Forslagtillov om ændring af retsplejeloven(Udvidelse af ordning om underretning til forurettede)§1I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1008 af 24. oktober 2012, somændret ved § 1 i lov nr. 1242 af 18. december 2012 og § 1 i lov nr. 1387 af23. december 2012, foretages følgende ændring:1.I§ 741 g, stk. 1,indsættes efter 1. pkt. :»I sådanne tilfælde underrettes den forurettede desuden efter anmodning,hvis gerningsmanden under afsoning og på institutionens område med in-stitutionens viden medvirker i optagelserne til et tv- eller radioprogramproduceret til visning her i landet, hvori den pågældende har en fremtræ-dende rolle, eller i et portrætinterview i et dansk dagblad. Det samme gæl-der ved medvirken i optagelserne af et sådant tv- eller radioprogram ellerinterview, jf. 2. pkt. uden for institutionens område i tilfælde, hvor institu-tionen har meddelt tilladelse til udgang med viden herom.«.§2Loven træder i kraft den [DATO].§3Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1.2.3.4.5.Indledning og baggrundGældende retLovforslagets udformningDe økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeDe økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetmv.6. De administrative konsekvenser for borgerne7. De miljømæssige konsekvenser8. Forholdet til EU-retten9. Hørte myndigheder mv.10. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

Som anført i regeringsgrundlaget fra oktober 2011, ”Et Danmark, der stårsammen”, ønsker regeringen, at ofre for kriminalitet skal hjælpes bedre.Regeringen har derfor i samarbejde med Enhedslisten fremlagt en offer-pakke bestående af initiativer, der skal sikre, at ofre for kriminalitet fårbedre hjælp. Offerpakken består af tre tiltag: Etablering af en offerfond,udvidelse af underretningsordningen over for ofre samt et tiltag, som skalkunne sætte offerets version af sagen i centrum i retssager.Med dette lovforslag foretages de lovændringer, der er nødvendige for atgennemføre tiltaget om udvidelse af underretning til forurettede. Tiltagetom etablering af en offerfond behandles i et sideløbende lovforslag.Spørgsmålet om at sætte offerets version af sagen i centrum i retssager vilblive behandlet af Strafferetsplejeudvalget.

2. Gældende ret

2.1.Ved lov nr. 412 af 9. maj 2011 blev der indsat en ny bestemmelse iretsplejeloven (§ 741 g), hvorefter forurettedes muligheder for at blive un-derrettet, når gerningsmanden kommer på fri fod, blev udvidet.Bestemmelsen blev indsat på baggrund af de anbefalinger, der fremgår afen rapport om en styrket indsats over for ofre for forbrydelser, som blevafgivet i december 2010 af en arbejdsgruppe nedsat af Justitsministeriet.

Ifølge bestemmelsen i retsplejelovens § 741 g, stk. 1, skal den forurettede isager, hvor der er afsagt dom om ubetinget fængselsstraf for en grovereovertrædelse af straffeloven, hvor vold, trusler eller anden personfarligkriminalitet indgår, eller en sædelighedsforbrydelse, efter anmodning un-derrettes om tidspunktet for den dømtes første uledsagede udgang og løs-ladelse og om eventuel undvigelse, hvis den dømte har været varetægts-fængslet før dom og ikke har været løsladt mellem dommens afsigelse ogfuldbyrdelse. Er den forurettede afgået ved døden, underrettes den foruret-tedes nære pårørende efter anmodning. Underretning kan afslås, hvis væ-sentlige hensyn til gerningsmanden taler for det, f.eks. ved risiko for mis-brug af oplysningerne.Ifølge § 741 g, stk. 2, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse, hvisgerningsmanden er dømt til anbringelse efter straffelovens §§ 68, 69, 73eller 74 a eller til forvaring efter straffelovens § 70.Desuden fremgår det af § 741 g, stk. 3, at justitsministeren kan fastsættenærmere regler om underretningsordningen, herunder om, at afgørelser ik-ke kan påklages til en højere administrativ myndighed, og at persondatalo-vens bestemmelser om oplysningspligt ikke finder anvendelse i forhold tilden dømte.Ifølge forarbejderne til bestemmelsen begrænser retsplejelovens § 741 gikke de allerede eksisterende muligheder for at underrette forurettede omgerningsmandens løsladelse mv., jf. Folketingstidende 2010-11, 1. sam-ling, tillæg A, lovforslag nr. L 134, pkt. 2.3.2.1. Der vil således fortsat –uanset arten af den begåede kriminalitet – i konkrete tilfælde, hvor det udfra præventive eller sikkerhedsmæssige overvejelser konstateres, at der eret særligt hensyn at tage til forurettede i sagen, kunne foretages underret-ning ved gerningsmandens løsladelse mv.Bestemmelsen trådte i kraft den 1. juli 2011 og finder anvendelse på over-trædelser, der begås efter dette tidspunkt.Der er i medfør af § 741 g, stk. 3, udstedt bekendtgørelse nr. 809 af 29. ju-ni 2011 om underretning ved udgang og løsladelse mv., som fastsætter denærmere regler for underretningsordningen.Det følger af bekendtgørelsens § 6, at kriminalforsorgen foretager under-retning vedrørende dømte, som er idømt en ubetinget fængselsstraf, hvilketer kerneområdet for underretningsordningen. Tilsvarende er det kriminal-3

