1. SammenfatningEvalueringen angår den forsøgsordning, der som led i regeringens handlingsplan mod volds- ogungdomskriminalitet blev iværksat efteråret 2005 vedrørende anvendelse af vredeshåndteringspro-grammet ”anger management” som vilkår for en betinget dom over for unge lovovertrædere.Evalueringen viser, at kriminalforsorgen i knap halvdelen af de sager, hvor de har foretaget en eg-nethedsvurdering, finder vedkommende egnet til at deltage i ”anger management”-kurset, og atdomstolene i knap to tredjedele af disse tilfælde ender med at idømme vedkommende en dom medvilkår om ”anger management”.Redegørelsen vedrørende de domme med vilkår om ”anger management”, som er afsagt frem tilseptember 2011, viser bl.a., at den kriminalitet, der ligger til grund for dommene, primært angårsimpel vold, § 244, at omtrent halvdelen af de unge ikke tidligere er straffet, at forholdsvis mange afde dømte er piger, og at relativt få har en fremmed etnisk baggrund.Evalueringen omfatter også en recidivundersøgelse og et forsøg på at vurdere programmets effekt.Sammenlignet med unge, som er vurderet egnede til at deltage i ”anger management”, men som eridømt en dom uden vilkår herom, er recidivet noget lavere for dem, der har deltaget i kurset. Hvor-vidt dette beror på deltagelse i ”anger management” er dog usikkert, både fordi sammenlignings-grundlaget er svagt, og fordi det ikke alene er deltagelse i kurset, der adskiller de to grupper.

2. IndledningSom led i regeringens handlingsplan mod volds- og ungdomskriminalitet, ”Stop volden”, blev derden 1. november 2005 iværksat en forsøgsordning med mulighed for at anvende vredeshåndterings-programmet ”anger management”, som vilkår for en (eventuelt delvis) betinget dom over for ungelovovertrædere.Forsøgsordningen omfatter unge, der på domstidspunktet er mellem 15 og 20 år, og som har over-trådt straffelovens §§ 119, 121, 244, 245 eller 266. Forsøgsordningen forudsættes anvendt som al-ternativ til betinget eller ubetinget fængselsstraf på op til 40 dage, herunder kombinationsdomme.Endvidere forudsættes forsøgsordningen i almindelighed kun anvendt over for unge, der ikke tidli-gere har begået voldskriminalitet, dog efter konkret vurdering også over for unge, der har højst tretidligere domme for vold eller lignende.1Forsøgsordningen er geografisk afgrænset, idet den omfattede politikreds 1-82frem til 2007 og der-efter Københavns Politi, Vestegnens Politi og Nordsjællands Politi. Forsøgsordningen vil foreløbigvære i kraft indtil ultimo 2012.I sager, der potentielt kan afgøres med en (eventuelt delvis) betinget dom med vilkår om ”angermanagement” (i det følgende AM-dom), skal politiet foranledige, at der af kriminalforsorgen ud-færdiges en personundersøgelse, jf. retsplejelovens § 808, vedrørende den pågældende unge. End-videre skal kriminalforsorgen foretage en vurdering af den unges egnethed til deltagelse i program-met.3Denne evaluering belyser forløbet af de sager, som kriminalforsorgen har modtaget med henblik påen sådan egnethedsvurdering, samt en kvantitativ karakteristik af de AM-domme, der er idømt fremtil 3. kvartal 2011. Desuden indeholder foreliggende evaluering en undersøgelse af recidivet for deunge med en AM-dom.I 2008 blev der af Justitsministeriets Forskningskontor lavet en midtvejsevaluering af forsøgsord-ningen.4Denne omhandlede også en beskrivelse af selve programmet, en interviewundersøgelsemed deltagere i programmet samt en analyse af misforholdet mellem det potentielle antal AM-domme og det faktiske antal, idet idømmelsen af betingede domme med vilkår om ”anger manage-ment” er blevet anvendt noget sjældnere end antaget ved forsøgets start.12

