Miljøudvalget 2012-13
MIU Alm.del Bilag 420
Offentligt
1280456_0001.png
1280456_0002.png
1280456_0003.png
1280456_0004.png
1280456_0005.png
1280456_0006.png
1280456_0007.png
1280456_0008.png
1280456_0009.png
1280456_0010.png
1280456_0011.png
1280456_0012.png
1280456_0013.png
1280456_0014.png
1280456_0015.png
1280456_0016.png
1280456_0017.png
1280456_0018.png
1280456_0019.png
1280456_0020.png
1280456_0021.png
1280456_0022.png
1280456_0023.png
1280456_0024.png
1280456_0025.png
1280456_0026.png
1280456_0027.png
1280456_0028.png
1280456_0029.png
1280456_0030.png
1280456_0031.png
1280456_0032.png
1280456_0033.png
1280456_0034.png
1280456_0035.png
1280456_0036.png
1280456_0037.png
1280456_0038.png
1280456_0039.png
1280456_0040.png
1280456_0041.png
1280456_0042.png
1280456_0043.png
1280456_0044.png
1280456_0045.png
1280456_0046.png
1280456_0047.png
1280456_0048.png
1280456_0049.png
1280456_0050.png
1280456_0051.png
1280456_0052.png
1280456_0053.png
1280456_0054.png
1280456_0055.png
1280456_0056.png
1280456_0057.png
1280456_0058.png
1280456_0059.png
1280456_0060.png
1280456_0061.png
1280456_0062.png
1280456_0063.png
1280456_0064.png
1280456_0065.png
1280456_0066.png
1280456_0067.png
1280456_0068.png
1280456_0069.png
1280456_0070.png
1280456_0071.png
NOTAT
J.nr. NST-4200-00012Ref. Maric/BHo/BRU/PeranDen 10.september 2013
UDKAST
Forslagtil
Lov om vandplanlægning1Kapitel 1Formål og definitioner§ 1.Loven har til formål at fastlægge rammer for beskyttelse og forvaltning afoverfladevand og grundvand, som:1) forebygger yderligere forringelse og beskytter og forbedrervandøkosystemernes tilstand og, hvad angår deres vandbehov, ogsåtilstanden for terrestriske økosystemer og vådområder, der er direkteafhængige af vandøkosystemerne,2) fremmer bæredygtig vandanvendelse baseret på langsigtet beskyttelse aftilgængeligevandressourcer,3) sigter mod en udvidet beskyttelse og forbedring af vandmiljøet, bl.a.gennem specifikke foranstaltninger til progressiv reduktion afudledninger, emissioner og tab af prioriterede stoffer og standsning ellerudfasning af udledninger, emissioner og tab af prioriterede farlige stoffer,4) sikrer en progressiv reduktion af forureningen af grundvandet ogforhindrer en yderligere forurening heraf, og5) bidrager til at afbøde virkningerne af oversvømmelser og tørke.Stk. 2.Loven fastsætter regler om vandplanlægning, herunder om1) vandplanlægningsmyndighed og vandområdedistrikter,2) basisanalyse,3) miljømål,4) beskyttede områder,5) indsatsprogrammer,6) vandrådLoven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabetsvandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet) EF-Tidende 2000 nr. L 327, side 1,dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vildedyr og planter (habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senestved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side368, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet), EU-Tidende 2009, nr. L20, side 7.1
7) vandområdeplaner8) proces og inddragelse af offentligheden og9) overvågning.§ 2.I denne lov forstås ved1) overfladevand indvand, bortset fra grundvand, samt overgangsvandeogkystvande, undtagen med hensyn tilkemisk tilstand, hvor det også omfatterterritorialfarvande,2) grundvand alle former for vand under jordoverfladen i mættede zoner og idirekte kontakt med jordoverfladen eller undergrunden,3) indvand alt stillestående eller strømmende vand på jordoverfladenog altgrundvand på landsiden af den basislinje,hvorfra bredden af territorialefarvande måles,4) vandløb et indvand, som for størstedelens vedkommende løber påjordoverfladen, men som kan løbe under jorden i en del af sit løb,5) sø et indvand bestående af stillestående overfladevand,6) overgangsvand et overfladevandområde i nærheden afflodmundinger, som erdelvist saltholdigt som følge af, atdet er i nærheden af et kystvand, men som ivæsentlig grad påvirkes af ferskvandsstrømme,7) kystvand et overfladevand på landsiden af en linje, hvorhvert punkt befindersig i en afstand af én sømil til havsidenfra det nærmeste punkt på denbasislinje, hvorfrabredden af territorialfarvande måles, og som, hvor deterrelevant, strækker sig ud til overgangsvandets yderste grænse,8) kunstigt vandområde en forekomst af overfladevand skabt ved menneskeligaktivitet,9) stærkt modificeret vandområde en forekomst af overfladevand,der som etresultat af fysiske ændringersom følgeaf menneskelig aktivitet i væsentlig gradhar ændret karaktersom angivet af miljøministeren ihenhold tilbestemmelserne i § 9,10) vandforekomst et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst,11) overfladevandområde en afgrænset og betydeligmængde overfladevand, såsomen sø, et reservoir, etmindreeller større vandløb eller en kanal, en del af etmindreeller større vandløb eller en kanal, etovergangsvand eller enkystvandsstrækning,12) grundvandsforekomst en separat mængde grundvand iet eller fleregrundvandsmagasiner,13) grundvandsmagasin et eller flere underjordiske lag afbjergarter eller andregeologiske lag medtilstrækkeligporøsitet og permeabilitet til at muliggøreenten en betydeliggrundvandsstrømning ellerindvinding afbetydeligemængder grundvand,14) vandløbsopland et landområde, hvorfra al overfladeafstrømning løber gennemen række mindre eller større vandløb og eventuelt søer ud til havet i en enkeltflodmunding eller et enkelt delta,15) hovedvandopland et større vandløbsopland, som er slået sammen med et antalmindre vandløbsoplande,16) vandområdedistrikt et land- og havområde bestående af et vandløbsoplandeller flere tilstødende vandløbsoplande sammen med det tilhørendegrundvand og kystvand,17) vandplanlægningsmyndighed en myndighed fastlagt efter § 3,18) overfladevandstilstand det samlede udtryk for et overfladevandområdestilstand bestemt ved entenvandområdets økologiske tilstand eller dets kemisketilstand, alt efterhvilken der er ringest,19) god overfladevandstilstand den tilstand et overfladevandområde har nået, nårbåde dets økologisketilstandog dets kemiske tilstand i det mindste er ”god”,2
20) grundvandstilstand det samlede udtryk for en grundvandsforekomststilstandbestemt ved entendens kvantitative tilstand eller dens kemiske tilstand, altefter hvilken der er ringest,21) god grundvandstilstand den tilstand en grundvandsforekomsthar nået, nårbåde dens kvantitative tilstand ogdenskemiske tilstand i det mindste er ”god”,22) økologisk tilstand et udtryk for kvaliteten af de medoverfladevandet forbundnevandøkosystemersstruktur ogfunktion, som klassificeret i henhold til reglerfastsat efter § 8,23) god økologisk tilstand for et overfladevandområde, som klassificeret i henholdtil regler fastsat efter § 8,24) godt økologisk potentiale tilstand for et stærkt modificeret eller et kunstigtvandområde, som klassificeret i henhold til § 8,25) god kemisk tilstand for overfladevand den kemiske tilstand, der er nødvendigfor at opfylde miljømålene for overfladevand i kapitel 4, dvs. den kemisketilstand, der er nået i et overfladevandområde, hvori koncentrationerne afforurenende stoffer ikke overstiger de miljøkvalitetskrav, der er fastlagt ibekendtgørelse om miljøkvalitetskrav,26) god kemisk tilstand for grundvand den kemiske tilstand i engrundvandsforekomst, der opfylder alle betingelser fastsat i henhold til reglerfastsat efter § 8,27) kvantitativ tilstand i hvilken grad en grundvandsforekomst er berørt af direkteog indirekte indvinding,28) tilgængelig grundvandsressource den langsigtede årlige gennemsnitligegrundvandsdannelse for en grundvandsforekomst minus den langsigtedeårlige vandføring, der kræves for at opfylde de økologiske kvalitetsmål fortilknyttet overfladevand, for at undgå enhver væsentlig forringelse af sådantvands økologiske tilstand og for at undgå enhver væsentlig skadeligindvirkning på tilknyttede terrestriske økosystemer,29) god kvantitativ tilstand for grundvand den kvantitative tilstand i engrundvandsforekomst, der opfylder alle betingelser fastsat i henhold til reglerfastsat efter § 8,30) prioriterede stoffer de stoffer, som fremgår af liste over prioriterede stoffer ibilag til bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav. Heriblandt prioriterede farligestoffer, som fremgår af nævnte liste over prioriterede stoffer,31) forurenende stof ethvert stof, der kan forårsage forurening,herunder navnligstoffer nævnt i liste over de vigtigste forurenende stoffer i bilagtilbekendtgørelse om miljøkvalitetskrav,32) direkte udledning til grundvand udledning af forurenende stoffer tilgrundvand, uden at disse perkolerer gennem jorden eller undergrunden,33) forurening direkte eller indirekte udledning som følgeaf menneskeligeaktiviteter af stoffer ellervarme til luft,vand eller jord, der kan skademenneskers sundhed ellerkvaliteten af vandøkosystemereller terrestriskeøkosystemer,som er direkte afhængige af vandøkosystemer, ellermedføreskade påmaterielle værdier eller forringelse ellerforstyrrelse af naturfaciliteterog anden legitim anvendelseaf miljøet,34) miljømål de mål, der er fastlagt i kapitel 4 eller i regler udstedt i medfør afloven,35) miljøkvalitetskrav den koncentration af et bestemt forurenendestof ellergruppe af forurenendestoffer i vand,sediment eller biota, som ikke børoverskrides af hensyntil beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet,36) kombineret fremgangsmåde kontrol med udledninger og emissioner tiloverfladevand i overensstemmelse med regler, der gennemførerfremgangsmåden i vandrammedirektivets artikel 10,3
37) drikkevand:a) alle former for vand, der enten ubehandlet ellerefter behandling er beregnettil drikkebrug, madlavning,fødevaretilberedning eller andrehusholdningsformål,uanset vandets oprindelse, og uansetom det leveresgennem distributionsnet, fra tankvogn/tankskib eller i flasker eller andenemballageb) alle former for vand, der anvendes i levnedsmiddelvirksomhedertilfremstilling, behandling,konserveringeller markedsføring af produkterellerstoffer bestemt til konsum, medmindre de nationalekompetentemyndigheder har fastslået, at vandets kvalitet ikke kan påvirke detfærdigelevnedsmiddelssundhedsmæssige kvalitet,38) tjenesteydelser vedrørende vand alle ydelser, som for husholdninger,offentligeinstitutioner eller økonomiskeaktiviteter afenhver art stiller følgende tilrådighed:a) indvinding, opmagasinering, oplagring og behandlingaf samt forsyning medoverfladevand eller grundvandb) anlæg til opsamling og rensning afspildevand medefterfølgende udledningtil overfladevand,39) vandanvendelse tjenesteydelser vedrørende vand sammen medenhver andenaktivitet som fastsat i henhold til kapitel 3, som har væsentlig indvirkning påvands tilstand,40) emissionsgrænseværdi massen udtrykt i relation til bestemte parametre,koncentrationen og /eller emissionsniveauet, som ikke må overskrides i eteller flere bestemte tidsrum. Der kan også fastsættes emissionsgrænseværdierfor bestemte grupper, familier eller kategorier af stoffer, herundernavnlig forforurenende stoffer, der udgør en væsentlig risiko for vandmiljøet eller viavandmiljøet, herunder for vand der anvendes til indvinding afdrikkevand.Emissionsgrænseværdierne for stoffer gælder normalt på detpunkt, hvor emissionerne udledes fra anlægget, idet der ved fastsættelsen afgrænseværdier ses bort fra enhver fortynding. Ved tilledning af spildevand tilet renseanlæg kan der ved fastsættelse af emissionsgrænseværdierne for deberørte anlæg tages hensyn til spildevandsanlæggets renseeffekt, underforudsætning af at der opnås en tilsvarende beskyttelse af miljøet som helhed,og at det ikke medfører større miljøforurening,41) emissionskontrol kontrol, der kræver en specifik emissionsbegrænsning, f.eks.en emissionsgrænseværdi, eller som på anden måde specificerer grænser ellerbetingelser for virkningerne, arten eller andre karakteristika af en emissioneller af driftsforhold med indvirkning på emissionerne. Anvendelse afudtrykket emissionskontrol skal ikke anses for at være en omfortolkning afudtrykket i andre love.42) indsatsprogram et dokument, der fastlægger, hvilke foranstaltningermyndighederne skal gennemføre for at forbedre miljøtilstanden ivandområdedistrikterne, og43) vandområdeplan et dokument, der informerer offentligheden om planer forforbedring af miljøtilstanden i vandområdedistrikterne, om midlerne til at nåden ønskede miljøtilstand og en tidsplan herfor.Kapitel 2Vandplanlægningsmyndighed og vandområdedistrikter§ 3.Miljøministeren skal som vandplanlægningsmyndighed gennemførevandplanlægningen efter reglerne i denne lov.4
§ 4.Danmark er opdelt i vandområdedistrikter. Vandområdedistrikterne er opdelti hovedvandoplande.Miljøministeren fastsætter regler om den nærmereafgrænsning af vandområdedistrikter og hovedvandoplande, jf. dog § 5.§ 5.De grænseoverskridende vandløbsoplande er et internationaltvandområdedistrikt. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om detinternationale vandområdedistrikt, herunder regler der fraviger lovens regler.Kapitel 3Basisanalyse§ 6.Miljøministerensikrer, at der for hvert vandområdedistrikt foreligger enbasisanalyse bestående af1) en analyse af vandområdedistriktets karakteristika,2) en vurdering af menneskelige aktiviteters indvirkning på overfladevandetsog grundvandets tilstand og3) en økonomisk analyse af vandanvendelsen.Stk. 2.De i stk. 1 omhandlede analyser og vurderinger revideres og ajourføres omnødvendigt senest den 22. december 2013 og derefter hvert 6. år.Stk. 3.Ministeren fastsætter nærmere regler om basisanalysens indhold og form.Kapitel 4Miljømål§ 7.Miljøministerenfastsætter regler, der fastlægger og angiver konkrete miljømålfor vandområdedistrikternes enkelte overfladevandområder oggrundvandsforekomster, herunder regler om kunstige og stærkt modificeredeoverfladevandområder, frister for opfyldelse af miljømål og mindre strengemiljømål. Miljømålenefastlægges i overensstemmelse med reglerne i dette kapitelog i kapitel 5 om beskyttede områder og regler udstedt med hjemmel i § 8.Reglerne revideres mindst hvert 6. år.Stk. 2.Dekonkrete miljømål, som gælder ved iværksættelsen afindsatsprogrammer, jf. § 19, stk. 1, fastlægges med henblik på, at:1) Forringelse af tilstanden af alle overfladevandområder og af allegrundvandsforekomster forebygges, og balancen mellem indvinding oggrundvandsdannelse sikres, jf. dog § 13.2) Alle overfladevandområder og alle grundvandsforekomster senest den 22.december 2015 opnår god tilstand, jf. dog nr. 3, stk. 3 og 4 og §§ 10-13.3) Alle kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder, som eromfattet af regler udstedt med hjemmel i § 9, senest den 22. december2015 opnår godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand foroverfladevand, jf. dog stk. 3 og 4 og §§ 10-13.4) Forureningen af overfladevand med prioriterede stoffer reduceresprogressivt og emissioner, udledninger og tab af prioriterede farlige stoffertil overfladevand standses eller udfases, udledning af forurenende stoffertil grundvand forebygges eller begrænses, og enhver væsentlig ogvedvarende opadgående tendens i koncentrationen af et hvilket som helstforurenende stof i grundvandet hidrørende fra menneskelig aktivitetvendes med henblik på at nedbringe forureningen af grundvand, jf dog §13.Stk. 3.Hvis der i medfør af anden lovgivning er fastsat strengere krav til kvalitetenaf en given vandforekomst, gælder disse krav som miljømål.5
Stk. 4.Hvis der i medfør af anden lovgivning er fastsat kortere frister for opfyldelseaf miljømål, gælder disse.§ 8.Miljøministeren fastsætter nærmere regler om miljømål, herunder hvad derskal forstås ved god tilstand for overfladevand, godt økologisk potentiale forkunstige og stærkt modificerede vandområder og god kemisk tilstand foroverfladevand samt god tilstand for grundvand med henblik på gennemførelse afDen Europæiske Unions direktiver og beslutninger vedrørende beskyttelse afoverfladevand og grundvand.§9.Miljøministeren kan i regler udstedt med hjemmel i § 7, stk. 1, udpege etoverfladevandområde som kunstigt eller stærkt modificeret, hvis1) de ændringer af områdets hydromorfologiske karakteristika, som ernødvendige for at opnå god økologisk tilstand, vil have betydelige negativeindvirkninger påa) miljøet generelt,b) sejlads, herunder havnefaciliteter, eller rekreative aktiviteter,c) aktiviteter, der er årsag til oplagring af vand,d) vandregulering, beskyttelse mod oversvømmelse, dræning ellere) andre lige så vigtige, bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter,og2) de nyttige formål, der tilsigtes ved de kunstige eller modificeredekarakteristika af vandområdet, ikke med rimelighed på grund af tekniskevanskeligheder eller uforholdsmæssigt store omkostninger kan opnås medandre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning.Stk. 2.Udpegning af et overfladevandområde som kunstigt eller stærkt modificeretmå ikke vedvarende udelukke eller hindre opfyldelse af konkrete miljømål i andreforekomster af vand inden for vandområdedistriktet.§ 10.Miljøministeren kan ved fastlæggelse af konkrete miljømål i regler udstedtmed hjemmel i § 7, stk. 1, forlænge fristerne i § 7, stk. 2, nr. 2 og 3, med henblik påen gradvis opfyldelse af miljømålene, hvis miljøministeren vurderer, at denødvendige forbedringer i vandforekomstens tilstand af de grunde, der er nævnt istk. 2, ikke kan opnås inden fristerne.Stk. 2.En forlængelse af fristen kan kun ske, hvis1) der er behov for så store forbedringer, at de af tekniske årsager kun kangennemføres i faser, der overskrider fristen,2) der ville være uforholdsmæssigt store omkostninger forbundet med enfærdiggørelse af forbedringerne inden for fristen, eller3) de naturlige forhold ikke muliggør en forbedring af vandforekomstenstilstand inden for fristen.Stk. 3.Fristen kan højst forlænges til 22. december 2027, bortset fra tilfælde hvorde naturlige forhold er af en sådan karakter, at målene ikke kan opfyldes inden fordenne periode.Stk. 4.Enforlængelse af fristen må ikke medvirke til, at der sker yderligereforringelse af den pågældende vandforekomsts tilstand, og må ikke vedvarendeudelukke eller hindre opfyldelse af konkrete miljømål i andre vandforekomsterinden for vandområdedistriktet.§ 11.Miljøministeren kan ved fastlæggelse af konkrete miljømål i regler udstedtmed hjemmel i § 7, stk. 1, for specifikke vandforekomster fastsætte mindre strengemiljømål, herunder for et eller flere kvalitetselementer, end godoverfladevandstilstand, god grundvandstilstand eller, for kunstige og stærktmodificerede vandområder, godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand for6
overfladevand, jf. § 7, stk. 2, nr. 2 og 3, hvis vandforekomsten er påvirket afmenneskelig aktivitet som fastslået i overensstemmelse med basisanalysen, ellervandforekomstens naturlige betingelser er sådanne, at opfyldelse af disse mål erumulig eller forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger.Stk. 2.Fastlæggelse af mindre strenge mål kan kun ske, hvis de miljømæssige ogsocioøkonomiske behov, der dækkes af de menneskelige aktiviteter, ikke kanopfyldes med andre midler, som miljømæssigt er en væsentligt bedre løsning ogikke medfører uforholdsmæssigt store omkostninger.Stk. 3.Ved fastlæggelse af mindre strenge miljømål skal det i betragtning af deindvirkninger, der ikke med rimelighed kunne være undgået på grund af demenneskelige aktiviteters eller forureningens karakter, for overfladevandområdersikres, at der opnås den bedst mulige økologiske og kemiske tilstand, og forgrundvandsforekomster sikres, at god grundvandstilstand fraviges mindst muligt.Det skal endvidere sikres, at der ikke sker yderligere forværring af tilstanden forden berørte vandforekomst.Stk. 4.Fastlæggelse af mindre strenge miljømål må ikke vedvarende udelukke ellerhindre opfyldelse af konkrete miljømål i andre forekomster af vand inden forvandområdedistriktet.§ 12.Miljøministeren kan ved fastlæggelse af konkrete miljømål i regler udstedtmed hjemmel i § 7, stk. 1, med virkning for alle eller nærmere bestemtevandforekomster fastlægge strengere miljømål end godoverfladevandstilstand,herunder for et eller flere kvalitetselementer.Stk. 2.Fastlæggelse af strengere miljømål skal ske på grundlag af en samletafvejning af de samfundsmæssige interesser.§ 13.Miljøministerenkan i regler udstedt med hjemmel i § 7, stk. 1, fastsætte, atnye ændringer af et overfladevandområdes fysiske karakteristika, forandringer i engrundvandsforekomsts niveau eller nye bæredygtige menneskeligeudviklingsaktiviteter under nærmere angivne betingelser kan begrunde, at defastlagte konkrete miljømål ikke opfyldes, herunder for et eller flerekvalitetselementer.§ 14.I regler udstedt med hjemmel i § 7, stk. 1,udlægger miljøministeren forhavne, sejlrender, slusefjorde og klappladser inden for et overfladevandområde omnødvendigt nærmere afgrænsede aktivitetszoner, hvori miljømålet ikke kanopfyldes, hvis1) den samlede udstrækning af hver enkelt aktivitetszone inden for etoverfladevandområde kun udgør en mindre del af overfladevandområdetsudstrækning,2) den manglende målopfyldelse inden for den enkelte aktivitetszone aleneskyldes påvirkningen fra den aktivitet eller de aktiviteter, der er grundlag forudlægning af aktivitetszonen, og3) aktivitetszonerne hverken særskilt eller samlet set vedvarende udelukkereller hindrer opfyldelse af miljømålet i overfladevandområdet.§ 15.Hvisregler fastsat med hjemmel i § 7, stk. 1, der skal sendes i offentlig høringefter reglerne i kapitel 9, indebærer anvendelse af lovens §§ 9-11 eller reglerudstedt med hjemmel i § 13, skal udkastet ledsages af oplysninger om ogbegrundelser for udpegninger omfattet af § 9 og de tilfælde, hvor §§ 10 og 11henholdsvis regler udstedt med hjemmel i § 13 er anvendt. Ved forlængelser affristen, jf. § 10, skal udkastet endvidere ledsages af en oversigt over deforanstaltninger, der kræves i henhold til regler fastsat efter § 19, og som anses fornødvendige for gradvis at bringe vandet i overensstemmelse med den krævede7
tilstand inden udløbet af den forlængede frist, årsagerne til enhver forsinkelse igennemførelsen af disse foranstaltninger og den forventede tidsplan for deresgennemførelse. En gennemgang af gennemførelsen af disse foranstaltninger og enoversigt over alle yderligere foranstaltninger medtages i ajourføringerne afvandområdeplanen, jf. § 27, stk. 1.Stk. 2.De i stk. 1 nævnte oplysninger og begrundelser for anvendelse af lovens §§9-11 samt regler udstedt efter § 13 skal indarbejdes i førstkommende revision afvandområdeplanen.Kapitel 5Beskyttede områder§ 16.Miljøministeren opretter for hvert vandområdedistrikt et eller flere registreover beskyttede områder, der omfatter1) beskyttede drikkevandsforekomster, jf. § 10 i lov om vandforsyning,2) beskyttede skaldyrvande, jf. § 17, stk. 3,3) områder udpeget som badeområder, jf. § 16 i lov om miljøbeskyttelse,4) relevante internationale naturbeskyttelsesområder, jf. miljømålslovens § 36, og5) næringsstoffølsomme områder.Stk. 2. Ministeren ajourfører og gennemgår løbende registrene.§ 17.For enhver beskyttet drikkevandsforekomst, jf. lov om vandforsyning m.v.,skal det senest den 22. december 2015, ud over at miljømålet for overfladevand oggrundvand, jf. § 7, stk. 2, nr. 2, skal opfyldes, sikres, at vandet har en kvalitet, sådet efter den anvendte vandbehandlingsordning opfylderdrikkevandskvalitetskravene i henhold til lov om vandforsyning m.v., idet dersamtidigt skal tilstræbes en reduktion af omfanget af eventuel rensning.§ 18.For enhver forekomst af overfladevand, der udpeges som beskyttetskaldyrvand, jf. stk. 3, skal det senest seks år fra udpegningen, ud over atmiljømålet for overfladevand, jf. § 7, stk. 2, nr. 2, senest den 22. december 2015,skal opfyldes, sikres, at vandet har en kvalitet, som gør det muligt for skaldyr(bløddyr af muslingeklassen og snegleklassen) at leve og vokse deri, med henblikpå at skaldyr, der fiskes i områder, umiddelbart kan anvendes til konsum.Stk. 2.Miljøministeren fastsætter regler om kvaliteten af skaldyrvande.Stk. 3.Ministerenfastsætter regler, hvorved der udpeges områder, som kræverbeskyttelse eller forbedring for at gøre det muligt for skaldyr (bløddyr afmuslingeklassen og snegleklassen) at leve og vokse deri, med henblik på at skaldyr,der fiskes i områderne, umiddelbart kan anvendes til konsum.Stk. 4.Udpegningen efter stk. 3 sker efter indstilling fra ministeren for fødevarer,landbrug og fiskeri.Kapitel 6Indsatsprogram§ 19.På baggrund af basisanalysen, overvågningsresultater samt anden relevantviden fastsætter miljøministeren regler, som fastlægger et indsatsprogram forhvert vandområdedistrikt med henblik på opfyldelse af miljømål fastlagt i reglerudstedt med hjemmel i § 7, stk. 1.Stk. 2.Ministeren kan i regler udstedt med hjemmel i stk. 1 inden for hvertvandområdedistrikt fastlægge delindsatsprogrammer.8
Stk. 3.Enhver ny eller revideret foranstaltning, der fastlægges i et indsatsprogram,skal være operationel inden for 3 år efter fastlæggelsen.§ 20.Indsatsprogrammetbestår af grundlæggendeog supplerendeforanstaltninger, pligter for myndighederog administrative bestemmelser medhenblik på opfyldelse af miljømål, jf. stk. 2-6.Stk.2.Grundlæggendeforanstaltninger efter denne lov er foranstaltninger, dergennemfører EU-lovgivning, som allerede er fastsat i sektorlovgivningen, ogeventuelle yderligere foranstaltninger til gennemførelse af EU-retlige forpligtelser.Stk. 3.Supplerende foranstaltninger efter denne lov er generelle og konkreteforanstaltninger, der har til formål at beskytte og forbedre vandforekomstergenerelt, og som er nødvendige for at opfylde konkrete miljømål forvandområdedistriktets overfladevandområder og grundvandsforekomster.Stk. 4.Miljøministeren kani indsatsprogrammet fastsætte pligter formyndigheders gennemførelse af grundlæggende og supplerende foranstaltninger inærmere bestemte overfladevandområder og visse grundvandsforekomstersamtfastsætte betingelser for, hvornår fastlagte foranstaltninger kan erstattes afandre dokumenterbart lige så miljø- og omkostningseffektive foranstaltninger.Stk. 5.Ministerenfastsætter betingelser for myndigheders fravigelse afforanstaltninger, hvor det er nødvendigt af hensyn til nye ændringer af etoverfladevandområdes fysiske karakteristika, forandringer i engrundvandsforekomsts niveau eller nye bæredygtige menneskeligeudviklingsaktiviteter, jf. § 13.Stk. 6.Miljøministeren fastsætter pligter for myndigheder til at hindre ogforebygge yderligere forringelse af tilstanden og til så vidt muligt at genetablereden oprindelige tilstand ved enhver midlertidig forringelse af en vandforekomststilstand, som skyldes omstændigheder af naturlig art, force majeure, som erekstraordinære eller ikke med rimelighed kunne have været forudset, elleromstændigheder som følge af ulykke, herunder at gennemføre alle praktiskgennemførlige skridt og særlige foranstaltninger.Stk. 7.Miljøministerenkan i indsatsprogrammet fastlægge bestemmelser ommyndigheders administration med henblik på opfyldelse af miljømål.§ 21.Hvis overvågning eller andre data viser, at miljømål fastsat i regler udstedtmed hjemmel i § 7, stk. 1, for en vandforekomst ikke kan forventes opfyldt, skalmiljøministeren undersøge årsagerne hertil og om nødvendigt iindsatsprogrammet fastlægge ændrede eller yderligere foranstaltninger, som ernødvendige for at opfylde miljømålet, herunder, hvor det er relevant, fastlæggestrengere miljøkvalitetskrav samt pålægge myndigheder at undersøge og eventueltrevidere relevante tilladelser og godkendelser.Stk. 2.Forpligtelserne efter stk. 1 gælder dog ikke, hvis årsagerne hidrører fraomstændigheder af naturlig art, som er ekstraordinære og ikke med rimelighedkunne have været forudset.Stk. 3.Miljøministeren gennemgår årligt virkninger af omstændigheder, jf. stk. 2,med henblik på at fastlægge nye eller ændrede foranstaltninger iindsatsprogrammet.§ 22.Indsatsprogrammerskal være fastsat senest den 22. december 2015 ogrevideres og ajourføres mindst hvert 6. år.Stk. 2.Kommunalbestyrelserne i et hovedvandoplandudarbejder forslag til heleeller dele af indsatsprogrammets supplerende foranstaltninger inden forhovedvandoplandet og fremsender forslaget til miljøministeren sammen medbidrag til den miljørapport, som ministeren skal udarbejde efter reglerne i lov ommiljøvurdering af planer og programmer.9
