1. En ny særlovDet skal indledningsvis bemærkes, at det foreliggende lovforslag retlig set har karakter afen ny særlov, der dels skaber et nyt retsgrundlag for Gudenaacentralens fortsatte drift, delsskaber et nyt retsgrundlag for en særlig gunstig retsstilling for Gudenaacentralen i forholdtil andre ansøgere, der søger om godkendelser i henhold til gældende miljølovgivning.Det fremgår således for det første af lovforslagets § 2, stk. 2, at lovforslaget, hvis det ved-tages, skaber et nyt lovgrundlag for at videreføre den hidtil gældende koncession. I mod-sætning til koncessionsloven om Udnyttelsen af Vandkraften i Gudenaa fra 1918, indehol-der det nye lovgrundlag for videreførelse af koncessionen i lovforslagets § 2, stk. 2 imidler-tid ikke nogen tidsbegrænsning.Lovforslaget bygger i den sammenhæng på en forudsætning om, at koncessionen på ettidspunkt kan afløses af tilladelser til Tangeværkets fortsatte drift i henhold til gældendemiljølovgivning. Det indebærer modsætningsvis, at den hidtil gældende koncession fortsæt-ter uden tidsbegrænsning, hvis der ikke kan meddeles de nødvendige godkendelser i hen-hold til gældende lovgivning under forudsætning af, at Gudenaacentralen blot har søgt omde fornødne tilladelser inden 1. maj 2014.For det andet indebærer lovforslaget og lovforslagets bemærkninger, hvis det vedtages,væsentlige begrænsninger i de relevante miljømyndighedernes myndighedskompetence tilat behandle ansøgninger om tilladelser til fortsat drift af Tangeværket i overensstemmelsemed gældende miljølovgivning, herunder også begrænsninger af klagemyndighedernesmyndighedskompetence.Som allerede nævnt, er det i lovforslagets § 2, stk. 2 forudsat, at Gudenaacentralen kan fåmeddelt de nødvendige tilladelser i henhold til den almindelige lovgivning. Af lovforslagetsbemærkninger fremgår videre under pkt. 1.1 og 2.2:Ophævelse af koncessionen vil indebære, at Tangeværkets drift på samme måde somandre elforsyningsselskaber skal hvile på den almindelige lovgivning.

Det er Miljøministeriets vurdering, at værket vil kunne fortsætte driften efter koncessionensophør i medfør af de regler, der vil gælde herfor, således at ophævelsen af koncessionenikke i sig selv vil have nogen praktisk betydning for værkets fremtid.Det er i den forbindelse Naturstyrelsens vurdering, at Gudenaacentralen som konsekvensaf lovforslaget bør søge Viborg Kommune om tilladelse efter vandløbsloven og vandforsy-ningsloven, idet Tangeværket som anlæg hindrer vandets frie løb og indvinder vand.og under pkt. 4:Gudenaacentralen A.m.b.a. vil med ophævelse af Tangeloven kunne fortsætte sin drift afTangeværket som hidtil uden tidsbegrænsning. Forslaget vurderes derfor ikke at haveøkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.og under pkt. 6:Da lovforslaget ophæver den eksisterende lov og værket drift herefter kan videreføresuændret efter de almindelige regler, vil lovforslaget ikke have konsekvenser for de eksiste-rende forhold omkring Gudenåen, Tangeværket og Tange Sø. Forslaget vurderes derforikke at have miljømæssige konsekvenser.Med disse bemærkninger begrænses de relevante miljømyndigheders myndighedskompe-tence til at foretage en reel behandling af ansøgninger om tilladelser efter gældende miljø-lovgivning, idet det klart forudsættes, at der ikke kan meddeles afslag på ansøgninger omtilladelser, ligesom det klart forudsættes, at der ikke kan fastsættes nye vilkår i forbindelsemed eventuelle tilladelser. Dermed lægger lovforslaget op til en bedre retsstilling for Gude-naacentralen end for andre ansøgere.Sammenfattende har det foreliggende lovforslag altså karakter af en ny særlov vedrørendeGudenaacentralen, der dels udgør et nyt lovgrundlag for en tidsubegrænset forlængelse afden hidtil gældende koncession, dels udgør et særligt lovgrundlag for en begunstigendesærbehandling af Gudenaacentralen i forhold til gældende miljølovgivning.

