Miljøudvalget 2012-13
MIU Alm.del Bilag 63
Offentligt
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011Behandlingshyppighed og belastningOrientering fra Miljøstyrelsen nr xx 2012
Titel:Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
Redaktion:Jesper Kjølholt COWI A/S, Jens Erik Ørum FødevareøkonomiskInstitut, Københavns Universitet, Christina Bøje og Lise Samsøe-Petersen, Miljøstyrelsen.
Udgiver:MiljøstyrelsenStrandgade 291401 København Kwww.mst.dkÅr:2012ISBN nr.[xxxxxx]Ansvarsfraskrivelse:Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekterinden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådanoffentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter.Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkringden danske miljøpolitik.Må citeres med kildeangivelse.
2
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
Indhold
Forord ......................................................................................................................... 5Konklusion og sammenfatning .................................................................................... 71.Salg af bekæmpelsesmidler 2009, 2010 og 2011 ...................................................91.1 SALGET AF BEKÆMPELSESMIDLER samlet for både Pesticider og Biocider................101.1.1SALGET AF PESTICIDER .....................................................................................121.1.2SALGET AF BIOCIDER ........................................................................................141.2 BEKÆMPELSESMIDLERNES VIRKSOMME STOFFER: ................................................. 15Landbrugets arealanvendelse, klimaforhold og skadegørere ............................. 212.1 Arealanvendelse ....................................................................................................................212.2 Vejrforhold ........................................................................................................................... 222.3 Skadegørere.......................................................................................................................... 23Salg af pesticider til landbrugsafgrøder i 2011.................................................... 253.1 Det samlede salg .................................................................................................................. 253.2 De enkelte grupper af midler................................................................................................27Behandlingshyppig- heden i 2011 ....................................................................... 314.1 Den samlede behandlingshyppighed ...................................................................................314.2 De enkelte grupper af midler............................................................................................... 34Pesticidbelastning 2011 ...................................................................................... 365.1 Belastningsberegninger ....................................................................................................... 365.2 Ændringer i beregningsgrundlaget i forhold til tidligere....................................................375.3 Pesticidbelastningsindikator og fladebelastning 2007-2011 ............................................. 385.4 Belastning og fladebelastning i afgrøder 2011 .................................................................... 43495359
2.
3.
4.
5.
Bilag 1Mængde aktivstoffer solgt til landbrugsformål, 2011Bilag 2Størrelsen af behandlede arealer for de enkelte aktivstoffer, 2011Bilag 3Anvendte normaldoseringer
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
3
4
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
ForordMed denne udgave af Bekæmpelsesmiddelstatistikken publicerer Miljøstyrelsen for første gang enstatistik, der - ud over den sædvanlige statistik over salget af bekæmpelsesmidler og den årligeberegning af landbrugets behandlingshyppighed - nu som noget nyt også indeholder en opgørelse afden nye indikator for pesticidbelastning.Efter udgivelsen af bekæmpelsesmiddelstatistikken for 2010, udgav Miljøstyrelsen en særskiltrapport om belastningen af miljø og sundhed som følge af pesticidanvendelsen (salget). I denrapport1beskrives baggrunden for og metoderne til at beregne de nye parametre,pesticidbelastningsindikator, fladebelastning og belastningsindeks.Den nye belastningsindikator giver et mål for den potentielle samlede belastning af sundhed ogmiljø ud fra en række standarddata vedrørende pesticidernes miljø- og sundhedsmæssigeegenskaber. Belastningsindikatoren kan således supplere og kvalificere behandlingshyppighedensom mål for pesticidernes belastning i den enkelte afgrøde såvel som for hele landet.Bekæmpelsesmiddelstatistikken, som den foreligger her, er baseret på salgsdata, der er meddelt tilMiljøstyrelsen af de godkendelsesindehavere, der sælger bekæmpelsesmidler i Danmark. Følgendehar ikke meddelt salg til Miljøstyrelsen for 2011: AgriChem BV, Brico Maling A/S, O.P.J. HandelA/S, Saphire, Sores Ltd., Summit Agro Europe Ltd. Zweigniederlassung DE, Technical ConceptsInt. Ltd. Salgstallene omfatter både pesticider (plantebeskyttelsesmidler) og biocider, og densamlede statistik for disse præsenteres i kapitel 1.I den efterfølgende del af rapporten fokuseres der på landbrugets anvendelse af pesticider, ogbehandlingshyppigheden (BH) beregnes som tidligere år. Begrebet "behandlingshyppighed” (BH)som udtryk for omfanget af anvendelsen af bekæmpelsesmidler i dansk landbrug blev introduceretfor 25 år siden og er gennem mere end 20 år blevet publiceret af Miljøstyrelsen sammen med denårlige, mængdebaserede bekæmpelsesmiddelstatistik.Belastningsberegningerne tager udgangspunkt i statistikken og beregningerne afbehandlingshyppighed og kombinerer dette datagrundlag med oplysninger om aktivstoffernes ogmidlernes egenskaber. Resultaterne er derfor afhængige af de begrænsninger der ligger i at benyttesalgsstatistik kombineret med ekspertskøn i stedet for på forbrugsstatistik. Det forventes, at detfremover vil være muligt at basere beregningerne på data fra de elektronisk indberettedesprøjtejournaler, som Fødevareministeriet modtager hvert år.COWI A/S har stået for koordineringen af beregningen af behandlingshyppigheden. Vurderingen afanvendelsesmønstre for de enkelte midler har Cowi foretaget i et samarbejde med det NationaleCenter for Fødevarer og Jordbrug (DCA). Belastningsberegningerne er gennemført afFødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet.Arealdata for de konventionelt dyrkede landbrugsarealer i 2011 stammer fra Danmarks Statistikslandbrugsstatistik, mens arealdata for de økologisk dyrkede arealer er publiceret afNaturErhvervstyrelsen. Beskrivelserne af klimaforhold og skadegørere er baseret på data fra hhv.DMI og ”Oversigt over Landsforsøgene 2011”, udarbejdet af Landsudvalget for Planteproduktion.
1
Pesticidbelastningen fra jordbruget 2007-2010, Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2012
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
5
6
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
Konklusion og sammenfatning
Det samlede salg af bekæmpelsesmidler i 2011 var på 13.868 tons, og af denne mængde bestod 4.741tons af virksomme stoffer (aktivstoffer). Salget af pesticider udgjorde størstedelen og var på 12.117tons, hvoraf aktivstofferne udgjorde 4.592 tons.Behandlingshyppigheden(BH) angiver det antal gange, det konventionelt dyrkedelandbrugsareal i gennemsnit kan sprøjtes med den solgte mængde pesticider udbragt istandarddoser (BI).Behandlingshyppigheden steg fra 2010-2011 og er nu på 3,18. Det er en stigning på 13 % i forhold til2010, hvor behandlingshyppigheden var på 2,80. Stigningen skyldes hovedsagelig et øget salg afpesticider indeholdende glyphosat. Over de sidste fem år er BH steget med 27 %.Pesticidbelastningen,der har enheden ”B”, er beregnet på grundlag af de oplysninger, dereksisterer om miljøegenskaber for de aktive stoffer, der indgår i pesticiderne, og for pesticidernessundhedsmæssige egenskaber samt salgsdata. Den giver således et mål for den miljø- ogsundhedsmæssige belastning som følge af pesticidanvendelsen (målt på baggrund af pesticidsalget).Fladebelastningen (BF) er belastningen pr. arealenhed beregnet ud fra landbrugsarealet, der erdyrket konventionelt det pågældende år.Den nye indikator kaldes PesticidBelastningsIndikatoren (PBI) har enheden B pr. ha. Den beregnesud fra fladebelastningen (BF) ved at fladebelastningen det pågældende år divideres med størrelsenaf det samlede konventionelt dyrkede landbrugsareal i referenceåret 2007.Endelig beregnes belastningsindekset, belastningen pr. standarddosis (B pr. BI), der giver et mål formidlernes egenskaber – ikke i forhold til mængden, men i forhold til den standarddosis, deranvendes i marken.Pesticidbelastningsindikatoren er på baggrund af salgsdata for pesticider i 2011 beregnet til 3,27.Det er et fald på omkring 8 % i forhold til 2010, hvor PBI var 3,55. Over en femårig periode (2007-2011) er der dog tale om en stigning på 35 %. Faldet i belastningen det sidste år vurderes at skyldesdels et fald i brugen af insektmidler og dels en ændring i valget af insektmidler. Der er således sketet fald i salget af pesticider, der indeholder aktivstoffet cypermethrin. Derimod er der sket enmindre stigning i salget af pesticider indeholdende aktivstoffet tau-fluvalinat. Sidstnævntepesticider er langt mindre belastende end cypermethrin midlerne, og denne ændring i valget afinsektmidlerne forklarer størsteparten af faldet i belastningen.
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
7
8
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
1. Salg afbekæmpelsesmidler2009, 2010 og 2011Af § 33 i kemikalieloven2fremgår det, hvilke bekæmpelsesmidler, der skal godkendes. Der ergodkendelsesordninger for to grupper af bekæmpelsesmidler: pesticider (plantebeskyttelsesmidler)og biocider. De to grupper defineres ud fra følgende funktionerPesticider (Plantebeskyttelsesmidler)•At beskytte planter eller planteprodukter mod alle skadegørere eller at forebygge angreb frasådanne skadegørere, medmindre hovedformålet med det pågældende produkt må anses for atvære af hygiejnemæssig karakter snarere end beskyttelse af planter eller planteprodukter.•At påvirke planters livsprocesser, f.eks. ved at indvirke på planternes vækst på anden måde endsom næringsstof.•At konservere planteprodukter, for så vidt de pågældende stoffer eller produkter ikke eromfattet af særlige fællesbestemmelser om konserveringsmidler.•At ødelægge uønskede planter eller plantedele, bortset fra alger, medmindre produkterneanvendes på jord eller vand for at beskytte planter.•At bremse eller forebygge uønsket vækst af planter, bortset fra alger, medmindre produkterneanvendes på jord eller vand for at beskytte planterBiocidmidlerAf de i loven nævnte grupper er følgende p.t. omfattet af godkendelsesordningen:•••••••TræbeskyttelsesmidlerAlgemidlerMidler mod slim i papirmasseRottemidlerInsektmidlerUtøjsmidlerAfskrækningsmidler
De statistiske oplysninger vedrører salg af bekæmpelsesmidler i 2009-2011. Anvendelsesgruppernefra Miljøstyrelsens ”Oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler3” har dannet grundlaget forinddelingen. Hver af disse anvendelsesgrupper udgør en enhed, for hvilken der er givet oplysningerom den mængdemæssige omsætning.ANTAL GODKENDELSESINDEHAVEREved udgangen af:200911520101132011124
Lov om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter og forskellige andre love, nr. 294 af 11.april 201123
http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Bekaempelsesmidler/TestBekæmpelsesmidler/Regulering/Godkendtebekaempelsesmidler.htm
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
9
1.1SALGET AF BEKÆMPELSESMIDLER samlet for både Pesticider ogBiociderSamlet salg, målt i tons2009Antal bekæmpelsesmidlertons bekæmpelsesmidlertons virksomme stoffer9759.6733.2282010115312.9194.3122011116713.8684.741
Disse mængder er nedenfor fordelt på 14 anvendelsesgrupper.
