Retsudvalget 2012-13
REU Alm.del Bilag 107
Offentligt
EUROJUSTÅRSBERETNING2011
Eurojust Arc-bygningen
3
INdhOldNote vedr. eurojust-afgørelseN.......................................................................................... 6forkortelser ........................................................................................................................... 7forord ...................................................................................................................................... 8resumé ..................................................................................................................................... 111 operatioNelle aktiviteter ............................................................................................. 131.1 Indledning ...................................................................................................................................... 131.2 Eurojusts retlige samarbejde om sager ............................................................................................... 131.2.1 Problemer og bedste praksis i Eurojusts sagsarbejde .................................................................. 131.2.2 Koordineringsmøder ............................................................................................................... 151.2.3 Koordineringscentre ............................................................................................................... 151.2.4 Artikel 6 og 7 i Eurojust-afgørelsen .......................................................................................... 171.2.5 Konventioner om gensidig retshjælp ........................................................................................ 191.2.6 Problemer vedrørende indsamling og brug af bevismateriale ....................................................... 191.2.7 Forebyggelse og løsning af jurisdiktionskonflikter ....................................................................... 211.2.8 Overførsel af retsforfølgning i straffesager ................................................................................ 221.2.9 Udveksling af oplysninger fra strafferegistre .............................................................................. 221.2.10 Europæiske arrestordrer ......................................................................................................... 231.2.11 Kendelser om indefrysning ...................................................................................................... 271.2.12 Konfiskation og inddrivelse af udbytte ...................................................................................... 281.2.13 Kontrollerede leverancer ......................................................................................................... 28
4
1.3 Retligt samarbejde inden for prioriterede kriminalitetsområder .............................................................. 301.3.1 Terrorisme ............................................................................................................................ 301.3.2 Narkotikahandel .................................................................................................................... 301.3.3 Menneskehandel.................................................................................................................... 321.3.4 Bedrageri ............................................................................................................................. 331.3.5 Korruption ............................................................................................................................ 341.3.6 It-kriminalitet ....................................................................................................................... 341.3.7 hvidvask af penge ................................................................................................................. 351.3.8 Andre organiserede kriminelle aktiviteter .................................................................................. 371.4 Fælles efterforskningshold ................................................................................................................ 391.5 Eurojusts sagsarbejde med tredjelande .............................................................................................. 42
2 relatioNer med eu-iNstitutioNer og -partNere ......................................................... 452.1 Institutionelle relationer ................................................................................................................... 452.1.1 Europa-Parlamentet ............................................................................................................... 452.1.2 Rådet for den Europæiske Union ............................................................................................. 452.1.3 Europa-Kommissionen............................................................................................................ 462.2 Netværk af praktikere ...................................................................................................................... 462.2.1 det Europæiske Retlige Netværk ............................................................................................. 472.2.2 Sekretariatet for netværket vedrørende fælles efterforskningshold ............................................... 472.2.3 Europæisk netværk af kontaktpunkter vedrørende personer, som er ansvarlige for folkedrab,forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser............................................................... 482.2.4 det Europæiske Netværk for Uddannelse af dommere og Anklagere ............................................. 482.2.5 det Rådgivende Forum for Rigsadvokater i EU-medlemsstaterne .................................................. 482.3 EU-agenturer og -organer ................................................................................................................. 492.3.1 Europol ................................................................................................................................ 492.3.2 det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig ......................................................................... 51
5
det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejdeved EU-medlemsstaternes ydre grænser ................................................................................... 522.3.4 det Europæiske Politiakademi ................................................................................................. 522.3.5 ledere af EU-institutioner på området for retlige og indre anliggender .......................................... 532.4 Relationer uden for EU ..................................................................................................................... 53
2.3.3
3 eurojust-afgørelseN, eurojusts fremtid og admiNistrative udvikliNg .............. 553.13.23.33.4Gennemførelse af Rådets afgørelse om styrkelse af Eurojust ................................................................. 55Aktionsgruppe om Eurojusts fremtid................................................................................................... 58Administrativ udvikling ..................................................................................................................... 58Aktindsigt i Eurojusts dokumenter...................................................................................................... 60
4 opfølgNiNg på rådets koNklusioNer ........................................................................... 63Bilag.....................................................................................................................................................................69Figur 1 –Figur 2 –Figur 3 –Figur 4 –Figur 5 –Figur 6 –Figur 7 –Figur 8 –Figur 9 –Figur 10 –Figur 11 –Udvikling i sagsantal 2002-2011 ........................................................................................ 69Bilaterale/multilaterale sager ............................................................................................. 70Status over åbne og afsluttede sager 2003-2011 ................................................................. 71Generel klassifikation af sager ........................................................................................... 72Prioriterede kriminalitetstyper i Eurojust-sager .................................................................... 73Prioriterede kriminalitetstyper og andre kriminalitetstyper i Eurojust-sager .............................. 74Eurojust-sager, anmodende lande ...................................................................................... 75Eurojust-sager, anmodede lande ........................................................................................ 76Behandlede sager i koordineringsmøder .............................................................................. 77Koordineringsmøder, anmodende lande ............................................................................... 78Koordineringsmøder, anmodede lande ................................................................................ 79
6
Note vedr. Eurojust-afgørelsenEurojust-afgørelsen– Rådets afgørelse af 28. februar 2002 om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet,som senest ændret ved Rådets afgørelse 2009/426/RIA af 16. december 2008 om styrkelse af Eurojust – benævnes i denneårsberetning ”Eurojust-afgørelsen”.En konsolideret udgave af Eurojust-afgørelsen, der alene er udarbejdet til orientering af Rådets Generalsekretariat, kan ses påEurojusts websted www.eurojust.europa.eu.
FORKORTElSER
7
ForkortelseraWf............. AnalyseregisterCepol.......... det Europæiske PolitiakademiCms.............. SagsforvaltningssystemCosi............ den Stående Komité for den Indre SikkerhedeaW............. Europæisk arrestordreeio.............. Europæisk efterforskningskendelseejN.............. det Europæiske Retlige NetværkeNCs............ det nationale Eurojustkoordineringssystemfrontex........ det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejdeved EU-medlemsstaternes Ydre Grænserjit............... Fælles efterforskningsholdmla.............. Gensidig retshjælpoCC.............. KoordineringsvagtoCta............ Trusselsvurdering om organiseret kriminalitetolaf............ det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigte-sat......... Rapport om situationen og udviklingen med hensyn til terrorisme i EuropatHB.............. Menneskehandel
8
Fororddette er den tiende årsberetning for EU’s enhed for retligt samarbejde. 2011 bød på en betydelig udvikling af Eurojusts kerneaktivitetmed hensyn til den operationelle bekæmpelse af alvorlig grænseoverskridende kriminalitet. der var kun en lille stigning i antallet af sager,der blev forelagt Eurojust af medlemsstaterne, i forhold til 2010, men der var en markant stigning i Eurojusts koordineringsaktiviteter.Ved koordineringsmøderne samles Eurojusts eksperter med deres kollegaer i medlemsstaterne og i EU-organerne. Møderne gørdet muligt at træffe effektive beslutninger om, hvornår, hvor og hvordan retshåndhævende og retlige aktioner mod organiseredekriminelle grupper i grænseoverskridende sager skal finde sted. Disse operationelle møder er værdifulde for praktikerne imedlemsstaterne – en stigning på 40 % i antallet af møder i 2011 er et tydeligt bevis herpå. Samtidig er denne stigning enalvorlig påmindelse om, at truslen fra grænseoverskridende kriminalitet ikke er blevet mindre. For første gang var disse mødermed til at koordinere over 200 sager.2011 bød også på en markant udvikling af konceptet for koordineringsmøder, idet man introducerede ”koordineringscentret”. Når derved et koordineringsmøde er truffet beslutning om operationel aktivitet i medlemsstaterne en bestemt dag, står Eurojusts eksperter nutil rådighed i et sikkert koordineringscenter for at rådgive deres medlemsstater og EU-kollegaer. Når selve aktionen er i gang, kan dehjælpe med spørgsmål om tilladeligheden af at anvende bestemte bevismidler i forskellige jurisdiktioner, udarbejdelse af europæiskearrestordrer og andre anmodninger om retshjælp. Eurojust etablerede koordineringscentre i syv sager i 2011, omhandlende altfra menneskehandel, narkotikahandel til alvorligt bedrageri. disse resultater er nået på trods af, at mange medlemsstater stadigmangler at gennemføre bestemmelserne i den reviderede Eurojust-afgørelse.Et andet vigtigt område i Eurojusts koordineringsarbejde i 2011 var fælles efterforskningshold. Fælles efterforskningshold, derindledningsvis blev anset som værende bureaukratiske, opfattes nu som et nyttigt redskab i kampen mod grænseoverskridendekriminalitet. de giver mulighed for, at praktikere fra forskellige jurisdiktioner kan arbejde sammen uden de problemer og forsinkelser,der forbindes med de traditionelle former for gensidig retshjælp. I 2011 blev Eurojust hjemsted for sekretariatet for netværketvedrørende fælles efterforskningshold, og i løbet af året deltog Eurojusts anklagere, dommere og politifolk i cirka 30 hold.
FORORd
9
der skete også fremskridt med hensyn til den fremtidige infrastruktur for Eurojust. holland og EU-myndighederne nåede til enighedom, at arbejdet med en ny bygning til Eurojust kunne sættes i gang. Eurojusts medarbejdere får således mulighed for at arbejdesamlet i én bygning i stedet for de nuværende to bygninger. Bygningen forventes at stå klar i 2015. En anden fordel ved den nyebygning er, at Eurojust bliver placeret tæt på en af dets vigtigste EU-partnere, Europol. dermed udmøntes behovet for en koordineretrespons over for kriminelle grupper, der truer EU-borgerne.Årsberetningen 2011 har i lighed med tidligere årsberetninger fortsat fokus på det operationelle arbejde. Jeg håber, at denneårsberetning giver en værdifuld redegørelse for Eurojusts aktiviteter inden for bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet.
aled WilliamsFormand for Eurojust
10
Eurojust Kollegiet
Siddende fra venstre mod højre:Elena Dinu, RO, Mariusz Skowroński, PL, Malči Gabrijelčič, SL, Gunars Bundzis, LV, Michèle Coninsx, BE, næstformand, Aled Williams, UK, formand, Raivo Sepp, EE,næstformand, Ilona Lévai, HU, Lampros Patsavellas, EL, Donatella Frendo Dimech, MT, Juan Antonio García Jabaloy, ESStående fra venstre mod højre:Harri Tiesmaa, FI, Ingrid Maschl-Clausen, AT, Jesper Hjortenberg, DK, Francesco Lo Voi, IT, Laima Čekelienė, LT, Ladislav Hamran, SK, Carlos Zeyen, LU, Mariana Lilova,BG, Ola Laurell, SE, Robert Sheehan, IE, João Manuel Da Silva Miguel, PT, Hans-Holger Herrnfeld, DE, Lukáš Starý, CZ, Sylvie Petit-Leclair, FR, Marc van Erve, NL, KaterinaLoizou, CY
RESUMé
11
ResuméAntallet af sager, hvor medlemsstaternebad om bistand fra Eurojust til at bekæm-pe alvorlig grænseoverskridende krimina-litet steg en smule i forhold til 2010 fra1421 til 1441.Eurojusts koordinerende rolle udvikledesig markant:• Antallet af sager, der blev behandlet påEurojusts koordineringsmøder, steg iforhold til 2010 fra 140 til 204• 80 % af koordineringsmøderne om-handlede “EU’s prioriterede kriminali-tetstyper” (se nedenfor)• Næsten 70 % af koordineringsmøderneomfattede tre eller flere medlemsstater• Syv koordineringscentre sørgede for si-multan støtte til operationer i medlems-staterne• Europol deltog i 89 af Eurojusts koordi-neringsmøder.de otte prioriterede kriminalitetsområder,som Rådet har fastlagt, afspejlede sig iEurojusts sagsarbejde på følgende vis (ifaldende rækkefølge): narkotikahandel,bedrageri, andre organiserede kriminel-le aktiviteter, hvidvask af penge, menne-skehandel, terrorisme, korruption og it-kriminalitet.Eurojusts rolle i fælles efterforsknings-hold steg støt i 2011:• 33 nye fælles efterforskningshold blevoprettet med Eurojusts bistand• Eurojusts nationale repræsentanter del-tog i 29 fælles efterforskningshold• Eurojust evaluerede og forvaltedeKommissionens økonomiske støtte tilfælles efterforskningshold omfattende16 medlemsstater.10 medlemsstater havde ved udgangenaf 2011 gennemført de nødvendige for-anstaltninger til at bringe deres nationalelovgivning i overensstemmelse med denreviderede Eurojust-afgørelse.Eurojusts budget for 2011 var på 31,7millioner euro. Eurojust brugte 95,6 % afbudgettet.Antallet af medarbejdere hos Eurojust i2011 var 269:• heraf 42 anklagere, dommere og poli-tifolk med tilsvarende kompetence ud-stationeret fra medlemsstaterne, der fikbistand i deres arbejde fra 15 udstatio-nerede nationale eksperter• 210 administrative medarbejdere, somer ansat i henhold til EU’s personale-vedtægt, der fik bistand i deres arbej-de fra to udstationerede nationale eks-perter.Man nåede til enighed med holland somværtsstat om nye lokaler til Eurojust i2015. der blev ligeledes opnået enighedmed EU-institutionerne omkring de bud-getmæssige konsekvenser.der blev i 2011 etableret sekretariaterhos Eurojust til både netværket vedrø-rende fælles efterforskningshold og net-værket af kontaktpunkter vedrørendepersoner, som er ansvarlige for folke-drab, forbrydelser mod menneskehedenog krigsforbrydelser.
12
OPERATIONEllE AKTIVITETER
13
1 Operationelle aktiviteter1.1 IndledningEurojusts arbejdsprioriteter for 2011 blevvedtaget på grundlag af Rådets trussels-vurderinger set i forhold til EU-borgerne.De af Rådet identificerede kriminalitets-typer, som udgjorde en særlig trussel,var terrorisme, narkotikahandel, men-neskehandel, bedrageri, korruption, it-kriminalitet, hvidvask af penge og an-dre organiserede kriminelle aktiviteter.Nedenfor følger yderligere oplysningerom Eurojusts sagsarbejde inden for denævnte områder samt oplysninger omidentificerede problemer, bedste praksisog bemærkninger om relateret strategiskarbejde.I 2011 reagerede Eurojust på medlems-staternes anmodninger om bistand i 1 441registrerede sager. To tredjedele af an-modningerne vedrørte “EU’s prioriteredekriminalitetstyper”. de resterende sageromhandlede grov kriminalitet som f.eks.drab, voldtægt og røveri. Bilag I indehol-der detaljerede statistikker om sagsarbej-de og medlemsstaternes inddragelse.Mens det samlede antal anmodninger omEurojusts bistand i 2011 næsten var detsamme som i 2010, er antallet af mødertil koordinering af de retlige og retshånd-hævende myndigheders arbejde til gen-gæld steget markant. Antallet af sageromfattet af koordineringsmøder steg til204 svarende til en stigning på 44 % iforhold til 2010 (141 sager). Ca. 70 % afkoordineringsmøderne omfattede tre ellerflere lande, og 80 % vedrørte prioriteredekriminalitetstyper.Eurojusts inddragelse i oprettelsen af fæl-les efterforskningshold steg også i 2011(jf. afsnit 1.4).
1.2 Eurojusts retligesamarbejde om sagerEurojusts arbejde er hovedsagligt opera-tionelt og handler om at løse problemeri sager om alvorlig grænseoverskridendekriminalitet. I nogle tilfælde er der taleproblemer af praktisk karakter, eller somfølger af særtræk i en national jurisdikti-on. Følgende hindringer og eksempler påbedste praksis er blevet identificeret.1.2.1 problemer og bedstepraksis i eurojustssagsarbejdeEn tilbagevendende hindring har væ-ret forsinkelser i fuldbyrdelsen af an-modninger om gensidig retshjælp.Dette kan have flere forskellige årsager.Sommetider er ufuldstændige juridiskeog faktiske beskrivelser af relevant ma-
14
teriale ensbetydende med, at fuldbyr-delsen af den gensidige retshjælp i énjurisdiktion forsinkes, indtil der er mod-taget yderligere eller opklarende oplys-ninger fra en anden. Sommetider for-værres forsinkelsen af forhold som f.eks.manglende centrale databaser, der villehave gjort det muligt hurtigt at identi-ficere bankkonti eller anden ejendom. Iandre tilfælde kan der opstå forsinkelser,når en anmodning fra en myndighed i énmedlemsstat til en myndighed i en andenmedlemsstat sendes til en forkert myn-dighed pga. forvekslinger om den rettemodtager. Sommetider findes juridiskebegreber i én jurisdiktion ganske enkeltikke tilsvarende i en anden jurisdiktion,og problemer med oversættelse – bådejuridisk og sprogligt – skaber endnu stør-re problemer for fuldbyrdelsen.Koordineringsmøde med 14 medlemsstater, Kroatien, USA og Europol
der opstår også problemer, som skyldesforskelle i definitionen af lovovertrædel-ser, og i den forbindelse har Eurojust væ-ret i stand til at fremme dialogen mellemanmodende og anmodede lande og bi-stået med afklaring af definitionen af lov-overtrædelser i de berørte jurisdiktioner.
Eurojust hjalp ofte med at løse problemerved på et tidligt tidspunkt og ofte understramme tidsfrister at bistå med at udar-bejde og sende retsanmodninger, identi-
ficere den rette nationale myndighed ogmed at rådgive om krav til bevismaterialei de anmodende og fuldbyrdende lande.Eurojusts tidlige inddragelse i komplekse
OPERATIONEllE AKTIVITETER
15
sager har betydet, at juridiske og bevis-mæssige problemer kan identificeres såtidligt, at der kan træffes hensigtsmæssi-ge foranstaltninger. Betydningen af dennetidlige dialog mellem Eurojust og de ret-lige og retshåndhævende myndighederi medlemsstaterne, som bistår, kan ikkefremhæves nok. det kan være alt fra atløse meget praktiske og akutte problemeri en bestemt sag til at overveje taktiskeog strategiske erfaringer, der høstes i for-bindelse med seminarerne arrangeret afEurojust.Eurojust var mere generelt med til atfremme informationsudvekslingen vedhjælp af to særlige redskaber: koordine-ringsmøder og fælles efterforskningshold.Ved at samle praktikere og fremme ud-veksling af sagsoplysninger har Eurojustværet med til at styrke arbejdsforbindel-serne med praktikere i medlemsstaterneog andre EU-organer.1.2.2 koordineringsmøderI 2011 afholdt Eurojust som nævnt ko-ordineringsmøder i 204 sager, hvilket er
en markant stigning i forhold til sidste år.disse møder tilføjer fortsat stor mervær-di for de kompetente nationale myndig-heder i grænseoverskridende sager. de ermed til at fremme effektiv og rettidig ud-veksling af oplysninger, sikre løsninger påpraktiske og juridiske problemer og op-bygge tillid mellem de kompetente myn-digheder i forskellige medlemsstater. Selvom videokonferenceudstyr ikke er op-timalt, har det ved koordineringsmøderværet med til at skabe fremskridt i sager,hvor det ikke var muligt at samle de rele-vante parter pga. operationelle tidsfrister.Koordineringsmøderne førte ofte til, atder blev indgået operationelle aftaler, somEurojust efterfølgende fulgte op på for atsikre de nationale myndigheders effekti-ve efterlevelse af aftalerne. Aftalerne omat oprette fælles efterforskningshold varaf særlig betydning ved koordineringsmø-derne. her deltog ikke kun repræsentan-ter fra medlemsstaterne men også, hvordet var relevant, repræsentanter fra tred-jelande og EU-organer som f.eks. Europolog OlAF. Tredjelande deltog i 45 koordi-neringsmøder, Europol i 89 og OlAF i otte.Første koordineringscenter
1.2.3 koordineringscentre2011 bød på en markant udvikling indenfor koordineringsmødeværktøjer. Medhenblik på at øge den operationelle støt-te til aktioner over flere dage i forskelligemedlemsstater oprettede Eurojust koor-dineringscentre. Takket være de tekniske
16
Eurojust ydede bistand til Italien og holland ved enoperation, der gik ud på at arrestere én af Italiens100 mest eftersøgte personer. Vedkommende tilhør-te klanen ”Clan Polverino”, en “Camorra”-organiseretkriminel gruppe med base i Napoli. Clan Polverinomenes at stå bag salg af store mængder narkotikafra Spanien til Italien, drab, afpresning, ulovlig be-siddelse af våben, hvidvask af penge gennem for-retningsverdenen og andre kriminelle aktiviteter.Anholdelsesaktionen startede tidligere i 2011, daden eftersøgte flygtede fra en anden internationalpolitiaktion mod Clan Polverino, men 40 andre med-lemmer af banden blev anholdt i Italien og Spanien.den eftersøgte blev sporet til Zeewolde. Ved koor-dineringsmødet hos Eurojust udvekslede de italien-ske og hollandske politi- og retslige myndigheder op-lysninger og planlagde anholdelsesaktiviteterne. dedrøftede og fik afklaring på detaljerne omkring ud-stedelsen af den europæiske arrestordre og andrepåkrævede efterforskningsskridt i forbindelse med
en retsanmodning med henblik på at sikre en gnid-ningsløs gennemførelse af operationen.det italienske “Carabinieri”-politi og de hollandskepolitispecialstyrker lavede en razzia i den villa, hvorden eftersøgte boede under et falsk navn med sinkæreste. Under operationen kunne politimyndighe-derne beslaglægge et falsk pas, 20.000 euro og fo-tos af den eftersøgte sammen med chefen for ClanPolverino.Eurojusts koordinering var med til at sikre grundla-get for en vellykket gennemførelse af aktionen. Enaktion, der markerede et vigtigt skridt i kampen modClan Polverino, en kamp der havde været ført siden2007 af Napolis antimafiakontor i samarbejde medden spanske ”Guardia Civil” og de hollandske poli-tispecialstyrker. De udvekslede oplysninger ved flerekoordineringsmøder hos Eurojust, der efterfølgendeblev analyseret, var med til at identificere komman-dostrukturen i den organiserede kriminelle gruppe.
