REU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 192: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 7.-8. marts 2013, fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 1: Sikkerhedssituationen i Sahel-regionen og densbetydning for EU’s interne sikkerhedNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det forventes, at Unionens højt-stående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Ca-therine Ashton, på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8.marts 2013 vil præsentere et diskussionsoplæg om sikkerhedssituationen iSahel-regionen og situationens betydning for EU’s interne sikkerhed. Detnærmere indhold af præsentationen kendes ikke på nuværende tidspunkt.Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Sagen harhverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Fra danskside er man positiv over for de eksisterende tiltag i EU’s indsats mod ter-rorisme, og man forventer således at kunne tage præsentationen og udfal-det af drøftelserne til efterretning.1.Baggrund

Som opfølgning på og udmøntning af Stockholm-programmet blev der ifebruar 2010 vedtaget en intern sikkerhedsstrategi for Den EuropæiskeUnion. Den interne sikkerhedsstrategi identificerede de trusler, som EU’smedlemsstater står over for, herunder f.eks. terrorisme, alvorlig og organi-seret kriminalitet, it-kriminalitet og grænseoverskridende kriminalitet.Strategien indeholder en række principper og retningslinjer for fremtidigeaktiviteter, som kan bidrage til en mere sammenhængende tilgang til be-kæmpelse af disse trusler i EU.Som opfølgning herpå vedtog Rådet i februar 2011 en række rådskonklu-sioner, der bl.a. lægger op til nye initiativer med henblik på at styrke sam-menhængen mellem de interne og eksterne aspekter af EU’s sikkerhed. Ijuni 2011 vedtog Rådet desuden rådskonklusioner om styrkelse af forbin-delsen mellem de interne og eksterne aspekter af EU’s indsats mod terror.Rådskonklusionerne indeholder en række initiativer og opfordringer tilstyrket samarbejde og koordinering mellem medlemsstaterne, Rådet,Kommissionen, EU’s Fælles Udenrigstjeneste, EU’s anti-terrorkoordinator

og relevante EU-agenturer med henblik på at skabe bedre sammenhængmellem EU’s interne og eksterne indsats mod terror.På det uformelle rådsmøde (indre og retlige anliggender) den 17.-18. janu-ar 2013 orienterede EU’s antiterrorkoordinator, Gilles de Kerchhove, omgidselstagningen i Algeriet. Han oplyste, at der var tale om et meget sofi-stikeret angreb, og at det derfor ikke var sandsynligt, at angrebet alene varen reaktion på Frankrigs intervention i Mali. Antiterrorkoordinatoren for-venter således, at der vil komme flere angreb og gidselstagninger i Sahel-regionen. Kommissionen tilføjede, at gidseltagningen understregede beho-vet for at samtænke EU’s interne og eksterne sikkerhed.På denne baggrund har det irske formandskab besluttet at bringe spørgs-målet om sikkerhedssituationen i Sahel-regionen og situationens betydningfor EU’s interne sikkerhed op på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 7.-8. marts 2013.2.Indhold

Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerheds-politik, Catherine Ashton, forventes på rådsmødet (retlige og indre anlig-gender) den 7.-8. marts 2013 at præsentere et diskussionsoplæg om sikker-hedssituationen i Sahel-regionen og situationens betydning for EU’s inter-ne sikkerhed.Det nærmere indhold af debatoplægget kendes ikke på nuværende tids-punkt, men det forventes, at Unionens højtstående repræsentant for uden-rigsanliggender og sikkerhedspolitik vil orientere om EU’s eksisterendeinitiativer i Sahel-regionen samt lægge op til en drøftelse af behovet foryderligere initiativer.3.Gældende dansk ret

Dagsordenspunkt 2: Schengen Governance – Ændringsforslag tilSchengen-grænsekodeks**Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Da der er tale om en videreudviklingaf Schengen-reglerne, har Danmark efterfølgende mulighed for at tilsluttesig forordningen.KOM(2011) 560 endeligResuméSagen er omfattet af retsforbeholdet. Da der er tale om en videreudviklingaf Schengen-reglerne, har Danmark efterfølgende mulighed for at tilsluttesig. Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 7.-8. marts 2013 at fremlægge et kompromisforslag med henblik på atopnå en generel indstilling i Rådet til ændringsforslaget til Schengen-grænsekodeksens regler om midlertidig genindførelse af den indre græn-sekontrol under ekstraordinære omstændigheder. Forslaget har ingenstatsfinansielle konsekvenser men vurderes at kunne have enkelte mindrelovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes at være i overens-stemmelse med nærhedsprincippet. Regeringen kan overordnet støtte envidereudvikling og styrkelse af Schengen-samarbejdet.1. BaggrundDet Europæiske Råd opfordrede på sit møde den 23.-24. juni 2011 Kom-missionen til at indføre en mekanisme, som gør det muligt at reagere påekstraordinære situationer, hvor Schengen-samarbejdet er truet. Det blevtilkendegivet, at mekanismen bør omfatte en række foranstaltninger til atbistå en medlemsstat, der er udsat for et stort pres ved de ydre grænser.Der kunne bl.a. være tale om kontrolbesøg, teknisk og finansiel støtte samtbistand, koordinering og anden hjælp fra EU’s grænseagentur (Frontex).Som en sidste udvej skulle der inden for rammerne af denne mekanismevære mulighed for en ekstraordinær genindførelse af grænsekontrollen vedde indre grænser. Det kunne være i en situation, hvor en medlemsstat ikkelængere er i stand til at overholde sine forpligtelser efter Schengen-reglerne.Kommissionen fremsatte den 16. september 2011 forslag til ændring afSchengen-grænsekodeksen for at fastsætte nærmere regler for midlertidiggenindførelse af den indre grænsekontrol. Forslaget er en del af den så-kaldte Schengen Governance-pakke, som også indeholder et forslag til7

forordning om indførelse af en evaluerings- og overvågningsmekanisme tilkontrol af anvendelsen af Schengen-reglerne.Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske UnionsFunktionsmåde (TEUF) artikel 77, stk. 1, og artikel 77, stk. 2.I overensstemmelse med artikel 1 og 2 i protokollen vedrørende Danmarksstilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af forordningen og er ikkebundet eller omfattet af den (”retsforbeholdet”). Da forordningen udgør envidereudvikling af Schengen-reglerne, træffer Danmark imidlertid inden 6måneder efter vedtagelsen af forordningen afgørelse om, hvorvidt Dan-mark vil gennemføre forordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4(”opt-in”).På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2013 forven-tes formandskabet at fremlægge et kompromisforslag med henblik på atopnå en generel indstilling i Rådet.2. IndholdFormålet med forslaget er at fastsætte nærmere regler om kompetence ogprocedurer mv. i forhold til midlertidig genindførelse af den indre grænse-kontrol i tilfælde, hvor der foreligger en alvorlig trussel mod den offentligeorden eller indre sikkerhed på EU-plan eller på nationalt plan.En alvorlig trussel mod den offentlige orden eller indre sikkerhed kanf.eks. foreligge ved terrorhandlinger, et uventet migrationspres eller truslersom følge af organiseret kriminalitet. Herudover vil alvorlige mangler,som konstateres i forbindelse med Schengen-evalueringerne, kunne dannegrundlag for en beslutning om at genindføre den indre grænsekontrol.I det oprindelige forslag fra Kommissionen blev der lagt op til en ordning,hvor Kommissionen var tillagt kompetencen til at træffe afgørelse om gen-indførelse af den indre grænsekontrol i henhold til den såkaldte komitolo-gi-procedure.De fleste medlemsstater har i forbindelse med drøftelserne af Kommissio-nens forslag tilkendegivet, at kompetencen til at træffe beslutning om atgenindføre den indre grænsekontrol, hvis der foreligger en trussel mod denoffentlige orden eller indre sikkerhed på nationalt plan, skal forblive et na-tionalt anliggende.8

På den baggrund lægges der nu op tilat opretholdeen ordning, hvor be-slutningskompetencen i forhold til midlertidig genindførelse af grænsekon-trol i tilfælde, hvor der foreligger en trussel mod den offentlige orden ellerindre sikkerhed på nationalt plan, forbliver hos medlemsstaterne.Herudover kan Rådet anbefale en eller flere medlemsstater at træffe afgø-relse om at genindføre den indre grænsekontrol med henblik på at beskyttede fælles interesser inden for området uden indre grænsekontrol. Dettekan ske i situationer, hvor dette områdes overordnede funktion er truetsom følge af vedvarende alvorlige mangler i forbindelse med kontrollenved de ydre grænser, og disse mangler udgør en alvorlig trussel mod denoffentlige orden eller indre sikkerhed inden for området uden indre græn-ser eller dele heraf. Rådets anbefaling skal bygge på et forslag fra Kom-missionen.Endvidere lægges der med forslaget op til, at Kommissionen, i tilfældehvor der som led i en Schengen-evaluering af en medlemsstat er konstate-ret alvorlige mangler i gennemførelsen af kontrollen ved de ydre grænser,kan anbefale den pågældende medlemsstat at træffe specifikke foranstalt-ninger med henblik på at rette op herpå.Endelig er der – som led i forsøget på at opnå et kompromis med Europa-Parlamentet – indsat en såkaldt ”linking clause”. Bestemmelsen, der in-deholder en overordnet beskrivelse af Schengen-evalueringsmekanismensindhold, er indsat på Europa-Parlamentets initiativ for at sikre, at Schen-gen-evalueringsmekanismen alene vil kunne ændres af Rådet, hvis Schen-gen-grænsekodeksen, som er undergivet den almindelige lovgivningspro-cedure, jf. TEUF artikel 294, samtidig revideres.3. Gældende dansk retDet følger af udlændingelovens § 38, stk. 2, at ind- og udrejsekontrol ikkemå finde sted ved grænsen til et land, der deltager i Schengen-samarbejdet,men at der undtagelsesvis kan ske kontrol ved en sådan grænse i medfør afSchengen-grænsekodeksensartikel 23.Det indebærer, atDanmarkmidlertidigt og efter konsultation af Kommis-sionen og de øvrige medlemsstater kan genindføre den indre grænsekon-trol, hvis der foreligger en alvorlig trussel mod den offentlige orden ellerindre sikkerhed.9

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserForslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser.Forslaget vil –afhængigt af dets endelige udformning– kunne haveenkel-te,mindre lovgivningsmæssige konsekvenser,herunder i form af en æn-dring af henvisningen i udlændingelovens § 38, stk. 2.Det bemærkes, at Danmark påtænker at tilslutte sig forordningen i over-ensstemmelse med artikel 4 i den danske protokol, hvorefter Danmark seksmåneder efter vedtagelse af en foranstaltning træffer afgørelse om, hvor-vidt Danmark vil gennemføre foranstaltningen i dansk ret.5. HøringDer er – ud over høringen af Specialudvalget for asyl- og indvandrings-samarbejdet (SPAIS), jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrø-rende sagen.6. NærhedsprincippetKommissionen har ikke i forbindelse med fremsættelsen af forslaget vur-deret, om forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Regeringen vurderer, at forslagets bestemmelser om kriterierne for midler-tidigt at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser er i overensstem-melse med nærhedsprincippet, idet det er afgørende for et velfungerendeSchengen-samarbejde, at der er ensartede regler i Schengen-landene ommuligheden for i særlige tilfælde at genindføre indre grænsekontrol.7. Andre landes kendte holdningerMedlemsstaterne støtter generelt muligheden for at genindføre indre græn-sekontrol i ekstraordinære situationer, men det forudsættes, at en sådangenindførelse kun skal kunne ske som sidste udvej, således at den frie be-vægelighed begrænses mindst muligt.Kompetencen til at træffe beslutning om at genindføre den indre grænse-kontrol, hvis der foreligger en trussel mod den offentlige orden eller indresikkerhed på nationalt plan, bør efter de fleste medlemsstaters opfattelse10

forblive et nationalt anliggende.8. Foreløbig generel dansk holdningRegeringen kan overordnet støtte, at der som opfølgning på opfordringenfra Det Europæiske Rådfastsættes nærmere regler om midlertidiggenind-førelse af indre grænsekontrol i ekstraordinære situationer.Kompetencen til at træffe beslutning om at genindføre den indre grænse-kontrol, hvis der foreligger en trussel mod den offentlige orden eller indresikkerhed på nationalt plan, bør efter regeringens opfattelse forblive et na-tionalt anliggende.9. Europa-ParlamentetForslagettil forordningbehandles efter den almindelige lovgivningsproce-dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-pa-Parlamentet.Forslaget behandles i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige ogIndre Anliggender (LIBE).10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdetSagen har senest været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandrings-samarbejdet (SPAIS) den12. februar 2013.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagenhar senest være forelagtFolketingets Europaudvalg til orienteringforud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 7.-8. juni 2012.

Dagsordenspunkt 3: Schengen governance – Ændret forslag til Euro-pa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en evalue-rings- og overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schen-gen-reglerne**Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Da der er tale om en videreudviklingaf Schengen-reglerne, har Danmark efterfølgende mulighed for at tilsluttesig forordningen.KOM(2011) 559 endeligResuméForslaget er omfattet af retsforbeholdet. Da der er tale om en videreudvik-ling af Schengen-reglerne, har Danmark efterfølgende mulighed for at til-slutte sig forordningen. Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige ogindre anliggender) den 7.-8. marts 2013 at fremlægge et kompromisforslagmed henblik på at opnå politisk enighed i Rådet. Forslaget har til formålat styrke den nuværende ordning for gensidig evaluering af gennemførel-sen af Schengen-reglerne ved bl.a. at fastsætte regler om evalueringerneshyppighed og om opfølgning herpå. Forslaget indebærer endvidere, at de-le af Schengen-evalueringerne overgår fra Rådet til Kommissionen. For-slaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. For-slaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-sekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvri-ge medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man positivover for tiltag, der kan føre til en styrkelse af Schengen-samarbejdet.1.Baggrund

Schengen-samarbejdet har overordnet to hovedformål: For det første atetablere fri personbevægelighed over de indre grænser mellem de delta-gende lande og for det andet at styrke indsatsen mod grænseoverskridendekriminalitet og illegal indvandring.Med henblik på gennemførelsen af det første formål følger det af Schen-gen-reglerne, at de indre grænser under normale omstændigheder alle ste-der skal kunne passeres uden personkontrol. For at forhindre, at bortfaldetaf personkontrollen mellem Schengen-landene misbruges til kriminaliteteller illegal indvandring, rummer Schengen-reglerne samtidig en rækkebestemmelser om såkaldte kompenserende foranstaltninger, bl.a. om poli-tisamarbejde, retligt samarbejde, kontrol med de ydre grænser og oprettel-se og brug af det såkaldte Schengen-informationssystem.12

Schengen-samarbejdet blev oprindeligt oprettet på et mellemstatsligtgrundlag mellem Belgien, Nederlandene, Luxembourg, Frankrig og Tysk-land. For at sikre, at disse – og de senere deltagende lande i Schengen-samarbejdet – anvendte Schengen-reglerne korrekt, så den nødvendigegensidige tillid kunne opretholdes, nedsatte Schengen-landene i 1998 etudvalg under den såkaldte Schengen-eksekutivkomité. Udvalget skulledels sikre, at alle forudsætninger for anvendelsen af Schengen-reglerne varopfyldt af lande, som ønskede at tiltræde Schengen-samarbejdet, dels sik-re, at Schengen-reglerne blev anvendt korrekt i de eksisterende Schengen-lande.Med Amsterdam-traktaten blev Schengen-reglerne integreret i EU. I denforbindelse trådte Rådet i stedet for Schengen-eksekutivkomitéen, mensdet førnævnte udvalg blev til en arbejdsgruppe om Schengen-evaluering(SCHEVAL-arbejdsgruppen). I dag varetages Schengen-evalueringernesåledes af Rådet med Kommissionen som observatør.Hovedparten af SCHEVAL-arbejdsgruppens opgaver varetages i dag afudvalg bestående af eksperter fra de forskellige Schengen-lande, som af-lægger besøg i det land, der skal evalueres, for at vurdere det pågældendelands anvendelse af Schengen-reglerne. Herefter drøfter arbejdsgruppenekspertudvalgenes konklusioner, hvorunder det evaluerede land har mulig-hed for at redegøre for, hvordan man vil rette op på mangler, der måtte væ-re konstateret ved evalueringen.Kommissionen fremlagde den 16. november 2010 et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en evalueringsmeka-nisme til kontrol af anvendelsen af Schengen-reglerne.Det Europæiske Råd opfordrede på mødet den 23.-24. juni 2011 Kommis-sionen til at indføre en mekanisme, som gør det muligt at reagere på eks-traordinære situationer, hvor Schengen-samarbejdet er truet, herunder vedat tillade en midlertidig genindførsel af kontrollen ved de indre grænser.Det Europæiske Råd pegede også på, at håndhævelsen af de fælles reglernavnlig gennem Schengen-evalueringssystemet bør forbedres og uddybesyderligere for effektivt at kunne imødegå fremtidens udfordringer.For at imødekomme denne opfordring fremsatte Kommissionen den 16.september 2011 et ændret forslag til Schengen-evalueringsmekanismen.

Forslaget er en del af den såkaldte Schengen governance-pakke, der ogsåindeholder et forslag om ændring af Schengen-grænsekodeksen.Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikkei vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til Traktaten omden Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V, ogifølge artikel 2 i protokollen er ingen af de foranstaltninger, der er vedtageti henhold til dette afsnit bindende for Danmark, ligesom de ikke finder an-vendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).Da forordningen imidlertid udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, træffer Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af forord-ningen afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen idansk ret, jf. protokollens artikel 4.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2013 forven-tes formandskabet at fremlægge et kompromisforslag med henblik på atopnå politisk enighed i Rådet.2. Indhold2.1. GenereltDet ændrede forslag til forordning om Schengen-evalueringsmekanismenblev oprindelig fremsat under henvisning til bl.a. TEUF artikel 77, stk. 2,litra e. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012blev der imidlertid opnået politisk enighed om et hjemmelsskifte, således atforslaget nu har hjemmel i TEUF artikel 70.Forslaget har til formål at ændre den nuværende ordning for gensidig eva-luering af gennemførelsen af Schengen-reglerne. Med forslaget indføresnærmere regler om evalueringernes hyppighed, om fastlæggelse af priori-teter for evalueringsarbejdet, om opfølgning på evalueringernes konklusi-oner og om sammensætningen af de hold af eksperter, som deltager i eva-lueringerne. Forslaget indebærer herudover, at ansvaret for Schengen-evalueringernedelvistovergår fra Rådet til Kommissionen, og at der ska-bes mulighed for uanmeldte evalueringsbesøg.I forhold til Kommissionens forslag fra 2010 indebærer det nye forslag enyderligere styrkelse af Schengen-evalueringssystemet.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslagetKommissionens forslag indebærer, at der indføres en ny mekanisme forevaluering af anvendelsen af Schengen-reglerne.I Kommissionens forslag var der lagt op til at placere ansvaret for evalue-ring af eksisterende Schengen-lande hos Kommissionen, som skulle træffeafgørelse i henhold til den såkaldte komitologiprocedure.Efter denne pro-cedure forelægger Kommissionen forslag til beslutninger for et udvalg be-stående af repræsentanter for medlemsstaterne og en repræsentant forKommissionen, der herefter afgiver udtalelse med kvalificeret flertal.I den seneste udgave af forslaget lægges der dog op til, at kompetencenfordeles mellem Rådet og Kommissionen, således at evalueringsrapporter-ne fremover skal vedtages af Kommissionen i henhold til komitologiproce-duren, mens de anbefalinger, som udarbejdes på baggrund af evaluerin-gerne, skal vedtages af Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen.Evalueringerne vil efter forslaget skulle finde sted inden for rammerne afflerårige og årlige evalueringsprogrammer udarbejdet af Kommissionen.De årlige programmer inddeles i to dele. Den første del skal efter forslagetindeholde en liste over de lande og områder, der skal evalueres. Den andendel skal efter forslaget indeholde en liste over de uanmeldte kontrolbesøg,der skal gennemføres det næste år. Denne del af programmet er fortroligog sendes ikke til medlemsstaterne.Ifølge den seneste udgave af forslagetvil de berørte medlemsstater dog blive underrettet mindst 24 timer indendet uanmeldte besøg.Ud over evalueringer af medlemsstaterne enkeltvis vil der også kunne sketværgående evalueringer af flere medlemsstater ad gangen, eventuelt kunfor så vidt angår anvendelsen af bestemte dele af Schengen-reglerne (så-kaldte tematiske evalueringer).Ved fastlæggelsen af de årlige programmer vil der skulle tages hensyn tilrisikoanalyser fra det europæiske grænseagentur, Frontex. Der vil også ef-ter omstændighederne kunne tages hensyn til oplysninger fra andre rele-vante kilder, f.eks. Europol.I forhold til den gældende evalueringsordning foreslås der indført merepræcise regler for sammensætningen af de eksperthold, der skal gennemfø-re evalueringsbesøgene. Ekspertholdene foreslås således sammensat af15

Kommissionen ud fra en bruttoliste over eksperter udpeget af medlemssta-terne. Repræsentanter fra Frontex, Europol og andre EU-organer kan her-udover inviteres til at deltage som observatører ved evalueringsbesøgene.Endvidere indebærer forslaget, at evalueringerne skal kunne omfatte kon-trol af, at grænsekontrollen ved de indre Schengen-grænser er ophævet. Ef-ter den gældende ordning har Schengen-evalueringerne kun rettet sig modbeskyttelsen af de ydre grænser og mod anvendelsen af øvrige kompense-rende foranstaltninger.Ifølge det seneste kompromisforslag vil uanmeldtebesøg ved de indre grænser skulle ske uden forudgående underretning afmedlemsstaterne.Forslaget indebærer endvidere en mere detaljeret regulering og styrkelse afopfølgningen på gennemførte evalueringer.Ifølge forslaget skal ekspertholdet på grundlag af evalueringen fremlæggeet udkast til anbefalinger af foranstaltninger, der skal afhjælpe de konsta-terede svagheder og mangler. Anbefalingerne vedtages af Rådet på bag-grund af et forslag fra Kommissionen.Inden tre måneder efter vedtagelsen af anbefalingerne skal den evalueredemedlemsstat fremlægge en handlingsplan for, hvordan der kan rettes op påkonstaterede mangler.Medlemsstaten skal herefter, indtil handlingsplanener fuldt gennemført, løbende aflægge rapport til Kommissionen om gen-nemførelsen. Der kan endvidere foretages anmeldte eller uanmeldte sup-plerende besøg for at kontrollere, at handlingsplanen gennemføres korrekt.Ifølge forslaget skal Kommissionen hvert år fremlægge en rapport til Eu-ropa-Parlamentet og Rådet om gennemførte evalueringer i årets løb. Rap-porten skal offentliggøres.Herudover indeholder forslaget en række regler af mere teknisk og proce-duremæssig karakter, herunder bl.a. om beskyttelse af følsomme oplysnin-ger i forbindelse med evalueringsarbejdet og om den nærmere praktiskegennemførelse af evalueringsbesøg.Kommissionens forslag indeholdt endvidere bestemmelser om midlertidiggenindførelse af grænsekontrollen ved de indre grænser i tilfælde, hvor enmedlemsstat konsekvent ikke overholder sine forpligtelser til at kontrollerede ydre grænser. Denne bestemmelse er imidlertid flyttet til forslaget omændring af Schengen-grænsekodeksen.16

Kommissionen har i begrundelserne for forslaget anført, at forslaget har tilformål at gøre Schengen-evalueringen mere effektiv, hvilket kun kan op-nås ved regulering på EU-niveau.Regeringen finder, at forslaget må anses for at være i overensstemmelsemed nærhedsprincippet og kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissio-nens betragtninger. Regeringen er således enig i, at en yderligere styrkelseaf Schengen-evalueringssystemet alene kan opnås ved, at der på EU-niveau fastsættes nærmere regler herom.7.Andre landes kendte holdninger

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 blev deropnået politisk enighed om at skifte hjemmel fra TEUF artikel 77, stk. 2,litra e, til TEUF artikel 70, hvilket indebærer, at Europa-Parlamentet ikkelængere er medlovgiver i forhold til forslaget.Det blev dog samtidig besluttet at høre Europa-Parlamentet i medfør afRådets forretningsorden artikel 19, stk. 7, litra h.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-ligt samarbejdeden 12. februar 2013.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til oriente-ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 7.-8. juni 2012.

