Miljøudvalget 2012-13
MIU Alm.del Bilag 69
Offentligt
1177758_0001.png
1177758_0002.png
1177758_0003.png
1177758_0004.png
1177758_0005.png
1177758_0006.png
1177758_0007.png
1177758_0008.png
1177758_0009.png
1177758_0010.png
1177758_0011.png
1177758_0012.png
1177758_0013.png
1177758_0014.png
1177758_0015.png
1177758_0016.png
1177758_0017.png
1177758_0018.png
1177758_0019.png
1177758_0020.png
1177758_0021.png
1177758_0022.png
1177758_0023.png
1177758_0024.png
1177758_0025.png
1177758_0026.png
1177758_0027.png
1177758_0028.png
1177758_0029.png
1177758_0030.png
1177758_0031.png
1177758_0032.png
1177758_0033.png
1177758_0034.png
Danmarks HavstrategiSocioøkonomisk analyse - sammenfatning
1.1.11.21.31.41.51.61.71.81.91.101.111.121.131.141.151.161.171.182.FORMÅL MED RAPPORTENBAGGRUNDMETODEAFGRÆNSNINGOPGØRELSE AF VÆRDI I UDVALGTE SEKTORERFISKERIAKVAKULTURSKIBSFARTOFFSHORE OLIE OG GASHAVVINDMØLLERTURISME OG REKREATIVE AKTIVITETERRÅSTOFINDVINDINGMARINE PATTEDYRKABLER OG RØRLEDNINGERKUNSTIGE REVLANDVINDING,KYSTSIKRING OG ANDRE KONSTRUKTIONERHAVNESAMMENFATNING
555678811121517212324242525252527
OMKOSTNINGERNE VED FORRINGELSE AF HAVMILJØET
2.1.0INDLEDNING272.1.1FISKERI272.1.2AKVAKULTUR272.1.3SKIBSFART272.1.4OFFSHORE OLIE OG GAS272.1.5HAVVINDMØLLER282.1.6TURISME OG REKREATIVE AKTIVITETER282.1.7RÅSTOFINDVINDING282.2.HAVMILJØETS STATUS282.3.1FISKERI302.3.2AKVAKULTUR302.3.3TURISME OG REKREATIVE AKTIVITETER302.4. ESTIMERING AF OMKOSTNINGERNE VED FORRINGELSE AF HAVMILJØET313.4.KONKLUSIONBILAG 1: DESKRIPTORERNE I HAVSTRATEGI-DIREKTIVET.3234
2
ForordHavet er en vigtig ressource for Danmark og en afgørende del af vores miljø og natur.Således er de danske havområder dobbelt så store som vores landområder. Danskernehar altid været tæt forbundet til havet, der er vigtigt for både erhverv og fritid og forvores nationale selvforståelse. Vi bruger havet som kilde til sund mad, naturoplevel-ser, vedvarende energi og råstoffer. Derudover rummer de danske havområder en be-tydelig del af den danske natur og biodiversitet, og derfor skal vi passe godt på det.Påvirkningen af havmiljøet fra menneskelige aktiviteter er stor, ikke bare i Danmark,men i alle verdens havområder. Øget forurening, med bl.a. næringsstoffer, miljøfarligestoffer, støj og intensivt fiskeri er nogle af de påvirkninger, der i dag udfordrer etsundt havmiljø. På grund af klimaændringerne presses havmiljøet også af en stigningi havtemperaturen og ændrede vejrforhold.Samtidig har vi fortsat brug for at kunne trække på havets ressourcer. Det er derforvigtigt, at vi finder den rette balance, så vi kan sikre et sundt og godt havmiljø til glæ-de og gavn også for de kommende generationer.Med EU’s havstrategidirektiv fra 2008 og havstrategiloven fra 2010 blev retningenudstukket for, hvordan vi fremover skal sikre et godt havmiljø i Danmark og i heleEuropa.Første skridt har været at undersøge havets tilstand i Danmark netop nu. Det er mun-det ud i rapporten ”Danmarks Havstrategi - Basisanalyse”. Heri kan man læse, hvor-dan havets dyr og planter har det, og hvordan de spiller sammen i havets økosystem.Der er tale om et 360 graders eftersyn af tilstanden i de åbne dele af de danske havom-råder.Med udgangspunkt i basisanalysen er der opstillet mål for miljøtilstanden i de danskehavområder. Målene findes i ”Danmarks Havstrategi – Miljømålsrapport”. Måleneskal sikre, at vi opnår den rette balance mellem menneskets brug af havet, samtidigmed at vi sikrer et sundt hav. Målene handler både om havets økosystem og de men-neskelige aktiviteter, der påvirker det. Samlet set skal målene sikre god miljøtilstand ide danske havområder senest i 2020.Endelig er der foretaget en socioøkonomisk undersøgelse, som forklarer, hvordan visom samfund udnytter og får gavn af havet. Undersøgelsen ”Danmarks Havstrategi –Socioøkonomisk analyse” giver desuden indsigt i konsekvenserne af de opstillede mål,og hvordan beskyttelsen af havmiljøet vil påvirke samfundet socialt og økonomisk.Tilsammen giver Danmarks Havstrategi et helt billede af de danske havområders til-stand og betydning i dag og sætter samtidig pejlemærkerne for et godt og sundt hav-miljø i fremtiden.Rigtig god fornøjelse!
3
4
1.1.1Formål med rapportenDenne rapport indeholder en sammenfatning af den økonomisk/sociale analyse afhavområdernes udnyttelse samt af omkostningerne ved en forringelse af havmiljøet. Idenne sammenfatning er beskrivelsen, herunder fremskrivningen, af de 11 deskripto-rer, samt holdningsundersøgelsen angående havmiljøet ikke medtaget. Der henvises tilhovedrapporten.Rapporten er udarbejdet med det formål at indgå i høringsprocessen af den indledendevurdering i forbindelse med Danmarks implementering af havstrategidirektivet.Rammerne for den indledende vurdering er beskrevet i direktivets artikel 8, stk. 1:Medlemsstaterne foretager for hver havregion eller subregion og under hensyn tileventuelle eksisterende data en indledende vurdering af deres havområder, der omfat-ter følgende:a) en analyse af vandområdernes væsentlige egenskaber og karakteristika ognuværende miljøtilstand baseret på de vejledende lister i tabel 1 i bilag III ogomfattende de fysisk/kemiske egenskaber, habitattyper, biologiske egenskaberog hydromorfologib) en analyse af de væsentlige belastninger og påvirkninger, herunder fra men-neskelige aktiviteter, af disse vandområders miljøtilstand, derc) er baseret på de vejledende lister i tabel 2 i bilag III og omfattende de forskel-lige belastningers kvalitative og kvantitative sammensætning samt mærkbaretendenserd) omfatter de vigtigste kumulative og synergistiske virkninger, oge) tager hensyn til relevante vurderinger, der er udarbejdet i medfør af gælden-de fællesskabslovgivningf)en økonomisk og social analyse af vandområdernes udnyttelse samt af om-kostningerne ved en forringelse af havmiljøet.1
Analysen, og dermed nærværende rapport, indeholder to aspekter:••1.2Opgørelsen af den værdi, som knytter sig til en udnyttelse af havmiljøetOpgørelse af de omkostninger, som samfundet vil opleve ved en eventuel for-ringelse af havmiljøet.Baggrund
Havstrategidirektivet tager udgangspunkt i en økosystemtilgang. Det vil sige, at manfrem for at regulere miljøtilstanden via enkeltparametre, f.eks. kvalitetsniveauer forEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabetshavmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet)1
5
miljøfarlige stoffer, i stedet forsøger at regulere ud fra en mere holistisk tilgang tiløkosystemet.Havstrategidirektivet stiller en række krav til EU-medlemslandene med hensyn tiløkonomiske analyser. Denne analyse er således den første af en række analyser, somEU-medlemslandene skal fremsende til EU-Kommissionen. Analyserne er knyttet tilimplementeringen af direktivet for at støtte og sikre, at optimale løsninger bliver valgt.Om der senere vil blive behov for at supplere med yderligere tiltag for at opfylde mål-sætningerne i direktivet, vil dels afhænge af resultaterne af disse indledende vurderin-ger, dels af fremtidige politiske beslutninger om fastlæggelsen af målsætninger.Miljømålene fastsættes ud fra 11 deskriptorer, der er anført i bilag I til direktivet.Deskriptorerne er anført i bilag 1 til denne sammenfatning.1.3Metode
Der er anvendt en samfundsøkonomisk analyseramme, hvor det så vidt muligt er for-søgt at opgøre alle "costs" og "benefit", som indgår i begrebet den totale økonomiskeværdi (Totaleconomic value).Den totale økonomiske værdi er ikke kun en værdisæt-ning af overskuddet i sektorerne, men består også af en række andre omkostninger(costs) og fordele (benefits) som f.eks. rekreative værdier og miljømæssige påvirknin-ger. For hver sektor er det således identificeret, hvilke påvirkninger af havmiljøet, somsektorens aktiviteter giver anledning til, samt hvilke krav sektorerne stiller til havmil-jøets kvalitet.Den anvendte metode er i overensstemmelse med den metode, som arbejdsgruppenom den økonomisk/sociale analyse, som er nedsat af EU-Kommissionen, har anbefa-let.2Disse effekter værdisættes ved anvendelse af markedspriser, hvor det er muligt, ellersved hjælp af ikke-markeds priser, f.eks. betalingsviljestudier. Endelig beskrives deomkostninger, der for sektorerne er forbundet med en eventuel forringelse af havmil-jøet i 2020, i forhold til i dag.Figuren nedenfor illustrerer den værdi, som en ændring af tilstanden i havmiljøet vilhave for samfundet. Den sorte vandrette linje viser den tilstand, som havmiljøet har idag, mens den stiplede skrå linje viser udviklingen frem til 2020 uafhængigt afhavstrategidirektivets eksistens. God miljøtilstand er i den forbindelse udtryk for dentilstand, som skal opnås for, at direktivet er opfyldt. Det betyder med udgangspunkt inedenstående figur, at der skal gøres en ekstra indsats, sammenlignet med hvad lande-ne allerede er forpligtigede til for at opfylde direktivets miljømål.Når omkostningerne ved en forringelse af havmiljøet skal opgøres, er det således for-skellen mellem tilstanden i dag og den forventede tilstand i 2020, betegnet forbedring ifiguren, der skal beregnes. På figuren er udviklingen illustreret positivt, hvilket bety-der, at havmiljøet forbedres uafhængigt af havstrategidirektivets eksistens.