2. Retstilstanden ved koncessionslovens udløbSom det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, udløber Gudenaacentralens konces-sion til at udnytte vandkraften i Gudenåen den 8. januar 2014. Koncessionen blev oprinde-ligt meddelt med baggrund i lov om Udnyttelse af Vandkraften i Gudenaa fra 1918, hvorider er fastsat en tidsbegrænsning for koncessionen på 80 år.Koncessionen udløb således første gang den 8. januar 2001, men koncessionsloven ogkoncessionen er siden blevet forlænget tre gange med henblik på gennemførelse af enpassagerløsning, der kan sikre fri op- og nedstrøms passage for fisk og anden fauna forbiTangeværkets spærring af Gudenåen og Tange Sø.På trods af at det foreliggende lovforslag tager sigte på at ophæve koncessionsloven fra1918, så er der ikke i bemærkningerne til lovforslaget gjort nærmere rede for retstilstandeni forbindelse med ophævelse af 1918-loven, - herunder hvad der sker i forhold til de særli-ge vilkår og forpligtelser, som Gudenaacentralen er underlagt i henhold til koncessionslo-ven. Det er imidlertid efter Danmarks Sportsfiskerforbunds opfattelse af helt afgørende be-tydning, at der er klarhed med hensyn til dette.

Forbundet har således tidligere i 1999 fået udarbejdet et juridisk responsum om de retligeaspekter ved Gudenaacentralens fortsatte drift mv. af professor i miljøret, dr. jur., EllenMargrethe Basse, i forbindelse med, at tidsfristen i koncessionsloven fra 1918 vedrørendeGudenaacentralen første gang var ved at udløbe. Ellen Margrethe Basses responsum, dervedlægges som bilag, indeholder en meget grundig analyse af de juridiske aspekter afkoncessionsloven, - herunder også, hvordan retstilstanden vil være ved udløb af koncessi-onen.Det er i den sammenhæng helt centralt at sondre mellem Gudenaacentralens rettigheder iforhold tildriftenog rettigheder i forhold tilanlæggeti forbindelse med udløbet af den tids-begrænsede koncession med hjemmel i 1918-loven. Med ophævelse af koncessionslovenog koncessionen ved udløbet af tidsbegrænsningenbortfalder alle Gudenaacentralens ret-tigheder til driften således uden nogen form for erstatning.Derimod indeholder 1918-loven en bestemmelse om, at Spørgsmaalet om, hvorledes derved Koncessionstidens Udløb bliver at forholde med Koncessionshavernes Anlæg til denTid bliver at fastsætte ved Lov . Det fremgår i den forbindelse endvidere af 1918-loven, athvis det ved koncessionens udløb ikke længere er således, at mindst 50 % af andeleneejes af kommuner, hvilket aktuelt er tilfældet, så har staten ret til at overtage de fysiskefaciliteter ved ekspropriation efter lovgivningens almindelige regler.Pointen er her, at disse bestemmelser alene handler om, hvad der skal ske med selvean-lægget.Gudenaacentralens rettigheder til selvedriftendvs. anvendelsen af Gudenåensvand bortfalder som nævnt ved koncessionens udløb uden nogen form for erstatning. Detbetyder efter Danmarks Sportsfiskerforbunds opfattelse samtidig, at alle ansøgninger omtilladelser til videreførelse af driften af Tangeværket i henhold til gældende miljølovgivningskal behandles som helt nye godkendelsessager. Det betyder samtidig, at eventuelle nyetilladelser til videreførelse af driften efter gældende miljølovgivning senere kan udløse er-statningskrav, hvis vilkårene ændres.Det skal i øvrigt bemærkes, at Naturstyrelsen i et notat af 14. maj 2013 har oplyst, at statenaktuelt kan overtage Gudenaacentralen med tilhørende arealer til en pris, der på sigt vur-deres at være udgiftsneutral, idet hele eller dele af ejendommen senere forventes at kunnerealiseres ved salg. Med det foreliggende lovforslag fraskriver man sig således den mulig-hed, der aktuelt foreligger for, at staten kan overtage Gudenaacentralen og hele områdetpå meget gunstige vilkår. Samtidig fraskriver man muligheden for, at staten senere kanovertage anlægget på de vilkår, der er fastsat i 1918-loven.

