Forslag

tilLov om offentlig adgang til miljøoplysninger1)Kapitel 1Lovens formål og anvendelsesområde

§ 1.

Loven har til formål at sikre adgang til og formidling af miljøoplysninger. Med loven tilsigtesherunder åbenhed med henblik på navnlig at understøtte1) informations- og ytringsfriheden,2) borgernes deltagelse i demokratiet,3) offentlighedens kontrol med den offentlige forvaltning,4) mediernes formidling af miljøoplysninger til offentligheden, og5) tilliden til den offentlige forvaltning.Stk. 2.Myndigheder m.v., der er omfattet af loven, skal sikre, at de hensyn, som er nævnt istk. 1, i videst muligt omfang varetages ved valg, etablering og udvikling af nye it-løsninger.

§ 2.

Loven finder anvendelse på al virksomhed, der udøves af myndigheder inden for denoffentlige forvaltning.Stk. 2.Lovens § 40 gælder for domstolene.

§ 3.

Loven finder bortset fra bestemmelserne i §§ 11 og 12 anvendelse på al virksomhed, derudøves af1) selvejende institutioner, foreninger, fonde m.v., der er oprettet ved lov eller i henhold til lov,og2) selvejende institutioner, foreninger, fonde m.v., der er oprettet på privatretligt grundlag, ogsom udøver offentlig virksomhed af mere omfattende karakter og er undergivet intensiv offentligregulering, intensivt offentligt tilsyn og intensiv offentlig kontrol.Stk. 2.Loven finder bortset fra bestemmelserne i §§ 11 og 12 desuden anvendelse på alvirksomhed, der udøves af1) elforsyningsvirksomheder, der producerer, transmitterer eller distribuerer elektricitet vedspænding på 500 V eller derover,2) selskaber, institutioner, foreninger m.v., der driver naturgasforsyningsvirksomhed, og3) kollektive varmeforsyningsanlæg, som er omfattet af varmeforsyningsloven og har enkapacitet på mere end 10 MJ/s.

§ 4.

Loven finder bortset fra bestemmelserne i §§ 11 og 12 anvendelse på al virksomhed, derudøves af selskaber, hvis mere end 75 pct. af ejerandelene tilhører danske offentlige myndigheder.Det gælder dog ikke børsnoterede selskaber og disses datterselskaber.Stk. 2.Vedkommende minister kan efter forhandling med miljøministeren fastsætte regler om, atloven ikke skal finde anvendelse på nærmere angivne selskaber omfattet af stk. 1. I det omfangder er tale om kommunalt eller regionalt ejede selskaber, skal de i 1. pkt. nævnte regler endviderefastsættes efter forhandling med KL og Danske Regioner.

§ 5.

Loven finder bortset fra bestemmelserne i §§ 11 og 12 anvendelse på selskaber,institutioner, personligt ejede virksomheder, foreninger m.v., i det omfang de ved eller i henhold tillov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelser på statens, en regions eller en kommunes vegne.Stk. 2.Vedkommende minister kan efter forhandling med miljøministeren fastsætte regler om, atloven ikke skal finde anvendelse på nærmere angivne selskaber, institutioner, personligt ejedevirksomheder, foreninger m.v. omfattet af stk. 1.Stk. 3.Vedkommende minister kan efter forhandling med miljøministeren fastsætte regler om, atloven helt eller delvis skal finde anvendelse på nærmere angivne selskaber, institutioner,foreninger m.v., såfremt udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige,regionale eller kommunale midler. Vedkommende minister kan herunder fastsætte nærmere reglerom opbevaring m.v. af dokumenter.

§ 6.

Loven finder bortset fra bestemmelserne i §§ 11 og 12 endvidere anvendelse på organer,herunder fysiske og juridiske personer, der ikke er omfattet af §§ 3-5, og som1) ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at udøve offentlige administrativefunktioner, herunder konkrete opgaver, aktiviteter og tjenesteydelser, i forbindelse med miljøet,eller2) har offentligt ansvar for eller udøver offentlige funktioner eller tjenesteydelser i relation tilmiljøet og er underlagt offentligt kontrol.Kapitel 2Aktindsigt m.v.Hovedreglen om retten til aktindsigt i miljøoplysninger

§ 7.

Enhver kan forlange at blive gjort bekendt med miljøoplysninger, jf. § 8.

§ 8.

Retten til aktindsigt omfatter med de i §§ 15-30 nævnte undtagelser, jf. dog § 13,miljøoplysninger, som er i myndighedens m.v. besiddelse eller opbevares for myndigheden m.v.,uanset hvornår miljøoplysningerne er tilvejebragt.Stk. 2.Ved miljøoplysninger forstås i denne lov alle oplysninger i skriftlig form, i billed- ellerlydform, i elektronisk eller i en hvilken som helst anden fysisk form om1) tilstanden i miljøelementer som f.eks. luft og atmosfære, vand, jord, landskaber ognaturområder, herunder vådområder, kyst- og havområder, biologisk mangfoldighed og dennesenkelte bestanddele, herunder genetisk modificerede organismer, og vekselvirkningen mellemdisse elementer,2) faktorer som f.eks. stoffer, energi, støj, stråling eller affald, herunder radioaktivt affald,emissioner, udledninger og andre udslip i miljøet, der påvirker eller kan påvirke demiljøelementer, som er nævnt i nr. 1,3) foranstaltninger, herunder administrative foranstaltninger såsom politikker, lovgivning, planer,programmer, miljøaftaler og aktiviteter, der påvirker eller kan påvirke de enkelte miljøelementereller faktorer, som er nævnt i nr. 1 og 2, samt foranstaltninger og aktiviteter, der har til formål atbeskytte disse miljøelementer,4) rapporter om gennemførelse af miljølovgivningen,5) rentabilitetsberegninger og andre økonomiske analyser og forudsætninger, som er anvendt iforbindelse med de foranstaltninger og aktiviteter, som er nævnt i nr. 3, eller6) menneskers sundheds- og sikkerhedstilstand, herunder, hvor det er relevant, forurening affødekæden, menneskers levevilkår, kulturminder og bygningsværker, i det omfang de påvirkesaf eller kan påvirkes af de enkelte miljøelementers tilstand, som er nævnt i nr. 1, eller via disseelementer af de faktorer eller foranstaltninger, der er nævnt i nr. 2 og 3.

Egenacces

§ 9.

Den, hvis personlige forhold fremgår af miljøoplysningerne, kan med de undtagelser, der ernævnt i §§ 15-25, jf. dog § 13, forlange at blive gjort bekendt med oplysningerne herom. Detgælder dog ikke, i det omfang de hensyn, der er nævnt i §§ 27-29, jf. dog § 13, eller hensynet tilden pågældende selv eller andre med afgørende vægt taler imod.Identifikationskravet

§ 10.

En anmodning om aktindsigt efter §§ 7 og 9 skal1) indeholde de oplysninger, som er nødvendige, for at de miljøoplysninger, der ønskesaktindsigt i, kan identificeres, og2) angive det tema, miljøoplysningerne vedrører.Stk. 2.Hvis en anmodning om aktindsigt efter §§ 7 og 9 ikke opfylder betingelserne i stk. 1, skalmyndigheden m.v. snarest muligt og senest inden 1 måned efter modtagelsen af anmodningenanmode den aktindsigtssøgende om at præcisere anmodningen om aktindsigt og bistå denaktindsigtssøgende hermed.Stk. 3.Behandlingen af en anmodning om aktindsigt efter § 7 kan, uanset at betingelserne istk. 1 er opfyldt, afslås i det omfang1) behandlingen af anmodningen vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, eller2) anmodningen må antages at skulle tjene et retsstridigt formål eller lignende.Ret til sammenstilling af miljøoplysninger i databaser (dataudtræk)

§ 11.

Enhver kan forlange, at en forvaltningsmyndighed foretager og udleverer ensammenstilling af foreliggende miljøoplysninger i myndighedens databaser, hvis sammenstillingenkan foretages ved få og enkle kommandoer. Hvis oplysningerne er omfattet af undtagelserne i§§ 15-30, jf. dog § 13, gælder sammenstillingsretten kun, hvis de hensyn, der er nævnt i dissebestemmelser, kan tilgodeses gennem anonymisering eller lignende, der kan foretages ved få ogenkle kommandoer. Retten til at få foretaget en sammenstilling gælder ikke, hvismiljøoplysningerne allerede er offentliggjort i egnet form eller format.Stk. 2.Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse med hensyn til personoplysninger omfattetaf § 10 i lov om behandling af personoplysninger.Ret til indsigt i databeskrivelsen

§ 12.

Enhver kan med de undtagelser, der er nævnt i §§ 27-29, jf. dog § 13, forlange at få indsigti en beskrivelse af de typer af miljøoplysninger, der indgår i en database, hvilket grundlagmiljøoplysningerne bygger på, samt oplysninger om, hvilke formater en database anvender(databeskrivelse). Denne ret gælder i forhold til databaser, som en forvaltningsmyndighedanvender i forbindelse med konkret sagsbehandling eller i forbindelse med udarbejdelse afoffentliggjorte analyser, beregninger og lignende.Stk. 2.Vedkommende minister kan efter forhandling med finansministeren bestemme, atministerielle departementer og nærmere angivne underliggende styrelser og direktorater skaludfærdige databeskrivelser som omfattet af stk. 1, i det omfang sådanne ikke allerede foreliggerhos myndigheden. Økonomi- og indenrigsministeren kan efter forhandling med vedkommendekommune eller region træffe bestemmelse om, at den centrale forvaltning i kommunen ellerregionen skal udfærdige databeskrivelser som omfattet af stk. 1, i det omfang sådanne ikkeallerede foreligger hos myndigheden.Stk. 3.Forvaltningsmyndighederne skal i forhold til de typer af databaser, der er nævnt i stk. 1,som etableres eller udvikles efter lovens ikrafttræden, sikre sig, at der udarbejdes endatabeskrivelse, med henblik på at der i overensstemmelse med stk. 1 kan meddeles indsigt heri.

Dette gælder dog ikke, hvis udarbejdelsen af en databeskrivelse vil indebære et væsentligtressourceforbrug.Kapitel 3Undtagelser fra retten til aktindsigt i miljøoplysninger m.v.Restriktiv anvendelse af undtagelser fra retten til aktindsigt i miljøoplysninger og afvejningsregel

§ 13.

Ved behandlingen af en anmodning om aktindsigt i miljøoplysninger skal undtagelserne i§§ 15-30 fra retten til aktindsigt altid anvendes restriktivt under hensyntagen til samfundetsinteresse i, at miljøoplysningerne offentliggøres i det konkrete tilfælde. Myndigheden mv. skal i denforbindelse foretage en konkret afvejning af de offentlige interesser, der varetages ved udlevering,over for de interesser, der varetages ved at afslå udlevering.Stk. 2.Stk. 1 finder ikke anvendelse på sager omfattet af § 15, stk. 1, der behandles af politietog anklagemyndigheden.Forholdet til anden lovgivning

§ 14.

Pligten til at meddele miljøoplysninger begrænses ikke af særlige bestemmelser omtavshedspligt i anden lovgivning, medmindre denne lovgivning er forenelig med direktivet omoffentlig adgang til miljøoplysninger.Miljøoplysninger i sager undtaget fra aktindsigt

§ 15.

Retten til aktindsigt omfatter ikke miljøoplysninger i sager inden for strafferetsplejen, jf. dogstk. 2.Stk. 2.Miljøoplysninger i bødeforelæg, som en juridisk person har vedtaget, er omfattet af rettentil aktindsigt efter lovens almindelige regler.Stk. 3.Stk. 2 omfatter ikke miljøoplysninger i bødeforelæg hos politiet elleranklagemyndigheden.

§ 16.

Retten til aktindsigt omfatter ikke miljøoplysninger i sager om lovgivning, herunderbevillingslove, før lovforslag er fremsat for Folketinget.

§ 17.

Retten til aktindsigt omfatter ikke miljøoplysninger i sager om ansættelse ellerforfremmelse i det offentliges tjeneste.Stk. 2.Retten til aktindsigt omfatter bortset fra bestemmelsen i § 9 heller ikke miljøoplysninger iandre sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste, jf. dog stk. 3 og 4.Stk. 3.I sager som nævnt i stk. 2 skal der, i det omfang der er tale om miljøoplysninger, ioverensstemmelse med lovens almindelige regler meddeles indsigt i oplysninger om den ansattesnavn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser. For så vidt angåransatte i chefstillinger, gælder lovens almindelige regler endvidere for oplysninger om disciplinærereaktioner i form af advarsel eller derover, i det omfang der er tale om miljøoplysninger. Det gælderdog kun for et tidsrum af to år efter, at den endelige afgørelse er truffet.Stk. 4.I sager som nævnt i stk. 2 skal der ud over de oplysninger, der er nævnt i stk. 3, ioverensstemmelse med lovens almindelige regler meddeles indsigt i miljøoplysninger i den øversteledelseskontrakt om de overordnede prioriteringer for den pågældende myndighed mv.Stk. 5.Miljøministeren kan bestemme, at retten til aktindsigt i miljøoplysninger i sager, der eromfattet af stk. 2, tillige skal gælde for andre oplysninger end dem, der er nævnt i stk. 3 og 4.Stk. 6.Stk. 1-5 gælder også for institutioner m.v., der i medfør af §§ 3 og 4 er omfattet af loven.

§ 18.

Retten til aktindsigt omfatter ikke miljøoplysninger i sager om førelse af en kalender.

§ 19.

Hvis de hensyn, der varetages med bestemmelserne i §§ 15-18, kun gør sig gældende foren del af miljøoplysningerne i sager omfattet af §§ 15-18, skal der meddeles aktindsigt i de øvrigemiljøoplysninger. Det gælder dog ikke, hvis1) det vil medføre en prisgivelse af det eller de hensyn, der varetages med §§ 15-18, eller2) det resterende indhold i dokumentet ikke har et forståeligt eller sammenhængendemeningsindhold.Stk. 2.Stk. 1 finder ikke anvendelse på sager omfattet af 15, stk. 1, der behandles af eller er hospoliti og anklagemyndigheden.Undtagelse af miljøoplysninger i interne dokumenter

§ 20.

Retten til aktindsigt omfatter ikke miljøoplysninger i interne dokumenter. Som internedokumenter anses1) dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstående og2) dokumenter, der efter § 21, stk. 1, udveksles på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til atantage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand.Stk. 2.Dokumenter omfattet af stk. 1, der afgives til udenforstående, mister deres internekarakter, medmindre afgivelsen sker af retlige grunde, til forskningsmæssigt brug eller af andretilsvarende grunde.Stk. 3.Miljøministeren kan efter forhandling med økonomi- og indenrigsministeren samt KL ogDanske Regioner fastsætte regler om, i hvilket omfang interne dokumenter i kommunernes ogregionernes besiddelse skal være omfattet af retten til aktindsigt i miljøoplysninger, når deforeligger i endelig form.

§ 21.

Retten til aktindsigt omfatter ikke miljøoplysninger i interne dokumenter ogmiljøoplysninger, der udveksles på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at enminister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand, mellem1) Et ministeriums departement og dets underordnede myndigheder.2) Forskellige ministerier.Stk. 2Miljøoplysninger om sagens faktiske grundlag m.v. er efter reglerne i § 24 og § 25omfattet af retten til aktindsigt efter lovens almindelige regler uanset stk. 1.Stk. 3.Selv om det må antages, at en minister har eller vil få behov for embedsværketsrådgivning og bistand i forbindelse med den pågældende sag m.v., gælder stk. 1 ikke1) i sager, hvori der er eller vil blive truffet en konkret afgørelse af en forvaltningsmyndighed,2) i sager om indgåelse af kontraktforhold og3) i forbindelse med et ministeriums udførelse af kontrol- eller tilsynsopgaver.

§ 22.

Retten til aktindsigt omfatter uanset § 20, stk. 1, miljøoplysninger i interne dokumenter,som foreligger i endelig form, når1) dokumenterne alene gengiver indholdet af den endelige beslutning vedrørende en sagsafgørelse,2) dokumenterne alene indeholder en gengivelse af miljøoplysninger, som der har været pligt tilat notere efter offentlighedslovens § 13,3) dokumenterne er selvstændige dokumenter, der er udarbejdet for at tilvejebringebevismæssig eller anden tilsvarende klarhed med hensyn til en sags faktiske omstændigheder,4) dokumenterne indeholder generelle retningslinjer for behandlingen af bestemte sagstypereller5) dokumenterne indeholder en systematiseret gengivelse af praksis på bestemte sagsområder.Undtagelse af miljøoplysninger i andre dokumenter

§ 23.

Retten til aktindsigt omfatter ikke miljøoplysninger, der indgår i:1) Statsrådsprotokoller.

2) Dokumenter, der udarbejdes og udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer iforbindelse med sager om lovgivning eller anden tilsvarende politisk proces.3) Dokumenter, der udveksles, i forbindelse med at en myndighed udfører sekretariatsopgaverfor en anden myndighed.4) Brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag børføres.Stk. 2.Retten til aktindsigt i miljøoplysninger, der indgår i dokumenter omfattet af stk. 1, gælderuanset disse bestemmelser emissionsoplysninger. Dette gælder dog ikke, hvis aktindsigtenvedrører oplysninger, omfattet af § 26, stk. 1, nr. 1, ufærdigt materiale eller materiale underudarbejdelse eller vil have en ugunstig indvirkning på retssagers behandling ved domstolene.Meddelelse af faktiske miljøoplysninger og miljøoplysninger, der indgår i eksterne fagligevurderinger

§ 24.

Retten til aktindsigt i miljøoplysninger omfattet af § 20, § 21, stk. 1, og § 23, stk. 1, omfatteruanset disse bestemmelser miljøoplysninger om en sags faktiske grundlag, i det omfangmiljøoplysningerne er relevante for sagen. Det samme gælder miljøoplysninger i eksterne fagligevurderinger, som findes i dokumenter, der er omfattet af § 20, § 21, stk. 1, og § 23, stk. 1, nr. 1-3.Stk. 2.Stk. 1 gælder ikke i det omfang1) det ikke er muligt at adskille miljøoplysningerne fra de oplysninger, der ikke skal udleveres iforbindelse med aktindsigten,2) de pågældende miljøoplysninger fremgår af andre dokumenter, som udleveres i forbindelsemed aktindsigten, eller3) miljøoplysningerne er offentligt tilgængelige.Meddelelse af miljøoplysninger i interne faglige vurderinger

§ 25.

Retten til aktindsigt i miljøoplysninger omfattet af § 20, § 21, stk. 1, og § 23, stk. 1, nr. 1-3,omfatter uanset disse bestemmelser miljøoplysninger, der indgår i interne faglige vurderinger iendelig form, i det omfang miljøoplysningerne indgår i en sag om et fremsat lovforslag eller enoffentliggjort redegørelse, handlingsplan el.lign.. Det gælder dog ikke miljøoplysninger, der indgår ioplysninger om interne vurderinger, som findes i dokumenter, der er udarbejdet til brug forministerrådgivning.Stk. 2.§ 24, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.Undtagelse af miljøoplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold mv.