Stk. 3.Ministeren fremsender til kommunalbestyrelserne udkast til regler ommiljømål for de vandforekomster inden for hvert hovedvandopland, for hvilkekommunalbestyrelsernei et hovedvandopland skal udarbejde forslag tilsupplerende foranstaltninger til indsatsprogrammet for den kommendeplanperiode.Ministeren meddeler samtidig kommunalbestyrelserne en foreløbigøkonomisk ramme og en tidsfrist for udarbejdelse og fremsendelse af forslag tilsupplerende foranstaltninger.Stk. 4.Ministeren kan fastsætte regler om samarbejde mellemkommunalbestyrelserne for så vidt angår opgaven nævnt i stk. 2.§ 23.Udkast til ændring af regler om indsatsprogrammer i en planperiode, derskal sendes i offentlig høring efter § 29, stk. 2, skal ledsages af begrundelser fornye eller ændrede foranstaltninger, herunder foranstaltninger der anses fornødvendige for at bringe overfladevandområdet eller grundvandsforekomsten ioverensstemmelse med miljømålet.§ 24.Etresumé af de foranstaltninger, der er nævnt i § 23, skal medtages iajourføringerne af vandområdeplanen, jf. § 27, stk. 1.Kapitel 7Vandråd§ 25.Derkan på lokalt initiativ inden for et hovedvandopland oprettes vandråd,som kan rådgive kommunalbestyrelserne i hovedvandoplandet ved udarbejdelse afforslag til dele af indsatsprogrammet, jf. § 22, stk. 2.Stk. 2.Følgende organisationer og foreninger kan være medlem af et vandråd:1) relevante landsdækkende erhvervsorganisationer,2) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål erbeskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetagervæsentlige rekreative interesser, og3) lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål eller i øvrigt erknyttet til interesser forbundet med beskyttelse og benyttelse af vand.Stk. 3.Ingen organisation kan være repræsenteret i et vandråd med mere end étmedlem.Stk. 4.Der kan oprettes ét vandråd i hvert hovedvandopland. Miljøministeren kani særlige tilfælde tillade, at der oprettes mere end ét vandråd i et hovedvandopland.Stk. 5.Kommunalbestyrelserneskal varetage sekretariatsbetjeningen afvandrådene. Ministeren kan fastsættenærmere regler om vandrådets etablering,arbejde og samarbejde med kommunalbestyrelserne inden forhovedvandoplandet.Kapitel 8Vandområdeplaner§ 26.Miljøministerenudarbejder for hvert vandområdedistrikt envandområdeplan, der skal informere myndigheder og offentligheden om planer forforbedring af miljøtilstanden i vandområdedistriktets vandforekomster, ommidlerne til at nå den ønskede miljøtilstand og om en tidsplan herfor. Planen skalomfatte en periode på 6 år.Stk.2.Vandområdeplanen skal blandt andet indeholde oplysninger omadministrative forhold, resultaterne af basisanalysen, miljømål, beskyttedeområder, indsatsprogrammer, inddragelse af offentligheden og overvågning.10
Miljøministeren fastsætter nærmere regler om vandområdeplanens indhold.Stk. 3.Miljøministereninddrager offentligheden i udarbejdelsen afvandområdeplaner efter reglerne i kapitel 9.Kapitel 9Proces og inddragelse offentligheden§ 27.Vandområdeplaner efter § 26 skal være udarbejdet første gang senest den22. december 2015 og revideres og ajourføres derefter hvert 6. år.Stk. 2.Miljøministeren skal senest 3 år før hver planperiode offentliggøre et udkasttil arbejdsprogram,der har til formål at orientere om arbejdsprocessen fortilvejebringelsen af vandområdeplanen, herunder en tidsplan for tilvejebringelse afvandområdeplanen samt en redegørelse for høringsprocessen. Ministerenfastsætter en høringsfrist på 6 måneder. Efter udløbet af høringsfristenoffentliggør ministeren et endeligt arbejdsprogram.Stk. 3.Miljøministeren skal senest 2 år før hver planperiode offentliggøre enbasisanalyse, jf. § 6.Stk. 4.Miljøministeren skal senest 2 år før hver planperiode offentliggøre enforeløbig oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, som skalløses. Ministeren fastsætter en høringsfrist på 6 måneder. Efter udløbet afhøringsfristen offentliggør ministeren en endelig oversigt over de væsentligevandforvaltningsmæssige opgaver, som skal løses.Stk. 5.Miljøministeren skal senest 1 år før hver planperiode offentliggøre udkast tilvandområdeplaner for planperioden. Ministeren fastsætter en høringsperiode på 6måneder. Efter udløbet af høringsfristen offentliggør ministeren endeligevandområdeplaner.§ 28.Miljøministerenskal senest 1 år før hver planperiode offentliggøre udkast tilregler om miljømål, jf. § 7, stk. 1, for planperioden.Der fastsættes en høringsfristpå 6 måneder. Efter udløbet af høringsfristen fastsætter ministeren reglerne.Stk. 2.Udkasttil ændring af regler om miljømål fastsat efter stk. 1 skal i offentlighøring i mindst 8 uger, før ændringerne kan fastsættes. I særlige tilfælde kanfristen dog fraviges.§ 29.Miljøministerenskal senest 1 år før hver planperiode offentliggøre udkast tilregler om indsatsprogrammer, jf. § 19, stk. 1, for planperioden. Der fastsættes enhøringsfrist på 6 måneder. Efter udløbet af høringsfristen fastsætter ministerenreglerne.Stk. 2.Udkasttil ændring af regler om indsatsprogrammer fastsat efter stk. 1 skal ioffentlig høring i mindst 8 uger, før ændringerne kan fastsættes. I særlige tilfældekan fristen dog fraviges.§ 30.Miljøministeren udarbejder senest 3 år efter offentliggørelsen afvandområdeplaner eller ajourføring heraf, jf. § 27, stk. 1, for hvertvandområdedistrikt en statusrapport om de fremskridt, der er gjort medgennemførelse af indsatsprogrammet.Stk. 2.Miljøministeren kan anmode kommunalbestyrelsen om oplysninger tilbrug for udarbejdelse af statusrapporten, jf. stk. 1, herunder bestemme i hvilkenform oplysningerne skal fremsendes.
Kapitel 1011
Overvågning§ 31.Miljøministeren overvåger overfladevandets og grundvandets tilstand og debeskyttede områder.Stk. 2.Ministeren udarbejder programmer for overvågning af overfladevandets oggrundvandets tilstand og for overvågning af beskyttede områder. Ministerenudarbejder tillige et sammenhængende og overordnet overvågningsnet inden forhvert vandområdedistrikt.Stk. 3.Ministeren fastsætter nærmere regler for tilvejebringelse, indhold, form ogiværksættelse af programmer og for overvågningsnettet.Kapitel 11Administrative bestemmelser§ 32.Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statsligmyndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statsligemyndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage beslutningerogafgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder atbeslutninger og afgørelser ikke skal kunne påklages.Stk. 3.Ministeren kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som enanden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliverbemyndiget til at udøve efter stk. 1.§ 33.Miljøministeriets og kommunalbestyrelsens personale eller personer medbemyndigelse fra de pågældende myndigheder har uden retskendelse modforevisning af legitimation adgang til enhver ejendom for dels at foretage tekniskeforarbejder og undersøgelser til forberedelse af beslutninger, dels at gennemføreovervågning efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven.Stk. 2.Politiet yder nødvendig bistand til at opnå den i stk. 1 nævnte adgang.Stk. 3.De skader og ulemper, der forvoldes ved foranstaltningerne efter stk. 1, skalerstattes. Erstatningsfastsættelser foretages i mangel af mindelig overenskomst afde taksationsmyndigheder, der er nævnt i § 57 og § 58 i lov om offentlige veje. Omsagens behandling af taksationsmyndighederne og om erstatningens fastsættelseog udbetaling finder bestemmelserne i lov om offentlige veje §§ 51-56 og §§ 58 a-66 tilsvarende anvendelse.§ 34.Miljøministeren kan med henblik på udførelse af overvågning, jf. § 31, til ejeeller midlertidig brug ekspropriere rettigheder over fast ejendom.Stk. 2.Ved gennemførelse af ekspropriation efter stk. 1 finder bestemmelserne i§ 45 og §§ 47-49 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse, idet ministerenudfører de opgaver, som er tillagt vejbestyrelsen i henhold til lov om offentligeveje.§ 35.Offentliggørelse efter bestemmelser i loven eller regler udstedt i medførheraf kan ske udelukkende digitalt.Stk. 2.Miljøministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation tiliagttagelse af forpligtelser efter loven eller regler udstedt i medfør heraf skal skeved anvendelse af bestemte digitale systemer og bestemte digitale formater.§ 36.Søgsmål til prøvelse af beslutninger, der er omfattet af denne lov, skal væreanlagt inden 6 måneder efter, at beslutningener offentliggjort.12
Kapitel 12Ikrafttræden m.v.§ 37.Loven træder i kraft den 22. december 2013, og finder anvendelse påplanlægningen for vandrammedirektivets anden og senere planperioder, jf. dogstk. 2.Stk. 2.Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 38, stk. 1, nr. 1,2 og 4-9. Miljøministeren kan herunder bestemme, at ændringerne i træder ikraft på forskellige tidspunkter.Stk. 3.Offentliggørelse af udkast til arbejdsprogram den 17. maj 2013 med enhøringsfrist på 6 måneder opfylder kravene i § 27, stk. 2, 1. og 2. pkt.Stk. 4.Offentliggørelse af en revideret og ajourført basisanalyse for andenplanperiode efter miljømålslovens § 31, stk. 1, senest den 22. december 2013opfylder kravet i § 27, stk. 3, jf. § 6, stk. 2.Stk. 5.Offentliggørelse af foreløbig oversigt over de væsentligevandforvaltningsmæssige opgaver efter miljømålslovens § 29 senest den 22.december 2013 opfylder kravet i § 27, stk. 4.§ 38.I lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationalenaturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24.september 2009 som ændret senest ved lov nr. 514 af 27. maj 2013, foretagesfølgende ændringer:1.Ilovens titeludgår ”vandforekomster og”.2.I§ 1udgår ”for beskyttelse af overfladevand og grundvand samt”.3.§3, stk. 3,affattes således:”Vandplanen kan ændres i planperioden. Miljøministeren sørger for offentligannoncering af forslag til ændring og fastsætter en frist på mindst 8 uger tilfremsættelse af indsigelse. Ministeren sørger for offentlig annoncering af denendeligt vedtagne ændring. Offentlig annoncering kan ske udelukkende digitalt.En ændring i vandplanen har retsvirkning som en vandplan, jf. stk. 2.”4.Overskriften”Afsnit II. Vand” ogKapitel 2-11ophæves.

5.

§ 51, § 52, og § 52 a, stk. 2,ophæves.

6.§

53, nr. 1 og 2,ophæves.Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 1 og 2.7.I§ 57, stk. 2,udgår “ § 31 c og”.8.Bilag1ophæves.9.Bilag2, som ændret ved bekendtgørelse nr. 863 af 28. juni 2010 ogbekendtgørelse nr. 42 af 19. januar 2011,ophæves.Stk. 2.Vandplanerog handleplaner vedtaget efter de regler, der er nævnt i stk. 1,nr. 6, opretholdes, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt med hjemmel i§ 7, stk. 1, og § 19, stk. 1, i lov om vandplanlægning.§ 39.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
13
Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Formål og baggrund2. Lovforslagets hovedindhold2.1. Vandplanlægningsmyndighed og vandområdedistrikter2.1.1. Gældende ret2.1.2. Den foreslåede ordning2.2. Basisanalysen2.2.1. Gældende ret2.2.2. Den foreslåede ordning2.3. Miljømål2.3.1. Gældende ret2.3.2. Den foreslåede ordning2.4. Indsatsprogrammer2.4.1. Gældende ret2.4.2. Den foreslåede ordning2.5. Vandråd2.5.1. Gældende ret2.5.2. Den foreslåede ordning2.6. Vandområdeplaner2.6.1. Gældende ret2.6.2. Den foreslåede ordning2.7. Overvågning2.7.1. Gældende ret2.7.2. Den foreslåede ordning2.8. Proces og offentlighedens inddragelse2.8.1. Gældende ret2.8.2. Den foreslåede ordning2.9. Ændringer for første planperiode3. Forholdet til Århus-konventionen4. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet6. De administrative konsekvenser for borgerne7. De miljømæssige konsekvenser8. Forholdet til EU-retten9. Hørte organisationer10. Sammenfattende skema1. Formål og baggrundLovforslaget er en delvis implementering af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme forFællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), somforpligter medlemsstaterne til at sikre god tilstand i vandmiljøet gennemfastlæggelse af konkrete miljømål for vandforekomster og udarbejdelse afindsatsprogrammer med henblik på opfyldelse af miljømålene.Lovforslagetbidrager endvidere til opfyldelse af forpligtelserne i EU’s naturdirektiver(fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet). Forslaget afløserbestemmelserne om vandplanlægning i miljømålsloven.Et væsentligt formål med lovforslaget er at styrke interessentinddragelsen ivandplanlægningen. Det skal ses som et led i udmøntningen af miljøministerens 4.vandvej – Folkeligtengagement – som ministeren sammen med fire andrevandveje præsenterede efter et vandtopmøde med bl.a. deltagere fra landbrug og14
grønne organisationer i oktober 2012 som pejlemærker for de kommendegenerationer af vandplanlægning. Af miljøministerens 4. vandvej fremgår, atvandplanerne skal have en større lokal forankring og et større lokalt medejerskabinden for nogle rammer, som miljøministeren fastlægger. Der skal arbejdes formindre bureaukrati og mere fokus i inddragelsen af lokale interesser, således atder fremover skal være en større lokal inddragelse i, hvordan vandindsatserne skalgennemføres i det enkelte område.Lovforslaget er desuden en opfølgning på regeringens aftale med KL ”Aftale omkommunernes økonomi 2013”, hvoraf det fremgår, at regeringen ogKommunernes Landsforening (KL) er enige om, at reguleringen af vandindsatsen iden næste planperiode inden for rammerne af vandrammedirektivet skal forenklesog tage afsæt i en mål- og rammestyring af kommunernes indsats.Med lovforslaget sker der en styrkelse aflokal inddragelse i vandplanlægningen vedfremover at lade kommunerne udarbejde forslag til hele eller dele afindsatsprogrammerne. I førstkommende planperiode forventes det alene atvedrøre vandløbsindsatser. Herved overlades kommunerne et større spillerum endi dag til at fastlægge den lokale indsats for at forbedre vandløbene. Kommunerneskal inddrage lokale vandråd bestående af interesseorganisationer, hvis der blandtdisse er et ønske om at oprette et sådan.Vandrådet skal bidrage med viden omspecifikke lokale forhold, der bør tages i betragtning i forbindelse medplanlægning af vandløbsindsatserne.Med lovforslaget etableres et nyt koncept for vandplanlægning som ramme forplanperioden 2016-2021 og de efterfølgende planperioder. Den danskevandplanlægning skal således i højere grad følge vandrammedirektivets systematikog fremgangsmåde og dermed være mere enkel og fleksibel.Der tilstræbes en forenklet og mere direktivnær implementering, end de gældenderegler er udtryk for, herunder ved ophævelse af processuelle regler som ikke harophæng i direktivet. Det drejer sig om reglerne om idéfase, teknisk forhøring,supplerende høring, kommunale vandhandleplaner og klage over tilvejebringelseaf de statslige planer. Desuden indføres en mere smidig proces for ændringer afuhensigtsmæssige bestemmelser m.v. i planperioden. Der skal således værekortere vej fra beslutning om indsats til virkningen heraf ude i vandmiljøet. Johurtigere indsatsen iværksættes, jo bedre er det for vandmiljøet.Med forslaget tydeliggøres det, hvilke dele af vandplanlægningen der er juridiskbindende. De politiske beslutninger om miljømål og indsatser vil blive fastsat ibekendtgørelser. Vandområdeplanen vil i overensstemmelse medvandrammedirektivet få karakter af et kommunikationsværktøj, der informereroffentligheden om regeringens planer vedrørende de indsatser, der skalgennemføres for at leve op til direktivets mål om at opnå god tilstand i grundvand,vandløb, søer og kystvande. Vandområdeplanen vil ikke sig selv være bindende.Med det foreslåede koncept vil processen for vandplanlægningen for planperioden2016-2021 og efterfølgende perioder helt overordnet set være således, atmiljøministeren – som i dag – skal offentliggøre et arbejdsprogram tre år førplanperiodens begyndelse og en basisanalyse samt en oversigt over væsentligevandforvaltningsmæssige opgaver to år før planperiodens begyndelse. Et år førplanperiodens begyndelse skal miljøministeren offentliggøre en vandområdeplan,der formidler regeringens planer om forbedring af vandmiljøet for den kommendeplanperiode, herunder bl.a. en gengivelse af mål og resumé af indsatsprogrammer.15
Målene, herunder brugen af undtagelser, og indsatsprogrammer vil være fastlagt ibekendtgørelser, som ligeledes sendes i offentlig høring inden vedtagelse.Kommunerne og vandrådene vil i den forbindelse have bidraget med forslag tilindsatsprogrammernes dele om vandløbsindsatser. Miljøministeren vil efter denoffentlige høring og eventuelle justeringer af bekendtgørelsesudkast ogvandområdeplan vedtage bekendtgørelserne og offentliggøre vandområdeplanensenest på dagen for planperiodens begyndelse. Hvis der i løbet af planperioden,f.eks. på baggrund af ny viden om indsatser eller faktiske forhold, er behov for atændre fastlagte mål og/eller indsatser, kan dette ske ved at ændre de pågældendebekendtgørelser herom.Lovforslaget skal desuden ses i forlængelse af den ændring af miljømålsloven, somblev gennemført i forrige folketingssamling om en forenkling af reglerne omudarbejdelse af de statslige Natura 2000-planer (L 193, folketingsåret 2012-13).Der vil blive fremsat selvstændigt lovforslag om ændring i en række love som følgeaf vedtagelsen af dette lovforslag.2. Lovforslagets hovedindhold2.1. Vandplanlægningsmyndighed og vandområdedistrikter2.1.1. Gældende ret2.1.1.1. VandrammedirektivetVandrammedirektivets bestemmelser finder anvendelse på Danmarks samledelandareal, som udgøres af vandløbsoplande, og de samlede kystvande, som rækkerud til 12 sømil fra basislinjen, hvorfra bredden af territorialfarvandet måles. Dogsker opgørelse af indsatsbehov kun ud til 1 sømil fra basislinjen. Direktivet gælderikke i internationalt farvand.Landarealet skal ifølge direktivet opdeles i vandområdedistrikter, som udgøres afet eller flere sammenhængende vandløbsoplandeog tilhørende kystvande. Desudenskal grænseoverskridende vandløbsoplande afgrænses særskilt i et internationaltvandområdedistrikt.2.1.1.2. MiljømålslovenEfter miljømålsloven er miljøministeren vanddistriktsmyndighed.Danmark er opdelt i fire vanddistrikter, som fremgår af et bilag til loven. De firevanddistrikter er efter den praksis, der er anvendt i forbindelse medtilvejebringelse af de første vandplaner, opdelt i 23 hovedvandoplande.2.1.2.Den foreslåede ordningDet foreslås, at miljøministeren - som hidtil – er vandplanlægningsmyndighed.Det foreslås desuden, at ministeren fastsætter regler om den nærmere afgrænsningaf vandområdedistrikterne og om hovedvandoplande. Det er hensigten, at dennuværende opdeling vil blive opretholdt, således at der fastsættes firevandområdedistrikter og 23 hovedvandoplande. Fastholdelsen af de 23hovedvandoplande er begrundet i et administrativt hensyn i forbindelse med denforeslåede ordning om kommunernes udarbejdelse af forslag til hele eller dele afindsatsprogrammerne under inddragelse af lokale vandråd, jf. lovforslagets § 22,stk. 2, og § 25.2.2. Basisanalysen2.2.1. Gældende ret2.2.1.1. Vandrammedirektivet16
Det følger af vandrammedirektivets artikel 5, at hver medlemsstat skal sikre, at derfor hvert vandområdedistrikt, der ligger inden for dens område, foretages enanalyse af dets karakteristika, en vurdering af menneskelige aktivitetersindvirkning på overfladevandets og grundvandets tilstand samt en økonomiskanalyse af vandanvendelsen i overensstemmelse med de tekniske specifikationer ivandrammedirektivets bilag II og III. I analysen af vandområdedistriktetskarakteristika indgår bl.a. en kortlægning og afgrænsning af de enkeltevandforekomster (overfladevandområder og grundvandsforekomster). Etoverfladevandområde er ifølge direktivet en afgrænset og betydelig mængdeoverfladevand, mens en grundvandsforekomst er en separat mængde grundvand iet eller flere grundvandsmagasiner. Det er inden for disse rammer op til de enkeltemedlemsstater at foretage den mest hensigtsmæssige afgrænsning af de enkeltevandforekomster.Direktivet fastslår, at ovennævnte analyser og vurderinger skal afsluttes senest 4 årefter direktivets ikrafttræden, det vil sige senest d. 22. december 2004, ogrevideres og ajourføres om nødvendigt senest den 22. december 2013 og derefterhvert sjette år.Vandrammedirektivets bilag II uddyber kravene til analyse af vanddistriktetskarakteristika og vurderingen af menneskelige aktiviteters indvirkning påoverfladevand og grundvand. Vandrammedirektivets bilag III uddyber kravene tilden økonomiske analyse af vandanvendelsen.Analyserne og vurderingerne skal ifølge vandrammedirektivets artikel 11, stk. 1 ogstk. 3, litra i, indgå i grundlaget for udarbejdelse af indsatsprogrammerne.2.2.1.2. MiljømålslovenVandrammedirektivets artikel 5 er i dag implementeret i miljømålslovens § 6 ombasisanalysen. Vandrammedirektivets bilag II og III er implementeret gennem trebekendtgørelser, der alle indeholder nærmere regler om basisanalysens form ogindhold. Der er tale om bekendtgørelse om karakterisering af vandforekomster,opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer, bekendtgørelse omudarbejdelse af økonomisk analyse til brug for vandplaner og bekendtgørelse omindhold og form af basisanalysen for første vandplanperiode.Basisanalysen har til formål at sikre, at vandplanlægningen sker på et oplystgrundlag. Basisanalysen skal således sikre, at der forud for udarbejdelse af udkasttil vandplaner og indsatsprogrammer foreligger den nødvendige viden omvandforekomsterne inden for vanddistriktet, herunder viden om beliggenhed ogmiljøtilstand, viden om de påvirkninger, som vandforekomsterne er udsat for,samt øvrig viden om vandanvendelsen. Som elementer i basisanalysen indgår enindledende identifikation, afgrænsning og karakterisering af alleoverfladevandområder og grundvandsforekomster, herunder identifikation afkunstige og stærkt modificerede overfladevandområder, samt en typeinddeling afalle vandløb, søer, overgangsvande og kystvande i henhold tilvandrammedirektivets bilag II.Vurderingen af de menneskelige aktiviteters indvirkning på overfladevand oggrundvand omfatter en opgørelse af belastninger og en vurdering af påvirkningenaf overfladevandområdernes og grundvandsforekomsternes tilstand. Dette gøresmed henblik på at vurdere sandsynligheden for, at fastsatte miljømål forvandområderne ikke kan nås.17
Den økonomiske analyse af vandanvendelsen har til formål at give et genereltbillede af økonomien ved vandanvendelsen i vandområdedistriktet.Vurderinger af overfladevandområdernes og grundvandsforekomsternes tilstandog påvirkninger af disse baseres på data fra det nationale overvågningsprogramNOVANA (Nationalt Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur), jf. hervedkapitlet om overvågning.Efter de gældende regler skal basisanalysen offentliggøres mindst to år indenbegyndelsen af planperioden, som løber over seks år, næste gang fra 22. december2015. Dette følger af miljømålslovens § 31.2.2.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at miljøministeren skal sikre, at der for hvert vandområdedistriktforeligger en basisanalyse. Forslaget er i hovedtræk en videreførelse af deeksisterende regler i § 5, nr. 1, og § 6 i miljømålsloven.I den foreslåede bestemmelse er det tydeliggjort, at kravet til basisanalysen forudfor 2. og 3. vandplanperiode består i at revidere og ajourføre basisanalysen inødvendigt omfang. Den første basisanalyse blev offentliggjort i 2005-2006. Denbasisanalyse, der skal foreligge senest den 22. december 2013, vil således i praksisbestå af en revision og ajourføring af den første basisanalyse. Bl.a. overvejes enrevision af den nuværende afgrænsning af overfladevandområder.Med forslaget kan miljøministeren fortsat fastsætte regler om basisanalysensindhold og form. Det er hensigten, at de gældende bekendtgørelser ombasisanalysen, jf. ovenfor, om nødvendigt justeres i overensstemmelse medlovforslaget og vandrammedirektivets bilag II og III.Det foreslås desuden, at basisanalysen skal offentliggøres. Vandrammedirektivetindeholder ikke krav om offentliggørelse af basisanalysen. Regeringen finder detimidlertid hensigtsmæssigt, at basisanalysen offentliggøres, således atoffentligheden kan gøre sig bekendt med dokumenternes indhold.2.3. Miljømål2.3.1. Gældende ret2.3.1.1. VandrammedirektivetVandrammedirektivet indeholder en række miljømål. Overordnet skalmedlemsstaterne på baggrund af fastlagte indsatsprogrammer iværksætte denødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge forringelse af tilstandenfor alle vandforekomster (overfladevandområder og grundvandsforekomster), ogde skal beskytte, forbedre og restaurere vandforekomster med henblik på atopfylde et generelt mål om ”god tilstand for overfladevand” i alleoverfladevandområder, ”god grundvandstilstand” i alle grundvandsforekomster og”godt økologisk potentiale” og ”god kemisk tilstand” i alle kunstige og stærktmodificerede vandområder senest 22. december 2015.Vandrammedirektivet definerer ”kunstigt vandområde” som forekomst afoverfladevand (overfladevandområde) skabt ved menneskelig aktivitet, mensbegrebet "stærkt modificeret vandområde" er defineret som "forekomst afoverfladevand, der som et resultat af fysiske ændringer som følge af menneskeligaktivitet i væsentlig grad har ændret karakter som angivet af medlemsstaten ihenhold til direktivets bestemmelser.18
Efter direktivet har medlemsstaterne mulighed for at udpege etoverfladevandområde som kunstigt eller stærkt modificeret, hvilket har denkonsekvens, at der i en vis udstrækning accepteres ændringer af vandområdetshydromorfologiske karakteristika, og at miljømålet er godt økologisk potentiale oggod kemisk tilstand. Det er desuden en forudsætning, at det ikke strider modandre hensyn, f.eks. naturbeskyttelseshensyn og habitatdirektivet.Udpegningen af et vandområde som stærkt modificeret forudsætter, atvandområdets hydromorfologiske karakteristika er ændret i en sådan grad, at deændringer af vandområdet, som er nødvendige for at opnå god tilstand, ville havebetydelige negative indvirkninger på miljøet generelt eller vigtige bæredygtigemenneskelige udviklingsaktiviteter, og at de formål, der tilsigtes ved demodificerede karakteristika af vandområdet, ikke med rimelighed på grund aftekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssigt store omkostninger kan opnåsmed andre midler, som miljømæssigt er en bedre løsning. Ændringerne afvandområdets karakteristika skal således være langvarige og omfatte bådemorfologiske og hydrologiske ændringer.Ved siden af ovennævnte miljømål skal medlemsstaterne for overfladevanddesuden reducere forureningen med prioriterede stoffer og standse eller udfaseemissioner, udledninger og tab af prioriterede farlige stoffer. For grundvand skalmedlemsstaterne forebygge eller begrænse tilførslen af forurenende stoffer ogvende enhver væsentlig og vedvarende opadgående tendens i koncentrationen afethvert forurenende stof hidrørende fra menneskelig aktivitet med henblik på atnedbringe forureningen af grundvand.For beskyttede områder, som er områder udpeget som drikkevandforekomsterefter direktivets artikel 7 og områder udpeget i henhold til anden EU-lovgivning(skaldyrvandsdirektivet, badevandsdirektivet, nitratdirektivet,byspildevandsdirektivet, habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet), skal dekrav og mål, der i denne EU-lovgivning er fastsat for overfladevandområder ellergrundvandsforekomster, som udgangspunkt også overholdes senest 22. december2015, medmindre strengere krav eller kortere frister er fastsat i den lovgivning,hvorefter de beskyttede områder er udpeget.For overfladevand og grundvand er målet om henholdsvis god tilstand foroverfladevand og god grundvandstilstand opfyldt, når der for vandløb, søer,overgangsvande og kystvande er opnået både ”god økologisk tilstand” og ”godkemisk tilstand”, og når der for grundvand er opnået både ”god kvantitativtilstand” og ”god kemisk tilstand”.Direktivets bilag V indeholder normative definitioner, der nærmere beskriver,hvad der forstås ved bl.a. god økologisk tilstand for vandløb, søer, overgangsvandeog kystvande og godt økologisk potentiale for stærkt modificerede og kunstigevandområder. De normative definitioner er med hensyn til god økologisk tilstandyderligere detaljeret og konkretiseret i en beslutning fra EU-kommissionen omfastsættelse i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2000/60/EF af værdierne for klassifikationerne i medlemsstaternesovervågningssystemer som resultat af interkalibreringen (2008/915/EF), somfastsætter konkrete værdier for grænser mellem kvalitetsklasser imedlemsstaternes metoder til biologisk bedømmelse af tilstanden ivandområderne.
