MIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 73: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om planlægning. fra miljøministeren

1.I§ 5 m, stk. 4, 1.pkt., ændres »§ 5q, stk. 2 og 3« til: »§ 5q, stk. 2«.2.§ 5 m, stk. 6,ophæves.3.I§ 5 q, stk. 1,ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2«4.§ 5 q, stk. 2,affattes således:»Stk.2.I bymidter i byer med mere end 40.000 indbyggere og i aflastningsområderne i hoved-stadsområdet og Århus, jf. § 5 m, stk. 4 og 5, samt eksisterende aflastningsområder i Odense, Aal-borg og Esbjerg, kan kommunalbestyrelsen i forbindelse med, at der hvert fjerde år udarbejdes enstrategi for kommuneplanlægningen, jf. § 23 a, stk. 1, 1. pkt., træffe beslutning om at reviderekommuneplanen med henblik på at fastsætte butiksstørrelser for højst 3 nye udvalgsvarebutikker påmere end 2.000 m2bruttoetageareal i hver by, i hovedstadsområdet dog i hvert område, der er udpe-get i et landsplandirektiv, jf. § 5 m, stk. 4.«5.§ 5 q, stk. 3,ophæves.Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.6.Kapitel 2 e ophæves.7.I§ 11 b, stk. 1, nr. 7,ændres »§ 5 q, stk. 2 og 3« til: »§ 5 q, stk. 2«.8.I§ 11 e, stk. 5,ændres »5 q, stk. 2 og 3« til: »§ 5 q, stk. 2«.9.Efter§ 15, stk. 10,indsættes som nr. 11:»Stk. 11.Bestemmelser i lokalplaner om tilvejebringelses- og tilslutningspligt til fællesantennean-læg til modtagelse og distribution af tv- og radiosignaler eller om grundejerforeningers pligtmæssi-ge etablering, drift og vedligeholdelse heraf er uden virkning. Det samme gælder bestemmelser medtilsvarende indhold i servitutter, hvor kommunalbestyrelsen er eneste påtaleberettigede.«

§2Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Lovens § 1, nr. 9, træder i kraft på samme dato som nævnt i stk. 1 dog to år senere.Stk. 3.Kommuners henvendelser til Miljøministeriet, Naturstyrelsen, om udarbejdelse af regler efter§ 22 a, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, og § 3, stk. 2, 1. pkt. om udlæg af areal til udvalgsvarebutikker uden forbymidten i medfør af § 1, nr. 2, i lov nr. 424 af 10. maj 2011, hvor ministerens forslag til bindenderegler er offentliggjort før lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.Stk. 4.Ansøgninger om tilladelse til planlægning i henhold til § 1, nr. 8, i lov nr. 424 af 10. maj2011, der modtages før lovens ikrafttræden i Miljøministeriet, Naturstyrelsen, og som opfylder kra-vene i bekendtgørelse nr. 936 af 23. august 2011 om ansøgning og tilladelse til planlægning i kyst-nærhedszonen i yderområderne, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.Stk. 5.Ansøgninger om landzonetilladelse i henhold til lov nr. 424 af 10. maj 2011 § 1, nr. 8 og 12,der modtages før lovens ikrafttræden i en kommune, færdigbehandles efter de hidtil gældende reg-ler.Stk. 6.De i medfør af lov nr. 424 af 10. maj 2011 om ændring af lov om planlægning udstedte reg-ler eller beslutninger opretholdes, indtil de bortfalder eller afløses af regler og beslutninger udstedt imedfør af lov om planlægning, som ændret ved denne lov.

Bemærkninger til lovforslagetIndholdsfortegnelseAlmindelige bemærkninger .................................................................................................................. 41. Indledning og baggrunden for lovforslaget ..................................................................................... 42. Redegørelse for hovedpunkterne i lovforslaget ............................................................................... 52.1. Nye muligheder for at meddele landzonetilladelse i vanskeligt stillede landdistrikter ................ 52.1.1. Gældende ret ........................................................................................................................ 52.1.2. Forslagets indhold ............................................................................................................... 72.2. Ensartede regler for planlægning inden for kystnærhedszonen i alle kommuner ........................ 82.2.1. Gældende ret ........................................................................................................................ 82.2.2. Forslagets indhold ............................................................................................................... 92.3. Ophævelse af mulighed for landsplandirektiver til udvalgsvarehandel uden for bymidten isærlige tilfælde ................................................................................................................................... 102.3.1. Gældende ret ...................................................................................................................... 102.3.2. Forslagets indhold ............................................................................................................. 102.4. Ændring af mulighed for planlægning for store udvalgsvarebutikker ....................................... 102.4.1 Gældende ret ....................................................................................................................... 102.4.2. Forslagets indhold ............................................................................................................. 112.5. Ophævelse af tilslutningspligt m.v. til fællesantenneanlæg ........................................................ 112.5.1 Gældende ret ....................................................................................................................... 112.5.2 Forslagets indhold .............................................................................................................. 132.6. Ophævelse af kravet om landzonetilladelse i forbindelse med opsætning af antenner tilmobilkommunikation på eksisterende antennemaster, siloer og høje skorstene ............................... 142.6.1 Gældende ret ....................................................................................................................... 142.6.2 Forslagets indhold .............................................................................................................. 143. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige ................................................ 153.1. Staten ..................................................................................................................................... 153.2. Kommunerne ......................................................................................................................... 153.3. Regionerne ............................................................................................................................ 164. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. ......................................... 165. De administrative konsekvenser for borgerne ............................................................................... 166. De miljømæssige konsekvenser ...................................................................................................... 177. Forholdet til EU-retten .................................................................................................................. 188. Hørte myndigheder og organisationer m.v. ................................................................................... 189. Sammenfattende skema .................................................................................................................. 18Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser ....................................................................... 23

1. Indledning og baggrunden for lovforslagetRegeringen ønsker, at der i alle de vanskeligt stillede dele af landdistrikterne skabes nye, enklere ogforbedrede muligheder for helårsbosætning og for realisering af erhvervsinitiativer på baggrund afen helhedsorienteret planlægning. Regeringen ønsker også at ligestille kommunerne med hensyn tilmulighederne for at planlægge i kystnærhedszonen på en måde, der afbalancerer hensynet til benyt-telse og beskyttelse, og at mindske risikoen for, at butikslivet i de mindre byer og landdistrikterneforringes. Derfor foreslår regeringen indførelse af en ny og forenklet landdistriktsbestemmelse ogophævelse af visse bestemmelser i planloven.Den tidligere regering fremlagde den 3. september 2010 ”Danmark i balance i en global verden”,som dannede grundlag for en ændring af planloven ved lovforslag L 128, 2010-2011 (1. samling),lov nr. 424 af 10. maj 2011, der trådte i kraft den 1. september 2011. Loven indeholdt en række reg-ler, hvoraf nogle kun omfatter yderområderne defineret som en afgrænset gruppe af 29 kommunersamt 15 ikke brofaste øer i andre kommuner og andre kun omfatter kommuner uden for hoved-stadsområdet og Stevns Kommune. Disse regler forskelsbehandler kommunerne og medfører, atandre dele af landdistrikterne, som også har brug for at vende en tilsvarende negativ udvikling, ikkehar fået de samme muligheder. Loven gav også nye muligheder for at planlægge for store butikkeruden for bymidterne, hvilket miljøministerens redegørelse af 22. december 2011 om detailhandels-planlægning til Folketingets Miljøudvalg har vist, kan påvirke handelslivet negativt i de mindre ogmellemstore byer og landdistrikter.Regeringen ønsker at erstatte disse regler med en ny og mere enkel ”landdistriktsbestemmelse”, dergælder for alle kommuner, og som er målrettet alle de dele af landdistrikterne, som står overfor sto-re udfordringer med hensyn til bl.a. generelt manglende vækst, affolkning og lav beskæftigelses-grad, og som også - på en ikke bureaukratisk måde - tager højde for, at landdistrikternes situationkan skifte over tid. Den foreslåede bestemmelse vil gøre det muligt for kommunerne at give landzo-netilladelse til nye helårsboliger, samt etablering og udvidelse af erhvervsvirksomheder i vanskeligtstillede landdistrikter, hvor det ansøgte giver basis for at styrke udviklingen i området. Samtidigsikrer bestemmelsen, at hensynet til de planlægningsmæssige interesser og til naboer, samt til land-skabs- og naturinteresserne m.v. kan tilgodeses i fornødent omfang ved at give kommunalbestyrel-sen muligheden for og kompetencen til at vurdere, hvad der efter en samlet afvejning bedst sikrerden ønskede udvikling i området.Samtidig foreslås ophævelse af bestemmelsen om miljøministerens mulighed for at give en tilladel-se til planlægning i de 29 yderkommuner og 15 ikke brofaste øer, selv om planlovens sædvanligekrav til planlægning i kystområderne ikke er opfyldt. Herved sikres alle kommuner lige mulighederfor en afbalanceret planlægning i kystnærhedszonen.Ligeledes foreslås ophævelse af de bestemmelser i lov nr. 424 af 10. maj 2011, der kan betyde enforringelse af mulighederne for handelslivet i de mindre byer og landdistrikterne.For at fremme konkurrencen på tv-distributionsmarkedet og udrulningen af en ny infrastruktur ori-enteret imod de enkelte husstande foreslås, at bestemmelser i gældende lokalplaner og servitutter4

om tilvejebringelses- og tilslutningspligt til, samt pligtmæssig etablering, drift og vedligeholdelse affællesantenneanlæg, skal miste deres virkning. For de husstande, der er omfattet af bestemmelserne,og som har eller ønsker en individuel signalforsyning, betyder forslaget, at de vil blive fritaget formeromkostningen ved forpligtelsen til også at betale tilslutningsbidrag og faste årlige udgifter til etfællesantenneanlæg. Denne del af forslaget ligger i forlængelse af lov nr. 424 af 10. maj 2011 omændring af planloven, hvorefter kommunernes mulighed for at fastsætte bestemmelser om tilslut-ningspligt m.v. til fællesantenneanlæg i nye lokalplaner blev ophævet.Forslaget bygger på en fælles indstilling fra Kulturministeriet, Den danske Telemyndighed (nu Er-hvervsstyrelsen) og Naturstyrelsen afgivet på baggrund af arbejdet i arbejdsgruppen vedr. ophør afbestemmelser i gældende lokalplaner m.v. om tilslutningspligt til fællesantenneanlæg. I arbejds-gruppen, som blev nedsat i efteråret 2010, deltog Kommunernes Landsforening, Forenede DanskeAntenneanlæg, Branchen Forbruger-Elektronik, Dansk Energi, Parcelhusejernes Landsforening,Ejendomsforeningen Danmark/Grundejernes Landsorganisation, Boligselskabernes Landsforening,Kulturministeriet, IT- og Telestyrelsen (senere Den danske Telemyndighed, nu Erhvervsstyrelsen),Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen samt Naturstyrelsen.Som led i lovforslagets mål om at forbedre mulighederne i landdistrikterne foreslås en lempelse ogforenkling af landzoneadministrationen således, at opsætning af antenner til mobilkommunikationpå eksisterende master, siloer og høje skorstene skal kunne ske uden landzonetilladelse. De nød-vendige tilhørende teknikskabe med et grundplan på makimalt 2 m2og højde på maksimalt 2,5 mforeslås ligeledes fritaget for landzonekravet.Forslaget vil forbedre mobilselskabernes mulighed for at skabe bedre dækning i bl.a. landområder.Adgangen til mobiltelefoni og mobil bredbåndsdækning vil have betydning for bosætning og er-hvervsudvikling i disse områder.Forslaget er i tråd med anbefalingerne fra en arbejdsgruppe om effektiv byggesagsbehandling, somregeringen besluttede at nedsætte i januar 2012 som led i regeringens generelle målsætning om atskabe gode rammevilkår for danske virksomheder. Arbejdsgruppen skulle gennemgå byggesagsbe-handlingen med henblik på at sikre, at myndighedsbehandlingen bidrager til at hjælpe virksomhe-derne til øget produktivitet.Arbejdsgruppen afrapporterede medio september 2012 til klima-, energi- og bygningsministerenmed en række anbefalinger. En af anbefalingerne er, at kravet om landzonetilladelse ved opsætningaf antenner på eksisterende master ophæves, når der i forvejen er givet landzonetilladelse til masten.I forhold til arbejdsgruppens indstilling omfatter lovforslaget også opsætning af antenner på siloerog høje skorstene for at få en reel administrativ forenkling og dermed en forbedret mobildækning.2. Redegørelse for hovedpunkterne i lovforslaget2.1. Nye muligheder for at meddele landzonetilladelse i vanskeligt stillede landdistrikter2.1.1. Gældende retEfter lovens § 35, stk. 1, må der i landzone ikke foretages udstykning, opføres ny bebyggelse ellerske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse uden landzonetilladelse fra kommunalbestyrel-sen, medmindre det ansøgte er omfattet af en undtagelse i lovens §§ 36-38. Udgangspunktet er såle-des et krav om forudgående tilladelse til alle ændringer i det bestående, idet landzonen som ud-gangspunkt forbeholdes den bebyggelse, der er nødvendig for driften af jordbrugserhvervene.5

