MIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 394: Udkast til bekentgørelse om planlægning for vindmøller med tilhørende vejledning

Indledning1. 1 Planlægning og redegørelseskrav planlovens § 11 a. nr. 51 .1 .1 Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller2. Kommunernes planlægning for for vindmøller2.1 Produktionsvindmøller på op til 150 meters totalhøjde2.1 .1 Teknisk certificering af vindmøller2.2 Forsøgsmøller på over 150 meters totalhøjde eller derover2.2.1 Definition, undtagelser og myndighedsansvar2.3 Fritstående husstandsmøller2.4 Havvindmøller3. Kommuneplanprocessen3.1 Temaplaner, kommuneplantillæg og den løbende revision af kommuneplanen3.1 .1 Kommunens målsætninger (klimamål, energimål, mv.) og afvejning afbeskyttelses- og benyttelsesinteresser (alternativer)3.1.2 Forhold til nabokommuner3.2 Planlægningens trin og faser3.2.1 Den overordnede plan3.2.2 Kommuneplanstrategien og foroffentlighedsfase3.2.3 Miljøvurdering3.2.4 Høring af berørte myndigheder og scoping3.2.5 Høring af berørte parter3.2.6 Scoping3.2.7 Kommuneplanforslag og offentlighedsfase3.2.8 Vedtagelse og klagemulighed3.3 Kommuneplantillæg og VVM for et konkret ansøgt projekt3.3. 1 Kommuneplanrammen og retningslinjer3.3.2 Ansøgning inden for et udpeget vindmølleområde3.3.3 Ansøgning uden for et udpeget vindmølleområde (ændring af kommuneplanen)3.3.4 VVM-pligt og miljøvurdering3.3.5 Retningslinjer og VVM-tilladelse4. Udpegning af vindmølleområder i kommuneplanen4. 1 Afgrænsning af vindmølleområdet4.2 Opstilling i et letopfatteligt geometrisk mønster4.3 Maksimal totalhøjde og antal møller4.4 Opmærksomhedspunkt: Boliger4. 4 .1 Afstandskrav mellem vindmøller og beboelse4.4.2 Nedlæggelse af boliger ved frivilligt opkøb eller ekspropriation4.4.3 Skyggekast4.4.4 Støjgrænser og støjfølsom arealanvendelse

4.5 Opmærksomhedspunkt: Landskab4.5.1 Landskabelige bevaringsværdier4.5.2 Afstand mellem vindmøllegrupper4.5.3 Synlighed i landskabet4.6 Opmærksomhedspunkt: Natur4.6.1 Naturbeskyttelsesområder4.6.2 Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000)4.6.3 Beskyttede arter, herunder bilag IV-arter4.6.4 Afværgeforanstaltninger4.7 Opmærksomhedspunkter, øvrige4.7.1 Trafikanlæg (afstand til overordnede veje og jernbaner)4.7.2 Andre tekniske anlæg (afstand til eksisterende og planlagtehøjspændingsledninger, gasledninger, mv.)4.7.3 Nedtagning af eksisterende vindmøller4.7.4 Skovrejsningsområder og fredskov4.7. 5 Lavbundsarealer, herunder potentielle vådområder4.7.6 Kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder kirker4.7.7 Kystnærhedszonen4.7.8 Områder med særlige drikkevandsinteresser4.7.9 Råstofplaner4.7.10 Fredede områder4.7.1 1 Beskyttelseslinjer og klitfredning4.7.12 FlyvepladserLokalplanlægning for områder til vindmøller5.1 Lokalplanbestemmelser5.1.1 Afgrænsning af lokalplanen5.1.2 Antal møller og placering5.1.3 Totalhøjde (min og maks) og udformning5.2 Lokalplanpligten5.3 Bonusvirkning og vilkår5.3.1 Fjernelse af vindmøller efter endt drift5.3.2 Fjernelse af boliger eller vindmøller som forudsætning for opstilling afnye vindmøller5.4 Miljøvurdering af lokalplaner for vindmøller5.5 Forhold til kommuneplanenLandzoneadministrationen og husstandsmøller6.1 Landzoneadministration6.2 Husstandsmøller6.3 Vindmøller i byzone

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. xx af xx.(måned) 2013 om planlægning for og tilladelse tilopstilling af vindmøller fastslår hovedprincippetom, at opstilling af vindmøller kun kan ske i særligevindmølleområder udpeget i kommuneplanen.Bekendtgørelsens bestemmelser understøtter end-videre, at der tages et omfattende hensyn til såvelden landskabelige påvirkning som til de øvrigeinteresser i det åbne land, herunder nabobebo-elser. Udviklingen går i retning af stadig størreog mere effektive vindmøller, og det stiller stadigstigende krav til valget af placeringsmuligheder.

Målet er, at vindmølleplanlægningen skaber denfornødne plads til opstilling af vindmøller, herundermulighed for etablering af større områder til opstil-ling af vindmøller, samtidig med at indpasningenbalanceres i forhold til øvrige interesser.Denne vejledning om planlægning for vindmøllerindeholder en systematisk gennemgang af miljø-lovgivningens krav baseret på retspraksis ogadministrativ praksis, herunder afgørelser fraNatur- og Miljøklagenævnet (”Natur og Miljøklage-nævnet Orienterer”, NoMO). Vejledningen samler

Bestemmelserne om udpegning af arealer tilvindmøller sker i henhold til § 11 a, nr. 5 i Miljø-ministeriets bekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013af lov om planlægning (Planloven). Det er kommu-nernes opgave at planlægge for vindmøller, og detkræver, som al anden planlægning, en afvejningaf forskellige interesser, herunder varetagelse afhensyn til naboer, hensyn til natur- og landskabs-interesser m.v. Proceduren for vindmølleplanlæg-ning adskiller sig ikke fra den øvrige kommunaleplanlægning, men i modsætning til andre tekniskeanlæg, reguleres planlægningen for vindmøller i ensærskilt bekendtgørelse.

endvidere op på eksisterende notater vedrørendeplanlægning for vindmøller m.v. Derimod er dettilstræbt ikke at gengive vejledning, som fremgår aføvrige publikationer, men i stedet henvise dertil.Nogle oplysninger i vejledningen fremgår fleregange, fordi det er relevant at bringe dem i forbin-delse med forskellige afsnit, og fordi vejledningenforventes anvendt som opslagsbog.Sidst i vejledningen findes to bilag om henholdsvisfælles standarder for beregning af skyggekastsamt vejledning om processen for tilladelse tilhusstandsvindmøller. De fælles standarder forskyggekast er nyt i forhold til den tidligere vejled-ning om planlægning for vindmøller, hvorimodprocessen for tilladelse til husstandsvindmøller eren gengivelse af tidligere vejledningsnotat om hus-standsvindmøller.Vejledningen findes både på www.retsinfo.dk ogpå www.nst.dk i en printvenlig pdf-udgave.Pdf-udgaven af vejledningen indeholder også linktil andre omtalte vejledninger og afgørelser.1.1 Planlægning og redegørelseskravplanlovens § 11 a. nr. 5Efter planlovens § 11, stk. 2 skal kommuneplanenpå grundlag af en samlet vurdering af udviklingen ikommunen fastlægge1. en hovedstruktur, som angiver de overordnedemål for udviklingen og arealanvendelsen ikommunen,2. retningslinjer for arealanvendelsen mv. jf.planlovens § 11 a og3. rammer for lokalplaners indhold for de enkeltedele af kommunen, jf. planlovens § 11 b.

Kommuneplanen skal som led heri redegøre forplanens forudsætninger. Der skal også redegøresfor kommuneplanens sammenhæng medkommuneplanlægningen i nabokommunerne.Efter planlovens § 11, stk. 3, skal de afgrænsedeområder, der knytter sig til kommuneplanensretningslinjer og rammer, vises på kort. Områderneskal afgrænses entydigt på kortbilag.Kommuneplanens retningslinjer for placering afvindmøller skal være i overensstemmelsemed Miljøministeriets bekendtgørelse nr xxxom planlægning for og tilladelse til opstilling afvindmøller. Bekendtgørelsen afløser det tidligerevindmøllecirkulære (cirkulære nr. 9295 af 22. maj2009 om planlægning for og landzonetilladelse tilopstilling af vindmøller) og fastsætter bestemmel-ser, som kommunerne skal tage højde for i deresplanlægning. Hensigten med bekendtgørelsener bl.a. at sikre varetagelse af hensynet til naboersamt landskabelige hensyn i planlægningsarbejdetfor vindmøller.

Med ændringen til bekendtgørelse er dele afbestemmelserne i det tidligere cirkulære udgåetog i stedet blevet en del af nærværende vejled-ning til bekendtgørelsen. Det gælder for eksempelcirkulærets bestemmelser om landzoneadministra-tion, som er beskrevet i nærværende vejledningskapitel 6.Der er alene tale om justeringer og forenklingeraf bestemmelserne. Bekendtgørelsen fastholderprincippet om, at udpegningen af vindmølle-områder skal ske i den overordnede planlægning,det vil sige i kommuneplanens retningslinjedel.Vejledningen om vindmølleplanlægning tagerblandt andet udgangspunkt i konklusioner oganbefalinger fra ”Rapport fra regeringens planlæg-ningsudvalg for vindmøller på land”, 2007.Udvalget bag rapporten anbefalede nogle over-ordnede principper for den fremtidige planlægningog landskabelige indpasning af vindmøller på land,som kommunerne kunne administrere efter i dereskommuneplanlægning.Arbejdsgruppen om fremtidens vindmølleplanlæg-ning har i 2012 anbefalet miljøministeren, at derudarbejdes ensartede retningslinjer for grundlagetfor beregning af skyggekast og for basisforudsæt-ninger med udgangspunkt i den nuværendeanbefaling om maksimalt 10 timers reel skyggetid.De ensartede retningslinjer for beregning afskyggekast er indarbejdet i nærværende vejled-ning og fremgår af bilag 1.Endvidere er det som følge af arbejdsgruppensanbefalinger uddybet i vejledningen, hvorledesmuligheden for brug af frivilligt opkøb, men ogsåekspropriation af boliger, kan indgå i kommuner-nes arbejde med at finde nye områder til vind-møller.Endelig er resultaterne af arbejdet i arbejds-gruppen om afstanden fra vindmøller til veje ogjernbaner indarbejdet.

1.1.1 Bekendtgørelse om planlægning for ogtilladelse til opstilling af vindmøllerDet tidligere cirkulære om planlægning for oglandzonetilladelse til opstilling af vindmøller(cirkulære nr. 9295 af 2. maj 2009 om planlægningfor og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller)er ophævet og erstattet af bekendtgørelse omplanlægning for og tilladelse til opstilling af vind-møller (Bekendt-gørelse om planlægning for vind-møller). Ændringen fra cirkulære til bekendtgørelsehar alene teknisk juridisk karakter, og udspringeraf, at der er tale om regler, som har direkte virkningfor borgerne i forbindelse med konkrete sager.

En bredt repræsentativ sammensat arbejdsgruppemed interesser i forhold til fremtidens vindmølle-planlægning blev nedsat af miljøministeren i 2011for at se på, om kommunerne havde de retteredskaber og rammebetingelser for at kunneopføre det tilstrækkelige antal nye møller på land.Arbejdsgruppen afrapporterede i efteråret 2012og pegede i sine anbefalinger til ministeren på, atder blandt andet var behov for præciseringer ogjusteringer i det eksisterende regelsæt i form afvindmøllecirkulære og -vejledning. Størreændringer i lovgivningen, som eksempelvisskovloven, naturbeskyttelsesloven etc., fandtarbejdsgruppen derimod ikke behov for.

2.1.1 Teknisk certificering af vindmøllerNye vindmøller, som ønskes opstillet i Danmarkeller i danske farvande, skal være godkendt ihenhold til den tekniske certificeringsordning. Denærmere regler er beskrevet i Klima-, Energi- ogBygningsministeriets bekendtgørelse nr. 73 af 25.januar 2013 om teknisk certificeringsordning forvindmøller. Der henvises til hjemmesiden påwww.vindmoellegodkendelse.dk. De tekniskeforskrifter for vindmøllernes tilslutning til elnettetkan findes på www.energinet.dk.

Det ligger inden for kommunalbestyrelsensplanlægningskompetence at afgøre, hvordan deforskellige interesser skal afvejes. Det er ikke etkrav, at der skal opstilles vindmøller i de områder,hvor der er retningslinjer for opstilling af vind-møller, men retningslinjerne tjener som et admini-strationsgrundlag for mulige kommende vind-mølleområder. Kommunen kan også på baggrundaf en afvejning af interesser beslutte, at det ikke ermuligt at opstille vindmøller i kommunen.

2.1 Produktionsvindmøller på op til 150 meterstotalhøjdeKommunerne foretager en afvejning af, hvor deter hensigtsmæssigt at opstille vindmøller på landmed en totalhøjde under 150 meter, jf. planlovens§ 11 a, nr. 5. Det gælder tilsvarende for ønskerom byudvikling, placering af tekniske anlæg, mv.Kommunernes afvejning skal muliggøre, at derkan tages de størst mulige hensyn til såvel naboer,støjpåvirkning, natur, miljø m.v. inden for lovgiv-ningens rammer, jf. f.eks. bekendtgørelse om støjfra vindmøller, der skal overholdes.

2.2 Forsøgsmøller på over 150 meterstotalhøjde eller deroverKommunalbestyrelsen kan fastsætte retningslinjeri kommuneplanen, jf. planlovens § 11a, nr. 5, forområder til opstilling af vindmøller med en total-højde på 150 meter eller derover, hvis vindmøllerneer til forsøgsformål.Naturstyrelsen har i 2011, i samarbejde med enrække ministerier, udarbejdet en rapport om plan-lægning for testpladser til prototypemøller fremmod 2020, der peger på 7 geografiske områder,der vurderes potentielt egnede til placering afprototypemøller. Endvidere er der udarbejdeten rapport om planlægning for testpladser tilserie 0-møller frem mod 2020, som identificerer24 potentielle arealer som mulige testpladsertil opsætning af serie 0-møller. Det er op til denkommunale planlægning at udpege områdernetil forsøgsmøller i kommuneplanen. Der kan somretningslinje i kommuneplanen anføres ”område tilforsøgsmølle(r)”. I kommuneplanens rammer kanfastsættes bestemmelser om fx højde, opstillings-mønster, udseende, midlertidighed (forsøg m.v.).Når en bygherre anmelder et konkret projekt, skalkommunen oversende anmeldelsen til Natursty-relsen, som er VVM-myndighed. Da kommunenimidlertid skal give en landzonetilladelse til deenkelte møller, kan kommunen meddele afslag udfra miljø- og planlægningsmæssige begrundelserefter planlovens landzonebestemmelser ogbekendtgørelse om planlægning for opstilling afvindmøller og meddele denne afgørelse til byg-herren, hvorved VVM-sagen stopper jf. planlovens§ 11g, stk. 3. Kommunens afgørelse kan påklages tilNatur- og Miljøklagenævnet, som har mulighed forat omgøre den. I så fald er Naturstyrelsen forplig-tiget til at fortsætte planlægningen. I landzonetil-

ladelsen for de enkelte møller kan der stilles yder-ligere vilkår fx vilkår om opstilling i en nærmerefastsat periode med henblik på at fastholdeområdets anvendelse som område til forsøgs-møller.I den situation, hvor der ikke er meddelt afslag pålandzonetilladelse, hvor en bygherre anmelder etkonkret projekt om opstilling af forsøgsmøller, skalkommunen som nævnt oversende anmeldelsen tilNaturstyrelsen, som er VVM myndighed. Natursty-relsen udarbejder VVM-redegørelse og forslag tilkommuneplantillæg, som sendes i offentlig høringhos berørte myndigheder. Kommunen har iforbindelse med høringen mulighed for at udtalesig om projektet. Viser VVM-redegørelsen, atopstilling af forsøgsmøller på arealet er muligt udfra de miljømæssige påvirkninger, vil Naturstyrel-sen udstede kommuneplantillægget og meddeleVVM-tilladelse til bygherren. Kommunen er forlokalplanpligtige projekter forpligtiget til atudarbejde lokalplanforslag, og vedtage dette, samtmeddele tilladelse til projektet.

af en vindmølle på en måde, der kan medføreøget støjudsendelse, skal anmeldes til kommuneni henhold til bekendtgørelsens bestemmelser. Detbetyder, at der for områder med forsøgsmøller kanblive tale om fornyede anmeldelser efter den tilenhver tid gældende bekendtgørelse om støj fravindmøller.Prototypemøller er ikke omfattet af VE-lovenskøberetsordning.2.3 Fritstående husstandsmøllerHusstandsmøller er mindre møller med en total-højde på op til 25 meter. Husstandsmøller kanopstilles uden planlægning, hvis de opstilles iumiddelbar tilknytning til eksisterende bygnings-anlæg, hvilket efter hidtidig praksis vil sige opføresinden for ca. 20 meter fra eksisterende bygnings-anlæg.Opføres husstandsmøllerne ikke i umiddelbartilknytning til eksisterende bygningsanlæg, dvs.fritstående, kræver det, som for alle andre vind-møller, en udpegning i kommuneplanen samtretningslinjer for områdets anvendelse.

Den tekniske certificering udstedes til ejeren afvindmøllen og gives som udgangspunkt for en3-årig periode. Såfremt der er behov for yderlig-ere forsøg, skal certificeringen fornys, ligesomændringer af møllen kræver fornyet certificering.Efter udløb af certificeringen skal vindmøllen entennedtages, eller der skal udstedes en ny certifice-ring til normal anvendelse.I Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1284 af 15.december 2011 om støj fra vindmøller er det fast-lagt, at opstilling af nye vindmøller samt ændring

Ved små-møller forstås normalt enkeltplaceredemøller med et rotorareal på enten op til 1 m2 rotor-areal (”mikro-mølle”) eller med et rotorareal påmellem 1 - 5 m2 (”mini-mølle”). Rotorarealet for envertikalakslet vindmølle er defineret som højden af”vingen” (cylinderen) multipliceret med bredden atrotoren.Alle elproducerende vindmølletyper er omfattetaf bekendtgørelse om støj fra vindmøller, og derskelnes ikke mellem horisontal- og vertikalaksledevindmøller (vindturbine)Enkeltstående vindmøller med et rotorareal under5 m2 (mini- og mikrovindmøller) er ikke omfattet afVVM-bekendtgørelsen, mens et rotorareal over 5m2 indebærer, at der skal screenes for VVM-pligt(se i øvrigt afsnit 6.2 om husstandsmøller).Undtagelsesbestemmelsen i bekendtgørelse omplanlægning for vindmøller (jf. § 2 stk 7) gælderalene husstandsmøller med en totalhøjde på optil 25 meter opstillet i umiddelbar tilknytning tileksisterende bygningsanlæg. Totalhøjden målesfra terræn, uanset om møllen opstilles på et andetbygningsanlæg.