19
Medlemsstaterne kan for konkrete overfladevandområder oggrundvandsforekomster fravige miljømålene, når nærmere fastsatte betingelser eropfyldt. Medlemsstaterne kan enten forlænge fristen for målopfyldelsen, fastsættemindre strenge mål, se bort fra midlertidig forringelse af tilstanden eller eventueltpermanent se bort fra målene eller fra forringelse fra høj til god tilstand iforbindelse med nye ændringer af de fysiske forhold eller nye udviklingsaktiviteter.Når miljømålene fraviges for konkrete vandforekomster, må det ikke vedvarendehindre opfyldelse af miljømålene i andre vandforekomster, og det skal væreforeneligt med gennemførelsen af EU’s miljølovgivning i øvrigt. Anvendelse afvandrammedirektivets bestemmelser skal garantere mindst samme beskyttelses-niveau som i den EU-lovgivning, der gik forud for direktivet.2.3.1.2. MiljømålslovenDet er i miljømålsloven fastsat, at miljømål for alle vandforekomster ivanddistriktet skal fastsættes i vandplanen. Som generelt miljømål gælder, atforringelser af tilstanden af alle overfladevandområder og allegrundvandsforekomster skal forebygges, at der ikke må ske øget direkte ogindirekte forurening af overfladevand, og at øget forurening af havet uden forvanddistrikterne så vidt muligt skal undgås.For alle overfladevandområder og alle grundvandsforekomster gælder, at de skalhave opnået god tilstand senest 22. december 2015.For vandområder, som i henhold til nærmere fastsatte betingelser ioverensstemmelse med vandrammedirektivet er udpeget som kunstige eller stærktmodificerede, er målet godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand.For vandområder, som er udpeget som drikkevandsforekomster eller somskaldyrvande, gælder særlige krav til vandkvaliteten, hvorved de hensyn varetages,som er formålet med udpegningen. For drikkevandsforekomsterne skal de særligekrav være opfyldt senest 22. december 2015, for skaldyrvande er fristen seks årefter udpegningen.Målene om god tilstand for overfladevand og god tilstand for grundvand, men ikkemålet om godt økologisk potentiale for kunstige og stærkt modificeredevandområder, kan fraviges, forudsat at nærmere fastsatte betingelser er opfyldt.Der kan her fastsættes mindre strenge miljømål end god tilstand for overfladevandog god tilstand for grundvand, og der kan fastsættes strengere miljømål end godtilstand for overfladevand.Endvidere kan fristen 22. december 2015 for opfyldelse af miljømålene godtilstand for overfladevand, god tilstand for grundvand og godt økologisk potentialeog god kemisk tilstand for kunstige og stærkt modificerede vandområderforlænges med henblik på en gradvis opfyldelse af målene, forudsat at nærmerefastsatte betingelser er opfyldt.Hvis der i medfør af anden lovgivning er fastsat strengere krav til kvaliteten af engiven vandforekomst eller er fastsat kortere frister for opfyldelse af miljømål,gælder disse krav og frister.Efter miljømålslovens § 3, stk. 2, er statslige myndigheder, regionsråd ogkommunalbestyrelser ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet afvandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen20
af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. Miljømålene fremgår afkapitel 1.2 i forslag til vandplaner.Efter miljømålslovens § 3, stk. 3, kan miljømålene i en vandplan ændres i løbet afden 6-årige planperiode i overensstemmelse med de almindelige procedurereglerfor vedtagelse af en vandplan, herunder offentlig høring i seks måneder ogeventuel supplerende høring, jf. miljømålslovens §§ 28-31.2.3.2. Den foreslåede ordningDet er efter vandrammedirektivet ikke et krav, at målene fastsættes ivandområdeplanen. Direktivet kræver alene, at planen skal indeholde en liste overde miljømål, der er opstillet i medfør af direktivets artikel 4 for overfladevand,grundvand og beskyttede områder, herunder navnlig identifikation af tilfælde,hvor der er gjort brug af direktivets undtagelsesbestemmelser i artikel 4, stk. 4, 5,6 og 7, samt de dertil hørende oplysninger som krævet i denne artikel, jf.direktivets bilag VII, A.5. og B.1.Erfaringerne fra 1. planperiode har vist, at der er behov for at tydeliggøre, hvilkedele af vandplanlægningen der er juridisk bindende, hvilket bl.a. gælder defastlagtemiljømål, herunder brugen af undtagelsesbestemmelser.Erfaringerne har endvidere vist, at der er behov for at frigøre målfastsættelsen frade procedureregler, der gælder for vedtagelsen af vandplanen (i 2. planperiode ogfrem vandområdeplanen). Der er således behov for uafhængigt af den 6-årigeplanlægningscyklus at kunne ændre målfastsættelsen f.eks. på baggrund af nyviden, herunder om vandforekomsternes tilstand, og behovet for og de tekniske ogøkonomiske muligheder for at iværksætte foranstaltninger med henblik påmålopfyldelse.Det foreslås på den baggrund, at de konkrete miljømål for de enkeltevandforekomster fremover fastlægges og angives af miljøministeren i enbekendtgørelse.Miljømålene udgør således den retlige ramme for myndighedernesvandforvaltning.Vandområdeplanen for 2. planperiode vil herefter alene skulle indeholde deoplysninger om miljømål, som er krævet efter direktivet. Dette skal ses isammenhæng med forslaget om, at vandområdeplanen ikke i sig selv skal værebindende, som det er tilfældet i dag med vandplanerne. Der henvises tilbemærkningerne til det foreslåede kapitel om vandområdeplanens indhold, afsnit2.6.Med lovforslaget opstilles regler for miljøministerens fastlæggelse af de konkretemiljømål, som skal være styrende for indsatsplanlægningen og iværksættelsen afkonkrete indsatser. Miljømålene udgør således den retlige ramme formyndighedernes vandforvaltning og indebærer ikke i sig selv handlepligter formyndigheder og borgere. Myndigheder vil dog gennem miljøministerensfastlæggelse af indsatsprogrammer blive forpligtet til at gennemføreforanstaltninger med henblik på, at miljømålene opfyldes. Der henvises til detforeslåede kapitel om indsatsprogrammer, afsnit 2.4. Det bemærkes i denforbindelse, at det er miljøministeren, der har det overordnede ansvar foroverholdelse af vandrammedirektivet, herunder direktivets bestemmelser ommiljømål og opfyldelse heraf.
21
Miljøministeren skal i en bekendtgørelse fastlægge konkrete miljømål for deenkelte overfladevandområder og grundvandsforekomster i overensstemmelsemed lovens opstillede generelle miljømål, herunder god tilstand i 2015, ogbestemmelser om adgang til at fravige miljømål, herunder fristforlængelse, mindrestrenge miljømål m.v. De opstillede generelle miljømål og bestemmelserne omadgang til at fravige miljømål skal fortolkes i overensstemmelse medvandrammedirektivets bestemmelser om samme. Der henvises til lovforslagets §§7-13.Det foreslås i den forbindelse, at miljøministeren skal fastsætte nærmere regler ommiljømål, herunder hvad der skal forstås ved god tilstand for overfladevand, godtøkologisk potentiale for kunstige og stærkt modificerede vandområder og godkemisk tilstand for overfladevand samt god tilstand for grundvand.Miljøministeren skal herigennem blandt andet sikre, at vandrammedirektivetsbilag V og EU-kommissionens beslutning om interkalibreringsresultater(2008/915/EF) gennemføres. Der henvises til lovforslagets § 8.Det foreslås endvidere, at miljøministeren forud for fastsættelse af regler omkonkrete miljømål for en kommende planperiode skal sende et udkast hertil i seksmåneders offentlig høring sammen med udkast til regler om indsatsprogram ogudkast til vandområdeplaner, jf. lovforslagets §§27-29.Miljøministeren skal i forbindelse med en kommende planperiode dog en vis tidforud for udsendelsen af udkast til regler om konkrete miljømål i offentlig høringfremsende udkast til regler om konkrete miljømål til brug for kommunernesudarbejdelse af forslag til indsatsprogrammets supplerende foranstaltninger, jf.lovforslagets § 22, stk. 3.I løbet af en planperiode vil ændring af konkrete miljømål kunne ske ved at ændrebekendtgørelsen herom. Der er ikke krav om, at vandområdeplanen samtidig skalændres. Ændringer af konkrete miljømål i løbet af en planperiode vil skulleindarbejdes i førstkommende revision af vandområdeplanen i overensstemmelsemed den fastsatte planlægningscyklus.Afgrænsningen af de enkelte overfladevandområder og grundvandsforekomstersker i forbindelse med basisanalysen, jf. lovforslagets § 6 og bemærkninger hertil.De foreslåede regler om miljømål vil skulle have virkning for planlægningen for 2.planperiode (2015-2021) og frem.2.3.2.1. Særligt om målsætning af kunstige og stærkt modificeredeoverfladevandområderDe foreslåede bestemmelser om udpegning og målsætning af kunstige og stærktmodificerede overfladevandområder viderefører miljømålslovens regler herom.Dette betyder, at miljøministeren fortsat i overensstemmelse medvandrammedirektivet kan udpege et vandområde som kunstigt eller stærktmodificeret, hvis vandområdets hydromorfologiske karakteristika er ændret i ensådan grad, at de ændringer af vandområdet, som er nødvendige for at opnå godtilstand, ville have betydelige negative indvirkninger på miljøet generelt ellervigtige bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter, og de formål, der tilsigtesved vandområdet, ikke med rimelighed på grund af tekniske vanskeligheder elleruforholdsmæssigt store omkostninger kan opnås med andre midler, sommiljømæssigt er en bedre løsning. Det er desuden en forudsætning, at22
udpegningen sker under respekt af anden EU-lovgivning, herunderhabitatdirektivet.Det præciseres, at de konkrete miljømål for overfladevandområder, som udpegessom kunstige og stærkt modificerede, fastlægges med henblik på, at dissevandområder senest den 22. december 2015 opnår godt økologisk potentiale oggod kemisk tilstand for overfladevand.De forslåede bestemmelser overlader i overensstemmelse medvandrammedirektivet og som de gældende bestemmelser i miljømålslovenmiljøministeren et betydeligt skøn ved vurderingen af, hvornår der må antages atvære tale om ”betydelige negative indvirkninger” eller ”uforholdsmæssigt storeomkostninger”.Der henvises til lovforslagets § 9.2.3.2.2. Særligt om brug af undtagelsesbestemmelserDe foreslåede bestemmelser om undtagelser fra de generelle miljømål indeholdermindre præciseringer af de gældende regler i miljømålsloven med det formål atsikre en mere direktivnær regulering. Det er bl.a. præciseret, at det er muligt atfastsætte mindre strenge miljømål for kunstige og stærkt modificeredevandområder end godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand.Efter forslaget vil ministeren træffe beslutning om brugen afundtagelsesbestemmelser vedrørende forlængelse af frist for opfyldelse afmiljømål og fastsættelse af mindre strenge mål i forbindelse med udstedelsen af deovennævnte regler om konkrete miljømål og eventuelle ændringer heraf.For så vidt angår anvendelse af undtagelsesbestemmelsen om fristforlængelseafgøres det af miljøministeren, om omkostningerne ved målopfyldelse iplanperioden må anses for uforholdsmæssigt store. Vandrammedirektivetsundtagelse indrømmer på dette punkt miljøministeren et meget betydeligt skøn,som grundlæggende er af politisk karakter. Skønnet angår i udgangspunktet denenkelte vandforekomst, men forudsættes udøvet samlet for vandforekomster isamme situation eller for hvilke, der ikke foreligger tilstrækkelig viden til en mereindividuel vurdering af nyttevirkningen. Undtagelsesbestemmelsen kan desudenanvendes, hvis nyttevirkningen ved at gennemføre alle nødvendige indsatser iplanperioden ikke er proportional med omkostningerne herved sammenholdt medden samlede nyttevirkning og omkostninger ved at udskyde visse indsatser til ensenere planperiode.Det foreslås desuden, at miljøministeren i regler om miljømål kan fastsætte, at nyeændringer af et overfladevandområdes fysiske karakteristika, forandringer i engrundvandsforekomsts niveau eller nye bæredygtige menneskeligeudviklingsaktiviteter under nærmere angivne betingelser kan begrunde, at defastlagte konkrete miljømål ikke opfyldes, herunder for et eller flerekvalitetselementer. Reglerne skal udmønte og være i overensstemmelse medbestemmelsen i vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7, om mulighederne for iløbet af en planperiode at iværksætte nye aktiviteter m.v. med betydning forallerede fastlagte miljømål. Bemyndigelsesbestemmelsen skal bl.a. anvendes til atfastsætte regler om administration i forhold til sager, hvor der efter andenlovgivning ønskes at give tilladelse til nye aktiviteter m.v., som har betydning foropfyldelsen af konkrete miljømål for en eller flere vandforekomster. Det er i denforbindelse hensigten at fastsætte regler om, at myndigheder forud for meddelelse23
af tilladelser efter anden lovgivning til aktiviteter m.v., som betyder, at konkretemiljømål ikke kan opfyldes, skal anmode om og afvente miljøministerensdispensation fra de konkrete miljømål, før tilladelsen til aktiviteten m.v. kan gives.2.3.2.3 Særligt om aktivitetszonerI tilknytning til havne, sejlrender, slusefjorde og klappladser foregår en rækkeaktiviteter af samfundsmæssig afgørende betydning, idet opretholdelse afbestemte vanddybder i havne, sejlrender og slusefjorde er nødvendig, hvis skibeskal kunne sejle i de danske farvande og tilgå havne. Samtidig er der behov for atflytte det opgravede materiale. Dette sker ved klapning af det opgravedemateriale.Disse aktiviteter kan have indvirkning på både biologiske,hydromorfologiske (dvs. fysiske) og fysisk-kemiske forhold i vandområderne.Uanset om disse aktiviteter finder sted i et overfladevandområde, som harmiljømålet ’god tilstand’ eller ’godt økologisk potentiale’, vil miljømålet ikke kunneopfyldes de steder, hvor aktiviteternes miljøpåvirkning foregår. Da aktiviteternehar en begrænset påvirkning, vurderes det dog ikke at påvirke den samledebedømmelse af et vandområdes tilstand.På denne baggrund foreslås, at miljøministeren inden for et overfladevandområdekan udlægge nærmere afgrænsede aktivitetszoner, hvori miljømålet ikke kanforventes opfyldt. Dette vil kunne ske på betingelse af, at den samlede udstrækningaf hver enkelt aktivitetszone inden for et overfladevandområde kun udgør enmindre del af overfladevandområdets udstrækning, den manglende målopfyldelseinden for den enkelte aktivitetszone alene skyldes påvirkningen fra den aktiviteteller de aktiviteter, der er grundlag for udlægning af aktivitetszonen, og ataktivitetszonerne hverken særskilt eller samlet set vedvarende udelukker ellerhindrer opfyldelse af miljømålet i overfladevandområdet. Det er desuden enforudsætning, at aktivitetszonerne udlægges under respekt af habitatdirektivet ogfuglebeskyttelsesdirektivet.2.3.2.4. Særligt om offentlighedens inddragelseDet foreslås, at offentligheden inddrages i forbindelse med miljøministerensfastsættelse af regler om nye eller ændrede konkrete miljømål, herunder iforbindelse med anvendelsen af de foreslåede undtagelsesbestemmelser.Inddragelsen sker ved, at miljøministeren offentliggør et udkast tilbekendtgørelsen herom, jf. lovforslagets § 28 og bemærkninger til kapitlet omproces og offentlighedens inddragelse.Hvis udstedelsen af regler om konkrete miljømål indebærer anvendelse afmulighederne for at udpege vandforekomster som kunstige eller stærktmodificerede eller anvendelse af mulighederne for at fastsætte en længere frist forat opfylde miljømålet eller fastsætte et mindre strengt miljømål, skal udkastetledsages af oplysninger herom samt begrundelserne for, at bestemmelserne tages ianvendelse, jf. lovforslagets § 15, stk. 1.Tilsvarende foreslås det, at begrundelsen for beslutninger om fravigelse afkonkrete miljømål ved nye aktiviteter m.v. skal offentliggøres, jf. lovforslagets § 15,stk. 1.Oplysningerne og begrundelserne vil skulle medtages i førstkommende revision afvandområdeplanen i overensstemmelse med den fastsatte planlægningscyklus.Udkast til regler efter lovforslagets § 7, stk. 1, skal ledsages af eventuellemiljørapporter udarbejdet efter reglerne i lov om miljøvurdering af planer og24
programmer (SMV). Forinden udstedelse af regler efter bestemmelsen skal derdesuden gennemføres en vurdering efter reglerne om beskyttelse af internationalenaturbeskyttelsesområder.2.4. Indsatsprogrammer2.4.1. Gældende ret2.4.1.1. VandrammedirektivetMedlemsstaterne skal med henblik på at opfylde vandrammedirektivets miljømåliværksætte og gennemføre foranstaltninger fastlagt i indsatsprogrammer for hvertvandområdedistrikt. Indsatsprogrammerne skal således indeholdeforanstaltninger med henblik på at forebygge forringelse af tilstanden for allevandforekomster (overfladevandområder og grundvandsforekomster), ogforanstaltninger til beskyttelse, forbedring og restaurering af vandforekomstermed henblik på opfyldelse af et generelt mål om ”god tilstand for overfladevand” ialle overfladevandområder, ”god grundvandstilstand” i allegrundvandsforekomster og ”godt økologisk potentiale” og ”god kemisk tilstand” ialle kunstige og stærkt modificerede vandområder senest 22. december 2015.Indsatsprogrammerne skal indeholde oplysning om følgende elementer:gennemførelse af eksisterende EU-lovgivning til beskyttelse af vand,regulering af udledningen af forurenende stoffer,kontrol af vandindvinding,forebyggelse og regulering af forurening, der spredes diffust,regulering af udledning af forurenende stoffer fra industrielle aktiviteter,kommunale renseanlæg, regnbetingede udløb m.v.,eliminering af forurening af overfladevand med stoffer, der er opført pålisten over prioriterede stoffer,vedvarende reduktion af forurening med andre stoffer, som ellers villevære til hinder for opfyldelse af miljømålene,forbud mod direkte udledning af forurenende stoffer til grundvand,regulering i øvrigt af alle betydende negative indvirkninger påvandforekomsternes tilstand.Hvis ikke disse grundlæggende foranstaltninger er tilstrækkelige til at sikreopfyldelse af miljømålene, skal myndighederne fastlæggesupplerendeforanstaltninger i indsatsprogrammerne. Disse foranstaltninger kan omfattelovgivningsmæssige, administrative eller økonomiske styringsmidler, frivilligeaftaler, retningslinjer for bedste miljøpraksis mv. inden for de enkeltevandområdedistrikter.Indsatsprogrammerne skal revurderes hvert sjette år.2.4.1.2. MiljømålslovenMiljømålsloven indeholder regler, hvorefter indsatsprogrammer foroverfladevandområder og grundvand skal udarbejdes på baggrund afbasisanalysen og resultaterne af overvågningsprogrammerne, og hvorefterprogrammerne skal sikre, at miljømålene bliver opfyldt inden for de fastsattetidsfrister.Indsatsprogrammerne skal efter miljømålsloven som minimum indeholde deforanstaltninger, der skal gennemføres i vandområdedistriktet, og retningslinjerfor de tilladelser og andre afgørelser med betydning for beskyttelsen af vand, sommeddeles i medfør af den relevante sektorlovgivning. Indsatsprogrammet skalsåledes indeholde retningslinjer for afgørelser, der kan træffes med henblik på at25
beskytte, forbedre og restaurere alle vandforekomster. Retningslinjer for kunstigeog stærkt modificerede overfladevandområder skal fastsættes med henblik på atbeskytte og forbedre disse områder.Indsatsprogrammet skal endvidere indeholde en økonomisk analyse med henblikpå at vurdere den mest omkostningseffektive kombination af foranstaltninger.Foranstaltninger, der er fastsat i et indsatsprogram, skal første gang være iværksatsenest den 22. december 2012. Enhver ny eller ændret foranstaltning skal væreiværksat senest 3 år efter vedtagelsen af den reviderede vandplan.Bekendtgørelse nr. 863 af 28. juni 2010 fastsætter nærmere regler for indholdet afvandplaner og om indsatsprogrammet mv.Indsatsprogrammer vedtages efter miljømålsloven som en integreret del afvandplanen og er bindende for myndigheder, jf. miljømålslovens § 3, stk. 2.2.4.2. Den foreslåede ordningIndsatsprogrammernes retlige status og de fastsatte retningslinjersanvendelsesområde, indhold og rækkevidde har i visse tilfælde givet anledning tiltvivl. Erfaringerne fra 1. planperiode har således vist, at der navnlig af hensyn tilretssikkerheden er behov for at klarlægge de retlige rammer i forbindelse medregulering af vandmiljøet. Herudover har der vist sig behov for, at der i løbet afplanperioden kan gennemføres andre mere dokumenterbare miljø- ogomkostningseffektive foranstaltninger i bestemte vandforekomster end deforanstaltninger, der er fastsat i indsatsprogrammet, som følge af ny viden,herunder om foranstaltningernes effekt, vandforekomsternes tilstand og detekniske og økonomiske muligheder for at iværksætte foranstaltninger medhenblik på målopfyldelse.De fastlagte foranstaltninger til opfyldelse af miljømål er i vidt omfang udtryk forbeslutninger af politiske karakter. Indsatsprogrammets foranstaltninger vil værebindende for myndigheder, og ved den konkrete udmøntning af de fastlagteforanstaltninger i forbindelse med myndigheders administration afsærlovgivningen vil foranstaltningerne få nærmere bestemte retsvirkninger forborgere.Det foreslås derfor, at indsatsprogrammer udstedes i bekendtgørelsesform, jf.lovforslagets § 19, stk. 1.Miljøministeren skal således på baggrund af basisanalysen, overvågningsresultaterog anden relevant viden samt en opgørelse over indsatsbehovet fastsætte regler,som for hvert vandområdedistrikt fastlægger et indsatsprogram med henblik påopfyldelse af de konkrete miljømål, der er fastlagt i regler udstedt efterlovforslagets § 7, stk. 1. Miljøministeren kan i den forbindelse desuden fastlæggedelindsatsprogrammer inden for hvert vandområdedistrikt, hvis der skulle værebehov herfor. Ved fastlæggelse af indsatsprogrammet foretages med udgangspunkti den økonomiske analyse af vandanvendelsen, som indgår i basisanalysen, et skønover, hvilken kombination af foranstaltninger, der vil være den mestomkostningseffektive.Indsatsprogrammet skal i overensstemmelse med vandrammedirektivet bestå afgrundlæggende og supplerende foranstaltninger, jf. lovforslagets § 20, stk. 2 og 3.26
