REU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 139: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og flere andre love (Styrket indsats over for økonomisk kriminalitet), fra justitsministeren

§1I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1007 af 24. oktober 2012, som æn-dret ved § 2 i lov nr. 1242 af 18. december 2012 og § 2 i lov nr. 1385 af23. december 2012, foretages følgende ændringer:1.§ 79, stk. 2, 2. pkt.,affattes således:”Efter samme regel kan der ske frakendelse af retten til at deltage i ledel-sen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæftepersonligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.”2.I§ 93, stk. 2, nr. 1,ændres ”§ 296, stk. 2” til: ”§ 296, stk. 3”.3.I§ 97 a, stk. 1,udgår ”og konfiskation”.4.I§ 97 a, stk. 1, nr. 1og2,udgår ”eller konfiskationskravet”.5.I§ 122ændres ”3 år” til: ”6 år”.6.§ 131, stk. 2,ophæves.7.I§ 296indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

”Stk.2.Under særligt skærpende omstændigheder kan straffen for over-trædelse af stk. 1, nr. 1, stige til fængsel indtil 6 år. Som særligt skærpendeomstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor forbrydelsen er begået af fle-re i forening, eller hvor der er opnået eller tilsigtet betydelig vinding, ellernår et større antal forbrydelser er begået. ”Stk. 2 bliver herefter stk. 3.8.§ 299affattes således:”§299.Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes den, som,uden at betingelserne for at anvende § 280 foreligger, i et formueanliggen-de, som det påhviler den pågældende at varetage for en anden, ved tilside-sættelse af sin pligt påfører denne et betydeligt formuetab, som ikke erstat-tes inden dom i første instans.Stk. 2.Med bøde eller fængsel indtil 4 år straffes den, som ved varetagelseaf en andens formueanliggender for sig selv eller andre på pligtstridig må-de modtager, fordrer eller lader sig tilsige gave eller anden fordel, såvelsom den, der yder, lover eller tilbyder en sådan gave eller anden fordel.”9.Efter § 299 c indsættes:”§299 d.Med fængsel indtil 6 år straffes den, der under særligt skærpendeomstændigheder gør sig skyldig i overtrædelse af værdipapirhandelslovens§ 35, stk. 1, eller § 39, stk. 1. Som særligt skærpende omstændigheder an-ses navnlig tilfælde, hvor forbrydelsen er begået af flere i forening, ellerhvor der er opnået eller tilsigtet betydelig vinding, eller når et større antalforbrydelser er begået.”10.I§ 304 a, stk. 1,ændres ”1 år og 6 måneder” til: ”4 år”.§2I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1008 af 24. oktober 2012, somændret ved § 1 i lov nr. 1242 af 18. december 2012 og § 1 i lov nr. 1387 af23. december 2012, foretages følgende ændringer:1.I§ 799, stk. 1, 1. pkt.,ændres ”§ 180” til: ”§ 125 a, § 180”, og ”§ 192 b,stk. 1-3, eller § 237” ændres til: ”§ 192 a, § 192 b, stk. 1-3, § 237, § 262 a,§ 286, stk. 1, jf. § 276, § 288 eller § 289”.2.§ 799, stk. 1, 3. pkt.,ophæves.

3.I§ 804, stk. 3, 3. pkt., § 806, stk. 5, 1. pkt.,der bliver stk. 6, 1. pkt.,§807, stk. 1, 2. pkt.,og§ 807 a, 1.og3. pkt.,ændres ”stk. 3” til: ”stk. 4”.4.I§ 804, stk. 3, 3. pkt.,og§ 807, stk. 3, 2. pkt.,ændres ”stk. 5” til: ”stk.6”.5.I§ 806, stk. 2, 1. pkt.,og§ 807 a, 3. pkt.,ændres ”stk. 7” til: ”stk. 8”.6.I§ 806indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:”Stk.3.Retten kan efter politiets begæring i en kendelse om edition be-stemme, at politiet fra virksomheder og personer, der er omfattet af § 1 ilov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finan-siering af terrorisme, kan indhente oplysninger, som de pågældende harrådighed over, om transaktioner, der udspringer af en transaktion, som eromfattet af kendelsen om edition. I kendelsen fastsættes det tidsrum, indenfor hvilket indhentelse af oplysninger kan ske. Dette tidsrum skal være såkort som muligt og må ikke overstige 4 uger. Tidsrummet kan forlænges,men højst med 4 uger ad gangen. Forlængelsen sker ved kendelse. Politietskal snarest muligt efter udløbet af det tidsrum, inden for hvilket indhen-telse af oplysninger kan ske, underrette retten om de transaktioner, sompolitiet har indhentet oplysninger om. Underretningen skal indeholde enangivelse af de bestemte grunde, der er til at antage, at transaktionerne ud-springer af en transaktion, som er omfattet af kendelsen om edition.”Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.7.I§ 806, stk. 3, 1. pkt.,der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres ”stk. 4” til: ”stk.5”.8.Efter § 807 e indsættes ikapitel 74:”§ 807 f.Beløb, som en person har til gode hos en virksomhed, der er om-fattet af § 1 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af ud-bytte og finansiering af terrorisme, kan beslaglægges midlertidigt som led iefterforskningen af en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale,hvis der er grund til at antage, at beløbet har tilknytning til hvidvask ellerfinansiering af terrorisme, og midlertidig beslaglæggelse anses for nød-vendig for at sikre krav på konfiskation. § 805, stk. 1 og 2, finder tilsva-rende anvendelse.Stk. 2.Afgørelse om midlertidig beslaglæggelse træffes af politiet. § 806,stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.Politiet iværksætter midlertidig beslaglæggelse. Politiet skal snarestmuligt og senest inden 24 timer underrette og vejlede den, som indgrebetretter sig mod, om adgangen til at få spørgsmålet indbragt for retten, med-mindre politiet inden samme frist indgiver anmodning som nævnt i stk. 4.Stk. 4.Hvis det er af afgørende betydning for efterforskningen, at der fore-tages midlertidig beslaglæggelse, uden at den mistænkte eller andre gøresbekendt hermed, kan retten ved kendelse træffe bestemmelse herom. §§784, 785 og 788 finder tilsvarende anvendelse.Stk. 5.§ 807 b, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på midlertidig beslag-læggelse.Stk. 6.Midlertidig beslaglæggelse bortfalder senest efter en uge.”9.I§ 808 aændres ”oplysninger i indkomstregistret” til: ”oplysninger omfysiske og juridiske personers økonomiske eller erhvervsmæssige forholdhos told- og skatteforvaltningen, herunder i indkomstregistret,”.§3I lov om fonde og visse foreninger (fondsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.938 af 20. september 2012, foretages følgende ændring:1.I§ 43indsættes somstk. 5:”Stk.5.Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser ellerregler udstedt i medfør af loven er 5 år.”§4I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 855 af 17. august2012, foretages følgende ændring:1.§ 94, stk. 1, 2. pkt.,ophæves.§5I lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), jf. lovbekendtgørelsenr. 322 af 11. april 2011, som ændret ved lov nr. 477 af 30. maj 2012, fore-tages følgende ændring:1.I§ 369indsættes somstk. 2:”Stk.2.Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser ellerregler udstedt i medfør af loven er 5 år.”§64

I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 560 af 19. maj2010, foretages følgende ændring:1.I§ 63indsættes somstk. 7:”Stk.7.Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser ellerregler udstedt i medfør af loven er 5 år.”§7I lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (erhvervsvirksomhedslo-ven), jf. lovbekendtgørelse nr. 559 af 19. maj 2010, som ændret ved lov nr.616 af 14. juni 2011, foretages følgende ændring:1.I§ 23indsættes somstk. 4:”Stk.4.Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser ellerregler udstedt i medfør af loven er 5 år.”§8I lov om det europæiske selskab (SE-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 654af 15. juni 2006, som ændret ved lov nr. 516 af 12. juni 2009, foretagesfølgende ændring:1.I§ 21indsættes somstk. 4:”Stk.4.Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser ellerregler udstedt i medfør af loven er 5 år.”

I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011, somsenest ændret ved lov nr. 546 af 18. juni 2012, foretages følgende ændring:1.I§ 164indsættes somstk. 7:”Stk.7.Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser ellerregler udstedt i medfør af loven er 5 år.”§ 11I lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), jf.lovbekendtgørelse nr. 468 af 17. juni 2008, som senest ændret ved lov nr.718 af 25. juni 2010, foretages følgende ændring:1.I§ 54indsættes somstk. 7:”Stk.7.Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser ellerregler udstedt i medfør af loven er 5 år.”§ 12I lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finan-siering af terrorisme, jf. lovbekendtgørelse nr. 353 af 20. april 2012, fore-tages følgende ændringer:1.I§ 1, stk. 2,ændres ”forhandlere af genstande samt auktionsholdere” til:”erhvervsdrivende, der ikke er omfattet af stk. 1”.2.I§ 2ændres ”Forhandlere af genstande samt auktionsholdere må ikkemodtage kontantbetalinger på 100.000 kr.” til: ”Erhvervsdrivende, som ik-ke er omfattet af § 1, stk. 1, må ikke modtage kontantbetalinger på 50.000kr.”§ 13Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. juli 2013, jf. dog stk. 2-4.Stk. 2.Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 2, nr. 9.Stk. 3.§ 1, nr. 3 og 4, finder anvendelse på konfiskationskrav, der er idømteller vedtaget før lovens ikrafttræden, medmindre forældelse efter de hidtilgældende regler er indtrådt før lovens ikrafttræden.Stk. 4.§§ 3 og 5-11 finder anvendelse på lovovertrædelser, der er begåetfør lovens ikrafttræden, medmindre forældelse efter de hidtil gældenderegler er indtrådt før lovens ikrafttræden.6

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Strafferammen for bestikkelse2.1. Gældende ret2.2. Lovforslagets udformning3. Strafferammen for insiderhandel og kursmanipulation3.1. Gældende ret3.2. Lovforslagets udformning4. Kendelse på transaktion4.1. Gældende ret4.2. Lovforslagets udformning5. Hemmelig ransagning5.1. Gældende ret5.2. Lovforslagets udformning6. Kortvarig spærring af et kontoindestående6.1. Gældende ret6.2. Lovforslagets udformning7. Terminaladgang for politiet og anklagemyndigheden hos told- ogskatteforvaltningen7.1. Gældende ret7.2. Lovforslagets udformning8. Forældelse efter selskabsloven mv.8.1. Gældende ret8.2. Lovforslagets udformning9. Forældelse af konfiskationskrav9.1. Gældende ret9.2. Lovforslagets udformning10. Rettighedsfrakendelse10.1.Gældende ret10.2.Konkursrådets forslag om konkurskarantæne10.3.Lovforslagets udformning11. Strafferammen for medvirken til overtrædelse af en rettighedsfra-kendelse11.1. Gældende ret11.2. Lovforslagets udformning12. Hvidvasklovens kontantforbud12.1. Gældende ret12.2. Lovforslagets udformning8

1. Indledning1.1.Den finansielle krise har de seneste år medført en betydelig stigning iantallet af sager om økonomisk kriminalitet, særligt er der i forlængelse affinanskrisen opstået meget omfattende og komplicerede straffesager ombl.a. kursmanipulation, insiderhandel og pantebrevsspekulation. Hertilkommer, at organiseret økonomisk kriminalitet også er udbredt i rocker-og bandemiljøet.Behandlingen af sager om økonomisk kriminalitet byder på en række storeudfordringer, da sagerne bliver mere og mere komplekse, og da sagerneofte har internationale forgreninger. Disse udfordringer betyder, at sagerom økonomisk kriminalitet kan være vanskelige at efterforske og straffor-følge.Formålet med lovforslaget er at gennemføre en række initiativer, som skalsikre de bedst mulige betingelser for at forebygge, efterforske og retsfor-følge økonomisk kriminalitet.Med lovforslaget foreslås ændringer på forskellige områder, hvor der harvist sig behov for at styrke retsgrundlaget. De foreslåede ændringer er ud-tryk for et generelt eftersyn af reglerne på området for økonomisk krimina-litet. Der henvises til pkt. 2-12 nedenfor.Lovforslaget skal ses i sammenhæng med, at bekæmpelse af økonomiskkriminalitet er et særligt prioriteret indsatsområde for politiet og anklage-myndigheden. Der er således – og vil også fremover blive – iværksat enlang række initiativer med henblik på at styrke behandlingen af straffesa-ger om økonomisk kriminalitet. Dette er omtalt nedenfor i pkt. 13.

Lovforslaget udmønter bl.a. regeringens og Enhedslistens aftale om finans-loven for 2013, for så vidt angår aftalen om at gennemføre lovgivning, dermuliggør, at politiet med én retskendelse kan følge en transaktion gennemflere banker mv. (”kendelse på transaktion”), og aftalen om at gennemførelovgivning, der hæver strafmaksimum for kursmanipulation og insiderhan-del fra 4 års fængsel til 6 års fængsel.1.2.Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:- En forhøjelse af straffemaksimum i straffelovens § 122 om bestikkelse afpersoner i offentlig tjeneste eller hverv fra 3 års fængsel til 6 års fængselog i straffelovens § 299, nr. 2, om bestikkelse i private forretningsforholdog § 304 a om bestikkelse af voldgiftsdommere fra 1 år og 6 månedersfængsel til 4 års fængsel.- En ny overbygningsbestemmelse i straffeloven om insiderhandel ogkursmanipulation under særligt skærpende omstændigheder. Forslaget in-debærer, at strafmaksimum forhøjes fra 4 års fængsel til 6 års fængsel.- En ny bestemmelse i retsplejeloven, som giver mulighed for editionspå-læg over for flere banker på baggrund af én retskendelse (”kendelse påtransaktion”), så en transaktion lettere kan følges fra bank til bank. Der-med får politi og anklagemyndighed lettere ved at følge pengestrømmen,så risikoen for, at et beløb forsvinder ud af syne, mindskes.- En udvidelse af retsplejelovens regler om muligheden for at anvendehemmelig ransagning til også at omfatte efterforskning af bl.a. visse for-mer for alvorlig økonomisk kriminalitet, der typisk begås i mere organise-ret form.- En ny bestemmelse i retsplejeloven om kortvarig spærring af et kontoin-destående, hvis der er grund til at antage, at beløbet har tilknytning tilhvidvask eller finansiering af terrorisme, uden at det krav om mistankemed rimelig grund, som i dag er en betingelse for beslaglæggelse, er op-fyldt. Forslaget vil styrke mulighederne for beslaglæggelse og senere kon-fiskation af udbyttet fra alvorlige strafbare forhold, herunder i sager omkædesvig.- En udvidelse af retsplejelovens bestemmelse om terminaladgang for poli-tiet og anklagemyndigheden til de nødvendige økonomiske oplysningerhos told- og skatteforvaltningen til brug for behandlingen af straffesager.10

Med forslaget udvides den eksisterende mulighed for at give terminalad-gang til de nødvendige økonomiske oplysninger i indkomstregistret til og-så at omfatte andre nødvendige oplysninger om en fysisk eller juridisk per-sons økonomiske eller erhvervsmæssige forhold.- En forlængelse af forældelsesfristerne for strafansvaret for overtrædelseaf en række love på det erhvervsretlige område, herunder bl.a. selskabslo-ven, lov om erhvervsdrivende fonde og lov om visse erhvervsdrivendevirksomheder, fra 2 år til 5 år.- En ophævelse af straffelovens regler om forældelse af idømte eller ved-tagne konfiskationskrav, så forældelse af sådanne krav fremover følger dealmindelige regler i forældelsesloven. Forslaget indebærer, at forældelses-fristen i alle tilfælde vil være 10 år, og at der, hvis forældelse afbrydes vedudlæg, vil løbe en ny forældelsesfrist på 10 år.- En ændring af reglerne om rettighedsfrakendelse i straffelovens § 79, stk.2, 2. pkt., så de omfatter deltagelse i ledelsen af en erhvervsvirksomhedher i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset forvirksomhedens forpligtelser. Med forslaget udvides muligheden for rettig-hedsfrakendelse til også at omfatte bl.a. kommanditselskaber og udenland-ske selskaber.- En ophævelse af den særlige regel i straffelovens § 131, stk. 2, om med-virken til, at en person, der er frakendt retten til at udøve en virksomhed,udøver denne. Sådan medvirken vil efter forslaget i stedet være omfattet afden almindelige bestemmelse om medvirken i straffelovens § 23. Forslagetindebærer, at strafferammen for sådan medvirken ændres fra bøde ellerunder særligt skærpende omstændigheder fængsel indtil 4 måneder til bødeeller fængsel indtil 6 måneder.- En ændring af hvidvasklovens kontantforbud. Forslaget indebærer en ud-videlse af personkredsen omfattet af hvidvasklovens kontantforbud. End-videre nedsættes kontantforbuddets beløbsgrænse fra 100.000 kr. til50.000 kr.2. Strafferammen for bestikkelse2.1. Gældende ret2.1.1.Regler om bestikkelse af personer, der virker i offentlig tjeneste ellerhverv, findes i straffelovens §§ 122 og 144.

Straffelovens § 122 angår den såkaldte aktive bestikkelse. Efter bestem-melsen straffes den, som uberettiget yder, lover eller tilbyder nogen, dervirker i dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv,gave eller anden fordel for at formå den pågældende til at gøre eller undla-de noget i tjenesten, med bøde eller fængsel indtil 3 år.Straffelovens § 144 angår den såkaldte passive bestikkelse. Efter bestem-melsen straffes den, der i udøvelse af dansk, udenlandsk eller internationaloffentlig tjeneste eller hverv uberettiget modtager, fordrer eller lader sigtilsige en gave eller anden fordel, med bøde eller fængsel indtil 6 år.2.1.2.Regler om bestikkelse i private retsforhold (returkommission) findesi straffelovens § 299, nr. 2.Efter straffelovens § 299, nr. 2, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 årog 6 måneder den, som, uden at betingelserne for at anvende § 280 ommandatsvig foreligger, ved varetagelse af en andens formueanliggender forsig selv eller andre på pligtstridig måde modtager, fordrer eller lader sigtilsige gave eller anden fordel, såvel som den, der yder, lover eller tilbyderen sådan gave eller anden fordel.Efter straffelovens § 305, stk. 1, påtales overtrædelser af § 299, nr. 2, kunefter den forurettedes begæring, medmindre almene hensyn kræver påtale.2.1.3.Regler om bestikkelse af voldgiftsdommere findes i straffelovens §304 a.Efter straffelovens § 304 a, stk. 1, straffes den, som uberettiget yder, lovereller tilbyder nogen, der her i landet eller i udlandet virker som voldgifts-dommer, en gave eller anden fordel for at formå den pågældende til at gøreeller undlade noget under udøvelse af dette hverv, med bøde eller fængselindtil 1 år og 6 måneder.Efter straffelovens § 304 a, stk. 2, straffes på samme måde den, der her ilandet eller i udlandet virker som voldgiftsdommer, og som under udøvel-se af dette hverv uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en ga-ve eller anden fordel.Gerningsindholdet i bestemmelsens stk. 1 svarer til straffelovens § 122 omaktiv bestikkelse af personer i offentlig tjeneste eller hverv, mens bestem-

melsens stk. 2 svarer til straffelovens § 144 om sådanne personers modta-gelse af bestikkelse.2.1.4.Danmark ratificerede konventionen om bekæmpelse af bestikkelseaf udenlandske tjenestemænd i forbindelse med internationale forretnings-transaktioner (OECD-bestikkelseskonventionen) den 5. september 2000,og konventionen trådte i kraft for Danmark den 4. november 2000.Formålet med OECD-bestikkelseskonventionen er at indføre et globaltforbud mod bestikkelse i forbindelse med internationale forretningstrans-aktioner.Ved konventionen forpligter de deltagende stater sig på grundlag af en fæl-les definition af bestikkelse af udenlandske tjenestemænd til at betragte så-dan adfærd som en strafbar handling og til at fastsætte effektive, forholds-mæssige og afskrækkende sanktioner.Til OECD-bestikkelseskonventionen knytter sig en række rekommandati-oner.OECD-bestikkelseskonventionen er gennemført i dansk ret ved lov nr. 228af 4. april 2000 om ændring af straffeloven (Grov momssvig, EU-svig ogbestikkelse af udenlandske tjenestemænd mv.).2.1.5.Danmark ratificerede Europarådets strafferetskonvention om korrup-tion (Europarådets korruptionskonvention) den 2. august 2000, og konven-tionen trådte i kraft for Danmark den 1. juli 2002.Formålet med Europarådets korruptionskonvention er at styrke det interna-tionale samarbejde om bekæmpelse af korruption. Ved konventionen påta-ger de deltagende stater sig at samordne kriminaliseringen af korruption ogat forbedre det internationale strafferetlige samarbejde om bekæmpelse afkorruption. Endvidere forpligter de sig gennem Gruppen af Stater modKorruption (GRECO) til at underkaste sig en gensidig evaluering af denlovgivning og praksis, som det enkelte medlem har vedtaget med henblikpå gennemførelse af korruptionskonventionen.Europarådets korruptionskonvention er gennemført i dansk ret ved lov nr.228 af 4. april 2000 om ændring af straffeloven (Grov momssvig, EU-svigog bestikkelse af udenlandske tjenestemænd mv.).

Endvidere ratificerede Danmark en tillægsprotokol til Europarådets kor-ruptionskonvention den 16. november 2005, og protokollen trådte i kraftfor Danmark den 1. marts 2006.Formålet med tillægsprotokollen er at supplere Europarådets korruptions-konvention ved at kriminalisere aktiv og passiv bestikkelse af voldgifts-dommere, nævninger, domsmænd og sagkyndige retsmedlemmer.Tillægsprotokollen til Europarådets korruptionskonvention er gennemført idansk ret ved lov nr. 553 af 24. juni 2005 om voldgift.2.1.6.Til begge de nævnte konventioner er der knyttet en evalueringsme-kanisme, som for OECD’s vedkommende varetages af OECD’s arbejds-gruppe om bestikkelse i forbindelse med internationale forretningstransak-tioner (WGB), og som for Europarådets vedkommende varetages af Grup-pen af Stater mod Korruption (GRECO).2.1.6.1.I forbindelse med den skriftlige opfølgning på fase 2-evalueringenaf Danmarks implementering af OECD-bestikkelseskonventionen harWGB i juni 2008 anbefalet Danmark at hæve strafferammen i straffelo-vens § 122 for at sikre, at straffen er effektiv, proportional og afskrækken-de, og overveje en yderligere forhøjelse af strafferammerne for overtrædel-se af straffelovens §§ 296 og 302 om grove overtrædelser af regnskabs- el-ler bogføringslovgivningen eller af lovgivningen om juridiske personersforhold. WGB har endvidere anbefalet, at Danmark gør det muligt i sagerom bestikkelse af udenlandske tjenestemænd at anvende særlige efter-forskningsskridt som f.eks. indgreb i meddelelseshemmeligheden og an-vendelse af agenter.Justitsministeriet tilkendegav i tilknytning hertil over for WGB at villeoverveje disse spørgsmål i samarbejde med Rigsadvokaten.Evalueringen af Danmark under evalueringsprogrammets tredje fase (fase3-evalueringen) blev indledt i sommeren 2012 og forventes afsluttet i for-året 2013. Fase 3-evalueringen fokuserer på tiltag, som det evaluerede landhar gennemført siden fase 2, både i relation til gennemførelsen af konven-tionen og de tilhørende instrumenter i national ret og i relation til håndhæ-velsen heraf.OECD’s anbefalinger om forhøjelse af strafferammerne vil blandt andetblive genstand for OECD’s fase 3-evaluering i begyndelsen af 2013.14

2.1.6.2.GRECO har i sin tredje evalueringsrapport fra juli 2009 bl.a. anbe-falet Danmark at overveje at forhøje strafferammen i straffelovens § 122.GRECO har i samme rapport endvidere anbefalet, at strafferammen for be-stikkelse i den private sektor (straffelovens § 299, nr. 2) og bestikkelse afvoldgiftsdommere (straffelovens § 304 a) forhøjes.Justitsministeriet har over for GRECO tilkendegivet, at der efter ministeri-ets opfattelse er grundlag for at hæve strafmaksimum i straffelovens § 122til fængsel indtil 6 år og for at hæve strafmaksimum i straffelovens § 299,nr. 2, og § 304 a til fængsel indtil 4 år.2.2. Lovforslagets udformning2.2.1.Det foreslås at hæve strafmaksimum for aktiv bestikkelse af perso-ner i offentlig tjeneste eller hverv, jf. straffelovens § 122, fra 3 års fængseltil 6 års fængsel.Det foreslås endvidere at hæve strafmaksimum for bestikkelse i den priva-te sektor og for bestikkelse af voldgiftsdommere, jf. straffelovens § 299,nr. 2, og § 304 a, fra 1 år og 6 måneders fængsel til 4 års fængsel.Det er Justitsministeriets opfattelse, at en sådan forhøjelse af strafferam-men vil kunne bidrage til at styrke det strafferetlige værn mod bestikkelse,der udgør en alvorlig forbrydelse mod den offentlige og finansielle sam-menhængskraft. Forhøjelsen af strafmaksimum vil sikre, at der fortsat vilvære et væsentligt råderum for strafudmålingen også i forhold til særligtgrove sager om bestikkelse.Forhøjelsen vil samtidig bringe strafmaksimum for aktiv bestikkelse afpersoner i offentlig tjeneste eller hverv på linje med strafmaksimum forsådanne personers modtagelse af bestikkelse, jf. straffelovens § 144, og foren række formueforbrydelser. Således kan tyveri, afpresning og åger afsærlig grov beskaffenhed straffes med fængsel indtil 6 år, jf. straffelovens§ 286, stk. 1. Tilsvarende straffes overtrædelser af markedsføringslovens§ 19 om erhvervshemmeligheder eller af immateriallovene under særligtskærpende omstændigheder, jf. straffelovens §§ 299 a og 299 b, medfængsel indtil 6 år. Endvidere indeholder straffelovens § 299 c en bestem-melse med en strafferamme på fængsel indtil 6 år for under særligt skær-pende omstændigheder at indgå en kartelaftale.