§ 26.

Retten til aktindsigt omfatter ikke miljøoplysninger om1) enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold og2) tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign., forså vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerneangår, at anmodningen ikke imødekommes.Stk. 2.Retten til aktindsigt i miljøoplysninger omfattet af stk. 1, nr. 2, gælder uanset dissebestemmelser emissionsoplysninger. Dette gælder dog ikke, hvis aktindsigten vil kunne have enugunstig indvirkning på en persons mulighed for en retfærdig rettergang eller på intellektuelleejendomsrettigheder.Undtagelse af miljøoplysninger af hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar

§ 27.

Retten til aktindsigt i miljøoplysninger kan begrænses, i det omfang det er af væsentligbetydning for statens sikkerhed eller rigets forsvar.

Undtagelse af miljøoplysninger af hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser mv.

§ 28.

Retten til aktindsigt i miljøoplysninger kan af hensyn til rigets udenrigspolitiske interessermv., herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer, begrænses, i det omfangfortrolighed følger af EU-retlige eller folkeretlige forpligtelser el.lign.Stk. 2.Retten til aktindsigt i miljøoplysninger kan herudover begrænses, i det omfang det ernødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser mv., herunderforholdet til andre lande eller internationale organisationer.Undtagelse af visse andre miljøoplysninger

§ 29.

Retten til aktindsigt i miljøoplysninger kan begrænses, i det omfang det er nødvendigt tilbeskyttelse af væsentlige hensyn til:1) Forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lign.. ogbeskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning.2) Gennemførelse af offentlig kontrol, regulerings- eller planlægningsvirksomhed eller afpåtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen.3) Det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentligesforretningsvirksomhed.4) Forskeres og kunstneres originale ideer samt foreløbige forskningsresultater ogmanuskripter.5) Private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter erpåkrævet.Stk. 2.Aktindsigten kan dog kun begrænses efter stk. 1, nr. 2-5, hvis aktindsigten vedrørerufærdigt materiale eller materiale under udarbejdelse eller vil have en ugunstig indvirkning på1) den fortrolige karakter af offentlige myndigheders forhandlinger, hvor en sådan fortrolighedhar hjemmel i lovgivningen,2) offentlige myndigheders mulighed for efterforskning af strafferetlig eller disciplinær art,3) beskyttelsen af forretnings- og fabrikshemmeligheder med henblik på at beskytte en legitimøkonomisk interesse, herunder offentlighedens interesse i at bevare statistisk fortrolighed ogfortrolighed i skatteforhold,4) intellektuelle ejendomsrettigheder,5) beskyttelsen af personoplysninger eller sagsakter vedrørende fysiske personer, hvis denpågældende ikke har givet samtykke til offentliggørelsen heraf,6) andre personers interesse eller beskyttelse, når disse personer har givet de ønskedeoplysninger frivilligt uden at være eller kunne gøres juridisk forpligtiget hertil, medmindre de hargivet deres samtykke til offentliggørelse af oplysningerne, eller7) det miljø, oplysningerne vedrører, som f.eks. sjældne arters levesteder.Stk. 3.Aktindsigt i emissionsoplysninger kan uanset stk. 2 kun begrænses efter stk. 1, nr. 2-5,hvis aktindsigten vedrører oplysninger, omfattet af § 26, stk. 1, nr. 1, ufærdigt materiale ellermateriale under udarbejdelse, eller for så vidt aktindsigten vil kunne have en ugunstig indvirkningpå intellektuelle ejendomsrettigheder.

§ 30.

Hvis de hensyn, der er nævnt i §§ 26-29, kun gør sig gældende for en del afmiljøoplysningerne i et dokument, skal der meddeles aktindsigt i dokumentets øvrigemiljøoplysninger. Det gælder dog ikke, hvis1) det vil medføre en prisgivelse af det eller de hensyn, der er nævnt i §§ 26-29, eller2) det resterende indhold i dokumentet ikke har et forståeligt eller sammenhængendemeningsindhold.

Kapitel 4Behandlingen og afgørelsen af anmodningen om aktindsigt mv.Behandlingen af anmodninger om aktindsigt m.v.

§ 31.

.Sager om aktindsigt i miljøoplysninger afgøres af den myndighed m.v., der harmiljøoplysningerne i sin besiddelse, eller på hvis vegne miljøoplysningerne opbevares formyndigheden m.v.Stk. 2.Vedkommende myndighed mv. afgør hurtigst muligt og under hensyntagen til en eventueltidsfrist anført af den aktindsigtssøgende, om en anmodning om aktindsigt i miljøoplysninger kanimødekommes.Stk. 3.Hvis en anmodning om aktindsigt i miljøoplysninger ikke er fremsat over for rettemyndighed m.v., skal den aktindsigtssøgende hurtigst muligt underrettes om, hvem der er rettemyndighed m.v., eller anmodningen skal videresendes til myndigheden m.v. og denaktindsigtssøgende underrettes herom.Stk. 4.En anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage eftermodtagelsen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvisikke er muligt. Den, der har anmodet om aktindsigt, skal i givet fald underrettes om grunden tilfristoverskridelsen og om, hvornår anmodningen kan forventes færdigbehandlet. En anmodningom aktindsigt skal dog afgøres senest 1 måned efter modtagelsen eller, hvis anmodningensomfang og kompleksitet er af en sådan art, at fristen på 1 måned ikke kan overholdes, senest 2måneder efter modtagelsen. I givet fald skal den aktindsigtssøgende inden udløbet af fristen på 1måned underrettes om grunden til fristoverskridelsen.Stk. 5.Stk. 2 og 3, samt stk. 4, 1. og 2. pkt.. , finder tilsvarende anvendelse for behandlingen afanmodninger om sammenstilling af miljøoplysninger, jf. § 11. For behandlingen af anmodninger omindsigt i databeskrivelser, jf. § 12, finder stk. 2-4 tilsvarende anvendelse.Stk. 6.Myndigheder m.v. skal stille miljøoplysninger til rådighed i den form eller i det format, somden aktindsigtssøgende ønsker. Dette gælder dog ikke, hvis miljøoplysningerne allerede eroffentligt tilgængelige i en anden form, som er let tilgængelig for den pågældende, eller der errimelige grunde til at stille oplysningerne til rådighed i en anden form eller i et andet format. Afslagpå at stille oplysninger til rådighed i den form eller det format, som den aktindsigtssøgende ønsker,skal meddeles senest 1 måned efter modtagelsen af anmodningen.Stk. 7.Afslag på anmodninger om aktindsigt i miljøoplysninger, herunder vedrørende ønsketform eller format, afslag på sammenstilling af miljøoplysninger og afslag på aktindsigt idatabeskrivelser skal begrundes og være ledsaget af en klagevejledning, jf. §§ 32 og 33. Afslag,der begrundes med, at materialet er under udarbejdelse, skal oplyse navnet på den myndighedmv., der udarbejder materialet, samt hvornår materialet forventes at foreligge i endelig form. Afslagmeddeles skriftligt, hvis anmodningen er fremsat skriftligt, eller hvis den aktindsigtssøgende ønskerdet.Klage over afgørelser om aktindsigt mv.

§ 32.

Afgørelser om aktindsigt kan påklages særskilt og direkte til den myndighed, der erøverste klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen i øvrigt af den sag, anmodningenom aktindsigt vedrører.Stk. 2.Afslag på anmodning om aktindsigt, der er meddelt af en institution m.v. eller et organomfattet af §§ 3-6, kan, hvis der ikke er nogen anden administrativ klageinstans, påklages til Natur-og Miljøklagenævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet.Stk. 3.Klagen fremsendes til den myndighed m.v., hvis afgørelse der klages over. Myndighedenm.v. skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt senest 7 arbejdsdageefter modtagelsen af klagen videresende sagen og dens dokumenter til klageinstansen.

Stk. 4.Klageinstansen skal inden 20 arbejdsdage efter modtagelsen af en klage over enafgørelse om aktindsigt have færdigbehandlet klagen, medmindre dette på grund af f.eks. sagensomfang eller kompleksitet ikke er muligt. Klageren skal i givet fald underrettes om grunden tilfristoverskridelsen og om, hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge.Stk. 5.Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med klager over afgørelser omsammenstilling af miljøoplysninger, jf. § 11, og om indsigt i databeskrivelser, jf. § 12.

§ 33.

En afgørelse om afslag på aktindsigt, der er truffet af en kommune, en region eller etkommunalt fællesskab i sager, hvor der ikke er nogen administrativ klageinstans, skal væreledsaget af vejledning om muligheden for at indbringe sagen for den kommunale og regionaletilsynsmyndighed og om den fremgangsmåde, der er nævnt i 2. pkt. En henvendelse om atindbringe sagen for den kommunale og regionale tilsynsmyndighed skal rettes til den pågældendekommune eller region mv. i overensstemmelse med ordningen i § 32, stk. 3.Stk. 2.Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med afgørelser om sammenstilling afmiljøoplysninger, jf. § 11, og om indsigt i databeskrivelser, jf. § 12.Klage over sagsbehandlingstiden

§ 34.

Hvis en myndighed m.v. ikke har færdigbehandlet en anmodning om aktindsigt inden 14arbejdsdage efter modtagelsen, kan sagsbehandlingstiden påklages særskilt og direkte til denmyndighed, der er øverste klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen i øvrigt af denpågældende sag.Stk. 2.Hvis myndigheden m.v. er omfattet af §§ 3-6, og der ikke er nogen anden administrativklagemyndighed, kan klage over sagsbehandlingstiden påklages til Natur- og Miljøklagenævnetsom sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet.Stk. 3.Klagen fremsendes til den myndighed mv., hvis sagsbehandlingstid der klages over.Myndigheden skal, hvis den ikke har færdigbehandlet aktindsigtsanmodningen senest 7arbejdsdage efter klagens modtagelse, videresende klagen til klageinstansen med en begrundelsefor sagsbehandlingstiden. Ved forsinkelser uden fyldestgørende grund kan klageinstansenundtagelsesvist træffe afgørelse om aktindsigt.Stk. 4.Klageinstansen skal inden 20 arbejdsdage efter modtagelsen af en klage oversagsbehandlingstiden have færdigbehandlet klagen, medmindre dette på grund af f.eks. sagensomfang eller kompleksitet ikke er muligt. Klageren skal i givet fald underrettes om grunden tilfristoverskridelsen og om, hvornår klagen kan forventes færdigbehandlet.Stk. 5.Hvis en myndighed m.v. ikke har færdigbehandlet en anmodning om sammenstilling afmiljøoplysninger, jf. § 11, eller om indsigt i databeskrivelser, jf. § 12, inden 14 arbejdsdage eftermodtagelsen, kan sagsbehandlingstiden påklages særskilt. I sådanne tilfælde finder stk. 2-4tilsvarende anvendelse.Oplysnings- og underretningspligter

§ 35.

Myndigheder mv. skal, når de anmoder om miljøoplysninger til brug for udarbejdelse afoffentlig statistik eller videnskabelige undersøgelser, og når den, som anmodningen stiles til, ikkeer forpligtet eller kan forpligtes til at give oplysningerne, gøre denne bekendt hermed og medadgangen til at tilkendegive, at oplysningerne ikke bør offentliggøres.

§ 36.

Bliver der fremsat anmodning om aktindsigt i miljøoplysninger i sager som nævnt i § 17,stk. 2, underretter myndigheden den ansatte herom med angivelse af, hvem der har fremsatanmodningen. Når der er truffet afgørelse om aktindsigt, underretter myndigheden den ansatte om,hvilke miljøoplysninger i sagen der er udleveret.

Miljøoplysningers kvalitet

§ 37.

Myndigheder m.v. skal så vidt muligt sikre, at alle miljøoplysninger, der indsamles af ellerfor dem, er ajourførte, nøjagtige og sammenlignelige.Stk. 2.Myndigheder m.v. skal i sager om aktindsigt i miljøoplysninger, der er omfattet af § 8,stk. 2, nr. 2, efter anmodning oplyse det sted, hvis det er til rådighed, hvor oplysninger kan findesom målingsmetoder, herunder fremgangsmåder for analyser, prøveudtagninger og forbehandlingaf prøver, der er anvendt ved tilvejebringelse af oplysningerne, eller henvise til en anvendtstandardprocedure.Aktiv formidling af miljøoplysninger

§ 38.

Myndigheder m.v. skal ordne de miljøoplysninger, som er relevante for deres funktioner,og som de er i besiddelse af, eller som opbevares for dem, på en sådan måde, at de aktivt ogsystematisk kan formidles, herunder navnlig elektronisk, til offentligheden.Stk. 2.Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om formidling af miljøoplysninger,herunder hvilke miljøoplysninger der skal formidles, om opdatering og om elektronisk formidling afmiljøoplysninger.Betaling for miljøoplysninger

§ 39.

Betaling for udlevering af miljøoplysninger som papirkopier og for udlevering af ensammenstilling af oplysninger eller en databeskrivelse, jf. §§ 11 og 12, opkræves efter de afjustitsministeren i henhold til offentlighedsloven fastsatte regler, for så vidt angår sagens parter dogefter de regler, der er fastsat i medfør af forvaltningsloven.Stk. 2.Vedkommende minister kan fastsætte regler om betaling for aktindsigt i miljøoplysninger,der stilles til rådighed i anden form end som papirkopier..Stk. 3.Der kan ikke kræves betaling for adgang til registre eller oversigter over offentligemyndigheder eller miljøoplysninger, som myndigheder eller informationskontorer er i besiddelse af.Udskrifter af domme m.v.

§ 40.

Enhver kan hos retten forlange udskrift af domme, kendelser og andre retsafgørelser icivile retssager om1) aktindsigt i miljøoplysninger i medfør af denne lov,2) offentlig deltagelse i afgørelser vedrørende konkrete aktiviteter med indvirkning på miljøeteller3) foreneligheden med miljølovgivningen af privates eller offentlige myndigheders handlingereller undladelser.Stk. 2.Retsplejelovens § 41 b, stk. 2 og 3, og § 41 e finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.Retsplejelovens § 41 b, stk. 3, nr. 5, og § 41 e, stk. 4, finder dog kun anvendelse påemissionsoplysninger, hvis aktindsigten vil kunne have en ugunstig indvirkning på en personsmulighed for en retfærdig rettergang eller på intellektuelle ejendomsrettigheder.Kapitel 5Ikrafttræden og konsekvensændringer m.v.

§ 41.

Loven træder i kraft den 1. januar 2014.Stk. 2.Lov om aktindsigt i miljøoplysninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 14. juni 2006,ophæves.Stk. 3.Anmodninger om aktindsigt, som er indgivet før lovens ikrafttræden, afgøres efter dennelov.

Stk. 4.Regler, der er udstedt efter § 5, stk. 2, og § 5 b, stk. 2, i lov om aktindsigt imiljøoplysninger, opretholdes, indtil de ophæves af regler udstedt i medfør af denne lov.

§ 42.

I lov nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen ophæves § 42, stk. 4. Stk. 5-10bliver herefter stk. 4-9.

§ 43.

I lov nr. 638 af 12. juni 2013 om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven ophæves §3, stk. 2. Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 44.

I lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, somændret ved § 1 i lov nr. 1518 af 27. december 2009 og § 14 i lov nr. 484 af 11. maj 2010, foretagesfølgende ændring:

1.

I § 14, stk. 2, og § 26, stk. 3, ændres »lov om aktindsigt i miljøoplysninger« til: »lov om offentligadgang til miljøoplysninger«.

§ 45.

I lov nr. 1331 af 19. december 2008 om infrastruktur for geografisk information foretagesfølgende ændring:

1.

I § 6, stk. 1, ændres »lov om aktindsigt i miljøoplysninger« til: »lov om offentlig adgang tilmiljøoplysninger«.

§ 46.

I lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet som ændret ved § 1 i lov nr.1608 af 22. december 2010, foretages følgende ændring:

1.

I § 18, stk. 6, ændres »lov om aktindsigt i miljøoplysninger« til: »lov om offentlig adgang tilmiljøoplysninger«.

§ 47.

Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Formål og baggrunden for lovforslaget1.1. Overvågningsudvalget for miljøoplysningsloven1.2. Offentlighedskommissionen2. Miljøoplysningsdirektivet3. Offentlighedskommissionens lovudkast4. Lovforslagets hovedindhold4.1. Gældende ret4.1.1. Overordnet beskrivelse af miljøoplysningsloven4.1.2. Anvendelsesområde4.1.3. Personkreds og betingelser4.1.4. Miljøoplysninger4.1.5. Undtagelser fra retten til aktindsigt4.1.5.1. Generelt4.1.5.2. Specifikke fravigelser af offentlighedslovens undtagelsesbestemmelser4.1.6. Behandling og afgørelse af anmodninger om aktindsigt4.2. Overvågningsudvalgets anbefalinger4.3. Miljøministeriets overvejelser4.3.1. Det fremtidige samspil mellem offentlighedsloven, forvaltningsloven og miljøoplysningsloven4.3.2. Vurdering af de nye regler i offentlighedsloven i forhold til miljøoplysningsdirektivet4.4 Hovedelementerne i lovforslaget4.4.1. Formålsbestemmelse4.4.1.1. Gældende ret4.4.1.2. Lovforslaget4.4.2. Miljøoplysningslovens organisatoriske anvendelsesområde4.4.2.1. Gældende ret4.4.2.2. Lovforslaget4.4.3. Hovedregel om adgang til aktindsigt4.4.3.1. Gældende ret4.4.3.2. Lovforslaget4.4.4. Egenacces4.4.4.1. Gældende ret4.4.4.2. Lovforslaget4.4.5. Identifikationskravet og åbenlyst urimelig anmodning om aktindsigt.4.4.5.1. Gældende ret4.4.5.2. Lovforslaget4.4.6. Dataudtræk og databeskrivelse og notatpligt4.4.6.1. Gældende ret4.4.6.2. Lovforslaget4.4.7. Restriktiv anvendelse af undtagelser på miljøoplysninger, afvejningsregel og forholdet til anden

1. Formål og baggrunden for lovforslagetLov om aktindsigt i miljøoplysninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 14. juni 2006 med senereændringer, bygger på og henviser i meget vidt omfang til offentlighedslovens og forvaltningslovensregler. Folketinget har den 4. juni 2013 vedtaget en ny lov om offentlighed i forvaltningen (FT 2012-2013, L 144 – Lov nr. 606 af 12. juni 2013), lov om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven(FT 2012-2013, L 145 – Lov nr. 638 af 12. juni 2013) og lov om ændring af forskelligelovbestemmelser om aktindsigt m.v. (FT 2012-2013, L 146 – Lov nr. 639 af 12. juni 2013).Der er derfor behov for omfattende konsekvensændringer i lov om aktindsigt i miljøoplysninger(herefter miljøoplysningsloven).Lovforslaget er i det væsentligste en genfremsættelse af lovforslag om offentlig adgang tilmiljøoplysninger som blev fremsat 3. marts 2011 (L163, FT 2010-2011).Den væsentligste ændring i forhold til det oprindeligt fremsatte lovforslag er bestemmelsen i § 21som er tilpasset i overensstemmelse med § 24 i L144. Om baggrunden for ændringen af § 24 kander henvises til afs. 1.1. i de almindelige bemærkninger til den nye offentlighedslov. Der erherudover foretaget en præcisering af bemærkningerne til lovforslagets § 29, stk. 1, nr. 5 ioverensstemmelse med bemærkningerne til § 33 i den nye offentlighedslov.Der er endelig foretaget mindre lovtekniske og andre tekniske tilpasninger, som f.eks. ajourføringaf nyere domme fra EU-domstolen o.l.Da den gældende lov er vanskelig tilgængelig, er formålet med lovforslaget – udover at sikre denfortsatte parallelitet til offentlighedsloven, hvor dette er muligt i forhold til EU-retten og i øvrigt

hensigtsmæssigt - derfor tillige at tilvejebringe mere tilgængelige og brugervenlige regler omaktindsigt i miljøoplysninger.På denne baggrund er lovforslaget udformet som et forslag til en ny lov i stedet for blot at foreslåændringer gennemført i den gældende miljøoplysningslov.1.1. Overvågningsudvalget for miljøoplysningslovenMiljøministeren nedsatte i 2006 et Overvågningsudvalg vedrørende lov om aktindsigt imiljøoplysninger, der har til opgave løbende at overvåge og indsamle erfaringer med lovensanvendelse i praksis og på baggrund heraf afgive en samlet redegørelse til miljøministeren omresultatet af Overvågningsudvalgets arbejde. Udvalget er således ikke et egentligt »lovudvalg«.Ifølge udvalgets kommissorium kan udvalget fremkomme med forslag til forbedringer afmiljøoplysningsloven, ligesom udvalget skal tilrettelægge sit arbejde på en sådan måde, atresultaterne af arbejdet i Offentlighedskommissionen kan indgå i Overvågningsudvalgets arbejde.Overvågningsudvalget afgav i sommeren 2008 en delrapport til miljøministeren, somsammenfattede de oplysninger om myndigheders og virksomheders/interessenters erfaringer medmiljøoplysningsloven, som udvalget havde indsamlet.Overvågningsudvalget konstaterede, at der tilsyneladende er et generelt stort informationsbehovhos myndigheder og virksomheder samt interessenter i øvrigt vedrørende miljøoplysningsloven ogdens anvendelse. Miljøstyrelsen har efterfølgende kontaktet myndigheder m.v. med henblik på atudbrede kendskabet til loven og til Miljøstyrelsens vejledning til miljøoplysningsloven (vejledningnr. 10564 af 14. juni 2006).Flere af de myndigheder og interessenter, der deltog i undersøgelsen, gav også udtryk for, atmiljøoplysningsloven er svært tilgængelig, bl.a. fordi den i vidt omfang henviser tiloffentlighedslovens, forvaltningslovens og miljøoplysningsdirektivets regler.Overvågningsudvalget blev herudover inddraget i lovforslagsarbejdet forud for fremsættelsen afforslaget til ny miljøoplysning (L 163, FT 2010-11) parallelt med høringen. Der henvises herom tilafsnit 4.2.1.2. OffentlighedskommissionenOffentlighedskommissionen afgav i november 2009 en betænkning nr. 1510/2009 omoffentlighedsloven med et tilhørende lovudkast til en ny offentlighedslov.Offentlighedskommissionen bemærker i betænkningen om offentlighedsloven, kapitel 26, pkt.2.2.2, at miljøoplysningsloven bygger på internationale regler og EU-retlige regler, og atkommissionen på denne baggrund ikke finder at burde foretage en nærmere vurdering af, i hvilketomfang kommissionens udkast til ny offentlighedslov i givet fald vil give anledning til at foretageændringer i miljøoplysningslovens regler om aktindsigt, der i øvrigt i vidt omfang består afhenvisninger til offentlighedslovens og forvaltningslovens regler om henholdsvis offentlighedensadgang til aktindsigt og partsaktindsigt.2. MiljøoplysningsdirektivetMiljøoplysningsdirektivet, som i alt overvejende grad bygger på det nu ophævede Rådets direktiv90/313/EØF om fri adgang til miljøoplysninger, gennemfører Århus-konventionens regler omaktindsigt og formidling af miljøoplysninger i EU-retten, herunder på områder sommyndighedsbegrebet, definition på miljøoplysninger, undtagelsessituationer og afvejningsregel,sagsbehandlingsregler, klageregler samt regler om aktiv formidling af miljøoplysninger.Direktivet er imidlertid ikke kun en ordret implementering af konventionen, men supplerer ogfortolker denne, hvor konventionen er åben herfor. Direktivet er på visse områder juridisk setvanskeligt tilgængeligt og giver anledning til fortolkningstvivl. Det drejer sig bl.a. om direktivetsmyndighedsdefinition og undtagelsesbestemmelser. En endelig afklaring af disse spørgsmålhenhører under EU-domstolen.

Direktivet indeholder i artikel 1 en formålsbestemmelse og i artikel 2 definitioner, hvor bl.a.direktivets myndigheds- og miljøoplysningsbegreb fastlægges. Herudover defineres i artikel 2forskellige andre centrale begreber i direktivet, herunder den personkreds, der kan anmode ommiljøoplysninger.Direktivet fastlægger i artikel 3 bestemmelser, som forpligter de offentlige myndigheder til ioverensstemmelse med direktivets bestemmelser at stille miljøoplysninger til rådighed for enhver,uden at denne skal gøre rede for en interesse heri. Direktivets artikel 3 indeholder endvidere enrække sagsbehandlingsregler, herunder absolutte frister for behandling af anmodningen omaktindsigt.Direktivets artikel 4 indeholder en række undtagelser fra udgangspunktet om, at de offentligemyndigheder skal imødekomme en anmodning om aktindsigt. Artikel 4 indeholder endvidereafvejningsregler, som forpligter myndighederne m.v. til i hver enkelt sag om aktindsigt imiljøoplysninger at anvende undtagelsesreglerne restriktivt og afveje de interesser, der taler for atoffentliggøre miljøoplysningerne overfor de interesser, der taler for at tilbageholde oplysningerne.Endelig indeholder artikel 4 regler om ekstrahering af miljøoplysninger, samt regler om skriftlighed,begrundelse, tidsfrister ved afgørelser om helt eller delvist afslag på aktindsigt og krav omklagevejledning.Direktivet indeholder i artikel 5 regler om gebyrer og i artikel 6, regler om adgang til klage ogdomstolsprøvelse.Endelig indeholder direktivet i artikel 7 og 8 regler om aktiv formidling af miljøoplysninger og omoplysningernes kvalitet.3. Offentlighedskommissionens lovudkastOffentlighedskommissionen har i november 2009 afgivet en betænkning nr. 1510/2009 omoffentlighedsloven med et tilhørende lovudkast til en ny offentlighedslov.Folketinget har vedtaget lov nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen (L 144, FT2012-2013 – herefter ”den nye offentlighedslov”) som træder i kraft 1. januar 2014, der i alvæsentlighed bygger på Offentlighedskommissionens lovudkast, og som på en række punkterudbygger den gældende offentlighedslovs princip om åbenhed i den offentlige forvaltning og på enrække andre punkter indskrænker dette princip. Loven ophæver lov nr. 572 af 19. december 1985om offentlighed i forvaltningen (”den gældende offentlighedslov”).Ifølge pkt. 2.3.1.2 i de almindelige bemærkninger til den nye offentlighedslov drejer det sig omfølgende elementer i lovforslaget, der ud fra en generel betragtning kan siges at udbygge dengældende offentlighedslovs princip om åbenhed i den offentlige forvaltning:– Angivelse af, hvilke formål som offentlighedsordningen navnlig varetager (§ 1, stk. 1).– Fremhævelse af, at myndighederne mv. skal sørge for, at hensynet til åbenhed i videst muligtomfang varetages ved etablering mv. af nye it-løsninger (§ 1, stk. 2).– Udvidelse af lovens anvendelsesområde til også at omfatte KL og Danske Regioner (§ 3,stk. 1, nr. 3).– Udvidelse af lovens anvendelsesområde til at gælde for ikke-børsnoterede selskaber, hvor detoffentlige ejer mere end 75 pct. af ejerandelene (l§ 4).– Udvidelse af lovens anvendelsesområde til at omfatte selskaber, institutioner mv., i detomfang de træffer afgørelse på statens, en regions eller en kommunes vegne ( § 5, stk. 1).– Pligt til at sikre, at virksomheder, der får overladt opgaver, som efter lovgivningen påhviler detoffentlige, løbende giver myndigheden oplysninger om udførelsen af opgaverne (§ 6).– Ophævelse af det subjektive identifikationskrav, der erstattes med et krav om angivelse aftemaet for aktindsigtsanmodningen, dog således at en myndighed kan undlade at behandle enanmodning om aktindsigt, i det omfang det vil udgøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug (§ 9).– Ret til at få foretaget en sammenstilling af oplysninger ved brug af få og enkle kommandoer imyndighedernes databaser (dataudtræk) ( § 11).

– Ret til at få indsigt i den databeskrivelse, der knytter sig til en database § 12).– Pligt for myndighederne til af egen drift at overveje meroffentlighed ( § 14, stk. 1).– Udvidelse af meroffentlighedsprincippet til også at omfatte sager undtaget fra aktindsigt ( § 14,stk. 2).– Lovregulering af myndighedernes pligt til at foretage journalisering ( § 15).– Etablering af et forsøg med en postlisteordning ( § 16).– Pligt for myndighederne til løbende at give information om deres virksomhed ( § 17).– Etablering af en såkaldt offentlighedsportal ( § 18).– Aktindsigt i bødeforelæg, der er vedtaget af en juridisk person ( § 19, stk. 2).– Ret til indsigt i den øverste ledelseskontrakt for så vidt angår oplysninger om de overordnedeprioriteringer for den pågældende myndighed ( § 21, stk. 4).– Bemyndigelsesbestemmelse om aktindsigt i visse kommunale og regionale internearbejdsdokumenter ( § 23, stk. 3).– Ret til indsigt i såkaldte praksisoversigter ( § 26, nr. 5).– Ret til indsigt i interne faglige vurderinger i endelig form, der indgår i en sag om et fremsatlovforslag mv. ( 29, stk. 1, 1. pkt.), dog bortset fra de tilfælde, hvor den pågældende internefaglige vurdering findes i dokumenter, der er udarbejdet til brug for (den direkte)ministerrådgivning eller rådgivning af formandskabet i KL og Danske Regioner ( § 29, stk. 1, 2.pkt.).– Adgang for den aktindsigtssøgende til som udgangspunkt selv at bestemme, hvordanaktindsigten skal gennemføres ( § 40).– Indførelse af en sagsbehandlingsfrist på 7 arbejdsdage, som efter omstændighederne kanfraviges, for den myndighed, der modtager en anmodning om aktindsigt m.v. ( § 36, stk. 2).– Ret til at påklage en aktindsigtsafgørelse m.v. direkte til den øverste klageinstans ( 37, stk. 1).– Indførelse af en sagsbehandlingsfrist på 20 arbejdsdage, som efter omstændighederne kanfraviges, for vedkommende klageinstans ( § 37, stk. 3).– Klagevejledningspligt til tilsynsmyndigheden i forhold til kommunale og regionaleaktindsigtsafgørelser m.v. ( § 38).– Ret til særskilt at påklage sagsbehandlingstiden ( § 39).Følgende elementer i lovforslaget kan ud fra en generel betragtning siges at begrænse dengældende offentlighedslovs princip om åbenhed i den offentlige forvaltning:– Undtagelse af alle sager om førelse af en kalender fra retten til aktindsigt ( § 22).– Undtagelse af interne oplysninger og dokumenter, der udveksles mellem myndigheder iforbindelse med ministerbetjening (lovforslagets § 24), dog bortset fra interne dokumenter ogoplysninger, der udveksles i konkrete afgørelsessager, sager om indgåelse af kontraktforhold,eller i forbindelse med et ministeriums udførelse af kontrol- eller tilsynsopgaver.– I forbindelse med, at lovens anvendelsesområde foreslås udvidet til også at omfatte KL ogDanske Regioner, undtages interne oplysninger og dokumenter, der udveksles mellem KL,Danske Regioner, kommunerne og regionerne i forbindelse med bl.a. økonomiske eller politiskeforhandlinger med staten (§ 25).– Undtagelse af dokumenter, der udarbejdes og udveksles mellem ministre ogfolketingsmedlemmer i forbindelse med sager om lovgivning eller anden tilsvarende politiskproces (§ 27, nr. 2).– Adgang til at nægte at foretage såkaldt ekstrahering af oplysninger fra bl.a. internedokumenter, i det omfang det vil indebære et uforholdsmæssigt ressourceforbrug (§ 28, stk. 2,nr. 1).

4. Lovforslagets hovedindhold4.1. Gældende ret4.1.1. Overordnet beskrivelse af miljøoplysningslovenLov om aktindsigt i miljøoplysninger (herefter miljøoplysningsloven) indeholder nogle særligeregler om aktindsigt i og formidling af miljøoplysninger.Loven gennemfører i dansk ret Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF om offentligafgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (hereftermiljøoplysningsdirektivet). Herudover gennemfører loven i dansk ret FN konventionen om adgangtil miljøoplysninger, offentlig deltagelse samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet(Århuskonventionen).Miljøoplysningsloven henviser i vidt omfang til den hidtil gældende offentlighedslovs ogforvaltningslovs regler om aktindsigt og fraviger kun disse loves regler, når hensynet tilgennemførelsen af miljøoplysningsdirektivet og Århuskonventionen har gjort det nødvendigt atfastsætte nogle særlige regler for aktindsigt i miljøoplysninger. Lov om aktindsigt i miljøoplysningerblev bl.a. ændret ved lov nr. 447 af 31. maj 2000 om ændring af visse miljølove (Implementering afÅrhuskonventionen m.v.) (L 170, FT 1999-2000) og ved lov nr. 310 af 2. maj 2005 om ændring aflov om aktindsigt i miljøoplysninger (Gennemførelse af direktiv om Århus-konventionen), (L 4, FT2004-05, 2. samling).4.1.2. AnvendelsesområdeMiljøoplysningsloven gælder efter lovens § 1, stk. 1, for alle myndigheder mv., der er omfattet afoffentlighedsloven. Det kan i den forbindelse oplyses, at Folketingets Ombudsmand i FOU nr.2006.529 -udtalelse af 1. december 2006 (j. nr. 2005-2808-499) - har givet udtryk for, atInvesteringsfonden for Østlandene var omfattet af miljøoplysningsloven, allerede fordi fonden varomfattet af offentlighedslovens § 1, stk. 1.Herudover gælder loven også i forhold til alle organer, herunder fysiske og juridiske personer, derhar offentligt ansvar for eller udøver offentlige funktioner eller tjenesteydelser i relation til miljøet,og som er underlagt offentlig kontrol, jf. lovens § 1, stk. 2. Miljøoplysningsloven kan således f.eks.anvendes i forhold til A/S Storebælt, A/S Øresund, og andre offentlige forsyningsområder såsomaffaldsområdet, trafikområdet, energiområdet, spildevandsområdet og vandforsyningsområdet, jf.lovbemærkningerne til L 170 om implementering af Århus-konventionen. Dette gælder dog kun,hvis det offentlige gennem ejerskab eller på anden måde har bestemmende indflydelse på organet.4.1.3. Personkreds og betingelserDet er i miljøoplysningslovens § 2, stk. 1, fastsat, at enhver – med de betingelser og undtagelser,der følger af offentligheds- og forvaltningsloven – har ret til at blive gjort bekendt medmiljøoplysninger.Bestemmelsen indebærer således bl.a. på den ene side, at der ikke kan stilles formkrav til enanmodning om aktindsigt i miljøoplysninger, og på den anden side at offentlighedslovensidentifikationskrav gælder i forhold til sådanne anmodninger, ligesom offentlighedslovensalmindelige undtagelsesbestemmelser skal finde anvendelse ved vurderingen af, om der kanmeddeles afslag på aktindsigt i miljøoplysninger.4.1.4. MiljøoplysningerMiljøoplysningsloven finder alene anvendelse i forhold til begæringer om aktindsigt i»miljøoplysninger«, jf. § 2, stk. 1.Loven indeholder imidlertid i § 3 en ganske bred definition af dette udtryk. Det er således ibestemmelsen fastsat, at der ved miljøoplysninger bl.a. skal forstås alle oplysninger, som er imyndighedens besiddelse – uanset hvornår oplysningerne er tilvejebragt og uanset i hvilken form

de foreligger – der vedrører tilstanden i miljøelementer som f.eks. luft, vand, jord (nr. 1), eller somvedrører faktorer som f.eks. stoffer, energi, støj mv. (nr. 2).Udtrykket miljøoplysninger omfatter endvidere oplysninger, der vedrører administrativeforanstaltninger såsom lovgivning, planer, programmer mv., der påvirker eller kan påvirke denævnte miljøelementer (nr. 3), ligesom udtrykket omfatter rapporter om gennemførelse afmiljølovgivningen (nr. 4) og oplysninger, der vedrører menneskers sundheds- ogsikkerhedstilstand, herunder forurening af fødekæden, i det omfang de påvirkes af eller kanpåvirkes af de enkelte miljøelementers tilstand (nr. 6).4.1.5. Undtagelser fra retten til aktindsigt4.1.5.1. GenereltDet følger af miljøoplysningslovens § 2, stk. 1, at retten til aktindsigt kan begrænses efter deundtagelsesbestemmelser, der findes i offentligheds- og forvaltningsloven. Det indebærer således,at den, der uden at være part i en sag, anmoder om aktindsigt i miljøoplysninger, kan meddelesafslag på aktindsigt efter undtagelsesbestemmelserne i offentlighedslovens §§ 2, 7, 10, § 12,stk. 1, og § 13, stk. 1.Da miljøoplysningsloven imidlertid – som nævnt ovenfor – bygger på miljøoplysningsdirektivet,der på en række punkter giver en videre adgang til aktindsigt i miljøoplysninger, end det, der ertilfældet efter offentligheds- og forvaltningsloven, er der i lovens § 2, stk. 2-6, fastsat nogle særligeregler, der i visse henseender fraviger aktindsigtsreglerne i offentligheds- og forvaltningsloven,herunder de pågældende loves undtagelsesbestemmelser.Det er således i miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, 1. pkt., bl.a. fastsat, at en myndighed, der kanafslåenbegæringomaktindsigtimiljøoplysningerefteroffentlighedslovensundtagelsesbestemmelser (§§ 2, 7, 10, § 12, stk. 1, og § 13, stk. 1), skal foretage en konkretafvejning af offentlighedens interesse i at få udleveret miljøoplysningerne over for de interesser,der varetages ved at afslå en udlevering (konkret afvejningsregel).I forlængelse heraf er det i lovens § 2, stk. 3, 2. pkt., bl.a. fastsat, at de nævnteundtagelsesbestemmelser i offentlighedsloven skal anvendes restriktivt under hensyn tilsamfundets interesse i, at miljøoplysningerne offentliggøres i det enkelte tilfælde (generelafvejningsregel).4.1.5.2. Specifikke fravigelser af offentlighedslovens undtagelsesbestemmelserForuden de mere generelle fravigelser af offentlighedsloven, indeholder miljøoplysningslovenogså nogle mere specifikke fravigelser.Det er således fastsat i lovens § 2, stk. 4, at undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens§ 10, nr. 5 (materiale til brug for statistiske og videnskabelige undersøgelser), ikke gælder forbegæringer om aktindsigt i miljøoplysninger.Herudover er det i lovens § 2, stk. 6, bl.a. bestemt, at offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 4-6,ikke finder anvendelse på miljøoplysninger, i det omfang det vil stride mod nogle angivnebestemmelser i miljøoplysningsdirektivet, som miljøoplysningsloven gennemfører.Endvidere er det i lovens § 2, stk. 5, bl.a. fastsat, at offentlighedslovens § 10, nr. 1-4, § 12, stk. 1,og § 13, stk. 1, nr. 6, ikke finder anvendelse på oplysninger om emissioner til miljøet, i det omfangdet vil stride mod nogle angivne bestemmelser i miljøoplysningsdirektivet.Endelig fastsætter loven, at retten til aktindsigt i miljøoplysninger ikke kan begrænses af særligebestemmelser om aktindsigt i anden lovgivning, medmindre der er tale om bestemmelser, der erfastsat til gennemførelse af fællesskabsretlige forpligtelser, jf. lovens § 2, stk. 2. Dette står imodsætning til bestemmelsen i offentlighedslovens § 17, stk. 4, der fastslår, at bestemmelser iandre love om aktindsigt opretholdes, uanset om de giver ret til aktindsigt i snævrere omfang endoffentlighedsloven.

