MIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 95: Publikation"Vækstteam for vand, bio & miljøløsninger

1. Sammenfatning af vækstteamets anbefalingerGlobale udfordringer forårsaget af en stigende global produktion, som lægger sta-dig større pres på verdens ressourcer, har været afsæt for vækstteamets arbejde. Påområder, hvor de globale udfordringer og dermed markedsmuligheder matcherdanske erhvervsmæssige styrkepositioner, ser vækstteamet et stort potentiale forøget vækst og beskæftigelse i Danmark. Der er et sådant potentiale inden for vand,bio og miljøløsninger, hvor en indsats samtidig vil styrke Danmarks grønne brand.Vækstteamet ser det som helt afgørende, at de generelle vilkår for at driveerhvervsvirksomhed i Danmark forbedres, så konkurrenceevnen styrkes. Rege-ringen bør derfor arbejde for at sikre stabile og konkurrencedygtige rammevilkårfor erhvervslivet, da det er en væsentlig forudsætning for vækst – også inden forvand, bio og miljøløsninger.Det har dog ikke været vækstteamets opgave at komme med anbefalinger om gene-relle rammevilkår for dansk erhvervsliv, men i stedet at udarbejde konkrete anbe-falinger til initiativer, som kan styrke vækstvilkårene inden for vand, bio & miljø-løsninger. Vækstteamet har set på et bredt felt af mulige initiativer, men har foku-seret på at prioritere blandt disse. Vækstteamet præsenterer i denne rapport sineanbefalinger møntet på vand, bio og miljøløsninger.I forhold tilvandløsningerforventes en af de store globale udfordringer at bliveknaphed på ferskvand, såsom grundvand og overfladevand fra søer og floder. Detskyldes både forurening, klimaændringer og øget forbrug af ferskvand. Der erbehov for øget vandeffektivitet i bred forstand. Der skal være en bedre håndteringaf de tilgængelige vandressourcer, vandspild skal nedbringes, og bedre rensning afdrikke- og spildevand vil være helt central. Det skaber et markedstræk på områder,hvor Danmark i dag har erhvervsmæssige styrker. Og der skal Danmark væregearet til at tage vores del af det globale marked.På vandområdet mener vækstteamet, at det bør være ambitionen, at Danmarkudbygger sin position som vækstcenter for effektive og intelligente løsninger påverdens vandudfordringer. Det er i forhold til den fremtidige eksport af danskevandløsninger væsentligt, at vi herhjemme kan demonstrere effektive vandløs-ninger, både i vandsektoren og i produktionen. Og at teknologiudviklingen under-støttes af gode vilkår for test, demonstration, markedsmodning og global markeds-føring. Endelig anbefaler vækstteamet, at kommunernes kommende investeringer iklimatilpasning bruges som afsæt for udvikling af nytænkende løsninger til detglobale marked for vandløsninger i relation til klimatilpasning.Markedet forbiobaserede produkterer et marked i udvikling. Det forventes, atstigende priser på fossilt baserede råstoffer vil skabe en fortsat stigende efter-spørgsel efter biobaserede erstatninger. Byggestenene til sådanne erstatninger erbæredygtige plantesukre. Bæredygtige plantesukre kan teknisk set fremstilles med

udgangspunkt i forskellige typer biomasse. Men ved at benytte restbiomasse, såsomhalm og biologisk affald fra fx fødevareproduktion eller dagrenovation, kan kon-kurrence med input til fødevareproduktion undgås.Fremstillingen af avancerede biobaserede produkter rummer et stort erhvervs-potentiale for biotekindustrien, ligesom det giver nye erhvervsmuligheder forlandbrug, skovbrug og affaldssektoren som leverandører af bæredygtig biomasse.Danmark har forudsætningerne inden for blandt andet landbrug og biotek til atvære på forkant med udviklingen af nye produkter i den globale ”biobaseredeøkonomi”.For biobaserede produkter mener vækstteamet, at det bør være ambitionen, atDanmark bliver et vækstcenter med viden, teknologi og produktion i en bæredygtigeuropæisk bioøkonomi. Danmark skal forberede sig på markedstrækket efter denye produkter ved at øge udbuddet af biomasse til fremstilling af plantesukre,ligesom Danmark gennem test og markedsmodning skal løfte næste generationsbiobaserede produkter ud af laboratoriet og ind i industriel produktion. Endelig erdet i forhold til indfrielsen af ambitionen vigtigt, at Danmark fastholder sinførerposition og som et af de første lande i Europa kommer over tærsklen fra de-monstration til industriel produktion i stor skala med de første biobaserede pro-dukter.Markedet formiljøløsningeradskiller sig fra vand- og biobaserede løsninger vedat dække et bredere felt af teknologier. Vækstteamet har fokuseret på ressource-effektivitet, herunder særligt på affald og genanvendelse, samt på luftforurening.Det er vurderingen, at disse to områder dels rummer store markedspotentialer ogdels afspejler danske styrkepositioner. I en verden med ressourceknaphed samtmed ændret EU-regulering med øget fokus på genanvendelse forventes der et øgetmarkedstræk efter ressourceeffektive løsninger. Tilsvarende forventes luftfor-urening i verdens storbyer og EU-regulering at give en stigende efterspørgsel efterløsninger til bekæmpelse af luftforening, blandt andet inden for transportområdet.Vækstteamet mener på miljøområdet, at det bør være ambitionen, at i en verdenmed knappe ressourcer skal danske virksomheder være blandt de bedste til at pro-ducere mere med mindre. Vækstteamet anbefaler at understøtte udviklingen henimod en mere konkurrencedygtig og innovativ affaldssektor, blandt andet gennemformuleringen af klare politiske målsætninger og gennem en øget konkurrence iaffaldssektoren. Det skal blandt andet skabe rum for nye job inden forgenanvendelse. Vækstteamet anbefaler desuden, at der udvikles løsninger til enmere ressourceeffektiv produktion, blandt andet gennem etableringen af etnationalt program for industriel symbiose. Endelig anbefales det at demonstreredanske løsninger til bekæmpelse af luftforurening i byer med afsæt i indsatsen i destore danske byer.Vækstteamet har i alt udarbejdet ti konkrete anbefalinger til initiativer, som kanstyrke vækstvilkårene for vand, bio og miljøløsninger. Vækstteamet har i tillæg

Vandløsninger:Danmark udbygger sin position som vækstcenter for effektive og intelligente løsninger på verdens vandudfordringer.Anbefaling 1: En mere effektiv vandsektorReguleringen af drikkevandsforsyning og spildevandsrensning bør ændres, så den sikrer en stadig effektivisering ved at fremme fokus påtotalomkostninger, og samtidig giver vandselskaber tilskyndelse til at deltage i teknologi- og forretningsudvikling med private virksomheder.Konsolidering i færre og større selskaber ville også fremme efterspørgslen efter ny vandteknologi.Anbefaling 2: Øget vandeffektivitet i forbindelse med produktionMarkedet bør fungere bedre for løsninger til vandbesparelse og energieffektive renseteknologier til industrielle processer. En smarterefastsættelse af vandkvalitetskrav og en større kostægthed i prisen på afledning af vand kan levere et vigtigt bidrag til denne målsætning.Anbefaling 3: State-of-the-art test, demonstration, markedsmodning og global markedsføringDer bør etableres nye testfaciliteter og demonstrationsanlæg. Det vil fremme markedsmodningen af innovative vandløsninger og vil samtidigvære en vigtig brik i den offentlig-private indsats for global markedsføring, som bør sikres en fortsættelse de kommende år.Anbefaling 4: Innovative klimatilpasningsløsningerNår kommunerne løfter deres investeringer i klimatilpasning i 2013, bør muligheden gribes for at udvikle og implementere nye løsninger påtværs af geografi og myndighed. Det vil skabe helhedsløsninger i en skala, som er attraktiv på det globale marked.Biobaserede løsninger:Danmark bliver et vækstcenter med viden, teknologi og produktion i en bæredygtig europæisk bioøkonomi.Anbefaling 5: Forbered forsyningskæderne på markedstrækket i den biobaserede økonomiDer er behov for en strategisk tilgang til at øge udbuddet af bæredygtig biomasse fra landbrug, skovbrug og affaldssektoren. Regeringenopfordres derfor til at gennemgå al relevant natur-, miljø- og energiregulering med henblik på at fjerne barrierer for dansk erhvervsud-vikling.Anbefaling 6: Nye bioprodukter skal fra laboratoriet til test og markedsmodningMulighederne bør forbedres for test og markedsmodning af den næste generation af biobaserede produkter, herunder biokemikalier,bioplastik, m.m.Anbefaling 7: Over tærsklen til industriel produktionDet er væsentligt at komme "over tærsklen" fra demonstration til industriel skala for de plantesukre, som giver grundlag for udvikling afbiobaserede erstatninger for fossile råstoffer. Europæiske krav om iblanding af bæredygtige biobrændstoffer til transport kan skabe et stortmarkedstræk, men det bør også undersøges om rentabiliteten kan forbedres yderligere.Miljøløsninger:I en verden med knappe ressourcer skal danske virksomheder være blandt de bedste til at producere mere med mindre.Anbefaling 8: En konkurrencedygtig og innovativ affaldssektor – fra affald til ressourceDer bør være klare politiske målsætninger i EU og Danmark, som målrettet understøtter ressourceeffektivisering, genanvendelse,recirkulering og opgradering. Der bør desuden være konkurrence om at levere de bedste og mest effektive affaldsløsninger – det sikrer enmere omkostningseffektiv behandling og tilskynder til innovation og nytænkning.Anbefaling 9: Løsninger til en mere ressourceeffektiv produktionRessourceeffektiv produktion bør fremmes i Danmark. Det vil gavne både teknologiudviklingen og det brede felt af danske produktions-virksomheder. Et nationalt program for industriel symbiose og en modernisering af miljøreguleringen, så den i øget omfang understøtter enressourceeffektiv produktion, vil give et væsentligt bidrag hertil.Anbefaling 10: Dansk demonstration af produkter til bekæmpelse af luftforurening i storbyerIndsatsen for renere luft i de store danske byer bør bruges som afsæt for at udvikle og demonstrere nye teknologier og løsninger, som viservejen til en fleksibel og miljøvenlig håndtering af stigende transportbehov i storbyerne verden over.Anbefaling 11: Forskning på højt internationalt niveau og flere kandidater inden for natur, teknik ogingeniørvidenskabDe offentlige investeringer i forskning inden for vand, bio og miljø skal sikre et videngrundlag på højt internationalt niveau, hvilket ervæsentligt for fremtidig vækst, beskæftigelse og eksport. Samtidig skal der uddannes flere kandidater inden for natur, teknik ogingeniørvidenskab, ligesom indsatsen for at tiltrække internationale kandidater bør styrkes.Anbefaling 12: Øget intelligent offentlig efterspørgselOffentlige indkøb bør i højere grad bero på en vurdering af totalomkostninger og ikke blot anskaffelsespris. Brugen af funktionskrav børdesuden fremmes i offentlige udbud, da det øger virksomheders incitament til at byde ind med innovative løsninger.