Afgørelse om landzonetilladelse efter § 35, stk. 1 skal træffes efter et konkret skøn inden for lovensrammer på basis af en afvejning af en lang række overordnede hensyn. Afvejning sker navnlig pågrundlag af de planlægningsmæssige hensyn og natur- og landskabshensyn, som efter lovens formålskal varetages ved administrationen af landzonebestemmelserne.Ved planlægningsmæssige hensyn tænkes dels på kommuneplanen, der er det sammenfattende do-kument til regulering af alle interesserne i arealanvendelsen i kommunen, dels lokalplaner og øvrigesektorplaner, såsom Vandplaner, Natura 2000 planer m.v., dels på almene planlægningsmæssigehensyn. I det åbne land er hensynet bl.a. at modvirke byspredning ved at hindre spredt og uplanlagtbebyggelse m.v., som ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for jordbrugserhvervene, og at beskyttede åbne ubebyggede kyster.Indtil ikrafttrædelsen af lov nr. 424 af 10. maj 2011 var Natur- og Miljøklagenævnets praksis i land-zonesager om opførelse af nye helårsboliger i det åbne land restriktiv i hele Danmark, medmindreder var tale om nyopførelse i en i kommuneplanen afgrænset landsby eller opdeling af overflødig-gjorte stuehuse i flere helårsboliger på en landbrugsejendom. Dog kan nyopførelse eller indretning ieksisterende bebyggelse af én bolig til brug for generationsskifte eller en medhjælper på landbrugs-ejendomme over 30 ha ske uden tilladelse, jf. § 36, stk. 1, nr. 12. Desuden kan der indrettes én boligi overflødiggjorte landbrugsbygninger på en nuværende eller tidligere landbrugsejendom efter an-meldelse, jf. § 37.I planlovens § 5 u, der blev indsat ved lov nr. 424 af 10. maj 2011, blev det fastsat, at kommunalbe-styrelsen i yderområderneskalgive landzonetilladelse til nybyggeri af helårsboliger i umiddelbartilknytning til eksisterende landsbyer eller tilsvarende bebyggelse, medmindre væsentlige hensyn tillandskab, natur, miljø, planlægning eller naboer afgørende taler imod.I lovens bilag 2 oplistes de 29 kommuner, som henregnes til yderområder, samt de 15 ikke-brofasteøer tilhørende kommuner, som ikke er beliggende i yderområder, for hvilke lovens §§ 5 u-v gælder.Nybyggeri til brug for etablering af nye erhvervsvirksomheder, der ikke har tilknytning til jordbru-get, bør som hovedregel henvises til områder i byzone, hvor tilgængeligheden er størst, og hvorarbejdskraft, service og eksisterende infrastruktur er til stede, medmindre byggeriet er i overens-stemmelse med kommuneplanen.I overflødiggjorte landbrugsbygninger kan visse virksomheder uden landzonetilladelse efter lovens§ 35, stk. 1, frit etablere sig i medfør af lovens § 37 på basis af en forudgående anmeldelse. Det dre-jer sig om håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, samt lager- og kontorformål m.v.,der kan indpasses i de pågældende bygninger.Efter lovens § 36, stk. 1, nr. 13, kan mindre erhvervsvirksomheder, dvs. virksomheder med indtil 5ansatte, og som ligger i det åbne land og er lovligt etableret i en tidligere landbrugsbygning, udenlandzonetilladelse foretage udvidelser. Det er forudsat, at virksomheden også er en mindre virk-somhed efter udvidelsen med max 5 ansatte, og at bruttoetagearealet for udvidelsen ikke væsentligtoverstiger 500 m2, dog 250 m2for butikker. Bestemmelsen gælder dog ikke inden for klitfrednings-og strandbeskyttelseslinjen efter naturbeskyttelsesloven. Større udvidelser forudsætter tilladelseefter lovens § 35, stk. 1.Udvidelse af virksomheder vil efter omstændighederne kunne imødekommes i nogle tilfælde, med-mindre udvidelsen gør indgreb i landskabeligt værdifulde områder eller i øvrigt strider mod de hen-syn, som landzonebestemmelserne skal varetage. Større udvidelser af erhvervsvirksomheder er ge-6

nerelt uønskede i forlængelse af planlovens formål om, at det åbne land forbeholdes landbrugs-,skovbrugs- og fiskerierhvervet. Disse bør derfor henvises til egentlige erhvervsområder i byzone,som er indrettet til formålet. Natur- og Miljøklagenævnets praksis for udvidelse af eksisterende er-hvervsvirksomheder er i overensstemmelse hermed restriktiv og baseret på en hovedregel om, atikke jordbrugsrelaterede erhverv som udgangspunkt placeres i erhvervsområder.Af planlovens § 35 a, der blev indsat ved lov nr. 424 af 10. maj 2011, fremgår, at kommunalbesty-relser i kommuner uden for hovedstadsområdet samt i Stevns Kommune,skalgive landzonetilladel-se til udvidelse af mindre erhvervsvirksomheder etableret i tidligere landbrugsbygninger, medmin-dre væsentlige hensyn til landskab, natur, miljø, planlægning eller naboer afgørende taler imod. Deter ikke en betingelse for udvidelsen, at virksomheden kun må have 5 ansatte efter udvidelsen. Det erden gældende praksis for lokalplanpligt, der danner den øvre grænse for, hvornår udvidelsen udlø-ser krav om lokalplanlægning, og landzonetilladelse derfor ikke kan meddeles. Kommunalbestyrel-sen er ikke forpligtet til at udarbejde lokalplan, medmindre det ansøgte er i overensstemmelse medkommuneplanen. Butikker er ikke omfattet af bestemmelsen i § 35 a.2.1.2. Forslagets indholdMed forslaget indføres en ny landdistriktsbestemmelse, der giver kommuner med vanskeligt stilledelandsdistrikter en ny og mere enkel mulighed for at meddele tilladelse i medfør af § 35, stk. 1, nårsærlig vægt på hensynet tiludviklingenaf området kan begrunde det.Den foreslåede landdistriktsbestemmelse gælder for vanskeligt stillede områder i hele landet til for-skel fra de gældende regler, der kun omfatter særligt udvalgte kommuner, men også ikke vanskeligtstillede områder i disse kommuner. Samtidig får kommunalbestyrelsen igen mulighed for selv atvurdere og træffe afgørelse om, hvad der efter en samlet afvejning bedst sikrer den ønskede udvik-ling i et vanskeligt stillet landdistrikt. Det er i modsætning til de gældende regler, hvor kommunal-bestyrelsen har pligt til at give tilladelse i visse landzonesager efter § 5 u, stk. 1 og § 35 a.Sigtet med den foreslåede bestemmelse er at styrke udviklingen i alle vanskeligt stillede landdistrik-ter ved at lempe praksis for etablering af helårsboliger og erhverv i overflødiggjorte bygninger, ud-videlse af erhvervsvirksomheder og opførelse af nye helårsboliger i umiddelbar tilknytning til eksi-sterende landsbyer eller anden tilsvarende bebyggelse.Den foreslåede landdistriktsbestemmelse muliggør meddelelse af de samme landzonetilladelser i devanskeligt stillede landdistrikter som lovændringen i 2011, men bestemmelsen er bredere. Det gæl-der bygningsmassen, der kan ændre anvendelse, og de virksomheder, der kan udvides. Overflødig-gjorte bygninger af enhver art kan således tillades ændret til helårsboliger eller erhverv, og alle ek-sisterende, lovlige erhvervsvirksomheder under grænsen for lokalplanpligt kan tillades udvidet, og-så virksomheder etableret i andre typer bygninger end tidligere landbrugsbygninger. Det er den tilenhver tid udviklede grænse for lokalplanpligt, der danner en øvre grænse for, hvornår der ikke kanmeddeles landzonetilladelse efter den foreslåede bestemmelse. Butikker skal ved etablering og efterudvidelse dog fortsat være mindre butikker (maksimalt 250 m2 bruttoetageareal).Landdistriktshensynet er ét blandt mange hensyn, som indgår i kommunalbestyrelsens afvejningved vurderingen af en konkret ansøgning, men bestemmelsen betyder, at kommunalbestyrelsen ihøjere grad kan være imødekommende over for at meddele landzonetilladelse i vanskeligt stilledelanddistrikter, når hensynet til udviklingen taler for, og andre væsentlige hensyn til planlægningen,natur og landskab, herunder de åbne og uberørte kystområder og kulturmiljøer samt naboer m.v.ikke taler afgørende imod. Den foreslåede landdistriktsbestemmelse kan således ikke anvendes, hvisområdet har eller planlægges til at have en anvendelse, der er vanskelig at forene med det ansøgte,7

f.eks. store husdyrbrug, vindmøller eller biogasanlæg. Det er stadig et hovedhensyn at undgå spredtog uplanlagt bebyggelse i det åbne land.Ved vanskeligt stillede landdistrikter forstås landdistrikter, hvor der er et særligt behov for tiltagmed henblik på at vende en negativ udvikling præget af begrænset pres på arealressourcen og lavbeskæftigelse og/eller fraflytning. Ved begrænset pres på arealressourcen forstås, at arealerne ikkeer udsat for nævneværdigt pres for ændret anvendelse eller byggeaktivitet, som det typisk er tilfæl-det i yderområderne til forskel fra oplandet til de større byer. Kriterierne ”beskæftigelse” og ”antalhusstande” vil enkeltvis sammen med kriteriet ”begrænset pres på arealressourcen” kunne begrundeanvendelsen af landdistriktsbestemmelsen. Det er kommunalbestyrelsens afgørelse, om der i denkonkrete situation er tale om et vanskeligt stillet landdistrikt, som samlet set er i tilbagegang ud frade nævnte kriterier og kommunens kendskab til områdets bebyggelser, nærhed til vækstcentre, er-hvervsstruktur, infrastruktur og geografi m.v. Kriterierne bygger på oplysninger, som er til stedehos kommunerne.Bestemmelsen tager højde for, at situationen for et landdistrikt vil kunne skifte over tid. Et landdi-strikt vil således kunne ”vokse” ind eller ud af bestemmelsens anvendelsesområde.Da landdistriktsbestemmelse vil give kommunerne mulighed for at tillade de samme aktiviteter,som omhandlet i bestemmelserne i § 5 u og § 35 a, foreslås disse bestemmelser ophævet. Derudoverforeslås bilag 2 ophævet som en konsekvens af forslaget om ophævelse af lovens §§ 5 u-v.2.2. Ensartede regler for planlægning inden for kystnærhedszonen i alle kommuner2.2.1. Gældende retNaturbeskyttelseslovens regler om klitfredning og strandbeskyttelse og planlovens kap. 2 a om planlæg-ning i kystområderne er centrale i beskyttelsen af de - også i international sammenhæng - eneståendedanske kyster. De uberørte kystområder anses for at være en af de væsentligste landskabelige attraktio-ner i dansk turisme, og opretholdelse af store åbne kyststrækninger er således grundlaget for en kvali-tetsturisme til understøttelse af den lokale økonomi, beskæftigelse og serviceforsyning. Mens arealernesøværts klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen er en forbudszone, er planlovens kystnærhedszone enplanlægningszone,der har til formål at friholde landets åbne og uberørte kystområder for bebyggelse oganlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed, samt at sikre en kvalitetsbetonet udvikling, hvor en sådaner velbegrundet. De kystnære arealer omfatter både de kystnære dele af byzonerne ud til kysterne ogkystnærhedszonen, defineret som landzonerne og sommerhusområderne i kystområderne og dækker iprincippet en 3 km bred zone langs kysterne, jf. planlovens bilag 1.Der kan inddrages nye arealer i byzone og planlægges for nye anlæg i landzone i kystnærhedszonen,såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, jf.lovens § 5 b, stk. 1, nr. 1. For ferie- og fritidsanlæg gælder tillige, at de kan realiseres inden for kyst-nærhedszonen, hvis de på basis af sammenhængende turistpolitiske overvejelser lokaliseres i forbindelsemed eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser, jf. lovens § 5 b, stk. 1, nr. 4. Derer dog forbud mod udlæg af nye sommerhusområder, og eksisterende sommerhusområder skal fasthol-des til ferieformål, jf. § 5 b, stk. 1, nr. 3.Efter ansøgning fra en kommunalbestyrelse i yderområderne, jf. planlovens bilag 2, kan miljøministerenefter § 5 v,indsat ved lov nr. 424 af 10. maj 2011 om ændring af lov om planlægning,meddele tilla-delse til en planlægning, der fraviger betingelsen i lovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, om, at udlæg af arealer tilny kystnær byzone og planlægning i landzone skal være ledsaget af en særlig planlægningsmæssig ellerfunktionel begrundelse. Der kræves herudover en planlægningsmæssig begrundelse, og samtidig kræves