3. Kriminalforsorgens og domstolenes selektionMed henblik på at belyse, i hvilket omfang Kriminalforsorgen vurderer den sigtede egnet til delta-gelse i AM, og i hvilket omfang domstolene på baggrund heraf idømmer AM, er der gennemført ensærskilt undersøgelse af de anmodninger om en egnethedsvurdering vedrørende AM, der i perioden1. november 2005 til medio september 2011 er modtaget i Kriminalforsorgen.Datamaterialet stammer fra de tre afdelinger i den frie kriminalforsorg (KIF), København, Vesteg-nen og Nordsjælland, som i forsøgsperioden har stået for gennemførelse af egnethedsvurderingerne.Datamaterialet omfatter i alt 368 sager.5På baggrund af oplysningerne fra de tre KIF-afdelinger er der, som vist i skemaet side 6, lavet enoversigt over forløbet i disse sager.Af figuren fremgår, at ud af de 368 sager med anmodninger om egnethedsvurderinger er der foreta-get en egnethedsvurdering i 281 sager, svarende til 76 pct.6At der ikke er foretaget egnethedsvurde-ring skyldes – i 14 af tilfældene – at den sigtede er udeblevet eller ikke har ønsket at deltage i dengrundlæggende personundersøgelse (PUS),7mens det i 53 tilfælde skyldes, at den sigtede er ude-blevet eller ikke har ønsket at deltage i den særlige egnethedsvurdering, der angår AM. I ét tilfældeviser det sig, at personen i stedet skulle have foretaget en mentalobservation, mens der i to andretilfælde ved en fejl ikke blev foretaget den egnethedsvurdering, som politiet havde anmodet om.Disse sager er alligevel endt med en AM-dom, og det kan tilføjes, at den ene af de unge har gen-nemført programmet, mens der ikke foreligger oplysninger herom for den anden unges vedkom-mende.8I 16 sager er årsagen til manglende egnethedsvurdering ikke oplyst. Hertil kommer én ver-serende sag, hvor der endnu ikke på opgørelsestidspunktet (medio september 2011) var foretaget enegnethedsvurdering.Af Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 9679 af 11. oktober 2005 fremgår det, at der i egnet-hedsvurderingerne skal lægges vægt på, om den unge I) er motiveret for at lære at håndtere stærkefølelser i form af vrede m.v., II) behersker det danske sprog i det omfang, som er nødvendigt for at5

Desværre har det ikke været muligt at få oplysninger for hele forsøgsperioden fra den ene af KIF-afdelingerne, idet dermangler oplysninger for godt ét år. Reelt er der derfor flere sager med anmodning om egnethedsvurdering, end detfremgår af denne undersøgelse. Oplysninger om selve AM-dommene indgår dog i alle tilfælde.6I to sager er de unge blevet vurderet i kommunalt regi, ligesom AM-kurset hører til her. I disse sager er kriminalfor-sorgen således ikke blevet anmodet om en egnethedsvurdering, men eftersom deltagelse i AM-programmet indgår somet vilkår i dommen, er de to sager inkluderet i denne undersøgelse.7Heri indgår en person, der er fraflyttet forsøgsområdet.8Der skal i denne forbindelse peges på en sag om en ung mand, som tidligere (i 2006) var blevet vurderet egnet til AMog havde gennemført AM-programmet, og som får endnu en AM-dom i 2007. I forbindelse hermed er der imidlertidikke modtaget en anmodning fra politiet og derfor ikke foretaget en ny egnethedsvurdering. Selv om personen tidligereer blevet vurderet egnet til AM, betyder det dog ikke, at personen også vil være det fremover, idet også omstændighederved den konkrete voldsforbrydelse lægges til grund for denne vurdering. Voldens grovhed og karakter var i den andensag netop af en art, så det må antages, at personen næppe ville blive anset som egnet til AM.