3. Forholdet til gældende miljølovgivningUagtet at lovforslaget efter Danmarks Sportsfiskerforbunds opfattelse er en særlov, derbegrænser miljømyndighedernes myndighedskompetence til reelt at træffe afgørelser ioverensstemmelse med gældende miljølovgivning, så har forbundet naturligvis en rækkesynspunkter og bemærkninger vedrørende lovforslagets forhold til den gældende lovgiv-ning.

VVM-vurdering:

Da alle Gudenaacentralens rettigheder til drift som anført ovenfor bortfalder med ophævel-se af koncessionsloven, skal ansøgninger om tilladelser til fortsat drift i henhold til gælden-de miljølovgivning behandles som et helt nyt projekt, der ikke tidligere er godkendt efterdenne lovgivning. Det forudsætter efter Danmarks Sportsfiskerforbunds opfattelse, at der,

inden der træffes afgørelser om godkendelser i henhold til anden lovgivning, skal foretagesen VVM-vurdering i overensstemmelse med VVM-bekendtgørelsen og EU s VVM-direktiv.Projektet er således omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1 (dæmning til oplagring afvand, hvor vandarealet i den opstuvede vandmængde overstiger et areal på over 300 hek-tar) og bekendtgørelsens bilag 2 (produktion af hydroelektricitet).Selvom der ganske vist ikke er tale om anlægsarbejder, så er der altså tale om nye tilladel-ser til indgreb i det naturlige miljø og i landskaber, der hidtil har hvilet på en lovgivning fra1918, og som derfor ikke tidligere er vurderet i forhold til nutidig miljølovgivning, - herunderi forhold til nutidig faglig viden samt de nutidige miljø- og naturforpligtelser, der gælder ihenhold til internationale direktiver og konventioner.

Habitatskonsekvensvurdering:

Et stort område langs Gudenåen opstrøms Tangeværket er habitatsområde (H45 Gudenåog Gjern bakker), ligesom Randers Fjord nedstrøms Tangeværket er habitatsområde (H14Randers Fjord mv.). Der skal derfor foretages en habitatskonsekvensvurdering i henhold tilbekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområ-der mv. inden der eventuelt kan meddeles godkendelse af opstemningsanlæg, der kanhindre vandets frie løb eller i øvrigt være til skade for vandløbet efter vandløbslovens § 48,samt eventuel tilladelse til indvinding af overfladevand efter vandforsyningslovens § 18 og§ 20.Habitatskonsekvensvurderingen skal efter forbundets opfattelse foretages i overensstem-melse med Habitatsdirektivets artikel 6, stk. 3. Dvs. at det skal dokumenteres uden viden-skabelig tvivl, at aktiviteterne ikke vil have en negativ påvirkning af habitatsområderne ogde beskyttede arter, der indgår i udpegningsgrundlaget. I den sammenhæng skal Gude-naacentalens opstemningsanlæg og udnyttelse af hele Gudenåens vandføring bl.a. skullevurderes i forhold den negative påvirkning, det kan have på bevaringsstatus for stavsild,havlampret og flodlampret, der indgår i udpegningsgrundlaget for Randers Fjord. Beva-ringsstatus for disse tre rødlistede arter er i forvejen ukendt, og prognosen for deres beva-ringsstatus er ukendt på grund af manglende viden.Som anført i Natura 2000-planen for Randers Fjord mv., så er netop spærringer i vandløbimidlertid en trussel mod de vandrende arter stavsild, hav- og flodlampret på deres vej modgydepladserne. Det vil derfor efter forbundets opfattelse være i direkte modstrid med Natu-ra 2000-planen og Habitatsdirektivet at meddele en helt ny godkendelse af en total spær-rende opstemning midt i Gudenåsystemet i en situation, hvor staten i henhold til såvel Mil-jømålsloven, Vandrammedirektivet og Habitatsdirektivet er forpligtet til at genskabe vand-løbets kontinuitet og sikre beskyttede arter en gunstig bevaringsstatus.

