Miljøudvalget 2012-13
MIU Alm.del Bilag 98
Offentligt
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL MIU & FEUKommissionens meddelelse om en plan for at beskytte Europas vandressourcer samt Rådetskonklusioner herom – KOM (2012) 673ResumeKommissionens meddelelse om en plan for at beskytte Europas vandressourcer sigter mod atfremme indsatsen til beskyttelse af Europas vandressourcer. I planen indgår frivillige tiltagherunder ved hjælp af vejledninger til beskyttelse af Europas vandressourcer, håndhævelse afeksisterende regulering samt en hensigt om fremsættelse af forslag til regulering af genanvendelseaf vand. Centralt i planen står forbedret arealanvendelse og håndtering af vandforurening,forbedring af vandeffektivitet, øget modstandsdygtighed over for vandknaphed og forbedretforvaltning af vandressourcerne. Ved evalueringen af vandrammedirektivet senest i 2019 vilbehovet for lovgivningsmæssige ændringer blive taget op til overvejelse i det omfang, den frivilligetilgang viser sig at være utilstrækkelig.1. StatusKommissionen sendte den 14. november 2012 ovennævnte meddelelse til Rådet.Det cypriotiske formandskab fremlagde den 15. november 2012 udkast til rådskonklusioner ommeddelelsen.Formandskabet har sat sagen på dagsordenen for rådsmøde (miljø) den 17. december 2012 medhenblik på vedtagelse af rådskonklusioner.2. Formål og indholdKommissionens meddelelseKommissionens meddelelse sigter mod at fremme indsatsen til beskyttelse af Europasvandressourcer. Meddelelsen bygger på MiljøagenturetsState of Water-rapport,Kommissionensgennemgang af medlemslandenes vandplaner, Kommissionens gennemgang af politiken vedr.vandknaphed og tørke samt Kommissionens såkaldte fitness-tjek af EU-lovgivningen påferskvandsområdet.State of Water-rapportenog gennemgangen af medlemslandenes vandplaner viser, at kun 53 pct. afEU’s vandløb og søer forventes at opfylde vandrammedirektivets målsætning om god økologisktilstand ved udgangen af 2015. Den manglende målopfyldelse skyldes især fysiskeindgreb/ændringer af vandløb, overindvinding af vand samt udledning af forurenende stoffer frapunktkilder og diffuse kilder. Næsten en tredjedel af de ferske vandområder i 17 medlemslande harsåledes forhøjede næringsstofniveauer, og bl.a. forurening med medicinrester er et stigendeproblem. Vandknaphed og tørke forventes at berøre ca. halvdelen af EU’s vandløbsoplande i 2030.Forarbejderne til meddelelsen har vist, at EU-lovgivningen på ferskvandsområdet grundlæggendekan håndtere udfordringerne, om end der er behov for øget integration med fx landbrugspolitikken,samhørigheds- og strukturfondene samt politikkerne vedrørende vedvarende energi, transport ogintegreret katastrofestyring. Kommissionen konstaterer i meddelelsen, at der kun i begrænsetomfang er behov for ny lovgivning, men at der er behov for at forbedre implementeringen af deneksisterende lovgivning.
