KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

om

forslag til lov om ændring af straffeloven, udlændingeloven og lov om

tilhold, opholdsforbud og bortvisning

(Styrket indsats mod tvang i forbindelse med ægteskaber og religiøse

vielser)

(L 143)

I. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, DenDanskeDommerforening,Dommerfuldmægtigforeningen,HK-Landsklubben Danmarks Domstole, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Forenin-gen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet,Danske Advokater, Amnesty International, Ankestyrelsen, Børnerådet,Børns Vilkår, CFU – Centralorganisationernes Fællesudvalg, DanmarksBiblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks RejsebureauForening, Danner, Dansk Anti-Stalking Forening, Dansk Arbejdsgiverfor-ening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Missionsråd, Dansk Røde KorsLandskontoret, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Tyrkisk IslamiskStiftelse, Datatilsynet, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettig-heder, Det Kriminalpræventive Råd, Dokumentations- og Rådgivnings-centret om Racediskrimination, Finansrådet, Flygtningenævnet, FlygtningeUnder Jorden, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færørenes Lands-styre, Grønlands Selvstyre, HK/Danmark, Indvandrerrådgivningen, Institut

for Menneskerettigheder, Joan-Søstrene, Kirkernes Integrationstjeneste,Kommunernes Landsforening, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Kvin-derådet, Fredsfonden, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsfor-eningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre(LOKK), Landsforeningen Hjælp Voldsofre, Migrantkvinder, Offerråd-givningerne i Danmark, Red Barnet, RCT – Rehabiliterings- og Forsk-ningscentret for Torturofre, Rehabiliteringscentret for Etniske kvinder iDanmark (R.E.D), Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, RødeKors Asylkontoret, Røde Kors Landskontoret, Rådet for Etniske Minorite-ter, SOS mod Racisme, Ægteskab uden Grænser, 3F, Assentoft Frikirke,Baptistkirken i Danmark, Bethel Missionary Baptist Church, Bibel ogMissionscentret, Bornholmerkirken Evangelisk Luthersk Frimenighed,Brunstad Kristne Menighed – Holstebro, Brunstad Kristne Menighed –København, City Kirken Herning, Citykirken Århus, Copenhagen Com-munity Church (tidl. Amager Kristne Center), Dansk Teltmissions menig-hed, Den Apostoliske Pinsekirke, Den Apostolske Kirke i Danmark, DenArmensk Apostolske Kirke, Den evangelisk-lutherske Frikirke, Den Evan-geliske Frikirke, Den Katolske Kirke i Danmark, Den Koptisk-OrtodokseKirke, Den koreanske kirke i Danmark, Den Kristne Forsamling (tidligereKristnastova), Den makedonske ortodokse Kirke, Den Nyapostolske Kirkei Danmark, Den Ortodokse Kirke i Danmark, Den ortodokse russiske kir-kes menighed i København, Den Rumænsk Ortodokse Menighed i Her-ning, Den Rumænsk Ortodokse Menighed i København, Den RumænskOrtodokse Menighed i Århus, Den rumænsk-ortodokse menighed i Dan-mark, Den Russiske Ortodokse Kirkes Menigheder, Den Serbisk Ortodok-se Kirke i Danmark, Den til St. Alban’s English Church i København hø-rende menighed, Det danske Missionsforbund, Etiopisk-Ortodokse Tewa-hedo Kirke i Danmark, Exodus-Kirken, Fonden Guds Verdensvide Kirke(Worldwide Church of God), Foreningen Liberal Katolsk Kirke i Dan-mark, Forklarelsens Kirke, Forsamlingen Livdin, Frelsens Hær, FrikirkenHillerød, Frikirken Oasan, Frikirken på Havnen, Frimenigheden Kilden,Fårevejle Evanglisk Lutherske Frimenighed, Græsted Frikirke, Guds me-nighed, Hillerød Frimenighed, Holstebro Frikirke, International ChristianCommunity, International Harvest Christian Center, Inuunerup NutaapOqaluffia - Grønlands Frikirke, Jehovas Vidner, Jesu Kristi Kirke af SidsteDages Hellige (Mormoner), Kong Haakons Kirke, Kristensamfundet iDanmark, Kristent Center, Kristent Centrum, Kristent Fællesskab, Køben-havn, Kristus Kirken (frikirke), København Vinyard, Københavnerkirkensfrimenighed, Københavns Bibeltrænings Center, Københavns Frimenig-hed, Livets Kilde, Luthersk Missionsforenings Frimenighed, Menighedenaf Kristne i Danmark i Jesu navn, Menigheden Faderhuset, Menigheder2