Dagsordenspunkt 4: Kommissionens forslag til retsakter om intelli-gente grænser (forslag til forordning om etablering af et ind- og udrej-se-system til registrering af ind- og udrejsedata om tredjelandsstats-borgere, som krydser de ydre grænser af medlemsstaterne i den Eu-ropæiske Union, og forslag til forordning om oprettelse af et programfor registrerede rejsende)**Nyt notatSagen er omfattet af retsforbeholdet. Da der er tale om en udbygning afSchengen-reglerne, har Danmark efterfølgende mulighed for at tilslutte sigforordningerne.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er omfattet af retsforbeholdet. Da der er tale om en videreudviklingaf Schengen-reglerne, har Danmark mulighed for efterfølgende at tilsluttesig forordningerne. Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet (retligeog indre anliggender) den 7.-8. marts 2013 vil præsentere forslagene tilforordninger om henholdsvis etableringen af et system til registrering afind- og udrejsedata om tredjelandsstatsborgere, som krydser de ydregrænser, og oprettelsen af et program for forhåndsgodkendte registrerederejsende tredjelandsstatsborgere. Sagen giver ikke anledning til at redegø-re for nærhedsprincippet. Hvis Danmark efter en eventuel vedtagelse afforslagene til forordninger beslutter at tilslutte sig disse, vil det kunne ha-ve lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Regeringen for-venter at kunne tage Kommissionens præsentation af forslagene til efter-retning.1. BaggrundPå baggrund af Haag-programmet fra 2004 fremlagde Kommissionen i fe-bruar 2008 sin ”grænsepakke” i form af tre meddelelser indeholdende enrække konkrete initiativer til styrkelse af en integreret grænseforvaltning,herunder blandt andet etablering af et fælles europæisk system for registre-ring af tredjelandsstatsborgeres ind- og udrejser af Schengen-området og etprogram for forhåndsgodkendte registrerede rejsende tredjelandsstatsbor-gere.I Stockholm-programmet fra 2010 opfordres Kommissionen til at fremsæt-te forslag til et system for registrering af tredjelandsstatsborgeres ind- ogudrejser af Schengen-området og et system til understøttelse af et programfor registrerede rejsende tredjelandsstatsborgere med henblik på, at dissesystemer bliver operationelle snarest muligt. Det anføres dog også, at der19

inden oprettelsen af nye systemer bør foretages en evaluering af bl.a.Schengen-informationssystemet (SIS) og visuminformationssystemet(VIS), og at der bør tages hensyn til de vanskeligheder, man stødte på, dadisse systemer blev oprettet.Det fremgår af konklusionerne fra rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 9.-10. juni 2011, at Rådet ser frem til en snarlig præsentation af Kom-missionens meddelelse om intelligente grænser, der dækker både et systemfor registrering af tredjelandsstatsborgeres ind- og udrejser af Schengen-området og et program for registrerede rejsende tredjelands-statsborgere,samt at denne hurtigt skal følges op af relevante lovgivningsmæssige for-slag.På mødet i Det Europæiske Råd den 23.-24. juni 2011 blev der ligeledesvedtaget konklusioner, hvoraf det fremgår, at det er vigtigt at sikre, at deydre grænser håndteres effektivt og ensartet, samt at dette vil blive under-støttet af en hurtig fremdrift i arbejdet med intelligente grænser, og at sær-ligt et system for registrering af tredjelandsstatsborgeres ind- og udrejser afSchengen-området og et program for registrerede rejsende tredjelands-statsborgere bør indføres.Den 25. oktober 2011 udkom Kommissionens meddelelse om intelligentegrænser (KOM(2011) 680 endelig).På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. oktober 2011 præ-senterede Kommissionen meddelelsen, hvorefter Rådet havde en indled-ningsvis drøftelse af de i meddelelsen foreslåede systemløsninger.Det forventes på den baggrund, at Kommissionen vil fremsætte et forslagtil forordning om etablering af et system til registrering af tredjelandsstats-borgeres ind- og udrejser af Schengen-området og et forslag til forordningom oprettelse af et program for registrerede rejsende tredjelandsstatsborge-re.Det forventes endvidere at, der vil blive foreslået visse ændringer afSchengengrænsekodeksen som konsekvens af indførelsen af de nye syste-mer.Forslagene forventes fremsat med hjemmel i Traktaten om den Europæi-ske Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V.

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikkei vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredjedel, afsnit V, og ifølge artikel 2 i protokollen er ingen af de foranstaltnin-ger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, lige-som de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).Da forordningerne imidlertid vil udgøre en videreudvikling af Schengen-reglerne, vil Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af forordnin-gerne skulle træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre dem idansk ret, jf. protokollens artikel 4.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2013 forventesKommissionen at præsentere de to forslag til forordninger om intelligentegrænser.2. Indhold2.1. GenereltFormålet med Kommissionens forslag er at skabe et reelt integreret græn-seforvaltningssystem, der styrker sikkerheden ved at øge indsamlingen ogudvekslingen af oplysninger om indrejsende tredjelandsstatsborgere indenfor Schengen-området, uden at ind- og udrejse for bona fide rejsende be-sværliggøres unødigt.Der lægges således op til oprettelsen af to systemer, der tilsammen skaløge mulighederne for at bekæmpe ulovlig indvandring og samtidig gøredet lettere for tredjelandsstatsborgere at rejse, samt at styrke sikkerheden iforbindelse med for eksempel identifikation af falske dokumenter, herun-der ved registrering af biometriske data. Endvidere vil ind- og udrejsesy-stemet sætte de nationale myndigheder i stand til at identificere personer,der har opholdt sig længere i landet end tilladt, med henblik på at træffe defornødne forholdsregler.Kommissionen fremhæver i sin meddelelse om intelligente grænser fra2011, at et ind- og udrejsesystem vil gøre det muligt præcist og pålideligtat beregne længden af det tilladte ophold og at kontrollere rejseaktivitetenhos både visumindehavere og rejsende, der er fritaget for visumpligten.Endvidere vil systemet kunne tilvejebringe detaljeret og troværdig infor-mation om antallet og nationaliteten af tredjelandsstatsborgere, som ikke erudrejst rettidigt, hvilket vil kunne anvendes i forbindelse med bl.a. udvik-lingen af EU’s visumpolitik og forbindelserne til tredjelande.21

Som hovedargument for et system for registrerede rejsende tredjelands-statsborgere fremhæver Kommissionen i sin meddelelse fra 2011 den for-ventede stigning i grænsekrydsninger og det deraf følgende øgede pres påmedlemsstaternes grænsekontrol, som efter Kommissionens vurdering ik-ke vil kunne håndteres alene ved en forøgelse af antallet af grænsevagter.Ved at differentiere i intensiteten af den kontrol, som skal foretages pågrænsen, og ved at anvende automatiserede grænseovergange, vil den tid,der bruges på kontrol ved grænseovergangsstederne, mindskes, og det vilgøres nemmere for forhåndsgodkendte tredjelandsstatsborgere at indrejse iSchengen-området.Det er forventningen, at EU’s agentur for den operationelle forvaltning afstore it-systemer inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed (IT-agenturet) vil skulle stå for henholdsvis udviklingen og den operationellestyring af det centrale ind- og udrejsesystem samt udviklingen og den ope-rationelle styring af den centrale database for systemet for registrerede rej-sende tredjelandsstatsborgere.2.2. Nærmere om forslaget om et ind- og udrejsesystemDet forventes, at ind- og udrejsesystemet vil blive foreslået indført som encentral database med nationale grænseflader frem for et decentraliseret sy-stem.Endvidere er det forventningen, at Kommissionens forslag om oprettelsenaf et ind- og udrejsesystem indledningsvis vil være baseret på alfanumeri-ske – frem for de mere præcise biometriske – data. Kommissionen begrun-der dette med, at det til en vis grad vil kunne have en negativ indflydelsepå den tid, det tager at passere grænsen, hvis der kræves biometri fra allerejsende. Ifølge Kommissionen vil ind- og udrejsesystemet dog skulle eva-lueres efter 3 år, hvor blandt andet brugen af biometrisk data vil blive gen-overvejet.Endelig bemærkes det, at Kommissionens forslag om oprettelsen af et ind-og udrejsesystem alene forventes at give retshåndhævende myndighederbegrænset adgang til systemet. Også dette forhold vil dog skulle evalueresefter 3 år.

2.3. Nærmere om forslaget om et program for registrerede rejsendeFor så vidt angår håndteringen af datalagring i programmet for registrerederejsende forventes Kommissionen at foreslå en kombination af en centraldatabase og en såkaldt grænsebizz indeholdende en unik identifikator (fxansøgningsnummer) på den registrerede rejsende.Systemet vil i praksis skulle fungere således, at den registrerede rejsendefår udleveret en grænsebizz, som skal scannes ved en automatisk gate vedind- og udrejse af Schengen-området sammen med den registrerede rej-sendes rejsedokumenter og fingeraftryk. Herefter sammenholdes disse datamed oplysningerne i en central database samt andre relevante databaser,såsom visuminformationssystemet (VIS). Hvis kontrollen er succesfuld,kan den registrerede rejsende passere den automatiske gate. Såfremt deropstår problemer, vil den rejsende blive assisteret af en grænsevagt.3. Gældende dansk retRegler om kontrollen med udlændinges indrejse, ophold og udrejse mv.findes i udlændingelovens kapitel 7.Paskontrol ved den ydre Schengen-grænseUdlændingelovens § 38, stk. 1, fastslår, at ind- og udrejsekontrol på de yd-re grænser skal ske i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 6 og 7.Efter udlændingelovens § 38, stk. 7, kan politiet foretage stempling af enudlændings pas eller anden rejselegitimation ved ind- og udrejse eller vedafvisning eller udvisning.Ifølge udlændingelovens § 39, stk. 3, 1. pkt., skal pas eller rejselegitimati-on forevises for paskontrollen ved ind- og udrejse af Schengen-området.Optagelse af biometriske oplysningerEfter udlændingelovens § 2 a, stk. 5, kan justitsministeren fastsætte reglerom optagelse af personfotografi og fingeraftryk af en udlænding, der søgerom visum til Danmark.Udlændingelovens §§ 40 a og 40 b, indeholder endvidere en række be-stemmelser om, hvornår der kan optages biometriske oplysninger i form afhenholdsvis fingeraftryk og personfotografier, til hvilke formål disse op-lysninger må anvendes, og hvordan de skal opbevares.23

Der er således alene hjemmel til at optage biometriske oplysninger om ud-lændinge i en række nærmere definerede tilfælde.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSom anført under pkt. 1 forventes forslagene at være omfattet af Danmarksforbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Forslagene vil derforikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark, og de vil derforikke i sig selv have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekven-ser.Da der vil være tale om en udbygning af Schengenreglerne, vil Danmarkimidlertid inden inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningerneskulle træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre dem i danskret.4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenserHvis Danmark beslutter at gennemføre forordningerne, er den foreløbigevurdering, at dette vil kunne kræve ændringer af udlændingeloven ogeventuelt anden lovgivning.De lovgivningsmæssige konsekvenser vil blive vurderet nærmere, når detpræcise indhold af Kommissionens forslag kendes.4.2. Statsfinansielle konsekvenserHvis Danmark beslutter sig for at gennemføre forordningerne, skønnesdette at medføre statsfinansielle konsekvenser i form af udgifter til udvik-lingen af de to systemer samt efterfølgende driftsomkostninger.Ifølge Kommissionens foreløbige estimat over de forventede udgifter for-bundet med udviklingen af de to systemer og efterfølgende driftsomkost-ninger, som er beskrevet i Kommissionens meddelelse fra 2011, vil ind- ogudrejsesystemet medføre en udviklingsudgift på 183 mio. euro, hvoraf 146mio. euro vil skulle afholdes af medlemsstaterne, mens 37 mio. euro af-holdes via EU’s budget. Dertil kommer en årlig driftsudgift på 88 mio. eu-ro, hvoraf 74 mio. euro skal afholdes af medlemsstaterne, mens 14 mio.euro afholdes via EU’s budget. I alt 623 mio. euro ved tre års udviklings-arbejde og fem års drift.

Programmet for registrerede rejsende forventes efter Kommissionens fore-løbige estimat at medføre en engangsudgift på 207 mio. euro til udviklingaf systemet på centralt og nationalt plan, hvoraf 164 mio. euro skal afhol-des af medlemsstaterne, mens 43 mio. euro betales via EU’s budget. Dertilkommer en forventet årlig driftsudgift på 101 mio. euro, hvoraf 81 mio.euro skal afholdes af medlemsstaterne, mens 20 mio. euro betales via EU’sbudget. I alt 712 mio. euro ved tre års udviklingsarbejde og fem års drift.De statsfinansielle konsekvenser, herunder de udgifter, der vil skulle af-holdes af de enkelte medlemslande (nationale afledte merudgifter), vil bli-ve vurderet nærmere, når det præcise indhold af Kommissionens forslagkendes.Hvis Danmark vælger at gennemføre forordningerne i national lovgivning,vil der i forbindelse med gennemførelsen skulle tages stilling til finansie-ringen af de udgifter, som er forbundet hermed.5. HøringDer er ikke foretaget høring vedrørende sagen.6. NærhedsprincippetSagen giver ikke anledning til at redegøre for nærhedsprincippet, idet detpræcise indhold af Kommissionens forslag ikke kendes.7. Andre landes kendte holdningDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til de forventede forslag.8. Foreløbig generel dansk holdningRegeringen er generelt positiv over for tiltag, der kan styrke grænsekon-trollen, uden at ind- og udrejse for legitime rejsende besværliggøres unø-digt. Den danske holdning til de konkrete forslag til retsakter kan dog førstfastlægges, når det præcise indhold af forslagene kendes.9. Europa-ParlamentetSagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

Dagsordenspunkt 5: Udkast til rådsafgørelse om den fulde anvendelseaf Schengen-reglerne i Bulgarien og RumænienRevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indeanliggender) den 7.-8. marts 2013 forventes en drøftelse og eventuel afgø-relse om Bulgariens og Rumæniens fulde anvendelse af Schengen-reglerne. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-sekvenser, og nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen. Folketingetgav den 19. september 2011 den daværende regering mandat til at tilsluttesig en ophævelse af grænsekontrollen mellem Bulgarien og Rumænien ogde øvrige Schengen-lande, enten i form af en totrinsmodel eller i form afen fuldstændig ophævelse af grænsekontrollen på én gang.1. BaggrundBulgarien og Rumænien indtrådte i EU den 1. januar 2007. De Schengen-regler, der hænger direkte sammen med afskaffelsen af personkontrollenved de indre grænser, blev imidlertid ikke sat i kraft i forhold til de to lan-de ved tiltrædelsen.Det følger af den protokol, der er tilknyttet EU-tiltrædelsestraktaten forBulgarien og Rumænien, at Rådet afgør, hvornår den indre grænsekontrol iforhold til de to medlemsstater ophæves.Denne afgørelse kan først træffes, når det i overensstemmelse med de rele-vante Schengen-evalueringsprocedurer er sikret, at Bulgarien og Rumæni-en fuldt ud lever op til det regelsæt, der gælder for Schengen-lande. Afgø-relsen om ophævelse af den indre grænsekontrol træffes med enstemmig-hed af Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2011 vedtogRådet konklusioner om afslutning af evalueringen af Bulgariens og Ru-mæniens gennemførelse af Schengen-reglerne. Det fremgår af rådskonklu-sionerne, at betingelserne for, at Rådet efter tiltrædelsesakten for Bulgari-ens og Rumæniens optagelse i EU kan træffe afgørelse om at ophæve den

indre grænsekontrol ved luft-, land- og søgrænser mellem Bulgari-en/Rumænien og de øvrige Schengen-lande, er opfyldt.På grund af manglende enstemmighed i Rådet om optagelse af de to landefremlagde det daværende polske formandskab på rådsmødet (retlige og in-dre anliggender) den 22.-23. september 2011 et kompromisforslag om entrinvis optagelse af Bulgarien og Rumænien i det fulde Schengen-samarbejde. Ifølge kompromisforslaget er det i første omgang alene kon-trollen ved luft- og søgrænserne, der ophæves, mens kontrollen ved land-grænserne først ophæves på et senere tidspunkt.Det Europæiske Råd anmodede på sit møde den 1.-2. marts 2012 Rådet ompå ny at tage spørgsmålet om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse afSchengen-området op på rådsmødet for retlige og indre anliggender i sep-tember 2012 og træffe en afgørelse på mødet. Det Europæiske Råd erin-drede i sin udtalelse endvidere om, at de retlige betingelser for de to landestiltrædelse var opfyldt, og anerkendte de to landes fortsatte bestræbelser.Rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 20. september 2012 blevimidlertid aflyst.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 varder en drøftelse af sagen, og formandskabet konstaterede, at det ikke hav-de været muligt at opnå den fornødne enstemmighed til at vedtage forsla-get.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2013 forven-tes en drøftelse og eventuel afgørelse om Bulgariens og Rumæniens fuldeanvendelse af Schengen-reglerne.2. Indhold2.1. GenereltMed henblik på at vurdere, om Bulgarien og Rumænien lever op tilSchengen-reglerne, blev der iværksat en evalueringsprocedure (Schengen-proceduren), som indebar, at et eksperthold bestående af repræsentanter frade nuværende Schengen-lande og Kommissionen førte tilsyn med og kon-trollerede gennemførelsen af Schengen-reglerne i de to lande.Evalueringsproceduren omfattede Bulgariens og Rumæniens anvendelse afSchengen-reglerne inden for områderne databeskyttelse, politisamarbejde,28

luftgrænsekontrol, landgrænsekontrol, søgrænsekontrol, visumudstedelseog brugen af Schengen-informationssystemet (SIS).Begge lande har bl.a. besvaret et omfattende og detaljeret spørgeskema,som giver mulighed for at vurdere landenes gennemførelse af Schengen-reglerne i form af lovgivning, myndighedsstrukturerne på de relevante om-råder, personalemæssige ressourcer, grænsepersonalets uddannelsesniveaumv.I begge lande er der endvidere inden for de nævnte områder gennemførtevalueringsbesøg af eksperthold. Ekspertholdene har med udgangspunkt ibesvarelserne af spørgeskemaerne inspiceret bl.a. de fysiske lokaliteter ogf.eks. vurderet kvaliteten af teknisk udstyr. Under evalueringsbesøgene harekspertholdet haft mulighed for at stille spørgsmål til personalet og dervedvurdere personalets kendskab til Schengen-reglerne, relevante sagsgangeog personalets sprogkundskaber.På baggrund af spørgeskemabesvarelserne og evalueringsbesøgene harekspertholdene udarbejdet evalueringsrapporter, der indeholder en rækkekonklusioner og anbefalinger. Rapporterne er efterfølgende blevet diskute-ret i Rådets arbejdsgruppe om Schengen-evaluering. Bulgarien og Rumæ-nien har under disse drøftelser løbende rapporteret om de opfølgnings-skridt, der er foretaget på baggrund af ekspertholdenes anbefalinger. Ar-bejdsgruppen om Schengen-evaluering har herefter vurderet, om der harværet behov for genbesøg i landene.2.2. Nærmere om hovedelementerne i sagen2.2.1. PolitisamarbejdeFor så vidt angår politisamarbejde blev Bulgarien og Rumænien evalueret imarts og april 2009, hvor gennemførelsen af relevant lovgivning, politietsorganisation og det operationelle politisamarbejde på nationalt og interna-tionalt plan blev vurderet. Der blev i denne forbindelse foretaget en rækkebesøg på bl.a. politistationer og ved grænseovergange.2.2.2. DatabeskyttelseDer blev i april 2009 foretaget en evaluering af databeskyttelsesniveauet iBulgarien og Rumænien, hvor relevant lovgivning, databeskyttelsesmyn-digheder, regler for logning af databehandlingsskridt og it-sikkerhed, vi-sumudstedelse og internationalt samarbejde var genstand for evaluering.29

