MIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 43: Publikation: "Vandsektorlovens betydning for de private vandforsyninger", fra Foreningen af Vandværker i Danmark

IndholdholdsfortegnelseIndledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51. Vandforsyningens udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72. Vandforsyningen er underlagt et statsmonopol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 .1 . Statens krav til vandværksdrift efter vandforsyningsloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 .1 .1 . Tilladelse til vandindvinding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 .1 .2 . Kommunal vandforsyningsplanlægning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 .1 .3 . Forsyningspligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 .1 .4 . Vandkvalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 .1 .5 . Det kommunale tekniske tilsyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 .1 .6 . Det kommunale administrative tilsyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 .1 .7 . Godkendelse af takster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 .1 .8 . Hvile i sig selv-princippet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 .1 .9 . Krav til de private vandværkers organisationsform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 .1 .10 . Sanktionsmuligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93. Statsmonopolets betydning for den private vandforsyning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104. Vandsektorloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 .1 . Vandsektorlovens nye krav til vandværkerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 .1 .1 . De kommunale vand- og spildevandsforsyninger skal udskilles i selvstændige selskabermed egne regnskaber fra 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 .1 .2 . Indførelse af ensartede regler for årsregnskab og åbningsbalance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 .1 .3 . Indførelse af procesorienteret benchmarking . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 .1 .4 . Indførelse af miljø- og arbejdsledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 .1 .5 . Indførelse af regler om prisloft og resultatorienteret benchmarking . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 .1 .6 . Etablering af et statsligt Forsyningssekretariat, som betales af vandselskaberne . . . . . . . . . 124 .1 .7 .Beskatning af vandsektoren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135. FVD indstiller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13Bilag 1: Vandforsyningslovens formål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14Bilag 2: Vandforsyningslovens § 52a – b . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15Bilag 3: Organiseringsformer i vandforsyningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16Bilag 4: Vandsektorlovens tilblivelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17Bilag 5: Forsyningssekretariatet melder ud: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20Bilag 6: Benchmarking . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22Bilag 7: Brev: FVD’s evaluering af fem vigtige problemer ved vandsektorloven . . . . . . . . . . . . . . . 25

IndledningI 2003 udkom Konkurrencestyrelsens store undersøgelse af vandsektoren i Danmark. Undersøgelsen hævdede, atden kommunale vandforsyning kunne høste effektiviseringsgevinster på 1 milliard kroner med henholdsvis 500millioner kr. i vandforsyningen og 500 millioner kr. i spildevandssektoren.En sådan udmelding skal selvfølgelig få politiske konsekvenser, og efter adskillige års embedsmandsarbejde ved-tog et næsten enigt Folketing den nye vandsektorlov i 2009.Umiddelbart før loven trådte i kraft, besluttede Folketinget, at de private vandværker, som udpumper mere end200.000 m3vand om året, også skulle omfattes af vandsektorloven.FVD (Foreningen af Vandværker i Danmark – de private vandforsyningers brancheforening) mener, at loven påde fleste områder er rigtig fornuftig. Desværre indeholder loven også en række helt urealistiske krav om blandtandet effektivisering, prisloft og benchmarking, som de private vandværker vanskeligt kan indfri, uden at detrammer vandværkets økonomi og dermed også forbrugerne.FVD er helt uforstående overfor, at de private vandværker er blevet lagt ind under vandsektorloven, når vand-værkerne kan dokumentere, at de:• • • • • Leverer rent kvalitetsvand til en tredjedel af den pris, som det ”offentlige” vand koster.Er konkurrenceudsat og udliciterer alle opgaver til private firmaer (som det blandt andet er hensigten med vandsektorloven).Er 100 pct. forbrugerejede og forbrugerstyrede, og hvor vandværksbestyrelserne bliver kigget efter i sømmene på de årlige generalforsamlinger.Efterlever ”hvile i sig selv-princippet” – altså ikke tjener på at levere vand til forbrugerne.Er underlagt et skrapt kommunalt tilsyn og til fulde lever op til alle krav om vandværksdrift.

Oplægget til vandsektorloven var ellers, at de private vandværker ikke skulle med under den nye vandsektorlov,men meget sent i processen kom de vandværker, der udpumper mere end 200.000 m3vand om året, alligevelmed.FVD er også særdeles uforstående overfor, at de private vandværker er lagt ind under vandsektorloven, når denprivate sektor slet ikke har været en del af konkurrencestyrelsens undersøgelse.FVD følger nøje med og rådgiver vores medlemmer i de mange problemer, som denne vandsektorlov medførerfor de private vandværker.I dette ”skrift” beskriver vi den struktur og det statsmonopol, som de private vandværker er underlagt, og som efter FVD’s mening regulerer vandforsyningsområdet tilfredsstillende.Ligeledes beskriver vi vandsektorlovens regelsæt og redegør for de problemer, som de private vandværker slås med.Erfaringer fra de første år under vandsektorloven viser:• • • • • • • De private vandværker fungerer fuldt ud tilfredsstillende efter den ”gamle” vandforsyningslov.Den nye vandsektorlov er rettet mod de offentlige vandværker.Den nye vandsektorlov medfører kun uhensigtsmæssigheder for de private vandværker.Alle ændringer i vejledninger og bekendtgørelser medfører kun små forbedringer.De private vandværker leverer vand til kostpris, og det kan ikke gøres billigere.Alle beslutninger om vandpriser og investeringer træffes på generalforsamlinger.Forbrugerindflydelsen sikres fuldt ud, hvilket den nye vandsektorlov ændrer.

