OSCEs Parlamentariske Forsamling 2012-13
OSCE Alm.del Bilag 20
Offentligt
1223027_0001.png
OSCE’s
Parlamentariske Forsamling
REJSERAPPORT
VINTERMØDE 2013 I WIEN, ØSTRIG
Tid:
Sted:
Deltagere:
Ledsaget af:
21.
22. februar 2013
Wien, Østrig
Mikkel Dencker (DF)
Linda Kristiansen (RV)
Eva Esmarch, Delegationssekretær
1. Formål
Deltagelse i
OSCE’s Parlamentariske Forsamling (PA) årlige
vintermøde i
Wien, Østrig den 21.-22. februar 2013. OSCE PA blev etableret i 1992 og
udgør den interparlamentariske del af OSCE. Forsamlingen har til opgave at
vurdere gennemførelsen af OSCE's overordnede mål, debattere aktuelle
emner for OSCE samt afgive anbefalinger til regeringssiden af OSCE.
Forsamlingen består af i alt af 320
parlamentarikere fra OSCE’s 57
medlemslande. Der deltog mere end 200 parlamentarikere i vintermødet.
Program og deltagerliste for mødet er vedlagt.
2. Væsentligste punkter fra besøget
På vintermødet i OSCE’s
Parlamentariske Forsamling (PA) blev der holdt
møde i forsamlingens tre komitéer for (1) politik og sikkerhed, (2) økonomiske
forhold,
videnskab,
teknologi
og
miljø
samt
(3)
demokrati,
menneskerettigheder og humanitære forhold. Endvidere var der møde i
plenarforsamlingen og i Standing Committee. Endelig blev der afholdt en
særlig debat om situationen i Syrien, Sahel og Nordafrika.
Formålet med Vintermødet var bl.a. at behandle follow-up rapporter i forhold
til forsamlingens deklaration vedtaget på sessionen i Monaco i juli 2012.
Desuden blev kommende rapporter og resolutioner til OSCE PA’s årlige
session i juni/juli 2013 i Istanbul, Tyrkiet drøftet.
2. a. Møder i de tre komitéer
Der blev afholdt møder i forsamlingens tre komitéer for (1) politik og
sikkerhed, (2) økonomiske forhold, videnskab, teknologi og miljø samt (3)
demokrati, menneskerettigheder og humanitære forhold. I komitéerne aflagde
de tre formænd/næstformænd, Åsa Lindesstam (Sverige), Rosa Aknazarova
(Kirgisistan) og Matteo Mecacci (Italien) rapporter om opfølgningen på
deklarationen, der blev vedtaget af forsamlingen på sessionen i Monaco i
2012 (bilag). Endvidere redegjorde de tre komitéers rapportører for deres
overvejelser om rapporter og resolutioner til den årlige session i Istanbul i
2013. I den tredje komité ville Matteo Mecacci (Italien) fokusere på
beskyttelse af journalisters rettigheder, medieetik og mediernes
uafhængighed, mens Åsa Lindesstam (Sverige) i den første komité ønskede
at behandle en række klassiske sikkerhedspolitiske udfordringer som
våbenkontrol, konfliktforebyggelse og cybersikkerhed.
7. marts 2013
1/3
OSCE, Alm.del - 2012-13 - Bilag 20: Rejserapport: Vintermøde i Wien den 21. - 22. februar 2013
Udover at behandle tidligere og kommende rapporter deltog en række
personer i debatterne i komitéerne. Det drejer sig bl.a. om formanden for
OSCE’s
komite for den menneskelige dimension ambassadør Vuk Zugic,
direktøren for OSCE’s kontor for demokratiske institutioner og
menneskerettigheder, Janez Levarcic, OSCE’s repræsentant for frihed for
medierne, Dunja Mijatovic og OSCE’s højkommissær ambassadør Knut
Vollebæk.
2. b. Plenarforsamlingen
Præsidenten for OSCE PA, Riccardo Migliori, indledte plenarforsamlingen
med at understrege vigtigheden af de principper, som er grundlæggende i
Helsinforsslutakten og sagde i den forbindelse, at "Whether we are debating
changes to our security forces or the new technology affecting media
freedom, the plight of refugees or the protection of borders, solutions for the
future can be found in the road map signed in our past, the Helsinki Final Act
that binds us all together here".
