Miljøudvalget 2012-13
MIU Alm.del Bilag 69
Offentligt

Danmarks HavstrategiSocioøkonomisk analyse

INDHOLDFORORDFORKORTELSESLISTE:SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER1INDLEDNING1.11.21.31.422.12.22.32.42.52.63FORMÅL MED RAPPORTENBAGGRUNDAFGRÆNSNINGINDHOLD AF RAPPORTENDPSIRTEVBRUGS-OG IKKE-BRUGSVÆRDIEROMKOSTNING VED FORRINGELSE AF HAVMILJØETØKOSYSTEMØVRIGE FORHOLD468131313141617171818192021232326282931323336363939404040525254546162636464676870

METODE

HAVMILJØETS STATUS3.1HAVMILJØETS STATUS3.1.1Biodiversitet3.1.2Invasive arter3.1.3Kommercielle arter3.1.4Havets fødenet3.1.5Eutrofiering3.1.6Havbundens integritet3.1.7Hydrografiske egenskaber3.1.8Koncentrationer af forurenende stoffer3.1.9Forurenende stoffer i kommercielle arter3.1.10 Affald i havet3.1.11 Indførelsen af energi3.1.12 Sammenfatning3.2BRUGERNES OG IKKE-BRUGERNES PRÆFERENCER-DANSKERNESHOLDNINGER TIL HAVMILJØET.

DPSIR OG VÆRDI I DE UDVALGTE SEKTORER4.1FISKERI4.1.1Økosystemydelser Tabel 4-1 Økosystem ydelser4.1.2Velfærdseffekter4.1.3Nordsøen4.1.4Østersøen4.2AKVAKULTUR4.2.1Økosystemydelser4.2.2Velfærdseffekter4.3SKIBSFART4.3.1Miljøpåvirkninger4.3.2Økosystemydelser

4.3.3Velfærdseffekter4.3.4Regulering4.4OFFSHORE OLIE OG GAS4.4.1Økosystem ydelser4.4.2Velfærdseffekter4.5HAVVINDMØLLER4.5.1Økosystemydelser4.5.2Velfærdseffekter4.5.3Nordsøen4.5.4Østersøen4.6TURISME OG REKREATIVE AKTIVITETER4.6.1Miljøpåvirkninger4.6.2Velfærdseffekter4.6.3Økosystemydelser4.7RÅSTOFINDVINDING4.7.1Økosystem ydelser4.7.2Velfærdseffekter4.7.3Nordsøen4.7.4Østersøen4.8MARINE PATTEDYR4.9KABLER OG RØRLEDNINGER4.10 KUNSTIGE REV4.11 LANDVINDING,KYSTSIKRING OG ANDRE KONSTRUKTIONER4.12 HAVNE4.13 SAMMENFATNING5OMKOSTNING VED FORRINGELSE AF HAVMILJØET5.1. ANTAGELSER OG AFGRÆNSNING5.2. FREMSKRIVNING/SCENARIER5.2.1.Fiskeri5.2.2.Akvakultur5.2.3.Skibsfart5.2.4.Offshore olie og gas5.2.5.Havvindmøller5.2.6.Turisme og rekreative aktiviteter5.2.7.Råstofindvinding5.3SAMLET SCENARIEFREMSKRIVNING5.3.1Fiskeri5.3.2Akvakultur5.3.3Turisme og rekreative aktiviteter5.4OMKOSTNINGERNE VED FORRINGELSE AF HAVMILJØET67KONKLUSIONLITTERATURLISTE

7075788383919394103103104104105106112114115118119120122123124125126128128128128129129130131133133133134134134135136139

ForordHavet er en vigtig ressource for Danmark og en afgørende del af vores miljø og natur.Således er de danske havområder dobbelt så store som vores landområder. Danskernehar altid været tæt forbundet til havet, der er vigtigt for både erhverv og fritid og forvores nationale selvforståelse. Vi bruger havet som kilde til sund mad, naturoplevel-ser, vedvarende energi og råstoffer. Derudover rummer de danske havområder en be-tydelig del af den danske natur og biodiversitet, og derfor skal vi passe godt på det.Påvirkningen af havmiljøet fra menneskelige aktiviteter er stor, ikke bare i Danmark,men i alle verdens havområder. Øget forurening, med bl.a. næringsstoffer, miljøfarligestoffer, støj og intensivt fiskeri er nogle af de påvirkninger, der i dag udfordrer etsundt havmiljø. På grund af klimaændringerne presses havmiljøet også af en stigningi havtemperaturen og ændrede vejrforhold.Samtidig har vi fortsat brug for at kunne trække på havets ressourcer. Det er derforvigtigt, at vi finder den rette balance, så vi kan sikre et sundt og godt havmiljø til glæ-de og gavn også for de kommende generationer.Med EU’s havstrategidirektiv fra 2008 og havstrategiloven fra 2010 blev retningenudstukket for, hvordan vi fremover skal sikre et godt havmiljø i Danmark og i hele Eu-ropa.Første skridt har været at undersøge havets tilstand i Danmark netop nu. Det er mun-det ud i rapporten ”Danmarks Havstrategi - Basisanalyse”. Heri kan man læse, hvor-dan havets dyr og planter har det, og hvordan de spiller sammen i havets økosystem.Der er tale om et 360 graders eftersyn af tilstanden i de åbne dele af de danske havom-råder.Med udgangspunkt i basisanalysen er der opstillet mål for miljøtilstanden i de danskehavområder. Målene findes i ”Danmarks Havstrategi – Miljømålsrapport”. Måleneskal sikre, at vi opnår den rette balance mellem menneskets brug af havet, samtidigmed at vi sikrer et sundt hav. Målene handler både om havets økosystem og de men-neskelige aktiviteter, der påvirker det. Samlet set skal målene sikre god miljøtilstand ide danske havområder senest i 2020.Endelig er der foretaget en socioøkonomisk undersøgelse, som forklarer, hvordan visom samfund udnytter og får gavn af havet. Undersøgelsen ”Danmarks Havstrategi –Socioøkonomisk analyse” giver desuden indsigt i konsekvenserne af de opstillede mål,og hvordan beskyttelsen af havmiljøet vil påvirke samfundet socialt og økonomisk.Tilsammen giver Danmarks Havstrategi et helt billede af de danske havområders til-stand og betydning i dag og sætter samtidig pejlemærkerne for et godt og sundt hav-miljø i fremtiden.Rigtig god fornøjelse!

Forkortelsesliste:BAT -BEP -BSAP -CEEH -CFP -COP15 -DKI -DCE -DONG -DPSIR -DTU -EEA -EFF -EU -EVEA -EØS -GES -HELCOM -sionICES -IMO -MPAMSY -NCC -NOVANA -NOX-NST -OECD -OSPAR -detsPAH -PCB -PSR -PSO -SDU -SECASO2-SOKTBT -TEV -VE -VOC -VRD -VVM -WTP -Best Available TechnologyBest Environmental PracticeBaltic Sea Action PlanCentre for Energy, Environment and HealthEU's Fælles FiskeripolitikFN's Klima konference 2009, KøbenhavnDansk KvalitetsindeksDanmarks MiljøundersøgelserDansk Olie og NaturgasModel for (Driving forces, Pressures, States, Impacts, Responses)Danmarks Tekniske UniversitetDet Europæiske MiljøagenturDen Europæiske FiskerifondEuropæiske UnionDen Europæiske VindmølleforeningDet Europæiske Økonomiske SamarbejdsområdeGood Environmental StatusHelsinki Commission, Baltic Marine Environment Protection Commis-The International Council for the Exploration of the SeaFN's Internationale Maritime OrganisationMarine Protected AreasMaksimalt bæredygtigt udbytteNordic Construction Company, EntreprenørvirksomhedDet Nationale program for Overvågning af Vandmiljøet og NaturenKvælstofoxiderNaturstyrelsenOrganisationen for økonomisk samarbejde og udviklingOSPAR Commission, Beskytter og bevarer Nordøst Atlanterhavet ogressourcer. Dannet efter OSlo- og PARis konventionenPoly Aromatiske Hydrocarboner, tjærestofferPolyklorerede bifenyler, industri kemikalierPressure - State - ResponseOffentlige Serviceforpligtigelser (Public Service Obligations)Syddansk UniversitetSulphur Emissions Control AreasSvovldioxidSøværnets Operative KommandoTributyltin, tidligere anvendt giftigt anti-begroningsmiddel i bundma-linger til skibe.Total Economic ValueVedvarende EnergiVolatile Organiske komponenter, Organiske kemikalierVandrammedirektivetVurdering af virkninger på MiljøetWillingness to pay

Yderligere bør følgende begreber forklares:

Mellemliggende økosystemydelserbidrager til at skabe Endelige Økosystemydelser,men har også en værdi i sig selv. F.eks., for lystfiskeri er vandkvaliteten en mellem-liggende service i levering af fisk, mens for drikkevand,er vandkvaliteten en endeligservice. Andre eksempler på mellemliggende service er: vandforsyning, vandregule-ring, grundvandsoplagring, næringsstofsomsætning.Endelige økosystemydelser- omfatter f.eks. Habitater for (vandrende) arter, vandre-gulering, kulstofbinding, bestøvning, begrænsning af oversvømmelser (til gavn formennesker og dyr).Velfærd- omfatter den værdi mennesker oplever af økosystemydelser. F.eks.: beva-ring af biodiversitet, rekreationsmuligheder (f.eks. at man nyder sceneriet, lystfiskeri),carbon emission reduktion, naturlig beskyttelse mod oversvømmelser.

Sammenfatning og konklusioner

Denne analyse skal bruges som input til Danmarks leverance til Europa- Kommissio-nen om en indledende vurdering af havområderne. Rammerne for den indledende vur-dering er beskrevet i direktivets artikel 8, stk. 1:Medlemsstaterne foretager for hver havregion eller subregion og under hensyn tileventuelle eksisterende data en indledende vurdering af deres havområder, der omfat-ter følgende:a)en analyse af vandområdernes væsentlige egenskaber og karakteristika ognuværende miljøtilstand baseret på de vejledende lister i tabel 1 i bilag IIIog omfattende de fysisk-kemiske egenskaber, habitattyper, biologiske egenskaber og hydromorfologien analyse af de væsentlige belastninger og påvirkninger, herunder fra men-neskelige aktiviteter, af disse vandområders miljøtilstand, derer baseret på de vejledende lister i tabel 2 i bilag III og omfattende deforskellige belastningers kvalitative og kvantitative sammensætningsamt mærkbare tendenseromfatter de vigtigste kumulative og synergistiske virkninger, og

ii)

iii) tager hensyn til relevante vurderinger, der er udarbejdet i medfør afgældende fællesskabslovgivningc)en økonomisk og social analyse af vandområdernes udnyttelse samt afomkostningerne ved en forringelse af havmiljøet.1

Denne rapport omhandler kun art. 8.1.c, som indeholder alle de økonomiske aspekteraf basisanalysen. De to andre analyser bliver udført sideløbende.Analysen er afgrænset til at dække de danske farvande. Så vidt muligt vil Nordsøenblive opdelt i Kattegat og den øvrige del af Nordsøen. Kattegat er i sammenhæng medhavstrategidirektivet afgrænset til området mellem Skagen og den nordlige kyst afSjælland.MetodeTil denne analyse er anvendt en analyseramme baseret på DPSIR til at beskrive denøkosystemmæssige sammenhæng mellem sektorer og havmiljøet. DPSIR identificererde velfærdsmæssige værdier, der i forbindelse med estimeringen af den totale økono-miske værdi - TEV (total economic value) knyttes monetære værdier til.1

Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme forFællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet)

Endelig beskrives de omkostninger, som samfundet vil opleve i 2020, hvis der ikkeimplementeres yderligere tiltag for at værne om havmiljøet, i forhold til i dag. Dettevil være direkte afhængig af den forventede udvikling i havmiljøet. Hvis der forventes,en forbedring vil værdien blive positiv og omvendt.Værdien af at kunne udnytte havmiljøetTEV er for de udvalgte sektorer estimeret på baggrund af den værdi, som skabes ved,at det er muligt at anvende havet og det marine miljø. De udvalgte sektorer er:•••••••FiskeriAkvakulturSkibsfartOffshore olie og gasOffshore vindmølleTurisme og rekreative aktiviteterRåstofindvinding.

Valget af sektorer er sket på baggrund af en forventning om, at det er i de sektorer, destørste værdier ved at kunne anvende havet skabes. Som det kan ses af tabellen neden-for, er der store forskelle på den værdi, som skabes i de forskellige sektorer.TEV indeholder den samfundsøkonomiske værdi af at kunne anvende havmiljøet.Værdierne indeholder derfor såvel de direkte erhvervsmæssige værdier, men også op-gørelser af de fordele og gener som opleves i et bredere samfundsmæssigt perspektiv.Tabel 0-1 Samlet oversigt over den totale økonomiske værdi i de forskellige sektorer idagBeskæftigelse Omsæt-Total økonomisk værdiningAntal beskæf-tigedeFiskeriAkvakulturSkibsfartOffshore olieog gasOffshorevindmøllerTurisme ogrekreativeaktiviteterRåstofind-vindingIalt3.68115210.0001.7345.00014.48834035.395106.15241.75077346.316DKK mi-lioner3.00434832.60051.0001.20018.000Nordsøen,DKK mil-lionerØstersøen DKKmillionerSamletværdi,DKK mil-lioner95523231.15841.0001.5001.680

41.000750

750

Hertil kommer, at der er mange ansatte i de enkelte sektorer. I en samfundsøkonomiskanalyseramme tillægges dette normalt ikke en særskilt værdi, idet det antages, at dissevil kunne beskæftiges andre steder. Men da der ved summen af disse sektorer er taleom en betydelig andel af den samlede beskæftigelse i Danmark, betyder det, at det ervigtigt særligt at bemærke den beskæftigelsesmæssige effekt af at kunne anvende ha-vet som en ressource.

Sektorernes påvirkning af havmiljøetDet er forskellige deskriptorer, som bliver påvirket af aktiviteterne i sektorerne. I ta-bellen nedenfor er anført et overblik over hvilke relationer, der er mellem påvirknin-gen af deskriptorerne og de aktiviteter som udføres i sektorerne.Der forekommer såvel positive som negative påvirkninger, hvilket betyder, at der kanforekomme modsvarende effekter. Om disse vil ophæve hinanden eller hvordan de vilindvirke på hinanden er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at afklare. Alligeveler forsøgt i tabellen nedenfor at skabe et overblik over hvor meget de enkelte sektorermedvirker til påvirkningen af deskriptorerne, således at det angives om de bidragerlidt eller meget til påvirkningerne af deskriptoren.Tabel 0-2 Oversigt over hvilke sektorer som påvirker hvilke deskriptorer, samt hvormeget sektorerne bidrager med.Ds. 1Biodi-versitet

Ds. 2Invasivearter

Ds. 3Fiske-bestand

Ds. 4Havetsfødenet

Ds. 5Eutrofi-ering

Ds. 6Hav-bunden

Ds. 7Hydro-grafi

Ds. 8Forure-nendestoffer

Ds. 9Kvalitetaf kon-sum-fisk

Ds. 10Affald

Ds. 11Ener-gi/støj

FiskeriAkvakulturSkibsfartOffshore olie oggasOffshore vind-møllerTurisme og re-kreative aktivite-terRåstofindvindingJagtKabler og rørled-ningerKunstige revLandvinding

¶¶¶¶¶¶

¶¶¶

¶¶¶¶¶¶

¶¶¶¶¶¶¶¶¶¶¶¶¶¶¶¶¶¶¶¶¶¶¶¶¶¶¶¶¶

¶¶¶/+++¶¶

¶¶¶/+++¶

¶¶¶¶/+

¶¶

++¶¶

¶¶¶

Note:------+++

sektoren bidragermarginalt eller lokalttil en negativ påvirkning af deskriptorensektoren bidrager til en negativ påvirkning af deskriptorensektoren bidragermarkant, regionalttil en negativ påvirkning af deskriptorensektoren bidragermarginalt eller lokalttil en positiv påvirkning af deskriptorensektoren bidrager til en positiv påvirkning af deskriptoren

Fremskrivning af miljøtilstanden i havetNedenstående deskriptorer vil muligvis ikke opnå god miljøstatus i 2020:•••BiodiversitetHavets fødenetHavbundens integritet.

Hvorvidt det er muligt at implementere tiltag, som kan sikre god miljøstatus for dissedeskriptorer er ikke behandlet i denne analyse.Det pointeres, at det i denne fase af arbejdet med havstrategidirektivet ikke kan ude-lukkes, at der vil være yderligere deskriptorer, hvor der er problemer med at kunne op-fylde god miljøtilstand i 2020, eller hvor tilstanden udvikles bedre end her forventet.Det skyldes, at havstrategidirektivet bygger på en økosystemtilgang, hvorefter det ikkepå forhånd er givet, at mål og indsatser, som fastlægges og gennemføres af hensyn tilde enkelte sektorer, også opfylder kravene om et velfungerende økosystem. Hertilkommer, at der endnu mangler både et teknisk udviklingsarbejde og en række politi-ske beslutninger, før mål og indsatser i havstrategidirektivet lægges fast.Omkostningen ved en evt. forringelse af havmiljøetOmkostningen ved en evt. forringelse af havmiljøet frem til 2020 for de sektorer, somer afhængige af kvaliteten af havmiljøet, er ikke estimeret økonomisk, men kun be-skrevet. Der er ikke belæg for at bestemme det forventede tab eksakt, idet der er storusikkerhed forbundet med at vurdere, hvilken effekt en ændring i havmiljøet vil få påaktiviteterne i sektorerne.Det tab, som vil opleves i sektorerne, har direkte sammenhæng med den værdi somsektorens TEV er opgjort til. Nogle aktiviteter vil blive påvirket af små ændringer imiljøtilstanden, mens andre først vil opleve tab ved større ændringer. På samme mådevil størrelsen af TEV have en stor betydning for størrelsen af påvirkningen af den sam-lede TEV. F.eks. vil en stor ændring i en sektor med lille TEV ikke betyde så megetfor det samlede resultat.Tabellen nedenfor viser hvilke miljøaspekter, der har betydning for indkomsten i deudvalgte sektorer. For så vidt angår skibsfart, offshore olie- og gasproduktion, off-shore vindmøller og råstofindvinding, så er disse sektorer uafhængige af kvaliteten afdet marine miljø, hvilket er markeret med orange i tabellen. Det betyder, at der ikke påbaggrund af en ændring i tilstanden af miljøaspekterne, vil være en ændring i de på-gældende sektorers indtjeningsmuligheder.I modsætning hertil, så er fiskeri, akvakultur og turisme og rekreation afhængige afmiljøkvaliteten (markeret med grøn i tabellen), hvorfor en ændring i en eller flere afmiljøaspekterne vil få betydning for den forventede indtjening i sektoren. Det bemær-kes i den forbindelse, at for miljøaspekterne biodiversitet, havets fødenet og havbun-dens integritet (angivet med X i anden række) så kan allerede igangsatte eller planlag-te initiativer ikke forventes at ville være tilstrækkelig til at sikre en god miljøtilstand i2020.

For hver sektor er illustreret hvilke af miljøaspekterne, som den pågældende sektor ersærlig afhængige af (markeret med grønt). En ændring af et eller flere af disse aspek-ter må derfor forventes at ville have en effekt på indtjeningen i sektoren, og derved påtotal economic value.Tabel 0-3 Miljøaspekter med negativ indflydelse på indtjeningen i sektorerne, og ba-sisscenarieudvikling i perioden 2010-2020Biodi-versi-tetIkke opfyl-deldelse afgod miljøtil-stand i 2020FiskeriAkvakulturSkibsfartOffshore olieog gasOffshorevindmøllerTurisme ogrekreativeaktiviteterInva-sivearterFiske-be-standHavetsføde-netEutro-fieringHav-bun-denHy-dro-grafiForu-re-nendestofferKvali-tet afkon-sum-fiskAffaldEner-gi/støj

Råstof-indvin-ding

Det vil sige, at hvis f.eks. biodiversiteten forbedres, så må det forventes at have en po-sitiv indvirkning på fiskeri og turisme sektoren.For de resterende miljøaspekters vedkommende, vil der for nogle kunne forventes enforbedring frem til 2020, mens andre som minimum vil være på samme niveau som idag.

1 Indledning

1.1 Formål med rapportenDenne rapport skal anvendes som input til Danmarks indledende analyse af implemen-teringen af havstrategidirektivet. Analysen indeholder to aspekter:••Opgørelsen af værdien af anvendelsen af havmiljøet.Beskrivelsen af den omkostning, som samfundet oplever, ved en forringelse afhavmiljøet.

1.2 BaggrundHavstrategidirektivet stiller en række krav til medlemslandene med hensyn til økono-miske analyser. Analyserne er knyttet til implementeringen af direktivet for at støtteog sikre, at de rigtige løsninger bliver valgt. Nedenfor er indsat en oversigt over deøkonomiske krav, der er forbundet med implementeringen.Figur 1-1 Tidslinje for de økonomiske krav relateret til implementeringen af havstra-tegidirektivet

Kilde: COWIDenne analyse omhandler en del af den indledende vurdering beskrevet i artikel 8.1 idirektivet. Den indledende vurdering skal indeholde tre aspekter, som er beskrevet idirektivet som følgende:Medlemsstaterne foretager for hver havregion eller subregion og under hensyn tileventuelle eksisterende data en indledende vurdering af deres havområder, der omfat-ter følgende:

en analyse af vandområdernes væsentlige egenskaber og karakteristika ognuværende miljøtilstand baseret på de vejledende lister i tabel 1 i bilag IIIog omfattende de fysisk/kemiske egenskaber, habitattyper, biologiske egenskaber og hydromorfologien analyse af de væsentlige belastninger og påvirkninger, herunder fra men-neskelige aktiviteter, af disse vandområders miljøtilstand, derer baseret på de vejledende lister i tabel 2 i bilag III og omfattende deforskellige belastningers kvalitative og kvantitative sammensætningsamt mærkbare tendenseromfatter de vigtigste kumulative og synergistiske virkninger, og

ii)

Denne rapport omhandler kun art. 8.1.c, som indeholder alle de økonomiske aspekteraf basisanalysen. Art. 8.1.a og 8.1.b bliver behandlet separat.1.3 AfgrænsningProjektet afgrænses, således at det kun indeholder de punkter, som er defineret underformålet ovenfor. Den indledende analyse er udarbejdet, så den dækker perioden fremtil 2020. Der vil ikke blive medtaget scenarier og overvejelser om, hvordan det videreforløb kunne være.Til analysen er udvalgt et antal sektorer, der forventes at bidrage betydeligt til denværdi, som udnyttelsen af vandområderne udgør. Det er sektorerne fiskeri, akvakultur,skibsfart, offshore olie og gas, offshore vindmøller, turisme og rekreative aktivitetersamt råstofindvinding. De sektorer, som ikke er analyseret, vil kort blive behandlet,således at analysen giver en komplet vurdering af værdien af havet ud fra et sektor-synspunkt. Det drejer sig om sektorerne; marine pattedyr, kabler og rørledninger, kun-stige rev, landindvinding, kystsikring og andre konstruktioner.I det følgende vil der blive anvendt termen havområderne, om de marine områder somomgiver Danmark, idet det synes en mere dækkende term end vandområderne, somovervejende anvendes i direktivteksten.Projektet vil som udgangspunkt anvende eksisterende data og værdisætningsstudier.Projektet omfatter ikke primær dataindsamling.Endelig er det antaget, at al anden regulering implementeres som planlagt. Det betyderf.eks., at det i regi af havstrategidirektivet antages, at udledningen fra land håndteres2

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme forFællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet)

ved opfyldelsen af vandrammedirektivet. Opfyldelse af vandrammedirektivets krav ersærlig vigtig i forhold til de marine områder, da hovedkilderne til eutrofiering isærstammer fra kilder på land, herunder landbruget.Det skal understreges, at de indhentede data stammer fra forskellige kilder og fra for-skellige år. Det er derfor som udgangspunkt ikke muligt at sammenligne data.

Geografisk afgrænsningAnalysen er afgrænset til at dække de danske farvande. Den bliver opdelt, således atdet er muligt at udtrække informationer separat for hhv. Nordsøen og Østersøen.Der er mange steder i analysen, hvor det ikke har været muligt at foretage denne ind-deling, idet data ikke tillader det. Det skyldes, at der traditionelt er anvendt en andeninddeling.Figur 1-2 Illustration af de danske farvande

Kilde: NST

Der er i denne analyse valgt en sektortilgang. Det betyder, at de geografiske afgræns-ninger af danske farvande vil blive defineret, hvor det er muligt, f.eks. om en vindmøl-le står i dansk eller udenlandsk farvand. Det vil dog være en del situationer, hvor den-ne afgrænsning ikke er så simpel.Præcisering af beregningsforudsætningF.eks. opererer danske fiskere og skibe mindst lige så meget i udenlandsk som i danskfarvand, samtidig med at udenlandske fiskere og skibe opererer i dansk farvand. Idenne analyse antages det derfor, at disse effekter udligner hinanden, altså at den vær-di, som de danske sektorer opnår ved udnyttelsen af udenlandske farvande svarer tilden værdi, som udenlandske sektorer får ved udnyttelsen af danske farvande. Hvis an-det er gældende vil det være specifikt anført.

1.4 Indhold af rapportenDet er tilstræbt at gøre rapporten relativt kortfattet og konkret, således at den udeluk-kende indeholder de informationer, som er nødvendige for at opfylde kravene til enindledende analyse.Kapitel 2 giver en kort gennemgang af den metode, som er lagt til grund for analysen.I metodegennemgangen vil følgende aspekter blive gennemgået:•••••DPSIRTEVOmkostning ved forringelse af havmiljøetØkosystemTidshorisont og diskonteringsrente.

Disse aspekter er alle vigtige for forståelsen af analysen. Den korte og fokuserede me-todegennemgang indebærer, at der er dele af den økonomiske teori, herunder anven-delsen af værdisætninger, som ikke vil blive gennemgået.I kapitel 3 gives et overblik over tilstanden i de danske have samt et indblik i, hvilkepræferencer befolkningen har i forhold til havmiljøet. Der gives en status for havmil-jøet, som kan anvendes til at definere scenarier til brug for beregningen af omkostnin-gen ved en forringelse af havmiljøet. Endvidere præsenteres resultaterne fra en under-søgelse af danskernes præferencer i forhold til det marine miljø.I kapitel 4 bliver DPSIR anvendt på de udvalgt sektorer, og der udarbejdes opgørelserpå sektorniveau af værdien af udnyttelsen af havområderne. De udvalgte sektorer erfiskeri, akvakultur, skibsfart, offshore olie og gas, havvindmøller, turisme og rekreati-ve aktiviteter og råstofindvinding. Dertil kommer jagt på marine pattedyr, kabler,kunstige rev og landindvinding, kystsikring og andre konstruktioner, som ikkevurderes at have væsentlig indflydelse på analysens resultat, og som derfor ikke ermedtaget i analysen. Kapitlet vil kort argumentere for hvert af emnerne, præsenterederes karakteristika i en dansk kontekst samt redegøre for, hvorfor de er udeladt.I kapital 5 præsenteres en samlet opgørelse af TEV for udnyttelsen af havområderne.Denne værdi vil blive genereret på baggrund af gennemgangen af de enkelte sektorer ikapital 4.Endelig vil kapitel 6 på baggrund af opgørelsen i kapitel 5 af TEV i dag kombineretmed scenarier for fremskrivningen af tendenserne i havmiljøet og i sektorene beregneden omkostning, samfundet vil opleve ved en forringelse af havmiljøet frem til 2020.

2 Metode

Til denne analyse er valgt at anvende en metode, som baserer sig på velkendte og gen-nemtestede værktøjer. Med dette udgangspunkt sikres en systematisk og sikker opgø-relse af værdien af udnyttelsen af havmiljøet og en beskrivelse af en forringelse afhavmiljøet. Som udgangspunkt er det forsøgt at erhverve viden om, hvordan sektorer-ne opererer, og sektorernes påvirkninger af miljøet og dermed på velfærden. Opgørel-ser over værdien af udnyttelsen af havområderne vil blive baseret på TEV (total eco-nomic value) – total økonomisk værdi, som udgør summen af de værdier, som bliverskabt på grundlag af aktiviteterne i sektorerne, samt de værdier eller omkostninger,som påvirker velfærden gennem sektorens aktiviteter. Endelig beskrives de omkost-ninger, der er forbundet med ikke at implementere yderligere tiltag i forhold til atværne om havmiljøet.2.1 DPSIRDPSIR anvendes til at strukturere samspillet mellem miljøet og samfundsøkonomiskeaktiviteter. Det Europæiske Miljøagentur (EEA) bruger "DPSIR"-rammen, en lidt ud-videt version af den velkendte "PSR"Figur 2-1 DPSIR-modellen(pressure - state - response) model,der anvendes af f.eks. OECD.DPSIR står for: Drivers (Drivkræf-ter)- Pressures (Pres) - State (Miljøtilstand) - Impacts (påvirkning af vel-færden)- Responses (Tiltag). Dennetilgang kan fremme og understøttebeslutningsprocessen, ved at pege påklare skridt i den kausale kæde, hvorkæden kan brydes ved politisk hand-ling. Hertil kommer nogle eksternefaktorer, som ikke direkte er forårsa-get af aktiviteter i sektorerne, mensom påvirker sektoren direkte ellerindirekte; det kan f.eks. være klima-ændringer eller energipriser.DPSIR repræsenterer et systemanaly-sesynspunkt: Den samfundsmæssigeog økonomiske udvikling giver miljø-og naturbelastninger i form af emissi-oner og indgreb i naturen mv. Disse ændringer påvirker f.eks. menneskers sundhed,økosystemer og råstoffer. Dette kan afføde en samfundsmæssig respons i form af tiltagfor at begrænse f.eks. miljøbelastninger, herunder fastlæggelse af mål og gennemfø-relse af indgreb. Koblingen af miljøproblemerne med de samfundsmæssige drivkræf-ter kan gøre det lettere at identificere årsagen til problemerne og opfange en uheldigudvikling på et tidligt tidspunkt.

Figuren ovenfor beskriver kort de fem elementer i DPSIR. Det er vigtigt at være op-mærksom på, at rammen anvendes på sektorniveau i denne sammenhæng. Det gen-nemgås således for hver sektor, hvilke Drivers (Drivkræfter)- Pressures (Pres) - State(Miljøtilstand) - Impacts (Påvirkning af velfærden)- Responses (Tiltag), sektorens ak-tiviteter medfører.Ved drivkræfter forstås de aktiviteter, som sektoren genererer; det kan f.eks. være sek-torens indtjening og beskæftigelse.Ved pres forstås den påvirkning, som en sektors aktiviteter påfører havmiljøet. Ek-sempelvis kan være, at fiskere fanger fisk, behandler deres fiskerbåde med antifouling,anvender brændstof til motorer osv.Med miljøtilstand forstås de belastninger og ændringer, som skaber miljøpåvirknin-gen. Når der ydes 'pres', dvs. når miljøet bruges, i dette tilfælde det marine vand, bety-der det, at havmiljøets tilstand påvirkes. Der kan både være tale om positive og nega-tive effekter.Ved velfærdseffekt forstås de tilstande eller ændringer i miljøet, som påvirker velfær-den i samfundet.Ved tiltag forstås de muligheder, som samfundet har for at påvirke aktiviteterne i sek-torerne, f.eks. gennem regulering, afgifter, subsidier osv.2.2 TEVDen såkaldteTEV– total økonomisk værdi er en samfundsøkonomisk analyse, somadderer de velfærdsgevinster, som samfundet oplever. En sådan opgørelse vil inklude-re et estimat af den værdi, som bliver skabt i de sektorer, som udnytter havområderne,værdien af udnyttelsen for de ikke-kommercielle brugere samt værdien for ikke-brugere (options- og eksistensværdien). Disse ikke-brugs værdier, såsom eksistens-værdier vurderes ofte at være høje, men usikre. For at kunne estimere ikke-brugsværdierne skal befolkningens præferencer identificeres ved hjælp af værdisæt-ningsstudier baseret på 'spørgeskemateknik'.En sådan analyse vil give et godt estimat af den værdi, som samfundet oplever af atkunne udnytte havområderne i et givet år med den nuværende miljøstatus, samt presog påvirkninger fra den nuværende aktivitet. Resultatet angiver velfærdsgevinsten vedudnyttelsen af havområderne, som samfundet oplever på det givne tidspunkt. Hvisanalysen udarbejdes for forskellige havområder, vil analysen give input til beslut-ningstagerne om, hvilke områder det samfundsmæssigt er mest optimalt at prioriterehøjest.2.3 Brugs- og ikke-brugsværdierI opgørelsen af TEV skelnes mellem brugs- og ikke-brugsværdier, som alle indgårTEV-opgørelsen.Ved brugsværdier forstås de værdier, som samfundet oplever ved at kunne anvende etprodukt eller en ydelse. Der kan både være tale om værdier, som kan fastsættes ud fra

den pris, de koster på et marked, men der kan også være tale om produkter og servicer,som ikke bliver handlet på et marked, som f.eks. en sejltur. Disse værdier kan entenopgøres ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser, eller betalingsviljen kan søges iden-tificeret ved at f.eks. estimere, hvor meget bådejere anvender på at vedligeholde deresbåde. Alternativt kan der gennemføres et betalingsviljestudie, hvor man direkte i spør-geskemaer beder befolkningen om at indikere, hvor meget de vil betale for en sejltur.Ved ikke-brugsværdi forstås den værdi, som befolkningen/samfundet tillægger detforhold, at havet f.eks. er rent, uden at samme gruppe direkte gør brug af det. Det be-tyder, at det er værdien af havet for nuværende og kommende generationer, der opgø-res.Der er meget få studier, som estimerer betalingsviljen af ikke-brugsværdien blandt be-folkningen. Resultaterne fra en undersøgelse, som giver en indikation af befolkningenspræferencer, dog uden at tillægge det marine miljø en værdi i kroner og øre er beskre-vet i afsnit 3. Kapitlet giver en god indsigt i, hvordan befolkningen oplever truslernemod havet, hvor troværdige myndighederne opfattes i håndteringen af havmiljøet,samt i hvilke sektorer der skabes værdi ved at kunne udnytte de marine områder.2.4 Omkostning ved forringelse af havmiljøetHer er fokus på forringelsen af havmiljøet. Forringelsen skal ses i forhold til i dag,hvis man vælger ikke at iværksætte yderligere tiltag for at sikre eller forbedre havmil-jøet. 'I dag' skal forstås som det tidspunkt, der anvendes som reference, altså den statussom havmiljøet opgøres til i 2010. Over tid vil tilstanden ændre sig, og hvis man på etsenere tidspunkt laver samme opgørelse vil referencepunktet ændres. På figuren ne-denfor illustreres to scenarier. De to øverste grafer viser mulige udviklinger i miljøtil-standen mens de to nederste viser de tilhørende udviklinger i TEV. Det første scenarieviser en forringelse i havmiljøet i forhold til i dag og det andet scenarie viser en for-bedring i forhold til i dag. Forskellen mellem den fuldt optrukne linje og den stiplede(basisscenarie) illustrerer den ændring i havmiljøtilstanden eller i TEV, man vil opleveved en fremskrivning af udviklingen.Figur 2-2 Illustration af værdien af forringelsen for samfundet

Kilde: COWI

I figuren ovenfor er illustreret en negativ udvikling i miljøtilstanden (scenarie 1), hvisman lader stå til. Det er ikke sikkert, at udviklingen vil være negativ; den kan også væ-re positiv (scenarie 2) eller status quo, f.eks. på grund af allerede igangsatte tiltag, sombegynder at få den ønskede effekt. Hvis der ikke sker en ændring over tid, betyder det,at værdien af forringelsen vil være nul, og igen hvis udviklingen i miljøtilstanden overtid er positiv, vil det betyde, at der sker en værditilvækst i samfundet.2.5 ØkosystemEtøkosystembruges til at beskrive et komplet miljø i naturen med alle levende orga-nismer og ikke-levende elementer. Direktivet er økosystembaseret. Et økosystem vil idenne sammenhæng blive defineret som følger:"Resource planning and management approach that recognizes the connections be-tween land, air and water and all living things, including people, their activities andinstitutions. "3Der kan oversættes som:”Enplanlægning af anvendelse af ressourcerne og en forvaltningstilgang, der aner-kender sammenhængen mellem land-, luft og vand og alt levende, herunder menne-sker, deres aktiviteter og institutioner.”

Dr. Tim Higgens SAMS, 2010, Prosperity from Marine in Europe's Seas - The KNOWSEASProject Making Marine Science Count

Dette er en holistisk tilgang til brug for at analysere et område; i denne sammenhænghavet. Det er således vigtigt ikke at analysere de enkelte dele af havmiljøet uden hen-syntagen til de andre leverancer fra havet, og brugerne af havet. Ved leverancer forståsde ydelser, som havet leverer til samfundet, og som derved påvirker velfærden. Et ek-sempel er, at havet leverer ynglepladser for fiskeyngel samt levesteder for fisk tilfangst. Der er således også en inddeling af ydelser i en mellemliggende ydelse (inter-mediate) og en endelig ydelse (final).Den økosystembaserede tilgang er baseret på anerkendelsen af de ydelser, som økosy-stemerne leverer og det faktum, at menneskelige aktiviteter og økonomi forekommerinden for økosystemerne og er afhængige af de servicer, som økosystemet leverer.Anerkendelsen af værdien af naturens ydelser er ikke en ny, dog er egnede metoder tilat integrere værdiansættelse af naturens ydelser, hvoraf mange ikke er markedsomsat-te, med eksisterende økonomiske aktiviteter, ikke umiddelbart tilgængelige. De nær-mere detaljer om, hvordan en økosystemtilgang kan praktiseres i Europas have er sta-dig uklare; dog er et af havstrategidirektivets erklærede mål at opnå en økosystemtil-gang.

Tidshorisont og diskonteringsrenteLængden af perioden vil få stor betydning for resultatet af analysen. Direktivet giverikke noget entydigt svar, men på baggrund af direktivets intention om at opnå god mil-jøtilstand i 2020 vurderes det, at det er mest hensigtsmæssigt at analysere perioden fra2010 til 2020. 2010, fordi det er det seneste år, hvorfra der foreligger endelige tal.Derfor vil analysen anvende en tidshorisont fra 2010 til 2020.Det er så vidt muligt forsøgt at anvende data fra 2010, men hvor dette ikke var muligt,er anvendt de nyeste tilgængelige opgørelser. Det betyder, at der anvendes data fra2006 til 2010. Der er desuden indhentet data fra mange kilder. Det betyder, at data forde enkelte sektorer som hovedregel ikke kan sammenlignes.Opgørelsen af TEV i 2010 betyder, at opgørelsen er lavet på et tidspunkt, hvor Dan-mark oplever lav eller ingen vækst. Det vil sandsynligvis betyde, at den værdi, sombliver skabt i sektorerne ved at kunne udnytte havområderne, er mindre, end den villehave været i en periode med stor økonomisk vækst i samfundet.Det arbejdes med den af Finansministeriet anbefalede diskonteringsrente på 5 %.2.6 Øvrige forholdAndre landeDe havbiologiske forhold i de danske farvande fungerer i et tæt samspil med havbio-logiske forhold i de omkringliggende farvande, ligesom fiskeriaktiviteter og forure-ning foregår på tværs af nationale grænser. Der er derfor i direktivet også lagt op til, atlandene indbyrdes skal indgå aftaler, således at man ikke påvirker hinandens havmiljønegativt. I nærværende analyse ses der alene på de danske forhold, og det er antaget, atnabolandene, der er medlemmer af EU eller EØS (Norge), opfylder deres forpligtelseri henhold til EU-lovgivningen, og at Rusland opfylder forpligtelserne i Baltic Sea Ac-tion Plan (BSAP).