forsorgen, der foretager underretning vedrørende personer dømt til forva-ring. Ved foranstaltningsdømte henholdsvis ved unge, som er idømt enungdomssanktion, forestår statsadvokaten henholdsvis politiet underret-ningen af ofret.Anmodninger fra forurettede om at modtage underretning behandles af denpolitikreds, som behandler eller har behandlet straffesagen, jf. bekendtgø-relsens § 2, stk. 1. Der er ingen frister for indgivelse af en anmodning omunderretning. Anmodningen skal behandles i forlængelse af modtagelsen.Der kan dog først tages stilling til anmodningen efter straffesagens endeli-ge afslutning ved retten, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2.Det fremgår af forarbejderne til retsplejelovens § 741 g, at gerningsman-den – i modsætning til forurettede – som udgangspunkt ikke forvaltnings-retligt kan anses for part i sagen om forurettedes anmodning om modtageunderretning ved løsladelse mv., jf. Folketingstidende 2010-11, 1. samling,tillæg A, lovforslag nr. L 134, pkt. 3.2.3. Det betyder bl.a., at gernings-manden ikke har krav på at blive partshørt over oplysningerne i sagen.I forbindelse med indsættelsen af § 741 g i retsplejeloven blev det vurde-ret, at bestemmelsen indebærer, at det i alle tilfælde – inden for de i be-stemmelsen angivne rammer – vil være berettiget at videregive oplysnin-ger om gerningsmandens løsladelse mv. til forurettede eller forurettedesnære pårørende. Dette gælder, uanset om videregivelsen ellers skulle haveværet bedømt efter persondataloven eller forvaltningsloven. Derimod fand-tes gerningsmanden ikke at burde orienteres om afgørelsen om underret-ning til forurettede, hvilket myndighederne ellers er forpligtede til efterpersondataloven, medmindre særlige grunde taler herfor. Der blev hervedhenvist til, at oplysningen om, at offeret har anmodet om underretning, isig selv vil kunne skabe eller forstærke et modsætningsforhold mellem of-fer og gerningsmand.Det følger på den baggrund af § 741 g, stk. 3, at justitsministeren ved fast-sættelsen af de nærmere regler om underretningsordningen bl.a. kan fast-sætte regler om, at persondatalovens bestemmelser om oplysningspligt ik-ke finder anvendelse i forhold til den dømte. Denne hjemmel er udnyttet ibekendtgørelsens § 4. Gerningsmanden skal således ikke orienteres ommyndighedens afgørelse om at underrette offeret.Gerningsmanden vil i stedet blive informeret om underretningsordningenseksistens i kriminalforsorgens generelle vejledning til afsonere.4

Anmodningen om underretning kan afslås, hvis væsentlige hensyn til ger-ningsmanden taler for det. Det fremgår således af den af Justitsministerietnedsatte arbejdsgruppes overvejelser, som er gengivet i bemærkningernetil lovforslaget, at der kan være tilfælde, hvor der er risiko for hævn fraforurettedes side – f.eks. ved banderelaterede forbrydelser. Desuden kandet ikke udelukkes, at der vil være tilfælde, hvor hensynet til gernings-mandens privatliv overstiger hensynet til forurettedes interesse i tryghed,f.eks. hvis der er risiko for chikane fra tredjemand.Politikredsene skal ved vurderingen af, om der foreligger sådanne væsent-lige hensyn, lægge vægt på de oplysninger, som allerede er i deres besid-delse. Kun efter en konkret vurdering skal politiet søge at oplyse grundla-get for afgørelsen i videre omfang. En eventuel yderligere sagsoplysningbør i videst muligt omfang ikke ske ved at anmode gerningsmanden om enudtalelse om sagen, idet oplysningen om, at offeret har anmodet om under-retning, i sig selv vil kunne skabe eller forstærke et modsætningsforholdmellem offer og gerningsmand.Kun i tilfælde, hvor politikredsen efter en konkret vurdering afslår at giveunderretning, vil det være nødvendigt at meddele forurettede dette skrift-ligt. I andre tilfælde vil det således være tilstrækkeligt, at politikredsen iforbindelse med modtagelsen af anmodningen har oplyst, at forurettedekan regne med underretning ved udgang og løsladelse mv. Hvis anmod-ningen fremsættes skriftligt, bør politikredsens afgørelse om, at der skalgives underretning til forurettede, dog ligeledes meddeles skriftligt.Politidirektørens afgørelse kan ikke påklages til en højere administrativmyndighed, jf. § 3, stk. 2, i bekendtgørelsen.Der findes ikke efter gældende ret bestemmelser om underretning af foru-rettede om gerningsmandens eventuelle deltagelse i tv-programmer, radio-programmer eller skrevne interview.2.2.Efter straffuldbyrdelseslovens § 59, stk. 1, har en indsat ret til i institu-tionen at udtale sig og i den forbindelse at lade sig fotografere til medierne.Denne ret kan dog begrænses af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn,for at beskytte den forurettede ved lovovertrædelsen eller for i øvrigt atmodvirke en åbenbar krænkelse af retsfølelsen, jf. stk. 2.

Bestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens § 59 skal ses i sammenhæng medsamme lovs § 55, ifølge hvilken de indsatte har adgang til at rette skriftlighenvendelse til bl.a. dagspressen og de elektroniske medier og § 46, derindebærer, at de indsatte under udgang sædvanligvis kan opnå kontakt medrepræsentanter for medierne, der ligeledes kan tage kontakt til den pågæl-dende indsatte under straffuldbyrdelsen efter reglerne om besøg, jf. § 51.I medfør af straffuldbyrdelseslovens § 59, stk. 3, er der ved bekendtgørelsenr. 379 af 17. maj 2001 (mediebekendtgørelsen) fastsat nærmere regler omgennemførelsen af de indsattes ret efter stk. 1. Det fremgår heraf bl.a., atinstitutionen, forinden der gives tilladelse til interview mv., skal give denindsatte fornøden vejledning om de mulige følger af at stå frem i medierne,jf. bekendtgørelsens § 2. Afgørelse efter straffuldbyrdelseslovens § 59 ogreglerne i bekendtgørelsen træffes af institutionens leder eller den, der be-myndiges dertil, idet kompetencen til at træffe afgørelse om tilladelse tiltv-interview dog ikke kan delegeres til andre end en vicefængselsinspek-tør, økonomichef eller vicepolitimester (nu vicepolitidirektør), jf. bekendt-gørelsens § 3.Hvis en afsoner eller forvaringsdømt skal optages på tv, forudsætter det entilladelse fra institutionen, hvis optagelsen foregår på institutionens områ-de. Ved indsattes afgivelse af interview til en dagbladsjournalist, der ind-finder sig på institutionens område, vil der ikke nødvendigvis blive ind-hentet specifik tilladelse hertil fra institutionen, idet den pågældende jour-nalist i stedet vil kunne aflægge besøg i medfør af besøgsreglerne.Hverken tv- eller radiooptagelser eller afgivelse af interview, der findersted uden for institutionens område, kræver i sig selv tilladelse. I visse til-fælde vil institutionen dog i forbindelse med behandlingen af en ansøgningom udgangstilladelse blive bekendt med, at der planlægges sådanne opta-gelser mv. Dette gælder navnlig i de særlige tilfælde, hvor der meddelesudgangstilladelse med henblik på den dømtes deltagelse i en udflugt mv.,hvorunder den dømte vil skulle optræde eller lignende. Som eksempel her-på kan nævnes et fængselskors optrædener.

3. Lovforslagets udformning

3.1.Mange ofre for især personfarlig kriminalitet vil i tiden efter forbry-delsen befinde sig i en særlig sårbar situation præget af utryghed. Nogleofre kan bl.a. opleve en angst for at blive konfronteret med gerningsman-den. Først og fremmest kan frygten for fysisk at møde gerningsmand, nårdenne f.eks. har udgang eller er blevet løsladt, gøre det vanskeligt for offe-6

ret at komme videre i hverdagen, men også risikoen for at blive konfronte-ret med gerningsmanden gennem eksempelvis et tv-program eller et avis-interview kan virke angstfremkaldende for offeret. Offeret kan derfor haveen interesse i at vide, hvornår risikoen for at blive konfronteret med ger-ningsmanden er til stede. Alene det at vide, at man vil få besked på for-hånd og ikke pludselig og intetanende – direkte eller indirekte – bliverkonfronteret med gerningsmanden, kan være en tryghed og lette hverdagenfor offeret.Det foreslås derfor, at den gældende særlige underretningsordning i rets-plejelovens § 741 g udvides til også at omfatte tilfælde, hvor gernings-manden skal have en fremtrædende rolle i et tv- eller radioprogram produ-ceret til visning her i landet eller skal optræde i et portrætinterview i etdansk dagblad, og at udvidelsen også gælder ved medvirken i optagelserneaf et sådant tv- eller radioprogram eller interview, jf. 2. pkt. uden for insti-tutionens område i tilfælde, hvor institutionen har meddelt tilladelse til ud-gang med viden herom.Formålet med udvidelsen af ordningen er at afhjælpe den belastning, somet offer kan opleve ved indirekte at skulle konfronteres med gerningsman-den gennem medierne. For nogle ofre vil det oveni den frygt, som en sådankonfrontation kan fremkalde, kunne virke stødende at opleve gernings-manden ytre sig og være vidne til den opmærksomhed og i visse tilfældeforherligelse, gerningsmanden tildeles som fremtrædende person i et tv- el-ler radioprogram eller som medvirkende i et portrætinterview i et dagblad .Ved at modtage underretning kan offeret forberede sig og tage de nødven-dige forholdsregler.Det bemærkes, at den foreslåede ordning ikke indebærer begrænsninger iden dømtes mulighed for at ytre sig, ligesom ordningen ikke i sig selv harbetydning for, hvorvidt der konkret meddeles tilladelse til optagelser ellerinterview efter de gældende regler herom.3.2.I forhold til gerningsmandens medvirken i optagelserne til et tv- ellerradioprogram er det ikke alle situationer, hvor et offer konfronteres medgerningsmanden gennem tv eller radio, der vil være omfattet af ordningen.Der skal være tale om, at gerningsmanden er tildelt en fremtrædende rolle iprogrammet, dvs. at han eller hun deltager som hovedpersonen eller somen af flere hovedpersoner og har lejlighed til at ytre sig. Situationer, hvorgerningsmanden indtager en mere perifer rolle, eller hvor gerningsmanden

