Miljøudvalget 2012-13
MIU Alm.del Bilag 7
Offentligt
1163054_0001.png
1163054_0002.png
1163054_0003.png
1163054_0004.png
1163054_0005.png
1163054_0006.png
1163054_0007.png
1163054_0008.png
1163054_0009.png
1163054_0010.png
1163054_0011.png
1163054_0012.png
1163054_0013.png

NOTAT

Jord & AffaldJ.nr. 000-00025Ref. AngunDen 3. september 2012

Høringsnotat - Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (gebyrdækning af

omkostninger til den løbende opdatering og videreudvikling af det digitale system for

indsamleruddannelse og indsamlerbevis samt virksomheders adgang til genbrugspladser på

tværs af kommunegrænser)

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse har været i høring i perioden fra den 2. juli2012 til den 27. juli 2012.Udkastet blev sendt i høring hos en bred kreds af myndigheder og organisationer. Miljøstyrelsen harmodtaget i alt 28 høringssvar indenfor høringsfristen, herunder individuelt forlængede høringsfristeri forhold til bestemte organisationer.Følgende høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkastet til lovforslaget:Advokatsamfundet, Arbejdstilsynet, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, ForsvaretsBygnings- og Etablissementstjeneste, Fødevareministeriet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,Kulturstyrelsen, Kystdirektoratet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Skatteministeriet,Økonomi- og Indenrigsministeriet, Rigsrevisionen, DANVA, De Samvirkende Købmænd og DanskeRevisorer.Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til lovforslaget:Affald danmark, AffaldVarme Aarhus, Bygherreforeningen, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, DTL,DI, Genvindingsindustrien, Håndværksrådet, KL, Renosam (med forbehold for en evt. senerepolitisk behandling) og 3F.I det følgende er de modtagne høringssvar gennemgået opdelt efter emne. Det skal bemærkes, athøringssvarene kun er gengivet i hovedtræk. Ønskes der detaljerede oplysninger om høringssvarenesindhold, henvises der til de fremsendte høringssvar.

1. Resultat af høring

På baggrund af høringssvarene er det besluttet at udsætte fremsættelse af forslaget om gebyrdækningaf omkostninger til den løbende opdatering og videreudvikling af det digitale system forindsamleruddannelse og indsamlerbevis. Denne del trækkes derfor ud af lovforslaget og afventer, atMiljøstyrelsen bistået af et prøveudvalg får etableret indsamleruddannelsen og det digitale system.Efter dette vil der blive skabt et bedre grundlag for at kunne tage stilling til indsamleruddannelsen,herunder kravet om bevis for indsamleruddannelse og gebyr herfor.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i forhold til lovforslaget om virksomhedersadgang til genbrugspladser på tværs af kommunegrænser.

2. Generelt om gebyrdækning af indsamleruddannelse

3F

kan støtte de foreslåede ændringer i lovforslaget.

KL

har ingen bemærkninger til ændringerne, der vedrører indsamleruddannelsen.

Affald danmark, Dansk Erhverv og Genvindingsindustrien

stiller spørgsmål om, hvorvidtindsamleruddannelsen er nødvendig

Bygherreforeningen

er af den opfattelse, at det bør belyses nærmere, om de foreslåede indsatserstår mål med de ressourcer, som skal anvendes på uddannelsen.

Affald danmark

kan ikke se et behov for et særligt uddannelseskrav på indsamlerområdet. Derpeges bl.a. på, at indsamlerbegrebet siden omorganiseringen er blevet udvidet til transportører, somønsker at være indsamlere og indsamlingsvirksomheder med forbehandlingsanlæg, og at de privateforbehandlingsanlæg ikke adskiller sig fra de kommunalt ejede, hvorfor det er ulogisk, at der kunstilles uddannelseskrav til de private.

Affald danmark

mener, at den primære opgave er at sikre et brugbart Affaldsdatasystem. Heri erder mange udfordringer, hvoraf indberetningen kun er en af dem. Finansiering af etundervisningstilbud om Affaldsdatasystemet foreslås at skulle ske sammen med en videreudviklingaf systemet. Samtidig foreslås det, at det bliver et undervisningstilbud og ikke et uddannelseskrav,samtidig med, at det skal have en bredere målgruppe end blot indsamlerne.

Dansk Erhverv og Genvindingsindustrien

stiller spørgsmålstegn ved det reelle behov for enuddannelse, idet der vil gå 1-2 år før indsamleruddannelsen reelt er tilgængelig, og atindsamlingsvirksomhederne har indberettet siden 2010, og dermed har fået kendskab til indberetningaf data til Affaldsdatasystemet og kendskab til en forsvarlig håndtering af affald på en anden mådeend fra en indsamleruddannelse. Samtidig påpeger de, at der stilles krav om en miljøgodkendelseved en registrering som indsamlingsvirksomhed, hvorfor det er vurderet i forvejen, at virksomhedenhåndterer erhvervsaffald forsvarligt.

Dansk Erhverv og Genvindingsindustrien

opfordrer Miljøstyrelsen til at genoverveje, om det set iforhold til antallet af berørte personer på p-nummerniveau, og som vil være mindre end 558personer sammenholdt med, at indsamleruddannelsen først forventes klar i år 2013/14, om der reelter behov for en indsamleruddannelse. Endelig pointeres det, at der er tale om en professionelbranche, der har en årelang erfaring, som pludselig skal have en uddannelse for at lave det, som dealtid har lavet.