2. VandløsningerDen stigende globale befolkning og økonomiske aktivitet, koblet med voksendebefolkningskoncentration betyder, at presset på verdens vandressourcer erstigende.Knaphed på ferskvand, såsom grundvand og overfladevand fra søer og floder, erallerede en af de store globale udfordringer. Det skyldes både forurening, klima-ændringer og øget forbrug af ferskvand. Udsigten til øget vandforbrug betyder, atbehovet for at løse udfordringer relateret til vand bliver stadig mere påtrængende.Der er behov for øget vandeffektivitet i bred forstand. Der skal være en bedrehåndtering af de tilgængelige vandressourcer, vandspild skal nedbringes og bedrerensning af drikke- og spildevand vil være helt centralt. Det skaber et markedstrækpå områder, hvor Danmark i dag har erhvervsmæssige styrker. Og der skalDanmark være gearet til at følge med.I Danmark er der et stærkt fundament at bygge på. Den danske miljøpolitik gikmed vandmiljøplanerne i 80’erne og 90’erne foran den internationale regulering.Det har dels betydet, at vi har opnået et højt beskyttelsesniveau af natur og miljø iforhold til resten af verden. Dels har det skabt grobund for den grønne omstilling,vi er i gang med. Danske virksomheder, videnmiljøer og vandselskaber har i dag enunik viden om vandforvaltning, vandinfrastruktur, biologisk vandrensning mv. –samt potentiale for at være med helt i front inden for nye teknologiområder, fx denyeste membran-rensningsteknologier.Mange lande er ved at opdage, at de er langt mere afhængige af vand somressource, end de troede. I flere lande er både vækst og velfærd direkte truet afvandproblemer, både som følge af knappe vandressourcer og hyppigereoversvømmelser som følge af klimaforandringer. Verdensmarkedet for effektivevandløsninger må derfor forventes at vokse betragteligt. Og kan Danmark leverede løsninger eksportmarkederne efterspørger, vil det stigende verdensmarkedkunne omsættes til øget vækst og beskæftigelse herhjemme.Skal det lykkes Danmark at levere de efterspurgte løsninger, skal hjemmemarkedettrække i samme retning som eksportmarkederne. Det betyder, at de danske styrkerinden for eksempelvis måling, styring og rensning skal kunne finde anvendelse pånye områder.Set i et vækstperspektiv er det vækstteamets vurdering, at der findes et potentiale,som endnu ikke er indfriet. Det globale marked for vandløsninger har de seneste årværet stigende og er blevet anslået til 2700 mia. kr. i 2010. Det har imidlertid ikkeomsat sig til øget eksport af danske vandteknologier, som de seneste fem år harligget på et niveau på 14-17 mia. kr. I et voksende marked betyder det, atDanmarks markedsandel er faldende.

Det er vækstteamets vurdering, at det vil kræve, at den nuværende opgavefordelingmellem den offentlige og private sektor gentænkes, og nye løsninger findes blandtandet i offentlig-private partnerskaber. Og så vil der være behov for en mereinnovationsfremmende regulering.Samtidigt skal omverdenens kendskab til den danske vandsektor styrkes forherigennem at lette virksomhedernes vej til nye ordrer og investeringer. I denforbindelse er det vigtigt, at det officielle Danmark gør en aktiv indsats for at åbnenye døre for danske virksomheder ikke mindst på de nye markeder.Et Danmark, hvor innovative vandløsninger, der møder globale behov,demonstreres, markedsmodnes og produceres, vil være attraktivt for såveludenlandske kunder som investorer, og danne grobund for jobskabelse og vækst.Vækstteamets anbefalinger for vandløsningerAnbefaling 1: En mere effektiv vandsektorReguleringen af drikkevandsforsyning og spildevandsrensning bør ændres, så den sikrer en stadig effektivi-sering ved at fremme fokus på totalomkostninger, og samtidig giver vandselskaber tilskyndelse til at deltagei teknologi- og forretningsudvikling med private virksomheder. Konsolidering i færre og større selskaber villeogså fremme efterspørgslen efter ny vandteknologi.

Kan vi i Danmark udvikle en endnu mere effektiv vandsektor, vil det have en stordemonstrationseffekt over for udlandet. Med en højeffektiv vandsektor vil om-verdenen i endnu højere grad, end det er tilfældet i dag, se til Danmark for at findede vandløsninger, som skaber mest værdi for pengene. Det er vækstteametsvurdering, at målet om at opnå stadig højere effektivitet bedst fremmes ved atskabe en markedsorienteret vandsektor, som drives på lignende vilkår som sektoreri fri konkurrence. Vækstteamet anerkender samtidig, at der gør sig særlige vilkårgældende i vandsektoren, såsom hensynet til forsyningssikkerhed, som reguleringensamtidig må tage hånd om.For at fremme effektiviseringen af vandsektoren anbefaler vækstteamet at reviderereguleringen af sektoren med henblik på at:•••••Vandselskaberne får bedre mulighed for at foretage totaløkonomiskedispositioner.Øge involveringen af private investorer og virksomheder, hvor detvurderes at fremme effektiviteten bedst.Vandselskaber drives ud fra principper for god selskabsledelse.Fremme digitalisering af forretnings- og arbejdsprocesser i vandsektoren.Forbedre rammerne for vandselskabernes mulighed for at indgå iudviklingsprojekter med universiteter, teknologileverandører og rådgivere.

For at fremme effektiviteten i vandsektoren fastsættes i dag et prisloft forvandselskaberne ud fra deres driftsomkostninger. Beregninger fra forsynings-sekretariatet estimerer, at der i 2012 er et effektiviseringspotentiale i vandsektorenpå op mod 1,4 mia. kr., hvorfor prisloftet må forventes nedsat for en rækkevandselskaber i de kommende år. For at indfri potentialet for effektivisering er detdog vækstteamets opfattelse, at der er behov for at adressere nogle iboende pro-blemer i det nuværende system, som er med til at begrænse effektiviseringen afvandsektoren.Teknologi- og serviceleverandører oplever, at efterspørgslen efter nye løsninger fravandsektoren er utilstrækkelig. En netop gennemført undersøgelse viser, at blandt13 udpegede vækstvilkår er utilfredsheden blandt leverandørerne størst, når detkommer til vandselskabernes efterspørgsel efter nye løsninger. Samtidig pegerleverandørerne på efterspørgsel, som det vækstvilkår, der har størst betydning forderes vækstmuligheder.1I de nuværende prisloftsregler skelnes der skarpt mellem udgifter til drift, someffektivitetsreguleres ved hjælp af benchmarking, og udgifter til investeringer ogfinansiering, som er holdt uden for benchmarkingen. Når der foretages en sådanskelnen, skabes der ikke fornødent incitament for vandselskaberne til at efter-spørge de totaløkonomisk mest optimale løsninger. Det kan bidrage til at dæmpevandselskabernes efterspørgsel efter de løsninger, der bedst kan fremme dereseffektivitet.Indgåelse af offentligt-private partnerskaber (OPP) om drift af spildevandsanlæg vilkunne levere et væsentligt bidrag til at åbne op for konkurrence og markedsgørelseaf vandsektoren med et totaløkonomisk fokus. Når de gældende regler indebærer,at det er vanskeligt at sammentænke investeringer og drift, er det en barriere for atgennemføre OPP-projekter, hvor det ellers ville være relevant. Reglerne betydereksempelvis, at et OPP-selskab i praksis ikke kan eje anlægsaktiver påspildevandsområdet. Samtidigt levner vandsektorloven usikkerhed om, hvornårprivate aktører defineres som et forsyningsselskab og dermed er omfattet af hvile-i-sig-selv-princippet. Incitamentet til at gennemføre OPP-projekter om drift afspildevandsanlæg bør derfor styrkes i forbindelse med en revision af dennuværende reguleringReguleringen bør i det hele taget indrettes, så der skabes større fleksibilitet iopgavevaretagelsen og større incitament for at inddrage private investorer ogvirksomheder, hvor det vurderes at fremme effektiviteten bedst. Det vil bidrage tilat skabe en mere markedsorienteret vandsektor, med et større drive for effek-tivisering gennem innovation. Det skaber et vigtigt markedstræk for dansketeknologi- og serviceleverandører, og er en vigtig trædesten til eksportmarkederne.

Regler for selskabsledelse er også et vigtigt led i en øget markedsgørelse afvandsektoren. Reglerne bør understøtte ”god selskabsledelse”, som blandt andetvedrører etablering af procedurer for bestyrelsens sammensætning og virke, somsikrer, at bestyrelsen har de rette forretningsmæssige og ledelsesmæssigekompetencer. I den sammenhæng bør konkrete ledelsesværktøjer til sikring afdrikkevands- og spildevandskvalitet vinde større udbredelse, end tilfældet er i dag.Vandselskaberne indsamler og rapporterer i forbindelse med deres drift en rækkedata om styring, regulering og overvågning af driften af forsyningen, herundervandkvalitetetsdata, elforbrug, vandmængder og flow i ledningsnet, og skalsamtidig sikre, at der ikke er læk i vandforsyning mv. En række af disse procedurerforegår i dag manuelt, men vil med fordel kunne digitaliseres. Der er allerede enudvikling på vej, men den bør fremmes endnu mere, da der vil være betydeligeeffektivitetsgevinster at hente ved investeringer i digitale løsninger.Samtidig bør offentligt indsamlede data være tilgængelige for private virksomhedermed henblik på, at innovative iværksættere bliver tilskyndet til at benytte digitaleinformationer, som fx forsynings-, klima- og geodata, til at udvikle nye produkterog serviceydelser. Indsamling og anvendelse af digitale data kan således bidrage tilmere sikre, effektive og miljøvenlige løsninger, og det kan skabe grobund for vækstog nye danske arbejdspladser.Endelig bør det undersøges, om rammerne for vandselskabernes mulighed for atindgå i udviklingsprojekter med universiteter, teknologileverandører og rådgivereskal ændres. Der skal kigges på, om selskaberne har tilstrækkeligt gode muligheder idag, eller om de skal forbedres. Det har betydning for udviklingen af nye vand-løsninger, at vandselskaberne fortsat kan fungere som attraktiv samarbejdspartnerfor videninstitutioner og virksomheder. I den sammenhæng er det vigtigt at havefor øje, at vandselskaber må have en vis størrelse, for at være interessantesamarbejdspartnere for private virksomheder. En konsolidering, særligt blandt demindre vand- og spildevandsforsyninger, ville derfor være gavnlig.Anbefaling 2: Øget vandeffektivitet i industriel produktionMarkedet bør fungere bedre for løsninger til vandbesparelse og energieffektive renseteknologier tilindustrielle processer. En smartere fastsættelse af vandkvalitetskrav og en større kostægthed iprisen på afledning af vand kan levere et vigtigt bidrag til denne målsætning.Der er udsigt til stigende pris på afledning af spildevand i Danmark, blandt andetpå baggrund af at udfordringen med klimatilpasning finansieres over vandpriserne.Stigende vandpriser i Danmark – som i forvejen er blandt verdens højeste – kanlægge pres på konkurrenceevnen hos produktionsvirksomheder med stortvandforbrug – fx inden for fødevaresektoren.Det taler for at finde andre effektive instrumenter til at fremme en bedre vand-forvaltning i virksomhederne, end højere prissætning af spildevandsafledning. Det

Danmark har i en årrække været langt fremme med vandeffektivitet. Blandt andethar slagterier nedbragt deres vandforbrug i et omfang, så de har vanskeligt ved atreducere vandforbruget yderligere med den eksisterende teknologi. Vand-besparelserne er opnået med baggrund i en skærpet regulering og stigende pris påvand herhjemme. I den forbindelse er det værd at nævne, at en række danskeleverandører af produktionsudstyr, ikke mindst inden for fødevareforarbejdning,på den baggrund kan udnytte danske erfaringer med vandeffektivisering som endifferentierende faktor i deres eksportaktiviteter.Men i fremtiden forventes endnu skrappere krav til høj vandeffektivitet. Ikke alenepå baggrund af skærpet regulering, men også som konsekvens af stigende globalvandstress. Effektiv og intelligent vandhåndtering bliver et stadigt vigtigerekonkurrenceparameter for danske virksomheder i ind- og udland. Denne udviklingvil i sig selv skabe et større markedstræk efter innovative vandteknologier, men skaldet også omsættes til vækst, jobskabelse og en grøn omstilling i Danmark, er detvigtigt, at der er et kritisk hjemmemarked for disse teknologier.For at styrke efterspørgselen efter nye løsninger til vandbesparelser og energi-effektive renseteknologier og samtidig forbedre konkurrenceevnen blandt storevandforbrugende virksomheder, skal perspektiverne i at give virksomhederne øgetincitament til at genanvende vand og genindvinde værdistoffer i spildevandsstrøm-me undersøges. Samtidig bør perspektiverne i at udnytte sekundavand i forbindelsemed industriel produktion, eksempelvis til køling, undersøges. Sekundavand er ensamlebetegnelse for rent vand, som ikke har drikkevandskvalitet, såsom regnvandog renset spildevand. Det kan i denne forbindelse nævnes, at der er et betydeligtpotentiale for anvendelse af sekundavand i de private husholdninger.

