REU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 108: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om international fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om udlevering af lovovertrædere (Gennemførelse af Europarådets konvention om hvidvask, efterforskning, beslaglæggelse og konfiskation af udbytte af strafbart forhold samt finansiering af terrorisme samt den tredje og fjerde tillægsprotokol til den europæiske konvention om udlevering m.v.), fra justitsministeren

UDKASTForslagtilLov om ændring af retsplejeloven, lov om international fuldbyrdelseaf straf m.v. og lov om udlevering af lovovertrædere(Gennemførelse af Europarådets konvention om hvidvask, efterforskning,beslaglæggelse og konfiskation af udbytte af strafbart forhold samt finan-siering af terrorisme samt den tredje og fjerde tillægsprotokol til den euro-pæiske konvention om udlevering m.v.)§1I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1008 af 24. oktober 2012, fore-tages følgende ændringer:1.I§ 795indsættes somstk. 3:”Stk.3.§ 189 finder tilsvarende anvendelse. Når ransagningen foretageshos en virksomhed, gælder dette også for andre, der i kraft af deres til-knytning til virksomheden har fået kendskab til sagen.”2.I§ 804, stk. 1,indsættes efter 1. pkt.:”Når pålæg meddeles en virksomhed, finder § 189 tilsvarende anvendel-se for andre, der i kraft af deres tilknytning til virksomheden har fået kend-skab til sagen.”Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

§2I lov om international fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.740 af 18. juli 2005, foretages følgende ændringer:1.Overskriften tilkapitel 3 aaffattes således:”Fuldbyrdelse af afgørelser om konfiskation efter øvrige konventioner”.2.§ 5 aaffattes således:”§5 a.Afgørelser om konfiskation, som er omfattet af FN-konventionenimod ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer, den europæiskekonvention om hvidvaskning, efterforskning samt beslaglæggelse og kon-fiskation af udbyttet af strafbart forhold samt Europarådets konvention omhvidvask, efterforskning, beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet frastrafbare handlinger samt finansiering af terrorisme, jf. bilag 3, 4 og 5 tildenne lov, kan fuldbyrdes efter reglerne i kapitel 3, når konventionens be-tingelser er opfyldt.”3.Sombilag 5til loven indsættes:”Bilag 5: Europarådets konvention af 16. maj 2005 om hvidvask, efter-forskning, beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbare hand-linger samt finansiering af terrorisme[…]”§3I lov om udlevering af lovovertrædere, jf. lovbekendtgørelse nr. 833 af 25.august 2005, som ændret ved § 11 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, § 6 i lov nr.542 af 8. juni 2006, § 1 i lov nr. 394 af 30. april 2007, § 2 i lov nr. 347 af14. maj 2008, § 2 i lov nr. 99 af 10. februar 2009, § 2 i lov nr. 494 af 12.maj 2010 og § 2 i lov nr. 271 af 4. april 2011, foretages følgende ændrin-ger:1.I§ 10, nr. 1, litra b,ændres ”45” til: ”30”.2.I§ 21indsættes somstk. 4:”Stk.4.§ 13 finder tilsvarende anvendelse.”2

3.Efter§ 21 bindsættes:”§21 c.Ved udlevering til lande, som har tiltrådt den tredje tillægspro-tokol til den europæiske konvention om udlevering, gælder reglerne i til-lægsprotokollen, jf. bilag 3 til denne lov, medmindre andre regler om ud-levering mellem Danmark og det pågældende land er mere vidtgående endreglerne i tillægsprotokollen.”4.Sombilag 3til loven indsættes:”Bilag 3: Tredje tillægsprotokol af 10. november 2010 til den europæi-ske konvention om udlevering.[…]”§4Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. juli 2013.Stk. 2.Lovens § 3 finder anvendelse på anmodninger om udlevering, derfremsættes efter lovens ikrafttræden.§5Stk. 1.Lovens § 1 gælder ikke for Færøerne og Grønland.Stk. 2.Lovens §§ 2 og 3 kan ved kongelig anordning helt eller delvissættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøskeog grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning................................................................................................ 52. Gennemførelse af Europarådets konvention om hvidvask,efterforskning, beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbarehandlinger samt om finansiering af terrorisme ........................................... 72.1. Gældende ret..................................................................................... 72.1.1. Straf............................................................................................ 72.1.2. Efterforskning ............................................................................ 82.1.3. Konfiskation............................................................................. 112.1.4. Fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser om konfiskation mv. 132.2. Hvidvask- og terrorfinansieringskonventionens hovedindhold...... 142.3. Justitsministeriets overvejelser ....................................................... 182.3.1. Indledende bemærkninger........................................................ 182.3.2. Tavshedspålæg......................................................................... 202.3.3. Fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser om konfiskation ....... 223. Udlevering af lovovertrædere................................................................ 233.1. Gældende ret................................................................................... 233.1.1. Indledning ................................................................................ 233.1.2. Betingelser for udlevering til stater uden for Den EuropæiskeUnion og Norden................................................................................ 243.1.3. Behandling af sager om udlevering til stater uden for DenEuropæiske Union og Norden............................................................ 263.1.4. Andre bestemmelser................................................................. 283.2. Tredje tillægsprotokol til udleveringskonventionen....................... 303.3. Fjerde tillægsprotokol til udleveringskonventionen ....................... 353.4. Justitsministeriets overvejelser ....................................................... 423.4.1. Forenklet procedure for udlevering ved samtykke .................. 423.4.1.1. Generelt ............................................................................ 423.4.1.2. Oplysninger, der skal forelægges den anmodede stat ...... 443.4.1.3. Samtykke til udlevering ................................................... 453.4.1.4. Specialitetsreglen ............................................................. 473.4.2. Modernisering af visse regler i udleveringsloven.................... 484

3.4.2.1. Forældelse ........................................................................ 483.4.2.2. Begæringen og de medfølgende dokumenter................... 503.4.2.3. Specialitetsreglen ............................................................. 523.4.2.4. Videreudlevering til en tredje stat .................................... 533.4.2.5. Gennemtransport .............................................................. 533.4.2.6. Kommunikationskanaler og –midler................................ 564. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige........... 565. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. .... 566. Administrative konsekvenser for borgere ............................................. 577. Miljømæssige konsekvenser ................................................................. 578. Forholdet til EU-retten .......................................................................... 579. Hørte myndigheder mv.......................................................................... 5710. Sammenfattende skema....................................................................... 571. IndledningFormålet med lovforslaget er at gennemføre de ændringer i retsplejelovenog lov om international fuldbyrdelse af straf mv., der er nødvendige for, atDanmark kan ratificere Europarådets konvention fra 2005 om hvidvask,efterforskning, beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbarehandlinger samt finansiering af terrorisme (herefter ”hvidvask- og terrorfi-nansieringskonventionen”). Konventionen indeholder bl.a. regler om kri-minalisering af hvidvask og økonomisk støtte til terrorisme, ligesom der ikonventionen fastsættes regler om efterforskning, anvendelse af konfiska-tion og internationalt samarbejde i forbindelse hermed.Dansk ret opfylder i vidt omfang de forpligtelser, der følger af hvidvask-og terrorfinansieringskonventionen. En dansk ratifikation af hvidvask- ogterrorfinansieringskonventionen vil således alene nødvendiggøre enkelteændringer af reglerne i retsplejeloven om tavshedspålæg i forbindelse mededition (pålæg om at forevise eller udlevere genstande) og af reglerne i lovom international fuldbyrdelse af straf mv. om fuldbyrdelse af udenlandskeafgørelser om konfiskation.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og § 2, og bemærkningerne hertilsamt pkt. 2 i de almindelige bemærkninger.Lovforslaget har endvidere til formål at gennemføre de ændringer i udleve-ringsloven, der er nødvendige for, at Danmark kan ratificere den tredje til-lægsprotokol fra 2010 til den europæiske konvention om udlevering (her-5

efter ”den tredje tillægsprotokol”) og den fjerde tillægsprotokol fra 2012 tilden europæiske konvention om udlevering (herefter ”den fjerde tillægspro-tokol”).Hovedformålet med den tredje tillægsprotokol er at indføre en forenklet oghurtigere procedure i sager om udlevering, hvor den, der søges udleveret,og den anmodede stat meddeler samtykke til udlevering. Der vil såledeskunne anvendes en forenklet procedure i det omfang, den person, der be-gæres udleveret, og den anmodede stat meddeler samtykke til udlevering.Hovedformålet med den fjerde tillægsprotokol er at modernisere en rækkeaf bestemmelserne i udleveringskonventionen og supplere den i visse hen-seender på baggrund af den udvikling i det internationale samarbejde pådet strafferetlige område, der er sket siden vedtagelsen af udleveringskon-ventionen i 1957 og de to tillægsprotokoller hertil i 1975 og 1978. Det dre-jer sig bl.a. om udleveringskonventionens bestemmelse om forældelse ogden såkaldte specialitetsregel (om at drage den udleverede til ansvar for enanden strafbar handling, der er begået før udleveringen, end den, som denpågældende er udleveret for).Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1, 3 og 4, og bemærkningerne hertilsamt pkt. 3 i de almindelige bemærkninger.Med vedtagelsen af dette lovforslag giver Folketinget i medfør af grundlo-vens § 19 sit samtykke til, at Danmark ratificerer hvidvask- og terrorfinan-sieringskonventionen samt den tredje og fjerde tillægsprotokol til udleve-ringskonventionen.I tilknytning til de foreslåede ændringer af reglerne om tavshedspålæg, dermeddeles i forbindelse med edition foreslås det, at der i retsplejeloven ogsågives adgang til at meddele tavshedspålæg i forbindelse med ransagninghos ikke-mistænkte. Endvidere foreslås det, at der i udleveringsloven ind-sættes en udtrykkelig hjemmel til at anvende visse straffeprocessuelletvangsindgreb i forhold til personer, der føres gennem riget i forbindelsemed udlevering fra en fremmed stat til en anden. Anvendelse af tvangsind-greb, som f.eks. anholdelse og varetægtsfængsling, kan helt undtagelsesvisvære relevant, hvis gennemtransporten f.eks. forsinkes.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og § 3, nr. 2, og bemærkningernehertil samt pkt. 2.3.2 og 3.4.2.5 i de almindelige bemærkninger.

2. Gennemførelse af Europarådets konvention om hvidvask, efter-forskning, beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbarehandlinger samt om finansiering af terrorisme2.1. Gældende ret2.1.1. StrafHvidvask af udbytte fra strafbare handlinger er i dansk ret kriminaliseretved straffelovens § 290 om hæleri. Efter bestemmelsens stk. 1 straffes medbøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder den, som uberettiget modtagereller skaffer sig eller andre del i udbytte, der er opnået ved en strafbar lov-overtrædelse, og den, der uberettiget ved at skjule, opbevare, transportere,hjælpe til afhændelse eller på lignende måde efterfølgende virker til at sik-re en anden udbyttet af en strafbar lovovertrædelse. Straffen kan efter stk.2 stige til fængsel i 6 år, når hæleriet er af særligt grov beskaffenhed navn-lig på grund af forbrydelsens erhvervsmæssige eller professionelle karaktereller som følge af den opnåede eller tilsigtede vinding, eller når et størreantal forbrydelser er begået. Straf for hæleri kan ikke pålægges den, sommodtager udbytte til sædvanligt underhold fra familiemedlemmer ellersamlever, eller den, der modtager udbytte som normalt vederlag for sæd-vanlige forbrugsvarer, brugsting eller tjenester, jf. stk. 3.Finansiering af terrorisme er kriminaliseret ved straffelovens § 114 b,hvorefter den, som direkte eller indirekte yder økonomisk støtte til, direkteeller indirekte tilvejebringer eller indsamler midler til eller direkte eller in-direkte stiller penge, andre formuegoder eller finansielle eller andre lig-nende ydelser til rådighed for en person, en gruppe eller en sammenslut-ning, der begår eller har til hensigt at begå handlinger omfattet af § 114 el-ler § 114 a om terrorisme, straffes med fængsel indtil 10 år.Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finan-siering af terrorisme, jf. lovbekendtgørelse nr. 353 af 20. april 2012, inde-holder bl.a. nærmere regler om undersøgelses- og underretningspligt for devirksomheder og personer, som er omfattet af loven. Efter lovens § 4, stk.1, forstås ved hvidvask i lovens forstand uberettiget at modtage eller skaffesig eller andre del i økonomisk udbytte, der er opnået ved en strafbar lov-overtrædelse, uberettiget at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til af-hændelse eller på anden måde efterfølgende virke til at sikre det økonomi-ske udbytte fra en strafbar lovovertrædelse eller forsøg på eller medvirkentil sådanne dispositioner. Efter lovens § 5 forstås ved finansiering af terro-7

risme i lovens forstand finansiering af terrorisme som defineret i straffelo-vens § 114 b, for så vidt angår handlinger omfattet af straffelovens § 114om terrorisme.2.1.2. EfterforskningEfterforskning af sager om hvidvask af udbyttet fra strafbare handlingersamt finansiering af terrorisme sker efter reglerne i retsplejeloven. Der ersåledes adgang til at anvende retsplejelovens tvangsindgreb under efter-forskningen af sådanne sager i samme omfang som ved efterforskning afandre forbrydelser. I det følgende beskrives visse af retsplejelovenstvangsindgreb.2.1.2.1.Retsplejelovens kapitel 73 giver under visse nærmere betingelseradgang til at foretage ransagning hos ikke-mistænkte.Efter retsplejelovens § 795, stk. 1, er ransagning af husrum, andre lokalite-ter eller genstande, som en person, der ikke er mistænkt, har rådighed over,dog ikke omfattet af reglerne i retsplejelovens kapitel 73, såfremt den på-gældende meddeler skriftligt samtykke til ransagningen, eller der i tilslut-ning til opdagelsen eller anmeldelsen af en forbrydelse gives samtykke afden pågældende.Hvis den pågældende ikke meddeler samtykke, må ransagning hos en per-son, der ikke er mistænkt, efter bestemmelsen kun ske, hvis efterforsknin-gen vedrører en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsels-straf, og der er bestemte grunde til at antage, at bevis i sagen eller genstan-de, der kan beslaglægges, kan findes ved ransagningen.Afgørelse om ransagning hos ikke-mistænkte træffes ved rettens kendelse,jf. retsplejelovens § 796, stk. 2. I kendelsen anføres de konkrete omstæn-digheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet er op-fyldt. Kendelsen kan til enhver tid omgøres.Såfremt undersøgelsens øjemed ville forspildes, hvis retskendelse skulleafventes, kan politiet efter retsplejelovens § 796, stk. 3, dog træffe beslut-ning om at foretage ransagningen. Fremsætter den, mod hvis husrum, loka-liteter eller genstande ransagningen retter sig, anmodning herom, skal poli-tiet snarest muligt og senest inden 24 timer forelægge sagen for retten, derved kendelse afgør, om indgrebet kan godkendes. Inden retten i disse til-fælde træffer afgørelse, skal der være givet den, mod hvis husrum, lokali-8

teter eller genstande ransagningen retter sig, adgang til at udtale sig, jf.retsplejelovens § 796, stk. 4. I sådanne sager finder § 748, stk. 5 og 6, til-svarende anvendelse. Efter § 748, stk. 5, kan retten på begæring bestemme,at der ikke skal gives sigtede underretning om et retsmødes afholdelse, el-ler at sigtede helt eller delvis skal være udelukket fra at overvære et rets-møde, hvis hensynet til fremmede magter, til statens sikkerhed eller til sa-gens opklaring eller tredjemand undtagelsesvis gør det påkrævet. Efter §748, stk. 6, skal retten, hvis sigtede er til stede, og ellers politiet, snarestgøre ham bekendt med, hvad der er tilført retsbogen, hvis sigtede har væretudelukket fra at overvære et retsmøde. Hvis de særlige hensyn, som harbegrundet udelukkelsen, fortsat er til stede, kan sigtede dog af retten af-skæres herfra, ligesom retten kan pålægge forsvareren ikke at give sigtedeunderretning om, hvad der er passeret i retsmødet. Pålægget kan udstræk-kes, indtil tiltalte har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.Retsplejelovens § 1002, stk. 1, 1. pkt., bestemmer, at reglerne i lovens ka-pitel 74 om beslaglæggelse til sikkerhed for det offentliges krav på sags-omkostninger, krav på konfiskation efter straffelovens § 75, stk. 1, 1. pkt.,2. led, og 2. pkt., og stk. 3, og § 76 a, stk. 5, bødekrav eller forurettedeskrav på erstatning i sagen finder tilsvarende anvendelse, efter at dom er af-sagt. Efter retsplejelovens § 1002, stk. 1, 2. pkt., er der endvidere, efter atdom er afsagt, mulighed for at anvende ransagningsreglerne i lovens kapi-tel 73, hvis der er bestemte grunde til at antage, at der ved ransagning kanfindes genstande eller værdier, som kan beslaglægges efter bestemmelsens1. pkt.2.1.2.2.Retsplejelovens kapitel 74 indeholder regler om beslaglæggelse ogom meddelelse af pålæg om forevisning eller udlevering af genstande (edi-tion).Efter retsplejelovens § 801, stk. 1, nr. 2, kan der bl.a. foretages beslaglæg-gelse til sikring af det offentliges krav på konfiskation.Genstande, som en mistænkt har rådighed over, kan efter retsplejelovens §802, stk. 1, bl.a. beslaglægges, såfremt den pågældende med rimelig grunder mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, ogder er grund til at antage, at genstanden bør konfiskeres.Gods, som en mistænkt ejer, kan efter retsplejelovens § 802, stk. 2, bl.a.beslaglægges, såfremt den pågældende med rimelig grund er mistænkt foren lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og beslaglæggelse9

anses for nødvendig for at sikre det offentliges krav på konfiskation efterstraffelovens § 75, stk. 1, 1. pkt., 2. led, og 2. pkt., og stk. 3, § 76 a, stk. 5,og § 77 a, 2. pkt.Genstande, som en person, der ikke er mistænkt, har rådighed over, kanbl.a. beslaglægges som led i efterforskningen af en lovovertrædelse, der erundergivet offentlig påtale, hvis der er grund til at antage, at genstandenbør konfiskeres, jf. retsplejelovens § 803, stk. 1, 1. pkt. Andre formuego-der, herunder penge, som en person, der ikke er mistænkt, har rådighedover, kan beslaglægges som led i efterforskningen af en lovovertrædelse,der er undergivet offentlig påtale, bl.a. hvis der er grund til at antage, atdisse formuegoder bør konfiskeres, jf. § 803 stk. 1, 2. pkt. I disse sagerfinder retsplejelovens § 189 finder tilsvarende anvendelse, jf. § 803, stk. 1,3. pkt.Efter retsplejelovens § 189, stk. 1, kan retten eller politiet give et tavs-hedspålæg til en ikke-mistænkt, hos hvem der foretages beslaglæggelsemed hensyn til den pågældendes viden om sagen, såfremt hensynet tilfremmede magter, til statens sikkerhed eller til opklaring af alvorlige for-brydelser taler derfor. Pålægget bortfalder efter § 189, stk. 2, 1. pkt., nårsagen er afsluttet. Pålægget kan dog forinden ophæves af retten eller poli-tiet, jf. § 189, stk. 2, 2. pkt. Såfremt politiet nægter at ophæve et pålæg,kan afgørelsen efter begæring forelægges retten og den pågældende skalgøres bekendt med adgangen hertil, jf. § 189, stk. 2, 3. og 4. pkt. Overtræ-delse af et tavshedspålæg straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,jf. § 189, stk. 3.Efter retsplejelovens § 804, stk. 1, kan der bl.a. som led i efterforskningenaf en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, meddeles en per-son, der ikke er mistænkt, pålæg om edition, hvis der er grund til at antage,at en genstand, som den pågældende har rådighed over, bør konfiskeres.Er en genstand udleveret til politiet efter pålæg om edition, finder reglerneom beslaglæggelse i retsplejelovens § 803, stk. 1, tilsvarende anvendelse,jf. § 804, stk. 2. Henvisningen til § 803, stk. 1, indebærer bl.a., at der ermulighed for at meddele et tavshedspålæg efter § 189 i forhold til den, somfår pålæg om edition.Afgørelse om beslaglæggelse og pålæg om edition træffes af retten vedkendelse efter politiets begæring. I kendelsen anføres de konkrete omstæn-digheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet er op-10

fyldt. Kendelsen kan til enhver tid omgøres, jf. retsplejelovens § 806, stk.1 og 2.Såfremt indgrebets øjemed ville forspildes, hvis retskendelse skulle afven-tes, kan politiet træffe beslutning om beslaglæggelse og edition, jf. retsple-jelovens § 806, stk. 3, 1. pkt. Fremsætter den, mod hvem indgrebet rettersig, anmodning herom, skal politiet snarest muligt og senest inden 24 timerforelægge sagen for retten, der ved kendelse afgør, om indgrebet kan god-kendes, jf. § 806, stk. 3, 2. pkt.Der er endvidere, efter at dom er afsagt, i henhold til retsplejelovens §1002, stk. 1, 1. pkt., mulighed for at foretage beslaglæggelse til sikkerhedfor det offentliges krav på bl.a. konfiskation efter straffelovens § 75, stk. 1,1. pkt., 2. led, og 2. pkt., og stk. 3, og § 76 a, stk. 5. Efter retsplejelovens §1002, stk. 1, 2. pkt., er der herudover mulighed for at anvende editionsreg-lerne i lovens kapitel 74, hvis der er bestemte grunde til at antage, at derved edition kan findes genstande eller værdier, som kan beslaglægges efterbestemmelsens 1. pkt.2.1.3. KonfiskationStraffelovens kapitel 9 om andre retsfølger af den strafbare handling inde-holder i §§ 75-77 a bestemmelser om konfiskation.Straffelovens § 75 omhandler udbytte- og genstandskonfiskation.Det følger af bestemmelsens stk. 1, at udbyttet ved en strafbar handling el-ler et hertil svarende beløb helt eller delvis kan konfiskeres. Savnes derfornødent grundlag for at fastslå beløbets størrelse, kan der konfiskeres etbeløb, som skønnes at svare til det indvundne udbytte.Efter stk. 2 kan der endvidere ske konfiskation af genstande, der har væretbrugt eller bestemt til at bruges ved en strafbar handling, genstande, der erfrembragt ved en strafbar handling, og genstande, med hensyn til hvilkeder i øvrigt er begået en strafbar handling, såfremt det må anses for påkræ-vet for at forebygge yderligere lovovertrædelser, eller særlige omstændig-heder i øvrigt taler derfor. I stedet for konfiskation af de nævnte genstandekan der konfiskeres et beløb svarende til deres værdi eller en del heraf, li-gesom der i stedet kan træffes bestemmelse om foranstaltninger vedrøren-de genstandene til forebyggelse af yderligere lovovertrædelser, jf. be-stemmelsens stk. 3 og 4.11

Konfiskation af udbytte efter § 75, stk. 1, kan ske hos den, som udbyttet ertilfaldet umiddelbart ved den strafbare handling, jf. straffelovens § 76, stk.1, mens konfiskation af de i § 75, stk. 2 og 3, nævnte genstande og værdierkan ske hos den, der er ansvarlig for lovovertrædelsen, og hos den, på hvisvegne den pågældende har handlet, jf. straffelovens § 76, stk. 2. For så vidtangår særligt sikrede rettigheder over genstande, der konfiskeres, fremgårdet af § 76, stk. 3, at disse kun bortfalder efter rettens bestemmelse underbetingelser svarende til de i § 76, stk. 2, anførte.Hvis en af de i § 76, stk. 1 og 2, nævnte personer efter den strafbare hand-ling har foretaget dispositioner over udbytte eller genstande af den i § 75,stk. 2, omhandlede beskaffenhed eller rettigheder herover, kan det over-dragne eller dets værdi konfiskeres hos erhververen, såfremt denne var be-kendt med det overdragnes forbindelse med den strafbare handling ellerhar udvist grov uagtsomhed i denne henseende, eller hvis overdragelsen ersket som gave, jf. § 76, stk. 4.Straffelovens § 76 a omhandler konfiskation af formuegoder. Det er vedkonfiskation efter § 76 a – i modsætning til konfiskation efter straffelovens§ 75 a, stk. 1 – ikke et krav, at anklagemyndigheden kan identificere denkonkrete lovovertrædelse, som har gjort det muligt at erhverve det pågæl-dende formuegode.Straffelovens § 76 a, stk. 1, giver mulighed for at foretage hel eller delviskonfiskation af formuegoder, der tilhører en person, som findes skyldig ien strafbar handling, når handlingen er af en sådan karakter, at den kan gi-ve betydeligt udbytte, og den efter loven kan straffes med fængsel i 6 år el-ler derover eller er en overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stof-fer.Efter straffelovens § 76 a, stk. 2, kan der under de samme betingelser somefter stk. 1 foretages hel eller delvis konfiskation af formuegoder, som dendomfældtes ægtefælle eller samlever har erhvervet, medmindre formuego-det er erhvervet mere end 5 år før den strafbare handling, som dannergrundlag for konfiskation efter stk. 1, eller ægteskabet eller samlivsforhol-det ikke bestod på tidspunktet for erhvervelsen.Det følger endvidere af straffelovens § 76 a, stk. 3, at der under de sammebetingelser som efter stk. 1 kan foretages hel eller delvis konfiskation afformuegoder overdraget til en juridisk person, som domfældte alene eller12

sammen med sine nærmeste har en bestemmende indflydelse på. Detsamme gælder, hvis den pågældende oppebærer en betydelig del af den ju-ridiske persons indtægter. Konfiskation kan dog ikke ske, hvis formuego-det er overdraget til den juridiske person mere end 5 år før den strafbarehandling, som danner grundlag for konfiskation efter stk. 1.Efter straffelovens § 76 a, stk. 4, kan konfiskation efter stk. 1-3, ikke ske,hvis den pågældende sandsynliggør, at et formuegode er erhvervet på lov-lig måde eller for lovligt erhvervede midler.I stedet for konfiskation af bestemte formuegoder efter § 76 a, stk. 1-3, kander efter straffelovens § 76 a, stk. 5, konfiskeres et beløb svarende til deresværdi eller en del heraf.Efter straffelovens § 77, stk. 1, kan det udbytte eller formuegode, som kon-fiskeres efter § 75, stk. 1, eller § 76 a, anvendes til dækning af eventuelleerstatningskrav i anledning af lovovertrædelsen. Det samme gælder gen-stande og værdier, som er konfiskeret efter § 75, stk. 2 og 3, såfremt derved dommen træffes bestemmelse derom, jf. § 77, stk. 2. Har den dømte iet af de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde betalt den forurettede erstatning efterdommen, nedsættes konfiskationsbeløbet tilsvarende, jf. § 77, stk. 3.Endelig kan der i medfør af straffelovens § 77 a konfiskeres genstande,som på grund af deres beskaffenhed i forbindelse med andre foreliggendeomstændigheder må befrygtes at ville blive brugt ved en strafbar handling,hvis det må anses for påkrævet for at forebygge den strafbare handling.Der kan under samme betingelser ske konfiskation af andre formuegoder,herunder penge. § 75, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.2.1.4. Fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser om konfiskation mv.Danmark har med enkelte undtagelser ikke gennemført særlig lovgivningom gensidig retshjælp i straffesager. Det antages imidlertid med støtte iretspraksis, at udenlandske begæringer om efterforskningsskridt i Danmarkkan imødekommes, uanset om fremsættelsen og behandlingen er regulereti en aftale, der finder anvendelse mellem Danmark og den pågældendestat. De relevante efterforskningsskridt gennemføres i givet fald på grund-lag af en analog anvendelse af de relevante bestemmelser i retsplejeloven,således at en udenlandsk anmodning om f.eks. beslaglæggelse kan imøde-kommes, hvis beslaglæggelsen ville kunne gennemføres i forbindelse meden tilsvarende national strafferetlig efterforskning.13

Fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser om bl.a. konfiskation her i landeter derimod reguleret i lov om international fuldbyrdelse af straf mv., jf.lovbekendtgørelse nr. 740 af 18. juli 2005.Efter lovens §§ 5 og 5 a finder retsplejelovens regler om bl.a. konfiskationtilsvarende anvendelse ved fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser omkonfiskation, som er omfattet af den europæiske konvention af 28. maj1970 om straffedommes internationale retsvirkninger, FN-konventionen af20. december 1988 imod ulovlig handel med narkotika og psykotrope stof-fer eller den europæiske konvention af 8. november 1990 om hvidvask-ning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet frastrafbart forhold (herefter: ”1990-konventionen”), når den pågældendekonventions betingelser er opfyldt. De pågældende konventioner er med-taget som bilag til loven.For så vidt angår fuldbyrdelsen af strafferetlige afgørelser om beslaglæg-gelse, bødestraf og konfiskation udstedt i andre medlemsstater af Den Eu-ropæiske Union gælder den særlige ordning efter lov nr. 1434 af 22. de-cember 2004 om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Euro-pæiske Union, som senest ændret ved lov nr. 1375 af 28. december 2011.2.2. Hvidvask- og terrorfinansieringskonventionens hovedindholdHvidvask- og terrorfinansieringskonventionen er medtaget som bilag 1 tillovforslaget.Hvidvask- og terrorfinansieringskonventionen, der blev vedtaget i 2005,har bl.a. til formål at revidere 1990-konventionen. Danmark har ratificeret1990-konventionen ved lov nr. 291 af 24. april 1996 om ændring af lov omudlevering af lovovertrædere, lov om international fuldbyrdelse af strafm.v., lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angåendefuldbyrdelse af straf m.v. og retsplejeloven (International strafferet).Hvidvask- og terrorfinansieringskonventionens kapitel I (artikel 1) define-rer konventionens hovedbegreber: udbytte, formuegode, genstand, konfi-skation, førforbrydelse, finansiel efterretningsenhed, indefrysning eller be-slaglæggelse og finansiering af terrorisme.Kapitel II (artikel 2)vedrører konventionens anvendelse på finansiering afterrorisme.14

Kapitel III, afsnit 1 (artikel 3-11),handler om de foranstaltninger, der skaltræffes på nationalt plan.Artikel 3omhandler konfiskation, mensartikel 4vedrører efterforskningsmæssige og foreløbige foranstaltninger. Herudoverindeholderartikel 5regler om indefrysning, beslaglæggelse og konfiskati-on.Artikel 6foreskriver endvidere, at der skal ske en passende forvaltningaf formuegoder, som er indefrosset eller beslaglagt efter konventionens ar-tikel 4 og 5.Artikel 7handler om efterforskningsbeføjelser og efterforsk-ningsteknikker, mensartikel 8forpligter parterne til at sikre, at en fysiskeller juridisk person, som berøres af et indgreb, der er foretaget i medfør afbestemmelser i dette afsnit af konventionen, har adgang til effektiveretsmidler til at varetage sine interesser.Artikel 9vedrører hvidvask afpenge ogartikel 10vedrører strafansvar for juridiske personer. Endeligforpligterartikel 11de kontraherende parter til at sikre, at endelige dommefra andre konventionsparter, som er afsagt i forbindelse med forhold, derer strafbare i henhold til konventionen, kan tages i betragtning ved straf-udmålingen.Kapitel III, afsnit 2 (artikel 12-14),omhandler finansielle efterretningsen-heder (FIU’er) og forebyggelse af hvidvask.Artikel 12forpligter bl.a. dekontraherende parter til at oprette en finansiel efterretningsenhed (FIU).Artikel 13omhandler forebyggende foranstaltninger mod hvidvask, mensartikel 14forpligter de kontraherende parter til at træffe de nødvendigeforanstaltninger for, at deres FIU eller en anden kompetent myndighed kangribe umiddelbart ind og tilbageholde en transaktion, når der er mistankeom, at den har forbindelse til hvidvask.Hvidvask- og terrorfinansieringskonventionenskapitel IV (artikel 15-45)indeholder konventionens centrale regler om internationalt samarbejde.Kapitel IV,afsnit 1 (artikel 15),indeholder konventionens generelle prin-cipper og foranstaltninger til samarbejde mellem de kontraherende parter.Kapitel IV,afsnit 2 (artikel 16-20)vedrører efterforskningsassistance.Ar-tikel 16forpligter de kontraherende parter til i videst muligt omfang at ydehinanden assistance til identifikation og opsporing af genstande, udbytteog andre formuegoder med henblik på konfiskation, herunder assistance tilsikring af beviser.Artikel 17omhandler anmodninger om oplysninger ombankkonti.Artikel 18vedrører anmodninger om oplysninger om bank-transaktioner.Artikel 19omhandler anmodninger om overvågning af bank-transaktioner, ogartikel 20angår videregivelse af oplysninger om gen-15

stande og udbytte til en anden konventionspart uden forudgående anmod-ning.Kapitel IV,afsnit 3 (artikel 21-22),indeholder bestemmelser om foreløbi-ge indgreb.Artikel 21forpligter de kontraherende parter til – efter anmod-ning fra en anden konventionspart – at foretage de nødvendige foreløbigeindgreb, f.eks. indefrysning eller beslaglæggelse, for at forhindre salg,overdragelse eller afhændelse af formuegoder, som senere kan blive gen-stand for en anmodning om konfiskation. Ligeledes forpligtes parterne tilat foretage sådanne indgreb, hvis der er modtaget en anmodning om konfi-skation af formuegoder fra en anden part i henhold til konventionens arti-kel 23. Når der er foretaget foreløbige indgreb efter artikel 21, skal denanmodende part efterartikel 22, stk. 1,på eget initiativ og hurtigst muligtvideregive oplysninger, som kan have indflydelse på opretholdelsen elleromfanget af det foreløbige indgreb, til den anmodede part. Ligeledes skaloplysninger, som den anmodede part måtte anmode om, og som er nød-vendige af hensyn til gennemførelse af og opfølgning på de foreløbigeindgreb, videregives til denne uden unødigt ophold. Efterstk. 2skal denanmodende part så vidt muligt høres før ophævelsen af et foreløbigt ind-greb.Kapitel IV,afsnit 4 (artikel 23-27),omhandler konfiskation. Efterartikel23,har en konventionspart, som modtager en anmodning om konfiskationfra en anden part vedrørende genstande eller formuegoder, som befindersig på den anmodede parts territorium, bl.a. pligt til enten at fuldbyrde endom til konfiskation fra den anmodende part eller at overdrage anmodnin-gen til en kompetent myndighed, der kan træffe afgørelse om konfiskation,samt i givet fald at håndhæve afgørelsen. Dette gælder også i forhold tilkonfiskation af et beløb svarende til værdien af udbyttet, hvis der inden forden anmodede stats territorium befinder sig formuegoder, som kan konfi-skeres.Artikel 24omhandler gennemførelse af konfiskation, ogartikel 25omhandler bl.a. afhændelse og tilbagelevering af de konfiskerede formue-goder. Efterartikel 26skal en anmodning om konfiskation ikke afskæreden anmodende part fra selv at fuldbyrde afgørelsen om konfiskation.Endvidere skal parterne undgå, at den samlede værdi af det konfiskeredeoverskrider det beløb, som er fastsat i konfiskationsordren. Efterartikel 27er en konventionspart ikke forpligtet til at fængsle en person på det grund-lag, at det har vist sig at være umuligt at gennemføre en konfiskation, selvom den anden part har anmodet om fængsling.

