Lov om ændring af lov om etablering af et udvalg om forsvaretsog politiets efterretningstjenester(Styrkelse af den parlamentariske kontrol og indsigt)§1I lov nr. 378 af 6. juli 1988 om etablering af et udvalg om forsvarets og po-litiets efterretningstjenester foretages følgende ændringer:1.§ 2ophæves og i stedet indsættes:”§2.Regeringen giver årligt udvalget en orientering om efterretningstje-nesternes virksomhed.Stk. 2.Regeringen holder udvalget orienteret om væsentlige omstændighe-der af sikkerhedsmæssig karakter eller vedrørende udenrigspolitiskespørgsmål, som er af betydning for efterretningstjenesternes virksomhed.Stk. 3.Regeringen giver på udvalgets anmodning oplysninger om efterret-ningstjenesternes virksomhed, herunder statistiske oplysninger.Stk. 4.Udvalget kan anmode justitsministeren og forsvarsministeren om atforanledige, at cheferne for henholdsvis politiets og forsvarets efterret-ningstjeneste er til stede i forbindelse med et udvalgsmøde med henblik påat besvare spørgsmål.

Stk. 5.Forud for udstedelsen af retningslinjer for efterretningstjenesternesvirksomhed underretter regeringen udvalget om indholdet af disse. Hen-læggelse af væsentlige nye opgaver til Politiets Efterretningstjeneste skalligeledes ske efter underretning af udvalget.Stk. 6.Forud for offentliggørelsen af den årlige redegørelse, som politietsefterretningstjeneste afgiver om sin virksomhed, jf. lov om politiets efter-retningstjeneste § 2, forelægger regeringen udvalget denne.Stk. 7.Regeringens orientering af udvalget sker under hensyntagen til desærlige forhold, som gør sig gældende for efterretningsvirksomhed.§ 2 a.Udpegning af medlemmerne af Tilsynet med Efterretningstjenester-ne med undtagelse af formanden sker efter drøftelse med udvalget.Stk. 2.Regeringen forelægger forud for offentliggørelsen udvalget de årli-ge redegørelser, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne afgiver om sinvirksomhed, jf. lov om politiets efterretningstjeneste § 22 og lov om for-svarets efterretningstjeneste § […].Stk. 3.Regeringen underretter udvalget, hvis en henstilling fra Tilsynetmed Efterretningstjenesterne ikke følges.”2.I§ 3indsættes somstk. 2:”Stk.2.Udvalget kan afgive beretning til Folketinget om sin virksomhed,herunder om hvilke emner der har været under behandling i udvalget. Be-retningen kan offentliggøres.”3.I §4indsættes som3. pkt.:”Regeringen underretter desuden udvalget om efterretningstjenesternes år-lige budget.”§2Loven træder i kraft den 1. januar 2014.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger1. Indledning2. Baggrund for lovforslaget3. Gældende ret4. Lovforslagets udformning5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.7. Administrative konsekvenser for borgere8. Miljømæssige konsekvenser9. Forholdet til EU-retten10. Hørte myndigheder mv.11. Sammenfattende skema1. IndledningGennem de senere år er der sket en styrkelse af de danske efterretningstje-nester. Der har været tale om en nødvendig styrkelse, som afspejler den al-vorlige og komplekse terrortrussel, som Danmark står over for. Det erimidlertid regeringens opfattelse, at en styrkelse af efterretningstjenesternemå gå hånd i hånd med øget kontrol på efterretningsområdet, herunder par-lamentarisk kontrol. Dette er med til at sikre, at efterretningstjenesternefungerer betryggende, og at der i befolkningen fortsat er tillid til tjenester-ne.Justitsministeren og forsvarsministeren har samtidig med dette lovforslagfremsat forslag til nye love om Politiets Efterretningstjeneste (PET) ogForsvarets Efterretningstjeneste (FE), jf. forslag til lov om Politiets Efter-retningstjeneste (L …) og forslag til lov om Forsvarets Efterretningstjene-ste (L …).Formålet med lovforslagene er at gennemføre en samlet og tidssvarendelovregulering af de to efterretningstjenesters virksomhed og etablere etsærligt tilsynsorgan til styrkelse af kontrollen med tjenesternes behandlingaf oplysninger om såvel fysiske som juridiske personer.Det er regeringens opfattelse, at der som led i en ny samlet regulering afefterretningstjenesternes virksomhed tillige bør ske en styrkelse af den par-lamentariske kontrol, som udøves af Folketingets Udvalg vedrørende Ef-3

