Forslagtillov om ændring af retsplejeloven(Udvidelse af ordning om underretning til forurettede)§1I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1008 af 24. oktober 2012, somændret ved § 1 i lov nr. 1242 af 18. december 2012 og § 1 i lov nr. 1387 af23. december 2012, foretages følgende ændring:1.I§ 741 g, stk. 1,indsættes efter første punktum: »I sådanne tilfælde un-derrettes den forurettede desuden efter anmodning, hvis gerningsmandenunder afsoning og på institutionens område medvirker i optagelserne til ettv-program, hvori den pågældende har en fremtrædende rolle. Det sammegælder ved medvirken i optagelserne af et sådant tv-program uden for in-stitutionens område i tilfælde, hvor institutionen har meddelt tilladelse tiludgang med henblik herpå.«.§2Loven træder i kraft den [DATO].§3Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndledning og baggrundGældende retLovforslagets udformningDe økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeDe økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetmv.6. De administrative konsekvenser for borgerne7. De miljømæssige konsekvenser8. Forholdet til EU-retten9. Hørte myndigheder mv.10. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

Som anført i regeringsgrundlaget fra oktober 2011, ”Et Danmark, der stårsammen”, ønsker regeringen, at ofre for kriminalitet skal hjælpes bedre.Regeringen har derfor i samarbejde med Enhedslisten fremlagt en offer-pakke bestående af initiativer, der skal sikre, at ofre for kriminalitet fårbedre hjælp. Offerpakken består af tre tiltag: Etablering af en offerfond,udvidelse af underretningsordningen over for ofre samt et tiltag, som skalkunne sætte offerets version af sagen i centrum i retssager.Med dette lovforslag foretages de lovændringer, der er nødvendige for atgennemføre tiltaget om udvidelse af underretning til forurettede. Tiltagetom etablering af en offerfond behandles i et sideløbende lovforslag.Spørgsmålet om at sætte offerets version af sagen i centrum i retssager vilblive behandlet af Strafferetsplejeudvalget.

2. Gældende ret

2.1.Ved lov nr. 412 af 9. maj 2011 blev der indsat en ny bestemmelse iretsplejeloven (§ 741 g), hvorefter forurettedes muligheder for at blive un-derrettet, når gerningsmanden kommer på fri fod, blev udvidet.1.2.3.4.5.

Bestemmelsen blev indsat på baggrund af de anbefalinger, der fremgår afen rapport om en styrket indsats over for ofre for forbrydelser, som blevafgivet i december 2010 af en arbejdsgruppe nedsat af Justitsministeriet.Ifølge bestemmelsen i retsplejelovens § 741 g, stk. 1, skal den forurettede isager, hvor der er afsagt dom om ubetinget fængselsstraf for en grovereovertrædelse af straffeloven, hvor vold, trusler eller anden personfarligkriminalitet indgår, eller en sædelighedsforbrydelse, efter anmodning un-derrettes om tidspunktet for den dømtes første uledsagede udgang og løs-ladelse og om eventuel undvigelse, hvis den dømte har været varetægts-fængslet før dom og ikke har været løsladt mellem dommens afsigelse ogfuldbyrdelse. Er den forurettede afgået ved døden, underrettes den foruret-tedes nære pårørende efter anmodning. Underretning kan afslås, hvis væ-sentlige hensyn til gerningsmanden taler for det, f.eks. ved risiko for mis-brug af oplysningerne.Ifølge § 741 g, stk. 2, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse, hvisgerningsmanden er dømt til anbringelse efter straffelovens §§ 68, 69, 73eller 74 a eller til forvaring efter straffelovens § 70.Desuden fremgår det af § 741 g, stk. 3, at justitsministeren kan fastsættenærmere regler om underretningsordningen, herunder om, at afgørelser ik-ke kan påklages til en højere administrativ myndighed, og at persondatalo-vens bestemmelser om oplysningspligt ikke finder anvendelse i forhold tilden dømte.Ifølge forarbejderne til bestemmelsen begrænser retsplejelovens § 741 gikke de allerede eksisterende muligheder for at underrette forurettede omgerningsmandens løsladelse mv., jf. Folketingstidende 2010-11, 1. sam-ling, tillæg A, lovforslag nr. L 134, pkt. 2.3.2.1. Der vil således fortsat –uanset arten af den begåede kriminalitet – i konkrete tilfælde, hvor det udfra præventive eller sikkerhedsmæssige overvejelser konstateres, at der eret særligt hensyn at tage til forurettede i sagen, kunne foretages underret-ning ved gerningsmandens løsladelse mv.Bestemmelsen trådte i kraft den 1. juli 2011 og finder anvendelse på over-trædelser, der begås efter dette tidspunkt.Der er i medfør af § 741 g, stk. 3, udstedt bekendtgørelse nr. 809 af 29. ju-ni 2011 om underretning ved udgang og løsladelse mv., som fastsætter denærmere regler for underretningsordningen.3

