Retsudvalget 2012-13, Kulturudvalget 2012-13
REU Alm.del Bilag 213, KUU Alm.del Bilag 101
Offentligt

Dansk Journalistforbund og Danske Medier

Notat om justering af de vejledende regler for god presseskik

8. marts 2013

Efter folketingshøringen om medieansvar 9. maj 2012 nedsatte Dansk Journalistforbund ogDanske Medier et udvalg, der skal udarbejde forslag til justering af de gældende vejledenderegler for god presseskik. De justerede regler skal godkendes af DJ’s og DM’s kompetenteforsamlinger.Udvalget har været sammensat af følgende:Dansk JournalistforbundMogens Blicher Bjerregård, formand, Dansk JournalistforbundLars Werge, næstformand, Dansk JournalistforbundVilly Dall, journalist Thisted Dagblad, Nordjyske MedierLars Lindskov, pressefotografLene Sarup, journalist, Fyens StiftstidendeChristian Dølpher, juridisk konsulent, Dansk JournalistforbundDanske MedierInger Bach, direktør, DRTroels Behrendt Jørgensen, onlinechef, Kristeligt DagbladJørn Mikkelsen, ansvh. chefredaktør, Morgenavisen Jyllands-PostenOlav Skaaning Andersen, ansvh. chefredaktør, BTPer Westergård Jensen, ansvh. chefredaktør, Fynske MedierEbbe Dal, adm. direktør, Danske MedierChristian Kierkegaard, journalistisk direktør, Danske MedierHolger Rosendal, chefjurist, Danske MedierChristina Mary Moshøj, seniorkonsulent, cand. jur., Danske MedierNærværende notat indeholder tre afsnit; 1) en beskrivelse af baggrunden for ændringerne, 2)en sammenstilling af de gældende og de foreslåede nye vejledende regler for god presseskiksamt 3) en kommenteret udgave af ændringerne, der forklarer og uddyber de foreslåedeændringer.

1. Introduktion

De vejledende regler for god presseskik, som vi kender dem i dag, blev formuleret iMedieansvarsudvalget i 1990 og netop somvejledenderegler for herigennem at skabe enrettesnor for danske medier, byggende på selvregulering i medierne. Dengang arbejdedeudgiverne og Dansk Journalistforbund med at udforme mediernes eget etiske grundlag formediernes arbejde for at sikre etisk observans, troværdighed og integritet i det journalistiskearbejde samt for at skabe solide rammer for Pressenævnets arbejde.

Det er udvalgets grundlæggende holdning, at de nuværende vejledende regler for godpresseskik langt hen ad vejen fungerer tilfredsstillende og udgør et solidt og ansvarligt etiskgrundlag for mediernes arbejde. Justeringerne skal ses i dette perspektiv, således atændringerne af de presseetiske regler er foretaget i lyset af den digitale udvikling i medierneog den måde, hvorpå medieforbruget har udviklet sig.Medierne har gennemgået en kolossal forandring i de 23 år, der er gået siden vedtagelsen afdem. Dengang kunne man ikke forestille sig det mediebillede, der er i dag eller forstå,hvordan elektroniske og digitale medier i høj grad er med til at ændre den journalistiskepraksis. De etiske retningslinjer for mediernes arbejde i samfundets tjeneste skal derfor følgemed tiden og også fremover være en væsentlig del af den journalistiske professionsforståelse,der sikrer troværdighed og tillid i befolkningen til journalistisk arbejde.Gennem det seneste år har et udvalg nedsat mellem Danske Medier og DanskJournalistforbund derfor i fællesskab fundet frem til, hvordan de eksisterende presseetiskeregler kan justeres. De presseetiske regler er blevet gennemgået med tættekam for atoptimere reglerne, så de passer til et nutidigt mediebillede. Dette uden at give køb på degrundlæggende værdier og egenskaber, der ligger i de presseetiske regler.Overordnet adresseres flere problematikker i den aktuelle revision af reglerne, der bunder ide sidste tyve års medieudvikling.Det aktuelle arbejde med de vejledende regler for god presseskik og forslag til ændringerafspejler den samlede medievirkelighed, der findes i dag. Derfor bliver betegnelsen’medierne’ brugt gennemgående i stedet for det tidligere ’massemedierne’ som en renredaktionel ændring.Et af de overordnede områder, der er reflekteret i udvalgets arbejde, er den kendsgerning, atnyheder spredes hurtigere i dag end for 23 år siden.Et andet område, der adresseres i arbejdet, er det forhold, at andre end professionelle istigende grad leverer indhold til medierne med de presseetiske udfordringer, det giver. Someksempel herpå kan nævnes amatørbilleder, der er taget uden kendskab til gængs presseetikog adfærd.I den nye medievirkelighed er børn stærkere aktive mediebrugere og sågar leverandører.Revisionen af de presseetiske regler har haft som delmål at reflektere denne virkelighed ogfinde bedre beskyttelse af børn i medierne.Den stigende offentlige debat om skjulte tv-optagelser i journalistik samt iscenesættelse harogså ført til drøftelser i udvalget.Udvalget finder, at de reviderede vejledende regler giver et fyldestgørende fundament formediernes vurderinger af presseetiske forhold og forbedrer Pressenævnets muligheder for atagere på et moderniseret grundlag.Det er også udvalgets ønske, at de reviderede vejledende regler bliver mangfoldiggjort tilprofessionelle udøvere af journalistik, således at nye generationer af journalister ogredaktører i højere grad kender og tager ejerskab af mediernes etiske grundlag.