2.4 HavvindmøllerEnergistyrelsen er ansvarlig for planlægning foropstilling af havvindmøller. I forbindelse medplanlægning af nye placeringer og behandling afkonkrete ansøgninger hører Energistyrelsen øvrigestatslige myndigheder for at få afklaret, om derer andre væsentlige samfundsmæssige interes-ser, der kan blokere for placeringen af et projekt,eller som må afvejes i forhold til planlægning forvindmøller.På grundlag af myndighedshøringen vurdererEnergistyrelsen, om det er relevant at opførevindmøller inden for det planlagte område.Der henvises til Energistyrelsens hjemmesidewww.ens.dk for yderligere information.

3.1 Temaplaner, kommuneplantillæg og denløbende revision af kommuneplanenSom det fremgår af planlovens § 23a, stk. 2ændres og revideres den samlede kommuneplanløbende, enten med kommuneplantillæg forenkelte områder eller temaplaner inden for plan-perioden, eller ved en samlet revision hvert fjerdeår. For vindmøller kan kommunen således ændresine retningslinjer, herunder hvilke områder derskal være udpeget til opstilling af vindmøller, nårog hvis der opstår behov herfor. De planlægnings-mæssige forudsætninger for at opstille vindmøllerkan have ændret sig, eller kommunen kan haveændret sine planlægningsmæssige prioriteringersom eksempelvis nye klima- og energimål. Andreændrede forudsætninger kan være, at eksempel-vis en bolig er blevet nedlagt, og at afstandskravettil denne bolig derfor ikke længere skal iagttages.

Efter planlovens § 11 a, nr. 5 påhviler det kommunal-bestyrelsen at fastlægge retningslinjer i kommune-planen for beliggenheden af tekniske anlæg,herunder vindmøller. Det følger endvidere afbekendtgørelse om planlægning for vindmøller§ 2 stk 1, at der kun må opstilles vindmøller indenfor områder, der er udpeget hertil i kommune-planens retningslinjer. Bestemmelsen gælder dogikke for husstandsvindmøller med en totalhøjde påop til 25 meter, der opstilles i umiddelbar tilknyt-ning til eksisterende bygningsanlæg, jf. bekendt-gørelsens § 2, stk. 7.

Kommunen har således mulighed for løbende attilpasse den fysiske planlægning efter ændredevilkår og prioriteringer, både for vindmøller og iforhold til øvrige interesser.3.1.1 Kommunens målsætninger (klimamål,energimål, mv.) og afvejning af beskyttelses- ogbenyttelsesinteresser (alternativer)Ved udpegningen af vindmølleområder skalkommunen foretage en afvejning af en lang rækkeinteresser, som kan være modstridende, fxhensynet til beskyttelsen af landskabet overforhensynet til udbygningen med vedvarende energi.I denne afvejning indgår den samfundsmæssigenødvendighed, som kan have reference til foreksempel statslige eller kommunale målsætningerfor udbygningen med vindmøller, målsætningerom energi, klima mv.Inden for bestemte områder, fx kystnærhedszoneneller OSD-områder jf. afsnit 4.7.8, kræves der end-videre en særlig planlægningsmæssig og / ellerfunktionel begrundelse for at opstille vindmøller.Opstilling af vindmøller i denne type områdervil kræve en vurdering af alternative placerings-muligheder uden for disse områder. Såfremtreelle alternative placeringsmuligheder udenforet beskyttet område ikke i tilstrækkelig grad kanopfylde kommunens målsætning for udbygningmed fx vindmøller og vedvarende energi, eller hvisandre beskyttelseshensyn forhindrer udnyttelse afde alternative områder, kan dette hensyn indgå iden samlede planlægningsmæssige begrundelsefor placering af vindmøllerne.Se også afgørelser fra Natur- og MiljøklagenævnetNMK-500-00051 og NMK-61-00011.

3.1.2 Forhold til nabokommunerPlacering af vindmøller kan have en rækkeplanlægningsmæssige konsekvenser for nabo-kommunerne. Eksempelvis kan placering af vind-møller påvirke beskyttede landskaber eller kultur-historiske værdier i en nabokommune, begrænsenabokommunens muligheder for at planlægge foreller give tilladelse til støjfølsom arealanvendelseinden for vindmølleområdets støjkonsekvens-område eller begrænse en kommunes mulighedfor at planlægge for vindmøller på ellers velegnedeplaceringer i nærheden. Støjbidraget fra en vind-møllegruppe placeret tæt på kommunegrænsenkan endvidere betyde, at der ikke vil kunneplaceres vindmøller i nabokommunen, fordi denkumulative støjpåvirkning så vil overskridestøjgrænserne for en nabobeboelse eller et støj-følsomt område (se afsnit 4.4.4 om støj fra vind-møller).En kommuneplan skal derfor ledsages af enredegørelse for planens forudsætninger, herunderkommuneplanens sammenhæng med kommune-planlægningen i nabokommunerne, jf. planlovens§ 11 e, stk. 1, nr. 9. Nabokommuner kan gøre ind-sigelse mod en anden kommunes planlægning,hvis forslaget har væsentlig betydning forkommunens udvikling, jf. planlovens § 29 b, stk. 1,og således også betragtes som berørt myndighed,jf. afsnit 3.2.4.Det kan anbefales, at en kommune indgår i ettværkommunalt samarbejde om planlægning afvindmølleområder, som ligger tæt på kommune-grænsen. Dette vil også ofte muliggøre en bedreudnyttelse af potentielle vindmølleområder meden udstrækning på tværs af kommunegrænsen.

3.2 Planlægningens trin og faserPlanlægning for vindmøller indgår i den planlæg-ningsmæssige proces fra kommuneplanstrategiover kommuneplan til lokalplan. Hertil kommernaturligvis de vindmøller, der alene kræver land-zonetilladelse. I forbindelse med hvert planlæg-ningstrin er der krav om inddragelse af offentlig-heden og miljøvurdering af planerne. Endelig vil defleste konkrete ansøgte vindmølleprojekter, oftestpå grund af vindmøllernes størrelse, være VVM-pligtige (se afsnit 3.3.2).I det følgende beskrives de væsentligste forskelleog opmærksomhedspunkter i forbindelse med enoverordnet plan med fokus på vindmøller og etkonkret VVM-pligtigt projekt om vindmøller medlokalplan.3.2.1 Den overordnede planDen samlede afvejning af planlægnings- og miljø-mæssige interesser i forhold til potentielle place-ringsmuligheder for vindmøller i en kommuneforetages i den overordnede planlægning forvindmøller, der konkret udmøntes i en udpegningaf vindmølleområder med tilhørende retningslinjer.Kommuneplanens retningslinjer for vindmøllerdanner grundlag for, at interesserede bygherrerkan ansøge om opstilling af vindmøller i deområder, som kommunen har udpeget. Retnings-linjerne sætter endvidere, sammen med denøvrige lovgivning, rammerne for, hvilke projekterder vil kunne ansøges om, herunder hvor mangeog hvor store vindmøller, der som udgangspunktkan forventes opstillet i det enkelte område.Udpegningen af vindmølleområder i kommune-planens retningslinjer hindrer ikke, at der kanplanlægges for en placering, som ikke er udpegeti kommuneplanens retningslinjer. Dette vil dogkræve, at der udarbejdes et kommuneplantillæg,som reviderer kommuneplanens retningslinjerfor vindmøller, og at kommunen i redegørelsen tilkommuneplanens retningslinjer forholder sig til deøvrige udlagte vindmølleområder.Der henvises til kapitel 4 vedrørende de lovgiv-ningsmæssige rammer for placering af vindmøller.I de følgende afsnit er fokuseret på planprocessen.

3.2.2 Kommuneplanstrategien ogforoffentlighedsfaseEfter planlovens § 23 a skal kommunen offentlig-gøre en kommuneplanstrategi inden udgangen afden første halvdel af den kommunale valgperiode.Ønsker en kommune at fremme planlægningenfor vindmøller, som strider mod kommuneplanensretningslinjer, og som der ikke er truffet beslut-ning om i kommuneplanstrategien, eller som vilvære uden for de udpegede vindmølleområderi kommuneplanen, skal kommunen gennemføreen foroffentlighedsfase med tilsvarende mulighedfor at fremsætte ideer, forslag og kommentarer tilden ønskede ændring af kommuneplanen, jf. plan-ovens § 23 c. Længden af denne foroffentligheds-fase er ikke fastsat i lovgivningen, men i praksisafsættes der normalt en fire ugers høringsfrist.3.2.3 MiljøvurderingEfter lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september2009 om miljøvurdering af planer og programmerskal alle planer og programmer, herunder forslagtil vindmølleplaner, ledsages af redegørelser forplanernes indvirkning på miljøet – herunder vurde-ring af en mulig væsentlig påvirkning af et udpegetinternationalt naturbeskyttelsesområde. Der henvi-ses til vejledning nr. 9664 af 18. juni 2006.Miljøvurderingen skal udgøre et så fyldestgørendebeslutningsgrundlag for kommunalbestyrelsensom muligt bl.a. ved at sikre inddragelse af berørtemyndigheder og den berørte og brede offentlig-hed.

den indeholder, og på hvilket trin i et eventueltplanhierarki planen eller programmet befindersig”. Kommuneplanens retningslinjer omfatter kunudpegning og afgrænsning af vindmølleområder,hvor vindmøller kan lokaliseres. En miljøvurderingvil skulle gennemføres mere detaljeret, når der ertale om eksempelvis en lokalplan. Se. f.eks. NoMO106, januar 2013.For VVM-pligtige vindmølleprojekter vil kraveneefter både VVM-bekendtgørelsen og lov ommiljøvurdering af planer og programmer kunnekoordineres i planprocessen og sammenfattes i ensamlet miljørapport, se også afsnit 3.3.4.3.2.4 Høring af berørte myndighederog scopingI forbindelse med miljøvurderingen af kommune-planens retningslinjer for vindmøller, er der efterlov om miljøvurdering af planer og programmerkrav om at høre andre myndigheder, hvis områderberøres af forslaget til planen, inden der tagesstilling til, hvor omfattende og detaljerede oplysnin-ger, der skal indgå i miljørapporten.Myndigheder, som oftest høres i forbindelse medvindmølleprojekter omfatter bl.a. forsvaret vednærhed til flyvestationer eller militært øvelses-terræn, trafikstyrelsen vedr. lysmarkeringskrav ift.luftfartsloven, vejdirektoratet eller banestyrelsenved nærhed til overordnede veje eller jernbaner,Naturstyrelsen vedrørende mulig påvirkning afNatura 2000-områder og beskyttede arter, ognabokommuner ved placering tæt på kommune-grænsen.Det kan anbefales, at en kommune i forbindelsemed vindmølleplanlægningens høringsprocedureinddrager mulige statslige myndigheder, som efterplanlovens § 28 kan nedlægge veto mod planensgennemførelse. Det kunne fx gælde Ministeriet forLigestilling og Kirker ved udpegning tæt på kirker ilandskabet.Myndigheder, der betragtes som berørte, skalhøres igen i forbindelse med offentliggørelsen afplanforslaget med tilhørende miljøvurdering.3.2.5 Høring af berørte parterEfter § 19 i Justitsministeriets lovbekendtgørelsenr. 988 af 9. oktober 2012 af forvaltningslovenskal en myndighed gøre berørte parter bekendtmed sagens faktiske omstændigheder, før der kantræffes en afgørelse, og der skal altid foretages en

Miljøvurderingen skal indeholde de oplysninger,der er nævnt i bilag 1 til lovbekendtgørelse nr. 936af 24. september 2009 af lov om miljøvurdering afplaner og programmer jf. § 7, stk. 2. Det er oplysnin-ger, som med rimelighed kan forlanges medhensyn til aktuel viden og gængse vurderings-metoder. Det vil fx ikke være muligt at beregne ogvurdere det forventede støjniveau eller skyggekastfor et vindmølleområde i en overoverordnet vind-mølleplan, så længe den konkrete vindmølletypeog præcise placering endnu ikke er fastlagt.De miljømæssige påvirkninger vil have en visoverordnet karakter, da miljøvurderingen ifølgeloven om miljøvurdering af planer og programmerskal ”indeholde de oplysninger, som med rime-lighed kan forlanges med hensyn til den aktuelleviden og de gængse vurderingsmetoder samt til,hvor detaljeret planen eller programmet er, hvad

konkret vurdering af, om nogen har en væsentligog individuel interesse i planlægningen. I vind-mølleplanlægningen vil fx lodsejere, ledningsejere(højspænding, gas mv.) eller radiokædeoperatørerinden for et udpeget vindmølleområde typiskskulle betragtes som berørte parter. Lodsejerehøres ofte først i forbindelse med et konkretprojekt dvs. i forbindelse med lokalplanlægningen.Desuden skal foreninger og organisationer, dersom hovedformål har beskyttelsen af natur ogmiljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinte-resser inden for arealanvendelsen, betragtes somberørte parter.Det kan anbefales, at høringen af berørte myndig-heder og parter koordineres med en eventuelforoffentlighedsfase for at kvalificere den videreplanlægning og miljøvurdering bedst muligt.3.2.6 ScopingResultatet af foroffentlighedsfasen, samt høring afberørte myndigheder og parter, indgår i densamlede fastlæggelse af miljøvurderingensindhold, den såkaldte scoping. Heri foretages bl.a.en nærmere afgrænsning af, hvilke miljømæssigeforhold der især forventes påvirket, og hvilkefaktorer der bør undersøges nærmere.

Det er særligt vigtigt i den overordnede planlæg-ning, hvor vindmølleområderne identificeres ogudlægges, at få debatteret hvor og ud fra hvilkehensyn, der kan og bør stå vindmøller. I densenere planproces for et konkret ansøgt projektbør diskussionen således i højere grad handle om,hvilken påvirkning møllerne kan forventes at få,og de muligheder der findes for at reducereeventuelle miljøpåvirkninger ved projekttilpas-ninger og/eller afværgeforanstaltninger.3.2.8 Vedtagelse og klagemulighedHvis offentlighedsperioden fører til efterfølgendeændringer af det kommuneplanforslag, somønskes vedtaget, og ændringerne på væsentligmåde har betydning for andre borgere ellermyndigheder mv. end dem, der er kommet medindsigelser på dette punkt, kan den endeligevedtagelse ikke ske, før de pågældende har haftlejlighed til at udtale sig. Ved væsentlige ændringeri et forslag til kommuneplanen skal miljømini-steren endvidere have lejlighed til at udtale sig, ogkommunalbestyrelsen fastlægger en frist herfor.Ændringer, der er så omfattende, at der reeltforeligger et nyt planforslag, skal offentliggøres påsamme måde som det oprindelige planforslag i enny offentlighedsfase.For vindmølleplaner betyder det, at hvis kommunal-bestyrelsen fx vælger at reducere væsentligti antallet af udpegede vindmølleområder, skallodsejerne også til de fravalgte udpegninger havelejlighed til at udtale sig.Tilføjelse af nye vindmølleområder, som ikketidligere har fremgået af planforslaget fx påbaggrund af forslag fra offentlighedsperioden,vil være en så omfattende ændring, at der reeltforeligger et nyt planforslag. Dette gælder også,selvom disse områder oprindeligt indgik i miljø-vurderingen af planen, men i det første offentlig-gjorte planforslag var blevet fravalgt.Efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 4 kan vedtagelsenaf en kommuneplan indbringes for Natur- ogMiljøklagenævnet, men kun for så vidt angårretlige spørgsmål. Natur- og Miljøklagenævnet harsåledes ikke mulighed for at tage stilling til, omden vedtagne kommuneplan er hensigtsmæssigeller rimelig. Kommunalbestyrelsens afvejningaf forskellige interesser kan med andre ord ikkeindbringes til prøvelse.

3.2.7 Kommuneplanforslag ogoffentlighedsfaseBestemmelserne for offentliggørelse af kommune-planforslag og miljøvurdering for en vindmølleplansom for øvrige kommuneplanforslag svarer til degenerelle bestemmelser for øvrige planemner.Offentlighedsfasen skal minimum vare 8 uger. Idenne fase kan offentligheden, interesseorgani-sationer og andre myndigheder komme til orde.Miljørapporten og plan- eller programforslaget skalvære offentligt tilgængeligt.Når plan- eller programforslaget offentliggøressammen med miljørapporten, kan der eventueltholdes et offentligt møde, hvor de bagvedliggendemål for planerne og dokumenterne præsenteres.

3.3 Kommuneplantillæg og VVM for et konkretansøgt projekt3.3.1 Kommuneplanrammen og retningslinjerEfter planlovens § 11 b, stk. 1, nr. 8 skal kommune-planen indeholde rammer for indholdet af lokal-planer for tekniske anlæg, herunder vindmøller,og rammerne skal tilvejebringes i forbindelse medudpegningen af vindmølleområder i den overord-nede vindmølleplanlægning.Ifølge § 3 i Bekendtgørelse om planlægning forog tilladelse til opstilling af vindmøller skal detareal, som en kommuneplanramme for vindmøl-ler omfatter, være tilpasset den påtænkte vind-møllegruppe eller enkeltstående vindmølle, ogindeholde bestemmelser om møllernes forventedemaksimale antal og maksimale totalhøjde.Der henvises til afsnit 4.1 og 4.2 om hhv. afgræns-ning af området og valg af opstillingsmønster.3.3.2 Ansøgning inden for et udpegetvindmølleområdeHvis et ansøgt vindmølleprojekt er i overens-stemmelse med kommuneplanens retningslinjer,herunder bl.a. ligger inden for et udpeget vind-mølleområde, er kommunen forpligtet til atfremme planlægningen mest muligt, og behandlesagen snarest, jf. afsnit 5.2.