1800-tallets vandbehandling er stadig gangbarMetoderne til vandbehandling, som blev indført i tilbage i 1850’erne, fungerer stort set uændret den dag i dag.Det skyldes, at det kun er tilladt at anvende ”simpel vandbehandling” af grundvandet i Danmark. Alle danske vandværker bruger den samme metode til vandbehandling og vandforsyning, så der er tale om en ensartetproces til indvinding, behandling og til sidst distribution til forbrugerne.1.2. Private og kommunalt ejede vandforsyningerDen danske vandsektor består af både kommunale vandværker og privatejede vandværker.De kommunalt ejede vandværker er drevet som aktieselskaber og forsyner omkring 60 pct. af Danmarks befolk-ning og virksomheder med rent drikkevand.De private vandværker er forbrugerejede og leverer drikkevand til de resterende ca. 40 pct.Derudover findes der 40.000 - 60.000 private brønde, som forsyner én eller enkelte forbrugere med rent drik-kevand.Samme regulering uanset driftsformUanset driftsformen skal alle vandværker levere rent drikkevand til sine forbrugere. Miljøministeriet formulerer denødvendige love og bekendtgørelser, der regulereralle vandværkeri Danmark.De private brøndejere er også underlagt et nærmere fastlagt regelsæt for drikkevandsforsyningen.

2. Vandforsyningen er underlagt et statsmonopolStatsmonopol indføres i 1926I den løbende debat kommer det gang på gang frem, at det enkelte vandværk har en monopollignende status,fordi forbrugerne ikke frit kan vælge mellem de forskellige ”udbydere”. Dette er hovedårsagen til, at de private vandværker er blevet inddraget i den nye vandsektorlov.Vandsektorloven indfører prisloft for at forhindre, at vandværkerne hæver prisen på drikkevandet. Et statsligtkonkurrenceorgan – Forsyningssekretariatet – fører tilsyn med, at vandværkerne drives effektivt og leverer billigtkvalitetsvand til forbrugerne.Man kunne fristes til at tro, at embedsmænd og politikere ikke har sat sig grundigt ind i dette lovområde. Tidligeretiders embedsmænd og politikere var ikke i tvivl, da den første egentlige vandforsyningslov gældende for helelandet trådte i kraft i 1926, hvor der blev der indført et koncessionssystem for indvinding af vand. Vandforsynings-loven er siden blevet revideret i 1969, 1973, 1998, 2005 og 2010.Se Bilag 1.2.1. Statens krav til vandværksdrift efter vandforsyningslovenDer eksisterer et statsligt og naturligt monopol på vandforsyningsområdet. Et monopol, der løbende regulererantallet af vandværker og i detaljer beskriver, hvordan vandværkerne kan og skal arbejde.2.1.1. Tilladelse til vandindvindingDet er kommunerne, der udsteder tidsbegrænsede tilladelser til vandindvinding.Tilladelserne gives på særlige vilkår. Alle private vandværker skal have en sådan kommunal tilladelse, som også udstikker, hvor meget vand, der må indvindes.2.1.2. Kommunal vandforsyningsplanlægningKommunerne skal udarbejde en vandforsyningsplan med en beskrivelse af alle vandværker i kommunen ogderes forsyningsområder.Planen skal også indeholde en beskrivelse af den fremtidige forsyningsplan, herunder for eksempel ændringer iantallet af forsyninger.Kommunerne skal således vurdere de enkelte vandværkers kvalitet og effektivitet.2.1.3. ForsyningspligtAlle vandværker har pligt til at levere vand til alle ejendomme i forsyningsområdet.2.1.4. VandkvalitetAlle vandværker skal levere rent vand til forbrugerne. Kravet til drikkevandets kvalitet skal derfor overholde be-kendtgørelsens regler.Hvert vandværk skal som minimum foretage et antal vandanalyser efter aftale med kommunen. Derudover skalvandværket tage vandanalyser efter behov.Kommunen kan udstede retningslinjer for, hvornår der skal iværksættes kogepåbud eller i yderste konsekvenslukning af boringer (eller vandværk).2.1.5. Det kommunale tekniske tilsynAlle private vandværker skal drives med udgangspunkt i, at vand er et fødevaremiddel. Vandværket skal derfor holdes i forsvarlig stand og altid være vedligeholdt, rent og hygiejnisk.

Kommunen fører teknisk tilsyn og godkender alle elementer i vandforsyningen: Boringer, vandværk og lednings-net. Dette sker med afsæt i ministeriets vejledning.2.1.6. Det kommunale administrative tilsynKommunen godkender de private vandværkers regulativ, som regulerer forholdet mellem vandværket og detsforbrugere.Kommunen gennemser vandværkets regnskaber og investeringsplaner for at vurdere, om vandværket drivesøkonomisk fornuftigt.2.1.7. Godkendelse af taksterKommunen godkender de private vandværkers priser.2.1.8. Hvile i sig selv-princippetDet såkaldte ”hvile i sig selv-princip” betyder, at vandværket kun må tage betaling for udgifter til driften af selve vandværket.Gennem de seneste 10 år er dette princip udvidet og omfatter nu også samarbejde med andre vandværker omat sikre drikkevandsressourcerne.Se Bilag 2: Vandforsyningslovens § 52 a-b.2.1.9. Krav til de private vandværkers organisationsformEt privat vandværk skal drives som et andelsselskab eller et interessentskab.Det betyder, at private vandværker:• Er forbrugerejede (ejes af samtlige forbrugere i vandværkets forsyningsområde).• Er styret af en bestyrelse, som vælges af vandværkets forbrugere på en årlig generalforsamling.• Er underlagt generalforsamlingen, som godkender både regnskaber og vedtægter.• Har en bestyrelse, som mindst en gang årligt på generalforsamlingen, står til regnskab for sine dispositioner.Se Bilag 2: Vandforsyningsloven § 29.2.1.10. SanktionsmulighederEn kommune kan i yderste konsekvens lukke et vandværk, hvis det ikke lever op til gældende love og krav.Se Bilag 3.Andel i vandværk er altid knyttet til ejendommenEn andel i vandværket følger altid en ejendom.Vandværkets vedligeholdelsesmæssige standard, formue eller gæld er indregnet i ejendommens værdi ved et salg.Økonomisk er det mest fornuftigt og rimeligt for andelshaverne, at finansieringen af vandværkets drift sker ved hjælpaf henlæggelser.På denne måde fordeles udgifterne ligeligt på både nuværende og fremtidige andelshavere.