anholdelser skaber nye kommandoveje,kan Eurojust reagere med det sammepå akutte forhold f.eks. ved at udarbej-de europæiske arrestordrer, ved at vurde-re krav til bevismateriale og spørgsmål afjuridisk karakter, ved udstedelse af ran-sagningskendelser eller ved blokering afen bankkonto.derudover fremskyndes kommunikatio-nen mellem de nationale retlige myndig-heder, der gennemfører den operationel-le aktion, idet der kan ske en øjeblikkeligindberetning af resultater og hændelsertil centret, hvilket sikrer en samtidig ko-ordinering blandt alle involverede myn-digheder.I nogle sager blev disse centre oprettetmed meget kort varsel, i ét tilfælde indenfor tre timer - et bevis på Eurojusts evnetil at reagere hurtigt i forhold til de ope-rationelle behov hos de retslige myndig-heder og anklagemyndighederne i med-lemsstaterne.der blev etableret syv koordineringscen-tre i 2011 til bekæmpelse af kriminali-
faciliteter i koordineringscentrene kanEurojust via en sikker og simultan for-bindelse være i kontakt med anklagere,
dommere og politifolk i andre lande. dade operationelle aktioner gennemføres imedlemsstaterne, og beslaglæggelser og
OPERATIONEllE AKTIVITETER
17
tetsområder som f.eks. narkotikahandel,hvidvask af penge, tobakssmugling, be-drageri og menneskehandel.1.2.4 artikel 6 og 7i eurojust-afgørelsenArtikel 6 og 7 i Eurojust-afgørelsen gi-ver de nationale medlemmer enkelt-vis og Kollegiet som sådan mulighed forat fremsætte anbefalinger om sager tilmedlemsstaternes kompetente myndig-heder. disse anbefalinger er værdifulderedskaber til at forbedre det retlige sam-arbejde og illustrerer den løbende dialogmellem Eurojusts nationale medlemmerog deres myndigheder om operationellespørgsmål.I 2011 fandt dialogen med de retligemyndigheder og retshåndhævende or-ganer sted både uformelt og formelt.Anvendelsen af artikel 6 skete i forskelli-ge forbindelser, sommetider som opfølg-ning på indledende uformelle drøftelserog møder med nationale myndigheder,eller som følge af problemer, der blevidentificeret ved koordineringsmøder, el-
de franske toldmyndigheders stikprøvekontrol af enspansk bil i 2010 afslørede en stor mængde penge-sedler med tydelige spor af kokain. Undersøgelserviste, at bilens fører havde forbindelser til en orga-niseret kriminel gruppe, der opererede i Frankrig,Belgien, Tyskland, Spanien og holland. På grund afden komplekse efterforskning blev Eurojust kontak-tet og foreslog en aktionsdag, der blev styret gen-nem et koordineringscenter.I juni 2011 blev der etableret et koordineringscenterhos Eurojust med forbindelser til de retslige myndig-heder i fem medlemsstater og med værdifuld bistand
fra Europols mobile kontor. På den måde sikredes ensamtidig overførsel og koordinering af oplysningermellem de efterforskende og retslige myndighedersamt en efterfølgende analyse af nye oplysninger,da der blev foretaget anholdelser og ransagninger.Ni mistænkte blev anholdt, og der blev gennemførtti samtidige ransagninger i forskellige medlemssta-ter. der blev beslaglagt en stor mængde bevismate-riale, ejendele og udstyr til at fremstille narkotika.der blev udstedt europæiske arrestordrer mod ty-ske, colombianske, libanesiske og tyrkiske statsbor-gere, der var mistænkt for at være aktive medlem-mer af det store og meget komplekse netværk.
ler ganske enkelt som følge af oplysnin-ger fra en anmodende myndighed i enretsanmodning.På grund af de uformelle kontakters be-tydning i henhold til artikel 6 og 7, sendesder som regel kun formelle anmodninger ihenhold til disse bestemmelser i de tilfæl-de, hvor der er særlige proceduremæssi-ge ordninger i visse medlemsstater. I 2011blev der sendt 14 formelle anmodninger på
grundlag af artikel 6 i Eurojust-afgørelsen,hvoraf nogle er nævnt nedenfor:Anmodninger om at indlede efterforsk-ning eller retsforfølgning af konkrete for-hold – artikel 6, stk. 1, litra a, (i)Eurojusts nationale enheder udstedteseks anmodninger på grundlag af artikel6, stk. 1, litra a, (i). I en sag bad den ita-lienske enhed de italienske myndigheder
18
om at overveje efterforskning i en sag,der havde sit udspring i en fransk sag ommenneskehandel med relation til seksu-el udnyttelse. Anmodningen resulteredei, at der blev indledt en multilateral ef-terforskning, der bredte sig til Tjekkiet,Irland, Italien og Europol.I tre sager om hvidvask af penge badEurojust de relevante italienske retsfor-følgende myndigheder om at træffe for-anstaltninger på grundlag af oplysningerfra de portugisiske og tyske myndighe-der. der blev også sendt anmodninger isager om ulovlig smugling af indvandre-re med forbindelse til organiseret krimi-nalitet, der omfattede Tyskland, Østrig,Grækenland, Italien og den TidligereJugoslaviske Republik Makedonien, og ien sag om smugling af cigaretter. I allesager indledte de italienske myndighederefterforskningerne. En sag figurerer i af-snit 1.3.7.Anmodninger til medlemsstaternes kom-petente myndigheder om at acceptere, aten anden medlemsstat bedre er i stand tilat indlede efterforskning eller retsforfølg-
ning vedrørende konkrete forhold – arti-kel 6, stk. 1, litra a, (ii)I en sag anmodede en af Eurojusts na-tionale enheder dets myndigheder om atindlede efterforskning og retsforfølgningvedrørende konkrete forhold i en bedra-gerisag. den kompetente nationale myn-dighed fulgte Eurojusts anbefaling.Anmodninger til de kompetente myndig-heder om at foretage en koordineringmellem de berørte medlemsstaters kom-petente myndigheder – artikel 6, stk. 1,litra a, (iii)der blev sendt tre formelle anmodningerpå grundlag af artikel 6, stk. 1, litra a,(iii), og der blev indledt efterforskning ialle sager. de italienske nationale myn-digheder blev bedt om at sikre koordi-nering af deres igangværende retssagermed de andre involverede medlemssta-ter (Belgien, Bulgarien og Tyskland) i enfransk sag om cigaretsmugling. Et lignen-de initiativ blev taget i en sag om skatte-svig og hvidvask af penge, der omfattedeotte italienske myndigheder og holland.
En koordineret aktion fandt sted efter af-tale med de hollandske myndigheder, ogder blev gennemført en række vellykkederansagninger. En tredje anmodning førtetil, at der blev indledt efterforskning i ensag vedrørende narkotikahandel.Anmodninger om at meddele Eurojustde oplysninger, der er nødvendige for, atden kan udføre sine opgaver – artikel 6,stk. 1, litra a, (v)Eurojusts evne til at modtage og videre-formidle oplysninger hurtigt og effektivter afgørende for en vellykket efterforsk-ning af grænseoverskridende kriminalitetog helt centralt for Eurojusts kerneaktivi-tet. Tre anmodninger om informationsud-veksling på grundlag af artikel 6 blev for-melt registreret. I en lettisk efterforskningi en sag om korruption bad den spanskeenhed de nationale judicielle myndighe-der om at udpege den relevante nationa-le anklager med henblik på at udveksleoplysninger og sikre koordinering. denanden sag mellem Rumænien og Italienvedrørte anklager om forfalskning af pen-ge og betalingsmidler. En tredje anmod-
OPERATIONEllE AKTIVITETER
19
ning blev sendt af den italienske enhed tilnationale myndigheder i en bedragerisag,der blev indledt af Østrig.Anmodninger om at træffe enhver andenforanstaltning, som er begrundet i hen-synet til efterforskningen eller retsforfølg-ningen – artikel 6, stk. 1, litra a, (vii)Under denne bestemmelse bad Eurojustde italienske myndigheder om at overvejeen midlertidig udleveringsforanstaltning ien sag om møntfalskneri og organiseretkriminalitet.1.2.5 konventioner om gensidigretshjælpKonventionen fra 2000 om gensidig rets-hjælp med den tilknyttede protokol fra2001 og konventionen fra 1959 om gen-sidig retshjælp i straffesager og tilknyt-tede protokoller (konventioner om gen-sidig retshjælp) er fortsat de vigtigsteretsgrundlag for retligt samarbejde i EU.Generelt bedømmes konventionernes an-vendelighed positivt. der er ikke destomindre fortsat problemer. Konventionen
fra 2000 om gensidig retshjælp er sta-dig ikke gennemført i alle medlemsstater,og det kan skabe problemer for anven-delsen af de vigtige redskaber inden forretligt samarbejde som f.eks. videokonfe-rencer og fælles efterforskningshold. deropstår yderligere problemer i forbindelsemed anvendelsen af disse konventionerpå grund af de manglende tidsfrister forfuldbyrdelsen af anmodninger, og mang-lende oplysninger om, hvordan arbejdetmed anmodningen skrider frem. Eurojuster ofte blevet bedt om at hjælpe med atløse disse problemer.En vigtig indledende opgave for Eurojuster at tage uformel kontakt til de anmo-dende og anmodede myndigheder for atuddybe en anmodning, inden den sendesformelt. denne bistand er med til at øgesandsynligheden for en hurtig fuldbyrdel-se væsentligt.1.2.6 problemer vedrørendeindsamling og brug afbevismaterialeEurojust har udviklet ekspertise i for-hold til et tilbagevendende problem i det
grænseoverskridende retlige samarbej-de: forskellige regler om tilladelighedenaf at anvende og offentliggøre bevisma-teriale og oplysninger i nationale juris-diktioner, der påvirker forskellige områ-der af sagsarbejdet. Forskellige reglerfor indgreb i meddelelseshemmelighedenog vidneafhøring har eksempelvis igenskabt problemer for indsamlingen, ud-vekslingen og forelæggelsen af beviser.der opstod lignende vanskeligheder ved-rørende anvendelsen af videokonferen-cer, undercover-agenter og indsamling afdNA-prøver.Praktiske problemer med oversættelse ogvideresendelse af oplysninger udgør fort-sat en hindring for det retlige samarbejdemellem medlemsstaterne. Et koordine-ringsmøde, hvor det blev aftalt at etab-lere telefonaflytning kan tjene som et ek-sempel. Aflytningerne blev foretaget,men i henhold til den hjemlige lovgivningi en af medlemsstaterne var det pågæl-dende bevismateriale klassificeret, hvil-ket var med til at hindre videresendelsenaf udskrifterne til den anden medlemsstatforud for retssagen. Eurojust var i stand
20
I en af Eurojusts mest komplekse sager om narkotikahandel lød opgaver-ne på løsning af jurisdiktionskonflikter og brug af fælles efterforsknings-hold, og sagen endte med beslaglæggelse af kokain til en værdi af mereen 400 millioner euro og anholdelse af 30 medlemmer af en organiseretkriminel gruppe.
tig udveksling af oplysninger uden de langvarige procedurer for gensidigretshjælp. det var en af de afgørende faktorer for den operationelle suc-ces i sagen (holland, Malta, Storbritannien, Estland, Cypern og Tysklandydede også bistand).Den mere end tre år lange efterforskning fik støtte fra 13 koordinerings-
En organiseret kriminel gruppe sendte flere tons kokain fra Sydamerikatil Europa og hvidvaskede udbyttet i mange bankcentre. En svensk ef-terforskning, der startede i 2008, afslørede internationale dimensio-ner i sagen, som også berørte andre medlemsstater som f.eks. Frankrigog Spanien samt lande uden for EU, såsom Colombia, USA, Schweiz,Venezuela, Israel og Andorra.
møder hos Eurojust, hvoraf mange omfattede Europols bistand. Mødernevar med til at løse praktiske problemer i efterforskningen og navnlig deproblemer, der knyttede sig til mulige jurisdiktionskonflikter. Man nåedetil enighed om, hvor retsforfølgningerne skulle finde sted, og en hoved-ansvarlig blev efterfølgende udleveret af Colombia til Sverige.Som følge af operationen blev mere end 30 medlemmer af den organi-
På grund af sagens kompleksitet blev Eurojust anmodet om at yde bi-stand. Efter et koordineringsmøde, der blev afholdt i haag, blev der op-rettet et fælles efterforskningshold, som fik økonomisk støtte som led imedfinansiering af fælles efterforskningshold. Den første succes for detfælles efterforskningshold var beslaglæggelsen af 1,4 tons kokain om-bord på en 15-meter lang sejlbåd på vej til Europa. I den forbindelse bi-stod Eurojust med at yde rådgivning om lovligheden af aflytninger til søs.de juridiske rammer for fælles efterforskningshold muliggjorde en hur-
serede kriminelle gruppe anholdt verden over. Takket være de spanskeog svenske myndigheders indgriben blev bankkonti indefrosset som ledi efterforskningerne om hvidvask af penge, og ca. 6 millioner euro blevbeslaglagt i fem forskellige lande. Sagen havde forbindelser til genin-vestering i fast ejendom, et diskotek og andre lovlige forretninger, luk-suskøretøjer og både. Netværket menes at have investeret og brugtmindst 12 millioner euro. den beslaglagte kokain havde en samlet gade-pris på mindst 416 millioner euro.
til at gribe ind og bistod med at få afklas-sificeret det pågældende bevismaterialeog dets efterfølgende videresendelse.
Eurojust har arbejdet med at løse sådan-ne vanskeligheder, ikke blot i konkrete sa-ger med også ved at bidrage til debatten
om en reform af systemet for indhentel-se af grænseoverskridende bevismateria-le, f.eks. som led i forslaget om en euro-
OPERATIONEllE AKTIVITETER
21
pæisk efterforskningskendelse. Eurojustsudtalelse om dette udkast blev offentlig-gjort som et rådsdokument den 4. marts2011 (6814/11). Yderligere oplysningerfindes i afsnit 2.1.1.2.7 forebyggelse og løsning afjurisdiktionskonflikterEurojust gjorde kun i meget få sager for-melt brug af sine beføjelser for at fore-bygge og løse jurisdiktionskonflikter.Siden 2002 har Eurojust som et kollegi-um fremsat tre anbefalinger til medlems-staternes myndigheder om jurisdiktions-konflikter, og alle anbefalinger er blevetaccepteret. Men sager, hvor to eller fleremedlemsstater i overensstemmelse medderes hjemlige lovgivning har kompeten-ce i en sag, er mere udbredt. Eurojusthar hyppigt været med til at løse dermedforbundne problemer uden formelt atsende en anmodning til de berørte med-lemsstater.Koordineringsmøder har også vist sig atvære et praktisk og værdifuldt redskab,der giver mulighed for drøftelser og afta-
En sag om menneskehandel fra 2011 illustrerer,hvordan man kan finde en løsning på mulige ju-risdiktionskonflikter med Eurojusts bistand. Sagenhandlede om handel med romakvinder fra Tjekkiettil Storbritannien, hvor de blev tvunget til prosti-tution. der blev oprettet et fælles efterforsknings-hold for at sikre koordinerede efterforskninger. Vedmøderne hos Eurojust stødte man på problemer iforhold til indhentning af bevismateriale og detsanvendelighed, samt problemer om hvilken juris-diktion, der havde det bedste udgangspunkt for atføre sagen, eftersom begge lande havde gode grun-
de til at retsforfølge. Eurojust var med til at fremmeen grundig drøftelse af reglerne for jurisdiktion ogaf de gældende regler for tilladeligheden af at an-vende bestemte bevismidler. Konklusionen blev, atden ene part skulle have det primære ”ejerskab”over sagen. Eurojusts bistand med at sikre en hur-tig afgørelse af jurisdiktionskonflikten gjorde detmuligt for sagens parter at fastholde fokus på deakutte operationelle aktioner. da den potentielle ju-risdiktionskonflikt var blevet løst, blev der oprettetet fælles efterforskningshold, og inden for tre må-neder blev 11 hovedansvarlige anholdt.
ler på et tidligt tidspunkt mellem de kom-petente myndigheder, der er involveret isideløbende efterforskninger. På sammevis har det været muligt at håndtere ogforebygge jurisdiktionskonflikter indenfor rammerne af fælles efterforsknings-hold. Eurojusts rolle med at forebyg-ge jurisdiktionskonflikter består ofte i atfremme uformelle drøftelser på et tidligttidspunkt. denne rolle styrkes gennembrugen af Eurojusts skriftlige retnings-linjer for en afgørelse af “hvilket retssy-
stem skal foretage retsforfølgning?”, derblev offentliggjort i årsberetningen 2003.disse retningslinjer giver et godt indblik i,hvilke overvejelser, der kan gøres indenen afgørelse træffes. Retningslinjerne an-vendes hyppigt af de kompetente myn-digheder i medlemsstaterne.Eurojusts sagsarbejde har vist, at en tid-lig udveksling af oplysninger i indbyrdesforbundne efterforskninger er med til atforebygge jurisdiktionskonflikter.
22
De finske myndigheder efterforskede en sag om narkotikahandel mod finske statsborgere i Spanien. Daen finsk statsborger med kendskab til de eftersøgte narkohandlere var forsvundet, blev de spanske myn-digheder bedt om at indlede en undersøgelse, der krævede en retskendelse indeholdende en anmod-ning om gensidig retshjælp. Den finske statsborger var blevet myrdet i Spanien, fordi hun havde adva-ret de spanske myndigheder om narkohandlergruppen, der havde forsøgt at hyre hende. de mistænktedrabsmænd boede i Finland. Eurojust blev bedt om at være med til at løse en potentiel konflikt mellemSpanien og Finland om, hvor retsforfølgningen skulle finde sted. Der blev afholdt et koordineringsmødehos Eurojust, hvor det efter grundige juridiske overvejelser blev besluttet, at Spanien skulle overføre allebeviser, der var indhentet ved hjælp af de tidligere anmodninger om gensidig retshjælp, til Finland. despanske myndigheder indvilligede også i at overføre både retssagen om drabet og deres efterforskningom narkotikahandel til Finland efter, at forskellige juridiske krav var blevet opfyldt. Eurojusts bistand varmed til at sikre, at drabsmændene kunne retsforfølges et og samme sted for både mord og den tilknyt-tede efterforskning om narkotikahandel.
arbejdsprocessen undersøger de nationa-le enheder mulighederne for overførsel,inden der sendes en formel anmodning.det kan dog alligevel og af forskellige år-sager være vanskeligt at overføre en sag.heriblandt kan nævnes: de indhentedebeviser skal være antagelige ved retten iden anmodede medlemsstat, selv om deofte foreligger i et uvant format og er om-fattet af andre proceduremæssige regler,den anmodede medlemsstats interesse iat acceptere, at der skal ske en overførselaf retssagen, samt et simpelt men me-get praktisk ressourcespørgsmål, nemligat alle sagsakterne skal oversættes.1.2.9 udveksling af oplysninger frastrafferegistreSelv om oplysninger fra strafferegistre ty-pisk udveksles direkte mellem medlems-staterne, er Eurojust blevet bedt om atfremme udvekslingen heraf i hastesa-ger. I en sag havde en national domstolbrug for oplysninger for at kunne afsigeen passende dom over en farlig sexfor-bryder, der var blevet dømt for lignendeforbrydelser i en anden medlemsstat. de
1.2.8 overførsel af retsforfølgning istraffesagerMedlemsstaterne anvender forskelligeretsgrundlag til overførsel af retsforfølg-ning i straffesager, hvilket kan føre til ju-ridiske vanskeligheder. de mest udbredteinstrumenter til overførsel af retssager erden europæiske konvention fra 1972 omoverførsel af retsforfølgning i straffesagerog den europæiske konvention fra 1959
om gensidig retshjælp i straffesager (ar-tikel 21) sammenholdt med artikel 6, stk.1, sidste afsnit i konventionen fra 2000om gensidig retshjælp i straffesager.Nogle medlemsstater anvender også deForenede Nationers konvention fra 2000om bekæmpelse af grænseoverskridendeorganiseret kriminalitet (artikel 21).Eurojust fremmer uformelle kontaktermellem medlemsstaterne, og som led i
OPERATIONEllE AKTIVITETER
23
oplysninger, der var tilgængelige via desædvanlige kanaler, var ikke tilstrækkeli-ge og for upræcise i forhold til den juridi-ske klassificering af forbrydelsen. Takketvære en direkte kontakt med de judici-elle myndigheder var Eurojust i stand tilat levere de fornødne oplysninger inden
for et par timer til den domstol, der skul-le afsige dom. der kan dog stadig opståforsinkelser, når en medlemsstat ikke haren central database, som f.eks. hvis re-gistrene forvaltes af forskellige nationa-le myndigheder (f.eks. politi- og judiciellemyndigheder).
de italienske myndigheder foretog efterforskning af en organiseret kriminel gruppe,der var involveret i smugling af tobak, forfalskning af dokumenter og juridisk råd-givning til arresterede medlemmer af gruppen. På et kritisk tidspunkt i efterforsk-ningen blev det nødvendigt at iværksætte en operation på EU-niveau med en koor-dineret fuldbyrdelse af europæiske arrestordrer og ransagninger under overværelseaf italienske myndighedspersoner, så de indsamlede beviser kunne bruges i en ef-terfølgende retssag. Eurojust blev bedt om at bistå med koordineringen i fem andremedlemsstater (Østrig, Tyskland, Grækenland, Spanien og Slovenien) ca. 40 timerinden, operationen skulle finde sted.
Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIAaf 26. februar 2009 om tilrettelæggelsenog indholdet af udvekslinger af oplysnin-ger fra strafferegistre mellem medlems-staterne og Rådets afgørelse 2009/316/RIA af 6. april 2009 om indførelse af deteuropæiske informationssystem vedrø-rende strafferegistre (ECRIS) er stadigikke gennemført i alle medlemsstater. Iden forbindelse har man oplevet proble-mer, når den samme adfærd kategori-seres som forskellige kriminalitetstyperi medlemsstaterne. det er desuden be-grænset, hvad man kan bruge udvekslingaf oplysninger til, hvis der henvises til enjuridisk bestemmelse i den nationale lov-givning uden en uddybende forklaring afelementerne i lovovertrædelsen.1.2.10 europæiske arrestordrer
En hurtig indsats var afgørende for at synkronisere de europæiske arrestordrer,sikre bevismateriale og dermed sikre, at retssagen ville få et samlet billede af denorganiserede kriminelle gruppes aktiviteter. I en særdeles vellykket operation sam-lede Eurojust på 20 timer de berørte medlemsstaters myndigheder, så der blev ud-stedt og givet tilladelse til europæiske arrestordrer og retsanmodninger, og Eurjoustsikrede, at der under hele operationen var kontakt mellem medlemsstaterne samt,at de italienske politifolk fik adgang til forskellige ransagningsadresser.I 2011 registrerede Eurojust 263 sa-ger om europæiske arrestordrer, sva-rende til næsten 18 % af alle Eurojust-sager. De fleste sager var anmodningertil Eurojust om at hjælpe med at fremmefuldbyrdelsen af europæiske arrestordrer.Polen var det land, der sendte flest an-
24
Europæisk arrestordre
om, hvordan medlemsstaterne i prak-sis håndterer tilbageførsel af overførtestatsborgere eller personer, der er bosati samme stat, til den fuldbyrdende med-lemsstat (på grundlag af artikel 5, stk. 3,i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIAom den europæiske arrestordre (EAW-rammeafgørelsen)). det andet gik udpå, om en europæisk arrestordre skul-le kategoriseres som udstedt med hen-blik på retsforfølgning eller fuldbyrdel-se af en straffedom, når der forelå enret til at få sagen genoptaget. det tredjevedrørte gennemførelsen og den prakti-ske anvendelse af Rådets rammeafgørel-se 2009/299/RIA om ændring af EAW-rammeafgørelsen og dets bestemmelserom rettigheder som følge af domme af-sagt in absentia.modninger, efterfulgt af Frankrig. Spanienmodtog flest anmodninger, efterfulgt afStorbritannien og Italien.Kollegiet modtog endvidere tre mere ge-nerelle spørgsmål vedrørende anvendel-sen af europæiske arrestordrer. det før-ste handlede om at indsamle oplysningerSager vedrørende flere anmodninger omeuropæiske arrestordrer (artikel 16, stk.2, i EAW-rammeafgørelsen)I henhold til artikel 16, stk. 2, i EAW-rammeafgørelsen kan den fuldbyrden-de judicielle myndighed rådføre sig medEurojust for at træffe afgørelse om, hvil-
ket land en person skal overgives til, hvisto eller flere medlemsstater har udstedten europæisk arrestordre for den sammeperson.I 2011 blev Eurojust bedt om at yde råd-givning i fire sager på grundlag af artikel16, stk. 2. I alle tilfælde hjalp Eurojustmed at sikre konsensus mellem med-lemsstaternes myndigheder om fuldbyr-delsen af europæiske arrestordrer. I ensag leverede Eurojust en begrundet ud-talelse inden for 24 timer, der blev fulgtaf de kompetente nationale myndigheder,så den mistænkte kunne komme for ret-ten et par dage senere.Eurojust bistod ofte på et tidligt tidspunkt(og ved koordineringsmøder) med at vur-dere potentielle konkurrerende europæ-iske arrestordrer og var således med tilat forhindre, at der blev udstedt flere an-modninger for den samme person.Ijuni2011vedtogKollegiet“Retningslinjer for interne procedurervedrørende Eurojusts udtalelse i sagervedrørende konkurrerende europæiske
OPERATIONEllE AKTIVITETER
25
arrestordrer”, hvor Eurojust bliver bedtom at komme med en udtalelse i henholdtil artikel 16, stk. 2.Sager vedrørende brud på tidsfrister (ar-tikel 17, stk. 7, i EAW-rammeafgørelsen)hvis en medlemsstat ikke kan overhol-de de frister, der er fastsat i artikel 17 iEAW-rammeafgørelsen, skal den under-rette Eurojust og angive grundene til for-sinkelsen.I 2011 registrerede Eurojust 116 tilfæl-de på brud på tidsfristerne. Irland stodbag de fleste anmeldelser om brud påtidsfristerne i henhold til artikel 17, stk.7. Spanien, Tjekkiet, Sverige, Slovakiet,Bulgarien og Estland sendte også anmel-delser om brud på fristerne til Eurojust.Som nævnt i tidligere årsberetnin-ger er anmeldelserne fra blot syv med-lemsstater ikke ensbetydende med, atalle andre medlemsstater har overholdttidsfristerne i EAW-rammeafgørelsen. EU-statistikkerne peger på, at der sker flerebrud på tidsfristerne end , der registrereshos Eurojust.
den primære angivne grund til brud påtidsfristerne var anmodningen om yder-ligere oplysninger (der var påkrævet forfuldbyrdelsen af en europæisk arrestor-dre). Behovet for oversættelse af rele-vante dokumenter, omfanget af anmod-ninger til specifikke medlemsstater ogbegrænsede ressourcer i de fuldbyrdendemedlemsstater medførte også forsinkel-ser for fuldbyrdelsen.Problemer i forbindelse med anvendelseaf europæiske arrestordrer i praksisEurojust spillede fortsat en central rollei hastesager (der hyppigt opstår, idet ef-tersøgte personer ofte er frihedsberøvet)ved at fremme udveksling af oplysningermellem de nationale myndigheder, skabeklarhed omkring de fuldbyrdende judiciel-le myndigheders krav og generelt ved atfremme en hurtig fuldbyrdelse af europæ-iske arrestordrer. Praktikere får bedre ogbedre kendskab til anvendelsen af detteinstrument, og nogle af problemerne be-skrives mere som praktiske (manglendeeller ukorrekt oversættelse, manglendeoplysninger, osv.) end juridiske. der op-
stod alligevel juridiske vanskeligheder somf.eks. anvendelsen af specialitets- og pro-portionalitetsreglerne og forskelle i defini-tionerne af lovovertrædelser. Momssvindeldefineres eksempelvis ikke som en lov-overtrædelse, der skader EU’s finansielleinteresser i alle medlemsstater. denne for-skel kan medføre forsinkelser, fordi det inogle medlemsstater vil være nødvendigtat foretage en kontrol af dobbelt strafbar-hed, mens det i andre ikke er nødvendigtat foretage en sådan kontrol, som anført iartikel 2, stk. 2, i EAW-rammeafgørelsen.Eurojust identificerede følgende proble-mer i sagsbehandlingen, som eksemplerpå både praktiske og juridiske vanskelig-heder:• Mangelfulde oplysninger i beskrivelsenaf fakta eller af den begåede kriminali-tet i arrestordren.• Manglende oplysninger om den straf,den europæiske arrestordre vedrørte.• Mangelfulde oplysninger omkring varig-heden af den varetægtsfængsling, som
26
I sagen “Istanek vs. District Court of Přerov” skul-le en britisk domstol afgøre, om en europæisk ar-restordre skulle kategoriseres som værende udstedtmed henblik på retsforfølgning eller fuldbyrdelse afen straffedom eller en anden frihedsberøvende for-anstaltning, når der forelå en ret til at få genop-taget sagen efter udlevering (sagen omfattede endom afsagt in absentia). de nationale myndighedervar uenige herom, og det fik omfattende procedu-remæssige konsekvenser (herunder en mulig afvis-ning af den europæiske arrestordre) for afgørelsen. Ilyset af de modstridende domme i national retsprak-sis spurgte den britiske domstol Eurojust om lovgiv-
ning og praksis i andre medlemsstater. Eurojust le-verede et par timer efter anmodningen oplysningerom, hvordan domstole i andre medlemsstater villegribe en lignende situation an. den tjekkiske enhedved Eurojust ydede også rådgivning om, hvordanen person, der var blevet dømt in absentia, ifølgetjekkisk lovgivning kunne bede om at få sagen gen-optaget, samt om den tjekkiske domstols afgørelsei den konkrete sag kunne betragtes som endelig.Eurojusts bistand sikrede, at der hurtigt og effektivtblev stillet materiale om generel praksis i andre EU-jurisdiktioner og særlig om praksis i én medlemsstattil rådighed for den nationale domstol.
• Økonomiske og andre tab for den ud-stedende stat, når den person, der varkrævet udleveret, var blevet midlerti-digt løsladt mod kaution men ikke mød-te op som anvist, eller når den forkerteperson i varetægtsfængslingssager blevudleveret af den fuldbyrdende stat.• Afslag om midlertidig udlevering kanlægge alvorlige hindringer i vejen for,hvordan efterforskningen skrider frem iden udstedende stat.• Brug af forskellige kanaler til at frem-sende europæiske arrestordrer uden til-kendegivelse af, hvilken kanal, der an-vendes.• Forsinkelser i forbindelse med at fåsamtykke til retsforfølgning for an-dre(nytilkomne)lovovertrædelser(specialitetsreglen, artikel 27 i EAW-rammeafgørelsen).Eurojust gjorde hyppigt brug af sinesamarbejdsrelationermedSIRENE-kontorerne. Schengen-landenes SIRENE-kontorer har primært til opgave at ud-
den eftersøgte allerede havde udstået iden fuldbyrdende stat inden udleverin-gen, og konsekvent usikkerhed omkringden resterende straf til afsoning i udste-delsesstaten.• Domme afsagt in absentia og forskel-lige fremgangsmåder med hensyn tilretten til at få en sag genoptaget, ogvisse medlemsstaters manglende gen-nemførelse af Rådets rammeafgørel-se 2009/299/RIA om ændring af EAW-
rammeafgørelsen om retten til at få ensag genoptaget.• Manglende rettidig underretning om,at en europæisk arrestordre er blevettrukket tilbage, især i sager hvor deneftersøgte person er blevet anholdt.• Sager, hvor der ikke er angivet nogengrund til den manglende fuldbyrdelseaf en europæisk arrestordre, selv efterpersonens løsladelse.
OPERATIONEllE AKTIVITETER
27
veksle supplerende oplysninger som følgeaf indberetninger mellem medlemsstater-ne. SIRENE-kontorerne spillede en vigtigrolle i forhold til den praktiske fuldbyrdel-se af europæiske arrestordrer.1.2.11 kendelser om indefrysningEurojusts sagsarbejde indeholder kun fåeksempler på anvendelse af Rådets ram-meafgørelse 2003/577/RIA om fuldbyr-delse i den Europæiske Union af kendel-ser om indefrysning af formuegoder ellerbevismateriale. Selv om mange medlems-stater har gennemført disse bestemmel-ser i deres nationale lovgivning, bruger dejudicielle myndigheder fortsat de traditio-nelle former for gensidig retshjælp i for-bindelse med kendelser om indefrysning.det kan være, fordi indefrysning omfattetaf rammeafgørelsen opfattes som kompli-ceret, og fordi formularen for kendelseni rammeafgørelsen ikke er brugervenlig.Mange praktikere vurderer endvidere, atanvendelsesområdet for en kendelse omindefrysning er begrænset og, at det der-for er hurtigere og lettere at indarbejde
den retmæssige ejer af et større spansk holdingsel-skab med interesser i mange forskellige erhvervs-sektorer (bl.a. olie, gas, landbrug, fast ejendom ogfødevarevirksomheder) var sammen med otte an-dre under efterforskning i Spanien og Belgien forskattesvig, hvidvask af penge og deltagelse i en kri-minel organisation. Advokater fra et velkendt fir-ma var sigtet for anklager om at have oprettet etnetværk af selskaber og finansielle transaktioner iPanama, de hollandske Antiller, holland og Schweiz
for at skjule aktivernes ejere. det blev anslået, atder var foretaget skatteunddragelse for et beløb på2 milliarder euro, der tilhørte den hovedmistænk-te. Eurojust afholdt to koordineringsmøder medde nationale myndigheder fra Spanien, Belgien ogStorbritannien, der førte til enighed om retsforfølg-ningsstrategien og de juridiske tiltag i denne kom-plicerede sag. der er indtil videre sket indefrysningaf aktiver for 112 millioner euro i Belgien og for 10millioner euro i Storbritannien.
alle anmodninger vedrørende en straffe-sag, som eksempelvis anmodninger omransagninger, telekommunikationsaflyt-ninger og beslaglæggelser i en retsan-modning på grundlag af konventionernefra 1959 og 2000 om gensidig retshjælp.Et mere grundlæggende problem er van-skelighederne med at udstede en kendel-se om indefrysning, når der under en ran-sagning dukker bevismateriale op, somde udstedende myndigheder ikke havdekendskab til forinden.
Ifølge Eurojusts erfaring med sager er derstørre sandsynlighed for, at praktikere vilanvende en kendelse om indefrysning,hvis den fuldbyrdende stat reagerer straksefter modtagelsen. På dette område yderEurojust de nationale myndigheder vær-difuld rådgivning om forskellig praksis imedlemsstaterne vedrørende prioritetenfor fuldbyrdelse af kendelser om indefrys-ning. der foreligger oplysninger om, at delande, der har centrale bankregistre, hur-tigere kan stille oplysninger til rådighed
28
Narkotikahandel – kontrolleret leverance
om bankkonti vedrørende en mistænkt,så det bliver muligt at sikre en hurtige-re fuldbyrdelse af anmodninger om inde-frysning.1.2.12 Konfiskation og inddrivelse afudbytteEn medlemsstat kan opleve forsinkelserog andre hindringer i forbindelse med
inddrivelse af aktiver fra en anden med-lemsstat. Samarbejdsvanskelighedernekan skyldes forskelle mellem medlems-staternes proceduremæssige og materi-elle regler for konfiskation. Enkelte med-lemsstater tillader konfiskation af aktiverfra kriminelle forhold, selv om der ikke erafsagt dom i en straffesag (ikke-domsba-seret konfiskation af aktiver), men de fle-ste gør ikke. denne situation har åbenlysekonsekvenser for den grænseoverskri-dende håndhævelse, hvis en medlems-stat, der anvender ikke-domsbaseredekonfiskationsafgørelser, søger om hånd-hævelse i en medlemsstat, der ikke gør.Problemer af praktisk karakter opstår,idet der i nogle medlemsstater ikke findesen central tingbog, som ville sikre en let-tere og hurtigere kontrol af ejendomme,der ejes af mistænkte, samt som følge afproblemer med at nå til enighed om over-dragelse af konfiskerede formuegoder.I 2011 bistod Eurojust fortsat de natio-nale myndigheder i deres bestræbelserpå at konfiskere og tilbageføre udbyttefra strafbart forhold, og med at løse nog-le af ovennævnte vanskeligheder. Store
mængder aktiver (f.eks. fast ejendom,luksusvarer) og penge er blevet konfiske-ret i 2011 i Eurojusts sager.1.2.13 kontrollerede leverancerEurojust bistod i 2011 fortsat medlems-staterne i deres bestræbelser på at fuld-byrde grænseoverskridende kontrollere-de leverancer. I overensstemmelse medartikel 9c og 9d i Eurojust-afgørelsen kande nationale medlemmer i deres egen-skab af kompetente nationale myndighe-der for deres medlemsstater få beføjelsetil at tillade og koordinere kontrolleredeleverancer.Kontrollerede leverancer er særligt ef-fektive som efterforskningsteknik i sagerom narkotikahandel. de giver mulighedfor, at lederne af organiserede kriminel-le grupper og ikke kun kurerer kan stillesfor retten. der er fortsat store forskellemellem medlemsstaternes lovgivning ogpraksis om kontrollerede leverancer, ogdet kan skabe problemer for det interna-tionale samarbejde, både for så vidt an-går retshåndhævelse og retlige krav.
OPERATIONEllE AKTIVITETER
29
der kræves altid en hurtig indsats vedkontrollerede leverancer, idet enhver for-sinkelse kan bringe operationernes ef-fektivitet i fare. der kan opstå praktiskeproblemer med at identificere de myndig-heder, der er ansvarlige for at godkendeanvendelsen af kontrollerede leverancer.I nogle medlemsstater er en retsken-delse påkrævet for at kunne gennem-føre kontrollerede leverancer, mens deti andre lande anses for politisamarbej-de. det kan således være svært at iden-tificere de kompetente myndigheder i enmedlemsstat. Ved Eurojusts seminar omnarkotikahandel i oktober 2011 blev deri et forsøg på at tage fat på dette pro-blem fremsat forslag om at udpege cen-trale kontaktpunkter i alle medlemsstater(på judicielt niveau om muligt), der skalgive tilladelse til kontrollerede leverancer.Eurojust har ydet bistand ved sådan-ne problemer generelt og ved proble-mer omkring bevismaterialets anvende-lighed i særdeleshed. Tilladelse til selveleverancen kan have direkte indflydelsepå bevismaterialets anvendelighed, ogdet samme gælder for proportionaliteten
Flere medlemsstater i Centraleuropa efterforskedeen organiseret kriminel gruppe, der sendte eddike-syreanhydrid - en vigtig ingrediens til fremstillingaf heroin - til partnere i Tyrkiet. (der kan fremstil-les cirka 400-600 kg heroin af et ton eddikesyre-anhydrid). Efterforskningen havde vist, at der vartale om mere end 30 tons eddikesyreanhydrid.den fremstillede heroin blev efterfølgende udbudttil salg i EU. Tidligere forsøg på at tilrettelægge enkontrolleret leverance af ingrediensen i Tyrkiet varikke lykkedes.Da de slovakiske myndigheder fik oplysninger omen ny plan om at sende 10 tons eddikesyreanhydridtil Tyrkiet og om en returleverance på 300 kg heroinvia Italien, Bulgarien, Rumænien, Ungarn, Slovakietog Østrig, kontaktede de Eurojust med henblik påat få tilrettelagt en grænseoverskridende kontrolle-
ret leverance under judiciel overvågning. Eurojustinddrog Europol i arbejdet med at levere krydssam-menligningsanalyse (intelligence cross-match ana-lysis), hvorved der blev skabt forbindelser til efter-forskninger i andre lande. I november 2011 deltogalle berørte lande (heriblandt Tyrkiet) i et koordine-ringsmøde hos Eurojust for at nå til enighed om enhandlingsplan. den kontrollerede leverance af eddi-kesyreanhydrid i de forskellige medlemsstater for-løb planmæssigt, men forsendelsen blev i strid medde aftalte planer på koordineringsmødet beslaglagti Tyrkiet, og den uskyldige lastvognschauffør blevanholdt. Eurojust spillede en afgørende og aktivrolle for at få løsladt lastvognschaufføren. Selv omoperationen ikke kunne fortsætte i Tyrkiet, blev ottehovedansvarlige anholdt i EU, og i alt 32 tons eddi-kesyreanhydrid blev beslaglagt sammen med nar-kotika, ulovlige våben og falske dokumenter.
ved indgribende overvågningsmidler oglignende. Man støder også på problemermed substitution af den pågældende nar-kotika med ikke euforiserende stof, indender gennemføres en kontrolleret leveran-ce. Nogle medlemsstaters lovgivning gi-ver mulighed for en sådan substitution,
mens andres ikke gør. Kontrollerede leve-rancer med tredjelande er særdeles van-skelige at tilrettelægge, og Eurojust hargivet medlemsstaternes praktikere mulig-hed for at trække på Eurojusts erfaringmed grænseoverskridende operationer,der går ud over EU’s grænser.
