MIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 66: Lovudkast om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af projekter vedrørende tag- og overfladevand, fra miljøministeren

§1I lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 633 af 7.juni 2010, som ændret ved § 47 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, foretages følgende ændring:1.I§ 1indsættes efter stk. 4 som nye stykker:”Stk.5.Miljøministeren fastsætter regler om, at der i bidragene efter stk. 4, 1. pkt., kan indregnesspildevandsforsyningsselskabets udgifter, som er nødvendige af hensyn til håndtering af tag- ogoverfladevand, i forbindelse med medfinansiering af kommunale og private projekter, der vedrørerveje, vandløb og rekreative områder.Stk. 6.Miljøministeren skal fastsætte regler om betingelser for indregningen efter stk. 5, herun-der bl.a. at spildevandsforsyningsselskabets udgifter ikke må overstige udgifterne til sædvanlig af-hjælpning af kapacitetsproblemer i spildevandsanlægget.Stk. 7.Miljøministeren kan endvidere fastsætte regler om de i stk. 5 og 6 nævnte projekter ogudgifter hertil, herunder om afgrænsning af projekter, krav vedrørende udgiftsfordelingen mellemprojektejer og spildevandsforsyningsselskabet, krav vedrørende dokumentation af de fastsatte krav,krav om kommunens særlige kontering af udgifter og om samarbejde mellem kommuner og spilde-vandsforsyningsselskaber.Stk. 8.Miljøministeren kan i forbindelse med fastsættelsen af regler efter stk. 5 og 6 fravige reg-lerne i § 24, § 31, stk. 1, og § 35 i lov om vandløb.”

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning og baggrund2. Spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af projekter2.1. Gældende ret2.1.1. Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v2.1.2. Miljøbeskyttelsesloven og Aftale om kommunernes økonomi for 20132.1.3. Lov om vandløb2.1.4. Lov om offentlige veje og lov om private fællesveje2.2. Lovforslaget2.2.1. Generelt om de foreslåede betingelser for medfinansiering2.2.2. Særligt om projekter vedrørende tag- og overfladevand2.2.3. Særligt om krav til dokumentation af omkostningseffektivitet2.2.4. Særligt om udgiftsfordeling3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte organisationer9. Sammenfattende skema1. Indledning og baggrundMed dette lovforslag foreslås en ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaberm.v. (betalingsloven). Forslaget udvider området for, hvilke typer projekter der kan finansieres af debidrag, som spildevandsforsyningsselskaberne efter betalingsloven opkræver hos brugerne af spilde-vandsforsyningen.Forslaget giver miljøministeren bemyndigelse til at udstede regler om, at spildevandsforsyningssel-skaberne kan opkræve bidrag til gennemførelse af mere omkostningseffektive løsninger til håndte-ring af tag- og overfladevand i forbindelse med klimatilpasning og opgradering af spildevandsanlæg,end hvad de gældende regler i betalingsloven giver mulighed for. Det kan ofte være økonomisk for-delagtigt at integrere løsninger til håndtering af tag- og overfladevand i projekter, som ligger udenfor spildevandsforsyningsselskabernes ansvarsområde, frem for at håndtere tag- og overfladevandet itraditionelle spildevandstekniske løsninger som fx udvidelse af kloaknettet ved hjælp af større røreller bassiner.Lovforslaget indeholder således forslag, der forpligter miljøministeren til at udstede regler om, atspildevandsforsyningsselskaberne skal have mulighed for på visse betingelser at medfinansiere pro-jekter, som gennemføres af kommuner eller private aktører, og som samtidig tjener til at gennemføreaktiviteter i forbindelse med håndtering af tag- og overfladevand, der aflaster spildevandsforsynings-selskabernes indsats inden for bl.a. klimatilpasning. Spildevandsforsyningsselskaberne vil i forbin-

delse med sådanne projekter alene kunne afholde de udgifter, som er nødvendige af hensyn til hånd-tering af tag- og overfladevand.Baggrunden for lovforslaget er, at der med klimaændringerne fremover forventes øgede mængderregnvand. Danmarks Meteorologiske Institut foretager løbende beregninger af de forventede klima-ændringer i Danmark. De seneste beregninger fra Danmarks Meteorologiske Institut viser, at Dan-mark kan forvente mere nedbør især om vinteren og stigende temperaturer. En af de største udfor-dringer er, at klimaændringerne fører til øget hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme vejrbegi-venheder. Danmark får således også ændrede nedbørsmønstre med somre præget af længere tørreperioder og kraftige skybrud. Vurderingen af de fremtidige klimaforandringer er baseret på scenari-er, der ligeledes anvendes af FN’s klimapanel IPCC, nedskaleret til danske forhold.Regnvand, der rammer befæstede eller delvist befæstede arealer (betegnet tag- og overfladevand),ledes til kloaknettet. Kloaknettet er imidlertid kun dimensioneret til et vist serviceniveau, hvorfor dervil opstå oversvømmelser, når kloaknettets kapacitet overskrides. Som følge af forventningerne omøget intensitet, varighed og hyppighed i ekstreme regnskyl vil der således opstå hyppigere og størreoversvømmelser end hidtil, hvis der ikke foretages tilpasning til det ændrede nedbørmønster.Traditionel udbygning af kloaknettet er en meget omkostningstung anlægsopgave. Der kan