede af deres oplevelser med tricktyveri.Vi har forsøgt at se, om vi kunne iagttage nogen sammenhæng mellem på den ene side oplevelser afutryghed og angst og på den anden side forskellige forhold omkring tricktyverierne eller andre rele-vante forhold.De psykiske reaktioner kunne for eksempel have en sammenhæng med tricktyveriets grovhed. Medgrovhed mener vi, om der er tale om et fuldbyrdet tricktyveri eller et forsøg. Vi tænker også på, omder har været anvendt tvang eller trusler under udførelsen af tricktyveriet, og hvor mange gernings-personer, der er involveret. Det er ligeledes tænkeligt at reaktionerne kunne have en sammenhængmed, om personer har været udsat for tricktyveri i deres hjem flere gange, om de har været udsat forandre former for kriminalitet eller om de har hørt om andre, der har været udsat for et tricktyveri ideres hjem. Endelig er der en mulighed for, at de efterfølgende reaktioner skyldes karakteristika hosofrene selv.Vores interviewundersøgelse med ofre for tricktyveri i boligen har ikke kunnet vise nogen sam-menhæng for de undersøgte forhold, og vi kan derfor ikke pege på årsager til, at nogle af interview-personerne får problemer med utryghed og angst som følge af at have været udsat for tricktyveri ideres bolig, mens andre kun får mindre problemer, og atter andre slet ikke synes at være påvirkedeheraf.

I en engelsk undersøgelse fra 2003 viser der sig imidlertid en sammenhæng mellem at have væretudsat for et tricktyveri i hjemmet og post traumatic stress disorder (PTSD). Forfatterne Thornton etal. fremhæver især, at ofre for tricktyveri har et forhøjet niveau af undgåelsesstrategier. Ofrene und-lader for eksempel at tænke på hændelsen eller undgår at gøre ting, der minder dem om den. Sådan-ne undgåelsesstrategier taler nogle af interviewpersonerne i vores undersøgelse om.De økonomiske konsekvenser er for de fleste ofre overskuelige. En del får dækket tabet (delvis) afderes forsikringsselskab. Generelt ser det ud til, at de menneskelige omkostninger overstiger deøkonomiske.Efterforskning og strafudmålingUdenlandske undersøgelser peger på, at langt fra alle tricktyverier i beboelse anmeldes til politiet.Vi kender ikke omfanget i Danmark, men blandt interviewpersonerne, er der en tredjedel, der ikkeanmelder forholdet.Kun 5 procent af de anmeldte sager om tricktyveri i beboelse i 2010 bliver opklaret. Sammenlignetmed for eksempel røveri (37 procent) og vold (76 procent) er det en meget lav opklaringsprocent.Tricktyverier i beboelse er en forbrydelsesform, hvor der er kontakt mellem offer og gerningsper-son. Det giver sædvanligvis gode efterforskningsmuligheder. Den lave opklaringsprocent kunneantyde, at politiet ikke prioriterer tricktyverier i beboelse særlig højt. Det er da også indtrykket, atpolitiet langt fra altid tager ud til gerningsstedet, og derfor ikke får sikret eventuelle spor. Der eringen tvivl om, at politiets ressourcer spiller en stor rolle i denne sammenhæng.Fyns Politikreds skiller sig ud med hensyn til omfanget af opklarede sager. Denne politikreds har enopklaringsprocent på over 20 procent. Oplysninger fra Fyns Politi viser, at der gøres en særlig ind-sats, når der er kendskab til, at der er tricktyverier i området. For eksempel gøres beredskabsafde-lingen opmærksom på, at de skal holde øje hermed. Endvidere gøres der en særlig indsats for atundersøge, om en sigtet tricktyv har begået andre tricktyverier end det aktuelle.Når sagerne opklares sker det overvejende inden for et begrænset tidsrum. 23 procent opklaressamme dag, som tricktyveriet er begået, og to tredjedele inden for en måned. De tricktyverier, deropklares samme dag, opklares ofte fordi opmærksomme borgere kontakter politiet. Tricktyveristraffes typisk efter straffelovens paragraf 276 om tyveri. Der kendes ikke eksempler på, at der an-vendes paragraffer, der for eksempel lægger vægt på tyveriets grovhed. I perioden 2000-2010 ersigtelsen opgivet i godt halvdelen af sagerne, fordi beviset ikke er stærkt nok til at opnå domsfæl-delse. Når den tiltalte person bliver fundet skyldig, er straffen for to tredjedele ubetinget frihedsstrafmed en gennemsnitlig straflængde på knapt et halv år (5,8 måneder).