Gruppe 1. Ukrudtsmidler (herbicider) inkl. nedvisningsmidler.(Herbicides, incl. products for dessication)2009Antal bekæmpelsesmidlerkg bekæmpelsesmidlerkg virksomme stoffer3174.871.6402.218.43020103698.368.0113.361.79020113729.153.9633.741.831
Gruppe 2. Vækstregulerende midler, inkl.spiringshæmmende og vækstregulerendemidler(Plant growth regulators)2009Antal bekæmpelsesmidlerkg bekæmpelsesmidlerkg virksomme stoffer39419.019270.236201040320.842202.560201145270.550170.826
Gruppe 3. Algemidler og desinfektionsmidler til plantebeskyttelse.(Algicides)2009Antal bekæmpelsesmidlerkg bekæmpelsesmidlerkg virksomme stoffer321.9603.8272010316.6953.0022011316.20015.948
Gruppe 5. Svampemidler (fungicider).(Fungicides)2009Antal bekæmpelsesmidlerkg bekæmpelsesmidlerkg virksomme stoffer1761.452.351572.15920101951.753.150561.50520111982.007.643626.144
10
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
Gruppe 6. Kombinerede svampe- og insektmidler.(Combined fungicides and insecticides)2009Antal bekæmpelsesmidlerkg bekæmpelsesmidlerkg virksomme stofferGruppe 7. Jorddesinfektionsmidler.(Soil disinfectants)2009Antal bekæmpelsesmidlerkg bekæmpelsesmidlerkg virksomme stoffer19.6009.4002010116.80016.4642011000212.2804.544201039.0803.3402011314.6005.372
Gruppe 8. Insektmidler (insekticider) inkl. mide- og sneglemidler.(Insecticides, incl acaricides and molluscicides)I.Midler mod skadedyr på planter.(Insecticides against pests on plants)2009Antal bekæmpelsesmidlerkg bekæmpelsesmidlerkg virksomme stoffer123528.93855.2452010133345.82941.0282011143657.08741.011
II.Midler mod fluer, møl, myrer og kornskadedyr m.v.(Insecticides against flies, moths, ants, grain pests etc.)2009Antal bekæmpelsesmidlerkg bekæmpelsesmidlerkg virksomme stoffer125945.95618.6212010168458.5738.6782011176523.8768.134
Gruppe 9. Midler mod utøj på husdyr m.v.(Products against pests on farm animals and pets)2009Antal bekæmpelsesmidlerkg bekæmpelsesmidlerkg virksomme stoffer917.2401.7542010760.4171.2622011667.5131.482
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
11
Gruppe 10. Midler mod rotter, mus, mosegrise (gnavermidler) og muldvarpe.(Rodenticides)2009Antal bekæmpelsesmidlerkg bekæmpelsesmidlerkg virksomme stoffer85274.6821.0142010112585.1343.0882011120337.4231.343
Gruppe 11. Midler til behandling af træværk.(Products for the protection of wood and woodwork)2009Antal bekæmpelsesmidlerkg bekæmpelsesmidlerkg virksomme stoffer761.105.464108.1032010100969.112114.731201177803.212124.875
Gruppe 12. Afskrækningsmidler (repellanter).(Repellants)I.Midler mod myg og fluer.(Products against mosquitoes and flies)2009Antal bekæmpelsesmidlerkg bekæmpelsesmidlerkg virksomme stoffer1610.5262.83720101912.4292.58920112214.2662.988
II.Midler mod vildtlevende pattedyr og fugle.(Products against game and birds)2009Antal bekæmpelsesmidlerkg bekæmpelsesmidlerkg virksomme stoffer33.080948201032.9871.005201122.167678
1.1.1
SALGET AF PESTICIDER
ANTAL FABRIKANTER OG IMPORTØRER2011:SALGET AF PESTICIDER I 2011Antal produkter:Produktmængde i tons:Aktivstofmængde i tons:
78
78412.1174.592
12
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
1. Ukrudtsmidler (herbicider), inkl. nedvisningsmidlerAntal pesticider:Kg. pesticider:Kg. virksomme stoffer:3729.153.9633.741.831
2. Vækstregulerende midler, inkl. spirings- og væksthæmmende midlerAntal pesticider:Kg. pesticider:Kg. virksomme stoffer:5. Svampemidler (fungicider)Antal pesticiderKg. pesticiderKg. virksomme stoffer:1982.007.643626.14445270.550170.826
6. Kombinerede svampe- og insektmidlerAntal pesticider:Kg. pesticider:Kg. virksomme stoffer:8-I Midler mod skadedyr på planterAntal pesticider:Kg. pesticider:Kg. virksomme stoffer:143657.08741.011314.6005.372
8-II Midler mod fluer, møl, myrer og kornskadedyr mv.Antal pesticider:Kg. pesticider:Kg. virksomme stoffer:108.5374.471
10. Midler mod rotter, mus, mosegrise (gnavermidler) og muldvarpeAntal pesticider:Kg. pesticider:Kg. virksomme stoffer:112.3141.296
12-II Afskrækningsmidler mod vildtlevende pattedyr og fugleAntal pesticider:Kg. pesticider:Kg. virksomme stoffer:22.167678
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
13
1.1.2
SALGET AF BIOCIDER
ANTAL FABRIKANTER OG IMPORTØRER2011:SALGET AF BIOCIDER I 2011Antal produkter:Produkt mængde i tons:Aktivstofmængde i tons:
62
3831.752149
3 Algemidler og desinfektionsmidler til plantebeskyttelseAntal biocider:Kg. biocider:Kg. virksomme stoffer:316.20015.948
8-II Midler mod fluer, møl, myrer og kornskadedyr m.v.Antal biocider:Kg. biocider:Kg. virksomme stoffer:166515.3393.663
9 Midler mod utøj på husdyr m.v.Antal biocider:Kg. biocider:Kg. virksomme stoffer:667.5131.482
10 Midler mod rotter, mus, mosegrise (gnavermidler) og muldvarperAntal biocider:Kg. biocider:Kg. virksomme stoffer11 Midler til behandling af træværkAntal biocider:Kg. biocider:Kg. virksomme stoffer:12-I Afskrækningsmidler mod mygAntal biocider:Kg. biocider:Kg. virksomme stoffer:2214.2662.98877803.212124.875109335.11048
14
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
1.2
BEKÆMPELSESMIDLERNES VIRKSOMME STOFFER:
Opgørelse over antallet og mængderne af de virksomme stoffer (aktivstoffer), der indgik ibekæmpelsesmidler i 2009-2011.Antal virksomme stoffer i:--mængden angivet i kg.En streg (-) angiver, at der ikke har været godkendt noget bekæmpelsesmiddel med stoffet detpågældende år. En stjerne (*) angiver at der er tale om salg under recept/kontrakt ellerdispensationsordning. Bekæmpelsesmidler der kun er pesticider har (A) og bekæmpelsesmidler derkun er biocider har (B). Hvis bekæmpelsesmidlet er både et pesticid og et biocid står (C) efter tallet.Oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler kan findes på internetadressen: "http://www.mst.dk".Aktivstofnavn(E,E)-8, 10-dodecadien-1-ol(Z)-11-tetradecen-1-yl acetat(Z)-9-tetradecen-1-yl acetat1-methylcyclopropen1-naphthyleddikesyre2,4-D3-iodo-2-propynylbutyl carbamat6-benzyladeninAbamectinAcetamipridAclonifenAlpha-cypermethrinAluminiumphosphidAmidosulfuronAminopyralidAsulamAureobasidium pullulansAzamethiphosAzoxystrobinBentazonBenthiavalicarbBeta-cyfluthrinBifenazateBifenoxBifenthrinBis-(N-cyclohexyldiazeniumdioxi)kobberBitertanolBlodmelBorsyreBoscalidBrodifacoum2009---0,045A51,9A954,43A2.107B10A7,13A82A21.831A9.514A4.627A0A-A*2.880-B181,8415.200A22.664A-A608A14A1.152A0,325B3.131B1.875A948,05A14.264B48.629A0,00022B20100,0009A--0,0213A46,23A1.158A1.639B11A8,42A93,6A10.527A1.339A8.063A0A0A*2.424A30A91,15B14.143A39.310A0A80A18A1.152A0,61B67,2B10.125A1.005A18.710B64.582A0,1285B201120,42A19,51A3,90A0,0167A33,70A13.150A1.284B24,3A10,8A435,53A21.348A2.993A5.492A0A341,5A*1.600A75A48,06B15.892A12.979A0A0A21,6A854,4A12,62B1.025B3.000A677,99A19.924B80.758A2,92B200920102011184187189
I den følgende liste over virksomme stoffer, som i 2009-2011 er indgået i bekæmpelsesmidler, er
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
15
BromadiolonBromoxynilBuprofezinCaptanCarfentrazon-ethylChloraloseChlormequat-chloridChlorprophamChlorpyrifosClethodimClodinafop-propargylClofentezinClomazonClopyralidClothianidinConiothyrium minitansCoumatetralylCupricarbonat basiskCyazofamidCycloxydimCydia pomonella granulosis virus (cpgv)CyfluthrinCymoxanilCypermethrinCyprodinilCyromazinD-allethrinD-trans-allethrinDaminozidDazometDeltamethrinDesmediphamDiatomejordDicambaDichlorprop-PDifenacoumDifenoconazolDifethialonDiflubenzuronDiflufenicanDimethoatDimethomorphDinatrium-octaboratDinatrium-octaborat-tetrahydratDiquatDithianonDiuronDodecan-1-olEpoxiconazolEsbiothrinEsfenvaleratEthephonEthofumesat
43,54B47.917A0A*11.840A*0A13,8B256.121A960A0B216A280,8A0A9.286A20.846A800A7,95A8,28B63.489B3.226A3.606A0,07A27,6B1.408A10.434C1.022A394,8B-0B2.062A9.400A3.644C2.049A315A597,31A777A1,36B1.337A0,7589B1.767C15.448A2.776A197,25A20B0B19.022A3.263A0A-A27.816A59B64A943,95A1.236A
15,42B33.788A0A*9.680A*108A19,60186.945A960A487,44B-A217,20A9.689A9.126A0A7,725A1,32A84.501B4.085A5.196A0,13A15,6B0A12.418C67,5A529,68A--A1.48216.464A266,09A3.997A375A521,86A1.494A4,71B1.204A0,2147B884,25C11.079A3.520A278,25A80B3061B21.362A3.269A*2.392A-46.720A74,82B0A2.551A5.808A
10,66B23.537A-*10.112A*116A17,62A146.415A960A--A262,80A15.674A11.841A0A1,29A5,26A90.636B8.087A3.762A0,815A39B7,684A4.195C746,25A457,4A0B-A2.591-A153,352.080A255A1.281A1.396A4,21B939,5A0,0419B1.039C15.885A4.112A441A26B2039B18.576A3.332A-A3,1763.349A154,37B108A4.356A1.464A
16
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
Fedtsyre (hovedfraktion pelargonsyre)Fedtsyre-salteFedtsyrer (C8-C10, hovedfraktion: nonansyre)Fedtsyrer (C8-C18, hovedfraktion: decansyre)Fedtsyrer (hovedfraktion linolsyre)FenamidonFenhexamidFenoxaprop-P-ethylFenpropidinFenpyroximatFerrifosfatFerrosulfatFipronilFlocoumafenFlonicamidFlorasulamFluazifop-P-butylFluazinamFludioxonilFlupyrsulfuron-methylFluroxypyrFlurprimidolForamsulfuronFosetyl-AlFosforbrinteFuberidazolGamma-cyhalothrinGlyphosatHexythiazoxHvidløgHymexazolIcaridinImazalilImidaclopridIndoxacarbIodosulfuron-methyl-natriumIoxynilJern(II)sulfatKaliumoleatKobber(II), dissocieretKobber(II)HDOKobber(II)hydroxidcarbonatKresoxim-methylKuldioxidLambda-cyhalothrinMagnesiumphosphidMaleinhydrazidMancozebMandipropamidManebMCPA4, 4
5.639C0A591,66A5.082A6,85A107A640A2.291A42.525A14A2.489A46.419A0B0,216B799A580,88A738,13A0A291,2A356A38.064A0A3.882A904A0A115A-771.875A8A0A3.850A2.612B3.247A8.220C68A1.474A44.655A0A748,52A939B201B14.585B1.300A5,98B615,9C0A2.007A284.475A7.351A0A213.398A
418.925A
0A57.280A4.441A34,19A81A445A2.474A6.174A2,12A580,78A24.203A0,0063B0,232B365,5A514,49A435A60A793,7A347,96A32.224A*0,5728A3.066A3.208A0A621A518,4A1.637.917A5,6A0A5.250A1.928B6512A2.617C112,5A1.176A26.461A8A357,25A0B0B312,96B515A7,57B536,05C0A1.483A247.058A1.045A0A242.674A
32.986A0A1.434A2.482A119,17A27A857,5A2.234A46.206A6,99A3.673A37.643A0,0137B0,3465B465A947,32A702,5A50A550,3A233,40A41.431A*0,681A3.768A6.394A-184A18A1.941.310A0,8A0A5.600A2.130B5.070A4.422C132A1.553A21.095A44.869A1.396A0B0B4.773B627,5A6,58B705,6C0A4.322A205.374A3.680A0A654.279A
Den solgte mængde i 2010 er blevet opjusteret siden sidste års opgørelse som følge af en manglende indberetning.