2. Sammenstilling af de gældende og de foreslåede nye vejledende regler for god

presseskik

Afsnit, der indeholder ændringer, er markeret med baggrundsfarve nedenfor.

”Vejledende regler for god presseskik”

(Således som de blev formuleret afmedieansvarsudvalget i betænkning nr.1205/1990 og gengivet i bilag tillovforslaget af 1991 tilmedieansvarsloven).

(Udkast til justering af de vejledenderegler for god presseskik dateret 7.februar 2013 udarbejdet af DanskJournalistforbunds og Danske Mediersudvalg).

Grundlæggende synspunkter

Sikringen af ytringsfriheden i Danmarkstår i nøje forbindelse medmassemediernes frie adgang til atindsamle informationer og nyheder og tilat offentliggøre dem så korrekt sommuligt. Den frie kommentar er en del afytringsfrihedens udøvelse. Undervaretagelse af disse opgaver børmassemedierne anerkende hensynet tilden enkelte borgers krav på respekt forden personlige integritet og privatlivetsfred og til behovet for beskyttelse modubeføjet krænkelse.

Sikringen af ytringsfriheden i Danmarkstår i nøje forbindelse medmediernes frie adgang til atindsamle informationer og nyheder og tilat offentliggøre dem så korrekt sommuligt. Den frie kommentar er en del afytringsfrihedens udøvelse. Undervaretagelse af disse opgaver børmedierne anerkende hensynet tilden enkelte borgers krav på respekt forden personlige integritet og privatlivetsfred og til behovet for beskyttelse modubeføjet krænkelse. Medierne bør stillesynlig og klar vejledning om, hvorledesder kan klages over mediernes indholdog handlemåde, til rådighed.

Under brud på god presseskik henhørerogså hindring af berettigetoffentliggørelse af informationer afvæsentlig betydning for offentligheden,samt eftergivenhed over forudenforståendes krav om indflydelse påmassemediernes indhold, hviseftergivenheden kan medføre tvivl ommassemediernes frie og uafhængigestilling. Brud på god presseskik foreliggerendvidere, hvis en journalist pålæggesopgaver, som er i strid med nærværendepresseetiske regler.

Under brud på god presseskik henhørerogså hindring af berettigetoffentliggørelse af informationer afvæsentlig betydning for offentligheden,samt eftergivenhed over forudenforståendes krav om indflydelse påmediernes indhold, hviseftergivenheden kan medføre tvivl ommediernes frie og uafhængigestilling. Brud på god presseskik foreliggerendvidere, hvis en journalist pålæggesopgaver, som er i strid med nærværendepresseetiske regler.