Det følger af bekendtgørelsens § 6, at kriminalforsorgen foretager under-retning vedrørende dømte, som er idømt en ubetinget fængselsstraf, hvilketer kerneområdet for underretningsordningen. Tilsvarende er det kriminal-forsorgen, der foretager underretning vedrørende personer dømt til forva-ring. Ved foranstaltningsdømte henholdsvis ved unge, som er idømt enungdomssanktion, forestår statsadvokaten henholdsvis politiet underret-ningen af ofret.Anmodninger fra forurettede om at modtage underretning behandles af denpolitikreds, som behandler eller har behandlet straffesagen, jf. bekendtgø-relsens § 2, stk. 1. Der er ingen frister for indgivelse af en anmodning omunderretning. Anmodningen skal behandles i forlængelse af modtagelsen.Der kan dog først tages stilling til anmodningen efter straffesagens endeli-ge afslutning ved retten, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2.Det fremgår af forarbejderne til retsplejelovens § 741 g, at gerningsman-den – i modsætning til forurettede – som udgangspunkt ikke forvaltnings-retligt kan anses for part i sagen om forurettedes anmodning om modtageunderretning ved løsladelse mv., jf. Folketingstidende 2010-11, 1. samling,tillæg A, lovforslag nr. L 134, pkt. 3.2.3. Det betyder bl.a., at gernings-manden ikke har krav på at blive partshørt over oplysningerne i sagen.I forbindelse med indsættelsen af § 741 g i retsplejeloven blev det vurde-ret, at bestemmelsen indebærer, at det i alle tilfælde – inden for de i be-stemmelsen angivne rammer – vil være berettiget at videregive oplysnin-ger om gerningsmandens løsladelse mv. til forurettede eller forurettedesnære pårørende. Dette gælder, uanset om videregivelsen ellers skulle haveværet bedømt efter persondataloven eller forvaltningsloven. Derimod fand-tes gerningsmanden ikke at burde orienteres om afgørelsen om underret-ning til forurettede, hvilket myndighederne ellers er forpligtede til efterpersondataloven, medmindre særlige grunde taler herfor. Der blev hervedhenvist til, at oplysningen om, at offeret har anmodet om underretning, isig selv vil kunne skabe eller forstærke et modsætningsforhold mellem of-fer og gerningsmand.Det følger på den baggrund af § 741 g, stk. 3, at justitsministeren ved fast-sættelsen af de nærmere regler om underretningsordningen bl.a. kan fast-sætte regler om, at persondatalovens bestemmelser om oplysningspligt ik-ke finder anvendelse i forhold til den dømte. Denne hjemmel er udnyttet i