3. Statsmonopolets betydning for den private vandforsyningDe private vandværker drives effektivt i fuld overensstemmelse med vandforsyningslovens regler.Faktisk kan den private vandsektor ”prale” med:• • • • • • • • Vandværker, som er fuldt ud på højde med de ”offentlige” vandværker.Vandværker, der leverer rent vand til forbrugerne med en høj forsyningssikkerhed.Vandværker med færre forureningssager, som rammer færre forbrugere, når og hvis uheldet er ude.Vandværker, der leverer Danmarks billigste drikkevand til kun en tredjedel af prisen i de ”offentlige”vandværker.Vandværker, hvor der er tilstrækkeligt med henlæggelser til nye anlæg.Vandværker, som er 100 pct. forbrugerejede og forbrugerstyrede. Vandværker, som kan påtage sig alle opgaver fra myndighedernes side.Vandværker, der opererer på markedsvilkår og har udliciteret de fleste opgaver til private firmaer, eksempelvis:- - - - At driften varetages af et lokalt firma.At de administrative opgaver udføres af et privat regnskabskontor/revisionsfirma.At alle vedligeholdelsesarbejder udføres af private firmaer (større arbejder udbydes i licitation).At alle anlægsarbejder udbydes i licitation.

4. VandsektorlovenHovedformålet med vandsektorloven var oprindeligt at adskille de kommunale vandværker i selvstændige sel-skaber, så kommunerne ikke skulle føre tilsyn med sig selv.Sent i Folketingets behandling af loven blev alle private vandværker, som leverer mere end 200.000 m3, imidlertidogså omfattet af vandsektorloven.Lovens målsætning er:• At vandsektoren drives så effektivt som muligt.• At vandsektoren yder en høj service og leverer den bedste kvalitet.• At forbrugerne får vand til rimelige priser, og at de sikres lavere priser, end de hidtil har betalt. • At vandpriserne skal være gennemskuelige for forbrugerne, så de kan se, hvad de betaler for.• At der skal skabes gennemsigtighed og sammenlignelighed.• At sektoren rustes til de kommende års udfordringer med at beskytte grundvandet mod forureningmed pesticider og nitrat.FVD bakker op om den politiske aftale om en effektiv vandsektor. FVD kan også fuldt ud tilslutte sig lovens mål-sætninger. Målsætninger, som de private vandværker allerede lever op til.Se Bilag 4.4.1. Vandsektorlovens nye krav til vandværkerneVandsektorloven indeholder syv konkrete krav og instrumenter til at sikre, at vandsektoren kan leve op til degivne målsætninger:4.1.1. De kommunale vand- og spildevandsforsyninger skal udskilles i selvstændige selskaber medegne regnskaber fra 2010Status:De selvstændige selskaber har medført den ønskede adskillelse af myndighed og drift.På længere sigt vil det også medføre økonomiske besparelser.4.1.2. Indførelse af ensartede regler for årsregnskab og åbningsbalanceDe private vandværker har hele tiden været omfattet af årsregnskabsloven.De kommunale vand- og spildevandsforsyninger aflægger nu også regnskaber efter årsregnskabsloven, hvilketbetyder, at de kommunale vandværker sidestilles med de private.Status:Denne lovændring har således kun betydning for den offentlige forsyning.4.1.3. Indførelse af procesorienteret benchmarkingFVD og de private vandværker hilser procesorienteret benchmarking velkommen. Procesorienteret benchmar-king er et nyttigt ledelsesværktøj til at drive vandværker så effektivt som muligt. Nyttigt, når sammenligningentager udgangspunkt i vandværker med de samme karakteristika.Status:FVD er ved at udarbejde et udkast til et benchmarkingsystem, som vi ser frem til, at Miljøministeriet godkender.4.1.4. Indførelse af miljø- og arbejdsledelseFVD mener, at miljøledelse også er et vigtigt redskab i alle vandværker, og byder dette initiativ velkommen.Status:FVD deltager i en arbejdsgruppe i Miljøministeriet om indførelse af miljø- og arbejdsledelse. FVD håber, at dersnart kan indføres et obligatorisk digitalt ledelsessystem, som er baseret på FVD´s nuværende papirversion afledelsessystemet.11

4.1.5. Indførelse af regler om prisloft og resultatorienteret benchmarkingPrisloft:Bekendtgørelsen om fastsættelse af prisloft m.m. tager ikke hensyn til de særlige forhold i den private sektor. Deter nødvendigt at udarbejde et helt specifikt regelsæt for den private vandsektor. Sker dette ikke, vil en prisloft-regulering, hvor der er indarbejdet et effektiviseringskrav, udvikle sig til en katastrofe. Enhver yderligere udgift vilnødvendigvis betyde en takststigning, som kun kan sendes videre til forbrugerne.I den danske vandforsyningslov eksisterer ”hvile i sig selv-princip”. Det betyder, at vandværkerne ikke må opkræve afgifter til andet end driften af selve vandværket.De private vandværkers opgave har altid været at levere kvalitetsdrikkevand til lavest mulige pris. Et kig på deprivate vandværkers priser vil dokumentere, at det også sker i virkeligheden.Se Bilag 5.Resultatorienteret benchmarking:Ifølge vandsektorloven skal vandværkerne sammenlignes systematisk med hinanden for at opnå en effektiv sek-tor med stor gennemsigtighed.Resultatorienteret benchmarking skal føre til effektiviseringsprocenter, som skal være det instrument, der brugestil at sætte driftsudgifterne ned og dermed give et lavere prisloft.Tanken er, at der skal opstilles et mål for de mest effektive vandværker, som de øvrige vandværker måles i forholdtil. På den måde vil effektiviseringspotentialet for hvert vandværk blive synligt.FVD gør opmærksom på, at der kan være store unøjagtigheder forbundet med den resultatorienteret benchmar-king, som Forsyningssekretariatet vil benytte. De enkelte vandværker lever med store forskelle i jordbundsforhol-dene, afstande, råvandets kvalitet og beskaffenhed. Disse geologiske og geografiske forhold har overordentlig stor indflydelse på de tal, der skal bruges i benchmarkingen.I det lys er det derfor yderst tvivlsomt, om resultatorienteret benchmarking kan give et nuanceret billede, somkan bringes i spil og pege på et effektiviseringspotentiale på de enkelte vandværker.Se Bilag 6.Status:Som forudsagt viser erfaringerne, at prisloftet i den private vandsektor er blevet en katastrofe.FVD har kendskab til talrige eksempler, hvor kravet om prisloft betyder, at vandværker har været nødt til at ef-fektivisere driften med beløb, som overstiger de faktiske driftsudgifter.• • • • • Fastsættelsen af prisloft betyder, at vandværkernes eventuelle henlæggelser (formue) skal afvikles.Den nye værdiansættelse af vandværkerne betyder, at de første kommuner allerede har godkendt nyetakstblade, hvor prisen på nytilslutninger til ledningsnettet stiger fra ca. 30.000 kr. til 90.000 kr.Adskillige private vandværker har allerede anket Forsyningssekretariatets afgørelser til Konkurrenceanke-nævnet, som har taget en række sager op til ny behandling. Det er sket med henvisning til lovgivningen,der fastslår, at der skal ske en individuel vurdering af alle sager.Konkurrencenævnet har truffet afgørelse i disse sager og har sendt sagerne tilbage til Forsyningssekreta-riatet til fornyet behandling.Udfaldet af Forskningssekretariatets fornyede behandling har været, at flere vandværker har fået fjernet kravet om individuel effektivisering.