En journalist bør ikke pålægges opgaver,der strider mod hanssamvittighed eller overbevisning.

En journalist bør ikke pålægges opgaver,der strider mod vedkommendessamvittighed eller overbevisning.

Reglerne omfatter det redaktionelle stof(tekst og billeder), som offentliggøres iden trykte presse, radio og fjernsynsamt i de øvrige massemedier.

Reglerne omfatter det redaktionelle stof,som offentliggøres i medierne. Reglerneomfatter også redigerede debatindlæg. Idet omfang der bringes uredigeret debat,bør der offentliggøres synlige og klareretningslinjer herfor samt gives effektivadgang til at klage til mediet overindlæg.

Reglerne omfatter tillige annoncer ogreklamer i den trykte periodiske presseog i de øvrige massemedier i detomfang, der ikke er fastsat særligeregler herom.Reglerne omfatter omtalte og afbildedepersoner, herunder også afdødepersoner, juridiske personer og lignende.

Reglerne omfatter tillige annoncer ogreklamer i den trykte periodiske presseog i de øvrige medier i detomfang, der ikke er fastsat særligeregler herom.Reglerne omfatter omtalte og afbildedepersoner, herunder også afdødepersoner, juridiske personer og lignende.

Reglernes indhold

A. Korrekte meddelelser1. Det er massemediernes opgave atbringe korrekt og hurtiginformation. Så langt det ermuligt, bør det kontrolleres, omde oplysninger, der gives, erkorrekte.2. Kritik bør udvises over fornyhedskilderne, i særdeleshednår disses udsagn kan værefarvet af personlig interesse ellerskadevoldende hensigt.3. Oplysninger, som kan væreskadelige, krænkende eller virkeagtelsesforringende for nogen,skal efterprøves i særlig grad,inden de bringes, først ogfremmest ved forelæggelse forden pågældende.

A. Korrekte meddelelser1. Det er mediernes opgave atbringe korrekt og hurtiginformation. Så langt det ermuligt, bør det kontrolleres, omde oplysninger, der gives ellergengives, er korrekte.2. Kritik bør udvises over fornyhedskilderne, i særdeleshednår disses udsagn kan værefarvet af personlig interesse ellerskadevoldende hensigt.3. Oplysninger, som kan væreskadelige, krænkende eller virkeagtelsesforringende for nogen,skal efterprøves i særlig grad,inden de bringes, først ogfremmest ved forelæggelse forden pågældende. Forelæggelsebør ske således, at der gives denadspurgte rimelig tid til at svare.

4. Angreb og svar bør, hvor det errimeligt, bringes i sammenhængog på samme måde.

4. Angreb og svar bør, hvor det errimeligt, bringes i sammenhængog på samme måde. Dette gælderi særlig grad krænkende ellerskadelige udsagn.

5. Det skal gøres klart, hvad der erfaktiske oplysninger, og hvad derer kommentarer.

Overskrifter og mellemrubrikkerskal i form og indhold havedækning i den pågældende artikeleller udsendelse. Det sammegælder de såkaldte spisesedler.

6. Overskrifter og mellemrubrikkerskal i form og indhold havedækning i den pågældende artikeleller udsendelse. Det sammegælder de såkaldte spisesedler.7. Berigtigelse af urigtigemeddelelser skal finde sted påredaktionens eget initiativ, hvisog så snart kendskab til fejl afbetydning i de bragte meddelelserindgår. Berigtigelsen skalforetages i en sådan form, atlæserne, lytterne eller seerne fårklar mulighed for at bliveopmærksom på berigtigelsen.

7. Berigtigelse af urigtigemeddelelser skal finde sted påredaktionens eget initiativ, hvisog så snart kendskab til fejl afbetydning i de bragte meddelelserindgår. Berigtigelsen skalforetages i en sådan form, atlæserne, lytterne eller seerne fårklar mulighed for at bliveopmærksom på berigtigelsen.