Justitsministeriet har drøftet forhøjelsen af strafferammerne med Rigsad-vokaten, som har tilsluttet sig, at strafmaksimum for bestikkelse bør hæ-ves.De foreslåede forhøjelser af strafmaksimum for bestikkelse har navnlig tilformål at skabe rum for udmåling af en passende straf i særligt grove til-fælde. Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer i de straffe, der i dag udmålesfor overtrædelse af straffelovens § 122, § 299, nr. 2 eller § 304 a.Straffelovens § 299, nr. 2, er i dag subsidiær i forhold til straffelovens §280 om mandatsvig, der som udgangspunkt har en strafferamme på fæng-sel indtil 1 år og 6 måneder, jf. § 285, stk. 1. Den foreslåede forhøjelse afstrafmaksimum i straffelovens § 299, nr. 2, til fængsel i 4 år indebærer, at§ 299, nr. 2, vil få et højere strafmaksimum end straffelovens § 280 ommandatsvig. Det foreslås derfor, at § 299, nr. 2, fremover ikke skal væresubsidiær i forhold til § 280.2.2.2.Med de foreslåede forhøjelser af strafferammerne for bestikkelse op-fylder Danmark OECD’s anbefaling om at hæve strafferammen for bestik-kelse af udenlandske tjenestemænd og GRECO’s anbefaling om at hævestrafferammen for bestikkelse i den private sektor og for bestikkelse afvoldgiftsdommere.Forslaget om at forhøje strafmaksimum for bestikkelse af personer i of-fentlig tjeneste eller hverv til 6 års fængsel medfører desuden, at der i dissesager bliver mulighed for – når betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt – atanvende indgreb i meddelelseshemmeligheden eller at gøre brug af agenterved efterforskningen af sådanne sager, jf. retsplejelovens § 754 a om an-vendelse af agenter og § 781 om indgreb i meddelelseshemmeligheden.Forslaget opfylder dermed også OECD’s anbefaling om at gøre det muligti sager om bestikkelse af udenlandske tjenestemænd at anvende særlige ef-terforskningsskridt som f.eks. indgreb i meddelelseshemmeligheden oganvendelse af agenter.Justitsministeriet har sammen med Rigsadvokaten overvejet, om der ergrundlag for at hæve strafferammen for overtrædelse af straffelovens § 296om grove overtrædelser af lovgivningen vedrørende juridiske personersforhold og for overtrædelse af straffelovens § 302 om grove overtrædelseraf lovgivningen vedrørende bogføring, regnskabsmateriale og aflæggelse

af årsregnskaber, sådan som OECD har anbefalet. Strafferammen efterbegge bestemmelser er i dag bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.Grove bogførings- og regnskabsovertrædelser, jf. straffelovens § 302, kanbidrage til at skjule alvorlig økonomisk kriminalitet. Tilsvarende forholdgør sig gældende for så vidt angår overtrædelser af de formelle regler ilovgivningen om juridiske personers forhold, jf. straffelovens § 296, stk. 1,nr. 2-4.Det er derfor også vigtigt, at særligt grove overtrædelser af denne karakterkan straffes med en passende høj straf. Efter Justitsministeriets opfattelsegiver den gældende strafferamme tilstrækkelig rum herfor. Strafmaksimumsvarer til strafmaksimum for berigelsesforbrydelser i normaltilfælde, jf.straffelovens § 285, stk. 1. En højere strafferamme bør være forbeholdt til-fælde, hvor der beviseligt er begået en berigelsesforbrydelse – eksempelvisbedrageri, underslæb eller mandatsvig – af særlig grov beskaffenhed, jf.straffelovens § 286.Det bemærkes, at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og InternationalKriminalitet og Københavns Politi har rejst tiltale i en række egnede prø-vesager om grove overtrædelser af bogføringsreglerne omfattet af straffe-lovens § 302. Der vil i disse sager blive nedlagt påstand om straffe, der erhøjere end hidtidig praksis, således at man kan få domstolenes stillingta-gen til strafniveauet inden for de gældende strafferammer. De nævnte sa-ger forventes afgjort i byretten i begyndelsen af 2013.På denne baggrund foreslås der ingen ændringer af strafmaksimum i straf-felovens § 296, stk. 1, nr. 2-4, eller § 302.Med hensyn til straffelovens § 296, stk. 1, nr. 1, henvises til pkt. 3.2 ne-denfor.Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 5, 8 og 10 (ændring af straffelovens§§ 122, 299 og 304 a), og bemærkningerne hertil.3. Strafferammen for insiderhandel og kursmanipulation3.1. Gældende retEfter straffelovens § 296, stk. 1, nr. 1, straffes den, som udspreder urigtigeeller vildledende oplysninger, hvorved prisen på værdipapirer eller tilsva-rende aktiver kan påvirkes væsentligt, med bøde eller fængsel indtil 1 årog 6 måneder.17

Ved affattelsen af bestemmelsen blev det forudsat, at begrebet ”værdipapi-rer” skal forstås på samme måde som i den til enhver tid gældende værdi-papirhandelslov, jf. Folketingstidende 2004-2005, tillæg A, side 391. Vær-dipapirhandelslovens § 2 indeholder en opregning af de instrumenter, somværdipapirhandelslovens bestemmelser om værdipapirer finder anvendelsepå.Værdipapirhandelslovens kapitel 10 (§§ 34-39 b) indeholder regler omværdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, jf. værdipa-pirhandelslovens § 34.Efter værdipapirhandelslovens § 35, stk. 1, må køb, salg og tilskyndelse tilkøb eller salg af et værdipapir ikke foretages af nogen, der har intern vi-den, som kan være af betydning for handelen.Efter værdipapirhandelslovens § 36 må den, der er i besiddelse af internviden, ikke videregive denne viden til andre, medmindre videregivelsen eret normalt led i udøvelsen af vedkommendes beskæftigelse, erhverv ellerfunktion.Endelig indeholder værdipapirhandelslovens § 39, stk. 1, et forbud modkursmanipulation eller forsøg herpå.Overtrædelse af værdipapirhandelslovens § 35, stk. 1, § 36 og § 39, stk. 1,straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, jf. værdipapir-handelslovens § 94, stk. 1, 1. pkt. Er en overtrædelse af § 35, stk. 1 (insi-derhandel) eller § 39, stk. 1 (kursmanipulation), forsætlig og af særlig grovbeskaffenhed, eller er der begået et større antal forsætlige overtrædelser,kan straffen stige til fængsel i 4 år, jf. værdipapirhandelslovens § 94, stk.1, 2. pkt.Bestemmelserne i værdipapirhandelslovens kapitel 10 er specialbestem-melser i forhold til straffelovens § 296, stk. 1, nr. 1, som derfor kun finderanvendelse i andre tilfælde, dvs. navnlig på unoterede værdipapirer.3.2. Lovforslagets udformningInsiderhandel og kursmanipulation er alvorlig økonomisk kriminalitet, somkan have betydelige skadevirkninger både samfundsøkonomisk og for deinvolverede virksomheder.

Rigsadvokaten har oplyst, at politiet i den senere tid har modtaget et sti-gende antal anmeldelser om insiderhandel og kursmanipulation.Rigsadvokaten har anbefalet, at der indsættes en overbygningsbestemmel-se i straffeloven med en strafferamme på fængsel indtil 6 år for de grovestetilfælde af insiderhandel og kursmanipulation.En særlig overbygningsbestemmelse i straffeloven med en højere straffe-ramme vil give mulighed for at idømme strengere straf for særligt groveovertrædelser af værdipapirhandelslovens § 35, stk. 1, og § 39, stk. 1.Indsættelsen af en sådan bestemmelse vil desuden være en markering af, atsærligt grove overtrædelser af værdipapirhandelslovens § 35, stk. 1, og§ 39, stk. 1, anses som alvorlige forbrydelser, der har en sådan strafvær-dighed, at samfundets reaktion bør komme til udtryk ved, at forholdetstraffes efter straffeloven og ikke blot efter værdipapirhandelsloven.En sådan overbygningsbestemmelse vil desuden markere, at særligt grovinsiderhandel eller kursmanipulation er alvorlig økonomisk kriminalitet pålinje med en række andre kriminalitetsformer, der i særligt grove tilfældekan straffes med op til 6 års fængsel, f.eks. grove overtrædelser af immate-rialretslovgivningen, jf. straffelovens § 299 b.Som en afledt effekt vil en bestemmelse med en strafferamme på fængselindtil 6 år desuden forbedre politiets efterforskningsmuligheder, da det –når betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt – vil blive muligt at foretage te-lefonaflytning mv. i disse sager, hvor der i dag alene er hjemmel til at ind-hente teleoplysning, jf. retsplejelovens § 781, stk. 3, 2. pkt.Det foreslås på denne baggrund, at der indsættes en ny bestemmelse istraffeloven med en strafferamme på fængsel indtil 6 år for overtrædelse afværdipapirhandelslovens § 35, stk. 1, og § 39, stk. 1, under særligt skær-pende omstændigheder.Endvidere foreslås der en tilsvarende forhøjet strafferamme på fængselindtil 6 år for overtrædelser af straffelovens § 296, stk. 1, nr. 1, under sær-ligt skærpende omstændigheder.Som særligt skærpende omstændighed må efter Justitsministeriets opfattel-se navnlig anses tilfælde, hvor flere har været involveret i handlingen, hvor

den opnåede eller tilsigtede vinding har været betydelig, samt når et størreantal forbrydelser er begået. Dette foreslås angivet i bestemmelserne.I konsekvens af forslaget om en overbygningsbestemmelse i straffelovenom insiderhandel og kursmanipulation under særligt skærpende omstæn-digheder foreslås det at ophæve værdipapirhandelslovens § 94, stk. 1, 2.pkt., som fastsætter en strafferamme på fængsel indtil 4 år ved kvalificeretovertrædelse af værdipapirhandelslovens § 35, stk. 1, og § 39, stk. 1. Paral-lelt med, hvad der gælder på flere andre områder, herunder med hensyn tilkrænkelser af erhvervshemmeligheder og immaterialretskrænkelser, jf.straffelovens § 299 a og § 299 b, vil strafmaksimum efter værdipapirhan-delsloven herefter være fængsel i 1 år og 6 måneder.Forslaget har navnlig til formål at skabe rum for udmåling af en passendestraf i særligt grove tilfælde af insiderhandel og kursmanipulation undersærligt skærpende omstændigheder. Der lægges ikke i øvrigt op til æn-dringer i de straffe, der i dag udmåles for insiderhandel og kursmanipulati-on af særlig grov beskaffenhed.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7 (ændring af straffelovens § 296) og9 (forslag til straffelovens § 299 d), og § 4 (ændring af værdipapirhandels-lovens § 94) og bemærkningerne hertil.4. Kendelse på transaktion4.1. Gældende retRetsplejelovens § 804 indeholder bestemmelser om edition hos personer,der ikke er mistænkte, dvs. udlevering eller forevisning af dokumenter ogandre genstande af betydning for gennemførelsen af en straffesag. Efterbestemmelsen kan både fysiske og juridiske personer pålægges editions-pligt.Edition opfattes traditionelt som et mere skånsomt alternativ til ransag-ning. Det kan endvidere være et egnet middel til at fremskaffe effekter, derikke eller kun vanskeligt kan fremskaffes på anden måde, f.eks. fordi tinger skjult eller utilgængelige.Afgørelse om edition træffes af retten, jf. retsplejelovens § 806, stk. 2. Ihastende tilfælde kan politiet træffe beslutning om edition (”på øjemedet”)med adgang til efterfølgende domstolsprøvelse, jf. § 806, stk. 3.

Editionspligten er begrænset i samme omfang som pligten til at afgive for-klaring som vidne, jf. § 804, stk. 4. Editionspligt kan således ikke pålæg-ges, hvis der foreligger en vidnefritagelses- eller vidneudelukkelsesgrund,jf. retsplejelovens §§ 169-172, medmindre retten samtidig træffer afgørelseom, at fritagelses- eller udelukkelsesgrunden må vige af hensyn til oplys-ningen af sagen, jf. reglerne i § 169, stk. 2, § 170, stk. 2, § 171, stk. 3 og 4,og § 172, stk. 5 og 6.Med en kendelse om edition kan politiet bl.a. bemyndiges til at indhenteoplysninger om eksistensen af bankkonti og nærmere oplysninger omeventuelle konti.Sådanne oplysninger indhentes i praksis normalt i to omgange, først ved enkendelse om, at eksistensen af konti skal oplyses, og derefter ved en ken-delse om, at transaktioner vedrørende identificerede konti skal oplyses. Ef-ter praksis kan en kendelse om oplysning om transaktioner på en identifi-ceret bankkonto også angå fremtidige transaktioner i en nærmere angivetperiode, jf. Østre Landsrets kendelse gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen2002 side 1147.4.2. Lovforslagets udformning4.2.1.I sager om økonomisk kriminalitet er det ofte vigtigt, at politiet hur-tigt og præcist kan få kortlagt overførsler af de penge, som sagen vedrører.Dette gælder bl.a. i sager, hvor der er mistanke om hvidvask, og i sager omsåkaldt kædesvig, der er betegnelsen for systematisk skatte- og moms-kriminalitet, hvor stråmandsselskaber systematisk undlader at afregnemoms og indeholdt A-skat, hvilket kan medføre store tab for statskassen.I disse sager forsøger gerningsmændene i mange tilfælde bevidst at van-skeliggøre efterforskningen ved gentagne gange inden for kort tid at flytteudbyttet rundt mellem forskellige bankkonti tilhørende forskellige selska-ber og personer. Herved sløres transaktionssporet, så det bliver vanskelige-re for politiet i tide at opspore og beslaglægge udbyttet fra kriminaliteten.Dette kan i praksis ske ved, at gerningsmændene opretter en række selska-ber, som alene har til formål at modtage og videresende udbytte fra straf-bare forhold, uden at der er nogen reel aktivitet bag selskaberne. Disse sel-skaber har typisk en kort levetid og styres formelt af en person, der er ind-sat af bagmændene som stråmand. Reelt administreres selskaberne afbagmændene, der ofte igennem anvendelse af en internetbaseret netbankhar mulighed for at flytte udbyttet rundt mellem en række konti tilhørende21

forskellige af disse selskaber uden at have anden kontakt med pengeinsti-tutterne. På denne måde kan udbyttet flyttes mellem adskillige konti for-melt tilhørende forskellige selskaber inden for samme bankdag.Disse transaktioner kan også – om end ikke så ofte – vedrøre konti tilhø-rende enkeltpersoner, der stiller deres privatkonti til rådighed for hvidvaskforetaget af kriminelle.Når udbyttet er flyttet mellem flere konti, vil midlerne ofte blive hævetkontant i en bankfilial eller i hæveautomater eller blive overført til et vek-selkontor, hvor pengene udbetales kontant i euro. Alternativt overføresmidlerne til bankkonti i flere forskellige lande.Som et eksempel på denne fremgangsmåde kan nævnes en konkret sag(omtalt i Hvidvasksekretariatet og Sporingsgruppens årsberetning fra2011, side 20), hvor en bank i november 2011 underrettede Hvidvaskse-kretariatet om et næsten nystartet selskab med en meget ung indehaver,som en uge efter kontoforholdets oprettelse havde modtaget overførsler påca. 3 millioner kr. fra forskellige aktører inden for rengøringsbranchen.Kontohaver havde efterfølgende straks overført hele beløbet til en penge-overførselsvirksomhed.Selskabets leder havde over for banken oplyst, at selskabet skulle beskæf-tige sig med trådløs telekommunikation, men kontoen havde ingen trans-aktioner, der kunne indikere almindelig virksomhedsdrift. Banken havdederfor fået en formodning om, at kontoen alene skulle anvendes til penge-transaktioner.En anden bank underrettede dagen efter Hvidvasksekretariatet om detsamme selskab. I denne bank var der på selskabets konto modtaget mereend 1,5 millioner kr. fra forskellige servicevirksomheder på en uge, og he-le beløbet var overført til samme pengeoverførselsvirksomhed.Hvidvasksekretariatet videregav oplysningerne til told- og skatteforvalt-ningen, som efterfølgende har anmeldt selskabets ledelse til politiet for athave unddraget statskassen moms, A-skat og AM-bidrag for ikke under ca.6 millioner kr. Det fremgår af anmeldelsen, at der i en periode fra oktobertil november 2011 blev overført 9,5 millioner kr. fra selskabet til et vek-selbureau, hvor pengene blevet hævet i euro.

Det anføres i årsberetningen, at det næppe vil være muligt at spore detkontant hævede udbytte fra det strafbare forhold.For at følge sådanne transaktionsspor vil politiet efter de gældende reglerskulle anmode retten om en række på hinanden følgende kendelser om edi-tion. Det er således nødvendigt at indhente en særskilt retskendelse forhver enkelt bankkonto, der er anvendt af bagmændene.Dette vil i praksis kunne besværliggøre og forsinke efterforskningen unø-digt, da hver ny kendelse først kan indhentes, når politiet efter modtagelseaf materiale fra et pengeinstitut kan konstatere, hvilken anden konto mid-lerne blev overført fra eller til.Politiet vil kunne give pålæg om edition uden at afvente retskendelse, hvissagens hastende karakter gør det nødvendigt, men i så fald skal politietsafgørelse efter anmodning inden 24 timer indbringes for retten til prøvelse.Der vil således i alle tilfælde kunne blive tale om at indhente et stort antalretskendelser, for at politiet skal kunne følge et enkelt transaktionsspor.Disse forhold medfører i dag, at politiet ikke altid har mulighed for at følgepengestrømmene, mens der stadig er mulighed for at finde og eventuelt be-slaglægge det kriminelle udbytte.4.2.2.På denne baggrund foreslås det, at der i retsplejeloven indsættes ensærlig regel om edition i forhold til banker og pengeoverførselsvirksomhe-der mv., som giver mulighed for på baggrund af én retskendelse at følgepengeoverførsler, som udspringer af den samme betalingstransaktion, selvom de efterfølgende transaktioner involverer flere banker mv.Bestemmelsen foreslås udformet, så politiet ved en enkelt retskendelse kanfå mulighed for at meddele banker mv. pålæg om at udlevere oplysningerom transaktioner, der udspringer af en transaktion, som er omfattet af ken-delsen om edition. Politiet vil således på grundlag af én retskendelse hur-tigt kunne få de nødvendige oplysninger fra banker mv. om betalingstrans-aktioner i forbindelse med efterforskningen af udbytte fra økonomisk kri-minalitet.Det foreslås, at en sådan ”kendelse på transaktion” skal gælde i højst 4uger, men at perioden ved en ny retskendelse skal kunne forlænges medhøjst 4 uger ad gangen.

Det foreslås endvidere, at politiet efterfølgende skal underrette retten omde pålæg, som politiet i medfør af kendelsen har fremsat over for bankermv., og at underretningen skal angive grundlaget for at antage, at pålæg-gene vedrører transaktioner, som udspringer af en transaktion, som er om-fattet af rettens kendelse.Herved sikres det, at der fortsat vil være mulighed for domstolskontrol pågrundlag af politiets efterfølgende underretning om de enkelte editionspå-læg, som politiet har givet med hjemmel i en ”kendelse på transaktion”.Det er dog ikke meningen, at retten af egen drift systematisk skal efterprø-ve de enkelte editionspålæg.Politiet vil i hvert enkelt tilfælde skulle påse, at der alene anmodes om op-lysninger om transaktioner, som udspringer af en transaktion, som er om-fattet af rettens kendelse, og politiet vil skulle redegøre herfor i den efter-følgende underretning af retten.De pågældende oplysninger om transaktioner ville også efter de gældenderegler om edition kunne kræves udleveret. Den foreslåede bestemmelse vildermed ikke give adgang til edition med hensyn til flere oplysninger endde gældende regler, men bestemmelsen vil lette fremgangsmåden og der-med fremskynde indhentelsen af oplysninger.Med den foreslåede forenklede fremgangsmåde for edition vil politietkunne følge transaktionssporet uden indhentelse af mellemliggende ken-delser, og de samlede oplysninger om transaktioner i straffesagen vil der-med kunne indhentes i ét samlet forløb. Dette vil give bedre mulighed forat etablere et tilstrækkeligt grundlag for at kunne beslaglægge udbytte frastrafbare forhold, inden midlerne er hævet kontant, overført til udlandetosv. Endvidere vil efterforskningen af sådanne sager generelt kunne effek-tiviseres, fordi politiet vil kunne indhente de samme oplysninger, der i dagkræver en række kendelser, på grundlag af én samlet kendelse.Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 6 (ændring af retsplejelovens § 806),og bemærkningerne hertil.5. Hemmelig ransagning5.1. Gældende retPolitiet kan efter de nærmere regler i retsplejelovens kapitel 73 foretageransagning som led i efterforskningen af strafbare forhold.

Som udgangspunkt skal den person, der har rådighed over den lokalitet el-ler genstand, som ransages, gøres bekendt med ransagningens foretagelseog grundlaget herfor, jf. retsplejelovens § 798, stk. 2 og 3.Som en undtagelse hertil bestemmer retsplejelovens § 799, at hvis det er afafgørende betydning for efterforskningen, at ransagningen foretages, udenat den mistænkte eller andre gøres bekendt hermed, kan retten, hvis efter-forskningen angår en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 el-ler 13 eller en overtrædelse af straffelovens § 180, § 183, stk. 1 og 2,§ 183 a, § 186, stk. 1, § 187, stk. 1, § 191, § 192 b, stk. 1-3, eller § 237,ved kendelse træffe bestemmelse herom. Det samme gælder, hvis efter-forskningen angår en overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, vedrø-rende våben eller eksplosivstoffer, der på grund af deres særdeles farligekarakter er egnet til at forvolde betydelig skade.Bestemmelsen i § 799 blev indsat i retsplejeloven ved lov nr. 411 af 10.juni 1997 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og våbenloven, dernavnlig havde til formål at styrke politiets muligheder for at efterforske al-vorlig kriminalitet, herunder bl.a. set i lyset af det voldelige opgør mellemrockergrupperne Hells Angels og Bandidos, som fandt sted på daværendetidspunkt.Bestemmelsen i § 799 omfattede ved indførelsen i 1997 alene efterforsk-ning af forsætlige overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13 (forbry-delser mod statens selvstændighed og sikkerhed og forbrydelser mod stats-forfatningen og de øverste statsmyndigheder) samt overtrædelser af straf-felovens § 191 og § 237 (grov narkotikakriminalitet og manddrab).Hemmelig ransagning var ifølge forarbejderne møntet på særlige tilfælde,herunder navnlig kriminalitet, der begås af en flerhed af personer, og hvorhensynet til hemmeligholdelse af en igangværende efterforskning mod depågældende gør det nødvendigt at foretage ransagning mod enkelte mis-tænkte, uden at vedkommende bliver underrettet herom.Ved lov nr. 378 af 6. juni 2002, der navnlig havde til formål at styrke detstrafferetlige værn mod terrorisme og styrke politiets efterforskningsmu-ligheder, blev bestemmelsen i § 799 om hemmelig ransagning udvidet tilogså at omfatte sager efter straffelovens § 180, § 183, stk. 1 og 2, § 183 a,§ 186, stk. 1, § 187, stk. 1, og § 192 a (ildspåsættelse, sprængning, kap-ring, forgiftning samt våbenlovsovertrædelser vedrørende våben af særde-les farlige karakter).25

Om baggrunden for udvidelsen fremgår det af forarbejderne, at formåletmed en ransagning ofte er at konstatere, om bestemte genstande, papirereller lignende findes på et bestemt sted, og at det i visse tilfælde er afgø-rende for ikke at afsløre en igangværende efterforskning for de mistænkteeller personer med kendskab til disse, at ransagningen foretages uden un-derretning af mistænkte eller andre. Det gælder bl.a. visse meget alvorligestraffelovsovertrædelser, der efter deres karakter f.eks. kan forekomme iforbindelse med eller som led i egentlige terrorhandlinger. Adgangen til atkunne hemmeligholde efterforskningen i sådanne sager om meget alvorligkriminalitet vil f.eks. kunne være af afgørende betydning, hvis der formo-des at være flere ukendte medgerningsmænd til forbrydelsen, og hemme-ligholdelse af efterforskningen derfor er nødvendig for, at disse kan identi-ficeres og anholdes.Ved lov nr. 542 af 8. juni 2006 blev sager omfattet af den samtidig indførtebestemmelse i straffelovens § 192 b om nuklear terrorisme omfattet af ad-gangen til hemmelig ransagning.Ved to senere lovændringer er der endvidere gennemført konsekvensrettel-ser af bestemmelsen i retsplejelovens § 799 som følge af ændringer afstraffelovens § 192 a. Ændringerne ved lov nr. 500 af 17. juni 2008 og lovnr. 1552 af 21. december 2010 indebar, at der i sager omfattet af straffelo-vens § 192 a alene er adgang til hemmelig ransagning for så vidt angårovertrædelser vedrørende våben eller eksplosivstoffer, der på grund af de-res særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, hvil-ket svarer til retstilstanden før de udvidelser af straffelovens § 192 a, somblev gennemført i 2008 og 2009.5.2. Lovforslagets udformning5.2.1.Den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 799 om hemmeligransagning tager efter forarbejderne navnlig sigte på kriminalitet, der be-gås af en flerhed af personer, og hvor hensynet til hemmeligholdelse af enigangværende efterforskning mod de pågældende gør det nødvendigt at fo-retage ransagning mod enkelte mistænkte, uden at vedkommende bliverunderrettet herom. I sådanne sager om alvorlig kriminalitet kan det være afafgørende betydning for efterforskningen at kunne foretage hemmelig ran-sagning, hvis der formodes at være flere ukendte medgerningsmænd tilforbrydelsen, og hemmeligholdelse af en ransagning derfor er nødvendigfor, at disse kan identificeres og anholdes.

Rigsadvokaten har oplyst, at hemmelig ransagning i dag anvendes medhenblik på at sikre, at det ikke på et tidligt tidspunkt i en efterforskning af-sløres, at politiet interesserer sig for forholdet. Politiet vil i mange tilfældeunder en efterforskning af en sag ikke med tilstrækkelig sikkerhed kunnefastslå, om en illegal leverance (af f.eks. narkotika, våben, smuglergods,indsmuglede eller handlede mennesker) eller et fysisk bevis i øvrigt (f.eks.regnskaber, pas eller andre redskaber eller genstande, der har været brugteller bestemt til brug for en strafbar handling) er til stede på en bestemt lo-kalitet. Ønsker politiet i sådanne tilfælde at foretage en ransagning på loka-liteten efter beviser, vil efterforskningen kunne blive afsløret, hvis ransag-ningen ikke kan foretages hemmeligt.Dette indebærer en risiko for, at politiet for så vidt angår de kriminalitets-typer, hvor der i dag ikke er hjemmel til hemmelig ransagning, af frygt forat kompromittere (til tider længerevarende) efterforskninger må afstå frapå dette (tidlige) tidspunkt at ransage efter beviser, hvorved der samtidigopstår en risiko for, at illegale genstande ikke bliver beslaglagt og ikke se-nere kan findes igen, eller at beviser i øvrigt ikke sikres.Rigsadvokaten har anført, at den seneste udvikling inden for den organise-rede kriminalitet tyder på, at det ikke længere er afgørende, hvilken type afkriminalitet der er tale om, når blot der er tale om et betydeligt udbytte, ogat de karakteristika, der tidligere primært kendetegnede narkotikakrimina-litet, nu i højere grad også synes at passe på andre kriminalitetsformer,herunder organiseret indbrudskriminalitet, der ofte er planlagt og målrettetmod særlige værdier, f.eks. designermøbler, og organiseret af en flerhed afpersoner, hvor nogle begår indbrudskriminalitet, nogle forestår opbeva-ring, mens andre har kontakt til aftagerleddet, ligesom kriminaliteten synesat være forankret i bande- og rockermiljøet. For disse kriminalitetsformerkan der således også være et væsentligt behov for hemmelig ransagningfor at undgå en (for) tidlig afdækning af politiets efterforskning af alvorligorganiseret kriminalitet.Rigsadvokaten finder, at der derfor er grund til at overveje at udvide ad-gangen til hemmelig ransagning til at omfatte visse alvorlige kriminalitets-typer, der typisk begås i mere organiseret form. Rigsadvokaten har særligtpeget på overtrædelse af straffelovens § 192 a, § 288, § 262 a, § 125 a,§ 289 og § 286, stk. 1, jf. § 276.For så vidt angår straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, om besiddelse mv. afskydevåben under særligt skærpende omstændigheder henviser Rigsadvo-27

katen til, at der i den igangværende rocker-/bandekonflikt hovedsagelig harværet anvendt håndskydevåben (og ikke de våben af særdeles farlige ka-rakter, hvor der efter de gældende regler er mulighed for hemmelig ran-sagning). Det er af væsentlig betydning for mulighederne for at standseyderligere skyderier i konflikten, at politiet finder frem til gruppernes vå-ben. Det er ligeledes væsentligt, at politiets efterforskning mod en bestemtperson og/eller lokalitet ikke afdækkes, idet en ransagning på et ”forkertsted”, hvor det våben, man eftersøger, p.t. ikke befinder sig, vil kunne in-debære, at personen bliver opmærksom på efterforskningen og derfor fåranledning til at gemme våbnet (yderligere) af vejen.For så vidt angår straffelovens § 192 a, stk. 2, der omfatter alle andre vå-benlovsovertrædelser under særlig skærpende omstændigheder end besid-delse af skydevåben og særdeles farlige våben, henviser Rigsadvokaten til,at det vel vil have undtagelsens karakter, at sådanne overtrædelser begås iorganiseret form. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan være sager omf.eks. import af større mængder af tåregas eller lignende våbentyper, hvorder er tale om mere organiseret kriminalitet, og hvor der således kan værebehov for at anvende hemmelig ransagning.For så vidt angår straffelovens § 288 om røveri henviser Rigsadvokaten til,at der i de senere år har været flere eksempler på endog særdeles velorga-niserede røverier begået af udenlandske bander. Der kan således også i rø-verisager være behov for at anvende hemmelig ransagning som et led i ef-terforskningen, herunder eventuelt med henblik på at afværge et farligt rø-veri allerede i planlægningsfasen. Hemmelig ransagning kan således navn-lig være et værdifuldt efterforskningsskridt i sager, hvor røveriet fortsat erunder planlægning. Hvis politiet bliver opmærksom på, at en eller flerepersoner forbereder røverier, kan den hemmelige ransagning f.eks. anven-des til at finde gerningsvåben, kommunikationsapparater, beklædning ogplaner for røveriet/røverierne.For så vidt angår straffelovens § 262 a om menneskehandel henviser Rigs-advokaten til, at der i praksis også i sådanne sager er set eksempler, hvorkriminaliteten har været organiseret, herunder af organiserede bander medtilknytning til udlandet. Menneskesmugling efter straffelovens § 125 a vilogså kunne forekomme i mere organiseret form. Der vil i både sager ommenneskehandel og menneskesmugling kunne være behov for under enhemmelig ransagning at få afdækket spor efter de indsmuglede eller hand-lede personer, herunder f.eks. lede efter rejsedokumenter og andre identi-tetspapirer.28

For så vidt angår straffelovens § 289 om overtrædelse af særlig grov ka-rakter af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslovgivningen eller af straffelo-vens § 289 a henviser Rigsadvokaten til, at det navnlig vil være i sager omindsmugling af varer, som f.eks. cigaretter eller spiritus, at der kan være ta-le om organiseret kriminalitet med behov for at kunne anvende hemmeligransagning. De samme hensyn, som ligger bag behovet for hemmelig ran-sagning efter f.eks. våben og narkotika i tilfælde, hvor politiet ikke medsikkerhed kan fastslå, at leverancen er kommet frem til den mistænkte ogdermed befinder sig på en bestemt lokalitet, gør sig gældende i forhold tilf.eks. større indsmugling af cigaretter og spiritus mv.For så vidt angår straffelovens § 286, stk. 1, jf. § 276, om tyveri af særliggrov beskaffenhed henviser Rigsadvokaten til, at der på baggrund af enstigning i antallet af anmeldelser om indbrud i privat beboelse på Sjællandsamt en øget professionalisme og organisering af indbrudskriminalitet bl.a.i rockermiljøet pr. 1. januar 2012 blev oprettet en Task Force Indbrud(TFI). TFI er organisatorisk placeret i Nordsjællands Politi og har til opga-ve at monitere, afdække og efterforske organiseret indbrudskriminalitet,hælernetværk og hjemmerøverier.Nordsjællands Politi har oplyst, at man som led i efterforskningen af dissesager kan have brug for at identificere de lagre, som tyvene opbevarer ko-ster i, uden at det herved afdækkes, at der foregår en efterforskning moddet organiserede miljø. Afdækning af lagrene vil kunne afsløre, hvem derefterfølgende afhenter koster på lokaliteten, hvilket typisk er personer hø-jere oppe i hierarkiet i den kriminelle struktur end tyvene.Nordsjællands Politi har endvidere oplyst, at TFI jævnligt er i en situation,hvor man har mistanke om, at der på bestemte lokaliteter findes tyveko-ster, men hvor man afstår fra at foretage ransagning, fordi dette vil afsløreefterforskningen i sagen og dermed muligheden for at optrævle det krimi-nelle netværk, herunder finde bagmændene.5.2.2.Justitsministeriet er af de grunde, der er anført af Rigsadvokaten,enig med Rigsadvokaten i, at adgangen til hemmelig ransagning bør udvi-des til også at omfatte efterforskning af overtrædelser af straffelovens §192 a i sin helhed og af straffelovens § 288, § 262 a, § 125 a, § 289 og§ 286, stk. 1, jf. § 276.

