Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1 Havstrategilovens bestemmelser om offentliggørelse1.2 Høringen1.3 Notatets indhold og opbygning

2. Generelle temaer

2.1 Prioritering af miljømålene, herunder brugen af kvalitative mål og fastsættelsen af baseline2.2 Vidensopbygning2.3 Sammenhængen til andre politikker og reguleringer2.4 Den økosystembaserede tilgang2.5 Behovet for beskyttede områder, herunder mål for naturtyper knyttet til den bløde havbund

3. Specifikke emner

3.1 Akutte uheld3.2 Påvirkning og tilstand for fiskebestande, herunder brugen af referencepunkter3.3 Behandlingen af kriterier om kommercielt udnyttede fiskebestandes alders- ogstørrelsesfordeling3.4 Valg af indikatorarter generelt3.5 Brugen af specifikke indikatorarter: marsvin, fisk, hvirvelløse dyr og alger & blomsterplanter3.6 Udledning af kemikalier, herunder måling på stofniveau3.7 Stenrev3.8 Biogene rev: hestemuslinger, blåmuslinger, østers og børsteorm3.9 Sammenfattende vurderinger af miljøtilstanden og vurdering af kumulative effekter3.10 Undervandsstøj og marint affald, herunder mikroplastik3.11 Klimaforandringer3.12 Invasive arter3.13 Socioøkonomi

1. Indledning

1.1 HavstrategienUdkastet til havstrategi består af en basisanalyse af den nuværende miljøtilstand i de danskehavområder, herunder en analyse af hvad der påvirker miljøtilstanden og en socioøkonomiskanalyse. Desuden består den af en beskrivelse af god miljøtilstand og opregner en række miljømål.Havstrategien skal sendes til EU-Kommissionen den 15. oktober 2012.I 2014 skal der udarbejdes et miljøovervågningsprogram, som skal sikre overblik overhavområdernes miljøtilstand og danne grundlag for indsatsprogrammerne. Et indsatsprogram, sombeskriver, hvordan Danmark lever op til miljømålene, skal sættes i kraft i 2016.Strategien sætter pejlemærkerne for et godt og sundt havmiljø i 2020.

1.2 Høringen

Udkast til Danmarks første havstrategi har været i offentlig høring fra den 4. juni 2012 frem til den27. august 2012.Naturstyrelsen har afholdt to informationsmøder om havstrategien for en bred kreds afinteressenter. Det første møde blev afholdt forud for den endelige udarbejdelse af udkastet tilhavstrategi, i januar 2012, hvor havstrategiens systematik og temaer blev præsenteret.Det andet møde blev holdt efter strategiens offentliggørelse i juni måned, hvor Naturstyrelsenpræsenterede indholdet af strategien, og hvor der var lejlighed til at drøfte strategiens indhold ogstille spørgsmål.Der er modtaget i alt 30 svar vedrørende udkastet til Danmarks havstrategi. Høringssvarene erafgivet af: Advokatrådet, Allan Hansen, Beskæftigelsesministeriet, Danish Operators, DanmarksFiskeriforening, Dansk Akvakultur, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Skibsmæglerforening, DHI,DMI, Danmarks Naturfredningsforening, DONG Energy, Erhvervs- og Vækstministeriet, FaxeKommune, Forsvarsministeriet, Frederikshavn Kommune, Friluftsrådet, GEUS, Greenpeace,Jægerforbundet, KIMO, Kystdirektoratet, Landbrug og Fødevarer, Ministeriet for Sundhed ogForebyggelse, NaturErhvervsstyrelsen, Rederiforeningerne, Tønder Kommune ogVerdensnaturfonden WWF.Alle høringssvarene er gennemgået.

1.3 Notatets indhold og opbygning

Høringsnotatet behandler de indkomne svar tematisk. Høringssvarene er gengivet i hovedtræk ogflere svar er ofte samlet i en fælles beskrivelse, fordi de vedrører samme emne og indeholdersamme budskaber og synspunkter på havstrategien. Mange af høringssvarene berører emner, somligger udenfor rammerne af høringen over Danmarks første havstrategi, f.eks. gældende lovgivningog anbefalinger om yderligere internationale og nationale reguleringer. Sådanne emner fremgårikke af høringsnotatet.

2. Generelle temaer

2.1 Prioritering af miljømålene, herunder brugen af kvalitative mål og fastsættelsen af baseline

Sammenfatning af høringssvarEn række høringssvar efterlyser mere ambitiøse mål for miljøtilstanden i de danske have, bådegenerelt og i relation til konkrete parametre. Det gælder høringssvarene fra DanmarksNaturfredningsforening, KIMO, WWF og Greenpeace.Danmarks Naturfredningsforening, WWF og Greenpeace efterlyser generelt mere målbaremiljømål, ligesom Danmarks Naturfredningsforening og WWF efterspørger en synliggørelse af denbaseline, der anvendes i forbindelse med formuleringen af miljømålene generelt og i forbindelsemed konkrete mål.Naturstyrelsens bemærkningerBeskrivelsen af god miljøtilstand sker ved hjælp af 11 forskellige temaer, som beskriver forskelligeaspekter af havmiljøet. Disse temaer er specificeret yderligere i 56 kriterier. Udgangspunktet er, atder skal beskrives god miljøtilstand for samtlige 56 kriterier. Dette er i overensstemmelse medhavstrategidirektivet og er udtryk for et højt ambitionsniveau samt et ønske om at skærpevurderingen af havmiljøet.En række af de opstillede temaer og kriterier er helt nye områder, som ikke tidligere har været ifokus i forbindelse med beskyttelsen af havene, og hvor viden i dag er beskeden. Dette gælder isærfor områderne affald og støj, men også i forhold til kravene om nærmere beskrivelse ogafgrænsning af de marine økosystemer og habitattyper i havbunden og vandsøjlen. Der er derfornogle områder, hvor det pga. manglende data eller utilstrækkelig faglig viden ikke er muligt forDanmark at opstille miljømål, eller hvor der alene kan opstilles beskrivende miljømål. Det skal i denforbindelse bemærkes, at andre landes havstrategier i høj grad også opstiller beskrivende miljømål.Når det gælder anvendelsen af et generelt referencepunkt, på hvilken baggrund en fremtidigvurdering af tilstanden kan vurderes (baseline), er det Naturstyrelsens vurdering, at det for defleste arter er vanskeligt at fastsætte en baseline. Fiskesammensætningen i et havområde kansåledes have store naturlige udsving. Således har fiskebestanden i den sydlige del af Kattegatigennem de sidste århundrede haft perioder, hvor området har været domineret af sild, ogperioder hvor det har været domineret af torskefisk. Indhentning af nødvendige data og