KlimaKlimaændringerne forventes ikke frem mod 2020 at medføre højere vandtemperaturer,ændringer i saltholdighed, ændringer i fiskearternes udbredelsesområder mv. Det harinden for rammerne af dette projekt ikke været muligt at inddrage forudsætninger omklimaændringer i opstilling af scenarier og analyser.

3 Havmiljøets status

Dette kapitel vurderer den nuværende tilstand i havmiljøet og indikerer, hvilke præfe-rencer borgerne har i forhold til havet og dets udnyttelse samt beskyttelse.3.1 Havmiljøets statusTabel 3-1 Liste over væsentlige love og internationale aftaler/reguleringerVandrammedirektivet, habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivetNEC direktivet, nitratdirektivetråstofloven, havmiljøloven, miljømålsloven, fiskeriloven, miljøbeskyttelseslovenIMO’s internationale konvention om kontrol af skadelige antibegroningsystemer påskibe (antibegroningskonventionen)FN’s konvention om biologisk mangfoldighed – biodiversitetskonventionenOSPAR og HELCOM beslutninger, f.eks. 2003 Strategies of the OSPAR Commis-sion for the Protection of the Marine Environment of the North-East Atlantic og Bal-tic Sea Action Plan (2007)EU-regulering, herunder den fælles fiskeripolitik og den fælles landbrugspolitikNationale handlingsplaner vedrørende: invasive arter, offshore, ren luft til alle, grønvækstIMO’s internationale konvention om kontrol og håndtering af ballastvand og sedi-ment fra skibe (ballastvandskonventionen)MARPOL-konventionen om udtømning af olie, farlige stoffer, kloakspildevand ogaffald, samt luftemissionerAndre relevante IMO-konventioner (f.eks. The International Convention on Oil Pol-lution Preparedness, Response and Co-operation,)Kilde: COWI A/S og Litehauz (2010), Mulige samfundsøkonomiske konsekvenser af imple-mentering af havstrategidirektivet i Danmark

Havstrategidirektivet’s bilag I indeholder en liste med 11 deskriptorer, der rummerden kvalitative beskrivelse af 'god miljøtilstand', som skal opnås i 2020.Med henblik på at opfylde dette mål skal medlemslandene frem til udgangen af 2016udarbejde basisanalyser med beskrivelse af miljøtilstanden og påvirkningen af havmil-jøet samt en belysning af de socioøkonomiske forhold, beskrive god miljøtilstand,fastlægge miljømål med tilhørende indikatorer, udarbejde overvågningsprogrammerog indsatsprogrammer for at opnå fastlagte målsætninger og dermed det overordnedemål om god miljøtilstand i 2020. I det omfang de fastsatte målsætninger opnås gen-nem implementering af allerede eksisterende lovgivning eller ved allerede besluttedetiltag, indgår aktiviteten ikke som en del af implementeringen af havstrategidirektivet.I mangel af bedre er det som tidligere nævnt til brug for analysen valgt at lade enumiddelbar og bogstavelig fortolkning og forståelse af deskriptorerne udgøre de frem-tidige miljømål. Disse miljømål sammenlignes derefter med eksisterende danske mil-jømål for det marine miljø med afsæt i etablerede miljøindikatorer og kilderne til på-virkning fra de enkelte sektorer.

Der er i 2006 udarbejdet en vurdering af havstrategidirektivets økonomiske konse-kvenser i forhold til forskellige implementeringsscenarier. Nærværende rapport tagerafsæt i 2006- rapportens statusbeskrivelse for natur- og miljøtilstand4. Der tages doghensyn til de ændringer, der er sket på konventions- og lovområdet m.v. siden slutnin-gen af 2006 og de seneste rapporter om miljøtilstand. Desuden er gevinsterne ved im-plementeringen af direktivet medtaget, hvor dette har været muligt.Der er ikke kommet nye overordnede vurderinger af den danske natur- og miljøtil-stand siden den foregående samfundsøkonomiske analyse. Miljøministeriets ”Natur ogMiljø – Tilstand og udvikling” udgives hvert fjerde år og dækker næste gang perioden2005-2009, OSPAR’s 10-årige ”Quality Status for the North Sea”, eller HELCOMs 6-årige cyklus for Comprehensive Waterborne Pollution Load Compilations med næsteudgave i 2012 og HELCOM 2010, Ecosystem Health of Environment ProceedingsNo. 122. I nærværende rapport anvendes alene information, som typisk rapporterer forkortere tidsperioder, som HELCOMs annual indicator reports og de seneste ”Det Na-tionale program for Overvågning af Vandmiljøet og Naturen” (NOVANA) rapporterfor 2007. Danmarks Miljøundersøgelser (DCE) har udsendt en ny publikation ”Naturog miljø 2009”, der kan ses på nedenanførte link5I det følgende gennemgås de 11 kvalitative deskriptorer for god miljøtilstand, og forhver deskriptor angives eksisterende danske målsætninger, deres tidsrammer, primæreregulering og nuværende status for miljøtilstand. Desuden fremskrives deskriptorernetil 2020. Basisscenariet defineres, som tidligere nævnt, som den tilstand havmiljøetkan forventes at have i 2020 uden tiltag igangsat med baggrund i havstrategidirektivet.Det vil i praksis sige den tilstand, som vil være resultatet af allerede vedtagne forplig-tende miljømål og igangsatte tiltag. En lang række konventioner, direktiver, love oghandlingsplaner indgår i basisscenariet, f.eks. biodiversitetskonventionen, habitatdi-rektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, vandrammedirektivet, havmiljøloven, EU’s fæl-les fiskeripolitik, de danske offshorehandlingsplaner, BSAP, OSPAR beslutninger ogInternational Maritime Organization (IMO) reguleringer. For hver deskriptor angivesden gældende forventning til effekten af basisscenariets tiltag i forhold til opfyldelsenaf havstrategidirektivet's miljømål om god miljøtilstand i 2020.Opfyldelsen af målsætningen om god miljøtilstand sker gennem en række virkemidler,initiativer og incitamentsordninger, som kan være mere eller mindre effektive. Somdet grundlæggende udgangspunkt for etableringen af basisscenariet er det valgt, at op-fyldelsen af miljømål for havmiljøet, som Danmark allerede har forpligtiget sig til, ik-ke skal betragtes som en del af omkostningen ved at implementere havstrategidirekti-vet. Sådanne miljømål kan f.eks. være miljømål, der allerede indgår i dansk lovgiv-ning, handlingsplaner eller forpligtende internationale aftaler. Ligeledes er det valgt atforudsætte, at andre lande, der har aktiviteter, der påvirker det danske havmiljø, opfyl-der deres forpligtelser efter eksisterende internationale aftaler og EU-lovgivning.Som eksempel kan nævnes udfasningen af visse miljøfarlige kemikalier i offshoresek-toren. Udfasningen forventes her at ske i overensstemmelse med offshoresektorenshandlingsplan. Et andet eksempel er, at Danmark, sammen med Østersølandene, haraftalt at ratificere ballastvandskonventionen senest i 2013, hvilket derfor lægges til4

Analyse af de økonomiske konsekvenser af EU- Kommissionens temastrategi om det marine miljø ogforslag til havstrategidirektiv (Miljøministeriet 2006)5http://naturogmiljoe.DCE.dk/

grund for basisscenariet. Endvidere kan nævnes de internationale konventioner HEL-COM6og OSPAR, hvor det forudsættes, at konventionsparterne overholder relevanteaftaler.Havstrategidirektivet tager udgangspunkt i en økosystemtilgang, som er det paradig-meskift i miljø- og naturregulering, der har været tilstræbt siden erkendelsen af beho-vet i slutningen af 1990’erne. Således påbegyndtes arbejdet med udarbejdelsen af Mil-lennium Ecosystem Assessment (UNEP 2005) allerede i 1998. Dette indebærer et skiftfra regulering af miljøtilstanden i forhold til enkeltparametre, f.eks. kvalitetsniveauerfor miljøfarlige stoffer, til den holistiske tilgang til økosystemet. Økosystemets tilstandsom mål for miljøindsatsen indgår som eksplicit succeskriterium for opfyldelsen afmålsætningerne i både OSPAR, HELCOM og Nordsø-konferencerne, f.eks. i Esbjerg-deklarationen (1995). Natura2000, som er et naturbeskyttelsesdirektiv, er ligeledes ba-seret på en økosystemtilgang. Natura2000 har i forbindelse med havmiljø til hensigt atstandse tabet af biodiversitet. Endvidere skal Natura2000 bl.a. medvirke til beskyttelseaf arter omfattet af habitat- og fugledirektiverne såvel som beskyttelse af marine om-råder (European Commission, Environment 2011).En række relevante love omhandler grænser for udledninger, mens en væsentlig del afden nuværende naturbeskyttelse gælder levestedsbeskyttelse og artsbeskyttelse. F.eks.er målsætningen i habitatdirektivet at opnå 'gunstig bevaringsstatus' for udvalgte arterog naturtyper af fællesskabsinteresse. Disse tiltag vil yde et væsentligt bidrag til opnå-else af god miljøtilstand. Om der senere vil blive behov for at supplere med yderligeretiltag for at opfylde målsætningerne i havstrategidirektivet, vil dels afhænge af resulta-terne af de kommende basisanalyser, dels af fremtidige politiske beslutninger om fast-læggelsen af målsætninger.BSAP, som er HELCOM-landenes handlingsplan for Østersøen, sætter fælles miljø-mål for eutrofiering, miljøfarlige stoffer, biodiversitet og skibsfart og adresserer de til-tag, som kan tages i anvendelse. Denne plan er økosystemorienteret og blev vedtagetpå miljøministermødet i Krakow i 2007.Undersøgelser af de økonomiske konsekvenser af BSAP viser, at omfanget af omkost-ninger i forbindelse med proaktive tiltag ligger mellem EUR 2.6 og 3 milliarder (DKK19,5 – 22,5 milliarder) for hele regionen (Swedish EPA 2009, Helcom and Nefco2007). De økonomiske fordele ved at opnå BSAP er estimeret i to rapporter, hvor for-dele ved at undgå eutrofiering (baseret på betalingsvillighed) er estimeret til ca. EUR4.8 milliarder (DKK 36 milliarder) i en rapport (Swedish EPA 2009), mens økonomi-ske fordele grundet forbedret vandkvalitet er estimeret til ca. EUR 2.6 milliarder(DKK 19, 5 milliarder) i den anden (Huhtala et al. 2009). Der findes yderligere hen-visninger til enkelte værdifastsættelsesstudier, men ingen overordnede undersøgelser istor skala, der estimerer costs og benefits af at beskytte biodiversiteten i Østersøen.76

Rusland er f.eks. med i HELCOM men ikke i EU. Norge har tiltrådt vandrammedirektivet, men besluttet ikke at til-træde havstrategidirektivet (Stortingsmelding 37(fremsendt 17. juni 2009))7HELCOM and NEFCO (2007). Economics Analysis of the BSAP with focus on eutrophication COWI. Final Re-port.Huhtala, A., H. Ahtiainen, et al. (2009). The economics of the state of the Baltic Sea - Pre-study assessing the feasibil-ity of a cost-benefit analysis of protecting the Baltic Sea ecosystem, The Advisory Board for Sectoral Research. 2 -2009.Swedish EPA (2009). What's in the sea for me - Ecosystem Ydelser provided by the Baltic Sea and Skagerrak. Stock-holm, Sweden, The Swedish Environmental Protection Agency. SEPA Report 5872.

Der er en lang række vedtagelser i OSPAR, som har samme sigte, f.eks. ”2003 Strate-gies of the OSPAR Commission for the Protection of the Marine Environment of theNorth-East Atlantic”, og de betragtes her som forpligtende for Danmark, da det er al-mindelig praksis at implementere OSPAR-tiltag ('decisions og recommendations') somgrundlag for Miljøministeriets forvaltning af havmiljøet.En række danske og internationale tiltag for havmiljøet rækker ikke frem til 2020, ogde statusvurderinger, som er tilgængelige fra myndighederne og andre, kan derfor ikkesættes i forhold til den forventede tilstand i 2020.I det følgende gives for hver deskriptor en kort vurdering af status i de danske farvan-de. Statusbeskrivelserne er baseret på den tidligere analyse af konsekvenserne forDanmark ved en implementering af havstrategidirektivet.8Desuden angives en frem-skrivning af denne status som vil danne grundlag for vurderingen af omkostningen vedforringelsen.3.1.1BiodiversitetHavstrategidirektivet, Bilag I:1) Biodiversiteten er opretholdt. Kvaliteten og forekomsten af habitater samt udbre-delsen og tætheden af arter svarer til de fremherskende fysiografiske, geografiske ogklimatiske forhold.StatusI den seneste NOVANA-rapport konkluderer DCE: “Artsrigdommen i Kattegat viseret fald i perioden 1994-2008 til et niveau, som sammen med niveauet i 2004 var detlavest målte. Årsagen er ukendt og skyldes ikke iltsvind, da data er fra Kattegat, somkun marginalt har været påvirket af iltsvind de senere år.”9Mere specifikt hedder detom marine områder: ”Den lokale artsrigdom af bundfauna i de åbne dele af Kattegatog Bælthavsområdet er gradvist blevet reduceret siden starten af 1990'erne og har desidste 4 år kun været ca. halvdelen af niveauet i midten af 1990. I 2007 var artsrig-dommen den næstlaveste, der er registreret. Samtidig var tætheden af dyr faldet med50 %. Bundfaunaens status målt ved DKI-indekset var i 2007 ændret fra god til mode-rat økologisk tilstand”.10The International Council for the Exploration of the Sea (ICES) rapporterede i en sta-tus over EU’s havområder i 2003, at bl.a. i Nordsøen er algeplanktonets sammensæt-ning ændret siden 1980 (færre kiselalger og flere flagellater), og dette økosystemskifthar forringet fødegrundlaget for dyreplankton og dermed påvirket fødekæden.11IØstersøen er planktonbiodiversiteten også påvirket af eutrofiering, men her betyderden naturlige lave saltholdighed i sig selv en begrænset mangfoldighed. Ændringerneer dog ikke signifikante.8 COWI A/S og Litehauz (2010), Mulige samfundsøkonomiske konsekvenser af implementering afhavstrategidirektivet i Danmark9Vandmiljø og natur 2007 NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning. Danmarks Miljø-undersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DCE nr. 714 (2009)10Marine Områder 2007 NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning. Danmarks Miljøun-dersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DCE nr. 707 (2009)11ICES (2003) Report on Status of the European Seas

Omkring offshore olie- og gasproduktionsplatformene i Nordsøen er der i ca. 20 årgennemført monitering af bundfaunaens biodiversitet, som i 2008 blev opsummeret ien samlerapport12.Det konkluderes i rapporten, at biologiske effekter typisk begrænsersig til et område indenfor 250 m fra platformen. Der var ingen tilfælde af statistisksignifikante effekter på bundfaunaen længere væk end 750 m. Det nævnes, at rekolo-nisering (genetablering) finder sted i løbet af 3-4 år efter ophør af offshoreaktiviteter-ne. Dog er der konstateret tilbagegang for en følsom art af slangestjerne (en type sø-stjerne), som heller ikke genkoloniserer området inden for 100 m fra platformen. Ge-nerelt bliver slangestjerner i de indre farvande mere almindelige.FremskrivningDet er EU's målsætning varigt at sikre biodiversiteten inden 2020 i EU. Tilsvarendegælder for den danske målsætning om at "standse tilbagegangen af Danmarks biodi-versitet ". En udvikling i biodiversitet i overensstemmelse med EU's og den danskemålsætning peger således i retning af en 2020 basisudvikling, hvor biodiversiteten erstabiliseret på et niveau, der er lavere, end det tidligere har været. En sådan basisud-vikling forventes at give et niveau for biodiversitet, som ligger på et lavere niveau endhavstrategidirektivets deskriptor for biodiversitet, der stiller krav om, at biodiversite-ten skal svare til "de fremherskende fysiografiske, geografiske og klimatiske forhold".Kravet for biodiversitet i BSAP er som nævnt på linje med havstrategidirektivet, og enudvikling i biodiversitet i overensstemmelse med denne målsætning peger derfor på enbasisudvikling på havstrategidirektivets niveau for biodiversitet i Østersøen.OSPAR's målsætning om ”at beskytte og bevare økosystemet og biodiversiteten i detmarine område” er mere løst formuleret, men indebærer ikke umiddelbart en forbed-ring af biodiversiteten i forhold til det nuværende niveau.Samlet set foreligger der således BSAP-tiltag for Østersøen om at bringe biodiversite-ten på niveau med den valgte fortolkning af havstrategidirektivets målsætning, mensder for de øvrige havområder alene foreligger målsætninger om at begrænse den ned-gang i biodiversitet, der har fundet sted.Gennemgangen af regulering og status viser, at biodiversiteten på trods af diverse til-tag er blevet reduceret, i hvert fald for bundfaunaens vedkommende. I 2007 ændredeDCE på grundlag af data fra Kattegat således bundfaunaens status i Kattegat og Bælt-havsområdet fra god til moderat økologisk tilstand.Der synes ikke at være betydende effekter for biodiversiteten af dansk offshore olie-og gasproduktion i Nordsøen, bortset fra et begrænset område ved den enkelte plat-form.På grundlag af ovennævnte vurderes det, at der i kravene i BSAP er fastlagt et niveaufor biodiversitet, der er på højde med den til analysen valgte fortolkning af kravene ihavstrategidirektivet i Østersøen. For de øvrige havområder er der mulighed for, at deeksisterende målsætninger under de valgte forudsætninger ikke fuldt ud vil opfyldeAnalysis and Assessment of the Biological and Chemical Monitoring Data from offshore platforms inthe Danish sector of the North Sea 1989-2006. Report May 2008 from North Sea Operators Committee -Denmark.12

havstrategidirektiv-kravene13. Det er ikke muligt at kvantificere dette yderligere pånuværende tidspunkt.Det forudsættes her, at biodiversiteten i Østersøen i 2020 vil opfylde kravene ihavstrategidirektivet. På dette grundlag kan der opstå en forskel i 2020 mellem denfaktiske udvikling i disse havområder og de krav, der følger af havstrategidirektivet.3.1.2Invasive arterHavstrategidirektivet, Bilag I:2. Ikke-hjemmehørende arter indført ved menneskelige aktiviteter ligger på niveauer,der ikke ændrer økosystemerne i negativ retning.StatusGennem udledning af ballastvand fra skibe eller stammende fra skibenes skrog intro-duceres der arter i det danske havmiljø, som stammer fra andre økosystemer. Desudenkan introduktionen ske fra akvakultur. Disse arter, der alene ved menneskelig aktiviteter introduceret i danske farvande, kaldes invasive, hvis de kan etablere sig i naturen,og derved kan true økosystemet, levesteder eller arter. Hvis de blot etablerer sig kaldesde introducerede arter.Der pr. 2008 identificeret 43 invasive/introducerede arter af planter og dyr i Kattegatog Bælt-området. De fleste arter stammer fra brakvandsområder i Nordamerika ogStillehavsområdet, hvor klima og saltholdighed ligner Østersøens14. Saltholdigheden iNordsøen ligner oceanernes, og de invasive arter kommer fra andre havområder, isærStillehavet og andre områder i Atlanten. Der er fundet 20 invasive/introducerede arterarter i den danske del af Nordsøen.15FremskrivningEn række invasive arter er nu etablerede i det danske og vore nabolandes havmiljø ogforventes ikke at forsvinde igen.Det er lagt til grund for analysen, at der vil være et faldende antal invasive arter fremmod 2020.Desuden forventes det, at gennemførelsen af IMO’s ballastvandskonventions bestem-melser om rensning og håndtering af ballastvand vil bidrage væsentligt til begræns-ning af tilførslen af nye invasive arter.Med den eksisterende viden og forventningerne til en global ratificering af ballast-vandskonventionen og Østersølandenes egen beslutning om at ratificere konventionensenest i 2013, samt med den nuværende fortolkning af deskriptoren16, er der ikke iden-tificeret et behov for yderligere tiltag for at begrænse invasive arter i havmiljøet.131415

Der er tale om en foreløbig vurdering, da den nærmere fortolkning og operationalisering afhavstrategidirektivet's kvalitative deskriptorer endnu ikke er endelig fastlagt.

Baltic Sea Alien Species Database: http://www.corpi.ku.lt/nemo/balt_reg.htmlDAISIE database: http://www.europe-aliens.org/regionFactsheet.do?regionId=DEN;M1.216Der er tale om en foreløbig vurdering, da den nærmere fortolkning og operationalisering af havstrategi-direktivet's kvalitative deskriptorer endnu ikke er endelig fastlagt.

3.1.3Kommercielle arterHavstrategidirektivet, Bilag I:3. Populationerne af alle fiske- og skaldyrarter, der udnyttes erhvervsmæssigt liggerinden for sikre biologiske grænser og udviser en alders- og størrelsesfordeling, der erbetegnende for en sund bestand.StatusIfølge den biologiske vurdering fra ICES er de kommercielle arters bestandssituation idet nordøstatlantiske område forbedret gennem de senere år, men stadig ikke bæredyg-tig for en række af bestandene. ICES summerer for kommercielle bestande17: ”Oftheassessed commercial stocks in the NE Atlantic, about one third is outside safe biologi-cal limits.”Mere detaljeret blev to ud af 11 bestande i Østersøen og tre ud af 22 be-stande i Nordsøen Skagerrak og Kattegat i 2011 bedømt til at være uden for sikre bio-logiske grænser. Hertil skal tilføjes, at langtfra alle bestande har veldefineredebiologiske grænser. I Østersøen og Nordsøen er det hhv. 5 og 10 af allefiskebestandene hvor datamaterialle er omfattende nok til at fastsætte disse biologiskegrænseværdier.De to fiskebestande, der i Østersøen vurderes at være uden for sikre biologiskegrænser, er bestande, der kun udnyttes ganske lidt af dansk fiskeri; den centraleøstersøsild samt en mindre sildebestand i Riga-bugten. Begge bestande forventes i2012 at stige og vurderes derfor at ligge inden for de biologsike sikre grænser til næsteår.For 13 bestande, der har stor dansk interesse – torsk, tobis, makrel, sej, kuller, tungerødspætter, brislinger og sild -, og hvor der er defineret referencepunkter, er der gen-nem de senere år (perioden 2000-2011) generelt sket en forbedring af bestandssituati-onen og en stabilisering af fiskeritrykket. Af disse vigtige bestande var fire uden forsikre biologiske grænser i 2011, mens resten var vurderet inden for de sikre biologiskegrænser. De fire bestande inkluderer torsk i både Nordsøen og Kattegat, hvorgydebiomasse i 2011 ligger undenfor de sikre biologiske grænse. Desuden er detvurderet, at både tunger i Kattegat og makrellen i Nordøstatlanten har for højfiskeridødelighed.Jomfruhummer er også en vigtig kommerciel art for det danske fiskeri. Arten er opsplittet ien lang række delbestande, der generelt er indenfor sikre biologiske rammer

Figur 3-1 Procentandel af bestande, der er inden for sikre biologiske grænser, angivetfor de 13 vigtigste fiskebestande i Nordsøen og Østersøen for hvilke der er defineretreferencepunkter for enten gydebiomasse eller fiskeridødelighed.

European Environment Agency: Status of marine fish stocks (CSI 032) - Assessment published Sep2011 – referring to ICES 2008

100

procent indenfor sikre biologiske grænser

90807060504030201001990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010Andel af fiskebestande med fiskeridødelighed (F) inden for sikre biologiske grænser (Fpa)Andel af fiskebestande med gydebiomasse (SSB) inden for sikre biologiske grænser (Bpa)

Kilde: ICES Advice summary 2012Akvakulturproduktion (havbrug) er placeret relativt tæt ved land, og vil derfor primærtvære reguleret af vandrammedirektivet og vandplanerne. Udbyttet fra dansk akvakul-tur er generelt stabilt over de seneste år. Imidlertid forudses en udvikling som følge afhandlingsplanen18for dansk fiskeri og akvakultur (2005), hvor havbrug bliver størreog flyttes mod mere åbne havområder, ligesom undersøgelser vedrørende muligheder-ne for udvikling af saltvandsopdræt i landbaserede anlæg er under opstart.Effekten af tiltag for at sikre god miljøtilstand for andre deskriptorer, herunderdeskriptorerne om opretholdelse af biodiversitet, havets fødenet og havbundens inte-gritet vil med al sandsynlighed også medføre (positive) konsekvenser for populatio-nerne af erhvervsmæssigt udnyttede fiske- og skaldyrarter.FremskrivningDet er målsætningen for EU’s fiskeripolitik at opnå en bæredygtig udnyttelse af fiske-bestandene, hvilket ligeledes afspejles i den danske handlingsplan. Kravet i havstrate-gidirektivet om sikre biologiske grænser og en sund bestand for arter, der udnyttes er-hvervsmæssigt, vil derfor primært blive behandlet som en del af den fiskeripolitiskedagsorden – den fælles fiskeripolitik.Der vil dog kunne opstå positive synergieffekter mellem tiltag inden for fiskeripolitik-ken og tiltag til opfyldelse af havstrategidirektivet, idet tiltag vedrørende en række afdirektivets målsætninger, eksempelvis om opretholdelse af biodiversiteten samt sik-

Regeringens og Dansk Folkepartis Handlingsplan (2005) En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

ring af havets fødenet og af havbundens integritet, også vil gavne de kommercielle fi-skebestande.Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at bedømme det samlede resultat af den fi-skeripolitiske indsats og indsatsen som følge af havstrategidirektivet frem mod2016/2020. Og på den baggrund vurderes i denne sammenhæng at tilstanden fordeskriptoren vil være stabil3.1.4Havets fødenetHavstrategidirektivet, Bilag I:4. Alle elementer i havets fødenet, i den udstrækning de er kendt, er til stede og fore-kommer med normal tæthed og diversitet og på niveauer, som er i stand til at sikre enlangvarig artstæthed og opretholdelse af arternes fulde reproduktionsevne.StatusEn ICES-rapport fra 2008 peger på, at bundvandets lave iltindhold i Østersøen i perio-der betyder, at torskeæg forhindres i at udvikle sig19. Samme kilde peger på, at sildener ramt af mangel på dens foretrukne zooplanktonføde, mens brisling klarer sig bedre,sandsynligvis fordi dens byttedyr ikke lider under forskydningerne i økosystemet20.Torskebestanden i den østlige Østersø er steget markant siden 2007, men udbredelsener stadig koncentreret til farvandet lige øst for Bornholm til forskel fra den historiskeudbredelse, der også omfattede den mere østlige og centrale del af Østersøen. Tæthe-den af torsk i dens fortrukne opholdssted er nu historisk høj, hvilket har reduceret fø-degrundlaget for den enkelte torsk af sild og brisling i området til et historisk mini-mum. Dette har medført, at torsken nu er mager på grund af fødeknaphed22.I DCE’s seneste rapport fra NOVANA-programmet hedder det, at ”artsrigdommen afbunddyrsfauna i de åbne farvande er faldet gennem perioden 1994-2007. Tilbagegan-gen skyldes ikke iltsvind, og der er ikke nogen umiddelbar anden forklaring”.21DCEangiver, at TBT-niveauet i blåmuslinger er faldet markant fra 2000-2007, menogsåatTBT (som påvirker især muslinger og havsnegle) stadig er "et problem med klassifika-tionenmeget stærkt forureneti alle områder”.22I forhold til den økosystemtilgang for havets fødenet, som er fastlagt i OSPAR ogHELCOM, er det væsentligt, hvorledes enkelte elementer påvirker de komplekse sam-spil i fødenettene. Selv om en påvirkning i sig selv kan have begrænset betydning, kansummen af en række mindre påvirkninger føre til betydelige ændringer i fødenetteneog økosystemet. Udlægning af dele af sandbanker til vindmøller, råstofindvinding el-ler fiskeri kan f.eks. have betydning for større dele af økosystemet og fødenettene, endman umiddelbart skulle tro, hvis den pågældende biotop er sjælden og fungerer somleve- eller gydested for centrale dele af fødenettene.1920

ICES ACOM Advice 2008 Book VIII The Baltic Sea p 5ICES (2003) Report on Status of the European Seas p. 26-2722Eero et al. (2012) Spatial management of marine resources can enhance therecovery of predators and avoid local depletion of forage fish.Conservation Letters0(2012) 1–7.21Vandmiljø og natur 2007 NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning. Danmarks Miljø-undersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DCE nr. 714 (2009)22Udkast til den næste danske miljøtilstandsrapport,Natur og Miljø 2009.Høringsversion. Kilde: DCE-Nyt, årgang 13 nr. 13, 11. august 2009. Den endelige rapport forventes offentliggjort i oktober 2009.

FremskrivningDer er ikke i dansk regulering direkte mål for fødenettets tilstand, mens OSPAR ogHELCOM har målsætninger, der vurderes at svare til denne deskriptor. Som beskreveti afsnittet om 'Koncentrationer af forurenende stoffer' foreligger der i dag eksemplerpå, at fødenettet kan være påvirket af miljøfarlige stoffer, selvom indholdet af miljø-farlige stoffer i levnedsmidler ikke synes at give indikationer på udbredte sundheds-skadelige forekomster.Selv om OSPAR og HELCOM har udarbejdet målsætninger, der stort set svarer tildeskriptoren for fødenettet i 2020, er der mulighed for, at denne deskriptor ikke opfyl-des i 2020.3.1.5EutrofieringHavstrategidirektivet, Bilag I:5. Menneskeskabt eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, så-som tab af biodiversitet, forringelse af økosystemet, skadelige algeforekomster ogiltmangel på vandbunden.StatusIfølge den seneste delrapport fra 2009 om marine områder fra NOVANA program-mets 2007-målinger23var der på grund af megen nedbør særligt store udledninger afnæringsstoffer i vinteren 2006-07 og i juni måned 2007, som forårsagede en usædvan-lig høj forårsopblomstring af alger i marts og en mindre opblomstring igen i juli 2007.Det nævnes, at klorofylkoncentrationerne i åbne farvande var de højeste, der er måltsiden overvågningen begyndte i 1989, men også i fjordene var værdierne meget høje.Sigtdybden var hele året usædvanlig lav i alle farvande, og den ringeste siden vand-miljøplanernes start i 1989.De danske emissioner af NOx forventes i 2010 at være 3.700 tons over loftet på127.000 tons og “for kvælstofoxider (NOx) vil overholdelse i 2010 imidlertid kræveen ekstra indsats”. I 2010 forventes der ikke at være problemer med at opfylde loftetfor SO2, VOC eller ammoniak.24Af den samlede kvælstofudledning fra danske kilder til luften ender 10 % i Nordsøenog andre 10 % i Østersøen.25Emissionen af kvælstof fra skibe udgør ca. 6 % af densamlede årlige deposition i Østersøen, og udledning med skibes kloakspildevand erestimeret til at udgøre mindre end en procent af den samlede belastning med nærings-stoffer i Østersøen (henholdsvis mindre end 0,04 % og 0,3 % af den samlede N og Ptilførsel fra land).26Emissionen af NOx stammende fra andre lande/udenlandske skibe har det desværreikke været muligt at estimere.Marine områder 2007 – Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvaliteten. NOVANA. Dahl, K. & Josef-son, A.B. (red.) 2009. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 113 s. - Faglig rapport fra DCEnr. 707.24Miljøministerens strategi: Ren luft til alle - indsats overfor luftforurening (14.06.2008)25Miljøministeriet (2006) Analyse af Danmarks muligheder for at reducere emissionerne af NOx i 2010.26VTT (2007) Estimated nutrient load from waste waters originating from ships in the Baltic Sea area.Rapport for HELCOM.23

Faldende artsrigdom er knyttet til næringsstofbelastede områder. DCE27s vurderingerfor 2007 for marine områder er, at ”bundvegetationen udviste ingen signifikant foran-dring sammenlignet med tidligere år”. Det nævnes også at ”Den lokale artsrigdom afbundfauna i de åbne dele af Kattegat og Bælthavsområdet er gradvist blevet reduceretsiden starten af 1990'erne og har de sidste 4 år kun været ca. halvdelen af niveauet imidten af 1990. I 2007 var artsrigdommen den næstlaveste, der er registreret. Samtidigvar tætheden af dyr faldet med 50 %. Bundfaunaens status målt ved DKI-indekset vari 2007 ændret fra god til moderat økologisk tilstand”.28FremskrivningDet vurderes med den nuværende viden, at miljømål og tiltag i eksisterende reguleringvil reducere udledninger og emissioner på og til havet, så eutrofiering minimeres somforudsat i havstrategidirektivet.Det vurderes i flere af de basisanalyser, der er udarbejdet som grundlag for de kom-mende vandplaner, at kystvandene til Vadehavet, Vesterhavet, Skagerrak, Kattegat ogØstersøen måske ikke vil kunne opfylde miljømålet i 201529. Implementeringen af denpolitiske aftale om Grøn Vækst forventes imidlertid at bidrage til løsning af proble-met.30Luftbåren deposition af N fra kilder på land håndteres ikke i vandplanerne, men eromfattet af bl.a. reguleringen af ammoniak. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligtat bedømme, om reguleringen af de luftbårne kilder vil kunne opfylde de kommendemålsætninger i havstrategidirektivet31.Det vurderes, at miljømål og tiltag i den eksisterende regulering vil reducere udled-ninger og emissioner til havet. Det kan ikke med sikkerhed siges, om dette vil væretilstrækkeligt til at opfylde de mål, der vil blive fastlagt efter havstrategidirektivet. Detantages imidlertid til analysens formål, at tiltagene vil være tilstrækkelige.Der vurderes, at den fulde implementering af vandrammedirektivets vandplaner vilkunne sikre opnåelse af god miljøtilstand efter havstrategidirektivet.3.1.6Havbundens integritetHavstrategidirektivet, Bilag I:6. Havbundens integritet er på et niveau, der sikrer, at økosystemernes struktur ogfunktioner bevares, og at især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativtStatus2728

DCE – Nationalt Center for miljø og energi hed tidligere Danmarks Miljøundersøgelser(DCE)

Marine områder 2007 – Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvaliteten. NOVANA. Dahl, K. & Josef-son, A.B. (red.) 2009. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 113 s. - Faglig rapport fra DCEnr. 707.29Vandplaner for ”Vadehavet”, ”Kattegat, Skagerrak og Vesterhavet” og ”Østersøen”;http://www.vandognatur.dk/Emner/Vandplaner30Grøn vækst. Politisk aftale fra juni 2009.31Der er tale om en foreløbig vurdering, da den nærmere fortolkning og operationalisering af havstrategi-direktivet's kvalitative deskriptorer endnu ikke er endelig fastlagt.

Hyppig bundtrawling i et område kan betyde, at bunddyrfaunaen reduceres og vil havevanskeligt ved at genetablere sig. Der er internationalt en lang række studier, der viser,at bundtrawling har en negativ effekt på bunddyr og havbundshabitater. Intensivt fi-skeri med bundslæbende redskaber i visse områder i Nordsøen skønnes ifølge ICES athave påvirket områderne. Langtidseffekterne er imidlertid ikke dokumenteret32. Fysi-ske skader på rev, udjævning af havbunden og redistribution af sten er dog velkendteeffekter.33Den primære påvirkning af havbunden i forbindelse med efterforskning og produktionaf olie og gas - når bortses fra udledning af kemikalier, som behandles under afsnittetom miljøfarlige stoffer - er udledning af borespåner og bariumsulfat, der anvendes tiljustering af boremudders massefylde. Havmiljøet omkring offshoreanlæg overvågesbiologisk og kemisk med fastlagte intervaller i den danske sektor i Nordsøen. Den ge-nerelle konklusion på en række års overvågning er, at fysiske effekter, især fra bore-spåner, er begrænset til 500-1000 m fra platformen, og at områderne ved ophør af ak-tivitet og fjernelse af platformene vil blive genkoloniseret.Offshoreanlæg er omgivet af en sikkerhedszone på 500 m omkring anlægget, hvor derer forbud mod sejlads for skibe og andre fartøjer uden ærinde til anlægget samt fangst-redskaber o.l. Forbuddet betyder, at havbunden i sikkerhedszonerne ikke udsættes fornegative effekter fra bundslæbende redskaber i forbindelse med fiskeri.Råstofudvinding på havbunden, udvinding af sand, grus og ral har naturligvis indfly-delse på havbundens integritet. Meget detaljeret regulering af udvindingsområder hartil hensigt at begrænse de miljømæssige ændringer til mindre sårbare områder. Indvin-dingsområder udgør en meget lille del af havbunden.Derudover er der en række lokale og allerede regulerede kilder, der påvirker havbun-den, f.eks. ankring, klapning og bøjefortøjninger i forbindelse med flydende platformeog tankskibe. Andre lokale påvirkninger er råstofindvinding, hvor der ved slæbe- ellerstiksugning fjernes havbundsmateriale.Omkring permanente strukturer på havbunden vil der optræde nye lokale strømnings-mønstre, som kan påvirke den fysiske struktur af havbunden gennem aflejring af gro-vere/finere materialer.Rørledninger nedgraves normalt, når der er tale om områder med strøm og sediment-transport. Selve nedgravningen vil have midlertidige effekter på havbunden. Detsamme gælder etableringer af andre infrastrukturanlæg på havet, som både vil beslag-lægge havbundsareal og dermed ændre bundforholdene, og have midlertidige effekterunder etableringen.Beskyttelseszoner på 200 m omkring kabler og rørledninger på havbunden med forbudmod ankring, sandsugning, stenfiskeri og brug af bundslæbende redskaber indebærer,at havbunden i disse områder ikke udsættes for negative effekter heraf.

