1. ForordDanmark er en nation af fodboldelskeremed en lang tradition for at mødes påstadion i weekenden for at bakke op omspillerne på banen og nyde den gode stem·ning på tribunerne. De mange tilskuere ogfans er med til at danne en festlig rammeom fodboldspillet.Fascinationen af fodbold er stor, og spillet tiltrækkerbåde gamle og unge. I fodboldklubberne lærer børnallerede fra en tidlig alder grundlæggende værdierom samarbejde og kommunikation samtidig med, atspillet inspirerer børn og unge til at røre sig mere.Fodbold er samtidig et middel til at styrke integrationog fremme sammenhold og fællesskab både på og udenfor banen. Rundt omkring i de danske fodboldklub·ber ydes der da også en stor indsats for hele tiden attiltrække nye spillere fra alle kulturer og samfundslag.Også i fanklubberne gør man et stort arbejde for atknytte de unge til klubberne, så de bliver en del afden positive fankultur og oplever det sammenholdog fællesskab, der er både i klubberne og på tilskuer·pladserne.For fodbold er en folkefest, som samler danskerne.Fodbold giver os mulighed for at juble og glæde osi fællesskab over spændingen på banen og nyde dengode atmosfære på stadion. Superligaens tilskuerun·dersøgelse blandt 6.000 tilskuere viser således, at 99pct. af alle tilskuere ikke føler sig usikre, når de gårtil fodbold.Desværre er der også nogle – få – voldelige elementer,der benytter fodboldkampe som et påskud for at ska·be ballade. Med deres uacceptable adfærd er de med tilat ødelægge oplevelsen.Et eksempel på dette så vi bl.a. i Aalborg i marts månedi år, hvor byen i forbindelse med en fodboldkamp blevramt af omfattende uro, ligesom også fodboldkampenmåtte afbrydes flere gange på grund af urolighederforårsaget af uromagere. Det er episoder som denne, vihverken skal eller vil acceptere.Justitsminister Morten Bødskov tog derfor i foråretinitiativ til en åben dialog om, hvordan det sikres,at fodboldkampe altid kan afvikles under fredeligeforhold. Der er som led i dialogen siden foråret blevetafholdt en række møder med de centrale aktører idansk fodbold – heriblandt Divisionsforeningen, DBU,fanklubberne og en række Superligaklubber. Udgangs·punktet for drøftelserne har været, at de bedste løsnin·ger findes ved at inddrage og lytte til dem, der opleverproblemerne på nærmeste hold.Møderækken har resulteret i en lang række gode idéerog forslag til initiativer. Det er bl.a. disse idéer og for·slag, som har dannet grundlag for denne fælles hand·lingsplan, som er blevet til i et samarbejde mellemDivisionsforeningen, DBU, fanklubberne, Rigspolitietog Justitsministeriet.Med handlingsplanen påtager parterne bag planen siget fælles ansvar for at sikre gode fodboldoplevelserfor alle og få gjort op med det mindretal af uroligeelementer, som indimellem lykkes med at ødelæggeoplevelsen for de andre.Initiativerne i handlingsplanen skal således først ogfremmest medvirke til at værne om og fastholde denpositive fankultur og den gode stemning, som kende·tegner de danske fodboldstadions.En række af initiativerne er derfor særligt målrettetden lille hårde kerne af ballademagere, som opsøgerfodboldkampe med det ene formål at skabe så megeturo som muligt til stor gene for fodboldfans, fodbold·klubberne og ikke mindst de personer, som bor iområderne omkring stadions. Denne lille gruppe skalbekæmpes så effektivt og konsekvent som muligt, såden ikke ødelægger fodboldoplevelsen for de mange.