opbyggelsen af tilstrækkelig faglig viden er en opgave, som Naturstyrelsen forventer, at EUmedlemslandene skal løse i fællesskab de kommende år.Også når det gælder anvendelsen af en baseline i relation til formuleringen af konkrete miljømål,forventer Naturstyrelsen, at der igennem opbyggelsen af tilstrækkelig faglig viden over dekommende år vil udvikle sig en fælles forståelse i EU for, hvordan dette bør gøres. Det ligger idirektivets systematik, at direktivets samlede proces skal gentages hvert 6. år, hvilket betyder, atmiljømålene skal revurderes i 2018. På dette tidspunkt vil der således være mulighed for at justeremålene. Begrundelser for at ændre miljømålene kan være en ændret forståelse af hvad godmiljøtilstand er, og hvad der skal til for at nå den, ændringer i menneskelige aktiviteter, som derskal tages højde for ved målfastsættelsen eller ændringer i fundamentale miljøforhold, f.eks. pga.klimaændringer.Det er centralt, at et miljømål ikke nødvendigvis skal være et mål, der beskriver den tærskel, derskal overskrides for at nå god miljøtilstand. Et miljømål kan være et delmål på vejen mod godmiljøtilstand. Der kan for eksempel være tale om at stoppe en negativ tendens, altså bevare dennuværende status. Det næste skridt er på baggrund af øget viden om en konkret art og detsbetydning i økosystemet, i den næste periode at opstille et nyt miljømål, som herefter skal nås.Denne mulighed for at opstille delmål, der skal styre fremdriften mod god miljøtilstand beskrives imiljømålsrapportens afsnit 1.4 og illustreres der i figur 1.Generelt er der foretaget få ændringer i strategiens miljømål. Som følge af høringssvarene harNaturstyrelsen dog vurderet, at der kan tages mere præcist stilling til nogle emner, for eksempeluheld med forurenende stoffer på havet, undervandsstøj og marint affald. Enkelte miljømål er ogsåstrammet. Det gælder målet for alger på stenrev, og for tilstanden for de erhvervsmæssigtudnyttede fiskebestande.Målet for alger på stenrev er skærpet, så målet er en forbedring, og udvidet så det ikke kunomfatter arealet af algernes udbredelse, men også artssammensætningen. Målet forfiskebestandenes tilstand er ændret således, at det i højere grad afspejler målsætningerne for denfælles fiskeripolitik, og således, at det kommer til at omfatte alle arter. Ændringerne foretages somen konsekvens af høringssvarene.

2.2 Vidensopbygning

Sammenfatning af høringssvarDHI og Danmarks Naturfredningsforening peger generelt på behovet for, at havstrategienindeholder en samlet strategi for indhentning af nødvendig viden frem mod næsteevalueringsperiode.Naturstyrelsens bemærkningerNaturstyrelsen er opmærksom på, at der som konsekvens af basisanalysen og miljømålene vil bliveindhentet viden, som gør det muligt at følge udviklingen i de danske havområders tilstand i forholdtil de parametre, som den danske havstrategi omfatter.

Frem mod juli 2014 vil der blive udarbejdet overvågningsprogrammer med henblik på en løbendevidensindsamling og vurdering af miljøtilstanden i havområderne. Desuden planlæggesvidensopbyggende projekter med nabolande og i EU-regi. Disse tiltag skal sikre ny viden frem modnæste evalueringsperiode.Som en konsekvens af basisanalysen og miljømålene vil der i forbindelse medovervågningsprogrammernes udarbejdelse blive identificeret behov for overvågning, som skal sikreden viden, der sikrer viden om de udvalgte indikatorer, og som muliggør indsatser i relation tilenkelte parametre, for eksempel for marint affald og undervandsstøj.Det skal også tilføjes, at en række EU-programmer vedrørende vidensopbygning om emnerrelateret til havstrategidirektivet pt. er iværksat eller er under etablering i EU regi, for eksempelvedrørende marint affald, undervandsstøj og havbundshabitater. Også disse programmer skalbidrage til at sikre den nødvendige viden for at kunne udarbejde indsatser i relation til miljømål.Der er et fællesregionalt fokus på vidensopbygning på områder som klimaeffekter, forsuring,marint affald, undervandsstøj og kumulative effekter i regionalt regi. Dette fælles behov behandlesi de regionale havkonventioner HELCOM og OSPAR. Herudover har Danmark i samarbejde medSverige og Norge igangsat et projekt med henblik på at øge viden om marint affald.Det er således overvågningsprogrammerne i kombination med anden vidensopbygning, dertilsammen skal sikre en samlet strategi for indhentning af nødvendig viden frem mod næsteevalueringsperiode, hvorfor der ikke er foretaget justeringer i havstrategien på baggrund afbemærkningerne herom.

2.3 Sammenhængen til andre politikker og reguleringer

Sammenfatning af høringssvarDanmarks Naturfredningsforening og WWF finder det kritisabelt, at havstrategien overladerindsatsen overfor de væsentligste menneskeskabte påvirkninger af havmiljøet til den fællesfiskeripolitik, vandrammedirektivet og kemikalielovgivningen.Naturstyrelsens bemærkninger:Ved udarbejdelsen af strategien har det været en væsentlig forudsætning at undgådobbeltregulering eller overlappende indsatser. På den baggrund skal havstrategien ses isammenhæng med den indsats, der allerede er iværksat for at beskytte havområdernes natur ogmiljø. Dette er i overensstemmelse med havstrategidirektivet, som netop lægger vægt på at undgåoverlap med andre direktiver.I medfør af vandplanerne er der sket betydelige reduktioner i kvælstofudledningen fra delandbaserede kilder. I perioden 1990 – 2010 er udledningerne af kvælstof fra land omtrenthalveret, og udledningerne af fosfor er reduceret til ca. en tredjedel. Disse reduktioner,sammenholdt med en ambitiøs indsats for yderligere reduktioner i kvælstofudledningen i medføraf de netop vedtagne vandplaner leverer et væsentligt bidrag til opnåelsen af god miljøtilstand i de

danske havområder. Også når det gælder den luftbårne forurening med kvælstof er der iværksatindsatser, som danner grundlag for, at der kan opnås god miljøtilstand i de danske farvande. Detsker i medfør af det såkaldte NEC direktiv.Når det gælder kemikalier, er der iværksat en omfattende, generel indsats, både nationalt oginternationalt, som blandt andet medfører grænser for, hvor høj kemikaliekoncentrationen i havetmå være.Når det gælder forholdet mellem havstrategiens beskyttelse af fiskebestandene og den fællesfiskeripolitik, skal det bemærkes, at havstrategidirektivet forudsætter, at indsatsen i forhold tilforvaltningen af fiskebestande skal ske inden for den fælles fiskeripolitik.Gældende og allerede planlagte indsatser leverer således væsentlige bidrag til at opnåmiljømålene. Endeligt skal Naturstyrelsen bemærke, at det i øvrigt er havstrategidirektivetsintention, at indsatsen overfor de væsentligste menneskeskabte påvirkninger af havmiljøetoverlades til de relevante delpolitikker, herunder den fælles fiskeripolitik, vandrammedirektivet ogkemikalielovgivningen. Indsatsprogrammerne fastsættes i 2015/2016.Der er ikke foretaget ændringer i strategien på dette punkt.

2.4 Den økosystembaserede tilgang

Sammenfatning af høringssvar:DHI har overordnet kommenteret, at miljømålene med dertil hørende indikatorer bør afspejle enøkosystembaseret tilgang, og finder, at fokus på arter i toppen af fødekæden som indikator erusikker. Der efterlyses i højere grad fokus på de lavere niveauer i økosystemet, for eksempelmuslinger, sild og brisling, og man finder, at der mangler dokumentation for de valgte artersegnethed til at beskrive tilstanden i de danske farvande.Naturstyrelsens bemærkninger:Naturstyrelsen er principielt enig i, at det er ønskeligt at have yderligere indikatorer for andreniveauer i fødekæden eller funktionelle grupper af arter, men en sådan anvendelse er ikkefærdigudviklet til denne første generation af havstrategier. I takt med, at viden om forskelligearters funktion som indikator øges, vil det være muligt at inddrage yderligere indikatorer for andreniveauer i fødekæden frem mod næste evalueringsperiode.Det er korrekt, at der i havstrategien ikke er medtaget dokumentation for de valgte artersegnethed til at beskrive tilstanden i de danske havområder. Naturstyrelsen finder, at en detaljeretdokumentation herfor ligger uden for rammerne af havstrategien. For en del af indikatorernefindes der en stor mængde dokumentation for deres egnethed. Denne dokumentation erudarbejdet af ekspertgrupper i Helsinki Kommissionen, HELCOM i forbindelse med arbejdsgruppenHELCOM CORESETs arbejde med at lave en liste over anbefalede nøgleindikatorer i regi afhavstrategidirektivet, hvortil der henvises. For de resterende indikatorer vil der pågå en løbendevurdering af deres egnethed frem til udarbejdelsen af næste generation havstrategier. Såfremt en

indikator måtte vise sig at være mindre egnet, er der mulighed for at erstatte den eller supplereden med andre indikatorer.Vurderingen af god miljøtilstand bygger i øvrigt på en samlet betragtning af alle indikatorerne. Detbetyder, at systemet også er robust over for den situation, at enkelte indikatorer måtte vise sig atfungere mindre hensigtsmæssigt.Naturstyrelsen skal også bemærke, at man er enig i, at unormalt høje forekomster af enkelte artereller grupper af arter kunne være en god indikator for økosystemets sundhedstilstand, men har iførste generation havstrategier vurderet, at anvendelsen ikke er færdigudviklet til denne førstegeneration af havstrategier.Der er ikke foretaget ændringer i strategien på dette punkt.

