Miljøudvalget 2012-13
MIU Alm.del Bilag 69
Offentligt
Danmarks HavstrategiMiljømålsrapport
Indholdsfortegnelse
Forord................................................................................................................................... 31. Indledning......................................................................................................................... 41.1 Introduktion ................................................................................................................. 41.2 God miljøtilstand ......................................................................................................... 41.3 Miljømålene ................................................................................................................ 51.4 Sammenhæng mellem god miljøstand og miljømål.................................................... 61.5 Metode………………………………………………………………………………………..71.6 Valg af indikatorer for vurdering af miljømål ............................................................... 81.7 Notatets indhold og opbygning ................................................................................... 92. Miljømål for tilstand ........................................................................................................ 122.1 Biodiversitet .............................................................................................................. 122.2 Tilstanden i kommercielt udnyttede fiskebestande ................................................... 192.3 ”Havets fødenet” ....................................................................................................... 212.4 Tilstanden for eutrofiering ......................................................................................... 212.5 Havbundens integritet............................................................................................... 233. Miljømål for belastninger og påvirkninger....................................................................... 253.1 Ikke-hjemmehørende arter ....................................................................................... 263.2 Udnyttelse af fiskebestande...................................................................................... 273.3 Påvirkning af ”havets fødenet”.................................................................................. 293.4 Menneskeskabt eutrofiering...................................................................................... 303.5 Påvirkning af havbundens integritet.......................................................................... 343.6 Permanent ændring af de hydrografiske egenskaber............................................... 353.7 Forurenende stoffer i havmiljøet ............................................................................... 363.8 Forurenende stoffer i fisk og skaldyr......................................................................... 373.9 Marint affald .............................................................................................................. 383.10 Indførelse af energi, herunder undervandsstøj....................................................... 404. Ordliste og definitioner ................................................................................................... 435. Havstrategidirektivets liste over deskriptorer.................................................................. 46
2
ForordHavet er en vigtig ressource for Danmark og en afgørende del af vores miljø og natur. Således erde danske havområder dobbelt så store som vores landområder. Danskerne har altid været tætforbundet til havet, der er vigtigt for både erhverv og fritid og for vores nationale selvforståelse. Vibruger havet som kilde til sund mad, naturoplevelser, vedvarende energi og råstoffer. Derudoverrummer de danske havområder en betydelig del af den danske natur og biodiversitet, og derfor skalvi passe godt på det.Påvirkningen af havmiljøet fra menneskelige aktiviteter er stor, ikke bare i Danmark, men i alle ver-dens havområder. Øget forurening, med bl.a. næringsstoffer, miljøfarlige stoffer, støj og intensivtfiskeri er nogle af de påvirkninger, der i dag udfordrer et sundt havmiljø. På grund af klimaændrin-gerne presses havmiljøet også af en stigning i havtemperaturen og ændrede vejrforhold.Samtidig har vi fortsat brug for at kunne trække på havets ressourcer. Det er derfor vigtigt, at vifinder den rette balance, så vi kan sikre et sundt og godt havmiljø til glæde og gavn også for dekommende generationer.Med EU’s havstrategidirektiv fra 2008 og havstrategiloven fra 2010 blev retningen udstukket for,hvordan vi fremover skal sikre et godt havmiljø i Danmark og i hele Europa.Første skridt har været at undersøge havets tilstand i Danmark netop nu. Det er mundet ud i rap-porten ”Danmarks Havstrategi - Basisanalyse”. Heri kan man læse, hvordan havets dyr og planterhar det, og hvordan de spiller sammen i havets økosystem. Der er tale om et 360 graders eftersynaf tilstanden i de åbne dele af de danske havområder.Med udgangspunkt i basisanalysen er der opstillet mål for miljøtilstanden i de danske havområder.Målene findes i ”Danmarks Havstrategi – Miljømålsrapport”. Målene skal sikre, at vi opnår den rettebalance mellem menneskets brug af havet, samtidig med at vi sikrer et sundt hav. Målene handlerbåde om havets økosystem og de menneskelige aktiviteter, der påvirker det. Samlet set skal måle-ne sikre god miljøtilstand i de danske havområder senest i 2020.Endelig er der foretaget en socioøkonomisk undersøgelse, som forklarer, hvordan vi som samfundudnytter og får gavn af havet. Undersøgelsen ”Danmarks Havstrategi – Socioøkonomisk analyse”giver desuden indsigt i konsekvenserne af de opstillede mål, og hvordan beskyttelsen af havmiljøetvil påvirke samfundet socialt og økonomisk.Tilsammen giver Danmarks Havstrategi et helt billede af de danske havområders tilstand og betyd-ning i dag og sætter samtidig pejlemærkerne for et godt og sundt havmiljø i fremtiden.Rigtig god fornøjelse!
3
1. Indledning1.1 IntroduktionDenne del af den indledende havstrategi for de danske havområder beskriver god miljøtilstand ogfastlægger miljømål for de danske have. Dette sker for at opfylde de danske forpligtelser i henholdtil havstrategidirektivets artikel 9 og 10. Direktivet gennemføres i Danmark ved havstrategiloven.Der skal hvert sjette år gennemføres en ajourføring af havstrategierne, som fastlagt i direktivetsartikel 17. Ajourføringen omfatter en opdatering af basisanalysen, beskrivelserne af god miljøtil-stand og fastlæggelsen af miljømålene og indikatorerne, overvågningsprogrammerne samt indsats-programmerne. Med ajourføringerne sikres det, at ny viden kan inddrages ligesom indsatserne kantilpasses til de reviderede behov.
1.2 God miljøtilstandPligten til at beskrive god miljøtilstand for de danske havområder fremgår af havstrategidirektivetsartikel 9, som implementeret ved havstrategilovens § 7.God miljøtilstand er defineret i havstrategidirektivet som havområdernes miljøtilstand, når de giverøkologisk mangfoldige og dynamiske oceaner og have, der er rene, sunde og produktive inden forrammerne af deres naturlige vilkår, og havmiljøet udnyttes på et bæredygtigt niveau, så nuværen-de og fremtidige generationers muligheder for anvendelse og aktiviteter sikres. Direktivet konkreti-serer god miljøtilstand nærmere ved en beskrivelse af, hvornår et givent økosystem kan siges athave en god miljøtilstand:-at de enkelte marine økosystemers struktur, funktion og processer samt de dermed forbundnefysiografiske, geografiske, geologiske og klimatiske faktorer tillader disse økosystemer at funge-re i fuldt omfang og bevare deres modstandsdygtighed over for menneskeskabte miljøforan-dringer. Marine arter og habitater beskyttes, at menneskeskabt nedgang i biodiversiteten fore-bygges, og at de forskellige biologiske komponenter fungerer i indbyrdes balance (jf. havstra-tegidirektivets artikel 3 stk. 5 litra a).at økosystemernes hydromorfologiske, fysiske og kemiske egenskaber, herunder dem, der skyl-des menneskelige aktiviteter i det pågældende område, understøtter ovennævnte økosystemer,og at menneskeskabte tilførsler af stoffer og energi, herunder støj, i havmiljøet ikke skaber for-ureningsvirkninger (jf. havstrategidirektivets artikel 3 stk. 5 litra b).
-
Havstrategidirektivet angiver rammen for, hvordan god miljøtilstand beskrives. Overordnet skalbeskrivelsen udarbejdes ud fra en økosystembaseret tilgang (havstrategidirektivets artikel 1 stk. 3).Det betyder, at der ikke ses isoleret på enkelte faktorer, f.eks. en bestemt arts tilstand, men athavområderne vurderes ud fra en helhedsbetragtning, hvor alle dele af økosystemerne og alle på-virkningerne, også fra de menneskelige aktiviteter, indgår.Beskrivelsen af god miljøtilstand skal ske ved at vurdere 11 parametre (deskriptorer) for god miljø-tilstand, som fastlagt i direktivets bilag 1. Deskriptorerne omfatter bl.a. kvaliteten og forekomstenaf levesteder, udbredelsen af arter, såvel hjemmehørende som ikke-hjemmehørende arter, fiskebe-stande, elementer i havets fødenet, menneskeskabt udledning af næringsstoffer og koncentratio-nerne af forurenende stoffer.De specifikke kriterier for deskriptorerne er fastlagt i EU-Kommissionens afgørelse af den 1. sep-tember 2010 (2010/477/EU). Disse kriterier udgør det egentlige redskab for beskrivelsen af godmiljøtilstand og danner grundlaget for nærværende notats disposition.
4
1.3 MiljømålenePligten til at fastsætte miljømål med dertil hørende indikatorer for opnåelsen af god miljøtilstand forde danske havområder fremgår af havstrategidirektivets artikel 10, som implementeret ved havstra-tegilovens § 8. Fastsættelsen af miljømål sker med henblik på at sigte imod opnåelsen af god miljø-tilstand.Ligesom beskrivelsen af god miljøtilstand skal miljømålene formuleres ud fra en økosystembaserettilgang, dvs. de skal være brede nok til at omfatte et helt økosystem. Der beskrives mål for såveltilstanden for natur og miljø, som for omfanget af påvirkninger af de pågældende havområder.Målene beskrives på grundlag af en vejledende liste over en række karakteristika, der skal tageshensyn til ved fastsættelsen af miljømål, som er indeholdt i direktivets bilag IV. Miljømålene formu-leres kvalitativt eller kvantitativt. Som målestok til at vurdere fremdriften i forhold til opnåelse afmiljømålene anvendes såkaldte indikatorer. Ved indikator forstås en række tekniske forhold, deranvendes ved den nærmere beskrivelse af en miljøtilstand, f.eks. en enkelt art såsom marsvin ellerudledning af et bestemt kemisk stof.Ved fastsættelsen af mål og indikatorer tages der behørigt hensyn til, at de relevante eksisterendeog eller foreslåede miljømål, der er fastsat for samme vandområder på nationalt niveau, fælles-skabsniveau eller internationalt niveau, stadig finder anvendelse. Ligeledes sikres det, at disse måler indbyrdes forenelige. I videst muligt omfang tages der også hensyn til relevante grænseoverskri-dende påvirkninger og forhold.Ved formuleringen af målene tages der også hensyn til direktivets overordnede formål, som bl.a. erat bidrage til at skabe sammenhæng mellem de forskellige politikker, aftaler og lovgivningsmæssigeforanstaltninger, der har indvirkning på havmiljøet, og sigte på at opnå en integration af miljøhen-syn heri.Havstrategien skal altså ses i sammenhæng med den indsats, der allerede er iværksat for at be-skytte havområdernes natur og miljø. Den gældende og allerede planlagte indsats leverer såledesvæsentlige bidrag til at opnå miljømålene og det er vigtigt, at indsatsen efter havstrategien byggervidere på denne indsats, så der opnås størst mulig synergi og effekt i beskyttelsen af vores havmil-jø.Havstrategidirektivet skal således bl.a. ses i fortsættelse af de gældende EU-regler, især naturdirek-tiverne (habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne) samt vandrammedirektivet.
Natura 2000 – beskyttede områder
EU’s naturdirektiver rummer krav om, at medlemslandene skal udpege, beskytte og aktivt forvaltesærlige naturområder (Natura 2000-områder) af hensyn til bestemte arter og naturtyper. Danmarkshavområder udgør et væsentligt bidrag til EU’s natur, bl.a. på grund af forekomster af marsvin,særlige havnaturtyper som rev og boblerev og internationalt betydende forekomster af vandfugle.Danmark har udpeget ca. 17 % af det danske havareal som Natura 2000-områder. Danmark erblandt de EU-lande, der relativt har udpeget størst havareal.Direktiverne pålægger medlemslandene at sikre, at Natura 2000-områderne ikke påvirkes negativtaf nye planer og projekter. Derfor er der i de forskellige sektorministeriers lovgivning krav om kon-sekvensvurdering af alle planer og projekter, der kan påvirke de udpegede områder væsentligt. Derkan kun gives tilladelse m.v. til projekter, hvor det uden rimelig tvivl kan dokumenteres, at områ-dets udpegningsgrundlag ikke tager skade.Der er desuden et krav om en aktiv forvaltning af områderne. Dels skal forringelser fra igangvæ-rende aktiviteter undgås, dels skal der gøres en aktiv indsats for at nå målet: gunstig bevaringssta-tus for arter og naturtyper. I Danmark sker denne indsats indenfor rammerne af Natura 2000-planlægningen, som fastsætter en bindende indsats på baggrund af mål for tilstanden. Planerne
5
revideres hvert 6. år. I indeværende planperiode er bl.a. vedtaget en indsats for at beskytte rev ide marine områder mod fiskeri. Hvad angår en indsats for vandkvaliteten, henvises der til den ind-sats, der er fastsat i medfør af vandrammedirektivet.Der gennemføres en overvågning af arter og naturtypers bevaringsstatus, som dels skal rapporterestil EU, dels vil indgå som grundlag for indsatsen i kommende Natura 2000-planer.