2. BaggrundFolketinget vedtog i 2008 loven om sik·kerhed ved bestemte idrætsbegivenheder.Rigspolitiet har i september 2012 afgiveten evaluering af loven. Hovedkonklusio·nen er – baseret på politikredsenes ogRigspolitiets egne erfaringer – at erfarin·gerne med loven og de øvrige iværksatteinitiativer er meget positive, selv om detmedgives, at der gik uforholdsmæssigtlang tid fra lovens ikrafttræden til de førstegenerelle karantæner blev meddelt.2.1. Lov om sikkerhed ved bestemte idræts·begivenhederI november 2004 nedsatte Rigspolitiet en intern poli·tiarbejdsgruppe, der skulle undersøge mulige tiltag tilbekæmpelse af hooliganisme.Baggrunden var, at man de foregående år havde set enstigning i antallet af problemer med uroskabende hoo·ligans i forbindelse med fodboldkampe, ligesom detvar politiets erfaring, at urolighederne i forbindelsemed fodboldkampe var blevet mere systematiseredeog velorganiserede.Arbejdsgruppen afgav i marts 2005 en rapport ombekæmpelse af hooliganisme i Danmark med en rækkekonkrete anbefalinger.På baggrund af arbejdsgruppens rapport fremsatteden daværende regering forslag til lov om sikkerhedved bestemte idrætsbegivenheder, som blev vedtagetaf Folketinget i april 2008. Loven trådte i kraft den1. juli 2008.Med loven blev der iværksat en række initiativer medhenblik på at forebygge uroligheder og øge sikkerhe·den for tilskuere og andre tilstedeværende i forbindel·se med fodboldkampe på topniveau.Loven gav bl.a. politiet adgang til på visse betingelserat give en person generel karantæne mod – inden foren radius af 500 meter – at indfinde sig ved fodbold·kampe omfattet af loven i en periode på indtil to år.Sådan karantæne forudsætter bl.a., at der er begrundetmistanke om, at den pågældende har begået strafbareforhold i forbindelse med fodboldkampe, og der erbestemte grunde til at antage, at dette vil gentage sig.Overtrædelse af karantænevilkårene straffes med bøde– i gentagelsestilfælde eller under særligt skærpendeomstændigheder dog med fængsel i indtil 4 måneder.Med loven blev der desuden indført en særlig autorisa·tionsordning for kontrollører ved fodboldkampe om·fattet af loven. Ordningen indebærer, at kontrollørerne– for at kunne opnå autorisation – skal gennemgå ensærlig uddannelse, som er forankret i DBU og udvikleti tæt samarbejde med bl.a. Rigspolitiet. Det er politiet,der meddeler autorisation som kontrollør.Med loven blev der også skabt adgang for politiet tili nødvendigt omfang at videregive oplysninger tilautoriserede kontrollører om, hvilke personer der ermeddelt generel karantæne.Loven indeholder desuden regler om bl.a. sikkerheds·mæssig indretning og godkendelse af stadions.Justitsministeriet har i medfør af loven udstedtbekendtgørelse nr. 650 af 26. juni 2008 om sikkerhedved bestemte idrætsbegivenheder, som fastslår, hvilkeidrætsbegivenheder loven kan anvendes i forhold til,og som fastsætter mere detaljerede regler om bl.a. kon·trolløruddannelsen og politiets adgang til at videregi·ve oplysninger om karantæneramte til autoriseredekontrollører.Sideløbende hermed har Rigspolitiet – baseret på Øst·jyllands Politis erfaringer med den såkaldte “Eventud·dannelse” – udviklet dialogkonceptet for en dialogba·seret politiindsats i forbindelse med fodboldkampe.Konceptet indebærer, at særligt uddannet politiper·sonale har til opgave at føre en målrettet dialog medfodboldfans før, under og efter afviklingen af kampe,som kan give anledning til uro. Både politiet, fodbold·klubberne og fanklubberne vurderer dialogkonceptetmeget positivt, og Rigspolitiet vil derfor udbredekonceptet til samtlige politikredse.Dialogkonceptet har også været anvendt med succes iforbindelse med bl.a. demonstrationer og lignende.

2.2. Rigspolitiets evaluering af lov om sikkerhedved bestemte idrætsbegivenhederI forbindelse med lovforslagets behandling i Folketin·get oplyste den daværende justitsminister, at Rigspo·litiet løbende ville vurdere effekten af loven, og at derefter en passende periode efter lovforslagets gennem·førelse ville blive gjort status over erfaringerne medloven.På den baggrund bad Justitsministeriet i august 2011Rigspolitiet om at gennemføre en evaluering af de hid·tidige erfaringer med lov om sikkerhed ved bestemteidrætsbegivenheder og de øvrige tiltag, der blev iværk·sat for at bekæmpe uroligheder i forbindelse medfodboldkampe. Justitsministeriet bad Rigspolitiet omat sikre, at erfaringerne fra de relevante aktører påområdet ville blive inddraget i evalueringen.Rigspolitiet har i september 2012 afgivet sin evalue·ring af loven. I evalueringen oplyser Rigspolitiet, atder for tiden er 66 personer, der er meddelt en generelkarantæne. Siden lovens ikrafttræden er der udstedt ialt 89 generelle karantæner, men da karantænerne somudgangspunkt har en varighed på to år, er nogle af deførst meddelte karantæner udløbet. Enkelte karan·tæner er desuden faldet bort, fordi den pågældendeefterfølgende er blevet frikendt for det forhold, derhavde udløst til karantænen.Herudover er for tiden i alt 491 personer opdateret iKriminalregistret med en aktualitetsmarkering. En så·dan markering betyder, at de pågældende står til at bli·ve meddelt en generel karantæne, hvis de på ny begårforseelser af en ikke·bagatelagtig karakter i forbindelsemed en fodboldkamp.Rigspolitiet peger i evalueringen bl.a. på, at det er afgø·rende at prioritere og sikre mulighederne for en hurtigopfølgning i forhold til de personer, der deltager i uro·ligheder i forbindelse med fodboldkampe. På dennebaggrund bør det bl.a. overvejes, om der kan indføresen hurtigere procedure i forbindelse med politietsudstedelse af karantæner.Der peges desuden på, at muligheden for at håndhævemeddelte karantæner vil kunne styrkes yderligeregennem iværksættelse af en række tiltag.

