MIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 435: Henvendelse af 20/9-13 fra Danmarks Medie- og Jorunalisthøjskole om høringssvar til miljøministeriets forslag til ny lov om adgang til miljøoplysninger

Høringssvar til Miljøministeriets forslag til ny lov om adgang tilmiljøoplysningerMiljøministeriets lovforslag til ny miljøoplysningslov er på flere vigtige punkter i strid medEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv om offentlig adgang til miljøoplysninger(2003/4/EF). Lovforslaget indskrænker desuden på en række områder den nuværendeMiljøoplysningslov.EU-direktivet bygger på Aarhuskonvention, der blev indgået i FN-regi (UNECE) i 1998 meddaværende miljøminister Svend Auken (S) som forhandlingsleder.Ifølge EU-direktivets præambel pkt. 16 indebærer retten til information, at oplysninger somudgangspunkt skal udleveres, og at de offentlige myndigheder kun kan afslå en anmodning ommiljøoplysninger i ganske bestemte, klart afgrænsede tilfælde. Direktivet er et minimumsdirektiv.Nationale regler kan give mere åbenhed end direktivet, men ikke mindre åbenhed. Direktivetsundtagelser i art. 4 er udtømmende.Miljøministeriets lovforslag bygger i høj grad på den nye offentlighedslov, der blev vedtaget afFolketinget før sommerferien. De nye undtagelser i offentlighedsloven, der blev gennemført for atudvide beskyttelsen af den politiske beslutningsproces, er gentaget i forslaget til nymiljøoplysningslov.EU-direktivet opregner i art. 4 de hensyn, der kan begrunde afslag efter en restriktiv vurdering ogkonkret afvejning. Mulighederne for at beskytte interne og politiske beslutningsprocesser erbegrænset til: "Materiale under udarbejdelse eller ufærdige dokumenter og data" (art. 4, stk. 1, litrad) og "interne meddelelser under hensyntagen til offentlighedens interesse i at blive gjort bekendtmed disse oplysningerne" (art. 4, stk.1, litra e).Lovforslagets undtagelser i strid med EU-direktivetI modsætning til EU-direktivet indeholder Miljøministeriets lovforslag ligesom den nyeoffentlighedslov nogle brede undtagelser for beslutningsprocesser, der ikke er begrænset tilufærdige dokumenter eller interne dokumenter.Det gælder undtagelserne fordokumenter, der udveksles mellem et departement og dets underordnede myndigheder ellermellem forskellige ministerier på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at enminister har eller vil få behov for embedsværket rådgivning og bistand (§ 21, stk. 1),

Disse brede undtagelser giver mulighed for at hemmeligholde økonomiske, juridiske ogmiljøfaglige konsekvensvurderinger af lovforslag, handlingsplaner og lignende på miljøområdet.Miljøministeriets lovforslag indeholder i § 13 et krav om restriktiv anvendelse af undtagelserne ogom konkret afvejning af hensynet til offentligheden mod hensynet til beskyttelse. Disse krav gælderifølge EU-direktivet art. 4 for de undtagelser, der kan fastsættes ifølge EU-direktivet. Lovforslagets§ 13 betyder ikke, at Danmark kan fastsætte flere undtagelser, end direktivet opregner i art. 4, og denævnte undtagelser er derfor i strid med direktivet.I lovforslagets bemærkninger pkt. 4.3.2 nævnes, at nye regler, der vil kunne føre tilindskrænkninger i adgangen til oplysninger, kun skal gælde for miljøoplysninger i det omfang deikke strider mod miljøoplysningsdirektivet og Aarhuskonventionen. Med denne bemærkningerkendes, at lovforslaget ikke opfylder intentionen om, at den nye lov kan læses selvstændigt tilforskel fra i dag, hvor miljøoplysningsloven henviser til offentlighedsloven, forvaltningsloven ogEU-direktivet.Tilbageskridt i forhold til nuværende lovMere alvorligt er det, at bemærkningen i pkt. 4.3.2 ikke kan legitimere, at lovteksten i den nyemiljøoplysningslov får brede undtagelser, der ikke er grundlag for i EU-direktivet. De nævnteundtagelser i lovforslagets § 21 stk. 1, § 23 nr. 2 og § 25 stk. 1 signalerer, at økonomiske, juridiskeog miljøfaglige vurderinger, der indgår om grundlag for vigtige politiske beslutninger, kanhemmeligholdes. Det er desuden en klar forringelse af den gældende Miljøoplysningslov.Ifølge EU-direktivets præambel pkt. 16 og art. 4 kan offentlighedens ret til indsigt imiljøoplysninger kun begrænses i bestemte, klart afgrænsede tilfælde. Udover de nævnte bredeundtagelser for beslutningsprocesser bryder Miljøministeriets lovforslag med EU-direktivet i § 29,stk.1, nr. 5.Ifølge lovforslaget kan miljøoplysninger efter denne bestemmelse undtages, når der er væsentligehensyn til "private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakterer påkrævet". Denne såkaldte "generalklausul" angiver ikke, hvilke interesser der kan beskyttes.Ifølge lovforslagets bemærkninger til § 29 kan den bl.a. bruges til at undtage dokumenter, derudveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer, hvis den særlige undtagelse i § 23, nr. 2 ikkekan anvendes. Det nævnes endvidere i bemærkningerne, at miljøoplysninger, der indgår i enundersøgelseskommissions arbejde, vil kunne undtages.Den gældende miljøoplysningslov giver som nævnt ikke grundlag for sådanne undtagelser, og destrider mod EU-direktivet.Miljøsyndere hemmeligholdes – personbeskyttelse på et skråplanDet er også i strid med EU-direktivet, at lovforslagets § 13, stk. 2 undtager straffesager ved politi oganklagemyndighed fra kravet om restriktive og konkrete vurderinger af undtagelser. EU-direktivets