Herefter skal kommunalbestyrelsen bl.a. redegøre for den nødvendige planlægning, om projektetstrider imod en regional udviklingsplan, om projektet tilsidesætter væsentlige natur- og landskabs-interesser og godtgøre en positiv lokaløkonomisk konsekvens, hvorved bl.a. tænkes på projektetsmulighed for at tiltrække helårsbeboere, arbejdspladser eller besøgende, for at gavne den lokaleserviceforsyning og for at øge de lokale beboeres og kommunens indtægter.Sigtet med ordningen er at lempe de særligt udpegede yderkommuners adgang til at planlægge ikystnærhedszonen og at opnå en processuel lettelse for kommunerne, samtidig med at staten gen-nem plantilladelsen påser, at de særligt værdifulde kystlandskaber bevares.2.2.2. Forslagets indholdDet er en national interesse at bevare de åbne ubebyggede kyster, så de fortsat kan udgøre landskabeligehelheder, hvor natur og landskabsværdier har høj prioritet. Presset på landets kystområder er stort, ogdet er derfor vigtigt at sikre, at de åbne og uberørte kyststrækninger bevares som en værdifuld ressourcesåvel lokalt, regionalt og nationalt bl.a. som udgangspunkt for rekreative oplevelser og udvikling af tu-rismen.Efter de almindelige regler for planlægning i kystnærhedszonen skal kommunernes planlægning ledsa-ges af en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for planlægningen i kystnærhedszo-nen, men projekter, som tager hensyn til landskab, natur og andre overordnede interesser kan – og kunneogså inden planlovsændringerne i lov nr. 424 af 10. maj 2011 – realiseres med en velbegrundet og vel-kvalificeret kommunal planlægning. Reglerne skal også sikre, at anlæg, der har behov for kystnær pla-cering, lokaliseres og udformes, så de påvirker kystlandskabet mindst muligt.

Forslaget om at ophæve muligheden for miljøministeren til at give en plantilladelse til kommunernei kystnærhedszonen vil således genoprette den balance, der var i planloven mellem hensynet til be-nyttelse og beskyttelse, som før vedtagelsen af lov nr. 424 af 10. maj 2011, til fordel for de værdi-fulde kystlandskaber. Ophævelsen giver alle kommuner samme muligheder for planlægning i kyst-nærhedszonenSamtidig vil den foreslåede landdistriktsbestemmelse også gælde for landzonesager inden for kyst-nærhedszonen. Kommunalbestyrelsen kan således lægge særlig vægt på hensynet til udviklingen iet vanskeligt stillet landdistrikt i kystnærhedszonen, men hensynet til natur og landskabsressourcer-ne, navnlig beskyttelsen af de åbne og uberørte kystområder er skærpet i afvejningen. Kommunal-bestyrelsen skal også virke for kommuneplanens gennemførelse ved afgørelsen af landzonesager.Erfaringerne har vist, at reglerne for planlægning i kystnærhedszonen kan være vanskelige at hånd-tere for nogle kommuner. Derfor har Miljøministeriet i 2010 udgivet ”inspiration til planlægning ikystnærhedszonen – Eksempelsamling”, som støtte til kommunernes planlægningsarbejde inden forkystnærhedszonen efter de generelle regler. Naturstyrelsen vil i forlængelse af en lovændring vejle-de kommunerne om kystnærhedsbestemmelserne med udgangspunkt i eksempelsamlingen.

2.3. Ophævelse af mulighed for landsplandirektiver til udvalgsvarehandel uden for bymidten i sær-lige tilfælde2.3.1. Gældende retEfter planlovens § 5 m, stk. 6, som blev indsat ved lov nr. 424 af 10. maj 2011 om ændring af lovom planlægning, kan miljøministeren for kommuner, hvor ingen by har mere end 20.000 indbygge-re, udstede et landsplandirektiv, som udlægger arealer i et område til udvalgsvarebutikker uden forbymidten når:1) opførelse af udvalgsvarebutikkerne vil være en integreret del af en større, allerede etableretvirksomhed med særlig erhvervsmæssig betydning,2) der er et turistmål, som har mindst 75.000 besøgende pr. år, og som tiltrækker international tu-risme,3) der er et større trafikalt knudepunkt med et særligt besøgsmønster af national eller internatio-nal betydning for turisme ved større, internationale havne eller i tilknytning til grænsehandel el-ler4) hensynet til sikkerheden, for så vidt angår en udvalgsvarebutiks varegrupper, medfører, at denikke kan indpasses i bymidten af planlægningsmæssige grunde.Hjemmelen er afgrænset til situationer, hvor en udbygning med udvalgsvarehandel kan bidrage til atfastholde eller styrke et områdes udvikling i form af øget beskæftigelse, øget turisme, indtjeningeller fastholdelse af bosætning.Når miljøministeren har udarbejdet et landsplandirektiv, kan kommunalbestyrelsen herefter udar-bejde en lokalplan inden for de rammer, der er fastsat i landsplandirektivet.2.3.2. Forslagets indholdDen i 2011 indførte bestemmelse giver miljøministeren hjemmel til i særlige tilfælde at tilvejebrin-ge landsplandirektiver for udvalgsvarebutikker uden for bymidten i de 42 kommuner uden for ho-vedstadsområdet, der ikke har en by med over 20.000 indbyggere. Bestemmelsen indebærer enuhensigtsmæssig forskelsbehandling af kommunerne.Redegørelse om detailhandelsplanlægning 2011, som miljøministeren i henhold til planlovens § 5 safgav til Folketingets Miljøudvalg den 22. december 2011, viser, at det, der påvirker handelslivetnegativt i de mindre og mellemstore byer samt landdistrikter, er eksterne centre og store butikkeruden for bymidten. Af hensyn til handelslivet i de mindre og mellemstore byer samt landdistrikterforeslås bestemmelsen derfor ophævet. Det foreslås dog, at i tilfælde, hvor miljøministeren har of-fentliggjort forslag til landsplandirektiv på baggrund af en henvendelse om udlæg af et areal til ud-valgsvarebutikker uden for bymidten, kan landsplandirektiv og den hertil knyttede kommune- oglokalplanlægning færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.På den baggrund indeholder forslaget en ophævelse af § 5 m, stk. 6.2.4. Ændring af mulighed for planlægning for store udvalgsvarebutikker2.4.1 Gældende retEfter planlovens § 5 q, stk. 2, indsat ved lov nr. 424 af 10. maj 2011 om ændring af lov om plan-lægning, er det muligt for alle kommuner at planlægge for placering af tre nye store udvalgsvarebu-tikker på over 2000 m2enten i bymidten eller i et eksisterende aflastningsområde i byer med mereend 27.000 indbyggere. Derudover er det efter § 5 q, stk. 3, ligeledes indsat ved lov nr. 424 af 10.maj 2011 om ændring af lov om planlægning, muligt for alle kommuner at planlægge for én storudvalgsvarebutik på over 2.000 m2i én af kommunens byer på over 3.000 indbyggere. Ø-10

kommunerne Ærø, Samsø, Fanø og Læsø har ikke mulighed for planlægning for store udvalgsvare-butikker, da ingen by har mere end 3.000 indbyggere.Områder til store udvalgsvarebutikker fastsættes for hovedstadsområdet i et særskilt landsplandirek-tiv. Der er ikke revideret i landsplandirektivet som opfølgning på ikrafttræden af bestemmelserne ilov nr. 424 af 10. maj 2011 om ændring af lov om planlægning.2.4.2. Forslagets indholdFor at understøtte attraktive bosætningsmuligheder i landdistrikterne og de mindre byer er det vig-tigt, at detailhandelsudviklingen ét sted ikke sker på bekostning af detailhandelen i de mindre om-kringliggende samfund. Redegørelse om detailhandelsplanlægning, som i 2011 er oversendt til Mil-jøudvalget, viser, at især udvidelser af eksterne aflastningsområder og placering af store udvalgsva-rebutikker uden for bymidterne påvirker detailhandlen negativt i landdistrikterne og i de små ogmellemstore byer og øger koncentrationen af detailhandelen i de største byer.På denne baggrund indeholder forslaget en fjernelse af muligheden for at planlægge for store ud-valgsvarebutikker på over 2.000 m2undtaget i bymidten i byer med mere end 40.000 indbyggere ogi udpegede aflastningsområder i hovedstadsområdet, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg.Forslaget ændrer ikke ved, at der som hidtil kan planlægges for store møbelbutikker (butikker, deralene forhandler møbler) på mere end 2.000 m2 inden for bymidten, bydelscentre og eksisterendeaflastningsområder.2.5. Ophævelse af tilslutningspligt m.v. til fællesantenneanlæg2.5.1 Gældende retSiden ikrafttræden af lov nr. 287 af 26. juni 1975 om kommuneplanlægning (kommuneplanloven)den 1. februar 1977, som blev afløst af lov nr. 388 af 6. juni 1991 om planlægning, har det væretmuligt for kommunalbestyrelsen i lokalplaner for ny bebyggelse at fastsætte bestemmelser om tilve-jebringelse af eller tilslutning til fællesanlæg, herunder fællesantenneanlæg til distribution og mod-tagelse af tv- og radiosignaler, som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse. For nye havebo-ligområder, erhvervsområder, områder for fritidsbebyggelse og byomdannelsesområder har kom-munalbestyrelsen desuden haft mulighed for at fastsætte bestemmelser i lokalplaner om oprettelseaf grundejerforeninger og om disses ret og pligt til at forestå etablering, drift og vedligeholdelse afsamme fællesanlæg m.v. Der er i begge tilfælde tale om en mulighed, ikke en pligt, for kommuner-ne.Tilslutningspligten m.v. til fællesantenneanlæg blev indført for at sikre forbrugerne forsyning medtv-kanaler ud over de få kanaler, der kunne modtages ved tag- eller stueantenner m.v., på en forforbrugerne relativt billig måde. Hertil kom hensynet til at undgå skæmmende antenne- og parabol-anlæg i boligområderne.Bestemmelser om tilslutningspligt m.v. til fællesantenneanlæg i lokalplaner pålægger ikke de om-fattede grundejere en aftagepligt. Grundejerne kan således ikke pålægges at betale til egentligt for-brug af ydelser. Tilslutningspligten indebærer alene pligt til betaling af tilslutningsbidrag og fasteårlige udgifter.En lokalplanbestemmelse om tilslutningspligt m.v. gælder, indtil lokalplanen ophæves, ændres ellererstattes af en anden lokalplanbestemmelse. Kommunalbestyrelsen vil dog kunne dispensere fratilslutningspligten m.v. efter planlovens § 19, såfremt dispensationen ikke er i strid med principper-11