DTL

efterlyser en mekanisme i affaldsreglerne, der sikrer, at vognmænd, der ikke er registreret iAffaldsregistret, heller ikke kan fungere i markedet, idet der for nærværende er en free-riderproblematik. Forslaget vil derfor betyde, at de vognmænd, der er registreret, skal bære en yderligere
2
omkostning, og dermed udsættes for en yderligere konkurrenceforvridning.

DTL

finder derfor, atder ikke er et tilstrækkeligt registergrundlag for opkrævning af gebyret.

DI

og

Dansk Byggeri

finder, at genbrugspladserne også bør indberette data om affald, idetAffaldsdatasystemets opgjorte mængder bliver usikre uden genbrugspladsernes ikke uvæsentligemængder affald, hvorefter målet med et nationalt system ikke opfyldes, udover at Danmark også haren indrapporteringsforpligtelse til EU.

DI

og

Dansk Byggeri

mener samtidig, at genbrugspladser også skal være omfattet afindsamleruddannelsen, således at det sikres, at affaldet fra genbrugspladserne behandles korrekt, ogat der kan foretages en bedre affaldsdataindberetning fra genbrugspladserne.

Håndværkerrådet

kan ikke støtte, at der gives hjemmel til yderligere opkrævning af gebyr hosvirksomhederne.

Renosam

har ingen bemærkninger til princippet i lovforslaget om at give ministeren hjemmel til atfastsætte regler om opkrævning af gebyr til dækning af omkostninger til indsamleruddannelsen.

Renosam

mener, at det er et åbent spørgsmål, om det er en person med ledelsesansvar forindsamlingen, der nødvendigvis er den relevante person at give uddannelsen, idet det også ernødvendigt, at de personer, der varetager den faktiske afhentning af affald hos virksomheder, har etgodt kendskab til lovgivningen og kan foretage en kvalificeret kontrol af det affald, de afhenter.Miljøministeriets bemærkningerKravet i § 7, stk. 3, nr. 4 i lov om miljøbeskyttelse om bevis for, at mindst én person medledelsesansvar for indsamling af genanvendeligt erhvervsaffald har opnået indsamlerbevis, stillesoverfor indsamlingsvirksomheder med og uden forbehandlingsanlæg.Virksomheder, som transporterer genanvendeligt erhvervsaffald for fremmed regning kan p.t. vælge,om de vil registreres i Affaldsregistret som affaldstransportør, som indsamlingsvirksomhed ellersom begge dele. Såfremt virksomheden er registreret som indsamlingsvirksomhed og indsamlergenanvendeligt erhvervsaffald overtager virksomheden ansvaret for affaldets genanvendelse og harpligt til at indberette data til Affaldsdatasystemet.Virksomheder, som for fremmed regning transporterer andre former for affald end genanvendeligterhvervsaffald, kan ligeledes p.t. vælge, om de vil registreres som affaldstransportør, somindsamlingsvirksomhed eller som begge dele. Såfremt virksomheden er registreret somindsamlingsvirksomhed, har virksomheden ret til at indberette data til Affaldsdatasystemet.Begge typer indsamlingsvirksomheder, som transporterer affald for fremmed regning er omfattet afkravet om indsamlerbevis.Selve udviklingen af det digitale uddannelses- og prøvesystem i forhold til indsamlerbevisfinansieres af midler fra Virksomhedsordningen.
3
Lovforslaget omhandler gebyropkrævning af omkostninger til den løbende opdatering ogvidereudvikling af det digitale uddannelses- og prøvesystem, som er et element imarkedsudsættelsen af genanvendeligt erhvervsaffald, som kravet om indsamlerbevis også var.For nærværende er der i Affaldsregistret registreret 718 affaldstransportører og 560indsamlingsvirksomheder.1I forbindelse med kravet i 2011 om, at registrering somaffaldstransportør kan undlades, såfremt virksomheden lader sig registrere somindsamlingsvirksomhed, har der været en vis tendens til, at virksomhederne kun lader sig registreresom indsamlingsvirksomheder.Indsamlingsvirksomhederne er både nye og ældre virksomheder med forskellige erfaringsgrundlagsamt arbejdsområder, og nogle indsamlingsvirksomheder har aktiviteter, hvor der er krav ommiljøgodkendelse i lovgivningen og andre ikke.Nogle indsamlingsvirksomheder ses at indberette data til Affaldsdatasystemet korrekt, imens andreikke gør. Derudover ses det, at der blandt nogle indsamlingsvirksomheder i det hele taget har væreten manglende opmærksomhed på indberetningspligten.I forhold til affald fra genbrugspladserne bliver data ikke indberettet til Affaldsdatasystemet afgenbrugspladserne, men af de virksomheder, som modtager affaldet fra genbrugspladserne, dvs.virksomheder, der forbehandler eller behandler affald eller indsamlingsvirksomheder.Det forhold, at nogle affaldstransportører ikke har ladet sig registrere i Affaldsregistret, ændrer efterMiljøministeriets opfattelse ikke det egentlige antal af indsamlingsvirksomheder, idet det ikke er etkrav i affaldsbekendtgørelsen, at affaldstransportører registrerer sig som indsamlingsvirksomheder.Men derimod kun et krav, at affaldstransportører registrerer sig som affaldstransportører iAffaldsregistret, medmindre de har ladet sig registrere sig som indsamlingsvirksomhed.Miljøministeriet opfatter det imidlertid som yderst problematisk, at nogle affaldstransportører sletikke har ladet sig registrere i Affaldsregistret og er opmærksomme på denne problemstilling.Se i øvrigt under punkt 1 om, at gebyrdækning af indsamleruddannelse bliver trukket ud aflovforslaget.