inden for Pinsebevægelsen, Metodistkirken i Danmark, Mission Dan-mark, Morsø Frimenighed, Nazaræernes Kirke, Nexø Frikirke, Nord-schleswigsche Geminde, Odder Frimenighed, Redeemed Christian Churchof God - Jesus Centre, Reformerte menigheder, Skovbo Frikirke, (DenKristne Forsamling (Frikirken Berøa), Svenska Gustafsförsamlingen i Kø-benhavn, Sydfyns Frimenighed (tidligere Taasing Frimenighed), Syvende-dags Adventistkirken, Danmark, The Brethren, The International Churchof Copenhagen (The American Lutheran Congregation of Copenha-gen), Thorsted Frimenighed, Troens Ord (Brande Kristne Center), YeshuatTsion, Den Messianske Synagoge i Danmark, Østens Assyriske Kirke iDanmark (Den assyriske østkirke i Danmark), Ågård Frimenighed, Aal-borg Menighedscenter, Det Mosaiske Trossamfund, Machsike Hadas, ShirHatzafon - Progressiv Jødedom i Danmark, Dansk Islamisk Center, DanskMuslimsk Union, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Den Islamiske for-ening af Bosniakker i Danmark, Den Islamiske Verdensliga (MuslimWorldliga), Det Albanske Trossamfund i Danmark, Det Islamiske Forbundi Danmark, Det Islamiske Trossamfund, Det muslimske Kulturcenter, For-eningen Ahlul Bait i Danmark (tidligere Al-Mostafa Islamisk Center), Is-lamic Center Jaffaria, Islamic Cultural Center, Islamisk Center for Euro-pæiske Lande, Islamisk Forum, Islamisk Kultur Center Amager, IslamsAhmadiyya Djamâ'at (Bevægelse), Kulturforeningen for folk fraIrak, Københavns Moske, Minhaj ul Quran International Denmark, Mus-lim Cultural Institute, Muslimernes Fællesråd, Pakistan Islamic WelfareSociety, Shiamuslimsk Trossamfund i Danmark, Århus Islamiske Tros-samfund, Center for Visdom og Medfølelse – Tong-nyi Nying-je Ling,Den Burmesiske Theravada Buddhistforening Buddha Ramsi, Den Viet-namesiske Buddhistiske Kulturelle Forening, Chua Lieu Quan, Den Viet-namesiske Buddhistiske Kulturforening i Århus, Foreningen RangjungYeshe Sangha, Foreningen Stupa, Karma Kagyu Buddhistisk Sangha,Karma Kadjy Skolen (Karma-Kasjyba Skolen), Karmapa-Trust-SangyeTashi Ling, Phendeling – Center for Tibetansk Buddhisme, Tendai Dan-mark, Tendai Buddhistisk Center, The Buddhist Organisation Dhamma-kaya i Danmark, Wat Thai Danmark, Watpa Copenhagen (SunnataramCopenhagen), Bharatiya Mandir, Brahma Kumaris Åndelige Verdensuni-versitet, Brande Hindu Menighed, Danmarks Hindu Kultur Aktivitets Cen-ter, Krishnabevægelse/Iskcon (Hara Krishna), Sathya Sai Baba, SikhFoundation, Denmark, Siri Guru Singh Sabha, Copenhagen, Alevi For-bundet i Danmark, Baha’i Samfundet – Det nationale åndelige råd for ba-hà’ìerne i Danmark, Den Mandæiske Mandea i Danmark, Forn Sidr- Asa-og Vanetrosamfundet i Danmark samt Harreskovens Blótgilde.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Byretterne, Domstolsstyrelsen, Den

