REU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 124: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om statens uddannelsesstøtte (Udvidet mulighed for prøveløsladelse, fodlænkeafsoning m.v.), fra justitsministeren

Lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af strafm.v. og lov om statens uddannelsesstøtte(Udvidet mulighed for prøveløsladelse, fodlænkeafsoning m.v.)§1I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1007 af 24. oktober 2012, foreta-ges følgende ændringer:1.§ 38, stk. 3,ophæves.Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.2.I§ 40 a, stk. 1, nr. 1,ændres »behandlingsforløb, uddannelsesforløb el-ler arbejdstræning« til: »behandlingsforløb, uddannelsesforløb, arbejds-træning eller arbejde«.§2I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 435 af 15. maj2012, foretages følgende ændringer:1.I§ 48, stk. 2,indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:»3) undergiver sig intensiv overvågning og kontrol på bopælen, jf. stk.3,«.Nr. 3-4 bliver herefter nr. 4-5.

2.I§ 48indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»Stk.3.Ved vilkår som nævnt i stk. 2, nr. 3, kan der træffes bestemmelseom, at reglerne i §§ 78 b-78 f eller regler udstedt i medfør heraf helt ellerdelvis skal finde tilsvarende anvendelse.«.3.§ 52, 2. pkt.,affattes således:»Det kan gøres til et vilkår for en besøgstilladelse, at den besøgende la-der sig undersøge.«.4.I§ 52indsættes som3. pkt.:»Undersøgelsen kan bestå i visitation af det tøj, som den besøgende eriført ved fremmødet, samt nærmere undersøgelse af den besøgendes yder-beklædning og medbragte effekter.«.5.I§ 78 a, stk. 1, nr. 1,ændres »indtil 5 måneder« til: »indtil 6 måneder«.6.§ 78 b, stk. 1, nr. 3,ophæves.Nr. 4 bliver herefter nr. 3.7.I§ 78 bindsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk.2.Betingelsen i stk. 1, nr. 2, gælder ikke for personer, der er idømtfængselsstraf i 30 dage eller derunder. Der kan endvidere dispenseres frabetingelsen i særlige tilfælde, hvor den dømtes beskæftigelsessituation ta-ler for det.«.Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.8.I§ 78 b, stk. 2,der bliver stk. 3, indsættes efter »nægtes meddelt,«:»hvis særegne hensyn til retshåndhævelsen undtagelsesvis kræver dette, el-ler«.9.I§ 78 b, stk. 3,der bliver stk. 4, ændres »betingelserne i stk. 1, nr. 1-4,«til: »betingelserne i stk. 1, nr. 1-3,«.10.I§ 78 b, stk. 4,der bliver stk. 5, ændres »den i stk. 3 nævnte undersø-gelse« til: »den i stk. 4 nævnte undersøgelse«.11.§ 78 c, stk. 1, nr. 6,affattes således:»6) efterkommer pålæg fra tilsynsmyndigheden om deltagelse i et pro-gram, der skønnes egnet til at forbedre den dømtes muligheder for frem-over at leve en kriminalitetsfri tilværelse,«.

12.I§ 78 e, stk. 1, nr. 4,ændres »de i § 78 b, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, nævntebetingelser« til: »de i § 78 b, stk. 1, nr. 1-3, nævnte betingelser«.§3I lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 29. juni2009, som ændret ved lov nr. 1524 af 27. december 2009, § 1 i lov nr. 78af 27, januar 2010, lov nr. 581 af 1. juni 2010, § 3 i lov nr. 1567 af 21. de-cember 2010, lov nr. 561 af 5. juni 2011 og § 21 i lov nr. 326 af 11. april2012, foretages følgende ændring:1.I § 24, stk. 3, nr. 4, indsættes efter »politiets grunduddannelse«: »ellerkriminalforsorgens fængselsbetjentuddannelse«.§4Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. juli 2013.Stk. 2.§ 2, nr. 5-12 finder anvendelse, når afsoningen vedrører fængsels-straf, der helt eller delvis er idømt efter lovens ikrafttræden.Stk. 3.§ 3 har virkning for støtteåret 2013 for uddannelsessøgende, derpåbegynder uddannelsen til fængselsbetjent den 1. juli 2013 eller senere.§5Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven §§ 1 og 2 kan dogved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, somde færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1.2.3.IndledningLovforslagets indholdPrøveløsladelse3.1. Gældende ret3.1.1. Prøveløsladelse efter straffelovens § 383.1.2. Prøveløsladelse efter straffelovens § 40 a3.1.3. Overtrædelse af vilkår for prøveløsladelse3.2. Forslag til justering af reglerne om prøveløsladelse3.2.1. Prøveløsladelse med en reststraf på mindre end 30 dage3.2.2. Udvidelse af noget for noget-ordningenUdståelse af straf i fodlænke4.1. Gældende ret4.1.1. Fuldbyrdelse af fængselsstraf i kriminalforsorgens instituti-oner mv.4.1.2. Udslusning4.1.2.1. Alternativ afsoning og prøveløsladelse4.1.2.2. Udgang4.1.2.2.1. Frigang4.1.2.2.2. Udstationering4.1.3. Fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvåg-ning og kontrol (afsoning i fodlænke)4.1.3.1. Anvendelsesområde4.1.3.2. Ansøgningsfrist4.1.3.3. Betingelser og vilkår4.1.3.4. Tilbagekaldelse af tilladelse4.1.3.5. Effektevaluering af fodlænkeordningen4.2. Forslag til justeringer af fodlænkeordningen4.2.1. Udvidelse af fodlænkeordningens anvendelsesområde4.2.2. Overskridelser af ansøgningsfristen4.2.3. Justering af betingelser og vilkår4.2.3.1. Indførelse af retshåndhævelsesforbehold4.2.3.2. Betingelser og vilkår i øvrigt4.2.4. Justering af tolerancen over for vilkårsovertrædelser4.2.5. Udslusning i fodlænkeUndersøgelse af besøgende5.1. Gældende ret5.2. Forslag om udvidede muligheder for undersøgelse af besøgendeØvrige initiativer, der forudsættes gennemført administrativt4

Fængselsbetjentelevers overgang til statens uddannelsesstøtte (SU) iskoleperioder7.1. Gældende ret7.1.1. Fængselsbetjentuddannelsens indhold7.1.2. Fængselsbetjentelevers aflønnings- og ansættelsesforhold7.1.3. Indkomst ved siden af SU7.2. Den foreslåede ordningØkonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeØkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.Administrative konsekvenser for borgerneMiljømæssige konsekvenserForholdet til EU-rettenHørte myndigheder, organisationer mv.Sammenfattende skema

1. IndledningI november 2012 indgik Regeringen, Enhedslisten, Liberal Alliance og DetKonservative Folkeparti en aftale om kriminalforsorgens økonomi i 2013-16.Aftalen bygger på en grundlæggende præmis om, at klare og hurtige kon-sekvenser over for kriminalitet skal gå hånd i hånd med effektiv forebyg-gelse og en målrettet indsats for at støtte og motivere dømte til at ruste sigmod tilbagefald til ny kriminalitet.Aftalen har således som målsætning, at der skal være færre gengangere ifængslerne og dermed færre ofre for kriminalitet.Med aftalen imødegås en række udfordringer, som kriminalforsorgen gen-nem de senere år har oplevet i stigende grad, og som kræver en holdbar oglangsigtet løsning.Det gælder udfordringer vedrørende manglende pladser og overbelæg ikriminalforsorgen, og aftalen indeholder således en række tiltag, der har tilformål at imødegå kriminalforsorgens kapacitetsbehov på langt sigt. Detteomfatter bl.a. opførelse af 200 nye afsoningspladser fordelt på 150 lukkedefængselspladser og i alt 50 pladser fordelt på henholdsvis åbne fængsels-pladser og pensionspladser.

Det gælder også udfordringerne vedrørende håndteringen af et stigende an-tal rockere og bandemedlemmer i fængslerne. De senere års succes med atfå et stort antal rocker- og bandemedlemmer idømt fængselsstraf har delsværet med til at skabe et kapacitetspres på fængslerne, dels nødvendiggjorten række modtræk mod de ordens- og sikkerhedsmæssige udfordringer,som rocker- og bandegrupperingerne giver i fængslerne. Aftalen indehol-der i den forbindelse en forstærket indsats over for rockere og bandemed-lemmer, herunder ved indretning af en afdeling med 48 pladser til negativtstærke indsatte samt øget sektionering med henblik på at adskille bande-medlemmer mv.Aftalen har også til formål at skabe en mere effektiv og målrettet indsatsfor hjemsendelse af udvisningsdømte udlændinge, og der etableres bl.a.særlige udrejseafdelinger for udvisningsdømte udlændinge i yderligere tolukkede fængsler.Desuden indebærer aftalen, at der gives de indsatte bedre tilbud om og mu-ligheder for at uddanne sig under afsoningen, og at der gennem et styrketsamarbejde mellem kriminalforsorgen og kommunerne tages bedre håndom de dømte i løsladelsessituationen.Aftalen hviler endvidere på det synspunkt, at brug af alternativer til fæng-selsstraf og tidligere udslusning i eksempelvis fodlænke kan medvirke tilat forebygge, at dømte falder tilbage til kriminalitet. Dette vil give færreofre for kriminalitet.Derfor indeholder aftalen en række yderligere elementer, som navnlig hartil formål at styrke kriminalforsorgens arbejde og de indsattes mulighederfor at leve en kriminalitetsfri tilværelse efter endt afsoning.2. Lovforslagets indholdDette lovforslag har for det første til formål at gennemføre de elementer iaftalen om kriminalforsorgens økonomi i 2013-16, som kræver ændringeraf straffeloven og straffuldbyrdelsesloven.Lovforslaget indeholder i den forbindelse forslag om at justere straffelo-vens regler om prøveløsladelse. Reglen om, at prøveløsladelse i alminde-lighed ikke kan ske, når den resterende straffetid er mindre end 30 dage,foreslås ophævet. Der foreslås også gennemført en vis, nærmere afgrænsetudvidelse af den såkaldte noget for noget-ordning, der bl.a. giver mulighed6

for tidlig prøveløsladelse i tilfælde, hvor den indsatte har gjort en særligindsats for at ruste sig mod tilbagefald til ny kriminalitet.Der henvises til pkt. 3.2.1 og 3.2.2.Som led i udmøntningen af aftalen indeholder lovforslaget desuden forslagom en række justeringer af straffuldbyrdelseslovens regler om afsoning ifodlænke. Det foreslås i den forbindelse, at der åbnes mulighed for at afso-ne fængselsstraffe på til og med 6 måneder i fodlænke, hvis den dømte iøvrigt opfylder betingelserne. Samtidig lægges der med lovforslaget op tilvisse nærmere afgrænsede lempelser af betingelserne og vilkårene for atkunne få tilladelse til afsoning i fodlænke. Lovforslaget indeholder derud-over forslag om en justering af tolerancen over for vilkårsovertrædelser.Der henvises i den forbindelse til pkt. 4.2.1-4.2.4.Med henblik på at øge udslusningsmulighederne indebærer lovforslagetdesuden, at der i visse tilfælde åbnes mulighed for at lade indsatte tage op-hold på deres bopæl i fodlænke i den sidste del af afsoningen. Det foreslåssåledes, at visse kategorier af indsatte efter en konkret vurdering skal kun-ne få udgang i form af udstationering med henblik på fortsat afsoning ifodlænke på egen bopæl i et tidsrum af maksimalt 6 måneder op til løsla-delsestidspunktet. Der henvises nærmere til pkt. 4.2.5 nedenfor.Lovforslaget indebærer endvidere en ændring af straffuldbyrdelseslovensregler om undersøgelse af besøgende i afsoningsinstitutionerne med hen-blik på at styrke indsatsen mod indsmuglinger. Det foreslås således at ind-føre mulighed for, at besøg kan betinges af, at den besøgende i videre om-fang end i dag lader sig visitere. Der henvises i den forbindelse nærmere tilpkt. 5.2 nedenfor.Aftalen om kriminalforsorgens økonomi indeholder herudover en rækkeinitiativer, der har til formål at styrke mulighederne for afsoning i fodlæn-ke, men som kan gennemføres ved fastsættelse af administrative regler el-ler justering af gældende praksis. Pkt. 4.2 indeholder en beskrivelse af dis-se initiativer.Herudover indebærer aftalen på en række andre områder visse yderligereadministrative ændringer eller ændringer af praksis. Disse ændringer ernærmere beskrevet under pkt. 6.

Med lovforslaget lægges for det andet op til en ændring af lov om statensuddannelsesstøtte (SU-loven). Det er således et element i aftalen om kri-minalforsorgens økonomi, at aflønningen af fængselsbetjentelever ændres,så de overgår til statens uddannelsesstøtte (SU) i skoleperioder. Dette for-udsættes gennemført for fængselsbetjentelever, der starter på uddannelsentil fængselsbetjent den 1. juli 2013 eller senere.Forslaget indebærer, at det højeste fribeløb finder anvendelse i de måne-der, hvor fængselsbetjenteleverne er i praktik og dermed modtager løn, el-ler hvor fængselsbetjenteleven har lønnet orlov fra uddannelsen, f.eks. iforbindelse med barselsorlov. Hermed kommer fængselsbetjenteleverneikke i en situation, hvor deres indtjening i perioder med løn under uddan-nelsen overstiger det fribeløb, som de efter SU-reglerne kan tjene, uden atdet får indflydelse på den uddannelsesstøtte, der tildeles. Der henvisesnærmere til pkt. 7 nedenfor.Lovforslaget indeholder endelig et enkelt tiltag, som har til formål at sup-plere aftalen om kriminalforsorgens økonomi. Det drejer sig om indførelseaf en mulighed for, at fodlænkeafsoning i helt enkeltstående konkrete til-fælde skal kunne afvises, hvis særegne hensyn til retshåndhævelsen undta-gelsesvis findes at være til hinder for denne afsoningsform. Der henvises iden forbindelse til pkt. 4.2.3.1 nedenfor.3. Prøveløsladelse3.1. Gældende ret3.1.1. Prøveløsladelse efter straffelovens § 383.1.1.1. Efter straffelovens § 38, stk. 1, afgør justitsministeren eller den,der bemyndiges dertil, om den dømte skal løslades på prøve, når 2/3 afstraffetiden, dog mindst 2 måneder, er udstået. Prøveløsladelse efter dennebestemmelse forudsætter alene, at den dømtes forhold ikke gør prøveløsla-delsen utilrådelig, at der er sikret den pågældende passende ophold og ar-bejde eller andet underhold, og at den pågældende erklærer at ville over-holde de vilkår, der i medfør af § 39, stk. 2, fastsættes for løsladelsen, jf.§ 38, stk. 5.Efter straffelovens § 38, stk. 2, kan løsladelse på prøve ske tidligere, nårsærlige omstændigheder taler derfor, og den dømte har udstået halvdelenaf straffetiden, dog mindst 2 måneder. Bestemmelse herom træffes af ju-8

stitsministeren eller den, som med hensyn til bestemte grupper af sagerbemyndiges dertil. Som det fremgår af bestemmelsens ordlyd, er det en be-tingelse for prøveløsladelse efter udståelse af halvdelen af straffetiden, at»særlige omstændigheder« taler herfor. Ifølge forarbejderne til bestemmel-sen er der herved især tænkt på de undtagelsestilfælde, hvor særlige grun-de, herunder navnlig mulighed for en særlig gunstig arbejdsmæssig place-ring, taler for, at der sker løsladelse en kortere tid, før 2/3 af straffetiden erudstået, jf. Folketingstidende 1964-65, tillæg A, spalte 957 f. Endviderekan bestemmelsen f.eks. finde anvendelse, hvor prøveløsladelse af hensyntil alvorlig sygdom hos den indsatte eller dennes pårørende ikke findes atburde afvente, at den pågældende har afsonet 2/3 af straffetiden. Bestem-melsen anvendes desuden bl.a. i forbindelse med prøveløsladelse efterhalvdelen af straffetiden af udenlandske strafafsonere, der skal udvises ef-ter løsladelsen.Prøveløsladelse efter straffelovens § 38, stk. 1 og 2, kan i almindelighedikke ske, når den resterende straffetid er mindre end 30 dage, jf. straffelo-vens § 38, stk. 3.Denne bestemmelse blev indsat i straffeloven ved lov nr. 212 af 4. juni1965 om ændringer i borgerlig straffelov (Konfiskation, fuldbyrdelse affrihedsstraf m.v.). Ifølge forarbejderne bygger bestemmelsen på den opfat-telse, at det i almindelighed må forekomme betænkeligt, at en indsat, hvisreststraf er kortere end 30 dage, i forbindelse med løsladelsen undergivesbestemmelser om prøvetid, tilsyn mv., jf. Folketingstidende 1964-65, til-læg A, spalte 957 f.Særlige omstændigheder, som vil kunne tale for prøveløsladelse, selv omden resterende straffetid er under 30 dage, vil f.eks. være ønskeligheden afiværksættelse af tilsyn, alkoholistbehandling eller lignende, som også denindsatte lægger vægt på at få iværksat, jf. pkt. 14 i vejledning nr. 23 af 28.marts 2012 om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelses-vejledningen).Endvidere sker der normalt prøveløsladelse af indsatte i de særlige tilfæl-de, hvor fængselsstraffen ved dommen er fastsat til et antal dage, der over-stiger 60, dvs. typisk 70 eller 80 dages fængsel, jf. straffelovens § 33, stk.3, hvorefter fængselsstraffe kortere end 3 måneder udmåles i dage. Bag-grunden for denne praksis, hvor den resterende straffetid ved prøveløsla-delse efter 2/3 tid i sagens natur er mindre end 30 dage, er, at en indsat, derafsoner en dom på 70 eller 80 dages fængsel, i modsat fald ville skulle ud-9

stå en længere straffetid end indsatte, der prøveløslades efter 2/3 af afso-ningen af en dom på 3 måneders fængsel.Prøveløsladelse kan ifølge § 38, stk. 4, ikke ske med hensyn til den ubetin-gede del af en såkaldt kombinationsdom efter § 58, stk. 1. Efter § 58,stk. 1, kan retten, hvis den skønner det påkrævet at anvende ubetingetfængselsstraf, men oplysningerne om tiltaltes personlige forhold taler foranvendelse af en betinget dom, bestemme, at en del af den idømte straf,dog højst 6 måneder, skal fuldbyrdes, mens den resterende del af straffengøres betinget.3.1.1.2.Efter straffelovens § 39, stk. 1, 1. pkt., skal prøveløsladelse efter§ 38, stk. 1 og 2, somfast vilkårbetinges af, at den pågældende ikke i prø-vetiden begår strafbart forhold. Prøvetiden kan ikke overstige 3 år. Hvisden resterende straffetid overstiger 3 år, kan der dog fastsættes en prøvetidpå indtil 5 år.Der kan herudover fastsættestillægsvilkåri form af tilsyn og særvilkår, jf.§ 39, stk. 2. Det kan således fastsættes som vilkår for prøveløsladelsen, atden pågældende i hele prøvetiden eller en del af denne undergives tilsyn.Der kan yderligere fastsættes vilkår efter reglerne i straffelovens § 57. Be-stemmelsen giver retten mulighed for at fastsætte de vilkår, som findesformålstjenlige, herunder at den dømte overholder særlige bestemmelservedrørende opholdssted, arbejde, uddannelse, anvendelse af fritid ellersamkvem med bestemte personer, tager ophold i egnet hjem eller instituti-on eller underkaster sig afvænningsbehandling for misbrug af alkohol,narkotika eller lignende medikamenter, om fornødent på hospital eller isærlig institution. Vilkår om ophold i hjem, hospital eller anden institutionhar ikke gyldighed for længere tidsrum end den resterende straffetid, jf.§ 39, stk. 2, 3. pkt.3.1.1.3.Afgørelse om, hvorvidt indsatte skal løslades på prøve efter straf-felovens § 38, stk. 1, træffes som udgangspunkt af fængslet eller arresthu-set, jf. § 25, stk. 1, i bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstårfængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen). I visse nærmere angivne til-fælde, herunder hvis den indsatte udstår fængsel i 8 år eller derover, træf-fes afgørelsen dog af Direktoratet for Kriminalforsorgen efter indstillingfra fængslet eller arresthuset, jf. bekendtgørelsens § 26.Afgørelse om, hvorvidt indsatte skal løslades på prøve efter straffelovens§ 38, stk. 2, træffes som udgangspunkt af Direktoratet for Kriminalforsor-gen efter indstilling fra fængslet eller arresthuset, jf. § 28 i løsladelsesbe-kendtgørelsen. I visse nærmere angivne tilfælde, herunder hvis der er tale10