Databeskyttelsesevalueringerne er sket på baggrund af spørgeskemabesva-relser og i form af oplæg ved de bulgarske og rumænske myndigheder.2.2.3. VisumudstedelseBulgariens og Rumæniens generalkonsulater i Istanbul og ambassaderne iChisinau (Moldova) blev inspiceret i juni 2009 med henblik på en vurde-ring af landenes praksis i forhold til visumudstedelse. I den forbindelse varbl.a. adgangen til konsulaterne og ambassaderne, sikkerhedsforanstaltnin-ger og -kontrol på den pågældende lokalitet, processen for indgivelse afansøgninger, afslag på ansøgninger, datahåndtering, sikkerhedsgodkendel-se af personale og materiel, udstyr til at påvise falske dokumenter og ud-dannelse af personale genstand for evaluering.2.2.4. Sø-, luft- og landgrænserLandenes søgrænsekontrol blev evalueret i august og september 2009,luftgrænsekontrollen i november 2009 og landgrænsekontrollen i marts ogi november 2010.I Rumænien blev der i november 2010 endvidere foretaget genbesøg i enlufthavn og ved en landgrænseovergang. I Bulgarien blev der i december2010 og i marts 2011 foretaget genbesøg ved en landgrænseovergang.Evalueringerne af sø-, luft- og landgrænser er sket ved en gennemgang afbl.a. lovgivning og internationalt samarbejde i forbindelse med grænsekon-trol. Der er endvidere foretaget kontrol af de organisatoriske og funktionel-le strukturer, den operationelle effektivitet (herunder ressourcer og kon-trolniveau), risikoanalyser, behandling af datamateriale, politiundersøgel-ser af udlændinge, uddannelse af personale, tilbagetagelse af udlændinge,afvisning på grænsen, ulovlig indvandring og transportøransvar.Der er herudover foretaget en række inspektionsbesøg af havne, lufthavneog landgrænseovergange. Under disse inspektionsbesøg har ekspertholdetendvidere foretaget evaluering af kontrolprocedurer, grænseovervågningog uddannelse af personale.2.2.4.1. RumænienDet fremgår af de rådskonklusioner, der blev vedtaget på rådsmødet den 9.juni 2011, at Schengen-evalueringen af de rumænske luftgrænser viste en30

generelt velstruktureret grænseforvaltningsmyndighed, en god faglig kom-petence hos de ansatte i grænsepolitiet og et tilfredsstillende kendskab tilkravene i Schengen-grænsekodeksen. Det fremgår endvidere afrådskonklusionerne, at det disponible udstyr hovedsageligt var tilstrække-ligt. De mindre mangler, der blev påvist under det første evalueringsbesøg,er ved et senere besøg konstateret tilstrækkeligt afhjulpet. Herudoverfremgår det af rådskonklusionerne, at der ifølge oplysninger fra Rumæni-en, er blevet eller snart bliver rettet op på mangler i forhold til luftfartssel-skabernes ansvar og kapaciteten til at afsløre menneskesmuglere.For så vidt angår de rumænske søgrænser fremgår det af rådskonklusio-nerne, at evalueringen viste et godt niveau af samarbejde, kommunikation,situationskendskab og reaktionskapacitet, og at grænsekontrollen udføresmed tilstrækkeligt udstyr og af specialtrænet personel. Der er også et godtniveau af risikoanalyse og en velstruktureret kommandokæde. Det fremgåraf rådskonklusionerne, at der i opfølgningsprocessen er blevet rettet op påtidligere konstaterede mangler med hensyn til transportvirksomheders an-svar, samt på mindre mangler bl.a. med hensyn til udførelsen af grænse-kontrol og behovet for bedre uddannelse og sprogfærdigheder generelt.For så vidt angår de rumænske landgrænser fremgår det af rådskonklusio-nerne, at evalueringen viste et godt niveau af grænsekontrol, en professio-nel taktisk og operationel tilgang i grænseovervågningen, en professioneludførelse af risikoanalyse og efterretning samt et godt samarbejde både in-ternationalt og med nabolandene. Den tilgængelige infrastruktur og perso-naleniveauet på stedet blev anset for tilstrækkelig. Det fremgår endvidereaf rådskonklusionerne, at de mindre mangler, der blev påvist under det før-ste evalueringsbesøg bl.a. med hensyn til udførelse af grænsekontrol ogudstyr samt antallet af uanmeldte inspektioner med henblik på modvirk-ning af korruption, er blevet afhjulpet i opfølgningsprocessen, og at de fle-ste foranstaltninger er blevet gennemført. Der blev i forbindelse med eva-lueringen afholdt et nyt besøg ved to bestemte grænseovergangssteder,hvor det kunne konstateres, at tidligere påviste mangler vedrørende bl.a.infrastruktur og udstyr var blevet afhjulpet.2.2.4.2. BulgarienDet fremgår af de rådskonklusioner, der blev vedtaget på rådsmødet den 9.juni 2011, at den infrastruktur, der benyttes til grænsekontrol ved de bul-garske luftgrænser, lever op til kravene i Schengen-grænsekodeksen, og atudstyret hovedsageligt er tilstrækkeligt og moderne. Den systematiske tak-31

tiske risikoanalyse, der resulterer i henstillinger vedrørende niveauer forgrænsekontrol, samt tutorordningen kan betragtes som såkaldt bedste prak-sis. Der blev ved evalueringen påvist mangler inden for udstyr, udførelseaf grænsekontrol og uddannelse, fuldstændig fysisk adskillelse i Burgaslufthavn, pligten til at formidle passageroplysninger, sprogkundskaber oggennemførelse af luftfartsselskabernes ansvar, hvilket der imidlertid efter-følgende er rettet op på, jf. opfølgningsrapporten fra juli 2011.For så vidt angår de bulgarske søgrænser fremgår det bl.a. af rådskonklu-sionerne, at den systematiske taktiske risikoanalyse, kontrollen af fiskeri-fartøjer og grænsekontrollen af lystfartøjer kan betragtes som bedste prak-sis. Det blev vurderet, at grænseovervågningssystemet generelt opfylderkravene i Schengen-grænsekodeksen. Der er under opfølgningen blevetrettet op på de påviste mangler inden for grænsekontrol og grænseover-vågning, visumudstedelse, infrastruktur og sprogkundskaber.For så vidt angår de bulgarske landgrænser fremgår det af rådskonklusio-nerne, at evalueringen efter det andet genbesøg viste et pragmatisk og pro-fessionelt niveau af samarbejde på grænsen, både hvad angår grænsekon-trol og grænseovervågning. Det blev under genbesøgene konstateret, at deanbefalinger, der blev fremsat vedrørende kontrol ved grænsen mellemBulgarien og Tyrkiet, grænseovervågning, bemanding, kommunikation,ledelses- og sproguddannelse, situationskendskab og strategisk tilgang, erblevet gennemført og fortsat vil blive overvåget nøje. Det fremgår endvi-dere, at Bulgarien har besluttet at udarbejde en særlig pakke af ledsagendeforanstaltninger med henblik på eventuelt stigende indvandringsstrømmeefter den fuldstændige indtræden i Schengen-samarbejdet.2.2.5. Evaluering af SIS/SIRENEEfter den ovennævnte evalueringsprocedure og opfølgningsprocedure iforhold til databeskyttelse vedtog Rådet den 26. april 2010 konklusionerom, at databeskyttelsesniveauet i Bulgarien og Rumænien var tilfredsstil-lende. Dette var en forudsætning for, at der kunne overføres data viaSchengen-informationssystemet (SIS) til de to lande, og dermed for atSIS/SIRENE-evalueringerne kunne gennemføres.I juni 2010 traf Rådet afgørelse om anvendelse af reglerne om SIS (der eren del af Schengen-regelsættet) i Bulgarien og Rumænien med virkning fraden 15. oktober 2010. Den 5. november 2010 blev begge lande fuldt ope-rationelle. Der blev i form af de såkaldte SIS/SIRENE-evalueringer foreta-32

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-ligt samarbejde den12. februar 2013.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen blev forelagt Folketingets partier til forhandlingsoplæg den 19. sep-tember 2011 forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22.-23.september 2011 og har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg tilorientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den25.-26.oktober 2012.

Dagsordenspunkt 6: SIS IIRevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Kommissionen forventes pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2013 at orientereom, at de nationale testkørsler er gennemført med et tilfredsstillende resul-tat, og at SIS II forventes være i drift fra den 27. marts 2013. Nærheds-princippet har ikke betydning for sagen. Sagen om status for SIS II har isig selv hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.Fra dansk side er man positiv over, at SIS II forventes klar til anvendelse ioverensstemmelse med den fastlagte tidsplan. Danmark kan derfor tageKommissionens statusorientering til efterretning.1.Baggrund

På grundlag af drøftelserne på det uformelle rådsmøde (retlige og indre an-liggender) i Prag den 15.-16. januar 2009 vedtog Rådet på rådsmødet (ret-lige og indre anliggender) den 26.-27. februar 2009 en række rådskonklu-sioner om, hvordan man fremover kan sikre den nødvendige fremdrift iSIS II-projektet. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni2009 blev det besluttet at fortsætte arbejdet med udviklingen af SIS II. Rå-det fastholdt dog muligheden for i stedet for SIS II at udvikle et mindreavanceret system (SIS 1+RE), hvis en række nærmere bestemte tekniskemilepæle for udviklingen af SIS II ikke nås.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23. april 2010 forelå detendelige resultat af den første milepælstest. Der blev på den baggrund op-nået enighed om nogle rådskonklusioner, der indebærer, at udviklingen afSIS II skal fortsætte på grundlag af det nuværende SIS II-projekt.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2010 blevder vedtaget rådskonklusioner om, at Rådet noterede sig Kommissionenssamlede overordnede tidsplan og samlede budgetoverslag.Det fremgår af den fremlagte tidsplan, at der frem til midten af 2012 skalforetages tests af både det centrale og de nationale systemer. Testen af det35

centrale system afsluttedes med den såkaldte anden milepælstest, som blevudført i perioden 2.-7. maj 2012 med et tilfredsstillende resultat.Der er siden foretageten samlet test af medlemslandenes nationale SIS II-løsninger og SIS II-systemets ydeevne (Comprehensive Test). Testen blevpåbegyndt den 19. juni 2012.Enkelte medlemslande, herunder Danmark,har i forløbet været nødt til at foretage yderligere nationale testkørsler.Disse testkørsler blev gennemført den 8.-11. januar 2013 med foreløbigtgode resultater.Finland, som tidligere har haft problemer med deres nationale system harnu gennemført de tests, som kræves, og det er Kommissionens vurdering,at de finske problemer ikke vil skabe yderligere forsinkelser i forløbet.Ifølge tidsplanen skal derforetages en test (SIRENE Functional Test) afmedlemsstaternes SIRENE-systemer (det særlige mail-kommunikations-system, der bruges til udveksling af supplerende oplysninger i tilknytningtil efterlysninger i SIS) samt en såkaldt migrationstest. SIRENE Functionaltestenblev foretaget i perioden fra den 8. oktober 2012 til den 30. novem-ber 2012. De fleste lande har nu bestået denne test, og de sidste testkørslerfandt sted den 28. januar 2013. Migrationstesten blev påbegyndt den 22.november 2012 og forløber efter det oplyste uden problemer.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2013 forven-tes Kommissionen at orientere om, at SIS II forventes at være i drift den27. marts 2013. Fastsættelsen af datoen for anvendelsen af SIS II sker en-deligt ved vedtagelsen af to supplerende rådsafgørelser.Det fremgår af Kommissionens budgetoverslag, at videreudviklingen afsystemet medfører yderligere omkostninger på ca. 13 millioner euro mereend hidtil anslået. Disse merudgifter, som vil blive afholdt over EU-budgettet, skyldes hovedsagligt kravet om udvidelse af systemets kapacitetsom følge af de nye medlemsstaters opkobling til systemet.Kommissionen har senest på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den6.-7. december 2012orienteret om status for projektet.Lissabon-TraktatenUdviklingen af SIS II vedrører både EU-samarbejdet på grundlag af TEFafsnit IV om visum, asyl og indvandring mv. (tidligere søjle 1) og EU-36

samarbejdet på grundlag af TEU afsnit VI om politi og strafferet (tidligeresøjle 3).Med Lissabon-Traktatens ikrafttræden overførtes det mellemstatslige sam-arbejde om politi og strafferet til det overstatslige samarbejde om retligeog indre anliggender efter reglerne i TEF afsnit IV (tredje del, afsnit V, iTraktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF)).Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-Traktaten,finder dermed anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse afforanstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold tilTEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark, ligesom de ikke finderanvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).Retsakter på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffe-sager, der er vedtaget inden Lissabon-Traktatens ikrafttræden, er derimodfortsat bindende for Danmark, ligesom de finder anvendelse i Danmark (påmellemstatsligt grundlag). Det gælder bl.a. rådsafgørelse 2001/886/RIA af6. december 2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) og rådsafgørelse 2007/533/RIA af 12. juni2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II).I det omfang Rådet træffer foranstaltning om et forslag om eller initiativ tiludbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i TEUF, tredje del,afsnit V, træffer Danmark, i henhold til protokollens artikel 4, inden seksmåneder foranstaltning om, hvorvidt Danmark vil gennemføre denne for-anstaltning i dansk lovgivning. En dansk beslutning herom vil skabe enfolkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater (ogassocierede Schengen-lande).2.Indhold

Europa-Parlamentet har den 21.november 2012 vedtaget en beslutning ommigrationen fra SIS 1+ til SIS II. Europa-Parlamentet orienteres løbendeom status for etableringen af SIS II.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-ligt samarbejde den12. februar 2013.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orienteringforud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den6.-7. december2012.

Dagsordenspunkt 7: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-tiv om strafferetlig beskyttelse af euroen og andre valutaer mod for-falskning og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2000/383/RIA*Nyt notatForslaget er omfattet af retsforbeholdet.KOM (2013) 42 endeligResuméForslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig be-skyttelse af euroen og andre valutaer mod forfalskning og om erstatning afRådets rammeafgørelse 2000/383/RIA er omfattet af retsforbeholdet. For-slaget har til formål at beskytte euroen og andre valutaer mod falskmønt-neri ved at fastsætte regler for, hvad der skal anses for strafbare handlin-ger og straffene herfor. Forslaget indeholder endvidere regler om efter-forskning af sager om falskmøntneri og undersøgelse af formodede falskepenge. Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelsemed nærhedsprincippet. Forslaget har hverken lovgivningsmæssige ellerstatsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkende-givelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Det forven-tes, at sagen vil blive sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 7.-8. marts 2013 til præsentation og med henblik påoverordnet drøftelse af visse spørgsmål. Fra dansk side forventer man atkunne tage Kommissionens præsentation af forslaget til efterretning.1. BaggrundI Geneve-konventionen af 20. april 1929 om bekæmpelse af falskmøntnerier der fastsat regler om, hvilke handlinger i forbindelse med falskmøntneri,som skal anses for strafbare, og om samarbejde omkring udveksling af op-lysninger om falskmøntneri mellem de kontraherende parter.I Rådets forordning nr. 974/98 af 3. maj 1998 om indførelse af euroen blevdet fastsat, at eurosedler og euromønter skulle sættes i omløb fra den 1. ja-nuar 2002, og at de deltagende medlemslande skulle sikre, at der findespassende sanktioner mod efterligninger og forfalskning af eurosedler ogeuromønter.I fortsættelse heraf er der på EU-plan vedtaget en række retsakter medhenblik på at beskytte euroen mod falskmøntneri. Disse retsakter omfatterbl.a. Rådets rammeafgørelse 2000/383/RIA om beskyttelse mod falsk-40

møntneri ved hjælp af strafferetlige sanktioner i forbindelse med indførel-sen af euroen, som bl.a. indeholder regler om, hvilke handlinger i forbin-delse med falskmøntneri som skal anses for strafbare, og regler om straffe-retlige sanktioner for overtrædelse heraf.Rammeafgørelsen suppleres bl.a. af Rådets forordning 1338/2001 af 28.juni 2001 (som ændret ved Rådets forordning 44/2009 af 18. december2008) om fastlæggelse af foranstaltninger, der er nødvendige for at beskyt-te euroen mod falskmøntneri, som gælder eurolandene, men hvis reglerved Rådets forordning 1339/2001 af 28. juni 2001 (som ændret ved Rådetsforordning 45/2009 af 18. december 2008) er udvidet til også at omfatteøvrige EU-medlemslande. Forordningen pålægger bl.a. medlemslandene atudpege eller oprette et nationalt analysecenter og et nationalt møntanalyse-center, der kan undersøge henholdsvis sedler og mønter, der formodes atvære falske.I september 2011 udsendte Kommissionen meddelelsen ”På vej mod enEU-politik på det strafferetlige område; Strafferetlig lovgivning til sikringaf en effektiv gennemførelse af EU’s politikker” (KOM(2011) 573 ende-lig). Formålet med meddelelsen er at fastlægge rammerne for den videreudvikling af en EU-politik på det strafferetlige område inden for Lissabon-traktatens rammer.I meddelelsen har Kommissionen skitseret de generelle rammer for straffe-retlig lovgivning på EU-plan og anført på hvilke EU-politikområder, derkan være behov for EU-strafferet. Kommissionen har i den forbindelse an-ført strafferetlig bekæmpelse af euroen mod forfalskning, som et af de om-råder, hvor der er konstateret behov for strafferetlige foranstaltninger påEU-plan.Den 5. februar 2013 fremsatte Kommissionen forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af euroen og andre valuta-er mod falskmøntneri ved hjælp af strafferetlige foranstaltninger, og omerstatning af Rådets rammeafgørelse 2000/383/RIA.Direktivforslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den Euro-pæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 83, stk. 1, i traktatens tredjedel, afsnit V, hvorefter der på områder med kriminalitet af særlig grov ka-rakter, herunder bl.a. forfalskning af betalingsmidler, kan vedtages mini-mumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, og straffe

herfor. Direktivforslaget skal vedtages efter den almindelige lovgivnings-procedure (TEUF artikel 294).Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikkei Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,tredje del, afsnit V, og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, derer vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark,ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2013 forventesKommissionen at præsentere forslaget. Endvidere forventes en førsteoverordnet drøftelse af visse spørgsmål.2. Indhold2.1. GenereltDirektivforslaget har til formål at beskytte euroen og andre valutaer modfalskmøntneri ved at fastsætte minimumsregler for, hvad der skal anses forstrafbare handlinger og straffene herfor. Forslaget indeholder endvidereregler om efterforskning af sager om falskmøntneri og undersøgelse afformodede falske penge.2.2. Strafbare handlingerMedlemsstaterne er ifølge forslaget forpligtet til at træffe de nødvendigeforanstaltninger for at sikre at følgende handlinger kan straffes, hvis de be-gås forsætligt:-enhver fremstilling eller forandring af penge i bedragerisk hensigt,uanset hvilke midler der anvendes,

De nævnte handlinger omfatter ifølge forslaget også handlinger, der begåsunder anvendelse af lovlige faciliteter eller materialer, men ved krænkelseaf de kompetente myndigheders rettigheder eller i strid med betingelsernefor de kompetente myndigheders ret til at udstede penge.De nævnte handlinger omfatter endvidere handlinger vedrørende penge,der endnu ikke er udstedt, men er bestemt til at blive sat i omløb, i en valu-ta, som udgør et lovligt betalingsmiddel.2.3. Medvirken og forsøgMedlemsstaterne skal ifølge forslaget kriminalisere medvirken til de afforslaget omfattede strafbare handlinger.Medlemsstaterne skal endvidere kriminalisere forsøg på fremstilling ellerforandring af penge, udgivelse af falske penge og indførsel, udførsel,transport, modtagelse eller anskaffelse af falske penge med henblik på ud-givelse.2.4. Juridiske personers ansvarDet følger af forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at juridiske personerkan straffes for de strafbare handlinger, herunder medvirken og forsøg, derer omfattet af forslaget. Denne pligt forudsætter dog, at den strafbare hand-ling er begået for at skaffe den juridiske person vinding, og at den strafbarehandling er begået af en person, der handler enten på egen hånd eller sommedlem af et organ under den juridiske person, og som har en ledende stil-ling inden for den juridiske person.Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at juridiske personer kan gøres an-svarlige, når manglende tilsyn eller kontrol fra en ledelsespersons side hargjort det muligt for en person, der er underlagt den juridiske persons myn-dighed, at begå den strafbare handling.Adgangen til at pålægge juridiske personer strafansvar udelukker ifølgeforslaget ikke, at der pålægges fysiske personer strafansvar i anledning afde samme overtrædelser.

2.5. SanktionerMedlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at de strafbare handlinger, derer omfattet af forslaget, kan straffes med sanktioner, der er effektive, står irimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, herundermed bøde og fængsel.For så vidt angår fremstilling og forandring af penge, udgivelse af falskepenge og indførsel, udførsel, transport, modtagelse eller anskaffelse af fal-ske penge med henblik på udgivelse, kan medlemsstaterne anvende andrestrafferetlige sanktioner end fængsel, hvis den strafbare handling vedrørersedler og mønter af en samlet værdi på under 5.000 EUR, og hvis der ikkeforeligger særligt skærpende omstændigheder.Fremstilling og forandring af penge, udgivelse af falske penge og indfør-sel, udførsel, transport, modtagelse eller anskaffelse af falske penge medhenblik på udgivelse, der vedrører sedler og mønter af en samlet værdi påmindst 5.000 EUR, skal kunne straffes med en maksimumsstraf på mindst8 års fængsel.Fremstilling og forandring af penge, udgivelse af falske penge og indfør-sel, udførsel, transport, modtagelse eller anskaffelse af falske penge medhenblik på udgivelse, der vedrører sedler og mønter af en samlet værdi påmindst 10.000 EUR, eller hvis der er tale om særligt skærpende omstæn-digheder, skal kunne straffes med en minimumsstraf på mindst 6 månedersfængsel og en maksimumsstraf på mindst 8 års fængsel.For så vidt angår juridiske personer skal medlemsstaterne sikre, at der kanpålægges sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til den strafba-re handling og virker afskrækkende. Disse sanktioner skal omfatte straffe-retlige eller ikke-strafferetlige bøder og kan eventuelt omfatte andre sank-tioner såsom udelukkelse fra offentlige ydelser eller tilskud, midlertidigteller varigt forbud mod udøvelse af erhvervsvirksomhed, anbringelse un-der retsligt tilsyn, tvangsopløsning og midlertidig eller varig lukning afforretningssteder, der er blevet brugt til at begå den strafbare handling.2.6. StraffemyndighedEn medlemsstats straffemyndighed skal ifølge forslaget omfatte strafbarehandlinger, som helt eller delvist er begået på medlemsstatens territorium.En medlemsstats straffemyndighed skal endvidere omfatte strafbare hand-44

linger, der ikke er begået på medlemsstatens territorium, hvis gernings-manden er statsborger i den pågældende medlemsstat.Herudover skal straffemyndigheden for de medlemsstater, hvis valuta ereuroen, omfatte strafbare handlinger – i hvert fald vedrørende euroen – be-gået uden for EU, hvis gerningsmanden befinder sig på medlemsstatensterritorium, eller hvis der i medlemsstaten er blevet opsporet falske euro-sedler eller -mønter, som vedrører den pågældende strafbare handling.Medlemsstatens straffemyndighed må ikke være betinget af, at den pågæl-dende handling også er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet.Medlemsstaterne skal samle strafforfølgningen i én medlemsstat, medmin-dre dette ikke er hensigtsmæssigt.2.7. EfterforskningsmulighederMedlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at de efterforskningsredskaber,som anvendes i forbindelse med organiseret kriminalitet eller andre formerfor alvorlig kriminalitet, også er anvendelige i forbindelse med efterforsk-ning og retsforfølgning af de strafbare handlinger, der er omfattet af for-slaget.2.8. Undersøgelse af formodede falske pengeDet følger af forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at judicielle myndig-heder tillader undersøgelse af formodede falske eurosedler og -mønter medhenblik på analyse og opsporing af andre forfalskninger. Med henblik her-på skal de judicielle myndigheder sende nødvendige prøver af hver typepengeseddel, som der er mistanke om, er falsk til det nationale analysecen-ter og hver type mønt, som der er mistanke om, er falsk til det nationalemøntanalysecenter uden ophold.Hvis de nødvendige prøver af formodede falske sedler og mønter ikke kanfremsendes, fordi det med henblik på at sikre en retfærdig og effektiv ret-tergang er nødvendigt at beholde dem som bevismateriale i en straffesag,skal det nationale analysecenter og det nationale møntanalysecenter givesadgang til dem uden ophold.