Danske Dommerforening, HK Landsklubben Danmarks Domstole,

Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Advokatrådet, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Datatilsynet, Den Danske

Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Flygtninge Under Jorden,

Hjælp Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder, Joan-Søstrene,

Kirkernes Integrations Tjeneste, Landsforeningen af Forsvarsadvoka-

ter, LOKK, Retspolitisk Forening, Rådet for Etniske Minoriteter, 3 F,

Baptistkirken i Danmark, Brunstad Kristne Menighed – København,

Citykirken Århus, Dansk Teltmissions Menighed, Den Katolske Kirke

i Danmark, Den ortodokse russiske kirkes menighed i København,

Den Rumænsk Ortodokse Menighed i København, Den Rumænsk Or-

todokse Menighed i Herning, Det Islamiske Forbund i Danmark, Det

Islamiske Trossamfund, Alevi Forbundet i Danmark

Karma Kadjy

Skolen i Danmark

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført ikursiv.Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger,der ikke vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten.

2. Høringssvarene

2.1. Indledning

Østre Landsret, Vestre Landsret, Byretterne, Domstolsstyrelsen, Den

Danske Dommerforening, HK-Landsklubben Danmarks Domstole,

Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Advokatrådet, Citykirken Århus, Datatil-

synet, Den Rumænsk Ortodokse Menighed i Herning

Den ortodok-

se russiske kirkes menighed i København

har ingen bemærkninger tillovudkastet.

Dansk Arbejdsgiverforening

har anført, at lovforslaget falder uden fororganisationens virkeområde, og at organisationen derfor ikke har ønsketat afgive bemærkninger.

Datatilsynet

forudsætter, at persondatalovens bestemmelser vil blive iagt-taget i forbindelse med eventuelle behandlinger af personoplysninger, dervil ske som følge af lovforslagets bestemmelser.4

Justitsministeriet kan oplyse, at den foreslåede ændring af straffelovens §260, stk. 2, reglerne i tilholdsloven samt udlændingelovens § 22, nr. 7, ikkeindeholder persondataretlige aspekter. I forhold til udlændingemyndighe-dernes behandling af sager efter udlændingelovens § 9 f vil persondatalo-vens bestemmelser som hidtil blive iagttaget.

2.2. Generelle bemærkninger

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Joan-

Søstrene, LOKK, Alevi Forbundet i Danmark, Brunstad Kristne Me-

nighed, Dansk Teltmissions Menighed, Den Rumænsk Ortodokse Me-

nighed i København

3 F

er alle overordnet positive over for lovforsla-get.

Karma Kadjy Skolen i Danmark

bifalder og støtter af principielle årsa-ger de initiativer, der fremgår af lovforslaget.

2.3. Skærpelse af straffen for ulovlig tvang i forbindelse med religiøse

vielser

Flygtninge under Jorden, Institut for Menneskerettigheder, Rådet for

Etniske Minoriteter

Retspolitisk Forening

tilslutter sig alle, at religi-øse vielser sidestilles med ægteskaber i forhold til straffelovens bestem-melse om ulovlig tvang.

Retspolitisk Forening

anfører dog samtidig, atforeningen finder det tvivlsomt, om der er behov for den foreslåede straf-skærpelse.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder ikke, at der erbehov for den foreslåede strafskærpelse og har i den forbindelse anført, atder ikke er oplyst eller dokumenteret nogen effekt af den i 2008 gennem-førte lovændring om skærpet straf for tvangsægteskaber. Landsforeningenbemærker endvidere, at problemets omfang ikke synes nærmere belyst.

Det Islamiske Forbund i Danmark

Det Islamiske Trossamfund

fin-der, at problemet med religiøse vielser uden borgerlig gyldighed ikke kanantages at have et sådant omfang, at der er grundlag for at skærpe straffenfor ulovlig tvang til en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

Rådet for Etniske Minori-

teter

peger på, at den foreslåede strafskærpelse vil kunne afholde den foru-rettede fra at anmelde forholdet.

Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse

anfører, at stiftelsen ser neutralt på, atstraffelovens § 260, stk. 2, også kommer til at omfatte ulovlig tvang i for-bindelse med religiøse vielser, idet stiftelsen dog samtidig anfører, at straf-feretlige sanktioner i form af fængselsstraf og udvisning vil forværre pro-blemerne i familierne.Justitsministeriet bemærker, at det allerede i dag er strafbart ved ulovligtvang at tvinge nogen til at blive religiøst viet, jf. straffelovens § 260, stk.1. Straffen er bøde eller fængsel indtil 2 år.Tvinges nogen til at indgå ægteskab, kan straffen stige til fængsel indtil 4år. Tvang til religiøse vielser uden borgerlig gyldighed er derimod ikkeomfattet af denne forhøjede strafferamme.Som nævnt under pkt. 5.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkningerfremgår det af National strategi mod æresrelaterede konflikter, at det ervanskeligt at opgøre omfanget af æresrelaterede konflikter. LOKK og Re-habiliteringscentret for Etniske kvinder i Danmark har imidlertid oplyst, atorganisationerne oplever en stigning i antallet af henvendelser om æresre-laterede konflikter. Herudover viser en undersøgelse af social kontrolblandt 15 til 20-årige nydanskere offentliggjort af Social- og Integrati-onsministeriet i november 2011, at der foregår en omfattende social kon-trol af unge nydanskere, navnlig for så vidt angår partnervalg og kærestermv.Hertil kommer, at flere kvindekrisecentre har oplyst, at en stor del af dekvinder, der henvender sig på kvindekrisecentre på grund af tvangsægte-skaber, ofte ikke har indgået et borgerligt gyldigt ægteskab, men i stedet erblevet tvunget ind og fastholdt i et ægteskabslignende parforhold baseretpå en religiøs vielse, jf. pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Som det videre fremgår under pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger, kan det have lige så indgribende og vidtrækkende konsekvenser foren person at blive udsat for tvang i forbindelse med en religiøs vielse somde konsekvenser, der følger af et tvangsægteskab.På den baggrund finder Justitsministeriet, at religiøse vielser bør sidestil-les med tvangsægteskaber i forhold til straffelovens bestemmelse om ulov-lig tvang. Det indebærer, at ulovlig tvang i forbindelse med religiøse viel-ser kan straffes med fængsel indtil 4 år.

LOKK

foreslår, at også skolelærere, læger og andre personer med kontakttil den forurettede skal have mulighed for at rejse en sag og vidne på vegneaf den unge.Justitsministeriet kan oplyse, at enhver kan indgive en anmeldelse omstrafbare forhold til politiet. Det gælder således også en skolelærer elleren læge, der bliver opmærksom på, at en person er blevet tvunget til atindgå et ægteskab eller til en religiøs vielse. Politiet vil herefter iværksæt-te efterforskning, når der er rimelig formodning om, at et strafbart forhold,som forfølges af det offentlige, er begået, jf. retsplejelovens § 742, stk. 2.

Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse

peger på, at bekæmpelsen af tvang skalmødes med forbedrede administrative indsatser som f.eks. oplysningskam-pagner og etablering af rådgivningscentre mv.

Rådet for Etniske Minoriteter

anbefaler, at der følges op på lovforslagetmed oplysnings- og rådgivningsindsatser.Social- og Integrationsministeriet har oplyst, at forslaget om udvidelse afstraffelovens § 260, stk. 2, om tvangsægteskaber suppleres af en række an-dre initiativer i regeringens strategi mod parallelle retsopfattelser – opgørmed tvang og undertrykkelse i forbindelse med religiøse vielser, herunderen rettighedsindsats særligt rettet mod kvinder og mindreårige samt etab-lering af en rådgivningsenhed. Desuden indeholder National strategi modæresrelaterede konflikter oplysningsindsatser rettet mod forældre omblandt andet børn og unges rettigheder.Regeringens strategi mod parallelle retsopfattelser indeholder herudoveren række initiativer målrettet religiøse trossamfund, herunder undervis-ningstilbud, oplysningsmateriale, øget vejledning om erhvervelse og an-vendelse af vielsesbemyndigelse samt et kontaktpunkt, hvor trossamfundkan henvende sig og få rådgivning.