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
17
Mechlorprop-PMepanipyrimMepiquat-chloridMercaptodimethurMesosulfuronMesotrionMetalaxyl-MMetamitronMetconazolMetrafenonMetsulfuron-methylN-cyclohexyldiazeniumdioxi-kaliumNatriumsølvthiosulfatP-menthan-3,8-diolPaclobutrazolPaclobutrazolParaffinoliePencycuronPendimethalinPermethrinPhenmediphamPhlebiopsis giganteaPhoximPicloramPicolinafenPicoxystrobinPirimicarbPropamocarbPropaquizafopPropiconazolPropyzamidProsulfocarbProthioconazolPseudomonas chlororaphis MA342PyraclostrobinPyrethrin I og IIPyrimethanilPyriproxyfenPyroxsulamQuinoclaminRimsulfuronSilthiofamSpinosadSpirotetramatSulfosulfuronSvovlTau-fluvalinatTebuconazolTefluthrinTepraloxydimTetradecan-1-olThiabendazolThiacloprid
2.027A745A48A1.857A207A445,4A13.338A1.738A33.547A788,4A4.287A709B660A36,56B225A14,88A0A9.145A89.640A667,81A14.310A-B0-A02.913A7.326A709A2.719A16.757C2.694A714.592A11.708A-18.430A9.519C484A5,5A0A187,5A158,5A-36C-480,4A10.759A7.476A40.264C0A95A--4.393A
815,14A44A5.020A152,56A244,81A11.312A267,6A129.622A396A8.318A502,5A3,162B0A32,08B660,39A36,08A-6.684A146.800A1.559A46.749A2,4A0B723,6A2.650A1.335A5.422A1.338A4.047A12.454C22.392A820.216A11.900A0A34.345A1.013C532A2,4A321,15A168A149,5A-63,92C-310,18A11.852A9.619A46.640C0A135,75A--4.340A
1.831A44A8.570A102,43A352,1A11.150A1.615A44.100A195,6A10.554A848,8A0B34,72A857,64B12A--8.337A113.949A2.199A29.739A4,8A-1.350A477,76A915A2.778A478,44A5.906A15.033C22.762A584.416A20.280A0A39.182A1.045C960A6A445,32A207A384A750A72,83C10,8A304,8A10.280A11.284A49.389C0A163,5A0,6721A0A5.598A
18
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
ThiamethoxamThifensulfuron-methylThiramTolclofos-methylTralkoxydimTriasulfuronTribenuron-methylTriflumuronTriflusulfuron-methylTrinexapac-ethylZoxamid
284,8C614A3.264A1.840A0A17,4A1.226A0B458,5A6.462A0A
362,56C780,71A7.505A200A0A0A1.541A1,125B445A7.467A0A
324,62C905,43A8.122A7.158A0A19,95A2.118A1B498A6.245A0A
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
19
20
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
2. Landbrugetsarealanvendelse,klimaforhold ogskadegørere2.1Arealanvendelse
Behandlingshyppigheden med pesticider i dansk landbrug beregnes med udgangspunkt i den del aflandbrugsarealet, der aktivt anvendes til planteavl, dvs. omdriftsarealet. Omdriftsarealet defineresher som det samlede dyrkede landbrugsareal minus vedvarende græsarealer, braklagte arealer ogdiverse mindre arealer med frugt, bær, prydplanter og lignende.I 2011 havde omdriftsarealet en størrelse på 2,38 mill. ha, hvilket var omtrent det samme som i deforegående år. De vedvarende græsarealer udgjorde i 2011 ca. 187.000 ha, mens størrelsen af debraklagte arealer var ca. 4.400 ha og arealer med frugt, bær og prydplanter dækkede ca. 8.700 ha.Behandlingshyppigheden opgøres for den konventionelt dyrkede del af omdriftsarealet, altså dendel af arealet, hvor der (må) anvendes pesticider. Arealstørrelsen beregnes ved at fratrække derelevante økologisk dyrkede arealer fra det samlede omdriftsareal. De økologiske arealer udgjorde i2011 i alt ca. 137.000 ha (primært vårsået korn samt græs), og størrelsen af det konventioneltdyrkede omdriftsareal var dermed ca. 2,24 mio. ha sidste år.Afgrødefordelingen for perioden 2007-2011 er vist i tabel 2.1.
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
21
Tabel 2.1Arealanvendelse i det konventionelle landbrug (planteavl), 2007-2011. Økologisk dyrkede arealer, brakmarker ogarealer uden for omdriften er ikke med i oversigten.
Afgrøde2007Korn vintersædKorn vårsæd1RapsAndre frøKartoflerRoerÆrter2MajsGrøntsagerGræs og kløverLandbrugsareal i alt12
Arealstørrelse (1000 ha)20088286741738041414,91546249225120099295291618737436,11626,2252221220109625081656337437,31656,5259221620119435541536239446,21686,32672242
9125461798540434,91405,92152171
Inkl. blandsæd, helsæd og lucerneInkl. ærter til konserves
2.2
Vejrforhold
Vejrforholdene fra vinteren 2010/2011 til og med efteråret 2011 beskrives kort i dette afsnit, dadisse forhold har betydning for forekomst og omfang af sygdomme, skadedyr og ukrudt og dermedfor behovet for pesticidanvendelse i landbruget. Specifikke vejrdata for perioden præsenteres i tabel2.2.2011 var som helhed varmere end normalt og havde på landsplan både mere nedbør og fleresolskinstimer end gennemsnittet (1961-1990).Vinteren 2010-2011 (december-februar) var samlet 1,8 grader koldere end normalt, især på grund afmeget lave temperaturer i december 2010, mens januar og februar stort set lå på normalen. Derfaldt mindre nedbør og var flere solskinstimer end sædvanligt for perioden.Foråret 2011 var med en middeltemperatur på 8,1 grader 1,9 grader over normalen, og april varrekordvarm med en middeltemperatur på 9,9 grader. Også antallet af solskinstimer var højere endnormalt (24 %), mens nedbørs-mængden med 101 mm til gengæld var 33 % lavere end i etgennemsnitsår.Sommermånederne juni, juli og august var som helhed en smule varmere end gennemsnittet, menmed den laveste maksimaltemperatur i næsten 50 år (28,2 grader). Juni var solrig, mens juli ogaugust havde noget færre solskinstimer end normalt, og i alle tre måneder faldt der mere nedbørend normalt, især i juli og august (samlet 320 mm mod normalt 188 mm).
22
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
Alle tre efterårsmåneder var varmere end gennemsnitligt. September havde lidt mere nedbør endnormalt, mens især november var meget tør og med kun lidt solskin. Antallet af solskinstimer var tilgengæld højere end normalt i både september og oktober.
Tabel 2.2Oversigt over klimaforholdene i 2011. Tallene i parentes angiver normalen (1961-1990) for den pågældende måned.
Årstid
Måned
Temperatur(grader)-3,9 (1,6)
Nedbør(mm)38 (66)
Solskin(timer)81 (43)
Vinter(2010/2011)
December
JanuarFebruarForårMartsAprilMajSommerJuniJuliAugustEfterårSeptemberOktoberNovember
0,3 (0,0)-0,1 (0,0)3,1 (2,1)9,9 (5,7)11,4 (10,8)15,1 (14,3)16,4 (15,6)16,1 (15,7)14,1 (12,7)9,8 (9,1)6,7 (4,7)
46 (57)40 (38)31 (46)16 (41)54 (48)75 (55)113 (66)132 (67)92 (73)61 (76)18 (79)
72 (43)52 (69)143 (110)253 (162)239 (209)252 (209)171 (196)150 (186)135 (128)130 (87)37 (54)
2.3
Skadegørere
KornafgrøderneI vinterhvede var angrebene af Septoria samlet set moderate, men dog kraftige nogle steder. Derforekom endvidere angreb af hvedebladplet i større omfang end set tidligere, mens angreb afrustsygdomme generelt var svage. Dette var også tilfældet med bladlusangreb. I de øvrigevinterkornafgrøder var angrebene af svampesygdomme overordnet set svage eller moderate, dogforekom der nogle steder kraftige meldugangreb i triticale.Angrebene af meldug og rust i vårbyg var svage i 2011, mens skjoldplet forekom i moderat til kraftiggrad. Angrebene af bladlus og kornbladbiller var moderate til kraftige i både vårbyg og havre. Ihavre var svampeangrebene overvejende svage i 2011.RodfrugterUkrudtsbekæmpelse var vanskelig i sukkerroer i 2011 og krævede generelt benyttelse af højestetilladte doseringer. Bederust var den dominerende sygdom, men også meldug udviklede sig kraftigti modtagelige sorter. Lokalt forekom der meget kraftige angreb af trips.
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
23
Der var en del angreb af kartoffelskimmel i 2011, mens angreb af bladlus i kartofler var svage.Tidlige angreb af coloradobiller og cikader blev observeret, især i Sønderjylland.Andre afgrøderAngreb af svampesygdomme i raps var overvejende svage i 2011, mens der til gengæld forekomkraftige angreb af glimmerbøsser.I frøgræsafgrøder forekom der moderate til kraftige angreb af rustsygdomme, mensskadedyrangrebene var moderate.I majs var der behov for tidlig bekæmpelse af ukrudt, og en sygdom som majsøjeplet var mereudbredt end normalt.
24
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
3. Salg af pesticider tillandbrugsafgrøder i 20113.1Det samlede salg
Der blev i 2011 solgt i alt 4.239 tons aktivstoffer (as) til direkte anvendelse i landbrugsafgrøder("sprøjtemidler") samt 33,5 tons aktivstoffer til bejdsning af udsæd til danske marker (korn,frøafgrøder og kartofler). Det er en stigning på små 9 % i forhold til 2010. Den samlede stigningskyldes primært et større salg af herbicider, der er gået op med 330 tons i forhold til året før.Mængden af fungicider er også steget, mens salget af vækstregulerende midler er faldet oginsekticidsalget er nogenlunde uændret.Antallet af aktivstoffer i sprøjtemidler til landbrugsafgrøder var 85 mod 78 i 2010. Heraf var de 46herbicider, 5 var vækstregulerende midler, 24 var fungicider og 10 var insekticider. Antallet afaktivstoffer i bejdsemidler var 13.Herbiciderne tegnede sig også i 2011 for størstedelen af den samlede mængde aktivstoffer, nemlignæsten 83 %, mens fungiciderne udgjorde små 13 %, de vækstregulerende midler knap 4 % oginsekticiderne mindre end 1 % af salget. Den relative fordeling mængdemæssigt var således næstenuændret ift. 2010.Tabel 3.1 viser udviklingen i salget af sprøjtemidler gennem de seneste fem år, mens en tilsvarendeoversigt for bejdsemidler vises i tabel 3.2. Bejdsemidlerne opgøres separat, fordi de ikke udbringesdirekte og har en anden dosering end sprøjtemidlerne og derfor ikke indgår ibehandlingshyppighedsopgørelsen.En oversigt over fordelingen af salget på hovedgrupperne af sprøjtemidler for 2011 er vist i figur 3.1.Mængden af de enkelte aktivstoffer til landbrugsformål i 2011 kan findes i bilag 1.I øvrigt henvises der til den mere detaljerede beskrivelse af de enkelte midler i nedenstående afsnit3.2.