Grundlæggende foranstaltninger er foranstaltninger, der gennemfører EU-lovgivning, som allerede er fastsat i sektorlovgivningen, og eventuelle yderligereforanstaltninger til gennemførelse af EU-forpligtelser. For så vidt angårforanstaltninger, som allerede er fastsat i anden lovgivning, vil der iindsatsprogrammet blot blive henvist hertil.Supplerende foranstaltninger er foranstaltninger, som ud over de grundlæggendeforanstaltninger er nødvendige for at opfylde de fastlagte konkrete miljømål.Supplerende foranstaltninger kan være generelle og dermed møntet på allevandforekomster, herunder vandforekomsterne inden for det pågældendevandområdedistrikt, eller konkrete foranstaltninger, der møntet på nærmerebestemte overfladevandområder eller grundvandsforekomster. Generellesupplerende foranstaltninger kan f.eks. være generelle regler om krav til rensningaf spildevand, mens konkrete supplerende foranstaltninger f.eks. kan være kravom genskabelse af fri kontinuitet (f.eks. nedlæggelse af stemmeværker) i nærmerebestemte overfladevandområder eller krav om en nærmere indsats i etoverfladevand på baggrund af flere mulige virkemidler. Supplerendeforanstaltninger kan være foranstaltninger, der allerede er fastsat i andenlovgivning. I så fald henvises blot hertil i indsatsprogrammet.De regler efter lovforslagets § 19, stk. 1, hvori der fastlægges indsatsprogram, vilfor så vidt angår foranstaltninger således samlet indeholde en henvisning tilallerede gennemførte grundlæggende og supplerende foranstaltninger samt ennærmere fastlæggelse af fornødne, yderligere grundlæggende og supplerendeforanstaltninger med henblik på henholdsvis at gennemføre EU-lovgivning ogopfylde fastsatte konkrete miljømål.De yderligere foranstaltninger vil i praksis navnlig være foranstaltninger, der skaludmøntes gennem særlovgivningen, f.eks. vandløbsloven.Indsatsprogrammet vil herudover bestå af regler om myndigheders pligt til atgennemføre grundlæggende og supplerende foranstaltninger samt regler om,hvornår fastlagte foranstaltninger kan erstattes af andre dokumenterbart lige såmiljø- eller omkostningseffektive foranstaltninger, jf. lovforslagets § 20, stk. 4Fremtidige grundlæggende og generelle samt konkrete supplerendeforanstaltninger vedtaget gennem sektorlovgivning eller bekendtgørelserne omindsatsprogrammer, forudsættes at fastlægge den administrative ramme formyndigheders konkrete forvaltningsafgørelser rettet mod borgere, virksomhedereller andre myndigheder. Denne administrative ramme forudsættes udtrykkeligt atfastlægge pligter for myndigheder,herunder pligternes nærmere indhold ogrækkevidde i forhold til nærmere bestemte foranstaltninger. Herudoverforudsættes den administrative ramme at fastlægge de materielle betingelser, derskal lægges til grund for myndigheders konkrete afgørelser, herunder såfremtmyndigheder overlades et skøn, angivelse af de hensyn og kriterier, der skal læggestil grund ved skønsudøvelsen. Endelig må den administrative ramme forudsættesat angive de nærmere retsvirkninger, herunder rettigheder eller pligter, der kantillades eller pålægges borgere og virksomheder i forbindelse med gennemførelseaf de nærmere bestemte foranstaltninger.Indsatsprogrammets foranstaltninger vil efter omstændighederne kunnegennemføres ved projekter, der bl.a. på grund af deres art, dimensioner ellerplacering kan få væsentlig indvirkning på miljøet. VVM-reglerne vil i givet faldskulle inddrages i forbindelse med myndigheders udmøntning af programmet.27
Indsatsprogrammet vil endelig indeholde regler om myndigheders administrationmed henblik på opfyldelse af miljømål, jf. herved lovforslagets § 20, stk. 6. Deretningslinjer med karakter af regler, der i dag lægges op til at indgå ivandplanerne, vil således i relevant omfang fremover skulle fastsættes ibekendtgørelserne om indsatsprogrammer. Dervil bl.a. blive fastsat regler ombetydningen af de konkrete miljømål og fastlagte foranstaltninger foradministrationen af sager efter sektorlovgivningen, f.eks. afgørelser ommiljøgodkendelse.Det er desuden hensigten, at miljøministeren udarbejder en vejledning omindsatsprogrammers gennemførelse, herunder vejledende administrativeretningslinjer.Udkast til regler efter lovforslagets § 19, stk. 1, skal ledsages af eventuellemiljørapporter udarbejdet efter reglerne i lov om miljøvurdering af planer ogprogrammer (SMV).Forinden udstedelse af regler efter bestemmelsen skal derdesuden gennemføres en vurdering efter reglerne om beskyttelse af internationalenaturbeskyttelsesområder, hvorefter indsatsprogrammetvurderes med hensyn tilprogrammets virkninger på de beskyttede områder under hensyn tilbevaringsmålsætningerne for disse.Det ventes fortsat navnlig at være kommunalbestyrelserne, der skal udmønteindsatsprogrammernes supplerende foranstaltninger.Miljøministeren ønsker, at kommunerne og andre myndighedergennem mål- ogrammestyring i højere grad skal have mulighed for at prioritere mellem forskelligeforanstaltninger under inddragelse af lokal sagkundskab og interessentinddragelsei forbindelse med afgørelser truffet i medfør afsektorlovgivningen.Indsatsprogrammet vil så vidt muligt blive sammensat med endetaljeringsgrad, som afspejler dette.Det er ikke med loven tilsigtet at ændre det økonomiske grundlag forindsatsprogrammernes realisering. Det forventes i øvrigt, atindsatsprogrammernes fastlagte foranstaltninger også i de kommendeplanperioder bl.a. finansieres af eksisterende ordninger forlanddistriktsprogrammer.Miljøministeren ønsker generelt at sikre en større inddragelse af lokale interesserog lokal sagkundskab i forbindelse med arbejdet om opfyldelse af miljømål. Denneinddragelse sker i dag gennem flere fora, f.eks. Vandløbsforum og BlåtFremdriftsforum.For yderligere at styrke interessentinddragelsenforeslås det derfor som noget nyt,at kommunerne under eventuel inddragelse af lokale vandråd skal udarbejdeforslag til hele eller dele af indsatsprogrammernes supplerende foranstaltninger. Iden førstkommende planperiode vil dette vedrøre vandløbsindsatsen.Til brug for kommunernes og vandrådenes arbejde skal miljøministeren udmeldeen ramme bestående af udkast til regler om konkrete miljømål, herunder foreløbigvurdering af behovet for anvendelse af undtagelsesbestemmelser, indsatsbehov, etvirkemiddelkatalog pr. hovedvandopland (foreløbig økonomisk ramme) samt entidsfrist for arbejdet. Rammerne for arbejdet skal udmeldes til kommunerne en vistid forud for fristen for miljøministerens udsendelse af de samlede28
indsatsprogrammer i høring, jf. lovforslagets § 29, stk. 1, således at kommunerneog vandrådene har fornøden tid til at udarbejde forslag. Dette kan indebære, atrammerne udmeldes til kommunerne, inden den offentlige høring over udkast tiloversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver er afsluttet.Det forslås, at kommunerne under inddragelse af vandrådene inden for de afstaten udmeldte rammerherefter udarbejder forslag til indsatsprogrammetssupplerende foranstaltninger. Der kan f.eks. være tale om krav til ændretvedligeholdelse, restaureringer, åbning af rørlagte vandløb eller fjernelse afspærringer; virkemidler som alle forventes at indgå i virkemiddelkataloget.Kommunerne og vandrådene vil i den forbindelse også kunne frembringe konkretviden til brug for statens anvendelse af undtagelsesbestemmelser. For nærmereom kommunernes inddragelse af lokale vandråd se nedenfor afsnit 2.5.Kommunalbestyrelserne inden for hovedvandoplandet har i fællesskab ansvaretfor udarbejdelsen af forslaget til indsatsprogrammets supplerende foranstaltningerog for at sende forslaget til ministeren. I hvert hovedvandopland indgår etvarierende antal kommuner, og nogle kommuner har arealer i mere end éthovedvandopland. Det foreslås, at miljøministeren i en bekendtgørelsekanfastsætte regler om kommunernes samarbejdeinden for hovedvandoplandet.Miljøministeren kan i den forbindelse bl.a. fastsætte regler om, at ministeren efterindstilling fra kommunerne afgør, hvilken kommune inden for hovedvandoplandetder skal varetage formandskabet for kommunernes samarbejde ogsekretariatsfunktionen for vandrådet.Det foreslås desuden, at kommunerne skal bidrage til eventuelle miljørapporter(SMV) for vandløbsindsatsen. Kommunerne har stor ekspertise på dette områdeog vil derudover være nærmest til at udarbejde bidrag til rapporten på baggrund afde input,kommunerne kommer med.Efter miljøministerens modtagelse af forslag til indsatsprogrammernessupplerende foranstaltninger – for førstkommende planperiode vedrørendevandløbsindsatsen – fastlægger ministeren de endelige indsatsprogrammer forden samlede vandindsats for den kommende planperiode og udsender udkast tilregler herom i seks måneders offentlig høring sammen med udkast til regler ommiljømål og vandområdeplaner, jf. herved lovforslagets §§ 27-29.I løbet af en planperiode vil ændring af et fastlagt indsatsprogram kunne ske ved atændre bekendtgørelsen herom efter en offentlig høring på mindst otte uger. Isærlige tilfælde kan fristen dog fraviges. Der er ikke krav om, atvandområdeplanen samtidig skal ændres.Det foreslås, at udkast til ændring af en bekendtgørelse om indsatsprogram, dersendes i offentlig høring, skal ledsages af begrundelser for nye eller ændredeforanstaltninger, herunder foranstaltninger der anses for nødvendige for at bringeoverfladevandsområdet eller grundvandsforekomsten i overensstemmelse medmiljømålet. Etresumé af disse foranstaltninger skal medtages i ajourføringerne afvandområdeplanen, jf. § 27, stk. 1.Såfremt visse foranstaltninger ikke er endelig gennemførte ved udløbet af enplanperiode, kan disse indarbejdes i indsatsprogrammet for den kommendeplanperiode. Dette gælder også eventuelle foranstaltninger, der ikke er gennemførti første planperiode, som således vil kunne indarbejdes i indsatsprogrammer foranden planperiode.29
Miljøministeren ønsker, at de fastsatte foranstaltninger i videst muligt omfanggennemføres miljø- og omkostningseffektivt. Lovforslaget muliggør derfor, atdersom følge af ny viden, herunder om foranstaltningernes effekt,vandforekomsternes tilstand,løbende udvikling af alternative foranstaltninger ogde tekniske og økonomiske muligheder for at iværksætte foranstaltninger medhenblik på målopfyldelse, i indsatsprogrammer fastsættes betingelser for atgennemføre andre dokumenterbart lige såmiljø- og omkostningseffektiveforanstaltninger.Bemyndigelsen forudsættes udnyttet ved, at miljøministeren fastsætter betingelserfor, at myndigheder efter en konkret vurdering af, om en ny foranstaltning vilindebære en større eller lige så stor miljøeffektmere omkostningseffektivt end dehidtil fastsatte foranstaltninger, kan fravige indsatsprogrammet. I forbindelse medsådanne ændringer af foranstaltninger vil det således ikke være nødvendigt atændre bekendtgørelsen.Der foreslås imidlertid en pligt for miljøministeren til, hvis overvågning eller andredata viser, at fastsatte konkrete miljømål ikke kan forventes opfyldt, omnødvendigt at ændre indsatsprogrammet med henblik på at fastlægge ændredeeller yderligere foranstaltninger for at kunne opfylde målet. Ændringer kan evt.indarbejdes i indsatsprogrammet for en kommende vandplanperiode.2.5. Vandråd2.5.1. Gældende ret2.5.1.1. VandrammedirektivetEfter vandrammedirektivets artikel 14 skal medlemsstaterne tilskynde til, at alleinteresserede parter inddrages aktivt i gennemførelsen af direktivet, herunder ivandplanlægningen.2.5.1.2. MiljømålslovenDer er ikke i miljømålsloven i dag regler om, at råd, nævn el.lign. kan medvirkedirekte i udarbejdelsen af indsatsprogrammer.2.5.2. Den forslåede ordningMed lovforslaget sker der en styrkelse af lokalinddragelse i vandplanlægningen.Det er skal ses som en udmøntning af miljøministerens 4. vandvej –Folkeligtengagement – som ministeren sammen med fire andre vandvejepræsenterede efter et vandtopmøde med bl.a. deltagere fra landbrug og grønneorganisationer i oktober 2012 som pejlemærker for de kommende generationer afvandplanlægning. Af miljøministerens 4. vandvej fremgår, at vandplanerne skalhave en større lokal forankring og et større lokalt medejerskab inden for noglerammer, som miljøministeren fastlægger. Der skal arbejdes for mindrebureaukrati og mere fokus i inddragelsen af lokale interesser, således at derfremover skal være en større lokal inddragelse i, hvordan vandindsatserne skalgennemføres i det enkelte område.Det foreslås som nævnt ovenfor, at kommunerne under eventuel inddragelse aflokale vandråd skal udarbejde forslag til hele eller dele af til indsatsprogrammer. Iden førstkommende planperiode foreslås dette afgrænset tilvandløbsforanstaltninger. Der skal herved ske en større lokal inddragelse bl.a. medhenblik på, at viden om lokale forhold i højere grad end i dag vil indgå ivandplanlægningen.30
Med forslaget vil kommunerne være forpligtede til at inddrage et vandråd iarbejdet, hvis der lokalt blandt relevante organisationer er et ønske om at opretteet sådant. Der kan som udgangspunkt oprettes ét vandråd pr. hovedopland. Ingenorganisation kan være repræsenteret i et vandråd med mere end ét medlem.Kommunerne skal sekretariatsbetjene vandrådene.Som udgangspunkt vurderer kommunerne og vandrådene selv, hvad de vil drøftepå de møder, der afholdes. Idet kommunerne for førstkommende planperiode skaludarbejde udkast til indsatsprogrammernes supplerende foranstaltninger forvandløbsindsatsen, vil det sandsynlige fokuspå møderne med vandrådene være endrøftelse af, hvilken indsats der bør gennemføres for det enkeltevandløb/vandløbsstrækning.Vandrådene får en konsultativ rolle i relation til kommunernes arbejde medindsatsprogrammet. Det er kommunerne, der overordnet har ansvaret forudarbejdelsen af forslag til indsatsprogrammets supplerende foranstaltningerogfor fremsendelsen heraf til miljøministeren.Det foreslås, at miljøministeren kan fastsætte regler om vandrådenes etablering,arbejde og samarbejde med kommunerne inden for hovedvandoplandet.Miljøministeren skal – med eventuelle fornødne ændringer – godkendekommunernes forslag til indsatsprogrammernes supplerende foranstaltninger,inden de kan indgå i den samlede vandplanlægning. På baggrund af kommunernesforslag og oplysninger vil ministerensåledes kunne tage stilling til eventuellejusteringer og derefter udarbejde et forslag til samlet indsatsprogram, som gørestil genstand for 6 måneders offentlig høring, jf. lovforslagets § 29, stk. 1.2.6. Vandområdeplaner2.6.1. Gældende ret2.6.1.1. VandrammedirektivetVandrammedirektivets artikel 13 fastslår, at medlemsstaterne skal sørge for, at derudarbejdes en vandområdeplan for hvert vandområdedistrikt, der ligger inden forderes område. Der skal dermed ske en planlægning for det enkeltevandområdedistrikt, der inddrager alle forhold, der kan påvirke vandmiljøet, ogsom omfatter sammenhængende løsninger inden for vandområdedistriktet.Er der tale om et internationalt vandområdedistrikt, der som helhed ligger indenfor EU, skal medlemsstaterne sørge for en koordinering med henblik på atudarbejde en fælles vandområdeplan for distriktet. Hvis der ikke udarbejdes ensådan fælles vandområdeplan, skal de berørte medlemsstater udarbejde envandområdeplan for den del af vandområdedistrikter, der ligger inden for deresområde.Vandområdeplanen skal indeholde de oplysninger, der fremgår afvandrammedirektivets bilag VII. Planerne skal revideres og ajourføres senest den22. december 2015 og derefter hvert sjette år. De kommende planperioder løbersåledes i årene 2015-2021 og 2021-2027.2.6.1.2. MiljømålslovenDet er i miljømålsloven fastsat, at der for hvert vanddistrikt skal foreligge envandplan, der skal omfatte en periode på 6 år. Vandplanen skal eftermiljømålsloven være i overensstemmelse med del A i lovens bilag 2, hvori reglerne31
om krav til indholdet af vandplanen og krav til indhold ved revisioner afvandplanen er fastsat.Kommuner og andre myndigheder er ved udøvelse af beføjelser i medfør aflovgivningenbundet af vandplanerne og har pligt til inden for deres respektiveansvarsområder at iværksættede tiltag, som indsatsprogrammet foreskriver ogsikre gennemførelsen af vandplanerne. Det betyder, at kommunale og statsligemyndigheder ved udøvelsen af deres beføjelser indenfor lovgivningens rammerskal lægge planerne til grund.Der henvises til miljømålslovens § 3, stk. 2.Med miljømålsloven fastsættes miljømålene i selve vandplanerne og udgør en delaf planernes bindende regler. På samme måde er indsatsprogrammet gjort til enintegreret del af vandplanen.2.6.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at miljøministeren skal udarbejde en vandområdeplan for hvertvandområdedistrikt, der skal informere om planer for forbedring afmiljøtilstanden i vandområdedistriktets vandforekomster, om midlerne til at nåden ønskede miljøtilstand og om en tidsplan herfor. Det foreslås, at vandplanenfremadrettet benævnesvandområdeplaneni overensstemmelse med betegnelsen ivandrammedirektivet.Med henblik på en enklere og mere direktivnærlov om vandplanlægning foreslåsbestemmelsen om vandplanens bindende karakter ikke videreført. Med henblik påat give borgerne et samlet overblik over vandplanlægningen vil vandområdeplanensåledes fremadrettet grundlæggende tjene som et middel til oplysning afoffentligheden og Kommissionen om tilstanden i vandområderne, ompåvirkningerne heraf og regeringens planer med hensyn til at opnå god tilstand ivandforekomster.De politiske beslutninger om mål og indsats fastlægges i bekendtgørelser oggengives i vandområdeplanerne. Der henvises her til de almindeligebemærkninger i kapitel 4 om miljømål, jf. afsnit 2.3, og kapitel 6 omindsatsprogrammet, jf. afsnit 2.4.Med hensyn til proces for og inddragelse af offentligheden i vandplanlægningen senedenfor afsnit 2.7.2.7. Proces og offentlighedens inddragelse2.7.1. Gældende ret2.7.1.1.VandrammedirektivetVandrammedirektivets artikel 14 indeholder bestemmelser, hvoreftermedlemsstaterne skal tilskynde til, at alle interesserede parter inddrages aktivt igennemførelsen af direktivet, navnlig i udarbejdelse, revision og ajourføring afvandområdeplanerne. Medlemsstaterne skal således offentliggøre en tidsplan og etarbejdsprogram for udarbejdelse af planen mindst tre år inden den periode,planen vedrører, en foreløbig oversigt over de væsentligstevandforvaltningsmæssige opgaver mindst to år inden begyndelsen af den periode,planen vedrører, og et udkast til vandområdeplan mindst et år inden begyndelsenaf den periode, planen vedrører. Medlemsstaterne skal fastsætte en frist på seksmåneder til fremsættelse af skriftlige kommentarer til de offentliggjortedokumenter.
32
2.7.1.2. MiljømålslovenMiljømålsloven indeholder regler, hvorefter miljøministeren forud for hverplanperiode skal udarbejde et arbejdsprogram for tilvejebringelse af vandplanenog en oversigt over de væsentligste vandforvaltningsmæssige opgaver, som skalløses. Forslag hertil skal sendes i offentlig høring henholdsvis tre og to år indenbegyndelsen af hver planperiode.Forud for udarbejdelse af vandplanen skal miljøministerenherudover indkalde tilen offentlig idéfase, hvor offentligheden har mulighed for at komme med idéer ogforslag til vandplanlægningen. Miljøministeren udarbejder herefter forslag tilvandplaner, der først sendes til berørte statslige, regionale og kommunalemyndigheder, som kan fremsætte indsigelse mod forslag til prioriteringen i detsamlede indsatsprogram (den såkaldte ”tekniske forhøring”) Ministerensenderherefter et forslag til vandplan i offentlig høring i 6 måneder. Hvis der efter denoffentlige høring foretages ændringer i konkrete indsatser, som på væsentlig mådeberører andre myndigheder eller borgere end dem, der ved indsigelse harforanlediget ændringen, vil der skulle gennemføres en supplerende høring overdisse konkrete ændringer.Hvis ændringerne er så omfattende, at der reeltforeligger et nyt forslag til vandplan, skal processen genstartes med tekniskforhøring, offentlig høring i seks måneder m.v.Når de endelige vandplaner er vedtaget, skal kommunerne udarbejde forslag tilkommunale handleplaner for, hvordan de vil nå målene i vandplanerne. Forslag tilkommunale handleplaner skal være vedtaget senest 6 måneder efter vandplanensvedtagelse.Der er efter miljømålsloven adgang til at klage over vandplanernes tilvejebringelse.2.7.2. Den foreslåede ordningMed lovforslaget etableres et nyt koncept for vandplanlægning som ramme forplanperioden 2016-2021 og de efterfølgende planperioder. Den danskevandplanlægning skal i højere grad følge vandrammedirektivets systematik ogfremgangsmåde og dermed være mere enkel og fleksibel. Proceskrav, der blotforlænger og komplicerer beslutningsprocesserne, skal afskaffes, så der bliverkortere vej fra beslutning om indsats til virkningen heraf ude i vandmiljøet.Med lovforslaget afskaffes derfor de procesregler, som ikke har direkte ophæng ivandrammedirektivet, dvs. reglerne om idéfase, teknisk forhøring, supplerendehøring og kommunale handleplaner. Forslaget skal ses i sammenhæng medforslaget om, at kommunerne under inddragelse af lokale vandråd fremoverinddrages i vandplanlægningen ved at skulle udarbejde forslag til hele eller dele afindsatsprogrammerne, hvorved viden om lokale forhold bringes bedre ind ivandplanlægningen. Desuden har miljøministeren i forbindelse med forberedelsenaf planperioden 2016-2021 nedsat en række fora, herunder Blåt Fremdriftsforum,Vandløbsforum og Faglig referencegruppe, bestående af interesseorganisationer,fageksperter m.fl., som har til formål at rådgive ministeren i forbindelse medvandplanlægningen. Det vurderes, at der herefter ikke vil være samme behov foridéfase, teknisk forhøring, supplerende høring og kommunale handleplaner.Med lovforslaget skal miljøministeren fortsat sende udkast til arbejdsprogram ogoversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, som skal løses, i seksmåneders høring henholdsvis tre år og to år før begyndelsen af en planperiode.Miljøministeren skal også offentliggøre en basisanalyse to år før begyndelsen af enplanperiode.33
Med det foreslåede koncept skal vandområdeplanerne fremover fungere som etkommunikationsværktøj, der giver et samlet overblik over regeringens ambitionerpå vandområdet, mens de politisk fastsatte bindende mål og indsatser fastsættes ibekendtgørelser.Vandområdeplanerne skal i overensstemmelse med vandrammedirektivet sendes iseks måneders offentlig høring senest ét år før begyndelsen af en planperiode. Detforeslås endvidere, at også bekendtgørelserne om mål og indsatsprogrammersenest ét år før begyndelsen af en planperiode skal sendes i seks månedersoffentlig høring. Bekendtgørelserne om mål og indsatsprogrammer sendes såledesi høring samtidig med vandområdeplanerne, og offentligheden har herved adgangtil at kommentere på den samlede vandplanlægning for den kommendeplanperiode. Efter udløbet af høringsperioden senest på dagen for planperiodensbegyndelse fastsætter miljøministeren reglerne om mål og indsatsprogrammer, ogvandområdeplanerne offentliggøres.Udkast til bekendtgørelser om miljømål og indsatsprogrammer kan være omfattetaf reglerne i lov om miljøvurdering af planer og programmer, i det omfangudkastene fastsætter rammer for fremtidige anlæg eller arealanvendelser. Udkasttil bekendtgørelser skal således eventuelt ledsages af en miljørapport i forbindelsemed offentliggørelsen. Udkast til disse bekendtgørelser kan desuden være omfattetaf reglerne om internationale naturbeskyttelsesområder, hvorefterbekendtgørelserne i så fald skal vurderes med hensyn til virkninger på debeskyttede områder under hensyn til bevaringsmålsætningerne for disse.Hvis der i løbet af planperioden, f.eks. på baggrund af ny viden om indsatser ellerfaktiske forhold, er behov for at ændre fastlagte mål og/eller indsatser, kan detteske ved at ændre de pågældende bekendtgørelser herom. Forslag til ændring afbekendtgørelserne skal i så fald i offentlig høring i mindst 8 uger, før ændringernekan fastsættes. I særlige tilfælde kan fristen dog fraviges. Der er ikke krav om, atvandområdeplanen samtidig skal opdateres, men ændringerne skal medtages vedførstkommende revision af vandområdeplanen. Der er heller ikke krav om, atlovens andre krav til høring af offentligheden skal følges, eller at kommunerneeller vandrådene skal inddrages i forbindelse med ændring af bekendtgørelserne,jf. lovforslagets § 22, stk. 2.Med de foreslåede regler sikres offentligheden mulighed for at påvirkemålfastsættelsen, herunder brugen af undtagelsesbestemmelser, og indsatsertidligt i processen samtidig med, at der i vandområdeplanen hvert 6. år skabes etsamlet overblik over vandplanlægningen.Miljøministeriet tilskynder i øvrigt til offentlighedens inddragelse gennemoffentlig debat, ved oplysninger på hjemmesiden og løbende kontakt medinteresseorganisationer.Det foreslås desuden, at ministeren senest tre år efter offentliggørelsen afvandområdeplanen eller en ajourføring heraf, jf. § 27, stk. 1, for hvertvandområdedistrikt skal udarbejde en statusrapport om de fremskridt, der er gjortmed gennemførelse af indsatsprogrammet. Miljøministeren kan i den forbindelseanmode kommunalbestyrelsen om oplysninger til brug for udarbejdelse afstatusrapporten.
