Miljøudvalget 2012-13
MIU Alm.del Bilag 426
Offentligt
NOTAT
Jord & AffaldJ.nr. MST 001-09613Ref. Annsc/sornmDen 11. september 2013
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALGKommissionens forslag til ændring af forordning (EF) nr. 1013/2006om overførsel af affald (for så vidt angår inspektioner)KOM(2013)5161. Resume
Forslaget har til formål, at imødegå illegal eksport af farligt affald og afaffald til deponering uden for EU ved at sikre en mere ensartet gennemfø-relse af kontrolbestemmelserne i forordningen om overførsel af affald i heleEU. Virkemidlerne er 1) minimuskrav til inspektioner i hele EU, 2) krav ominspektioner af affaldsbehandlingsanlæg og stikprøvekontrol af overførsleraf affald samt 3) mulighed for at kræve dokumentation fra mistænkte forulovlige overførsler og kontrol af emballering. Medlemslandene skal priori-tere indsatsen på baggrund af konkrete risikovurderinger og den skal be-skrives i årlige inspektionsplaner.Det vurderes, at det vil koste ca. 1-2 årsværk – faldende til ½- 1 årsværkefter 2-3 år - for staten at formalisere det arbejde, der allerede foregårvedrørende inspektioner – både vedrørende planlægningsaspektet og ved-rørende udførelsen af inspektionerne. Krav om dokumentation fra mistænk-te forventes ikke at ville påføre medlemsstaterne yderligere omkostninger,og vil i overensstemmelse med forureneren-betaler-princippet kun medføreudgifter for de virksomheder, hvor der er en konkret begrundet mistankeom, at der foregår ulovlige overførsler af affald. Det er Kommissionensvurdering, at de samlede udgifter forbundet med forslaget vil kunne opvejesaf de økonomiske og sociale fordele (fordele for det indre marked for affaldi form af lige konkurrence og dermed potentielt flere arbejdspladser i af-faldssektoren i EU og mindre tab af ressourcer, sparet oprydning efter for-ureninger, sparet tilbagetagning af ulovlige overførsel af affald, m.v.).Det er vurderingen, at forslaget vil have en begrænset positiv påvirkning afbeskyttelsesniveauet i Danmark. For EU som helhed er påvirkningen posi-tiv.
2.BaggrundMedlemslandene modtog den 22. juli 2013 Kommissionens ovennævnteforslag fra Rådssekretariatet. Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 192, ogskal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren omden almindelige beslutningsprocedure i TEUF artikel 294.Forslaget prioriteres af det Litauiske formandskab og er sat på dagsordenentil politisk drøftelse på Rådsmødet den 14. oktober 2013.3.Formål og indholdForslaget har til formål, at imødegå illegal eksport af farligt affald og afaffald til deponering uden for EU ved at sikre en mere ensartet gennemfø-relse af kontrolbestemmelserne i forordningen. Virkemidlerne er 1) mini-muskrav til planlægning af inspektioner i hele EU, 2) krav om kontrol afaffaldsbehandlingsanlæg og stikprøvekontrol, samt 3) mulighed for at kræ-ve dokumentation fra mistænkte for ulovlige overførsler og for kontrol afemballering.Der henvises i forslaget til, at illegale transporter af farligt affald eller afaffald til deponering udenfor EU vurderes at have et betydeligt omfang ogofte med alvorlige konsekvenser for miljøet eller menneskelig sundhed i deområder, hvor transporterne ender. Der henvises endvidere til, at manglenpå harmoniserede inspektionsprocedurer underminerer det indre markedsfunktion og at lovlydige virksomheder sættes i en økonomisk dårligere situ-ation p.g.a. ulige vilkår som følge af store forskelle i håndhævelsen i deenkelte EU-lande. Det anføres videre, at en styrket tillid til systemet foroverførsel af affald blandt erhvervsdrivende, vil tilskynde virksomheder igenanvendelses- og affaldshåndteringssektoren til at investere og skabe nyejob.Forslaget indeholder følgende elementer:1) Krav om planer for inspektioner:- Krav om at medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndighederudarbejder planer for inspektioner, der dækker hele landet og alle overfør-selstyper (vej, hav, jernbane), inspektioner af anlæg og virksomheder, ogsom omfatter følgende elementer:- strategi og målsætning med angivelse af ressourcer- fordeling af opgaver mellem myndigheder- samarbejdsmetoder for involverede myndigheder- en vurdering af uddannelsesbehovet og bestemmelser om regelmæssige2