Beskyttede arter
Naturdirektiverne indeholder tillige bestemmelser, som skal modvirke efterstræbelse af arter ogødelæggelse af deres yngle- eller rasteområder. Det gælder bl.a. alle hvalarter, herunder marsvin.
Vandplaner
I medfør af vandplanerne er der sket betydelige reduktioner i kvælstofudledningen fra de landbase-rede kilder. I perioden 1990 – 2010 er udledningerne af kvælstof fra land omtrent halveret, og ud-ledningerne af fosfor er reduceret til ca. en tredjedel. Disse reduktioner, sammenholdt med en am-bitiøs indsats for yderligere reduktioner i kvælstofudledningen i medfør af de netop vedtagne vand-planer leverer et væsentligt bidrag til opnåelsen af god miljøtilstand i de danske havområder.Det ligger i direktivets systematik, at direktivets samlede proces skal gentages hvert 6. år, hvilketbetyder, at miljømålene vil skulle revurderes i 2018. På dette tidspunkt vil der således være mulig-hed for at justere målene. Begrundelser for at ændre miljømålene kan være ændret forståelse afhvad god miljøtilstand er, og hvad der skal til for at nå den, ændringer i menneskelige aktiviteter,som der skal tages højde for ved målfastsættelsen eller ændringer i fundamentale miljøforhold,f.eks. pga. klimaændringer.Resultatet er, at det i forbindelse med udarbejdelse af denne første havstrategi, på nogle områderikke er muligt at fastlægge mål, eller at der alene kan fastlægges kvalitative miljømål.
1.4 Sammenhæng mellem god miljøstand og miljømålSammenhængen mellem de to begrebergod miljøtilstandogmiljømålkan illustreres ved hjælp afnedenstående skematiske figur 1. Figuren er hentet fra et vejledende dokument, som er udviklet afEU-medlemsstaterne og EU-Kommissionen for at sikre en fælles forståelse af havstrategidirektivet.De vandrette linjer i figur 1 viser den nuværende status som beskrives i basisanalysen og den frem-tidige status, som vil være udtryk for god miljøtilstand (under hensyntagen til samfundsøkonomiskebegrænsninger og tidsforsinkelsen i ændringer af miljøet). God miljøtilstand på et område optræ-der, når tærsklen mellem ikke god miljøtilstand/god miljøtilstand overskrides. I denne forbindelsebemærkes, at god miljøtilstand er mindre ambitiøst end en referencetilstand (den ubrudte linje),forstået som en tilstand uberørt af menneskelige aktiviteter. Denne fremtidige miljøtilstand skal nåsved at sætte miljømål, der følges op af indsatsprogrammer. Miljømålene beskriver enten den tær-skel, der skal overskrides for at gå fra ikke god miljøtilstand til god miljøtilstand, eller beskriverdelmål der kan styre fremdriften mod god miljøtilstand.
6
Miljøtilstand
Naturlig tilstand(referencetilstand)
God miljøtilstand
Nuværende status(baseret på basisanalysen)
TidNuværende status baseret på basisanalysenMiljømål under hensyntagen til samfundsøkonomiske begrænsninger og resulteren-de tilstand under hensyn til tidsforsinkelse i ændringer af miljøet
Figur 1: Skematisk illustration af forholdene mellem nuværende tilstand, god miljøtilstand og natur-lige tilstand (Kilde: Common Understanding of (Initial) Assessment, Determination of Good Envi-ronmental Status (GES) and Establishment of Environmental Targets (Articles 8, 9 & 10 MSFD. Ver-sion 6- 22 November 2011. Adopted by Marine Directors 8-9.12.2011) )
1.5 MetodeEfter havstrategidirektivets bilag I skal beskrivelsen af god miljøtilstand ske ved hjælp af 11deskriptorer, som i en kommissionsbeslutning fra september 2010 er yderligere specificeret i 56kriterier. Udgangspunktet er, at der skal beskrives god miljøtilstand for samtlige kriterier. Dette erudtryk for et højt ambitionsniveau og må ses som et ønske om at skærpe EU-landenes vurderingeraf havmiljøet.En række af de opstillede deskriptorer og kriterier er helt nye områder, som ikke tidligere har væreti fokus, og hvor viden i dag er beskeden. Dette gælder især for områderne affald og støj, men ogsåi forhold til kravene om nærmere beskrivelse og afgrænsning af de marine økosystemer og habitat-typer i havbunden og vandsøjlen. Der er derfor nogle områder, hvor det p.g.a. manglende dataeller utilstrækkelig faglig viden ikke er muligt for Danmark at opstille miljømål i forbindelse med 1.generations havstrategier.Havstrategidirektivet indeholder en bestemmelse om, at medlemsstater, der deler en havregioneller subregion skal samarbejde for at sikre en regionalt koordineret iværksættelse af havstrategidi-rektivet. For Danmark er der to regionale havkonventioner, der på denne måde er relevante:
7
--
OSPAR konventionen, som omfatter Nordsøen inklusiv Skagerrak og KattegatHELCOM (Helsinki konventionen) som omfatter Østersøen inklusiv Kattegat
De to konventioner overlapper således i Kattegatområdet, men i henhold til direktivet hører Katte-gat til Nordsøområdet, som i denne sammenhæng afgrænses mod syd af OSPARs afgrænsningmellem Sjællands odde og Hassensør lidt øst for Æbeltoft færgehavn. I Øresund følger den sydligeafgrænsning Drogdentærsklen, en relativt lavvandet tærskel der nogenlunde følger Øresundsbroen.I overensstemmelse med direktivets krav om koordinering med andre lande, som Danmark delerhavregion med, har resultater af arbejdet i konventionsregi i vid udstrækning tjent som udgangs-punkt for Danmarks fastlæggelse af miljømål og indikatorer.I overensstemmelse med direktivet beskrives god miljøtilstand kvalitativt, mens miljømål beskrivesenten kvalitativt eller kvantitativt. Kvantitative miljømål foreslås f.eks. i de tilfælde, hvor der allere-de foreligger eksisterende kvantitative miljømål. Endvidere er der benyttet kvantitative mål, hvordatagrundlaget er så solidt, at kvantitative miljømål kan underbygges. Kvalitative miljømål er an-vendt, hvor der kun findes et spinkelt datagrundlag.Efter direktivet kan god miljøtilstand beskrives og miljømål fastsættes for en havregion eller ensubregion. Dette er udtryk for, at målene skal beskrives på det niveau, der er den mest relevanteskala for det element, der ønskes beskrevet. Der er derfor en vis variation, som spænder fra etafgrænset område (f.eks. et begrænset habitat) op til en regional skala (størrelsen af en marsvine-bestand).Der foreligger allerede i dag mange forskellige beskrivelser af god miljøtilstand, miljømål og indika-torer, som er udviklet i en række forskellige regier og som det vil være relevant at bruge eller til-passe til havstrategidirektivets formål. Målene spænder fra retligt bindende mål, politisk vedtagnehandleplaner, regionalt besluttede vedtagelser i havkonventioner, ekspertvurderinger mv.
1.6 Valg af indikatorer for vurdering af miljømålIfølge direktivets skal der knyttes en eller flere indikatorer til hvert miljømål, som skal sikre, at må-lopfyldelsen kan overvåges. Der er i vidt omfang valgt indikatorer, der allerede indgår i de danskeovervågningsprogrammer, eller hvor der allerede foreligger data og dataserier fra andre overvåg-ningsprogrammer hos f. eks. DTU Aqua, ICES, offshorebranchen eller fra VVM-undersøgelser, hvil-ket gør det muligt at belyse udviklingen over tid.Opbygningen af havets økosystem sker i et samspil mellem det levende og de fysisk-kemiske for-hold. Information om systemets status kan derfor opnås igennem undersøgelser af forskellige vari-able eller indikatorer. Samtidig vil det i praksis ofte være muligt at bruge indikatorer, der kan bru-ges til at vurdere flere miljømål på samme tid. Således giver havpattedyr information om status forfødekædens opbygning og funktionalitet, ophobningen af miljøfarlige stoffer i havmiljøet samt gra-den af menneskelig forstyrrelse af levestederne i havet, mens bestandsopgørelser og undersøgelseraf udbredelsen giver oplysninger om bestanden udvikler sig i en naturlig balance.Mange af indikatorerne er direkte nævnt i de kriterier, der skal anvendes til at vurdere miljøtilstan-den således, at valgmulighederne kan være begrænsede og ikke i sig selv kræver nogen egentligpræsentation. Således for eksempel de eutrofieringsrelaterede indikatorer såsom ilt, sigtdybde,klorofyl mv.Ved valget af organismer er der her lagt vægt på at organismerne er indikatorer for tilstanden iøkosystemet. Således er det i vid udstrækning de almindeligt forekommende organismer, der ervalgt frem for sjældne arter. Der er også lagt vægt på at anvende organismer, der i forvejen erkendte i en overvågningsmæssig sammenhæng. Derfor indgår der organismer, der typisk rangereroppe i fødekædens øvre ende, således er blandt havpattedyrene valgt marsvin og spættet sæl,mens der for fuglenes vedkommende er lom, sortand og havlit valgt på grund af deres levevis og
8
udbredelse, mens der for fiskenes vedkommende er anvendt de mest vigtige af de kommercieltudnyttede arter torsk, sild, tobis, rødspætte og jomfruhummer.Habitattyperne skal udvælges ud fra de kriterier der er skitseret i direktivets bilag III om fremher-skende habitattyper, særlige habitattyper af videnskabelig interesse eller af interesse for den biolo-giske mangfoldighed samt habitattyper, der er væsentlige på grund af deres beliggenhed eller stra-tegiske betydning.Danmark har valgt at fokusere på en bløde bund – idet den i ringe grad er dækket af eksisterendebeskyttelser (f. eks. Natura 2000). Overordnet set behandles den bløde bund, som et miks af habi-tater ved dansk bundfauna indeks, DKI som indikator. Der er også opstillet miljømål for mere speci-fikke dyresamfund som i OSPAR Kommissionens terminologi vurderes at være truet og/eller i tilba-gegang (”Threatened and/or Declining”). Hestemusling og søfjer er således valgt fordi samfundenetilhører blødbunden og af OSPAR Kommissionen vurderes at være i tilbagegang. På tilsvarende viser tangloppesamfundet (Haploopssamfundet) valgt, idet, dette samfund tidligere havde stor udbre-delse på blødbunden i Kattegat – men i dag kun kendes fra enkelte lokaliteter.I den regionale havkonvention HELCOM er der udviklet en vifte af tværgående dataværktøjer til atforetage integrerede vurderinger miljøtilstanden for så vidt angår eutrofiering (HEAT), kemisk til-stand (CHASE) og biodiversitet (BEAT) mens HOLAS værktøjet udgør en sammenfattende overbyg-ning af de tre vurderingsværktøjer og dermed måler økosystemets tilstand. For den østlige Nordsøog Skagerrak har Danmark sammen med Norge, Sverige og Tyskland udviklet tilsvarende værktøjeri HARMONY-projektet. De valgte indikatorer benyttes i værktøjerne, så der kan foretages integrere-de vurderinger af miljøtilstanden.
1.7 Notatets indhold og opbygningI henhold til havstrategidirektivet skal medlemsstaterne udvikle en havstrategi for hver marine regi-on. Danmark har valgt at udvikle én havstrategi og dermed én miljømålsrapport, der dækker samt-lige danske havområder og dermed begge de marine regioner, som Danmark er del af, dvs. Nord-søen og Østersøen. Dette gøres, da Danmark i sin hidtidige forvaltningspraksis har lagt særligtvægt på at få sammenhæng mellem principper, krav, retningslinjer og metoder i alle sine havområ-der og derfor kun vanskeligt vil kunne foretage en kunstig opdeling af de eksisterende data og vur-deringer, der ligger til grund for basisanalysen.Hvor dette er relevant eller hvor data giver grundlag for det, opstilles der miljømål for et delområdesom for eksempel Nordsøen/Skagerak eller Kattegat. Havområderne omkring Færøerne og Grøn-land er ikke omfattet af havstrategidirektivet og indgår derfor ikke i notatet.Emnemæssigt falder notatet i to dele. Kapitel 2 vedrørertilstandaf økosystemerne ved god miljøtil-stand, og en angivelse af miljømål og indikatorer herfor. Kapitel 3 vedrørerpåvirkningaf økosyste-merne ved god miljøtilstand, og beskriver mål og indikatorer for disse påvirkninger.En påvirkningfaktor vil kunne påvirke en eller flere dele af et økosystem og én del af et økosystemkan påvirkes af mange typer påvirkninger. Som konsekvens heraf er det i nogle tilfælde nødvendigtat forholde sig til den akkumulerede effekt af flere faktorer, som indgår med forskellig vægt i på-virkningerne af økosystemerne.De 11 deskriptorer i havstrategidirektivet (se kapitel 5) dækker både forhold, der beskriver miljø-og naturtilstanden og påvirkningerne fra menneskelige aktiviteter. Deskriptorerne omfatter følgen-de: (D1) Biodiversitet, (D2) Ikke-hjemmhørende arter, (D3) kommercielt udnyttede fiske- og skal-dyrsarter, (D4) Havets fødenet, (D5) Eutrofiering, (D6) Havbundens integritet, (D7) Permanenteændringer i de hydrografiske egenskaber, (D8) Koncentration af forurenende stoffer i havet, (D9)Koncentration af forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum, (D10) Marint affald og (D11)Energi, herunder støj i havet.