terretningstjenesterne. Regeringen har derfor besluttet at fremsætte et for-slag til lov om ændring af lov nr. 378 af 6. juli 1988 om etablering af etudvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester.2. Baggrunden for lovforslagetSom nævnt under pkt. 1 er der samtidig med dette lovforslag fremsat for-slag til nye selvstændige love om efterretningstjenesterne.Lovforslagene om efterretningstjenesterne bygger på betænkning nr.1529/2012 om PET og FE, som den 24. februar 2012 blev afgivet af Ud-valget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenester (WendlerPedersen-udvalget).Det fremgår af Wendler Pedersen-udvalgets kommissorium, at udvalgetsopgaver ikke omfattede spørgsmålet om en styrket demokratisk kontrolmed efterretningstjenesterne, og udvalget har derfor vurderet, at det ikkeindgik i udvalgets opgaver at overveje, om der er anledning til at foretageændringer i lov nr. 378 af 6. juli 1988 om Folketingets Udvalg vedrørendeEfterretningstjenesterne, jf. betænkningens kapitel 1, pkt. 3.2 (side 24 f.).Spørgsmålet om den parlamentariske kontrol berøres dog af Wendler Pe-dersen-udvalget i relation til det nye tilsyn (Tilsynet med Efterretningstje-nesterne), som udvalget foreslår etableret. Det forudsættes således, at ud-pegning af tilsynets formand og øvrige medlemmer sker efter drøftelsemed Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, jf. betænkningens kapi-tel 11, pkt. 5.5 (side 421).Desuden peger Wendler Pedersen-udvalgets flertal på, at en endelig stil-lingtagen til spørgsmålet om de beføjelser, som et tilsyn med efterretnings-tjenesterne skal tillægges, bør ske i sammenhæng med eventuelle kom-mende overvejelser om at ændre eller justere rammerne for den nuværendeparlamentariske kontrol, jf. bl.a. betænkningens kapitel 11, pkt. 5.10 (side433).Efter regeringens opfattelse gør de nye love om PET og FE, herunder etab-leringen af Tilsynet med Efterretningstjenesterne, det naturligt samtidigt atstyrke den parlamentariske kontrol på efterretningsområdet, som udøves afUdvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

Regeringens forslag om at styrke den parlamentariske kontrol skal også sesi lyset af den generelle udvikling de senere år, hvor der – bl.a. i lyset afden alvorlige og komplekse terrortrussel mod Danmark – er sket en styr-kelse af både PET og FE. Det er således regeringens opfattelse, at en styr-kelse af efterretningstjenesterne må gå hånd i hånd med øget kontrol på ef-terretningsområdet, herunder parlamentarisk kontrol. Dette er med til atsikre, at efterretningstjenesterne fungerer betryggende, og at der i befolk-ningen fortsat er tillid til tjenesterne.3. Gældende ret3.1.Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne blev etablereti henhold til § 1, stk. 1, i lov nr. 378 af 6. juli 1988 om etablering af et ud-valg om forsvarets og politiets efterretningstjenester.I de almindelige bemærkninger til loven er der bl.a. redegjort for de mereprincipielle overvejelser, som etableringen af udvalget gav anledning til, jf.Folketingstidende 1987/88, Tillæg A, sp. 624 f.Der peges i den forbindelse på, at spørgsmålet om gennemførelse af ensærlig ordning med hensyn til indseende med efterretningstjenesterne iform af etablering af et særligt udvalg giver anledning til principielle over-vejelser i relation til det sædvanlige ministerielle system, navnlig de al-mindelige grundsætninger om ministrenes ansvar. Det følger således afprincippet i grundlovens § 3 om den lovgivende, den udøvende og dendømmende magt, og de almindelige statsretlige principper, at kompetencentil at træffe administrative afgørelser inden for et bestemt område tilkom-mer vedkommende minister, og at ministeren har det endelige ansvar forde administrative dispositioner, der træffes inden for det pågældende om-råde. I den forbindelse henvises til de særlige regler i lov nr. 117 af 15.april 1964 om ministres retlige ansvar.Der peges dog samtidig i de almindelige bemærkninger på, at de nævnteprincipielle hensyn ikke stiller sig hindrende i vejen for at gennemføre ensærlig ordning på et bestemt område, hvis det efter en samlet vurdering måanses for hensigtsmæssigt, men at en ordning med et særligt udvalg imid-lertid i givet fald må have en sådan udformning, at ansvaret for efterret-ningstjenesternes virksomhed både retligt og politisk som hidtil påhvilerregeringen.

3.2.Udvalgets sammensætning mv. fremgår af lovens § 1. Det er i be-stemmelsen fastsat, at udvalget udgøres af 5 folketingsmedlemmer udpegetaf de folketingspartier, som har sæde i Folketingets Præsidium, jf. lovens §1, stk. 2.Hvert medlem af udvalget kan foranledige udvalget indkaldt til møde.Endvidere kan drøftelse i udvalget finde sted efter ønske fra regeringen, jf.lovens § 1 stk. 3.Det fremgår endelig, at der til udvalget knyttes en sekretær, som ikke ermedlem af Folketinget. Sekretæren skal stå i fast tjenesteforhold til Folke-tinget, jf. lovens § 1, stk. 4.3.3.I lovens § 2 er der fastsat nærmere regler om regeringens underretningaf udvalget. Regeringen underretter efter bestemmelsen udvalget om ind-holdet af de retningslinjer, der er gældende for efterretningstjenesternesvirksomhed. Endvidere holder regeringen udvalget orienteret om væsentli-ge omstændigheder af sikkerhedsmæssig karakter eller vedrørende uden-rigspolitiske spørgsmål, som er af betydning for efterretningstjenesternesvirksomhed.Orienteringen sker under hensyntagen til de særlige forhold, som gør siggældende for efterretningsvirksomhed, jf. lovens § 2, 3. pkt. I de alminde-lige bemærkninger til loven er det bl.a. anført, at der ved udformningen afordningen er lagt vægt på, at såvel regeringens afgivelse af oplysningersom udvalgets behandling af disse sker under behørig hensyntagen til desærlige sikkerheds- og varslingsmæssige forhold, der gælder i relation tilefterretningstjenesterne, jf. Folketingstidende 1987/88, Tillæg A, sp. 626.Det er som eksempel på regeringens orientering af udvalget anført, at detefter regeringens opfattelse vil være naturligt, at regeringen periodevis,f.eks. én gang om året, giver udvalget en samlet redegørelse for de forholdog vilkår, som er af betydning for efterretningstjenesternes virksomhed, jf.Folketingstidende 1987/88, Tillæg A, sp. 626.Det har på den baggrund gennem årene været en stående aftale mellemforsvarsministeren og justitsministeren på den ene side og Udvalget vedrø-rende Efterretningstjenesterne på den anden side, at cheferne for PET ogFE én gang om året – hver for sig – giver en udførlig og bred orienteringom tjenesternes virksomhed. I forbindelse med denne orientering redegø-res der – med udgangspunkt i tjenesternes aktiviteter og prioriteringer –6