30
I 2011 hjalp Eurojust jævnligt med atskabe klarhed omkring juridiske kravtil kontrollerede leverancer i de enkeltemedlemsstater. I en sag kunne den kon-trollerede leverance ikke gennemføres,da anmodningen ikke indeholdt de på-krævede oplysninger i medfør af det an-modede lands nationale lovgivning. For atundgå disse vanskeligheder kan det væreen god idé for medlemsstaterne at fore-lægge sagerne for Eurojust, så retsan-modninger om kontrollerede leverancerbliver formuleret, så de opfylder de spe-cifikke juridiske krav i de medlemsstater,hvor leverancen skal udføres.
lå i 2011 på samme niveau som i 2010(28). der blev afholdt et koordinerings-møde om en terrorrelateret sag (med del-tagelse af Europol). der blev oprettet etfælles efterforskningshold for at yde støt-te til en grænseoverskridende efterforsk-ning, og et andet fælles efterforsknings-hold, der var blevet oprettet tidligere, varstadig operationelt.På grundlag af oplysninger modtaget fraEurojusts nationale korrespondenter forterrorspørgsmål i henhold til Rådets af-gørelse 2005/671/RIA af 20. septem-ber 2005 samt gennem åbne kilder ud-sendte Eurojust tre udgaver af ”TerrorismConvictions Monitor” i 2011. Den identifi-cerer sager af almen interesse for EU omterrorspørgsmål og bedste praksis gen-nem retlige analyser om sager og vide-reformidler oplysninger om udviklingen ilovgivningen på området.Eurojust afholder taktiske og strategiskemøder, hvor førende dommere og eksper-ter inden for terrorlovgivning mødes forat udveksle ekspertise med henblik påat bistå EU’s beslutningstagere med at
gøre koordineringen af terrorbekæmpelsemere effektiv. der blev afholdt et taktiskmøde i april 2011 under titlen “ViolentSingle Issue Extremism/Terrorism”. I julidrøftede alle Eurojusts nationale korre-spondenter for terrorspørgsmål ved detårlige strategiske møde om terrorisme re-sultaterne af et spørgeskema fra EU’s ju-dicielle myndigheder om islamistiske eks-tremisters brug af internettet, og der blevarbejdet på sagsanalyser.Eurojust bidrog til EU’s antiterrorkoordi-nators årsberetning, til en undersøgelse,der blev sat i værk af Europa-Parlamentetom ”anslåede udgifter til EU’s antiterror-foranstaltninger” og til Europols rapportom situationen og udviklingen med hen-syn til terrorisme i Europa 2011 (TE-SAT).Eurojust fik observatørstatus ved møder-ne i Europarådets ekspertgruppe vedrø-rende terrorisme (COdEXTER).1.3.2 NarkotikahandelI 2011 registrerede Eurojust 242 sagerom narkotikahandel, og dermed var nar-kotikahandel den mest udbredte krimi-
1.3 Retligt samarbejdeinden for prioriteredekriminalitetsområder1.3.1 terrorismeEurojust registrerede 27 sager vedrøren-de terrorisme, herunder finansiering afterrorisme, i 2011, og bekæmpelse af ter-rorisme var igen et prioriteret fokusom-råde for Eurojusts operationelle arbejde.Antallet af sager vedrørende terrorisme
OPERATIONEllE AKTIVITETER
31
nalitetstype i Eurojusts sagsarbejde ogstod for 16,8 % af det samlede sagsan-tal. Antallet af sager faldt en smule i for-hold til 2010 (254), selv om antallet afkoordineringsmøder om sager vedrøren-de narkotikahandel steg fra 39 (2010) til50 (2011). der blev i 2011 etableret syvfælles efterforskningshold om sager ved-rørende narkotikahandel sammenlignetmed blot tre i 2010.I oktober 2011 afholdt Eurojust i samar-bejde med det polske EU-formandskab etstrategisk seminar i Krakow som led i pro-jektet ”Styrkelse af Eurojusts arbejde i sa-
ger om narkotikahandel”. Projektet havdeanalyseret og evalueret data og resulta-ter fra Eurojusts koordineringsmøder omsager vedrørende narkotikahandel i perio-den fra 1. september 2008 til 31. august2010 med henblik på at identificere destørste udfordringer og mulige løsninger.Projektets endelige rapport med drøftel-ser fra seminaret i Krakow og resultaterfra sagsanalyserne vil være klar i 2012.Eurojust er nu tilknyttet alle Europolsanalyseregistre, der beskæftiger sig mednarkotikahandel (analyseregister om he-roin og analyseregister om cannabis iBesøg af Myria Vassiliadou, EU’s koordinator for bekæmpelse afmenneskehandel (EU-Kommissionen)
I august 2010 stoppede fransk poli-ti en lastbil med over 2.000 kg canna-bis. der blev registreret forbindelser tilBelgien, holland, litauen og Estland, ogEurojust blev bedt om at yde bistand.der blev afholdt tre koordineringsmø-der hos Eurojust med deltagelse afEuropol med henblik på at fremme ud-vekslingen af oplysninger omfattendehele det kriminelle netværk. de udveks-lede oplysninger afslørede, at en hol-
landsk organiseret kriminel gruppe varinvolveret samt, at der skulle opretteset fælles efterforskningshold. det ske-te i februar 2011, og det fælles efter-forskningshold fik økonomisk støtte fraEurojust til de operationelle aktiviteter.I maj 2011 blev der foretaget adskil-lige anholdelser i Belgien og Frankrig,og ransagninger, der blev gennemført iholland, var med til at optrevle den kri-minelle gruppe.
2011). Eurojust bidrog også til udarbej-delsen af den europæiske pagt om synte-tiske stoffer og til Kommissionens semi-narer om revision af EU’s lovgivning omnarkotikahandel. Eurojust styrkede endvi-dere sit samarbejde med det EuropæiskeOvervågningscenter for Narkotika ogNarkotikamisbrug (EONN) (gensidige be-søg fandt sted i 2011), og ydede fort-
32
En kriminel organisation med primært vietnamesi-ske bagmænd gav illegale immigranter falske pa-pirer og smuglede dem via Østeuropa ind i EU. Entilknyttet gruppe af irakiske kurdere smuglede deimmigranter, der var nået til Belgien og Frankrig,ind i Storbritannien for et beløb på mellem 2.000og 3.000 euro pr. person. For at skabe fremskridti sagen bad en fransk undersøgelsesdommer i lilleEurojust om at yde bistand i denne sag, der straktesig ud over EU og med forbindelser til tredjelande.Eurojust afholdt et koordineringsmøde med alleberørte myndigheder. Man nåede til enighed omdatoen for en fælles aktion mod den organisere-
de kriminelle gruppe ved hjælp af Eurojust somkoordineringscenter, og der blev truffet beslut-ning om, hvor retsforfølgningerne skulle findested. Aktionen, der var koordineret af Eurojustog Europol, politifolk og undersøgelsesdomme-re, fandt sted i Frankrig, Storbritannien, Tjekkiet,Tyskland og Ungarn. Eurojust ydede rådgivning omden akutte udstedelse og fuldbyrdelse af retsan-modninger og kendelser. 30 mistænkte bagmændblev anholdt, europæiske arrestordrer og ransag-ninger blev fuldbyrdet, og selv om det ikke var ef-terforskningens primære mål, fik man afsløret enmeget omfattende indendørs cannabisproduktionog sat en stopper for produktionen.
sat støtte til uddannelseskurserne i detEuropæiske Politiakademi.1.3.3 menneskehandelI 2011 blev der registreret 79 sager ommenneskehandel, hvoraf størstepartenvedrørte menneskehandel med henblik påseksuel udnyttelse. Selv om der er et lil-
le fald i antallet af sager i forhold til 2010(87 sager), blev antallet af koordinerings-møder næsten fordoblet fra 13 i 2010 til24 i 2011. der blev i 2011 i alt etableretseks fælles efterforskningshold om sagervedrørende menneskehandel.den 18. oktober 2011 deltog Eurojust ogandre EU-institutioner på området for ret-
lige og indre anliggender (det EuropæiskePolitiakademi,detEuropæiskeAsylstøttekontor, det Europæiske Institutfor ligestilling mellem Mænd og Kvinder,Europol, EU’s Agentur for GrundlæggendeRettigheder og det Europæiske AgenturforForvaltningafdetOperativeSamarbejde ved EU-medlemsstaternesYdre Grænser) inden for rammerne af detpolske EU-formandskab i EU’s 5. ”Anti-Trafficking Dag” med EU’s koordinator forbekæmpelse af menneskehandel. På pro-grammet var en debat mellem lederne afEU-institutionerne på området for retligeog indre anliggender, en fælles erklæringunderskrevet af Eurojust og andre orga-ner og tre workshops. Eurojust ledede isamarbejde med Europol arbejdet i work-shoppen om efterforskning og retsfor-følgning af lovovertrædelser vedrørendemenneskehandel.Nogle mener, at efterforskningen ellerretsforfølgningen er utilstrækkelig i sagerom menneskehandel, hvor ofre behand-les som om, de begår lovovertrædelsersom prostitution eller ulovlig indvandring.For at undersøge denne situation har
OPERATIONEllE AKTIVITETER
33
Eurojusts team vedrørende menneske-handel og tilknyttede forbrydelser igang-sat et strategisk projekt “Eurojusts tiltagmod menneskehandel”, der tager sigte påat identificere mulige juridiske og prakti-ske hindringer for retsforfølgning af sagerom menneskehandel i EU og tilbyde løs-ninger. Projektet afsluttes i 2012.1.3.4 Bedragerider blev registreret 218 bedragerisager i2011, dvs. en stigning i forhold til 2010(204 sager). “Bedrageri” dækker over for-skellige former for kriminalitet, herunderskattesvig, computersvig, bedrageri i for-bindelse med forudbetaling uden leveringaf ydelser, underslæb og momssvindel.Antallet af koordineringsmøder i bedrage-risager steg fra 17 i 2010 til 58 i 2011. derblev etableret fire fælles efterforsknings-hold i 2011 med henblik på at fremme ef-terforskningen i bedragerisager.Af bedragerirelateret kriminalitet ermomssvindel den mest udbredte: der blevi 2011 afholdt 24 koordineringsmøder omdenne lovovertrædelse, og det afspejler
muligvis denne form for kriminalitets ind-flydelse på medlemsstaternes indtægter.I 2011 afsluttede Eurojusts hold vedrøren-de finansiel og økonomisk kriminalitet detstrategiske projekt om bedre udvekslingaf oplysninger og gensidig retshjælp mel-lem medlemsstaternes judicielle myndig-heder inden for momssvindel. Praktikere
fra alle medlemsstater og fra Europol del-tog i et strategisk seminar den 28. martsfor at identificere eksisterende juridiskeog praktiske hindringer for efterforskningog retsforfølgning af sager om momssvin-del, navnlig de såkaldte momskarruseller.der blev bl.a. fremsat følgende anbefalin-ger: tilnærmelse af definitioner, niveauerfor straf og forældelse i sager om moms-
Direktørerne i et hollandsk firma var mistænkt forat være involveret i en større Ponzi-plan. 800 inve-storer blev overtalt til at købe falske investerings-produkter for et samlet beløb på 200 millioner euro.Investorerne blev hyret via tv-reklamer, det hol-landske tv-show “Business Class” og på “MillionaireFairs”. Det hollandske firma havde også salgskon-torer over hele Europa. I lyset af bedrageriets in-ternationale karakter (mindst fire medlemsstater ogfire tredjelande var involveret) blev Eurojust bedtom at yde bistand. Efter et koordineringsmøde hosEurojust blev det besluttet at etablere et koordine-ringscenter i haag.
den 27. september 2011 gennemførte de judiciellemyndigheder og politifolk i otte lande en fælles ope-ration. I holland blev der foretaget ransagninger iseks private hjem, på fem firmaadresser og et advo-katkontor. I Schweiz blev der foretaget ransagningeri et privat hjem og på to firmaadresser. Samtidig blevder gennemført ransagninger i Belgien, Spanien,Storbritannien, Tyrkiet, USA og dubai. Eurojust ko-ordinerede samtidige ransagninger og anholdelserfra koordineringscentret. Operationen endte med,at der blev beslaglagt aktiver som f.eks. fast ejen-dom, biler og betydelige kontantbeløb på bankkontii flere jurisdiktioner.
34
Fire medlemmer af Europa-Parlamentet er somfølge af en undersøgelse foretaget af en avis an-klaget for korruption. Europa-Parlamentet hav-de afvist at give OlAF lov til at lede en admini-strativ undersøgelse af sagen uden en kendelsefra de nationale judicielle myndigheder, og til atlade tjenestemænd, der beskæftiger sig med be-drageribekæmpelse, ransage de mistænkte par-lamentsmedlemmerskontorer.dekompetentenationale myndigheder i de berørte medlemssta-ter indledte efterforskninger, og sagen blev fore-lagt Eurojust med henblik på bistand. Efter forslag
fra Eurojust bad den østrigske judicielle myndig-hed OlAF om ekspertstøtte, navnlig med at ransa-ge lokalerne i Europa-Parlamentet. lokalerne blevmed hjælp fra OlAF og Eurojust hurtigt ransagetaf de franske og belgiske myndigheder som an-modet af den østrigske judicielle myndighed. derblev afholdt et koordineringsmøde med Østrig,Rumænien, Slovenien, Belgien og Frankrig og medstøtte fra OlAF og Eurojust. OlAF bidrog til en vel-lykket og rettidig ransagning af lokalerne i Europa-Parlamentet som anmodet af de nationale myndig-heder. Sagen er verserende.
Et tidligere oprettet fælles efterforsk-ningshold om korruption gav resultater i2011, hvor et firma i en medlemsstat be-talte en erstatning svarende til ca. 3 mil-lioner euro i en sag om grænseoverskri-dende korruption med globale aspekter.1.3.6 it-kriminalitetder blev registreret 24 sager i 2011 sam-menlignet med 32 i 2010. Til gengældoplevede man en markant stigning iEurojusts koordineringsmøder vedrøren-de koordinering af it-kriminalitet fra 1 i2010 til 10 i 2011. Eurojust deltog i tofælles efterforskningshold i 2011.Begrebet “it-kriminalitet” dækker over totyper kriminel virksomhed: brug af inter-nettet til at begå “traditionel” kriminali-tet som f.eks. bedrageri, forfalskning,offentliggørelse af materiale om sexmis-brug, osv., og brug af elektroniske mid-ler til at afbryde eller helt blokere infor-mationssystemer. Eurojust har bidragettil at bekæmpe begge former for it-kri-minalitet. Eurojust har endvidere deltageti initiativer til at imødegå truslen på EU-
svindel i medlemsstaterne, behov for atalle medlemsstater får de juridiske ram-mer på plads for efterforskning og retsfor-følgning af grænseoverskridende moms-svindel uanset, hvor kriminaliteten erbegået og tabet opstået, og behov for atetablere et grænseoverskridende politi-og retligt samarbejde så tidligt som mu-ligt med støtte fra Eurojust og Europol.
1.3.5 korruptionder blev i 2011 registreret 26 sager omkorruption, svarende til et lille fald i for-hold til 2010 (31 sager). Med den øge-de fokus på Eurojusts koordineringsarbej-de fulgte antallet af koordineringsmødersamme mønster og steg markant fra 11 i2010 til 19 i 2011.
OPERATIONEllE AKTIVITETER
35
hackere angreb de nationale CO2-kvotregistre iTjekkiet, Østrig, Tyskland, Grækenland, Rumænien,Frankrig og Storbritannien. der blev stjålet omkring1.175.000 CO2-kvoter (til en værdi af ca. 18 mil-lioner euro) fra det statslige tjekkiske kvoteregi-ster, som blev overført til konti i adskillige europæi-ske lande. Mange blev sporet til Tyskland, Estland ogStorbritannien.Fremgangsmåderne i disse hackerangreb i de syvmedlemsstater var næsten identiske. Gerningsmæn-dene brugte de samme sofistikerede metoder. Dervar således stor sandsynlighed for, at der var en for-niveau. Eurojust deltog fortsat i det euro-pæiske forum for spørgsmål om it-krimi-nalitet, der omfatter det såkaldte InternetCrime Reporting Online System (I-CROS)og Europols analyseregister CYBORG.Eurojust leverede også ekspertise til deigangværende drøftelser om oprettelse afet europæisk center for it-kriminalitet.1.3.7 Hvidvask af pengeder blev registreret 122 sager om hvid-vask af penge i 2011 sammenlignet med146 i 2010. Overordnet set var sager om
bindelse mellem angrebene. I efterforskningen afsagen havde den tjekkiske anklager behov for op-lysninger fra andre medlemsstater og bad Eurojustom at koordinere og bistå med det retlige samarbej-de. Eurojust har overvåget og bistået (sammen meddet Europæiske Retlige Netværk) med fuldbyrdelsenaf anmodninger om retshjælp til Tyskland, Estlandog Storbritannien, så de stjålne CO2-kvoter kunneblive delvist beslaglagt og leveret tilbage til ofrene.Andre lovovertrædelser som phishing og hackerakti-vitet er kommet til, efterhånden som sagens græn-seoverskridende aspekt udviklede sig, og Eurojust vilfortsat yde bistand for at skabe fremskridt i sagen.
hvidvask af penge den fjerde mest ud-bredte kriminalitetstype (efter narkotika-handel, bedrageri og menneskehandel).dette tal er ikke overraskende, efter-som de organiserede kriminelle grupperbåde skal lovliggøre udbytte fra krimi-nel virksomhed og finansiere fremtidigekriminelle forretninger. Som følge herafsender organiserede kriminelle grupperhyppigt penge over grænserne for at nå
disse mål. Antallet af koordineringsmø-der var 27 i 2011 (i forhold til 30 i 2010).der blev arrangeret to fælles efterforsk-ningshold i 2011, mens to andre fællesefterforskningshold vedrørende narkoti-kahandel også havde fokus på hvidvaskaf penge.Europols trusselsvurdering af organise-ret kriminalitet 2009 (OCTA) og trussels-
36
Italienske statsborgere, der er bosat i Tyskland,varunderefterforskningformomssvindelog hvidvask af penge som led i en storstilethandel med køretøjer. da de tyske anklage-re kontaktede deres kollegaer i Italien, op-stod der en juridisk vanskelighed i forbindelsemed fuldbyrdelsen, der blev forelagt Eurojust.Efter at have analyseret problemet anbefale-de Eurojust, at den italienske judicielle myn-dighed skulle overveje at indlede en parallelefterforskning. Eurojust holdt derefter et ko-ordineringsmøde, hvor man nåede til enighed
om arbejdet med sagens udvikling, og der blevtruffet beslutning om en samordnet aktions-dag, som blev tilrettelagt gennem et koordine-ringscenter hos Eurojust.Koordineringscentret gav mulighed for samti-dig udveksling af oplysninger og bevismateri-ale mellem politi- og judicielle myndigheder ide berørte medlemsstater samt en øjeblikkeliganalyse af de indsamlede data. Som følge afdenne samtidige operation blev den hovedmis-tænkte anholdt i Tyskland og sigtet for hvid-
vask af penge. derudover blev der gennemførten lang række ransagninger i begge medlems-stater (fem i Tyskland og 20 i Italien) på de ho-vedmistænktes bopæle og på de involveredefirmaers kontoradresser. Bevismateriale i formaf dokumenter, adskillige computere og ca.300.000 euro i aktiver blev beslaglagt, og entysk bankkonto blev indfrosset. Eurojust fun-gerede som drivkraft for resultaterne af denfælles operation og følger fortsat udviklingen ide to parallelle efterforskninger for at sikre debedste resultater på retligt niveau.
de bulgarske myndigheder bad om Eurojustsbistand i en sag vedrørende organiseret krimi-nel deltagelse i identitetssvindel, skimming ogmøntfalskneri af euroen. den hovedansvarli-ge var en person med dobbelt statsborgerskab(bulgarsk og makedonsk), der på det tids-punkt boede i Spanien. Efter kontakter med debulgarske myndigheder bistod Eurojust medat sammensætte et fælles efterforskningshold
mellem de bulgarske og spanske myndigheder,Eurojust og Europol.Efter et møde i det fælles efterforsknings-hold i april 2011 fandt myndighederne ud af,at den mistænkte også var under efterforsk-ning i Tyskland. Eurojust inddrog hurtigt dentyske repræsentant, der etablerede kontaktenmed de nationale kollegaer. Som følge heraf
arresterede de tyske myndigheder bulgarereog tredjelands statsborgere, der var i besid-delse af næsten 300.000 falske euromønter.Takket være Eurojusts inddragelse og bistandved koordineringen af aktionerne mellem denationale retsforfølgende myndigheder kunnede bulgarske myndigheder sikre en vellykketafslutning på efterforskningen forud for rets-sagen.