Vandforsyningsloven:

En fortsat drift af Tangeværket efter ophævelse af koncessionsloven vil, som det fremgåraf bemærkningerne til lovforslaget, forudsætte en vandindvindingstilladelse i henhold tilvandforsyningsloven. Ifølge vandforsyningslovens § 2, stk. 1 skal der ved administrationenaf loven lægges vægt på vandforekomsternes omfang, på befolkningens og erhvervslivetsbehov for en tilstrækkelig og kvalitetsmæssigt tilfredsstillende vandforsyning, på miljøbe-skyttelse og naturbeskyttelse, herunder bevarelse af omgivelsernes kvalitet, og på anven-delse af råstofforekomster.

Det betyder i forhold til den konkrete sag, at hensynet til behovet for fortsat el-produktionpå Tangeværket skal afvejes i forhold til hensynet til de miljømæssige og naturmæssigekonsekvenser, som vandindvindingen og vandindvindingsanlægget har for miljø- og natur-tilstanden i Gudenåen. Det er i den forbindelse veldokumenteret, at Tangeværket har om-fattende negative konsekvenser for miljø- og naturtilstanden i hele Gudenåsystemet. Her-overfor er der tale om en el-produktion, der er af helt marginal energimæssig og sam-fundsmæssig betydning. Det er derfor Danmarks Sportsfiskerforbunds opfattelse, at derikke med hjemmel i vandforsyningsloven kan meddeles tilladelse til fortsat vandindvindingtil Gudenaacentralen.

Vandløbsloven:

Med ophævelse af koncessionsloven bortfalder retsgrundlaget for Gudenaacentralens op-stemningsanlæg i Gudenåen. En fortsat opstemning, der hindrer vandets frie løb, og somer til skade for vandløbet, vil derfor som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagetforudsætte en godkendelse af opstemningen i henhold til vandløbslovens § 48.Ifølge vandløbslovens § 1, stk. 2 skal fastsættelse og gennemførelse af foranstaltningerefter loven ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, somfastsættes i henhold til anden lovgivning. Dette indebærer, at der således bl.a. skal tageshensyn til krav om kontinuitet i vandløb, som er et kvalitetselement i miljømålslovens mil-jømål om god økologisk tilstand.Det vil derfor efter Danmarks Sportsfiskerforbunds opfattelse være i strid med vandløbslo-vens formål og miljømålsloven at meddele en ny godkendelse af en spærrende opstem-ning, der forhindrer, at Gudenåsystemet kan leve op til miljømålet om god økologisk til-stand.

Miljømålsloven:

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, skal der i forbindelse med gennemfø-relsen af EU s Vandrammedirektiv tages stilling til spørgsmålet om etablering af en fauna-passage ved Tangeværket som led i vandplanerne for anden planperiode fra 2015-2021.Disse vandplaner skal vedtages i 2014/15.Det giver i den situation ingen mening at ophæve koncessionsloven vedrørende Gudenaa-centralen og starte en omfattende proces med ansøgning om nye tilladelser, langvarigeklagesager mv., når der samtidig som led i vandplanerne skal gennemføres en passage-løsning, der skal besluttes og påbegyndes senest i 2015/16, hvis den skal kunne gennem-føres indenfor planperioden.Dertil kommer, at det scenarie, som lovforslaget lægger op til, vil gøre det både megetvanskeligere og meget dyrere, at gennemføre en passageløsning i den kommende vand-planperiode. Hvis der eksempelvis udstedes en ny vandindvindingstilladelse til Gudenaa-centralen, så vil der typisk være tale om en tilladelse med en varighed på 10 år. Det bety-der, at der i godkendelsesperioden ikke kan tages vand fra Gudenaacentralen uden erstat-ning i modsætning til det, der er situationen ved udløb af koncessionen, hvor Gudenaa-centralens rettigheder til vandet bortfalder uden erstatning.Samtidig fraskriver man sig som nævnt muligheden for, at staten kan overtage Gudenaa-centralen på de gunstige vilkår, som man aktuelt har mulighed for. På den måde kan helesituationen omkring Tangeværket reelt blive låst fast de næste 10-15 år og altså langt udover ikke blot anden vandplanperiode, men også ud over tredje vandplanperiode.

