MIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 40: Henvendelse af 24/10-12 fra Bæredygtigt Landbrug vedrørende effekten af de danske vandmiljøplaner og den manglende opfølgning

Notat omkring effekt af de danske vandmiljøplaner og den manglende opfølgningKonklusion:Siden Vandmiljøplan 1 er der ikke konstateret forbedringer i vandmiljøet. Iltindholdet ide indre og åbne farvande er ikke steget. Faktisk er der tale om en faldende tendens. Iltsvind er enårlig tilbagevendende begivenhed. De samme områder rammes af iltsvind hvert år. Hverken VMP 2med de begrænsede kvælstofnormer for landbruget eller VMP 3 med yderligere begrænsninger ilandbrugets kvælstofnormer har ændret ved dette.Til trods for de store konsekvenser for landbruget i form af begrænsninger i konkurrenceevnen ogstore omkostninger til miljøtiltag, er effekten aldrig blevet evalueret og dokumenteret. Teoriernebag kvælstofreduktion er ikke blevet efterprøvet i storskalaforsøg i fjorde.Det burde Miljøministeriet og Fødevareministeriet have orienteret Folketinget omkring. Sområdgivende og udøvende enhed har ministerierne pligt til regulere indsatser op og ned, når deforventede resultater ikke opnås. Det har ministerierne forsømt i en sådan grad atlandbrugserhvervets overlevelse er sat på spil, uden at de skrappe miljøkrav nogen steder harhjulpet vandmiljøet. – Tværtimod.Et panel af udenlandske forskere advarede allerede i 1988 mod den danske vandmiljømodel. De fikret.

I april 1988 anmodede Planlægningsrådet for Forskningen om at forestå en international evalueringaf dansk miljøforskning.Formålet med evalueringen skulle være at få en bedømmelse af kvaliteten af dansk miljøforskning.Der blev nedsat et panel af 22 fremtrædende, internationalt anerkendte miljøforskere, der skulleforetage en bedømmelse af kvaliteten af miljøforskningen målt med international målestok.I marts 1989 blev de udenlandske eksperters* bedømmelse af miljøforskningen offentliggjort i enbog med titlen:International evaluering af dansk miljøforskninghttp://books.google.dk/books/about/Hovedrapport_til_brug_for_en_internation.html?id=_aZaQwAACAAJ&redir_esc=yEkspertpanelets kritik af Miljøstyrelsens laboratorier var sønderlemmende.Det var isærCentret for Jordøkologi, Havforureningslaboratoriet og Luftforureningslaboratoriet,der fik kritiske ord med på vejen - og det var disse organer, der vejledte Folketinget forud forvedtagelsen af Vandmiljøplanen!Det var Centret for Jordøkologi, der havde udregnet og således var ansvarlig for den yderstkritisable kvælstofbalance, der var basis for NPO-redegørelsens »skøn« over kvælstofudvaskningen.Det var også Centret for Jordøkologi, der fik den hårdeste medfart i ekspertpanelets rapport.Efter at ekspertpanelet havde vurderet forskningsprogrammet, der indgik i NPO-redegørelsen,udtalte eksperterne, at kvaliteten af centrets arbejde ikke var god nok til, at det kunne bidrage tilanvendt forskning.

Havforureningslaboratoriet fik både ros og ris - ros fordi det var dygtigt til PR! Rosen var dogbetinget, idet eksperterne udtalte, at indholdet af deres PR ikke var i overensstemmelsemed de videnskabelige resultater. Ekspertpanelets bedømmelse havde følgende ordlyd:Antallet af publicerede artikler inden for grundforskning ligger under dansk standard.Laboratoriets rådgivende funktion over for Miljøstyrelsen griber unødvendigt ind i andrefunktioner. Laboratoriet er dygtigt til PR, men indholdet af denne er ikke i overensstemmelsemed de videnskabelige resultater.Luftforureningslaboratoriet var det sidste af Miljøstyrelsens forskningsenheder, der var tilbedømmelse. Eksperterne mente ikke, at laboratoriets materiale kunne bruges til at rådgivede offentlige myndigheder. Bedømmelsen havde følgende ordlyd:Det er uklart, hvilket ansvar dette laboratorium har. Relevansen over for danskemiljøproblemer synes uklar. Arbejdsprogrammet synes ikke at give materiale, der kan brugestil vejledning af kommunale, amtslige eller statslige myndigheder.Selvom det var Centret for Jordøkologi, der kom nærmest dumpekarakter, klaredeMiljøstyrelsens øvrige forskningslaboratorier sig kun mådeligt i den internationalebedømmelse, de udenlandske eksperter underkastede dem.Ekspertpanelet giver gode råd for den fremtidige miljøforskning i Danmark og understregernødvendigheden af, at man på ny sætter den videnskabelige metode i højsædet. Paneletkonkluderer:Det er nødvendigt at sikre sig, at forskningen fremkommer med svar i de strengtvidenskabeligt udførte programmer på en måde, der giver mulighed for eftervisning.Uafhængige vurderinger af erkendte miljøproblemer må danne grundlag for de nødvendigeråd i en form, der overskrider sektorgrænser og nedtoner vigtigheden af svar med kortvarsel. Dette er vigtigt i såvel planlægningen på regeringsniveau som i ministerielleprogrammer samt på det udførende niveau.