Den nuværende prisstruktur på afledning af spildevand bør også gennemgås. Deter vigtigt, at prisen på vand er kostægte og forudsigelig, så rentable investeringer tilvandbesparelse og spildevandshåndtering i industrien gennemføres. De kommunaltejede spildevandsselskaber vil have større tilskyndelse til effektivisering, hvis deoplever reelle og lige konkurrencevilkår i forhold til virksomheders decentralespildevandsløsninger. Derfor skal det sikres, at vandselskaberne ikke skaberkunstigt fordelagtige vilkår for virksomheder med særligt forurenet spildevand. Detskal også undersøges, om mulighederne for at træde ud af den fællesspildevandsordning er tilstrækkelig, herunder om virksomhederne har de rettemuligheder for at genanvende vand fx i symbiose-samarbejdsformer.Ud fra en samlet vurdering af vandsektoren kan værdien i og de konkretemuligheder for at overgå til en trappemodel i takstfinansieringen undersøges. I entrappemodel kan kubikmeterprisen sænkes på spildevandsudledning for storevandforbrugere, såfremt virksomhederne lever op til krav om størst mulige vand-besparelser.Krav om størst mulige vandbesparelser i forbindelse med trappemodellen skaltænkes sammen med de systemer til ressourcestyring, som virksomhederne anven-der i dag, og skal give færrest mulige administrative byrder for virksomhederne,samtidigt med at det fortsat giver virksomhederne incitament til at begrænsespildevandsudledningen. Det bør derfor undersøges, hvordan man mesthensigtsmæssigt sikrer virksomheders incitament til at håndtere vandressourcenoptimalt.Det måske vigtigste argument for en udvikling i retning af decentrale ogspecialiserede rensningsmetoder på nogle processer er, at det vil muliggøre, atDanmark kan være med i front, når nye og energieffektive renseteknologier, fxbaseret på membranteknologi, for alvor bliver konkurrencedygtige. Når det sker,vil en øget decentral rensning af visse spildevandsstrømme føre til bedre og mereomkostningseffektiv spildevandsrensning samlet set. Avancerede rense- ogseparationsteknologier kan samtidig blive helt afgørende i virksomhedernesvandeffektivitet og muligheder for at genvinde værdifulde stoffer.Endelig er det afgørende, at der gøres en væsentlig indsats internationalt for vand-effektivitet, både i EU og i internationale partnerskaber, eksempelvis vedrørendearbejdet med ”Blueprint to Safeguard Europe's Water”, som kommer til at værestyrende for det fremtidige arbejde i EU på vandområdet.Anbefaling 3: State-of-the-art test, demonstration, markedsmodning ogglobal markedsføringDer bør etableres nye testfaciliteter og demonstrationsanlæg. Det vil fremme markedsmodningen afinnovative vandløsninger og vil samtidig være en vigtig brik i den offentlig-private indsats forglobal markedsføring, som bør sikres en fortsættelse de kommende år.

Muligheden for at teste, demonstrere og markedsføre nye effektive danske vand-løsninger – udviklet på baggrund af 40 års forskning og erfaringer – over forudenlandske interessenter er en vigtig del af indsatsen for at markedsmodne ogfremme eksport af danske vandløsninger.For at tiltrække udenlandske beslutningstagere og investorer og for at demonstrerehelt nye state-of-the-art løsninger er der behov for anlæg, hvor der afprøves ogsamles det ypperste inden for vandteknologi. Det er der ikke tilstrækkeligtincitament til at etablere i Danmark i dag, hvor hensynet til forsyningssikkerhedmv. betyder, at vandselskaberne satser på veldokumenterede løsninger.Vækstteamet anbefaler på den baggrund at:••••Der er adgang til de fremmeste testfaciliteter i Danmark, særligt for mindrevirksomheder, og gerne i tilknytning til eksisterende videnmiljøer oglaboratorier eller et operationelt anlæg.Nye vandforsynings- og spildevandsrensningsanlæg skal kunne fungeresom state-of-the-art demonstrationsanlæg, som kan sikre markeds-introduktion af nye vandløsninger.Der sker en koordineret national markedsføringsindsats af demonstrations-anlæg og virksomhedernes løsninger.Muligheden for og værdien af at tiltrække internationale kongresser, som fxWorld Water Forum, afsøges.

Der synes i dag at være behov for en styrket indsats i forhold til teknologiudviklingog i højere grad at kunne markedsmodne nye løsninger inden for vandteknologi.Det gælder virksomhedernes adgang til testfaciliteter og mulighed forfærdigudvikling og optimering af nye produkter. Men det gælder også den videredemonstration og efterfølgende markedsintroduktion af nye teknologier. 50 pct. afde adspurgte danske virksomheder inden for vandområdet anfører i enundersøgelse, at der i dag ikke er gode nok faciliteter til test af nye vandløsninger.2Det bør der rettes op på ved at etablere nye testfaciliteter, hvor virksomheder kanafprøve prototyper af nye løsninger. Sådanne testfaciliteter vil kun være attraktivefor virksomhederne, såfremt de giver mulighed for at hemmeligholde teknologi ogforretningsmodel i forbindelse med test.Hertil kommer, at det i forbindelse med test og demonstration af nye teknologiskeløsninger kan være en besværlig og langvarig proces at få de nødvendigemiljømæssige tilladelser, da man ofte ikke på forhånd kan garantere den ventedemiljømæssige effekt. Der skal ses på, hvordan man kan sikre, at sagsgangenomkring nødvendige miljømæssige tilladelser kan optimeres. Der bør i forbindelsemed etablering af test- og demonstrationsfaciliteter tilstræbes en hurtig og fleksibelKortlægning af cleantech-virksomheders behov for test- og demonstrationsfaciliteter - rapporttil Scion DTU,Oxford Research, 2011.2

myndighedsbehandling, hvor faciliteternes skala og anvendelsesområder måttekræve særlige tilladelser.Vækstteamet anbefaler også, at der i forbindelse med ny infrastruktur eller iforbedring af eksisterende faciliteter indgår overvejelser om, hvordan nye anlægkan fungere som fuldskala demonstrationsanlæg. Det vil betyde, at finansieringenaf demonstrationsanlæg kan findes i forbindelse med almindeligeanlægsinvesteringer. Der kan dog være behov for medinvesteringer for at sikremarkedsintroduktionen af nye vandløsninger. Regeringen kan afsøge mulighedenfor at anvende allerede afsatte midler til test og demonstrationsprojekter i dennesammenhæng. Et demonstrationsanlæg på spildevandsområdet vil fx kunne vise,hvordan danske virksomheder med den nyeste teknologi kan transformere enspildevandsforsyning til et bio-raffinaderi. Drikkevandsforsyning ogklimatilpasning er andre områder, hvor der også kan være behov for fuldskalademonstrationsanlæg.Det er samtidig vigtigt, at tilbuddene omkring test og demonstration afvandløsninger koordineres i forhold til reguleringen på området, så de sidste led iinnovationskæden, der skal sikre, at nye løsninger introduceres på markedet,fungerer optimalt.Markedsføringen af den danske vandsektor bør fortsat ske i regi af det nationalegrønne brand –State of Green - Join the Future. Think Denmark- som detigangværende branding- og markedsføringsinitiativRethink Waterer en del af.Markedsføringen bør bygge på alle de elementer, vækstteamet peger på i sineanbefalinger på vandområdet: at fremvise en effektiv vandsektor, effektive industri-og klimatilpasningsløsninger og udviklingen af innovative vandløsninger på state-of-the-art test- og demonstrationsfaciliteter. At virksomhederne kan vise deresløsninger frem ”in operation” er et vigtigt led i deres salgsproces, ogmarkedsføringsindsatsen skal være gearet til denne opgave. Vækstteamet anbefalerderfor, at der fortsat er fokus på markedsføring af vandområdet i regi af State ofGreen konsortiet.Samtidigt skal der tages højde for de forskellige internationale målgruppers behov,som kan variere teknologisk og økonomisk, og som ikke altid kræver den senesteteknologi. Det betyder, at det er vigtigt at kunne demonstrere højeffektive anlæg idrift, som ikke nødvendigvis er state-of-the-art. Det er væsentligt, at der er en klarsammenhængmellemdeforretningsmæssigepotentialer,gennemveldokumenterede business cases, og de demonstrationsprojekter, der igangsættes.Der skal også sikres en tæt kobling mellem den offentlig-privatemarkedsføringsindsats, som foregår iState of Greenog den efterfølgendesalgsindsats, både i forhold til virksomhedernes eget salgsapparat og i forhold tilden offentligt forankrede investerings- og eksportfremmeindsats. Dette vil blandtandet bidrage til virksomhedernes salg af vandløsninger til eksportmarkederne.

KL og regeringen har aftalt, at de kommunale investeringer i klimatilpasning afregn- og spildevandsområdet skal løftes med 2,5 mia. kr. i 2013. Vækstpotentialet idenne aftale skal udnyttes, så investeringerne målrettes løsninger, der kan bidragemest muligt til at øge vækst og beskæftigelse i Danmark. Udvikling af ny teknologiog innovative løsninger på klimatilpasningsområdet kan skabe et hjemmemarked,der kan styrke eksport af grøn teknologi til de mange dele af verden, der står overfor tilsvarende udfordringer.Vækstteamet anbefaler på den baggrund at:•••Der arbejdes for en central ordning, der fremmer innovation og markeds-modning af nye teknologier i forbindelse med kommunale investeringer iklimatilpasning.Der i højere grad anvendes udbuds- og samarbejdsformer, der styrkerinnovationen inden for klimatilpasning af regn- og spildevandsområdet.Regeringen sikrer, at lovgrundlaget for investeringerne i klimatilpasningfremmer innovation på regn- og spildevandsområdet.