såledesvære samfundsøkonomiske fordele i, at spildevandsforsyningsselskaberne kan anvende alternativeløsninger frem for traditionelle spildevandstekniske løsninger i kloaknettet. Ligeledes vil tag- ogoverfladevandet med fordel kunne benyttes til gavn for miljøet, ligesom det kan anvendes til at skaberekreative områder. I lyset af de forventede klimaændringer er behovet for alternativ spildevands-håndtering stigende. Muligheden for at gennemføre sådanne alternative løsninger vurderes særligt atvære relevant i forbindelse med veje, vandløb og rekreative arealer.I forbindelse med Aftale om kommunernes økonomi for 2013 mellem regeringen og KL (kommune-aftalen) er det derfor aftalt, at der i 2012 skal fremsættes ny lovgivning, der skal sikre, at forsynings-selskaberne på spildevandsområdet skal kunne understøtte kommunale investeringer, som har tilformål at styrke afledning og håndtering af regnvand med henblik på at håndtere de hyppigere ogmere ekstreme regnhændelser.Det foreslås på den baggrund, at miljøministeren får bemyndigelse til at udstede regler om, at spil-devandsforsyningsselskaberne under nærmere fastsatte betingelser får mulighed for at medfinansierevejprojekter, vandløbsprojekter og projekter i forbindelse med rekreative arealer, som gennemføresaf kommuner eller private aktører, og som samtidig tjener til at aflaste spildevandsforsyningsselska-bernes indsats i projekter til håndtering af tag- og overfladevand. Private projekter kan f.eks. omfatteprojekter vedrørende private fællesveje eller private vandløb. Spildevandsforsyningsselskaberne vil iforbindelse med sådanne projekter alene kunne afholde de udgifter, som er nødvendige af hensyn tilhåndtering af tag- og overfladevand.Det foreslås samtidig, at ministeren bemyndiges til at fastsætte betingelser for medfinansieringen.Det er hensigten med bemyndigelsen, at ministeren bl.a. fastsætter regler om, at spildevandsforsy-ningsselskabets udgifter til projekter omfattet af medfinansiering ikke må overstige udgifterne tilsædvanlig afhjælpning af kapacitetsproblemer i spildevandsanlægget. Ligeledes foreslås det, at mini-steren fastsætter regler om fordelingen af udgifter mellem projektejer og spildevandsforsyningssel-skab. Endvidere foreslås det, at betingelser for medfinansiering omfatter for eksempel krav vedrø-

rende fordelingen af omkostninger mellem spildevandsforsyningsselskabet og den kommunale ellerprivate projektejer, krav om omkostningseffektivitet og krav til dokumentation.2. Spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af projekter2.1. Gældende ret2.1.1. Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v.De gældende regler om brugernes betaling til spildevandsforsyningsselskaber fremgår af lov ombetalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. (betalingsloven).Betalingsprincippet i betalingsloven indebærer, at der ikke kan anvendes midler til aktiviteter, somligger uden for spildevandsforsyningsselskabets ansvarsområde. Efter betalingsloven dækkes spilde-vandsforsyningsselskabets udgifter til udførelse, drift og vedligeholdelse af selskabets spildevands-anlæg og anlæg, der er etableret efter lovens § 7 a, af bidrag fra de berørte ejere af fast ejendom.Spildevandsforsyningsselskaber forstås som spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af § 2,stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (vandsektorloven).I spildevandsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december 2007 om spildevandstil-ladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, defineres et spildevandsanlæg som ”anlæg,der afleder eller behandler spildevand”. Spildevand defineres i spildevandsbekendtgørelsen som ”altvand, der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse samt befæstede arealer”. Tag- ogoverfladevand defineres i bekendtgørelsen som ”regnvand fra tagarealer og andre helt eller delvistbefæstede arealer, herunder jernbaner”. Udgifter til udførelse, drift og vedligeholdelse af anlæg, derafleder eller behandler tag- og overfladevand, dækkes således af bidrag fra de berørte brugere afspildevandsforsyningen. Definitionen af et spildevandsanlæg fastlægger ikke, hvordan selve anlæg-get skal udformes for, at der er tale om et spildevandsanlæg, og det er således for eksempel under-ordnet, om anlægget består af kloakrør eller lignende, eller om anlægget er indrettet som åben kanal,der ligner et vandløb.Spildevandsforsyningsselskaberne kan i dag udelukkende finansiere opgaver, som vedrører egnespildevandsanlæg og anlæg, der etableres efter § 7 a i betalingsloven. Dette gælder således også kli-matilpasningsopgaver. Udgifter til opgradering af spildevandsanlæggene med henblik på at kunnehåndtere større mængder tag- og overfladevand finansieres således via de bidrag, der opkræves hosbrugerne.Betalingsprincippet indebærer, at hvis et spildevandsforsyningsselskab deltager i gennemførelsen afet projekt, der har delt formål og delt ejerskab, som for eksempel etablering af en skaterbane, derogså fungerer som regnvandsbassin, skal omkostningerne fordeles forholdsmæssigt mellem de toeller flere formål. For så vidt angår spildevandsforsyningsselskabets andel af udgifterne, kan dissefinansieres via de bidrag, der opkræves hos brugerne.Det er ikke i lovgivningen defineret nærmere, hvad der forstås ved en forholdsmæssig fordeling,men efter gældende praksis indebærer princippet, at hver part betaler en andel af de fælles omkost-ninger, mens omkostninger, som udelukkende afholdes af hensyn til det ene formål, alene finansieresaf den part, som formålet tjener. Etableres der således en kombineret skaterbane/regnvandsbassin,betaler såvel kommunen som spildevandsforsyningsselskabet en andel af omkostningerne til projek-tering, indretning af arbejdsplads, anlægsomkostninger i forbindelse med jordarbejder og as-