3233

ICES ACOM Advice 2008 Book VI The North Sea p 13ICES (2003) Report on Status of the European Seas p. 42

Kun for udvalgte, mindre havområder foretages der overvågning af havbundens til-stand. Datagrundlaget for bedømmelsen af havbundens tilstand som helhed er derforikke tilstrækkeligt til, at der kan konkluderes fyldestgørende om tilstanden.FremskrivningMålsætningsbeskrivelserne for BSAP og HELCOM svarer til kravene i den nuværen-de fortolkning af havstrategidirektivets deskriptor for havbunden samt de relevanteBSPA’s for Østersøen og MPA'er (Marine Protected Areas) i Nordsøen.Det kan derimod ikke udelukkes, at der kan være påvirkninger fra fiskeri med bund-slæbende redskaber, der på længere sigt kan udgøre et problem for opfyldelsen af mål-sætningen i havstrategidirektivet i ikke-MPA områder i Nordsøen og Østersøen, ogsom der ikke er taget hånd om med den nuværende lovgivning. Det vurderes især atgælde visse intensivt befiskede havbundsområder i Nordsøen, der som nævnt alleredei dag skønnes at være langtidspåvirkede af bundslæbende fiskeredskaber.Det forventes, at fysiske påvirkninger fra øvrige aktiviteter primært vil være lokale ogikke i sig selv væsentlige for det samlede økosystem, men kan dog være kritiske, hvisder er tale om ødelæggelse af stenrev. Dog bør det nævnes, at enkeltpåvirkninger, derikke i sig selv giver mærkbare effekter, i nogle tilfælde kan indgå i et samlet sæt afpåvirkninger, der kan have væsentlig betydning for økosystemet.Der foreligger således for de beskyttede områder tiltag i OSPAR og HELCOM, somsvarer til kravene i havstrategidirektivet. For de havbundsområder, der ikke er beskyt-tede, er det vurderingen, at der ikke i dag er fastlagt målsætninger eller reguleringer,der kan forventes fuldt ud at svare til de forventede krav i havstrategidirektivet34.Opstillingen af basisscenariet viste, at der for områder uden for de beskyttede områderi dag ikke er fastlagt forpligtelser eller reguleringer, der fuldt ud svarer til nærværendeanalyses fortolkning af kravene i havstrategidirektivet35.Spørgsmålet bliver om de tiltag, der gennemføres af fiskeripolitiske hensyn, vil væretilstrækkelige til at opfylde målene i havstrategidirektivet. EU's fiskeripolitik tilsigterbevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne, og selv om der naturligvisisær er fokus på bæredygtigheden af det kommercielle fiskeri, er målet i fiskeripolitik-ken progressivt at implementere økosystemtilgangen i fiskeriforvaltningen og minime-re fiskeriets påvirkning af det marine miljø36. Det anføres dog i Fødevareministerietsnotat37, at målet i fiskeripolitikken er, at fiskeriet med tiden forvaltes efter økosystem-baserede principper.Det er på grundlag af denne viden mulighed for, at der kunne blive behov for yderlige-re tiltag for at opnå god miljøstatus.

Der er tale om en foreløbig vurdering, da den nærmere fortolkning og operationalisering af havstrategi-direktivet's kvalitative deskriptorer endnu ikke er endelig fastlagt.35Eventuelle miljøproblemer forårsaget af, at gældende regler for f.eks. MPAs ikke overholdes, betragtesi denne sammenhæng alene som et håndhævelsesproblem, og vil ikke blive analyseret.36Fødevareministeriet: Implementering af Havstrategirammedirektivet. Danmark. Økonomiske analyser -Basisscenarier. Fiskeri. Udateret, mærket 0905-28.37 Op. cit.

3.1.7Hydrografiske egenskaberHavstrategidirektivet, Bilag I:7. Permanent ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker ikke de marine øko-systemer i negativ retning.StatusDer overvåges salinitet, temperatur og strømhastighed i danske farvande, dog ikkemed henblik på påvirkningen fra permanente strukturer. Specialovervågning, som harværet udført i forbindelse med broprojekterne, har vist, at projekterne har kunnet leveop til de stillede krav for så vidt angår hydrografiske påvirkninger. Dog har anlæggenei opførelsesfasen påvirket de hydrografiske forhold.FremskrivningMed den eksisterende viden og nuværende fortolkning af deskriptoren i denne analysevurderes der ikke at være behov for yderligere tiltag på dette område med hensyn tilopnåelse af god miljøtilstand i 202038.Det forudsættes at Femern Bælt-forbindelsen som planlagt ikke kommer til at påvirkevandudvekslingen.3.1.8Koncentrationer af forurenende stofferHavstrategidirektivet, Bilag I:8. Koncentrationer af forurenende stoffer ligger på niveauer, der ikke medfører foru-reningsvirkninger.StatusI DCE's 2007 status for marine områder konkluderes det, at for miljøfarlige stoffer erdet fortsat TBT fulgt af enkelte PCB'er og PAH'er, som giver anledning til overskri-delser af OSPAR’s miljøkvalitetskriterier for muslinger. I de tilfælde hvor der findesdata, der beskriver en tidsmæssig udvikling for organiske forureninger, er koncentrati-onen generelt faldende. Det nævnes i den samlede Natur og Miljørapport 2007 fraDCE, at OSPAR i forbindelse med forarbejdet til Quality Status Report 2010 har fun-det signifikante udviklinger i 26 tidsserier af målinger af organiske miljøfremmedestoffer, og i alle tilfælde var der tale om nedadgående udviklinger39.Generelt er indholdet af metaller i muslinger og fisk i de danske farvande vurderet tilat være omkring baggrundsniveauet, men DCE fortsætter: “Kobber blev dog ved flerestationer fundet i koncentrationer, der svarer til ”stærkt forurenet”. Ligeledes blev derfundet forhøjede værdier af zink, bly og kviksølv.40

Der er tale om en foreløbig vurdering, da den nærmere specifikation og operationalisering af havstrate-gidirektivet's kvalitative deskriptorer endnu ikke er endelig fastlagt.39Vandmiljø og natur 2007 NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning. Danmarks Miljø-undersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DCE nr. 714 (2009)40Marine områder 2007 – Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvaliteten. NOVANA. Dahl, K. & Josef-son, A.B. (red.) 2009. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 113 s. - Faglig rapport fra DCEnr. 707.

I DCE's seneste rapport er anført: "Indholdet af TBT i blåmuslinger i danske farvandeer faldet med 82 % fra 2000 til 2007. Indholdet af TBT i blåmuslinger overskrider dogstadig, for flere målestationer, miljøkvalitetskriteriet foreslået af OSPAR. Indholdet afkviksølv i blåmuslinger ligger for alle stationer under OSPAR’s miljøkvalitetskriteri-um. Indholdet af PCB ligger for tre stationer over OSPAR’S miljøkvalitetskriterium.Udviklingen i indholdet af PCB, PAH og kviksølv i blåmuslinger udviser ikke nogenentydig tendens de seneste ti år. For 13 ud af 64 stationer i 2007 var EU's miljøkvali-tetskrav overskredet for kviksølv i blåmuslinger."41Udledninger fra offshoresektoren påvirker Nordsøen, hvor den danske olie- og gas-produktion er placeret. Evalueringen af Offshorehandlingsplanen fra 2005 viser, at detikke lykkedes at nå OSPAR’s 2006-reduktionsmål for udledning af olie, primært fordiudledning af produceret vand var steget kraftigt. Udledning af kemikalier, som anven-des i produktionen, forventes at være foran OSPAR’s tidsplan, idet de 'sorte' kemikali-er blev udfaset i 2005, de 'røde' kemikalier var tæt på at være udfaset i 2009. Nye målfor perioden frem til 2011 har strammet dette krav, så OSPAR's 2006 reduktionsmålnu er nået i 201042. Der er endnu ikke taget stilling til udfasningen af de 'gule kemika-lier, hverken nationalt eller internationalt. HELCOM’s BSAP opererer også med ud-fasninger af en række miljøfarlige stoffer, herunder fra produktion af olie og gas, mender er ikke for tiden sådanne aktiviteter i den danske del af HELCOM-området.43Det fremgår af en rapport fra EU-Kommissionen (2005)44, samt Miljøministeriets”Ren Luft til alle”45, at uden yderligere regulering ”ville skibsfartens bidrag til NOx-og SOx- udledning i 2020 overstige udslippet fra landbaserede kilder”, og det heddervidere: ”Som et led i indsatsen for at overholde Danmarks forpligtelser i forhold tilEU-direktivet om nationale emissionslofter er der dog behov for en indsats specifiktrettet mod national skibsfart som derfor indgår i de danske emissionsopgørelser.” Denye IMO-regler forventes imidlertid at lede til et fald i skibsfartens emissioner afNOx- og SOx til luft, og dermed antages det ikke at blive et problem i relation til atopfylde forpligtelserne i havstrategidirektivet.Med hensyn til kilder til andre stoffer nævnes det i ”Ren luft til alle”, at den danskeemission af dioxin allerede er væsentlig under 1990 niveau, mens der for tjærestoffer”er en klar overskridelse af forpligtelsen”.FremskrivningDet vurderes på det foreliggende grundlag og med den nuværende fortolkning afdeskriptoren46:

41424344

Kilde DCE's Natur og miljø 2009– Fakta om natur og miljøudkast, del B p. 79 (Udkast af 11.8.09)

Kilde: Miljøstyrelsen 2011, Foreløbig status for de danske offshorehandlingsplaner til ud-gangen af 2010

Blandt andet på basis af HELCOM Recommendation 19/5Commission Staff Working Paper, Annex to The Communication on Thematic Strategy on Air Pollu-tion and The Directive on “Ambient Air Quality and Cleaner Air for Europe”, European Commission,SEC(2005), 1113, 21. September 2005,http://ec.europa.eu/environment/archives/air/cafe/pdf/ia_report_en050921_final.pdf45Miljøministerens strategi: Ren luft til alle - indsats overfor luftforurening (14.06.2008)46Der er tale om en foreløbig vurdering, da den nærmere fortolkning og operationalisering af HSD's kva-litative deskriptorer endnu ikke er endelig fastlagt.

•

at tilførslen af kobber til havmiljøet fra anvendelsen som antibegroningsmid-del i skibsfarten og for fritidsbåde kan muligvis ligge over niveauet for godmiljøtilstand i 2020.at udledningen af de såkaldte gule kemikalier fra de danske olie- og gaspro-duktionsenheder og især fra boreaktiviteter kan risikere at ligge over niveau-et for god miljøtilstand i 2020. Det samme kan være tilfældet, hvis der pågrund af en øget mængde produceret vand sker en øget udledning af olie medproduceret vand fra de danske produktionsenheder.at udledningen af PAH'er vil blive begrænset, så der ikke forekommer påvirk-ninger af havmiljøet. Tjærestoffer fra danske kilder, som ikke ligger underVRD, kommer primært fra træfyring i brændeovne.at TBT i 2020 ikke vil forekomme i koncentrationer i havmiljøet, der medfø-rer væsentlige problemer med at opnå god miljøtilstand.

•

Med udgangspunkt i den viden, der er indsamlet til dette projekt, og den nuværendefortolkning, der er gjort af deskriptoren, vurderes det, at det ikke kan udelukkes, at derfor visse miljøfarlige stoffer vil være koncentrationer, som risikerer at ligge over ni-veauet for god miljøtilstand i 2020. Det gælder især følgende områder og situationer:••Udledning af olie i produceret vand, samt udledning af såkaldte gule kemi-kalier fra de danske olie- og gasproduktionsenheder og især fra boreaktivite-ter.Tilførsel af kobber til havmiljøet fra anvendelsen som antibegroningsmiddeli skibsfarten og for fritidsbåde.

Olie i produceret vandPå de fleste danske olie- og gasfelter produceres der vand, som renses og enten reinje-ceres i reservoiret eller udledes til havmiljøet fra platformene. Den samlede mængdeudledt olie kan derfor risikere at stige over det nuværende niveau på 214 tons i 2010,selvom der arbejdes på at sænke koncentrationen af restolie i det producerede vand.Det kan også risikere at stige, hvis der findes nye olieproduktionsfelter.Udledning af kemikalier i produceret vand og ved boreaktiviteterOffshorekemikalierne inddeles i fire kategorier efter ”farlighed”: sorte (”farligst”), rø-de, gule og grønne (”uskadelige”).Selv om det stort set er lykkedes udfase de to mest miljøfarlige kategorier af offshore-kemikalier (de sorte og de røde), udledes der stadig gule kemikalier med såkaldtePBT-egenskaber (Persistens, Bioakkumulerbarhed, Toxicitet),Ca. 20 % af kemikalierne udledes med produceret vand, ca. 80 % ved boreaktiviteter.I 2010 blev der i alt udledt ca. 12.500 tons kemikalier, heraf 0,06 % røde, 11 % guleog 89 % grønne kemikalier.KobberFor at mindske udslippet af kobber til de indre danske farvande kan man udskifte denkobberholdige maling med bundmaling uden kobber. Med hensyn til fritidsbåde fore-

ligger der en bundmalingsbekendtgørelse, hvis ikrafttrædelse imidlertid er udskudt fra1. januar 2009 til 1. januar 2015 for at give mulighed for at udvikle alternativer til detraditionelle bundmalinger.3.1.9Forurenende stoffer i kommercielle arterHavstrategidirektivet, Bilag I:9. Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum overstiger ikke de niveauer, der erfastlagt i fællesskabslovgivningen eller andre relevante standarder.StatusGenerelt er fødevaresikkerheden ikke problematisk med hensyn til fisk og skaldyr.Kun yderst sjældent findes der overskridelse af EU’s maksimalgrænseværdier i Føde-varestyrelsens kontroller47.I enkelte lokale kystnære områder (under vandrammedirektivet) er der udstedt fiske-forbud på grund af landbaseret forurening, men i de åbne havområder er det primærtforekomst af toksiske alger, som overvåges.Særlige regler gælder for fiskeri i Københavns havn, ved Harboøre Tange og vedilandtagning af fisk, hvor kemisk ammunition er kommet med ombord eller i nettet.FremskrivningDet vurderes på det foreliggende grundlag og med den nuværende fortolkning afdeskriptoren "Forurenendestoffer i kommercielle arter",at tilstanden i 2020 er accep-tabel i forhold til kravene i havstrategidirektivet48.Der foreligger allerede mekanismer til overvågning og regulering af områderne.3.1.10Affald i havetHavstrategidirektivet, Bilag I:10. Egenskaberne ved og mængderne af affald i havet skader ikke kyst- og havmiljøet.StatusDer observeres til havs og ved opskylning på strande ofte affald, ikke mindst plastma-terialer, tovværk, fiskenet o. lign. Overvågning af affald er ikke en del af NOVANA,og der er kun sporadiske data. En opgørelse fra OSPAR af ilanddrevet affald viste, atca. 80 % stammer fra landbaserede kilder, at 94 % af alle undersøgte fugle indeholdtplastmaterialer, og at 55 % havde mere end 0,1 g i maven. Tilsyneladende akkumule-res der 150-2400 plastpartikler/m3i vandmassen og nær havbunden.49Fra HELCOMer der også en opgørelse, som dog antyder, at problemet er mindre i Østersøen.50FremskrivningSporelementer i blåmuslinger og østers (CKL projekt 2005) og Sporelementer i fisk og fiskevarer (CKLprojekt 2005)48Der er tale om en foreløbig vurdering, da den nærmere fortolkning og operationalisering af havstrategi-direktivet's kvalitative deskriptorer endnu ikke er endelig fastlagt.49OSPAR/UNEP (2007) Marine Litter.50HELCOM (2007) Assessment of the Marine Litter problem in the Baltic region and priorities for re-sponse47

Eksisterende lovgivning regulerer allerede området for skibe. Ilanddrevet affald er der-for ulovligt bortskaffet, idet genstande ikke må smides overbord. Der må ikke bort-skaffes affald i havet fra danske offshoreplatforme eller fra land. Det er derfor lagt tilgrund for analysen, at der ikke skal foretages videre angående denne deskriptor.Der er dog et problem med forekomsten af affald i havmiljøet. Det anslås, at mellem20-30 % stammer fra skibe. Der er allerede de fornødne regler, men efterlevelsenskønnes dog ikke altid fuldt tilstrækkelig.3.1.11Indførelsen af energiHavstrategidirektivet, Bilag I:11. Indførelsen af energi, herunder undervandsstøj, befinder sig på et niveau, der ik-ke påvirker havmiljøet i negativ retning.StatusDer er ikke overvågningsdata på dette område, og der er begrænset viden om muligeeffekter. Der er dog periodevis overvågning via projekter og et moniteringsprogram erunder forberedelse. Støj fra olie- og gasproduktionsplatforme og skibe har været for-bundet med forstyrrelsen af marine pattedyrs migrationsruter, hvor lys har forstyrrettrækfugles migrationsruter. Seismiske metoder, som anvendes i forbindelse med olie-og gasefterforskning, forstyrrer forbigående dyrelivet, men der er ”ikke dokumenteretvæsentlige korttidseffekter på fisk eller fiskebestande af seismisk undersøgelse”.51FremskrivningDet vurderes på det foreliggende grundlag og med den nuværende fortolkning afdeskriptoren" Indførelsen af energi",at tilstanden i 2020 formentlig vil kunne væreacceptabel i forhold til kravene i havstrategidirektivet52.3.1.12SammenfatningDe 11 deskriptorer anvendes i havstrategidirektivet til at definere god miljøtilstand. Tilbrug for denne analyse er det valgt at fortolke deskriptorerne som værende udtryk formålsætninger. Dette er valgt vel vidende, at der skal ske både et teknisk udviklingsar-bejde og træffes en række politiske beslutninger for at nå frem til de målsætninger, dertil sin tid vil være gældende. Fremskrivningen viser, at der er risiko for, at deskripto-rerne biodiversitet, havets fødenet og havbundets integritet ikke vil være opfyldt i2020.3.2 Brugernes og ikke-brugernes præferencer - danskernes holdninger til hav-miljøet.I dette afsnit beskrives befolkningens præferencer i forhold til udnyttelsen og beskyt-telsen af havmiljøet. Afsnittet kan anvendes til at opnå en forståelse af, hvad befolk-ningen mener om havmiljøet i form af trusler, kilder til forurening og forventninger tilforvaltning hos myndigheder.Udvalget om Miljøpåvirkninger og fiskeriressourcer - Delrapport vedr. Habitatpåvirkninger (2002).DFU-rapport nr. 112-02.52Der er tale om en foreløbig vurdering, da den nærmere fortolkning og operationalisering af havstrategi-direktivet's kvalitative deskriptorer endnu ikke er endelig fastlagt.51

Dette er de endnu ikke publicerede resultater af en holdningsundersøgelse gennemførti maj/juni 2011 af Wilke A/S ved hjælp af en mailbaseret spørgeskemaundersøgelse for et panel medca. 33.000 deltagere. Stikprøven er stratificeret efterfire baggrundskriterier: køn, alder, uddannelse oggeografi. Stikprøvestørrelsen er på 1013. Arbejdeter en del af KnowSeas samarbejdet, og kun de fore-løbige resultater præsenteres her. Holdningsunder-søgelser kan ikke erstatte egentlige non-marketværdifastsættelsesundersøgelser af havmiljøet, mendog give en indikation af danskernes opfattelse afværdien af havmiljøet.Fig 3-1Spørgsmålene er udarbejdet i projektet KnowSeas af den skotske partnerinstitutionSAMS, Oban.Resultaterne viser holdningerne til ”Trusler mod havmiljøet” stratificeret i forhold tilregioner, afstand og alder i de følgende tre grafer. De adspurgte er enige om, hvilkeforhold der udgør de største trusler mod havmiljøet. Der er ikke nogle åbenlyse for-skelle, hverken baseret på region, afstand til havet eller i forhold til aldersgrupperne.Figur 3-2 Trusler mod havmiljøet fordelt på regioner

Kilde: SDU, 2011

Figur 3-3 Trusler mod havmiljøet fordelt på afstand til havet

Kilde: SDU, 2011

Figur 3-4 Trusler mod havmiljøet fordelt på respondenternes alder

Kilde: SDU, 2011

Ser man på den relative vurdering af truslerne i svarene, er det påfaldende, at forure-ning fra industrien, affald og olie- og gasindvinding opfattes som de største truslermod havmiljøet. Alle repræsenterer miljøfremmede stoffer udledt til havet. Forsuringaf havet og klimaændringer er nært beslægtede trusler, der begge skyldes blandt andetafbrænding af fossile brændstoffer og andre bidrag til produktion af drivhusgasser. Det

er værd at bemærke, at fiskeri og akvakultur ses som en betydeligt lavere trussel modhavmiljøet.Opfattelse af havenes sårbarhedDer er stor enighed blandt de adspurgte om, at mennesker ved deres adfærd kan voldevarig skade på havmiljøet. Over 80 % er enten uenige eller helt uenige i udsagnet ”ha-vene er så store, at det er usandsynligt, at mennesker vil kunne volde varig skade pådem”.

Figur 3-5 Resultatet af spørgsmålet: Havene er så store, at det er usandsynligt, atmennesker vil kunne volde varig skade på dem?

Kilde: SDU, 2011

Figur 3-6 Resultatet af spørgsmålet: Regeringen burde udpege områder af havet, påsamme måde som det gøres med nationalparker på land

Kilde: SDU, 2011

Der er ligeledes stor enighed blandt de adspurgte om, at regeringerne burde beskyttehavområder på lige fod med landområder i form af udpegning af områder på havet ilighed med udpegning af nationalparker på land. Ca. 70 % af de adspurgte er entenhelt enige eller enige med et sådan forslag.

Figur 3-7 Resultatet af spørgsmålet: Regeringer burde opstille planer, der specifice-rer hvor forskellige aktiviteter må finde sted på havet

Kilde: SDU, 2011

Yderligere er ca. 63 % af de adspurgte enige i et initiativ fra mange regeringers sideom at opstille planer for, hvor på havet forskellige aktiviteter må finde sted.Forurening vs. fiskeri som trussel mod havmiljøetForurening fra industrien og fra fiskeri stratificeret efter region og alder viser, at deadspurgte generelt opfatter forurening fra industrien som en større trussel mod havmil-jøet end fiskeri. De helt unge (18-24) på Sjælland samt de unge (18-34) i Syddanmarkog hovedstaden ser forurening fra industrien som en større trussel end samme alders-grupper fra andre regioner. Især de adspurgte mellem 25 og 34 fra Nordjylland syntesat vurdere truslen fra industriforurening som mindre end de øvrige adspurgte. I de hø-jere aldersgrupper er det de adspurgte fra Sjælland, der vurderer truslen højest, mensde ældre i Syddanmark og Midtjylland opfatter forureningen fra industrien som en re-lativ mindre trussel (i forhold til de andre adspurgte grupper). Generelt er forskellenmellem gruppernes vurdering dog begrænset.

Figur 3-8 Forurening fra industrien som trussel mod havmiljøet

Kilde: SDU, 2011

Figur 3-9 Fiskeri som trussel mod havmiljøet

Kilde: SDU, 2011

Betragtes fiskeri som en trussel mod havmiljøet kan der ses betydelige forskelle mel-lem aldersgrupperne fordelt på regioner. Især de 25-44 årige adspurgte fra Nordjyllandopfatter truslen fra fiskeri som lavere end især adspurgte fra hovedstaden. Generelt,opfatter de adspurgte dog ikke fiskeri som en alvorlig trussel mod havmiljøet.Bekymring over forureningDe efterfølgende grafer giver et mere detaljeret billede af holdninger til de forskelligevalgte årsager til miljøændringer i havet. Det ses, at for de fire valgte kategorier, stigerbekymringen med alderen. Mest tydeligt er det i forhold til bekymring over tilstanden

af verdenshavene, hvor vi ser en betydelig forskel mellem de yngste og de ældste ad-spurgte grupper.Figur 3-10 Bekymring over forurening

Kilde: SDU, 2011

Figur 3-11 Bekymring over klimaændringer

Kilde: SDU, 2011

Figur 3-12 Bekymring over Verdenshavenes tilstand

Kilde: SDU, 2011

Figur 3-13 Bekymring over udryddelsen af dyre- og fiskearter

Kilde: SDU, 2011

Havets betydningI forhold til svarene på spørgsmålet om ”Hvor stor betydning har havet for dig person-ligt i forhold til følgende formål?” er opstillet diagrammer stratificeret efter henholds-vis regioner, afstand fra kysten og aldersgrupper. Rækkefølgen afspejler vigtighedenaf de ti kategorier. Det viser sig at være nogenlunde ens, hvad enten vi måler på regio-ner, afstand eller aldersgrupper. I forhold til regionerne ses der ikke store forskelle. Iforhold til aldersgrupper ses det, at de ældre aldersgrupper vurderer havets vigtighedhøjere end de yngre aldersgrupper. Denne tendens er stigende gennem alle aldersgrup-perne. Ikke overraskende ses i forhold til afstanden til kysten, at jo tættere de adspurg-te bor til kysten, jo større vigtighed tildeler de havet i forhold til de ti kategorier.

Figur 3-14 Havets vigtighed - fordelt på region

Kilde: SDU, 2011

Figur 3-15 Havets vigtighed fordelt på alder

Kilde: SDU, 2011

Figur 3-16 Havets vigtighed - fordelt på afstand til havet

Kilde: SDU, 2011

Det væsentligste at bemærke er, at det er de ikke-markedsbestemte benefits der vurde-res højest, mens beskæftigelsesargumentet scorer lavest i alle tre grafer. Resultaterneunderstreger havets rekreative betydning for befolkningen.Havmiljøet og myndighederDe følgende grafer giver et indblik i, hvordan de adspurgte, fordelt på regioner og al-der, vurderer forskellige myndigheder eller gruppers evne til at beskytte havmiljøet.Det skal bemærkes, at der generelt for alle aldersgrupper i alle regioner er mere tillidtil privat industri og lokale borgerbevægelser/græsrodsbevægelser og deres evne til atforvalte og beskytte havmiljøet end til offentlige instanser som EU, regeringen og lo-kale myndigheder. Videnskabelige institutioner bliver tildelt mindst kompetence i for-hold til forvaltning og beskyttelse af havmiljøet.Endvidere kan det ses, at yngre adspurgte har tendens til at vurdere EU som merekompetent end de ældre aldersgrupper. Især de yngre adspurgte fra Sjælland, Nordjyl-land og Syddanmark vurderer EU som mere kompetent, mens især de ældre fra Syd-danmark, Sjælland og Midtjylland giver EU en noget lavere kompetencevurdering.Figur 3-17 EU er kompetent til at forvalte og beskytte havmiljøet

Kilde: SDU, 2011

Figur 3-18 Regeringen er kompetent til at forvalte og beskytte havmiljøet

Kilde: SDU, 2011

Figur 3-19 Lokale myndigheder er kompetente til at forvalte og beskytte havmiljøet

Kilde: SDU, 2011

Figur 3-20 Privat Industri er kompetente til at forvalte og beskytte havmiljøet

Kilde: SDU, 2011

Figur 3-21 Videnskabelige organisationer er kompetente til at forvalte og beskyttehavmiljøet

Kilde: SDU, 2011

Figur 3-22 Lokale borgerbevægelser/græsrodsbevægelser er kompetente til at forvalteog beskytte havmiljøet

Kilde: SDU, 2011

4 DPSIR og værdi i de udvalgte sektorer

Dette kapitel indeholder en oversigt over DPSIR anvendt på de udvalgte sektorer. Forhver sektor er udarbejdet en oversigtsfigur med gode input fra den styregruppe, somhar fulgt projektet. Dernæst er sammenhængene beskrevet for at give en forståelse af,hvilke mekanismer som fører til, at samfundet oplever en nytte ved at kunne anvendede servicer, som havmiljøet giver mulighed for.4.1 FiskeriFigur 4-1 DPSIR for fiskeri

Det er særlig følgende tre deskriptorer, som bliver berørt af fiskeri:•••Ændret bestandsdynamik for fisk og skaldyr pga. fiskeri (Deskriptor 3)Ændret fødekædedynamik pga. selektivt fiskeri efter de mest værdifulde arter(Deskriptor 4)Mulige skader på havbundens integritet pga. trawling, herunder skader påboblerev/koldtvandsrev (Deskriptor 6).

Fiskeri har en række direkte og indirekte effekter på marine økosystemer. Den væsent-ligste påvirkning er reduktion af bestandenes størrelse og en ændring af bestandsdy-namikken ved overfiskning (Deskriptor 3 og 4). I værste fald kan overfiskning føre til

et kollaps af en eller flere fiskebestande. Et kendt eksempel er kollapset af torskebe-standen ved Newfoundland i 1992.Et utilstrækkeligt reguleret trawlfiskeri vil kunne påføre betydelige skader på havbun-dens integritet i almindelighed (Deskriptor 6), herunder skader på boble- ogkoldtvandsrev. Der er endnu ikke tilstrækkelig dokumentation for dels havbundensnuværende tilstand, dels trawlfiskeriets indflydelse på havbundens integritet, og derforheller ikke, hvorvidt den nuværende indsats vil kunne sikre god miljøtilstand for hav-bunden i 2020.Fiskeri er imidlertid også påvirket af andre af de 11 deskriptorer, for eksempel påvir-kes fiskebestandene negativt af eutrofiering.Reguleringen af fiskeriet foregår gennem EU's fælles fiskeripolitik (CFP53). I dag ud-nyttes de fleste fiskebestande i en grad, der overstiger et bæredygtigt niveau. Såledesudnyttes 40 ud af 140 bestande ikke længere inden for den biologiske sikkerhedsmar-gen og er ikke omfattet af en langsigtet plan, eller bør ifølge videnskabelige udtalelserikke længere udnyttes.54Som beskrevet ovenfor er billedet ikke entydigt, idet bestandeaf interesse for dansk fiskeri, og hvor der er defineret referencepunkter gennem de se-nere år (perioden 2000-2010) generelt har udvist en forbedring af bestandssituationenog en stabilisering af fiskeritrykket. Forekomsten af de bestande, der lever i åbent hav,samt torsk i Østersøen og kuller i Nordsøen er generelt god, hvorimod gydebestandenfor torsk og sej i Nordsøen er uden for sikre biologiske grænser. Blandt de overfiskedebestande er torsk, sej og makrel i Nordsøen samt sild og brisling i Østersøen.Drivkræfterne for fiskeri er naturligvis først og fremmest efterspørgsel efter fisk, bådetil almindeligt direkte forbrug, men også til produktion af foder til først og fremmestopdræt af højværdifiskearter. Den medfølgende beskæftigelse, indkomst og muligesubsidier påvirker fiskeriindsatsen, ligesom reguleringer og ikke mindst teknologiskelandvindinger har haft indflydelse på udviklingen i fiskerisektoren. Af eksterne fakto-rer kan nævnes klimaændringer, som bl.a. har indflydelse på sammensætningen af fi-skearter og deres vækstbetingelser, eutrofiering, som har en skadelig virkning på spe-cielt rekruttering til fiskebestandene og saltholdighed, der specielt i Østersøen har be-tydning for udviklingen i torskebestanden.Selve fiskeriet har indflydelse på fremtidige fiskerimuligheder. Overfiskeri, både bio-logisk og økonomisk, er et problem ligesom nogle fiskerimetoder medfører ændringeri værdifulde fiskehabitater (f.eks. bundtrawling). CFP er gennemført for at sikre en af-balanceret udvikling i EU-landenes samlede fiskeri. CFP er reguleret gennem et selv-stændigt politikområde og som sådan ikke underlagt havstrategien, på trods af, at fleremålsætninger i havstrategidirektivet direkte adresserer miljømålsætninger knyttet tilfiskeriet. Da CFP er under revision, som forventes afsluttet i år, vides det endnu ikke,hvordan samspillet vil blive mellem på den ene side havstrategidirektivet og på denanden side EU’s fælles fiskeripolitik.

5354

Common Fishery PolicyEuropa-Kommissionen, Den fælles fiskeripolitik i tal – Statistiske nøgletal – Udgave 2010.

4.1.1 ØkosystemydelserTabel 4-1 Økosystem ydelserMellemliggende ydel- Endelige ydelserserPrimær produktionUdklækningssted ogopdrætHabitat tilvejebringel-seRovdyr-byttedyrrelationerHavvands kvalitet Næ-ringsstofs kredsløbKlima stabilitetFiskeproduktionBevarelse af gavnligearterVelfærdAktivt brug:Kommerciel høst af arter ogforbrugetKommerciel vækst af fisk ogkrebsdyr (akvakultur / hav-brug)Rekreativt fiskeriIkke-konsumerende brug(f.eks. visuelle fordele / turis-me)Passivt brugEksistensværdien af arterOptions værdiTestamentarisk værdi

Bevarelse af Biodiver-sitetModstandsevne og ro-busthed

Kilde: Fisher et al. 2009 and Hanley & Barbier 2009, Modificeret af Lone Grønbæk Kronbakog Eva Roth, oversat.

Der er ingen tvivl om, at i opgørelsen over den totale økonomiske værdi - Total Eco-nomic Value (TEV) af de danske havområder er fiskeriet et af de væsentligste bidragtil velfærd. De bagvedliggende økosystemservicer er tilsvarende sårbare, og ændringeri de økologiske forudsætninger påvirker direkte den samfundsmæssige velfærd.4.1.2 VelfærdseffekterFiskeri deles i to kategorier nemlig kommercielt fiskeri og lystfiskeri. Værdiansættel-sen for kommercielt fiskeri bygger på markedet for fisk og fiskeprodukter, mens vær-diansættelsen for lystfiskeri nødvendigvis er lidt anderledes, da værdien her opstår iform af forbrugernes betalingsvillighed, altså det forbrugerne er villige til at betale udover deres omkostninger. Hvis en værdisætning for lystfiskeri bygger på markedspri-ser, som ved kommercielt fiskeri, vil værdisætningen være voldsomt undervurderet(Toivonen, Appelblad et al. 200055). Derfor er der i det følgende skelnet mellem vær-diansættelsen af kommercielt fiskeri og lystfiskeri. Lystfiskeri vil blive behandlet i af-snittet om turisme og rekreative formål.Kommercielt fiskeri:Det kommercielle fiskeri er underlagt en lang række begrænsninger og reguleringerfor at sikre både bestandenes ydeevne og fiskerne en stabil langsigtet indkomstmulig-hed. Udgangspunktet for EU’s fælles fiskeripolitik var erkendelsen af, at fiskebestandedeles mellem flere nationer, og det forhold, at fisk fanget i et område påvirker fiskerieti andre, nødvendiggør en fælles regulering. Det bærende princip er det relative stabili-tetsprincip, som betyder, at de enkelte lande bibeholder deres procentdel af fangstmu-Toivonen, A.-L., H. Appelblad, et al. (2000). Economic value of recreational fisheries in the Nordiccountries. Copenhagen, Nordic Council of Ministers.55

lighederne fra år til år. En fastsættelse af totalkvoter for hele havområder for hver fi-skeart og en tildeling af kvoter (%-vis fastsat for hver nation) til de enkelte lande er så-ledes det bærende element for beskyttelse og tildeling af fiskerimuligheder. For at be-grænse fiskeriindsatsen kræves yderligere en fartøjslicens og individuelle fartøjskvoterfor at kunne deltage i fiskeriet. Individuelt omsættelige kvoter blev indført i det pela-giske fiskeri fra 2003 og fartøjskvoteandele for det fiskeri, der foregår på havbunden, i2007. Den initiale tildeling har fulgt historisk fiskeri og med en gradvis implemente-ring af individuelle omsættelige kvoter i mange fiskerier, vil ejendomsretstildeling affisk følge de fiskere, der allerede er etableret og fisker på bestandene. Da der ikke erfastsat afgifter på fiskekvoter, tilfalder en eventuel skabelse af ressourcerente de fiske-re, som ejer kvoterne. Ressourcerenten vil yderligere blive trukket ud af fiskerierhver-vet, efterhånden som kvoteejere sælger kvoter og trækker sig ud af fiskeriet – dvs. ka-pitaliserer de fremtidige afkast af kvoterne.Værdifastsættelse (TEV) af det kommercielle fiskeri kan præsenteres skematisk, somdet ses af den følgende figur. Figuren viser sammenhængen mellem indkomst fra fi-skeri (Q), omkostningerne ved at fange fisken (Fiskeriindsatsen, E), hvor både ar-bejdskraft, kapital og rå- og hjælpestoffer er brugt i bedste alternative anvendelse (dvs.at f.eks. fiskerne ikke kunne tjene mere ved at få et andet job) og den tilsvarende stør-relse af den underliggende biomasse i fiskebestanden, der fiskes på. Ressourceren-ten/det samfundsmæssige overskud er således størst der, hvor forskellen mellem ind-komst og omkostninger er størst. Det vurderes, at EU fiskeri reguleres i retning fra denlille grønne pil mod store grønne pil, som begge er biologiske bæredygtige. Som detses på de grønne pile i figuren, kan ressourcerenten forøges ved at reducere fiskeriind-satsen – hvilket på længere sigt også kan øge fiskeriudbyttet målt i mængde (MSY56),hvor fangstmængden maksimeres. Uden effektive fiskerireguleringer vil markedskræf-terne dog føre til en overudnyttelse af fiskebestandene. Det svarer til den kortere grøn-ne pil, som afspejler den nuværende situation for de fleste kommercielle fiskerier iEU. Med de gældende reguleringer af dansk fiskeri er dette ikke mere gældende fordansk fiskeri, der med de indførte økonomiske reguleringer, har et incitament til at til-passe fiskeriindsatsen til den lange grønne pil, dvs. opfiske deres kvote fastsat efterMSY-princippet med de færrest mulige omkostninger.

Maximum sustainable yield

Figur 4-2 Præsentation af sammenhængen mellem biomasse, Bæredygtig produktionog Fiskeriindsats

Kilde: Olivier Guyader, Claire Macher, Ifremer, 11.2.2011, Brest, FranceBem. :Q = fangstmængde,B = Biomasse,E = FiskeriindsatsFodtegn : OA = fri adgang til fiskeri/svarer til det punkt, der betegnes som« the tragedy of the commons »,SQ = ét reguleret bæredygtigt fiskeri,MSY = et reguleret fiskeri hvor fangstmængden maksimeres,MEY = et reguleret fiskeri, hvor det økonomiske udbytte maksimeres

Danske fiskere fisker som forventet mest i de farvande, der geografisk ligger nærmestDanmark. Følgende GIS-præsentation viser den beregnede gennemsnitsomsætning foralle fiskearter for danske fiskere 2007-2009. Data er oparbejdet fra ICES og EU’s fi-skeridatabaser; http://www.ices.dk/fish/CATChSTATISTICS.asp og<http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/fisheries/data/database. På kortetnedenfor er illustreret, hvor stor omsætning de danske fiskere har fra de forskelligeICES kvadrater. Gennemsnitomsætningen for de tre år viser, at danske fiskere har de-res omsætning i fiskeriet fra Nordsøen, Kattegat/Skagerrak og den sydlige del afØstersøen, men også en betydelig omsætning fra norsk zone. De lyseblå felter viserdog, at flere danske fiskere vælger at fiske uden for nærområderne med en ikke ubety-delig omsætning til følge.

Figur 4-3 Gennemsnitsomsætning for alle fiskearter for danske fiskere 2007-2009

Kilde: GIS-præsentation venligst udarbejdet af Tim O’Higgins, SAMS, Oban.