Desuden anføres det, at den hjemmel politiet i dag hartil i medfør af lov om sikkerhed ved bestemte idræts·begivenheder at meddele påbud om den sikkerheds·mæssige indretning af stadions, bør udvides til også atomfatte den sikkerhedsmæssige afvikling af konkretefodboldkampe. Der peges i den forbindelse særligt på,at politiet har behov for i helt særlige tilfælde, hvor derefter en konkret vurdering ses at foreligge en særligrisiko for mere omfattende uroligheder, at kunne stillekrav om flytning af spilletidspunktet.Det er anført i evalueringen, at Rigspolitiets egneforslag generelt skal ses i lyset af politiets ressourcean·vendelse i forbindelse med afviklingen af de fodbold·kampe, der er kategoriseret som højrisikokampe.Rigspolitiets evaluering danner sammen med demange gode bidrag og forslag, som er kommet fremi forbindelse med drøftelserne mellem Divisions·foreningen, DBU, fodboldklubberne, fanklubberne,Rigspolitiet og Justitsministeriet grundlaget for dennefælles handlingsplan.Rigspolitiet har løbende fået sendt de skriftlige bidrag,Justitsministeriet har modtaget fra bl.a. Divisions·foreningen, DBU og fanklubberne, og evalueringenindeholder derfor også Rigspolitiets politifagligevurdering af en række af de forslag til initiativer, somer indeholdt i de modtagne bidrag.

3. De konkrete initiativer3.1. Registeretover karantæneramte forbedresDer er enighed om, at der på en række punkter erbehov for at forbedre ordningen med registrering afkarantæneramte.Der er således bl.a. blevet peget på, at mulighedenfor effektivt at håndhæve karantæner svækkes af degældende begrænsninger i, hvilke oplysninger politietkan registrere og videregive til kontrollører. Flere hardesuden peget på, at kriterierne for optagelse i regi·steret er for strenge, og at sagsbehandlingstiden børforkortes.

Politiet får adgang til at videregive flere oplysninger

om karantæneramte end i dag, så det bliver lettere

for kontrollørerne at håndhæve karantæner.

• Det har i praksis vist sig vanskeligt for kontrollør·erne at identificere og derved forhindre karantæne·ramte adgang til stadion ud fra de oplysninger, deri dag er tilgængelige på de lister, som udleveres tilklubbernes autoriserede kontrollører.• Der gennemføres derfor en ændring af bekendt·gørelse om sikkerhed ved bestemte idrætsbegi·venheder, som vil indebære, at listerne – som i dagkun indeholder oplysninger om navn, evt. særligekendetegn og evt. foto – udvides med oplysningerom den karantæneramtes alder (fødselsdato og ·år),signalement (højde, bygning mv.) og klubtilhørs·forhold.

Optagelse af foto i alle sager om generel karantæne.

• Der kan i dag alene optages foto af personer, derer meddelt generel karantæne, hvis karantænen erudløst af en sigtelse, der giver adgang til optagelseaf personfoto efter retsplejelovens regler. Der kansåledes for eksempel ikke optages foto af perso·ner, der er meddelt en generel karantæne alene påbaggrund af gentagne overtrædelser af ordensbe·kendtgørelsen.• Da det i praksis er særdeles vanskeligt for deautoriserede kontrollører at håndhæve en generelkarantæne, hvis ikke de er i besiddelse af et billedeaf den karantæneramte, vil der blive indført ensærlig hjemmel i lov om sikkerhed ved bestemteidrætsbegivenheder til, at der i alle tilfælde kan op·tages personfoto af personer, der meddeles generelkarantæne. Sådanne fotos vil kunne videregives tilde autoriserede kontrollører.