Justitsministeriet lægger navnlig vægt på, at den seneste udvikling indenfor den organiserede kriminalitet tyder på, at det ikke længere er afgøren-de, hvilken type af kriminalitet der er tale om, når blot der er tale om et be-tydeligt udbytte, og at de karakteristika, der tidligere primært kendetegne-de narkotikakriminalitet, nu i højere grad også synes at passe på andrekriminalitetsformer. Der kan derfor også ved andre former for kriminalitetvære et væsentligt behov for hemmelig ransagning for at undgå en (for)tidlig afdækning af politiets efterforskning af alvorlig organiseret krimina-litet. De hensyn, som begrunder den gældende bestemmelse om hemmeligransagning, gør sig dermed også gældende i forhold til andre typer af al-vorlig organiseret kriminalitet, herunder inden for rocker- og bandemiljøet.Justitsministeriet lægger endvidere vægt på, at de strafbestemmelser, hvorRigsadvokaten har identificeret et særligt behov for også at kunne foretagehemmelig ransagning, er alvorlige forbrydelser, hvilket afspejler sig i, atbestemmelserne har strafferammer på fængsel indtil 6 år (§ 192 a og § 286,stk. 1, jf. § 276, og § 288, stk. 1), 8 år (§ 125 a og § 289) eller 10 år(§ 262 a og § 288, stk. 2).Justitsministeriet lægger endelig vægt på, at det uændret vil være en betin-gelse for, at retten ved kendelse kan tillade hemmelig ransagning, at det eraf afgørende betydning for efterforskningen, at ransagningen foretages,uden at den mistænkte eller andre gøres bekendt hermed. Der vil desudenuændret skulle beskikkes en advokat for den, som indgrebet retter sig mod.På denne baggrund foreslås det at udvide muligheden for at anvendehemmelig ransagning til også at omfatte efterforskning af menneskesmug-ling, menneskehandel, tyveri af særlig grov beskaffenhed, røveri og over-trædelse af særlig grov karakter af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslov-givningen eller af straffelovens § 289 a (straffelovens § 125 a, § 262 a, §286, stk. 1, jf. § 276, § 288 og § 289). Endvidere foreslås det, at mulighe-den for at anvende hemmelig ransagning skal omfatte efterforskning af alleformer for overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer un-der særligt skærpende omstændigheder (straffelovens § 192 a).Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1 og 2 (ændring af retsplejelovens§ 799).6. Kortvarig spærring af et kontoindestående6.1. Gældende ret

6.1.1.Der kan efter de nærmere regler i retsplejelovens kapitel 74 foreta-ges beslaglæggelse bl.a. til sikring af bevismidler, til sikring af det offent-liges krav på sagsomkostninger, konfiskation og bøde og til sikring af for-urettedes krav på tilbagelevering eller erstatning, jf. retsplejelovens § 801,stk. 1, nr. 1-3.Retsplejelovens § 802 angår beslaglæggelse hos mistænkte, og § 803 angårbeslaglæggelse hos ikke-mistænkte.Efter § 802, stk. 1, kan der foretages beslaglæggelse af genstande, som enmistænkt har rådighed over, hvis den pågældende med rimelig grund ermistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og derer grund til at antage, at genstanden kan tjene som bevis eller bør konfiske-res eller ved lovovertrædelsen er fravendt nogen, som kan kræve den tilba-ge.Efter § 802, stk. 2, kan der foretages beslaglæggelse af gods, som en mis-tænkt ejer, hvis den pågældende med rimelig grund er mistænkt for enlovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og beslaglæggelse måanses for nødvendig for at sikre krav på konfiskation efter straffelovens§ 75, stk. 1, 1. pkt., 2. led, og 2. pkt., og stk. 3, § 76 a, stk. 5, og § 77 a, 2.pkt. (værdikonfiskation).For så vidt angår beslaglæggelse med henblik på konfiskation fremgår detudtrykkeligt af § 802, at stk. 2 gælder forud for stk. 1. § 802, stk. 1, angårdermed udbyttekonfiskation, jf. straffelovens § 75, stk. 1, 1. pkt., 1. led, og§ 76 a, stk. 1, og genstandskonfiskation, jf. straffelovens § 75, stk. 2, og§ 77 a, 1. pkt., idet § 802, stk. 2, som nævnt angår værdikonfiskation.Efter § 803, stk. 1, 1. pkt., kan genstande, som en person, der ikke er mis-tænkt, har rådighed over, beslaglægges som led i efterforskningen af enlovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, hvis der er grund til atantage, at genstanden kan tjene som bevis, bør konfiskeres eller ved lov-overtrædelsen er fravendt nogen, som kan kræve den tilbage.Efter § 803, stk. 1, 2. pkt., kan andre formuegoder, herunder penge, som enperson, der ikke er mistænkt, har rådighed over, beslaglægges som led i ef-terforskningen af en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale,hvis der er grund til at antage, at disse formuegoder bør konfiskeres.

6.1.2.Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte ogfinansiering af terrorisme (hvidvaskloven) har til formål at sikre, at Dan-mark bidrager til den internationale kamp mod hvidvask af penge og fi-nansiering af terrorisme.Hvidvaskloven omfatter navnlig finansielle virksomheder (pengeinstitut-ter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltnings-selskaber, livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser, sparevirk-somheder, investeringsforeninger mv.), vekselkontorer, statsautoriseredeog registrerede revisorer og ejendomsmæglere, jf. lovens § 1. Hvidvasklo-ven omfatter endvidere i visse tilfælde advokater.Hvidvaskloven fastsætter en opmærksomhedspligt, som består i, at devirksomheder, som er omfattet af loven, generelt skal være opmærksommepå kundernes aktiviteter, som på grund af deres særlige karakter menes atkunne have tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme, jf. lo-vens § 6.Hvidvaskloven fastsætter desuden en underretningspligt, som går ud på, athvis der er mistanke om, at en kundes transaktion eller henvendelse har el-ler har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme, skal devirksomheder, som er omfattet af loven, undersøge transaktionen ellerhenvendelsen nærmere, jf. lovens § 7. Hvis mistanken vedrører en lov-overtrædelse, der kan straffes med fængsel i over 1 år, og denne mistankeikke kan afkræftes, skal virksomheden omgående underrette Statsadvoka-ten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet.Hvis mistanken vedrører hvidvask, og transaktionen ikke allerede er gen-nemført, skal den sættes i bero, indtil Statsadvokaten for Særlig Økono-misk og International Kriminalitet er underrettet.Hvis mistanken vedrører finansiering af terrorisme, må der kun gennemfø-res transaktioner fra den aktuelle konto eller person efter aftale med Stats-advokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet. Statsadvo-katen for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet beslutter hurtigstmuligt og senest inden udløbet af den efterfølgende bankdag efter at havemodtaget underretning, om der skal ske beslaglæggelse.6.2. Lovforslagets udformning6.2.1.Statsadvokaten for Økonomisk og International Kriminalitet modta-ger i medfør af hvidvaskloven underretning om transaktioner (eller hen-32

vendelser), som banker mv. har en mistanke om kan have tilknytning tilhvidvask eller finansiering af terrorisme, jf. hvidvasklovens § 7. Statsad-vokaten for Økonomisk Kriminalitet modtog i 2010 1620 hvidvaskunder-retninger fra danske pengeinstitutter.De finansielle virksomheders medarbejdere har ikke samme uddannelse ogerfaring som politi og anklagemyndighed til at foretage en vurdering afmistankegrundlaget, så deres opgave er reelt at finde de transaktioner, deradskiller sig fra normalmønsteret for en kundetype eller for den konkretekunde. Dette betyder også, at der almindeligvis ikke er sket nogen retligkvalificering af mistankegrundlaget forud for, at underretningen modtagesaf Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet.At en transaktion anses for at være mistænkelig og indberettes af en finan-siel virksomhed, er en indikation for, at noget ulovligt kan være foregået.En sådan indberetning indebærer imidlertid ikke i sig selv, at der er grund-lag for at indlede en strafferetlig efterforskning.I de tilfælde, hvor Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og InternationalKriminalitet finder grundlag for at indlede en strafferetlig efterforskningefter at have modtaget en underretning i medfør af hvidvaskloven om enmistænkelig transaktion (eller henvendelse), vil der efter omstændigheder-ne kunne ske beslaglæggelse eksempelvis af et kontoindestående medhenblik på at sikre, at der i givet fald senere kan ske konfiskation af belø-bet. Det kræver dog, at der er rimelig mistanke om, at nogen har begået enlovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale.I nogle af de tilfælde, hvor Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Inter-national Kriminalitet finder grundlag for at indlede en strafferetlig efter-forskning, vil retsplejelovens mistankekrav imidlertid ikke være opfyldt,umiddelbart efter at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og InternationalKriminalitet har modtaget en underretning i medfør af hvidvaskloven, idetførst en nærmere efterforskning vil kunne tilvejebringe tilstrækkelige op-lysninger hertil. I den periode, hvor Statsadvokaten for Særlig Økonomiskog International Kriminalitet i givet fald efterforsker sagen med henblik påat tilvejebringe et tilstrækkeligt mistankegrundlag til at kunne foretage be-slaglæggelse, vil den pågældende have mulighed for at disponere overkontoindeståendet, så det ikke længere er i behold på det tidspunkt, hvorder i givet fald er grundlag for beslaglæggelse. I tilfælde af mistanke omfinansiering af terrorisme skal den pågældendes konti spærres indtil udlø-bet af den følgende bankdag (medmindre Statsadvokaten for Særlig Øko-33

nomisk og International Kriminalitet helt eller delvis frigiver kontiene tid-ligere), men én bankdag vil ikke nødvendigvis være tilstrækkelig tid til atgennemføre den efterforskning, som er nødvendig for at tilvejebringe ettilstrækkeligt mistankegrundlag til at kunne foretage beslaglæggelse.Rigsadvokaten har på denne baggrund anbefalet, at der indføres mulighedfor, at politiet kan spærre et kontoindestående i en kort periode, hvis der erindikationer på, at beløbet har tilknytning til hvidvask eller finansiering afterrorisme, selv om retsplejelovens krav om mistanke med rimelig grundikke er opfyldt.Formålet med en sådan kortvarig spærring af et kontoindestående vil i gi-vet fald være at give mulighed for, at politiet får tid til en nærmere efter-forskning med henblik på at be- eller afkræfte mistankegrundlaget. En så-dan kortvarig spærring vil sikre, at beløbet er i behold, hvis der tilvejebrin-ges grundlag for beslaglæggelse og i givet fald senere konfiskation.Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet har op-lyst, at en sådan mulighed for kortvarig spærring af et kontoindestående udfra det eksisterende erfaringsgrundlag f.eks. kunne være et relevant red-skab i følgende tilfælde:- Mistænkelige transaktioner til lande, der er kendt som væsentlige centrefor produktion af narkotika, herunder f.eks. Colombia, Mexico, Marokkoeller Afghanistan, eller som centrale knudepunkter for narkokurerruter,herunder visse lande i Afrika. I forbindelse med oplysning om mistænkeli-ge transaktioner foretaget under disse omstændigheder vil en kortvarigspærring af et kontoindestående kunne anvendes til at undersøge afsende-ren og modtageren nærmere, herunder i NEC, og til at forespørge om eteventuelt efterretningsgrundlag på modtageren i modtagerlandets hvid-vaskenhed.- Mistænkelige transaktioner til jurisdiktioner, som erfaringsmæssigt ikkesamarbejder om udlevering af oplysninger til danske retshåndhævendemyndigheder, og som er kendt som transitland for udbytte fra strafbareforhold. Under disse omstændigheder vil det være relevant at anvende enkortvarig spærring af et kontoindestående til at undersøge de involveredeselskaber og personer nærmere samt til at kortlægge de pengestrømme, derer gået forud for de transaktioner, som har udløst en hvidvaskunderretning.Foretages disse undersøgelser først, efter at transaktionen er gennemført tilet af disse lande, vil det erfaringsmæssigt ikke være muligt at indhente op-34

lysninger om de efterfølgende transaktioner ud af det umiddelbare modta-gerland eller at få midlerne tilbageført.- Mistænkelige transaktioner, som har indikationer på cyberkriminalitet,men hvor der ikke foreligger en anmeldelse fra afsender eller afsendersbank. Dette vil erfaringsmæssigt kunne forekomme ved det såkaldtephishing, hvor forurettede har konto i et andet land. Phishing indebærer, atder efter afluring af koder til f.eks. en netbank sker overførsler fra foruret-tedes konto til kontoen hos en hvervet agent (et ”muldyr”), som skal hævepengene kontant og sende dem til udlandet via en pengeoverførsels-virksomhed. I forbindelse med oplysning om mistænkelige transaktionerforetaget under disse omstændigheder vil en kortvarig spærring af et kon-toindestående kunne anvendes til at undersøge afsenderens forhold nærme-re og til at forespørge den udenlandske afsenderbank, om den har væretudsat for et strafbart forhold. I mange af disse sager vil ”muldyret” have entro på, at den pågældende er hvervet til legal virksomhed, og en kortvarigspærring af et kontoindestående vil derfor i praksis kunne komme til at ud-gøre et beskyttende værn mod at gennemføre transaktioner, der vil udgøre(uagtsomt) hæleri.- Mistænkelige transaktioner foretaget af en person med tilknytning til etselskab, som – efter oplysninger fra en involveret bank – balancerer påranden af et økonomisk sammenbrud, men hvor der endnu ikke er afsagt etkonkursdekret. I forbindelse med oplysning om mistænkelige transaktionerforetaget under disse omstændigheder vil en kortvarig spærring af et kon-toindestående kunne anvendes til at afdække de faktiske forhold, herunderselskabets økonomiske forhold, og om der er indgivet konkursbegæring afen fordringshaver. Hermed vil det kunne afgøres, om den pågældende medrimelig grund kan mistænkes for skyldnersvig i forbindelse med de mis-tænkelige transaktioner, uden at disse er blevet endeligt gennemført ogmidlerne fjernet fra et kommende konkursbo.- I en række tilfælde vil omstændighederne omkring en juridisk person in-dikere, at en transaktion kan have forbindelse til økonomisk kriminalitet.Disse omstændigheder kan f.eks. være, at selskabet er nystiftet og hurtigthar genereret en stor omsætning. Under disse omstændigheder vil det værerelevant at anvende en kortvarig spærring af et kontoindestående til at un-dersøge de involverede selskaber og personer nærmere samt til at kortlæg-ge de pengestrømme, der er gået forud for de transaktioner, som har udløsten hvidvaskunderretning.

I tilknytning til det sidste eksempel har Statsadvokaten for Særlig Økono-misk og International Kriminalitet oplyst, at en mulighed for kortvarigspærring af et kontoindestående må antages at kunne få en væsentlig effekti de aktuelle sager om kædesvig. I disse sager ses der en udstrakt anven-delse af (hidtil ukendte) stråmænd og nystiftede selskaber, og der er identi-ficeret en række sædvanlige indikatorer på forekomsten af kædesvig. Disseindikatorer er bl.a., at den juridiske person er et nystiftet selskab (oftestmed begrænset ansvar), at der sker overførsler fra underentreprenører iservicebranchen, at der foretages mange kontante hævninger og overførs-ler til vekselbureauer, at der er ingen eller få ”almindelige” forretnings-transaktioner, og at pengene oftest hæves eller videreføres samme dag,som de kommer ind på selskabets konto.6.2.2.Justitsministeriet er enig med Rigsadvokaten i, at det i en række til-fælde, herunder tilfælde, hvor der er indikationer på kædesvig, vil kunnestyrke mulighederne for beslaglæggelse og dermed senere konfiskation,hvis der indføres mulighed for (kortvarigt) at spærre et kontoindestående,uden at kravet om mistanke med rimelig grund er opfyldt. En sådan mu-lighed vil bl.a. styrke mulighederne for konfiskation af udbytte fra strafba-re forhold og dermed bidrage til at sikre, at forbrydelse ikke betaler sig.Justitsministeriet er samtidig opmærksom på, at en mulighed for at spærreet kontoindestående, selv kortvarigt, efter omstændighederne vil udgøre etalvorligt indgreb, og at der således også er væsentlige modhensyn, der ta-ler imod at lempe det mistankekrav, som efter de gældende regler i retsple-jeloven er en betingelse for beslaglæggelse.Justitsministeriet finder efter en samlet vurdering, at der bør indføres mu-lighed for kortvarigt at spærre et kontoindestående, uden at det sædvanligekrav om mistanke med rimelig grund er opfyldt. Justitsministeriet læggernavnlig vægt på, at en sådan mulighed i visse tilfælde afgørende vil for-bedre mulighederne for også i praksis at konfiskere udbytte fra alvorligestrafbare forhold, og at det ved den nærmere udformning af reglerne om ensådan kortvarig spærring af et kontoindestående vil være muligt at tagehøjde for nogle af betænkelighederne ved en sådan mulighed.For det første bør der efter Justitsministeriets opfattelse fastsættes for-holdsvis snævre betingelser for en sådan spærring af et kontoindestående.Det bør således bl.a. være et krav, at der er grund til at antage, at beløbethar tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme, hvilket i prak-sis normalt vil forudsætte, at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og In-36

ternational Kriminalitet har modtaget en underretning i medfør af hvid-vaskloven. En underretning i medfør af hvidvaskloven bør imidlertid ikkevære tilstrækkelig til, at et kontoindestående kan spærres. Som nævnt i pkt.6.1 ovenfor har de finansielle virksomheders medarbejdere ikke sammeuddannelse og erfaring som politi og anklagemyndighed til at foretage envurdering af mistankegrundlaget. For at der skal kunne ske spærring af etkontoindestående, bør Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Internati-onal Kriminalitet derfor i givet fald selvstændigt ud fra de foreliggende op-lysninger skulle vurdere, om der er særlige indikationer på, at et beløb hartilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Det kan f.eks. væreindikationer som angivet i de eksempler, der er opregnet i pkt. 6.2.1 oven-for.For det andet bør et kontoindestående ikke kunne spærres, hvis indgrebetstår i misforhold til sagens betydning og det tab eller den ulempe, somindgrebet kan antages at medføre.For det tredje bør den, som indgrebet retter sig mod, have mulighed for ef-ter anmodning at få prøvet afgørelsen om spærring af et kontoindeståendeved domstolene. Det bør påhvile politiet at indbringe sagen for retten tilprøvelse inden 24 timer efter at have modtaget en anmodning herom.For det fjerde bør et kontoindestående maksimalt kunne spærres i en uge(syv kalenderdage), uden at kravet om mistanke med rimelig grund er op-fyldt. Hvis der ikke inden udløbet af denne frist er tilvejebragt et tilstræk-keligt mistankegrundlag til, at der kan ske beslaglæggelse efter retsplejelo-vens almindelige regler i §§ 802 eller 803, bør spærringen af beløbet au-tomatisk bortfalde, og der bør ikke være mulighed for at forlænge spærrin-gen ud over en uge.For det femte bør de almindelige regler om erstatning i anledning af straf-feretlig forfølgning i retsplejelovens kapitel 93 a også gælde for den fore-slåede mulighed for kortvarig spærring af et kontoindestående. Dette inde-bærer navnlig, at der kan ydes erstatning, hvis det findes rimeligt, jf. rets-plejelovens § 1018 c. Afgørelse om erstatning træffes af statsadvokaten,hvis afgørelse kan påklages til Rigsadvokaten, jf. retsplejelovens § 1018 e,og hvis statsadvokaten og Rigsadvokaten afslår erstatning, kan den erstat-ningssøgende forlange, at statsadvokaten indbringer sagen for retten til af-gørelse som udgangspunkt under medvirken af domsmænd, ligesom derefter anmodning skal beskikkes en advokat for den erstatningssøgende, jf.retsplejelovens § 1018 f.37

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 8 (forslag til retsplejelovens § 807 f).7. Terminaladgang for politiet og anklagemyndigheden hos told- og skat-teforvaltningen7.1. Gældende ret7.1.1.Det kan i en række tilfælde være nødvendigt for politiet og ankla-gemyndigheden at tilvejebringe oplysninger om en persons eller et sel-skabs økonomiske forhold til brug for behandlingen af en straffesag.Oplysninger om den sigtedes økonomiske forhold er ofte af central betyd-ning for efterforskningen af sager om økonomisk kriminalitet. I forbindel-se med efterforskningen af de fleste sager om økonomisk kriminalitet samti alle sager om sporing af udbytte fra strafbare forhold vil det således værerelevant at indhente oplysninger om fysiske og juridiske personers formue-forhold, herunder eksempelvis indtægter samt ejerskab til bankkonti, vær-dipapirer, selskaber, ejendomme, køretøjer mv.7.1.2.Andre myndigheders adgang til at videregive oplysninger om en fy-sisk persons økonomiske forhold til politiet og anklagemyndigheden regu-leres ifølge forvaltningslovens § 28, stk. 1, af bestemmelserne i personda-talovens § 5, stk. 1-3, §§ 6-8, § 10, § 11, stk. 1, § 38 og § 40.Der er i persondatalovens § 5 fastsat en række grundlæggende principperfor behandling, herunder videregivelse, af personoplysninger. Herudoverindeholder loven bl.a. mere specifikke regler om, hvornår en myndighedmå behandle personoplysninger. Det afhænger af oplysningernes karakterog formålet med videregivelsen, hvilke regler myndighederne skal følge idet enkelte tilfælde.Efter persondatalovens § 6 kan ikke-fortrolige oplysninger samt alminde-ligt fortrolige oplysninger bl.a. videregives, hvis det er nødvendigt som ledi myndighedsudøvelse, jf. § 6, stk. 1, nr. 6. Herudover kan ikke-fortroligeog almindeligt fortrolige oplysninger bl.a. videregives, hvis det er nødven-digt for at varetage en berettiget interesse, der overstiger hensynet til denregistrerede, jf. § 6, stk. 1, nr. 7. Den dataansvarlige myndighed skal vur-dere konkret, om hensynet til de interesser, der skal begrunde videregivel-sen, overstiger den berørte persons interesse i, at oplysningerne ikke vide-regives.