2.9. Afsluttende bestemmelserMedlemsstaterne skal ifølge forslaget tiltræde eller forblive kontraherendeparter i Geneve-konventionen af 20. april 1929 om bekæmpelse af falsk-møntneri.Endvidere bestemmes det, at direktivet erstatter Rådets rammeafgørelse2000/383/RIA i relation til de medlemsstater, der deltager i vedtagelse afdirektivet.Desuden indeholder de afsluttende artikler bestemmelser om direktivetsgennemførelse og Kommissionens evaluering heraf.3. Gældende dansk ret3.1. FalskmøntneriDanmark ratificerede den 5. februar 1931 Geneve-konventionen af 20.april 1929 om bekæmpelse af falskmøntneri.Straffelovens kapitel 18 om forbrydelser vedrørende betalingsmidler byg-ger i vid udstrækning på Geneve-konventionen.Straffelovens §§ 166-167 indeholder bestemmelser om forsætlig penge-falsk.Efter straffelovens § 166 straffes den, som eftergør eller forfalsker pengefor at bringe dem i omsætning som ægte, eller som i samme hensigt for-skaffer sig eller andre eftergjorte penge, med fængsel indtil 12 år.På samme måde straffes efter straffelovens § 167 udgivelse af eftergjorteeller forfalskede penge. Har udgiveren modtaget pengene i god tro, kanstraffen nedsættes til bøde.De nævnte bestemmelser beskytter både danske og udenlandske penge,herunder også euroen.Ved lov nr. 280 af 25. april 2001 om ændring af straffeloven mv. gennem-førte Danmark Rådets rammeafgørelse nr. 2000/383/RIA om styrkelse afbeskyttelsen mod falskmøntneri ved hjælp af strafferetlige sanktioner iforbindelse med indførelsen af euroen. Det blev i den forbindelse lagt til46

grund, at rammeafgørelsens definitioner af de strafbare handlinger, somsvarer til definitionerne i direktivforslaget, ikke nødvendiggjorde ændrin-ger af straffelovens kapitel 18 om forbrydelser vedrørende betalingsmidler.3.2. Medvirken og forsøgForsøg på eller medvirken til overtrædelse af straffelovens bestemmelserer strafbart i medfør af straffelovens §§ 21 og 23.3.3. Juridiske personers strafansvarRegler om juridiske personers strafansvar findes i straffelovens § 306.Med henblik på at bringe dansk ret i overensstemmelse med Rådets ram-meafgørelse nr. 2000/383/RIA om styrkelse af beskyttelsen mod falsk-møntneri ved hjælp af strafferetlige sanktioner i forbindelse med indførel-sen af euroen blev bestemmelsen ændret ved lov nr. 280 af 25. april 2001,således at det fremover blev muligt at pålægge juridiske personer strafan-svar for de lovovertrædelser, der er omfattet af rammeafgørelsen.Efter straffelovens § 306 kan der således i dag pålægges selskaber mv. (ju-ridiske personer) ansvar for overtrædelse af alle straffelovens bestemmel-ser. En juridisk person kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde.Strafansvaret for juridiske personer er undergivet de almindelige betingel-ser, der efter straffelovens § 27 gælder for denne ansvarsform. Det er såle-des en forudsætning, at lovovertrædelsen er begået inden for dens virk-somhed, og at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til den juridiskeperson knyttede personer eller den juridiske person som sådan.Adgangen til at pålægge juridiske person strafansvar indebærer ikke enbegrænsning i mulighederne for at pålægge enkeltpersoner strafansvar ianledning af de samme overtrædelser. Dette spørgsmål afgøres i overens-stemmelse med de almindelige principper for ansvarsplacering.3.4. StraffemyndighedRegler om dansk straffemyndighed findes i straffelovens §§ 6-12.Dansk straffemyndighed omfatter bl.a. handlinger foretaget i den danskestat, jf. straffelovens § 6, stk. nr. 1, (territorialprincippet) og handlinger fo-retaget i udlandet af personer med en nærmere angivet tilknytning tilDanmark, jf. straffelovens § 7, stk. 1, (personalitetsprincippet).47

Der kan i territorialprincippet ikke indlægges et krav om, at hele den kri-minelle virksomhed er foretaget i den danske stat. Når blot en del af lov-overtrædelsen er begået i den danske stat, anses lovovertrædelsen således isin helhed for at være begået her i landet, jf. straffelovens § 9, stk. 4.Er handlingen ikke foretaget i Danmark, men har den virkning her i landet,kan den efter omstændighederne være undergivet dansk straffemyndighed.I de tilfælde, hvor en handlings strafbarhed afhænger af eller påvirkes afen indtrådt eller tilsigtet følge, betragtes handlingen således tillige foreta-get der, hvor virkningen er indtrådt eller tilsigtet at indtræde, jf. straffelo-vens § 9, stk. 2.Har den kriminelle virksomhed ingen tilknytning til Danmark – hverkenfor så vidt angår handling eller virkning – kan der i stedet være straffe-myndighed i henhold til personalitetsprincippet. Der vil herefter bl.a. væredansk straffemyndighed i tilfælde, hvor gerningsmanden er dansk stats-borger eller har bopæl i Danmark, og hvor handlingen er strafbar både ef-ter gerningsstedets lov og dansk lov (dobbelt strafbarhed), jf. straffelovens§ 7.Herudover er der efter omstændighederne i henhold til straffelovens § 8dansk straffemyndighed for strafbare handlinger begået i udlandet udenhensyn til, hvor gerningsmanden hører hjemme. Dette gælder bl.a. i tilfæl-de, hvor handlingen er omfattet af en mellemfolkelig overenskomst, ifølgehvilken Danmark er forpligtet til at foretage retsforfølgning.Når der i medfør af ovennævnte bestemmelser sker påtale her i landet skalafgørelsen om straf og andre retsfølger af den strafbare handling ifølgestraffelovens § 10, stk. 1, ske efter danske regler. I de tilfælde, hvor danskstraffemyndighed er betinget af dobbelt strafbarhed, kan der dog ifølgestraffelovens § 10, stk. 2, ikke idømmes strengere straf end efter gernings-stedets lovgivning.3.5. Efterforskning af sager om falskmøntneriEfterforskning af sager om falskmøntneri sker efter reglerne i retsplejelo-ven.I forbindelse med efterforskninger af sager om overtrædelse af straffelo-vens §§ 166 og 167 vil der f.eks. kunne foretages indgreb i meddelelses-48

hemmeligheden, ransagning, beslaglæggelse og edition i overensstemmel-se med, hvad der følger af retsplejelovens regler herom.3.6. Undersøgelse af formodede falske pengeI Danmark fungerer Rigspolitichefen, Politiafdelingen, National Kriminal-teknisk Center, som nationalt analysecenter og nationalt møntanalysecen-ter.Efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold, herunder af sagerom falskmøntneri, sker i de enkelte politikredse. De kriminaltekniske un-dersøgelser af falske penge foretages imidlertid centralt af National Krimi-nalteknisk Center. Falske penge opbevares og registreres i National Krimi-nalteknisk Center, der tillige foretager en undersøgelse af fremstillingsmå-de og anvendt materiale, ligesom der sammenholdes med tidligere sager.National Kriminalteknisk Center varetager endvidere kontakten til Dan-marks Nationalbank, der løbende holdes orienteret om bl.a. tekniske for-hold.Den kriminaltekniske erklæring, der udfærdiges i forbindelse med under-søgelsen af falske penge, sendes til den relevante politikreds tillige med enoversigt over eventuelt gerningssted og tidspunkt for en tilsvarende for-falskning her i landet. Der sker endvidere underretning af relevante inter-nationale organisationer.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserForslaget er som nævnt fremsat efter TEUF artikel 83, stk. 1, der er omfat-tet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke i vedtagel-sen af direktivet, som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse iDanmark.Sagen har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-kvenser.5. HøringForslaget er endnu ikke sendt i høring.

6. NærhedsprincippetKommissionen har om nærhedsprincippet anført, at forslagets formål – atbeskytte euroen og andre valutaer mod møntfalskneri – ikke i tilstrækkeliggrad kan varetages af medlemsstaterne.Kommissionen har i den forbindelse anført, at euroen er den eneste valutainden for euroområdet, og forfalskning af euroen gør derfor samme skadeoveralt inden for dette område, uanset hvor forfalskningen begås. Dettegrænseoverskridende aspekt nødvendiggør ifølge Kommissionen, at be-kæmpelse af forfalskning af euroen sker på en ensartet måde, og at krimi-nelle mødes med samme sanktioner, uanset hvor i EU handlingen begås.Kommissionen har endvidere anført, at eftersom der ifølge Geneve-konventionen ikke må ske forskelsbehandling af henholdsvis national ogudenlandsk valuta, bør forslaget omfatte alle valutaer.Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-hedsprincippet.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til forslaget.8. Foreløbig generel dansk holdningFra dansk side er man overordnet positiv over for forslaget. På nuværendetidspunkt – hvor der endnu ikke foretaget høring over forslaget – findesder imidlertid ikke at burde tages endelig stilling til de enkelte elementer iforslaget.9. Europa-ParlamentetForslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet. Forslagettil direktiv behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUFartikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejde den 12. februar 2013.50

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM(2011) 276 endeligResuméForslaget er omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 7.-8. marts 2013 forventes det, at der opnås en generelindstilling om hele forordningsforslaget. Forslaget har til formål at sikre,at beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige sager, som er truffet i én med-lemsstat, kan anerkendes i en anden medlemsstat uden mellemliggendeprocedurer. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincip-pet. Da forslaget er omfattet af det retlige forbehold, har det hverken lov-givningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Storbritannien og Ir-land ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af forordningen. Derses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-ters holdninger til forslaget. Danmark er generelt positiv over for forsla-get.1.Baggrund

Det fremgår af det flerårlige arbejdsprogram inden for retlige og indre an-liggender (Stockholm-programmet), at rettighederne for ofre for kriminali-tet skal styrkes.En gruppe medlemsstater (Belgien, Bulgarien, Estland, Frankrig, Finland,Italien, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige og Ungarn) fremsat-te i september 2009 forslag til direktiv om den europæiske beskyttelsesor-dre. Direktivet blev vedtaget den 13. december 2011. Direktivet, der erfremsat efter artikel 82 i TEUF, angår dog alene beskyttelsesforanstaltnin-ger inden for det strafferetlige område.Kommissionen fremlagde den 18. maj 2011 en offerpakke, der skal sikrerettigheder, beskyttelse og støtte til ofre for kriminalitet. Forslaget til for-ordning om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civilesager er en del af offerpakken, som herudover indeholder et forslag til di-rektiv om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til ret-tigheder, støtte og beskyttelse. Direktivet blev vedtaget den 4. oktober52

2012. Forslaget til forordning har til formål at supplere dette direktiv omgensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i straffesager.Det fremgår af forslaget til forordning om gensidig anerkendelse af beskyt-telsesforanstaltninger i civile sager, at i et fælles område med frihed, sik-kerhed og retfærdighed bør voldsofre eller personer, hvis fysiske eller psy-kiske integritet eller frihed er i fare, og som er omfattet af en beskyttelses-foranstaltning truffet i en medlemsstat, være omfattet af samme beskyttelsei andre medlemsstater, som de pågældende rejser til. På den baggrund fo-reslås der indført en mekanisme, som skal sikre, at en beskyttelsesforan-staltning i en civilretlig sag, der er truffet i én medlemsstat, anerkendes ien anden medlemsstat.Forslaget til forordning er fremsat under henvisning til TEUF, tredje del,afsnit V, navnlig artikel 81, stk. 2, litra a, e og f, og behandles efter denalmindelige beslutningsprocedure, hvilket indebærer, at Europa-Parlamentet og Rådet skal vedtage forslaget.Forslaget blev præsenteret på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den9.-10. juni 2011.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012blevder opnået enighed omen generel indstilling til visse dele af forordnings-forslaget.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2013 forven-tes det, at der opnås en generel indstilling om hele forslaget.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Forslageter derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre an-liggender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder på den baggrund anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse afforanstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold tilTEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark, ligesom de ikke finderanvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Forslaget til forordning, der bygger på princippet om gensidig anerkendel-se, har til formål at indføre en mekanisme, som giver mulighed for, at enafgørelse om en såkaldt beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i en med-lemsstat (udstedelsesstaten) med henblik på beskyttelse af en person, aner-kendes af en anden medlemsstat (fuldbyrdelsesstaten), hvis den beskyttedeperson befinder sig i denne medlemsstat.Med forslaget indføres en standardattest, som indeholder alle de oplysnin-ger, der er nødvendige for anerkendelsen og eventuelt for fuldbyrdelsen afen beskyttelsesforanstaltning i en anden medlemsstat end udstedelsessta-ten.Efter forslaget skal forordningen gælde for beskyttelsesforanstaltninger,der træffesbåde af retsinstanser og administrative myndigheder, forudsatat sidstnævnte giver garantier, navnlig for deres upartiskhed og parternesret til judiciel prøvelse. Ifølge præambelbetragtning 6 b i det foreliggendeforordningsforslag kan politimyndigheder dog under ingen omstændighe-der betragtes som udstedelsesmyndigheder.Ved beskyttelsesforanstaltninger forstås afgørelser af forebyggende ogmidlertidig karakter, der er truffet af en myndighed i en medlemsstat ioverensstemmelse med national ret med henblik på at beskytte en person,når der er alvorlig grund til at antage, at den pågældende persons liv, fysi-ske eller psykiske integritet, værdighed, personlige frihed eller seksuelleintegritet er i fare.Det kan eksempelvis dreje sig om følgende foranstaltninger:-et forbud mod at opholde sig på bestemte steder, hvor den beskyt-tede person bor, eller som han eller hun besøger,

Efter forslaget til forordning anerkendes en beskyttelsesforanstaltning, derer truffet i en medlemsstat, uden at der kræves en særlig procedure, oguden at der kan gøres indsigelse mod anerkendelsen, hvis afgørelsen erblevet attesteret i udstedelsesmedlemsstaten i overensstemmelse med derelevante bestemmelser i forordningen.De kompetente myndigheder i udstedelsesmedlemsstaten udsteder attestenved hjælp af standardformularen. Attesten udstedes efter anmodning fraden beskyttede person, hvis der er behov for at udstrække beskyttelsen tilen anden medlemsstat, fordi den beskyttede person bor eller opholder sig idenne anden medlemsstat.Myndighederne i udstedelsesmedlemsstaten udsteder kun en attest, hvis degrundlæggende rettigheder, der skal sikre retten til en retfærdig rettergang,er overholdt. Det indebærer bl.a., at den person, der forårsager fare, undervisse omstændigheder kan anmode om at få beskyttelsesforanstaltningenprøvet i udstedelsesmedlemsstaten.Hvis en beskyttelsesforanstaltning er ukendt i fuldbyrdelsesmedlemsstaten,tilpasser den kompetente myndighed – i det omfang det er muligt – beskyt-telsesforanstaltningen til en foranstaltning, der er kendt i fuldbyrdelses-medlemsstatens nationale lovgivning, og som har tilsvarende retsvirknin-ger. En beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i en medlemsstat, kan ikkeefterprøves med hensyn til sagens realitet i fuldbyrdelsesmedlemsstaten.Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesmedlemsstaten kan som ud-gangspunkt alene afslå at anerkende en beskyttelsesforanstaltning, hvisden er i strid med den offentlige orden (ordre public) eller er uforeneligmed en senere afgørelse truffet i fuldbyrdelsesmedlemsstaten.De kompetente myndigheder i udstedelsesmedlemsstaten skal underretteden person, der forårsager fare, og den beskyttede person om udstedelsenaf beskyttelsesforanstaltningen, eventuelle fuldbyrdelsesforanstaltningerog sanktioner i tilfælde af overtrædelse, samt om eventuel suspension ellertilbagetrækning af beskyttelsesforanstaltningen. Tilsvarende oplysningerskal gives fra myndighederne i fuldbyrdelsesmedlemsstaten, når en beskyt-tet person fremlægger en attest om gensidig anerkendelse for de pågæl-dende myndigheder.55

Lov nr. 112 af 3. februar 2012 om tilhold, opholdsforbud og bortvisningindeholder reglerne for, hvornår tilhold, opholdsforbud (geografisk be-stemte tilhold) og bortvisning kan meddeles. Loven trådte i kraft den 1.marts 2012.Med loven er reglerne om tilhold, opholdsforbud og bortvisning – somhidtil har været fordelt mellem en række love og til dels har måttet udledesaf praksis – samlet i én lov.Tilhold, opholdsforbud og bortvisning kan meddeles efter anmodning fraden person, som foranstaltningen skal beskytte, eller når almene hensynkræver det. Efter loven træffes afgørelser om tilhold, opholdsforbud ogbortvisning af politidirektøren. Afgørelserne er underlagt forvaltningslo-vens almindelige regler om bl.a. partshøring, begrundelse og klagevejled-ning. Afgørelserne skal forkyndes for den pågældende.Der gælder efter loven en særlig hurtig og let adgang til domstolsprøvelseaf afgørelser om opholdsforbud eller bortvisning. Den, der gives opholds-forbud eller bortvises, kan således, inden 14 dage efter at afgørelsen erforkyndt for den pågældende, kræve, at politiet indbringer afgørelsen forbyretten. En anmodning om indbringelse for retten har ikke opsættendevirkning.Lovens nærmere regulering af henholdsvis tilhold, opholdsforbud og bort-visning beskrives kort nedenfor.3.1. TilholdEfter loven kan der gives tilhold, hvis der er begrundet mistanke om, at enperson har krænket en andens fred ved at forfølge eller genere den andenved kontakt mv. eller har begået strafbart forhold, der kan sidestilles meden sådan fredskrænkelse. Det er endvidere en betingelse, at der er bestemtegrunde til at antage, at den pågældende fortsat vil krænke den anden.Afgørelsen om, hvorvidt der foreligger en fredskrænkelse, træffes pågrundlag af en konkret vurdering af sagens faktiske og retlige forhold.

Fredskrænkelser kan f.eks. bestå i hyppige uønskede henvendelser eller iandre handlinger, der ikke i sig selv er strafbare, men som opleves somubehagelige og forstyrrende på grund af deres antal, deres indhold eller etudtrykt ønske om at være fri for yderligere kontakt. Herudover vil en en-keltstående krænkelse kunne være af en så grov beskaffenhed, at krænkel-sen i sig selv kan danne grundlag for at give et tilhold. Fredskrænkelse vilnavnlig kunne ske ved at forfølge eller genere den anden ved personlige,mundtlige eller skriftlige henvendelser, anden kontakt eller ved at følge ef-ter den anden. Også henvendelser foretaget via elektronisk kommunikationvil kunne udgøre en fredskrænkelse, der kan udløse et tilhold.Herudover giver loven også mulighed for at meddele tilhold i tilfælde,hvor der er begået grov, personfarlig kriminalitet, som er af en sådan ka-rakter, at den forurettede ikke skal tåle kontakt med den formodede ger-ningsmand. Det gælder, uanset om der i øvrigt er konkret grundlag for atantage, at den pågældende på ny vil krænke den forurettede.Ifølge loven kan der også udstedes tilhold til fordel for den forurettedesnærmeste. Det kan komme på tale, f.eks. hvor et barn udsættes for en al-vorlig volds- eller sædelighedsforbrydelse, og hvor en forælder ønsker til-hold, eventuelt samtidig med et tilhold i forhold til barnet.Det er en betingelse for at meddele et tilhold, at parterne ikke – frivilligt –er samlevende. Det er ikke af betydning, om parterne er skilt eller separe-ret eller har taget retlige skridt til at blive det, men parternes samliv skalvære ophørt, når tilholdet meddeles, og det må ikke forventes, at de vilfinde sammen igen.Tilhold gives for et bestemt tidsrum på indtil 5 år.3.2. OpholdsforbudEfter loven kan der endvidere meddeles opholdsforbud (geografisk be-stemt tilhold). Et opholdsforbud er defineret som et strafsanktioneret for-bud mod at opholde sig eller færdes i et nærmere afgrænset område i nær-heden af en anden persons bolig, arbejds-, uddannelses- eller opholdsstedeller andet område, hvor personen ofte færdes.Opholdsforbud kan alene gives, hvis betingelserne for meddelelse af til-hold er opfyldt. Det er endvidere en betingelse, at der er begrundet mistan-ke om, at den pågældende har udsat den anden person for oftere gentagen57

krænkelse, forsætligt har overtrådt et tilhold eller har udsat den anden forgrov personfarlig kriminalitet eller kriminalitet, der kan føre til bortvis-ning.Det er ikke en forudsætning, at den indklagede er meddelt et tilhold. Op-holdsforbud kan således meddeles samtidig med tilhold eller uden et sam-tidigt tilhold. Formålet med et opholdsforbud vil dog normalt indebære, attilhold meddeles samtidigt med opholdsforbuddet, hvis ikke den pågæl-dende allerede har et tilhold.Opholdsforbud kan gives for et bestemt tidsrum på indtil 1 år.3.3. BortvisningLoven viderefører herudover en række af bestemmelserne i bortvisnings-loven (lov nr. 449 af 9. juni 2004 om bortvisning og beføjelse til at medde-le tilhold m.v.).En person over 18 år kan således efter loven bortvises fra sit hjem, hvis derer begrundet mistanke om, at den pågældende person har begået en over-trædelse af straffelovens § 210 (incest), § 213 (vanrøgt eller nedværdigen-de behandling af sin ægtefælle eller sit barn mv.) eller § 266 (tvang) elleren overtrædelse, der er omfattet af straffelovens kapitel 24-26 (forbrydel-ser mod kønssædeligheden, forbrydelser mod liv og legeme samt forbry-delser mod den personlige frihed), og som kan straffes med fængsel i 1 årog 6 måneder. Bortvisning kan endvidere ske, hvis den pågældende personhar optrådt på en måde, der i øvrigt indebærer en trussel om vold mod etmedlem af husstanden.Det er en yderligere betingelse for bortvisning, at der er bestemte grundetil at antage, at den pågældende person vil begå en af de nævnte forbrydel-ser, hvis vedkommende forbliver i hjemmet.Bortvisning sker for et bestemt tidsrum på indtil 4 uger.4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget til forordning har været sendt i høring hos følgende myndighederog organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, byretterne, Den Danske Dommerfor-ening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet,Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Direktoratet for Kri-minalforsorgen, Politiforbundet, Advokatrådet, Danske Advokater, Lands-foreningen af beskikkede advokater, Amnesty International, Institut forMenneskerettigheder, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden,Landsorganisationen af kvindekrisecentre, Mødrehjælpen, Dansk RødeKors, Joan-søstrene, Landsforeningen Hjælp Voldsofre og Offerrådgivnin-gen.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, VestreLandsret, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Advokatrådet,Landsforeningen af beskikkede advokater, Institut for Menneskerettighe-der og Joan-søstrene.Østre Landsret, Vestre Landsret, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet,Rigsadvokaten, Advokatrådet, Institut for MenneskerettighederogJoan-søstrenehar ikke haft bemærkninger til forslaget.Landsforeningen af Forsvarsadvokaterfinder det ikke acceptabelt, at etandet medlemsland kan udstede tilhold, der ikke kan prøves af modtagel-seslandet. Foreningen påpeger i den forbindelse, at der i Danmark finderen form for partshøring sted ved meddelelse af tilhold, ligesom domstoleneefter de almindelige regler kan prøve lovligheden heraf. Efter foreningensopfattelse bør den person, der forårsager fare, have en ubetinget ret til at fåbeskyttelsesforanstaltningen prøvet i både udstedelses- og modtagelses-medlemsstaten.6.Nærhedsprincippet

de tværnationale aspekter. Det er vigtigt at sikre, at borgerne ikke misterden beskyttelse, de har fået, når de rejser eller færdes i andre medlemssta-ter. Den mekanisme, der foreslås indført med forslaget, og som består i enafskaffelse af alle mellemliggende formaliteter gennem brug af en standar-diseret og flersproget attest, kan ikke nås af medlemsstaterne alene. Kunlovgivning på EU-plan kan skabe lige vilkår, og derfor opfylder forslagetefter Kommissionens opfattelse nærhedsprincippet.Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslageter i overensstemmelse med nærhedsprincippet.7.Andre landes kendte holdninger

Dagsordenspunkt 9: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behand-ling af personoplysninger og den fri udveksling af sådanne oplysnin-ger (generel forordning om databeskyttelse)Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM(2012) 11 endeligResuméForslaget til en generel forordning om databeskyttelse er ikke omfattet afretsforbeholdet. Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige ogindre anliggender) den 7.-8. marts 2013 vil orientere om udvalgte emner.Forslaget er på en række punkter en videreførelse af reguleringen i detgældende databeskyttelsesdirektiv, men forslaget indeholder samtidig enrække væsentlige ændringer og nyskabelser. Det er regeringens vurdering,at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget vur-deres at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes at ha-ve statsfinansielle konsekvenser. Kommissionens forslag vurderes at med-føre såvel administrative lettelser som administrative byrder for danskevirksomheder. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om deøvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side finder man,at der kan være anledning til at overveje en modernisering af de gældenderegler om persondatabeskyttelse. Forslaget indeholder elementer, som ef-ter dansk opfattelse bør afklares.1. BaggrundDen 4. november 2010 afgav Kommissionen en meddelelse med titlen:”En global metode til beskyttelse af personoplysninger i Den EuropæiskeUnion” (KOM(2010) 609 endelig). Denne meddelelse beskriver hovedte-maerne for den reform af EU’s databeskyttelsesregler, som Kommissionennu tilsigter at gennemføre bl.a. ved det foreliggende forordningsforslag.I forbindelse med fremsættelse af det foreliggende forordningsforslag af-gav Kommissionen endvidere en meddelelse med titlen: ”Beskyttelse afprivatlivets fred i en forbundet verden: En europæisk databeskyttelses-ramme til det 21. århundrede” (KOM(2012) 9 endelig). I meddelelsen be-skrives de overvejelser, der ligger til grund for Kommissionens forslag.Det anføres i den forbindelse, at Kommissionen finder, at der er brug formoderne, sammenhængende databeskyttelsesregler for hele EU, så oplys-ninger kan flyde frit mellem medlemsstaterne. Virksomhederne har samti-61

dig brug for klare og ensartede regler, der giver retssikkerhed og minime-rer den administrative byrde. Dette er efter Kommissionens opfattelse vig-tigt for at sikre, at det indre marked er velfungerende og i stand til at skabeøkonomisk vækst, nye job og innovation.Herudover anfører Kommissionen bl.a., at artikel 16 i Traktaten om denEuropæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) har skabt et nyt retsgrundlag,der muliggør en moderniseret og global tilgang til databeskyttelse og friudveksling af personoplysninger, som også omfatter politimæssigt og ret-ligt samarbejde i straffesager.Kommissionen har afholdt flere offentlige høringer om databeskyttelse ogført en tæt dialog med de relevante interessenter i de seneste år. På bag-grund af de oplysninger, som Kommissionen har indsamlet i den forbin-delse, konkluderes det i meddelelsen, at både borgere og virksomheder øn-sker, at der gennemføres en altomfattende reform af EU's databeskyttelses-regler.Kommissionen ønsker derfor, at der skabes ”en stærk og konsekvent retligramme” på området på tværs af EU's politikker. Denne ramme skal bl.a.styrke fysiske personers rettigheder og bekæmpe bureaukrati for erhvervs-livet.Kommissionen foreslår, at denne nye retlige ramme skal bestå af-en databeskyttelsesforordning, der skal erstatte det gældende direk-tiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse medbehandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanneoplysninger (databeskyttelsesdirektivet), og