Economic and social analysis for the initial assessment for the marine strategy framework directive: a legally non-binding guidance document on December 21 – 2010,
2
6
Figur 1-1 Illustration af omkostninger forbundet ved en ændring i miljøtilstanden
Kilde: COWI
Total økonomisk værdi udtrykker i den forbindelse værdien af vandområdernes udnyt-telse, men også de omkostninger, der følger med en eventuel forringelse af havmiljøet.Det er her valgt at opgøre den totale økonomiske værdi som den omsætning, der erforbundet med de udvalgte erhvervssektorers aktiviteter, fratrukket omkostninger iforbindelse med f.eks. rå- og hjælpestoffer samt lønninger m.m. Dertil kommer værdi-en af de eksternaliteter som aktiviteten medfører. Eksternaliteter er andre forhold, somaktiviteten er knyttet til, f.eks. miljøforringelser, sundhedsforhold, indflydelse på an-dre sektorer etc. Det kan f.eks. være forringelse af menneskers sundhed, som følge afluftforurening. Denne opgørelsesform gør, at beskæftigelseseffekten ikke indgår somen positiv samfundsmæssig gevinst, hvilket er i overensstemmelse med retningslinjer-ne for samfundsøkonomiske analyser. Dette kan for flere af sektorerne synes forkert,da de har en betydelig beskæftigelsesmæssig effekt. Det er derfor valgt tydeligt atindikere, hvor mange der er beskæftiget i de analyserede sektorer, og, hvor det er mu-ligt, hvor mange indirekte job sektoren genererer.Resultaterne for de enkelte sektorer er opsummeret i tabeller, der tydeligt fremhæverde enkelte sektorers økonomiske betydning, beskæftigelsesmæssige effekt samtværdisætningen af de tilhørende eksternaliteter.Det skal understreges, at data stammer fra forskellige kilder og ofte fra forskellige år.Derfor er en sammenligning både mellem sektorerne, og indenfor sektorerne som ud-gangspunkt ikke mulig.1.4Afgrænsning
Til analysen er udvalgt et antal erhvervssektorer. De pågældende sektorer er udvalgt,fordi netop disse sektorer bidrager betydeligt til udnyttelsen af havområderne. Enkelteandre sektorer behandles kun summarisk, da disses bidrag til værdiskabelsen vurderesat være marginal, men dog hører med i en komplet vurdering af værdien af havet, setud fra et sektorsynspunkt. Fokus vil være på at identificere og værdisætte de direkteeffekter, som er forbundet med sektoren, hvilket betyder, at afledte effekter og derestilhørende værdi ikke medtages.Det antages, at al anden besluttet regulering implementeres og gennemføres i overens-stemmelse med gældende krav. Som eksempel kan anføres vand- og naturplanerne.Geografisk afgrænsningAnalysen er afgrænset til at dække de danske farvande, det vil sige Nordsøen, inklusi-ve Kattegat, samt Østersøen. Der er så vidt muligt anvendt specifikke data fra de på-gældende havområder. Kattegat er i den sammenhæng afgrænset til området mellemSkagen og den nordlige kyst af Sjælland.
7
Det antages, at den værdi som skabes af de danske sektorer ved udnyttelsen af uden-landske farvande, er lige så stor som den værdi, der skabes af udenlandske sektorer idanske farvande. F.eks. opererer fiskere og skibsfart mindst lige så meget i udenlandsksom i dansk farvand, samtidig med, at udenlandske fiskere og skibe opererer i danskfarvand. I denne analyse antages det for fiskeriet, at disse effekter udligner hinanden.Den danske skibsfarts anvendelse af de danske havområder er skønnet, mens det ikkehar været muligt at opgøre den udenlandske skibsfarts anvendelse af de danske hav-områder.
1.51.6
Opgørelse af værdi i udvalgte sektorerFiskeri
Tabel 1-1 Resultat af den økonomiske og sociale analyse for fiskerisektoren
Påvirkning afvelfærdenØkonomiIndkomst her-under subsidier
"Cost" og ” benefit" indi-katorerOmsætning i sektoren.Subsidier primært til op-hugningsstøtte, sikkerhedog udvikling af selektivefiskeredskaber
VærdiDKK 955 millionerDKK 3.004 millioner(2010)3Ca. DKK 400 millioner(2007-2013)4- subsidier (ikkemedtaget i økonomien)Ca. DKK 57,2 millioner(2010)5- ophugningsstøtte(ikke medtaget i økonomien)DKK 1.037 millioner (drift,)DKK 1.012 millioner (afløn-ning af arbejdskraft, kommer-cielt aktive fartøjer)DKK 955 millioner (brutto-overskud)6,7
Omkostninger
Omkostninger – driftsom-kostninger, beregnedepartsaflønning og brutto-overskud til aflønning afkapital, afskrivninger ogressourcerente
Fiskeriets økonomi 2011, Fødevareøkonomisk Institut, København 2011FishSTERN, BalticSTERN, report 6428, april 20115Operationelt program for udvikling af den danske fiskeri- og akvakultursektor 2007-2013,Fødevareministeriet 20096Fiskeriets økonomi 2011, Fødevareøkonomisk Institut, København 20117Note: værdien af omkostninger baseret på omkostningsstruktur som beskrevet i ovenståendekilde i forbindelse med 2010 forventninger (34 % i drift omkostninger, 34 % til aflønning ogca. 32 % i bruttooverskud)4
3
8
BeskæftigelseBeskæftigede
Antal beskæftigede - di-rekte
EksternaliteterKulturændringer Hvad er omkostningenved at ændre et samfund -efteruddannelse, erhvervs-støtte, trivsel etc.MiljøTOTAL ØKO-NOMISKVÆRDINegativ påvirkning affiskebestand og naturom-råder.
3681 personer3681 (hvor en tredjedel erbeskæftiget på inaktive fartø-jer)8,9Ikke værdisat kvantitativtTilpasning af fiskeflåden ersket under højkonjunktur,hvor alternativ beskæftigelsehar været mulig. Kulturæn-dringer er ikke værdisat fordenne sektor.
DKK 955 millioner
MiljøeffektFiskeri har en række direkte og indirekte effekter på marine økosystemer. Den væsent-ligste påvirkning er reduktion af bestandenes størrelse og en ændring af bestandsdy-namikken ved overfiskning. Trawlfiskeri kan desuden påføre skader på havbundensintegritet.Reguleringen af fiskeriet foregår gennem EU's fælles fiskeripolitik. I dag udnyttes defleste fiskebestande i en grad, der overstiger et bæredygtigt niveau. Således udnyttesen stor del af bestandene på europæisk plan ikke længere inden for den biologiskesikkerhedsmargen og er samtidig ikke omfattet af en langsigtet plan, eller bør ifølgevidenskabelige udtalelser ikke længere udnyttes. De danske forhold er som følger10:To ud af 11 bestande i Østersøen og tre ud af 22 bestande i Nordsøen Skagerrak ogKattegat i 2011 er bedømt til at være uden for sikre biologiske grænser. Hertil skaltilføjes, at langtfra alle bestande har veldefinerede biologiske grænser. I Østersøen ogNordsøen er det hhv. 5 og 10 af alle fiskebestandene hvor datamaterialle er omfattendenok til at fastsætte disse biologiske grænseværdier.De to fiskebestande, der i Østersøen vurderes at være uden for sikre biologiskegrænser, er bestande, der kun udnyttes ganske lidt af dansk fiskeri; den centraleøstersøsild samt en mindre sildebestand i Riga-bugten. Begge bestande forventes i2012 at stige og vurderes derfor at ligge inden for de biologsike sikre grænser til næsteår.For 13 bestande, der har stor dansk interesse – torsk, tobis, makrel, sej, kuller, tungerødspætter, brislinger og sild -, og hvor der er defineret referencepunkter, er der gen-nem de senere år (perioden 2000-2011) generelt sket en forbedring af bestandssituati-onen og en stabilisering af fiskeritrykket. Af disse vigtige bestande var fire uden forFiskeriets økonomi 2011, Fødevareøkonomisk Institut, København 2011Fiskerne vedbliver med at være beskæftigede på de inaktive fartøjer for at opretholde rettentil at kunne fiske.10DTU Aqua.98
9
sikre biologiske grænser i 2011, mens resten var vurderet inden for de sikre biologiskegrænser. De fire bestande inkluderer torsk i både Nordsøen og Kattegat, hvorgydebiomasse i 2011 ligger undenfor de sikre biologiske grænse. Desuden er detvurderet, at både tunger i Kattegat og makrellen i Nordøstatlanten har for højfiskeridødelighed.Effekten for miljøet af fiskerigenereret marint affald kan ikke opgøres på nuværendetidspunkt.Erhvervsmæssig effektDer er 2.826 registrerede fiskefartøjer i Danmark, af hvilke 786 havde en omsætningpå over DKK 50.000 i 201011. Den totale fangstværdi for danske fiskere i 2010 varDKK 3.004 millioner. Hertil kommer ca. DKK 400 millioner til ophugning, sikkerhedom bord og subsidiering af anvendelse af mere selektive redskaber, så ikke ønskedebifangster bliver reduceret.12Fødevareøkonomisk Institut vurderer, at en rentabilitet over 10-11 % er nødvendig forat skabe interesse for at investere i fiskeriet. Den gennemsnitlige rentabilitet var i peri-oden 2007-2008 på 16 %, for 2009 13 %, mens forventningerne til 2010 ligger så højtsom 27 % med forventet fald til 17-19 % i 201113. En rentabilitet der ligger ud over10-11 % kan betragtes som den ressourcerente, som selve fiskebestanden forrentesmed. Ressourcerenten er en indtjening ved udnyttelse af en ressource som ligger ud-over, hvad der kan kaldes normal aflønning af arbejdskraften og normalforrentning afden investerede kapital.Beskæftigelsesmæssig effektAntallet af beskæftigede i fiskeriet var i 2010 registreret til 3.681 personer, antageligen betydelig andel i udkantsområderne i Danmark.Samfundsmæssig effektKun ca. 20 % af værdien af den samlede tilgang, forarbejdning og handel fra fiskerietomsættes efterfølgende på det danske marked, mens 80 % afsættes til eksport. Der er ide senere år sket en betydelig tilpasning af fiskeflåden, med deraf følgende konse-kvenser for en række lokale bysamfund.
