MIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 96: Samlenotat om miljødelen af rådsmøde miljø den 17. december 2012, fra miljøministeren

Punkt 1Kommissionens meddelelse om en plan for at beskytte Europas vandressourcer samt Rådetskonklusioner herom – KOM (2012) 673- Rådskonklusioner- Nyt notatResumeKommissionens meddelelse om en plan for at beskytte Europas vandressourcer sigter mod atfremme indsatsen til beskyttelse af Europas vandressourcer. I planen indgår frivillige tiltagherunder ved hjælp af vejledninger til beskyttelse af Europas vandressourcer, håndhævelse afeksisterende regulering samt en hensigt om fremsættelse af forslag til regulering af genanvendelseaf vand. Centralt i planen står forbedret arealanvendelse og håndtering af vandforurening,forbedring af vandeffektivitet, øget modstandsdygtighed over for vandknaphed og forbedretforvaltning af vandressourcerne. Ved evalueringen af vandrammedirektivet senest i 2019 vilbehovet for lovgivningsmæssige ændringer blive taget op til overvejelse i det omfang, den frivilligetilgang viser sig at være utilstrækkelig.1. StatusKommissionen sendte den 14. november 2012 ovennævnte meddelelse til Rådet.Det cypriotiske formandskab fremlagde den 15. november 2012 udkast til rådskonklusioner ommeddelelsen.Formandskabet har sat sagen på dagsordenen for rådsmøde (miljø) den 17. december 2012 medhenblik på vedtagelse af rådskonklusioner.2. Formål og indholdKommissionens meddelelseKommissionens meddelelse sigter mod at fremme indsatsen til beskyttelse af Europasvandressourcer. Meddelelsen bygger på MiljøagenturetsState of Water-rapport,Kommissionensgennemgang af medlemslandenes vandplaner, Kommissionens gennemgang af politiken vedr.vandknaphed og tørke samt Kommissionens såkaldte fitness-tjek af EU-lovgivningen påferskvandsområdet.State of Water-rapportenog gennemgangen af medlemslandenes vandplaner viser, at kun 53 pct. afEU’s vandløb og søer forventes at opfylde vandrammedirektivets målsætning om god økologisktilstand ved udgangen af 2015. Den manglende målopfyldelse skyldes især fysiskeindgreb/ændringer af vandløb, overindvinding af vand samt udledning af forurenende stoffer frapunktkilder og diffuse kilder. Næsten en tredjedel af de ferske vandområder i 17 medlemslande harsåledes forhøjede næringsstofniveauer, og bl.a. forurening med medicinrester er et stigendeproblem. Vandknaphed og tørke forventes at berøre ca. halvdelen af EU’s vandløbsoplande i 2030.Forarbejderne til meddelelsen har vist, at EU-lovgivningen på ferskvandsområdet grundlæggendekan håndtere udfordringerne, om end der er behov for øget integration med fx landbrugspolitikken,

samhørigheds- og strukturfondene samt politikkerne vedrørende vedvarende energi, transport ogintegreret katastrofestyring. Kommissionen konstaterer i meddelelsen, at der kun i begrænsetomfang er behov for ny lovgivning, men at der er behov for at forbedre implementeringen af deneksisterende lovgivning.Kommissionen fremlægger i planen adskillige tiltag til beskyttelse af Europas vandressourcer,herunder håndhævelse af eksisterende regulering, gennemførelse af en række aktiviteter på frivilligbasis samt mulig fremsættelse af nogle få forslag til ny lovgivning som beskrevet nedenfor.Frivillige aktiviteterMedlemslandene etablerede i 2001 sammen med Kommissionen en fælles implementeringsstrategifor vandrammedirektivet(WFD Common Implementation Strategy, CIS)med det overordnede målså vidt muligt at sikre ensartet implementering af vandrammedirektivet inden for fællesskabet.Strategien er udmøntet i et uformelt samarbejde, som bl.a. har ført til udarbejdelse af ikke-bindendevejledninger o.lign. og til teknisk og videnskabelig bistand til medlemslandene i deresimplementering af vandrammedirektivet. Samarbejdet og den fælles strategi ændrer ikke ved, atimplementeringen af direktivet fuldt ud er det enkelte medlemslands eget ansvar. Kommissionenlægger stor vægt på