ne i lokalplanen. I den forbindelse skal kommunalbestyrelsen under sagsbehandlingen af dispensa-tionsansøgningen høre bl.a. den pågældende fællesantenneforening eller grundejerforening om densholdning til dispensationen.Siden tilslutningspligten m.v. til fællesantenneanlæg blev indført og især igennem det sidste årti, erbåde udbuddet af tv-kanaler og mulighederne for at modtage tv- og radiosignaler vokset markant.Det er i dag muligt at modtage et bredt udbud af tv- og radiokanaler via en lang række platformesåsom kabelnet, satellit og jordbaseret sendenet. Mulighederne for at modtage et bredt udvalg af tv-kanaler og samtidig sikre varetagelsen af æstetiske og arkitektoniske hensyn er således markantforbedrede.Samtidig kan bestemmelser om tilslutningspligt m.v. til fællesantenneanlæg i visse sammenhængeudgøre en barriere for andre distributørers mulighed for at komme ind på markedet, idet de enkeltehusstande, som er pålagt at betale tilslutningsbidrag og faste årlige udgifter til et fællesantennean-læg, har et mindre økonomisk incitament til at skifte til andre distributører. Reglerne om tilslut-ningspligt m.v. til fællesantenneanlæg kan derfor være problematiske i forhold til at fremme kon-kurrencen på tv-distributionsmarkedet og hæmme udrulningen af en ny infrastruktur orienteret imodden enkelte husstand.Den tidligere regering, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance indgik den 26. maj 2010 en mediepoli-tisk aftale for 2011-2014. Heraf fremgik bl.a., at der ikke fremover skulle kunne fastsættes krav omtilslutningspligt til fællesantenneanlæg i lokalplaner, og at det skulle gøres muligt for de enkeltehusstande at frigøre sig fra gældende krav om tilslutningspligt i lokalplaner, idet det dog gennemetablering af overgangsordninger m.v. skulle sikres, at de eksisterende fællesantenneforeninger oggrundejerforeninger m.v. ikke kom i økonomisk klemme.Ved lov nr. 424 af 10. maj 2011 om ændring af planloven blev det på denne baggrund bestemt, atkommunerne ikke i nye lokalplaner vedtaget efter den 1. september 2011 ville kunne fastsætte be-stemmelser om tilslutningspligt m.v. til fællesantenneanlæg til distribution og modtagelse af tv- ogradiosignaler.Bestemmelser om tilslutningspligt m.v. til fællesantenneanlæg i allerede gældende lokalplaner blevopretholdt med henblik på en senere afvikling, efter en arbejdsgruppe havde vurderet bl.a. formenog omfanget af ophævelsen nærmere, herunder særligt etableringen af en overgangsordning.Bestemmelser om tilslutningspligt m.v. til fællesantenneanlæg i gældende lokalplaner vedtaget før1. september 2011 er således fortsat gældende. Der er dog som nævnt mulighed for at søge om di-spensation fra sådanne bestemmelser efter planlovens § 19.En række ældre deklarationer, bl.a. såkaldte byggeservitutter, typisk fra før 1977, hvor kommune-planlovens regler trådte i kraft, samt øvrige servitutter, hvor kommunalbestyrelsen er eneste påtale-berettigede, indeholder tilsvarende regler om tilslutningspligt m.v. til fællesantenneanlæg, som lo-kalplaner har kunnet bestemme.Den enkelte husstand kan også være omfattet af en tilslutningspligt m.v. til et fællesantenneanlæg,som ikke har hjemmel i en bestemmelse i en lokalplan eller i en servitut, hvor kommunalbestyrelsener den eneste påtaleberettigede. I almene lejeboliger, andelsboliger og ejerlejligheder beror den en-kelte lejers, andelshavers og ejers forpligtelser til at deltage i udgifterne til ejendommens fælles tv-forsyning på hvilke beslutninger, der er truffet herom i ejendommen. I private lejeboliger skal delejere, som har indgået aftale med udlejer om levering af tv-forsyning, refundere udlejer de udgifter,12

udlejer har afholdt til etablering og drift af fællesantenneanlægget. Sådanne forpligtelser berøresikke af nærværende lovforslag.2.5.2 Forslagets indholdForslaget lægger i forlængelse af lovændringen fra 2011 op til, at de gældende bestemmelser omtilslutningspligt m.v. til fællesantenneanlæg i lokalplaner og i servitutter, hvor kommunalbestyrel-sen er den eneste påtaleberettigede, skal miste deres virkning. Denne del af loven træder først i kraftto år efter loven i øvrigt.De berørte grundejere og grundejerforeninger vil herefter ikke være bundet af de omfattede lokal-plan – og servitutbestemmelser, og tilslutningspligten m.v. til fællesantenneanlæg som følger afplanloven vil dermed være ophørt.I tidsrummet indtil denne del af loven træder i kraft gælder den nuværende regulering af tilslut-ningspligt m.v. til fællesantenneanlæg uændret. For bestemmelser i lokalplaner vil det således somnu være muligt at søge om dispensation fra tilslutningspligten m.v. efter planlovens § 19. For såvidt angår bestemmelser i servitutter, vil der kunne søges om tilladelse til at fravige disse hos kom-munalbestyrelsen. Om tilladelse kan gives vil bero på servituttens nærmere indhold.Der foreslås en overgangsperiode for bl.a. at sikre, at de eksisterende fællesantenneforeninger oggrundejerforeninger har mulighed for at afvikle eventuel restgæld i de fællesantenneanlæg, de ejer,og dermed ikke kommer i klemme økonomisk. En overgangsperiode er samtidig nødvendig for atsikre, at foreningerne har mulighed for at tilpasse eller afvikle driften af fællesantenneanlægget ilyset af de ændrede økonomiske vilkår for driften, som ophævelsen af tilslutningspligten vil medfø-re. Overgangsperioden sikrer således bl.a., at foreningerne, før deres økonomiske grundlag ændres,kan tilpasse eller afvikle løbende leverandørforhold og forpligtelser overfor medlemmer samt op-fylde andre krav, som måtte påhvile de enkelte foreninger løbende eller i forbindelse med en even-tuel afvikling, som f.eks. bortskaffelse af fysiske anlæg.Forslaget bygger på en indstilling fra Kulturministeriet, Den danske Telemyndighed (nu Erhvervs-styrelsen) og Naturstyrelsen afgivet i december 2011 på baggrund af arbejdet i arbejdsgruppen vedr.ophør af bestemmelser i gældende lokalplaner m.v. om tilslutningspligt til fællesantenneanlæg, somblev nedsat i efteråret 2010. I arbejdsgruppen deltog ud over de nævnte myndigheder KommunernesLandsforening, Forenede Danske Antenneanlæg, Branchen Forbruger-Elektronik, Dansk Energi,Parcelhusejernes Landsforening, Ejendomsforeningen Danmark/Grundejernes Landsorganisation,boligselskabernes Landsforening samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.Kulturministeriet, Den danske Telemyndighed (nu Erhvervsstyrelsen) og Naturstyrelsen indstilledeoprindeligt en overgangsperiode på tre år fra det øvrige lovforslags ikrafttræden. Denne periode såssom et rimeligt kompromis mellem hensynet til afviklingen af eventuel restgæld i fællesantennean-læg ejet af eksisterende fællesantenneforeninger og grundejerforeninger og hensynet til medlem-mernes mulighed for tidsmæssigt overskueligt at kunne frigøre sig fra medlems- og betalingsfor-pligtelser til foreningerne. På grund af den relativt lange periode fra indstillingen blev kendt i de-cember 2011, til der opstod en mulighed for at gennemføre en lovændring, foreslås en overgangspe-riode på to år med henblik på ikke at forrykke den afvejning af de nævnte hensyn, som indstillingenbygger på.Forpligtelser til tilslutning m.v. til fællesantenneanlæg, som ikke har direkte hjemmel fastsat i enlokalplan eller i en servitut, hvor kommunalbestyrelsen er eneste påtaleberettigede, er ikke omfattetaf forslaget.13

2.6. Ophævelse af kravet om landzonetilladelse i forbindelse med opsætning af antenner til mobil-kommunikation på eksisterende antennemaster, siloer og høje skorstene2.6.1 Gældende retOpsætning af antenner til mobilkommunikation på eksisterende master, siloer og høje skorstene eromfattet af kravet om forudgående landzonetilladelse i planlovens § 35, også selv om der i forvejener givet landzonetilladelse til masten eller bebyggelsen.Det samme gælder de teknikskabe eller kabiner, der indeholder kabler og forskelligt udstyr til ope-ratøren. Teknikkabiner har hidtil været en egentlig konstruktion, men operatørerne vil i dag i defleste tilfælde kunne anvende de noget mindre teknikskabe. Ved tilladelser til nye master i landzonefølger det af Natur- og Miljøklagenævnets praksis og Miljøministeriets vejledning til kommunerneslandzoneadministration, at der almindeligvis skal etableres en skærmende beplantning omkring detnederste af masten. Hermed dækkes synligheden af teknikskabene.Om de generelle regler om landzoneadministrationen henvises til afsnit 2.1.1.Der gives i de fleste tilfælde landzonetilladelse til opsætning af antenner til mobilkommunikation idet åbne land på eksisterende master og f.eks. høje landbrugsbygninger. Opsætning af antenner tilmobilkommunikation kræver anmeldelse efter byggelovgivningen.2.6.2 Forslagets indholdForslaget indebærer, at det gældende krav om forudgående landzonetilladelse efter planlovens § 35for opsætning af antenner til mobilkommunikation ophæves, når disse opsættes på eksisterende si-loer og høje skorstene eller på en eksisterende mast, der anvendes til offentlig mobilkommunikati-on, dvs. mobiltjenester, hvor enhver kan tegne abonnement. Med forslaget ophæves endvidere kra-vet om landzonetilladelse for det tilhørende teknikskab, når det er højst 2 m2i grundplan og maksi-malt 2,5 m højt.Med bestemmelsen opnås en regelforenkling og en administrativ lettelse i forhold til den kommuna-le landzoneadministration, idet kommunerne ikke længere vil skulle tage stilling i hvert enkelt til-fælde til opsætning af antenner på førnævnte master og bebyggelser.Erhvervs- og Vækstministeriet har vurderet, at der inden for de næste år skal opsættes flere tusindenye antennepositioner, hvor en antenneposition er 3-4 antenner, der påsættes en høj konstruktioneller eksisterende mast. Heraf vil mange skulle opsættes i det åbne land.Forslaget betyder derfor, at kommunerne ikke skal træffe afgørelse i et stort antal sager, som detellers ville være tilfældet.Forslaget indebærer, at kommunerne ikke længere vil have indsigt i den konkrete landskabeligepåvirkning af de enkelte antenner, men forslaget vurderes alene at ville indebære begrænsede land-skabelige konsekvenser, når det drejer sig om, at antenner monteres på eksisterende master, deranvendes til offentlig mobilkommunikation, siloer og høje skorstene. Tilsvarende gælder de tilhø-rende teknikskabe, der opsættes på masten eller skorstenen eller umiddelbart ved siden af.Forslaget indebærer, at planlovens krav om forudgående høring af naboer og disses klageret til Na-tur- og Miljøklagenævnet bortfalder for sager om antenner på eksisterende master, der anvendes tilmobilkommunikation, siloer og høje skorstene. Høringskravet og klagemuligheden gælder fortsat i14

sager om opsætning af nye master og opsætning af antenner på andre konstruktioner i landskabetend master, siloer og høje skorstene.3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige3.1. StatenMiljøministeriet vil ikke længere få ansøgninger om plantilladelse i kystnærhedszonen, men vilfortsat skulle tage stilling til arealudlæg i forbindelse med varetagelsen af de statslige interesser vedkommunernes planlægning.Ophævelsen af miljøministerens mulighed for at udarbejde landsplandirektiv for udvalgsvarebutik-ker uden for bymidten i visse situationer, betyder, at Miljøministeriet ikke længere vil skulle udar-bejde sådanne regler.Ændringen i landzonebestemmelserne vurderes at ville medføre et ubetydeligt ekstra antal klagesa-ger ved Natur- og Miljøklagenævnet som følge af, at der endnu ikke foreligger en praksis for brugaf ændringen.Ophævelsen af kravet om landzonetilladelse til montering af antenner til mobilkommunikation påeksisterende master, siloer og høje skorstene samt opsætning af tilhørende teknikskabe vurderes athave begrænsede økonomiske konsekvenser for staten, idet der må forventes lidt færre klage sagertil Natur- og Miljøklagenævnet.Forslagets øvrige dele vil ikke have administrative konsekvenser for staten.Forslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser for staten.

3.2. KommunerneDen nye landdistriktsbestemmelse vil muliggøre særlig hensyntagen til udviklingen i alle vanskeligtstillede landdistrikter i alle kommuner og udvider samtidig den bygningsmasse og de aktiviteter, derkan komme på tale, men begrænser mulighederne i yderkommunerne for nye helårsboliger og ikommunerne uden for hovedstadsområdet og Stevns Kommune for udvidelse af virksomheder tilkun at gælde de vanskeligt stillede dele af disse kommuner. Disse ændringer i landzonebestemmel-serne forventes derfor ikke at medføre et forøget antal ansøgninger om landzonetilladelse i forholdtil gældende ret.Ved ophævelsen af muligheden for en plantilladelse ligestilles de 29 udpegede yderkommuner og15 ikke brofaste kommuner i andre kommuner med resten af landet, for så vidt angår planlægning ikystnærhedszonen. Der vurderes ikke at være en økonomisk konsekvens for kommunerne ved den-ne ændring, men ændringen kan medføre en længere proces omkring planlægning inden for kyst-nærhedszonen i disse kommuner.Forslaget om ophævelse af kravet om landzonetilladelse til opsætning af antenner på eksisterendemaster, der anvendes til mobilkommunikation, siloer og høje skorstene samt opsætning af tilhøren-de små teknikskabe vil indebære færre ansøgninger om landzonetilladelse og dermed en økonomiskog administrativ lettelse for kommunerne.15