2.4. Udvisning i forbindelse med ulovlig tvang i forbindelse med religi-

øse vielser

Rådet for Etniske Minoriteter

bakker op om, at religiøse vielser udenborgerlig gyldighed sidestilles med tvangsægteskaber i forhold til udvis-ning, men rådet finder samtidig, at udvisning ikke er den rette løsning påproblemet.

Som det fremgår under pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger,er der i dag en udvidet adgang til udvisning ved overtrædelse af straffelo-vens § 260 om ulovlig tvang, når den pågældende har tvunget nogen til atindgå ægteskab mod eget ønske. Der kan ske udvisning, hvis udlændingenidømmes ubetinget frihedsstraf. Det gælder uanset frihedsstraffens længdeog varigheden af udlændingens ophold her i landet.Efter Justitsministeriets opfattelse bør der være den samme udvidede ad-gang til udvisning, uanset om der er tale om ulovlig tvang i forbindelsemed indgåelse af et ægteskab eller ulovlig tvang i forbindelse med en reli-giøs vielse.

Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse

er af den opfattelse, at det vil væreuproportionalt at udvise en tyrkisk imam, der måtte begå en overtrædelseaf straffelovens § 260, stk. 2. Stiftelsen henviser i den forbindelse til Anka-raaftalen fra 1963 og afgørelse 1/80 fra 1980.Justitsministeriet kan oplyse, at Det Europæiske Økonomiske Fællesskabog Tyrkiet den 12. september 1963 indgik en associeringsaftale, der bl.a.giver visse rettigheder til tyrkiske statsborgere, der er arbejdstagere ellerpå anden måde økonomisk aktive i et EU-land. Associeringsaftalen er se-nere blevet suppleret med en tillægsprotokol af 23. november 1970 samt afAssocieringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980, som blevvedtaget inden for rammerne af associeringsaftalen.Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at udlændingelovens udvisnings-regler finder anvendelse på tyrkiske statsborgere, herunder også på øko-nomisk aktive tyrkiske statsborgere, der har opnået rettigheder efter Asso-cieringsaftalen m.v.For tyrkiske arbejdstagere gælder det, at disse under visse betingelser ef-ter Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, artikel 6, stk. 1, kan have ret tilfortsat ophold i værtsmedlemsstaten, selv om de mister deres oprindeligeopholdsgrundlag. Det følger af afgørelse nr. 1/80, artikel 14, stk. 1, atdenne ret til fortsat ophold kan fortabes, hvis dette er begrundet i hensynettil den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed.Vurderingen af, om artikel 14, stk. 1, i afgørelse nr. 1/80 er til hinder forudvisning i det konkrete tilfælde, foretages af domstolene.

2.5. Krav om deltagelse i undervisning om dansk familieret for religiø-

se forkyndere, der foretager vielser, som betingelse for forlængelse af

opholdstilladelse

Flygtninge under Jorden

støtter det nye krav om et obligatorisk kursusfor religiøse forkyndere i dansk familieret som betingelse for forlængelseaf opholdstilladelsen.