2. Indhold2.1. IndledningForslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse affysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og denfri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen) erfremsat efter artikel 16, stk. 2, i TEUF, hvorefter der kan fastsættes reglerfor beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-oplysninger, der foretages af bl.a. medlemsstaterne under udøvelse af akti-viteter, der er omfattet af EU-retten.Forslaget er endvidere fremsat under henvisning til EUF-traktatens artikel114, stk. 1, hvorefter der, med henblik på virkeliggørelsen af de i artikel 26fastsatte mål (oprettelsen af det indre marked), efter den almindelige lov-givningsprocedure kan vedtages foranstaltninger med henblik på indbyrdestilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, dervedrører det indre markeds oprettelse og funktion.Det bemærkes, at forslaget i en række henseender tager udgangspunkt iden regulering, der følger af det gældende databeskyttelsesdirektiv (direk-tiv 95/46/EF), som navnlig er gennemført i dansk ret ved lov om behand-ling af personoplysninger (persondataloven). På den baggrund – og i lysetaf forslagets omfattende karakter – vil der i det følgende hovedsageligtblive fokuseret på de væsentligste nyskabelser og ændringer, som forslagetvil indebære.Det bemærkes, at formandskabet og medlemsstaterne løbende fremkommermed nye forslag til bestemmelser, som dog endnu ikke er drøftet.2.2. Generelle bestemmelser (forordningens kapitel I)I kapitel I fastsættes regler om forordningens genstand og formål og densmaterielle og territorielle anvendelsesområder. Endvidere defineres enrække udvalgte begreber.Forslagets overordnede formål er at beskytte fysiske personers grundlæg-gende rettigheder og frihedsrettigheder, især retten til beskyttelse af per-sonoplysninger, og at sikre at den frie udveksling af personoplysninger iEU hverken indskrænkes eller forbydes af grunde, der vedrører beskyttelseaf fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger.63

Forordningen vil ifølge forslaget finde anvendelse på behandling af per-sonoplysninger i forbindelse med aktiviteter, der gennemføres af en re-gisteransvarligs eller registerførers virksomhed i EU.Herudover vil forordningen finde anvendelse på behandling af personop-lysninger om registrerede, der er bosiddende i EU, som foretages af en re-gisteransvarlig, der ikke er etableret i EU, hvis behandlingsaktiviteternevedrører udbud af varer eller tjenester til sådanne registrerede i EU ellerovervågning af sådanne registreredes adfærd.Endelig vil forordningen finde anvendelse på behandling af personoplys-ninger, som foretages af en registeransvarlig, der ikke er etableret i Unio-

nen, men et sted, hvor en medlemsstats nationale lovgivning gælder i hen-hold til folkeretten.I kapitlet defineres endvidere en række centrale begreber. Visse af dissebegreber er nyskabelser eller ændrede i forhold til, hvad der følger af detgældende databeskyttelsesdirektiv. Blandt de nye begreber kan særligtfremhæves definitionerne af ”brud på persondatasikkerheden”, ”genetiskedata”, ”biometriske data”, ”helbredsoplysninger”, ”hovedvirksomhed” og”bindende virksomhedsregler”.I forhold til definitionen af ”hovedvirksomhed” bemærkes det, at dette be-greb anvendes til at fastlægge, hvilken national tilsynsmyndighed der erkompetent i forhold til en registeransvarlig eller registerfører, som er etab-leret i mere end én medlemsstat.2.3. Principper (forordningens kapitel II)Forordningsforslagets kapitel II indeholder en række generelle behand-lingsprincipper, der altid skal efterleves i forbindelse med behandling afpersonoplysninger, og dernæst en række specifikke regler for, hvornår op-lysninger må behandles, såkaldte behandlingsregler. Forslaget følger idenne henseende i vidt omfang strukturen i det gældende databeskyttelses-direktiv.De generelle behandlingsprincipper i forslaget viderefører i vidt omfang degrundlæggende principper, der følger af det gældende databeskyttelsesdi-rektiv. Det gælder f.eks. krav om, at oplysninger skal være korrekte ogajourførte, og at oplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og le-gitime formål og ikke senere må gøres til genstand for behandling, som eruforenelig med disse formål (det såkaldte finalité-princip).Derudover indeholder forslaget som nævnt en række behandlingsregler.Disse regler regulerer, hvornår der må behandles oplysninger. Behand-lingsreglernes indhold varierer alt efter, hvor følsomme oplysninger der ertale om. Kapitel II indeholder herudover en række yderligere behandlings-regler, der fastsætter de betingelser, som behandlingen af særlige kategori-er af personoplysninger skal efterleve.Forslaget opererer med en række særlige kategorier af personoplysninger(som i dansk sammenhæng ofte betegnes som følsomme). Det drejer sigom: Personoplysninger, der viser race og etnisk oprindelse, politisk, religi-65

øs eller filosofisk overbevisning og fagforeningsmæssigt tilhørsforhold,genetiske data, helbredsoplysninger og oplysninger om seksuelle forhold,straffedomme eller tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger. I forhold til detgældende databeskyttelsesdirektiv er det en nyskabelse, at oplysninger omgenetiske data og oplysninger om straffedomme og tilknyttede sikkerheds-foranstaltninger er omfattet af opregningen af følsomme personoplysnin-ger.Det bemærkes, at sammenholdt med den engelske sprogversion indeholderden danske sprogversion en ikke uvæsentlig afvigelse. Behandlingsgrund-laget i artikel 9, stk. 2, litra f, omfatter således i den danske sprogversionkun behandling, der er nødvendig for, at et retskrav kan fastslås, gøresgældende eller forsvares ved en domstol. Den engelske sprogversion sesikke at indeholde den begrænsning, der følger af de tre sidste ord, idet be-handlingsgrundlaget i denne version vedrører behandlinger, der er”necessary for the establishment, exercise or defence of legal claims”.Som en nyskabelse fastsættes der i forslaget endvidere en række særligebetingelser, der skal efterleves, når der behandles personoplysninger ombørn.Herudover fastsættes der bl.a. regler for, i hvilken udstrækning samtykkekan anvendes, og hvilke krav der skal iagttages, når der indhentes samtyk-ke fra den registrerede. Det bemærkes i den forbindelse, at ifølge forslagetvil et samtykke ikke kunne tilvejebringe det fornødne retsgrundlag for enbehandling, hvis der er en ”klar skævhed mellem den registrerede og denregisteransvarlige”. Det fremgår af den relevante præambelbetragtning iforslaget, at en sådan skævhed navnlig foreligger, når den registrerede be-finder sig i et afhængighedsforhold til den registeransvarlige, herunder nårpersonoplysninger behandles af en arbejdsgiver som led i et ansættelses-forhold.2.4. Den registreredes rettigheder (forordningens kapitel III)Forordningens kapitel III indeholder bl.a. regler om gennemsigtighed, denregistreredes ret til information og adgang til oplysninger, berigtigelse ogsletning samt om den registreredes ret til at gøre indsigelse.Som en nyskabelse i forhold til det gældende databeskyttelsesdirektiv kanbl.a. nævnes, at forslaget indeholder en ret til såkaldt dataportabilitet. Detindebærer, at den registrerede under visse betingelser har ret til at få en66

kopi af de oplysninger, som den registeransvarlige behandler om den på-gældende ”i et almindeligt anvendt elektronisk og struktureret format, somden registrerede kan anvende senere”. Denne rettighed skal bl.a. gøre detmuligt for registrerede at flytte deres personoplysninger mellem forskelligeudbydere af digitale ydelser.Kapitlet indeholder også en nyskabelse i form af indførelsen af den såkald-te ret til at blive glemt. Retten til at blive glemt indebærer efter forslaget, atden registrerede kan kræve, at den registeransvarlige sletter personoplys-ninger vedrørende den registrerede og undlader yderligere udbredelse afsådanne oplysninger, navnlig hvad angår personoplysninger, som den regi-strerede har stillet til rådighed, da vedkommende var barn. Sletning skalbl.a. finde sted, hvis personoplysningerne ikke længere er nødvendige tilopfyldelse af de formål, hvortil de blev indsamlet, eller hvis den registre-rede tilbagekalder et samtykke, der er grundlaget for behandlingen.Retten til at blive glemt er dog underlagt en række undtagelser, herunder atden registeransvarlige skal bevare personoplysningerne for at opfylde enretlig forpligtelse i henhold til EU-retten eller medlemsstatslovgivning.Som en tredje nyskabelse kan nævnes, at forslaget indeholder en ret forenhver fysisk person til ikke at være genstand for såkaldt profilering. Her-ved forstås en foranstaltning, der har retsvirkninger for vedkommende ellerberører vedkommende i væsentlig grad, og alene er baseret på automatiskdatabehandling, der har til formål at vurdere eller analysere bestemte per-sonlige forhold vedrørende den registrerede f.eks. med det formål at forud-sige vedkommendes erhvervsevne, økonomiske situation mv. Det må an-tages, at dette f.eks. kan være gennemførelsen af en vurdering af en per-sons kreditværdighed.Ifølge forslaget kan en person kun gøres til genstand for foranstaltningerbaseret på profilering, hvis det sker som led i indgåelsen eller opfyldelsenaf en aftale, hvis foranstaltningen er mulig efter EU-retten eller efter med-lemsstatens lovgivning, eller hvis den registrerede har givet samtykke her-til.2.5. Registeransvarlig og registerfører (forordningens kapitel IV)Forordningens kapitel IV indeholder bl.a. regler om den registeransvarli-ges og registerførerens generelle forpligtelser, regler om datasikkerhed ogregler om udarbejdelse af en konsekvensanalyse om databeskyttelse. End-67

videre fastsættes regler om udpegning af en databeskyttelsesansvarlig ogregler om adfærdskodekser og certificering.Generelt bemærkes det, at dette kapitel indeholder en række forpligtelserfor den registeransvarlige og registerføreren, der ikke følger af det gæl-dende databeskyttelsesdirektiv. Det gælder bl.a. indførelsen af et krav omsåkaldt ”indbygget databeskyttelse”. Dette krav indebærer bl.a., at den re-gisteransvarlige ved fastlæggelsen af behandlingen, metoderne til behand-lingen, og når selve behandlingen af personoplysninger foretages, skaltræffe passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger med henblikpå, at behandlingen opfylder forslagets krav og sikrer beskyttelsen af denregistreredes rettigheder.Som en nyskabelse stiller forslaget også krav om, at den registeransvarligeog registerføreren skal opbevare dokumentation for enhver behandling afpersonoplysninger, de gennemfører. Denne dokumentation skal stilles tilrådighed for tilsynsmyndigheden efter anmodning. Disse dokumentations-krav finder dog ikke anvendelse for fysiske personer, der behandler per-sonoplysninger uden kommerciel interesse, og for virksomheder og orga-nisationer, der beskæftiger under 250 personer, og som udelukkende be-handler personoplysninger som en aktivitet i tilknytning til deres hovedak-tiviteter.En yderligere nyskabelse er indførelsen af kravet om, at den registeran-svarlige skal anmelde brud på persondatasikkerheden til tilsynsmyndighe-den. Ifølge forslaget skal anmeldelsen ske uden unødig forsinkelse og ommuligt senest 24 timer efter, at den registeransvarlige er blevet bekendtmed et persondatasikkerhedsbrud. Anmeldelsen skal bl.a. beskrive karak-teren af bruddet på persondatasikkerheden, herunder kategorierne og antal-let af berørte registrerede. Anmeldelsen skal endvidere indeholde en anbe-faling af foranstaltninger, der kan afhjælpe de mulige skadevirkninger afbruddet på persondatasikkerheden, og en beskrivelse af de foranstaltnin-ger, som den registeransvarlige foreslår eller har iværksat for at afhjælpebruddet på persondatasikkerheden.Når sikkerhedsbruddet kan forventes at krænke beskyttelsen af personop-lysninger eller privatlivets fred for en registreret person, skal den register-ansvarlige ligeledes uden unødig forsinkelse underrette den registreredeom sikkerhedsbruddet. Denne underretning skal omfatte karakteren afbruddet på persondatasikkerheden og indeholde en række af de oplysning-er og anbefalinger, der også skal afgives til tilsynsmyndigheden. Dog er68

det ikke nødvendigt at underrette den registrerede om et brud på personda-tasikkerheden, hvis tilsynsmyndigheden finder det godtgjort fra den regi-steransvarliges side, at denne har gennemført passende teknologiske be-skyttelsesforanstaltninger, og at disse foranstaltninger er blevet anvendt påde data, som sikkerhedsbruddet vedrørte. Ifølge forslaget tillægges Kom-missionen beføjelse til at fastlægge formatet for den meddelelse, der skalgives til den registrerede. Kommissionen tillægges ligeledes beføjelse til atfastsætte procedurer for afgivelsen af denne meddelelse.Forslagets kapitel IV indeholder endvidere krav om, at registeransvarligeeller registerførere, som udfører behandling af personoplysninger, der kanindebære specifikke risici for den registreredes rettigheder og frihedsret-tigheder som følge af behandlingens karakter, omfang eller formål, skalgennemføre en såkaldt konsekvensanalyse af den planlagte behandling forså vidt angår beskyttelsen af personoplysninger.I forslaget anføres det, at behandlinger, der kan udløse en konsekvensana-lyse, bl.a. er dem, hvor der indgår en systematisk og omfattende evalueringaf personlige aspekter vedrørende en fysisk person. En konsekvensanalysekan også være nødvendig, hvis en behandling sker med henblik på analyseeller forudsigelse af en fysisk persons økonomiske situation, lokalitet (op-holdssted), sundhed, personlige præferencer, pålidelighed eller adfærd ba-seret på elektronisk databehandling, som kan resultere i foranstaltninger,der har retsvirkning for vedkommende eller berører vedkommende i væ-sentlig grad.Herudover kan en konsekvensanalyse være nødvendig, hvis der finder enomfattende videoovervågning sted af offentligt tilgængelige områder, ellerhvis der behandles personoplysninger i omfattende registre vedrørendebørn, genetiske data eller biometriske data.Kapitel IV indeholder endvidere regler om udpegning af såkaldte databe-skyttelsesansvarlige. Dette krav – der er en nyskabelse – finder anvendel-se, når behandlingen foretages af en offentlig myndighed eller et offentligtorgan, eller når behandlingen foretages af en virksomhed, der beskæftigermindst 250 personer. Kravet finder endvidere anvendelse, når den register-ansvarliges eller registerførerens kerneaktiviteter består af behandling, deri medfør af dens karakter, omfang eller formål kræver regelmæssig og sy-stematisk overvågning af registrerede. Det følger bl.a. af forslaget, at virk-somhedskoncerner kan udpege en fælles databeskyttelsesansvarlig, og atoffentlige myndigheder eller organer kan udpege en databeskyttelsesan-69

svarlig for flere enheder i overensstemmelse med myndighedens eller or-ganets struktur.Den databeskyttelsesansvarlige har bl.a. til opgave at underrette og rådgiveden registeransvarlige eller registerføreren om deres forpligtelser i henholdtil forordningen og at dokumentere denne aktivitet og de modtagne reakti-oner.Den databeskyttelsesansvarlige skal også kontrollere overholdelsen af kra-vene om dokumentation, anmeldelser og meddelelser vedrørende brud påpersondatasikkerheden samt gennemførelsen af konsekvensanalyser vedrø-rende databeskyttelse.Herudover skal den databeskyttelsesansvarlige bl.a. fungere som tilsyns-myndighedens kontaktpunkt i spørgsmål vedrørende behandling af per-sonoplysninger og på eget initiativ og efter behov rådføre sig med tilsyns-myndigheden.Ifølge forslaget skal den registeransvarlige eller registerføreren bl.a. sikre,at den databeskyttelsesansvarliges øvrige arbejdsopgaver er foreneligemed den pågældendes opgaver og ansvar som databeskyttelsesansvarlig ogikke medfører en interessekonflikt.Kapitlet indeholder endvidere en bestemmelse om, at medlemsstaterne, til-synsmyndighederne og Kommissionen skal tilskynde til udarbejdelsen afadfærdskodekser, der – afhængigt af de særlige forhold i de forskellige be-handlingssektorer – bidrager til en korrekt anvendelse af forordningen. Så-danne adfærdskodekser kan bl.a. navnlig vedrøre information til offentlig-heden og registrerede samt anmodninger fra registrerede i forbindelse medudøvelsen af deres rettigheder.2.6. Videregivelse af personoplysninger til tredjelande eller internati-onale organisationer (forordningens kapitel V)Forordningens kapitel V fastsætter reglerne for, hvornår der kan videregi-ves personoplysninger til tredjelande eller internationale organisationer.Overordnet set indeholder kapitlet fire forskellige videregivelsesgrundlag,som registerføreren efter omstændighederne kan anvende, når der skal fin-de en videregivelse sted. Kapitlet indeholder en række væsentlige ændrin-

ger og nyskabelser i forhold til de tilsvarende bestemmelser i det gældendedirektiv.For det første kan en videregivelse finde sted, hvis Kommissionen har fast-slået, at et tredjeland, et område eller en behandlingssektor (f.eks. sund-hedssektoren) i tredjelandet eller en international organisation sikrer et til-strækkeligt databeskyttelsesniveau. Ved udfærdigelsen af sådanne afgørel-ser skal Kommissionen tage hensyn til en række nærmere opregnede for-hold i tredjelandet mv., herunder retsstatsprincippet (”rule of law”), gæl-dende lovgivning, regler for god forretningsskik og de sikkerhedsforan-staltninger, der gælder. Kommissionen skal også tage hensyn til, om de re-gistrerede tillægges effektive rettigheder, der kan håndhæves retsligt af re-gistrerede, som er bosiddende i EU, og hvis personoplysninger videregi-ves. Efter forslaget kan Kommissionen også træffe afgørelse om, at et tred-jeland mv. ikke sikrer et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau.En videregivelse til et tredjeland mv. kan endvidere finde sted, hvis en re-gisteransvarlig eller registerfører finder, at der i en retligt bindende retsakter indført de fornødne garantier, som sikrer beskyttelsen af personoplys-ninger. Konkret kan de fornødne garantier bl.a. sikres gennem såkaldtebindende virksomhedsregler, der er nærmere omtalt nedenfor, gennemstandardbestemmelser om databeskyttelse vedtaget af Kommissionen,gennem standardbestemmelser om databeskyttelse vedtaget af en tilsyns-myndighed efter indhentelse af en udtalelse fra Det Europæiske Data-beskyttelsesråd og Kommissionen eller gennem kontraktbestemmelser –som en tilsynsmyndighed har godkendt – mellem den registeransvarlige el-ler registerføreren og modtageren af personoplysningerne.Som anført ovenfor kan videregivelse finde sted, hvis der foreligger så-kaldte bindende virksomhedsregler. Det er en forudsætning, at disse reglerer godkendt af tilsynsmyndigheden. En sådan godkendelse kan finde sted,hvis reglerne er retligt bindende, gælder for og anvendes af alle virksom-heder i den registeransvarliges eller registerførerens koncern og omfatterderes medarbejdere. Reglerne skal endvidere udtrykkeligt tillægge de regi-strerede rettigheder, der kan håndhæves retligt og opfylde en række udfør-lige krav, der opregnes i forslaget.Endvidere indeholder forslaget adgang til, at der kan ske videregivelse i enrække konkrete tilfælde. Videregivelse kan således bl.a. ske, hvis den regi-strerede har givet sit samtykke hertil, hvis videregivelsen er nødvendig afhensyn til opfyldelsen af en kontrakt mellem den registrerede og den regi-71

steransvarlige, eller hvis videregivelsen er nødvendig af hensyn til vigtigesamfundsinteresser.Det bemærkes, at i den danske sprogversion indeholder artikel 44, stk. 1,litra e, en afvigelse i forhold til den engelske sprogversion. Denne afvigel-se svarer til den, der er omtalt ovenfor under pkt. 2.3.2.7. Uafhængige tilsynsmyndigheder (forordningens kapitel VI)Forordningens kapitel VI indeholder regler om de nationale tilsynsmyn-digheders uafhængige status og deres opgaver og beføjelser.I forhold til de tilsvarende regler i det gældende databeskyttelsesdirektivopstiller kapitlet en række nye og uddybede krav til de nationale tilsyns-myndigheders organisering og uafhængighed. Det følger således bl.a. ud-trykkeligt af forslaget, at medlemmer af tilsynsmyndigheden ved udøvel-sen af deres opgaver hverken må søge eller modtage instrukser fra andre,og at medlemmer efter embedsperiodens ophør skal udvise hæderlighed ogtilbageholdenhed med hensyn til at påtage sig visse hverv eller at accepterevisse fordele. Samtidig skal hver medlemsstat sikre, at tilsynsmyndighedener underlagt finansiel kontrol, som ikke påvirker dens uafhængighed.Det fastsættes endvidere i forslaget, at hver medlemsstat skal sikre, at til-synsmyndigheden råder over tilstrækkelige finansielle og menneskeligeressourcer, lokaler og infrastrukturer til effektivt at udføre sine opgaver ogudøve sine beføjelser.Ifølge forslaget skal medlemsstaterne vedtage bestemmelser om, atmedlemmer af tilsynsmyndigheden udpeges af parlamentet ellerregeringen i den pågældende medlemsstat.I forhold til tilsynsmyndighedernes organisering og opgaver følger det afforslaget, at hver medlemsstat ved lov bl.a. skal fastsætte regler omtilsynsmyndighedens oprettelse og status, de kvalifikationer og denerfaring og kompetence, der er nødvendig for at udøve hvervet sommedlem af tilsynsmyndigheden, reglerne og procedurerne for udnævnelsenaf medlemmerne af tilsynsmyndigheden, regler om handlinger og hverv,der er uforenelige med hvervet som medlem af tilsynsmyndigheden, ogregler om de pligter, der påhviler tilsynsmyndighedens medlemmer ogpersonale.