Enkeltstående vindmøller med en rotordiameterpå under 5 m2 er ikke omfattet af VVM-bekendtgø-relsens definition af vindmøller.For husstandsmøller med en rotordiameter påover 5 m2 kan VVM-screeningen med fordelkoordineres med landzonesagsbehandlingen efterplanlovens § 35.3.3.3 Ansøgning uden for et udpeget vind-mølleområde (ændring af kommuneplanen)Hvis et ansøgt vindmølleprojekt strider modkommunens retningslinjer, fx med en placeringuden for de udpegede vindmølleområder, menprojektet i øvrigt kan realiseres inden for delovgivningsmæssige rammer, skal kommunentage stilling til, om man ønsker at fremme planlæg-ningen for det konkrete projekt og ændre kommu-neplanen. Hvis ikke, kan kommunen umiddelbartgive afslag til det ansøgte projekt.3.3.4 VVM-pligt og miljøvurderingBåde en overordnet temaplan som udlæggervindmølleområder og et kommuneplantillæg medlokalplan for et konkret ansøgt projekt er omfattetaf kravet om miljøvurdering, efter lov om miljø-vurdering af planer og programmer også selvomder samtidig er krav om at udarbejde en VVM-redegørelse for anlægget.I praksis vil man derfor oftest udarbejde en samletmiljørapport, som tilgodeser kravene efter beggebekendtgørelser.3.3.5 Retningslinjer og VVM-tilladelseDet er en forudsætning for, at der kan opstillesvilkår i VVM-tilladelsen, at der er opstillet retnings-linjer i det kommuneplantillæg, der er tilknyttetVVM-redegørelsen. Vilkår om afværgeforanstalt-ninger for fx skyggekast eller flagermus skal derforforankres i specifikke retningslinjer i kommuneplan-tillægget, og disse retningslinjer skal begrundes iVVM-redegørelsens vurderinger og anbefalinger.

Kommunen skal herefter tage stilling til, omprojektet er VVM-pligtigt. Ifølge Miljøministerietsbekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010om visse offentlige og private anlægs virkningpå miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning(VVM-bekendtgørelsen) er alle vindmøller med entotalhøjde på over 80 meter eller grupper af vind-møller med mere end 3 møller altid VVM-pligtige(VVM-bekendtgørelsens bilag 1, pkt. 38).Alle øvrige vindmøller med en rotordiameter påover 5 m2 er omfattet af VVM-bekendtgørelsensbilag 2, hvilket betyder, at der skal foretages enVVM-screening for at fastslå, om vindmøllen kanantages at kunne få væsentlig indvirkning påmiljøet (VVM-pligt).

4.1 Afgrænsning af vindmølleområdetEfter planlovens § 11, stk. 3 skal de afgrænsedeområder, der knytter sig til kommuneplanensretningslinjer og rammer, vises på kort. Områderneskal afgrænses entydigt på kortbilag.Kommuneplanens retningslinjer, jf. § 11 a, nr. 5,skal angive, hvor i kommunen vindmølleudbyg-ningen kan ske. Udpegningen skal ifølge § 3 stk. 1i bekendtgørelse om planlægning for vindmøllervære tilpasset den påtænkte vindmøllegruppe ellerenkeltstående vindmølle. Det er ikke efter dennebestemmelse et krav, at kommunen har tagetstilling til placeringen af møllerne inden for deudpegede områder.At en udpegning skal være tilpasset den påtænktevindmøllegruppe eller enkeltstående vindmøllevil sige, at kommunalbestyrelsen afgrænser depågældende vindmølleområder, så afgrænsnin-gen afspejler de forventede reelle muligheder forvindmølleopstilling i et givent område.

Bestemmelsen om krav til udpegningen af områ-der til vindmøller i kommuneplanen er forenkleti forhold til det tidligere gældende cirkulære omplanlægning for og landzonetilladelse til opstil-ling af vindmøller, så der ikke længere er krav omangivelse af afstand mellem møllerne eller kravom hensyn til effektiv udnyttelse af vindenergienog tilpasning til lokale forhold. Der er derfor ikkekrav om, hverken i kommuneplanens retningslinjerjf. planlovens § 11 a, nr. 5, eller i kommuneplanensrammer for lokalplanlægningen, at det angiveshvor, og med hvilket opstillingsmønster, møllerneforventes opstillet.Afgrænsningen af området bør dog, af hensyn tilkommende investorer og ikke mindst af hensyn til

dialogen med lokalbefolkningen, være tilpasset detenkelte område, så der udpeges et felt, hvor dermuligvis vil være en eller flere reelle opstillingsmu-ligheder. Det vil sige, at afgrænsningen af områdetvil afspejle den viden, der er på det pågældendetidspunkt i planprocessen, hvor der ikke nødven-digvis er kendskab til et konkret projekt eller opstil-lingsmønster.4.2 Opstilling i et letopfatteligt geometriskmønsterEfter § 2 stk. 4 i bekendtgørelse om planlægningfor opstilling af vindmøller skal vindmøller, der op-stilles i grupper, opstilles i et i forhold til landskabetlet opfatteligt geometrisk mønster. Undtaget frabestemmelsen er enkeltstående vindmøller, samthusstandsmøller med totalhøjde på op til 25 meter,opstillet i umiddelbar tilknytning til eksisterendebygningsanlæg. Ved fastlæggelsen af opstillings-mønstret for vindmøller i forslaget til en lokalplanmå kommunen tage udgangspunkt i såvel detlandskab, som møllerne skal opstilles i, som møl-lernes betydelige fjernvirkning. Kommunalbesty-relsen skal begrunde, hvorfor et opstillingsmønsterforventes oplevet geometrisk let opfatteligt. Dettevil fremgå af redegørelsen til lokalplanforslaget (ogi VVM-redegørelsen), hvori redegøres for opstil-lingsmønstrets visuelle indflydelse på omgivel-serne.For grupper med 3 til 4 møller anbefales opstillingi lige rækker med en afstand mellem møllerne på3 – 4 gange rotordiameter. For grupper med 5 ellerflere møller anbefales opstilling i lige eller buederækker.Terrænforhold og øvrige landskabselementer iområdet kan have betydning for vurderingen afvindmøllernes synlighed i landskabet og betyde-

lige fjernvirkning. Beliggenhed af bakkepartier ellermeget skov eller læhegnsbeplantning omkring etvindmølleområde, kan gøre synligheden af møllermindre. Tilsvarende kan et åbent og fladt terrængive mulighed for lange udsyn, og vindmøller vilofte særligt over vandflader, såsom store søer, fjordeller hav, være synlige på større afstande end overland.Møllernes farve, proportioner og udseende kanendvidere have betydning for vurderingen afvindmøllernes visuelle påvirkning af landskabetsamt betydelige fjernvirkning (se evt. afsnit 4.5).Derudover har rotorhastighed betydning, idetmindre, ofte ældre, mølletyper typisk rotererhurtigere og kan give en noget forstyrrendebevægelse i et ellers roligt landskabsbillede.Modsat vil større møller med en væsentlig størrerotordiameter rotere langsommere, hvilket kan giveoplevelsen af en rolig bevægelse, der kan virkemindre forstyrrende for det samlede landskabs-billede.Afstanden til møllerne har også betydning foroplevelsen af møllerne, da det på store afstandekan være svært at adskille møllerne fra andrelandskabselementer, og de kan opleves som enudefinerbar del af baggrunden. På kort afstand kanmøllerne opleves dominerende.Med hensyn til opstilling af husstandsmøller henvi-ses til afsnit 6.2.

Efter § 2 stk. 4 i bekendtgørelse om planlægningfor vindmøller må der ikke fastsættes retningslinjermed generelle bestemmelser i kommuneplanenfor vindmøllers totalhøjde. Rammerne for lokal-planlægning skal således bygge på en konkret af-vejning af forskellige interesser og skal begrundesmed planlægningsmæssige hensyn. Men den kon-krete planlægning kan efter en konkret vurderingresultere i, at der ikke kan opstilles eksempelvisvindmøller over 80 m i alle de udlagte områder.

Vindmøllernes forventede totalhøjde og forven-tede maksimale antal har væsentlig betydning formøllernes fjernvirkning og forventede landskabe-lige påvirkning og for vurderingen af de indbyrdesafstande til eventuelle andre vindmølleområdersamt afstanden til nabobeboelser.4.4 Opmærksomhedspunkt: Boliger4.4.1 Afstandskrav mellem vindmøller ogbeboelseEfter bekendtgørelse om planlægning for vind-møller § 2, stk. 3, må der ikke gives tilladelse efterplanloven til at placere vindmøller nærmerebeboelse end fire gange vindmøllens totalhøjde.Afstandskravet gælder dog ikke for vindmølle-ejerens beboelse (§ 2, stk. 6) eller for husstands-møller opstillet i umiddelbar tilknytning til eksiste-rende bygningsanlæg (§ 2, stk. 7).Afstandskravet til beboelse (naboafstandskravet)har været gældende i vindmøllecirkulæret fra 1999og skal forebygge, at nabobebyggelse påvirkesvæsentligt af visuelle gener som glimt, skyggekastog lysafmærkninger. Gener fra glimt (solreflekser)vurderes i dag dog stort set at være elimineret

med moderne vindmøller. Naboafstandskravet skalses sammen med bekendtgørelse om støj fra vind-møller, som sikrer nabobeboelse mod væsentligegener fra støj, og begge regelsæt skal overholdes.Naboafstandskravet har væsentlig betydning forafgrænsningen af de udlagte vindmølleområderi kommuneplanen. Endvidere skal de udpegedevindmølleområder, jf. bekendtgørelse om plan-lægning for opstilling af vindmøller § 3, stk. 1, væretilpasset den påtænkte vindmøllegruppe ellerenkeltstående vindmølle, ligesom der kan væreandre beskyttelseshensyn, som kan reducere detudlagte vindmølleområde. Udpegningen afområder til vindmøller bygger på en afvejning afde forskellige interesser og en planlægnings-mæssig begrundelse. Det er kommunalbestyrel-sen, der har kompetencen til at afveje de forskel-lige interesser.

Ved vindmøllers totalhøjde forstås højden målt tilvingespids, når spidsen er højst over resulte-rende terræn. Eventuel terrænregulering kan ikketrækkes fra eller lægges til, hvilket betyder, at fxtotalhøjden ikke kan reduceres ved en afgravningaf terræn.Afstanden mellem vindmøller og beboelse målesefter byggelovgivningens regler, det vil sigevandret fra mølletårnets yderste begrænsning tilbeboelsesejendommens nærmeste bygningsdeluden hensyn til terrænforskelle, jf. figur 2.4.4.2 Nedlæggelse af boliger ved frivilligtopkøb eller ekspropriationBeboelse er en af de væsentligste begrænsningerfor placeringen og størrelsen af potentielle vind-mølleområder, både pga. naboafstandskravet på4 gange vindmøllens totalhøjde i bekendtgørelseom planlægning for opstilling af vindmøller, og støj-grænserne i bekendtgørelse om støj fra vindmøller.Bestemmelserne hindrer dog ikke, at der planlæg-ges for vindmøller nærmere nabobeboelse endnaboafstandskravet eller ved en afstand hvorstøjgrænserne ikke kan overholdes, såfremt dennebeboelse i lokalplanredegørelsen og VVM-rede-gørelsen forudsættes nedlagt.Naboafstandskravet i bekendtgørelse om planlæg-ning for vindmøller og støjgrænserne i bekendt-gørelse om støj fra vindmøller kan således blandtandet imødegås ved at opkøbe eller ekspropriereejendomme og efterfølgende nedlægge boligernepå ejendommene. Dermed er det muligt at skabeden fornødne plads til opstilling af vindmøller.Muligheden for at nedlægge boliger kan bidrage tilat identificere nye potentielle områder samtbidrage til bedre afgrænsning af potentielle vind-mølleområder.

Efter § 2 stk. 4 i bekendtgørelse om planlægning foropstilling af vindmøller må kommunalbestyrelsenikke fastsætte retningslinjer med generellebestemmelser i kommuneplanen, der øger nabo-afstandskravet i bekendtgørelsens § 2 stk. 3. Nårvindmølleområderne udpeges, kan afstanden tilnabobeboelse – efter en konkret afvejning – doggodt være større, end bekendtgørelsens bestem-melse om mindst fire gange møllehøjden. F.eks.kan der være et konkret ønske om at fastlæggestørre afstand til eksisterende nabobeboelse medhenblik på at sikre en by eller landsbys byudvik-lingsmulighed.Andre eksempler på større afstandskrav end 4gange møllens højde kan være landskabs-, natur-eller miljøinteresser, der nødvendiggør en størreafstand til nabobeboelse i et konkret tilfælde. Denplanlægningsmæssige begrundelse skal altidvaretage saglige hensyn.

Det forudsættes, at projektejeren skal haverådighed over boligen. Det vil betyde, at der skalvære indgået en aftale med boligejeren om, atprojektejer kan købe boligen, når kommuneplan-tillægget er endelig vedtaget.Bekendtgørelsens § 2, stk. 3 om afstand mellembolig og vindmøller vurderes i forhold til VVMreglerne ikke at have betydning for, om VVMproceduren påbegyndes eller gennemføres, førend de berørte boliger er nedlagt. Det skal dogfremgå af VVM redegørelsen, om boligen i givetfald vil blive eksproprieret eller opkøbt ved frivilligaftale i forbindelse med realiseringen af projektet.Det anbefales, at boliger, hvor der er indgået enfrivillig aftale om opkøb, først kræves nedlagtefter vedtagelse af lokalplanen. Det kræver, atlokalplanen ikke indeholder bestemmelser om, atden erstatter de nødvendige landzonetilladelserefter planlovens § 35 til opstilling af vindmøller, idetder ellers er en umiddelbar ret til at bygge efterlokalplanen, uanset om boligen er nedlagt somforudsat. I stedet vil der foruden en vedtaget lokal-plan også kræves landzonetilladelse samt eventuelVVM-tilladelse for at kunne opstille vindmøllerne,men disse tilladelser vil efter bekendtgørelsens§ 2 stk. 3 kun kunne meddeles, såfremt forudsæt-ningerne efter bekendtgørelse om planlægningfor vindmøller er opfyldt, selvom lokalplanen ervedtaget. Ved en forudsætning om frivilligt opkøbi VVM-redegørelsen skal projektejeren, indenVVM-tilladelse kan meddeles, have rådighed overboligen. Ved rådighed forstås som det mindste enindgået aftale mellem projektejeren og boligejerenom ret for projektejeren til umiddelbart efteropkøbet af boligen at nedlægge denne.EkspropriationEfter planlovens § 47, stk. 1 kan kommunalbestyrel-sen foretage ekspropriation af fast ejendom, nårdet er af væsentlig betydning for virkeliggørelsenaf en lokalplan. Det gælder også ekspropriationmed henblik på opstilling af vindmøller og fra énprivat ejer til fordel for en anden privat. Ønskesboligen nedlagt ved ekspropriation, skal denfornødne planlægning tilvejebringes indenekspropriationen som grundlag for, at denne kangennemføres.Kommunerne kan ikke ekspropriere i forbindelsemed kommuneplanlægningen alene på grundlagaf en kommuneplan, jf. planlovens § 47. Kommu-nen skal inden en ekspropriation af boliger have

forsøgt at indgå en frivillig aftale med grundejeren.Kommunen skal endvidere sikre sig, at de øvrigeekspropriationsbetingelser, herunder grundlovens§ 73, er opfyldt. Efter bestemmelsen kan der kuneksproprieres inden for den konkrete lokalplansafgrænsning, hvilket i forhold til etablering afvindmøller får den betydning, at en lokalplan are-almæssigt skal omfatte alle de områder, som skalindgå i ekspropriationen.De processuelle regler for ekspropriationenfremgår dels af planlovens kapitel 14, dels af lov omoffentlige veje § 45 og §§ 47-49.Når der skal ske ekspropriation, vil VVM-tilladelsentidligst kunne meddeles ved udløbet af 4 ugersklagefrist, jf. planlovens § 60, stk. 1, efter åsteds-forretningens gennemførelse. Afgørelsen omekspropriation kan indbringes for Natur- ogMiljøklagenævnet efter planlovens § 58, stk. 1, nr.2. En klage til nævnet har efter planlovens § 60,stk. 4, opsættende virkning, medmindre nævnetbestemmer andet. Klage over erstatningensstørrelse behandles, jf. planlovens § 50, stk. 1, aftaksationsmyndighederne og efter reglerne i lovom offentlige veje.Kommunerne kan ikke ekspropriere alene pågrundlag af en kommuneplan, jf. planlovens § 47.4.4.3 SkyggekastGener fra vindmøller som følge af skyggekast fravingerne afhænger af de meteorologiske forholdfor så vidt angår sol og vind, som i høj grad erårstidsbestemt. Derudover afhænger generne fraskyggekast af antallet af vindmøller i en gruppe,deres placering i forhold til nabobeboelserne,vindmøllernes rotordiameter samt af terræn- oglandskabsforhold.Generne bør, ligesom støjgener, vurderes i forholdtil både beboelse og udendørs opholdsarealer somhaver og terrasser m.v. i umiddelbar tilknytning tilbeboelsen. Der er ikke fastsat danske grænse-værdier for generne fra skyggekast. Energi- ogMiljø Data har udarbejdet et Edb-program,WindPRO, Shadow, der muliggør skyggekast-beregninger. Programmet kan både bruges tilberegninger, hvor der ikke er taget hensyn til demeteorologiske forhold (Worst case) og til bereg-ninger, hvor der er taget hensyn til sandsynlighe-den for skyggekast som følge af de meteorolo-giske forhold (Real case eller reel skyggetid). Vedskyggetid forstås skyggekast fra rotorarealet i det

Det anbefales, at det ved planlægningen forvindmøller sikres, at nabobeboelser ikke påføresskyggekast i mere end 10 timer om året, beregnetsom reel skyggetid efter WindPRO, Shadow-programmet eller et tilsvarende program.Hvis en helhedsvurdering viser, at den bedstegnede placering medfører, at de anbefalede 10timers maksimale skyggekast ikke kan overholdes,bør kommunen iværksætte tiltag til at bringeden beregnede reelle skyggetid under 10 timer/år. Der kan i VVM-tilladelsen fastsættes vilkår forat standse vindmøllerne på kritiske tidspunkterpå baggrund af VVM-redegørelsens beregningerog vurdering, se også afsnit 4.6.4 om afværge-foranstaltninger.Ved beregning af reel skyggetid bør der tagesudgangspunkt i basisforudsætningerne somangivet i bilag 1.Som dokumentation bør der foreligge detaljeredeberegninger af tidspunkter for solopgang, solned-gang, skyggeperiodens start og stop samt varig-hed for hver af de berørte nabobeboelser.