4. Uklarhed med hensyn til myndighedskompetencenI bemærkningerne til lovforslaget er det forudsat, at ansøgninger fra Gudenaacentralen omtilladelser i henhold til gældende miljølovgivning skal behandles af Viborg Kommune. En afandelshaverne i Gudenaacentralen er imidlertid Energi Viborg A/S, der er 100 % ejet afViborg Kommune. Viborg Kommune vil derfor efter Danmarks Sportsfiskerforbunds opfat-telse være inhabil i forhold til at behandle sager om tilladelser i henhold til miljølovgivnin-gen vedrørende Gudenaacentralen.Det er derudover forbundets opfattelse, at det ikke er rimeligt at overlade afgørelser af såvidtrækkende betydning, som i den foreliggende sag til en enkelt kommune. Der er såledestale om afgørelser, der har miljø- og naturmæssige konsekvenser for 7 kommuner langsGudenåen og for et meget stort naturområde på størrelse med Fyn. Behandlingen af helesagen vedrørende Tangeværket bør derfor fortsat være en national opgave og et nationaltansvar.Det fremgår således også af VVM-bekendtgørelsens § 11, stk. 5, at Naturstyrelsen vareta-ger kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser efter denne bekendtgørelse for vandind-vindings- og vandforsyningsanlæg, hvis det samlede anlæg geografisk strækker sig overmere end to kommuner.Det skal i den forbindelse bemærkes, at Naturstyrelsen nu generelt må anses for at væreinhabil i forhold til at foretage konkret myndighedssagsbehandling af sager vedrørendeGudenaacentralen, idet styrelsen i forskellige sammenhænge bl.a. i et notat af 19. april2013 på forhånd har tilkendegivet, hvordan samtlige sager vedrørende Gudenaacentra-len skal afgøres efter gældende lovgivning.Det fremgår endvidere af vandforsyningslovens § 4, at såfremt en sag, der efter loven hen-hører under en kommunalbestyrelse, berører vandforsyningsforholdene i en anden kom-mune, skal der forhandles mellem kommunalbestyrelserne. Opnås der herefter ikke enig-hed mellem de to kommunalbestyrelser, afgøres sagen af miljøministeren.Derudover kan miljøministeren i henhold til vandforsyningslovens § 7 i konkrete sager afvidtrækkende betydning bestemme, at en afgørelse skal træffes af ministeren i stedet for afkommunalbestyrelsen. Sagen vedrørende Tangeværket er efter forbundets opfattelse net-op en sådan sag af vidtrækkende betydning, der som nævnt har miljø- og naturmæssigekonsekvenser for 7 kommuner langs Gudenåen og for et meget stort østjysk naturområde,der strækker sig fra Tinnet Krat til Randers Fjord.