Landbrugets stemmeI Weekendavisen 10. marts 1989 siger professorLambertus Lijklema:Det er kun en lille del af belastningen med næringssalte, der bliver påvirket afVandmiljøplanen. Virkningerne vil blive uhyre beskedne, men planen er ualmindelig dyr.Det er farligt at tage beslutninger, som koster samfundet mange penge, men som ervirkningsløse. ... Forureningen med næringssalte kan både ses og lugtes og nyder derforfolkelig opmærksomhed. Derfor er der mange penge til forskningen i disse stoffer.I samme avis siger professorJohn S. Grayfra Marinbiologisk Institut i Oslo:Beslutningen er forhastet og ude af trit med videnskabelig forskning.Det koster det danske samfund milliarder af kroner, men man kan ikke forvente, atforholdene i Kattegat kan blive bedre af den grund, fordi det meste kommer fra andre lande.

Danmarks Miljøundersøgelser (nu DCE), Afd. for Marin Økologi, udgiver hvert år en rapport overIltsvind i de danske farvande.I Iltrapport fra 1997,er der kun iltsvind får steder. Århus bugt og Mariager Fjord.http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=iltsvind%20i%20de%20danske%20farvande%201997&source=web&cd=2&ved=0CCQQFjAB&url=http%3A%2F%2Fwww.dmu.dk%2Ffileadmin%2FResources%2FDMU%2FVand%2FIltsvind%2FIltrapport1997_10.pdf&ei=nC2FUJHGA4rOsgaS0YC4BA&usg=AFQjCNF0FgwvE2ojfPYGpZTScKdREfQQuwIltsvindet i Mariager FjordVar årsag til VMP2Mariager Fjords død i 1997I sommeren 1997 blevMariagerFjorderklæret for død efter langtids sygdom.Medierne - specielt TV - var ikkesene til at udpege landbrugetsanvendelse af "kunstgødning"som hovedsynderen - etsynspunkt der blev støttet afmange biologer i Miljøstyrelsen.Debatten gav politikerne vind isejlene for at fremskynde enstramning af vandmiljøplanen iretning af større restriktioneroverfor kvælstoffet fralandbruget.Ingen tog sig af det egentligespørgsmål - hvad resultatet af de mange målinger viste af bl.a. kvælstofudvaskning og -koncentration i vandmiljøet. Disse tal er end ikke efterlyst af medierne overhovedet.Der blev observeret store mængder af blågrønalger, hvilket tydede på, at det var et kvælstoffattigtmiljø (lavt N: P forhold begunstiger blågrønalger). Sagen er den, at der sandsynligvis ikke blevFlemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20300003. mail:[email protected]Vagn Lundsteen, direktør, Tempelvej 32, 4390 Vipperød. Mob. 22 50 54 45. fax. 59 18 61 56 mail:[email protected]hjemmeside :www.baeredygtigtlandbrug.dkDanske Bank kt.nr: 3208 10638984