1112
Fiskeriets økonomi 2011, Fødevareøkonomisk Institut, København 2011FishSTERN, BalticSTERN, report 6428, april 2011
10
1.7
Akvakultur
Tabel 1-2 Resultat af den økonomiske og sociale analyse for akvakultur
Påvirkning af velfær-denØkonomiOmsætningOverskud
"Cost" og "benefit" indi-katorer
Værdier
Omsætning i sektoren.Omsætning minus drifts-omkostninger, beregnedepartsaflønning og bruttoun-derskud til aflønning afkapital, afskrivninger ogressourcerenteAntal beskæftigede - direk-te
DKK 22,6 millionerKnap DKK 347,5 millioner i2009 (forventes at stige)14DKK 22,6 millioner i 201015(Omkostningerne er ikkeangivet)
BeskæftigelseEksternaliteterFødevareproduktionKobberudledningAnden udledningAndetTOTAL ØKONOMISKVÆRDI
Årlig produktion i tonsVærdisætning af betydnin-gen for havmiljøetVærdisætning af betydnin-gen for havmiljøetKilde til invasive arter
Arbejdspladser i erhvervet.16152Ikke værdisat kvantitativt10.013 tons i 2009 (forventesat stige)17Minimal effekt på miljøet18Miljøneutrale udvidelser19Dog nogen udledning afnæringssalte.DKK 22,6 millioner
Havbrug medfører udledning af fosfor, kvælstof, kobber (fra havbrugsinstallationerne)og medicin (fiskene medicineres ved sygdom). Havbrug forudsætter endvidere enMøhlenberg, Rasmussen et al. 2010; Danmarks Statistik (2012). ”Overskud i dansk akvakultur.” Re-trieved 4. januar, 2012, from http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR559.pdf.15Danmarks Statistik (2012). ”Overskud i dansk akvakultur.” Retrieved 4. januar, 2012, fromhttp://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR559.pdf16Danmarks Statistik (2012). ”Overskud i dansk akvakultur.” Retrieved 4. januar, 2012, fromhttp://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR559.pdf17Ministeriet for Fødevarer, L. o. F. (2006). En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur, Handlingsplan2007-2013. København, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmarks Danmarks Statistik(2012). ”Overskud i dansk akvakultur.” Retrieved 4. januar, 2012, fromhttp://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR559.pdf18Rand, P., F. Møhlenberg, et al. (2008). Kobberforbrug og kobbertab ved danske havbrug. 2970 Hørs-holm, Danmark Dansk Akvakultur19Ministeriet for Fødevarer, L. o. F. (2006). En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur, Handlingsplan2007-2013. København, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.14
11
væsentlig fangst af industrifisk, der anvendes til foder i havbrugene. Det er en punkt-kildeforurening, som øger den generelle belastning med næringsstoffer oftest i kyst-områderne, hvor brugene er placeret. Muslingebrug har på næringsstofområdet enreducerende effekt, da de optager næringsstoffer. Akvakultur er en kilde til invasivearter.Erhvervsmæssig effektDrivkræfterne bag akvakultur på havet er den store efterspørgsel på fisk og skaldyrglobalt. Selvom havbrug er en kraftigt stigende produktionsmetode til produktion affødevarer på verdensplan, er udviklingen i Danmark noget mere beskeden. Produktionfra havbrug i Danmark udgjorde i 2009 ca. 10.000 tons svarende til ca. 20 % af dentotale akvakulturproduktion20. Der var i 2009 seks virksomheder i Danmark med 17havbrug i alt. På tværs af de seks virksomheder var der i 2009 en omsætning på knapDKK 348 millioner.Muslingeopdræt har udviklet sig således, at der på trods af udstedelsen af 50 licenser i2008, kun var 18 brug i drift i 2010 – alle i Limfjorden. Isvinteren 2010/11 har dogyderligere begrænset dette antal. Det økonomiske potentiale er ikke blevet indfriet, dabranchen indtil nu ikke har kunnet præstere et samlet regnskabsmæssigt overskud.Beskæftigelsen i muslingeopdrættet er derfor i dag begrænset.Beskæftigelsesmæssig effektHavbrugene understøtter beskæftigelse i tyndt befolkede områder i Danmark. Antalbeskæftigede i havbrug er 73 og i muslingeopdræt 7921.Samfundsmæssig effektDer er tale om et erhverv, der kan have haft en positiv effekt på lokale bysamfund.1.8Skibsfart
Tabel 1-3 Resultat af den økonomiske og sociale analyse for skibsfart i danske farvan-de
Påvirkning af velfær-denØkonomiIndkomst (hele dendanske flåde, da derikke laves opgørelseralene på danske far-vande)Omkostninger( Af-grænsning som oven-20
"Cost" og "benefit" indi-katorer
VærdierDKK 5 milliarder(dansk farvand)Produktion DKK 163milliarder i 2007(skønnet værdi i danskefarvande af danske ogudenlandske sejlads:DKK 32,6 milliarder)22Forbrug DKK 138 mil-liarder (skønnet værdi i
Omsætning i sektoren
Omkostninger – lønninger,materialer, investeringer
Fødevareøkonomisk Institut (2010). Fiskeriets Økonomi 2010 / Economic Situation of the DanishFishery 2010. København, Fødevareøkonomisk Institut.21Kilde: http://webfd.fd.dk/stat/Akvakultur_tab/Beskaeftigelse_09.html
12
for)
osv.
Beskæftigelse
Antal beskæftigede - direkteog indirekte (ikke kun dan-ske havområder)
danske farvande afdansk og udenlandsksejlads: DKK 27,6 mil-liarder)2310.000 personer(dansk farvand)Danske søfolk totalt i200924: 9.895Skibsfart og maritimetjenester:Direkte: 50.000, heraf10.000 i dansk farvand.Indirekte: 19.000DKK 3,842 milliarderKan ikke skønnes.