34
Det foreslås endelig, at den eksisterende adgang til at klage til Natur- ogMiljøklagenævnet over tilvejebringelsen af planerne afskaffes. Der vil heller ikkevære adgang til at klage til Natur- og Miljøklagenævnet over bekendtgørelser ellerændringsbekendtgørelser om miljømål og indsatsprogrammer, som alene rettersig mod myndigheder og ikke borgere, hvis retsforhold reguleres vedenkeltafgørelser efter sektorlovgivningen. Dette gælder uanset, ommiljøministeren har bemyndiget en myndighed under eller uden forMiljøministeriets ressort til at udarbejde vandområdeplaner og/ellerbekendtgørelser om miljømål og indsatsprogrammer. Det indebærer, at det ikkelængere bliver muligt at tilsidesætte politiske fastsatte mål, indsatser og det fagligegrundlag. Hermed harmoniseres klageadgangen med praksis på andre områderinden for natur- og miljøområdet, hvor der heller ikke kan klages over generelregulering i bekendtgørelser.Det vil fortsat være muligt at klage over konkrete forvaltningsmæssige afgørelserefter sektorlovgivningenvedrørende gennemførelse af indsatsprogrammernesforanstaltninger. Desuden vil det fortsat være muligt at prøvevandområdeplanerne og bekendtgørelserne og ændringsbekendtgørelserne ommiljømål og indsatsprogrammer ved søgsmål hos domstolene. Det foreslås, atsøgsmål til prøvelse af forhold, der er omfattet af loven, herundervandområdeplaner og bekendtgørelser samt ændringsbekendtgørelser ommiljømål og indsatsprogrammer, skal være anlagt inden seks måneder efter, atforholdet er offentliggjort, jf. lovforslagets § 36. Med hensyn til bekendtgørelser ogændringsbekendtgørelser om miljømål og indsatsprogrammer forstås herved, atsøgsmål skal være anlagt inden seks måneder efter den pågældendebekendtgørelse er udstedt.2.8. Overvågning2.8.1. Gældende ret2.8.1.1. VandrammedirektivetFor at kunne vurdere om miljømålene i vandrammedirektivet realiseres afmedlemslandene, forpligter vandrammedirektivet medlemsstaterne til at overvågeudviklingen og tilstanden i medlemslandenes vandmiljø. Vandrammedirektivetindeholder retningslinjer for, hvordan overvågningen skal udformes oggennemføres.Vandrammedirektivet forpligter medlemslandene til at etablereovervågningsnetværk til brug for overvågning af overfladevandets økologiske ogkemiske tilstand samt overvågning af grundvandets kemiske tilstand ogkvantitative tilstand.Vandrammedirektivet forpligter endvidere medlemslandene til at gennemføresupplerende overvågning af beskyttede områder.2.8.1.2. MiljømålslovenIfølge miljømålsloven skal miljøministeren udarbejdeovervågningsprogrammer foroverfladevandets og grundvandets tilstand og for overvågning af beskyttedeområder. Det er endvidere fastsat, at det er miljøministeren, der overvågeroverfladevandets og grundvandets tilstand og de beskyttede områder.Miljømålslovens § 22 indeholder en bemyndigelse for ministeren til at fastsættenærmere regler for tilvejebringelse, indhold, form og iværksættelse afprogrammer, herunder overvågningsnettet.
35
I forbindelse med Vandmiljøplan I i 1987 blev der etableret et nationaltovervågningsprogram for vandmiljøet som supplement til den regionaleovervågning af vandmiljøet udført af amterne. Formålet med det nyeovervågningsprogram var at følge udviklingen i udledningerne af næringsstoffer tilvandmiljøet og registrere de økologiske effekter af den reducerede udledning afnæringsstoffer som fulgte af vandmiljøplanen.Dette nationale overvågningsprogram er løbende revideret i takt med udviklingen iEU-lovgivningen på natur- og miljøområdet. Seneste er overvågningsprogrammetblevet revideret i 2011, således at overvågningsprogrammet for vandmiljøet ognaturen 2011-15 er blevet endelig tilpasset vandrammedirektivetsovervågningsforpligtelser, herunder gennemførelse af supplerende overvågning afde beskyttede områder defineret i vandrammedirektivet.Dermed er det nationale overvågningsprogram blevet tilpasset til at kunne følgeudviklingen og tilstanden i vandmiljøet, og dermed om miljømålene ivandplanerne nås.Det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet og naturen vil bidrage til atsikre overblik over miljøtilstanden i vandforekomsterne, og vil sammen medkarakteriseringen og vurderingen (basisanalysen) af vanddistrikterne dannegrundlag for udarbejdelsen af indsatsprogrammet, der skal sikre opfyldelse afmiljømålene.Miljøministeren har i dag ansvaret for udviklingen og driften af det nationaleovervågningsprogram for vandmiljøet og naturen.Miljøministerens forpligtelse til at overvåge beskyttede områder eftermiljømålsloven omfatter kun den supplerende overvågning afdrikkevandsindvindingssteder og Natura 2000-overfladevandområder.Forpligtelsen til at overvåge områder med beskyttede drikkevandsforekomster ogNatura 2000-områder(fuglebeskyttelsesområder og habitatområder) er genereltimplementeret i hhv. vandforsyningsloven og bekendtgørelse udstedt i medfør afnaturbeskyttelsesloven og skovloven.Overvågningen af skaldyrvande ognæringsstoffølsomme områder sker i praksis i det nationale overvågningsprogramfor vandmiljøet og naturen.2.8.2. Den foreslåede ordningForslaget viderefører den gældende ordning uændret.2.9. Ændringer for første vandplanperiodeLovforslagets regler retter sig mod anden vandplanlægningsperiode og fremefter.Dog retter et enkelt forslag sig mod første planperiode. Det drejer sig omproceduren for ændringer i vandplanen i planperioden.Det foreslås således, at miljøministeren i forbindelse med ændring af en vedtagetvandplan for første vandplanperiode skal sørge for offentlig annoncering af forslagtil ændring og fastsætte en frist på mindst otte uger til fremsættelse af indsigelser.Ministeren sørger for offentlig annoncering af den endeligt vedtagne ændring. Denforeslåede regel indebærer en betydelig forenkling i forhold til den gældende regelom ændringer i planperioden.Derimod foreslås der ikke ændringer i bestemmelsen om supplerende høring. Hvisder efter den offentlige høring foretages ændringer i konkrete indsatser, som på36
væsentlig måde berører andre myndigheder eller borgere end dem, der vedindsigelse har foranlediget ændringen, vil der således som hidtilskullegennemføres en supplerende høring over disse konkrete ændringer.Hvisændringerne er så omfattende, at der reelt foreligger et nyt forslag til vandplan, vildet tilsvarende fortsat være proceduren i § 28, § 29 og § 31 i den nugældende lovom miljømål m.v. for vandforekomster og internationalenaturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), der skal følges.Desuden opretholdes reglerne om klage over tilvejebringelse af de statsligevandplaner og klage over de kommunale vandhandleplaner for første planperiode.3. Forholdet til Århus-konventionenForslaget vurderes at være i overensstemmelse med Århuskonventionen(bekendtgørelse nr. 10 af 13. marts 2003af Århus-konventionen af 25. juni 1998omadgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang tilklage og domstolsprøvelse på miljøområdet med senere ændringer).Ifølge konventionen skal offentligheden bl.a. inddrages, når der laves planer ogpolitikker på miljøområdet.Konventionen indeholder således en generelforpligtelse til, at myndighederne skal inddrage offentligheden, når der udarbejdesplaner, programmer og politikker på miljøområdet, hvilket de foreslåedelovændringer lever op til.Forslaget indebærer bl.a., at der oprettes lokale vandråd, hvorved der fremover vilske en større lokal inddragelse i, hvordan vandløbsindsatsen skal gennemføres idet enkelte område. Herudover sendes bekendtgørelser om miljømål ogindsatsprogrammer samt udkast til vandområdeplaner i offentlighøring.Miljøministeriet tilskynder i øvrigt til offentlighedens inddragelse gennemoffentlig debat, ved oplysninger på hjemmesiden og løbende kontakt medinteresseorganisationer.Konventionen sikrer desuden borgere ret til at klage og/eller få beslutninger ogafgørelser prøvet ved domstolene.Forslaget ændrer ikke ved muligheden for, at der kan klages over de konkreteforvaltningsmæssige afgørelser, der er knyttet til udmøntningen afindsatsprogrammerne.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige4.1. StatenSamlet vurderes det, at lovforslaget ikke vil indebære økonomiske ogadministrative konsekvenser for staten.4.2. KommunerneDet vurderes, at der frigøres administrative ressourcer i kommunerne ved atafskaffe idéfasen og den tekniske forhøring vedr. vandplanerne.Der frigøres ligeledes ressourcer ved ophævelse af reglerne om kommunalevandhandleplaner. Kommunerne blev i bloktilskudsakstykket for 2012kompenseret med 15,0 mio.kr. til udarbejdelse af kommunale handleplaner 2010–2015.Kommunerne får nye opgaver med udarbejdelse af forslag til dele afindsatsprogram og sekretariatsbetjening af vandråd.37
Det vurderes, at kommunerne samlet set får en netto-engangsomkostning i 2014på ca. 11 mio.kr., som afholdes inden for Miljøministeriets ramme.Udgifterne til indsatsen, som kommunerne skal iværksætte som følge af regler omindsatsprogrammer, forhandles særskilt. I forhold til indsatsen i perioden 2010–2015 blev kommunerne med bloktilskudsaktstykket for 2013 kompenseret med210,3 mio.kr. til gennemførelse afvandplanindsatserne.4.3. RegionerneMed lovforslaget afskaffes regionernes koordinerende og mæglende rolle. Detvurderes, at det kun vil have ubetydelige økonomiske og administrativekonsekvenser for regionerne.5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.Lovforslaget indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.Erhvervslivet kan dog bruge ressourcer i forbindelse med deltagelse i lokalevandråd. I forbindelse med den konkrete vandplanlægning vil der skulle tagesstilling til de økonomiske konsekvenser.Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.6. De administrative konsekvenser for borgereLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.7. De miljømæssige konsekvenserLovforslaget understøtter gennemførelsen af indsatsen for beskyttelsen afoverfladevand og grundvand bl.a. ved at opprioritere dialog og lokal inddragelse.En øget dialog med interessenter forventes at medføre en større forståelse for denbesluttede indsats og dermed lette gennemførelsen af indsatserne.8. Forholdet til EU-rettenMed lovforslaget implementeres dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabetsvandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet)på en mere direktivnærmåde, end de gældende regler er udtryk for.9. Hørte organisationer m.fl.Advokatrådet/Advokatsamfundet, Bæredygtigt Landbrug, DanmarksNaturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Akvakultur,Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Botanisk Forening, DanskFritidsfiskerforbund, Dansk Industri, Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR), DanskVand- og Spildevandsforening, Danske Biologer, FaDB, Danske Regioner, DanskeVandløb, Ferskvandsfiskeriforeningen, Foreningen af Danske Biologer,Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Vandværker i Danmark,Greenpeace Danmark, KL, Kommunalteknisk Chefforening, Landbrug &Fødevarer, Miljøbevægelsen NOAH, Miljøteknisk Brancheforening, NationaltCenter for Miljø og Energi, Spildevandsteknisk Forening, Videnscenter forLandbrug, Ellen Margrethe Basse, Aarhus Universitet, Helle Tegner Anker,Københavns Universitet og Peter Pagh, Københavns Universitet.
38
10. Sammenfattende skemaPositivekonsekvenser/mindreudgifterØkonomiske konsekvenser forstat, kommuner og regioner:Administrative konsekvenser forstat, kommuner og regioner:Økonomiske konsekvenser forerhvervslivetAdministrative konsekvenser forerhvervslivetAdministrative konsekvenser forborgerneMiljømæssige konsekvenserIngenNegativekonsekvenser/merudgifterEn netto-engangsomkostning forkommunerne i 2014 på ca. 11mio. kr.IngenIngenIngenIngen.
IngenIngenIngenIngen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget understøtterIngengennemførelsen af indsatsen forbeskyttelsen af overfladevand oggrundvandLovforslaget implementerer dele af vandrammedirektivet
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil kapitel 1Til § 1Lovforslaget, der implementerer dele af EU-vandrammedirektivet, fastlæggerrammer for beskyttelse og forvaltning af overfladevand og grundvand. Efterlovforslaget skal overfladevand og grundvand som udgangspunkt beskyttes,forbedres og restaureres med henblik på at opnå en god tilstand. Lovforslaget skaldermed forebygge yderligere forringelse og beskytte og forbedrevandøkosystemernes tilstand. Lovforslaget skal endvidere fremme bæredygtigvandanvendelse baseret på langsigtet beskyttelse af vandressourcer, sigte mod enudvidet beskyttelse og forbedring af vandmiljøet bl.a. gennem specifikkeforanstaltninger til progressiv reduktion af udledninger, emissioner og tab afprioriterede stoffer og standsning eller udfasning af udledninger, emissioner ogtab af prioriterede farlige stoffer, sikre progressiv reduktion af forureningen afgrundvandet og forhindre en yderligere forurening heraf, og bidrage til at afbødevirkningerne af oversvømmelser og tørke.Lovforslaget vil dermed bidrage til tilstrækkelig forsyning af overfladevand oggrundvand af god kvalitet, som er nødvendig for at opnå en bæredygtig,afbalanceret og rimelig vandanvendelse, en betydeligreduktion af forureningen afgrundvandet og beskyttelse af territoriale og marine vande.Til § 2Bestemmelsen definerer visse centrale begreber, som anvendes i loven. Forstørstedelens vedkommende er der tale om en gengivelse af vandrammedirektivetsdefinitioner.39
Danmark mener, at begrebet tjenesteydelser vedrørende vand(forsyningspligtydelser), jf. lovforslagets § 2, nr. 38, alene omfatter aktiviteterforbundet med vandforsyning og spildevandsbehandling, og at der skal indgå bådeen tjenesteyder og en tjenestemodtager. Kommissionen anlægger en brederefortolkning af begrebet og har på den baggrund indledttraktatkrænkelsesprocedure mod en række medlemsstater, herunder Danmark.Kommissionen har indbragt sagen mod ét af medlemslandene for EU-domstolen.Udfaldet af sagen kan få betydning for Danmarks fortolkning af begrebet.Til kapitel 2Til§3Efter vandrammedirektivets artikel 3, stk. 2, skal der for hvert vandområdedistriktudpeges en ansvarlig myndighed. Forslaget fastlægger, at miljøministeren ervandplanlægningsmyndighed for samtlige vandområdedistrikter i Danmark, jf. §3, og præciserer, at vandplanlægningsmyndigheden har ansvaret for atgennemføre vandplanlægningen. Bestemmelsen svarer til miljømålslovens § 2, stk.3.Til § 4Danmarks landareal er efter miljømålslovens § 2, stk. 1, opdelt i firevandområdedistrikter, henholdsvis 1) Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, 2)Vandområdedistrikt Sjælland, 3) Vandområdedistrikt Bornholm og 4)Internationalt vandområdedistrikt. Vandområdedistrikt Jylland og Fyn,Vandområdedistrikt Sjælland og Vandområdedistrikt Bornholm er i henholdsvisStorebælt og Østersøen adskilt af internationalt farvand, som er uden fordirektivets og dermed også lovens anvendelsesområde. Dette fremgår af lovensbilag 1.For to vandområdedistrikter, Bornholm og det internationale vandområdedistriktved den dansk-tyske grænse, er hovedvandoplandet lig med vandområdedistriktet.De to øvrige vandområdedistrikter, Jylland/Fyn med øer og Sjælland/Lolland-Falster, består af flere hovedvandoplande.Forslaget fastsætter som i den nugældende miljømålslov, at Danmark er opdelt ivandområdedistrikter. I overensstemmelse med den praksis, der har været iforbindelse med udarbejdelse af de første vanplaner, foreslås det, atvandområdedistrikterne er opdelt i hovedvandoplande.Det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til i en bekendtgørelse at fastsætteregler om den nærmere afgrænsning af vandområdedistrikter oghovedvandoplande. Det er hensigten, at den nuværende opdeling vil bliveopretholdt.Til § 5Efter vandrammedirektivets artikel 3, stk. 3, skal medlemslandene sikre, at etvandløbsopland, der dækker mere end én medlemsstats område, udpeges sominternationalt vandområdedistrikt.Bestemmelsen afløser miljømålslovens § 2, stk.2.40
Bestemmelsen fastsætter, at oplandet til grænsevandløbene ved den dansk-tyskegrænse er et internationalt vandområdedistrikt. Det drejer sig om oplandet tilfølgende vandløb: Vidå, Kruså, Meden Å og Jardelund Grøft. Inden for detinternationale vandområdedistrikt samarbejder de danske og de tyskemyndigheder om udarbejdelse af vandområdeplaner.Til kapitel 3Til § 6Bestemmelsen viderefører i hovedtræk miljømålslovens §§ 5, nr. 1 og 6.Til stk. 1.Detforeslås, at miljøministeren skal sikre, at der for hvert vandområdedistriktforeligger en basisanalyse bestående af 1) en analyse af vandområdedistriktetskarakteristika, 2) en vurdering af menneskelige aktiviteters indvirkning påoverfladevandets og grundvandets tilstand og 3) en økonomisk analyse afvandanvendelsen.Ad 1)Analyse af vandområdedistriktets karakteristikaAnalysen af vandområdedistriktets karakteristika omfatter en karakterisering afvandforekomsterne. For overfladevandområder angives beliggenhed ogafgrænsning, og de opdeles efter kategori (vandløb, sø, overgangsvand, kystvandeller kunstigt eller stærkt modificeret vandområde) og type (for kystvande f.eks.”beskyttet lavvandet kystvand”; ”eksponeret lavvandet kystvand”; ”skandinaviskkyst, eksponeret el. beskyttet, lavvandet”), idet dog kunstige og stærktmodificerede vandområder opdeles efter den kategori, som de ligner mest.Overfladevandområdernes typespecifikke referenceforhold (den i princippetuberørte tilstand) fastlægges.For grundvandsforekomster angives beliggenhed og afgrænsning, og der oplysesbl.a. om de overliggende lag i det grundvandsdannende område, om geologiske oghydrogeologiske karakteristika, om tilknyttede terrestriske økosystemer ogoverfladevandområder som grundvandsforekomsten er dynamisk forbundet med,og om skøn over retning og omfang af vandudveksling mellemgrundvandsforekomsten og overfladevandområder.Ad2) Vurdering af menneskelige aktiviteters indvirkning på overfladevandets oggrundvandets tilstandDer foretages en vurdering af menneskelige aktiviteters indvirkning påoverfladevandets og grundvandets tilstand. Vurderingen omfatter identifikation aftype og omfang af de faktiske og forudsigelige betydende menneskeskabtebelastninger, som vandforekomsterne kan blive udsat for. Det kan f.eks. værepåvirkning med næringsstoffer og miljøfarlige forurenende stoffer fra punktkilderog diffuse kilder, vandindvinding, dræning og morfologiske forandringer f.eks. iforbindelse med anlægsarbejder.Der foretages endvidere en vurdering af, hvor påvirkeligeoverfladevandområdernes tilstand er over for belastningerne, og på den baggrundog på baggrund af ovennævnte identifikation af belastninger foretages envurdering af risikoen for, at miljømålene ikke kan opfyldes. For grundvand skal degrundvandsforekomster identificeres, for hvilke der bør fastsættes mindre strengemål, f.eks. hvis de er så forurenede, at det ikke er gennemførligt, eller det eruforholdsmæssigt dyrt at opnå god kemisk tilstand for grundvand.41
Vurderingerne indgår i grundlaget for tilrettelæggelse af overvågningsprogrammerog indsatsprogrammer.Ad 3) Økonomisk analyse af vandanvendelsenDer foretages en generel økonomisk analyse af vandanvendelsen ivandområdedistriktet, jf. bilag III i vandrammedirektivet. Dette omfatterøkonomien ved de forskellige væsentlige vandanvendelser i vandområdedistriktet.Særligt skal der for tjenesteydelser vedrørende vand (i vandrammedirektivetbetegnet forsyningspligtydelser), der omfatter vandforsyning ogspildevandshåndtering, redegøres for omkostningsdækning ved ydelserne.Analysen skal danne grundlag for senere økonomiske vurderinger af tiltag iforbindelse med indsatsprogrammerne.Til stk. 2.Det foreslås, at basisanalysen om nødvendigt revideres og ajourføres senest 22.december 2013 og derefter hvert 6. år.Til stk. 3.Det foreslås, at miljøministeren skal fastsætte nærmere regler om basisanalysensindhold og form.Til kapitel 4MiljømålTil § 7De foreslåede bestemmelser i dette kapitel og kapitel 5 om beskyttede områder hartil formål at gennemføre vandrammedirektivets artikel 4. Direktivetsbestemmelser i artikel 4, stk. 1, om generelle miljømål gælder ved fastsættelsen afde indsatsprogrammer, der er angivet i vandområdeplanerne.De foreslåede bestemmelser om miljømål skal således ses i tæt sammenhæng medlovforslagets kapitel 6, Indsatsprogram, som også bidrager til gennemførelsen afdele af artikel 4.De foreslåede bestemmelser indeholder regler for miljøministerens fastsættelse afkonkrete miljømål for de enkelte overfladevandområder oggrundvandsforekomster, som gælder ved iværksættelsen af indsatsen efter § 19.Til stk. 1.Den foreslåede bestemmelse er ny. Bestemmelsen erstatter miljømålslovens § 10.Den forslåede bestemmelse indebærer, at konkrete miljømål fremover fastsættesaf miljøministeren ved udstedelse af en bekendtgørelse. Vandområdeplanen for 2.og senereplanperioder vil alene indeholde oplysninger om disse miljømål. Derhenvises til bemærkningerne til § 26 om vandområdeplanens indhold.Miljømålene skal fastlægges i overensstemmelse med reglerne om miljømål i dettekapitel og i kapitel 5 om beskyttede områder, og de nærmere regler om miljømål,som ministeren skal fastsætte efter den foreslåede § 8. Når der fastsættesmiljømål, skal der tages hensyn til vandområdedistriktet i dets helhed.42
Til stk. 2Ad nr. 1. De foreslåede bestemmelser gennemfører dele af direktivets artikel 4, stk.1, a, i, artikel 4, stk. 1, b, i, og artikel 4, stk. 1, b, ii. Den foreslåede bestemmelsefastsætter som generelt miljømål, at forringelse af tilstanden af alleoverfladevandområder skal forebygges, at forringelse af tilstanden af allegrundvandsforekomster skal forebygges, og at balancen mellem indvinding oggrundvandsdannelse skal sikres.Bestemmelserne afløser miljømålslovens § 11, stk. 1. § 11, stk. 2 videreføres i reglerefter den foreslåede § 20, stk. 5 i kapitel 6.Bestemmelsen gælder for alle vandforekomster, men har særlig betydning, hvortilstanden er bedre end god, idet der så skal træffes foranstaltninger med henblikpå at sikre denne bedre tilstand.Bestemmelsen svarer til de principper, der ligger til grund for de eksisterendedanske miljøregler, som har til formål at forebygge forurening, og hvor det er etprincip, at der ikke »fyldes op« til bestemte grænser, men at forureningenbegrænses mest muligt.Ad nr. 2 Den foreslåede bestemmelse gennemfører dele af vandrammedirektivetsartikel 4, stk. 1, a, ii, og af artikel 1, stk. 1 b, ii.Bestemmelsen svarer til miljømålslovens § 12, idet bestemmelsen dog er tilpassetdirektivets ordlyd. Udtrykket ”alt grundvand og overfladevand” er således ændrettil ”alle overfladevandområder og alle grundvandsforekomster”.Med hjemmel i den foreslåede § 8, vil der blive fastsat regler om, hvad der forståsved ”god” tilstand. Der henvises til bemærkningerne til § 8.Ad nr. 3Den forslåede bestemmelse gennemfører dele af vandrammedirektivets artikel 4,stk. 1 a, iii.Den foreslåede bestemmelse erstatter miljømålslovens § 15, stk. 4.Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at det generelle miljømål foroverfladevandområder udpeget som kunstige eller stærkt modificerede efterlovforslagets § 9 er godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand. Kun deområder, som opfylder betingelserne i § 9, kan udpeges og dermed blive omfattetaf bestemmelsen i nr. 3.Med hjemmel i den foreslåede § 8, vil der blive fastsat regler om, hvad der forståsved ”Godtøkologisk potentiale”og”god kemisk tilstand”.Der henvises til bemærkningerne til § 8.Derudover gælder det også for kunstige og stærkt modificeredeoverfladevandområder, at forringelser i tilstanden skal forebygges, jf. lovforslagets§ 7, stk. 2, nr. 1.