få udbytte af at deltage i undervisningen og III) er indstillet på at gennemføre forløbet. Endviderefremgår det, at personer, som anvender vold, trusler eller lignende på en mere velovervejet ellerplanlagt måde til at opnå mere specifikke, konkrete resultater (f.eks. ved på forhånd planlagt volds-kriminalitet), som udgangspunkt ikke vil være egnede til deltagelse i programmet.Af de 281 sager, hvor der er foretaget en egnethedsvurdering, erklæres den unge for egnet i 129 afsagerne, svarende til 46 pct., mens de i de resterende 152 sager erklæres for uegnede. Den typiskebegrundelse for at erklære en ung uegnet er, at vedkommende ikke menes at have problemer med athåndtere vrede (129 tilfælde).9Desuden findes 19 af de unge ikke motiverede for at deltage i AM-programmet, mens begrundelsen i de resterende fire sager er henholdsvis sprogvanskeligheder (totilfælde), og at volden er planlagt (to tilfælde), hvorfor personerne ikke hører til målgruppen forAM-programmet, jf. ovenfor.Af de 129 sager, hvor de unge erklæres egnede til deltagelse i AM, ender 83 sager, svarende til 64pct., med en AM-dom, mens 45 sager, svarende til 35 pct., ender med en anden afgørelse. I en en-kelt sag var der på dataindsamlingstidspunktet endnu ikke faldet dom.De fleste af dem, der har fået en AM-dom, nemlig 60 ud af 87, havde på undersøgelsestidspunktetgennemført programmet, mens syv afventede undervisningen eller var undervejs i et forløb. Firepersoner havde afbrudt undervisningen, mens én aldrig var mødt op. I de resterende 15 sager er derikke oplysninger om undervisningsforløbet.Samlet set er der således i den undersøgte periode kommet 368 anmodninger fra politiet om egnet-hedsvurdering med henblik på AM, hvoraf 87 sager – når også dommene uden egnethedserklæringog den, hvor personen findes uegnet til AM, inkluderes – er endt med en AM-dom. Det svarer til 24pct. af sagerne. Det er altså en forholdsvis lille andel af sagerne med anmodning om egnethedsvur-dering, der ender med en AM-dom. Dette skyldes hovedsageligt tre forhold: 1) at de unge udeblivereller ikke ønsker at medvirke i personundersøgelsen eller egnethedsvurderingen, 2) at de unge ikkevurderes at have problemer med at håndtere vrede og dermed ikke falder inden for forsøgsordnin-gens målgruppe, og 3) at domstolene idømmer en anden sanktion end en AM-dom. I 27 af de 45tilfælde, hvor retten har truffet en anden afgørelse, ligger afgørelsen med hensyn til straffens art oglængde inden for det område, hvor AM kan anvendes.

4. Domme med AM-vilkårFrem til september 2011 er der afsagt i alt 87 AM-domme. På baggrund heraf gives der i det føl-gende en karakteristik af de unge, der idømmes AM, og den kriminalitet, der ligger til grund fordommen.Der ses stor variation i det årlige antal domme med AM-vilkår, jf. tabel 1. I 2006 er antallet afdomme særlig stort (34), hvilket kan tænkes at skyldes, at man især i forsøgsordningens begyndelsehar været mere opmærksomme herpå, mens antallet af AM-domme omvendt er særlig lille i 2009.Overordnet set er der som nævnt afsagt færre AM-domme end forventet, hvilket bl.a. beror på detovenomtalte bortfald undervejs i forløbet. Af midtvejsevalueringen af forsøgsordningen fremgårendvidere, at den væsentligste årsag til, at der er afsagt så få AM-domme, er, at politiet langt fra ialle potentielle sager anmoder kriminalforsorgen om at foretage en egnethedsvurdering.10Tabel 1. Domme fordelt efter hvilket år, de er afsagt.2005 (fra november 2005)200620072008200920102011 (frem til september 2011)