EksternaliteterNegativ påvirkning afnaturområder, rekreati-ve områder og turismeNegativ påvirkning affiskebestanden, fiskeriog fiskeindustrien.Forurening af luft -sundhed
Tabt indtjening i turistindu-strien. Værdisætning af bru-gen af havet som rekreativtområdeTabt indtjening for primærfiskerisektorSundhedsomkostningerVærdisætning af livskvalitet
Meget lille som følge afmeget lille risiko.DCE25: NOXog SO2emissioner kan forårsa-ge helbredstab i Dan-mark26Estimeret til 3mia DKK7,8 millioner tons CO2udledtDKK 842 millioner i"teoretiske" kvoteom-kostninger27DKK 14,7 milliarder i2008 for hele den dan-ske flåde. Kun en me-get lille del stammer frasejlads i danske farvan-de.DKK 1,158 milliarder
CO2
KvoteværdisætningSkibsfart ikke med i Kyoto-protokollenBidrager positivt
Betalingsbalancen
TOTAL ØKONO-MISK VÆRDI AFSKIBSFART I DAN-SKE FARVANDE22
Til dette skøn er antaget at 20 % af sektorens aktivitet direkte/indirekte vedrører dansk farvand. Detteharmonerer også med, at A. P. Møller-Mærsks samlede skatter i 2010 var på DKK 26,2 milliarder. Dan-mark fik den største andel 35 %. eller DKK 9,5 milliarder. Heraf var DKK 2,9 milliarder selskabsskat.Artikel i Jyllands-Posten, torsdag 03. november 2011,23Danmarks Statistik
13
Skibstrafik kan medføre forurening af vand, sediment og marine organismervia sivning af stoffer fra skibsmaling og hydrauliksystemer, samt via ulovligeog uheldsbetingede oliespild. Dertil kommer, at udledning af NOXfra skibsmo-torers udstødning bidrager til eutrofieringen af havområderne, mens SO2bidra-ger til forsuring, og støj fra skibets skrue kan påvirke visse hvalarter negativt.Endelig kan skibstrafikken bidrage til at introducere og sprede ikke-hjemmehørende arter med ballastvandet eller fra skibenes skrog med risiko forpåvirkning af den økologiske balance.Erhvervsmæssig effektSkibsfart er en væsentlig sektor i den danske økonomi. I perioden 2000-200728steg bruttoværditilvæksten således fra DKK 16,5 til 24,6 milliarder p.a. i 2000-priser29, svarende til ca. 2 % af BNP. En stor del genereres udenfor danske far-vande.Beskæftigelsesmæssig effektBeskæftigelsen lå i samme periode på ca. 50.000 fuldtidsansatte. Det skønnes,at ca. 10.000 er beskæftiget i Danmark og i danske farvande.Samfundsmæssig effektSkibsfart er en eksportindustri med 97 % af indtjeningen fra udenlandsk aktivi-tet. Derved bidrager skibsfarten positivt til betalingsbalancen med DKK 14,7milliarder i 2008. Skibsfart i de danske farvande er helt uundværlig for at fåden danske markedsøkonomi til at fungere, da 90 % af varerne i internationalhandel i dag bliver transporteret med skib. Yderligere passerer mange skibeigennem danske farvande på de store skibsruter ind til lande grænsende op tilØstersøen. Det estimeres, at der i farvandene omkring Danmark årligt er ca.100.000 gennemsejlinger, hvilket primært har en miljømæssig effekt.30
24
2526
Kilde:Skibsfarten i tal, november 2011.Danmarks Rederiforening.DMU har ændret navn til DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
CEEH (2011), Centre for Energy, Environment and Health, Niels Bohr Instituttet, Københavns Univer-sitet, Assessment of HealthCost Externalities of Air Pollution at the National Level using the EVA ModelSystem27
Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2011. Energisty-relsen. Gennemsnitlig CO2-kvotepris for 2010.28Der findes p.t. ikke nyere tal29Danmarks Statistik30Renere Skibsfart, Det Økologiske Råd, 2011
14
1.9
Offshore olie og gas
Tabel 1-4 Resultat af den økonomiske og sociale analyse for offshore olie og gas
Påvirkning af velfærdenØkonomiIndkomst - indvinding af olieog gasOmkostningerIndtægter for statenBeskæftigelseBeskæftigelseEksternaliteterNegativ påvirkning af natur-områderPåvirkning af fiskebestande
"Cost" og "benefit"indikatorer
VærdierDKK 41 milliarder
Omsætning i sektorenOmkostninger – løn-ninger, materialer, inve-steringer osv.Indtægt for statenPositiv i olie-gasindustri
DKK 51 milliarder(40,4 olie, 10,6 gas)31DKK 10 milliarder32DKK 23,7 milliarder1.734 personer1.73433(13.00034)
Forringelse af vandkva-≈0litet – værdisætning afvandkvalitetTabt indtjening i fiskeri.≈0Visse arter kan finde lyog gydepladser vedfundamenterne, der kansikre bestandene frem-adrettet.Tabt indtjeningNegativ i fiskerisekto-renUndgåelse af usikker-hed i energilevering≈0≈0Ikke opgjort kvantita-tivt35DKK 41 milliarderheraf er DKK 23,7milliarder som ind-tægt for staten
Negativ påvirkning af fiske-mulighederBeskæftigelseEnergisikkerhedTOTAL ØKONOMISKVÆRDI
31
http://www.ens.dk/da-DK/UndergrundOgForsyning/Olie_og_gas/Oekonomi/vaerdi/Sider/Forside.aspx(4.august 2011)32Kilde: Danmarks olie- og gasproduktion - og udnyttelse af undergrunden 2010, Energistyrelsen33Kilde: DST.http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/saveselections.asp,seneste tal erfor 2007
15
Offshore olie- og gasaktiviteter udleder en række forurenende stoffer. Især ud-ledningen af olie og kemikalier i produceret vand, udledning af kemikalier vedboreaktiviteter, bunker af borespåner på havbunden fra tidligere aktiviteter,emissioner til atmosfæren fra energiproduktion og afbrænding af gas uden nyt-tiggørelse (flaring) kan påvirke havmiljøet negativt. Foruden de planlagte,driftsmæssige udledninger er der en lille risiko for uheldssituationer, som kangive anledning til utilsigtet spild af olie og kemikalier til miljøet med potentieltstore negative effekter for natur, miljø, rekreative værdier og turisme. Risikoenfor store uheld med vidtrækkende effekter er meget lille.Erhvervsmæssig effektDer var i 2010 19 felter med produktion af olie og gas. Den direkte værdi, derer skabt i sektoren, er værdien for de virksomheder, som af den danske stat harfået tildelt tilladelse med eneret til indvinding af olie- og gas fra felterne. Idetden danske stat ejer olie- og gasforekomsterne i den danske undergrund, beta-les i forbindelse med indvindingen forskellige skatter og afgifter til staten. Detbetyder, at værdien, som rettighedshaverne oplever, bliver det mindre. Statenfik således i 2010 tilført DKK 23,7 milliarder36direkte skatter og afgifter vedden produktion, der fandt sted i den danske del af Nordsøen. Den danske olie-og gassektor er medvirkende til, at Danmark er selvforsynende med energi.Beskæftigelsesmæssig effektDer var i 2007371.734 personer direkte beskæftigede med indvinding af olie oggas. Det vurderes endvidere, at der genereres 13.000 arbejdspladser fra aktivi-teterne i offshore olie- og gassektoren.Samfundsmæssig effektDanmark har i kraft af olie- og gasproduktionen en meget høj grad af forsy-ningssikkerhed.
Kilde: Oxford Research, Analyse udarbejdet for Offshore Centret Danmark af Oxford Research, okto-ber 2010, Energi på havet, Værdikædeanalyse af offhore olie- og gassektoren i Danmark.35Egne beregninger se nedenfor36http://www.ens.dk/da-
34
DK/UndergrundOgForsyning/Olie_og_gas/Oekonomi/betydning/statindtaegt/Sider/Forside.aspx37Danmarks Statistik
16
1.10 HavvindmøllerTabel 1-5 Resultat af den økonomiske og sociale analyse for havvindmøller
Påvirkning af vel-færdenØkonomiIndkomst fra salg afhavvind
”Cost” og ”benefit” indi-katorerOmsætning i sektorenDKK 55 milliader i Dan-mark, heraf er en ukendtmindre procentdel relaterettil de danske havvindmøl-leparker i 2010.Markedsværdi38af strømfra 868 MV installeret,med 3000 fuldlasttimer ogen markedspris på 450kr./MWh er DKK 1,2 mil-liarder.Omkostninger – lønninger,materiale, investeringerosv.Højge startinvesteringer ogbillig drift.Nedtagningsomkostninger.De samlede omkostningerer bl.a. afhængige af par-kens levetid.Støtte fra elforbrugerne.Positive effekter i yderom-råderLille effekt på fiskerisek-
VærdierDKK 1,2 milliarderCa. DKK 1,2 ,milliarder39med kapacitet som ultimo2010.
Omkostninger
Vindmølleindustrien40Bl.a. kort over antal be-skæftigede i kommuner41Case studie af POWER42Energinet.dk
BeskæftigelseBeskæftigelse
5000 personerCa. 5000 i 2010 (Groftoverslag)43 44
38
Horns Rev II, får 51,8 øre pr. kWh for 10 TWh svarende til ca. 50.000 fuldlasttimer, hvorefter produk-tionen skal afsættes på markedsvilkår. E.ON AB fra Sverige, der vandt udbuddet for Rødsand II, får 62,9øre/kWh for 10 TWh svarende til ca. 50.000 fuldlasttimer.39Branchestatistik 2011.Vindmølleindustrien.40Branchestatistik 2011.Vindmølleindustrien.41De over 3000 ansatte i en række vestjyske kommuner samt Vordingborg, Lolland og Langeland kom-muner kan tænkes at have en vis tilknytning til havvindmøllerne. I 2010 har der været et lavt vedligeholdpå møllerne, med anslået 20 mandeår. Eksempel på indirekte beskæftigelse er udvikling af bedre ly-nafledning på vingerne, som herefter skal eftermonteres.42http://www.offshorecenter.dk/log/bibliotek/POWER-CaseStudy.pdf.I dette studie argumenteres for, atøkonomien i havmølleparkerne er yderst forskellig og derfor dårligt kan sammenlignes/generaliseres. Envæsentlig parameter er kabelføringen til land. Den betales i Danmark af Energinet.dk43I forbindelse med Horns Rev 1 og Nysted havmølleparker blev effekten på den nationale og lokalebeskæftigelse vurderet på baggrund af en ”input-output multiplikator model”.For Nysted Havmølleparks vedkommende viste modelberegningerne, at produktion af møller og opførel-sen af parken i alt ville give beskæftigelse på 2.034 mandeår. Ca. 21 fuldtidsstillinger, de fleste deraf ilokalområdet, er etableret i forbindelse med driften af Horns Rev 1.44Kan findes på http://www.windpower.org/da/viden/statistik/branchestatistik.html
17