Kapitel IV,afsnit 5 (artikel 28-30),omhandler afvisning og udsættelse afsamarbejde.Artikel 28vedrører afvisning af samarbejde med en andenkontraherende stat. Stk. 1 angiver, hvornår en part kan afvise at samarbej-de, mens stk. 2 og 3 angiver, hvornår samarbejde i form af efterforsk-ningsassistance og foreløbige indgreb kan nægtes. Stk. 4 angiver, hvornårsamarbejde om konfiskation kan nægtes. Stk. 5 og 6 vedrører udeblivel-sesdomme og forståelsen af dette begreb. Stk. 7 og 8 angiver, at samarbej-de i visse særlige tilfælde ikke kan nægtes efter artikel 28. Efterartikel 29kan den anmodede part udsætte at efterkomme en anmodning for ikke atgribe ind i en efterforskning, som foretages af den anmodede parts egnemyndigheder. Den anmodede part skal, før der gives afslag, eller en an-modning udsættes, overveje, om en anmodning kan efterkommes delvisteller under visse betingelser, som skønnes nødvendige, jf.artikel 30.Kapitel IV,afsnit 6 (artikel 31 og 32),handler om underretning og beskyt-telse af tredjemands rettigheder.Artikel 31forpligter de kontraherende par-ter til i videst muligt omfang at bistå hinanden i forbindelse med forkyn-delse af juridiske dokumenter for personer, der foretages konfiskation ellerforeløbige indgreb over for, men bestemmelsen skal ikke være til hinderfor, at juridiske dokumenter kan sendes direkte til personer i udlandet viapost eller kan forkyndes via afsenderpartens konsulære forbindelser hosmodtagerparten eller gennem en hos modtagerparten kompetent myndig-hed, medmindre modtagerparten har taget forbehold herfor.Artikel 32for-pligter de kontraherende parter til i forbindelse med anmodninger om sam-arbejde vedrørende foreløbige indgreb og konfiskation at anerkende judi-cielle afgørelser truffet af den anmodende part angående tredjemands ret-tigheder, medmindre tredjemand ikke havde tilstrækkelig mulighed for atgøre sine rettigheder gældende, hvis afgørelsen er uforenelig med en afgø-relse truffet af den anmodede part om det samme spørgsmål eller er ufore-nelig med den offentlige orden i den anmodede part, eller hvis afgørelsener truffet i strid med den anmodede parts bestemmelser om enekompetencemed hensyn til jurisdiktion.Konventionens kapitel IV,afsnit 7 (artikel 33-45),indeholder processuelleog andre generelle regler. Bestemmelserne forpligter bl.a. de kontraheren-de parter til at udpege en eller flere centrale myndigheder, som skal væreansvarlige for at sende og besvare anmodninger, gennemføre anmodningereller videresende disse til andre kompetente myndigheder. De centralemyndigheder skal som udgangspunkt kommunikere direkte med hinanden.Hvis der ikke er tale om tvangsindgreb, kan anmodninger og anden kom-munikation i henhold til afsnit 2 om efterforskningsassistance sendes di-17

rekte mellem parternes kompetente myndigheder. Herudover fastlæggesder bl.a. nærmere krav til indholdet af anmodningerne, hvorledes disseskal fremsendes og om parternes pligt til at informere hinanden.Kapitel V (artikel 46-47)indeholder bestemmelser om samarbejde mellemde kontraherende parters finansielle efterretningsenheder (FIU’er) medhenblik på bekæmpelse af hvidvask af penge i overensstemmelse med de-res nationale beføjelser og med henblik på udsættelse af mistænkeligetransaktioner.Kapitel VI,der alene består afartikel 48,vedrører overvågningsmekanis-mer og løsning af konflikter.Endelig indeholderkapitel VII (artikel 49-56)en række afsluttende be-stemmelser om undertegnelse og ikrafttræden, tiltrædelse, territorialt an-vendelsesområde, forholdet til andre konventioner og aftaler, erklæringerog forbehold, ændringer, opsigelse samt notifikationer. Til konventionenknytter sig endvidere et bilag, som oplister en række forbrydelser, og somder henvises til i konventionens artikel 3, stk. 2, artikel 9, stk. 4, og artikel17, stk. 5.2.3. Justitsministeriets overvejelser2.3.1. Indledende bemærkningerSom det fremgår af pkt. 2.2 ovenfor, indeholder hvidvask- og terrorfinan-sieringskonventionen en række forpligtelser for de deltagende stater medhensyn til bl.a. bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme ogsamarbejde mellem de deltagende stater for at sikre en effektiv internatio-nal bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme.Gældende dansk lovgivning opfylder i vidt omfang de forpligtelser, derfølger af hvidvask- og terrorfinansieringskonventionen. Der henvises i denforbindelse til Justitsministeriets notat om de lovgivningsmæssige konse-kvenser af hvidvask- og terrorfinansieringskonventionen, som er sendt tilFolketingets Retsudvalg den 28. juni 2012 (Alm. del – bilag 465 (folke-tingsåret 2011-2012)).Hvidvask- og terrorfinansieringskonventionens kapitel II (artikel 2) om fi-nansiering af terrorisme må bl.a. anses for opfyldt ved straffelovens § 114b. Herudover gælder der i dansk ret de samme regler for finansiering af18

terrorisme som for hvidvask for så vidt angår opsporing, identifikation, in-defrysning, beslaglæggelse og konfiskation.Med hensyn til hvidvask- og terrorfinansieringskonventionens kapitel III,afsnit 1 (artikel 3-11), om foranstaltninger, der skal træffes på nationaltplan, kan der særligt henvises til straffelovens konfiskationsbestemmelser i§§ 75-77 a, retsplejelovens §§ 801-806 om beslaglæggelse og edition samtstraffelovens § 290, der er en selvstændig kriminalisering af hæleri. Derkan endvidere henvises til muligheden for efter straffelovens § 306 at på-lægge selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter lovens kapitel 5(§§ 25-27) for overtrædelse af straffeloven samt muligheden for efter straf-felovens § 84, stk. 2, at tillægge straffedomme afsagt i udlandet sammegentagelsesvirkning som danske domme.I forhold til hvidvask- og terrorfinansieringskonventionens kapitel III, af-snit 2 (artikel 12-14), om finansielle efterretningsenheder (FIU’er) og fo-rebyggelse kan der bl.a. henvises til Justitsministeriets cirkulæreskrivelseaf 30. juni 1993, hvorved Hvidvasksekretariatet, som er den danske FIU,blev oprettet under Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet. Iforhold til artikel 13 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask kander endvidere henvises til hvidvasklovens §§ 7, 12, 23, 25, 27, 31 og 34, jf.lovbekendtgørelse nr. 353 af 20. april 2012, samt toldlovens §§ 10 a, 23-25, 79 og 83, jf. lovbekendtgørelse nr. 867 af 13. september 2005 med se-nere ændringer.For så vidt angår hvidvask- og terrorfinansieringskonventionens kapitelIV, afsnit 1 (artikel 15), om internationalt samarbejde bemærkes, at Dan-mark med enkelte undtagelser ikke har gennemført særlig lovgivning omgensidig retshjælp i straffesager. Udenlandske begæringer om efterforsk-ningsskridt i Danmark gennemføres i givet fald på grundlag af en analoganvendelse af de relevante bestemmelser i retsplejeloven, jf. hertil pkt.2.1.4.Hvidvask- og terrorfinansieringskonventionens kapitel IV, afsnit 2-7 (arti-kel 16-45), indeholder i vidt omfang regler, der enten svarer til bestemmel-ser i 1990-konventionen, som Danmark har ratificeret (artikel 20, 21, 24og 29-32), eller som ikke indeholder selvstændige forpligtelser, der kræverny eller ændret lovgivning (artikel 16-19, 22, 25-28 og 33-45).

Endvidere indeholder hvidvask- og terrorfinansieringskonventionens kapi-tel V (artikel 46 og 47) om samarbejde mellem FIU’er efter Justitsministe-riets opfattelse ikke forpligtelser, som nødvendiggør lovændringer.Efter Justitsministeriets opfattelse er der dog behov for lovændringer for atopfylde konventionens artikel 7, stk. 2, litra d, og artikel 23, jf. pkt. 2.3.2og 2.3.3 nedenfor.2.3.2. TavshedspålægSom en nyskabelse i forhold til 1990-konventionen indeholder hvidvask-og terrorfinansieringskonventionens artikel 7, stk. 2, litra d, en forpligtelsetil at sikre, at banker ikke gør kunder eller andre tredjemænd bekendt med,at nærmere bestemte oplysninger er blevet rekvireret eller indhentet af lan-dets efterforskende myndighed, eller med, at en efterforskning er i gang.Det drejer sig ifølge bestemmelsen bl.a. oplysninger om, hvorvidt en fy-sisk eller juridisk person er indehaver af en eller flere konti i en bank indenfor partens territorium, samt i givet fald udlevering af detaljerede oplys-ninger om disse konti. Det handler endvidere om oplysninger vedrørendebestemte bankkonti og de bankforretninger, som er blevet udført gennemen eller flere bestemte bankkonti i løbet af en nærmere angivet periode.Endelig drejer det sig om overvågning af bankforretninger, som i løbet afen nærmere angivet periode udføres gennem en eller flere bestemte bank-konti.Oplysninger om eksistensen af bankkonti og nærmere oplysninger omeventuelle konti indhentes efter dansk ret på grundlag af editionskendelserefter retsplejelovens § 804, stk. 1, jf. § 806, stk. 2 – i hastende tilfælde vedpolitiets beslutning med adgang til efterfølgende domstolsprøvelse, jf. §806, stk. 3.Som anført under pkt. 2.1.2.2 er der som udgangspunkt adgang til at givepålæg om tavshedspligt i forhold til personer, som har modtaget et editi-onspålæg, jf. retsplejelovens § 804, stk. 2, jf. § 803, stk. 1, jf. § 189.Efter Justitsministeriets opfattelse må det på baggrund af Vestre Landsretskendelse af 3. juni 2008, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2008, side2269ff, imidlertid anses for tvivlsomt, om retsplejeloven indeholder til-strækkelig hjemmel til at pålægge ansatte i en bank tavshedspligt i forbin-delse med et editionspålæg til den pågældende bank.20

Bestemmelsen i konventionens artikel 7, stk. 2, litra d, medfører efter Ju-stitsministeriets opfattelse derfor, at der er behov en lovændring, der præ-ciserer muligheden at pålægge ansatte i en bank tavshedspligt i forbindelsemed et editionspålæg til den pågældende bank.Det vil efter Justitsministeriets opfattelse være hensigtsmæssigt, at en så-dan bestemmelse om tavshedspålæg ikke begrænses til bankers ansatte,idet behovet for at kunne hemmeligholde efterforskningen også kan gøresig gældende i forbindelse med editionspålæg til andre virksomheder endbanker.Det bemærkes i den forbindelse, at § 27 i lov om forebyggende foranstalt-ninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 353 af 20. april 2012, der vedrører tavshedspligt for bl.a.virksomheder i forbindelse med underretninger efter lovens § 7 om mis-tænkelige transaktioner, der muligvis har eller har haft tilknytning til hvid-vask eller finansiering af terrorisme, ikke er begrænset til banker.Der vil efter Justitsministeriets opfattelse endvidere kunne være tilfælde,hvor andre personer end ansatte i kraft af deres tilknytning til virksomhe-den, får kendskab til sagen, og hvor samme hensyn til at hemmeligholdeefterforskningen gør sig gældende. Det gælder f.eks. bestyrelsesmedlem-mer.Det foreslås på den baggrund, at når pålæg om edition meddeles en virk-somhed, finder retsplejelovens § 189 tilsvarende anvendelse for andre, deri kraft af deres tilknytning til virksomheden har fået kendskab til sagen.Henvisningen til retsplejelovens § 189 indebærer bl.a., at retten eller poli-tiet alene vil kunne meddele pålæg om tavshedspligt, hvis hensynet tilfremmede magter, til statens sikkerhed eller til opklaring af alvorlige for-brydelser taler derfor.Herudover har Justitsministeriet drøftet med Rigsadvokaten, om der i for-bindelse med iværksættelse af andre tvangsindgreb er behov for at kunnemeddele pålæg om tavshedspligt.Rigsadvokaten har i den forbindelse peget på, at hensynet til at kunnehemmeligholde efterforskningen for mistænkte eller andre tredjemænd gørsig gældende i forhold til ransagning hos ikke-mistænkte efter retsplejelo-vens § 795, som bl.a. foretages i tilfælde, hvor et pålæg om edition efter-21

forskningsmæssigt ikke vurderes at være et tilstrækkeligt indgreb. I dissesituationer vil politiet ligesom ved editionspålæg således kunne have be-hov for at give pålæg om tavshedspligt. Det gælder i særdeleshed i de sa-ger, hvor politiet af efterforskningsmæssige hensyn foretager ransagninghos en ikke-mistænkt forud for ransagning hos den mistænkte. Rigsadvo-katen finder det i den forbindelse hensigtsmæssigt, at både personer ogvirksomheder, herunder personer, som har tilknytning til den pågældendevirksomhed – på samme måde som ved editionspålæg – kan pålæggestavshedspligt om sagen.Justitsministeriet er af de grunde, der er anført af Rigsadvokaten enig i, atder i forbindelse med ransagning hos en ikke-mistænkt kan være behov forat kunne give et tavshedspålæg.Det foreslås på denne baggrund, at der i forbindelse med ransagning hosikke-mistænkte indføres adgang til at meddele tavshedspålæg til den på-gældende og andre, der i kraft af deres tilknytning til en virksomhed, hoshvem der er foretaget ransagning, har fået kendskab til sagen. Det er ifølgeden forslåede bestemmelse – på samme måde som i relation til editionspå-læg – en forudsætning, at betingelserne i retsplejelovens § 189 er opfyldt.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2 (ændring af retsplejelovens §§795 og 804), samt bemærkningerne hertil.2.3.3. Fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser om konfiskationKonventionens artikel 23 indeholder bestemmelser om international fuld-byrdelse af konfiskationsafgørelser, der rejser spørgsmål om anvendelse aflov om international fuldbyrdelse af straf mv. Bestemmelsens stk. 1-4 sva-rer til 1990-konventionens artikel 13, mens bestemmelsens stk. 5 er ny.I forbindelse med spørgsmålet om Danmarks ratifikation af 1990-konventionen vurderede Justitsministeriet, at bestemmelsen i konventio-nens artikel 13 lagde op til en ændring af lov om international fuldbyrdelseaf straf mv. med henblik på at skabe en udtrykkelig hjemmel til at fuldbyr-de fremmede staters afgørelser om konfiskation efter retsanmodning frem-sat i henhold til konventionen, idet lov om international fuldbyrdelse afstraf mv. ikke i almindelighed kunne antages at give hjemmel til at fuld-byrde afgørelser om konfiskation efter konventionen, jf. afsnit 3.2.4 i dealmindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 81, folketingsåret 1995-96.Ved lov nr. 291 af 24. april 1996 blev der på den baggrund indsat en ny22

bestemmelse i § 5 a i lov om international fuldbyrdelse af straf mv., hvorafdet bl.a. fremgår, at afgørelser om konfiskation, som er omfattet af 1990-konventionen, kan fuldbyrdes efter reglerne i lovens kapitel 3, når konven-tionens betingelser er opfyldt.Det er på den anførte baggrund Justitsministeriets opfattelse, at hvidvask-og terrorfinansieringskonventionens artikel 23 nødvendiggør en ændring af§ 5 a i lov om international fuldbyrdelse af straf mv., som gør det muligt atefterkomme anmodninger om fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser omkonfiskation efter konventionen.Der henvises til lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.3. Udlevering af lovovertrædere3.1. Gældende ret3.1.1. IndledningUdlevering af lovovertrædere er i dag reguleret i udleveringsloven, jf. lov-bekendtgørelse nr. 833 af 25. august 2005 med senere ændringer. Udleve-ringsloven indeholder regler om udlevering til stater uden for Den Europæ-iske Union og Norden (kapitel 2 og 3), regler om udlevering til medlems-stater i Den Europæiske Union (kapitel 2 a og 3 a) samt regler om udleve-ring til de nordiske lande (kapitel 2 b og 3 b). Endvidere indeholder udle-veringslovens kapitel 4 en række tværgående bestemmelser.De grundlæggende internationale regler om udlevering til lande uden forDen Europæiske Union og Norden findes i den europæiske konvention af13. december 1957 om udlevering af lovovertrædere (herefter ”udleve-ringskonventionen”), jf. bekendtgørelse nr. 36 af 28. september 1963, medtilhørende tillægsprotokoller af 15. oktober 1975 og 17. marts 1978, jf. be-kendtgørelse nr. 106 og nr. 108 af 11. november 1986. Udleveringskon-ventionen er i Danmark gennemført ved udleveringsloven. Tillægsproto-kollerne er ratificeret af Danmark uden lovændringer.Efter udleveringslovens § 1, stk. 1, kan den, der i udlandet er sigtet, tiltalteller dømt for en strafbar handling, udleveres fra Danmark til udlandet ef-ter lovens regler.

3.1.2. Betingelser for udlevering til stater uden for Den Europæiske Unionog NordenUdleveringslovens kapitel 2 (§§ 2-10) indeholder betingelserne for udleve-ring til stater uden for Den Europæiske Union og Norden.Efter § 2, stk. 1, kan justitsministeren på grundlag af en overenskomst meden stat uden for Den Europæiske Union og Norden fastsætte, at danskestatsborgere kan udleveres til strafforfølgning i den pågældende stat, 1)hvis den pågældende i de sidste 2 år forud for den strafbare handling harhaft bopæl i den stat, hvortil udlevering ønskes, og en handling, der svarertil den lovovertrædelse, for hvilken der søges udlevering, efter dansk retkan straffes med fængsel i mindst 1 år, eller 2) hvis handlingen efter danskret kan medføre højere straf end fængsel i 4 år. Gælder der i forhold til enstat uden for Den Europæiske Union og Norden ikke en af de i stk. 1nævnte overenskomster, kan justitsministeren træffe beslutning om udleve-ring af en dansk statsborger til strafforfølgning, hvis betingelserne i stk. 1 iøvrigt er opfyldt og særlige hensyn til retshåndhævelsen taler derfor, jf.bestemmelsens stk. 2.Efter § 2 a kan udlevering af en udlænding til strafforfølgning eller tilfuldbyrdelse af en dom i en stat uden for Den Europæiske Union og Nor-den ske, hvis handlingen efter dansk ret kan straffes med fængsel i mindst1 år. Kan handlingen efter dansk ret medføre kortere fængselsstraf, kan ud-levering dog ske, hvis der er overenskomst herom med den pågældendestat.Udlevering til strafforfølgning kan efter § 3, stk. 1, kun ske, hvis der i denfremmede stat er truffet beslutning om, at den, som søges udleveret, skalanholdes eller fængsles for den pågældende handling.Efter § 3, stk. 2, kan udlevering til fuldbyrdelse af en dom, medmindre an-det er fastsat ved overenskomst med den pågældende stat, kun ske, 1) hvisdommen lyder på fængsel i mindst 4 måneder, eller 2) hvis den dømte ihenhold til dommen mv. skal anbringes i anstalt, og opholdet her kan bliveaf 4 måneders varighed.Udlevering for en militær lovovertrædelse kan efter § 4 ikke finde sted.Efter § 5, stk. 1, kan udlevering for en politisk lovovertrædelse ikke findested. Omfatter handlingen tillige en lovovertrædelse, som ikke er af poli-24

tisk karakter, kan udlevering efter § 5, stk. 2, ske for denne lovovertrædel-se, såfremt handlingen overvejende er af ikke-politisk karakter. Stk. 1 og 2finder efter § 5, stk. 3, ikke anvendelse, når handlingen er omfattet af vissebestemmelser i en række nærmere opregnede konventioner mv. I særligetilfælde kan udlevering for en handling omfattet af artikel 5 eller artikel 9,jf. artikel 5, i Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme dognægtes, hvis det vurderes, at der er tale om en politisk lovovertrædelse, jf.§ 5, stk. 4.Det følger af § 6, stk. 1, at udlevering ikke må finde sted, hvis der er farefor, at den pågældende efter udleveringen på grund af sin afstamning, sittilhørsforhold til en bestemt befolkningsgruppe, sin religiøse eller politiskeopfattelse eller i øvrigt på grund af politiske forhold vil blive udsat for for-følgelse, som retter sig mod hans eller hendes liv eller frihed eller i øvrigter af alvorlig karakter. Efter 6, stk. 2, må udlevering endvidere ikke findested, hvis der er fare for, at den pågældende efter udleveringen vil bliveudsat for tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandlingeller straf.Hvis det i særlige tilfælde, navnlig under hensyn til den pågældendes al-der, helbredstilstand eller andre personlige forhold, må antages, at udleve-ring ville være uforenelig med humanitære hensyn, må udlevering ikkefinde sted, jf. § 7.Efter § 8 kan udlevering ikke ske, når den, der søges udleveret, her i landeter dømt, frifundet eller benådet for den pågældende strafbare handling. Ertiltale mod den pågældende frafaldet, kan udlevering efter bestemmelsenkun finde sted, hvis retsplejelovens betingelser for omgørelse af beslutnin-gen om tiltalefrafald er opfyldt. Udlevering kan efter bestemmelsen afslås,hvis påtale er opgivet, og betingelserne for at omgøre beslutningen om på-taleopgivelse ikke er opfyldt.Efter § 9 kan udlevering ikke ske, hvis strafansvaret eller adgangen til atfuldbyrde straf for den pågældende handling ville være forældet efterdansk ret.§ 10 indeholder visse obligatoriske vilkår, som skal fastsættes i forbindelsemed udlevering. Efter § 10, nr. 1, må udlevering kun ske på vilkår af, atden udleverede ikke drages til ansvar eller udleveres videre til tredjelandfor en anden lovovertrædelse begået før udleveringen end den, for hvilkenden pågældende er udleveret (den såkaldte specialitetsregel). Efter litra a-c25

gælder forbuddet mod strafforfølgning, straffuldbyrdelse eller videreudle-vering for andre lovovertrædelser begået før udleveringen dog ikke, hvisjustitsministeren meddeler tilladelse hertil (litra a), hvis den pågældende,uanset at han eller hun i 45 dage uhindret har kunnet forlade det land,hvortil vedkommende er udleveret, har undladt dette (litra b), eller hvisden pågældende efter at have forladt det pågældende land frivilligt ervendt tilbage (litra c). Den udleverede må endvidere ikke uden justitsmini-sterens tilladelse underkastes strafforfølgning ved en særdomstol, jf. § 10,nr. 2, og dødsstraf må ikke fuldbyrdes for den pågældende handling, jf. §10, nr. 3.3.1.3. Behandling af sager om udlevering til stater uden for Den Europæi-ske Union og NordenUdleveringslovens kapitel 3 (§§ 11-18) indeholder reglerne for behandlin-gen af sager om udlevering til stater uden for Den Europæiske Union ogNorden.Efter § 11, stk. 1, kan udlevering kun ske på grundlag af en anmodning,der indeholder oplysninger om tid og sted for den strafbare handling, den-nes beskaffenhed og de anvendelige straffebestemmelser. Der skal samti-dig med anmodningen fremsendes en udskrift af den beslutning om anhol-delse eller fængsling eller af den dom, der danner grundlag for anmodnin-gen, jf. stk. 2.En anmodning om udlevering sendes efter § 12 til politiet på det sted, hvorden, som søges udleveret, har ophold, medmindre justitsministeren allere-de på grundlag af anmodningen og de oplysninger, der følger med denne,finder at burde nægte udlevering. Efter modtagelsen af anmodningeniværksætter politiet uden ophold den undersøgelse, der er nødvendig for atafgøre, om betingelserne for udlevering er opfyldt. Politiets undersøgelseforetages i overensstemmelse med retsplejelovens regler om strafferetsple-jen.De retsmidler, der er omtalt i retsplejelovens kapitel 69 om anholdelse, ka-pitel 70 om varetægtsfængsling, kapitel 72 om legemsindgreb, kapitel 73om ransagning og kapitel 74 om beslaglæggelse og edition samt kapitel 75a om andre efterforskningsskridt, kan anvendes i samme omfang som i sa-ger vedrørende lovovertrædelser af tilsvarende art, der forfølges her i lan-det, jf. § 13. I forbindelse med udleveringssager vil det navnlig være be-stemmelserne om anholdelse og varetægtsfængsling, som anvendes med26

henblik på at sikre den pågældendes fortsatte tilstedeværelse under udleve-ringssagens behandling.Når politiet iværksætter en undersøgelse efter § 12, skal der i medfør af§ 14 beskikkes en forsvarer for den, som søges udleveret, medmindre denpågældende selv vælger en forsvarer. I øvrigt gælder reglerne i retsplejelo-vens kapitel 66 om beskikkelse og valg af forsvarer.Når politiets undersøgelse efter udleveringslovens § 12 er afsluttet, fore-lægges spørgsmålet om udlevering for justitsministeren til afgørelse, jf.§ 15, stk. 1. Hvis justitsministeren træffer beslutning om udlevering, skalden pågældende samtidig med meddelelsen om beslutningen om udleve-ring have oplysning om adgangen til domstolsprøvelse og om fristen for atfremsætte anmodning herom, jf. § 15, stk. 2.Adgangen til domstolsprøvelse er fastsat i udleveringslovens § 16. Efterdenne bestemmelses stk. 1 kan den, der skal udleveres, forlange, atspørgsmålet om udleveringsbeslutningens lovlighed indbringes for retten.En anmodning om domstolsprøvelse skal, jf. bestemmelsens stk. 2, frem-sættes inden tre dage efter, at beslutningen om udlevering er meddelt denpågældende. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan justitsministe-ren tillade, at beslutningen indbringes for retten, selv om anmodningen omdomstolsprøvelse først er fremsat efter fristens udløb. Rettens afgørelsetræffes ved kendelse, der kan kæres til landsretten inden for en frist på tredage, jf. stk. 3.Hvis en beslutning om udlevering indbringes for retten, kan der ikke skeudlevering, før beslutningen er fundet lovlig ved retskendelse, jf. § 17,stk. 1, 2. pkt. Indbringes beslutningen ikke for retten, skal udleveringengennemføres snarest muligt, jf. § 17, stk. 2. Medmindre den pågældendehar givet afkald på domstolsprøvelse, kan der dog ikke ske udlevering førudløbet af den frist på 3 dage, der efter § 16, stk. 2, gælder for at indbringejustitsministerens beslutning om udlevering for retten, jf. § 17, stk. 1, 1.pkt.For at sikre at en udlevering kan gennemføres, kan den pågældende i med-før af udleveringslovens § 17, stk. 3, anholdes og varetægtsfængsles efterreglerne i retsplejeloven. En varetægtsfængsling skal dog ophæves, hvisudlevering ikke har fundet sted inden 30 dage efter, at beslutningen om ud-levering har kunnet gennemføres, dvs. den pågældende har givet afkald pådomstolsprøvelse, fristen på 3 dage for anmodning om domstolsprøvelse er27

udløbet, eller der er afsagt endelig retskendelse om udlevering. I særligetilfælde kan retten dog forlænge fristen for varetægtsfængsling.I forbindelse med en beslutning om udlevering kan justitsministeren, jf.§ 18, bestemme, at genstande, som er beslaglagt eller taget i bevaring un-der sagen med forbehold af tredjemands eventuelle rettigheder skal over-gives til den myndighed, som har anmodet om udleveringen.3.1.4. Andre bestemmelserUdleveringslovens kapitel 4 (§§ 19-23) indeholder en række bestemmelserom efterlyste personer, videreudlevering, transit mv. Kapitel 4 gælder bådefor udlevering til stater uden for Den Europæiske Union, til medlemsstateri Den Europæiske Union og til de nordiske lande.Udleveringslovens §§ 11 og 12 indebærer, at der ikke kan indledes ennærmere undersøgelse af en anmodning om udlevering, før den dokumen-tation, der er nødvendig i henhold til § 11, stk. 2, foreligger. Efter udleve-ringslovens § 19, stk. 1, kan der imidlertid efter omstændighederne foreta-ges foreløbig anholdelse, varetægtsfængsling, legemsindgreb, ransagningog beslaglæggelse, såfremt den berørte person er efterlyst af myndigheder-ne i den anmodende stat som sigtet, tiltalt eller dømt for en strafbar hand-ling, der må antages at kunne begrunde udlevering efter udleveringsloven.De nævnte foranstaltninger skal imidlertid som udgangspunkt ophæves,såfremt anmodning om udlevering ikke er modtaget senest 30 dage efteranholdelsen, jf. § 19, stk. 2.De nærmere betingelser for, at justitsministeren kan meddele tilladelse tilat fravige specialitetsreglerne i lovens § 10 i forhold til lande uden for DenEuropæiske Union og Norden fremgår af udleveringslovens § 20, stk. 1, 2og 4, 1. pkt. Efter stk. 1 kan justitsministeren på trods af lovens § 10 og ef-ter anmodning tillade, at en person, der er udleveret, underkastes straffor-følgning eller straffuldbyrdelse eller udleveres videre til tredjeland for enanden strafbar handling begået før udleveringen end den, som den pågæl-dende er udleveret for. Tilladelsen kan dog kun meddeles, hvis udleveringfor den pågældende kunne have fundet sted efter lovens bestemmelser, jf.stk. 2. Efter stk. 4, 1. pkt., skal en anmodning efter § 20, stk. 1, fra en statuden for Den Europæiske Union og Norden indeholde de oplysninger, deromtales i § 11, stk. 1, samt oplysning om, hvorvidt den pågældende for-langer lovligheden af en eventuel tilladelse prøvet ved domstolene.