Vi finder at disse anbefalinger fremstår for rigide og ikke i tilstrækkelig grad tager højde for, at detovervejende er ældre mennesker, som udsættes for disse tricktyverier. Et af de gennemgående råd erikke at åbne døren for personer, man ikke kender. Det er et råd, som i vid udtrækning har vundetgehør, og som efterleves. Vi gør opmærksom på nogle forhold når der skal gives anbefalinger tilældre om at beskytte sig mod tricktyveri i deres hjem: at der ikke skabes større utryghed, at der ta-ges hensyn til forskellighed, at der er sammenhæng mellem forskellige anbefalinger og at formid-lingen sker gennem kanaler, som målgruppen foretrækker.Adgang til offer/psykologhjælp og forsikringspengeSom grundregel må det siges, at ældre ofre for tricktyveri har den samme adgang til hjælp efter athave været udsat for tricktyveri, som alle andre mennesker i samfundet. Det betyder, at de har mu-lighed for at henvende sig til Offerrådgivningen, hvor de kan få en times gratis rådgivning. Endvi-dere kan de henvende sig til deres læge, som kan træffe en beslutning om, at denne person har brugfor samtaleterapi, hvilket også er gratis for patienten.Herudover er der en generel mulighed for at få en henvisning til en psykolog. Der er dog visse om-stændigheder, der skal være opfyldt. Ved denne ordning betaler det offentlige 60 procent af honora-ret og patienten altså 40 procent. En af de begivenheder, der kan berettige til en psykologhenvis-ning, er at have været udsat for røveri, vold eller voldtægt. Det er sandsynligt, at tricktyveri i bebo-else kan falde inden for denne kategori. Det er muligt for folkepensionister at søge deres kommunessocialforvaltning om at få dækket 85 procent af deres egenbetaling, når de får en henvisning til enpsykolog fra deres læge.Tricktyveri i beboelse bliver normalt anset for simpelt tyveri og dermed er penge eller smykker ikkedækket af indboforsikringen. Tre ud af de fire forsikringsselskaber vi har haft kontakt med tilbyderimidlertid en seniorordning, som dækker tricktyveri i beboelse under samme vilkår som indbrudsty-veri.

AnbefalingerTricktyveri i beboelse er primært rettet mod den ældre del af den danske befolkning. Mennesker ien livsfase som ofte kendetegner sig ved tab: efter pensionering mister man sin rolle på arbejdsmar-kedet og med stigende alder falder venner, bekendte og ægtefælle bort. Når tricktyve misbrugerældres tillid til andre mennesker ved at snyde sig ind i deres hjem, kan det sætte dybe spor. Det erpå sin vis en god idé at advare ældre mod fænomenet tricktyveri og gøre dem opmærksom på deresegen færden, men det skal – efter vores vurdering – foregå på en afdæmpet måde, sådan at denneopmærksomhed ikke fører til isolation og utryghed. Chancen for at blive udsat for tricktyveri i be-boelse er trods alt begrænset.Vi mener, at tricktyveri i beboelse fortjener mere prioritet i politiets arbejde. Som minimum burdepolitiet komme til stedet ved en anmeldelse af tricktyveri i beboelse. Det koster ikke så mange res-sourcer og er gavnligt på mindst to fronter. For det første kan politiet spørge bedre ind til et signa-lement i en personlig kontakt, end de kan i telefonen, og de kan desuden sikre eventuelle spor ellerforhøre sig hos naboer. For det andet har besøg af politiet en symbolsk værdi for ofret, som føler sigtager seriøst. Når politiet kommer til stede kan de derudover også vurdere, om ofret har brug forhjælp.Vi foreslår, at der gøres en aktiv indsats for at oplyse ældre om de eksisterende hjælpemulighederhos læge, psykolog og Offerrådgivningen, og