optræder i tv- eller radioprogrammet ved en tilfældighed, vil således ikkevære omfattet.Justitsministeriet har i tilknytning hertil overvejet, om ordningen bør om-fatte alle typer af tv- eller radioprogrammer, herunder eksempelvis ogsåinterview med dømte i nyhedsindslag, eller om ordningen bør begrænsestil visse programtyper, så som eksempelvis underholdnings- og såkaldterealityprogrammer. Det er Justitsministeriets opfattelse, at ordningen børomfatte alle typer af tv- og radioprogrammer. Justitsministeriet har hervedlagt vægt på, at det for offeret vil kunne virke stødende at se sin gernings-mand i en fremtrædende rolle i tv, uanset programmets karakter, ligesomdet kan virke stødende at høre gerningsmanden i radioen. I praksis vil in-terview afgivet i forbindelse med nyhedsindslag eller lignende dog oftevære af så relativ kort varighed, at vurderingen af den dømtes rolle i pro-grammet ofte konkret vil føre til, at programmet ikke omfattes af den fore-slåede ordning, idet den pågældende ikke kan siges at have en fremtræ-dende rolle.Det er ikke afgørende, om der er tale om optagelse til programmer, derforventes sendt i lokal eller landsdækkende tv/radio. Det er imidlertid enforudsætning, at det pågældende program produceres til visning her i lan-det. Ordningen vil således ikke omfatte programmer, der optages alenemed henblik på visning i udlandet. Ordningen vil endvidere ikke omfatteoptagelser til brug for dokumentarfilm, der alene sendes i biografen.Ud over de ovenfor nævnte radio- og tv-programmer omfatter underret-ningsordningen endvidere tilfælde, hvor der bringes portrætinterview i etdansk dagblad.Ved dagblad forstås en avis, som udkommer mindst én gang ugentligt, ogsom henvender sig til en bred kreds af læsere. Et dagblad, der eksempelvisretter sig mod bestemte erhvervs- eller faggrupper, vil ikke være omfattetaf ordningen. Der skal endvidere være tale om et dagblad, hvis indholdhovedsagelig består af redaktionelt stof (det vil sige ikke annoncer) i formaf artikler mv. inden for et bredt emneområde. Det er ikke afgørende, omder er tale om et landsdækkende, regionalt eller lokalt dagblad.Justitsministeriet har overvejet, hvilke typer af interview med den dømteordningen bør omfatte. Det er Justitsministeriets opfattelse, at der ikke blotskal være tale om en artikel om den pågældende gerningsmand. Justitsmi-nisteriet har herved lagt vægt på, at det særligt vil virke stødende for offe-8

ret, hvis der bringes et længere, personligt interview med gerningsmanden,hvor den pågældende får lejlighed til at udtale sig om sine personlige for-hold. Den pågældende artikel skal således kunne karakteriseres som etegentligt portrætinterview af den dømte. Almindelige artikler som f.eks.har karakter af nyhedshistorier, hvor der alene formidles fakta om den på-gældende dømte eller dennes straffesag samt artikler, hvor der alene brin-ges kortere udtalelser eller lignende fra gerningsmanden, vil derfor ikkevære omfattet af underretningsordningen.Justitsministeriet har overvejet, i hvilke situationer der skal kunne ske un-derretning. Underretning kan siges at være særligt relevant, når det pågæl-dende tv- eller radioprogramsendes,eller når det pågældende portrætin-terviewbringesunder gerningsmandens afsoning, hvor offeret kan have enstørre grad af forventning om ikke at blive konfronteret med sin gernings-mand. Dette kunne tale for at afgrænse ordningen til tilfælde, hvor den re-levante myndighed (kriminalforsorgen mv.) er bekendt med, at program-met rent faktisk sendes eller portrætinterviewet bringes under gernings-mandens afsoning, uafhængigt af hvornår programmet er optaget eller in-terviewet er lavet.Imod en sådan afgrænsning taler imidlertid for det første, at den relevantemyndighed ikke kan forventes at være bekendt med, hvis gerningsmandenforud for sin indsættelse eller anbringelse er optaget som medvirkende i ettv- eller radioprogram eller har givet et portrætinterview. En sådan videnforudsætter, at optagelsen eller interviewet finder sted under afsoning ogmed den relevante institutions viden. Selv i sådanne tilfælde vil der for detandet være en række tilfælde, hvor den relevante myndighed ikke nødven-digvis ved, hvornår eller om programmet eller interviewet rent faktisk sen-des eller bringes. I praksis kan det således ikke udelukkes, at et planlagt tv-eller radioprogram eller portrætinterview enten udskydes eller fremrykkes,uden at den relevante myndighed bliver gjort bekendt hermed, ligesom denrelevante myndighed bl.a. ikke kan forventes at have kendskab til eventu-elle genudsendelser eller lignende genbrug.På den baggrund – og idet det efter Justitsministeriets opfattelse er væsent-ligt at udforme en ordning, som så vidt muligt bygger på objektive og letadministrerbare kriterier – finder Justitsministeriet, at underretningsord-ningen bør afgrænses til tilfælde, hvor det pågældende tv- eller radiopro-gramoptagesunder gerningsmandens afsoning. Det vil i den forbindelsevære uden betydning, hvornår programmet forventes sendt. Tilsvarendebør underretningsordningen, for så vidt angår portrætinterview, afgrænses9