OPERATIONEllE AKTIVITETER
37
I maj 2009 blev det hollandske skib“Marathon”angrebetafpirateriAdenbugten. de hollandske myndighe-der overvejede to primære optioner:(1) en militær indgriben mod pirater-ne, eller (2) forhandling med piraterne,der krævede en løsesum på flere mil-lioner dollars. Skibets reder besluttedeat forhandle om frigivelse ved at beta-le en løsesum. løsesummen blev be-talt, og selv om et besætningsmedlemdøde, blev ingen anholdt. den holland-ske skibsreder indberettede angrebetsom afpresning til de hollandske myn-digheder, og dermed blev holland denjudicielle kompetente myndighed i sa-gen. Efterforskningen førte til identifi-cering af mange af piraterne, der havdeforbindelser til andre efterforskningssa-ger i Tyskland og Belgien.Som sagen skred frem, blev der af-holdt adskillige koordineringsmøder, ogder blev udvekslet operationelle infor-mationer som f.eks. modus operandi,
navne på mistænkte, osv. det er vig-tigt at bemærke, at Eurojust leverededet forum, hvor anklagere på områdetfor pirateri til søs kunne udveksle de-res erfaringer om sager med hensyn tilbevismæssige og juridiske problemer,som skyldes jurisdiktion, situationenombord, aspekter vedrørende anholdel-se og udlevering, tilbageholdelsesfaci-liteter, bevisindsamling, vidneafhøring,identificering af mistænkte, fastlæggel-se af og formodninger om alder (somkunne have indflydelse på, hvor retssa-gen skulle føres, og de mistænkte pira-ters juridiske status), osv. Man under-søgte betydningen af samarbejde medandre parter som f.eks. flåden, for-sikringsselskaber,havnemyndigheder,osv. sammen med efterforskningsred-skaber til at spore økonomisk udbyttefra pirateri. da man under møderne hosEurojust identificerede fælles mål, blevder oprettet et fælles efterforsknings-hold mellem holland og Tyskland i no-vember 2011.
vurderingen af den russiske organiseredekriminalitet 2008 (ROCTA) har fremhævetden horisontale karakter ved hvidvask afpenge, og Rådet har efterfølgende gjorthvidvask af penge til en af EU’s prioriteteri bekæmpelsen af organiseret kriminalitetfor 2010-2011.1.3.8 andre organiserede kriminelleaktiviteterder blev registreret 197 sager under ka-tegorien “andre organiserede kriminel-le aktiviteter” i 2011 i forhold til 233 detforegående år. Antallet af koordinerings-møder steg markant fra 13 i 2010 til 56 i2011. der blev oprettet seks fælles efter-forskningshold med fokus på organisere-de kriminelle grupper.Statistikkerne i denne kategori skal an-vendes med en vis forsigtighed. “Andreorganiserede kriminelle aktiviteter” erklart en ”diverse”-kategori, der kun an-vendes, når andre aspekter af organiseretkriminel virksomhed som f.eks. narkoti-kahandel, menneskehandel eller hvidvaskaf penge ikke er hensigtsmæssig.
38
kontaktpunkt for beskyttelse af børn hos eurojust – kriminalitet mod børnI 2011 registrerede Eurojust 33 sager om kriminalitet mod børn, herunder to fra Norge. Eurojust har siden 2004 registreret i alt 169 sager om krimina-litet mod børn, herunder seks registreret af Norge. I Eurojusts sager er den mest udbredte kriminalitetstype, der rammer børn, sexmisbrug, herundervoldtægt og seksuel udnyttelse, billeder af børnemisbrug (børnepornografi) og menneskehandel.I 2011 styrkede kontaktpunktet for beskyttelse af børn hos Eurojust sit samarbejde med EU-koalitionen mod kommerciel seksuel udnyttelse af børn pånettet (EFC). EFC blev oprettet i 2009 for at bekæmpe den kommercielle distribution af billeder af børnemisbrug på nettet. I 2011 blev der oprettet enny EFC-struktur med større fokus på retshåndhævelse og retlig opfølgning på dets arbejde.Med udgangspunkt i de operationelle succeser som eksempelvis “Operation Lost Boy”, hvor en pædofiliring blev optrevlet og over 70 børn reddet frasexmisbrug i EU, blev der etableret kontakter med det amerikanske ”department of Justice’s Child Exploitation & Obscenity Section” og andre statsli-ge amerikanske organer og ngo’er.Eurojust holdt et taktisk møde om rejsende børnesexforbrydere med fokus på sexturisme, hvor sexmisbrug af børn havde fundet sted i et tredjeland(ofte i et udviklingsland), og hvor retsforfølgningen skal finde sted i lovovertræderens hjemstat. Ved mødet gennemgik man de praktiske hindringer,som medlemsstaternes judicielle myndigheder står overfor i disse sager (navnlig i de sager, hvor der ikke findes nogen samarbejdsaftale med tredje-landet), samt Eurojusts rolle med at løse de problemer, der vedrører indsamling og antagelighed af bevismateriale, identificering af ofrene samt deressikkerhed. deltagerne fremhævede, hvor vigtigt Eurojusts netværk af kontakter med tredjelande og samarbejde med lokale ngo’er er.
I den henseende har Eurojust arbejdet påat forbedre sine statistiske registreringeraf organiseret kriminalitet. I sine konklusi-oner til Eurojusts årsberetning 2010 støt-
tede Rådet Eurojusts planer om at forbed-re sine statistiske værktøjer for at kunnegive Rådet mere detaljerede tal om denneform for kriminalitet. Arbejdet fortsatte i
2011, navnlig ved at oprette en ny listeover kriminalitetsformer i sagsforvalt-ningssystemet, der er tilpasset Eurojustsbehov og godkendt af Kollegiet.
OPERATIONEllE AKTIVITETER
39
Uagtet vanskelighederne med registreringaf “andre organiserede kriminelle aktivite-ter” står det klart, at organiseret krimina-litet i sig selv stadig er en af de vigtigsteprioriteter hos Eurojust, og afspejler EU’spolitik om, at en af EU’s prioriteter på om-rådet er at sætte ind mod specifikke orga-niserede kriminelle grupper.
hævende og retlige praktikere brugerEurojust som reference, når de skal be-slutte, om det kunne være hensigtsmæs-sigt at oprette fælles efterforskningshold.dette aspekt blev styrket i 2011, hvor se-kretariatet for netværket vedrørende fæl-les efterforskningshold blev etableret hosEurojust (se også afsnit 2.2.2).Eurojust bistod praktikerne i de fælles ef-terforskningshold på forskellig vis, bl.a.med at udfærdige, ændre og forlæn-ge aftaler om fælles efterforskningshold.Eurojust har takket være sin omfattendeerfaring med fælles efterforskningsholdogså udviklet en ekspertise til at rådgiveom potentielle juridiske hindringer og tilat hjælpe med at forebygge andre pro-blemer.Eurojusts sagsarbejde peger på to tilba-gevendende problemer for retsforfølg-ning og retligt samarbejde som led i fæl-les efterforskningshold: bevismaterialetsanvendelighed og offentliggørelse af in-formationer. Bevismaterialets anvende-lighed var et højt prioriteret emne veddrøftelserne på koordineringsmøderne.
1.4 Fælles efterforskningsholdI 2011 blev der oprettet 33 nye fælles ef-terforskningshold med Eurojusts bistand.Eurojusts nationale repræsentanter del-tog i 29 af disse fælles efterforsknings-hold i medfør af artikel 9f i Eurojust-afgørelsen. To lande uden for EU deltog iet multilateralt fælles efterforskningsholdmed støtte fra Eurojust. det støt stigendeantal fælles efterforskningshold, der op-rettes med Eurojusts bistand og deltagel-se, er et tegn på, at de nationale myn-digheder får bedre kendskab til detteinstrument og i højere grad er parate til atbruge det i deres operationelle arbejde.det stigende antal fælles efterforsk-ningshold tyder også på, at de retshånd-
Underskrivelse af aftale om fælles efterforskningshold mellem Bulgarienog Holland
Når forskellige retssystemer skal arbejdesammen, er forudgående aftaler om kravtil specifikke efterforskningsskridt afgø-rende, lige som det er nødvendigt at haveen klar og gensidig aftale om procedu-remæssige spørgsmål. Anvendelighedenaf telefonaflytning eller materiale, der erindhentet som følge af en ransagnings-kendelse kan eksempelvis være omfat-tet af forskellige regler for bevismateriale
40
i medlemsstaterne. Eurojusts inddragel-se og ekspertrådgivning om disse aspek-ter er afgørende, herunder, når Eurojusti nogle tilfælde yder rådgivning om, at etfælles efterforskningshold ikke er hen-sigtsmæssigt. hvis de nationale juridiskekrav til specifikke typer efterforskningerikke er forenelige med de planlagte akti-viteter i det fælles efterforskningshold, erdet nødvendigt at overveje parallelle ef-terforskninger eller traditionelle procedu-rer for gensidig retshjælp.det andet praktiske problem, man jævn-ligt støder på ved Eurojusts koordine-ringsmøder, vedrører videregivelse affølsomme sagsrelaterede oplysninger.Eftersom det er en stor fordel for et fællesefterforskningshold at kunne udveksle op-lysninger hurtigt, skal medlemmerne frastarten af være klar over omfang og tids-punkt for videregivelsen af følsomt mate-riale til forsvarer og domstole i medfør afnational lovgivning i de berørte medlems-stater. det er afgørende at have ekspertvi-den om nationale regler om videregivelseaf oplysninger for at undgå en situation,hvor myndighederne i en medlemsstat bli-ver tvunget til at offentliggøre følsomme
oplysninger, som myndighederne i en an-den medlemsstat først havde i sinde at of-fentliggøre på et senere tidspunkt. denneekspertviden har stor betydning for indfly-delsen på retssagen, også fordi en uven-tet offentliggørelse kan svække igangvæ-rende efterforskninger i en medlemsstatog endda udsætte kilder for risiko for le-gemsbeskadigelse eller for livsfare.En anden overvejelse omkring offentlig-gørelse er, at nationale myndigheder kanvære i besiddelse af vigtige oplysningeruden at være med i det fælles efterforsk-ningshold. I disse sager er det nødvendigtat have klare aftaler om, hvordan udleve-rede oplysninger efterfølgende skal be-handles i forbindelse med en grænseover-skridende efterforskning under et fællesefterforskningshold. Først når der er opnå-et enighed om forskellige nationale reglerom videregivelse, kan de nationale myn-digheder opfordres til at udveksle følsom-me oplysninger. Eurojust har ydet vær-difuld bistand til medlemsstaterne ved atskabe opmærksomhed om konsekvenser-ne af forskellige regler om videregivelse,rådgive om udarbejdelsen af dokumenta-tion for fælles efterforskningshold og der-
med også været med til at undgå uventetoffentliggørelse samt, at de personer, derhar udleveret oplysninger om organisere-de kriminelle grupper, udsættes for fare.Som led i et fortsat program for at frem-me anvendelsen af fælles efterforsknings-hold var Eurojust sammen med Europol ioktober 2011 vært ved det syvende års-møde i netværket af nationale eksperterfor fælles efterforskningshold. Ved ple-narsamlingen drøftede man operationelleaspekter ved fælles efterforskningshold,herunder tredjelandes deltagelse og spe-cifikke operationelle hindringer, man erstødt på i forbindelse med drift af fællesefterforskningshold. I lighed med tidligereår var begge organisationer formand foren workshop. den ene beskæftigede sigmed ”juridiske og praktiske hindringer iforbindelse med oprettelse og drift af fæl-les efterforskningshold og løsninger ved-rørende bevismateriale”, og i den andendrøftede man ”fælles efterforskningsholdog deres samspil med eksterne partnere”.Mødet sluttede med en plenarsamling omtjenester, der stilles til rådighed for eks-perter i fælles efterforskningshold. herpræsenterede sekretariatet for netvær-
OPERATIONEllE AKTIVITETER
41
ket vedrørende fælles efterforskningsholdden støtte, der stilles til rådighed til op-rettelse og drift af fælles efterforsknings-hold. Eurojust deltog også i uddannelseom fælles efterforskningshold, herundernavnlig i det Europæiske Politiakademisseminarer og konferencer.Eurojust og økonomisk støtte til operatio-ner under fælles efterforskningsholdUd over sin rådgivende rolle har Eurojustevalueret og ydet støtte til fælles efter-forskningshold i form af økonomisk og lo-gistisk bistand. I 2011 fortsatte Eurojustmedfinansieringen af fælles efterforsk-ningshold “Støtte til at øge anvendelsenaf fælles efterforskningshold” på grundlagaf bevillingen fra Europa-Kommissionensom led i programmet ”Forebyggelse ogbekæmpelse af kriminalitet 2007-2013”.Projektet er blevet et værdifuldt elementtil at sikre, at finansielle stramninger ikkeafholder nogen fra at bruge fælles efter-forskningshold til bekæmpelse af organi-serede kriminelle grupper.Eurojust ydede gennem projektet støt-te til i alt 34 fælles efterforskningshold i
de spanske myndigheder indledte enefterforskning af en ukrainsk kriminelgruppe, der stod bag flere netværk afulovlig indvandring af ukrainske stats-borgere til Portugal og Spanien, hvorItalien blev brugt som logistikbase.Efter aktioner, der førte til optrevlingenaf netværket i disse medlemsstater, blevdet besluttet at forsøge at tackle det-te fænomen ved ”roden”. derfor holdt
Eurojust et koordineringsmøde med del-tagelse af ukrainske myndigheder ogmedlemsstaterne. Politi- og retsforføl-gende myndigheder udvekslede rele-vante oplysninger, de hovedmistænk-te blev identificeret, og der blev opnåetenighed med de ukrainske myndighederom, hvordan man bedst tackler denneform for kriminalitet ved udgangspunk-tet for de kriminelle aktiviteter.
2011. 16 medlemsstater deltog i fællesefterforskningshold, der havde fået støtteefter Eurojusts evaluering. På grundlag af71 modtagne ansøgninger om støtte yde-de Eurojust støtte til rejse- og indkvar-teringsudgifter, oversættelses- og tolke-udgifter med relation til de operationelleaktiviteter under fælles efterforsknings-hold, og bevilligede i alt cirka 1,25 mil-lioner euro. derudover har Eurojust ud-lånt en række mobiltelefoner, bærbarecomputere, mobile printere og scanneretil medlemmer af fælles efterforsknings-hold for at gøre kommunikationen lettere.
Yderligere oplysninger om Eurojustsigangværende medfinansiering af fæl-les efterforskningshold kan findes påEurojusts websted.Ændringer i lovgivningen har styrketEurojusts økonomiske rolle med hensyntil fælles efterforskningshold. Eurojustsnationale repræsentanter skal i medfør afEurojust-afgørelsen (der skulle have væ-ret gennemført i medlemsstaternes na-tionale lovgivning i juni 2011) opfordrestil at deltage i alle fælles efterforsknings-hold, som finansieres af EU.
42
I henhold til en anden bestemmelse iEurojust-afgørelsen skal medlemsstater-ne underrette Eurojust om oprettelsen afethvert fælles efterforskningshold, uansetom det er omfattet af EU-støtte. Eurojustmodtog i 2011 otte anmeldelser i henholdtil denne bestemmelse.
1.5 Eurojusts sagsarbejde medtredjelandeI 2011 modtog tredjelande anmodnin-ger 211 gange. Schweiz var det tredje-land, der modtog flest anmodninger, ef-terfulgt af Norge, Kroatien, USA, Tyrkiet,Besøg af delegation fra Schweiz
Patienter på et psykiatrisk hospital i Kroatien blev dræbt un-der den krig, der fulgte i kølvandet på Jugoslaviens sammen-brud. det blev nødvendigt at interviewe danske medlemmer afFN’s fredsbevarende styrker under drabsefterforskningen, ogdet skabte juridiske problemer pga. deres status.de kroatiske myndigheder bad derfor om bistand fra deresforbindelsesanklager hos Eurojust. han åbnede sagen moddanmark som en af de meget få sager om krigsforbrydelser
hos Eurojust. Sagen er formelt blev registreret under krimina-litetstypen drab.Tætte og effektive kontakter mellem den kroatiske forbindel-sesanklager hos Eurojust og den danske nationale enhed harbetydet, at anmodningen om at indhente vidneforklaringer blevfremskyndet. Alle vidner, der var omfattet af retsanmodningen,har nu afgivet forklaring, og efterforskningen vedrørende krigs-forbrydelser kan skride frem.
OPERATIONEllE AKTIVITETER
43
Bosnien-herzegovina, Serbien, Marokkoog liechtenstein. Sagerne omhandledehovedsagligt narkotikahandel, bedrage-ri, hvidvask af penge og lovovertrædelsermod personers liv, førlighed og personli-ge frihed. Eurojust blev også anmodet ombistand i sager om korruption og it-krimi-nalitet med tredjelande.Tredjelande var repræsenteret 45 gangeved Eurojusts koordineringsmøder i 2011,dvs. i ca. 25 % af alle møderne. de tred-jelande, der hyppigst var involveret i dissemøder, var Schweiz (12), efterfulgt af USA(7), Kroatien (5), Norge (4), Ukraine (4),Tyrkiet (2) og Japan (2). Selv om tredje-lande deltog i mange af Eurojusts koordi-neringsmøder, er der fortsat behov for atfremme og udvikle deres deltagelse.Medlemsstaternes myndigheder blev aftredjelandene anmodet om forskellige for-mer for retligt samarbejde med Eurojustsbistand. Anmodningerne omfattede alt ligefra fremme af anmodninger om gensidigretshjælp (til brug for vidneafhøring vedhjælp af videokonference, overførsel afretsforfølgning i straffesager, forkyndelseaf kendelser om indefrysning og konfiska-
Forbindelsesanklagere hos Eurojust: Josip Čule (Kroatien), Anne Grøstad (Norge)og Stewart Robinson (USA)
44
tion, indhentning af bankoplysninger ogstrafferegistre), over identificering af kon-taktpunkter og etablering af kommunika-tionskanaler, til afklaring af juridiske kravog relevant lovgivning. Et værdifuldt red-skab for fremme af sager for Eurojust erde medlemsstater, der har udstationeretembedsfolk i tredjelande, der anvendes itillæg til Eurojusts egne kontaktpunkter.Forbindelsesanklagere fra tredjelande,der er udstationeret hos EurojustI 2011 havde Eurojust tre udstationere-de forbindelsesanklagere fra tredjelan-de (Kroatien, Norge og USA). disse for-bindelsesanklagere kan registrere deresegne sager på baggrund af deres landessamarbejdsaftaler med Eurojust.Forbindelsesanklageren fra Kroatien hosEurojust registrerede 14 sager i 2011.Sagerne handlede primært om korrupti-on, hvidvask af penge og narkotikahan-del. Forbindelsesanklageren fra Norge hosEurojust registrerede 47 sager i 2011.Sagerne handlede hovedsagligt om narko-tikahandel, bedrageri, hvidvask af penge,
korruption, menneskehandel og terroris-me. I oktober 2011 blev en ny kollega ud-peget som forbindelsesanklager for USAhos Eurojust, i medfør af aftalen fra 2006mellem Eurojust og USA.de problemer, forbindelsesanklagerne ho-vedsageligt støder på i det retlige sam-arbejde, minder om dem, de nationa-le enheder støder på. Forsinkelse ellermanglende fuldbyrdelse af anmodningerskyldes ofte forskelle i de nationale lov-givninger vedrørende offentliggørelse afbankoplysninger, vidneafhøring ved hjælpaf videokonference, bevismaterialets an-tagelighed eller udlevering af statsborge-re. Forbindelsesanklagerne hos Eurojustdeltog i koordineringsmøder og i fællesefterforskningshold.Forbindelsesanklagernes tilstedeværelsehos Eurojust har generelt hjulpet prakti-kere med at finde rundt i komplekse be-stemmelser, der gælder for retligt sam-arbejde mellem medlemsstaterne ogtredjelande, og det har været med til atfremme en hurtigere og mere gnidnings-løs fuldbyrdelse af anmodninger.