Teknologierne mangler dog den endelige markedsmodning for at etablere sig påmarkedet. Det er vækstteamets opfattelse, at denne type teknologier skal vindeudbredelse, når kommunerne og vandselskaberne investerer de 2,5 mia. kr.Vækstteamet vurderer, at øget offentlig efterspørgsel på alternative og innovativeløsninger vil være forbundet med, at staten sikrer de rette rammer for kommu-nernes planlægning og indsats, herunder bedre og mere fleksible muligheder for atfinansiere investeringer i klimatilpasning. Med henblik på at sikre at så stor en andelsom muligt af de 2,5 mia. kr. giver efterspørgselsdreven innovation, vil det væreoplagt, at der er en national involvering på området. Det kan blandt andet bidragetil at opfylde koordineringsbehovet i den kommunale indsats.Test af løsningerne kræver ofte et tæt samarbejde mellem offentlige og privateaktører. Fx står kommuner og vandselskaber ofte med de udfordringer, som følgeraf et ændret klima, samtidig med at private virksomheder er på vej med løsningerpå udfordringerne. Derfor skal der satses på offentlig-private samarbejder ogpartnerskaber, hvor virksomhederne kan bidrage med hurtig og målrettet problem-løsning, til gengæld for muligheden for at markedsmodne deres løsninger. I kom-munalt regi skal der sikres en klar rolle- og ansvarsfordeling mellem kommune ogvandselskab i relation til håndtering af oversvømmelser, så opgavefordelingenmellem parterne ikke bliver en hindring for at lave de teknisk bedste klimatil-pasningsløsningerDer kan med fordel hentes inspiration fra Klimatilpasningspartnerskabet, hvor dersigtes mod at bruge den offentlige sektors efterspørgsel mere aktivt til at fremmegrøn innovation og udvikling af nye løsninger på de globale udfordringer inden forklimatilpasningsområdet.

3. Biobaserede løsningerVækst i den biobaserede økonomiI takt med befolkningstilvækst og øget levestandard i hele verden, ikke mindst iBRIK-landene og andre vækstøkonomier, vil der komme en øget efterspørgselefter biomasse til fødevarer og foder, samt til andre formål, såsom energi. Der villigeledes være en øget efterspørgsel efter fossile ressourcer.Stigende priser på fossile råstoffer kan på sigt skabe en efterspørgsel efterbiobaserede input til produktion af materialer og produkter som alternativ til detfossile input. Vi ser det allerede inden for biobrændstoffer. Men potentialerne ermeget bredere end det.Gennem dekomponering er det muligt at trække forskellige byggesten ud afplantemassen. De enkelte byggesten, fx plantesukre, fosfor og lignin, kan herefteranvendes hver for sig. Ideelt set betyder det også, at biomassen ikke direkte an-vendes til energifremstilling, men først anvendes til en række produkter, mens kunresterne anvendes til energi – såkaldt ”cascade utilisation”.Dekomponering af plantedele og fremstilling af produkter af disse biologiskebyggesten er en proces, der stadig er under udvikling. Den foreløbige teknologiskeudvikling har især været drevet af fremstilling af flydende biobrændstoffer. Som detfremgår af figur 2, er dekomponering af forskellige typer biomasse ellerrestbiomasse, såsom planterester eller affald til blandt andet plantesukre, en centraldel af fremstillingen af biobaserede produkter. Fra sukker kan man fremstille enrække andre biobaserede produkter, herunder brændstoffer, der i dag er produceretpå baggrund af fossile input.Figur 2 Teknologien i dekomponering af plantedele er den samme for mange typerbiobaserede produkterForskellige typer af biomasse

Det skal bemærkes, at figur 2 er en forsimpling, da dekomponering resulterer i enlang række komponenter, herunder værdifulde mineraler og andre næringsstofferog en ”rest”-biomasse, der fx kan forbrændes til energiudnyttelse.Industriel produktion i store mængder af de avancerede biobaserede produkter vilimidlertid næppe komme i gang for alvor, før prisen på plantesukre er på et kon-kurrencedygtigt niveau med de fossile alternativer. Det er i dag billigst at fremstilleplantesukre på fx sukkerrør, hvede og majs, og prisen er svær at konkurrere med,for producenter af plantesukre, fra anden biomasse.Bæredygtige plantesukre kan teknisk set fremstilles med udgangspunkt i forskelligetyper biomasse. Ved at benytte restbiomasse, såsom halm og biologisk affald fra fxfødevareproduktion eller dagrenovation, kan konkurrence med input til fødevare-produktion helt undgås.Mulighederne for at anvende biomassen mere avanceret end i dag betyder, at derligger en række udviklings- og vækstmuligheder i bioøkonomien, forstået som enøkonomi baseret på produktion med udgangspunkt i biomasse. Ifølge OECDforventes bioteknologiens andel af den kemiske produktion at stige fra 2 pct. i2005 til 25 pct. i 2025 globalt set. Det vurderedes ligeledes, at industriel biotekno-logi i 2030 vil være større end bioteknologi til medicinske formål.De danske styrker og potentialer har god mulighed for at komme i spil. Vi har i daget stærkt udgangspunkt i forhold til avancerede biobaserede produkter, der ikke erbaseret på fødevarer.På det grundlag mener vækstteamet, at det bør være ambitionen, at:Danmark bliver et vækstcenter med viden, teknologi og produktioni en bæredygtig europæisk bioøkonomi.Danmark skal stå på springDanmarks mulighed for at indfri ambitionen er i høj grad afhængig af timingen afnationale tiltag, den teknologiske udvikling samt udviklingen i reguleringen i EU ogandre dele af verden. Omstillingen til en bæredygtig, biobaseret økonomi er englobal udfordring og -mulighed, som et lille land ikke kan løfte alene. Danmark stårsig derfor bedst ved at arbejde sammen med resten af EU og udnytte de fælles EU-ressourcer og ved at time nationale tiltag i forhold til EU.Danmarks store mulighed er, at vi som lille land med tæt offentlig-privat samspilkan rykke os hurtigt og levere i forhold til efterspørgsel efter bæredygtige løsninger,der i de kommende år primært vil være bestemt af EU-regulering. De danskestyrker og potentialer, der skal bygges videre på, er primært inden for forbe-handling af biomasse, anvendelsesorienteret forskning i industriel biotek samt ke-

miske og biologiske katalysatorer som indgår i produktionen af bæredygtige bio-baserede produkter.For at Danmark bliver et vækstcenter med viden, teknologi og produktion i enbæredygtig europæisk bioøkonomi, er der en række rammer, som skal være påplads.For det førsteer det afgørende, at der er adgang til en tilstrækkelig mængdebæredygtig biomasse. Allerede i dag anvendes en stor mængde af den danske bio-masse til andre formål end fødevarer, især til energi, men der er stadig et stortpotentiale for yderligere anvendelse.Forbruget af biomasse til energiformål i 2009 samt det totale biomassepotentialefordelt på tre scenarier, der alle holder fødevareproduktionen konstant, er vist ifigur 3. I det første scenarie ”Normal produktion” stiger det totale bio-massepotentiale med ca. 4 mio. tons blot ved at optimere opsamlingen af denbiomasse, der allerede blev produceret i 2009.Figur 3 Beregnet biomassepotentiale i land- og skovbrug i de tre scenarier for 2020 samtudnyttelsen til energi i 2009 (med konstant fødevareproduktion)Mio. tons14

Det er dog ifølge scenario to ”Biomasse”3muligt at øge biomassepotentialetoverraskende meget, med ca. 10 mio. tons, hvis blandt andet dyrkningssystemeromlægges, og der skiftes til mere halmrige kornsorter. I scenarie tre ”Miljø” ses, atbiomassepotentialet kan øges med ca. 8 mio. tons, hvis produktionen omlægges påen særlig hensigtsmæssig måde for miljø og natur.Biomassepotentialet fra de to sidste scenarier, ”Biomasse” og ”Miljø” kan dog ikkeskabes på kort sigt, da omlægning af dyrkningssystemer er en tidskrævende proces,som kræver planlægning. Tilgængeligheden af forskellige typer biomasse afhængerogså af, hvilke alternative anvendelsesmuligheder der er for den pågældendebiomasse, og om anvendelsesområderne er reguleret. Fx anvendes halm til strøelsei kvægstalde og øger jordkvaliteten, når den pløjes ned, og til fyring i kraftvarme-sektoren. Hertil kommer, at halmanvendelse i energiproduktion ventes at faldebetydeligt i de kommende år og erstattes af andre former for biomasse.For at Danmark bliver et vækstcenter med viden, teknologi og produktion i enbæredygtig europæisk bioøkonomi er detfor det andetafgørende, at forskning påhøjt niveau omsættes til nyudviklede biobaserede løsninger.Hvis Danmark skal kunne levere løsninger til industriel produktion af bæredygtigebiobaserede produkter, er det vigtigt, at der er en sammenhæng i hele kæden fraforskning, udvikling over test, demonstration og markedsmodning til salg påmarkedet. Danske demonstrationsanlæg og industrielle anlæg kan fx tiltrækkemulige købere og investorer og give mulighed for at sælge pakkeløsninger ellerenkeltstående teknikker. Det kan desuden gøre Danmark til et attraktivt sted atplacere udviklings- og/eller produktionsfaciliteter.Forskellige teknologier til biobaserede produkter har forskellige demonstrations-behov, alt efter hvor udviklede teknologierne er. I forhold til fx 2. generationsbioethanol kan der være behov for fuldskalafaciliteter, da processerne allerede erdemonstreret i stor skala, mens de endnu ikke er optimeret i industriel skala. Mensder for andre biobaserede produkter, som kemikalier til bioplastik, kan være behovfor pilotanlæg i mindre skala, før teknikken er klar til demonstrationsanlæg.Danmark har allerede en række forskningsmæssige kompetencer inden for bioraf-finering og udviklingen af biobaserede løsninger. På danske universiteter og privateforskningsinstitutioner forskes der blandt andet i udvikling af biobaserede kemi-kalier, der kan erstatte brugen af traditionelle kemikalier. Aktuelt er der fx udbudtet SPIR (Strategic Platforms for Innovation and Research) vedrørende detbiobaserede samfund. SPIR er støtte til forskningssamarbejde mellem virksom-heder og videninstitutioner, som fremmer dansk forskning og innovation.