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
25
Tabel 3.1Salg af pesticider til markanvendelse i landbruget, 2007-2011.
Hovedgruppe2007HerbiciderVækstregulerende midlerFungicider*Insekticider*I alt* Bejdsemidler ikke medregnet.2.583148557283.316
Mængde aktivstoffer (tons)20082.928287864384.11620092.012262484402.79820103.172195491333.89120113.512158539304.239
Tabel 3.2Salg af pesticider som bejdsemidler til udsæd i landbruget, 2007-2011.
Hovedgruppe2007FungiciderInsekticiderI alt1):
Mængde aktivstoffer (tons)2008503532009173202010261271)2011294,533,5
36339
Korrigeret værdi ift. angivelsen i sidste års rapport (31 tons).
26
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
Figur 3.1Fordelingen af salget af pesticider til markanvendelse i landbruget i 2011 (kg aktivstoffer).
3.2
De enkelte grupper af midler
HerbiciderDer blev i 2011 solgt i alt 3512 tons herbicider (aktivstoffer), hvilket er en stigning på 340 tons ellerca. 10 % i forhold til 2010 (3172 tons). Stigningen skyldes dels, at salget af glyphosatmidler endnuen gang satte rekord med mere end 1842 tons mod den hidtidige rekord fra 2010 på 1534 tons, enstigning på 310 tons svarende til 20 %. Muligvis har den sene og våde høst haft en indvirkning påsalget i 2011. På nær et markant fald i 2009 er salget af glyphosat dog steget støt siden 2000 (sefigur 3.3). Denne tendens vurderes at skyldes et mindre udvalg af ukrudtsmidler i flere afgrøder oglavere godkendte doseringer i kombination med lave priser på glyphosat i de senere år.Den anden hovedårsag til den samlede stigning er det voldsomt forøgede salg af MCPA-produkter;fra 235 tons aktivstof i 2010 til 645 tons i 2012, dvs. en stigning på 175 %. Dette mersalg skyldesformodentlig indskrænkninger i godkendelsesområdet samt lavere dosering for MCPA fremover,der har medført opkøb af midler med gammel etiket. Dette forventes at afspejle sig i salget afMCPA-midler i 2012.Omvendt er en række andre herbicider solgt i markant mindre mængder i 2011 end i 2010. Detdrejer sig væsentligst om prosulfocarb, der har oplevet en nedgang i salget fra 820 tons i 2010 til584 tons i 2011 (29 % nedgang) samt metamitron (fra 130 tons til 44 tons), pendimethalin (fra 146tons til 111 tons) og phenmedipham (fra 45 tons til 29 tons). Øvrige variationer har været merebegrænsede.Der er typisk flere årsager til de observerede variationer og de omfatter såvel behovsbestemte oggennemførlighedsbestemte samt regulerings- og markedsmæssige forhold. For prosulfocarb pegesder således på manglende mulighed for behandling på grund af det meget våde efterår i 2011, mensårsagen for pendimethalin er relateret til ændrede bestemmelser for dosering og der for metamitronog phenmedipham ikke kan peges på enkelte, udslagsgivende årsager.Midler til bekæmpelse af græsukrudt tegner sig som følge af det store salg af glyphosatmidler fornæsten 57 % af det samlede salg af herbicider i 2011. Glyphosat alene tegnede sig for 52,5 %. MCPA
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
27
stod med 645 tons for over 18 % af herbicidsalget, mens prosulfocarb udgjorde op imod 17 %. I alttegnede de tre mest solgte aktivstoffer sig således for 87,5 % af salget af herbicider i 2011. Dearealmæssigt betydende såkaldte minimidler (i alt 12 aktivstoffer) udgjorde tilsammen kun 0,33 %af den solgte mængde.Den relative fordeling af den solgte mængde herbicider i 2011 er vist på figur 3.2, mens udviklingeni salget af glyphosat (angivet som tons aktivstof) siden 2000 er vist på figur 3.3.
Figur 3.2Fordelingen af salget af Herbicider i 2011 (mængde aktivstof).
Figur 3.3Udviklingen i salget af glyphosat til landbrugsformål, 2000-2011 (tons aktivstof).
28
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
Vækstregulerende midlerI 2011 blev der solgt 158 tons vækstregulerende midler, hvoraf chlormequat-chlorid tegnede sig formere end 137 tons (87 %). Det næstmest solgte middel, mepiquat-chlorid, udgjorde med 8,5 tonskun godt 5 % af salget. Dermed er den nedadgående tendens i salget af denne type midler siden2009 (262 tons) fortsat i 2011 med et fald på 37 tons ift. 2010, svarende til 19 %. Med de gældendenormer for kvælstof i korn er der generelt ikke noget stort behov for at vækstregulere, mens dermht. rug, hvor der kan være behov, til gengæld er mange aftagere, der ikke ønsker at købevækstreguleret korn.FungiciderDer blev solgt 10 % flere fungicider i 2011 end i 2010 (539 tons mod 491 tons). Der var ganske visten markant nedgang (21 %) i salget af mancozeb, der dog fortsat er det mest solgte fungicid med 195tons (247 tons i 2010), men til gengæld steg salget af en række andre aktivstoffer. Mest markantsteg salget af fenpropidin (fra 6,2 til 46 tons), men også mængderne af boscalid (fra 63 til 79 tons)og epoxiconazol (fra 46,5 til 63 tons) var betydeligt større end året før. Der kan ikke peges påkonkrete årsager til disse forskydninger, der relaterer sig til forekomsten af svampesygdomme i2011. Øvrige betydende aktivstoffer var pyraclostrobin (39 tons) og tebuconazol (47 tons).InsekticiderSalget af insekticider faldt med ca. 10 % i forhold til 2010 og landede på i alt ca. 30 tons aktivstoffer.Pyrethroiderne var med næsten 19 tons (63 %) fortsat dominerende inden for insekticidgruppen,om end knap så markant som tidligere år. Der skete i 2011 et betydeligt fald i salget afcypermethrin, der gik ned fra 11,7 tons i 2010 til kun 3,9 tons, mens salget af tau-fluvalinat steg fra9,6 tons til 11,3 tons, hvorved dette stof blev det mest solgte insekticid sidste år. Det næstmest solgtestof var thiacloprid med 6,4 tons, mens cypermethrin indtog tredjepladsen.BejdsemidlerBitertanol var det mest solgte fungicide bejdsemiddel i 2010, men i 2011 faldt salget med 10 tons tilkun 3 tons, hvorved pencycuron med 8,3 tons blev det mest solgte bejdsemiddel fulgt af tolclofos-methyl med 6,4 tons, imazalil med 5,1 tons og prothioconazol med 4,3 tons.Det mest solgte af de kun to bejdsemidler mod insekter, der findes på markedet, imidacloprid, blevsolgt i en mængde på 4,3 tons i 2011.
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
29
30
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
4. Behandlingshyppig-heden i 20114.1Den samlede behandlingshyppighed
Begrebet behandlingshyppighed udtrykker, hvor mange gange det danske landbrugsareal igennemsnit bliver behandlet med pesticider i løbet af en vækstsæson. Opgørelsen afbehandlingshyppighed har indgået i Miljøstyrelsens årlige bekæmpelsesmiddelstatistik siden 1990.Behandlingshyppigheden i 2011 samt udviklingen siden 2007 er vist i tabel 4.1 med fordeling påhovedgrupperne af pesticider, mens den estimerede fordeling på hovedafgrøder fremgår af tabel4.2.Arealerne med de forskellige hovedafgrøder, der med de anvendte normaldoseringer har kunnetbehandles med den solgte mængde af hvert aktivstof, fremgår af bilag 2. Normaldoseringernefremgår af bilag 3.6Normaldoseringerne fastholdes på den oprindelige værdi af hensyn tilsammenligneligheden af behandlingshyppigheden mellem de enkelte år.Udviklingen i størrelsen af den samlede behandlingshyppighed i perioden 2000-2011, er vist påfigur 4.1.Tabel 4.1Behandlingshyppighed i 2007-2010 for det samlede landbrugsareal i omdrift.
Hovedgruppe2007HerbiciderVækstregulerende midlerFungiciderInsekticiderI alt1,560,110,540,302,51
Behandlingshyppighed20081,710,150,830,503,1920091,280,140,520,632,5820101,620,120,600,462,8020111,970,100,760,353,18
Normaldoseringen udtrykker den dosering, der skal anvendes af et givet aktivstof i en bestemt afgrøde for at opnå den ønskedevirkning under de fleste betingelser.For ældre aktivstoffer er normaldoseringen i vid udstrækning baseret på den såkaldte anerkendte dosering, der blev fastsat iforbindelse med den anerkendelse af midler, der tidligere fandt sted. For nyere aktivstoffer og midler er det de af Miljøstyrelsengodkendte doseringer, der ligger til grund for normaldoseringen, idet der dog også er skelet til, om den effekt, der opnås meddenne dosering, er sammenlignelig med effekten af ældre midler med samme anvendelsesområde. Dette har især betydning iforbindelse med vurderingen af kombinationsmidler, hvor et af aktivstofferne kan være taget med primært for at forebyggeresistens end på grund af den direkte bekæmpelseseffekt.6
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
31
Tabel 4.2 Behandlede arealer og behandlingshyppigheder i 2011 fordelt på afgrødetyper og hovedgrupper af pesticider.
Grøntsager
Raps,vinter+vår
Korn,vintersæd
Andre frø
Kartofler
Landbrugsareal 2011 (ha)Behandlede arealer (ha)Herbicider7Vækstregulerende midlerFungiciderInsekticiderSamletBehandlingshyppighederHerbiciderVækstregulerende midlerFungiciderInsekticiderSamlet
2.242.231
942.507
554.187
152.520
61.971
39.099
43.888
6.214
168.029
6.334
267.483
4.411.435221.3771.696.226781.1827.110.219
1.472.390136.979956.369261.1722.826.910
645.11937.429342.609258.5041.283.662
311.878
96.77846.177
100.113
100.496
15.727
176.075
14.796792
59.134194.448565.460
19.6796.698169.333
272.29725.321397.731
24.2757.789132.56015.09630.823
8.2533.764188.091
13.6095.38034.5773.01118.786
1,970,100,760,353,18
1,560,151,010,283,00
1,160,070,620,472,32
2,04
1,560,75
2,56
2,29
2,53
1,05
2,340,13
0,391,273,71
0,320,112,73
6,960,6510,17
0,550,183,02
0,002,434,960,021,12
2,150,855,460,010,07
7
Totalmængden er inkl. 1.462.287 ha behandlet med glyphosat mellem afgrøderne
Græs ogkløver15.7750,06
Korn,vårsæd
Ærter
Total
Roer
Majs
Figur 4.1Udviklingen i behandlingshyppigheden, 2000-2011.