bekendtgørelsens § 4. Gerningsmanden skal således ikke orienteres ommyndighedens afgørelse om at underrette offeret.Gerningsmanden vil i stedet blive informeret om underretningsordningenseksistens i kriminalforsorgens generelle vejledning til afsonere.Anmodningen om underretning kan afslås, hvis væsentlige hensyn til ger-ningsmanden taler for det. Det fremgår således af den af Justitsministerietnedsatte arbejdsgruppes overvejelser, som er gengivet i bemærkningernetil lovforslaget, at der kan være tilfælde, hvor der er risiko for hævn fraforurettedes side – f.eks. ved banderelaterede forbrydelser. Desuden kandet ikke udelukkes, at der vil være tilfælde, hvor hensynet til gernings-mandens privatliv overstiger hensynet til forurettedes interesse i tryghed,f.eks. hvis der er risiko for chikane fra tredjemand.Politikredsene skal ved vurderingen af, om der foreligger sådanne væsent-lige hensyn, lægge vægt på de oplysninger, som allerede er i deres besid-delse. Kun efter en konkret vurdering skal politiet søge at oplyse grundla-get for afgørelsen i videre omfang. En eventuel yderligere sagsoplysningbør i videst muligt omfang ikke ske ved at anmode gerningsmanden om enudtalelse om sagen, idet oplysningen om, at offeret har anmodet om under-retning, i sig selv vil kunne skabe eller forstærke et modsætningsforholdmellem offer og gerningsmand.Kun i tilfælde, hvor politikredsen efter en konkret vurdering afslår at giveunderretning, vil det være nødvendigt at meddele forurettede dette skrift-ligt. I andre tilfælde vil det således være tilstrækkeligt, at politikredsen iforbindelse med modtagelsen af anmodningen har oplyst, at forurettedekan regne med underretning ved udgang og løsladelse mv. Hvis anmod-ningen fremsættes skriftligt, bør politikredsens afgørelse om, at der skalgives underretning til forurettede, dog ligeledes meddeles skriftligt.Politidirektørens afgørelse kan ikke påklages til en højere administrativmyndighed, jf. § 3, stk. 2, i bekendtgørelsen.Der findes ikke efter gældende ret bestemmelser om underretning af foru-rettede om gerningsmandens eventuelle deltagelse i tv-programmer.2.2.Efter straffuldbyrdelseslovens § 59, stk. 1, har en indsat ret til i institu-tionen at udtale sig og i den forbindelse at lade sig fotografere til medierne.Denne ret kan dog begrænses af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn,5

for at beskytte den forurettede ved lovovertrædelsen eller for i øvrigt atmodvirke en åbenbar krænkelse af retsfølelsen, jf. stk. 2.I medfør af straffuldbyrdelseslovens § 59, stk. 3, er der ved bekendtgørelsenr. 379 af 17. maj 2001 (mediebekendtgørelsen) fastsat nærmere regler omgennemførelsen af de indsattes ret efter stk. 1. Det fremgår heraf bl.a., atinstitutionen, forinden der gives tilladelse til interview mv., skal give denindsatte fornøden vejledning om de mulige følger af at stå frem i medierne,jf. bekendtgørelsens § 2. Afgørelse efter straffuldbyrdelseslovens § 59 ogreglerne i bekendtgørelsen træffes af institutionens leder eller den, der be-myndiges dertil, idet kompetencen til at træffe afgørelse om tilladelse tiltv-interview dog ikke kan delegeres til andre end en vicefængselsinspek-tør, økonomichef eller vicepolitimester (nu vicepolitidirektør), jf. bekendt-gørelsens § 3.Hvis en afsoner eller forvaringsdømt skal optages på tv, forudsætter det entilladelse fra institutionen, hvis optagelsen foregår på institutionens områ-de. Optagelser, der finder sted uden for institutionens område, kræver ikkei sig selv tilladelse. I tilfælde, hvor institutionen har meddelt udgangstilla-delse særligt med henblik på den dømtes deltagelse i optagelserne til et tv-program, vil institutionen imidlertid have kendskab til sådanne optagelser.

3. Lovforslagets udformning

3.1.Mange ofre for især personfarlig kriminalitet vil i tiden efter forbry-delsen befinde sig i en særlig sårbar situation præget af utryghed. Nogleofre kan bl.a. opleve en angst for at blive konfronteret med gerningsman-den. Først og fremmest kan frygten for fysisk at møde gerningsmand, nårdenne f.eks. har udgang eller er blevet løsladt, gøre det vanskeligt for offe-ret at komme videre i hverdagen, men også risikoen for at blive konfronte-ret med gerningsmanden gennem et tv-program kan virke angstfremkal-dende for offeret. Offeret kan derfor have en interesse i at vide, hvornår ri-sikoen for at blive konfronteret med gerningsmanden er til stede. Alene detat vide, at man vil få besked på forhånd og ikke pludselig og intetanende –direkte eller indirekte – bliver konfronteret med gerningsmanden, kan væreen tryghed og lette hverdagen for offeret.Det foreslås derfor, at den gældende særlige underretningsordning i rets-plejelovens § 741 g udvides til også at omfatte tilfælde, hvor gernings-manden skal have en fremtrædende rolle i et tv-program.