Dansk Fiskeristatistik gør det muligt at belyse fiskeriets økonomi i stor detaljerings-grad. Årligt udgiver Fødevareøkonomisk Institut publikationen ”Fiskeriets økonomi”,som i detaljer klarlægger fiskerigrundlag (kvoteudvikling, som fastsat gennem EU’sfælles fiskeripolitik, og kvoteudnyttelse), fiskeflådens udvikling, fangst og indtjening,samt prisudvikling, forarbejdning og for 2011 også en analyse af værdikæden for fisk.Med henvisning til disse publikationer og Fiskeridirektoratets interaktive database skalkun hovedresultaterne medtages her.

Der er 2.826 registrerede fiskefartøjer, af hvilke 786 havde en omsætning på overDKK 50.000 i 2010 (tabel 2.6. Fiskeriets Økonomi 201157). Mere interessant er må-ske, at der kun er 688 kommercielt aktive fartøjer (defineret som en årlig omsætningover den såkaldte FOI grænse på i 2010 DKK 254.545). FOI grænsen er baseret påproduktionsværdien og udbyttet. Denne gruppe står for 99 % af den samlede fangst-mængde. Det tilsvarende antal fartøjer var 1545 kommercielt aktive fartøjer i år 2000og svarer til en reduktion på 55 % i det forgangne tiår. Udviklingen er drevet af indfø-relsen af individuelt omsættelige kvoter i fiskeriet på åbent hav (2003) (fiskeri efterfede fisk) og fartøjskvoteandele i fiskeriet på havbunden i 2007 (fiskeri efter magrefisk). Fartøjer har i den mellemliggende periode købt hinanden ud og må nødvendigvishave sikret de tilbageværende fartøjers økonomi samt begrænset evt. negative effekterpå miljøet med reduktionen i antallet af fartøjer.Antallet af beskæftigede i fiskeriet var registreret til 3.681 personer i 2010. Ca. entredjedel af denne beskæftigelse er dog knyttet til inaktive registrerede fiskerfartøjerog bierhvervsfiskere samt erhvervsfiskere med en fangstværdi under DKK 50.000. i2010 (for flere detaljer se tabel 2.8. Fiskeriets økonomi 201158). Den totale fangstvær-di for danske fiskere i 2010 var DKK 3.004 millioner.Fødevareøkonomisk institut beregner både fiskeriets indtjeningsevne (fangstværdi fra-trukket alle driftsomkostninger ekskl. aflønning af arbejdskraft og kapital), samt brut-tooverskud, der er den del af indtjeningen, der er tilbage til aflønning af den investere-de kapital, inkl. afskrivninger på kapitalapparatet. Fødevareøkonomisk institut vurde-rer, at en rentabilitet over 10-11 % er nødvendig for at skabe interesse for at investere ifiskeriet. Hvis disse beregnede rentabilitetsprocenter sammenholdes med den skemati-ske oversigt ovenfor, er der ingen tvivl om, at dansk fiskeri er på vej til at tilpasse ka-pitalindsats og mandskabsforbrug til MSY-niveau (den lange grønne pil ovenfor). Fle-re lande i Europa, som fisker på de samme bestande, har dog endnu ikke økonomiskog reguleringsmæssigt tilpasset sig de faktiske fiskerimuligheder. En stor del af denpotentielle ressourcerente59er stadig, i de lande, omsat til almindelige omkostninger ierhvervet (den korte grønne pil), hvor der ved ændrede reguleringer på længere sigt eren mulighed for at øge ressourcerenten til et betydeligt højere niveau (den større grøn-ne pil).Den gennemsnitlige rentabilitet var i perioden 2007-2009 på 16%, for 2009 13%,mens forventningerne til 2010 ligger så højt som 27% med forventet fald til 17-19% i2011 (Tabel 3.23. Fiskeriets Økonomi 201160). Sammenholdes disse tal med den ske-matiske oversigt ovenfor, vil den rentabilitet der ligger ud over de fastsatte 10-11 %kunne betragtes som ressourcerenten, som er den værdi, selve fiskebestanden forrentesmed. Rentabilitetsprocenten er dog beregnet eksklusive værdien af kvoterne og er der-for for høj i forhold til andre brancher615758

Fiskeriets økonomi 2011, Fødevareøkonomisk Institut, København 2011Fiskeriets økonomi 2011, Fødevareøkonomisk Institut, København 2011

Ressourcerenten er en indtjening ved udnyttelse af en ressource som ligger udover,hvad der kan kaldes normal aflønning af arbejdskraften og normalforrentning af deninvesterede kapital.Fiskeriets økonomi 2011, Fødevareøkonomisk Institut, København 2011

pers. Komm. Max Nielsen

SubsidierDet europæiske finansielle tilskud (EFF) for syvårs perioden 2007-2013 omfatter bådeØstersøen og Nordsøen og er inklusive dansk medfinansiering på 50 % og udgør i altca. DKK 1780 millioner, men størsteparten er gået og går til at dække omkostningeruden for selve fiskeriet, herunder akvakultur, fiskerihavne, markedsføring, diversifice-ring af arbejdsmarkedet for at sikre tidligere fiskere nye job, og også dække direkteimplementeringsomkostninger for fiskerireguleringer. Tilbage er ca. DKK 400 millio-ner til ophugning, sikkerhed om bord og subsidiering af indførelse af mere selektiveredskaber, så ikke ønskede bifangster bliver reduceret i fiskeriet. (FishSTERN, Bal-ticSTERN, report 6428, april 2011)ForsyningssikkerhedKun en begrænset del af de danskfangede og importerede konsumfisk forbruges iDanmark. Det danske fiskeri har derimod dannet baggrund for en meget større handelog forarbejdning af fisk end vor egen fangst umiddelbart giver betingelser for. Denfølgende tabel, som bygger på en række forudsætninger, er hentet fra Fiskeriets Øko-nomi 2011 s. 112 (Fig. 6.1) og viser sammenhængene. Kun ca. 20 % af værdien af densamlede tilgang, forarbejdning og handel til det danske marked (egenfangst og import)omsættes efterfølgende på det danske marked (DKK 3.964 millioner), mens ca. 80%(DKK 16.785 millioner) afsættes til eksport. Med denne fordeling er der næppe basisfor at diskutere forsyningssikkerhed i forbindelse med fiskerierhvervet.Figur 4-4 Handel med fisk til konsum i Danmark, 2008 (tons levende vægt, mio. kr.)1

Kilde: Fiskeriets økonomi 2011, Fødevareøkonomisk Institut, København 2011

Tabel 4-2 Resultat af den økonomiske og sociale analyse for fiskerisektorenPåvirkning af velfærden"Cost" og ” benefit" indi-VærdikatorerØkonomiIndkomst herunder subsi-dierDKK 955 millionerOmsætning i sektoren.DKK 3.004 millioner(2010)62Subsidier primært til op-Ca. DKK 400 millionerhugningsstøtte, sikkerhed(2007-2013) subsidier (ikkeog udvikling af selektivemedtaget i økonomien.)63fiskeredskaberCa. DKK 57,2 millioner(2010) ophugningsstøtte (ikkemedtaget i økonomien.)64 65Omkostninger – driftsom-DKK 1.037 millioner (drift,)kostninger, beregnedeDKK 1.012 millioner (afløn-partsaflønning og brutto-ning af arbejdskraft, kommer-overskud til aflønning afcielt aktive fartøjer)kapital, afskrivninger ogDKK 955 millioner (brutto-ressourcerenteoverskud)66,673681 personerAntal beskæftigede - direk- 3681 (hvor en tredjedel er be-teskæftiget på inaktive fartø-jer)68,69Ikke værdisat kvantitativtHvad er omkostningen ved Tilpasning af fiskeflåden erat ændre et samfund - ef-sket under højkonjunktur,teruddannelse, erhvervs-hvor alternativ beskæftigelsestøtte, trivsel etc.har været mulig. Kulturæn-dringer er ikke værdisat fordenne sektor.DKK 955 millioner

Omkostninger

BeskæftigelseBeskæftigedeEksternaliteterKulturændringer

TOTAL ØKONOMISKVÆRDI4.1.3 Nordsøen

Som beskrevet i afsnit 3.1.3 Kommercielle arter, er flere af bestandene med stor inte-resse for dansk fiskeri forbedret de seneste 10 år, mens især gydebestanden af torsk ogsej i Nordsøen stadig er uden for sikre biologiske grænser, og der er stadig mortalitet iforbindelse med bifangster af ikke-kommercielle arter som rokker, hajer, marsvin ogdelfin (Deskriptor 3 og 4).6263

Fiskeriets økonomi 2011, Fødevareøkonomisk Institut, København 2011FishSTERN, BalticSTERN, report 6428, april 201164FishSTERN, BalticSTERN, report 6428, april 201165Operationelt program for udvikling af den danske fiskeri- og akvakultursektor 2007-2013,Fødevareministeriet 200966Fiskeriets økonomi 2011, Fødevareøkonomisk Institut, København 201167Note: værdien af omkostninger baseret på omkostningsstruktur som beskrevet i ovenståendekilde i forbindelse med 2010 forventninger (34 % i drift omkostninger, 34 % til aflønning ogca. 32 % i bruttooverskud)68Fiskeriets økonomi 2011, Fødevareøkonomisk Institut, København 201169Fiskerne vedbliver med at være beskæftigede på de inaktive fartøjer for at opretholde rettentil at kunne fiske

Det har betydning for havbundens integritet(Deskriptor 6) i forbindelse med trawlfi-sker (bom- og skovltrawling). Disse generelle miljøproblemer skal dog kvalificeresyderligere, og individuelle handlingsplaner, som omfatter alle fiskerinationer, iværk-sættes.Der gøres fremskridt med hensyn til reguleringen af fiskeriet og med mulighed for atopnå enighed om langsigtede planer for de vigtigste kommercielle arter. Således erden samledefishing effortreduceret med 25 % fra 2000 til 2006 og trawlfiskeri er ble-vet væsentligt reduceret i nogle områder.Ovenstående bygger på OSPAR Quality Status Report for 2010.704.1.4 ØstersøenFiskeri påvirker Østersøens fødekædestruktur ved at fjerne hovedsageligt store rov-arter som torsk, sandart, gedde og laks, som har en vigtig rolle i fødekæden ved at re-gulere de lavere trin i fødekæden. Undersøgelser viser, at overudnyttelse af rovfisk harført til strukturændringer i Østersøens økosystem (Deskriptor 4), herunder også til øgeteutrofiering (Deskriptor 5).ICES summerer for kommercielle bestande I Østersøen, at to ud af 11 bestande iØstersøen blev bedømt til at være uden for sikre biologiske grænser71. Hertil skaltilføjes, at langtfra alle bestande har veldefinerede biologiske grænser. I Østersøen erdet 5 fiskebestandene hvor datamaterialet er omfattende nok til at fastsætte dissebiologiske grænseværdier.De to fiskebestande, der i Østersøen vurderes at være uden for sikre biologiskegrænser, er bestande, der kun udnyttes ganske lidt af dansk fiskeri; den centraleøstersøsild samt en mindre sildebestand i Riga-bugten. Begge bestande forventes i2012 at stige og vurderes derfor at ligge inden for de biologsike sikre grænser til næsteår.Trawlfiskeri vurderes at påvirke dyre- og plantesamfund på havbunden i meget storeområder af Østersøen. Bundtrawling er desuden det fiskeri, der har de største bifang-ster.Ovenstående vurdering bygger på HELCOM's vurdering af Østersøens økologiske sta-tus for 2003-200772, der i store træk skønnes stadig at være gældende. For Østersøenkonkluderer HELCOM sammenfattende, at kommercielt fiskeri i alvorlig grad påvir-ker Østersøens økosystem, især bundtrawling, der berører store områder.

OSPAR 2010. Quality Status Report 2010. OSPAR Commission. London.European Environment Agency: Status of marine fish stocks (CSI 032) - Assessment published Sep2011 – referring to ICES 200872HELCOM 2010, Ecosystem Health og the Baltic Sea 2003-2007: HELCOM Initial Holistic Assess-ment, Balt. Sea Environ. Proc. No. 12271

4.2 AkvakulturFigur 4-5 DPSIR for akvakultur

Drivkræfterne bag akvakultur på havet (havbrug og lineopdrættede muslinger) er denstore efterspørgsel på fisk og skaldyr globalt. Ved havbrug forstås opdræt af fisk i netpå havet. Disse net er ofte forankret i havbunden. Brugene understøtter beskæftigelse ityndt befolkede områder i Danmark og giver indkomst, eksport og handel. Havbrugmedfører udledning af fosfor, kvælstof, kobber (fra havbrugsinstallationerne) og me-dicin (fiskene medicineres ved sygdom). Det er en punktkildeforurening, som øgerden generelle belastning med næringsstoffer oftest i kystområderne, hvor brugene erplaceret. Muslingebrug har på næringsstofområdet en reducerende effekt, da muslin-gene optager næringsstoffer. Den nuværende placering af havbrug i Danmark opfattesaf nogle som visuelt forstyrrende. Endvidere er der risiko for interaktion med vilde fi-skebestande gennem undslupne fisk og evt. sygdomsspredning og sølus (Sea lice).Havbrug kan desuden være en kilde til invasive arter.Der er ikke i Danmark konstateret overførsel af sygdomme mellem vilde og opdrætte-de bestande (Klindt og Geitner, 200273).I akvakultur såvel som andre sektorer er der eksterne faktorer, som påvirker systemet,bl.a. den globale økonomi. Der er også identificerbare påvirkninger af miljøet: fosfor,kvælstof, visuel degradering, kobber, medicinering og undslupne fisk (som kan have73

Klindt, H., K. Geitner, et al. (2002). Rapport fra Arbejdsgruppen vedrørende det tekniske grundlag forlokalisering af havbrug.

indflydelse på de vilde bestande). Dog er der ved havbrug også en positiv påvirkningaf velfærden i form af beskæftigelse, indkomst, produktion af fødevarer samt eksport.I lyset af disse faktorer er der en række tiltag som er taget både fra politisk og bran-chens side. Der foreligger aftaler om miljøneutrale udvidelser af anlæg, krav om mil-jøundersøgelser før udvidelser, samt begrænsninger for udledning af fosfor, kvælstof.Mere specifikt er havbrug reguleret af en række bestemmelser og love, bl.a. fiskerilo-ven (kræver tilladelse til havbrug), miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, samt bekendtgø-relser om: anvendelse af fodertyper, og kvalitetskrav for havområder og krav til ud-ledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet.(Klindt, Geitner et al.200274). Disse har igen indflydelse på drivkræfterne. Generelt kan det siges, at udnyt-telsen af danske havområder til akvakultur er yderst begrænset set i forhold til isærNorge. Oprettelse af nye brug skal godkendes efter miljøbeskyttelsesloven. Der er po-tentiale for at forøge ressourcerenten ved oprettelsen af nye brug.Regeringens akvakulturudvalg af 2009 (Anbefalinger til en bæredygtig udvikling afdansk akvakultur, Hovedrapport, København 1.juli 2010) skitserer flere løsningsfor-slag til implementeringen af regeringens handlingsplan 2006 (En ny fremtid for danskfiskeri og akvakultur), som er fulgt op af ”Aftale om Grøn vækst, Regeringens hand-lingsplan 2009”. Generelt forudsættes, at der kan skabes et bæredygtigt og produktivtgrundlag for at øge fiskeproduktionen i akvakultur fra 40.000 tons til 115.000 tons i2013 uden at øge miljøbelastningen. Der er i forbindelse med Grøn Vækst etableret entilskudspulje i Fiskerifonden på i alt DKK 100 millioner i perioden 2010-2015 somsupplement til allerede eksisterende tilskudsmuligheder.4.2.1 ØkosystemydelserNedenstående tabel opsummerer de ydelser, som de danske havområder leverer tilakvakultur sektoren.Tabel 4.3 ØkosystemydelserMellemliggende ydelserFor fisk: Naturlig omsætningaf næringsstofferFor muslinger: Produktion afspat, settling og naturligt fø-degrundlag.Endelige ydelserFor fisk:Rent vandFor muslinger:Settling og vækst afmuslingerneVelfærdFor fisk: Fiskeopdræt

For muslinger: Produktionaf muslinger. Naturligfjernelse af næringsstofferi belastede områder

4.2.2 VelfærdseffekterSelvom havbrug er en kraftigt stigende produktionsmetode til produktion af fødevarerpå verdensplan, er udviklingen i Danmark noget mere beskeden. Produktion fra hav-brug udgjorde i 2008 ca. 8900 tons svarende til ca. 20 % af den totale akvakulturpro-duktion (Fødevareøkonomisk Institut 201075). Der var i 2008 seks virksomheder med74

Klindt, H., K. Geitner, et al. (2002). Rapport fra Arbejdsgruppen vedrørende det tekniske grundlag forlokalisering af havbrug.75Fødevareøkonomisk Institut (2010). Fiskeriets Økonomi 2010 / Economic Situation of the DanishFishery 2010. København, Fødevareøkonomisk Institut.

havbrug i Danmark med 20 havbrug i alt. Nogle af de største virksomheder i branchen(Havbruget Hundsage A/S og Snaptun Fisk Export A/S) har tilkendegivet et ønske omat være aktive deltagere i regeringens handlingsplan fra 2006 ”En ny fremtid for danskfiskeri og akvakultur” (Møhlenberg, Rasmussen et al. 2010). Handlingsplanen omfat-ter en femdobling af fiskeproduktionen til i alt 40.000 tons pr. år inden 2015 udenyderligere belastning af miljøet. I danske havbrug opdrættes udelukkende regnbueør-reder (Dansk Akvakultur 201176). Alle danske havbrug er i dag placeret kystnært ogofte i såkaldte yderområder (Fødevareøkonomisk Institut 201077).Produktionen af fisk på havbrug er med til at øge beskæftigelsen, især i yderområderaf Danmark. Det er også med til at forøge produktionen af fisk (i Danmark kun ørredog ørredrogn), og da langt størstedelen af fiskene fra havbrug eksporteres (mere end90 %) er denne branche også med til at øge handel og eksport (Danmarks Statistik201178). På tværs af de seks virksomheder var der i 2009 en omsætning på knap DKK318 millioner. Dog var der med høje driftsomkostninger et underskud i branchen påknap DKK 4,1 millioner for 2009. Det skal dog pointeres, at dette er mere end en hal-vering af underskuddet fra 2008. Branchen havde i årene fra 2004-2007 et overskud pågennemsnitlig DKK 7,2 millioner. årligt (Danmarks Statistik 201179).Selvom det kun i dag er ørredproduktion (og linemuslinger), som finder sted i hav-brug, kan et fremtidsscenarie involvere både laks og torsk. DTU Aqua skal i de kom-mende år undersøge mulighederne for havbrug med produktion af bl.a. laks og mus-linger længere ude på havet (Reeh 201180). Et scenarie med øget produktion i havbrugbevirker endvidere, at værdien af havet som produktionssted for fisk i havbrug vil sti-ge. Nedenfor er værdiskabende elementer samlet og gennemgået, efterfulgt af en ta-beloversigt med værdiansættelsen. Der er ikke differentieret mellem Nordsøen ogØstersøen i dette afsnit.Muslingeopdræt har udviklet sig således, at der på trods af udstedelsen af 50 licenser i2008, kun var 18 brug i drift i 2010 – alle i Limfjorden. Isen i vinteren 2010/11 hardog yderligere begrænset dette antal. Det økonomiske potentiale er ikke blevet indfri-et, da branchen indtil nu ikke har kunnet præstere et samlet regnskabsmæssigt over-skud. Beskæftigelsen i muslingeopdrættet er derfor i dag begrænset.Beskæftigelse: arbejde i 20 havbrug + bearbejdning af fisk/rogn + pakning osv.Omsætning: For fisk DKK 318 millioner i 2009 (forventet stigning i produktion fremmod 2015 – potentiale for stor stigning i omsætningen). Dertil kommer muslingeop-dræt på DKK 21 millioner kr.Driftsresultat: Samlet set oplevede de danske havbrug i 2009 et overskud på DKK22,6 millioner i 201081(Danmarks Statistik 201182).7677

Dansk Akvakultur (2011). "Dansk Akvakultur ". from www.danskakvakultur.dk.Fødevareøkonomisk Institut (2010). Fiskeriets Økonomi 2010 / Economic Situation of the DanishFishery 2010. København, Fødevareøkonomisk Institut.78Danmarks Statistik (2011). "Statistikbanken." Retrieved 24. august, 2011, from http://www.dst.dk/.79Danmarks Statistik (2011). "Statistikbanken." Retrieved 24. august, 2011, from http://www.dst.dk/.80Reeh, L. (2011). Sænk havbruget under vand, når stormen raser, DTU Aqua.81Danmarks Statistik (2012). ”Overskud i dansk akvakultur.” Retrieved 4. januar, 2012, fromhttp://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR559.pdf82Danmarks Statistik (2011). "Statistikbanken." Retrieved 24. august, 2011, from http://www.dst.dk/.

Fødevareproduktion: 10.282 tons i 2009 – årlig stigning siden 2006 på ca. 640 tons(regeringen har fremsat mål om at øge produktionen til 40.000 tons inden 2015(Ministeriet for Fødevarer 200683)Eksport: mere end 90 % af produktionen bliver eksporteret. Svarende til en værdi påca. DKK 14 millioner/årligt. Pt. er der ligeledes potentiale for værdivækst i form aføget eksport som resultat af øget produktion.Der er desuden afledede erhverv. Ud fra norske analyser skønnes, at en arbejdspladshos en primær producent fører til fem arbejdspladser på land. Havbrugene giver be-skæftigelse på små havne i udkantsområderne og kan derfor være af stor lokal betyd-ning.84Tabel 4-4 Resultat af den økonomiske og sociale analyse af akvakulturPåvirkning af vel- "Cost" og "benefits" indikatorerVærdierfærdenØkonomiOmsætningOverskudDKK 22,6 millionerknap DKK 347,5 millioner i2009 (forventes at stige)85DKK 22,6 millioner i 201086(Omkostningerne er ikke an-givet)

Omsætning i sektoren.SubsidierOmsætning minus driftsomkost-ninger, beregnede partsaflønningog bruttounderskud til aflønningaf kapital, afskrivninger og res-sourcerente

BeskæftigelseBeskæftigelseAntal beskæftigede - direkteEksternaliteterFødevareproduktion Årlig produktion i tonsEksport og HandelKobberudledningAnden udledningAndetTOTAL ØKO-NOMISKVÆRDIVærdien af årlig handelVærdisætning af betydningen forhavmiljøetVærdisætning af betydningen forhavmiljøetKilde til invasive arter

Arbejdspladser. 15287Ikke værdisat kvantitativt10.013 tons i 2009 (forventesat stige)88ca. DKK 313 millioner årligtpt. (forventes at stige i taktmed at produktionen stiger)89Minimal effekt på miljøet90Miljøneutrale udvidelser91DKK 22,6 millioner

8485

Ministeriet for Fødevarer, L. o. F. (2006). En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur, Handlingsplan2007-2013. København, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Oplysning fra Dansk Akvakultur

Møhlenberg, Rasmussen et al. 2010; Danmarks Statistik (2012). ”Overskud i dansk akvakultur.” Re-trieved 4. januar, 2012, from http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR559.pdf.

4.3 SkibsfartNedenfor vises et DPSIR-diagram for skibsfarten i danske farvande. Det er i praksisvanskeligt at udskille den danske skibsfart, som finder sted i de danske farvande, fraskibstrafikken i de internationale farvande. Kun en mindre del af de danske skibe sej-ler alene i dansk farvand.Desuden sejler mange udenlandske skibe i dansk farvand, hvor ikke alle registreres.Det medfører bl.a., at der ikke meningsfuldt kan estimeres økonomisk værdi alene afsejladsen i de danske farvande, - men da gennemsejlingen gennem de indre danskefarvande er afgørende for mange sejlruter i det nordeuropæiske område, må de tillæg-ges stor økonomisk værdi.

Danmarks Statistik (2012). ”Overskud i dansk akvakultur.” Retrieved 4. januar, 2012, fromhttp://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR559.pdf87Danmarks Statistik (2012). ”Overskud i dansk akvakultur.” Retrieved 4. januar, 2012, fromhttp://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR559.pdf88Ministeriet for Fødevarer, L. o. F. (2006). En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur, Handlingsplan2007-2013. København, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmarks Danmarks Statistik(2012). ”Overskud i dansk akvakultur.” Retrieved 4. januar, 2012, fromhttp://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR559.pdf89Danmarks Statistik (2012). ”Overskud i dansk akvakultur.” Retrieved 4. januar, 2012, fromhttp://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR559.pdf90Rand, P., F. Møhlenberg, et al. (2008). Kobberforbrug og kobbertab ved danske havbrug. 2970 Hørs-holm, Danmark Dansk Akvakultur91Ministeriet for Fødevarer, L. o. F. (2006). En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur, Handlingsplan2007-2013. København, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Figur 4-6 DPSIR for skibsfart

4.3.1 MiljøpåvirkningerDet er særligt følgende deskriptorer, som bliver berørt af aktiviteterne i skibsfartssek-toren:••••Deskriptor 8, 9 og 10 gennem forureningspåvirkning af marine organismer viaudledninger (herunder kemikalie- og oliespild), klapning og affaldDeskriptor 5 ved eutrofiering som følge af udledning af NOXog til dels klo-akspildevandDeskriptor 11 gennem forstyrrelse af havfugle og havpattedyrDeskriptor 2 ved introduktion og spredning af ikke-hjemmehørende arter medballastvand med risiko for påvirkning af den økologiske balance.

Forureningspåvirkning af marine organismer via udledninger (herunder kemi-kalie- og oliespild), klapning og affald (Deskriptor 8, 9 og 10)Skibstrafik bidrager til forurening af vand, sediment og marine organismer via udled-ning af forurenet vand, sivning af stoffer fra skibsmaling og hydrauliksystemer og viaulovlige og uheldsbetingede oliespild.Tributyltin (TBT) er et markant og alvorligt eksempel, fordi det næsten udelukkendekan henføres til skibstrafikken (bundmaling til skibe), og fordi det - selv i meget små

koncentrationer - har alvorlige og konstaterbare, toksiske effekter på det marine liv.Påvirkning af havmiljøet fra TBT kendes især fra havnebassiner, hvor bløddyr (konk-snegle) ved langtidspåvirkning er blevet tvekønnede. TBT kan muligvis medføre neu-rologiske og reproduktionsmæssige forstyrrelser hos marine pattedyr.Skibsfartens ulovlige eller uheldsbetingede oliespild kan have alvorlige effekter påhavmiljø, rekreation og samfundsøkonomi. Der er til hver en tid omkring 2000 han-delsskibe i Østersøen, og antallet er stigende bl.a. som følge af stigende russisk olie-eksport via Østersøen. Det indebærer en stigende risiko for uheld, der kan medføreoliespild med deraf følgende risiko for negative effekter på det marine miljø og re-kreative værdier.Eutrofiering som følge af udledning af NOX(Deskriptor 5)Udledning af NOXfra skibsmotorers udstødning bidrager til eutrofieringen af havom-råder via diffus NOX-deposition.Emission af NOXfra skibstrafikken er steget de sidste 20 år, dog med en lavere stig-ningstakt siden 2005. Modelberegninger viser, at skibstrafikken bidrager med 20-28 %af den atmosfæriske deposition af NOXi Nordsøen92. Da NOXbliver transporteret overstore afstande, sker der deposition på havoverfladen. Derfor kan disse tal formodent-ligt også anvendes for Østersøen.Nye regler fra FN's Internationale Maritime Organisation, IMO, forventes imidlertid atlede til et fald i skibsfartens emissioner til luft, og dermed antages det ikke at blive etproblem i relation til at opfylde forpligtelserne i havstrategidirektivet.Skibenes udledning af kloakspildevand bidrager marginalt til eutrofieringen. Et HEL-COM-initiativ vil dog begrænse denne kilde væsentligt.Forstyrrelse af havfugle og havpattedyr (Deskriptor 11)Den vigtigste kilde til støj fra skibe er skibets skrue, der giver en højlydt hvislen, somdominerer de lave frekvenser under 600Hz i travle sejlruter. Nogle hvalarter brugerlyde i samme frekvensområde til at kommunikere over store afstande. Nogle forskereer derfor bekymrede for, at skibsfarten kan påvirke disse arter negativt på populati-onsniveau.Det anslås, at der har været en omtrentlig fordobling (3 dB forøgelse) af baggrundsstøjpr. årti siden 1950'erne i nogle havområder, hvor tilstrækkelige målinger støtter en så-dan analyse. Kommerciel skibsfart er den mest sandsynlige kilde til denne stigning.93HELCOM vurderer, at undervandsstøj er den påvirkning af Østersøen, der er dårligstundersøgt og forstået, og anbefaler, at der iværksættes kortlægning af undervands-støj.94OSPAR, 2009. Trends in atmospheric concentrations and deposition of nitrogen and selectedhazardous substances to the OSPAR area. OSPAR Commission, 2009. Publication number447/2009.93OSPAR 2009. Overview of the impacts of anthropogenic underwater sound in the marineenvironment. OSPAR Commission, 2009. Publication number 441/2009.94HELCOM 2010, Ecosystem Health og the Baltic Sea 2003-2007: HELCOM Initial Holistic Assess-ment, Balt. Sea Environ. Proc. No. 12292

Introduktion og spredning af ikke-hjemmehørende arter med ballastvand medrisiko for påvirkning af den økologiske balance (Deskriptor 2)Gennem de sidste ca. 100 år er der introduceret mere end 100 dyre- og plantearter, derikke oprindeligt er hjemmehørende i Østersøen. Omkring halvdelen skønnes at væreindført med skibsfart - som begroning på skibsskrog eller i ballastvand. Invasive arterkan potentielt forårsage økologiske skader ved at fortrænge hjemmehørende arter.Problemet forventes afhjulpet af ballastvandkonventionen, der forventes at træde ikraft indenfor de kommende år.4.3.2 ØkosystemydelserNedenstående tabel opsummerer de ydelser, som de danske havområder leverer tilskibsfartssektoren.Tabel 4.5 ØkosystemydelserMellemliggende ydel- Endelige ydelserserInfrastrukturGode sejlbetingelserSejlrenderBallastvandAffaldsbortskaffelseTransport af varer ogpassagerVelfærdAktivt brug:IndkomstIndtægter til statenBeskæftigelseRekreationPassiv brugTestamentarisk værdiEksistensværdiOptionsværdi4.3.3 VelfærdseffekterSkibsfart er en væsentlig sektor i den danske økonomi. I perioden 2000-2007 stegbruttoværditilvæksten fra DKK 16,5 til 24,6 milliarder p.a. i 2000-priser95. Dette sva-rer til ca. 2 % af BNP. Skibsfart er næsten udelukkende en eksportindustri med 97 %af indtjeningen kommende fra udenlandsk aktivitet. Derved bidrager skibsfarten posi-tivt til betalingsbalancen med DKK 14,7 milliarder i 2008. Danmark ligger nr. 9 i ver-den med ejerskab af 2,3 % verdens tonnage,96mens ca. 10 % af verdenshandlen trans-porteres af danske rederier.Skibsfart afhænger af økonomisk aktivitet og er derfor yderst sårbar over for sving-ninger i verdensøkonomien. Derfor har den økonomiske krise afledt af den finansiellekrise fra 2008 påvirket skibsfarten negativt. Dog ventes skibsfarten at vokse i dekommende år.97

9596

Danmarks StatistikFacts about shipping 2011, Søfartsstyrelsen 201097Se bl.a. Søfartsstyrelsens Årsstatistik for 2011, tabel 3.4. om nye skibe, som findes påhttp://www.sofartsstyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Publikationer/Fakta%20om%20sofart/FoS%202011%20engelsk%20FINAL%20MASTER.pdf

De maritime erhverv i Danmark,Det Blå Danmark,er historisk bygget op rundt omskibsfarten, der i dag oftest driver resten af værdikæden med følgeerhverv som mari-time servicer, udstyrsindustrien, bygning af skibe og både. Disse erhverv eksportererogså til internationale markeder. Langt den største del af dansk skibsfart foregår udenfor danske havne..98Skibsfart i de danske farvande er dog helt uundværlig for at få den danske økonomi tilat fungere, da 90 % af verdens varer i dag bliver transporteret med skib. Skibsfarten ercentral i den maritime klynge i Danmark, og helt afgørende for den samlede beskæfti-gelse i ”Det blå Danmark” på 100.000 personer99. Yderligere passerer mange skibeigennem danske farvande på de store skibsruter ind til lande grænsende op til Østersø-en. Det estimeres, at der i farvandene omkring Danmark årligt er ca. 100.000 gennem-sejlinger.100Figur 4-7 SO2-udslippet fra skibsfart gennem farvandene omkring Danmark i 2011

Kilde: Renere Skibsfart, Det Økologiske Råd, 2011

EmissionerStørstedelen af skibsfarten anvender bunkerolie som brændstof. Bunkerolie er et rest-produkt fra raffinaderiernes destillation af råolie til jetbrændstof, benzin, diesel mv.Det er tyktflydende olie med et højt indhold af svovl, der kræver høj temperatur ogtryk for at kunne forbrændes i skibsmotoren. Afbrændingen forurener med storemængder kuldioxid CO2, svovldioxid SO2, kvælstofoxider NOXsamt fine partikler

Navigating Blue Denmark, Søfartsstyrelsen 2003

100

Oplysning fra Danmarks RederiforeningRenere Skibsfart, Det Økologiske Råd, 2011

(PM2,5). I 2011 skønnes det totale udslip fra skibsfart omkring Danmark at svare til 7,8millioner ton CO2, 41.000 ton SO2 og 173.000 ton NOX.101Omkostningerne ved CO2er velkendte fra klimadebatten om global opvarmning.Skibstransport er en billigere og mere CO2-klimavenlig transport målt pr. tons varertransporteret i forhold til godstog (2-5 gange) og lastbiler (5-15 gange). Skibstranspor-tens CO2-udledning er ikke omfattet af Kyoto-protokollen. Udslippet af CO2fra skibs-farten indgår derfor ikke i de nationale klimaregnskaber. Da danske rederier transpor-terer 10 % af verdenshandlen, ville Danmarks samlede CO2-udledning derved næstenfordobles, hvis CO2-udslippet fra rederiernes aktiviteter blev medregnet i landets kli-maregnskab.102IMO vedtog i 2011 at inkludere regler for CO2i MARPOL-Konventionens Annex VI. Disse regler skal implementeres i løbet af de næste tre år.I 2011 skønnes det totale udslip af CO2fra skibsfart omkring Danmark at svare til 7,8millioner tons. Med en kvotepris på 108 kr. pr. ton103svarer udledning af CO2til DKK842 millioner i omkostninger.Udledning af SOx, NOxog partikler medfører helbredsproblemer. Der er tale om lun-gekræft, luftvejslidelser, hjertesvigt og hjernesygdomme med tabte leveår og sygedagetil følge. DCE har i sin rapport (Assessmentof HealthCost Externalities of Air Polluti-on at the National Level using the EVA Model System)vurderet skadesomkostningerved skibsfart i hele Nordsøen og Østersøen til DKK 3 milliarder for Danmark svaren-de til 4.000 tabte leveår, 250.000 luftvejslidelser og 400.000 sygedage. Til sammen-ligning gælder for hele Europa, at der er tale om 50.000 tabte leveår, og samfundsom-kostningen DKK 55 milliarder i skadesomkostninger.DCE finder skadesomkostningerne ved SO2til 85 kr./kg, NOXtil 64 kr./kg og partiklertil 137 kr./kg ved emissioner i havområderne. Idet afbrænding af 1 ton bunkerolie ud-leder ca. 3.200 kg CO2, 60 kg SO2, 70 kg NOXog 1,5 kg primære partikler, løber desamlede sundhedsskader op i ca. DKK 10.000. Til sammenligning koster bunkerolieca. 3.500 DKK/ton for rederiet, der kun betaler for bunkerolien og ikke for de skader(eksternaliteter), som skibenes luftforurening forårsager.Både SO2og NOXgiver problemer med syreregn i terrestriske økosystemer, der i sigselv og som følgevirkning forårsager problemer med plantevækst. Ydermere medførerSO2og NOXeutrofiering af havene til skade for biodiversiteten ved opblomstring afalger. Det har ikke været muligt at finde opgørelser over omkostningerne forbundetmed disse miljøbelastninger.Andre miljøbelastningerSkibstrafikken kan forårsage alvorlige ulykker i forbindelse med havarerede skibe.Sandsynligheden er lille, men med enorme omkostninger i de værste scenarier, isærhvis det drejer sig om olietankere, kan der opstå situationer, hvor lokalmiljøet bliverhårdt belastet af olieudslip.Følgende bygger på Centre for Energy, Environment and Health's (CEEH) rapport"Assessment ofHealthCost Externalities of Air Pollution at the National Level using the EVA Model System"., 2011Detøkologiske råd har populærvidenskabeliggjort den med hæftet"Renere skibsfart", 2011.102Renere Skibsfart, Det Økologiske Råd, 2011103Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2011. Energistyrelsen.Gennemsnitlig CO2-kvotepris for 2010.

Der kan også forekommeolieudslipi mindre skala som følge af ulovlige udslip af mo-torolie og lignende fra skibe i drift. Søværnets Operative Kommando (SOK) har tilopgave at koordinere overvågning og oprydning samt opsporing af de ansvarlige skibe.I 2010 blev der i danske farvande i alt registreret 129 olieudslip, som formodes atstamme fra skibe104. I gennemsnit er der siden 2006 blevet observeret ca. 157 olieud-slip om året, der formodes at stamme fra skibe.Olieudslip har især betydning for flora og fauna i kystnære vådområder mv. og anven-deligheden af strandarealer. I forbindelse med sammenstødet mellem tankskibet BalticCarrier og fragtskibet Tern nær Falsters kyst i 2001 estimeredes olieudslippets øko-nomiske konsekvens for fiskerierhvervet i området til DKK 20 millioner.105. Dette ud-slip var relativt lille i international målestok (2700 tons tung bunkerolie), men er detstørste nogensinde i danske farvande106. På den baggrund virker det ikke urimeligt atfastslå, at konsekvenserne for fiskeriet af olieudslip kan være store, men at risikoen forolieudslip af en størrelsesorden, der påfører erhvervet tab, er lille.Hvad angår turismen, har det ikke været muligt at finde dokumentation for tab somfølge af forurening fra skibe. Turismen i kystnære områder i Danmark omsatte i 2007for ca. DKK 18 milliarder107. Det må dog formodes, at faktorer som vejr og konjunk-turer har langt større betydning for turismen. Derfor vil det være vanskeligt at konsta-tere en signifikant sammenhæng mellem f.eks. antallet af observationer af olieudsliptil havs og omsætningen i turisterhvervene i kystnære områder, med mindre der netoper indtrådt en alvorlig hændelse, som påvirker kysten.