B. Adfærd i strid med god presseskik1. Meddelelser, der kan krænkeprivatlivets fred, skal undgås,medmindre klar almen interessekræver offentlig omtale. Detenkelte menneske har krav påbeskyttelse af sin personligeanseelse.2. Selvmord eller selvmordsforsøgbør ikke omtales, medmindre klaralmen interesse kræver ellerbegrunder offentlig omtale, og iså fald bør omtalen være såskånsom som mulig.

3. Ofre for forbrydelser eller ulykkerskal vises det størst muligehensyn. Det samme gældervidner og pårørende til deimplicerede. Ved indsamling oggengivelse af billedmateriale skalder vises hensynsfuldhed og takt.

3. Ofre for forbrydelser eller ulykkerskal vises det størst muligehensyn. Det samme gældervidner og pårørende til deimplicerede. Ved indsamling ogformidling af billedmateriale,herunder amatørbilleder, skal dervises hensynsfuldhed og takt.

4. Der bør opretholdes en klarskillelinje mellem annoncering ogredaktionel tekst. Tekst ogbilleder foranlediget af direkteeller indirekte merkantileinteresser bør kun bringes, hviset klart journalistisk kriteriumtaler for offentliggørelse.5. Andres tillid må ikke misbruges.Der bør vises særligt hensyn overfor personer, som ikke kan ventesat være klar over virkningerne afderes udtalelser. Andres følelser,uvidenhed eller svigtendeherredømme bør ikke misbruges.

4. Der bør opretholdes en klarskillelinje mellem annoncering ogredaktionelt indhold. Tekst, lyd ogbilleder foranlediget af direkteeller indirekte kommercielleinteresser bør kun bringes, hviset klart journalistisk kriteriumtaler for offentliggørelse.5. Der bør udvises særligt hensynover for børn og andre personer,som ikke kan ventes at være klarover virkningerne af deresudtalelser eller anden medvirken.Ved offentliggørelse af intervieweller lignende børforældresamtykke indhentes, nåremnets karakter og denmindreåriges alder taler herfor.6. Ved indsamling elleroffentliggørelse af information børandres tillid, følelser, uvidenhed,manglende erfaring ellersvigtende herredømme ikkeudnyttes.

7. Offentliggørelse af skjulteoptagelser bør kun ske, hvis demedvirkende har givet samtykke,eller hvis den samfundsmæssigeinteresse klart overstiger denenkeltes krav på beskyttelse, ogden fornødne journalistiskedokumentation ikke eller kunmeget vanskeligt kan skaffes påanden måde.8. Meddelelser offentliggjort idigitale medier vil ofte væretilgængelige længe efter, at de erpubliceret. Efter anmodning tilmediet kan tilgængeligheden afsådanne tidligere offentliggjorte,følsomme eller privateoplysninger hindres, i det omfangdet er muligt og skønnes rimeligt.

C. Retsreportage1. De under A og B anførtealmindelige presseetiske reglergælder også for retsreportagen.2. Reglerne for retsreportagengælder også sagernesforberedelse, herunderstraffesagers behandling hospoliti og anklagemyndighed.

3. Retsreportagen bør væreobjektiv. På ethvert stadium afsagernes forberedelse og vedbehandlingen i retten børjournalisten tilstræbe en kvalitativligelig gengivelse af parternes – istraffesageranklagemyndighedens ogforsvarets – synspunkter.En omtale af en straffesag børfølges op med et referat afsagens afslutning, hvad entendenne finder sted i form aftiltalefrafald, frifindelse ellerdomfældelse.4. Det bør undgås at nævnepersoners slægtsforhold, stilling,race, nationalitet, trosbekendelseeller organisationsforhold,medmindre dette direkte har medsagen at gøre.5. Så længe en straffesag ikke erendeligt afgjort eller bortfaldet,må der ikke offentliggøresmeddelelser, der kan læggehindringer i vejen for sagensopklaring, eller tilkendegivelserom, at en sigtet eller tiltalt erskyldig. Ved omtale af enstraffesag skal det klart fremgå,om sigtede/tiltalte har erklæretsig skyldig eller ikke-skyldig.