3. Prøveudvalg og dato for krav om indsamleruddannelse

Renosam

henviser til tidligere afgivet høringssvar om indsamleruddannelsen, hvori der udtrykkesskepsis overfor det manglende faglige niveau i uddannelsen samt prøveformen, og opfordrerMiljøstyrelsen til at samle de relevante parter med henblik på at sikre den nødvendige kvalitet iuddannelsen.

DI

anbefaler, at det i lovbemærkningerne beskrives, at krav om bevis for indsamleruddannelse iaffaldsbekendtgørelsen, vil blive udskudt til den 1. januar 2015.1
Tallene opdateres, hvorfor antallet af indsamlingsvirksomheder adskiller sig fra udkastet til lovforslaget, som blevsendt i høring.
4
Miljøministeriets bemærkninger.Indholdet i indsamleruddannelsen er i uddannelsesbekendtgørelsen kun beskrevet i emner ogoverskrifter, jf. bilag 1 i bekendtgørelsen, da det er blevet valgt at nedsætte et prøveudvalg beståendeaf Miljøstyrelsen og repræsentanter fra DI, DTL, Dansk Erhverv, Dansk Byggeri, ITD2og KL.Prøveudvalget vil have indflydelse på, hvad der skal indgå af indhold i prøven oguddannelsesmaterialet indenfor emnerne i bilag 1, således at det sikres, at det er den relevantefaglige viden, som prøvedeltagerne bliver testet i ved aflæggelse af prøven.Kredsen af repræsentanter til prøveudvalget er blevet udvidet efter uddannelsesbekendtgørelsen harværet i høring.Tidsplanen er, at prøveudvalget nedsættes umiddelbart efter uddannelsesbekendtgørelsensudstedelse i september 2012, udbud af det digitale system sker i starten af 2013, og det digitalesystem skal være til rådighed fra den 1. juni 2013.Der er derudover som led i forberedelsen af indsamleruddannelsen etableret et prøvemodul påMiljøstyrelsens hjemmeside i 2012, hvor virksomhederne kan træne i at indberette data tilAffaldsdatasystemet.Se i øvrigt under punkt 1 om, at gebyrdækning af indsamleruddannelse bliver trukket ud aflovforslaget.

4. Krav om indsamlerbevis for indsamlingsvirksomheder på P-nummerniveau

(produktionsenheds niveau) fremfor CVR-niveau

Affald danmark

mener, at et evt. uddannelseskrav ikke bør og kan knyttes til p-nummerniveauet,idet ordet ”virksomhed” i den nuværende § 7, stk. 3, nr. 4, skal forstås som ordet er fastsat iaffaldsbekendtgørelsen, som den juridiske person, som registreres med et CVR-nummer, herunder atuddannelseskravet knytter sig til hele den juridiske person.

Renosam

finder det uklart, hvad der menes med virksomhed i lovforslaget, idetaffaldsbekendtgørelsen definerer en virksomhed knyttet til CVR. Definitionen iaffaldsbekendtgørelsen synes derfor ikke at være i overensstemmelse med den måde begrebetvirksomhed anvendes på i lovforslaget. En virksomhed er således ikke (nødvendigvis) det sammesom f.eks. en produktionsenhed (p-nr.). Endvidere bemærkes det, at det er personer, der opnår engodkendt indsamleruddannelse og ikke virksomheder.

Affald danmark, DI

og

Dansk Byggeri

finder ikke en mening i at stille krav om uddannelse på p-niveau med mere end 10 ansatte, idet store indsamlingsvirksomheder med mange p-numre typiskkun har en central funktion til eksempelvis dataindberetning.
2
ITD: Brancheorganisation for den danske vejgodstransport.
5

Affald danmark

finder p-numre administrativt svært at håndtere for Miljøstyrelsen, idet det ikkeumiddelbart ud fra registreringerne i CVR-registret kan fastlås, hvor mange der er på et givent p-nummer. Derudover er der et skøn i forhold til, om en person har ledelsesansvar.

DI

og

Dansk Byggeri

mener, at kravet skal være én ansat med uddannelsen på den samledevirksomhed (CVR-nummeret) som minimum.Miljøministeriets bemærkningerI medfør af affaldsbekendtgørelsen skal en indsamlingsvirksomhed ansøge om at blive godkendt ogregistreret på p-nummerniveau, og bliver godkendt og registreret på p-nummerniveau, og skalindberette data til Affaldsdatasystemet på p-nummerniveau.Miljøministeriet er imidlertid opmærksom på, at visse virksomheder har flere p-numre med ganskefå ansatte, hvor et krav om indsamlerbevis pr. p-nummer vil være uforholdsmæssig byrdefuldt.Se i øvrigt under punkt 1 om, at gebyrdækning af indsamleruddannelse bliver trukket ud aflovforslaget.