Som det fremgår af tabel 4.1 gik behandlingshyppigheden op fra 2,80 i 2010 til 3,18 i 2011 svarendetil en stigning på 13 %. Den samlede stigning dækker over en stigning på mere end 20 % ianvendelsen af herbicider og fungicider, der kun delvis modsvares af fald i anvendelsen afinsekticider og vækstregulerende midler.Stigningen i behandlingshyppigheden med herbicider skyldes det større salg af glyphosat og MCPA,mens den for fungicidernes vedkommende er begrundet i øget salg af en hel række aktivstoffer.Faldet i behandlingshyppigheden for insektmidler skyldes især en stor nedgang i salget afcypermethrin ift. 2010.Siden 2000, hvor den daværende pesticidhandlingsplan blev evalueret, er behandlingshyppighedensteget støt og med en størrelse på 3,18 var niveauet i 2011 mere end 50 % højere end i 2000.Behandlingshyppigheden opgøres desuden som løbende gennemsnit over tre år for at dæmpe den"støj" på billedet af de overordnede tendenser, der forårsages af de årlige variationer i forbruget, derforekommer som følge af lagerforskydninger, klimatiske forhold, den aktuelle forekomst afsygdomme og skadedyr mv.De seneste tre løbende 3-års gennemsnit er vist i tabel 4.3, mens figur 4.2 giver en oversigt overudviklingen i de løbende 3-års gennemsnit fra 2000-2002 til 2009-2011. Stigningen er fra 2,12 til2,85 i absolutte tal svarende til 34 % over perioden.
Tabel 4.3Behandlingshyppighed opgjort som 3-årigt løbende gennemsnit.
Hovedgruppe
Behandlingshyppighed2007-20092008-20101,540,140,650,532,862009-20111,630,120,630,482,85
HerbiciderVækstregulerende midlerFungiciderInsekticiderI alt
1,520,130,630,482,76
Figur 4.2Udviklingen i behandlingshyppigheden 2000-2010 (3-års gennemsnit).
4.2
De enkelte grupper af midler
HerbiciderAktivstofferne inden for herbicidgruppen udgjorde mængdemæssigt næsten 83 % af det samledesalg af pesticider i 2011. Opgjort som andel af de samlede behandlede arealer er dominansenmindre udtalt, idet herbiciderne kun tegnede sig for 62 % af de behandlede arealer i 2011.Gennemsnits-doseringen for herbicidgruppen var 0,80 kg as/ha, mens den for alle pesticidertilsammen kun var 0,60 kg as/ha8. Det er ikke mindst det store forbrug af glyphosat med ennormaldosering på 1,26 kg as/ha, der indvirker på gennemsnitsdoseringen for herbicidgruppen.Græsmidlerne tegnede sig i 2011 for små 39 % af herbicidbehandlingerne, heraf udgjordebehandlinger med glyphosat 33 %. Minimidlerne stod for ca. 24 % af behandlingerne på arealbasis,mens hormonmidlerne tegnede sig for 10 %. Gennemsnitsdoseringen for græsmidler var 1,17 kgas/ha, mens gennemsnittet for minimidlerne kun var 0,011 kg as/ha.8
Beregnet som samlet antal kg a.s. solgt divideret med samlet størrelse af de behandlede arealer (for hhv. herbicidgruppen ogalle pesticider).
34
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
De vigtigste enkeltstoffer på arealbasis i 2011 var glyphosat (33 %), MCPA (10 %), tribenuron-methyl og fluroxypyr (begge 6,4 %) samt iodosulfuron og prosulfocarb (begge 4,7 %).Behandlingshyppigheden for herbicidgruppen som helhed steg fra 1,62 i 2010 til 1,97 i 2011 somfølge af stigningen i salget af glyphosat og MCPA.Vækstregulerende midlerDet vigtigste middel til vækstregulering af korn og frøgræsser har gennem mange år væretchlormequat-chlorid, og 2011 var ingen undtagelse. Mere end 62 % af behandlingerne medvækstregulerende midler i 2011 blev foretaget med chlormequat, hvilket dog var en relativt lavereandel end året før. Det næstmest benyttede middel var trinexapac-ethyl med små 23 % af detbehandlede areal.Størrelsen af de vækstregulerede arealer gik i 2011 ned med omkring 38.000 ha i forhold til 2010 ogbehandlingshyppigheden for denne gruppe af midler blev i overensstemmelse hermed reduceret svagt(fra 0,12 i 2010 til 0,10 i 2011). Gennemsnitsdoseringen for vækstregulatorer i 2011 var 0,71 kg as/ha.FungiciderStørrelsen af de fungicidbehandlede arealer steg med næsten 360.000 ha i forhold til 2010 svarendetil en stigning på næsten 27 %. I absolutte tal blev behandlingshyppigheden for fungicider øget fra0,60 til 0,76. Den gennemsnitlige dosering for fungiciderne i 2011 var 0,32 kg as/ha, hvilket var0,05 kg as/ha lavere end i 2010.De arealmæssigt vigtigste enkeltstoffer inden for denne hovedgruppe af midler var i 2011epoxiconazol (29,8 %), boscalid (13,7 %) tebuconazol (10,2 %) og pyracostrobin (9,2 %).InsekticiderAnvendelsen af insekticider i 2011 fulgte faldet fra året før og behandlingshyppigheden forinsekticidgruppen blev reduceret fra 0,46 til 0,35 svarende til 230.000 ha eller 24 %.Gennemsnitsdoseringen for insekticider var 0,038 kg as/ha.Pyrethroidgruppen tegnede sig for 86 % af det samlede insekticidbehandlede areal og det vigtigsteenkeltstof var alpha-cypermethrin med næsten 30 % af arealet. Herefter fulgte tau-fluvalinat medsmå 26 % og cypermethrin med 18,5 %. Det vigtigste stof uden for pyrethroidgruppen varthiacloprid med ca. 10 % af det samlede behandlede areal.
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
35
5. Pesticidbelastning 20115.1Belastningsberegninger
I forbindelse med udviklingen af den nye afgift på pesticider blev der udviklet en indikator for denmiljø- og sundhedsmæssige belastning som følge af pesticidforbruget – PesticidBelastnings-Indikatoren (PBI).Definitioner af de forskellige belastningsparametre:I forbindelse med beregningen af pesticidbelastningen opereres der med flere parametre. Enbeskrivelse af disse følger her:Pesticidbelastningen – (B)Pesticidbelastningen, der har enheden ”B”, er beregnet på grundlag af de oplysninger, der eksistererom miljøegenskaber for de aktive stoffer, der indgår i pesticiderne, og for pesticidernessundhedsmæssige egenskaber samt salgsdata. Den giver således et mål for den miljø- ogsundhedsmæssige belastning som følge af pesticidanvendelsen (målt på baggrund af pesticidsalget).Fladebelastningen – BF (B pr. ha)BF er belastningen pr. arealenhed beregnet ud fra landbrugsarealet, der er dyrket konventionelt detpågældende år.PesticidBelastningsIndikatoren – PBI (B pr. ha)Den nye indikator kaldes PesticidBelastningsIndikatoren (PBI). Den beregnes somfladebelastningen (BF) men ved at den samlede belastning det pågældende år divideres medstørrelsen af det samlede konventionelt dyrkede landbrugsareal i referenceåret 2007. Den årligevariation eller udvikling forårsaget af ændringen i arealanvendelsen vil ikke kunne ses på de årligeberegninger af fladebelastningen. Dvs. hvis man f.eks. fordobler det økologisk dyrkede areal, vil detikke fremgå af fladebelastningen. En sådan udvikling/variation vil man derimod kunne se påværdien af PBI. Herved giver PBI et mål for det samlede resultat af såvel ændring i arealanvendelse(f.eks. omlægning af arealer til økologi) som af ændret pesticidanvendelse.Den nye indikator giver ikke noget direkte mål for eventuelle effekter eller skader, der måtte opståsom følge af pesticidanvendelsen. Den er baseret på oplysninger om, hvor store mængderpesticider, der er solgt, og disse midlers egenskaber (fx deres giftighed overfor fisk og fugle), menden indeholder ingen oplysninger om, hvorvidt de udbragte pesticidmængder rent faktisk kommer ikontakt med disse dyr og dermed påvirker – endsige gør skade på – mennesker eller miljø. Derforer det en belastningsindikator – ikke en skadeindikator.Belastningsindeks (B pr. BI)Endelig beregnes belastningsindekset, det vil sige belastningen pr. standarddosis, der giver et målfor midlernes egenskaber – ikke i forhold til mængden, men i forhold til den standarddosis (BI), derantages anvendt i marken.Pesticidbelastningen beregnes for tre hovedkategorier af belastning. De tre kategorier, der ogsåomtales som hovedindikatorer, er:
36
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
•••
Sundhed:giver et mål for den belastning, sprøjteføreren udsættes for ved håndtering ogudbringning af pesticiderne.Miljøadfærd:udtrykker, hvor længe pesticiderne er om at nedbrydes i jord, samt derespotentiale for at ophobes i fødekæder, og for transport gennem jord til grundvandet.Miljøeffekt:udtrykker, hvor giftige pesticiderne er for dyr i marken og den omgivendenatur.
Alle pesticiderne er vurderet og bliver kun godkendt, hvis de ikke giver anledning til en uacceptabelrisiko, og dermed ikke forventes at give uønskede effekter på hverken mennesker eller miljøet. Derer i dag mere end 700 forskellige godkendte pesticider i Danmark. Men selvom de alle er godkendte,så er der indbyrdes forskel på midlerne mht. deres miljø- og sundhedsmæssige egenskaber. Detbetyder, at nogle pesticider er mindre belastende end andre, og at der derfor kan opnås en gevinstpå den samlede belastning ved at substituere (skifte) til disse midler.Beregning af en pesticidbelastning er en væsentlig forudsætning for udarbejdelsen af den nyedifferentierede pesticidafgift, som blev vedtaget af Folketinget den 12. juni 2012 (lov nr. 594 af 18.6.2012), og som træder i kraft, når EU kommissionen har godkendt afgiftsmodellen.Det er i år første år beregningen af pesticidbelastningen indgå i Miljøstyrelsens årligebekæmpelsesmiddelstatistik, hvilket også vil ske fremover. Derved bliver den årlige opgørelse afbehandlingshyppigheden (BH) (som så at sige angiver hvor mange gange der sprøjtes) suppleretmed indikatoren pesticidbelastningen (der groft set angiver, hvor giftige pesticider der sprøjtesmed).Hvor BH hovedsagelig fortæller noget om omfanget af pesticidanvendelsen, fortæller PBI i højeregrad noget om miljø- og sundhedsbelastningen fra de pesticider, der er brugt (solgt).Principperne for beregning af belastningen er detaljeret beskrevet i rapporten ”Pesticidbelastningenfra jordbruget 2007-2010”, dog med de ændringer, der følger af afgiftsloven vedtaget 12. juni 2012.
5.2
Ændringer i beregningsgrundlaget i forhold til tidligere
Der er som omtalt en tæt sammenhæng mellem pesticidafgiftsloven og beregningen afpesticidbelastningen. Efter at rapporten ”Pesticidbelastningen fra jordbruget 2007-2010” blevoffentliggjort i februar måned i 2012, blev der i forbindelse med færdiggørelsen afpesticidafgiftsloven og under de politiske forhandlinger af lovforslaget foretaget nogle justeringer iberegningerne i afgiftsmodellen, og der blev korrigeret fejl i datagrundlaget for enkelte pesticider.Beregningerne af belastningen for 2011 er derfor lidt anderledes end de beregninger, der tidligere erblevet foretaget og publiceret for årene 2007-2010, idet beregningerne nu er baseret på denjusterede og lovgældende afgiftsmodel og det opdaterede datagrundlag, ligesom belastningen forårene 2007-2010 er genberegnet med den gældende model og det opdaterede datagrundlag.Resultaterne er derfor ikke umiddelbart sammenlignelige med de tidligere publiceredebelastningsresultater for 2007-2010. I det følgende redegøres der for de væsentligste ændringer iafgiftsmodellen og datagrundlaget i forhold til den oprindelige afgiftsmodel og dermed i forhold tilde tidligere publicerede beregninger.1. Pesticider, der anvendes i væksthuse og i lukkede lagre:Det vurderes, at miljøeksponeringen erminimal for pesticider, der er godkendt udelukkende til anvendelse i væksthuse eller udelukkendetil anvendelse i høstede afgrøder i kornlagre o. lign. Derfor sættes værdierne for miljøeffekt- ogmiljøadfærds-belastning nu til nul. Disse ændringer har dog ikke betydning for herværendeberegninger, da disse udelukkende omfatter beregning af belastning af pesticider udbragt pålandbrugsafgrøder.