Dokumentation for skyggekastberegningerne ogresultaterne anbefales endvidere at inkludere enangivelse af de anvendte basisforudsætninger ogde valgte inputparametre. Derudover bør relevantedata til dokumentation af lysintensitet, drifts-forhold og vindretning gemmes af vindmølleejer ogudleveres til offentlig myndighed på forlangende iforbindelse med verifikation af skyggekastbelast-ningen fra en given vindmølle.Ved en placering indenfor 1,7 x totalhøjden fraoverordnede veje og jernbaner kan det endvidereanbefales at vurdere, hvorvidt placeringen afvindmøller vil give skyggekast på jernbaner ogoverordnede veje. Hvis skyggekast på overord-nede veje eller jernbaner risikerer at udgøre entrafiksikkerhedsmæssig risiko, vil Vejdirektoratatetkunne gøre indsigelse, og fx kræve etablering afafværgeforanstaltninger, se også afsnit 4.6.4.4.4.4 Støjgrænser og støjfølsomarealanvendelseMiljøministeriets bekendtgørelse nr. 1284 af 15.december 2011 om støj fra vindmøller fastsætterbindende støjgrænser, som vindmøller skal over-holde i omgivelserne, samt de metoder, hvormedstøjen skal vurderes. Bekendtgørelsen admini-streres af kommunen som miljømyndighed indenfor rammerne af miljøbeskyttelsesloven, uafhæn-gigt af planloven. Der henvises til Miljøministerietsvejledning om støj fra vindmøller for en mereudførlig gennemgang af bekendtgørelsen.I konkrete vindmølleprojekter indgår det bereg-nede støjbidrag som en væsentlig forudsætning

for de mulige placeringer af vindmøllerne og forhvilke typer vindmøller, der vil kunne etableres. Be-kendtgørelsens støjgrænser har sammen med af-standskravet til nabobeboelse i bekendtgørelse omplanlægning for vindmøller væsentlig betydningfor en vindmølles endelige placering og kan i nogletilfælde betyde, at vindmøllen må placeres i enstørre afstand til beboelse end fire gange møllenstotalhøjde, for at støjgrænserne kan overholdes.Det gælder især for projekter med flere vindmøl-ler, afhængigt af den enkelte vindmølletype. Denudsendte støj varierer for forskellige vindmølle-typer, idet møllens udformning og konstruktion harvæsentlig betydning herfor, og støjbelastningeni omgivelserne kan derfor ikke vurderes alene påbaggrund af vindmøllens højde eller installeredeeffekt.I den overordnede kommuneplanlægning forudlagte vindmølleområder, hvor der endnu ikke eransøgt om opstilling af konkrete vindmøller, er detikke muligt at fastlægge den endelige placering ogstørrelse af vindmøllerne i forhold til det forven-tede støjbidrag, og der må derfor ske en tilpasningaf placeringen af møllerne inden for vindmølle-området i den senere, konkrete planlægning forvindmøller.

åbne land, der skal være gældende. Miljøstyrelsenhar vejledende udtalt, at hvis mere end en hånd-fuld huse ligger samlet i kort afstand fra hinanden,vil man normalt betragte det som et boligområdeog dermed som støjfølsom arealanvendelse.Baggrunden for udtalelsen er Miljøstyrelsensafgørelse af en klagesag om støj fra en forlystelses-park, hvor det blev lagt til grund, at 6 boliger, der låpå række i umiddelbar nærhed af hinanden som iet parcelhusområde, skulle betragtes som etboligområde, selv om de var beliggende i land-zone. Derimod skulle andre boliger i det sammeområde, som lå med større indbyrdes afstand,betragtes som enkeltliggende boliger i det åbneland.Det følger af planlovens § 15 a, at en lokalplan kunmå udlægge støjbelastede arealer til støjfølsomarealanvendelse, hvis planen med bestemmelserom etablering af afskærmningsforanstaltningerkan sikre den fremtidige anvendelse mod støj-gener. Miljøstyrelsens bekendtgørelse om støj fravindmøller fastsætter imidlertid bindende støj-grænser, og der vil derfor ikke kunne udlæggesarealer til boligformål i en lokalplan inden for envindmølles støjkonsekvensområde, dvs. detområde hvor støjniveauet er større end støj-grænserne.Derudover skal det også ved planlægningen oggennem landzoneadministrationen sikres, at derikke etableres støjfølsom arealanvendelse såsomboliger inden for et vindmølleområdes støjkonse-kvenszone.I forhold til landzoneadministrationen er Miljømini-steriets bekendtgørelse om støj fra vindmøller kunbindende for vindmøllens ejer. Der bør derfor ikkegives landzonetilladelse til støjfølsom arealanven-delse inden for en vindmølles støjkonsekvenszone,da det ellers vil begrænse vindmøllens anvendelseog i yderste konsekvens kunne betyde, at vindmøl-len skal nedlægges, uanset at vindmøllen somudgangspunkt var lovligt etableret.Planlovens § 36 stk. 1, nr. 3 og 12 samt § 37 åbnerimidlertid op for etablering af boliger udenlandzonetilladelse i forskellige situationer, herun-der boliger, der er erhvervsmæssigt nødvendigefor den pågældende ejendoms drift som land-brugsejendom, medhjælperboliger og/eller enaftægtsbolig på landbrugsejendomme over 30ha samt indretning af en bolig i en overflødiggjortlandbrugsbygning. Det kan derfor i forbindelse

Støjfølsom arealanvendelseBegrebet støjfølsom arealanvendelse er i bekendt-gørelse om støj fra vindmøller, § 2, stk. 1, defineretsom områder, der anvendes til eller i lokalplan ellerbyplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-,sommerhus- camping- eller kolonihaveformål, ellerområder som er udlagt i lokalplan eller byplanved-tægt til støjfølsom rekreativ aktivitet. Det betyder,at den faktiske anvendelse af et område kanbetyde, at der er tale om støjfølsom arealanven-delse, selvom området ikke er udlagt som sådan.I områder til støjfølsom arealanvendelse kanbygninger til boligformål, institutioner, sommer-huse mm. placeres overalt i området, og derforskal de udendørs støjgrænser overholdes overalti området og ikke kun på områder, der aktueltbenyttes som opholdsarealer. Dog betragtesvejarealer, parkeringspladser, regnvandsbassinerog tilsvarende arealanvendelse samt delområder ien lokalplan, der specifikt er udlagt til ikke støj-følsom arealanvendelse, ikke som støjfølsomme.Der kan opstå spørgsmål, om et konkret områdefaktisk anvendes til boligformål, eller om områdeti stedet har karakter af spredt bebyggelse, såledesat det er støjgrænserne for nabobeboelse i det

afgrænsning og planlægning af vindmølle-området anbefales at vurdere risikoen for etable-ring af sådanne boliger i tilknytning til en ejendomseksisterende bebyggelsesareal for at forebygge enmulig konflikt.Støjkonsekvensområdet kan først fastlægges påbaggrund af de konkret anmeldte vindmøllersberegnede støjbidrag efter vedtagelse af lokal-planen. I den periode, hvor et vindmølleområdekun er udpeget i kommuneplanen, men endnuikke er lokalplanlagt, kan et støjkonsekvens-område derfor ikke fastlægges. Man må i stedetved opmærksomhed i planlægningen så vidtmuligt sikre, at der ikke uhensigtsmæssigtetableres eller planlægges for støjfølsom areal-anvendelse, som kan hindre udnyttelsen af detudlagte vindmølleområde.4.5 Opmærksomhedspunkt: Landskab4.5.1 Landskabelige bevaringsværdierAfvejningen mellem planlægning for vindmøller oglandskabsinteresserne sker primært i kommune-planlægningen, hvor kommunerne skal afvejeforandringer i det åbne land, så det sker i respektfor den karakter og kvalitet, der knytter sig tillandskaberne.I varetagelsen af de landskabelige interesser ikommuneplanlægningen lægger planlovens § 11a vægt på tre forhold: Beskyttelse af de særligtværdifulde landskaber, beskyttelse af de størresammenhængende landskaber og en generelsikring af, at byvækst og nyanlæg ikke forringerlandskaberne, når de etableres.

Kommuneplanerne skal ligeledes fokusere på dearealer, der har landskabsmæssig værdi, fordi deindgår i en større landskabelig sammenhæng ogopleves på tværs af forvaltningsmæssige grænser.Igennem kommuneplanlægningen skal de størresammenhængende landskaber sikres og bevares(herunder de uforstyrrede landskaber), og det skalså vidt muligt undgås at placere nye, størretekniske anlæg, så som vindmøller, både i ogfor tæt på områderne. Hvis et større sammen-hængende/uforstyrret landskab reduceres, skalkommunen på baggrund af en landskabsanalyse,som fx LKM (landskabskaraktermetode), redegørefor, hvorfor det anses for landskabeligt ubetæn-keligt, og eventuelt hvilke anlæg, der har ændretudpegningsgrundlaget.4.5.2 Afstand mellem vindmøllegrupperEfter § 2, stk 5 i bekendtgørelse om planlægningfor vindmøller skal den landskabelige påvirkningaf et vindmølleprojekt belyses særligt, hvis denindbyrdes afstand mellem nye vindmøller ogeksisterende eller planlagte vindmøller er mindreend 28 gange totalhøjden. Det skal godtgøres, atden landskabelige påvirkning af anlæggene underét anses for ubetænkelig.Vurderingen af den landskabelige påvirkning,og hvorvidt den kan anses for ubetænkelig, børtage udgangspunkt i en vurdering af de land-skabelige terrænforhold og områdets indhold aflandskabs- og kulturelementer. Møllernes størrelseog opstillingsmønstre vil ligeledes have betydningfor vurderingen (jf. afsnit 4.2), ligesom landskabetsindhold af andre tekniske anlæg vil have betydningfor den samlede landskabsmæssige oplevelse.Det er ikke alle eksisterende vindmøller, som skalindgå ved vurderingen af afstanden mellem mølle-grupper. For eksempel kan der ses bort fra ældrevindmøller, såfremt møllerne forventes taget ud afdrift inden for en kortere årrække, og kommunal-bestyrelsen har vurderet, at de ikke vil kunneudskiftes.Bestemmelsen, om at forholdet til eksisterendemøllegrupper skal være ubetænkelig, udelukkerikke, at eksisterende vindmøllegrupper kan supple-res med nye møller, som kan indpasses i gruppenmed hensyn til udseende og opstillingsmønster.

Kommuneplanerne skal indeholde retningslinjertil sikring af landskabelige bevaringsværdier ogbeliggenheden af områder med landskabeligværdi. De landskabelige bevaringsværdier kansløres eller forsvinde, hvis der fx etableres bebyg-gelse, skovrejsning eller tekniske anlæg – herundervindmøller i bevaringsværdige landskaber. Måleter, at der som udgangspunkt ikke sker reduktionaf de værdifulde landskaber, og at de gældenderetningslinjer i kommuneplanen ikke svækkes. Hvisbeskyttelsen af de særligt værdifulde landskaberreduceres i kommuneplanen, skal kommunen iredegørelsen til kommuneplanen begrunde denændrede afvejning af interesserne. Begrundelsenskal være baseret på en landskabsanalyse (som fxlandskabskaraktermetoden, LKM), der kan afdækkedet landskabeligt ubetænkelige i ændringen.

Vurderes den landskabelige påvirkning af anlæg-gene under ét ikke at være ubetænkelig, bør derikke gives mulighed for opstilling af nye vindmøllernærmere end 28 gange totalhøjden fra eksiste-rende eller planlagte vindmøller. Afstanden kandog fraviges, hvis kommunen i forbindelse med enkonkret vurdering (VVM) kan godtgøre, at sam-spillet mellem vindmøllegrupperne fremtræderharmonisk i landskabet, og at det samtidig opfattessom adskilte anlæg.4.5.3 Synlighed i landskabetVindmøllers synlighed i landskabet er forudenopstillingsmønster, tilpasning til det pågældendeområde m.v. betinget af vindmøllens udform-ning og fremtoning. Et letopfatteligt geometriskmønster i opstillingen af vindmøllerne,(jf. 4.2), ogen tydelig orden i landskabsbilledet kræver somudgangspunkt, at alle møller i en opstilling er ens iforhold til model, størrelse og udseende.Det tidligere naturklagenævn (nu Natur- og Miljø-klagenævnet) har i en afgørelse fra september1998 stadfæstet det daværende amts vurdering af,at en aktuel møllegruppes indbyrdes forskellighedikke umiddelbart ville være synlig i landskabet. Idet pågældende tilfælde var der tale om tre møllermed samme møllehøjde på 52,5 meter, hvoraf toaf møllerne var nye møller, som ikke havde sammevingediameter som den eksisterende. Blandt andethavde det betydning for nævnets afgørelse, atmøllefabrikanten havde oplyst, at den eksisterendemølle var udgået af produktionsprogrammet(NKO Nr. 166, sept. 1998).Retningslinjerne i kommuneplanen bør såledesfastlægge, at møllerne inden for de enkeltegrupper skal have samme rotordiameter ogopstilles med samme indbyrdes afstand, så vind-møllerne afspejler de overordnede linjer i terrænet.Kommunalbestyrelsen bør ligeledes opstilleretningslinjer for placering af logo på vindmøllerne.Det strider som udgangspunkt ikke nødvendigvismod naturbeskyttelseslovens § 21, stk. 1 om forbudmod friluftsreklamer i det åbne land at sætte logopå vindmøllerne, men det er en forudsætning, atlogoet ikke fremtræder dominerende i forhold tilomgivelserne, og at reklameformålet er af under-ordnet betydning.Naturbeskyttelseslovens § 21, stk. 1, indeholderforbud mod at opsætte friluftsreklamer i det åbneland. Forbuddet gælder efter § 21, stk. 2, ikke for

bl.a. ”virksomhedsreklamer, som anbringes iumiddelbar tilknytning til virksomheden, når deikke virker dominerende i landskabet og ikke ersynlige over store afstande”.Det tidligere naturklagenævn traf afgørelse om,at nogle konkrete producentlogoer på vindmøllerikke var omfattet af forbuddet efter naturbeskyt-telseslovens § 21. I det pågældende tilfælde varproducentnavnet alene påført møllens maskinhus,og således begrænset til en mindre og afgrænsetdel af møllen. Nævnet konkluderede, at selvomproducentnavnet måtte siges at have et reklame-formål, vurderede nævnet, at de konkrete produ-centlogoer klart var af ”underordnet betydning seti forhold til møllens funktion og set i forhold til detsamlede synsindtryk af møllen i landskabet” (NKONr. 245. april 2002).4.6 Opmærksomhedspunkt: Natur4.6.1 NaturbeskyttelsesområderEfter § 3 i naturbeskyttelsesloven er en rækkenaturtyper beskyttede (§ 3-områder). § 3-områder-ne findes mange steder i landskabet med bådestørre og mindre arealmæssig udbredelse. Debeskyttede naturtyper er vejledende registreret iDanmarks Miljøportal. § 3-beskyttelsen er umiddel-bar, og alle arealer, der opfylder naturbeskyttelses-lovens definitioner af de beskyttede naturtypersamt arealkrav er beskyttede uanset, om de erregistrerede.Ifølge § 3 må der ikke foretages ændring i tilstandenaf 1) naturlige søer, hvis areal er på over 100 m2,eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljø-ministeren efter indstilling fra kommunalbestyrel-sen er udpeget som beskyttede, 2) heder, moserog lignende, strandenge og strandsumpe samtferske enge og biologiske overdrev, når sådannenaturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelsemed de søer, der er nævnt i stk. 1, er større end2.500 m2 i sammenhængende areal eller 3) moserog lignende, der er mindre end 2.500 m2, når deligger i forbindelse med en sø eller et vandløb.Beskyttelsen administreres meget restriktivt.Ved planlægning for vindmøller skal det derforpåses, at tilstanden af de beskyttede områder ikkeændres, hverken i anlægsfasen eller under driftsfa-sen af møllerne.Ifølge lovbemærkningerne til lovforslaget til lovnr. 9/1992 om naturbeskyttelse (naturbeskyttelses-loven) skal der foreligge særlige omstændigheder,

før der kan gives dispensation til foranstaltninger,som ændrer tilstanden i de beskyttede naturtyper,når ændringerne er væsentlige eller i modstridmed ønsket om at opretholde de pågældendenaturtyper som sådanne. Dette skyldes, at reglerneer udtryk for en generel samfundsmæssig interessei, at de beskyttede naturtyper opretholdes. Kom-munalbestyrelsen kan efter en konkret vurdering isærlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelser-ne i § 3. stk. 1-3, jf. naturbeskyttelseslovens § 65, stk.3. Det er kommunalbestyrelsen, der påser overhol-delsen af naturbeskyttelsesloven § 3, jf. § 73, stk. 1.Det er ikke nok, at der er påvist en væsentligjordbrugs- eller anden økonomisk eller rekreativinteresse i, at et indgreb kan finde sted. For at etindgreb i et områdes tilstand eventuelt kan accep-teres, må der enten være tale om et område, somud fra naturbeskyttelseshensyn vurderes som udensærlig interesse, eller være tale om et indgreb, der isig selv skønnes ikke at medføre nogen afgørendeforrykning af tilstanden i området.Det fremgår af samme lovbemærkninger atspecielle samfundsmæssige, herunder isærnationale interesser, fx alternative energiformersåsom vindmøller, i den konkrete sag vil kunnemedføre en forskydning af den vægt, der tillæg-ges de naturbeskyttelsesmæssige hensyn, sombestemmelsen tilsigter at varetage.

De økologiske forbindelser skal forbinde eksiste-rende naturområder indbyrdes, hvor de kan indgå iet samlet naturnetværk bestående af de udpegedenaturområder forbundet af økologiske forbindelser.De økologiske forbindelser er således med til atsikre store sammenhængende naturområder ogmuligheder for vandring og spredning af arter afvilde planter og dyr.Kommunerne skal igennem deres vindmølleplan-lægning tage hensyn til denne sammenhæng inaturen ved blandt andet i kommuneplanen atfastlægge retningslinjer, som sikrer, at det samledenaturnetværk beskyttes mod eventuelle negativepåvirkninger, herunder påvirkningen fra etableringaf vindmøller. Hensigten er at væsentlige ændrin-ger for hovedprincipperne bag naturnetværketundgås. Dermed søges det sikret, at den biologiskemangfoldighed og spredningsmulighederne for devilde dyre- og plantearter inden for det samledenaturnetværk ikke forringes.Såfremt der planlægges for aktiviteter, der kanpåvirke naturnetværket væsentligt i forhold tilhovedprincipperne bag naturnetværket, skalkommunalbestyrelsen beskrive behovet forændringerne i redegørelsen til kommuneplanen.4.6.2 Internationale naturbeskyttelsesområder(Natura 2000)Der gælder særlige regler for planlægning af ogtilladelse til planer og projekter, herunder vind-møller, i eller i nærheden af internationale natur-beskyttelsesområder (Natura 2000-områder),jf. bkg. nr. 408 om udpegning og administrationaf internationale naturbeskyttelsesområder samtbeskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen).Områderne er udpeget for at beskytte bestemtearter, herunder fugle og naturtyper (se udpeg-ningsgrundlaget her). Reglerne kan haveafgørende betydning for, om planer for vindmøllerkan vedtages eller gennemføres.Bekendtgørelsens § 5 indeholder et forbud mod atplanlægge for vindmølleparker, -klynger og storeenkeltvindmøller i Natura 2000-områder. Natursty-relsen kan i særlige tilfælde tillade planlægning forvindmøller, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 5.Bekendtgørelsens § 6-9 indeholder krav til myndig-hederne om, at planer og projekter, der i sig selveller i forbindelse med andre planer og projekterkan påvirke Natura 2000-områder væsentligt, skalvurderes nærmere for deres konsekvenser

for området og dets udpegningsgrundlag. Detgælder uanset om planen eller projektet vedrøreraktiviteter inden for eller uden for det udpegedeområde.Konsekvensvurderingen skal ske i lyset afbevaringsmålsætningerne for området, som ergunstig bevaringsstatus, jf. bekendtgørelsens § 4.I vurderingen skal indgå evt. kumulative effekter,dvs. det påtænkte projekts virkning i sammen-hæng med eksisterende påvirkninger, herundereksisterende møller. Dokumenterer vurderingen,at gennemførelse af planen ikke vil kunne skadeudpegningsgrundlaget og områdets integritet, kanplanen vedtages. Planen må i givet fald ikke væretil hinder for, at bevaringsmålsætningen kan nås.Natura 2000-planerne kan indeholde merespecifikke bevaringsmålsætninger (se planerneher). Planerne og tilknyttede dokumenter inde-holder desuden nærmere oplysninger omudpegningsgrundlag m.v.