Oplysninger om en persons økonomiske forhold vil som udgangspunkt ha-ve karakter af almindeligt fortrolige oplysninger.Det er den myndighed, der vil videregive oplysninger, som skal vurdere,om betingelserne for videregivelse er opfyldt i det konkrete tilfælde.7.1.3.Andre myndigheders adgang til at videregive oplysninger om en ju-ridisk persons økonomiske forhold til politiet og anklagemyndigheden re-guleres af forvaltningslovens § 28, stk. 2-5. I mangel af samtykke til vide-regivelse eller særlige regler om, at videregivelse skal ske, kan videregi-velse ske, når det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betyd-ning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndighedenskal træffe.7.1.4.Efter retsplejelovens § 808 a kan politiet og anklagemyndigheden fåterminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregistret til brug forbehandling af straffesager. Adgangen omfatter de oplysninger i indkomst-registret, der er nødvendige som led i efterforskning, bødefastsættelse ogbødeopkrævning.Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 395 af 30. april 2007 som konse-kvens af oprettelsen af det fælles offentlige indkomstregister, som bl.a. hartil formål at effektivisere myndighedernes administration og arbejdsgangesamt at skabe bedre kontrolmuligheder.Politiet og anklagemyndigheden vil med terminaladgangen kunne tilveje-bringe de relevante indkomstoplysninger hurtigt og uden at skulle henven-de sig til told- og skatteforvaltningen eller andre.Den hurtigere og mere effektive adgang til de nødvendige oplysninger i detyper af straffesager, der kræver oplysninger om indkomstforhold, betyderikke, at politiet og anklagemyndigheden er berettiget til at få adgang tilandre eller flere oplysninger, end der er adgang til i medfør af persondata-lovens og forvaltningslovens almindelige videregivelsesregler.Det er forudsat i forarbejderne til retsplejelovens § 808 a, at hjemmelsbe-stemmelsen skal udmøntes ved en aftale mellem på den ene side den data-ansvarlige (told- og skatteforvaltningen) og på den anden side politiet oganklagemyndigheden (Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 4333 ff.).Ved denne aftale om adgangen til registreret skal det bl.a. fastlægges nær-mere, hvilke oplysninger politiet og anklagemyndigheden skal have ad-39

gang til, og hvilken type adgang der skal være tale om (f.eks. webserviceeller online adgang). Aftalen skal indgås under iagttagelse af reglerne ipersondataloven, og politiet og anklagemyndigheden vil kun være beretti-get til at få adgang til oplysninger i indkomstregistret, i det omfang det ef-ter en konkret vurdering er nødvendigt og sagligt.Hjemlen i retsplejelovens § 808 a er ikke udnyttet, hvilket bl.a. skyldes, atbestemmelsen kun omfatter oplysninger i indkomstregistret og dermed ik-ke alle de oplysninger hos told- og skatteforvaltningen, som det kan værenødvendigt for politiet og anklagemyndigheden at få adgang til som led iefterforskningen af økonomisk kriminalitet.7.2. Lovforslagets udformning7.2.1.I forbindelse med politiets og anklagemyndighedens behandling afstraffesager kan det som nævnt være nødvendigt at indhente oplysningerom fysiske eller juridiske personers økonomiske forhold. Det gælder sær-ligt i sager, hvor der er mistanke om, at en person eller et selskab har op-nået en berigelse i forbindelse med en strafbar handling, i sager om under-retninger efter hvidvaskloven og i sager om sporing af udbytte.Rigsadvokaten har i den forbindelse anført, at politiet og anklagemyndig-heden efter de gældende regler alene har mulighed for at få terminalad-gang til told- og skatteforvaltningens indkomstregister. Dette vil imidlertidsjældent være tilstrækkeligt til i fuldt omfang at belyse den sigtedes øko-nomiske forhold, idet indkomstregistret ikke indeholder oplysninger omformueforhold.For at få de fornødne oplysninger til brug for behandlingen af en straffesagretter politiet og anklagemyndigheden i dag personlig henvendelse til told-og skatteforvaltningen, der i medfør af reglerne om videregivelse af oplys-ninger mellem offentlige myndigheder anmodes om at levere udtræk frarelevante registre.Efter Rigsadvokatens opfattelse forekommer denne procedure utidssvaren-de og ressourcekrævende hos både politiet og told- og skatteforvaltningen.Den nuværende arbejdsgang forudsætter således, at der foretages manuelleforespørgsler og udtræk, og de pågældende oplysninger leveres i et papir-format, der kræver genindtastning i forbindelse med sagsbehandlingen hospolitiet. Den nuværende arbejdsform kan indebære, at politiets sagsbe-handling i en række tilfælde bliver unødigt langsommelig, eksempelvis

hvis oplysninger i et dataudtræk nødvendiggør udtræk på nye personer el-ler selskaber.Rigsadvokaten har på den baggrund anbefalet, at der skabes mulighed for,at politiet og anklagemyndigheden til brug for behandlingen af straffesa-ger, herunder sager om sporing af udbytte fra kriminalitet, kan få direkteterminaladgang til alle nødvendige økonomiske oplysninger hos told- ogskatteforvaltningen.En terminaladgang til told- og skatteforvaltningens registre vil efter Rigs-advokatens opfattelse medvirke til at forenkle og effektivisere behandlin-gen af straffesager.7.2.2.Justitsministeriet kan af de grunde, Rigsadvokaten har anført, tilslut-te sig Rigsadvokatens anbefaling om at udvide den eksisterende hjemmeltil, at politiet og anklagemyndigheden kan få terminaladgang til indkomst-registret, til også at omfatte andre økonomiske oplysninger hos told- ogskatteforvaltningen.Det foreslås derfor at ændre retsplejelovens § 808 a, så politiet og ankla-gemyndigheden til brug for behandlingen af straffesager kan få terminal-adgang til nødvendige oplysninger om fysiske og juridiske personers øko-nomiske og erhvervsmæssige forhold hos told- og skatteforvaltningen,herunder i indkomstregistret.Med forslaget er det hensigten at give mulighed for, at politiet og ankla-gemyndigheden kan få adgang til nødvendige økonomiske oplysninger hostold- og skatteforvaltningen. Dette omfatter eksempelvis oplysninger omen skatteyders indkomst, bankkonti og momsbetalinger samt om eventueltejerskab af fast ejendom, køretøjer og værdipapirer. I praksis vil disse op-lysninger kunne tilgås gennem adgang til årsopgørelser og kontrol- og ud-søgningsblanketter, men det vil også være muligt for politiet og anklage-myndigheden at aftale et specielt rapportformat med told- og skatteforvalt-ningen, så de nødvendige økonomiske oplysninger samles i én rapport.Der er ikke med forslaget tilsigtet nogen fravigelse fra persondatalovensregler. Politiet og anklagemyndigheden vil kun kunne få terminaladgang tiloplysninger hos told- og skatteforvaltningen, i det omfang dette er nød-vendigt i forbindelse med behandlingen af en konkret straffesag. Endvide-re må senere behandling af oplysningerne om partens økonomiske forholdikke være uforenelig med dette formål.41

Politiet og anklagemyndigheden vil således ikke med den foreslåede udvi-dede terminaladgang få adgang til andre eller flere oplysninger, end der al-lerede i dag er adgang til i medfør af persondatalovens og forvaltningslo-vens almindelige videregivelsesregler.Som beskrevet ovenfor i pkt. 7.1.4 blev det ved indførelsen af retsplejelo-vens § 808 a forudsat, at adgangen for politiet og anklagemyndigheden tilindkomstregistret skulle udmøntes ved en aftale mellem på den ene sideden dataansvarlige for indkomstregistret (told- og forvaltningen) og på denanden side politiet og anklagemyndigheden. Det er på samme måde veddette lovforslag forudsat, at den nærmere udmøntning af den foreslåedeadgang til oplysninger om fysiske og juridiske personers økonomiske ogerhvervsmæssige forhold hos told- og skatteforvaltningen skal ske ved entilsvarende aftale. Aftalen skal indgås under iagttagelse af reglerne i per-sondataloven om videregivelse af oplysninger. Ved denne aftale skal detbl.a. fastlægges nærmere, hvilke oplysninger der skal være adgang til, oghvilken type adgang der skal være tale om. Politiet og anklagemyndighe-den vil kun være berettigede til at få adgang til oplysninger, i det omfangdet efter en konkret vurdering er nødvendigt og sagligt.Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 9 (ændring af retsplejelovens § 808a), og bemærkningerne hertil.8. Forældelse efter selskabsloven mv.8.1. Gældende ret8.1.1.Straffelovens § 93 indeholder regler om forældelse af strafansvar.Hvis ikke der findes særregler om forældelse af strafansvar, er det den al-mindelige regel i § 93, som er gældende.Af straffelovens § 93, stk. 1, følger de nærmere forældelsesfrister, der skalberegnes efter det strafmaksimum, der er foreskrevet for forbrydelsen. Deter således strafferammen for den pågældende forbrydelse og ikke den kon-kret forskyldte straf, som er afgørende for beregningen af forældelsesfri-sten.Forældelsesfristen er:- 2 år, hvis der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år,- 5 år, hvis der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 4 år,- 10 år, hvis der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 10 år, og- 15 år, hvis der ikke er hjemlet højere straf end fængsel på bestemt tid.42

I de tilfælde, hvor der ved samme handling er begået flere lovovertrædel-ser, for hvilke der gælder forskellige forældelsesfrister, skal den længste afdisse frister anvendes med hensyn til samtlige overtrædelser, jf. § 93, stk.4.8.1.2.Nogle erhvervslove indeholder særlige bestemmelser om forældelse.Det drejer sig bl.a. om bogføringsloven, konkurrenceloven, lov om finan-siel virksomhed, lov om investeringsforeninger, værdipapirhandelslovenog hvidvaskloven. Forældelsesfristen er i de nævnte love 5 år også i de til-fælde, hvor overtrædelsen alene kan straffe med bøde eller med fængsel ihøjst 1 år, og hvor forældelsesfristen derfor ellers ville have været 2 år.På andre områder kan en overbygningsbestemmelse i straffeloven haveforældelsesmæssig betydning. Det gælder f.eks. for de selskabs-, regn-skabs- og bogføringsbestemmelser i særlovgivningen, der konkret tilligeomfattes af straffelovens §§ 296 eller 302, hvor forældelsesfristen er 5 år.I andre tilfælde forældes strafansvaret for overtrædelse af en række be-stemmelser i love på det erhvervsretlige område imidlertid efter 2 år.Således straffes overtrædelse af nærmere bestemte regler i følgende lovemed bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning:Selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om fonde og visse for-eninger (fondsloven), lov om visse erhvervsvirksomheder (erhvervsvirk-somhedsloven), lov om det europæiske selskab (SE-loven), lov om det eu-ropæiske andelsselskab (SCE-loven), årsregnskabsloven og lov om god-kendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven).Ingen af disse love indeholder særregler om forældelse, og strafansvaretfor overtrædelse af de nævnte love forældes derfor som udgangspunkt efter2 år, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1.I visse tilfælde vil grove overtrædelser af de nævnte love dog kunne straf-fes efter straffelovens §§ 296 eller 302, der har en strafferamme på bødeeller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, og hvor strafansvaret derfor i givetfald forældes efter 5 år, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 2.8.2. Lovforslagets udformning8.2.1.Visse former for økonomisk kriminalitet kommer i nogle tilfældeførst til politiets kendskab flere år efter, at de strafbare forhold er begået.43

Dette gælder eksempelvis overtrædelser af selskabslovgivningen, som ofteførst bliver afdækket i forbindelse med et selskabs konkurs, en revisorsgennemgang af regnskaberne eller lignende.På de erhvervsretlige områder, hvor strafansvaret forældes efter 2 år, kanden korte forældelsesfrist betyde, at det ikke er muligt at straffe de invol-verede personer eller virksomheder for forhold, som erfaringsmæssigt førstopdages efter nogen tid. Rigsadvokaten har oplyst, at sager om overtrædel-se af erhvervslovgivningen kan være lige så komplicerede at afdække somsager om bedrageri og underslæb, der har betydeligt længere forældelses-frister.Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet harendvidere oplyst, at problemstillingen om forskellige forældelsesfrister harværet aktuel i nogle konkrete sager. I en sag om en erhvervsdrivende fond,som ejede et pengeinstitut, og hvor bestyrelserne i fonden og pengeinstitut-tet var sammenfaldende, blev en omfattende anmeldelse fra Erhvervssty-relsen mod fondens bestyrelse afvist på grund af forældelse, mens en an-meldelse fra Finanstilsynet mod pengeinstituttets bestyrelseikkeblev af-vist som følge af forældelse. Sagen illustrerer betydningen af forskellenmellem forældelse efter lov om erhvervsdrivende fonde og lov om finan-siel virksomhed, sådan som reglerne er i dag.For at sikre en effektiv retshåndhævelse over for overtrædelser på det er-hvervsmæssige område, som ofte først kommer for dagens lys flere år ef-ter, at de strafbare forhold er begået, har Rigsadvokaten anbefalet, at derkommer til at gælde en forældelsesfrist på 5 år også for overtrædelser af deovenfor i pkt. 8.1.2. beskrevne love, der i dag har en forældelsesfrist på 2år.Rigsadvokaten har samtidig anbefalet, at forlængelsen af forældelsesfristenogså kommer til at gælde for overtrædelse af regler udstedt i medfør af denævnte love.Det er Rigsadvokatens vurdering, at forslaget bl.a. vil forbedre mulighe-derne for at strafforfølge alvorlige sager om ulovlige aktionærlån, selvfi-nansiering (maskeret udbytte) og ulovlige begunstigelser.Hertil kommer, at forslaget sikrer, at de strafferetlige forældelsesfrister pådet erhvervsretlige område bliver ens, uanset hvilket regelsæt der er taleom.44

8.2.2.Justitsministeriet kan tilslutte sig Rigsadvokatens anbefaling om atforlænge forældelsesfristen for en række love på det erhvervsretlige områ-de.Efter Justitsministeriets opfattelse er det ikke hensigtsmæssigt, at en rækkeligeartede lovovertrædelser på det erhvervsretlige område forældes efterforskellige frister.Justitsministeriet finder endvidere, at forløbet af og kompleksiteten i sagerom lovovertrædelser på det erhvervsretlige område taler for at forlængeforældelsesfristen, sådan at strafansvaret først forældes efter 5 år.På denne baggrund foreslås det, at der i henholdsvis selskabsloven, lov omerhvervsdrivende fonde, fondsloven, erhvervsvirksomhedsloven, SE-loven, SCE-loven, årsregnskabsloven og revisorloven indsættes en be-stemmelse om, at forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmel-ser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år.Der henvises til lovforslagets §§ 3 og 5-11 og bemærkningerne hertil.9. Forældelse af konfiskationskrav9.1. Gældende retForældelse af konfiskationskrav reguleres af straffelovens § 97 a. Detfremgår af bestemmelsens stk. 1, at medmindre der forinden er indgivetanmodning om udlæg, bortfalder konfiskation efter 5 år, når konfiskati-onskravet ikke overstiger 10.000 kr., og efter 10 år, når konfiskationskra-vet overstiger 10.000 kr.Forældelsesfristerne regnes fra det tidspunkt, hvor afgørelsen efter lovgiv-ningens almindelige regler kunne fuldbyrdes, jf. bestemmelsens stk. 3. Ifristerne medregnes ikke den tid, i hvilken fuldbyrdelse er udsat ved betin-get dom eller betinget benådning.Bestemmelsen fik sin nuværende udformning ved lov nr. lov nr. 1552 af21. december 2010, hvor reglerne om forældelse af bødekrav og konfiska-tionskrav blev gjort ens, så det alene er kravets størrelse, som er afgørendefor forældelsesfristens længde.9.2. Lovforslagets udformning

9.2.1.Det foreslås at ophæve straffelovens bestemmelser om forældelse afkonfiskationskrav. Forslaget indebærer, at forældelse af konfiskationskravfremover vil være omfattet af forældelseslovens almindelige regler.Efter de gældende regler vil politiet være afskåret fra at inddrive et konfi-skationskrav, hvis det ikke har været muligt at inddrive det på grundlag afen udlægsforretning, der er iværksat inden forældelsesfristens udløb. Gen-nemførelse af en udlægsforretning medfører således ikke, at en ny foræl-delsesfrist begynder at løbe.Det er Justitsministeriets opfattelse, at personer, som pålægges et konfiska-tionskrav, ikke efterfølgende bør kunne slippe for kravet, uden at myndig-hederne har mulighed for at gribe ind og få forlænget forældelsesfristen.Dette gælder, hvad enten den pågældende f.eks. har skjult værdier svaren-de til udbyttet fra det strafbare forhold, indtil forældelsesfristen er udløbet,eller den pågældende senere kommer til penge.Det er således Justitsministeriets opfattelse, at der ikke er grundlag for atopretholde den gældende ligestilling af forældelse af bødekrav og konfi-skationskrav.Konfiskationskrav adskiller sig fra bødekrav derved, at rettens afgørelseom konfiskation bl.a. har til formål at inddrage de gevinster, der uretmæs-sigt er opnået ved den begåede kriminalitet. Hertil kommer, at konfiskati-onskrav typisk er større end bødekrav, og at der ikke knytter sig en subsi-diær forvandlingsstraf til konfiskationskravet.Efter Justitsministeriets opfattelse vil de gældende regler bl.a. kunne giveanledning til det urimelige resultat, at en person, der er idømt eller har ved-taget et konfiskationskrav, efter omstændighederne vil kunne beholde ud-byttet af en strafbar handling, når forældelsesfristen er udløbet, fordi myn-dighederne ikke har haft mulighed for inden da at inddrive kravet eller ef-fektivt at afbryde forældelsesfristen.9.2.2.Sammenfattende er det Justitsministeriets opfattelse, at reglerne omforældelse af konfiskationskrav bør være de samme som dem, der i almin-delighed gælder for fordringer.Forslaget indebærer, at idømte konfiskationskrav forældes efter forældel-seslovens regler.

Da konfiskationskrav enten fastslås ved dom eller vedtages af den konfi-skationsansvarlige, vil forældelsesfristen være 10 år, jf. forældelseslovens§ 5, stk. 1, nr. 3. I forhold til de gældende regler forlænges forældelsesfri-sten for konfiskationskrav, der ikke overstiger 10.000 kr., fra 5 år til 10 år.Forældelse vil bl.a. kunne afbrydes ved erkendelse, jf. forældelseslovens §15, ved anmeldelse i konkursbo, jf. forældelseslovens § 17, stk. 1, nr. 2,ved udlæg, jf. forældelseslovens § 18, stk. 1 og 2, og ved lønindeholdelse,jf. forældelseslovens § 18, stk. 4.Når forældelsen afbrydes, løber der en ny forældelsesfrist, der er lige sålang som den afbrudte forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 19, stk. 1,dvs. 10 år. I forhold til de gældende regler er det navnlig nyt, at der løberen ny forældelsesfrist, når forældelsen afbrydes f.eks. ved udlæg.Forslaget giver dermed myndighederne mulighed for at forhindre, at konfi-skationskrav forældes, f.eks. ved at få foretaget udlæg hvert 10. år.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 4 (ændring af straffelovens§ 97 a), og bemærkningerne hertil.10. Rettighedsfrakendelse10.1. Gældende ret10.1.1.Efter straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., jf. 1. pkt., kan retten til atvære stifter af eller direktør eller medlem af bestyrelsen i et selskab medbegrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver særlig offentliggodkendelse, eller en fond, frakendes ved dom for strafbart forhold, nårsærlige omstændigheder taler for det.Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 385 af 10. juni 1987. Formålet medudvidelsen af reglerne om rettighedsfrakendelse var at mindske det mis-brug af konkurs- og selskabslovgivningen, som især havde været knyttet tilvirksomheder med begrænset ansvar.Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelse, at den pågældendedømmes for et strafbart forhold. Dette indebærer ikke et krav om dom forovertrædelse af bestemte straffebestemmelser. F.eks. vil også en overtræ-delse af bestemmelser i bogføringslovgivningen efter omstændighedernekunne give grundlag for frakendelse. Det forudsættes heller ikke, at deridømmes en straf af en bestemt størrelse, for at frakendelse kan ske.

Hvis en person er straffet i udlandet, er forholdet reguleret af straffelovens§ 11, hvorefter der kan ske rettighedsfrakendelse her i landet, når en per-son, der har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignendefast ophold her i landet, i en fremmed stat er straffet for en handling, derefter dansk ret kan medføre frakendelse eller fortabelse af kald eller hverveller anden rettighed.Straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., omfatter alle selskaber med begrænsetansvar, hvoraf særligt aktieselskaber og anpartsselskaber har betydning.Selskaber og foreninger, der kræver særlig offentlig godkendelse, er om-fattet, uanset under hvilken form de drives. Som eksempel på sådanne sel-skaber eller foreninger kan nævnes gensidige forsikringsselskaber og an-delskasser. Bestemmelsen omfatter endelig fonde, hvoraf særligt erhvervs-drivende fonde har betydning.10.1.2.Ved lov nr. 470 af 12. juni 2009 om aktie- og anpartsselskaber (sel-skabsloven), der samler aktie- og anpartsselskabslovene under en lov, blevindført en ny § 111 om ledelsesstrukturer i et kapitalselskab.Efter selskabslovens § 111, stk. 1, kan et kapitalselskab vælge mellem (1)den hidtil kendte ledelsesstruktur med en bestyrelse og en direktion og (2)en ny ledelsesstruktur med en direktion og et tilsynsråd. Kravet om et til-synsråd gælder imidlertid kun for aktieselskaber, jf. § 111, stk. 1, nr. 2, 2.pkt.Selskabsloven giver dermed aktie- og anpartsselskaber mulighed for i ste-det for en bestyrelse at oprette et tilsynsråd, hvis beføjelser efter selskabs-loven i nogen grad adskiller sig fra en bestyrelse. Medlemskab af et til-synsråd nævnes ikke i straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt.10.1.3.Et kommanditselskab er en virksomhed, hvor en eller flere deltage-re, komplementarerne, hæfter personligt, uden begrænsning, og hvis der erflere, solidarisk for virksomhedens forpligtelser, mens en eller flere delta-gere, kommanditisterne, hæfter begrænset for virksomhedens forpligtelser,jf. lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 2, stk. 2.Som følge af komplementarernes personlige hæftelse anses et kommandit-selskab ikke for et selskab med begrænset hæftelse, og det gælder også itilfælde, hvor komplementaren eller alle komplementarerne er selskabermed begrænset ansvar. Kommanditselskaber er derfor ikke omfattet afstraffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt.48

10.1.4.Det må antages, at straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., omfatter dan-ske, men ikke udenlandske selskaber mv.10.2. Konkursrådets forslag om konkurskarantæneKonkursrådet har i betænkning nr. 1525/2011 om konkurskarantæne over-vejet, om der er behov for at indføre regler om konkurskarantæne, dvs.regler om, at en person, der er gået konkurs med en virksomhed, kan fåforbud mod at stifte eller drive visse former for erhvervsvirksomhed i vi-dere omfang end efter straffelovens regler om rettighedsfrakendelse.Konkursrådet konkluderer, at der er behov for at indføre regler om kon-kurskarantæne, og stiller et konkret forslag herom. Efter Konkursrådetsforslag skal konkurskarantæne kunne pålægges den, der senere end 1 år førfristdagen formelt eller reelt har deltaget i ledelsen i et selskab mv., der ergået konkurs, eller i en personligt drevet virksomhed, hvis ejer er gåetkonkurs. Det er efter Konkursrådets forslag en betingelse, at den pågæl-dende på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at delta-ge i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.Med hensyn tilretsvirkningerneaf en konkurskarantæne finder Konkurs-rådet, at en konkurskarantæne i hvert fald bør omfatte deltagelse i ledelsenaf erhvervsdrivende sammenslutninger, hvori ingen deltager hæfter per-sonligt og direkte for sammenslutningens forpligtelser. Hovedeksempletvil være aktie- og anpartsselskaber, men andre juridiske personer med be-grænset ansvar vil også være omfattet, herunder andelsselskaber med be-grænset ansvar, erhvervsdrivende fonde og de fleste erhvervsdrivende for-eninger.I kommanditselskaber hæfter komplementaren eller komplementarernepersonligt og direkte for kommanditselskabets forpligtelser, og i interes-sentskaber hæfter interessenterne personligt og direkte for interessentska-bets forpligtelser, men der er ikke noget til hinder for, at en komplementareller interessent er et selskab med begrænset ansvar. På denne baggrundfinder Konkursrådet, at en konkurskarantæne bl.a. for at begrænse mulig-hederne for omgåelse også bør omfatte deltagelse i ledelsen af kommandit-selskaber og interessentskaber, hvori den pågældende selv ikke er kom-plementar eller interessent. Af samme grunde bør en konkurskarantæneogså omfatte deltagelse i ledelsen af en andens personligt drevne virksom-hed, eksempelvis en ægtefælles eller samlevers virksomhed.

Konkursrådet har endvidere overvejet, om en konkurskarantæne også børomfatte ledelse af den pågældendes egen personligt drevne virksomhed ogaf kommanditselskaber og interessentskaber, hvori den pågældende erkomplementar eller interessent. Rådet peger i den forbindelse på, at denpågældende i sådanne tilfælde vil hæfte personligt for virksomhedens for-pligtelser. Dette, samt hensynet til, at den pågældende kan opnå et ind-tægtsgrundlag, taler efter rådets opfattelse for, at karantænen ikke bør om-fatte sådanne tilfælde.Konkursrådet finder efter en samlet vurdering, at en konkurskarantænesom udgangspunkt alene bør indebære et forbud mod at deltage i ledelsenaf en virksomhed, hvori den pågældende ikke hæfter personligt og ube-grænset for virksomhedens forpligtelser. En konkurskarantæne bør såledesi første række indebære et forbud mod at deltage i ledelsen af erhvervsdri-vende sammenslutninger, hvori ingen deltager hæfter personligt og direktefor sammenslutningens forpligtelser, af kommanditselskaber og interes-sentskaber, hvori den pågældende ikke er komplementar eller interessent,samt af en andens personligt drevne virksomhed, eksempelvis en ægtefæl-les eller samlevers virksomhed. Hovedformålet med en konkurskarantænebør således være at søge at hindre misbrug af adgangen til at drive er-hvervsvirksomhed uden personligt gældsansvar i selskabsform mv.Konkursrådet finder endvidere, at en konkurskarantæne ikke bør omfattestiftelse af selskaber mv. eller ejerskab, herunder ejerskab med bestem-mende indflydelse, af selskaber mv., herunder personligt drevne virksom-heder. Efter Konkursrådets opfattelse ville det således være for vidtgåendeat lade en konkurskarantæne omfatte det blotte ejerskab af en erhvervs-virksomhed. Stiftelsen eller ejerskabet med bestemmende indflydelse giveen vis formodning for, at den pågældende reelt deltager i ledelsen af virk-somheden, selv om den pågældende ikke er registreret som ledelses-medlem i Erhvervsstyrelsens it-system, men stiftelsen eller ejerskabet medbestemmende indflydelse bør ikke i sig selv være omfattet af karantænen.Dette gælder også en sådan ejers udøvelse af ejerbeføjelser f.eks. på et sel-skabs generalforsamling.Sammenfattende indebærer en konkurskarantæne efter Konkursrådets for-slag et forbud mod at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden athæfte personlig og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Dette gæl-der både erhvervsvirksomheder her i landet og i udlandet, men strafansvarfor deltagelse i ledelsen af en udenlandsk erhvervsvirksomhed i strid med

en konkurskarantæne vil i givet fald forudsætte, at sagen er omfattet afdansk straffemyndighed.10.3. Lovforslagets udformningSom nævnt i pkt. 10.1.1 ovenfor er formålet med straffelovens § 79, stk. 2,2. pkt., navnlig at imødegå risikoen for selskabs- og konkursmisbrug.På denne baggrund omfatter bestemmelsen selskaber med begrænset an-svar, selskaber og foreninger med særlig offentlig godkendelse samt fonde,og bestemmelsen omfatter funktionerne som stifter, direktør eller bestyrel-sesmedlem.Bestemmelsen er uændret, siden den blev indført i 1987.Efter Justitsministeriets opfattelse er der af flere grunde anledning til atoverveje at modernisere reglen om rettighedsfrakendelse i straffelovens§ 79, stk. 2, 2. pkt.For det første indebærer den nye selskabslov, at aktie- og anpartsselskaberhar fået mulighed for at oprette en ny type ledelsesorgan, et tilsynsråd, somikke er nævnt i § 79, stk. 2, 2. pkt.For det andet har erfaringerne, siden § 79, stk. 2, 2. pkt., blev indført i1987, vist, at en rettighedsfrakendelse efter bestemmelsen vil kunne omgåspå forskellig måde, eksempelvis ved at anvende et kommanditselskab, somhar et selskab med begrænset ansvar som komplementar, eller ved at driveerhvervsvirksomhed i Danmark gennem et udenlandsk selskab med be-grænset ansvar.Justitsministeriet har på denne baggrund overvejet forskellige modeller foren modernisering af straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt.Den gældende bestemmelse er relativt detaljeret både med hensyn til deselskabsformer mv., der er omfattet, og med hensyn til de funktioner i depågældende selskaber mv., der er omfattet. En fortsat anvendelse af dennemodel vil betyde, at der i bestemmelsen f.eks. indsættes henvisninger til”tilsynsråd”, til ”et kommanditselskab, hvor komplementaren eller kom-plementarerne er selskaber med begrænset ansvar” og til ”et tilsvarendeudenlandsk selskab mv.”. En sådan detaljeret lovgivningsmodel vil imid-lertid ikke nødvendigvis i tilstrækkelig grad ramme alle omgåelsesmulig-heder.51

Som nærmere beskrevet i pkt. 10.2 ovenfor har Konkursrådet i 2011 udar-bejdet et forslag til, hvordan en ordning med konkurskarantæne, dvs. encivilretlig frakendelse af retten til visse former for erhvervsvirksomhed, vilkunne udformes. Pålæg af konkurskarantæne vil i givet fald forudsætte, atgroft uforsvarlig forretningsførelse har ført til en konkurs med tab til følge,og formålet med en konkurskarantæne vil i givet fald være at forebygge, atden pågældende i nyt regi på ny gør sig skyldig i groft uforsvarlig forret-ningsførelse med deraf følgende risiko for yderligere tab. Konkursrådet hari den forbindelse grundigt overvejet, hvilke former for virksomhedsdelta-gelse en konkurskarantæne i givet fald bør omfatte for at være så effektivsom muligt uden at gøre uforholdsmæssigt indgreb i den pågældendes er-hvervs- og indtjeningsmuligheder.Selv om en rettighedsfrakendelse efter straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., eren strafferetlig retsfølge i anledning af et strafbart forhold, hvor en kon-kurskarantæne i givet fald er en civilretlig retsfølge i anledning af groftuforsvarlig forretningsførelse og konkurs, er formålet med de to typer afrettighedsfrakendelse meget lig hinanden. I begge tilfælde er hovedformå-let at søge at hindre konkursmisbrug og misbrug af den begrænsede hæf-telse i selskaber mv.Justitsministeriet har på denne baggrund overvejet, om en moderniseringaf straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., i stedet for at bygge videre på den ek-sisterende detaljerede lovgivningsmodel kunne bygge på Konkursrådetsmere generelle formulering om at ”deltage i ledelsen af en erhvervsvirk-somhed uden at hæfte personlig og ubegrænset for virksomhedens forplig-telser”.I sammenligning med den detaljerede lovgivningsmodel vil en sådan gene-rel formulering efter Justitsministeriets opfattelse fremtidssikre bestem-melsen bedre. Endvidere er det efter Justitsministeriets opfattelse en for-del, at formuleringen direkte angiver det bærende hensyn bag en sådan ret-tighedsfrakendelse, nemlig atden pågældendeskal hæfte personligt ogubegrænset, hvis den pågældende fortsat ønsker atlede en erhvervsvirk-somhed.Det afgørende bliver dermed ikke, omnogen– eventuelt en insol-vent ”stråmand” – hæfter personligt og ubegrænset for virksomhedens for-pligtelser, men om den, der er idømt rettighedsfrakendelse,selvhæfterpersonligt og ubegrænset.