LOKK

foreslår, at religiøse forkyndere tillige skal have undervisning i dekulturelle forskelle og traditioner i Danmark.Justitsministeriet kan oplyse, at forlængelse af en opholdstilladelse som re-ligiøs forkynder efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, er betinget af, at an-søgeren inden 6 måneder efter meddelelsen af opholdstilladelsen har be-stået en prøve i dansk på A1-minus-niveau og en prøve i danske samfunds-forhold (indvandringsprøven), jf. § 9 f, stk. 4.Indvandringsprøven består af en sprogprøve i det danske sprog og en vi-densprøve om Danmark og det danske samfund. Vidensprøven indeholderbl.a. spørgsmål om danske normer, værdier og grundlæggende rettighe-der, f.eks. demokratiske principper, det enkelte menneskes frihed og per-sonlige integritet, ligestilling mellem kønnene, tros- og ytringsfrihed samtom mere praktiske og konkrete forhold, f.eks. forbud mod omskæring, for-bud mod tvangsægteskaber, forældreansvar over for børn, uddannelse,sundhed, arbejde, skat mv.Der lægges med lovforslaget ikke op til en ændring af reglerne om indvan-dringsprøven. Lovforslaget indebærer således, at nytilkomne religiøse for-kyndere m.fl., der foretager vielser og vielseslignende handlinger, og somønsker at få forlænget deres opholdstilladelse, inden 6 måneder efter med-delelse af opholdstilladelse skal have bestået både indvandringsprøven oghave deltaget i undervisning for religiøse forkyndere m.fl. om dansk fami-lieret.Der henvises herom i øvrigt til pkt. 4.4 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.

Den Katolske Kirke i Danmark

Kirkernes Integrations Tjeneste

støtter forslaget om, at religiøse forkyndere, der foretager vielser, skal del-tage i et familieretskursus som betingelse for at få forlænget deres op-holdstilladelse. Organisationerne peger dog samtidig på, at de personer,9

der er involveret i religiøse vielser uden borgerlig gyldighed, kan have op-holdstilladelse i Danmark på andet grundlag end efter udlændingelovens §9 f om religiøse forkyndere, herunder ophold efter EU-reglerne.Som det fremgår under pkt. 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,vil der i forlængelse af regeringens strategi om parallelle retsopfattelser –opgør med tvang og undertrykkelse i forbindelse med religiøse vielser bli-ve udviklet et særligt undervisningstilbud om dansk familieret for religiøseforkyndere.Dette undervisningsforløb, som religiøse forkyndere m.fl., der har op-holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, og som foretager vielser, efterforslaget skal gennemføre som betingelse for at få forlænget deres op-holdstilladelse, stilles også til rådighed som et tilbud rettet mod andre re-ligiøse autoriteter uanset opholdsgrundlag, herunder også personer, somallerede har virket som religiøse autoriteter i en længere periode.

Den Katolske Kirke i Danmark

Kirkernes Integrations Tjeneste

anbefaler, at kurset i dansk familieret afholdes på det sprog, som den på-gældende religiøse forkynder betjener sig af.Social- og Integrationsministeriet har oplyst, at undervisningen på kurset idansk familieret vil blive oversat, hvis der er behov for det.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at forslaget ikke griber ind i re-ligionsfriheden, men bemærker, at det forudsættes, at udgifterne forbundetmed kurserne ikke hindrer religiøse forkynderes kursusdeltagelse af øko-nomiske årsager.Justitsministeriet kan oplyse, at deltagelse i undervisningen om dansk fa-milieret ikke er betinget af, at udlændingen betaler et gebyr herfor.

LOKK

finder det problematisk, at der ikke kan stilles de samme krav tiltyrkiske religiøse forkyndere, idet foreningen peger på, at mange af de un-ge, der oplever tvang, er fra Tyrkiet.Som det fremgår under pkt. 4.5 i lovforslagets almindelige bemærkningerog pkt. 2.5 ovenfor, indgik Det Europæiske Økonomiske Fællesskab ogTyrkiet den 12. september 1963 en associeringsaftale, der bl.a. giver visserettigheder til tyrkiske statsborgere, der er arbejdstagere eller på andenmåde økonomisk aktive i et EU-land. Associeringsaftalen er senere blevet10

suppleret med en tillægsprotokol af 23. november 1970 samt af Associe-ringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980, som blev vedtagetinden for rammerne af associeringsaftalen.Aftalekomplekset indebærer bl.a., at der ikke kan stilles krav om deltagelsei undervisning i familieret som betingelse for fortsat ophold for en tyrkiskstatsborger, der er indrejst med opholdstilladelse som religiøs forkynder,hvis den pågældende kan anses for at være økonomisk aktiv.