Er der forlangt domstolsprøvelse, kan tilladelse i medfør af § 20, stk. 5,først meddeles, når dens lovlighed er fastslået ved endelig retskendelse.Politiet indbringer spørgsmålet for retten på det sted, hvor den udleveredehavde ophold før udleveringen.Efter § 21 kan justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,give tilladelse til, at en person, der udleveres fra en fremmed stat til en an-den, føres gennem riget (transit). Hvis udleveringen sker til en stat udenfor Den Europæiske Union eller Norden, kan sådan tilladelse, jf. § 21,stk. 1, kun gives, hvis bestemmelserne i § 2 (udlevering af danske stats-borgere til strafforfølgning), § 2 a (udlevering af udlændinge) eller §§ 4-6(militær lovovertrædelse, politisk lovovertrædelse, forbud mod udleveringved risiko for forfølgelse eller fare for tortur mv.) ikke ville være til hinderfor, at der skete udlevering her fra landet for den pågældende handling.Sker udleveringen til en anden medlemsstat i Den Europæiske Union elleret andet nordisk land, kan tilladelse til transit dog meddeles, såfremt der ermodtaget oplysning om den eftersøgtes identitet og nationalitet, tid og stedfor den strafbare handling, dennes beskaffenhed og de anvendelige straffe-bestemmelser samt oplysning om, hvorvidt der er udstedt en europæisk ar-restordre eller en arrestordre i henhold til aftalen mellem Den EuropæiskeUnion og Republikken Island og Kongeriget Norge om procedurerne forovergivelse mellem medlemsstaterne i Den Europæiske Union og Islandog Norge, jf. § 21, stk. 2, 1. pkt. Hvis udleveringen til en anden medlems-stat eller et andet nordisk land sker fra en stat uden for den EuropæiskeUnion og Norden, skal der ud over de i 1. pkt. nævnte oplysninger endvi-dere gives oplysning om, hvorvidt der foreligger en anmodning om udle-vering, jf. § 21, stk. 2, 2. pkt. Sker udleveringen fra et nordisk land til etandet nordisk land, kan den pågældende føres gennem riget uden tilladelse,jf. § 21, stk. 3.Efter § 21 a, stk. 1, 1. pkt., skal en person, der er frihedsberøvet i udlandet,og som midlertidigt er udleveret til Danmark med henblik på retsforfølg-ning her i landet, tilbageføres til den fremmede stat, hvorfra den pågæl-dende er udleveret, når retsforfølgningen her i landet er afsluttet. Den på-gældende skal som udgangspunkt være frihedsberøvet under opholdet, jf.stk. 1, 2. pkt. Efter § 21 a, stk. 2, træffes afgørelse om frihedsberøvelse afretten ved kendelse efter anmodning fra politiet, og der fastsættes en fristfor frihedsberøvelsen, der kan forlænges. § 21 a, stk. 3, regulerer den mid-lertidigt udleverede persons retsstilling under frihedsberøvelsen her i lan-det. Bestemmelsen indebærer bl.a., at den pågældende under frihedsberø-velsen alene er undergivet de begrænsninger, som er nødvendige til sikring29

af frihedsberøvelsens øjemed og opretholdelse af orden og sikkerhed påanbringelsesstedet.21 b regulerer udlevering til lande, der har indgået en associeringsaftaleom gennemførelse, anvendelse og udvikling af Schengenreglerne med DenEuropæiske Union og Det Europæiske Fællesskab. I disse sager gælderreglerne i Konvention af 10. marts 1995 udarbejdet på grundlag af artikelK.3 i traktaten om Den Europæiske Union om forenklet udleveringsproce-dure mellem medlemsstaterne i Den Europæiske Union og artikel 1, 2, 6,8, 9 og 13 i Konvention af 27. september 1996 udarbejdet på grundlag afartikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union om udlevering mellemDen Europæiske Unions medlemsstater, medmindre andre regler om udle-vering mellem Danmark og det pågældende land er mere vidtgående endreglerne i disse konventioner. Bestemmelsen finder i øjeblikket alene an-vendelse i forbindelse med udlevering til Schweiz.3.2. Tredje tillægsprotokol til udleveringskonventionen3.2.1.Den tredje tillægsprotokol til udleveringskonventionen er medtagetsom bilag 2 til lovforslaget.Formålet med tillægsprotokollen er at supplere og forenkle procedurerne isager, hvor den, der søges udleveret, har meddelt sit samtykke til udleve-ringen. Der vil således kunne anvendes en forenklet procedure i det om-fang, den person, der begæres udleveret, og den anmodede stat meddelersamtykke til udlevering.Forenklingen består i færre formelle krav til udleveringsbegæringen og enrække frister for de enkelte sagsskridt med henblik på at sikre en hurtig ud-levering. Et af de centrale elementer i den forbindelse er, at den begærendestat ikke skal fremsende en formel udleveringsbegæring efter udleverings-konventionens artikel 12, hvis en person er tilbageholdt på baggrund af enanholdelsesbegæring, jf. udleveringskonventionens artikel 16. Herudovermedfører den forenklede procedure, at en person, der begæres udleveret,og som samtykker i udleveringen, ikke skal tilbageholdes i en længere pe-riode, mens en formel udleveringsbegæring udfærdiges, fremsendes, over-sættes og behandles.Udleveringskonventionen finder fortsat anvendelse i de tilfælde, hvor den,der begæres udleveret, eller den anmodede stat ikke meddeler samtykke tiludlevering efter tillægsprotokollens forenklede procedure.30

Det bemærkes, at bestemmelserne i den tredje tillægsprotokol i vidt om-fang er identiske med reglerne i Konvention af 10. marts 1995 udarbejdetpå grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union om for-enklet udleveringsprocedure mellem medlemsstaterne i Den EuropæiskeUnion. Reglerne i denne konvention var gældende ved udlevering mellemmedlemsstaterne i Den Europæiske Union indtil vedtagelsen af Rådetsrammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og omprocedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (2002/584/RIA),som blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 433 af 10. juni 2003 om æn-dring af lov om udlevering af lovovertrædere og lov om udlevering af lov-overtrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af EU-rammeafgørelse om den europæiske arrestordre m.v.).3.2.2. Artikel 1fastslår, at den forenklede udleveringsprocedure finder an-vendelse, uanset om en person søges udleveret til strafforfølgning ellerstraffuldbyrdelse, jf. udleveringskonventionens artikel 1. Anvendelse afden forenklede udleveringsprocedure forudsætter alene, at personen, derbegæres udleveret, samt den anmodede stat samtykker i anvendelsen heraf.Kravet om den anmodede stats samtykke skal ses som en garanti for, at dematerielle betingelser for udlevering er opfyldt. Tillægsprotokollen inde-bærer således ikke en pligt til at iværksætte udlevering efter den forenkle-de procedure, når blot den eftersøgte persons samtykke foreligger, menkræver tværtimod, at den anmodede stat foretager en selvstændig vurde-ring af spørgsmålet om udlevering. Den anmodede stat kan derfor nægteudlevering, hvis omstændighederne giver grundlag for at antage, at udleve-ringsbetingelserne ikke er opfyldt, eller hvis andre grunde i øvrigt taler forat følge fremgangsmåden efter udleveringskonventionen.3.2.3.Tillægsprotokollensartikel 2, stk. 1,angiver, hvilke oplysninger dersom udgangspunkt skal anses for tilstrækkelige til, at den anmodede statog den person, der begæres udleveret, kan tage stilling til spørgsmålet omanvendelse af den forenklede udleveringsprocedure. De oplysninger, derefter bestemmelsens stk. 1 skal kunne danne grundlag for udlevering efterden forenklede procedure, svarer i vidt omfang til de oplysninger, dernormalt fremsendes sammen med en formel udleveringsbegæring efter ud-leveringskonventionens artikel 12.Formålet med artikel 2 er at sikre, at en person, der begæres udleveret, ogsom samtykker i udleveringen, ikke skal tilbageholdes i en længere perio-

de, mens en formel udleveringsbegæring udfærdiges, fremsendes, oversæt-tes og behandles.Er der på baggrund af de forelagte oplysninger ikke tilstrækkeligt grundlagfor at afgøre, om de nationale betingelser for udlevering er opfyldt, giverbestemmelsensstk. 2mulighed for at anmode om supplerende oplysninger.Bestemmelsensstk. 3medfører, at den forenklede udleveringsprocedurekan finde anvendelse, uanset om anmodningen om udlevering beror på enanholdelsesbegæring, jf. udleveringskonventionens artikel 16, eller enformel udleveringsbegæring efter udleveringskonventionens artikel 12.Medlemsstaterne har i medfør afartikel 17, stk. 2,mulighed for at tageforbehold for artikel 2, stk. 1, således at den pågældende medlemsstat fort-sat kan stille krav om en formel udleveringsbegæring, der lever op til be-tingelserne i udleveringskonventionens artikel 12.3.2.4.Efterartikel 3pålægges den medlemsstat, i hvilken anholdelsen medhenblik på udlevering har fundet sted, at oplyse den anholdte om den fore-liggende begæring og om muligheden for at afgive samtykke til udleveringefter den forenklede procedure. Oplysningerne skal gives uden ugrundetophold.3.2.5.Iartikel 4fastsættes de nærmere betingelser for personens medde-lelse af et samtykke til udlevering. Betingelserne finder også anvendelsepå personens eventuelle udtrykkelige afkald på retten til anvendelse afspecialitetsreglen i udleveringskonventionens artikel 14, jf. herved udleve-ringslovens § 10, nr. 1.Efter artikel 4,stk. 1,skal samtykke fra den person, der begæres udleveret,gives over for den anmodede stats kompetente judicielle myndigheder ioverensstemmelse med denne stats nationale lovgivning. Ifølge artikel 4,stk. 2,skal det i den forbindelse sikres, at den pågældende har givet sam-tykke og eventuelt afkald frivilligt og med fuld kendskab til de retlige kon-sekvenser heraf, og med henblik herpå skal den pågældende have ret tiladvokatbistand og om nødvendigt bistand af en tolk. Et samtykke og even-tuelt afkald skal protokolleres i henhold til den anmodede stats lovgivning,jf. artikel 4,stk. 3.Efter artikel 4,stk. 4,kan et samtykke og et eventuelt afkald på anvendelseaf specialitetsreglen som udgangspunkt ikke tilbagekaldes. Artikel 4,stk.32

5,giver imidlertid en stat mulighed for at tage forbehold, således at sam-tykke til udlevering og afkald på anvendelse af specialitetsreglen kan til-bagekaldes efter nationale regler. Hvis der tages forbehold, kan et samtyk-ke efter stk. 5 i givet fald tilbagekaldes, indtil den anmodede part træffersin endelige afgørelse om udlevering efter den forenklede procedure. Forat undgå, at tilbagekaldelsen af samtykket kan påvirke gennemførelsen afudleveringsproceduren efter de almindelige regler i udleveringskonventio-nen, slår stk. 5 samtidig fast, at den periode, der forløber mellem medde-lelsen af samtykket og tilbagekaldelsen heraf, ikke medregnes ved bereg-ningen af de frister, der gælder for fremsættelse af en formel udleverings-begæring efter udleveringskonventionens artikel 16, stk. 4. Hvis en stat ta-ger forbehold herfor, kan et afkald på retten til anvendelse af specialitets-reglen efter stk. 5 tilbagekaldes, indtil den pågældende person udleveres.3.2.6.Efterartikel 5kan en medlemsstat erklære, at specialitetsreglen i ud-leveringskonventionens artikel 14 ikke finder anvendelse i forbindelse medden forenklede udleveringsprocedure. Der består efter bestemmelsen føl-gende muligheder:1) Der afgives ingen erklæring i medfør af artikel 5. Det indebærer, atspecialitetsreglen i udleveringskonventionens artikel art. 14, jf.herved udleveringslovens § 10, nr. 1, opretholdes uændret. Den be-rørte person vil således ligesom efter gældende ret ikke kunnemeddele samtykke til, at den begærende stat drager den pågælden-de til ansvar for nogen anden handling, begået før udleveringen,end den, der sker udlevering for.2) Der afgives erklæring efter artikel 5, litra a, om, at udleveringskon-ventionens art. 14, jf. herved udleveringslovens § 10, nr. 1, ikkefinder anvendelse ved den forenklede udleveringsprocedure, hvisden pågældende giver samtykke til udleveringen. Det indebærer, atden person, der meddeler samtykke til udlevering, uden videre kandrages til ansvar i den begærende stat for andre forhold, begået førudleveringen, end det, der sker udlevering for.3) Der afgives erklæring efter artikel 5, litra b, om, at udleverings-konventionens art. 14, jf. herved udleveringslovens § 10, nr. 1, ikkefinder anvendelse, hvis den berørte person i forbindelse med sam-tykke til udlevering samtidig udtrykkeligt giver afkald på anven-delse af specialitetsreglen. Det indebærer, at den gældende ordning

kan fraviges, men alene efter særskilt tilkendegivelse herom fra denpågældende.3.2.7.Tillægsprotokollensartikel 6og7fastsætter en række tidsfrister,som skal overholdes, når der sker udlevering efter den forenklede procedu-re. Tidsfristerne skal ses som led i bestræbelserne på at forkorte sagsbe-handlingstiden mest muligt.Efterartikel 6, stk. 1,skal den anmodede part hurtigst muligt og senest 10dage efter den foreløbige anholdelse sende underretning til den begærendestat om, hvorvidt den, der ønskes udleveret, har givet samtykke til udleve-ring. I tilfælde hvor der ikke inden 10-dages fristen er meddelt samtykke,indebærer fristen, at den begærende stat har mulighed for at fremsende enformel udleveringsbegæring efter udleveringskonventionens artikel 12uden at overskride den maksimale frist for frihedsberøvelse på 40 dage ef-ter udleveringskonventionens artikel 16, stk. 4.Hvis den anmodede stat beslutter ikke at give samtykke til at anvende denforenklede procedure, selv om den pågældende person har givet sit sam-tykke hertil, skal denne stat efterartikel 6, stk. 2,underrette den anmoden-de stat herom i så tilstrækkelig god tid, at det er muligt for sidstnævnte atfremsende en formel udleveringsbegæring før udløbet af den 40-dages fristfra anholdelsesdagen, der er fastsat i udleveringskonventionens artikel 16,stk. 4.Efterartikel 7skal den anmodede stats afgørelse om udlevering efter denforenklede procedure meddeles den begærende stat senest 20 dage efterden dag, hvor den pågældende har givet sit samtykke til udleveringen.Hvis den anmodede stat nægter udlevering efter den forenklede procedure,indebærer denne regel, at den begærende stat i kraft af samspillet mellemde to frister i artikel 6, stk. 1, og artikel 7 stadig har en frist på mindst 10dage inden for 40-dages fristen i udleveringskonventionens art. 16, stk. 4,til at indgive en formel udleveringsbegæring.3.2.8.I forbindelse med anvendelsen af den forenklede procedure kanhenvendelser ifølgeartikel 8fremsendes elektronisk eller på andre måder,der indebærer skriftlig dokumentation, under forhold der gør det muligt forparterne at fastslå deres ægthed, samt via Interpol. Bestemmelsens formåler at forenkle og fremskynde udleveringsproceduren mest muligt i forholdtil ordningen efter udleveringskonventionens artikel 12, stk. 1, som fore-skriver, at udleveringsbegæringen skal være skriftlig og stiles til den an-34

modede stats justitsministerium af den begærende stats justitsministeriumeller fremsendes via diplomatiske kanaler. Dog giver bestemmelsen ogsåmulighed for, at en stat til enhver tid kan anmode den pågældende stat omat fremsende originaler eller bekræftede genparter af dokumenterne.3.2.9.Efterartikel 9skal udleveringen finde sted så hurtigt som muligt oghelst inden for 10 dage efter meddelelsen af afgørelsen om udlevering. 10-dages fristen i bestemmelsen er altså ikke absolut, men er med til at under-strege vigtigheden af en hurtig udlevering, hvor den pågældende og denanmodede stat har givet samtykke til at anvende protokollens forenkledeudleveringsprocedure.3.2.10.Det følger af protokollensartikel 10,at den forenklede udleve-ringsprocedure også skal finde anvendelse, hvis der meddeles samtykke tiludlevering efter udløbet af 10-dages fristen i artikel 6, stk. 1, men indenmodtagelsen af en formel udleveringsbegæring efter udleveringskonventi-onens artikel 12. Bestemmelsen sikrer således, at den forenklede udleve-ringsprocedure kan anvendes, når den – mindre fleksible og mere formelle– udleveringsprocedure efter udleveringskonventionen endnu ikke er på-begyndt.Hvis en stat i medfør af protokollens artikel 17, stk. 2, har taget forbeholdtil anvendelsen af artikel 2, stk. 1, jf. pkt. 3.2.3 ovenfor, finder bestemmel-sen i artikel 10 ikke anvendelse. Med andre ord kan der i disse tilfældealene ske udlevering efter udleveringskonventionens regler og ikke efterden forenklede procedure i den tredje tillægsprotokol, hvis den pågælden-de først har givet samtykke efter udløbet af 10-dages fristen i den tredje til-lægsprotokols artikel 6, stk. 1.3.2.11. Artikel 11indeholder regler om de oplysninger, der skal fremsen-des i forbindelse med ansøgning om transittilladelse, dvs. tilladelse til, aten person, der udleveres fra en fremmed stat til en anden, føres gennem detdanske rige. Bestemmelsen er en følge af den forenkling af fremgangsmå-den ved udlevering, der fremgår af den tredje tillægsprotokols artikel 2.3.2.12.Endelig indeholderartikel 12-19regler om forholdet til 1957-konventionen og andre internationale dokumenter samt undertegnelse ogikrafttræden mv.3.3. Fjerde tillægsprotokol til udleveringskonventionen

3.3.1.Den fjerde tillægsprotokol til udleveringskonventionen er medtagetsom bilag 3 til lovforslaget.Formålet med den fjerde tillægsprotokol er at modernisere en række af be-stemmelserne i udleveringskonventionen og at supplere konventionen ivisse henseender på baggrund af den udvikling, der er sket i det internatio-nale samarbejde på det strafferetlige område siden dens vedtagelse i 1957og siden vedtagelsen af de to tillægsprotokoller hertil i henholdsvis 1975og 1978.3.3.2.Tillægsprotokollensartikel 1indeholder en ændring af udleverings-konventionens artikel 10 om forældelse, som er gennemført i dansk ret iudleveringslovens § 9.Efter bestemmelsens stk. 1 kan udlevering ikke finde sted, når der i hen-hold til den begærende stats lovgivning er indtrådt forældelse med hensyntil tiltale eller fuldbyrdelse af straf over for den person, der begæres udle-veret.Ifølge stk. 2 kan udlevering ikke nægtes under henvisning til, at der i hen-hold til lovgivningen hos den anmodede stat vil være indtruffet forældelsemed hensyn til tiltale eller fuldbyrdelse af straf over for den person, derbegæres udleveret.Bestemmelserne indebærer, at udlevering som udgangspunkt alene kan af-slås på baggrund af, at det strafbare forhold eller adgangen til at fuldbyrdestraf er forældet i henhold til den begærende stats lovgivning, og at udleve-ring ikke kan afslås under henvisning til, at det strafbare forhold eller ad-gangen til at fuldbyrde straf er forældet efter den anmodede stats lovgiv-ning.Efter bestemmelsens stk. 3 kan de kontraherende stater dog i forbindelsemed undertegnelse eller ratifikationen mv. af tillægsprotokollen tage for-behold for anvendelsen af bestemmelsen i stk. 2. Et sådant forbehold kantages i forhold til udleveringsbegæringer, der vedrører et strafbart forhold,hvor den anmodede stat i henhold til sin nationale lovgivning også harstraffemyndighed, og/eller i tilfælde, hvor statens nationale lovgivning fo-reskriver, at udlevering ikke kan ske, hvis strafansvaret eller adgangen tilat fuldbyrde straf for den pågældende handling ville være forældet efterden pågældende stats regler.

Hvis en stat tager forbehold i medfør af stk. 3, skal den – når den modtageren udleveringsbegæring – ved afgørelsen af, om retsforfølgning eller straf-fuldbyrdelsen er forældet i henhold til dens lovgivning tage hensyn tilhandlinger eller begivenheder, der har fundet sted i den begærende stat,hvis handlinger eller begivenheder af samme karakter afbryder eller su-spenderer forældelsesfristen i den anmodede stat, jf. stk. 4.3.3.3.Den fjerde tillægsprotokolsartikel 2, stk. 1,indeholder en ændringaf udleveringskonventionens artikel 12, som fastlægger, hvordan en udle-veringsbegæring skal fremsendes til en anden kontraherende stat, og hvilkedokumenter, der skal vedlægges.I forhold til den gældende fremsendelsesprocedure lægger bestemmelsenop til en forenkling, idet det ikke længere skal være muligt at fremsendeudleveringsbegæringer via de diplomatiske kanaler. Bestemmelsens stk. 1foreskriver således, at udleveringsbegæringer skal sendes af justitsministe-riet eller en anden kompetent myndighed i den begærende stat til justits-ministeriet eller en anden kompetent myndighed i den anmodede stat. Enstat, der ønsker at udpege en anden kompetent myndighed end dennes ju-stitsministerium, skal meddele dette samt eventuelle senere ændringer tilEuroparådets generalsekretær på tidspunktet for undertegnelse eller ratifi-kation mv. af tillægsprotokollen. Muligheden for at udpege en anden kom-petent myndighed er indsat for at imødekomme visse medlemsstater, hvordet i praksis ikke er Justitsministeriet, men i stedet en anden myndighed,som f.eks. landets øverste anklagemyndighed, der er kompetent til at sendeog modtage udleveringsbegæringer.Bestemmelsens stk. 2 fastlægger, hvilke dokumenter og oplysninger derskal fremsendes sammen med udleveringsbegæringen. Der er alene foreta-get mindre justeringer i forhold til den hidtidige artikel 12, stk. 2.For det første fastlægger bestemmelsens stk. 2, litra a, at en begæring skalledsages af en genpart af en umiddelbart eksigibel dom til straf eller be-slutning om sikkerhedsforanstaltning eller af en arrestordre eller anden be-slutning med samme virkning og udstedt i overensstemmelse med denfremgangsmåde, der er beskrevet i den begærende stats lovgivning. Dennyaffattede bestemmelse stiller således ikke krav om, at der skal være taleom en original eller en bekræftet genpart af det pågældende dokument,hvilket er et krav efter udleveringskonventionens artikel 12. Denne æn-dring hænger sammen med den fjerde tillægsprotokols artikel 6 om kom-munikationskanaler og –midler, der er omtalt under pkt. 3.3.7 nedenfor.37

For det andet præciseres det i stk. 2, litra b, at henvisningen til relevantelovbestemmelser i den redegørelse, som den begærende stat skal fremsen-de for de strafbare forhold, der begæres udlevering for, skal omfatte be-stemmelser om forældelse.Endelig præciseres det i stk. 2, litra c, at den begærende stat også skalfremsende oplysninger, der kan medvirke til at fastslå den pågældendesopholdssted.Som en konsekvens af, at den fjerde tillægsprotokol ændrer udleverings-konventionens artikel 12, stk. 1, fastsættes det i den fjerde tillægsprotokolsartikel 2,stk. 2,at artikel 5 i den anden tillægsprotokol til udleveringskon-ventionen ikke skal finde anvendelse mellem stater, som har tiltrådt denfjerde tillægsprotokol. Artikel 5 i den anden tillægsprotokol giver bådemulighed for at fremsende udleveringsbegæringer til den anmodede partsjustitsministerium og via de diplomatiske kanaler.3.3.4.Den fjerde tillægsprotokolsartikel 3indeholder en nyaffattelse afspecialitetsreglen i udleveringskonventionens artikel 14, som er gennem-ført i dansk ret ved udleveringslovens § 10. Det overordnede princip – atden udleverede ikke kan drages til ansvar for andre lovovertrædelser begå-et før udleveringen, end den eller dem, som den pågældende er udleveretfor – opretholdes uændret.På baggrund af de hidtidige erfaringer og ønsket om en modernisering afudleveringsprocedurerne lægger tillægsprotokollens artikel 3 dog op til etpar enkelte ændringer og præciseringer i forhold til udleveringskonventio-nens artikel 14.For det første er det fundet nødvendigt at præcisere anvendelsesområdetfor specialitetsreglen. Tillægsprotokollen ændrer derfor ordlyden af udle-veringskonventionens artikel 14, stk. 1, så det nu bl.a. fremgår, at en udle-veret person ikke kan anholdes, tiltales eller stilles for retten for et andetstrafbart forhold begået før udleveringen end det eller de forhold, som denpågældende er udleveret for.For det andet introduceres der som led i det overordnede ønske om en hur-tigere udleveringsproces i konventionens artikel 14, stk. 1, litra a, en nyfrist på 90 dage for den anmodede stat til at træffe afgørelse om, hvorvidtman kan meddele samtykke til, at den udleverede person drages til ansvar38

for et andet strafbart forhold end det eller de forhold, som den pågældendeblev udleveret for. Efter bestemmelsen skal den anmodede stats afgørelsetræffes så hurtigt som muligt og senest 90 dage efter modtagelsen af an-modningen fra den begærende stat om samtykke til fravigelse af speciali-tetsreglen. Hvor det ikke er muligt for den anmodede stat at overholde 90-dages-fristen, skal denne stat underrette den begærende stat og forklaregrundene til forsinkelsen og meddele, hvornår afgørelsen kan forventes atforeligge.Den tredje ændring er foretaget i artikel 14, stk. 1, litra b, som bestemmer,at specialitetsreglen ikke skal finde anvendelse, når den pågældende, efterat have haft mulighed for at udrejse af territoriet hos den stat, hvortil der ersket udlevering, ikke har gjort dette inden for 30 dage efter sin endeligeløsladelse eller er vendt tilbage til dette territorium efter at være udrejst afdet. I forhold til den hidtidige bestemmelse i udleveringskonventionen erden eneste ændring, at fristen for at udrejse af den stat, hvor der er sket ud-levering til, er sænket fra 45 dage til 30 dage.For det fjerde er der indsat et nyt stk. 2, litra a, hvor det gøres klart, at denanmodende stat – på trods af specialitetsreglen i stk. 1 – kan foretage efter-forskning, men ikke foranstaltninger, der begrænser den udleveredes per-sonlige frihed.Den fjerde tillægsprotokols sidste ændring til udleveringskonventionensartikel 14 er et nyt stk. 3. Bestemmelsen åbner op for at fravige udgangs-punktet om, at den begærende stat ikke må begrænse den udleveredes per-sonlige frihed for andre lovovertrædelser begået før udleveringen, end den,som den pågældende er udleveret for. Der er dog alene tale om en tilvalgs-ordning for de stater, som ønsker en sådan mulighed for at fravige speciali-tetsreglen.Efter artikel 14, stk. 3, kan en stat på tidspunktet for undertegnelse eller ra-tifikationen mv. af tillægsprotokollen eller på et senere tidspunkt såledeserklære, at en begærende stat, der har fremsat en tilsvarende erklæring, vedfremsendelsen af en anmodning om samtykke, jf. stk. 1, litra a, til fravigel-se af specialitetsreglen i stk. 1 kan begrænse den udleveredes personligefrihed. Efter stk. 3, litra a og b, forudsætter en sådan fravigelse af speciali-tetsreglen i stk. 1 dog, at den begærende stat enten samtidigt med anmod-ningen om samtykke efter stk. 1, litra a, eller senere meddeler den dato,hvor denne stat har til hensigt at bringe en sådan begrænsning i anvendel-se, og at den kompetente myndighed hos den anmodede stat udtrykkeligt39

anerkender modtagelsen af denne meddelelse. Der kan med andre ord ikkeforetages nogen begrænsninger i den udleveredes frihed på grundlag af etnyt strafbart forhold uden, at den anmodede stat har kendskab hertil, ellerfør dennes anerkendelse af modtagelsen.Den anmodede stat kan til enhver tid give udtryk for sin modstand mod ensådan begrænsning. En tilkendegivelse herom fra den anmodede stat skalefter bestemmelsen medføre en pligt for den begærende stat til umiddelbartat ophæve begrænsningen i den udleveredes personlige frihed, herundereventuelt ved løsladelse af den udleverede, jf. artikel 14, stk. 3.Tillægsprotokollens affattelse af udleveringskonventionens artikel 14, stk.4, viderefører konventionens nugældende artikel 14, stk. 3.3.3.5.Den fjerde tillægsprotokolsartikel 4indsætter en ny bestemmelse iudleveringskonventionens artikel 15, stk. 2, om videreudlevering til entredje stat.Den anmodede stat skal efter den nye bestemmelse træffe sin afgørelse omsamtykke til den begærende stats videreudlevering til en tredje stat efterstk. 1, så hurtigt som muligt og senest 90 dage efter modtagelsen af an-modningen herom og eventuelt de dokumenter, der er anført i artikel 12,stk. 2. Hvor det ikke er muligt for den anmodede stat at overholde 90-dages-fristen, skal denne underrette den begærende stat, anføre grundenetil forsinkelsen og meddele, hvornår afgørelsen kan forventes at foreligge.Bestemmelsen indfører således en 90-dages-frist for den anmodede statsafgørelse i lighed med tillægsprotokollens artikel 3, jf. pkt. 3.3.4 ovenfor.3.3.6.Tillægsprotokollensartikel 5indeholder en nyaffattelse af udleve-ringskonventionens artikel 21 om gennemtransport, som er gennemført idansk ret ved udleveringslovens § 21, stk. 1, jf. pkt. 3.1.4 ovenfor.I bestemmelsens stk. 1 videreføres det gældende princip om, at transportigennem en af de kontraherende parters territorium skal tillades efter frem-sendelse af en anmodning herom, forudsat at det pågældende strafbare for-hold ikke af den stat, der anmodes om at tillade gennemtransport, anses forat være et forhold af politisk eller rent militær karakter efter udleverings-konventionens artikel 3 og 4.