om, at Tangeværket efter koncessionslovens ophør kan drives videre på helt uændredevilkår og uden tidsbegrænsning. Dermed forudsættes det med lovforslaget samtidig, at denuværende meget omfattende negative miljø- og naturmæssige konsekvenser af Tange-værkets spærring og Tange Sø i forhold til hele Gudenåsystemet fortsat skal gøre sig gæl-dende fremover uden tidsbegrænsning.Det foreliggende lovforslag adskiller sig på den måde helt grundlæggende fra de tre for-længelser af koncessionsloven fra 1918, der tidligere er vedtaget. Disse forlængelseslovehar i modsætning til det foreliggende lovforslag taget sigte på, at der skulle tilvejebringes etgrundlag for at få gennemført en faunapassageløsning ved Tangeværket og Tange Sø. Iforbindelse med Folketingets behandling af den seneste lov om forlængelse af Gudenaa-centralens koncession i 2007 var det således en klar forudsætning, at der midtvejs i for-længelsesperioden på 6 år i forbindelse med vandplanerne skulle tages beslutning om enløsning af passageproblemerne ved Tangeværket og Tange Sø.Denne klare forudsætning for Folketingets vedtagelse af den seneste forlængelseslov harhverken de tidligere eller den nuværende miljøminister imidlertid levet op til. I forbindelsemed vandplanerne, der jo som bekendt fortsat ikke er vedtaget, har man i stedet politiskvalgt at udskyde en stillingtagen til en passageløsning ved Tangeværket og Tange Sø tilnæste vandplanperiode med begrundelser, der efter Danmarks Sportsfiskerforbunds opfat-telse ikke er holdbare i forhold til Vandrammedirektivet. Nu ser det så som tidligere nævntud til, at der med det foreliggende lovforslag allerede er truffet beslutning om, at en passa-geløsning ved Tangeværket og Tange Sø heller ikke skal indgå i vandplanerne for næsteplanperiode.Danmarks Sportsfiskerforbund skal i den forbindelse understrege, at der ikke findes nogensom helst saglig og faglig begrundelse for en fortsat udskydelse af en beslutning om gen-nemførelse af en passageløsning. Det er udelukkende et spørgsmål om politisk vilje til atgennemføre den nødvendige naturgenopretning afGudenåen,der som bekendt er Dan-marks længste vandløb, der gennemløber et stort naturområde fra Tinnet Krat til RandersFjord. Hele Gudenåsystemet udgør således selve livsnerven i et naturområde på størrelsemed Fyn. Problemstillingerne vedrørende spærringen af Gudenåen ved Tangeværket ogTange Sø er med andre ord ikke kun et lokalt anliggende. Det er tværtimod et nationalt an-liggende.Det er veldokumenteret, at spærringen ved Tangeværket og Tange Sø har store negativekonsekvenser for naturtilstanden i hele Gudenåsystemet. Det gælder således først ogfremmest i forhold til fiskebestandene, hvis livscyklus forudsætter, at de kan vandre frit ivandløbet. Det drejer sig ikke alene om ørreder og laks men også om en række andre artersom ål, helt, sandart, aborre, stavsild, havlampretter og flodlampretter, hvoraf flere arter errødlistede. Konsekvensen er bl.a., at det under de nuværende forhold ikke vil være muligtat genetablere selvreproducerende bestande af ørreder og laks som forudsat i Planerne forfiskepleje og i National forvaltningsplan for laks. Samtidig vil der fortsat være en meget stordødelighed på 50-60 % for den stærkt truede ål ved passage af Tange Sø og Tangevær-ket.Mulighederne for at løse passeproblemerne ved Tangeværket og Tange Sø er ligeledesvelbelyste i COWI-rapporten Gudenåens passage ved Tangeværket fra 2002 og i COWI-rapporten Supplering af beslutningsgrundlaget for Gudenåens passage ved Tangeværketfra 2007. Der er således med baggrund i disse to rapporter reelt 2 løsningsmodeller for enholdbar passageløsning:

1. En autentisk naturgenopretning, hvor Tange Sø fjernes og Gudenåens oprindeligeløb genetableres.2. En løsning, hvor Tange Sø bevares og Gudenåen med hele vandføringen ledesudenom Tange Sø i et nyt omløb.Økonomisk er der i forhold til de to løsningsmodeller tale om anlægsudgifter i størrelsesor-den 100 150 mio. kr.Danmarks Sportsfiskerforbund har igennem det seneste år været i løbende dialog medNaturstyrelsen og Miljøministeriet med henblik på at få gennemført en holdbar passageløs-ning. Forbundet har i den forbindelse tilkendegivet, at en løsning, hvor Tange Sø bevaresog Gudenåen med hele vandføringen ledes udenom Tange Sø i et nyt omløb, vil være enacceptabel kompromisløsning. Danmarks Sportsfiskerforbund har endvidere bidraget kon-struktivt med forslag til, hvordan der kan skaffes et væsentligt bidrag til medfinansiering afen sådan passageløsning. Med det foreliggende lovforslag må forbundet imidlertid desvær-re konstatere, at der åbenbart reelt ikke er politisk vilje til at gennemføre en passageløs-ning.