I alt

Den kriminalitet, der ligger til grund for dommene, angår primært simpel vold (§ 244), nemlig 68 afde 87 sager. Dertil kommer ni sager om vold m.v. mod nogen i offentlig tjeneste (§ 119, stk. 1),seks sager om alvorligere vold (§ 245) og en sag vedrørende trussel på livet (§ 266). I to tilfælde erder idømt AM for overtrædelse af § 123, vold eller trusler om vold mod vidner m.v. Denne paragrafer ikke omtalt i cirkulæret om forsøgsordningen. I et tilfælde angår dommen slet ikke voldskrimina-litet, men tyveri (§ 276). Her er der tale om en fællesstraf, som omfatter en tidligere dom med AM-vilkår.De 87 AM-domme angår 83 personer, idet fire personer hver har to domme. I tre tilfælde er der taleom en fællesstraf.

Vilkåret om AM er typisk knyttet til en betinget dom, da 74 af de 87 AM-domme er betingede. I 11tilfælde er AM-vilkåret knyttet til en delvis betinget dom. De resterende to sager er ubetingededomme. I den ene af disse indgår AM som et vilkår ved prøveløsladelsen.Straflængden er i fire tilfælde ikke fastsat, mens den i de øvrige domme er fastsat til op til 10 måne-ders fængsel, jf. tabel 2. De to ubetingede domme er fastsat til henholdsvis 40 dage og 3 måneder,mens den ubetingede del af straffen i de 11 delvis betingede domme varierer mellem 10 dage ogfem måneder.Tabel 2. Straffens samlede længde.Uden straffastsættelseIndtil 14 dage20-30 dage40 dage50 dage60 dage70-80 dage3 måneder5 måneder6 måneder8 måneder10 måneder

I alt

Antal

4412197194122211

87

I langt de fleste af sagerne, 84 af 87, indgår desuden et vilkår om et års tilsyn af kriminalforsorgen.Ifølge Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 9679 af 11. oktober 2005 forudsættes det, at der itilknytning til et AM-vilkår fastsættes vilkår om tilsyn af kriminalforsorgen i et år med det formål atsikre en korrekt gennemførelse af forløbet samt påse, at der hurtigt skrides ind over for eventuelmanglende overholdelse af dette vilkår. Endvidere skal der gennem tilsynet sikres den unge støtte iløsningen af de eventuelle andre problemer, som måtte opstå for den unge i tilsynsperioden. I de tretilfælde, hvor der ikke indgår vilkår om tilsyn af kriminalforsorgen, indgår vilkår om tilsyn af desociale myndigheder.12I alt 38 domme indeholder et sådant vilkår om, at tiltalte efter kommunensnærmere bestemmelser skal undergive sig foranstaltninger efter lov om social service. I otte afdommene er der ved siden af vilkåret om AM også givet vilkår om samfundstjeneste på mellem 4012

Det fremgår af Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 9679 af 11. oktober 2005, atKriminalforsorgens tilsyn medunge, der idømmes en (eventuelt delvis) betinget dom med vilkår om ”anger management”, træder ikke i stedet for –men er et supplement til – det tilsyn af de sociale myndigheder, som i medfør af servicelovens § 40 fastsættes over forunge under 18 år med tilsynsbehov, der idømmes en betinget dom. Det forudsættes således, at der i disse tilfælde fast-sættes et såkaldt ”dobbelt tilsyn”.To af de tre domme, der ikke omfatter et tilsyn af kriminalforsorgen, er sager, hvorde unge er blevet vurderet i kommunalt regi, og hvor også AM-kurset er kommunalt, se også fodnote 6.