Landbrugets stemmeudvasket særlig meget kvælstof i foråret 1997 p.g.a. lille nedbørsmængde.Mariager Fjord har - i lighed med andre lokaliteter - siden Istiden ofte været plaget af iltsvind ogfiskedød. Meget tyder på, at andre forhold end landbrugets anvendelse af gødning spiller en størrerolle. F.eks. var der et tilsvarende forløb i sommeren 1947, hvor landbruget ikke p.g.a.Verdenskrigen kunne gøde med kunstgødning.Nogle kendsgerninger om fjorden i 1997:1. Fjorden er smal og dyb og med ringe tidevandsvirkning som f.eks. i Randers Fjord. Det giveren ringe omrøring mellem iltrigt overfladevand og de dybere iltfattige lag. Bundslammet hersørger for, at der konstant er iltfattigt i dette miljø.2. I foråret 1997 blev der udvasketmeget små kvælstofmængderfra landbruget p.g.a. lillenedbør - tallene er endnu ikke offentliggjort. Lille koncentration af kvælstof giver lavt N: P -forhold.3. Der udledes store mængder næringsstoffer (fosfor, sulfater m.v. og desuden organiskestoffer fra de omliggende kommuners rensningsanlæg,). En enkelt kommune - Hadsund -havde kørt på en dispensation fra Miljøstyrelsen. Forholdene skulle bringes i orden d.1.1.1993, men man fik dispensation til 1.10. Anlægget udledte store mængder organisk stofog kvælstof til fjorden.Kommunen blev efterfølgende idømt en symbolsk bøde af Landsretten på 50.000 kr. OgsåHobro kommune var for længe om at opføre passende rensningsanlæg.De store mængder organisk stof fra døde alger og organisk stof fra spildevandet bruger iltfor at kunne omsættes, et forhold der blev udeladt i DMU’s fagligere beretninger.4. I juni måned 1997 blev der målt op til ca. 130 mm nedbør ved at skybrud. Hvorvidt det harhaft betydning for den senere udvikling står hen i det uvisse. Men man kan nemt forestillesig de store mængder organisk stof og fosfor, der ved den lejlighed blev tilført fjorden (trækog slip-princippet)5. Landbruget udleder ikke kvælstof i vækstperioden af den simple grund, at vandbevægelsen ijorden er opadgående.6. Der tilførtes en del næringsstoffer fra havmiljøet (Jyllandsstrømmens tungere vandstrømmer ind med bundstrømmen i Skagerrak til Kattegat). Med tidevandet får fjorden etnæringsstilskud et par gange i døgnet. Jyllandsstrømmens betydning foriltsvindsforekomsterne i de indre danske farvande er ikke omtalt i DMU’s faglige beretningerfra den periode.)7. De meteorologiske forhold var af afgørende betydning. Efter en lang periode med stabilthøjtryk med påfølgende varmt, tørt vejr med ringe vind og derned ringe omrøring skete enlagdannelse i denne og andre fjorde (et såkaldt springlag dannes) Øverst producerer alger iltog delvis forsynes med kvælstof fra luften. Nederste lag forbruger ilt.Vandmiljøplan 2, der medførte de danske kvælstofnormer blev vedtaget på et udokumenteretgrundlag og er efterfølgende aldrig blevet evalueret.

Landbrugets stemmeI Iltrapport oktober 2003som blandt andet dannede grundlag for Vandmiljøplan 3, dannededetaljerede vandanalyser af iltindholdet i de indre farvande grundlaget for detaljerede kort.T.H. ses tydeligt store områder mediltsvind i Kattegat, Storebælt og Lillebælt.De danske bælter og sunde er flaskehalsefor strømmene fra Nordsøen ogØstersøen. De nedre vandlag kommer fraNordsøen og de øvre vandlag kommer fraØstersøen. Det saltrige vand fordeler sigunder det saltfattige fra Østersøen. Nårvandstrømmene kommer gennemflaskehalsen, aflejres næringsstoffer ogorganisk materiale, lige som smult vandefter et vandfald.Som det fremgår, kan områderne ikkeforbindes med landbrugsopland.Tværtimod, ville iltsvindet være forbundetmed fjordene, især Isefjorden,Smålandsfarvandet og områderne vedLimfjordens udmunding, hvis der var ensammenhæng mellem kvælstof fralandbruget og iltsvindet. Det er i fjordene(recipienten) at kvælstof fra landbrugetender. Hvis iltsvind kommer fralandbrugets kvælstof, ville det være atfinde der.T.V. er et kort fra samme iltsvindsrapport over Øresundlige nord for København. Det er svært at sammenkædedette område med iltsvind forårsaget af kvælstof fralandbruget.Faktiskdokumentererdette kort atproblemerneer skabt somfølge afspildevand fraKøbenhavn,eller franæringsstofferfra Østersøen.T.H. tilsvarende billede fra Århus bugt, som også kæderiltsvind sammen med spildevand.Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20300003. mail:[email protected]Vagn Lundsteen, direktør, Tempelvej 32, 4390 Vipperød. Mob. 22 50 54 45. fax. 59 18 61 56 mail:[email protected]hjemmeside :www.baeredygtigtlandbrug.dkDanske Bank kt.nr: 3208 10638984