om udenlandske indsatte, der udstår fængselsstraf i indtil 8 år, og som efterudståelse af straffen skal udvises med indrejseforbud, træffes afgørelsendog af fængslet eller arresthuset, jf. bekendtgørelsens § 29.3.1.2. Prøveløsladelse efter straffelovens § 40 a3.1.2.1.Ved lov nr. 219 af 31. marts 2004 om ændring af straffeloven oglov om fuldbyrdelse af straf mv. (Tidlig prøveløsladelse af dømte) blev derindsat en særlig bestemmelse i straffelovens § 40 a om prøveløsladelse ef-ter udståelse af halvdelen af straffetiden (noget for noget-ordningen). Ord-ningen er efterfølgende blevet ændret én gang ved lov nr. 611 af 14. juni2011 om ændring af straffeloven (Udvidelse af »noget for noget-ordningen« om tidlig prøveløsladelse af dømte m.v.).I sin oprindelige form indebar ordningen, at dømte efter en konkret vurde-ring kunne prøveløslades, når halvdelen af straffetiden, dog mindst 4 må-neder, var udstået, hvis hensynet til retshåndhævelsen ikke skønnedes attale imod det, og den dømte enten havde ydet en særlig indsats for ikke atbegå ny kriminalitet, herunder ved at deltage i behandlings- eller uddan-nelsesforløb, eller den dømtes forhold talte for tidlig prøveløsladelse.Ordningen var alene relevant ved domme på over 6 måneders fængsel, daindsatte med domme på 6 måneders fængsel kan prøveløslades efter 4 må-neder på mere lempelige betingelser efter bestemmelsen om ordinær prø-veløsladelse efter straffelovens § 38, stk. 1, jf. pkt. 3.1.1 ovenfor.Med den nævnte ændring af noget for noget-ordningen blev de tidsmæssi-ge betingelser lempet, så prøveløsladelse nu kan ske, når halvdelen afstraffen, dog mindst 2 måneder (mod altså tidligere 4 måneder), er afsonet,hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Endvidere kan arbejdstræning somfølge af ændringen nu udgøre en særlig indsats, som efter en konkret vur-dering kan begrunde tidligere prøveløsladelse.Med ændringen af de tidsmæssige betingelser finder noget for noget-ordningen desuden anvendelse på dømte med en dom på over 3 månedersfængsel i modsætning til tidligere, hvor ordningen som nævnt alene var re-levant for dømte med en dom på over 6 måneders fængsel. De dømte, somhar gavn af lempelsen, vil med andre ord typisk være idømt 4, 5 eller 6måneders fængsel. Lempelsen af de tidsmæssige betingelser betyder såle-des også, at ordningen nu omfatter personer, der afsoner en straf på over 3

måneders fængsel i fodlænke, jf. nærmere herom nedenfor under pkt.4.1.3.Noget for noget-ordningen er fortsat ikke relevant for indsatte med en dompå 3 måneders fængsel og derunder, da der i disse tilfælde vil kunne skeprøveløsladelse efter 2 måneder efter de mere lempelige betingelser for or-dinær prøveløsladelse efter 2/3 tid, jf. straffelovens § 38, stk. 1.3.1.2.2.Det følger af straffelovens § 40 a, stk. 1, i sin nuværende udform-ning, at justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan be-slutte, at dømte efter en konkret vurdering kan prøveløslades, når halvde-len af straffetiden, dog mindst 2 måneder, er udstået, hvis hensynet til rets-håndhævelsen ikke skønnes at tale imod det, og betingelserne i § 40 a,stk. 1, nr. 1 eller nr. 2, er opfyldt, jf. straks nedenfor.Efter § 40 a, stk. 1, nr. 1, kan der for det første ske prøveløsladelse efterhalvdelen af straffetiden af dømte, der har ydet en særlig indsats for ikkepå ny at begå kriminalitet, herunder ved at deltage i behandlingsforløb,uddannelsesforløb eller arbejdstræning i forbindelse med afsoningen.En særlig indsats kan ifølge lovens forarbejder f.eks. bestå i, at den indsat-te under fængselsopholdet gennemfører et relevant uddannelsesforløb ellerdeltager i afvænningsbehandling for et eventuelt alkohol- eller stofmisbrugeller i et særligt adfærdskorrigerende program.En særlig indsats kan endvidere bestå i arbejdstræning, hvorved forståsforløb, hvor den indsatte lærer basale funktioner knyttet til varetagelsen afet arbejde. Disse funktioner kan bl.a. være social omgang på arbejdsplad-sen, at modtage og udføre en ordre fra en overordnet, samarbejde med øv-rige ansatte, puktlighed og undervisning i arbejdsmarkedsregler. Arbejds-træning kan foregå i fængslet, f.eks. i tilknytning til et eller flere af fængs-lets værksteder, eller i en godkendt virksomhed i forbindelse med frigang.Målgruppen for arbejdstræning er indsatte, der ikke tidligere har varetagetet arbejde over en længere sammenhængende periode på grund af mang-lende basale jobkvalifikationer, og indsatte, der har været uden for ar-bejdsmarkedet i et længere stykke tid og af den grund ikke længere kan si-ges at have de nødvendige basale kvalifikationer til varetagelsen af et job.Det beror på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om den indsattekan anses for at have ydet den nævnte særlige indsats.

Der henvises til Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 4446, og til Fol-ketingstidende 2010-11, 1. samling, tillæg A, lovforslag nr. L 174, side 7.Efter § 40 a, stk. 1, nr. 2, kan der for det andet ske prøveløsladelse efterhalvdelen af straffetiden, hvis den dømtes forhold taler derfor. Efter lovensforarbejder er bestemmelsen møntet på indsatte, hvis forhold samlet set ta-ler for, at det er unødvendigt, at den pågældende afsoner resten af straffen ifængsel, hvis der i stedet fastsættes vilkår om samfundstjeneste. Det drejersig om indsatte, som typisk har gode og stabile personlige forhold og etgodt socialt netværk samt er uden misbrugsproblemer, og hvis forbrydelseikke er udtryk for et kriminelt mønster. Det er endvidere en forudsætningfor prøveløsladelse, at den pågældendes afsoningsforløb har været i detvæsentlige problemfrit, dvs. at den indsatte ikke f.eks. flere gange er ude-blevet fra udgang eller har begået kriminalitet under afsoningen eller al-vorligt har chikaneret fængselspersonale eller andre indsatte. Der henvisestil Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 4447.Efter § 40 a, stk. 1, er prøveløsladelse efter halvdelen af straffetiden i alletilfælde betinget af, at hensynet til retshåndhævelsen ikke taler imod det.Dette indebærer efter lovens forarbejder, at der skal udvises meget betyde-lig varsomhed med at anvende bestemmelserne om prøveløsladelse efterhalv tid i forhold til personer, der afsoner straf for visse meget alvorligeforbrydelser, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 4447.Prøveløsladelsen efter § 40 a forudsætter endvidere, at den dømtes forholdikke gør prøveløsladelsen utilrådelig, at der er sikret den pågældende pas-sende ophold og arbejde eller andet underhold, og at den pågældende eregnet til og erklærer sig villig til overholde de vilkår, der i medfør af § 40a, stk. 3 og 4, jf. nedenfor, fastsættes for løsladelsen, jf. § 40 a, stk. 6. Detsvarer – bortset fra kravet om, at den dømte skal være egnet til at overhol-de vilkårene for løsladelsen – til, hvad der i medfør af § 38, stk. 5, gælderfor prøveløsladelse efter § 38, stk. 1 og 2.3.1.2.3.Prøveløsladelse efter § 40 a skal som fast vilkår betinges af, at denpågældende ikke i prøvetiden begår strafbart forhold. Prøvetiden kan ikkeoverstige 3 år. Hvis den resterende straffetid overstiger 3 år, kan der dogfastsættes en prøvetid på indtil 5 år, jf. § 40 a, stk. 7, jf. § 39, stk. 1.Herudover skal prøveløsladelse efter § 40 a som fast vilkår betinges af, atden dømte undergives tilsyn indtil det tidspunkt, hvor der er forløbet to

tredjedele af straffetiden. Efter dette tidspunkt kan der fastsættes vilkårom, at den pågældende fortsat undergives tilsyn, jf. § 40 a, stk. 2.Endvidere kan der fastsættes tillægsvilkår efter reglerne i straffelovens§ 57, jf. § 40 a, stk. 3, 2. led, og stk. 4, 2. pkt.Desuden kan prøveløsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 1 (om særlig indsats),betinges af, at den dømte udfører ulønnet samfundstjeneste, jf. § 40 a,stk. 3, 1. led. Det fremgår af lovforarbejderne, at vilkår om samfundstjene-ste i forhold til personer, som løslades efter denne bestemmelse, kan værerelevant, hvor der ikke (længere) er særlige behandlingsbehov eller behovfor uddannelse mv., som kan følges op med vilkår efter § 57, men hvor derbør sikres et fortsat pønalt element, som samtidig er egnet til at støtte denpågældendes resocialisering, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side4441.Prøveløsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 2 (om den dømtes forhold), skalsom fast vilkår betinges af, at den dømte udfører ulønnet samfundstjeneste,jf. § 40 a, stk. 4, 1. pkt.Antallet af samfundstjenestetimer fastsættes til mindst 30 og højst 300 ti-mer, jf. straffelovens § 63, stk. 1, 1. pkt., jf. § 40 a, stk. 7.Det følger af straffelovens § 40 a, stk. 5, at vilkår om samfundstjeneste ik-ke kan udstrækkes ud over 2/3 af straffetiden. Tilsynsmyndigheden kandog træffe afgørelse om, at vilkår om samfundstjeneste skal have en varig-hed ud over dette tidspunkt, hvis særlige grunde taler derfor, dog ikke udover den samlede straffetid.3.1.2.4.Afgørelse om, hvorvidt indsatte skal løslades på prøve efter straf-felovens § 40 a, træffes af afsoningsinstitutionen, hvis den dømte afsoneren dom på mindre end 8 måneder fængsel. Ellers træffes afgørelsen af Di-rektoratet for Kriminalforsorgen efter indstilling fra fængslet eller arrest-huset, jf. § 30 i løsladelsesbekendtgørelsen.3.1.3. Overtrædelse af vilkår for prøveløsladelse3.1.3.1.Hvis en prøveløsladtbegår et nyt strafbart forhold i prøvetiden,ogder foretages rettergangsskridt inden prøvetidens udløb, hvorved den på-gældende sigtes for forholdet, fastsætter retten i medfør af straffelovens§ 40, stk. 1, 1. pkt., jf. § 61, stk. 2, som udgangspunkt en ubetinget fælles-14

straf for det nye strafbare forhold og reststraffen for den tidligere pådømtelovovertrædelse. Har prøveløsladelse i medfør af § 40 a, stk. 3 eller 4, væ-ret forbundet med vilkår om samfundstjeneste, skal der ved fastsættelsenaf en fællesstraf tages hensyn til omfanget af den udførte samfundstjene-ste, jf. § 40, stk. 1, 2. pkt.Det følger af § 40, stk. 1, 1. pkt., at reststraffen efter prøveløsladelse lige-stilles med en betinget dom, og de samme reaktionsmuligheder, som efter§ 61, stk. 2, kan anvendes ved strafbart forhold begået i prøvetiden for enbetinget dom, finder anvendelse, når en lovovertrædelse er begået i prøve-tiden for en prøveløsladelse. Når omstændighederne taler derfor, kan rettensåledes i stedet for en fællesstraf 1) idømme ubetinget straf alene for detnye forhold, eventuelt i forbindelse med en ændring af vilkårene for prøve-løsladelsen, eller 2) afsige betinget dom vedrørende begge lovovertrædel-ser eller alene for det nye forhold i overensstemmelse med reglerne i straf-felovens kapitel 7 om betingede domme eller kapitel 8 om samfundstjene-ste.3.1.3.2.Hvis en prøveløsladtovertræder de fastsatte tillægsvilkår,kan ju-stitsministeren i medfør af straffelovens § 40, stk. 2, 1) tildele den pågæl-dende en advarsel, 2) ændre vilkårene og forlænge prøvetiden inden forden i § 39 fastsatte længstetid eller 3) under særlige omstændigheder be-stemme, at den pågældende skal indsættes til udståelse af reststraffen.Det samme gælder efter § 40, stk. 3, hvis den prøveløsladte begår strafbartforhold i prøvetiden, uden at der rejses tiltale herfor, eller hvis den prøve-løsladte i udlandet dømmes for strafbart forhold begået i prøvetiden, udenat der i forbindelse med dommen er taget stilling til spørgsmålet om fuld-byrdelse af reststraffen.Hvis der ikke træffes bestemmelse om fuldbyrdelse af reststraffen efter§ 40, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, anses straffen i medfør af § 40, stk. 5, for ud-stået på det tidspunkt, da prøveløsladelsen fandt sted.Hvis genindsættelse er bestemt i medfør af § 40, stk. 2, jf. stk. 3, kan for-nyet prøveløsladelse ifølge § 40, stk. 6, ske, selv om de tidsmæssige betin-gelser i § 38, stk. 1 og 2, eller § 40 a, stk. 1, ikke er opfyldt med hensyn tilreststraffen. Ved afgørelse om fornyet prøveløsladelse i sådanne tilfældeskal der tages hensyn til omfanget af samfundstjeneste, som den pågæl-dende har udført i medfør af § 40 a, stk. 3 eller 4. Med hensyn til prøvetid

efter sådan prøveløsladelse gælder de i § 39 fastsatte tider med fradrag afden tid, i hvilken den pågældende tidligere har været prøveløsladt.Bestemmelsen i stk. 6 åbner således mulighed for en kortvarig tilbagefø-ring til afsoning efterfulgt af ny prøveløsladelse, når en vilkårsovertrædel-se har ført til beslutning om genindsættelse.3.2. Forslag til justering af reglerne om prøveløsladelse3.2.1. Prøveløsladelse med en reststraf på mindre end 30 dageParterne bag aftalen om kriminalforsorgens økonomi 2013-16 er enige om,at der i alle tilfælde bør kunne ske prøveløsladelse, hvis den dømte opfyl-der betingelserne herfor, uanset at den resterende straffetid er mindre end30 dage.Som anført ovenfor under pkt. 3.1.1.1 bygger bestemmelsen i straffelovens§ 38, stk. 3, om, at prøveløsladelse i almindelighed ikke kan ske, når denresterende straffetid er mindre end 30 dage, på den opfattelse, at det i al-mindelighed må forekomme betænkeligt, at en indsat i sådanne tilfældeundergives bestemmelser om prøvetid, tilsyn mv. i forbindelse med løsla-delsen.Prøveløsladelse og de dertil knyttede muligheder for fastsættelse af prøve-tid og vilkår er samtidig vigtige elementer i en vellykket udslusning af ind-satte, idet prøvetid og vilkår mv. kan hjælpe eller påvirke den dømte til atleve en kriminalitetsfri tilværelse efter løsladelsen.Det foreslås på den baggrund at ophæve bestemmelsen i straffelovens §38, stk. 3, således at prøveløsladelse i alle tilfælde kan ske, hvis den dømteopfylder betingelserne herfor, uanset at den resterende straffetid er mindreend 30 dage.Ved fastsættelsen af såvel prøvetid som vilkår for løsladelsen vil der kunnetages hensyn til længden af den resterende straffetid, således at prøvetidensvarighed og vilkårenes omfang står i et rimeligt forhold til resstraffenslængde.Desuden vil prøveløsladelse fortsat forudsætte, at den dømte erklærer atville overholde eventuelle tilsyns- og særvilkår for løsladelsen, jf. straffe-lovens § 38, stk. 5. Den dømte vil således have mulighed for at modsætte16

sig prøveløsladelsen på de vilkår, der angives, hvis den pågældende hellerevil afsone den resterende straffetid og derefter blive løsladt på fuld tid, dvs.uden prøvetid og vilkår. Det bemærkes dog i den forbindelse, at der kantræffes bestemmelse om tvangsprøveløsladelse i tilfælde, hvor indsatte op-fylder betingelserne for at blive prøveløsladt på 2/3 tid uden fastsættelse afvilkår (ud over betingelsen om straffri vandel i prøvetiden), hvis den på-gældende af forskellige grunde ikke ønsker at blive prøveløsladt, jf. pkt. 53i vejledning nr. 23 af 28. marts 2012 om løsladelse af dømte, der udstårfængselsstraf (løsladelsesvejledningen). Indsatte har således ikke krav påat være indsat til endt straf.Det bemærkes i øvrigt, at der allerede i dag er en vis mulighed for prøve-løsladelse, selv om den resterende straffetid er mindre end 30 dage, hvisdet f.eks. er ønskeligt at iværksætte tilsyn, alkoholistbehandling eller lig-nende, som også den indsatte lægger vægt på at få iværksat, eller hvis denindsatte afsoner en dom på 70 eller 80 dages fængsel, jf. pkt. 3.1.1.1 oven-for.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.3.2.2. Udvidelse af noget for noget-ordningenAftalen om kriminalforsorgens økonomi i 2013-16 indeholder et punkt om,at arbejde efter en konkret vurdering skal kunne udgøre en særlig indsatsefter noget for noget-ordningen.Direktoratet for Kriminalforsorgen, Justitsministeriet og Finansministerietfærdiggjorde i februar 2011 en analyse af kriminalforsorgens fremtidigekapacitets- og sikkerhedsbehov. I analysen er det bl.a. anført, at noget fornoget-ordningen siden indførelsen i 2004 har vist sig meget velfungerende.Ifølge analysen er 137 dømte fra den 1. juli 2005 til den 30. juni 2006 ble-vet løsladt efter ordningen, og heraf er kun 13 personer – svarende til 9,5pct. – recidiveret inden for 2 år efter prøveløsladelsen. Samtidig fremgårdet, at den gennemsnitlige recidivprocent for fængselsdømte, der i sammeperiode blev løsladt efter afsoning i fængsel, til sammenligning var 30,3pct.Analysen peger således generelt på, at noget for noget-ordningen er egnettil at motivere indsatte til at yde en særlig indsats for ikke at begå ny kri-minalitet efter afsoningen. Det foreslås på den baggrund, at der foretages17

en vis, afgrænset udvidelse af ordningen med henblik på at motivere flereindsatte til at yde en sådan særlig indsats.Den foreslåede udvidelse indebærer i overensstemmelse med aftalen, atalmindeligt arbejde – på lige fod med deltagelse i behandlingsforløb, ud-dannelsesforløb og arbejdstræning – efter en konkret vurdering skal kunnekvalificere indsatte til tidlig prøveløsladelse.Det bemærkes i den forbindelse, at indsatte efter straffuldbyrdelseslovens§ 38, stk. 1, har både ret og pligt til at være beskæftiget ved deltagelse i ar-bejde, uddannelse eller anden godkendt aktivitet under afsoningen, idetpligten til beskæftigelse dog ikke gælder for indsatte i arresthusene.Der er således grund til at understrege, at den blotte opfyldelse af beskæf-tigelsespligten ikke i sig selv vil kunne danne grundlag for tidlig prøveløs-ladelse.Forslaget sigter derimod på tilfælde, hvor den indsatte ved varetagelsen afet arbejde under afsoningen har ydet en særlig indsats for at undgå tilbage-fald til ny kriminalitet, navnlig ved at ruste sig til at passe et arbejde efterendt afsoning. Denne mulighed vil f.eks. kunne være relevant for indsatte,som har været på fri fod forud for afsoningen, og som før indsættelsen harværet uden arbejde i længere tid, eller for dømte, der har været uden forarbejdsmarkedet i en længere periode som følge af længerevarende vare-tægtsfængsling. Ved almindeligt arbejde forstås eksempelvis arbejde indenfor institutionens arbejds- eller økonomidrift, som ikke har karakter af ar-bejdstræning, herunder bl.a. bygningsvedligeholdelse, gangmandstjenesteog produktionsvirksomhed.Forslaget vil således kunne motivere dømte, som ikke har de fornødnekvalifikationer til varetagelsen af et job, til under afsoningen at yde en sær-lig indsats for at ruste sig til at passe et arbejde og dermed styrke deresmuligheder for at leve en kriminalitetsfri tilværelse.Det bemærkes, at det fortsat vil bero på en konkret vurdering i det enkeltetilfælde, om den indsatte ved varetagelsen af arbejdet kan siges at haveydet en sådan særlig indsats, at det kan danne grundlag for tidlig prøveløs-ladelse.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2.