Eurojusts formandskabshold: Raivo Sepp, næstformand,Aled Williams, formand, Michèle Coninsx, næstformand
RElATIONER MEd EU-INSTITUTIONER OG -PARTNERE
45
2 Relationer med EU-institutioner og -partnere2.1 Institutionelle relationer2.1.1 europa-parlamentetEuropa-ParlamentetsUdvalgomBorgernes Rettigheder og Retlige ogIndre Anliggender (lIBE-udvalget) invi-terede Eurojust til at deltage i forskelligemøder i 2011. Som det nu er fast prak-sis, fremlagde formanden for Eurojustårsberetningen for det foregående år forlIBE-udvalget. Eurojust bidrog også tildet interparlamentariske udvalgsmødeom “demokratisk kontrol af strategien forEU’s indre sikkerhed og Europol, Eurojustog Frontexs rolle”. Eurojust udfærdigedeskriftlige bidrag til Europa-Parlamentetsrapporter “hvordan misbruger organise-rede kriminelle EU-midler?” og ”Anslåedeudgifter til EU’s antiterrorforanstaltnin-ger”. Eurojust fremlagde desuden dets re-sultater under høringerne i Parlamentet:“På vej mod en EU-strategi for bekæm-pelse af grænseoverskridende organise-ret kriminalitet” og “It-angreb mod infor-mationssystemer”.2.1.2 rådet for den europæiskeunionEurojust bidrog fortsat til arbejdet i Rådetsforskellige organer inden for retligt sam-arbejde i straffesager. Rådets vigtigsteforberedende organer var arbejdsgruppenom samarbejdet i straffesager (COPEN),arbejdsgruppen vedrørende generelle an-liggender, herunder evaluering (GENVAl)og det tidligere Artikel 36-udvalg (CATS).det ungarske EU-formandskab badEurojust om en udtalelse til udkastettil et direktiv om den europæiske efter-forskningskendelse (EIO) i straffesager.Formålet med EIO er at skabe en ny ram-me for grænseoverskridende retligt sam-arbejde i straffesager: den nuværendeordning med anmodninger om gensidigretshjælp skal erstattes af et instrument,der bygger på princippet om gensidiganerkendelse. Eurojusts udtalelse blevoffentliggjort som et Rådsdokument(6814/11) og blev brugt i drøftelser i detrådgivende Forum for Rigsadvokater i EU-medlemsstaterne omkring den europæi-ske efterforskningskendelse på mødethos Eurojust i juni 2011. Eurojust har si-den juli 2010 endvidere deltaget som ob-servatør i rådsmøder for at drøfte deneuropæiske efterforskningskendelse.den Stående Komité om den IndreSikkerhed (COSI) blev nedsat i medfør afartikel 71 i Traktaten om den EuropæiskeUnions funktionsmåde (TEUF) for at styr-ke det operationelle samarbejde på om-rådet indre sikkerhed mellem medlems-staternes myndigheder. Eurojust deltog iCOSI-møderne for at bidrage til at sør-ge for hensigtsmæssig retlig inddragelse i
46
tegien for den indre sikkerhed, der blevpræsenteret af Kommissionen i 2011.I juni fremlagde Eurojust og Europol etfælles dokument om retligt samarbejdeog politisamarbejde med praktiske ek-sempler fra tre operationelle sager for atskabe opmærksomhed blandt praktikereomkring den merværdi, der følger af atinddrage Eurojust og Europol på et tidligttidspunkt. dokumentet blev omdelt somet Rådsdokument (9387/1/11).2.1.3 europa-kommissionenEurojust opretholder tætte og effektiverelationer med Kommissionen, som stårfor finansieringen af Eurojusts admini-stration og infrastruktur. Kommissionenblev løbende hørt om projektet om nyelokaler til Eurojust (der skal tilvejebrin-ges af holland som værtsstat, men medbetydelige konsekvenser for Eurojustsbudget, og som forventes at stå klar i2015). På opfordring fra Eurojust del-tog Kommissionens Generaldirektorat forRetlige Anliggender for første gang i mø-det for ledere af EU-institutioner på om-rådet for retlige og indre anliggender, der
blev afholdt i Eurojusts lokaler i 2011.Forhandlingerne om en samarbejdsafta-le mellem Eurojust og Kommissionen blevgenoptaget med henblik på at formalisereudvekslingen af oplysninger om budget-tet og administrative spørgsmål.
2.2 Netværk af praktikereVed udgangen af 2011 havde Eurojustfået sekretariatsfunktionen for tre net-værk, der servicerer praktikere inden fordet strafferetlige område i EU. det drejersig om det Europæiske Retlige Netværk,netværket vedrørende fælles efterforsk-ningshold og det europæiske netværkaf kontaktpunkter vedrørende personer,som er ansvarlige for folkedrab, forbry-delser mod menneskeheden og krigsfor-brydelser. Sekretariaterne for netværker-ne indgår i Eurojusts personale, men somsærskilte enheder.Eurojust har også ydet støtte til detEuropæiske Netværk for Uddannelse afdommere og Anklagere og til et uformeltnetværk, nemlig det Rådgivende Forumfor Rigsadvokater i EU’s medlemsstater.
Besøg af EU-Kommissær Cecilia Malmström
strategien for EU’s indre sikkerhed. I denforbindelse støttede Eurojust aktivt gen-nemførelsen af den overordnede politik-cyklus ved at identificere den retlige di-mension i de strategiske mål og relateredeoperationelle planer for de otte prioritetertil bekæmpelse af organiseret kriminalitetfor perioden 2011-2013. Eurojust bidrogogså til den første årsberetning om stra-
RElATIONER MEd EU-INSTITUTIONER OG -PARTNERE
47
2.2.1 det europæiske retlige Netværkdet Europæiske Retlige Netværk (EJN)blev oprettet i 1998, og netværkets se-kretariat har siden 2003 været en del afEurojusts personale. Eurojust var værtved det Europæiske Retlige Netværks32. ordinære møde, der blev afholdt iEurojusts lokaler i 2011. Kontaktpunkter idet Europæiske Retlige Netværk fra med-lemsstaterne og kandidatlandene deltog imødet sammen med repræsentanter forKommissionen og Rådet. deltagerne drøf-tede udkastet til et direktiv om den euro-pæiske efterforskningskendelse, opret-telsen af et websted for det EuropæiskeRetlige Netværk samt forhold med rela-tion til det Europæiske Retlige Netværksaktiviteter og administration. Eurojustdeltog også i det 36. plenarmøde i detEuropæiske Retlige Netværk i Budapest,hvor emner som ne bis in idem, gensidiganerkendelse af udenlandske domme ogudveksling af oplysninger fra strafferegi-stre blev drøftet.I samarbejdet med det EuropæiskeRetlige Netværk arbejder Eurojust nor-
malt gennem et Kollegieteam (teamet fordet Europæiske Retlige Netværk og for-bindelsesanklagerne). derudover holdtden fælles aktionsgruppe bestående af re-præsentanter for det Europæiske RetligeNetværk og Eurojust, som blev nedsat i2010, deres andet møde for bl.a. at drøf-te eksisterende nationale retningslinjerfor fortolkning af artikel 13 i Eurojust-afgørelsen i forhold til Eurojust og detEuropæiske Retlige Netværks sagsarbej-de, EJN-kontaktpunkternes rolle i det na-tionale Eurojustkoordineringssystem (derskal etableres i hver enkelt medlems-stat i henhold til artikel 12 i Eurojust-afgørelsen). Resultaterne af drøftelsernei den fælles aktionsgruppe blev præsen-teret ved det efterfølgende plenarmøde idet Europæiske Retlige Netværk, der blevafholdt i Gdansk i november 2011.2.2.2 sekretariatet for netværketvedrørende fællesefterforskningsholdNetværket vedrørende fælles efterforsk-ningshold blev oprettet i 2005. I 2011 fiknetværket sit eget sekretariat. I sin rol-
Møde i netværket for folkedrab
le som sekretariatsfunktion yder Eurojuststøtte til at fremme anvendelsen af fællesefterforskningshold i medlemsstaterne.Sekretariatet koordinerede arbejdet i for-bindelse med offentliggørelsen i oktober2011 af den reviderede Eurojust-Europolhåndbog om fælles efterforskningsholdfor praktikere på alle EU-sprog. Eurojustog Europol var værter ved det 7. årligemøde i netværket vedrørende fælles ef-terforskningshold om ”fælles efterforsk-ningshold i operationelt fokus”. Praktikere
48
rapporterede om deres erfaring med op-rettelse og drift af fælles efterforsknings-hold til deres arbejde med sager. Foryderligere oplysninger om Eurojusts ar-bejde med fælles efterforskningshold,henvises til afsnit 1.4.2.2.3 europæisk netværk afkontaktpunkter vedrørendepersoner, som er ansvarligefor folkedrab, forbrydelsermod menneskeheden ogkrigsforbrydelserNetværket af kontaktpunkter vedrøren-de personer, som er ansvarlige for folke-drab, forbrydelser mod menneskehedenog krigsforbrydelser blev oprettet i 2002.Netværkets sekretariat blev udpeget i2011 og yder støtte til netværkets fort-satte arbejde. I 2011 var Eurojust værtved to plenarmøder i netværket, hvorpraktikere drøftede forskellige operatio-nelle emner, heriblandt vidnebeskyttelse,internationalt retligt samarbejde, afvik-lingsstrategi for internationale domstole(og mulige “former for straffrihed”, nårdomstolene ikke længere har kompeten-
ce), konfiskation af aktiver fra strafbartforhold samt koordinering af igangvæ-rende indsatser for at efterforske og rets-forfølge personer, der har begået folke-drab, forbrydelser mod menneskehedenog krigsforbrydelser.2.2.4 det europæiske Netværk foruddannelse af dommere oganklagereEurojust og det Europæiske Netværk forUddannelse af dommere og Anklagere(EJTN) har siden 2008 samarbejdet forat fremme kendskabet til den europæiskedimension i arbejdet for retsvæsenets ak-tører i EU.I 2011 fortsatte Eurojust sin aktive del-tagelse og støtte til EJTN-udvekslings-programmet, der har til formål at hjælpemedlemsstaternes dommere og anklageremed at få kendskab til Eurojusts opgaver,funktionsmåde og aktiviteter. Tre prakti-kophold (af hver tre måneders varighed)fandt sted ved den italienske, tyske ogøstrigske nationale enhed hos Eurojust.Eurojust og EJTN blev også enige om at
tage imod praktikanter for en kort pe-riode (1-2 uger). Seks nationale enhe-der (danmark, Italien, Portugal, Spanien,Tyskland og Østrig) støttede initiativetsom led i et pilotprojekt, der blev en suc-ces, og som vil finde sted igen i 2012.Eurojust leverer jævnligt input til EJTN-seminarene og -uddannelsesprogram-merne. I 2011 støttede Eurojust etEJTN-projekt med titlen “Internationaltretligt samarbejde i straffesager i prak-sis”. Eurojust deltog i fire seminarer omjuridiske problemer, praksis og procedurefor udstedelse og fuldbyrdelse af europæ-iske arrestordrer og særlige anmodningerom gensidig retshjælp. Eurojust bidrogmed udgangspunkt i sin voksende opera-tionelle erfaring på dette område også tiluddannelseskurser om fælles efterforsk-ningshold.2.2.5 det rådgivende forumfor rigsadvokateri eu-medlemsstaterneI 2011 ydede Eurojust fortsat støtte tildet Rådgivende Forum for Rigsadvokater,
RElATIONER MEd EU-INSTITUTIONER OG -PARTNERE
49
hvis primære mål er at styrke de retligeog retsforfølgende aspekter for strategienfor EU’s indre sikkerhed. der blev afholdtto møder hos Eurojust i 2011.det første møde i juni 2011 under un-garsk EU-formandskab fokuserede påkorruption. det rådgivende forum drøf-tede mulige bidrag til EU’s nye “pak-ke om korruptionsbekæmpelse” i lysetaf Kommissionens forslag. der var ogsådrøftelser om et udkast til et direktiv omen europæisk efterforskningskendelse,der blev hilst velkommen som et vigtigtinstrument til at fremme og forenkle ret-ligt samarbejde.det andet møde blev afholdt i december2011 under polsk EU-formandskab, ogher undersøgte man, hvordan man gen-nem et øget samarbejde mellem OlAF ogEurojust bedre kunne bekæmpe kriminali-tet, som skader EU’s finansielle interesserpå nationalt og EU-niveau. det rådgiven-de forum drøftede også vidnebeskyttelse ibekæmpelsen af organiseret kriminalitet,forbindelsen til garantier for en retfærdigrettergang og muligheden for at vedtage
fælles EU-standarder. Endelig havde mø-det fokus på det fremlagte udkast til etdirektiv om ret til adgang til advokatbi-stand i straffesager, og behovet for bådeat sikre en retfærdig rettergang og en ef-fektiv varetagelse af straffesager.Eurojust ydede omfattende juridisk og lo-gistisk støtte til det rådgivende forum ogviderebringer også rigsadvokaternes syns-punkter over for andre EU-institutioner.
2.3 EU-agenturer og -organer2.3.1 europolMøde i det rådgivende forum under ungarsk formandskab
Europol er en vigtig partner i Eurojusts ar-bejde, hvilket understreges ved, at de toorganer begge har til huse i haag samt, atlissabon-traktaten henviser til Eurojustskoordinerende rolle som værende baseretpå “oplysninger modtaget af medlemssta-ternes myndigheder og Europol”.2011 bød på en markant stigning i sam-arbejdet om sager med Europol. Europolvar repræsenteret ved 89 af Eurojustskoordineringsmøder sammenlignet med
41 i 2010. Udvekslingen af operationel-le oplysninger gennem den sikre kommu-nikationsforbindelse mellem Eurojust ogEuropol steg med 35 %. der blev udveks-let over 900 beskeder gennem forbindel-sen i 2011.
50
I 2009 tydede oplysninger på, at en ungarsk/kroa-tisk/slovensk/serbisk kriminel gruppe med forbin-delser til Asien havde svindlet med resultaterne afca. 170 fodboldkampe ved at bestikke fodboldspille-re, dommere og andre i Tyskland, Ungarn, Finland,Kroatien, Slovenien og andre europæiske lande.den organiserede kriminelle gruppe spillede på re-sultaterne i disse fodboldkampe i Asien og Europa,og deres fortjeneste var på flere millioner euro.de tyske myndigheder indledte en efterforskningi november 2009, og en ungarsk efterforskningstartede cirka en måned senere. der var lige frastarten af et intensivt samarbejde mellem det ty-ske og ungarske politi. Med udgangspunkt i dettesamarbejde blev de judicielle myndigheder inddra-get, og Ungarn sendte en anmodning om gensidigretshjælp til Tyskland for at indhente bevismate-riale og dokumenter fra den tyske efterforskning.Efterhånden som den ungarske sag skred frem,blev der afsløret forbindelser til Kroatien og
Slovenien. der blev indledt parallelle efterforsk-ninger, som førte til anholdelsen af cirka 30 mis-tænkte. der blev afholdt et møde med de sloven-ske myndigheder i Ungarn.I lyset af sagens komplekse udvikling blev Eurojustbedt om at yde bistand. Eurojust afholdt et koor-dineringsmøde, hvor judicielle og retshåndhæven-de myndigheder fra de berørte medlemsstater ud-vekslede informationer. Eurojust hjalp også med atudarbejde og videresende anmodninger om retligtsamarbejde for at sikre, at forhold kunne fremmeseffektivt. Eurojusts inddragelse var med til at samlede forskellige aspekter af efterforskningen og vedat fremme udveksling af oplysninger, blev der skabtmulighed for at indhente nye oplysninger. Eurojustarbejdede tæt sammen med Europol, som stodfor den operationelle og analytiske støtte. I 2011blev der oprettet et fælles efterforskningshold, ogEurojust modtog midler til medfinansiering af detoperationelle arbejde.
ikke givet Eurojust medlemsstatus i andrevigtige analyseregistre som f.eks. islami-stisk terrorisme og national ekstremisme.For at bygge videre på det øgede operati-onelle samarbejde gennemgik Eurojust ogEuropol de nye bestemmelser i den revi-derede samarbejdsaftale, der trådte i kraft1. januar 2010. der blev etableret et ud-vekslingsprogram for medarbejdere i beg-ge organisationer. der blev iværksat femgensidige delegationsbesøg fra begge or-ganisationer. Repræsentanter for Europolpå besøg hos Eurojust deltog i interne mø-der (herunder i Kollegiets plenarmøder)samt ved briefinger, der var afpasset ef-ter deres specifikke faglige baggrund. I ly-set af de tættere forbindelser mellem detnationale Eurojustkoordineringssystem ogde nationale Europolenheder som forud-sat i artikel 12, stk. 5, litra d, i Eurojust-afgørelsen deltog Europol også i møder omgennemførelsen af Eurojust-afgørelsen.Eurojust deltog i møder med lederne afde nationale enheder hos Europol og varogså vært ved et møde for en delegati-on af ledere af de nationale enheder hosEuropol, der blev afholdt den 27. oktober2011 hos Eurojust.
I 2011 blev Eurojust endvidere tilknyt-tet yderligere to analyseregistre (hvorEuropol analyserer data for en bestemttype kriminel virksomhed). disse analyse-
registre drejede sig om menneskehandel,fremstilling og smugling af cannabis, ogEurojust er nu tilknyttet i alt 17 analyse-registre. Medlemsstaterne har imidlertid
RElATIONER MEd EU-INSTITUTIONER OG -PARTNERE
51
Eurojust var i samarbejde med Europolvært ved møder for praktikere inden for”Violent Single Issue Extremism/Terro-rism”, ”animal rights extremism”, moms-svindel og ved mødet for eksperter forfælles efterforskningshold. Europol bidrogtil det strategiske møde i oktober 2011om “Styrkelse af Eurojusts arbejde i sa-ger om narkotikahandel”. Se afsnit 1.3.2.2.3.2 det europæiske kontor forBekæmpelse af svigden praktiske aftale om samarbejdsord-ninger mellem Eurojust og det EuropæiskeKontor for Bekæmpelse af Svig (OlAF) fra2008 er retsgrundlaget for samarbejdetmellem de to organisationer.der er sket en stigning i overførslen afsagsrelaterede informationer fra OlAF tilEurojust. I 2011 henviste OlAF otte sagertil Eurojust mod fire sager i 2010. Selvom tallet er lavt, skal de ses i lyset af treforhold. For det første arbejder Eurojustmed efterforskning og retsforfølgning istraffesager, mens OlAFs arbejde er fo-kuseret på administrative undersøgelser
og aktioner (ud af OlAF’s operationellearbejde i 2010 anbefalede OlAF, at manovervejede strafferetlig efterforskning ogretsforfølgning ved de judicielle myndig-heder i 28 sager). For det andet arbejderEurojust typisk med sager, der omfatterto eller flere medlemsstater, men det erikke tilfældet i OlAF. For det tredje blevOlAF inviteret til otte koordineringsmø-der hos Eurojust i 2011, hvilket er sær-deles opmuntrende i lyset af det samledeantal sagshenvisninger.I de sager hvor Eurojust og OlAF har ar-bejdet sammen, er der opnået klare for-dele, som det fremgår af efterforskningenvedrørende anklager om korruption modmedlemmer af Europa-Parlamentet. Foryderligere oplysninger om sagen henvi-ses til afsnit 1.3.5.der blev i 2011 udviklet nye former forbedre samarbejde mellem Eurojust ogOlAF. Man blev enige om udvælgelseskri-terier for fælles sager om kriminalitet oggrænseoverskridende elementer, en sik-ker kommunikationsforbindelse mellemde to organer blev taget i brug, Eurojust
Besøg Rob Wainwright, direktør for Europol
fik adgang til toldinformationssystemet,og man nåede til en principiel enighed omat udveksle forbindelsesofficerer. OLAF’sefterforskere og anklagere var på studie-besøg hos Eurojust. OlAF deltog i mø-der hos Eurojust som f.eks. mødet foreksperter for fælles efterforskningshold.Merværdien ved OlAF’s deltagelse i fæl-les efterforskningshold ligger i, at det
52
giver mulighed for at krydstjekke datavedrørende fælles efterforskningsholdmed OlAF’s data og med resultaterne afOlAF’s administrative undersøgelser.2.3.3 det europæiske agentur forforvaltning af det operativesamarbejde ved eu-medlemsstaternes ydre grænserI 2011 fortsatte Eurojust og det EuropæiskeAgentur for forvaltning af det OperativeSamarbejde ved EU-medlemsstaternesYdre Grænser (Frontex) forhandlinger-ne med henblik på at indgå en samar-Besøg af Giovanni Kessler, generaldirektør for OLAF
bejdsaftale i henhold til artikel 26, stk. 1,i Eurojust-afgørelsen.I 2011 deltog Eurojust i Frontex’s projekt“Uddannelsesprogram for grænsevag-ter om menneskehandel” om at etable-re en specialuddannelse for grænsevag-ter i EU og i Schengen-associerede lande.det fælles uddannelsesprogram omfatterretsforfølgende og judicielle aspekter.2.3.4 det europæiske politiakademiI 2011 bidrog Eurojust til 21 uddannelses-aktiviteter i det Europæiske Politiakademi
Siden 2007 havde et kriminelt netværk smuglet tobak og andre varer fraRusland og hviderusland ind i og gennem EU. de europæiske bagmændhavde base i litauen. de litauiske myndigheder kontaktede Eurojust for bi-stand, da bagmændene havde unddraget sig retsforfølgning på trods af di-verse beslaglæggelsesaktioner mod ladninger af cigaretter med deltagelseaf Polen, letland, Estland og Tyskland.Eurojust bistod med en sagsanalyse og holdt fem koordineringsmøder medde berørte medlemsstater, Europol og OLAF for at sikre, at man fik et sam-
let billede af bagmændenes aktiviteter efter de gennemførte aktioner i deforskellige jurisdiktioner. En aktionsdag i slutningen af november 2011 før-te til 25 anholdelser. det er vigtigt at bemærke, at der heriblandt var bag-mænd fra den kriminelle gruppe og, at der blev gennemført 50 husran-sagninger, der førte til beslaglæggelse af våben, sprængstoffer, narkotika,store kontantbeløb og stjålne effekter. Efterforskningen gjorde det ogsåmuligt at tilbageholde aktiver, der stammede fra kriminel virksomhed, somf.eks. fast ejendom og luksusbiler.