5. De økonomiske konsekvenser i forhold til indsamleruddannelsen

Affald danmark, Bygherreforeningen, Dansk Erhverv

og

DTL

efterlyser belysningen af deøkonomiske konsekvenser.

Dansk Erhverv og Genvisningsindustrien

er skeptisk overfor den skitserede løsning, bl.a. fordiomkostningernes størrelse er ukendt, at udarbejdelse af uddannelser ikke ligger indenforMiljøstyrelsens ressortområde og at indsamleruddannelsen først skal etableres, hvorfor det forventesat blive omkostningsfyldt. Derudover findes det urimeligt, at belaste indsamlingsvirksomhedernemed yderligere gebyrer og dermed at svække deres konkurrenceevne.

Bygherreforeningen

stiller spørgsmålet, om man som alternativ kan forestille sig private udbyderedrive uddannelsen på kommercielle vilkår.

DTL

frygter, at gebyret bliver højt for det lille antal virksomheder, som de omkring 500, som skalfinansiere uddannelsen. Bl.a. på baggrund af at affaldsbekendtgørelsen fortsat har en rækkeudfordringer, og at affaldsreformens del 2 om det forbrændingsegnede affald er nærtstående, udoverde øvrige omkostninger. Derudover finder

DTL

det uklart, om uddannelsessystemet tænkes byggetpå andre allerede etablerede systemer således, at omkostninger holdes nede, f.eks. ved at udnyttesystemet bag og brugerfladen i Erhvervsministeriets næringsbase.

DTL

opfordrer Miljøministeriettil en nærmere dialog med erhvervslivet, og bemærker, at den foreslåede model indeholder etincitament til, at virksomhederne uddanner færrest mulige medarbejdere.Såfremt forslaget gennemføres, foreslår

DTL,

at der skabes balance mellem omkostninger oggebyrindtægter over en 5 årig periode i stedet for den foreslåede 4 årige periode.
6

DI

og

Dansk Byggeri

kan ikke med den manglende økonomiske udredning i lovforslaget støtte denforeslåede ændring om gebyr.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet er forpligtet til at følge budgetvejledningen, som foreskriver, at der opnås balancemellem indtægter og omkostninger over en 4 årig periode.Det påregnes for nærværende, at gebyret for at aflægge prøve til indsamlerbevis bliver 1.500 - 3.000kr. Størrelsen af gebyret afhænger af antallet af indsamlingsvirksomheder, og hvor mange personerhver indsamlingsvirksomhed ønsker at uddanne udover kravet om uddannelse af mindst 1 person.Det skal bemærkes i forhold til antallet af indsamlingsvirksomheder, at der er en tendens til, at flereaffaldstransportører lader sig registrere som indsamlingsvirksomheder.Modellen for det digitale uddannelses- og prøvesystem er inspireret af ErhvervsstyrelsensNæringsprøve for virksomheder, der håndterer og sælger fødevarer. Udviklingen af det digitalesystem vil ligeledes baseres på den model, som Næringsprøven er udviklet over, da den er udvikletpå open-source software. Derved vil Miljøministeriet kunne genbruge grundplanen for systemet fraErhvervsstyrelsen.Se i øvrigt under punkt 1 om, at gebyrdækning af indsamleruddannelse bliver trukket ud aflovforslaget.

6. Håndtering

DTL

påpeger, at begrebet håndtering i forhold til, at indsamlervirksomhederne skal have enmiljømæssig forsvarlig håndtering af affaldet, omfatter: indsamling, transport, nyttiggørelse ogbortskaffelse af affald, herunder tilsyn i forbindelse hermed og efterbehandling af deponeringsanlægsamt forhandleres og mæglers rolle, jf. definitionen af håndtering i affaldsbekendtgørelsen. Idet envognmand ikke kan være ansvarlig for alle de forhold, der er dækket ind under begrebet håndtering,bør begrebet håndtering udgå. For så vidt angår indsamleren, der er vognmand, skal ansvaretafgrænses i affaldsbekendtgørelsen.Miljøministeriets bemærkningerIndsamlingsvirksomheder overtager ansvaret for det genanvendelige erhvervsaffald, uanset om deindsamler det genanvendelige erhvervsaffald eller transporterer det.

7. Genanvendelsesbegrebet

Affald danmark

bemærker, at det er uhensigtsmæssigt, at miljøbeskyttelsesloven ogaffaldsbekendtgørelsen ikke operer med samme genanvendelsesbegreb.