og 80 timer. Ni domme omfatter desuden vilkår om misbrugsbehandling (alkohol eller euforiseren-de stoffer) og en enkelt et betinget vilkår om psykiatrisk behandling.I størsteparten af dommene (64) er der ingen medtiltalte. I de 23 tilfælde, hvor der er medtiltalte,drejer det sig hovedsageligt om en enkelt medtiltalt (16 sager), mens der seks tilfælde er tale om tomedtiltalte og i en enkelt sag seks medtiltalte. I otte af de 23 sager, hvor der er medtiltalte, er denneeller en af disse også idømt AM.Knap halvdelen af dem, der er idømt AM, er tidligere straffede. Med tidligere straffe forstås fæl-dende strafferetlige afgørelser, dvs. ubetingede domme, betingede domme, foranstaltningsdomme,bøder og tiltalefrafald.13Omtrent halvdelen af de unge, der tidligere er straffet, har højst én tidligereafgørelse, jf. tabel 3. Det største antal tidligere domme er syv. De 42 unge med tidligere domme hari alt 84 afgørelser.Tabel 3. Domme fordelt efter antallet af tidligere afgørelser.Ingen tidligere afgørelser1 tidligere afgørelse2-3 tidligere afgørelser4-5 tidligere afgørelserMere end 5 tidligere afgørelser

I alt

Antal

45181941

87

Som nævnt indledningsvis er forsøgsordningen i almindelighed tiltænkt unge, der ikke tidligere harbegået voldskriminalitet, eller i hvert fald maksimalt har tre tidligere domme for vold eller lignende.Der er i alt 23 tidligere afgørelser for vold fordelt på 20 unge. 18 personer har én tidligere dom forvoldskriminalitet, og de to resterende unge har henholdsvis to og tre tidligere domme for voldskri-minalitet. Den tidligere voldskriminalitet angår typisk simpel vold, § 244 (19 af 23). De resterendesager angår alvorligere vold, § 245 (tre sager) og vold m.v. mod offentlig myndighed, § 119 (ensag).Af de 42 unge, der har en tidligere fældende afgørelse, har fire været idømt en ubetinget friheds-straf. I øvrigt drejer hovedparten af de tidligere afgørelser sig om betingede domme og bøder.Som det altid er tilfældet inden for det strafferetlige område, er der en markant overvægt af mænd/drenge blandt de dømte. Således er knap hver fjerde – 23 pct. – af de unge med AM-vilkår piger.Kriminalstatistikken viser, at det generelle forhold mellem antal piger og drenge, der får en fælden-13

de afgørelse for vold, er ca. 1:6.14Sammenlignet hermed er der altså relativt mange piger, der får enAM-dom.Med hensyn til aldersfordelingen viser opgørelsen, at størstedelen (61 pct.) af de unge, der er idømtAM, var 15-17 år på afgørelsestidspunktet, mens 38 pct. var 18-20 år.15Gennemsnitalderen er 17 år.Hvad angår de unges herkomst, er en meget stor andel (87 pct.) af dansk herkomst, jf. tabel 4. Gan-ske få har status som indvandrere eller efterkommere. Til sammenligning kan nævnes, at knap entredjedel af de 15-19-årige, der i 2010 blev dømt for en voldsforbrydelse, er af fremmed etnisk her-komst.16På denne baggrund kunne man godt have forventet, at en større andel af dem, der får enAM-dom, ville have status som indvandrere eller efterkommere. Dog indgår sprogkundskaber ivurderingen af, om den unge er egnet til en AM-dom, jf. det tidligere, hvilket kan være med til atforklare den store andel unge med dansk herkomst.Tabel 4. Domme fordelt efter dømtes herkomst.Dansk herkomstIndvandrerEfterkommer