Der lempes på kravene til optagelse i registeret over

karantæneramte i forhold til personer, som er sigtet

eller dømt for grovere straffelovsovertrædelser i

forbindelse med fodboldkampe.

• Efter de gældende regler kan politiet kun meddeleen person karantæne, hvis det vurderes, at der er be·grundet mistanke om, at vedkommende i forbindel·se med en fodboldkamp har begået en eller flere afen række nærmere opregnede strafbare handlinger,som for eksempel vold, trusler og våbenbesiddelse.• Endvidere er det et krav for at kunne meddele gene·rel karantæne, at det vurderes, at der er fare for, atvedkommende på ny vil foretage strafbare handling·er i forbindelse med fodboldkampe (gentagelses·kravet).• Divisionsforeningen, DBU og fanklubberne har allepeget på, at der bør ske en vis lempelse på kravenefor meddelelse af karantæne, idet det bl.a. er blevetanført, at det kan virke stødende, at en person, derer sigtet for eksempelvis grov vold i tilknytning tilen fodboldkamp, kun kan meddeles en karantænei anledning af dette forhold, hvis der konkret kanpåvises at foreligge en fare for gentagelse.• Der gennemføres derfor en ændring af lov om sik·kerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, som vilindebære, at gentagelseskravet fjernes i de tilfælde,hvor der foreligger en begrundet mistanke om merealvorlige straffelovsovertrædelser i forbindelse medfodboldkampe.

Karantæner skal meddeles hurtigere end i dag.

• Der er blevet peget på, at udstedelse af karantænei nogle tilfælde trækker ud, og at der derfor kan gålang tid fra den handling, der har udløst karantæ·nen, til karantænen er meddelt.• Der er således blevet peget på, at det kan virke somen provokation, hvis en uromager i en periodekan fortsætte med at møde op til fodboldkampe,

Forseelser begået i tilknytning til fodboldkampe i

udlandet kan fremover indgå i politiets vurdering

af, om der skal gives karantæne i Danmark.

• Rigspolitiet har i sin evalueringsrapport særligtpeget på, at det er utilfredsstillende, at politiet kanhave kendskab til, at danske fodboldtilhængereer blevet straffet i udlandet for forseelser begåeti tilknytning til fodboldkampe, uden at dette kanindgå i en vurdering af, om den pågældende skalmeddeles generel karantæne i Danmark.Det vil derfor komme til at fremgå udtrykkeligt afloven, at dokumenterede udenlandske afgørelseri form af domme eller andre strafferetlige afgørelservil kunne inddrages i vurderingen af, om en bestemtperson skal meddeles karantæne i Danmark.

Politiet får mulighed for at udstede karantæne til

personer, der overtræder maskeringsforbuddet i

forbindelse med fodboldkampe.

• Der er på det seneste set flere eksempler på, at uro·magere på vej til fodboldkampe maskerer sig ogderved vanskeliggør identifikation med henblik påefterfølgende meddelelse af karantæne.• Der er således henholdsvis den 24. august og 12. sep·tember 2012 i Østre Landsret og Retten i Glostrupsket domfældelse i to straffesager, hvor de tiltalteblev dømt for at have optrådt maskeret i forbindelsemed uroligheder ved fodboldkampe, uden at dersamtidig skete domfældelse for vold, hærværk ellerlignende.• I lyset af denne udvikling gennemføres der enændring af lov om sikkerhed ved bestemte idræts·begivenheder, som vil indebære, at overtrædelseaf straffelovens § 134 b (maskeringsforbuddet),fremover også kan begrunde en generel karantæneefter loven, hvis de øvrige betingelser – herunderkravet om gentagelsesrisiko – også er opfyldt. Det erRigspolitiets vurdering, at dette vil kunne have enpræventiv effekt.

3.2. Hårderekurs mod karantæneramteDer er set eksempler på, at karantæneramte – på trodsaf karantænen – rejser med til fodboldkampe ogopholder sig på værtshuse lige uden for forbudszonentilsyneladende med det ene formål at skabe uro ogballade i området. Det skal der sættes ind over for.Midlet er, at det skal gøres sværere og mindre attraktivtfor karantæneramte at opholde sig i nærheden af stadi·ons under fodboldkampe. Der skal også slås hårderened på de personer, der ikke overholder vilkårene forderes karantæne.

Den nuværende karantænezone på 500 meter

udvides.