Som en nyskabelse fastlægges det i stk. 2, hvilke oplysninger anmodnin-gen om gennemtransport skal indeholde. Efter bestemmelsen skal anmod-ningen fra den begærende stat indeholde oplysning om identiteten på denperson, der skal udleveres, herunder dennes nationalitet, hvor denne erkendt. Anmodningen skal endvidere indeholde oplysning om den myndig-hed, der anmoder om gennemtransport, og om der findes en anholdelses-beslutning eller en anden kendelse med samme retsvirkning eller en eksi-gibel dom, samt en bekræftelse af, at personen skal udleveres. Herudoverskal anmodningen indeholde oplysning om karakteren af det strafbare for-hold og dets retlige beskrivelse, herunder straframmen eller den straf, derer idømt ved den endelige dom. Endelig skal anmodningen indeholde enbeskrivelse af de omstændigheder hvorunder det strafbare forhold er begå-et, herunder tid og sted og i hvilket omfang den person, der begæres udle-veret, har været involveret.Den begærende stat skal således fremlægge færre oplysninger i forbindelsemed gennemtransport end ved udlevering. Formålet med ændringen er atgøre procedurerne for behandlingen af sager om gennemtransport enklere.Ændringen i dokumentationskravet skal endvidere ses i sammenhæng medtillægsprotokollens artikel 6 om kommunikationskanaler og -midler, der erbeskrevet under pkt. 3.3.7 nedenfor.Med tillægsprotokollens bestemmelse er der for kontraherende parter ikkelængere efter udleveringskonventionen en forpligtelse til at foretage under-retning af den stat, hvis territorium overflyves, i forbindelse med udleve-ring til en tredje stat. I stedet fastlægger tillægsprotokollens stk. 3, at denbegærende stat i tilfælde af en landing, der ikke er planlagt, har pligt tilomgående at bekræfte, at der foreligger en af de afgørelser, som er omtalt iudleveringskonventionens artikel 12, stk. 2, jf. herved pkt. 3.3.3 ovenfor. Iden forklarende rapport til den fjerde tillægsprotokol nævnes den doku-mentation, der medbringes af de eskorterende betjente, eller oplysninger,som er indeholdt i Interpol eller Schengen-informationssystemet som ek-sempler på information, der bør blive betragtet som værende tilstrækkelig idenne henseende.Underretningen skal have samme virkning som en anmodning om forelø-big anholdelse som anført i udleveringskonventionens artikel 16, og denbegærende stat skal fremsende en anmodning om gennemtransport til denstat, på hvis territorium landingen er sket, jf. artikel 21, stk. 3.

Artikel 21, stk. 4-6, er en videreførelse af udleveringskonventionens gæl-dende artikel 21, stk. 2, 5 og 6.3.3.7. Artikel 6tilføjer en ny bestemmelse til udleveringskonventionen, derangiver, hvilke kommunikationskanaler og –midler der kan anvendes vedfremsendelse af meddelelser mv. Bestemmelsens formål er at forenkle ogfremskynde udleveringsproceduren mest muligt og finder bl.a. anvendelsepå fremsendelse af alle meddelelser mv. efter konventionens artikel 12-19og artikel 21.Efter artikel 6,stk. 1,kan meddelelser fremsendes ved brug af elektroniskeeller andre midler, der omfatter skriftligt bevis under forhold, der gør detmuligt for parterne at få bekræftet meddelelsernes ægthed. Det kan f.eks.være fremsendelse via fax eller e-mail. Bestemmelsen giver dog også mu-lighed for, at en stat til enhver tid kan anmode den pågældende stat om atfremsende originaler eller bekræftede genparter af dokumenterne.Anvendelse af Interpol eller diplomatiske kanaler er heller ikke udelukket,jf.stk. 2.Artikel 6,stk. 3,giver de kontraherende stater mulighed for at tage forbe-hold til anvendelsen af artikel 6, stk. 1, i forhold til visse dokumenter. Enkontraherende stat kan således erklære, at den forbeholder sig ret til at for-lange at få originalen eller en bekræftet kopi af udleveringsbegæringen ogde medfølgende dokumenter efter konventionens artikel 12 samt den an-modedes stats samtykke til fravigelse af specialitetsprincippet efter kon-ventionens artikel 14, stk. 1, litra a. Hvor den anmodede stat har taget etsådant forbehold, skal den begærende stat fortsat fremsende originaler ellerbekræftede genparter af disse dokumenter uanset artikel 6, stk. 1.3.3.8.Endelig indeholder tillægsprotokollensartikel 7-15en række afslut-tende bestemmelser om forholdet til udleveringskonventionens bestem-melser og andre internationale overenskomster, bilæggelse af tvister, un-dertegnelse og ikrafttræden samt tiltrædelse mv.3.4. Justitsministeriets overvejelser3.4.1. Forenklet procedure for udlevering ved samtykke3.4.1.1. Generelt

Udleveringsloven er i dag opdelt således, at den indeholder kapitler om be-tingelser for udlevering til stater uden for Den Europæiske Union og Nor-den og om behandlingen af disse sager (kapitel 2 og 3), kapitler om betin-gelser for udlevering til medlemsstater i Den Europæiske Union og om be-handlingen af disse sager (kapitel 2 a og 3 a) samt kapitler om betingelserfor udlevering til de nordiske lande (Finland, Island, Norge og Sverige) ogom behandlingen af disse sager (kapitel 2 b og 3 b). Herudover indeholderloven et kapitel med andre bestemmelser (kapitel 4), der gælder for allesager om udlevering, medmindre andet følger af de enkelte bestemmelser.Som det fremgår af pkt. 3.2 ovenfor, indeholder den tredje tillægsprotokoltil udleveringskonventionen en særskilt regulering af muligheden for udle-vering efter en forenklet procedure. Denne forenklede procedure vil gældeparallelt med den gældende ordning for udlevering til stater uden for DenEuropæiske Union og Norden, og den tredje tillægsprotokol skaber ikkebehov for at ændre udleveringslovens regler om den gældende ordning.Den tredje tillægsprotokol nødvendiggør imidlertid, at der i udleveringslo-ven indsættes særskilte regler om den forenklede procedure.Det foreslås, at dette sker i form af en henvisning i udleveringsloven til til-lægsprotokollens regler. Det foreslås således, at der indsættes en ny § 21 ci udleveringsloven, som bestemmer, at tillægsprotokollens regler, der sam-tidig optages som bilag 3 til udleveringsloven, skal anvendes ved siden afde øvrige regler i lovens kapitel 2, 3 og 4, når der er tale om udlevering tilstater uden for Den Europæiske Union og Norden, der ligeledes har gen-nemført den tredje tillægsprotokol, medmindre andre regler om udleveringmellem Danmark og det pågældende land er mere vidtgående end reglernei tillægsprotokollen. Tillægsprotokollens bestemmelser får på denne mådesamme gyldighed som den egentlige lovtekst.Den foreslåede ordning er efter Justitsministeriets opfattelse hensigtsmæs-sig for at bevare den nuværende systematik i udleveringsloven og for ikkeat mindske udleveringslovens overskuelighed.Det bemærkes i den forbindelse, at det ud fra tilsvarende overvejelser vedlov nr. 394 af 30. april 2007 blev besluttet at indsætte en lignende be-stemmelse i udleveringslovens § 21 b om udlevering af lovovertrædere tillande, der har indgået en associeringsaftale om gennemførelse, anvendelseog udvikling af Schengenreglerne med Den Europæiske Union og Det Eu-ropæiske Fællesskab. Denne bestemmelse henviser til reglerne i Konventi-43

on af 10. marts 1995 udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten omDen Europæiske Union om forenklet udleveringsprocedure mellem med-lemsstaterne i Den Europæiske Union og artikel 1, 2, 6, 8, 9 og 13 i Kon-vention af 27. september 1996 udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i trak-taten om Den Europæiske Union om udlevering mellem Den EuropæiskeUnions medlemsstater. Ved gennemførelsen af § 21 b valgte man således, istedet for at omskrive konventionsteksterne og lade bestemmelserne indgåi udleveringsloven, at lave en generel henvisning i lovteksten til de pågæl-dende konventioners regler, der samtidig blev medtaget som bilag til lo-ven. Konventionsteksterne fik på denne måde samme gyldighed som denegentlige lovtekst.Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 3 og 4, og bemærkningerne hertil.3.4.1.2. Oplysninger, der skal forelægges den anmodede statArtikel 17, stk. 2, i den tredje tillægsprotokol giver den kontraherende sta-ter mulighed for at tage forbehold til anvendelsen af tillægsprotokollens ar-tikel 2, stk. 1. Tillægsprotokollens artikel 2, stk. 1, angiver, hvilke oplys-ninger der som udgangspunkt skal anses for tilstrækkelige til, at den an-modede stat og den person, der begæres udleveret, kan tage stilling tilspørgsmålet om anvendelse af den forenklede udleveringsprocedure. Be-stemmelsen foreskriver også, at der under den forenklede udleveringspro-cedure ikke skal fremsendes en formel udleveringsbegæring efter artikel12 i udleveringskonventionen, når den, der begæres udleveret, er tilbage-holdt af den anmodede stat på baggrund af en anmodning fra den begæ-rende stat om foreløbig anholdelse og fængsling efter udleveringskonven-tionens artikel 16.Justitsministeriet har overvejet, om Danmark bør udnytte muligheden efterartikel 17, stk. 2, for at tage forbehold for anvendelsen af artikel 2, stk. 1.Formålet med den tredje tillægsprotokols artikel 2, stk. 1, er at sikre, at enperson, der begæres udleveret, og som samtykker i udleveringen, ikke skaltilbageholdes i en længere periode, mens en formel udleveringsbegæringudfærdiges, fremsendes, oversættes og behandles.Efter Justitsministeriets opfattelse vil det derfor gå imod tillægsprotokol-lens hovedformål om en forenklet og hurtigere udleveringsprocedure, hvisder stilles krav om fremsendelse af en formel udleveringsbegæring efter

artikel 12 i udleveringskonventionen i forbindelse med behandlingen afudleveringsbegæringer efter tillægsprotokollens forenklede procedure.Det bemærkes i den forbindelse, at de oplysninger, som skal forelæggesden anmodede stat efter tillægsprotokollens artikel 2, stk. 1, som udgangs-punkt vil være tilstrækkelige til, at Justitsministeriet vil kunne træffe be-slutning om, hvorvidt der skal ske udlevering eller ej, og at tillægsproto-kollens artikel 2, stk. 2, giver den anmodede stat mulighed for at anmodeom supplerende oplysninger, hvis de oplysninger, der er nævnt i artikel 2,stk. 1, ikke er tilstrækkelige til at den anmodede stat kan træffe afgørelse.Justitsministeriet finder på den baggrund, at Danmark ikke bør udnyttemuligheden i den tredje tillægsprotokols artikel 17, stk. 2, for at tage for-behold for anvendelsen af tillægsprotokollens artikel 2, stk. 1.3.4.1.3. Samtykke til udleveringSom beskrevet ovenfor under pkt. 3.2.5 følger det af den tredje tillægspro-tokols artikel 4, stk. 4, at et samtykke til udlevering fra den, der begæresudleveret ikke kan tilbagekaldes.Artikel 4, stk. 5, åbner imidlertid mulighed for, at en kontraherende statkan tage forbehold, så samtykke kan tilbagekaldes. Den pågældendes sam-tykke til udlevering kan efter bestemmelsen i givet fald tilbagekaldes, ind-til den anmodede stat træffer sin endelige afgørelse om udlevering efterden forenklede procedure.Justitsministeriet har på den baggrund overvejet, om Danmark skal udnyttemuligheden for at tage et sådant forbehold.Efter dansk ret kan samtykke til udlevering tilbagekaldes, indtil udleverin-gen (dvs. den fysiske overgivelse) har fundet sted.I de tilfælde, hvor personen udleveres umiddelbart efter at have meddeltsamtykke til udlevering, vil spørgsmål om uigenkaldelighed normalt ikkeopstå i praksis.Skal den pågældende imidlertid inden overførelsen f.eks. afsone en længe-re frihedsstraf i Danmark for en anden forbrydelse end den, vedkommendeer begæret udleveret for, kan grundlaget for et samtykke til udlevering væ-re ændret på det tidspunkt, hvor udleveringen skal iværksættes. At fasthol-45

de den pågældende på et samtykke under sådanne omstændigheder kan gi-ve anledning til betænkeligheder. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvorforudsætningerne bag et flere år gammelt samtykke til udlevering har æn-dret sig væsentligt som følge af vedkommendes ændrede sociale eller hel-bredsmæssige forhold mv.Justitsministeriet finder på denne baggrund, at Danmark i forbindelse medratifikationen af den tredje tillægsprotokol bør afgive erklæring om, atsamtykke til udlevering kan tilbagekaldes som anført i tillægsprotokollensartikel 4, stk. 5.Efter den tredje tillægsprotokols artikel 4, stk. 3, skal et samtykke til udle-vering og et eventuelt afkald på anvendelse af specialitetsreglen fra den,der ønskes udleveret, protokolleres i henhold til den anmodede parts lov-givning. Bestemmelsen svarer delvist til udleveringslovens § 18 c og 18 jom samtykke til udlevering på grundlag af enten en europæisk eller nor-disk arrestordre. En tilsvarende bestemmelse findes også i artikel 7, stk. 3,i Konvention af 10. marts 1995 udarbejdet på grundlag af artikel K.3 itraktaten om Den Europæiske Union om forenklet udleveringsproceduremellem medlemsstaterne i Den Europæiske Union, som efter udleverings-lovens § 21 b finder anvendelse på udlevering til lande, der har indgået enassocieringsaftale om gennemførelse, anvendelse og udvikling af Schen-genreglerne med Den Europæiske Union og Det Europæiske Fællesskab.Herudover fremgår det af tillægsprotokollens artikel 4, stk. 5, 5. pkt., atenhver tilbagekaldelse af et samtykke til udlevering eller afkald på anven-delse af specialitetsreglen skal protokolleres i henhold til den anmodedestats lovgivning.På den baggrund er det Justitsministeriet opfattelse, at den pågældendessamtykke til udlevering og eventuel tilbagekaldelse heraf skal protokolle-res i overensstemmelse med retsplejelovens regler herom. Det betyder, atet sådant samtykke og/eller tilbagekaldelse skal meddeles af den pågæl-dende i et retsmøde, hvor retten vejleder den pågældende om følgerne af etsamtykke. Dette svarer til ordningen efter udleveringslovens §§ 18 c, 18 jog 21 b.Efter tillægsprotokollens artikel 1 skal den anmodede stat tiltræde den på-gældendes samtykke til udlevering. Bestemmelsen indebærer, at sagen skalforelægges Justitsministeriet med henblik på ministeriets beslutning omudlevering efter den forenklede procedure, og at udlevering kan nægtes,46

uanset at den pågældende har givet samtykke, hvis det findes betænkeligtat gennemføre udlevering på det foreliggende grundlag. Det vil f.eks. kun-ne forekomme, hvis der er tvivl om, hvorvidt strafansvaret kan være for-ældet, eller om udleveringen vil være uforenelig med humanitære hensyn.Det bemærkes herved, at der efter den ovennævnte ordning alene påhvilerretten en vejledningspligt. Retten skal således ikke træffe afgørelse om ud-levering. Nægter Justitsministeriet udlevering i medfør af den tredje til-lægsprotokols forenklede procedure, skal den begærende stat underrettesherom efter tillægsprotokollens art. 6, stk. 2, med henblik på at få mulig-hed for at indgive en formel udleveringsbegæring.3.4.1.4. SpecialitetsreglenSom nærmere beskrevet ovenfor under pkt. 3.2.6 kan en kontraherende statefter den tredje tillægsprotokols artikel 5 erklære, at specialitetsreglen i ud-leveringskonventionens artikel 14 ikke finder anvendelse i forbindelse medden forenklede udleveringsprocedure, hvis den pågældende enten giversamtykke til udleveringen, eller hvis den pågældende giver samtykke tiludlevering og udtrykkeligt giver afkald på sin ret til anvendelse af speciali-tetsreglen.Udleveringskonventionens artikel 14 er gennemført ved udleveringslovens§ 10, nr. 1, der er beskrevet ovenfor under pkt. 3.1.2. Efter den gældendeordning kan den udleverede ikke selv give afkald på anvendelse af specia-litetsreglen ved udlevering til stater uden for Den Europæiske Union ogNorden.Hvis Danmark afgiver erklæring efter tillægsprotokollens artikel 5 vil detindebære, at den berørte person kan udvide sit samtykke til ikke kun at an-gå de forhold, der sker udlevering for. Hvis den berørte person herefter gi-ver afkald på anvendelse af specialitetsreglen i forhold til den begærendestat, kræves Justitsministeriets tilladelse efter udleveringslovens § 10, nr.1, litra a, ikke i forhold til strafforfølgning eller straffuldbyrdelse for yder-ligere forhold i den begærende stat.Justitsministeriet finder, at man af hensyn til den udleveredes retssikkerhedikke bør tilslutte sig en ordning, hvorefter specialitetsreglen kan fraviges iforhold til den begærende stat, hvis den berørte person giver samtykke tiludleveringen, eller hvis den pågældende samtidig med samtykket til udle-vering udtrykkeligt giver afkald på anvendelse af specialitetsreglen.

Regeringen agter derfor ikke at udnytte adgangen til at afgive en erklæringfra dansk side om fravigelse af specialitetsreglen i medfør af den tredje til-lægsprotokols artikel 5.3.4.2. Modernisering af visse regler i udleveringsloven3.4.2.1. ForældelseEfter artikel 1 i den fjerde tillægsprotokol affattes udleveringskonventio-nens 10, stk. 2, således, at udlevering ikke skal kunne afslås under henvis-ning til, at det strafbare forhold er forældet efter den anmodede stats lov-givning.Efter artikel 10, stk. 3, kan de kontraherende stater dog i forbindelse medundertegnelse eller ratifikationen mv. af tillægsprotokollen tage forbeholdtil bestemmelsen i stk. 2, hvis en begæring om udlevering vedrører etstrafbart forhold, som efter den pågældende stats lovgivning er underlagtdens egen kompetence, jf. litra a, eller hvis den pågældende stats nationalelovgivning foreskriver, at udlevering ikke kan ske, hvis strafansvaret elleradgangen til at fuldbyrde straf for den pågældende handling ville væreforældet efter den pågældende stats regler, jf. litra b.Justitsministeriet har på den baggrund overvejet, om Danmark skal udnyttemuligheden for at tage et sådant forbehold.Efter udleveringslovens § 9 kan udlevering ikke ske, hvis strafansvaret el-ler adgangen til at fuldbyrde straf for den pågældende handling ville væreforældet efter dansk ret. Bestemmelsen, der er i overensstemmelse medden hidtidige artikel 10 i udleveringskonventionen, er altså en obligatoriskafslagsgrund. Udleveringslovens § 9 finder både anvendelse i forhold tiludlevering af danske statsborgere og udlændinge fra Danmark til en frem-med stat uden for Den Europæiske Union og Norden. Bestemmelsen for-pligter Justitsministeriet til i forbindelse med en afgørelse om udlevering atsikre, at strafansvaret eller adgangen til at fuldbyrde straf for den pågæl-dende handling ikke er forældet efter straffelovens §§ 93-97 c.Efter Justitsministeriets opfattelse udgør udleveringslovens § 9 en vigtigretssikkerhedsmæssig beskyttelse i forhold til en person, som begæres ud-leveret til en fremmed stat. Udleveringslovens § 9 er således med til at sik-re, at Danmark ikke er forpligtet til at udlevere en person i tilfælde, hvor

det efter en dansk opfattelse ville forekomme stødende at pålægge et straf-ansvar eller pålægge en person at afsone en fængselsstraf.Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at Danmark i forbin-delse med tiltrædelsen af den fjerde tillægsprotokol i medfør af artikel 10,stk. 3, litra b, bør afgive en erklæring i forhold til anvendelsen af artikel10, stk. 2, som affattet ved den fjerde tillægsprotokols artikel 1. Det bety-der, at udlevering ikke kan ske, hvis strafansvaret eller adgangen til atfuldbyrde straf for den pågældende handling ville være forældet efterdansk ret.Hvis der fra dansk side alene afgives erklæring efter artikel 10, stk. 3, litrab, vil Danmark ikke senere kunne ændre dette forbehold til det mindrevidtrækkende forbehold efter bestemmelsens litra a, hvorefter udleveringalene kan afslås pga. forældelse, hvis det strafbare forhold er underlagtdansk straffemyndighed. En eventuel senere ophævelse af udleveringslo-vens § 9 vil i denne situation betyde, at Danmark ikke kan nægte at udle-vere en person i tilfælde, hvor det strafbare forhold er omfattet af danskstraffemyndighed, jf. straffelovens §§ 6-12, og hvor forholdet ville væreforældet efter straffelovens §§ 93-97 c. En sådan retsstilling vil efter Ju-stitsministeriets opfattelse ikke være hensigtsmæssig.For at stille Danmark frit i forhold til eventuelle fremtidige ændringer afudleveringslovens § 9 agter regeringen derfor at afgive erklæring om, atman fra dansk side i medfør af udleveringskonventionens artikel 10, stk. 3,som affattet ved den fjerde tillægsprotokols artikel 1, forbeholder sig ret tilikke at lade bestemmelsens stk. 2 finde anvendelse, hvis en begæring omudlevering vedrører et strafbart forhold, som efter den dansk ret er under-lagt dansk jurisdiktion, eller hvis dansk ret foreskriver, at udlevering ikkekan ske, fordi strafansvaret eller adgangen til at fuldbyrde straf for den på-gældende handling ville være forældet efter dansk ret.Udleveringskonventionens artikel 10, stk. 4, som affattet ved den fjerde til-lægsprotokols artikel 1, forpligter en stat, der har taget forbehold i medføraf stk. 3, til at tage hensyn til handlinger eller begivenheder, der har fundetsted i den begærende stat, ved vurderingen af, om retsforfølgning ellerstraffuldbyrdelsen er forældet i henhold til dens lovgivning, hvis handlin-ger eller begivenheder af samme karakter afbryder eller suspenderer foræl-delsen i den pågældende stat.

Efter straffelovens § 94, stk. 5, afbrydes forældelsesfristen for strafbarehandlinger, når den pågældende gøres bekendt med sigtelsen, eller når an-klagemyndigheden anmoder om rettergangsskridt, hvorved den pågælden-de sigtes for overtrædelsen. I forhold til fuldbyrdelse af straf afbrydes for-ældelsesfristen, når fuldbyrdelsen påbegyndes, jf. straffelovens § 97, stk.5.Den nyaffattede artikel 10, stk. 4, forpligter altså Danmark til – i forbin-delse med vurderingen efter udleveringslovens § 9 af om forældelsesfri-sten for en strafbar handling er afbrudt efter dansk ret – at lægge vægt på,om den pågældende er gjort bekendt med sigtelsen i den begærende stat,eller om anklagemyndigheden i den begærende stat har anmodet om ret-tergangsskridt, hvorved den pågældende er blevet sigtet for overtrædelsen.Det fremgår ikke udtrykkeligt af udleveringslovens § 9, at der ved vurde-ringen af, om der er indtrådt forældelse efter dansk ret, skal lægges vægtpå fristafbrydende skridt, som er foretaget i udlandet.Det følger imidlertid af Justitsministeriets praksis i udleveringssager, at derved vurderingen af, om der er indtrådt forældelse efter dansk ret, læggesvægt på fristafbrydende skridt, som er foretaget i udlandet. Der kan i denforbindelse henvises til Østre Landsrets kendelse af 30. juni 2011, gengiveti Ugeskrift for Retsvæsen 2011, side 2904ff.Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at den fjerde tillægs-protokols artikel 1 ikke nødvendiggør en ændring af udleveringslovens §9.3.4.2.2. Begæringen og de medfølgende dokumenterDen fjerde tillægsprotokols artikel 2 indeholder en række ændringer af ud-leveringskonventionens artikel 12, der vedrører spørgsmålet om fremsen-delse af udleveringsbegæringer og om, hvilke dokumenter der skal ved-lægges.Der er, som det er nærmere beskrevet ovenfor under pkt. 3.3.3, tale omfølgende ændringer i forhold den gældende bestemmelse:-Det skal ikke længere være muligt at fremsende udleveringsbegæ-ringer via diplomatiske kanaler, jf. artikel 12, stk. 1.

For så vidt angår den førstnævnte ændring bemærkes, at muligheden for atfremsende udleveringsbegæringer direkte til den anmodede stats justitsmi-nisterium blev indsat ved artikel 5 i den anden tillægsprotokol af 17. marts1978 til udleveringskonventionen. Danmark ratificerede den anden til-lægsprotokol ved kongelig resolution af 8. februar 1983 uden ændring afudleveringsloven.I forhold til den ændring, der indebærer, at det ikke længere er et krav, atder fremsendes en original eller en behørigt bekræftet genpart af den rele-vante dom eller arrestordre mv., jf. ovenfor, bemærkes, at udleveringslo-vens § 11 ikke fastsætter et krav om, at der skal fremsendes en original el-ler en behørigt bekræftet genpart af den beslutning om anholdelse ellerfængsling eller af den dom, der danner grundlag for anmodningen. Deovennævnte præciseringer indeholder således ikke selvstændige forpligtel-ser, der kræver ny eller ændret lovgivning.Herudover fremgår det allerede i dag af udleveringslovens § 11, at den be-gærende stat skal fremsende oplysninger om de anvendelige straffebe-stemmelser, hvilket også omfatter relevante bestemmelser om forældelse.Endelig bemærkes, at det i forbindelse med vedtagelsen af udleveringslo-ven, jf. lov nr. 249 af 9. juni 1967, ikke blev fundet nødvendigt at indsætteen udtrykkelig bestemmelse i lovens § 11 om, at udleveringsbegæringenbør indeholde oplysning om den pågældendes nationalitet og opholdsstedher i landet samt sådanne oplysninger, som i øvrigt er nødvendige til atkunne fastslå den pågældendes identitet, jf. Folketingstidende 1966-1967,1. samling, Tillæg A, sp. 2551.Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at den fjerde tillægs-protokols artikel 2 ikke nødvendiggør ændringer i udleveringsloven.