I alt

Antal

7656

87

5. RecidivDen oprindelige plan for evalueringen var at sammenligne recidivprocenten for dem, der idømmesAM, med recidivprocenten for unge fra politikredse uden for forsøgsordningen, som ville kunnehave fået en AM-dom, hvis de henhørte under forsøgsområdet, men som i stedet er idømt andensanktion for vold. Til brug for evalueringen blev der derfor i starten af forsøgsperioden indhentetoplysninger om disse potentielle AM-domme fra andre politikredse, men da det ret hurtigt viste sig,at meget få i forsøgsområdet blev idømt AM, ophørte denne indsamling af information til en kon-trolgruppe. Når selektionen til en forsøgsordning er meget kraftig, og det samtidig ikke er muligt atkontrollere, om selektionen er skæv, er det således ikke muligt sikkert at afgrænse en kontrolgruppepå denne måde.I princippet vil det i stedet være muligt at afgrænse en kontrolgruppe blandt de unge, der findes eg-nede til AM, men som ender med at blive idømt en anden sanktion. Disse unge udgør således en1415

yderst anvendelig kontrolgruppe, idet der er garanti for, at de er sammenlignelige med de unge meden AM-dom med hensyn til motivation og de andre forhold, egnethedsvurderingen er baseret på. Atnogle af de egnede ikke idømmes en AM-dom, kan antages først og fremmest at bero på arten ogomfanget af såvel deres tidligere som deres nuværende kriminalitet, og det er forhold, som det mu-ligt at kontrollere for i de statistiske analyser, der anvendes i effektevalueringer.17Det skal under-streges, at også individuelle forskelle i dommernes vurdering af de enkelte sager kan bevirke, atpersoner, som er sammenlignelige med hensyn til tidligere og nuværende kriminalitet, kan endemed forskellige sanktioner.18Problemet med denne kontrolgruppe er imidlertid, at den er meget lille. Som nævnt er det 42 af deegnede, der idømt en anden sanktion.19Heraf vil dog ikke alle kunne indgå i en effektundersøgelse,idet det kun for 32 af dem er muligt at måle recidiv i den toårige observationsperiode, der alminde-ligvis anvendes i effektundersøgelser. Også gruppen, der har fået en AM-dom, er ret beskeden, idetkravet om en toårig observationsperiode alene er opfyldt for 58 af dem. Når der er tale om så småpopulationer, reduceres robustheden ved resultaterne af de statistiske analyser, idet små ændringerved gruppernes sammensætning eller små udsving i recidivtallene vil kunne influere afgørende påresultaterne. De følgende sammenligninger mellem de to grupper – som her benævnes henholdsvisforsøgsgruppen og kontrolgruppen – skal vurderes i dette perspektiv. Sammenligningen gælder for-hold, der har betydning for risikoen for recidiv.Et af de forhold, der har størst betydning for risikoen for ny kriminalitet, er omfanget af forstraffe,Som det fremgår af tabel 5, har halvdelen af de 58 unge i forsøgsgruppen ingen forstraffe, mens deøvrige har mellem én og fire tidligere strafferetlige afgørelser. Sammenlagt har disse unge 53 tidli-gere afgørelser. Af de 32 unge i kontrolgruppen har 14 ingen forstraffe, mens de øvrige har mellemén og 12 tidligere strafferetlige afgørelser og sammenlagt i alt 51 tidligere afgørelser. Der er såledesen tendens til større kriminel belastning i kontrolgruppen end i forsøgsgruppen, men der er dog ikketale om en statistisk signifikant forskel mellem andelene, der ikke tidligere er dømt for kriminalitet.Tabel 5. Tidligere kriminalitet.

Forsøgsgruppe

Antal unge

2914123

58 Kontrolgruppe

Antal unge

14774

32

Der er videre set på grovheden af den kriminaliteten, de unge er dømt for. Kun fire af de 58 unge iforsøgsgruppen er dømt for alvorligere voldskriminalitet, § 245, mens tilsvarende gælder for ni afde 32 unge i kontrolgruppen. Denne forskel afspejler sig også i straffens art, jf. tabel 8 – en forskel,der dog også kan skyldes andre forhold, såsom tidligere kriminalitet. Mens 14 pct. af de unge i for-søgsgruppen er idømt en helt eller delvis ubetinget dom, gælder det 38 pct. af kontrolgruppens un-ge.Tabel 8. Indeksdom fordelt efter art.