Formålet med udvidelsen af ordningen er at afhjælpe den belastning, somet offer kan opleve ved indirekte at skulle konfronteres med gerningsman-den gennem et tv-program. For nogle ofre vil det oveni den frygt, som ensådan konfrontation kan fremkalde, kunne virke stødende at opleve ger-ningsmanden ytre sig og være vidne til den opmærksomhed og i visse til-fælde forherligelse, gerningsmanden tildeles som fremtrædende person i ettv-program. Ved at modtage underretning kan offeret forberede sig og tagede nødvendige forholdsregler.Det bemærkes, at den foreslåede ordning ikke indebærer begrænsninger iden dømtes mulighed for at ytre sig, ligesom ordningen ikke i sig selv harbetydning for, hvorvidt der konkret meddeles tilladelse til optagelser afden dømte eller tilladelse til udgang med henblik på sådanne optagelser ef-ter de gældende regler herom.3.2.Det er ikke alle situationer, hvor et offer konfronteres med gernings-manden gennem tv, der vil være omfattet af ordningen. Der skal være taleom, at gerningsmanden er tildelt en fremtrædende rolle i programmet, dvs.at han eller hun deltager som hovedpersonen eller som en af flere hoved-personer og har lejlighed til at ytre sig. Situationer, hvor gerningsmandenindtager en mere perifer rolle, eller hvor gerningsmanden optræder i tv-programmet ved en tilfældighed, vil således ikke være omfattet.Justitsministeriet har i tilknytning hertil overvejet, om ordningen bør om-fatte alle typer af tv-programmer, herunder eksempelvis også interviewmed dømte i nyhedsindslag, eller om ordningen bør begrænses til visseprogramtyper, så som eksempelvis underholdnings- og såkaldte realitypro-grammer. Det er Justitsministeriets opfattelse, at ordningen bør omfatte al-le typer af tv-programmer. Justitsministeriet har herved lagt vægt på, at detfor offeret vil kunne virke stødende at se sin gerningsmand i en fremtræ-dende rolle i tv, uanset programmets karakter. I praksis vil interview afgi-vet i forbindelse med nyhedsindslag eller lignende dog ofte være af så rela-tiv kort varighed, at vurderingen af den dømtes rolle i programmet oftekonkret vil føre til, at programmet ikke omfattes af den foreslåede ordning,idet den pågældende ikke kan siges at have en fremtrædende rolle.Det er ikke afgørende, om der er tale om optagelse til programmer, derforventes sendt i lokal tv eller landsdækkende tv-programmer.

Ordningen vil derimod ikke omfatte optagelser til brug for dokumentar-film, der alene sendes i biografen, ligesom ordningen ikke omfatter tryktemedier.Justitsministeriet har overvejet, i hvilke situationer der skal kunne ske un-derretning. Underretning kan siges at være særligt relevant, når det pågæl-dende tv-programsendesunder gerningsmandens afsoning, hvor offeretkan have en større grad af forventning om ikke at blive konfronteret medsin gerningsmand. Dette kunne tale for at afgrænse ordningen til tilfælde,hvor den relevante myndighed (kriminalforsorgen mv.) er bekendt med, atprogrammet rent faktisk sendes under gerningsmandens afsoning, uaf-hængigt af hvornår programmet er optaget.Imod en sådan afgrænsning taler imidlertid for det første, at den relevantemyndighed ikke kan forventes at være bekendt med, hvis gerningsmandenforud for sin indsættelse eller anbringelse er optaget som medvirkende i ettv-program. En sådan viden forudsætter, at optagelsen finder sted under af-soning og med den relevante institutions viden. Selv i sådanne tilfælde vilder for det andet være en række tilfælde, hvor den relevante myndighedikke nødvendigvis ved, hvornår eller om programmet rent faktisk sendes. Ipraksis kan det således ikke udelukkes, at et planlagt tv-program enten ud-skydes eller fremrykkes, uden at den relevante myndighed bliver gjort be-kendt hermed, ligesom den relevante myndighed bl.a. ikke kan forventes athave kendskab til eventuelle genudsendelser.På den baggrund – og idet det efter Justitsministeriets opfattelse er væsent-ligt at udforme en ordning, som så vidt muligt bygger på objektive og letadministrerbare kriterier – finder Justitsministeriet, at underretningsord-ningen bør afgrænses til tilfælde, hvor det pågældende tv-programoptagesunder gerningsmandens afsoning. Det vil i den forbindelse være uden be-tydning, hvornår programmet forventes sendt.Underretningsordningen vil alene omfatte tv-programmer, der optages medmyndighedernes viden. Ordningen omfatter således navnlig optagelser, derfinder sted på den relevante institutions område. Tilfælde, hvor den dømtemedvirker i optagelsen af et tv-program uden for institutionens område,omfattes ligeledes, såfremt den dømte har fået tilladelse til udgang særligtmed henblik på at medvirke i optagelserne. Tilfælde, hvor den dømte del-tager i et tv-program, der optages under udgang eller anden form for op-hold uden for institutionen, og som ifølge lovgivningen ikke kræver tilla-delse fra den relevante myndighed, vil dermed falde uden for ordningen.8