Der kan læses mere om reglerne i vejledningen tilhabitatbekendtgørelsen.4.6.3 Beskyttede arter, herunder bilag IV-arterUdover den beskyttelse af dyre- og plantearter,der gælder i Natura 2000-områderne, jf. afsnit4.6.2 gælder også en række bestemmelser, somgenerelt beskytter dyre- og plantearter. Det gælderbeskyttelse af de såkaldte bilag IV-arter samt gene-relle artsbeskyttelsesbestemmelser.Bilag IV-arters yngle- eller rasteområderDer gælder særlige regler for planlægning foraktiviteter, der kan påvirke yngle- eller rasteom-rå-der for de såkaldte bilag IV-arter, jf.§ 11 i bkg.nr. 408 om udpegning og administration afinternationale naturbeskyttelsesområder samtbeskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen).Desuden må plantearter ikke ødelægges m.v.Arterne fremgår af habitatdirektivets bilag IV (linktil liste med bilag IV arter). De arter, der er relevantei Danmark, fremgår af habitatbekendtgørelsensbilag 11.Der kan læses mere om bilag IV-arterne i fagligrapport nr. 635 fra DMU (nu Aarhus Universitet)samt i afsnittet om flagermus og vindmøller i”Forvaltningsplan for flagermus – Beskyttelse ogforvaltning af de 17 danske flagermusarter og de-res levesteder”:www.naturstyrelsen.dk/Udgivelser/Aarstal/2013/forvaltningsplan_flagermug.htmBeskyttelsesbestemmelserne er generelle ogvedrører ikke kun særligt udpegede områdersåsom Natura 2000 områder eller inden for § 3områder. Hensynet til bilag IV-arter skal varetagesuanset hvor i landet, der er tale om og kan derforhave betydning i forhold til vindmøllesager overhele landet.Der må ikke vedtages planer eller gives tilladelserm.v., der kan beskadige arternes yngle- eller raste-områder. I forhold til planlægning af vindmøllerkan reglerne fx have betydning, hvis et påtænktvindmølleprojekt kræver fældning af træer, derkan rumme flagermus, nedrivning af huse medflagermus på loftet eller hvis det overvejes atetablere vindmøller på vedvarende græsarealer,der kan rumme spidssnudet frø. Der kan som ud-gangspunkt heller ikke meddeles dispensation frafx naturbeskyttelseslovens § 3, hvis bilag IV-artersyngle- eller rasteområder kan blive beskadiget.

Beskyttelsen kan kun helt undtagelsesvist fraviges,hvis der foreligger bydende nødvendige hensyntil væsentlige samfundsinteresser, og hvor derikke findes alternativer, jf. bekendtgørelsens § 10.Projekter og planer, der opfylder disse krav, skal iudgangspunktet være af national karakter, hvilkettypisk ikke vil gælde for almindelige produktions-vindmøller. Forinden evt. fravigelse skal indhentesen udtalelse fra Naturstyrelsen, jf. § 10, stk. 5.Afgørelser, hvor habitatspørgsmål indgår, kanpåklages efter de almindelige regler, som gælderefter den lovgivning, afgørelsen er truffet efter.I forhold til planer og afgørelser om vindmøllerindenfor Miljøministeriets lovgivning vil Natur- ogMiljøklagenævnet som oftest være myndighed.

Bestemmelsen rummer en vis fleksibilitet. Hvis detgennem afværgeforanstaltninger kan sikres, at denlokale bestand ikke tager skade, er beskyttelsenaf bilag IV-arters yngle- eller rasteområder ikkenødvendigvis til hinder for, at der kan meddelestilladelse m.v. Det kan fx være i tilfælde, hvor denøkologiske funktionalitet af yngle- eller raste-området kan sikres gennem at etablere erstat-ningsnatur for evt. arealer, der måtte blive ødelagtved et anlægsprojekt, forudsat at andre hensynikke taler imod. Afværgeforanstaltninger kansåledes have betydning for, om et projekt kangennemføres. Der kan læses mere om administra-tion af bestemmelsen i vejledningen til habitat-bekendtgørelsen.Det skal fremgå af redegørelsen til planen eller aftilladelsen, at den ikke beskadiger yngle- eller raste-områder, jf. habitatbekendtgørelsens § 11, stk. 3.Der er meget begrænset mulighed for at fravigebeskyttelsen, jf. habitatbekendtgørelsens § 12.Beskyttelsen kan i særlige tilfælde fraviges, hvisder ikke er tilfredsstillende alternativer og en ellerflere betingelser er opfyldt. Overvejes det at fravigebeskyttelsen, skal der, forinden der træffesafgørelse, indhentes en udtalelse fra Naturstyrel-sen, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 3.Hvis der i tilknytning til vindmøller iværksættes akti-viteter, der kan beskadige yngle- eller raste-områderfor bilag IV-arter, men som ikke kræver tilladelserefter de regler, som er omfattet af habitatbekendt-gørelsen, skal myndighed og lodsejer væreopmærksomme på det generelle forbud mod atbeskadige sådanne yngle eller rasteområder, somgælder efter naturbeskyttelseslovens § 29 a. I dissesærlige situationer er Naturstyrelsen myndighed.Artsbeskyttelse i øvrigtUdover reglerne i forhold til beskyttelse af bilag IV-arters yngle- og rasteområder som nævnt ovenforskal myndigheder ved planlægning for vindmøllervære opmærksomme på de regler i naturbeskyt-telsesloven og jagt- og vildtforvaltningsloven, deromhandler fredede arter m.v.Det er således ikke tilladt forsætligt at forstyrrebilag IV-arter, herunder flagermus og vilde fugle i etomfang, så det kan have betydning for bestande afarterne, jf. naturbeskyttelseslovens §29 a, stk. 2 ogjagt- og vildtforvaltningslovens § 6 a.

Hvis det kan forudses, at der vil være risiko forkollisionsdrab af individer af fugle og flagermus iet omfang, der kan have betydning for bestandeaf de pågældende arter, kan det være i strid medjagt- og vildtforvaltningslovens § 6 a.Naturstyrelsen administrerer denne øvrige arts-beskyttelse.4.6.4 AfværgeforanstaltningerHvis det i vindmølleplanlægningen konstateres, atpåtænkte møller vil kunne påvirke naturforholdenenegativt, fx beskyttede naturtyper eller beskyttedearter, må det nærmere undersøges, om denegative påvirkninger kan opvejes gennem atjustere projektet eller ved at etablere afværge-foranstaltninger. Afværgeforanstaltninger kansåledes have stor betydning for, om et vindmølle-projekt kan gennemføres.I særlige tilfælde, hvor det ikke kan undgås atpåvirke et naturområde eller en eller flere beskyt-tede arter kan muligheden for etablering af erstat-ningsnatur overvejes. Generelt er det dog, nårder ses bort fra mindre vandhuller, vanskeligt atetablere erstatningsnatur af en tilsvarende kvalitetindenfor en kortere årrække. Endvidere kan detvære vanskeligt at finde lokaliteter, som egner sigtil etablering af erstatningsnatur mht. jordbunds-forhold, næringsstofindhold, drift i etablerings-fasen samt vedligeholdende drift mv.Det er muligt at iværksætte afværgeforanstaltnin-ger, når det fx handler om at undgå, at eksempel-vis fugle eller flagermus kolliderer med vindmøller.Der er eksempelvis erfaringer med at stoppevindmøllerne ved lave vindhastigheder i perioden15. juli-15. oktober i områder med flagermus forderved at undgå kollisioner mellem møllerne ogfouragerende flagermus. Der er dog begrænseterfaring for, hvor effektivt sådanne afværgeforan-staltninger forhindrer eller begrænser kollisioner.4.7 Opmærksomhedspunkter, øvrige4.7.1 Trafikanlæg (afstand til overordnede vejeog jernbaner)Som led i det politiske forlig om et testcenter forvindmøller ved Østerild maj 2010 blev det aftalt, aten arbejdsgruppe skulle undersøge mulighedernefor at kunne placere vindmøller tættere på vejeog jernbaner end 4 gange møllens totalhøjde ogkomme med forslag til at ændre de gældende kravtil mindsteafstande.

I juni 2011 fremlagde en arbejdsgruppe underTransportministeriet en rapport, som anbefalede,at den fremtidige mindsteafstand mellem vind-møller og overordnede vej- og baneanlæg reduce-res til 1 gange møllehøjden – regnet fra kant af vejeller nødspor eller eventuel byggelinje til nærme-ste del af mølletårnet.I en zone mellem 1 og 1,7 gange møllehøjden kander optræde sikkerhedsmæssige spørgsmål iforbindelse med opstilling af vindmøller, såsomfysiske konsekvenser fx nedfald eller visuellekonsekvenser fx skyggekast. Arbejdsgruppenanbefalede, at der også kan placeres møller idenne zone, med mindre Vejdirektoratet ellerBanedanmark kan fremkomme med specifikbegrundelse for, at møllerne skal placeres længerevæk end 1 gang møllens totalhøjde.For møller længere væk end 1,7 gange møllehøj-den vurderes der ikke at være sikkerhedsmæssigeproblemer ved at placere vindmøller i forhold tilveje og baner.De anbefalede afstande er fastlagt ud fra envurdering af risikoen for bl.a. isafkast og havari, seti forhold til trafikintensiteten for overordnede vejeog jernbaner. Afstandskriterierne kan derfor ikkeumiddelbart overføres til andre situationer, hvortrafikintensiteten er mindre.

1. september 2005 blev det lovpligtigt at indhenteledningsoplysninger i Ledningsejerregistret (LER),inden der må udføres gravearbejde i forbindelsemed projekteringHøjspændingsledningerVed planlægning af vindmøller nær højspændings-ledninger (jordkabler og luftledninger) skal dertages hensyn til, at det er ledningsejeren, derkan fastsætte krav til afstand mellem højspæn-dingsledning og nærmeste mølle i forhold til detkonkrete projekt og ledningens type og størrelse.Højspændingskabler og -luftledninger vil, i form afen tinglyst servitut, almindeligvis være omfattet afen 7-20 meter beskyttelseszone for at sikre pladstil servicemaskiner m.m. Der må ikke arbejdes ibeskyttelseszonen uden tilladelse fra ledningseje-ren, og der må ikke være vingeoverslag ind overdenne zone.LuftledningerLuftledningsejeren vil som udgangspunkt stillekrav om en mindsteafstand svarende til 1 gangevindmøllens totalhøjde, således at vindmøllen(i det teoretiske tilfælde af havari) ikke vil væltened i luftledninger og tilsvarende kan gælde forplacering af kraner under anlægsfasen af nyevindmøller.JordkablerFor jordkabler vil ledningsejeren have ønske om enmindste afstand bestemt af de spændingspåvirk-ninger, som lynnedslag i vindmøllerne vil påførekabler i nærheden af vindmøllen. Mindste-afstanden vil normalt være 50 meter.HøjspændingsstationerHvad angår højspændingsstationer fastsætterstationsejeren krav til afstand mellem højspæn-dingsstation og nærmeste vindmølle i forhold tildet konkrete projekt og i forhold til konsekvensvur-deringer af den risiko, et vindmøllehavari påførerhøjspændingsstationen. Den mindste afstand vilsom oftest være bestemt af risikoen for, at et mølle-havari medfører driftsforstyrrelser i højspændings-stationen med påvirkning af forsyningssikkerhedentil følge.Radio- og telekæderFor så vidt angår radio- og telekæder fastsætter ra-diokædeoperatøren krav til afstand mellem kædeog vindmøller i forhold til det konkrete projekt ogradiokædens type og følsomhed. Afstanden haringen sikkerhedsmæssige aspekter, men vind-

4.7.2 Andre tekniske anlæg (afstand til eksiste-rende og planlagte højspændings-ledninger,gasledninger, mv.)Der findes ingen generelle afstandskrav mellemvindmøller og andre typer tekniske anlæg somhøjspændingsledninger, jordkabler, radio- og tele-kæder og rørledninger m.v. Til gengæld kan der foren række anlægstyper være særlige sikkerheds-eller konstruktionsmæssige forhold, der stiller kravom en vis afstand til nye vindmøller. Lednings-registret (jf. bekendtgørelse om registrering afledningsejere) indeholder et register over ejere afledninger, der er nedgravet i jord eller anbragt påhavbunden inden for dansk søterritorium. Formåleter at stille oplysninger til rådighed for myndig-heder, virksomheder og privatpersoner om, hvemder ejer ledninger, og sikre at nærmere informationom disse ledninger kan fremsendes til graveaktør.

møller kan virke forstyrrende for radio- og tele-kæder, og dermed ødelægge signaler gennemkæden. Den anbefalede sikkerhedsafstand til radio-kæder (sigtelinjen mellem masterne) er 200 metertil nærmeste vingespids.LuftfartsanlægDer er især tæt ved flyvepladser opstillet en rækkeanlæg, såsom radarer, kommunikationsanlæg ogradionavigationsanlæg, der bruges i forbindelsemed luftfart. Funktionaliteten af flere af disse typeranlæg, og dermed flyvesikkerheden, har vist sig atkunne blive påvirket af etablering af vindmøller i enafstand på op til 15 km.Ved planlægning af vindmøller indenfor den an-givne afstand bør koncessionshaver kontaktes, detvil sige den myndighed, der driver anlæggene. Deter NAVIAR/NUAC, der driver langt de fleste afanlægene. Alle vindmøller uanset totalhøjdebeliggende inden for indflyvningsplanen i forbin-delse med en flyveplads samt vindmøller med entotalhøjde over 100 m placeret uden for indflyv-ningsplanen ved en flyveplads skal afmærkes oggodkendes af Trafikstyrelsen jf. bestemmelserne iBL 3-11.GasledningerMed hensyn til gasledninger er det danske natur-gasnet opbygget af fire slags ledninger: transmis-sionsledninger, fordelingsledninger, distributions-ledninger og stikledninger. I et servitutbælte op til5 meter omkring alle transmissions-, fordelings- ogdistributionsledninger på privat grund er dertinglyst en servitut, som indebærer, at der ikkemå arbejdes i servitutbæltet uden tilladelse fraledningsejeren.Endvidere skal der tages hensyn til, at der i enrisikozone (op til 20 meter) omkring en gasledningaf sikkerhedsmæssige grunde skal indhentesledningsoplysninger og eventuelt anmodes omledningspåvisning, før der må arbejdes. Ligeledesskal der være opmærksomhed på, at der i ensikkerhedszone (op til 20 meter) omkring engasledning, ikke må opføres bygninger til opholdfor mennesker, hverken boliger, arbejdsrum,drivhuse eller lignende.

RørledningerAfstandskravet for vindmøller til rørledninger er afsikkerhedsmæssige hensyn som udgangspunkt 2gange vindmøllens totalhøjde, men ledningsejerenkan dog, ud fra en konkret vurdering, dispensereherfra, ned til 1 gange vindmøllens totalhøjde ogtypisk betinget af, at vindmøllen udstyres medekstra elektriske foranstaltninger, der øger sikker-heden i forbindelse med lynnedslag.4.7.3 Nedtagning af eksisterende vindmøllerEksisterende vindmøller vil normalt kunne krævesnedtaget, hvis de har været ude af drift i mindstét år, forudsat at der er knyttet vilkår om fjernelseaf vindmøllen efter endt drift til lokalplanen (medbonusvirkning) eller landzonetilladelsen. Når vind-møller nedtages, kan det være hensigtsmæssigtat ændre lokalplanen i overensstemmelse hermed(se også afsnit 5.3.1).Planmyndigheden kan derimod ikke uden ekspro-priation kræve, at vindmølleejere fjerner deresmøller, hvis de ellers er lovligt opstillet, så længede fortsat er i drift. Det kan dog godt forudsættes,at eksisterende vindmøller skal være nedtaget,som betingelse for at nye vindmøller kan opstilles.Det kan fx være hvis det kumulative støjbidragfra eksisterende og nye vindmøller medfører enoverskridelse af støjgrænserne, eller hvis densamlede landskabelige påvirkning vurderes somuacceptabel.Fjernelse af eksisterende vindmøller vil mesthensigtsmæssigt ske ved frivilligt opkøb, sombeskrevet i forhold til nedlæggelse af boliger iafsnit 4.4.2. Der findes dog også et eksempel påekspropriation af eksisterende vindmøller til fordelfor nye.4.7.4 Skovrejsningsområder og fredskovKommunalbestyrelsens vindmølleplanlægning skalindpasses og koordineres i forhold til udpegningaf nye skovrejsningsområder. Det er kommunen,som afvejer, om de to interesser er forenelige, ogkommunen, skal præcisere anvendelsen i kom-muneplanens rammer.Indtil det besluttes at rejse skov på et areal,udpeget som skovrejsningsområde i kommune-planens retningslinjer, vil der i princippet væremulighed for, at der kan stå vindmøller på arealet.I forbindelse med ønske om at opføre vindmøllerpå et areal, som er udpeget som potentielt skovrejs-ningsområde, bør kommunen vurdere forenelig-

heden med planerne for skovrejsning, herunder atder ikke nødvendigvis er tale om en varig tilstand,når der placeres/udskiftes vindmøller på et areal.Et efterfølgende skovrejsningsprojekt vil som altidskulle efterleve reglerne i vejledningen for skovrejs-ningsordningen uden særlige hensyn.Ved eventuelt ønske om tilplantning med skov påhele arealet, bør kommuneplanens retningslinjeændres, så området udgår som område udpegettil vindmøller, og i stedet kun udpeges til skovrejs-ning. Dette præciseres også i kommuneplanensrammer for lokalplanlægning. Såfremt der kunønskes opført skov på dele af det hidtil udpegedeareal til vindmøller/skovrejsning, kan afgrænsnin-gen af området ændres i lighed hermed, og deleaf skovrejsningsområdet kan således eventueltbibeholdes.Praksis for dispensation fra forbuddet mod byggeriog anlæg i fredskov er restriktiv. Ifølge skovlovens§ 11, stk. 1, må der ikke opføres bygninger, etable-res anlæg eller gennemføres terrænændringerpå fredskovspligtige arealer med mindre, der ertale om bygninger m.v., som er nødvendige forskovdriften eller bygninger, der særligt tilgodeserbørns og unges friluftsliv. Dog kan der, når særligegrunde taler for det, dispenseres fra forbuddet, jf.skovlovens § 38 og stilles vilkår, jf. § 39.Praksis har været, at der kun gives dispensation,hvis der ikke kan findes en placering uden for fred-skov, og hvis hensynet til overordnede samfunds-mæssige formål vejer tungere end hensynet til atbevare arealet som fredskov.