FVD spørger forundret, om det er denne minimale prisforskel i den private vandsektor, som gør, at der nu bliveretableret en central prisreguleringsmyndighed? En myndighed, som skal gennemgå 2.500 private vandværkersbudgetter og regnskaber?Her vil både en prisregulering og prisloft efter de gængse principper slet ikke kunne matche ønsket om billigerevand til forbrugerne.Status:De private vandforsyninger hører derfor ikke hjemme under vandsektorloven, da de private vandværker leverevand til yderst rimelige priser, som det ses ovenfor i eksemplet.Se Bilag 7.4.1.7.Beskatning af vandsektorenAf historiske grunde har vandværkerne ikke betalt skat, ligesom de ikke har udbetalt udbytte.Da vandsektorloven trådte i kraft 1. januar 2010, blev vandværkerne omfattet af selskabsskattelovens bestemmel-ser, hvilket betyder, at vandværkerne nu skal betale skat af den forrentning, som deres investeringer giver i afkast.Det var der ikke var lagt op til i lovforslaget til vandsektorloven.Selv om loven er trådt i kraft, er der fortsat stor uenighed om, hvordan de indgangsværdier, der skal bruges i denskattemæssige åbningsbalance, skal fremkomme.Det er vanskeligt, at opnå en forrentning af den investerede kapital. Vandværkerne bliver i forvejen drevet efter”hvile i sig selv-princippet” og kan derfor ikke skabe et overskud. Vandværkerne kan alene henlægge overskuddet til reinvestering i deres anlæg.Allerede nu kan FVD konstatere, at disse vandværkers afskrivninger rent skattemæssigt ikke vil følge deres afskriv-ning i forhold til pris- og levetidskataloget. Dermed vil der blive et overskud, som skal beskattes.FVD mener, at tanken om denne beskatning er en forfejlet opfattelse af vandsektoren og kun vil medføre, atforbrugerne får dyrere vand.13

§ 1 a. Loven har til formål at sikre hensynet til princippet om omkostningsdækning, herunder miljømæssige og ressourcerelaterede omkostninger, og prissætning med tilskyndelsesvirkning. Derudover tages der hensyn til, atde forskellige vandanvendelsessektorer yder et passende bidrag, og til princippet om, at forurener betaler.§ 2. Ved administrationen af loven skal der lægges vægt på vandforekomsternes omfang, på befolkningens ogerhvervslivets behov for en tilstrækkelig og kvalitetsmæssigt tilfredsstillende vandforsyning, på miljøbeskyttelseog naturbeskyttelse, herunder bevarelse af omgivelsernes kvalitet, og på anvendelse af råstofforekomster.Stk. 2. Miljøministeren fastsætter med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslut-ninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår:• • • • tilladelser eller dispensationer kan meddeles efter §§ 18, 20, 21, 25-27 og 69, stk. 2,påbud kan meddeles efter § 36,indsatsplaner administreres efter § 13 ogregler om indretningen, placeringen og vedligeholdelsen af vandindvindingsanlæg, om forsyningsanlæg og om vandanlæg udarbejdes efter § 56.

Bilag 2: Vandforsyningslovens § 52a – bI vandforsyningslovens § 52a -b anføres, hvilke opgaver vandforsyningen kan anvende midler til.§ 52 a. Ved levering af vand fra et alment vandforsyningsanlæg kan i prisen indregnes nødvendige udgifter tilindvinding og distribution af vand, lønninger og andre driftsomkostninger, administration, driftsmæssige afskriv-ninger, forrentning af fremmedkapital og underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med etableringog væsentlig udbygning af forsyningssystemerne og henlæggelser til ny investeringer.Desuden kan et alment vandforsyningsanlæg afholde udgifter til rådgivning af sine kunder om vandbesparelser,finansiering af vandbesparende foranstaltninger samt deltagelse i vandværkssamarbejder og lignende. Herudover kan indregnes udgifter til kortlægning, overvågning og beskyttelse af de vandressourcer, som anlæg-get indvinder fra eller i fremtiden kan forventes at indvinde fra, i det omfang en sådan supplerende overvågningog beskyttelse ud over den offentlige kortlægning, overvågning og beskyttelse er nødvendig eller hensigtsmæs-sig for vandforsyningsanlægget.Der kan endvidere indregnes udgifter til dækning af afgifter, jf. §§ 24 a og 24 b og § 35 i lov om miljømål m.v. forvandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder.Stk. 2. Hel eller delvis overdragelse af et alment vandforsyningsanlæg må hverken direkte eller indirekte føre tilhøjere priser for ydelser fra det pågældende anlæg, herunder som følge af indregning af forøgede udgifter tilfinansiering med fremmed kapital, driftsmæssige afskrivninger eller forrentning af indskudskapital.Stk. 3. Stk. 1 og 2 omfatter også prisfastsættelsen for salg af vand mellem almene vandforsyningsanlæg.Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om prisfastsættelsen efter stk. 1, herunder regler om for-rentning af indskudskapital.§ 52 b. Almene vandforsyningsanlæg kan etablere et samarbejde med henblik på samlet varetagelse af og forde-ling af udgifterne til kortlægning, overvågning og beskyttelse af vandressourcerne som nævnt i § 52 a og andreaktiviteter, der har til formål at forebygge eller afhjælpe forsyningsproblemer forårsaget af kvaliteten af dissevandressourcer.Stk. 2. Vilkårene for et samarbejde efter stk. 1 aftales af de deltagende parter, jf. dog stk. 3, § 48, stk. 2, og § 53.Det kan herunder aftales, at samarbejdet skal overtage alle eller visse af de beføjelser, som ejeren af hvert enkeltvandforsyningsanlæg har efter denne lov med undtagelse af opkrævning af bidrag som nævnt i § 53.