Som nævnt ovenfor vil det i en række tilfælde ikke være muligt at oplyseofferet om det præcise sendetidspunkt. Dette kan som anført enten skyldes,at en planlagt visning af tv-programmet fremrykkes, udskydes, genudsen-des eller helt udgår. Underretningen af offeret bør dog, i det omfang det erden underrettende myndighed bekendt, så vidt muligt indeholde oplysnin-ger om det forventede sendetidspunkt.Ved gerningsmandens deltagelse i en programserie forudsættes underret-ning alene at skulle ske én gang, og når optagelserne til den pågældendeprogramserie starter. Dette varetager efter Justitsministeriets opfattelse påtilstrækkelig måde formålet med ordningen – nemlig at ”advare” offeretom, at vedkommendes gerningsmand forventes at skulle optræde i et tv-program som fremtrædende person.Der foreslås ingen ændringer i afgrænsningen af de lovovertrædelser, somfølge af hvilke underretning kan komme på tale. Ligeledes foreslås der in-gen ændringer i forhold til, at underretning alene gives efter anmodning fraden forurettede.Den foreslåede ændring af § 741 g, stk. 1, vil således indebære, at ger-ningsmandens deltagelse som en fremtrædende person i et tv-programsidestilles med gerningsmandens løsladelse mv. Hvis lovforslaget vedta-ges, vil Justitsministeriet ændre bekendtgørelsen om underretning ved ud-gang og løsladelse mv., således at underretning ved gerningsmandens del-tagelse som en fremtrædende person i et tv-program ligeledes omfattesheraf.Forudsætningen for, at ofrene effektivt vil kunne benytte muligheden for atfå underretning, vil være, at de er bekendt med, at muligheden eksisterer.Ordningen forudsættes derfor at skulle fremgå af den generelle informati-on, som er tilgængelige for ofre.3.3.Justitsministeriet har overvejet, om videregivelse af oplysninger til of-feret om optagelse af det pågældende tv-program samt oplysninger omforventet sendetidspunkt bør forudsætte, at det pågældende tv-produktionsselskab underrettes konkret herom. Efter Justitsministeriets op-fattelse må det imidlertid efter gennemførelse af den foreslåede ordningkunne forudsættes, at de relevante tv-produktionsselskaber er bekendt medordningen, samt med at der inden for ordningens rammer vil kunne skeunderretning af offeret. Det bemærkes i tilknytning hertil, at et tv-9

produktionsselskab i de situationer, der omfattes af ordningen, i alminde-lighed vil vide, at den person, som skal have en fremtrædende rolle i ved-kommende tv-program, er afsoner, og dermed også vil vide, at der kan væ-re et offer, som i givet fald vil blive underrettet om optagelsen af det på-gældende tv-program og det forventede sendetidspunkt. Hertil kommer, atvedkommende afsoner ikke selv konkret bliver gjort bekendt med, hvor-vidt vedkommendes offer får underretning.3.4.Justitsministeriet har overvejet, om underretningsordningen i forbin-delse med gerningsmandens deltagelse i et tv-program alene skal finde an-vendelse i forhold til overtrædelser, der begås efter lovens ikrafttræden. Afhensyn til i videst muligt omfang at yde en effektiv beskyttelse af ofrenefinder Justitsministeriet imidlertid, at ordningen også bør gælde i forholdtil allerede begåede grovere overtrædelser af straffeloven, herunder over-trædelser begået forud for ikrafttrædelsen af den gældende underretnings-ordning i forbindelse med løsladelse mv.Det bemærkes i den forbindelse, at muligheden for at modtage underret-ning som anført ovenfor forudsættes at fremgå af det generelle informati-onsmateriale, der er tilgængelige for ofre. Bistandsadvokater, kontaktper-soner mv. vil herudover kunne informere offeret om muligheden for un-derretning, hvis der konkret er anledning til det, og det skønnes at være re-levant.Da ordningen herved vil kunne komme til at omfatte dømte, der ved lo-vens ikrafttræden allerede er påbegyndt afsoning, forudsættes disse gene-relt i forbindelse med lovens ikrafttræden at blive gjort bekendt med ord-ningen gennem en opdateret version af kriminalforsorgens generelle vej-ledning, jf. herom pkt. 2.1 ovenfor.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes ikke at medføre merudgifter for politiet, anklagemyn-digheden eller kriminalforsorgen af betydning.Forslaget om en udvidet underretningsordning har ikke økonomiske ogadministrative konsekvenser for kommuner og regioner.