mere indholdsmæssigt for tjenesternes sagsområder. Ved samme lejlighedorienterer de to chefer om de mere generelle organisatoriske og ressour-cemæssige forhold, som knytter sig til tjenesternes virksomhed, og sommåtte have betydning for tjenesternes virke og effektivitet, således at ud-valget får indgående indsigt i tjenesternes prioriteringer. Den årlige orien-tering tjener på samme tid som supplement og som en generel overbygningog referenceramme for den løbende orientering af udvalget, som findersted på de enkelte møder i årets løb.Det kan herudover nævnes, at det er aftalt, at chefen for PET årligt skal gi-ve udvalget en overordnet orientering om efterretningstjenestens praktiskeanvendelse af de bestemmelser i retsplejelovens § 116 (indhentning af op-lysninger fra andre offentlige myndigheder) og § 783, stk. 2 (indgreb imeddelelseshemmeligheden rettet mod en person), som blev indført i for-bindelse med anti-terrorpakke II i 2006, jf. lov nr. 542 af 8. juni 2006 omændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love. Desudenskal chefen for FE årligt give udvalget en overordnet orientering om erfa-ringerne med bestemmelsen i forsvarslovens § 13, stk. 3 (behandling afoplysninger om personer, som er hjemmehørende i Danmark), der ligele-des blev indført ved anti-terrorpakke II, jf. lov nr. 568 af 9. juni 2006 omændring af lov om forsvarets formål, opgaver og organisation mv.Det kan i den forbindelse også nævnes, at regeringen har anmodet Wam-berg-udvalget om at udarbejde en årligt skriftlig redegørelse til justitsmini-steren og forsvarsministeren, således at denne rapport kan fremsendes tilUdvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, og således at rapporten kanindgå i udvalgets drøftelser i forbindelse med efterretningschefernes orien-tering om bestemmelser i henholdsvis retsplejelovens § 116, stk. 2, og for-svarslovens § 13, stk. 3.Om ovennævnte praksis med årlige orienteringer mv. kan der bl.a. henvi-ses til Udvalget vedrørende Efterretningstjenesternes seneste beretning fraden 26. november 2010.Foruden de årlige orienteringer mv. holder regeringen som nævnt udvalgetløbende orienteret om de væsentlige omstændigheder af sikkerhedsmæssigkarakter eller vedrørende udenrigspolitiske spørgsmål, som er af betydningfor efterretningstjenesternes virksomhed. Dette sker bl.a. ved, at justitsmi-nisteren og forsvarsministeren deltager i en række af udvalgets møder. Deter i den forbindelse fast praksis, at også departementscheferne for hen-holdsvis Forsvarsministeriet og Justitsministeriet samt cheferne for PET og7

FE har deltaget. Udvalget stiller desuden forsvarsministeren og justitsmi-nisteren spørgsmål til skriftlig besvarelse. Det er fast praksis, at de skriftli-ge spørgsmål også efterfølgende har været drøftet på møder mellem rege-ringen og udvalget.Der skal endelig peges på, at udvalget i overensstemmelse med lov nr. 378af 6. juli 1988 ser det som sin primære opgave at holde sig informeret omog om fornødent tilkendegive sin opfattelse af efterretningstjenesternesoverordnede virksomhed, mens man som udgangspunkt ikke foretager no-gen bedømmelse af tjenesternes behandling af konkrete sager, jf. oven-nævnte beretning afgivet af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterneden 26. november 2010.3.4.Den bevillingsmæssige kontrol med efterretningstjenesterne er efterlovens § 4 ikke omfattet af udvalgets indseende. Det fremgår dog af be-stemmelsen, at udvalget i forbindelse med indhentning af oplysninger hosregeringen kan blive gjort bekendt med generelle bevillingsmæssige for-hold i relation til efterretningstjenesterne.Der skal i relation til den bevillingsmæssige kontrol peges på, at efterret-ningstjenesterne er omfattet af statsrevisorernes og Rigsrevisors kompe-tence. Om revision mv. af tjenesternes regnskaber henvises i øvrigt tilWendler Pedersen-udvalgets betænkning kapitel 10 (side 395 ff.) og kapi-tel 12, pkt. 3.4 (side 450 f.).3.5.For så vidt angår lovens øvrige bestemmelser skal nævnes, at detfremgår af lovens § 3, at udvalget enten mundtligt eller skriftligt over forregeringen kan tilkendegive sin opfattelse vedrørende de spørgsmål, somtages under behandling i udvalget.Der er endelig i lovens § 5 fastsat regler om tavshedspligt. Det følger afbestemmelsen, at udvalgets medlemmer og sekretær er forpligtede til atbevare tavshed om, hvad de erfarer i udvalget.Det fremgår af besvarelsen af 17. juni 1988 af spørgsmål nr. 2, som Folke-tingets Retsudvalg i 1988 stillede til justitsministeren i forbindelse medbehandlingen af forslaget til loven om etablering af et udvalg om forsva-rets og politiets efterretningstjenester, at en henvendelse direkte til stats-ministeren vedrørende et spørgsmål, som er taget under behandling i ud-valget, ikke vil være en overtrædelse af den i lovens § 5 foreskrevne tavs-hedspligt.8