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
37
2. Bejdsemidler:For bejdsemidler, der påføres kartofler, blomsterløg og andre knolde, erbelastningen for bier reduceret med en faktor 10 i forhold til tidligere beregninger, idet detvurderes, at eksponeringen af bier er mindre når der lægges kartofler mv. i forhold til når der udsåskorn og lign. Dette har betydning for resultaterne (se nedenfor).3. Konsekvensrettelser:Der er gennemført en række konsekvensrettelser, så manglende værdierhåndteres ens - uanset hvilken parameter, der er tale om.4. Opdatering af datagrundlaget:Endelig er der foretaget en opdatering af datagrundlaget forenkelte pesticider i forhold til de værdier, der lå til grund for beregningen af belastningen for årene2007-10. Disse ændringer er foretaget på baggrund af høringssvar modtaget i forbindelse med enhøring af datagrundlaget hos godkendelsesindehaverne (se nedenfor).5. Fordeling på afgrøder:Endelig er der, når det gælder den skønsmæssige fordeling af de solgtemidler og mænger på landbrugets hovedafgrøder, foretaget en del justeringer, således atfordelingen i højere grad er i overensstemmelse med den fordeling, der benyttes ved beregning afbehandlingshyppigheden i samme periode. Denne skønsmæssige fordeling af midlerne på afgrøderforventes fremadrettet at blive mere sikker, når den i højere grad kan ske på baggrund afoplysninger fra jordbrugets indberettede data fra deres sprøjtejournaler.
Yderligere forklaring på ændringen for så vidt angår bejdsemidlerGenberegning af belastningen har generelt reduceret belastningen for perioden 2007-2010 i forholdtil det tidligere publicerede. Det skyldes primært, at en del pesticider nu i Miljøstyrelsens databaseer rubriceret som bejdsemidler, der generelt udløser en lavere belastning. Ved opdatering af data iMiljøstyrelsens database for alle de godkendte midler til brug for beregningen af belastningen for2010-statistikken var der ikke stor opmærksomhed på, hvorvidt anvendelsen af bejdsemidler varanført som værende til ”kartofler, roefrø, knolde og lignende” eller til ”korn, og frø”, så en rækkemidler, der sidste år var noteret som uspecificerede bejdsemidler, er nu noteret som bejdsemidler tilkartofler o.l. Det betyder, at miljøeffektbelastningen for såvel fugle og pattedyr som bier for midlertil bejdsning af kartofler o.l. nu vurderes anderledes end sidste år – en faktor 10 lavere for alle treorganismegrupper.Yderligere forklaring på opdatering af datagrundlagetMen der er også mange, mindre korrektioner, der trækker belastningen både den ene og den andenvej i forhold til belastningsrapporten 2007-2010. Det skyldes bl.a., at firmaerne har bidraget medflere oplysninger vedrørende formulering og anvendelse af midlerne og oplysninger omaktivstofferne. Disse supplerende oplysninger indgår i Miljøstyrelsens opdatering afdatagrundlaget.
5.3
Pesticidbelastningsindikator og fladebelastning 2007-2011
Belastningen for perioden 2007-2011 er beregnet for landbrugets hoedafgrøder. Der er beregnet entotalbelastning (B), altså den samlede belastning på basis af den solgte mængde pesticider, enfladebelastning (BF) (dvs. belastning per ha) for landbrugsareal i omdrift i 2011 samtPesticidbelastningsindikatoren (PBI), der er belastningen for 2011 pr. ha landbrugsareal i omdrift i2007. Belastningen er som nævnt beregnet på det nyeste, opdaterede grundlag og med let ændredeprincipper som følge af ændringer i afgiftsloven under forhandlingerne, hvorfor sammenligningmed de tidligere publicerede belastningstal for perioden 2007-2010 ikke er mulig.En oversigt over hovedtallene for landbrugets samlede belastning i 2007-2011 er vist i tabel 5.1, 5.2og 5.3 samt illustreret grafisk i Figurerne 5.1, 5.2, og 5.3. Størrelsen af arealerne er baseret på
38
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
oplysninger om arealet med konventionelt dyrkede landbrugsafgrøder, dvs. at økologiske arealerikke er medtaget. Som det fremgår af tabel 5.1 er PBI for 2011 3,27 og dermed faldet med 8 procent iforhold til 2010.
Tabel 5.1 Nøgletal for belastning i 2007-2011 baseret på det samlede pesticidsalg til landbrugsafgrøder, der måsprøjtes, fordelt på hovedindikatorerne: Sundhed, miljøadfærd og miljøeffekt.
2007Samlet belastning landbrug (mio. B)SundhedMiljøadfærdMiljøeffektI alt1,641,781,825,24
2008
2009
2010
2011
2,032,103,507,64
1,511,403,526,43
1,911,933,877,71
2,332,102,677,10
Landbrugsareal i omdrift (mio. ha)I alt2,172,252,212,222,24
Fladebelastning (BF) (B pr. ha)SundhedMiljøadfærdMiljøeffektI alt0,760,820,842,420,900,931,563,390,680,631,592,910,860,871,753,481,040,941,193,17
Pesticidbelastningsindikator (PBI)SundhedMiljøadfærdMiljøeffektI alt0,760,820,842,420,940,971,613,520,700,641,622,960,880,891,783,551,070,971,233,27
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
39
Tabel 5.2 Nøgletal for belastning og pesticidforbrug i 2007-2011 for det samlede pesticidsalg til landbrugsafgrøder, dermå sprøjtes, fordelt på sprøjtemiddeltyper.
2007Fladebelastning (BF) (B pr. ha)UkrudtsmidlerVækstreguleringSvampemidlerInsektmidlerBejdsemidlerI alt1,280,050,590,470,022,42
2008
2009
2010
2011
1,300,070,881,110,033,39
1,010,070,531,290,012,91
1,350,050,711,340,033,48
1,480,040,890,730,043,17
Behandlingshyppighed (BH) (BI pr. ha)UkrudtsmidlerVækstreguleringSvampemidlerInsektmidlerI alt1,560,110,540,302,511,710,150,830,503,191,280,140,520,632,571,620,120,600,462,801,970,100,760,353,18
Belastningsindeks (B pr. BI)UkrudtsmidlerVækstreguleringSvampemidlerInsektmidlerI alt0,820,441,091,570,960,760,481,062,221,060,790,471,022,041,130,830,381,182,921,240,750,361,162,081,00
I Figur 5.1 er den absolutte udvikling i de tre parametre Behandlingshyppighed, Fladebelastning ogPesticidbelastningsindikatoren afbildet. I Figur 5.2 er det derimod den relative udvikling iparametrene Behandlingshyppighed, fladebelastning, pesticidbelastningsindikatoren ogbelastningsindeks, der er afbildet for den fem år lange periode.
40
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
Figur 5.1 Udviklingen i de to parametre fladebelastning (BF) og pesticidbelastningsindikator (PBI) 2007-2011.Figur 5.1 Udviklingen i de tre parametre, behandlingshyppighed (BH), fladebelastning (BF) ogpesticidbelastningsindikator (PBI) 2007-2011.
Figur 5.1 viser, at det hidtil anvendte mål for pesticidforbruget (BH) i perioden 2007-2009 fulgtesamme overordnede mønster som de to nye indikatorer BF og PBI, men at BH steg i 2011, mensbelastningsparametrene faldt. I 2011 var BH på niveau med rekordåret 2008. Der skete et fald i PBIpå 8 procent fra 2010 til 2011. Udviklingen viser også, at belastningen er stigende i perioden somhelhed.I figur 5.2 sammenlignes udviklingen i behandlingshyppigheden (BH) og tre forskellige mål forbelastningen. Der er her tale om den relative udvikling i forhold til 2007.
Figur 5.2 Den relative udvikling i de fire parametre pesticidbelastningsindikator (PBI), fladebelastning (BF),behandlingshyppighed (BH), og belastningsindeks 2007-2010.
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
41
Det fremgår af Figur 5.2, at pesticidbelastningsindikatoren og fladebelastningen i perioden 2007-11er øget med hhv. 35 og 31 % i forhold til referenceåret 2007, mens behandlingshyppigheden isamme periode er øget med ca. 27 %. Fra 2007 til 2010 er belastningsindekset (B pr. BI), derudtrykker, hvor belastende de anvendte midler har været, øget med 29 %. Men fra 2010 til 2011 erdenne parameter faldet betydeligt, så belastningsindekset er næsten identisk med niveauet i 2007.Eller med andre ord; de midler, der har været anvendt i 2011 har været mindre belastende pr.standarddosis end de, der blev anvendt i 2010.Figur 5.3 viser fladebelastningen (BF) fordelt på de tre hovedindikatorer.
Figur 5.3 Udviklingen i fladebelastning (BF) i perioden 2007-2011.
Det ses af tabel 5.1 og figur 5.3, at der er sket en forskydning i fordelingen af belastningen fra 2007til 2010. Hvor belastningen i referenceåret 2007 pr. definition var stort set ligeligt fordelt på de trehovedindikatorer sundhed, miljøadfærd og miljøeffekt, udgjorde miljøeffektbelastningen næsten 50% af den samlede belastning i 2010. Samtidig var belastningen også øget en smule for de øvrigeindikatorer. Fra 2010 til 2011 er miljøeffektbelastningen reduceret væsentligt fra 1,75 til 1,19 B pr.ha, og fordelingen på hovedindikatorerne er, nu igen, mere ligelig.
42
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
Figur 5.4 viser udviklingen i fladebelastningen for de fem forskellige pesticidtyper.
Figur 5.4 Fordelingen af fladebelastning (BF) på de forskellige middeltyper i perioden 2007-2011.
Figur 5.4 viser, at det samlede fald i belastning fra 2010 til 2011 alene skyldes et betydeligt fald (46%) i belastningen fra insektmidler i samme periode. Faldet i belastningen fra insektmidler kan, jf.tabel 5.2, forklares med en kombination af to ændringer. Dels faldt behandlingshyppigheden forinsekticiderne med 24 %, idet den faldt fra 0,46 til 0,35. Dels faldt belastningsindekset (B pr. BI) forinsekticiderne, dvs. belastningen pr. behandling, (med 29 %) fra 2,92 til 2,08 B pr. BI. Detreducerede belastningsindeks kan især forklares med, at salget af aktivstoffet cypermethrinudgjorde en mindre andel af det samlede salg af insektmidler i 2011 end i 2010, mens salget afaktivstoffet tau-fluvalinat, der har et mindre belastningsindeks end cypermethrin, i 2011 udgjordeen større andel af det samlede salg af insektmidler. For begge insektmidler gælder det, atbelastningen helt overvejende skyldes miljøeffektbelastningen.Specielt i perioder umiddelbart før og efter en ændring i afgifter skal man være forsigtig med atsætte lighedstegn mellem pesticidsalget og pesticidforbruget, idet der kan være stor interesse ilageropbygning af visse pesticider, der forventes at blive belagt med en øget afgift end hidtil. Nårder er registreret et fald i belastningen fra 2010 til 2011, er det næppe sandsynligt, at jordbrugernenetop i 2011 har foretaget et bevidst valg af mindre belastende midler - endnu før den nye afgift ertrådt i kraft. Ændringen tilskrives i højere grad tilfældigheder herunder almindelig udsving i detårlige salg, fx forårsaget af variation i prisen på pesticiderne, som i høj grad kan variere fra år til år.Dette indikerer svagheden ved at basere statistikken på salgstal frem for på forbrugstal. Detforventes, at jordbrugernes indberettede data fra deres sprøjtejournaler fra og med 2012-statistikken vil kunne bidrage til en forbedret belysning af pesticidforbruget.