5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for er-hvervslivet.

6. De administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder mv.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndighederog organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-foreningen, Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Rigspoli-tiet, Politiforbundet, Fængselsforbundet i Danmark, Foreningen af Fæng-selsinspektører m.fl., Kriminalforsorgsforeningen, HK-Landsklubben forKriminalforsorgen, Kriminalforsorgens lokale præsteforening, Landsklub-ben af socialrådgivere i Kriminalforsorgen, Erstatningsnævnet, Datatilsy-net, Det Kriminalpræventive Råd, Kommunernes Landsforening, DanskeRegioner, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvars-advokater, Institut for Menneskerettigheder, Amnesty International, Rets-sikkerhedsfonden, Dansk Retspolitisk Forening, Kriminalpolitisk Forening(KRIM), Offerrådgivningen i Danmark, Landsforeningen Hjælp Voldsof-re, Landsorganisationen for Kvindekrisecentre, Dansk Journalistforbund,Danske Mediers Forum, Boxer TV ApS, Canal Digital Danmark A/S, Dk4,DR, I/S DIGI-TV, METV - Mesopotamia TV, MTG A/S, Viasat, SBS TVA/S, SBS-Net, Stofa A/S, Teracom (Broadcast Service Danmark A/S), TVMidt Vest, TV SYD, TV 2 Sport A/S, TV 2/Bornholm, TV 2/DANMARKA/S, TV 2/FYN, TV 2/Lorry, TV 2/Nord, TV 2/Øst, TV 2/Østjylland, TV3 A/S, Kanal Hovedstaden, Kanal 23, YOUSEE, Danmarks Lokal-Tv For-ening, Dansk Student Tv Forening, Producentforeningen.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekven- Negativekonse-ser/kvenser/mindreudgiftermerudgifterØkonomiskekonsekvenser IngenIngen af betydning11

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til retsplejelovens § 741 g, stk. 1Det forslås, at den gældende underretningsordning i retsplejelovens § 741g, stk. 1, udvides, således at forurettede også får mulighed for at blive un-derrettet i situationer, hvor gerningsmanden under sin afsoning medvirker ioptagelserne til et tv-program, hvori den pågældende skal have en frem-trædende rolle.Det er ikke alle situationer, hvor et offer konfronteres med gerningsman-den gennem tv, der omfattes. Der skal være tale om, at gerningsmanden ertildelt en fremtrædende rolle i programmet, dvs. at han eller hun deltagersom hovedperson og har lejlighed til at ytre sig. Situationer, hvor ger-ningsmanden indtager en mere perifer rolle, eller hvor gerningsmandenindgår i programmet ved en tilfældighed, vil således ikke være omfattet.Den foreslåede underretningsordning omfatter tilfælde, hvor det pågæl-dende tv-program optages under gerningsmandens afsoning. Det er i denforbindelse uden betydning, hvornår programmet forventes sendt.