uddannelsesprogrammer- risikovurderinger- prioritering og en beskrivelse af disse- oplysninger om antal og typer af inspektioner- offentliggørelse af planerne- et-årlig revision af planerne med evalueringForslaget normerer ikke antallet af inspektioner med overførsler af affald(stikprøver).2) Krav om tidlig inspektion af affaldsvirksomheder og stikprøvekontrolKrav om at medlemsstaterne indfører bestemmelser om inspektion af anlægog virksomheder, der håndterer affald og stikprøvekontrol af overførsler afaffald eller den derved forbundne nyttiggørelse eller bortskaffelse.3) Dokumentation fra mistænkte for ulovlige overførsler:Direkte hjemmel til, at de kompetente myndigheder af mistænkte for ulov-lige overførsler kan kræve dokumentation for, a) at der er tale om en over-førsel af et produkt og ikke overførsel af affald samt b) dokumentation forbehandlingsform og behandlingsstandard på nyttiggørelsesanlæg.Desuden etableres der direkte hjemmel til, at det kan kontrolleres, at affal-det er passende emballeret.4) Andre elementer:a) Hjemmel til, at Kommissionen kan vedtage delegeret retsakter ved-rørende tekniske og organisationsmæssige krav til den praktiskegennemførelse af elektronisk dataudveksling ved forelæggelse afdokumenter og oplysninger under forordningens kontrolsystem ogdet foreslås, at forordningens tilpasses TEUF artikel 291 for så vidtangår retsakter, der skal vedtages efter den nye udvalgsprocedure.Artikel 59 i forordning 1013/2006 opregner på hvilke området det ertilfældet.b) Definition af genbrug indsættes i forordningen svarende affaldsdi-rektivets definition.4.Europa Parlamentets udtalelserSagen er overgivet til Parlamentets miljøudvalg (ENVI), som endnu ikkepåbegyndt sin behandling af sagen, og tidsplanen herfor kendes p.t. ikke.3
5. NærhedsprincippetUdover det faktum, at overførsler af affald er grænseoverskridende, angiverKommissionen i sin analyse, at forudsætningen for et velfungerende indremarked for affald er effektive inspektioner. Herved sikres lige konkurren-cevilkår, og det sikres at miljø og sundhed ikke udsættes for fare. Det anfø-res også, at dårlig håndhævelse i ét land øger håndhævelsesbyrden i andrelande og betyder, at de ikke- lovlydige virksomheder kan ”port-shoppe”.Endelig påpeges det, at såfremt miljøpåvirkningen i tredjelande af EU pro-duceret affald skal mindskes, er det nødvendigt, at EU adresserer det svage-ste led i kæden – håndhævelsen.Da formålet med forslaget vedrører indsats overfor grænseoverskridendeforurening og bidrager til, at der skabes ens konkurrencevilkår i medlems-landene og da formålet med forslaget samlet set vurderes bedst at kunneindfries ved hjælp af regulering på fællesskabsniveau, finder Regeringen, atforslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.6. konsekvenser for DanmarkGældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:Området er reguleret i miljøbeskyttelsesloven, affaldsbekendtgørelsen, be-kendtgørelse om overførsel af affald samt miljøtilsynsbekendtgørelsen.Kravene til planlægning af inspektioner og krav om kontrol af affaldsbe-handlingsanlæg og stikprøvekontrol kan kræve mindre justeringer og præ-ciseringer i bekendtgørelse nr. 421 af den 8. juni 2012 om overførsel afaffald. De indholdsmæssige krav opfyldes alle – bortset fra kravet om eva-luering og offentliggørelse – i Danmark, men vil skulle formaliseres.For så vidt angår den direkte hjemmel til at kræve dokumentation af mis-tænkte for ulovlige overførsler, hvor myndighederne tidligere har anvendtmiljøbeskyttelsesloven bestemmelser, vil det betyde, at myndighederne vedkontrol af overførsel af affald, får direkte hjemmel i forordningen.Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:Kommissionens vurdering af forslagets økonomiske konsekvenser:Kommissionen angiver, at de medlemslande, der allerede udfører inspekti-oner vil få små ekstra omkostninger og formentlig endda lavere omkostnin-ger, såfremt flere andre lande udfører bedre inspektioner. De lande, der ikkep.t. udfører inspektioner, vil få ekstra omkostninger til inspektører, forbere-delse og udøvelse af inspektionerne, anlægsudgifter til IT. Kommissionenvurderer, at det samlet vil koste medlemslandene 4. mio Euro/ 30 mio kr.4