DTL

foreslår, at præcisering i miljøbeskyttelsesloven foretages nu, hvor loven alligevel behandles,idet forklaringer i lovbemærkningerne om den ældre betegnelse ”genanvendeligt erhvervsaffald”kolliderer med affaldsbekendtgørelsen bestemmelse om, at en indsamlingsvirksomhed godkendes tilat indsamle kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse.
7

Renosam

bemærker, at definitionen af genanvendeligt erhvervsaffald dækker over den ”oprindeligedanske definition” og dermed ikke svarer til den definition, der følger af EU-lovgivningen (og blevindført i den seneste udgave af affaldsbekendtgørelsen). Det findes uhensigtsmæssigt at operere medto definitioner af det samme begreb, og det anbefales derfor, at Miljøministeriet gør, hvad de kan forat luge ud i den slags.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet er enig i, at det er uhensigtsmæssigt, at der opereres med to definitioner. Enændring af begrebet genanvendelse i lov om miljøbeskyttelse er imidlertid et komplekst og størrearbejde, som omfatter flere områder i loven, hvorfor en ændring ikke er omfattet af dennelovændring.

8. Generelt om virksomheders adgang til genbrugspladser på tværs af kommunegrænser

3F

kan støtte de foreslåede ændringer i lovforslaget.

Affald danmark

oplyser, at deres kommunale medlemmer opfatter det som en naturlig service atåbne genbrugspladserne på tværs af kommunegrænserne, og de vil gerne rose politikerne/Miljøstyrelsen for, at dette nu bliver muligt. De kommunale medlemmer opfordrer endvidereMiljøstyrelsen til aktivt at inddrage branchen, når reglerne skal udmøntes i affaldsbekendtgørelsen.På vegne af de private medlemmer, oplyser

affald danmark,

at disse helst ser, at erhverv ikke haradgang til genbrugspladserne, og peger i den forbindelse på, at den yderligere udvidelse på tværs afkommunegrænser betyder, at forbrændingsegnet erhvervsaffald nu er fritaget for den kommunaleanvisning, hvis blot det tranporteres i en håndværkerbil. Derudover bliver dataindberetningen fragenbrugspladserne endnu mere unøjagtig, hvilket nærmest virker provokerende, når sammelovændring netop omfatter uddannelseskrav til indsamlere om bl.a. korrekt dataindberetning.Derudover påpeges to problemer vedrørende det farlige affald. Hvordan sikrer kommunerne, at dermax afleveres 200 kg. farligt affald pr. år? Og arten og mængden af farligt affald ligner ikke det frahusholdninger, hvorfor det sandsynligvis ikke transporteres korrekt, jf. ADR-reglerne.

AffaldVarme Aarhus

(medlem af affald danmark) er meget positive overfor, at der nu medlovændringen åbnes op for, at virksomheder kan anvende de kommunale genbrugspladser på tværsaf kommunegrænser, på samme vilkår og til samme pris som lokale virksomheder.

AffaldVarme

Aarhus

har løbende modtaget henvendelser fra virksomheder, som er hjemmehørende i andrekommuner, men som ønsker at bruge genbrugsstationer i Aarhus Kommune, idet de udfører etarbejde der. For disse er det langt mere hensigtsmæssig, at de fremover blot vil kunne tilmelde siggenbrugsstationerne i den kommune, som de udfører arbejdet i.

AffaldVarme Aarhus

ser frem til,at lovændringen træder i kraft.

Bygherreforeningen

bifalder lovforslaget om at give håndværksvirksomheder, der ikke erhjemmehørende i kommunen, adgang til kommunens genbrugsplads.

DTL

er på baggrund af forligskredsens beslutning indforstået med, at regler for aflevering af affaldpå tværs af kommunegrænser gennemføres og evalueres til næste år sammen med øvrige regler forgenbrugspladsen. Det findes dog afgørende, at der fra starten opstilles måleparametre, således at det
8
sikres, at evalueringen kan omfatte en vurdering af sammenhængen mellem virksomhedernesbetaling og benyttelse af pladsen.

Dansk Byggeri

støtter, at der åbnes mulighed for at aflevere affald på genbrugspladsen i denkommune, hvor arbejde udføres, og affaldet dermed opstår.

Dansk Byggeri

mener imidlertid ikke, at det er muligt at efterlever forureneren betaler princippetfor affald, der leveres til genbrugspladser med fri adgang på tværs af kommunegrænser, medmindredet samtidig kræves, at der indføres betaling pr. besøg.

Dansk Byggeri

er bekymret for, at deresmedlemmer, der anvender genbrugspladsen i egen kommune, reelt kan komme til at betale for andrevirksomheders anvendelse af genbrugspladsen med affald, der ikke stammer fra kommunen, hviskommunen har indført en abonnementsordning.

Dansk Byggeri

kan derfor kun støtte denne del af lovforslaget, hvis det ændres, så der gives adgangfor virksomheder hjemmehørende i kommunen samt affald, der er opstået i forbindelse med opgaverudført i kommunen – men at der ikke bør gives generel adgang for affald, der er opstået i en andenkommune. Samtidig med at der skal indføres krav om betaling pr. besøg som minimum forvirksomheder, der ikke er hjemmehørende i kommunen.

DI

finder overordnet, at der er behov for, at affaldssektorens organisering fase II gennemføres, såder ikke er forskellige typer regler for forskellige del af affaldet. De nuværende regler hvor vissetyper affald er omfattet af kommunal anvisningspligt, mens andre er virksomhedernes ansvar eruigennemsigtige og uforståelige for hovedparten af

DI´s

medlemmer. For at fremme den bedstmulige udnyttelse af affaldets ressourcer bør Regeringen hurtigst muligt sikre en reelmarkedsgørelse af affaldshåndteringen, dvs. en ophævelse af anvisningsretten og en reel adskillelseaf myndigheds- og driftsrollen.Idet lovforslaget udvider mængden af affald, der kan tilføres de kommunale genbrugspladser, og atdet estimeres i forslaget, at affald, der i dag håndteres af private aktører, vil overgå til håndteringgennem genbrugspladserne, finder

DI

udviklingen beklagelig.