Bilag 4: Vandsektorlovens tilblivelseKonkurrenceredegørelsen 2003Konkurrencestyrelsen gennemgik i konkurrenceredegørelse fra 2003 hele vandmarkedet i Danmark.Konkurrenceredegørelsen pegede på, at der var et betydeligt effektiviseringspotentiale inden for vandsektoren.Redegørelsen anslog, at der kunne spares over 1 mia. kr. årligt, hvis alle forsyningsvirksomheder og vandselskaberkunne drives lige så effektivt som de bedste i branchen (fordelt med 500 millioner i henholdsvis vandforsyningog spildevandsforsyning).På baggrund af 20 private vandforsyningers regnskaber slog redegørelsen også fast, at der ikke var et tilsvarendeeffektiviseringspotentiale for de private, forbrugerejede vandforsyningsselskaber. En række af de forbrugerejedevandforsyningsselskaber er traditionelt blevet drevet med fokus på lave takster.Konkurrencestyrelsens gennemgang af disse 20 regnskaber konkluderede, at der ikke var en reel sammenligne-lighed mellem de private og de kommunale forsyninger. Blandt andet på grund de private vandværkers ander-ledes drifts- og styreform med for eksempel frivillige, forbrugervalgte bestyrelser.Konklusionen fra Konkurrencestyrelsen var derfor, at der ikke var basis for samme effektiviseringsmuligheder i deprivate vandforsyningsselskaber som i resten af vandsektoren.Det Økonomiske Råds halvårsrapportDet Økonomiske Råds halvårsrapport fra 2004 pegede også på betydelige effektiviseringsmuligheder i vandsek-toren.Citat fra notatet:”Analysen viser, at private forbrugerejede vandforsyninger er mere effektive end offentligt eje-de, og at der ville kunne opnås en besparelse på ca. 304 mio. kr. pr. år, hvis de offentlige var ligeså effektive som de private.”På vej mod en ny lovKonkurrencestyrelsens undersøgelse og det efterfølgende lovarbejde fokuserede kun på de kommunale vand-forsyninger (og spildevandsforsyninger).FVD står derfor helt uforstående over for, at de private vandforsyninger, som udpumper over 200.000 m3om året,pludselig blev skrevet ind i loven (synes at blive indført i loven som en tilføjelse til § 2). Især når vi forholder os tilKonkurrencestyrelsens bemærkninger om de private vandforsyninger jf. ovenfor.Konkurrenceredegørelsen pegede blandt andet på:• • store forskelle i vandpriser mellem kommunernesektoren er ikke tilstrækkelig effektiv, og at der kan spares mindst 1 milliard kr.

EmbedsmandsudvalgEfterfølgende nedsatte regeringen et embedsmandsudvalg til at gennemføre en analyse af vandsektoren. Den11. maj og den 24. august 2004 var hele vandbranchen inviteret til seminarer.Også på disse seminarer blev der fremsat massiv kritik fra en enig branche.Regeringens ideoplægDen 13. oktober 2005 udsendte embedsmandsudvalget regeringens idéoplæg med en række sigtelinjer og for-slag til, hvordan vandsektoren kunne få bedre rammer i fremtiden.Den 28. november 2005 blev alle interesserede parter inviteret til en konference, hvor der var mulighed for atkommentere oplægget, ligesom skriftlige bemærkninger kunne fremsendes indtil den 1. december 2005.Efter flere års drøftelser, udvalgsarbejde samt mange hundrede siders rapporter og høringssvar blev resultatet et10 siders idéoplæg, som beskrev de forslag til initiativer, der kan iværksættes for at modernisere reguleringen og organiseringen af vandsektoren.Det er rigtigt flot, at skære flere hundrede sider ned til kun 10 sider. Bagsiden er imidlertid, at alt for mange detal-jer m.m. er skåret væk, hvilket betyder, at mange politikere ikke helt har forstået rækkeviden af konsekvenserne,når de anførte ideer blev ført ud i livet.Forlig om en mere effektiv vandsektorDen 1. februar 2007 indgik miljøminister Connie Hedegaard på regeringens vegne forlig med flertallet af Folke-tingets partier.Man skulle tro, at næsten fire års forarbejde ville danne grundlag for et grundigt, gennemarbejdet og gennem-tænkt oplæg om den fremtidige vandsektor. Men nej, sådan gik det ikke.FVD hilser de fleste af de foreslåede reformer velkomne, men understreger samtidig, at der efter foreningensopfattelse er enkelte forslag, som – rent ud sagt – er tåbelige.FVD (Foreningen af Vandværker i Danmark) blev som brancheorganisation inviteret til at deltage i følgende ar-bejdsgrupper:• • • Arbejdsgruppe om benchmarking.Arbejdsgruppe om prisloftregulering.Arbejdsgruppe om teknologiudvikling.