104105

Søværnets Operative Kommando. 2011. OILOPS Årsrapport 2010.Siz Madsen. 2008. Hav- og fiskeribiologi. Fiskericirklen. afsnit 13.106Beredskabsstyrelsen. 2001. Bekæmpelse af olieforureningen efter "Baltic Carrier" - En tværgåendeevaluering og Erfaringsopsamling.107Kystferie-, storbyferie og mødeturisme- turistsætning, overnatninger og døgnforbrug, 2007, Visit-Denmark

Tabel 4.6 Resultat af den økonomiske og sociale analyse for skibstransport i danskefarvandePåvirkning af velfærden"Cost" og "benefits" indi- VærdierkatorerØkonomiIndkomst (hele den danskeflåde, da der ikke laves opgø-relser alene på danske farvan-de)Omkostninger( Afgrænsningsom ovenfor)Omsætning i sektorenDKK 5 milliarder (danskfarvand)Produktion DKK 163 mil-liarder i 2007 (skønnetværdi i danske farvande afdanske og udenlandskesejlads: DKK 32,6 milliar-der)108Forbrug DKK 138 milliar-der (skønnet værdi i dan-ske farvande af dansk ogudenlandsk sejlads: DKK27,6 milliarder)10910.000 personerDanske søfolk totalt i2009110: 9.895Skibsfart og maritime tje-nester:Direkte: 10.000Indirekte: 19.000DKK 3,842 milliarderKan ikke skønnes

Omkostninger – lønnin-ger, materialer, investe-ringer osv.

BeskæftigelseBeskæftigelse

Antal beskæftigede - di-rekte og indirekte (ikkekun danske havområder)

EksternaliteterNegativ påvirkning af natur-områder, rekreative områderog turismeNegativ påvirkning af fiskebe-standen, fiskeri og fiskeindu-strien.Forurening af luft - sundhed

Tabt indtjening i turistin-dustrien. Værdisætning afbrugen af havet som re-kreativt områdeTabt indtjening for pri-mær fiskerisektorSundhedsomkostningerVærdisætning af livskva-litet

Meget lille som følge afmeget lille risiko.DCE: NOXog SO2emissi-oner forårsager for DKK 3milliarder i helbredstab iDanmark111

108

Til dette skøn er antaget, at 20 % af sektorens aktivitet direkte/indirekte vedrører dansk farvand.Danmarks Statistik110Kilde:Skibsfarten i tal, november 2011.Danmarks Rederiforening.111CEEH (2011), Centre for Energy, Environment and Health, Niels Bohr Instituttet, Københavns Uni-versitet, Assessment of HealthCost Externalities of Air Pollution at the National Level using the EVAModel System109

CO2

KvoteværdisætningSkibsfart ikke med i Kyo-to-protokollenNegativ i fiskerisektorenBidrager positivt

BeskæftigelseBetalingsbalancen

TOTAL ØKONOMISKVÆRDI AF SKIBSFART IDANSKE FARVANDE

7,8 millioner tons CO2ud-ledtDKK 842 millioner i "teo-retiske" kvoteomkostnin-ger112Ikke tilgængelig. Forment-lig meget lille.DKK 14,7 milliarder i2008 for hele den danskeflåde. Kun en meget lilledel stammer fra sejlads idanske farvande.DKK 1,158 milliarder

Samlet økonomisk værdi af skibsfartDen samlede økonomiske værdi af skibsfarten for Danmark er ganske stor. Når sund-hedseffekter og klimaeffekter medregnes, udgør den samlede værdi af skibsfarten næ-sten DKK 21 milliarder og bidrager med ca. 38.000 arbejdspladser på verdensplan.Sejlads i de danske farvande udgør dog kun en meget lille del af denne sejlads. Samti-dig er der en række følgeerhverv, der bringer den samlede beskæftigelse op mod ca.100.000.113I beregningen af sundhedseffekterne af skibsfarten er der taget udgangspunkt i udled-ningerne i danske farvande fra alle skibe uanset nationalitet. Dermed udelades denganske store udledning fra danske skibe i udlandet. På den anden side påføres Dan-mark også en ganske betydelig udledning fra skibe af andre nationaliteter.4.3.4 ReguleringEn række nye aftaler forventes at påvirke skibsfartens miljøpåvirkninger i nærmestefremtid. Skibsfartsbranchen er international, hvorfor global regulering af skibsfartensmiljø- og klimabelastning sker gennem FN's Internationale Maritime Organisation,IMO. Dansk national regulering vil kun gælde for skibe under dansk flag, samt uden-landske skibe i dansk farvand.Brugen af lodsi de danske farvande forhindrer sand-synligvis en del både mindre og større miljøulykker. Ikke alle skibe har lodspligt (olie-tankere mv. har). Lodsede skibe har meget lille uheldsrisiko, mens de få skibe, somhar været involveret i ulykker de seneste år, ikke har haft lods ombord. Lodsordningenkoster ca. DKK 320 millioner om året, som betales af de skibe, som har lodspligt114.På baggrund af en IMO-konvention om forbud mod anvendelse af giftige antibegro-ningsmidler fra 2001 vedtog EU-medlemslandene en forordning, som fra juli 2003forbød påføring af maling medorganiske tinforbindelserpå skibe hjemmehørende iEU-lande. Fra 1. januar 2008 skulle bundmaling med organiske tinforbindelser være112113114

Forudsætnoger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2011. Energistyrelsen. Gen-nemsnitlig CO2-kvotepris for 2010.

Oplysning fra Danmarks Rederiforening.

Mere kan læses på Danpilot.dk, bl.a. virksomhedsprofil som findes på danpi-lot.dk/fileadmin/danpilot/pdf_filer/Company_Profile_DanPilot_web.pdf

fjernet eller overdækket på skibe fra EU-lande. Kravet gælder også skibe fra landeuden for EU, som anløber en havn i et EU-land. Siden forbuddet er der sket et markantfald i indholdet af TBT i det marine miljø, og forekomsten af toksiske effekter, dermed sikkerhed kan henføres til TBT (tvekønnethed hos konksnegle), er ligeledes fal-det. Det kan oplyses, at konventionen trådte i kraft d. 17. september 2008.Svovlindholdeti bunkerolie kan være helt op til 4,5 %. I de særlige SECA-områder(SulphurEmission Control Areas),herunder Nordsøen, Østersøen og Baltikum115måsvovlindholdet dog maksimalt være 1 %. Til sammenligning er svovlindholdet i die-selolie solgt i Danmark 0,001 %.Frem til 2015 nedsættes svovlindholdet i skibsbrændstof til 0,1 % i Nordsøen ogØstersøen i de særlige "emissions-kontrol"-områder (ECA). Det er en reduktion påmere end 90 % i forhold til 2009. Fra 2015 vil svovludledningen fra skibe således væ-re væsentligt reduceret i mange kystnære områder. DCE forventer, at 10-15 % af hel-bredsomkostningerne forbundet med den nuværende emission kan 'spares' ved skær-pede SO2standarder.NOXreguleres også igennem IMO. DCE venter, at udledningen af NOXstiger med 2,5% fra 2011 til 2020. I 2020 ventes 80 % af helbredsskaderne fra luftforurening atkomme fra NOX. Udledning af primære partikler knytter sig direkte til SO2og ventesat falde 34 % fra 2011 til 2020. HELCOM forventes at indsende en ansøgning til IMOom udnævnelse af Østersøen som et ECA116område for NOXinden 2016 – hvor denye skrappe NOXregler for nye skibe træder i kraft.For at mindske skibenes udledninger kan man bl.a. mindske skibenes brændstoffor-brug, anvende renere brændstof, motorernes forurening kan mindskes eller røggassenkan renses. Nogle af disse teknologier er i dag udviklede til kommercielt niveau, andrekræver mere forskning og udvikling.Da skibene i de danske farvande er meget forskellige, er omkostningerne svære atfastsætte. Generelt vil det være langt billigere at bygge nye miljøvenlige skibe fremfor at ombygge eksisterende skibe. AirClim vurderer, at 1 kg NOXkan reduceres forDKK 3-5 via teknologiske løsninger, mens det koster samfundet DKK 64 i sundheds-omkostninger. Hermed opnås en forventet samfundsøkonomisk gevinst på ca. DKK60/reduceret NOX.117Eksternaliteterinden for skibsfart kan i nationale farvande forvaltes ved, at rederier-ne kan pålægges at betale erhvervets samfundsmæssige omkostninger ved at beskatteudledningen. Alternativt kan man give miljørabat på havnepenge, når skibene ligger ihavn. Dette vil kræve et regionalt tiltag, så gods ikke lodses i nabolandet for at blivelandtransporteret resten af vejen.De store skibsruter mellem Danmark og Sverige ligger dog i internationalt farvand,der reguleres af IMO. I forbindelse med COP15 anbefalede Danmarks Rederiforening

115

Swedish Maritime Administration, "CONSEQUENCES OF THE IMO’S NEW MARINE FUELSULPHUR REGULATIONS", 2009116Emission Control Area117AirClim, "Market-Based Instruments for NOXAbatement in the Baltic Sea" 2009

en international afgift på bunkerolie administreret af IMO118. Indtægten fra afgiftenskulle administreres af en fond. Forslaget støttes af Danmark.119Nedenfor sammenfattes de nye reduktionskrav i figur 4 .8Figur 4-8 Oversigt over reduktionskrav for udledning fra 2008-2030

Kilde: Danmarks Rederiforening, Halvårlig statistik, november 2011.

Danmarks Rederiforening anbefalede i forbindelse med COP15 en international afgiftpå bunkerolie administreret af IMO120. Indtægten fra afgiften skulle administreres afen fond. Forslaget støttes af Danmark.121Ballastvandanvendes til at stabilisere store skibe – typisk når man sejler uden last.Det ubehandlede vand tømmes ud, når skibet lastes. Dette kan introducere fremmedeorganismer i havet, hvilket kan skabe miljøproblemer. IMO har vedtaget en konventi-on, der kræver, at alle nybyggede skibe enten skal skifte eller behandle ballastvandet.Fra 2016 skal alle skibe behandle ballastvandet122.

Danmarks Rederiforening. 2009. Fortsat kurs mod bæredygtig skibsfart.MARINE ENVIRONMENT PROTECTION COMMITTEE 62nd session, Agenda item 5MEPC 62/5/33, 20 May 2011 REDUCTION OF GHG EMISSIONS FROM SHIPS120Danmarks Rederiforening. 2009. Fortsat kurs mod bæredygtig skibsfart.121MARINE ENVIRONMENT PROTECTION COMMITTEE 62nd session, Agenda item 5MEPC 62/5/33, 20 May 2011 REDUCTION OF GHG EMISSIONS FROM SHIPS122IMO. "The International Convention for the Control and Management of Ships’ Ballast Water andSediments".119

118

4.4 Offshore olie og gasOffshore olie- og gassektoren i Danmark er karakteriseret ved kun at have produktioni et af de to/tre farvande, nemlig Nordsøen. Der er derimod også efterforskningsaktivi-teter i andre danske farvande. Af datamæssige hensyn vil der i dette afsnit blive foku-seret på at få værdisat selve indvindingen af olie og gas, og derved ikke de aktiviteter,der er forbundet med at undersøge undergrunden for evt. olie- og gasforekomster. Alleeffekter og påvirkninger vil blive beskrevet i det følgende såvel for indvindingsaktivi-teter som for efterforskningsaktiviteter.Offshoreanlæggene i den danske del af Nordsøen består af platforme, som er fastmon-terede i havbunden (faste offshoreanlæg), eller som står midlertidigt på havbundenunder udførelse af en opgave af begrænset varighed (mobile offshoreanlæg). Faste off-shoreanlæg kan være ubemandede eller være ramme for op mod 100 personers daglig-dag. Et anlæg kan bestå af en enkelt platform eller af flere platforme knyttet sammenaf broforbindelser. Et mobilt offshoreanlæg flyttes rundt efter opgaverne og vil typiskvære boreplatform eller indkvarteringsplatform. Indvinding af olie og gas foretagesprimært fra faste offshoreanlæg og installationer, men mobile offshoreanlæg anvendestil visse opgaver i forbindelse hermed.Boreaktiviteterne står for ca. 80 % af de påvirkninger, der stammer fra udledning afkemikalier.Den danske stat ejer olie- og gasforekomsterne i den danske undergrund og modtager iforbindelse med indvinding af olie og gas indtægter fra forskellige skatter og afgifter.Klima- energi- og bygningsministeren (Energistyrelsen) er ansvarlig for at udstede til-ladelser til at udforske og indvinde olie og gas i henhold til lov om anvendelse afDanmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 13. september 2011.Efterforskning og indvinding af olie og gas sker på baggrund af eneretstilladelser(koncessioner) i henhold til undergrundsloven. En koncession giver rettighedshaveren(olieselskaberne i koncessionen) eneret til at efterforske koncessionsområdet i typiskseks år. Hvis rettighedshaveren gør kommercielle fund af olie eller gas, kan koncessi-onen forlænges med op til 30 år med henblik på indvinding. Olie- og gasindvindingkræver langsigtede investeringer og lang tidshorisont til indvindingen.Den vestlige del af den danske del af Nordsøen, dvs. vest for 6�15’ østlig længde,rummer alle de nuværende, kommercielt udnyttede danske olie- og gasfelter. For atudnytte konkurrencen og dermed sikre staten de bedste vilkår og den bedste efter-forskning af områderne udbydes denne del af Nordsøen i udbudsrunder. Den senesteudbudsrunde fandt sted i 2006.I den øvrige del af den danske undergrund, dvs. i den østlige del af Nordsøen, de indredanske farvande, øvrige danske farvande samt landområderne, er der endnu ikke gjortkommercielle fund af olie og gas. Dér anvendes derfor en mindre konkurrenceprægetog mere lempelig udbudsform – åben dør-proceduren, således at olieselskaberne lø-bende kan ansøge om at få tildelt koncessioner.

Aktørerne i Nordsøen omfatter såvel rettighedshavere som operatører, driftsansvarligevirksomheder, entreprenører og underentreprenører. Der vil typisk være flere rettig-hedshavere om en eneretstilladelse. For tiden er ca. 25 olieselskaber rettighedshavere iforbindelse med eneretstilladelser i den danske del af Nordsøen. Ved operatør forståsen virksomhed, som på rettighedshavers vegne udfører de aktiviteter, som rettigheds-haver har tilladelse til efter undergrundsloven. Ved driftsansvarlig virksomhed forståsen virksomhed, der har ansvaret for den daglige drift af et offshoreanlæg, en rørled-ning, m.v. Operatøren og den driftsansvarlige virksomhed kan undertiden være sammevirksomhed, hvilket typisk er tilfældet for de faste danske offshoreanlæg.Der var i 2010 19 felter med produktion af olie og gas. Disse 19 felter er fordelt på treoperatører, Mærsk med 15 felter, DONG med tre og Hess med et felt. Det er typiskgamle felter, som har været i produktion længe. Det skal understreges, at når der sespå hele olie- og gassektoren, dvs. hvis forundersøgelser og efterforskning efter olie oggas medtages, er der mange flere aktører.Figur 4-9 Oversigt over placeringen af produktionsanlæg i Nordsøen i 2010

Kilde: Danmarks olie- og gasproduktion - og udnyttelse af undergrunden 2010, Energistyrelsen

Hvis der ses på hele Nordsøen, er det kun en lille del af offshore olie- og gasindustri-en, der opererer i dansk farvand. På kortet nedenfor kan ses hvor de aktive felter er,samt hvordan de er forbundet med rørledninger.Figur 4-10Oversigt over offshore olie- og gasaktiviteter i relation til landegræn-ser (blå streger)

Kilde: Quality Status Report 2010, Ospar Commission

Figuren nedenfor viser en oversigt over sektorens påvirkning af havmiljøet og der-igennem påvirkninger af velfærden ved hjælp af DPSIR-framework.Figur 4-11 DPSIR for olie og gas sektoren

Offshore olie- og gasaktiviteter udleder en lang række forurenende stoffer. Især udled-ningen af olie og kemikalier i produceret vand og udledning af kemikalier ved boreak-tiviteter (Deskriptor 8, og i mindre omfang bunker af borespåner på havbunden fra tid-ligere aktiviteter (Deskriptor 6) og emissioner til atmosfæren fra energiproduktion ogafbrænding af gas uden nyttiggørelse (flaring) (Deskriptor 5 og 8) kan påvirker hav-miljøet negativt.De mængder olie, der tilføres havet fra offshoreaktiviteter, kan skønsmæssigt fordelessåledes: Med produceret vand (90-95%), ved spild (5-10 %), fra borespåner (0-1 %).For kemikalier gælder, at det fordeles med produceret vand (20 %), ved boreaktiviteter(80 %), ved spild (0-1 %). Der blev totalt i 2010 i Danmarks del af Nordsøen udledt214 tons olie og ca. 12.500 tons kemikalier. Heraf var 7 tons røde, knap 1400 tons gu-le og ca.11.000 tons grønne (som er uskadelige).Foruden de planlagte, driftsmæssige udledninger kan uheldssituationer give anledningtil utilsigtede udledninger af olie og kemikalier til miljøet med potentielt store negati-ve effekter for natur, miljø, rekreative værdier og turisme (Deskriptor 8).Der er særlig tre deskriptorer, som bliver påvirket af aktiviteterne i olie- og gassekto-ren:

•

••

Deskriptor 8 via forureningspåvirkning af marine organismer fra udledningeraf olie og kemikalier fra produceret vand, kemikalier fra boreaktiviteter, bore-spåner med tilhæftet boremudder, produceret vand og oliespild. Se illustrationnedenfor.Deskriptor 11 pga. forstyrrelse af havfugle og havpattedyr, som følge af støjog vibrationer fra bl.a. seismiske undersøgelserDeskriptor 6 via den påvirkning af havbunden i forbindelse med efterforsk-nings- og indvindingsaktiviteter og etablering af platforme.

Sektorens miljøforhold er reguleret af national lovgivning, der implementerer en langrække rekommendationer fra OSPAR. OSPAR-rekommandationerne fastsætter yder-ligere stramninger af udledningsstandarderne, bl.a. for produceret vand, i de kommen-de år. Reguleringerne har de senere år ført til målbare forbedringer i havmiljøet om-kring installationerne i hele Nordsøen123. Overvågningsprogrammerne er imidlertidudviklede til at overvåge effekter fra de enkelte installationer, og der er derfor megetbegrænset viden om de kumulative effekter af udledningerne fra hele Nordsøens man-ge hundrede olie- og gasinstallationer.Figur 4-12 Illustration af det pres, offshore olie og gas yder på havet

Kilde: Quality Status Report 2010, Ospar Commission

Seismiske undersøgelser foretages typisk som led i efterforskning af olie og gas, menkun i meget begrænset omfang i forbindelse med indvindingen. Antallet af seismiskeundersøgelser kan variere f.eks., når der foretages efterforskningsaktiviteter efter tilde-ling af nye koncessioner. Der foretages ca. en seismisk undersøgelse om året i forbin-delse med indvinding af olie og gas fra de danske felter i Nordsøen. Forstyrrelserne afhavfugle, havpattedyr og fisk i forbindelse hermed er midlertidige og vurderes ikke athave varig effekt. I forbindelse med godkendelser af seismiske undersøgelser stilles al-tid krav om efterlevelse af en af DCE-udarbejdet Recommendation of Best Practice124,

123

OSPAR Commission, Assessment of impacts of offshore oil and gas activities in the North-East Atlan-tic, 2009124

Energistyrelsen, Danmarks olie- og gasproduktion – og udnyttelse af undergrunden 2009

herunder anvendelse af 'soft' start, for at give dyrene mulighed for at komme væk for-inden. Endvidere tages der hensyn til perioder, hvor arterne er særlig følsomme.1254.4.1 Økosystem ydelserNedenstående tabel opsummerer de ydelser, som de danske havområder leverer tilolie- og gassektoren.Tabel 4.7 Økosystem ServicerMellemliggendeYdelserAdgang til undergrundVærdier i undergrundProduktionsvandAffaldsservicerEndelige YdelserVelfærd

OlieGasNye habitater

Aktivt brug:IndkomstIndtægter til statenEnergisikkerhedBeskæftigelsePassive brugTestamentarisk værdiEksistensværdiOptionsværdi

4.4.2 VelfærdseffekterIndkomst ved indvinding af olie og gasDen direkte værdi, der er skabt i sektoren, er den værdi, som opleves af de virksomhe-der, som er rettighedshavere i henhold til meddelte eneretstilladelser til indvinding afolie og gas fra felterne. Idet den danske stat ejer olie- og gasforekomsterne i den dan-ske undergrund, betales i forbindelse med indvindingen skatter og afgifter til staten.Rettighederne til at indvinde olie og gas er forbundet med en stor skatte- og afgiftsbe-taling til staten. Det betyder, at den værdi, som rettighedshaverne oplever, bliver detmindre, og staten får tilført nogle midler via skatter og afgifter, som er pålagt i forbin-delse med indvindingen. Staten modtog i 2010 DKK 23,7 milliarder126direkte i skatterog afgifter ved den olie- og gasproduktion, der fandt sted i den danske del af Nordsø-en.Påvirkning af naturområderHvad angår negativ påvirkning af værdifulde naturområder foregår de nuværende off-shore olie- og gasaktiviteter primært i det vestligste område af den danske del af Nord-søen og dermed ikke i nærheden af danske Natura 2000-områder. Der ligger dog ettysk Natura 2000-område på Doggerbanke, hvilket er beskrevet i VVM’en for denærmest beliggende olie- og gasaktiviteter.127125

Bekendtgørelse nr. 684 af 23. juni 2011 om VVM, konsekvensvurdering vedrørende internationale na-turbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ved projekter offshore om efterforskning og ind-vinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, m.v. § 13, stk. 1, nr. 1.126http://www.ens.dk/da-DK/UndergrundOgForsyning/Olie_og_gas/Oekonomi/betydning/statindtaegt/Sider/Forside.aspx127’Mærsk Olie og Gas A/S, Vurdering af virkningen på miljøet fra yderligere olie og gas aktiviteter iNordsøen, Juli 2011’ og http://natura2000.eea.europa.eu/#

Med hensyn til negativ påvirkning af rekreative områder og turisme foregår offshoreolie- og gasaktiviteterne langt fra kysten. Der er således ikke aktuelt tale om en nega-tiv påvirkning af de rekreative kystområder fra aktiviteterne. I de udarbejdedeVVM’er er der foretaget vurderinger af risikoen for olieforurening af kysterne vedoliespild fra offshoreanlæggene i Nordsøen.128Ved produktion og transport af olie og gas forbruges betydelige energimængder. Deter desuden nødvendigt at afbrænde en del gas, der af sikkerhedsmæssige eller anlægs-tekniske grunde ikke kan nyttiggøres (flaring). Flaring sker på alle offshoreanlæg medbehandlingsanlæg. Brændstofforbruget og flaring har i de senere år generelt været fal-dende, hovedsagelig som følge af handlingsplanen for energieffektiv indvinding afolie og gas. I 2010 blev der er ”flaret” 116 millioner normalkubikmeter gas.Etableringen af platforme medfører ændringer i havbundstilstanden. I et konkret til-fælde er det vurderet, at udfor en platform bliver bundfaunaen i et område i størrelses-orden 30.000 m2markant påvirket129. Der sker en reetablering af bundfauna indenforen kortere år række.130En af kilderne til påvirkningen af naturområder er udledning af vand, som produceres iforbindelse med indvindingen af olie og gas. Det gælder typisk, at jo mere olie og gas,der er indvundet fra et felt, des mere vand produceres sammen med olien og gas. Endel af stigningen skyldes, at der injiceres vand i reservoiret for at skabe tryk for at fåyderligere mængder af den resterende olie op. Det vand, som produceres indeholderolie og tilsatte kemikalier.Under bestemte forhold er det muligt at reinjicere en del af det producerede vand i re-servoiret for at undgå, at det bliver udledt i havet indeholdende olie- og kemikaliere-ster. Inden det kan anvendes til reinjektion eller kan udledes til havet, skal vandet ren-ses.Ses på sammenhængen mellem mængden af olie og gas som er indvundet i forhold tilmængden af produceret vand, ses det af tabel 4-8, at der har været en stigning over pe-rioden.I tabel 4-8 nedenfor ses, at mængden af produceret vand har været stigende frem til2008, hvorefter den har været stagnerende. Den mindre produktion de senere år skyl-des hovedsageligt vedligeholdelsesarbejde på brøndene.For at minimere udledningen af produceret vand med olie og kemikalier bliver dersom nævnt reinjiceret en del vand. I tabel 4-8 nedenfor ses en oversigt over, hvor storen andel af det producerede vand, som hvert år bliver reinjiceret. Det ses, at andelen erfaldet fra 2002 til 2008 og derefter er steget igen. En af udfordringerne ved at reinjice-128

’Mærsk Olie og Gas A/S, Vurdering af virkningen på miljøet fra yderligere olie og gas aktiviteter iNordsøen, Juli 2011’ og ’COWI, Hejre Udbygningsprojekt - VVM for Hejre-feltet udbygning og produk-tion 2011, for DONG Energy og bayerngas’129Kilde: COWI. Hejre Udbygningsprojekt - VVM for Hejre-feltet udbygning og produktion 2011, forDONG energy og bayerngas

Kilde: Danish Operators (2008), "Analyses adn assement of biological and chemical moni-toring data fram offshore platforms in the Danish sector of the North Sea in 1989-2006". May2008, Dansk Hydraulisk Institut

130

re produceret vand er, at kalkstensreservoirer kræver, at vandet bliver renset tilstræk-keligt for ikke at tilstoppe det porøse reservoir eller for ikke at slide unødigt på mate-riellet.Men endnu mere relevant er det at se på den samlede mængde af olie som bliver ud-ledt til havet hvert år i forbindelse med indvindingsaktiviteterne. I tabel 4-8 nedenfor,som viser udviklingen fra 2001-2010 ses, at der siden 2005 har været et markant fald iden udledte mængde olie til havet. Eftersom faldet har været stabilt, giver det en klarindikation af, at udledningen af olie bliver håndteret og rensningenstadig forbedres.Udledningen af produceret vand medfører en forurening af havvandet, men som nævntovenfor ligger felterne langt fra kysten, og der vil ske en stor fortynding, inden vandetnår kysten. Det vurderes således, at der på trods af en vis forurening i den direkte nær-hed af platformene ikke vil være tale om egentlige samfundsøkonomiske værditab forkystnære naturområder.

Tabel 4-8 Produceret vandProduktions-vand (PW)År/Enhedmio m3UdledtPWmio m3ReinjiceretPWmio m3Udledt olietonsKoncmg/lOlie/gas-produktionmio tonReinj.%

2001200220032004200520062007200820092010

21222630353738393839

13121620232525282625

8101010121213111214

283287354427445382383379340214

21,32322,221,719,215,215,113,413,28,5

28282729282625242119

38453935353233283235

Kilde: Miljøstyrelsen

Påvirkning af fiskebestandeSom nævnt ovenfor påvirkes vandkvaliteten negativt af udledninger af det producere-de vand, hvilket potentielt kan påvirke fiskebestandene.For fiskeriet som kommercielt erhverv gælder det, at der ved et økonomiske tab for fi-skeriet ved offshore olie- og gasaktiviteter, herunder rørledninger, kan henvises til §78, stk. 1, i fiskeriloven, lov om fiskeri og fiskeopdræt, jf. lovbekendtgørelse nr. 978af 26. september 2008.131

131

Kilde: Retsinfo

Ifølge fiskerilovens § 78, stk. 1, kan der kun udstedes tilladelse til foranstaltninger el-ler indgreb, der kan forårsage ulemper eller hindre fiskeriet i saltvandsområder, gørebundforholdene uegnede til fiskeri eller i øvrigt påvirke fauna og flora på fiskeriterri-toriet under visse forudsætninger. Dvs. når der enten er taget endeligt stilling tilspørgsmålet om erstatning, i forhold til de erhvervsfiskere, der normalt udøver er-hvervsmæssigt fiskeri på steder, og hvis indtjening vil blive berørt af foranstaltningeneller indgrebet. Alternativt kan der være indledt forhandlinger om eventuel erstatningmellem den, der gennemfører foranstaltningen eller indgrebet, og de berørte erhvervs-fiskere, eller spørgsmålet om erstatning til de berørte erhvervsfiskere er blevet henvisttil afgørelse ved et nævn.Reglerne i fiskeriloven skal således sikre, at spørgsmålet om erstatning for eventuelleøkonomiske tab for fiskeriet i forbindelse med projekter under offshore olie- og gasin-dustrien afgøres i forbindelse med projektets gennemførelse, herunder også tab i for-bindelse med rørledninger.I tilfælde af et evt. tab vil de kommercielle fiskere blive kompenseret af olie- og gas-selskaberne, hvilket betyder, at der bliver en overførsel mellem de to sektorer. Detkommer således til at betyde, at olie- og gasselskaberne oplever en mindre værdi vedat udnytte havets undergrund, samtidig med at de kommercielle fiskere bliver stilletsom før.Hertil kommer de tab, som samfundet vil opleve som følge af mindre indtægter i fi-skerierhvervet fra de afledte aktiviteter som nu ikke udføres og som ikke kompense-res.Problemet vil opstå, hvis en forurening eller en forringet vandkvalitet fra olie/gas-aktiviteter bevirker, at hele eller store dele af fiskebestanden bliver påvirket f.eks. ved,at deres gydepladser ødelægges.Fisk er følsomme over for mange temporære og permanente støjkilder, men det bliverofte vurderet, at platformene ikke støjer i en sådan grad, at det udgør et egentligt mil-jøproblem; det gælder også for de skibe som opererer i forbindelse med platforme-ne132. På samme måde vurderes det, at lys ikke har noget negativ indvirkning på fiske-ne.Påvirkning af fiskemulighederOlie- og gasplatformene med tilhørende rørledninger optager ikke særligt store area-ler, men der er en sikkerhedszone på 500 m omkring offshoreanlæggene med forbudmod fiskeri samt sejlads med skibe og andre fartøjer uden ærinde til anlæggene. Detbetyder, at 15 km2vil være lukket for fiskeri, hvilket kun er en meget lille andel af den45.000 km2store danske del af Nordsøen.Påvirkninger af fugle og pattedyrPlatformene i Nordsøen har også positive effekter for havfugle, havpattedyr og fisksom følge af reveffekt og de etablerede sikkerhedszoner i forbindelse med platforme-ne. På grund af reveffekten opholder en del fisk sig ved anlæggene, hvilket giver hav-pattedyr muligheder for at finde føde, hvorfor de tiltrækkes af anlæggene. Nogle hav-

132

Kilde: Mærsk 2011, Vurdering af virkninger på miljøet fra yderligere olie og gas aktiviteter

fugle anvender platformene som hvilesteder, ligesom de også kan udnytte reveffektentil at finde føde.133Havpattedyr er følsomme over for mange temporære og permanente støjkilder, mendet bliver ofte vurderet, at platformene ikke støjer i en sådan grad, at det udgør etegentligt miljøproblem; det gælder også for de skibe, som opererer i forbindelse medplatformene134. På samme måde vurderes, at lys ikke har noget negativ indvirkning påhavpattedyrene.BeskæftigelseIfølge Danmarks Statistik er 1734 personer direkte beskæftigede med indvinding afolie og gas, som ansatte ved de opererende selskaber. Det vurderes endvidere, at dergenereres 13.000 arbejdspladser fra aktiviteterne i offshore olie- og gassektoren.Idet det ikke vurderes at olie- og gassektorens aktiviteter har en stor, isoleret indfly-delse på fiskemulighederne, vurderes tabet af beskæftigelse i fiskeri-erhvervet at væremarginalt.ForsyningssikkerhedDen danske olie- og gassektor er hovedårsagen til, at Danmark er selvforsynende medenergi. Den nuværende danske strategi for forsyningssikkerhed formuleres som:Forsyningssikkerhed kan udtrykkes ved sandsynligheden for, at der er energitje-nester til rådighed til konkurrencedygtige priser, når de efterspørges af forbru-gerne – uden at Danmark bringes i et uhensigtsmæssigt afhængighedsforhold tilandre lande.135Der foregår en del handel med energi, men over en årrække har Danmark haft et posi-tivt nettooverskud, og den danske olie- og gasproduktion bidrager til dette nettoover-skud. Det betydeligste bidrag er den danske olie- og gasproduktion. Det betyder, atolie- og gasproduktionen er det betydeligste bidrag med en andel af den energisikker-hed, som opleves i Danmark. Tal for 2007, 2008 og 2009136viser, at godt 60 % af detdanske energiforbrug stammer fra energi fra olie og gas.Hvis det antages, at det er forudsætningen for dansk forsyningssikkerhed, kan man til-lægge 60 % af værdien af forsyningssikkerhed til produktionen af olie og gas. Hvisværdien af forsyningssikkerhed skal opgøres, kan det gøres ud fra såvel borgernes somvirksomhedernes betalingsvilje. Det har ikke været muligt at identificere kilder somkan anvendes til at foretage denne værdisætning. Men for at give en indikator for denevt. betalingsvilje analyseres i nedenstående boks betalingsviljen for at have strøm ogden gene der opleves ved evt. udfald af strøm. Det hænger sammen med, at det er enmere direkte ydelse, som det er nemmere at forholde sig.

133

Kilde: Mærsk Olie og Gas A/S, Vurdering af virkningen på miljøet fra yderligere olie og gas aktivite-ter i Nordsøen, Juli 2011’ og ’COWI, Hejre Udbygningsprojekt VVM for Hejre-feltets udbygning pgproduktion for 2011 for Dong Energy og Bayern Gas134Kilde: Mærsk 2011, Vurdering af virkninger på miljøet fra yderligere olie og gas aktiviteter135Kilde: Energiforsyningssikkerhed – Redegørelse om forsyningssikkerheden i Danmark, 2010136http://naturogmiljoe.DCE.dk/klimaenergi/51/

I det følgende arbejdes kun med elektricitet som en "proxi" for energi, derved medta-ges f.eks. ikke benzin eller den olie og gas som bruges til opvarmning. Det betyder, atværdisætningen bliver mindre end den faktiske og her kun skal tolkes som en indika-tor for vigtigheden af energi.Borgernes betalingsvilje er opgjort i mange sammenhænge. Der er lavet et studie, som samler resultaterfra mange forskelle værdisætningsstudier. Nedenfor er resultaterne fra en del af disse studier samlet i engrafisk fremstilling. Som det kan ses, skelnes der mellem betalingsviljen for forskellige perioder afstrømsvigt. Ses specielt på de svenske studier, ses det, at betalingsviljen er stigende ved længere periodermed strømsvigt. Det ses også, at for de korte perioder er der næsten ingen ændring i betalingsviljen,hvad enten et strømafbrud er planlagt og/eller uplanlagt. De svenske studier giver betalingsviljer mellemEUR 2 og 12 pr. år pr. husstand.Figur 4-13 Sammenligning af betalingsviljer fra forskellige værdisætnings studier

Kilde: Michael Schmidthaler, 2011, The Economics of Energy Supply Security

En tysk undersøgelse fra 2008137viste en betalingsvilje for husholdninger på ca. DKK 22 og 52 pr. år forat undgå udfald af en time. Endelig er der lavet en sammenligning af undersøgelser for England, Frank-rig og Italien138, som viser, at det er meget forskelligt, hvad befolkningen i de forskellige lande er villigetil at betale for. Nogle steder er det bedre med strømsvigt om aftenen og andre steder om dagen. Og iFrankrig er man f.eks. slet ikke villige til at betale for at undgå strømsvigt, hvilket man er i England og iItalien. I undersøgelsen ses også på betalingsvilligheden i forhold til gasforsyning, og her er billedet me-re entydigt, og det er først ved udfald på tre døgn, at der er en markant betalingsvillighed.På den baggrund vurderes det rimeligt at anvende en betalingsvilje på ca. DKK 22 pr. husholdning per årog ca. DKK 52 pr. virksomhed per år.Estimering af betalingsviljenAntalHusholdningerVirksomhederTotal2.584.479139311.518140Betalingsvilje i DKKper år22,552,5Total for olie og gassektorens andel på 60% i DKK per år34.890.4669.812.81744.703.283

I 2003 oplevede den vestlige del af Danmark et strømsvigt, som varede fire timer. Omkring 2,4 millionerdanskere blev berørt. I den forbindelse fik Energistyrelsen udarbejdet en opgørelse af de omkostninger,der havde været forbundet med strømsvigtet. Værdien af det tab, som husholdningerne og virksomhe-derne havde oplevet, blev opgjort til knap en halv milliard DKK. Hvis det groft antages, at tabet villehave været dobbelt så stort. Hvis det havde ramt hele landet, ville det betyde et samlet tab på en milliardDKK. Hvis der igen tages forbehold for, at olie- og gassektorens andel er 60 %, betyder det, at et strøm-svigt på fire timer medfører et tab på DKK 0,6 milliarder. Det vil groft sagt betyde, at der skal gå ca. 13år mellem et strømsvigt af lidt længere varighed i Danmark for, at betalingsviljen svarer til det oplevedetab.

137

Vennegeerets, Meuser, Linke, Wirtz, Montebaur Heinrichsmeier, 2008, Kundenbezogene Bewertungder Versorgungszuverlässigkeit - Value attached to Reliability of Supply by Customers138Wan-Jung Chou, Alistair Hunt, Anil Markandya, Andrea Bigano, Roberto Pierfederici and StephaneLa Branche, 2010, Consumer Valuation of Energy Supply Security: An Analysis of Survey Results inThree EU Countries139Statistikbanken.dk140Statistikbanken.dk

Tabel 4-9 Resultat af den økonomiske og sociale analyse for offshore olie og gas sek-toren

Påvirkning af velfærdenØkonomiIndkomst - indvinding af olieog gasOmkostningerIndtægter for statenBeskæftigelseBeskæftigelseEksternaliteterPåvirkning af naturområderPåvirkning af fiskebestande

"Cost" og "benefit"indikatorer

VærdierDKK 41 milliarder

Omsætning i sektorenOmkostninger – løn-ninger, materialer, inve-steringer osv.Indtægt for statenPositiv i olie-gasindustri

DKK 51 milliarder(40,4 olie, 10,6 gas)141DKK 10 milliarder142DKK 23,7 milliarder1.734 personer1.734143(13.000144)

Forringelse af vandkva-≈0litet – værdisætning afvandkvalitetTabt indtjening i fiskeri.≈0Visse arter kan finde lyog gydepladser vedfundamenterne, der kansikre bestandene frem-adrettet.Tabt indtjeningNegativ i fiskerisekto-renUndgåelse af usikker-hed i energilevering≈0≈0Ikke opgjort kvantita-tivt145DKK 41 milliarderheraf er DKK 23,7milliarder som ind-tægt for staten

Negativ påvirkning af fiske-mulighederBeskæftigelseEnergisikkerhedTOTAL ØKONOMISKVÆRDI

http://www.ens.dk/da-DK/UndergrundOgForsyning/Olie_og_gas/Oekonomi/vaerdi/Sider/Forside.aspx(4.august 2011)142Kilde: Danmarks olie- og gasproduktion - og udnyttelse af undergrunden 2010, Energistyrelsen143Kilde: DST.http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/saveselections.asp,seneste tal erfor 2007144Kilde: Oxford Research, Analyse udarbejdet for Offshore Centret Danmark af Oxford Research, okto-ber 2010, Energi på havet, Værdikædeanalyse af offhore olie- og gassektoren i Danmark.