indholdet af vejledningerne i forbindelse med en vurdering af, ommedlemslandene har opfyldt deres forpligtelser. Noget tilsvarende vil kunne forventes af EU-domstolen.Den fælles implementeringsstrategi for vandrammedirektivet vil ifølge Kommissionens plan fortsatspille en vigtig rolle i EU. Kommissionen foreslår flere nye vejledninger udarbejdet i CIS-regi,hvorfor medlemslandenes opbakning er afgørende for gennemførelse af planen.Beskyttelse mod oversvømmelser kan blandt andet ske gennem udbygning af grøn infrastruktur,hvor der eksempelvis sker genoprettelse af flodbredsområder, vådområder og flodsletter.Kommissionen forslår i den sammenhæng udarbejdelse af en CIS-vejledning om naturligevandbindingsforanstaltninger som led i integreringen af vandressourceforvaltningen i andrepolitikområder.Vandets kvantitet og kvalitet er indbydes forbundet, og den økologiske tilstand i vandområderpåvirkes negativt ved overforbrug af vand. Kommissionen foreslår derfor udarbejdelse af en CIS-vejledning om økologisk gennemstrømning, dvs. om den vandmængde, der er nødvendig for atopretholde økosystemfunktionen i vandområderne.Der er tendens til øget vandknaphed og vandstress, og Kommissionen peger på behovet for at træffevandeffektiviseringsforanstaltninger for at nedbringe vandforbruget og samtidig spare energi.Kommissionen fremhæver kravet i vandrammedirektivet om indførelse af en prissætningspolitik,der tilskynder brugerne til effektiv vandanvendelse, og foreslår i den forbindelse udarbejdelse af enCIS-vejledning om vurdering af omkostninger og fordele ved vandrelaterede foranstaltninger.Vejledningen vil bl.a. gøre det lettere at udpege vandeffektiviseringsforanstaltninger og atgennemføre forureneren betaler-princippet.Ifølge Kommissionen bør medlemslandene opstille mål for vandeffektivisering i devandløbsoplande, der er eller potentielt er udsat for vandstress. Kommissionen foreslår, at derudarbejdes en CIS-vejledning om vandstressindikatorer, og at der i CIS-regi udvikles en metode tilfastsættelse af vandeffektiviseringsmål. Endelig forslår Kommissionen, at der udarbejdes en CIS-

vejledning, der kan bidrage til at udvikle handel med vand i medlemslande, som vælger en sådanmulighed.Blandt andre frivillige aktiviteter nævner Kommissionen inddragelse af vandrelaterede produkter iarbejdsplanen for direktivet vedrørende mærkning af miljøvenligt design, indførelse afpeer reviewaf vandplaner inden for rammerne af den fælles implementeringsstrategi, fastsættelse af bedstepraksis for nedbringelse af lækage i vandforsyningsnet til et økonomisk bæredygtigt niveau,etablering af et europæisk varslingssystem for oversvømmelse, etablering af det europæisketørkeobsavatorium, opgradering af WISE(Water Information System for Europe)samt etablering afInnovationspartnerskabet vedrørende vand mv.Ved evalueringen af vandrammedirektivet, som skal ske senest i 2019, vil behovet for reguleringblive taget op til overvejelse, i det omfang den frivillige tilgang måtte vise sig at væreutilstrækkelig.HåndhævelseKommissionen vil have fokus på at håndhæve eksisterende lovgivning, om nødvendigt gennemretssager mod medlemslande, der ikke opfylder deres forpligtelser. Som fokusområder pegerKommissionen på vandrammedirektivets bestemmelse om prissætning af vand, begrænsning afulovlig vandindvinding, overvågning i henhold til vandrammedirektivet, direktiv ommiljøkvalitetskrav og direktiv om plantebeskyttelsesmidler, handlingsprogrammer undernitratdirektivet, implementering af byspildevandsdirektivet og fastsættelse afemissionsgrænseværdier for industrielle emissioner i overenstemmelse med bedste tilgængeligeteknik.ReguleringKommissionen fremhæver i planen genanvendelse af vand som en vandforsyningsform, der belastermiljøet i mindre omfang end andre alternative vandforsyningskilder. Der er på nuværende tidspunktingen EU-regulering eller EU-standard for, hvordan og i hvilket omfang vand må