falt/betonarbejder samt bygherretilsyn. Etablering af en særlig belægningstype af hensyn til skater-formålet eller ramper afholdes af kommunen, mens et ristebygværk af hensyn til funktionen somregnvandsbassin afholdes af spildevandsforsyningsselskabet.I nogle tilfælde er et spildevandsanlæg placeret på tredjemands grund. Dette er for eksempel tilfæl-det, når en spildevandsledning nedgraves i en vej. I disse tilfælde kan spildevandvandsforsyningssel-skabets udgifter vedrørende såvel selve spildevandsanlægget som udgifter vedrørende retablering affor eksempel vejen i dag finansieres via de bidrag, der opkræves hos brugerne. At udgifter til retable-ring kan bidragsfinansieres følger af det såkaldte gæsteprincip, som for veje er lovfæstet ved vejlo-vens § 106. Begrebet dækker over den situation, at kloakker og andre anlæg er placeret gratis påtredjemands ejendom. Det vil sige, at ”gæsten” skal betale for alle udgifter i forbindelse med arbej-der på kloakken eller anlægget.Udgifter til regulering af vandløb eller gennemførelse af andre vandløbsprojekter kan ikke dækkes afde bidrag, der opkræves hos spildevandsforsyningsselskabets brugere. For så vidt angår afgrænsnin-gen mellem spildevandsanlæg og vandløb er det udledningspunktet, der markerer overgangen fraspildevandsanlæg til vandløb. Der er dog efter vandløbsloven mulighed for i visse tilfælde at pålæg-ge spildevandsforsyningsselskabet at yde tilskud til vandløbsprojekter. Der henvises til afsnit 2.1.3.Desuden har der i praksis vist sig i visse tilfælde at være usikkerhed i forhold til, under hvilke betin-gelser de gældende regler i betalingsloven giver mulighed for, at spildevandsforsyningsselskabernekan opkræve bidrag til dækning af udgifter, der vedrører håndtering af tag- og overfladevand. Derhar således i praksis været tvivl om, hvorvidt for eksempel omprofilering af veje til skybrudsvejevedrører spildevandsanlæggets drift, eller hvorvidt veje delvist kan defineres som spildevandsanlæg,således at udgifter hertil kan indregnes i spildevandsbidragene.2.1.2. Miljøbeskyttelsesloven og Aftale om kommunernes økonomi for 2013Kommunalbestyrelsen skal efter miljøbeskyttelseslovens § 32 udarbejde og vedtage en spildevands-plan, der bl.a. skal indeholde oplysninger om eksisterende og planlagte spildevandsanlæg i kommu-nen og om økonomi for spildevandsprojekterne. Det fremgår af § 32, stk. 3, at denne spildevands-plan skal være i overensstemmelse med kommuneplanen.Endvidere skal kommunalbestyrelsen i kommuneplan 2013 eller tillæg hertil indarbejde en kortlæg-ning af risikoen for oversvømmelse og en beskrivelse af indsatsen over for klimatilpasning. Dettefremgår af Aftale om kommunernes økonomi for 2013 mellem regeringen og KL.2.1.3. Lov om vandløbDer kan efter vandløbsloven gennemføres projekter i vandløb, der for eksempel har til hensigt attilbageholde eller forsinke regnvand i forbindelse med store regnvandshændelser. Sådanne projekterskal efter loven behandles som reguleringsprojekter, som bl.a. indebærer krav om offentlig høring afprojektet i minimum 4 uger. Kommunens beslutning om gennemførelse af projektet kan påklages tilNatur- og Miljøklagenævnet.Efter vandløbsloven kan et spildevandsforsyningsselskab desuden under visse omstændigheder blivepålagt at yde bidrag til et vandløbs vedligeholdelse og regulering. Det gælder, hvis vandløbet tilføresspildevand, der i nævneværdig grad forøger arbejdet med vandløbets vedligeholdelse. Det antages, atder skal være tale om en stofmæssig belastning, dvs. en forureningsmæssig belastning, af vandløbet,som i nævneværdig grad forøger oprensningsarbejdet. En belastning alene med større vandmængder

er ikke tilstrækkelig. Det er vandløbsmyndigheden, dvs. kommunen, der beslutter, om der skal på-lægges bidrag efter denne bestemmelse.2.1.4. Lov om offentlige veje og lov om private fællesvejeEfter lov om offentlige veje må spildevand ikke ledes ud på veje eller til disses grøfter eller lednin-ger. Anden tilledning af vand må kun finde sted med vejbestyrelsens tilladelse.I lov om private fællesveje er det blandt andet fastsat, at ejerne af de ejendomme, der grænser til enprivat fællesvej, skal holde vejen i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang, her-under holde vejen forsynet med forsvarligt afløb. Endvidere er det fastsat, at kommunalbestyrelsenfordeler udgifterne til et samlet arbejde mellem ejerne af tilgrænsende ejendomme med ret til brug afvejen efter nærmere fastsatte regler i loven. Hvis der er andre regler om fordeling af udgifterne i sær-lige aftaler, skal kommunalbestyrelsen dog fordele udgifterne efter disse.2.2. LovforslagetLovforslaget indebærer, at der i betalingsloven for spildevandsforsyningsselskaber fastsættes be-stemmelser, der pålægger