MIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 435: Henvendelse af 20/9-13 fra Danmarks Medie- og Jorunalisthøjskole om høringssvar til miljøministeriets forslag til ny lov om adgang til miljøoplysninger

SYNSPUNKT: Ny miljøoplysningslov striderafgørende mod EU-reglerAf Oluf Jørgensen og Nils MulvadDen ny miljøoplysningslov er ikke mindre end en katastrofe. Den strider på en lang rækkeområder mod EU-direktivet om adgang til miljøoplysninger. Frem for at sikre adgang til vigtigemiljøoplysninger, smækker myndighederne i for aktindsigt med de nye regler. Den nye lov vilvære et markant tilbageskridt. Der er lagt op til en ny langvarig fase med kampe om enkeltsagerog fortolkninger.Den nye miljøoplysningslov er sendt i høring, før Miljøministeriet planlægger at fremsætte den somlovforslag. Lovforslaget følger på mange punkter den nye offentlighedslov. Der er planlagt en hurtigvedtagelse i Folketinget.Hvor der generelt omkring en offentlighedslov er relativt vide rammer for de enkelte lande til selv atbestemme grænsen for åbenhed, gælder det ikke for miljøoplysninger. Her er der med Aarhus-konventionen og EU-direktivet om adgang til miljøoplysninger ganske klare internationale regler, somhar været udmøntet i Danmark i Miljøoplysningsloven.Når et nyt forslag til Miljøoplysningslov gennemfører de samme indskrænkninger, som skete medoffentlighedslovens vedtagelse i foråret 2013, vil der derfor være tale om en lang række paragraffer idirekte modstrid med direktivet.Vi anbefaler Miljøministeriet at ændre på alle de punkter i lovforslaget. Men næppe med nogen effekt.Alt er formentlig handlet af.

Den 29. marts 2001 stødte tankskibet ”Baltic Carrier” sammen med fragtskibet ”Tern” nær Falsters kyst. Eftersammenstødet slap 2.400 tons tung, tyktflydende bunkerolie ud i vandet. Olien drev i de følgende dage ind på denærliggende kyster og ind i Grønsund omkring Farø,skriver Danmarks Miljøundersøgelser, DMU.

Hvis ikke loven bliver ændret, vil myndigheder blive sat i en meget vanskelig situation. Skal de følgeden nye lovs indskrænkende bestemmelser eller internationale regler og deres fortolkning?Et eksempel på det dilemma er oliesyndere på havet, der får en bøde af Forsvaret. Her skriverMiljøministeriet, at det skal holdes hemmeligt med den nye lov, mens det helt klart efter EU-direktivet eroplysninger, som Forsvaret har pligt til at udlevere. Hvad skal Forsvaret gøre – følge loven og densbemærkninger eller følge EU-direktivet. Følger Forsvaret den nye lov, risikerer det med storsandsynlighed at tabe i EU. Følger Forsvaret EU-reglerne, risikerer det at få problemer med at væregået for langt i forhold til loven.Med en lov, der på en række punkter strider så klart mod internationale regler, er der lagt op til enmeget lang tovtrækning mellem borgere og myndigheder for at få fastlagt en ny praksis.Vi har allerede været igennem årevis af slagsmål om at få myndighederne til at følge den nuværendeMiljøoplysningslov, især om reglerne for adgang til databaser. Med den nye lov må vi begynde forframed en langvarig strid om enkeltsager for igen at få fastlagt den samme praksis, som blot følger af EU-direktivet.Lovforslaget er sendt i høring til den 27. september. Formentlig er det allerede stemt af mellem desamme forligspartier, der stod bag den nye offentlighedslov, dvs. regeringen, venstre og konservative.Se lovforslaget med korrekturtegn indsat af ministeriet.Se vores høringssvar.