• De nuværende regler om karantænezonen inde·bærer, at karantæneramte ikke må opholde siginden for et område på indtil 500 meter fra stadionsi 6 timer før og indtil 6 timer efter en fodboldkampomfattet af loven. Reglerne har i en række tilfældevist sig utilstrækkelige i forhold til at imødegåproblemer med karantæneramte, der rejser medtil udebanekampe, hvor de fra værtshuse tæt påstadion – men lige uden for karantænezonen –bidrager til at skabe ballade og uro.• Der vil derfor blive gennemført en ændring aflovens § 2, stk. 2, om karantænezones udstrækning.Ændringen vil indebære, at der for så vidt angårhjemmebanefans fortsat vil være tale om en 500meters zone, mens der – for så vidt angår ude·banefans – sker en udvidelse af zonen til 3 km fradet sted, hvor fodboldkampen afvikles.• Ændringen tager særligt sigte på at gøre det mindreattraktivt for karantæneramte fans at rejse medtil udebanekampe for på afstand at tage del i ellermåske ligefrem anstifte uro.

Mulighed for at forlænge karantæner, hvis karan·

tænevilkårene overtrædes.

• Hvis en karantæneramt begår nye strafbare forhold,mens karantænen løber, kan det efter de gældenderegler udløse en ny karantæne på op til 2 år, hvisbetingelserne herfor er opfyldt.

• En overtrædelse af karantænevilkårene – f.eks. hvisden karantæneramte opholder sig under 500 meterfra stadion i forbindelse med en fodboldkamp – vilefter de gældende regler kunne straffes med bødeog under særligt skærpende omstændigheder eller igentagelsestilfælde med fængsel i indtil fire måneder.• Der er derimod ikke i dag mulighed for at forlængekarantæneperioden.• Der er blevet peget på, at de nuværende sanktionerikke i tilstrækkeligt omfang afholder karantæneram·te fra at overtræde vilkårene for deres karantæne, ogat udsigten til at få forlænget karantænen ville haveen større præventiv effekt end den bøde, som typisker konsekvensen af at overtræde en karantæne.• Lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenhedervil derfor blive ændret, så overtrædelse af karantæ·nevilkår fremover i tillæg til bødestraffen vil kunnemedføre en forlængelse af karantænen på op til seksmåneder.

Politiets muligheder for at videregive oplysninger

til udenlandsk politi om danske karantæneramte,

der rejser til fodboldkampe i udlandet.

• Rigspolitiet har oplevet tilfælde, hvor udenlandskpoliti – f.eks. i forbindelse med slutrunder oginternationale kampe – har rettet en forespørgselvedrørende personer, der er meddelt generel karan·tæne her i landet, men hvor man har været afskåretfra at videregive oplysningen herom. Det skyldes,at en sådan videregivelse efter de gældende reglerforudsætter, at videregivelsen af oplysningen skertil brug for en offentlig straffesag i udlandet.• Rigspolitiet har derfor efterlyst en adgang til – pået tidligere stadie og efter en konkret vurdering – atkunne dele oplysninger om meddelte karantænermed udenlandske myndigheder.• Justitsministeriet er enig med Rigspolitiet i, at danskpoliti bør kunne bidrage til at forebygge, at danskeuromagere, der er meddelt karantæne, under op·hold i udlandet, deltager i uroligheder i tilknytningtil fodboldkampe.

• Der vil derfor ved en kommende ændring afreglerne i kriminalregisterbekendtgørelsen ske enudvidelse for så vidt angår politiets adgang til atvideregive oplysninger til udenlandske politimyn·digheder om personer, som her i landet er meddelten generel karantæne.

Adgang til udveksling af oplysninger om meddelte

klubkarantæner.

• De enkelte fodboldklubber har et internt ordensreg·lement, der skal være godkendt af de lokale myndig·heder, herunder politiet. Klubberne kan bortvisepersoner, der ikke overholder ordensreglementet,fra fremtidige kampe ved at give dem en såkaldtklubkarantæne.• Fodboldklubberne udveksler desuden kontrollør·personale, således at udeholdet medtager et antalkontrollører til en kamp. Udeholdets kontrollørerkan på den måde medvirke til at udpege udeholdetsuroskabende tilskuere, hvilket giver bedre mulig·hed for at gribe ind over for personer, som er kendtsom uroskabende, og eventuelt udelukke dem frakampen.• Fodboldklubberne har under møderækken udtryktet stærkt ønske om, at klubbernes respektive kon·trollører fra kamp til kamp kan udveksle oplysnin·ger om personer, der er meddelt klubkarantænei de enkelte klubber.• Justitsministeriet vil skabe mulighed for en ordning,hvorefter kontrollører inden hver kamp kan fore·tage saglig og proportional udveksling af oplysnin·ger om klubkarantæneramte, således at kontrol·lørerne fra begge klubber kan medvirke til at udpegealle de relevante tilskuere uanset klubtilhørsforhold.• I den forbindelse vil bl.a. fodboldklubberne og fan·klubberne blive inddraget.