Da vores effektivitet måles i kroner og øre, må vi konstatere, at det næsten ikke kan gøres mere effektivt. Deprivate vandværker lever fuldt ud op til bemærkningerne i konkurrenceredegørelsen, fordi vi udliciterer alle re-noverings- og anlægsopgaver, således at ressourcer til drift og administration holdes på et absolut minimum.Vi mener desuden, at det er besynderligt, at Forsyningssekretariatet ikke har undersøgt forskellen mellem privateog kommunalt ejede forsyninger – især når redegørelsen fra 2003 slår fast, at der ikke er noget effektiviserings-potentiale i den private sektor.Tallene ovenfor bekræfter Konkurrencestyrelsens redegørelse.Den undersøgelse, som Forsyningssekretariatet henviser til, dækker således kun de tidligere kommunale forsy-ninger.Ad 2. FVD har undersøgt de private vandværkers samlede formueTallet viser 546 mio. kr., hvilket i gennemsnit svarer til 4,4 mio. kr. pr. vandværk.I FVD betragter vi ikke dette beløb som et driftsoverskud, men som beløb, der over en årrække er blevet henlagttil nye anlæg, vedligeholdelse m.m.Likvid kapital giver vandværkernes bestyrelser mulighed for at handle hurtigt i akutte situationer ved eksempel-vis forurening, lækager og andre uheld. I sådanne situationer er det helt afgørende, at bestyrelserne kan handlehurtigt og ikke skal bruge tid på lange forhandlinger om optagelse af lån (og efterfølgende dokumentere overforForsyningssekretariatet, at det mest fordelagtige tilbud blandt de indhentede lånetilbud er blevet valgt).Derudover henleder FVD opmærksomheden på, at de private forbrugerejede vandværkers regnskaber og priser(herunder henlæggelser) godkendes hvert år på generalforsamlingerne.Loven mangler forståelse for de private vandværkerFVD må konstatere, at ingen af Forsyningssekretariatets udmeldinger har fokuseret på de private vandværker, ogkonsekvenserne af denne nye lov vil ramme hårdt.• • • Udgifterne til at administrere loven vil stige markant – forventelig medover 30 mio . kr . årligt .Mange private vandværker vil gåkonkurs i løbet af en kort årrække (ca . 5 år) .De nuværende 2.2 mio. danske private forbrugere vil opleve, at vandprisenbliver mangedoblet .

Uanset at indberetningerne til prislofterne måske bliver lettere i de kommende år, vil de administrative udgifterikke blive mindre. FVD forventer, at de samlede udgifter for de private forbrugerejede vandforsyninger vil løbeop i mindst 30 mio. kr. årligt, hvis bestemmelserne om prisloft bliver fastholdt.Mindre vandforsyninger har færre forbrugere til at betaleFVD forudser, at vandpriserne i den private sektor vil stige markant i forhold til den offentlige forsyning. Det skyl-des i høj grad, at de private forbrugerejede vandforsyninger er relativt mindre end de offentlige. Dermed er derfærre forbrugere til at dele de fremtidige udgifter.Dette viser tydeligt, at vandsektorloven ikke oprindeligt var tiltænkt de private vandværker. Derimod var hoved-formålet at adskille kommunernes rolle som henholdsvis forsyningsvirksomhed og myndighedsudøver (jævnførministerens bemærkninger ved lovens fremsættelse).Prisloft tærer på vandværkers likvide kapitalDe private vandforsyninger – og dermed deres forbrugere – bliver hårdt ramt af de udmeldte prislofter.Det vil betyde:• • Afvikling af investeringsmidler ved nedsættelse af vandprisen i forhold til forbrugerne.Krav om reduktion af driftskonti.

For det første indebærer de udmeldte prislofter krav om effektivisering, hvor der ikke eksisterer et potentiale foreffektivisering.For det andet kan de private vandværker ikke mindske driftsomkostningerne yderligere og bliver dermed fangetaf en lovgivning. Loven forudsætter, at det enkelte vandværk har et overforbrug i forhold til nødvendige faktiske omkostninger.FVD har sammen med de største private vandforsyninger dokumenteret, at det udmeldte prisloft vil medføremeget alvorlige konsekvenser for den fremtidige drift. FVD mener, at den nye lovgivning alene er hensigtsmæs-sig i forhold til den kommunale vandsektor, hvor der vitterligt eksisterer et stort effektiviseringspotentiale.FVD vurderer, at vandprisen under alle omstændigheder ikke vil stige mere end få hundrede kroner om året. Såden kontrolfunktion, der skal sikre, at vandprisen for en familie ikke stiger mere end nødvendigt, er helt ude afproportion.Til gengæld betyder det, at vandværkerne nu skal finde 150.000-200.000 kr. hos deres forbrugere på grund af de massive indberetning, som loven kræver. Men det giver ikke forbrugerne hverken bedre eller billigere drikkevand.Efter de første udmeldinger om prisloft står det klart, at konkurrenceredegørelsen havde ret med hensyn til, atder ikke er noget effektiviseringspotentiale hos de private vandværker.Økonomiske konsekvenserDriften af Forsyningssekretariatet betales af vandværkerne.Fast årlig ”medlemspris” pr. vandværkPrivate vandværkers bidrag pr. forbrugerKommunale vandværkers bidrag pr. forbrugerØvrige udgifter bl.a. til udarbejdelse af materialerPrivate vandværker bidrag til ekstra udgifterKommunale vandværker bidrag til ekstra udgift21