4. Lovforslagets udformning4.1.Det er regeringens opfattelse, at den hidtil gældende ordning har fun-geret tilfredsstillende og bør videreføres. Regeringen finder imidlertid, atder som led i den nye samlede regulering af efterretningstjenesternes virk-somhed tillige bør ske en styrkelse af den parlamentariske kontrol, somudøves af Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne.Således foreslår regeringen med lovforslaget at give udvalget øget indsigt iefterretningstjenesternes virksomhed, jf. pkt. 4.2. Desuden foreslås reglerom inddragelse af udvalget ved udpegning af medlemmer af det nye tilsynmed efterretningstjenesterne og om indsigt i tilsynets virksomhed, jf. pkt.4.3. Endelig foreslår regeringen, at der skabes øget åbenhed om udvalgetsvirksomhed, jf. pkt. 4.4.4.2.Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne er etableret med detformål at have indseende med forsvarets og politiets efterretningstjenester,jf. herved udtrykkeligt lovens § 1.Efter regeringens opfattelse er det en væsentlig forudsætning for, at udval-get kan udøve kontrol med efterretningsområdet, at udvalget under hen-syntagen til de særlige forhold, som gør sig gældende for efterretnings-virksomhed, har den nødvendige indseende med tjenesternes virksomhed.Siden udvalgets etablering i 1988 har udvalget sammen med regeringenhaft lejlighed til at etablere en praksis i relation til regeringens orienteringaf udvalget. Der henvises herom til pkt. 3.3. Det er regeringens opfattelse,at der bl.a. på baggrund af disse erfaringer er anledning til at udbygge ogajourføre reglerne om udvalgets indsigt i efterretningstjenesternes virk-somhed.Regeringen foreslår således at lovfæste, at der – ved siden af regeringensløbende orientering – årligt gives udvalget en udførlig orientering om ef-terretningstjenesternes virksomhed.Regeringen foreslår herudover, at der indføres en pligt for regeringen til påanmodning at give udvalget oplysninger om efterretningstjenesternes virk-somhed, herunder statistiske oplysninger. Det kan f.eks. være statistik omvisse typer af tvangsindgreb efter reglerne i retsplejeloven eller om antallet9

af personer, der er genstand for undersøgelse hos PET. Det forudsættes iden forbindelse, at der sker en videreførelse af den gældende ordning,hvorefter det er udvalgets primære opgave at holde sig informeret om ogom fornødent tilkendegive sin opfattelse af efterretningstjenesternes over-ordnede virksomhed, mens man som udgangspunkt ikke foretager nogenbedømmelse af tjenesternes behandling af konkrete sager, jf. under pkt.3.3.Det bemærkes endvidere, at regeringens orientering af udvalget som hidtilskal ske under hensyntagen til de særlige forhold, som gør sig gældendefor efterretningsvirksomhed.Som led i at sikre udvalget bedst mulig indseende med efterretningstjene-sterne foreslår regeringen desuden, at udvalget kan anmode justitsministe-ren og forsvarsministeren om at foranledige, at cheferne for henholdsvispolitiets og forsvarets efterretningstjeneste er til stede i forbindelse med etudvalgsmøde med henblik på – inden for de ovennævnte rammer – at biståministrene med at besvare spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne. Det forud-sættes, at en anmodning fra udvalget som altovervejende hovedregel imø-dekommes. Det bemærkes i den forbindelse, at det allerede i dag er fastpraksis, at cheferne for PET og FE er til stede ved de udvalgsmøder, hvorjustitsministeren og forsvarsministeren deltager, ligesom det er chefernefor de to efterretningstjenester, som giver udvalget årlige orienteringermv., jf. under pkt. 3.3.Regeringen foreslår herudover, at udvalget skal have forelagt den årligeredegørelse, som PET fremover skal afgive om sin virksomhed. Forelæg-gelsen skal ske forud for offentliggørelsen af redegørelsen.Desuden foreslår regeringen, at den gældende ordning, hvorefter udvalgetmodtager underretning om indholdet af de retningslinjer, der er gældendefor efterretningstjenesternes virksomhed, videreføres. Det foreslås dog atstyrke udvalgets kontrol derved, at det bestemmes, at regeringen forud forudstedelsen af retningslinjer for tjenesternes virksomhed skal underretteudvalget om indholdet af disse. Herved vil udvalgets eventuelle synspunk-ter kunne indgå i regeringens samlede overvejelser, inden retningslinjerneudstedes. Regeringen foreslår desuden, at der indføres et krav om, at hen-læggelse af væsentlige nye opgaver til PET ligeledes skal ske efter under-retning af udvalget.