Landbrugets stemmeMiljøministeriet burde have reageret og korrigeret.Som rådgivende og udøvende ministerium, burde Miljøministeriet i 2003 i forbindelse medplanlægning af Vandmiljøplan 3 have orienteret Folketinget omkring de korrekte sammenhænge.Følgende forhold var kendte:1. Til trods for de store reduktioner i kvælstoftabet fra landbruget, var iltindholdet ikkestigende og perioder med iltsvind kom med en stigende tendens.2. Iltsvind relaterede ikke til de fjorde, som blev tilført næringsstoffer fra landbruget, men vartværtimod udtalt i de bynære fjorde, eller de områder, der blev tilført næring fraØstersøen.Gødningsforbrug iTyskland og DanmarkSiden 1991 er det danskekvælstof i handelsgødninghalveret. I Tyskland erforbruget status quo.Iltindholdet er ikke stegetsom påståetTesen bag de danskekvælstofbegrænsningerskulle være at forbedrevandmiljøet. Som det kanses af nedenstående figur,er dette ikke sket. Faktiskhar iltindholdet bevægetsig nedad i sammeperiode.

Tilførte næringsstoffer - Bortførte næringsstoffer = Udvaskning?Hvis der tilføres 1000 dele N og de 900 genfindes i afgrøderne vil resultatet give 100 dele, derudvaskes.Ligningen passer på de fleste næringsstoffer, men absolut ikke på kvælstof.Det skyldes, at kvælstof i form af nitrat omdannes til gasformigt kvælstof - det denitrificeres.Denitrifikation af kvælstof sker overalt i naturen hvor der hersker iltfattige forhold - i og underrodzonen, i grundvandet, i fersk- og saltvand.Det er en mikrobiel proces. Nogle specielle bakterier er i stand til at anvende den ilt, der er i nitrat.Hvis denitrifikationen i det forsimplede eksempel er f.eks. 50 dele, vil det være fysisk umuligt atopfylde det politiske krav.Denitrifikation kan under gunstige forhold antage endog meget store værdier.På side 48 i NPO-redegørelsen fra 1985 ses sammenhængen mellem tilførsel og udvaskning afkvælstof (N). Det er ikke en tilfældig undersøgelse. Tværtimod er datagrundlaget hele det danskelandbrugsareal.Forhold mellem tilført og udvasket NKg N/ha tilført0-480 - 160160 - 200200 - 240240 - 320Udvaskning kg N/ha/år4460585757