Som en væsentlig nyskabelse i forhold til de gældende regler om tilsyns-myndighedernes kompetence fastsættes der i forslaget særlige regler, nårpersonoplysninger behandles i forbindelse med aktiviteter, der gennemfø-res af en registeransvarligs eller registerførers virksomhed i Unionen, ogden registeransvarlige eller registerføreren er etableret i mere end én med-lemsstat. I disse tilfælde er tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvorden registeransvarliges eller registerførerens hovedvirksomhed er etable-ret, ansvarlig for at kontrollere den registeransvarliges eller registerføre-rens behandlingsaktiviteter i alle medlemsstater.Dette indebærer, at det alene vil være tilsynsmyndigheden i den medlems-stat, hvor den registeransvarliges hovedvirksomhed er etableret, der vilvære kompetent til at behandle klager mv. Dette vil være tilfældet, uansetat der behandles personoplysninger om registrerede bosat i andre med-lemsstater.Ifølge forslaget vil tilsynsmyndigheden bl.a. skulle varetage en række nyeopgaver, herunder godkendelse af bindende virksomhedsregler i henholdtil forordningen og deltagelse i Det Europæiske Databeskyttelsesråds akti-viteter.Herudover vil tilsynsmyndigheden skulle arbejde for at styrke offentlighe-dens kendskab til risici, regler, garantier og rettigheder i forbindelse medbehandling af personoplysninger.2.8. Samarbejde og sammenhæng (forordningens kapitel VII)Forordningens kapitel VI indeholder bl.a. regler om samarbejde mellemtilsynsmyndighederne, regler om en såkaldt ”sammenhængsmekanisme”,som skal sikre en ensartet anvendelse af forordningen, og regler om DetEuropæiske Databeskyttelsesråd.Set i forhold til det gældende databeskyttelsesdirektiv indeholder forslageti dette kapitel en væsentlig mere detaljeret beskrivelse af tilsynsmyndighe-dernes indbyrdes samarbejde. Det følger således af forslaget, at hver til-synsmyndighed skal træffe alle foranstaltninger, som er nødvendige for atbesvare anmodninger fra en anden tilsynsmyndighed uden forsinkelse ogsenest en måned efter modtagelsen af anmodningen. Efter forslaget kansådanne foranstaltninger bl.a. omfatte videregivelse af relevante oplys-ninger under undersøgelsen eller håndhævelsesforanstaltninger, der har tilformål at stoppe eller forbyde behandling, der er i strid med forslaget.73

Herudover fastsættes det bl.a. i forslaget, at en tilsynsmyndighed, der mod-tager en anmodning om bistand, ikke kan afvise at imødekomme denne,medmindre den ikke har kompetence i forbindelse med anmodningen, ellerhvis imødekommelse af anmodningen er uforenelig med bestemmelserne iforslaget.Som en yderligere nyskabelse indeholder forslaget udtrykkelige regler om,at tilsynsmyndigheder kan udføre fælles aktiviteter, der bl.a. kan omfattefælles undersøgelsesopgaver, fælles håndhævelsesforanstaltninger og an-dre fælles aktiviteter. Endvidere indeholder forslaget regler om, at når re-gistrerede i flere medlemsstater sandsynligvis berøres af en behandling,har tilsynsmyndigheden i hver af disse medlemsstater ret til at deltage ifælles undersøgelsesopgaver eller fælles aktiviteter. Den kompetente til-synsmyndighed skal i disse tilfælde indbyde tilsynsmyndigheden i hver afde berørte medlemsstater til at deltage i de respektive fælles undersøgel-sesopgaver eller fælles aktiviteter og skal straks besvare en tilsynsmyndig-heds anmodning om deltagelse i aktiviteterne.Forslaget indeholder også regler om, at den såkaldte værtstilsynsmyndig-hed i overensstemmelse med sin nationale lovgivning og med den udsen-dende tilsynsmyndigheds godkendelse kan delegere forvaltningsbeføjelser,herunder undersøgelsesopgaver, til den udsendende tilsynsmyndighedsmedlemmer eller medarbejdere, som deltager i fælles aktiviteter. For såvidt værtstilsynsmyndighedens lovgivning giver mulighed herfor, kanværtsmyndigheden endvidere tillade, at den udsendende tilsynsmyndig-heds medlemmer eller medarbejdere udøver deres forvaltningsbeføjelser ioverensstemmelse med den udsendende tilsynsmyndigheds lovgivning.Efter forslaget må sådanne forvaltningsbeføjelser dog kun udøves undervejledning og i reglen også tilstedeværelse af værtstilsynsmyndighedensmedlemmer eller medarbejdere.Som en anden væsentlig nyskabelse indeholder kapitlet regler om dennævnte ”sammenhængsmekanisme”. Denne mekanisme har til formål atsikre, at tilsynsmyndighederne anvender forordningens regler på en ensar-tet og sammenhængende måde. Samlet set fremstår mekanismen som envæsentlig udbygning af det gældende databeskyttelsesdirektivs regler omsamarbejde mellem tilsynsmyndighederne.

Mekanismen er forankret i Det Europæiske Databeskyttelsesråd, der er etnyt organ, der efter forslaget skal oprettes til formålet, jf. nærmere heromnedenfor.Forslaget indebærer, at afgørelser truffet af de nationale tilsynsmyndig-heder i en række tilfælde skal forelægges for Det Europæiske Databeskyt-telsesråd, som afgiver en udtalelse om sagen. Blandt de typer af sager, somskal forelægges for Det Europæiske Databeskyttelsesråd, er foranstaltnin-ger, der omfatter behandlingsaktiviteter, der vedrører udbud af varer ellertjenester til registrerede i flere medlemsstater eller overvågning af deresadfærd, foranstaltninger, der i væsentlig grad kan påvirke den frie udveks-ling af personoplysninger i EU, og foranstaltninger, der har til formål atgodkende bindende virksomhedsregler.Efter forslaget kan enhver tilsynsmyndighed, Det Europæiske Databeskyt-telsesråd eller Kommissionen kræve, at en sag underlægges sammen-hængsmekanismen.Der er fastsat en bestemt procedure, der skal følges, når spørgsmålforelægges for Det Europæiske Databeskyttelsesråd.Det bemærkes i den forbindelse, at såfremt en tilsynsmyndighed eksem-pelvis afviser at efterkomme en udtalelse fra Databeskyttelsesrådet, kanKommissionen under visse betingelser vedtage en begrundet afgørelse,som kræver, at tilsynsmyndigheden suspenderer vedtagelsen af den fore-slåede foranstaltning.Herudover indeholder forslaget bestemmelser om, at en særlig hasteproce-dure kan iværksættes af en tilsynsmyndighed under ekstraordinære om-stændigheder, hvis det er nødvendigt at handle omgående for at beskytteregistreredes interesser. I så fald skal Databeskyttelsesrådet træffe afgørel-se i sagen ved simpelt flertal inden for to uger.I kapitlet fastsættes endvidere de nærmere regler for oprettelsen af Det Eu-ropæiske Databeskyttelsesråd. Efter forslaget skal Databeskyttelsesrådetsammensættes af direktøren for tilsynsmyndigheden i hver medlemsstat ogDen Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Herudover harKommissionen ret til at deltage i Det Europæiske Databeskyttelsesråds ak-tiviteter og møder.

Det Europæiske Databeskyttelsesråd har til opgave at sikre, at forordnin-gen anvendes på en ensartet måde. I den forbindelse skal rådet bl.a. rådgi-ve Kommissionen om ethvert spørgsmål vedrørende beskyttelse af person-oplysninger i EU og undersøge ethvert spørgsmål vedrørende anvendelsenaf forordningen. Rådet skal endvidere arbejde for at fremme samarbejdeog en effektiv udveksling af information mellem tilsynsmyndighederne.Det Europæiske Databeskyttelsesråd skal vælge en formand og to næst-formænd blandt sine medlemmer. Den ene næstformand er Den Europæi-ske Tilsynsførende for Databeskyttelse, medmindre vedkommende vælgessom formand. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er end-videre ansvarlig for driften af Databeskyttelsesrådets sekretariat. Sekretari-atet skal yde analytisk, administrativ og logistisk støtte til rådet under for-mandens ledelse.2.9. Klageadgang, ansvar og sanktioner (forordningens kapitel VIII)Forslagets kapitel VIII indeholder bl.a. bestemmelser om registreredes rettil at indgive klage til tilsynsmyndigheden i enhver medlemsstat, hvis definder, at behandlingen af deres personoplysninger ikke er i overensstem-melse med bestemmelserne i forslaget.Herudover følger det som en nyskabelse af forslaget, at alle organer, orga-nisationer eller sammenslutninger, der har til formål at beskytte registrere-des rettigheder og interesser i forbindelse med beskyttelsen af deres per-sonoplysninger, og som er etableret i overensstemmelse med en medlems-stats lovgivning, har ret til at indgive klage til en tilsynsmyndighed i en-hver medlemsstat på vegne af en eller flere registrerede. Det forudsættes,at det vurderes, at den registreredes rettigheder i henhold til forslaget erblevet krænket som følge af behandlingen af personoplysninger.De samme organisationer mv. har efter forslaget ret til – uafhængigt af enklage fra en registreret – at indgive klage til en tilsynsmyndighed i enhvermedlemsstat, hvis de vurderer, at et brud på persondatasikkerheden harfundet sted.Forslaget tillægger således enhver organisation – uanset dennes størrelseog medlemskreds – en ret til at indgive klage til enhver tilsynsmyndighed,alene på baggrund af organisationens vurdering af, om der har fundet etbrud på persondatasikkerheden sted.

Kapitel VIII indeholder endvidere som en nyskabelse regler om adgangentil at søge retsmidler anvendt over for tilsynsmyndigheder. Det følger såle-des bl.a. af forslaget, at en registreret, der berøres af en afgørelse, som ertruffet af en tilsynsmyndighed i en anden medlemsstat end den medlems-stat, hvor den registrerede har sit sædvanlige opholdssted, kan anmode til-synsmyndigheden i opholdsmedlemsstaten om på den registreredes vegneat anlægge dennes sag mod den kompetente tilsynsmyndighed i den andenmedlemsstat.Forslaget lægger hermed op til, at de nationale tilsynsmyndigheder, påbaggrund af en anmodning fra en registreret, skal kunne anlægge sager veddomstolene mod andre nationale tilsynsmyndigheder eller i hvert fald tageinitiativ til, at sagen anlægges i en anden medlemsstat.Som en væsentlig nyskabelse indeholder kapitel VIII forholdsvis udførligeregler om, at de nationale tilsynsmyndigheder har beføjelse til at anvendeadministrative sanktioner. Ifølge forslaget skal administrative sanktionerpålægges ud fra en niveaumæssig graduering fastsat efter karakteren af deovertrædelser, der er begået.Første niveau indebærer, at tilsynsmyndigheden skal pålægge en bøde påop til 250.000 euro, eller, hvis der drejer sig om en virksomhed, på op til0,5 % af dens årlige globale omsætning.Andet niveau indebærer pålæggelsen af en bøde på op til 500.000 euro, el-ler hvis det drejer sig om en virksomhed, på op til 1 % af dens årlige glo-bale omsætning.Tredje og sidste niveau indebærer pålæggelsen af en bøde på op til1.000.000 euro, eller, hvis det drejer sig om en virksomhed, på op til 2 %af dens årlige globale omsætning.De administrative sanktioner kan efter forslaget pålægges for såvel forsæt-lige som uagtsomme overtrædelser. Den konkrete administrative sanktionskal efter forslaget være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen oghave afskrækkende virkning. Bødens størrelse skal fastlægges under hen-syntagen til overtrædelsens karakter, alvor og varighed, overtrædelsensforsætlige eller uagtsomme karakter, den fysiske eller juridiske personsgrad af ansvar, denne persons eventuelle tidligere overtrædelser, de tekni-ske og organisatoriske foranstaltninger og procedurer, der er gennemført i

henhold til forordningens regler herom, og graden af samarbejde med til-synsmyndigheden for at afhjælpe bruddet.Efter forslaget kan der i tilfælde af en uforsætlig førstegangsovertrædelseaf forordningen gives en skriftlig advarsel uden pålæggelse af sanktioner itilfælde, hvor en fysisk person behandler personoplysninger uden kom-merciel interesse, og i tilfælde, hvor en virksomhed eller organisation, derbeskæftiger under 250 personer, udelukkende behandler personoplysningersom en aktivitet i tilknytning til dens hovedaktiviteter.2.10. Bestemmelser vedrørende specifikke databehandlingssituationer(forordningens kapitel IX)Kapitlet indeholder en række bestemmelser om behandling af personop-lysninger i særlige situationer, herunder i ansættelsesforhold og til brug forhistoriske, statistiske eller videnskabelige forskningsformål.I kapitlet fastsættes det bl.a., i hvilket omfang medlemsstaterne kan fast-sætte fritagelser eller undtagelser fra bestemte bestemmelser i forordnin-gen med henblik på at forene retten til beskyttelse af personoplysningermed retten til ytringsfrihed.Der fastsættes endvidere regler om behandling af personoplysninger omhelbredsforhold i en række situationer. Det fastsættes i den forbindelse, atder under overholdelse af forordningen i øvrigt kan behandles personligehelbredsoplysninger på grundlag af EU-retten eller medlemsstatslovgiv-ningen, som fastsætter tilstrækkelige og specifikke foranstaltninger til be-skyttelse af den registreredes legitime interesser, og som er nødvendig foren række nærmere opregnede typer af behandlinger.Bestemmelsen giver således medlemsstaterne adgang til under visse betin-gelser f.eks. at fastsætte regler om behandling af personoplysninger omhelbredsforhold til brug for patientbehandling eller for historiske, statisti-ske eller videnskabelige forskningsformål.Kapitlet indeholder endvidere regler om medlemsstaternes adgang til –under overholdelse af forordningen – at vedtage specifikke bestemmelserom behandling af personoplysninger i forbindelse med ansættelsesforholdog regler om behandling af personoplysninger til historiske, statistiske el-ler videnskabelige forskningsformål.

Herudover indeholder kapitlet en bestemmelse om, at medlemsstaterne –under overholdelse af forordningen – kan vedtage specifikke regler omforholdet mellem tilsynsmyndighedernes undersøgelsesbeføjelser og nati-onale tavshedspligtsregler.Endvidere indeholder kapitlet en bestemmelse om kirkers og religiøsesammenslutningers adgang til at opretholde gældende regler af omfattendekarakter om behandling af personoplysninger under forudsætning af, atreglerne bringes i overensstemmelse med forslaget.2.11. Delegerede retsakter og gennemførelsesforanstaltninger (forord-ningens kapitel X)Kapitlet indeholder en opregning af de bestemmelser i forslaget, hvorvedKommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, ogen regulering af, hvordan Kommissionen kan udøve disse beføjelser.Forslaget indeholder herudover en række afsluttende bestemmelser, hvorder bl.a. lægges op til at ophæve det gældende databeskyttelsesdirektiv95/46/EF.3.Gældende dansk ret

3.1. IndledningHenset til at forordningsforslaget berører forhold, der har relevans for enrække retsområder, er det alene et udvalg af de berørte love, der omtales idette afsnit.3.2. PersondatalovenI lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med se-nere ændringer (persondataloven) er der fastsat generelle regler om be-handling af personoplysninger for offentlige myndigheder og den privatesektor.Persondataloven indeholder således bl.a. regler om, hvornår behandling afpersonoplysninger i almindelighed må finde sted, ligesom loven indehol-der regler vedrørende behandling af særlige typer oplysninger (f.eks. reglerom personnumre) og vedrørende behandling af personoplysninger på sær-lige områder (f.eks. regler om kreditoplysningsbureauer).79

Loven indeholder desuden en række bestemmelser om rettigheder for depersoner, der behandles oplysninger om, f.eks. regler om den registreredesret til information, indsigelse, indsigt, berigtigelse og sletning af personop-lysninger. Endvidere er fastsat regler om datasikkerhed i forbindelse medbehandling af personoplysninger.Persondataloven indeholder også bestemmelser om Datatilsynets kontrolmed behandling af personoplysninger, der foretages for offentlige myn-digheder og den private sektor, ligesom der i loven er fastsat regler ompligt til at foretage anmeldelse til Datatilsynet i forbindelse med bestemtetyper behandling af personoplysninger.Persondataloven er først og fremmest baseret på databeskyttelsesdirektivet.3.3. ForvaltningslovenI lov nr. 571 af 19. december 1985 med senere ændringer (forvaltningslo-ven) fastsættes regler om en række forhold vedrørende den offentlige for-valtning, herunder om udveksling af oplysninger mellem forvaltningsmyn-digheder.Det følger af lovens § 27, stk. 1, at reglerne i persondatalovens § 5, stk. 1-3, §§ 6-8, § 10, § 11, stk. 1, § 38 og § 40 gælder for videregivelse af op-lysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden forvalt-ningsmyndighed.3.4. SundhedslovgivningenDen endelige vurdering af, i hvilket omfang forordningsforslaget vil berørereglerne på sundhedsområdet, er endnu ikke foretaget. Dog forventes for-ordningsforslaget, herunder navnlig den foreslåede artikel 9, stk. 2, litra h,samt artikel 81 (om behandling af helbredsoplysninger), generelt at berørede gældende regler på sundhedsområdet.Det bemærkes i den forbindelse, at lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli2010 med senere ændringer (sundhedsloven) bl.a. indeholder bestemmel-ser, der regulerer sundhedspersoners tavshedspligt, videregivelse og ind-hentning af helbredsoplysninger, herunder medicin- og vaccinationsoplys-ninger, oplysninger om øvrige rent private forhold og andre fortrolige op-

lysninger, jf. lovens kapitel 9, herunder § 42 a, samt §§ 157 og 157 a. Dis-se regler må forventes at blive berørt af forordningsforslagets regler.Endvidere må forordningsforslagets artikel 83 om behandling af personop-lysninger til historiske, statistiske eller videnskabelige formål forventes athave betydning for forskningsarbejde på det sundhedsmæssige område,idet sundhedslovens §§ 46-48 regulerer, i hvilket omfang der kan ske vide-regivelse af helbredsoplysninger til særlige formål såsom forskning og sta-tistik mv.3.5. Andre love mv.En række andre love og retsakter indeholder bestemmelser om behandlingaf personoplysninger. Dette gælder f.eks. lovgivningen om behandling afpersonoplysninger til forskningsformål, om tv-overvågning, om behand-ling af personoplysninger i CPR-systemet samt i forbindelse med udøvel-sen af offentlig og privat virksomhed inden for en række konkrete områ-der.4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Det følger af EUF-traktatens artikel 288, at en forordning er almengyldig,samt at den binder i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver med-lemsstat. Hertil kommer, at forordningsforslaget efter sit indhold bl.a. hartil formål at ophæve og erstatte det gældende databeskyttelsesdirektiv (di-rektiv 95/46/EF). En konsekvens af forslaget vil derfor bl.a. være, at denregulering, der følger af lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af per-sonoplysninger (persondataloven) – samt andre love, bekendtgørelser mv.,der vedrører behandling af personoplysninger – efter omstændighedernevil skulle ophæves eller ændres i overensstemmelse med ordlyden af denendelige forordning.Det bemærkes dog, at forordningsforslaget indeholder en række bestem-melser, hvorved medlemsstaterne på konkrete områder overlades beføjelsetil – under overholdelse af forordningen – at fastsætte nærmere regler ombehandling af personoplysninger, jf. bl.a. under pkt. 2.10 ovenfor.Den endelige fastlæggelse af, hvilke love der vil være behov for at ophæveeller ændre, vil finde sted i samarbejde med de berørte ressortministerier.

Forslaget vil indebære, at bestemmelserne i den gældende persondatalov ial væsentlighed vil skulle erstattes af forordningens regulering, der somnævnt vil gælde umiddelbart i hver medlemsstat. De behandlingsregler,rettigheder for den registrerede, datasikkerhedsregler mv., der i dag følgeraf persondataloven, vil – efter forslagets vedtagelse – således alene være atfinde i forordningen.Det følger endvidere af forslaget, at forordningens regulering skal supple-res af national lovgivning bl.a. om oprettelse af en national tilsynsmyndig-hed.Herudover bemærkes det, at for Danmarks vedkommende vil anvendelsenaf sanktioner som nævnt i forslagets artikel 79 i givet fald skulle ske i formaf udenretlige bødeforlæg. Datatilsynet har ikke en sådan adgang eftergældende ret, og det vil således kræve en lovændring med henblik på atetablere denne adgang i overensstemmelse med forslaget.Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser.Efter et foreløbigt skøn baseret på de foreliggende forslag (forordning ogdirektiv), vil reformpakken om databeskyttelse medføre øgede omkostnin-ger. Det følger af budgetreglerne, at finansieringen af disse øgede omkost-ninger skal holdes inden for Justitsministeriets ramme eller forelægges re-geringens Ø-udvalg, hvis det skønnes, at dette ikke kan lade sige gøre.Kommissionens forslag vurderes at medføre såvel administrative lettelsersom administrative byrder for danske virksomheder.De administrative lettelser skyldes især harmoniseringen af databeskyt-telseskrav og bestemmelsen om, at det alene er databeskyttelses-myndigheden i det land, hvor selskabet har sit hovedkontor, der skal afgø-re om selskabet handler lovligt. Lettelserne vil derfor især vedrøre virk-somheder, der opererer i flere EU-lande.Forslaget vil dog også medføre en række nye byrder for erhvervslivet somfølge af bl.a. bestemmelserne om dokumentation af databehandling, jf. ar-tikel 28 og kravet om konsekvensanalyser vedrørende databeskyttelse, in-den der foretages risikobehæftede databehandlinger, jf. artikel 33.De forventede administrative konsekvenser ved forslaget vil blive under-søgt nærmere med henblik på dels at kvantificere konsekvenserne for dan-82

Forslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationermv. med en høringsfrist den 1. juli 2012:Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsi-denten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrå-det og Advokatsamfundet, Advokatsamfundet, Akademikernes Centralor-ganisation, Amnesty International, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ar-bejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdstilsynet, BAT-Kartellet (Bygge- Anlægs-og Trækartellet), BFID (Brancheforeningen af Farmaceutiske Industrivirk-somheder i Danmark), Boligselskabernes Landsforening, Brancheforenin-gen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler, Bryggeriforeningen,Børnerådet, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Rederiforening,Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, DanskEjendomsmæglerforening, Dansk Eksportforening, Dansk Erhverv, DanskIndustri, Dansk InkassoBrancheforening, Dansk Metal, Dansk Metalarbej-derforbund, Dansk Rejsebureau Forening, Dansk Retspolitisk Forening,Dansk Selskab for Akutmedicin, Dansk Selskab for Retsmedicin, DanskStandard, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Told og Skatteforbund, Dansk Vare-fakta Nævn, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DanskeDagblades Forening, Danske Maritime (skibsværtforening), Danske Regi-oner, Danske Reklamebureauers Branceforening, Danske Speditører, DeDanske Patentagenters Forening, De Videnskabsetiske Komiteer for Regi-on Hovedstaden, De Videnskabsetiske Komiteer for Region Midtjylland,De Videnskabsetiske Komitéer for Region Sjælland, Den Centrale Vi-denskabsetiske Komité, Den Videnskabsetiske Komité for Region Nord-jylland, Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, Det EtiskeRåd, Det Frie Forskningsråd, Det Nordiske Cochrane Center, Det Strategi-ske Forskningsråd, DI-Organisation for erhvervslivet, DJØF, Dommerfor-eningen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsfor-ening, Domstolsstyrelsen, DPU - Danmarks Pædagogiske Universitetssko-le, DSI – Dansk Sundhedsinstitut, Elektricitetsrådet, Fagligt Fælles For-bund, FDB, Finans og Leasing, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden,Forbrugerrådet, Forebyggelses- og Patientrådet, Foreningen af Advokaterog Advokatfuldmægtige, Foreningen af Danske Interaktive Medier, For-eningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Registrerede Revisorer,Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Re-83

visorer, Foreningen Danske Inkassoadvokater, Forsikring & Pension, Fre-deriksberg Kommune, FTF-Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl-lesråd, Grundejernes Landsorganisation, Grønlands Hjemmestyre, Han-dels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Handelshøjskolen i København(Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Århus (Juridisk Institut), HK Lands-klubben Danmarks Domstole, Horesta, Håndværksrådet, IDA (Ingeniør-foreningen), Institut for Menneskerettigheder, IT-Brancheforeningen,ITEK, Jordemoderforeningen, Kommunernes Landsforening, Kooperatio-nen, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommune, Københavns Univer-sitet, Københavns Universitetshospital, Landbrug og Fødevarer, Landsfor-eningen af Beskikkede Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation, Liberale Er-hvervs Råd, LIF – Lægemiddelindustriforeningen, LO, Lægeforeningen,Lægemiddelindustriforeningen – LIF, MCI – Danmark, Medicoindustrien,Microsoft Danmark, Motorola, NFA - Det Nationale Forskningscenter forArbejdsmiljø, Offentligt Ansattes Organisationer, Organisationen af Læ-gevidenskabelige Selskaber, Parellelimportørforeningen af Lægemidler,Patientforsikringen, Patientombuddet, Politiforbundet i Danmark, Praktise-rende Lægers Organisation, Procesbevillingsnævnet, ProfessionshøjskolenMetropol, Professionshøjskolen UCC, Professionshøjskolen UniversityCollege Nordjylland, Realkreditrådet og Realkreditforeningen, Retspoli-tisk Forening, Retssikkerhedsfonden, RUC, Sammenslutningen af DanskeSmåøer, SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd), Skibsværfts-foreningen, Sonofon, Statens Seruminstitut, Syddansk Universitet, Syd-dansk Universitet (Juridisk Institut), Tele2 A/S, Telekommunikationsindu-strien, Telia, University College Lillebælt, University College Sjælland,University College Syddanmark, VIA University College, Yngre Læger,Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Datatilsynet, Digitaliseringssty-relsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Erhvervsstyrelsen, Finanstilsy-net, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Konkurrence- og Forbrugersty-relsen, Lægemiddelstyrelsen, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Patent- ogVaremærkestyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Sikkerhedsstyrelsen,Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, Søfartsstyrelsen og Trafikstyrel-sen.Høringssvar5.1. Generelle bemærkningerØstre Landsret, Vestre Landsret, Procesbevillingsnævnet, Rigspolitiet,Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen for Offentlige Anklagere,84

Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Danske Revisorer og DenVidenskabsetiske KomitéogDansk Rejsebureau Foreninghar ingenbemærkninger til forslaget.5.1.1. Valg af retsaktDansk Erhverv, Mastercard, Danske Reklame- og RelationsbureauersBrancheforening, NetsogDIogDI ITEKfinder, at der er behov for øgetharmonisering af reglerne og bifalder derfor, at Kommissionen har fremsatet forordningsforslag frem for et direktivforslag.Danske Regioner, FinansrådetogTandlægeforeningenfinder, at det erhensigtsmæssigt, at der arbejdes for at etablere et ensartet retsgrundlag iEU.Institut for Menneskerettighederfinder, at en forordning til regulering afområdet er et fornuftigt valg, men også at det bør sikres, at forordningenikke på enkelte områder udvander Danmarks i forvejen høje databeskyttel-sesniveau.Dansk Arbejdsgiverforening (DA)kan ikke støtte, at reguleringen af deleaf arbejdsmarkedet sker ved en forordning, idet dette rejser principielle be-tænkeligheder i forhold til den danske arbejdsmarkedsmodel. DA finder, atder skal arbejdes for en regulering, der harmoniserer databeskyttelsen, menpå et lavere niveau.LOfinder, at ændringen af det retlige instrument giver anledning til bety-delig bekymring i relation til mulighederne for at opretholde de hidtidigesærregler og de regler, der er særegne for det danske arbejdsmarked.FTFogFinanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)har ligeledes be-tænkeligheder ved, at regulering af arbejdsmarkedsretlige forhold sker veden forordning, idet dette ikke er i overensstemmelse med artikel 153 iTraktaten om den Europæiske Unions Fællesskab.Generelt finderDatatilsynet,at det kan vise sig meget vanskeligt at sikreen ensartet databeskyttelsesregulering af mange forskellige sektorer i 27EU-lande ved en generel forordning.Danske Medierer skeptiske i forhold til valget af forordning frem for etdirektiv.