Det foreslås endelig, at regeringen skal underrette udvalget om efterret-ningstjenesternes årlige budget.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 3 (forslag til § 2 og § 4, 3. pkt., ilov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjene-ster), og bemærkningerne hertil.4.3.Med lovforslagene om PET og FE etableres et særligt tilsynsorgan tilstyrkelse af kontrollen med tjenesternes behandling af oplysninger om så-vel fysiske som juridiske personer (Tilsynet med Efterretningstjenesterne).Tilsynet med Efterretningstjenesterne skal fungere i fuld uafhængighed.Dette udelukker imidlertid ikke, at Udvalget vedrørende Efterretningstje-nesterne inddrages ved udpegning af tilsynets medlemmer og gives indsigti tilsynets virksomhedDet foreslås, at udpegning af tilsynets medlemmer med undtagelse af for-manden sker efter drøftelse med udvalget.Regeringen foreslår herudover, at udvalget sikres indsigt med Tilsynetmed Efterretningstjenesternes virksomhed, ved at udvalget får forelagt deårlige redegørelser, som tilsynet afgiver om sin virksomhed. Forelæggel-sen skal ske forud for offentliggørelsen af redegørelserne.Det foreslås endelig, at der skal ske underretning af udvalget, hvis der heltekstraordinært skulle opstå en sag, hvor en henstilling fra Tilsynet med Ef-terretningstjenesterne ikke følges.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 (forslag til § 2 a i lov om etableringaf et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester), og bemærk-ningerne hertil.4.4.Af hensyn til de særlige forhold, som gør sig gældende vedrørende ef-terretningstjenesterne, er det nødvendigt, at udvalgets medlemmer og se-kretær har tavshedspligt om alt, hvad de erfarer i udvalget. Udvalget kanimidlertid over for regeringen tilkendegive sin opfattelse vedrørende despørgsmål, som tages under behandling i udvalget. Der henvises til omta-len under pkt. 3.5 af lovens §§ 3 og 5.Med henblik på at skabe størst mulig åbenhed er det regeringens opfattel-se, at det vil være hensigtsmæssigt at lovfæste ordningen, hvorefter udval-11

get kan afgive beretning om sin virksomhed. Det foreslås i den forbindel-se, at udvalget – uden at krænke den særlige tavshedspligtsbestemmelse –kan angive de emner, som har været under behandling i udvalget. Udvalgetkan rådføre sig med regeringen om, hvad der vil kunne medtages i beret-ningen uden at krænke tavshedspligten.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 (forslag til § 3, stk. 2, i lov ometablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester), ogbemærkningerne hertil.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser af be-tydning for det offentlige.6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for er-hvervslivet.7. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.8. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.9. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.10. Hørte myndigheder og organisationer mv.Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og orga-nisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, DenDanske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten,Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Rigs-politiet, Politidirektørforeningen, Politiforbundet, Direktoratet for Krimi-nalforsorgen, Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Insti-tut for Menneskerettigheder, Retssikkerhedsfonden, Retspolitisk Forening,Det Kriminalpræventive Råd, Amnesty International, KommunernesLandsforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, For-12

svarskommandoen, Hjemmeværnskommandoen, Forsvarets Efterretnings-tjeneste, Forsvarets Auditørkorps, Forsvarets Personeltjeneste, Bered-skabsstyrelsen, Offentligt Ansattes Organisationer, Hærens Konstabel- ogKorporalforening, Centralforeningen for Stampersonel, AkademikernesCentralorganisation, Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, For-eningen af Forsvarets Auditørfuldmægtige, Centralorganisationen af 2010– CO10, Foreningen af Forsvarets Auditører.11. Sammenfattende skemaPositivekonsekven- Negativekonsekven-ser/mindreudgifterser/merudgifterØkonomiskekonsekvenserfor stat, kom-muner og regi-onerAdministrativekonsekvenserfor stat, kom-muner og regi-onerØkonomiskekonsekvenserfor erhvervsli-vetAdministrativekonsekvenserfor erhvervsli-vetMiljømæssigekonsekvenserAdministrativekonsekvenserfor borgerneForholdet tilIngen af betydningIngen af betydning

Til nr. 1 (§ 2 og § 2 a)Forslaget til§ 2i lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politietsefterretningstjenester indebærer en udbygning og ajourføring af den gæl-dende bestemmelse i § 2 om udvalgets indsigt i efterretningstjenesternesvirksomhed. Formålet er, under hensyntagen til de særlige forhold, somgør sig gældende for efterretningsvirksomhed, at give udvalget større ind-seende med tjenesternes virksomhed.Med forslaget til§ 2, stk. 1,foreslås det, at regeringen årligt giver udvalgeten udførlig orientering om efterretningstjenesternes virksomhed. Det bliversåledes lovfæstet, at cheferne for PET og FE én gang om året – hver for sig– giver en udførlig og bred orientering om tjenesternes virksomhed. I for-bindelse med denne orientering redegøres der – med udgangspunkt i tjene-sternes aktiviteter og prioriteringer – mere indholdsmæssigt for tjenester-nes sagsområder. Ved samme lejlighed orienterer de to chefer om de meregenerelle organisatoriske og ressourcemæssige forhold, som knytter sig tiltjenesternes virksomhed, og som måtte have betydning for tjenesternesvirke og effektivitet, således at udvalget får indgående indsigt i tjenester-nes prioriteringer. Den årlige orientering tjener på samme tid som supple-ment og som en generel overbygning og referenceramme for den løbendeorientering af udvalget, som finder sted på de enkelte møder i årets løb.Det forudsættes, at udvalget i forbindelse med den årlige orientering un-derrettes om PETs brug af civile som agenter. Underretningen skal inde-holde oplysninger om antallet af tilfælde, hvor PET har anvendt civile somagenter. Der skal også gives oplysninger om, på hvilke områder inden forstraffelovens kapitel 12 og 13 PET har anvendt civile som agenter, f.eks.om der er tale om terrorisme, ekstremisme, spionage eller spredning afmasseødelæggelsesvåben. Der skal herudover – under hensyntagen til desærlige forhold, der gør sig gældende på området – gives udvalget eksem-pler på konkrete sager, hvor civile har været anvendt som agenter. Udval-get skal desuden oplyses om retningslinjerne for aflønning af kilder, her-under civile der anvendes som agenter. Den årlige underretning skal somminimum indeholde de nævnte oplysninger. Udvalget kan sammen medregeringen etablere en praksis om, at underretningen også skal omfatte an-dre oplysninger om PETs brug af agenter.15