9
EU-Kommissionen har i sin beslutning (2010/477/EU) fastlagt 56 kriterier, der præciserer deskripto-rerne i bilag I i havstrategidirektivet, og som medlemslandene skal anvende som redskab til beskri-velse af god miljøtilstand og til vurderingen af i hvilket omfang god miljøtilstand opnås. Kriterierneer i Kommissionens afgørelse angivet med i en treleddet talkode, hvor første ciffer angiver den på-gældende deskriptor, mens næste ciffer angiver det overordnede niveau for kriteriet mens sidsteciffer indeholder en konkret beskrivelse af det enkelte kriterium. F.eks. er kriterium D5.1.1 ommenneskeskabt eutrofiering, næringsstofindhold og næringsstofindhold i vandsøjlen.Hvor andet ikke er anført gælder beskrivelserne af god miljøtilstand for hele det geografiske områ-de, som Havstrategidirektivet omfatter, dvs. havområdet indtil 1 sømil fra den udrettede kystlinje(basislinjen). Vandrammedirektivets geografiske dækning går ud til 1 sømilegrænsen for nærings-stoffer og 12 sømil fra basislinjen for kemiske stoffer. Hvor der er overlap imellem de to direktivergælder vandrammedirektivet, mens havstrategidirektivet gælder overalt på områder som ikke eromfattet af vandrammedirektivet, f.eks marint affald, støj og fisk.
10
Figur 2 Havkarudse (Ctenolabrus rupestris) ved boblerev i Kattegat, Kilde: HELCOM Baltic Sea Envi-ronment Proceedings, BSEP no. 124
Goldsinny-wrasse (Ctenolabrus
11
2. Miljømål for tilstandI dette kapitel følger en beskrivelse af god miljøtilstand, fastlæggelse af miljømål samt tilhørendeindikatorer, der skal anvendes til at vurdere tilstanden i miljøet i forhold til miljømålene.I EU-Kommissionens afgørelse (2010/477/EU) om kriterier og metodiske standarder for god miljøtil-stand i havområder følger, at de relevante kriterier til brug for vurderingen af tilstanden, er de føl-gende:Tabel 2. Oversigt for kriterier for tilstand fra Kommissionens afgørelse (2010/477/EU).DeskriptorD1 biodiversitetTilstandskriterier vedrørendeartsniveauhabitatniveauøkosystemniveauD3 fiskerifiskeriets omfangbestandens forplantingsevnebestandenes alders og størrelsesfordelingD4 fødenetproduktivitet af vigtige arter og ernæringsmæssige grupperandelen af arter i toppen af fødenettettæthed/udbredelse af vigtige ernæringsmæssige grupper/arterD5 eutrofieringdirekte følger af næringsberigelseindirekte følger af næringsstofberigelseD6 havbundens integritettilstanden af havbundens samfund
2.1 Biodiversitet2.1.1Udvælgelse af indikatorer for kriterierne om arterI relation til beskrivelsen af god miljøtilstand og fastlæggelsen af miljømål er der foretaget en ud-vælgelse af arter, der kan anvendes som indikatorer herfor.Ved denne udvælgelse er der lagt vægt på at anvende arter, der udtrykker mest muligt for de rele-vante deskriptorer. Samtidig søges i videst mulige omfang udnyttet de data om arter, som alleredeindsamles i det nationale overvågningsprogram, af andre myndigheder eller kan skaffes til veje fraandre kilder, f.eks. fra andre lande eller offshore- og vindmølleselskaber. Hermed sikres gode mu-lighed for at belyse udvikling over tid og mulighederne for at sikre sammenhæng til andre landesstrategier.Ved prioriteringen af disse såkaldte indikatorarter er der endvidere lagt vægt på at anvende arter,der har væsentlig funktionel betydning for økosystemet. Andre arter er valgt ud fra, at de er øver-ste led i økosystemet (toppredatorer), og må derfor formodes at være gode indikatorer for restenaf økosystemets tilstand.
12
Figur 3 Marsvinet, Danmarks mindste hval
2.1.2
Udbredelse og forekomst af arter
I deskriptor 1 om biodiversitet indgår der 6 forskellige kriterier for artsudbredelse, bestandsstørrelseog – struktur.EU-Kommissionens afgørelse (2010/477/EU) om kriterier for artsudbredelse, bestandsstørrelse og be-standens strukturUdbredelsesområde (Kriterium D1.1.1)Udbredelsesmønster inden for sidstnævnte, hvor dette er relevant (Kriterium D1.1.2)Areal, der er dækket af arterne (fastsiddende/bentiske arter) (Kriterium D1.1.3)Populationstæthed og/eller biomasse afhængigt af situationen (Kriterium D1.2.1)Populationsdemografiske kendetegn (f.eks. kropsstørrelses- eller aldersklassestruktur, kønsfordeling,reproduktionsrater, overlevelsesrater/dødelighed) (Kriterium D1.3.1)Populationsgenetisk struktur, hvor dette er relevant (Kriterium D1.3.2)
Beskrivelse af god miljøtilstand for artsudbredelse og bestande (Kriterium D1.1.1, D1.1.2,D1.1.3 og D1.2.1):••Bestandsudviklingen af den pågældende art viser, at arten på lang sigt kan opretholdes på densnaturlige levesteder.Artens naturlige udbredelsesområde er ikke i tilbagegang, og der er ikke risiko for, at det inden foren overskuelig fremtid vil blive mindsket.
13
Fastsættelse af miljømål om udbredelse og bestandenes størrelse (kriterium D1.1.1, D1.1.2og D1.1.3):••Bestanden af marsvin er stabil.Spættet sæl forekommer i de beskyttede områder i den danske del af Nordsøen og Østersøen:oo••••Antallet af ynglelokaliteter bevares eller stiger.Areal af nuværende og egnede ynglelokaliteter bevares eller stiger.
Udbredelsesområdet for lom er stabilt eller stigende i Nordsøen, området imellem Læsø og Anholtsamt området omkring den Sjællandske nordkyst.Udbredelsesområdet for sortand er stabilt eller stigende i det nordlige Kattegat.Udbredelsesområdet for havlit i farvandet omkring Bornholm er stabilt eller stigende, og hovedpar-ten af dens fourageringsområder er relativt uforstyrrede i perioden 1. november til medio april.For udvalgte områder med stenrev i Kattegat, Bælthavet og farvandet omkring Bornholm er arealetaf makroalger og artssammensætningen forbedret.
Indikator(er) for de fastsatte miljømål:••Forekomsten af marsvin i dens udberedelsesområde.Antallet af beskyttede områder med forekomst af spættet sæl.••••Antallet af ynglelokaliteter.Arealet af egnede ynglelokaliteter.
Areal af udbredelsesområde for lom, sortand, ederfugl og havlit.Dækningsgraden, artssammensætningen og dybdeudbredelsen af makroalger
Beskrivelse af god miljøtilstand for bestandenes struktur (kriterierne D1.3.1 og D1.3.2):•Populationens struktur og helbredstilstand kan sikre forplantningen og den genetiskevariation i et sådant omfang at populationens levedygtighed bevares.
Fastsættelse af miljømål for bestandsstørrelse (kriterium D1.3.1) og struktur (kriteriumD1.3.2):••••Bestandene af marsvin er stabile eller stigende.Bestanden af spættet sæl er stigende, indtil bevaringsstatus vurderes som gunstig og derefter stabileller stigende.Vinterbestanden af lom, sortand, ederfugl og havlit afspejler den tilgængelige føderessourceFødselsrate hos spættet sæl følger den normale fluktuation.
14
Indikator(er) for de fastsatte miljømål:••••Optællinger af bestandenes størrelse af marsvin og spættet sæl.Spæklagets tykkelse på strandede dyrOptællinger af sælunger.Optællinger af vinterbestandene af lom, sortand, ederfugl og havlit.
Figur 4. Stor artsrigdom af vegetation og dyreliv på revet på Schultz’s Grund i det nordlige Store-bælt (foto Karsten Dahl, DCE. Kilde HELCOM 2002, Environment of the Baltic Sea area 1994-1998)
2.1.3 Biodiversitet på habitaterEt habitat er karakteriseret ved de fysisk-kemiske kendetegn og de tilknyttede biologiske samfund.EU-Kommisionens afgørelse om kriterierne og metodiske standarder for god miljøtiltand i havområ-der (2010/477/EU), forpligter medlemslandene til at opstille en række habitattyper, for hvilke habi-taternes udbredelse og tilstand skal vurderes. På habitaterne findes en række dyresamfund, der harsærlig betydning for den biologiske mangfoldighed og dermed for livets i havet.For de to mest almindelige habitattyper, hårdbund og blødbund, er der ikke behov for at opstillemiljømål for den geografiske udstrækning, idet det er vurderet, at det ikke er udstrækningen af deto habitattyper, der kan udgøre et miljømæssigt problem, men kvaliteten af de to habitater. Denbløde og den hårde bund er således behandlet i næste afsnit 2.1.5 vedr. habitattilstand.
15
2.1.4
Habitatudbredelse og omfang
EU-Kommissionens afgørelse (2010/477/EU) om kriterier for habitatudbredelse og -omfang:Habitatudbredelse:— Udbredelsesområde (Kriterium D1.4.1)— Udbredelsesmønster (Kriterium D1.4.2)Habitatomfang:— Habitatområde (Kriterium D1.5.1)— Habitatvolumen, hvor det er relevant (Kriterium D1.5.2)
Beskrivelse af god miljøtilstand (kriterium D1.4.1, D1.4.2, D1.5.1 og D1.5.2):•Fremherskende habitater og habitater af særlig biologisk interesse, har en udbredelse og et omfang,der sikrer, at de bibeholder deres funktioner i økosystemet.
Fastsættelse af miljømål for de opstillede habitater (kriterium D1.4.1,D1.4.2, D1.5.1, ogD1.5.2):••••Substratstrukturen i kendte/kortlagte levesteder for tobis bevares i Nordsøen.Eventuelle forekomster af hestemuslingerev i Nordsøen kortlæggesVæsentlige forekomster af hestemuslingerev i Kattegat og Bælthavet forringes ikke yderligere.Forekomster af tangloppesamfund (haploops) i Kattegat forringes ikke yderligere.
Indikatorer for de fastsatte miljømål:•••••Kvaliteten af levesteder for tobisDer igangsættes undersøgelser af, hvordan forvaltningen af råstofindvinding og fiskeri kan sikremiljømålene for udvalgte habitater.Undersøgelse af mulig forekomst af hestemuslinger i forbindelse med bundtrawlundersøgelser iNordsøen.Forekomsten af hestemuslingebanker i Kattegat og Bælthavet.Forekomsten af tangloppesamfund (Haploops) i Kattegat.
16
2.1.5
Habitattilstand.
EU-Kommissionens afgørelse (2010/477/EU) om kriterier for habitattilstand:— Tilstand for de typiske arter og samfund (kriterium D1.6.1)— Relativ tæthed og/eller biomasse alt efter tilfældet (Kriterium D1.6.2)— Fysisk, hydrologisk og kemisk tilstand (Kriterium D1.6.3)
Beskrivelse af god miljøtilstand for tilstand kriterium D1.6.1, D1.6.2 og D1.6.3):•••De væsentligste habitater indeholder de, for danske havområder almindeligt forekommende arter ogsamfund.Den relative tæthed og biomasse af typiske arter og samfund kan danne grundlag for en bæredygtigudnyttelse af habitatet.Den fysiske, hydrologiske og kemiske tilstand understøtter habitatets funktionalitet.