Naturstyrelsen kan dispensere fra forbuddet modbyggeri og anlæg. Naturstyrelsens afgørelser kanpåklages til Natur- og Miljøklagenævnet.4.7.5 Lavbundsarealer, herunder potentiellevådområderArealer der er udpeget som lavbundsarealer og/eller potentielt vådområde i kommuneplanensretningslinjer kan samtidig udpeges til opførelse afvindmøller. Det vil kræve, at der er taget stilling tilen række naturmæssige problemstillinger i forbin-delse med udnyttelse af områdets vindressourcerog ønsket om at oversvømme arealet.Opstilling af vindmøller i etablerede vådområderkan potentielt have en negativ indvirkning påarealets samlede effektivitet i forhold til nærings-stoffjernelse i det omfang, at opførelsen af vind-møller vil betyde væsentlige indskrænkninger ivådområdet i form af anlægs- og adgangsveje,fundamenter mm. Kommunen skal derfor i for-bindelse med fastlæggelse af kommuneplanensrammer for lokalplanlægning vurdere forenelig-heden af opstilling af vindmøller i lavbundsarealerog/eller vådområder. I kommunens vurderingbør indgå en vurdering af behovet for anlægs- ogadgangsveje til anlægget, og det bør sikres, at densamlede udpegning af et lavbundsareal, herunderpotentielt vådområde, størrelsesmæssigt svarer tilden hidtidige udpegning i kommunen. Endviderebør muligheden for at genoprette større sammen-hængende naturarealer inden for lavbundsarea-ler, fx med henblik på genskabelse af naturlighydrologi, indgå i vurderingen. Se hertil Miljø- ogEnergiministeriets cirkulære nr. 132 af 15/07/98 omregionplanlægning og landzoneadministration forlavbundsarealer, der er potentielt egnede somvådområder, miljømålsloven og Aftale om GrønVækst med DF af 16. juni 2009.I udpegede lavbundsområder må der ikke med-deles landzonetilladelser til byggeri og anlæg,herunder vindmøller, som kan hindre, at deudpegede lavbundsarealer kan genoprettes somvådområder, jf. Miljøministeriets cirkulære omregionplanlægning og landzoneadministrationfor lavbundsarealer, der er potentielt egnede somvådområder (132 af 15/07 1998), og tilhørendevejledning (133 af 15/07 1998). Kommunen skal iforbindelse med en vurdering af virkningerne påmiljøet i en VVM-redegørelse desuden redegørefor, om der er risiko for negativ påvirkning af naturog landskab som følge af planerne om opstilling afvindmøller i et område jf. planlovens § 11 g.

Som eksempel, på at samfundshensyn har vejettungere end fredskovspligten, kan nævnes Natur-og Miljøklagenævnets afgørelse om at placere 4møller i en skov på Mors. Et flertal i nævnet udtalte,at der ved afvejning af, om der undtagelsesvistskulle gives tilladelse til opstilling af vindmøller ifredskov burde lægges vægt på, at det vindmølle-projekt, som kommunen har planlagt for, var i fuldoverensstemmelse med Folketingets og regerin-gens energipolitiske målsætninger og herpå ba-serede henstillinger til kommunerne. Kommunenhavde godtgjort, at der på Mors (i kommunen) ikkefandtes alternative placeringsmuligheder for detønskede projekt. Endvidere lagde flertallet af næv-nets medlemmer vægt på, at skovens rekreativeværdi var meget begrænset.

Endvidere har det betydning for kommunens over-vejelser, at etableringen af nye vådområder sombidrag til Grøn Vækst-aftalens målsætning om atskabe mere natur (”ny natur”) indebærer krav omomkostnings- og arealeffektivitet, og at eventuelleekstraomkostninger til etablering af vindmøller ieksisterende og kommende vådområder forud-sættes afholdt på en sådan måde, så vådområdetsomkostnings- eller arealeffektivitet ikke påvirkesnævneværdigt.Det betyder, at såfremt vådområderne ikke eromkostnings- eller arealeffektive, vil de ikke kunneopnå tilsagn om de statslige tilskud, der i størstmuligt omfang skal søges EU-refusion for gennemLanddistriktsprogrammet.Allerede retablerede vådområder vil normalt ikkekunne udpeges til kombineret vindmølle- og våd-område, idet opstilling af vindmøller må formodesat ændre de forudsætninger for realiseringen afvådområdet, hvorpå tilsagn om statslige tilskud ergivet.

Derudover skal kommunalbestyrelserne væreopmærksom på, at et menighedsråd, ifølgebekendtgørelse om folkekirkens kirkebygningerog kirkegårde (bekendtgørelse nr. 1238 af22/10/2007), skal varetage Ministeriet for Lige-stilling og Kirkes interesser ved at søge atforhindre, at en kirke, en kirkegård eller de nær-meste omgivelser bliver skæmmet af andres byg-geri eller anlægsarbejder. Det bør så vidt muligtundgås, at der foretages ændringer, der forringerskønhedsværdier, der er knyttet til samspilletmellem kirke, kirkegård og omgivelser.Det er ikke muligt at sige generelt, hvor stort etområde et menighedsråd skal varetage i forbin-delse med planer om byggeri eller anlægsarbejder.Såfremt der ønskes planlagt for vindmøller i detåbne land inden for kirkeomgivelser, børkommunerne i forbindelse med redegørelsen forkommuneplanlægningen vurdere de bærendebevaringsværdier og kulturmiljøernes afgræns-ning. For kirkeomgivelsernes vedkommendebør kommunerne redegøre for landkirkernesbetydning i landskabsbilledet, hensynet til indsynog udsyn til kirkerne, og kirkeomgivelsernesudstrækning. Kommunen bør lægge ovennævnteredegørelse til grund for en konkret vurdering afbeskyttelsesinteresserne i forhold til en eventueludnyttelse til vindmøller og de samfundsmæssigeinteresser forbundet hermed.Beskyttede sten- og jorddigerSten- og jorddiger er ligeledes beskyttet efterbestemmelserne i museumsloven § 29 a, somindebærer forbud mod at ændre tilstanden af sten-og jorddiger. Der er ikke beskyttelseslinjer omkringsten- og jorddiger, uanset om de er beskyttet eftermuseumsloven4.7.7 KystnærhedszonenVed planlægning i kystnærhedszonen skal dertages størst muligt hensyn til landskab og natur.Samtidig skal planlægningen afvejes imod andrevæsentlige miljøinteresser og bymæssige værdierud fra en planlægningsmæssig helhedsbetragt-ning.Det er muligt at planlægge for opstilling af vind-møller i kystnærhedszonen, hvis der kan læggesen særlig planlægningsmæssig eller funktionelbegrundelse til grund for den kystnære lokalise-ring. Vindforhold kan udgøre den fornødnefunktionelle begrundelse. Hovedprincippet er dog,at der altid forudsættes en nærmere afvejning af

4.7.6 Kulturhistoriske bevaringsværdier,herunder kirkerKommuneplanens retningslinjer for sikring afkulturhistoriske bevaringsværdier, herunder belig-genheden af værdifulde kulturmiljøer og andrevæsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier, harbetydning for, hvor der kan stå vindmøller. Kultur-miljøer har ofte samspil med deres omgivelser,herunder landskabet, hvor der eventuelt påtænkesopført vindmøller, og kirkerne fremstår i den forbin-delse som markante kulturhistoriske kendingsmær-ker i landskabet.KirkerIfølge naturbeskyttelseslovens § 19, må der indenfor en afstand af 300 meter fra en kirke, ikkeopføres bebyggelse med en højde over 8,5 m,medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyg-gelse i hele beskyttelseszonen. Forbudsbestem-melsen indebærer derfor forbud mod at opførevindmøller inden for byggelinjerne.

vindmøller over for natur- og landskabsinteresser idet sårbare kystlandskab.4.7.8 Områder med særlige drikkevands-interesserOmråder med særlige drikkevandsinteresser (OSD)og indvindingsoplande til almene vandforsyningeruden for OSD, herunder NitratFølsomme Indvin-dingsområder (NFI), skal så vidt muligt friholdes forvindmøller.Vindmøller er aktuelt kategoriseret som mindregrundvandstruende anlæg og er placeret på liste1, Tilladelseslisten, i ”Bilag 1 til: Statslig udmeldingtil vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forholdtil byudvikling og anden ændret arealanvendelse iområder med særlige drikkevandsinteresser, Natur-styrelsen oktober 2012”. Det betyder, at der indenfor OSD og indvindingsoplande kan planlæggesfor vindmøller, såfremt der ikke er alternative belig-genheder uden for OSD og indvindingsoplande, ogder er vægtige planlægningsmæssige hensyn, jf.trinmodellen i den statslige udmelding.Såfremt der kan redegøres for, at der ikke ermulighed for eksempelvis at opfylde et politiskfastsat klimamål uden at komme i konflikt medandre overordnede interesser og hensyn, kan dersåledes udpeges vindmølleområder både indenfor og uden for OSD og indvindingsoplande,herunder NFI.

drikkevandsinteresser (OSD) og indvindings-oplande” med tilhørende bilag 14.7.9 RåstofplanerDe regionale råstofplaner udlægger råstofgrave-og råstofinteresseområder i kommunerne. Kom-munens rammer for vindmølleplanlægningenmå ikke stride mod den regionale råstofplan ogbestemmelser, der er relevante for planlægningenaf arealanvendelsen i kommunen, vil fremgå afkommuneplanens redegørelsesdel. Eksempelviskan det indføres i kommuneplanens redegørelse,at der ikke må planlægges for eller opføres anlæg,der begrænser muligheden for råstofudnyttelseninden for de udlagte graveområder. Endviderekan retningslinjerne åbne mulighed for, at der kanplanlægges for anden arealanvendelse i et områdeefter endt råstof udnyttelse.I forbindelse med udarbejdelse af et kommune-plantillæg med udlæg af områder til vindmøllerbør kommunen vurdere foreneligheden medplanlægning for råstofudvinding, herunder blandtandet hvor stor en del af råstofgraveområdet, dervil blive berørt. Endvidere bør det indgå ivurderingen, at der i råstofforsyningsmæssigsammenhæng ikke nødvendigvis er tale om envarig tilstand, når der placeres / udskiftes vind-møller på et areal og der bør skelnes mellemfærdiggravede arealer i forhold til aktive ellerendnu ikke påbegyndte indvindingsarealer.4.7.1 0 Fredede områderOpstilling af vindmøller i fredede områder kanvære i strid med formålet med fredning af etareal i henhold til naturbeskyttelseslovens kapitel6. Oftest er der tale om landskabelige hensyn ifredningen. Også tilgrænsende lavvandede dele afsøterritoriet kan være inddraget under fredningen.Såfremt ønske om opstilling af vindmøller i etfredet område vil være i modstrid med frednin-gens formål, kan opstillingen kun muliggøres, hvisder gennemføres en ny fredningssag, som åbnermulighed for opstilling af vindmøller. En sådan nyfredning vil dog i praksis kun blive gennemført,hvis fredningsmyndighederne konkret vurderer, atder er tale om overordnede samfundsmæssigeformål, som vejer tungere end hensynet tilformålet med den oprindelige fredning.

Da den statslige kortlægning af grundvandetendnu ikke er gennemført for hele landet, kankommuner, der vælger at planlægge for vind-møller i OSD og indvindingsoplande, hvor grund-vandets sårbarhed endnu ikke er kortlagt, vælgeat afvente, at den statslige kortlægning af grund-vandsinteresserne er gennemført, kortlægge på etdokumentationsniveau svarende til den statsligegrundvandskortlægning eller tage udgangspunkt i,at området har status som NFI.Omfanget af redegørelsen fremgår af ”Statsligudmelding til vandplanretningslinjernes retnings-linjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og andenændret arealanvendelse i områder med særlige

4.7.1 1 Beskyttelseslinjer og klitfredningEfter naturbeskyttelsesloven må der ikke foretagesændringer i tilstanden af de arealer, der er omfattetaf klitfredning (§ 8) og strandbeskyttelse (§ 15). Dermå bl.a. ikke opføres bebyggelse mv., herundervindmøller, etableres hegn, beplantning og terræn-ændringer mv., og der må ikke foretages udstyk-ning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorvedder fastlægges skel.Lovens forbud omfatter strandbredden og somhovedregel 300 meter bag strandbredden, dog100 meter ved sommerhusområder. Klitfrednings-zonen kan være noget bredere, og der kan væreældre klitfredede områder længere fra kysten.Beskyttelseslinjerne ligger fast og er registrereti matrikelregisteret og noteret i tingbogen på deenkelte ejendomme. Beskyttelseslinjen kan værefastlagt nærmere kysten på en række strækninger,hvor der er bymæssig bebyggelse.Forbuddene administreres meget restriktivt ogkan ifølge loven kun fraviges i særlige tilfælde.Det fremgår således af lovbemærkningerne tilændringen af naturbeskyttelsesloven i 1994, hvorbeskyttelseszonen blev udvidet til 300 meter, at”placering af vindmøller inden for linjerne vil kunundtagelsesvist kunne finde sted og kun i tilknyt-ning til havneanlæg, større tekniske anlæg eller ivisse tilfælde inden for dæmningskyster.”

Søer og vandløbEfter naturbeskyttelseslovens § 16 må der ikkeplaceres bebyggelse, campingvogne og lignendeeller foretages beplantning eller ændringer iterrænet inden for en afstand af 150 meter fra søermed en vandflade på mindst 3 ha og de vandløb,der er registreret med en beskyttelseslinje ihenhold til den tidligere lovgivning.SkoveI forhold til skove må der efter naturbeskyttelses-lovens § 17 ikke placeres bebyggelse, camping-vogne og lignende inden for en afstand af 300meter fra skove. For privatejede skove gælderdette kun, hvis skovarealet udgør mindst 20 hasammenhængende skov.KirkerDer må ikke opføres bebyggelse med en højdeover 8,5 meter inden for en afstand af 300 meterfra en kirke, medmindre kirken er omgivet afbymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen,jf. naturbeskyttelseslovens § 19. Det sidste vilprimært være tilfældet for kirker, der er beliggendei bymæssig bebyggelse (Se evt. afsnit 4.7.6 omkulturhistoriske bevaringsværdier).

Bestemmelserne om beskyttelseslinjer omkringfortidsminder, søer- og vandløb og byggelinjeromkring skove og kirker administreres af kommu-nerne, der kan træffe afgørelse om dispensation,og som fører tilsyn med reglernes overholdelse.Kommunernes afgørelser kan påklages til Natur-og Miljøklagenævnet.Bestemmelsernes forbud mod at opføre bebyg-gelse gælder også for opførelse af vindmøller.4.7.12 FlyvepladserVindmøller kan på grund af deres højde udgøre enrisiko for den civile og militære flyvning. Da flyvnin-gen omfatter såvel ruteflyvning i særlige korridorersom små privatfly, der kun flyver om dagen ogmilitær- og redningshelikoptere, der opererer i allehøjder og på alle tider af døgnet, er der behov forat stille krav, når der planlægges for højt byggeriog anlæg – herunder vindmøller.Alle vindmøller inden for indflyvningsplanen iforbindelse med en flyveplads uanset totalhøjdesamt vindmøller placeret uden for indflyvnings-planen ved en flyveplads med en totalhøjde over100 m skal afmærkes og godkendes af Trafikstyrel-sen jf. bestemmelserne i BL 3-11. Ingen vindmøller

inden for en indflyvningsplan må have en total-’højde, der medfører, at en vingetip uanset mølle-vingens position gennemskærer indflyvnings-planens hindringsbegrænsende flade.Regler for afmærkning af vindmøller findes iBestemmelser for Civil Luftfart, BL 3-11 om luftfarts-afmærkning af vindmøller. Med de nye bestemmel-ser forenkles reglerne for luftfartsafmærkning afvindmøller op til 150 meters totalhøjde:Vindmøller under 100 meter (totalhøjde) skal ikkeafmærkes med hindringslys, med mindre de stårpå særligt kritiske lokaliteter, herunder inden for enindflyvningsplan.Vindmøller på 100-150 meters højde skal af hensyntil Forsvarets beredskabsflyvninger markeres medto faste, røde lavintensive hindringslys (10 candela)placeret på øverste del af nacellen (generator-huset).

Vindmøller over 150 meter skal afmærkes medenten hindringslys placeret på overdel af nacelleneller (nye) alternative foranstaltninger (hvortil derskal foreligge en dokumenteret risikovurdering).Trafikstyrelsen har oplyst, at en vejledning omafmærkning af møller over 150 meter er underudarbejdelse af Trafikstyrelsen og Forsvaret.Ud over de store lufthavne og flyvepladser, derer afmærket og omfattet af klare bestemmelserfor omliggende byggeri og anlæg, findes der iDanmark mange mindre landingspladser til småfly. For disse pladser er der normalt ikke krav ombegrænsninger for anlæg i nærheden, men kom-munerne bør være opmærksom på pladserneog inddrage klubber og ejere i forbindelse medplanlægning for vindmøller.