3.3. Forstærket samarbejde mellem politi ogfodboldklubberDer er enighed om, at der allerede er et godt samarbej·de og en god dialog mellem politiet og fodboldklub·berne. Dette samarbejde vil med handlingsplanenblive styrket yderligere, idet der bl.a. lægges op til entættere dialog om sikkerhedsmæssige aspekter vedplanlægning af kampprogrammer.

Fodboldklubberne forpligter sig til i forbindelse med

planlægning af kampprogrammet at drøfte sikker·

hedsmæssige aspekter heraf med politiet.

• Planlægningen af fodboldklubbernes kampprogramforud for sæsonstart er en stor logistisk opgave, hvorder bl.a. skal tages hensyn til nationale og internati·onale kampdatoer, en hensigtsmæssig afvikling afkampe, anden anvendelse af stadions og tilskuere ogtv·seeres ønsker til kamptidspunktet, samtidig medat en række sikkerhedsmæssige hensyn skal iagtta·ges. Det kan således f.eks. have en vis betydning forrisikoen for, at uroligheder i tilknytning til fodbold·kampe opstår, hvornår på sæsonen de såkaldtehøjrisikokampe afvikles.• Klubberne vil derfor fremover – ved tilrettelæggel·sen af kampprogrammet – drøfte eventuelle sikker·hedsmæssige aspekter heraf med politiet.

Det tidsrum, hvor politiet stiller lister over karantæ·

neramte til rådighed for kontrollørerne, udvides.

• Politiet kan efter de gældende regler tidligst videre·give karantænelister til de autoriserede kontrollører24 timer før kampstart.• Der er under møderækken blevet peget på, at denneordning er forbundet med en række praktiske van·skeligheder for klubberne, bl.a. fordi listerne ikke ertil rådighed, når der før en kamp afholdes sikker·hedsmøde. Disse møder holdes ofte om fredagen.Dertil kommer, at mange kontrollører har behov foret lidt længere tidsrum til at indprente sig oplysnin·gerne på karantænelisterne, som de ofte ikke stårmed i hånden, mens arbejdet udføres.• Rigspolitiet kan tilslutte sig denne vurdering og hardesuden oplyst, at det også er forbundet med et

uhensigtsmæssigt ressourcebrug for politiet at skulleaflevere karantænelister inden for 24 timer før engiven kamp, bl.a. fordi udleveringen typisk må findested i weekenden, hvor der i forvejen er færre perso·nalemæssige ressourcer til rådighed end på hverdage.• Der gennemføres derfor en lempelse af reglerne,som vil indebære, at politiet får mulighed for atvideregive karantænelister til de autoriserede kon·trollører 72 timer før kampstart.• Der ændres af hensyn til beskyttelsen af følsommepersonoplysninger ikke i øvrigt på reglerne om,hvordan videregivelse af karantæneoplysninger tilde autoriserede kontrollører skal foregå eller kon·trollørernes behandling af oplysningerne.

Det indskærpes over for fodboldklubberne, at

muligt strafbare forhold begået inde på stadion bør

anmeldes til politiet.

• Politiets erfaringer viser, at der i nogle fodboldklub·ber kan være en vis tilbageholdenhed med at anmel·de formodede strafbare forhold, som begås inde påstadion, hvor politiet som udgangspunkt ikke er tilstede. Dette kan bl.a. have den konsekvens, at der itilfælde, hvor en generel karantæne efter lov om sik·kerhed ved bestemte idrætsbegivenheder ville værerelevant, i stedet meddeles en klubkarantæne, og atdette kan være en del af forklaringen på, at relativtfå personer er meddelt generel karantæne.• Divisionsforeningen og DBU vil derfor indskærpeover for fodboldklubberne, at formodede strafbareforhold begået inde på stadion som udgangspunktbør anmeldes til politiet.

Politiet vil desuden få nye redskaber til at forhindre, aturoligheder opstår.

Politiet får hjemmel til at give fodboldklubberne

påbud om den sikkerhedsmæssige afvikling af

fodboldkampe.