141

4.5 HavvindmøllerSom offshore olie- og gasinstallationer er offshore vindmølleparker store infrastruk-turinstallationer, som placeres på havbunden. Når møllerne først er installerede, er deneneste forurening i driftsfasen støj i umiddelbar nærhed af møllerne og lidt sejlads iforbindelse med vedligehold. Derfor er selve placeringen af anlæggene en afgørendeparameter, både i forhold til vindforhold og dermed økonomisk værdi og i forhold tilpåvirkning af økosystemerne på havbunden og fauna i nærheden af møllerne.I det følgende betragtes alene havvindmøller, selvom vindmøller på landjorden utvivl-somt også drager fordel af nærhed til havet og de vindforhold, som havet genererer.Størstedelen af vindmøllerne på land opstilles netop i kystnære områder og især påvestvendte kyster. Faktisk kan havets værdi for vindmøllesektoren i Danmark for-mentlig ikke overvurderes.Hvis det var sådan, at vindforholdene på vestkysten af Danmark og i Nordsøen varnogenlunde lige gunstige, ville en MW installeret kapacitet producere ca. det sammeantal kWh om året. Dermed bliver værdien af havvindmøller et spørgsmål om forskel-le i anlægs- og driftsomkostninger samt eksternaliteter. I det regnestykke kommer ik-ke-værdisatte eksternaliteter som æstetik til at få stor betydning.Hvis man derfor ser bort fra, at der trods alt er bedre vindforhold ude på åbent hav endpå land, kan værdien af havet i relation til havvindmøller opsummeres som følger:••••Der er god plads, og pladsen er gratis.Ingen støjgener.Det er muligt at tage hensyn til æstetik (synlighed).Politisk acceptabelt.

Der er dog også flere fordyrende elementer forbundet med havvindmøller:•••Dyrere i anlægsfasen.Dyrere at vedligeholde.Dyrere at få strømmen frem til forbrugerne.

Mens det er relativt let at sætte tal på ulemperne ved havvindmøller, er det straks svæ-rere med fordelene. Det vil sikkert være muligt at opgøre udgifterne til ekspropriationi tilfælde af, at man skulle opnå de samme resultater i forhold til støj og æstetik påland146. Alternativt kan man værdisætte støjgener og æstetiske gener og medregne demeksplicit147.

145146

Egne beregninger se nedenforOffshore vindmøller kan typisk ikke ses fra land hvis de placeres mere end 15 km fra kysten. En til-svarende vindmøllepark på land vil altså skulle have en bufferzone med en radius på 15 km. til nærmestenabo, svarende til ca. 700 km2.147Disse alternativer tager udgangspunkt i, at der ønskes en bestemt mængde vindkraft i det danske ener-gisystem.

Selvom det teoretisk er muligt at opstille vindmølleparker på land, som kan matchekapaciteten i havvindmølleparkerne, vil det formentlig være politisk uacceptabelt.Derfor kan opstilling af ekstra vindmølleparker til lands her og nu (ud over de alleredeplanlagte) næppe opfattes som et reelt alternativ til dagens offshore vindmøller. I dettilfælde, vil værdien af havet ikke blot bestå i sparede eksternaliteter, men også af heleværdien af elproduktionen fra møllerne. Alternativet er altså reelt en situation uden deekstra vindmøller og ikke en situation med ekstra vindmøller på land. Skulle Danmarkopnå en tilsvarende VE-effekt i elsystemet, som del i opnåelsen af Danmarks forplig-telser i VE-direktivet, er det mest sandsynlige alternativ store mængder biomasse ikraftværkerne.

Figur 4-13 DPSIR for havvindmøller

Figuren illustrerer det komplekse samspil omkring. havvindmøller, som resulterer i enrække miljø- og velfærdspåvirkninger. Mens der er fundet analyser af effekterne af deenkelte parker, er der ikke fundet analyser, som vurderer de samlede effekter fra par-kerne. I 2010-opgørelsen vurderes det som værende i orden at vurdere parkerne en-keltvis, da antallet er begrænset og effekterne relativt små. Dermed ses bort fra evt.kumulative effekter.Havvindmølleparkernes mulige påvirkning af miljøtilstanden opsummeres nedenforog forklares efterfølgende:Det marine miljø:

•••••

Tildækning af marine havbundstyper (Deskriptor 6).Flere marine habitater i form af kunstige stenrev på havvindmøllefundamenterog erosionsbeskyttelse (Deskriptor 1).Forstyrrelse af havfugle og havpattedyr som følge af støj og vibrationer fra an-lægsarbejdet (Deskriptor 11).Forstyrrelse af havfugle som f.eks. lommer og havlit, der undgår havvindmøl-leparker i drift (Deskriptor 11).Visuelle forstyrrelser.

Det globale miljø:•••Mindsker klimaforandringer ved at fortrænge andre energiformer.Mindsker luftforurening og eutrofiering (Deskriptor 5).Afkobling af den økonomiske vækst fra anvendelse af ikke-fornybare energi-ressourcer.

Der er i dag 12 havvindmølleparker i Danmark. Heraf anses parkerne Avedøre Holme,Frederikshavn, Rønland og Vindeby som udgangspunkt også at være omfattet afhavstrategidirektivet, selvom de ligger under 1 sømil fra land.148Havvindmølleparkerne er ikke omfattet af havstrategiloven, hvis de har en tilstrække-lig kystnær placering og samtidig er omfattet af anden lovgivning:Havstrategiloven fra 2010: "§ 2. Loven omfatter danske havområder, herunder hav-bund og undergrund, på søterritoriet og i de eksklusive økonomiske zoner, jf. dog stk.2.Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på havområder, der strækker sig ud til 1 sømiluden for basislinjen, i det omfang de er omfattet af lov om miljømål mv. for vandfore-komster og internationale naturbeskyttelsesområder."4.5.1 ØkosystemydelserNedenstående tabel opsummerer de ydelser, som de danske havområder leverer tilhavvindmøllesektoren.

148

Ifølge oplysninger fundet den 8. august på Dansk Off Shore Centers Hjemmeside, påhttp://www.offshorecenter.dk/offshorewindfarms.asp

Tabel 4-10 Økosystemydelser - havvindmøllerMellemliggende ydel- Endelige ydelserserVelegnede pladser tilopstilling af store par-kerGratis med tilladelseVindVindNye habitater

VelfærdAktivt brug:IndkomstEnergisikkerhedBeskæftigelsePassive brugIngen varig skadeEksistensværdiOptionsværdi

4.5.2 VelfærdseffekterKlima.For at sikre Danmarks uafhængighed af fossile brændsler, mindske betydnin-gen af svingende energipriser og for at reducere det danske udslip af CO2betydeligt,er der gennem en årrække udbudt og opført havvindmølleparker i Danmark. Vindfor-holdene og de relativt lave havdybder gør, at både Nordsøen, Kattegat og Østersøen ervelegnede til sådanne parker.Havvindmøllerne giver anledning tilpåvirkning af havmiljøet- særligt i anlægsfa-sen, med støj og forstyrrelser i form af øget sejlads, nedsænkning af betonfundamen-ter, og nedgravning/nedspuling af kabler. En række dyr, bl.a. marsvin, generes af det-te. Ved gennemgang af VVM-vurderingerne af de eksisterende parker er der ikke fun-det vurderinger, som indikerer, at særligt værdifulde/følsomme bundmiljøer er blevetvarigt ødelagt i forbindelse med anlægsarbejderne.Havvindmøllerne giver også anledning til støj i umiddelbar nærhed af møllerne idrifts- og nedtagningsfasen. Op til ca. 30 fartøjer kan være involverede i etableringsfa-sen.Nogle havfugle undgår havvindmølleparkerne, men parkerne er så vidt muligt place-ret, så de ikke generer de store fuglebestande. Situationer, hvor fugle kolliderer medvindmøller, kan ifølge DCE opstå ved træk, forstyrrelser og ved jagt. Dette kan der tildels tages hensyn til ved placeringen af møllerne.Undersøgelser tyder på, at den lokale fauna ikke generes væsentligt af parkernes til-stedeværelse. De nedsænkede betonelementer fungerer som kunstige rev, og der erfundet en øget artsdiversitet og biomasse i områderne149.

Eksempler fra konklusioner i nyere VVM-vurderinger: Rødsand II, 2007: "De samlede vedvarende ef-fekter på bundvegetation og fauna som følge af introduktion af hårdbundshabitat er vurderet at være afmindre omfang og positiv betydning. Effekter på fisk som følge af habitatændringer er vurderet at være afmindre omfang og positiv betydning." Undersøgelser i forbindelse med Nysted Havmøllepark viser, atbiomassen på fundamenterne og erosionsbeskyttelsen er mangedoblet i forhold til biomassen på den san-dede havbund

149

Hvor f.eks. Horns Rev og Samsø havvindmølleparker har smalle 'monopæl’-fundamenter, har f.eks. Nysted og Middelgrunden brede 'sænkekasse'-fundamenter.Det er uklart, om denne forskel har betydning for fiskebestandene og dermed har af-ledte velfærdseffekter i form af bedre fiskemuligheder. I varierende omfang nedsæn-kes store sten for at forhindre korrosion ved fundamenterne.I det omfang det er forbudt at fiske lige omkring havvindmøllerne, kan områdernefungere som små 'heller’ for flora og fauna. Vilkår for fiskeri mv. fastlægges for hverpark for sig. Typisk er det tilladt at fiske, men forbudt at fiske med bundtrawl o. lign.Samlet set findes ikke væsentlige negative effekter på havmiljøet af de eksisterendedanske havvindmølleparker. Visse områder bliver dog nu undersøgt for evt. kumule-rede effekter i det opfølgende miljøovervågningsprogram, som løber frem til 2012150,som ser på effekter for marsvin, vandfugle og fisk. Resultater herfra kan evt. give an-ledning til en ændret vurdering.Sundhedseksternaliteter.Strøm fra havvindmøller er sammen med solenergi Dan-marks reneste energiform. I driftsfasen er der ingen udslip af CO2og andre miljøska-delige stoffer151. Da møllerne står på havet, generes mennesker på land ikke af støj,blink i vinger og lign.Havvindmøller bidrager bl.a. til en reduktion af NOXi luften, og lavere eutrofiering,som kan have en positiv effekt på fiskebestandene og deres sundhedstilstand (f.eks.færre dioxiner i fisk). Der er dog ikke gjort forsøg på at opgøre dette kvantitativt i vel-færdseffekter, da der er tale om et mindre bidrag. Det skønnes dog relevant at analyse-re nærmere, hvis der sker en kraftig udbygning med havvindmøller frem til 2020.Der er en risiko for skibskollisioner med vindmølleparker. Denne risiko anses dog forbegrænset.Velfærdseffekterneaf havvindmølleparkerne er overvejende positive. Staten udbyderparker, som anses for samfundsøkonomisk attraktive, og virksomhederne byder kun pådem, hvis de finder dem virksomhedsøkonomisk attraktive.Havvindmøllerne bidrager til Danmarks energiuafhængighed. Værdien er dog ikkekvantificeret for 2010. Dette skyldes, at kapaciteten på havet stadig er forholdsvis be-grænset, og at den produktion, de erstatter, ikke kan anses som skabende en 'uhen-sigtsmæssig afhængighed'.150

Mere om overvågningsprogrammet kan findes på Energistyrelsens hjemmeside påhttp://www.ens.dk/da-DK/UndergrundOgForsyning/VedvarendeEnergi/Vindkraft/Havvindmoeller/Miljoepaavirkninger/opfoelgende_miljoeovervaagningsprogram2009_2012/Sider/Forside.aspx151De større havvindmølleparker, Horns Rev I, Horns Rev II og Rødsand I producerer hver årligt strømsvarende til 200.000 husstandes forbrug. Sammenlignet kul, vil hver park skåne miljøet for udledning af624.000 tons CO2, 104 tons SO2, 936 NOXsamt 32.000 tons slagger/flyveaske pr. år. (Ifølge VVM-vurdering af Rødsand II, 2007). Summeres dette op til den installerede kapacitet i 2010 på 896 MW, sva-rer dette til ca. 2621.000 tons CO2, 1835 tons SO2, 3931 tons NOXog 134.400 tons slagger/flyveaske prår. Bruges "Miljøøkonomiske beregningspriser for emissioner, DCE rapport 783, 2010" og fås en årligsamfundsøkonomisk værdi på mindsket SO2på 123 mio. kr. (SO2pris på 67 kr./kg) og 169 mio. kr. (NOXpris på 43 kr./kg). Prisen for CO2-kvoter var i 2010 på ca. 108 kr./ton svarende til 283 mio. kr. Forudsæt-ninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2011. Energistyrelsen

De samlede positive effekter af parkerne undervurderes sandsynligvis, da de danskehavvindmølleparker har muliggjort den markedsledende position, som danske virk-somheder i dag har på området, og dermed muliggjort en betydelig eksport og værdi-fulde engagementer for f.eks. Dong Energy i Storbritanniens offshore vindsektor. Ha-vets værdi for vindmølleudbygningen er umiddelbart uafhængig af havets miljøtil-stand, men det har haft afgørende værdi at kunne vise, at et godt havmiljø kan opret-holdes på trods af en udbygning med havvindmøller.De danske havvindmølleparker har historisk genereret en del arbejdspladser i Dan-mark, især i udkantsområderne.152Havvindmølleparkerne giver både direkte og indi-rekte beskæftigelseseffekter. Der er endnu ikke lavet analyser, som ser på værdikæ-derne i branchen og opgør den samlede samfundsøkonomiske værdi, antallet af be-skæftigede eller omsætning på området. Den manglende åbenhed på området skyldessandsynligvis den hårde konkurrence mellem selskaberne. Der er ingen statistiske op-gørelser over antal beskæftigede med tilknytning til/ved de eksisterende danske hav-vindmølleparker.Der ydes et betydeligt tilskud (PSO-tilskud – Public Service Obligation) til el fra hav-vindmøller, som betales af de danske elforbrugere. Havvindmølleparkerne har megetforskellige støttesatser, men der søges opnået så lave støttesatser som muligt ved atsende parkerne i udbud. I 2010 var udgifterne til PSO-tilskud på ca. DKK 2,4 milliar-der, hvoraf havvindmølleparkerne (Horns Rev 1+2, Rødsand 1+2) i 2010 tilsammenmodtog PSO-tilskud på i alt DKK 392 millioner.153De højere energipriser rammer tildels erhvervslivet i form af ringere konkurrenceevne. Her er altså tale om en overfør-sel fra forbrugere og det øvrige erhvervsliv til vindmølleproducenter og energiselska-ber. Efter en tid, typisk ca. 10 år, afregnes strømmen fra møllerne på markedsvilkåruden ekstra støtte.Havvindmøllerne er på længere sigt med til at sænke elprisen, da strømproduktionenhar meget lave marginalomkostninger og påvirker den samlede elpris nedad i periodermed meget vind. Da den lavere elpris ikke kun gælder for el produceret ved vindkraft,men for al el, der købes i det relevante elmarked, kan effekten have stor betydning forelforbrugernes samlede udgift til køb af el.Energistyrelsen har regnet på Anholt vindmølleparkens forventede betydning for el-prisen:Støttens gennemsnitlige påvirkning af elprisen over parkens 25-årige levetid vil værepå 1,1 øre/kWh. Det vil svare til, at en almindelig husstand med et elforbrug på 4000kWh vil få en årlig ekstraudgift på 44 kr. i 25 år. Men samtidig vil etableringen afparken have en elprisdæmpende effekt på 55 kr. årligt pr. husstand pr. år i samme pe-riode. Udgifterne vil dog ligge tidligt i den periode, som parken forventes at produce-re, mens besparelsen vil være mere jævnt fordelt.

Kort som viser dette findes påhttp://www.windpower.org/da/viden/statistik/danske_vindarbejdspladser.html153

152

Fremgår af et svar fra Energiminister Lykke Friis, den 10. november 2010 til Anne GreteHolmsgaard. EPU alm. del. PSO-tilskud for havmølleparkerne i 2010 er oplyst af Energinet.dkpr. mail af 31. august 2011.

Den direktebeskæftigelsei offshore vindindustrien i Danmark svinger meget, alt efterom der er nye parker under opførelse eller ej. Der blev i 2009 og 2010 etableret 444MW ny vindmøllekapacitet til havs. Den samlede effekt til havs udgjorde 868 MWved udgangen af 2010, hvor "Rødsand II" var under opførelse (svarende til ca. 11 PJved 3500 fuldlasttimer).Havvindmølleparkerne skaber primært arbejdspladser i Danmarks yderområder. Over2000 mennesker er typisk involverede i planlægningen og opførelsen af en stor danskhavvindmøllepark154. I driftsfasen kræver parkerne relativt få beskæftigede til kontrol,vedligehold mv. Erfaringerne fra de danske havvindmølleparker medfører, at danskeenergiselskaber, særligt Dong Energy, nu også opfører havvindmølleparker i udlandet,særligt i Storbritannien. EVEA, den europæiske vindmølleforening citeres af den dan-ske vindmølleforening for, at for hver MW vindenergi installeret, skabes 15 arbejds-pladser. Det kan dog ikke overføres til havvindmølleprojekter, som er mere arbejdsin-tensive, og det siger ikke meget om varigheden af disse arbejdspladser.155Generelt kan der fiskes i danske havvindmølleparker, dog ikke med bundslæbende ud-styr.156Havvindmølleparkerne udgør et farligtarbejdsmiljø,både under opførelse og i drift.Der er dog kun rapporteret om ganske få ulykker. Omkostningerne ved disse er ikkeopgjort her.157Visuelle effekter.Der er ikke lavet entydige undersøgelser af evt. negative visuelleforstyrrelser af havvindmøller. Effekterne er afhængige af møllehøjde, parkens forma-tion og afstand fra land. Folks opfattelse kan også variere over tid. Visse parker opfat-tes som vartegn og anses ikke som forstyrrende. Størstedelen af den ny kapacitet somopføres i dag er mere end 15 km fra land og derfor normalt ikke synlig fra land i overhalvdelen af tiden.Udbygning med vindenergi er en hovedhjørnesten i den danske energipolitik. Der kanderfor argumenteres for, at hvis møllerne ikke blev bygget til havs, så skulle de stillesop på land, med betydeligt større visuelle gener til følge.Turisme.De danske havvindmølleparker er en turistattraktion og har tiltrukket positivopmærksomhed fra land og fra fritidssejlere. Ved Horns Rev er der opstillet kikkerterpå land på punkter med udsigt til havvindmølleparkerne og der er et ’museum’ medinformation om parken og anlægsfasen158.

Ifølge Dong Energys hjemmeside og telefonsamtale med MortenHahn-Pedersen ([email protected]), Fi-skeri- og Søfartsmuseet. Morten har lavet en del analyser af offshore branchen.18. august 2011.155Fundet på "Faktaark om Vindmøller", Vindmølleforeningen 2009. Påhttp://www.dkvind.dk/fakta/pdf/O2.pdf156Energistyrelsen.157En oversigt over skader på møllerne kan ses påWIND TURBINE ACCIDENT COMPILATION somsamler data fra en række landepå http://www.caithnesswindfarms.co.uk/fullaccidents.pdf158

154

Energistyrelsen.

Tabel 4-11 Resultat af den økonomiske og sociale analyse for havvindmøller

Påvirkning af velfær-denØkonomiIndkomst fra salg afhavvind

”Cost”og”benefit”indi-katorerOmsætning i sektoren DKK55milliaderi Danmark,heraf er en ukendt mindreprocentdel relateret til dedanske havvindmølleparker i2010.159Markedsværdi af strøm fra868MVinstalleret, med3000 fuldlasttimer og enmarkedspris på 450 kr./MWher DKK 1,2 milliarder.Omkostninger – lønninger,materiale, investeringer osv.Højgestartinvesteringer ogbillig drift.Nedtagningsomkostninger.De samlede omkostninger erbl.a. afhængige af parkenslevetid.Støtte fra elforbrugerne.Positive effekter i yderområ-derLille effekt på fiskerisekto-ren. Mindre arealbegræns-ningerVisse arter kanfinde ly og gydepladser vedfundamenterne, der kan sikrebestandene fremadrettet.I 2010 var der 25.000 ansattei vindmølleindustrien. En del(anslået ca. 10–20 %) harbeskæftigelse relateret til de

VærdierDKK 1,2 milliarder160Ca. DKK 1,2 milliardermed kapacitet som ultimo2010.

Omkostninger

Vindmølleindustrien

161

Bl.a. kort over antal beskæf-162tigede i kommunerCase studie af POWEREnerginet.dk163

BeskæftigelseBeskæftigelse

5000 personerCa. 5000 i2010 (Groft over-164slag)165

Horns Rev II, får 51,8 øre pr. kWh for 10 TWh svarende til ca. 50.000 fuldlasttimer, hvorefter produk-tionen skal afsættes på markedsvilkår. E.ON AB fra Sverige, der vandt udbuddet for Rødsand II, får 62,9øre/kWh for 10 TWh svarende til ca. 50.000 fuldlasttimer.160Branchestatistik 2011.Vindmølleindustrien.161Branchestatistik 2011.Vindmølleindustrien.162De over 3000 ansatte i en række vestjyske kommuner samt Vordingborg, Lolland og Langeland kom-muner kan tænkes at have en vis tilknytning til havvindmøllerne. I 2010 har der været et lavt vedligeholdpå møllerne, med anslået 20 mandeår. Eksempel på indirekte beskæftigelse er udvikling af bedre ly-nafledning på vingerne, som herefter skal eftermonteres.163http://www.offshorecenter.dk/log/bibliotek/POWER-CaseStudy.pdf.I dette studie argumenteres for, atøkonomien i havmølleparkerne er yderst forskellig og derfor dårligt kan sammenlignes/generaliseres. Envæsentlig parameter er kabelføringen til land. Den betales i Danmark af Energinet.dk

159

danske havvindmølleparker i2009/2010. Til dette tal skallægges ansatte i Energivirk-somhederne (Dong Energy,Vattenfall ogEon).

I forbindelse med Horns Rev 1 og Nysted havmølleparker blev effekten på den nationale og lokale be-skæftigelse vurderet på baggrund af en ”input-output multiplikator model”.For Nysted Havmølleparks vedkommende viste modelberegningerne, at produktion af møller og opførel-sen af parken i alt ville give beskæftigelse på 2.034 mandeår. Ca. 21 fuldtidsstillinger, de fleste deraf i lo-kalområdet, er etableret i forbindelse med driften af Horns Rev 1.165Kan findes på http://www.windpower.org/da/viden/statistik/branchestatistik.html

164

EksternaliteterNegativ påvirkning afnaturområder

Negativ/positiv påvirk-ning af fiskebestandeNegativ påvirkning affiskemulighederEnergisikkerhed

Uændret vandkvalitetEventuelle ændrede strøm-ningsforholdPåvirkning af rev og lign.Usikker lille velfærdsbetyd-ningDe enkelte parker har relativtbegrænset størrelse. Mindrepositivt bidrag for nogle arterEvt. tabt indtjening ved luk-ning for fiskeri ved og mel-lem møllerne

DKK 300 millioner166≈0

≈0

≈0VVM-vurderingenangiveren lille effekt+

Dansk miljøvenlig energi.Sikker men svingendeforsyning.Bidrager positivttil forsyningssikkerheden ogselforsyningsgraden.Ingen af parkerne er placeret,hvor der forventes større rå-stofforekomster.Næsten ingen eller meget fånegative sundhedseffekterIdriftsfasen.Positive sundhedseffekter,hvis det medregnes, at møl-lerne erstatter kulkraft på ca.DKK millionerI2010Havvindmølleparkerne læn-gere fra land har ikke resulte-ret i forringet rekreativ værdiParkerne er turistattraktionerLille påvirkning ved dagensplaceringer

Sundhed

≈DKK 0/300 millioner167UNFCCCEnerginet.dk ogNCEmiljøprojekt 783/2010

Forringet rekreativ vær-di

≈0168Energistyrelsen

Påvirkning af værdiful-de havfugleområder

TOTAL ØKONO-MISK VÆRDI166

≈≈0VVM vurderingerEnergistyrelsens hjemmesideDKK 1,5 milliarder(5000

beskæftigede)

VVM-vurderingen kan findes på Energistyrelsens hjemmeside påhttp://193.88.185.141/Graphics/Energiforsyning/Vedvarende_energi/Vind/havvindmoeller/167Special report on Renewable Energy Sources and Climate Change Mitigation, 2011, IPCC, FNs Kli-mapanel.168Staten har udført et miljøovervågningsprogram af Horns Rev 1 og Nysted havmølleparker. Her kon-kluderes, at folk i lokalområdet er overvejende positive, og at der ikke er betalingsvillighed for at få ryk-ket møllerne længere til havs. - En sammenfatning kan findes påhttp://www.ens.dk/da-DK/UndergrundOgForsyning/VedvarendeEnergi/Vindkraft/Havvindmoeller/Miljoepaavirkninger/Sider/Forside.aspx.Fundet 10. august 2011.

100

Figur 4-14 Danmarks havvindmølleparker

Kilde: Energistyrelsens hjemmeside.www.ens.dkpå sidenhttp://www.ens.dk/da-DK/UndergrundOgForsyning/VedvarendeEnergi/Vindkraft/Havvindmoeller/Sider/Forside.aspx

Størrelsen på havvindmølleparkerne fremgår af tabellen nedenfor.Tabel 4.12 Størrelse af danske havvindmølleparker

1. Vindeby (1991)

2. Tunø Knob (1995)

3. Middelgrunden (2000)

4. Horns Rev I (2002)

5. Rønland (2003)

6. Nysted (2003)

7. Samsø (2003)

8. Frederikshavn (2003)

9. Horns Rev II (2009)

10. Avedøre Holme (2009/10)

11. Sprogø (2009)

12. Rødsand II (ultimo 2010)

13. Anholt (2012/13)

14. Frederikshavn

11 møller, 5 MW10 møller, 5 MW20 møller, 40 MW80 møller, 160 MW8 møller, 17 MW72 møller, 165 MW10 møller, 23 MW3 møller, 7 MW91 møller, 209 MW3 møller, 11 MW7 møller, 21 MW90 møller, 207 MW400 MW6 demonstrationsmøller

Kilde: Energistyrelsens hjemmeside.

101

Energistyrelsen har også lavet nedenstående sammenfatning af miljøovervågnings-programmet for de to største havvindmølleparker i henholdsvis Nordsøen og Østersø-en. I perioden 1999 til 2006 vurderede programmet miljøeffekterne af verdens da stør-ste havvindmølleparker: Horns Rev Havvindmøllepark i Vesterhavet ud for Esbjerg ogNysted Havvindmøllepark i Rødsand syd for Lolland.Tabel 4.13 Sammenfatning af miljøovervågnings-programmetHorns Rev Havvindmøl-Nysted HavvindmølleparkleparkVindmøllefundamenter ogPå grund af områdets lave saltholdig-erosionsbeskyttelse harhed og mangel på rovdyr er der udvik-skabt kunstige levestederBundfauna ogfor dyre- og plantelivet,let monokulturer af blåmuslinger på-floravindmøllefundamenter og erosionsbe-hvilket har øget diversite-skyttelse.ten og biomassen i områ-det.- Introduktionen af nye levesteder kan få positive effekter på fiske-samfundene efter fuld udvikling af de kunstige rev.Fisk- Ingen sammenhæng mellem styrken af det elektromagnetiske feltog de undersøgte fiskearters bevægelses-mønstre.Sæler blev kun påvirket af nedramningen af fundamenter.Både til havs og på land var sælerne generelt set upåvirkede af opfø-relsen såvel som driften af havvindmølleparken.169HavpattedyrAntallet af marsvin faldt en Antallet af marsvin faldt markant un-smule under anlægsarbej-der anlægsarbejderne og er efter to årsderne, men steg igen efterdrift kun langsomt ved at vende tilba-idriftsættelsen.ge.- Fugle undgår generelt havvindmølleparkerne, og nogle arter er for-trængt fra tidligere fødesøgningsområder.170Fugle- Risikoen for kollision med vindmøllerne er lille.- Effekterne på populationsniveau er ubetydelige.- Mere end 80 % af respondenterne fra lokalområderne er 'positive'eller 'meget positive' over for havvindmølleparkerne.- Hovedparten mener, at havvindmølleparkernes virkning på fugle ogdet marine miljø er neutral.- Næsten to tredjedele mener, at havvindmølleparkernes effekt pålandskabet er 'neutral' eller ligefrem 'positiv'.Holdninger- Der er en væsentlig forskel på villigheden til at betale for placeringaf vindmøller på afstande, hvor den visuelle forstyrrelse er relativ lil-le, dvs. op til 18 km fra kysten. Ved Horns Rev var der ingen ekstravillighed til at betale for at få møllerne uden for synsvidde ved at øgeafstanden fra 18 til 50 km fra kysten.Kilde: Energistyrelsen 2011, påwww.ens.dk."Miljøpåvirkninger fra havvindmøller".Tilsvarende resultater er fundet ved det opfølgende Miljøovervågningsprogram vedr. Marsvin/deliner.Harbour porpoise responses to pile driving at the Horns Rev II offshore wind farm in the Danish NorthSea.Bioconsult SH. 2009.170I et opfølgende Miljøovervågningsprogram for fugle, observeret ved Horns Rev 1, blev der konstateretbetydelige mængder sortænder på parkens område, på niveau med omliggende områder.Changes in birdhabitat utilization around the Horns Rev 1 offshore wind farm, with particular emphasis on Common Sco-ter.DCE 2007.169

102

Ved undersøgelser af den hollandske havvindmøllepark placeret i Nordsøen, "Egmondaan Zee" er der fundet en samlet positiv indvirkning på havmiljøet af parken på grundaf den øgede artsrigdom og diversitet ved og på fundamenterne.1714.5.3 NordsøenI Vestjylland er der en voksende industri- og kompetenceklynge på offshore vindom-rådet, med basis i Nordsøens havvindmølleparker.172Der er relativt mange beskæfti-gede i de vestjyske kommuner inden for vindmølleindustrien.De store parker står langt fra land, 14-20 km, på relativt dybt vand i et barsk/korrosivtmiljø. Her er en høj årlig vindproduktion og høje omkostninger til i landføring afstrømmen.4.5.4 ØstersøenDer er relativt mange beskæftigede inden for vindmølleindustrien i yderområderne iSydsjælland og Lolland Falster.De store parker står relativt tæt på land 3-12 km, i et mere beskyttet klima end i Nord-søen. Den årlige elproduktion pr. installeret enhed er lavere end i Nordsøen, men drift,vedligehold og i landføring af elektriciteten er billigere.Samlet.Der kan derfor ikke peges på betydelige fordele ved havvindmølleparker i detene område frem for det andet. I dag er der nogenlunde lige meget installeret kapaciteti de to områder, og i begge områder er der udlagt nye områder, hvor der kan opføresen betydelig kapacitet i de kommende år. På langt sigt er der større udbygningsmulig-heder i Nordsøen, men øget udbygning med kystnære møller kan trække i den andenretning på mellemlangt sigt.

171

Marine Pollution Bulletin, Oktober 2011, side 2011,North Sea wind farm has positive net impact onfauna.172Ifølge konferencebidrag 2011:Cluster development and regional transformation in aneconomic perspective.Dansk Offshore Center.

103

4.6 Turisme og rekreative aktiviteterNedenstående figur viser et DPSIR-diagram for turismesektoren i Danmark. Det er hervalgt at medtage lystfiskeri under turisme og rekreative aktiviteter. Der findes ikke enskarpt defineret sektor 'Havturisme' i danske farvande", så vi ser også på tilstødenderelevante aktiviteter, som er afhængige af havet og et godt havmiljø.Figur 4-15 DPSIR for turisme

4.6.1 MiljøpåvirkningerDer er særligt fire deskriptorer, som bliver påvirket af aktiviteterne i turistsektoren:•Deskriptor 8 via påvirkningen af marine organismer og økosystemer som føl-ge af udledning af olie/benzin (spild), spildevand og fast affald samt frigivelseaf giftstoffer fra bundmaling på lystfartøjer.Deskriptor 11 pga. forstyrrelse af havfugle og havpattedyr, som følge af støjog forstyrrelser fra vandsport.Deskriptor 1 og 6 pga. påvirkningen af kystnære habitater som følge af an-læggelse af marinaer og kunstige strande samt badning osv.

••

Negativ påvirkning af fiskebestande, fiskeri og fiskeindustriSe skibsfart.

104

Forurening af fisk og skaldyrSe skibsfart.Negativ påvirkning af værdifulde naturområder og rekreative områderDen intensive brug af naturområder til rekreative formål og turisme påvirker genereltnaturen. Når der særligt ses på havet som naturområde, vil lystsejlere generere nogleaf de samme påvirkninger som skibsfarten omend i meget mindre skala, og sejlbådenevil naturligvis ikke udlede NOX, SOxog CO2,når de sejler for sejl.Lystfiskerne vil påvirke havmiljøet gennem fiskeri, men i forhold til de kommerciellefiskere udgør fangsten en meget lille andel.Det vurderes ikke, at brugen af naturområderne i havet vil have en så stor negativ ind-virkning, at den vil kunne påvirke kvaliteten af områderne.4.6.2 VelfærdseffekterTurisme og rekreation har gunstig indvirkning på den lokale samfundsøkonomi og påturisternes sundhed og trivsel, men kan bidrage til nedslidning af den lokale natur ogbiodiversitet – på land. Turisme vurderes ikke at påvirke havets biodiversitet.Andelen af turistsektoren, som oplever en værdi ved at kunne udnytte havområderne,er f.eks. de turister, som deltager i krydstogter, og som sejler med lystbåde. Årligt erder 1,1 millioner overnatninger på lystbåde og 0,5 millioner overnatninger på kryds-togtskibe. Det betyder, at der i alt er 1,6 millioner overnatninger, som direkte kanknyttes til udnyttelsen af havet. Dette svarer til knap 2 % af det samlede antal turist-overnatninger i Danmark/år.173Ses på indkomststørrelsen i de to kategorier, lystbåde og krydstogter, i forhold til densamlede omsætning i turisterhvervet udgør disse knap 1,5 %.174Dette er illustreret i fi-guren nedenfor.

173174

Kilde: VisitDenmark, 2011, Turismens økonomiske betydning i Danmark 2008Kilde: VisitDenmark, 2011, Turismens økonomiske betydning i Danmark 2008

105

Figur 4-16 Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer 2008

Kilde: VisitDenmark, 2011, Turismens økonomiske betydning i Danmark 2008

Ved denne opgørelsesmetode indgår ikke de turister, som udnytter vandressourcen,men som overnatter på land. Det betyder, at denne andel derfor er væsentligt under-vurderet i figuren ovenfor.VisitDenmark opererer med tre kategorier af turister i Danmark; kystferie, storbyferieog mødeturisme. De turister, som betegnes kystturister, udgør alle overnatninger, somfinder sted uden for København, Århus, Odense og Ålborg. Det antages, at en størredel af alle disse turister udnytter havvandet i en ene eller anden form. Det kan væresejlture, badning, fiskeri, gåture mv. Det forudsætter dog ikke altid et godt havmiljø.Denne del af turismen blev opgjort til 39 millioner overnatninger i 2007175.Den rekreative anvendelse af havet sker ofte i form af havfiskeri og lystbåde. Der er iDanmark 57.000 lystbåde fordelt i de danske havne, og 120.000 danskere har været påhavfiskeri176. Det betyder, at en stor del af befolkningen gør brug af havet til rekreativeformål.4.6.3 ØkosystemydelserNedenstående tabel opsummerer de ydelser, som de danske havområder leverer til tu-rismesektoren.

Kystferie-, storbyferie og mødeturisme- turistsætning, overnatninger og døgnforbrug, 2007,VisitDenmarkKilde: referat af rapporten fundet påwww.sailing.aarhus.dkden 30. august 2011. Overskrift på artikel" 57.000 lystbåde og 250.000 lystsejlere i Danmark"176

175

106

Tabel 4.14 ØkosystemydelserMellemliggende ydel- Endelige ydelserserBadevandFiskevandOplevelserUdsigtAktiviteterInfrastruktur (lystsejle-‐Sejladsre)‐BadningYnglepladser (lystfiske-‐Dykningre)‐Surfing og lignAffaldsbortskaffelseBølger i forbindelsenmed f.eks. surfingDyr

VelfærdAktivt brug:IndkomstBeskæftigelseSundhedVelfærd og oplevelserPassiv brug:EksistensværdiOptionsværdi

Nedenstående tabel illustrer vigtige nøgletal for turismesektoren.

107

Tabel 4.15 Resultat af den økonomiske og sociale analyse for turisme sektorenPåvirkning af velfærden "Cost" og "benefits" in- VærdierdikatorerØkonomi≈0IndkomstOmsætning i sektorenDKK 18 milliarder (TotalDKK 75,4 milliarder)177Omkostninger inklusive≈DKK 18 milliarder (TotallønningerDKK 75 milliarder)178Beskæftigelse14.488 beskæftigelse*BeskæftigelseAntal beskæftigede≈14.488 (Total 60.691)179EksternaliteterDKK 1,680 milliarderSundhed / trivselSparede sundhedsom-DKK 1,2 milliarder for lystsej-kostningerlere180Værdisætning af havetDKKK 480 millioner for lyst-som rekreativt områdefiskeri på havet181Negativ påvirkning afFærre lystfiskere - værdi≈0fiskebestande, fiskeri og af lystfiskerifiskeindustriForurening af fisk ogTabt indtjening i fiskeri-≈0skaldyrsektorenNegativ påvirkning afTabt indtjening i turist-≈0værdifulde naturområ-sektorender og rekreative områ-Værdisætning af brugenderaf havet som rekreativtområdeTOTAL ØKONO-1,680 mia. kr.MISK VÆRDI*bemærk at antallet er beskæftigede er estimeret på basis af hvor mange fuldtidsstillinger om-sætningen giver anledning til.

Kilde: VisitDenmark, 2011, Turismens økonomiske betydning i Danmark 2008. Kystferie-, storbyferieog mødeturisme- turistsætning, overnatninger og døgnforbrug, 2007, VisitDenmark178Kilde: VisitDenmark, 2011, Turismens økonomiske betydning i Danmark 2008179Kilde: VisitDenmark, 2011, Turismens økonomiske betydning i Danmark 2008. Kystferie-, storbyferieog mødeturisme- turistsætning, overnatninger og døgnforbrug, 2007, VisitDenmark180Kilde: Told og skat. Miljøstyrelsen, 2002, Udviklingen af alternative antifoulingsmetoder til lystbåde,Miljøprojekt Nr. 692181COWI A/S (2010). Analyse af adfærd, motiver og præferencer blandt danske lystfiskere. Samfunds-økonomisk betydning af lystfiskeri i Danmark. ROKR, JJD, E. Roth and AR. Kongens Lyngby, Dan-mark, Fødevareministeriet.Toivonen, A.-L., H. Appelblad, et al. (2000). Economic value of recreational fisheries in the Nordic coun-tries. Copenhagen, Nordic Council of Ministers.Ministeriet for Fødevarer, L. o. F. (2010). Lystfiskeri i Danmark. A. K. Rønnest, J. Jordal-Jørgesen, R.Kromand et al. København, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.Lystfiskernes bidrag til dansk økonomi. Samfundsøkonomisk betydning af lystfiskeri i Danmark. Køben-havn, Fødevareøkonomisk Institute, Københavns Universitet. Undersøgelsen er lavet for Ministeriet forFødevarer, Landbrug og fiskeri, marts 2010,"Lystfiskeri i Danmark. Hvem? Hvor meget? Hvordan?".Referat af rapporten fundet påwww.sailing.aarhus.dkden 30. august 2011. Overskrift på artikel " 57.000lystbåde og 250.000 lystsejlere i Danmark". Stangfiskeri efter laks fra hurtiggående både primært ud fraBornholm.