toren. Mindre arealbe-grænsningerVisse arterkan finde ly og gydeplad-ser ved fundamenterne, derkan sikre bestandenefremadrettet.I 2010 var der 25.000 an-satte i vindmølleindustri-en. En del (anslået ca. 10 –20 %) har beskæftigelserelateret til de danske hav-vindmølleparker i2009/2010. Til dette talskal lægges ansatte i Ener-givirksomhederne (DongEnergy, Vattenfall og Eon).EksternaliteterNegativ påvirkning afnaturområderUændret vandkvalitetEventuelle ændredestrømningsforholdPåvirkning af rev og lign.Usikker lille velfærdsbe-tydningDe enkelte parker har rela-tivt begrænset størrelse.Mindre positivt bidrag fornogle arterEvt. tabt indtjening vedlukning for fiskeri ved ogmellem møllerneDansk miljøvenlig energi.Sikker men svingendeforsyning. Bidrager posi-tivt til forsyningssikkerhe-den og selforsyningsgra-den.Ingen af parkerne er place-ret, hvor der forventesstørre råstofforekomster.DKK 300 millioner≈045
Negativ/positiv på-virkning af fiskebe-standeNegativ påvirkning affiskemulighederEnergisikkerhed
≈0
≈0VVM-vurderingen angiveren lille effekt+
45
VVM-vurderingen kan findes på Energistyrelsens hjemmeside påhttp://193.88.185.141/Graphics/Energiforsyning/Vedvarende_energi/Vind/havvindmoeller/
18
Sundhed
Forringet rekreativværdi
Næsten ingen eller megetfå negative sundhedseffek-ter I driftsfasen.Positive sundhedseffekter,hvis det medregnes, atmøllerne erstatter kulkraftpå ca. DKK millioner I2010Havvindmølleparkernelængere fra land har ikkeresulteret i forringet rekre-ativ værdi
≈DKK 0/300 millionerUNFCCC46Energinet.dk ogNCE miljøprojekt783/2010
≈0Energistyrelsen47
Parkerne er turistattraktio-nerPåvirkning af værdi-Lille påvirkning ved da-fulde havfugleområder gens placeringerTOTAL ØKONO-MISK VÆRDI
≈≈0VVM vurderingerEnergistyrelsens hjemme-sideDKK 1,5 milliarder (5000beskæftigede)
Havvindmøllerne påvirker havmiljøet - særligt i anlægsfasen, med støj og for-styrrelser i form af øget sejlads, nedsænkning af betonfundamenter, ramning afpæle og nedgravning/nedspuling af kabler m.m. Samlet set findes ikke væsent-lige negative effekter på havmiljøet af de eksisterende danske havvindmølle-parker. Visse områder bliver dog nu undersøgt for evt. kumulerede effekter idet opfølgende miljøovervågningsprogram, som løber frem til 201248. Resulta-ter herfra kan evt. give anledning til en ændret vurdering.Erhvervsmæssig effektVelfærdseffekterne af havvindmølleparkerne er overvejende positive. Statenudbyder parker, som anses som samfundsøkonomisk attraktive, og virksomhe-derne byder kun på dem, hvis de finder dem virksomhedsøkonomisk attraktive.Der er endnu ikke lavet analyser, som ser på værdikæderne i branchen og op-gør den samlede samfundsøkonomiske værdi, antallet af beskæftigede elleromsætning på området. Den manglende viden om området skyldes sandsynlig-vis den hårde konkurrence mellem selskaberne. Der er ingen statistiske opgø-Special report on Renewable Energy Sources and Climate Change Mitigation, 2011, IPCC, FNs Kli-mapanel.47Staten har udført et miljøovervågningsprogram af Horns Rev 1 og Nysted havmølleparker. Her kon-kluderes, at folk i lokalområdet er overvejende positive, og at der ikke er betalingsvillighed for at fårykket møllerne længere til havs. - En sammenfatning kan findes påhttp://www.ens.dk/da-DK/UndergrundOgForsyning/VedvarendeEnergi/Vindkraft/Havvindmoeller/Miljoepaavirkninger/Sider/Forside.aspx.Fundet 10. august 2011.48Mere om overvågningsprogrammet kan findes på Energistyrelsens hjemmeside påhttp://www.ens.dk/da-DK/UndergrundOgForsyning/VedvarendeEnergi/Vindkraft/Havvindmoeller/Miljoepaavirkninger/opfoelgende_miljoeovervaagningsprogram2009_2012/Sider/Forside.aspx46
19
relser over antal beskæftigede med tilknytning til/ved de eksisterende danskehavvindmølleparker.Der ydes PSO-tilskud (Public Service Obligation) til el fra havvindmøller, sombetales af de danske elforbrugere. I 2010 var udgifterne til PSO-tilskud på ca.DKK 2,4 milliarder, hvoraf havvindmølleparkerne tilsammen modtog DKK392 millioner.49De højere energipriser rammer til dels erhvervslivet i form afringere konkurrenceevne. Her er altså tale om en overførsel fra forbrugere ogdet øvrige erhvervsliv til havvindmølleproducenterne og energiselskaberne.Efter en tid, typisk ca. 10 år, afregnes strømmen fra møllerne på markedsvilkåruden ekstra støtte.Havvindmøllerne er på længere sigt med til at sænke elprisen, da strømproduk-tionen har meget lave marginalomkostninger og påvirker den samlede elprisnedad i perioder med meget vind. Da den lavere elpris ikke kun gælder for elproduceret ved vindkraft, men for alt el, der købes i det relevante elmarked,kan effekten have stor betydning for elforbrugernes samlede udgift til køb af el.Havvindmøller er et nichemarked af den samlede vindmølleindustri. Tal foromsætning og omkostninger for branchen er ikke offentligt tilgængelig, ogbranchen ønsker ikke at oplyse herom af konkurrencemæssige hensyn.Beskæftigelsesmæssig effektDe danske havvindmølleparker har historisk genereret arbejdspladser i Dan-mark, især i udkantsområderne.50Over 2000 mennesker er typisk involverede iplanlægningen og opførelsen af en stor dansk havvindmøllepark51. I driftsfasenkræver parkerne relativt få beskæftigede til kontrol, vedligehold mv.Samfundsmæssig effektMed en fortsat udbygning, bidrager havvindmøllerne til den danske forsynings-sikkerhed.
Fremgår af et svar fra Energiminister Lykke Friis, den 10. november 2010 til Anne Grete Holmsgaard.EPU alm. del. PSO-tilskud for havvindmølleparkerne i 2010 er oplyst af Energinet.dk pr. mail af 31.august 2011.50Kort som viser dette findes påhttp://www.windpower.org/da/viden/statistik/danske_vindarbejdspladser.html51Ifølge Dong Energys hjemmeside og telefonsamtale med MortenHahn-Pedersen ([email protected]),Fiskeri- og Søfartsmuseet. Morten har lavet en del analyser af offshore branchen.18. august 2011.
49
20
1.11 Turisme og rekreative aktiviteter
Tabel 1-6 Resultat af den økonomiske og sociale analyse for turisme sektorenPåvirkning af vel-færdenØkonomiIndkomstOmsætning i sektorenOmkostninger inklusive lønnin-gerBeskæftigelseBeskæftigelseEksternaliteterSundhed / trivselAntal beskæftigedeSparede sundhedsomkostningerVærdisætning af havet som re-kreativt områdeFærre lystfiskere - værdi af lyst-fiskeriTabt indtjening i fiskerisektorenTabt indtjening i turistsektoren.Marint affaldVærdisætning af brugen af havetsom rekreativt område.
"Cost" og "benefit" indika-torer
Værdier≈0DKK 18 milliarder (TotalDKK 75,4 milliarder)52≈DKK 18 milliarder (TotalDKK 75 milliarder)5314.488 beskæftigelse≈14.488* (Total ca.61.000)54DKK 1,680 milliarderDKK 1,2 milliarder for lyst-sejlere55DKKK 480 millioner forlystfiskeri på havet56≈0≈0≈0
Negativ påvirkning affiskebestande, fiskeriog fiskeindustriForurening af fisk ogskaldyrNegativ påvirkning afværdifulde naturområ-der og rekreative om-råderTOTAL ØKONO-MISK VÆRDI
1,680 mia. kr.
52
Kilde: VisitDenmark, 2011, Turismens økonomiske betydning i Danmark 2008. Kystferie-, storbyferieog mødeturisme- turistsætning, overnatninger og døgnforbrug, 2007, VisitDenmark53Kilde: VisitDenmark, 2011, Turismens økonomiske betydning i Danmark 200854Kilde: VisitDenmark, 2011, Turismens økonomiske betydning i Danmark 2008. Kystferie-, storbyferieog mødeturisme- turistsætning, overnatninger og døgnforbrug, 2007, VisitDenmark55Kilde: Told og skat. Miljøstyrelsen, 2002, Udviklingen af alternative antifoulingsmetoder til lystbåde,Miljøprojekt Nr. 69256COWI A/S (2010). Analyse af adfærd, motiver og præfereDCEr blandt danske lystfiskere. Samfunds-økonomisk betydning af lystfiskeri i Danmark. ROKR, JJD, E. Roth and AR. Kongens Lyngby, Dan-mark, Fødevareministeriet.Toivonen, A.-L., H. Appelblad, et al. (2000). Economic value of recreational fisheries in the Nordiccountries. Copenhagen, Nordic Council of Ministers.Ministeriet for Fødevarer, L. o. F. (2010). Lystfiskeri i Danmark. A. K. Rønnest, J. Jordal-Jørgesen, R.Kromand et al. København, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
21
* bemærk at antallet er beskæftigede er estimeret på bases af, hvor mange fuldtidsstil-linger, der svarer til omsætningen.Den intensive brug af naturområder til rekreative formål og turisme påvirker genereltnaturen. Når der særligt ses på havet som naturområde, vil lystsejlere generere nogleaf de samme påvirkninger som skibsfarten, omend i meget mindre skala, dog såledesat sejlbådene ikke vil udlede NOX, SOxog CO2..Lystfiskerne vil påvirke havmiljøetgennem fiskeri, men i forhold til de kommercielle fiskere udgør fangsten en megetlille andel. Kystturisterne påvirker havet fra strandene, medmindre de er på krydstogteller sejlferie. Det vurderes ikke, at brugen af naturområderne i havet vil have en såstor negativ indvirkning, at den vil kunne påvirke kvaliteten af områderne. Den muligeeffekt af turistgenereret marint affald kan ikke opgøres på nuværende tidspunkt.Erhvervsmæssig effektKystturismens omsætning var i 2007 DKK 18 milliarder.57Det samlede turisterhvervhavde en omsætning på DKK 75,4 milliarder i 200858og omkostninger svarende tilDKK 75 milliarder, hvilket betyder, at værditilvæksten i sektoren var meget lille. Om-kostningerne relateret til kystturismen kendes ikke, og det antages derfor, at de liggerpå nogenlunde samme niveau som for resten af sektoren.Beskæftigelsesmæssig effektOmsætningen i turistsektoren medfører en beskæftigelse på 14.488 personer. Andelen,der er beskæftiget med kystturisme antages at stå i samme forhold til totalen, somomsætningen.Samfundsmæssig effektTurisme og rekreation har en gunstig indvirkning på den lokale samfundsøkonomi ogpå turisternes sundhed og trivsel.