genanvendes, ogKommissionen tilkendegiver derfor en hensigt om at fremlægge forslag til regulering afgenanvendelse af vand med henblik på at sikre, at et højt niveau for offentlig sundhed ogmiljøbeskyttelse opretholdes i EU.For at fremme målsætningerne i EU’s vandpolitik udpeger Kommissionen endvidere tværgåendereguleringsmuligheder som indførelse af specifikke krav fra vandrammedirektivet i den fælleslandbrugspolitiks krydsoverensstemmelsesmekanisme samt styrket krav om inspektion ogovervågning.Udkast til rådskonklusionerFormandskabets udkast til rådskonklusioner støtter grundlæggende Kommissionens meddelelse,herunder blandt andet behovet for grøn vækst, behovet for implementering af eksisterende EU-regulering, integration med øvrige politikområder, behovet for sikker finansiering, behovet forkorrekt prissætning af vand og genanvendelse af vand.Ud over tiltag behandlet i Kommissionens meddelelse understreges det i udkastet, at det er vigtigt atrevidere de nuværende EU-støttemuligheder for så vidt angår muligheden for at i mødegåproblemer med vandknaphed og tørke samt nødsituationer forbundet med tørke.

3. Europa Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Konsekvenser for DanmarkHverken Kommissionens meddelelse eller formandskabets udkast til rådskonklusioner har i sig selvøkonomiske eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. Ligesom der i meddelelsen ikkeannonceres mulige forslag til bindende lovgivning, der vurderes at have konsekvenser for Danmark.6. HøringSagen blev behandlet på miljøspecialudvalget den 28. november, hvor der blev afgivet følgendebemærkninger. Danmarks Naturfredningsforening (DN) bemærkede at Blueprintet er retvisende forvandmiljøtilstanden og virkningerne af diverse vandrelaterede lovgivninger i EU, men at derdesværre ikke er tilstrækkelig fokus på håndhævelsen. DN bemærkede, at der i den danske holdningikke er henvisninger til fx cross compliance men kun ”øget integration mellem EU politikker”. DNmener, at der i den danske holdning bør en indgå en eksplicit henvisning til at cross compliance børvære et element i en forstærket implementering og håndhævelseDN beklagede, at kommissionens meddelelse ikke henviser til forpligtelsen i Vandrammedirektivet,om at analysere væsentlige sektorers indflydelse på vandmiljøet. Direktivet fordrer som minimumsektorerne husholdninger, landbrug og industri analyseret. DN mener at dette er af stor betydning iforhold til at skabe en rimelig prissætning og byrdefordeling af omkostningerne ved vandindsatsen.Dansk Industri (DI) støttede den danske holdning til konklusionerne om blueprintet med særligvægt på en forstærket indsats for prissætning af vand, opstilling af målsætninger for vandspild ogretningslinjer for genbrug af vand – anvendelse af sekundavand.7. ForhandlingssituationenRådets miljøgruppe har drøftet Kommissionens meddelelse og formandskabets udkast tilkonklusioner på møder henholdsvis 15. og 21. november 2012. Drøftelsen viste generel støtte tilKommissionens meddelelse, herunder at fokus koncentreres om implementering af den eksisterendelovgivning frem for udarbejdelse af ny lovgivning.Medlemsstaterne har endvidere givet udtryk for en generel tilslutning til, at vandpolitikken i højeregrad integreres med øvrige politikområder, herunder specielt energi, landbrug og det marine, til øgetfokus på nedbringelse vandspild i forbindelse med distribution af vand og til indførelse af EU-standarder for genanvendelse af vand. Der er ikke nævneværdig tilslutning til etablering af nye EUfinansieringsordninger til håndtering af tørkeproblemstillingen.8. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen og er enig i behovet for en plan, der skalmedvirke til at fremme beskyttelsen af Europas vandressourcer.Regeringen er især tilfreds med, at implementering af eksisterende lovgivning, behovet forvandeffektivitet og behovet for innovation er fremhævet i Kommissionens meddelelse.