Bilag 6: BenchmarkingResultatorienteret benchmarkingI tæt tilknytning til den ændrede økonomiske regulering er det besluttet, at der skal indføres obligatorisk bench-marking. Benchmarking vil gøre det muligt at måle og sammenligne vandværkernes miljøforhold, omkostninger,priser, organisation, kvalitet og service. Benchmarking skal dels sikre løbende effektiviseringer, dels at effektivise-ringerne ikke fører til sundheds-, miljø- eller forsyningsmæssige forringelser.Det er FVD’s opfattelse, at denne benchmarking ikke er et egnet værktøj, som kan bruges fornuftigt af en prisre-guleringsmyndighed til at sammenligne vandværkerne. Ifølge vandsektorloven skal vandværkerne sammenlig-nes systematisk med hinanden for at opnå en effektiv sektor med stor gennemsigtighed.Benchmarkingen, der skal gennemføres i vandsektorlovens regi, er en resultatorienteret benchmarking, som skalføre til effektiviseringsprocenter, der skal bruges til at nedsætte de udmeldte prislofter.Resultatorienteret benchmarking er derfor både et redskab til Forsyningssekretariatets kontrol og et ledelses-værktøj til vandværkerne.Det er et værktøj til at se på de forskellige processer og omkostninger, så de enkelte vandværker kan sammen-ligne sig med hinanden. Der opstilles et mål for de mest effektive vandværker, som de øvrige vandværker kanmåle og sammenligne sig med hinanden.Dermed fremkommer effektiviseringspotentialet for det enkelte vandværk. Det enkelte vandværks input ogoutput måles i forhold til hinanden.• • Input er netvolumenmål: Antal kilometer ledning, vandværk og boring.Output er driftsomkostninger holdt op mod netvolumenmålet.

Geologiske og geografiske forskelle bør spiller indDer er dog store unøjagtigheder forbundet med den type benchmarking, som Forsyningssekretariatet vil be-nytte.Eksempelvis er der meget store forskelle på de enkelte vandværker og deres jordbundsforhold, afstande, råvan-dets kvalitet og beskaffenhed. Det er altså både geologiske og geografiske forhold, der har stor indflydelse på de tal, der bruges i benchmarkingen.Ens kontoplanerDesuden er en god benchmarking afhængig af, at der bruges en standardkontoplan, som giver de rigtige datatil benchmarkingberegningen. Forsyningssekretariatet har dog ikke meldt ud, hvilke kontoplan der er hensigts-mæssig at bruge i benchmarkingen.Det er derfor tvivlsomt, om den benchmarking, som Forsyningssekretariatet vil gennemføre, rent faktisk kan giveet nuanceret billede af de enkelte vandforsyninger, og om det billede er klart nok til at udmønte effektiviserings-potentialer på de enkelte vandværker.Procesorienteret benchmarking – som ledelsesværktøjDet er FVD’s holdning, at benchmarking er et helt nødvendigt ledelsesværktøj.FVD mener også, at det er fornuftigt at offentliggøre resultaterne af benchmarkingen, så der skabes større gen-nemsigtighed i vandsektoren.Disse tiltag er nødvendige for at sikre, at de kommunale vandværker kan drives på en professionel måde, og atder kan foretages en sammenligning mellem alle vandværker uanset driftsform.

Formålet med at iværksætte et serviceeftersyn af vandværkerne er at indfri et meget stort beregnet økonomiskeffektiviseringspotentiale for vandforsyningssektoren ved bl.a. at sikre, at omkostningsstrukturer, kapitalforholdog effektivitet kan gøres gennemsigtige og sammenlignelige.Dette hensyn gælder primært for de offentligt ejede vandværker, hvor et vigtigt hensyn jo også er at sikre enfuldstændig adskillelse mellem det skattefinansierede og det brugerbetalte område.De private vandforsyninger er typisk organiseret som mindre, private selskaber med forskellige organisationsfor-mer. Ejerne, hvis repræsentanter også udgør selskabernes valgte ledelser, har en naturlig interesse i at drive sel-skaberne effektivt, så vandpriserne ikke bliver unødig høje. Dette har været princippet for de private vandværkeri mange år.Det er rimeligt, at forbrugerne og andre interessenter kræver øget gennemsigtighed i alle vandværker. Det sam-me gælder at den enkelte vandforsynings præstationer bliver synliggjorte gennem benchmarking, så der kansammenlignes på relevante og sammenlignelige nøgletal.Dermed kan forbrugerne vurdere priserne og sikre sig, at lave priser og overskud ikke dækker over misligholdelseaf de faste anlægsaktiver med deraf følgende risiko for sundhed, forsyningssikkerhed og vandkvalitet.Skal store og små vandværker bruge samme benchmarking?For de mindre vandværker, der er medlemmer hos FVD, ses der ikke umiddelbart en offentlig forpligtelse til atvaretage de private forbrugeres interesse i en effektiv og velfungerende vandforsyning i det enkelte selskab.Denne interesse bør forbrugerne selv kunne varetage via generalforsamlingen og de forbrugervalgte bestyrelser,hvis det sikres, at vandværkerne er forpligtet til at efterleve faste standardiserede måder at føre regnskaber og atregistrere aktiviteter og anlægsaktiver på.På den måde bliver vandværkerne forpligtet til at deltage i benchmarking med disse oplysninger og at offentlig-gøre de nøgletal, der gør præstationerne sammenlignelige med andre vandværker.Spørgsmålet er, om det er rimeligt at kræve, at alle almene vandværker skal deltage i benchmarking?FVD mener, at det er rimeligt, at forbrugerne får indsigt i og et troværdigt grundlag for at bedømme vandværketspræstationer og fremtidssikringen af forsyningen – også i de små vandværker.De forhold, som man kan forestille sig, at benchmarkingtal kan belyse, er eksempelvis:• • • • • • Overordnede karakteristika.Produkter og serviceydelser. Kapitalstruktur og faste anlæg.Processer og funktioner.Forbrug af personale.Forbrug af øvrige ressourcer.