Fastsættelse af miljømål for kriterium D1.6.1, D1.6.2 og D1.6.3):•Inden for de kortlagte områder i Nordsøen af habitatet ”vigtige områder for tobis” er forstyrrelserneog indvindingen af sediment af et omfang, der sikrer at habitatet kan bibeholde sedimentets fysiskekarakteristika både med hensyn til indholdet af organisk materiale og kornstørrelsen.Udvalgte forekomster af søfjersamfundet i Kattegat friholdes for menneskeskabt fysisk forstyrrelse.Artssammensætning og fordeling af arterne i habitaterne ved blødbunden bibeholdes eller forbedres.For områder med stenrev i Kattegat, Bælthavet og farvandet omkring Bornholm bevares eller for-bedres artsantallet, dækningsgraden, og dybdeudbredelsen af makroalger.
•••
Indikator(er) for de fastsatte miljømål:•••••Aflejring af finstof i tobisområder fra anlægsarbejder på havet.Overvågning af udbredelsen af menneskeskabt fysisk forstyrrelse af søfjersamfundet i udvalgte om-råder.For blødbundssamfundene anvendes Dansk Bundfauna Indeks, DKI, samt gennemsnitlig antal arterpr. bundprøve og diversitetsindeks.For den hårde bund i Kattegat, Bælthavet og farvandet omkring Bornholm anvendes DMU-makroalgeindeks.Kemisk og fysiske variable fra eksisterende overvågningsprgrammer.
17
Figur 5. Blødbund i Kattegat med slangestjerner (Ophiura albida), søfjer (Virgularia mirabilis) ogsøagurk (Psolus phantapus). Foto: O. N. Andersen. Kilde HELCOM 1998, Redlist of marine andcoastal biotopes and biotope complexes of the Baltic Sea, Belt Sea and Kattegat
2.1.6 Biodiversitet i økosystemerLevende organismer og deres ikke-levende fysiske miljø er uløseligt forbundet til hinanden. Tilsam-men udgør de økosystemet. Et økosystem er karakteriseret af uorganiske og organiske forbindelser,klimatiske og fysiske faktorer, planter og dyr, bakterier og svampe.En god miljøtilstand for et økosystem betyder, at miljøtilstanden er så robust, at den sikrer de ma-rine økosystemers evne til at håndtere menneskeskabte forandringer, således at en bæredygtigudnyttelse af havets goder og ydelser kan finde sted.Kriteriet er overordnet og omfatter desuden funktionelle aspekter, der indgår og behandles særskilti flere af de øvrige deskriptorer, såsom økosystemets fødenet og havbundens integritet.Gennem en koordineret udpegning af beskyttede områder vil der kunne opnås størst mulig forbed-ring af biodiversiteten. I praksis vil dette kunne ske igennem en koordinering af Natura 2000 for-valtningen, anvendelse af særlige områder i fiskeriforvaltningen og udpegning i 2013 af yderligerebeskyttede områder som samlet vil repræsentative og sammenhængende net af beskyttede områ-der i overensstemmelse med havstrategidirektivet.
18
Udpegningerne søges yderligere optimeret igennem en koordinering med nabolandenes tilsvarendeinitiativer i forehold til at opnå bedst mulig beskyttelse af biodiversiteten.
EU-Kommissionens afgørelse (2010/477/EU) om kriterier for Økosystemstruktur:— Økosystemkomponenters sammensætning og relative størrelser (habitater og arter) (KriteriumD1.7.1)
Beskrivelse af god miljøtilstand for økosystemerne (kriterium D1.7.1):•Økologisk mangfoldige og dynamiske oceaner og have, der er rene, sunde og produktive inden forrammerne af deres naturlige vilkår, og hvor havmiljøet udnyttes på et bæredygtigt niveau, så nuvæ-rende og fremtidige generationers muligheder for anvendelse og aktiviteter sikres.
Fastsættelse af miljømål for kriterium D1.7.1:Kvaliteten af habitater og antallet af karakteristiske arter bevares eller forbedres.Der offentliggøres senest i 2013 områder, der bidrager til repræsentative og sammenhængende netaf beskyttede marine områder og som i tilstrækkelig grad dækker diversiteten i de enkelte økosy-stemerIndikatorer for de fastsatte miljømål:••Tilstanden vurderes med værktøjer, der sammenfatter tilstanden for økosystemets deleEtablering af beskyttede områder
2.2 Tilstanden i kommercielt udnyttede fiskebestandeFiskebestandene indgår i en vekselvirkning med det øvrige økosystem i havet, og fangst kan sam-men med utilsigtede bifangster påvirke økosystemernes helbredstilstand.EU-Kommissionens afgørelse (2010/477/EU) om kriterier for kommercielt udnyttede bestande (KriteriumD3.1.1 om fiskeridødelighed behandles i kapitel 3):Gydebiomasse (Spawning Stock Biomass, SSB) (Kriterium D3.2.1)Biomasseindekser (Kriterium D3.2.2)*)Andelen af fisk, der er større end gennemsnitsstørrelsen ved første kønsmodning (Kritrium D3.3.1)Den gennemsnitlige maksimallængde for alle arter fundet ved undersøgelser foretaget af forskningsfar-tøjer (Kriterium D3.3.2)95 %-percentil af fiskelængdefordelingen fundet ved undersøgelser foretaget af forskningsfartøjer (Kri-terium D3.3.3)Størrelse ved første kønsmodning, der kan være et tegn på omfanget af uønskede genetiske følger afudnyttelsen (Kriterium D3.3.4)*)*)
Sekundært kriterium kan anvendes, hvis der ikke foreligger ananlytiske vurderinger, der kan bruges i til at beregne SSB mv.
19
2.2.1
Bestandenes forplantningsevne
På grund af fiskeriets store samfundsmæssige betydning tilrettelægges fiskeriets intensitet således,at bestandene søges holdt inden for sikre biologiske grænser, så fiskeriet kan forblive bæredygtigt.Hvis bestandene befiskes for kraftigt kan resultatet blive, at bestandene bliver for små til at kunneopretholde sig selv på længere sigt, dvs. den såkaldte gydebiomasse skal holdes over en vis græn-se.I praksis anvender Det Internationale Havundersøgelses Råd, ICES, to grænseværdier (Blim ogBpa) for gydebiomasse (Standing Stock Biomass, SSB). Blim er den nedre grænse, hvorunder SSB isig selv kan begrænse produktionen af unge fisk og der vil være fare for at bestanden kollapser.Bpa er en forsigtighedsgrænse for den observerede SSB, som skal nås for at sikre, at den reellebestand er større end Blim. Havstrategidirektivet anvender SSBmsy som referencepunkt for biomas-se svarende til den SSB der fremkommer, når bestanden fiskes for at opnå det maksimalt bæredyg-tige udbytte. ICES mener, at SSBmsy er usikkert bestemt og anbefaler derfor at forsigtighedsgræn-sen Bpa anvendes i stedet.
Beskrivelse af god miljøtilstand for bestandenes forplantningsevne, SSB (kriterium D3.2.1og 3.2.2):•Bestande, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser for deres for-plantningsevne.
Fastsættelse af miljømål for bestandenes forplantningsevne (kriterium D3.2.1 og D3.2.2):•Gydebiomassen for erhvervsmæssigt udnyttede arter er af en størrelse, der afspejler at bestandeneforvaltes efter MSY-principper i 2015, hvor dette er muligt og senest i 2020.
Indikator(er) for de fastsatte miljømål:•Beregninger af gydebiomasser for torsk, sild, tobis, rødspætte
2.2.2
Fiskebestandenes alders- og størrelsesfordeling
Sunde bestande er karakteriseret ved en vis andel af gamle, store individer. Senest har Det interna-tionale Havundersøgelsesråd, ICES, anbefalet, at der er behov for en videreudvikling af disse flereaf de fremlagte kriterier, før de kan anvendes på operationel basis:••andelen af fisk, der er større end gennemsnitstørrelsen ved første kønsmodning (kriteriumD3.3.1)95 % procent percentilen af fiskelængdefordelingen fundet ved undersøgelser foretaget afforskningsfartøjer (kriterium D3.3.3)
Kriterium D3.3.1 anses normalt for at være opfyldt i stort set alle tilfælde, hvis kriterierne om fiske-ridødelighed og gydebiomasse er opfyldt (se afsnit D3.2.1 om bæredygtig udnyttelse af fiskebe-stande).Endelig anbefaler ICES, at kriteriet om den gennemsnitlige maksimallængde for alle arter ved un-dersøgelse foretaget af forskningsfartøjer (kriterium D3.3.2) ikke bør anvendes, fordi den alenebeskriver fiskesamfundets sammensætning og ikke størrelses-længdefordelingen på artsbasis.Samlet indebærer dette, at der ikke på nuværende tidspunkt er grundlag for at beskrive god miljø-tilstand eller fastlægge miljømål for alders- og størrelsesfordelingen af fisk.
20
2.3 ”Havets fødenet”Kriterierne til brug for vurderingen af havets fødenet lægger hovedvægten på de funktionelle for-hold, såsom energistrømmene igennem fødenettet samt dets størrelse og udseende. Indikatorernefor behandlingen af havets fødenet er endnu kun svagt fagligt funderet, og har på dette stadiumbehov for yderligere videnskabelig og teknisk udvikling, før der foreligger potentielt brugbare indi-katorer til vurdering af kriterierne.EU-Kommissionens afgørelse (2010/477/EU) om kriterier for ”havets fødenet” (Kriterium DD4.3.1 indgårogså som påvirkningfaktor i kapitel 3):−−−Ydeevne hos centrale prædatorarter på grundlag af deres produktion pr. biomasseenhed (produktivi-tet) (Kriterium D4.1.1)Store fisk (efter vægt) (Kriterium D4.2.1)Tidsmæssig udvikling i tætheden af udvalgte funktionelt vigtige grupper/arter (Kriterium D4.3.1)
Beskrivelse af god miljøtilstand for vigtige arter i fødenettet og udbredelse af vigtige ernæ-ringsgrupper (kriterium D4.1.1, D4.2.1 og D4.3.1):•Struktur og helbredstilstand hos bestanden af centrale rovdyr har en kvalitet, der sikrer at deresforplantning og produktion er af et sådant omfang, at deres funktion i økosystemet bibeholdes.
Fastsættelse af miljømål for havets fødenet (Kriterium D4.1.1, D4.2.1 og D4.3.1):••••Kuldstørrelse hos spættet sæl udviser ingen tegn på forureningspåvirkning eller ringe ernæringstil-stand.Spæklagets tykkelse på strandede dyr af spættet sæl afviger ikke fra den normale årsvariation.Den gennemsnitlige længde for fisk i toppen af fødekæden er stabil eller stigendeBiomassen af vandloppesamfund tæt på langtidsgennemsnit
Indikatorer for de fastsatte miljømål:••••Kuldstørrelse hos spættet sælSpæklagets tykkelse hos strandede dyr af spættet sælLængden af torsk og sejBiomasse af vandlopper og mesozooplankton
2.4 Tilstanden for eutrofiering2.4.1 Direkte og indirekte følger af næringsstofberigelseNæringsstoftilførslen til de marine områder påvirker direkte de biologiske forhold ved tilførsel afnæring til planteplanktonet. Hvis næringsstoftilførslen er for stor, er tilstanden eutrofieret med øgetplanktonbiomasse til følge, (målt som klorofyl-a) samt et skift i planktonets artssammensætning.Endvidere kan der ske et skift fra de mere langsomt voksende, flerårige makroalger til en stor bio-masse af hurtigt voksende, en-årige makroalger (opportunister).
21
EU-Kommissionens afgørelse (2010/477/EU) om kriterier for eutrofiering (kriterierne for eutrofiering sompåvirkning er behandlet i kapitel 3):Direkte følger af næringsstofberigelse:−−−Klorofylindhold i vandsøjlen (Kriterium D5.2.1)Tætheden af opportunistiske makroalger (Kriterium D5.2.3)Artsforskydninger i florasammensætningen, f.eks. forskydninger i forholdet mellem diatomer ogflagellater eller mellem bentiske og pelagiske arter, samt generende/giftige algeopblomstringer(f.eks. blågrønalger) som følge af menneskelige aktiviteter (Kriterium D5.2.4)Tætheden af flerårige alger og søgræs (f.eks.Fucussp., ålegræs ogPosidonia oceanica) der påvir-kes negativt af mindsket vandgennemsigtighed (Kriterium D5.3.1)
Indirekte følger af næringsstofberigelse−
Klorofylindholdet i vandsøjlen er et udtryk for planteplankton biomassen. En stor planktonbiomasseer udtryk for, at det pågældende vandområde er næringsrigt (eutroft), hvilket kan have naturligeårsager eller skyldes menneskelig påvirkning. De etablerede miljømål dækker kun over områdermed menneskelig påvirkning af næringsstofniveauet i vandområdet.Målsætning for eutrofiering i havområder er nøje forbundet med de tilsvarende målsætninger, derforetages i medfør af vandrammedirektivet, således at sammenligneligheden sikres mellem kyst-vande og de åbne havområder.Beskrivelse af god miljøtilstand for følgerne af næringsstofberigelse (kriterium D5.2.1,D5.2.3, D5.2.4 og D5.3.1):•Næringsstoftilførslen medfører ikke uønskede ændringer i mængden, tætheden og sammensætnin-gen af den marine flora.