Implementering af eksisterende reguleringDen eksisterende EU-regulering er omfattende og adresserer i vidt omfang udfordringerne påferskvandsområdet. Reguleringen bygger på bl.a. forebyggelsesprincippet, princippet om udbedringved kilden og forureneren betaler-princippet.Der er imidlertid fortsat udfordringer i fuldt ud at efterleve reguleringen. Regeringen er derfor enigi, at der er behov for at fokusere på implementering af den eksisterende lovgivning på vandområdet,og i at nye initiativer bør tage udgangspunkt i ovennævnte principper. Der er derudover behov forøget integration mellem vandpolitikken og andre politikområder, herunder særligt energi- oglandbrugspolitikken.Regeringen finder på den baggrund, at der er behov for fleksibilitet i landdistriktsprogrammet og iden fælles fiskeripolitik, således at alle midler herfra kan anvendes til finansiering afmiljøfremmende foranstaltninger til bl.a. opfyldelse af målene i vandrammedirektivet.Behov for vandeffektivitetOpfyldelse af målet om god tilstand i vandområderne forudsætter opretholdelse af tilstrækkeligevandressourcer og økologisk gennemstrømning. Øget vandeffektivitet og bæredygtigvandanvendelse kan derfor bidrage til målopfyldelsen.Vandkredsløbet kender ikke til landegrænser, og vandanvendelse og arealanvendelse i ét land kanpåvirke nedbør og vandressourcer i andre lande. Der bør derfor fokuseres på behovet forvandeffektivisering på europæisk plan. Dertil kommer, at indvinding og behandling af vand erenergitunge processer.Regeringen finder derfor, at der bør træffes vandeffektiviseringsforanstaltninger for at mindskevandforbruget og for at spare energi. Regeringen ønsker således fremme af mål om vandeffektivitet,herunder foranstaltninger, der kan reducere vandspild, effektivisere vanding af afgrøder samt enprissætning af vand, der kan give økonomisk incitament til at nedbringe vandforbruget.Fastsættelsen af konkrete mål for vandeffektivitet skal ske på en måde, der er omkostningseffektiv,understøtter den økonomiske genopretning og konsolidering af de offentlige finanser og tagerhensyn til virksomhedernes konkurrenceevne.Regeringen finder i den forbindelse, at etablering af nye EU finansieringskilder til at adresseretørkesituationer ikke har som formål at beskytte Europas vandressourcer, men primært tjener til atafbøde de økonomiske konsekvenser af naturgivne forhold. Regeringen finder derfor, at emnet ikkebør adresseres i rådskonklusioner om planen for at beskytte Europas vandressourcer.Behov for innovationEuropas vandressourcer er under pres og udfordringen kan ikke alene håndteres ved regulering.Regeringen ønsker derfor understreget, at der ud over reguleringen er behov for innovation oginddragelse af den private sektor, herunder til fremme af teknologiudvikling og viden på området ogunderstøttelse af hele processen fra ide til marked.9. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere har været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Punkt 3Det 7. miljøhandlingsprogram- Præsentation/fremskridtsrapportResumeDet 6. miljøhandlingsprogram udløber den 22. juli 2012. Rådet har senest i juni 2012 opfordretKommissionen til at fremlægge et nyt program hurtigst muligt. Rådskonklusionerne fra juni 2012indeholdt opfordringer til Kommissionen om indholdet af et 7. miljøhandlimgsprogram. Detforventes, at Kommissionen på denne baggrund vil fremlægge et nyt program ultimo november2012.1. StatusDet 6. miljøhandlingsprogram udløb den 22. juli 2012. Rådskonklusionerne om 7.miljøhandlingsprogram fra juni 2012 under dansk EU-formandskab opfordrede Kommissionen til atindarbejde de forskellige elementer i rådskonklusionerne i det kommende miljøhandlingsprogram.Det forventes at Kommissionen fremlægger et forslag til 7. miljøhandlingsprogram ultimonovember 2012. Forslaget skal behandles efter den fælles beslutningsprocedure i Lissabontraktatensartikel 192, stk. 3.2. BaggrundPå rådsmødet den 11. juni 2012 blev der vedtaget rådskonklusioner om Rådets ønsker til indholdet iet 