43
Ad nr. 4Den foreslåede bestemmelse gennemfører dele af vandrammedirektivets artikel 4,stk. 1, a, iv, og stk. 1, b, i og iii.Bestemmelsen fastsætter for overfladevand, at indsatsprogrammet skal fastlæggesmed henblik på, at forurening med prioriterede stoffer skal reduceres progressivt.Herved forstås, at koncentrationen af hvert enkelt prioritereret stof i de enkelteoverfladevandområder vedvarende skal nedbringes, indtil miljøkvalitetskravet forstoffet er overholdt. For prioriterede farlige stoffer, der er en delmængde af deprioriterede stoffer, fastsætter bestemmelsen yderligere, at udledninger,emissioner og tab skal standses eller udfases. For prioriterede farlige stoffer ermålet således på sigt et ophør af enhver tilførsel af stofferne tiloverfladevandområderne.For grundvand fastsætter bestemmelsen, at enhver væsentlig og vedvarendeopadgående tendens i koncentrationen af et hvilket som helst forurenende stof igrundvandet, som hidrører fra menneskelig aktivitet, skal vendes. Stigendekoncentration af ethvert forurenende stof skal således afløses af en faldendestofkoncentration, hvis stigningen i øvrigt er væsentlig og vedvarende. Nærmereregler om fastlæggelse af udgangspunkt, identifikation og vending af væsentlige ogvedvarende opadgående tendenser i koncentrationerne af forurenende stoffer igrundvand er fastsat i kapitel 6 i bekendtgørelse nr. 1433 af 6. juni 2009 omfastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande oggrundvand, som er udstedt med hjemmel i miljømålslovens § 21. Bestemmelsernevil blive erstattet af regler udstedt med hjemmel i den foreslåede § 8. Der henvisestil bemærkningerne til § 8.Til stk. 3 og 4De foreslåede bestemmelser i stk. 3 og 4 erstatter miljømålslovens § 20.Til stk. 3Et eksempel på strengere krav i medfør af anden lovgivning kan være enkystvandslokalitet, der er udlagt til badestrand, jf. bekendtgørelse nr. 939 af 18.september 2012 om badevand og badeområder. Her vil både krav til god tilstandaf overfladevand og krav til badevandskvalitet være gældende.Til stk. 4Kortere tidsfrister vil sige frister, der ligger før den 22. december 2015. For Eteksempel er fristen for opfyldelse af målene i byspildevandsdirektivet inden 2006.Til § 8Den foreslåede bestemmelse indeholder hjemmel til at fastsætte nærmere regler,som gennemfører krav i vandrammedirektivet og anden EU-lovgivning omklassifikation af miljøtilstand i vandforekomsterne og konkretisering af miljømål.Bestemmelsen erstatter miljømålslovens § 21. Det foreslås dog, at ministeren fåren mere generel bemyndigelse til at gennemføre EU-regulering, som vedrørerbeskyttelse af overfladevand og grundvand.Miljømålet ”god overfladevandstilstand” indebærer, at der opnås god økologisktilstand og god kemisk tilstand i overfladevandområdet, jf. § 2. For kunstige ogstærkt modificerede vandområder er miljømålet godt økologisk potentiale og godkemisk tilstand. Målet god kemisk tilstand er defineret i § 2.44
Økologisk tilstand i overfladevand klassificeres ifølge vandrammedirektivet somværende høj, god, moderat, ringe eller dårlig. For kunstige og stærkt modificeredevandområder klassificeres det økologiske potentiale som værende maksimalt,godt, moderat, ringe eller dårligt. Direktivets bilag V indeholder normgivendedefinitioner af, hvad der for de forskellige kategorier af overfladevand (vandløb,søer, overgangsvande, kystvande og kunstige og stærkt modificeredevandområder) forstås ved disse kvalitetsklasser. Dermed defineres også målene”god økologisk tilstand” og ”godt økologisk potentiale”. Den foreslåedebestemmelse vil blive anvendt til at gennemføre de normgivende definitioner.EU-kommissionen har med beslutning om interkalibreringsresultater(2008/915/EF) for en række biologiske kvalitetselementer (f.eks. bunddyr ivandløb, algebiomasse i søer, dybdegrænse for ålegræs i kystvande) fastsatkonkrete værdier for bl.a. den nedre grænse for god økologisk tilstand i forskelligekategorier og typer af overfladevand. Dermed konkretiseres målet ”god økologisktilstand”. Beslutningen vil blive erstattet af en ny beslutning, som ventes vedtaget iefteråret 2013, og som fastsætter konkrete værdier for et yderligere antalbiologiske kvalitetselementer. Disse værdier vil konkretisere målet yderligere. Denforeslåede bestemmelse vil blive anvendt til at gennemføre beslutningen.Miljømålet ”god grundvandstilstand” indebærer, at der opnås god kvantitativtilstand og god kemisk tilstand i grundvandsforekomsten, jf. § 2.Vandrammedirektivets bilag V definerer nærmere, hvad der forstås ved godkvantitativ tilstand og god kemisk tilstand for grundvand. Den foreslåedebestemmelse vil blive anvendt til at gennemføre disse definitioner.For grundvand skal endvidere enhver væsentlig og vedvarende opadgåendetendens i koncentrationen af et hvilket som helst forurenende stof hidrørende framenneskelig aktivitet vendes med henblik på at nedbringe forureningen, jf. § 7,stk. 2, nr. 4. Den foreslåede bestemmelse vil blive anvendt til at fastlægge nærmereregler om fastlæggelse af udgangspunkt, identifikation og vending af sådanneopadgående tendenser.Bekendtgørelse nr. 1433 af 6. december 2009 om fastsættelse af miljømål forvandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand indeholder nærmereregler om målfastsættelsen i første planperiode.Til § 9Til stk. 1Bestemmelsen har til formål at gennemføre direktivets artikel 4, stk. 3, somfastlægger, hvornår medlemsstaterne kan udpege et overfladevandområde somkunstigt eller stærkt modificeret.Den foreslåede bestemmelse erstatter med mindre præciseringer miljømålslovens§ 15.Dog er bestemmelsen udformet mere direktivnært med henblik på at undgåfortolkningstvivl.Udpegning efter vandrammedirektivet og den foreslåede bestemmelseforudsætter, at de ændringer af områdets hydromorfologiske karakteristika, somer nødvendige for at opnå god økologisk tilstand, ville have betydelige negativeindvirkninger på miljøet generelt, sejlads, herunder havnefaciliteter, ellerrekreative aktiviteter, aktiviteter, der er årsag til oplagring af vand,45
vandregulering, beskyttelse mod oversvømmelse eller dræning eller andre lige såvigtige, bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter. Det forudsættesendvidere, at de formål, der tilsigtes ved de modificerede karakteristika ivandområdet, ikke med rimelighed på grund af tekniske vanskeligheder elleruforholdsmæssigt store omkostninger kan opnås med andre midler, sommiljømæssigt er en bedre løsning. Det forudsættes desuden, at udpegningen ikkestrider mod andre EU-forpligtelser, f.eks. hensynet til Natura 2000-områder.Begrebet "stærkt modificeret vandområde" er defineret i vandrammedirektivetsartikel 2, nr. 9, som "forekomst af overfladevand, der som et resultat af fysiskeændringer som følge af menneskelig aktivitet i væsentlig grad har ændret karaktersom angivet af medlemsstaten i henhold til direktivets bestemmelser.Efter vandrammedirektivets artikel 2, nr. 8, defineres et ”kunstigt vandområde”som ”forekomst af overfladevand skabt ved menneskelig aktivitet”.Begrebet kunstigt eller stærkt modificeret overfladevandområde er introduceret idirektivet i erkendelse af, at mange overfladevandområder har væsentligemenneskeskabte ændringer i de fysiske forhold, som kan betyde, at disseoverfladevandområder ikke vil kunne opfylde de generelle miljømål om godtilstand, uden at en genopretning til opfyldelse af miljømålet kan have en betydelignegativ indvirkning på netop den anvendelse, som de fysiske ændringer skaltilgodese. Hvis opfyldelse af de generelle miljømål vil have en betydelig negativindvirkning på de i lovforslagets § 9, stk. 1, nr. 1, litra a-e, nævnte forhold, kansådanne overfladevandområder udpeges som kunstige eller stærkt modificeredeoverfladevandområder. Det er herved efter direktivet en betingelse, at denævnte anvendelser ikke vil kunne tilgodeses samtidig med opfyldelsen af detgenerelle miljømål, og at de nyttige mål, der tilsigtes ved de kunstige eller stærktmodificerede karakteristika af overfladevandområdet, ikke med rimelighed pågrund af tekniske eller uforholdsmæssigt store omkostninger kan opnås medandre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning.Det er alene de overfladevandområder, hvis fysiske forhold er ændrede, der kanudpeges som stærkt modificerede. Eksempelvis vil en vandløbsstrækning udenændrede fysiske forhold, der liggeropstrøms eller nedstrøms envandløbsstrækning, der er udpeget som stærkt modificeretvandområde, ikkekunne udpeges som stærkt modificeret. Hvis sådanne strækninger ikkeforudsættes at opfylde miljømålet, vil disse opstrøms liggende strækninger dogsom udgangspunkt skulle have fastlagt et mindre strengt miljømål i henhold til §11.Det er således kun den delstrækning af vandløb, der er direkte påvirket af f.eks.enopstemning, som kan udpeges som kunstigt eller stærkt modificeret. Da derogså er en række betingelser, der skal være opfyldt for at anvendeundtagelsesbestemmelsen i § 11, vil den beskrevne situation, hvor der erkonsekvenser for andre vandområder ved at udpege et konkretoverfladevandområde som kunstigt eller stærkt modificeret, betyde, at en endeligfastsættelse af miljømålene for hvert af disse overfladevandområder forudsætteren vurdering efter både § 9 og § 11.Hvis der kan opnås en god tilstand, uden at dette vil have en betydelig negativindvirkning på et af de nævnte nyttige formål, kan vandområdet ikke udpeges somstærkt modificeret. Det indebærer for eksempel, at det forhold, at der skerlandbrugsmæssig dræning til et vandløb, ikke i sig selv medfører, at vandløbet kanudpeges som stærkt modificeret. Dette forudsætter en konkret vurdering ogbegrundelse i overensstemmelse med betingelserne i lovforslagets 9.46
Karakteriseringen af vandområder som ”kunstige” beror på en konkret vurderingaf, om der er tale om en forekomst af overfladevand skabt ved menneskeligaktivitet. Efter Naturstyrelsens praksis foretages bedømmelsen heraf bl.a. påbaggrund af historisk kortmateriale for vandløbet. Der anvendes somudgangspunkt for vurderingen kort fra 1870, jf. Retningslinjer for udarbejdelse afindsatsprogrammer opdateret maj 2012, s. 27. Anden dokumentation kan ogsåinddrages i vurderingen.Udpegningen som kunstige eller stærkt modificerede vandområder ogbegrundelsen herfor revideres mindst hvert sjette år. Revisionen vil blandt andetkunne baseres på oplysninger tilvejebragt i den forudgående planperiode.Ad nr. 2Overfladevandområder kan kun udpeges som kunstige eller stærkt modificerede itilfælde, hvor de nyttige mål, der tilsigtes ved den kunstige eller modificeredeudformning af overfladevandområdet, ikke med rimelighed på grund af tekniskevanskeligheder eller uforholdsmæssigt store omkostninger kan opnås med andremidler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning.Til stk. 2.Den foreslåede bestemmelse svarer til vandrammedirektivets artikel 4, stk. 8, ogmiljømålslovens § 15, stk. 3.Overfladevandområder kan ikke udpeges som kunstige eller stærkt modificerede,hvis dette vedvarende udelukker eller hindrer opfyldelse af konkrete miljømål iandre forekomster af vand inden for vandområdedistriktet.Til § 10Den foreslåede bestemmelse gennemfører direktivets artikel 4, stk. 4, somfastlægger, under hvilke betingelser medlemsstaterne kan forlænge de frister, somer fastsat i artikel 4, stk. 1, med henblik på en gradvis opfyldelse af målene.Bestemmelsen erstatter miljømålslovens § 19. Bestemmelsen er omformuleretunder hensyn til, at den nu vedrører fristen for planlægningen for 2. og senereplanperioder.Til stk. 1Bestemmelsen giver mulighed for undtagelse fra miljømål om at opnågod tilstandhenholdsvis godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand inden den 22.december 2015.Til stk. 2En fristforlængelse kan blive aktuel i situationer, hvor det ønskes at fordeleiværksættelsen af foranstaltninger over flere planperioder. Det kan enten værefordi, der er behov for så store forbedringer, at de af tekniske årsager kun kangennemføres i faser, der overskrider tidsplanen, eller fordi der vil væreuforholdsmæssigt store omkostninger forbundet med færdiggørelse afforbedringerne inden for tidsplanen eller en kombination af disse grunde.
47
En anden grund til at forlænge tidsfristen kan være situationer, hvor denforbedrende virkning af de iværksatte foranstaltninger ikke kan nå at indtrædeinden for den aktuelle planperiode eller efterfølgende planperioder.Til stk. 3Der kan højst ske fristforlængelse til to revisioner af vandområdeplanen svarendetil 12 år, dvs. højst til 2027.Naturlige forhold kan dog begrunde yderligerefristforlængelse. For eksempel kan udbredelse af naturlige vegetationer somålegræs tage længere tid og nødvendiggøre yderligere udsættelse.Til stk. 4Fristforlængelse forudsætter, at der ikke dermed sker yderligere forringelse afoverfladevandområdets eller grundvandsforekomstens (den pågældendevandforekomsts) tilstand.Det skal også sikres, at forlængelsen af fristen ikke vedvarende udelukker ellerhindrer opfyldelse af konkrete miljømål i andre vandforekomster inden forvandområdedistriktet, jf. direktivets artikel 4, stk. 8.Begrundelsen for fristforlængelsen skal offentliggøres efter reglerne i § 15.Til § 11Den foreslåede bestemmelse gennemfører direktivets artikel 4, stk. 5, somfastlægger, under hvilke betingelser medlemsstaterne kan fastsætte mindrestrenge miljømål end krævet i henhold til direktivets artikel 4, stk. 1.Bestemmelsen erstatter miljømålslovens § 16.Til stk. 1Efter bestemmelsen kan miljøministeren fastsætte mindre strenge miljømål endgod tilstand henholdsvis godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand, hvis envandforekomst er påvirket af menneskelig aktivitet som fastslået ioverensstemmelse med basisanalysen, eller vandforekomstens naturligebetingelser er sådanne, at opfyldelse af de generelle miljømål er umulig ellerforbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger. Betingelserne i stk. 2-4 skaldog iagttages, jf. nedenfor, ligesom fastsættelsen ikke må stride mod eventuellestrengere miljømål, f.eks. for beskyttede områder.Der kan være tale om aktiviteter, der efter deres ophør stadig giver anledning tilpåvirkning af vandmiljøet eller eksisterende aktiviteter, der påvirker vandmiljøet.Et konkret eksempel er, at hvis en opstemning på et vandløb hindrer fiskepassagetil opstrøms liggende strækninger, og dette ikke forudsættes afhjulpet, så vil disseopstrøms strækninger ikke skulle udpeges som stærkt modificerede, men derimodkan der – forudsat betingelserne efter en konkret vurdering er opfyldt – fastsættesmindre strenge miljømål, jf. dog bemærkningerne til § 9. Et andet eksempel er denfysiske påvirkning på plante- eller dyreliv, som en rekreativ udnyttelse afvandforekomsten medfører, og som accepteres af hensyn til denne udnyttelse.Ved fastsættelse af et mindre strengt miljømål angives, hvilke specifikke fravigelserfra målet om god tilstand henholdsvis målet om godt økologisk potentiale og godkemisk tilstand, som gælder i forhold til de enkelte kvalitetselementer i etnærmere afgrænset område.48
Fastsættelse af mindre strenge mål vil bl.a. kunne være relevant som konsekvensaf beslutninger efter regler udstedt med hjemmel i § 13.Til stk. 2Bestemmelsen betyder, at der ved fastsættelsen af mindre strenge miljømål udover de miljømæssige forhold også skal ske en afvejning af socioøkonomiskebehov.Til stk. 3 og 4Ved fastsættelse af mindre strenge miljømål forudsættes det, at der træffesforanstaltninger til at sikre, at der for overfladevand opnås den bedst muligeøkologiske og kemiske tilstand, og for grundvand, at dets gode tilstand ændresmindst muligt i betragtning af de indvirkninger, der ikke med rimelighed kunnevære undgået på grund af de menneskelige aktiviteters eller forureningenskarakter. Endvidere skal det sikres, at der ikke sker en yderligere forværring aftilstanden for den berørte vandforekomst.Fastsættelse af mindre strenge mål kan ikke ske, hvis dette vedvarende udelukkereller hindrer opfyldelse af de konkrete miljømål i andre forekomster af vand indenfor vandområdedistriktet.Til § 12Bestemmelsen erstatter miljømålslovens § 18, hvorefter der for bestemtevandforekomster kan fastsættes strengere mål end god overfladevandstilstand.Et strengere mål end god økologisk tilstand indebærer efter vandrammedirektivet,at der fastsættes høj tilstand. Denne tilstand er kendetegnet ved, at der ikke ernogen eller kun meget ubetydelige menneskeskabte ændringer i værdierne for defysisk-kemiske og hydro-mofologiske kvalitetselementer for den pågældende typeaf overfladevandområder. Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for etoverfladevandområde svarer til, hvad der er normalt gælder for den pågældendetype under uberørte forhold, og der er ingen eller kun meget ubetydelige tegn påændring, jf. vandrammedirektivets bilag V, afsnit 1.2.Det følger af lovforslagets § 7, stk. 2, nr. 1, at de konkrete miljømål skal fastlæggesmed henblik på, at tilstanden i en vandforekomst ikke forringes, og i de tilfælde,hvor tilstanden er bedre end god, skal miljømålet fastsættes i overensstemmelsehermed, medmindre der dispenseres herfra efter regler fastsat i overensstemmelsemed lovforslagets § 13. Ligeledes følger det af lovforslagets § 7, stk.3, at strengeremiljømål, der er fastsat i medfør af anden lovgivning, går forud for denne lovsgenerelle miljømål om god tilstand.For andre vandforekomster, hvor der er et ønske om et strengere miljømål for atkunne tilgodese specifikke interesser, giver den foreslåede § 12 hjemmel til atfastsætte sådanne mål.Til stk. 2Hvis det overvejes at fastsætte et strengere miljømål, skal der foretages en samletafvejning af de samfundsmæssige interesser. Der skal således ske en samletafvejning af hensynene til at opnå og beskytte høj tilstand i et giventoverfladevandområde med en helt særlig naturværdi over for samfundsmæssigeinteresser, herunder ulemper for skibs- og luftfarten, kystsikkerhed, en49
hensigtsmæssig byudvikling, infrastrukturanlæg, forsyningsinteresser som f. eks.vandforsyningsinteresser,råstofinteresser og erhvervsinteresser som f. eks.fiskerimæssige interesser, jord- og skovbrugsmæssige interesser mv.Hvis der er tale om vandforekomster, som allerede har høj tilstand, må der ikkeske forringelse heraf, jf. bemærkninger til stk. 1.Til § 13
Det foreslås, at miljøministeren i regler udstedt med hjemmel i § 7, stk. 1, kanfastsætte, at nye ændringer af et overfladevandområdes fysiske karakteristika,forandringer i en grundvandsforekomsts niveau eller nye bæredygtigemenneskelige udviklingsaktiviteter under nærmere angivne betingelser kanbegrunde, at de fastsatte miljømål ikke opfyldes. På tilsvarende måde foreslås, atder i den forbindelse kan dispenseres fra indsatsprogrammet. Der henvises tillovforslagets § 20, stk. 5 og de specielle bemærkninger hertil.Reglerne vil skulle sikre overholdelse af følgende betingelserne ivandrammedirektivets artikel 4, stk. 7:Efter vandrammedirektivets artikel 7, 1. pind, kan nye ændringer af etoverfladevandområdes fysiske karakteristika (udformning) eller forandringer i engrundvandsforekomsts niveau begrunde manglende opnåelse af godgrundvandstilstand, god økologisk tilstand eller, hvor det er relevant, godtøkologisk potentiale, eller begrunde manglende forebyggelse af forringelse af etoverfladevandområdes eller en grundvandsforekomsts tilstand, hvisder tages alle praktiske gennemførlige skridt for at mindske den skadeligeindvirkning på vandforekomstens tilstand mest muligt,2) ændringerne eller forandringerne er begrundet i væsentligesamfundsinteresser, eller nyttevirkningerne for miljøet og samfundet vedopnåelse af miljømålene er mindre end de nyttevirkninger, der følger af de nyeændringer eller forandringer, for befolkningens sundhed, opretholdelsen afmenneskers sikkerhed og en bæredygtig udvikling, og3) de nyttige formål, der tilsigtes ved de nye ændringer eller forandringer afvandforekomsten, på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssigtstore omkostninger ikke kan opnås med andre midler, som miljømæssigt er envæsentlig bedre løsning.Nye ændringer/forandringer af en vandforekomst kan f.eks. skyldesinfrastrukturanlæg, forsyningsanlæg eller andre anlægsaktiviteter.Efter vandrammedirektivets artikel 7, 2. pind, kan nye bæredygtige menneskeligeudviklingsaktiviteter desuden begrunde manglende forebyggelse af etoverfladevandområdes forringelse fra høj tilstand til god tilstand, hvis ovennævntebetingelser i nr. 1-3 er opfyldt. Formålet er at tilgodese et behov for at muliggørebæredygtige udviklingsaktiviteter i visse uberørte vandområder, hvor kravet omikke at forringe tilstanden, jf. den foreslåede § 7, stk. 2, nr. 1, ville forhindreetableringen af sådanne udviklingsaktiviteter.Nye ændringer/forandringer henholdsvis udviklingsaktiviteter som nævnt ovenformå ikke vedvarende udelukke eller hindre opfyldelse af konkrete miljømål i andre501)
vandforekomster inden for vandområdedistriktet, jf. vandrammedirektivets artikel4, stk. 8.Det er desuden en forudsætning, at der ikke er andre hensyn, f.eks. til beskyttedeområder, som taler imod de pågældende nye aktiviteter.Bemyndigelsesbestemmelsen skal bl.a. anvendes til at fastsætte regler omadministration i forhold til sager, hvor der efter anden lovgivning ønskes at givetilladelse til nye aktiviteter m.v., som har betydning for opfyldelsen af konkretemiljømål for en eller flere vandforekomster. Det er i den forbindelse hensigten atfastsætte regler om, at myndigheder forud for meddelelse af tilladelser efter andenlovgivning til aktiviteter m.v., som betyder, at konkrete miljømål ikke kan opfyldes,skal anmode om og afvente miljøministerens dispensation fra de konkretemiljømål, før tilladelsen til aktiviteten m.v. kan gives.Det er ikke et krav, at der forud for miljøministerens beslutninger om dispensationskal ske offentlig høring. Dette skyldes, at der ikke er tale om at ændre alleredefastlagte miljømål, men om accept af misligholdelse. Miljøministerensdispensationer skal dog ved lejlighed indarbejdes i bekendtgørelsen om konkretemiljømål, jf. lovforslagets § 7, stk. 1. I den forbindelse skal udkastet tilændringsbekendtgørelse, der sendes i offentlig høring, ledsages af oplysninger omog begrundelser for de meddelte dispensationer, jf. lovforslagets § 15, stk. 1. Disseoplysninger om og begrundelser for ministerens anvendelse af dispensationer skaldesuden indarbejdes i førstkommende revision af vandområdeplanen, jf.lovforslagets § 15, stk. 2.Bestemmelsen erstatter miljømålslovens § 17.Til § 14Det foreslås at give miljøministeren bemyndigelse til inden for etoverfladevandområde om nødvendigt at udlægge nærmere afgrænsedeaktivitetszoner, hvori miljømålet ikke kan opfyldes på de betingelser, derfastsættes i nr. 1-3.Bestemmelsen retter sig alene mod aktiviteter i tilknytning til havne, sejlrender,slusefjorde og klappladser, og forudsættes alene at blive anvendt, hvis det ernødvendigt, som følge af aktiviteternes miljøpåvirkning.Til § 15Hvis regler efter § 7, stk. 1, indebærer anvendelse af lovens bestemmelser omudpegning af kunstige og stærkt modificerede områder, fastsættelse af længeretidsfrister for målopfyldelse, fastsættelse af mindre strenge miljømål elleranvendelse af regler efter § 13 i forbindelse med nye aktiviteter mv. skal udkastetledsages af oplysninger om og begrundelser for de tilfælde, hvor disse undtagelserer anvendt.De nævnte oplysninger og begrundelser for anvendelse af lovens §§ 9-11 og reglerudstedt med hjemmel i § 13 skal desuden indarbejdes i førstkommende revision afvandområdeplanen, jf. § 27, stk. 1.
51
Til kapitel 5Til § 16Bestemmelsen gennemfører vandrammedirektivets art. 6 og er ny. Det foreslås, atmiljøministeren pålægges en pligt til for hvert vandområdedistrikt at oprette eteller flere registre for beskyttede områder. De beskyttede områder udgøres afområder, som er udpeget af hensyn til beskyttelsen af områdernes overfladevandog grundvand eller bevaringen af levesteder og dyre- og plantearter, der er direkteafhængige af vand, ogsom kræver særlig beskyttelse i henhold til EU-regulering.Det foreslås endvidere, at miljøministeren pålægges en pligt til løbende atgennemgå og ajourføre registrene.Til nr. 1Drikkevandsforekomster udpeges i dag efter miljømålslovens § 8 ogdrikkevandsressourcer efter § 8 a samt lov nr. 571 af 9. juni 2006 om ændring afplanloven og regler udstedt i medfør heraf. Det foreslås at forpligtelsen videreføresi vandforsyningsloven.Til nr. 2Skaldyrvande udpeges i dag efter miljømålslovens § 9, der videreføres inærværende lovforslags § 17. Ministeren har efter bestemmelsen pligt til at udpegeskaldyrvande til gennemførelse af skaldyrdirektivet og vandrammedirektivet.Til nr. 3Områder udpeges som badeområder i kommuneplanen, jf. bekendtgørelse nr. 939af 18. september 2012 om badevand og badeområder i medfør af lov ommiljøbeskyttelse.Til nr. 4Natura 2000- områder (fuglebeskyttelsesområder og habitatområder) udpegesved bekendtgørelse i henhold til miljømålslovens § 36. Den gældende udpegningfremgår af bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administrationaf internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter medsenere ændringer (habitatbekendtgørelsen).Til nr. 5Nitratdirektivet 91/676/EØF er gennemført således, at der i hele Danmark skalanvendes de reguleringer, der ifølge direktivet skal anvendes i udpegedenitratfølsomme områder. Efter direktivets artikel 5 er medlemsstaterne fritaget forpligten til at kortlægge specifikke sårbare zoner, hvis de udarbejder og anvender dei artikel 5 omhandlede handlingsprogrammer i overensstemmelse med dettedirektiv på hele deres nationale område. Denne undtagelse har Danmark meddeltKommissionen vil blive udnyttet, og nitratdirektivets krav gælder således i heleDanmark.Byspildevandsdirektivet (91/271/EØF) er gennemført således, at der for heleDanmark skal anvendes de reguleringer, der ifølge direktivet skal anvendes iudpegede næringsstoffølsomme overfladevandområder.