4. Udståelse af straf i fodlænke4.1. Gældende ret4.1.1. Fuldbyrdelse af fængselsstraf i kriminalforsorgens institutioner mv.Reglerne om fuldbyrdelse af ubetingede fængselsstraffe, betingede dom-me, samfundstjeneste, bødestraffe og forvaring findes i straffuldbyrdelses-loven. I lovens afsnit II findes en række bestemmelser, der særligt tagersigte på fuldbyrdelse af fængselsstraffe. Herunder fremgår det af § 20, stk.1, at fængselsstraf som hovedregel fuldbyrdes i fængsel eller i arresthus.I medfør af § 20, stk. 2, kan fængselsstraf dog i særlige tilfælde fuldbyrdesi kriminalforsorgens pensioner og i institutioner mv. uden for kriminalfor-sorgen efter reglerne i lovens § 78.I medfør af § 78, stk. 1, kan det således bestemmes, at den dømte midlerti-digt eller for hele eller resten af straffetiden anbringes på hospital, i fami-liepleje, i egnet hjem eller institution, f.eks. hvis den dømte har behov forsærlig behandling eller pleje. Herudover følger det af § 78, stk. 2, at døm-te, der er under 18 år, som udgangspunkt anbringes på hospital, i familie-pleje eller i egnet hjem eller institution. Det er dog i begge tilfælde en for-udsætning, at afgørende hensyn til retshåndhævelsen ikke taler imod an-bringelse uden for fængsel og arresthus.Endelig følger det af straffuldbyrdelseslovens § 20, stk. 3, at fængselsstrafi særlige tilfælde kan fuldbyrdes på den dømtes bopæl under intensivovervågning og kontrol. Reglerne om denne afsoningsform, der i det føl-gende omtales som afsoning i fodlænke, findes i straffuldbyrdelseslovens§§ 78 a-78 f.Frihedsstraffe, der ikke fuldbyrdes i kriminalforsorgens pensioner eller iinstitutioner mv. uden for kriminalforsorgen, jf. § 78, eller i fodlænke, jf.§§ 78 a-78 f, fuldbyrdes normalt i fængsel, jf. straffuldbyrdelseslovens §21, stk. 1.Kortvarig frihedsstraf kan dog i medfør af lovens § 21, stk. 2, fuldbyrdes iarresthus, i det omfang det er nødvendigt af hensyn til den samlede udnyt-telse af pladserne i kriminalforsorgens institutioner.

Endvidere kan frihedsstraf i medfør af lovens § 21, stk. 3, fuldbyrdes i ar-resthus i en række nærmere opregnede tilfælde, hvor særlige oplysningerom den dømte taler for det.Frihedsstraf, der fuldbyrdes i et fængsel, udstås normalt i et åbent fængsel,jf. straffuldbyrdelseslovens § 22, stk. 1. Fuldbyrdelse af fængselsstraf kandog ske i et lukket fængsel i en række nærmere opregnede tilfælde, hvorsærlige oplysninger om den dømte eller karakteren af den pådømte krimi-nalitet taler for det, jf. lovens § 22, stk. 2-6.Der findes bl.a. særlige regler om anbringelsen af visse sædelighedsdømtei bekendtgørelse nr. 626 af 25. juni 2009 om anbringelse og overførsel afpersoner, som skal udstå fængselsstraf eller forvaring (anbringelses- ogoverførselsbekendtgørelsen).Det følger således af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, at personer, der er idømtfængsel i mere end 3 måneder eller længere tidsbestemt fængselsstraf forovertrædelse af straffelovens § 210 (blodskam) eller §§ 216-236 (forbry-delser mod kønssædeligheden), indledningsvis anbringes i visitations- ogobservationsafdelingen i Anstalten ved Herstedvester. Det gælder dog ik-ke, hvis det på baggrund af de nærmere oplysninger om kriminalitetens ka-rakter eller andre forhold må antages, at der ikke er grundlag for anbrin-gelse i afdelingen. Det gælder endvidere ikke, hvis den idømte straf udgørfængsel i højst 1 år, og kapacitetsmæssige hensyn taler for anbringelse ianden institution, og en sådan anbringelse af behandlingsmæssige grundeikke anses for uhensigtsmæssig.Hvis den pågældende er idømt fængsel i 30 dage eller mere, dog højst 3måneder, for blodskam eller en forbrydelse mod kønssædeligheden, skalden pågældende i medfør af bekendtgørelsens § 3, stk. 3, anbringes i andeninstitution. Den pågældende anbringes dog indledningsvis i visitations- ogobservationsafdelingen i Anstalten ved Herstedvester, hvis afdelingen pågrundlag af gennemgang af sagens akter undtagelsesvist finder, at der er etåbenbart behov for en målrettet behandlingsindsats.4.1.2. UdslusningI straffuldbyrdelseslovens § 3 findes en almindelig bestemmelse om fuld-byrdelse af straf, som fastslår, at fuldbyrdelsen skal ske med fornøden hen-syntagen såvel til straffens gennemførelse som til behovet for at hjælpe el-ler påvirke den dømte til at leve en kriminalitetsfri tilværelse.20

En gradvis forøgelse af frihedsgraderne under straffuldbyrdelsen betragtesi den forbindelse som et almindeligt led i resocialiseringen, idet den dømtederved kan vænnes til en tilværelse i frihed uden kriminalitet. Denne grad-vise forøgelse af frihedsgraderne omtales i det følgende som udslusning.Med betegnelsen udslusning sigtes bl.a. til muligheden for udgang, herun-der frigang og udstationering, muligheden for fortsat afsoning i kriminal-forsorgens pensioner og i institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen ogtil muligheden for prøveløsladelse, herunder prøveløsladelse efter nogetfor noget-ordningen.4.1.2.1. Alternativ afsoning og prøveløsladelseVedrørende muligheden for, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78, at afsone ikriminalforsorgens pensioner og i institutioner m.v. uden for kriminalfor-sorgen henvises til pkt. 4.1.1. ovenfor.Vedrørende muligheden for prøveløsladelse, herunder prøveløsladelse ef-ter noget for noget-ordningen, henvises til pkt. 3 ovenfor.4.1.2.2. UdgangVed udgang forstås et under straffuldbyrdelsen tilladt fravær fra institutio-nen i et bestemt tidsrum, der medregnes i straffetiden. Straffuldbyrdelses-lovens bestemmelser om udgang findes i §§ 46-50.Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 1, at en indsat, hvis hensy-net til retshåndhævelsen ikke taler derimod, kan få tilladelse til udgang,når udgangsformålet er rimeligt begrundet i uddannelsesmæssige, ar-bejdsmæssige, behandlingsmæssige, familiemæssige eller andre personligehensyn, og der ikke er bestemte grunde til at antage, at den indsatte i for-bindelse med udgangen vil begå ny kriminalitet, unddrage sig fortsat straf-fuldbyrdelse eller på anden måde misbruge udgangstilladelsen.I lovens § 46, stk. 2, er opregnet en række momenter, som i givet fald skaltillægges særlig vægt ved vurderingen af risikoen for misbrug af udgangs-tilladelsen.Efter lovens § 47 gives tilladelse til udgang for et bestemt tidsrum, dermedregnes til straffetiden.21

Tilladelse til udgang betinges i medfør af lovens § 48, stk. 1, af, at denindsatte under udgangen ikke begår strafbart forhold eller i øvrigt misbru-ger udgangstilladelsen.Det fremgår af § 48, stk. 2, at udgangstilladelsen endvidere kan betinges afandre vilkår, som findes formålstjenlige for at undgå misbrug. Der kanherunder fastsættes vilkår om, at den indsatte under udgangen ledsages afpersonale fra institutionen, at den indsatte overnatter i arresthus, fængseleller en af kriminalforsorgens pensioner, at den indsatte med mellemrumgiver møde hos kriminalforsorgen eller hos politiet eller undergiver siglignende kontrolforanstaltninger, og at den indsatte undergiver sig vilkårsvarende til de vilkår, der kan fastsættes for en betinget dom, f.eks. vilkårvedrørende ophold, beskæftigelse, behandling m.m.Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 49, at en udgangstilladelse kan til-bagekaldes, eller vilkårene for tilladelsen ændres, hvis den indsatte udebli-ver fra udgang eller i øvrigt ikke overholder de fastsatte vilkår, eller hvisnye oplysninger om den indsattes forhold giver bestemte grunde til at an-tage, at den indsatte vil misbruge den meddelte udgangstilladelse.Straffuldbyrdelseslovens § 50 er en bemyndigelsesbestemmelse, der giverjustitsministeren bemyndigelse til at fastsætte administrative regler om til-ladelse til udgang. Bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte nærmere reg-ler om udgang i bekendtgørelse nr. 289 af 26. marts 2012 om udgang tilindsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens insti-tutioner (udgangsbekendtgørelsen).Udgangsbekendtgørelsen indeholder bl.a. nærmere bestemmelser om be-tingelser for udgang og bestemmelser om de forskellige udgangsformer.Det fremgår i den forbindelse af bekendtgørelsens afsnit II om udgangs-former, at indsatte ud over udgang til særlige formål, udgang med henblikpå besøg hos bestemte personer mv. og udgang til udflugter mv. kan opnåtilladelse til udgang i form af frigang og udgang i form af udstationering.4.1.2.2.1. FrigangVed frigang forstås udgang – typisk daglig – til navnlig arbejde eller un-dervisning. Ved frigang skal den dømte opholde sig i fængsel eller arrest-hus i fritiden, herunder om natten.

Reglerne om frigang, herunder en række nærmere tidsmæssige betingelser,findes i udgangsbekendtgørelsens §§ 44-49.Det følger af udgangsbekendtgørelsens § 44, stk. 1, at frigang kan givesmed henblik på beskæftigelse hos arbejdsgiver eller deltagelse i undervis-ning, navnlig i tilfælde, hvor der er behov for en arbejdstræning eller un-dervisning, som mest hensigtsmæssigt gives uden for institutionen. Tilsva-rende gælder, hvor en sådan frigangsordning i øvrigt må anses for formåls-tjenlig med henblik på at formidle overgangen til løsladelsen.Endvidere kan frigang i medfør af § 44, stk. 2, gives, hvis der foreligger etsærligt godt arbejdstilbud, der ellers ville forspildes, eller hvor det pågrund af særlige omstændigheder vil være af væsentlig betydning for denpågældendes resocialisering.Frigang kan endvidere gives til deltagelse i tilrettelagte, skemalagte fritids-aktiviteter, hvis den indsattes deltagelse heri er rimeligt begrundet i ud-dannelsesmæssige, arbejdsmæssige, behandlingsmæssige, familiemæssigeeller andre personlige hensyn, jf. § 44, stk. 3.Frigang kan desuden undtagelsesvis gives med henblik på beskæftigelse iegen virksomhed, jf. § 44, stk. 4.Det følger af udgangsbekendtgørelsens § 45, stk. 1, at frigang til beskæfti-gelse efter § 44, stk. 1, normalt skal ske i den sidste del af opholdstiden ogsom udgangspunkt ikke kan gives for længere tid end 3 måneder. Frigangtil deltagelse i undervisning efter § 44, stk. 1, skal ske i så nær tilslutningtil løsladelsen som muligt, men kan godt gives for et længere tidsrum enddet ovenfor nævnte, jf. § 45, stk. 2.Frigang efter § 44, stk. 2, skal i medfør af § 45, stk. 3, normalt ske i densidste del af opholdstiden og kan som udgangspunkt ikke gives for længeretid end 3 måneder.Endelig følger det af § 45, stk. 4, at frigang til fritidsaktiviteter efter § 44,stk. 3, normalt skal ske i den sidste del af opholdstiden og som udgangs-punkt ikke kan gives for længere tid end 6 måneder og oftere end 2 gangeugentligt.

Frigængere skal i medfør af udgangsbekendtgørelsens § 46, stk. 1, somudgangspunkt tilbringe fritiden i institutionen eller i det arresthus (Køben-havns Fængsler), som ligger nærmest ved arbejds- eller kursusstedet m.v.4.1.2.2.2. UdstationeringVed udgang i form af udstationering forstås ophold uden for fængsel og ar-resthus ikke blot i den normale arbejds- eller undervisningstid, men også ifritiden, herunder om natten.Reglerne om udstationering, herunder en række nærmere tidsmæssige be-tingelser, findes i udgangsbekendtgørelsens §§ 50-54.Udgang i form af udstationering kan i medfør af udgangsbekendtgørelsens§ 50, stk. 1, gives i de tilfælde, hvor der ville kunne gives frigang i medføraf § 44, stk. 1, 2 eller 4, men hvor udgangen af praktiske grunde ikke kangennemføres som frigang, eller det undtagelsesvis skønnes særlig formåls-tjenligt, at frigang gennemføres som udstationering.Det følger af udgangsbekendtgørelsens § 51, stk. 1, at udstationering nor-malt skal ske i den sidste del af opholdstiden og som udgangspunkt kangives i indtil 4 uger eller, når særlige omstændigheder taler derfor, indtil 3måneder.Udstationering sker i praksis ofte til en af kriminalforsorgens pensionersom det sidste led i udslusningen forud for prøveløsladelse.4.1.3. Fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning ogkontrol (afsoning i fodlænke)4.1.3.1. AnvendelsesområdeMed virkning fra den 1. juli 2005 blev der i straffuldbyrdelsesloven indsatet særligt kapitel om fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv over-vågning og kontrol (fodlænkeordningen). Reglerne om denne afsonings-form blev indført ved lov nr. 367 af 24. maj 2005 om ændring af lov omfuldbyrdelse af straf m.v. (Fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensivovervågning og kontrol samt begrænset fællesskab for »negativt stærke«indsatte m.v.).

Adgangen til at afsone i fodlænke var ved ordningens indførelse den 1. juli2005 begrænset til personer, der var idømt fængselsstraf i indtil 3 månederfor overtrædelse af færdselsloven.Ved lov nr. 304 af 19. april 2006 om ændring af lov om fuldbyrdelse afstraf m.v. (Udvidelse af ordningen vedrørende fuldbyrdelse af straf på bo-pælen under intensiv overvågning og kontrol samt fratagelse af mulighedfor udgang ved udeblivelse fra afsoning) blev fodlænkeordningen udvidettil at omfatte alle personer, som på gerningstidspunktet var under 25 år, ogsom idømmes fængselsstraf i indtil 3 måneder uanset karakteren af lov-overtrædelsen. Ordningen blev endvidere udvidet til at omfatte personer(uanset alder), der før, samtidig med eller efter en dom for overtrædelse affærdselsloven tillige er idømt straf for overtrædelse af anden lovgivning,hvis den eller de skete overtrædelser af anden lovgivning ikke har været afvæsentlig betydning for den samlede fængselsstrafs længde, og hvis læng-den af den samlede fængselsstraf ikke overstiger 3 måneder.Ved lov nr. 496 af 17. juni 2008 om ændring af lov om fuldbyrdelse afstraf m.v. (Udvidelse af ordningen vedrørende fuldbyrdelse af straf på bo-pælen under intensiv overvågning og kontrol) blev fodlænkeordningen ud-videt til at omfatte alle personer, der idømmes fængselsstraf i indtil 3 må-neder, uanset den dømtes alder og forseelsens art.Ordningen blev samtidig ved § 4 i lov nr. 500 af 17. juni 2008 om ændringaf straffeloven, retsplejeloven, våbenloven og lov om fuldbyrdelse af strafm.v. (Styrkelse af indsatsen mod ulovlige skydevåben og knive på offent-ligt tilgængelige steder) ændret således, at personer, der er idømt fængsels-straf i indtil 14 dage for overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplo-sivstoffer, ikke kan gives tilladelse til at afsone i fodlænke, medmindrestraffen tillige er idømt for overtrædelse af anden lovgivning, og den ellerde skete lovovertrædelser af lovgivningen om våben og eksplosivstofferikke har været af væsentlig betydning for straffens længde.Den seneste ændring af fodlænkeordningen skete ved lov nr. 712 af 25. ju-ni 2010 om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse afordningen vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensivovervågning og kontrol), som trådte i kraft den 1. juli 2010. Med dennelovændring blev fodlænkeordningen udvidet således, at ordningen i dagomfatter personer, der er idømt fængselsstraf i indtil 5 måneder, uanset dendømtes alder og forseelsens art, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78 a, stk. 1.

Tilladelse til afsoning i fodlænke kan dog i medfør af § 78 a, stk. 2, fortsatikke meddeles personer, der er idømt fængselsstraf i indtil 14 dage forovertrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer, medmindrestraffen tillige er idømt for overtrædelse af anden lovgivning, og den ellerde skete overtrædelser af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer ikkehar været af væsentlig betydning for straffens længde.4.1.3.2. AnsøgningsfristNærmere regler om iværksættelse af frihedsstraf findes i bekendtgørelsenr. 790 af 25. juni 2010 om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring ogforvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbe-kendtgørelsen).Det følger af iværksættelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 3, at politiet skal fo-retage underretning til Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvis en personer idømt fængselsstraf i indtil 5 måneder (medmindre den pågældende erdømt for visse nærmere opregnede former for personfarlig kriminalitet), ogden dømte er på fri fod.Herefter sender direktoratet et brev til den pågældende, hvis denne er om-fattet af fodlænkeordningens anvendelsesområde, jf. § 4 i bekendtgørelsenr. 789 af 25. juni 2010 om fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensivovervågning og kontrol (bekendtgørelse om strafudståelse på bopælen). Ivisse tilfælde, som fremgår af bekendtgørelsens § 4, stk. 2 og 3, sendesbrevet dog ikke, herunder hvis den dømte ikke har en folkeregisteradresse.I brevet orienteres den dømte bl.a. om muligheden for at ansøge om tilla-delse til at afsone i fodlænke og betingelserne og vilkårene for at få tilla-delse hertil, jf. § 4, stk. 1, nr. 1-3. Der orienteres endvidere om, at ansøg-ning i givet fald skal indgives til Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. §4, stk. 1, nr. 4.Det følger af § 7, stk. 1, i bekendtgørelsen om strafudståelse på bopælen,at hvis direktoratet inden 14 dage fra datoen for brevet har modtaget en an-søgning om fodlænkeafsoning fra en dømt, som er på fri fod, udsættesstraffuldbyrdelsen, indtil der er truffet afgørelse om, hvorvidt ansøgningenkan imødekommes. Hvis den pågældende er dømt for visse nærmere op-regnede former for personfarlig kriminalitet, er fristen dog 7 dage, jf. § 7,stk. 2.