2.6. Tilhold og opholdsforbud i forbindelse med tvangsægteskaber mv.

LOKK

Joan-Søstrene

er overordnet positive over for forslaget.

Joan-Søstrene

anfører i den forbindelse, at en lempelse af mistankekraveti forbindelse med tilhold i sager af æresrelateret karakter formentlig vilvære altafgørende for, at loven skal få mærkbar effekt i forhold til tvangs-ægteskaber mv.Joan-Søstrene foreslår i øvrigt, at der tilsvarende lempes på mistankekraveti andre sager omfattet af tilholdsloven.Som det fremgår af pkt. 5.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger,kan det i praksis være svært for politiet at løfte bevisbyrden for, at betin-gelserne for at udstede et tilhold er til stede i sager om æresrelateredekonflikter. Samtidig kan det være vanskeligt at finde frem til, hvem i en fa-milie der står bag konkrete fredskrænkelser eller ulovlig tvang over forden forurettede. Politiet har i disse sager ofte ikke andet oplysningsgrund-lag end den forurettedes forklaring. Det vil i højere grad end i andre sagerkunne forekomme, at der ikke foreligger objektive omstændigheder i formaf f.eks. telefonopkald, sms-beskeder mv. til den forurettede, ligesom det ihøjere grad end i andre sager kan forekomme, at den forurettedes familieer modvillig til at medvirke til sagens oplysning.Muligheden for at anvende tilhold i forhold til familiemedlemmer, der stårbag f.eks. trusler fremsat med det formål, at den forurettede skal indgå æg-teskab eller lade sig religiøst vie, er efter Justitsministeriets opfattelse etvigtigt element i den samlede indsats mod tvangsægteskaber mv. I lyset af,at det som anført ovenfor i netop denne type af sager kan være vanskeligtfor politiet at løfte bevisbyrden for, at betingelserne for at udstede et til-hold er til stede, finder ministeriet, at der er behov for den foreslåede lem-pelse af mistankekravet.11

Justitsministeriet finder derimod ikke anledning til at lempe det gældendemistankekrav i tilholdssager mere generelt. Der henvises i den forbindelsetil bemærkningerne til forslag til lov om tilhold, opholdsforbud og bortvis-ning, jf. lovforslag nr. L 10, folketingsåret 2011-12, hvor der nærmere erredegjort for mistankekravet i tilholdssager.

Flygtninge under Jorden

finder det positivt, at en person, som føler sigforfulgt eller truet, lettere kan få fred for sine forfølgere, men påpeger, atforslaget giver meget vide beføjelser til politiet.

Rådet for Etniske Minoriteter

Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse

fin-der den foreslåede lempelse af mistankekravet i forbindelse med udstedel-se af tilhold i sager om tvangsægteskaber mv. betænkelig, og

Rådet for

Etniske Minoriteter

peger på, at det er vagt formuleret i lovforslagetsbemærkninger, hvad der kan udløse et tilhold eller opholdsforbud efter deforeslåede bestemmelser i tilholdsloven.Som anført ovenfor kan det i praksis være svært for politiet at løfte bevis-byrden for, at betingelserne for at udstede et tilhold er til stede i sager omæresrelaterede konflikter.Som det fremgår under pkt. 5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger,foreslås det på den baggrund, at der etableres mulighed for at udstede til-hold i sager, hvor en person med rimelig grund mistænkes for at have ud-øvet eller forsøgt at udøve ulovlig tvang i forbindelse med ægteskab elleren religiøs vielse uden borgerlig gyldighed.Rimelig grund skal forstås i overensstemmelse med eksempelvis retspleje-lovens § 755 om anholdelse. Det indebærer, at der skal være visse konkre-te holdepunkter for at antage, at den person, tilholdet skal beskytte, er vedat blive udsat for et tvangsægteskab eller tvang til en religiøs vielse. Poli-tiet vil eksempelvis kunne have modtaget en henvendelse fra en pårørendeeller fra et kvindekrisecenter, hvor den forurettede opholder sig. Foruret-tedes egen forklaring vil efter omstændighederne kunne danne grundlagfor at udstede et tilhold efter bestemmelsen, herunder når konkret videnom den pågældendes familiemæssige baggrund understøtter forurettedes iøvrigt troværdige forklaring.Der vil altid – som det er tilfældet efter de gældende regler – skulle foreta-ges en særskilt proportionalitetsvurdering i forbindelse med politiets afgø-12