52
Til § 17Bestemmelsen gennemfører vandrammedirektivets artikel 7 og videreførermiljømålslovens § 13.Bestemmelsen omfatter enhver beskyttet drikkevandsforekomst, der er udpeget imedfør af vandforsyningslovens regler. Forekomsterne vil oftest udgøres af et ellerflere grundvandsmagasiner.Den beskyttede drikkevandsforekomst skal have en sådan mængde og kvalitet, atmiljømålet, som fastsættes i medfør dette lovforslags § 7, stk. 2, nr. 3, kan opfyldes.Bestemmelsen indebærer, at der herudover skal fastsættes et miljømål, der knyttersig til kravene for drikkevandskvalitet, idet der skal tages hensyn til den anvendtevandbehandlingsordning og tilstræbes en reduktion af omfanget af eventuelrensning. Kriterier for drikkevands kvalitet er fastsat i bekendtgørelse nr. 1024 af31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg i medfør afvandforsyningslovens regler.Til § 18Bestemmelsen gennemfører forpligtelser, der følger af vandrammedirektivet ogEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/113/EF af 12. december 2006 omkvalitetskrav til skaldyrvande (skaldyrdirektivet). Direktivet fastsætter en rækkekrav i direktivets bilag I til vandkvalitet, krav til maksimalkoncentrationer afstoffer i skaldyr og krav til prøvetagning og kontrol i vandforekomster, hvori derproduceres skaldyr.Vandrammedirektivets artikel 22, stk. 2, ophæver skaldyrdirektivet den 22.december 2013.Skaldyrvandedirektivet skal imidlertid som anden fællesskabslovgivning ombeskyttelse af vand vurderes med henblik på at identificere bestemmelser, somfastlægger et højere beskyttelsesniveau end hvad, der følger afvandrammedirektivets bestemmelser. Det eksisterende beskyttelsesniveau forskaldyrvande opretholdes.Skaldyrdirektivets bilag I omfatter selvstændige og supplerende foranstaltninger iforhold til vandrammedirektivets kvalitetselementer, f. eks. krav om kvalitetskravtil skaldyrkødet, og særlige overvågnings- og kontrolmetoder.Vandrammedirektivet forpligter medlemsstaterne til, at1) sikre fortsat beskyttelse af skaldyrvande i overensstemmelse medskaldyrvandedirektivet gennem vandplanlægningen, idet medlemsstaterne skal2) inddrage informationer indsamlet i medfør af skaldyrvandedirektivet vedudarbejdelse af basisanalyserne til brug for de første vandområdeplaner,3) oprette et register over alle områder, der er udpeget til beskyttelse af økonomiskvigtige akvatiske arter, som skaldyr må antages at være,4) supplere overvågningsprogrammer med specifikationer om skaldyrvande, og53
5) inddrage foranstaltninger for skaldyrvande fastsat i medfør afskaldyrvandedirektivet ved udarbejdelse af indsatsprogrammer.Skaldyrvande er nærmere reguleret i bekendtgørelse nr. 38 af 19. januar 2011 omkvalitetskrav for skaldyrvande (skaldyrbekendtgørelsen), der er udstedt medhjemmel i § 21 i miljømålsloven.Skaldyrdirektivet har til formål at beskytte og forbedre miljøet. Direktivetfastsætter krav om gennemførelse af konkrete foranstaltninger med henblik på atbeskytte overfladevandområder, herunder skaldyrvande, mod forurening, idet deter nødvendigt at beskytte visse skaldyrbestande mod de forskellige skadeligekonsekvenser af udledning af forurenede stoffer i havet.Skaldyrdirektivet vedrører nærmere kvaliteten af skaldyrvande og finderanvendelse på kyst- og brakvand udpeget af medlemsstaterne som områder, derkræver beskyttelse eller forbedring for at gøre det muligt for skaldyr (bløddyr afmuslingeklassen og snegleklassen) at leve og vokse deri, og for således at bidragetil, at skaldyrprodukter, som umiddelbart kan fortæres af mennesker, får en godkvalitet.Ifølge skaldyrdirektivets artikel 5 skal direktivets krav være opfyldt senest 6 årefter den foretagne udpegning. Dette gælder også efter skaldyrdirektivetsophævelse, jf. vandrammedirektivets artikel 4, litra c. Vandrammedirektivets kravtil overfladevandområdet skal være opfyldt senest den 22. december 2015.Til stk. 2Stk. 2 gennemfører skaldyrdirektivets artikel 3 og viderefører miljømålslovens §21. Bestemmelsen bemyndiger miljøministeren til at fastsætte nærmere regler omkvaliteten af skaldyrvande. Udmøntningen af bemyndigelsen vil videreføre dengældende skaldyrbekendtgørelse.Skaldyrvandedirektivet indeholder som ovenfor nævnt særlige krav tilskaldyrvandes kvalitet samt særlige krav til kontrol og overvågning tilskaldyrvande. Kvalitetskravene omfatter hovedsagelig krav til hygiejniske forholdog til vandets og skaldyrs indhold af nogle metaller og miljøfarlige stoffer. Dissekvalitetskrav og krav til maksimalkoncentrationer af af miljøfarlige stoffer erfastsat i skaldyrbekendtgørelsen.Til stk. 3Stk. 3 gennemfører skaldyrdirektivets artikel 4 og viderefører miljømålslovens § 9.Udpegningen skal ske i områder, hvorfra skaldyr (muslinger og snegle) skal kunnesendes direkte til konsum uden behandling. Formålet med udpegningen er at sikreen beskyttelse af disse områder og at der træffes de nødvendige foranstaltningermod forurening, således at skaldyrene har en tilstrækkelig kvalitet tilmarkedsføring.Til stk. 4Stk. 4 viderefører miljømålslovens § 9. Bestemmelsen indebærer, at udpegningenefter stk. 3 sker efter indstilling fra ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.Modtager miljøministeren en indstilling om udpegning af et område tilskaldyrvand sikrer ministeren at miljømålet og kvalitetskravene, jf. den foreslåede§ 17, stk. 1 og 2, er overholdt, og i fastsætter i indsatsprogrammet foranstaltningertil beskyttelse af skaldyrvandet. Er miljømålet eller kvalitetskravene ikke54
opfyldt,fastsætter miljøministeren bestemmelser om gennemførelse afforanstaltninger i indsatsprogrammet, jf. den foreslåede bestemmelse ilovforslagets § 18.I overfladevandområder, der er udpeget som skaldyrvande, er det for dekvalitetskrav, der følger af vandrammedirektivet, muligt at anvende direktivetsundtagelsesbestemmelser.Efter skaldyrdirektivet er det muligt at ændre udpegningen af visse vandområderblandt andet på grund af forhold, der ikke var forudset påtidspunktet forudpegningen.Miljømålet for et udpeget skaldyrområde skal være opnået seks år efterudpegningen.Til kapitel 6Bestemmelserne i §§ 19-24 gennemfører de forpligtelser, der følger afvandrammedirektivets artikel 11 samt dele af artikel 4 og har til formål at regulerefastsættelse af regler for indholdet af indsatsprogrammer.Til § 19Bestemmelsen gennemfører vandrammedirektivets artikel 11, stk. 1. Bestemmelsenerstatter miljømålslovens § 24.Det foreslås, at ministeren bemyndiges til at udstede regler om fastlæggelse afindsatsprogrammet for hvert vanddistrikt. Med bestemmelsen fastsættes tillige, atbasisanalysen, data fra overvågningsprogrammet samt anden relevant videndanner grundlaget for ministerens udnyttelse af bemyndigelsen. Det foreslåsendvidere, at bestemmelsen præciserer, at indsatsprogrammet skal udarbejdesmed henblik på at opfylde de miljømål, som er fastsat i kapitel 5 og regler udstedt imedfør heraf.Bemyndigelsen udnyttes ved, at der bliver udstedt bekendtgørelser for de enkeltevandområdedistrikter, jf. dette lovforslags § 4.Indsatsprogrammer skal være fastsat senest 22. december 2015, og de revideres ogajourføres mindst hvert 6. år, jf. lovforslagets § 22, stk. 1. Det foreslås med stk. 2,at ministeren bemyndiges til at udstede regler, der kan fastlæggedelindsatsprogrammerinden for hvert vandområdedistrikt. Efter bestemmelsen erder således mulighed for at fastlægge foranstaltninger af en bestemt karakter ellerfor bestemte sammenhængende vandområder inden for vandområdedistrikter, derbestår af hovedvandoplande, som har særlige karakteristika eller behov for særligeforanstaltninger.Bestemmelsen i stk. 3 gennemfører vandrammedirektivets artikel 11, stk. 8,hvorefter enhver ny eller revideret foranstaltning, der fastlægges i etindsatsprogram, skalvære operationel inden for 3 år efter fastlæggelsen.Til § 20
55
Bestemmelsen gennemfører vandrammedirektivets artikel 11, stk. 2, og er ny. Detforeslås, at bestemmelsens angivelse af vandrammedirektivets forpligtelsergennemføres så direktivnært som muligt. Indsatsprogrammer består afgrundlæggendeog de nødvendige supplerende foranstaltninger med henblik påopfyldelse af de konkrete miljømål.Det foreslås, at bestemmelsen om indsatsprogrammer tillige angiver pligter formyndigheder og administrative bestemmelser med henblik på opfyldelse afmiljømål.Til stk. 2Bestemmelsens stk. 2 gennemfører vandrammedirektivets artikel 11, stk. 3, litraa)-l), og er ny.Efter vandrammedirektivet er grundlæggende foranstaltninger minimumskrav,der skal gennemføre EU-lovgivning. Denne regulering er i Danmark fastsat isektorlovgivningen, og der vil tillige være en forpligtelse til at gennemføreeventuelle yderligere foranstaltninger til gennemførelse af ny eller ændrede EU-retlige forpligtelser.Der skal således i indsatsprogrammet angives de allerede gennemførte ogplanlagte tiltag med henblik på at opfylde krav til EU-lovgivning på vandområdet.EU-lovgivning er direktiver omfattende badevand, drikkevand, fuglebeskyttelse,bevaring af naturtyper og vilde dyr og planter, grundvand, risiko ved uheld(Seveso), VVM, skaldyrvande, spildevandsslam, byspildevand,plantebeskyttelsesmidler, nitrat, IE, IPPC, miljøfarlige stoffer ogmiljøkvalitetskrav.I det følgende angives en række af de grundlæggende foranstaltninger, som erallerede er gennemført.a) Tiltag kan være gennemført både ved national regulering (f.eks.plantebeskyttelsesmidler) og ved lokal regulering i forbindelse med påbud,tilladelser og godkendelser.b) Foranstaltninger med henblik på dækning af omkostninger ved tjenesteydelservedrørende vand. Dette omfatter omkostninger til vandforsyning ogspildevandshåndtering. Området er generelt reguleret, hvorfor der iindsatsprogrammet henvises til denne regulering.c) Foranstaltninger, der skal fremme en effektiv og bæredygtig vandanvendelsemed henblik på at opfylde miljømål. Dette er omfattet af national regulering afvandforsyning og spildevandshåndtering, og der skal derfor i indsatsprogrammethenvises hertil.d) Foranstaltninger med henblik på at sikre krav til kvalitet af drikkevand,herunder foranstaltninger til sikring af vandkvaliteten med henblik på at reducereomfanget af den rensning, der kræves ved fremstilling af drikkevand. Herudovervil der skulle ske en udpegning og prioritering af indsatsområder og fastsættes entidsplan for udarbejdelse af indsatsplanerne, som hidtil er sket ivandressourceplanlægningen og regionplanen. Der skal i indsatsprogrammethenvises hertil.56
e) Kontrol med indvinding af vand.Vandforsyningsloven indeholder bestemmelser om kontrol medvandindvindingen. Al indvinding af vand kræver tilladelse eftervandforsyningsloven. Tilladelsen er altid tidsbegrænset. Tilladelsen kantilbagekaldes, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn, herunder hensynet tilmiljøbeskyttelsen, gør det nødvendigt. Der er krav om, at kommuner opretholderregistre over tilladelser til indvindinger, ligesom der er krav om tilsyn med deindvundne vandmængder. Der skal i indsatsprogrammet henvises hertil.f) Kontrol med kunstig infiltration eller forøgelse af grundvandsforekomster.Vandindvinding med henblik på kunstig infiltration kræver – som al andenindvinding af vand - forudgående tilladelse efter vandforsyningslovens almindeligeregler. Tilladelsen er tidsbegrænset. Selve infiltrationen eller forøgelsen afgrundvandsforekomsten kræver forudgående tilladelse eftermiljøbeskyttelseslovens § 19. Der er ikke krav om tidsbegrænsning af tilladelserefter § 19, men tilladelsen kan til enhver tid ændres eller tilbagekaldes underhensyn til bl.a. miljøbeskyttelsen. Da tilladelsen til vandindvinding ertidsbegrænset, vil spørgsmålet om fortsat infiltration efter § 19 blive taget op iforbindelse med en ny tilladelse til indvinding. Der vil i indsatsprogrammet skullehenvises hertil.g) Punktkilder.Der skal i indsatsprogrammet være fastsat foranstaltninger om forudgåenderegulering af alle punktkilder, der har betydning for miljøtilstanden ivandområderne. Punktkilderne er i dag alle regulerede via miljøbeskyttelseslovenog husdyrbrugloven i form af godkendelser og tilladelser. Bestemmelsen omfatterhydrauliske parametre, fysiske-kemiske parametre, mikrobiologiske parametre ogmiljøfarlige stoffer inkl. tungmetaller. Der skal henvises hertil iindsatsprogrammet.Punktkildeemissioner til atmosfæren, der medfører deposition tiloverfladevandområder, er også omfattet.Indsatsprogrammet skal endvidere referere til de stoffer, der er et generelt forbudmod at tilføre vandet, som angivet i spildevandsbekendtgørelsen.Der skal ske regelmæssig revision af tilladelser, godkendelser og andrereguleringsværktøjer med henblik på opfyldelse af den ønskede miljøtilstand, ogindsatsprogrammet skal give en oversigt over dem, der forudsættes revideret.h) Diffuse kilder.For diffuse kilder, der kan være årsag til forurening, skal indsatsprogrammetredegøre for foranstaltninger til forebyggelse eller regulering af emissioner afforurenende stoffer. Diffuse kilder omfatter f.eks. tab fra drift af landbrug,pesticid- og gødningsanvendelse, luftbåren forurening samt tab af stoffer fraalmindelig og udbredt anvendelse af produkter.Tab af næringsstoffer fra drift af landbrug er i dag overvejende reguleret i generelleregler. Indsatsplaner efter vandforsyningsloven giver dog mulighed for en57
regional/lokal regulering af hensyn til beskyttelsen af drikkevandsinteresserne.Efter lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om planlægning, lov omvandløb og forskellige andre love (Grøn Vækst) er der indført yderligere reguleringaf landbruget med hensyn til tab af kvælstof og fosfor, herunder en regionalregulering. Der skal i indsatsprogrammet henvises hertil.Den nuværende regulering af miljøfarlige stoffer findes i bekendtgørelse nr. 1022af 8. oktober 2010 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af vissefarlige stoffer til vandløb, søer eller havet. Der skal i indsatsprogrammet henviseshertil.i) Andre betydelige negative indvirkninger.Indsatsprogrammet skal herudover indeholde foranstaltninger med henblik påbeskyttelse mod alle andre betydelige negative indvirkninger på vandets tilstand,navnlig foranstaltninger for at sikre, at vandforekomsterne opfylder kravene tilmiljøkvalitet. Der tænkes her især på indvirkninger på de hydromorfologiskeforhold.Typer af påvirkning omfattet af bestemmelsen kan eksempelvis væreråstofindvinding, fiskeri, vedligeholdelse af overfladevandområder med henblik påsejlads eller afledning af vand.j) Forbud mod direkte udledning af visse forurenende stoffer til grundvand.Vandrammedirektivets artikel 11, stk. 3, litra j, er implementeret i bekendtgørelsenr. 1448 af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. eftermiljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 med senere ændringer. Miljøministeren kandog til videnskabeligt formål til karakterisering, beskyttelse eller genopretning afvandforekomster meddele dispensation fra forbuddet. Der skal redegøres forsådanne dispensationer i indsatsprogrammet.Stoflisten angivet i bekendtgørelsen skal opdateres i overensstemmelse meddirektivet.k) Foranstaltninger med henblik på at eliminere forurening af overfladevand medprioriterede stoffer.For vandrammedirektivets prioriterede stoffer vil udgangspunktet være at sikre, atkvalitetskrav opfyldes generelt og i de enkelte vandforekomster, hvortiludledninger sker. Desuden skal det sikres, at der sker en vedvarende reduktion itilførsel af disse stoffer. For prioriterede farlige stoffer er målet at bringeudledninger til ophør. Heri indgår en reduktion af den samlede tilførsel afmiljøfarlige stoffer for at bidrage til at opfylde målene i relevante internationaleaftaler vedrørende havmiljøet om at standse eller udfase udledninger, emissionerog tab af prioriterede farlige stoffer med det endelige mål at opnå koncentrationer ihavmiljøet nær baggrundsværdierne for naturligt forekommende stoffer og tæt pånul for menneskeskabte syntetiske stoffer. Denne regulering kan ske viaudledningstilladelser, godkendelser, anvendelsesbegrænsninger m.v. med henblikpå opfyldelse af miljøbeskyttelseslovens krav om anvendelse af mindstforurenende teknologi ved regulering af udledning af disse stoffer for at opfyldekvalitetskrav for overfladevand for disse stoffer. Der vil for de prioriterede stofferblive tale om en regulering, som dels fastlægges ved EU-regulering, dels på58
regionalt niveau i det omfang, EU-reguleringen ikke er tilstrækkelige for at kunneopfylde miljømålene.For alle øvrige stoffer, der ikke er prioriteret, skal der ske en progressiv reduktionaf forureningen med henblik på opfyldelse af miljømål for kemisk tilstand i form afkvalitetskrav. Der skal henvises til reguleringen eller eventuelt fastlæggesforanstaltninger herom i indsatsprogrammet.Bekendtgørelse nr. 1022 af 8. oktober 2010 danner grundlag for fastsættelse af omkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer tilvandløb, søer eller havet. Der skal henvises hertil i indsatsprogrammet.l) Forebyggelse af tab i forbindelse med uheld.Grundlæggende foranstaltninger er foranstaltninger, der gennemførerfællesskabets lovgivning, som allerede er fastsat i sektor-lovgivningen, ogeventuelle yderligere foranstaltninger til gennemførelse af fællesskabsretligeforpligtelser., og miljøministeren har således en forpligtelse til at gennemføre nyEU-retlige forpligtelser, der sigter mod at opfylde vandrammedirektivets miljømål.Der skal som indsatsprogrammernes grundlæggende foranstaltninger være:– foranstaltninger, der er nødvendige for at forebygge betydelige tab afforurenende stoffer fra tekniske anlæg og– foranstaltninger, der er nødvendige for at forebygge og/eller reducerevirkningerne af forurening som følge af ulykker, fx som følge af oversvømmelse,herunder systemer til at opdage eller varsle sådanne begivenheder og i forbindelsemed ulykker, som ikke med rimelighed kunne have været forudset, alle passendeforanstaltninger til nedbringelse af risikoen for vandøkosystemerne.Det vurderes, at der overvejende kan henvises eller refereres til eksisterendereguleringer, idet der i dag allerede i forbindelse med spildevandsgodkendelser ogtilladelser tages højde for uheldsforebyggelse, og der er kontrolordning forbeholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning. Virksomheder med særligrisiko er omfattet af bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006 om kontrolmed risikoen for større uheld med farlige stoffer.Sikring mod oversvømmelse er generelt reguleret via vandløbsreguleringer, jf.vandløbsloven, og meddelelse af tilladelser til udledning, jf.miljøbeskyttelsesloven.Der findes for transport, opbevaring og salg af olie/benzin en række tilladelses- oggodkendelsesordninger.Det må forudses, at der kan være behov for at revidere visse tilladelser oggodkendelser for at sikre en tilstrækkelig forebyggelse af tab i forbindelse meduheld. Behovet for revision i medfør af sektorlovgivningen beror på en konkretafvejning, som tilladelsesmyndigheden må foretage ved at se på udledningen ellerden mulige udledning/tab, tilstanden af vandområdet og mulige effekter af uheld.Til stk. 359
Bestemmelsen i stk. 3 gennemfører vandrammedirektivets artikel 11, stk. 4, og erny.Direktivets bilag VI, del B rummer en vejledende liste over supplerendeforanstaltninger.Det foreslås, at supplerende foranstaltninger efter lovforslaget er foranstaltninger,der er nødvendige for at opfylde miljømålet, jf. kapitel 5, og som består af generelleforanstaltninger, der har til formål at beskytte og forbedre vandforekomster i allevandområdedistrikter eller hovedvandoplande, og konkrete foranstaltninger forangivne overfladevandområder og grundvandforekomster i de enkeltevandområdedistrikter og hovedvandoplande.Miljøministeren fastlægger desupplerende foranstaltninger i indsatsprogrammet.Der er efter en lang række love allerede i dag iværksat en række foranstaltninger,som kan betegnes som generelle supplerende foranstaltninger, og som der vil blivehenvist til i indsatsprogrammerne. Med lovforslaget forudsættes dennegennemførelse således videreført.Eksempelvis er der bl.a. gennem miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven,planloven og særligtvandløbsloven allerede skabt mulighed for genopretning afvådområder.Endvidere kan nævnes, at der er fastsat regler udstedt afFødevareministeriet om mulighed for tilskud til miljøvenligejordbrugsforanstaltninger samt regler om tilskud til omlægning til økologiskjordbrug. Der er endvidere tilvejebragt regler om tilskud til privat skovrejsning imedfør af lov om skove. Endelig kan nævnes at der i forbindelse med lov nr. 553 af1. juni 2011 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om planlægning, lov omvandløb og forskellige andre love (Grøn vækst) skabt grundlag for gennemførelseaf en række foranstaltninger til opfyldelse af miljømålene i de enkeltevandområdedistrikter.Herudover kan generelle supplerende foranstaltninger f. eks. være administrativeordninger, forhandlede miljøaftaler, retningslinjer for god miljøpraksis,efterspørgselsstyrende foranstaltninger m.v.For så vidt angår konkrete supplerende foranstaltninger forudsættes det, atministeren fastsætter regler i indsatsprogrammet, der pålægger myndigheder pligttil i medfør af sektorlovgivningen at træffe afgørelser om gennemførelse afbestemte foranstaltninger i vandområdedistriktet eller hovedvandoplandet, f.eks.krav om genskabelse af fri kontinuitet (f.eks. nedlæggelse af stemmeværker) i eteller flere vandområder.De konkrete supplerende foranstaltninger kan også bestå af forsknings,udviklings- og demonstrationsprojekter, uddannelsesprojekter, bygge- oganlægsprojekter, genopretningsprojekter m.m.Der er ikke med loven tilsigtet at ændre det økonomiske grundlag forindsatsprogrammets realisering. Indsatsprogrammets fastlagte foranstaltninger vilsåledes også i de kommende planperioder i meget vidt omfang finansieres afeksisterende ordninger for landdistriktsprogrammer.Til stk. 460
Efter bestemmelsen i stk. 4gives ministeren bemyndigelse til at fastsætte pligterfor myndigheders gennemførelse af både grundlæggende og supplerendeforanstaltninger.
Bemyndigelsen forudsættes således bl.a. udnyttet til at pålægge myndighederpligter til at gennemføre konkrete foranstaltninger, som vil skulle gennemføres iforbindelse med administrationen af sektorlovgivningen, f. eks. krav omgenskabelse af fri kontinuitet i et eller flere overfladevandområder.Bemyndigelsen forudsættes udmøntet ved fastsættelse af regler, der angiverbetingelser, hensyn og kriterier og deres indbyrdes afvejning i forbindelse medmyndighedernes pligt til at gennemføre foranstaltninger.Detforudsættes desuden, at der fastsættes regler om, hvornår myndigheder kangennemføre andre dokumenterbart lige så miljø- og omkostningseffektiveforanstaltninger i bestemte vandområder end de foranstaltninger, der er fastsat iindsatsprogrammet.Reglerne forventes herudover udmøntet ved, at der fastsættes en ordning, somindebærer myndighedens imperative høring af miljøministeren, eventuelt enstyrelse efter delegation, over dokumenterbarheden af den forventede miljø- ogomkostningseffektivitet. En sådan ordning har til formål at sikre, at grundlaget forden forslåede foranstaltnings forventede miljø- og omkostningseffektivitet hvilerpå et tilstrækkeligt validt og pålideligt fagligt grundlag.Til stk. 5Bestemmelsen er ny og giver bemyndigelse til at fravige indsatsprogrammetsfastlagte foranstaltninger, når fravigelse af et eller flere vandforekomstersmiljømål, jf. lovforslagets § 7, er nødvendigt af hensyn til nye ændringer af etoverfladevandområdes fysiske karakteristika, forandringer i engrundvandsforekomsts niveau eller nye bæredygtige menneskeligeudviklingsaktiviteter.Bestemmelsen forudsættes sammen med lovforslagets § 13 at gennemførevandrammedirektivets artikel 4, stk. 7, som fastsætter betingelser for at kunnefravige miljømål i overensstemmelse med direktivet.Efter lovforslagets § 13 kan miljøministeren i regler udstedt med hjemmel i § 7,stk. 1, fastsætte, at nye ændringer af et overfladevandområdes fysiskekarakteristika, forandringer i en grundvandsforekomsts niveau eller nyebæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter under nærmere angivnebetingelser kan begrunde, at de fastlagte konkrete miljømål ikkeopfyldes, herunder for et eller flere kvalitetselementer.Betingelserne for på grund af nye aktiviteter m.v. at fravige konkrete miljømålfastlagt i bekendtgørelsen om miljømål, jf. lovforslagets § 7, stk. 1, fastsættessåledes i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i lovforslagets § 13.Der henvises til de specielle bemærkninger hertil.Betingelser for at fravige foranstaltninger fastlagt i indsatsprogrammet, jf.lovforslagets § 19, stk. 1, for det eller de vandforekomster, som påvirkes af nye
61
aktiviteter m.v., fastsættes i medfør af denne bestemmelse (lovforslagets § 20, stk.5).