Kommissionen fremlægger i planen adskillige tiltag til beskyttelse af Europas vandressourcer,herunder håndhævelse af eksisterende regulering, gennemførelse af en række aktiviteter på frivilligbasis samt mulig fremsættelse af nogle få forslag til ny lovgivning som beskrevet nedenfor.Frivillige aktiviteterMedlemslandene etablerede i 2001 sammen med Kommissionen en fælles implementeringsstrategifor vandrammedirektivet(WFD Common Implementation Strategy, CIS)med det overordnede målså vidt muligt at sikre ensartet implementering af vandrammedirektivet inden for fællesskabet.Strategien er udmøntet i et uformelt samarbejde, som bl.a. har ført til udarbejdelse af ikke-bindendevejledninger o.lign. og til teknisk og videnskabelig bistand til medlemslandene i deresimplementering af vandrammedirektivet. Samarbejdet og den fælles strategi ændrer ikke ved, atimplementeringen af direktivet fuldt ud er det enkelte medlemslands eget ansvar. Kommissionenlægger stor vægt på indholdet af vejledningerne i forbindelse med en vurdering af, ommedlemslandene har opfyldt deres forpligtelser. Noget tilsvarende vil kunne forventes af EU-domstolen.Den fælles implementeringsstrategi for vandrammedirektivet vil ifølge Kommissionens plan fortsatspille en vigtig rolle i EU. Kommissionen foreslår flere nye vejledninger udarbejdet i CIS-regi,hvorfor medlemslandenes opbakning er afgørende for gennemførelse af planen.Beskyttelse mod oversvømmelser kan blandt andet ske gennem udbygning af grøn infrastruktur,hvor der eksempelvis sker genoprettelse af flodbredsområder, vådområder og flodsletter.Kommissionen forslår i den sammenhæng udarbejdelse af en CIS-vejledning om naturligevandbindingsforanstaltninger som led i integreringen af vandressourceforvaltningen i andrepolitikområder.Vandets kvantitet og kvalitet er indbydes forbundet, og den økologiske tilstand i vandområderpåvirkes negativt ved overforbrug af vand. Kommissionen foreslår derfor udarbejdelse af en CIS-vejledning om økologisk gennemstrømning, dvs. om den vandmængde, der er nødvendig for atopretholde økosystemfunktionen i vandområderne.Der er tendens til øget vandknaphed og vandstress, og Kommissionen peger på behovet for at træffevandeffektiviseringsforanstaltninger for at nedbringe vandforbruget og samtidig spare energi.Kommissionen fremhæver kravet i vandrammedirektivet om indførelse af en prissætningspolitik,der tilskynder brugerne til effektiv vandanvendelse, og foreslår i den forbindelse udarbejdelse af enCIS-vejledning om vurdering af omkostninger og fordele ved vandrelaterede foranstaltninger.Vejledningen vil bl.a. gøre det lettere at udpege vandeffektiviseringsforanstaltninger og atgennemføre forureneren betaler-princippet.Ifølge Kommissionen bør medlemslandene opstille mål for vandeffektivisering i devandløbsoplande, der er eller potentielt er udsat for vandstress. Kommissionen foreslår, at derudarbejdes en CIS-vejledning om vandstressindikatorer, og at der i CIS-regi udvikles en metode tilfastsættelse af vandeffektiviseringsmål. Endelig forslår Kommissionen, at der udarbejdes en CIS-vejledning, der kan bidrage til at udvikle handel med vand i medlemslande, som vælger en sådanmulighed.