6. Økonomiske konsekvenserAf bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at lovforslaget ikke vil have økonomiske kon-sekvenser. Dette er efter Danmarks Sportsfiskerforbunds opfattelse ikke korrekt. Det frem-går således ikke af hverken lovforslaget eller bemærkningerne, hvad der vil være konse-kvensen af ophævelse af koncessionsloven i forhold til de forpligtelser og vilkår, som Gu-denaacentralen er pålagt i henhold til vilkårene i koncessionsloven.En af de forpligtelser, som Gudenaacentralen er pålagt i henhold til vilkårene i koncessi-onsloven, er en pligtudsætning af ørreder som kompensation for Tangeværkets negativepåvirkning af Gudenåens ørredbestande. Aktuelt udgør værdien af denne pligtudsætning157.000 kr. om året, der finansierer udsætningsplanens ørredudsætninger i Gudenåenmellem Mossø og Randers. Såfremt det foreliggende lovforslag indebærer, at Gudenaa-centralens pligtudsætning bortfalder, vil denne udgift blive væltet over på Fiskeplejen. Detvil for Danmarks Sportsfiskerforbund i givet fald være fuldstændig uacceptabelt, hvis dan-ske lystfiskere på den måde skal til at afholde yderligere udgifter for Tangeværkets fortsat-te ødelæggelser af fiskebestandene i Gudenåen.Tilsvarende er Gudenaacentralen i øvrigt i henhold til vilkårene i koncessionsloven ogsåpålagt at varetage vandløbsvedligeholdelsen og dermed udgifterne i den forbindelse på enlang strækning af Gudenåen fra Silkeborg og til Randers. Såfremt det foreliggende lovfors-lag indebærer, at denne forpligtelse bortfalder, vil konsekvensen være, at meget betydeligeudgifter til vandløbsvedligeholdelse væltes over på kommunerne langs Gudenåen.Derudover må det forventes, at det foreliggende lovforslag vil kunne få væsentlige negativesamfundsøkonomiske konsekvenser, - ikke mindst for hele området omkring Gudenåen.Lystfiskeriet i Gudenåen bidrager således med betydelige samfundsøkonomiske værdier,dels gennem den omsætning, som lystfiskeriet skaber, dels gennem det omfattende frivilli-ge arbejde med fiskepleje og naturgenopretning, som lystfiskerne udfører. Drivkraften ogperspektivet for det frivillige arbejde med fiskepleje og naturgenopretning handler imidlertidhelt grundlæggende om at genskabe grundlaget for selvreproducerende vilde fiskebestan-de.

Når man med det foreliggende lovforslag fjerner dette perspektiv og dermed drivkraften fordet frivillige arbejde, så indebærer det, at Danmarks Sportsfiskerforbund og forbundetsmedlemmer seriøst må overveje, om alt frivilligt arbejde med fiskepleje og naturgenopret-ning i hele Gudenåsystemet skal indstilles. I en situation hvor man politisk ikke har vilje tilat påtage sig ansvaret for at løfte sin del af opgaven med hensyn til naturgenopretning af etaf Danmarks mest værdifulde vandløbssystemer, giver det ikke længere mening, at lystfi-skere skal bruge deres fritid og penge på at afbøde de naturmæssige konsekvenser af denmanglende politiske vilje.Til belysning af hvilke samfundsøkonomiske værdier der er på spil skal forbundet bl.a.henvise til en undersøgelse af de lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaseredelaksefiskeri i Gudenåen, som Gudenåkomitéen har fået foretaget i begyndelsen af 2013.Undersøgelsen, der vedlægges som bilag, viser bl.a.:¶¶¶¶¶¶At der gennemføres i størrelsesordenen 33.900 fiskedage/årligt ved nedre Guden-åen/Lilleåen. Dette antal vil blive mere end halveret uden laksefiskeri. Lystfiskerietskaber ca. 22.500 overnatninger/årligt i området.At lystfiskeriet i Gudenåen med det nuværende omfang og kvalitet skaber et lokal-økonomisk forbrug på 7,7 millioner kr. om året, og at det giver beskæftigelse til istørrelsesorden 5 - 9 fuldtidsarbejdspladser.At det lokaløkonomiske forbrug reduceres til ca. 3,5 millioner kroner om året og 37 fuldtidsarbejdspladser, såfremt der ikke udsættes laks.At den fælleskommunale investering i lystfiskeriet på fremover årligt 600.000 bidra-ger til en værditilvækst på 2 mio. kr./årligt og derfor fremstår som en god investe-ring.At hver lystfiskerfanget laks skaber en lokaløkonomisk omsætning på ca. 6.400 kr. Idet lys giver det laks en pris på ca. 1.600 kroner/kg.At det udsætningsbaserede laksefiskeri har en række yderligere positive effektersom ikke er prisfastsat i undersøgelsen i form af at være en attraktionsfaktor for bo-sætning, bidrager til et positiv image af området, bidrager til det sociale liv i Bjer-ringbro og Langå, og bidrager som en motiverende faktor bag frivilligt miljøarbejde.At den lokaløkonomiske effekt af laksefiskeriet sandsynligvis kan øges ved at fore-tage flere laksesmoltudsætninger (- bedre fangstmuligheder og dermed flere tilrej-sende lystfiskere) i kombination med et større udbud af overnatningsmuligheder.