Forsøgsgruppe

Antal unge

850

58 Kontrolgruppe

Antal unge

1220

32

Der er endelig også lavet en opgørelse over recidiv, dvs. ny kriminalitet, hvor gerningsdatoen liggerefter indeksdommen, og hvor domsdatoen ligger inden for den toårige observationsperiode.20Opgø-relsen viser, at mens 24 af de unge i forsøgsgruppen mødes med en ny strafferetlig afgørelse i ob-servationsperioden, drejer det sig om 21 af de unge i kontrolgruppen. Det svarer til en recidivpro-cent på henholdsvis 41 og 66, og denne forskel er statistisk signifikant.Recidivopgørelsen viser videre, at andelen, der idømmes en (ny) ubetinget dom er større i kontrol-gruppen end i forsøgsgruppen, jf. tabel 9. Men igen – tallene er små, og billedet kan let ændre sig.Tabel 9. Recidiv fordelt efter alvorligste sanktion i opfølgningsperioden.

Forsøgsgruppe

Antal unge

5514

24 Kontrolgruppe

Antal unge

939

21

På trods af det ringe antal personer i de to grupper er der alligevel gennemført nogle statistiske ana-lyser, der kan belyse, om forsøgsgruppen – når der kontrolleres for de forskelle, der som vist oven-for i øvrigt er mellem grupperne – fortsat har et lavere tilbagefald til ny kriminalitet (målt som reci-div/ikke-recidiv). Analysen peger på, at sandsynligheden for recidiv er lavere for dem med en dommed vilkår om AM, for piger, og for dem der debuterer efter det 15. år. Der synes således at være entendens til, at både køn, kriminel debutalder og spørgsmålet om et AM-vilkår hver for sig har sam-menhæng med sandsynligheden for, at den unge begår ny kriminalitet.Det skal endnu engang understreges, at datagrundlaget er overordentligt spinkelt, og at ovenstående– positive – resultat ikke bør generaliseres, men så vidt muligt bør resultatet afprøves på et størredatamateriale. Det skal videre understreges, at det under alle omstændigheder er vanskeligt at tolkedet nævnte resultat, da det ikke nødvendigvis alene relaterer sig til AM, men for så vidt også kanvære en effekt af, at personer med en AM-dom hyppigere idømmes ikke-frihedsberøvende straffe.Fra andre undersøgelser ved vi, at personer, der undgår en ubetinget dom eller afsoning i et fængsel,har en mindre recidivrisiko end dem, der idømmes ubetingede domme/afsoner i et fængsel. Det skalendelig også påpeges, at AM-programmet er et kortvarigt program, der betragtes som et forbehand-lingsprogram. Nogle af de unge har derfor efterfølgende deltaget i et andet af kriminalforsorgensprogrammer, Nye Veje. Efter det oplyste angår dette kun et fåtal, men dette kan alligevel godt haveen betydning for resultatet og i hvert fald yderligere vanskeliggøre en vurdering af, om AM-programmet isoleret set har en kriminalpræventiv effekt.20

Anmodninger: 368

Egnethedsvurdering ej foretaget: 87

(heraf 1 AM-dom)

2 (begge AM-domme)

Egnethedsvurdering foretaget: 281

Erklæret egnet: 129

Erklæret uegnet: 152

Anden afgørelse: 45

AM-dom: 83

AM-dom: 1

I alt

Antal

87

I alt

Antal

87

I alt

Antal

87

I alt

Antal

87

Forsøgsgruppe

Antal unge

58

Kontrolgruppe

Antal unge

32

I alt

Forsøgsgruppe

Antal unge

58

Kontrolgruppe

Antal unge

32

I alt

Forsøgsgruppe

Antal unge

58

Kontrolgruppe

Antal unge

32

I alt

Forsøgsgruppe

Antal unge

58

Kontrolgruppe

Antal unge

32

I alt

Forsøgsgruppe

Antal unge

24

Kontrolgruppe

Antal unge

21

I alt