Bestemmelsen forudsættes således udnyttet ved bl.a. at fastsætte betingelser,hvorefter fastlagte foranstaltninger for den pågældende vandforekomst kanfraviges, herunder betingelser om, at der tages alle praktisk gennemførlige skridtfor at mindske den skadelige indvirkning på vandforekomstens tilstand, som dennye ændring/forandringhenholdsvis udviklingsaktivitet indebærer, jf. hervedvandrammedirektivets artikel 4, stk. 7.Til stk. 6Bestemmelsen i stk. 6 gennemfører de forpligtelser, der følger afvandrammedirektivets art. 4, stk. 6, og er ny. Det foreslås, at ministeren fastsætterpligt for myndigheder til at hindre og forebygge yderligere forringelse af tilstandenog til så vidt muligt at genetablere den oprindelige tilstand ved enhver midlertidigforringelse af en vandforekomsts tilstand, som skyldes omstændigheder af naturligart, force majeure, som er ekstraordinære eller ikke med rimelighed kunne haveværet forudset, eller omstændigheder som følge af ulykke, herunder at gennemførealle praktisk gennemførlige skridt og særlige foranstaltninger.Miljøministerens udnyttelse af bemyndigelsen forudsættes at sikre, at direktivetsart. 4, stk. 6, implementeres i dansk ret. Regler udstedt i medfør af bestemmelsenforudsættes således at sikre ata) der tages alle praktisk gennemførlige skridt for at forebygge yderligereforringelse af tilstanden og for ikke at hindre opfyldelse af målene i dette direktiv iandre forekomster af vand, der ikke er berørt af disse omstændighederb) vandområdeplanen redegør for de betingelser, hvorunder omstændigheder, derer ekstraordinære eller ikke med rimelighed kunne have været forudset, kanpåberåbes, herunder fastlæggelse af passende indikatorerc) de foranstaltninger, der skal træffes under sådanne ekstraordinæreomstændigheder, indgår i indsatsprogrammet og vil ikke bringe genoprettelsen afvandforekomstens kvalitet i fare, når omstændighederne ikke længere foreliggerd) virkningerne af de omstændigheder, der er ekstraordinære eller ikke medrimelighed kunne have været forudset, gennemgås årligt, og under hensyn til deårsager, der er fastsat i lovens § 10, stk. 2, nr. 1-3, træffes alle praktiskgennemførlige foranstaltninger for så hurtigt, som det kan lade sig gøre, atgenetablere den tilstand, vandforekomsten havde, inden virkningerne af disseomstændigheder viste sig, oge) en oversigt over virkningerne af omstændighederne og af de foranstaltninger,der er truffet eller skal træffes i henhold til litra a) og d), medtages i den næsteajourføring af vandområdeplanen.Til stk. 7Med stk. 7 foreslås at give miljøministeren bemyndigelse til i indsatsprogrammet,jf. lovforslagets § 19, stk. 1, at fastlægge bestemmelser om myndighedersadministration med henblik på opfyldelse af miljømål.
62
I forhold til miljømålslovens regler om vandplanlægningen og vandplanensangivelse af indsatsprogrammet har den foreslåede bestemmelse til formål, attidligere retningslinjer, der har karakter af regler, fastsættes ibekendtgørelsesform. Disse regler kan omfatte både generelle regler omadministrationen ved gennemførelse af de fastlagte foranstaltningerogbestemmelser om konkrete foranstaltninger, som myndigheder skal udmønteved sektorlovgivningen i de enkelte vandområdedistrikter eller i de enkeltehovedvandoplande, herunder for nærmere bestemte overfladevandområder ellergrundvandsforekomster. Med hensyn til de retningslinjer, som fremgår af deoffentliggjorte udkast til vandplaner for første planperiode, og som har vejledendekarakter, vil der i tilknytning udstedelse af regler om indsatsprogrammer kunneudarbejdes en vejledning med henblik på at tilgodeser myndigheders behov forvejledning om indsatsprogrammets gennemførelse i forhold til de enkelteforanstaltninger i overfaldevandområder og grundvandsforekomster.Til § 21Bestemmelsen gennemfører vandrammedirektivets artikel 11, stk. 5. Hvisovervågning eller andre data viser, at miljømålene, jf. kapitel 5 og regler udstedt imedfør heraf, for en vandforekomst ikke kan forventes opfyldt, skalmiljøministeren undersøge årsagerne hertil. Der påhviler således miljøministerenat undersøge årsagerne hertil, hvis overvågningsprogrammet eller data fra andrekilder viser, at miljømålet ikke kan opfyldes.Stk. 2 indebærer en forpligtelse for ministeren til at ændre foranstaltninger elleryderligere foranstaltninger, som er nødvendige for at opfylde miljømålene,herunder, hvor det er relevant, fastlæggelse af strengere miljøkvalitetskrav. Dettevil eventuelt efter omstændighederne kunne håndteres i forbindelse medajourføring af indsatsprogrammet.Forpligtelsen gælder ikke, hvis årsagernehidrører omstændigheder af naturlig art,som er ekstraordinære og ikke med rimelighed kunne have været forudset. F.eks.vil voldsomme oversvømmelser eller ekstremt lave vandstande i vandløb som følgeaf tørke være omstændigheder, der kan begrunde, at der ikke skal fastsættesændrede eller yderligere foranstaltninger.Miljøministeren pålægger i indsatsprogrammet kommunalbestyrelser, regionsrådog statslige myndigheder at undersøge og eventuelt revidere relevante tilladelserog godkendelser. Bestemmelsen tilsigtes udmøntet gennem administrationen afsektorlovgivningen, hvori der er tilvejebragt hjemmel for myndigheder til atrevurdere et tidligere meddelt retsgrundlag.Til § 22Bestemmelsen gennemfører vandrammedirektivets artikel 11, stk. 8.Indsatsprogrammer skal efter bestemmelsen være fastsat senest 22. december2015, og de revideres og ajourføres mindst hvert 6. år, med mindre et giventforhold er omfattet af § 20.Det foreslås kommunalbestyrelserne i et hovedvandopland udarbejder forslag tilhele eller dele af indsatsprogrammets supplerende foranstaltninger. Detteforventes i førstkommende planperiode alene at gælde foranstaltninger63
vedrørende forbedring af vandløb. Denne udarbejdelse forudsættes at ske underinddragelse af de eventuelle vandråd, der oprettes i henhold til lovforslagets § 25.Det foreslås, at miljøministeren til kommunalbestyrelserne fremsender udkast tilregler om miljømål for de vandforekomster inden for hvert hovedvandopland, forhvilke kommunalbestyrelserne skal udarbejde forslag til supplerendeforanstaltninger til indsatsprogrammet for den kommendeplanperiode.Miljøministerens udkast til regler om miljømål skal sammen med enaf ministeren udmeldt foreløbig økonomisk ramme danne grundlag forkommunalbestyrelsernes udarbejdelse af forslag til indsatsprogrammernessupplerende foranstaltninger.Udkastene til regler om miljømål kan såledesbegrænses til alene at fastlægge foreløbige konkrete miljømål for vandløb ogvandløbsstrækninger.Det foreslås tillige, at kommunalbestyrelserne samtidig udarbejder bidrag omvandløbsforanstaltninger til den miljørapport, som ministeren skal udarbejde ihenhold til reglerne i lov om miljøvurdering af planer og programmer.Det foreslås, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om samarbejdemellem kommunalbestyrelserne for så vidt angår opgaven, herunder at eventueluenighed mellem kommunalbestyrelseri tilknytning til udarbejdelse afindsatsprogrammer afgøres af ministeren.Til § 23Med bestemmelsen, der er ny, foreslås, at udkast til ændring af regler omindsatsprogrammer i en planperiode skal ledsages af begrundelser for nye ellerændrede foranstaltninger, herunder foranstaltninger der anses for nødvendige forat bringe overfladevandområdet eller grundvandsforekomsten i overensstemmelsemed miljømålet.Bestemmelsen omfatter tilfælde, der ikke er omfattet af lovforslagets § 15, stk. 2.Bestemmelsen tager således sigte på tilfælde, hvor der i forbindelse medfastsættelse af regler om indsatsprogrammer ikke sker en samtidig offentliggørelseaf udkast til regler om miljømål udstedt i medfør af § 7.Begrundelsen forudsættes at angive de forhold, der måtte føre til, at de nye ellerændrede foranstaltninger anses for relevante, herunder nødvendige eller meremiljø- og omkostningseffektive med henblik på opfyldelse af de fastsatte miljømål.I tilfælde af ændringer, der er omfattet af § 20, stk. 6, skal begrundelsen i givet faldangive de forhold, som fører til, at ændrede foranstaltninger er nødvendige for atgenetablere et område, hvori der er sket midlertidige forringelser samt hindreyderligere forringelse i disse områder.Til § 24Et resumé af de foranstaltninger, der er nævnt i § 23,skal medtages iajourføringerne af vandområdeplanen, jf. § 27, stk. 1. Bestemmelsen gennemførerdele af vandrammedirektivets bilag 7 og skal fortolkes i overensstemmelse hermed.Til kapitel 764
Til § 25Til stk. 1Med henblik på at sikre øget lokal interessentinddragelse ivandområdeplanlægningen forslås det, at der på lokalt initiativ kan etableresvandråd, der rådgiver kommunalbestyrelserne ved udarbejdelse af forslag til heleeller dele af indsatsprogrammets supplerende foranstaltninger. Initiativet tiletablering af vandråd kan komme fra den samme kreds af organisationer, som kanvære repræsenteret i rådet, jf. nedenfor til stk.2.Til stk. 2Det foreslås, at relevante landsdækkende erhvervsorganisationer og grønneorganisationer samt visse lokale foreninger og organisationer kan værerepræsenteret i vandrådene. Enkeltpersoner og virksomheder kan ikke væremedlemmer.De erhvervsorganisationer, der skønnes at være relevante, er sådanne, hvismedlemmer er afhængige af benyttelse af vand under udøvelse af deres erhverv.Det kan f.eks. være Landbrug & Fødevarer, Bæredygtigt Landbrug, DanskAkvakultur, Dansk Industri og DANVA. Men også andre organisationer kankomme på tale.Ved afgrænsningen af, hvilke grønne organisationer og lokale foreninger, der kankomme i betragtning, jf. herved stk. 5, vil der blive taget udgangspunkt i den kreds,som i en stor del af Miljøministeriets lovgivning blev klageberettigede overkonkrete afgørelser i forbindelse med ministeriets implementering af Aarhus-konventionen i 2000. Det er organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse afnatur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige rekreativeinteresser. Som eksempler kan nævnes Danmarks Naturfredningsforening,Danmarks Sportsfiskerforbund, Danske Vandløb, Dansk Kano og Kajak Forbundog Friluftsrådet.Også her kan andre organisationer komme på tale.Desuden kan lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål eller iøvrigt er knyttet til interesser forbundet med beskyttelse og benyttelse af vandvære repræsenteret i vandrådet. Der er ikke hermed tænkt på lokale afdelinger aflandsdækkende organisationer.Til stk. 3 og 4For at undgå at vandrådene bliver domineret af en enkelt eller ganske fåorganisationer kan ingen organisation være repræsenteret med mere end étmedlem i det enkelte vandråd.Der kan som udgangspunkt oprettes ét vandråd i hvert af de 23hovedvandoplande. Nogle få hovedvandoplande dækker et meget stort geografiskområde. Ministeren kan her tillade en opdeling af hovedvandoplandet i 2-3deloplande.Til stk. 5Det er hensigten, at Miljøministeriet skal vejlede kommuner og organisationer om,hvordan vandrådene etableres, hvilke opgaver de forventes at løse, og hvordansamarbejdet med kommunerne kan foregå. Hvis der viser sig behov herfor, vil derblive udarbejdet en bekendtgørelse herom.Til kapitel 865
Til § 26Til stk. 1Detforeslås, at miljøministeren udarbejder en vandområdeplan for hvertvandområdedistrikt. Bestemmelsen viderefører i hovedtræk miljøministerensforpligtelse efter miljømålslovens § 28, stk. 1, nr. 5. I bestemmelsen er detfastslået, at vandområdeplanen tjener et informationsformål, idet planen skalorientere offentligheden om planer for forbedring af miljøtilstanden ivandområderne, om midlerne til at nå den ønskede miljøtilstand og om entidsplan herfor.Beføjelsen til at udarbejde vandplanen er i dag henlagt til Naturstyrelsen efterbekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Naturstyrelsen(bekendtgørelse nr. 1411 af 2010). Det er hensigten, at denne beføjelse videreføres.Til stk. 2Det foreslås, at vandområdeplanen bl.a. skal indeholde oplysninger omadministrative forhold, resultaterne af basisanalysen, miljømål, beskyttedeområder, indsatsprogram, inddragelse af offentligheden ogovervågning.Bestemmelsen indeholder ikke en udtømmende liste overvandområdeplanens indhold. Vandområdeplanen skal således som minimumindeholde de oplysninger, der fremgår af vandrammedirektivets bilagVII.Detforeslås, at miljøministeren fastsætter nærmere regler omvandområdeplanens indhold. Bestemmelsen erstatter miljømålslovens § 4, bilag 2,samt § 52 a, stk. 2.Til stk. 3Detforeslås, atmiljøministeren inddrager offentligheden i udarbejdelsen afvandområdeplaner efter reglerne i kapitel 9.Der henvises til de almindelige og specielle bemærkninger til kapitel 9 ominddragelse af offentligheden.Til kapitel 9Til §§ 27Bestemmelsen viderefører i hovedtræk miljømålslovens § 29,der gennemførervandrammedirektivets artikel 14 om offentlig oplysning og høring.Til stk. 1Det foreslås, at vandområdeplaner efter § 26 skal være udarbejdet første gangsenest den 22. december 2015 og revideres og ajourføres derefter hvert 6. år.Bestemmelsen, der i hovedtræk er en videreførelse af miljømålslovens § 3, stk. 1, 2.pkt., og § 31, stk. 1, nr. 6, gennemfører vandrammedirektivets artikel 13, stk. 7.Til stk. 2Det foreslås, at miljøministeren senest 3 år før hver planperiode skalsende etudkast til arbejdsprogram i seks måneders høring. Arbejdsprogrammet har tilformål at orientere om arbejdsprocessen for tilvejebringelsen afvandområdeplanen, herunder en tidsplan for tilvejebringelse afvandområdeplanen samt en redegørelse for høringsprocessen. Derved kanoffentligheden orientere sig om det grundlag, som de næste planer skal bygge66
videre på, om de forskellige trin i arbejdsprocessen, om de høringer afoffentligheden, der vil blive foretaget, og om videreudviklingen af det fagligegrundlag for de næste vandområdeplaner og inddragelsen af alle relevanteinteressenter i den forbindelse.Miljøministeren har den 17. maj 2013 sendt et udkast til arbejdsprogram for andenplanperiode i offentlig høring efter reglerne i miljømålsloven. Det foreslås, atoffentliggørelse af udkast til arbejdsprogram og vedtagelse heraf eftermiljømålsloven opfylder kravene i lovforslagets § 27, stk. 2.Til stk. 3Det foreslås, at miljøministeren senest 2 år før hver planperiode skal offentliggøreen basisanalyse, jf. § 6. Den foreslåede bestemmelse erstatter miljømålslovens § 31,nr. 1. Annoncering kan ske udelukkende digitalt, jf. herved det foreslåede kapitelom administrative bestemmelser.Til stk. 4Det foreslås, at miljøministeren senest 2 år før hver planperiode skal offentliggøreen foreløbig oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, somskal løses. Ministeren fastsætter en høringsfrist på 6 måneder. Efter udløbet afhøringsfristen offentliggør ministeren en endelig oversigt over de væsentligevandforvaltningsmæssige opgaver, som skal løses.Til stk. 5Det foreslås, at miljøministeren senest 1 år før hver planperiode skal offentliggøreudkast til vandområdeplaner for planperioden. Ministeren fastsætter enhøringsperiode på 6 måneder. Efter udløbet af høringsfristen offentliggørministeren endelige vandområdeplaner.Kredsen af personer og myndigheder, der kan fremkomme med bemærkningertilvandområdeplanerne, er ubegrænset. Med bemærkninger forstås ikke en vetoret.Det er miljøministerens beslutning, om en bemærkning skal give anledning tilændringer i vandområdeplanen.Til § 28Til stk. 1Det foreslås, at miljøministeren i forbindelse med fastsættelse af regler omkonkrete miljømål for en kommende planperiode senest et år før planperiodensbegyndelse skal sende udkast hertil i seks måneders offentlig høring, før reglernekan fastsættes. Der vil samtidig ske høring over udkast til regler omindsatsprogrammer for den pågældende planperiode, jf. § 18, stk. 1, jf. § 29, stk. 1,og høring over udkast til vandområdeplaner for den pågældende planperiode, jf. §26, jf. § 27, stk. 5.Til stk. 2Det foreslås, at miljøministerensudkast til ændring af regler om miljømål fastsatefter stk. 1 skal i offentlig høring i mindst 8 uger, før ændringerne kan fastsættes. Isærlige tilfælde kan fristen dog fraviges.Som eksempler på særlige forhold, der kanbegrunde en kortere høringsfrist, kan nævnes forhold af miljømæssig mindrebetydning, men er væsentlig for fremdrift i infrastrukturudviklingen. Der kanendvidere være tale om ændring af faktuelle fejl i bekendtgørelsen eller andrelignende mindre ændringer.67
Til § 29Til stk. 1Det foreslås, at miljøministeren senest 1 år før hver planperiode skal offentliggøreudkast til regler om indsatsprogrammer, jf. § 19, stk. 1, for planperioden. Derfastsættes en høringsfrist på 6 måneder. Efter udløbet af høringsfristen fastsætterministeren reglerne. Der vil samtidig ske høring over udkast til regler om miljømålfor den pågældende planperiode, jf. § 7, stk. 1, jf. § 28, stk. 1, og høring over udkasttil vandområdeplaner for den pågældende planperiode, jf. § 26, jf. § 27, stk. 5.Til stk. 2Udkast til ændring af regler om indsatsprogrammer fastsat efter stk. 1 skal ioffentlig høring i mindst 8 uger, før ændringerne kan fastsættes. I særlige tilfældekan fristen dog fraviges.Som eksempler på særlige forhold, der kan begrunde enkortere høringsfrist, kan nævnes forhold af miljømæssig mindre betydning, men ervæsentlig for fremdrift i infrastrukturudviklingen. Der kan endvidere være tale omændring af faktuelle fejl i bekendtgørelsen eller andre lignende mindre ændringer.Til § 30Det foreslås, at miljøministeren senest 3 år efter offentliggørelsen afvandområdeplanen eller en ajourføring heraf, jf. § 27, stk. 1, for hvertvandområdedistrikt skal udarbejde en statusrapport om de fremskridt, der er gjortmed gennemførelse af indsatsprogrammet.Miljøministeren kan anmode kommunalbestyrelsen om oplysninger til brug forudarbejdelse af statusrapporten, jf. stk. 1, herunder bestemme i hvilken formoplysningerne skal fremsendes.Til kapitel 10Til § 31Bestemmelsen, der implementerer vandrammedirektivets artikel 8, erstattermiljømålslovens § 22.Det foreslåsi lighed med den nugældende lovgivning, at miljøministerenovervågeroverfladevandets og grundvandets tilstand og de beskyttede områder,at ministerenudarbejder programmer for overvågning af overfladevandets og grundvandetstilstand og for overvågning af beskyttede områder, ogatministeren udarbejder etsammenhængende og overordnet overvågningsnet inden for hvert vanddistrikt.Forpligtelsen til at overvåge områder med beskyttede drikkevandsforekomster ogNatura 2000-områder (fuglebeskyttelsesområder og habitatområder) generelt erimplementeret i hhv. vandforsyningsloven ogbekendtgørelse udstedt i medfør afnaturbeskyttelsesloven og skovloven.Overvågningen af skaldyrvande ognæringsstoffølsomme områder sker i praksis i det nationale overvågningsprogramfor vandmiljøet og naturen.Det foreslås desuden, at miljøministeren fastsætter nærmere regler omtilvejebringelse, indhold, form og iværksættelse af programmer og forovervågningsnettet.Til kapitel 1168
Til § 32Bestemmelsen, der svarer til miljømålslovens § 50, findes tilsvarende i en stor delaf Miljøministeriets øvrige lovgivning.Bestemmelsen i stk. 2 kan f.eks. være relevant, hvis miljøministeren bemyndigeren anden myndighed til at udstede bekendtgørelser om miljømål ogindsatsprogrammer og/eller udarbejde vandområdeplaner. I så fald vil der blivefastsat regler om, at der ikke er klageadgang over nævnte til Natur- ogMiljøklagenævnet.Bestemmelsen i stk. 2 kan f.eks. også være relevant, hvis miljøministeren efterlovforslagets § 13 bemyndiger en anden myndighed til at forvalte den med dennebestemmelse forudsatte dispensationsordning, jf. herved bemærkningerne til § 13.Til § 33Bestemmelsen, der svarer til miljømålslovens § 51, findes tilsvarende i en stor delaf Miljøministeriets øvrige lovgivning.Myndighedernes adgang kan ske med henblik på både forberedelse af beslutningog gennemførelse af overvågning efter loven eller regler udstedt i medfør af loven.De fleste af myndighedernes opgaver vil kun kræve adgang til udendørsarealer,men der vil dog også være tilfælde, hvor der er behov for adgang til bygninger,herunder private boliger. F.eks. vil der i forbindelse medgrundvandskortlægningen i tilfælde, hvor kvaliteten af vandet fra en eksisterendedrikkevandsboring skal indgå i kortlægningen, være behov for at komme ind iprivate boliger for at prøve af vandet fra vandhanen, idet det ofte ikke er tekniskmuligt at tage prøver direkte fra boringen eller andre steder uden for huset.På linje med vandforsyningslovens § 39 foreslås en udtrykkelig bestemmelse om,at der skal ydes erstatning for de skader og ulemper, der forvoldes i forbindelsemed myndighedernes opgaveudførelse. Det foreslås, at erstatningsfastsættelse ogbehandling af sager herom følger den ordning, der er fastsat i lov om offentligeveje.Til § 34Bestemmelsen, der svarer til miljømålslovens § 52, vil f.eks. kunne bruges itilfælde, hvor der ikke kan opnås aftale om etablering af nødvendige boringer tilbrug for overvågning af grundvandet, eller tilfælde, hvor der ikke kan opnås enfrivillig overenskomst om placering af permanente målestationer.Til § 35Bestemmelsen findes tilsvarende i en stor del af Miljøministeriets øvrigelovgivning.Til § 36Bestemmelsen erstatter miljømålslovens § 58.
69
Efter bestemmelsen skal søgsmål til prøvelse af beslutninger, der er omfattet afloven, være anlagt inden seks måneder efter, at beslutningen er offentliggjort, jf.lovforslagets § 36. Der tænkes med bestemmelsen særligt på søgsmål vedrørendevandområdeplaner og bekendtgørelser samt ændringsbekendtgørelser ommiljømål og indsatsprogrammer. Med hensyn til bekendtgørelser ogændringsbekendtgørelser om miljømål og indsatsprogrammer skal bestemmelsenforstås således, at søgsmål skal være anlagt inden seks måneder efter, at denpågældende bekendtgørelse er udstedt.Det forudsættes, at sagsøger opfylder de almindelige krav til retlig interesse.Det bemærkes, at bestemmelsen ikke omfatter afgørelser truffet af kommuner ellerandre myndigheder efter sektorlovgivningen som led i gennemførelsen afindsatsprogrammerne.Her vil klagereglerne i de enkelte sektorlove findeanvendelse.Bestemmelsen vurderes at være i overensstemmelse med Århus-konventionen, jf.herved også afsnit 3 om lovforslagets forhold til Århus-konventionen.Til kapitel 12Til § 37Det foreslås, at loven træder i kraft den 22. december 2013.Det foreslås, at loven alene skal have virkning for vandplanlægningen for anden ogsenere planlægningsperioder efter vandrammedirektivet.Miljømålslovens regler vil herefter som udgangspunkt kun være gældende forplanlægningen for første planperiode. Dog vil visse bestemmelser også fortsat havebetydning for den planlægning, som er sket med henblik på anden planperiodeefter miljømålsloven, før de nye reglers ikrafttræden, jf. de foreslåede stk. 3-5.Planlægningen for første planperiode vil ikke være reguleret af lov omvandplanlægning, men alene af miljømålsloven, som ændret ved de foreslåedebestemmelser i lovforslagets § 38, nr. 3,4 og 5.Til stk. 2Da der er behov for at opretholde bestemmelser i miljømålsloven af hensyn tilplanlægningen for første vandplanperiode, foreslås det, at miljøministerenbemyndiges til at ophæve disse. Da visse bestemmelser vil blive uaktuelle førandre, foreslås, at ministeren bemyndiges til at ophæve disse på forskelligetidspunkter.Til stk. 3-5De foreslåede stk. 3-5 indeholder overgangsregler, som fastsætter, at den del afplanprocessen for anden planperiode, som allerede er gennemført efter reglerne imiljømålsloven og regler fastsat i medfør heraf, opfylder kravene i lov omvandplanlægning. Det drejer sig om 1) Udarbejdelse af udkast til arbejdsprogram,som er offentliggjort den 17. maj 2013 med en høringsfrist på 6 måneder, 2) Enbasisanalyse for anden planperiode, som er udarbejdet efter de gældende regler imiljømålsloven, og offentliggjort efter miljømålslovens § 31 senest den 22.december 2013 og 3) Foreløbig oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssigeopgaver, som er offentliggjort efter reglerne i miljømålslovens § 29 senest den 22.december 2013.70
Bestemmelserne indebærer, at der ikke vil skulle ske en ny offentliggørelse oghøring efter de foreslåede regler i lov om vandplanlægning. Dette forudsættes atgælde, selvom miljømålslovens tidsfrister for offentliggørelse ikke overholdes.
Til § 38Det foreslåede stk. 1 indeholder dels forslag til ændringer af miljømålsloven, somskal have virkning for første planperiode (stk. 1, nr. 3-5), dels forslag til ophævelseaf miljømålslovens bestemmelser, som konsekvens af, at planlægningen for andenog følgende planperioder fremover vil være omfattet af lov om vandplanlægning.Til stk. 1Til nr. 1 og 2Efter forslag til lov om vandplanlægning vil fastsættelsen af miljømål forvandforekomster for anden og efterfølgende planperioder ske med hjemmel idenne nye lov. Som konsekvens heraf vil miljømålsloven fremover alene vedrøreNatura-2000 planlægningen. Lovens titel og lovens formål foreslås derfor ændret.Til nr. 3Den foreslåede regel indebærer en betydelig forenkling i forhold til den gældenderegel om ændringer i planperioden.Til nr. 4 og 8-9Lovens Afsnit II VAND, ( §§2-35), og lovens bilag ophæves som konsekvens afforslag til lov om vandplanlægning.Til nr. 5-7Kapitel 15. Administrative bestemmelser tilpasses i lyset af, at bestemmelsernefremover alene skal gælde for Natura 2000-planlægningen.Til stk. 2Det foreslåedestk. 2,indebærer at de vandplaner og handleplaner som vedtagesefter miljømålsloven bevarer deres retsvirkning også efter lovens ophævelse, indtilde ophæves eller afløses af regler om miljømål og indsatsprogrammer udstedt medhjemmel i lov om vandplanlægning. Det er hensigten, at vandplanerne oghandleplanerne for første planperiode skal opretholdes, indtil fastlagteforanstaltninger med hjemmel heri i fornødent omfang er udmøntet isektorlovgivningen.Til § 39Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.
71