5.4
Belastning og fladebelastning i afgrøder 2011
En oversigt over hovedtallene for belastningen i landbrugsafgrøder for 2011 er vist i tabel 5.3 ogillustreret grafisk i Figur 5.5, 5.6, og 5.7.I de følgende figurer og tabeller dækker betegnelsen ”Grøntsager” over frilandsgrøntsager, mens”Glyphosat” viser glyphosatsalget, og dermed pesticider der helt overvejende anvendes til
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
43
ukrudtssprøjtning mellem to på hinanden følgende afgrøder og derfor ikke kan regnes med underen enkelt afgrøde.Tabel 5.3 Pesticidbelastningens fordeling på hovedafgrøder, miljøindikatorer og middeltyper for det samledepesticidsalg til Landbrugsafgrøder, der må sprøjtes, 2011. ”Glyphosat” angiver anvendelsen mellem to på hinandenfølgende afgrøder. 0% angiver, at den procentvise værdi er under 0,5. Blanke felter betyder, at der ikke er solgt midlertil den pågældende anvendelse.
Græs og kløver
Andel af landbrugets samlede pesticidbelastning fordelt på belastningsindikatorerSundhedMiljøadfærdMiljøeffektI alt17%16%15%48%6%4%10%21%1%2%5%8%1%1%1%2%3%1%2%6%1%1%1%2%0%0%0%1%0%1%0%1%0%1%0%2%0%0%0%1%3%3%2%8%33%30%38%100%
Andel af landbrugets samlede pesticidbelastning fordelt på sprøjtemiddeltyperUkrudtsmidlerVækstreguleringSvampemidlerInsektmidlerBejdsemidlerI alt20%1%19%8%0%48%8%0%5%8%0%21%8%2%1%5%2%1%0%0%0%2%1%0%6%1%0%0%2%1%1%2%1%8%0%0%0%3%1%0%1%1%0%0%0%0%1%8%47%1%28%23%1%100%
Fladebelastning (B pr. ha) - fordelt på belastningsindikatorerSundhedMiljøadfærdMiljøeffektI alt1,271,201,163,630,800,511,332,640,550,812,473,830,820,670,802,295,081,893,6010,581,101,671,023,791,072,714,107,880,130,330,170,633,7010,683,4417,820,070,070,070,200,110,090,060,261,040,941,193,17
Fladebelastning (B pr. ha) - fordelt på sprøjtemiddeltyperUkrudtsmidlerVækstreguleringSvampemidlerInsektmidlerBejdsemidlerI alt1,520,071,440,580,033,630,970,010,650,990,022,643,832,290,252,531,051,500,210,250,323,671,550,6510,581,090,300,293,797,880,6317,820,200,264,110,100,064,712,113,770,4714,530,021,331,940,040,170,261,480,040,890,730,043,17
44
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
Landbrug i alt
Grøntsager
Vinterkorn
Glyphosat
Andre frø
Kartofler
Vårkorn
Ærter
Raps
Roer
Majs
Landbrugtes samlede pesticidbelastning i 2011 fordeler sig, som tidligere nævnt, med hhv. 33, 30 og38 %, stor set ligeligt på de tre hovedindikatorer, sundhed, miljøadfærd og miljøeffekt. Belastningenfordeler sig derimod ikke jævnt på de forskellige pesticidtyper. Ukrudtsmidler bidrager således med47 % og dermed til ca. halvdelen af landbrugets samlede pesticidbelastning. Dernæst kommersvampemidler og insektmidler med hhv. 28 og 23 % Vækstregulering og bejdsemidler tegner sigsamlet set for mindre end 2 % af landbrugets samlede belastning.Det fremgår af den øverste del af tabel 5.3, at bejdsemidler tegner sig for ca. 1 % af landbrugetssamlede pesticidbelastning. Kun for kartofler og roer er fladebelastningen (BF) fra bejdsemidlerstørre end eller lig med 0,01 B pr. ha, og dermed synlig i tabellen (belastningsværdier under 0,01indgår ikke i tabellen).Det er ikke overraskende, at bejdsemidler der generelt anses for at være mindre belastende forsundhed, grundvandet og miljøet, udgør en relativt lille belastning, men det kan dog overraske, atbelastningen fra bejdsemidler i korn og raps er så lav, når store dele af arealet med især raps ertilsået med bejdset udsæd. Dette kan skyldes mangler i statistikkens behandling af bejdsemidlersom beskrevet i det følgende.Som nævnt i rapporten ”Pesticidbelastningen fra jordbruget 2007-2010” udgør import og eksport afbejdsemidler til overfladebehandling af udsæd et særligt problem ved beregning afbelastningsomfang og fladebelastning. Det er ikke noget teknisk problem at beregne hyppighed ogbelastning for de bejdsemidler, der importeres og eksporteres med bejdset udsæd, menBekæmpelsesmiddelstatistikken vedrører alene de pesticider, der er solgt som pesticider i Danmark.Pesticider, der i øvrigt er importeret og eksporteret i varer som f.eks. bejdsede frø, indgår ikke istatistikken. Ved beregning af den totale belastning er der taget højde for, at en del af de solgtebejdsemidler ikke anvendes i Danmark, men udelukkende anvendes til fremstilling af bejdsede frøtil eksport til andre lande. Beregningerne inkluderer således hverken de bejdsemidler, der er solgt iDanmark men er eksporteret til andre lande (og dermed ikke belaster miljøet i Danmark) eller debejdsemidler, der importeres med udsæd og anvendes i Danmark (som kan udgøre en belastningfor miljøet i Danmark). Sidstnævnte findes der ingen opgørelse af.Figur 5.5 viser fordelingen af landbrugets samlede pesticidbelastning på hovedindikatorer oghovedafgrøder i 2011.
Figur 5.5 Relativ fordeling af landbrugets samlede pesticidbelastning fordelt på hovedindikatorer og hovedafgrøder2011 og med angivelse af de enkelte hovedafgrøders arealfordeling (skraverede søjler).
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
45
Det fremgår af figur 5.5, at vintersæd tegner sig for knapt 50 % af landbrugets samledepesticidbelastning. Belastning for vintersæd fordeler sig stort set ligeligt på sundhed, adfærd ogmiljøeffekt. Vårsæd har med godt 20 % den næststørste andel af den samlede belastning.Sammenlagt tegner kornafgrøderne sig for knap 70 % af landbrugets samlede belastning.Kornafgrøderne dækker imidlertid en tilsvarende stor andel af landbrugsarealet. For at få et bedreindtryk af belastningen pr. arealenhed, vil det være relevant at se på fladebelastningen (BF) dervises i figur 5.7 og 5.8.Figur 5.6 viser fordelingen af pesticidbelastningen på middeltyper og hovedafgrøder i 2011.
Figur 5.6Relativ fordeling af landbrugets areal og samlede pesticidbelastning på middeltyper og hovedafgrøder i 2011.
Det fremgår af figur 5.6, at svampemidler og ukrudtsmidler i vintersæd hver især udgør ca. 20 % aflandbrugets samlede pesticidbelastning. For vårsæd er der en ligelig fordeling af belastningen påinsektmidler, svampemidler og ukrudtsmidler. For raps derimod, udgør insektmidler overhalvdelen af belastningen. Vækstregulering fylder som nævnt meget lidt i den samlede belastning oger kun synlig i vintersæd. Selvom en stor andel af landbrugsarealet, mindst 25 %, behandles medglyphosatholdige midler bidrager disse midler kun med 8 % af landbrugets samledepesticidbelastning. Det skyldes, at glyphosat er et middel med en relativt lav miljøbelastning.
46
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
Figur 5.7 viser fladebelastning (BF) for middeltyper og hovedafgrøder i 2011.
Figur 5.7 Fladebelastning (BF) (B pr. ha) for middeltyper og hovedafgrøder i 2011.
Det fremgår af figur 5.7, at kornafgrøderne og raps, på trods af en meget stor andel af den samledebelastning, har en relativt lav fladebelastning (BF) på mindre end 4 B pr. ha. Kun frøgræs (andrefrø), majs og sædskiftegræs (græs og kløver) har en lavere BF. Dette skyldes, at arealet dyrket meddisse afgrøder behandles med færre eller mindre belastende midler. Det er ligeledes iøjnefaldende,at BF for kartofler, ærter og grøntsager med en BF på mellem 9 og 13 B pr. ha, er næsten tre gangeså stor som gennemsnittet. For kartofler skyldes den store BF, at der anvendes en del belastendeukrudtsmidler og sprøjtes intensivt med svampemidler mod kartoffelskimmel. For grøntsagerskyldes den høje BF hovedsagelig anvendelsen af ukrudtsmidler.Figur 5.8 viser fladebelastning (BF) for hovedindikatorer og hovedafgrøder i 2011.
Figur 5.8 Fladebelastning (BF) (B pr. ha) for hovedindikatorer og hovedafgrøder i 2011.
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
47
Det fremgår af figur 5.8, at grøntsager, med 10,7 BF (B pr. ha), har den suverænt højestemiljøadfærdsbelastning pr. arealenhed, efterfulgt af ærter, roer, kartofler og vintersæd med enmiljøadfærdsfladebelastning på mellem 2,7 og 1,2 BF. Det er især anvendelsen af de såkaldtejordmidler (midler, der sprøjtes på jordoverfladen, så de dræber fremspirende planter), derbidrager væsentligt til miljøadfærdsbelastningen i disse afgrøder. Ærter, kartofler, grøntsager ograps har med 4,1 til 2,5 BF den højeste miljøeffektbelastning, mens kartofler og grøntsager har denhøjeste sundhedsbelastning på hhv. 5,1 og 3,7 BF.Det skal i bemærkes, at der er særligt stor usikkerhed på beregningen af forbrug (og dermedbehandlingshyppighed) og belastning for de mindste afgrøder som fx ærter og grøntsager. Detskyldes, at der er tale om arealmæssigt meget små kulturer, samt et manglende detaljeret kendskabtil hvilke pesticider der anvendes i disse kulturer. Med de indberettede data fra jordbrugernessprøjtejournaler, vurderes det, at det fra næste år vil være muligt at beregne fladebelastningen forde enkelte kulturer og pesticidanvendelser med større sikkerhed.