2.5 Behovet for beskyttede områder, herunder mål for naturtyper knyttet til den bløde havbund

Sammenfatning af høringssvarDanmarks Naturfredningsforening, Greenpeace og WWF finder det positivt, at strategien har fokuspå beskyttede områder som et virkemiddel til at sikre god miljøtilstand for økosystemer, ogefterlyser mål for naturtyper tilknyttet den bløde havbund, som man finder bør friholdes formenneskeskabt forstyrrelse.Helsingør Kommune efterlyser etableringen af en marin nationalpark, som dækker heleØresundsområdet.Naturstyrelsens bemærkningerNår det gælder beskyttede områder, skal Naturstyrelsen oplyse, at der inden udgangen af 2013 skaltages stilling til i hvilket omfang, der skal udpeges yderligere geografiske beskyttelsesområder iKattegat. Danmark har allerede geografiske beskyttelsesforanstaltninger, bl.a. i form af Natura2000-områderne på havet. Natura 2000-områderne dækker ca. 18 pct. af Danmarks havareal.Regeringen nedsatte i foråret 2012 en arbejdsgruppe mellem Miljøministeriet, Fødevareministerietog Finansministeriet. Gruppen vurderer i hvilket omfang, der evt. skal udpeges en række særligeyderligere beskyttelsesområder til beskyttelse af den bløde havbund, hvor der indføres restriktionerfor fiskeriet som eksempelvis forbud mod bundtrawling og forbud mod andre aktiviteter, der skaderhavbunden fx råstofindvinding. I første generation af havstrategier fokuseres der på Kattegat. Delsfordi det er det havområde, hvor der foreligger mest viden, dels fordi den centrale del af Kattegatrummer meget store dybdeforskelle med deraf følgende forskelle i lys, temperatur, strømforhold ogsaltindhold i vandet, hvilket giver grundlag for en meget varieret marin natur.Arbejdsgruppen forventes primo 2013 at komme med anbefaling til miljøministeren ogfødevareministeren om omfang og placering af evt. nye beskyttede områder i Kattegat.

Når det gælder etableringen af en marin nationalpark i hele Øresundsområdet, skal Naturstyrelsenbemærke, at der allerede gælder et forbud mod bundtrawl i Øresund, og at spørgsmålet ometablering af en marin nationalpark ligger uden for rammerne af havstrategien.Når det gælder mål for naturtyper tilknyttet den bløde havbund er der allerede opstillet mål fornogle af disse naturtyper. Det gælder søfjer, hvor målet er, at udvalgte forekomster i Kattegatfriholdes for menneskeskabt forstyrrelse.

3 Specifikke emner

3.1 Akutte uheld

Sammenfatning af høringssvarDanmarks Naturfredningsforening, KIMO og Tønder Kommune finder, at det er en mangel, athavstrategien ikke indeholder miljømål for akutte forureningsbegivenheder på havet. DanmarksNaturfredningsforening anfører endvidere, at det danske olieberedskab ikke lever op tilnødvendige og internationalt aftalte minimumskrav og mener, at strategien bør forholde sig tildette.Naturstyrelsens bemærkningerNaturstyrelsen har ikke er opstillet miljømål for akutte uheld i udkastet til havstrategi.Naturstyrelsen har hørt Forsvarsministeriet om miljømål på området. Forsvarsministeriet harbemærket, at den danske strategi på området sigter generelt mod at nedbringe såvel antal somstørrelse af akutte forureningsbegivenheder gennem forebyggelse og overvågning, samt at kunnebekæmpe aktuelle forureningsbegivenheder. Det danske beredskab afspejler en risikobaseretdimensionering, hvilket medfører, at det nuværende beredskabs dimensionering og placeringafledt af den nationale risikoanalyse og opfølgende kapacitetsundersøgelse. Endvidere er derindgået en række regionale samarbejder om såvel beredskab som overvågning.Som følge af høringssvarene og på baggrund af Forsvarsministeriets bemærkninger er derforetaget en ændring i strategien, således at emnet beskrives i overensstemmelse medovenstående, og at der formuleres mål for akutte forureninger på havet.

3.2 Påvirkning og tilstand for fiskebestande, herunder brugen af referencepunkter

Danmarks Naturfredningsforening og WWF efterlyser en begrundelse for, at Bpa er anvendt somreferencepunkt.Danmarks Fiskeriforening finder, at anvendelsen af MSY som referencepunkt er usikkert, når DetInternationale Havundersøgelsesråd, ICES anvender Bpa.Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace og WWF har fremsat bemærkninger til, hvilkereferencepunkter der bør anvendes som forsigtighedsgrænse for gydebiomassen i bestandene, ogfinder miljømålet for de erhvervsmæssigt udnyttede bestandes tilstand usikkert og uambitiøst.WWF kritiserer målsætningen om, at gydebiomassen hos nedfiskede kortlivede arter inden 2020

ligger inden for sikre biologiske grænser. Danmarks Naturfredningsforening kritiserer i denforbindelse valget af indikatorer.Danmarks Fiskeriforening vurderer, at fremstillingen vedrørende fiskeri generelt er behæftet medfejl, som kort konkretiseres i høringssvaret.Danmarks Naturfredningsforening og WWF ser det som en alvorlig begrænsning, at den fællesfiskeripolitik er et selvstændigt politikområde, som ikke er underlagt havstrategien. Omvendtanbefaler Danmarks Fiskeriforening, at de politiske retningslinjer, der ligger i den fælles fiskeri børfølges, og at direktivet ikke bør komme med anbefalinger til forvaltningen af fiskebestande.Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace og WWF finder, at fastsættelsen af målsætningenfor, hvornår maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) skal være opnået som 2020, er fejlagtigt.Naturstyrelsens bemærkningerNaturstyrelsen har hørt Fødevareministeriet om den nærmere begrundelse for at Bpa er anvendtsom referencepunkt. Fødevareministeriet har i den forbindelse foreslået en tekstændring i detindledende afsnit i miljømålsrapportens afsnit 2.2.1. På den baggrund vil Naturstyrelsen ændreteksten i den endelige havstrategi, således, at begrundelsen for valget af referencepunkt fremstårmere tydeligt.Naturstyrelsen har hørt Fødevareministeriet om anvendelsen af referencepunkter.Fødevareministeriet har i den forbindelse bemærket, at EU´s fiskeripolitik anvender DetInternationale Havundersøgelsesråd, ICES’ biologiske rådgivning til fastsættelse affiskerimulighederne i de relevante havområder. Fødevareministeriet bemærker også, at ICESanvender Bpa eller MSY B-trigger (som i de fleste tilfælde er lig med Bpa) som forsigtighedsgrænsefor den observerede gydebiomasse, da SSBmsy er variabel (afhængig af naturlig dødelighed, vækstmm.), og derfor ikke er egnet som referencepunkt for målsætningen. Fødevareministeriet er derforaf den opfattelse, at MSY B-trigger eller Bpa bør anvendes.På den baggrund fastholdes valget af MSY B-trigger eller Bpa som referencepunkt.Naturstyrelsen har hørt Fødevareministeriet om formuleringen af miljømålet for deerhvervsmæssigt udnyttede bestandes tilstand. Fødevareministeriet bemærker, at det medudgangspunkt i de modtagne høringssvar bør overvejes at fastlægge miljømålet for bestandenestilstand således, at det i højere grad afspejler målsætningerne for den fælles fiskeripolitik, ogsåledes at det kommer til at omfatte alle arter. Fødevareministeriet anbefaler på den baggrund atformulere målet i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks målsætninger for MSY og måletfor påvirkningen af bestandene.På den baggrund vil målet for de erhvervsmæssigt udnyttede bestandes tilstand bliveomformuleret i den endelige havstrategi.