5.1.2 Antal møller og placeringEfter § 4 i bekendtgørelse om planlægning forvindmøller skal en lokalplan indeholde bestem-melser om det antal møller, som kan etableres.Lokalplanen skal angive vindmøllernes præciseplacering som forudsætning for blandt andetkorrekte visualiseringer, samt støj- og skygge-beregninger i miljøvurderingen.5.1.3 Totalhøjde (min og maks) og udformningEfter § 4 i bekendtgørelse om planlægning forvindmøller skal en lokalplan endvidere indeholdebestemmelser om vindmøllernes største ogmindste totalhøjde. Selvom miljøvurdering ogVVM-vurderingen normalt vil være baseret på en

konkret ansøgt vindmølletype, bør lokalplanen givemulighed for, at bygherren kan vælge det mestrentable vindmøllefabrikat, efter at den nødvendigeplanlægning er tilvejebragt.I forbindelse med indberetning til Plansystem.dkskal der oplyses om den installerede effekt fravindmøllerne, som lokalplanen giver mulighed for.Vindmøllers udformning er altovervejende fastlagti vindmøllernes typegodkendelse, som bl.a. kungiver mulighed for at etablere trevingede vind-møller på ståltårn. Derimod kan lokalplanen inde-holde bestemmelser om opstillingsmønsteret,herunder at vindmøllerne skal opstilles medsamme indbyrdes afstand.5.2 LokalplanpligtenEfter planlovens § 13, stk. 2 skal en lokalplan tilveje-bringes, før der gennemføres større udstykningereller større bygge- eller anlægsarbejder, og i øvrigtnår det er nødvendigt for at sikre kommunepla-nens virkeliggørelse.Det afgørende kriterium for afgrænsningen aflokalplanpligten er, om projektet vil medføre envæsentlig ændring af det bestående miljø. Detindebærer, at der skal foretages en konkret vurde-ring af projektets konsekvenser i det pågældendeområde. Selve omfanget af projektet spiller natur-ligvis en vigtig rolle, men hertil kommer projektetskonkrete, visuelle, funktionelle og miljømæssigekonsekvenser i øvrigt, bedømt i forhold tilområdets karakter.Vindmøller vil som udgangspunkt udløse lokal-planpligt, hvis der er tale om etablering af størrevindmøller i et område, hvor der ikke i forvejenfindes vindmøller.

Hvis en kommune modtager en ansøgning omopstilling af vindmøller i et udpeget vindmølle-område, er kommunalbestyrelsen efter planlovens§ 13, stk. 3, forpligtet til snarest muligt at udarbejdeet forslag til lokalplan og derefter fremme sagenmest muligt. Det vil sige, at kommunalbestyrelsenså hurtigt det er muligt, skal tage initiativ til atudarbejde et lokalplanforslag, og senest 1 år efterbygherrens anmodning må have offentliggjort etlokalplanforslag (jf. Lokalplanvejledning, 2009).Bestemmelsen giver dog ikke bygherre sikkerhedfor, hverken at planforslaget bliver vedtaget, ellerat planen får det af ham ønskede indhold. Kom-munalbestyrelsen kan inden for kommuneplanensrammer give lokalplanen det indhold, som findesrigtigst.5.3 Bonusvirkning og vilkårEfter planlovens § 35 kræves der landzonetilladelsefor at opstille vindmøller i landzone. Efter plan-lovens § 15, stk. 4, kan en lokalplan for et område,der skal forblive i landzone, imidlertid indeholdebestemmelse om, at lokalplanen erstatter detilladelser efter § 35, stk. 1 (landzonetilladelser), somer nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse.Bestemmelsen giver hjemmel til den såkaldtebonusvirkning af lokalplaner for så vidt angårlandzonetilladelser. Der kan knyttes betingelser tilbestemmelsen.5.3.1 Fjernelse af vindmøller efter endt driftEfter planlovens § 15, stk. 4, kan der knyttes betin-gelser til en bonuslokalplan, fx bestemmelser om,at møllerne skal fjernes, hvis de har været ude afdrift i ét år.

5.3.2 Fjernelse af boliger eller vindmøller somforudsætning for opstilling af nye vindmøllerSom nævnt i afsnit 4.4.2 og 4.7.3 kan fjernelseaf eksisterende boliger eller vindmøller være enforudsætning for at opstille vindmøller. Det er iden situation en forudsætning, at lokalplanen ikkeindeholder de nødvendige landzonetilladelserefter planlovens § 35 (bonuslokalplan). En bonus-lokalplan betyder, at der er en umiddelbar ret til atbygge efter lokalplanen, uanset om boligen ellervindmøllen er nedlagt som forudsat.5.4 Miljøvurdering af lokalplaner forvindmøllerPlaner og programmer som kun fastlæggeranvendelsen af mindre områder på lokalt plan elleralene indeholder mindre ændringer i vedtagneplaner eller programmer omfattes kun af kravetom miljøvurdering, hvis de må antages at kunne fåvæsentlig indflydelse på miljøet.Efter praksis vurderes en lokalplan for vindmøllersom hovedregel at have en væsentlig indflydelsepå miljøet, hvorfor der ofte udarbejdes en miljø-vurdering i forbindelse med en vindmøllelokalplan.Hvis et vindmølleprojekt samtidig er VVM-pligtigter det praksis, at VVM-redegørelsen og miljørap-porten udarbejdes som én rapport.5.5 Forhold til kommuneplanenKommunalbestyrelsen kan udarbejde en lokalplaninden for rammerne af kommuneplanen. Liggerdet ønskede projekt udenfor kommuneplanensrammer, kræves der en ændring af kommune-planen, før en lokalplan med det ønskede indholdkan vedtages.Hvis kommunalbestyrelsen ikke ønsker at ud-arbejde en lokalplan for et ansøgt projekt, kankommunalbestyrelsen vælge at ændre kommune-planen med et kommuneplantillæg. Hvis et sådanttillæg alene har til formål at hindre det ansøgteprojekt, må kommunalbestyrelsen dog tillige ned-lægge forbud efter planlovens § 14 og inden et årfremlægge et lokalplanforslag, der endeligt afklareranvendelses- og bebyggelsesmulighederne for detpågældende område.En beslutning om at nedlægge et forbud efterplanlovens § 14 er en afgørelse, som kanpåklages til Natur- og Miljøklagenævnet, og somskal overholde en række formkrav bl.a. om varslingog begrundelse.

6.1 LandzoneadministrationOpstilling af vindmøller i landzone kræver land-zonetilladelse jf. § 35, stk. 1 i planloven, medmindreopstillingen sker på baggrund af en bonuslokalplan(se afsnit 5.3 om vilkår for bonuslokalplan).For at der kan gives landzonetilladelse til opstillingaf vindmøller, skal et område, hvor der ønskes vind-møller, være udpeget til vindmøller i kommune-planens rammer for lokalplanlægning, medmin-dre der er tale om husstandsmøller, der opføresi tilknytning til eksisterende bygningsanlæg.Bestemmelsen er en bindende forskrift for kom-munalbestyrelsens administration af ansøgningerom tilladelse til opstilling af vindmøller. Kommu-nalbestyrelsen skal derfor meddele afslag på enansøgning, hvis betingelserne i bestemmelsen ikkeer opfyldt, og der ikke foreligger en særlig begrun-delse for at meddele en tilladelse uden en forudgå-ende planlægning.Behandlingen af ansøgninger om landzonetilladel-se til opstilling af vindmøller, hvad enten der er taleom husstandsmøller eller større møller, bør tagestørst muligt hensyn til nabobeboelser og til deøvrige interesser i tilknytning til anvendelsen af detåbne land, herunder natur, landskab, kulturhistori-ske værdier og jordbruget. Endvidere bør møllersforhold til andre tekniske anlæg i det åbne landvurderes.Det forudsættes, at naboer orienteres om ansøg-ninger om landzonetilladelser efter planlovens §35, stk. 4, også hvor der er gennemført en forudgå-ende planlægning.I en landzonetilladelse til vindmøller bør der blandtandet stilles vilkår om, at møllen inkl. fundamenterfjernes uden udgifter for det offentlige, når den

har været ude af drift i 1 år. Erstattes en landzone-tilladelse af en lokalplan med bonusvirkning, børlokalplanen indeholde tilsvarende vilkår.Landzonetilladelse til opstilling af VVM-pligtige ellerlokalplanpligtige vindmøller kan først meddeles,når de nødvendige retningslinjer i kommune-planen er vedtaget endeligt, og lokalplanen eroffentligt bekendtgjort, jf. planlovens § 35, stk. 2.Det anbefales, at kommunen i forbindelse medbehandling af ansøgninger om landzonetilladelsetil nye boliger eller anden støjfølsom arealanven-delse inden for et støjkonsekvensområde omkringvindmølleområder, at kommunalbestyrelsen ideres afgørelse også tager hensyn til kommunensplanlægning for vindmøller herunder udnyttelse afvindenergien.Behandling af landzonesager er beskrevet i Miljø-ministeriets ”Vejledning om landzoneadministra-tion Planlovens §§ 34-38”.6.2 HusstandsmøllerVindmøller med en totalhøjde på op til 25 meterer defineret som husstandsmøller. Hvis hus-standsmøller placeres i umiddelbar tilknytning tileksisterende bebyggelse, kan de opstilles udenforudgående planlægning og alene på baggrundaf en landzonetilladelse.”Umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggel-se” betyder, efter hidtidig praksis, at en husstands-mølle opføres inden for ca. 20 meter fra eksiste-rende bygningsanlæg. Det er dog ikke afstandenalene, der afgør, hvorvidt en bygning vurderesat opfylde de rette betingelser. Det beror på ensamlet vurdering, om vindmøllen, sammen medejendommens bebyggelse, kan opfattes som en

samlet enhed i landskabet (jf. Miljøministerens svarpå spørgsmål nr. 33 (alm. del), Folketingets Miljø- ogPlanlægningsudvalg den 25. november 2011, NMK-31-00344). I en afgørelse har Natur- og Miljøklage-nævnet efter en samlet vurdering ikke fundet, atden ansøgte placering af en husstandsmølle ca. 31meter fra nærmeste bygning i et åbent, kystnærtlandskab kunne tillades (NMK-31-00717).En kommunalbestyrelse kan ikke med retnings-linjer i kommuneplanen indføre forbudszoner foropstilling af husstandsmøller. En ansøgning omlandzonetilladelse til opstilling af en husstands-mølle vil altid skulle vurderes på baggrund af dekonkrete forhold i forhold til landzonebestemmel-serne (NMK-31-00505).Husstandsmøller er undtaget fra det generelle kravom, at vindmøller skal opstilles i et let opfatteligtgeometrisk mønster, samt undtaget fra afstands-kravet om fire gange møllehøjden til nærmestebolig. Dette skyldes, at husstandsmøller, på grundaf deres højde, ikke påvirker omgivelserne påsamme måde som større vindmøller. Endvidere erhusstandsmøller undtaget fra bekendtgørelsensredegørelseskrav i forbindelse med planlægningfor vindmøller nærmere 28 gange møllehøjden fraandre vindmøllegrupper.Kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på,at landzonetilladelsen kan betinges ved at fastsæt-te vilkår for tilladelse. Der kan, eksempelvis fastsæt-tes vilkår om udseende, tårnets udformning, farvepå vinger, belysning, omdrejningsretning, begrun-det i bevarings-, nabo- eller landskabshensyn.Kommunalbestyrelsen kan derimod ikke stille kravtil husstandsmøllernes udseende ud fra et tekniskhensyn. Disse hensyn skal varetages af godkendel-sesordningen. Kommunalbestyrelsen tinglyserbetingelser af varig interesse på ejendommen påejerens bekostning jf. planlovens § 55. Der kan bl.a.stilles vilkår om, at vindmøller skal nedtages senest1 år efter endt brug.

brugerinteresser inden for arealanvendelse, fxDanmarks Naturfredningsforening, kan ogsåpåklage kommunalbestyrelsens afgørelse. Alleklager sendes til kommunen, der videresenderklagen og sagens materiale til Natur- og Miljøklage-nævnet.Såfremt vindmøllen er lokalplanpligtig, kan der ikkegives landzonetilladelse før den fornødne lokalplaner offentligt bekendtgjort. Det gælder fx, hvis vind-møllen er en del af et større byggeri i landzonen.Ansøgning om landzonetilladelse til opstilling afen husstandsmølle inden for et område, hvor enkommune har kommuneplanlagt eksempelvis etkommende vindmølleprojekt, må forventes at fåafslag, da ejendomme, der er omfattet af et forslag,ikke må udnyttes på en måde, der skaber risiko foren foregribelse af den endelige plans indhold(jf. NMK-31-00500).Ved etablering af vindmøller, der er omfattet afVVM-reglerne, må der tidligst gives landzone-tilladelse, når kommunen har truffet afgørelse om”ikke VVM-pligt”.I landzonen vil der dog sjældent blive tale omVVM-pligt med krav om kommuneplantillæg ogVVM-tilladelse for enkeltstående husstandsmøller,fordi der oftest er tale om mindre møller i umid-delbar tilknytning til eksisterende bebyggelse ilandzone. Et projekt med husstandsmøller kanimidlertid være VVM-pligtigt på grund af antalletaf møller, eller hvis møllernes placering antagesat kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.En væsentlig miljøpåvirkning kan fx være, hvisnabobeboelse påføres skyggekast i mere end deanbefalede 10 timer om året. Støj fra vindmøller vilindgå i en eventuel VVM-redegørelse, men vil værereguleret af Miljøministeriets bekendtgørelse omstøj fra vindmøller.I boligområder i byzone eller i sommerhusområ-der vil en husstandsmølle ofte være VVM-pligtigpå grund af støj og skyggekast og forudsættekommuneplantillæg med VVM-redegørelse ogVVM-tilladelse.Mini- og mikromøller som enkeltstående møllerer efter Naturstyrelsens opfattelse ikke omfattet afplanlovens VVM-regler.Læs mere om VVM-reglerne på Naturstyrelsenshjemmeside: www.naturstyrelsen.dk

Som for øvrige landzonetilladelser forudsættesdet, at naboer orienteres skriftligt om ansøgningerom landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk.4. En landzonetilladelse skal offentliggøres medoplysning om klagemulighed til Natur- og Miljø-klagenævnet. Afgørelsen kan påklages af enhvermed retlig interesse i sagens udfald fx grundejerenog naboer. Landsdækkende foreninger og organi-sationer, der som hovedformål har beskyttelseaf natur og miljø eller varetagelse af væsentlige

Fritstående husstandsmøllerDer kan ikke gives landzonetilladelse til husstands-møller, som opstilles uden tilknytning til eksisteren-de bebyggelse, med mindre kommunalbestyrelsenhar vedtaget kommuneplanretningslinjer ogrammer for lokalplanlægningen, der udpegeret område til opstilling af vindmøller, eller der erudarbejdet en lokalplan. Kommunalbestyrelsen vilderfor altid skulle foretage en konkret vurdering afønsket af, hvorvidt opførelse af husstandsmølleruden tilknytning til eksisterende bebyggelse er ioverensstemmelse med kommuneplanen.Kommunalbestyrelsen vil blandt andet skulleinddrage hensynet til den kommunale planlæg-ning, naboer og den landskabelige påvirkning afplaceringen.Kommuneplanens retningslinjer kan præcisere,hvilke beskyttelsesinteresser og hensyn kommu-nalbestyrelsen ønsker varetaget for opstilling afmindre vindmøller i de enkelte områder, for dervedat kunne give potentielle ansøgere en indikation af,hvorvidt en ansøgning vil kunne forventes at bliveimødekommet.

KystnærhedszonenLandzonetilladelse til opstilling af husstandsmølleri kystnærhedszonen må kun meddeles, hvis detansøgte har helt underordnet betydning i forholdtil de nationale planlægningsinteresser i kyst-områderne, jf. planlovens § 35, stk. 3.6.3 Vindmøller i byzonePlanlægning af vindmøller i byzone er omfattet afde samme krav som for planlægning af vind-møller, der opstilles i landzone, nemlig at krav tilstøj, afstand til nabobeboelser etc. skal overholdes.Men særligt i relation til overvejelser om mølleri byzone kan der fx være tale om at undersøgekonkrete muligheder for opstilling af vindmøller ierhvervsområder o. lign.

Som for planlægning af andre typer vindmøllerkan kommunalbestyrelsen ikke generelt vedtageen politik imod små vindmøller eller mod vissetyper af møller. Kommunalbestyrelsens planlæg-ning må bero på en konkret vurdering af, om derkan opstilles vindmøller i det enkelte område,(jf. afsnit 4.3 om kommuneplanlægning for vind-møller). En generel politik imod små vindmøller i enkommune er således ikke tilstrækkeligt til at giveafslag på en ansøgning om landzonetilladelse.

Vindmøller placeret i et erhvervsområde skaloverholde grænseværdierne defineret i bekendt-gørelse om støj fra vindmøller. Erhvervsområder eri sig selv ikke defineret som en støjfølsom areal-anvendelse, hvormed vindmøllen ingen støjkravhar overfor selve erhvervsområdet. Såfremt envindmølle er opstillet på en virksomhed, hvorstøjen fra virksomheden er reguleret i en miljø-godkendelse eller et påbud, vil der normalt værefastsat støjgrænser for den samlede virksomhedbortset fra vindmøllen, fordi vindmøllens støjreguleres selvstændigt gennem bekendtgørelseom støj fra vindmøller. Ønskes det, at den samledestøj fra virksomheden inklusive vindmøllestøjenikke skal belaste omgivelserne mere, end hvis deralene havde været tale om virksomhedsstøj, kandette opnås ved fx at fastlægge en støjgrænsefor virksomheden bortset fra vindmøllen, somer skærpet med 3 dB i forhold til Miljøstyrelsensvejledende grænseværdier for virksomheder, jf.Miljøstyrelsens vejledning 5/1984.Kommunalbestyrelsen tager stilling til et vind-mølleprojekt i byzone og i sommerhusområder iforbindelse med anmeldelsen efter VVM-reglerne.Anmeldelsen kan ske samtidig med ansøgningen iforbindelse anmeldelse efter BR-10.Husstands- og minimøller i byzone ellersommerhusområderKommunalbestyrelsen kan fastsætte bestemmel-ser i kommune- og lokalplaner, som har betydningfor muligheden for at opsætte husstandsmøller,mini-møller eller mikro-møller.KommuneplanenI kommuneplanens retningslinjer kan der værebestemmelser, som muliggør opstilling af små-møller inden for byzonen.En kommunalbestyrelse kan med henvisning tilplanlovens § 12, stk. 3 forhindre, at der opstillessmåmøller i byzone og sommerhusområder, hvisdet er i strid med kommuneplanens rammedel.Det er en forudsætning, at kommuneplanensrammebestemmelser er så klare og præcise, at derikke er tvivl om, at placering af en husstandsmølle,mini-mølle eller mikro-mølle vil være i strid medrammebestemmelserne.Natur- og Miljøklagenævnet har i en sag, hvor enansøger har ønsket opsætning af en minivindmøllei et kommuneplanlagt område til anvendelse tilboligformål, ikke fundet, at en minivindmølle, der er

udarbejdet til opsætning på et almindeligt beboel-seshus, var i klar modstrid med boliganvendelsen.Nævnet fandt i den pågældende sag, at opsætningaf en minivindmølle var umiddelbart tilladt efterplanloven. Nævnet lagde blandt andet til grund,at opsætning af en vindmølle indgik som enintegreret del af bebyggelsen og i øvrigt opfyldtede bebyggelsesregulerende bestemmelser efterrammerne. Nævnet vurderede, at opsætningen afminimøllen ikke kunne forhindres med et forbud imedfør af planlovens § 12, stk. 3, da det ikke direktefremgik af de pågældende rammebestemmelser,at opsætning af minivindmøller er forbudt. (Afgø-relse af 24. maj 2006 j.nr. 03-33/350-0184 og NKO388, juli 2006).Er et område, hvor minimøller påtænkes opstillet,udlagt til offentligt formål i kommuneplanen, elleromfattet af en gældende byplanvedtægt ellerlokalplan kan etablering af småmøller i byzone ikkeforhindres ved henvisning til planlovens § 12, stk. 3om kommuneplanens rammebestemmelser.