om året.Kommissionen angiver uddybende, at følgende er lagt til grund:- at én inspektør i et år koster 40-80.000 Euro/300.000-600.000 kr. ogat der i gennemsnit skal bruges to inspektører for at leve op til for-pligtelsen.- at én inspektions-dag koster 1000-1800 Euro/ 7500-13.500 kr.- at IT-investeringer for én inspektør koster 10.000 Euro/75.000 kr. iengangsudgiftKommissionen vurderer videre, at disse udgifter muligvis opvejes af deøkonomiske og sociale fordele og/eller finansieres af øgede indtægter frabøder. Ifølge analysen vil udgifterne til de ekstra inspektioner blive tjentind igen, såfremt 1 pct. af alle årlige inspektioner udløser gennemsnitligebøder. Kommissionen angiver videre, at såfremt fire store sager om tilbage-tagning af en ulovlig overførsel eller én alvorlig oprydningssag undgås omåret, vil der samlet set være tale om en økonomisk gevinst. Der henvisesbl.a. til Probo Koala oprydningen i Elfenbenskysten, der kostede 152 mio.Euro/1,1 mia. kr. samt til en tilbagetagningssag fra Nigeria til Nederlande-ne, der kostede 1,2 mio. Euro/9 mio. kr.Det er Kommissionens vurdering, at øgede udgifter til inspektioner ikke vilblive videreført til erhvervslivet. Kun i tilfælde af ulovlige aktiviteter vilerhvervslivet få udgifter i form af bøder, hvilket er i overensstemmelse medforureneren-betaler-princippet.For så vidt angår muligheden for at kræve dokumentation fra mistænkte forulovlige overførsler, vurderer Kommissionen, at det ikke vil påføre med-lemsstaterne yderligere omkostninger, men at det derimod vil medføre enbesparelse, da det er erhvervslivet, der skal frembringe oplysninger. Det ervidere Kommissionens vurdering, at det i overensstemmelse med forurene-re-betaler-princippet kun er de virksomheder, hvor der er en konkret be-grundet mistanke om ulovligheder, der vil blive underlagt dokumentations-kravet og dermed påført udgifter. Omfanget af udgifterne er ikke angivet.Udover angivelsen af, at såfremt fire store sager om tilbagetagning af enulovlig overførsel eller én alvorlig oprydningssag undgås om året, vil bety-de, at der samlet set vil være tale om en økonomisk gevinst, angiver Kom-missionen følgende økonomiske fordele: flere arbejdspladser (der henvisestil Rotterdam havn, hvor skærpet kontrol skabte 22 nye jobs for toldere ogaffaldsbehandlere), fordele for det indre marked for affald i form af ligekonkurrence og dermed potentielt flere arbejdspladser i affaldssektoren i5
EU og mindre tab af ressourcer (ressourcerne i affaldet udnyttes ikke opti-malt på ulovlige sub-standard anlæg og værdifulde råstoffer går til spilde).Regeringen er overordnet enig i Kommissionens vurderinger af økonomi-ske konsekvenser, herunder økonomiske fordele. Udgiftsniveauet for Dan-marks vedkommende ligger i den højeste ende af Kommissionens estima-ter.Statsfinansielle konsekvenser.Det er Regeringens vurdering, at det vil koste 1-2 årsværk at formalisere detinspektionsarbejde, der allerede foregår, i overensstemmelse med Kommis-sionens forslag vedrørende kravet om udarbejdelse af planer for inspektio-ner og vedrørende udførelsen af inspektioner, omfattende bl.a. opstilling afmålsætninger, fastlæggelse af arbejdsfordeling mellem myndigheder, ud-dannelse, risikovurdering, offentliggørelse og revision. Efter en kortereperiode på 2-3 år må det forventes, at årsværkforbruget vil stabilisere sig på½-1 ekstra årsværk. Omkostninger i forbindelse hermed vil blive afholdtindenfor Miljøministeriets egne rammer.For så vidt angår krav om dokumentation fra mistænkte, er Regeringen eni-ge i Kommissionens analyse af, at det ikke vil påføre medlemsstaterneyderligere omkostninger, men at det derimod vil medføre en besparelse, dadet er erhvervslivet, der skal frembringe dokumentationen.Erhvervsadministrative konsekvenser.Regeringen er enig i Kommissionens analyse af, at det i overensstemmelsemed forureneren-betaler-princippet kun er de virksomheder, hvor der er enkonkret begrundet mistanke om ulovligheder, der vil blive underlagt doku-mentationskravet og dermed påført udgifter. Omfanget vurderes ikke atvære væsentligt.Samfundsøkonomiske konsekvenser.Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af de samlede samfunds-økonomiske konsekvenser, angivet ovenfor.Beskyttelsesniveau:Det er vurderingen, at forslaget vil have en begrænset positiv påvirkning afbeskyttelsesniveauet i Danmark, idet der indføres regulering og formalise-ring af arbejde, der allerede foregår ved planlægning og udførelse af in-spektioner på områder, der hidtil har været ureguleret eller ikke så præcistreguleret. For EU som helhed er påvirkningen positiv.6