3.4.2.3. SpecialitetsreglenSom beskrevet under pkt. 3.3.4 ovenfor foretages der med den fjerde til-lægsprotokols artikel 3 en række ændringer af specialitetsreglen i udleve-ringskonventionens artikel 14, som er gennemført i dansk ret ved udleve-ringslovens § 10, nr. 1.De præciseringer i udleveringskonventionens artikel 14, stk. 1, og stk. 2,litra a, som gør det klart, at den anmodende part på trods af specialitetsreg-len i stk. 1 kan foretage efterforskning, men ikke foranstaltninger, der be-grænser den udleveredes personlige frihed, er foretaget, idet formuleringeni den nugældende artikel 14, stk. 1, i visse lande har givet anledning til for-tolkningsmæssige problemer. Disse fortolkningsproblemer har i visse til-fælde gjort det umuligt at foretage efterforskning i forhold til overtrædel-ser, som er begået forud for en persons udlevering, men som bliver opda-get efter den pågældendes udlevering. Udleveringslovens § 10, nr. 1, harikke givet anledning til sådanne fortolkningsmæssige problemer. Efter Ju-stitsministeriets opfattelse medfører præciseringerne af konventionenstekst derfor ikke behov for ændring af udleveringslovens § 10, nr. 1.I forhold til forpligtelsen efter udleveringskonventionens artikel 14, stk. 1,litra a, til i videst muligt omfang at besvare en anmodning om samtykke tilfravigelse af specialitetsreglen inden 90 dage bemærkes, at der alene er ta-le om en mellemstatslig forpligtelse for Danmark til at træffe afgørelse se-nest 90 dage efter modtagelsen af anmodningen fra den begærende stat omsamtykke til fravigelse af specialitetsreglen, medmindre dette viser sig atvære umuligt. Justitsministeriet finder på denne baggrund, at der ikke erbehov for at introducere en regel herom i udleveringsloven.Ændringen af udrejsefristen i udleveringskonventionens artikel 14, stk. 1,litra b, fra 45 dage til 30 dage gør det nødvendigt at ændre den tilsvarendeudrejsefrist i udleveringslovens § 10, nr. 1, litra b, til 30 dage. Beslutnin-gen om at forkorte udleveringskonventionens udrejsefrist fra 45 dage til 30dage skyldes, at der blandt medlemsstaterne i Europarådet var enighed om,at der godt 50 år efter vedtagelsen af konventionen ikke længere fandtes enobjektiv begrundelse for at fastholde 45-dages fristen, da det er blevet let-tere at rejse og forlade de kontraherende stater, hvis den udleverede personønsker det.Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Justitsministeriet har endvidere overvejet, om Danmark i forbindelse medratifikationen af den fjerde tillægsprotokol bør erklære, at en begærendestat, der har afgivet en tilsvarende erklæring, ved fremsendelsen af en an-modning om samtykke til fravigelse af specialitetsreglen kan begrænse denudleveredes personlige frihed, jf. artikel 14, stk. 3. Der er alene tale om entilvalgsordning for de stater, som ønsker en sådan mulighed for at fravigespecialitetsreglen, indtil den anmodede stat har truffet en endelig afgørelseom fravigelse af specialitetsprincippet, jf. udleveringskonventionens arti-kel 14, stk. 1, litra a.Efter Justitsministeriets opfattelse bør der ikke introduceres en ordning idansk ret, som giver den begærende stat mulighed for at frihedsberøve denpågældende for andre lovovertrædelser end den, som justitsministeren hartruffet beslutning om at udlevere den pågældende for, før justitsministereni det enkelte tilfælde har givet tilladelse efter udleveringslovens § 20 til, atden pågældende kan underkastes strafforfølgning eller straffuldbyrdelse el-ler udleveres videre til tredjeland for en anden strafbar handling begået førudleveringen end den, han er udleveret for. Det bemærkes i den forbindel-se, at der ikke er indført en lignende mulighed for medlemsstater i Den Eu-ropæiske Union til at begrænse den udleveredes personlige frihed forud forden anmodede medlemsstats samtykke til fravigelse af specialitetsprincip-pet.Justitsministeriet finder derfor ikke, at Danmark bør afgive en erklæringefter udleveringskonventionens artikel 14, stk. 3, i forbindelse med Dan-marks ratifikation af den fjerde tillægsprotokol.3.4.2.4. Videreudlevering til en tredje statForpligtelsen efter udleveringskonventionens artikel 15, stk. 2, som affattetved den fjerde tillægsprotokols artikel 4, til i videst muligt omfang at træf-fe afgørelse om, hvorvidt der kan meddeles samtykke til videreudleveringtil en tredje stat inden 90 dage, har karakter af en mellemstatslig forpligtel-se. Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at den fjerde til-lægsprotokols artikel 4 ikke er af en sådan karakter, at den nødvendiggørlovændringer.3.4.2.5. Gennemtransport3.4.2.5.1.Den fjerde tillægsprotokols artikel 5 indeholder som beskrevetovenfor under pkt. 3.3.6 en nyaffattelse af udleveringskonventionens arti-53

kel 21 om gennemtransport, som er gennemført i dansk ret ved udleve-ringslovens § 21, stk. 1, jf. pkt. 3.1.4 ovenfor.Den nye bestemmelse i artikel 21, stk. 2, der angiver hvilke oplysninger,som anmodningen om gennemtransport skal indeholde, indeholder ikkeselvstændige forpligtelser, der kræver lovændringer. Der henvises i denforbindelse til Justitsministeriets overvejelser i pkt. 3.4.2.2 ovenfor.I forhold til den fjerde tillægsprotokols bestemmelse om, at der ikke (efterdette regelsæt) skal ske underretning den stat, hvis territorium overflyves iforbindelse med udlevering til en tredje stat, bemærkes, at udleveringslo-vens § 21 om tilladelse til gennemtransport ikke finder anvendelse vedoverflyvninger, hvor der ikke er planlagt mellemlandinger i Danmark.Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at den fjerde tillægs-protokols artikel 5 ikke indeholder selvstændige forpligtelser, der kræverlovændringer.3.4.2.5.2.Gennemtransport efter udleveringslovens § 21 sker som oftest iforbindelse med en mellemlanding i en dansk lufthavn i forbindelse medlufttransport fra det land, der er anmodet om udlevering, til det land, hvor-til udlevering sker.Myndighedsudøvelsen i den forbindelse på dansk territorium sker underledelse og ansvar af danske (politi)myndigheder, og dansk politi vil derforforud for gennemtransporten være underrettet om tid og sted herfor og omtilstedeværelsen af de eskorterende udenlandske myndighedspersoner.Gennemtransporten vil som det helt klare udgangspunkt foregå uproblema-tisk, men det kan ikke udelukkes, at der i særlige tilfælde vil kunne opståsituationer, hvor en videregående myndighedsudøvelse vil være påkrævetfor at sikre gennemtransporten. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den per-son, der føres gennem dansk territorium, forsøger at flygte, mens den på-gældende endnu befinder sig i Danmark, og en øjeblikkelig, helt kortvarig(fysisk) magtanvendelse ikke er tilstrækkelig til at hindre den pågældende iat undvige. Som et andet eksempel kan nævnes den situation, at gennem-rejsen forsinkes, fordi der opstår mekaniske problemer med flyet, og hvorder således opstår behov for at sikre den pågældendes tilstedeværelse ilængere tid end oprindeligt forudsat i forbindelse med anmodningen omtilladelse til gennemrejse, mens problemerne søges afhjulpet.

Som bl.a. anført ovenfor under afsnit 3.1.3 fremgår det af udleveringslo-vens § 13, at de retsmidler, der er omtalt i retsplejelovens kapitel 69 omanholdelse, kapitel 70 om varetægtsfængsling, kapitel 72 om legemsind-greb, kapitel 73 om ransagning og kapitel 74 om beslaglæggelse og editionsamt kapitel 75 a om andre efterforskningsskridt, i udleveringssager kananvendes i samme omfang som i sager vedrørende lovovertrædelser af til-svarende art, der forfølges her i landet. Udleveringsloven indeholder der-imod ingen udtrykkelig hjemmel til at anvende de nævnte indgreb over forpersoner, som føres gennem riget i forbindelse med udlevering fra enfremmed stat til en anden.En sådan hjemmel må imidlertid anses for forudsat i dansk ret. Justitsmini-steriet kan i den forbindelse bl.a. henvise til forarbejderne til den nugæl-dende udleveringslovs § 19, hvorefter fængsling i de i denne bestemmelseomhandlede tilfælde hidtil var sket med hjemmel i en analogi af retspleje-lovens fængslingsregler (Folketingstidende 1966-67, Tillæg A, sp. 2553).Justitsministeriet kan endvidere pege på, at det som led i det generelleretshjælpsregime almindeligvis antages, at retsplejelovens regler om bl.a.foretagelse af tvangsindgreb mv. kan anvendes analogt i forhold til an-modninger fra udenlandske myndigheder i samme omfang, som reglerneville kunne finde anvendelse i en tilsvarende dansk straffesag. Der kan så-ledes uden udtrykkelig hjemmel ske f.eks. anholdelse, ransagning og be-slaglæggelse i forbindelse med en udenlandsk anmodning om retshjælp, ogdet bemærkes i den sammenhæng, at udlevering og transit må antages atvære omfattet af retshjælpsbegrebet i bred forstand.Justitsministeriet finder dog, at der i udleveringsloven bør indsættes en ud-trykkelig hjemmel til, at de fornødne straffeprocessuelle tvangsmidler (og-så) kan bringes i anvendelse i forbindelse med transport gennem Danmarkaf personer, der udleveres fra en fremmed stat til en anden.Det foreslås på den baggrund, at der i udleveringslovens § 21 indsættes etnyt stk. 4, der indebærer, at det udtrykkeligt fastslås, at retsplejelovens re-levante tvangsindgreb også vil kunne anvendes i forhold til personer, som iforbindelse med udlevering fra en fremmed stat til en anden føres gennemdansk territorium, jf. udleveringslovens § 21.Det følger af henvisningen til udleveringslovens § 13, at de retsmidler, dervil kunne komme på tale, er dem, der er omtalt i retsplejelovens kapitel 69om anholdelse, kapitel 70 om varetægtsfængsling, kapitel 72 om legems-indgreb, kapitel 73 om ransagning og kapitel 74 om beslaglæggelse og edi-55

tion samt kapitel 75 a om andre efterforskningsskridt. Det vil i praksisnavnlig være bestemmelserne om anholdelse og varetægtsfængsling, somvil være relevante.Der tilsigtes ikke med forslaget en begrænsning i forhold til situationer,der ikke er omfattet af § 21, af den hjemmel, der som nævnt er forudsat idansk ret med hensyn til anvendelse af de omhandlede retsmidler.3.4.2.6. Kommunikationskanaler og –midlerSom nærmere beskrevet under pkt. 3.3.7 ovenfor tilføjer den fjerde til-lægsprotokols artikel 6 en ny bestemmelse til udleveringskonventionen,der angiver, hvilke kommunikationskanaler og –midler der kan anvendesved fremsendelse af meddelelser mv. Bestemmelsens formål er at forenkleog fremskynde udleveringsproceduren mest muligt og finder bl.a. anven-delse på fremsendelse af alle meddelelser mv. efter udleveringskonventio-nens artikel 12-19 og artikel 21.Udleveringsloven indeholder ikke regler for, hvilke kommunikationskana-ler der skal anvendes i forbindelse med behandlingen af udleveringsbegæ-ringer.Udleveringsbegæringer fra lande uden for Den Europæiske Union og Nor-den modtager Justitsministeriet som kompetent dansk myndighed i praksistypisk via de diplomatiske kanaler og Interpol. Udleveringsbegæringer ogøvrige oplysninger, der fremsendes via Interpol og til dels også via de di-plomatiske kanaler, modtager Justitsministeriet allerede i dag i vidt om-fang ad elektronisk vej. Efter Justitsministeriets opfattelse medfører denfjerde tillægsprotokols artikel 6 derfor ikke behov for lovændringer. Det erendvidere Justitsministeriets vurdering, at Danmark på den anførte bag-grund ikke bør udnytte adgangen til at tage forbehold for anvendelsen aftillægsprotokollens artikel 6, stk. 1, jf. stk. 3.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konse-kvenser for det offentlige.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser forerhvervslivet mv.6. Administrative konsekvenser for borgereLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.7. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.8. Forholdet til EU-rettenLovforslaget har ingen EU-retlige konsekvenser.9. Hørte myndigheder mv.Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndighederog organisationer:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, DenDanske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten,Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Rigs-politiet, Politidirektørforeningen, Politiforbundet, Advokatrådet, Landsfor-eningen af Forsvarsadvokater, Institut for Menneskerettigheder, Retssik-kerhedsfonden, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminal-forsorgen, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Retspolitisk Forening, Am-nesty International, Danske Advokater, Færøernes Hjemmestyre og Grøn-lands Selvstyre.10. Sammenfattende skemaPositive konsekven- Negativekonse-ser/kvenser/mindreudgiftermerudgifterØkonomiske konsekvenser for Ingenstat, kommuner og regionerAdministrative konsekvenserIngenfor stat, kommuner og regio-nerIngenIngen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1RetsplejelovenTil nr. 1 (§ 795, stk. 3)Efter den foreslåede bestemmelse finder retsplejelovens § 189 om tavs-hedspålæg tilsvarende anvendelse i forbindelse med en ransagning, der fo-retages hos en ikke-mistænkt. Den foreslåede bestemmelse kan f.eks. an-vendes i forhold til ansatte eller bestyrelsesmedlemmer.Henvisningen til retsplejelovens § 189 indebærer, at retten eller politietkan pålægge den, hos hvem ransagningen foretages, tavshedspligt medhensyn til dennes viden om sagen, hvis hensynet til fremmede magter, tilstatens sikkerhed eller til opklaring af alvorlige forbrydelser taler for det.Hvis den, hos hvem ransagningen foretages, er en virksomhed, kan politieteller retten ifølge den foreslåede bestemmelse endvidere under samme be-tingelser pålægge andre, der i kraft af deres tilknytning til virksomheden,har fået kendskab til sagen, tavshedspligt. Den foreslåede bestemmelse kanf.eks. anvendes i forhold til ansatte eller bestyrelsesmedlemmer, når virk-somheden også er blevet pålagt tavshedspligt i medfør af den foreslåedebestemmelse.Ifølge retsplejelovens § 189, stk. 2, bortfalder et tavshedspålæg senest, nårsagen er afsluttet.

Efter retsplejelovens § 1002, stk. 1, 2. pkt., finder reglerne i bl.a. lovenskapitel 73 om ransagning tilsvarende anvendelse, efter at dom er afsagt,hvis der er bestemte grunde til at antage, at der ved ransagning kan findesgenstande eller værdier, som kan beslaglægges efter bestemmelsens 1. pkt.Bestemmelsens 1 pkt. angår beslaglæggelse til sikkerhed for sagsomkost-ninger, konfiskation, bødekrav eller erstatning. Henvisningen i retsplejelo-vens § 1002, stk. 1, til lovens kapitel 73 indebærer, at retten eller politiet imedfør af den foreslåede bestemmelse i § 795, stk. 3, også kan give pålægtavshedspligt, efter at dom er afsagt, hvis betingelserne i § 1002, stk. 1, og§ 189 i øvrigt er opfyldt.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til nr. 2 (§ 804, stk. 1)Når der i forbindelse med et pålæg om edition meddeles en virksomhedtavshedspligt, jf. retsplejelovens § 804, stk. 2, jf. § 803, stk. 1, jf. § 189,finder retsplejelovens § 189 ifølge den foreslåede bestemmelse tilsvarendeanvendelse for andre, der i kraft af deres tilknytning til virksomheden, harfået kendskab til sagen. Henvisningen til retsplejelovens § 189 indebærer,at retten eller politiet i disse situationer kan give pålæg om tavshedspligtmed hensyn til de pågældendes viden om sagen, hvis hensynet til fremme-de magter, til statens sikkerhed eller til opklaring af alvorlige forbrydelsertaler for det.Ifølge retsplejelovens § 189, stk. 2, bortfalder et tavshedspålæg senest, nårsagen er afsluttet.Efter retsplejelovens § 1002, stk. 1, 2. pkt., finder reglerne i bl.a. lovenskapitel 74 om edition tilsvarende anvendelse, efter at dom er afsagt, hvisder er bestemte grunde til at antage, at der ved edition kan findes genstan-de eller værdier, som kan beslaglægges efter bestemmelsens 1. pkt. Be-stemmelsens 1. pkt. angår beslaglæggelse til sikkerhed for sagsomkostnin-ger, konfiskation, bødekrav eller erstatning. Henvisningen i retsplejelovens§ 1002, stk. 1, til lovens kapitel 74 indebærer, at retten eller politiet i med-før af den foreslåede bestemmelse i § 804, stk. 1, også kan give pålæg omtavshedspligt, efter at dom er afsagt, hvis betingelserne i § 1002, stk. 1, og§ 189 i øvrigt er opfyldt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til § 2Lov om international fuldbyrdelse af straf mv.Til nr. 1 og 2 (§ 5 a og bilag 5)Den foreslåede ændring af bestemmelsen indebærer, at udenlandske afgø-relser om konfiskation, der er omfattet af hvidvask- og terrorfinansierings-konventionen, kan fuldbyrdes efter de gældende regler i kapitel 3 i lov ominternational fuldbyrdelse af straf mv., når hvidvask- og terrorfinansie-ringskonventionens betingelser er opfyldt.Efter hvidvask- og terrorfinansieringskonventionens artikel 25, stk. 1, kanparten disponere over konfiskerede formuegoder i henhold til sin egen na-tionale lovgivning eller administrative procedurer. I overensstemmelsehermed vil det konfiskerede som udgangspunkt tilfalde statskassen.Hvidvask- og terrorfinansieringskonventionens artikel 25, stk. 2, giverimidlertid mulighed for at tilbagelevere de konfiskerede formuegoder tilden anmodende part med henblik på udbetaling af erstatning til eventuelleofre eller tilbagelevering til den retmæssige ejer i det omfang, det er muligtefter den anmodede parts nationale lovgivning. Henvisningen i § 5 a tilhvidvask- og terrorfinansieringskonventionen indebærer i overensstem-melse hermed, at justitsministeren kan træffe bestemmelse om hel ellerdelvis overførsel af det konfiskerede med henblik på udbetaling af erstat-ning til eventuelle ofre, jf. herved også straffelovens § 77, eller tilbagele-vering til den retmæssige ejer. Sådan overførsel forudsættes imidlertid somudgangspunkt alene at komme på tale i enkelttilfælde i forhold til en begæ-rende stat, hvor der er konstateret gensidighed.Hvidvask- og terrorfinansieringskonventionen foreslås medtaget som bilag5 til loven, og konventionernes bestemmelser har på denne måde sammegyldighed som den egentlige lovtekst.Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.4 og 2.3.3.Til § 3Udleveringsloven

Til nr. 1 (§ 10, nr. 1)Den foreslåede ændring af udleveringslovens § 10, nr. 1, litra b, nedsætterudrejsefristen fra 45 dage til 30 dage.Ændringen indebærer, at en person, der er udleveret fra Danmark til en be-gærende stat uden for Den Europæiske Union eller Norden fremover kandrages til ansvar eller udleveres videre til et tredjeland uden justitsministe-rens samtykke for en anden strafbar handling begået før udleveringen endden, han er udleveret for, hvis den pågældende i 30 dage uhindret har kun-net forlade det land, som der er sket udlevering til, og den pågældende harundladt dette.Den foreslåede bestemmelse implementerer den ændring af udleverings-konventionens artikel 14, stk. 1, litra b, der er foretaget ved den fjerde til-lægsprotokols artikel 3. Ændringen er nødvendig for, at Danmark kan rati-ficere den fjerde tillægsprotokol til udleveringskonventionen.Der henvises til pkt. 3.3.4 og 3.4.2.3 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.Til nr. 2 (§ 21, stk. 4)Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der i udleveringsloven tilveje-bringes udtrykkelig lovhjemmel til at anvende retsplejelovens relevantetvangsindgreb i forhold til personer, som i forbindelse med udlevering fraen fremmed stat til en anden føres gennem dansk territorium.Det følger af henvisningen til udleveringslovens § 13, at de retsmidler, dervil kunne komme på tale, er dem, der er omtalt i retsplejelovens kapitel 69om anholdelse, kapitel 70 om varetægtsfængsling, kapitel 72 om legems-indgreb, kapitel 73 om ransagning og kapitel 74 om beslaglæggelse og edi-tion samt kapitel 75 a om andre efterforskningsskridt. Det vil i praksisnavnlig være bestemmelserne om anholdelse og varetægtsfængsling, somvil være relevante.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.Til nr. 3 og 4 (§ 21 c og bilag 2)

De foreslåede bestemmelser gennemfører de lovændringer, der er nødven-dige for, at Danmark kan tiltræde den tredje tillægsprotokol til udleve-ringskonventionen.Det foreslås således, at reglerne i den tredje tillægsprotokol vil gælde vedsiden af reglerne i udleveringslovens kapitel 2, 3 og 4 ved udlevering tilstater uden for Den Europæiske Union og Norden, som har tiltrådt tillægs-protokollen. Herudover vil reglerne i den tredje tillægsprotokol – ligesomreglerne i udleveringskonventionen – finde direkte anvendelse i forhold tilanmodninger fra Danmark til andre stater, som har ratificeret tillægsproto-kollen, om udlevering efter tillægsprotokollens forenklede procedure.Reglerne i den tredje tillægsprotokol finder alene anvendelse i det omfangandre regler om udlevering mellem Danmark og det pågældende land ikkeer mere vidtgående. Den tredje tillægsprotokol foreslås samtidig medtagetsom bilag 3 til udleveringsloven, jf. lovforslagets § 3, nr. 4. Tillægsproto-kollens bestemmelser får på denne måde samme gyldighed som den egent-lige lovtekst.De erklæringer, som Danmark i forbindelse med ratifikationen af den tred-je tillægsprotokol vil afgive, vil finde anvendelse i forhold de øvrige lande,som tiltræder tillægsprotokollen.Der henvises til pkt. 3.2 og 3.4.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til § 4Det foreslås istk. 1,at loven træder i kraft den 1. juli 2013.Istk. 2foreslås det, at lovens § 3 (om ændring af udleveringsloven) finderanvendelse på anmodninger om udleveringer, der fremsættes efter lovensikrafttræden. Anmodninger om udlevering, der modtages inden lovensikrafttræden, vil skulle behandles efter de gældende bestemmelser i udle-veringslovens kapitel 2 og 3 om udlevering til stater uden for Den Europæ-iske Union og Norden.Til § 5§ 5indeholder bestemmelser om lovens territoriale gyldighedsområde.

Det foreslås i bestemmelsensstk. 1,at lovens § 1 (om ændring af retspleje-loven) ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.Det foreslås endvidere i bestemmelsensstk. 2,at de foreslåede ændringer ilovens §§ 2 og 3 (om ændring af lov om international fuldbyrdelse af strafmv. og udleveringsloven) ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, menmed de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger,vil kunne sættes helt eller delvis i kraft for disse landsdele ved kongeliganordning.Det bemærkes, at lov om international fuldbyrdelse af straf mv., jf. dennes§ 15, ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordningkan sættes helt eller delvis i kraft for disse landsdele med de afvigelser,som de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Det bemærkes endvidere,at udleveringsloven har gyldighed for Færøerne og Grønland (i det omfangden er sat i kraft for disse landsdele) med de afvigelser, som følger af defærøske og grønlandske retsplejelove, jf. dennes § 23.

Bilag 1Europarådets Konvention om hvidvask, efterforskning, beslaglæggel-se og konfiskation af udbytte af strafbart forhold samt finansiering afterrorismeWarszawa, den 16. maj 2005PræambelEuroparådets medlemsstater og andre stater, der undertegner denne konvention,der finder, at Europarådets mål er at opnå større enhed mellem dets medlemmer,der er overbevist om behovet for at føre en fælles kriminalpolitik med henblik påbeskyttelse af samfundet,der finder, at bekæmpelsen af alvorlig kriminalitet, der i stigende grad er blevet etinternationalt problem, kræver anvendelse af moderne og effektive metoder på in-ternationalt plan,der er overbevist om, at en af disse metoder er at fratage forbrydere udbyttet afderes forbrydelser samt de redskaber, der er til deres rådighed,der finder, at et velfungerende system for internationalt samarbejde må etableresfor at nå dette mål,der henviser til Europarådets Konvention om hvidvaskning, efterforskning, be-slaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold (ETS Nr. 141 – i detfølgende betegnet “1990 Konventionen”);der endvidere gør opmærksom på Resolution 1373(2001) om truslerne mod deninternationale fred og sikkerhed forårsaget af terrorhandlinger, som blev vedtagetaf de Forenede Nationers Sikkerhedsråd den 28. september 2001, og navnligpunkt 3.d i denne resolution;der minder om den Internationale Konvention om Bekæmpelsen af Finansieringaf Terrorisme vedtaget af de Forenede Nationers Generalforsamling den 9. de-cember 1999 og navnlig artikel 2 og 4 i denne konvention, der pålægger de delta-gende stater at fastslå, at finansiering af terrorisme er et strafbart forhold; ogsom er overbevist om at det er nødvendigt umiddelbart at træffe foranstaltningertil at ratificere og fuldt ud gennemføre den ovennævnte Internationale Konventi-on om Bekæmpelse af Finansiering af Terrorisme,har indgået følgende aftale:Kapitel I – Anvendelse af terminologiArtikel 1 – Anvendelse af terminologiI denne konvention:a. betyder “udbytte” enhver økonomisk fordel der direkte eller indirektestammer fra eller erhverves ved kriminelle handlinger. Udbytte kan beståaf alle former for formuegoder som defineret i litra b i denne artikel;64

b. omfatter »formuegoder« formuegoder af enhver art, det være sig rørligeeller urørlige formuegoder, fast ejendom eller løsøre samt juridiske do-kumenter og papirer, der beviser adkomst til eller rettigheder over sådan-ne formuegoder,c. betyder »redskaber« enhver form for formuegoder, der anvendes eller på-tænkes anvendt på en hvilken som helst måde, helt eller delvis, til at begået eller flere strafbare forhold,d. betyder »konfiskation« en sanktion eller foranstaltning, der pålægges afen domstol efter en retssag vedrørende et eller flere strafbare forhold, ogsom medfører at en person endeligt fratages formuegoder;e. betyder »prædikatforbrydelse« enhver strafbar handling, som fører til atder opstår udbytte, der kan gøres til genstand for en forbrydelse som de-fineret i denne konventions artikel 9;f. betyder “finansiel efterretningsenhed” (i det følgende betegnet “FIU”) etcentralt, nationalt organ med ansvar for at modtage (og efter bemyndigel-se anmode om), analysere og videregive efterretninger om finansielleforhold til de kompetente myndighederi) vedrørende midler der mistænkes for at være strafbart udbytte ogmulig finansiering af terrorisme, ellerii) hvor der er krav herom i nationale love eller bestemmelser,med henblik på bekæmpelse af hvidvaskning og finansiering af terroris-me;g. vil “indefrysning” eller “beslaglæggelse” sige et foreløbigt forbud modoverførsel, tilintetgørelse, omveksling, disponering eller flytning af for-muegoder eller en foreløbig overtagelse af forvaringen af eller kontrollenmed formuegoder på grundlag af en kendelse afsagt af en domstol elleranden kompetent myndighed;h. vil “finansiering af terrorisme” sige de handlinger, der er anført i artikel 2i den ovenfor nævnte Internationale Konvention om Bekæmpelse af Fi-nansieringen af Terrorisme.Kapitel II – Finansiering af terrorismeArtikel 2 – Konventionens anvendelse i forhold til finansiering af terrorisme1Enhver part skal vedtage de lovgivningsmæssige og andre foranstaltningerder måtte være nødvendige for at den pågældende part kan anvende de be-stemmelser der er anført i Kapitel III, IV og V i denne konvention på finan-sieringen af terrorisme.Navnlig skal hver enkelt part sikre at den pågældende part kan efterforske,spore, identificere, indefryse, beslaglægge og konfiskere formuegoder, detvære sig af lovlig eller ulovlig oprindelse, der anvendes eller sættes til sidefor at blive anvendt på nogen måde og helt eller delvist til finansiering af ter-rorisme eller udbytte af dette strafbare forhold og medvirke i videst muligtomfang til samarbejde med henblik herpå.

eller formuegoder, hvis værdi svarer til det pågældende udbytte og hvidva-skede formuegoder.2For så vidt stk. 1 i denne artikel er gældende for hvidvaskning og de katego-rier af strafbare forhold, der er anført i bilaget til denne konvention, kan hverenkelt part - på tidspunktet for undertegnelsen eller ved deponeringen af sitratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument - ved en er-klæring stilet til Europarådets generalsekretær erklære, at stk. 1 i denne arti-kel kun finder anvendelsea. for så vidt det pågældende strafbare forhold straffes med frihedsberø-velse eller en anden form for tilbageholdelse med en straframme påmere end et år. Dog kan de enkelte parter fremsætte er erklæring omdenne bestemmelse i forhold til konfiskation af udbytte ved overtræ-delse af skattelovgivningen med det ene formål at kunne konfiskeredet pågældende udbytte både nationalt og via internationalt samarbej-de i henhold til national og mellemstatlig lovgivning om inddrivelse afskyldig skat; og/ellerb. vedrørende en række nærmere bestemte lovovertrædelser.3Parterne kan indføre en bestemmelse om tvungen konfiskation vedrørendestrafbare handlinger der er underlagt konfiskationsreglerne. Parterne kannavnlig lade denne bestemmelse omfatte hvidvaskning, narkotikahandel,menneskehandel samt alle andre alvorlige overtrædelser.Hver enkelt part skal vedtage de lovgivningsmæssige og øvrige foranstalt-ninger, der måtte være nødvendige for at kunne kræve at lovovertrædere iforbindelse med et eller flere alvorlige strafbare forhold som defineret i dennationale lovgivning, skal dokumentere oprindelsen til et påstået udbytte el-ler andre formuegoder, der kan konfiskeres, i den udstrækning et sådant kraver foreneligt med principperne i den nationale lovgivning.