Fastsættelse af miljømål for næringsstofberigelse (kriterium D5.2.1, D5.2.3, D5.2.4)•••Planteplanktonbiomassen udtrykt som indholdet af klorofyl (kriterium D5.2.1) i de åbne havområder,korresponderer med niveauet fastlagt i vandrammedirektivet for kystvande.Tætheden af enårige alger (kriterium D5.2.3) i de åbne havområder korresponderer med niveauetfastlagt i vandrammedirektivet for kystvande.Der må ikke ske væsentlige ændringer i planktonalgesammensætningen (kriterium D5.2.4) i forholdtil den naturlige forekomst af arter og grupper af arter som følge af menneskeskabte tilførsler afnæringsstoffer.
Indikator(er) for de fastsatte miljømål:••••Indholdet af klorofyl-a.Enårige alger (makroalgeindeks).Planktonalger: arter og grupper.Giftige planktonalger, herunder blågrønalger.
Eutrofiering medfører en øgning af planteplankton biomassen, som skygger for lysets nedtrængningi vandsøjlen og derved forringer vækstmulighederne for de bundlevende planter. Hermed opstår enindirekte effekt, som påvirker levevilkårene for havbundens fastsiddende vegetation.
22
Fastsættelse af miljømål for tætheden af flerårige alger og søgræs (kriterium D5.3.1):
••
Tætheden af flerårige alger i de åbne havområder korresponderer med niveauet fastlagt i vandram-medirektivet for kystvande.Søgræs forekommer primært i kystområderne, og forekommer i overensstemmelse med miljømåle-ne, som er fastlagt efter vandrammedirektivet.
Indikator for de fastsatte miljømål:•Flerårige alger (DMU-makroalgeindeks).
2.5 Havbundens integritet2.5.1 Tilstanden af det bundlevende samfundFastlæggelsen af miljømålet og tilhørende indikatorer tager sigte på, at især havbundens økosy-stemer ikke påvirkes negativt af menneskelige påvirkninger.EU-Kommissionens afgørelse (2010/477/EU) om kriterier for havbundens integritet (kriterierne for fysi-ske skader og substrategenskaber som påvirkning er behandlet i kapitel 3):−−−−Forekomst af særligt miljøfølsomme og/eller tolerante arter (Kriterium D6.2.1)Multimetriske indekser til vurdering af det bentiske samfunds tilstand og funktionsevne såsom artdi-versitet og -rigdom, forholdet mellem opportunistiske og miljøfølsomme arter (Kriterium D6.2.2)Andelen af biomasse eller antal individer i makrobentos over en fastsat længde/størrelse (KriteriumD6.2.3)Parametre, der beskriver karakteristika (form, hældning og akseafskæring) for det bentiske sam-funds størrelsesspektrum (Kriterium D6.2.4).
Beskrivelse af god miljøtilstand for havbundens samfund (kriterium 6.2.1-6.2.4):•De økologiske funktioner, artsrigdom og artstæthed i havbundens samfund udviser generelt en na-turlig diversitet og produktivitet.
Fastsættelse af miljømål for tilstanden af havbundens samfund (kriterium 6.2.1-6.2.4):•••Forekomsten af arter på den bløde bund, der er sårbare overfor fysiske forstyrrelse, f. eks. storearter, skrøbelige arter og arter med lang levetid, er stabil eller stigende.Artsantallet og biomasse i den bløde bund er stabil eller stigende.Indeks der kan afspejle miljømålet for arter, der er sårbare over for fysisk forstyrrelse, udvikles fremtil næste generation af havstrategier.
23
Indikator(er) for de fastsatte miljømål:•••Forekomst af miljøfølsomme og/eller tolerante arter i områder med offshore virksomhedBiomasse af bunddyr i det nationale overvågningsprogram.Gennemsnitligt artsindeksværdi pr. bundbrøve i det nationale overvågningsprogram.
Figur 6. Blødbund med søfjer nedenfor Sorgenfrei-Tornquist forkastningen (Kattegat). På billedetses også marin sne. Foto OCEANA.
24
3. Miljømål for belastninger og påvirknin-gerI dette kapitel om belastninger og påvirkninger, der har betydning for miljøtilstanden følger en be-skrivelse af god miljøtilstand, fastlæggelse af miljømål samt tilhørende indikatorer, der skal anven-des til at vurdere effekten af de faktorer der påvirker miljøets tilstand.Menneskelige aktiviteter på havet påvirker miljøtilstanden i havets økosystem på forskellig vis. Enenkelt aktivitet kan påvirke tilstanden på flere måder. For eksempel kan aktiviteten skibsfart medfø-re påvirkning i form af støj, indførelse af ikke-hjemmehørende arter og utilsigtet eller ulovligt spildaf olie.I vid udstrækning er det de samme påvirkninger, der gør sig gældende overalt i de danske farvan-de. Påvirkningfaktorenes effekt er ikke den samme overalt i de danske farvande. Derfor vil miljømå-lene også i nogen tilfælde variere alt efter hvilket farvandsområde målene er opstillet for. I detfølgende beskrives god miljøtilstand og miljømålene fastlægges for påvirkninger i den danske del afNordsøen, Skagerrak, Kattegat og Øresund, samt Bælthavet og farvandet omkring Bornholm.Tabel 3. Oversigt for kriterier for påvirkning fra Kommissionens afgørelse (2010/477/EU)DeskriptorD2 ikke-hjemmhørende arterTilstandskriterier vedrørende−−D3 fiskeriD4 fødenetD5 eutrofiering−−−−−−D6 havbundens integritetD7 permanent ændring af hydrografi-ske forholdD8 forurenende stoffer i miljøetD9 forurenende stoffer i fisk og skaldyrD10 marint affaldD11 indførelse af energi−−−−−−−−−−Tætheds- og tilstandskendetegn for ikke-hjemmehørende arter, navnlig invasive arterInvasive, ikke-hjemmhørende arters miljøpåvirkningFiskeriets omfangBestandens forplantningsevneTæthed/udbredelse af vigtige ernæringsmæssigegrupper/arterNæringstofindholdDirekte følger af næringsberigelseIndirekte følger af næringsstofberigelseTilstanden af havbundens samfundPermanente ændringers arealmæssige omfangPåvirkning fra permanente hydrografiske ændringerForureningskoncentrationVirkninger af forurenende stofferNiveauer, antal og hyppighed af forurenende stofferAffaldskarakteristika i hav- og kystmiljøetAffaldets virkninger for livet i havetUdbredelse i tid og rum af høj-, lav- og mellem-frekvent impulslydVedvarende lavfrekvenslyd
25
Målene skal sikre, at den samlede påvirkning fra menneskelige aktiviteter holdes inden for niveauer,der er forenelige med opnåelsen af god miljøtilstand, og at de marine økosystemers evne til athåndtere menneskeskabte forandringer ikke bringes i fare, samtidigt med at en bæredygtig udnyt-telse af havets goder og ydelser muliggøres.Miljømålene for påvirkningerne er de samme for alle danske farvande med mindre, disse er specifi-ceret for hhv. Nordsøen, Skagerrak, Kattegat eller Bælthavet og farvandet omkring Bornholm.
3.1 Ikke-hjemmehørende arterMenneskeskabt indførsel af arter fra andre havområder kan medføre markante ændringer i økosy-stemets sammensætning og funktionalitet, idet de nye arter ikke er tilpassede til havområdets øko-system. Ofte kan de nye arter sprede sig uhæmmet, idet de fra begyndelsen ikke har nogen natur-lige fjender eller konkurrenter.En operationalisering af forvaltningen vedr. de ikke hjemmehørende arter lader sig ikke gøre, hvor-for det i EU-Kommissionens kriterier for god miljøtilstand konstateres, at der er brug for yderligerevidenskabelig og teknisk udvikling for at få rådighed over anvendelige indikatorer.Ved prioriteringen i forbindelse med vurderingen af denne deskriptor skal der derfor lægges vægtpå en tilstandskarakterisering, som er en forudsætning for vurdering af påvirkningsgraden, mensom ikke i sig selv fastsætter opnåelsen af god miljøtilstand for denne deskriptor.
EU-Kommissionens afgørelse (2010/477/EU) om kriterier for ikke-hjemmhørende arter:Tætheds- og tilstandskendetegn for ikke hjemmehørende arter, navnlig invasive arter:−Tendenser inden for tæthed, tidsmæssig forekomst og rumlig udbredelse for ikke hjemmehø-rende arter i naturen, navnlig invasive ikke hjemmehørende arter og især i risikoområder i for-bindelse med hovedvektorer og -veje for spredning af sådanne arter (Kriterium D2.1.1)Det talmæssige forhold mellem invasive, ikke hjemmehørende arter og hjemmehørende arter ivelundersøgte taxonomiske grupper (eksempelvis fisk, makroalger, bløddyr), der kan benyttesved måling af ændringer i artssammensætningen (f.eks. som følge af fortrængning af hjemme-hørende arter) (Kriterium D2.2.1)Ikke hjemmehørende, invasive arters påvirkninger på arts-, habitat- og økosystemniveau, hvordette kan registreres (Kriterium D2.2.2).
Invasive, ikke hjemmehørende arters miljøpåvirkning:−
−
Beskrivelse af god miljøtilstand for ikke-hjemmehørende arter (kriterium D2.1.1,D2.2.1 og D2.2.2):•Tilstedeværelse af ikke-hjemmehørende arter der er invasive, må ikke medføre uacceptabledirekte eller indirekte effekter på havets dyre- og planteliv.
26
Fastsættelse af miljømål for udviklingen i forekomsten af ikke-hjemmehørende arter ogderes miljøpåvirkning:
••
Skibsbåren transport af ikke-hjemmehørende arter søges formindsket (kriterium D2.1.1)Transport af ikke-hjemmehørende arter via fiskeri og akvakultur aktiviteter søges formindsket(kriterium D2.1.1).
Indikator(er) for de fastsatte miljømål:•••Screening af tæthed, forekomst i risikoområder for udvalgte arter af invasive arter.Overvågning/screening af forhold mellem invasive arter og hjemmehørende arter i udvalgtegrupper af arter.Påvirkning af invasive arter, hvor dette kan registreres (adhoc basis)
3.2 Udnyttelse af fiskebestande3.2.1 Bæredygtig udnyttelse af fiskebestandeDet danske kommercielle fiskeri er koncentreret om en række specifikke fiskearter, alt efter farvan-de. I Østersøen er de vigtigste kommercielle arter torsk, sild, brisling og laks. De fleste af dissearter er også vigtige arter i Nordsøen, hvor også arterne, lyssej og mørksej, makrel, sperling, hvil-ling og tobis m.fl. spiller en vigtig rolle. I Kattegat er der desuden et vigtigt fiskeri efter jomfru-hummer.De forvaltningsplaner, der igennem en årrække er taget i anvendelse i fiskeriforvaltningen har be-tydet, at flere og flere kommercielt vigtige arter omkring Danmark fiskes inden for sikre biologiskegrænser. Gyde- og bestandsbiomassen af de fleste fiskebestande er således steget væsentligt.Der er dog stadig en række bestande, der ikke er inden for sikre biologiske grænser, såsom torskog sej i Nordsøen/Skagerrak og Kattegat, sild i Østersøen, og tunge i Kattegat.EU-Kommissionens afgørelse (2010/477/EU) om kriterier for bestande der udnyttes erhversmæs-sigt:Omfanget af fiskeri:−−Fiskeridødelighed (F) (D3.1.1)Indeks for forholdet mellem fangst og biomasse (fangst/biomasse-forholdet) (KriteriumD3.1.2)*)Gydebiomasse (Spawning Stock Biomass, SSB) (Kriterium D3.2.1)Biomasseindekser (Kriterium D3.2.2)*)
Bestandenes forplantingsevne:−−*)
sekundære kriterier, der kan anvendes hvis der ikke foreligger analytiske vurderinger der kanindgå i beregningerne af F og SSB.
27
Beskrivelse af god miljøtilstand for fiskeridødelighed (kriterium D3.1.1), gydebiomasse(kriterium D3.2.1) og indeksering af biomasse (kriterium D3.2.2):•Den erhvervsmæssige udnyttelse af alle fiske- og skaldyrsarter er bæredygtig.