Derudover var der taler af formanden for det østrigske parlament Barbara
Prammer, generalsekretæren for OSCE General Lamberto Zannier, den
særlige udsending for det ukrainske formandskab for OSCE Viacheslav
Yatsiuk, og OSCE PA’s særlige repræsentant for Middelhavsområdet Alcee
Hastings holdt også indlæg.
Debatten i plenarforsamlingen fokuserede på situationen i Syrien, Sahel og
Nordafrika. Indledningsvist appellerede den særlige udsending Hastings til
parlamentarikernes samvittighed, når de traf beslutning om krisen i Syrien.
Som reaktion på tragedien i Syrien sagde han bl.a., "I ask each of you as a
father and as a mother, how would you feel if the world stood by and did very
little". Hastings havde konstateret usikkerhed i OSCE landenes reaktioner på
krisen i Syrien, og han opfordrede medlemmerne af den parlamentariske
forsamling til at se bort fra nationale interesser og tage internationalt ansvar.
Særligt opfordrede han til at stoppe med at forsyne Bashar al-Assads regime
med våben, og til at de ansvarlige for tragedien i Syrien blev stillet til ansvar
ved den Internationale strafferetsdomstol i Haag.
Mere end 20 parlamentarikere tog ordet ved debatten hvor især Tyrkiets,
Jordans og Libanons bestræbelser på at takle flygtningestrømmen fra Syrien
blev rost. Også kriserne i Nordafrika og Sahel blev nævnt af flere
delegationer, der især fokuserede på udfordringer med terrorisme, humanitær
hjælp, migration, militær intervention, beskyttelse af kvinder og børn og
økonomisk samarbejde.
2. c. Standing Committee
Forsamlingens revisor, Roberto Battelli redegjorde for OSCE PA’s regnskab
for 2011/12. Regnskabet var endnu en gang uden bemærkninger fra
revisorerne. Battelli takkede særligt sekretariatet i København for den
effektive måde de administrerede organisationens økonomi på. Rapporten fra
Roberto Battelli vedlægges som bilag.
OSCE PA’s
generalsekretær, Spencer Oliver, roste Danmark, som var den
største bidragsyder til OSCE PA og takkede for den store danske indsats.
Derudover fokuserede debatten på mødet i Standing Committee primært på
OSCE’s valgobservationsmissioner. Der var en meget livlig debat, om
2/3
OSCE, Alm.del - 2012-13 - Bilag 20: Rejserapport: Vintermøde i Wien den 21. - 22. februar 2013
hvordan der skulle arbejdes fremadrettet med samarbejde om
valgobservationer med ODIHR. Der havde været adskillige eksempler på at
samarbejdet ikke fungerede optimalt, hvilket var kulmineret med, at præsident
Migliori på mødet i Standing Committee i december i Dublin havde erklæret
samarbejdsaftalen for ikke eksisterende. Præsident Migliori konkluderede
efter debatten, at der blev nedsat en ad hoc komite om transparens og
reform, som fik til opgave at forhandle en uddybende forståelse af
samarbejdet med ODIHR på plads på vegne af den parlamentariske
forsamling. Denne komite ville mødes til april i København i forbindelse med
bureaumødet. Vicegeneralsekretær Tina Schøn organiserer arbejdsgruppens
arbejde. Sammensætningen af komiteen er vedlagt som bilag.
3. Kommende aktiviteter
Bureaumøde den 14.
15. april 2013 i København
Årlig session den 28. juni
3. juli 2013 i Istanbul
Efterårsmøde.
4. Bilag
Program for vintermødet
Deltagerliste for vintermødet
Monaco deklarationen
Rapport fra revisor Roberto Battelli
Sammensætningen af ad hos komiteen om transparens og reform af OSCE
Redegørelse af Riccardo Migliori, præsident for OSCE PA
Tale af Petur Blöndal (Island)
Tale af OSCE Pas særlige repræsentant for Sydøsteuropa Roberto Battelli
Tale af general Håkan Syren, tidligere formand for EUs militærkomite ´
Tale af OSCEs højkommissær for nationale minoriteter Knut Vollenbæk
Tale af Vilija Aleknaite Abramikiene
Tale af Michael C. Camufiez
Tale af ambassadør Olga Algayerova
Rapport om trafficking spørgsmål af Christopher H. Schmidt
PP-præsentation af Karin Deusch om mediefrihed og tendenser i OSCE
3/3