Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg efter ønske

fra Henrik Høegh (V)

Spørgsmål E

Mener ministeren, at reduceret grødeskæring i alle danske vandløb er det bedste redskab til at sikregod økologisk tilstand i disse?

Svar

Mange tak for spørgsmålet.Jeg vil gerne starte at slå fast, at der er god grund til at glæde os over det miljømæssige løft, somgennemførelse af vandplanerne vil betyde for vores vandløb. I alt 5.200 km vandløb vil få betydeligbedre miljøtilstand, når kommunerne har gennemført indsatserne, der ikke alene indebærer ændretvandløbsvedligeholdelse, men også vandløbsrestaurering, fjernelse af spærringer og åbninger afrørlagte vandløbsstrækninger.Samtidig nedbringes spildevandspåvirkningen af vandløb, hvor det vurderes, at den påvirkning erårsagen til, at vandløbene ikke har det godt.Ændret vedligeholdelse er det virkemiddel, som samrådsspørgsmålet er rettet imod.Det korte svar på samrådsspørgsmålet kunne i lyset af den brede vifte af vandløbsvirkemidler derforvære, at nej, jeg mener ikke, at reduceret grødeskæring i alle danske vandløb - og til enhver tid - erdet bedste redskab til at sikre god økologisk tilstand i disse.Der må ses betydeligt mere nuanceret på problemstillingen. Og det er også det, vi gør.Ændret vedligeholdelse handler jo om meget andet end blot at reducere grødeskæringen.Det kan fx også bestå i en mere skånsom grødeskæring eller en ændring af, hvor tit og hvornårgrødeskæringen foretages.Forskere fra det tidligere DMU, nu DCE, har – som led i det faglige grundlag for den tidligereregerings Virkemiddeludvalg - vurderet, at det eneste virkemiddel til forbedring af de fysiskeforhold i vandløb er ændret vedligeholdelse, evt. kombineret med restaurering. Det er det grundlag,vi er gået videre med.Der har på det seneste været fremført kritik af at gennemføre ændret vedligeholdelse i vandløb medringe fald, fordi det ikke skulle have den ønskede effekt.

Vi er selvfølgelig lydhøre over for kritik og ønsker dialog, og lad mig slå fast med det samme: Jeger naturligvis ikke interesseret i, at der gennemføres indsatser, som ingen effekt har.Jeg er heller ikke interesseret i, at der gennemføres indsatser, som har uforholdsmæssigt storekonsekvenser for omgivelserne.Derfor har jeg også sikret mig, at Naturstyrelsen har en tæt dialog med de parter, som ikke mener, atændret vedligeholdelse i vandløb med ringe fald har den tilsigtede effekt.Blandt andet har Naturstyrelsen afholdt møde med Bent Lauge Madsen, som i Magisterbladet den14. september kritiserer anvendelse af virkemidlet ”ændret vedligeholdelse” i vandløb med ringefald.På mødet blev bl.a. konkluderet, at ”Der var enighed om, at en intelligent ændring af grødeskæring– det kan f.eks. være mere skånsom vedligeholdelse, færre grødeskæringer mv. - hvor der netoptages hensyn til de lokale forhold også vil kunne forbedre tilstanden i vandløb med ringe fald.Dette beror dog på en konkret vurdering, som kommunerne generelt er fagligt klædt på til atforetage”.Naturstyrelsen har herudover taget kontakt til forskningsinstitutionen DCE – Nationalt Center forMiljø og Energi under Aarhus Universitet, med henblik på at få en uddybende vurdering af ændretvedligeholdelse i vandløb med ringe fald. Naturstyrelsen vil indrette det videre arbejde på baggrundaf deres vurdering.Naturstyrelsen har i øvrigt sammen med en lang række organisationer, blandt andet ”Landbrug &Fødevarer”, stået for udarbejdelse af en rapport, som indeholder en vidensopsamling af metoder,praksis og effekter af grødeskæring. Det er mit håb, at kommunerne med udgangspunkt i blandtandet denne rapport føler sig godt rustet til at løse opgaven med at vurdere og tilrettelægge denbedste indsats for vandløbene.For vandløb med ringe fald, hvor den nuværende vedligeholdelse fastholder vandløbet i en dårligtilstand, er det fortsat Naturstyrelsens faglige vurdering, at ændret vedligeholdelse kan have engavnlig effekt i vandløbet.Det kræver imidlertid en meget konkret vurdering og et godt lokalkendskab at vurdere dette. Det erderfor, at den endelige indsats først tilrettelægges efter en konkret vurdering af kommunen, som ervandløbsmyndighed.Den tidligere regering besluttede med ”Grøn Vækst-loven”, at kommunen samtidig skal vurdereeventuelle oversvømmelsesmæssige konsekvenser af indsatsen. Det er på denne baggrund, at derkan udbetales erstatninger til berørte grundejere, i overensstemmelse med den tidligere regeringsudspil indenfor rammerne af EU's Landdistriktsprogram.Viser konsekvensvurderingen, at uforholdsmæssigt store landområder vil blive oversvømmet somfølge af indsatsen, skal indsatsen heller ikke gennemføres i den påtænkte form.

Ved en ændring af et vandløbs vedligeholdelse, skal der udarbejdes nye vandløbsregulativer. Hervil offentligheden og berørte lodsejere ifølge vandløbslovens bestemmelser blive hørt og inddraget.Det er dermed yderligere sikret, at ingen indsats gennemføres uden inddragelse af viden om delokale forhold.Åbenhed og inddragelse er nøgleordene i det fremadrettede arbejde med vandplanerne.Den viden, der findes hos kommuner og hos fagfolk rundt omkring i landet omvandløbsvedligeholdelse og grødeskæring skal og vil naturligvis derfor også blive inddraget.Vi har sammen set – og nydt synet – ved Odderbækken af et rigtig godt eksempel på de kvaliteter etslynget åløb har. Odderbækken er et rigtig godt eksempel på, at lokal, frivillig indsats har medførtgenopretning af åen, som har betydet et kæmpe løft for miljøtilstanden og samtidig har bidragetmarkant til at øge viden om natur- og miljøforhold.Vi oplevede, at der er et særligt, lokalt ejerskab og engagement omkring vandmiljøet iOdderbækken. Og vi så, at det er muligt at indrette en rentabel drift, så den kan gå hånd i hånd medet godt vandmiljø.Odderbækken er det bedste eksempel på den form for samarbejde, inddragelse og ejerskab, som jeghåber, vi kan få skabt en masse af, når næste generation af vandplaner skal udformes.