Landbrugets stemmeFejl i vandmiljøplanens forudsætningerI vandmiljøplanen forudsætninger er der fejl. Efter 26 år er der ikke gjort noget for at korrigerefejlene. Den oprindelige beregning over forventet effekt af vandmiljøplanen, hviler på en delforkerte og irrelevante forudsætninger, hvilket har medført en stærk overvurdering af planenseffekt.Der skal listes nogle af de fejlberegninger, der er tale om:1. Der regnes med en kvælstofmængde for dyr på 350.000 tons N, hvilket er mere, enddyrene rent faktisk producerer.2. Virkningen af en forbedret udnyttelsesprocent af husdyrgødning giver ikke den forventedevirkning, idet en væsentlig andel skyldes en reduceret ammoniakfordampning.3. Effekten af en forbedret udnyttelse af husdyrgødning er overvurderet med en mængde derer i størrelsesordenen 35.000 tons kvælstof i handelsgødning. Det skyldes, at der ivandmiljøplanen er taget udgangspunkt i den gennemsnitlige dyrebestand oggødningsforbrug fra 1978-82 som beregnet i NPO-redegørelsen. Det er her forudsat, atdyrene går på stald hele året, hvilket ikke er tilfældet i praksis.4. Der er regnet med et gårdbidrag på 60.000 tons kvælstof, hvilket betyder, at almøddingsvand + 1/3 af gyllen og ajle skulle sive ud fra lagrene af husdyrgødning, hvilketlangtfra er tilfældet.5. Der er fejl i beregningen over besparelsen af handelsgødning ved elimineringen afovergødskning ved hjælp af systematisk gødningsplanlægning. Den beregnede reduktionrefererer ikke til kvælstofbehov og forbrug i handelsgødning + effektivt udnyttet kvælstof ihusdyrgødning, som nævnt i NPO-redegørelsen, der ligger til grund for vandmiljøplanen.Ifølge NPO-redegørelsen var der stort set ingen overgødskning på landsplan. Besparelsener overvurderet med en størrelse på ca. 15.000 tons kvælstof.6. Kvælstoftabet er overvurderet i udgangssituationen. I N.P.O. redegørelsen angives et tal forkvælstofindhold på 40.000 tons En beregning viser, at det nærmere er 30.000 tons. For denanimalske produktion regnedes med 90.000 tons, hvor det i stedet skulle være 70.000tons.7. Der regnes med tab ved denitrificering i rodzonen. Tallet er for lavt sat, sikkert pga.usikkerhed vedrørende størrelsen. I forudsætningerne mangler der tal for denitrifikationfra under rodzone til recipient. Denne mængde må antages at være ret betydelig, hvilketdrænvandsmålingerne bekræfter. Det skal her bemærkes, at der pålægges landbruget enbesparelse på halvdelen at dette fejlskøn, der ikke i forvejen belaster vandmiljøet.8. Den benyttede EDB-model er usikker og upræcis som alle andre EDB-modeller. Det gælderikke mindst, fordi de nævnte usikkerheder og fejlskøn alle påvirker modellen i ensidigretning. Et for stort udgangspunkt vil give en for lille procentisk reduktion. I den beregnedestørrelse er endvidere ikke foretaget følsomhedsanalyse.En brugbar model skal kunne vise overensstemmelse med tidligere foretagne målinger afde faktisk udledte mængder via drænvandsmålinger o. lign., der er af værdi. Benyttelse afmellemresultater som udvaskning under rodzonen er uden værdi, så længde man ikke hartilstrækkelig styr på, hvor meget der forsvinder undervejs til recipienten er nået.Denitrificering kan antage store værdier. En amerikansk kilde (Aulenbach et. al.) angivermåling på 6.5 tons kvælstof/ha/år ved et spildevandsudløb.Kjellerup & Dam Kofoed. 1983. Kvælstofgødningens indflydelse på udvaskningen afFlemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20300003. mail:[email protected]Vagn Lundsteen, direktør, Tempelvej 32, 4390 Vipperød. Mob. 22 50 54 45. fax. 59 18 61 56 mail:[email protected]hjemmeside :www.baeredygtigtlandbrug.dkDanske Bank kt.nr: 3208 10638984

Et flertal i Folketingetbestående af regeringspartierne, Venstre, de konservative, CD og SFindgik den 16. februar 1998 et bredt forlig om en ny plan for vandmiljøet.Aftalen sikrede en dansk efterlevelse af EU´s nitratdirektiv om rent drikkevand,somDanmark på daværende tidspunkt, var det eneste land, der efterlevede.Planen var et supplement til den daværende ti år gamle vandmiljøplan I, - en plan, som endel politikere altid ville mene som utilstrækkelig. Uanset hvor meget landbruget havdereduceret kvælstoftabet, ville det kunne reduceres mere. Hvis man er af den opfattelse atkvælstof er skadeligt, er selv lidt for meget.Målet i den nye vandmiljøplan II, var at man i en periode på fem år skulle begrænseudledningen af kvælstof med godt 37.000 tons.Det skulle bl.a. ske gennem følgende foranstaltninger:oLandmændene skal bruge10 pct. mindre handelsgødning,og samtidig skalhusdyrgødningen udnyttes bedre.oMed virkning fra efteråret 1998gives der bødertil landmænd, der bruger for megethandelsgødning.For overforbrug op til 30 kg pr. hektar bliver bøden 10 kr. pr. kg gødning.Højere overforbrug udløser en bøde på 20 kr. pr. kg. Samtidig indføres en generelgødningsafgift på 5 kr. pr. kg for alle, der ikke fører gødningsregnskab.oVåde enge.Der skal udlægges flere zoner langs vandløb til optagelse af kvælstof.Disse områder vil fungere som naturens eget rodzoneanlæg, der opfanger en delnæringsstoffer, som ellers ville løbe ud i vandløb.16.000 hektar landbrugsjord udlægges til vådområder (bl.a. enge), der skal fungeresom 'biologisk filter'.oPå 20.000hektar plantes skov, 120.000 hektar skal efter høsten tilsåes medefterafgrøder, som kan optage kvælstoffet.På yderligere 90.000 hektar skal landbruget drives særligt skånsomt, og endelig skalder satses mere på økologisk jordbrug.oHarmonikravene- dvs. kravene til, hvor meget jord der skal til for at have en vistantal husdyr - skærpes.oSFL områder.Svarer til en del af det nævnte.Det er arealer, der er udpeget i særlige risiko områder, og her gives der enøkonomisk kompensation for at dyrke dem ekstensivt via eks. afgræsning.