Naturstyrelsen har forholdt sig til kritikken fra Danmarks Fiskeriforening og har foretaget relevantefaktuelle præciseringer. Når det gælder den socioøkonomiske analyse, se nedenfor afsnit 3.13.Når det gælder kritikken af, at fiskeripolitikken ikke er underlagt havstrategien, skal Naturstyrelsenbemærke, at havstrategidirektivet forudsætter, at indsatsen i forhold til forvaltningen affiskebestande skal ske inden for den fælles fiskeripolitik.I forhold til høringssvarene, der vedrører fastsættelsen af målsætningen for, hvornår maksimaltbæredygtigt udbytte (MSY) skal være opnået, har Naturstyrelsen hørt Fødevareministeriet.Fødevareministeriet har i den forbindelse bemærket, at en ny fiskeripolitik er under forhandling iEU, og at et vigtigt element i disse forhandlinger er fastsættelsen af den fælles fiskeripolitiksmålsætninger om, hvornår (MSY) skal være opnået. Fødevareministeriet har også bemærket, atstatus for disse forhandlinger er, at man er nået frem til en formulering om, at målet er MSY i 2015,hvor det er muligt, og senest i 2020 for alle bestande. Denne formulering er dog stadig underforhandling.På den baggrund er den nuværende formulering i havstrategien vedr. målsætningen for, hvornårmaksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) skal være opnået ændret, så den afspejler den fællesfiskeripolitiks målsætninger.

3.3 Behandlingen af kriterier om kommercielt udnyttede fiskebestandes alders- og

størrelsesfordeling

Sammenfatning af høringssvarDanmarks Naturfredningsforening og WWF har kritiseret, at Naturstyrelsen ikke har behandlet 4konkrete kriterier i Kommissionens kriteriepapir, som omhandler alders- og størrelsesfordelingenfor kommercielt udnyttede fiskebestande.Naturstyrelsens bemærkningerI forbindelse med udarbejdelsen af miljømålsrapporten var Naturstyrelsen i kontakt med DTU-Aqua om behandlingen af netop disse kriterier. I den anledning konkluderede Naturstyrelsen, atkriterierne ikke meningsfuldt kunne behandles, enten på grund af tekniske forhold eller fordi dermangler data for emnerne.Der er ikke foretaget justeringer i strategien på dette punkt.

3.4 Valg af indikatorer generelt

Sammenfatning af høringssvarDanmarks Naturfredningsforening, bemærker, at det ved valget af indikatorarter er vigtigt at vælgeøkosystemets ”karakterarter”, hvad enten de er almindelige eller ej. DanmarksNaturfredningsforening bemærker endvidere, at mindre almindelige arter kan være typiske forpræcis den aktuelle naturtype eller strukturerende i kraft af en vækstform eller adfærd og derfor afstor betydning for den aktuelle tilstand. Greenpeace og WWF bemærker endvidere, at hvis de

sjældne arter ikke også overvåges og dermed er en del af miljømålene, er der risiko for, at disseforsvinder fra vores havområder, som dermed bliver mere artsfattige.Greenpeace og WWF finder, at det valgte udsnit af indikatorer er for snævert, idet de valgteindikatorer ikke dækker et bredt nok spektrum af havets økosystem. Der er således et behov for, atinddrage nye indikatorer i overvågningen herunder også af sjældne arter.Danmarks Naturfredningsforening peger på, at vi har et alt for ringe kendskab til, hvad der præciststyrer organismernes tilstedeværelse i havet. Det er for så vidt mere meningsfyldt, at hæfte sig vedde organismer, der ved deres overrepræsentation er udtryk for et økosystem i krise som foreksempel søpindsvin, ising, læbefisk og kutlinger, der danner ”tusindbrødrebestande”, gopler,enårige trådalger samt visse invasive arter.DHI anser fokuseringen alene på arter i toppen af fødekæden som værende risikofyldt, når manikke samtidigt følger udviklingen i disse arters fødegrundlag.Naturstyrelsens bemærkningerDet er påvist, at bundfaunaarternes udbredelse overlapper indbyrdes. For langt de fleste artersvedkommende er de ikke positivt afhængige af andre arters forekomst. For sådanne arter kan manikke anvende den ene arts forekomst som dokumentation for den andens ditto.Naturstyrelsen er enig i, at sjældne arter netop er sjældne, fordi de er sårbare eller stiller store kravtil det omgivende miljø. Den danske havstrategi bygger på en samlet økosystemtilgang, hvor deenkelte arter nok er vigtige, men hvor det i højere grad er økologi og økosystembetragtninger, derer det vigtigste tema.I praksis er det imidlertid vanskeligt at opstille målbare miljømål for sjældne arter i enforvaltningsmæssig sammenhæng. I de indre danske farvande sker der en udtynding afbiodiversiteten begyndende i det nordlige Kattegat og ind mod den egentlige Østersø primært pågrund af at saltholdigheden falder og havvandet bliver mere brakt. Dette betyder i praksis, atmange af arterne lever på kanten af deres geografiske udbredelsesområde og dermed kun vilforekomme sporadisk. De selv samme arter kan derimod forekomme mere almindeligt i Nordsøen,fordi saltholdigheden der er langt mere ensartet, men i Nordsøen er viden om artsforekomstenmere begrænset. Det kommende overvågningsprogram forventes dog at kunne forbedrevidensgrundlaget frem til anden generations havstrategier.Der er derfor valgt indikatorer, hvor der er så gode data som muligt, selvom valget af indikatorerdermed kan blive mere snævert. Gode data er væsentlige for, at indikatoren kan indgå i grundlagetfor opstillingen af de efterfølgende indsatsprogrammer. Samtidig har Naturstyrelsen lagt vægt påat anvende indikatorer, der kan anvendes til at vurdere flest mulige af havstrategidirektivets andredeskriptorer på samme tid.

Økosystemer i ubalance er ofte kendetegnet ved masseforekomster af arter, der har udnyttetfraværet af de normale reguleringsmekanismer, der kendetegner et sundt økosystem. Der kanvære flere grunde til de konstaterede ubalancer, både menneskeskabte og naturlige.Derfor kan det i praksis være ganske vanskeligt at pege på årsagerne til ubalancen, især hvis der ertale om samlede effekter, således som det er fremstillet i basisanalysen. I miljømålsrapporten omøkosystemets miljøtilstand indgår økosystemets overordnede tilstand indirekte, idet tilstandensøges vurderet med værktøjer, der sammenfatter tilstanden for økosystemets dele.Det nuværende nationale overvågningsprogram for vand og natur, NOVANA omfatter overvågningaf de indre danske farvande og leverer herunder også informationer, der kan inddrages i envurdering af overrepræsentation af arter. For Nordsøens og Skagerraks vedkommende vil entilsvarende viden at blive tilvejebragt i forbindelse med havstrategiens kommendeovervågningsprogram.Inddragelse af data om fødegrundlaget for arter i toppen af fødekæden vil være et vigtigtsupplerende element for at vurdere disse arters forekomst. I forbindelse med det kommendeovervågningsprogram for havstrategien overvejes muligheden for en integrering af overvågning,der i dag gennemføres i forskellige regi. Formålet med en sådan integrering er at tilvejebringe dataom samtlige deskriptorer, som kan indgå i udarbejdelsen af de kommende havstrategier.Der er ikke foretaget ændringer i strategien på dette punkt.

