Retsudvalget 2012-13
REU Alm.del Bilag 109
Offentligt
1192980_0001.png
1192980_0002.png
1192980_0003.png
1192980_0004.png
1192980_0005.png
1192980_0006.png
1192980_0007.png
1192980_0008.png
1192980_0009.png
1192980_0010.png
1192980_0011.png
1192980_0012.png
1192980_0013.png
1192980_0014.png
1192980_0015.png
1192980_0016.png
1192980_0017.png
1192980_0018.png
1192980_0019.png
1192980_0020.png
1192980_0021.png
1192980_0022.png
1192980_0023.png
1192980_0024.png
1192980_0025.png
1192980_0026.png
1192980_0027.png
1192980_0028.png
1192980_0029.png
1192980_0030.png
1192980_0031.png
1192980_0032.png
1192980_0033.png
1192980_0034.png
DANSKERNES HOLDNINGTIL KRIMINALITET, STRAF,POLITI OG DOMSTOLE M.V.En sammenligning med andre europæere
Britta Kyvsgaard & Anne-Julie Boesen PedersenJustitsministeriets ForskningskontorDecember 2012
SAMMENFATNINGDenne rapport er baseret på en bearbejdning af data fra en spørgeskemaundersøgelse, der er gen-nemført i 25 europæiske lande i 2010,European Social Survey(ESS). Undersøgelsen omfatter48.488 personer, hvoraf 1.576 er danskere. ESS er gennemført hvert andet år siden 2002.Undersøgelsen fra 2010 viser, at danskerne i sammenligning med befolkningerne i de øvrige euro-pæiske lande:hører til blandt de mest moralsk fordømmende i vurderingen af forsikringssnyd og hæleriligger på et ret gennemsnitligt niveau med hensyn til selv at have begået disse lovovertræ-delserligner gennemsnittet med hensyn til fordømmelse af trafikforseelser som hastighedsovertræ-delserligger i top med hensyn til selv at have begået trafikforseelserer de mindst pønalt indstillederelativt ofte er udsat for indbrudstyveri eller overfaldbekymrer sig lidt mindre end gennemsnittet for at blive udsat for indbrud og – især – et vol-deligt overfaldligger sammen med Norge i top med hensyn til tryghed ved at færdes alene i mørke i lokal-områdetligger i top eller næsten i top med hensyn til vurdering af politiets arbejde generelt, deresevne til at forebygge kriminalitet og til at gøre rede for deres handlinger og afgørelserligger gennemsnitligt med hensyn til vurdering af politiets evne til at opklare forbrydelserligger i top med hensyn til vurdering af domstolenes arbejde og af deres evne til at træffekorrekte afgørelserligger næsten i top med hensyn til tillid til politietligger i top med hensyn til tillid til domstoleneligger i top med hensyn til at mene, at de har forpligtelse til at hjælpe politietligger i top med hensyn til at acceptere domstolenes afgørelserligger i top eller næsten i top med hensyn til vurdering af, at politiet ikke skelner mellem rigog fattig, og at politiet behandler folk med respektligger gennemsnitligt med hensyn til vurdering af, at politiet ikke skelner mellem personerfra forskellige etniske grupperligger i top med hensyn til vurdering af, at domstolene ikke skelner mellem rig og fattig, ogat domstolene behandler folk med respektligger næsten i top med hensyn til vurdering af, at domstolene ikke skelner mellem personerfra forskellige etniske grupperligger helt i bund med hensyn til at antage, at politi eller domstole modtager bestikkelseligger i top med hensyn til tillid til andre menneskerligger i top med hensyn til oplevelsen af at være lykkelig.2
INDHOLD1. UNDERSØGELSENS MATERIALE ............................................................................................. 42. HOLDNING TIL KRIMINALITET ................................................................................................ 53. HOLDNING TIL STRAF .............................................................................................................. 104. UDSATHED OG BEKYMRING FOR KRIMINALITET ............................................................ 125. TRYGHED..................................................................................................................................... 156. VURDERING AF POLITIETS OG DOMSTOLENES ARBEJDE.............................................. 187. TILLID TIL POLITI OG RETSSYSTEM..................................................................................... 208. PLIGTFØLELSE OG AUTORITETSTRO ................................................................................... 239. LEGITIMITET............................................................................................................................... 2510. OM GENEREL TILLID OG OM LYKKE ................................................................................. 32
3
1. UNDERSØGELSENS MATERIALEI 2001 etableredes European Social Survey (ESS), der på baggrund af midler fra Europa-kommissionen, fra European Science Foundation og fra en række nationale forskningsråd gennem-fører ensartede spørgeskemaundersøgelser i europæiske lande med henblik på at kortlægge ændrin-ger i det sociale, politiske og moralske klima i Europa.Den første komparative undersøgelse blev gennemført blandt repræsentative udsnit af befolkninger-ne i europæiske lande i 2002 og er siden foretaget hvert andet år. Undersøgelsen anses for at væremeget solid og af høj standard, og muligheden for at sammenligne de deltagende lande er derforgod. Alle respondenter stilles naturligvis ensartede spørgsmål, men kulturelle forskelle, forskelligebetydninger af de sproglige begreber m.v. kan dog indebære, at forståelsen af de enkelte spørgsmålkan variere.Mere end 30 lande har deltaget i de i alt fem spørgerunder, der er gennemført på nuværende tids-punkt, men dog ikke i alle tilfælde i samtlige runder.I undersøgelsen fra 2010, som er den seneste, deltog 48.488 personer fordelt på 25 europæiske lan-de, herunder 1.576 danskere. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) står for at udføreundersøgelsen i Danmark blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i aldersgruppen 15 år ogældre. I alt 2.845 danskere var blevet udtrukket til at deltage i undersøgelsen, hvilket betyder, atsvarprocenten er på 55,4 pct. Hovedparten af bortfaldet beror på, at personer har nægtet at deltage iundersøgelsen, mens en mindre andel angår nogen, som ikke var i stand til at gennemføre inter-viewet på grund af sygdom, handikap eller sprogbarrierer, eller fordi det ikke var muligt at komme ikontakt med vedkommende. Der gennemføres en vægtning at datamaterialet, således at den skæv-hed, bortfaldet måtte have indebåret, vejes op. I de følgende analyser er vægtene i alle tilfælde an-vendt.Der indgår faste grundmoduler af spørgsmål i undersøgelsen samt nogle skiftende temaer. Blandt defaste spørgsmål hører blandt andet spørgsmål om tryghed og tillid til henholdsvis politi, retsvæsenog andre mennesker samt spørgsmål om sociale forhold, såsom arbejde og familieliv. Undersøgel-sen fra 2010 indeholder desuden 45 ekstra spørgsmål om kriminalitet, politi og domstole.I denne rapport skal der fokuseres på Danmarks placering i forhold til de andre landes med hensyntil spørgsmålene om kriminalitet, politi og domstole fra den seneste undersøgelse. I det omfang, deter muligt, belyses desuden udviklingen i de danske besvarelser sammenlignet med de øvrige nordi-ske lande i perioden 2002 til 2010.Det bemærkes, at den lille mørke streg, der er angivet øverst på søjlerne i mange af de figurer, dervises i det følgende, tilkendegiver, hvor stor den statistiske usikkerhed er – sikkerhedsintervallet –og dermed også en indikation for, i hvilket omfang resultaterne fra de forskellige lande adskiller sigstatistisk signifikant fra hinanden. De tal, der nævnes i teksten, angår den faktisk målte værdi.
4
2. HOLDNING TIL KRIMINALITETI ESS-undersøgelsen fra 2010 indgår spørgsmål om moralsk fordømmelse eller afstandstagen i rela-tion til tre forskellige former for lovovertrædelser. De mulige svarkategorier er ‟slet ikke forkert‟,‟lidt forkert‟, ‟forkert‟ og ‟meget forkert‟. Spørgsmålene er formuleret generelt og angår ikke speci-fikke situationer, hvori lovovertrædelsen udfolder sig, og hvor andre forhold kan spille en rolle forvurderingen. Sidstnævnte form for udspørgen giver typisk en mindre fordømmende vurdering.1Danmarks placering i forhold til de øvrige europæiske lande ved disse spørgsmål varierer efter,hvilken type lovovertrædelse spørgsmålet angår.Figur 2.1. Procentandel i de forskellige lande, der anser forsikringssvig for at være enten ’megetforkert’ eller ’forkert’, ESS 2010.2100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%
Frankrig
Ukraine
Holland
GENNEMSNIT
Portugal
Kroatien
Finland
DANMARK
Norge
Estland
Rusland
Spanien
Bulgarien
Slovakiet
Belgien
Tyskland
Ungarn
Storbritannien
Tjekkiet
Schweiz
Sverige
Cypern
Irland
Polen
Med hensyn til et spørgsmål om forsikringssvig tager langt de fleste danskere afstand herfra, idet 95pct. svarer, at de anser forsikringssnyd for at være enten ‟meget forkert‟ (70 pct.) eller ‟forkert‟ (25pct.). En tidligere undersøgelse har vist, at andelen af danskere, der tager afstand fra forsikringssvig,har været stigende over tid.3I et europæisk perspektiv har Danmark – sammen med bl.a. Sverige og Norge – den andenstørsteandel, der betragter denne form for kriminalitet som værende forkert, jf. figur 2.1. Der er såledesikke statistisk sikre forskelle mellem de lande, der indtager anden- til sjettepladsen med hensyn tilandelen, der synes forsikringssvig er forkert. Rusland adskiller sig markant fra de andre deltagendelande ved at have en noget mindre andel, der betragter forsikringssnyd som værende forkert.12
Se J. G. Andersen (1998):Borgerne og lovene.Aarhus Universitetsforlag.Spørgsmålet lyder:Hvor forkert synes du, det er at kræve for høj erstatning af forsikringen eller erstatning på falskgrundlag?3Målt i henholdsvis 1982 og 1997, se J. G. Andersen, 1998, op.cit.