3. Retsreportagen bør væreobjektiv. På ethvert stadium afsagernes forberedelse og vedbehandlingen i retten børjournalisten tilstræbe en kvalitativligelig gengivelse af parternes – istraffesageranklagemyndighedens ogforsvarets – synspunkter.En omtale af en straffesag børfølges op med et referat afsagens afslutning, hvad entendenne finder sted i form aftiltalefrafald, frifindelse ellerdomfældelse.4. Familiemæssige forhold, race,etnicitet, nationalitet,trosbekendelse, seksuelorientering eller organisations-forhold bør alene nævnes, når deter relevant for sagen.5. Så længe en straffesag ikke erendeligt afgjort eller bortfaldet,må der ikke offentliggøresmeddelelser, der kan læggehindringer i vejen for sagensopklaring, eller tilkendegivelserom, at en sigtet eller tiltalt erskyldig. Ved omtale af enstraffesag skal det klart fremgå,om sigtede/tiltalte har erklæretsig skyldig eller ikke-skyldig.

6. Der skal i videst muligt omfangfølges en klar saglig linje vedafgørelsen af, hvilke sager deromtales, og i hvilke tilfældenavne på de implicerede nævnes.En sigtets eller tiltalts navn elleranden identificering bør udelades,når ingen almen interesse talerfor at offentliggøre navnet.7. Der skal iagttages varsomhedmed meddelelser om, atpolitianmeldelse er indgivet moden navngiven person. Meddelelserherom bør som regel ikkebringes, før anmeldelse harmedført indgriben fra politietseller anklagemyndighedens side.Dette gælder dog ikke, hvis detanmeldte forhold i forvejen erkendt i videre kredse eller harvæsentlig almen interesse, ellerdet efter de foreliggendeomstændigheder må antages, atanmeldelsen er solidtunderbygget.

6. Der skal i videst muligt omfangfølges en klar saglig linje vedafgørelsen af, hvilke sager deromtales, og i hvilke tilfældenavne på de implicerede nævnes.En sigtets eller tiltalts navn elleranden identificering bør udelades,når ingen almen interesse talerfor at offentliggøre navnet.7. Der skal iagttages varsomhedmed meddelelser om, atpolitianmeldelse er indgivet moden navngiven person. Meddelelserherom bør som regel ikkebringes, før anmeldelse harmedført indgriben fra politietseller anklagemyndighedens side.Dette gælder dog ikkemeddelelser, som den anmeldteselv fremdrager, eller hvis detanmeldte forhold i forvejen erkendt i videre kredse eller harvæsentlig almen interesse, ellerdet efter de foreliggendeomstændigheder må antages, atanmeldelsen er solidtunderbygget.

8. En sigtet, tiltalt eller domfældtperson bør forskånes for at fåfremdraget en ham tidligereovergået straffedom, hvis den eruden betydning for de forhold,han nu er sigtet, tiltalt eller dømtfor. I anden nyhedssammenhængbør de mod en person tidligererejste straffesager som regel ikkeomtales.

8. En sigtet, tiltalt eller domfældtperson bør forskånes for at fåfremdraget pågældendes tidligerestraffedom, hvis den er udenbetydning for de forhold,vedkommende nu er sigtet, tiltalteller dømt for. I andensammenhæng bør de mod enperson tidligere rejstestraffesager som regel ikkeomtales.

3. Kommenteret udgave af de foreslåede ændringer

Ovenfor er skitseret de gældende vejledende regler for god presseskik til venstre og forslagettil nye vejledende regler til højre.Udover de rent redaktionelle rettelser er der følgende forslag til ændringer:

Klagevejledning:

Det skal være lettere at klage over medierne. Derfor foreslås under ”degrundlæggende synspunkter” tilføjet ”Medierne bør stille synlig og klar vejledning om,hvorledes der kan klages over mediernes indhold og handlemåde, til rådighed”.