Lovforslagets øvrige dele vil ikke have økonomiske eller administrative konsekvenser for kommu-nerne.Samlet set vurderes de økonomiske konsekvenser af lovforslaget -eksklusiv antenner til mobilkom-munikation- fra lovens ikrafttræden at være 0,3 mio. kr. pr. år for kommunerne svarende til de gæl-dende planlovsbestemmelser fra maj 2011, som ophæves.3.3. RegionerneLovforslaget får ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for regionerne.4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.Forslaget til en ny landdistriktsbestemmelse vurderes samlet set at have forbedrede erhvervsøko-nomiske konsekvenser for erhvervslivet under hensyn til, at landdistriktsbestemmelsen vil muliggø-re særlig hensyntagen til udviklingen i alle vanskeligt stillede landdistrikter i alle kommuner. Sam-tidig bliver den bygningsmasse, der kan tages i anvendelse efter bestemmelsen, bredere, og de akti-viteter, der kan komme på tale, bliver flere. Men samtidig begrænses mulighederne i ikke vanskeligtstillede dele af de 29 yderkommuner og 15 ikke brofaste øer i andre kommuner for helårsboliger.Tilsvarende begrænses mulighederne i kommunerne uden for hovedstadsområdet og Stevns Kom-mune for udvidelse af mindre virksomheder til kun at gælde de vanskeligt stillede dele af dissekommuner.Forslaget om ligestilling af kommunernes planlægning i kystnærhedszonen forventes at give enbedre afvejning af interesserne ved planlægning af kystnærhedszonen og derfor give positive er-hvervsøkonomiske konsekvenser for nogle dele af erhvervslivet, men ikke for andre dele.Forslaget om ophævelse af detailhandelsreglerne forventes at have positive erhvervsøkonomiskekonsekvenser for nogle dele af erhvervslivet, men ikke for andre dele.Forslaget om ophævelse af tilslutningspligten m.v. til fællesantenneanlæg forventes at lette tv-distributørernes m.v. adgang til de enkelte husstande, der er omfattet af bestemmelser i lokalplanereller servitutter om tilslutningspligt m.v. til fællesantenneanlæg, og dermed have positive økonomi-ske konsekvenser for disse aktører. Forslaget forventes samtidig at fremme konkurrencen på tv-distributionsmarkedet.Forslaget om ophævelse af kravet om landzonetilladelse til opsætning af antenner på eksisterendemaster og opsætning af tilhørende teknikskabe vil bidrage til at skabe bedre rammevilkår for danskevirksomheder, idet udbygningen med antenner til mobilkommunikation vil kunne ske hurtigere endi dag, hvor kommunerne skal træffe afgørelse om hver enkelt antenne med mulighed for, at afgørel-sen påklages. Forslaget vil betyde en administrativ lettelse for mobilantenneselskaberne, idet deikke længere vil skulle ansøge om landzonetilladelse i disse tilfælde. ”Lovforslaget forventes ikke i øvrigt at medføre nye administrative eller økonomiske byrder for er-hvervslivet.5. De administrative konsekvenser for borgerneForslaget til ny landdistriktsbestemmelse giver borgere i alle vanskeligt stillede landdistrikter udvi-dede muligheder for at opnå landzonetilladelse til etablering af helårsboliger og erhverv i overflø-diggjorte bygninger, udvidelse af erhvervsvirksomheder og opførelse af nye helårsboliger i umid-delbar tilknytning til eksisterende landbyer eller anden tilsvarende bebyggelse. Borgere i ikke van-skeligt stillede landdistrikter i de kommuner, der har særlige landzonebestemmelser efter lov nr.424 af 10. maj 2011, vil opleve en begrænsning af mulighederne for nye boliger og udvidelse af16

mindre virksomheder i tidligere landbrugsbygninger. Tilsvarende vil borgerne i de vanskeligt stille-de landdistrikter i de samme kommuner ikke have krav på tilladelse i disse situationer, men kunmulighed herfor. Samlet vurderes lovforslaget at forbedre mulighederne for borgerne.For de husstande, der er omfattet af bestemmelser i lokalplaner eller servitutter om tilslutningspligtm.v. til fællesantenneanlæg, vil forslaget betyde en fritagelse herfra efter overgangsperioden. Somfølge heraf vil husstande, der har eller ønsker en individuel signalforsyning, herefter blive fritagetfra meromkostningen ved forpligtelsen til også at betale tilslutningsbidrag og faste årlige udgifter tilet fællesantenneanlæg.For husstande, der måtte ønske at forblive tilsluttet et fællesantenneanlæg, der i et vist omfang kanses som en modvægt og et prisbilligt alternativ til de kommercielle distributører, afskærer forslagetikke muligheden for fortsat frivillig drift af fællesantenneanlægget. Muligheden for fortsat drift vilbl.a. afhænge af, om den enkelte fællesantenneforening eller grundejerforening kan udbyde et pro-dukt som kan konkurrere med de øvrige produkter på tv-markedet. Forslaget vil dog kunne resulterei en svækkelse af de nævnte foreningers indkøbsstyrke og dermed i, at foreningerne ikke vil kunneopretholde grundlaget for deres lave priser.For så vidt angår forsyningssikkerhed, har stort set alle husstande mulighed for at modtage fjernsynvia egen tagantenne, mens mellem 30 og 50 procent kan modtage tv via en stueantenne. Stort setalle husstande, der er omfattet af bestemmelser i lokalplaner eller servitutter om tilslutningspligtm.v. til fællesantenneanlæg, vil derfor, under forudsætning af tilfredsstillende antenneforhold, fort-sat kunne se fjernsyn, hvis forslaget gennemføres.Forslaget om ophævelse af kravet om landzonetilladelse til opsætning af antenner på eksisterendeantennemaster, der anvendes til offentlig mobilkommunikation, siloer og høje skorstene og opsæt-ning af tilhørende teknikskabe vil ikke indebære direkte administrative konsekvenser for borgerne.Forslaget har dog den konsekvens, at bortfaldet af tilladelseskravet indebærer, at berørte naboerikke længere skal høres, inden en antenne kan sættes op, og ikke længere har mulighed for at klage.Forslaget har i øvrigt ingen administrative konsekvenser for borgerne.6. De miljømæssige konsekvenserForslaget om en ny landdistriktsbestemmelse indebærer, at kommunerne ikke længereskalmeddelelandzonetilladelse, men som udgangspunktkanmeddele tilladelse efter en samlet afvejning af deinteresser, som landzonebestemmelserne har til formål at varetage. Væsentlige interesser med hen-syn til landskab, natur, åbne og uberørte kystlandskaber, kulturmiljø og miljø vil medføre, at kom-munen meddeler afslag på landzonetilladelse. Denne del af lovforslaget vil derfor kunne have be-grænsede positive miljømæssige konsekvenser i ikke vanskeligt stillede del af i de 29 yderkommu-ner og 15 ikke brofaste øer i andre kommuner og i de ikke vanskeligt stillede dele af landdistrikter-ne uden for hovedstadsområdet og Stevns Kommune. Til gengæld omfatter landdistriktsbestemmel-sen alle vanskeligt stillede landdistrikter i alle kommuner og giver bredere muligheder, hvilket vilkunne have begrænsede negative konsekvenser for miljøet i alle kommuner, dog særligt de kommu-ner, der ikke har særlige regler for landzonetilladelser efter den nuværende lovgivning.Ophævelsen af muligheden for en plantilladelse til kommuner til planlægning i kystnærhedszonenforventes at sikre en bedre balance mellem benyttelse og beskyttelse af de kystnære arealer til gavnfor miljøet.

De foreslåede ændringer på detailhandelsområdet forventes at have en positiv effekt på fastholdelseaf detailhandel i bymidterne og dermed en styrkelse af bymiljøet, samt for detailhandelen i de min-dre og mellemstore byer.Det forventes ikke, at forslaget om ophævelse af tilslutningspligten m.v. til fællesantenneanlæg ilokalplaner og servitutter vil resultere i en uacceptabel mængde af visuelt skæmmende antenner ogparaboler m.v. i boligområderne. Kommunerne vil via lokalplanlægning fortsat kunne formulerebestemmelser, som kan medvirke til at sikre visuelle og arkitektoniske kvaliteter, eksempelvis vedat stille krav til størrelse og højde over terræn for parabolantenner eller opstille forbud mod ellerkrav til tagantenner. Endvidere er de tekniske løsninger for signalmodtagelse i dag væsentlig flere,end da planlovbestemmelserne om tilslutningspligt m.v. til fællesantenneanlæg blev formuleret i1970´erne. Mulighederne for at sikre varetagelse af æstetiske og arkitektoniske hensyn er såledesmarkant forbedrede.Forslaget om ophævelse af kravet om landzonetilladelse til opsætning af antenner og opsætning aftilhørende små teknikskabe vurderes alene at ville indebære begrænsede landskabelige konsekven-ser, når forslaget kun vedrører montering af antenner på eksisterende master, der anvendes til of-fentlig mobilkommunikation, siloer og høje skorstene.7. Forholdet til EU-rettenEU-Kommissionen rettede den 22. februar 2011 henvendelse til Danmark vedrørende de danskeregler om tilslutningspligt m.v. til fællesantenneanlæg og disse reglers overensstemmelse med be-stemmelserne traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde art. 102 og 106 og/eller art. 2(1)i Kommissionens Direktiv 2002/77/EF af 16. september 2002 om konkurrence på markederne forelektroniske kommunikationsnet og -tjenester.Lovforslaget er udformet i overensstemmelse med regeringens svar af 21. september 2012 tilKommissionen.Forslaget rejser ikke spørgsmål i forhold til EU-habitatdirektivet og beskyttelsen af Natura 2000-områderne og vurderes ubetænkeligt henset til, at der er alene er tale om opsætning af antenner påeksisterende master, der er beregnet til det, og på høje skorstene og siloer. Bilag IV- arter (EU-habitatdirektivet) vil være beskyttet af det generelle forbud mod at ødelægge eller beskadige yngle-eller rasteområder i naturbeskyttelseslovens § 29 a og jagt- og vildtforvaltningslovens § 6 a.Forslaget indeholder derudover ingen EU-retlige aspekter.8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Lovforslaget har været i høring hos:……………….9. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindreudgifterStaten: Ophævelsen af kravetom landzonetilladelse til mon-tering af antenner til mobil-kommunikation på eksisteren-Negative konsekven-ser/merudgifterStaten: ingenKommunerne: Lovændringen -eksklusivantenner til mobil-18

de master, siloer og høje skor-stene samt opsætning af tilhø-rende teknikskabe vurderes athave begrænsede økonomiskekonsekvenser for staten, idetder må forventes lidt færreklage sager til Natur- og Mil-jøklagenævnetI øvrigt ingen.Kommunerne: Forslaget omophævelse af kravet om land-zonetilladelse til opsætning afantenner på eksisterende ma-ster, der anvendes til mobil-kommunikation, siloer og højeskorstene samt opsætning aftilhørende teknikskabe vil in-debære færre ansøgninger omlandzonetilladelse og dermeden økonomisk lettelse forkommunerne.I øvrigt ingen.Regionerne: ingen.Staten:Meget begrænset lettelse vedophævelse af muligheden forlandsplandirektiver for ud-valgsvarebutikker uden forbymidten i visse situationer.Kommunerne: Forslaget omophævelse af kravet om land-zonetilladelse til opsætning afantenner på eksisterende ma-ster, der anvendes til mobil-kommunikation, siloer og højeskorstene samt opsætning aftilhørende teknikskabe vil in-debære færre ansøgninger omlandzonetilladelse og dermeden administrativ lettelse forkommunerne.I øvrigt ingenRegionerne: ingenForslaget om ophævelse af

er og høje skorstene.Administrative konsekvenserfor borgerneLanddistriktsbestemmelsengiver borgere i alle vanskeligtstillede landdistrikter flere mu-ligheder for at opnå landzone-tilladelse. Borgere i ikke van-skeligt stillede landdistrikter ide kommuner, der har særligelandzonebestemmelser, be-grænses mulighederne. Bor-gerne i de vanskeligt stilledelanddistrikter i samme kom-muner får mulighed, men ikkekrav på tilladelse. Samlet vur-deres lovforslaget at forbedremulighederne for borgerne.For de husstande, der er omfat-tet af bestemmelser om tilslut-ningspligt m.v. til fællesanten-neanlæg i lokalplaner m.v., vilforslaget betyde en fritagelseherfra efter overgangsperioden.Forslaget om ophævelse afkravet om landzonetilladelse tilopsætning af antenner på eksi-sterende mobilantennemaster,siloer og høje skorstene ogopsætning af tilhørende småteknikskabe vil ikke indebæredirekte administrative konse-kvenser for borgerne.I øvrigt ingenEU-kommissionen har rettet henvendelse til Danmark vedrøren-de de danske regler om tilslutningspligt m.v. til fællesantennean-læg og disse reglers overensstemmelse med EU-retten. Den iforslaget angivne bestemmelser svarer indholdsmæssigt til hvadregeringen har meddelt Kommissionen den 21. september 2012.Forslaget rejser ikke spørgsmål i forhold til EU-habitatdirektivetog beskyttelsen af Natura 2000-områderne og vurderes ubetæn-keligt henset til, at der er alene er tale om opsætning af antennerpå eksisterende master, der er beregnet til det, og på høje skor-stene og siloer. Bilag IV- arter (EU-habitatdirektivet) vil værebeskyttet af det generelle forbud mod at ødelægge eller beskadi-ge yngle- eller rasteområder i naturbeskyttelseslovens § 29 a ogjagt- og vildtforvaltningslovens § 6 a.21Forslaget har dog den konse-kvens, at bortfaldet af tilladel-seskravet indebærer, at berørtenaboer ikke længere skal høres,inden en antenne kan sættes op,og ikke længere har mulighedfor at klage.I øvrigt ingen