Lystfiskernes bidrag til dansk økonomi. Samfundsøkonomisk betydning af lystfiskeri i Danmark. Køben-havn, Fødevareøkonomisk Institute, Københavns Universitet. Undersøgelsen er lavet for Ministeriet forFødevarer, Landbrug og fiskeri, marts 2010,"Lystfiskeri i Danmark. Hvem? Hvor meget? Hvordan?".Referat af rapporten fundet påwww.sailing.aarhus.dkden 30. august 2011. Overskrift på artikel " 57.000lystbåde og 250.000 lystsejlere i Danmark". Stangfiskeri efter laks fra hurtiggående både primært ud fraBornholm.57
Kystferie-, storbyferie og mødeturisme- turistsætning, overnatninger og døgnforbrug, 2007,VisitDenmark58VisitDenmark, 2011, Turismens økonomiske betydning i Danmark 2008
22
1.12 Råstofindvinding
Tabel 1-7 Resultat af den økonomiske og sociale analyse for råstofindvindings-sektorenPåvirkning af velfær-denØkonomiIndkomst (til staten)"Cost" og "benefit"indikatorerIndkomst i sektorenVærdierDKK 26,5 millioner*Vederlag i 2010 ca. DKK14 millioner59Afgift i 2010 ca. DKK 12,5millioner.60340 beskæftigelseDirekte: ca. 34061Indirekte: bearbejdning,transport, videresalg etc.Ikke værdisat kvantitativtKrav om miljøundersøgel-ser før tilladelse til indvin-ding i nye områderAntagelig en lille effekt set ilyset af de meget få klagerog krav om miljøvurdering62
BeskæftigelseBeskæftigelseEksternaliteter(negativ) Påvirkning afnaturområder(negativ) Påvirkning affiskebestandeÆndring af rekreativeområder
antal beskæftigededirekte og indirekte
Værdisætning af øde-læggelser af havbundensamt af påvirkningenfiskebestande -færrefisk, sæler og fugleVærdisætning af æn-dringer af rekreativeområder -tab på havetgevinst på landVærdisætning af forbed-ringer i infrastrukturVærdisætning af undgåe-de skader pga. højvandeog bølger
KystfodringBedre infrastruktur og byg-geriKystbeskyttelseTOTAL ØKONOMISKVÆRDI.Ikke værdisat idet det ikke ermuligt at isolere bidraget fradenne kildeIkke værdisat idet det ikke ermuligt at isolere bidraget fradenne kildeKendes ikke63
59
Naturstyrelsen (2010). "Naturstyrelsen " Råstoffer. Retrieved 24. august 2011, fromhttp://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Havet/Raastoffer/.60Danmarks Statistik 201161Gandrup, H. (2011). Troels Jørgensen konkurs. Folketidende62Abildtrup, C. H. (2011). Geolog, NCC. M. Damsted.63Eksklusiv erhvervets indtægter
23
Råstofindvinding på havet medfører en række former for forurening. Umiddelbart erder tale om forurening fra den egentlige indvinding og transport af råstofferne medskibe og lastbiler i form af øget pres på trafiknettet samt udledning af CO2og støj. Derkan også være tale om forstyrrelser fra skibe især i lavvandede og kystnære områder iform af støj. Desuden kan forurening forekomme fra skibene i form af affald og olie-lækage. Endvidere forårsager indvindingen forstyrrelser af sedimenter og bundfor-hold.64Erhvervsmæssig effektDa råstofferne er statsejede, er afgifterne for råstofindvinding fra havbunden en ind-tægtskilde for staten. Der blev i 2010 indvundet ca. 5,7 millioner m3materiale fra hav-bunden. Heraf blev ca. 1,6 millioner m3brugt til kystfodring (ingen vederlag og af-gift), samtidig med at ca. 1,6 millioner m3blev nyttiggjort i projekter (ingen vederlagog afgift). De resterende ca. 2,5 millioner m3 m3materiale indbragte vederlag (nor-malt DKK 6-8 pr. m3) til et beløb af ca. DKK 14 millioner65. Derudover kommer rå-stofafgift på de ca. 2,5 millioner m3(DKK 5 pr. m3) til ca. DKK 12,5 millioner. Sam-let set betyder dette en indtægt for staten på ca. DKK 26,5 millioner for 2010. Mar-kedsværdien for de indvundne råstoffer kendes ikke. Det blev dog i midten af 90’erneestimeret til ca. 250 millioner kr. pr. �år.Beskæftigelsesmæssig effektBegrænset med ca. 340 personer beskæftiget.Samfundsmæssig effektBegrænset, dog bemærkes at bygge- og anlægsaktiviteter benytter betydelige mængderaf råstoffer fra havet. Havets råstoffer anvendes desuden til kystfodring.1.13 Marine pattedyrDer er relativ stor interesse for marine pattedyr i Danmark. Især viden om levevilkåre-ne for sæler og hvaler er vægtet højt blandt danskerne, der generelt finder det vigtigt atvide, om sæler og hvaler er truet af udryddelse, og at deres leve- og yngleområder erbeskyttede. Der er i dag ikke en værdiskabelse i form af jagt af marine pattedyr, men istedet en værdiskabelse i form af bevarelse og offentlig interesse for disse pattedyr. Ide senere år er interessen for især sæler steget markant, og der er i dag syv virksomhe-der, der helt eller delvis fokuserer på produkter/services i forhold til sælerne, f.eks.sælsafari. Det har på nuværende tidspunkt ikke været muligt at værdisætte dette øko-nomisk.1.14 Kabler og rørledningerHavbunden påvirkes i forbindelse med nedlægningen af kabler og rørledninger. Kab-ler er ikke VVM-pligtige, men rørledninger over en vis størrelse er VVM-pligtige,hvilket normalt vil sikre, at de ikke føres gennem særligt værdifulde/følsomme områ-der. I forbindelse med vurderinger af virkninger på miljøet belyses projekternes even-tuelle påvirkninger på områder, der kan blive berørt af projektet. Screening for VVM-Dolmer, P., K. Dahl, et al. (2002). Udvalget om Miljøpåvirkninger og fiskeriressourcer : Delrapportvedr. habitatpåvirkninger. DFU-rapport. Lyngby, Danmark, Danmarks Tekniske Universitet, Institut forAkvatiske Ressourcer, Sektion for Skaldyr: 32.65Der er ikke opkrævet vederlag på DKK 6-8 for hele indvindingen på 2,5 millioner m3, da der somkonsekvens af lovændringen var en del af indvindingen, der i 2010 enten var vederlagsfrit eller belagtmed et mindre vederlag på 4 kr. pr. m3.64
24
pligt vil kunne afdække miljømæssig sårbarhed i det berørte område samt potentiellemiljøpåvirkninger. En rørledning vil blive placeret under hensyntagen til disse vurde-ringer, således at virkningerne på miljøet er minimeret mest muligt. Typisk spules etkabel ned, og tildækkes med det nærmeste havbundsmateriale. Havbunden genetable-res normalt i løbet af uger til måneder, hvorefter der ikke er yderligere negative effek-ter. Omfanget af en eventuel havbundsintervention ved nedlægning af rørledningerafhænger af en række faktorer, herunder havbundens beskaffenhed og rørledningensstørrelse. Nogle steder vil det være muligt at nedlægge rørledningen på havbunden,hvorefter rørledningen over en periode på f.eks. et par år gradvist vil synke ned i hav-bunden. Andre steder vil rørledningen skulle spules eller graves ned og bagefter til-dækkes. Havbunden vil normalt gradvist genetableres efterfølgende.1.15 Kunstige revGennem årene er antallet af stenrev, især kystnært og på lavt vand, og arealer medhård/stenet havbund blevet reduceret ved stenfiskeri og bundtrawling. Det overvejesderfor at genetablere de skadede eller forsvundne rev, hvilket foreløbig har ført til, atder er gennemført genetablering af et stenrev, Blue Reef, ved Læsø Trindel. Det hardesuden været overvejet at genetablere arealer med hård havbund i Limfjorden, hvorblåmuslingefiskeriet er afhængig af forekomsten af hårdt substrat. Havnemoler, høfderog bølgebrydere kan også betragtes som kunstige rev med samme positive effekter.Desuden har havnemoler en åbenlys rekreativ værdi.1.16 Landvinding, kystsikring og andre konstruktionerLandvinding forekommer som inddæmning i forbindelse med anlæg af havne, broer,tunneler og kystsikring. Inddæmninger er VVM-pligtige, hvorved de negative effekterbliver reduceret mest muligt. Tilbage er dog en marginal eller lokal negativ påvirkningaf den økologiske dynamik i de lavvandede kystnære områder. Den samlede betyd-ning af landindvindinger i Danmark er ikke opgjort for lavvandede kysthabitater.1.17 HavneDer er i Danmark ca. 140 erhvervshavne og ca. 320 lystbådehavne.Erhvervshavne havde i 2010 samlet omsætning på 87 mio. tons gods og 1 mio. tonsfisk. I alt 33 mio. passagerer transporteres fra/til disse havne. Der anløb ca. 23.000fragtskibe. Havnene har direkte eller indirekte 60.000 – 70.000 beskæftigede.Der findes i alt omkring 57.000 lystfartøjer / bådpladser i danske lystbådehavne, hvor-af 57 % er sejlbåde og 43 % er motorbåde.Lystbådehavnene har typisk 1-5 ansatte.1.18 SammenfatningDer er forskellige deskriptorer, der bliver påvirket af aktiviteterne i de enkelte sekto-rer. Tabellen nedenfor giver et overblik over sammenhængen mellem påvirkningen afdeskriptorer og aktiviteterne i sektorerne.