7.HøringAlmindelig høringForslaget er udsendt i almindelig høring den 15. juli 2013 med frist til den30. august 2013. Der er indkommet høringssvar fra Dansk Industri, Danskaffaldsforening, Dansk Transport og Logistik, H.J. Hansen Genvindingsin-dustri A/S og ITD. Bemærkningerne er gengivet nedenfor.Banedanmark og Advokatrådet har meddelt, at de ikke har haft bemærknin-ger til forslaget.Dansk Industri (DI)støtter bestræbelserne på at ensarte og højne håndhæ-velsen af forordningen i alle medlemsstaterne, da forordningen anvendesforskelligt i de enkelte medlemsstater og derfor udgør en væsentlig konkur-renceparameter for danske virksomheder, som overfører affald til nyttiggø-relse i andre EU-medlemsstater. Særligt reglerne om, at medlemslandeneskal udarbejde planer for inspektioner vil efter DI’s opfattelse bidrage til atskabe ensartet håndhævelse af forordningen i EU.DI forventer, at de danske myndigheder i større grad fokuserer sin indsatspå ulovlige transporter af affald som produkt, hvor der ligger en stor miljø-mæssig gevinst. Endelige forventer DI, at adgang til at kræve yderligereoplysninger kun anvendes, hvor der er mistanke om ulovlig transport.Dansk Affaldsforening bifalder generelt et øget fokus på tilsyn, og at derskal udarbejdes planer for inspektioner, som bl.a. skal omfatte fordeling afopgaver mellem myndigheder, der er involveret i inspektionerne. Det børovervejes, om alle involverede myndigheder, hver især skal have en planeller om det kan organiseres. Planer skal også indeholde en vurdering afbehovet for uddannelse af kontrollører og bestemmelser om regelmæssigeuddannelsesprogrammer. Dansk Affaldsforening vil gerne bidrage til ud-dannelse og videns udveksling mellem de kommunale ”kontrollører”. Detbør overvejes at rykke den årlige evaluering af målene til en 4-års plan istedet for. Sluttelig bifalder Dansk Affaldsforening, at der især fokuseres påfarlige og problematiske affaldsstrømme, da det efter foreningens opfattelseer her, der virkelig kan gøres en miljø- og arbejdsmiljøforskel.Dansk Transport og Logistik (DTL) finder det positivt, at der gøres en ind-sats for, at alle medlemsstater lever op til forordningens regler af hensyn tilen høj miljøstandard, og fordi uens regler medfører konkurrenceforvridningfor de europæiske virksomheder. Set med danske virksomheders øjne er det7
vigtigt, at særligt modtagerlandene ligeledes møder forordningens krav.DTL finder, at Miljøstyrelsen må bero sig på udenlandske myndighederskontrol af ikke danske modtageanlæg. DTL støtter, at myndighederne kankræve dokumentation ved mistænkelige eksporter. Det opleves dog alleredei dag, at Miljøstyrelsen ofte beder om denne dokumentation.DTL savner et direkte krav i forordningen om, at transportører af affald skalvære registreret i nationale registre og savner ligeledes et krav om, at med-lemsstaterne anderkender og anvender andre medlemsstaters registreringer.DTL foreslår ligeledes, at brancheorganisationerne informeres løbende (år-ligt) om medlemsstaternes analyse og identificering af problematiske af-faldsstrømme, således at organisationerne kan informere og vejlede marke-dets aktører, herunder give feed-back til Miljøstyrelsen.H.J. Hansen A/S bemærker, at der ikke er nogen frist for fremsendelse afdokumentation og forslår, at sådan en tilknyttes. Ligeledes bemærkes det, atder kan opstå diskussion om, hvor detaljeret dokumentationen skal være ilyset af, at virksomhederne ligeledes kan være konkurrenter på teknologi(forretningshemmeligheder).ITD – Brancheorganisation for den danske vejgodstransport støtter forsla-get om at sikre en mere ensartet kontrol gennem minimumskrav til inspek-tioner i hele