KLhar anført, at forordningen rammer uhensigtsmæssigt i forhold til of-fentlige myndigheder og det ansættelsesretlige område, hvor hovedpartenaf persondatabehandlingerne er rent nationale. KL foreslår, at privates be-handling af persondata reguleres i en forordning, mens offentlige myndig-heders behandling af persondata og det ansættelsesretlige område undtagesherfra og fortsat reguleres i et direktiv. KL finder ikke, at det foreliggendeforordningsudkast opfylder nærhedsprincippet.Danske Regionerfinder, at der i forhold til private og kommercielle virk-somheder vil være en samfundsmæssig interesse i at sikre, at der foretagesen streng kontrol af behandlingen af personoplysninger, men finder, at derer behov for en mere bred og friere behandling af personoplysninger i denoffentlige sektor.5.1.2. Kommissionens mulighed for udstedelse af delegerede retsakterAdvokatrådetogAdvokatsamfundeter skeptiske over for, at Kommis-sionen, som ikke kan sidestilles med en uafhængig databeskyttelsesmyn-dighed, kan udstede delegerede retsakter. Kommissionens muligheder forat udstede delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter indebærer enrisiko for, at udfyldningen af de retlige standarder i nogle tilfælde ikke vilforekomme naturlige, rimelige og tilstrækkelig fleksible i forhold til gæl-dende nationale normer og traditioner.Kræftens Bekæmpelseer betænkelig i forhold til den foreslåede regule-ringsteknik især med hensyn til den usikkerhed, den indebærer bl.a. i for-hold til registerforskningens fremtidige vilkår. Kommissionens mulighedfor at udstede delegerede retsakter bidrager således til en alvorlig og for-uroligende uklarhed og uigennemsigtighed vedrørende det persondataretli-ge grundlag for fremtidig forskning i den danske såvel som i den europæi-ske folkesundhed.Institut for Menneskerettighederfinder, at delegationen til Kommissio-nen bør begrænses til mere specifikke områder, og at forordningens tekstbør være mere klar og præcis, således som også Den Europæiske Menne-skerettighedsdomstol har fastlagt.Kommissionens mulighed for at udstede delegerede retsakter medførerifølgeKL,at der er en høj grad af usikkerhed om gældende ret. KL fryg-ter, at Kommissionen vil vedtage regler, som ikke i nødvendigt omfang ta-

ger højde for særlige forhold i den offentlige sektor og på ansættelsesom-rådet.DAkan ikke støtte delegation af kompetence til udstedelse af delegerederetsakter til Kommissionen, idet det ansættelsesretlige område ikke hen-sigtsmæssigt kan reguleres på den måde, som Kommissionen foreslår.Finansrådetfinder, at det høje antal hjemler til at udstede delegerede rets-akter medfører, at forordningsforslaget er uigennemskueligt.Da de delegerede retsakter vil få stor betydning for den endelige forståelseaf regelsættet, erRealkreditrådet, Realkreditforeningen, FA, DanskeReklame- og Relationsbureauers Brancheforening, DI, DI ITEKogLægemiddel Industri Foreningenaf den opfattelse, at det er afgørende,at Kommissionen foretager relevante høringer forud for udstedelse af de-legeret retsakter.Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforeningfinder end-videre, at Kommissionens hjemler til at udstede delegerede retsakter børovervejes nøje, idet indholdet kan få vidtrækkende betydning for forord-ningens indhold.Rettighedsalliancen, Landbrug og Fødevarer, DIogDI ITEKhar an-ført, at Kommissionens vedvarende mulighed for at vedtage delegerederetsakter medfører en væsentlig grad af retlig uforudsigelighed og usikker-hed.Datatilsynetpeger på, at databeskyttelsesområdet er indrettet med kompe-tence hos en række uafhængige datatilsyn, hvorved området adskiller sigvæsentligt fra andre områder, hvor der er tillagt Kommissionen centralekompetencer. Kommissionen er ikke en uafhængig databeskyttelsesmyn-dighed, hvorfor det for hvert punkt, hvor Kommissionen tillægges kompe-tence, bør overvejes, om dette er hensigtsmæssigt. Desuden er Kommissi-onen med forslaget tillagt kompetence til at udstede delegerede retsakterpå områder, der på ingen måde kan anses for at være ikke-væsentlige, jf.artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.Forsikring & Pensionfinder, at det er vanskeligt at tage stilling til de en-kelte bestemmelser uden at kende indholdet af den supplerende reguleringog opfordrer derfor til, at der arbejdes på at begrænse denne regulering, atder dertil indføres et krav om inddragelse af interessenter i udarbejdelsen87

af de supplerende regler, og at der indføres et obligatorisk krav om evalue-ring af anvendelsen af de delegerede retsakter efter få år.Med henvisning til mængden af hjemler til at udstede delegerede retsakterforventerDanske Regioner,at der vil følge en ikke ubetydelig lovregule-ring i kølvandet på en eventuel vedtagelse af forordningen, hvorfor mankan frygte, at detailreguleringen sker i et tempo, der medfører usikre rets-tilstande.Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelseopfor-drer til, at gennemførelsesretsakter udarbejdes hurtigst muligt, og at de ik-ke bliver for omfattende eller mere vanskelige at håndtere end højst nød-vendigt.5.1.3. Administrative byrderDanske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforeningpeger på, atforordningsforslaget fører til nye, unødigt vidtgående administrative byr-der, som vil medføre betydelige meromkostninger, der ikke i alle tilfældeer forholdsmæssige.Danske Medierpeger på, at balancen mellem hensynet til den registreredeog hensynet til virksomhederne ikke er opnået. De øgede dokumentations-krav og de omfattende krav om implementering af procedurer og behand-lingspolitik er klare eksempler herpå.Danske Regionerer af den opfattelse, at der hos myndighederne skal ind-føres en meget højere grad af egenkontrol, øgede dokumentationskrav iforhold til behandling af data og større krav om implementering af proce-durer og politikker mv. Der bliver endvidere krav om konsekvensanalyserog kontrol samt større krav til information, uddannelse og træning af med-arbejdere i persondatabeskyttelse, hvilket vil medføre et ikke ubetydeligtadministrativt og organisatorisk merarbejde.RealkreditrådetogRealkreditforeingener bekymrede for, om forslageter for omfattende og unødigt bureaukratisk, ligesom de administrative byr-der ikke synes at blive modsvaret af tilstrækkelige positive effekter.FinansrådetogKLfinder, at der er forbundet betydelige omkostninger ogadministrative byrder til forslaget, som på ingen måde er proportionale

med den merværdi, som forslaget indeholder. KL finder endvidere, at ad-ministrative byrder helt eller delvist bør fjernes i forhold til kommunerne.AdvokatrådetogAdvokatsamfundethar anført, at det bør overvejes, omdet er hensigtsmæssigt i den nuværende økonomiske situation at belastevirksomheder med regler, som kræver et øget ressourceforbrug.Rigsarkivetfinder, at forslaget stiller krav vil opbevaring af personoplys-ninger, som vil pålægge de offentlige arkiver meget store ekstraomkost-ninger, og som vil medføre alvorlige risici for arkivaliernes integritet ogautenticitet.5.2. Forslagets enkelte elementer5.2.1. Kapitel 1: Generelle bestemmelser5.2.1.1. AnvendelsesområdeInstitut for Menneskerettighederhar bl.a. anført, at begrebet nationalsikkerhed, jf. artikel 2, stk. 2, litra a, bør præciseres nærmere. Instituttet fo-reslår desuden, at det i artikel 2, stk. 2, litra d, tilføjes, at undtagelsen ikkegælder, hvis data bliver gjort tilgængelige for en bredere kreds.Datatilsynet, Institut for Menneskerettigheder, DA, DIogDI ITEKfinder, at det er uhensigtsmæssigt, at forordningen ikke skal gælde for EU-institutioner, jf. artikel 2, stk. 2, litra b.Rigsadvokatener af den opfattelse, at det er uklart, om den formulering,som fremgår af artikel 2, stk. 2, litra e, indebærer, at dele af behandlingenaf personoplysninger inden for det politimæssige og strafferetlige områdeer omfattet af forordningen.AdvokatrådetogAdvokatsamfundetfinder, at artikel 3, hvorefter for-ordningen i visse tilfælde finder anvendelse, når den registeransvarlige ik-ke er etableret i EU, er meget bred.DatatilsynetogDanske Medierhar anført, at der er behov for, at forord-ningen ligeledes regulerer, hvorledes bestemmelserne skal håndhæves overfor virksomheder i tredjelande.

5.2.1.2. DefinitionerDI, DI ITEKogIT-Branchenfinder, at definitionen i forslagets artikel 4,nr. 1, er for bred.Institut for MenneskerettighederogKLfinder, at sammenhængen mel-lem betragtning 24 i præamblen og definitionen i artikel 4, nr. 1, er uklar.Institut for Menneskerettigheder har desuden anført, at begrebet ”offent-lighedens interesse” bør afklares nærmere.DAønsker afklaret, hvad en ”automatiseret behandling” i artikel 4, nr. 3,dækker over.AdvokatrådetogAdvokatsamfundethar anført, at definitionen af et re-gister i artikel 4, nr. 4, vil medføre en forringelse af persondatabeskyttel-sen, idet reglerne i persondatalovens § 1, stk. 2, ikke videreføres.Foreningen for Dansk Internet Handelfinder, at det er et grundlæggen-de problem, at det er uklart, hvad et ”udtrykkeligt samtykke” er, jf. artikel4, nr. 8.Danske MedierogForsikring & Pensioner enige og finder lige-ledes, at der er uklart, hvornår et udtrykkeligt samtykke er indhentet.Forbrugerombudsmandenfinder, at det bør præciseres, at et samtykkeskal være særskilt for at være frivilligt.Datatilsyneter af den opfattelse, at definitionerne af genetiske og biome-triske data i artikel 4, nr. 10 og 11, bør analyseres nærmere.Lægemiddel Industri Foreningenhar anført, at den foreslåede definitionaf genetiske data er for bred.KLfinder det vigtigt, at muligheden for at sende borgere en almindeligsms eller e-mail med en aftalepåmindelse bør kunne opretholdes uanset de-finitionen af helbredsoplysninger i artikel 4, nr. 12.

5.2.2. Kapitel 2: Principper5.2.2.1. Principper for behandling og lovlig behandlingInstitut for MenneskerettighederogKræftens Bekæmpelsefinder detvigtigt, at ”uforenelig med disse formål” i artikel 5, litra b, nærmere defi-neres.Experianhar anført, at artikel 5 vil medføre en begrænsning for kreditop-lysningsbureauers virke.Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelsefinder,at det er uklart, om behandling af personoplysninger i forbindelse med kli-entforhold skal behandles efter artikel 6, stk. 1, litra a eller b.DIogDI ITEKfinder det utilfredsstillende, at artikel 6, stk. 1, litra d,sammenholdt med artikel 6, stk. 3 og 4, indeholder en vid adgang til ved-tagelse af national lovgivning, som vil medføre, at harmoniseringen, somer tiltænkt med forordningen, ikke opnås.Datatilsynetfinder det problematisk i forhold til gældende dansk praksis,at offentlige myndigheder ikke kan anvende interesseafvejningsreglen i ar-tikel 6, stk. 1, litra f.Anti Doping Danmarkgør opmærksom på, at det er afgørende for, at de-res fortsatte virke, at databehandling kan ske i overensstemmelse med arti-kel 6, stk. 1, litra c.Danmarks Idrætsforbundgør ligeledes opmærksompå, at artikel 6, stk. 1, litra f, ikke medfører en begrænsning i adgangen tilat behandle persondata i forhold til den gældende bestemmelse i personda-talovens § 6, stk. 1, nr. 7.5.2.2.2. Betingelser for samtykkeInstituttet for Menneskerettighederfinder, at der bør fokuseres på, omsamtykket er meningsfuldt, og at betingelserne for et samtykke bør præci-seres nærmere.Danske Regionerhar anført, at hjemlen for indhentelse af samtykke ogbrugen heraf bør tilstræbes at være smidig og operationel og påpeger end-videre, at kravene til anvendelsen af samtykke, som fremgår af artikel 7,forudsætter lovændringer på en række områder.91

Danske Medierfinder, at samtykkekravet ikke bør være unødigt restrik-tivt, ligesomRealkreditrådetogRealkreditforeningener efterladt meddet indtryk, at Kommissionen med forslaget vil gøre reglerne om samtykkemindre fleksible.Forsikring & Pensionfinder det afgørende, at der er proportionalitet mel-lem kravene til samtykke og formålet med behandlingen af oplysningerne,og at reglerne får indbygget tilstrækkelig fleksibilitet.Kræftens Bekæmpelseunderstreger, at det er yderst centralt, at register-forskningen undtages fra kravet om informeret samtykke.Det NationaleForskningscenter for Velfærdlægger i den forbindelse til grund, at arti-kel 6, stk. 2, skal fortolkes således, at behandling af registerdata kan skeuden samtykke fra de registrerede personer.RettighedsAlliancenpeger på, at de øgede krav til afgivelse af gyldigtsamtykke vil medføre mere bureaukrati for registeransvarlige og register-førere.Dansk Sygeplejerådfinder det positivt, at der indføres skærpede krav tilsamtykke som behandlingsgrundlag. Rådet finder det dog uklart, hvilkekonkrete situationer i relation til ansættelsesforhold bestemmelsen er tænktanvendt på, og på hvilket grundlag behandlingen af personoplysninger iansættelsesforhold i så fald kan ske.Dansk Reklame- og Relationsbureauers Brancheforeningmener detbør tydeliggøres, at erhvervslivet bør indrømmes en rimelig reaktionstid,hvis et samtykke tilbagetrækkes.Anti Doping DanmarkogDanmarks Idrætsforbundgør opmærksompå, at det er afgørende, at dopingkontrol og sanktionering kan ske udenbegrænsning af en eventuel tilbagekaldelse af samtykke.Forbrugerrådetstøtter forslaget i forhold til bevisbyrde og tilbagekaldel-se af samtykke og finder det vigtigt med en regel, der fastsætter, at et sam-tykke ikke generelt er tilstrækkeligt til, at virksomheder kan tilsidesætteenhver databeskyttelse. Forbrugerrådet kan derimod ikke støtte, at virk-somheder ikke kan indhente samtykke til flere formål på én gang.

Dansk Erhverver af den opfattelse, at artikel 7, stk. 4, ikke finder anven-delse i forholdet mellem erhvervsdrivende og forbrugere i forbindelse medindgåelse af aftaler om levering af varer eller tjenesteydelser, men ser ger-ne, at dette bliver udtrykkeligt nævnt i præamblen.FinansrådetogNetsfinder, at artikel 7, stk. 4, bør præciseres.Datatilsynetgør opmærksom på, at den gældende praksis efter personda-taloven ikke er forenelig med artikel 7, stk. 4, og mener, at rækkevidden afbestemmelsen sammenholdt med betragtning 34 i præamblen bør afklares.DIogDI ITEKforeslår, at kravet om, at der ingen skævhed skal væremellem den registrerede og den registeransvarlige, og betragtning 34 ipræamblen slettes, idet bestemmelsen giver anledning til betydelig for-tolkningstvivl og vil være vanskelig anvendelig i praksis.ATPser intet behov for en nærmere præcisering af samtykkekravet oglægger til grund, at skævheden, som der henvises til i artikel 7, ikke omfat-ter tilfælde, hvor en borger får behandlet en sag i den offentlige forvaltningmed henblik på at få udbetalt en ydelse.RealkreditrådetogRealkreditforeningenmener, at det er problematisk,at den almindelige aftalefrihed underlægges specifikke gyldigheds- ellerugyldighedsbetingelser, som der lægges op til med forslaget.KLfinder det problematisk, at der skabes usikkerhed om, hvorvidt en ar-bejdsgiver kan behandle oplysninger på grundlag af et samtykke fra denansatte. KL finder det desuden uhensigtsmæssigt, at der skabes uklarhedog tvivl om offentlige myndigheders mulighed for at behandle oplysningerpå grundlag af samtykke fra borgeren.DAer af den opfattelse, at det arbejds- og ansættelsesretlige område børundtages fra anvendelsesområdet for artikel 7. DA peger i den forbindelsepå, at der ved den foreslåede regulering ikke længere vil være muligt atfortsætte opfølgningsindsatsen på sygefravær eller tilbyde hjælp i krisesi-tuationer, der overvejende kan henføres til privatsfæren, men som har ind-flydelse på arbejdsevnen og trivslen.FAer af den opfattelse, at artikel 7, stk. 4, vil udhule enhver mulighed fori ansættelsesforhold at persondatabehandle på grundlag af et samtykke,hvilket er klart uacceptabelt. FA peger i den forbindelse på, at der er et re-93

elt behov for, at arbejdsgivere behandler oplysninger i forbindelse med etansættelsesforhold, herunder ved behandling af helbredsoplysninger ogindhentelse af straffeattester.Ophævelsen af arbejdsgiverens adgang til at benytte samtykke som be-handlingsgrundlag finderAdvokatrådetogAdvokatsamfundetvil med-føre en væsentlig administrativ byrde for arbejdsgiveren. Der er tale om enindgribende ændring i retstilstanden for arbejdsgiveren, og hensynet til atundgå, at medarbejdere giver samtykke af frygt for konsekvenserne forforholdet til arbejdsgiveren, kunne varetages med mindre vidtgående for-anstaltninger.5.2.2.3. BørnAdvokatrådet, AdvokatsamfundetogProsaer overordnet set positivover for styrkelsen af børns retsstilling.Børnerådetfinder, at forordningsforslaget udgør en klar styrkelse af børnsrettigheder, idet der på tværs af landegrænser etableres en høj og ensartetbeskyttelse af børn, når der behandles personoplysninger.Institut for Menneskerettighederpeger på, at et barns modenhed er indi-viduelt bestemt, og undrer sig over, hvorfor aldersgrænsen i artikel 8 er 13år.5.2.2.4. Behandling af særlige kategorier af personoplysningerDet Nationale Forskningscenter for Velfærdfortolker artikel 9 således,at behandling af de i stk. 1 omhandlede oplysninger kan finde sted til vi-denskabelige formål med henvisning til stk. 2, litra i.DIogDI ITEKfinder, at forslagets artikel 9, stk. 1, bør afspejle personda-talovens §§ 7 og 8. Endvidere finder DI og DI ITEK, at kollektive over-enskomster og kollektive aftaler på arbejdsmarkedet skal sidestilles medlov i artikel 9, stk. 1, litra b.DAmener ikke, at undtagelserne i artikel 9 er tilstrækkelige, idet det skalsikres, at der kan behandles oplysninger om fagforeningsmæssige tilhørs-forhold, helbredsoplysninger og straffedomme, da sådanne oplysningerkan være af stor og væsentlig betydning i et ansættelsesforhold.

Dansk Sygeplejerådfinder, at det er uklart, om opregningen i artikel 9,stk. 1, er udtømmende, og om der kan sluttes modsætningsvist, således atde oplysninger, der ikke er nævnt i bestemmelsen, skal anses som ikke-følsomme oplysninger efter artikel 6.Institut for Menneskerettighederhar anført, at også oplysninger om væ-sentlige sociale eller økonomiske forhold bør omfattes af forslagets artikel9, og at bestemmelsen bør formuleres således, at også andre rent privateforhold kan kategoriseres som følsomme oplysninger.5.2.3. Kapitel 3: Den registreredes rettigheder5.2.3.1. Information til den registreredeDanmarks Statistikfinder, at der bør være en klar undtagelse i artikel 14,stk. 5, for de tilfælde, hvor oplysninger behandles til statistisk brug og erindsamlet gennem et register, jf. artikel 11, stk. 2, i det gældende direktiv.ATPgør opmærksom på, at oplysningspligten udvides, og at dette vilmedføre en udvidelse af ATP’s forpligtelser med deraf følgende admini-strative omkostninger.Institut for Menneskerettighedermener, at forslagets artikel 14, stk. 5,litra b, bør præciseres nærmere.5.2.3.2. Den registreredes ret til indsigtRealkreditrådetogRealkreditforeningenfinder, at bestemmelsen i arti-kel 15, stk. 1, hvorefter den registrerede til enhver tid har ret til indsigt, børsuppleres af en bestemmelse som i den gældende persondatalovs § 33.Finansrådetfinder, at anvendelsesområdet for artikel 15 bør præciseres.Kræftens Bekæmpelsefinder, at artikel 13, stk. 2, i det gældende direktiv,hvorefter retten til indsigt kan begrænses, såfremt oplysningerne udeluk-kende behandles til videnskabelig forskning eller kun opbevares i det tids-rum, som kræves for at udarbejde statistikker, bør videreføres i forordnin-gen.