miljøministeren at fastsætte bestemmelser, der inden for nærmere fastlagtebetingelser udvider området for, hvad der kan finansieres af de bidrag, som spildevandsforsynings-selskabet efter betalingsloven opkræver hos brugerne af spildevandsforsyningen.Det er hensigten, at udvidelsen skal omfatte spildevandsforsyningsselskabernes muligheder for atmedfinansiere anlæg m.v., som ikke ejes af spildevandsforsyningsselskabet, og som bl.a. tjener til ataflaste spildevandsforsyningsselskabets indsats i klimatilpasningsprojekter til håndtering af tag- ogoverfladevand. Den udvidede finansieringsmulighed foreslås anvendt i forhold til projekter, der gen-nemføres af kommuner eller private aktører i forbindelse med veje, vandløb og rekreative arealer.Spildevandsforsyningsselskaberne vil i forbindelse med sådanne projekter alene kunne afholde deudgifter, som er nødvendige af hensyn til håndtering af tag- og overfladevand.Den udvidede mulighed for indregning af udgifter i vandafledningsbidrag er frivillig for de enkeltespildevandsforsyningsselskaber. Det vil sige, at spildevandsforsyningsselskabet selv beslutter, hvor-vidt det ønsker at bidrage til et kommunalt eller privat projekt omfattet af de foreslåede modeller.2.2.1. Generelt om fastsættelse af regler om betingelser for medfinansieringFor så vidt angår fastsættelse af regler om betingelserne for medfinansieringen er det hensigten, atder i udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser fastlægges nogle krav vedrørende spildevands-selskabernes medfinansiering.Ministeren vil fastlægge krav om omkostningseffektivitet samt bestemmelser om udgiftsfordeling.Ved fastlæggelsen af betingelser for indregning vil der blive lagt vægt på, at spildevandsforsyningeralene kan medfinansiere udgifter til projektkomponenter, som er nødvendige af hensyn til håndterin-gen af tag- og overfladevand.For så vidt angår forslaget til bemyndigelse til at fastsætte betingelse om omkostningseffektivitet erdet intentionen, at spildevandsforsyningsselskaberne alene skal kunne deltage i de omhandlede pro-jekter, såfremt spildevandsforsyningsselskabets udgifter forbundet med projektet samlet set er min-dre end de udgifter, som ville være forbundet med at opnå et tilsvarende serviceniveau ved hjælp aftraditionelle spildevandstekniske løsninger. Lovforslaget indeholder endvidere en bemyndigelse til,

at miljøministeren blandt andet fastsætter krav til selskabets dokumentation af, at kravet om omkost-ningseffektivitet er opfyldt, jf. nedenfor under punkt 2.2.3.For så vidt angår den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte betingelse om udgiftsfordeling er dethensigten, at der ved udmøntningen sondres mellem projekter vedrørende på den ene side vandløb ibyzone samt veje og på den anden side vandløb i landzone samt rekreative områder, jf. nedenforunder punkt 2.2.4.Med forslaget får miljøministeren endvidere bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om de pro-jekter, spildevandsforsyningsselskabet kan bidrage til, og om selskabets udgifter hertil, herunder omafgrænsning af de af lovforslaget omhandlede projekter (jf. nedenfor under pkt. 2.2.2.), krav til do-kumentation, fastsatte krav om omkostningseffektivitet (jf. nedenfor under pkt. 2.2.3), krav til ud-giftsfordeling mellem projektejer og spildevandsforsyningsselskabet (jf. nedenfor under pkt. 2.2.4.),krav om kommunens særlige kontering af udgifter og om samarbejde mellem kommuner og spilde-vandsselskaber.Det skal bemærkes, at de i dag gældende principper om en forholdsmæssig fordeling fortsat vil gæl-de, når der gennemføres tiltag med delt formål og ejerskab, mens de nye principper om udgiftsforde-ling gælder, hvis der på et eksisterende anlæg med ét formål og én ejer gennemføres et tiltag medhenblik på at opfylde et supplerende – og andet – formål end det primære formål.Selvom det ikke er spildevandsforsyningsselskabet, der forestår gennemførelsen af de projekter, somer omfattet af lovforslaget, vil det være muligt at udnytte spildevandsforsyningsselskabernes særligeviden i relation til gennemførelse af sådanne projekter. Efter bekendtgørelsen om tilknyttede aktivi-teter, jf. bekendtgørelse nr. 1195 af 14. oktober 2010 om vandselskabers deltagelse i anden virksom-hed, kan et vandselskab udøve en tilknyttet aktivitet, hvis aktiviteten er optaget på bekendtgørelsenssåkaldte positivliste, og hvis aktiviteten er mindre end det fastsatte omsætningsloft, der afhænger afvandselskabets omsætning. Der gælder endvidere en række andre betingelser, herunder at den til-knyttede aktivitet skal have nær tilknytning til hovedvirksomheden og være væsentligt mindre enddenne.Den del af spildevandsplanlægningen, der vedrører spildevandsanlæggene, hører til et spildevands-forsyningsselskabs hovedaktivitet. Et spildevandsforsyningsselskab kan herudover som en tilknyttetaktivitet yde teknisk bistand til ejerkommunen på områder, hvor selskabet besidder unik viden. Den-ne bistand er ikke omfattet af omsætningsloftet i bekendtgørelsen om tilknyttede aktiviteter. Det be-mærkes endvidere, at et vandselskabs udøvelse af tilknyttede aktiviteter skal ske på kommerciellevilkår.Derimod vil en regelmæssig driftsvaretagelse i forbindelse med en kommunal opgave ikke være for-enelig med reglerne om tilknyttede aktiviteter.