5
Grækenland
Slovenien
Der er også spurgt til, hvor forkert det betragtes at købe varer, der kan være hælervarer.4Figur 2.2. Procentandel i de forskellige lande, der anser hæleri for at være enten ’meget forkert’eller ’forkert’, ESS 2010.100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%StorbritannienGENNEMSNITTysklandFrankrigTjekkietUkraineNorgeIrlandPolenKroatienGrækenlandPortugalUngarnSchweiz
Finland
Mens en tidligere undersøgelse om dette emne har vist, at andelen af danskerne, der synes, at hælerier aldeles uacceptabelt, mindskede i perioden 1982-1997, viser en undersøgelse fra 2011, at der fra2000 til 2010 er tegn på en faldende social accept af hæleri.5Figur 2 tyder også i høj grad på enringe accept af hæleri. Danmark udmærker sig således ved at have den største andel af befolknin-gen, der betragter hæleri som værende forkert, nemlig hele 96 pct. Forskellen mellem Danmark ogde efterfølgende tre lande er dog ikke statistisk signifikant. Det er den derimod, hvis der alene foku-seres på den andel, der svarer ‟meget forkert‟ til dette spørgsmål. Det er der 75 pct. af de danskerespondenter, der gør, mod 71 pct. af de svenske, som er på andenpladsen.I øvrigt bemærkes, at resultaterne fra de nordiske lande er ret ensartede, mens Rusland også vedspørgsmålet om hæleri viser sig at være landet med den mindste andel, som anser det for at væreforkert (70 pct.).For så vidt angår færdselslovsovertrædelser, ser billedet noget anderledes ud.
45
Spørgsmålet lyder:Hvor forkert synes du, det er at købe noget, du tror kunne være stjålet?J. G. Andersen, 1998, op.cit. Justitsministeriets Forskningskontor (2011):Hæleri.Tilgængelig på hjemmesidenwww.justitsministeriet.dk
6
DANMARK
Holland
Estland
Rusland
Slovenien
Slovakiet
Bulgarien
Spanien
Belgien
Sverige
Cypern
Figur 2.3. Procentandel i de forskellige, der anser det at begå en trafikforseelse, som f.eks. at kørefor stærkt eller køre over for rødt, for at være enten ’meget forkert’ eller ’forkert’, ESS 2010.100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%FrankrigRuslandTjekkietGENNEMSNITUkraineDANMARKKroatienSlovakietStorbritannienBulgarienTysklandGrækenlandSlovenienPortugalHollandFinlandNorge
Spanien
Estland
Sverige
Ungarn
Belgien
For Danmarks vedkommende er det cirka tre ud af fire, der anser det at begå færdselslovsovertræ-delser, såsom at køre for stærkt eller køre over for rødt, for at være forkert. Det svarer nogenlundetil gennemsnittet for de 25 lande. Sammenlignet med forsikringssvig og hæleri er det altså langtfærre af danskerne, som anser denne form for lovbrud for at være ‟forkert‟ (48 pct.) eller /‟megetforkert‟ (28 pct.). Tilsvarende er set i en tidligere undersøgelse, idet den også viser, at særligt det atoverskride fartgrænserne ret sjældent anses for at være forkert.6Det fremgår dog også af figuren, at Danmark er det nordiske land, hvor flest tager afstand fra trafik-forseelser, og at det i øvrigt primært er befolkningerne i syd- og østeuropæiske lande, der anserdenne form for lovovertrædelse som forkert, mens befolkningerne i central- og nordeuropæiskelande sjældnere gør det.Danskernes moralske vurdering af, hvor forkert forskellige lovovertrædelser anses for at være, vari-erer således, hvilket andetsteds er blevet karakteriseret som en ‟refleksiv holdning til lovene‟.7Derer med andre ord ikke er tale om, at lovgivningen uden videre accepteres fuldt ud, men det er i højgrad en personlig vurdering, om den anses for rimeligt eller ej, hvilket både afhænger af arten afkriminalitet, og af hvem der spørges.Blandt de danske respondenter er der forskel på mænd og kvinders vurderinger af de nævnte lov-overtrædelser, idet kvinder i højere grad end mænd synes, det er forkert eller meget forkert at købehælervarer og at overtræde færdselsloven, mens der ikke er kønsforskelle i holdningen til forsik-
67
J. G. Andersen, (1998), op.cit.J. G. Andersen, (1998), op.cit.
Schweiz
7
Cypern
Irland
Polen
ringssvig. Samtidig er der blandt de danske respondenter en tendens til, at de ældre i højere gradend de yngre synes, at lovovertrædelserne er meget forkerte.I undersøgelsen er der også spurgt om, hvorvidt personen selv har begået de omtalte lovovertrædel-ser inden for de seneste fem år.Der er generelt ganske få, der har begået forsikringssvig, idet gennemsnittet for alle landene er på 2pct. I Danmark er andelen på 3 pct., mens de øvrige nordiske lande ligger på 2 pct. Landet med denstørste andel er Slovakiet med 6 pct.Med hensyn til hæleri er andelen, der har begået det, lidt større, nemlig på 6 pct., jf. figur 2.4.Figur 2.4. Procentandel i de forskellige lande, der inden for de seneste fem år har købt hælervarer,ESS 2010.30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%TysklandNorgeFrankrigGENNEMSNITPortugalDANMARKKroatien
Spanien
Rusland
Ukraine
Finland
Holland
Sverige
Estland
Cypern
Bulgarien
Storbritannien
Slovakiet
Irland
Belgien
Polen
Schweiz
Af de danske respondenter er det 5 pct., der har købt hælervarer, hvilket svarer til niveauet i Sveri-ge, men er højere end det finske og lavere end det norske.Med hensyn til at have gjort sig skyldig i trafikforseelser de seneste fem år er de fire nordiske landeat finde blandt de fem lande med den største andel, der har gjort sig skyldig heri, jf. figur 2.5. IDanmark er andelen på 77 pct., i Norge på 75 pct., i Sverige på 68 pct. og i Finland 66 pct. Hollandhar den tredjestørste andel med 72 pct. Der er ikke signifikant forskel mellem Norge og Danmark,som begge har en signifikant højere andel trafiksyndere end Holland. Andelen i Bulgarien er på blot20 pct. Der er altså meget store forskelle mellem landene, hvilket nok til en vis grad skal forklaresmed forskelle i adgang til bil og i omfanget af bilkørsel.8
Grækenland
Slovenien
Tjekkiet
Ungarn
Figur 2.5. Procentandel i de forskellige, der inden for de seneste 5 år har lavet trafikforseelser somat køre for stærkt eller kære over for rødt lys, ESS 2010.100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%FinlandEstlandGENNEMSNITTysklandUkrainePortugalFrankrigKroatienHolland
Norge
Storbritannien
Grækenland
Ved sammenligning mellem de forskellige figurer ses der ikke umiddelbart en tydelig sammenhængmellem, hvor forkert befolkningerne i de forskellige lande synes, lovovertrædelserne er, og i hvilketomfang de selv har begået dem. Nærmere analyser viser dog en vis, men ikke særlig stærk sam-menhæng herimellem.På det individuelle plan er sammenhængen klarere. Mens 70 pct., af de danskere, der finder forsik-ringssvig meget forkert, ikke har begået denne lovovertrædelse, er det 50 pct. af dem, der har begåetdet. Det tilsvarende tal for hæleri er endnu mere markant, nemlig henholdsvis 77 og 38 pct., mensde for trafikforseelser er på 52 pct. for dem, der ikke har overtrådt færdselsreglerne, 29 pct. for dem,der har gjort det 1-4 gange og 17 pct. for dem, der har gjort det mere end fire gange.Samme klare forbindelse er der ikke mellem, om man har begået lovovertrædelsen og opfattelsen afrisikoen for opdagelse og straf, som der også er spurgt om i undersøgelsen. For hæleri og trafikfor-seelser er der således ikke en sammenhæng mellem, hvor stor risikoen for opdagelse og straf vurde-res til at være, og hvorvidt personen har begået lovovertrædelsen. En sådan relation ses dog for for-sikringssvig, hvor 4 pct. af de danskerne, der erkender at have begået forsikringssvig, mener, at op-dagelse og straf er meget sandsynlig, mod 13 pct. af dem, der ikke har begået forsikringssvig.Hvis den formodede straftrussel skulle antages have en præventiv effekt, gør det sig i hvert faldikke gældende på alle områder. Den moralske fordømmelse af forbrydelsen ser ud til at have enstørre præventiv betydning eller i hvert fald i højere grad at være relateret til adfærden.