Planen byggerpå en forkert teori vedrørende kvælstoffets rolle i vandmiljøet.De 50 % reduktion af N-udledningen er ikke faglig begrundet, men er et vilkårligt, politiskskøn.De stigende problemer med iltsvind er sket i netop den periode, hvor landbrugets forbrugaf kvælstof har været nedadgående.Den lavestekvælstofudledning blev konstateret i 1997, det år, hvor Mariager Fjord døde.Den langt mindre afstrømning til Fjorden bevirkede lavere vandstand og en dermedforøget tilledning af vand fra havvand, der var forurenet af stoffer fra Østersøen.Det var politisk ukorrekt at overveje andre årsager til iltsvind end landbruget.Den lavere gødningskvoteaf kvælstof vil ikke medvirke måleligt til en reduktion afudvaskning af stoffet. Kvælstof optages i løbet af ca. 3 uger i planten.Med anvendelse af EDB-modeller vil man sagtens kunne få de stik modsatte resultater endde her nævnte, men naturen lader sig ikke styre af EDB-modeller.En reduktionaf gødningsmængderne bevirker lavere udbytter.Lavere udbytter giver mindre behov for næringsstoffer. Det er en ond spiral.Det kunne let forudsiges,at politikerne efter få år måtte konstatere, at tiltagene ikke harforårsaget nogen forbedring af vandmiljøet.Et forbedret vandmiljø kræver en forbedret indsats fra det offentliges side ved en bedrerensning af spildevand og bedre erkendelse af årsager til miljøproblemerMan vil stadig se problemer med algeopblomstring og iltsvind - ikke mindst i de år, hvor derudledes meget små mængder næringsstoffer p.g.a. lille nedbør.

Vandmiljøplan III – 2004Den 2. april 2004 blev der indgået forlig om Vandmiljøplan III (VMP-III) mellem Venstre,Konservative, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Der skulle ske yderligere reduktioner iudledningerne af kvælstof og fosfor.I planen var der indbefattet en implementering af EU's Vandrammedirektiv og Habitatdirektiv medmålsætninger og planer for visse vand- og naturområder med start i 2009 og med indfrielse afmålene i 2015.Parterne var enige om, at vandmiljøet skal forbedres yderligere gennem reduktioner iudledningerne af kvælstof og fosfor, naturbeskyttelsen skulle fortsat forbedres og de nabogener,som skyldes landbrugsdrift, skulle begrænses.Der er en meget tæt sammenhæng mellem Vandmiljøplan III og implementeringen afEU'sVandrammedirektiv og Habitatdirektiv,hvor der skal fastlægges målsætninger og indsatsplanerFlemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20300003. mail:[email protected]Vagn Lundsteen, direktør, Tempelvej 32, 4390 Vipperød. Mob. 22 50 54 45. fax. 59 18 61 56 mail:[email protected]hjemmeside :www.baeredygtigtlandbrug.dkDanske Bank kt.nr: 3208 10638984