En ansøgning kan ikke tillægges opsættende virkning, hvis politidirektørenhar underrettet kriminalforsorgen om, at hensynet til politiets forebyggen-de virksomhed skønnes at kræve, at den dømte påbegynder straffuldbyr-delsen uden at afvente behandlingen af en sådan ansøgning. Dette følger afstraffuldbyrdelseslovens § 78 a, stk. 3, 3. pkt., som blev indsat i straffuld-byrdelsesloven ved lov nr. 501 af 12. juni 2009 om ændring af straffelo-ven, retsplejeloven, våbenloven, lov om politiets virksomhed, lov om fuld-byrdelse af straf m.v. og forvaltningsloven (Styrket indsats mod bandekri-minalitet m.v.).Som det fremgår af forarbejderne til ændringsloven, vil konsekvensen af,at en ansøgning om fodlænkeafsoning ikke tillægges opsættende virkning,i praksis normalt være, at afsoningen vil være påbegyndt i en afsoningsin-stitution, inden der kan tages stilling til ansøgningen. Der vil herefter ikkevære mulighed for at iværksætte afsoning i fodlænke, idet denne afso-ningsform efter de gældende regler ikke kan benyttes alene for en del afstraffen. Der henvises til pkt. 5.3.2.2 i de almindelige bemærkninger til detpågældende lovforslag, jf. Folketingstidende 2008-09, Tillæg A, side8080.Det samme vil være tilfældet, hvis den dømte ikke ansøger om tilladelse tilat afsone i fodlænke, mens den pågældende er på fri fod. Hvis Direktoratetfor Kriminalforsorgen ikke har modtaget en ansøgning inden for oven-nævnte frist, og der ikke er særlige grunde, der taler for at tillægge en forsent indgivet ansøgning opsættende virkning, jf. § 7 stk. 3, i bekendtgørel-sen om strafudståelse på bopælen, træffer direktoratet i stedet afgørelse omen afsoningsinstitution, hvor straffen skal fuldbyrdes, jf. iværksættelsesbe-kendtgørelsens § 4, stk. 1.Er afsoningen først påbegyndt i en afsoningsinstitution, kan afsoneren ikkeefter de nugældende regler overføres til fortsat afsoning i fodlænke, uansetom betingelserne for denne afsoningsform i øvrigt måtte være opfyldt.4.1.3.3. Betingelser og vilkår4.1.3.3.1.Et væsentligt formål med fodlænkeordningen er, at den dømtekan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemetmv. under afsoningen, idet dette kan forbedre den pågældendes mulighe-der for på langt sigt at have en varig tilknytning til arbejdsmarkedet, hvil-ket generelt vil kunne medvirke til at mindske risikoen for tilbagefald tilny kriminalitet (recidiv).27

Det følger i den forbindelse af straffuldbyrdelseslovens § 78 b, stk. 1, nr. 1og 2, at tilladelse til afsoning i fodlænke kan meddeles, hvis den dømtesboligforhold og beskæftigelsesforhold i form af arbejde, uddannelse ellerlignende er af en sådan beskaffenhed, at straffuldbyrdelsen kan gennemfø-res under intensiv overvågning og kontrol.Beskæftigelseskravet er bl.a. begrundet i resocialiseringshensyn samt hen-synet til, at den dømte ikke i fuldbyrdelsesperioden isoleres på bopælen.Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 367 af 24. maj 2005, at den dømtesarbejde, uddannelse eller lignende som udgangspunkt bør have et tidsmæs-sigt omfang af minimum 20 timer og maksimalt 37 timer ugentlig. En per-son, der er arbejdsløs, vil således som udgangspunkt ikke kunne meddelestilladelse til afsoning i fodlænke. Andre personer uden beskæftigelse,f.eks. folkepensionister, førtidspensionister og efterlønsmodtagere, vilkunne anses for at opfylde beskæftigelseskravet ved deltagelse i dagcen-teraktiviteter, programvirksomhed i kriminalforsorgens regi eller lignende.I sådanne tilfælde kan beskæftigelseskravet anses for opfyldt, uanset at denpågældendes beskæftigelsesaktivitet(er) udgør mindre end 20 timer ugent-lig.Der henvises i den forbindelse til de specielle bemærkninger til § 1 (straf-fuldbyrdelseslovens § 78 b) i det pågældende lovforslag, jf. Folketingsti-dende 2004-05, tillæg A, side 459.Det er herudover en betingelse, at den dømte, når denne tidligere har ud-stået en straf i fodlænke, ikke i et tidsrum af 2 år forud for idømmelsen afden straf, som nu ønskes afsonet i fodlænke, er idømt højere straf end bø-de, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78 b, stk. 1, nr. 3.Endelig er det efter § 78 b, stk. 1, nr. 4, en betingelse, at personer, der harsamme bopæl som den dømte, og som er over 18 år, meddeler samtykketil, at straffen kan fuldbyrdes på den fælles bopæl.Straffuldbyrdelseslovens § 78 c, stk. 1, nr. 1-8, indeholder herudover enrække obligatoriske vilkår for afsoning på bopælen med elektronisk fod-lænke. Den dømte må bl.a. ikke begå strafbart forhold, forlade sin bopæluden for de af tilsynsmyndigheden fastsatte tidsrum eller indtage alkohol,euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindeli-

ge lovgivning. Den dømte skal endvidere undergive sig kriminalforsorgenstilsyn og kontrol, herunder elektronisk kontrol mv.Det er ligeledes et lovfæstet vilkår, at den dømte efter tilsynsmyndighe-dens nærmere bestemmelse skal deltage i et program, der har til formål atforbedre den pågældendes muligheder for fremover at leve en kriminali-tetsfri tilværelse,I medfør af § 78 c, stk. 2, kan der endvidere fastsættes andre vilkår, derfindes hensigtsmæssige, herunder vilkår om, at den dømte underkaster sigen struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling.4.1.3.3.2.I bekendtgørelse nr. 789 af 25. juni 2010 om fuldbyrdelse afstraf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (bekendtgørelseom strafudståelse på bopælen) er der fastsat nærmere regler om fodlæn-keafsoning. Det følger herunder af bekendtgørelsens § 10, at der i samar-bejde med den dømte skal udarbejdes et forslag til et aktivitetsskema,hvoraf bl.a. skal fremgå, hvornår den dømte skal befinde sig på henholds-vis bopælen, arbejds- eller uddannelsessted mv.I medfør af bekendtgørelsens § 10, stk. 2, skal det endvidere fremgå af ak-tivitetsskemaet, inden for hvilke tidsrum den dømte kan forlade sin bopælmed henblik på at foretage personlige indkøb, tøjvask m.v. Disse tidsrumskal fastlægges således, at de tilsammen udgør op til 4 timer ugentligt.I aktivitetsskemaet fastsættes ifølge § 10, stk. 3, tillige, at den dømte pådage, hvor den pågældende efter aktivitetsskemaet ikke i øvrigt har aktivi-teter uden for sin bopæl, kan opholde sig uden for bopælen. Dette kan iden første måned af afsoningen ske i 2 timer dagligt, i den 2. måned af af-soningen i 3 timer dagligt, i den 3. og 4. måned af afsoningen i 6 timerdagligt og i den 5. måned af afsoningen i 8 timer dagligt.Det følger endelig af § 10, stk. 4, at ophold uden for bopælen efter stk. 3kan ske i tidsrummet fra kl. 6 til kl. 22 og højst i 2 dage om ugen. Hvis dendømte har mere end 2 aktivitetsfrie dage om ugen, kan timerne dog forde-les på mere end 2 dage, men således at det samlede antal timer, hvor dendømte har tilladelse til ophold uden for bopælen, forbliver uændret. Tilla-delsen til ophold uden for bopælen efter stk. 3 kan ikke lægges sammenmed en tilladelse givet efter stk. 2.

Når tungtvejende grunde gør sig gældende, vil der herudover efter en kon-kret vurdering kunne gives den dømte tilladelse til at opholde sig uden forbopælen ud over de tidsrum, der er fastlagt i aktivitetsskemaet, jf. be-kendtgørelsens § 28.Sådan tilladelse kan bl.a. gives med henblik på, at den dømte kan besøgeen alvorligt syg nærstående person, være til stede ved en nærstående per-sons begravelse, møde i retten eller for anden offentlig myndighed i tilfæl-de, hvor vedkommende offentlige myndighed finder det påkrævet, eller gåtil lægeundersøgelse eller -behandling eller anden lignende behandling, derikke hensigtsmæssigt kan finde sted på bopælen, jf. bekendtgørelsens § 28,stk. 1.I medfør af § 28, stk. 2, kan det tillige tillades, at dømte, der udstår straf påbopælen i 30 dage eller derover, kan få udgang med henblik på at besøgenærstående personer ved vigtige familiebegivenheder.4.1.3.3.3.Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 78 b, stk. 2, at der ikkekan meddeles tilladelse til afsoning i fodlænke, hvis denne fuldbyrdelses-form som følge af den dømtes forhold ikke findes hensigtsmæssig, herun-der hvis der er grund til at antage, at den dømte ikke vil overholde de vil-kår, som gælder for fuldbyrdelse på bopælen.Baggrunden for denne regel er, at der i visse tilfælde kan gøre sig særligekonkrete forhold gældende, som medfører, at der ikke bør gives tilladelsetil afsoning i fodlænke, skønt den dømte opfylder betingelserne.Om tilladelse til strafudståelse på bopælen med elektronisk fodlænke skalnægtes meddelt efter denne bestemmelse, beror på en konkret vurdering afden dømtes forhold i hvert enkelt tilfælde samt mulighederne for gennem-førelse af den intensive overvågning og kontrol med den dømte.Kriminalforsorgen foretager til brug for afgørelsen af, om den dømte op-fylder betingelserne, en nærmere undersøgelse af den dømtes personligeforhold (egnethedsvurdering), herunder vedkommendes boligforhold, be-skæftigelsesforhold samt fysiske og psykiske tilstand, jf. § 78 b, stk. 3.Hvis kriminalforsorgen finder det fornødent, kan det i forbindelse med un-dersøgelsen bestemmes, at den dømte skal aflægge udåndingsprøver ogurinprøver.

Hvis den dømte ikke medvirker til kriminalforsorgens undersøgelse, kantilladelse til afsoning i fodlænke ifølge § 78 b, stk. 4, ikke meddeles.I forarbejderne til lov nr. 367 af 24. maj 2005 er det endvidere forudsat, attilladelse nægtes meddelt, hvis der konkret er grund til at antage, at dendømte ikke vil overholde de vilkår, der gælder for fuldbyrdelse på bopæ-len, navnlig fordi dette tidligere er sket, eller hvis den dømte adskilligegange tidligere har udstået straf på bopælen med elektronisk fodlænke m.v.Tilladelse bør herudover nægtes meddelt, hvis den dømte f.eks. på grundaf et massivt alkoholmisbrug eller misbrug af euforiserende stoffer ellerandre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning, må antagesat være ude af stand til at overholde de vilkår, der gælder for fodlænkeaf-soning.Endvidere bør tilladelse til fodlænkeafsoning nægtes meddelt, hvis årsagentil, at ansøger er blevet idømt en ubetinget fængselsstraf i stedet for en be-tinget dom med vilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandling,alene er, at den pågældende har nægtet at deltage i en personundersøgelse,eller at den dømte i øvrigt har erklæret sig uvillig til at udføre samfunds-tjeneste eller underkaste sig en struktureret, kontrolleret behandling modmisbrug af alkohol.Endelig bør tilladelse til afsoning i fodlænke nægtes meddelt, hvis der fo-religger en begrundet mistanke om, at den dømte – ud over den overtræ-delse, der danner grundlag for ansøgningen – har begået en ny lovovertræ-delse, og det efter en konkret vurdering må antages, at den pågældende,hvis denne kendes skyldig, vil blive idømt en fængselsstraf, der sammen-lagt med den aktuelle dom overstiger 5 måneders fængsel, jf. herved ogsåpkt. 16 i Justitsministeriets vejledning nr. 47 af 28. juni 2010 om fuldbyr-delse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (vejled-ning om strafudståelse på bopælen).Der henvises til pkt. 2.3.3.2 i de almindelige bemærkninger til det pågæl-dende lovforslag, jf. Folketingstidende 2004-05, tillæg A, side 441.I forarbejderne til lov nr. 496 af 17. juni 2008 er det endvidere forudsat, attilladelse vil kunne nægtes, hvis den fængselsstraf, som ansøgningen ved-rører, er idømt for kriminalitet begået mod en anden person i ansøgerenshusstand, f.eks. volds- eller sædelighedskriminalitet, selv om den pågæl-dende (forurettede) giver samtykke. Tilladelse vil også kunne nægtes, hvis31

det ikke i praksis vil være muligt at gennemføre den forudsatte intensiveovervågning og kontrol med den dømte.Tilladelse vil endvidere kunne nægtes, hvis det efter en konkret vurderingmå lægges til grund, at der foreligger en væsentlig risiko for, at den dømtevil misbruge en tilladelse til strafudståelse på bopælen til at fortsætte medat begå kriminalitet. En sådan væsentlig risiko vil ikke mindst kunne fore-ligge i tilfælde, hvor den pågældende er dømt for kriminalitet begået ihjemmet, f.eks. ved brug af sin personlige computer.Tilladelse vil desuden kunne nægtes en 15-17-årig domfældt, hvis de per-sonlige forhold er af en sådan karakter, at vedkommende konkret skønnesat være mere egnet til anbringelse på hospital, i familiepleje, i egnet hjemeller i institution.Der henvises i den forbindelse til pkt. 3.3 i de almindelige bemærkningertil det pågældende lovforslag, jf. Folketingstidende 2007-08, tillæg A, side3524.Endelig vil en person, der har flere uafsonede domme, som sammenlagtoverstiger 5 måneders fængsel, ikke kunne få tilladelse til at afsone straf-fen helt eller delvis i fodlænke.4.1.3.4. Tilbagekaldelse af tilladelseEn tilladelse til afsoning på bopælen kan tilbagekaldes efter reglerne istraffuldbyrdelseslovens § 78 e. Tilbagekaldelse kan bl.a. ske, hvis dendømte anmoder herom, hvis den dømte ikke længere opfylder betingelser-ne i lovens § 78 b, eller hvis den dømte har overtrådt vilkårene i § 78 c.Hvis en tilladelse til afsoning på bopælen i fodlænke tilbagekaldes, førstraffuldbyrdelsen er iværksat, bør den dømte i stedet indsættes i en afso-ningsinstitution snarest muligt efter den almindelige regel i straffuldbyr-delseslovens § 8, stk. 1.Sker tilbagekaldelsen efter fuldbyrdelsens iværksættelse, skal den dømte imedfør af straffuldbyrdelseslovens § 78 f, stk. 1, overføres til fængsel ellerarresthus til afsoning af reststraffen.

Tilsynsmyndigheden kan endvidere bestemme, at den dømte midlertidigtskal overføres til fængsel eller arresthus, mens spørgsmålet om tilbagekal-delse behandles, jf. herved lovens § 78 f, stk. 2.Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 78 d, stk. 2, at tilsynsmyndighedenskal indberette til Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvis den dømte over-træder vilkårene for afsoningen i fodlænke eller ikke længere opfylder be-tingelserne herfor. Det samme gælder, hvis kriminalforsorgens tilsyn ogkontrol med den dømte ikke kan gennemføres på grund af dennes adfærd.Indberetning skal finde sted med henblik på, at Direktoratet for Kriminal-forsorgen kan tage stilling til, om den meddelte tilladelse skal tilbagekal-des.Som det fremgår af forarbejderne til lov nr. 367 af 24. maj 2005, er det iden forbindelse forudsat med fodlænkeordningen, at tolerancen over forvilkårsovertrædelser er meget lav. Opholder den dømte sig f.eks. ikke påsin bopæl inden for de af tilsynsmyndigheden fastsatte tidsrum, udebliverden dømte helt eller delvist fra sit arbejde, uddannelse eller lignende, ellermøder den dømte ikke op til den programvirksomhed eller det behand-lingsprogram, som det er blevet pålagt den pågældende at deltage i, skaltilladelsen til strafudståelse på bopælen med elektronisk fodlænke mv. somaltovervejende hovedregel tilbagekaldes. Det samme gælder, hvis dendømte ikke overholder vilkåret om ikke at indtage alkohol, euforiserendestoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning,.Er den dømtes overtrædelse enkeltstående og helt bagatelagtig, eller fore-ligger der i øvrigt særlige omstændigheder, kan tilbagekaldelse af denmeddelte tilladelse til strafudståelse på bopælen dog undlades.Der henvises i den forbindelse til pkt. 2.3.8.5 i de almindelige bemærknin-ger til det pågældende lovforslag, jf. Folketingstidende 2004-05, tillæg A,side 446.4.1.3.5. Effektevaluering af fodlænkeordningenJustitsministeriets forskningskontor har i oktober 2011 offentliggjort en ef-fektevaluering af fodlænkeordningen i den udformning, som gjaldt efterikrafttrædelsen af lov nr. 304 af 19. april 2006.

De personer, som er omfattet af undersøgelsen, var således idømt en strafpå højst 3 måneders fængsel og var enten1) under 25 år på gerningstidspunktet eller2) dømt for overtrædelse af færdselsloven (og evt. anden lovgivning,hvis overtrædelsen af den anden lovgivning ikke havde væsentligbetydning for den fængselsstraffens længde).For den førstnævnte gruppe viste evalueringen et signifikant lavere recidivfor de unge, der afsonede i fodlænke, sammenlignet med dem, der afsone-de i fængsel eller arresthus, mens der for den sidstnævnte gruppe ikke varen signifikant forskel i recidivrisikoen.4.2. Forslag til justeringer af fodlænkeordningen4.2.1. Udvidelse af fodlænkeordningens anvendelsesområdeSom det fremgår af pkt. 4.1.3.1 ovenfor, har fodlænkeordningen været un-der etapevis opbygning siden indførelsen bl.a. for at give kriminalforsor-gen mulighed for at afprøve det elektroniske overvågningsudstyr. Ordnin-gen er i dag velfungerende personalemæssigt og organisatorisk.Afsoning i fodlænke har en frihedsberøvende karakter, samtidig med at dedømte undgår at blive udsat for de negative påvirkninger, som kan findested i et fængsel. Hertil kommer, at afsoning i fodlænke er en billigere af-soningsform end afsoning i fængsel.På den baggrund og som led i udmøntningen af aftalen om kriminalforsor-gens økonomi i 2013-16 foreslås det, at der gives mulighed for at afsonefængselsstraffe på til og med 6 måneder i fodlænke, hvis den dømte i øv-rigt opfylder betingelserne.Adgang til afsoning i fodlænke vil som hidtil ikke være betinget af, at denfængselsstraf, som den dømtes ansøgning vedrører, er idømt ved én dom,når blot den samlede fængselsstraf, som den pågældende skal afsone, ikkeoverstiger 6 måneder.Det vil endvidere fortsat være muligt at give tilladelse til, at en person, deridømmes en såkaldt kombinationsdom, jf. straffelovens § 58, afsoner denubetingede del af straffen på bopælen med elektronisk fodlænke.