Regeringen skal endvidere én gang årligt orientere udvalget om de tilfæl-de, hvor Justitsministeriet i medfør af retsplejelovens regler herom er ble-vet underrettet om, at PET har foretaget tvangsindgreb, som domstoleneikke har godkendt. Orienteringen skal ske inden for de i øvrigt fastsatterammer for regeringens orientering af udvalget.Efter forslaget til§ 2, stk. 2,skal regeringen holde udvalget orienteret omvæsentlige omstændigheder af sikkerhedsmæssig karakter eller vedrørendeudenrigspolitiske spørgsmål, som er af betydning for efterretningstjene-sternes virksomhed. Der er tale om en videreførelse af den gældende be-stemmelse i § 2, 2. pkt.Med forslaget til§ 2, stk. 3,foreslås det, at regeringen på udvalgets an-modning skal give oplysninger om efterretningstjenesternes virksomhed,herunder statistiske oplysninger.Det kan f.eks. være en orientering om PET’s praktiske anvendelse af § 4 iforslag til lov om Politiets Efterretningstjeneste (om indhentning af oplys-ninger fra andre offentlige myndigheder) eller oplysning om visse typer aftvangsindgreb efter reglerne i retsplejeloven, f.eks. dataaflæsning, herun-der om antallet af sager, hvor der er meddelt afslag på at foretage en be-stemt type indgreb. Som et andet eksempel på statistik, som udvalget vilkunne anmode om, kan nævnes oplysninger om antallet af personer, der ergenstand for undersøgelse hos PET, jf. § 5 i forslag til lov om Politiets Ef-terretningstjeneste, eller om det antal sager, hvor PET har foretaget en sik-kerhedsundersøgelse, herunder om antallet af sager, hvor undersøgelsenhar resulteret i videregivelse af belastende oplysninger.For så angår FE kan f.eks. nævnes oplysninger om tjenestens erfaringermed bestemmelsen i forsvarslovens § 13, stk. 3 (behandling af oplysningerom personer, som er hjemmehørende i Danmark), jf. […] i forslag til lovom Forsvarets Efterretningstjeneste.Efter forslaget til§ 2, stk. 4,kan udvalget anmode justitsministeren og for-svarsministeren om at foranledige, at cheferne for henholdsvis politiets ogforsvarets efterretningstjeneste er til stede i forbindelse med et udvalgsmø-de med henblik på at besvare spørgsmål. Det forudsættes, at den ansvarligeminister, på hvis vegne besvarelsen af spørgsmål sker, også deltager. Ipraksis er cheferne for PET og FE allerede i dag til stede ved alle ud-valgsmøder, hvor justitsministeren og forsvarsministeren deltager, og det16

er også i vid udstrækning cheferne for efterretningstjenesterne, som påmøderne orienterer udvalget om tjenesternes virksomhed.Forslaget til§ 2, stk. 5, 1. pkt.,indebærer en præcisering af den gældendebestemmelse i § 2, 1. pkt., hvorefter regeringen underretter udvalget omindholdet af de retningslinjer, der er gældende for efterretningstjenesternesvirksomhed. Efter den foreslåede bestemmelse skal regeringen fremoverforud for udstedelsen af retningslinjer for efterretningstjenesternes virk-somhed underrette udvalget om indholdet af disse. Bestemmelsen sigter tilretningslinjer udstedt med hjemmel i lovene om PET og FE eller forudsat ibemærkningerne til lovforslagene. Såfremt udvalget herudover ønsker atbliver underrettet om andre retningslinjer, vil udvalget kunne anmode her-om.Forslaget til lov om Politiets Efterretningstjeneste indeholder i § 1, stk. 1,en opregning af, hvilke opgaver PET skal varetage i fremtiden, idet detsamtidig fremgår af bestemmelsens stk. 2, at justitsministeren kan be-stemme, at andre opgaver, som har sammenhæng med de i stk. 1, nævnteopgaver, kan henlægges til PET. Med forslaget tilstk. 5, 2. pkt.,foreslåsdet, at henlæggelse af væsentlige nye opgaver til PET skal ske efter under-retning af udvalget.Med lovforslaget om PET foreslås det, at efterretningstjenesten afgiver enårlig redegørelse om sin virksomhed til justitsministeren. Der henvises til §2 i forslag til lov om Politiets Efterretningstjeneste. Det er i lovforslagetforudsat, at den nævnte redegørelse offentliggøres. Med forslaget til§ 2,stk. 6,foreslås det, at regeringen forelægger udvalget den årlige redegørel-se. Redegørelsen vil således kunne danne grundlag for drøftelser mellemudvalget og regeringen. Det foreslås, at udvalget skal have forelagt redegø-relsen, før den offentliggøres.Forslaget til §2, stk.7, er en videreførelse af den gældende bestemmelse i§ 2, 3. pkt. Det følger af bestemmelsen, at regeringens orientering af ud-valget sker under hensyntagen til de særlige forhold, som gør sig gældendefor efterretningsvirksomhed.Regeringen lægger således afgørende vægt på, at der sker en videreførelseaf den gældende ordning, hvorefter såvel regeringens afgivelse af oplys-ninger som udvalgets behandling af disse sker under behørig hensyntagentil de særlige sikkerheds- og varslingsmæssige forhold, der gælder i relati-on til efterretningstjenesterne.17