7. miljøhandlingsprogram.Rådskonklusionerne indeholder følgende elementer.2.1 Vision for et grønt Europa og en grøn økonomiI rådskonklusionerne beder Rådet Kommissionen om at fremlægge et 7. miljøhandlingsprogram,der sætter en 2050-vision og rammerne for en overordnet omstilling til et grønt Europa og en grønøkonomi og som fastlægger prioriteter, målsætninger, troværdige mål og indikatorer frem mod2020 for denne grønne omstilling. Konklusionerne fremhæver, at en sådan vision bør bygge på2050-visionen i KommissionensKøreplan for et ressourceeffektivt Europa,KommissionensKøreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050samt EU’sbiodiversitetsstrategi. Der lægges herudover vægt på, at visionen skal sigte mod et rent og sundtmiljø, natur og økosystemer, som grundlag for den Europæiske borgers livskvalitet, og somrespekterer de planetære grænser i overensstemmelse med traktatens bestemmelser.2.2 Implementering og styrkelse af miljølovgivningenI rådskonklusionerne beder Rådet Kommissionen om at fremlægge forslag til en styrketimplementering og styrket miljølovgivning i EU. Dette omfatter udvikling af initiativer, der skalstyrke implementeringen af eksisterende lovgivning med afsæt i de fremlagte ideer i meddelelsenom”Bedre udnyttelse af EU's miljøforanstaltninger: opbygning af tilliden gennem bedre viden ogaktiv handling”.Rådskonklusionerne lister hovedelementerne i meddelelsen. Dernæst opfordresKommissionen og medlemslandene til at styrke implementeringen af miljølovgivningen med særligfokus på luft, vand, havmiljø, affald, biodiversitet, kemikalier samt klima og energi. Herudover

opfordres Kommissionen til – hvor relevant - at gennemføre en evaluering (fitness checks) af deneksisterende miljølovgivning. Afslutningsvis opfordres Kommissionen til at fremlægge politikkereller lovgivning på de få områder, hvor der er et særligt behov. Disse områder er f.eks. :Sikkerhed ift. nano materialer ved en sammenhængende tilgang på tværs af EUlovgivningenhormonforstyrrende stoffer baseret på videnskabelige resultater og gennemgang af relevantlovgivning med henblik på at mindske udsættelsen for hormonforstyrrende stoffer ofbeskytte sundhed og miljøidentifikation og vurdering af kombinationseffekter ved kemikalier på tværs af sektorer ift.at beskytte menneskers sundhed og miljøetintegration af klimatilpasning i fremtidige EU støtteordningerudvikling af en omfattende EU strategi ift. klimatilpasning, herunder vurderingen afkonsekvenserne af klimaforandringer for vandressourcernevandmangel og tørke med særligt fokus på mulighederne for at sætte mål for øgetvandeffektivitet og mindsket vandtabudvikling af en konkret plan for hvordan EU’s biodiversitets strategi og Nagoyamålsætningerne skal nås i 2020, herunder en plan for finansiering og byrdefordelingudvikling af en omfattende EU strategi for hvordan bæredygtige byer kan bidrage til en grønøkonomi, herunder integration af byplanlægning med ressourceeffekvitetsmål,lavemissionsøkonomi, bæredygtig arealudnyttelse og økosystem resiliens.2.3 Omstilling af økonomienI rådskonklusionerne beder Rådet Kommissionen om at fremlægge forslag til en til grøn ogressourceeffektiv europæisk økonomi i forlængelse af indholdet i Køreplan til et ressourceeffektivtEuropa. Dette omfatter udvikling af realistiske og opnåelige 2020 målsætninger forressourceeffektivitet og afkobling ift. centrale ressourcer, herunder vand, råmaterialer, arealer såvelsom for forbrugs- og produktionsklynger som indeholdt i Køreplanen til et ressourceeffektivtEuropa. Endelig opfordres Kommissionen til at indarbejde midler, der kan understøtte udviklingenaf et indre marked for bæredygtig vækst i sit forslag til det 7. miljøhandlingsprogram, som f.eks.:Justering af markedsfejl igennem forureneren betaler princippet og via et skift ibeskatningen for nationale budgetter fra arbejdskraft til beskatning af ressourcer og energisåvel som negative miljøpåvirkninger;Rationalisering og udfasning af miljøskadelige subsidier, herunder fossil energiVidereudvikle