177

108

IndkomstKystturisme havde i 2007 en omsætning på DKK 18 milliarder.182Til sammenligninghavde det samlede turisterhverv en omsætning på DKK 75,4 milliarder i 2008183ogomkostninger svarende til DKK 75 milliarder, hvilket betyder, at værditilvæksten isektoren var meget lille. Omkostninger i den del af sektoren kendes ikke, og det anta-ges derfor, at de ligger på nogenlunde samme niveau som for resten af sektoren. I for-bindelse med udarbejdelsen af "En samlet Maritim Strategi" blev omsætningen kyst-nær turisme estimeret til en værdi af DKK 23,1 milliarder, her er kategorien lidt brede-re og er estimeret i forhold til kystzonen og placeringen af virksomheder som hører tilturisterhvervet.184Samlet betyder omsætnings- og udgiftsniveauet, at der ikke skabes en særlig økono-misk værdi ved at drive sektoren, og udnyttelsen af havet kan derfor ikke tillægges enpositiv værdi isoleret set.I denne sektor er udnyttelsen af havet mere indirekte end ved nogle af de andre sekto-rer, som er gennemgået, og det kan på den baggrund slås fast, at godt havmiljø tillæg-ges en særlig værdi. Danmark er kendt for sit vandmiljø og kyster, og rigtig mangeudenlandske turister og danskere rejser rundt i Danmark for at opleve danske kyster oghavet.BeskæftigelseTuristsektoren er en sektor med mange beskæftigede og er en ganske betydende sektori en dansk kontekst.Omsætning i turistsektoren svarer til en beskæftigelse på ca. 61.000 personer. Turismeer ikke en afgrænset branche, og det er derfor ikke muligt at opgøre, hvor mange derarbejder med kystturisme. Derfor er der valgt at opgøre antallet beskæftigede medkystturisme, så fordelingen antages at være på samme måde som omsætningen.Sundhed/trivselAfholdelse af ferie tillægges meget stor værdi, hvis man ser på såvel de udgifter, derer direkte forbundet ved afholdelse af ferie, som den tabte arbejdsfortjeneste i perio-den. På den baggrund kan det konkluderes, at der er en meget høj betalingsvilje for atholde ferie. I Danmark blev i 2007 anvendt DKK 18 milliarder på at afholde kystferie.Ca. 50 % af de ferierende var danskere, der holdt kystferie i Danmark, svarende tilDKK 9 milliarder.Værdisætning af lystfiskeriEn COWI-undersøgelse fra 2010185viste en betalingsvillighed for lystfiskere svarendetil DKK 736 per tur, hvilket bekræftes af en tilsvarende undersøgelse blandt lystfiske-re i Norden fra 2000186. Begge analyser estimerer, at ca. halvdelen af alt lystfiskeri i182

Kystferie-, storbyferie og mødeturisme- turistsætning, overnatninger og døgnforbrug, 2007, Visit-Denmark183VisitDenmark, 2011, Turismens økonomiske betydning i Danmark 2008184185

COWI A/S (2010). Analyse af adfærd, motiver og præferencer blandt danske lystfiskere. Samfunds-økonomisk betydning af lystfiskeri i Danmark. ROKR, JJD, E. Roth and AR. Kongens Lyngby, Dan-mark, Fødevareministeriet.186Toivonen, A.-L., H. Appelblad, et al. (2000). Economic value of recreational fisheries in the Nordiccountries. Copenhagen, Nordic Council of Ministers.

109

Danmark finder sted på havet. Ses dette i forhold til, at der i 2009 var ca. 616.000 dan-ske lystfiskere (svarende til 17-18 % af befolkningen mellem 18 og 65 år), og antagesdet, at betalingsvilligheden er ens for fiskeri i de forskellige områder, så kan det kon-kluderes, at den totale betalingsvillighed, som kan henføres til havet, svarer til overDKK 200 millioner årligt. Dertil kommer lystfisketurisme, hvor mange turister har enhøj positiv betalingsvillighed, når det kommer til bedre fiskevandskvalitet og en høj,positiv betalingsvillighed, når det kommer til større naturoplevelser og bedre fangst-muligheder. Værdisætningen som præsenteret ovenfor vil derfor være noget større,hvis lystfisketurisme medregnes.Hver lystfisker anvender ifølge undersøgelsen fra COWI, ca. DKK 4000 om året igennemsnit på fiskeriet. Gælder dette også for havfiskeri, bliver tallet DKK 480 milli-oner for lystfiskeri på havet i 2008. Tallet kan ses som en konkret udtrykt betalingsvil-lighed for danskeres nytte ved fiskeri på havet.I 2008 brugte lystfiskerne for op mod DKK 3 milliarder, hvoraf DKK 1,3 milliardervar aktivitetsskabende, og resten var moms, afgifter, import og køb af brugte både.Dette svarer til DKK 600 millioner, hvis havfiskerne bruger penge på deres sport påsamme niveau som den gennemsnitlige lystfisker. Dette tal er dog nok lavt sat, da fi-skeri på havet kræver en båd i modsætning til fiskeri ved kysten, i søer og vandløb.Det skønnes af VisitDenmark, at op imod tre millioner overnatninger om året er relate-ret til lystfiskeri.Værdisætning af lystbådssejladsUdover lystfiskerne, er der et stort antal danskere, som sejler i de danske farvande somen rekreativ aktivitet. En opgørelse fra 2010 fra Danboats187anslår tallet til langt over250.000 danskere; hvoraf flere dog også kan være lystfiskere, selvom joller og andrebåde, som ikke har havneplads, ikke er med i opgørelsen.Leje af havneplads for en sæson er typisk mellem DKK 5.000 og 30.000, alt efter be-liggenhed og størrelse af båden. I Danmark var der i 2010 omkring 57.000 lystbåde idanske havne. Ved en gennemsnitspris på 10.000 DKK./år for en havneplads fås enbetalingsvillighed på DKK 570 millioner/år for at have en båd liggende i havnen ogdermed have muligheden for at komme på havet. Dette er langt fra et præcist tal, menen indikation af danskernes store betalingsvillighed på området. Hertil skal lægges debetydelige omkostninger, der følger med at købe og vedligeholde en båd. Danske lyst-både bruges primært til at sejle i danske farvande.Værdien af bådene kan opgøres ved hjælp af den indtægt, som staten har via den årligebetaling af afgift på lystfartøjsforsikringer. I 2010 udgjorde denne indtægt DKK 120millioner.188Afgiften svarer for hver båd til en procent af bådens værdi. Samlet bety-der det, at værdien af alle lystbåde var på DKK 12 milliarder i 2010. Alternativt villedisse midler have været investeret anderledes og derved have givet et afkast. Med etforventet afkast 5 % vil det betyde et tab på DKK 600 millioner/år, som kan ses sombetalingsviljen for at eje lystbåde.

187

Kilde: referat af rapporten fundet påwww.sailing.aarhus.dkden 30. august 2011. Overskrift på artikel" 57.000 lystbåde og 250.000 lystsejlere i Danmark"188Kilde: Told og skat

110

Hertil kommer de omkostninger, der er forbundet med at vedligeholde lystbådene.Som et minimum skal bådene males og behandles med antibegroningsmiddel hvert år.Miljøministeriet lavede i 2002189en undersøgelse af, hvilke typer produkter der er påmarkedet, og omkostningen ved at behandle en 30-fods båd. Resultatet lå mellemDKK 600 og 1900 pr. båd pr. år. Langt de fleste lå under DKK 1000, og det antagesderfor stadig, at en båd kan behandles for ca. DKK 1000 om året i gennemsnit. Det gi-ver en samlet udgift på DKK 57 millioner. Endelig er der et stort arbejde forbundetmed at behandle bådene. Det er antaget, at meget af arbejdet udføres af bådejerne selv,og opleves som en del af det at have båd og ikke som en byrde.Samlet set betyder det, at den samlede betalingsvilje for at have og kunne sejle enlystbåd kan opgøres til ca. DKK 1,2 milliarder.Både Nordsøen, Kattegat og Østersøen rummer store rekreative værdier. Der er ikkeså store forskelle mellem de tre havområder, at de er analyseret hver for sig.

189

Miljøstyrelsen, 2002, Udviklingen af alternative antifoulingsmetoder til lystbåde, Miljøprojekt Nr. 692

111

4.7 RåstofindvindingDrivkræfterne bag indvinding af råstoffer på havet er primært efterspørgsel fra bygge-sektoren på sand, grus og sten til brug til opfyldning, kystfodring, beton og asfalt. An-dre drivkræfter er beskæftigelse, indkomst, kystbeskyttelse, samt landindvinding. Rå-stofferne kan findes både på havets bund men også på land.Dog medfører råstofindvinding på havet en række former for forurening. Umiddelbarter der forurening fra den egentlige indvinding og transport af råstofferne med skibe oglastbiler i form af øget pres på trafiknettet samt udledning af CO2og støj. Der kan ogsåvære tale om forstyrrelser fra skibe især i lavvandede og kystnære områder i form afstøj. Desuden kan forurening forekomme fra skibene i form af affald og olielækage.Dette er yderligere behandlet i afsnittet om skibsfart. Endvidere forårsager indvindin-gen forstyrrelser af sedimenter og bundforhold (Dolmer, Dahl et al. 2002190).Råstofindvinding i havet og dermed havmiljøet påvirkes af eksterne faktorer som til-gængelighed af ressourcer, trends i byggesektoren og klimaændringer. Trends i bygge-sektoren kan have indflydelse på, hvilke materialer der er større eller mindre efter-spørgsel efter (f.eks. laves mursten af ler, som hovedsagligt bliver udgravet på land).Sand, grus og sten som råstof er en ikke gendannelig ressource.Der kan identificeres en række påvirkninger på miljøet. Iltfrie områder kan opstå vedindvinding på dybe områder, som medfører en øget frigivelse af næringsstoffer fra se-dimentet. Endvidere kan iltmanglen forårsage frigivelse af svovlbrinte, hvilket ved fri-givelse medfører fiskedød (Dolmer, Dahl et al. 2002191). Selve opsugningen fra hav-bunden kan direkte ødelægge bundlevende flora og fauna. Sådanne tab betyder mind-sket fødegrundlag for fisk. Endvidere kan ødelæggelse af gydebanker være med til atreducere fiskepopulationer, som følge af sedimentets ændrede sammensætning. Selv-om nogle påvirkninger er reversible, skal også bundfaunaens gendannelsestid overve-jes. Miljøvurderinger ifm. udstedelse af tilladelser sikrer, at disse påvirkninger mini-meres.Indvindingen af råstoffer har hovedsagelig positive effekter på velfærden. Her kannævnes indkomst, beskæftigelse, benyttelse af ejendom og natur på land, etablering afrekreative områder, bedre infrastruktur, flere fiskemuligheder i forbindelse med moler,bedre tilgængelige havne, byfornyelser samt kystbeskyttelse.For at modvirke de kendte negative effekter af råstofindvinding på havet, er der gen-nemført en række administrative procedurer for råstofindvindingen, som er reguleretaf råstofloven:•190

områder for indvinding er begrænsede og tager hensyn til habitater og vand-dybde

Dolmer, P., K. Dahl, et al. (2002). Udvalget om Miljøpåvirkninger og fiskeriressourcer : Delrapportvedr. habitatpåvirkninger. DFU-rapport. Lyngby, Danmark, Danmarks Tekniske Universitet, Institut forAkvatiske Ressourcer, Sektion for Skaldyr: 32.191Dolmer, P., K. Dahl, et al. (2002). Udvalget om Miljøpåvirkninger og fiskeriressourcer : Delrapportvedr. habitatpåvirkninger. DFU-rapport. Lyngby, Danmark, Danmarks Tekniske Universitet, Institut forAkvatiske Ressourcer, Sektion for Skaldyr: 32.

112

•••

indvinding kræver tilladelse, og forud for tilladelse er der krav om forunder-søgelser og miljøvurderingerder er krav om BAT (Best Available Technology)/BEP (Best EnvironmentalPractice)der er en række generelle restriktioner på den mængde, der må indvindes.

Disse tiltag påvirker igen de forskellige drivkræfter, pres og velfærdseffekter; nokmest markant i forhold til øgede priser på råstoffer som følge af afgifter, vederlag oganden lovgivning.Figur 4-17 DPSIR for råstofindvinding

Det er særligt deskriptor 1 og 6, der påvirkes:•Havbundens integritet skades (Deskriptor 6), når substratet (sand eller grus)fjernes fra havbunden, inklusive de levende organismer. Hvis det nye blottedesubstrat har samme karakteristika, som det der blev fjernet, vil havbunden iløbet af måneder til år blive rekoloniseret af de samme dyre- og planteartersom fandtes tidligere.Alvorligere konsekvenser opstår, når der sker en permanent ændring af hav-bunden ved at substratet, f.eks. stenrev fjernes. Stenrev er en unik biotop, ogtabet af stenrev vil skade biodiversiteten og evt. fiskebestandene i området(Deskriptor 1).

•

113

4.7.1 Økosystem ydelserRåstofindvinding fra dansk havbund –Konsekvenser/resultatTabel 4-16 Økosystemydelser for råstofudviklingMellemliggende ydel- Endelige ydelserserNedbrydning og trans- Sedimentation af sandport af sedimenterog grus på havbundenVelfærdIndkomstInfrastrukturRekreative områderKystbeskyttelse

ReguleringRåstofferne på havbunden tilhører staten, og råstofindvinding administreres af Natur-styrelsen. Råstofindvinding fra dansk havbund kræver tilladelse fra Naturstyrelsen oggives i form af enten tilladelse til indvinding i fællesområder eller tilladelse til indvin-ding i auktionsområder(Naturstyrelsen 2010192). Disse generelle regler dækker speci-fikt indvinding til kommercielt brug gennem private virksomheder.Ved råstofindvinding fra havbunden betales vederlag til staten. Pr. 1. januar 2010 be-tales ved indvinding i fællesområder som udgangspunkt DKK 8 pr. m3indvundet ma-teriale. Dette reduceres dog til DKK 6 pr. m3,hvis tilladelsesholder har udført de un-dersøgelser, der har medvirket til, at området er blevet et indvindingsområde. Hvis entilladelse er vundet på en auktion betales der også vederlag. Dog betales der ikke ve-derlag for indvundne materialer, som nyttiggøres193eller bruges til kystfodring.(Naturstyrelsen 2010194).Siden 2010 har virksomheder endvidere haft mulighed for at byde ved auktion på om-råder til indvinding med eneret. Dvs. at virksomheder kan byde på retten til at indvin-de råstoffer i et bestemt område. Den nye auktionsmodel fungerer, således at Natursty-relsen udlægger områder i udbud på baggrund af en periode med interessetilkendegi-velse fra virksomhederne, og dernæst får virksomhederne mulighed for at afgive budpå de identificerede områder. Buddet indeholder to vigtige faktorer i form af en satsfor produktionsvederlag, som er minimum DKK 2,50 pr. m3, samt en mængde, somvirksomheden forventer at indvinde i området. Buddet med højeste pris (produktions-vederlag gange mængde) vinder. Det er derefter virksomhedens ansvar at udarbejde enbedømmelse af området i form af bl.a. miljøpåvirkninger af indvinding, før egentligindvinding kan finde sted (Naturstyrelsen 2010). Der er årligt to auktioner, og der harderfor siden mekanismen blev indført været tre auktioner. Indkomstkilderne ved auk-tionsområderne er det samme i form af afgifter som ved fællesområderne, dog er derher et produktionsvederlag svarende til det af vinderen tilbudte bud, samt et arealve-derlag svarende til DKK 25.000 pr. km2.

192

Naturstyrelsen (2010). "Naturstyrelsen " Råstoffer. Retrieved 24. august 2011, fromhttp://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Havet/Raastoffer/.193Oprensnings- og uddybningsmaterialer fra havne og sejlrender, som bruges som råstof og dermed er-statter naturlige råstoffer.194Naturstyrelsen (2010). "Naturstyrelsen " Råstoffer. Retrieved 24. august 2011, fromhttp://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Havet/Raastoffer/.

114

Der har hidtil været tre auktionsrunder, og kun to forskellige virksomheder har budt.De har i alle tre runder budt på forskellige områder og vundet til minimumsprisen.Virksomhederne har normalt op til et år til at gennemføre råstof- og miljøefterforsk-ning. Generelt gælder tilladelsen til indvinding i et eneretsområde i fem år.4.7.2 VelfærdseffekterSamlet set udgør råstofindvindingen fra havet ca. 17 % af den samlede indvinding iDanmark (Naturstyrelsen 2010195). Primært bliver sand indvundet på de danske havebrugt i Københavnsområdet, hvor der er mangel på sand fra landindvinding, og ral ogsten fra havbunden bliver ofte brugt i Jylland især i den vestlige del, da der her er mas-ser af sand fra landindvinding, mens ral og sten er en mangelvare. Råstofferne fra ha-vet bliver dermed brugt hvor deFigur 4-18 Råstofindvinding på havområdeter mest konkurrencedygtige(f.eks. sand fra Vestjyllandtil København) (Abildtrup2011). Da indvinding påland må antages at værefuldt udnyttet (da dette er enrelativ billigere kilde til rå-stofferne), må alternativet tilråstofindvinding på havetvære at importere de nød-vendige råstoffer fra udlan-det. Import af råstoffer erdog ikke umiddelbart ligetil.Kilde:(Naturstyrelsen2010)Der er især store omkostninger iforbindelse med transport, samtidig er der en generel mangel i dele af EU. Råstofferneer også en del dyrere i Benelux-landene, England og især Sverige. Handlen i dag fin-der sted mellem lande, der geografisk er tæt på hinanden, hvorfor der også er en lilleeksport fra Danmark til især Sverige. I Danmark ses som helt unik pga. den geologi-ske situation med meget flade og forholdsvis lav vandstand med store mængder af rå-stoffer (Abildtrup 2011). I følge en rapport fra 2000 fra EU-Kommissionen er der stortset ingen international handel af disse råstoffer primært pga. de høje transportpriser(European Commission 2000). Der er for de danske virksomheder formentligt ikke re-elt et alternativ til råstofindvindingen på havet, uden at dette medfører meget forhøje-de omkostninger.Råstofindvinding over tid i mængder kan ses på figuren ovenfor. Samlet set er indvin-ding af råstoffer fra havet steget med ca. 1 million m3fra ca. 1978 til 2010. Der harværet år med ekstraordinære stor indvinding, som f.eks. i 1999 og 2005. Dog har ind-vindingsmængden været faldende siden 2005.De udlagte råstofindvindingsområder på havet omfatter et samlet areal på 643 km2som dog reelt ikke alle påvirkes, da der kun indvindes i en del af de udlagte arealer.Tabellen nedenfor viser omfanget af de områder, der kan påvirkes af indvinding ogandre tilladelsesområder. Derudover forekommer nyttiggørelse af materiale, der fjer-195

Naturstyrelsen (2010). "Naturstyrelsen " Råstoffer. Retrieved 24. august 2011, fromhttp://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Havet/Raastoffer/

115

nes af andre årsager, såsom uddybning af sejlruter eller havne, som også påvirker op-fyldelsen af deskriptor 6: Havbundens integritet.Råstofindvindingsområder på havetSamlet areal af fællesområderSamlet areal af auktionsområderSamlet areal af indvindingsområder efterråstoflovens overgangsreglerSamlet areal af andre tilladelsesområder(altovervejende til kystfodring på vestkysten)I alt* udlagt indvindingsareal*Det reelt påvirkede areal er væsentligt mindre,da der kun indvindes i en del af de udlagte arealerKilde: Naturstyrelsen

313 km23,2 km2217 km2110 km2643 km2

Figur 4-19 Grafisk illustration af ressourcerenten

I de sidste 20 år er der om året indvundet ca. 6,5 millioner m3materialer i form afsand, ral og sten, grus og fyldsand fra havbunden. Langt størstedelen er fyldsand, somi 2010 udgjorde 3,6 millioner m3af i alt 5,7 millioner m3udvundet materiale(Danmarks Statistik 2011196). Indvindingsområderne dækker samlet et areal på 415196

Danmarks Statistik (2011). "Statistikbanken." Retrieved 24. august, 2011, from http://www.dst.dk/.

116

km2, heraf er 84 km2udlagt til kystfodring af den jyske vestkyst, mens fællesområder-ne dækker ca. 300 km2(Naturstyrelsen 2010197).Forstyrrelser af rekreative områder er minimal i forbindelse med råstofindvindingen.Erfaringer viser, at der fortsat er stor aktivitet i råstofområder i form af f.eks. fiskerieller andre rekreative aktiviteter (Abildtrup 2011198).Udnyttelsen af råstoffer fra havbunden giver ud over den direkte velfærdseffekt fravederlag også velfærdseffekt i forbindelse med bearbejdelsen og brugen af materialer-ne. Hovedsagligt bliver disse produkter brugt (enten direkte eller i bearbejdet form) ianlægs- og byggebranchen i form af sand, grus, beton osv. Dette har velfærdseffekterbåde i form af beskæftigelse, men også i form af udbygning og forbedring af f.eks. in-frastrukturen (vejnet, tognet osv.) samt bygning af rekreative områder og beskyttelseaf naturområder/kyste.16 virksomheder har i dag tilladelser til indvinding i diverse fællesområder. Der er idag 84 fællesområder, og der kræves separat tilladelse til hver enkelt af områderne.(Naturstyrelsen 2010199).Der er i nedenstående afsnit beskrevet indvinding i danske have fordelt på Nordsøenog Østersøen inkl. Kattegat. Dog skal det bemærkes, at tal fra Danmarks Statistik ikkedifferentierer mellem indvundet materiale og materiale, som er nyttiggjort eller brugttil kystfodring.Ud fra tal fra 2010, kan den totale værdi af vederlag samt afgift til staten estimeres.Der blev i 2010, som tidligere nævnt, indvundet ca. 5,7 millioner m3materiale frahavbunden. Heraf blev ca. 1,6 millioner m3brugt til kystfodring (ingen vederlag ogafgift), samtidig med at ca. 1,6 millioner m3blev nyttiggjort i projekter (ingen veder-lag og afgift). De resterende ca. 2,5 millioner m3materiale indbragte vederlag (normaltDKK 6-8 pr. m3) til et beløb af ca. DKK 14 millioner200. Derudover kommer råstofaf-gift på de ca. 2,5 millioner m3(DKK 5 pr. m3) til ca. DKK 12,5 millioner. Samlet setbetyder dette en indtægt for staten på ca. DKK 26,5 millioner for 2010.Det har for sektoren ikke været muligt at tilvejebringe tal for den samlede årlige om-sætning samt data for omkostninger i forbindelse med drift. Det kan dog oplyses, atdet i midten af 90’erne skønnedes, at omsætningen pr. år var ca. 250 mill. DKK.I den nedenstående tabel er den økonomiske betydning (værdien) af råstofindvindingfra havet samlet. Det skal understreges, at der ikke er adgang til de enkelte råstofvirk-somheders omsætning, hvorfor den totale økonomiske værdi angivet i tabellen liggerunder den ”rigtige” økonomiske værdi.

197

Naturstyrelsen (2010). "Naturstyrelsen " Råstoffer. Retrieved 24. august 2011, fromhttp://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Havet/Raastoffer/.198Abildtrup, C. H. (2011). Geolog, NCC. M. Damsted199Naturstyrelsen (2010). "Naturstyrelsen " Råstoffer. Retrieved 24. august 2011, fromhttp://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Havet/Raastoffer/.200Der er ikke opkrævet vederlag på DKK 6-8 for hele indvindingen på 2,5 millioner kubikmeter, da dersom konsekvens af lovændringen var en del af indvindingen, der i 2010 enten var vederlagsfrit eller be-lagt med et mindre vederlag på 4 kr. pr. m3.

117

Tabel 4-17 Resultat af den økonomiske og sociale analyse af råstofindvindingssekto-renPåvirkning af velfærden"Cost" og "benefits" indi- VærdierkatorerØkonomiIndkomst (til staten)Indkomst i sektorenDKK 26,5 millioner*Vederlag i 2010 ca. DKK 14millioner201Afgift i 2010 ca. DKK 12,5millioner*.202340 beskæftigelseDirekte: ca. 340203Indirekte: bearbejdning,transport, videresalg etc.Ikke værdisat kvantitativtKrav om miljøundersøgelserfør tilladelse til indvinding inye områderAntagelig en lille effekt set ilyset af de meget få klager204KystfodringIkke værdisat idet det ikke ermuligt at isolere bidraget fradenne kildeIkke værdisat idet det ikke ermuligt at isolere bidraget fradenne kildeca. DKK 26,5 millioner *

BeskæftigelseBeskæftigelseEksternaliteter(negativ) Påvirkning af na-turområder(negativ) Påvirkning af fi-skebestandeÆndring af rekreative om-råder

antal beskæftigededirekte og indirekte

Værdisætning af ødelæg-gelser af havbunden samtaf påvirkningen fiskebe-stande -færre fisk, sælerog fugleVærdisætning af ændrin-ger af rekreative områder -tab på havet gevinst pålandVærdisætning af forbed-ringer i infrastrukturVærdisætning af undgåedeskader pga. højvande ogbølger

Bedre infrastruktur + byg-geriKystbeskyttelseTOTAL ØKONOMISKVÆRDI4.7.3 Nordsøen

* Kun afgifterne til staten er anført, idet værdien af råstofferne ikke kendes.

Cirka halvdelen af al råstofindvinding på havet finder sted i Nordsøen. I perioden2000-2009 blev 52 % af råstofindvindingen hentet på bunden af Nordsøen svarende tilgennemsnitligt knap 3,5 millioner m3årligt. Fra Nordsøen indvindes store mængder afral og sten samt langt størstedelen af fyldsand (71 % i 2009) (Danmarks Statistik2011205). Efter afsnittet om Østersøen gives et samlet billede af fælles områderne forindvinding af råstoffer på de danske have. Her ses, at områderne primært er kystnære(dog med minimumsdybde på seks meter, jf. råstofloven).201

Naturstyrelsen (2010). "Naturstyrelsen " Råstoffer. Retrieved 24. august 2011, fromhttp://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Havet/Raastoffer/.202203

Danmarks Statistik 2011

Gandrup, H. (2011). Troels Jørgensen konkurs. Folketidende204Abildtrup, C. H. (2011). Geolog, NCC. M. Damsted.205Danmarks Statistik (2011). "Statistikbanken." Retrieved 24. august, 2011, from http://www.dst.dk/.

118

4.7.4 ØstersøenDen anden halvdel af råstofindvindingen finder sted i Østersøen, hvor der ligeledesgennemsnitligt fra 2000 til 2009 blev indvundet knap 3,5 millioner m3. Fra havbundeni Østersøen samt Kattegat indvindes næsten alt kvalitetssand (96 % i 2009), somkommer fra havbunden, samt størstedelen af grus (næsten 80 % i 2009) (DanmarksStatistik 2011206).Figur 4-20 Oversigt over de lokaliteter, hvor der sker indvinding af råstoffer fra ha-vet.

Kilde: (Naturstyrelsen 2010207)

206207

Danmarks Statistik (2011). "Statistikbanken." Retrieved 24. august, 2011, from http://www.dst.dk/.Naturstyrelsen (2010). "Naturstyrelsen " Råstoffer. Retrieved 24. august 2011, fromhttp://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Havet/Raastoffer/

119

4.8 Marine pattedyrJagt på marine pattedyr var almindelig i Danmark indtil fredningen i 1977. Især sælervar på daværende tidspunkt truet af udryddelse (Naturstyrelsen 2010208). Der er relativstor interesse for velfærden af marine pattedyr i Danmark. Især viden om levevilkåre-ne for sæler og hvaler er vægtet højt blandt danskerne. Nedenstående figur sammen-ligner befolkningens holdninger til forskellige fiske- og dyrearter. Resultaterne be-kræfter, at danskerne generelt finder det vigtigt at vide, om sæler og hvaler er truet afudryddelse, og at deres leve- og gydeområder er beskyttede. Der er i dag ikke en vær-diskabelse i form af jagt af marine pattedyr – men der er i stedet en værdiskabelse iform af bevarelse og offentlig interesse i for disse pattedyr.Figur 4-21 Interessen for forskellige fiske- og dyrearter

Kilde: KnowSeas, SDU, foreløbige resultaterNote.: Skala 1 = slet ikke vigtig, 5 = meget vigtig

I de senere år er interessen for især sæler steget markant, og der er i dag syv virksom-heder, der helt eller delvis fokuserer på produkter/service i forhold til sælerne. Detdrejer sig f. eks. om en virksomhed som Seadog ved Limfjorden, som for otte år sidenstartede et projekt med passagersejlads, der i starten fokuserede på især lystfiskeri,men hvor det siden har vist sig, at forbrugerne havde størst interesse for de sejladser -som sælsafari. Det har vist sig, at sæler understøtter ca. � af virksomhedens årligeomsætning (Madsen 2011209). Endnu et eksempel på offentlighedens interesse for sæ-ler er udviklingen af sælsafari fra Esbjerg Havn med Fanøfærgen MS Sønderho, hvorbesøgstallene har været støt stigende siden 2007. I 2007 deltog i alt 2500 i sælsafarimens tallet steg til henholdsvis 3408 og 4355 i 2008 og 2009. Det forventes endvidere,at denne stigende tendens vil fortsætte, specielt i lyset af, at området i 2010 blev udpe-get til nationalpark (Esbjerg Turistbureau 2011210). Andre virksomheder med sælsafari

208

Naturstyrelsen (2010). "Naturstyrelsen " Råstoffer. Retrieved 24. august 2011, fromhttp://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Havet/Raastoffer/.209Madsen, K. (2011). SV: KnowSeas Forskningsprojekt. M. Damsted.210Esbjerg Turistbureau (2011). KnowSeas Forskningsprojekt. M. Damsted.

120

er f.eks. Sort Safari ved Rømø, Mini Line ved Livø og Vesthimmerland, Sælbussenved Koresand samt Smakkecenter ved Strynø.Da interessen for sæler, både kommercielt og for deres eksistens, såvel som hvaler(døde og levende), må siges at være stigende, er den tilsvarende samfundsmæssigeværdi af havpattedyr også stigende. Det har på nuværende tidspunkt ikke været muligtat værdisætte dette.

121

4.9 Kabler og rørledningerHavbunden forstyrres i forbindelse med nedlægningen af kabler og rørledninger. Kab-ler er ikke VVM-pligtige, men rørledninger med en vis størrelse er VVM-pligtige. Iforbindelse med vurderinger af virkninger på miljøet belyses projekternes eventuellepåvirkninger på områder, der kan blive berørt af projektet, herunder påvirkningen afsærlige værdifulde eller sårbare områder. Screening for VVM-pligt vil kunne afdækkemiljømæssig sårbarhed i det berørte område samt potentielle miljøpåvirkninger. Enrørledning vil blive placeret under hensyntagen til disse vurderinger, således at virk-ningerne på miljøet er minimeret mest muligt.Typisk spules kabel ned, og tildækkes med det nærmeste havbundsmateriale. Havbun-den genetableres normalt i løbet af uger til måneder, hvorefter der ikke er yderligerenegative effekter. Omfanget af en eventuel havbundsintervention ved nedlægning afrørledninger afhænger af en række faktorer, herunder havbundens beskaffenhed ogrørledningens størrelse. Nogle steder vil det være muligt at nedlægge rørledningen påhavbunden, hvorefter rørledningen over en periode på f.eks. et par år gradvist vil syn-ke ned i havbunden. Andre steder vil rørledningen skulle spules eller graves ned ogbagefter tildækkes. Havbunden vil normalt gradvist genetableres efterfølgende.Omkring kabler og rørledninger på havbunden etableres der en beskyttelseszone på200 meter, hvor der er forbud mod ankring, sandsugning, stenfiskeri og brug af bund-slæbende redskaber. Alt efter fiskerimulighederne i området kan fiskerierhvervet søgeat få kompenseret tab af erhvervsindtjening i søkablers eller rørledningers beskyttel-seszone af ejeren.Forbuddet mod bundslæbende redskaber betyder, at havbunden ikke udsættes for ne-gative effekter fra disse redskaber.Alternativt kan ledningsejeren placere et søkabel eller en rørledning så dybt i havbun-den, at de er beskyttet mod skader fra bundslæbende redskaber, og på den baggrundsøge dispensation fra beskyttelseszonens forbud mod anvendelse af bundslæbenderedskaber..Kabler og rørledninger har således midlertidige negative effekter i forbindelse medetableringen på deskriptor 6 og blivende positive effekter på deskriptorerne 1, 3, 4, og6, i de tilfælde hvor der etableres beskyttelseszone.

122

4.10 Kunstige revStenrev og hårdbund er forholdsvis sjældne biotoper i de danske farvande med positivrelation til deskriptor 1, 3, 4 og 6. Gennem årene er antallet af stenrev, især kystnærtog på lavt vand, og arealer med hård havbund blevet reduceret ved stenfiskeri ogbundtrawling, hvilket har resulteret i skade på forholdene bag de nævnte deskriptorer.Det overvejes derfor at genetablere de skadede eller forsvundne rev, hvilket foreløbighar ført til at der er gennemført genetablering af et stenrev, Blue Reef, ved Læsø Trin-del.Det har desuden været overvejet at etablere/genetablere arealer med hård havbund iLimfjorden, hvor blåmuslingefiskeriet er afhængig af forekomsten af hårdt substrat,men samtidig ved bundskrabning efter blåmuslinger er med til at skade bunden. Søn-derborg kommune er desuden i færd med at etablere kunstige rev i Flensborg Fjord.Havnemoler, høfder og bølgebryder kan også betragtes som kunstige rev med sammepositive effekt på de nævnte deskriptorer. Desuden har havnemoler en åbenlys rekrea-tiv værdi.

123

4.11 Landvinding, kystsikring og andre konstruktionerLandvinding forekommer som inddæmning i forbindelse med anlæg af havne, broer,tunneler og kystsikring, mens inddæmning til landbrugsformål, som f.eks. Lamme-fjord og Hjarbæk Fjord, ikke længere finder sted i Danmark.Inddæmninger er VVM-pligtige, hvorved de negative effekter bliver reduceret mestmuligt. Tilbage er dog en marginal eller lokal negativ påvirkning af deskriptorer, derhar relation til den økologiske dynamik i de lavvandede kystnære områder, dvs. 1, 3, 4og 6. Desuden er der en potentiel markant effekt på den lokale og regionale hydrografi(deskriptor 7), men i forbindelse med de nyere tilfælde er dette blevet kompenseret, jf.kompensationsafgravningerne i forbindelse med Storebæltsforbindelsen og Øresunds-forbindelsen.Kystsikring forventes at få et større omfang som følge af oversvømmelsestruslen fraklimabetinget stigende vandstand, og det kan i den forbindelse forventes, at der kom-mer markante effekter på de nævnte deskriptorer.

124

4.12 HavneDanske erhvervshavneDanmark har i alt ca. 140 erhvervshavne. De 66 største havne er medlemmer af Dan-ske Havne og har 98 % af godsomsætningen gennem havnene.I 2010 var den samlede omsætning 87 mio. tons gods og 1 mio. tons fisk. I dag trans-porteres 2 pct. af udenrigshandelen på bane, 18 pct. på bil og 80 pct. på skib. Knap 20% af det nationale transportarbejde udføres til søs.Danske havne er Danmarks porte mod verden. 23 mio. passagerer kom i 2010 til ellerfra udlandet via en dansk havn. Havnene er også en vigtig del af den indenlandske in-frastruktur og mobilitet - ikke mindst når det gælder forbindelserne til småøerne. I2010 rejste 10 mio. mennesker mellem de danske havne.I alt anløber ca. 23.000 fragtskibe de danske erhvervshavne om året. Hertil kommermere end ½ mia. færgeanløb.Havnene er både transportcentre og erhvervscentre. Det er attraktivt for virksomhederat ligge på havnen, og der er rift om arealerne. Mellem 60.000 og 70.000 har deres ar-bejde på eller i tilknytning til havne. Havnene kan hjælpe virksomheder til effektivetransport- og logistikløsninger og dermed styrke erhvervslivets konkurrenceevne.Det er ikke kun skibe, der bruger havnene. Gods og transport knyttes sammen i hav-nene. Hver tredje lastbil på landevejen er på vej til eller fra en havn.LystbådehavneI Danmark findes ca. 320 lystbådehavne, hvor 173 heraf er medlemmer af Foreningenaf Lystbådehavne I Danmark. Derudover findes en række mindre broer / anløbsbroerm.m. typisk med 2-10 mindre joller.Lystbådehavnene anvendes som feriemål for sejlerturister, til rekreation og fritidsfor-nøjelse for bådejere og øvrige besøgende og som udgangspunkt for maritime sports-grene.Havnene tilbyder eller huser en række serviceydelser der understøtter forskellige bru-gergruppers anvendelse af havnene i form af vinteropbevaringspladser for lystbåde påland, bådpladser med tilstrækkelig vanddybde, kranfaciliteter, trailerramper, bed-dingsanlæg, udlejning af bygninger eller grundarealer, parkeringspladser m.m.Der findes i alt omkring 57.000 lystfartøjer / bådpladser i danske lystbådehavne, hvor-af 57 % er sejlbåde og 43 % er motorbåde.Der er ventelister til bådpladser i hovedparten af lystbådehavnene og en del havneud-videlser er under vejs.Lystbådehavnene har typisk 1-5 ansatte.

125

4.13 SammenfatningTotal økonomisk værdi - TEV for hver sektor er opgjort og den samlede oversigt kanses i tabellen nedenfor.Tabel 4-18 Samlet oversigt over total økonomisk værdi i de forskellige sektorer i dagBeskæftigelse Omsæt-Total økonomisk værdiningAntal beskæf- DKK mi-Nordsø-ØstersøenSamlettigedelioneren, DKK DKKværdi,millioner millionerDKKmillionerFiskeri3.681*)3.004955Akvakultur1523482323Skibsfart10.00032.6001.158Offshore1.73451.00041.00041.000olie og gasOffshore5.0001.2007507501.500vindmøllerTurisme og14.48818.0001.680rekreativeaktiviteterRåstofindvi340ndingI alt35.395106.15241.75077346.316*) Ca. 1/3 er beskæftiget på inaktive fartøjer.