4.1.6. Behandling og afgørelse af anmodninger om aktindsigtMed hensyn til aktindsigtens gennemførelse er det i lovens § 4, stk. 1, bl.a. fastsat, atbegæringer om aktindsigt i miljøoplysninger skal behandles efter offentlighedslovens § 16, stk. 1(om aktindsigtens form) og stk. 2 (om 10-dages fristen). Miljøoplysningsloven fastsætter imidlertidsom følge af miljøoplysningsdirektivet to undtagelser til offentlighedslovens § 16, stk. 1 og 2.Det gælder for det første med hensyn til spørgsmålet om, i hvilken form eller format,miljøoplysningerne skal udleveres, og for det andet vedrørende spørgsmålet om absoluttetidsfrister for behandlingen af en aktindsigtsbegæring.For det første bestemmer loven således, at myndigheden eller organet skal stille miljøoplysningertil rådighed i den form eller det format, som den aktindsigtssøgende ønsker, medmindreoplysningerne allerede er offentligt tilgængelige i en anden form, som er let tilgængelig for denpågældende, eller der er rimelige grunde til at stille oplysningerne til rådighed i en anden form elleret andet format, jf. miljøoplysningslovens § 4, stk. 2. Denne bestemmelse indebærer, at det somudgangspunkt er den aktindsigtssøgende, der kan bestemme om aktindsigten skal gennemføresved, at der udleveres en kopi af miljøoplysningerne, eller om den skal gennemføres vedgennemsyn på stedet, ligesom det som udgangspunkt er den aktindsigtssøgende, der kanbestemme, om aktindsigten skal gennemføres ved udlevering af papirkopi eller elektronisk.For det andet bestemmer loven, at begæringer om aktindsigt skal afgøres hurtigst muligt ogunder hensyntagen til en eventuel tidsfrist fastsat af den aktindsigtssøgende, jf. § 4, stk. 3, 1. pkt.Herudover fastslår loven, at en aktindsigtsbegæring skal afgøres senest 1 måned eftermodtagelsen af begæringen, medmindre sagens omfang eller komplekse karakter indebærer, atdenne frist ikkekan overholdes. I et sådant tilfælde kan fristen udskydes, men afgørelsen skal dog under alleomstændigheder foreligge senest 2 måneder fra modtagelsen af aktindsigtsbegæringen, jf. § 4,stk. 3, 1. pkt.I forlængelse heraf bestemmer loven dog, at sager, hvor der gives afslag på at stilleoplysningerne til rådighed i den form, som den aktindsigtssøgende ønsker, skal afgøres senest 1måned efter modtagelsen af aktindsigtsbegæringen, jf. § 4, stk. 3, 2. pkt.4.2. Overvågningsudvalgets anbefalingerUdvalget er blevet inddraget parallelt med den almindelige høring i forbindelse med det tidligerefremsatte lovforslag L 163 fra FT 2010-11. I lyset heraf og som følge af den korte tidsfrist, forholdtudvalget sig alene til de overordnede linjer i det lovudkast, som blev sendt i høring. Om udvalgetskommissorium henvises til afsnit 1.1.Udvalget tilsluttede sig, at der udarbejdes en helt ny lov, således at man undgår de omfattendehenvisninger til bestemmelser i offentlighedslov og forvaltningslov, som findes i den gældende lov.Miljøoplysningsloven vil hermed være mere tilgængelig og brugervenlig end den gældende lov.Udvalget påpegede i den sammenhæng, at lovudkastets § 2, der regulerer, hvilke myndighederm.v. der er omfattet af loven, i sig selv burde indeholde de nødvendige regler og ikke som sket ilovudkastet henvise til offentlighedsloven.Udvalget fandt tillige, at det overordnede snit, der var lagt mellem, hvilke regler fraoffentlighedsloven, der er medtaget, henholdsvis ikke medtaget, generelt set er rigtigt.Et flertal i udvalget var enig i lovudkastet, hvorefter KL og Danske Regioner ikke foreslås omfattetaf miljøoplysningsloven. Flertallet lagde herved vægt på, at den afbalancerede løsning, som erforeslået i forslaget til ny offentlighedslov, hvorefter lovens anvendelsesområde udvides til atomfatte disse interesseorganisationer, samtidig med at brevvekslingen mellem disseorganisationer og deres medlemmer i forbindelse med økonomiske og politiske forhandlinger m.v.undtages fra aktindsigt, ikke kan anvendes i miljøoplysningsloven. Der vil således alligevel ikkekunne findes parallelitet med offentlighedslovens regler. Hertil kommer, at hvis KL og DanskeRegioner omfattes af miljøoplysningslovens anvendelsesområde, vil disse organisationer skulle

behandle aktindsigtsanmodninger efter de særlige regler i miljøoplysningsloven, herunder i forholdtil deres indbyrdes brevveksling og brevveksling også med andre end deres medlemmer.Et mindretal (forskningschef Oluf Jørgensen (Journalisthøjskolen), Danske Mediers Forum, CO-industri og DN) fandt, at KL og Danske Regioner burde omfattes og henviste herved navnlig til, ataktindsigt i miljøoplysninger i brevveksling mellem kommuner/regioner og deres organisationerunder alle omstændigheder ville kunne søges hos de enkelte kommunalbestyrelser og regionsråd,der herefter alligevel ville skulle behandles efter miljøoplysningslovens regler. Det vil imidlertidvære langt enklere at søge aktindsigten centralt via KL og Danske Regioner.Udvalget tilsluttede sig, at reglerne om journalisering, postlister og aktiv information, som findes iforslaget til ny offentlighedslov, ikke gentages i miljøoplysningsloven, da der er tale om heltgrundlæggende forvaltningsretlige bestemmelser, der skal gælde i almindelighed. Det sammegælder bestemmelsen om notatpligt og »udliciteringsreglen« i § 6 i forslaget til ny offentlighedslov.Det burde dog klart fremgå af lovforslagets bemærkninger, at »udliciteringsreglen« i forslaget til nyoffentlighedslov også gælder, når der overlades opgaver på miljøområdet til en virksomhed m.v.Udvalget var ligeledes enig i, at offentlighedslovens sagsbehandlingsregler (fristregler m.v.)skulle indarbejdes i miljøoplysningsloven, således at der i denne lov er en samling af allegældende regler herom.Udvalget pegede endvidere på, at der er behov for en tydeliggørelse af lovforslagets forhold tilanden lovgivning i bestemmelser og/eller bemærkninger, herunder i forhold til samspillet medpersondataloven og forvaltningsloven.Nogle af udvalgets medlemmer havde herudover visse mere konkrete kommentarer tillovudkastet og forholdet til miljøoplysningsdirektivet, som blev fremsendt som høringssvar.Endelig anbefalede et mindretal af udvalgets medlemmer (forskningschef Oluf Jørgensen(Journalisthøjskolen), Danske Mediers Forum, CO-industri og Danmarks Naturfredningsforening),,at Miljøministeriet forud for lovforslagets fremsættelse udarbejdede en egentlig redegørelse omfortolkning af gældende ret i forhold til miljøoplysningsdirektiv og Århuskonvention i lyset af EU-domme, udtalelser fra den europæiske ombudsmand, Århus-konventionens overholdelseskomiteog Folketingets Ombudsmand. De øvrige udvalgsmedlemmer påpegede, at det er Miljøministerietsansvar at sikre lovforslagets overensstemmelse med miljøoplysningsdirektivet ogÅrhuskonventionen og henholder sig i øvrigt til, at Miljøstyrelsen har oplyst, at en redegørelseherom falder uden for udvalgets kommissorium, og at der i øvrigt i vidt omfang i bemærkningerneer omtalt relevant praksis.Transportministeriet udtrykte ikke nogen holdninger til anbefalingerne ovenfor.4.3. Miljøministeriets overvejelser4.3.1. Det fremtidige samspil mellem offentlighedsloven, forvaltningsloven, persondataloven ogmiljøoplysningslovenMiljøministeriet har i lyset af Offentlighedskommissionens betænkning og den nyeoffentlighedslov, lov om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven samt i lyset afOvervågningsudvalgets delrapport og udvalgets efterfølgende anbefalinger overvejet, i hvilketomfang den nye offentlighedslov giver anledning til at foretage konsekvensændringer imiljøoplysningsloven.Miljøministeriet har således overvejet spørgsmålet om, hvorledes de nødvendigekonsekvensændringer i miljøoplysningsloven bør gennemføres og finder, at ændringerne børgennemføres i form af en ny hovedlov for aktindsigt i miljøoplysninger. Sigtet hermed er, at lovenfremover i højere grad skal kunne stå alene og dermed blive nemmere forståelig end dengældende lov. Herved undgås de mange henvisninger til offentlighedslov og forvaltningslov, somfremgår af den gældende lov. Lovforslaget indeholder således i vidt omfang gentagelser afoffentlighedslovens regler.

Det indholdsmæssige udgangspunkt foreslås at være det samme som i dag, nemlig atmiljøoplysningsloven skal give samme retsstilling som offentlighedsloven, dog således at dettefraviges, når hensynet til gennemførelsen af miljøoplysningsdirektivet (og Århuskonventionen) gørdet nødvendigt at fastsætte særregler for miljøoplysninger.I forhold tillovens anvendelsesområdeer det ovennævnte indholdsmæssige udgangspunkt dogfraveget, idet det er foreslået, at loven ikke som den nye offentlighedslov skal gælde for KL ogDanske Regioner, uanset at dette ikke ville være i strid med miljøoplysningsdirektivet. Dette skalses i lyset af, at direktivet ikke giver mulighed for generelt at undtage brevveksling mellem depågældende foreninger og kommuner eller regioner i forbindelse med økonomiske eller politiskeforhandlinger m.v. som intern, således som det følger af den nye offentlighedslov.Miljøministeriet lægger herved ligesom flertallet i Overvågningsudvalget vægt på, at denafbalancerede løsning, som følger af den nye offentlighedslov, hvorefter lovensanvendelsesområde udvides til at omfatte disse interesseorganisationer, samtidig med atbrevvekslingen mellem disse organisationer og deres medlemmer i forbindelse med økonomiskeog politiske forhandlinger m.v. undtages fra aktindsigt, ikke kan anvendes i miljøoplysningsloven.Der vil således alligevel ikke kunne findes parallelitet med offentlighedslovens regler. Hertilkommer, at en udvidelse, hvorefter KL og Danske Regioner omfattes af miljøoplysningslovensanvendelsesområde,vilmedføre,atdisseorganisationervilskullebehandleaktindsigtsanmodninger efter de særlige regler i miljøoplysningsloven, herunder i forhold til deresindbyrdes brevveksling og brevveksling også med andre end deres medlemmer.Miljøministeriet kan tiltræde Overvågningsudvalgets anbefaling om, at lovudkastets § 2, der er enmeget central bestemmelse om lovens anvendelsesområde, udbygges, således at bestemmelsen isig selv indeholder de nødvendige regler uden henvisninger til offentlighedsloven. Lovforslaget erderfor blevet udbygget, så lovforslaget i sig selv afgrænser lovens anvendelsesområde(lovforslagets §§ 2-6).Bestemmelserne omjournalisering, postlister og aktiv information(Kapitel 3 i den nyeoffentlighedslov) er ikke medtaget, da der er tale om generelle forpligtelser forforvaltningsmyndigheder. Også her vil forpligtelserne efter offentlighedsloven – der også omfattermiljøoplysninger – under alle omstændigheder gælde.Overvågningsudvalget har anbefalet, at reglerne om notatpligt (§ 13 i den nye offentlighedslov)heller ikke medtages ud fra samme begrundelse. Miljøministeriet er enig heri, og bestemmelsen,der var med i lovudkastet, er derfor udgået af lovforslaget.Bestemmelsen omoplysninger om udførelse af opgaver(udliciteringsreglen), som efter lovenpåhviler det offentlige (§ 6 i den nye offentlighedslov), er heller ikke medtaget. Dels eranvendelsesområdet for miljøoplysningsloven bredere end offentlighedsloven, hvorved flerevirksomheder i sig selv er omfattet af loven (og dermed omfattet af reglerne om aktindsigt), delsgælder der efter miljøbeskyttelseslovgivningen en pligt for kommunalbestyrelser og regionsråd til atsikre sig besiddelse af visse miljøoplysninger ved overladelse af drifts- ellervedligeholdelsesopgaver til private. De miljøoplysninger, det drejer sig om, er oplysninger omvand- og energiforbrug, anvendelse af kemiske stoffer og produkter, udledning af forurenendestoffer, støj og affald.Også denne bestemmelse har samme karakter som de ovennævnte regler om journalisering ognotatpligt m.v. Hertil kommer, at reglen ikke – som det er tilfældet medmiljøbeskyttelseslovgivningen – særligt tager sigte på at sikre, at myndighederne råder overfaktuelle miljøoplysninger.Uanset at denne bestemmelse ikke medtages i miljøoplysningsloven, gælder reglen ioffentlighedslovens § 6, når der overlades opgaver på miljøområdet til en virksomhed m.v.Overvågningsudvalgets overvejelser på dette punkt har derfor ikke medført ændringer i forhold tillovudkastet.

Bestemmelsen om, at der ikke er ret tilaktindsigt i databaser(§ 10 i den nye offentlighedslov) erikke medtaget, idet det vurderes, at denne bestemmelse ikke er i overensstemmelse medmiljøoplysningsdirektivet. Det følger således af direktivets definition på en miljøoplysning (artikel 2,nr. 1), at der ved miljøoplysninger forstås alle miljøoplysninger i bl.a. elektronisk eller en hvilkensom helst anden fysisk form. På denne baggrund findes en generel undtagelse for miljøoplysningeri databaser ikke at kunne indsættes i miljøoplysningsloven.Bestemmelsen ommeroffentlighedsprincippet(§ 14 i den nye offentlighedslov) er erstattet af desærlige afvejningsregler i miljøoplysningsdirektivet, der således allerede gælder i dag.Bestemmelserne omundtagelser fra retten til aktindsigt(Kapitel 4 i den nye offentlighedslov) erindarbejdet i lovforslaget, således at disse nu fremgår direkte og ikke som henvisninger tiloffentlighedsloven. Bestemmelserne er dog modificeret, i det omfang dette vurderesnødvendiggjort af miljøoplysningsdirektivet. De særlige regler vedrørende KL og Danske Regionerer heller ikke medtaget, jf. ovenfor om lovens anvendelsesområde.Reglerne ombehandling og afgørelse af anmodninger om aktindsigt(Kapitel 5 i den nyeoffentlighedslov) er indarbejdet i lovforslaget sammen med de særlige fristregler m.v., som gælderefter miljøoplysningsdirektivet. Miljøoplysningsloven indeholder således en samling af allegældende regler herom, hvad Overvågningsudvalget også har tilsluttet sig.Om forholdet til forvaltningsloven bemærkes, at miljøoplysningsloven også regulerer partersaktindsigt. Hvis forvaltningsloven giver parter en bedre retsstilling end, hvad der fremgår afmiljøoplysningslovens regler, gælder denne bedre retsstilling imidlertid, og myndighederne erforpligtet til af egen drift at anvende de regler, der giver den bedste retsstilling. Det samme gælderevt. anden lovgivning, som måtte indeholde en bedre retsstilling, idet miljøoplysningsloven alene eren minimumslov. Overvågningsudvalget har været enig i, at der ikke var behov for en særlig regelherom i miljøoplysningsloven.Om forholdet til persondataloven bemærkes endelig, at mens den nye offentlighedslov (bortsetfra meroffentlighedsreglen) og miljøoplysningsloven regulerer, hvornår der er pligt til at meddeleaktindsigt, regulerer persondataloven alene, hvornår myndigheder er berettigede til at videregiveeller på anden måde behandle personoplysninger. Den beskyttelse, som fortroligepersonoplysningernydereftermiljøoplysningsdirektivetogdetteshenvisningtilpersondatadirektivet, vil herefter få betydning i forhold til anvendelsen af miljøoplysningslovenskonkrete afvejningsregel (§ 13), således at der i almindelighed ikke vil skulle meddeles aktindsigt ioplysninger, der er omfattet af § 26, stk. 1, nr. 1, om enkeltpersoners private forhold. Den villigeledes efter omstændighederne kunne få betydning for, i hvilket omfang emissionsoplysningervil skulle udleveres i medfør af den foreslåede regel i § 23, stk. 2, § 26, stk. 2 og § 29, stk. 3.4.3.2. Vurdering af de nye regler offentlighedsloven i forhold til miljøoplysningsdirektivetVed vurderingen af behovet for konsekvensændringer i den gældende miljøoplysningslov er lagttil grund, at på de punkter, hvor der i den nye offentlighedslov lægger op til større åbenhed i forholdtil den gældende offentlighedslov, jf. pkt. 3 ovenfor, skal denne større åbenhed også gælde foraktindsigt i miljøoplysninger. Miljøministeriet vurderer, at dette vil være i overensstemmelse medsåvel miljøoplysningsdirektivet og Århuskonventionen, der begge indeholder minimumsregler.Ligeledes er lagt til grund, at på de punkter, hvor den nye offentlighedslov indeholder regler der iforhold til den gældende offentlighedslov vil kunne føre til indskrænkning i adgangen tiloplysninger, jf. pkt. 3 ovenfor, vil disse regler kun skulle gælde for miljøoplysninger, idet omfang deikke strider mod miljøoplysningsdirektivet og Århuskonventionen.Det drejer sig om følgende regler, der vil kunne føre til en indskrænkning af adgangen tilmiljøoplysninger:– Undtagelse af alle sager om førelse af en kalender fra retten til aktindsigt (§ 22 i den nyeoffentlighedslov).