Blandt andre frivillige aktiviteter nævner Kommissionen inddragelse af vandrelaterede produkter iarbejdsplanen for direktivet vedrørende mærkning af miljøvenligt design, indførelse afpeer reviewaf vandplaner inden for rammerne af den fælles implementeringsstrategi, fastsættelse af bedstepraksis for nedbringelse af lækage i vandforsyningsnet til et økonomisk bæredygtigt niveau,etablering af et europæisk varslingssystem for oversvømmelse, etablering af det europæisketørkeobsavatorium, opgradering af WISE(Water Information System for Europe)samt etablering afInnovationspartnerskabet vedrørende vand mv.Ved evalueringen af vandrammedirektivet, som skal ske senest i 2019, vil behovet for reguleringblive taget op til overvejelse, i det omfang den frivillige tilgang måtte vise sig at væreutilstrækkelig.HåndhævelseKommissionen vil have fokus på at håndhæve eksisterende lovgivning, om nødvendigt gennemretssager mod medlemslande, der ikke opfylder deres forpligtelser. Som fokusområder pegerKommissionen på vandrammedirektivets bestemmelse om prissætning af vand, begrænsning afulovlig vandindvinding, overvågning i henhold til vandrammedirektivet, direktiv ommiljøkvalitetskrav og direktiv om plantebeskyttelsesmidler, handlingsprogrammer undernitratdirektivet, implementering af byspildevandsdirektivet og fastsættelse afemissionsgrænseværdier for industrielle emissioner i overenstemmelse med bedste tilgængeligeteknik.ReguleringKommissionen fremhæver i planen genanvendelse af vand som en vandforsyningsform, der belastermiljøet i mindre omfang end andre alternative vandforsyningskilder. Der er på nuværende tidspunktingen EU-regulering eller EU-standard for, hvordan og i hvilket omfang vand må genanvendes, ogKommissionen tilkendegiver derfor en hensigt om at fremlægge forslag til regulering afgenanvendelse af vand med henblik på at sikre, at et højt niveau for offentlig sundhed ogmiljøbeskyttelse opretholdes i EU.For at fremme målsætningerne i EU’s vandpolitik udpeger Kommissionen endvidere tværgåendereguleringsmuligheder som indførelse af specifikke krav fra vandrammedirektivet i den fælleslandbrugspolitiks krydsoverensstemmelsesmekanisme samt styrket krav om inspektion ogovervågning.Udkast til rådskonklusionerFormandskabets udkast til rådskonklusioner støtter grundlæggende Kommissionens meddelelse,herunder blandt andet behovet for grøn vækst, behovet for implementering af eksisterende EU-regulering, integration med øvrige politikområder, behovet for sikker finansiering, behovet forkorrekt prissætning af vand og genanvendelse af vand.Ud over tiltag behandlet i Kommissionens meddelelse understreges det i udkastet, at det er vigtigt atrevidere de nuværende EU-støttemuligheder for så vidt angår muligheden for at i mødegåproblemer med vandknaphed og tørke samt nødsituationer forbundet med tørke.3. Europa Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.
4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Konsekvenser for DanmarkHverken Kommissionens meddelelse eller formandskabets udkast til rådskonklusioner har i sig selvøkonomiske eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. Ligesom der i meddelelsen ikkeannonceres mulige forslag til bindende lovgivning, der vurderes at have konsekvenser for Danmark.6. HøringSagen blev behandlet på miljøspecialudvalget den 28. november, hvor der blev afgivet følgendebemærkninger. Danmarks Naturfredningsforening (DN) bemærkede at Blueprintet er retvisende forvandmiljøtilstanden og virkningerne af diverse vandrelaterede lovgivninger i EU, men at derdesværre ikke er tilstrækkelig fokus på håndhævelsen. DN bemærkede, at der i den danske holdningikke er henvisninger til fx cross compliance men kun ”øget integration mellem EU politikker”. DNmener, at der i den danske holdning bør en indgå en eksplicit henvisning til at cross compliance børvære et element i en forstærket implementering og håndhævelseDN beklagede, at kommissionens meddelelse ikke henviser til forpligtelsen i Vandrammedirektivet,om at analysere væsentlige sektorers indflydelse på vandmiljøet. Direktivet fordrer som minimumsektorerne husholdninger, landbrug og industri analyseret. DN mener at dette er af stor betydning iforhold til at skabe en rimelig prissætning og byrdefordeling af omkostningerne ved vandindsatsen.Dansk Industri (DI) støttede den