Debat:

Debat på nettet har skabt et behov for en tydeliggørelse af, hvordan ansvarsreglerneer for debatindhold på mediers hjemmesider. Her skelnes der mellem redigerededebatindlæg, der er gennemlæst og evt. prioriteret af redaktionen, og uredigerede indlæg,som afsenderen selv offentliggør direkte på mediets hjemmeside ofte i forlængelse af enjournalistisk artikel eller et andet debatindlæg, som brugerne opfordres til at kommentere. Etindlæg i den uredigerede debat vil skifte status fra uredigeret til redigeret, såfremtredaktionen efter indlæggets offentliggørelse læser det og lader det forblive online, fx iforbindelse med en generel kontrol af indlæggenes overholdelse af mediets retningslinjer fordebatten eller efter konkret klage over det pågældende indlæg.De redigerede indlæg svarer ansvarsmæssigt til et læserbrev i et trykt medie. Det betyder, atde er omfattet af medieansvarsloven og underlagt Pressenævnets kompetence. De

uredigerede

indlæg er

ikke

omfattet af medieansvarsreglerne og klager herover kan derforikke behandles af Pressenævnet. Dette forhold ønskes ikke ændret.Udvalget foreslår imidlertid, at medier, der bringer

uredigeret

debat, offentliggør synlige ogklare retningslinjer for debatten og giver en effektiv adgang til at klage over indlæg.

Videreformidling af nyheder fra andre medier:

Nettet gør det nemt og hurtigt atcitere eller på anden måde at videreformidle nyheder fra andre medier. Det er vigtigt, atmediet kontrollerer om oplysninger fra de andre medier er korrekte, før de videreformidles.Der skal stilles samme krav til korrekthed i formidling af andres nyheder som mediets egne.Derfor foreslås det tydeliggjort under A 1. at oplysninger, dergengives,er korrekte.Omfanget af kontrol af nyheder og informationer fra andre medier bør bl.a. afhænge afnyhedens karakter og om, hvorvidt der er angivet kilder i den citerede artikel. Er der f.eks.tale om en nyhed, som et medie ”erfarer” eller alene anvender anonyme kilder til, bør derudvises særlig omhu ved kontrollen af, om oplysningerne er korrekte.

Rimelig tid til at angrebne kan komme til orde:

Nettet har løbende deadline – og derer derfor en kamp om at få nyheder ud hurtigst muligt. Det må ikke føre til, at der slækkes påkravene om at oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virkeagtelsesforringende for nogen, skal efterprøves. Udvalget foreslås derfor, at det tydeliggøres,at ”forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare” (A 3). Detindebærer, at det f.eks. ikke er nok at lægge en telefonbesked lige før publiceringen af enhistorie, som der har været arbejdet med længe, uden at give rimelig tid til, at der kan svares.

Angreb og svar på samme tid:

Nettet muliggør, at artikler løbende kan opdateres. Det eren udbredt praksis i elektroniske og digitale medier, at nyheder publiceres i bidder,efterhånden som historien udvikler sig. Denne nyhedsformidling er i orden, så længe der ikkeer tale om angreb – og især angreb af krænkende og skadelig indhold. I sådanne tilfælde måangrebet ikke stå alene. Medier skal sikre, at der er en sammenhæng mellem angreb og svar,så begge sider af en sag præsenteres fra begyndelsen. Dette foreslår udvalget tydeliggjort meden tilføjelse til A 4. ”Dettegælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn”.

Brug af amatørfoto:

Professionelle pressefotografers optagelse af billeder fra forbrydelsereller ulykker giver normalt ikke anledning til presseetiske problemer. De professionellefotografer suppleres i stadig større omfang af amatørfotografer, som ofte med deres telefontager foto fra ulykkesteder og sender dem til redaktionerne. Sådanne amatørfoto er ofteoptaget uden den professionelle fotografs omtanke – og omsorg – for de tilskadekomne. Deter derfor vigtigt, at redaktionerne er særligt agtpågivende, inden de eventuelt publicerersådanne billeder. Derfor tilføjelsen ”herunderamatørbilleder” i B 3.