Fastsættelse af miljømål (kriterium D3.1.1, D3.2.1 og D3.2.2):••Alle erhvervsmæssigt udnyttede bestande forvaltes efter MSY-principper (om maksimalt bære-dygtigt udbytte).Erhvervsmæssigt udnyttede arters gydebiomasse er inden for biologisk sikre grænser.
Indikator(er) for de fastsatte miljømål:
••
Fiskeridødelighed (F).Gydebiomasse (SSB).
28
Figur 7 Sildefiskeri i Østersøen.
3.3 Påvirkning af ”havets fødenet”3.3.1 Tæthed/udbredelse af vigtige ernæringsmæssige grupper/arterSamspillet mellem arterne i havområderne karakteriserer hvorledes omsætningen af stof og energiforløber i fødenettene. Derfor er tilstedeværelsen eller fraværet af arter vigtig, når fødenettetsfunktion skal indgå i forvaltningen af havområdernes tilstand.I EU-Kommissionens afgørelse om kriterier for god miljøtilstand indgår arternes forekomst i tid ogrum, som en parameter, der skal tages hensyn til og som er beskrevet i afgørelsens afsnit om art-sudbredelse (deskriptor 1) og i afsnittet om fødenettet (deskriptor 4).
29
Bestandsudviklingen af havpatterdyr vil i mange sammenhænge være en udmærket indikator forfødenettets størrelse og tæthed. Utilsigtet bifangst er en væsentlig påvirkningfaktor i forhold til ombestanden af marsvin kan være i god bevaringsmæssig stand. Forurening og skibstrafik er andrefaktorer der også har betydning for bestanden af marine pattedyr. Plankton som gruppe har enhurtig omsætning og kan her anvendes som en forvarselsindikator.EU-Kommissionens afgørelse (2010/477/EU) om kriterier for havets fødenet:−Tidsmæssig udvikling i tætheden af udvalgte funktionelt vigtige grupper/arter (KriteriumD4.3.1)
Beskrivelse af god miljøtilstand for tæthed/udbredelse af vigtige ernæringsmæssigegrupper (kriterium D4.3.1/D1.1.1-3):•Bestandsudviklingen af marsvin følger et niveau, der sikrer en langvarig artstæthed og opret-holdelse af artens fulde forplantningsformåen.
Fastsættelse af miljømål for tæthed/udbredelse af vigtige ernæringsmæsige grupper:
••
Den utilsigtede bifangst af marsvin reduceres mest muligt og som minimum til et niveau under1,7 % af den samlede bestands størrelse (kriterium D4.3.1)Forekomsten af plankton følger langtidsgennemsnittet
Indikator(er) for de fastsatte miljømål:
••
Opgørelse af bestanden af marsvin.Markante ændringer i biomasse af plankton
3.4 Menneskeskabt eutrofieringOmfattende iltsvind og fiskedød i de danske farvande i starten af 1980erne har betydet, at Dan-mark i de efterfølgende år har gennemført en række initiativer for at nedbringe tilførslerne af næ-ringsstoffer til vandmiljøet. Indsatsen har primært sigtet mod nedbringelsen af udledning af fosforog kvælstof fra industri, byspildevand og landbrug. Siden midten af 1980erne har Danmark såledesnedbragt udledningen af fosfor med ca. 70 % og kvælstof med ca. 50 % fra de nævnte kilder.Implementeringen af vandrammedirektivet fra 2000 medfører yderligere forventede reduktioner påomkring 19.000 tons kvælstof i de kommende år for at sikre opnåelsen af god økologisk tilstand ide danske kystvande. Det forudsættes på denne baggrund, at de landbaserede kilder til nærings-stoftilførsel med vandrammedirektivet vil blive nedbragt til et niveau, der ikke vil forhindre opfyldel-sen af god tilstand i de åbne marine områder.I forbindelse med havstrategidirektivet vil der derfor alene blive vurderet indsatser i forhold til de-position fra luften, skibsfart og øvrige marine aktiviteter samt grænseoverskridende tilførsler.
30
EU-Kommissionens afgørelse (2010/477/EU) om kriterier for eutrofiering (Kriterierne D5.2.1, D5.2.3, D5.2.4 og D5.3.1 er behandlet som tilstandsfaktorer i kapitel 2):Næringsstofindhold:−−Næringsstofindhold i vandsøjlen (Kriterium D5.1.1)Næringsstofsammensætning (kiselsyre, kvælstof og fosfor), hvor det er relevant (KriteriumD5.1.2)Vandgennemsigtighed forbundet med øget algekoncentration, når det er relevant (KriteriumD5.2.2)Opløst ilt, dvs. ændringer på grund af øget nedbrydning af organisk materiale og størrelse afdet berørte område (Kriterium D5.3.2).
Direkte følger af næringsstofberigelse:−
Indirekte følger af næringsstofberigelse:−
3.4.1
Næringsstofindhold i vandsøjlen
I de åbne havområder er kvælstofkoncentrationen den væsentligste faktor i forbindelse med eutro-fiering, og der er en overordnet sammenhæng mellem kvælstofkoncentrationen og en række biolo-giske elementer. God tilstand beskrives derfor alene ud fra kvælstofkoncentrationen. Generelt vildet derfor gælde, at koncentrationen af næringsstoffer i vandsøjlen ved god miljøtilstand ikke mågive anledning til en planktonalgebiomasse, der kan forårsage iltsvind, døde bunddyr og fisk.I fjorde og kystnære vandområder fastlægges miljømål for biologiske kvalitetselementer i henholdtil vandrammedirektivet. Det skal derfor sikres, at miljømålene i havstrategidirektivet, er i overens-temmelse med miljømålene fastlagt i tilknytning til vandrammedirektivet, således at der sikres etensartet beskyttelsesniveau.De hydrografisk og kildemæssige forhold er forskellige i de danske havområder, hvorfor de forskel-lige havområder behandles hver for sig i det følgende.Nordsøen/ Skagerrak karakteriseres ved en tydelig gradient (både nord-syd og øst-vest) i salthol-digheden og næringsstofkoncentrationen. Koncentrationen af total kvælstof i området er bestemt afen blanding af det centrale nordsøvand (saltholdighed ca. 35 psu) med vand fra de store floder derudledes til Nordsøen, specielt fra Elben (saltholdighed ca. 0 psu).På basis af bl.a. den historiske udvikling i tilførslerne af næringsstoffer til havet er der i forbindelsemed vandrammedirektivet fastlagt niveauer for bl.a. planteplanktonbiomasse (klorofyl a), der be-stemmer grænsen mellem god og moderat tilstand. Ud fra disse niveauer kan tilsvarende koncen-trationer for kvælstof i havet beregnes. Dette betegnes som total kvælstof (TN).Kilderne til næringsstofkoncentrationerne i Kattegat er dels lokale, danske kilder primært i den syd-vestlige del af Kattegat og dels udefra kommende tilførsler fra dels Østersøen og dels Nordsø-en/Atlanterhavet. For Bælthavet og vestlige Østersø er kilderne til næringsstofkoncentrationernedels lokale danske kilder dels udefra kommende tilførsler fra Østersøen
Beskrivelse af god miljøtilstand for næringsstofindhold i vandsøjlen (kriterium D5.1.1):•Næringsstofkoncentrationerne i vandsøjlen i de åbne danske farvande svarer til beskyttelsesni-veauet i de danske kystvande som følge af vandrammedirektivet.
31
Fastsættelse af miljømål for næringsstofindhold i vandsøjlen (kriterium D5.1.1):•Total-kvælstofkoncentrationer i vandsøjlen i Nordsøen må ikke overstige værdierne i en salthol-dighed/ total-kvælstofkoncentrations gradient fra kysten til den centrale Nordsø, hvor total-kvælstofkoncentration ved kysten er beregnet på grundlag af vandrammedirektivets miljømålfor klorofyl a i kystvandene.Totale kvælstofkoncentrationer i vandsøjlen i Kattegat og i Bælthavet, den vestlige Østersø måikke overstige værdierne udregnet ved en interpolation med totale kvælstofkoncentrationer vedden åbne kyst beregnet på grundlag af vandrammedirektivets miljømål for ålegræs.
•
Indikator(er) for de fastsatte miljømål:•Total kvælstofkoncentration.
Næringsstofsammensætning (kiselsyre (Si), kvælstof (N) og fosfor (P), hvor det er relevant (kriteri-um D5.1.2)Det vurderes, at der ikke er behov for beskrivelse af god miljøtilstand og fastlæggelse af miljømålfor forholdet mellem kisel, kvælstof og fosfor i planktonalgerne. Forholdet mellem næringsstoffer Si,N og P har primært betydning for vurdering af indsatsen over for næringsstofbelastningen. I dedanske marine områder er det primært kvælstof (N) der er begrænsende for algeproduktionen, ogsom følge deraf er det primært kvælstoftilførslen, som indsatsen under vandrammedirektivet errettet imod.
3.4.2
Direkte og indirekte følger af næringsstofberigelse
De direkte følger af næringsstofberigelse er primært en øget vækst af planktonalger, som medføreren forringelse af lysforholdene i vandsøjlen. De indirekte følger fremkommer ved, at planteplankto-net synker ned mod havbunden, når de dør, hvor de omsættes under forbrug af ilt.En forringelse af lysforholdene forringer væksten af de flerårige bundlevende planter og fremmervæksten af bl.a. hurtigt voksende enårige alger (opportunistiske makroalger). Dette er en uønskettilstand, da en stor algebiomasse kan medføre iltsvind, som forringer levevilkårerne for de bundle-vende dyr. En stor biomasse af enårige alger kan desuden give anledning til uønskede store alge-mængder langs kysterne. Lysforholdene i vandsøjlen er derfor en nøglefaktor for tilstanden i demarine områder.På grund af forskelle i hydrografien er der behov for at fastlægge forskellige miljømål for ilt i bund-vandet.I Nordsøen og Skagerrak er vandmasserne normalt fuldt opblandet, og iltforholdene bør derfor altidvære tilstrækkelig gode til, at der kan forekomme et naturligt dyre- og planteliv.I Kattegat og Øresund samt Bælthavet og farvandet omkring Bornholm, med permanent lagdeling isommerhalvåret, er der en tydelig sæsonvariation med højt iltindhold i bundvandet i vinterperiodenefterfulgt af faldende iltindhold fra foråret til sensommer og efterår, hvor iltindholdet er lavest. I deåbne farvande i Bælthavet er det navnlig området i det sydlige Lillebælt, der af naturlige årsager erudsat for at udvikle iltsvind.
32
Figur 8 Masseforekomst af blågrønalger i havoverfladen i Østersøen
Beskrivelse af god miljøtilstand for næringsstofberigelse:••Vandets klarhed er tilstrækkelig stor til, at der ikke forekommer uacceptable påvirkninger afplante- og dyrelivet (kriterium D5.2.2).Koncentrationen af opløst ilt i vandsøjlen som følge af nedbrydningen af organisk materiale måikke være på et niveau, der forringer biodiversiteten i vandområdet negativt (kriterium D5.3.2).
33
Fastsættelse af miljømål for næringsstofberigelse:
•
Vandgennemsigtigheden svarer som minimum til vandgennemsigtigheden, når planktonalge-biomassen er i god miljøtilstand fastsat efter vandrammedirektivet i kystvande. (kriteriumD5.2.2).Iltkoncentrationen i bundvandet i Nordsøen/Skagerrak må ikke komme under 2 mg ilt/l og kunkortvarigt under 4 mg ilt/l (kriterium D5.3.2).Iltkoncentrationen i bundvandet i Kattegat og Øresund samt Bælthavet og farvandet omkringBornholm må ikke komme under 2 mg ilt/l og kun kortvarigt under 4 mg ilt/l, på nær i områdermed naturligt iltsvind (kriterium D5.3.2).
••
Indikator(er) for de fastsatte miljømål:
••
Vandets klarhed (sigtdybde).Iltkoncentration.
3.5 Påvirkning af havbundens integritetHavbunden omfatter den fysiske struktur og den biologiske sammensætning af havbundens sam-fund, mens integritet omfatter at økosystemprocesser i tid og rum bevares.