Private projekter kan for eksempel omfatte private fællesveje og private vandløb. Det vurderes, atetablering af skybrudsveje alene vil være relevant i byområder. Den udvidede finansieringsmodelgælder således ikke for statsveje.Det kan på forhånd ikke afvises, at bestemmelsen vil kunne omfatte øvrige områder, hvis dette mu-liggør alternative løsninger, som indfrier formålet. Med bemyndigelsen til at afgrænse projekter kanmiljøministeren derfor bl.a. fastsætte regler om, at yderligere projekter, end de i loven nævnte kanmedfinansieres efter de foreslåede modeller.Det er endvidere hensigten, at miljøministeren anvender den foreslåede bemyndigelse vedrørendeafgrænsning af projekter samt gældende bemyndigelse i miljøbeskyttelsesloven vedrørende spilde-vandsplaner til at fastsætte regler om sammenhængen til såvel de af kommunerne vedtagne spilde-vandsplaner som de klimatilpasningsindsatser, der fastlægges i kommuneplan 2013 eller et tillæghertil. Der henvises her i øvrigt til Aftale om kommunernes økonomi for 2013 mellem regeringen ogKL. Det skal hertil bemærkes, at kommuner ikke vil kunne få mulighed for i spildevandsplan ellerandre kommunale planer at pålægge enkelte spildevandsforsyningsselskaber at bidrage til kommuna-le eller private projekter omfattet at de foreslåede regler. Dette skyldes, at de foreslåede regler erfrivillige for spildevandsforsyningsselskabernes for så vidt angår deltagelse i projekter omfattet af deforeslåede regler.Endvidere skal det bemærkes, at ved en ændring af spildevandsforsyningsselskabernes mulighederfor afholdelse af udgifter, som kan finansieres over spildevandstaksterne, vil der ikke blive ændretpå, at spildevandshåndtering også fremadrettet er omfattet af hvile i sig selv-princippet i kombinati-on med prisloftsreguleringen. Alle krav i forbindelse med princippet vil også fortsat gælde for så vidtangår den foreslåede type projekter, herunder at spildevandsforsyningsselskaberne i deres priser ude-lukkende kan indregne nødvendige udgifter til f.eks. indkøb, forsyningsydelsen, andre driftsomkost-ninger, administration, afskrivninger mv. Vedligeholdelse af offentlige vandløb og etablering af re-kreative områder samt trafikal infrastruktur er fortsat udelukkende kommunale opgaver og skal der-for også fortsat være kommunalt finansieret.2.2.3. Særligt om krav til dokumentation af omkostningseffektivitetMed henblik på at sikre, at spildevandsforsyningsselskaberne alene kan deltage i de omhandledeprojekter, såfremt spildevandsforsyningsselskabets udgifter forbundet med projektet samlet set ermindre end de udgifter, som ellers må forventes at skulle afholdes til sædvanlig tilpasning af deresspildevandsanlæg med samme serviceniveau, foreslås det, at ministeren fastsætter regler herom.Lovforslaget indeholder derfor også en bemyndigelse til, at miljøministeren fastsætter krav til sel-skabets dokumentation af, at kravet om omkostningseffektivitet er opfyldt. Det bemærkes, at det erhensigten, at miljøministeren anvender den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om blandtandet følgende:- Hvordan omkostninger ved en ’sædvanlig løsning’ med renovering/etablering af kloak med af-skrivningsperiode på 75 år skal opgøres. Om muligt baseres dette på faktiske projektomkostninger.- Hvordan budget for den foreslåede, alternative løsning skal fastlægges og beskrives. Budgettetbrydes ned i enkeltdele med henblik på, at Forsyningssekretariatet i forbindelse med ansøgninger omtillæg til prisloftet kan adskille omkostninger til forsyningsmæssige dele af projektet fra eventuellekommunale interesser, som projektet varetager.