RElATIONER MEd EU-INSTITUTIONER OG -PARTNERE
53
(CEPOl), der bl.a. omfattede uddannel-seskurser for ledende polititjenestemændog anklagere om fælles efterforsknings-hold (i samarbejde med EJTN) og omEurojusts rolle med at fremme europæ-iske arrestordrer fra et operationelt per-spektiv. I maj 2011 kontaktede direktø-ren for CEPOl Eurojust omkring et fællesarbejde om en ”Cybercrime E-learningModule”.På grund af behovet for at sikre syner-gi i uddannelsesaktiviteterne for ansatte iretshåndhævende myndigheder og ankla-gere blev Eurojust indbudt til at deltagei mødet i CEPOl’s årlige programkomité,og deltog også i CEPOl’s tiårs jubilæums-konference, der fandt sted i dets lokaler.2.3.5 ledere af eu-institutioner påområdet for retlige og indreanliggenderI 2011 varetog Eurojust formandska-bet for ledere af EU-institutioner på om-rådet for retlige og indre anliggenderog koordinerede i tæt samarbejde medCEPOl, Europol, Frontex og Agenturet
for Grundlæggende Rettigheder indholdeti den endelige rapport om styrket sam-arbejde mellem agenturerne. det årligemøde for ledere af EU-institutioner på om-rådet for retlige og indre anliggender fandtsted hos Eurojust den 24. november. derskete fremskridt både inden for bilateraltog multilateralt samarbejde. Blandt ek-semplerne på multilaterale initiativer varudvekslingen af kataloger om produkterog tjenester og høring mellem agenturer-ne om de årlige arbejdsprogrammer.Som formand for ledere af EU-institutionerpå området for retlige og indre anliggen-der rapporterede Eurojust til COSI omfremskridt og resultater for samarbejdetmellem de forskellige agenturer på om-rådet for retlige og indre anliggender, ogfremsendte i samarbejde med Frontex etfælles forslag til aktiviteter for 2012-2013(18079/11).
ner uden for EU. Samarbejdsaftalen mel-lem Eurojust og Schweiz trådte i kraft den22. juli 2011. Forhandlingerne om sam-arbejdsaftaler med Rusland, Ukraine ogliechtenstein blev på ny bekræftet somprioriteter. Eurojust undersøgte også fort-sat muligheden for at indlede forhandlin-ger om samarbejdsaftaler med StatenIsrael, Albanien, Bosnien-hercegovina,Montenegro, Serbien, Moldova, Kap Verdeog Tyrkiet. der blev afholdt evalueringeraf gennemførelsen af samarbejdsaftaler-ne med Kroatien og Norge.der blev afholdt Fact Finding missioner iAlbanien, Serbien, Montenegro og Ukrainemed henblik på at evaluere gennemførel-sen af databeskyttelsesregler. der blevfortsat taget kontakter med henblik påat undersøge muligheden for at indledeforhandlinger om samarbejdsaftaler medInterpol og Europarådets anti-korrupti-onsenhed (GRECO).Eurojust leverede også støtte til et møde iEU-USA-arbejdsgruppen. Eurojust bidrogisær til EU’s ekspertmøde om gennemfø-relse af aftalerne om udlevering og gen-
2.4 Relationer uden for EUI 2011 fortsatte arbejdet med at udvidemulighederne for det operationelle sam-arbejde med tredjelande og organisatio-
54
sidig retshjælp mellem EU og USA, derblev arrangeret af Kommissionen i sep-tember 2011. Eurojust ydede rådgivningom de juridiske aspekter ved informati-onsudveksling med USA ved koordine-ringsmøderne. Arbejdet med at forbere-de yderligere møder for at løse praktiskeproblemer omkring retligt samarbejdemellem EU og Rusland fortsatte også.da organiseret kriminalitet i sagens na-tur er et globalt fænomen (som illustreretved narkotikahandel og menneskehan-del, der kommer ind over EU’s græn-ser udefra), kan det være nødvendigt
at iværksætte nye initiativer. Eurojust-afgørelsen introducerer f.eks. et vigtigtnyt redskab på dette område: mulighe-den for Eurojust for at udstationere for-bindelsesretsembedsmænd i tredjelandetil at handle på alle medlemsstaternesvegne. I 2011 blev en rapport om disseforbindelsesretsembedsmænds opgaver,funktioner og professionelle status frem-lagt for Kollegiet. Rapporten er et vigtigtskridt for overvejelserne om at inddrageforbindelsesretsembedsmænd i Eurojustsoperationelle arbejde og for at give inputtil de kriterier, der skal opfyldes i henholdtil artikel 27a i Eurojust-afgørelsen.
I erkendelse af den stigende globale ten-dens i organiseret kriminalitet styrke-de Eurojust endvidere sine bånd medde central- og sydamerikanske landesnetværk af kontaktpunkter for retligtsamarbejde (IberRed). der blev igang-sat et projekt, der skal styrke det prak-tiske samarbejde mellem Eurojust ogIberReds anklagere inden for sager omnarkotikahandel. Eurojust har gennemsit samarbejde med IberRed været medtil at fremme fuldbyrdelsen af anmodnin-ger om gensidig retshjælp og anmodnin-ger om udlevering fra medlemsstaterne ilatinamerika og vice versa.
EUROJUST-AFGØRElSEN, EUROJUSTS FREMTId OG AdMINISTRATIVE UdVIKlING
55
3 Eurojust-afgørelsen, Eurojusts fremtidog administrative udvikling3.1 Gennemførelse af Rådetsafgørelse om styrkelse afEurojustden reviderede Eurojust-afgørelse omstyrkelse af Eurojust, der blev offent-liggjort i 2009, tager sigte på at styrkeEurojusts operationelle kapacitet. der erbehov for en rettidig og effektiv gennemfø-relse af den reviderede Eurojust-afgørelsebåde internt hos Eurojust og i medlems-staterne for at kunne udnytte Eurojustspotentiale fuldt ud i kampen mod alvor-lig grænseoverskridende kriminalitet. 18medlemsstater havde behov for at bringederes nationale lovgivning i overensstem-melse med afgørelsen, og fristen for gen-nemførelse var i juni 2011. Ved udgangenaf 2011 havde 10 medlemsstater truffetde fornødne foranstaltninger til at gen-nemføre Eurojust-afgørelsen.I 2011 afsluttede Eurojust flere projektermed henblik på Eurojusts interne gennem-førelse af afgørelsen. Koordineringsvagten(OCC) blev taget i brug, der blev opret-tet skabeloner, der skal bruges til at let-te overførslen af oplysninger om alvorligegrænseoverskridende sager til Eurojust,med deraf følgende ændringer i sagsfor-valtningssystemet, og der blev etableretsekretariater for netværkerne vedrøren-de fælles efterforskningshold og for folke-drab. der blev afholdt møder i den ufor-melle arbejdsgruppe om gennemførelseaf Eurojust-afgørelsen med repræsentan-ter for EU’s medlemsstater og EU-organer.Møderne fokuserede hovedsagligt på øgetinformationsudveksling samt oprettelse afdet nationale Eurojustkoordineringssystemfor at styrke Eurojusts forbindelser med denationale praktikere. Nedenfor følger op-lysninger om nogle af disse tiltag.Koordineringsvagtder blev oprettet en central koordine-ringsvagt, for at Eurojusts nationale enhe-der i højere grad kan være til rådighed ogfor at sætte det i stand til til enhver tid at gri-be ind i især hastesager. Medlemsstaternesretlige og retshåndhævende myndighe-der kan nu komme i kontakt med Eurojustdøgnet rundt alle ugens dage gennem etgratis internationalt telefonnummer (elleret særligt hollandsk nummer).Et call-center besvarer og viderestilleropkaldet til den nationale enheds OCC-repræsentant. Opkaldet kan efterfølgen-de forklares på opkalderens eget sprog,og den pågældende OCC-repræsentantkan træffe passende foranstaltninger. derer modtaget 94 opkald siden oprettelsenaf koordineringsvagten i august 2011.
56
En nat i december 2011 blev Eurojusts franske vagt-havende OCC-repræsentant kontaktet af en natio-nal anklager. Tre mistænkte var blevet tilbageholdtaf politiet, og det beslaglagte materiale tydede på,at der var kriminelle forbindelser til en bankkontoi luxembourg med cirka 4 millioner euro. den na-tionale anklager ønskede at blokere kontoen somen hasteforanstaltning og havde brug for bistandi forhold til, hvilke procedurer, der skulle overhol-des, i en anden jurisdiktion. Eurojusts franske re-
præsentant kontaktede sin kollega fra luxembourg,der straks rådgav om de juridiske og bevismæssigekrav til en kendelse om at blokere bankkonti, og togkontakt til den luxembourgske finansielle efterret-ningsenhed hos anklagemyndigheden. da der blevåbnet for bankaktiviteterne den efterfølgende mor-gen, havde den luxembourgske finansielle efterret-ningsenhed indefrosset kontoen, og indeståendetblev beslaglagt af den luxembourgske undersøgel-sesdommer samme dag.
skabelonen, der tager sigte på at gøreEurojusts støtte til medlemsstaternesbekæmpelse af organiseret kriminalitetog terrorisme mere effektiv.de oplysninger, der modtages på grund-lag af artikel 13, sætter Eurojust i standtil at finde forbindelser til andre sager,heriblandt også sager, der allerede er re-gistreret i sagsforvaltningssystemet, attilbyde bistand til medlemsstaterne pået tidligt tidspunkt og at give operationelfeedback til de nationale myndigheder.Øget informationsudveksling bør kunneøge Eurojusts muligheder til at yde bi-stand til praktikere og beslutningstageremed oplysninger om hindringer og bed-ste praksis inden for grænseoverskriden-de retligt samarbejde.Forbedring af sagsforvaltningssystemetdet elektroniske sagsforvaltningssystemblev oprindeligt lanceret i 2004 og anven-des til sikker lagring af sagsbehandlings-oplysninger, udveksling af oplysningermellem de nationale medlemmer samtanalyse af de pågældende oplysninger.
Udveksling af oplysninger på grundlag afartikel 13I henhold til artikel 13 i Eurojust-afgø-relsen skal medlemsstaternes myn-digheder underrette deres nationaleEurojust-repræsentanter om alvorligegrænseoverskridende efterforskninger ogretsforfølgninger.For at fremme en struktureret overførselaf oplysninger fra praktikere har Eurojustudviklet en “smart” PdF-formular på alleofficielle EU-sprog. På denne formu-
lar udspecificeres de typer oplysninger,der skal sendes, og det er meningen, atafrapporteringen skal foregå på en bru-gervenlig måde. de kompetente natio-nale myndigheder har adgang til formu-laren via de nationale enheder. Udfyldteformularer sendes til Eurojust gennemet sikkert e-mailsystem, der er oprettetmed dette for øje. Eurojust har offent-liggjort en kort note om fortolkningen afartikel 13 (stk. 5-7) på dets websted.Eurojust opfordrer medlemsstaternetil at benytte dette nye instrument og
EUROJUST-AFGØRElSEN, EUROJUSTS FREMTId OG AdMINISTRATIVE UdVIKlING
57
der er iværksat en række projekter, derskal gennemføre de ændringer, der følgeraf Eurojust-afgørelsen, idet sagsforvalt-ningssystemet skal behandle suppleren-de oplysninger om personer og derudoverogså skal leve op til Eurojusts databe-skyttelsesregler og tilsyn fra databeskyt-telsesmedarbejderen.Med henblik på at sikre hensigtsmæs-sig udveksling af retlige data mellemmedlemsstaternes systemer og Eurojustvar Eurojust tæt involveret i forsknings-projektet EPOC IV. Projektet tager sig-te på at sikre den fremtidige udviklingaf EPOC-softwaren, så der oprettes et”National Authority System (NAS)”, sådet bliver muligt at udveksle oplysnin-ger mellem Eurojust og medlemsstater-nes nationale sagsforvaltningssystemer.Projektpartnerne til EPOC IV er Bulgarien,Frankrig, Italien, litauen, holland ogSlovenien. der blev afholdt et seminar forat fremme NAS med deltagelse af tekni-ske repræsentanter for anklagemyndig-hederne fra 19 medlemsstater. Projektetvarer tre år og kører fra april 2009 tilmarts 2012.
Eurojust har arbejdet med en ræk-ke opkoblingsløsninger for at fremmesikker dataoverførsel til det nationaleEurojustkoordineringssystem i medlems-staterne. den præcise løsning aftales medden enkelte medlemsstat, og der tageshøjde for tekniske krav, og man benytterom muligt eksisterende forbindelser. dertestes i øjeblikket pilotopkoblinger via s-TESTA og site-to-site VPN over internettetmed Bulgarien, Ungarn, Irland, letland,Portugal og Rumænien. der vil blive un-derskrevet en samarbejdsaftale mellemEurojust og den enkelte medlemsstat, in-den opkoblingen officielt tages i brug.DetnationalesystemEurojustkoordinerings-
Netværk i den fælles aktionsgruppe ogudvikle forbindelserne med lederne af denationale enheder hos Europol.Eurojust udarbejdede også en“fichessuédoises”-skabelon,der indeholder op-lysninger om sammensætningen af detnationaleEurojustkoordineringssystemi de enkelte medlemsstater. der er ind-til videre oprettet et nationalt Eurojust-koordineringssystem i syv medlemsstaterenten gennem lovgivning eller gen-nem bekendtgørelser, cirkulærer, direkti-ver eller andre sekundære instrumenter.Eurojust vil undersøge muligheden forat etablere en fælles platform for at sik-re en dialog mellem medlemmerne af detnationaleEurojustkoordineringssystemog især de nationale korresponden-ter, der har ansvaret for det nationaleEurojustkoordineringssystems funktions-måde og Eurojust.I 2011 blev et dokument om det nationaleEurojustkoordineringssystems strukturerog opgaver samt en idealprofil for natio-nale korrespondenter for Eurojust offent-liggjort på Eurojust websted.
Formålet med det nationale Eurojustkoor-dineringssystem er ifølge afgørelsen atstyrke Eurojusts samarbejde med med-lemsstaternes retshåndhævende og ret-lige myndigheder. Eurojust arbejdede påat fremme oprettelsen af det nationa-le Eurojustkoordineringssystem ved bl.a.at videreudvikle forbindelserne med kon-taktpunkterne i det Europæiske Retlige
58
3.2 Aktionsgruppe omEurojusts fremtidEurojust fortsatte gennem arbejdet iaktionsgruppenovervejelserneom-kring den mulige udvikling på grundlagaf artikel 85 og 86 i TEUF. I maj 2011afholdt Eurojust under ungarsk EU-formandskab et strategisk seminar medtitlen “Eurojust: nye perspektiver indenfor retligt samarbejde”, der satte fokuspå artikel 85 i TEUF ud fra en vidensba-seret tilgang. På grundlag af case studi-es overvejede deltagerne, om yderligerebeføjelser ville gøre Eurojust mere effek-tiv og konkluderede, at der skal tageshensyn til de opståede problemer vedgennemførelsen af de nye muligheder,der indføres med lissabon-traktaten.Følgende emner blev drøftet i forskelligeworkshops: at give Eurojust beføjelsertil at indlede efterforskning i straffesa-ger samt beføjelser og forpligtelse til atforebygge og løse kompetencekonflikter,problemer med at udøve den koordine-rende rolle i efterforskninger og retsfor-følgninger og mulige tiltag for at forbedrekoordineringen, styrke det operationellesamarbejde med Europol og OlAF frem-
adrettet, og overvejelser omkring hvor-dan de forskellige evalueringsmekanis-mer for Eurojust kan fungere i praksis.Rapporten fra seminaret er offentliggjortsom et Rådsdokument (14428/11) ogkan ses på Eurojusts websted.Eurojust udarbejder i øjeblikket bidragvedrørende Eurojusts struktur og parla-mentariske evalueringer, der fremsendestil interessenter på baggrund af de forslagtil forordninger om Eurojust og en euro-pæisk anklagemyndighed (EPPO), der vilblive fremsat i 2013.
arbejde fra 210 administrative medarbej-dere, der er ansat i henhold til EU’s per-sonalevedtægt, og 17 udstationerede na-tionale eksperter.Udvikling af planlægningsværktøjerEurojusts planlægningsværktøjer blevforbedret i 2011. En ny omkostningsmo-del, der direkte forbinder aktiviteternemed budgetudgifterne, blev taget i brug.Med en bevilling af omkostninger til kon-torer og afdelinger og en samtidig bevil-ling af generelle omkostninger giver dennye model betydelige fordele for forvalt-ningen af Eurojusts aktiviteter. hermedfår Eurojust mulighed for at få et overblikover de samlede udgifter for de enkeltekontorer eller afdelinger, for at sammen-ligne udgifterne ved udlicitering inden foreksempelvis sikkerhedsydelser i forholdtil udgifterne ved selv at stå for de på-gældende ydelser, overvåge budgetud-viklingen og identificere uventede om-kostningsmønstre på et tidligt tidspunkt.Omkostningsmodellen giver desuden mu-lighed for at få et korrekt overblik overforholdet mellem kerneaktiviteten og defaste udgifter.
3.3 Administrativ udviklingEurojusts budget for 2011 var på 31,7millioner euro. Eurojust brugte 95,6 % afbevillingerne, og i alt blev der foretaget7.300 transaktioner (bevillinger og beta-linger) i 2011, svarende til en stigning på12 % i forhold til 2010.I 2011 beskæftigede Eurojust 269 med-arbejdere (mod 267 i 2010). heraf var 42anklagere, dommere eller politifolk medtilsvarende baggrund udstationeret framedlemsstaterne. De fik bistand i deres
EUROJUST-AFGØRElSEN, EUROJUSTS FREMTId OG AdMINISTRATIVE UdVIKlING
59
For at fremme en effektiv ressourcefor-valtning er den administrative direktørsårlige aktivitetsrapport et væsentligt ele-ment i Eurojusts strategiske planlæg-nings- og programmeringscyklus, og dener udformet med henblik på at sikre, atressourcerne er korrekt afstemt med defastsatte målsætninger. der udvekslesjævnligt budget- og administrative oplys-ninger med Kommissionen, og der pågårdrøftelser om en samarbejdsaftale, derskal formalisere den hurtige og effektiveudveksling af oplysninger vedr. budget-og administrative forhold.Gennemgang af organisationsstrukturenGennemgangen af organisationsstruk-turen blev brugt som reference for denadministrative bistand til Eurojusts ker-neaktivitet. der blev etableret en en-hed (sagsanalysekontoret som efter-følger til sagsforvaltningskontoret) forat øge fokus på bistand til de nationa-le enheder. der blev iværksat en gen-nemgang af alle administrative stillingerfor at sikre, at den administrative struk-tur fuldt ud er tilpasset kerneaktivite-ten. På personaleområdet blev der opret-
tet informationssystemer, der skal sikreen omkostningseffektiv overvågning afpersonaleressourcerne samt, at uddan-nelse er nøje tilpasset de krav, der er tilEurojusts aktivitet. Personaleudvalget erblevet inviteret til at være med til at ud-arbejde ansættelsesprocedurer.Med henblik på at sikre en kontinuitet iEurojust aktiviteter blev der taget skridttil at udarbejde en handlingsplan til atidentificere potentielle risici for Eurojust.der er ligeledes opstillet kritiske succes-kriterier (KPI) i udkastet til det årlige ar-bejdsprogram for 2013, der skal målekvaliteten af Eurojusts ydelser, ekspertiseog organisationsmæssige performance,og der er udarbejdet kataloger med over-blik over tilgængelige ydelser, der leveresaf de administrative kontorer.Nye lokalerder skete betydelige fremskridt medat sikre nye lokaler til Eurojust i 2015.den 30. juni 2011 blev der underskre-vet en samarbejdsaftale med Kongerigetholland, der skal tilvejebringe en ny byg-ning til Eurojust, som specifikt opfylder
Klaus Rackwitz, ny administrativ direktør
60
rørende anmodninger modtaget af andreorganisationer.Af de fire anmodninger modtaget direk-te af Eurojust vedrørte to personalesager,og to vedrørte efterforskninger eller rets-forfølgninger, som Eurojust var involvereti. I de to anmodninger om personaleop-lysninger blev der givet fuld aktindsigt.de to sagsrelaterede anmodninger blevafvist med nedenstående begrundelser.Af de syv anmodninger hvor Eurojustblev hørt som tredjepart efter anmodnin-ger modtaget af andre organisationer, varen anmodning sagsrelateret, og seks varikke sagsrelaterede. den sagsrelateredeanmodning blev afvist (med nedennævn-te begrundelse), mens de seks andre an-modninger, der vedrørte aktindsigt i EU-dokumenter, fik fuld aktindsigt.de sagsrelaterede anmodninger (der blevmodtaget både direkte og indirekte) blevbåde vurderet enkeltvis og i sammen-hæng med specifikke dokumenter, og deblev afvist af flere årsager, heriblandt for-di aktindsigt ville være til skade for be-
Administrativt personale
de krav, der er til Eurojusts operationellekerneaktivitet. En jury bestående af ligemange medlemmer fra værtsstaten ogEurojust valgte enstemmigt fem design-teams til at deltage i designkonkurren-cen. Kandidaterne blev bedt om at leve-re et designforslag, der sikrer den bedstmulige effektivitet af alle operationermed færre ressourcer, og som samtidigrepræsenterer Eurojusts kerneværdier.