3.5 Brugen af specifikke indikatorarter: marsvin, fisk, hvirvelløse dyr og alger og blomsterplanter

Sammenfatning af høringssvarI relation til de marine pattedyr som indikator for biodiversitet bemærker Greenpeace, at enopnåelse af god miljøtilstand som følge af, at marsvin og sæl har det godt, ikke nødvendigvis erensbetydende med, at andre dyrearter – og dermed den samlede biodiversitet – har det godt.Danmarks Fiskeriforening og Danish Operators kritiserer brugen af marsvin som indikator, da denefter deres opfattelse udgør en usikker måleparameter.Greenpeace, DN og WWF efterlyser, at hajer og rokker bruges som indikatorarter.WWF bemærker, at der er behov for en videreudvikling af mål og indikatorer i strategien, deromfatter arter i toppen af fødekæden.Når det gælder hvirvelløse dyr bemærker Danmarks Naturfredningsforening, at der i relation tilindikatorerne for miljømålene for havbundens integritet bør suppleres med forekomst afmiljøfølsomme og/eller tolerante arter i områder med fiskeri med bundslæbende redskaber,råstofindvinding og klapning samt bundpåvirkende sejlads.

I forhold til brugen af alger og blomsterplanter finder WWF, at nogle af de vigtige indikatorer fornæringsstofforurening bør indgå. Det gælder enårige opportunister og planteplankton samtålegræs.Naturstyrelsens bemærkningerI havets økosystem indgår de fysisk-kemiske og biologiske forhold i et komplekst samspil, somtilsammen har betydning for systemets tilstand. Det vil være nødvendigt at basere tilstandsdata formere end nogle få indikatorer, eksempelvis marsvin og spættet sæl, når tilstandens klassifikationskal udarbejdes. Omvendt er det på den anden side heller ikke nødvendigt at have data fra et bredtspektrum af mulige indikatorer, da økosystemets netværk på mange måder kan sammenlignesmed et integreret billede, hvor det er muligt at beskrive, hvad det forestiller, selvom der er størreeller mindre huller i det.Når det gælder brugen af indikatorer for fisk i toppen af fødekæden, skal Naturstyrelsen bemærke,at direktivet i stor udstrækning lægger vægt på, at valget af indikatorer skal ske gennem en tætkoordinering med nabolande og de havkommissioner som landene er medlemmer af.Naturstyrelsen har fulgt arbejdet med at fastlægge indikatorer i de regionale havkommissionerHELCOM og OSPAR. Når det gælder indikatorer for beskrivelsen af biodiversitet, er der inden fordette arbejde udviklet en enkelt indikator (”fish species demographic index”). Indekset omhandlerhovedsageligt brakvandsfisk herunder mængden af karpefisk, som Naturstyrelsen vurderer ikke eregnet til danske forhold.Havstrategien indeholder også indikatorer for fisk i toppen af fødekæden, når det gælderbeskrivelsen af andre aspekter af havmiljøet, for eksempel havets fødenet. Disse indikatorerbidrager også til at beskrive biodiversitetsforholdene. Naturstyrelsen har på den baggrund ikkefundet det nødvendigt at medtage yderligere indikatorer for fiskearter i toppen i fødekæden.Det nationale overvågningsprogram for vand og natur, NOVANA indsamler data om havbundensdyreliv i de indre danske farvande, mens der pt. ikke foregår en rutinemæssig overvågning iNordsøen og Skagerrak. Der er i forbindelse med habitatkortlægningen i Nordsøen og Skagerrakblevet indsamlet prøver af havbundens dyreliv. Som det nævnes i basisanalysen, skalbiodiversitetsindikatorerne for Nordsøen udvikles yderligere med henblik på en bedre beskrivelseaf biodiversitetstilstanden.Alger og blomsterplanter indgår allerede som indikatorer jf. afsnit 2.4 i miljømålsrapporten, hvorafdet fremgår, at klorofyl-a, etårige alger, planktonalger, giftige planktonalger herunder blågrønalgersamt flerårige alger er indikatorer. Søgræs forekommer primært i kystområderne og bliver fulgttæt i den overvågning, der udføres til brug for vurderingen af miljømålene i vandrammedirektivet.Der foretages ikke ændringer i strategien på dette punkt.

3.6 Udledning af kemikalier, herunder måling på stofniveau

Sammenfatning af høringssvarDanmarks Naturfredningsforening bemærker, at monitering og fastlæggelse af god miljøtilstand forforurenende stoffer i fisk og skaldyr som minimum skal omfatte flere stoffer og grupper, herundersom minimum de stoffer, hvor kvalitetskriterier allerede er fastlagt (dvs. bly, cadmium, kviksølv,PAHer, dioxiner inkl. dioxin-lingende PCBer og radioaktive forbindelser). Samtidig foreslås det, aten række andre miljøfarlige stoffer stoffer bør moniteres.WWF peger på, at der er behov for en grundig overvågning/monitering af de miljøfremmedestoffer i miljøet, herunder flere af de miljøfremmede stoffer med hormonforstyrrende virkninger.I relation til basisanalysens sammenfatning vedrørende forurening med farlige stoffer bemærkerDanish Operators og Greenpeace, at det ikke er korrekt, at udledning af kemikalier fra offshoreindustri ikke er kvantificeret på stofniveau.Naturstyrelsens bemærkningerI forhold til Danmarks Naturfredningsforenings ønske om at inddrage flere miljøfarlige stoffer imoniteringen og fastlæggelsen af god miljøtilstand for så vidt angår forurenende stoffer i fisk ogskaldyr skal det indledningsvis bemærkes, at beskrivelsen af god miljøtilstand netop er bredtformuleret. Således må der generelt ikke ske forurening af fisk og skaldyr, uanset hvilke miljøfarligestoffer der måtte være kilden. I forhold til at måle og fastlægge den aktuelle tilstand harNaturstyrelsen sammen med Miljøstyrelsen vurderet det mest formålstjenligt, at måling ogmonitering sker med fokus på de stoffer, hvor det fra dansk side er muligt umiddelbart at gørenoget. De nævnte stoffer i miljømålsrapporten vurderes at give et dækkende billede afbelastningen fra disse miljøfarlige stoffer. Der er derfor ikke foretaget ændringer i strategien pådette punkt.Udover den overvågning af de miljøfremmede stoffer, der udføres i regi af det nationaleovervågningsprogram for vand og natur, NOVANA, gennemføres der regelmæssige screeninger afen række potentielt miljøfarlige stoffer i tilknytning til NOVANA. Herudover har den NordiskeKemikaliegruppe og den Nordiske Havgruppe under Nordisk Ministerråd løbende finansieretregionale screeningsundersøgelser af forekomsten og vurderingen af miljøfarlige stoffer ihavmiljøet, som løbende bliver publiceret i TemaNord-serien. Såfremt der er grundlag for det,indarbejdes de screenede stoffer i NOVANA.Der er iværksat ambitiøse indsatser for at forebygge udledninger af miljøfarlige stoffer. Med dengældende EU indsats REACH bliver bevisbyrden vendt, så det bliver op til industrien at vise, atderes produktion og anvendelse af alle farlige kemikalier er forsvarlig, før de kan bruges. Indsatsenpå kemikalieområdet har medført, at den generelle forurening med miljøfarlige stoffer igennem desidste årtier har været for nedadgående. For husholdningskemikalierne er det blandt andet sket,fordi dansk lovgivning stiller krav om at de stoffer som indgår, alle er biologisk nedbrydelige.Naturstyrelsen vurderer derfor ikke, det er korrekt, at der ikke sker en indsats overfor demiljøfarlige stoffer.