I sammenligning med det gældende § 79, stk. 2, 2. pkt., dækker formule-ringen ikke stiftelse af selskaber med begrænset ansvar mv. eller deltagelsei ledelsen af mindre ikke-erhvervsdrivende fonde.Justitsministeriet er imidlertid enig med Konkursrådet i, at der ikke ergrundlag for fortsat at gøre forskel på tilfælde, hvor en person selv stifteret selskab, og tilfælde, hvor den pågældende køber et allerede eksisterende– eventuelt nystiftet – selskab. Ingen af disse tilfælde bør fremover i sigselv være omfattet af en rettighedsfrakendelse efter § 79, stk. 2, 2. pkt., dadet afgørende bør være, om den pågældende ud over at eje selskabet for-melt eller reelt også deltager i ledelsen af selskabet.Med hensyn til mindre ikke-erhvervsdrivende fonde er der efter Justitsmi-nisteriets opfattelse ikke væsentlige forhold, som taler for fortsat at medta-ge disse i straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt.På denne baggrund foreslås det, at straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., frem-over skal give mulighed for at frakende retten til at deltage i ledelsen af enerhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personlig ogubegrænset for virksomhedens forpligtelser.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 (ændring af straffelovens § 79, stk.2, 2. pkt.), og bemærkningerne hertil.11. Strafferammen for medvirken til overtrædelse af en rettighedsfra-kendelse11.1. Gældende retEfter straffelovens § 131, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 6måneder den, som offentligt eller i retsstridig hensigt udgiver sig for at ha-ve en offentlig myndighed eller offentlig bemyndigelse til en virksomhed,eller som uden offentlig bemyndigelse udøver en virksomhed, til hvilkenen sådan kræves, eller vedblivende udøver en virksomhed, til hvilken ret-ten er ham frakendt.Straffelovens § 131, stk. 2, indeholder en særlig regel om medvirken,hvorefter den, som medvirker til, at en person, der er frakendt retten til atudøve en virksomhed, udøver denne, straffes med bøde eller under særligskærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 måneder.Den særlige bestemmelse om medvirken i straffelovens § 131, stk. 2, blevindført ved lov nr. 385 af 10. juni 1987, der som beskrevet i pkt. 10.1.153

ovenfor også indebar en udvidelse af straffelovens § 79 om rettighedsfra-kendelse.Bestemmelsen om medvirken blev indført for at undgå tvivl om, hvorvidtde almindelige bestemmelser om medvirken i straffelovens § 23 kunne an-vendes på en stråmand, dvs. en person, gennem hvilken en person, der erfradømt retten til at udøve en virksomhed, udøver denne virksomhed. Medden særlige bestemmelse om medvirken i straffelovens § 131, stk. 2, blevdet således udtrykkeligt bestemt, at sådan medvirken straffes. Der blevsamtidig fastsat en lavere strafferamme11.2. Lovforslagets udformningDet foreslås at ophæve den særlige bestemmelse om medvirken i straffelo-vens § 131, stk. 2. Forslaget er begrundet i, dels at § 131, stk. 2, er over-flødig for så vidt angår kriminaliseringen, dels at § 131, stk. 2, fastsætteren lavere strafferamme, hvilket der efter Justitsministeriets opfattelse ikkeer grundlag for.Allerede i forbindelse med indførelsen af den særlige bestemmelse ommedvirken i straffelovens § 131, stk. 2, anførte Straffelovrådet i en udtalel-se, at dansk rets hovedregel efter straffelovens § 23 er, at medvirken-sansvar også pådrages af den, som medvirker til at krænke et særligt pligt-forhold, og som selv står uden for dette (Folketingstidende 1986-87, tillægA, side 617-618). Efter Straffelovrådets opfattelse var det endvidere nær-liggende at antage, at medvirken til overtrædelse af rettighedsfrakendelserfølger hovedreglen om, at straf for medvirken kan pålægges. Straffelovrå-det fandt på den baggrund den foreslåede bestemmelse i straffelovens §131, stk. 2, overflødig, men ville dog ikke gøre indvendinger mod forsla-get.Som anført af Straffelovrådet gælder straffelovens § 23 om medvirken og-så, hvor der er tale om medvirken til at krænke et særligt pligtforhold, somden medvirkende selv står uden for, herunder medvirken til at overtrædeen rettighedsfrakendelse, som en anden person er idømt.Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at der ikke er grundlag forat fravige de generelle regler om strafferammen for medvirken i tilfælde,hvor en person medvirker til, at en anden person, der er idømt en rettig-hedsfrakendelse, overtræder denne. Det fremgå således allerede af de ge-nerelle regler om medvirken i straffelovens § 23, at straffen kan nedsættesfor den, der medvirker til krænkelse af et særligt pligtforhold, men selv54

står uden for dette, jf. straffelovens § 23, stk. 2. Endvidere kan straffennedsættes, hvis den pågældendes medvirken har været af mindre betydningog ved forsøg, jf. straffelovens § 23, stk. 1, 2. pkt.Forslaget om at ophæve straffelovens § 131, stk. 2, indebærer ingen æn-dring af det strafbares område, eftersom de forhold, der i dag er omfattet af§ 131, stk. 2, fremover i alle tilfælde vil være omfattet af straffelovens §23. Forslaget indebærer derimod, at strafferammen for forhold, der i dag eromfattet af § 131, stk. 2, fremover vil følge strafferammen i § 131, stk. 1(som efter forslaget bliver det eneste stykke i § 131), på bøde eller fængselindtil 6 måneder.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6 (ophævelse af straffelovens § 131,stk. 2), og bemærkningerne hertil.12. Hvidvasklovens kontantforbud12.1. Gældende retEfter hvidvasklovens § 2 må forhandlere af genstande samt auktionsholde-re ikke modtage kontantbetalinger på 100.000 kr. eller derover, hvad entenbetalingen sker på én gang eller som flere betalinger, der ser ud til at væreindbyrdes forbundet.Kontantforbuddet gælder kun for forhandlere af genstande og auktionshol-dere, men ikke for de virksomheder og personer, der i øvrigt er omfattet afhvidvaskloven. Omvendt gælder hvidvasklovens andre regler, herunderundersøgelses- og underretningspligten, ikke for forhandlere af genstandeog auktionsholdere.Kontantforbuddet blev indført ved lov nr. 117 af 27. februar 2006 om fo-rebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering afterrorisme, som implementerede EU’s 3. hvidvaskdirektiv. Direktivet givermulighed for at lade forhandlere af genstande og auktionsholdere væreomfattet af hvidvasklovens undersøgelses- og underretningspligt eller heltat forbyde disse erhvervsdrivende at modtage kontantbetalinger på 15.000euro eller derover. Danmark valgte ved implementeringen af direktivet atforbyde de pågældende erhvervsdrivendes modtagelse af kontantbetalingerpå 100.000 kr. eller derover. Direktivet er på dette punkt et minimumsdi-rektiv, så det afgørende er, at beløbsgrænsenhøjster 15.000 euro, og be-løbsgrænsen på 100.000 kr. – dvs. lidt mindre end 15.000 euro – opfylderderfor direktivets krav.

Strafniveauet for overtrædelse af hvidvasklovens § 2 er fastlagt i retsprak-sis, jf. bl.a. 2 domme afsagt af Vestre Landsret, som er gengivet i Ugeskriftfor Retsvæsen 2009 side 2619 og Ugeskrift for Retsvæsen 2011 side 29.I førstegangstilfælde fastsættes bøden som udgangspunkt, så den svarer til25 pct. af de beløb over 100.000 kr., som er modtaget i de enkelte handler,dog mindst 10.000 kr. Der anvendes således som udgangspunkt absolutkumulation ved fastsættelse af bøden.12.2. Lovforslagets udformning12.2.1.I praksis har der vist sig flere eksempler på situationer, som ikke eromfattet af hvidvasklovens kontantforbud, men hvor der har været tale omusædvanlige kontantbetalinger, og hvor der kan være en mistanke omhvidvask.Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet har op-lyst, at der i en konkret sag var en galleriejer, som havde taget et maleri ikommission fra en udenlandsk galleriejer, og som solgte maleriet i Dan-mark ved modtagelse af et stort kontantbeløb, som der var mistanke omstammede fra økonomisk kriminalitet. Eftersom forhandlere, som har gen-stande i kommission for andre, ikke er omfattet af det gældende kontant-forbud, kunne galleriejeren ikke straffes for overtrædelse af kontantfor-buddet.Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet harendvidere oplyst, at der i en konkret sag var mistanke om hvidvask i an-ledning af kontantindbetalinger til et rejsebureau på mere end 13 millionerkr. i løbet af et enkelt kvartal. Eftersom andre tjenesteydere end auktions-holdere ikke er omfattet af det gældende kontantforbud kunne rejseselska-bet ikke straffes for overtrædelse af kontantforbuddet.Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet harderudover peget på, at håndtering af genstande og ejendomme, f.eks. lea-sing og leje mv., ikke er omfattet af kontantforbuddet, og at salg af fastejendom i modsætning til salg af genstande heller ikke er omfattet af for-buddet.Rigsadvokaten har på denne baggrund anbefalet at udvide den person-kreds, der er omfattet af kontantforbuddet, sådan at forbuddet ikke blotgælder forhandlere af genstande og auktionsholdere.

Rigsadvokaten har endvidere anbefalet at nedsætte grænsen for, hvor storebeløb der må modtages som kontant betaling, for at ramme de usædvanligekontantbetalinger og dermed for i endnu højere grad at hindre hvidvask iforbindelse med kontanthandler.12.2.2.Justitsministeriet er enig i, at den personkreds, der er omfattet afhvidvasklovens kontantforbud, bør udvides, og at der bør ske en nedsættel-se af beløbsgrænsen. Efter Justitsministeriets opfattelse vil en sådan udvi-delse af kontantforbuddet medvirke til i højere grad at hindre hvidvask iforbindelse med kontanthandler.Justitsministeriet har overvejet, om udvidelsen af den personkreds, der eromfattet af kontantforbuddet, mest hensigtsmæssigt kan ske ved en opreg-ning af de brancher, som bør være omfattet af forbuddet. Erfaringer frahvidvaskområdet har imidlertid vist, at selv om hvidvask i perioder kanvære mere eller mindre tæt knyttet til bestemte brancher, så finder hvid-vask af penge ofte nye og uforudsete kanaler. Et forbud, som omfatter vis-se brancher, ville også i sig selv kunne give incitament til at kanaliserekontantbetalinger over i andre brancher. Hertil kommer, at forbrugsmøn-stre mv. ændrer sig over tid, hvilket gør det vanskeligt at forudse, hvilkenye områder der potentielt kan være genstand for hvidvask af penge. Medhenblik på at skabe en mere langsigtet løsning, foreslås det derfor at udvi-de kontantforbuddet til at omfatte alle erhvervsdrivende, der ikke er omfat-tet af hvidvasklovens undersøgelses- og underretningspligt mv.Endvidere foreslås det at nedsætte grænsen for, hvor store beløb der måmodtages i kontant betaling, fra 100.000 kr. til 50.000 kr.Forslaget til en ny beløbsgrænse er fastsat efter en samlet afvejning af dehensyn, der taler for henholdsvis en lavere og en uændret beløbsgrænse.På den ene side er kontanter (pengesedler) ifølge § 8, stk. 2, i lov omDanmarks Nationalbank et lovligt betalingsmiddel mand og mand imel-lem. Hovedformålet med denne bestemmelse er at sikre, at betaling kanske umiddelbart og med et betalingsmiddel, man kan have tillid til. Ennedsættelse af beløbsgrænsen vil begrænse borgernes muligheder for kon-tant betaling, hvilket vil være særligt indgribende over for borgere, der ik-ke har mulighed for eller ønske om at betale med betalingskort eller digi-talt.

På den anden side giver den gældende beløbsgrænse på 100.000 kr. mulig-hed for, at betydelige beløb forholdsvis hurtigt kan hvidvaskes eksempel-vis ved kontant køb af løsøregenstande, eksempelvis (brugte) biler, op til99.999 kr., hvis de enkelte køb ikke er indbyrdes forbundne eller det ikkekan bevises, at de er indbyrdes forbundne. Det er Statsadvokaten for Øko-nomisk og International Kriminalitets vurdering, at en lavere beløbsgrænsevil forbedre mulighederne for at forhindre hvidvask af udbytte, der stam-mer fra økonomisk kriminalitet.Forslaget til en ny beløbsgrænse er således fastsat under hensyn til på denene side, at borgerne i videst muligt omfang bør bevare adgangen til at be-nytte sig af kontant betaling, hvis de ønsker det, og til på den anden sideden risiko for hvidvask, der er forbundet med store kontantbetalinger. EfterJustitsministeriets opfattelse tilgodeses borgernes interesse i væsentliggrad ved forslaget om en beløbsgrænse på 50.000 kr., idet der sjældent vilvære anledning til at betale så stort et beløb kontant. Samtidig vil en be-løbsgrænse på 50.000 kr. forbedre mulighederne for at forhindre hvidvaskaf udbytte, der stammer fra økonomisk kriminalitet.Det bemærkes, at forslaget ikke ændrer på, at hvis en erhvervsdrivende istrid med forbuddet modtager en kontant betaling på 50.000 kr. eller der-over, vil betalingen stadig være sket med frigørende virkning, jf. § 8, stk.2, i lov om Danmarks Nationalbank.Der henvises til lovforslagets § 12 og bemærkningerne hertil.13. Tiltag inden for politi og anklagemyndighedLovforslaget skal ses i sammenhæng med, at bekæmpelse af økonomiskkriminalitet gennem flere år har været et særligt prioriteret indsatsområdefor politiet og anklagemyndigheden. Der er således iværksat en lang rækkeinitiativer med henblik på at styrke behandlingen af straffesager om øko-nomisk kriminalitet.Rigsadvokatens direktørkontrakt har siden 2009 indeholdt et krav om øgetfokus på større sager vedrørende økonomisk kriminalitet, og dette mål ervidereført i resultatlønskontrakterne for politidirektørerne. Derudover op-stilles der milepælsplaner i alle relevante større sager, som drøftes på sta-tusmøder mellem Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og InternationalKriminalitet (tidligere Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet),politikredsene og told- og skatteforvaltningen, ligesom nøgletal om be-handlingen af økonomiske straffesager løbende drøftes i anklagemyndig-58

hedens fagudvalg om økonomisk kriminalitet. Der er desuden etableret etsærligt nationalt forum om samarbejdet i skattestraffesager med deltagelseaf anklagemyndigheden, Rigspolitiet og told- og skatteforvaltningen medhenblik på at intensivere og formalisere samarbejdet i straffesager omøkonomisk kriminalitet på skatteområdet.Denne målrettede indsats, der er iværksat på området, afspejler sig i enmeget positiv udvikling i behandlingen af straffesager om økonomisk kri-minalitet. Tallene for politiets og anklagemyndighedens sagsproduktionfor 2009 til 2011 viser en betydelig forbedring af politiets og anklagemyn-dighedens sagsproduktion med hensyn til disse straffesager. I perioden fra2009 til 2011 er antallet af anmeldelser for økonomisk kriminalitet såledessteget med ca. 44 pct., antallet af sigtelser er steget med ca. 92 pct., og an-tallet af rejste tiltaler er steget med ca. 85 pct. Derudover har Statsadvoka-ten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet gennem flere århaft en særlig sporingsenhed, som de sidste fem år har beslaglagt værdierfor knap 170 mio. kr.Dette fokus på bekæmpelse af økonomisk kriminalitet har regeringen bak-ket op om ved at tilføre ressourcer til området. I forbindelse med finanslo-ven for 2012 indgik regeringen aftale med Enhedslisten om at etablere entaskforce mellem de involverede myndigheder, som skal sikre en målrettetog koordineret efterforskning og strafforfølgning af sager om økonomiskkriminalitet på det finansielle område. Der blev afsat 7 mio. kr. årligt her-til. Hertil kommer, at Rigsadvokaten i samarbejde med Rigspolitiet i 2011besluttede at styrke Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitetmed ca. 4 mio.kr.Politiet og anklagemyndigheden vil også fremover arbejde målrettet på atfastholde fokus på behandlingen af sager om økonomisk kriminalitet. Sa-ger om økonomisk kriminalitet er således udpeget som et særligt og højtprioriteret indsatsområde i anklagemyndighedens ”Mål og strategi 2010-15”. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitethar endvidere igennem de seneste år gennemgået en moderniseringsproces.Der er i 2011 gennemført en omfattende analyse af Statsadvokaten forSærlig Økonomisk Kriminalitets organisering, styring og ressourceanven-delse, som pegede på en række konkrete effektiviseringsmuligheder isagsbehandlingen, der kunne frigøre betydelige yderligere ressourcer iStatsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet. Statsadvokaten forSærlig Økonomisk Kriminalitet har siden 2011 arbejdet med implemente-ringen af analysens anbefalinger. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk59

Kriminalitet (nu Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og InternationalKriminalitet) har således ved udgangen 2012 implementeret en del af an-befalingerne i analysen, og det er vurderingen, at det vil tage yderligere 1-2 år, før de mest gennemgribende anbefalinger er fuldt implementeret. Defrigjorte ressourcer anvendes til en løbende yderligere styrkelse af efter-forskningen og strafforfølgningen af alvorlig, samfundsskadelig økono-misk kriminalitet, herunder sager om ulovlige karteller, insiderhandel,kursmanipulation samt sager i forbindelse med den finansielle krise og sa-ger på hvidvaskområdet.Rigspolitiet og Rigsadvokaten vil endvidere i løbet af 1. halvår 2013iværksætte en nærmere analyse af politiets og anklagemyndighedens be-handling af sager om økonomisk kriminalitet med henblik på yderligere atstyrke politiets og anklagemyndighedens indsats på dette område. Analy-sen skal bl.a. afdække, hvilke krav og udfordringer politi og anklagemyn-dighed står over for på dette kriminalitetsområde, og analysen vil i denforbindelse også inddrage de samfundsmæssige udviklingstendenser, somhar indvirkning på området. Analysen forventes bl.a. at omfatte spørgsmålom den fremtidige organisering af opgaveløsningen, kompetenceudviklingaf efterforskere og anklagere, herunder rekruttering af eksterne kompeten-cer, styrkelse af den analysebaserede og fremadrettede efterforskning samtsamarbejde med andre myndigheder og private aktører.Regeringen vil endvidere løbende følge området med henblik på at vurde-re, om der er behov for yderligere initiativer.14. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget vurderes samlet set ikke at have administrative eller økono-miske konsekvenser for staten af betydning.Lovforslaget har ingen administrative eller økonomiske konsekvenser forkommuner og regioner.15. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.Det foreslås at udvide hvidvasklovens kontantforbud til at omfatte alle er-hvervsdrivende, der ikke er omfattet af hvidvasklovens undersøgelses- ogunderretningspligt mv. Der foreslås endvidere at nedsætte grænsen for,hvor store beløb der må modtages i kontant betaling, fra 100.000 kr. til50.000 kr.

Det må antages, at erhvervsdrivende allerede i dag sjældent vil betale forgenstande, ydelser mv. med et kontantbeløb på 50.000 kr. eller derover.Lovforslaget vurderes derfor ikke at have økonomiske eller administrativekonsekvenser for erhvervslivet mv. af betydning.16. Administrative konsekvenser for borgerneDet foreslås at udvide hvidvasklovens kontantforbud til at omfatte alle er-hvervsdrivende, der ikke er omfattet af hvidvasklovens undersøgelses- ogunderretningspligt mv. Der foreslås endvidere at nedsætte grænsen for,hvor store beløb der må modtages i kontant betaling, fra 100.000 kr. til50.000 kr.Det må antages, at private borgere allerede i dag sjældent vil betale forgenstande, ydelser mv. med et kontantbeløb på 50.000 kr. eller derover tilerhvervsdrivende, som ikke er omfattet af hvidvasklovens undersøgelses-og underretningspligt mv.Lovforslaget vurderes derfor ikke at have administrative konsekvenser forborgerne af betydning.17. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.18. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.19. Hørte myndigheder mv.Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndighe-der og organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-foreningen, HK-Landsklubben Danmarks Domstole, Rigsadvokaten, Rigs-politiet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet i Danmark,HK-Landsklubben for Politiet, Datatilsynet, Det Kriminalpræventive Råd,Forbrugerombudsmanden, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsfor-eningen af Forsvarsadvokater, Institut for Menneskerettigheder, AmnestyInternational, Retspolitisk Forening, Kriminalpolitisk Forening (KRIM),Retssikkerhedsfonden, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Auktionshol-derforeningen, Boligselskabernes Landsforening, Børsmæglerforeningen,61

Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Auto-mobilforhandler Forening, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening,Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk Aktionærfor-ening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendoms-mæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Gallerisammenslutning, DanskIndustri, Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk Transport ogLogistik, Danske Guldsmede og Urmagere, Danske Regioner, DanskeSpeditører, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerfor-ening, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Europæiske Centralbank(ECB), Det Danske Voldgiftsinstitut, Eksportkreditfonden, Erhvervslejer-nes Landsorganisation, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansiel Sta-bilitet A/S, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbruger-rådet, Foreningen af J.A.K. Pengeinstitutter, Foreningen Danske Reviso-rer, Forsikring og Pension, Forsikringsmæglerforeningen i Danmark, For-sikringsmæglernes Brancheforening, FSR – danske revisorer, Garantifon-den for indskydere og investorer, GXG Markets A/S, HORESTA, Hånd-værksrådet, InvesteringsForeningsRådet, KL, Kuratorforeningen, Land-brug og Fødevarer, Lejernes Landsorganisation, Lokale Pengeinstitutter,NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Realkreditforeningen, Realkreditrådet,Regionale Bankers Forening, Tekniq – Installatørernes Organisation,Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, VP Securities A/S ogWestern Union.20. Sammenfattende skemaPositive konsekven- Negative konse-ser/kvenser/mindreudgiftermerudgifterØkonomiske konsekvenser Ingen af betydningfor stat, kommuner og regio-nerAdministrative konsekvenser Ingen af betydningfor stat, kommuner og regio-nerØkonomiske konsekvenserfor erhvervslivetIngenIngen af betydning

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1(Straffeloven)Til nr. 1 (§ 79, stk. 2, 2. pkt.)Efter straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., jf. 1. pkt., jf. stk. 1, kan der veddom for strafbart forhold ske frakendelse af retten til at være stifter, direk-tør eller bestyrelsesmedlem i et selskab med begrænset ansvar mv., et sel-skab eller en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse, eller enfond. Sådan rettighedsfrakendelse kan ske, hvis det udviste strafbare for-hold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen (stk. 1) ogsærlige omstændigheder desuden taler for rettighedsfrakendelse (stk. 2, 1.pkt.).Det foreslås, at straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., ændres fra at angå at værestifter, direktør eller bestyrelsesmedlem i et selskab med begrænset ansvarmv. til at angå deltagelse i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landeteller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedensforpligtelser.Den foreslåede ændring vedrører, hvad en rettighedsfrakendelse efter straf-felovens § 79, stk. 2, 2. pkt., kan gå ud på. Der foreslås ingen ændringer ikriterierne for, hvornår der kan ske rettighedsfrakendelse efter § 79, stk. 2,2. pkt. De gældende regler i § 79, stk. 3, om frakendelsestiden mv. og i§ 79, stk. 4, om midlertidig frakendelse under sagens behandling foreslåsheller ikke ændret.Det foreslås, at en rettighedsfrakendelse efter straffelovens § 79, stk. 2, 2.pkt., skal kunne gå ud på, at den pågældende ikke må deltage i ledelsen afen erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte person-ligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.Forslaget indebærer både udvidelser og indskrænkninger i forhold til dengældende bestemmelse. Udvidelserne er, at bestemmelsen efter forslaget63

giver mulighed for at frakende retten til at deltage i ledelsen af en er-hvervsvirksomhed, hvoriden pågældendeikke hæfter personligt og ube-grænset for virksomhedens forpligtelser, samt at bestemmelsen efter for-slaget giver mulighed for at frakende retten til at deltage i ledelsen af enudenlandsk erhvervsvirksomhed. Indskrænkningerne er, at bestemmelsenefter forslaget ikke giver mulighed for at frakende retten til at være stifteraf selskaber mv., og at bestemmelsen efter forslaget ikke giver mulighedfor at frakende retten til at deltage i ledelsen af mindre ikke-erhvervsdrivende fonde.Frakendelse af retten til atdeltage i ledelsenaf en erhvervsvirksomhedomfatter for det første den formelle deltagelse i form af registrering i Er-hvervsstyrelsens it-system som direktør, medlem af bestyrelsen eller til-synsrådet eller som likvidator i en erhvervsvirksomhed. Det samme gælderregistrering som ledelsesmedlem i et tilsvarende udenlandsk register.Det er herved forudsat, at der vil blive truffet effektive foranstaltningermed henblik på at sikre, at en person, der er idømt rettighedsfrakendelseefter straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., ikke registreres i Erhvervsstyrelsensit-system som direktør, medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet eller likvi-dator i et erhvervsdrivende selskab mv., og at personer, der på tidspunktetfor rettighedsfrakendelsen er registreret på denne måde, slettes fra registre-ringen. Fuldbyrdet overtrædelse af en frakendelse af retten til at deltage iledelsen af en dansk erhvervsvirksomhed bør derfor som udgangspunkt ik-ke kunne forekomme i form af registrering som ledelsesmedlem i Er-hvervsstyrelsen. Hvis det alligevel måtte forekomme, vil det udgøre enovertrædelse af rettighedsfrakendelsen. Endvidere vil forsøg på at blive re-gistreret som ledelsesmedlem i Erhvervsstyrelsen kunne straffes som for-søg på overtrædelse af rettighedsfrakendelsen, jf. straffelovens § 21.Frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhedomfatter for det andet den reelle deltagelse i form af faktisk udøvelse afledelsesbeføjelser i en erhvervsvirksomhed, dvs. faktisk udøvelse af en di-rektørs eller likvidators eller et bestyrelsesmedlems eller tilsynsrådsmed-lems beføjelser i virksomheden. Det vil omfatte virksomheder, hvis ledelsepå grund af deres juridiske form ikke er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system, dvs. enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber og komman-ditselskaber, medmindre samtlige interessenter henholdsvis komplementa-rer er kapitalselskaber. Det vil endvidere omfatte virksomheder, hvis ledel-se er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system, men hvor registreringenhelt eller delvis ikke svarer til de faktiske forhold. En frakendelse af retten64

til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed omfatter derimod ikke enejers blotte udøvelse af ejerbeføjelser f.eks. på et selskabs generalforsam-ling.Frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhedomfatter også deltagelse i ledelsen af en filial af en udenlandsk erhvervs-virksomhed.Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for at frakende retten til atdeltage i ledelsen af enerhvervsvirksomhed,hvorimod deltagelse i ledel-sen af ikke-erhvervsmæssige aktiviteter ikke er omfattet af bestemmelsen.Uanset deres faktiske virksomhed eller mangel på samme anses aktiesel-skaber, anpartsselskaber, andelsselskaber, interessentskaber, kommandit-selskaber og erhvervsdrivende fonde – med undtagelse af kommunale fæl-lesskaber efter kommunestyrelseslovens § 60 – i denne sammenhæng altidfor erhvervsvirksomhed. Deltagelse i ledelsen af aktieselskaber, anparts-selskaber, andelsselskaber, interessentskaber, kommanditselskaber og er-hvervsdrivende fonde – med undtagelse af kommunale fællesskaber efterkommunestyrelseslovens § 60 – er således altid omfattet af en frakendelseaf retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed (forudsat at denpågældende ikke hæfter personligt for virksomhedens forpligtelser, jf. her-om nedenfor). Dette gælder også, hvis et aktieselskab eller anpartsselskaber 100 % ejet af stat, region eller kommune. Et kommunalt fællesskab efterkommunestyrelseslovens § 60 vil dog som nævnt ikke være en erhvervs-virksomhed i den foreslåede bestemmelses forstand, uanset om fællesska-bet har karakter af et andelsselskab eller interessentskab.Vurderingen af, om aktiviteter, der udøves i regi af andre sammenslutnin-ger end de nævnte, udgør erhvervsvirksomhed, beror på aktiviteternes ka-rakter og omfang. Hvis aktiviteterne udøves med gevinst for øje, er dernormalt tale om erhvervsvirksomhed, medmindre aktiviteterne har et iøkonomisk henseende meget begrænset omfang. Hvis aktiviteterne ikkeudøves med gevinst for øje, kan der ikke desto mindre være tale om er-hvervsvirksomhed i den foreslåede bestemmelses forstand, hvis aktivite-terne har et i økonomisk henseende betydeligt omfang.Uanset aktiviteternes karakter og omfang vil virksomhed, der drives afstat, region eller kommune eller af en statslig, regional eller kommunalselvejende institution, dog ikke være erhvervsvirksomhed i den foreslåedebestemmelses forstand. En privat selvejende institution vil derimod af-hængig af aktiviteternes karakter og omfang kunne være en erhvervsvirk-65