Hensyn til børn og unge:

Udvalget ønsker at betone, at der skal tages særlige hensyn tilbørn, når disse omtales eller medvirker i medier. Det er baggrunden for, at hensynet til børnbetones i B 5. Den nuværende bestemmelse omfatter også børn, men ved i teksten at nævnebørn fremhæves de særlige hensyn, der skal vises overfor børn. Det sker også med enformulering om, at ”ved offentliggørelse af interview eller lignende bør forældresamtykkeindhentes, når emnets karakter og den mindreåriges alder taler herfor.”Forældresamtykke er ikke altid tilstrækkeligt. Det er mediets ansvar at vurdere, om forældrekan overskue konsekvenserne af deres børns medvirken.Bestemmelsen i B 5 understreger, at jo ældre og mere modne børn er, jo bedre kan de selvtage stilling til, om de vil medvirke i en artikel eller et indslag i et medie. Nødvendigheden afforældresamtykke vil afhænge af barnet, emnet, situationen og formen.Bestemmelsen i B 5 sigter også på ikke-mindreårige, som ikke er vant til at optræde imedierne, og som derfor ikke kan gennemskue konsekvenserne af deres medvirken.12

Indsamling af oplysninger fra f.eks. sociale medier

Fremkomsten af sociale medier har åbnet for en ny kilde til informationer for medierne.Derfor foreslås indskrevet praksis om, at der gælder samme regler ved indsamling somoffentliggørelse af information. Det betyder, at der f.eks. ved indsamling af oplysninger fraFacebook eller andre sociale medier skal der udvises forsigtighed og ansvarlighed.Understregningen heraf sker ved en særlig formulering om, at ”vedindsamling elleroffentliggørelse af information bør andres tillid, følelser, uvidenhed, manglende erfaringeller svigtende herredømme ikke udnyttes”.(B 6) Denne bestemmelse kan også omfattemedievante personer. hvis dømmekraft sættes ud af spil ved personlige tragedier og lignende.

Skjulte optagelser

Pressenævnet har gennem årene behandlet flere sager om skjulte optagelser. Udvalget harindskrevet nævnets praksis, så ”Offentliggørelseaf skjulte optagelser kun bør ske, hvis demedvirkende har givet samtykke, eller hvis den samfundsmæssige interesse klart overstigerden enkeltes krav på beskyttelse, og den fornødne journalistiske dokumentation ikke ellerkun meget vanskeligt kan skaffes på anden måde”.

Fjernelse af gamle oplysninger

Medierne rummer mange artikler, der videregiver private eller følsomme oplysninger, sompå tidspunktet for offentliggørelsen kan være relevante ud fra de sædvanlige nyhedskriterierf.eks. i forbindelse med retsreportage, eller fordi de omtalte selv lader medierne skrive omf.eks. deres alkohol- eller stofmisbrug, ludomani eller kriminalitet.Tidligere blev sådanne oplysninger hurtigt svært tilgængelige, men de digitale medier gør deti dag muligt at finde oplysninger let og hurtigt f.eks. ved at søge på et navn i en søgemaskine.Redaktionerne modtager mange henvendelser med ønske om fjernelse af gamle oplysninger,som kan give vanskeligheder for de omtalte bl.a. ved jobsøgning.Det er redaktørens beslutning, hvornår oplysninger bør fjernes, og det er da også vanskeligtat udforme klare regler herfor, idet det i mange tilfælde vil resultere i en uønsket og urimelig”historieforfalskning”. For eksempel kan oplysninger om offentlige personer bl.a. politikerevære relevante længe efter publiceringen. Herover for står, at visse ønsker om at fjerneoplysninger ud fra en presseetisk vurdering bør imødekommes f.eks. i form af afindexering,anonymisering eller afpublicering.1Eksempelvis vil en ti år gammel artikel om et HIV-smittet navngivet barn være et eksempelpå en artikel, som et medie bør fjerne, da det kan give barnet problemer senere i voksenlivet,at det ved en simpel søgning dukker op som HIV-smittet.