9
DANMARK
Rusland
Bulgarien
Slovakiet
Spanien
Tjekkiet
Ungarn
Slovenien
Schweiz
Belgien
Sverige
Cypern
Irland
Polen
3. HOLDNING TIL STRAFNogle spørgsmål i undersøgelsen angår holdningen til straf. Et spørgsmål lyder: „Folk, der overtræ-der loven, bør straffes langt hårdere, end de bliver i dag‟, hvortil man kan svare, om man er „megetenig‟, „enig‟, „hverken enig eller uenig‟, „uenig‟ eller „meget uenig‟.Figur 3.1 viser, at der blandt danskerne er den klart mindste andel, der er „enig‟ eller „meget enig‟ iønsket om strengere straffe. Mens det er 45 pct. af danskerne, der er af den opfattelse, er det 55 pct.af svenskerne og 58 pct. af nordmændene, som er på henholdsvis anden- og tredjepladsen.8Befolk-ningen i Finland har en betydelig strengere vurdering, idet 76 pct. mener, at der straffes for mildt.De mest pønalt indstillede befolkninger er fra Øst- og Sydeuropa.Figur 3.1. Procentandele i de forskellige lande, der er enten ’meget enige’ eller ’enige i’, at de, derovertræder loven, bør straffes langt hårdere, end de bliver i dag, ESS 2010.100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%NorgeIrlandUkraine
Polen
Portugal
Frankrig
GENNEMSNIT
Tyskland
Schweiz
Holland
Tjekkiet
Storbrittannien
Grækenland
DANMARK
Slovenien
Kroatien
Rusland
Spanien
Ungarn
Finland
Estland
Sverige
Cypern
Dette resultat kunne tyde på, at danskerne de senere år er blevet mindre pønalt indstillede. En un-dersøgelse fra 2006 viser således, at 62 pct. var enige i, at straffene var for milde, mens kun 2 pct.fandt dem for strenge.9I en undersøgelse fra omkring 1990 er andelen, der finder straffene for mil-de, på 70 pct.10Sammenligningen er dog vanskeliggjort af, at spørgsmålene i de forskellige under-søgelser ikke er formuleret på præcis samme måde, og at der i ESS-undersøgelsen tales om ‟langthårdere‟ frem for alene ‟hårdere‟ straffe.Der er også i undersøgelsen stillet et spørgsmål vedrørende strafniveauet i en helt konkret sag, idetrespondenterne er bedt om at tage stilling til, hvilken straf der skal anvendes i en sag om en mand8
Samlet er det 29 pct. af danskerne, som er uenige i, at der skal straffes langt hårdere, mens de resterende 26 pct. hver-ken er enige eller uenige i påstanden.9F. Balvig (2006):Danskernes syn på straf.København, Advokatsamfundet.10U. V. Bondeson (2005): Perception of Crime Justice Policy in Scandinavia. I U. V. Bondeson (red.):Crime and Jus-tice in Scandinavia.København, Thomson/GadJura.
10
Bulgarien
Slovakiet
Belgien
på 25 år, som for anden gang findes skyldig i indbrud. Figur 3.2 viser, hvor hyppigst respondenter-ne svarer enten ubetinget fængselsstraf, betinget fængselsstraf eller samfundstjeneste.11Figur 3.2. Procentandele i de forskellige lande, der mener, at en indbrudstyv skal straffes med en-ten ubetinget fængsel, betinget dom eller samfundstjeneste, ESS 2010.100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%GennemsnitNorge
Portugal
Belgien
Frankrig
Storbritannien
Tyskland
Schweiz
Grækenland
DANMARK
Kroatien
Tjekkiet
Slovenien
Spanien
Rusland
Ukraine
Holland
Ungarn
Estland
Finland
Sverige
Cypern
Ubetinget fængselsstraf
Betinget fængsel
Samfundstjeneste
Af figuren fremgår det, at Danmark sammen med Slovenien har den største andel (35 pct.), der me-ner, at indbrudstyven bør idømmes samfundstjeneste, mens Danmark har den tredjemindste andel(44 pct.), der ønsker ubetinget fængselsstraf i en sådan sag. Sidstnævnte andel er dog ikke signifi-kant forskellig fra andelen i Finland, Schweiz, Frankrig og Tyskland.De, der har svaret, at gerningsmanden bør idømmes en fængselsstraf, er yderligere blevet spurgt,hvor længe indbrudstyven skal sidde i fængsel, og de er blevet præsenteret for følgende muligheder:„1-3 måneder‟, „4-6 måneder‟, „7-11 måneder‟, „Ca. 1 år‟, „Ca. 2 år‟, „Ca. 4 år‟, „Ca. 5 år‟, „6-10 år‟og „Mere end 10 år‟.Tabel 3.1. Medianen (den midterste værdi i et sorteret datasæt) af den ønskede straflænge i de for-skellige lande, ESS 2010.4-6 månederDANMARK7-11 månederSchweizFinlandFrankrigHollandNorgeSverigeCa. 1 årBelgienCypernTysklandEstlandSpanienStorbritannienKroatienIrlandCa. 2 årBulgarienTjekkietGrækenlandUngarnPolenSlovenienSlovakietCa. 3 årPortugalRuslandUkraine
11
Sammenlagt 7 pct. af alle i undersøgelsen svarede enten bødestraf eller „anden straf‟.
11
Bulgarien
Slovakiet
Irland
Polen
Tabel 3.1. viser, hvad medianen af den foretrukne straf er i de forskellige lande, og det fremgår, atdanskerne gennemgående har valgt en kortere straf end befolkningerne i de andre lande.12De andrenordiske lande er blandt dem med den næstlaveste median for den ønskede straf, mens især befolk-ningen i de østeuropæiske lande peger på meget hårdere straffe. Danmark er også det land, der harden mindste andel, der ønsker så lange straffe som 2 år eller derover (13 pct.), mens denne andel erfra op nærved 50 pct. til op mod 90 pct. i 15 af de øvrige lande.Der er stillet to andre spørgsmål vedrørende holdningen til lovgivningen, nemlig et spørgsmål om,hvor enig eller uenig man er i udsagnet „Alle love skal overholdes strengt‟ og udsagnet „At gøre detrigtige indebærer nogle gange at overtræde loven‟.Generelt er langt hovedparten i alle lande enige i det første udsagn. Danmark ligger med 75 pct.enige – mod 77 pct. i gennemsnit – som nr. 15 i forhold til flest enige i udsagnet. Det er dog en no-get højere andel end i de øvrige nordiske lande, der – sammen med Holland – indtager de sidste firepladser, med fra 64 til 70 pct. enige i udsagnet.Der er færre, der er enige i det andet udsagn. Gennemsnittet for alle lande er her 50 pct. enige, mensdet i Danmark er 62 pct. Det svarer nogenlunde til niveauet for svenskerne (63 pct.) og nordmæn-dene (66 pct.).
4. UDSATHED OG BEKYMRING FOR KRIMINALITETEuropean Social Survey indeholder endvidere et spørgsmål om, hvorvidt den adspurgte eller nogeni dennes husstand har været udsat for indbrudstyveri eller overfald inden for de seneste fem år.Figur 4.1. Procentandel i de forskellige lande, der har været udsat for indbrudstyveri eller overfaldde seneste fem år, ESS 2010.70%60%50%40%30%20%10%0%GENNEMSNITDANMARKKroatienPortugal
Frankrig
Ukraine
Holland
Rusland
Slovakiet
Bulgarien
12
30 pct. svarer 1-3 mdr., 29 pct. 4-6 mdr.