til tilfælde, hvor det pågældende interviewlavesunder gerningsmandensafsoning, og det er således også her uden betydning, hvornår det pågæl-dende portræt rent faktisk bringes.Underretningsordningen vil alene omfatte tv- og radioprogrammer samtportrætinterview, der optages eller laves med myndighedernes viden. Ord-ningen omfatter således navnlig optagelser eller interview, der finder stedpå den relevante institutions område. Tilfælde, hvor den dømte medvirker ioptagelsen af et tv- eller radioprogram eller stiller op til et portrætinter-view uden for institutionens område, omfattes ligeledes, såfremt institutio-nen har meddelt tilladelse til den dømtes udgang med viden om den på-gældendes medvirken i optagelserne eller interviewet. Tilfælde, hvor dendømte deltager i et tv- eller radioprogram eller et portrætinterview, der op-tages eller laves under udgang eller anden form for ophold uden for institu-tionen, og som institutionen ikke er vidende om i forbindelse med behand-lingen af en ansøgning om udgangstilladelse, vil dermed falde uden forordningen.Der vil, for så vidt angår tilfælde, hvor gerningsmanden optræder med etportrætinterview i dagblade, i øvrigt være en række situationer, hvor insti-tutionen ikke vil være bekendt med, at den indsatte under afsoningen harkontakt til en repræsentant for medierne. Dette gælder bl.a. i tilfælde, hvorden indsatte i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 55 om retten til brev-veksling eller straffuldbyrdelseslovens § 57 om retten til at føre telefon-samtaler fra institutionen afgiver skriftlige eller mundtlige interview tilpressen, uden at institutionen har viden herom. Sådanne interview, som fo-retages fra institutionen uden myndighedernes viden, vil ligeledes faldeuden for underretningsordningen.I medfør af straffuldbyrdelseslovens § 51 har de indsatte endvidere ret tilat modtage besøg. Det vil ikke nødvendigvis fremgå af en besøgsansøg-ning fra eksempelvis en freelance journalist på research, at vedkommendevil aflægge besøg i denne egenskab. Det forudsættes imidlertid, at de rele-vante institutioner i fornødent omfang gør sig bekendt med, hvilke medierder aflægger besøg på institutionerne, således at der kan ske underretningaf en given forurettet i tilfælde omfattet af ordningen. Det bemærkes i denforbindelse, at den under pkt. 2.2. nævnte mulighed for at begrænse deindsattes ret til at udtale sig til medierne af ordens- eller sikkerhedsmæssi-ge hensyn, for at beskytte den forurettede ved lovovertrædelsen eller for iøvrigt at modvirke en åbenbar krænkelse af retsfølelsen, jf. straffuldbyr-