DI

finder det endvidere ikkemiljømæssigt eller samfundsøkonomisk optimalt, at affald transporteres på små køretøjer tilgenbrugspladser i stedet for at indgå i de professionelle ordninger. Denne udvikling skyldes blandtandet, at der ikke påhviler de samme krav på de kommunale genbrugspladser som på de privateaffaldshåndteringsvirksomheder.

DI

skal derfor foreslå, at genbrugspladser fremover på linje med deprivate virksomheder skal indrapportere på samme detaljeringsniveau til Affaldsdatasystemet, ogligeledes være omfattet af reglerne om indsamleruddannelse.

Genvindingsindustrien

er af den opfattelse, at lovforslaget modarbejder intentionerne bag den nyeorganisering af affaldssektoren og er et tilbageskridt i forhold til den liberalisering, der styrkedekonkurrence og den øgede gennemsigtighed, som den nye organisering af affaldssektoren netopskulle medføre.

Genvindingsindustrien

påpeger, at de kommunale ordninger for kildesorteret genanvendeligterhvervsaffald på papiret var ophørt, men at dette ændres igen ved lovforslaget. Derudover fremgårdet, at forslaget kan have økonomiske konsekvenser for private indsamlingsvirksomheder og privategenanvendelsesanlæg i form af mistede andele af affaldet. Idet antallet af gange, som en virksomhed
9
dagligt må bringe affald til en genbrugsplads, er ubegrænset, er der ikke opstillet en reelbegrænsning for erhvervets brug af genbrugspladserne, hvilket var både arbejdsgruppen omorganisering af affaldssektoren samt politikernes intention. Derudover skulle den nye organisering afaffaldssektoren netop medføre øget gennemsigtighed i de kommunale gebyrer og forebyggekrydssubsidering, hvad dette netop er et klart eksempel på sammenblanding af.Samtidig mener

Genvindingsindustrien,

at den ønskede åbning af genbrugspladserne forerhvervsaffald, at der vil forekomme en betragtelig mængde affald, som ikke længere vil bliveindberettet til Affaldsdatasystemet, idet de kommunale genbrugspladser ikke registrerer mængdenog affaldsproducenten ved modtagelse af genanvendeligt erhvervsaffald og derfor ikke foretager denefterfølgende indberetning til Affaldsdatasystemet, på lige fod med branchens øvrige aktører. Dettevil medføre en udhuling af datagrundlaget, hvorefter der kan stilles spørgsmål ved den reelle værdiaf de data, der generes i datagrundlaget, da disse vil være mangelfulde. Samtidig er det urimeligt, atnogle aktører ikke har indberetningspligt, mens der stilles krav om detaljerede indberetninger for detgenanvendelige erhvervsaffald, som håndteres af branchens øvrige aktører, og er enkonkurrenceforvridning. Samtidig har mange erhvervsvirksomheder i deres miljøgodkendelse vilkårtil at kunne dokumentere miljømæssig korrekt bortskaffelse af deres affald overfortilsynsmyndigheden/kommunen. Og at tilsynsmyndigheden /kommunen, der har tilsynspligten,herefter ikke forlanger dokumentation for de mængder virksomheden hævder at have afleveret påden kommunale genbrugsstation, er en uheldig sammenblanding af driftsherre og myndighedsrolle.Endelig påpeger

Genvindingsindustrien,

at håndværkeren, som afleverer affald for private, og ikkeskal registreres som indsamler, er en konkurrenceforvridning.

Genvindingsindustrien

mener, at følgende spørgsmål skal genovervejes:1. Hvilke opgaver, relateret til håndteringen af genanvendeligt erhvervsaffald, der skalvaretages af henholdsvis den offentlige og den private sektor.2. Den faktiske konsekvens af den manglende reelle begrænsning for erhvervets brug afgenbrugspladserne.3. Hvordan det kan sikres, at der ikke opstår krydssubsidering.4. Hvordan en øget gennemsigtighed i de kommunale gebyrer fremmes.5. Den reelle værdi af data i Affaldsdatasystemet, hvis datagrundlaget udhules yderligere.6. Konsekvensen af uens vilkår til aktørernes manglende registrering i Affaldsregistret og uensvilkår til indberetning til Affaldsdatasystemet.

Håndværksrådet

bakker op om forslaget, som er en vigtig ændring, som vil gøre det merefleksibelt at benytte de kommunale genbrugspladser og udføre opgaver, som ikke ligger i denenkelte virksomheds bopælskommune.

Håndværksrådet

vil følge med, når adgangen åbnes, da deter vigtigt, at der sikres en fair adgang til de kommunale genbrugspladser.

Håndværksrådet

vilgerne opfordre til erfaringsudveksling i forhold til de enkelte ordninger, idet kommunerne har vidtforskellige ordninger og priser i forhold til genbrugspladserne.