12
Storbritannien
Tyskland
Grækenland
Slovenien
Spanien
Ungarn
Schweiz
Tjekkiet
Belgien
Finland
Norge
Estland
Sverige
Cypern
Irland
Polen
I gennemsnit er det 16 pct. af befolkningerne i de deltagende lande, der har været udsat for indbrudeller vold i de seneste fem år. Det ses af figur 4.1, at de tre lande med den største andel, der har væ-ret udsat herfor, alle er nordiske. Danmark har den tredjestørste andel med 24 pct., men adskiller sigdog ikke signifikant fra Sverige (med 25 pct.) og Finland (med 27 pct.).Danmarks høje placering skyldes formodentlig indbrudstyveri, idet andre undersøgelser har vist, atudsatheden for denne form for kriminalitet er relativ stor blandt danskerne, mens risikoen for atblive udsat for vold/overfald mere er på niveau med de øvrige europæiske lande, når der opgøres iantal ofre, og mindre end gennemsnittet, hvis der måles i antal handlinger.13Desuden viser andenforskning, at der i perioden 2008 til 2010 skete en markant stigning i indbrudstyveri i Danmark,hvilket også kan have betydning for det resultat, der fremgår af figur 4.1.14Af figuren ses endelig,at Kroatien er landet med klart færrest ofre for indbrud og/eller vold, men også Slovenien, Tysklandog Polen har lave andele.Ikke kun den objektive tryghed – udsatheden for kriminalitet – men også den subjektive tryghed,dvs. angsten eller bekymringen for at blive offer for kriminalitet, spørges der til i undersøgelsen i2010. Et af disse spørgsmål angår, hvor ofte man er bekymret for at få indbrud i sit hjem. Følgendesvarkategorier er mulige: „hele tiden eller det meste af tiden‟, „nogle gange‟, „kun en gang i mellem‟eller „aldrig.‟Figur 4.2. Procentandel i de forskellige lande, der hele tiden eller det meste af tiden er bekymret forindbrud, ESS 2010.30%25%20%15%10%5%0%
Frankrig
Ukraine
GENNEMSNIT
DANMARK
Portugal
Holland
Norge
Finland
Sverige
Estland
Rusland
Kroatien
Spanien
Cypern
Storbritannien
Bulgarien
Slovakiet
Irland
Belgien
Tyskland
Tjekkiet
Schweiz
Ungarn
Polen
13
Se f.eks. F. Balvig (2001): ”Kriminaliteten i Danmark – i europæisk perspektiv”, s. 263-283 i.Juristen,nr. 7, 2001, J.van Dijk, J. van Kesteren, & P. Smit (2007):Criminal Victimisation in International Perspective.Boom Juridischeuitgevers, og J. van Dijk, R. Manchin, J.van Kesteren, S. Nevala, & G. Hideg:The Burden of Crime in the EU,tilgæn-gelig på hjemmesidenhttp://www.europeansafetyobservatory.eu14D.W.M. Sorensen (2011):Rounding Up Suspects in the Rise of Danish Burglary. A statistical Analysis of the2008/2009 Increase in Residential Break-ins(tilgængelig påwww.justitsministeriet.dk)
13
Grækenland
Slovenien
Figur 4.2 viser, at der i Danmark er en større andel end i de øvrige nordiske lande, der meget hyp-pigt bekymrer sig for at blive udsat for indbrud: 4 pct. i Danmark mod 3 pct. i Sverige, 2 pct. i Fin-land og én pct. i Norge. Gennemsnittet, der for alle landene er på 7 pct., trækkes meget op af Græ-kenland, hvor hele 26 pct. bekymrer sig meget om at blive udsat for indbrud.Når figur 4.1 sammenholdes med figur 4.2, er der ikke nogen klar sammenhæng mellem udsathedenfor kriminalitet og bekymringen herfor; udsatheden kan være relativ høj, uden at omfanget af megetbekymrede er det. Nu er det ikke helt tilsvarende former for kriminalitet, der spørges til, hvilket gøren direkte sammenligning vanskelig. Desuden afspejler angsten eller bekymringen for kriminalitetmeget andet end den reelle risiko herfor, herunder grovhedsgraden af den kriminalitet, der findersted (som typisk vurderes relativ lav i Danmark i sammenligning med andre lande), tilliden til poli-tiet, forsikringsmæssige muligheder, mediernes fremstilling af kriminalitetsbilledet, muligheder forhjælp fra staten m.v.15På individniveau ses dog en sammenhæng, idet de danskere, der har svaret jatil, at husstanden har været udsat for indbrudstyveri eller overfald inden for de seneste fem år, oftereend de øvrige bekymrer sig for at blive udsat for indbrud.Bekymringen eller angsten for vold belyses i undersøgelsen via spørgsmålet „Hvor ofte er du be-kymret for at blive offer for en voldelig forbrydelse?‟, og svarmulighederne er de samme som i detforegående.Figur 4.3. Procentandel i de forskellige lande, der hele tiden eller det meste af tiden bekymrer sigfor at blive udsat for en voldelig forbrydelse, ESS 2010.14%12%10%8%6%4%2%0%Ukraine
GENNEMSNIT
Frankrig
Kroatien
DANMARK
Slovakiet
Portugal
Holland
Finland
Norge
Sverige
Estland
Rusland
Cypern
Spanien
Irland
Storbritannien
Bulgarien
Tjekkiet
Tyskland
Schweiz
Ungarn
Belgien
Polen
Danmark ligger et godt stykke under gennemsnittet som det land, der har den fjerde mindste andel,der meget ofte bekymrer sig for at blive udsat for vold – en andel, der dog ikke er signifikant større,end den er i Norge, Slovenien eller Finland. I Danmark drejer det sig om 1 pct., mens den tilsvaren-de andel for alle de deltagende lande er over tre gange så stor. I lighed med fordelingen af befolk-15
Se f.eks. Justitsministeriets Forskningskontor (2003):Utryghed, angst og bekymring for vold og kriminalitet(tilgæn-gelig på www.justitsministeriet.dk) og F. Balvig, 2001, op.cit.
14
Grækenland
Slovenien
ningens bekymring for indbrud placerer Grækenland sig også med hensyn til vold som det land medden største andel meget bekymrede.Blandt danske respondenter ses, at kvinder i højere grad end mænd bekymrer sig for at blive udsatfor indbrud, mens der ikke er forskel på kønnene, når det angår bekymring for at blive udsat forvold. Det er særligt folk i alderen 50-69 år, som bekymrer sig for, at deres hjem bliver udsat forindbrud, mens unge under 30 år bekymrer sig mindst herfor.
5. TRYGHEDAlle de undersøgelsesrunder, der er gennemført med European Social Survey, inkluderer et genereltspørgsmål om tryghed. Spørgsmålet lyder: ‟Hvor tryg føler du dig ved at gå alene her i områdetefter mørkets frembrud?‟ Hertil kan der svares „meget tryg‟, „tryg‟, „utryg‟ eller „meget utryg‟.Figur 5.1. Procentandel i de forskellige lande, der angiver, at de er ’meget trygge’, når de færdesalene i deres lokalområde efter mørkets frembrud, ESS 2010.60%50%40%30%20%10%0%UkraineBelgienGENNEMSNITPortugalFrankrig
DANMARK
Kroatien
Holland
Finland
Estland
Rusland
Slovakiet
Bulgarien
Spanien
Storbritannien
Tyskland
Tjekkiet
Ungarn
Grækenland
Det ses af figur 5.1, at de nordiske lande placerer sig blandt de europæiske lande med den størsteandel, der er meget trygge ved færden alene i mørke i deres lokalområde. Danmark ligger på anden-pladsen, men afviger dog ikke signifikant fra Norge, der ligger på førstepladsen. For alle de delta-gende lande er i gennemsnit 25 pct., der føler sig meget trygge, mens det for Danmarks vedkom-mende drejer sig om en dobbelt så stor andel, nemlig 50 pct.I alle de fem spørgerunder, der er gennemført, er den største andel trygge borgere at finde i Dan-mark, Norge, Sverige og Schweiz,16mens omvendt de lande, hvor relativt få oplever at være megettrygge i deres lokalområde, typisk hører til blandt de østeuropæiske lande.
16
Kroatien, der i 2010-undersøgelsen ligger højt med hensyn til tryghed, har ikke deltaget i de tidligere undersøgelser.
15
Slovenien
Schweiz
Sverige
Cypern
Norge
Irland
Polen
Figur 5.2. Procentandel i de nordiske lande, der er meget trygge ved at færdes alene i mørke i dereslokalområde, ESS 2002-2010.60%50%40%30%20%10%0%2002-10%DanmarkNorgeSverigeFinland2004200620082010
Det ses af figur 5.2, at Danmark i 2002 havde den signifikant største andel, der følte sig meget tryg-ge. I de senere undersøgelser har Norge indtaget pladsen med den største andel, der oplever at væremeget trygge, mens Danmark har haft andenpladsen. Der er dog som nævnt ikke signifikant forskelmellem de to landes andele i 2010. Igennem hele perioden er andelen af danskere, der føler sig me-get trygge, signifikant højere end andelen i både Sverige og Finland, mens der dog også fra 2002 til2010 er sket et signifikant fald i andelen, som er trygge i Danmark.Figur 5.3. Procentandel i de forskellige lande, der angiver, at de er ’utrygge’ eller ’meget utrygge’,når de færdes alene i deres lokalområde efter mørkets frembrud, ESS 2010.60%50%40%30%20%10%0%
GENNEMSNIT
Storbritannien
Grækenland
Norge
Spanien
Sverige
Cypern
Tyskland
Portugal
Irland
Polen
Frankrig
Schweiz
Kroatien
DANMARK
Tjekkiet
Slovenien
Slovakiet
Rusland
16
Bulgarien
Ukraine
Holland
Belgien
Ungarn
Finland
Estland
For så vidt angår oplevelsen af at være egentlig utryg i lokalområdet, ligger Danmark markant un-der gennemsnittet med en andel på 12 pct. mod et gennemsnit på 25 pct., jf. figur 5.3. Slovenien ogFinland har en har signifikant lavere andel utrygge end Danmark, mens niveauet i Kroatien og Nor-ge svarer til det danske.Et tilsvarende billede genfindes i de tidligere undersøgelser, hvor særligt Finland, men også Norgeog Danmark, har nogle af de laveste andele, som er meget utrygge. Gennem alle årene er det dogSlovenien, hvor den mindste andel af befolkningen oplever at være utryg i deres lokalområde. Mod-sat har særligt Ukraine, Grækenland og Bulgarien store andele, der oplever at være utrygge. ForUkraines vedkommende er det mere end 50 pct., der svarer, at de er utrygge eller meget utrygge ideres lokalområde, når de færdes ude alene efter mørkets frembrud.Figur 5.4. Procentandel i de nordiske lande, der angiver, at de er utrygge eller meget utrygge i de-res lokalområde, når de færdes alene i deres lokalområde efter mørkets frembrud, ESS 2002-2010.50%
40%
30%
20%
10%
0%20022004DanmarkNorge2006Sverige2008Finland2010
Udviklingen i de nordiske landes placering viser, jf. figur 5.4, at Sverige ved alle målinger har denstørste andel, der angiver at føle sig utrygge i deres lokalområde. I forhold til Danmark er der – medundtagelse af 2008 – tale om en statistisk signifikant større andel utrygge. I forhold til Norge var deri målinger fra 2006 til 2008 signifikant flere utrygge i Danmark, og i forhold til Finland var der det i2004, 2008 og 2010.I Danmark er det særligt de yngste og de ældste, som føler sig utrygge ved at færdes alene ude imørke i deres lokalområde, mens de midaldrende (de 40-49-årige) er mindst utrygge. Endvidereviser det sig, at der er flere blandt kvinderne end blandt mændene, som er meget utrygge.