TEV indeholder som omtalt i metode afsnittet den samfundsøkonomiske værdi af atkunne anvende havmiljøet. Værdierne indeholder derfor såvel de direkte erhvervs-mæssige værdier, men også opgørelser af de fordele og gener som opleves i en brederesamfundsmæssig sammenhæng.Hertil kommer, at der er mange ansatte i de enkelte sektorer. I en samfundsøkonomiskanalyseramme tillægges dette normalt ikke en særskilt værdi, idet det antages at dissevil kunne beskæftiges andre steder. Men da der ved nogle af disse sektorer er tale ombetydelig andel af den samlede beskæftigelse i Danmark, herunder udkantsområderne,betyder det, at det er vigtigt særligt at bemærke den beskæftigelsesmæssige effekt af atkunne anvende havet som en ressource.Samlet betyder det, at det er forskellige deskriptorer, som bliver påvirket af aktivite-terne i sektorerne. I tabellen nedenfor er skabt et overblik over hvilke relationer, somder er mellem påvirkningen af deskriptorerne og de aktiviteter som udføres i sektorer-ne.Der forekommer såvel positive som negative påvirkninger, hvilket betyder, at der kanforekommer modsvarende effekter. Om disse vil ophæve hinanden eller hvordan de vilindvirke på hinanden er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at afklare. Alligeveler forsøgt i tabellen nedenfor at skabe et overblik over, hvor meget de enkelte sektorermedvirker til påvirkningen af deskriptoren, således at det angives om de bidrager lidteller meget.

126

Tabel 4-19 Oversigt over hvilke sektorer som påvirker hvilke deskriptorer.Ds. 1Biodi-versitet

Ds. 2Invasivearter

Ds. 3Fiske-bestand

Ds. 4Havetsfødenet

Ds. 5Eutrofi-ering

Ds. 6Hav-bunden

Ds. 7Hydro-grafi

Ds. 8Forure-nendestoffer

Ds. 9Kvalitetaf kon-sum-fisk

Ds. 10Affald

Ds. 11Ener-gi/støj

FiskeriAkvakulturSkibsfartOffshore olie oggasOffshore vind-møllerTurisme og re-kreative aktivite-terRåstofindvindingJagtKabler og rørled-ningerKunstige revLandvinding

¶¶¶¶¶¶

¶¶¶

¶¶¶¶¶¶

¶¶¶¶¶¶¶¶¶¶¶¶¶¶¶¶¶¶¶¶¶¶¶¶¶¶¶¶¶

¶¶¶/+++¶¶

¶¶¶/+++¶

¶¶¶¶/+

¶¶

++¶¶

¶¶¶

Note:¶¶¶¶¶¶+++

Endvidere kan sammenfattes, at de sektorer, som er afhængige af vandkvaliteten er fi-skeri, akvakultur samt turisme og rekreation, mens aktiviteterne i skibsfart, offshoreolie og gas, offshore vindmøller, råstofs indvinding ikke er direkte påvirket af havmil-jøets kvalitet.

127

Omkostning ved forringelse af havmiljøet

Problemstillingen om, hvornår man skal iværksætte tiltag for at sikre miljøtilstanden,er kompleks. Skal man iværksætte et tiltag med det samme, eller skal man udsætteindsatsen til, man rent faktisk kan identificere skader/effekter? EU-Kommissionen211har i en publikation konkluderet, at det er dyrt at vente med at gøre en indsats, idet detvil kræve en større indsats at rette op på forhold på et senere tidspunkt, hvis man harvalgt at lade stå til i en periode. I forbindelse med klimadiskussionerne har forskellen iomkostningerne til dette også været debatteret. I Stern rapporten212anslås det, at om-kostningen ved ikke at implementere tiltag med det samme vil medføre en forringelsei BNP på 5-20 %, mens andre giver mere konservative bud på, hvad denne forringelsevil koste. EU-Kommissionen mener f.eks., at tabet kan være så lavt som 3 %213.I det følgende gennemføres en beregning af de forventelige danske omkostninger vedikke at igangsætte tiltag for at sikre miljøtilstanden i Danmark.Omkostningen ved forringelsen beregnes, som skitseret i metodeafsnittet, som forskel-len mellem den fremskrevne værdi af udnyttelsen af havmiljøet i dag og den forvente-de værdi af havmiljøet i 2020. Det betyder, at scenarierne for værdien af miljøtilstan-den i havene bliver afgørende for resultatet af estimatet. Hvis udviklingen i miljøtil-standen i havene er positiv i perioden, vil der ikke blive tale om en værdiforringelse,men en værditilvækst.5.1.Antagelser og afgrænsning

For at kunne estimere, hvad omkostningen ved en forringelse i havmiljøet vil være ifraværet af nye tiltag, er det nødvendigt at gøre følgende antagelser:••5.2.5.2.1.Øvrig lovgivning og konventioner bliver implementeret som planlagtKlimaændringerne frem til 2020 vil ikke medføre væsentlige ændringer, og erderfor ikke medtaget i denne analyseFremskrivning/scenarierFiskeri

Den danske flåde har over årene tilpasset sig fiskerimulighederne, og der er gennem-ført genopretningsplaner. Stigninger i ressourcerenten kan først forventes i takt med atfiskebestandene har nået et niveau, hvor de kan befiskes yderligere.

211

European Commission, 2010, Global Europe 2030-2050 - State of the art of international Forwardlooking Activities beyond 2030212UK Government Office for Science, 2008, Dimensions of uncertainty213European Commission, 2010, Facing the future: time for the EU to meet global challenges, Institutefor prospective Technologies

128

5.2.2.

Akvakultur

Regeringens akvakulturudvalg af 2009 (Anbefalinger til en bæredygtig udvikling afdansk akvakultur, Hovedrapport, København 1.juli 2010) skitserer flere løsningsfor-slag til implementeringen af regeringens handlingsplan 2006 (En ny fremtid for danskfiskeri og akvakultur), som er fulgt op af ”Aftale om Grøn vækst, Regeringens hand-lingsplan 2009”. Generelt forudsættes, at der kan skabes et bæredygtigt og produktivtgrundlag for at øge fiskeproduktionen i akvakultur fra 40.000 t til 115.000 t i 2013uden at øge miljøbelastningen. Der er i forbindelse med Grøn Vækst etableret en til-skudspulje i Fiskerifonden på i alt DKK 100 millioner i perioden 2010-2015 som sup-plement til allerede eksisterende tilskudsmuligheder.5.2.3.Skibsfart

International skibstrafik er fordoblet mellem 1985 og 2007 og står nu for 90 % afskibstrafikken på verdensplan214. Containerfragt er den type skibstrafik, som er stegetmest, og som fortsat ventes at stige frem mod 2020.215Energieffektiviteten er kun steget 15 % i denne periode, og der forventes relativt småforbedringer inden 2020, selvom der er et betydeligt effektivitetspotentiale på længeresigt, og IMO har i 2011 vedtaget et energieffektivitetsindeks for nye skibe. DanmarksRederiforening forventer derimod, at sektoren realistisk set kan effektivisere sine ski-be med mellem 15 og 25 % frem til 2020.216Tendensen mod større skibe forventes at fortsætte, selvom den fysiske maksimum-grænse er tæt på at være nået for de størstes vedkommende. Da de danske farvande errelativt lavvandede, sætter dette en grænse for, hvor store skibene, der normalt kan be-sejle disse.Da der er meget international trafik gennem de danske farvande, kan ovenståendetrend indikere, at miljøbelastningen fra skibstrafikken er stigende. International miljø-regulering på skibstrafik forventes dog at slå igennem i årene frem mod 2020, medkrav om betydelige forbedringer af emissioner og andre påvirkninger fra det enkelteskib. Særlig skrappe miljøkrav ventes at gælde i Østersøområdet, og det kan betyde etskift væk fra den mest miljøbelastende tunge fuelolie. (se desuden afsnit 4.3.4 om re-gulering af skibsfarten.)Biobrændsler forventes først benyttet i større omfang efter 2020.Da skibsfart er den mest miljøvenlige transportform, kan skærpede klimakrav tiltransportsektoren betyde øget dansk efterspørgsel efter skibsfragt.

214

Tal I dette afsnit er fra IEA "EnergyTechnology Scenarios 2010.Scenarios and Perspectives towards2050".Det scenarie, som ligner mest Energistyrelsens fremskrivninger, er "Blue Map" scenario.215IEA citerer fremskrivninger, som forudsiger en ottedobling frem mod 2050.216Danmarks Rederiforening 2010,Dansk skibsfart 2010.

129

5.2.4.

Offshore olie og gas

Nedenfor er illustreret den forventede udvikling i olie- og gasindvinding. Det forven-tede forløb for produktion af olie og gas frem mod 2020 er generelt aftagende. Pro-duktionen vil dog stige i enkelte år som følge af udbygning af nye felter og videreud-bygning af en række eksisterende felter. Overordnet set forventes produktionen af olieom godt 10 år at udgøre omkring halvdelen af produktionen i 2011.Figur 5-1 Forventet forløb, gas (rød) og olie (grøn)

Kilde: Energistyrelsen 2011, Danmarks olie- og gasproduktion 2010

Hvorvidt sektoren kan opretholde sin indtjening afhænger derfor af udviklingen i ver-densmarkedspriserne for olie og gas, samt af omkostningsniveauet i sektoren.Udviklingen i olieprisen er vist nedenfor. Olieprisen har overordnet set været stigendefra starten af 1970’erne og frem til i dag. IEA forventer en oliepris på 120 USD pr.tønde i 2035 (faste 2010 priser) ifølge World Energy Outlook 2011, new policies sce-nariet. Udviklingen i gasprisen har historisk været knyttet til udviklingen i olieprisen.

Figur 5-2 Olieprisens udvikling 1972-2010, US$ pr. td.

Kilde: Energistyrelsen 2011, Danmarks olie- og gasproduktion 2010

Endelig skal indtjeningsmulighedene ses i sammenhæng med de udgifter, der er ved atindvinde olie og gas. En høj oliepris medfører som regel med nogen tidsmæssig for-skydning, at omkostningsniveauet i sektoren stiger. Eksempelvis vil omkostningernetil leje af borerigge stige. En høj oliepris skaber også forventninger om øget indtje-ning, og det medfører ofte øget efterforsknings- og udbygningsaktivitet. Nedenfor eren prognose for, hvad omkostningerne til drift, transport og investeringer forventes atvære de kommende år.

130

Figur 5-3 Investeringer i felter samt udgifter til drift og transport, 2010-priser

Kilde: Energistyrelsen 2011, Danmarks olie- og gasproduktion 2010

Samlet set betyder det, at en værditilvækst i sektoren frem til 2020 primært vil væreafhængig af udviklingen i verdensmarkedsprisen på olie og gas.5.2.5.Havvindmøller

På havet skal der i modsætning til på land kun udfases 10 MW af de nuværende hav-vindmøller inden 2020217, og der forventes betydelige nyopførelser.Havvindmøllernes påvirkning af miljøtilstanden fremadrettet bestemmes af deres an-tal, og ikke mindst af deres placering. Hvor forholdene vedrørende de store havvind-mølleparker på Rødsand og Horns Rev er velbelyste, vil placeringen af et større antalkystnære anlæg kunne give anledning til andre typer/grader af påvirkninger, som ikkefremgår af 2010-opgørelsen.Det er sandsynligt, at placering af større parker i nærheden af hinanden kan skabe ku-mulative miljøeffekter, som kan give velfærdsomkostninger, som bør medtages i frem-tidige opgørelser.218Yderligere havvindmølleparker kan f.eks. medføre større be-grænsninger i erhvervsfiskeriet, hvilket så kan gavne havmiljøet.Der er ikke truffet endelig beslutning om den samlede udbygning med dansk havvindfrem mod 2020. I øjeblikket er en 400 MW park under opførelse ved Anholt. Parkenventes idriftsat i 2012/13. I "Energistrategi 2050", den tidligere regerings energistrate-gi fra februar 2011, nævnes konkrete planer for en udbygning på yderligere ca. 1000MW installeret kapacitet frem mod 2020. Regeringen ønsker at gå videre med dette oghar bl.a. et mål om, at 50 % af det indenlandske elforbrug skal stamme fra vind i 2020.Det meste af denne udbygning forventes at foregå på havet.

217

Ifølge vindmølleindustrien påhttp://www.windpower.org/da/planlaegning/offshore.html,dataside om offshore.218Denne betragtning angives bl.a. i VVM-vurderingen af Rødsand II, E.On 2007.

131

Citat fra Energistrategi 2050:"Regeringen vil: Udbyde en havvindmøllepark på 600MW på Kriegers Flak. Kriegers Flak kan realiseres som et fælles projekt med Tysk-land (og evt. Sverige) med forventet idriftsættelse 2018-2020. Udbyde opførelse af ialt 400 MW mindre havvindmølleanlæg tættere på kysten end de egentlige havvind-mølleparker, herunder bl.a. til forsøg og demonstration af nye møller, fundamentermv. samt til produktionsmøller frem mod 2020. Der gennemføres en screening af eg-nede arealer."Det må forventes, at denne screening tager hensyn til havstrategidirektivet, således atnye placeringer ikke strider mod direktivets mål.219.Nedenstående kort viser steder, som er udlagt til mulige fremtidige havvindmølle-parker. Der er udlagt placeringer i både Østersøen (Kriegers Flak), i Kattegat og iNordsøen. Der er således flere mulige placeringer at vælge imellem, således, at derkan tages størst mulig hensyn til havmiljøets tilstand.

Kilde: Dansk Offshore Center, 2011. Rapport om placeringsmuligheder.

Prisen for havvindmøller stiger, jo længere fra land og jo større havdybder man byggerpå. Rapporten om placeringsmuligheder anslår, at man i Danmark kan udbygge mel-lem 25 og 63 GW afhængig af, hvor dybt vand, man er villig til at bygge på.I dag er antallet og omfanget af kabelføringer i forbindelse med havvindmølleparkerbegrænset, med begrænset påvirkning af økosystemer og velfærd. Danmarks og andrelandes udbygning i de kommende år kan ændre dette, inklusive planerne om et egent-ligt højspændingsnet, "Supergrid" i Nordsøen.En forventet CO2-kvotepris på over 200 DKK/ton og stigende fra 2020 gør havvind-møllerne mere rentable på sigt220. Den rene værdi af elektriciteten fra havvindmøllernepr. år i 2020 kan, som et groft overslag, angives til: 2000 MW installeret kapacitet *3000 fuldlasttimer/år * 500 DKK/MWh221. = DKK 3 milliarder/år.Samlet forventes det ikke, at de danske havvindmølleparker vil forringe havmiljøetfrem mod 2020.

219220

Danmarks Energifremskrivning, april 2011.Udgivet i april 2011 af Energistyrelsen. Side 29.Denne forventning er bl.a. nævnt i Energistyrelsens basisfremskrivning 2011, (se noten ovenfor), somkan findes påhttp://www.ens.dk/daDK/Info/TalOgKort/Fremskrivninger/Fremskrivninger/Documents/Danmarks%20Energifremskrivning%202011.pdf221Prisen på CO2-kvoter overvæltes i elprisen og tillægges derfor ikke særskilt.

132

5.2.6.

Turisme og rekreative aktiviteter

Der er ikke identificeret forventninger til udviklingen i turisme og den rekreative sek-tor, som giver anledning til ændringer i forhold til den nuværende situation.5.2.7.Råstofindvinding

Hele det mulige potentiale udnyttes ikke i dag, og anvendelsen vil være direkte af-hængig af konjunkturen i økonomien.5.3Samlet scenariefremskrivning

I analysens gennemgang deskriptorerne (eller målsætninger) er der foretaget en vurde-ring af, hvilke der synes at være håndteret allerede i dag, eller hvor der er fastlagt målog indsatser, som bedømmes til at kunne resultere i den tilstand i 2020, som vil kunneopfylde målsætningerne i havstrategidirektivet.Det pointeres, at det i denne fase af arbejdet med havstrategidirektivet ikke kan ude-lukkes, at der vil være yderligere deskriptorer, hvor der er problemer med at kunne op-fylde god miljøtilstand i 2020 eller hvor tilstanden udvikler sig bedre end her forven-tet. Det skyldes, at havstrategidirektivet bygger på en økosystemtilgang, hvorefter detikke på forhånd er givet, at mål og indsatser, som fastlægges og gennemføres af hen-syn til de enkelte sektorer, også opfylder kravene om et velfungerende økosystem.Hertil kommer, at der endnu mangler både et teknisk udviklingsarbejde og en rækkepolitiske beslutninger, før mål og indsatser i havstrategidirektivet lægges fast.Nedenfor ses en oversigt over, hvilke miljøaspekter, som har betydning for indkom-sten i de udvalgte sektorer. Som tidligere beskrevet er skibsfart, offshore olie- og gas-produktion, offshore vindmøller og råstofindvinding uafhængige af kvaliteten af detmarine miljø, hvilket er markeret med orange i tabellen. Det betyder, at der ikke påbaggrund af en ændring i tilstanden af miljøaspekterne, vil være en ændring i de på-gældende sektorers indtjeningsmuligheder.I modsætning hertil, så er fiskeri, akvakultur og turisme og rekreation afhængige afmiljøkvaliteten (markeret med grøn i tabellen), hvorfor en ændring i en eller flere afmiljøaspekterne vil få betydning for den forventede indtjening i sektoren. Det bemær-kes i den forbindelse, at for miljøaspekterne biodiversitet, havets fødenet og havbun-dens (angivet med X i anden række) så kan allerede igangsatte eller planlagte initiati-ver ikke forventes at ville være tilstrækkelige til at sikre en god miljøtilstand i 2020.For hver sektor er illustreret hvilke af miljøaspekterne, som den pågældende sektor ersærlig afhængige af (markeret med grønt). En ændring af et eller flere af disse aspek-ter må derfor forventes at ville have en effekt på indtjeningen i sektoren, og derved påtotal økonomisk værdi.Tabel 5-1 Miljøaspekter med negativ indflydelse på indtjeningen i sektorerne, og ba-sisscenarieudvikling i perioden 2010-2020

133

Biodi-versi-tetIkke opfyl-deldelse afgod miljøtil-stand i 2020FiskeriAkvakulturSkibsfartOffshore olieog gasOffshorevindmøllerTurisme ogrekreativeaktiviteter

Inva-sivearter

Fiske-be-stand

Havetsføde-net

Eutro-fiering

Hav-bun-den

Hy-dro-grafi

Foru-re-nendestoffer

Kvali-tet afkon-sum-fisk

Affald

Ener-gi/støj

Råstof-indvin-ding

Indtjeningen i fiskerisektoren vil være direkte afhængig af kvaliteten af fiske-bestanden og kvaliteten af konsumfisk. Hvis den mindskes eller ændrer karakter tilf.eks. færre store fisk, vil det have direkte indflydelse på den indtjening, som fiskeri-sektoren vil opleve under forudsætning af, at der fiskes bæredygtigt. På lidt længeresigt vil også biodiversiteten, eutrofiering, forurenende stoffer og havets fødenet påvir-ke fiskebestanden og kvaliteten af konsumfisk og derigennem indtjeningen i fiskeriet.5.3.2Akvakultur

Akvakultur er afhængig af god vandkvalitet både med hensyn til miljøfremmede stof-fer og eutrofiering.5.3.3Turisme og rekreative aktiviteter

Turisme og rekreativ brug af havet sker hovedsageligt ved lystfiskeri, badning og sej-lads. Sejlads er ikke umiddelbart påvirket af kvaliteten af vandet. For lystfiskeri gæl-der til dels de samme forhold, som for fiskerisektoren. Endelig er der turisme og re-kreativ brug i forhold til badning, som er meget afhængig af rent badevand. Det bety-der, at ændringer i indtægten i sektoren vil være påvirkelig af ændringer i deskriptorenomhandlende forurenede stoffer, affald, eutrofiering og endelig biodiversitet, navnligforekomsten af vandmænd.

134

5.4

Omkostningerne ved forringelse af havmiljøet

Det er på denne baggrund ikke muligt at fremkomme med den endelige estimering af,hvad omkostningen ved forringelsen er. Begrundelsen herfor skal findes i den storeusikkerhed, som der er forbundet med at vurdere, hvor stor en betydning en ændring ien deskriptor vil have på den værdi, som skabes i sektoren. Det er, som beskrevet tid-ligere, kun fiskeri, akvakultur samt turisme og rekreative aktiviteter, som vil opleve enændring. Tilsammen udgør deres totale økonomiske værdi under 5 % af den samledetotale økonomiske værdi opgjort for alle sektorerne.Dog svarer det til 20 % af den totale omsætning i alle de beskrevne sektorer på havet,og har naturligvis stor betydning for beskæftigelse og kultur i mange kystområder.

135

6 Konklusion

Den totale økonomiske værdi er for de udvalgte sektorer estimeret på baggrund af denværdi, som skabes ved, at det er muligt at anvende havet og det marine miljø. De ud-valgte sektorer er:•••••••FiskeriAkvakulturSkibsfartOffshore olie og gasOffshore vindmølleTurisme og rekreative aktiviteterRåstofindvinding.

Valget af sektorer er sket på baggrund om en forventning om, at det er i de sektorer,de største værdier ved at kunne anvende havet skabes. Som det kan ses af tabellen ne-denfor, er der store forskelle på den værdi, som skabes i de forskellige sektorer.Tabel 6-1 Samlet oversigt over den totale økonomiske værdi i de forskellige sektorer idagBeskæftigel-seAntal be-skæftigedeFiskeriAkvakulturSkibsfartOffshoreolie og gasOffshorevindmøllerTurisme ogrekreativeaktiviteterRåstofind-vindingIalt3.681*)15210.0001.7345.00014.48834035.395106.15241.75077346.316Omsæt-ningDKK mi-lioner3.00434832.60051.0001.20018.000Total økonomisk værdiNordsøen,DKK mil-lionerØstersøenDKKmillionerSamletværdi,DKKmillioner95523231.15841.0001.5001.680

41.000750

750

*) Ca. 1/3 er beskæftiget på inaktive fartøjer.

Hertil kommer, at der er mange ansatte i de enkelte sektorer. I en samfundsøkonomiskanalyseramme tillægges dette normalt ikke en særskilt værdi, idet det antages at dissevil kunne beskæftiges andre steder. Men da der ved summen af disse sektorer er tale

136

om betydelig andel af den samlede beskæftigelse i Danmark, betyder det, at det er vig-tigt særligt at bemærke den beskæftigelsesmæssige effekt af at kunne anvende havetsom en ressource.Af disse sektorer er en del, som er uafhængige af kvaliteten af og niveauet for de 11deskriptorer, hvoraf summen skal definere god økologisk tilstand i havene. De sekto-rer som ikke er afhængige af kvaliteten i havene i forhold til at kunne udøve deres ak-tiviteter er; skibsfart, offshore olie og gas, offshore vindmøller og råstofindvinding.Det betyder også, at disse sektorer ikke vil opleve en ændring på baggrund af en æn-dring af tilstanden i havene.De sektorer, som bliver påvirket, er; fiskeri, akvakultur og turisme og rekreative akti-viteter.Det blev vurderet, at de deskriptorer, hvor den nuværende indsats muligvis ikke vilvære tilstrækkelig til at kunne sikre god miljøstatus i 2020 er:•••BiodiversitetHavets fødenetHavbundens integritet

Omkostningen ved en evt. forringelse af havmiljøet frem til 2020 for de sektorer, somer afhængige af kvaliteten af havmiljøet, er kun kvalitativt beskrevet. Der er ikke be-læg for at bestemme det forventede tab eksakt, idet mange faktorer kan have indvirk-ning på resultatet, men det vurderes at det faktiske resultat vil ligge inden for interval-let.Det tab som vil opleves i sektorerne har direkte sammenhæng med den værdi som sek-torens totale økonomiske værdi (TEV) er opgjort til. Nogle aktiviteter vil blive påvir-ket af små ændringer i miljøtilstanden, mens andre først vil opleve tab ved større æn-dringer. På samme måde vil størrelsen af TEV have en stor betydning for, hvor storpåvirkningen af den samlede TEV bliver, f.eks. vil en stor ændring i en sektor med lil-le TEV ikke betyde så meget for det samlede resultat.Den sektor, som har en betydning for det samlede resultat, er især turisme og rekreati-ve aktiviteter. TEV for denne sektor er estimeret på baggrund af værdisætningsestima-ter for de rekreative værdier, og turismesektoren bidrager næsten ikke til denne værdi.Det betyder, at der er forholdsvis stor usikkerhed om den eksakte værdi af forringel-sen.Efter som de tre sektorer tilsammen har forholdsvis lille TEV, betyder det, at en for-bedring eller forringelse af havmiljøet vil få en mindre betydning for det samledeTEV. TEV for de tre sektorer er ca. 5 % af den samlede TEV, mens de tre sektorersomsætning udgør omkring 20% af den samlede omsætning for de beskrevne sektorer.Det betyder at for den samlede TEV for alle sektorerne udgør denne forringelse kun enmeget lille andel.

137

Omkostninger ved indsatser for forbedring af havmiljøet bør derfor sættes i relation tilden/de sektorer, der påvirkes af et dårligt havmiljø. Hertil kommer dog de ideelle ogikke økonomisk målelige ønsker om at sikre et godt havmiljø.

138

7 Litteraturliste

Artikler- AirClim (2009),Market-Based Instruments for NOX Abatement in the Baltic Sea- Beredskabsstyrelsen (2001),Bekæmpelse af olieforureningen efter "Baltic Carrier"- En tværgående evaluering og Erfaringsopsamling-BioConsult SH (2009)Harbour porpoise responses to pile driving at the Horns RevII offshore wind farm in the Danish North Sea.- CEEH (2011),Centre for Energy, Environment and Health, Niels Bohr Instituttet,Københavns Universitet,Assessment of HealthCost Externalities of Air Pollution atthe National Level using the EVA Model System- Chou W.-J. et al. (2010),CEPS Policy Briefs,Consumer Valuation of Energy Sup-ply Security: An Analysis of Survey Results in Three EU Countries-COWI A/S og Litehauz (2010),Mulige samfundsøkonomiske konsekvenser af im-plementering af havstrategidirektivet i Danmark- COWI A/S (2010a),Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og fiskeri,Lystfiskeri iDanmark. Hvem? Hvor meget? Hvordan?-COWI A/S (2010b).ROKR, JJD, E. Roth and AR. Kongens Lyngby, Danmark, Fø-devareministeriet.Analyse af adfærd, motiver og præferencer blandt danske lystfiskere. Samfundsøko-nomisk betydning af lystfiskeri i Danmark.-COWI(2011).DONG energy og bayerngas.Hejre Udbygningsprojekt - VVM forHejre-feltet udbygning og produktion 2011Danboat (2010),04/03-2010, sailing-aarhus.dk,Artikel: "57.000 lystbåde og 250.000 lystsejlere i Danmark",- Danish Operators (2008),"Analyses and assement of biological and chemicalmonitoring data from offshore platforms in the Danish sector of the North Sea in1989-2006". May 2008, Dansk Hydraulisk Institut- Dansk Akvakultur (2011),Dansk Akvakultur- Dansk Offshore Center (2011),Konferencebidrag, Cluster development and re-gional transformation in an economic perspective- Danmarks Statistik (2011),Regnskabsstatistik for akvakultur 2009- Danmarks Rederiforening (2009),Fortsat kurs mod bæredygtig skibsfart- Danmarks Rederiforening (2010),Dansk skibsfart 2010.- DENA,German Energy Agency,Case Study: European Offshore Wind Farms - ASurvey for the Analysis of the Experiences and Lessons Learnt by Developers of Off-shore Wind Farms - Final Report- Det Økologiske Råd (2011),Renere Skibsfart- DCE (2011),Danmarks Miljøundersøgelser,DPSIR,Lokaliseret 13/8-2011:http://naturogmiljoe.DCE.dk/DPSIR/- DCE (2009a),Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet,Faglig rapport fraDCE nr. 707 Marine Områder 2007 NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sam-menfatning- DCE (2009b),Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet,Faglig rapport fraDCE nr. 714 Vandmiljø og natur 2007 NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sam-menfatning- DCE (2009c),Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet,Faglig rapport fraDCE nr. 750 Natur og miljø, del A: Danmarks Miljø under globale forandringer

139

- DCE (2009d),Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet,Faglig rapport fraDCE nr. 751 Natur og miljø, del B: FaktaDCE (2007)Changes in bird habitat utilization around the Horns Rev 1 offshore windfarm, with particular emphasis on Common Scoter.- Dolmer, P., K. Dahl, et al. (2002),Danmarks Tekniske Universitet, Institut forAkvatiske Ressourcer, Sektion for Skaldyr: 32.Udvalget om Miljøpåvirkninger og fi-skeriressourcer: Delrapport vedr. habitatpåvirkninger. DFU-rapport- DONG (2007),DONG Energy - Renewable,Visualisering af vindmøllepark, Rød-sand 2 Havvindmøllepark- Dr. Tim Higgens SAMS, (2010),Prosperity from Marine in Europe's Seas - TheKNOWSEAS Project Making Marine Science Count- Energistyrelsen (2010),Danmarks olie- og gasproduktion - og udnyttelse af under-grunden-Energistyrelsen (2010),Samfundsmæssige konsekvenser af en havvindmølleparkved Anholt.- Energistyrelsen /2011) Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energi-området, april 2011. Energistyrelsen- European Commission (2005),Commission Staff Working Paper, Annex to TheCommunication on Thematic Strategy on Air Pollution and The Directive on “Ambi-ent Air Quality and Cleaner Air for Europe”, SEC (2005), 1113- Europa Kommissionen (2010),Den fælles fiskeripolitik i tal – Statistiske nøgletal –Udgave 2010.-Europaparlamentet (2008),Havstrategirammedirektivet, EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/56/EF af 17. juni 2008- Fisher, B., R. K. Turner, et al. (2009)."Defining and classifying ecosystem Ydel-ser for decision making." Ecological Economics 68(3): 643-653.- Folketingets Lovsekretariat (2006),Miljøministerens svar på spm. Nr. S5654 ved-rørende miljømæssige konsekvenser (herunder konsekvenserne for havbunden) af an-vendelsen af bomtrawl, inklusive notat af 26. juni 2006 fra Danmarks Fiskeriundersø-gelser (DFU) indeholdende en redegørelse for effekten af bomtrawling på havmiljøet- Fødevareøkonomisk Institut (2011),Københavns Universitet,Fiskeriets økonomi2011-Gandrup, H. (2011),23/03-2011, Folketidende,Artikel: Troels Jørgensen konkurs- Hanley & Barbier (2009),Edward Elgar Publishing,Pricing nature: Cost-BenefitAnalysis and Environmental Policy- HELCOM (1998),Helsinki Commission,HELCOM Recommendation 19/5- HELCOM (2007),Helsinki Commission,Assessment of the Marine Litter problemin the Baltic region and priorities for response- HELCOM (2010),Helsinki Commission,Ecosystem Health og the Baltic Sea 2003-2007: HELCOM Initial Holistic Assessment, Balt. Sea Environ. Proc. No. 122- ICES (2003),International Council for the Exploration of the Seas,Report on Statusof the European Seas- ICES ACOM Advice (2008a),ICES Advisory committee,Book VI The North Sea- ICES ACOM Advice (2008b),ICES Advisory committee,Book VIII The Baltic Sea-IEA (2010)Energy Technology Perspectives, 2010, Scenarios and strategies to 2050.- IPCC (2011),FNs Klimapanel,Special report on Renewable Energy Sources andClimate Change Mitigation- Jacobsen, L.-B. (2010),Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet.Lyst-fiskernes bidrag til dansk økonomi. Samfundsøkonomisk betydning af lystfiskeri iDanmark

140

- Klima og Energiministeriet (2010),Energiforsyningssikkerhed– Redegørelse omforsyningssikkerheden i Danmark- KnowSeas, SDU, foreløbige resultater-Klindt, H., K. Geitner, et al. (2002),Rapport fra Arbejdsgruppen vedrørende det tek-niske grundlag for lokalisering af havbrug- Madsen S. (2008),Fiskericirklen,Hav- og fiskeribiologi-Marine Pollution Bulletin.Volume 62. Oktober 2011- Miljøministeriet (2006a),Analyse af Danmarks muligheder for at reducere emissi-onerne af NOx i 2010- Miljøministeriet (2006b),Analyse af de økonomiske konsekvenser af EU- Kommis-sionens temastrategi om det marine miljø og forslag til havstrategidirektiv- Miljøministeriet (2008),Miljøministerens strategi: Ren luft til alle - indsats overforluftforurening- Miljøministeriet (2009),Bekendtgørelse af lov om råstoffer. 950- Miljøstyrelsen (2002),Udviklingen af alternative antifoulingsmetoder til lystbåde,Miljøprojekt Nr. 692- Miljøstyrelsen (2011),Foreløbig status for de danske offshorehandlingsplaner tiludgangen af 2010-Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2005a),En ny fremtid for danskfiskeri og akvakultur. Regeringens og Dansk Folkepartis Handlingsplan- Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2005b),Sporelementer i blåmus-linger og østers 2005- Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2005c),Sporelementer i fisk ogfiskevarer 2005- Mærsk (2011),Vurdering af virkninger på miljøet fra yderligere olie og gas aktivi-teter-North Sea Operators Committee - Denmark (2008), Analysis and Assessment ofthe Biological andChemical Monitoring Data from offshore platforms in the Danishsector of the North Sea 1989-2006- Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2009),Notat af 0905-28: Imple-mentering af Havstrategirammedirektivet - Danmark Økonomiske analyser - Basis-scenarier - Fiskeri- O’Higgins, Tim,SAMS, Oban,GIS-præsentation- OSPAR/UNEP (2007),Marine Litter- OSPAR (2009a),OSPAR Commission,Trends in atmospheric concentrations anddeposition of nitrogen and selected hazardous substances to the OSPAR area. Pub.Nr. 447/2009- OSPAR (2009b),OSPAR Commission,Overview of the impacts of anthropogenicunderwater sound in the marine environment. Pub. nr. 441/2009.- OSPAR (2009c),OSPAR Commission,Assessment of impacts of offshore oil andgas activities in the North-East Atlantic, 2009 Pub. Nr. 453/200- OSPAR (2010),OSPAR Commission, London,Quality Status Report 2010- Rand, P., F. Møhlenberg, et al. (2008),Dansk Akvakultur,Kobberforbrug og kob-bertab ved danske havbrug- Reeh, L. (2011),DTU Aqua,Sænk havbruget under vand, når stormen raser- Regeringen (2010),En Samlet Maritim Strategi-Rønnest, A. K., Jordal-Jørgesen J., Kromand, R. et al. (2010),Ministeriet for Fø-devarer, Landbrug og Fiskeri,Lystfiskeri i Danmark- Schmidthaler M. (2011),Energy Institute JKU Linz, Working Paper,The Econom-ics of Energy Supply Security

141

- Stigsdotter U. et al. (2010),Scandinavian Journal of public Health 38: 411,Healthpromoting outdoor environments - Associations between green space, and health,health-related quality of life and stress based on a Danish national representative sur-vey- Swedish Maritime Administration (2009),CONSEQUENCES OF THE IMO’SNEW MARINE FUEL SULPHUR REGULATIONS- Søfartsstyrelsen (2010a),Facts about shipping- Søfartsstyrelsen (2010b),pressemeddelelse 4. feb. 2010,Nyt Partnerskab arbejderfor mindre forurening fra ballastvand- Søfartsstyrelsens årsstatistik, 2011 Facts about shipping 2011.- Søfartsstyrelsen (2003),Navigating Blue Denmark- Søværnets Operative Kommando (2011).OILOPS,Årsrapport 2010- Toivonen, Appelblad et al. (2000),Nordic Council of Ministers,Economic value ofrecreational fisheries in the Nordic countries- Vennegeerets et al. (2008),Research Foundation of Power Systemsog Power Industry Association(FGH), Mannheim / Aachen, Value attached to Reliability of Supply by Customers- Vindmølleforeningen (2009),Fakta om Vindenergi-Vindmølleindustrien (2011),Branchestatistik 2011- VisitDenmark (2008),Fakta om dansk turisme- VisitDenmark (2011),Turismens økonomiske betydning i Danmark 2008- VTT (2007),Technical Research Centre of Finland,Estimated nutrient load fromwaste waters originating from ships in the Baltic Sea area. Rapport for HELCOM-3F (2011),3F, 29. august 2011. Artiklen:Vindmøller kan sætte skub i beskæftigelsen

DatabaserBaltic Sea Alien Species Database: www.corpi.ku.lt/nemo/balt_reg.htmlDAISIE database: www.europe-aliens.org/regionFactsheet.do?regionId=DEN;M1.2Danmarks Statistik database: www.statistikbanken.dkEU’s fiskeridatabaser:epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/fisheries/data/databaseICES fiskeridatabaser:www.ices.dk/fish/CATChSTATISTICS.asp

Hjemmesider- Caithness Windfarm Information Forum,www.caithnesswindfarms.co.uk/fullaccidents.pdfLokaliseret d. 13/9-2011-DCE,naturogmiljoe.DCE.dk/klimaenergi/51/, Lokaliseret d. 13/9-2011- DONG,www.dongenergy.dk/privat/El/co2-certifikater/Pages/co2certifikater.aspx,Lokaliseret d. 23/8-2011-Energistyrelsen,www.ens.dk/da-DK/UndergrundOgForsyning/Olie_og_gas/Oekonomi/betydning/ statind-taegt/Sider/Forside.aspx,Lokaliseret d. 13/9-2011-Energistyrelsen,http://www.ens.dk/da-DK/UndergrundOgForsyning/VedvarendeEnergi/Vindkraft/Havvindmoeller/Miljoepaavirkninger/opfoelgende_miljoeovervaagningsprogram2009_2012/Sider/Forside.aspx,Lokaliseret d. 13/9-2011-Energistyrelsen,http://www.ens.dk/da-DK/UndergrundOgForsyning/VedvarendeEnergi/Vindkraft/ Havvindmoel-ler/Sider/Forside.aspx,Lokaliseret d. 13/9-2011

142

-Energistyrelsen,http://www.ens.dk/da-dk/undergrundogforsyning/vedvarendeenergi/vindkraft/ havvindmoel-ler/miljoepaavirkninger/sider/forside.aspx,Lokaliseret d. 13/9-2011-Energistyrelsen,http://www.ens.dk/da-DK/UndergrundOgForsyning/VedvarendeEnergi/Vindkraft/Havvindmoeller/Idriftsatte_havmolleparker/Sider/Forside.aspx,Lokaliseret d. 20/9-2011- Naturstyrelsen,www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Havet/Raastoffer/Lokaliseret d.13/9-2011-Offshore Center Danmark,www.offshorecenter.dk/offshorewindfarms.asp,Loka-liseret d. 13/9-2011-Vindmølle Industrien,www.windpower.org/da/viden/statistik/danske_vindarbejdspladser.html,Lokaliseretd. 13/9-2011

143