KL

mener, at forslaget kan løse visse praktiske problemer for virksomheder, der genererer affaldudenfor sin hjemkommune, idet disse virksomheder ikke længere skal køre så langt for at komme afmed affaldet.
10
Til gengæld giver ændringerne efter

KL´s

opfattelse kommunerne betydelige udfordringer afadministrativ og økonomisk karakter. Disse er dels knyttet til de mulige udbud, og dels til enbekymring omkring de mulige konsekvenser, såfremt der opstår en ”shopping” – kultur blandtvirksomhederne. Idet dette kan medføre, at nogle genbrugspladser kan blive hårdt belastet, mensandre ikke kan få deres omkostninger dækket og dermed vil være nødsaget til gebyrforhøjelser og isidste ende muligvis lukning.

KL

påpeger i den forbindelse, at der fra statslig side bør tages initiativtil at sikre, at den beskrevne situation ikke opstår. Både fordi det på sigt kan medføre betydeligeøkonomiske udfordringer for en række kommuners ordninger, og at det kan være problematisk forde virksomheder, der har behov for en lokal genbrugsplads, såfremt denne må lukke, som følge afvigende indtægtsgrundlag pga. ”shopping”.

Renosam

mener, at forslaget er positivt, da det kan løse det praktiske problem, der opstår, når envirksomhed udfører affaldsfrembringende aktiviteter uden for sin hjemkommune. Som det gælderfor kommunens egne virksomheder, er hensigten at kommunen har pligt til at give virksomhederneudenfor kommunen adgang til at bruge kommunens genbrugsplads (er). Kommunen skal dog ikkesikre, at der til en hver tid er kapacitet, men skal kunne henvise til en anden tilsvarende håndtering.Der er således de facto tale om en kapacitetspligt, da kommunen til enhver tid skal kunne ”henvise”til en anden tilsvarende håndtering. Da dette kun undtagelsesvis kan gøres gratis, er det

Renosams

opfattelse, at kommunen fortsat må opkræve et ”kapacitetsgebyr” til at dække de omkostninger derevt. er forbundet med at sikre, at kommunen til enhver tid kan opfylde sin ”henvisningspligt”.Miljøministeriets bemærkningerVirksomheder har i dag adgang til mindst én genbrugsplads i deres hjemkommune.Lovforslaget om virksomhedernes adgang til genbrugspladserne på tværs af kommunegrænser er enudmøntning af den politiske aftale af 1. juli 2011 mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti,Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre.Den poliske aftale blev udformet på baggrund af afrapporteringen fra den arbejdsgruppe omgenbrugspladser, som ovenstående partier havde besluttet Miljøstyrelsen skulle nedsætte.Arbejdsgruppen bestod udover Miljøstyrelsen af aktørerne på området, som var repræsenteret vedDansk Industri, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Håndværksrådet, DTL, KL, Renosam og affalddanmark.Af Miljøstyrelsens rapport fra arbejdsgruppen om genbrugspladser af 16. juni 2011 fremgår det, omvirksomheders adgang til genbrugspladser på tværs af kommunegrænser, at ”…man er enedes om, atder kan gives adgang på tværs af kommunegrænserne. Denne bevægelse er sket ud fra et ønske omat nå en fælles løsning, og således ikke et udtryk for disse aktørers foretrukne løsning.” Denpolitiske aftale afspejler således en forståelse mellem aktørerne på området.Det fremgår derudover af samme rapport, at håndværksvirksomhederne står for ca. 70 % afvirksomhedernes besøg på genbrugspladsen, og at de afleverer de største mængder af affald.Derudover fremgår det af rapporten, at såfremt en håndværker afleverer affald på en genbrugsplads,hvor affaldet er opstået i forbindelse med arbejde for en privat, er det håndværkeren, der anses somaffaldsproducent og affaldsindehaver.
11
Idet håndværkeren er affaldsproducent og ikke indsamlingsvirksomhed, skal håndværkeren ikkeregistreres som indsamlingsvirksomhed i Affaldsregistret.Formålet med lovforslaget er, at virksomheder skal have adgang til genbrugspladser på tværs afkommunegrænser, og at de nuværende regler, som gælder på genbrugspladser, som udgangspunktikke skal ændres. Virksomhederne skal have lige vilkår og samme gebyrer på genbrugspladserne,uanset om de er hjemmehørende i kommunen eller ikke. Dette gælder både virksomheder med danskhjemsted og udenlandske virksomheder uden fast adresse i Danmark.Kommunalbestyrelserne skal fortsat, som reglerne er i dag, ikke sikre, at der til enhver tid erkapacitet på genbrugspladsen for virksomhederne (beredskabskapacitet) idet kommunen vedmanglende kapacitet på genbrugspladsen skal henvise til anden tilsvarende håndtering. Gebyrerneskal også som det er i dag afspejle en sammenhæng mellem betaling for abonnement og mængden afaffald fra den enkelte virksomhed eller afspejle den enkelte virksomheds afleverede arter ogmængder af affald ved betaling pr. besøg.Forslaget kan betyde, at nogle affaldsproducerende virksomheder vælger at benytte engenbrugsplads i en kommune, hvor virksomheden ikke er hjemmehørende i stedet for at køreaffaldet til hjemkommunens genbrugsplads, til en indsamlingsvirksomhed, et genanvendelsesanlægeller et kommunalt behandlingsanlæg, mv.Affaldet fra en genbrugsplads vil typisk herefter blive afleveret til en virksomhed, som forbehandlereller behandler affald eller en indsamlingsvirksomhed.Der er ikke taget stilling til problemstillingen om farligt affald eller ADR i lovforslaget, men dettevurderes nærmere parallelt med implementeringen af bestemmelsen i affaldsbekendtgørelsen.I forhold til bemærkningerne om behovet for en snarlig gennemførsel af ny organisering afaffaldsforbrændingssektoren bemærkes, at Miljøministeriet er opmærksom på branchens behov foren afklaring af de fremtidige rammevilkår for affaldsforbrænding.