- Hvordan det skal sandsynliggøres, at den alternative løsning er mindst ligeså effektiv som den tra-ditionelle, herunder i forhold til såvel økonomi som spildevandshåndtering, herunder især overhol-delse af fastsat serviceniveau.- Hvordan omkostningerne over den samlede levetid skal opgøres. Den alternative løsning skal værebilligere set over den samlede levetid for et traditionelt anlæg, dvs. korrigeret for forskelle i afskriv-ningsperioder og omkostninger til vedligeholdelse og reinvesteringer.Spildevandsforsyningsselskabet skal således samlet kunne dokumentere, at den alternative løsning ermere omkostningseffektiv for selskabet end den traditionelle ville være.2.2.4. Særligt om udgiftsfordelingFor så vidt angår den foreslåede fastsættelse af betingelser om udgiftsfordeling er det hensigten, atder ved udmøntningen sondres mellem på den ene side projekter vedrørende vandløb i byzone samtveje og på den anden side projekter i vandløb i landzone samt rekreative områder.For projekter om vandløb i landzone samt rekreative områder vil bemyndigelsen blive anvendt påden måde, at ministeren fastlægger en udgiftsfordeling, der medfører, at spildevandsselskabet dæk-ker samtlige de meromkostninger, der følger af særlige hensyn til håndtering af tag- og overflade-vand.For projekter vedrørende vandløb i byzone samt veje vil ministeren fastlægge en udgiftsfordeling.Udgangspunktet er, at spildevandsselskabets andel fra 2015 udgør højst 75 % af de samlede investe-ringsudgifter, der er nødvendige for håndtering af tag- og overfladvand. Spildevandsselskabernesandel af udgifterne fra 2015 fastsættes bl.a. på baggrund af erfaringerne med klimatilpasningsprojek-ter i 2013 og 2014.For at få igangsat en række projekter allerede i 2013 og 2014 er det planen at lade spildevandsforsy-ningsselskabets andel udgøre op til 100 % af de samlede investeringsudgifter, der er nødvendige forhåndtering af tag- og overfladevand i ordningens første to år. Foretages der således en ændring afvejprofilen med henblik på at kunne håndtere tag- og overfladevand på vejoverfladen, samtidig medat der gennemføres byforskønnelsestiltag, f.eks. beplantning med træer og opstilling af bænke, skalomkostningerne til vejændringerne inkl. retablering af belægningen således finansieres af spilde-vandsforsyningsselskabet, mens byforskønnelsesomkostningerne finansieres af kommunen.De almindelige regler i vandløbsloven om anlægs- og driftsudgifter foreslås samtidig suspenderet forså vidt angår projekter vedrørende vandløb, når miljøministeren har fastsat regler til udmøntning afbemyndigelserne.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeFor så vidt angår den foreslåede bemyndigelse i lov om betalingsregler for spildevandsforsyningssel-skaber til at fastsætte regler om nye muligheder for indregning af spildevandsforsyningsselskabetsudgifter til projekter, der vedrører håndtering af tag- og overfladevand forventes en udmøntning herafpå sigt at kunne medføre en mindre administrativ opgave i forhold til at opfylde de ved udmøntningenfastsatte dokumentationskrav. Disse består i at registrere kommunens udgifter og indtægter fra spilde-vandsforsyningsselskaberne på separate konti, der oprettes til dette formål.

I forhold til staten, regionerne og kommunerne kan en udmøntning af den nævnte bemyndigelse desu-den medføre, at offentlige ejendommes udgifter til dækning af spildevandsbidrag vil falde eller stigemindre, end de ville have gjort, hvis samme klimatilpasning/service skulle opnås med investeringer itraditionelle spildevandsanlæg. Dette skyldes, at fastsættelsen af nye regler forventes at indebærer, atspildevandsforsyningsselskaberne alene kan deltage i projekter, der reducerer de udgifter, som spilde-vandsforsyningsselskabet måtte forventes at skulle afholde som led i sædvanlig håndtering af de for-ventede øgede regnmængder.Staten, regionerne og kommunerne kan i forhold til offentligt ejede ejendomme og offentlige arealersom for eksempel veje og parker ved udmøntningen af bemyndigelsen endvidere forvente færre om-kostninger til oprydning efter skybrud og oversvømmelser.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetDen foreslåede lovændring og udmøntningen heraf forventes at reducere spildevandsselskabernes iøvrigt forventede fremtidige udgifter relateret til håndtering af øgede tag- og overfladevand i spilde-vandsanlæggene.En opgradering af spildevandsanlæggene til at kunne håndtere de forventede fremtidige regnmængdervil medføre forøgede omkostninger for spildevandsforsyningsselskaberne og dermed medføre en stig-ning i vandafledningsbidraget. Disse forventede øgede udgifter vil kunne reduceres som følge af denforeslåede bemyndigelse til at åbne op for mulige medinvesteringer i omkostningseffektive og sam-fundsøkonomiske fordelagtige alternativer i forhold til traditionelle investeringer i spildevandsanlæg.Der vil dog for forsyningsselskaberne være administrative udgifter forbundet med opfyldelsen af fast-satte dokumentationskrav. Disse administrative udgifter forventes dog at være af mindre omfang set iforhold til de forventede besparelser.Besparelserne ved de projekter, som vil kunne gennemføres efter den foreslåede ordning, vil afhæn-ge af det enkelte projekt. Besparelsen vurderes i enkelte tilfælde at kunne udgøre op til af størrelses-ordenen 100 mio. kr. pr. projekt. For mange projekttyper vil der dog