17
6. VURDERING AF POLITIETS OG DOMSTOLENES ARBEJDEUndersøgelser af den danske befolknings vurdering af offentlige organisationer viser, at politi ogdomstole placerer sig blandt de fem, der opnår bedste vurderinger af deres omdømme.17Sammen-lignet med andre europæiske lande er danskernes vurdering af disse instanser også meget positive.I 2010-undersøgelsen spørges ind til opfattelsen af, hvorvidt politi og domstole gør et godt ellerdårligt stykke arbejde, når man ser på alt, hvad de forventes at gøre. Hertil kan der svares „de gørdet meget godt‟, „de gør det godt‟, „de gør det hverken godt eller dårligt‟, „de gør det dårligt‟ eller„de gør det meget dårligt.‟Figur 6.1. Procentandele i de forskellige lande, der angiver, at politiet gør et ’godt’ eller et ’megetgodt’ stykke arbejde, ESS 2010.100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%NorgeGENNEMSNITStorbritannienTysklandFrankrigUkrainePortugalUngarn
Tjekkiet
Estland
Irland
Polen
Grækenland
80 pct. af danskerne mener, at politiet gør et ‟godt‟ eller et ‟meget godt‟ stykke arbejde, jf. figur 6.1,hvilket er den tredjestørste andel blandt de 25 deltagende lande – dog ikke signifikant forskellig forSchweiz, der ligger på andenpladsen. Den største andel ses i Finland, hvor 86 pct. svarer, at politietgør et godt stykke arbejde, mens den mindste andel, der svarer dette, ses i Ukraine (11 pct.).Grundlaget for respondenternes vurdering kendes ikke, herunder kendskabet og kontakten til politi-et. For danskernes vedkommende ses der dog ikke forskel i vurderingen af politiet efter, om perso-nen er blevet stoppet af politiet inden for de seneste to år eller ej. 30 pct. af danskerne i undersøgel-sen har oplevet, at politiet har henvendt sig til dem af den ene eller den anden grund, og 70 pct. varenten ‟tilfredse‟ eller ‟meget tilfredse‟ med denne kontakt.Andre undersøgelser af danskernes tilfredshed med politiet har vist, at tilfredsheden hænger sam-men med omfanget af politiets synlighed i lokalområdet og af borgerinitieret kontakt til politiet,
17
Reputation Institute (2012):Politiets omdømme blandt danske borgere 2012.
18
DANMARK
Kroatien
Slovenien
Slovakiet
Bulgarien
Spanien
Schweiz
Holland
Rusland
Belgien
Finland
Sverige
Cypern
altså tilfælde hvor personen selv har taget kontakt til politiet, f.eks. i forbindelse med en anmeldel-se.18I ESS-undersøgelsen indgår der også spørgsmål om, hvor gode politiet er til at forhindre voldskri-minalitet, til at opklare indbrudstyveri og til hurtigt at rykke ud til voldelige forbrydelser. Dissespørgsmål vurderes på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er særdeles dårlig eller langsom, mens 10 er sær-deles god eller hurtig.Spørgsmålet om, hvor god politiet er til at forebygge voldskriminalitet, vurderes af danskerne til etgennemsnit på 5,7, som er det tredjehøjeste (efter Spanien og Finland). Gennemsnittet for alle lan-dene er 5,1. Omvendt scorer Danmark ikke så højt, når det kommer til folks indtryk af, hvor godepolitiet er til at fange dem, der begår indbrud. Her er Danmarks gennemsnit på 4,4 mod det samledegennemsnit på 4,7. Finland scorer højest med 6,1 i gennemsnit, mens der er fem lande med en dår-ligere gennemsnitlig score end Danmark, herunder Sverige. Til spørgsmålet om, hvor hurtigt politi-et ville rykke ud, hvis de blev tilkaldt til en voldelig forbrydelse i nærheden af, hvor man bor, ergennemsnittet af de danske besvarelser 6,0, mens det samlede gennemsnit for alle er 5,7. Der er syvlande, som har et højere gennemsnit end Danmark, herunder Finland og Schweiz (sidstnævnte medet gennemsnit på 6,5).Undersøgelsen omfatter endvidere et spørgsmål om, hvor ofte man mener, politiet forklarer deresafgørelser og handlinger, når de bliver bedt om det. Hertil har man kunnet svare „slet ikke ofte‟,„ikke særlig ofte‟, „ofte‟ eller „meget ofte‟. 80 pct. af danskerne har svaret „ofte‟ eller „meget ofte‟,hvilket er den største andel i undersøgelsen. Gennemsnittet er på 57 pct.Figur 6.2. Procentandele i de forskellige lande, der angiver, at domstolene gør et ’godt’ eller et’meget godt’ stykke arbejde, ESS 2010.100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%HollandPortugalFrankrigUkraineUngarnGENNEMSNITStorbritannienTysklandSchweizTjekkietNorgeIrlandPolenGrækenlandDANMARKFinlandKroatienEstlandRuslandSlovenienBulgarienSlovakietSpanienBelgienSverigeCypern
18
F. Balvig, L. Holmberg & M.P.H. Nielsen (2011):Verdens bedste politi. Politireformen i Danmark 2007-2011.Ju-rist- og Økonomforbundets Forlag.
19
Også med hensyn til vurderingen af domstolenes arbejde ligger de danske vurderinger meget højt.Det er således 81 pct. af danskerne, som mener, at domstolene gør et godt eller meget godt stykkearbejde, jf. figur 6.2, hvilket er signifikant højere end noget af de øvrige 24 lande. Norge har dennæststørste andel – 77 pct. – som synes, domstolene gør et godt stykke arbejde, mens det i Ukrainealene er hver tiende, som giver udtryk for det.Heller ikke her ved vi, hvad grundlaget for denne vurdering er, men det er givet, at det bl.a. hængersammen med indtrykket af risikoen for fejlagtige domme. På et spørgsmål herom er det danskerne,der sjældnest antager, at domstolene begår fejl. På en skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder altid og 10aldrig med hensyn til, hvor tit domstolene begår fejl og lader skyldige går fri, har Danmark den la-veste score med et gennemsnit på 3,3 efterfulgt af Norge, Finland og Sverige, mens det samledegennemsnit er 5,0. Den danske score adskiller sig med statistisk sikkerhed fra de øvrige lande.Der er ikke forskel mellem hverken mænd og kvinders eller de forskellige aldersgrupper med hen-syn til vurderingen af politiets arbejde. Med hensyn til vurderingen af domstolenes arbejde er der entendens til, at mænd i højere grad end kvinder synes, at domstolene gør det godt, mens der ikke erforskel aldersgrupperne imellem.
7. TILLID TIL POLITI OG RETSSYSTEMI tråd med danskernes positive vurdering af politiets og domstolenes arbejde ses, at også tilliden tilpoliti og retsvæsen er meget stor blandt danskerne. Dette belyses via en vurdering på en skala fra 0til 10, hvor 0 betyder, at man ingen tillid har overhovedet, mens 10 betyder, at man har fuld tillid.Figur 7.1. Den gennemsnitlige score (fra 0 – ’ingen tillid overhovedet’ – til 10 – ’fuld tillid’) i deforskellige lande på spørgsmål om en tillid til politiet, ESS 2010.10987654321Storbritanni…0KroatienPolenTotalPortugalFrankrigUkraineUngarnTjekkietGrækenlandRuslandEstlandCypernSlovakietSlovenienBulgarienBelgienTysklandSchweizNorgeIrlandDANMARKHollandSpanienFinlandSverige
20
Graden af tillid til politiet varierer ganske meget mellem de europæiske lande, jf. figur 7.1. Fire afde fem lande med den højeste score på dette spørgsmål er nordiske, og som det ses, ligger Danmarkpå andenpladsen med en signifikant højere score end Norge og en signifikant lavere end Finland.Også i de tidligere undersøgelser har Finland, Danmark og Norge indtaget de tre topplaceringer.Gennemsnittet for de europæiske lande i 2010 ligger væsentligt under det danske, idet det for allelandene er 5,6, mens det danske er 7,7. I den modsatte ende af skalaen findes en række østeuropæi-ske lande med Ukraine som landet med den klart laveste tillid til politiet – en gennemsnitsscore på2,5.Hvad undersøgelsesdeltagerne baserer deres vurderinger på, vides ikke, men der ses dog en lille,men statistisk sikker, forskel med hensyn til, at tilliden til politiets arbejde afhænger af, om perso-nen selv er blevet stoppet af politiet inden for de sidste to år eller ej. De, som ikke er blevet stoppet,giver udtryk for en lidt højere grad af tillid end dem, som er blevet stoppet. Andre undersøgelser afdanskernes tillid til politiet viser, at denne vurdering relaterer sig til flere forhold, såsom kontakt tilpolitiet (både borger- og politiinitieret kontakt) samt graden af tilfredshed med politiets arbejde,særlig i lokalområdet.19Figur 7.2. Den gennemsnitlige tillid til politiet på en skala fra 0 til 10, nordiske lande 2002-2010.10987654321020022004Danmark2006NorgeSverige2008Finland2010
Udviklingen i tilliden til politiet i de nordiske lande viser, jf. figur 7.2, at Danmark i 2002 og 2004lå på niveau med Finland som de to lande med den højeste tillid til politiet. Gennemsnittet for dan-skernes tillid til politiet er siden dalet en smule, så at Finland ved de tre seneste målinger har liggetpå førstepladsen, mens Danmark har ligget på andenpladsen. Sverige er igennem hele perioden lan-det med den laveste tillid til politiet, dog mindskes forskellen til de øvrige nordiske lande i 2010.