3.4 Aktindsigt i EurojustsdokumenterAnmodninger om aktindsigt i Eurojustsdokumenter i henhold til reglerne for akt-indsigt er steget. I 2011 modtog Eurojust11 anmodninger om aktindsigt i Eurojustsdokumenter. Fire blev modtaget direkteaf Eurojust, og i syv andre tilfælde blevEurojust hørt i sagen som tredjepart ved-
EUROJUST-AFGØRElSEN, EUROJUSTS FREMTId OG AdMINISTRATIVE UdVIKlING
61
Kontor- og afdelingscheferFra venstre til højre: Jacques Vos, servicesekretariatet, Joannes Thuy, talsperson, presse- og pr, Diana Alonso Blas, datebeskyttelsesmedarbejder,Carla Garcia Bello, juridisk sekretær for Kollegiet, Alinde Verhaag, fungerende chef for sagsanalyseafdelingen, Anna Baldan, koordinator forsekretariatet vedrørende fælles efterforskningshold, Klaus Rackwitz, administrativ direktør, Catherine Deboyser, juridisk tjeneste, Jon Broughton,informationshåndteringsafdelingen, Mike Moulder, budget-, økonomi- og indkøbsafdelingen, Linda Scotts, personaleafdelingen, Matevž Pezdirc,koordinator for netværket for folkedrab, Fatima Martins, sekretær for Det Retlige Netværk
skyttelsen af privatlivets fred og denenkeltes integritet, for beskyttelsen af of-fentlige interesser hvad angår Eurojustsarbejde med at styrke bekæmpelsen afalvorlig kriminalitet, nationale efterforsk-ninger og retsforfølgninger, som Eurojust
yder bistand til, og på grund af efterlevel-se af gældende regler om tavshedspligt.der blev endvidere givet afslag på akt-indsigt med følgende begrundelser: do-kumenterne hidrørte fra en medlemsstat,der havde afvist aktindsigt, dokumenter-
ne var udarbejdet til internt brug og ved-rørte forhold, hvor beslutningen ikke vartruffet af Eurojust, aktindsigt ville være tilskade for Eurojusts beslutningsproces, ognår anmodningen ikke var begrundet i ettvingende alment hensyn.
62
Eurojust seminar, Sofia, Bulgarien
Eurojust seminar, Budapest, Ungarn
Eurojust seminar, Rom, Italien
OPFØlGNING PÅ RÅdETS KONKlUSIONER
63
4 Opfølgning på Rådets konklusionerden 9.- 10. juni 2011 vedtog Rådet (retlige og indre anliggender) konklusioner om den niende Eurojust årsberetning (EU-dokument10645/1/11 REV 1). Som i tidligere årsberetninger giver Eurojust i dette kapitel oplysninger om de områder, hvor Rådet formuleredeanbefalinger for Eurojust.
eurojust – det europæiske retlige NetværkUdarbejde og gennemføre mekanis-mer, der sigter på at fremme sam-arbejdet mellem Eurojust og detEuropæiske Retlige Netværk, navn-lig inden for rammerne af det nationa-le Eurojustkoordineringssystem og medhensyn til videresendelse af enkle sagertil det Europæiske Retlige Netværk.der er nedsat en fælles aktionsgruppe mellem Eurojust og det Europæiske RetligeNetværk, der bl.a. skal undersøge rollen for det Europæiske Retlige Netværks kon-taktpunkter i det nationale Eurojustkoordineringssystem. For yderligere oplysnin-ger henvises til afsnit 2.2.
koordineringsmøder og inddragelse af europol og olafFremme koordineringsmøder mellemmedlemsstaternes kompetente myndig-heder samt, hvor det er relevant og in-den for rammerne af gældende retligeinstrumenter, inddrage EU-organer somf.eks. Europol eller OlAF.2011 bød på en markant stigning i antallet af koordineringsmøder. Eurojust afholdtkoordineringsmøder i 204 sager. Europol deltog i 89 koordineringsmøder og OlAFi otte sager. der henvises endvidere til afsnit 1.2.2.
64
ekspertisecenterFortsætte sine bestræbelser i retning af atblive et “ekspertisecenter” for retligt sam-arbejde i Europa med henblik på at kom-me med input, der kan bidrage til debat-ten mellem andre berørte interessenter.Eurojust etablerer et ekspertisecenter, der skal fremme effektivt retligt samarbejdetil bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet i EU ved at fastholde den insti-tutionelle viden og erfaring inden for retligt samarbejde i straffesager.
anvendelse af artikel 7, stk. 2 og 3, i eurojust-afgørelsenAflægge rapport om anvendelsen af arti-kel 7, stk. 2 og 3Kollegiet har ikke udstedt skriftlige ikke-bindende udtalelser i henhold til artikel 7,stk. 2 og 3, men sagerne blev løst af de nationale repræsentanter. For yderligereoplysninger om kompetencekonflikter henvises til afsnit 1.2.8 og om europæiskearrestordrer til afsnit 1.2.10.artikel 85 og 86 i teufder kan tages hensyn til Eurojusts eks-pertise i orienterende debatter i forbin-delse med den fremtidige gennemførelseaf artikel 85 og 86 i TEUF.I 2011 fortsatte Eurojust sine overvejelser omkring dets fremtid i henhold til TEUFog deltog aktivt i den igangværende europæiske debat om grundlaget for Eurojustsoperationelle erfaring. Eurojust går ind for en evidensbaseret tilgang til artikel 85og 86, inden der formuleres konklusioner for den orienterende debat. der henvi-ses til afsnit 3.2.statistiske værktøjerOverveje at videreudvikle de statistiskeoplysninger ved at indføre en opdelingmellem de enkelte lande.Der henvises til bilag I, figur 2.
OPFØlGNING PÅ RÅdETS KONKlUSIONER
65
fælles efterforskningsholdFortsat at involvere sig i uddannelses-kurser rettet mod de fælles efterforsk-ningshold.Eurojust støtter uddannelseskurser om fælles efterforskningshold, der er arran-geret af det Europæiske Politiakademi. Ved årsmøderne i netværket for fælles ef-terforskningshold udveksler eksperter og praktikere deres erfaring og viden samtbedste praksis og bidrager til at fremme anvendelsen af fælles efterforskningshold.samarbejde med tredjelandeFortsat yde bistand til sagsbehandlings-samarbejdet med tredjelande.Tredjelande deltog ved 45 lejligheder i koordineringsmøder. For yderligere oplys-ninger henvises til afsnit 1.5.sagsforvaltningssystemGennemføre de ændringer, der hidrørerfra Eurojust-afgørelsen med hensyn tiludveksling og levering af oplysninger tilEurojust, yderligere forstærke Eurojustskapacitet til at behandle og analyse-re de modtagne oplysninger effektivt,herunder med krydshenvisningsanaly-se, udnytte Eurojustdatabasens poten-tiale fuldt ud med henblik på eventuel-le anmodninger til medlemsstaterne pågrundlag af krydshenvisningsanalyse forat anmode medlemsstaterne om at ind-lede en efterforskning eller retsforfølg-ning af specifikke forhold.der er udarbejdet en skabelon til overførsel af oplysninger til Eurojust på grund-lag af artikel 13. I marts og april 2011 blev der udarbejdet et spørgeskema til atunderstøtte forbedringen af sagsforvaltningssystemet. Flere emner vil blive un-dersøgt yderligere: registrering af sager, overvågning af sager, statistiske oplys-ninger, oplysninger og feedback om artikel 13, evaluering af sagsarbejde, analyseaf sagsarbejde, elektronisk mappesystem (dokumentstyring) og kommunikations-midler. disse emner vil blive drøftet hver for sig ved Kollegiets plenarmøder i 2012med henblik på at give en brugervenlig vejledning til en funktionel evaluering afdet nuværende sagsforvaltningssystem. derudover vedtog Kollegiet en revideretliste over kriminalitetstyper.
66
samarbejde med europolFortsat at arbejde sammen inden forrammerne af gældende retlige instru-menter og sikre et højt databeskyttel-sesniveau.2011 bød på en stigning i samarbejdet om sager med Europol, og udvekslingen afoperationelle oplysninger gennem den sikre kommunikationsforbindelse steg med35 % (911 udvekslede beskeder). de to organisationer brugte de samme databe-skyttelsesprincipper. der henvises til afsnit 2.3.1.samarbejde med olafOpretholde det privilegerede partner-skab inden for bekæmpelse af svig, kor-ruption og andre forbrydelser, der skaderEU’s finansielle interesser.I 2011 steg antallet af udvekslede sagsrelaterede oplysninger. I 2011 anbefaledeOlAF strafferetlig efterforskning og retsforfølgning af nationale myndigheder i EU ica. 30 sager. Otte sager blev henvist til Eurojust med henblik på bistand. der hen-vises til afsnit 2.4.samarbejde med frontexFortsat arbejde hen imod en formel sam-arbejdsordning med Frontex, navnlig vedat fremme udvekslingen af oplysninger.Efter vedtagelsen af en ny forordning om Frontex er der planer om at indgå ensamarbejdsaftale, der giver mulighed for at udveksle personlige og operationelleoplysninger. der henvises til afsnit 2.5
OPFØlGNING PÅ RÅdETS KONKlUSIONER
67
projekt vedrørende revision af organisationsstrukturenFremlægge resultaterne af projektetvedrørende Kollegiets præstationer ogprojektet vedrørende revision af organi-sationsstrukturen (OSR).Eurojust arbejdede fortsat på at gennemføre revisionen af organisationsstrukturen(OSR) på syv områder. Projektet vedrørende Administrationens struktur er stortset færdiggjort. der er sket betydelige fremskridt i projekterne Præstations- og ri-sikostyring, Samarbejde mellem administrationen, Kollegiet og de nationale enhe-der og Uddannelse. En handlingsplan til at mindske potentielle risici for Eurojuster under udarbejdelse. På grundlag af de strategiske succeskriterier (KPI), der erudarbejdet af Eurojust, er generiske KPI til måling af kvaliteten af Eurojusts ydel-ser, ekspertise, viden og organisatoriske præstationer indarbejdet i udkastet til detårlige arbejdsprogram for 2013. de andre projekter, Overdragelse af beslutninger,Porteføljeforvaltning og Kultur er stadig i gang.
gennemførelse af eurojust-afgørelsen og koordineringsvagtenFortsætte gennemførelsen af den nyeEurojust-afgørelse, revidere forretnings-ordenen og skabe en standardformular,hvorigennem oplysninger kan overføresog behandles i Eurojust, aflægge rapportom gennemførelsen af de relevante be-stemmelser i Eurojust-afgørelsen i næ-ste årsberetning, fremskynde oprettelsenaf et koordineringsvagtsystem og frem-skynde arbejdet med gennemførelsen afmekanismen til lettelse af videresendelseaf sagsbehandlingsoplysninger.Kapitel 3 gennemgår gennemførelsen af Rådets afgørelse om styrkelse af Eurojust,navnlig vedrørende koordineringsvagten, det nationale Eurojustkoordineringssystemog artikel 13.
68
Eurojust seminar, Krakow, Polen
“Anti-Trafficking” Dag, Warszawa, Polen:Aled Williams underskriver den fælles erklæringfor EU-organerne inden for retligt samarbejde
Høring mellem Eurojust og Kroatien, Brijuni, Kroatien
BIlAG
69
BIlAGFigur 1I 2011 registrerede Eurojust 1 441 sager,og dermed fortsatte den stigende tendensi antallet af sager, der er blevet forelagtEurojust af medlemsstaterne med an-modning om bistand siden 2002. Cirka20 % af disse sager omfattede tre ellerflere medlemsstater.81377110859561193109611771150
udvikling i sagsantal 2002-2011142413721441
5884583813002021445878222109130272196
575
272
237
276
291247
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009I alt
2010
2011
Multilaterale sager
Bilaterale sager
70
Figur 2Figuren viser, hvor mange bilaterale ogmultilaterale sager der blev registreret afde enkelte nationale enheder i 2011.En bilateral sag er ikke ensbetydendemed en mindre alvorlig lovovertrædel-se eller, at Eurojust kun skal inddrages ibegrænset omfang. En bilateral sag hosEurojust kan desuden være multilateral ien medlemsstat.5965617569607263
Bilaterale/multilaterale sager147
9288827872
726561546268
70655958
71
56
4739
4941322825211620272220233434252820 211395323101 0 1298142
4941373428201684296122 231715
124
9
BE
BG
CZ
DK
DE
EE
IE
EL
ES
FR
IT
CY
LV
LT
LU
HU
MT
NL
AT
PL
PT
RO
SI
SK
FI
SE
UK
Multilaterale sager
Bilaterale sager
I alt
BIlAG
71
Figur 3de nationale enheders sager omfatterikke kun de sager, der er registreret i lø-bet af det pågældende år, men også deverserende sager fra tidligere år. Eurojusthar i alt 500 verserende sager fra tidli-gere år (2003-2010), som stadig kræveropmærksomhed og bistand.
status over åbne og afsluttede sager 2003-2011
14241372124211481063 108511931130
1441
764 771707587 588
734
381 381299 300294
13010172245
2003
2004Åbne
2005
2006
2007Afsluttede
2008
2009I alt
2010
2011
72
Figur 4I henhold til artikel 4, stk. 1, i Eurojust-afgørelsen omfatter Eurojusts generellekompetenceområder de former for krimi-nalitet og de lovovertrædelser, med hen-syn til hvilke Europol til enhver tid harkompetence og andre lovovertrædelser,der er begået i forbindelse med disse for-mer for kriminalitet og disse lovovertræ-delser.Ved andre former for lovovertrædelserkan Eurojust desuden i overensstemmel-se med sine mål og på anmodning af enkompetent myndighed i en medlemsstatmedvirke til efterforskning og retsforfølg-ning i henhold til artikel 4, stk. 2.Eurojust kan også på anmodning af enmedlemsstat blive bedt om at yde bi-stand i forbindelse med spørgsmål el-ler emner af mere generel karakter, somikke nødvendigvis er direkte forbundetmed en igangværende operationel sag,det kan eksempelvis være om nationallovgivning eller procedurer (generelleforespørgsler).1351270
Generel klassifikation af sager
1217
19232
19
2010Sager efterartikel 4, stk. 1Sager efterartikel 4, stk. 2
2011Generelleforespørgsler
BIlAG
73
Figur 5de operationelle prioritetsområder, derblev vedtaget af Eurojust i 2010-2011,omfatternarkotikahandel,menneske-handel, terrorisme, bedrageri, korrup-tion, hvidvask af penge, it-kriminalitetsamt andre aktiviteter i forbindelse medtilstedeværelsen af organiserede krimi-nelle grupper i økonomien.Figuren viser, hvor mange gange dissekriminalitetstyper var involveret i sager,der blev registreret hos Eurojust i 2010og 2011. En sag kan omfatte mere endén kriminalitetstype. For yderligere op-i kapitel 1.87254242
prioriterede kriminalitetstyper i eurojust-sager
233204218197
146122
79
28
27
31
26
32
24
2010
2011
Hvidvask af pengeog andre relateredelovovertrædelser
Andre sager medrelation tilorganiseretkriminalitet
Korruption
Narkotikahandel
Menneskehandel
It-kriminalitet
Terrorisme
Bedrageri
lysninger henvises til de relevante afsnit
74
Figur 6de operationelle prioritetsområder, derblev vedtaget af Eurojust i 2010-2011,omfatter narkotikahandel, menneskehan-del, terrorisme, bedrageri, korruption,hvidvask af penge, it-kriminalitet samtandre aktiviteter i forbindelse med til-stedeværelsen af organiserede kriminellegrupper i økonomien.Figuren viser, hvor mange gange disseprioriterede kriminalitetstyper samt an-dre kriminalitetstyper var involveret i sa-ger, der blev registreret hos Eurojust i2010 og 2011. En sag kan omfatte mereend én kriminalitetstype.
prioriterede kriminalitetstyper og andre kriminalitetstyper i eurojust-sager
1015935
574
544
21
31
2010Inddragelse i prioriteredekriminalitetsområder
2011Inddragelse i andrekriminalitetstyper
BIlAG
75
Figur 7Figuren viser, hvor mange gange Eurojustblev bedt om bistand i 2010 og 2011 for-delt på hver af medlemsstaterne.
eurojust-sager, anmodende lande
147
1029287 8882726559574654495472746965646270655958 5884827195
69
52
47
413021322223343436
423221
41302923
37
2828
91 001
COLL BE
BG CZ DK DE
EE
IE
EL
ES
FR
IT
CY
LV
LT
LU
HU MT
NL
AT
PL
PT
RO
SI
SK
FI
SE
UK
2010
2011
76
Figur 8Figuren viser, hvor mange gange myndig-hederne i de enkelte medlemsstater blevbedt om bistand gennem Eurojust i 2010og 2011.222
eurojust-sager, anmodede lande
250
208196182187179
201197
159149138136
115109
102
10695
10687
8060
8066544127296960533828735940405744
79674953
77
7356
66
55
51
45 46
3122
24
BE
BG
CZ
DK
DE
EE
IE
EL
ES
FR
IT
CY
LV
LT
LU
HU
MT
NL
AT
PL
PT
RO
SI
SK
FI
SE
UK
2010
2011
BIlAG
77
Figur 9Figuren viser antallet af sager, der kræve-de et koordineringsmøde. Koordinerings-møderne afholdes normalt i Eurojusts lo-kaler i haag. I visse tilfælde afholdes derkoordineringsmøder uden for Eurojust ien medlemsstat eller et tredjeland.
Behandlede sager i koordineringsmøder
204180
141127
14
121
24
96
2010Uden for EurojustHos Eurojust
2011I alt
78
Figur 10Figuren viser antallet af sager, der kræve-de et koordineringsmøde efter en anmod-ning om bistand fra en medlemsstat elleret tredjeland.
koordineringsmøder, anmodende lande
56
25221816117453131220 01 11819
10
96
85
7
7
8401
7523 300342 23422
8
730
0 0
1 0
1
20
BE BG CZ DK DE EE
IE
EL
ES
FR
IT
CY
LV
LT
LU HU MT NL
AT
PL
PT RO
SI
SK
FI
SE UK NO USA
2010
2011
BIlAG
79
Figur 11Figuren viser, hvor mange gange de en-kelte medlemsstaters myndigheder del-tog i Eurojust-koordineringsmøde efter atvære blevet anmodet om bistand.4157
koordineringsmøder, anmodede lande
46433935
302624232227
2523
1814128636456434412959119 96433147543711
13111011
13
13
13
BE
BG
CZ
DK
DE
EE
IE
EL
ES
FR
IT
CY
LV
LT
LU
HU
MT
NL
AT
PL
PT
RO
SI
SK
FI
SE
UK
2010
2011
80
Eurojust bygning - Haagse Veste 1Alle rettigheder forbeholdes. denne publikation eller dele herafmå på ingen måde gengives eller anvendes grafisk, elektroniskeller mekanisk på anden vis, herunder til enhver form for kopie-ring, optagelse, registrering eller informationslagring og søgesy-stemer uden tilladelse fra Eurojust.� 2012 EurojustFotos:Joannes Thuy, leen de Zutter & Jacalyn Birk, EurojustMichel Mees, haagZollkriminalamt, Köln, Tyskland