Danmarks Statistikpeger på vigtigheden af, at der indføjes en undtagelsetil brug for behandling af oplysninger til statistiske formål, idet ret til ind-sigt i disse oplysninger vil medføre store administrative byrder.5.2.3.3. Ret til at blive glemt og ret til sletningLandbrug og Fødevarer, Forbrugerrådet, AdvokatrådetogAdvokat-samfundetbifalder bestemmelsen.Lægeforeningenfinder, at retten til at blive glemt ikke bør gælde for hel-bredsoplysninger, der bør kunne fremfindes i en periode på mindst 10 år.Det Nationale Forskningscenter for VelfærdogKræftens Bekæmpelsefinder det afgørende for fremtidig registerforskning, at retten til at bliveglemt ikke omfatter administrative registre og lignende.Institut for Menneskerettighederhar anført, at det i artikel 17, stk. 2 og3, bør præciseres nærmere, hvorledes retten til at blive glemt skal afbalan-ceres over for hensynene til ytringsfriheden.Statsbiblioteketpeger på, at retten til at bliver glemt ikke umiddelbart erforenelig med ABM Institutionernes formål, som er at bevare oplysninger.Med henvisning til præamblens betragtning 53 er Statsbiblioteket dog afden opfattelse, at opbevaring af dokumenter, der indeholder personoplys-ninger, vil være muligt, såfremt dette bl.a. sker i forbindelse med histori-ske, statistiske eller videnskabelige forskningsformål.Det Frie Forskningsrådfinder principielt, at oplysninger, som ikke kanhenføres til fysiske personer, ikke bør kunne kræves slettet, da det vil kun-ne påvirke forskningssituationen særdeles negativt.Dansk ErhvervogForeningen for Dansk Internet Handelfinder, at ar-tikel 17 giver anledning til uklarheder.Finansrådetfinder, at artikel 17 indeholder store udfordringer, da den re-gisteransvarlige skal sondre mellem, hvilke oplysninger der er pligt til atopbevare, også selv om den registrerede ikke ønsker det, og øvrige oplys-ninger.Det erDatatilsynetsopfattelse, at artikel 17 bør underkastes en nøje ana-lyse, og at rækkevidden af bestemmelsens stk. 8 bør overvejes.96

ATPogNetsfinder, at det er problematisk, såfremt en registreret opnår enret til at kræve individuel sletning uafhængigt af automatiserede og øko-nomisk samt administrativt hensigtsmæssige sletteprocedurer, som findersted med jævne mellemrum.Dansk Reklame- og Relationsbureauers Brancheforeninghar anført, atdet bør præciseres, at retten til at blive glemt alene omfatter data, som denregisteransvarlige er ansvarlig for og har den operationelle kontrol over.Danske Mediermener, at artikel 17 kan være ganske byrdefuld for denenkelte virksomhed. Dertil kan det vise sig svært for en virksomhed atidentificere den pågældende bruger og/eller de oplysninger, som den på-gældende har afgivet om sig selv.KLfinder det vigtigt, at en kommunes registreringer af personoplysningersom udgangspunkt ikke kan kræves slettet.Experianhar den opfattelse, at artikel 17 ikke bør finde anvendelse i for-hold til kreditinformationsvirksomhed.DIogDI ITEKforeslår, at det alene er data, som er umiddelbart tilgænge-lig, der skal være omfattet af retten til at blive glemt. Således bør anony-miserede data eller data på backup ikke omfattes.Microsoftfinder ikke, at artikel 17 i tilstrækkelig grad tager højde for denmåde, data deles på på internettet, og finder det vigtigt, at bestemmelsenikke forpligter den registeransvarlige til at foretage noget, der er umuligt.5.2.3.4. Ret til dataportabilitetVidenscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse,Realkreditrådet, Realkreditforeningen, Finansrådet, AdvokatrådetogAdvokatsamfundetfinder, at artikel 18 er uklar og bør præciseres.Dansk ErhvervogNetsfinder, at det er uklart, om den registrerede harret til at modtage den ”værditilvækst”, som den databehandlende virksom-hed har tilført oplysningerne.IT-Branchenfinder, at en bestemmelse om dataportabilitet er positiv oggavnlig for konkurrencen, men at det vil være omkostningsfuldt at realise-re.

Landbrug og FødevarerogATPer bekymrede for, at artikel 18 kan bli-ve byrdefuld for virksomheder, og finder, at der bør tages højde for dette iden endelige forordning.Forsikring & Pensiongør opmærksom på, at bestemmelsen kan medførevisse konkurrenceforvridende situationer, og finder, at bestemmelsen børtage højde herfor.Experianfinder, at forslagets artikel 18 ikke bør finde anvendelse i for-hold til kreditinformationsvirksomhed.Microsoftstøtter forslaget, der giver den registrerede ret til at råde overegne oplysninger, men peger på, at artikel 18, som den er affattet i det fo-religgende udkast, vil være vanskelig at efterleve, idet data fra ét systemikke umiddelbart kan finde anvendelse i et andet system.5.2.3.5. ProfileringForbrugerrådetstøtter forslaget om forbud mod profilering.Institut for MenneskerettighederogMastercardfinder, at det bør præ-ciseres yderligere i artikel 20, i hvilke tilfælde profilering ikke er tilladt.KLogATPfinder det uhensigtsmæssigt, at der ikke er hjemmel til, at denoffentlige, herunder kommunale, forvaltning kan foretage profilering afpersoner som led i myndighedsudøvelse.Danske Medier, DIogDI ITEKfinder, at anvendelsesområdet for artikel20 er uklart.Forsikring & Pensionpeger på, at det er nødvendigt at profilere for atkunne tilbyde forsikringer, og finder at det er væsentligt, at forordningenikke medfører begrænsninger i muligheden for at udbyde disse ydelser.Experianhar anført, at der allerede i dansk ret findes restriktioner på for-anstaltninger baseret på profilering, hvorfor artikel 20 ikke er nødvendig.Microsoftmener, at artikel 20 bør have fokus på, hvad profileringen bliverbrugt til, og finder, at profilering i nogle tilfælde bør tillades.

5.2.4. Kapitel 4: Registeransvarlig og registerfører5.2.4.1. DokumentationKLanser det beklageligt og uhensigtsmæssigt, at der indføres krav om do-kumentation for enhver databehandling, og bemærker dertil, at der ikkeskal stilles unødvendige og bureaukratiske krav. KL ønsker, at kommunerundtages fra kravet om dokumentation.Dansk Erhvervhar anført, at undtagelsen i artikel 28, stk. 4, litra a, ervigtig, idet mindre og mellemstore virksomheder vil have svært ved at op-fylde betingelsen, da kravet vil medføre en uoverskuelig administrativ ogøkonomisk byrde.Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse, DanskSygeplejeråd, Nets, DAogLandbrug og Fødevarerfinder, at forpligtel-sen efter artikel 28 vil være omfattende, og at opfyldelsen vil medføre etstort ressourceforbrug.Det Nationale Forskningscenter for Velfærdmener, at det er af væsent-lig betydning, at dokumentationskravet holdes på et omkostningsbevidstniveau.Danmarks Idrætsforbundfinder det ikke helt oplagt, at undtagelsenknytter sig til antal ansatte og ikke til organisationens formål eller lignen-de.5.2.4.2. Anmeldelse af brud på persondatasikkerhedenDatatilsynet, AdvokatrådetogAdvokatsamfundet, Realkreditrådet,Realkreditforeningen, Finansrådet, MicrosoftogDansk Reklame- ogRelationsbureauers Brancheforeningfinder, at anmeldelse af brud til til-synsmyndigheden kun bør ske ved alvorligere sikkerhedsbrist. En række afdisse høringsparter peger desuden på, at der bør ske en afklaring i forholdtil forbuddet mod selvinkriminering, og at fokus bør rettes fra anmeldel-sespligt mod at hindre (yderligere) sikkerhedsbrist.KL, DIogDI ITEKer skeptiske i forhold til artikel 31 og finder, at det erurealistisk og fagligt uforsvarligt, at der skal ske en anmeldelse, hvis ind-hold er ret omfattende, inden for 24 timer. Det anbefales, at bestemmelsenudgår.99

Forsikring og Pension, Dansk Erhverv, Nets, Videnscentret for Land-brug, Økonomi og Virksomhedsledelse, IT-BranchenogLandbrug ogFødevarerfinder, at det ikke er hensigtsmæssigt med en tidsfrist på 24 ti-mer, og at denne derfor bør fjernes eller forlænges.Institut for Menneskerettighederhar anført, at det er uklart, hvad derskal forstås ved ”sikkerhedsbrud”, og anbefaler at dette præciseres nærme-re i artikel 31.Lægemiddel Industri Foreningenfinder, at kravet i artikel 31 ikke børgælde i forhold til nøglekodede data, idet disse data ikke er identificerbare,medmindre nøglen brydes samtidigt.5.2.4.3. Konsekvensanalyse og forudgående godkendelse og høringAdvokatrådet, AdvokatsamfundetogDatatilsyneter positive over forartikel 33 og 34, men finder det vigtigt, at der ikke kommer til at gælde engenerel godkendelses- og anmeldelsesordning.Prosa, DIogDI ITEKstøtter umiddelbart kravet om konsekvensanalyse.Prosa finder, at forpligtelsen bør udvides til at gælde i alle tilfælde, hvorbehandlingen er omfattende eller omfatter følsomme oplysninger.KL, Kræftens BekæmpelseogLægemiddel Industri Foreningenfinder,at kravet om konsekvensanalyse medfører en unødvendig administrativbyrde. KL anbefaler, at udarbejdelse af konsekvensanalyser bliver frivillig.Institut for Menneskerettighedermener, at undtagelsen i artikel 33, stk.5, om offentlige myndigheder bør slettes.RealkreditrådetogRealkreditforeningen, DAogMastercardhar an-ført, at udarbejdelsen af konsekvensanalyser vil medføre øgede administra-tive udgifter, og finder reglernes nuværende udformning uklar.DAogDanmarks Idrætsforbundfinder det vigtigt, at undtagelserne ipersondatalovens § 49 videreføres i artikel 34.

5.2.4.4. DatabeskyttelsesansvarligDAfinder forslagets særlige beskyttelsesregler for den databeskyttelsesan-svarlige uacceptable, idet de ikke er i overensstemmelse med den danskearbejdsretlige model. Ledelsesretten fratages arbejdsgiveren bl.a. ved, atden databeskyttelsesansvarlige ikke kan afskediges.KLkan ikke acceptere, at arbejdsgiverens ledelsesret begrænses, og finderi den forbindelse, at artikel 35 til 37 er en alt for detaljeret regulering afden databeskyttelsesansvarliges stilling og hverv.FAfinder det ansættelsesretligt urimeligt, at arbejdsgiveren ikke kan af-skedige den databeskyttelsesansvarlige.Danske Regionermener, at det er afgørende, at forordningen i alle hense-ender overholder principperne om arbejdsmarkedsparternes rolle som de-fineret i artikel 153 i traktaten om det Europæiske Unions Funktionsmåde.Realkreditrådet, RealkreditforeningenogFinansrådethar anført, at deter uhensigtsmæssigt, at der skal oprettes en ny funktion uden en nærmereanalyse af de administrative omkostninger herved.FinansrådetogLand-brug og Fødevarerfinder, at det er unødigt byrdefuldt at pålægge størrevirksomheder at udpege en databeskyttelsesansvarlig.DIogDI ITEKer generelt tilhænger af, at der skal udpeges et kontakt-punkt for databeskyttelse, men finder det urimeligt, at en ledelse pålæggesat ansætte en person, som ledelsen ikke har nogen ledelsesret over for.Institut for MenneskerettighederogLOfinder det uhensigtsmæssigt, atdet afgørende for udpegning af en databeskyttelsesansvarlig er antallet afansatte og ikke andre konkrete og individuelle forhold.Datatilsynet, AdvokatrådetogAdvokatsamfundetser positivt på denforeslåede ordning, idet der henvises til positive erfaringer fra Tyskland,Norge og Sverige.Dansk Sygeplejeråd, ProsaogFTFer ligeledes posi-tive. Advokatrådet, Advokatsamfundet og Danske Advokater finder detimidlertid ikke rimeligt, at det ikke er muligt at afskedige den databeskyt-telsesansvarlige ved væsentlig misligholdelse. Det bør afklares, hvilkestrafferetlige og civilretlige sanktioner overtrædelse heraf medfører.Dansk Erhverver af den opfattelse, at forslaget om en databeskyttelses-ansvarlig er fornuftigt, men finder at bestemmelserne ikke er klare nok.101

Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelsefinder,at der er uklarheder i bestemmelserne om den databeskyttelsesansvarligeog præamblerne herom, som skal præciseres.5.2.5. Kapitel 5: Videregivelse af personoplysninger til tredjelande eller in-ternationale organisationerDansk Erhvervfinder det positivt, at der foreslås ens spilleregler i EU pådette område.DIogDI ITEKer endvidere positive over for de forbedrede mulighederfor at videreføre data til tredjelande.Institut for Menneskerettighederfinder, at Det Europæiske Databeskyt-telsesråd skal inddrages ved afgørelser efter artikel 41. Endvidere finderinstituttet, at anvendelsesområdet for artikel 42, stk. 5, og 44 bør begræn-ses.Danmarks Idrætsforbundgør opmærksom på, at artikel 40 til 45 vil van-skeliggøre, og i visse tilfælde umuliggøre, forbundets arbejde væsentligt,herunder ved udveksling af oplysninger med WADA.Anti Doping Danmarkfinder det afgørende, at der etableres hjemmel tilderes udveksling af oplysninger med internationale parter i og uden forEU.5.2.6. Kapitel 6: Uafhængige tilsynsmyndighederDatatilsynetpeger på, at forslaget indeholder adskillige bestemmelser, derberører tilsynets opgavevaretagelse, som vil nødvendiggøre ændringer itilsynets organisering. Tilsynet bemærker, at selv om den gældende an-meldelsespligt afskaffes, indeholder forslaget en række bestemmelser, somforudsætter forudgående høring eller forudgående godkendelse fra til-synsmyndigheden. Tilsynet anbefaler, at man arbejder for at indføre prin-cippet om ”accountability” for derved ikke at bebyrde virksomheder ogmyndigheder unødvendigt ved eksempelvis at kræve forelæggelse af sagerfor tilsynsmyndigheden.

5.2.7. Kapitel 7: Samarbejde og sammenhængDatatilsynethar anført, at det bør overvejes, hvilke sagstyper og spørgs-mål der skal være omfattet af sammenhængsmekanismen, og herunder og-så hvilken rolle Kommissionen skal have. Tilsynet finder det vidtgående,at Kommissionen får beføjelse til at suspendere et nationalt tilsyns foreslå-ede foranstaltning.Mastercardstøtter forslaget om en sammenhængsmekanisme, men finderat der bør fastsættes tidsfrister, da det ellers vil være vanskeligt for virk-somhederne.AdvokatrådetogAdvokatsamfundetfinder, at der skal arbejdes for, atafgørelseskompetencen i videst muligt omfang ligger hos de nationale til-synsmyndigheder. Det foreslåede system forekommer unødigt ressource-krævende og til skade for nærhedsprincippet, og det må befrygtes, at sy-stemet vil medføre længerevarende sagsbehandlingstider.5.2.8. Kapitel 8: Klageadgang, ansvar og sanktioner5.2.8.1. KlageadgangDatatilsynetfinder det ikke hensigtsmæssigt, at registrerede og organermv. kan indgive klage i enhver medlemsstat, og finder derfor, at det børpræciseres i forordningen, hvilken tilsynsmyndighed en klage skal indgi-ves til.DAkan ikke støtte særlige påtalerettigheder for udenforstående i ansættel-sesforhold.Videnscentret for Landbrug, Økonomi og VirksomhedsledelseogDanmarks Idrætsforbundfinder, at det er meget vidtgående, at organer,organisationer mv. får en selvstændig ret til at indgive klage uafhængig afen klage fra den registrerede.Danske Regionerønsker en præcisering af, hvilke organer, organisationermv., der har ret til at indgive en klage på vegne af den registrerede.

5.2.8.2. SanktionerDanske Regioner, Realkreditrådet, Realkreditforeningen, Forsikringog Pension, DI, DI ITEK, Landbrug og Fødevarer, Finansrådet,Dansk Sygeplejeråd, FA, Dansk Reklame- og RelationsbureauersBrancheforening, IT-Brancen, ATP, Danske Medier, Tandlægefor-eningenogDansk Erhvervfinder det betænkeligt, at der kan pålæggesadministrative bøder i den angivne størrelsesorden og finder dertil, at bø-destørrelserne ikke er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelsefinderdet principielt betænkeligt, at tilsynsmyndigheder får muligheden for atudstede bøder i den angivne størrelsesorden, idet dette bør henhøre underdomstolene.Advokatrådet, Advokatsamfundet, Danske AdvokaterogInstitut forMenneskerettighederfinder, at det bør overvejes nøje, om bødestørrel-serne er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Danske Ad-vokater finder det betænkeligt med en retstilstand, hvor der knyttes betyde-lige bøder til overtrædelser af formel karakter, som ikke har betydning forden enkelte person.Region Sjællandfinder, at det er væsentligt, at der er en adgang til ankeved pålæggelse af store bøder.Danmarks Idrætsforbundfinder det ikke hensigtsmæssigt, at Datatilsy-net får adgang til at udstede udenretlige bøder i den angivne størrelsesor-den.5.2.9. Kapitel 9: Bestemmelser vedrørende specifikke databehandlingssi-tuationer (historiske, statistiske eller videnskabelige forskningsformål)Danske Regionerer bekymret for, at forordningen vil fjerne mulighedenfor at anvende patienters data til kvalitetsudvikling, og finder det uklart,om det fortsat vil være muligt at anvende data uden borgernes individuellesamtykke.Lægemiddel Industri Foreningener tilfreds med, at forslaget anerken-der, at der er behov for særlige regler for indsamling og brug af personligedata til medicinsk forskning.

Kræftens BekæmpelseogOrganisationen af Lægevidenskabelige Sel-skaberer bekymrede for, at en harmonisering vil medføre, at de eneståen-de muligheder, der er i Danmark for registerbaseret sundhedsforskning, vilbegrænses og udhules. Kræftens Bekæmpelse finder det positivt, at der erindført en bestemmelse herom i artikel 83, men opfordrer til, at der sikresrammer for, at registerbaseret sundhedsforskning fortsat kan gennemføresfremover.Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Københavns UniversitetogDet Frie Forskningsrådfinder det afgørende, at der fortsat er mulig-hed for at anvende samfundsvidenskabelige og helbredsoplysninger til sta-tistisk og forskningsmæssigt brug i et omfang, der svarer til den gældenderegulering i persondataloven.Medico Instustrienfinder, at hensynet til beskyttelse af fysiske personersoplysninger skal afbalanceres i forhold til medicinalbranchens behov for atforske og udvikle nye, innovative produkter.Statsbiblioteketanerkender, at det sikres, at personer ikke udstilles unø-digt, ved at følsomme oplysninger bliver offentliggjort, men finder det forvidtgående, hvis hensynet til den registrerede kategorisk går forud for hen-synet til muligheden for at fremlægge forskningsresultater.6.Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet bl.a. anført, at retten til beskyt-telse af personoplysninger, som er udtrykkeligt anerkendt i artikel 8 i DenEuropæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder, kræver sam-me databeskyttelsesniveau i hele EU. Hvis der ikke indføres fælles EU-regler, opstår der ifølge Kommissionen risiko for forskellige databeskyttel-sesniveauer i medlemsstaterne og begrænsninger for strømmen af person-oplysninger på tværs af landegrænserne mellem medlemsstater med for-skellige standarder.Herudover har Kommissionen peget på, at personoplysninger videregivesstadig hurtigere på tværs af nationale grænser, og at der er en række prakti-ske udfordringer i forbindelse med håndhævelsen af lovgivningen om da-tabeskyttelse og et behov for samarbejde mellem medlemsstaterne og de-res myndigheder, som bør organiseres på EU-plan for at sikre en ensartetanvendelse af EU-retten. Kommissionen anser desuden EU som mest vel-

egnet til effektivt og ensartet at sikre det samme beskyttelsesniveau for fy-siske personer, når deres personoplysninger videregives til tredjelande.Kommissionen anfører også, at der er et specifikt behov for at skabe enharmoniseret og sammenhængende ramme, som muliggør nem udvekslingaf personoplysninger på tværs af EU's grænser, samtidig med at alle fysi-ske personer i EU sikres en effektiv beskyttelse. Kommissionen mener ik-ke, at medlemsstaterne selv kan mindske de aktuelle problemer, navnligikke problemerne vedrørende de nationale lovgivningers fragmentering.Kommissionen anfører herudover, at den foreslåede EU-lovgivning vil væ-re mere effektiv end tilsvarende lovgivning på medlemsstatsniveau pågrund af problemernes karakter og omfang, som ikke kun gør sig gældendefor en eller flere medlemsstater.Forslagets mål kan derfor ifølge Kommissionen bedre gennemføres påEU-niveau.Regeringen er umiddelbart enig med Kommissionen i, at en manglendeensartet udformning og anvendelse af databeskyttelsesregler på tværs afmedlemsstaterne skaber visse vanskeligheder navnlig for private virksom-heder, der driver virksomhed i flere medlemsstater. Det er på den bag-grund regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-hedsprincippet. Det bemærkes i den forbindelse, at det gældende databe-skyttelsesdirektiv bl.a. har til formål at sikre en indbyrdes tilnærmelse afmedlemsstaternes lovgivninger med henblik på at fjerne hindringer for ud-veksling af personoplysninger.7.Andre landes kendte holdninger

Regeringen finder på baggrund af forslagets omfattende karakter og detsforventede indvirkning på store dele af den offentlige og private sektor, atder bør foretages en nærmere vurdering af valget af retsakt. Valget af for-ordning er især belastende for den offentlige sektor. Regeringen finder der-for, at det under de fortsatte forhandlinger nøje bør overvejes, om regule-ringen af persondataområdet bør ske ved en forordning eller ved et direk-tiv.Fra regeringens side finder man endvidere, at forslaget indeholder formange bestemmelser, som medfører, at de administrative omkostninger formyndigheder og virksomheder øges, uden at dette medfører, at den regi-strerede sikres en bedre retsstilling. Vurderingen er, at Kommissionensforslag ikke på nuværende tidspunkt skaber den rette balance mellem mer-værdi og omkostninger, herunder i form af administrative konsekvenser.Det er derfor afgørende, at de enkelte bestemmelser overvejes nøje medhenblik på at sikre, at de administrative omkostninger reduceres mest mu-ligt.Dertil finder regeringen, at forslaget indeholder for mange muligheder for,at Kommissionen kan udstede delegerede retsakter. Dette medfører, at for-ordningens i forvejen meget brede og detaljeret regulering bliver endnu vi-dere med den konsekvens, at gældende ret vil kunne blive uforudsigelig ogsvært gennemskuelig. Regeringen vil arbejde for, at antallet af de delege-rede retsakter nedbringes.Herudover indeholder forslaget en række væsentlige bestemmelser, hvisrækkevidde må søges nærmere afklaret under de fortsatte forhandlinger.Det drejer sig bl.a. om bestemmelserne om tilsynsmyndighedernes kompe-tence og opgaver samt bestemmelserne om sanktioner, som i visse tilfældesynes at indebære et meget højt sanktionsniveau.De danske bekymringer og synspunkter deles af en række af de øvrigemedlemsstater.9.Europa-Parlamentet