19
F. Balvig et al., 2011, op.cit.
21
Udviklingen med et fald i danskernes tillid siden 2004-undersøgelsen ses ikke i de øvrige nordiskelande, der i samme periode har haft et nogenlunde stabilt niveau eller en svag stigning i tillidsni-veauet. I Danmark er tilliden til politiet i perioden 2002 til 2010 faldet med 0,22 på skalaen, hvilketer et statistisk signifikant fald, og dette fald sker særligt i årene omkring politireformen. En af demulige forklaringer på dette er, at danskerne i denne periode har en oplevelse af, at politiets indsatsi lokalområdet mindskes, og at tilfredsheden med denne indsats også mindskes.20Den danske del af undersøgelsen viser ingen forskel mellem mænds og kvinders tillid til politiet,mens der er forskel aldersgrupperne imellem. Unge under 30 har den relativt set mindste tillid tilpolitiet, mens personer over 70 år har den største.Figur 7.3. Den gennemsnitlige score (fra 0 – ’ingen tillid overhovedet’ – til 10 – ’fuld tillid’) i deforskellige lande på spørgsmål om en tillid til domstole, ESS 2010.109876543210GENNENMSNITBulgarien
Portugal
Ukraine
Frankrig
Ungarn
Holland
Kroatien
Norge
Finland
Med hensyn til befolkningens tillid til domstolene, jf. figur 7.3, placerer de fire nordiske lande sigklart som dem med størst tillid. Danmark ligger på en suveræn førsteplads med et gennemsnit på7,4, hvilket er væsentligt mere end det samlede europæiske gennemsnit på 4,7. Igen er Ukrainemodpolen med en gennemsnitlig score i tillid på 2,3, og landet efterfølges af andre østeuropæiskelande. De europæiske landes placering i 2010 med hensyn til tillid til domstolene svarer helt til det,der er set de tidligere år.Som det ses af figur 7.4, har Danmark også i alle de tidligere ESS-undersøgelser ligget på en klarførsteplads med hensyn til tillid til domstolene, og i alle fem målinger har Finland ligget på anden-pladsen og Norge på tredjepladsen. Tilliden domstolene er steget for flere af de nordiske lande i20
F. Balvig et al., 2011, op.cit.
22
Storbritannien
Grækenland
DANMARK
Estland
Rusland
Slovakiet
Spanien
Belgien
Slovenien
Tyskland
Schweiz
Tjekkiet
Sverige
Cypern
Irland
Polen
perioden. For Danmark er der en signifikant stigning fra 2002 til 2010 med 7,1 i snit i 2002 mod 7,4i 2010. Den effekt af retsreformen, der synes at afspejle sig i tilliden til politiet, ser således ikke udtil at gøre sig gældende i forhold til tilliden til domstolene.Figur 7.4. Den gennemsnitlige tillid til domstolene på en skala fra 0 til 10, nordiske lande 2002-2010.10987654321020022004Danmark2006NorgeSverige2008Finland2010
Med hensyn til forskelle mellem forskellige persongrupper peger undersøgelsen på, at de yngstealdersgrupper – de 15-29-årige – har den mindste tillid til domstolene, mens de 30-39-årige har denstørste. Der er endvidere forskel mellem mænd og kvinder, idet mænd har en noget større tillid tildomstolene end kvinder.
8. PLIGTFØLELSE OG AUTORITETSTROI hvilken grad føler borgerne i de forskellige lande, at de har pligt til hjælpe politiet og domstolene,også selv om de måske ikke er af helt samme opfattelse som myndighederne?Også dette er belyst i den seneste ESS-måling, idet der vedrørende politiet er spurgt om, hvorvidtdet er ens pligt at støtte politiet, „selvom man måtte være uenig i deres beslutninger‟, „ikke forstårdem‟ eller „selvom man ikke bryder sig om måden, de behandler en på‟. Hvert af disse spørgsmål erman bedt om at vurdere på en skala fra 0 til 10, hvor 0 angiver, at det „slet ikke er ens pligt‟, mens10 betyder, at det „helt klart er ens pligt‟.Danmark ligger i top, når det gælder vurderingen af, hvad der er ens pligt overfor politiet. Ved to afde tre spørgsmål scorer danskerne højest, mens de scorer fjerdehøjest ved det sidste.
23
Figur 8.1 viser resultaterne vedrørende spøgsmålet om ens pligt til at hjælpe politiet, „selvom manikke bryder sig om måden, de behandler en på‟.21Det ses, at der også i Finland, Sverige og Norge eren udbredt opfattelse af, at man har pligt til at hjælpe politiet, mens der i især Rusland og Ukraineikke synes at være den samme holdning til politiet.Figur 8.1. Den gennemsnitlige score (fra 0 – ’slet ikke ens pligt’ – til 10 – ’helt klart ens pligt’) i deforskellige lande på spørgsmål om en pligt til at hjælpe politiet, ’selvom man ikke bryder sig ommåden, de behandler en på’, ESS 2010.109876543210FrankrigUkrainePortugalGENNEMSNITKroatienHolland
Norge
Storbritannien
Det skal understreges, at det ikke drejer sig om en blind autoritetstro, men at den forpligtelse til athjælpe politiet, som danskerne i så høj grad giver udtryk for, er stærkt forbundet med tilliden tilpolitiet og med vurderingen af, at de gør et godt arbejde: De, der har største tillid til politiet, og somvurderer deres arbejde meget positivt, er også dem, der i særlig grad føler, at de har pligt til at hjæl-pe politiet, mens omvendt de – få – der ikke har særlig megen tillid til politiet, og/eller ikke synes,at de gør et godt arbejde, heller ikke mener, at man har pligt til at hjælpe dem.Tilsvarende sammenhæng findes med hensyn til befolkningens holdning til at støtte op om domsto-lene. Dette er belyst gennem bl.a. et spørgsmål om, hvor enig eller uenig man er i, at alle har pligtat respektere domstolenes endelige dom. Af figur 8.2 ses, at Danmark også her ligger i toppen medden største andel, der er ‟enige‟ eller ‟meget enige‟ i, at det er ens pligt at bakke op om retterne.Den danske andel på 83 pct. er signifikant højere end den, der er for de andre nordiske lande.
21
I gennemsnit er der scoret 5,9 på dette spørgsmål. På spørgsmålet om, i hvilken grad det er ens pligt at ”støtte politietsbeslutninger, selvom man er uenig i dem” er gennemsnitsværdien 5,7 for alle landene, mens Danmark ligger på 6,6 somden fjerdehøjeste. Her har Cypern den højeste gennemsnitsscore på 7,0. I det sidste spørgsmål af denne slags spørges til,hvor enig man er i, at man skal ”gøre som politiet siger, selvom man ikke forstår eller er enig i grunden for beslutnin-gen”. Her er gennemsnittet for alle landene 6,2, og Danmark ligger højest med 8,0.
Grækenland
24
DANMARK
Rusland
Spanien
Bulgarien
Slovakiet
Belgien
Tyskland
Slovenien
Schweiz
Tjekkiet
Ungarn
Finland
Estland
Sverige
Cypern
Irland
Polen
Figur 8.2. Procentandele i de forskellige lande, der er enten ’meget enige’ eller ’enige i’, at allehar pligt at respektere domstolenes endelige dom, ESS 2010.100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%PortugalUkraineGENNEMSNITFrankrig
Norge
Schweiz
Holland
Storbritannien
Undersøgelsen indeholder desuden spørgsmål om, hvorvidt man ville tage affære, hvis man er vidnetil et overfald. Her svarer 70 pct. af danskerne, at de helt sikkert ville ringe til politiet, hvilket er dentredjestørste andel (56 pct. i gennemsnit; tyskerne med den højeste andel på 81 pct.). Denne andel erhøjere end den norske og finske, men adskiller sig ikke signifikant fra den svenske. Videre svarer55 pct. af danskerne, at de ‟helt sikkert‟ ville være villige til at udpege gerningsmanden, hvilket erden sjettestørste andel (41 pct. i gennemsnit og igen tyskerne på førstepladsen med 71 pct.). Dette eren større andel end finnerne, men ikke statistisk forskellig fra Norges og Sveriges. Endelig er det 46pct. af danskerne, der svarer, at de ‟helt sikkert‟ vil vidne mod den anklagede i retten, mod 34 pct. igennemsnit og 64 pct. for Tysklands vedkommende. Danmarks andel er større end Sveriges og Fin-lands, mens den ikke er signifikant større end Norges.