danske holdning til konklusionerne om blueprintet med særligvægt på en forstærket indsats for prissætning af vand, opstilling af målsætninger for vandspild ogretningslinjer for genbrug af vand – anvendelse af sekundavand.7. ForhandlingssituationenRådets miljøgruppe har drøftet Kommissionens meddelelse og formandskabets udkast tilkonklusioner på møder henholdsvis 15. og 21. november 2012. Drøftelsen viste generel støtte tilKommissionens meddelelse, herunder at fokus koncentreres om implementering af den eksisterendelovgivning frem for udarbejdelse af ny lovgivning.Medlemsstaterne har endvidere givet udtryk for en generel tilslutning til, at vandpolitikken i højeregrad integreres med øvrige politikområder, herunder specielt energi, landbrug og det marine, til øgetfokus på nedbringelse vandspild i forbindelse med distribution af vand og til indførelse af EU-standarder for genanvendelse af vand. Der er ikke nævneværdig tilslutning til etablering af nye EUfinansieringsordninger til håndtering af tørkeproblemstillingen.8. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen og er enig i behovet for en plan, der skalmedvirke til at fremme beskyttelsen af Europas vandressourcer.Regeringen er især tilfreds med, at implementering af eksisterende lovgivning, behovet forvandeffektivitet og behovet for innovation er fremhævet i Kommissionens meddelelse.Implementering af eksisterende regulering
Den eksisterende EU-regulering er omfattende og adresserer i vidt omfang udfordringerne påferskvandsområdet. Reguleringen bygger på bl.a. forebyggelsesprincippet, princippet om udbedringved kilden og forureneren betaler-princippet.Der er imidlertid fortsat udfordringer i fuldt ud at efterleve reguleringen. Regeringen er derfor enigi, at der er behov for at fokusere på implementering af den eksisterende lovgivning på vandområdet,og i at nye initiativer bør tage udgangspunkt i ovennævnte principper. Der er derudover behov forøget integration mellem vandpolitikken og andre politikområder, herunder særligt energi- oglandbrugspolitikken.Regeringen finder på den baggrund, at der er behov for fleksibilitet i landdistriktsprogrammet og iden fælles fiskeripolitik, således at alle midler herfra kan anvendes til finansiering afmiljøfremmende foranstaltninger til bl.a. opfyldelse af målene i vandrammedirektivet.Behov for vandeffektivitetOpfyldelse af målet om god tilstand i vandområderne forudsætter opretholdelse af tilstrækkeligevandressourcer og økologisk gennemstrømning. Øget vandeffektivitet og bæredygtigvandanvendelse kan derfor bidrage til målopfyldelsen.Vandkredsløbet kender ikke til landegrænser, og vandanvendelse og arealanvendelse i ét land kanpåvirke nedbør og vandressourcer i andre lande. Der bør derfor fokuseres på behovet forvandeffektivisering på europæisk plan. Dertil kommer, at indvinding og behandling af vand erenergitunge processer.Regeringen finder derfor, at der bør træffes vandeffektiviseringsforanstaltninger for at mindskevandforbruget og for at spare energi. Regeringen ønsker således fremme af mål om vandeffektivitet,herunder foranstaltninger, der kan reducere vandspild, effektivisere vanding af afgrøder samt enprissætning af vand, der kan give økonomisk incitament til at nedbringe vandforbruget.Fastsættelsen af konkrete mål for vandeffektivitet skal ske på en måde, der er omkostningseffektiv,understøtter den økonomiske genopretning og konsolidering af de offentlige finanser og tagerhensyn til virksomhedernes konkurrenceevne.Regeringen finder i den forbindelse, at etablering af nye EU finansieringskilder til at adresseretørkesituationer ikke har som formål at beskytte Europas vandressourcer, men primært tjener til atafbøde de økonomiske konsekvenser af naturgivne forhold. Regeringen finder derfor, at emnet ikkebør adresseres i rådskonklusioner om planen for at beskytte Europas vandressourcer.Behov for innovationEuropas vandressourcer er under pres og udfordringen kan ikke alene håndteres ved regulering.Regeringen ønsker derfor understreget, at der ud over reguleringen er behov for innovation oginddragelse af den private sektor, herunder til fremme af teknologiudvikling og viden på området ogunderstøttelse af hele processen fra ide til marked.9. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere har været forelagt Folketingets Europaudvalg.