48
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
Bilag 1:
Mængde aktivstoffer solgt til landbrugsformål, 2011
HovedgruppeHerbicider
Aktivstof2,4-Daclonifenaminopyralidasulambentazonbifenoxbromoxynilcarfentrazon-ethylclodinafop-propargylclomazoneclopyralidcycloxydimdesmediphamdicambadiflufenicandiquatethofumesatfenoxaprop-P-ethylflorasulamfluazifop-P-butylflupyrsulfuron-methylfluroxypyrforamsulfuronglyphosatiodosulfuron-methyl-NaioxynilMCPAmesosulfuronmesotrionemetamitronmetsulfuron methylpendimethalinphenmedipham
kg11.10621.3483421.60012.97985423.53711626315.67411.5343.7622.08039914.74218.5761.1642..23494835123341.3173.4911.842.482154921.095644.80235311.15044.100848111.44928.739
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
49
Hovedgruppe
Aktivstofpiclorampicolinafenpropaquizafoppropyzamidprosulfocarbpyroxsulamrimsulfuronsulfosulfurontepraloxydimthifensulfuron methyltriasulfurontribenuron-methyltriflusulfuron-methyl
kg1.3504785.90620.262584.416445384304164805202.1174983.512.366
I alt
HovedgruppeVækstregulerende midler
Aktivstofchlormequat-chloridethephonmaleinhydrazidmepiquat-chloridtrinexapac-ethyl
kg137.4454.3561.5848.5706.245158.200
I alt
HovedgruppeFungicider
Aktivstofazoxystrobinboscalidconiothyrium minitanscyazofamidcymoxanilcyprodinildifenoconazoldimethomorphepoxiconazolfenamidonfenpropidin
kg14.89279.11818.08786005844163.1512746.206
50
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
Hovedgruppe
Aktivstoffluazinamfosetyl-almancozebmandipropamidmetalaxyl-Mmetconazolmetrafenonpicoxystrobinpropamocarbpropiconazolprothioconazolpyraclostrobintebuconazol
kg501.699195.3743.6801.59619510.5549154789.68516.03038.77147.080538.695
I alt
HovedgruppeInsekticider
Aktivstofalpha-cypermethrincypermethrinferrifosfatgamma-cyhalothrinindoxacarblambda-cyhalothrinpirimicarbspirotetramattau-fluvalinatthiacloprid
kg2.9033.9383.10718206852.361211.2845.59329.911
I alt
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
51
HovedgruppeBejdsemidler (fungicider)
Aktivstofbitertanol (BF)difenoconazol (BF)fludioxonil (BF)fuberidazol (BF)imazalil (BF)metalaxyl-Mpencycuron (BF)prothioconazol (BF)tebuconazol (BF)thiram (BF)tolclofos-methyl (BF)
kg3.0008824531845.070198.3374.250943506.40829.047
I alt
Bejdsemidler (insekticider)
imidacloprid (BI)thiamethoxam (BI)
4.3121684.480
I alt
52
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
Bilag 2:
Størrelsen af behandlede arealer for de enkelte aktivstoffer, 2011Teoretisk antal behandlede hektarer i 2011
Raps,vinter + vår
Grøntsager
Mellemafgrøderne
Korn,vintersæd
Andre frø
Kartofler
Græs ogkløver
Herbicider2,4-Daclonifenaminopyralidasulambentazonbifenoxbromoxynilcarfentrazon-ethylclodinafop-propargylclomazoneclopyralidcycloxydimdesmediphamdicamba12
2.561
10.0419.9624.270
Total12.60214.2326.6502.00018.0702.13558.8421.9336.575139.22793.3497.5242.8891.99553
Roer
2.850
3.8002.00013.1821.1661.77947.0741195.8841.9332.6031.119
2375.884
6.575111.23682.2781.8816.0203.5802.63337611.22110.7507.4912.2572.8891.995376
Inkl. blandsæd, helsæd og lucerneInkl. ærter til konserves
Majs
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
Raps,vinter + vår
Grøntsager
Mellemafgrøderne
Korn,vintersæd
Andre frø
Kartofler
Græs ogkløver
diflufenicandiquatethofumesatfenoxaprop-P-ethylflorasulamfluazifop-P-butylflupyrsulfuron-methylfluroxypyrforamsulfuronglyphosatiodosulfuron-methyl-NaioxynilMCPAmesosulfuronmesotrionemetamitronmetsulfuron methylpendimethalinphenmediphampicloram
130.140
3.840
19.2001.24211.7962.910
Total153.18013.0382.91032.377187.9001.40423.300281.83238.7921.462.287208.51252.528420.69832.14674.33321.000148.40083.42939.91522.500
Roer
4.857145.100
27.52039.4003.4001.404
23.300248.00817.9717.4658.38738.7921.462.287115.6205.174212.96432.14674.33320.988127.20049.25721.2007.3228.3685.29222.50034.2706.9745.2306.2763531238.68641.390170.47813.5405.17418.6592.82140.66779115.775
54
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
Majs
Raps,vinter + vår
Grøntsager
Mellemafgrøderne
Korn,vintersæd
Andre frø
Kartofler
Græs ogkløver
picolinafenpropaquizafoppropyzamidprosulfocarbpyroxsulamrimsulfuronsulfosulfurontepraloxydimthifensulfuron methyltriasulfurontribenuron-methyltriflusulfuron-methylI alt herbicider
4.78043.31140.524203.09123.73351.20017.3711.64012.74712.7475.00098.793183.47311.0671.472.390645.119311.87896.778100.113100.49615.727176.07514.79615.7751.462.2877.5474.1741.4559.4507.8752.953
Total4.78063.58840.524208.72023.73351.20017.3711.64033.0405.000282.26711.0674.411.435
Roer
Majs
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
55
Raps,vinter + vår
Grøntsager
Mellemafgrøderne
Korn,vintersæd
Andre frø
Kartofler
Græs ogkløver
Vækstregulerende midlerchlormequat-chloridethephonmaleinhydrazidmepiquat-chloridtrinexapac-ethylI alt vækstreg. midler9.992136.97914.2834.99637.429034.97246.177000079200126.98718.15079211.205138.19218.15079214.28349.960221.377
Raps,vinter + vår
Grøntsager
Mellemafgrøderne
Korn,vintersæd
Andre frø
Kartofler
Græs ogkløver
Fungiciderazoxystrobinboscalidconiothyrium minitanscyazofamidcymoxanil101.088405.920192.61317.76021.40126.6404.2602.9607.3034.1441.0072.1445.037559.568231.6225101.08840
34
Inkl. blandsæd, helsæd og lucerneInkl. ærter til konserves
56
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
Total
Roer
Majs
Total
Roer
Majs
Raps,vinter + vår
Grøntsager
Mellemafgrøderne
Korn,vintersæd
Andre frø
Kartofler
Græs ogkløver
cyprodinildifenoconazoldimethomorphepoxiconazolfenamidonfenpropidinfluazinamfosetyl-almancozebmandipropamidmetalaxyl-MmetconazolmetrafenonpicoxystrobinpropamocarbpropiconazolprothioconazolpyraclostrobintebuconazolI alt fungicider
560
240464882
Total800464882505.2089061.608250708130.24924.53315.9602.16770.3603.66013677.48080.150155.951173.24701.696.226
Roer
397.853
84.767
42590
18.622
Majs3.542
57.446
4.1622507083.027124.60824.04315.9602.615491
46056.288
5114.0723.660
1.656
13661.86456.10581.73245.528956.36915.61624.04559.26297.574342.60926.57959.1342.3983.56719.679272.29724.27508.25313.60909315.6534.7111.264
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
57
Raps,vinter + vår
Grøntsager
Mellemafgrøderne
Korn,vintersæd
Andre frø
Kartofler
Græs ogkløver
Insekticideralpha-cypermethrincypermethrinferrifosfatgamma-cyhalothrinindoxacarblambda-cyhalothrinpirimicarbspirotetramattau-fluvalinatthiaclopridI alt insekticider362.145352.61140.07916.03293.51859.806214.4448.36427.42911.56522.4234.2695.9183.41504.008153.63759.8061.012.58222.3959.21924.2119.2196.0531.2113.6327216.1461.0097.37530338.445173.2891.01677.70074.24741.563187.34010.39129.2721.01614.3893.4536592421.8442421.2995.8546.23417.5631.0393.6591.4555.1231.0392.9278312.3428312.342103.127429.7112.032169.78965960.01833.803
58
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
Total
Roer
Majs
Bilag 3:
Anvendte normaldoseringer (g aktivstof pr. ha)
Herbicider2,4-DAclonifenAminopyralidAsulamBentazonBifenoxBromoxynilCarfentrazon-ethylClodinafop-propargylClomazonClopyralidCycloxydimDicambaDesmediphamDiflufenicanDiquat56
1200
800
1500150012001500
2000
60
45800720144036072040060400480500960
720400
720400
4012010010012020010050090150500500901505007202001002007575400800500500150
Inkl. blandsæd, helsæd og lucerneInkl. ærter til konserves
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
Mellemafgrøderne59
Korn,vintersæd
Andre frø
Kartofler
Græs ogkløver
Vårraps
Vinter-raps
Grønt-sager
Roer
Majs
EthofumesatFenoxaprop-P-ethylFlorasulamFluazifop-p-butylFlupyrsulfuron-MeFluroxypyrForamsulfuronGlyphosatIodosulfuron-methyl-NaIoxynilMCPAMesosulfuronMesotrioneMetamitronMetsulfuron methylPendimethalinPicloramPicolinafenPhenmediphamPropaquizafopPropyzamid100755001501505001256060616004800720410400150010,983,5400150012601260104002000101441261446956951252507,5250375
400
375
250
375
2709012603506133
360
2025
1502100
600720
1600
2000
150
100
150
60
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
Mellemafgrøderne1260
Korn,vintersæd
Andre frø
Kartofler
Græs ogkløver
Vårraps
Vinter-raps
Grønt-sager
Roer
Majs
ProsulfocarbPyroxsulamRimsulfuronSulfosulfuronTepraloxydimThifensulfuron methylTriasulfuronTribenuron methylTriflusulfuron methyl
280018,75
2800
2800
7,517,517,510011,2547,57,547,57,5451001007,510018,75
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
Mellemafgrøderne61
Korn,vintersæd
Andre frø
Kartofler
Græs ogkløver
Vårraps
Vinter-raps
Grønt-sager
Roer
Majs
Vækstregulerende midlerChlormequat-chloridEthephonMaleinhydrazidMepiquat-chloridTrinexapac-ethyl1200125600100244012592048092024018409602000
Vinterraps
FungiciderAzoxystrobinBoscalidConiothyrium minitansCyazofamidCyazofamidCymoxanil75075080200750250350250350250250250250250250250250250250150
78
Inkl. blandsæd, helsæd og lucerneInkl. ærter til konserves
62
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
Mellemafgrøderne
Korn,vintersæd
Andre frø
Kartofler
Græs ogkløver
Vårraps
Grønt-sager
Roer
Majs
Mellemafgrøderne
Korn,vintersæd
Andre frø
Kartofler
Græs ogkløver
Vårraps
Vinter-raps
Grønt-sager
Roer
Majs
Vinterraps
DifenoconazolDimethomorphEpoxiconazolFenamidonFenpropidinFluazinamFosetyl-AlMancozebMandipropamidMetalaxyl-MMetconazolMetrafenonPicoxystrobinPropamocarbPropiconazolProthioconazolPyraclostrobinTebuconazol
125500125125300750750200240015001500150100901502509015025099212520025025012520025025037537525025012512596015001500125500
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
Mellemafgrøderne63
Korn,vintersæd
Andre frø
Kartofler
Græs ogkløver
Vårraps
Grønt-sager
Roer
Majs
Grøntsager
InsekticiderAlpha-cypermethrinCypermethrinFerrifosfatGamma-cyhalothrinIndoxacarbLambda-cyhalothrinPirimicarbSpirotetramatTau-fluvalinatThiacloprid4848727272487,51257,51257,57,57,57,51506,31506,31251512,525247,53312,52512,540247,53,63,6325,515250751512,540204012,54012,53212,53212,54012,540247,512,540247,5
9
10
Inkl. blandsæd, helsæd og lucerneInkl. ærter til konserves
64
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
Mellemafgrøderne
Korn,vintersæd
Vinterraps
Andre frø
Kartofler
Græs ogkløver
Vårraps
Roer
Majs
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011
65
ResuméOpgørelse over salget af bekæmpelsesmidler samt salg af de enkelte virksomme stoffer. Salgstalleneomfatter både plantebeskyttelsesmidler og biocider. Herudfra er landbrugets forbrug opgjort ogbehandlingshyppigheden (BH) er beregnet for 2011. Endvidere indgår der som noget nyt i rapporten enopgørelse over pesticidbelastningen.Behandlingshyppigheden er steget fra 2,80 i 2010 til 3,18 i 2011. Det er en stigning på 13 procent, hvilketisær skyldes øget salg af glyphosat. Over de sidste fem år er BH steget med 27 %.Pesticidbelastningsindikatoren (PBI) er - på baggrund af salgsdata for pesticider i 2011 - beregnet til3,27. Det er et fald på omkring 8 procent i forhold til 2010, hvor PBI var 3,55. Over en femårig periode(2007-2011) er der tale om en stigning på 35 % i belastningen.
Strandgade 29DK - 1401 København KTlf.: (+45) 72 54 40 00www. mst.dk