9. LEGITIMITETUdøver politi og domstole deres magt på en måde, som befolkningen finder legitim og acceptabel?Eller mener befolkningen, at disse myndigheder ikke altid udfører deres arbejde på en ordentlig ogupartisk måde? Dette emne er belyst gennem spørgsmål om, hvorvidt der sker en forskelsbehand-ling hos politiet eller ved domstolene.En mulig forskelsbehandling som følge af samfundsmæssig position er illustreret gennem etspørgsmål om, hvorvidt politiet behandler ofre, der anmelder en forbrydelse til politiet, på sammemåde, uanset om ofret er rigt eller fattigt, eller om nogen behandles dårligere end andre. Som detfremgår af figur 9.1 mener hovedparten – nemlig omtrent tre fjerdedele af danskerne – at rige ogfattige ofre for kriminalitet behandles ens af politiet. 26 pct. mener, at politiet behandler fattige ofredårligere end rige, og alene 1 pct. svarer, at rige ofre behandles dårligst. Andelen af danskerne, der25
Grækenland
DANMARK
Finland
Kroatien
Estland
Spanien
Rusland
Slovakiet
Slovenien
Bulgarien
Belgien
Ungarn
Tyskland
Tjekkiet
Sverige
Cypern
Irland
Polen
mener, at politiet ikke forskelsbehandler ofre, hvad enten de er rige eller fattige, svarer til den næst-højeste andel blandt de deltagende lande. Kun Holland har en større andel.Figur 9.1.Andel i de forskellige lande, der mener, at politiet ikke forskelsbehandler ofre på grundaf om man er rig eller fattig, ESS 2010.100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%UkraineFrankrigUngarnGENNEMSNITStorbritannienNorgeIrlandPolenTysklandPortugalTjekkietGrækenlandSchweizFinlandKroatienDANMARKRuslandSlovenienBulgarienSlovakietSpanienHollandBelgienEstlandSverigeCypern
Billedet bliver noget anderledes, når der spørges til forskelsbehandling i relations til ofrets etniskeherkomst. Det er således kun godt halvdelen af danskerne, der giver udtryk for en oplevelse af, atpolitiet behandler ofre for kriminalitet ens uanset deres etniske herkomst, jf. figur 9.2. 45 pct. me-ner, at personer med anden etnisk herkomst behandles dårligere af politiet, og 4 pct. svarer, at per-soner med dansk herkomst behandles dårligere. Andelen af danskerne, der mener, at politiet ikkeforskelsbehandler ofre af forskellig etniske herkomst, svarer til en 11. plads ud af de 25 deltagendelande. Estland har den største andel af personer – 80 pct. – der mener, at politiet behandler ofre forkriminalitet ens uanset etnisk baggrund, mens den mindste andel findes i Grækenland, Frankrig ogSverige. Generelt differentierer spørgsmålene om legitimitet mere mellem de nordiske lande end defleste af de øvrige spørgsmål.
26
Figur 9.2. Andel i de forskellige lande, der mener, at politiet ikke forskelsbehandler ofre på grundaf etnisk herkomst, ESS 2010.100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%FrankrigUkraineGENNEMSNITPortugalSlovenienNorgeDANMARKHollandFinlandSverigeKroatienSpanienRuslandSpanienSlovakietBulgarienStorbritannienTysklandBelgienUngarnGrækenlandSchweiz
Undersøgelsen inkluderer videre et spørgsmål om, hvorvidt man – på baggrund af egne erfaringereller ud fra, hvad man har hørt – mener, at politiet i Danmark generelt behandler mennesker medrespekt. Hertil svarer 91 pct. af danskerne, at politiet „ofte‟ eller „meget ofte‟ behandler menneskermed respekt. Spanien har den næsthøjeste andel med 89 pct., hvilket ikke er signifikant mindre endden danske. I forhold til de øvrige lande er den danske andel dog markant større. Gennemsnittet foralle lande er på 70 pct., mens andelen i Ukraine og Rusland er på med blot 21 pct. og 36 pct.Figur 9.3. Andelen i de forskellige lande, der mener, at politiet ’ofte’ eller ’meget ofte’ behandlerfolk med respekt, ESS 2010.100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%GENNEMSNITFrankrigUkrainePortugalKroatienHolland
Norge
Polen
Tjekkiet
Storbritannien
Grækenland
27
DANMARK
Sverige
Cypern
Rusland
Bulgarien
Slovakiet
Ungarn
Belgien
Slovenien
Tyskland
Schweiz
Tjekkiet
Finland
Estland
Irland
Estland
Cypern
Irland
Polen
Et beslægtet spørgsmål angår, hvor ofte politiet træffer upartiske og retfærdige afgørelser. Også herligger Danmark i top med 90 pct., der synes, politiet „ofte‟ eller „meget ofte‟ er retfærdige og uparti-ske. Finland er med 91 pct. på førstepladsen, men dog ikke signifikant højere end Danmark. Gen-nemsnittet er på 70 pct.Andre spørgsmål vedrørende politiets legitimitet belyser, om politiet har samme opfattelse af rigtigtog forkert som den adspurgte, om man støtter den måde, politiet agerer på, om politiets afgørelserog handlinger er influeret af politikere og politiske partier, og om politiet forsvarer de værdier, derer vigtige for mennesker som den adspurgte. På sidstnævnte spørgsmål deler Danmark en første-plads sammen med Finland med hensyn til enigheden i dette udsagn. Danmark ligger også på en afde fire første pladser med hensyn til graden af enighed vedrørende de øvrige spørgsmål. Undtagetherfra er dog spørgsmålet om politisk pres i forhold til politiets arbejde. Her har Danmark den sy-vendemindste andel, jf. figur 9.5, som er ‟meget enige‟ eller ‟enige‟ i, at politiets arbejde påvirkesaf pres fra politikere og politiske partier, hvilket er en markant større andel end i de andre nordiskelande.Figur 9.4. Andelen i de forskellige lande, der er ’meget enige’ eller ’enige’ i, at politiets afgørelserog handlinger er influeret af politikere og politiske partier, ESS 2010.100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%GENNEMSNITTysklandStorbritannienPortugalGrækenlandDANMARKKroatienFrankrigRuslandTjekkietSchweizUkraineNorgeIrlandUngarnFinlandPolenHollandSverigeEstlandSlovenienSlovakietBulgarienSpanienBelgienCypern
Et sidste spørgsmål om politiets legitimitet angår, hvor ofte man tror, politiet tager imod bestikkel-se, jf. figur 9.5. Her skal man vurdere sit svar på en skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder aldrig, mens 10betyder altid. Danmark viser sig at have den laveste score med et gennemsnit på 1,6, hvilket er mar-kant lavere end Norge, Finland og Sverige, der følger umiddelbart efter. Gennemsnittet for alle lan-de er 4,2. Bulgarien og Rusland markerer sig i den anden ende af skalaen med gennemsnitlige sco-rer på henholdsvis 6,7 og 7,5.