Artikel 4 – Efterforskningsmæssige og foreløbige foranstaltningerHver enkelt part skal vedtage de lovgivningsmæssige og øvrige foranstaltninger,der måtte være nødvendige for at gøre det muligt hurtigt at identificere, spore, in-defryse eller beslaglægge formuegoder, der kan konfiskeres efter artikel 3, navn-lig med henblik på at fremme gennemførelsen af en senere konfiskation.Artikel 5 – Indefrysning, beslaglæggelse og konfiskationHver enkelt part skal vedtage de lovgivningsmæssige og øvrige foranstaltninger,der måtte være nødvendige for at sikre, at foranstaltningerne vedrørende inde-frysning, beslaglæggelse og konfiskation også omfatter:a. formuegoder hvortil et udbytte er blevet omsat eller omvekslet;b. formuegoder erhvervet fra lovlige kilder, hvis strafbart udbytte helt ellerdelvist er opblandet deri, op til den anslåede værdi at det udbytte, der erblevet opblandet;c. indtægt eller anden gevinst, der stammer fra strafbart udbytte, fra for-muegoder hvortil et strafbart udbytte er omdannet eller omvekslet ellerfra formuegoder som et strafbart udbytte er blandet op i, op til den anslå-ede værdi af det opblandede udbytte, på samme måde og i samme om-fang som strafbart udbytte.Artikel 6 – Forvaltning af indefrosne eller beslaglagte formuegoder66

Hver enkelt part skal vedtage de lovgivningsmæssige eller øvrige foranstaltningerder måtte være nødvendige for at sikre en korrekt forvaltning af indefrosne ellerbeslaglagte formuegoder i henhold til artikel 4 og 5 i denne konvention.Artikel 7 – Efterforskningsmæssige beføjelser og teknikker1Hver enkelt part skal vedtage de lovgivningsmæssige og øvrige foranstalt-ninger, der måtte være nødvendige for at give sine domstole eller andrekompetente myndigheder beføjelser til at afsige kendelse om, at bankoplys-ninger samt finansiel eller forretningsmæssig dokumentation skal stilles tilrådighed eller beslaglægges med henblik på gennemførelse af de i artikel 3,4 og 5 anførte foranstaltninger. En part kan ikke afslå at skride til handling ihenhold til bestemmelserne i denne artikel med henvisning til bankhemme-ligheden.Hver af parterne skal, uden negative virkninger for stk. 1 ovenfor, vedtage delovgivningsmæssige og andre foranstaltninger der måtte være nødvendige forat den pågældende part kan:a. afgøre om en fysisk eller juridisk person er indehaver eller den reelle in-dehaver af en eller flere konti, uanset deres karakter, i en bank beliggendepå dens territorium og i så fald skaffe alle oplysninger om de konstatere-de konti;b. skaffe oplysninger om nærmere angivne bankkonti og bankmæssige di-spositioner, der er gennemført i en bestemt periode via en eller flerenærmere angivne konti, herunder oplysninger om konti der måtte væreoverført fra eller til;c. foretage overvågning i en nærmere angivet periode af de bankdispositio-ner, der gennemføres via en eller flere konstaterede konti; ogd. sikre at banker ikke over for den pågældende bankkunde eller en andentredjemand afslører, at der er søgt eller fremskaffet oplysninger i henholdtil litra a, b eller c, eller at der er en efterforskning i gang.Parterne skal overveje at udvide denne bestemmelse til at gælde for konti i fi-nansielle institutioner, der ikke er banker.3De enkelte parter skal overveje at vedtage de lovgivningsmæssige og andreforanstaltninger der måtte være nødvendige for, at de kan anvende særlige ef-terforskningsteknikker, der fremmer identifikation og sporing af strafbart ud-bytte og indsamling af bevismateriale knyttet dertil, som f.eks. observation,aflytning og overvågning af telekommunikation, adgang til it-systemer ogkendelser om udlevering af nærmere angivne dokumenter.

a. omsætning eller overdragelse af formuegoder med viden om, at disseformuegoder er udbytte, med henblik på at skjule eller tilsløre deres ulov-lige oprindelse eller bistå en person, der er med til at begå prædikat-forbrydelsen, med at undgå de retlige konsekvenser af hans handlinger;b. handlinger med henblik på at skjule eller tilsløre den sande karakter af el-ler oprindelse, placering, dispositioner, flytning, rettigheder eller ejerskabvedrørende formuegoder med viden om, at de udgør strafbart udbytte;og med forbehold af forfatningsmæssige principper og de grundlæggendeprincipper i den enkelte parts retssystemc. erhvervelse, besiddelse eller anvendelse af formuegoder med viden om påmodtagelsestidspunktet at disse formuegoder var strafbart udbytte;d. deltagelse i, medvirken til eller ulovligt samvirke om at begå eller forsøgeat begå og medvirken, bistand eller rådgivning i forbindelse med begåel-sen af forhold, der efter bestemmelserne i denne artikel er strafbare.2Med henblik på gennemførelsen eller anvendelsen af stk. 1 i denne artikel:a. er det uden betydning, om prædikatsforbrydelsen falder ind under denpågældende parts strafferetlige kompetence;b. kan det bestemmes, at de strafbare forhold der er omhandlet i stk. 1 ikkegælder i forhold til de personer, der har begået prædikatforbrydelsen;c. kan det godtages at den viden og hensigt eller det formål, der skal indgåsom element i forbindelse med de i stk. 1 anførte strafbare forhold, udle-des af objektive, faktuelle omstændigheder.3Hver enkelt part kan vedtage de lovgivningsmæssige og andre foranstaltnin-ger, der måtte være nødvendige for at fastslå, at alle de forhold der er anført istk. 1 ovenfor eller enkelte af disse er strafbare i henhold til partens nationalelovgivning i enten det ene eller begge af følgende tilfælde, hvis den der begårforholdeta. har haft mistanke om at formuegoderne er strafbart udbytte,b. burde have formodet at formuegoderne er strafbart udbytte.4Forudsat at stk. 1 ovenfor er gældende for de kategorier af prædikatforbrydel-ser, der står anført i bilaget til konventionen, kan hver af staterne eller det Eu-ropæiske Fællesskab, på tidspunktet for sin undertegnelse eller ved depone-ringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumentved en erklæring stilet til Europarådets generalsekretær erklære, at denne ar-tikels stk. 1 kun finder anvendelse:a. for så vidt prædikatforbrydelsen straffes med en frihedsstraf eller en an-den frihedsberøvende foranstaltning med en straframme på mere end et åreller, for de parter der har en minimumstærskel for strafbare forhold i de-res retssystem, for så vidt forholdet straffes med frihedsstraf eller en an-den frihedsberøvende foranstaltning med en minimumsstraf på mere endseks måneder og/ellerb. på en række nærmere angivne prædikatforbrydelser og/ellerc. på en gruppe af alvorlige forhold, der er strafbare i den pågældende partsnationale lovgivning.5Hver enkelt part skal sikre, at en tidligere eller samtidig domfældelse forprædikatforbrydelsen ikke er en forudsætning for en dom for hvidvaskning.68

Hver enkelt part skal sikre, at det er muligt at fælde dom for hvidvaskning ihenhold til denne artikel, hvor det bevises at de i stk. 1.a eller 1.b i denne ar-tikel anførte formuegoder stammer fra en prædikatforbrydelse, uden at det ernødvendigt at fastslå nøjagtigt hvilken forbrydelse.Hver enkelt part skal sikre, at prædikatforbrydelser vedrørende hvidvaskningomfatter en handling der er begået i en anden stat og udgør et strafbart for-hold i denne stat og ville have udgjort en prædikatforbrydelse, hvis den varsket nationalt. Hver enkelt part kan bestemme at den eneste forudsætning er,at handlingen ville have udgjort en prædikatforbrydelse hvis den var begået ipartens eget land.

Artikel 10 – Virksomhedsansvar1Hver enkelt part skal vedtage de lovgivningsmæssige og andre foranstaltnin-ger der måtte være nødvendige for at sikre, at juridiske personer kan stilles tilansvar for strafbare forhold i form af hvidvaskning som fastlagt i henhold tilnærværende konvention begået med henblik på gevinst for de pågældende afen fysisk person, der har en ledende stilling hos den juridiske person og hand-ler enten på egen hånd eller som en del af en enhed hos den juridiske personpå grundlag af:a. en fuldmagt til at repræsentere den juridiske person; ellerb. en bemyndigelse til at træffe beslutninger på vegne af den juridiske per-son; ellerc. en bemyndigelse til at udøve kontrol hos den juridiske person,samt for en sådan fysisk persons medvirken som bidragyder eller initiativta-ger til de ovennævnte strafbare forhold.2Bortset fra de tilfælde, der allerede er omhandlet i stk. 1 ovenfor, skal hver afparterne træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at en juridisk per-son kan stilles til ansvar, hvor manglende tilsyn eller kontrol fra en fysiskpersons side, som anført i stk. 1, har gjort det muligt for en fysisk person atbegå de strafbare forhold der er anført i stk. 1 til gavn for den juridiske personog efter bemyndigelse fra denne.Den juridiske persons ansvar i henhold til nærværende artikel udelukker ikkeretsforfølgelse af en fysisk person, der begår, tager initiativ til eller medvirkertil de strafbare forhold der er anført i stk. 1 ovenfor.Hver af parterne skal sikre at juridiske personer, der stilles til ansvar i hen-hold til nærværende artikel, pålægges effektive, forholdsmæssige og af-skrækkende strafferetlige eller ikke strafferetlige sanktioner, herunder sankti-oner i form af bod eller bøde.

Artikel 13 – Foranstaltninger til forebyggelse af hvidvask1Hver enkelt part skal vedtage de lovgivningsmæssige og andre foranstaltnin-ger der måtte være nødvendige for at etablere et omfattende indenlandsk re-gulerings-, tilsyns- og overvågningssystem med henblik på forebyggelse afhvidvask og tage det nødvendige hensyn til gældende internationale standar-der, herunder navnlig de rekommandationer der er vedtaget af FATF, the Fi-nancial Action Task Force, vedrørende hvidvask.I denne forbindelse skal hver enkelt part navnlig vedtage de lovgivningsmæs-sige eller andre foranstaltninger der måtte være nødvendige for at:a. kunne kræve at juridiske og fysiske personer, der beskæftiger sig medvirksomhed, der har særlig stor sandsynlighed for at blive brugt til hvid-vaskning og for så vidt angår denne virksomhed:i)kan identificere deres kunder og bekræfte deres identitet ogeventuelt deres øverste reelle ejere og gennemføre løbende duediligence undersøgelser af deres engagement, samtidig med atde anvender en risikobaseret tilgang dertil;ii) indberetter mistanke om hvidvaskning, hvor der skal træffessikkerhedsforanstaltninger;iii) træffer understøttende foranstaltninger som f.eks. registrering afoplysninger om kundeidentifikation og -transaktioner, uddan-nelse af personale og indførelse af interne retningslinjer og pro-cedurer og, hvor det er nødvendigt, tilpasset deres størrelse ogkarakteren af deres virksomhed;b. og hvor det er nødvendigt, forhindre at de personer der er anført i litra aafslører, at der er indberettet en rapport om en mistænkelig transaktion el-ler oplysninger i forbindelse dermed, eller at der er eller kan blive sat enhvidvaskefterforskning i gang;c. og sikre at de i litra a nævnte personer er genstand for effektive overvåg-ningssystemer og eventuelt tilsyn med henblik på at sikre, at de overhol-der kravene til bekæmpelse af hvidvaskning, og på et risikofølsomtgrundlag hvor dette måtte være påkrævet.3I den forbindelse skal hver enkelt part vedtage de lovgivningsmæssige ellerandre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at afsløre den betydeli-ge fysiske grænseoverskridende transport af kontante penge og relevante om-sættelige indehaverpapirer.

Hver enkelt part skal vedtage de lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger,der måtte være nødvendige for at gøre det muligt, at der hurtigt kan skrides indfra FIU’ens side eller eventuelt fra andre kompetente myndigheder eller organer,hvor der er mistanke om at en transaktion er relateret til hvidvaskning, for at su-spendere eller tilbageholde samtykke til at en transaktion gennemføres, med hen-blik på at få transaktionen analyseret og mistanken bekræftet. Hver enkelt part måbegrænse sådanne foranstaltninger til tilfælde, hvor der er sket indberetning omen mistænkelig transaktion. Den maksimale varighed af en suspendering eller til-bageholdelse af samtykke til en transaktion skal være underlagt de relevante be-stemmelser, der måtte findes i den nationale lovgivning.Kapitel IV – Internationalt samarbejdeAfsnit 1 – Principper for internationalt samarbejdeArtikel 15 – Generelle principper for og foranstaltninger i internationaltsamarbejde1Parterne skal samarbejde med hinanden i videst muligt omfang i forbindelsemed efterforskning og foranstaltninger med henblik på konfiskation af red-skaber og udbytte.Hver enkelt part skal vedtage de lovgivningsmæssige eller andre foranstalt-ninger, der måtte være nødvendige, for at den enkelte part på de betingelser,der er fastsat i dette kapitel, kan efterkomme anmodninger:a. om konfiskation af bestemte formuegoder, der repræsenterer udbytte ellerredskaber, samt om konfiskation af udbytte bestående i et krav om beta-ling af en sum penge, der svarer til værdien af udbyttet;b. om efterforskningsbistand og foreløbige foranstaltninger med henblik påen af de to former for konfiskation, der er nævnt i ovenstående litra a.3Den efterforskningsbistand og de foreløbige foranstaltninger, der anmodesom i stk. 2.b, skal gennemføres således som det er muligt efter og er i over-ensstemmelse med den nationale lovgivning hos den anmodede part. Hvorder i en anmodning vedrørende en af disse foranstaltninger er anført formali-teter eller procedurer, der er nødvendige efter lovgivningen hos den anmo-dende part, skal den anmodede part, selvom de er uvante for denne part, ef-terkomme sådanne anmodninger i det omfang det tiltag, der anmodes om, ik-ke er i strid med grundlæggende principper i denne parts lovgivning.Hver enkelt part skal vedtage de lovgivningsmæssige eller andre foranstalt-ninger der måtte være nødvendige for at sikre at anmodninger fra andre parterom at identificere, spore, indefryse eller beslaglægge strafbart udbytte og red-skaber får samme prioritet som anmodninger fremsat inden for rammerne afpartens egne procedurer.

Artikel 17 – Anmodninger om oplysninger om bankkonti1Hver enkelt part skal ifølge betingelserne i denne artikel træffe de foranstalt-ninger der er nødvendige for, som svar på en anmodning fremsendt af en an-den part, at afgøre hvorvidt en fysisk eller juridisk person der er genstand foren strafferetlig efterforskning har eller kontrollerer en eller flere konti, uan-set deres karakter, i en bank der befinder sig på den pågældendes territoriumog i så fald fremsende oplysningerne om de konti, man har fundet frem til.De forpligtelser der er anført i denne artikel skal kun være gældende i denudstrækning oplysningerne findes hos den bank, hvor kontoen føres.Ud over de i artikel 37 anførte krav skal den anmodende part i sin anmod-ning:a. anføre hvorfor den pågældende part finder, at de ønskede oplysningersandsynligvis vil være af stor værdi med henblik på den strafferetlige ef-terforskning af det strafbare forhold;b. anføre hvad der er grunden til at det formodes, at banker hos den anmo-dede part har kontoen, samt så vidt muligt hvilke banker og/eller kontidet kan dreje sig om; ogc. medsende de yderligere oplysninger der findes, som kan fremme udførel-sen af det ønskede.4Den anmodede part kan gøre sin udførelse af det ønskede afhængig af sammebetingelser som den anvender vedrørende anmodninger om ransagning og be-slaglæggelse.De enkelte medlemsstater i det Europæiske Fællesskab kan på det tidspunkthvor de underskriver eller deponerer deres ratificerings-, accept-, godkendel-ses- eller tiltrædelsesdokument ved en erklæring stilet til Europarådets gene-ralsekretær erklære, at denne artikel kun finder anvendelse på de kategorier afstrafbare forhold, der står på listen i bilaget til denne konvention.Parterne kan udvide denne bestemmelse til at omfatte konti hos finansielle in-stitutioner der ikke er banker. En sådan udvidelse kan være med forbehold forgensidighedsprincippet.

Artikel 18 – Anmodning om oplysninger om banktransaktioner1Efter anmodning fra en anden part skal en anmodet part fremsende oplys-ninger om de nærmere anførte bankkonti og de bankdispositioner, der ergennemført i en specificeret periode via en eller flere konti anført i anmod-ningen, herunder oplysninger om konti der er overført til eller fra.Den forpligtelse der er beskrevet i denne artikel skal kun gælde i den ud-strækning oplysningerne findes i den bank, hvor kontoen føres.Foruden de i artikel 37 anførte krav skal den anmodende part i sin anmod-ning anføre, hvorfor de oplysninger der anmodes om, anses for at være rele-vante med henblik på den strafferetlige efterforskning af en lovovertrædelse.Den anmodede part kan, når denne skal efterkomme en sådan anmodning,gøre på de samme betingelser som den pågældende part anvender ved an-modninger om ransagning og beslaglæggelse.72

Artikel 19 – Anmodninger om overvågning af bankdispositioner1Hver enkelt part skal sikre, at den efter anmodning fra en anden part i ennærmere anført periode kan overvåge de bankdispositioner, der foretages viaen eller flere konti der er anført i anmodningen, og videregive resultaternederaf til den anmodende part.Foruden de i artikel 37 indeholdte krav skal den anmodende part i sin an-modning anføre hvorfor den pågældende part anser de ønskede oplysningerfor at være relevante med henblik på den strafferetlige efterforskning af detstrafbare forhold.Beslutningen om at foretage overvågning skal i hvert enkelt tilfælde træffesaf de kompetente myndigheder hos den anmodede part med skyldig hensyn-tagen til den pågældende parts nationale lovgivning.De praktiske enkeltheder vedrørende overvågningen skal aftales mellem dekompetente myndigheder hos den anmodende og den anmodede part.Parterne kan udvide denne bestemmelse til at omfatte konti i finansielle in-stitutioner der ikke er banker.

Artikel 20 – Spontane oplysningerEn part kan, uden at det kan påvirke denne parts egen efterforskning eller retsfor-følgning negativt, uden forudgående anmodning sende en anden part oplysningervedrørende redskaber og udbytte, når den finder, at videregivelse af disse oplys-ninger kan bistå den modtagende part med at iværksætte eller gennemføre efter-forskning eller andre skridt eller føre til en anmodning fra denne part i henhold tildette kapitel.Afsnit 3 – Foreløbige foranstaltningerArtikel 21 – Pligt til at træffe foreløbige foranstaltninger1Efter anmodning fra en anden part, der har indledt strafferetlig forfølgningeller retlige skridt med henblik på konfiskation, skal en part træffe de nød-vendige foreløbige foranstaltninger som f.eks. indefrysning eller beslaglæg-gelse med henblik på at forhindre handel med, overførsel af eller disponeringover formuegoder, der på et senere stadium kan blive genstand for en an-modning om konfiskation eller tjene til at efterkomme anmodningen.En part, der har modtaget en anmodning om konfiskation i medfør af artikel23, skal efter anmodning træffe de i stk. 1 i denne artikel nævnte foranstalt-ninger vedrørende de formuegoder, som anmodningen vedrører, eller somvil kunne tjene til at efterkomme anmodningen.

Afsnit 4 – KonfiskationArtikel 23 – Pligt til konfiskation1En part der fra en anden part har modtaget en anmodning om konfiskation afredskaber eller udbytte der befinder sig inden for partens territorium, skal:a. fuldbyrde en kendelse om konfiskation afsagt af en domstol hos en an-modende part, når den vedrører de pågældende redskaber eller udbytter;ellerb. forelægge anmodningen for sine egne kompetente myndigheder medhenblik på at få en kendelse om konfiskation og derpå, såfremt kendelsenafsiges, fuldbyrde den.2Med henblik på anvendelse af denne artikels stk. 1.b skal enhver part, når detmåtte være nødvendigt, være bemyndiget til at anlægge sag om konfiskation ihenhold til sin egen gældende ret.Bestemmelserne i stk. 1 i denne artikel finder også anvendelse på konfiskati-on, der består i et krav om betaling af et pengebeløb svarende til værdien af etudbytte, såfremt de formuegoder, der kan gøres til genstand for konfiskation,befinder sig inden for den anmodede parts område. I forbindelse med fuld-byrdelse af konfiskation i medfør af stk. 1 skal den anmodede part i sådannetilfælde, såfremt der ikke sker betaling, gøre kravet gældende i relation til alleformer for formuegoder, hvori kravet kan realiseres.Hvis en anmodning om konfiskation drejer sig om et bestemt formuegode,kan parterne aftale, at den anmodede part kan fuldbyrde konfiskationen iform af et krav om betaling af et pengebeløb, der svarer til værdien af detteformuegode.Parterne skal i videst muligt omfang, i henhold til deres nationale lovgivning,samarbejde med parter, der anmoder om gennemførelse af foranstaltningersvarende til konfiskation, der fører til fortabelse af formuegoder men ikkeudgør en strafferetlig sanktion, for så vidt der er afsagt kendelse om sådanneforanstaltninger af en judiciel myndighed hos den anmodende part i forbin-delse med et strafbart forhold, og forudsat at det er fastslået at det pågælden-de formuegode udgør strafbart udbytte eller en anden form for formuegode iden i artikel 5 i denne konvention anførte betydning.

Den anmodede part skal være bundet af konstaterede kendsgerninger, for såvidt de er fastslået ved en domfældelse eller anden retslig afgørelse inden forden anmodende parts område, eller i det omfang en sådan domfældelse elleranden retslig afgørelse indirekte er sket eller truffet på grundlag af disse.Hver enkelt stat eller det Europæiske Fællesskab kan, ved undertegnelsen el-ler deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædel-sesinstrument, ved en erklæring stilet til Europarådets generalsekretær er-klære, at denne artikels stk. 2 kun skal finde anvendelse med forbehold fordens forfatningsmæssige principper og de grundlæggende principper i dennestats retssystem.Hvis konfiskationen består i et krav om betaling af et pengebeløb, skal denanmodede parts kompetente myndighed omregne dette beløb til denne partsvaluta til den kurs, der gælder på det tidspunkt, hvor beslutningen om atfuldbyrde konfiskationen træffes.I forhold til artikel 23, stk. 1.a, skal alene den anmodende part have ret til attræffe afgørelse om en eventuel ansøgning om en prøvelse af konfiskations-kendelsen.

Artikel 25 – Konfiskerede formuegoder1Formuegoder der konfiskeres af en part i henhold til artikel 23 og 24 i dennekonvention kan den pågældende part disponere over i henhold sin egen nati-onale lov og administrative procedurer.Når parterne handler efter anmodning fra en anden part i henhold til artikel23 og 24 i denne konvention, skal de, i den udstrækning det er muligt efterderes nationale lovgivning og efter anmodning herom, sørge for at prioriterebehandlingen af returneringen af de konfiskerede formuegoder til den anmo-dende part, således at denne part kan yde erstatning til de forurettede ved detstrafbare forhold eller returnere formuegoderne til de retmæssige ejere.Når parterne handler efter anmodning fra en anden part i henhold til artikel23 og 24 i denne konvention, kan en part have opmærksomheden rettet sær-ligt mod indgåelse af aftaler eller ordninger om deling af formuegodernemed andre parter enten løbende eller fra sag til sag i henhold til sin egen na-tionale lovgivning eller administrative procedurer.

Den anmodede part kan ikke skride til fængsling ved manglende betaling ellerandre foranstaltninger, der begrænser en persons frihed, som følge af en anmod-ning efter artikel 23, hvis den anmodende part har anført dette i anmodningen.Afsnit 5 – Nægtelse eller udsættelse af samarbejdeArtikel 28 – Grunde til nægtelse1Samarbejde i henhold til dette kapitel kan afvises hvis:a. den foranstaltning, der anmodes om, vil være i strid med grundlæggendeprincipper i den anmodede parts retssystem, ellerb. gennemførelse af anmodningen vil kunne have negative virkninger forden anmodede parts suverænitet, sikkerhed, ordre public eller andre væ-sentlige interesser, ellerc. betydningen af den sag, som anmodningen vedrører, efter den anmodedeparts opfattelse ikke berettiger den foranstaltning, der anmodes om, ellerd. den lovovertrædelse, som anmodningen vedrører, er en skattemæssiglovovertrædelse med undtagelse af hvis den drejer sig om finansiering afterrorisme; ellere. den lovovertrædelse, som anmodningen vedrører, er en politisk overtræ-delse med undtagelse af hvis den drejer sig om finansiering af terrorisme;ellerf. den anmodede part finder at iværksættelse af den foranstaltning, der an-modes om, vil være i strid med princippetne bis in idem,ellerg. den lovovertrædelse som anmodningen vedrører ikke vil være ulovlig ihenhold til den anmodede parts lovgivning, såfremt den er begået indenfor dens kompetenceområde. Dog finder denne begrundelse for nægtelseaf samarbejde kun anvendelse på samarbejde i henhold til Afsnit 2, så-fremt den bistand, der anmodes om, medfører tvangsforanstaltninger.Hvor dobbelt strafbarhed er en forudsætning for samarbejde i henhold tildette kapitel, skal denne forudsætning anses for opfyldt uanset om de toparter klassificerer lovovertrædelsen i samme kategori af strafbare for-hold eller betegner den med samme terminologi, forudsat at begge parteranser den adfærd der ligger bag forholdet for at være strafbar.2Samarbejde i henhold til afsnit 2, for så vidt den bistand, der anmodes om,medfører tvangsforanstaltninger, samt i henhold til afsnit 3 i dette kapitel, kanogså nægtes, såfremt de foranstaltninger, der anmodes om, ikke vil kunnetræffes i henhold til den anmodede parts lovgivning med henblik på efter-forskning eller retsforfølgning, hvis det havde drejet sig om en tilsvarendesag i henhold til dennes egen lovgivning.Hvor den anmodede parts lovgivning kræver det, kan samarbejde i henhold tilafsnit 2, for så vidt den bistand, der anmodes om, medfører tvangsforanstalt-ninger, samt i henhold til afsnit 3 i dette kapitel også nægtes, såfremt de for-anstaltninger, der anmodes om, eller andre foranstaltninger, der har tilsvaren-de virkning, ikke ville være tilladt efter den anmodende parts lovgivning el-ler, for så vidt angår den anmodende parts kompetente myndigheder, hvisanmodningen ikke er godkendt af enten en dommer eller anden retslig myn-dighed, herunder den offentlige anklager, der beskæftiger sig med strafferet-lige sager.Samarbejde i henhold til afsnit 4 i dette kapitel kan endvidere nægtes hvis:

a. konfiskation ikke kan bringes i anvendelse ifølge lovgivningen i den an-modede part i forbindelse med den type strafbart forhold som anmodnin-gen vedrører; ellerb. det, uden i øvrigt at have negative virkninger for den i artikel 23 stk. 3omhandlede pligt, vil være i modstrid med principperne i den anmodedeparts lovgivning vedrørende grænserne for konfiskation for så vidt angårforholdet mellem et strafbart forhold og:i)en økonomisk fordel, der kunne betegnes som udbytte deraf; ellerii)formuegoder der kunne betegnes som redskaber dertil; ellerc. konfiskation i henhold til den anmodede parts lovgivning ikke længerekan bringes i anvendelse eller fuldbyrdes på grund af forældelse; ellerd. anmodningen, uden at det i øvrigt kan få negative virkninger for artikel23 stk. 5, ikke vedrører en tidligere domfældelse eller afgørelse af retsligkarakter eller en erklæring i en sådan afgørelse om, at der er begået et el-ler flere strafbare forhold, der danner grundlag for en kendelse eller be-gæring om en kendelse om konfiskation; ellere. konfiskation enten ikke kan gennemføres hos den anmodende part ellerstadig kan kæres på almindelig vis; ellerf. anmodningen vedrører en konfiskationskendelse, der er resultatet af enafgørelse truffet in absentia, dvs. uden tilstedeværelse af den person somkendelsen er afsagt imod, og såfremt den retssag, der er ført af den an-modende part og har ført til kendelsen, efter den anmodede parts opfattel-se ikke har opfyldt de mindstekrav til retten til et forsvar, som er aner-kendt som en ret der tilkommer enhver der rejses tiltale imod.5I forbindelse med stk. 4, litra f, i denne artikel skal en afgørelse ikke anses fortruffetin absentiahvis:a. afgørelsen er stadfæstet eller afsagt efter indsigelse fra den pågældendeperson; ellerb. afgørelsen er afsagt efter en anke, hvor ankesagen er anlagt af den pågæl-dende person.6Ved overvejelsen af, i forbindelse med stk. 4.f i denne artikel, om mindste-kravene til et forsvar er opfyldt, skal den anmodede part tage hensyn til, atden pågældende person forsætligt har forsøgt at unddrage sig retsforfølgelse,eller at den pågældende har haft mulighed for at gøre retlig indsigelse overfor en afgørelse der er truffetin absentia,men har valgt at afstå derfra. Detsamme gælder såfremt den pågældende efter at have været behørigt indstæv-net har valgt ikke at give møde eller anmode om en udsættelse.En part kan ikke påberåbe sig bankhemmeligheden som begrundelse for atnægte samarbejde i henhold til dette kapitel. Hvis det kræves efter den natio-nale lovgivning, kan en part forlange, at en anmodning om samarbejde, somvil medføre ophævelse af bankhemmeligheden, godkendes af en dommer el-ler anden retslig myndighed, herunder den offentlige anklager, der beskæfti-ger sig med strafforfølgning.Uden at det i øvrigt påvirker den i stk. 1.a ovenfor nævnte begrundelse for atnægte samarbejde:a. kan den omstændighed at den person, der er genstand for efterforskningeller for en kendelse om konfiskation afsagt af myndighederne hos denanmodende part, er en juridisk person, ikke gøres gældende af den anmo-dede part som en hindring for deltagelse i et samarbejde i henhold til det-te kapitel;77

b. kan den omstændighed at den fysiske person, der er afsagt en kendelseom konfiskation af strafbart udbytte over for, er afgået ved døden, eller aten juridisk person, der er afsagt en kendelse om konfiskation af strafbartudbytte over for, efterfølgende er opløst, ikke gøres gældende som enhindring for at yde bistand i henhold til artikel 23 stk. 1.a;c. kan den omstændighed at den person, der er genstand for efterforskningeller en kendelse om konfiskation afsagt af myndighederne hos den an-modende part, er nævnt i anmodningen som ophavsmand til både detbagvedliggende strafbare forhold og hvidvaskningen, efter artikel 9.2.b idenne konvention ikke gøres gældende af den anmodede part som enhindring for at deltage i et samarbejde i henhold til dette kapitel.Artikel 29 – UdsættelseDen anmodede part kan vente med at efterkomme en anmodning, hvis det ellersvil skabe vanskeligheder for efterforskning eller strafforfølgning iværksat af den-ne parts myndigheder.Artikel 30 – Delvis eller betinget gennemførelse af foranstaltninger efter an-modningFør den anmodede part nægter eller udsætter samarbejde i henhold til dette kapi-tel, skal denne part, hvor det er rimeligt, efter at have rådført sig med den anmo-dende part overveje om anmodningen kan efterkommes delvist eller på de betin-gelser den pågældende part finder nødvendige.Afsnit 6 – Notifikation og beskyttelse af tredjemands retArtikel 31 – Notifikation om dokumenter1Parterne skal yde hinanden gensidig bistand i videst muligt omfang ved for-kyndelsen af retslige dokumenter til personer der berøres af foreløbige for-anstaltninger og konfiskation.Der er intet i denne artikel der har til hensigt at influere på:a. muligheden for at fremsende retslige dokumenter med post direkte tilpersoner i udlandet;b. mulighederne for at den udstedende parts retspersonale, embedsmænd el-ler andre kompetente myndigheder kan foretage forkyndelse af retsligedokumenter direkte gennem denne parts konsulære myndigheder ellergennem retspersonale, embedsmænd eller andre kompetente myndighe-der på det sted hvor forkyndelsen skal ske,medmindre den part, hvor forkyndelsen skal ske, fremsætter en erklæring omdet modsatte over for generalsekretæren for Europarådet på tidspunktet forsin undertegnelse eller ved deponeringen af sit ratificerings-, accept-, god-kendelses- eller tiltrædelsesdokument.3Ved forkyndelsen af retslige dokumenter over for personer i udlandet, der be-røres af foreløbige foranstaltninger eller kendelser om konfiskation afsagt afden part der fremsender dokumenterne, skal denne part angive hvilkeretsmidler der er til rådighed efter partens egen lovgivning over for personer idenne situation.

Ved behandlingen af en anmodning om samarbejde i henhold til Afsnit 3 og4, skal den anmodede part anerkende eventuelle retslige beslutninger der ertruffet hos den anmodende part vedrørende rettigheder som en tredjemandgør gældende.Anerkendelse kan nægtes hvis:a. en tredjemand ikke har haft tilstrækkelig lejlighed til at hævde sine rettig-heder; ellerb. beslutningen ikke er forenelig med en afgørelse, der allerede er truffethos den anmodede part om samme sag; ellerc. den ikke er forenelig med ordre public hos den anmodede part; ellerd. beslutningen er truffet i strid med regler om enekompetence ifølge be-stemmelser i den anmodede parts lovgivning.

Afsnit 7 – Proceduremæssige og andre generelle reglerArtikel 33 – Centralmyndighed1Parterne skal udpege en centralmyndighed eller om nødvendigt flere cen-tralmyndigheder, der skal være ansvarlige for at fremsende og besvare an-modninger i henhold til dette kapitel, og at efterkomme sådanne anmodnin-ger eller videregive dem til de myndigheder, der har kompetence til at efter-komme dem.Hver enkelt part skal på tidspunktet for sin undertegnelse eller ved depone-ringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstru-ment give Europarådets generalsekretær meddelelse om navn og adresse påde myndigheder, der er udpeget i medfør af stk. 1 i denne artikel.