Til nr. 1, 3, 7 og 8 ( § 5 m, stk. 4, 1.pkt, § 5 q, stk. 1, § 11 b, stk. 1, nr. 7, og § 11 e, stk. 5)De foreslåede ændringer er konsekvensrettelser som følge af forslagets nr. 5, der foreslår § 5 q, stk.3 ophævet.Til nr. 2 (§ 5 m, stk. 6)Den i 2011 indførte bestemmelse om, at ministeren i særlige tilfælde kan tilvejebringe landsplandi-rektiver for udvalgsvarebutikker uden for bymidten i de 42 kommuner uden for hovedstadsområdet,der ikke har en by med over 20.000 indbyggere, foreslås ophævet. Bestemmelsen indebærer enuhensigtsmæssig forskelsbehandling af kommunerne.Den redegørelse om detailhandelsplanlægning, som miljøministeren i henhold til § 5 s afgav til Fol-ketingets Miljøudvalg den 22. december 2011, viser, at det, der påvirker handelslivet negativt i demindre og mellemstore byer samt landdistrikter, er udviklingen af eksterne centre og store butikkeruden for bymidten. Af hensyn til handelslivet i de mindre og mellemstore byer samt landdistrikterforeslås bestemmelsen i § 5 m, stk. 6, som giver mulighed for planlægning af yderligere udvalgsva-rebutikker uden for bymidterne, derfor ophævet.For så vidt angår færdigbehandlingen af henvendelser om landsplandirektiver, der er modtaget førlovens ikrafttræden, henvises til bemærkningerne til de foreslåede overgangsregler i § 2.Til nr. 4 (§ 5 q, stk. 2)Af hensyn til handelslivet i de mindre og mellemstore byer samt landdistrikter foreslås den i 2011indførte bestemmelse ophævet, og den tidligere bestemmelse i § 5 q, stk. 2, som giver mulighed forplanlægning af store udvalgsvarebutikker over 2.000 m2i bymidten i de største byer med mere end40.000 indbyggere genindføres sammen med muligheden for at planlægge for store udvalgsvarebu-tikker over 2.000 m2i aflastningsområderne i hovedstadsområdet, Aarhus, Odense, Aalborg, ogEsbjerg.Muligheden for at planlægge for store udvalgsvarebutikker i de største byer med mere end 40.000indbyggere har til hensigt at sikre, at der også i Danmark er plads til at udvikle og etablere udvalgs-varebutikker med særligt størrelseskrævende butikskoncepter, der henvender sig til kunder i et stør-re opland. Det er ikke hensigten at fremme udviklingen af butikskoncepter, hvor en større udvalgs-varebutik designmæssigt fremtræder som en identificerbar enhed med en dagligvarebutik, og der-med fremstår som et hypermarkedslignende indkøbscenter.Kommunalbestyrelsens beslutning om store udvalgsvarebutikker på over 2.000 m2skal tages i for-bindelse med den obligatoriske planstrategi i første halvdel af hver valgperiode og er til for at sikre,at kommunalbestyrelsen ikke udlægger flere store udvalgsvarebutikker end tilladt hvert 4. år.Ønsker kommunalbestyrelsen at fremme spørgsmålet om store udvalgsvarebutikker, skal kommu-nalbestyrelsen i forbindelse med den obligatoriske planstrategi som minimum beslutte, at mulighe-den for at planlægge for store udvalgsvarebutikker på over 2.000 m2skal indgå i en hel eller delviskommuneplanrevision.23

Først når et udlæg er udnyttet, dvs. når det fysiske anlægsarbejde er påbegyndt, og butikken er un-der opførelse inden for den 4-årige periode, er det muligt at udlægge endnu en stor udvalgsvarebutiki den efterfølgende 4-årige periode. Hvis et udlæg ikke er blevet udnyttet i den første 4-årige valg-periode, kan der ikke foretages yderligere et udlæg til en stor udvalgsvarebutik i den efterfølgende4-årige kommuneplanrevision.Er der tilvejebragt en lokalplan for en stor udvalgsvarebutik, men ikke opført en butik, og kommu-nalbestyrelsen ønsker at planlægge for en ændret placering i kommuneplanen, kan det kun ske, hvislokalplanen samtidig ændres. Ellers opstår der muligheder for at placere flere store udvalgsvarebu-tikker, end loven tilsigter.I Aarhus, Odense, Aalborg, og Esbjerg kan der træffes beslutning om at placere op til 3 af de storeudvalgsvarebutikker i et aflastningsområde, uanset om der er plads i bymidten, jf. § 5 p, stk. 4. Af-lastningsområdet, kan udvides såvel geografisk som med hensyn til det samlede bruttoetageareal tilbutiksformål, hvis det er nødvendigt for at give plads for de store udvalgsvarebutikker, og hvis derredegøres for, at placering af butikken eller butikkerne ikke er mulig i bymidten, jf. § 11 e, stk. 6.I hovedstadsområdet er mulighederne for at planlægge for, hvor der kan etableres store butikker,fastlagt i et landsplandirektiv, jf. § 5 m, stk. 4.Til nr. 5 (§ 5 q, stk. 3)Bestemmelsen ophæves.Til nr. 6 (kapitel 2 e)Ophævelsen af kapitel 2 e er en konsekvens af den nye landdistriktsbestemmelse, jf. forslagets § 1,nr. 10 (§ 35, stk. 1, 2. pkt.), som giver nye muligheder til vanskeligt stillede landdistrikter i allekommuner.Bestemmelsen i § 5 u foreslås afløst af den foreslåede landdistriktsbestemmelse i § 35, stk.1, 2. pkt.,som i de vanskeligt stillede landdistrikter giver kommunerne mulighed for at tillægge hensynet tilområdets udvikling særlig vægt bl.a. ved opførelse af helårsboliger efter samme kriterier som i § 5u, hvorved bestemmelsen bliver overflødig, se lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.For så vidt angår færdigbehandlingen af ansøgninger om landzonetilladelse, der er modtaget førlovens ikrafttræden, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 5.En ophævelse af bestemmelsen i lovens § 5 v, som foreslået, vil medføre, at de 29 kommuner belig-gende i yderområder og 15 ikke brofaste øer ikke længere kan ansøge miljøministeren om en plan-tilladelse til at planlægge for inddragelse af nye arealer i byzone og for planlægning af anlæg i land-zone uden en særlig planlægningsmæssig begrundelse. Det medfører, at fremtidig planlægning ikystnærhedszonen i disse yderområder herefter skal ske i overensstemmelse med de almindelig reg-ler for planlægning i kystnærhedszonen og den praksis, der er dannet herfor. Landdistriktsbestem-melsen kan anvendes inden for kystnærhedszonen, så der efter den bestemmelse kan meddeles en-kelttilladelser til helårsboliger og erhverv i vanskeligt stillede landdistrikter. Hensynet til natur- oglandskabsressourcerne, navnlig beskyttelsen af de åbne og uberørte kystområder er skærpet i afvej-ningen, jf. § 35, stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal også virke for kommuneplanens gennemførelseved afgørelsen af landzonesager.For så vidt angår færdigbehandlingen af ansøgninger, der er modtaget før lovens ikrafttræden, hen-vises til bemærkningerne til de foreslåede overgangsregler i § 2, stk. 4.24

Til nr. 9 (§ 15, stk. 11)Forslaget omfatter bestemmelser i lokalplaner vedtaget før 1. september 2011 om grundejerespligtmæssige tilvejebringelse af eller pligtmæssige tilslutning til fællesantenneanlæg til modtagelseog distribution af tv- og radiosignaler, som er optaget i lokalplanerne med hjemmel i planlovens §15, stk. 2, nr. 11 eller i kommuneplanlovens § 18, stk. 1, nr. 11. Forslaget omfatter ligeledes be-stemmelser i lokalplaner vedtaget før 1. september 2011 om grundejerforeningers pligt til at foreståetablering, drift og vedligeholdelse af fællesantenneanlæg til modtagelse og distribution af tv- ogradiosignaler, som er optaget i lokalplanerne med hjemmel i planlovens § 15, stk. 2, nr. 13, eller ikommuneplanlovens § 18, stk. 1, nr. 13.I det omfang ældre plantyper opretholdt efter lovens § 68, stk. 2, måtte indeholde tilsvarende be-stemmelser, omfattes disse også af forslaget.Forslaget omfatter desuden tilsvarende bestemmelser i servitutter, hvor kommunalbestyrelsen erden eneste påtaleberettigede. Herunder omfattes bl.a. deklarationer og såkaldte byggeservitutter.Forpligtelser til tilslutning m.v. til fællesantenneanlæg, som ikke har direkte hjemmel fastsat i enlokalplan eller i en servitut, hvor kommunalbestyrelsen er eneste påtaleberettiget, er ikke omfattet afforslaget.De af lovforslaget omfattede lokalplan- og servitutbestemmelser vil fra denne del af lovændringentræder i kraft, være uden virkning.De berørte grundejere og grundejerforeninger vil herefter ikke være bundet af de omfattede lokal-plan- og servitutbestemmelser.Samme grundejere og grundejerforeninger vil frivilligt kunne fortsætte deres tilslutning til og driftog vedligeholdelse m.v. af fællesantenneanlæg på privat- og aftaleretligt grundlag.Det kan i den forbindelse bemærkes, at bestemmelser i lokalplaner m.v. om grundejerforeningersrettil at forestå etablering, drift og vedligeholdelse af fællesantenneanlæg, jf. planlovens § 15, stk.2, nr. 13, og kommuneplanlovens § 18, stk. 1, nr. 13, ikke mister deres virkning efter forslaget.De omfattede lokalplan- og servitutbestemmelser vil være uden virkning efter ikrafttrædelsen, selv-om de fortsat vil fremgå af gældende lokalplaner og servitutter. Det vil være op til de enkelte kom-muner at vurdere, hvordan de berørte grundejere og grundejerforeninger informeres om, at bestem-melserne ikke længere har virkning.I tidsrummet indtil denne del af loven træder i kraft gælder den nuværende regulering af tilslut-ningspligt m.v. til fællesantenneanlæg uændret. For bestemmelser i lokalplaner vil det således somnu være muligt at søge om dispensation fra tilslutningspligten m.v. efter planlovens § 19. For såvidt angår bestemmelser i servitutter, vil der kunne søges om tilladelse til at fravige disse hos kom-munalbestyrelsen. Om tilladelse kan gives, vil bero på servituttens nærmere indhold.