produktpolitikken ved udvikling af krav for ressourceeffekviteten afprodukter og dermed udvikle et indre marked for miljøvenlige produkterØge udbuddet, funktionaliteten, attraktiviteten, samt reducere priserne af grønne produkter,for eksempel ved at køber opnår bedre information om produkterFremme miljø-innovation og andre miljømæssige sunde løsninger og teknologierPrioritere potentielle initiativer som kan bidrage til en markedsefterspørgsel efter grønneprodukter og service, for eksempel ved at udvikle incitament og mål for offentlige grønneindkøbRådskonklusionerne opfordrer endvidere Kommissionen til at indarbejde midler i sit forslag til det7. miljøhandlingsprogram, der kan støtte udviklingen af en cirkulær og lavemissionsøkonomi, somf.eks.:Opsætte målsætninger for ressourceforbrug og affaldsminimeringStimulere et sekundært marked for materialer og en efterspørgsel efter genbrugte materialer

Afslutningsvis opfordres Kommissionen til at udvikle initiativer, der kan fremme integrationen afmiljømål i EU’s politikker og implementeringen af disse politikker, herunder i relation til 2014-2020 Multiannual Financial Framework. Rådet opfordrer endelig Kommissionen til at udvikleinitiativer, der understøtter aktiviteterne under Kommissionens køreplan”BNP og mere - Måling affremskridt i en verden i forandring”fra august 2009 med henblik på at forbedre målingen af socialog økonomisk fremdrift.3. Formål og indholdKommissions forslag til 7. miljøhandlingsprogram er endnu ikke modtaget.4. Europa Parlamentets udtalelserEuropaparlamentets udtalelse foreligger ikke. Europa Parlamentet har den 20. april 2012 vedtageten resolution om evaluering af det 6. miljøhandlingsprogram og fastsættelse af prioriteterne for det7. miljøhandlingsprogram – ”Et bedre miljø for et bedre liv” (2011/2194(INI)). Resolutionenindeholder følgende hovedoverskrifter for indholdet i det 7. miljøhandlingsprogram: 1)implementering og styrkelse, 2) klima, 3) effektiv og bæredygtig brug af ressourcer, 4) biodiversitetog skove, 5) miljøkvalitet og sundhed, 6) håndhævelse, 7) integration og 8) den internationaledimension.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Konsekvenser for DanmarkEn gennemførelse af et 7. miljøhandlingsprogram, vil kunne have statsfinansielle ogsamfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. I forbindelse med Kommissionens fremlæggelseaf et forslag til det 7. miljøhandlingsprogram skal Kommissionen foretage en samletkonsekvensanalyse af forslaget, herunder af statsfinansielle konsekvenser. Der bør foretagesgrundige analyser af de økonomiske konsekvenser af de konkrete initiativer og evt. målsætningerunder programmet. Tilsvarende skal Kommissionen fremlægge konsekvensanalyser af konkreteinitiativer, der fremlægges som følge af rådskonklusionerne.7. HøringEftersom Kommissionens forslag endnu ikke er modtaget, har forslaget ikke været sendt i høring.Dette vil ske, når forslaget fremlægges af Kommissionen. Sagen blev behandlet på møde ispecialudvalget den 28. november 2012, hvor der blev afgivet følgende bemærkninger:DN støttede generelt den danske holdning, og fremhævede vigtigheden af at arbejde for en hurtigimplementering af programmet.8. ForhandlingssituationenForhandlingerne om forslaget er endnu ikke påbegyndt.9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark imødeser, at Kommissionen fremlægger sit forslag til et 7. Miljøhandlingsprogram og vilarbejde for et 7. miljøhandlingsprogram, der indeholder hovedelementerne fra rådskonklusionernefra juni 2012. Det understreges, at der skal sikres sammenhæng mellem mål, midler og finansieringaf et 7. miljøhandlingsprogram. Der lægges fra dansk side vægt på, at grundige analyser aføkonomiske konsekvenser af konkrete tiltag og evt. målsætninger i Kommissionens forslag erpåkrævede.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgFolketingets Europaudvalg blev orienteret om udkast til rådskonklusioner om et 7.miljøhandlingsprogram forud for Rådsmøde (miljø) den 11. juni 2012