delseslovens § 59, stk. 2, i forvejen forudsætter, at institutionen er bekendtmed, at en indsat planlægger at udtale sig til medierne.At den pågældende institution er bekendt med, at en indsat modtager besøgfra eksempelvis en journalist vil imidlertid i sig selv næppe være tilstræk-keligt til, at institutionen har den forudsatte viden, der kan udløse en un-derretning af den forurettede. Ordningen forudsætter derfor, at de relevantemedier/journalister bidrager med de fornødne oplysninger, der gør det mu-ligt for institutionen at vurdere, om det pågældende program/interview om-fattes af ordningen, herunder bl.a. i henseende til program-mets/interviewets karakter og afgrænsningen af de omfattede medier.Som nævnt ovenfor vil det i en række tilfælde ikke være muligt at oplyseofferet om det præcise tidspunkt for offentliggørelse. Dette kan som anførtenten skyldes, at en planlagt visning eller udsendelse fremrykkes, udsky-des, genudsendes eller helt udgår. Underretningen af offeret bør dog, i detomfang det er den underrettende myndighed bekendt, så vidt muligt inde-holde oplysninger om det forventede sende- eller udgivelsestidspunkt. Og-så i denne henseende forudsættes det, at det pågældende medie så vidt mu-ligt bidrager med oplysninger herom.Det forhold, at medierne forudsættes at bidrage med de oplysninger, der errelevante for at forurettede kan blive underrettet, indebærer ikke i sig selvnogen indskrænkning i den dømtes adgang til at udtale sig til medierne.Det bemærkes endvidere, at de pågældende oplysninger kun i nødvendigtomfang forudsættes videregivet til den forurettede. Det drejer sig i særde-leshed om oplysningerne om, hvornår og i hvilket medie et program/etportræt forventes bragt. Nærmere indholdsmæssige oplysninger om detpågældende tv-program mv. forventes imidlertid ikke videregivet til denforurettede.Ved gerningsmandens deltagelse i en program- eller portrætserie forudsæt-tes underretning alene at skulle ske én gang, og når optagelserne eller in-terview til den pågældende program- eller portrætserie starter. Dette vare-tager efter Justitsministeriets opfattelse på tilstrækkelig måde formålet medordningen – nemlig at ”advare” offeret om, at vedkommendes gernings-mand forventes at skulle optræde i et tv- eller radioprogram som fremtræ-dende person eller i et portrætinterview i et dagblad.

Der foreslås ingen ændringer i afgrænsningen af de lovovertrædelser, somfølge af hvilke underretning kan komme på tale. Ligeledes foreslås der in-gen ændringer i forhold til, at underretning alene gives efter anmodning fraden forurettede.Den foreslåede ændring af § 741 g, stk. 1, vil således indebære, at ger-ningsmandens deltagelse som en fremtrædende person i et tv- eller radio-program, der produceres til visning her i landet, eller i et portrætinterview iet dansk dagblad sidestilles med gerningsmandens løsladelse mv. Hvis lov-forslaget vedtages, vil Justitsministeriet ændre bekendtgørelsen om under-retning ved udgang og løsladelse mv., således at underretning ved ger-ningsmandens deltagelse i de pågældende medier ligeledes omfattes heraf.Forudsætningen for, at ofrene effektivt vil kunne benytte muligheden for atfå underretning, vil være, at de er bekendt med, at muligheden eksisterer.Ordningen forudsættes derfor at skulle fremgå af den generelle informati-on, som er tilgængelige for ofre.3.3.Justitsministeriet har overvejet, om videregivelse af oplysninger til of-feret om gerningsmandens medvirken i det pågældende tv- eller radiopro-gram eller portrætinterview samt oplysninger om forventet tidspunkt foroffentliggørelse bør forudsætte, at det pågældende dagblad, tv- eller radio-produktionsselskab underrettes konkret herom. Efter Justitsministeriets op-fattelse må det imidlertid efter gennemførelse af den foreslåede ordningkunne forudsættes, at de relevante medier er bekendt med ordningen, samtmed at der inden for ordningens rammer vil kunne ske underretning af of-feret. Det bemærkes i tilknytning hertil, at et medie i de situationer, deromfattes af ordningen, i almindelighed vil vide, at den person, som skaldeltage i vedkommende tv- eller radioprogram eller interview, er afsoner,og dermed også vil vide, at der kan være et offer, som i givet fald vil bliveunderrettet om optagelsen af det pågældende tv- eller radioprogram ellerdet pågældende portrætinterview og det forventede tidspunkt for offentlig-gørelse. Hertil kommer, at vedkommende afsoner ikke selv konkret blivergjort bekendt med, hvorvidt vedkommendes offer får underretning.3.4.Justitsministeriet har overvejet, om underretningsordningen i forbin-delse med gerningsmandens deltagelse i et tv- eller radioprogram eller etportrætinterview alene skal finde anvendelse i forhold til overtrædelser,der begås efter lovens ikrafttræden. Af hensyn til i videst muligt omfang atyde en effektiv beskyttelse af ofrene finder Justitsministeriet imidlertid, atordningen også bør gælde i forhold til allerede begåede grovere overtræ-12

delser af straffeloven, herunder overtrædelser begået forud for ikrafttræ-delsen af den gældende underretningsordning i forbindelse med løsladelsemv.Det bemærkes i den forbindelse, at muligheden for at modtage underret-ning som anført ovenfor forudsættes at fremgå af det generelle informati-onsmateriale, der er tilgængelige for ofre. Bistandsadvokater, kontaktper-soner mv. vil herudover kunne informere offeret om muligheden for un-derretning, hvis der konkret er anledning til det, og det skønnes at være re-levant.Da ordningen herved vil kunne komme til at omfatte dømte, der ved lo-vens ikrafttræden allerede er påbegyndt afsoning, forudsættes disse gene-relt i forbindelse med lovens ikrafttræden at blive gjort bekendt med ord-ningen gennem en opdateret version af kriminalforsorgens generelle vej-ledning, jf. herom pkt. 2.1 ovenfor.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes ikke at medføre merudgifter for politiet, anklagemyn-digheden eller kriminalforsorgen af betydning.Forslaget om en udvidet underretningsordning har ikke økonomiske ogadministrative konsekvenser for kommuner og regioner.