Da fodlænkeordningen også efter den foreslåede udvidelse vedrører fuld-byrdelse af fængselsstraf, vil en bøde vedtaget eller idømt før, samtidigmed eller efter den dom, som ansøgningen om afsoning på bopælen vedrø-rer, fortsat ikke afskære den dømte fra at få tilladelse til at afsone denidømte fængselsstraf i fodlænke.Tilladelse til afsoning på bopælen vil ligesom i dag ikke kunne meddelespersoner på 15-17 år, der som et alternativ til fængselsstraf er idømt en så-kaldt ungdomssanktion efter straffelovens § 74 a.Heller ikke personer, som skal afsone forvandlingsstraf, jf. straffelovens§ 53, kan meddeles tilladelse til afsoning i fodlænke.Endelig vil en person, der har flere uafsonede domme, som sammenlagtoverstiger 6 måneders fængsel, fortsat ikke kunne få tilladelse til at afsonestraffen helt eller delvis på bopælen med elektronisk fodlænke.Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 5.4.2.2. Overskridelser af ansøgningsfristenSom det fremgår af pkt. 4.1.3.2 ovenfor, kan der, hvis afsoningen først erpåbegyndt i en afsoningsinstitution, ikke efter de nugældende regler skeoverførsel af den pågældende til fortsat afsoning i fodlænke, uanset om be-tingelserne for denne afsoningsform i øvrigt måtte være opfyldt.Kriminalforsorgen oplever imidlertid, at dømte, der af forskellige årsagerikke har ansøgt om fodlænkeafsoning, alligevel ytrer ønske om denne af-soningsform, efter at de har påbegyndt strafudståelsen i en afsoningsinsti-tution. Det vurderes således, at der er dømte, der opfylder betingelserne forat afsone i fodlænke, og som udstår deres straf i et fængsel eller arresthus,alene fordi der ikke er indgivet rettidig ansøgning om fodlænkeafsoning.Som led i udmøntningen af aftalen om kriminalforsorgens økonomi i2013-16 vil der blive givet mulighed for i ganske særlige tilfælde at over-føre en person fra en afsoningsinstitution til fortsat afsoning i fodlænke.Der sigtes i den forbindelse til tilfælde, hvor ganske særlige omstændighe-der af f.eks. arbejds-, uddannelses-, familie- eller helbredsmæssig karaktereller særligt tungtvejende hensyn til den dømtes resocialisering taler forfodlænkeafsoning, og der i øvrigt ikke er andre hindringer for fodlænkeaf-soning end den manglende rettidige ansøgning. Det vil samtidig være en35

forudsætning, at det er undskyldeligt, at den dømte ikke har ansøgt retti-digt om tilladelse til fodlænkeafsoning.Det bemærkes i den forbindelse, at sådanne ganske særlige omstændighe-der også vil kunne tænkes at foreligge i tilfælde, hvor den dømte indled-ningsvis er blevet anbragt i visitations- og observationsafdelingen i Anstal-ten ved Herstedvester efter reglerne i § 3 i bekendtgørelse nr. 626 af 25.juni 2009 om anbringelse og overførsel af personer, som skal udstå fæng-selsstraf eller forvaring (anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen), jf.pkt. 4.1.1 ovenfor.Ved spørgsmål om, hvorvidt der kan ske overførsel til fortsat afsoning ifodlænke, vil det efter omstændighederne være relevant at overveje, omden indsatte bør meddeles tilladelse til strafafbrydelse, mens spørgsmåletbehandles. Efter straffuldbyrdelseslovens § 76 kan der meddeles tilladelsetil, at straffuldbyrdelsen midlertidigt afbrydes, når ganske særlige omstæn-digheder af f.eks. arbejds-, uddannelses-, familie- eller helbredsmæssig ka-rakter taler imod en umiddelbar fortsættelse af straffuldbyrdelsen, når derikke antages at foreligge fare for misbrug, og hensynet til retshåndhævel-sen ikke taler imod strafafbrydelse.Der vil således navnlig kunne forekomme tilfælde, hvor de omstændighe-der, som taler for at tillade overførsel til fortsat afsoning i fodlænke, sam-tidig taler for at afbryde fuldbyrdelsen i afsoningsinstitutionen, indtilspørgsmålet om afsoning i fodlænke er afgjort.Det forudsættes i øvrigt med lovforslaget, at Direktoratet for Kriminalfor-sorgen fremover i et vist videre omfang end i dag kan tillægge en for sentindgivet ansøgning opsættende virkning, hvis fristoverskridelsen er und-skyldelig, og det skønnes hensigtsmæssigt, at den dømte i givet fald kanafsone straffen i fodlænke frem for i en afsoningsinstitution.Hvis lovforslaget vedtages, vil de pågældende ændringer blive gennemførtadministrativt ved ændring af bekendtgørelse nr. 789 af 25. juni 2010 omfuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol(bekendtgørelse om strafudståelse på bopælen).4.2.3. Justering af betingelser og vilkår4.2.3.1. Indførelse af retshåndhævelsesforbehold

Justitsministeriet finder, at der som supplement til aftalen om kriminalfor-sorgens økonomi og i lyset af den foreslåede udvidelse af fodlænkeordnin-gens anvendelsesområde bør indføres mulighed for at afvise fodlænkeaf-soning i helt enkeltstående konkrete tilfælde, hvis særegne hensyn til rets-håndhævelsen undtagelsesvis findes at være til hinder for denne afsonings-form.Begrundelsen for forslaget er, at det efter Justitsministeriets opfattelse ikkekan udelukkes, at der kan forekomme enkeltstående tilfælde, hvor den på-dømte kriminalitet er af en sådan karakter, at afsoning af dommen i fod-lænke vil være uforeneligt med hensynet til retshåndhævelsen, selv om denidømte fængselsstraf ikke overstiger 6 måneder.Som det fremgår, vil der være tale om en yderst snæver mulighed for af-visning, som ikke tænkes anvendt, medmindre der er tale om, at særegneretshåndhævelseshensyn kræver, at straffen ikke afsones i fodlænke.Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 8.4.2.3.2. Betingelser og vilkår i øvrigtAftalen om kriminalforsorgens økonomi i 2013-16 betyder, at betingelser-ne og vilkårene for at få tilladelse til at afsone i fodlænke på en rækkenærmere afgrænsede punkter skal lempes med henblik på at give visse ka-tegorier af dømte, der i dag er afskåret fra fodlænkeafsoning, mulighed forat opnå tilladelse, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne.Som led i udmøntningen af aftalen foreslås betingelserne og vilkårenelempet på følgende områder:BeskæftigelseskravetDet foreslås for det første, at personer, der er idømt fængselsstraf i 30 dageeller derunder, undtages fra kravet i straffuldbyrdelseslovens § 78 b, stk. 1,nr. 2, om, at den pågældende afsoner skal have beskæftigelsesforhold iform af arbejde, uddannelse el. lign., som er af en sådan beskaffenhed, atstraffuldbyrdelsen kan gennemføres på bopælen i fodlænke.Som anført ovenfor under pkt. 4.1.3.3 er beskæftigelseskravet bl.a. be-grundet i hensynet til, at den dømte ikke i fuldbyrdelsesperioden isolerespå bopælen. Dette hensyn vejer imidlertid ikke så tungt over for korttids-dømte.37

Dertil kommer, at kriminalforsorgen i praksis bruger mange ressourcer påat hjælpe dømte med at finde egnet beskæftigelse, som kan kvalificere depågældende til afsoning i fodlænke. Disse ressourcer anvendes mest hen-sigtsmæssigt på dømte, der skal afsone længere domme.Der vil dog ikke være noget til hinder for, at dømte er i beskæftigelse un-der fodlænkeafsoning af en straf på 30 dages fængsel eller derunder.Det foreslås for det andet, at der skabes mulighed for konkret at dispenserefra beskæftigelseskravet i særlige tilfælde, hvor den dømtes beskæftigel-sessituation taler for det.Der tænkes i den forbindelse særligt på pensionister, førtidspensionister ef-terlønsmodtagere mv., som varigt er uden for arbejdsmarkedet. Der tænkesendvidere på eksempelvis langtidssygemeldte, hvis sygemeldingen forven-tes at række ud over afsoningen.Herudover vil dispensationsadgangen kunne anvendes i tilfælde, hvor dendømte under afsoningen i fodlænke ufrivilligt bliver arbejdsløs (uforskyldtledighed), og det ikke er muligt at skaffe nogen form for alternativ beskæf-tigelse.Endelig foreslås det at give mulighed for at dispensere fra beskæftigelses-kravet i tilfælde, hvor den dømte skal afsone op til og med 6 ugers fæng-selsstraf, og man ved at lægge afsoningen i en ferieperiode, under afspad-sering, under orlov eller lignende kan forhindre, at den dømte mister sinbeskæftigelse på grund af afsoningen.Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 2, nr. 7. De foreslåedeændringer vedrørende beskæftigelseskravet vil herudover kræve, at der fo-retages ændringer i bekendtgørelsen om strafudståelse på bopælen. Æn-dringerne vil blive indarbejdet i bekendtgørelsen, hvis lovforslaget vedta-ges.KarenstidDet foreslås endvidere at ophæve bestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens§ 78 b, stk. 1, nr. 3, om, at der ikke kan gives tilladelse til fodlænkeafso-ning til dømte, der tidligere har afsonet i fodlænke, hvis den dømte indenfor 2 år før den nye domfældelse er idømt højere straf end bøde.

Herved lægges der i sådanne tilfælde op til en mere konkret vurdering afden dømtes forhold. Ligesom ved afgørelsen af, om en dømt skal anbrin-ges i åbent eller lukket fængsel, vil tidligere domme indgå i den konkretebedømmelse af den dømtes personlige forhold, men en domfældelse indenfor de seneste 2 år skal ikke automatisk føre til afslag på ansøgning om af-soning i fodlænke. Eventuelle forstraffe vil (fortsat) kunne føre til, at afso-ning i fodlænke nægtes, herunder hvis forstraffen(e) giver grund til at an-tage, at den dømte ikke vil overholde vilkårene for afsoningen. Det sammegælder, hvis der konkret er grund til at antage, at den dømte vil overtrædevilkårene for fodlænkeafsoning, fordi dette tidligere er sket, eller hvis dendømte adskillige gange tidligere har afsonet i fodlænke.Ophævelsen vil harmonere med reglerne om anbringelse i åbent eller luk-ket fængsel, hvor tidligere afsoningsforløb heller ikke automatisk afskærerden dømte fra at blive placeret i et åbent fængsel.Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 6.Kravet om deltagelse i programvirksomhedDet foreslås desuden at justere det lovfæstede vilkår om, at fodlænkeafso-nere skal deltage i et program efter tilsynsmyndighedens nærmere be-stemmelse, der har til formål at forbedre den dømtes muligheder for frem-over at leve en kriminalitetsfri tilværelse, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78c, stk. 1, nr. 6.Forslaget indebærer, at den dømte i stedet skal efterkomme et pålæg fratilsynsmyndigheden om deltagelse i et program, der skønnes egnet til atforbedre den dømtes muligheder for fremover at leve en kriminalitetsfritilværelse.Herved tilkendegives det, at tilsynsmyndigheden kan undlade at pålæggeet sådant vilkår, hvis det efter tilsynsmyndighedens skøn må antages, atden dømte ikke vil have udbytte af at deltage i et program.Det bemærkes i den forbindelse, at der fortsat vil kunne fastsættes andrevilkår, som findes hensigtsmæssige, f.eks. vilkår om at den dømte under-giver sig misbrugsbehandling i afsoningsperioden.Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 11.Verserende sager39

Det forudsætte samtidig med lovforslaget, at der sker en modifikation afudgangspunktet om, at verserende straffesager afskærer fodlænkeafsoningi tilfælde, hvor den idømte straf og den verserende sag sammenlagt må an-tages at føre til en straf, der overstiger grænsen på 5 måneders fængsels-straf i § 78 a, stk. 1, der foreslås ændret til 6 måneders straf.Forslaget indebærer, at der vil kunne meddeles tilladelse til afsoning i fod-lænke, selv om der er en begrundet mistanke om, at den dømte – ud overden overtrædelse, der danner grundlag for ansøgningen – har begået en nylovovertrædelse, og det efter en konkret vurdering må antages, at den på-gældende, hvis denne kendes skyldig, vil blive idømt en fængselsstraf, dersammenlagt med den aktuelle dom overstiger 6 måneders fængsel.Det bemærkes i den forbindelse, at sagsbehandlingstiden forlænges, nårder skal indhentes oplysninger om eventuelle verserende sager, ligesompoliti- og anklagemyndighed skal bruge ressourcer på at foretage en nær-mere vurdering af de verserende sagers forventede udfald.Oplysninger om verserende sager vil fremover fortsat kunne tillægges be-tydning ved vurderingen af, om der skal meddeles tilladelse til afsoning ifodlænke. Oplysninger herom vil således fortsat kunne indgå i den konkre-te bedømmelse af den dømtes personlige forhold, herunder i vurderingenaf, om den dømte kan forventes at overtræde vilkårene for fodlænkeafso-ningen, men oplysningerne om verserende sager vil ikke automatisk af-skære den pågældende fra at afsone i fodlænke.Det bemærkes i øvrigt, at flere uafsonede domme som anført ovenfor un-der pkt. 4.2.1 ikke vil kunne afsones i fodlænke, hvis den samlede straf-længde overstiger 6 måneders fængsel. Hvis der er meddelt tilladelse tilfodlænkeafsoning, og den pågældende efterfølgende får en ny dom, somindebærer, at den samlede straflængde overstiger 6 måneders fængsel, viltilladelsen således som udgangspunkt blive tilbagekaldt.Pkt. 16 i Justitsministeriets vejledning nr. 47 af 28. juni 2010 om fuldbyr-delse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (vejled-ning om strafudståelse på bopælen) vil blive ændret i overensstemmelsemed ovenstående, hvis lovforslaget vedtages.Manglende deltagelse i personundersøgelseHerudover forudsættes det med lovforslaget, at det ikke længere i sig selvvil føre til afslag, at den dømte alene er blevet idømt en ubetinget fæng-40

selsstraf i stedet for en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste elleralkoholistbehandling, fordi den pågældende har nægtet at deltage i en per-sonundersøgelse.De gældende regler har til formål at modvirke, at en person nægter atmedvirke til en personundersøgelse, således at den pågældende ikke kanidømmes en betinget dom med vilkår, fordi den pågældende hellere vil af-sone en ubetinget dom i fodlænke. Risikoen herfor må imidlertid anses forbegrænset.Nægtelse af at deltage i en personundersøgelse kan eksempelvis også skyl-des, at den pågældende forventer at blive frifundet, hvilket ikke efterføl-gende findes at burde afskære den pågældende fra at afsone en ubetingetdom i fodlænke.Det forudsættes dog samtidig, at fodlænkeafsoning fortsat bør nægtes i til-fælde, hvor den dømte forud for dommen direkte har erklæret sig uvillig tilat udføre samfundstjeneste eller underkaste sig en struktureret, kontrolleretbehandling mod misbrug af alkohol, og dette må antages at have haft be-tydning for sanktionsvalget.Dermed vil det (fortsat) ikke være muligt at spekulere i at blive idømt enubetinget dom frem for en betinget dom med vilkår i forventning om, atden ubetingede dom vil kunne afsones i fodlænke.Hvis lovforslaget vedtages, vil pkt. 17 i vejledningen om strafudståelse påbopælen blive ændret i overensstemmelse hermed.Mulighederne for at forlade bopælenEndelig forudsættes det under henvisning til aftalen om kriminalforsorgeni 2013-16, at der i forbindelse med lovforslagets ikrafttræden foretagesvisse nærmere afgrænsede udvidelser af fodlænkeafsoneres adgang til atforlade bopælen under afsoningen.Det drejer sig navnlig om en vis, øget adgang til at supplere de 4 timer, derugentligt kan sættes af til personlige indkøb, tøjvask mv. uden for bopæ-len, med muligheden for at tilbringe yderligere op til 4 timer om ugen udenfor bopælen med henblik på at deltage i særlige aktiviteter med et resocia-liserende formål.

Det forudsættes, at muligheden for yderligere 4 timers ugentlig udetid i gi-vet fald vil skulle fremgå af aktivitetsskemaet, jf. ovenfor under pkt.4.1.3.3.2, og der bør som udgangspunkt være tale om aktiviteter, som dendømte i forvejen deltog i forud for afsoningen.Som eksempler kan nævnes deltagelse i religiøse handlinger (gudstjene-ster, fredagsbøn mv.), visse aktiviteter med egne børn (som f.eks. at delta-ge i skole/hjem-samtaler, følge børnene til bibliotek, sportsaktiviteter, bør-nefødselsdag mv.) samt fortsat deltagelse i sports- eller fritidsaktiviteter el-ler lignende med et resocialiserende formål.Det drejer sig endvidere om en vis, øget mulighed for at opholde sig udenfor bopælen i nærmere afgrænsede tidsrum på dage, hvor den pågældendeikke i øvrigt har aktiviteter uden for sin bopæl. Der vil i den forbindelseblive skabt mulighed for, at den dømte i op til to dage hver anden uge kanfå tilladelse til at opholde sig uden for bopælen i en række sammenhæn-gende timer, således at den pågældende f.eks. kan tilbringe en hel dag i enweekend uden for bopælen eller i øvrigt fejre juleaften eller andre højtideruden for eget hjem. Der vil herudover blive skabt mulighed for at give til-ladelse til at tilbringe minimum to timer uden for bopælen på samtlige ak-tivitetsfrie dage. Også i disse tilfælde vil de tilladte udetider skulle indar-bejdes i aktivitetsskemaet.Justeringerne skal bl.a. ses i sammenhæng med de foreslåede lempelser afbeskæftigelseskravet, som vil skabe et særligt behov for at tilbringe tiduden for bopælen for fodlænkeafsonere, som ikke eller kun i begrænsetomfang har beskæftigelse under afsoningen. De foreslåede udvidelser vildog også gælde for fodlænkeafsonere, der er i beskæftigelse.Hvis lovforslaget vedtages, vil justeringerne blive gennemført administra-tivt ved ændring af bekendtgørelse nr. 789 af 25. juni 2010 om fuldbyrdel-se af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (bekendtgø-relse om strafudståelse på bopælen)4.2.4. Justering af tolerancen over for vilkårsovertrædelserSom anført ovenfor under pkt. 4.1.3.4 er det en forudsætning bag fodlæn-keordningen, at tolerancen over for vilkårsovertrædelser er meget lav.Bl.a. skal tilladelsen som altovervejende hovedregel tilbagekaldes, hvisden dømte overtræder vilkåret om ikke at indtage alkohol, euforiserendestoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning.42

Er den dømtes overtrædelse enkeltstående og helt bagatelagtig, eller fore-ligger der i øvrigt særlige omstændigheder, kan tilbagekaldelse af denmeddelte tilladelse til strafudståelse på bopælen dog undlades.Det forudsættes med lovforslaget, at der efter et konkret skøn skal kunneanlægges en vis, forhøjet tolerance over for vilkårsovertrædelser. Det gæl-der f.eks. i tilfælde, hvor det konstateres, at den dømte har overtrådt afso-ningsvilkårene ved at indtage en mindre mængde alkohol.I sådanne tilfælde bør det således være muligt at undlade at tilbagekaldetilladelsen til fodlænkeafsoningen, hvis afsoningsforløbet i øvrigt vurderessom velfungerende, eller hvis tilbagekaldelsen konkret må anses for etuproportionalt indgreb sammenholdt med vilkårsovertrædelsen. Det vilvære en forudsætning, at hensynet til det resocialiserende eller behand-lingsmæssige arbejde med den dømte taler afgørende imod tilbagekaldelse.Forslaget indebærer, at tilbagekaldelse i sådanne tilfælde vil kunne undla-des, også selv om vilkårsovertrædelsen ikke er helt enkeltstående og baga-telagtig. I stedet vil der som alternativ reaktion være mulighed for at ind-skærpe vilkårene for fodlænkeafsoning og reglerne om tilbagekaldelse, li-gesom der vil være mulighed for at fastsætte yderligere vilkår for afsonin-gen i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78 c, stk. 2.Den foreslåede forhøjelse af tolerancen vil i givet fald nødvendiggøre enjustering af pkt. 48, litra 5, i vejledningen om strafudståelse på bopælen.4.2.5. Udslusning i fodlænkeFor nogle indsatte vil det kunne være et formålstjenligt led i udslusnings-forløbet, hvis den pågældende i tiden op til løsladelsen har ophold på sinbopæl i fodlænke (udstationering til eget hjem).Det vil bl.a. kunne være tilfældet for langtidsdømte, som har behov forsærlig støtte under udslusningen. Dette hænger sammen med, at afsoning ifodlænke sker under intensiv overvågning og kontrol. For denne kategoriaf dømte, som i en længere periode ikke har deltaget i det almindeligesamfundsliv, vil det således kunne være gavnligt, at prøveløsladelse ikkesker direkte fra en institution til eget hjem under almindeligt tilsyn, men atden dømte i en mellemliggende periode forud herfor har et ophold i egethjem, hvor den pågældende er undergivet intensiv overvågning og kontrol.43