at de tilskyndes til at benytte sig heraf. Vi foreslårogså, at der er en specifik person i kommunal sammenhæng, som får denne opgave.3.4.6. Af Justitsministeriets Forskningspulje blev der i 2012 bevilget midler til en gennemgang aflitteratur om lovmæssige tiltag til bekæmpelse af fodboldoptøjer. Projektet er lavet af Lise Joern ogJonas Havelund, Aarhus Universitet.Resumé:Der er foretaget en række videnskabelige undersøgelser af den lovgivning, der er indført med hen-blik på at bekæmpe tilskueruroligheder i forbindelse med afviklingen af fodboldkampe. Hovedpar-ten af disse undersøgelser beskæftiger sig med den britiske lovgivning på området. Det er resulta-terne fra disse undersøgelser, som dette litteraturstudie giver et sammenhængende billede af.Den gennemgåede videnskabelige litteratur er overvejende kritisk overfor de vedtagne love, somsynes at være drevet af en medieskabt konstruktion af ’hooliganismen’ frem for en kritisk evalue-ring af det reelle omfang samt de bagvedliggende årsager til fodboldrelaterede uroligheder. Til trodsfor at adskillige undersøgelser har vist, at fodboldrelaterede uroligheder opstår af vidt forskelligeårsager og at forebyggelsen derfor kræver vidt forskellige håndteringsstrategier, synes det dæmoni-serede billede af tilskueruroligheder stadig at være udgangspunktet for diverse tiltag. Tager manudgangspunkt i encommonsenseforståelse af ’hooliganismen’ og den fare, der udgår fra denne ’en-

4. JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR4.1. PersonaleMag. art. et dr. jur. Britta Kyvsgaard er chef for Forskningskontoret og sekretær for Justitsministeri-ets Forskningspolitiske Udvalg. Kontorets medarbejdere bestod i 2012 desuden af konsulent,cand.scient.soc. Anne-Julie Boesen Pedersen, fuldmægtig, cand.scient.soc. Christian Klement,fuldmægtig, cand.scient.soc. Tanja Tambour Houlind Jørgensen, fuldmægtig, cand.scient.soc. Ma-ria Libak Pedersen og fuldmægtig, cand. scient.pol. Jonas Markus Lindstad.Christian Klement er desuden ph.d.-studerende på deltid ved Københavns Universitet som et samfi-nansieringsprojekt mellem Justitsministeriet og Københavns Universitet. Maria Libak Pedersen ogJonas Markus Lindstad har siden 2010 været projektansatte med henblik på en undersøgelse af re-kruttering til bander. Jonas Markus Lindstad ansættelse sluttede med udgangen af oktober 2012.Studentermedhjælpere i 2012: stud.scient.soc. Christian Vedersø Østergaard og stud.scient.soc. Sa-rah Steinitz Andersen.4.2. Forsknings-, statistik- og udredningsopgaverDer er i årets løb gennemført en række opgaver enten efter anmodning eller på eget initiativ. Rap-porter fra Forskningskontoret er tilgængelige på Justitsministeriets hjemmeside underForskning:Rapporter fra Forskningskontoret. Rapporterne omtales endvidere i Justitsministeriets ugentligenyhedsbrev, der kan abonneres på via Justitsministeriets hjemmeside.4.2.1. Til brug for Rigsadvokaten er der svarende til tidligere år gennemført en undersøgelse af bru-gen af langvarige varetægtsfængslinger. Undersøgelsen omhandler de varetægtsfængslinger, deroverstiger en varighed på tre måneder, og hvor der i 2010 er faldet dom i 1. instans. SeLangvarigevaretægtsfængslinger 2010.4.2.2. Ligeledes til brug for Rigsadvokaten er der svarende til tidligere år udarbejdet en statistikover antallet af varetægtsfængslinger i isolation i 2010, seRapport om isolationsfængsling 2010.Der er gennemført en tilsvarende undersøgelse af antallet af varetægtsfængslinger i isolation i 2011.Denne rapport er endnu ikke offentliggjort.