Der henvises om bestemmelserne i § 2 i øvrigt til pkt. 4.2 i lovforslagetsalmindelige bemærkninger.Forslaget til§ 2 ai lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politi-ets efterretningstjenester er ny og vedrører udvalgets forhold til det tilsyn(Tilsynet med Efterretningstjenesterne), som foreslås oprettet med de sam-tidig fremsatte lovforslag om PET og FE.Tilsynet med Efterretningstjenesterne skal bestå af 5 medlemmer, som ud-peges af justitsministeren efter forhandling med forsvarsministeren. For-manden, der skal være landsdommer, udpeges efter indstilling fra præsi-denterne for Østre Landsret og Vestre Landsret. Der henvises til § 16 i for-slaget til lov om Politiets Efterretningstjeneste.Efter forslaget til§ 2 a, stk. 1,sker udpegning af medlemmerne af Tilsynetmed Efterretningstjenesterne med undtagelse af formanden efter drøftelsemed udvalget.Regeringen tager i første omgang initiativ til en drøftelse med Udvalgetvedrørende Efterretningstjenesterne af, hvilke kriterier der skal gælde vedudpegning af tilsynets medlemmer. Ved fastlæggelsen af kriterierne børdet være afgørende, at de pågældende personer i kraft af deres individuelleegenskaber nyder almindelig anerkendelse og besidder en høj grad af per-sonlig integritet. Det bemærkes, at formanden for tilsynet bør være lands-dommer og udnævnes efter indstilling fra præsidenterne for Østre og Ve-stre landsret.Når regeringen på baggrund af de fastlagte kriterier har besluttet, hvilkepersoner der ønskes udpeget, meddeles udvalget navnene på disse.Der finder på den baggrund en fornyet drøftelse sted i Udvalget vedrøren-de Efterretningstjenesterne. Forud for drøftelsen fremsendes udvalget enbegrundet indstilling for de foreslåede personer, herunder disses CV, dogikke for formanden, der som nævnt udnævnes efter indstilling fra præsi-denterne for Østre og Vestre landsret. Udvalget har i forbindelse med drøf-telserne mulighed for at komme med indsigelser i forhold til de foreslåedepersoner og fremsætte alternative forslag til medlemmer. Muligheden forat fremsætte indsigelser og alternative forslag omfatter ikke formanden fortilsynet.

På baggrund af drøftelserne med udvalget udpeger justitsministeren ende-ligt formanden for og de øvrige medlemmer af Tilsynet med Efterretnings-tjenesterne.I lovforslagene om PET og FE foreslås det, at Tilsynet med Efterretnings-tjenesterne skal afgive en årlig redegørelse om sin virksomhed til hen-holdsvis justitsministeren og forsvarsministeren. Der henvises til § 22 iforslag til lov om Politiets Efterretningstjeneste og […] i forslaget til lovom Forsvarets Efterretningstjeneste. Det er i lovforslagene forudsat, at denævnte redegørelser offentliggøres.Med forslaget til2 a, stk. 2,foreslås det, at regeringen forelægger udvalgetde årlige redegørelser. Redegørelserne vil således kunne danne grundlagfor drøftelser mellem udvalget og regeringen. Det foreslås, at udvalget skalhave forelagt redegørelserne, før de offentliggøres. Redegørelserne skal så-ledes sendes til udvalget forud for deres offentliggørelse.I lovforslagene om PET og FE foreslås det, at Tilsynet med Efterretnings-tjenesterne skal kunne afgive udtalelser over for efterretningstjenesterne.Det foreslås samtidig, at PET og FE skal underrette Tilsynet med Efterret-ningstjenesterne, og at sagen skal forelægges for henholdsvis justitsmini-steren og forsvarsministeren til afgørelse, hvis den helt ekstraordinære si-tuation skulle opstå, at tjenesterne beslutter ikke at følge en henstilling fratilsynet. Der henvises i den forbindelse til § 19 i forslag til lov om PolitietsEfterretningstjeneste og […] i forslaget til lov om Forsvarets Efterretnings-tjeneste.Med forslaget til§ 2 a, stk. 3,foreslås det, at regeringen er forpligtet til atunderrette Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, hvis der ligeledes– helt ekstraordinært – måtte opstå en situation, hvor regeringen også be-slutter sig for ikke at følge en henstilling fra Tilsynet med Efterretningstje-nesterne. Det forudsættes, at regeringen i forbindelse med underretningenaf udvalget afgiver en begrundet redegørelse for sine synspunkter. Efterregeringens opfattelse vil den foreslåede underretningsforpligtelse kunnemodvirke en eventuel risiko for, at der opstår mistanke om, at en beslut-ning om ikke at følge en henstilling fra Tilsynet med Efterretningstjene-sterne måtte have baggrund i politisk misbrug mv. af efterretningstjene-sterne.Der henvises om bestemmelserne i § 2 a i øvrigt til pkt. 4.3 i lovforslagetsalmindelige bemærkninger.19