Det er stadig et hovedhensyn at undgå spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Bestemmel-sens anvendelsesområde er derfor alene byggeri af nye helårsboliger i umiddelbar tilknytning tillandsbyer o.l. og ændret anvendelse af eksisterende bygninger til helårsboliger og erhverv samt ud-videlse af eksisterende erhvervsvirksomheder.Landdistriktsbestemmelsen omfatter overflødiggjorte bygninger af enhver art, både tidligere land-brugsbygninger og andre overflødiggjorte bygninger såsom tiloversblevne skoler, andelsmejerierm.v. Herved gives endnu bedre mulighed for at udnytte den ressource, som tiloversblevne bygnin-ger udgør. Det er en konkret vurdering, om der er tale om en overflødiggjort bygning. Bygningernekan således være under 5 år gamle. Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen påser, at der ikke ertale om omgåelse, f.eks. i form af opførelse af bygninger som erhvervsmæssigt nødvendige tillandbrugsformål, hvorefter de inden for et kort tidsrum søges anvendt til anden anvendelse. Hvisbygningen har været forladt i længere tid og er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen værdiaf betydning, gælder de almindelig regler for kommunernes landzoneadministration. I disse tilfældeskal kommunalbestyrelsen lægge de samme hensyn til grund ved behandlingen af en ansøgning omistandsættelse til bolig eller erhverv, som ved ansøgning om opførelse af ny bebyggelse.Det er den udviklede praksis for, hvornår der skal udarbejdes lokalplan, der danner den øvre grænsefor, hvornår det ansøgte vil have et sådant omfang og dermed påvirke omgivelserne på en sådanmåde, at det udløser krav om lokalplanlægning, og en landzonetilladelse derfor ikke kan meddeles.Kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at udarbejde lokalplan, medmindre det ansøgte er i over-ensstemmelse med kommuneplanen. Dog muliggør landdistriktsbestemmelsen kun etablering ogudvidelse af mindre butikker, som også er mindre efter udvidelsen. En butik anses for mindre, nårbruttoetagearealet ikke væsentligt overstiger 250 m2. Om ferieboliger, se nedenfor.Landdistriktsbestemmelsen tilsigter specifikt en lempeligere praksis for meddelelse af landzonetil-ladelse til etablering af helårsboliger i eksisterende overflødiggjorte bygninger i alle vanskeligt stil-lede landdistrikter. Ligeledes tilsigtes en lempeligere praksis for opførelse af nye helårsboliger iumiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse i landsbyer eller anden tilsvarende bebyggelse,der tilgodeser princippet om sammenhængende bebyggelse. Sommerhusområder og bebyggelse, deri en landzonelokalplan er udlagt til anvendelse som fritidshuse o.l. er ikke omfattet heraf. Landdi-striktsbestemmelsen kan ikke anvendes til nybyggeri af fritliggende helårsboliger i det åbne land.Bestemmelsen ændrer ikke praksis for nye ferieboliger eller nyindretning af ferieboliger i eksiste-rende bebyggelse. Helårsboliger, der tillades opført efter den nye landdistriktsbestemmelse, kan dogændre anvendelse til feriebolig i lighed med alle andre helårsboliger i landzonen, jf. § 36, stk. 1, nr.10. Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen ved ansøgning om landzonetilladelse til opførelse afnye helårsboliger særligt påser, at der ikke er tale om omgåelse af Natur- og Miljøklagenævnetsrestriktive praksis for nyopførelse af sommerhuse i landzonen, samt planlovens kap. 2 a’s forbudmod nye sommerhusområder i kystnærhedszonen.Landdistriktsbestemmelsen har også til formål at lempe praksis for etablering af erhverv i eksiste-rende overflødiggjorte bygninger og for udvidelse af eksisterende lovlige erhvervsvirksomheder,anset om den eksisterende virksomhed er indrettet i tidligere landbrugsbygninger eller i andre typertiloversblevne bygninger eller på grundlag af en landzonetilladelse efter planlovens almindeligelandzoneregler. Det gælder også, selv om etableringen/udvidelsen medfører flere end 5 ansatte. Detafgørende er, at virksomheden ikke er lokalplanpligtig, hverken ved etableringen eller før og efterudvidelsen. De to muligheder kan kombineres til etablering af erhverv i en overflødiggjort bygningsamtidig med udvidelse af bygningsmassen til brug for virksomheden, f.eks. etablering af arkitekt-tegnestue i et nedlagt mejeri og opførelse af en ny kontorbygning i umiddelbar tilknytning hertil.Udvidelse skal ske i umiddelbar tilknytning til den eksisterende bygningsmasse.26

Landdistriktsbestemmelsen kan ikke anvendes til byggeri af nye fritliggende erhvervsvirksomhederi det åbne land.Ved behandling af sager om erhverv inden for ferie-fritidsområdet skal kommunalbestyrelsen sikre,at hensynet til de sammenhængende turistpolitiske overvejelser ikke afgørende taler imod en tilla-delse.Kommunalbestyrelsen skal som hidtil foretage en afvejning af de forskellige hensyn ved vurderin-gen af, om der kan gives landzonetilladelse til opførelse af f.eks. en ny bolig, men den nye bestem-melse giver kommunalbestyrelsen mulighed for at lægge særlig vægt påudviklingeni et vanskeligtstillet landdistrikt. Det betyder, at kommunalbestyrelsen i højere grad kan være imødekommendeover for at meddele landzonetilladelse i vanskeligt stillede landdistrikter, når hensynet til udviklin-gen taler for, og andre væsentlige hensyn ikke taler afgørende imod. Bestemmelsen kan kun anven-des til bebyggelse og anlæg, som forventes at have en positiv effekt på beskæftigelsessituationeneller antallet af helårsbeboede husstande.Tilladelse kan ikke meddeles, hvis væsentlige hensyn til landskabs- og naturinteresserne, herunderåbne og uberørte kystområder og kulturmiljøer, miljø, planlægning eller naboer m.v. afgørende talerimod. Bestemmelsen kan ikke anvendes, hvis det ansøgte vil skabe væsentlige konflikter i arealres-sourcens anvendelse. Arealerne må således ikke have eller planlægges til at have en anvendelse, derer vanskelig at forene med det ansøgte. F.eks. kan et områdes anvendelse til store husdyrbrug ellerplanlægning af området til vindmøller og biogasanlæg eller et bevaringsværdigt kulturmiljø taleafgørende imod det ansøgte.Landdistriktsbestemmelsen kan også anvendes i vanskeligt stillede landdistrikter inden for kystnær-hedszonen. Inden for kystnærhedszonen skærpes hensynet til landskabs- og naturressourcerne dog,herunder navnlig hensynet til at beskytte de åbne og uberørte kystområder, jf. § 35 stk. 3.Landzonebestemmelsen omfatter alle vanskeligt stillede landdistrikter i alle kommuner, hvor der eret særligt behov for tiltag for at vende en negativ udvikling præget af begrænset pres på arealres-sourcen og lav beskæftigelse og/eller fraflytning af boliger, målt ved fald i antal husstande. Vedbegrænset pres på arealressourcen forstås, at arealerne ikke er udsat for nævneværdigt pres for æn-dret anvendelse eller byggeaktivitet, som det typisk er tilfældet i yderområderne til forskel fra op-landet til de større byer. Bestemmelsen kan således ikke anvendes i nærheden af et byområde medbefolkningstilvækst eller i oplandet til et af de store vækstcentre, hvor vækstcentret har en positivafsmittende effekt.Kommunalbestyrelsen skal i den konkrete situation foretage en samlet afvejning af, om de tre krite-rier giver basis for at bringe landdistriktsbestemmelsen i anvendelse, men kriterierne ”beskæftigel-se” og ”antal husstande” vil enkeltvis sammen med kriteriet ”begrænset pres på arealressourcen”kunne begrunde anvendelsen af landdistriktsbestemmelsen. Landdistriktsbestemmelsen kan ikkeanvendes i områder, der alene er karakteriseret af begrænset pres på arealressourcen, men hvor be-skæftigelse og antal husstande ikke er i tilbagegang, og den kan heller ikke anvendes i områder,hvor der er pres på arealressourcen, selv om husstande og beskæftigelse generelt set er i tilbage-gang.Kriterierne bygger på oplysninger, som er til stede i kommunen.

Inden for samme kommune vil der kunne være både større og mindre områder, der kan karakterise-res som vanskeligt stillede landdistrikter. Situationen for et landdistrikt vil også kunne skifte overtid. Et landdistrikt vil derfor kunne ”vokse” ind eller ud af bestemmelsens anvendelsesområde.Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse ved afgørelsen af landzone-sager. Kommunalbestyrelserne kan ved at fastsætte retningslinjer for landzoneadministrationen ikommuneplanerne skabe grundlag for den ønskede administration af landdistriktsbestemmelsen.Det kan sikre en helhedsorienteret udvikling og gøre det klart for borgere og erhvervsliv, hvor mu-lighederne for landzonetilladelse til helårsboliger og erhverv prioriteres. Kommunalbestyrelsen erdog ikke ubetinget forpligtet til at lægge kommuneplanen til grund for landzoneafgørelserne. Det vilstride mod forpligtelsen til at foretage en konkret vurdering af den enkelte ansøgning. Kommunal-bestyrelsen har dog ret til at tillægge planlægningen afgørende betydning ved vurderingen af denkonkrete sag.Afgørelser efter planlovens § 35, stk. 1, skal begrundes i overensstemmelse med forvaltningslovensregler herom. Ved afgørelser, hvor kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse under henvisning tillanddistriktshensynet eller afslår en ansøgning, der er motiveret af et landdistriktshensyn, skal dettefremgå af begrundelsen.Det er vigtigt, at begrundelsen indeholder en angivelse af de faktiske forhold, f.eks. vedrørende ud-viklingen i antallet af husstande eller beskæftigelsesmæssige forhold og om presset på arealressour-cen samt retlige forhold, som kommunalbestyrelsen har lagt vægt på ved afgørelsen. Det er såledesikke nok generelt at henvise til loven eller kommuneplanen.Kommunalbestyrelsen kan i en tilladelse fastsætte vilkår om placering og udformning m.v. af nybebyggelse. Ved tilladelse i kystnærhedszonen kan der f.eks. fastsættes vilkår om placering, ud-formning, farve- og materialevalg m.v. , så det sikres, at den landskabelige påvirkning bliver mindstmulig.Kommunalbestyrelsens afgørelse kan i sin helhed påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, herun-der om væsentlige hensyn taler afgørende imod tilladelse, om grænsen for lokalplanpligt er over-skredet, om der er tale om en landsby eller tilsvarende bebyggelse, eller om der er tale om et van-skeligt stillet landdistrikt. Almindeligvis forventes nævnet dog at kunne lægge kommunalbestyrel-sens oplysninger om presset på arealressourcen og om de beskæftigelsesmæssige forhold og udvik-lingen i befolkningsantallet til grund for nævnets afgørelse.Der er ikke med den påtænkte lempelse af landzoneadministrationen tilsigtet en ændring af praksisfor meddelelse af andre nødvendige tilladelser, f.eks. dispensationer fra naturbeskyttelseslovensbygge- og beskyttelseslinjer. Der er heller ikke tilsigtet ændringer i kommunernes forpligtelser efterplanloven i øvrigt.For så vidt angår færdigbehandlingen af indkomne ansøgninger om landzonetilladelser frem tilnærværende lovforslags ikrafttræden, henvises der til de foreslåede overgangsregler i § 2, stk. 5.Til nr. 11 (§ 35a)Bestemmelsen i § 35 a, erstattes af den nye landdistriktsbestemmelse i forslagets § 1, nr. 11 (§ 35,stk. 1, 2. pkt.) og ophæves derfor. Landdistriktsbestemmelsen giver kommunerne mulighed for ialle vanskeligt stillede landdistrikter at tillægge hensynet til områdets udvikling særlig vægt bl.a.ved udvidelse af mindre erhvervsvirksomheder, som er lovligt etableret i en tidligere landbrugsbyg-ning efter samme kriterier som i § 35 a, hvorved § 35 a bliver overflødig, se lovforslagets nr. 10 ogbemærkningerne hertil.28

Til nr. 12. (§ 36, stk. 1, nr. 14 og 15)Forslaget indebærer en ophævelse af kravet om forudgående landzonetilladelse efter planlovens §35, stk. 1, til antenner til mobilkommunikation, der opsættes på eksisterende siloer og højeskorstene og på eksisterende master, som anvendes til offentlig mobilkommunikation,.dvs.mobiltjenester, hvor enhver kan tegne abonnement. Med forslaget ophæves endvidere kravet omlandzonetilladelse for det tilhørende teknikskab, når det er højst 2 m2i grundplan og maksimalt 2,5m højt.Med antenner til mobilkommunikation forstås panelantenner til mobilkommunikation med tilhøren-de radiomoduler og transmissionslinks. Antenner til mobilkommunikation opsættes almindeligvispå master, opført til dette formål, men også på høje bygninger eller andre konstruktioner. Enantenne er i dag op til ca. 3 m høj og er almindeligvis hvid.Teknikskabe eller kabiner opstilles normalt ved mastens fod. Teknikskabe eller kabiner indeholderkabler og forskelligt udstyr til operatøren. Teknikkabiner har hidtil været en egentlig bygning, menoperatørerne vil i dag i de fleste tilfælde kunne anvende de mindre teknikskabe.I forbindelse med landzonetilladelser til opstilling af nye master, vil der normalt blive stillet vilkårom, at der skal etableres en slørende beplantning ved mastens nederste del. Hermed dækkes ogsåsynligheden af teknikskabene, når de opstilles ved master.Forslaget om fritagelse for landzonetilladelse er begrænset til antenner og tilhørende teknikskabe ineutral farve, f.eks. grå eller hvid, eller indfarvet i forhold til baggrunden, idet de landskabeligekonsekvenser i disse tilfælde vil være begrænsede. Det betyder, at ønskes antenner eller skabe iandre farver, kan det kun ske efter forudgående landzonetilladelse.Antenner, der efter forslaget opsættes uden forudgående tilladelse, må ikke forøge bygningens, ma-stens eller skorstenens højde, dvs. den skal monteres under taghøjde eller under mastens eller skor-stenens top.Fsva opsætning af antenner på skorstene, er forslaget begrænset til høje skorstene, dvs. skorstene påmindst 20 m. Det vil derfor normalt ikke være muligt uden forudgående tilladelse at opsætte mo-bilantenner på almindelige husskorstene.Forslaget vedrører kun opsætning af mobilantenner på eksisterende antennemaster, siloer og højeskorstene og indebærer, at kommunalbestyrelsens afgørelse efter planlovens landzoneregler ikkelængere vil være påkrævet i disse situationer. Tilsvarende gælder for opsætning af tilhørende tek-nikskabe, der opsættes på eller umiddelbart ved siden af masten, siloen eller skorstenen.Kommunalbestyrelsens landzonetilladelse vil fortsat være nødvendig, hvis der skal opsættes andreantenner end antenner til mobilkommunikation, eller hvis disse skal opsættes i master, der ikke ermaster, der anvendes til offentlig mobilkommunikation. Landzonetilladelse vil endvidere være nød-vendig, hvis operatøren ønsker en større teknikkabine og ikke et af de mindre teknikskabe.Til nr. 13 (Bilag 2)Den foreslåede ophævelse af bilag 2 er en konsekvens af ophævelsen af kap. 2 e. Bilaget oplistedede 29 kommuner og de 15 ikke brofaste øer i andre kommuner, der fik særlige muligheder med lovnr. 424 af 10. maj 2011.