EU. ITD henstiller til, at kontrollerne af affald tilrettelægges,så de ikke generelt medfører forsinkelser og øgede omkostninger for devirksomheder, der udfører lastbiltransport af affald.ITD foreslår, at der udarbejdes en guideline til at tydeliggøre ansvars- ogpligtfordeling mellem de forskellige affaldsaktører, så risiko for fejl og mis-forståelser minimeres og henviser til inspiration fra ADR konventionenskapitel 1.4. (Europæisk konvention om international transport af farligtgods ad vej).Miljø-specialudvalgshøringForslaget har den 27. august 2013 været sendt i skriftlig høring i miljøspe-cialudvalget med frist til den 2. september 2013. Der er indkommet hø-ringssvar fra 3F og DI. Bemærkningerne er gengivet nedenfor.DI henviser til deres høringssvar under den almindelige høring.3F anmoder om, at det medtages, at ulovlig transport af affald ikke kunudgør en miljø- og sundhedsmæssig risiko, men også i høj grad udgør en8
arbejdsmiljømæssig risiko, idet de ansatte der medvirker til ulovlig trans-port af farligt affald, ikke har muligheden for, at beskytte sig mod de risicider kommer fra affaldet. Ud fra et arbejdsmiljømæssigt hensyn er det derforogså vigtigt, at der strammes op for at mindske mængden af transport affarligt affald.8.ForhandlingssituationenDe andre medlemslandes positioner kendes ikke endnu.9.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Regeringen er enigi behovet for at styrke håndhævelse af transportforordningen i EU, idet eneffektiv forebyggelse af ulovlige overførsler af affald kun opnås, hvis dergennemføres en mere effektiv kontrol i alle medlemslandene.Behovet for styrket håndhævelse er primært miljø- og sundhedsmæssigtfunderet. De mest problematiske ulovlige overførsler af affald vedrører så-ledes farligt affald og affald, der sendes til mangelfuld behandling ellerdumpning – både i og udenfor EU. Lækager fra sådant affald skader såledesjord-og vandressourcer og forårsager luftforurening via emissioner af f.eks.tungmetaller og persistente organiske oplysningsmidler.Men også sparede omkostninger til oprensning og tilbageførsel af affald,øget genanvendelse, lige konkurrencevilkår ift. sikring af overholdelse afbehandlings- og emissionsstandarder og dermed arbejdspladser er godebegrundelser for at forbedre håndhævelsen.Det oplyses i Kommissionens forslag, at man på baggrund af undersøgelseraf kontrollerede overførsler af affald fra EU perioden 2008-2010 anslår, at25 pct. af alle overførsler af affald fra EU er ulovlige (dvs. eksporter ud afEU).1) Krav om planer for inspektioner:Regeringen er enig i, at et krav om, at der udarbejdes planer for inspektio-nerne, vil bidrage til at give håndhævelsen i EU et løft. Især i de medlems-stater, hvor der ikke p.t. udøves tilsyn. I en række lande vil kravet dog pri-mært betyde en formalisering af det arbejde, der allerede udføres. For beggegrupper af lande må en evaluering – som foreslået – dog forventes at bidra-ge til forbedringer.Regeringen er enig i, at en risikovurdering og prioritering skal kvalificere9
inspektionerne, men er umiddelbart skeptisk overfor kravet om, at risiko-vurderinger og prioriteringer skal beskrives eksplicit i planen. Offentlighe-dens kendskab til sådanne vurderinger m.v. vil således helt åbenbart svæk-ke effektiviteten i inspektionerne væsentligt. Tilsvarende er Regeringenogså skeptisk overfor kravet om, at antallet og typen af inspektioner skaloplyses i planen. Disse oplysninger bør alene indgå i en efterfølgende eva-luering.For så vidt angår normeringen af, hvilke kompetente myndigheder der ud-arbejder planerne og i hvilket antal, lægger regeringen vægt på, at det over-lades til medlemslandene at definere, om det skal være én eller flere planerog hvilke(n) kompetent myndighede(r), der udarbejder planen/planerne.2) Krav om inspektion af affaldsvirksomheder og stikprøvekontrolRegeringen støtter også forslagets fokus på at sikre tidlig inspektion af virk-somheder, der håndterer affald og på at kræve stikprøvekontrol af overførs-ler af affald. Tidlig kontrol vil alt andet lige bidrage til bedre overholdelseaf forordningen og bedre konkurrencevilkår for de lovlydige virksomheder.For så vidt angår kravet om