Også for andre end langtidsdømte vil det imidlertid kunne være formåls-tjenligt at lette overgangen til en tilværelse i frihed ved at tillade den døm-te at opholde sig i eget hjem med fodlænke i en periode frem til løsladel-sen. Muligheden bør dog kun helt undtagelsesvis kunne komme på tale fordømte, der afsoner domme på mindre end 1 års fængsel.Endvidere vil muligheden for ophold i eget hjem med fodlænke kunne væ-re relevant for indsatte, som opfylder betingelserne for frigang, men somaf geografiske årsager ikke vil kunne gennemføre frigang, fordi det ikke ermuligt at tilbringe fritiden, herunder natten, i en institution tæt ved arbejds-eller kursusstedet mv. Endelig vil det kunne være tilfældet, hvis vægtigehensyn til den indsattes familie eller resocialisering taler for det.I den slags tilfælde er det nærliggende at åbne mulighed for, at den indsattekan få tilladelse til at tage ophold på sin bopæl i fodlænke i den sidste delaf afsoningen.Det foreslås på den baggrund at skabe mulighed for at tillade udgang påbetingelse af, at den indsatte undergiver sig intensiv overvågning og kon-trol på bopælen (afsoning i fodlænke).Det forudsættes med forslaget, at udgang i givet fald skal ske i form af ud-stationering, og at udstationering til fodlænkeafsoning på egen bopæl kanfinde sted i et tidsrum af maksimalt 6 måneder op til løsladelsestidspunk-tet. Udstationering til egen bopæl i fodlænke forudsættes således i givetfald at være det sidste led i udslusningsfasen med forbehold for tilfælde,hvor den indsatte efterfølgende får tilbagekaldt tilladelsen til udstatione-ring på egen bopæl i fodlænke.I en række tilfælde vil det være mest hensigtsmæssigt, at den indsatte hargennemført et udstationeringsforløb på eksempelvis en af kriminalforsor-gens pensioner, inden der kan ske udstationering til eget hjem i fodlænke.Forslaget er imidlertid ikke til hinder for, at udstationeringen til eget hjemi fodlænke sker direkte fra et fængsel eller arresthus.Som det fremgår, indebærer forslaget, at udstationering fremover vil kunneske på et tidligere tidspunkt end i dag, hvor udstationering som udgangs-punkt sker i indtil 4 uger eller, når særlige omstændigheder taler derfor, iindtil 3 måneder i den sidste del af opholdstiden, jf. ovenfor under pkt.4.1.2.2.2.44

Det forudsættes endvidere med forslaget, at tilladelse til udstationering tilegen bopæl i fodlænke kun vil kunne ske i sådanne særlige tilfælde somnævnt ovenfor, hvor den indsattes familieforhold, afsoningsforløb ellerhensynet til den pågældendes resocialisering taler for det.Tilladelser til udstationering til egen bopæl i fodlænke vil kunne tilbage-kaldes efter de almindelige regler om tilbagekaldelse af udgangstilladelser,dvs. hvis den indsatte ikke overholder de vilkår, der er fastsat for udgangs-tilladelsen, eller hvis nye oplysninger om den indsattes forhold giver be-stemte grunde til at antage, at den indsatte vil misbruge den meddelte ud-gangstilladelse.Under samme betingelser vil vilkårene for udgangstilladelsen som hidtilkunne ændres.Det foreslås endvidere, at der i straffuldbyrdelseslovens § 48 indsættes enny bestemmelse, som giver mulighed for at bestemme, at de nugældendebetingelser og vilkår for fodlænkeafsoning samt reglerne om gennemførel-se af tilsyn og kontrol mv. og om tilbagekaldelse af tilladelsen helt ellerdelvis skal kunne finde tilsvarende anvendelse for indsatte, der som led iudslusningen måtte blive udstationeret til egen bopæl i fodlænke. Det be-mærkes i den forbindelse, at ikke alle de gældende regler om fodlænkeaf-soning nødvendigvis vil have relevans for personer, der allerede har gen-nemført et afsoningsforløb, og som befinder sig i den sidste del af udslus-ningsfasen op til løsladelsen.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 1 og 2. Hvis lovforslagetvedtages, vil de administrative regler på området endvidere blive ændret ioverensstemmelse med ovenstående.Det forudsættes i den forbindelse, at der administrativt vil kunne fastsættesnærmere bestemmelser om graduering af overvågningen og kontrollenmed dømte ved udstationering til eget hjem i fodlænke, således at ordnin-gen vil kunne tilpasses både tilfælde, hvor der er behov for intensiv over-vågning og kontrol, og tilfælde, hvor en mindre intensiv overvågning ogkontrol, f.eks. overvågning af, om den pågældende er hjemme om natten(natfodlænke), er tilstrækkelig.

Det forudsættes, at der ved beslutningen om at meddele tilladelse til udsta-tionering til eget hjem i fodlænke samtidig vil blive truffet bestemmelseom intensiteten af overvågningen og kontrollen i det enkelte tilfælde.De gældende muligheder for udstationering til en af kriminalforsorgenspensioner eller til en institution uden for kriminalforsorgen mv. videreføresi øvrigt uændret.5. Undersøgelse af besøgende5.1. Gældende retDet følger af straffuldbyrdelseslovens § 51, stk. 1, at indsatte har ret tilmindst ét ugentligt besøg af mindst én times varighed og så vidt muligt afto timers varighed. Der kan i den enkelte institution gives tilladelse til be-søg i videre omfang end dette.I medfør af straffuldbyrdelseslovens § 52, stk. 1, kan institutionen be-stemme, at de besøgende skal indhente forudgående tilladelse fra instituti-onen til at besøge den indsatte. Det kan gøres til et vilkår for en besøgstil-ladelse, at den besøgende lader sin yderbeklædning og medbragte effekterundersøge.Det bemærkes, at der med udtrykket yderbeklædning sigtes til beklædnin-gen indtil undertøjet.Lovens § 53 bemyndiger justitsministeren til at fastsætte regler om gen-nemførelsen af de indsattes ret til besøg.Nærmere regler om undersøgelse af besøgende er fastsat i bekendtgørelsenr. 288 af 26. marts 2012 om adgangen til besøg m.v. til indsatte, der ud-står fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (be-søgsbekendtgørelsen).Mens bestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens § 52, stk. 1, omfatter afso-ningsinstitutioner generelt, skelnes der i besøgsbekendtgørelsens regler omundersøgelse af besøgende i et vist omfang mellem lukkede og åbne insti-tutioner.

I lukkede institutioner er det ifølge besøgsbekendtgørelsens § 8 et obliga-torisk vilkår for besøgstilladelse, at den besøgende lader medbragte gen-stande undersøge.Ifølge § 8, stk. 2, kan det i åbne institutioner gøres til et vilkår for besøgs-tilladelse, at den besøgende lader medbragte genstande undersøge. Vilkåreter således ikke obligatorisk.I lukkede institutioner er det ifølge besøgsbekendtgørelsens § 9, stk. 1, etobligatorisk vilkår for besøgstilladelse, at den besøgende lader sin yderbe-klædning undersøge og efter anmodning lader sig undersøge af kriminal-forsorgens narkotikahunde.Ifølge § 9, stk. 2, kan et sådant vilkår fastsættes i åbne institutioner. Hellerikke dette vilkår er således obligatorisk.Hvis undersøgelse af den besøgendes yderbeklædning eller undersøgelseved anvendelse af kriminalforsorgens narkotikahunde skal finde sted, skaldet efter besøgsbekendtgørelsens § 11 forinden tilkendegives den besø-gende, at undersøgelsen kun kan gennemføres med den besøgendes sam-tykke, og at det kan medføre afvisning, hvis den pågældende nægter at la-de sig undersøge.For både lukkede og åbne institutioner følger det af besøgsbekendtgørel-sens § 10, stk. 1, at undersøgelse af yderbeklædningen foretages ved, atden besøgende opfordres til at fremvise genstande, som den besøgende hari lommer mv. Undersøgelsen kan endvidere omfatte eftersyn af den besø-gendes yderbeklædning ved anvendelse af metaldetektor.Besøgsbekendtgørelsen giver ikke mulighed for at foretage videregåendeundersøgelse af besøgendes yderbeklædning i åbne institutioner.Derimod kan der efter § 10, stk. 2, i lukkede institutioner foretages videre-gående undersøgelse af besøgendes yderbeklædning, hvis der i det enkeltetilfælde er en begrundet mistanke om, at den besøgende vil foretage ind-smugling. Videregående undersøgelse af besøgendes yderbeklædning fore-tages ifølge stk. 3 ved, at den besøgende opfordres til at aftage sin yderbe-klædning med henblik på, at institutionen kan foretage en nærmere under-søgelse af denne.

Det følge af besøgsbekendtgørelsens § 12, stk. 1, at videregående undersø-gelse af den besøgendes yderbeklædning skal foregå i et særligt lokale ogikke må foretages eller overværes af personer af andet køn end den, derskal undersøges.Den videregående undersøgelse må efter § 12, stk. 2, ikke overværes afandre besøgende eller indsatte. Undersøgelsen skal desuden gennemførespå en måde, der i størst muligt omfang er egnet til at mindske den besø-gendes oplevelse af at blive krænket, jf. § 12, stk. 3.5.2. Forslag om udvidede muligheder for undersøgelse af besøgendeReglerne om undersøgelse af besøgende skal afspejle den rette balancemellem hensynet til den besøgendes integritet og hensynet til at forhindreindsmuglinger i fængslerne.Kriminalforsorgens institutioner oplever indsmuglinger i forbindelse medbesøg, og det findes nødvendigt at udvide institutionernes muligheder forat sikre sig mod, at besøgende smugler effekter, herunder euforiserendestoffer og ulovlige genstande i øvrigt, ind i fængslerne.På den baggrund foreslås det at skabe mulighed for, at institutionernefremover kan stille vilkår om, at besøgende lader sig undersøge i videreomfang, end reglerne tillader i dag. Forslaget giver nærmere bestemt insti-tutionerne mulighed for at foretage visitation af det tøj, som den besøgendeer iført ved fremmødet, samt nærmere undersøgelse af den besøgendesyderbeklædning og medbragte effekter.Det bemærkes, at forslaget ikke indebærer, at institutionerne vil kunnegennemtvinge undersøgelserne uden den besøgendes medvirken. Den be-søgende vil således fortsat kunne nægte at lade sig undersøge, hvilket kanhave den virkning, at besøget afvises. Endvidere vil undersøgelsernes om-fang fortsat blive afpasset efter en konkret risikovurdering.Den foreslåede bestemmelse giver for det første adgang til at foretage visi-tation af det tøj, som den besøgende er iført ved fremmødet, dvs. ved atklappe og beføle uden på tøjet af den besøgende. Herved indføres der ad-gang til ved beføling gennem tøjet at undersøge, om den besøgende har ef-fekter gemt i tøjet eller på kroppen under tøjet. Visitationsadgangen omfat-ter også lommerne i det tøj, som den besøgende er iført.

Det forudsættes, at visitationen af det tøj, som den besøgende er iført vedfremmødet, i givet fald skal foretages af personale af samme køn som denbesøgende.Den foreslåede bestemmelse giver for det andet adgang til at foretage ennærmere undersøgelse af den besøgendes yderbeklædning. Med udtrykketyderbeklædning sigtes som hidtil til beklædningen indtil undertøjet. Ennærmere undersøgelse af den besøgendes yderbeklædning vil som hidtilskulle gennemføres ved, at den besøgende opfordres til at aftage sin yder-beklædning indtil undertøjet med henblik på, at institutionen kan foretageen nærmere undersøgelse af yderbeklædningen.Der vil herudover kunne foretages en nærmere undersøgelse af den besø-gendes medbragte effekter, herunder tøj, som den besøgende ikke er iført.Den nærmere undersøgelse af den besøgendes yderbeklædning og med-bragte effekter indebærer, at institutionen kan gennemse og ved befølingundersøge lommer, tasker mv., ligesom lommer og tasker mv. kan tømmesmed henblik på eftersyn af indholdet.Undersøgelsen kan endvidere som hidtil omfatte eftersyn af den besøgen-des yderbeklædning og medbragte effekter ved anvendelse af metaldetek-tor.Undersøgelsen af den besøgende vil også som hidtil kunne foretages ved,at den besøgende opfordres til at fremvise genstande, som den besøgendehar i lommer mv.Som hidtil vil der også kunne stilles vilkår om, at den besøgende lader sigundersøge af kriminalforsorgens narkotikahunde.Der tilsigtes ingen ændringer i reglerne i besøgsbekendtgørelsens § 12vedrørende gennemførelsen af den nærmere undersøgelse af besøgendesyderbeklædning, jf. herom ovenfor under pkt. 5.1.Det bemærkes, at der med den foreslåede bestemmelse (fortsat) vil værelovhjemmel til, at undersøgelse af besøgende i åbne institutioner kan ske isamme omfang som i lukkede institutioner. Nærmere regler om gennemfø-relsen af de indsattes ret til besøg, herunder undersøgelse af de besøgende,vil som hidtil blive fastsat administrativt, jf. straffuldbyrdelseslovens § 53,

og den foreslåede bestemmelse er ikke til hinder for, at der i den forbindel-se efter behov kan skelnes mellem åbne og lukkede institutioner.Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3 og 4. Hvis forslaget vedtages, vilder endvidere blive foretaget de nødvendige ændringer af besøgsbekendt-gørelsen.6. Øvrige initiativer, der forudsættes gennemført administrativtSom det fremgår ovenfor under pkt. 1, indeholder aftalen mellem Regerin-gen, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti omkriminalforsorgens økonomi i 2013-16 enkelte yderligere tiltag, som ikkekræver lovændringer, men alene ændringer af de administrative regler pånavnlig straffuldbyrdelsesområdet.Nedenfor redegøres nærmere for disse elementer i aftalen.Begrænset mulighed for udgang til indbrudstyve i særlige tidsrumDen 8. april 2010 fremlagde den daværende justitsminister en samlet planfor en styrket indsats mod indbrud i private hjem. I denne såkaldte ind-brudspakke er det bl.a. anført, at aktive indbrudstyve ikke skal på udgang ijulen.I den forbindelse er det bl.a. tilkendegivet nærmere i indbrudspakken, atpolitikredsene op til jul og andre ferieperioder, hvor der erfaringsmæssigtses markant stigende indbrudstal, systematisk vil orientere kriminalforsor-gen om, hvilke af kredsens mest aktive indbrudstyve der aktuelt er indsattil afsoning, og som ikke bør gives udgang pga. gentagen indbrudskrimina-litet. Ved kriminalforsorgens vurdering af, om en indsat kan få udgang if.eks. julen, skal der herefter foretages en konkret vurdering af misbrugsri-sikoen.I overensstemmelse hermed fremgår det af § 16, stk. 2, i bekendtgørelsenr. 289 af 26. marts 2012 om udgang til indsatte, der udstår fængselsstrafeller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (udgangsbekendtgørel-sen), at hvis politidirektøren finder, at der ikke bør gives tilladelse til ud-gang i særlige tidsrum, herunder i juleperioden (dvs. i tidsrummet fra den23. december til og med den 3. januar), fordi der på grund af dom for ind-brudstyveri er risiko for ny indbrudskriminalitet i det pågældende tidsrum,afgiver politidirektøren en udtalelse om denne risiko for misbrug i forbin-

delse med underretningen af kriminalforsorgen om, at personen skal udståfængselsstraf mv.Politidirektørens udtalelse vil herefter indgå i kriminalforsorgens vurde-ring af, om udgang skal nægtes med henvisning til risikoen for misbrug iform af ny indbrudskriminalitet i det omhandlede tidsrum, jf. straffuldbyr-delseslovens § 46, stk. 1, nr. 2.Aftaleparterne er enige om, at der for at styrke indsatsen mod indbrud iprivate hjem skal ske en stramning af udgangsreglerne, så det klart frem-går, at bestemmelsen i udgangsbekendtgørelsens § 16, stk. 2, ikke kun om-fatter juleperioden, men også andre perioder, hvor mange private hjem stårtomme, herunder f.eks. påsken og dele af sommerperioden.Bestemmelsen vil blive præciseret i overensstemmelse hermed, hvis lov-forslaget vedtages.Øget mulighed for udstationering af misbrugsbehandledeSom det fremgår ovenfor under pkt. 4.1.2.2.2, kan tilladelse til udgang iform af udstationering som udgangspunkt gives i indtil 4 uger eller, nårsærlige omstændigheder taler derfor, indtil 3 måneder.Udstationering sker i praksis ofte til en af kriminalforsorgens pensionersom led i udslusningen frem mod prøveløsladelse.Det forudsættes med lovforslaget, at indsatte i åbne fængsler, som på enbehandlingsafdeling i et fængsel har gennemgået behandling mod misbrug,fremover kan få tilladelse til udstationering til en pension eller egnet be-handlingshjem eller -institution i op til 1 år. Det forudsættes, at afgørelsenherom som udgangspunkt kan træffes af den pågældende institution.Muligheden for længerevarende udstationering vil kunne motivere indsattemed misbrugsproblemer til at gennemføre en relevant behandling for deresmisbrug.Endvidere vil forslaget indebære, at de indsatte ikke efter endt behandlingoptager plads på behandlingsafdelingerne. I dag forbliver misbrugsbehand-lede således i en række tilfælde på behandlingsafdelingen efter endt be-handling, fordi det på grund af risikoen for tilbagefald ikke er hensigts-mæssigt, at den pågældende placeres på en almindelig fællesskabsafdeling.

I den forbindelse vil muligheden for tidligere udstationering være formåls-tjenligt for at fastholde behandlingens effekt, fordi behandlingen kan føl-ges op af de pædagogiske støttefunktioner, der findes pensionerne og på debehandlingshjem og -institutioner, hvortil udstationering kan ske.Forslaget vil i givet fald blive gennemført ved ændring af bekendtgørelsenr. 289 af 26. marts 2012 om udgang til indsatte, der udstår fængselsstrafeller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (udgangsbekendtgørelsen)Kortere fremrykning af løsladelsestidspunktetParterne bag aftalen om kriminalforsorgens økonomi i 2013-16 er enigeom, at det er vigtigt at sikre sammenhæng mellem kriminalforsorgens ogkommunernes indsats i forhold til resocialisering af dømte.Der skal i den forbindelse gøres en indsats, så løsladte ikke står på gadenuden bolig eller forsørgelsesmulighed og uden mulighed for at kontakte of-fentlige myndigheder. Der skal derfor bl.a. ske en tilpasning af reglerneom løsladelse, så løsladelse som udgangspunkt ikke sker om fredagen elleri weekenden.De nærmere regler om løsladelse fremgår af bekendtgørelse nr. 284 af 12.marts 2012 om løsladelse af indsatte, der udstår fængselsstraf (løsladelses-bekendtgørelsen), som bl.a. er udstedt i medfør af straffuldbyrdelseslovens§ 79, stk. 2.Ifølge straffuldbyrdelseslovens § 79, stk. 2, kan justitsministeren fastsætteregler om tidspunktet for løsladelsen samt om adgang til en kortere frem-rykning af dette tidspunkt, herunder i tilfælde, hvor en fremrykning er be-grundet i væsentlige beskæftigelsesmæssige eller andre særlige hensyn.Ifølge forarbejderne til bestemmelsen forudsættes de administrative reglerf.eks. at give mulighed for fremrykning af løsladelsestidspunktet i tilfælde,hvor en sådan fremrykning findes rimelig af hensyn til den indsattes mu-ligheder for at tiltræde et arbejde. De administrative regler forudsættesendvidere at give mulighed for kortere fremrykning af tidspunktet for løs-ladelsen, hvis løsladelsesdatoen er en lørdag-søndag eller anden helligdageller f.eks. falder i forbindelse med jul eller andre højtider.Der henvises til de specielle bemærkninger til straffuldbyrdelseslovens §79, jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg A, side 3632.