25
Der forekommer såvel positive som negative påvirkninger, hvilket betyder at der kanforekomme effekter, der trækker i hver sin retning. Hvorvidt disse vil ophæve hinan-den, eller hvordan de vil indvirke på hinanden er det på nu værende tidspunkt ikkemuligt at afklare. Tabellen nedenfor er et forsøg på at skabe et overblik over, hvormeget de enkelte sektorer medvirker til påvirkningen af deskriptorerne er, således atdet angives, om de bidrager meget eller lidt til på virkningen af deskriptorerne.
Tabel 1-8 Oversigt over hvilke sektorer som påvirker hvilke deskriptorer.
Note:------+++
sektoren bidragermarginalt eller lokalttil en negativ påvirkning af deskriptorensektoren bidrager til en negativ påvirkning af deskriptorensektoren bidragermarkant, regionalttil en negativ påvirkning af deskriptorensektoren bidragermarginalt eller lokalttil en positiv påvirkning af deskriptorensektoren bidrager til en positiv påvirkning af deskriptorenSektorer afhængige af vandkvaliteten: fiskeri, akvakultur, turisme og rekreationSektorer uafhængige af vandkvaliteten: skibsfart, offshore olie og gas, offshore vind-møller, råstoffer.
26
2.
Omkostningerne ved forringelse af havmiljøet
2.1.0 IndledningI det følgende opstilles en række eksempler, der kan indgå i beregningen af de forven-telige danske omkostninger ved ikke at igangsætte tiltag for at sikre havmiljøtilstandeni Danmark. Omkostningen ved forringelsen beregnes som forskellen mellem denfremskrevne værdi af udnyttelsen af havmiljøet i dag og den forventede værdi af hav-miljøet i 2020. Det betyder, at scenarierne for miljøtilstanden i havene bliver afgøren-de for resultatet af estimatet. Hvis udviklingen i miljøtilstanden i havene er positiv iperioden, vil der ikke blive tale om en værdiforringelse, men om en værditilvækst.2.1.1 FiskeriDen danske flåde har over årene tilpasset sig fiskerimulighederne, og der er gennem-ført genopretningsplaner for torsk. Der forventes derfor ikke store stignin-ger/ændringer i ressourcerenten for fiskeri, før bestanden har nået et niveau, hvor denkan befiskes yderligere. Hvis tiltag ikke igangsættes gennem den fælles fiskeripolitik,vil der være omkostninger i form af reducerede fangstmængder.2.1.2 AkvakulturGenerelt forudsættes, at der kan skabes et bæredygtigt og produktivt grundlag for atøge fiskeproduktionen i akvakultur fra 40.000 tons til 115.000 tons i 2013 uden at øgemiljøbelastningen. Der er i forbindelse med Grøn Vækst etableret en tilskudspulje iFiskerifonden på i alt DKK 100 millioner i perioden 2010-2015 som supplement tilallerede eksisterende tilskudsmuligheder.2.1.3 SkibsfartInternational skibstrafik er fordoblet mellem 1985 og 2007 og står nu for 90 % afskibstrafikken på verdensplan66. Containerfragt er den type skibstrafik, som er stegetmest, og som fortsat ventes at stige frem mod 202067. Energieffektiviteten er kun ste-get 15 % i denne periode, og der forventes relativt små forbedringer inden 2020. Ten-densen mod større skibe forventes at fortsætte. Da de danske farvande er relativt lav-vandede, sætter det dog en grænse for skibenes størrelse uden for hovedsejlrenderne.Da der er meget international trafik gennem de danske farvande, kan ovenståendetrend indikere, at miljøbelastningen fra skibstrafikken er stigende. International miljø-regulering på skibstrafik forventes dog at slå igennem i årene frem mod 2020, medkrav om betydelig reduktion af emissioner og andre påvirkninger fra det enkelte skib.Biobrændsler forventes først benyttet i større omfang efter 2020.2.1.4 Offshore olie og gasDet forventede forløb for produktion af olie og gas frem mod 2020 er generelt afta-gende. Produktionen vil dog stige i enkelte år som følge af udbygning af nye felter ogvidereudbygning af en række eksisterende felter. Overordnet set forventes produktio-nen af olie om godt 10 år at udgøre omkring halvdelen af produktionen i 201168. Detudelukker dog ikke en værditilvækst i sektoren, idet denne ud over produktionensTal I dette afsnit er fra IEA "EnergyTechnology Scenarios 2010.Scenarios and Perspectives towards2050".Det scenarie, som ligner mest Energistyrelsens fremskrivninger, er "Blue Map" scenario.67IEA citerer fremskrivninger, som forudsiger en ottedobling frem mod 2050.6866
Danmarks olie- og gasproduktion – og udnyttelse af undergrunden 10, Energistyrelsen.
27
størrelse er afhængig af udviklingen i verdensmarkedsprisen på olie og gas samt om-kostningsniveauet i sektoren. Sektoren vil ligeledes fortsat have stor betydning forsamfundsøkonomien.2.1.5 HavvindmøllerPå havet skal der i modsætning til på land kun udfases 10 MW af de nuværende hav-vindmøller inden 202069, og der forventes en betydelig nyopførelse. Havvindmøllernespåvirkning af miljøtilstanden fremadrettet bestemmes af deres antal, og ikke mindst afderes placering. Det er sandsynligt, at placering af større parker i nærheden af hinan-den kan skabe kumulative miljøeffekter, som kan give anledning til velfærdsomkost-ninger, der bør medtages i fremtidige opgørelser70.Yderligere havvindmølleparker kanf.eks. medføre mindre begrænsninger i erhvervsfiskeriet, hvilket så kan gavne havmil-jøet.En forventet CO2-kvotepris på over 200 DKK/ton, og stigende fra 2020, gør havvind-møllerne mere rentable på sigt71. Den rene værdi af elektriciteten fra havmøllerne pr.år i 2020 kan, som et groft overslag, angives til 2000 MW installeret kapacitet * 3000fuldlasttimer/år * 500 DKK/MWh72= DKK 3 milliarder/år. Samlet set forventes detikke, at de danske havvindmølleparker vil forringe havmiljøet frem mod 2020.2.1.6 Turisme og rekreative aktiviteterDer er ikke identificeret forventninger til udviklingen i turisme og den rekreative sek-tor, som giver anledning til ændringer i forhold til den nuværende situation.2.1.7 RåstofindvindingPotentialet udnyttes ikke til fulde i dag, og anvendelsen vil være direkte afhængig afkonjunkturen i økonomien.2.2.Havmiljøets status
Eutrofiering73og miljøfarlige stoffer er fortsat væsentlige problemer især i de kystnæ-re og indre danske farvande. Det forudsættes, at vandplanerne på disse områder bidra-ger væsentligt til opnåelsen god miljøtilstand.Derudover er også fiskeriet et miljøproblem knyttet til de marine områder, specieltfiskeri med bundslæbende redskaber. En række fiskearter er uden for sikre biologiskegrænser og behøver en beskyttelse mod yderligere reduktioner af bestandene for atforholdene er i overensstemmelse med god miljøtilstand. Ved bundtrawling bliver debundlevende organismer ofte slået ihjel og de fysiske rammer for dyrene ødelæggesfor en periode afhængig af trawltypen og bundtypen. Hyppig trawling i et område kanbetyde, at bunddyrfaunaen reduceres, og vil have vanskeligt ved at genetablere sig.Den nye europæiske fiskeripolitik kommer derfor til at bidrage til en forbedring afIfølge vindmølleindustrien påhttp://www.windpower.org/da/planlaegning/offshore.html,dataside om offshore.70Denne betragtning angives bl.a. i VVM-vurderingen af Rødsand II, E.On 2007.71
69
Denne forventning er bl.a. nævnt i Energistyrelsens basisfremskrivning 2011, (se noten ovenfor), somkan findes påhttp://www.ens.dk/daDK/Info/TalOgKort/Fremskrivninger/Fremskrivninger/Documents/Danmarks%20Energifremskrivning%202011.pdf72Prisen på CO2-kvoter overvæltes i elprisen og tillægges derfor ikke særskilt.73
For en mere udførlig beskrivelse af havmiljøet henvises til de øvrige basisanalyser.
28
havmiljøet, sammen med en national indsats for at beskytte de truede fiskearter samtsikre at påvirkningerne fra fiskeredskaber ikke ødelægger eller truer bunddyrenes ud-bredelse og biodiversitet.For en række af de øvrige påvirkningsområder eksisterer der allerede en lang række afregler og reguleringsmekanismer, som på sigt vil bidrage til opnåelsen af god miljøtil-stand i havet. Det kræver imidlertid, at der gennemføres en tilstrækkelig overvågning,der kan sikre at man løbende kan følge effekten af igangsatte tiltag og tilpasse de gæl-dende regler til den aktuelle situation f.eks. påvirkningerne fra klimaændringerne.Specielt vedrørende ikke-hjemmehørende arter, marint affald og undervandsstøj er derbehov for mere viden og en bedre forståelse af problemernes omfang og mulighedernefor at reducere påvirkningerne.Nedenfor gives således en oversigt over, hvilke deskriptorer som har betydning forindkomsten i de udvalgte sektorer. Som tidligere beskrevet er skibsfart, offshore olie-og gasproduktion, offshore vindmøller og råstofindvinding uafhængige af kvaliteten afdet marine miljø, hvilket er markeret med orange i tabellen. Det betyder, at der ikke påbaggrund af en ændring i tilstanden af deskriptorerne, vil være en ændring i de pågæl-dende sektorers indtjeningsmuligheder.I modsætning hertil, så er fiskeri, akvakultur samt turisme og rekreation afhængige afmiljøkvaliteten (markeret med grøn i tabellen), hvorfor en ændring i en eller flere afdeskriptorerne vil få betydning for den forventede indtjening i sektoren. Det bemær-kes i den forbindelse, at for deskriptorerne biodiversitet, havets fødenet og havbun-dens integritet (angivet med X i anden række) så kan allerede igangsatte eller planlag-te initiativer ikke forventes at ville være tilstrækkelig til at sikre en god miljøtilstand i2020.For hver sektor er illustreret hvilke af deskriptorerne, som den pågældende sektor ersærlig afhængige af (markeret med grønt). En ændring af et eller flere af disse aspek-ter må derfor forventes at ville have en effekt på indtjeningen i sektoren, og derved påden totale økonomiske værdi.