– Undtagelse af interne oplysninger og dokumenter, der udveksles mellem myndigheder, hvorder er konkret grund til at tro, at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværketsrådgivning og bistand (§ 24 i den nye offentlighedslov).– I forbindelse med, at lovens anvendelsesområde er udvidet til også at omfatte KL og DanskeRegioner, undtages interne oplysninger og dokumenter, der udveksles mellem KL, DanskeRegioner, kommunerne og regionerne i forbindelse med bl.a. økonomiske eller politiskeforhandlinger med staten (§ 25 i den nye offentlighedslov).– Undtagelse af dokumenter, der udarbejdes og udveksles mellem ministre ogfolketingsmedlemmer i forbindelse med sager om lovgivning eller anden tilsvarende politiskproces (§ 27, nr. 2 i den nye offentlighedslov).– Adgang til at nægte at foretage såkaldt ekstrahering af oplysninger fra bl.a. internedokumenter, i det omfang det vil indebære et uforholdsmæssigt ressourceforbrug (§ 28, stk. 2,nr. 1 i den nye offentlighedslov).Det er Miljøministeriets vurdering, at undtagelsen i 3. pind, om at retten til aktindsigt ikke skalomfatte interne dokumenter, der udveksles mellem KL, Danske Regioner samt disses medlemmeri forbindelse med økonomiske eller politiske forhandlinger med staten eller i forbindelse meddrøftelse om fælles kommunale og regionale politiske initiativer, ikke kan finde anvendelse påmiljøoplysninger.Miljøoplysningsdirektivets artikel 2, stk. 2, indeholder en definition på »offentlige myndigheder«,hvorefter en offentlig myndighed skal forstås som:a) statslig eller anden offentlig forvaltning, herunder offentlige rådgivende organer, på national,regional eller lokalt planb) enhver fysisk eller juridisk person, der ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til atudøve offentlige administrative funktioner, herunder konkrete opgaver, aktiviteter ogtjenesteydelser, i forbindelse med miljøet, ellerc) enhver fysisk eller juridisk person, der har offentligt ansvar for eller udøver offentligefunktioner eller tjenesteydelser i relation til miljøet og er underlagt offentligt kontrol af et organeller en person, der falder ind under litra a eller b.I forbindelse med gennemførelsen af Århuskonventionen og senere miljøoplysningsdirektivet idansk ret, jf. lov nr. 447 af 31. maj 2000 og lov nr. 310 af 2. maj 2005, blev det det vurderet, at KLog Danske Regioner (tidligere Amtsrådsforeningen) ikke er omfattet af konventionens ellerdirektivets definition på en offentlig myndighed. Kommunalbestyrelser og regionsråd er derimodomfattet af definitionens litra a.Det er Miljøministeriets vurdering, at KL og Danske Regioner sammen med deres respektivemedlemmer ikke kan antages at udgøre en forvaltningsenhed eller et organ i direktivets forstandmed den virkning, at udveksling af oplysninger mellem KL, Danske Regioner samt dissesmedlemmer falder ind under direktivets undtagelsesregel om internt materiale, jf. artikel 4, stk. 1,litra e. Det er således vurderingen, at miljøoplysningsdirektivet er til hinder for, at en anmodning tilen kommune om aktindsigt i udvekslede oplysninger mellem kommunen og KL vil kunne afslåsmed henvisning til materiales interne karakter.Det betyder imidlertid ikke, at direktivet slet ikke giver mulighed for at undtage miljøoplysninger,som udveksles mellem KL, Danske Regioner samt disses medlemmer, fra aktindsigt.Miljøoplysningsdirektivets artikel 4 giver således mulighed for at undtage miljøoplysninger fraaktindsigt begrundet i, at offentliggørelse af oplysningerne vil kunne have en ugunstig virkning påf.eks. hensynet til den offentlige sikkerhed, jf. artikel 4, stk. 2, litra b, og retssagers behandling veddomstolene, jf. artikel 4, stk. 2, litra c. Hvis der ikke er tale om emissionsoplysninger vil oplysningerendvidere kunne undtages med henvisning til f.eks. beskyttelse af personoplysninger, artikel 4,stk. 2, litra f og beskyttelse af det, miljøoplysningerne vedrører, som f.eks. sjældne arterslevesteder, jf. artikel 4, stk. 2, litra h.Det er Miljøministeriets vurdering, at bestemmelsen i § 28, stk. 2, nr. 1, i den nyeoffentlighedslov, hvorefter myndigheden mv. kan nægte at ekstrahere oplysninger fra bl.a. interne

dokumenter, i det omfang det vil indebære et uforholdsmæssigt ressourceforbrug ikke vil værefuldt foreneligt med direktivets artikel 4 om undtagelser.Det fremgår af bemærkningerne til § 28, stk. 2, nr. 1, at baggrunden for bestemmelsen er denmeget betydelige ressourcebelastning, som behandling af aktindsigtsbegæringer i særlige tilfældekan indebære for forvaltningsmyndighederne. Det fremgår endvidere, at bestemmelsen kunforventes anvendt på særligt omfattende sager og i almindelighed ikke, hvis denaktindsigtssøgende kan godtgøre en særlig interesse i sagen.Direktivet giver i artikel 4, stk. 4, myndigheden m.v. mulighed for at afslå at udleveremiljøoplysninger i uddrag, hvis det ikke er muligt at udskille de miljøoplysninger, som skaludleveres, fra de, som kan beskyttes efter direktivets undtagelser. Direktivet indeholder ikke nogendefinition på, hvornår det ikke er »muligt« at udlevere i uddrag. Det må antages, at der først omfremmest tænkes på de situationer, hvor udlevering af miljøoplysningerne vil betyde en prisgivelseaf de fortrolige miljøoplysninger, som ikke skal udleveres. Selve det forhold, at udleveringen afoplysningerne vil være uforholdsmæssigt ressourcekrævende, vil formentligt sjældent væretilstrækkelig til at afslå at udlevere. Det må dog antages, at direktivet ikke vil være fuldstændig tilhinder for, at ressourcebelastningen af myndigheden m.v. kan indgå ved vurderingen af, om det ermuligt at udlevere i uddrage miljøoplysningerne. Dette vil særlig kunne være relevant, hvissagsbehandlingen er så ressourcebelastende for myndigheden m.v., at det i helt afgørende gradvil hæmme myndighedens mulighed for at prioritere behandlingen af andre vigtige sager. Enendelig afklaring af undtagelsernes rækkevidde henhører dog under EU-domstolen.Miljøministeriet finder derfor, at det vil være bedst stemmende med miljøoplysningsdirektivetundtagelsesbestemmelser, at myndigheder m.v. kan afslå at ekstrahere, hvis dette ikke er muligt.Med hensyn til undtagelserne i den nye offentlighedslov vedr. undtagelse af alle sager om førelseaf kalender ( § 18) og undtagelse af interne dokumenter og oplysninger, der udveksles mellemmyndigheder på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil fåbehov for embedsværkets rådgivning og bistand ( § 20) vurderer Miljøministeriet, at undtagelserneer forenelige med miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 1, litra e, om beskyttelse af internemeddelelser. Begrundelsen herfor er, at direktivet ikke fastlægger, hvorledes en offentligmyndighed skal afgrænses. Direktivet ses derfor ikke at være til hinder for en afgrænsning afdirektivets myndighedsbegreb ud fra et funktionelt kriterium – i dette tilfælde defineret som dem,der indgår i udførelsen af en ministerbetjening.Miljøministeriet vurderer endelig, at undtagelsen i § 27, nr. 2, i den nye offentlighedslov omudveksling af visse dokumenter mellem ministre og folketingsmedlemmer er foreneligt meddirektivets artikel 4, stk. 1, litra d, om materiale under udarbejdelse, og § 4, stk. 2, litra a, omundtagelse af miljøoplysninger, såfremt offentliggørelsen af disse vil have en ugunstig virkning påden fortrolige karakter af offentlige myndigheders forhandlinger, hvor en sådan fortrolighed harhjemmel i lovgivningen.4.4. Hovedelementerne i lovforslagetDet foreslås, at miljøoplysningsloven skal regulere alle relevante spørgsmål om offentlighedensaktindsigt i og formidling af miljøoplysninger, jf. ovenfor under pkt. 4.3. og således ikke længerehenvise til offentlighedslovens, forvaltningslovens og miljøoplysningsdirektivets regler. Det foreslåssåledes, at loven skal indeholde bestemmelser om lovens formål og anvendelsesområde, omaktindsigt m.v. herunder om egenacces, identifikationskrav, sammenstilling af oplysninger idatabaser og indsigt i databeskrivelser, om undtagelser fra retten til aktindsigt, herunder omrestriktiv anvendelse af undtagelser og afvejningsregel, og om behandlingen og afgørelsen afanmodningen om aktindsigt mv. samt om miljøoplysningers kvalitet og om aktiv formidling afmiljøoplysninger.Det foreslås, at der ved udformningen af loven tilstræbes en retstilstand, der svarer til den, der vilfølge af den nye lov om offentlighed i forvaltningen med de nødvendige fravigelser herfra somfølge af gennemførelsen af miljøoplysningsdirektivet i dansk ret. Det foreslås endvidere, at der ved

udformningen så vidt muligt tilstræbes en systematik, der svarer til systematikken i den nyeoffentlighedslov.I det følgende foretages en gennemgang af hovedelementerne i forslaget.4.4.1. Formålsbestemmelse4.4.1.1. Gældende retDen gældende miljøoplysningslov indeholder ingen formålsbestemmelse.4.4.1.2. LovforslagetDer foreslås en bestemmelse (lovforslagets § 1, stk. 1), som i overensstemmelse medmiljøoplysningsdirektivets formålsbestemmelse (direktivets artikel 1) og formålsbestemmelsen iden nye offentlighedslov, jf. § 1, angiver de grundlæggende hensyn og formål, som varetages medmiljøoplysningsloven. I bestemmelsen fremhæves det således, at miljøoplysningsloven har tilformål at sikre adgangen til og formidling af miljøoplysninger. Det fremhæves ligeledes, at lovensærligt tilsigter åbenhed med henblik på navnlig at understøtte informations- og ytringsfriheden,borgernes deltagelse i demokratiet, offentlighedens kontrol med den offentlige forvaltning,mediernes formidling af miljøoplysninger til offentligheden, og tilliden til den offentlige forvaltning. Itilknytning hertil foreslås ligeledes indsat en bestemmelse, hvor det i overensstemmelse medmiljøoplysningsdirektivets artikel 1 og § 1, stk. 2, i den nye offentlighedslov fastsættes, atmyndigheder mv., der er omfattet af loven, skal sørge for, at de nævnte hensyn i videst muligtomfang varetages ved valg, etablering og udvikling af nye it-løsninger (lovforslagets § 1, stk. 2).4.4.2. Miljøoplysningslovens organisatoriske anvendelsesområde4.4.2.1. Gældende retEfter de gældende regler (§ 1) skal der gives adgang til aktindsigt i miljøoplysninger vedoffentlige myndigheder, således som dette begreb er fastlagt i den gældende offentlighedslov samten række forsyningsvirksomheder omfattet af den gældende offentlighedslov. Derudover er enrække organer, der har offentligt ansvar for eller udøver offentlige funktioner eller tjenesteydelser irelation til miljøet, og som er underlagt offentlig kontrol, omfattet af reglerne af hensyn tilgennemførelsen af miljøoplysningsdirektivet i dansk ret.4.4.2.2. LovforslagetDet foreslås, at miljøoplysningslovens organisatoriske anvendelsesområde skal følgeanvendelsesområdet i §§ 2-5 i den nye offentlighedslov, suppleret med miljøoplysningsdirektivetsanvendelsesområde i artikel 2, stk. 2, litra b og c, (lovforslagets §§ 2-6).Dog foreslås KL og Danske Regioner ikke omfattet. Om baggrunden herfor henvises til pkt. 4.3.ovenfor.4.4.3. Hovedregel om adgang til aktindsigt4.4.3.1. Gældende retEfter de gældende regler har enhver under de betingelser og undtagelser for aktindsigt, derfølger af den gældende offentlighedslov og forvaltningsloven, ret til blive gjort bekendt medmiljøoplysninger (lovens § 2, stk. 1). Miljøoplysninger er defineret i den gældende lovs § 3.4.4.3.2. LovforslagetI stedet for en henvisning til offentlighedslovens og forvaltningslovens regler foreslås i stedet enbestemmelse, der fastslår, at retten til aktindsigt i miljøoplysninger tilkommer enhver, samt en

bestemmelse, som fastlægger det nærmere omfang af retten til aktindsigt og definerermiljøoplysninger, svarende til den gældende lovs § 3 (lovforslagets §§ 7 og 8).De foreslåede bestemmelser svarer til § 7 i den nye offentlighedslov med den forskel, der følgeraf, at aktindsigten vedrører miljøoplysninger, og at der gælder en række specifikke undtagelser ogafvejningsregler for miljøoplysninger. Bestemmelsen om, at retten til aktindsigt først gælder fradagen efter afsendelsen af et dokument, er dog ikke medtaget, idet en sådan regel ikke findes imiljøoplysningsdirektivet.4.4.4. Egenacces4.4.4.1. Gældende retEfter de gældende regler har enhver under de betingelser og med de undtagelser, der følger afoffentlighedsloven og forvaltningsloven, ret til at blive gjort bekendt med miljøoplysninger (lovens§ 2, stk.1).4.4.4.2. LovforslagetDer foreslås i stedet for en henvisning til offentlighedslovens og forvaltningslovens regler indsaten bestemmelse om aktindsigt i oplysninger om egne personlige forhold, der svarer til § 8 i dennye offentlighedslov med den forskel, at den foreslåede bestemmelse kun omfatter egenacces imiljøoplysninger (lovforslagets § 9).4.4.5. Identifikationskravet og åbenlyst urimelig anmodning om aktindsigt4.4.5.1. Gældende retEfter de gældende regler har enhver under de betingelser og med de undtagelser, der følger afoffentlighedsloven og forvaltningsloven, ret til at blive gjort bekendt med miljøoplysninger (lovens§ 2, stk.1).4.4.5.2. LovforslagetI stedet for en henvisning til offentlighedslovens og forvaltningslovens regler foreslås enbestemmelse om, at den aktindsigtssøgende skal identificere og angive temaet for demiljøoplysninger, som den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med (identifikationskravet)(lovforslagets § 10, stk. 1). Den foreslåede bestemmelse svarer til § 9, stk. 1, i den nyeoffentlighedslov.Det foreslås endvidere, at myndigheden mv., hvis anmodningen ikke opfylderidentifikationskravet, inden for en tidsfrist skal anmode den aktindsigtssøgende, om at præcisereanmodningen og i fornødent omfang bistå den aktindsigtssøgende hermed (lovforslagets § 10, stk.2). Endelig foreslås der indsat en regel, hvorefter myndigheden – uanset identifikationskravet eropfyldt – kan afvise at behandle anmodningen, hvis anmodningen vil nødvendiggøre etuforholdsmæssigt ressourceforbrug eller må antages at skulle tjene et retsstridigt formål(lovforslagets § 10, stk. 3).Bestemmelserne svarer til § 9, stk. 2, i den nye offentlighedslov, med den forskel, atmyndigheden i overensstemmelse med miljøoplysningsdirektivets artikel 3, stk. 3, ommyndighedens pligter ved for generelt udformede anmodninger om aktindsigt, indenfor en tidsfristskal anmode den aktindsigtssøgende, om at præcisere anmodningen og bistå vedkommendehermed (lovforslagets § 10, stk. 2).