Artikel 34 – Direkte kommunikation12Centralmyndighederne skal kommunikere direkte med hinanden.I hastende tilfælde kan anmodninger eller henvendelser i henhold til dettekapitel sendes direkte af den anmodende parts retslige myndigheder, herun-der offentlige anklagere, til den anmodede parts tilsvarende myndigheder. Isådanne tilfælde skal der samtidig sendes en kopi til den anmodede partscentralmyndighed gennem den anmodende parts centralmyndighed.Enhver anmodning eller henvendelse i henhold til stk. 1 og 2 i denne artikelkan fremsendes gennem den Internationale Kriminalpolitiorganisation (In-terpol).Hvor der fremsættes en anmodning i henhold til stk. 2 i denne artikel, ogmyndigheden ikke har kompetence til at behandle anmodningen, skal denhenvise anmodningen til den kompetente nationale myndighed og underretteden anmodende part direkte om at dette er sket.Anmodninger eller henvendelser efter afsnit 2 i dette kapitel, som ikke om-fatter nogen tvangsindgreb, kan fremsendes direkte fra de kompetente myn-digheder hos den anmodende part til de kompetente myndigheder hos denanmodede part.

Artikel 35 – Anmodningernes form og sprog1Alle anmodninger i henhold til dette kapitel skal fremsættes skriftligt og kanfremsendes elektronisk eller med enhver anden form for telekommunikation,forudsat at den anmodende part er indstillet på til enhver tid efter anmodningat fremsende en skriftlig version af den pågældende henvendelse samt origi-nalen dertil. Dog kan hver af parterne til enhver tid ved en erklæring stilet tilEuroparådets generalsekretær meddele de betingelser de vil stille for at ac-ceptere og efterkomme anmodninger, der modtages elektronisk eller med et-hvert andet kommunikationsmiddel.Med forbehold for bestemmelserne i stk. 3 i denne artikel skal der ikke værenoget krav om oversættelse af anmodninger eller understøttende dokumenta-tion.Enhver part eller det Europæiske Fællesskab kan på tidspunktet for sin un-dertegnelse eller ved deponeringen af sit ratifikations- accept-, godkendel-ses- eller tiltrædelsesinstrument over for Europarådets generalsekretær afgi-ve en erklæring om, at den forbeholder sig ret til at kræve, at anmodningerrettet til den pågældende part og dokumenter til støtte for anmodningen led-sages af en oversættelse til partens eget sprog eller til et af Europarådets of-ficielle sprog eller til et af disse sprog, som parten måtte angive. En part kanved denne lejlighed erklære sig rede til at acceptere oversættelse til ethvertandet sprog, den måtte anvise. De øvrige parter kan anvende gensidigheds-reglen.

Artikel 36 – LegaliseringDokumenter der fremsendes i forbindelse med gennemførelsen af dette kapitelskal være undtaget fra alle legaliseringsformaliteter.Artikel 37 – Anmodningens indhold1Enhver anmodning om samarbejde i henhold til dette kapitel skal anføre:a. den myndighed, der fremsætter anmodningen, samt den myndighed dergennemfører efterforskning eller retsforfølgning;b. formål med og begrundelse for anmodningen;c. de forhold, herunder relevante oplysninger (f.eks. dato og sted for samtnærmere omstændigheder ved lovovertrædelsen), som efterforskningeneller retsforfølgningen vedrører undtagen ved anmodning om forkyndel-se;d. for så vidt samarbejdet omfatter tvangsindgreb:i) teksten på lovbestemmelserne eller hvis dette ikke kan lade sig gøre,en erklæring om den relevante gældende lov; ogii) en tilkendegivelse af at den foranstaltning der ønskes, eller eventuel-le andre foranstaltninger med en tilsvarende virkning, vil kunneiværksættes inden for den anmodende parts område i henhold til denpågældende parts egen lovgivning;80

e. hvor dette måtte være nødvendigt og så vidt det kan lade sig gøre:i) oplysninger om den person eller de personer, det drejer sig om, her-under navn, fødselsdato og -sted, nationalitet og opholdssted og hvordet drejer sig om en juridisk person, dennes hjemsted; ogii) de formuegoder, der anmodes om samarbejde om, hvor de befindersig, deres tilknytning til den eller de berørte personer, deres eventu-elle tilknytning til lovovertrædelsen samt eventuelle andre til rådig-hed værende oplysninger om andre personers rettigheder i forhold tilformuegoderne, ogf. en eventuel særlig procedure som den anmodende part ønsker fulgt.2En anmodning om foreløbige foranstaltninger i henhold til afsnit 3 vedrøren-de beslaglæggelse af formuegoder der kan gøres til genstand for en konfiska-tionskendelse, der består i et krav om at betale et pengebeløb, skal også angi-ve det maksimumbeløb, som søges inddrevet på grundlag af de pågældendeformuegoder.Foruden de i stk. 1 nævnte oplysninger skal en anmodning efter afsnit 4 inde-holde:a. i forbindelse med artikel 23, stk. 1, litra a:i) en bekræftet nøjagtig kopi af den konfiskationskendelse der er afsagtaf retten hos den anmodende part samt en erklæring om de forholdder danner grundlag for at kendelsen er afsagt, i tilfælde af at de ikkeer indeholdt i selve kendelsen;ii) en attestation fra den kompetente myndighed hos den anmodendepart, om at konfiskationskendelsen kan fuldbyrdes og ikke er omfat-tet af den almindelige adgang til kære;iii) oplysning om i hvilket omfang der anmodes om fuldbyrdelse af ken-delsen; samtiv) oplysning om hvorvidt det er nødvendigt at træffe foreløbige foran-staltninger;b. i forbindelse med artikel 23 stk. 1.b, en erklæring om de forhold der gøresgældende af den anmodende part, og som er tilstrækkelig til at den an-modede part kan søge at få en sådan kendelse afsagt i henhold til denneparts egen lovgivning;c. hvor en tredjemand har haft mulighed for at gøre en ret gældende, doku-mentation for at dette har været tilfældet.Artikel 38 – Mangelfulde anmodninger1Hvis en anmodning ikke lever op til bestemmelserne i dette kapitel, eller deafgivne oplysninger ikke er tilstrækkelige til at den anmodede part kan be-handle anmodningen, kan denne part bede den anmodende part om at ændreanmodningen eller at supplere den med yderligere oplysninger.Den anmodede part kan fastsætte en tidsfrist for modtagelse af sådanne æn-dringer eller oplysninger.Den anmodede part kan, mens den afventer modtagelsen af de ønskede æn-dringer eller oplysninger vedrørende en anmodning fremsendt ifølge Afsnit4 i dette kapitel, træffe enhver af de foranstaltninger, der er anført i Afsnit 2eller 3 i dette kapitel.

Artikel 40 – Pligt til at begrundeDen anmodede part skal begrunde enhver beslutning om at nægte, udsætte ellerstille betingelser for samarbejde i henhold til dette kapitel.Artikel 41 – Oplysning1Den anmodede part skal uden ophold underrette den anmodende part om:a. foranstaltninger, der iværksættes efter en anmodning i henhold til dettekapitel;b. det endelige resultat af foranstaltninger, der gennemføres på grundlag afanmodningen;c. en beslutning om at nægte, udsætte eller helt eller delvist stille betingelserfor samarbejde i henhold til dette kapitel;d. enhver omstændighed der gør det umuligt at gennemføre den ønskedeforanstaltning eller sandsynligvis vil forsinke den i væsentlig grad; oge. bestemmelser i den anmodede parts lovgivning der, hvis der træffes fore-løbige foranstaltninger i forbindelse med en anmodning efter afsnit 2 el-ler 3 i dette kapitel, automatisk vil føre til at den foreløbige foranstaltningophæves.2Den anmodende part skal uden ophold underrette den anmodede part om:a. en ny kendelse, afgørelse eller anden omstændighed der medfører, at kon-fiskationskendelsen helt eller delvist ophører med at kunne fuldbyrdes;ogb. enhver udvikling af faktisk eller juridisk art der medfører, at en foran-staltning truffet i henhold til dette kapitel ikke længere er berettiget.3Hvor en part anmoder om konfiskation over for mere end én part på grundlagaf samme kendelse om konfiskation, skal den pågældende part sende under-retning om anmodningen til alle parter der berøres af en tvangsfuldbyrdelseaf kendelsen.

Artikel 42 – Begrænsning i anvendelsen1Den anmodede part kan stille som betingelse for at efterkomme en anmod-ning, at de indhentede oplysninger eller beviser ikke uden forudgående god-kendelse kan anvendes eller videregives af myndighederne hos den anmo-dende part til brug for anden efterforskning eller retsforfølgelse end den derer anført i anmodningen.Hver enkelt stat eller det Europæiske Fællesskab kan på tidspunktet for un-dertegnelsen eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendel-ses- eller tiltrædelsesinstrument ved en erklæring stilet til Europarådets ge-neralsekretær erklære, at oplysninger eller beviser der fremskaffes i henhold82

til dette kapitel, ikke uden den pågældende stats forudgående samtykke måanvendes eller videregives af den anmodende parts myndigheder til brug foranden efterforskning eller retsforfølgning end den, der er anført i anmodnin-gen.Artikel 43 – Fortrolighed1Den anmodende part kan kræve, at den anmodede part skal behandle oplys-ningerne i og indholdet af en anmodning fortroligt bortset fra i det omfang,det måtte være nødvendigt for at efterkomme anmodningen. Såfremt denanmodede part ikke kan opfylde kravet om fortrolighed, skal den straks op-lyse den anmodende part herom.Den anmodende part skal, såfremt det ikke er i strid med principperne i densnationale lovgivning, og såfremt den bliver anmodet herom, behandle bevi-ser og oplysninger, som tilvejebringes af den anmodede part, fortroligt bort-set fra i det omfang, det er nødvendigt at videregive oplysninger af hensyn tilden efterforskning eller retsforfølgning, der er beskrevet i anmodningen.En part der har modtaget oplysninger afgivet spontant i henhold til artikel 20skal, med forbehold for bestemmelserne i dens egen lovgivning, overholdeethvert krav om fortrolighed stillet af den part der har afgivet oplysningerne.Hvis den modtagende part ikke kan opfylde dette krav, skal denne straks un-derrette den fremsendende part derom.

Artikel 44 – OmkostningerDe almindelige omkostninger forbundet med at efterkomme en anmodning skalafholdes af den anmodede part. Såfremt det kræver omkostninger af betydeligtomfang eller ekstraordinær karakter at efterkomme en anmodning, skal parternedrøfte dette med henblik på at aftale vilkårene for hvordan anmodningen kan ef-terkommes, og hvorledes omkostningerne skal afholdes.Artikel 45 – Erstatning1Hvor en person har rejst sag om erstatningsansvar som følge af en handlingeller undladelse i forbindelse med samarbejde i henhold til dette kapitel, skalde berørte parter, hvor det er hensigtsmæssigt, overveje at rådføre sig medhinanden for at afgøre hvordan en erstatning der måtte blive skyldig skalfordeles mellem dem.En part der er blevet sagsøgt i en erstatningssag skal bestræbe sig på at un-derrette den anden part om sagen, i tilfælde af at den anden part måtte haveen interesse i sagen.

Med henblik på stk. 1 skal hver part sikre, at FIU’erne spontant eller efteranmodning og enten i overensstemmelse med denne konvention eller ifølgeeksisterende eller fremtidige overenskomster der er forenelige med dennekonvention, udveksler alle tilgængelige oplysninger, der måtte være relevan-te for behandling eller analyse af informationer eller eventuelt undersøgelsefra den pågældende FIU’s side af finansielle transaktioner relateret til hvid-vask og de involverede fysiske eller juridiske personer.Hver enkelt part skal sikre, at FIU’ernes udøvelse af deres funktioner i hen-hold til denne artikel ikke påvirkes af hvilken intern status de har, dvs. om dehar status af administrative, retshåndhævende eller retslige myndigheder.Enhver anmodning der fremsættes efter denne artikel skal ledsages af en kortredegørelse for de relevante forhold, som den anmodende FIU kender til.Den pågældende FIU skal i sin anmodning nærmere anføre hvorledes de øn-skede oplysninger vil blive anvendt.Når der fremsættes en anmodning i henhold til denne artikel, skal den anmo-dede FIU fremsende alle relevante oplysninger, herunder tilgængelige øko-nomiske oplysninger og de ønskede politimæssige data, der er anmodet om,uden at det er nødvendigt at fremsende en formel retsanmodning i henholdtil gældende konventioner eller aftaler mellem parterne.En FIU kan nægte at videregive oplysninger, der vil kunne føre til en svæk-kelse af en politimæssig efterforskning der foregår hos den anmodede parteller under specielle omstændigheder, hvor videregivelsen af oplysningernevil stå i et klart misforhold til en fysisk eller juridisk persons eller den på-gældende parts berettigede interesser eller på anden måde ikke vil stemmeoverens med grundlæggende principper i den anmodede parts egen lovgiv-ning. Ved en sådan nægtelse skal der gives en tilstrækkelig forklaring til denFIU, der har anmodet om oplysningerne.Oplysninger eller dokumenter der indhentes i henhold til denne artikel måkun anvendes til de formål der er fastlagt i stk. 1. Oplysninger der fremsen-des af en FIU hos en anden part må ikke uden forudgående samtykke fra denafleverende FIU videregives til tredjemand eller anvendes af den modtagen-de FIU til andet end analyseformål.Ved fremsendelsen af oplysninger eller dokumenter i henhold til denne arti-kel kan den fremsendende FIU lægge begrænsninger på og stille betingelserfor anvendelsen af oplysningerne til anden brug end de i stk. 7 anførte for-mål. Den modtagende FIU skal overholde alle sådanne begrænsninger og be-tingelser.Hvor en part ønsker at bruge modtagne oplysninger eller dokumenter i enpolitimæssig efterforskning eller strafforfølgning med henblik på de i stk. 7anførte formål, kan den fremsendende FIU ikke nægte at give samtykke tilen sådan anvendelse, med mindre dette sker på grundlag af begrænsningerifølge den pågældende FIU’s nationale lovgivning eller de betingelser der eranført i stk. 6. Ved enhver nægtelse af samtykke skal der gives en fyldestgø-rende forklaring.

11 De oplysninger der fremsendes skal beskyttes i overensstemmelse med Eu-roparådets konvention af 28. januar 1981 om Beskyttelse af Personer medhensyn til Elektronisk Behandling af Persondata (ETS nr. 108) og underhensyntagen til Rekommandation nr. R(87)15 af 15. september 1987 fra Eu-roparådets Ministerkomité vedrørende anvendelsen af personoplysninger ipolitisektoren, med mindst samme regler om fortrolighed og beskyttelse afpersondata som de bestemmelser, der finder anvendelse ifølge den nationalelovgivning der er gældende for den anmodende FIU.12 Den FIU der fremsender oplysninger kan fremsætte rimelige forespørgslerom, hvad de leverede oplysninger er anvendt til, og den modtagende FIUskal i den udstrækning det kan lade sig gøre give en sådan tilbagemelding.13 Parterne skal oplyse om den enhed, der fungerer som FIU, i den forstand derer anført i denne artikel.Artikel 47 – Internationalt samarbejde om udsættelse af mistænkelige trans-aktioner1Hver enkelt part skal vedtage de lovgivningsmæssige eller andre foranstalt-ninger, der måtte være nødvendige for at en FIU kan indlede skridt af ha-stende karakter efter anmodning fra en udenlandsk FIU for at udsætte ellertilbageholde samtykke til gennemførelsen af en transaktion i det tidsrum ogpå de vilkår, der er foreskrevet i den pågældende FIU’s nationale lovgivningom udsættelse af transaktioner.De skridt der er anført i stk. 1 skal gennemføres, hvor den anmodede FIU fin-der det godtgjort, efter dokumentation af deres berettigelse fra den anmoden-de FIU, at:a. transaktionen har forbindelse med hvidvaskning; ogb. transaktionen ville være blevet suspenderet, eller samtykke til fortsættelseaf transaktionen ville være blevet tilbageholdt, hvis den pågældendetransaktion havde været genstand for en national indberetning om en mis-tænkelig transaktion.Kapitel VI – Overvågningsmekanisme og bilæggelse af tvisterArtikel 48 – Overvågningsmekanisme og bilæggelse af tvister1Parternes Konference (betegnet COP) skal være ansvarlig for at følge kon-ventionens gennemførelse og:a. skal overvåge at parterne gennemfører konventionen på ordentlig vis;b. skal efter anmodning fra en part afgive en erklæring om ethvert spørgs-mål vedrørende konventionens fortolkning og anvendelse.2COP’en skal gennemføre de funktioner der er nævnt i stk. 1.a ovenfor vedanvendelse af alle til rådighed værende offentlige resuméer fra en ‘SelectCommittee of Experts on the Evaluation of Anti-Money Laundering Measu-res’ (Moneyval) (for Moneyval lande) og alle til rådighed værende offentligeresuméer fra FATF (for FATF lande), suppleret med periodiske spørgeske-maer til selv-bedømmelse, hvor det måtte være relevant. Overvågningsproce-duren skal kun dreje sig om områder, der er omfattet af denne konvention og85

ikke dækket af andre relevante internationale standarder, der danner grundlagfor gensidige evalueringer gennemført af FATF og Moneyval.3Hvis COP’en konkluderer, at den har behov for yderligere oplysninger for atkunne udføre sine funktioner, skal den træde i forbindelse med den pågæl-dende part og, hvis COP’en finder det nødvendigt, under anvendelse af Mo-neyval proceduren og mekanismen. Den pågældende part skal dernæst rap-portere tilbage til COP’en. På dette grundlag skal COP’en afgøre om der skalforetages en mere dybtgående vurdering af forholdene hos den pågældendepart. Dette kan men behøver ikke nødvendigvis indebære et landebesøg af enevalueringsgruppe.Hvis der opstår en tvist mellem parterne med hensyn til fortolkningen elleranvendelsen af konventionen, skal de søge tvisten bilagt ved forhandling ellerved en anden fredelig fremgangsmåde de måtte foretrække, herunder fore-læggelse af tvisten for COP’en eller for en voldgiftsret, hvis afgørelse skalvære bindende for parterne, eller for den Internationale Domstol efter aftalemellem de pågældende parter.COP’en skal selv fastlægge sin forretningsorden.Europarådets generalsekretær skal indkalde COP’en til møde senest et år ef-ter at denne konvention er trådt i kraft. Derefter skal der afholdes møder iCOP’en regelmæssigt i overensstemmelse med den forretningsorden, der ervedtaget af COP’en.

Kapitel VII – Afsluttende bestemmelserArtikel 49 – Undertegnelse og ikrafttræden1Denne konvention skal være åben for undertegnelse af stater der er medlem-mer af Europarådet, det Europæiske Fællesskab, samt stater der ikke er med-lemmer men har deltaget i udarbejdelsen af konventionen. Disse stater ellerdet Europæiske Fællesskab kan udtrykke deres samtykke til at være bundet afkonventionen ved:a. undertegnelse uden forbehold for så vidt angår ratifikation, accept ellergodkendelse; ellerb. undertegnelse med forbehold for ratifikation, accept eller godkendelse ef-terfulgt af ratifikation, accept eller godkendelse.2Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenter skal deponeres hos Eu-roparådets generalsekretær.Denne konvention træder i kraft den første dag i den måned, der følger efterudløbet af en periode på tre måneder efter den dato, hvor seks undertegnendestater, hvoraf mindst fire er medlemmer af Europarådet, har givet deres sam-tykke til at være bundet af konventionen i overensstemmelse med bestemmel-serne i stk. 1.For så vidt angår en undertegnende stat, der efterfølgende giver sit samtykketil at være bundet af den, træder konventionen i kraft den første dag i den må-ned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter datoen fordenne stats samtykke til at ville være bundet af konventionen i overensstem-melse med bestemmelserne i stk. 1.86

Artikel 50 – Tiltrædelse af konventionen1Efter denne konventions ikrafttræden kan Europarådets Ministerkomite efterat have konsulteret de kontraherende parter opfordre enhver stat, der ikke ermedlem af Europarådet, og som ikke har deltaget i udarbejdelsen, til at til-træde konventionen ved en beslutning truffet med det flertal, der er fastsat iartikel 20.d i Europarådets statut, og med enstemmighed blandt repræsentan-terne for de kontraherende stater, der er berettiget til at sidde i komiteen.For så vidt angår tiltrædende stater træder konventionen i kraft den førstedag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efterdeponeringen af deres tiltrædelsesinstrument hos Europarådets generalsekre-tær.

Artikel 51 – Territorialt anvendelsesområde1Enhver stat eller det Europæiske Fællesskab kan på tidspunktet for sin un-dertegnelse eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendel-ses- eller tiltrædelsesinstrument angive, inden for hvilket område eller hvilkeområder denne konvention skal finde anvendelse.Enhver part kan på et senere tidspunkt ved erklæring til Europarådets gene-ralsekretær udvide anvendelsen af denne konvention til ethvert andet områ-de, der er angivet i erklæringen. For så vidt angår et sådant område træderkonventionen i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet afen periode på tre måneder efter datoen for generalsekretærens modtagelse afden pågældende erklæring.Enhver erklæring der afgives i henhold til stk. 1 of 2 ovenfor kan for så vidtangår ethvert område, der er anført i en sådan erklæring, trækkes tilbage veden meddelelse stilet til generalsekretæren. Tilbagetrækningen træder i kraftden første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre må-neder fra datoen for generalsekretærens modtagelse af den pågældende med-delelse.

med henblik på at supplere eller styrke dens bestemmelser eller fremmegennemførelsen af de principper, som den indeholder.3Hvis to eller flere parter allerede har indgået en aftale eller traktat for så vidtangår et spørgsmål, der er omhandlet i denne konvention, eller på anden må-de har etableret indbyrdes relationer for så vidt angår dette spørgsmål, er deberettiget til at lade denne aftale eller traktat finde anvendelse eller regulerederes indbyrdes forhold i stedet for denne konvention, såfremt det fremmerinternationalt samarbejde.Parter der er medlemmer af den Europæiske Union skal i deres indbyrdesforhold anvende Fællesskabets og den Europæiske Unions regler, for så vidtder findes regler inden for Fællesskabet og den Europæiske Union der regu-lerer det pågældende område og er gældende for den konkrete sag, uden atdet skal have negative virkninger for formålet og hensigten med nærværendekonvention og dens gyldighed i sin helhed i forhold til andre parter.

Artikel 53 – Erklæringer og forbehold1Enhver stat eller det Europæiske Fællesskab kan på tidspunktet for sin un-dertegnelse eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendel-ses- eller tiltrædelsesinstrument fremsætte en eller flere af de erklæringer derer anført i artikel 3 stk. 2, artikel 9 stk. 4, artikel 17 stk. 5, artikel 24 stk. 3,artikel 31 stk. 2, artikel 35 stk. 1 og 3 samt artikel 42 stk. 2.Enhver stat eller det Europæiske Fællesskab kan endvidere på tidspunktet forsin undertegnelse eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, god-kendelses- eller tiltrædelsesinstrument ved en erklæring stilet til generalse-kretæren forbeholde sig ret til helt eller delvist ikke at anvende bestemmel-serne i artikel 7 stk. 2 litra c; artikel 9 stk. 6; artikel 46 stk. 5 og artikel 47.Enhver stat eller det Europæiske Fællesskab kan på tidspunktet for sin un-dertegnelse eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendel-ses- eller tiltrædelsesinstrument erklære, hvordan denne stat eller Fællesska-bet har til hensigt at anvende artikel 17 og 19 i denne konvention, navnligunder hensyntagen til gældende mellemstatlige aftaler inden for det interna-tionale samarbejde om straffesager. Den pågældende skal underrette gene-ralsekretæren for Europarådet om ændringer i disse oplysninger.Enhver stat eller det Europæiske Fællesskab kan på tidspunktet for sin under-tegnelse eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses-eller tiltrædelsesinstrument fremsætte en erklæring om:a. ikke at ville anvende artikel 3 stk. 4 i nærværende konvention; ellerb. kun delvist at ville anvende artikel 3 stk. 4 i nærværende konvention; el-lerc. hvordan den har til hensigt at anvende artikel 3 stk. 4 i nærværende kon-vention.Den pågældende stat skal sende underretning om ændringer i disse oplysnin-ger til generalsekretæren for Europarådet.56Der kan ikke tages andre forbehold.Enhver part der har taget et forbehold i henhold til denne artikel kan helt el-ler delvist trække dette tilbage ved en underretning stilet til generalsekretæ-88

Artikel 54 – Ændringer1Enhver part kan foreslå ændringer til konventionen, der af generalsekretærenfor Europarådet skal viderebringes til Europarådets medlemsstater, det Eu-ropæiske Fællesskab samt til alle stater, der ikke er medlemmer men har til-trådt eller været opfordret til at tiltræde denne konvention i overensstemmel-se med bestemmelserne i artikel 50.Enhver ændring, der foreslås af en part, skal viderebringes til EuroparådetsStrafferetskomité (CDPC), som skal forelægge sine synspunkter vedrørendeden foreslåede ændring for Ministerkomitéen.Ministerkomitéen skal behandle den foreslåede ændring samt den udtalelse,der er afgivet af Strafferetskomitéen (CDPC), og kan vedtage ændringenmed det flertal der er anført i artikel 20.d i Europarådets statut.Teksten til en ændring, der er vedtaget af Ministerkomitéen i overensstem-melse med stk. 3 i denne artikel, skal fremsendes til parterne til godkendelse.Enhver ændring der vedtages i henhold til stk. 3 i denne artikel skal træde ikraft den tredivte dag efter, at alle parter har meddelt generalsekretæren de-res godkendelse deraf.Med henblik på ajourføring af de kategorier af strafbare forhold der er om-fattet af bilaget samt ændring af artikel 13, kan enhver part eller Minister-komiteen foreslå ændringer. Disse skal af Europarådets generalsekretær vi-derebringes til parterne.Efter samråd med de parter der ikke er medlemmer af Europarådet og, omnødvendigt, Strafferetskomitéen (CDPC), kan Ministerkomiteen vedtage enændring foreslået ifølge stk. 6, med det stemmeflertal der er anført i artikel20.d i Europarådets statut. Ændringen skal træde i kraft efter udløbet af enperiode på ét år efter den dag, hvor den er fremsendt til parterne. Inden fordenne periode kan enhver part give besked til generalsekretæren om eventu-elle indsigelser mod, at ændringen træder i kraft for dennes vedkommende.Hvis en tredjedel af parterne meddeler generalsekretæren, at de gør indsigel-se mod at ændringen træder i kraft, kan ændringen ikke træde i kraft.Hvis mindre end en tredjedel af parterne meddeler, at de gør indsigelse, skalændringen træde i kraft for de parter, der ikke har gjort indsigelse.

tær. En part, der har gjort indsigelse, kan trække denne tilbage til enhver tidved meddelelse herom til Europarådets generalsekretær.11 Hvis en ændring er vedtaget af Ministerkomitéen, kan en stat eller det Euro-pæiske Fællesskab ikke afgive samtykke til at være bundet af konventionenuden samtidigt at acceptere ændringen.Artikel 55 – Opsigelse1En part kan til enhver tid opsige denne konvention ved en meddelelse heromfremsendt til Europarådets generalsekretær.En opsigelse træder i kraft den første dag i måneden efter udløbet af en peri-ode på tre måneder efter den dag, hvor meddelelsen derom er modtaget afgeneralsekretæren.Denne konvention skal dog fortsat finde anvendelse på tvangsfuldbyrdelse afen konfiskation i henhold til artikel 23, hvor der er anmodet om denne i hen-hold til bestemmelserne i denne konvention før den dag, hvor opsigelsentræder i kraft.

Artikel 56 – NotifikationerEuroparådets generalsekretær skal sende meddelelse til Europarådets medlems-stater, det Europæiske Fællesskab, de stater der ikke er medlemmer men har tagetdel i udarbejdelsen af konventionen, enhver stat der er blevet opfordret til at til-træde den samt andre stater, der har tiltrådt denne konvention, om:a. undertegning;b. deponering af et ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesin-strument;c. den dato hvor konventionen træder i kraft i henhold til artikel 49 og 50;d. erklæringer eller forbehold der fremsættes efter artikel 53; oge. enhver anden handling, meddelelse eller henvendelse der vedrører kon-ventionen.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, der er behørigt bemyndiget hertil, under-tegnet denne konvention.Udfærdiget i Warszawa, den 16. dag i maj 2005 på engelsk og fransk, idet beggetekster skal have samme gyldighed, i et enkelt eksemplar, der deponeres i Euro-parådets arkiver. Europarådets generalsekretær fremsender bekræftede genparterheraf til Europarådets medlemsstater, til det Europæiske Fællesskab, til de ikke-medlemsstater, der har deltaget i udarbejdelsen af denne konvention, samt til destater, der er blevet opfordret til at tiltræde den.Bilaga. deltagelse i en organiseret kriminel sammenslutning og gangstervirksom-hed;b. terrorisme, herunder finansiering af terrorisme;c. menneskehandel og menneskesmugling;d. seksuel udnyttelse, herunder seksuelt misbrug af børn;e. ulovligt salg af euforiserende og psykotropiske stoffer;f. ulovlig handel med våben;90

Bilag 2Tredje tillægsprotokol til den europæiske konvention om udleveringStrasbourg, den 10. november 2012Europarådets medlemsstater, der undertegner denne protokol,der finder, at Europarådets mål er at opnå større enhed mellem dets medlemmer;der ønsker at styrke deres muligheder for hver især og til sammen at reagere overfor kriminalitet;der henviser til bestemmelserne i Europarådets konvention om udlevering(ETS Nr. 24), der blev åbnet for undertegnelse i Paris den 13. december 1957 (idet følgende betegnet “konventionen”) samt de to tillægsprotokoller dertil (ETSNr. 86 og 98), udfærdiget i Strasbourg henholdsvis den 15. oktober 1975 og den17. marts 1978;der finder det ønskværdigt at supplere konventionen på en række områder for atforenkle og fremme udleveringsproceduren, hvor den der søges udleveret har gi-vet samtykke dertil;Er blevet enige om følgende:Artikel 1 – Pligt til at udlevere efter den forenklede procedureDe kontraherende stater forpligter sig til at udlevere personer til hinanden i hen-hold til den forenklede procedure som bestemt ved nærværende protokol, hvorpersonerne søges udleveret i henhold til konventionens artikel 1, forudsat at depågældende har givet samtykke dertil, og at det tiltrædes af den anmodede part.Artikel 2 – Indledning af proceduren1Når den der søges udleveret er genstand for en anmodning om foreløbig til-bageholdelse i henhold til konventionens artikel 16, skal der ved udleveringsom anført i artikel 1 i nærværende protokol ikke fremsendes en anmodningom udlevering med tilhørende dokumentation i henhold til artikel 12 i kon-ventionen. Følgende oplysninger afgivet af den anmodende part skal af denanmodede part anses for at være tilstrækkelige med henblik på anvendelse afartikel 3 til 5 i nærværende protokol og denne parts endelige beslutning omudlevering efter den forenklede procedure:a. den ønskede persons identitet, herunder den pågældendes statsborgerskabeller statsborgerskaber, hvor dette er kendt;b. den myndighed, der anmoder om anholdelse;c. om der findes en arrestordre eller et andet dokument med samme juridi-ske virkning eller en eksigibel dom, samt en bekræftelse af at personensøges udleveret i henhold til konventionens artikel 1;d. karakteren samt en juridisk beskrivelse af det strafbare forhold, herunderstraframmen eller den idømte straf ved en endelig dom, herunder hvorvidten del af dommen allerede er fuldbyrdet;e. oplysning om forældelse og afbrydelse heraf;f. en beskrivelse af de omstændigheder hvorunder det strafbare forhold erbegået, herunder tidspunkt, sted og graden af den begærede persons del-tagelse deri;92

Artikel 3 – Pligt til at informere personenHvor en person der begæres udleveret anholdes ifølge konventionens artikel 16,skal den kompetente myndighed hos den anmodede part, i henhold til egen lov-givning og uden ugrundet ophold, informere personen om den anmodning der erfremsat vedrørende denne og muligheden for anvendelse af den forenklede udle-veringsprocedure i henhold til nærværende protokol.Artikel 4 – Samtykke til udlevering1Samtykke fra den der søges udleveret og eventuelt dennes udtrykkelige af-kald på retten til anvendelse af specialitetsreglen, skal gives over for denanmodede parts kompetente judicielle myndighed i henhold til den pågæl-dende parts lovgivning.Hver af parterne skal træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at sik-re sig at et samtykke og eventuelt afkald, som anført i stk. 1, er tilvejebragtpå en sådan måde, at det fastslås at den pågældende har givet samtykke ogafkald frivilligt og med fuld bevidsthed om de retlige konsekvenser. Medhenblik herpå skal den pågældende have ret til advokatbistand. Om nødven-digt skal den anmodede part sikre, at den der søges udleveret får bistand fraen tolk.Samtykke og eventuelt afkald, som anført i stk. 1, skal protokolleres i hen-hold til den anmodede parts lovgivning.Med forbehold for stk. 5 kan et samtykke og eventuelt afkald, som anført istk. 1, ikke tilbagekaldes.Enhver stat kan på det tidspunkt hvor den undertegner protokollen eller de-ponerer sit instrument vedrørende ratificering, accept, godkendelse eller til-trædelse, eller på ethvert senere tidspunkt erklære, at et samtykke og eventu-elt et afkald på retten til anvendelse af specialitetsreglen kan tilbagekaldes.Et samtykke kan tilbagekaldes, indtil den anmodede part træffer sin endeligeafgørelse om udlevering efter den forenklede procedure. I så fald skal der ik-ke tages hensyn til perioden mellem meddelelsen om samtykke og om tilba-gekaldelsen deraf ved beregningen af de i konventionens artikel 16 stk. 4 an-førte tidsrum. Et afkald på retten til anvendelse af specialitetsreglen kan til-bagekaldes indtil den pågældende person udleveres. Enhver tilbagekaldelseaf et samtykke til udlevering eller afkald på anvendelse af specialitetsreglenskal protokolleres i henhold til den anmodede parts lovgivning og umiddel-bart meddeles til den anmodende part.