somhed i den foreslåede bestemmelses forstand. Dette gælder også, hvisden private selvejende institution overvejende finansieres af tilskud frastat, region eller kommune.Som typiske eksempler kan nævnes, at mindre ideelle foreninger, privateselvejende institutioner, andelsboligforeninger, boligafdelinger i en almen-nyttig boligorganisation og ejerforeninger ikke vil være erhvervsvirksom-hed, hvorimod ideelle foreninger eller private selvejende institutioner medmere end nogle få fuldtidsansatte og andelsboligforeninger, boligafdelin-ger og ejerforeninger med mere end ca. ti boliger som udgangspunkt måanses for erhvervsvirksomhed i den foreslåede bestemmelses forstand.Frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhedomfatter endvidere deltagelse i ledelsen af en personligt drevet virksomhed(enkeltmandsvirksomhed), som ejes af en anden, eksempelvis den pågæl-dendes ægtefælle eller samlever.Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for at frakende retten til atdeltage i ledelsen af en erhvervsvirksomheduden at hæfte personligt ogubegrænset for virksomhedens forpligtelser.Med personlig og ubegrænsethæftelse menes personlig og ubegrænset hæftelse efter de selskabsretligeregler, og en eventuel personlig kaution for eksempelvis et aktieselskabseller anpartsselskabs forpligtelser bringerikkeforholdet uden for en fra-kendelse af retten til at deltage i ledelsen af et selskab mv. med begrænsetansvar.Frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomheduden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelseromfatter dermed dels selskaber mv., hvor ingen selskabsdeltager hæfterpersonligt og ubegrænset (eksempelvis aktie- og anpartsselskaber, andels-selskaber med begrænset ansvar, andre selskaber med begrænset ansvar ogfonde), dels selskaber mv., hvorden pågældendeikke hæfter personligt ogubegrænset for virksomhedens forpligtelser (eksempelvis interessentska-ber, hvori den pågældende ikke er interessent, og kommanditselskaber,hvori den pågældende ikke er komplementar).I praksis vil en person, der efter den foreslåede bestemmelse frakendes ret-ten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte person-ligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser, navnlig lovligt kunnedeltage i ledelsen af sin egen personligt drevne virksomhed samt komman-ditselskaber og interessentskaber, hvori den pågældende er komplementar66

eller interessent. Den pågældende vil også lovligt kunne deltage i ledelsenaf andre selskaber og foreninger, hvis deltagerne ifølge vedtægterne hæfterpersonligt og ubegrænset for selskabets eller foreningens forpligtelser,men det vil formentlig i praksis forekomme mere sjældent.Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for at frakende retten til atdeltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed bådeher i landetogi udlan-det.Overtrædelse af en rettighedsfrakendelse kan straffes efter straffelovens§ 131, stk. 1 (der ikke foreslås ændret, men som efter forslaget bliver§ 131, da § 131, stk. 2, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 6).Med hensyn til straf for overtrædelse af en frakendelse af retten til at del-tage i ledelsen af en erhvervsvirksomhedi udlandetbemærkes, at straf for-udsætter, at straffelovens almindelige regler om dansk straffemyndighedgiver mulighed herfor. Det foreslåede § 79, stk. 2, 2. pkt. (eller § 131, stk.1, som bliver § 131) er såledesikkeudtryk for en fravigelse af straffelo-vens §§ 6-12 om dansk straffemyndighed.Straf for overtrædelse af en frakendelse af retten til at deltage i ledelsen afen erhvervsvirksomhed i udlandet vil i praksis navnlig være mulig, hvis defaktiske handlinger, som udgør den pågældendes deltagelse i ledelsen aferhvervsvirksomheden, helt eller delvis er foretaget her i landet, jf. straffe-lovens § 6, nr. 1. Det vil bl.a. omfatte tilfælde, hvor en person, som befin-der sig her i landet, gennem et udenlandsk selskab mv. driver erhvervs-virksomhed her i landet, eksempelvis ved at udbyde varer eller tjeneste-ydelser til kunder her i landet.Selv om den pågældendes handlinger udelukkende er foretaget i udlandet,vil sådan straf også være mulig, hvis det udenlandske selskab mv.s aktivi-teter her i landet har et sådant omfang og karakter, at aktiviteterne her ilandet udgør erhvervsvirksomhed i bestemmelsens forstand, jf. straffelo-vens § 9, stk. 2, jf. § 6, nr. 1. Det vil bl.a. omfatte tilfælde, hvor en person,som befinder sig i udlandet, gennem et udenlandsk selskab mv. driver er-hvervsvirksomhed her i landet, eksempelvis ved at udbyde varer eller tje-nesteydelser til kunder her i landet.Der henvises i øvrigt til pkt. 10.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.

Til nr. 2 (§ 93, stk. 2, nr. 1)Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i straffelovens § 296, hvilket indebæ-rer, at det gældende § 296, stk. 2, bliver § 296, stk. 3 (jf. lovforslagets § 1,nr. 7).Som konsekvens heraf forslås det at ændre henvisningen i straffelovens§ 93, stk. 2, nr. 1, til § 296, stk. 2, til en henvisning til § 296, stk. 3.Til nr. 3 og 4 (§ 97 a, stk. 1, nr. 1 og 2)Efter straffelovens § 97 a, stk. 1, bortfalder konfiskation efter 5 år, nårkonfiskationskravet ikke overstiger 10.000 kr., og efter 10 år, når konfiska-tionskravet overstiger 10.000 kr.Det foreslås at ophæve straffelovens bestemmelser om forældelse af konfi-skationskrav.Formålet med forslaget er at sikre, at myndighederne har mulighed for ef-fektivt at afbryde forældelsesfristen for konfiskationskrav.Forslaget indebærer, at forældelse af konfiskationskrav vil være omfattetaf forældelseslovens almindelige regler. Forældelsesfristen for konfiskati-onskrav vil herefter være 10 år, jf. forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3.I forhold til de gældende regler forlænges forældelsesfristen for konfiska-tionskrav, der ikke overstiger 10.000 kr., fra 5 år til 10 år.Forslaget indebærer endvidere, at forældelse bl.a. vil kunne afbrydes vederkendelse, jf. forældelseslovens § 15, ved anmeldelse i konkursbo, jf.forældelseslovens § 17, stk. 1, nr. 2, ved udlæg, jf. forældelseslovens § 18,stk. 1 og 2, og ved lønindeholdelse, jf. forældelseslovens § 18, stk. 4.Når forældelsen afbrydes, løber der en ny forældelsesfrist, der er lige sålang som den afbrudte forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 19, stk. 1,dvs. 10 år.Forslaget giver dermed myndighederne mulighed for at forhindre, at konfi-skationskrav forældes, f.eks. ved at få foretaget udlæg hvert 10. år.Der henvises i øvrigt til pkt. 9.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5 (§ 122)Det foreslås at forhøje strafferammen i straffelovens § 122 (såkaldt aktivbestikkelse) fra bøde eller fængsel indtil 3 år til bøde eller fængsel indtil 6år.Formålet med den foreslåede forhøjelse af strafferammen er at styrke detstrafferetlige værn mod bestikkelse, der udgør en alvorlig forbrydelse modden offentlige og finansielle sammenhængskraft. Forhøjelsen vil sikre, atder fortsat vil være et væsentligt råderum for strafudmålingen i forhold tilsærligt grove sager om bestikkelse.Der tilsigtes ikke med forslaget ændringer i de straffe, der i dag udmålesfor overtrædelse af straffelovens § 122.Forslaget indebærer, at der i sager om overtrædelse af straffelovens § 122bliver mulighed for – når betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt – at an-vende indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. strafferammekravet i rets-plejelovens § 781, stk. 1, nr. 3.Der henvises i øvrigt pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 6 (§ 131, stk. 2)Efter straffelovens § 131, stk. 1, sidste led, straffes med bøde eller fængselindtil 6 måneder den, som vedblivende udøver en virksomhed, til hvilkenretten er ham frakendt.Efter straffelovens § 131, stk. 2, straffes med bøde eller under særligtskærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 måneder den, som med-virker til, at en person, der er frakendt retten til at udøve en virksomhed,udøver denne.Det foreslås at ophæve den særlige bestemmelse om medvirken i straffelo-vens § 131, stk. 2.Forslaget indebærer ikke nogen ændring af det strafbare område, da deforhold, der i dag er omfattet af § 131, stk. 2, i alle tilfælde vil være omfat-tet af den almindelige regel om medvirken i straffelovens § 23. Forslagetindebærer derimod, at strafferammen for forhold, der i dag er omfattet af §131, stk. 2, vil følge strafferammen i § 131, stk. 1 (som efter forslaget bli-ver det eneste stykke i § 131), på bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 11.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til nr. 7 (§ 296, stk. 2)Efter straffelovens § 296, stk. 1, nr. 1, straffes den, som ved udspredelse afurigtige eller vildledende oplysninger påvirker prisen på værdipapirer ellertilsvarende aktiver, med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.Det foreslås at indføre en skærpet strafferamme på fængsel indtil 6 år forovertrædelse af straffelovens § 296, stk. 1, nr. 1, under særligt skærpendeomstændigheder.Det foreslås, at særligt skærpende omstændigheder navnlig skal omfattetilfælde, hvor forbrydelsen er begået af flere, hvor der er opnået eller tilsig-tet en betydelig vinding, eller når et større antal forbrydelser er begået.Betydelig vinding vil som udgangspunkt være beløb på 500.000 kr. ellermere, hvilket svarer til praksis vedrørende afgrænsningen mellem straffe-lovens § 285 og § 286. Vindingens størrelse er dog ikke eneafgørende, idetogså det forhold, at forbrydelsen er begået af flere i forening mv., kan føretil, at den skærpede strafferamme bør anvendes.Formålet med den foreslåede skærpede strafferamme er at markere, at sær-ligt grove overtrædelser af straffelovens § 296, stk. 1, nr. 1, anses som al-vorlige forbrydelser, der kan have betydelige skadevirkninger både sam-fundsøkonomisk og for de involverede virksomheder.Den skærpede strafferamme forudsættes anvendt ved særligt grove over-trædelser af straffelovens § 296, stk. 1, nr. 1, hvor en strafferamme påfængsel indtil 1 år og 6 måneder ikke findes at være tilstrækkelig. Dettegælder også, selv om den konkret forskyldte straf fastsættes til væsentligtmindre end 1 år og 6 måneder.Ved efterforskning af forhold, der kan henføres til den foreslåede § 296,stk. 2, vil der – når betingelserne i øvrigt er opfyldt – kunne anvendes destraffeprocessuelle tvangsindgreb, som kræver et strafmaksimum påmindst 6 års fængsel, eksempelvis telefonaflytning.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 8 (§ 299)70

Det foreslås at forhøje strafferammen i straffelovens § 299, nr. 2, om be-stikkelse i den private sektor fra bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måne-der til bøde eller fængsel indtil 4 år.Det foreslås endvidere at ændre affattelsen af § 299, sådan at bestemmel-sen om bestikkelse i den private sektor fremover ikke er subsidiær i for-hold til straffelovens § 280 om mandatsvig. Den ændrede affattelse inde-bærer, at § 299 opdeles i 2 stykker.Formålet med den foreslåede forhøjelse af strafferammen er at styrke detstrafferetlige værn mod bestikkelse, der udgør en alvorlig forbrydelse modden offentlige og finansielle sammenhængskraft. Forhøjelsen vil sikre, atder fortsat vil være et væsentligt råderum for strafudmålingen i forhold tilsærligt grove sager om bestikkelse.Der tilsigtes ikke med forslaget ændringer i de straffe, der i dag udmålesfor overtrædelse af straffelovens § 299, nr. 2.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 9 (§ 299 d)Efter værdipapirhandelslovens § 94, stk. 1, 1. pkt., straffes overtrædelse aflovens § 35, stk. 1, § 36 og § 39, stk. 1, med bøde eller fængsel indtil 1 årog 6 måneder. Er en overtrædelse af lovens § 35, stk. 1 (insiderhandel), el-ler § 39, stk. 1 (kursmanipulation), forsætlig og af særlig grov beskaffen-hed, eller er der begået et større antal forsætlige overtrædelser, kan straffenstige til fængsel i 4 år, jf. værdipapirhandelslovens § 94, stk. 1, 2. pkt.Det foreslås at indsætte en overbygningsbestemmelse i straffeloven omovertrædelse af værdipapirhandelslovens § 35, stk. 1 (insiderhandel), eller§ 39, stk. 1 (kursmanipulation), under særligt skærpende omstændigheder.Det foreslås, at strafferammen skal være fængsel indtil 6 år.Det foreslås, at særligt skærpende omstændigheder navnlig skal omfattetilfælde, hvor forbrydelsen er begået af flere, hvor der er opnået eller tilsig-tet en betydelig vinding, eller når et større antal forbrydelser er begået.Betydelig vinding vil som udgangspunkt være beløb på 500.000 kr. ellermere, hvilket svarer til praksis vedrørende afgrænsning mellem straffelo-vens § 285 og § 286. Vindingens størrelse er dog ikke eneafgørende, idetogså det forhold, at forbrydelsen er begået af flere i forening mv., kan føre71

til, at den skærpede strafferamme bør anvendes. Mindre sager om såkaldtstrakskursmanipulation forudsættes dog ikke henført til den foreslåede be-stemmelse, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder.Formålet med den foreslåede overbygningsbestemmelse er navnlig at mar-kere, at særligt grove overtrædelser af værdipapirhandelslovens § 35, stk.1, om insiderhandel, og § 39, stk. 1, om kursmanipulation, anses som al-vorlige forbrydelser, der kan have betydelige skadevirkninger både sam-fundsøkonomisk og for de involverede virksomheder.Den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 299 d er alene en overbyg-ning på den gældende strafbestemmelse i værdipapirhandelslovens § 94,stk. 1, 1. pkt. Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke en udvidelse afdet strafbare område som anført i værdipapirhandelslovens § 35, stk. 1, og§ 39, stk. 1, men alene, at der indføres hjemmel til, at straffen kan stige tilfængsel indtil 6 år, hvis der foreligger særligt skærpende omstændigheder.Bestemmelsen forudsættes anvendt ved særligt grove overtrædelser afværdipapirhandelslovens § 35, stk. 1, og § 39, stk. 1, hvor en strafferammepå fængsel indtil 1 år og 6 måneder ikke findes at være tilstrækkelig. Dettegælder også, selv om den konkret forskyldte straf fastsættes til væsentligtmindre end 1 år og 6 måneder.Forslaget skaber rum for udmåling af en passende straf i særligt grove til-fælde af insiderhandel og kursmanipulation under særligt skærpende om-stændigheder. Der lægges ikke i øvrigt op til ændringer i de straffe, der idag udmåles for insiderhandel og kursmanipulation af særlig grov beskaf-fenhed.Ved efterforskning af forhold, der kan henføres til den foreslåede over-bygningsbestemmelse, vil der – når betingelserne i øvrigt er opfyldt - kun-ne anvendes de straffeprocessuelle tvangsindgreb, som kræver et strafmak-simum på mindst 6 års fængsel, eksempelvis telefonaflytning.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 10 (§ 304 a)Det foreslås at forhøje strafferammen i straffelovens § 304 a, om bestik-kelse af voldgiftsdommere og om voldgiftsdommeres modtagelse af be-stikkelse fra bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder til bøde ellerfængsel indtil 4 år.72

Formålet med den foreslåede forhøjelse af strafferammen er at styrke detstrafferetlige værn mod bestikkelse, der udgør en alvorlig forbrydelse modden offentlige og finansielle sammenhængskraft. Forhøjelsen vil sikre, atder fortsat vil være et væsentligt råderum for strafudmålingen i forhold tilsærligt grove sager om bestikkelse.Der tilsigtes ikke med forslaget ændringer i de straffe, der i dag udmålesfor overtrædelse af straffelovens § 304 a.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til § 2(Retsplejeloven)Til nr. 1 og 2 (§ 799, stk. 1)Retsplejelovens § 799 angår ransagning, uden at den, der har rådighedover husrummet, lokaliteten eller genstanden, gøres bekendt med ransag-ningen (hemmelig ransagning).Det foreslås at udvide muligheden for at anvende hemmelig ransagning tilogså at omfatte efterforskning af menneskesmugling, menneskehandel, ty-veri af særlig grov beskaffenhed, røveri og overtrædelse af særlig grov ka-rakter af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslovgivningen eller af straffelo-vens § 289 a (straffelovens § 125 a, § 262 a, § 286, stk. 1, jf. § 276, § 288og § 289).Det foreslås endvidere at udvide muligheden for at anvende hemmelig ran-sagning ved efterforskning af overtrædelse af lovgivningen om våben ogeksplosivstoffer under særligt skærpende omstændigheder (straffelovens§ 192 a), således at der – når betingelserne i øvrigt er opfyldt – genereltbliver mulighed herfor i disse sager (hvor der i dag kun er mulighed herforfor så vidt angår overtrædelser vedrørende våben eller eksplosivstoffer, derpå grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydeligskade).Der foreslås ingen ændringer i de øvrige betingelser for anvendelse afhemmelig ransagning. Det er således fortsat en betingelse, at hemmeligransagning er af afgørende betydning for efterforskningen. Endvidere skalder fortsat som udgangspunkt indhentes en retskendelse, og hvis retsken-delse på grund af sagens hastende karakter ikke kan afventes, skal sagen73

inden 24 timer indbringes for retten, jf. § 799, stk. 1, og § 799, stk. 2, jf.§ 783, stk. 4.Der foreslås heller ingen ændringer i reglerne om fastsættelse af en frist forindgrebet, om indgreb uden retskendelse i hastende tilfælde (”på øjeme-det”) med efterfølgende indbringelse for retten inden 24 timer, om beskik-kelse af advokat og om efterfølgende underretning om ransagningen, jf.§ 799, stk. 2, jf. § 783, stk. 3 og 4, og §§ 784, 785 og 788.Endelig foreslås ingen ændringer i reglerne om gentagne hemmelige ran-sagninger, jf. § 799, stk. 3.Der henvises i øvrigt til pkt. 5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 3-5 og 7 (§ 804, stk. 3, 3. pkt., § 806, stk. 2, 1. pkt., stk. 4, 1. pkt., ogstk. 5, 1. pkt., § 807, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3. 2. pkt., og § 807 a, 1. og 3.pkt.)Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i retsplejelovens § 806, hvilket inde-bærer, at de gældende § 806, stk. 3-7, bliver § 806, stk. 4-8 (jf. lovforsla-gets § 2, nr. 6).Som konsekvens heraf forslås det at ændre henvisninger til § 806, stk. 3, 4,5 og 7, til henvisninger til § 806, stk. 4, 5, 6 og 8.Til nr. 6 (§ 806, stk. 3)Efter retsplejelovens 806, stk. 2, kan retten træffe afgørelse om pålæg afedition, dvs. udlevering eller forevisning af dokumenter og andre genstan-de af betydning for gennemførelsen af en straffesag. I hastende tilfældekan politiet træffe beslutning om edition (”på øjemedet”) med adgang tilefterfølgende domstolsprøvelse, jf. § 806, stk. 3.Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i retsplejelovens § 806, hvorefter ret-ten ved kendelse om edition kan bemyndige politiet til at indhente oplys-ninger hos personer og virksomheder, der er omfattet af hvidvasklovens §1, om transaktioner, der udspringer af en transaktion, som er omfattet afkendelsen om edition (”kendelse på transaktion”).For at retten kan udstede en sådan kendelse om edition vedrørende trans-aktioner, der udspringer af en transaktion, som er omfattet af kendelsen omedition, skal de sædvanlige betingelser for edition være opfyldt. Der skalsåledes være tale om efterforskning af en lovovertrædelse, der er undergi-74

vet offentlig påtale, og der skal være grund til at antage, at genstanden foreditionspålægget kan tjene som bevis, bør konfiskeres eller ved lovover-trædelse er fravendt nogen, som kan kræve den tilbage, jf. retsplejelovens§ 804, stk. 1 (som ikke foreslås ændret). Den foreslåede bestemmelse iretsplejelovens § 806, stk. 3, vil således alene forenkle den formelle frem-gangsmåde, så politiet kun behøver at indhente én retskendelse vedrørendede transaktioner, der udspringer af en transaktion, som er omfattet af ken-delsen om edition.En ”kendelse på transaktion” vil give politiet mulighed for at meddele per-soner og virksomheder, der er omfattet af hvidvasklovens § 1, pålæg om atudlevere oplysninger om transaktioner, der udspringer af en transaktion,som er omfattet af kendelsen om edition. Med hjemmel i en sådan kendel-se vil politiet dermed kunne følge pengeoverførsler, som udspringer af engiven betalingstransaktion (som er omfattet af rettens kendelse) uden atskulle indhente en ny retskendelse, selv om de efterfølgende pengeover-førsler mv. involverer andre konti, herunder hos andre banker mv. Politietfår således med en ”kendelse på transaktion” adgang til at følge en transak-tions bevægelser over flere konti, herunder bevægelser på konti tilhørendeforskellige fysiske og juridiske personer hos andre banker mv.Politiet vil i hvert enkelt tilfælde skulle påse, at der alene anmodes om op-lysninger om transaktioner, som udspringer af en transaktion, som er om-fattet af rettens kendelse, og politiet vil skulle redegøre herfor i den efter-følgende underretning af retten, jf. herom nedenfor.I en kendelse efter det foreslåede § 806, stk. 3, fastsættes det tidsrum, in-den for hvilket indhentelse af oplysninger kan ske, jf. de foreslåede2.-5.pkt.Tidsrummet skal være så kort som muligt og må ikke overstige 4 uger.Dog kan tidsrummet forlænges, men højst med 4 uger ad gangen. Ogsåforlængelse sker ved kendelse.I medfør af de foreslåede6. og 7. pkt.skal politiet snarest muligt efter ud-løbet af det tidsrum, inden for hvilket indhentelse af oplysninger kan ske,underrette retten om de transaktioner, som politiet har indhentet oplysnin-ger om. Underretningen skal indeholde en angivelse af de bestemte grun-de, der er til at antage, at transaktionerne udspringer af en transaktion, somer omfattet af kendelsen om edition. Herved sikres det, at der fortsat ermulighed for domstolskontrol på grundlag af politiets efterfølgende under-retning om de enkelte editionspålæg, som politiet har meddelt med hjem-

mel i en ”kendelse på transaktion”. Det er dog ikke med forslaget tilsigtet,at retten af egen drift systematisk skal efterprøve de enkelte editionspålæg.Inden retten træffer afgørelse om pålæg af edition efter § 804, skal der ef-ter det gældende § 806, stk. 6 (som efter forslaget bliver stk. 7, men ellersikke foreslås ændret), være givet den, der har rådighed over genstanden,adgang til at udtale sig.For så vidt angår den foreslåede adgang til at følge transaktioner, som ud-springer af den samme betalingstransaktion, er det alene banken eller pen-geoverførselsvirksomheden mv., som kendelsen om edition umiddelbartretter sig mod, der efter § 806, stk. 7, skal have adgang til at udtale sig.Der vil således ikke gælde noget krav om, at de øvrige banker eller penge-overførselsvirksomheder mv., som politiet efterfølgende indhenter oplys-ninger hos, fordi transaktioner hos dem udspringer af en transaktion, somer omfattet af kendelsen om edition, skal have adgang til at udtale sig, førpolitiet med hjemmel i en ”kendelse på transaktion” meddeler en sådanbank mv. pålæg om edition. En sådan bank mv. vil imidlertid altid havemulighed for at indbringe spørgsmålet om lovligheden af politiets pålægfor retten efter den almindelige regel herom i retsplejelovens § 746.Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 8 (§ 807 f)Retsplejelovens kapitel 74 indeholder bestemmelser om beslaglæggelse ogedition. Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i dette kapitel om mid-lertidig beslaglæggelse af beløb, som en person har til gode hos en virk-somhed, der er omfattet af hvidvasklovens regler om undersøgelses- ogunderretningspligt.Der foreslås regler om de materielle betingelser og genstanden for en mid-lertidig beslaglæggelse, jf.stk. 1,om kompetencen til at træffe afgørelseom midlertidig beslaglæggelse, jf.stk. 2,om iværksættelse og underretningom midlertidig beslaglæggelse, jf.stk. 3 og 4,om retsvirkningerne af enmidlertidig beslaglæggelse, jf.stk. 5,og om varigheden af en midlertidigbeslaglæggelse, jf.stk. 6.Genstandenfor en midlertidig beslaglæggelse er ifølge det foreslåede stk.1 ”beløb, som en person har til gode” hos en virksomhed, der er omfattetaf hvidvasklovens § 1. Hvidvasklovens § 1 omfatter navnlig finansiellevirksomheder (pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselska-76

ber, investeringsforvaltningsselskaber, livsforsikringsselskaber, tværgåen-de pensionskasser, sparevirksomheder, investeringsforeninger mv.), vek-selkontorer, statsautoriserede og registrerede revisorer og ejendomsmægle-re. Hvidvasklovens § 1 omfatter desuden advokater, som bistår ved plan-lægning eller udførelse af transaktioner for deres klienter i forbindelse medkøb og salg af fast ejendom eller virksomheder, forvaltning af klienterspenge, værdipapirer mv., åbning eller forvaltning af bankkonti mv., tilve-jebringelse af kapital til oprettelse, drift eller ledelse af virksomheder elleroprettelse, drift eller ledelse af virksomheder, eller som på deres klientsvegne foretager en finansiel transaktion eller en transaktion vedrørendefast ejendom.I praksis vil bestemmelsen formentlig hyppigst blive anvendt på indestå-ende på en bankkonto.De materielle betingelserfor midlertidig beslaglæggelse er ifølge det fore-slåede stk. 1,atpolitiet efterforsker en lovovertrædelse, der er undergivetoffentlig påtale,atder er grund til at antage, at det beløb, som beslaglæg-ges midlertidigt, har tilknytning til hvidvask eller finansiering af terroris-me, ogatmidlertidig beslaglæggelse af beløbet anses for nødvendig for atsikre krav på konfiskation.Som eksempler på lovovertrædelser, der er undergivet offentlig påtale, oghvor der derfor – når de øvrige betingelser er opfyldt – kan blive tale ommidlertidig beslaglæggelse, kan nævnes hæleri, jf. straffelovens § 290, ogfinansiering af terrorisme, jf. straffelovens § 114 b. Betingelsen om, at derskal være tale om efterforskning af en lovovertrædelse, der er undergivetoffentlig påtale, vil også være opfyldt i tilfælde, hvor politiets efterforsk-ning er på så tidligt et stade, at lovovertrædelsens nærmere karakter endnuikke er afdækket. Hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, vil midlertidig be-slaglæggelse således kunne anvendes også i tilfælde, hvor det er usikkert,om lovovertrædelsen eksempelvis består i narkotikakriminalitet, menne-skehandel, røveri eller smugleri. Der skal imidlertid være tale om hæleri,finansiering af terrorisme eller en lovovertrædelse, hvorved der er opnåetet udbytte, jf. nedenfor om betingelsen vedrørende tilknytning til hvidvaskeller finansiering af terrorisme.I modsætning til retsplejelovens §§ 802 og 803 (som ikke foreslås ændret)om beslaglæggelse hos henholdsvis mistænkte og ikke-mistænkte er denforeslåede bestemmelse om midlertidig beslaglæggelse møntet på tilfælde,hvor der ikke foreligger en sådan konkret mistanke, at nogen kan anses77

som sigtet. En afgørelse om midlertidig beslaglæggelse indebærer dermedheller ikke, at den, som indgrebet retter sig mod, skal anses som sigtet.Tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorismeskal forstås påsamme måde som i hvidvasklovens §§ 6 og 7.Hvidvaskomfatter ifølgehvidvasklovens § 4 hæleri, jf. straffelovens § 290, og tilsvarende dispositi-oner foretaget af den, der har begået en lovovertrædelse, hvorved der eropnået et udbytte.Finansiering af terrorismeomfatter ifølge hvidvasklo-vens § 5 overtrædelse af straffelovens § 114 b, jf. § 114. Finansiering afterrorisme omfatter dermed økonomiske støtte til en person, gruppe ellersammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå terrorisme somnævnt i straffelovens § 114.I praksis vil der navnlig kunne være grund til at antage, at et beløb har til-knytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme i nogle af de tilfælde,hvor Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitethar modtaget en indberetning i medfør af hvidvasklovens § 7 eksempelvisfra en bank om, at banken har mistanke om, at en kundes transaktion hartilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme.En underretning eksempelvis fra en bank i medfør af hvidvasklovens § 7vil dog ikke i sig selv være tilstrækkelig til, at der i den foreslåede be-stemmelses forstand ”er grund til at antage,” at et beløb har tilknytning tilhvidvask eller finansiering af terrorisme. Statsadvokaten for Særlig Øko-nomisk og International Kriminalitet vil i givet fald selvstændigt skullevurdere ud fra de foreliggende oplysninger, om der er særlige indikationerpå, at et beløb har tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme.Som eksempler på, hvornår betingelsen efter omstændighederne vil kunnevære opfyldt, kan nævnes:- Mistænkelige transaktioner til lande, der er kendt som væsentlige centrefor produktion af narkotika, herunder f.eks. Colombia, Mexico, Marokkoeller Afghanistan, eller som centrale knudepunkter for narkokurerruter,herunder visse lande i Afrika.- Mistænkelige transaktioner til jurisdiktioner, som erfaringsmæssigt ikkesamarbejder om udlevering af oplysninger til danske retshåndhævendemyndigheder, og som er kendt som transitland for udbytte fra strafbareforhold.- Mistænkelige transaktioner, som har indikationer på cyberkriminalitet,men hvor der ikke foreligger en anmeldelse fra afsender eller afsenders78