Bilag 7:Brev: FVD’s evaluering af fem vigtige problemer ved vandsektorlovenTil Naturstyrelsen10. april 2012Evaluering af VandsektorlovenNaturstyrelsen har ved skrivelse af 10. februar 2012 anmodet kontaktudvalgets medlemmer om at fremkommemed fem problemstillinger ved vandsektorloven, som organisationen finder, er de vigtigste at inddrage i redegø-relsen i forbindelse med evalueringen.FVD har siden lovens tilblivelse konstant gjort opmærksom på, at foreningen ikke finder, at de private, forbrugere-jede og forbrugerstyrede vandværker bør være omfattet af lovens krav om prislofter og afvikling af forbrugernesopsparede kapital, fordi: • Sigtet med loven blot var at adskille kommunernes rolle som hhv. forsyningsvirksomhed og myndig-hedsudøver. Dette er sket ved lovens vedtagelse.• Konkurrenceredegørelsen vurderede, at der ikke er et tilsvarende effektiviseringspotentiale i de private forbrugerejede vandforsyningsselskaber, som traditionelt drives efter ”hvile i sig selv” - princippet. • Vi har dokumenteret vores effektivitet derved, at vi leverer Danmarks billigste kvalitetsdrikkevand, som ligger langt under udviklingen i pristallet.

1. Vi ønsker at styrke og fremme det frivillige engagement og ejerskab til dendecentrale, private forbrugerstyrede og forbrugerejede vandforsyning• Vi ønsker at bevare den decentrale vandforsyning som er en helt unik styrke for dansk drikkevand. Vand-værkerne drives af frivillige bestyrelser, som er valgt af og blandt forbrugerne. Dette medfører lokalt enga-gement og ejerskab til forbrugernes egen vandforsyning.I modsætning til de udskilte kommunale forsyninger, hvor forbrugernes indflydelse er stærkt begrænset, er forbrugerindflydelsen i de private forbrugerstyrede vandværker demokratisk og stadfæstet i vandvær-kets vedtægter, som præciserer årlige generalforsamlinger. Heraf fremgår, at alle medlemmer, som harbetalt tilslutningsbidrag, kan deltage og har stemmeret og, at ingen forbruger har fortrinsret frem for enanden uanset størrelsen af det indbetalte tilslutningsbidrag. Lige så vel som kommunen skal godkende vandværkets takstblad, kunne kommunen tillige tillægges godkendelsesmyndighed til vandværkets ved-tægter.

3. Vi ønsker, at de private forbrugerstyrede vandforsyninger belastes mindstmuligt af dyr og omfattende administration• Alle private vandværker, som generelt må betragtes som mindre vandforsyninger i forhold til de helt store, belastes økonomisk af de i loven krævede oplysninger om åbningsbalancer, regnskaber og øvrige op-lysninger. Vandværkerne er påført store udgifter til revisionsselskaber og rådgivende ingeniørfirmaer, ud-over den takst på 32.000 kr. der årligt skal indbetales til Forsyningssekretariatet og som særligt belaster demindre vandværker. Den samlede ekstra administration koster vandværkerne imellem 100.000 kr. og200.000 kr. om året. Dette har ikke været lovens intention.Den omfattende administration, der er en følge af vandsektorloven, belaster de frivillige folkevalgte i en sådan grad, at flere af dem overvejer at give op og aflevere vandværkets nøgle til kommunen, fordi de ikkeorker mere. Dette har ikke været lovens intention.

4. Vi ønsker fortsat, at de private forbrugerstyrede vandværker overvåges afden lokale kommunale vandmyndighed• Lige såvel som det er logisk, at de kommunalt ejede selskabers regnskaber og priser overvåges af staten, i og med at der er sket en adskillelse imellem kommunens rolle som forsyningsvirksomhed og myndighed,er det logisk, at de private forbrugerstyrede vandværker fortsat overvåges af kommunen lige som i dag,hvor vandværkerne er underkastet kontrol af regnskaber og vandpriser af den kommunale vandmyndig-hed. Det er en simpel og effektiv metode, idet vandværkerne udarbejder dokumentation i form af regn-skaber efter årsregnskabsloven, som hvert år godkendes af vandværkets andelshavere på generalforsam-lingen.Vi ønsker, at tilsynet med vandværkernes økonomi fortsat er placeret ved kommunen. Først, såfremt der måtte opstå uenighed imellem kommunen og et vandværk om priserne, kunne det være hensigtsmæs-sigt, at sagen blev behandlet ved en statslig myndighed.I den gældende lov er grænsen for inddragelse af de private vandværker sat ved 200.000 m3/årligt. Der foreligger ikke en sagligt begrundet dokumentation for denne grænse, som lige så vel kunne have været sat ved 2 mio. m3eller højere. Kun 122 af de 2.050 private forbrugerstyrede FVD vandværker eromfattet af loven. Kommunerne skal altså fortsat kontrollere de øvrige godt 1.900 private forbrugerstyredeFVD-vandværker. Der er altså ingen saglig begrundelse for kun at inddrage de 122 vandværker under lo-ven.

5. Vi ønsker fortsat, at de private forbrugerstyrede vandværker skal kunne rådeover en likvid driftskapital af en hensigtsmæssig størrelse• • • Det er ikke hensigtsmæssigt, at værkerne skal afvikle den helt nødvendige likvide driftskapital, der skaltjene til udskiftning af ledningsnet, renoveringer på vandværket, etablering af nye drikkevandsboringereller håndtering af større forureninger.Denne driftskapital er opsparet af forbrugerne og godkendes på den årlige generalforsamling ved regn-skabsaflæggelsen og fastsættelsen af vandværkets priser.Forsyningssekretariatet har beregnet, at forbrugerne i gennemsnit over tid har indbetalt 400 kr. til den fælles økonomiske buffer. Denne buffer skal nu afvikles over 10 år, altså gennemsnitligt med 40 kr. om åretpr. forbruger. Dette betyder, at forbrugerne i stedet skal belastes ved optagelse af lån, når der skal reno-veres, med heraf følgende udgifter til renter.Hidtil har et vandværk, såfremt der var behov for en ekstraordinær opsparing til en planlagt investering, fået dette godkendt ved den årlige generalforsamling. Andelshaverne har altså på demokratisk vis kunne beslutte, om det ville være mest formålstjenligt at opspare den nødvendige kapital for den pågældendeinvestering eller at låne pengene. Hidtil har kommunen også haft lejlighed til at nægte en opsparing viaen manglende godkendelse af taksterne. De private forbrugerstyrede vandværker ønsker fortsat at havedenne mulighed.