være tale om mindre besparel-ser.Udmøntningen af bemyndigelsen i lovændringen forventes desuden at skabe udvidede rammer for denfremtidige klimatilpasningsindsats i kommunerne og dermed grundlaget for et øget aktivitetsniveauhos virksomheder med kernekompetencer indenfor klimatilpasningsområdet (rådgivere, entreprenørerm.v.).5. Administrative konsekvenser for borgerneDen foreslåede lovændring og udmøntningen heraf vil ikke medføre administrative konsekvenser forborgerne.Ved udmøntning af bemyndigelsen forventes det at en udnyttelse af de nye muligheder for medinve-steringer i alternative anlæg til håndtering af regnvand vil give mulighed for, at spildevandsselskaber-nes forventede fremtidige udgifter til håndtering af øgede regnmængder i spildevandsanlæg kan redu-ceres. Dette formodes at medføre, at borgernes spildevandsbetaling til forsyningsselskabet vil kunne

nedbringes eller stige mindre, end de have gjort, hvis der skulle opnås samme serviceniveau med in-vesteringer i traditionelle spildevandsanlæg.Samtidig forventes det som følge af lovforslagets udmøntning færre omkostningerne i forbindelsemed oprydninger efter skybrud og oversvømmelser hos borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserDen foreslåede ændring og udmøntningen heraf forbedrer spildevandsforsyningsselskabernes mulig-heder for at håndtere forventede øgede mængder tag- og overfladevand og dermed for at reducerenegative konsekvenser for miljøet som følge af uønskede oversvømmelser, herunder risikoen foroverløb af spildevand til terræn, vandløb og søer.Det vurderes desuden, at uønsket overløb af spildevand fra kloaksystemer til terræn udgør en poten-tielt set væsentlig mere ukontrolleret og forurenende hændelse end en forhåndsgodkendt og kontrol-leret regnvandsopstuvningshændelse i kommunerne.Endeligt vil regnvandet med fordel kunne benyttes til gavn for miljøet, ligesom der kan skabes re-kreativt liv i både byer og på landet.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.8. Hørte organisationerEt udkast til lovforslaget har været i høring hos …...9. Sammenfattende skemaPositivekonsekvenser/mindreudgifterØkonomiske konsekvenserfor stat, kommuner og regio-ner:Lovforslagets udmøntningkan medføre, at de offentligemyndigheders udgifter tilspildevandsbidrag vil faldeeller stige mindre end deellers ville have gjort.Staten, regionerne og kom-munerne kan endvidere for-vente færre omkostninger tiloprydning efter skybrud ogoversvømmelser.Administrative konsekvenserfor stat, kommuner og regio-IngenFor kommunerne medførerlovforslagets udmøntning enNegativekonsekvenser/merudgifter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (§ 1, stk. 5-7)Med forslaget til § 1, stk. 5-7, foreslås det, at der i betalingsloven indsættes bestemmelser om, atmiljøministeren bemyndiges til at udstede regler om spildevandsforsyningsselskaberne mulighederfor under nærmere fastsatte betingelser at medfinansiere kommunale eller private projekter, der tje-ner til at reducere spildevandsforsyningsselskabets indsats til håndtering af tag- og overfladevand iforhold til navnlig veje, vandløb og rekreative arealer. Ved udmøntningen af bemyndigelserne vilder blive lagt vægt på, at det skal være frivilligt for spildevandsforsyningsselskaber, om de ønsker atbidrage til de enkelte projekter. Der henvises i øvrigt til punkt 2.2. i de almindelige bemærkninger.Til § 1, stk. 5Med forslaget til § 1, stk. 5, foreslås der indført en bestemmelse, der giver miljøministeren bemyndi-gelse til at give spildevandsforsyningsselskaber mulighed for under nærmere betingelser i de bidrag,der opkræves hos brugerne, at indregne udgifter til projekter, der gennemføres af andre end spilde-vandsforsyningsselskabet, såfremt projekterne vedrører veje, vandløb og rekreative områder, nårprojekterne indeholder elementer til håndtering af tag- og overfladevand. Spildevandsforsyningssel-skaberne vil i forbindelse med sådanne projekter alene kunne afholde de udgifter, som er nødvendigeaf hensyn til håndtering af tag- og overfladevand.Til § 1, stk. 6Med forslaget til § 1, stk. 6, foreslås det, at miljøministeren fastsætter betingelser for indregningenefter stk. 5. Der vil bl.a. blive fastsat betingelser om, at spildevandsforsyningsselskabets udgifterikke må overstige udgifter til sædvanlig afhjælpning af kapacitetsproblemer i spildevandsanlægget.Der henvises i øvrigt til punkt 2.2.1. i de almindelige bemærkninger.Til § 1, stk. 7Med stk. 7 foreslås det, at miljøministeren gives bemyndigelse til at fastsætte regler om de i stk. 5 og6 nævnte udgifter, herunder om afgrænsning af projekter, krav vedrørende udgiftsfordelingen mel-lem projektejer og spildevandsforsyningsselskabet, krav vedrørende dokumentation, krav om kom-munens særlige kontering af udgifter og om samarbejde mellem kommuner og spildevandsselskaber.Ligeledes foreslås det, at der ved udmøntningen fastsættes regler om fordelingen af udgifter mellemprojektejer og spildevandsforsyningsselskab. Det vil sige, at der fastsættes regler om, at spildevands-forsyningerne højest må bidrage til de omkostninger, som vedrører udgifterne til håndteringen af tag-og overfladevand.For projekter vedrørende vandløb i landzone og rekreative områder er det hensigten, at spildevands-forsyningsselskabets andel af finansieringen fastsættes svarende til samtlige de meromkostninger,der følger af håndteringen af tag- og overfladevand.For så vidt angår projekter i vandløb i byzone samt i veje er det hensigten at fordelingen af udgiftersker ved en fast fordeling mellem spildevandsforsyningsselskab og projektejer. Ordningen påtænkesudmøntet således, at spildevandsforsyningsselskabet fra 2015 dækker op til 75 % af de udgiftsposter,der er nødvendige for håndtering af tag- og overfladevand. Spildevandsselskabernes andel af udgif-