inspektion af virksomheder, der håndterer af-fald, savner Regeringen dog Kommissionens redegørelse for den præcisegrænseflade i.f.t. de allerede gældende kontrolbestemmelser i direktiv2008/98 om affald og direktiv 2010/75 om industrielle emissioner. Rege-ringen lægger til grund, at hensigten med forslaget ikke er at lave et paral-lelt inspektionssystem specifikt for overførsler af affald på sådanne anlægog virksomheder, der håndterer affald, hvilket Regeringen vil lægge vægtpå at få præciseret i forordningens bestemmelser.Tilsvarende er der brug for præcisering af, at der ikke ønskes stikprøvekon-trol med nyttiggørelse eller bortskaffelse foretaget udenfor egen jurisdikti-on.3) Dokumentation fra mistænkte for ulovlige overførsler:Regeringen støtter også, at de kompetente myndigheder eksplicit i forord-ningen får adgang til at kræve dokumentation fra virksomheder, hvor derforeligger en konkret begrundet mistanke om ulovlige overførsler for a) atder er tale om en overførsel af et produkt og ikke overførsel af affald, samtdokumentation for b) behandlingsform og behandlingsstandard på nyttiggø-relsesanlæg.Regeringen er således enig i, at det er helt afgørende, at der etableres bedrehåndhævelsesværktøjer i forhold til at kontrollere, om der er tale om en10
lovlig overførsel af et velfungerende second-hand-produkt eller en ulovligoverførsel af affald. Denne vurdering er en af de allerstørste udfordringer iden praktiske håndhævelse af forordningen. Regeringen lægger derfor vægtpå, at beviskravene til funktionalitet bliver præciseret – enten direkte i for-slaget eller ved krav om, at Kommissionen udarbejder en vejledning herom.Regeringen støtter, at forordningens krav om funktionsduelighedstest ses isammenhold med direktivet om elektronikaffald (2012/19 – WEEE-direktivet), hvor der ligeledes er etableret krav til funktionsduelighed vedmistanke om ulovlig eksport af WEEE affald.Endelig bør det også præciseres, hvem der kan anses som ansvarlig for atlevere denne dokumentation. Til supplering mener Regeringen, at det skalbeskrives, hvad konsekvensen af manglede dokumentation er, nemlig at detoverførte betragtes som affald, og at overførslen derfor ikke kan finde steduden at iagttage forordningens procedureregler.For så vidt angår forslaget om dokumentation for behandlingsform og be-handlingsstandard på nyttiggørelsesanlæg er Regeringen også enig medKommissionen i, at selv om inspektioner af anlæggene er en opgave formyndighederne i det land, hvor virksomheden befinder sig, så bør det væremuligt også for afsenderlandets myndigheder at vurdere behandlin-gen/nyttiggørelsen forud for overførslen, for dermed at sikre sig, at forord-ningens ”universelle krav” om miljømæssig forsvarlighed i artikel 49 over-holdes.Til supplering mener Regeringen, at det skal beskrives, hvad konsekvensenaf manglede dokumentation er, nemlig at behandlingen betragtes som ikke-forsvarlig efter en artikel 49 vurdering, og at overførslen ikke kan fortsæt-tes, men må returneres efter forordningens regler herom.Regeringen støtter også Kommissionens forslag om, at de kompetentemyndigheder kan kontrollere, at affaldet er passende emballeret. Regerin-gen så gerne, at det blev præciseret, hvornår der er foretaget passende em-ballering. Enten direkte i forslaget eller ved krav om at Kommissionen ud-arbejder en vejledning herom.Bestemmelsen henviser for alle tre aspekter til, at ”den kompetente myn-dighed” kan kræve dokumentation eller kontrollere. Dette bør efter Rege-ringens opfattelse præciseres, således at det gælder kompetente myndighe-der eller andre statslige myndigheder såsom politi og SKAT.11
4) Andre elementer:Regeringen støtter, at Kommissionen gives hjemmel til at vedtage delegeretretsakter vedrørende tekniske og organisationsmæssige krav til den prakti-ske gennemførelse af elektronisk dataudveksling ved forelæggelse af do-kumenter og oplysninger under forordningens kontrolsystem (tidsubegræn-set). Harmonisering af standarder m.v. i forhold til elektronisk dataudveks-ling er nødvendigt for at realisere potentialet for digitalisering af anmelde-proceduren under forordningen.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt FEU.
12