4.4.6. Dataudtræk og databeskrivelse og notatpligt4.4.6.1. Gældende retRetten til dataudtræk og databeskrivelser er ikke reguleret af den gældende lov.Offentlighedslovens gældende bestemmelse om notatpligt finder i medfør af den gældendemiljøoplysningslovs § 2, stk. 1, også anvendelse på miljøoplysninger.4.4.6.2. LovforslagetDer foreslås indsat bestemmelser om dataudtræk og databeskrivelser, der svarer til §§ 11-12 iden nye offentlighedslov (lovforslagets § 11-12).Der foreslås derimod ingen regel om notatpligt i miljøoplysningsloven, idet det findestilstrækkeligt, at notatpligten er reguleret i offentlighedsloven, jf. herved ogsåOvervågningsudvalgets anbefalinger, der er omtalt i pkt. 4.2 i de almindelige bemærkninger.4.4.7. Restriktiv anvendelse af undtagelser på miljøoplysninger, afvejningsregel og forholdet tilanden lovgivning4.4.7.1. Gældende retMyndighedernes m.v. pligt til at anvende lovens undtagelser restriktivt og afveje i hvert enkelttilfælde de hensyn, der taler for at undtage miljøoplysninger, overfor de hensyn, der taler for atudlevere oplysningerne er i dag reguleret i lovens § 2, stk. 3.Forholdet til anden lovgivning er i dag reguleret i lovens § 2, stk. 2.4.4.7.2. LovforslagetDer foreslås regler, der viderefører den gældende regel i miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, medvisse lovtekniske ændringer (lovforslagets § 13).Der foreslås endvidere en ændret bestemmelse, jf. den gældende lov § 2, stk. 2, om forholdet tilanden lovgivning, der præciserer, at retten til aktindsigt i miljøoplysninger eftermiljøoplysningsloven ikke begrænses af særlige bestemmelser om tavshedspligt efter andenlovgivning, medmindre denne lovgivning er forenelig med miljøoplysningsdirektivet (lovforslagets§ 14).4.4.8. Miljøoplysningslovens undtagelsesbestemmelser4.4.8.1. Gældende retEfterdegældendereglerfinderoffentlighedslovensogforvaltningslovensundtagelsesbestemmelser som udgangspunkt anvendelse på aktindsigt i miljøoplysninger,medmindre der er fastsat specifikke undtagelsesbestemmelser i loven af hensyn tilgennemførelsen af miljøoplysningsdirektivet, bl.a. for undtagelse af emissionsoplysninger, jf.lovens § 2, stk. 4-6.4.4.8.2. LovforslagetMed lovforslaget foreslås det som noget nyt at skrive undtagelsesbestemmelserne direkte ind imiljøoplysningsloven med et indhold, der som udgangspunkt svarer til dem, som er indeholdt i dennye offentlighedslov, men med de afvigelser derfra, som – ligesom det også er tilfældet i dengældende lov – er nødvendige af hensyn til korrekt gennemførelse af miljøoplysningsdirektivet. Detforeslås også som noget nyt, at miljøoplysningsdirektivets undtagelsessituationer – hvor relevant –skrives direkte ind i loven (lovforslagets §§ 15-30).Det foreslås endvidere at indsætte en regel om myndighedens pligt til – i det omfang det ermuligt – at ekstrahere miljøoplysninger i sager omfattet af lovforslagets §§ 15-18, om sager inden

for strafferetsplejen, i sager om lovgivning, i personalesager og i sager om førelse af en kalender(lovforslagets § 19).4.4.9. Faktiske oplysninger og faglige vurderinger4.4.9.1. Gældende retEfter de gældende regler finder den gældende offentlighedslovs og forvaltningslovsekstraheringsbestemmelser i medfør af den gældende lov § 2, stk. 1, anvendelse på aktindsigt imiljøoplysninger.4.4.9.2. LovforslagetDer foreslås bestemmelser om ret til aktindsigt i faktiske miljøoplysninger og faglige vurderinger,der svarer til §§ 28, 29 og 34 i den nye offentlighedslov (lovforslagets §§ 24, 25 og 30).Dog foreslås i relation til §§ 24 og 25 om ekstrahering af faktiske oplysninger i internedokumenter og visse andre dokumenter, at retten til ekstrahering ikke gælder, hvis dette ikke ermuligt, idet den nye offentlighedslovs tilsvarende bestemmelse, der bl.a. giver mulighed for atundtage fra ekstrahering, hvis det vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, ikkefindes fuldt i overensstemmelse med direktivet.4.4.10. Behandlingen og afgørelsen af anmodningen om aktindsigt mv.4.4.10.1. Gældende retBehandlingen og afgørelsen af anmodninger om aktindsigt er reguleret i den gældende lovs § 4,stk. 1-5, og anvender dels nogle af den gældende offentlighedslovs og forvaltningslovssagsbehandlingsregler, og dels derudover fastsætter en række af miljøoplysningsdirektivetssagsbehandlingsregler. Derudover fastsætter lovens § 4 a, en klageregel for visse afgørelser omaktindsigt i miljøoplysninger,4.4.10.2. LovforslagetDer foreslås sagsbehandlingsregler, der svarer til den gældende lov § 4, stk. 2 – 5., suppleretmed den sagsbehandlingsfrist på 7 arbejdsdage for færdigbehandling af en anmodning omaktindsigt, som også er indeholdt i § 36, stk. 2, i den nye offentlighedslov (lovforslagets § 31).Der foreslås endvidere klageregler m.v., herunder sagsbehandlingsfrister på 7 og 20 dagesvarende til § 37- 39 i den nye offentlighedslov med de afvigelser, der følger af, at der i dengældende lovs § 4 a er fastsat regler om klage til Natur- og Miljøklagenævnet for vissevirksomheder m.v., som er omfattet af lovens regler (lovforslagets §§ 32-34).4.4.11. Miljøoplysningers kvalitet og formidling og betaling for miljøoplysninger og forholdet tilretsplejeloven4.4.11.1. Gældende retBestemmelser om miljøoplysningers kvalitet, formidling og betaling samt forholdet tilretsplejeloven er i dag reguleret i den gældende lovs §§ 4 d, 5, 5 a, og 5 b.4.4.11.2. LovforslagetDer foreslås bestemmelser om miljøoplysninger kvalitet og formidling, der svarer til dengældende lovs § 4 d, og § 5 b (lovforslagets §§ 37 og 38). Der foreslås endvidere betalingsreglersvarende til den gældende lovs § 5 (lovforslagets § 39). Der foreslås endelig regler om forholdet tilretsplejeloven svarende til den gældende lovs § 5 a (lovforslagets § 40).

4.4.12. Underretningsregler4.4.12.1. Gældende retBestemmelse om myndighedens m.v. pligt til at underrette ved anmodning om miljøoplysninger tilbrug for offentlig statistik og videnskabelige undersøgelser er reguleret i den gældende lovs § 4 c.Bestemmelse om myndighedens m.v. pligt til at underrette ved aktindsigt i personalesager finder idag anvendelse på miljøoplysninger i medfør af den gældende lov § 2, stk. 1.4.4.12.2. LovforslagetDer foreslås en underretningspligt svarende til den gældende lovs § 4 c i sager om indhentelse afmiljøoplysninger til brug for offentlig statistik og videnskabelige undersøgelser og en ny ipersonalesager svarende til § 41 i den nye offentlighedslov (lovforslagets §§ 35 og 36).5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget er affødt af, at der er vedtaget ny lov om offentlighed i forvaltningen. Det erhensigten med lovforslaget at følge de almindelige regler om aktindsigt i offentlighedsloven og somudgangspunkt alene at fravige disse regler, såfremt det er begrundet i miljøoplysningsdirektivet.For så vidt angår de ændringer, som er en konsekvens af den nye offentlighedslov, er detMiljøministeriets vurdering, at disse ændringer skal betragtes som en økonomisk og administrativkonsekvens af den nye offentlighedslov. Der henvises derfor til de økonomiske og administrativekonsekvenser i bemærkningerne til ny lov om offentlighed i forvaltningen (L 144, FT 2012-13).Der er ikke sket ændringer i de EU-retlige forpligtelser, som lovforslaget implementerer. Der erdog i lovforslaget sket få præciseringer i forhold til miljøoplysningsdirektivet, som ikke medførerøkonomiske og administrative konsekvenser.Lovforslaget forventes i et begrænset omfang at kunne lette den offentlige administration, idetlovforslaget sigter mod at tilvejebringe mere tilgængelige og brugervenlige regler end dengældende miljøoplysningslov..Det er således Miljøministeriets opfattelse, at lovforslaget ikke medfører økonomiske ogadministrative konsekvenser for det offentlige. Forhandlingerne med KL og Danske Regioner omde økonomiske konsekvenser er endnu ikke afsluttet.6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetIngen, idet betragtningen som anført i afsnit 5 ovenfor om konsekvenserne af den nyeoffentlighedslov også gælder i forhold til erhvervslivet.7. Administrative konsekvenser for borgerneIngen8. Miljømæssige konsekvenserIngen direkte konsekvenser. Klarere og lettere tilgængelige regler kan dog øge adgangen tilmiljøoplysninger med henblik på at skabe større miljøbevidsthed, fri udveksling af synspunkter,mere effektiv inddragelse af offentligheden i beslutninger på miljøområdet og i sidste ende et bedremiljø.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Den foreslåede bestemmelse, der ikke findes i den gældende lov, indeholder en nærmereangivelse af de grundlæggende formål, som loven varetager.Den foreslåede bestemmelse fremhæver indledningsvist, at loven har til formål at sikre adgang tilog formidling af miljøoplysninger, hvormed artikel 1 om formål med aktindsigt og aktiv formidling iEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/3/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang tilmiljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (miljøoplysningsdirektivet)gennemføres.Bestemmelsen fremhæver endvidere, at loven herunder tilsigter åbenhed hos myndigheder m.v.,og dermed bliver lovens grundsynspunkt – offentlighedsprincippet - betonet.I nr. 1-5 indeholder bestemmelsen en nærmere angivelse af de grundlæggende hensyn ogformål, som den nævnte åbenhed skal understøtte.Nr. 1-5 er med enkelte sproglige forskelle, der alene skyldes det indledende 1. punktum, jf.ovenfor - enslydende med § 1, stk. 1, nr. 1-5, i ny lov om offentlighed i forvaltningen og skalfortolkes i overensstemmelse med denne bestemmelse. Om bestemmelsens baggrund henvises tilbemærkningerne i den nye lov om offentlighed i forvaltningen.Efter nr. 1 har loven til formål at understøtte såvel informations- som ytringsfriheden.Bestemmelsen understreger den sammenhæng, der er mellem retten til at modtage ytringer(informationsfrihed) og retten til at ytre sig (ytringsfriheden). Der sigtes bl.a. til, at åbenhed hosmyndigheder m.v. omfattet af loven medvirker til, at medierne kan modtage oplysninger om

væsentlige samfundsspørgsmål, herunder spørgsmål af politisk karakter, og kan videreformidledisse oplysninger til offentligheden. Informations- og ytringsfriheden kan i den forstand siges atfungere som gensidige forudsætninger.Det er i nr. 2 understreget, at loven har til formål at understøtte borgernes deltagelse idemokratiet. Herved sigtes til, at den adgang til oplysninger om væsentlige samfundsspørgsmål,der følger af åbenhed hos myndigheder m.v. omfattet af loven, kan tilskynde den enkelte borger tilpå et mere oplyst grundlag at deltage i debatten om sådanne spørgsmål.Bestemmelsen i nr. 3 understreger, at loven skal understøtte offentlighedens kontrol med denoffentlige forvaltning. Dette hænger sammen med, at loven i kraft af den indsigt i den offentligeforvaltning, som den giver mulighed for, kan være med til at forebygge og forhindre magtmisbrugog anden kritisabel forvaltningsvirksomhed samt tilskynde forvaltningsmyndighederne til at udførederes virksomhed og funktioner på et fuldt forsvarligt og sagligt grundlag.Efter bestemmelsen i nr. 4 har loven også til formål at understøtte mediernes formidling afinformationer til offentligheden.Dette skal ses i lyset af, at der med den adgang til indsigt i den offentlige forvaltnings dokumenterog sager, som loven sikrer, stilles et omfattende nyhedsmateriale til mediernes rådighed. Lovenbidrager således til, at medierne kan informere offentligheden om spørgsmål, der behandles af denoffentlige forvaltning, på et korrekt og fyldestgørende grundlag.Ifølge bestemmelsens nr. 5 har loven endvidere til formål at understøtte offentlighedens tillid tilden offentlige forvaltning, hvilket skal ses i sammenhæng med, at offentligheden ved at få indsigt iforvaltningsmyndighedernes udførelse af deres opgaver kan få indsigt i de hensyn og overvejelser,der ligger bag den enkelte myndigheds beslutning om at udføre en opgave på en bestemt måde.En sådan indsigt vil kunne skabe større forståelse for myndighedernes opgaveudførelse og dervedunderstøtte offentlighedens tillid til den offentlige forvaltning.Bestemmelsens fremhævelse af lovens grundsynspunkt om åbenhed indebærer ikke, at lovensøvrige bestemmelser alene skal fortolkes ud fra et princip om åbenhed. Tvivl om fortolkningen aflovens bestemmelser, herunder undtagelsesbestemmelserne, fører således ikke uden videre til, atder med henvisning til grundsynspunktet skal meddeles aktindsigt.Dette betyder, at de hensyn, som undtagelsesbestemmelserne bygger på – og som enten direkteeller forudsætningsvis følger af loven – også skal tillægges betydning i fortolkningssituationen. Derhenvises dog herom også til lovens særlige afvejningsregel i § 13.Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, der er ny, fastsætter i overensstemmelse med direktivetsartikel 1 om brug af it-løsninger, at myndigheder m.v., der er omfattet af loven, skal sikre, at det istk. 1 nævnte hensyn til åbenhed i videst muligt omfang varetages ved valg, etablering, ogudvikling af nye it-løsninger. Herved sigtes der til, at myndighederne m.v. ved etableringen ogudviklingen af nye digitale værktøjer bør holde sig for øje, at de indrettes på en sådan måde, at deer fremmende for offentlighedsprincippets virkeliggørelse, herunder således, at aktindsigt i givetfald kan meddeles ved e-mail.Det anførte indebærer endvidere, at en myndighed m.v. ved etablering og udvikling af (nye)databaser bør søge at tage hensyn til, at den enkelte database indrettes på en sådan måde, at deter muligt ved få og enkle kommandoer at få foretaget et dataudtræk i overensstemmelse medlovforslagets § 11.Stk. 2 svarer til § 1, stk. 2, i den nye lov om offentlighed i forvaltningen og skal fortolkes ioverensstemmelse hermed.Til § 2Den foreslåede bestemmelse fastslår i stk. 1, at loven gælder for al virksomhed, der udøves afmyndigheder inden forden offentlige forvaltning.En enkelt af lovens bestemmelser gælder dogalene for de mere centrale forvaltningsmyndigheder. Der henvises således til lovforslagets § 12,stk. 2.

Bestemmelsen svarer til miljøoplysningsdirektivets definition på en offentlig myndighed for så vidtangår statslig eller anden offentlig myndighed, jf. artikel 2, nr. 2, litra a.Den offentlige forvaltning omfatter alle statslige forvaltningsmyndigheder, herunder nævn, råd ogudvalg samt særlige forvaltningsmyndigheder som Nationalbanken og Danmarks Radio. Omfatteter også alle kommunale og regionale myndigheder, herunder kommunale og regionale udvalg,kommunale fællesskaber samt lokale myndigheder med selvstændig kompetence.Den foreslåede bestemmelse omfatter alene myndigheder inden for den offentlige forvaltning(forvaltningsmyndigheder), men ikke offentlige myndigheder som sådan. Bestemmelsen omfattersåledes ikke domstolene og gælder dermed hverken for de almindelige domstole (Højesteret,landsretterne, byretterne og Sø- og Handelsretten) eller for de specielle domstole, som f.eks.Arbejdsretten, Boligretterne og Tjenestemandsretten, jf. dog stk. 2, der omtales nedenfor.Loven gælder endvidere ikke for Folketinget eller organer tilknyttet tinget, f.eks. FolketingetsOmbudsmand, Rigsrevisionen eller Statsrevisorerne, ligesom den ikke gælder for udenlandskemyndigheder eller internationale organisationer, selvom myndighederne eller organisationerne erbosiddende i Danmark.Miljøoplysningsdirektivets artikel 2, nr. 2, sidste afsnit fastsætter ligeledes, at organer ellerinstitutioner, kan undtages fra direktivets anvendelsesområde, når de udøver dømmende ellerlovgivende myndighed.Med hensyn til den nærmere afgrænsning af, hvilke forvaltningsmyndigheder der falderhenholdsvis inden for og uden for lovens anvendelsesområde, henvises i øvrigt til beskrivelsen afgældende ret i Offentlighedskommissionens betænkning, kapitel 9, pkt. 2.5 og pkt. 2.6 (side 263 ff.). Der henvises desuden til pkt. 4.1.1.1, jf. pkt. 3.2.1 i de almindelige bemærkninger til den nyeoffentlighedslov.Det følger af bestemmelsen, at loven finder anvendelse på al virksomhed, der udøves afmyndigheder inden for den offentlige forvaltning, og loven omfatter således som udgangspunktmiljøoplysninger i både sager om udstedelse af generelle eller konkrete retsakter(afgørelsessager) og enhver anden form for virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltning,herunder såkaldt faktisk forvaltningsvirksomhed.Loven finder dog alene anvendelse på den virksomhed, der udøves afden offentlige forvaltning.Loven finder således ikke anvendelse på den virksomhed, som en person, der er ansat eller påanden måde er en del af en forvaltningsmyndighed, udøver, hvis det ikke sker som led i denpågældendes varetagelse af sine opgaver i forvaltningsmyndigheden.Hvis f.eks. en offentligt ansat i sin arbejdstid udarbejder et dokument til privat brug eller til brugfor et bijob, vil det pågældende dokument ikke være omfattet af retten til aktindsigt, allerede fordidokumentet ikke er tilvejebragt som led i virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltning.Det følger af det anførte, at loven heller ikke finder anvendelse på den virksomhed, som enminister f.eks. udøver i sin egenskab af medlem af Folketinget eller af et politisk parti. Dettegælder, selvom ministeren i den forbindelse gør brug af f.eks. ministeriets computer til at udarbejdeet dokument.Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er enslydende med § 2 i den nye lov om offentlighed iforvaltningen og skal fortolkes i overensstemmelse med denne bestemmelse. Om bestemmelsensbaggrund m.v. henvises i øvrigt til pkt. 4.1.1.1, jf. 3.2.1 i de almindelige bemærkninger til den nyelov om offentlighed i forvaltningen. Der henvises endvidere til Offentlighedskommissionensbetænkning, kapitel 9, pkt. 2.5 og 2.6 (side 263 ff. ), pkt. 2.11.1 (side 281 f. ) og pkt. 6.3 (side 290ff. ).Som nævnt ovenfor, er domstolene ikke omfattet af den foreslåede stk. 1. Med stk. 2 foreslåsimidlertid, at en enkelt bestemmelse i loven (§ 40) skal gælde for domstolene. Bestemmelsenvedrører aktindsigt i visse domme, kendelser og andre retsafgørelser i civile retssager. Derhenvises i øvrigt til bemærkningerne til § 40.