29
Tabel 2-1 Deskriptorer med negativ indflydelse på indtjeningen i sektorerne, og basis-scenarieudvikling i perioden 2010-2020Biodi-versi-tetIkke opfyl-deldelse afgod miljøtil-stand i 2020FiskeriAkvakulturSkibsfartOffshore olieog gasOffshorevindmøllerTurisme ogrekreativeaktiviteterInva-sivearterFiske-be-standHavetsføde-netEutro-fieringHav-bun-denHy-dro-grafiForu-re-nendestofferKvali-tet afkon-sum-fiskAffaldEner-gi/støj
X
X
X

Råstof-

indvin-

ding

Grøn betyder, at deskriptoren har betydning for erhvervet, orange betyder ingen effekt.
Det vil sige, at hvis f.eks. biodiversiteten forbedres, så må det forventes at have enpositiv indvirkning på fiskeri og turismesektoren.For de resterende deskriptorers vedkommende, vil der for nogle kunne forventes enforbedring frem til 2020, mens andre som minimum vil være på samme niveau som idag.2.3.1 FiskeriIndtjeningen i fiskerisektoren vil være direkte afhængig af størrelsen og kvaliteten affiske-bestanden og kvaliteten af konsumfisk. Hvis den mindskes eller ændrer karaktertil f.eks. færre store fisk, vil det have direkte indflydelsen på den indtjening, som fi-skerisektoren vil opleve under forudsætning af, at der fiskes bæredygtigt. På lidt læn-gere sigt vil også biodiversiteten, eutrofiering, forurenende stoffer og havets fødenetpåvirke fiskebestanden og kvaliteten af konsumfisk, og dermed også indtjeningen ifiskeriet.2.3.2 AkvakulturAkvakultur er afhængig af god vandkvalitet, både med hensyn til miljøfremmede stof-fer og eutrofiering.2.3.3 Turisme og rekreative aktiviteterTurisme og rekreativ brug af havet sker hovedsagelig ved lystfiskeri, badning og sej-lads. Sejlads er ikke umiddelbart påvirket af kvaliteten af vandet. For lystfiskeri gæl-der til dels de samme forhold, som for fiskerisektoren. Endelig er der turisme og re-kreativ brug i forhold til badning, som er meget afhængig af rent badevand. Det bety-der, at indtægten i sektoren vil være påvirkelig af ændringer i deskriptorerne omhand-lende forurenende stoffer, affald, eutrofiering og biodiversitet.
30
2.4.
Estimering af omkostningerne ved forringelse af havmiljøet
Det er i denne analyse ikke muligt at vurdere, hvad de samlede omkostninger ved for-ringelsen af havmiljøet vil være. Dette skyldes den store usikkerhed, der er forbundetmed at vurdere, hvor stor en betydning en ændring i en deskriptor vil have på denværdi, som skabes i en sektor. Det er således ifølge denne analyse kun fiskeri, akva-kultur samt turisme og rekreative aktiviteter, som må forvente at opleve en ændring iforbindelse med en forringelse af havmiljøet. Tilsammen udgør disse sektorers totaleøkonomiske værdi under 5 % af dentotale økonomiske værdiopgjort for alle sektorer-ne. Dog svarer det til 20 % af dentotale omsætningi alle de beskrevne sektorer påhavet, og har naturligvis stor betydning for beskæftigelse og kultur i mange kystområ-der.
31
3.
Konklusion
Total økonomisk værdi er for de udvalgte sektorer estimeret på baggrund af den værdi,som skabes ved, at det er muligt at anvende havet og det marine miljø. De udvalgtesektorer er:•••••••FiskeriAkvakulturSkibsfartOffshore olie og gasOffshore vindmølleTurisme og rekreative aktiviteterRåstofindvinding.
Valget af sektorer er sket på baggrund af en forventning om, at det er i netop dissesektorer, at de største værdier ved at anvende havet, skabes. Som det kan ses af tabel-len nedenfor, er der imidlertid store forskelle på den værdi, som skabes i de enkeltesektorer.Tabel 3-1 Samlet oversigt over total økonomisk værdi i de forskellige sektorer i dagBeskæfti-gelseAntalFiskeriAkvakulturSkibsfartOffshoreolie og gasOffshorevindmøllerTurisme ogrekreativeaktiviteterRåstofindvindingIalt3.681*)15210.0001.7345.00014.48834035.395106.15241.75077346.316OmsætningDKK milio-ner3.00434832.60051.0001.20018.000Total økonomisk værdiNordsøen,DKK mil-lionerØstersøenDKKmillionerSamlet vær-di, DKKmillioner95523231.15841.0001.5001.680
41.000750
750
*) Ca. 1/3 er beskæftiget på inaktive fartøjer.
Af analysen vil være fremgået, at der er relativt mange ansatte i de enkelte sektorer. Ien samfundsøkonomisk analyseramme tillægges dette normalt ikke en særskilt værdi,idet det antages, at disse alternativt vil kunne beskæftiges andre steder. Men da derved summen af disse sektorer er tale om en betydelig andel af den samlede beskæfti-gelse i Danmark, er det dog værd at bemærke den beskæftigelsesmæssige effekt, derfølger af at kunne anvende havet som en ressource.
32
Det blev vurderet, at de deskriptorer, hvor den nuværende indsats ikke er tilstrækkeligtil at sikre en god miljøtilstand i 2020, er:•••BiodiversitetHavets fødenetHavbundens integritet
Det betyder omvendt, at der for alle øvrige deskriptorer eksisterer eller planlæggesforanstaltninger eller regulering, som vil bidrage til forventningen om, at en god øko-logisk tilstand kan opnås i 2020. Hvorvidt det vil være muligt at implementere de til-tag, som skal sikre denne udvikling, er ikke behandlet i denne analyse.Flere af sektorerne er uafhængige af kvalitet og niveau af de 11 deskriptorer, hvorsummen af deskriptorer definerer god økologisk tilstand i havene. De sektorer, somikke er afhængige af havmiljøets kvalitet i forhold til at kunne udøve sine aktiviteter,er skibsfart, offshore olie og gas, offshore vindmøller og råstofindvinding. Det betyderogså, at disse sektorer ikke vil opleve en ændring, alene som følge af en ændring aftilstanden i havene.De sektorer, som omvendt vil blive påvirket af en ændring i havmiljøet, er fiskeri,akvakultur og turisme og rekreative aktiviteter. Det tab, som sektorerne vil opleve itilfælde af en forringelse af havmiljøets tilstand, hænger direkte sammen med denværdi, som sektorens totale økonomiske værdi er opgjort til. Nogle af sektorernesaktiviteter vil således blive påvirket af små ændringer i miljøtilstanden, mens andreførst vil blive påvirket ved større ændringer. Tilsammen udgør de tre sektorers totaleøkonomiske værdi under 5 % af den samlede totale økonomiske værdi opgjort for allesektorerne. Sammenlignes de tre sektorers omsætning med den totale omsætning fåsdog en noget højere andel, nemlig 20 %.En eksakt estimering af omkostningerne ved en eventuel forringelse har imidlertidikke været mulig pga. den store usikkerhed, der er forbundet med at vurdere, hvor storen betydning en ændring i en deskriptor vil have på den værdi, som skabes i sektorer-ne.
33
4.1)
Bilag 1: Deskriptorerne i havstrategi-direktivet.Biodiversiteten er opretholdt. Kvaliteten og forekomsten af habitater samt udbredelsenog tætheden af arter svarer til de fremherskende fysiografiske, geografiske og klimati-ske forhold.Ikke-hjemmehørende arter indført ved menneskelige aktiviteter ligger på niveauer, derikke ændrer økosystemerne i negativ retning.Populationerne af alle fiske- og skaldyrarter, der udnyttes erhvervsmæssigt ligger indenfor sikre biologiske grænser og udviser en alders- og størrelsesfordeling, der er beteg-nende for en sund bestand.Alle elementer i havets fødenet, i den udstrækning de er kendt, er til stede og forekom-mer med normal tæthed og diversitet og på niveauer, som er i stand til at sikre en lang-varig artstæthed og opretholdelse af arternes fulde reproduktionsevne.Menneskeskabt eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsomtab af biodiversitet, forringelse af økosystemet, skadelige algeforekomster og iltmangelpå vandbunden.Havbundens integritet er på et niveau, der sikrer, at økosystemernes struktur og funkti-oner bevares, og at især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt.Permanent ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker ikke de marine økosyste-mer i negativ retning.Koncentrationer af forurenende stoffer ligger på niveauer, der ikke medfører forure-ningsvirkninger.Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum overstiger ikke de niveauer, der er fast-lagt i fællesskabslovgivningen eller andre relevante standarder.Egenskaberne ved og mængderne af affald i havet skader ikke kyst- og havmiljøet.Indførelsen af energi, herunder undervandsstøj, befinder sig på et niveau, der ikke på-virker havmiljøet i negativ retning.
2)3)4)5)6)7)8)9)10)11)
34