Alene programmer, der optages med den relevante institutions viden, vilvære omfattet af ordningen. Ordningen vil hermed typisk omfatte optagel-se af tv-programmer i institutionen, men også programmer der optages un-der udgang vil være omfattet, hvis der er meddelt tilladelse til udgang medhenblik på medvirken i de pågældende optagelser.Ordningen omfatter alle typer af tv-programmer. Det er således uden be-tydning, om det pågældende program produceres af eksempelvis en ny-hedsredaktion eller en underholdningsredaktion. Det afgørende vil være,hvorvidt gerningsmanden skal have en fremtrædende rolle i programmet.Dette vil typisk kunne forekomme ved underholdningsprogrammer og så-kaldte realityprogrammer. Som eksempler på programmer, der typisk vilvære omfattet af den foreslåede ordning, kan nævnes programmer, der føl-ger dagligdagen for en gruppe af afsonere i et fængsel eller som følger engruppe af afsonere, der deltager i særlige projekter, herunder projekter afresocialiserende karakter så som oplæring i madlavning, korsang mv.I modsætning hertil vil tv-interview afgivet i forbindelse med nyhedsind-slag eller lignende ofte være af så kort varighed, at en vurdering af den på-gældendes rolle konkret vil føre til, at programmet ikke omfattes af den fo-reslåede ordning, idet den pågældende ikke kan siges at skulle indtage enfremtrædende rolle.Navnlig i de atypiske tilfælde, hvor det efter en konkret vurdering må an-tages, at den dømte vil skulle indtage en fremtrædende rolle i et nyheds-indslag og dermed vil være omfattet af ordningen, vil det i praksis kunnevære vanskeligt, hvis ikke umuligt at foretage underretning af offeret, in-den programmet sendes. Dette skyldes, at der navnlig ved nyhedsindslagvil kunne ske optagelse med kort varsel, ligesom sådanne indslag vil kunneblive sendt direkte. I sådanne situationer forudsættes det, at den relevantemyndighed udfolder rimelige bestræbelser på at underrette forurettede,hvilket efter omstændighederne vil kunne ske telefonisk.Selvom sendetidspunktet ikke er afgørende for, om ordningen finder an-vendelse, bør underretningen af offeret så vidt muligt indeholde oplysnin-ger om det forventede sendetidspunkt, i det omfang det er den underretten-de myndighed bekendt.Er der tale om optagelse af flere programmer i en programserie, vil under-retning alene skulle ske én gang. Er der derimod tale om optagelse af flereforskellige programmer/programserier, der ikke har nogen indbyrdes13

sammenhæng, forudsættes offeret at blive underrettet om hvert enkelt pro-gram/programserie.Med den foreslåede ændring ligestilles underretningsordningen i tilfældeaf gerningsmandens deltagelse som fremtrædende figur i et tv-programmed underretningsordningen i tilfælde af gerningsmandens løsladelse mv.I overensstemmelse hermed vil Justitsministeriet, hvis lovforslaget vedta-ges, ændre bekendtgørelse nr. 809 af 29. juni 2011 om underretning vedudgang og løsladelse mv., således at reglerne heri også kommer til at om-fatte underretning i tilfælde af gerningsmandens deltagelse som fremtræ-dende figur i et tv-program.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1-3.3 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.

Til § 2Bestemmelsen fastsætter lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Loven træder ikraft den [DATO].Loven finder anvendelse i forhold til tv-programmer, der optages efter lo-vens ikrafttrædelsestidspunkt. Det afgørende er således ikke, hvornår detstrafbare forhold er begået, men derimod, hvornår tv-programmet optages.Loven vil således også finde anvendelse i forhold til ofre, hvis gernings-mand allerede er dømt, uanset om afsoning eller anbringelse på hospital,institution mv. i henhold til dom er påbegyndt eller ej.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslaget§1I retsplejeloven, jf. lovbekendtgø-relse nr. nr. 1008 af 24. oktober2012, som ændret ved § 1 i lov nr.1242 af 18. december 2012 og § 1i lov nr. 1387 af 23. december2012, foretages følgende ændrin-ger:§ 741.I sager, hvor der er afsagtdom om ubetinget fængselsstraffor en grovere overtrædelse afstraffeloven, hvor vold, trusler el-ler anden personfarlig kriminalitetindgår, eller en sædelighedsfor-brydelse, underrettes den foruret-tede efter anmodning om tidspunk-tet for den dømtes første uledsage-de udgang og løsladelse og omeventuel undvigelse, hvis dendømte har været varetægtsfængsletfør dom og ikke har været løsladtmellem dommens afsigelse ogfuldbyrdelse. Er den forurettedeafgået ved døden, underrettes denforurettedes nære pårørende efteranmodning. Underretning kan af-slås, hvis væsentlige hensyn tilgerningsmanden taler for det.Stk. 2-3(…)