§2Til stk. 1.Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.Hensigten med en hurtig ikrafttræden er primært at undgå gennemførelse af uhensigtsmæssig plan-lægning på baggrund af bestemmelserne fra lov nr. 424 af 10. maj 2011."For så vidt angår planlægning for store udvalgsvarebutikker, kan der vedtages planer på baggrundaf bestemmelserne i lov nr. 424 af 10. maj 2011 § 1, nr. 5 og 6, frem til lovens ikrafttræden. Lokal-planer vedtaget inden lovændringens ikrafttræden kan realiseres. Det drejer sig om planlovens § 5 q,stk. 2 og 3, som foreslås ændret henholdsvis ophævet med dette lovforslag. Når lovændringen træ-der i kraft, kan der ikke vedtages planer i strid med de nyindførte bestemmelser, uanset om planenhar været under udarbejdelse inden ikrafttrædelsesdatoen.Til stk. 2.Det foreslås, at bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 9, vedrørende bestemmelser i lokalplaner ogservitutter om tilslutningspligt m.v. til fællesantenneanlæg træder i kraft på samme dato som loven iøvrigt men to år senere. Bekendtgøres loven f.eks. i Lovtidende den 1. april 2013, træder loven ikraft den 2. april 2013, mens bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 9 træder i kraft den 2. april 2015.Som nærmere beskrevet i afsnit 2.5.2. foreslås der en overgangsperiode for bl.a. at sikre, at de eksi-sterende fællesantenneforeninger og grundejerforeninger har mulighed for at afvikle eventuel rest-gæld i de fællesantenneanlæg, de ejer, og dermed ikke kommer i klemme økonomisk. En over-gangsperiode er samtidig nødvendig for at sikre, at foreningerne har mulighed for at tilpasse ellerafvikle driften af fællesantenneanlægget i lyset af de ændrede økonomiske vilkår for driften, somophævelsen af tilslutningspligten vil medføre.I tidsrummet indtil den denne del af loven træder i kraft gælder den nuværende regulering af tilslut-ningspligten m.v. til fællesantenneanlæg uændret som beskrevet ovenfor.Til stk. 3.Forslaget indebærer, at når Miljøministeriet, Naturstyrelsen inden lovens ikrafttræden offentliggørforslag til landsplandirektiv efter planlovens § 22 a, stk. 1, jf. § 3, stk. 1 og 2, 1. pkt., på baggrund afen henvendelse fra en kommune om udlæg af areal til udvalgsvarebutikker uden for bymidten imedfør af lov nr. 424 af 10. maj 2011 § 1, nr. 2, (planlovens § 5 m, stk. 6,) færdigbehandles lands-plandirektivet af Miljøministeriet, Naturstyrelsen, og kommunernes efterfølgende gennemførelse afden fornødne kommune- og lokalplanlægning efter de hidtil gældende regler i ovennævnte lov.Til stk. 4.Forslaget indebærer, at ansøgninger om tilladelse til planlægning, der modtages i Miljøministeriet,Naturstyrelsen før lovens ikrafttræden, og som opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 936 af 23.august 2011 om ansøgning og tilladelse til planlægning i kystnærhedszonen i yderområderne fær-digbehandles af Naturstyrelsen efter de hidtil gældende regler i lov nr. 424 af 10. maj 2011 og dennævnte bekendtgørelse. Kommunerne kan efterfølgende gennemføre den fornødne kommune- oglokalplanlægning til udmøntning af plantilladelsen.I bekendtgørelsen stilles bl.a. krav om en beskrivelse af projektet, den visuelle påvirkning af omgi-velserne, og der skal godtgøres en positiv lokaløkonomisk konsekvens ved det ønskede projekt. Pågrundlag heraf tager Miljøministeriet, Naturstyrelsen, stilling til, om der kan gives en tilladelse tilplanlægning i kystnærhedszonen.30

Til stk. 5.I stk. 5, foreslås det, at en grundejer eller en erhvervsvirksomhed, som har ansøgt kommunalbesty-relsen om en landzonetilladelse til at etablere en eller flere nye helårsboliger, jf. lov nr. 424 af 10.maj 2011 § 1, nr. 8 (§ 5 u), eller udvidelse af en mindre erhvervsvirksomhed, som er etableret i entidligere landbrugsbygning, jf. lov nr. 424 af 10. maj 2011 § 1, nr. 12 (§ 35 a), skal have ansøgnin-gen om landzonetilladelse færdigbehandlet efter de hidtil gældende regler, ligesom en eventuel ef-terfølgende klagesagsbehandling vil ske efter disse regler. For så vidt angår ansøgninger om opsæt-ning af panelantenner til mobilkommunikation og teknikskabe, betyder forslaget om ophævelse afkravet om landzonetilladelse hertil, at ansøgninger bortfalder og at det ansøgte kan opsættes udenlandzonetilladelse. Det er under forudsætning af, at det ansøgte opfylder betingelserne for opsæt-ning uden landzonetilladelse med hensyn til størrelse, farve og placering.Til stk. 6.I stk. 6, foreslås det, at de regler og beslutninger, der er udstedt på grundlag af regler, der ophæves idenne lovændring, opretholdes, indtil de ophæves eller ændres i medfør af dette lovforslag eller somfølge af beslutninger med hjemmel i planloven, som ændret ved dette forslag.De regler, som bestemmelsen opretholder, omfatter bekendtgørelser udstedt i medfør af lov nr. 424af 10. maj 2011 § 1, nr. 8, (§ 5 v, stk. 3), og landsplandirektiver udstedt med hjemmel i samme lovs§ 1, nr. 2, (§ 5 m, stk. 6), jf. lovens § 3, stk. 1 og 2.De beslutninger, som bestemmelsen opretholder, omfatter miljøministerens plantilladelser efter lovnr. 424 af 10. maj 2011 § 1, nr. 8, (§ 5 v, stk. 1) og kommunernes landzonetilladelser efter sammelovs § 1, nr. 8, (§ 5 u, stk. 1), og § 1, nr. 12, (§ 35 a), samt kommunernes beslutninger om planlæg-ning i medfør af samme lovs § 1, nr. 5 og 6, (§ 5 q, stk. 2 og 3), eller på basis af landsplandirektiverefter samme lovs § 1, nr. 2, (§ 5 m, stk. 6), og plantilladelser efter samme lovs § 1, nr. 8, (§ 5 v, stk.1).

§ 5 m,stk. 4. For hovedstadsområdet fast-lægger miljøministeren efter § 3, stk. 1, be-liggenheden af bymidter, bydelscentre ogaflastningsområder, herunder bymidter ogaflastningsområder, hvori der kan etableresstore butikker, jf. § 5 q, stk. 2 og 3. I detindre storbyområde i hovedstadsområdet, jf.§ 5 j, stk. 2, kan der udlægges mere end énbymidte.§ 5m,stk. 6. Miljøministeren kan for kom-muner, hvor ingen by har mere end 20.000indbyggere, fastsætte regler efter § 3, stk. 1,og § 3, stk. 2, 1. pkt., der uanset stk. 1, 1.pkt., udlægger arealer i et område til ud-valgsvarebutikker uden for bymidten, når1)opførelse af udvalgsvarebutikkerne vil væreen integreret del af en større, allerede etable-ret virksomhed med særlig erhvervsmæssigbetydning,2)der er et turistmål, som har mindst 75.000besøgende pr. år, og som tiltrækker interna-tional turisme,3)der er et større trafikalt knudepunkt med etsærligt besøgsmønster af national eller inter-national betydning for turisme ved større,internationale havne eller i tilknytning til

grænsehandel eller4)hensynet til sikkerheden, for så vidt angår enudvalgsvarebutiks varegrupper, medfører, atden ikke kan indpasses i bymidten af plan-lægningsmæssige grunde.§ 5 q,stk. 1. I bymidter, bydelscentre ogaflastningsområder må der ikke fastsættesbutiksstørrelser, der overstiger 3.500 m�bruttoetageareal for dagligvarebutikker og2.000 m� bruttoetageareal for udvalgsvare-butikker, jf. dog stk. 2 og 3.§ 5 q,stk. 2. I bymidter og i aflastningsom-råder i byer med mere end 27.000 indbygge-re kan kommunalbestyrelsen, i forbindelsemed at der hvert fjerde år udarbejdes en stra-tegi for kommuneplanlægningen, jf. § 23 a,stk. 1, 1. pkt., træffe beslutning om at revi-dere kommuneplanen med henblik på atfastsætte butiksstørrelser for højst tre nyeudvalgsvarebutikker på mere end 2.000 m2bruttoetageareal i hver by, i hovedstadsom-rådet dog i hvert område, der er udpeget i etlandsplandirektiv, jf. § 5 m, stk. 4.3.I§ 5 q, stk. 1,ændres »stk. 2 og 3« til:»stk. 2«

Stk.2.Helårsboliger opført i medfør af stk. 1kan ikke overgå til anvendelse som fritids-boliger efter § 36, stk. 1, nr. 10.§ 5 v.Miljøministeren kan efter ansøgningfra kommunalbestyrelsen meddele tilladelsetil en planlægning i en kommune eller på enø, der er opført i bilag 2, selv om betingelseni § 5 b, stk. 1, nr. 1, ikke er opfyldt, med-mindre væsentlige naturbeskyttelses- oglandskabelige interesser tilsidesættes.Stk.2.Miljøministeren kan ved tilladelseefter stk. 1 fravige den regionale udviklings-plan. Miljøministeren foretager en høring afregionen, inden der gives tilladelse til fravi-gelsen.Stk.3.Miljøministeren fastsætter nærmereregler om ansøgning og meddelelse af tilla-delse.§ 11 b,stk. 1, Rammer for indholdet af lo-kalplaner fastsættes for de enkelte dele afkommunen med hensyn til1)fordelingen af bebyggelsen efter art og an-vendelsesformål,2)områder for blandede byfunktioner,3)bebyggelsesforhold, herunder rammer forbevaring af bebyggelser eller bymiljøer,4)byfornyelsen i eksisterende bysamfund,5)byomdannelsesområder, hvor anvendelsenaf bebyggelse og ubebyggede arealer til er-hvervsformål, havneformål eller lignendeaktiviteter skal ændres til boligformål, insti-tutionsformål, centerformål, rekreative for-mål eller erhvervsformål, der er foreneligemed anvendelse til boligformål,6)forsyningen med offentlig og privat service,7)områder til butiksformål, herunder rammerfor det maksimale bruttoetageareal for ny-byggeri og omdannelse af eksisterende be-byggelse til butiksformål, for maksimalebruttoetagearealer for de enkelte butikker ogfor antallet og placeringen af udvalgsvarebu-tikker omfattet af § 5 q, stk. 2 og 3,7.I§ 11 b, stk. 1, nr. 7,ændres »§ 5 q, stk. 2og 3« til: »§ 5 q, stk. 2«.

8)institutioner og tekniske anlæg, herundervarmeforsyningsforhold,9)områder til fritidsformål, herunder koloniha-veområder, jf. § 11 c,10)trafikbetjeningen,11)overførsel af arealer til byzone eller som-merhusområder, og12)rækkefølgen for bebyggelse og ændret an-vendelse af arealer til byformål, de i nr. 5nævnte byomdannelsesområder og sommer-husområder og13)anvendelsen af vandområder og udformningaf anlæg på vandområder i et byomdannel-sesområde inden for eller i tilknytning til enhavns dækkende værker.§ 11 e,stk. 5. Redegørelsen for den del afkommuneplanen, der indeholder rammer foretableringen af udvalgsvarebutikker med etbruttoetageareal på mere end 2.000 m�, jf. §5 q, stk. 2 og 3, skal indeholde1) angivelse af målene for detailhandels-strukturen i bymidten,2) beskrivelse af, hvordan etableringen afstore udvalgsvarebutikker tilgodeser målenefor detailhandelsstrukturen i kommunen,samt forventede konsekvenser for bymiljøeti bymidten og for bydelscentrene og oplan-det og3) angivelse af tilgængeligheden for de for-skellige trafikarter til de store butikker og enbeskrivelse af, hvordan parkeringsmulighe-derne kan indpasses i de pågældende områ-der.8.I§ 11 e, stk. 5,ændres »5 q, stk. 2 og 3«til: »§ 5 q, stk. 2«.