Til § 3Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 fastslår, at loven med undtagelse af §§ 11 og 12 endvideregælder for al virksomhed, der udøves af selvejende institutioner, foreninger og fonde m.v., somenten er oprettet ved lov eller i henhold til lov (nr. 1), eller er oprettet på privatretligt grundlag, ogsom udøver offentlig virksomhed af mere omfattende karakter og er undergivet intensiv offentligregulering, tilsyn og kontrol (nr. 2).Bestemmelsen er udtryk for en lovfæstelse af gældende ret, da de selvejende institutioner m.v.,der er nævnt i stk. 1, er omfattet af den gældende offentlighedslov – og dermed af den gældendemiljøoplysningslov – idet de henregnes til den offentlige forvaltning.Det følger af den foreslåede bestemmelse, at loven gælder for al virksomhed, der udøves af deselvejende institutioner og foreninger, virksomheder og selskaber mv., men dog således, at detalene er lovens aktindsigtsregler, der gælder for de pågældende institutioner mv. Det vil sige, atretten til at få foretaget en sammenstilling af oplysninger i de pågældende institutioners databaser(dataudtræk) samt retten til indsigt i databeskrivelsen ikke gælder.Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, omfatter selvejende institutioner, foreninger og fonde m.v., der eroprettet ved lov eller i henhold til lov. Omfattet af bestemmelsen er bl.a. gymnasieskoler,Landsbyggefonden, Byggeskadefonden, Feriefonden, ATP og Dyrtidsfonden.Organer, der er oprettet ved det offentliges foranstaltning, f.eks. ved lov, betragtes allerede eftergældende ret som en del af den offentlige forvaltning (særlige forvaltningsmyndigheder),medmindre det i lovgivningen klart er forudsat, at organet ikke skal være en del af den offentligeforvaltning, f.eks. hvis hensigten med lovgivningen har været at gennemføre en privatisering.Der har imidlertid udviklet sig en praksis, hvor de pågældende (selvejende) institutioner kun eromfattet af offentlighedsloven (og dermed af den gældende miljøoplysningslovs § 1, stk. 1) efter enkonkret vurdering af samtlige sagens omstændigheder. Med bestemmelsen foreslås nu, atsådanne institutioner umiddelbart omfattes af loven, og der skal derfor ikke længere foretages enkonkret vurdering.Det forudsættes dog i den forbindelse, at de nævnte institutioner m.v. – i overensstemmelsemed, hvad der følger af gældende ret – ikke skal være omfattet af bestemmelsen, hvis det fremgåraf det retsgrundlag, der ligger til grund for oprettelsen, at institutionen ikke skal være en del af denoffentlige forvaltning. Det kan eksempelvis fremgå af forarbejderne til den lov, hvormedinstitutionen er oprettet, at institutionen ikke skal henregnes til den offentlige forvaltning.I de tilfælde, hvor et organ, der er oprettet ved det offentliges foranstaltning, er organiseret iselskabsform, f.eks. aktieselskab eller interessentskab, er disse ikke omfattet af bestemmelsen,uanset karakteren af organets virksomhed, og uanset om organet er 100 % ejet af det offentlige.Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 2, foreslås en lovfæstelse af gældende ret efteroffentlighedsloven for så vidt angår selvejende institutioner, foreninger, fonde m.v., der er oprettetpå privatretligt grundlag, men som henregnes til den offentlige forvaltning, idet 1) de udøveroffentlig virksomhed af mere omfattende karakter, og 2) er undergivet intensiv offentlig regulering,intensivt offentligt tilsyn og intensiv offentlig kontrol.Omfattet er bl.a. universiteter, handelshøjskoler og sociale institutioner med driftsoverenskomst.Det er med bestemmelsen forudsat – som det ligeledes fremgår af bemærkningerne til § 3 i dennye offentlighedslov - at den praksis, der har udviklet sig i forbindelse med anvendelsen afoffentlighedsloven, forvaltningsloven og loven om Folketingets Ombudsmand med hensyn til,hvornår de pågældende institutioner mv. kan henregnes til den offentlige forvaltning, skalvidereføres.Institutioner, foreninger og selskaber m.v., der er oprettet på privat initiativ, henregnes eftergældende ret som udgangspunkt ikke til den offentlige forvaltning, uanset om den virksomhed, derudøves, ganske kan sidestilles med den, der sædvanligvis udøves af forvaltningsmyndighederne.Sådanne organer er således som udgangspunkt ikke omfattet af bestemmelsen, og det gælderogså koncessionerede selskaber, dvs. selskaber hvis virksomhed bygger på særlig tilladelse fra

det offentlige, ligesom det gælder private virksomheder m.v., der udfører arbejde efter udliciteringfra det offentlige.Privatoprettede institutioner og foreninger m.v. – bortset fra organer, der er organiseret iselskabsform – kan dog efter en konkret vurdering være omfattet af den gældende offentlighedslovog dermed være omfattet af bestemmelsen, hvis de udøver offentlig virksomhed af mereomfattende karakter og er undergivet offentlig regulering, kontrol og tilsyn. Således er selvejendeinstitutioner navnlig inden for det sociale område – og i mindre grad inden forundervisningsområdet – efter en konkret vurdering anset for hørende til den offentlige forvaltning iden gældende offentlighedslov.Se om denne praksis Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven, kapitel 9,pkt. 2.8.1 (side 271 ff. ).Det følger af stk. 1, at loven finder anvendelse på al virksomhed, der udøves af de institutionerm.v., der er omfattet af stk. 1 – bortset fra bestemmelserne om sammenstilling af miljøoplysninger idatabaser og databeskrivelser. Om forståelsen af dette udtryk henvises til bemærkningerne til § 2.Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af den gældende offentlighedslovs § 1, stk. 2 – ogdermed også af den gældende miljøoplysningslov.Omfattet af bestemmelsen er visse nærmere angivne virksomheder. Det gælder således visseenergiforsyningsvirksomheder (nr. 1), naturgasforsyningsvirksomheder (nr. 2) og kollektivevarmeforsyningsanlæg (nr. 3). I det omfang en virksomhed af den nævnte karakter er omfattet afloven, indebærer det, at loven gælder for al virksomhed, som den pågældende virksomhed udøver.Om bestemmelsens nærmere anvendelsesområde henvises til Offentlighedskommissionensbetænkning, kapitel 9, pkt. 3 (side 283 f. )Til § 4Bestemmelsen svarer til § 4 i den nye offentlighedslov. Bestemmelsen, der er ny ioffentlighedsloven, udvider offentlighedslovens anvendelsesområde, således at offentlighedslovenikke alene finder anvendelse på de offentlige myndigheder, der er omfattet af § 2, men også påselskaber, der i kraft af det offentliges ejerskab er undergivet en betydelig grad af offentlig styringog kontrol. Med henblik på så vidt muligt at opnå parallelitet i offentlighedslovens ogmiljøoplysningslovens anvendelsesområde, gentages bestemmelsen i miljøoplysningsloven.En række af de selskaber, som med bestemmelsen foreslås omfattet af miljøoplysningsloven, vildog formentlig allerede i dag være omfattet af den gældende miljøoplysningslovs § 1, stk. 2, i detomfang de udøver offentlige funktioner eller tjenesteydelser i relation til miljøet.Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., fastsætter, at loven – bortset fra bestemmelserne i §§ 11 og 12 –finder anvendelse på al virksomhed, der udøves af selskaber, hvis mere end 75 % af ejerandelenetilhører danske offentlige myndigheder. Det følger af bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., at loven medde anførte undtagelser – i lighed med, hvad der gælder for de myndigheder, der er omfattet af § 2– finder anvendelse på al virksomhed, der udøves af de pågældende selskaber. Loven findersåledes anvendelse på hele selskabet og ikke alene for den virksomhed, der kan betegnes somforvaltningsvirksomhed.Ifølge bestemmelsen finder loven anvendelse for selskaber, hvis mere end 75 % af ejerandelenetilhører danske offentlige myndigheder. Om begrundelsen herfor henvises der tilOffentlighedskommissionens betænkning, side 304 ff. og pkt. 4.3.1.2 og pkt. 4.3.2.2 i dealmindelige bemærkninger til den nye offentlighedslov.Det afgørende for, om loven gælder for et selskab er, hvorvidt denne betingelse om offentligejerskab på mere end 75 % er opfyldt på tidspunktet for modtagelsen af anmodningen omaktindsigt.Ved selskaber forstås juridiske personer med en formue adskilt fra det offentliges formue, derdriver forretningsmæssig virksomhed. Dermed omfattes bl.a. aktieselskaber og anpartsselskaberomfattet af selskabsloven. Endvidere omfattes selskaber, der er omfattet af lov om visse

erhvervsdrivende virksomheder, der gælder for enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber,kommanditselskaber, andelsselskaber (andelsforeninger) samt andre selskaber og foreninger medbegrænset ansvar, som ikke er omfattet af selskabsloven eller lov om erhvervsdrivende fonde.Som anført finder loven alene anvendelse for de omhandlede selskaber, hvis mere end 75 % afejerandelene tilhører danske offentlige myndigheder.Det er herved forudsat, at loven finder anvendelse på sådanne selskaber, uanset om der er taleom direkte eller indirekte ejerskab af mere end 75 % af ejerandelene. Ved indirekte ejerskabforstås ejerskab gennem en eller flere andre juridiske personer. F.eks. vil et selskab, hvoriejerandelene er fordelt med 25 % på fire selskaber, som staten alle ejer 100 % af, være omfattet afbestemmelsen. Derimod vil et selskab, der er 76 % ejet af et andet selskab, som det offentlige ejer76 % af, ikke være omfattet af bestemmelsen.Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., fastsætter, at bestemmelsen ikke finder anvendelse påbørsnoterede selskaber eller disses datterselskaber. Sådanne selskaber kan derimod væreomfattet af § 6.Ved børsnoterede selskaber forstås selskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleretmarked i et EU eller EØS-land.Om begrundelsen for, at børsnoterede selskaber er undtaget fra lovens anvendelsesområdehenvises til Offentlighedskommissionens betænkning side 307 samt pkt. 4.3.1.2 og 4.3.2.2 i dennye offentlighedslov.Ifølge bestemmelsen i stk. 2 kan vedkommende minister efter forhandling med miljøministerenfastsætte regler om, at loven ikke skal finde anvendelse på nærmere angivne selskaber omfattet afstk. 1. I det omfang der er tale om kommunalt eller regionalt ejede selskaber, skal de i 1. pkt.nævnte regler endvidere fastsættes efter forhandling med KL og Danske Regioner.Det forudsættes, at bestemmelsen i stk. 2 navnlig finder anvendelse i forhold til offentligt ejedeselskaber, der ikke udøver forvaltningsvirksomhed, og som udøver virksomhed, der ialtovervejende grad er konkurrenceudsat.Ved beslutninger om at undtage selskaber i medfør af bestemmelsen i stk. 2, vil det således ialmindelighed være en forudsætning, at selskaberne udfører opgaver, der ikke har karakter aftraditionel forvaltningsvirksomhed.Endvidere vil det i almindelighed være en forudsætning, at selskaberne udøver virksomhed, der ialtovervejende grad er konkurrenceudsat. Afgørelsen heraf må bero på en konkret bedømmelse ihvert enkelt tilfælde.Endvidere er det med bestemmelsen i stk. 2 forudsat, at den vil kunne anvendes i forhold tiloffentligt ejede selskaber under børsnotering fra tidspunktet for offentliggørelsen af et afFinanstilsynet godkendt prospekt for udbuddet af aktier. Hvis et offentligt ejet selskab er underbørsnotering, vil det således fra tidspunktet for offentliggørelsen af et prospekt af den nævntekarakter kunne give anledning til samme problemstilling som den, der gælder for selskaber, som erbørsnoterede, jf. bemærkningerne til stk. 1, 2. pkt. Således vil udlevering af dokumenter ogoplysninger i medfør af retten til aktindsigt kunne give anledning til tvivl om, hvorvidt selskabet udfra en forsigtighedsbetragtning skal udsende en prospektmeddelelse vedrørende de udleverededokumenter og oplysninger. Dermed opstår imidlertid en risiko for, at der skabes en uklarhed iforhold til de potentielle investorer, hvilket kan have en negativ indvirkning på aktiekursen.Særligt med hensyn til kommunalt og regionalt ejede selskaber bemærkes, at den minister, derefter forhandling med miljøministeren, KL og Danske Regioner kan fastsætte regler om undtagelseaf sådanne selskaber, er den minister, der har det ressortmæssige ansvar for det pågældendesektorområde.Med hensyn til eksisterende selskaber bemærkes, at det af hensyn til det enkelte selskab vilvære hensigtsmæssigt, at det inden lovens ikrafttræden bliver afklaret, hvorvidt det skal undtagesefter stk. 2, således at det ikke bliver omfattet af loven og kort tid derefter bliver undtaget.Justitsministeriet oplyser i bemærkningerne til § 4 i den nye offentlighedslov, at der iværksættes en

høring af samtlige ministerier samt KL og Danske Regioner med henblik på at få afklaret detnævnte spørgsmål i forhold til den nye offentlighedslovs tilsvarende bemyndigelse.Det bemærkes, at hvis det af en anden lov følger, at offentlighedsloven skal finde anvendelse foret bestemt selskab, kan bestemmelsen i stk. 2 ikke anvendes. Dette gælder, uanset omvedkommende lov er vedtaget før eller efter gennemførelsen af dette lovforslag. Bestemmelsen istk. 2 kan heller ikke finde anvendelse, hvis en undtagelse vil være i strid medmiljøoplysningsdirektivets anvendelsesområde. På denne baggrund foreslås det, at evt. regler omundtagelse af nærmere angivne selskaber tillige skal forhandles med miljøministeren.Til § 5I lighed med den nye offentlighedslov foreslås det med bestemmelsen i stk. 1, at loven – bortsetfra reglerne om databeskrivelser og datasammenstilling – skal finde anvendelse for selskaber,institutioner, personligt ejede virksomheder, foreninger m.v., i det omfang de ved eller i henhold tillov har fået beføjelse til at træffe afgørelse på statens, en regions eller en kommunes vegne. Derer efter den gældende offentlighedslovs § 1, stk. 3 mulighed for, at offentlighedsloven ved enadministrativ beslutning kan bringes i anvendelse i sådanne tilfælde, men med den foreslåedebestemmelse vil sådanne selskaber m.v. være umiddelbart omfattet af loven.Bestemmelsen vil omfatte en bred vifte af selskaber m.v., som træffer afgørelse på statens, enregions eller en kommunes vegne.En række af de selskaber, virksomheder m.v., som hermed omfattes af miljøoplysningsloven, vilallerede i dag være omfattet af den gældende lovs § 1, stk. 2. Omfattet vil f.eks. væreMiljømærkesekretariatet og Dansk-Retursystem A/S.Den omstændighed, at private institutioner m.v., som udfører virksomhed, der ligeledes udføresaf offentlige myndigheder, som led i denne virksomhed f.eks. efter udtrykkelig lovbestemmelsetræffer afgørelse i forhold til borgerne, indebærer ikke, at der træffes afgørelse på det offentligesvegne, medmindre andet konkret kan udledes af den pågældende lov eller dens forarbejder.I det omfang bestemmelsen finder anvendelse, vil det i modsætning til, hvad der følger af §§ 2-4,ikke indebære, at hele institutionen m.v. omfattes af loven. Lovens regler om aktindsigt vil såledesalene gælde den del af institutionens virksomhed, der vedrører afgørelsesvirksomhed.Efter bestemmelsen i stk. 2 kan vedkommende minister dog efter forhandling medmiljøministeren bestemme, at loven (heller) ikke for afgørelsesvirksomheden skal finde anvendelsepå de pågældende institutioner m.v. Bestemmelsen forudsættes alene anvendt i særlige tilfælde,hvor tungtvejende hensyn taler imod, at offentligheden får indsigt i afgørelsesvirksomheden hosden private aktør. Bestemmelsen i stk. 2 kan ikke finde anvendelse, hvis en undtagelse af ensådan afgørelsesvirksomhed vil være i strid med miljøoplysningsdirektivets anvendelsesområde.På denne baggrund foreslås det, at evt. regler om undtagelse af nærmere angivne selskaber tilligeskal forhandles med miljøministeren.Bestemmelsen i stk. 3 giver hjemmel til, at vedkommende minister – ligesom efter den gældendebestemmelse i offentlighedslovens § 1, stk. 3 – efter forhandling her med miljøministeren kanfastsætte regler om, at loven skal finde anvendelse på nærmere angivne selskaber, institutioner,foreninger m.v., såfremt udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige,regionale eller kommunale midler. Det forudsættes, at bestemmelsen i stk. 3 anvendes ioverensstemmelse med det, der gælder i forhold til den gældende offentlighedslovs § 1, stk. 3,herunder for så vidt angår spørgsmålet om, hvornår udgifterne »overvejende« dækkes af offentligemidler, jf. herom Offentlighedskommissionens betænkning side 284.Det følger af bestemmelsen, at vedkommende minister i regler, der udstedes efter stk. 3, kanbestemme, at loven alene skal finde delvist anvendelse på det pågældende selskab m.v.I regler, der udstedes efter stk. 3, vil det endvidere kunne fastsættes, at adgangen til aktindsigtikke gælder i forhold til dokumenter, der er indgået til eller oprettet af de pågældende selskaberm.v., inden loven blev bragt i anvendelse for selskaberne m.v.