De enkelte stater kan, på det tidspunkt hvor de undertegner protokollen eller de-ponerer deres instrument vedrørende ratificering, accept, godkendelse eller tiltræ-delse eller et senere tidspunkt erklære, at de i konventionens artikel 14 indeholdteregler ikke skal være gældende, hvor den person der udleveres af den pågældendestat i henhold til artikel 4 i nærværende protokol:a. giver samtykke til udleveringen; ellerb. giver samtykke til udlevering og udtrykkeligt giver afkald på sin ret tilanvendelse af specialitetsreglen.Artikel 6 – Underretninger i tilfælde af foreløbig anholdelse1Den anmodede part skal – således at den anmodende part, hvor det er nød-vendigt, kan fremsende en anmodning om udlevering i henhold til konventi-onens artikel 12 – sende underretning så hurtigst som muligt og senest ti da-ge efter den dag, hvor den foreløbige anholdelse er sket, om hvorvidt den derønskes udleveret har givet sit samtykke til udlevering.I særlige tilfælde, hvor den anmodede part beslutter ikke at anvende den for-enklede procedure trods samtykke fra den pågældende person, skal dennepart underrette den anmodende part derom i så tilstrækkelig god tid, at det ermuligt for sidstnævnte at fremsende en begæring om udlevering før udløbetaf den frist på 40 dage, der er fastsat i konventionens artikel 16.

Artikel 7 – Meddelelse om afgørelsenHvor den der søges udleveret har givet samtykke til udlevering, skal den anmo-dede part underrette den anmodende part om sin afgørelse med hensyn til udleve-ring efter den forenklede procedure inden tyve dage efter den dag, hvor den på-gældende har givet samtykke.Artikel 8 – KommunikationsmidlerI forbindelse med nærværende protokol kan henvendelser fremsendes elektroniskeller på andre måder, der indebærer skriftlig dokumentation, under forhold dergør det muligt for parterne at fastslå deres ægthed, samt via den InternationaleKriminalpolitiorganisation (Interpol). I ethvert tilfælde skal den pågældende partefter anmodning til enhver tid fremsende originaler eller bekræftede genparter afdokumenterne.Artikel 9 – Overlevering af den person der ønskes udleveretOverleveringen skal finde sted så hurtigt som muligt og helst inden for ti dage ef-ter underretningen om afgørelsen om udlevering.Artikel 10 – Samtykke afgivet efter udløbet af den i artikel 6 fastsatte tids-fristHvor den der søges udleveret først har givet samtykke efter udløbet af den tids-frist på ti dage, der er fastsat i protokollens artikel 6 stk. 1, skal den anmodedepart anvende den forenklede procedure som bestemt i nærværende protokol, hvisden pågældende part endnu ikke har modtaget en anmodning om udlevering in-den for betydningen af konventionens artikel 12.Artikel 11 – Overførsel94

I tilfælde af overførsel i henhold til betingelserne i konventionens artikel 21, hvoren person skal udleveres til den anmodende part efter den forenklede procedure,skal følgende bestemmelser være gældende:a. begæringen om overførsel skal indeholde de oplysninger, der er nødven-dige efter artikel 2 stk. 1 i nærværende protokol;b. den part, der anmodes om at tillade overførsel kan anmode om supple-rende oplysninger, hvis de oplysninger der er anført i litra a) ikke er til-strækkelige til at den pågældende part kan træffe afgørelse om overførsel.Artikel 12 – Forholdet til konventionen og andre internationale dokumenter1De ord og vendinger der er anvendt i denne protokol skal fortolkes med denbetydning de er tillagt i konventionen. Med hensyn til de parter, der deltageri protokollen, skal konventionens bestemmelser findetilsvarende anvendel-se,for så vidt de er forenelige med bestemmelserne i denne protokol.Bestemmelserne i denne protokol respekterer anvendelsen af konventionensartikel 28 stk. 2 og 3 vedrørende forholdet mellem konventionen og bilatera-le eller multilaterale overenskomster.

Artikel 13 – Mindelige afgørelserEuroparådets europæiske udvalg vedrørende kriminalitetsproblemer skal holdesløbende informeret om anvendelsen af denne protokol og sørge for det fornødnefor at fremme en mindelig afgørelse, hvis der måtte opstå vanskeligheder pågrund af fortolkningen og anvendelsen af protokollen.Artikel 14 – Undertegnelse og ikrafttræden1Denne protokol skal være åben for undertegnelse for de af Europarådetsmedlemsstater, der er deltagere i eller har undertegnet konventionen. Proto-kollen skal kunne ratificeres, accepters eller godkendes. En undertegnendestat kan ikke ratificere, acceptere eller godkende protokollen, med mindreden pågældende stat tidligere har ratificeret, accepteret eller godkendt kon-ventionen eller gør dette samtidigt. Instrumenterne om ratificering, accept el-ler godkendelse skal deponeres hos Europarådets generalsekretær.Nærværende protokol træder i kraft den første dag i måneden efter udløbet afen periode på tre måneder efter deponeringen af det tredje instrument vedrø-rende ratificering, accept eller godkendelse.Med hensyn til en undertegnende stat, der efterfølgende deponerer sit in-strument om ratificering, accept eller godkendelse, skal denne protokol trædei kraft den første dag i måneden efter udløbet af en periode på tre månederefter den dag, hvor deponeringen er sket.

Artikel 16 – Territorial gyldighed1Enhver stat kan ved undertegnelsen eller deponeringen af sit instrument ved-rørende ratificering, accept, godkendelse eller tiltrædelse angive det territo-rium eller de territorier, hvor protokollen skal være gældende.Enhver stat kan senere ved en erklæring stilet til Europarådets generalsekre-tær udvide gyldigheden af denne protokol til et andet territorium, der er an-ført i erklæringen. Protokollen skal i forhold til et sådant andet territoriumtræde i kraft den første dag i måneden efter udløbet af en periode på tre må-neder efter den dag, hvor generalsekretæren har modtaget den pågældendeerklæring.Enhver erklæring der fremsættes i henhold til de to foregående bestemmelserkan med hensyn til et territorium, der er anført i erklæringen, ophæves veden meddelelse stilet til Europarådets generalsekretær. En ophævelse træder ikraft den første dag i måneden efter udløbet af en periode på seks månederefter den dag, hvor generalsekretæren har modtaget den pågældende medde-lelse.

Artikel 17 – Erklæringer og forbehold1Forbehold, som en stat måtte tage over for bestemmelser i konventionen el-ler de to tillægsprotokoller dertil, skal endvidere være gældende for denneprotokol, med mindre den pågældende stat i øvrigt ved undertegnelsen ellerved deponeringen af sit instrument vedrørende ratificering, accept, godken-delse eller tiltrædelse erklærer andet. Det samme skal være gældende for er-klæringer, der fremsættes vedrørende eller i kraft af bestemmelser i konven-tionen eller de to tillægsprotokoller dertil.Enhver stat kan ved undertegnelsen eller ved deponeringen af sit instrumentvedrørende ratificering, accept, godkendelse eller tiltrædelse erklære, at denbenytter sig af retten til ikke helt eller delvist at tilslutte sig artikel 2 stk. 1 idenne protokol. Der kan ikke tages andre forbehold.Enhver stat kan ved undertegnelsen eller ved deponeringen af sit instrumentvedrørende ratificering, accept, godkendelse eller tiltrædelse eller senerefremsætte de erklæringer, der findes anført i artikel 4 stk. 5 samt artikel 5 idenne protokol.Enhver stat kan helt eller delvist tilbagekalde et forbehold eller en erklæring,den har taget eller fremsat i overensstemmelse med denne protokol ved enerklæring fremsendt til Europarådets generalsekretær, idet denne erklæringskal træde i kraft pr. den dag, hvor den modtages.Enhver part der har taget et forbehold til artikel 2 stk. 1 i denne protokolifølge stk. 2 i denne artikel 17, kan ikke forlange, at en anden part anvenderden pågældende artikel 2 stk. 1. Hvis den pågældende parts forbehold er del-vist eller betinget, kan parten dog forlange at bestemmelsen anvendes, i detomfang parten selv har accepteret den.

Artikel 19 – MeddelelserEuroparådets generalsekretær skal underrette Europarådets medlemsstater og en-hver stat der har tiltrådt denne protokol om:a. eventuelle undertegnelser;b. deponeringen af instrumenter vedrørende ratificering, accept, godkendel-se eller tiltrædelse;c. den dag, hvor denne protokol træder i kraft i henhold til artikel 14 og 15;d. enhver erklæring der fremsættes efter artikel 4 stk. 5, artikel 5, artikel 16og artikel 17 stk. 1, samt en eventuel ophævelse af en erklæring;e.ethvert forbehold der tages i henhold til artikel 17 stk. 2, og en-hver tilbagekaldelse af et sådant forbehold;f. enhver underretning, der er modtaget i henhold til bestemmelserne i arti-kel 18 samt den dag, hvor en stats udtræden træder i kraft;g. enhver anden handling, erklæring, underretning eller henvendelse vedrø-rende denne protokol.

Bilag 3Fjerde tillægsprotokol fra 2012 til den europæiske konvention om udleveringWien, den 20. september 2012Europarådets medlemsstater, der undertegner denne protokol,der finder, at Europarådets mål er at opnå større enhed mellem dets medlemmer;der ønsker at styrke deres muligheder for at reagere over for kriminalitet, enkelt-vist og tilsammen;der henviser til bestemmelserne i den europæiske konvention om udlevering(ETS nr. 24), der blev åbnet for undertegnelse i Paris den 13. december 1957 (idet følgende betegnet ’konventionen’) samt de tre tillægsprotokoller dertil (ETSnr. 86 og 98 og CETS nr. 209) udfærdiget i Strasbourg henholdsvis den 15. okto-ber 1975, 17. marts 1978 og 10. november 2010;der finder det ønskværdigt at modernisere en række af konventionens bestemmel-ser og supplere den på visse områder under hensyntagen til udviklingen i det in-ternationale samarbejde i straffesager, efter at konventionen og tillægsprotokol-lerne dertil er trådt i kraft;er blevet enige om følgende:Artikel 1 – ForældelseArtikel 10 i konventionen skal afløses af følgende bestemmelser:“Forældelse1 Udlevering kan ikke finde sted, når der i henhold til lovgivningen hos denanmodende part er indtrådt forældelse med hensyn til tiltale eller fuldbyr-delse af straf over for den person, der begæres udleveret.2 Udlevering kan ikke nægtes på grund af, at der i henhold til lovgivningenhos den anmodede part vil være indtruffet forældelse med hensyn til tilta-le eller fuldbyrdelse af straf over for den person, der begæres udleveret.3 Enhver stat kan på tidspunktet for sin undertegnelse eller ved deponerin-gen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesdokumentafgive en erklæring om, at den forbeholder sig ret til ikke at bringe stk. 2 ianvendelse:a. når en begæring om udlevering grunder sig på strafbare forhold, derefter den pågældende stats egen straffelov er underlagt dens egenkompetence; og/ellerb. hvis den pågældende stats nationale lovgivning udtrykkeligt forbyderudlevering, når tiltale eller fuldbyrdelse af straf over for den person,der begæres udleveret, vil være forældet i henhold til denne stats egenlovgivning.4 Ved afgørelsen af, om tiltale eller fuldbyrdelse af straf over for den per-son, der begæres udleveret, vil være forældet efter en parts egen lov, skal98

enhver part, der har taget forbehold efter stk. 3 i denne artikel, i henholdtil sin egen lovgivning tage hensyn til handlinger eller hændelser, der erindtrådt hos den anmodende part for så vidt handlinger eller hændelser afsamme karakter hos den anmodede part virker således at de afbryder ellerstandser forældelsen.”Artikel 2 – Begæringen og de medfølgende dokumenter1Artikel 12 i konventionen skal afløses af følgende bestemmelser:“Begæringenog de medfølgende dokumenter1 Begæringen skal fremsættes skriftligt. Den skal fremsendes af justitsmi-nisteriet eller en anden kompetent myndighed hos den anmodende part tiljustitsministeriet eller en anden kompetent myndighed hos den anmodedepart. En stat, der ønsker at udpege en anden kompetent myndighed endjustitsministeriet, skal underrette Europarådets generalsekretær om dennekompetente myndighed på tidspunktet for sin undertegnelse eller ved de-poneringen af sit ratifikations- accept-, godkendelses- eller tiltrædelses-dokument samt om eventuelle senere ændringer vedrørende den kompe-tente myndighed.2 Begæringen skal fremsendes med følgende dokumenter:a. en genpart af en dom og den idømte straf eller en sikkerhedsforan-staltning der er umiddelbart eksigibel, eller af en arrestordre ellerandre afgørelser med samme virkning, der er udstedt i henhold til enprocedure der er fastlagt i den anmodende parts lovgivning;b. en redegørelse for de strafbare forhold der begæres udlevering for.Tidspunkt og sted hvor forholdene er begået, en retlig beskrivelsederaf og en henvisning til de relevante lovbestemmelser, herunderbestemmelser om forældelse, skal anføres så nøjagtigt som muligt;ogc. en udskrift af de relevante lovbestemmelser eller, hvor dette ikke ermuligt, en redegørelse for den relevante lovgivning og en beskrivel-se, der er så nøjagtig som muligt, af den person der begæres udleve-ret tillige med øvrige oplysninger, der kan medvirke til at fastslå denpågældendes identitet, nationalitet og opholdssted.”2Artikel 5 i den anden tillægsprotokol til konventionen er ikke gældende mel-lem parter, der deltager i nærværende protokol.

a. når den part, der har udleveret den pågældende giver samtykke der-til. En begæring om samtykke skal fremsendes ledsaget af de i arti-kel 12 anførte dokumenter samt en retlig udskrift af en forklaring dermåtte være afgivet af den udleverede vedrørende det pågældendestrafbare forhold. Der skal gives samtykke, når det strafbare forhold,det begæres i forbindelse med, kan danne grundlag for udlevering ihenhold til bestemmelserne i denne konvention. Afgørelsen skaltræffes så hurtigt som muligt og senest 90 dage efter modtagelsen afanmodningen om samtykke. Hvor det ikke er muligt for den anmo-dede part at overholde den tidsfrist der er anført i dette stk. 1.a skaldenne part underrette den anmodende part og forklare grundene tilforsinkelsen og den forventede tid, der er nødvendig før afgørelsenkan træffes;b. når den pågældende, efter at have haft mulighed for at udrejse af ter-ritoriet hos den part, hvortil der er sket udlevering, ikke har gjort det-te indenfor 30 dage efter sin endelige løsladelse eller er vendt tilbagetil dette territorium efter at være udrejst af det.2 Den anmodende part kan dog:a. foretage efterforskning inden domsforhandling men ikke foranstalt-ninger, der begrænser den pågældendes personlige frihed;b. træffe alle nødvendige foranstaltninger ifølge sin egen lovgivning,herunder retsforfølgning trods tiltaltes fravær for at afværge rets-virkningerne af forældelse;c. træffe alle nødvendige foranstaltninger for at fjerne personen fra sitterritorium.3 Enhver stat kan på tidspunktet for sin undertegnelse eller ved deponerin-gen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesdokumenteller på et senere tidspunkt erklære, at en anmodende part, der har fremsatsamme erklæring, ved fremsendelsen af en begæring om samtykke i hen-hold til stk. 1.a, ved en fravigelse af stk. 1 kan begrænse den udleveredespersonlige frihed, dog forudsat at:a. den anmodende part enten samtidigt med anmodningen om samtyk-ke i henhold til stk. 1.a eller senere meddeler den dato, hvor dennepart har til hensigt at bringe en sådan begrænsning i anvendelse; ogb. den kompetente myndighed hos den anmodede part udtrykkeligt an-erkender modtagelsen af denne meddelelse.Den anmodede part kan til enhver tid give udtryk for sin modstand moden sådan begrænsning, hvilket skal medføre en pligt for den anmodendepart til umiddelbart at ophæve begrænsningen, herunder eventuelt vedløsladelse af den udleverede.4 Hvor beskrivelsen af det strafbare forhold, som en person er sigtet for,ændres under en sags forløb, skal den udleverede kun tiltales eller straffesfor så vidt det fremgår af den nye beskrivelse, at det strafbare forhold ef-ter sit gerningsindhold udgør et forhold der kan medføre udlevering.”Artikel 4 – Videreudlevering til en tredje statTeksten i artikel 15 i konventionen skal udgøre stk. 1 i artiklen og suppleres medfølgende bestemmelse som stk. 2:100

”2 Den anmodede part skal træffe sin afgørelse vedrørende samtykke somanført i stk. 1 så hurtigt som muligt og senest 90 dage efter modtagelsenaf anmodningen herom og eventuelt af de i artikel 12 stk. 2 anførte do-kumenter. Hvor det ikke er muligt for den anmodede part at overholdeden i dette stk. 2 anførte frist, skal denne part underrette den anmodendepart og anføre grundene til forsinkelsen og den forventede tid, der er nød-vendig før afgørelsen kan træffes.”Artikel 5 – GennemtransportArtikel 21 i konventionen skal afløses af følgende bestemmelser:“Gennemtransport1 Transport gennem territoriet hos en af de kontraherende parter skal tilla-des efter fremsendelse af en anmodning herom, men forudsat at det på-gældende strafbare forhold ikke af den part, der anmodes om at tilladegennemtransport, anses for at være et forhold af politisk eller rent militærkarakter i henhold til artikel 3 og 4 i denne konvention.2 Anmodningen om gennemtransport skal indeholde følgende oplysninger:a. identiteten på den person, der skal udleveres, herunder dennes natio-nalitet/-er hvor denne/disse er kendt;b. den myndighed, der anmoder om gennemtransport;c. om der findes en kendelse om anholdelse eller en anden kendelsemed samme retsvirkning eller en eksigibel dom, samt en bekræftelseaf, at personen skal udleveres;d. karakteren af det strafbare forhold og dets retlige beskrivelse, herun-der straframmen eller den straf der er idømt ved den endelige dom;e. en beskrivelse af de omstændigheder hvorunder det strafbare forholder begået, herunder tid og sted og i hvilket omfang den person derbegæres udleveret har været involveret.3I tilfælde af en landing, der ikke er planlagt, skal den anmodende partomgående bekræfte, at ét af de i artikel 12 stk. 2.a. anførte dokumenterforeligger. Denne underretning skal have virkning som en anmodning omforeløbig anholdelse som anført i artikel 16 og den anmodende part skalfremsende en anmodning om gennemtransport til den part på hvis territo-rium landingen er sket.

4 Gennemtransport af en person, der er statsborger i den i artikel 6 anførtebetydning i et land, der anmodes om at tillade gennemtransport, kan næg-tes.5 Enhver stat kan på tidspunktet for sin undertegnelse eller ved deponerin-gen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesdokumenterklære, at den forbeholder sig ret til kun at tillade gennemtransport af enperson på alle de betingelser eller enkelte af de betingelser, hvorpå denpågældende stat tillader udlevering.6 Gennemtransport af en udleveret må ikke gennemføres gennem et territo-rium, hvor der er grund til at antage, at den pågældendes liv eller frihedkan være truet på grund af hans eller hendes race, religion, nationalitet el-ler politiske overbevisning.”101

Artikel 6 – Kommunikationskanaler og -midlerKonventionen skal suppleres med følgende bestemmelser:“Kommunikationskanalerog -midler1 I forbindelse med denne konvention, kan meddelelser fremsendes vedbrug af elektroniske eller andre midler, der omfatter skriftligt bevis underforhold der gør det muligt for parterne at få bekræftet meddelelsernesægthed. Under alle omstændigheder skal den pågældende part til enhvertid efter anmodning fremlægge originalerne eller bekræftede genparter afdokumenterne.2 Anvendelse af Interpol (den Internationale Kriminalpolitiorganisation) el-ler diplomatiske kanaler er ikke udelukket.3 Enhver stat kan på tidspunktet for sin undertegnelse eller ved deponerin-gen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesdokumenterklære, at den med henblik på artikel 12 og artikel 14 stk. 1.a i konventi-onen, forbeholder sig ret til at forlange at få originalen til eller en bekræf-tet genpart af anmodningen og de medfølgende dokumenter.”Artikel 7 – Forholdet til konventionen og andre internationale overenskom-ster1De ord og udtryk, der er anvendt i denne protokol skal fortolkes inden forkonventionens betydning. Med hensyn til parterne i denne protokol skalkonventionens bestemmelser bringes i anvendelse,mutatis mutandis,i denudstrækning de er forenelige med bestemmelserne i denne protokol.Bestemmelserne i denne protokol skal ikke have negative virkninger for an-vendelsen af artikel 28 stk. 2 og 3 i konventionen vedrørende forholdet mel-lem konventionen og bilaterale eller multilaterale aftaler.

Artikel 8 – Venskabelig afgørelseKonventionen skal suppleres med følgende bestemmelser:“VenskabeligafgørelseEuroparådets Europæiske Strafferetskomite skal holdes underrettet om an-vendelsen af konventionen og tillægsprotokollerne dertil og foretage alt,hvad der er nødvendigt for at fremme en venskabelig afgørelse af vanskelig-heder, der eventuelt måtte opstå i forbindelse med deres anvendelse og for-tolkning.”Artikel 9 – Undertegning og ikrafttræden1Denne protokol skal være åben for undertegnelse af stater, der er medlem-mer af Europarådet og som er parter i eller har undertegnet konventionen.Den skal enten ratificeres, accepteres eller godkendes. Denne protokol kanikke ratificeres, accepteres eller godkendes af en undertegnende stat, medmindre den tidligere har ratificeret, accepteret eller godkendt konventioneneller gør dette samtidigt med denne protokol. Ratifikations-, accept- ellergodkendelsesdokumenterne skal deponeres hos Europarådets generalsekre-tær.102

Artikel 11 – Anvendelse med hensyn til tidDenne protokol skal være gældende for anmodninger, der modtages efter at pro-tokollen er trådt i kraft mellem de berørte parter.Artikel 12 – Anvendelse med hensyn til territorium1Enhver stat kan på tidspunktet for sin undertegnelse eller ved deponeringenaf sit ratifikations-, accept, godkendelses- eller tiltrædelsesdokument nærme-re angive det territorium eller de territorier, hvor protokollen skal være gæl-dende.Hver enkelt stat kan til enhver tid ved en erklæring stilet til Europarådets ge-neralsekretær udvide det territorium hvor denne protokol finder anvendelsetil et andet territorium, der er anført i erklæringen. Med hensyn til et sådantterritorium skal protokollen træde i kraft den første dag i den måned, der føl-ger efter udløbet af en periode på tre måneder efter den dato, hvor generalse-kretæren har modtaget erklæringen.Enhver erklæring der fremsættes efter bestemmelserne i stk. 1 og 2 ovenforkan med hensyn til et territorium, der er anført i den pågældende erklæring,trækkes tilbage ved en meddelelse stilet til Europarådets generalsekretær.Tilbagetrækningen skal træde i kraft den første dag i den måned, der følgerefter udløbet af en periode på seks måneder efter den dato, hvor generalse-kretæren har modtaget meddelelsen herom.

vedrørende eller på grund af bestemmelser i konventionen og tillægsproto-kollerne dertil.2Forbehold og erklæringer fra en stats side over for en bestemmelse i konven-tionen, der ændres ved denne protokol, skal ikke være gældende mellem destater, der er parter i denne protokol.Der kan ikke tages forbehold vedrørende bestemmelser i denne protokol udover de forbehold, der er anført i konventionens artikel 10 stk. 3 og artikel21 stk. 5 som ændret ved denne protokol samt i artikel 6 stk. 3 i denne pro-tokol. Gensidighedsprincippet kan bringes i anvendelse på forbehold dermåtte være taget.En stat kan helt eller delvist tilbagekalde et forbehold eller en erklæring, somden pågældende stat har meddelt i henhold til denne protokol ved en under-retning til Europarådets generalsekretær, der skal træde i kraft fra og medden dag, hvor tilbagekaldelsen er modtaget.

Artikel 15 – NotifikationerEuroparådets generalsekretær underretter Europarådets medlemsstater og enhverstat der har tiltrådt denne protokol om:a. enhver undertegnelse;b. deponeringen af et ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædel-sesdokument;c. den dato hvor denne protokol træder i kraft i henhold til artikel 9 og10;d. et forbehold, der måtte blive taget i henhold til artikel 10 stk. 3 og artikel21 stk. 5 i konventionen som ændret ved denne protokol samt artikel 6stk. 3 heri samt tilbagekaldelser af et sådant forbehold;e. enhver erklæring der fremsættes i henhold til artikel 12 stk. 1 og artikel14 stk. 3 i konventionen som ændret ved denne protokol samt artikel 12 idenne protokol og enhver tilbagekaldelse af en sådan erklæring;f. meddelelser der modtages i henhold til bestemmelserne i artikel 14 samtdatoen hvor opsigelsen træder i kraft;g. enhver anden handling, erklæring, underretning eller meddelelse vedrø-rende denne protokol.

§ 795.…Stk. 2.Hos personer, som efter reg-lerne i § 170 er udelukket fra at af-give forklaring som vidne i sagen, erskriftlige meddelelser og lignendemellem den mistænkte og den på-gældende person samt dennes nota-ter og lignende vedrørende den mis-tænkte ikke genstand for ransagning.Hos personer, som er omfattet af§ 172, er materiale, der indeholderoplysninger om forhold, som de på-gældende efter § 172 er fritaget forat afgive forklaring om som vidne isagen, ikke genstand for ransagning.§ 804.Som led i efterforskningen afen lovovertrædelse, der er undergi-vet offentlig påtale, eller krænkelsesom nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, i lovom tilhold, opholdsforbud og bort-visning kan der meddeles en person,der ikke er mistænkt, pålæg om atforevise eller udlevere genstande(edition), hvis der er grund til at an-tage, at en genstand, som den på-gældende har rådighed over, kantjene som bevis, bør konfiskeres el-ler ved lovovertrædelsen er fravendtnogen, som kan kræve den tilbage.Stk. 2.…

2.§ 5 aaffattes således:”Afgørelser om konfiskation, somer omfattet af FN-konventionenimod ulovlig handel med narkotikaog psykotrope stoffer, den europæi-ske konvention om hvidvaskning,efterforskning samt beslaglæggelseog konfiskation af udbyttet af straf-bart forhold samt Europarådetskonvention om hvidvask, efter-forskning, beslaglæggelse og konfi-skation af udbyttet fra strafbarehandlinger samt finansiering af ter-rorisme, jf. bilag 3, 4 og 5 til dennelov, kan fuldbyrdes efter reglerne ikapitel 3, når konventionens betin-gelser er opfyldt.”3.Sombilag 5til loven indsættes:”Bilag 5: Europarådets konventionaf 16. maj 2005 om hvidvask, efter-forskning, beslaglæggelse og konfi-skation af udbyttet fra strafbarehandlinger samt finansiering af ter-rorisme[…]”§3I lov om udlevering af lovovertræ-dere, jf. lovbekendtgørelse nr. 833107

af 25. august 2005, som ændret ved§ 11 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, §6 i lov nr. 542 af 8. juni 2006, § 1 ilov nr. 394 af 30. april 2007, § 2 ilov nr. 347 af 14. maj 2008, § 2 ilov nr. 99 af 10. februar 2009, § 2 ilov nr. 494 af 12. maj 2010 og § 2 ilov nr. 271 af 4. april 2011, foreta-ges følgende ændringer:§ 10.Udlevering kan kun ske påfølgende vilkår:1)Denudleverede må ikke drages tilansvar eller udleveres videre til tred-jeland for nogen anden strafbarhandling begået før udleveringenend den, han er udleveret for, med-mindre:a)…b)han,uanset at han i 45 dage uhin-dret har kunnet forlade det land,hvortil han er udleveret, har undladtdette; ellerc)…§ 21.…Stk.3.Sker udleveringen fra et nor-disk land til et andet nordisk land,kan den pågældende føres gennemriget uden tilladelse.1.I§ 10, nr. 1, litra b,ændres ”45”til: ”30”.