Grundlaget for de lokaløkonomiske effekter er som nævnt baseret på lakseudsætninger,der årligt beløber sig til en udgift på 1.2 mio. kr. Heraf bidrager kommunerne med 600.000kr. og lystfiskerne med 600.000 kr. fordelt på de lokale lystfiskerforeninger med 350.000 kr.og Fiskeplejen med 250.000 kr. Såfremt lystfiskerne som konsekvens af det foreliggendelovforslag stopper deres økonomiske bidrag og deres frivillige arbejde i forhold til lakseud-sætningerne, falder hele grundlaget for lakseudsætningerne reelt væk med de negativelokaløkonomiske konsekvenser det vil medføre.Dertil kommer at en passageløsning ved Tangeværket har et stort samfundsøkonomiskpotentiale. Som det fremgår af Gudenåkomitéens undersøgelse, så har DTU Aqua i et no-tat i 2011 skitsemæssigt angivet den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskerieti Gudenåen under forudsætning af, at der skabes fri passage ved Tangeværket og TangeSø. På baggrund af generelle data om værdien af lystfiskerfangede laks og havørreder iDanmark, der udgør 2.500-3.000 kr. pr. kg og ud fra en vurdering af en forventet havørred-og lakseopgang på 26.000 fisk anslås det, at havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen har etsocioøkonomisk potentiale på 38,4 - 53,7 mio. kr. årligt. DTU Aquas notat vedlægges.

7. Et konstruktivt alternativDet er som tidligere nævnt Danmarks Sportsfiskerforbunds opfattelse, at gennemførelse afen holdbar passageløsning ved Tangeværket og Tange Sø er en national opgave og etnationalt ansvar. Dette er således også helt i overensstemmelse med, at Danmark i hen-hold til kravene i Vandrammedirektivet vil være forpligtet til at gennemføre en passageløs-ning som led i de kommende vandplaner, der skal vedtages i 2014/15. Indtil en passage-løsning er besluttet og gennemført, bør koncessionsloven fra 1918 derfor fortsat fastholdessom grundlaget for Tangeværkets drift.Grundlaget for valg af en model for en holdbar passageløsning er som tidligere nævnt vel-belyst. Det kræver således blot en politisk beslutning at træffe et valg mellem de reelt tomulige løsningsmodeller. Tilbage står alene udfordringen med hensyn til at skaffe finansie-ringen til de ca. 100 mio. kr., som en passageløsning vil koste. I den situation handler detefter Danmarks Sportsfiskerforbund opfattelse først og fremmest om at koncentrere allegode kræfter om at skaffe denne finansiering i stedet for at kaste ansvaret fra sig og skabeen masse nye forhindringer, som vil være konsekvensen af det foreliggende lovforslag.Danmarks Sportsfiskerforbund vil derfor som et konstruktivt alternativ til det foreliggendelovforslag opfordre til, at der i stedet vedtages en kortvarig forlængelse af den nuværendekoncessionslov med 2 år med henblik på at vinde tid til at få en passageløsning og finan-sieringen på plads. Samtidig bør staten bør sikre sig, at Gudenaacentralen ikke sælges tilanden side, - enten ved at staten køber Gudenaacentralen på de favorable vilkår, som manallerede har forhandlet sig frem til eller ved, at man indgår en aftale med ejerne om, at deikke sælger til anden side.Danmarks Sportsfiskerforbund vil under disse forudsætninger fortsat indgå i et konstruktivtsamarbejde med hensyn til at få både en passageløsning og en finansiering på plads. For-bundet er samtidig overbevist om, at alle andre gode grønne kræfter og fonde mv. påsamme måde vil bidrage konstruktivt til at få gennemført dette naturgenopretningsprojekt,som vil genskabe store naturværdier og øge den biologiske mangfoldighed i hele Gudenå-systemet.