5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for er-hvervslivet.

6. De administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder mv.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndighederog organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-foreningen, Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Rigspoli-tiet, Politiforbundet, Fængselsforbundet i Danmark, Foreningen af Fæng-selsinspektører m.fl., Kriminalforsorgsforeningen, HK-Landsklubben forKriminalforsorgen, Kriminalforsorgens lokale præsteforening, Landsklub-ben af socialrådgivere i Kriminalforsorgen, Erstatningsnævnet, Datatilsy-net, Det Kriminalpræventive Råd, Kommunernes Landsforening, DanskeRegioner, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvars-advokater, Institut for Menneskerettigheder, Amnesty International, Rets-sikkerhedsfonden, Dansk Retspolitisk Forening, Kriminalpolitisk Forening(KRIM), Offerrådgivningen i Danmark, Landsforeningen Hjælp Voldsof-re, Landsorganisationen for Kvindekrisecentre, Joan-Søstrene, DanskJournalistforbund, Danske Mediers Forum, Boxer TV ApS, Canal DigitalDanmark A/S, Dk4, DR, I/S DIGI-TV, METV - Mesopotamia TV, MTGA/S, Viasat, SBS TV A/S, SBS-Net, Stofa A/S, Teracom (Broadcast Ser-vice Danmark A/S), TV Midt Vest, TV SYD, TV 2 Sport A/S, TV2/Bornholm, TV 2/DANMARK A/S, TV 2/FYN, TV 2/Lorry, TV 2/Nord,TV 2/Øst, TV 2/Østjylland, TV 3 A/S, Kanal Hovedstaden, Kanal 23,YOUSEE, Danmarks Lokal-Tv Forening, Dansk Student Tv Forening,Producentforeningen, De Danske Dagblades Forening, Berlingske Media,Danske Medier, JP Politikens Hus, Gold FM/Klassisk FM ApS, Radio100FM, Radio 2, Radio Nova FM, Radio Pop FM, Radio 24Syv, SBS Ra-dio A/S.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekven- Negativekonse-ser/kvenser/mindreudgiftermerudgifterØkonomiske konsekvenser Ingenfor stat, kommuner og regio-nerAdministrative konsekvenser Ingenfor stat, kommuner og regio-nerØkonomiske konsekvenser Ingenfor erhvervslivetAdministrative konsekvenser IngenIngen af betydning

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til retsplejelovens § 741 g, stk. 1Det forslås, at den gældende underretningsordning i retsplejelovens § 741g, stk. 1, udvides, således at forurettede også får mulighed for at blive un-derrettet i situationer, hvor gerningsmanden under sin afsoning medvirker ioptagelserne til et tv- eller radioprogram produceret til visning her i landet,hvori den pågældende skal have en fremtrædende rolle eller i et portrætin-terview i et dansk dagblad.Det er ikke alle situationer, hvor et offer konfronteres med gerningsman-den gennem tv, radio eller dagblade, der omfattes. I forhold til tv- og ra-dioprogrammer skal der være tale om, at gerningsmanden er tildelt enfremtrædende rolle i programmet, dvs. at han eller hun deltager som ho-vedpersonen eller som en af flere hovedpersoner og har lejlighed til at ytresig. Situationer, hvor gerningsmanden indtager en mere perifer rolle, ellerhvor gerningsmanden indgår i programmet ved en tilfældighed, vil såledesikke være omfattet.Ordningen omfatter alle typer af tv- og radioprogrammer. Det er såledesuden betydning, om det pågældende program produceres af eksempelvisen nyhedsredaktion eller en underholdningsredaktion. Det afgørende vilvære, hvorvidt gerningsmanden skal have en fremtrædende rolle i pro-grammet. Dette vil typisk kunne forekomme ved underholdningsprogram-mer og såkaldte realityprogrammer. Som eksempler på programmer, dertypisk vil være omfattet af den foreslåede ordning, kan nævnes program-mer, der følger dagligdagen for en gruppe af afsonere i et fængsel ellersom følger en gruppe af afsonere, der deltager i særlige projekter, herunderprojekter af resocialiserende karakter så som oplæring i madlavning, kor-sang mv.15