bank. Dette vil erfaringsmæssigt kunne forekomme ved det såkaldtephishing, hvor forurettede har konto i et andet land. Phishing indebærer, atder efter afluring af koder til f.eks. en netbank sker overførsler fra foruret-tedes konto til kontoen hos en hvervet agent (et ”muldyr”), som skal hævepengene kontant og sende dem til udlandet via en pengeoverførsels-virksomhed.- Mistænkelige transaktioner foretaget af en person med tilknytning til etselskab, som – efter oplysninger fra en involveret bank – balancerer påranden af et økonomisk sammenbrud, men hvor der endnu ikke er afsagt etkonkursdekret.- Omstændigheder omkring en juridisk person, som indikerer, at en trans-aktion kan have forbindelse til økonomisk kriminalitet, eksempelvis at sel-skabet er nystiftet og hurtigt har genereret en stor omsætning.De beskrevne eksempler bygger på de nuværende erfaringer, og der vil lø-bende kunne ske en udvikling i, hvilke forhold der kan give grund til at an-tage, at et beløb har tilknytning til hvidvask eller finansiering af terroris-me. Det vil bl.a. bygge på det generelle efterretningsgrundlag, der løbendeindsamles i Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Krimi-nalitet på grundlag af modtagne underretninger, konkrete forespørgsler fraudlandet, internationale analyserapporter mv.Ligesom de øvrige tvangsindgreb i retsplejeloven vil den foreslåede ad-gang til midlertidig beslaglæggelse – når de foreslåede betingelser i øvrigter opfyldt – kunne anvendes analogt i forhold til anmodninger fra uden-landske myndigheder (til brug for de udenlandske myndigheders efter-forskning af en lovovertrædelse i udlandet) i samme omfang, som reglerneville kunne anvendes i en tilsvarende dansk straffesag. Den foreslåede be-stemmelse om midlertidig beslaglæggelse vil dermed – når betingelserne iøvrigt er opfyldt – kunne anvendes analogt i tilfælde, hvor en udenlandskmyndighed har modtaget en underretning fra en bank mv. i medfør af detpågældende lands regler om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskeller finansiering af terrorisme og på det grundlag anmoder Statsadvokatenfor Særlig Økonomisk og International Kriminalitet i Danmark om ativærksætte en midlertidig beslaglæggelse.Det er efter forslaget ikke udelukket, at betingelsen om tilknytning tilhvidvask eller finansiering af terrorisme kan være opfyldt i andre tilfælde,end hvor Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminali-tet har modtaget en underretning i medfør af hvidvasklovens § 7. Det erimidlertid en forudsætning, at der i givet fald af andre grunde foreligger79

det fornødne grundlag for at antage en sådan tilknytning, og det er for-ventningen, at midlertidig beslaglæggelse i praksis normalt kun vil kommepå tale i tilfælde, hvor Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Internati-onal Kriminalitet enten har modtaget en formel underretning i medfør afhvidvasklovens § 7 eller i det mindste en henvendelse eksempelvis fra enbank, hvor banken mere uformelt oplyser om en mistanke om tilknytningtil hvidvask eller finansiering af terrorisme.En afgørelse om midlertidig beslaglæggelse vil på denne baggrund i al-mindelighed vedrøre et beløb svarende til det beløb, som en underretning imedfør af hvidvasklovens § 7 angår.Hvis politiet har truffet afgørelse om midlertidig beslaglæggelse af et be-løb på f.eks. en bankkonto, vil den pågældende bank imidlertid have an-ledning til at være særligt opmærksom på transaktioner vedrørende eteventuelt indestående på den pågældende konto ud over det beslaglagte be-løb og vedrørende andre konti tilhørende samme person. Efter omstændig-hederne vil banken derfor i givet fald kunne være forpligtet til at give enny underretning til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og InternationalKriminalitet, hvis den pågældende kunde søger at foretage sådanne trans-aktioner, og politiet vil i givet fald herefter kunne overveje, om der ergrundlag for at træffe afgørelse om midlertidig beslaglæggelse af yderlige-re beløb. Det er heller ikke udelukket, at politiets efterforskning, efter atder er truffet afgørelse om midlertidig beslaglæggelse af et beløb, ogsåuden en ny formel underretning fra den pågældende bank i medfør afhvidvasklovens § 7 kan give grundlag for at træffe afgørelse om midlerti-dig beslaglæggelse af yderligere beløb.Endelig er det en betingelse, at midlertidig beslaglæggelse anses for nød-vendig for at sikre krav på konfiskation. Heri ligger navnlig, at der ud frade foreliggende oplysninger er grund til at antage, at der i givet fald – hvisefterforskningen identificerer en person, som senere tiltales og dømmes –vil være grundlag for konfiskation af et beløb svarende til det beløb, somder er tale om at beslaglægge midlertidigt. Endvidere skal midlertidig be-slaglæggelse anses for nødvendig for i givet fald at kunne fuldbyrde en se-nere konfiskation. På det tidlige tidspunkt af efterforskningen, hvorspørgsmålet om midlertidig beslaglæggelse i praksis vil kunne opstå, vildet normalt være tilfældet. Hvis den person, der i givet fald kan blive taleom at konfiskere et beløb hos, er identificeret, vil midlertidig beslaglæg-gelse dog ikke være nødvendig, hvis den pågældende med høj grad af

sandsynlighed vil have tilstrækkelige midler til i givet fald at opfylde etkrav om konfiskation.Det foreslås istk. 1, 2. pkt.,at retsplejelovens § 805, stk. 1 og 2, skal findetilsvarende anvendelse på midlertidig beslaglæggelse. Det betyder, at mid-lertidig beslaglæggelse ikke må foretages, hvis indgrebet står i misforholdtil sagens betydning og det tab eller den ulempe, som indgrebet kan anta-ges at medføre (§ 805, stk. 1). Det betyder endvidere, at hvis indgrebetsøjemed (dvs. at sikre betaling af et konfiskationskrav) kan opnås ved sik-kerhedsstillelse, kan der med den, mod hvem indgrebet retter sig, træffesskriftlig aftale herom (§ 805, stk. 2).Kompetencentil at træffe afgørelse om midlertidig beslaglæggelse til-kommer politiet, jf. det foreslåedestk. 2, 1. pkt.Politiet skal efter anmod-ning fra den, som indgrebet retter sig mod, snarest muligt og senest inden24 timer efter modtagelse af anmodningen forelægge sagen for retten, derved kendelse afgør, om indgrebet kan godkendes, jf. den foreslåede hen-visning istk. 2, 2. pkt.,til retsplejelovens § 806, stk. 4, 2. pkt. (gældendestk. 3, 2. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 6).Det foreslås istk. 3, 1. pkt.,at politiet iværksætter midlertidig beslaglæg-gelse, dvs. giver den virksomhed, hvor den pågældende har beløbet til go-de, underretning om den midlertidige beslaglæggelse af beløbet.Det foreslås istk. 3, 2. pkt.,at politiet som udgangspunkt snarest muligt ogsenest inden 24 timer efter afgørelsen om midlertidig beslaglæggelse skalunderrette og vejlede den, som indgrebet retter sig mod, om adgangen til atfå spørgsmålet indbragt for retten. Underretningen kan gives ved brev, somi givet fald skal være afsendt af politiet inden den angivne frist. Hvis poli-tiet ikke kan få oplyst den pågældendes adresse, kan underretningen f.eks.ske ved, at politiet overgiver et brev til den virksomhed, hvor den pågæl-dende har beløbet til gode, med anmodning om, at virksomheden udlevererbrevet til den pågældende, hvis denne henvender sig.Som en undtagelse til stk. 3, 2. pkt., om underretning snarest muligt og se-nest inden 24 timer, foreslås det istk. 4, 1. pkt.,at hvis det er af afgørendebetydning for efterforskningen, kan retten ved kendelse træffe afgørelseom, at underretningen udsættes. Det følger af den foreslåede formuleringaf stk. 3, 2. pkt., at politiet i givet fald skal indgive anmodning herom tilretten snarest muligt og senest inden 24 timer efter afgørelsen om midler-tidig beslaglæggelse.81

Det foreslås istk. 4, 2. pkt.,at retsplejelovens §§ 784, 785 og 788 skal fin-de tilsvarende anvendelse på afgørelser om udsættelse af underretningenom en midlertidig beslaglæggelse.Henvisningen til retsplejelovens § 784 indebærer, at der, inden retten træf-fer afgørelse om, hvorvidt underretning om den midlertidige beslaglæggel-se skal udsættes, skal beskikkes en advokat for den, som indgrebet vedrø-rer, og at advokaten skal have lejlighed til at udtale sig. Henvisningen tilretsplejelovens § 785 indebærer, at de nærmere regler i denne bestemmelseom underretning af advokaten om retsmøder og om advokatens aktindsigt ipolitiets materiale mv. også finder anvendelse.Henvisningen til retsplejelovens § 788 indebærer navnlig, at underretningom den midlertidige beslaglæggelse som udgangspunkt skal gives, efter atden midlertidige beslaglæggelse er ophørt, men at retten dog under vissenærmere betingelser efter anmodning fra politiet kan beslutte, at underret-ning skal udsættes i et nærmere fastsat tidsrum, der kan forlænges ved se-nere beslutning, eller at underretning helt skal undlades.Retsvirkningenaf en midlertidig beslaglæggelse er, at der hverken ved af-tale eller kreditorforfølgning kan foretages dispositioner over det beslag-lagte beløb, som er i strid med indgrebets formål (dvs. at sikre betaling afet konfiskationskrav), jf. den foreslåede henvisning istk. 5til retsplejelo-vens § 807 b, stk. 1.Det foreslås istk. 6,at en midlertidig beslaglæggelse bortfalder senest efteren uge. En midlertidig beslaglæggelse kan også ophøre på et tidligere tids-punkt, idet politiet efter anmodning eller af egen drift til enhver tid kantræffe afgørelse herom. Endvidere ophører en midlertidig beslaglæggelse,hvis retten bestemmer, at den midlertidige beslaglæggelse ikke godkendes(medmindre rettens afgørelse påkæres og kæremålet tillægges opsættendevirkning). Endelig ophører en midlertidig beslaglæggelse, hvis der træffesafgørelse om beslaglæggelse i medfør af retsplejelovens §§ 802 eller 803vedrørende samme beløb.Det foreslåede stk. 6 indebærer, at en midlertidig beslaglæggelse automa-tisk bortfalder senest ved udløbet af ugedagen efter afgørelsen om midler-tidig beslaglæggelse. Som eksempel kan nævnes, at hvis politiet en onsdagkl. 13.00 har truffet afgørelse om midlertidig beslaglæggelse, bortfalderden midlertidige beslaglæggelse senest den følgende onsdag kl. 24.00.82

Ugefristen løber uden hensyn til mellemliggende weekender og helligdage,og en midlertidig beslaglæggelse bortfalder dermed altid senest ved udlø-bet af syvendedagen efter afgørelsen om midlertidig beslaglæggelse, ogdette gælder også, hvor syvendedagen falder i en weekend eller på en hel-ligdag.Hvis politiet i løbet af den periode, hvor en midlertidig beslaglæggelse er ikraft, tilvejebringer det fornødne grundlag for, at der kan ske beslaglæg-gelse af det pågældende beløb i medfør af §§ 802 eller 803, vil den midler-tidige beslaglæggelse i givet fald helt eller delvis kunne afløses af en sådanbeslaglæggelse efter §§ 802 eller 803. Dette kræver som udgangspunkt enretskendelse, men politiet kan dog i hastende tilfælde selv træffe afgørelseom beslaglæggelse (”på øjemedet”) med mulighed for efterfølgende dom-stolsprøvelse, jf. retsplejelovens § 806, stk. 3 (som bliver stk. 4, jf. lovfor-slagets § 2, nr. 6). I praksis vil det desuden forudsætte, at afgørelsen ombeslaglæggelse efter §§ 802 eller 803 træffes så betids, at beslaglæggelsenkan iværksættes, inden den midlertidige beslaglæggelse bortfalder. Detbemærkes herved, at lovforslaget ikke forpligter banker mv. til uden forderes kontortid at kunne modtage og notere politiets meddelelser om be-slaglæggelse af kontoindeståender mv. Det vil derfor i praksis afhænge afden pågældende bank mv. og politiets eventuelle generelle eller konkreteaftaler herom med banken mv., hvor sent en afgørelse om beslaglæggelseefter §§ 802 eller 803 vil kunne træffes, for at den skal kunne iværksættessenest samtidig med, at den midlertidige beslaglæggelse vedrørende detpågældende beløb bortfalder.Hvis en midlertidig beslaglæggelse afløses af en beslaglæggelse efter§ 802, stk. 1, eller § 803, stk. 1, 1. pkt., gælder fortsat, at der hverken vedaftale eller kreditorforfølgning kan foretages dispositioner over det beslag-lagte beløb, som er i strid med indgrebets formål, jf. retsplejelovens§ 807 b, stk. 1 (som ikke foreslås ændret).Hvis en midlertidig beslaglæggelse afløses af en beslaglæggelse efter§ 802, stk. 2, eller § 803, stk. 1, 2. pkt., sker der den ændring, at beslag-læggelsen fra dette tidspunkt (alene) har virkning som en arrest, jf. retsple-jelovens § 807 b, stk. 2 (som ikke foreslås ændret).Der henvises i øvrigt til pkt. 6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 9 (§ 808 a)

Efter retsplejelovens § 808 a kan politiet og anklagemyndigheden få ter-minaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregistret til brug forbehandling af straffesager.Det foreslås at udvide politiet og anklagemyndighedens mulighed for at fåterminaladgang til også at omfatte andre oplysninger hos told- og skatte-forvaltningen om fysiske og juridiske personers økonomiske eller er-hvervsmæssige forhold.Formålet med udvidelsen er at gøre indhentelsen af nødvendige oplysnin-ger mere enkel og effektiv for politiet og anklagemyndigheden og for told-og skatteforvaltningen, der i dag ved personlig henvendelse anmodes omat levere udtræk fra relevante registre.Der tilsigtes ikke med forslaget nogen fravigelse af persondatalovens reg-ler. Politiet og anklagemyndigheden vil således ikke med den foreslåedeudvidede terminaladgang få adgang til andre eller flere oplysninger, endder allerede i dag er adgang til i medfør af persondatalovens og forvalt-ningslovens almindelige videregivelsesregler.Det forudsættes, at den nærmere udmøntning af den foreslåede mulighedfor, at politiet og anklagemyndigheden kan få terminaladgang til de nød-vendige oplysninger hos told- og skatteforvaltningen om fysiske og juridi-ske personers økonomiske eller erhvervsmæssige forhold skal ske ved enaftale mellem på den ene side den dataansvarlige (told- og skatteforvalt-ningen) og på den anden side politiet og anklagemyndigheden.Der henvises i øvrigt til pkt. 7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til § 3(Fondsloven)Til nr. 1 (§ 43, stk. 5)Efter straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, er forældelsesfristen 2 år, når der ikkeer hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen.Overtrædelser af fondsloven forældes derfor generelt efter 2 år.Det foreslås at forlænge forældelsesfristen for overtrædelser af fondsloveneller regler udstedt i medfør af loven til 5 år.

(Lov om værdipapirhandel)Til nr. 1 (§ 94, stk. 1)Værdipapirhandelslovens § 94, stk. 1, 2. pkt., fastsætter en sidestraffe-ramme på fængsel indtil 4 år for kvalificeret overtrædelse af lovens be-stemmelser om insiderhandel og kursmanipulation, jf. lovens § 35, stk. 1,og § 39, stk. 1.Det foreslås at ophæve værdipapirhandelslovens § 94, stk. 1, 2. pkt.Den foreslåede ændring sker i konsekvens af forslaget om at indsætte enoverbygningsbestemmelse i straffeloven med en strafferamme på fængselindtil 6 år for overtrædelse af værdipapirhandelslovens § 35, stk. 1, og§ 39, stk. 1, under særligt skærpende omstændigheder (jf. lovforslagets §1, nr. 9).Forslaget indebærer, at strafmaksimum efter værdipapirhandelsloven vilvære fængsel indtil 1 år og 6 måneder, jf. lovens § 94, stk. 1, 1. pkt. (somikke foreslås ændret).Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til § 5(Selskabsloven)Til nr. 1 (§ 369, stk. 2)Efter straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, er forældelsesfristen 2 år, når der ikkeer hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen.Overtrædelser af selskabsloven forældes derfor generelt efter 2 år.Det foreslås at forlænge forældelsesfristen for overtrædelser af selskabslo-ven eller regler udstedt i medfør af loven til 5 år.Der henvises i øvrigt til pkt. 8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til § 6(Lov om erhvervsdrivende fonde)85

Til nr. 1 og 2 (§ 1, stk. 2, og § 2)Efter hvidvasklovens § 2 må forhandlere af genstande samt auktionsholde-re ikke modtage kontantbetalinger på 100.000 kr. eller derover, hvad entenbetalingen sker på én gang eller som flere betalinger, der ser ud til at væreindbyrdes forbundet.Det foreslås at udvide kontantforbuddets anvendelsesområde fra at omfatteforhandlere af genstande og auktionsholdere til at omfatte alle erhvervs-drivende med undtagelse af de erhvervsdrivende, som er omfattet af lovensøvrige pligter, herunder undersøgelses- og underretningspligten.Det foreslås endvidere at nedsætte grænsen for, hvor store beløb der måmodtages som kontant betaling, fra 100.000 kr. til 50.000 kr.Formålet med forslaget er at ramme usædvanlige kontantbetalinger, som idag ikke er omfattet af hvidvasklovens kontantforbud.Forslaget indebærer, at erhvervsdrivende, som ikke er omfattet af hvid-vasklovens § 1, stk. 1, ikke må modtage en kontantbetaling på 50.000 kr.eller derover. Forbuddet omfatter efter forslaget både tilfælde, hvor denerhvervsdrivende som led i sit erhverv modtager et kontantbeløb som beta-ling til den erhvervsdrivende selv, og tilfælde, hvor en erhvervsdrivendesom led i sit erhverv modtager et kontantbeløb på vegne af en anden (somformidler, kommissionær eller lignende).Forslaget indebærer således, at ikke kun erhvervsdrivendes salg af gen-stande, men også f.eks. erhvervsdrivendes levering af tjenesteydelser ogsalg af fast ejendom bliver omfattet af forbuddet mod at modtage kontant-betalinger på eller over den foreslåede beløbsgrænse på 50.000 kr.Der foreslås ingen ændringer i, at forbuddet også omfatter flere betalinger,der ser ud til at være indbyrdes forbundet, hvis den samlede betaling udgør50.000 kr. eller derover. Det forudsættes herved, at løbende ydelser ikke isig selv skal anses for at være indbyrdes forbundne. Kontantforbuddet vilsåledes kun ramme betaling af f.eks. leje af hus eller husrum, leje af bil el-ler levering af vand, varme og gas eller elektricitet, hvis betalingen for enenkelt periode udgør 50.000 kr. eller derover. Hvis der derimod er tale om88

ratevis betaling, eksempelvis i forbindelse med køb af en løsøregenstandeller en fast ejendom eller i forbindelse med betaling for en entrepriseydel-se eller en rejse, vil de enkelte rater være indbyrdes forbundne, og kontant-forbuddet vil dermed ramme tilfælde, hvor den samlede betaling udgør50.000 kr. eller derover.Der tilsigtes ikke med forslaget ændringer i de gældende bødeudmålings-principper, hvorefter bøden som udgangspunkt fastsættes til 25 pct. af debeløb over beløbsgrænsen – som efter forslaget vil være 50.000 kr. – somer modtaget i de enkelte handler, dog mindst 10.000 kr.Efter § 8, stk. 2, i lov om Danmarks Nationalbank er betaling med kontan-ter (pengesedler) et lovligt betalingsmiddel mand og mand imellem, ogforslaget ændrer ikke på, at hvis en erhvervsdrivende i strid med forbuddetmodtager en kontant betaling på 50.000 kr. eller derover, vil betalingenstadig være sket med frigørende virkning.Der henvises i øvrigt til pkt. 12.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til § 13(Ikrafttræden)Bestemmelsensstk. 1fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Detforeslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2013, jf. dog stk. 2-4.Den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt. (lovforsla-gets § 1, nr. 1), finder fra lovens ikrafttræden anvendelse også på strafbareforhold, som er begået før lovens ikrafttræden, jf. straffelovens § 4, stk. 1.En rettighedsfrakendelse efter den hidtil gældende bestemmelse i straffe-lovens § 79, stk. 2, 2. pkt., som er idømt før lovens ikrafttræden, forbliverefter lovens ikrafttræden i kraft med det idømte indhold og berøres såledesikke af den foreslåede ændring af § 79, stk. 2, 2. pkt.Den foreslåede udvidelse af politiets og anklagemyndighedens mulighedfor at få terminaladgang til oplysninger hos told- og skatteforvaltningen(lovforslagets § 2, nr. 9) skal udmøntes og afgrænses nærmere ved en afta-le mellem på den ene side den dataansvarlige (told- og skatteforvaltningen)og på den anden side politiet og anklagemyndigheden. Det foreslås derfor i

stk. 2,at justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens§ 2, nr. 9.Det foreslås istk. 3,at den foreslåede ændring med hensyn til forældelse afkonfiskationskrav (jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og 4), finder anvendelse ogsåmed hensyn til konfiskationskrav, der er idømt eller vedtaget før lovensikrafttræden, medmindre der før lovens ikrafttræden er sket forældelse ef-ter de hidtidige regler. Er sådan forældelse derimod ikke indtrådt, skalforældelseslovens almindelige regler efter forslaget anvendes på konfiska-tionskrav, der er idømt eller vedtaget før lovens ikrafttræden, selv om dettebetyder en senere forældelse, end de tidligere regler ville have ført til.Det foreslås istk. 4,at den foreslåede forlængelse af forældelsesfristerne ifondsloven, selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde, erhvervsvirk-somhedsloven, SE-loven, SCE-loven, årsregnskabsloven og revisorloven(jf. lovforslagets §§ 3 og 5-11) finder anvendelse også med hensyn til lov-overtrædelser, der er begået før lovens ikrafttræden, medmindre der før lo-vens ikrafttræden er sket forældelse af strafansvaret efter de hidtidige reg-ler. Er sådan forældelse derimod ikke indtrådt, skal de nye regler efter for-slaget anvendes på lovovertrædelser, der er begået før lovens ikrafttræden,selv om dette betyder en senere forældelse af strafansvaret, end de tidligereregler ville have ført til.Til § 14(Territorial gyldighed)Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.Det foreslås, at loven ikke skal gælder for Grønland og Færøerne, men atlovens §§ 4 og 12 (ændring af værdipapirhandelsloven og hvidvaskloven)ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland medde afvigelser, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger, mens lovens§§ 3, 5-7, 10 og 11 (ændring af fondsloven, selskabsloven, lov om er-hvervsdrivende fonde, erhvervsvirksomhedsloven, årsregnskabsloven ogrevisorloven) ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Grønland medde afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger.

§ 79.Den, som udøver en af de i§ 78, stk. 2, omhandlede virksom-heder, kan ved dom for strafbartforhold frakendes retten til fortsatat udøve den pågældende virk-somhed eller til at udøve den undervisse former, såfremt det udvisteforhold begrunder en nærliggendefare for misbrug af stillingen.Stk. 2.Det samme gælder, når sær-lige omstændigheder taler derfor,om udøvelse af anden virksomhed.Efter samme regel kan der ske fra-kendelse af retten til at være stifteraf eller direktør eller medlem afbestyrelsen i et selskab med be-grænset ansvar, et selskab eller enforening, som kræver særlig of-fentlig godkendelse, eller en fond.Stk. 3.Frakendelsen sker på tid fra1 til 5 år, regnet fra endelig dom,eller indtil videre, i hvilket tilfældespørgsmålet om fortsat udelukkel-se fra den pågældende virksomhedefter 5 års forløb kan indbringesfor retten efter de i § 78, stk. 3, in-deholdte regler. Når særlige om-stændigheder taler derfor, kan ju-stitsministeren tillade, at indbrin-gelse for retten sker, inden den i 1.pkt. nævnte 5 års frist er forløbet.Stk. 4.Retten kan under behand-lingen af de i stk. 1 og 2 nævntesager ved kendelse udelukke denpågældende fra at udøve virksom-heden, indtil sagen er endeligt af-

§ 93.Forældelsesfristen er1) 2 år, når der ikke er hjemlet hø-jere straf end fængsel i 1 år forovertrædelsen.2) 5 år, når der ikke er hjemlet hø-jere straf end fængsel i 4 år.3) 10 år, når der ikke er hjemlethøjere straf end fængsel i 10 år.4) 15 år, når der ikke er hjemlethøjere straf end fængsel på bestemttid.Stk. 2.Forældelsesfristen er i intet2.I§ 93, stk. 2, nr. 1,ændres ”§tilfælde mindre end 5 år for296, stk. 2” til: ”§ 296, stk. 3”.1) overtrædelse af denne lovs§ 296, stk. 2, § 297, stk. 2, og§ 302, stk. 2,2) overtrædelse af skatte-, told-,afgifts- eller tilskudslovgivningen,hvorved der opnås eller kan opnåsuberettiget vinding.Stk. 3.For overtrædelse af dennelovs § 223, stk. 1, og §§ 224 og225, jf. § 223, stk. 1, er forældel-sesfristen i intet tilfælde mindreend 10 år.Stk. 4.Har nogen ved sammehandling begået flere lovovertræ-delser, for hvilke der efter stk. 1-3gælder forskellige forældelsesfri-ster, skal den længste af disse fri-ster anvendes med hensyn til samt-lige overtrædelser.§ 97 a.Hvis der ikke forinden erindgivet anmodning om udlæg,bortfalder bøde og konfiskation ef-ter1) 5 år, når bøden eller konfiskati-onskravet ikke overstiger 10.000kr., og2) 10 år, når bøden eller konfiska-tionskravet overstiger 10.000 kr.Stk. 2.Forvandlingsstraf for bødebortfalder efter 3 år, medmindredens fuldbyrdelse er påbegyndt3.I§ 97 a, stk. 1,udgår ”og konfi-skation”.4.I§ 97 a, stk. 1, nr. 1og2,udgår”eller konfiskationskravet”.

§ 122.Den, som uberettiget yder,5.I§ 122ændres ”3 år” til: ”6 år”.lover eller tilbyder nogen, der vir-ker i dansk, udenlandsk eller inter-national offentlig tjeneste ellerhverv, gave eller anden fordel forat formå den pågældende til at gø-re eller undlade noget i tjenesten,straffes med bøde eller fængselindtil 3 år.§ 131.Med bøde eller fængselindtil 6 måneder straffes den, somoffentligt eller i retsstridig hensigtudgiver sig for at have en offentligmyndighed eller offentlig bemyn-digelse til en virksomhed, ellersom uden offentlig bemyndigelseudøver en virksomhed, til hvilkenen sådan kræves, eller vedblivendeudøver en virksomhed, til hvilkenretten er ham frakendt.Stk. 2.Med bøde eller under sær-6.§ 131, stk. 2,ophæves.ligt skærpende omstændighedermed fængsel indtil 4 månederstraffes den, som medvirker til, aten person, der er frakendt retten tilat udøve en virksomhed, udøverdenne.§ 296.Med bøde eller fængsel ind-til 1 år og 6 måneder straffes den,som1) udspreder urigtige eller vildle-dende oplysninger, hvorved prisenpå værdipapirer eller tilsvarendeaktiver kan påvirkes væsentligt,2) giver urigtige eller vildledendeoplysninger om juridiske personers93

Gældende formuleringforholda) i offentlige meddelelser omøkonomiske forhold,b) i lovpligtige regnskaber,c) i beretninger, regnskaber ellererklæringer til generalforsamlingeller lignende organ eller den juri-diske persons ledelse,d) ved anmeldelse til en registre-ringsmyndighed ellere) i udbudsmateriale vedrørendeden juridiske persons stiftelse ellerkapitaludvidelse samt vedrørendesalg af andele eller udstedelse ellersalg af konvertible obligationer,3) groft overtræder den for en juri-disk person gældende lovgivningvedrørendea) kapitaltilførsel ellerb) anvendelse af den juridiske per-sons midler,4) groft undlader at opfylde krav iden for en juridisk person gælden-de lovgivning oma) førelse af forhandlingsprotokol-ler,b) førelse af fortegnelser og oplys-ningspligter vedrørende ejerandeleellerc) handlepligter ved konstateretkapitaltab.