Det fremgår nærmere af løsladelsesbekendtgørelsens § 21, stk. 1, at hvisløsladelsesdatoen falder på en lørdag, søndag eller søgnehelligdag, vil ind-satte, der udstår fængselsstraf i 30 dage eller derover, kunne løslades dennærmest forudgående hele hverdag, i påsken dog også påskelørdag, hvisden pågældende selv ønsker det. Løsladelsen kan dog i medfør af § 21, stk.2, højst fremrykkes med 3 dage.I medfør af løsladelsesbekendtgørelsens § 22 kan indsatte, der udstårfængselsstraf i 30 dage eller derover, i en række yderligere tilfælde løsla-des indtil 3 dage før løsladelsesdatoen. Det gælder bl.a., når det af hensyntil fremskaffelse af ophold og arbejde eller andet underhold er afgørendenødvendigt, at den pågældende kan betjenes på et offentligt kontor ellerhos en offentlig myndighed inden en weekend (§ 22, nr. 2).Det gælder endvidere tilfælde, hvor det er nødvendigt, for at den pågæl-dende kan påbegynde dokumenteret beskæftigelse eller uddannelse, der eraf væsentlig betydning for den pågældendes beskæftigelsesmæssige situa-tion ved løsladelsen (§ 22, nr. 1), hvor der ellers ville blive givet tilladelsetil udgang med henblik på at besøge en nærstående person, som er alvor-ligt syg, at være til stede ved en nærstående persons begravelse eller besø-ge nærstående personer ved vigtige familiebegivenheder (§ 22, nr. 3), ellerhvis der opstår akut mangel på pladser i en institution (§ 22, nr. 4).Indsatte, der udstår fængselsstraf i under 30 dage, kan ifølge løsladelses-bekendtgørelsens § 23 løslades tidligere i tilfælde, hvor der ellers ville bli-ve givet tilladelse til udgang med henblik på at besøge nærstående perso-ner, som er alvorligt syge, eller at være til stede ved en nærstående personsbegravelse.Reglerne indebærer, at der er et særligt højt antal løsladelser om fredagen.I tilfælde, hvor det er afgørende nødvendigt, at den løsladte kan betjenespå et offentligt kontor eller hos en offentlig myndighed inden en weekend,er det særligt vigtigt, at løsladelsen sker i så god tid, at den pågældendekan nå at komme i kontakt med det offentlige. Dette bør sikres i videreomfang, end tilfældet er i dag.På den baggrund agter Justitsministeriet for det første at fastsætte, at ind-satte, der får fremrykket løsladelsestidspunktet af de grunde, der er nævnt iløsladelsesbekendtgørelsens § 22, nr. 2, fremover som udgangspunkt børløslades allerede om torsdagen, således at de pågældende sikres bedre tid53

til at kunne opsøge det offentlige inden weekenden. Muligheden for atrykke løsladelsen frem til torsdag vil kunne tænkes anvendt i tilfælde, hvorden beregnede løsladelsesdato falder på en fredag, lørdag eller søndag, ogder er således tale om fremrykning af løsladelsestidspunktet med maksi-malt 3 dage (fra søndag til torsdag).For at sikre den fortsatte parallelitet mellem hensynene i løsladelsesbe-kendtgørelsens § 22, nr. 1, 2, 3 og 4, vil det for det andet blive fastsat, atden udvidede mulighed for fremrykket prøveløsladelse også skal omfattede tilfælde, der er nævnt i § 22, nr. 1, 3 og 4, dvs. hvor beskæftigelses-mæssige, personlige eller pladsmæssige hensyn taler herfor. Der vil dogfortsat være tale om en konkret vurdering.Der vil således blive skabt en vis yderligere mulighed for fremrykning afløsladelsestidspunktet i alle de fire tilfælde, som er nævnt ovenfor.Ordningen, hvorefter løsladelsen kan fremrykkes med maksimalt 3 dage,falder som nævnt ovenfor inden for den gældende bemyndigelse i straf-fuldbyrdelseslovens § 79, stk. 2, hvorefter der bl.a. kan fastsættes reglerom en kortere fremrykning af løsladelsestidspunktet af hensyn til den ind-satte.Det bemærkes i den forbindelse, at forslaget fortsat kun tænkes anvendt forindsatte, der udstår fængselsstraf i 30 dage eller derover, jf. løsladelsesbe-kendtgørelsens § 22.Ændringen vil blive gennemført administrativt ved en ændring af løsladel-sesbekendtgørelsen, såfremt lovforslaget vedtages.Øget brug af personundersøgelser med henblik på samfundstjenesteDet følger af retsplejelovens § 808, stk. 1, at der skal tilvejebringes sådan-ne oplysninger om sigtedes personlige forhold, som må antages at være afbetydning for sagens afgørelse vedrørende straffastsættelse eller anvendel-se af anden retsfølge end straf.Bestemmelsen indebærer blandt andet, at anklagemyndigheden skal tilve-jebringe en personundersøgelse i alle tilfælde, hvor der er mulighed for, atsagen vil kunne afgøres med en betinget dom med vilkår om samfundstje-neste.

Som det fremgår ovenfor under pkt. 3.2.2, færdiggjorde Direktoratet forKriminalforsorgen, Justitsministeriet og Finansministeriet i februar 2011en analyse af kriminalforsorgens fremtidige kapacitets- og sikkerhedsbe-hov.Den daværende regering besluttede i februar 2011 at iværksætte tiltagene ianalysen. Et af tiltagene gik ud på, at anklagemyndigheden i videre om-fang end tidligere skal indhente personundersøgelser vedrørende sigtedeunder 25 år med henblik på at afklare, om den pågældende er egnet til atudføre samfundstjeneste.Ved brev af 30. juni 2011 anmodede Justitsministeriet på den baggrundRigsadvokaten om at sikre, at anklagemyndigheden i straffesager mod 18-24-årige indhenter personundersøgelser med henblik på samfundstjeneste,når en række nærmere angivne betingelser er opfyldtI overensstemmelse hermed fremgår det nærmere af Rigsadvokatens Med-delelse nr. 3/2000 om personundersøgelser ved kriminalforsorgen, herun-der med henblik på samfundstjeneste (rettet juli 2011), at der skal tilveje-bringes en personundersøgelse med henblik på samfundstjeneste i alle sa-ger, hvor sagen er eller vil blive indbragt for retten med påstand om fri-hedsstaf på op til 1 år og 6 måneders fængsel, den pågældende på ger-ningstidspunktet var fyldt 18 år, men endnu ikke 25 år, og den pågældendeikke inden for de seneste 2 år regnet fra gerningstidspunktet er idømt enubetinget fængselsstraf, herunder en kombinationsdom, for ligeartet krimi-nalitet.I sager inden for varsomhedsområdet (vold, røveri, narkotikasager og sæ-delighedsforbrydelser) skal der dog ikke indhentes en personundersøgelse,hvis idømmelse af samfundstjeneste på forhånd vurderes at være udeluk-ket.Personundersøgelsen skal indhentes, når ovennævnte betingelser er op-fyldt, uanset om anklagemyndigheden i den konkrete sag påtænker at ned-lægge påstand om en ubetinget fængselsstraf.Der var i øvrigt ikke tilsigtet en ændring af anklagemyndighedens praksisfor så vidt angår indhentelse af personundersøgelse i sager, der forventesafgjort med en betinget dom (uden vilkår om samfundstjeneste).

Parterne bag aftalen om kriminalforsorgens økonomi i 2013-16 er enigeom, at brugen af samfundstjeneste skal øges. En mere systematisk tilveje-bringelse af personundersøgelser vil erfaringsmæssigt medføre, at flerebliver idømt en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste i stedet foren ubetinget fængselsstraf, og på den baggrund ønsker parterne, at der påobligatorisk grundlag skal tilvejebringes en personundersøgelse med hen-blik på samfundstjeneste i alle straffesager, hvor den pågældende på ger-ningstidspunktet var fyldt 18 år, og hvor sagen er eller vil blive indbragtfor retten med påstand om fængsel i 1 år og 6 måneder eller derunder.Der vil dog ikke skulle tilvejebringes personundersøgelser ved særligtgrov, herunder professionel eller organiseret kriminalitet, som indebærer,at det efter praksis vil være udelukket at idømme andet end en ubetingetfængselsstraf. Endvidere vil personundersøgelse ikke som udgangspunktskulle indhentes i sager, hvor der nedlægges påstand om ubetinget udvis-ning.Endelig indebærer forslaget ingen ændringer i anklagemyndighedens prak-sis for så vidt angår indhentelse af personundersøgelse i sager, der forven-tes afgjort med en rent betinget dom (uden vilkår om samfundstjeneste).Hvis lovforslaget vedtages, vil Justitsministeriet anmode Rigsadvokatenom at sikre, at ovenstående retningslinjer indarbejdes i anklagemyndighe-dens praksis vedrørende indhentelse af personundersøgelser med henblikpå samfundstjeneste.Dette vil i givet fald kunne ske ved en ændring i Rigsadvokatens Medde-lelse nr. 3/2000.7. Fængselsbetjentelevers overgang til statens uddannelsesstøtte (SU) iskoleperioder7.1. Gældende ret7.1.1. Fængselsbetjentuddannelsens indholdFængselsbetjentuddannelsen, som alene udbydes af kriminalforsorgen, eraf 3 års varighed og veksler mellem skole og praktik fordelt med i alt 33ugers skoleophold og 123 ugers praktik. Skolemodulerne afvikles på Kri-minalforsorgens Uddannelsescenter (KUC) i Birkerød. Uddannelsens ind-retning, længde, og faglige indhold er reguleret i kriminalforsorgens cirku-56

lære af 2. februar 2011 om udannelse til fængselsbetjent. Det faglige ind-hold på uddannelsen er inddelt i fem hovedfagsområder, der hver svarer tilet antal ECTS-point.Uddannelsen giver i dag ikke ret til SU, idet fængselsbetjenteleverne mod-tager løn under hele uddannelsesforløbet. Fængselsbetjentelevers overgangtil SU i skoleperioderne forudsætter, at uddannelsen godkendes som SU-berettigende videregående uddannelse, jf. SU-lovens § 3, og at de uddan-nelsessøgende, der starter på fængselsbetjentuddannelsen efter den 1. juli2013, vil modtage SU i skoleperioderne og løn i praktikperioderne.7.1.2. Fængselsbetjentelevers aflønnings- og ansættelsesforholdFængselsbetjentelever er i dag ansat i kriminalforsorgen som tjenestemændpå prøve og modtager under hele uddannelsen en grundløn på ca. 19.400kr. pr. måned (ekskl. bidrag til tjenestemandspension). Herudover modta-ger fængselsbetjentelever variable ydelser (overarbejds- og helligdagsbeta-ling, vagttillæg mv.) på lige fod med færdiguddannede fængselsbetjente ide perioder, hvor der gennemføres praktik. Dette medfører et væsentligthøjere indkomstniveau end for studerende på andre uddannelser, hvor destuderende modtager ca. 68.000 kr. årligt i SU.7.1.3. Indkomst ved siden af SUDet følger af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), at SU udbetalesmed foreløbige beløb i støtteåret. Den endelige tildeling sker efter udgan-gen af hvert støtteår i forbindelse med indkomstkontrollen. Her sammen-holder styrelsen den uddannelsessøgendes egenindkomst i støtteåret medårsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet. Overstiger egenindkomsten denuddannelsessøgendes årsfribeløb eller uddannelsesfribeløb, skal den ud-dannelsessøgende tilbagebetale en del af eller hele den modtagne støtte.Egenindkomsten består af enhver positiv indkomst, der henføres til ellerindgår i den personlige indkomst, kapitalindkomsten og aktieindkomst, derbeskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2. Heri fradrages kun SU-stipendium, arbejdsmarkedsbidrag, godtgørelse efter § 9 i lov om beford-ringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. og § 4 a ilov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, samtrenter af beløb, der den 31. december 1993 er opsparet på en uddannelses-opsparingskonto og ikke senere hævet.

Årsfribeløbet, som egenindkomsten sammenholdes med, er sammensat afde månedlige fribeløb.Det laveste fribeløb på 9.043 kr. (2013-niveau) gælder i måneder, hvor denuddannelsessøgende modtager SU til videregående uddannelse, herunderslutlån.Det mellemste fribeløb på 18.278 kr. (2013-niveau) gælder i de måneder,hvor den uddannelsessøgende har fravalgt SU, har orlov fra uddannelsen,er i lønnet praktik som en del af uddannelsen eller er erklæret studieinak-tiv.Det højeste fribeløb på 35.180 kr. (2013-niveau) gælder i måneder, hvorden uddannelsessøgende er uden for uddannelse, ikke har flere klip til envideregående uddannelse og ikke modtager slutlån eller ikke opfylder degrundlæggende betingelser for retten til SU, herunder aldersbetingelsenm.v.For uddannelsessøgende, der begynder på eller afslutter en uddannelse iløbet af støtteåret, er det muligt kun at sammenholde egenindkomsten iuddannelsesperioden med summen af fribeløbene i samme periode (ud-dannelsesfribeløbet).Fængselsbetjenteleverne har i dag ikke adgang til SU, da de som ovenforbeskrevet får løn under hele uddannelsen.7.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at det højeste fribeløb på 35.180 kr. (2013-niveau) anvendes ide måneder, hvor de uddannelsessøgende ved fængselsbetjentuddannelsener i praktik, der ikke giver ret til uddannelsesstøtte, eller har lønnet orlovfra uddannelsen.Uddannelsessøgende, der som led i uddannelse har været i praktik, der ik-ke giver ret til uddannelsesstøtte, eller har lønnet orlov fra uddannelsen,har efter de gældende regler ret til det mellemste fribeløb på 18.278 kr.(2013-niveau) i måneder med praktik eller lønnet orlov. De uddannelses-søgende ved kriminalforsorgens fængselsbetjentuddannelse vil i praktikpe-rioder modtage en løn, der fastsættes efter aftale mellem Kriminalforsor-gen og fængselsforbundet. Lønnen udgør for tiden ca. 19.400 kr. pr. måned(ekskl. bidrag til tjenestemandspension) samt et tillæg i praktikperioderne58

på ca. 2.000 kr. pr. måned. I praktikperioderne udfører de uddannelsessø-gende ved kriminalforsorgens fængselsbetjentuddannelse i stort omfangtilsvarende opgaver, som fastansatte fængselsbetjente varetager, og indgårsom en ressource på arbejdspladsen.Den høje indkomst i de lønnede praktikperioder vil umiddelbart betyde, ategenindkomsten – med et fribeløb svarende til mellemste fribeløb – somudgangspunkt vil overskride årsfribeløbet. For at undgå krav om tilbagebe-taling af for meget udbetalt støtte som følge af for høj indkomst, vil denuddannelsessøgende derfor være nødt til at fravælge måneder med SU.Med den foreslåede ordning, hvorefter fængselsbetjenteleverne har det hø-jeste fribeløb i måneder med praktik, vil indtægten i praktikperiodernekunne rummes inden for årsfribeløbet uden fravalg af måneder med SU.Med det nuværende lønniveau vil der også være mulighed for, at fæng-selsbetjenteleverne fortsat vil kunne have arbejde af et vist omfang ved si-den af studierne.Med forslaget tages der endvidere hensyn til eventuelle perioder, hvor denuddannelsessøgende har orlov fra uddannelsen, men stadig modtager løn,idet det foreslås, at det høje fribeløb også skal gælde i disse perioder. Løn-nede orlovsperioder vil f.eks. kunne forekomme, hvis den uddannelsessø-gende har krav på løn under barsel. I den udstrækning den uddannelsessø-gende har orlov i forbindelse med fødsel eller adoption og i den forbindel-se har krav på løn, tildeles den pågældende ikke også fødselsklip.Fængselsbetjentelevernes egenindkomst forudsættes opgjort efter SU-lovens almindelige bestemmelser herom.Der henvises til lovforslagets § 3.8. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige9. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.10. Administrative konsekvenser for borgerne11. Miljømæssige konsekvenser12. Forholdet til EU-retten13. Hørte myndigheder, organisationer mv.59

Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndighe-der, organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-foreningen, Procesbevillingsnævnet, Rigsadvokaten, Foreningen af Stats-advokater, Foreningen af Offentlige Anklagere, Rigspolitiet, Politiforbun-det i Danmark, Politidirektørforeningen, Kriminalforsorgsforeningen, For-eningen af Fængselsinspektører m.fl., Fængselsforbundet i Danmark, HK-Landsklubben for Kriminalforsorgen, Kriminalforsorgens lokale præste-forening, Landsklubben af socialrådgivere ansat i Kriminalforsorgen,Dansk Socialrådgiverforening, Socialpædagogernes Landsforening, Advo-katrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Insti-tut for Menneskerettigheder, Amnesty International, Retssikkerhedsfon-den, Retspolitisk Forening, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Det Kri-minalpræventive Råd, Ligebehandlingsnævnet, FOA – Fag og Arbejde,Kommunernes Landsforening, Ankestyrelsen, Danske Regioner, Forenin-gen af Socialchefer i Danmark og Foreningen SAVN.14. Sammenfattende skemaPositive konsekven- Negativekonse-ser/kvenser/mindreudgiftermerudgifterØkonomiske konsekvenser Ingenfor stat, kommuner og regio-nerAdministrative konsekvenser Ingenfor stat, kommuner og regio-nerØkonomiske konsekvenser Ingenfor erhvervslivetAdministrative konsekvenser Ingenfor erhvervslivetAdministrative konsekvenser Ingen af betydningfor borgerneMiljømæssige konsekvenser IngenIngen af betydning

Til nr. 1 (§ 38, stk. 3)Med forslaget lægges der op til at ophæve bestemmelsen i straffelovens §38, stk. 3, om, at prøveløsladelse i almindelighed ikke kan ske, når den re-sterende straffetid er mindre end 30 dage.Bestemmelsen bygger på den opfattelse, at det i almindelighed må fore-komme betænkeligt, at en indsat i sådanne tilfælde undergives bestemmel-ser om prøvetid, tilsyn mv. i forbindelse med løsladelsen.Prøveløsladelse og de dertil knyttede muligheder for fastsættelse af prøve-tid og vilkår er samtidig vigtige elementer i en vellykket udslusning af ind-satte, idet prøvetid og vilkår mv. kan hjælpe eller påvirke den dømte til atleve en kriminalitetsfri tilværelse efter løsladelsen.Ved fastsættelsen af såvel prøvetid som vilkår for løsladelsen vil der desu-den kunne tages hensyn til længden af den resterende straffetid, således atprøvetidens varighed og vilkårenes omfang står i et rimeligt forhold til res-straffens længde.Forslaget indebærer, at prøveløsladelse fremover i alle tilfælde vil kunneske, hvis den dømte opfylder betingelserne herfor, uanset at den resterendestraffetid er mindre end 30 dage.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1 i de almindelige bemærkninger til lov-forslaget.Til nr. 2 (§ 40 a, stk. 1, nr. 1)

Forslaget indebærer en vis, afgrænset udvidelse af den såkaldte noget fornoget-ordning, som under visse betingelser giver mulighed for tidlig prø-veløsladelse bl.a. af dømte, som under afsoningen har gjort en særlig ind-sats for at ruste sig mod tilbagefald til kriminalitet.Med den foreslåede udvidelse vil arbejde fremover – på lige fod med del-tagelse i behandlingsforløb, uddannelsesforløb og arbejdstræning – efteren konkret vurdering kunne kvalificere indsatte til tidlig prøveløsladelse,hvis den indsatte ved varetagelsen af arbejdet har ydet en særlig indsats forat undgå tilbagefald til ny kriminalitet, navnlig ved at ruste sig til at passeet arbejde efter endt afsoning.Denne mulighed vil f.eks. kunne være relevant for indsatte, som har væretpå fri fod forud for afsoningen, og som før indsættelsen har været uden ar-bejde i længere tid, eller for dømte, der har været uden for arbejdsmarkedeti en længere periode som følge af længerevarende varetægtsfængsling.Den foreslåede udvidelse vil kunne motivere flere indsatte til under afso-ningen at gøre en særlig indsats for ikke på ny at begå kriminalitet.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i de almindelige bemærkninger til lov-forslaget.Til § 2(Lov om fuldbyrdelse af straf m.v.)