Meddelelse af dispensation efter planlovens§§ 19-20, hvor kommunalbestyrelsen kan dispen-sere fra bestemmelser i en lokalplan, forudsætter,at kommunen har orienteret ejere, naboer ogforeninger før afgørelsen træffes, ligesomkommunens afgørelse i givet fald kan påklages tilNatur- og Miljøklagenævnet.Generelle myndighedskrav til mindre vindmøllerUd over planloven indeholder en række andre lovebestemmelser, der har betydning for opstilling afhusstandsmøller. Det gælder bl.a.:1. Bekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2013 omteknisk certificeringsordning for vindmøller2. Bygningsreglement – BR 103. Bekendtgørelse nr. 1284 af 15. december 2011om støj fra vindmøller4. Naturbeskyttelsesloven – LBK nr. 933 af24/09/2009 med senere ændringerTeknisk certificeringKlima- Energi- og Bygningsministeriets bekendt-gørelse nr 73 af 25. januar 2013 om tekniskcertificeringsordning for vindmøller indeholderkrav til teknisk certificering af vindmøller.Det er Energistyrelsens Godkendelsessekretariat,der administrerer Den tekniske certificerings-ordning for vindmøller. Læs mere på Energi-styrelsens hjemmeside - www.ens.dk og påGodkendelsessekretariatets hjemmesidewww.vindmoellegodkendelse.dk.Byggelov – BR10Efter Bygningsreglementet af 29.8.2011 skal vind-møller anmeldes til kommunen inden opstilling jf.BR-10, kap.1.5, stk. 1 nr. 6. Ved vindmøller skal anmel-delsen ud over oplysningerne om det arbejde, derskal udføres, vedlægges nødvendige tilladelserefter anden lovgivning. Det gælder bl.a. tekniskgodkendelse, landzonetilladelse, VVM-tilladelseeller screeningsafgørelse (i tilfælde af at anlæggetikke er VVM pligtigt), dokumentation for at støjkravoverholdes samt eventuel tilladelse efter naturbe-skyttelsesloven eller anden lovgivning.Ved anmeldelsen skal kommunalbestyrelsenundersøge, om byggearbejdet er i strid med andenlovgivning. Kommunalbestyrelsens pligt omfatteral anden lovgivning, der er relevant i forbindelsemed byggesagsbehandlingen. Denne pligt påhvilerkommunalbestyrelsen i kraft af dens egenskabaf offentlig forvaltningsmyndighed. I Bygnings-

I de tilfælde, hvor et byggeønske mv. er i strid medkommuneplanen, men er i overensstemmelse meden gældende lokalplan eller byplanvedtægt, måkommunalbestyrelsen vurdere, om pligten til atvirke for kommuneplanens gennemførelse gør detnødvendigt at forhindre den pågældende disposi-tion med et forbud efter § 14. Forbuddet kan højstnedlægges for et år, og forbuddet skal følges op afudarbejdelse af forslag til lokalplan.Ved lovbundne forvaltningsakter, fx en bygge-ansøgning, der hverken forudsætter lokalplan,landzonetilladelse eller dispensation fra andenlovgivning, der administreres af kommunen, måkommunalbestyrelsen derfor enten meddele denansøgte tilladelse eller nedlægge forbud efter§ 14 med pligt til efterfølgende udarbejdelse aflokalplan.Læs mere i Miljøministeriets ”Vejledning omkommuneplanlægning” side 92-93 og Natur- ogMiljøklagenævets NKO 60 1/1995.LokalplanerI lokalplaner kan der være bestemmelser, derangiver nærmere placering af eller forbydernærmere bestemte tekniske anlæg, antenner oglignende. Kommunalbestyrelsen må i den forbin-delse vurdere, om man er indstillet på at meddeledispensation i den konkrete sag i den udstrækning,kommunen er berettiget hertil.

Alle nabobeboelser, der kan forventes at modtageskyggekast, og alle vindmøller, der kan forventes atbidrage til skyggekastet omkring de projekteredevindmøller, bør inddrages i beregningerne. Udvæl-gelse af relevante nabobeboelser og vindmøllerforetages på følgende måde:Relevante nabobeboelser: På baggrund af deangivne basisforudsætninger beregnes et skyg-gekastkort, der angiver isolinjen for 0 timerskyggekast pr. år (reel skyggetid). 0 timer-isolinjenmarkerer grænsen til de arealer, hvor skyggen ikkeforekommer. Alle nabobeboelser, der ligger indenfor 0 timer-isolinjen samt beboelser uden for 0timer-isolinjen i en afstand mindre end 15 meter frabeboelsen, inkluderes i de videre analyser.Relevante vindmøller: Alle eksisterende vindmøllerindenfor en afstand af 28 gange totalhøjden fra denye vindmøller inddrages i beregningerne.Beregningen opdeles herefter i 2 faser; enscreening og en specifik beregning.

Specifik beregning af skyggekastI de tilfælde, hvor 15 m x 15 m fladen ved screenin-gen beregnes til at have mere end 10 timers reelskyggetid pr. år, skal der for den aktuelle nabobe-boelse også beregnes skyggekast for selvebeboelsen og faktisk udendørs opholdsareal. Idisse beregninger indgår konkrete informationerom beboelsens vinduer, opholdsarealets størrelsemm.Modelforudsætninger1) Der anvendes en veldokumenteret ogalmindelig anerkendt algoritme til beregning afsolens højde og azimuth på et givent sted,dato og tidspunkt.2) Der anvendes topografisk information omterrænets højdeforhold med en ækvidistancepå 5 meter eller mindre.3) Der foretages en synlighedsberegning, såledesat reduktion af skyggekastet på grund afterrænforhold inddrages.4) Synlighedsberegningen foretages i enbetragterhøjde på 1,5 m over terræn og meden horisontal opløsning på minimum 10 m.5) Forhindringer såsom skove, bygninger oglignende bør ikke inddrages i beregningerne.6) For solhøjder mindre en 3 grader overhorisonten beregnes intet skyggekast.7) Skyggekastet beregnes med en tidsligopløsning på minimum 1 minut.8) Skyggekastet beregnes ud i en afstandsvarende til at vingen ved passage af solskivendækker minimum 20 % af denne. I praksissvarer det til, at nabobeboelser inden for enafstand af ca. 2000 m fra en given vindmølleinddrages i skyggekastberegningen.

Beregningsforudsætninger9) Alle vindmøller, der kan bidrage til skygge-kastbelastningen ved en relevant nabo-beboelse, inddrages i beregningen af skyggekast.10) Vindmøllerne angives med koordinater meden præcision svarende til kravet til en støj-beregning (jvf. bekendtgørelse nr. 1284 af 15.december 2011).11) Vindmøllernes navhøjde og rotordiameterangives.12) Nabobeboelserne angives med koordinatermed en præcision svarende til kravet til enstøjberegning.13) Til beregning for specifikke vinduer anvendeskonkrete positioner, dimensioner og hældning.Kun vinduer, som peger mod vindmøllerneinddrages, og de betragtes som værendedrivhuse.

14) Til beregning for udendørsopholdsarealeranvendes et horisontalt plan på 15 m x 15 mhævet 1 meter over terræn. Centrum af detteareal placeres i samme position somberegningspunktet for normal støj (jvf.bekendtgørelse nr. 1284 af 15. december 2011).Beregningsforudsætninger vedr. reel skyggetid15) Der beregnes reel skyggetid med envejledende grænseværdi på 10 timer/år.16) Til angivelse af vindretningsfordeling og antaldriftstimer anvendes input fra en konkret,retvisende produktionsberegning for deanvendte vindmøller.17) Til angivelse af antal solskinstimer anvendesDMI landsstatistik for årene 2001-10(tabel 1). Såfremt DMI senere måtte lave en nylandsstatistik for en periode på minimum 10 årkan denne anvendes.

Inden der ansøges om landzonetilladelse tilopstilling af en husstandsmølle, er der er ofte endialog med den kommunale forvaltning omforventede bemærkninger til den ønskede place-ringsmulighed.a. Tilladelsesproces for landzoneAnsøgning om landzonetilladelse, anmeldelse ihenhold til VVM-reglerne og eventuel ansøgningom tilladelse efter anden lovgivning fx naturbeskyt-telsesloven indsendes med oplysninger om ønsketplacering, møllehøjde, type mv. og dokumentationfor teknisk godkendelse til kommunen og støjrap-port. Der kan med fordel også vedlægges illustra-tioner af forholdene til naboer og et udfyldt skematil brug for VVM-screeningen.Hvis kommunalbestyrelsen umiddelbart vurderer,at der ikke kan gives landzonetilladelse til detansøgte, meddeles der afslag i henhold til plan-lovens § 35 med klagevejledning, og der foretagesikke yderligere sagsbehandling.

Er projektet ikke VVM-pligtigt, men lokalplan-pligtigt igangsættes udarbejdelsen af lokalplanen.Samtidig vurderes forholdet til anden lovgivning fxnaturbeskyttelsesloven.Er afgrænsning i kommuneplanen nødvendig pgaat der ikke er tale om umiddelbar tilknytning tileksisterende bebyggelse sættes kommuneplan-processen i gang.Eventuelle andre myndigheder vurderer ogbehandler evt. tilladelser i forhold til anden lovgiv-ning fx dispensation fra strandbeskyttelseslinjen inaturbeskyttelsesloven.Er projektet hverken VVM-pligtigt eller lokalplan-pligtigt vurderes projektet i forhold til planlovenslandzoneregler, og der træffes afgørelse om land-zonetilladelse, tilladelse på vilkår eller afslag.Kommunalbestyrelsen vurderer og behandlersamtidig evt. tilladelser i forhold til anden lovgiv-ning fx naturbeskyttelsesloven.Screeningsafgørelsen, landzonetilladelsen og evt.andre afgørelser offentliggøres efter reglerne ilovgivningen. Varige betingelser tinglyses.Landzonetilladelsen kan ikke udnyttes før klage-fristens udløb. Rettidig klage har opsættendevirkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnetbestemmer andet.Vindmøllen anmeldes efter bekendtgørelse omstøj fra vindmøller og byggeloven. Der er ikketale om, at anmelderen skal indsende de sammeoplysninger flere gange, men kommunens frist på4 uger efter bekendtgørelse om støj fra vindmøllertil at gøre indsigelse mod, at vindmøllen etableres

eller ændres løber først fra det tidspunkt, hvorbåde det nødvendige plangrundlag og en eventuellandzonetilladelse og VVM-tilladelse foreligger.Hvis disse betingelser ikke opfyldes samtidig, løberfristen fra det tidspunkt, hvor den senestebetingelse er opfyldt. Kommunalbestyrelsenvurderer om bekendtgørelsens støjkrav over-holdes. Kommunalbestyrelsen har frist på 2 uger ihenhold til byggelovgivningen. Alle de nødvendigetilladelser efter lovgivningen skal foreligge, indenmøllerne kan etableres.b. Tilladelsesproces for husstandsmølleri byzoneAnmeldelse i henhold til VVM-reglerne og eventueltilladelse efter anden lovgivning fx naturbeskyt-telsesloven indsendes med oplysninger om ønsketplacering, møllehøjde, type mv. og dokumentationfor teknisk godkendelse til kommunen.Kommunalbestyrelsen screener projektet efterVVM-bekendtgørelses regler og vurderer spørgs-målet om VVM-pligt og lokalplanpligt. I tilfældeaf VVM-pligt meddeles dette til bygherren medklagevejledning.

Eventuelle andre myndigheder vurderer ogbehandler evt. tilladelser i forhold til andenlovgivningKommunalbestyrelsen vurderer i forhold tilgældende planer og behandler evt. tilladelser iforhold til anden lovgivning fx naturbeskyttelses-loven. Evt afgørelse efter planloven i form afdispensation fra lokalplan efter planlovens § 19 og20, forbud efter § 12, stk. 3 eller forbud § 14.Planlovens procedureregler følges.Screeningsafgørelsen, afgørelser efter planlovenog evt. afgørelse efter anden lovgivning offentlig-gøres. Varige betingelser tinglyses.Eventuelle tilladelser kan ikke udnyttes før klage-fristens udløb.Vindmøllen anmeldes efter bekendtgørelse omstøj fra vindmøller og byggeloven. Der er ikketale om, at anmelderen skal indsende de sammeoplysninger flere gange, men kommunens frist på4 uger efter bekendtgørelse om støj fra vindmøllertil at gøre indsigelse mod, at vindmøllen etablereseller ændres løber først fra det tidspunkt, hvornødvendige plangrundlag og eventuel VVM-tilladelse foreligger. Hvis disse betingelser ikkeopfyldes samtidig, løber fristen fra det tidspunkt,hvor den seneste betingelse er opfyldt. Kommu-nalbestyrelsen vurderer om bekendtgørelsensstøjkrav overholdes. Kommunalbestyrelsen harfrist på 2 uger i henhold til byggelovgivningen. Allede nødvendige tilladelser efter lovgivningen skalforeligge, inden møllerne kan etableres.

Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 933 af24. september 2009 om naturbeskyttelse(Naturbeskyttelsesloven)Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj2007 om udpegning og administration af interna-tionale naturbeskyttelsesområder samt beskyt-telse af visse arter (habitatbekendtgørelsen)Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterslovbekendtgørelse nr. 578 af 6. juni 2011 omregistrering af ledningsejere (LER-loven)BL 3-11 – Bestemmelser om luftfartsafmærkning afvindmøller, Trafikstyrelsen, marts 2013Bestemmelse for civilluftfart BL 3-10

Klima-, Energi- og Bygningsministeriets lovbekendt-gørelse nr. 1074 af 8. november 2011 om fremme afvedvarende energi (VE-loven).Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 936 af 24.september 2009 om miljøvurdering af planer ogprogrammer (SMV-loven)Miljøministeriets vejledning nr. 9664 af 18. juni2006 om miljøvurdering af planer og programmer.Justitsministeriets lovbekendtgørelse nr. 988 af9. oktober 2012 af forvaltningslovenMiljøministeriets bekendtgørelse nr. 1510 af 15.december 2010 om visse offentlige og privateanlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lovom planlægning (VVM-bekendtgørelsen)

Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 945 af24. september 2009 om skove (Skovloven)Miljøministeriets cirkulære nr. 132 af 15. juli 1998 omregionplanlægning og landzonead-ministrationfor lavbundsarealer, der er potentielt egnede somvådområderKirkeministeriets bekendtgørelse nr. 1238 af22. oktober 2007 om folkekirkens kirkebygningerog kirkegårdeKulturministeriets lovbekendtgørelse nr. 1505 af14. december 2006 af museumsloven (museums-loven)Klima-, Energi- og Bygningsministeriets lovbekendt-gørelse nr. 1185 af 14. oktober 2010 af byggeloven(byggeloven)

Afgørelser, orienteringsskrivelser ogvejledningsnotaterAfgørelse i sagen om opstilling af vindmøller indenfor strandbeskyttelseslinjen Ærø Kommune, SagNMK-500-00051, Natur- og Miljøklagenævnet, juli2011Afgørelse i sag om opstilling af vindmøller i MorsøKommune, Sag NMK-61-00011, Natur- og Miljøkla-genævnet, september 2011.NoMO nr. 106 – Miljøvurdering af vindmølleplanutilstrækkelig, Natur- og Miljøklagenævnet, 2013.NKO nr. 166 – Landzonetilladelse til opstilling afvindmøller – ”ens i størrelse, udseende og rotati-onsretning”, Naturklagenævnet, 1998.Publikationer, vejledninger m.v.Store vindmøller i det åbne land – en vurdering afde landskabelige konsekvenser. Skov- og Natursty-relsen, januar 2007.Rapport fra regeringens planlægningsudvalg forvindmøller på land, Skov- og Naturstyrelsen 2007.Rapport om fremtidens planlægning for vindmøllerpå land, Naturstyrelsen 2012Potentielle testpladser til prototypemøller fremmod 2020, Miljøministeriet m.fl., april 2011Potentielle testpladser til serie 0-møller frem mod2020, Naturstyrelsen, november 2011.Videre handling for identificerede arealer til proto-typemøller, 2011.Godkendelse af vindmøller med et rotorareal på40 m2 og derunder og med en eleffekt på maksi-malt 25 kW. Statisk test af vindmøller med vertikalaksel koncept. Supplement til afsnit 2.2. Risø DTU,oktober 2009.Vejledning om kommuneplanlægning, By- ogLandskabsstyrelsen, 2008.Vejledning om Lokalplanlægning, Indhold, tilveje-bringelse og retsvirkning. By- og Landskabsstyrel-sen, 2009.Vejledning nr. 5 / 1984: Ekstern støj fra virksom-heder. Miljøstyrelsen, november 1984.Vejledning om støj fra vindmøller,Vejledning om landskabet i kommuneplanlægnin-gen, Miljøministeriet, 2007.Vejledning til habitatbekendtgørelsen, Naturstyrel-sen, juni 2011”Forvaltningsplan for flagermus – Beskyttelse ogforvaltning af de 17 danske flagermusarter og de-res levesteder”:www.naturstyrelsen.dk/Udgivelser/Aarstal/2013/forvaltningsplan_flagermug.htm

ØvrigeAftale om et nationalt testcenter for store vind-møller i Østerild som en del af en helhedsløsningfor placering af testmøller frem mod 2020, mellemRegeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkepartiog Socialistisk Folkeparti, maj 2010Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkepartiom Grøn Vækst 2.0, mellem Regeringen og DanskFolkeparti, april 2009.Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændretarealanvendelse i Områder med Særlige Drikke-vandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande,Naturstyrelsen, oktober 2012.