krav om restriktive vurderinger gælder for alle undtagelser inklusive undtagelsen for at beskytteefterforskning i straffesager (art. 4, stk.2, litra c).Ifølge lovforslagets bemærkninger til § 13 betyder den særlige beskyttelse for personoplysninger, atder "i almindelighed" skal afslås aktindsigt i oplysninger om enkeltpersoners private forhold. Dennebeskyttelse omfatter ifølge bemærkningerne også straffesager, der behandles af administrativemyndigheder f.eks. "Forsvarsministeriets sager om administrative bøder for olieforurening påhavet."EU-direktivets krav om restriktive vurderinger af undtagelser gælder også for persondata, der eromfattet af persondatadirektivet. Bemærkningen om, at aktindsigt i personoplysninger "ialmindelighed" skal afslås, er i strid med EU-direktivets krav om restriktiv vurdering af undtagelserog konkret afvejning. Eksemplet med administrative bøder for olieforurening på havet viser, atMiljøministeriets antager, at aktindsigt skal afslås i oplysninger om ulovlig miljøforurening. Ensådan hemmeligholdelse vil være klart i strid med EU-direktivet.Lovforslaget gentager ikke fremskridt fra offentlighedslovMiljøministeriets lovforslag gentager som nævnt de brede undtagelser i den nye offentlighedslov,der forringer offentlighedens ret til indsigt. Lovforslaget gentager derimod ikke alle regler i den nyeoffentlighedslov, der styrker aktindsigten.Lovforslaget har ikke en bestemmelse svarende til § 6 i den nye offentlighedslov, der skal sikre, atoffentlige myndigheder løbende får oplysninger fra en privat virksomhed m.v., der udfører opgaverfor myndigheden. Pligten efter miljøbeskyttelsesloven for myndigheder til at sikre sig oplysningergælder kun drifts- og vedligeholdelsesopgaver, der er overladt til private.Lovforslaget sikrer således ikke ret til indsigt i miljøoplysninger, der opbevares hos privatevirksomheder f.eks. konsulentfirmaer i forbindelse med miljøundersøgelser, der udføres efter aftalemed en offentlighed myndighed og for myndighedens regning.Det er heller ikke velbegrundet, at KL og Danske Regioner ikke er omfattet af forslaget til nymiljøoplysningslov. Vi undrer os også over, at Miljøministeriet ikke finder grund til at indsætteregler om notatpligt og journaliseringspligt i loven.Ophavsretsregler skærpesDen danske lov om ophavsret § 27 fastslår, at ophavsretten ikke er til hinder for aktindsigt idokumenter, der er indgået til en forvaltningsmyndighed eller domstol. Dette udgangspunkt kan kunfraviges, hvis der er nærliggende risiko for, at aktindsigten vil blive brugt til et retsstridigt formål,og det er myndigheden, der har bevisbyrden jf. udtalelse fra Folketingets Ombudsmand omaktindsigt i en database (FOB 2011. 9-1).Dansk ret sikrer således i dag offentligheden indsigt i miljøoplysninger uanset "intellektuelleejendomsrettigheder". Miljøministeriets forslag ændrer denne retsstilling ved at indsætte enmulighed for undtagelse, når aktindsigt kan have "ugunstig indvirkning på intellektuelleejendomsrettigheder" (lovforslaget § 26, stk.2, § 29, stk. 2, nr. 4 og § 29, stk. 3). Denne undtagelsefindes i Aarhuskonventionen og i EU-direktivets art. 4, stk. 2, litra e, men direktivet er som nævntet minimumsdirektiv, og Danmark er ikke forpligtet til at indføre denne undtagelse, der så vidtvides kom ind efter pression fra den europæiske kemiindustri.

Reglen gør det således sværere og måske umuligt at få den slags oplysninger, som offentlighedenmed ombudsmandens fortolkning af den gældende lov har krav på i dag.Undgå lov i modstrid med EU-praksisAfslutningsvis vil vi anbefale Miljøministeriet at foretage en grundig vurdering af lovforslaget ilyset af EU-direktivet og Aarhuskonventionen herunder praksis ved EF-domstolen, EU-Ombudsmanden og det særlige klageorgan for Aarhuskonventionen.Desuden vil vi anbefale at hente inspiration i den norske lov om ret til miljøinformation (lov 2003-05-09 nr. 31). Den norske lov § 12 indeholder en vigtig og klar regel, der altid sikrer offentlighedenret til information om:a) sundhedsskadelig forurening eller forurening som kan forårsage alvorlig skade på miljøet,b) forholdsregler for at hindre eller reducere skade som nævnt i bogstav a, ogc) ulovlige indgreb i eller ulovlige skader på miljøet