28
Figur 9.5. Den gennemsnitlige angivelse i de forskellige lande af, hvor tit politiet tager imod bestik-kelse, ESS 2010.109876543210NorgeTysklandFinlandEstland
Irland
Storbritannien
GENNEMSNIT
Frankrig
Portugal
Schweiz
Kroatien
Grækenland
Tjekkiet
DANMARK
Spanien
Slovenien
Slovakiet
Vedrørende domstolene er der stillet en række parallelle spørgsmål. Der er således spurgt til opfat-telsen af, om den tiltaltes økonomiske situation eller etniske baggrund påvirker sandsynligheden forat blive kendt skyldig i en forbrydelse, som den tiltalte ikke havde begået.Figur 9.6. Andel i de forskellige lande, der mener, at domstolene ikke forskelsbehandler rige ogfattige, ESS 2010.100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%UkrainePortugalGENNEMSNITFrankrigHolland
Finland
Norge
Bulgarien
Rusland
For så vidt angår eventuel hensyntagen til økonomiske forhold, mener to tredjedele af danskerne, atrige og fattige vil have lige stor sandsynlighed for at blive kendt skyldig, 32 pct. mener, at den fatti-29
Storbritannien
Grækenland
DANMARK
Sverige
Kroatien
Estland
Rusland
Bulgarien
Spanien
Slovakiet
Ungarn
Belgien
Slovenien
Tyskland
Tjekkiet
Schweiz
Cypern
Irland
Polen
Ukraine
Polen
Holland
Ungarn
Sverige
Belgien
Cypern
ge person vil have størst sandsynlighed for at blive kendt skyldig, og alene 2 pct. mener, at den rigevil have størst sandsynlighed herfor. Sammenholdt med de øvrige europæiske lande har Danmarkden største andel, der mener, at sandsynligheden for at blive kendt skyldig ikke afhænger af dentiltaltes økonomiske situation, jf. figur 9.6.Med hensyn til betydningen af tiltaltes etniske herkomst mener 62 pct. af danskerne, at etnisk bag-grund ikke vil have indflydelse på domstolenes vurdering af skyldsspørgsmålet, 36 pct. mener, atpersoner med anden etnisk baggrund end dansk vil have en større sandsynlighed for at blive kendtskyldig, og de resterende 3 pct. mener, at dem med dansk baggrund vil have størst sandsynlighedherfor. I forhold til de øvrige europæiske lande har Danmark den tredjestørste andel, der mener, atsandsynligheden for at blive kendt skyldig ikke afhænger af personens etnicitet, jf. figur 9.7.Figur 9.7. Andel i de forskellige lande, der mener, at domstolene ikke forskelsbehandler ofre pågrund af etnisk herkomst, ESS 2010.100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%Storbritannien
Frankrig
Norge
GENNEMSNIT
Ukraine
Tyskland
Portugal
Tjekkiet
Irland
Polen
Grækenland
DANMARK
Ungarn
Schweiz
Finland
Kroatien
Holland
Spanien
Slovenien
Rusland
Bulgarien
Et mere generelt spørgsmål om domstolenes objektivitet er formuleret som opfattelsen af, i hvilkenomfang domstolene træffer retfærdige og upartiske afgørelser. Her ligger Danmark helt i top med etgennemsnit på 7,6 (0 er ‟aldrig‟ og 10 er ‟altid‟). På andenpladsen er Finland med 7,4, der er signi-fikant lavere end den danske score. Derefter følger Norge og Sverige. Gennemsnittet for alle landeer på 6,1. Bulgarien og Ukraine har de laveste scorer.Der spørges også til, hvor enig eller uenig man er i, at domstolenes afgørelser og handlinger påvir-kes for meget af pres fra politiske partier og politikere. Hertil svarer 30 pct. af danskerne, at de er‟enige‟ eller ‟meget enige‟ heri, mens 41 pct. er ‟uenige‟ eller ‟meget uenige‟ i dette udsagn. Somdet ses af figur 9.8, er Danmarks andel af enige den fjerdelaveste. Sverige har den laveste andel med30
Slovakiet
Belgien
Estland
Sverige
Cypern
21 pct., mens Norge har 25 pct. og Finland 26 pct. Danmarks andel er signifikant højere end de an-dre nordiske landes, mens Estlands andel på 39 pct. er signifikant større end Danmarks.Figur 9.8. Andel i de forskellige lande, der er ’enige’ eller ’meget enige’ i, at domstolenes afgørel-ser og handlinger påvirkes for meget af politisk pres, ESS 2010.100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%GENNEMSNITTysklandStorbritannienFrankrigTjekkietUkraineNorgeIrlandUngarnPolenKroatienGrækenlandDANMARKSlovenienSlovakietBulgarienPortugal
Schweiz
Finland
Holland
Sverige
Estland
Rusland
Cypern
Et sidste spørgsmål om domstolene vedrører bestikkelse, jf. figur 9.9. Her bedes man svare på enskala fra 0 til 10, hvor 0 er aldrig og 10 altid, om hvor ofte dommere tager imod bestikkelse. Detanser ikke mange danskere for at forekomme, og Danmark ligger helt i bund med den gennemsnit-lige værdi på 1,1, mens Norge, der ligger på andenpladsen, har en signifikant højere score på dettespørgsmål. Det samlede gennemsnit for alle landene på 3,9, i Ukraine dog helt oppe på 7,5.Figur 9.9. Den gennemsnitlige angivelse i de forskellige lande af, hvor tit dommere tager imod be-stikkelse, ESS 2010.109876543210FrankrigIrlandTjekkietNorgeRuslandStorbritannienGENNEMSNITTyskland
Spanien
Belgien
Grækenland
Portugal
Schweiz
Danmark
Slovenien
Kroatien
Spanien
31
Bulgarien
Slovakiet
Ukraine
Holland
Ungarn
Finland
Sverige
Belgien
Estland
Cypern
Polen
10. OM GENEREL TILLID OG OM LYKKESom påvist, har danskerne en meget stor tillid til politi og domstole. Det har de imidlertid også tilmennesker i almindelighed. I spørgeskemaundersøgelsen indgår således et spørgsmål om, hvorvidtman mener, at de fleste mennesker i det store og hele er til at stole på, eller om man ikke kan værefor forsigtig, når man har med andre mennesker at gøre. Svaret angives på en skala fra 0 til 10, hvor0 betyder, at man ikke kan være for forsigtig, når man har med andre at gøre, mens værdien 10 ud-trykker en holdning om, at de fleste mennesker er til at stole på.Også med hensyn til tilliden til andre mennesker viser det sig, at befolkningerne i de nordiske landehar den højeste grad af tillid. Danmark placeres højest med en gennemsnitlig værdi på 6,8, mensden for Norge på andenpladser er signifikant lavere. På tredje- og fjerdepladsen er henholdsvis Fin-land og Sverige. Gennemsnittet for alle landene på 4,9. De lande, som har den laveste grad af tillidtil andre mennesker, er fortrinsvist øst- og sydeuropæiske.Figur 10.1. Den gennemsnitlige tillid til andre på en skala fra 0 til 10, nordiske lande 2002-2010.10987654321020022004Danmark2006NorgeSverige2008Finland2010
De fire nordiske lande har ligget i toppen i samtlige fem ESS-undersøgelser og i den rækkefølge,som er nævnt ovenfor, jf. figur 10.1. I perioden synes en udjævning at have fundet sted, hvor dan-skernes tillid mindskes med 0,15 på skalaen, hvilket er et signifikant fald gennem perioden. Selv omforskellene er mindre end tidligere, er danskernes gennemsnitlige score vedrørende tillid også i2010 signifikant højere end i de øvrige nordiske lande.Der er ikke forskel på mænd og kvinder med hensyn til tillid, mens de yngre aldersgrupper angivernoget mindre tillid end de ældre. De 15-29-åriges vurdering giver et gennemsnit på 6,4, mens grup-pen med den højeste gennemsnitlige tillid er de 40-49-årige med 7,1.32
Danskerne er altså relativt set meget trygge og tillidsfulde, og forholdsvis få bekymrer sig om atblive udsat for kriminalitet. Hvor lykkelige folk føler sig, indgår også som et spørgsmål i undersø-gelsen. Her svares ligeledes på en skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder, at man er særdeles ulykkelig,mens 10 er et udtryk for, at man er særdeles lykkelig. Det er vanskeligt at vide, hvad en sådan må-ling af lykke afspejler. Flere analyser har peget på, at landets økonomi kan hænge sammen medbefolkningens grad af lykke.22Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at begrebet ‟lykke‟ påforskellige sprog kan have forskellig mening og være af forskellig styrke, således at der ikke nød-vendigvis spørges til præcis det samme.Danmark har med 8,3 den højeste gennemsnitsværdi på spørgsmålet om lykke, mens gennemsnittetfor alle lande er 7,1. På andenpladsen er Schweiz, der dog med en gennemsnitsværdi på 8,1 liggermarkant under Danmark. Derefter følger de tre andre nordiske lande. I den anden ende ligger Bul-garien og Ukraine, der har de laveste gennemsnitlige værdier på denne parameter. Flere andre øst-og centraleuropæiske lande har ligeledes lave værdier sammenholdt med gennemsnittet af alle lan-dene.Spørgsmålet om lykke har været inkluderet i alle fem ESS-undersøgelser, og hver gang har Dan-mark haft den højeste gennemsnitlige værdi, som er signifikant højere end den for de øvrige nordi-ske lande. Desuden er der stort set ingen ændringer i de respektive landes gennemsnit i løbet af pe-rioden. Det kan endelig også nævnes, at der ikke er forskel mellem danske mænd og kvinder medhensyn til vurderingen af at være lykkelig. Derimod er der forskel mellem aldersgrupperne, idet deyngste (aldersgruppen 15-29 år) scorer lavest på lykkeskalaen, mens personer på 60 år og derovergiver den højeste vurdering.Figur 10.2. Den gennemsnitlige tillid til andre og angivelse af, hvor lykkelig man er i de forskelligelande, ESS 2010.109876543210012345678910

Gennemsnit af hvor lykkelig man synes, man er

Norge DANMARKFinlandSverige HollandSchweizGENNEMSNIT

Gennemsnit af i hvor høj grad andre

mennesker er til at stole på

UkraineGrækenlandBulgarien Portugal
22
Se f.eks. R. Inglehart, R. and Klingemann, H-D. (2000): “Genes, culture, democracy and happiness”, s. 165-183 i E.Diener & E.M.Suh.:Culture and subjective well-being.Cambridge, MA, US: The MIT Press.
33
Figur 10.2, der viser sammenhængen mellem spørgsmålet om tillid og spørgsmålet om lykke, illu-strerer tydeligt, at de to størrelser er forbundne. Den illustrerer endvidere Danmarks unikke positionsom landet med både en meget lykkelig og en meget tillidsfuld befolkning.
34