Til nr. 1 og 2 (§ 48, stk. 2, nr. 3, og § 48, stk. 3)Formålet med forslaget er at skabe mulighed for at tillade udgang på be-tingelse af, at den indsatte undergiver sig intensiv overvågning og kontrolpå bopælen (afsoning i fodlænke).For nogle indsatte vil det således kunne være et formålstjenligt led i ud-slusningsforløbet, hvis den pågældende i tiden op til løsladelsen har op-hold på sin bopæl i fodlænke.Det vil bl.a. kunne være tilfældet for langtidsdømte, som har behov forsærlig støtte under udslusningen. Dette hænger sammen med, at afsoning ifodlænke sker under intensiv overvågning og kontrol.62

Også for andre end langtidsdømte vil det imidlertid kunne være formåls-tjenligt at lette overgangen til en tilværelse i frihed ved at tillade den døm-te at opholde sig i eget hjem med fodlænke i en periode op til løsladelsen.Muligheden bør dog kun helt undtagelsesvis kunne komme på tale fordømte, der afsoner domme på mindre end 1 års fængsel.Endvidere vil muligheden for ophold i eget hjem med fodlænke kunne væ-re relevant for indsatte, som opfylder betingelserne for frigang, men somaf geografiske årsager ikke vil kunne gennemføre frigang, fordi det ikke ermuligt at tilbringe fritiden, herunder natten, i en institution tæt ved arbejds-eller kursusstedet mv. Endelig vil det kunne være tilfældet, hvis vægtigehensyn til den indsattes familie eller resocialisering taler for det.Det forudsættes med forslaget, at udgangen i givet fald skal ske i form afudstationering, og at udstationering til fodlænkeafsoning på egen bopælkan finde sted i et tidsrum af maksimalt 6 måneder op til løsladelsestids-punktet.I en række tilfælde vil det være mest hensigtsmæssigt, at den indsatte hargennemført et udstationeringsforløb på eksempelvis en af kriminalforsor-gens pensioner, inden der kan ske udstationering til eget hjem i fodlænke.Forslaget er imidlertid ikke til hinder for, at udstationeringen til eget hjemi fodlænke sker direkte fra et fængsel eller arresthus.Det forudsættes med forslaget, at tilladelse til udstationering til egen bopæli fodlænke kun vil kunne ske i sådanne særlige tilfælde som nævnt oven-for, hvor den indsattes familieforhold, afsoningsforløb eller hensynet tilden pågældendes resocialisering taler for det.Tilladelser til udstationering til egen bopæl i fodlænke vil kunne tilbage-kaldes efter de almindelige regler om tilbagekaldelse af udgangstilladelser,dvs. hvis den indsatte ikke overholder de vilkår, der er fastsat for udgangs-tilladelsen, eller hvis nye oplysninger om den indsattes forhold giver be-stemte grunde til at antage, at den indsatte vil misbruge den meddelte ud-gangstilladelse.Under samme betingelser vil vilkårene for udgangstilladelsen som hidtilkunne ændres.

Det foreslås endvidere, at der i straffuldbyrdelseslovens § 48 indsættes enny bestemmelse, som giver mulighed for at bestemme, at de nugældendebetingelser og vilkår for fodlænkeafsoning samt reglerne om gennemførel-se af tilsyn og kontrol mv. og om tilbagekaldelse af tilladelsen helt ellerdelvis skal kunne finde tilsvarende anvendelse for indsatte, der som led iudslusningen måtte blive udstationeret til egen bopæl i fodlænke.Det forudsættes i den forbindelse, at der administrativt vil kunne fastsættesnærmere bestemmelser om graduering af overvågningen og kontrollenmed dømte ved udstationering til eget hjem i fodlænke, således at ordnin-gen vil kunne tilpasses både tilfælde, hvor der er behov for intensiv over-vågning og kontrol, og tilfælde, hvor en mindre intensiv overvågning ogkontrol, f.eks. overvågning af, om den pågældende er hjemme om natten(natfodlænke), er tilstrækkelig.Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2.5 i de almindelige bemærkninger til lov-forslaget.

Til nr. 3 og 4 (§ 52, 2. og 3. pkt.)Forslaget indebærer, at kriminalforsorgens institutioner får mulighed forfremover at stille vilkår om, at besøgende lader sig undersøge i videre om-fang, end reglerne tillader i dag.Forslaget skal ses i sammenhæng med, at institutionerne oplever indsmug-linger i forbindelse med besøg til de indsatte, og det findes nødvendigt atudvide institutionernes muligheder for at sikre sig mod, at besøgendesmugler effekter, herunder euforiserende stoffer og ulovlige genstande iøvrigt, ind i fængslerne.Forslaget giver institutionerne mulighed for at afvise et besøg, hvis ikkeden besøgende vil medvirke til visitation af det tøj, som den besøgende eriført ved fremmødet, samt nærmere undersøgelse af den besøgendes yder-beklædning og medbragte effekter.Den foreslåede bestemmelse giver for det første adgang til at foretage visi-tation af det tøj, som den besøgende er iført ved fremmødet, herunder vedat klappe og beføle uden på tøjet af den besøgende. Herved indføres deradgang til ved beføling gennem tøjet at undersøge, om den besøgende har

effekter gemt i tøjet eller på kroppen under tøjet. Visitationsadgangen om-fatter også lommerne i det tøj, som den besøgende er iført.Det forudsættes, at visitationen af det tøj, som den besøgende er iført vedfremmødet, i givet fald skal foretages af personale af samme køn som denbesøgende.Den foreslåede bestemmelse giver for det andet adgang til at foretage ennærmere undersøgelse af den besøgendes yderbeklædning. Med udtrykketyderbeklædning sigtes som hidtil til beklædningen indtil undertøjet. Ennærmere undersøgelse af den besøgendes yderbeklædning vil i givet faldskulle gennemføres ved, at den besøgende opfordres til at aftage sin yder-beklædning indtil undertøjet med henblik på, at institutionen kan foretageen nærmere undersøgelse af yderbeklædningen.Der vil herudover kunne foretages en nærmere undersøgelse af den besø-gendes medbragte effekter, herunder tøj, som den besøgende ikke er iført.Den nærmere undersøgelse af den besøgendes yderbeklædning og med-bragte effekter indebærer, at institutionen kan gennemse og ved befølingundersøge lommer, tasker mv., ligesom lommer og tasker mv. kan tømmesmed henblik på eftersyn af indholdet.Undersøgelsen kan endvidere som hidtil omfatte eftersyn af den besøgen-des yderbeklædning og medbragte effekter ved anvendelse af metaldetek-tor.Den nærmere undersøgelse af den besøgende yderbeklædning vil også somhidtil kunne foretages ved, at den besøgende opfordres til at fremvise gen-stande, som den besøgende har i lommer mv.Som hidtil vil der også kunne stilles vilkår om, at den besøgende lader sigundersøge af kriminalforsorgens narkotikahunde.Der henvises i øvrigt til pkt. 5.2 i de almindelige bemærkninger til lovfors-laget.

I forlængelse af aftalen om kriminalforsorgens økonomi i 2013-16 foreslåsdet, at der åbnes mulighed for at afsone fængselsstraffe på til og med 6måneder i fodlænke, hvis den dømte i øvrigt opfylder betingelserne fordenne afsoningsform.Det vil som hidtil ikke være et krav, at den fængselsstraf, som den dømtesansøgning vedrører, er idømt ved én dom, når blot den samlede fængsels-straf, som den pågældende skal afsone, ikke overstiger 6 måneder.Det vil endvidere fortsat være muligt at give tilladelse til, at en person, deridømmes en såkaldt kombinationsdom, jf. straffelovens § 58, afsoner denubetingede del af straffen på bopælen med elektronisk fodlænke.Da fodlænkeordningen også efter den foreslåede udvidelse vedrører fuld-byrdelse af fængselsstraf, vil en bøde vedtaget eller idømt før, samtidigmed eller efter den dom, som ansøgningen om afsoning på bopælen vedrø-rer, fortsat ikke afskære den dømte fra at få tilladelse til at afsone denidømte fængselsstraf i fodlænke.Tilladelse til afsoning på bopælen vil ligesom i dag ikke kunne meddelespersoner på 15-17 år, der som et alternativ til fængselsstraf er idømt en så-kaldt ungdomssanktion efter straffelovens § 74 a.Heller ikke personer, som skal afsone forvandlingsstraf, jf. straffelovens§ 53, kan meddeles tilladelse til afsoning i fodlænke.Endelig vil en person, der har flere uafsonede domme, som sammenlagtoverstiger 6 måneders fængsel, fortsat ikke kunne få tilladelse til at afsonestraffen helt eller delvis på bopælen med elektronisk fodlænke.Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2.1 i de almindelige bemærkninger til lov-forslaget.

Herved lægges i sådanne tilfælde op til en mere konkret vurdering af dendømtes forhold. Tidligere domme vil fortsat indgå i den konkrete bedøm-melse af den dømtes personlige forhold, men en domfældelse inden for deseneste 2 år skal ikke automatisk føre til afslag på ansøgning om afsoning ifodlænke. Eventuelle forstraffe vil (fortsat) kunne føre til, at afsoning ifodlænke nægtes, herunder hvis forstraffen(e) giver grund til at antage, atden dømte ikke vil overholde vilkårene for afsoningen. Det samme gælder,hvis der konkret er grund til at antage, at den dømte vil overtræde vilkåre-ne for fodlænkeafsoning, fordi dette tidligere er sket, eller hvis den dømteadskillige gange tidligere har afsonet i fodlænke.Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2.3.2 i de almindelige bemærkninger til lov-forslaget.

Til nr. 7 (§ 78 b, stk. 2)Med forslaget lægges der op til, at personer, der er idømt fængselsstraf i 30dage eller derunder, undtages fra reglen i straffuldbyrdelseslovens 78 b,stk. 1, nr. 2, om, at tilladelse til afsoning i fodlænke kun kan meddeles,hvis den dømtes beskæftigelsesforhold i form af arbejde, uddannelse el.lign. er af en sådan beskaffenhed, at straffuldbyrdelse på bopælen kangennemføres under intensiv overvågning og kontrol.Der vil dog ikke være noget til hinder for, at dømte er i beskæftigelse un-der fodlænkeafsoning af en straf på 30 dages fængsel eller derunder.Bestemmelsen indebærer endvidere, at der skabes mulighed for konkret atdispensere fra beskæftigelseskravet i særlige tilfælde, hvor den dømtes be-skæftigelsessituation taler for det.Der tænkes i den forbindelse særligt på pensionister, førtidspensionister ef-terlønsmodtagere mv., som varigt er uden for arbejdsmarkedet. Der tænkesendvidere på eksempelvis langtidssygemeldte, hvis sygemeldingen forven-tes at række ud over afsoningen.Herudover vil dispensationsadgangen kunne anvendes i tilfælde, hvor dendømte under afsoningen i fodlænke ufrivilligt bliver arbejdsløs (uforskyldtledighed), og det ikke er muligt at skaffe nogen form for alternativ beskæf-tigelse.

Til nr. 8 (§ 78, stk. 3)Med den foreslåede ændring indføres der mulighed for, at fodlænkeafso-ning i helt enkeltstående konkrete tilfælde kan afvises, hvis særegne hen-syn til retshåndhævelsen undtagelsesvis findes at være til hinder for denneafsoningsform.Forslaget supplerer aftalen om kriminalforsorgens økonomi i 2013-16.Begrundelsen for forslaget er, at det efter Justitsministeriets opfattelse ikkekan udelukkes, at der kan forekomme enkeltstående tilfælde, hvor den på-dømte kriminalitet er af en sådan karakter, at afsoning af dommen i fod-lænke vil være uforeneligt med hensynet til retshåndhævelsen, selv om denidømte fængselsstraf ikke overstiger 6 måneder.Der vil være tale om en yderst snæver mulighed for afvisning, som ikketænkes anvendt, medmindre der er tale om, at særegne retshåndhævelses-hensyn kræver, at straffen ikke afsones i fodlænke.Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2.3.1 i de almindelige bemærkninger til lov-forslaget.

Til nr. 11 (§ 78 c, stk. 1, nr. 6)Den foreslåede ændring indebærer en justering af det lovfæstede vilkårom, at fodlænkeafsonere skal deltage i et program efter tilsynsmyndighe-dens nærmere bestemmelse, der har til formål at forbedre den dømtes mu-ligheder for fremover at leve en kriminalitetsfri tilværelse.Forslaget indebærer, at den dømte i stedet skal efterkomme et pålæg fratilsynsmyndigheden om deltagelse i et program, der skønnes egnet til atforbedre den dømtes muligheder for fremover at leve en kriminalitetsfritilværelse.Herved tilkendegives det, at tilsynsmyndigheden kan undlade at pålæggeet sådant vilkår, hvis det efter tilsynsmyndighedens skøn må antages, atden dømte ikke vil have udbytte af at deltage i et program.Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2.3.2 i de almindelige bemærkninger til lov-forslaget.

Det er med ændringen forudsat, at fængselsbetjentuddannelsen ved krimi-nalforsorgen godkendes som en SU-berettigende videregående uddannelse,jf. SU-lovens § 3, og at de uddannelsessøgende, der starter på fængselsbe-tjentuddannelsen ved kriminalforsorgen efter den 1. juli 2013, vil modtageSU i skoleperioderne og løn i praktikperioderne.Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at det højeste fribeløbanvendes i måneder, hvor den uddannelsessøgende har orlov fra uddannel-sen med løn. Lønnede orlovsperioder vil f.eks. kunne forekomme, hvis denuddannelsessøgende har krav på løn i forbindelse med fødsel eller adopti-on.Der henvises til pkt. 7 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 4Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2013.Det foreslås endvidere, at de foreslåede ændringer af fodlænkeordningen(lovforslagets § 2, nr. 5-12) finder anvendelse i tilfælde, hvor afsoningenvedrører fængselsstraf, der helt eller delvis er idømt efter lovens ikrafttræ-den. Dette indebærer bl.a., at afsoning i fodlænke af fængselsstraf hidrø-rende fra flere domme i givet fald vil skulle tillades og afvikles efter denye regler, hvis blot én af fængselsstraffene er idømt efter den 1. juli 2013.Det foreslås endelig, at den foreslåede ændring af SU-loven får virkningfor støtteåret 2013 for uddannelsessøgende, der påbegynder uddannelsentil fængselsbetjent den 1. juli 2013 eller senere. Den endelige tildeling afSU ved indkomstkontrollen for 2013 omfatter som udgangspunkt fribeløbfor alle årets måneder og egenindkomst for hele året, hvorfor det er nød-vendigt, at forslaget om, at det høje fribeløb gælder i fængselselevernespraktikperioder, finder anvendelse med tilbagevirkende kraft for hele støt-teåret. Forslaget er begunstigende for borgeren, idet det ellers ville væredet mellemste fribeløb, der gjaldt i praktikperioderne, hvorfor fængselsbe-tjenteleverne ville risikere at skulle betale SU tilbage på grund af for højindkomst i praktikperioderne.

Bilag 1Lovforslaget sammenholdt med gældende retGældende formuleringLovforslaget§1I straffeloven, jf. lovbekendtgørel-se nr. 1007 af 24. oktober 2012 fo-retages følgende ændringer:§ 38.Stk. 1-2. ---Stk.3.Prøveløsladelse kan i al-1.§ 38, stk. 3,ophæves.mindelighed ikke ske, når den re-sterende straffetid er mindre end30 dage.Stk. 4-5. ---§ 40 a.Når halvdelen af straffeti-den, dog mindst 2 måneder, er ud-stået, kan justitsministeren ellerden, ministeren bemyndiger dertil,ud over de i § 38, stk. 2, nævntetilfælde beslutte, at den dømte skalløslades på prøve, hvis hensynet tilretshåndhævelsen skønnes ikke attale imod det, og1) den dømte har ydet en sær-lig indsats for ikke på ny atbegå kriminalitet, herunderved at deltage i behand-lingsforløb, uddannelses-forløb eller arbejdstræning,eller2) den dømtes forhold talerderfor.Stk. 2-7. ---

2.I§ 48indsættes efter stk. 2 somnyt stykke:»Stk.3.Ved vilkår som nævnt istk. 2, nr. 3, kan der træffes be-stemmelse om, at reglerne i §§ 78b-78 f eller regler udstedt i medførheraf helt eller delvis skal finde til-svarende anvendelse.«§ 52.Institutionen kan bestemme,3.§ 52, 2. pkt.,affattes således:at de besøgende skal indhente for-»Det kan gøres til et vilkår for enudgående tilladelse fra institutio- besøgstilladelse, at den besøgendenen til at besøge den indsatte. Det lader sig undersøge.«kan gøres til et vilkår for en be-søgstilladelse, at den besøgendelader sin yderbeklædning og med-bragte effekter undersøge.4.I§ 52indsættes som3. pkt.:»Undersøgelsen kan bestå i visi-tation af det tøj, som den besøgen-de er iført ved fremmødet, samt73

nærmere undersøgelse af den be-søgendes yderbeklædning og med-bragte effekter.«§ 78 a.Justitsministeren eller den,5.I§ 78, stk. 1, nr. 1,ændres »ind-der bemyndiges dertil, kan efter til 5 måneder« til: »indtil 6 måne-ansøgning fra personer, der er der«.idømt fængselsstraf i indtil 5 må-neder, meddele tilladelse til, atstraffen udstås på bopælen underintensiv overvågning og kontrolefter reglerne i lovens §§ 78 b-78f.Stk. 2- 3. ---§ 78 b.Tilladelse til strafudståelsepå bopælen under intensiv over-vågning og kontrol kan meddeles,hvis1) ---2) den dømtes beskæftigelses-forhold i form af arbejde,uddannelse el.lign. er af ensådan beskaffenhed, atstraffuldbyrdelsenkangennemføres under intensivovervågning og kontrol,3) den dømte, når denne tidli-6.§ 78 b, stk. 1, nr. 3,ophæves.gere har udstået straf af Nr. 4 bliver herefter nr. 3.fængsel efter bestemmel-serne i dette kapitel, ikke iet tidsrum af 2 år forud foridømmelsen af den straf,som ansøgningen vedrører,er idømte højere straf endbøde, og4) ---7.I§ 78 bindsættes efter stk. 1som nyt stykke:»Stk.2.Betingelsen i stk. 1, nr.2, gælder ikke for personer, der er74

idømt fængselsstraf i 30 dage ellerderunder. Der kan endvidere di-spenseres fra betingelsen i særligetilfælde, hvor den dømtes beskæf-tigelsessituation taler for det.«.Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.Stk. 2.Tilladelse til strafudståel-se på bopælen nægtes meddelt,hvis denne fuldbyrdelsesform somfølge af den dømtes forhold ikkefindes hensigtsmæssig, herunderhvis der er grund til at antage, atden dømte ikke vil overholde devilkår, som gælder for fuldbyrdelsepå bopælen.Stk. 3.Kriminalforsorgen foreta-ger til brug for afgørelsen af, omden dømte opfylder betingelserne istk. 1, nr. 1-4, en nærmere under-søgelse af den dømtes personligeforhold, herunder vedkommendesboligforhold,beskæftigelsesfor-hold samt fysiske og psykiske til-stand. Hvis kriminalforsorgen fin-der det fornødent, kan denne i for-bindelse med undersøgelsens fore-tagelse bestemme, at den dømteskal aflægge udåndingsprøver ogurinprøver.Stk. 4.Hvis den dømte ikkemedvirker til den i stk. 3 nævnteundersøgelse, kan tilladelse tilstrafudståelse på bopælen ikkemeddeles.§ 78 c.Tilladelse til strafudståelsepå bopælen under intensiv over-vågning og kontrol meddeles påvilkår af, at den dømte i fuldbyr-delsesperioden75