4.2.3. Til brug for Retsudvalget er der – også som i tidligere år – gennemført en undersøgelse ved-rørende ungdomssanktioner og ubetingede domme til unge lovovertrædere, denne gang vedrørende2011. SeRedegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertræde-re.4.2.4. Sammen med Flemming Balvig, Københavns Universitet, er der udarbejdet en rapport omresultaterne fra offerundersøgelserne i 2005-2011. Rapporten indeholder denne gang et særskiltafsnit om ofre, der har anmeldt lovovertrædelsen til politiet. SeUdsathed for vold og andre formerfor kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2011 samt registrerede ofre 2001-2009.4.2.5. Til brug for Retsudvalget og Sundhedsudvalget er der udarbejdet en statistik vedrørende deforanstaltninger efter §§ 68-69, der er idømt i 2011, samt en analyse af forløbet af foranstaltnings-domme afsagt i 2006. SeNye foranstaltningsdomme i 2011 samt forløbet af domme afsagt i 2006.4.2.6. Til brug for Folketinget er der udarbejdet endnu en delrapport vedrørende forskningsprojektetom rekruttering af børn og unge til kriminelle bander. SeUndersøgelse af rockere og bandemed-lemmers opvækstvilkår.Ved årets udgang var flere delundersøgelser vedrørende dette projekt undergennemførelse.4.2.7. Til brug for en tværministeriel arbejdsgruppe om forebyggelse og resocialisering som led i etudredningsarbejde på kriminalforsorgens område er en forskningsoversigt udarbejdet. SeRisikofak-torer, effektevalueringer og behandlingsprincipper – en forskningsoversigt.4.2.8. Til brug for Straffelovrådet er der foretaget en beregning af behovet for øget kapacitet ogøgede omkostninger ved at anvende absolut kumulation ved strafudmålingen i sager med ubetinge-de domme, ligesom gevinsterne ved absolut kumulation i bødesager er beregnet. SeEffekten af ab-solut kumulation.4.2.9. Til brug for Straffelovrådet er opgørelser over udviklingen i anmeldelser, sigtelser og afgørel-ser for seksualforbrydelser udarbejdet. SeUdviklingen i seksualforbrydelser.4.2.10. Til brug for en arbejdsgruppe under Justitsministeriet er der gennemført en undersøgelse,som belyser praktiserende dyrlægers kendskab til avlsbetingede dyrevelfærdsproblemer. SeAvlsbe-tingede dyrevelfærdsproblemer.4.2.11. Til brug for Justitsministeriet er forsøgsordningen med anvendelse af vredeshåndteringspro-grammet ”anger management” som vilkår for en betinget dom over for unge lovovertrædere evalue-ret.SeEvaluering af forsøgsordning med vredeshåndteringsprogrammet ”anger management.”

4.2.12. I forbindelse med fremsættelse af et lovforslag om en skærpet indsats mod stalking er dergennemført en kortlægning af eksisterende behandlingsprogrammer for stalkere samt deres effekt.SeStalking. Behandlingstiltag og evaluering.4.2.13. På baggrund af data fra komparative spørgeskemaundersøgelser i europæiske lande (Euro-pean Social Survey) er der foretaget en sammenligning af Danmarks placering i forhold til de andrelandes med hensyn til befolkningens holdning til kriminalitet, politi og domstole m.v. SeDansker-nes holdning til kriminalitet, straf, politi og domstole m.v. En sammenligning med andre europæere.4.2.14. På baggrund af, at der har vist sig at være mangelfulde opdateringer af tidligere anvendtedata om varetægtsfængsling af unge, er der udarbejdet en ny statistik baseret på andre data. SeVa-retægtsfængsling af unge under 18 år. Korrektion af oplysninger fra 2008 til 2010.4.2.15. Til brug for Retsudvalget er der udarbejdet et notat om 14-åriges kriminalitet efter sænkel-sen af den kriminelle lavalder. SeOmfang og art af kriminalitet begået af 14-årige.4.2.16. I årets løb er der desuden udarbejdet en række mindre notater om udviklingen antallet afsamfundstjenestedomme, udviklingen i anmeldelser og sanktioner for vold, danskernes bekymringfor vold og kriminalitet, udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet samt udviklingen ibørns kriminalitet.4.3 Udvalgsarbejde m.v.Britta Kyvsgaard har i 2012 været:Medlem af Advisory Board for Journal of Scandinavian Studies in Criminology and Crime Preven-tionMedlem af Det Kriminalpræventive Råds tænketankMedlem af bestyrelsen i Dansk Kriminalistforening, fra marts 2012 formandMedlem af repræsentantskabet for Dansk ForsorgsselskabMedlem af bestyrelsen i International Society of CriminologyMedlem af Danmarks Statistiks brugerudvalg for befolkningsstatistikMedlem af Socialstyrelsens referencegruppe vedrørende kriminelle og kriminalitetstruede børn ogungeMedlem af Socialstyrelsens ekspertpanel vedrørende dokumentationsprojektMedlem af EU-expert group on the policy needs for data on crime and criminal justiceMedlem af aftagerpanel under Sociologisk Institut, Københavns UniversitetMedlem af Justitsministeriets referencegruppe i forbindelse med arbejdsgruppe om forebyggelse ogresocialiseringMedlem af Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forsknings følgegruppevedrørende en evaluering af natteravnene