Danmark har ligeledes stærke kompetencer i land- og skovbruget. Her er det af-gørende, at land- og skovbruget udvikler kommercielle løsninger til at øge produk-tionen af biomasse, og samtidig reducerer miljøbelastningen og øger natur- ogartsdiversiteten. Det kan ske ved planteforskning og planteforædling, udvikling afdyrkningssystemer, fremme af energiproduktion, såsom biogas, samt inden forindsamling, transport og opbevaring af forskellige typer af biomasse.For at Danmark bliver et vækstcenter med viden, teknologi og produktion i enbæredygtig europæisk bioøkonomi, er detfor det tredjeafgørende, at indsatsentimes i forhold til en international kontekst, idet der er behov for en samleteuropæisk satsning for at konkurrere med lande som Kina og USA.Det kan fx ske gennem fælles bæredygtighedskrav i EU, som kan sikre en efter-spørgsel efter bæredygtige produkter, eller gennem det internationale standardi-seringsarbejde, der sikrer, at de udviklede løsninger kan afsættes bredt på en rækkemarkeder.EU har i dag fastsat et iblandingskrav, hvor bæredygtige brændstoffer skal udgøremindst 5,75 pct. af det samlede energiforbrug i transportsektoren i 2012.4For atfremme brugen af ikke-fødevarebaseret bioethanol har EU vedtaget, at brugen af 2.generations bioethanol i dag tæller dobbelt i opnåelsen af kravet.Dobbelttællingen er en indirekte støtte til produktionen af 2. generations bio-ethanol, fordi den skal sikre, at producenterne kan tage en højere pris pr. liter iforhold til 1. generations bioethanol. Kravene kan derved være med til at øge ren-tabiliteten i produktionen af bæredygtige biobrændsler og derigennem skabe basisfor udviklingen af biobaserede, bæredygtige produkter i bredere forstand.Kravene har dog hidtil ikke været tilstrækkelige til at skubbe produktionen af ikke-fødevarebaseret bioethanol i gang. I EU diskuteres aktuelt behovet for yderligeretiltag. EU-kommissionen har i oktober 2012 fremlagt et forslag til skærpede reglerfor brug af biobrændstoffer i den europæiske transportsektor.Trinvis udviklingDen teknologiske og markedsmæssige udvikling inden for bioøkonomien er svær atforudsige, men vil de kommende år formodentlig ske i en række trin. Det er vigtigtmed en forståelse for disse trin for at kunne sikre, at de rette rammevilkår iDanmark times i forhold til udviklingen i teknologi og markedstræk på de inter-nationale markeder.Inden for de nærmeste år skal vi forberede os på, at Danmark er klar til at matcheet markedstræk på bæredygtige, biobaserede produkter, når det kommer, fx drevet

af EU-regulering. Som beskrevet har vi et stærkt udgangspunkt i Danmark, og derer allerede sat en række skibe i søen.For at sikre en helhedsorienteret tilgang kan det desuden være en god ide at haveen strategisk tilgang. Som nævnt er der en række forhold omkring biomasse-produktion og -indsamling, der kan kræve strategisk planlægning. Der kan ogsåvære behov for fx markedsmodning og design af de biobaserede produkter ogmaterialer allerede nu.Det er ligeledes vigtigt, at lægge grunden til fremtidig forsknings- og innovations-samarbejde gennem fx involvering i større europæiske offentlig-private partner-skaber, der har til formål at accelerere innovation og markedsmodning af bio-baserede produkter. Alle muligheder for EU-medfinansiering bør søges af virk-somhederne, organisationer og offentlige institutioner, da det er en fælles euro-pæisk indsats at vinde det globale kapløb på viden og kompetencer inden forbiobaserede produkter.Når efterspørgslen for alvor kommer, vil vi være i en fase, hvor de førsteindustrielle produktionsfaciliteter for biobrændstoffer, der ikke er baseret påfødevarer, vil være i drift, og der vil være forskellige typer af avancerede bio-brændstoffer i forskellige egne af verden.I denne fase er det vigtigt at udnytte synergien fra denne kommercielle produktionaf biobrændstoffer med muligheden for test og markedsmodning af andre bio-baserede produkter. Generelt set skal der fokuseres på, at viden og kompetenceropbygges og kommercialiseres i andre områder af den biobaserede økonomi.Vækstteamets anbefalinger om biobaserede løsningerAnbefaling 5: Forbered forsyningskæderne på markedstrækket i denbiobaserede økonomiDer er behov for en strategisk tilgang til at øge udbuddet af bæredygtig biomasse fra landbrug,skovbrug og affaldssektoren. Regeringen opfordres derfor til at gennemgå al relevant natur-, miljø-og energiregulering med henblik på at fjerne barrierer for dansk erhvervsudvikling.Danmark står på spring for at blive verdensledende inden for en række løsninger ifremtidens bioøkonomi. Når markedstrækket på kommercielle løsninger for alvorsætter ind, bør der ikke være særlige danske barrierer i forhold til at være med heltfremme i første bølge af leverandører at de bæredygtige, industrielt anvendeligeløsninger og produkter.Vækstteamet anbefaler at anlægge en strategisk tilgang til bioøkonomien, somindbefatter:

En meget væsentlig betingelse for produktion af biobaserede produkter i Danmark,er rigelige mængder af tilgængelig biomasse. Der er ifølge de seneste videnskabeligevurderinger bredt set ikke miljø- eller naturproblemer med at gøre mængden afbiomasse dobbelt så stor som i dag, efterhånden som efterspørgslen vil stige. Mennatur og miljø er visse steder trængt, og produktionen af biomasse skal derfor skemed hensyn til fødevareproduktion og miljø. Der vil løbende være behov forhurtig reaktion på reguleringsmæssige barrierer.En strategisk tilgang bør tage udgangspunkt i en samlende vision, hvor energi er endel af billedet. Langsigtede politiske pejlemærker vil styrke muligheden for attiltrække investorer til at investere i udvikling og markedsmodning af biobaseredeprodukter i Danmark.Bioøkonomiens fokus på alternativ udnyttelse af biomassen til understøttelse af etfossilfrit samfund forudsætter koordinering med flere og nye aktører ogerhvervssektorer. Samtidig er det et væsentligt vilkår for bioøkonomien, atreguleringen er fordelt mellem flere forvaltningsområder såvel i Danmark sominternationalt. Det gælder i forhold til natur-, miljø-, energi- og affaldsreguleringsamt i forhold til afgifter og tilskudsmodeller, forskning og udvikling. Der er somopfølgning på den seneste energiaftale sat et analysearbejde i gang, der skal se påbiomasse til blandt andet energiformål i fremtiden. Men der er også brug for enbredere tilgang, som sikrer, at der i højere grad tages hensyn til de langsigtedeinnovationsmuligheder inden for det biobaserede samfund.På langs i værdikæden og på tværs af forvaltningsområder er der således behov forkoordinering, såfremt Danmark skal udnytte eksisterende styrkepositioner til etfremtidigt vækstpotentiale.På den baggrund anbefaler vækstteamet den skitserede strategiske tilgang. Om-drejningspunktet skal dels være på bjærgning og logistik, herunder bæredygtigproduktion af biomasse, og dels på produktion af biobaserede stoffer. Det være sig

C5-melasse til højværdifoder, lignin til afbrænding/fyldmateriale, eller sukkerbasen,der kan videreforarbejdes til biobaserede produkter.De biobaserede løsninger – og teknikken til at producere dem – skal bevise dereskommercielle og tekniske kvalitet i fuld-skala produktion for at kunne konkurrerepå verdensmarkedet. Da vi i Danmark allerede i dag har betydelige mængderbiomasse, er det oplagt at sikre en effektiv udnyttelse heraf ved at producere de nyebiobaserede stoffer i Danmark fra starten og således sikre demonstrationseffekten iforhold til udlandet og grundlag for videre forarbejdning til biobaserede produkter.Det bør derfor ligeledes være et vigtigt princip, at støttemidler, fx i energipoli-tikken, ikke er bundet til en konkret teknologi, men til en effekt/samfundsmæssiggevinst.Den regulering, der skal justeres, kan dreje sig om regulering af dyrkning i relationtil land- og skovbrug samt affald for at fremme alsidig anvendelse af biomassen.Her skal i så fald identificeres konkrete behov for ændringer i fx Natur-beskyttelsesloven, Miljøbeskyttelsesloven og de bekendtgørelser og love, der iøvrigt regulerer landbrug og affaldshåndtering.Den strategiske tilgang kan bygge på en analyse af formodede samfunds-økonomiske fordele, der opstår som følge af ’cascade utilisation’ af biomasse ogsamspillet mellem aktørerne i værdikæden.Anbefaling 6: Nye bioprodukter skal fra laboratoriet til test og markeds-modningMulighederne bør forbedres for test og markedsmodning af den næste generation af biobaseredeprodukter, herunder biokemikalier, bioplastik, m.m.Inden for det biobaserede område har Danmark forskningsmæssige styrker, somkan udvikles og udbygges yderligere til gavn for væksten i Danmark, således at helekæden fra forskning til markedet understøttes. Der er efter vækstteamets opfattelserisiko for et hul i kæden, når det gælder opskalering fra laboratoriet til test, samtved markedsmodning af den næste generation af biobaserede produkter efterbiobrændstofferne, dvs. biokemikalier, bioplastik, biobaserede pharma- ogfødevareingredienser osv.Der er ligeledes et stort behov for at skaffe kapital til dansk innovation ogudvikling inden for områderne bioressourcer, bioraffinering, biobrændstoffer ogbiomaterialer, for at kunne realisere et kommercielt dansk potentiale ibioøkonomien. Inden for bioraffinering i relation til 2. generations bioethanol erder allerede givet offentlig etableringsstøtte til testfaciliteter og markedsmodning.Vækstteamet anbefaler at styrke test og markedsmodning, som kan bidrage tilrealisering af bioøkonomien, ved:

•Etablering af faciliteter til test og markedsmodning så danske virksomhederhar de bedste forudsætninger for at anvende de forskningsmæssige resultater tilat udvikle nye biobaserede produkter.•Længerevarende offentlig-private partnerskaber mellem forskningen ogerhvervslivet, der kan danne grundlag for hjemtag af EU-midler til innovationog udvikling på områdetBioøkonomien omfatter biologisk produktion i bred forstand, herunder miljørigtigproduktion af fødevarer, biobaseret produktion af nye materialer til erstatning afpetrokemiske materialer med fokus på deres bæredygtighed og anvendelse afrestprodukter til fx foder og energi.Realiseringen af potentialerne i bioøkonomien forudsætter cascade utilisation, hvorder trækkes mest mulig værdi ud af biomassen ved at anvende restprodukterne frade forskellige produktioner. Det vil sige, at biomassen ikke direkte anvendes tilenergifremstilling, men først anvendes til en række højværdiprodukter, fx fodereller møbler. Det er dermed alene ”rest-affald”, der ikke kan anvendes til andet,som anvendes til energifremstilling. Udfordringen er at skabe bedst muligsammenhæng mellem disse processer for at kunne producere nye biologiskematerialer til erstatning af materialer baseret på fossil produktion.Der er ligeledes behov for at bruge de danske kompetencer inden for design for atmarkedsmodne de nye biobaserede materialer, der ofte har helt nye anvendelses-muligheder og egenskaber. For at gøre disse ting er det nødvendigt at styrke detoffentlige-private forskningssamarbejde samt mulighederne for test og markeds-modning på området.Anbefaling 7: Over tærsklen til industriel produktionDet er væsentligt at komme "over tærsklen" fra demonstration til industriel skala for deplantesukre, som giver grundlag for udvikling af biobaserede erstatninger for fossile råstoffer.Europæiske krav om iblanding af bæredygtige biobrændstoffer til transport kan skabe et stortmarkedstræk, men det bør også undersøges, om rentabiliteten kan forbedres yderligere.De store perspektiver i bioøkonomien ligger i fx bæredygtige biobaserede kemi-kalier og materialer, som kan erstatte fossilt baserede materialer og kemikalier.Byggestenene til disse produkter er bæredygtige plantesukre.Det er vækstteamets forventning, at teknikken til at udskille disse sukre fra bio-masse vil opnå sin industrielle modenhed gennem produktion af biobrændstoffer.Men at der kan gå en årrække, før det er rentabelt for private investorer at investerei fuld-skala anlæg.Vækstteamet anser det for væsentligt for indfrielsen af ambitionen, at det lykkes atkomme ”over tærsklen” til industriel produktion af biobaserede produkter som etaf de første lande i EU og anbefaler, at:

•Fremme efterspørgsel efter biobaserede, bæredygtige produkter, fx gennemfælles bæredygtighedskrav i EU, eller gennem det internationale stand-ardiseringsarbejde•Undersøge om rentabiliteten i industriel produktion af biobaserede erstat-ninger for fossile råstoffer kan forbedres yderligereAdskillige lande, herunder Brasilien og USA samt EU-landene i fællesskab, harallerede skabt en efterspørgsel efter 1. generations biobaserede brændstoffergennem politiske tiltag. Den globale biobrændstofproduktion er vokset fra 16 mia.liter i 2000 til mere end 100 mia. liter i 2010, og i dag udgør biobrændstoffer 3 pct.af det samlede globale brændstofforbrug til transport. 1. generations biobaseredebrændstoffer er baseret på fødevaredelen af den anvendte plante, fx et sukkerrør,og lægger derfor et pres på verdens fødevareproduktion. Der er derfor et politiskønske om øget brug af bioprodukter, der ikke er baseret på fødevarer, men påplanterester og andet biologisk affald.Der er endnu ikke storskalaproduktion af 2. generations biobrændstoffer nogetsted i verden. Men der er fuldskalaanlæg på vej i blandt andet Italien, Kina,Brasilien, Frankrig, Sverige og Finland. På dansk jord blev det førstedemonstrationsanlæg til produktion af bioethanol på halm, Inbicon i Kalundborg,startet i 2009 af DONG Energy. Anlægget har en kapacitet på 30.000 tons halmårligt og kan derudfra producere 5,4 mio. liter bioethanol. Der produceres i dag ca.3 mio. liter.Maabjerg Energy Concept (MEC) ved Holstebro og Struer er på tegnebrættet ogkan blive det første fuldskala-produktionsanlæg af 2. generations bioethanol iDanmark. Anlægget er koblet til et biogasanlæg og et biomassefyret kraftvarme-anlæg. Forskellige former for biomasse kan her omsættes til både flydendebrændstof, fjernvarme, el, biogas og til gødning og næringsstoffer. Den danskestøtte til biogas har gjort et sådant kombineret anlæg langt mere rentabelt.EU-Kommissionen har fremlagt forslag til nye regler som har til hensigt atreducere incitamentet til at bruge biobrændstoffer baseret på fødevarer. Samtidigdiskuteres det, om biobrændstoffer fremstillet af ”fødevare-afgrøder” maksimaltmå udgøre en given andel, fx 5 pct. af energiforbruget i transportsektoren i 2020.Det gældende, overordnede mål er, at 10 pct. af energiforbruget i transportsektorenskal dækkes af vedvarende energi i 2020. Det diskuteres, at hver liter biobrændstofproduceret af planterester eller affald bør få lov til at tælle for fire liter 1.generations biobrændstof i medlemslandenes nationale vedvarende energi-forpligtelse. Der er dermed en politisk proces i gang i EU, der kan skabe en mar-kant efterspørgsel efter bæredygtige flydende brændstoffer.

Afsætningsmulighederne og derved investeringen i produktion af 2. generationsbioethanol er dog fortsat usikre, da værdien af dobbelttællingsprincippet til 2.generations bioethanol afhænger af prisen på olie og 1. generations biobrænds-toffer. Det er derfor ikke sikkert, at de krav, som nu diskuteres i EU, vil væretilstrækkelige til at sikre rentabilitet af investeringerne i de første fuldskala-produktionsanlæg.Danmark har forudsætningerne for at blive blandt de første lande i Europa, somkommer over tærsklen til industriel produktion, og derigennem fastholde denførerposition på viden, teknologi og erfaring, som vi har netop nu. Men der er enrisiko for, at andre lande kommer først og om få år kan fremvise løsninger, der er ifuldskala-drift, og dermed stå bedre rustet til at udnytte markedspotentialetDet kan tale for at tage yderligere tiltag i retning af at gøre investeringer i fuldskala-produktion rentabel i Danmark. Der kunne være flere modeller herfor, som fxindførelse af et dansk iblandingskrav, risikodeling mellem investor og staten ellerdirekte produktionsstøtte. Vækstteamet har dog inden for rammerne af sit arbejdeikke haft mulighed for at vurdere de samfundsøkonomiske omkostninger ellerkonkrete modeller, men anbefaler at det undersøges nærmere.

4. MiljøløsningerDanske virksomheder skal forberede sig på en fremtid med øget knaphed påressourcer. Stigende priser og knaphed på ressourcer vil øge efterspørgslen eftermere ressourceeffektive løsninger – i Danmark og på det globale marked.Øget global konkurrence om knappe ressourcer er også baggrunden for, at EU-Kommissionen har lanceret en køreplan for et ressourceeffektivt Europa. Denlægger op til en styrket implementering af EU's lovgivning på affaldsområdet, samten prioritering af øget ressourceeffektivitet og recirkulation af materialer, hvor detsikres, at materialer så vidt muligt bevarer deres værdi i økonomien. Det gælderbåde materialer i de færdige produkter og traditionelle affaldsmaterialer som slam.Den globale udvikling peger i stigende grad på et øget potentiale for at styrke virk-somhedernes konkurrenceevne gennem øget ressourceeffektivitet. Der vurderes påden baggrund at være potentiale for en eksportsucces baseret på udvikling afkonkurrencedygtige miljø- og ressourceeffektive løsninger til det globale marked,hvor ikke mindst udviklingsøkonomierne også er udfordret af at skulle skabe væksti en stadig mere begrænset ressourcemæssig ramme.McKinsey har vurderet, at værdien på verdensplan alene for besparelser ved øgetressourceeffektivitet og recirkulation af materialer kan udgøre så meget som 3.700mia. dollar i 2030. Det tyske konsulentfirma Roland Berger har for det tyskeMiljøministerium udarbejdet en rapport, som estimerer, at det globale marked forressourcer og affald vil stige fra 70 mia. euro i 2005 til 180 mia. euro i 2020. Samletpeger dette i retning af, at markedet for ressourceeffektive løsninger vil være stærktstigende de kommende år.Samtidig er velkendte forureningsproblemer, som fx luft, støj, vand, kemi m.v.fortsat og i stigende grad vigtige miljømæssige udfordringer, hvor løsningerne kanskabes i danske virksomheder, som på en række områder er markedsledende indenfor nye løsninger. For bæredygtig transport alene forventes det globalemarkedsvolumen at stige fra 180 mia. euro i 2005 til 350 mia. euro i 2020.For at danske virksomheder kan få del i det voksende marked for både ressource-effektive og mere traditionelle forureningsbekæmpende teknologier, er detafgørende, at Danmark fortsat videreudvikler miljøindsatsen som en dynamiskramme for nye innovative løsninger. Væsentlige elementer heri er en nutidigmiljøregulering, en hensigtsmæssig organisering af centrale sektorer, en forsknings-og udviklingsindsats, som bakker op om danske virksomheders styrkepositioner ogeksportpotentialer, samt et velfungerende hjemmemarked for innovative pro-dukter.For et bredt udsnit af de største danske eksportvirksomheder er ressource- ogmiljøudfordringerne et vigtigt forretningsområde, hvor de leverer konkurrence-dygtige løsninger til det globale marked. Ved siden af energi, klima og vand er

På den baggrund mener vækstteamet, at ambitionen bør være at:I en verden med knappe ressourcerskal danske virksomheder være blandt de bedste til at producere mere med mindre.Ressourceeffektivisering af produktionenDriveren for en mere ressourceeffektiv produktion er primært den samlede rå-varepris, inkl. afgifter og skatter. Danske virksomheder har siden 70’erne skullettilpasse sig de højeste ressourceafgifter i OECD og har derfor haft et særligtincitament til at udvikle ressourceeffektive løsninger.Siden år 2000 er verdensmarkedspriserne på en række ressourcer – fx kobber ogstål – fordoblet, og råvaremarkederne har været kendetegnet ved store udsving ipriserne. Det skyldes blandt andet, at mange af de let tilgængelige råstofreserver erved at være opbrugt. Store udsving i råvarepriserne betyder, at det er vanskeligt forvirksomhederne at forudsige deres omkostningsniveau på kort sigt. Dette øgerincitamentet hos virksomheder for at reducere ressourceforbruget, øge

genanvendelsen og substituere til materialer, der er billigere, lettere tilgængelige, oghvor usikkerheden om pris og leverancer er mindre.EU’s vækststrategi, Europa 2020, indeholder et flagskibsinitiativ for ”Etressourceeffektivt Europa”, som skaber et godt udgangspunkt for at sætte fokus påinitiativer og aktiviteter, der fremmer en mere ressourceeffektiv udvikling,efterhånden som EU’s tilskudsordninger og regulering skal revideres oggennemføres. Aktuelt er der gode muligheder for dette i tilknytning til vedtagelsenaf EU’s kommende flerårlige budgetramme for 2014-2020 samt i tilknytning tilimplementeringen af EU’s nye direktiv om miljøregulering af større forurenendevirksomheder (IED). Begge steder indgår ressourceproblematikken allerede, mender er basis for yderligere at forfølge en mere ressourceeffektiv udvikling.Danske virksomheder har gennem en årrække udviklet kompetencer, som stillerdem godt på markedet for business-to-business løsninger inden for maskin-industrien og rådgivning med fokus på ressourceeffektivisering i forhold til energi,vand, næringsstoffer, biomasse, mineraler, metaller, halvfabrikata mv. Danskevirksomheder har også tradition for tværfaglighed og samarbejde på tværs, hvilketudgør et vigtigt grundlag for at udvikle innovative ressourceeffektive løsninger.Industriel symbiose er et eksempel på, hvordan virksomheder i samarbejde harformået at øge deres ressourceeffektivitet og sikre, at materialer genanvendes ogopgraderes, så de ikke forsvinder ud af økonomien.Det er her væsentligt, at der nu er øget fokus i virksomhederne på at designe ogregistrere sine produkter, så muligheden for at genanvende værdifulde materialerforbedres. Fx registreres de 60.000 tons materialer, der indgår i hvert af MærskLines Triple-E skibe – verdens største skibe – så de nemmere kan genanvendes.Ressourceeffektivitet og genanvendelse i affaldssektorenDet europæiske marked for affaldsløsninger er i vid udstrækning reguleret af enrække EU-direktiver som affaldsdirektivet, deponeringsdirektivet, WEEEdirektivet og af forordningen for import og eksport af affald. Samtidig skubberkommissionen på for en mere effektiv implementering af affaldsreguleringen ogøget fokus på genanvendelse i EU. Med dette udgangspunkt skal Danmarkudarbejde en ny strategi for affaldsbehandling.Afgifter på affaldsforbrænding og deponering i Danmark fremmer allerede i daggenanvendelse ved at give de virksomheder, der producerer affald, der kangenanvendes, og de virksomheder, der leverer løsninger til genanvendelse,økonomiske fordele ved at nyttiggøre eller genanvende det. Men med etableringenaf et fælles marked for genanvendelse og anden nyttiggørelse af affald i EU vilforskelle i omkostningsniveau og afgiftsstruktur mellem Danmark og andre landepåvirke konkurrencesituationen for genanvendelsesvirksomheder. Er om-kostningerne og afgifterne i Danmark højere end i de øvrige lande, vil et fællesmarked betyde en voksende eksport af en række danske affaldsfraktioner. I lyset