I relation til muligheden for at kvantificere udledning af kemikalier fra offshore industri påstofniveau, har Naturstyrelsen på foranledning af høringssvarene undersøgt den tilgængelige videnpå området nærmere og er enig i, at det er muligt at kvantificere udledning af kemikalier fraoffshore industri på stofniveau. Teksten i basisanalysen er ændret i overensstemmelse hermed.

3.7 Stenrev

Sammenfatning af høringssvar:Danmarks Naturfredningsforening, WWF og Greenpeace påpeger, at det er uacceptabelt, at derikke opstilles miljømål for konkrete habitattyper med henvisning til, at de er omfattet afhabitatdirektivet. WWF finder, at det opstillede miljømål for stenrev også skal gælde for Nordsøen,og at artssamensætningen for makroalger også skal inddrages som faktor. DanmarksNaturfredningsforening og WWF efterlyser miljømål for den geografiske udbredelse af hårdbundenog blødbunden. Danmarks Naturfredningsforening og WWF ønsker en genopretningsplan forhårdbunden generelt, herunder etableringen af nye stenrev. KIMO og Frederikshavn Kommuneefterlyser en indsats for etableringen af nye stenrev.Naturstyrelsens bemærkninger:Målet for stenrev er, at de er i gunstig bevaringsstatus, hvilket er i overensstemmelse medhabitatdirektivet. For Østersøen og Kattegat er der opstillet miljømål for stenrev, der på en gang erudtryk for krav til revenes kvalitet, og er målrettet mod en af revenes vigtigste funktioner iøkosystemet – stofomsætning. Der fokuseres således på forskellige aspekter omkring demakroalger, der er tilknyttet revene: ”For udvalgte områder med stenrev i Kattegat, Bælthavet ogfarvandet omkring Bornholm er arealet af makroalger bevaret eller forbedret”.Som en konsekvens af høringssvarene har Naturstyrelsen overvejet formuleringen af det konkretemiljømål for udvalgte områder med stenrev nærmere. Formuleringen i strategien er ændret til:”For udvalgte områder med stenrev i Kattegat, Bælthavet og farvandet omkring Bornholm erarealet og artssammensætningen af makroalger forbedret”.Miljømålet for stenrev i gælder ikke i Nordsøen, da makroalgerne ikke har samme økologiskebetydning i den danske del af Nordsøen, som de har i Kattegat og Østersøen. Det skyldes, at langthovedparten af stenrevene i Nordsøen ligger så dybt, at der ikke er lys nok til makroalger. I storedele af de mere lavvandede områder er bølgepåvirkningen for stor til, at der kan forekommemakroalger.Det er Naturstyrelsens vurdering, at evt. fremtidige miljømål for stenrev i Nordsøen skal have fokuspå den fauna, der er tilknyttet stenrevene, da den er vigtig dels som fødegrundlag for mangefiskearter i økosystemet, og udgør en stor del af artsdiversiteten i Nordsøen. Overvågning, der kandanne grundlag for fremtidige miljømål for fauna på stenrev i Nordsøen er iværksat i NOVANAovervågningsprogrammet, der løber fra 2011-2016. På grundlag af resultaterne og erfaringerne fradenne overvågning vil Naturstyrelsen vurdere udarbejdelsen af miljømål for stenrev i Nordsøen inæste generation af havstrategier.

Når det gælder miljømål for den geografiske udbredelse af hårdbunden og blødbunden, er detvigtigt at være bevidst om definitionen af hhv. hård bund og blød bund. Hårdbunden defineres ihavstrategiens basisanalyse (s. 43) som bund med kornstørrelser større end siltet sand, ogblødbunden som værende siltet sand og mindre kornstørrelser. Ud fra denne definition menerNaturstyrelsen, at der ikke er behov for at opstille miljømål for den geografiske udbredelse, idetden vurderes altovervejende at være styret af naturlige forhold som vejr og strøm.Miljømål for stenrevenes geografiske udbredelse kunne være ønskeligt, idet menneskeligeaktiviteter i høj grad påvirker udbredelsen. Rent praktisk vurderes sådanne undersøgelserimidlertid vanskelige at gennemføre, hvorfor Naturstyrelsen vil arbejde for at opbygge viden om,hvordan data for stenrevenes udbredelse kan fremskaffes på en kosteffektiv måde.Endelig skal Naturstyrelsen bemærke, at etableringen af nye stenrev, som erstatning for nogle afde rev, der er forsvundet eller forringet på grund af menneskelige aktiviteter, vurderes at være envæsentlig naturgenopretningsopgave. I den forbindelse kan det oplyses, at Naturstyrelsen pt. er igang med at opsamle erfaringer om gennemførsel af stenrevsprojekter, blandt andet på baggrundaf Blue Reef projektet på Læsø Trindel, så disse kan være til gavn i fremtidige stenrevsprojekter.Endvidere vil Naturstyrelsen i 2012 igangsætte en kortlægning af, hvilke fjorde og kystvande, der eregnet til etablering af stenrev i forhold til kvælstofeffekter.Der er således fastsat miljømål for stenrev, der ligger ud over forpligtigelserne i Habitatdirektivet.Som konsekvens slettes sætningen på s. 14 i miljømålsrapporten: ”for habitattyperne stenrev ogboblerev er der ikke fastlagt miljømål og indikatorer, idet disse habitattyper beskyttes afhabitatdirektivet”.

3.8 Biogene rev: hestemuslinger, blåmuslinger, østers og børsteorm

Sammenfatning af høringssvar:Greenpeace har efterlyst en ændring af miljømålet for hestemuslingerev fra ”væsentligeforekomster af hestemuslingerev i Kattegat og Bælthavetikke må forringes yderligere”til”forekomsterneskal forbedres”.Begrundelse for ønsket er, at de forekomster, der er i dag efterGreenpeace’s opfattelse ikke kan udfylde hestemuslingerevets funktion i økosystemet. Der erefterlyses i den forbindelse undersøgelser af om der har været identificeret forekomster afhestemusling i Øresund. Endeligt efterlyser Greenpeace miljømål for muslingebanker, østers ogsabellaria samfund (børsteorm).Danmarks Naturfredningsforening og WWF efterlyser miljømål for hestemuslinger i Nordsøen.Naturstyrelsens bemærkninger:Naturstyrelsen deler Greenpeaces opfattelse af, at forekomsten og udbredelsen hestemuslinger pånuværende tidspunkt ikke er i stand til at opfylde sin rolle i økosystemet i forhold tilopvækstområde, fødegrundlag for fisk og i forhold til biodiversitet. Der er således ikke tale om, atgod miljøtilstand er opfyldt, selvom miljømålet er opfyldt. Miljømålet skal ses som det første i en