relse om at udstede et tilhold eller et opholdsforbud med henblik på atfastslå, om indgrebet er rimeligt, jf. tilholdslovens § 12.

Hjælp Voldsofre

tilslutter sig den foreslåede ændring af tilholdsloven ogforeslår, at der gennemføres tilsvarende ændringer for så vidt angår bort-visning.Ved bortvisning kan en person over 18 år forbydes at opholde sig i sithjem, jf. tilholdslovens § 7. Bortvisningsreglerne giver således mulighedfor at bortvise en truende eller voldelig person fra det fælles hjem i ennærmere fastlagt og i almindelighed kortere periode med henblik på athindre (yderligere) vold mv. mod andre medlemmer af husstanden.De personer, der typisk udsættes for æresrelaterede overgreb, herundertvang i forbindelse med ægteskab eller en religiøs vielse, er unge menne-sker, der – eventuelt mere permanent – har behov for at blive beskyttetmod deres familier. Ofte har de forurettede behov for et ophold på et kri-secenter eller lignende.Efter Justitsministeriets opfattelse ses der derfor ikke at være et praktiskbehov for en ændring af bestemmelserne om bortvisning til imødegåelse afde udfordringer, der har vist sig i sager om æresrelaterede konflikter.

Joan-Søstrene

foreslår, at der føres statistik over henvendelser til politietvedrørende stalking.Det følger af tilholdslovens § 21, stk. 1, at den, der forsætligt overtræder ettilhold efter § 1, et opholdsforbud efter § 3 eller en bortvisning efter § 7,straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Det følger af lovens § 21, stk. 2,at det ved fastsættelsen af straffen efter stk. 1 skal indgå som en skærpendeomstændighed, at forholdet har udgjort et led i en systematisk og vedva-rende forfølgelse eller chikane (stalking).Rigspolitiet har oplyst, at det i dag er muligt af politiets sagsbehandlings-systemer at foretage statistikudtræk over antallet af begæringer om tilhold,opholdsforbud og bortvisning samt antallet af overtrædelser af tilholdslo-ven. Der kan imidlertid ikke foretages statistikudtræk vedrørende de sager,hvor strafskærpelsesbestemmelsen i § 21, stk. 2, er bragt i anvendelse.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at der på trods af retssikker-hedsmæssige betænkeligheder kan gennemføres de foreslåede lempelser,13

men at der bør indføres en indberetningsordning, så udviklingen på områ-det for de nye regler kan følges nøje.Justitsministeriet kan oplyse, at ministeriet løbende følger området og påden baggrund ikke finder behov for en indberetningsordning.

2.7. Øvrige bemærkninger

Baptistkirken

i Danmark peger på, at migrantmenigheder i Danmark kanhave svært ved at fortolke de regler, der knytter sig til en vielse.Social- og Integrationsministeriet har oplyst, at regeringens strategi modparallelle retsopfattelser – opgør med tvang og undertrykkelse i forbindel-se med religiøse vielser indeholder en række initiativer om øget vejledningog oplysning til trossamfund om familieret i Danmark samt oplysning omanvendelse af vielsesbemyndigelse blandt andet i form af personlig råd-givning i forbindelse med erhvervelse af bemyndigelsen.Formålet med disse initiativer er blandt andet at styrke trossamfunds videnomkring ægteskabslovgivningen i Danmark og at sikre, at anvendelse afvielsesbemyndigelse sker i overensstemmelse med dansk ret.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Det fremsatte lovforslag svarer med enkelte redaktionelle ændringer til hø-ringsudkastet.