Til nr. 2 (§ 3, stk. 2)Udvalget har siden etableringen i 1988 afgivet i alt 8 beretninger om ud-valgets virksomhed. Den seneste beretning blev afgivet den 26. november2010. Med forslaget til§ 3, stk. 2,foreslås det at lovfæste ordningen, hvor-efter udvalget kan afgive beretning om sin virksomhed. Der kunne f.eks.være tale om en årlig beretning.Beretningerne afgives med henblik på offentliggørelse. Det foreslås i denforbindelse, at beretningen kan angive, hvilke emner der har været underbehandling i udvalget. Det kan f.eks. være, at udvalget har drøftet PET’spraksis med hensyn til telefonaflytninger.Udvalgets medlemmer og sekretær er forpligtede til at bevare tavshed om,hvad de erfarer i udvalget, jf. den særlige tavshedspligtsbestemmelse i lo-vens § 5. Forslaget til § 3, stk. 2, indebærer imidlertid, at udvalget indenfor rammerne af den særlige tavshedspligtsbestemmelse kan angive, hvilkeemner der har været behandlet i udvalget. Det forudsættes, at regeringen ifornødent omfang bistår udvalget, hvis der måtte opstå spørgsmål om,hvad der kan offentliggøres i udvalgets årlige beretninger, herunder f.eks.hvor detaljeret emnerne kan angives.Der henvises om bestemmelserne i § 3, stk. 2, i øvrigt til pkt. 4.4 i lovfors-lagets almindelige bemærkninger.Til nr. 3 (lovens § 4)Både PET og FE har i dag deres egen hovedkonto på finansloven. Der fin-des derved et offentligt tilgængeligt budgetskøn for begge efterretningstje-nester.Med forslaget til§ 4, 3. pkt.,foreslås det, at regeringen underretter udval-get om efterretningstjenesternes årlige budget. Hermed sigtes ikke alene tildet på finansloven angivne budget, der i sagens natur er af overordnet ka-rakter, men også til mere detaljerede oplysninger om budgetmæssige for-hold. Det kan bl.a. være oplysninger om efterretningstjenesternes fordelingaf midler på bestemte typer opgaver eller områder, f.eks. udgifterne til be-kæmpelse af industrispionage, vidnebeskyttelse eller kilder. Det forudsæt-tes i den forbindelse, at udvalget og regeringen i fællesskab etablerer enpraksis, hvorved det nærmere fastlægges, hvilke oplysninger der skal ud-20

1.§ 2ophæves og i stedet indsæt-tes:§ 2.Regeringen underretter udval-get om indholdet af de retningsli-ner, der er gældende for efterret-ningstjenesternesvirksomhed.Endvidere holder regeringen udval-get orienteret om væsentlige om-stændigheder af sikkerhedsmæssigkarakter eller vedrørende udenrigs-politiske spørgsmål, som er af be-tydning for efterretningstjenester-nes virksomhed. Denne orienteringsker under hensyntagen til de særli-ge forhold, som gør sig gældendefor efterretningsvirksomhed.”§2.Regeringen giver årligt udval-get en orientering om efterretnings-tjenesternes virksomhed.Stk. 2.Regeringen holder udvalgetorienteret om væsentlige omstæn-digheder af sikkerhedsmæssig ka-rakter eller vedrørende udenrigspo-litiske spørgsmål, som er af betyd-ning for efterretningstjenesternesvirksomhed.Stk. 3.Regeringen giver på udval-gets anmodning oplysninger om ef-terretningstjenesternes virksomhed,herunder statistiske oplysninger.Stk. 4.Udvalget kan anmode ju-stitsministeren og forsvarsministe-ren om at foranledige, at chefernefor henholdsvis politiets og forsva-rets efterretningstjeneste er til stedei forbindelse med et udvalgsmødemed henblik på at besvare spørgs-mål.Stk. 5.Forud for udstedelsen af ret-22

ningslinjer for efterretningstjene-sternes virksomhed underretter re-geringen udvalget om indholdet afdisse. Henlæggelse af væsentligenye opgaver til Politiets Efterret-ningstjeneste skal ligeledes ske ef-ter underretning af udvalget.Stk. 6.Forud for offentliggørelsenaf den årlige redegørelse, som poli-tiets efterretningstjeneste afgiverom sin virksomhed, jf. lov om poli-tiets efterretningstjeneste § 2, fore-lægger regeringen udvalget denne.Stk. 7.Regeringens orientering afudvalget sker under hensyntagen tilde særlige forhold, som gør siggældende for efterretningsvirksom-hed.§ 2 a.Udpegning af medlemmerneaf Tilsynet med Efterretningstjene-sterne med undtagelse af forman-den sker efter drøftelse med udval-get.Stk. 2.Regeringen forelægger forudfor offentliggørelsen udvalget deårlige redegørelser, som Tilsynetmed Efterretningstjenesterne afgi-ver om sin virksomhed, jf. lov ompolitiets efterretningstjeneste § 22og lov om forsvarets efterretnings-tjeneste § […].Stk. 3.Regeringen underretter ud-valget, hvis en henstilling fra Tilsy-net med Efterretningstjenesterneikke følges.”