terne fra 2015 fastsættes bl.a. på baggrund af erfaringerne med klimatilpasningsprojekter i 2013 og2014.For at få i gang sat en række projekter allerede i 2013 og 2014 er det planen at lade spildevandsfor-syningsselskabets andel udgøre op til 100 % af de samlede investeringsudgifter, der er nødvendigefor håndtering af tag- og overfladevand i ordningens første to år.For så vidt angår private projekter er det dog hensigten, at spildevandforsyningsselskabets andel og-så efter 2015 kan udgøre op til 100 % af de samlede udgifter, der er nødvendige for håndteringen aftag- og overfladevand.Bemyndigelsen omfatter endvidere, at ministeren fastsætter regler om, at andelen af projekter i veje iden enkelte kommune kan omfatte op til 1 % af kommunens veje, hvilket svarer til 700 km på lands-plan. Ved projekter, der vedrører vandløb i byzone, indregnes vandløbsstrækningerne i denne mak-simumgrænse, således at én kilometer vandløb kan erstatte én kilometer vej. Begrænsningen forven-tes dog afskaffet med virkning for prislofterne for 2015, når risikokortlægningen er tilvejebragt.Ligeledes kan miljøministeren med bemyndigelsen til at afgrænse projekter også fastsætte regler om,at yderligere projekter, end de i loven nævnte kan medfinansieres efter de foreslåede modeller.Til § 1, stk. 8Efter bestemmelserne i vandløbsloven skal anlægsudgifter i forbindelse med regulering af vandløbfordeles mellem de grundejere, der har nytte af foranstaltningen. Desuden gælder det, at vedligehol-delse af vandløb påhviler kommunen for offentlige vandløb og bredejerne for private vandløb. Medforslaget til stk. 8 foreslås det, at miljøministeren bemyndiges til at fravige disse regler for så vidtangår projekter vedrørende regnvand i vandløb ved fastsættelse af regler til udmøntning af de fore-slåede regler i stk. 5-7.Til § 2Til § 2, stk. 1Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.Baggrunden herfor er, at mange spildevandsforsyningsselskaber og kommuner allerede nu afventerde ændrede regler for finansiering af projekter til håndtering af tag- og overfladevand og ønsker atigangsætte projekterne hurtigst muligt.

§ 1.Loven har til formål at sikre hensynet tilprincippet om omkostningsdækning, herunderdækning af miljømæssige og ressourcerelatere-de omkostninger, og prissætning med tilskyn-delsesvirkning. Derudover skal der tages hensyntil, at de forskellige vandanvendelsessektoreryder et passende bidrag, og til princippet om, atforurener betaler.Stk.2.I denne lov forstås ved spildevands-forsyningsselskaber, medmindre andet er angi-vet, sådanne spildevandsforsyningsselskaber,der er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsek-torens organisering og økonomiske forhold.Stk.3.Loven fastsætter regler om betalingfor afledning til spildevandsforsyningsselska-bers spildevandsanlæg. Loven finder endvidereanvendelse på betaling for afledning til spilde-vandsanlæg etableret efter § 7 a og for betalingtil fælles, obligatoriske ordninger for tømningog bortskaffelse af humane affaldsprodukter,slam og spildevand fra samletanke og bund-fældningstanke.Stk. 4.Udgifter til udførelse, drift og vedlige-holdelse, herunder udgifter til opfyldelse af an-modninger efter miljøbeskyttelseslovens § 32 aog regler fastsat i medfør heraf, af spildevands-forsyningsselskabers spildevandsanlæg og an-læg, der er etableret efter § 7 a, dækkes af bi-drag fra de berørte ejere af fast ejendom (herun-der umatrikulerede arealer), der tilleder til spil-devandsforsyningsselskabers spildevandsanlæg,eller som er kontraktligt tilknyttet spildevands-forsyningsselskabet, jf. § 7 a. I bidraget efter 1.pkt. kan indregnes spildevandsforsyningssel-skabets bidrag til dækning af udgifter til opga-ver, der falder ind under Vandsektorens Tekno-logiudviklingsfond, jf. kapitel 7 i lov om vand-

I§ 1indsættes efter stk. 4 som nye stykker:”Stk.5.Miljøministeren fastsætter reglerom, at der i bidragene efter stk. 4, 1. pkt., kanindregnes spildevandsforsyningsselskabetsudgifter, som er nødvendige af hensyn tilhåndtering af tag- og overfladevand, i forbin-delse med medfinansiering af kommunale ogprivate projekter, der vedrører veje, vandløb ogrekreative områder.Stk. 6.Miljøministeren skal fastsætte reglerom betingelser for indregningen efter stk. 5,herunder bl.a. at spildevandsforsyningsselska-bets udgifter ikke må overstige udgifterne tilsædvanlig afhjælpning af kapacitetsproblemeri spildevandsanlægget.Stk. 7.Miljøministeren kan endvidere fast-sætte regler om de i stk. 5 og 6 nævnte projek-ter og udgifter hertil, herunder om afgrænsningaf projekter, krav vedrørende udgiftsfordelin-gen mellem projektejer og spildevandsforsy-ningsselskabet, krav vedrørende dokumentati-on af de fastsatte krav, krav om kommunenssærlige kontering af udgifter og om samarbej-de mellem kommuner og spildevandsforsy-ningsselskaber.Stk. 8.Miljøministeren kan i forbindelsemed fastsættelsen af regler efter stk. 5 og 6fravige reglerne i § 24, § 31, stk. 1, og § 35 ilov om vandløb.”