• Efter de gældende regler kan politiet meddele påbudom den sikkerhedsmæssige indretning af steder,hvor der afholdes fodboldkampe omfattet af lovom sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder,hvis der foreligger en særlig risiko for urolighederforårsaget af tilskuere eller andre.• Der har i praksis vist sig også at være et behov for, atpolitiet i relation til konkrete kampe, hvor risikoenfor sammenstød mellem fangrupperinger er særlighøj, kan stille krav om for eksempel, hvor mangekontrollører der skal anvendes, hvordan forskelligefangrupperinger skal ankomme til og forlade stadi·on og om brug af tv·overvågning.• Den eksisterende hjemmel udvides derfor, således atpolitiet får adgang til efter en konkret risikovurde·ring at meddele påbud om den sikkerhedsmæssigeafvikling af fodboldkampe omfattet af loven.• Rigspolitiet vil sammen med Divisionsforeningenog DBU drøfte behovet for udstedelse af retningslin·jer for meddelelse af påbud om sikkerhedsmæssigindretning af stadions og sikkerhedsmæssig afvik·ling af fodboldkampe.

Politiet får udtrykkelig hjemmel til i helt særlige

tilfælde, hvor det er nødvendigt for at beskytte

væsentlige samfundsmæssige interesser, herunder

enkeltpersoners sikkerhed, at give påbud om flyt·

ning af spilletidspunktet for fodboldkampe.

• Erfaringerne viser, at visse af de såkaldte højrisiko·kampe er forbundet med en særlig risiko for mereomfattende uroligheder. Det politimæssige ressour·ceforbrug i forbindelse med sådanne kampe er end·og meget betydeligt, og der er ofte også store generfor omkringboende mv. forbundet med optakten tilog afviklingen af disse kampe.• Det er politiets vurdering, at det – særligt i relationtil disse kampe og risikoen for mere omfattende uro

– kan have væsentlig betydning, hvilket tidspunkt pådagen kampen spilles.• Der indsættes derfor en udtrykkelig hjemmel i lovom sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder til,at politiet konkret kan give påbud om, at spille·tidspunktet for fodboldkampe, der er omfattet afloven, flyttes, hvis det er nødvendigt for at beskyttevæsentlige samfundsmæssige interesser, herunderenkeltpersoners sikkerhed.• Muligheden vil være forbeholdt helt særlige tilfæl·de, hvor politiet på baggrund af alle foreliggendeoplysninger – herunder konkrete efterretninger ogerfaringerne fra afviklingen af tilsvarende kampe– vurderer, at der er en særligt nærliggende risikofor mere voldsomme uroligheder. Det er samtidigen forudsætning, at det politifagligt vurderes, atflytning af spilletidspunktet vil bidrage til at afværgefaren, og at samme virkning ikke kan opnås medmindre indgribende midler. Det skal med andreord vurderes, at det ikke vil være tilstrækkeligteksempelvis at meddele påbud om elementer i densikkerhedsmæssige afvikling af kampen.• For at sikre, at muligheden kun anvendes i de be·skrevne særlige tilfælde og for at sikre en ensartetanvendelse på landsplan, vil flytning af kamptids·punkt alene kunne ske efter forudgående forelæg·gelse for Rigspolitiet.• Som led i den løbende dialog op til kampen – ogforud for eventuel meddelelse af påbud om flytningaf spilletidspunktet – vil det desuden være naturligt,at politiet drøfter de foreliggende oplysninger, somligger til grund for politiets farevurdering, medfodboldklubberne.

Det indskærpes over for kredsene, at “eget politi”

bør følge udebanefans hele vejen til stadion, når det

konkret vurderes at kunne medvirke til at forhindre

uroligheder.

• Det er afgørende for bevarelsen af den positivefankultur, at der er en tæt og tillidsfuld dialog mel·lem politiet og fanklubberne, idet det bidrager tilat modvirke, at der opstår “fjendebilleder” og øgerforståelsen parterne imellem.

• Derfor er der særligt fra fanklubbernes side blevetpeget på, at det kan have en positiv effekt, at ude·banefans kender de tilstedeværende politifolk.• Rigspolitiet vil derfor indskærpe over for landetspolitikredse, at politifolk fra klubbernes lokale politi·kredse bør følge udebanefans hele vejen til stadioni forbindelse med udebanekampe, hvis det konkretvurderes at kunne medvirke til at forhindre urolig·heder i at opstå.• Politiet vil desuden fortsætte med at udbrede dendialogbaserede indsats med særligt uddannedepolitifolk, som har til opgave at føre en målrettetdialog mellem politi og fodboldfans, da erfaringerneviser, at bedre dialog mellem politi og fans mindskerrisikoen for uro.• Politiet vil herudover sikre, at politiindsatsen i for·bindelse med fodboldkampe fortsat videreudviklesog effektiviseres gennem udveksling af erfaringer og“best practice” politikredsene imellem. Det vil bl.a.ske ved at videreføre det såkaldte “Peer Review”·koncept, som indebærer, at politiet identificerer godpraksis og identificerer eventuelle forbedringspunk·ter i forhold til afviklingen af den politimæssigeindsats i forhold til fremtidige kampe.