I modsætning hertil vil tv- eller radiointerview afgivet i forbindelse mednyhedsindslag eller lignende ofte være af så kort varighed, at en vurderingaf den pågældendes rolle konkret vil føre til, at programmet ikke omfattesaf den foreslåede ordning, idet den pågældende ikke kan siges at skulleindtage en fremtrædende rolle.I forhold til portrætinterview vil et længere, personligt interview med ger-ningsmanden, hvor den pågældende får lejlighed til at udtale sig om sinepersonlige forhold være omfattet af ordningen. Den pågældende artikelskal således kunne karakteriseres som et egentligt portrætinterview af dendømte. Almindelige artikler som f.eks. har karakter af nyhedshistorier,hvor der alene formidles fakta om den pågældende dømte eller dennesstraffesag samt artikler, hvor der alene bringes kortere udtalelser eller lig-nende fra gerningsmanden, vil derimod ikke være omfattede.Den foreslåede underretningsordning omfatter tilfælde, hvor det pågæl-dende tv- eller radioprogram optages under gerningsmandens afsoning.Det er i den forbindelse uden betydning, hvornår programmet forventessendt. Tilsvarende omfatter underretningsordningen tilfælde, hvor et dag-bladsinterview laves under gerningsmandens afsoning, og det er såledesogså her uden betydning, hvornår det pågældende portræt rent faktiskbringes.Alene programmer og portrætinterview, der optages eller laves med denrelevante institutions viden, vil være omfattet af ordningen. Ordningen vilhermed typisk omfatte optagelse af tv- og radioprogrammer i institutionensamt interview, der afgives under journalistens tilstedeværelse i institutio-nen, men også programmer og andre interview der optages under udgangvil være omfattet, hvis der er meddelt tilladelse til udgang med viden omgerningsmandens medvirken i optagelserne eller portrætinterviewet.Navnlig i de atypiske tilfælde, hvor det efter en konkret vurdering må an-tages, at den dømte vil skulle indtage en fremtrædende rolle i et nyheds-indslag i tv eller radio og dermed vil være omfattet af ordningen, vil det ipraksis kunne være vanskeligt, hvis ikke umuligt at foretage underretningaf offeret, inden programmet sendes. Dette skyldes, at der navnlig ved ny-hedsindslag vil kunne ske optagelse med kort varsel, ligesom sådanne ind-slag vil kunne blive sendt direkte. Tilsvarende vil det i praksis kunne værevanskeligt eller endog umuligt at foretage underretning, inden et portrætin-terview bringes i et dagblad, idet dagblade ofte vil operere med korte dead-16

lines. I sådanne situationer forudsættes det, at den relevante myndighedudfolder rimelige bestræbelser på at underrette forurettede, hvilket efteromstændighederne vil kunne ske telefonisk.Selvom tidspunktet for offentliggørelse ikke er afgørende for, om ordnin-gen finder anvendelse, bør underretningen af offeret så vidt muligt inde-holde oplysninger om det forventede tidspunkt for offentliggørelse, i detomfang det er den underrettende myndighed bekendt.Er der tale om optagelse af flere programmer i en programserie eller en se-rie af artikler som portrætterer en gerningsmand, vil underretning aleneskulle ske én gang. Er der derimod tale om optagelse af flere forskelligeprogrammer/programserier eller forskellige artikler, der ikke har nogenindbyrdes sammenhæng, forudsættes offeret at blive underrettet om hvertenkelt program/programserie eller artikel/artikelserie.Med den foreslåede ændring ligestilles underretningsordningen i tilfældeaf gerningsmandens deltagelse i visse medier med underretningsordningeni tilfælde af gerningsmandens løsladelse mv. I overensstemmelse hermedvil Justitsministeriet, hvis lovforslaget vedtages, ændre bekendtgørelse nr.809 af 29. juni 2011 om underretning ved udgang og løsladelse mv., såle-des at reglerne heri også kommer til at omfatte underretning i tilfælde afgerningsmandens deltagelse som fremtrædende figur i et tv- eller radio-program eller gerningsmandens medvirken i portrætinterview i et dagblad.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1-3.3 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.

Til § 2Bestemmelsen fastsætter lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Loven træder ikraft den [DATO].Loven finder anvendelse i forhold til tv- og radioprogrammer, der optagesefter lovens ikrafttrædelsestidspunkt samt portrætinterview, der gives tildagblade efter lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Det afgørende er såledesikke, hvornår det strafbare forhold er begået, men derimod, hvornår tv- el-ler radioprogrammet optages eller portrætinterviewet gives. Loven vil så-ledes også finde anvendelse i forhold til ofre, hvis gerningsmand allerede

Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslaget§1I retsplejeloven, jf. lovbekendtgø-relse nr. nr. 1008 af 24. oktober2012, som ændret ved § 1 i lov nr.1242 af 18. december 2012 og § 1i lov nr. 1387 af 23. december2012, foretages følgende ændrin-ger:§ 741 g.I sager, hvor der er afsagtdom om ubetinget fængselsstraffor en grovere overtrædelse afstraffeloven, hvor vold, trusler el-ler anden personfarlig kriminalitetindgår, eller en sædelighedsfor-brydelse, underrettes den foruret-tede efter anmodning om tidspunk-tet for den dømtes første uledsage-de udgang og løsladelse og omeventuel undvigelse, hvis dendømte har været varetægtsfængsletfør dom og ikke har været løsladtmellem dommens afsigelse ogfuldbyrdelse. Er den forurettedeafgået ved døden, underrettes denforurettedes nære pårørende efteranmodning. Underretning kan af-slås, hvis væsentlige hensyn tilgerningsmanden taler for det.Stk. 2-3(…)