række af miljømål for at nå den gode miljøtilstand. Der henvises i den forbindelse til figur 1, side 6 imiljømålsrapporten.Trods en større undersøgelse udført af Det Internationale Havundersøgelsesråd, ICES(basisanalysen fig. 2.29) er der ingen kendte forekomster af hestemuslinger i Nordsøen. På denbaggrund vurderes ny viden at være nødvendig for, at der kan opstilles miljømål forhestemuslinger i Nordsøen i anden generations havstrategier.Der er foretaget et grundigt forarbejde til beskrivelsen af den nuværende udbredelse afhestemuslinger. Det nationale center for miljø og energi, DTU-aqua, Københavns Universitet,miljøorganisationen OCEANA, svenske miljømyndigheder og Orbicon har været inddraget for atkunne udarbejde den bedst mulige datasammenstilling om emnet. Naturstyrelsen har kendskab tilforekomster af hestemuslinger i den svenske del af Øresund, men ikke i den danske del af Øresund.Hovedparten af blåmuslingebankerne i danske farvande ligger inden for 1-sømilgrænsen, hvor deer omfattet af vandrammedirektivets mål om god miljøtilstand. Uden for 1-sømilgrænsen findesenkelte større blåmuslingebanker, og Naturstyrelsen er derfor enig i, at det er ønskeligt medmiljømål og indikatorer for forekomster af denne habitat umiddelbart uden for 1-sømilgrænsen.Naturstyrelsen lægger afgørende vægt på, at miljømålene i vandrammedirektivet oghavstrategidirektivet er afstemte, og derfor tilføjes beskrivelsen af god økologisk tilstand ivandrammedirektivet (2000/60/EF) til miljømålsnotatet som miljømål. Følgende tilføjes under”fastsættelse af miljømål for de opstillede habitater” i miljømålsnotatet: ”Blåmuslingebankernesudvikling uden for 1 sømil korresponderer med tilstanden i kystvandene ved god tilstand.””Indikator: Forekomst af Blåmusling”.Når det gælder muligheden for at opstille miljømål for østersbanker, skal Naturstyrelsen bemærke,at østersbanker er lokaliseret inden for 1-sømilgrænsen, og er således omfattet afvandrammedirektivet.For så vidt angår børsteormen, så forekommer arten i dag i danske farvande, men ikke i et omfangder kan beskrives som habitatskabende eller som noget der ligner et rev. Naturstyrelsen er ikkebekendt med sikre registreringer af børsteormsrev i dansk farvand, hverken historiske ellernuværende. Derfor er der ikke opstillet miljømål for denne habitat.Der er ikke foretaget ændringer i den endelige strategi på baggrund af de indkomne bemærkningerpå dette punkt.

3.9 Sammenfattende vurderinger af miljøtilstanden og vurdering af kumulative effekter

Sammenfatning af høringssvarDHI påpeger, at de i basisanalysen benyttede værktøjer til vurdering af miljøtilstanden endnu ikkeer færdigudviklede, og at konklusionerne derfor ikke er valideret, og at en sådan validering børgennemføres frem mod næste evalueringsperiode. Det påpeges yderligere, at det tydeligt børfremgå at de udførte klassifikationer er midlertidige.

Danmarks Naturfredningsforening efterlyser et forsøg på at estimere den samlede effekt af fiskeripå både bestande og økosystem som helhed, og kritiserer, at den samlede integrerede vurdering afmiljøtilstanden ikke benytter ”one out – all out” princippet, som benyttes til vurdering af godstatus for kvalitets-elementer i Vandrammedirektivet.Greenpeace og WWF efterlyser en vurdering af de kumulative effekter af råstofindvinding,klapning og spildevandsudledning. WWF efterlyser også en vurdering af den synergistiske virkningaf forurenende stoffer. Danmarks Naturfredningsforening efterlyser en forklaring på de enkeltepåvirkningers placering i den rangorden, der vises i kapitel 5 i figurene 5.4 – 5.6.Naturstyrelsens bemærkningerEfter havstrategidirektivet er det et krav, at havstrategien skal indeholde sammenfattendevurderinger af miljøtilstanden og vurdering af kumulative effekter. Naturstyrelsen er enig med DHIi, at de benyttede værktøjer til vurdering af tilstanden er under udvikling og bl.a. kan forbedres vedat benytte flere indikatorer og bedre opløsning efterhånden som nye data bliver tilgængelige.Dette fremhæves også øverst på side 120 i Basisanalysen, hvor det også erkendes, at der er behovfor videreudvikling for at opnå mere sikre resultater. Det er dog Naturstyrelsens vurdering, at deviste resultater er retvisende indikationer på miljøtilstanden. Værktøjerne er oprindeligt udviklet iHELCOMs HOLAS-projekt og er derefter videreudviklet i HARMONY-projektet for at værktøjernekunne målrettes havstrategidirektivets krav. Beskrivelser af metoder og resultater for HOLAS-projektet er beskrevet i de referencer, der angives i Basisanalysen. Tilsvarende dokumentation forHARMONY-projektet er under udarbejdelse.Den samlede effekt af fiskeri er forsøgt vurderet på flere måder i Basisanalysen. I den samledevurdering af biodiversiteten er der blandt andet benyttet indikatorer, der beskriver enkeltarter affisk. Herudover benyttes en række andre indikatorer, der beskriver tilstanden for habitater ogdyre- og plantesamfund og dermed for hele økosystemet. Effekten af fiskeri afspejles i denneanalyse. Herudover indgår fiskeri i vurderingen af kumulative effekter.”One out – all out” princippet er knyttet til Vandrammedirektivets kvalitetselementer. Der er ikkeefter havstrategidirektivet krav til, at princippet skal benyttes i den danske havstrategi.Naturstyrelsen er opmærksom på pligten til at vurdere kumulative effekter. Der foreligger pånuværende tidspunkt ikke nogen alment accepterede metoder til vurdering af kumulative effekter,og det er et område, der stadig forskes i. Danmark har benyttet en metode, der er udviklet afHalpern et al (2007 og 2008), som er benyttet og dokumenteret i HELCOM’s HOLAS-projekt ogvidereudviklet i HARMONY-projektet. Metoden ser på den samlede kumulative effekt af en langrække påvirkninger (herunder råstofindvinding og udledninger mv.) og inddrager forskelligekomponenter af økosystemet i vurderingen. Påvirkninger med en stor effekt forårsages dels af enstor geografisk udbredelse og dels af at de samtidigt påvirker mange komponenter i økosystemet.Naturstyrelsen følger nøje med i den metodeudvikling, der finder sted i EU og på globalt plan ogforventer løbende at kunne forbedre vurderingen af kumulative effekter.

Der er ikke foretaget ændringer i strategien på dette punkt.

3.10 Undervandsstøj og marint affald, herunder mikroplastik

Sammenfatning af høringssvarDHI efterlyser indhentning af viden om undervandsstøjs omfang og skadevirkninger på det marinemiljø, specielt støj i forbindelse med skibstrafik og andre ikke veldokumenterede aktiviteter someksempelvis uddybning af havbunden til at skabe sejlrender. Greenpeace og DanmarksNaturfredningsforening peger specielt på behovet for en fremadrettet registrering og overvågningaf marint affald, som en del af det nationale miljøovervågnings-program, NOVANA. KIMO finder, atder er behov for øget viden om mikroplastik.Friluftsrådet, WWF og Danmarks Naturfredningsforening efterlyser særligt indhentning af viden omundervandsstøjs omfang og skadevirkninger på det marine miljø, ligesom der efterlyses størreviden om omfanget og effekten af marint affald, herunder mikroplastik.Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og KIMO efterlyser mål for marint affald.Tønder Kommune efterlyser mål for reduktion af affald fra andre kilder end strandgæster.I relation til miljømålet for impulslyde, finder DONG Energy, at formuleringen kan medførebegrænsninger i forhold til den eksisterende praksis for opførslen af havmølleparker og foreslår påden baggrund en ændret formulering.Naturstyrelsens bemærkningerI relation til undervandsstøj er Naturstyrelsen enig i, at der er behov for at indhente yderligereviden om omfang og skadevirkninger af undervandsstøj. Viden om undervandsstøj og detsbetydning for økosystemet er begrænset, og eksisterende studier er ikke altid brugbare i dansksammenhæng. Ensartede metoder til måling af støj skal også udvikles. Såvel EU-Kommissionensom de regionale havkommissioner HELCOM og OSPAR arbejder på at opbygge og harmonisereviden på disse områder bl.a via EU finansierede forskningsaktiviteter.I relation til målet for marint affald ”Andelenaf affald på danske strande, der stammer frastrandgæster, er faldende”,har Naturstyrelsen lagt vægt på at formulere miljømålet således, at derer tale om en kilde, som myndighederne har mulighed for at agere over for.Det herreløse affald er i sagens natur et problem, der angår alle de lande, der bidrager til affaldetog påvirkes af det. Der er på regionalt niveau i havkonventionerne HELCOM og OSPAR, samt i EUregi igangsat en række aktiviteter, der sigter mod at øge viden om kilder til det herreløse affald ogeffekter af dette på økosystemet. Blandt andet arbejdes der på at udvikle fællesovervågningsmetoder, således at overvågningsresultater kan sammenlignes. Naturstyrelsen mener,at der er behov for en øget og målrettet viden om betydningen af marint affald for økosystemetskomponenter og for det samlede økosystem for at kunne opstille mål for det herreløse affald.Danmark har derfor i samarbejde med Sverige og Norge igangsat et projekt om fællesnordisk