Mere konsekvent indgriben over for den hårde

kerne af uromagere.

• Der er blevet peget på, at der indimellem opstårtilspidsede situationer, hvor en kontrollør – af frygtfor en voldelig reaktion – undlader at afvise enperson, som ikke skulle have adgang til stadion.• Rigspolitiet vil derfor instruere politikredsene i atskærpe den konsekvente tilgang over for uromagereyderligere, så der udvises mere konsekvens over forden lille hårde kerne af uromagere, som erfarings·mæssigt ofte står bag mere alvorlige uroligheder.• Det vil bl.a. indebære en mere resolut indgribenover for uromagere, som på vej til stadion skillersig negativt ud. Det handler om at fjerne de uroska·bende elementer, inden de når frem til stadion ogkan forårsage utryghed for kontrollører og andrefredelige publikummer ved indgangene.

3.5. BedrekontrolløruddannelseSiden lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegiven·heders ikrafttræden i 2008 har DBU og fodboldklub·berne stået for uddannelsen af næsten 2.500 kontrol·lører, og der er enighed om, at uddannelsen har væretmedvirkende til at forebygge uroligheder og øgesikkerheden for tilskuere og andre tilstedeværendepå de danske fodboldstadions.Flere aktører har imidlertid peget på, at der kan værebehov for at løfte uddannelsesniveauet på kontrollør·uddannelsen for yderligere at højne niveauet blandtde autoriserede kontrollører.

Divisionsforeningen, DBU og Rigspolitiet vil gen·

nemgå den nuværende kontrolløruddannelse og

vurdere, om der er behov for ændringer.

• Der er behov for at gennemgå den nuværendekontrolløruddannelse for at sikre, at kontrollører·ne til stadighed er klædt tilstrækkelig godt på til athåndtere de udfordringer, som f.eks. kan opstå iforbindelse med konflikthåndtering af større men·neskemængder.• Der iværksættes derfor en gennemgang af kontrol·løruddannelsen med deltagelse af Divisionsforenin·gen, DBU og Rigspolitiet og med inddragelseaf fanklubberne.

Adgangen til at opnå dispensation fra uddannelsen

til kontrollør begrænses.

• Det skal fremover som udgangspunkt være obli·gatorisk for alle ansøgere at gennemgå den fuldekontrolløruddannelse for at opnå autorisation somkontrollør. Formålet hermed er at sikre et ensartethøjt fagligt niveau blandt kontrollørerne.• Den nuværende adgang til at dispensere fra dele afuddannelsen vil derfor blive begrænset mest muligt.

3.6. Øvrigeinitiativer

Fanklubberne og fodboldklubberne vil fortsætte med

at udbrede gode erfaringer med programmer for hånd·

tering af udebanefans.

• Flere af fodboldklubberne og fanklubberne hargjort sig gode erfaringer med at udvikle egne pro·grammer for håndtering af udebanefans, herunderGood Hosting og Pre·match arrangementer, som ermed til at få gæsterne til at føle sig velkomne og sikredem en god og tryg oplevelse som gæster på stadion.• Sådanne gode erfaringer udbredes til andre klubber,så såvel hjemmeholdet som udebaneholdets fansføler sig velkomne på stadion og sikres en positivoplevelse.

Divisionsforeningen, DBU og fodboldklubberne

nedsætter en arbejdsgruppe med deltagelse af bl.a.

politiet, som skal se på mulighederne for at udvikle

et fælles adgangssystem til danske stadions.

• Et fælles adgangssystem på danske stadions vil gøredet vanskeligere for karantæneramte at få adgangtil stadion og vil også kunne være nyttigt i andresammenhænge.• Divisionsforeningen, DBU og fodboldklubbernenedsætter derfor en arbejdsgruppe, som skal under·søge mulighederne for at udvikle et fælles adgangs·system, som i første omgang vil være rettet imod ude·baneafsnit. Arbejdsgruppen vil bl.a. skulle definereformålet med et fælles adgangssystem og kortlæggemulige modeller samt forudsætningerne for et fællesadgangssystem til danske fodboldstadions.• Fanklubberne vil i fornødent omfang blive ind·draget i arbejdet.• Det forventes, at arbejdsgruppen vil kunne frem·lægge et forslag i første halvdel af 2013.