heraf kan der være behov for at se på indretningen af affaldsbehandling oggenanvendelse herhjemme.EU-reguleringen skitserer de overordnede rammer og principper, mens selveorganiseringen af affaldshåndteringen er et nationalt anliggende. I Danmark er detkommunerne, der står for hovedparten af håndtering og behandling af affald, derskal deponeres og forbrændes. Der er netop afsluttet en række tiltag til enmodernisering af affaldsområdet, der blandt andet betyder, at virksomhederne nuselv kan vælge, hvilket anlæg deres affald skal genanvendes på. Der er dog behovfor yderligere modernisering eller reform af området. En række analyser peger på eteffektiviseringspotentiale inden for affaldsforbrændingssektoren på mellem 350 og380 mio. kr. årligt.Affaldsområdet udgør en væsentlig del af de samlede danske udgifter påmiljøområdet. Udgifterne til affaldshåndtering udgør ca. 11 mia. kr. årligt og er denstørste offentlige miljøudgift i Danmark. Derfor spiller en effektiv og markeds-orienteret affaldssektor, der efterspørger innovative løsninger og har øget fokus pågenanvendelse, også en meget væsentlig rolle for vækstmuligheder for danskeleverandører af løsninger inden for ”affald-som-ressource”.Foruden høje løbende omkostninger på affaldsområdet er der også bundet betyde-lige investeringer i den eksisterende infrastruktur. Således er prisen på et nyt størreaffaldsforbrændingsanlæg op mod 4 mia. kr. En omkostningseffektiv tilpasning afaffaldsområdet må derfor nødvendigvis gennemføres i et tempo og på en måde, såden eksisterende infrastruktur anvendes hensigtsmæssigt.Danmark har gennem mange år haft en af de højeste andele af affaldsforbrænding iEU. Dette har været understøttet af, at forbrændingsanlæggene er indgået i dendanske energiforsyning (20 pct. af fjernvarmeforsyningen), og Danmark er blevetførende, når det gælder udvikling af effektive affaldsforbrændingsanlæg. Danmarkhar også styrkepositioner i forhold til behandling af organisk affald ved kom-postering og andre biologiske behandlingsmetoder.Nye grønne teknologier har medvirket til bedre sortering af affaldet samt genvin-ding af ressourcer. En række virksomheder har gennem innovation været med til atsikre, at affaldsfraktioner, som bygge- og anlægsaffald, i meget høj grad anvendes inye bygge- og anlægsprojekter. Der er ligeledes danske virksomheder, som harspecialiseret sig i at genanvende særlige fraktioner som dæk, gips, asfalt, glas, papirog metaller.Nogle af de mest markante succeser på genanvendelsesområdet i Danmark er skabtaf produktionsvirksomheder, der leverer produkter og teknologi til bygge- oganlægssektoren. Fx er over halvdelen af den leverede asfalt i Danmark genanvendtasfalt, hvilket placerer Danmark blandt de tre bedste i EU til at genanvende

gammel opbrudt asfalt. Og ved produktion af nye isoleringsmaterialer udgørgenbrugsråvarer over 50 pct. af det samlede råvareforbrug.Bekæmpelse af luftforureningMange EU-lande, herunder Danmark, har i de store byer problemer med over-holdelse af de gældende luftkvalitetskrav.EU har gennem gradvis skærpelse af såkaldte euronormer for køretøjers udledningaf forurenende stoffer samt andre tiltag stimuleret udvikling og brug af mereeffektive løsninger til bekæmpelse af luftforurening. Aktuelt skal der implementeresnye euro 6 normer for biler og tunge køretøjer, hvor der fortsat er et stortpotentiale for at udvikle mere effektive teknologiske løsninger til bilindustrien.Endelig står EU-direktivet om mobile ikke-vejgående maskiner foran en revision i2013, hvor der kan forventes at komme krav om yderligere NOx-reduktion ogpartikelfiltre, og euronorm 6 skal gennemføres i 2014 for lastbiler og i 2015 forpersonbiler. Her vurderes at være forretningsmuligheder for dansketeknologileverandører. For at understøtte forretningsmulighederne børmyndighederne inddrage leverandørernes viden om de bedst tilgængeligeteknologier i forbindelse med udformning af ny regulering.For at leve op til EU’s krav til luftkvalitet i byerne er det flere steder nødvendigt atsupplere med forskellige former for miljøzoner, handlingsplaner for ren luft oglignende. Danske virksomheder har tidligere haft gode erfaringer med at bruge enmålrettet indsats for renere luft i vore byer som platform for udvikling ogdemonstration af nye ren-luftteknologier. Teknologier, som i dag eksporteres.Vækstlande, som Kina og Indien, står med meget store luftforureningsproblemerpå grund af øget trafik, øget anvendelse af kul uden røggasrensning og med enindustriproduktion, metaludvinding og affaldsforbrænding, der bidrager til massivluftforurening. Blandt andet derfor er lande som Kina og Indien gået i gang med atkopiere EU’s regulering på luftforureningsområdet.Danske virksomheder er på flere områder teknologisk førende på det globalemarked for løsninger til bekæmpelse af luftforurening. Det gælder blandt andetluftforurening fra skibsfart, katalysatorer til reduktion af luftemission, design af lav-emissionskraftværker og partikelfiltre til køretøjer.Virksomhederne er på den måde med til at sikre en omkostningseffektivimplementering af miljøreguleringen på luftområdet til gavn for bilproducenter,vognmænd, rederier m.v. til såvel det danske som internationale marked.

Vækstteamets anbefalinger for miljøløsningerAnbefaling 8: En konkurrencedygtig og innovativ affaldssektor – fra affaldtil ressourceDer bør være klare politiske målsætninger i EU og Danmark, som målrettet understøtterressourceeffektivisering, genanvendelse, recirkulering og opgradering. Der bør desuden værekonkurrence om at levere de bedste og mest effektive affaldsløsninger – det sikrer en mereomkostningseffektiv behandling og tilskynder til innovation og nytænkning.Danmark har viden og teknisk potentiale til at få del i et marked for recirkulerederessourcer, som forventes at stige markant de kommende år. Danske virksomhederskal have mulighed for at udvikle nye og innovative løsninger til det voksendeeuropæiske og globale marked for genanvendelsesløsninger og øgetressourceeffektivitet.Vækstteamet anbefaler derfor, at:•••Der arbejdes for klare målsætninger for ressourceeffektivitet i EU ogDanmarkDe tekniske og lovgivningsmæssige barrierer, herunder specifikke afgifts-strukturer, som er i vejen for en effektiv genanvendelsesindustri iDanmark, kortlægges og fjernesModerniseringen af affaldssektoren videreføres, så der skabes bedre rumfor og incitament til udvikling af konkurrencedygtige ogomkostningseffektive ressourceløsninger og nye job inden forgenanvendelseProduktionsvirksomheder og anlægs- og byggevirksomheder får øgedeincitamenter og bedre muligheder for at samarbejde med affaldssektorenom at genanvende affaldsstrømme ved produktion af nye produkter, anlægog bygninger.

I EU bør Danmark fortsat være med til at sætte mål. Implementeringen afdirektivet om regulering af industriens emissioner (IED) og krav om anvendelse afbedst anvendelige teknologi (BREF), hvor affaldshåndtering indgår som en vigtigparameter, vil få stor betydning for udviklingen og markedet for nye innovativeteknologier. Det ville derfor være nyttigt for de danske virksomheder, at deretableres et formaliseret samarbejde mellem myndigheder og relevante privateaktører, herunder teknologileverandører, affaldsbehandlere, GTS-institutterne oguniversiteterne, med sigte på, at danske interesser og synspunkter får størst muligindflydelse på den kommende opdatering af EU’s standarder for ”bedsttilgængelige affaldsbehandlingsteknologi” i regi af IED.Skal Danmark sikre sig en andel af de grønne job inden for genanvendelse, er detafgørende, at rammebetingelserne i Danmark er til stede. De danske afgiftsreglerbør udformes, så de ikke giver incitament til at flytte genanvendelsen til udlandet.Det er også afgørende, at der er konkurrence om at levere de bedste og mesteffektive ressourceløsninger – det sikrer en mere omkostningseffektiv behandlingog tilskynder til innovation og nytænkning. Der er blandt andet behov for at se påkommunernes såkaldte anvisningsret. Kommunerne har i dag ret til at anviseforbrændingsegnet affald til bestemte forbrændingsanlæg. De har samtidig ansvarfor, at der er den rette kapacitet til behandling af affaldet. Kommuner anviserderfor i dag i de fleste tilfælde affaldet til egne anlæg. Kun et mindre antalkommuner har ikke egne forbrændingsanlæg. Samtidig giver EU’s affaldsdirektivvirksomhederne mulighed for at eksportere deres forbrændingsegnede affald tilklassificerede nyttiggørelsesanlæg i udlandet, uanset kommunernes anvisning. Disseforhold bevirker, at danske affaldsforbrændingsanlæg ikke har mulighed for atkonkurrere på pris og effektivitet indbyrdes.Tilpasningen af sektoren skal sammen med prioritering af midlerne til forskning,udvikling og demonstration understøtte en styrkelse af de danske virksomhederskompetencer inden for teknologier til genanvendelse.Der kan derudover være behov for at optimere samarbejdet om udnyttelse afaffaldsstrømmene og konvertering af materialer på tværs af sektorer – dvs. på tværsaf fx landbrug, energi, affald og spildevand. Dette er særligt relevant i forhold tilorganisk affald. Dette vil blandt andet kunne fremme udvikling af bedre løsningertil indvinding af fosfor fra affald fra fx landbrug. Der kan også være behov for atstyrke genanvendelse af særligt store eller miljøbelastende affaldsfraktioner medhenblik på at recirkulere udvalgte materialer – fx shredderaffald eller materialer ibyggevarer, og opgradering af affald som fx slam og bioorganismer til plastik.Endelig kan der være behov for at styrke det offentligt-private samarbejde omgenanvendelse af bygnings- og anlægsaffald.Overgangen til mere genanvendelse bør ske på et økonomisk og miljømæssigtgrundlag, som sikrer en fornuftig balance mellem hensynet til øget genanvendelseog nyttiggørelse af den eksisterende forbrændingskapacitet.