”Afindexering” dækker over mediets ændring af en instruks til søgemaskiner m.v. i kildeteksten fra”follow” til ”no-follow” samt besked til relevante søgemaskiner om at genbesøge den relevante URL,således at søgemaskinernes resultater øjeblikkeligt ophører med at henvise til siden. Mediet børforetage samme øvelse for så vidt angår mediets egen søgemotor. Artiklen vil herefter fortsat være påmediets hjemmeside, men den fremkommer ikke ved søgning, fx på et personnavn i artiklen.”Anonymisering” dækker over mediets ændring af selve artikelteksten, fx således at et personnavn iartiklen ændres til personens initialer, et pseudonym, alder og køn eller anden anonym beskrivelse.”Afpublicering” er det mest vidtgående middel, hvorved mediet helt fjerner artiklen fra hjemmesiden.1

Et eksempel på en anmodning om fjernelse, der ikke nødvendigvis skal imødekommes, erønske om at få fjernet artikler om dømte med langvarige fængselsstraffe for alvorligkriminalitet.Nettets natur – søgemaskiner og den hurtige deling af artikler – gør det reelt umuligt atfjerne oplysninger helt. Derfor kan et medie, hvis det er enig i, at en artikel bør fjernes, kunlove at gøre det, i det omfang det er muligt.Udvalget foreslår, at der indføres et nyt afsnit (B 8), som lyder: ”Meddelelseroffentliggjort idigitale medier vil ofte være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodningtil mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller privateoplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt”.

Retsreportage

De vejledende regler har en bestemmelse om, hvilke oplysninger om familieforhold m.v., dermå indgå i retsreportagen.Udvalget foreslår, at det tydeliggøres, at ”familiemæssigeforhold, race, etnicitet,nationalitet, trosbekendelse, seksuelle forhold eller organisationsforhold, kun bør nævnes,når det er relevant”.(C 4)Hidtil har også ”stilling” været nævnt, men udvalget har slettet ”stilling”, da enstillingsbetegnelse ikke i sig selv er følsom.Udvalget har overvejet, om ordene ”race” og ”nationalitet” kunne erstattes af det meremoderne udtryk ”etnisk herkomst”, men har valgt at supplere med ordet ”etnicitet”, derbeskriver en samfundsgruppe, der adskiller sig socialt eller kulturelt fra andre grupper.Dermed vurderer udvalget, at beskrivelsen er dækkende for situationer, hvor der kun bør skeomtale, hvis det er relevant for sagen.Det er udvalgets opfattelse, at det hidtidige krav i C 4 om, at publicering af familieforholdm.v. bør undgås, ”medmindre dette direkte har med sagen at gøre” undertiden stillerforstrenge krav til sammenhængen mellem det pågældende forhold og sagen. Udvalget foreslårderfor, at sådanne forhold alene bør nævnes, ”når det er relevant for sagen”.

Politianmeldelser

De vejledende regler har en bestemmelse om varsomhed med at omtale, at enpolitianmeldelse er indgivet mod en navngiven person. Da det i nogle tilfælde er den , som eranmeldt, der fortæller om anmeldelsen, foreslås det tydeliggjort, at politianmeldelsen godtkan omtales, såfremt den pågældende selv har fremdraget forholdet offentligt. (C 7)------o------Udvalget har drøftet andre emner, men har ikke fundet grundlag for at foreslå ændringer i devejledende regler på disse områder. Et enkelt skal nævnes særskilt:

Journalistisk iscenesættelse

Det blev drøftet, om der skal være et særskilt afsnit om journalistisk iscenesættelse i devejledende regler for god presseskik.14

Udvalget finder, at ordlyden om, at meddelelser der gives eller gengives skal være korrekte (A1) dækker denne problemstilling, da gengivelse af iscenesatte begivenheder i nyhedsmedierikke er en korrekt gengivelse, medmindre det fremgår, at der er tale om en iscenesættelse.Spørgsmålet om journalistiske iscenesættelser blev drøftet, herunder behovet for at indføjeen særskilt bemærkning herom. Ordlyden af A1 anses dog for at rumme journalistiskeiscenesættelser, idet disse netop ikke kan anses for at være korrekte meddelelser.