3.5.1 Fysisk forstyrrelse af havbundens egenskaberHavbundens fysiske egenskab bestemt ved dens indhold af ler, mudder, sand, sten samt struktur.Havbundens plante- og dyresamfund er tilpasset de fysiske karakteristika, hvorfor ændringer i for-delingen af disse substrattyper kan have stor betydning. Årsagerne til ændringer af sedimentet kanf.eks. være påvirkninger af sedimentspild fra råstofindvinding, klapning og slæbning af fiskeredska-ber hen over havbunden. Havbundens substrat kan også bestå af biologisk materiale for eksempelkan muslinger skabe revlignende strukturer med et righoldigt dyre- og planteliv. I Danmark er detprimært hestemuslinger og blåmuslinger, der danner biogene rev. Hestemuslingen er langsomtvoksende og efter ødelæggelser af hestemuslingerev er den længe om at genetablere sig, hvor-imod blåmuslinger er hurtigt voksende med et godt spredningspotentiale, der bevirker at de i reglengenetablere sig i løbet af en kortere årrække.EU-Kommissionens afgørelse (2010/477/EU) om kriterier for havbundens integritet (Kriterierne omtilstanden af havbundens samfund er behandlet i kapitel 2):−−Type, tæthed, biomasse og areal for relevante biogene substrater (Kriterium D6.1.1)Størrelsen af det havbundsareal, der påvirkes væsentligt af menneskelige aktiviteter for forskel-lige substrattyper (Kriterium D6.1.2)
34
Beskrivelse af god miljøtilstand for påvirkningen af havbundens integritet:•Påvirkning af havbundens substrater herunder de biogene substrater, medfører ikke væsentligeog irreversible skader (kriterium D6.1.1), der bringer havbundens integritet i fare (kriteriumD6.1.2).
Fastsættelse af miljømål for havbundens integritet:•Den samlede menneskeskabte påvirkning af havbundens integritet er stabil eller faldende.
Indikator(er) for de fastsatte miljømål:••••Intensiteten af påvirkningen med bundslæbende redskaber bestemt fra VMS-data.Størrelse af havbundsareal påvirket af klapning.Størrelse af havbundsareal påvirket af råstofindvinding.Størrelsen af påvirket havbund fra større anlægsarbejder på havet.
3.6 Permanent ændring af de hydrografiske egenskaber3.6.1 Permanente ændringer af hydrografienPåvirkninger fra anlægsarbejder reguleres i praksis gennem særlige tilladelser eller anlægslovgiv-ning, hvor vilkårene for arbejderne bliver specificerede. Vilkårene målrettes de aktuelle forhold tilde områder hvori anlægsarbejderne ønskes udført og har derved ad-hoc karakter. Derfor er derikke behov for at fastlægge genrelle miljømål og indikatorer for denne deskriptor.EU-Kommissionens afgørelse (2010/477/EU) om kriterier for permanente ændringer af de hydro-grafiske egenskaber:Permanente ændringers arealmæssige omfang:Udstrækningen af det areal, der berøres af permanente ændringer (Krterium D7.1.1)Påvirkning fra permanente hydrografiske ændringer:Rumlig udstrækning af habitater, der berøres af den permanente ændring (Kriterium D7.2.1)Ændringer i habitater, navnlig de givne funktioner (f.eks. gyde-, yngle- og fourageringsområdersamt vandreruter for fisk, fugle og pattedyr) på grund af ændrede hydrografiske vilkår (KriteriumD7.2.2).
35
Beskrivelse af god miljøtilstand for (kriterium D7.1.1 og D7.2.2):•Menneskeskabte, permanente hydrografiske ændringer har højst lokale virkninger og udformesunder hensyn til, hvad der er miljømæssigt motiveret, teknisk muligt og økonomisk rimeligt forat forebygge skadelige virkninger på miljøet.
3.7 Forurenende stoffer i havmiljøet3.7.1 Forureningskoncentration og virkninger af forurenende stofferEU-Kommissionens afgørelse (2010/477/EU) om kriterier for koncentrationen af forurenende stof-fer:Forureningskoncentration:-Indholdet af forurenende stoffer som nævnt ovenfor målt i den relevante matrix (f.eks. biota,sedimenter eller vand), således at det bliver sammenligneligt med vurderingerne i henhold tilvandrammedirektivet 2000/60/EF (Kriterium D8.1.1)Niveauer af forureningsvirkninger på de pågældende økosystemkomponenter under hensyn tilde valgte biologiske processer og taksonomiske grupper dér, hvor der skal konstateres et år-sag/virknings-forhold, som skal overvåges (Kriterium D8.2.1)Forekomst, oprindelse (når det er muligt), omfang af væsentlige akutte forureningsbegivenhe-der (f.eks. udslip af olie og olieprodukter) og deres indvirkning på biota, der påvirkes fysisk afdenne forurening (Kriterium D8.2.2)
Virkninger af forurenende stoffer:-
-
Sammenlignet med næringssalte er der for de forurenende stoffers vedkommende en anden af-grænsning vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) og havstrategidirektivet. Således reguleresde forurenende stoffer indtil 10 sømil fra basislinjen af vandrammedirektivet og i direktivet om prio-riterede stoffer.Af EU-Kommissionens afgørelse (2010/477/EU) om kriterier for vurdering af god miljøtilstand følger,at der skal sikres et overlap i overvågningen af de forurenende stoffers forekomst og virkninger såresultaterne bliver sammenlignelige med den overvågning der foregår i kystvandene.Den danske strategi for akutte forureningsbegivenheder på havet sigter generelt mod at nedbringesåvel antal som størrelse af akutte forureningsbegivenheder gennem forebyggelse og overvågning,samt at kunne bekæmpe aktuelle forureningsbegivenheder. Det danske beredskab afspejler enrisikobaseret dimensionering, hvilket medfører, at det nuværende beredskabs dimensionering ogplacering er afledt af den nationale risikoanalyse og opfølgende kapacitetsundersøgelse. Endvidereer der indgået en række regionale samarbejder om såvel beredskab som overvågning.Beskrivelse af god miljøtilstand for indholdet af forurenende stoffer (kriterium D8.1.1og D8.2.1):•Tilførslen af forurenende stoffer medfører ikke forureningsvirkninger i havmiljøet.
36
Fastsættelse af miljømål for indholdet af forurenende stoffer (kriterium D8.1.1 ogD8.2.1):
•
Indholdet af forurenende stoffer i vand, sediment og levende organismer må ikke overskridevedtagne miljøkvalitetsstandarder, der anvendes i den gældende lovgivning.
Indikator(er) for de fastsatte miljømål:••
Koncentration i sediment og biota af kviksølv, cadmium, zink, kobber, bly, krom, nikkel, arsen,TBT og PAH’erCelleskader, lysosomal stabilitet og imposex hos ålekvabber, muslinger og snegle.
Fastsættelse af miljømål for forekomst, oprindelse og omfang af væsentlige akutte for-ureningsbegivenheder (kriterium D8.2.2):•Forekomst og omfang af akutte forureningsbegivenheder søges løbende nedbragt gennem fo-rebyggelse, overvågning og risikobaseret dimensionering af beredskabet.
Indikator(er) for de fastsatte miljømål:Konkrete indikatorer vil blive defineret nærmere.
3.8 Forurenende stoffer i fisk og skaldyrBeskrivelse af god miljøtilstand skal ske ved, at medlemsstaterne overvåger kvaliteten af spiseligtvæv af fisk, krebsdyr og pighuder samt indfanget eller høstet tang for tilstedeværelsen af stoffer,for hvilke der er fastsat maksimumsværdier på EU-plan, regionalt eller nationalt plan for varer tilkonsum.EU-Kommissionens afgørelse (2010/477/EU) om kriterierforkoncentrationen af forurenende stofferi fisk og skaldyr:Niveauer, antal og hyppighed af forurenende stoffer−−Faktisk registrerede niveauer af forurenende stoffer og antal forurenende stoffer, der har over-steget de fastsatte maksimumsgrænser (Kriterium D9.1.1)Hyppigheden, hvormed de fastsatte grænser overskrides (Kriterium D9.1.2).
37
3.8.1 Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsumBeskrivelse af god miljøtilstand for indholdet af forurenende stoffer i fisk og skaldyr tilkonsum (kriterium D9.1.1 og D9.1.2):•Menneskets sundhed påvirkes ikke negativt af koncentrationen af forurenende stoffer i fisk ogskaldyr.
Fastlæggelse af miljømål for forekomst af forurenende stoffer i fisk og skaldyr (kriteri-um D9.1.1 og D9.1.2):•Indholdet af forurenende stoffer i fisk og skaldyr må ikke overstige de niveauer, der er fastlagt ifælleskabslovgivningen eller andre relevante standarder.
Indikator(er) for de opstillede miljømål:
•
Bly, cadmium, kviksølv, organisk tin, dioxin, PCB’er og benzo(a)pyren i fisk og skaldyr til kon-sum.
3.9 Marint affaldMarint affald udgør et stigende problem i havmiljøet. Der er imidlertid begrænset præcis viden omforekomst og virkning af mængderne af marint affald, og det er vanskeligt at bestemme bådemængden af og kilderne til affald i havet.
3.9.1 Forekomst og påvirkning af marint affaldMed den foreliggende viden anslås, at omkring 70 % af affaldet synker til havbunden, ca. 15 %flyder i vandsøjlen og på havoverfladen og ca. 15 % skylles op på kysterne (OSPAR 1995). Derforeligger flere generelle studier, der beskriver aspekter af marint affald. Nogle af disse studier erspecifikke for Nordsøen (uden Kattegat). Der er iværksat en overvågning i forbindelse med forsøgs-fiskeri, der skal etablere en mere specifik viden om mængder, fordeling og kilder til marint affald.Affald kan endvidere optræde som vektor for invasive arter.EU-Kommissionens afgørelse (2010/477/EU) om kriterier for marint affald:Affaldskarakteristika i hav- og kystmiljøet−Tidsmæssig udvikling i mængden af affald, der skylles i land og/eller deponeres langs kysten,herunder analyse af dets sammensætning, rumlige udbredelse og så vidt muligt kilde (KriteriumD10.1.1)Tidsmæssig udvikling i mængden af affald i vandsøjlen (også det, der flyder på overfladen) ogaf affald, der deponeres på havbunden, herunder analyse af dets sammensætning, rumlige ud-bredelse og så vidt muligt kilde (Kriterium D10.1.2)Tidsmæssig udvikling i mængden, udbredelsen og så vidt muligt sammensætningen af mikro-partikler (navnlig mikroplast) (Kriterium D10.1.3).Udviklingslinjer for mængden og sammensætningen af affald, der indtages af havdyr (f.eks.maveanalyse) (Kriterium D10.2.1).
−
−
Affaldets virkninger for livet i havet−
38
Figur 9 Marint affald
39
Beskrivelse af god miljøtilstand for marint affald (kriterium D10.1.1, D10.1.2, D10.1.3og D10.2.1):••Marint affald og dets nedbrydningsprodukter har ikke en skadelig påvirkning af marine økosy-stemer og arter, og understøtter ikke udbredelsen af ikke-hjemhørende og invasive arter.Marint affald og dets nedbrydningsprodukter må endvidere ikke have en væsentlig negativ so-cioøkonomisk påvirkning af marine erhverv og erhverv knyttet til det marine område, herunderturisme.
Fastsættelse af miljømål for udviklingen i forekomst af marint affald (kriterium D10.1.1og D10.1.2):
••
Forekomsten af affald i vandsøjlen og havbund kortlæggesTilgængelige videnskabelige data om marint affald skal være indsamlet i 2015 med henblik på i2020 at etablere referenceniveauer og konkrete indsatser til reduktion af de marine affalds-mængder med det formål at opnå væsentlige reduktioner i 2025, sammenlignet med 2015, forat forhindre skadelige effekter på det kystnære og marine miljø.Andelsen af affald på danske strande, der stammer fra strandgæster, er faldende.
•
Indikator(er) for de fastsatte miljømål:
••••
Monitering af affald, der optræder som bifangst i forbindelse med forsøgsfiskeri.Mængde af marint affald (sorteret) fra referencestrande.Mængde affald (sorteret) fra strandgæster på udvalgte badestrande.Maveindhold i strandede mallemukker.
Metode til vurdering af affald på havbunden og mikroplastik skal udvikles.Grundet manglende viden om tidsmæssig udvikling i forekomst af mikropartikler, kan miljømål forkriterium 10.1.3 endnu ikke fastlægges.Kriterium 10.2.1 omfatter udviklingslinjer for virkningerne af mængden og sammensætningen afaffald, der indtages af havdyr (f.eks. maveanalyse).Danmark følger arbejdet i internationalt regi i Nordsøen, hvor havkonventionen OSPAR har fastlagtet vejledende regionalt miljømål for indholdet af mikroplastik i maven på opskyllede stormfugle(malemukker).
3.10 Indførelse af energi, herunder undervandsstøjUndervandsstøj frembragt ved seismiske undersøgelser, uddybninger af havbund og sejlads repræ-senterer eksempler på indførsel af energi som kan påvirke organismerne i havet.