Danmark har med Kalundborg Symbiose gode erfaringer med at opnå en bedreudnyttelse af ressourcer mellem virksomhederne i industriel symbiose. Når etrestprodukt, der ligger hos en virksomhed, kan bruges som input i produktionenhos en anden virksomhed, er der mulighed for at opnå en besparelse og øgeressourceeffektiviteten i virksomhederne. Et nationalt program for industrielsymbiose kan bygges op som et partnerskab, fx mellem de regionale vækstfora,Kalundborg Symbiosis, erhvervslivet og videninstitutioner. Disse partnere kan isamarbejde med øvrige relevante interessenter være med til at identificere relevanteområder, opbygge viden om ressourcestrømme, afdække eventuelle barrierer ireguleringen, rådgive i forbindelse med matchmaking og facilitere konkretesymbioseprojekter. De affaldsstrømme, som vil være relevante at identificere, kandække såvel affald, som spildevandsslam og andre organiske restprodukter, somblandt andet vil skulle behandles bioteknologisk. Der bør samtidigt udviklesværktøjer, der gør det lettere at registrere disse strømme, så materialer kanopgraderes og recirkuleres.Reguleringen spiller en stor rolle for virksomhedernes beslutning om nye tiltag tilstørre ressourceeffektivitet. Der bør gennemføres et eftersyn af reglerne formiljøgodkendelse og miljøtilsyn, så de i højere grad giver virksomhederne incita-menter til at spare på råvarer og hjælpestoffer. Dermed styrkes hjemmemarkedetfor ressourceeffektiv produktionsteknologi. Det danske marked er dog i de flestetilfælde for lille til at sikre det markedstræk, der skal til, for at nyeressourceeffektive produktionsteknologier får et markedsgennembrud. Derfor erdet afgørende, at der i EU fastlægges krav om højere ressourceeffektivitet, så deråbnes et europæisk marked. Dette sker blandt andet via EU's standarder for bedsttilgængelig teknologi i det nye IE-Direktiv og via kriterier under Eco-designdirektivet. Blandt andet bør der være fokus på at skabe bedre rammer for at

Anbefaling 10: Dansk demonstration af produkter til bekæmpelse afluftforurening i storbyerIndsatsen for renere luft i de store danske byer bør bruges som afsæt for at udvikle og demonstrerenye produkter, som viser vejen til en fleksibel og miljøvenlig håndtering af stigende transportbehov istorbyerne verden over.København er den danske by, der står over for de største udfordringer med at leveop til EU’s grænseværdier for luftkvalitet. Men også andre større byer, som Århus,Odense og Aalborg, har aktiviteter, der skal reducere luftforureningen. Der erderfor ønske om at fremme udvikling af nye løsninger og mere omkostnings-effektiv teknologi til reduktion af luftforurening fra trafik og andre kilder til luft-forurening i byen, som fx filtre, katalysatorer og lav-emissionsløsninger.På den baggrund anbefaler vækstteamet at:••Indsatsen for ren luft i store danske byer skal bruges som platform for atdemonstrere og udvikle nye teknologier og produkterDer bør etableres et partnerskab mellem miljømyndighederne og udviklereaf produkter til reduktion af luftforurening fra vejtransport, samt mobile,ikke-vejgående maskiner, som skal præge udformningen af lovgivning i EUog internationalt.

af luftforurening fra andet end biler og lastbiler, dvs. fra såkaldte mobile, ikke-vejgående maskiner.Partnerskabets aktiviteter kan hensigtsmæssigt tænkes sammen med byernes øvrigeindsats for at skabe en grøn by – herunder også klimaindsatsen og tiltag tilreduktion af trafikstøj.Danmark har på skibsområdet gode erfaringer med at sikre sammenhæng mellemdanske virksomheders teknologiudvikling og internationale miljøregler. Det er ibetydeligt omfang de samme virksomheder, som leverer ”ren luft løsninger” tilskibsfarten, til store fyringsanlæg og til landtransporten. Der kan med fordeletableres et partnerskab, som giver input til forhandlingerne i EU og internationaltom revision af emissionsgrænser og anvendelse af bedst tilgængelige teknologi.Indsatsen skal ses i sammenhæng med anbefalingerne fra Vækstteamet for Det BlåDanmark, hvor der blandt andet er fokus på at fremme kommercielle mulighederknyttet til udvikling, produktion og markedsføring af ”ren luft teknologi” tilskibsfarten.

Anbefaling 11: Forskning på højt internationalt niveau og flere kandidaterinden for natur, teknik og ingeniørvidenskabDe offentlige investeringer i forskning inden for vand, bio og miljø skal sikre et videngrundlag påhøjt internationalt niveau, hvilket er væsentligt for fremtidig vækst, beskæftigelse og eksport.Samtidig skal der uddannes flere kandidater inden for natur, teknik og ingeniørvidenskab,ligesom indsatsen for at tiltrække internationale kandidater bør styrkes.Det er helt afgørende, at både den offentlige og private forskning er på et højtinternationalt niveau, og at der er et tæt samspil mellem den offentlige og privateforskning, således at forskningen hurtigt kan omsættes til innovation og vækst ivirksomhederne. Uddannelserne skal have høj international standard, og der skalfortsat arbejdes for at styrke de naturvidenskabelige uddannelsers attraktivitet ogfaglige kvalitet – også for de bedste studerende. Samtidig bør indsatsen for attiltrække internationale studerende og kandidater styrkes.Vækstteamet anbefaler derfor at:••••••Styrke og udvikle de stærke forskningsmiljøer på universiteterne gennemprioritering af offentligt-privat forskningssamarbejde inden for vand, bioog miljø.Prioritereforskningoginnovationindenforfremtidensproduktionssystemer med fokus på ressourceeffektivitet.Der sættes særligt fokus på at styrke optaget af natur-, teknisk ogingeniørvidenskabelige studerendeBehovet for specifikke kompetencer inden for vand, bio og miljøløsninger– eksempelvis vandingeniører – i højere grad imødekommes iuddannelserne.Der er øget fokus på god uddannelse for de allerbedste – ”elite-uddannelse”.Indsatsen for at tiltrække internationale studerende og kandidaterintensiveres.

Danske universiteter og videninstitutioner har gennem en årrække opbyggetstyrkepositioner inden for vand og miljøteknologi, hvilket har været væsentligt forfastholdelse og udvikling af erhvervsmæssige styrkepositioner inden for tekno-logier, produkter og systemer, der reducerer ressourceforbrug og forurening af fxvand, luft og jord.Inden for bioteknologi har danske universiteter forskningsmiljøer på meget højtinternationalt niveau og spiller derfor godt sammen med erhvervslivets betydeligeforskning inden for industriel bioteknologi. En opretholdelse og udvikling af denneforskning er en væsentlig forudsætning for udnyttelse af mulighederne inden forbioøkonomien.Universiteternes forskningsmiljøer kan blandt andet styrkes gennem prioritering afbevillinger til forskningstemaerne i FORSK2020 om ”Fra viden om miljø, vand ogressourcer til konkurrencedygtige teknologier og løsninger”, ”Fremtidens klima ogklimatilpasning” og ”Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter”.De fremtidige muligheder for erhvervsudvikling inden for vand, bio &miljøløsninger er i høj grad afhængige af at kunne rekruttere tilstrækkeligt medkvalificerede medarbejdere. Det er derfor vigtigt, at et stigende antal af de ungeuddanner sig inden for de naturvidenskabelige, tekniske og ingeniørvidenskabeligeområder, og at internationale studerende og kandidater finder det attraktivt atkomme til Danmark for at studere og have en del af deres arbejdsliv hos danskevirksomheder.Virksomhederne oplever, at der i dag er mangel på kandidater i blandt andetingeniørvidenskab. Der findes uddannelser til vandingeniør i Danmark, men der erbehov for at udbygge dette område. Ligeledes kan der peges på erhvervets behovfor kandidater med specialisering i ressourceeffektiv produktion og -metoder, somkan forbedre erhvervslivets produktivitet og konkurrenceevne.Uddannelsessystemet spiller en nøglerolle i forhold til at imødegå de udfordringer,Danmark står overfor i forhold til at skabe økonomisk vækst i en situation, hvorder er ressourceknaphed. De mest talentfulde danske og internationale studerendeskal have mulighed for at udnytte deres særlige potentiale i danske forsknings- oguddannelsesmiljøer gennem tilbud om eliteforløb.

Anbefaling 12:Øget intelligent offentlig efterspørgselOffentlige indkøb bør i højere grad bero på en vurdering af totalomkostninger og ikke blotanskaffelsespris. Brugen af funktionskrav bør desuden fremmes i offentlige udbud, da det øgervirksomheders incitament til at byde ind med innovative løsninger.Det offentlige køber hvert år ind for omkring 290 mia. kr. Offentlige indkøb kanunderstøtte de grønne styrkepositioner, som Danmark i forvejen er kendt for.Regeringen har med regeringsgrundlaget tilkendegivet, at den vil udarbejde enstrategi for intelligent offentligt indkøb. Den kommende strategi kan dermed bliveløftestang for at anvende offentlige indkøb og investeringer til at understøtte grønomstilling.I den forbindelse anbefaler vækstteamet, at:•De totaløkonomiske gevinster ved indkøb vægtes højt i offentlige evalu-eringer af indkomne tilbud. Totalomkostningsberegninger skal udnyttes ogsynliggøres, blandt andet ved forsøgsordninger med fokus på udvikling ogimplementering af metoder og standarder til totalomkostningsberegningerpå indkøbsområder med størst økonomisk og miljømæssigt potentiale.Fremme anvendelse af funktionskrav i offentlige udbud. Det åbner op for,at leverandører kan anvende egne erfaringer og viden om teknologiskemuligheder til at byde ind med innovative løsninger.

Rentabiliteten af offentlige indkøb og investeringer bør fremover i højere grad beropå en vurdering af totalomkostninger og ikke blot anskaffelsespris. Denne tilganger allerede ved at slå igennem på energiområdet, men den har også stort potentiale iforhold til ressourceeffektivisering, særligt med henblik på vandbesparelser,begrænsning af materiale- og kemikalieforbrug og affaldshåndtering, såsomgenanvendelse af materialer og ressourcer.Eksempelvis har EU-Kommissionen beregnet, at såfremt alle offentlige myndig-heder i EU vurderede totaløkonomi ved indkøb af toiletter, ville vandforbrugetsom følge af flere vandbesparende toiletter føre til en årlig reduktion i vand-forbruget på ca. 200 mio. m3. Produkters kvalitet og levetid er også afgørende iforbindelse med totaløkonomi. Kvalitetsprodukter kræver ikke samme service- ogvedligeholdelsesinterval og skal ikke skiftes ud lige så ofte som andre produkter.Innovation og udvikling af nye teknologier, også på det grønne område, kandesuden fremmes gennem øget brug af funktionskrav, så markedet får mulighedfor at byde ind med innovative løsninger på de offentlige behov og udfordringer.Der bør fokuseres på områder, hvor det offentlige er en særlig stor indkøber, oghvor innovationsfremmende indkøb vil have størst effekt.

Annex: Om vækstteamet for vand, bio & miljøløsningerVækstteamet vand, bio & miljøløsninger blev nedsat i april 2012 som led iregeringens arbejde med en ny erhvervs- og vækstpolitik.Der er afholdt et indledende dialogmøde d. 16. april 2012 med en bred kreds afinteressenter, ligesom eksperter og erhvervsfolk har været inddraget i vækstteametsarbejde. Vækstteamet har holdt fem heldagsmøder og modtaget input og analyserfra organisationer m.m.Den 2. november afholdes et afsluttende dialogmøde, hvor vækstteamets an-befalinger drøftes. Vækstteamet skal aflevere deres anbefalinger til regeringen indenudgangen af november, og regeringen udarbejder herefter en vækstplan for vand,bio & miljøløsninger.Vækstteamet er sammensat af ressourcepersoner i relation til erhvervene og beståraf:••••••••••Carsten Bjerg, koncernchef, Grundfos A/S (formand)Steen Riisgaard, CEO, Novozymes A/SOle Røsdahl, CEO, Krüger A/SSøren Larsen, CEO, Grontmij A/SAsger Kej, CEO, DHIVibeke Svendsen, adm. direktør, EnvothermKarsten Lindved, adm. direktør, Upfront ChromatographyThomas Højlund Christensen, institutdirektør, Danmarks Tekniske UniversitetJens Lundsgaard, erhvervsdirektør, Erhvervs- og VækstministerietSøren Søndergaard Kjær, afdelingschef, Miljøministeriet