vidensopbygning omkring marint affald og dets økologiske betydning, herunder viden ommikroplastik. Naturstyrelsen er enig i, at der i fremtiden skal ske en systematisk overvågning afmarint affald. Denne overvågning skal indbygges i det overvågningsprogram, som skal udarbejdes i2014.Som en konsekvens af høringssvarene er der formuleret mål om at mindske forekomsten af affald ihavet.Når det gælder miljømålet for impulslyde har det ikke været intentionen, at eksisterende praksisfor opførsel af havmølleparker skulle begrænses. Naturstyrelsen har hørt DONG Energy ogNationalt Center for Miljø og Energi med henblik på at sikre en mere klar formulering afmiljømålet.På den baggrund er formuleringen af miljømålet for impulslyde ændret, så det fremstår merepræcist, at der ikke på baggrund af det nuværende vidensniveau skal ske ændringer i eksisterendepraksis for opførsel af havmølleparker.

3.11 Klimaforandringer

Sammenfatning af høringssvarDHI finder, at basisanalysen mangler at forholde sig til, hvordan det fysiske og kemiske havmiljø viludvikle sig som en effekt af et foranderligt klima. Generelt for miljømålene efterlyses fokus påklimaændringer, idet ændrede klimaforhold alene kan forhindre, at nogle af de opstillede miljømålnås. Specifikt vedrørende det fysiske og kemiske havmiljø efterlyses mål for udviklingen som eneffekt af klimaforandringer.Danmarks Naturfredningsforening finder generelt, at klimavirkninger, herunder forsuring afhavmiljøet gennemgående er utilstrækkeligt belyst i havstrategien.Naturstyrelsens bemærkningerDet er hensigten med basisanalysen, at der gennemføres en kortlægning af den aktuelle tilstand ihavmiljøet, som et udgangspunkt for at kunne påvise de ændringer, der sker som følge afmenneskelige aktiviteter, herunder påvirkningerne af klimaet.Klimaændringerne påvirker direkte de fysiske parametre som f.eks. vandtemperatur og vandetspH. Begge disse parametre er omtalt i basisanalysen. Sekundært kan ændringer af de fysiskefaktorer betyde, at nogle arter af dyr og planter forsvinder, mens andre arter kommer til. Disse nyearter betragtes ikke som indførte arter eller invasive arter, men bliver indlemmet som naturligebestande i de danske farvande.Basisanalysen giver endvidere en status for de aktuelle niveauer af næringssalte og miljøfarligestoffer. En påvirkning af disse parametre, som følge af klimaændringer, vil således også bliveopfanget i de fremtidige vurderinger af disse parametre i det omfang klimaændringernes effekt kanpåvises i forhold til andre påvirkningsfaktorer.

Klimaændringernes betydning for det marine miljø adresseres således både i forbindelse medbeskrivelsen af udviklingen af de fysiske og kemiske parametre og ændringer i flora og fauna pålinje med andre påvirkningsfaktorers betydning for havmiljøet. Vurderingen af årsagerne ogindsatsen i forhold til de menneskeskabte klimaændringer sker i andre sammenhænge.Som nævnt under pkt. 2.1 ligger det i øvrigt i havstrategidirektivets systematik, at direktivetssamlede proces skal gentages hvert 6. år, hvilket betyder, at miljømålene skal revurderes i 2018. Pådette tidspunkt vil der således være mulighed for at justere målene. Begrundelser for at ændremiljømålene kan være en ændret forståelse af hvad god miljøtilstand er, og hvad der skal til for atnå den, ændringer i menneskelige aktiviteter, som der skal tages højde for ved målfastsættelsen,eller ændringer i fundamentale miljøforhold, f.eks. pga. klimaændringer.Der er ikke foretaget ændringer i strategien på dette punkt.

3.12 Invasive arter

Sammenfatning af høringssvarDansk Akvakultur finder, at regnbueørred ikke bør nævnes som en invasiv art. Til støtte herforanfører Dansk Akvakultur, at regnbueørreden blev indført til Europa for over 300 år siden, ogregnbueørreden har været opdrættet kommercielt i Danmark i mere end 100 år.Danmarks Rederiforening efterlyser en tydeliggørelse af, hvad der opfattes som en risiko i forholdtil en invasiv art, og finder i den forbindelse, at en art skal kunne gøre betydelig skade, før den børomtales som invasiv.Naturstyrelsens bemærkningerRegnbueørred er ikke optaget på den foreløbige liste over arter, der betragtes som invasive i dansknatur i Handlingsplan mod invasive arter fra 2008 eller på dennes observationsliste. Afhavstrategien fremgår det, at undslupne regnbueørred er en introduceret art, men omtales i øvrigtikke yderligere. Naturstyrelsen er således enig med Dansk Akvakultur i, at regnbueørred ikke børnævnes som en invasiv art.Når det gælder en definition af risiko i forbindelse med invasive arter, skal Naturstyrelsen oplyse,at der ikke i Handlingsplan mod invasivearter eller i FN´s biodiversitkonvention findes operationelledefinitioner af risiko. Naturstyrelsen arbejder for at få en praksis på området, herunderinternational praksis i forbindelse med bedømmelse af risikovurderinger.

3.13 Socioøkonomi

Sammenfatning af høringssvarWWF, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Rederiforening, Dansk Akvakultur, DanmarksNaturfredningsforening og Friluftsrådet efterlyser en række sproglige og faktuelle præciseringer iden socioøkonomiske analyse.

WWF og Danmarks Naturfredningsforening finder det kritisabelt, at analysen ikke forholder sig tilbetydningen for samfundet økonomisk og socialt af et forringet havmiljø.Naturstyrelsens bemærkningerDe foreslåede sproglige og faktuelle præciseringer er i vid udstrækning indarbejdet i den endeligesocioøkonomiske analyse.Naturstyrelsen skal videre bemærke, at det i analysen ikke har været muligt at vurdere, hvad desamlede omkostninger ved forringelsen af havmiljøet er. Det skyldes den store usikkerhed, der erforbundet med at vurdere, hvor stor en betydning en ændring i forhold til en bestemt sektor vilhave på den værdi, som skabes i sektoren. Det er således ifølge analysen kun fiskeri, akvakultursamt turisme og rekreative aktiviteter, som må forvente at opleve en økonomisk tilbagegang iforbindelse med en forringelse af havmiljøet. Tilsammen udgør disse sektorers totale økonomiskeværdi under 5 % af dentotale økonomiske værdiopgjort for alle sektorerne. Dog svarer det til 20 %af dentotale omsætningi alle de beskrevne sektorer på havet, og har naturligvis stor betydning forbeskæftigelse og kultur i mange kystområder.Det skal i øvrigt nævnes, at det så vidt Naturstyrelsen er orienteret heller ikke har været muligt forandre lande at vurdere den økonomiske betydning for samfundet af et forringet havmiljø.