9. Økonomiske konsekvenser

Affald danmark

mener, at de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet bør beskrives merefyldestgørende, herunder især konsekvenserne for indsamlingsvirksomhederne. Det anføres bl.a. ibemærkningerne til lovforslaget, at ”det bliver billigere for virksomhederne at aflevere afffald pågenbrugspladsen, når affald ikke behøver at blive kørt til genbrugspladsen i hjemkommunen”.

Affald danmark

spørger, hvad det er, som bliver billigere? Er det transporten, genbrugspladsen ihjemkommunen, en plads på vejen fra arbejdssted til hjemkommunen eller en privat løsning, someventuelt kunne være billigere end genbrugspladsen tættest på lokaliteten.Derudover finder affald

danmark

det uklart, om udenlandske virksomheder og virksomheder fraandre kommuner kan eller skal sidestilles mht. fastsættelse af gebyret.

KL

er af den opfattelse, at ændringerne giver kommunerne betydelige udfordringer af administrativog økonomisk karakter. Disse er dels knyttet til de mulige udbud, og dels til en bekymring omkring
12
de mulige konsekvenser, såfremt der opstår en ”shopping” – kultur blandt virksomhederne. Idetdette kan medføre, at nogle genbrugspladser kan blive hårdt belastet, mens andre ikke kan få deresomkostninger dækket og dermed vil være nødsaget til gebyrforhøjelser og i sidste ende muligvislukning.

KL

påpeger i den forbindelse, at der fra statslig side bør tages initiativ til at sikre, at denbeskrevne situation ikke opstår. Både fordi det på sigt kan medføre betydelige økonomiskeudfordringer for en række kommuners ordninger, og at det kan være problematisk for devirksomheder, der har behov for en lokal genbrugsplads, såfremt denne må lukke, som følge afvigende indtægtsgrundlag pga. ”shopping”.

Renosam

opfordrer Miljøministeriet til snarest muligt at forelægge høringsparterne et reelt bud pålovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for såvel offentlige som private parter,uanset brugen af genbrugspladser er gebyrfinansieret.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet kan ikke præcisere de administrative og økonomiske konsekvenser yderligere enddet, som er gjort i lovforslaget, idet Miljøministeriet ikke har mulighed for at komme med et merepræcist bud på, hvorvidt virksomheder vælger at aflevere deres affald på en genbrugsplads ihjemkommunen, en genbrugsplads i en anden kommune, eller til en privat virksomhed, eller hvormeget affald en genbrugsplads vil aflevere til en privat virksomhed eller et kommunaltbehandlingsanlæg, og hvor meget en genbrugsplads vil henvise til anden behandling.Det er således ikke muligt at forudsige hvilke konsekvenser reglerne om adgang på tværs vil havefor hvilke mængder, der vil blive overdraget til behandling hos private og hvilke pågenbrugspladser. Endvidere kan det efter Miljøministeriets opfattelse heller ikke udelukkes, at en deli dag allerede afleveres ”på tværs af kommunegrænser”Idet genbrugspladsordningerne skal evalueres efter udgangen af 2013, bliver der imidlertid i denforbindelse foretaget en analyse af hele området, herunder de økonomiske og administrativekonsekvenser af de siden 1. januar 2012 skete ændringer.Vurderingen af, at det bliver billigere at aflevere sit affald, relaterer sig til, at transporten bliverbilligere, hvis en virksomhed, som kun ønsker at aflevere affald til en genbrugsplads, kan køre tilden nærmeste genbrugsplads. Der er ikke foretaget en analyse af, hvilke genbrugspladser, som harde laveste gebyrer, eller om det bedst kan svare sig for en virksomhed at aflevere sit affald til engenbrugsplads eller en indsamlingsvirksomhed, idet dette vil være en fremtidig konkret vurderingfor den enkelte virksomhed. Teksten i lovforslagets sammenfattende skema om økonomiskekonsekvenser for erhvervsvirksomheder er præciseret på dette punkt, således at det fremgår, at det ertransport og tid, som kan spares.Virksomheder med hjemsted i Danmark og udenlandske virksomheder uden fast adresse i Danmark,skal sidestilles i forhold til vilkår og pris, uanset hvilken kommune de er hjemmehørende i.Idet reglerne om gebyr for udenlandske virksomheder uden fast adresse i Danmark er anderledes endreglerne om gebyr for virksomheder med hjemsted i Danmark, skal reglerne justeres iaffaldsbekendtgørelsen, således at virksomhederne sidestilles i forhold til pris.
13