40
Andre energiformer som termisk energi, elektromagnetiske felter og lys skal underbygges bedre afvidenskabelige og tekniske data, inden der kan udvikles kriterier for dem.EU-Kommissionens afgørelse (2010/477/EU) om kriterier for indførelse af energi, herunder under-vandsstøj:Udbredelse i tid og rum af høj-, lav- og mellemfrekvente impulslyde−Andelen af dage og deres fordeling over et kalenderår i områder med et bestemt areal samtderes rumlige udbredelse, hvor menneskeskabte lydkilder overstiger niveauer, der sandsynligvisvil have væsentlige virkninger for marine organismer, målt som støjdosis (i dB re 1μPa 2 .s) el-ler som maksimalt lydtrykniveau (i dB re 1μPa peak ) i en meters afstand, målt på frekvensbån-det 10 Hz til 10 kHz (Kriterium D11.1.1)Udviklingslinjer i baggrundsstøjniveauet inden for 1/3-oktavbåndene 63 og 125 Hz (midtfre-kvens) (re 1μΡa RMS, gennemsnitligt støjniveau i disse oktavbånd set over et år) målt af obser-vationsstationer og/eller i givet fald under anvendelse af modeller (Kriterium D11.2.1).
Vedvarende lavfrekvenslyd−
3.10.1 Udbredelse af impulslydDer er i EU-Kommissionens beslutning fastlagt to kriterier for undervandsstøj. Der er rejst en delkritik af støjkriterierne og der pågår i øjeblikket et arbejde med revision af kriterierne. Der skelnesimellem impulslyde og vedvarende lyde.Impulslyd fremkommer bl.a. ved ramning af monopæle til fundering af elproduktionsanlæg, særligthavvindmøller. Erfaringer fra analyser gennemført i forbindelse med miljødemonstrationsprogram-met for stor-skala havmølleparker samt VVM’er udarbejdet på havmølleparkerne: Rødsand 2, HornsRev 2, Sprogø samt Anholt har vist, at de gældende regler yder en tilfredsstillende beskyttelse afhavmiljøet, herunder marsvin, som figurerer på habitatdirektivets bilag IV. I det arbejde, der pågåromkring udvikling af støjkriterierne, er der især fokus på den kumulative påvirkning af havmiljøetfra mange forskellige menneskelige aktiviteter i forskellige geografiske dele af havområdet. Derarbejdes derfor på europæisk plan mod at skabe et overblik over den samlede lydpåvirkning.Beskrivelse af god miljøtilstand for undervandsstøj (kriterium D11.1.1):Indførelsen af energi, herunder undervandsstøj, befinder sig på et niveau, der ikke påvirker havmil-jøet i negativ retning.Fastsættelse af miljømål for impulslyde (kriterium D11.1.1):•Aktiviteter der giver anledning til indførelse af impulslyd til havmiljøet, og som vurderes at giveanledning til negative påvirkninger, udføres med relevante afbødetiltag eller henlægges til peri-oder af året eller til geografiske områder, hvor potentielle skader på marine organismer er be-grænset.
Indikator(er) for de fastsatte miljømål:••Støjdosis og lydtryksniveau for impulslyde overvåges.Antal dage med impulslyd fra udvalgte menneskelige aktiviteter registreres
41
3.10.2 Vedvarende lavfrekvenslydDer er i relation til danske forhold meget væsentlige problemer med dette kriterium (D11.2.1),hvorfor miljømål ikke opstilles.For det første er de valgte frekvensbånd i EU-Kommissionens afgørelse om kriterier til vurdering afgod miljøtilstand ikke gode indikatorer for skibsstøj i danske lavtvandede farvande, da disse fre-kvenser har en ringe transmission gennem lavt vand. For det andet er der ingen af de danske hav-pattedyr, med undtagelse af vågehvaler i Nordsøen, der hører godt i de valgte frekvensområder.Der vil derfor være behov for at udvikle yderligere indikatorer, der er bedre egnet til danske for-hold.
Figur 10 .Tredjedelsoktavspektre udregnet løbende hen over et døgn for fire målestationer syd forRødsand. Støjen er domineret af skibsstøj i området 100 Hz til ca. 1 kHz. Den øverste station varplaceret tæt ved Gedser og her ses tydeligt den regelmæssige signatur af færgen til Rostock. Fra(Teilmann et al., 2009)
42
4. Ordliste og definitionerArterBenthiskDefineres som en gruppe af organismer, der kan parre sig med hin-anden og samtidig få afkom, der kan formere sig.Karakterisering af levested for levende organismer, der lever på ellerved havbunden. Afledt af græsk ord benthos (havets dyb). Havbun-dens dyreliv benævnes ofte benthos, som en samlebetegnelse.Ved belastning (engelsk: pressure) forstås eksempelvis tilførsel afnæringstoffer, miljøfarlige stoffer, eller omfanget af andre menne-skelige aktiviteter, som har en påvirkning af havmiljøets tilstand.Forkortelse for biologisk diversitet (artsrigdom)Vægten af organismer i et bestemt område, enten rumfang ellerareal.Levested med tilhørende samfund af arterDyr, som lever på og i havbunden.Værktøj eller emner, som i havstrategidirektivet anvendes til at be-skrive god miljøtilstand. Der indgår i alt 11 deskriptorer i direktivetsbilag I.Konsekvensen af en påvirkning, f.eks. fiskedød som følge af iltsvindTilførsel af næringsstoffer, der gør et område næringsrigt. Det kanvære en naturlig proces, men udtrykket bruges hyppigst om menne-skeskabte tilførsler af kvælstof og fosfor. Kommer af græsk og bety-der ‘velnæret’.En gruppe organismer, der lever af samme type føde (f.eks. fuglesøger deres føde ude på det åbne hav)Kæde af organismer, som beskriver, hvorledes føden føres gennemøkosystemet fra primærproducenterne til de største byttedyr: Ek-sempel fra marint økosystem: alger > ciliater > vandlopper > fisk >sæler.Beskrivelse af, hvem der spiser hvem i et økosystem. I sin simplesteform en fødekæde, men hyppigst et net, hvor flere grupper af orga-nismer kan spise den samme føde.Good Environmental Status (=God miljøtilstand). GES er defineret ihavstrategidirektivts artikel 3 og beskriver den ønskede tilstand forhavmiljøet og dens bestanddele.
Belastning
BiodiversitetBiomasseBiotopBundfaunaDeskriptor
EffektEutrofiering
Funktionel gruppeFødekæde
Fødenet
GES
43
Gunstig besvar-ingsstatusHabitatHELCOMHSDICESIltsvind
Term der i habitatdirektivet anvendes om arter eller habitater, deropfylder direktivets målsætning.LevestedHelsinki Kommissionen, samarbejde om Østersøens havmiljø(www.helcom.fi).Forkortelse for havstrategidirektivetInternational Council for the Exploration of the Sea, fungerer sområdgiver for medlemsstaterne og indsamler data om havmiljøet.Situationer, hvor iltkoncentrationen er meget lav. Hvornår koncen-trationen af iltbliver kritisk, afhænger af vandområdets vand-temperaturer og saltholdigheder. I Danmark defineres koncentratio-ner under 4 mg ilt pr. liter som iltsvind og koncentrationer under 2mg ilt pr. liter som kraftigt iltsvind. Lave iltkoncentrationer opstårnormalt kun i de bundnære vandlag.Anvendes til at vurdere miljøets tilstand i forhold til miljømål.En bestanddel af økosystemet, f.eks. bestanden af en artSproglig beskrivelse af et mål, f.eks. en påvirkning må ikke værestørre end, at bestanden af spættet sæl har en gunstig bevaringssta-tusMålbar værdi der angives for en given påvirknings størrelseStore alger, tang.Stoffer, som er giftige for levende organismer. De fleste af stofferneer svære at nedbryde i miljøet. De miljøfarlige stoffer omfatter bådemenneskeskabte syntetiske stoffer og naturlige stoffer, f.eks. tung-metaller.En kvalitativ eller kvantitativ beskrivelse af den ønskede tilstand forde forskellige komponenter.Samlebetegnelse, der dækker over tilsyns- og overvågningsaktivite-ter, se også ‘tilsyn’ og ‘overvågning’.Er stoffer, som er nødvendige for, at levende organismer kan opret-holde deres livsfunktioner. I miljøsammenhæng taler man oftest omplanternes næringsstoffer. Her er kvælstof- og fosforforbindelser devigtigste.Er en art, hvis levevis er tilpasset omskiftelige forhold med en hurtigvækst og en hurtig reproduktionsevne.Oslo-Paris Kommissionen, samarbejde om Nordsøens havmiljø
IndikatorKomponentKvalitativt mål
Kvantitativt målMakroalgerMiljøfarlige stoffer
MiljømålMoniteringNæringsstoffer
Opportunistisk artOSPAR
44
(www.ospar.org).PAHPCBPolycycliske aromatiske hydrocarboner er tjærestoffer fra bl.a. for-brændingsprocesser og oliespild.Polychlorerede biphenyler, kemisk stofgruppe med klor-atomer, derbl.a. dannes ved afbrænding af plast i saltholdige miljøer. Anvendtesdesuden tidligere i kondensatorer. Sammensætning af de enkeltePCB-forbindelser kaldes congenmønster og kan afspejle forurenings-kilden.om organisme, som lever i de frie vandmasser. Pelagiske organismeromfatter bl.a. mange fisk og plankton. Modsat benthisk, bundleven-de. Afledt af græsk pelag, der betyder det åbne hav.De organismer, der svæver rundt i vandet i havet, søer eller vand-løb. Plankton inddeles i planteplankton eller dyreplankton.RovdyrDen faktor, der ved sin virkning medfører en effekt (engelsk: impact)i økosystemetDet punkt eller tilstand en efterfølgende måling af tilstanden sam-menlignes medMængden af salte i vandet. Ofte angivet som gram salt pr. kilo vand= saltpromille (‰). I havvand er natriumklorid det salt, der findes istørst mængde og derfor også det salt, som stort set bestemmersaltholdigheden. Natriumklorid er også det vigtigste salt i køkkensalt.Rovdyr i toppen af fødekæden (se fødekæde).Er små krebsdyr, typisk 0,5-4 mm lange, der lever i de frie vandmas-ser, på bunden eller som parasitter. Deres navn skyldes, at de oftesvømmer i små hop ved at bevæge deres lange antenner.Komplekset af planter, dyr og mikroorganismer og deres ikke-levende miljø, der tilsammen udgør en funktionel enhed
Pelagisk
PlanktonPrædatorPåvirkningsfaktor
ReferencepunktSaltholdighed
ToppredatorVandlopper
Økosystem
45
5. Havstrategidirektivets liste over deskripto-rerD1D2D3Biodiversiteten er opretholdt. Kvaliteten og forekomsten af habitater samt udbredelsen og tæthe-den af arter svarer til de fremherskende fysiografiske, geografiske og klimatiske forhold.Ikke-hjemmehørende arter indført ved menneskelige aktiviteter ligger på niveauer, der ikke ænd-rer økosystemerne i negativ retning.Populationerne af alle fiske- og skaldyrarter, der udnyttes erhvervsmæssigt ligger inden for sikrebiologiske grænser og udviser en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sundbestand.Alle elementer i havets fødenet, i den udstrækning de er kendt, er til stede og forekommer mednormal tæthed og diversitet og på niveauer, som er i stand til at sikre en langvarig artstæthed ogopretholdelse af arternes fulde reproduktionsevne.Menneskeskabt eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom tab af bio-diversitet, forringelse af økosystemet, skadelige algeforekomster og iltmangel på vandbunden.Havbundens integritet er på et niveau, der sikrer, at økosystemernes struktur og funktioner beva-res, og at især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt.Permanent ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker ikke de marine økosystemer i nega-tiv retning.Koncentrationer af forurenende stoffer ligger på niveauer, der ikke medfører forureningsvirknin-ger.Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum overstiger ikke de niveauer, der er fastlagt i fæl-lesskabslovgivningen eller andre relevante standarder.Egenskaberne ved og mængderne af affald i havet skader ikke kyst- og havmiljøet.Indførelsen af energi, herunder undervandsstøj, befinder sig på et niveau, der ikke påvirker hav-miljøet i negativ retning.For at beskrive god miljøtilstand, som omhandlet i § 7, skal der tages hensyn til hver af de kvali-tative deskriptorer, der er opført på listen i dette bilag, med henblik på at identificere de deskrip-torer, der skal anvendes til at beskrive god miljøtilstand for den pågældende havregion ellersubregion. Hvis miljøministeren mener, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende én eller flere afdisse deskriptorer, forelægger ministeren Kommissionen en begrundelse herfor.
D4
D5D6D7D8D9D10D11
46