Landbrugets stemmefor individuelle vand- og naturområder, som vil gælde fra 2009, og hvor målene som hovedregelskal være indfriet i 2015.Aftalens enkelte elementer:10-årig aftaleperiode – samtænkning med Vandrammedirektivet.Aftalen løber fra 2005 til 2015 med evalueringer i hhv. 2008 og 2011. Ved disse evalueringervurderes fremdriften i de generelle reduktionsmål og behovet for yderligere indsats kankortlægges. Ved udgangen af 2008 er de regionale målsætninger for tilstanden i individuellevandområder og naturområder fastlagt efter kravene i EU direktiverne, og det vil derfor væremuligt ved evalueringen i 2008 at vurdere effekterne af den hidtidige indsats i forhold til dissemålsætninger.1. Reduktion af fosforoverskud – målsætning om halvering.Landbrugets fosforoverskud skal halveres i forhold til 32.700 tons P i 2001/2002.En reduktion af fosforoverskuddet på 25% frem til 2009 opnås bl.a. via en afgift på 4 kr.pr. kg mineralsk fosfor i foder.I perioden fra 2009 og frem til 2015 sker en yderligere 25% reduktion.2. Reduktion af fosforudledning - 50.000 ha randzoner.Der gennemføres en målrettet indsats i forhold til fosforudledningen. Der udlægges opmod 30.000 ha 10 m dyrkningsfrie randzoner langs vandløb og søer frem mod 2009,samt yderligere 20.000 ha frem mod 2015. Randzonerne etableres ved frivilligomplacering af brak langs søer og vandløb.3. Målsætning og virkemidler for minimum 13%’s reduktion af kvælstofudvaskningen.Kvælstofudvaskningen fra landbruget reduceres med som minimum 13% i 2015 iforhold til 2003.Desuden vil følgende initiativer medvirke til at reducere kvælstofudvaskningen:Reglerne for efterafgrøder skærpes.4. Fra 2005-2009 indføres efterafgrødekrav svarende til 6% af efterafgrødegrundlaget påbedrifter hvor der tilføres husdyrgødning svarende til mindre end 0,8 DE/ha og 10% påbedrifter, hvor der tilføres husdyrgødning svarende til mere end 0,8 DE/ha.5. Fra 2009-2015 skærpes efterafgrødekravet til henholdsvis 10 og 14%. Majs indgårfremover i efterafgrødegrundlaget. Korsblomstrede efterafgrøder sået inden 20. augustsidestilles med græs- og andre efterafgrøder med stort potentiale forkvælstofopsamling. Det vurderes at ville medvirke til at reducere kvælstofudvaskningenmed ca. 4.600 tons N.6. Generel skærpelse af kravene til udnyttelse af kvælstof i husdyrgødningen med 4,5-5%point i takt med, at forskningen skaber grundlag herfor. Dette vurderes ved evalu-eringerne i 2008 og 2011. Tiltaget vurderes at reducere kvælstofudvaskningen med ca.2900 tons N. Omkostningerne herved vurderes at være i størrelsesordenen 50-90 mio.kr. pr. år for erhvervet.7. Reduktion af kvælstofudvaskningen er væsentligt i forhold til både nationale oginternationale mål. Tilstanden i Kattegat, Østersøen og en række fjorde vurderes medbekymring i en rapport fra FN's miljøorgan. Udledninger af kvælstof fra land som følgeaf overgødskning i landbruget angives at være en væsentlig årsag. Med denne VMP IIIaftale sker der yderligere et bidrag til en lavere kvælstofudledning og et bedrevandmiljø.De enkelte elementer kan læses på:Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20300003. mail:[email protected]Vagn Lundsteen, direktør, Tempelvej 32, 4390 Vipperød. Mob. 22 50 54 45. fax. 59 18 61 56 mail:[email protected]hjemmeside :www.baeredygtigtlandbrug.dkDanske Bank kt.nr: 3208 10638984

Landbrugets stemme1.Aftale om Vandmiljøplan III 2005-2015 mellem regeringen, Dansk Folkeparti ogKristendemokraterne.- PDF-format2.Økonomisk Midtvejsevaluering af Vandmiljøplan IIIFødevareøkonomiskInstitut -Danmarks Miljøundersøgelser3.DMUVandmiljøplaner - statusnotater 2004-20064.Forberedelse af Vandmiljøplan IIIRapport fra Kvælstofgruppen. Forbedretkvælstofudnyttelse i marken og effekt på kvælstoftab5.Vandplaner skal gå om- indlæg i Landbrugsavisen sep. 20116.- Vandmiljøplaner - Den store danske encyklopædiKonklusionDer er ingen forskningsmæssig begrundelse for at mene, at landbruget overgødsker eller at kvælstof fralandbruget har en uheldig miljømæssig effekt.Tværtimod viser forskningen, at opblomstring af algerne hovedsageligt sker, når der er for megen fosfor iforhold til kvælstof - det udtrykkes ved den såkaldteRedfield-konstant.Der er ingen sammenhæng mellem den reducerede kvælstoftilførsel og indhold af kvælstof i vandløbene.Lige som der heller ikke er nogen sammenhæng mellem den reducerede kvælstoftilførsel og iltindholdet ide indre farvande.