8.§ 299affattes således:§ 299.Med bøde eller fængsel ind-til 1 år og 6 måneder straffes den,som, uden at betingelserne for atanvende § 280 foreligger,1) i et formueanliggende, som detpåhviler ham at varetage for enanden, ved tilsidesættelse af sinpligt påfører denne et betydeligtformuetab, som ikke erstattes in-den dom i første instans,2) ved varetagelse af en andensformueanliggender for sig selv el-ler andre på pligtstridig måde mod-tager, fordrer eller lader sig tilsigegave eller anden fordel, såvel somden, der yder, lover eller tilbyderen sådan gave eller anden fordel.”§299.Med bøde eller fængselindtil 1 år og 6 måneder straffesden, som, uden at betingelserne forat anvende § 280 foreligger, i etformueanliggende, som det påhvi-ler den pågældende at varetage foren anden, ved tilsidesættelse af sinpligt påfører denne et betydeligtformuetab, som ikke erstattes in-den dom i første instans.Stk. 2.Med bøde eller fængsel ind-til 4 år straffes den, som ved vare-tagelse af en andens formueanlig-gender for sig selv eller andre påpligtstridig måde modtager, fordrereller lader sig tilsige gave eller an-den fordel, såvel som den, deryder, lover eller tilbyder en sådangave eller anden fordel.”9.Efter § 299 c indsættes:”§299 d.Med fængsel indtil 6 årstraffes den, der under særligtskærpende omstændigheder gør sigskyldig i overtrædelse af værdipa-pirhandelslovens § 35, stk. 1, eller§ 39, stk. 1. Som særligt skærpen-de omstændigheder anses navnligtilfælde, hvor forbrydelsen er be-gået af flere i forening, eller hvorder er opnået eller tilsigtet betyde-lig vinding, eller når et større antalforbrydelser er begået.”§ 304 a.Den, som uberettiget yder,10.I§ 304 a, stk. 1,ændres ”1 årlover eller tilbyder nogen, der her i og 6 måneder” til: ”4 år”.landet eller i udlandet virker somvoldgiftsdommer, en gave elleranden fordel for at formå den på-gældende til at gøre eller undladenoget under udøvelsen af dettehverv, straffes med bøde ellerfængsel indtil 1 år og 6 måneder.Stk. 2.På samme måde straffes95

§2I retsplejeloven, jf. lovbekendtgø-relse nr. 1008 af 24. oktober 2012,som ændret ved § 1 i lov nr. 1242af 18. december 2012 og § 1 i lovnr. 1387 af 23. december 2012, fo-retages følgende ændringer:§ 799.Såfremt det er af afgørendebetydning for efterforskningen, atransagningen foretages, uden atden mistænkte eller andre gøresbekendt hermed, kan retten, hvisefterforskningen angår en forsætligovertrædelse af straffelovens kapi-tel 12 eller 13 eller en overtrædelseaf straffelovens § 180, § 183, stk. 1og 2, § 183 a, § 186, stk. 1, § 187,stk. 1, § 191, § 192 b, stk. 1-3, el-ler § 237, ved kendelse træffe be-stemmelse herom og om, at regler-ne i § 798, stk. 2, 1.-4. pkt., ogstk. 3, fraviges. Dette gælder dogikke med hensyn til ransagning afhusrum, andre lokaliteter eller gen-stande, som nogen, der efter reg-lerne i § 170 er udelukket fra ellerefter reglerne i § 172 er fritaget forat afgive forklaring som vidne isagen, har rådighed over. 1. og 2.pkt. finder tilsvarende anvendelsepå overtrædelser af straffelovens§ 192 a, stk. 1, for så vidt angårovertrædelser vedrørende våben el-ler eksplosivstoffer, der på grundaf deres særdeles farlige karakterer egnet til at forvolde betydeligskade.Stk. 2.Reglerne i § 783, stk. 3 og4, § 784, § 785 og § 788 finder an-vendelse på de i stk. 1, 1. pkt., om-handlede tilfælde.1.I§ 799, stk. 1, 1. pkt.,ændres ”§180” til: ”§ 125 a, § 180”, og ”§192 b, stk. 1-3, eller § 237” ændrestil: ”§ 192 a, § 192 b, stk. 1-3, §237, § 262 a, § 286, stk. 1, jf. §276, § 288 eller § 289”.2.§ 799, stk. 1, 3. pkt.,ophæves.

Gældende formuleringStk. 3.Retten kan bestemme, at derinden for det tidsrum, der efterstk. 2 fastsættes i medfør af § 783,stk. 3, kan foretages gentagne ran-sagninger. Retten skal i den for-bindelse fastsætte antallet af ran-sagninger. Hvis særlige grunde ta-ler derfor, kan retten bestemme, atder kan foretages et ubestemt antalransagninger.§ 804.Som led i efterforskningenaf en lovovertrædelse, der er un-dergivet offentlig påtale, ellerkrænkelse som nævnt i § 2, stk. 1,nr. 1, i lov om tilhold, opholdsfor-bud og bortvisning kan der medde-les en person, der ikke er mis-tænkt, pålæg om at forevise ellerudlevere genstande (edition), hvisder er grund til at antage, at engenstand, som den pågældende harrådighed over, kan tjene som be-vis, bør konfiskeres eller ved lov-overtrædelsen er fravendt nogen,som kan kræve den tilbage.Stk. 2.Er en genstand udleveret tilpolitiet efter pålæg om edition,finder reglerne om beslaglæggelseefter § 803, stk. 1, tilsvarende an-vendelse.Stk. 3.Er en genstand uden pålægherom afleveret til politiet af de istk. 1 nævnte grunde, finder § 807,stk. 5, anvendelse. Fremsættes derbegæring om udlevering, og imø-dekommer politiet ikke begærin-gen, skal politiet snarest muligt oginden 24 timer forelægge sagen forretten med anmodning om beslag-læggelse. § 806, stk. 3, 2. pkt., ogstk. 5, 1. pkt., finder i så fald an-vendelse.Stk. 4.Der kan ikke meddeles på-læg om edition, såfremt der dervedvil fremkomme oplysning om for-hold, som den pågældende villevære udelukket fra eller fritaget forat afgive forklaring om som vidne,

§ 806.Afgørelse om beslaglæggel-se og om pålæg om edition træffesefter politiets begæring. Begæringom beslaglæggelse til sikring af er-statningskrav kan tillige fremsæt-tes af forurettede.Stk. 2.Afgørelsen træffes af retten5.I§ 806, stk. 2, 1. pkt.,og§ 807ved kendelse, jf. dog stk. 7. I ken-a, 3. pkt.,ændres ”stk. 7” til: ”stk.delsen anføres de konkrete om- 8”.stændigheder i sagen, hvorpå detstøttes, at betingelserne for indgre-bet er opfyldt. Kendelsen kan tilenhver tid omgøres.6.I§ 806indsættes efter stk. 2som nyt stykke:”Stk.3.Retten kan efter politietsbegæring i en kendelse om editionbestemme, at politiet fra virksom-heder og personer, der er omfattetaf § 1 i lov om forebyggende for-anstaltninger mod hvidvask af ud-bytte og finansiering af terrorisme,kan indhente oplysninger, som depågældende har rådighed over, omtransaktioner, der udspringer af entransaktion, som er omfattet afkendelsen om edition. I kendelsenfastsættes det tidsrum, inden forhvilket indhentelse af oplysningerkan ske. Dette tidsrum skal være såkort som muligt og må ikke over-stige 4 uger. Tidsrummet kan for-længes, men højst med 4 uger adgangen. Forlængelsen sker vedkendelse. Politiet skal snarest mu-ligt efter udløbet af det tidsrum,inden for hvilket indhentelse af op-lysninger kan ske, underrette rettenom de transaktioner, som politiethar indhentet oplysninger om. Un-derretningen skal indeholde en an-98

Stk. 3.Såfremt indgrebets øjemedville forspildes, hvis retskendelseskulle afventes, kan politiet træffebeslutning om beslaglæggelse ogom edition, jf. dog stk. 4. Fremsæt-ter den, mod hvem indgrebet rettersig, anmodning herom, skal politi-et snarest muligt og senest inden24 timer forelægge sagen for ret-ten, der ved kendelse afgør, omindgrebet kan godkendes.Stk. 4.Beslaglæggelse efter § 802,stk. 3, kan kun ske efter retsken-delse. Det samme gælder beslag-læggelse af trykte skrifter eller lyd-eller billedprogrammer omfattet afmedieansvarsloven, i anledning afhvis indhold ansvar skal gøresgældende.Stk. 5.Inden retten træffer afgørel-se efter stk. 3, 2. pkt., skal der væ-re givet den, mod hvem indgrebetretter sig, adgang til at udtale sig.§ 748, stk. 5 og 6, finder tilsvaren-de anvendelse.Stk. 6.Inden retten træffer afgørel-se om pålæg om edition efter§ 804, skal der være givet den, derhar rådighed over genstanden, ad-gang til at udtale sig. § 748, stk. 5og 6, finder tilsvarende anvendel-se. Bestemmelsen i 1. pkt. finderikke anvendelse, hvis rettens afgø-relse skal danne grundlag for eninternational retsanmodning omedition.Stk. 7.Afgørelse om beslaglæggel-se træffes af politiet, såfremt den,som indgrebet retter sig imod,meddeler skriftligt samtykke tilindgrebet.

Gældende formulering§ 807.Politiet iværksætter beslag-læggelse. Foretages beslaglæggel-se på grundlag af en retskendelse,skal denne på begæring forevisesfor den, som indgrebet retter sigimod. Foretages beslaglæggelsenefter reglen i § 806, stk. 3, skal po-litiet vejlede den pågældende omadgangen til at få spørgsmålet ind-bragt for retten.Stk. 2.Politiet foranlediger vedhenvendelse til den, som indgrebetretter sig imod, at en kendelse omedition opfyldes. Rettens kendelseskal på begæring forevises for denpågældende. Afviser den pågæl-dende uden lovlig grund at efter-komme pålægget, finder bestem-melsen i § 178 tilsvarende anven-delse.Stk. 3.Beslaglægges materiale hospersoner, der er omfattet af § 172,kan den pågældende kræve, at detførste gennemsyn af materialetskal foretages af retten. § 806,stk. 5, 1. pkt., finder tilsvarendeanvendelse ved rettens gennemsyn.Indtil det første gennemsyn kanske, opbevares materialet af politi-et.Stk. 4.Har retten afsagt kendelseom beslaglæggelse af en formueeller en del af en formue, jf. § 802,stk. 3, skal politiet sørge for, at derbeskikkes en værge til at bestyreden beslaglagte formue. Politietlader kendelsen om beslaglæggelsetinglyse efter reglerne i tinglys-ningslovens § 48. Kendelsen for-kyndes for tiltalte efter reglerne i§ 159.Stk. 5.Genstande, som kommer ipolitiets besiddelse som følge afbeslaglæggelse eller pålæg om ud-levering, skal snarest muligt op-tegnes og mærkes. Politiet skal påbegæring udstede kvittering formodtagelsen.

Gældende formulering§ 807 a.Samme beføjelser til be-slaglæggelse som politiet, jf.§ 806, stk. 3, har enhver, der træf-fer nogen under eller i umiddelbartilknytning til udøvelsen af etstrafbart forhold. Det beslaglagteskal snarest muligt overgives tilpolitiet med oplysning om tids-punktet og grundlaget for beslag-læggelsen. Politiet forelægger sa-gen for retten i overensstemmelsemed § 806, stk. 3, 2. pkt., med-mindre det beslaglagte inden udlø-bet af 24 timer udleveres til den,mod hvem indgrebet er foretaget,eller denne meddeler skriftligtsamtykke til beslaglæggelse ioverensstemmelse med § 806,stk. 7.

8.Efter § 807 e indsættes ikapitel74:”§ 807 f.Beløb, som en person hartil gode hos en virksomhed, der eromfattet af § 1 i lov om forebyg-gende foranstaltninger mod hvid-vask af udbytte og finansiering afterrorisme, kan beslaglægges mid-lertidigt som led i efterforskningenaf en lovovertrædelse, der er un-dergivet offentlig påtale, hvis derer grund til at antage, at beløbethar tilknytning til hvidvask ellerfinansiering af terrorisme, og mid-lertidig beslaglæggelse anses fornødvendig for at sikre krav på kon-fiskation. § 805, stk. 1 og 2, findertilsvarende anvendelse.Stk. 2.Afgørelse om midlertidigbeslaglæggelse træffes af politiet.§ 806, stk. 4, 2. pkt., finder tilsva-rende anvendelse.Stk. 3.Politiet iværksætter midler-tidig beslaglæggelse. Politiet skalsnarest muligt og senest inden 24timer underrette og vejlede den,som indgrebet retter sig mod, omadgangen til at få spørgsmålet ind-101

§ 43.Overtrædelse af § 6, stk. 2, §11, stk. 2, § 23, stk. 1, stk. 2, 1.pkt., og stk. 3, § 25, stk. 1, 3. pkt.,eller § 26 straffes med bøde.Stk. 2.Med bøde straffes den, der1) uddeler aktiver i strid med § 9,stk. 1 og 2, medmindre strengerestraf er forskyldt efter anden lov-givning, eller2) undlader at efterkomme påbudefter § 23, stk. 2, 2. pkt., § 30, stk.2, § 37, stk. 2, eller § 41 eller3) undlader at indsende meddelelseefter § 25, stk. 4, eller4) undlader at afgive oplysningerefter § 37, stk. 1.Stk. 3.Grov eller gentagen over-trædelse af § 18, stk. 1 og 2, § 21102

1.I§ 43indsættes somstk. 5:”Stk.5.Forældelsesfristen forovertrædelse af lovens bestemmel-ser eller regler udstedt i medfør afloven er 5 år.”§4I lov om værdipapirhandel m.v., jf.lovbekendtgørelse nr. 855 af 17.august 2012, foretages følgendeændring:§ 94.Overtrædelse af § 35, stk. 1,1.§ 94, stk. 1, 2. pkt.,ophæves.§ 36 og § 39, stk. 1, straffes medbøde eller fængsel i indtil 1 år og 6måneder. Er en overtrædelse af§ 35, stk. 1, og § 39, stk. 1, forsæt-lig og af særlig grov beskaffenhed,eller er der begået et større antalforsætlige overtrædelser, kan straf-fen stige til fængsel i 4 år.Stk. 2.Bestemmelsen i § 93, stk. 6,finder tilsvarende anvendelse.§5I lov om aktie- og anpartsselskaber(selskabsloven), jf. lovbekendtgø-relse nr. 322 af 11. april 2011, somændret ved lov nr. 477 af 30. maj2012, foretages følgende ændring:§ 369.Der kan pålægges selskaberm.v. (juridiske personer) strafan-svar efter reglerne i straffelovens5. kapitel.

§ 63.Er strengere straf ikke for-skyldt efter anden lovgivning,straffes overtrædelse af lovens for-skrifter om indsendelse af anmel-delser til Erhvervs- og Selskabs-styrelsen med bøde. På sammemåde straffes bestyrelsesmedlem-mer, direktører, revisorer oggranskningsmænd eller supplean-ter for disse, dersom de ubeføjetrøber, hvad de under udøvelsen afderes hverv har fået kundskab om.Stk. 2.Med bøde straffes forsætligeller groft uagtsom overtrædelse af§ 23, § 25, stk. 3, § 51 eller § 67,stk. 1.Stk. 3.Med bøde straffes grov ellergentagen overtrædelse af § 19,stk. 1, § 21, stk. 3, § 21 a, og § 43.Stk. 4.Er strengere straf ikke for-skyldt efter straffeloven, straffesmed bøde den, der uberettiget vi-deregiver eller anvender en ad-gangskode eller andet adgangs-middel til at overvære eller deltageelektronisk, herunder stemme elek-tronisk, i et elektronisk bestyrel-sesmøde, jf. § 21 a, stk. 2, 1. pkt.Stk. 5.Er strengere straf ikke for-skyldt efter straffeloven, straffesmed bøde den, der uberettiget vi-deregiver eller anvender en ad-gangskode eller andet adgangs-middel til at læse, ændre eller sen-de elektroniske meddelelser m.v.omfattet af bestemmelserne omelektronisk kommunikation i § 21104

1.I§ 63indsættes somstk. 7:”Stk.7.Forældelsesfristen forovertrædelse af lovens bestemmel-ser eller regler udstedt i medfør afloven er 5 år.”§7I lov om visse erhvervsdrivendevirksomheder (erhvervsvirksom-hedsloven), jf. lovbekendtgørelsenr. 559 af 19. maj 2010, som æn-dret ved lov nr. 616 af 14. juni2011, foretages følgende ændring:§ 23.Medmindre strengere straf erforskyldt efter straffeloven, straf-fes overtrædelse af § 2, stk. 3, 2.pkt., § 6, stk. 3, stk. 4, 2. pkt., ogstk. 6-8, § 8, § 10, stk. 1, 4 og 5,§ 15 c, § 19 c og § 19 d med bøde.Den, der ikke efterlever et påbudefter § 19 g, straffes med bøde.Stk. 2.I forskrifter, der udfærdigesi henhold til loven, kan der fastsæt-tes straf af bøde for overtrædelseaf bestemmelser i forskrifterne.Stk. 3.Er en overtrædelse begået afet selskab, en forening, en fond el-ler lignende, kan der pålægges denjuridiske person som sådan bøde-ansvar. Er overtrædelsen begået afstaten, en kommune eller et kom-munalt fællesskab, jf. § 60 i lovom kommunernes styrelse, kan derpålægges staten, kommunen ellerdet kommunale fællesskab bøde-ansvar.1.I§ 23indsættes somstk. 4:”Stk.4.Forældelsesfristen forovertrædelse af lovens bestemmel-ser eller regler udstedt i medfør af105

§ 21.Overtrædelse af § 7, stk. 5, idenne lov og artikel 11, 39-45 og49 i SE-forordningen straffes medbøde, medmindre højere straf erforskyldt efter anden lovgivning.Stk. 2.I forskrifter, der udstedes imedfør af loven, kan der fastsættesstraf af bøde for overtrædelse afbestemmelserne i forskrifterne.Stk. 3.Der kan pålægges selskaberm.v. (juridiske personer) strafan-svar efter reglerne i straffelovens5. kapitel.1.I§ 21indsættes somstk. 4:”Stk.4.Forældelsesfristen forovertrædelse af lovens bestemmel-ser eller regler udstedt i medfør afloven er 5 år.”§9I lov om det europæiske andelssel-skab (SCE-loven), jf. lovbekendt-gørelse nr. 454 af 22. maj 2006,som senest ændret ved lov nr. 516af 12. juni 2009, foretages følgen-de ændring:§ 19.Overtrædelse af § 5, stk. 4, idenne lov og artikel 4, stk. 3, 4.pkt., og stk. 12, artikel 10, stk. 1,2. pkt., og stk. 2, artikel 14, stk. 4,1. pkt., artikel 37, stk. 1, artikel 39,stk. 1, artikel 42, stk. 1, artikel 49og artikel 62 i SCE-forordningenstraffes med bøde, medmindre hø-jere straf er forskyldt efter andenlovgivning.Stk. 2.I forskrifter, der udstedes i106

1.I§ 19indsættes somstk. 4:”Stk.4.Forældelsesfristen forovertrædelse af lovens bestemmel-ser eller regler udstedt i medfør afloven er 5 år.”§ 10I årsregnskabsloven, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 323 af 11. april2011, som senest ændret ved lovnr. 546 af 18. juni 2012, foretagesfølgende ændring:§ 164.Overtrædelse af §§ 4-6, 8-16 og 18-134, § 137, stk. 2 og 3,og § 158 samt artikel 4 i Rådetsforordning om anvendelse af inter-nationaleregnskabsstandarderstraffes med bøde, medmindre hø-jere straf er forskyldt efter straffe-loven. Det samme gælder, hvis envirksomhed, som har valgt at an-vende internationale regnskabs-standarder i henhold til § 137,stk. 1, overtræder forskrifter istandarderne eller § 137, stk. 3.Stk. 2.Medmindre højere straf erforskyldt efter straffeloven, straf-fes medlemmerne af virksomhe-dens ansvarlige ledelsesorgan, jf.§ 8, med bøde, hvis de har undladtat lade årsregnskabet og et eventu-elt koncernregnskab revidere, udenat betingelserne herfor i § 135,stk. 1, 2. pkt., er opfyldt, eller hvisde har ladet årsregnskabet og eteventuelt koncernregnskab forsynemed en erklæring fra en person,som ikke opfylder betingelsernefor afgivelse af erklæringer i § 135107

Gældende formuleringa. Med samme straf straffes enperson, som har afgivet en erklæ-ring til en årsrapport uden at op-fylde betingelserne herfor i § 135a.Stk. 3.Der kan pålægges selskaberm.v. (juridiske personer) strafan-svar efter reglerne i straffelovens5. kapitel.Stk. 4.I forskrifter, der udstedesefter loven, kan der fastsættes strafaf bøde for overtrædelse af be-stemmelser i forskrifterne.Stk. 5.Erhvervs- og Selskabssty-relsen kan ved bekendtgørelsefastsætte straf af bøde for overtræ-delse af forskrifter i regnskabs-standarder, der er udstedt i medføraf § 136, stk. 1.Stk. 6.Den, der ikke efterlever etpåbud fra Fondsrådet eller afgiverurigtige eller vildledende oplys-ninger til Fondsrådet, straffes medbøde, for så vidt højere straf ikkeer forskyldt efter anden lovgiv-ning.

1.I§ 164indsættes somstk. 7:”Stk.7.Forældelsesfristen forovertrædelse af lovens bestemmel-ser eller regler udstedt i medfør afloven er 5 år.”§ 11I lov om godkendte revisorer ogrevisionsvirksomheder (revisorlo-ven), jf. lovbekendtgørelse nr. 468af 17. juni 2008, som senest æn-dret ved lov nr. 718 af 25. juni2010, foretages følgende ændring:§ 54.Overtrædelse af § 5, § 9,stk. 1, § 11, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt.,§ 17, stk. 1 og 2, §§ 20-26 og § 31,stk. 1, 3, 4 og 6, straffes med bøde.Stk. 2.I forskrifter, der udstedes imedfør af loven, kan der fastsættesstraf af bøde for overtrædelse af108

Gældende formuleringbestemmelser i forskrifterne.Stk. 3.Der kan pålægges selskaberm.v. (juridiske personer) strafan-svar efter reglerne i straffelovens5. kapitel.Stk. 4.En revisor, der under udfø-relsen af opgaver efter § 1, stk. 2og 3, afgiver urigtig skriftlig er-klæring eller skriftligt bevidnernoget, hvorom den pågældende in-gen kundskab har, straffes medbøde eller fængsel indtil 4 måne-der. Det samme gælder en revisor,der underskriver revisionspåteg-ningen i et regnskab, som ikke errevideret af vedkommende, uden atdette fremgår af den afgivne revi-sionspåtegning, eller der uden atvære tilknyttet en revisionsvirk-somhed udfører de i § 1, stk. 2,omhandlede opgaver.Stk. 5.En revisor, der afgiver er-klæringer efter § 11, stk. 1, 1. pkt.,uden at have indgivet anmeldelseom registrering til Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen efter § 11, stk. 2,straffes med bøde eller fængselindtil 4 måneder.Stk. 6.Bestemmelsen i stk. 5 gæl-der tilsvarende for revisorer, der erregistreret efter § 11, stk. 3, mensom afgiver erklæringer, som ernævnt i § 11, stk. 1, 2. pkt.

Gældende formuleringpå følgende virksomheder og per-soner:1) Pengeinstitutter.2) Realkreditinstitutter.3) Fondsmæglerselskaber.4) Investeringsforvaltningsselska-ber.5) Livsforsikringsselskaber ogtværgående pensionskasser.6) Sparevirksomheder.7) Udbydere af betalingstjenesterog udstedere af elektroniske penge.8) Forsikringsmæglere, når deformidler livsforsikring eller andreinvesteringsrelaterede forsikringer.9) Udenlandske virksomheders fi-lialer og agenter her i landet, derudøver virksomhed efter nr. 1-8 og10.10) Investeringsforeninger og spe-cialforeninger, kollektive investe-ringsordninger, fåmandsforenin-ger, professionelle foreninger oghedgeforeninger.11) Virksomheder og personer,herunder filialer af og agenter forudenlandske virksomheder, der er-hvervsmæssigt udøver virksomhedmed valutaveksling.12) Øvrige virksomheder og per-soner, herunder filialer af og agen-ter for udenlandske virksomheder,der erhvervsmæssigt udøver en el-ler flere af de i bilag 1 nævnte ak-tiviteter.13) Advokater, når de deltagermed bistand ved planlægning ellerudførelse af transaktioner for deresklienter i forbindelse meda) køb og salg af fast ejendom ellervirksomheder,b) forvaltning af klienters penge,værdipapirer eller andre aktiver,c) åbning eller forvaltning af bank-, opsparings- eller værdipapirkonti,d) tilvejebringelse af nødvendigkapital til oprettelse, drift eller le-delse af virksomheder, ellere) oprettelse, drift eller ledelse af

Gældende formuleringvirksomheder.14) Advokater, når de på deres kli-ents vegne og for dennes regningforetager en finansiel transaktioneller en transaktion vedrørende fastejendom.15) Statsautoriserede og registre-rede revisorer.16) Ejendomsmæglere.17) Virksomheder og personer, deri øvrigt erhvervsmæssigt leverersamme ydelser som de i nr. 13-16nævnte persongrupper, herunderskatterådgivere og eksterne bog-holdere.18) Udbydere af tjenesteydelser tilvirksomheder, jf. § 3, nr. 5.19) Danmarks Nationalbank, i detomfang den udøver tilsvarendevirksomhed som de i nr. 1 nævnteinstitutter.Stk. 2.Denne lovs § 2 finder an-vendelse på forhandlere af gen-stande samt auktionsholdere.Stk. 3.Finanstilsynet kan fastsætteregler om, at loven ikke finder an-vendelse på de i stk. 1, nr. 1-12,nævnte virksomheder eller perso-ner i de tilfælde, hvor Kommissio-nen beslutter det efter artikel 40 i3. hvidvaskdirektiv.Stk. 4.Erhvervs- og vækstministe-ren fastsætter nærmere regler for, ihvilket omfang loven finder an-vendelse for virksomheder og per-soner omfattet af Kommissionensforordning nr. 1031/2010 af 12.november 2010 (CO2-auktione-rings-forordningen).§ 2.Forhandlere af genstande samtauktionsholdere må ikke modtagekontantbetalinger på 100.000 kr.eller derover, hvad enten betalin-gen sker på én gang eller som flerebetalinger, der ser ud til at væreindbyrdes forbundet.

LovforslagetStk. 1.Loven træder i kraft den 1.juli 2013, jf. dog stk. 2-4.Stk. 2.Justitsministeren fastsættertidspunktet for ikrafttræden af § 2,nr. 9.Stk. 3.§ 1, nr. 3 og 4, finder an-vendelse på konfiskationskrav, derer idømt eller vedtaget før lovensikrafttræden, medmindre forældel-se efter de hidtil gældende reglerer indtrådt før lovens ikrafttræden.Stk. 4.§§ 3 og 5-11 finder anven-delse på lovovertrædelser, der erbegået før lovens ikrafttræden,medmindre forældelse efter de hid-til gældende regler er indtrådt førlovens ikrafttræden.§ 14Stk. 1.Loven gælder ikke for Fæ-røerne og Grønland.Stk. 2.§§ 4 og 12 kan ved kongeliganordning sættes i kraft for Færø-erne og Grønland med de afvigel-ser, som de færøske og grønland-ske forhold tilsiger.Stk. 3.§§ 5-7, 10 og 11 kan vedkongelig anordning sættes i kraftfor Grønland med de afvigelser,som de grønlandske forhold tilsi-ger.