Særligt med hensyn til kommunale og regionale institutioner m.v. henvises der tilbemærkningerne til lovforslagets § 4, stk. 2, vedrørende forståelsen af begrebet »vedkommendeminister« i stk. 2 og stk. 3.Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3.1.3 og pkt. 4.3.2 i de almindelige bemærkninger til den nyeoffentlighedslov .Til § 6Den foreslåede bestemmelse fastlægger, at loven med undtagelse af §§ 11 og 12 gælder fororganer, herunder fysiske og juridiske personer, der ikke er omfattet af §§ 3-5, der ved eller ihenhold til lov har fået tillagt beføjelse til at udøve offentlige administrative funktioner, herunderkonkrete opgaver, aktiviteter og tjenesteydelser, i forbindelse med miljøet, eller har offentligtansvar for eller udøver offentlige funktioner eller tjenesteydelser i relation til miljøet og er underlagtoffentligt kontrol.Den foreslåede bestemmelse skal sikre en korrekt gennemførelse af miljøoplysningsdirektivetsartikel 2, stk. 2, litra b og c, ved at omfatte alle de selskaber, virksomheder, institutioner mv., somopfylder betingelserne i § 6, og som ikke via §§ 3-5 omfattes af loven.Omfattet af bestemmelsen vil således – i det omfang disse virksomheder ikke er omfattet af §§ 3-5 – være en række offentligt kontrollerede forsyningsvirksomheder og en række virksomheder, derhar ansvar for eller udøver offentlige funktioner eller tjenesteydelser i relation til miljøet, og som erunderlagt offentlig kontrol. Dette indebærer, at offentlige forsyningsområder, såsomaffaldsområdet, trafikområdet, energiområdet, spildevandsområdet og vandforsyningsområdetomfattes. Omfattet vil således være broselskaberne, DSB, DSB-tog, Metroselskabet ogArealudviklingsselskabet, i det omfang det offentlige gennem ejerskab eller på anden måde harbestemmende indflydelse på selskaberne.Omfattet kan endvidere være selskaber, hvor det offentlige ejer mindre end 75 pct. eller erbørsnoterede, men hvor det offentlige pga. ejerandele, stemmerettigheder, vedtægter ogrepræsentation har bestemmende indflydelse på selskabet m.v. Visse selskaber, der i dag haraktiviteter i Danmark, er underlagt bestemmende indflydelse fra det offentlige i andre lande.Henset til, at der ifølge ordlyden i øvrigt skal være tale om funktioner, der kan karakteriseres somoffentlig opgavevaretagelse, falder sådanne virksomheder uden for definitionen, idet dissevirksomheder i Danmark har karakter af almindelig erhvervsvirksomhed.Der henvises i den forbindelse til selskabslovens § 5, nr. 28, jf. dog § 6 og især § 7 omafgrænsningen af statslige aktieselskaber inden for selskabslovgivningens område, som herunderpræciserer, hvad der ligger i bestemmende indflydelse. Herefter er det ikke kun ejerskab, menogså stemmerettigheder, vedtægter og repræsentation, der kan lægges vægt på.Videre bemærkes, at virksomheder, der er rent privatejede og ikke falder ind under §§ 3-5, ogsom udfører opgaver for en myndighed, f.eks. varetager den daglige drift af etspildevandsrensningsanlæg eller et affaldsanlæg på kommunens vegne ikke er omfattet af denforeslåede bestemmelse. En anmodning om aktindsigt må i disse situationer fremsættes over forkommunalbestyrelsen som driftsherre.Hvis der derimod er tale om et blandet offentligt- og privatejet organ, hvor det offentlige harbestemmende indflydelse, vil virksomheden være omfattet af f.eks. § 6. Efter den gældende lov eren privat odderplejestation, jf. MAD 2004.749, anset for omfattet af den gældende lov for så vidtangår oplysninger om indbringningen og genudsætningen af de behandlede oddere som led idaværende Skov- og Naturstyrelsens (nu Naturstyrelsen) forvaltningsplan for odder i Danmark, ogfor så vidt angår oplysninger om stillingtagen til, hvad der skal ske med levedygtige dyr, som ikkegenudsættes.Som ovenfor nævnt gennemfører § 6 dele af miljøoplysningsdirektivets artikel 2, stk. 2, litra b ogc. Rækkevidden af bestemmelserne er uklar, og fortolkningen må derfor yderligere fastlægges ilyset af evt. EU-domme og udtalelser fra Århus-konventionens Overholdelseskomité m.v.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til lov nr. 447 af 31. maj 2000 om ændring af lov omaktindsigt i miljøoplysninger (L 170, FT 1999-2000 (2.samling)), hvorved den gældende lovs § 2,stk. 2, senest blev ændret som følge af gennemførelsen af Århus-konventionen i dansk ret.Til § 7Den foreslåede bestemmelse fastslår, i lighed med den gældende lovs § 2, stk. 1, at retten tilaktindsigt i miljøoplysninger tilkommer enhver. Adgangen til aktindsigt tilkommer således juridiskepersoner (selskaber, organisationer mv.) og fysiske personer uden hensyntagen tilstatsborgerskab, bopæl, alder mv. Bestemmelsen gennemfører miljøoplysningsdirektivets artikel 3,stk. 1.Til § 8Den foreslåede bestemmelse fastlægger i stk. 1 den nærmere afgrænsning af, hvilkemiljøoplysninger der er omfattet af retten til aktindsigt.Den foreslåede bestemmelse svarer med visse sproglige ændringer til den gældende lovs § 2,stk. 1, og § 3.Det fastsættes således, at retten til aktindsigt i miljøoplysninger omfatter miljøoplysninger, som eri myndighedens besiddelse, eller opbevares for den, uanset hvornår miljøoplysningerne ertilvejebragt.Ved oplysninger i en myndigheds m.v. besiddelse skal forstås miljøoplysninger, sommyndigheden m.v. er i besiddelse af, og som er tilvejebragt eller modtaget af den pågældendemyndighed, jf. miljøoplysningsdirektivets artikel 2, nr. 3.Ved opbevaring skal forstås fysisk opbevaring, hvorved en myndigheds m.v. oplysninger fysiskopbevares af en fysisk eller juridisk person på myndighedens m.v. vegne, jf.miljøoplysningsdirektivets artikel 2, nr. 4.Dette indebærer, at myndigheden m.v. ikke er forpligtet til at imødekomme anmodninger om at fåtilsendt fremtidige miljøoplysninger (løbende aktindsigt), ligesom myndigheden mv. heller ikke erforpligtet til at tilvejebringe, bearbejde eller sammenstille miljøoplysninger, der ikke alleredeforeligger, jf. dog lovforslagets § 11, hvorefter enhver kan kræve, at en forvaltningsmyndighedforetager en sammenstilling af allerede foreliggende oplysninger i en myndigheds databaser, hvissammenstillingen kan foretages med få og enkle kommandoer.Miljøoplysninger, som en myndighed m.v. alene har adgang til gennem en ekstern database, kanikke betragtes som værende i myndighedens besiddelse eller opbevaret for den, medmindre der ertale om myndighedens miljøoplysninger, som opbevares for myndigheden i den eksternedatabase, eller miljøoplysningerne er trukket ud af databasen og således er i myndighedensbesiddelse.Den foreslåede bestemmelse omfatter miljøoplysninger, uanset hvornår de er tilvejebragt.Oplysninger tilvejebragt før lovens ikrafttrædelse er således også omfattet.Det bemærkes, at retten til aktindsigt i miljøoplysninger også omfatter indførsler afmiljøoplysninger i journaler, registre m.v. f.eks. om den sag, miljøoplysningerne indgår i. Detteindebærer, at myndigheden m.v. på eget initiativ – og samtidig med de øvrige miljøoplysninger –skal meddele aktindsigt i miljøoplysningerne i journalindførelsen (aktlisten).Den aktindsigtssøgende har således et selvstændigt krav på aktindsigt i miljøoplysninger ijournalindførslen, og afslag herpå kan alene meddeles, hvis den pågældende indførsel indeholdermiljøoplysninger, der i sig selv er omfattet af de bestemmelser i loven, der undtager oplysninger fraretten til aktindsigt, jf. lovforslagets §§ 15-30.Hvis aktlisten tillige indeholder oplysninger, der ikke er miljøoplysninger, finderoffentlighedslovens § 7, stk. 2, nr. 2, om retten til aktindsigt i indførelse i journaler, registre ogandre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indeholder definitionen på miljøoplysninger og er med vissesproglige ændringer identisk med den gældende lovs definition i § 3, nr. 1-6.Med hensyn til forståelsen af afgrænsningen af miljøoplysninger i den gældende lovs § 3 kanbl.a. nævnes MAD 2005.1679: biogasanlæg og gyllesepareringsanlæg er aktiviteter, der påvirkereller kan påvirke de elementer, som nævnt i den gældende lovs § 3, stk. 1, nr. 1 og 2. MAD2006.2010: Oplysninger om problemer i metroen som følge af indsivende vand var ikke omfattet afloven. FOB 2009. 9-1 og 2011.9.1.: en digital højdemodel, som består af en geometriskbeskrivelse af terrænets overflade ved hjælp af en stor mængde punkter i et tredimensioneltkoordinatsystem, var omfattet af den gældende lovs § 3, nr. 3. FOB 2009. 9-4: Naturklagenævnetssekretariats notat til nævnet i en konkret sag var omfattet af den gældende lovs § 3, nr. 3. Se ogsåSag 2011 14-5 fra Folketingets Ombudsmand om et register med oplysninger om brugen afreceptpligtig medicin til dyr (Vetstat). Se FOB 2012-21: Oplysninger om forekomsten af en bakterievar omfattet af den gældende lovs § 3, nr. 6, sammenholdt med nr. 1. Århus-konventionensoverholdelseskomité har ligeledes udtalt sig om afgrænsningen af konventionens artikel 2, stk. 3,om definitionen på miljøoplysninger, se bl.a. ACCC/C/2008/30 (lejekontrakt vedr. jord var omfattetaf definitionen) og ACCC/C/2007/21 (finansieringsaftaler om specifikke foranstaltninger til f.eks.beskyttelse af naturområder vil være omfattet af artikel 2, stk. 3). Udtalelserne fraoverholdelseskomiteen er dog foreløbige, da de endnu ikke har været behandlet på et partsmødeefter Århuskonventionens artikel 10. Se endvidere EU-Domstolen i sag C-266/09 hvorefteroplysninger om restkoncentrationer af et plantebeskyttelsesmiddel på fødevarer var omfattet afdirektivets artikel 2, stk. 1, litra f, jf. den gældende lovs § 3, nr. 6.De foreslåede bestemmelser i stk. 1 og 2 gennemfører miljøoplysningsdirektivets artikel 2, stk. 1,3 og 4, samt artikel 3, stk. 1.Til § 9Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at en person kan få indsigt i miljøoplysningervedrørende den pågældende selv i lige så vidt omfang som efter forvaltningslovens regler omaktindsigt, der alene gælder for den, som er part i en sag, hvor der vil blive truffet en afgørelse.Bestemmelsen er - bortset fra at den kun finder anvendelse på miljøoplysninger - enslydendemed § 8 i den nye lov om offentlighed i forvaltningen og skal fortolkes i overensstemmelse hermed.§ 8 i den nye offentlighedslov er endvidere enslydende med den gældende offentlighedslov § 4,stk. 2, som finder anvendelse på miljøoplysninger i medfør af den gældende lovs § 2, stk. 1.Bestemmelsens praktiske betydning er således bl.a. at give egenacces i oplysninger idokumenter, der ikke indgår i afgørelsessager, men f.eks. i sager om faktiskforvaltningsvirksomhed.Retten til egenacess er alene begrænset af de undtagelser, der er nævnt i lovforslagets §§ 15-25, jf. dog § 13 og således ikke af § 26, der i stk. 1, nr. 1 undtager oplysninger om enkeltpersonersprivate forhold fra retten til aktindsigt.Endvidere gælder lovforslagets §§ 27-29 kun, i det omfang de hensyn, der er nævnt iundtagelsesbestemmelserne, eller hensynet til den pågældende selv eller andre med afgørendevægt taler imod. Adgangen til at undtage oplysninger omfattet af bestemmelsen er således ganskesnæver, og det er med bestemmelsen forudsat, at spørgsmålet om, hvorvidt oplysningerne kanundtages fra aktindsigt, afgøres ved en konkret afvejning i det enkelte tilfælde.Det forhold, at retten til egenacces omfatter oplysninger vedrørende den pågældendes»personlige forhold«, indebærer på den ene side, at retten til egenacces ikke omfatter oplysningerom andre personers forhold. På den anden side betyder det ikke, at retten kun omfatteroplysninger, hvor den pågældendes personlige forhold gøres til genstand for direkte omtale. Det ertilstrækkeligt, at der er tale om oplysninger vedrørende den pågældendes personlige forhold, ogsåledes kan f.eks. nærmere oplysninger om kontakten med en anden person efteromstændighederne være omfattet af udtrykket »personlige forhold«.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i den nye lov om offentlighed i forvaltningen.

Til § 10Den foreslåede bestemmelse omhandler det såkaldte identifikationskrav. Bestemmelsen stiller istk. 1 som betingelse for at få aktindsigt, at de i bestemmelsen angivne identifikationskrav eropfyldt. Bestemmelsen i stk. 1 er – bortset fra at den kun retter sig mod miljøoplysninger –enslydende med § 9, stk. 1, i den nye offentlighedslov og skal fortolkes i overensstemmelse meddenne bestemmelse.Som det fremgår af bemærkningerne til offentlighedslovens tilsvarende bestemmelse, stillerbestemmelsen i stk. 1 som betingelse for at få aktindsigt, at de i bestemmelsen angivneidentifikationskrav er opfyldt. Derimod stilles der – i overensstemmelse med gældende ret – ikkenoget krav om, at der gives en nærmere begrundelse for en anmodning om aktindsigt. Der gælderheller ikke noget formkrav til en sådan anmodning, der således kan fremsættes skriftligt (f.eks. pr.e-mail eller almindelig post) eller mundtligt (f.eks. telefonisk eller ved personligt fremmøde hosmyndigheden).Bestemmelsen viderefører det såkaldte objektive identifikationskrav, der følger af den gældendeoffentlighedslovs § 4, stk. 3. Dette krav er dog udtrykkeligt angivet i bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, ogdet er således præciseret, at en anmodning om aktindsigt skal indeholde de oplysninger, som ernødvendige for, at en myndighed m.v. kan identificere den sag eller de dokumenter, der ønskesaktindsigt i. Om dette krav er opfyldt, vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.Der indføres i stk. 1, nr. 2, endvidere et krav om, at en aktindsigtsanmodning skal angive dettema, sagen eller dokumentet vedrører. Dette krav vil være opfyldt, hvis det f.eks. anføres, at derønskes aktindsigt i den pågældende forvaltningsmyndigheds »sager om udstedelse afjagttilladelser«. Den aktindsigtssøgende kan således – i modsætning til, hvad der følger af dengældende offentlighedslov – få aktindsigt i sager af en bestemt art eller sager journaliseret i enbestemt periode, hvis betingelsen om angivelse af tema er opfyldt. Temakravet vil derimod ialmindelighed ikke være opfyldt, hvis der f.eks. anmodes om aktindsigt i brevvekslingen deseneste 2 år mellem den pågældende forvaltningsmyndighed og en nærmere angivet privaterhvervsvirksomhed.Det bemærkes, at en angivelse af en konkret sags journalnummer i en anmodning om aktindsigtvil være tilstrækkelig til, at forvaltningsmyndigheden ikke vil kunne afslå at behandle anmodningen,selvom kravet om angivelse af tema ud fra en principiel betragtning kan siges ikke at være opfyldt.Identifikationskravet vil være opfyldt, hvis den pågældende har angivet et tema, f.eks.»brevveksling, der vedrører smiley-ordningen«. I sådanne tilfælde, hvor der anmodes omaktindsigt i et »tværgående spørgsmål«, bør en forvaltningsmyndighed foretage en søgning ijournalsystemet under anvendelse af de oplagte søgeord, ligesom den medarbejder, der behandleraktindsigtsanmodningen, baseret på sit kendskab til myndighedens sager bør foretage enumiddelbar overvejelse med hensyn til, hvilke sager og dokumenter der er omfattet afanmodningen. Myndigheden er således ikke forpligtet til på anden måde, f.eks. ved manuelgennemgang af myndighedens sager, at søge efter dokumenter, der er omfattet af anmodningen.Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, der ikke hidtil er fremgået af loven, fastsætter, at i desituationer, hvor identifikationskravet i stk. 1 ikke er opfyldt, skal myndigheden m.v. inden for entidsfrist anmode den aktindsigtssøgende om at præcisere anmodningen og bistå denaktindsigtssøgende hermed.Reglen skyldes, at miljøoplysningsdirektivet giver mulighed for at afslå en anmodning omaktindsigt, hvis anmodningen er udfærdiget i for generelle vendinger. Direktivet stiller dog i dennesituation krav om, at myndigheden m.v. snarest muligt og senest inden for 1 måned skal haveanmodet den aktindsigtssøgende om at præcisere sin anmodning og bistå den aktindsigtssøgendehermed, jf. direktivets artikel 4, stk. 1, litra c, der henviser til artikel 3,stk. 3..Miljøoplysningsdirektivet angiver i artikel 3, stk. 3, at vejledningspligten f.eks. kan opfyldesved, at myndigheden m.v. i disse situationer oplyser om brugen af offentlige registre elleroversigter over miljøoplysninger.

Uanset at myndighedens vejledningspligt antages at ligge inden for rammerne afforvaltningslovens § 7, findes det mest hensigtsmæssigt, at direktivets præcise fristregel indskrivesi loven. Bestemmelsen gælder også for institutioner m.v. og organer, der ikke er omfattet afforvaltningslovens regler, og vejledningspligtens omfang svarer til, hvad der gælder efteroffentlighedsloven.Begrebet »snarest muligt« skal forstås i lyset af fristerne i lovforslagets § 31, stk. 4, hvorefter enaktindsigtsanmodning skal færdigbehandles inden for 7 arbejdsdage, medmindre dette på grund afsagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvist ikke er muligt. På denne baggrund skal »snarestmuligt« forstås således, at myndigheden m.v. skal anmode om en præcisering hurtigst muligt oginden 7 arbejdsdage, medmindre særlige forhold foreligger. Det skal dog altid ske inden 1 månedefter modtagelsen.Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3 kan myndigheden mv. – uanset at betingelserne istk. 1 er opfyldt - afslå at behandle en anmodning, i det omfang behandlingen vil nødvendiggøre etuforholdsmæssigt ressourceforbrug eller må antages at skulle tjene et retsstridigt formål.Efter bestemmelsens stk. 3, nr. 1, kan en myndighed m.v., uanset at betingelserne i stk. 1 eropfyldt, afslå at behandle en anmodning om aktindsigt efter § 7, i det omfang behandlingen vilnødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug. Om baggrunden for bestemmelsensindførelse henvises til den nye offentlighedslov.Det centrale for vurderingen af, om behandlingen af en anmodning om aktindsigt vilnødvendiggøre et – i forhold til ansøgerens interesse i at få indsigt i det konkrete tilfælde –uforholdsmæssigt ressourceforbrug, vil være det forventede tidsforbrug i forbindelse med denpågældende myndigheds behandling af aktindsigtsanmodningen. Der må i den forbindelse læggesvægt på, hvor mange sager eller dokumenter anmodningen om aktindsigt vedrører, ligesom dermå lægges vægt på, om aktindsigten på grund af dokumenternes og sagernes indhold vil værekompliceret at behandle. Adgangen til at afslå at behandle en anmodning om aktindsigt vilforudsætte, at det vurderes, at det samlede tidsforbrug for myndighederne i forbindelse medbehandlingen af anmodningen – det vil sige såvel fremsøgningen af sagerne eller dokumenternesamt myndighedens vurdering af, om der kan meddeles aktindsigt heri – må forventes at overstigeca. 25 timer (svarende til mere end tre fulde arbejdsdage).Hvis det uforholdsmæssige ressourceforbrug skyldes, at forvaltningsmyndigheden har undladtf.eks. at journalisere sagens (sagernes) akter behørigt, kan bestemmelsen dog ikke af den grundbringes i anvendelse.Kravet om, at det skal påvises, at behandlingen af anmodningen vil nødvendiggøre etuforholdsmæssigt ressourceforbrug, indebærer, at såfremt den, der har søgt om aktindsigt,godtgør en særlig interesse i sagerne eller dokumenterne, vil myndigheden m.v. være forpligtet til ialmindelighed – og således uanset sagens eller dokumenternes omfang – at behandleanmodningen. En myndighed vil i den forbindelse kun sjældent kunne undlade at behandle enanmodning om aktindsigt, der er fremsat af et massemedie eller en forsker tilknyttet et anerkendtforskningsinstitut, da sådanne medier og forskere i almindelighed må antages at have en særliginteresse i aktindsigten.Hvor der er tale om en anmodning om aktindsigt, der vil være ressourcekrævende at behandle,herunder uforholdsmæssig ressourcekrævende, vil en myndighed m.v. dog under alleomstændigheder og således også i forhold til bl.a. journalister skulle anmode denaktindsigtssøgende om at konkretisere, hvad det nærmere er, den pågældende interesserer sigfor, jf. den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 2, således at et evt. ressourceproblem ikke længereforeligger. Endvidere vil myndigheden efter omstændighederne kunne tilkendegive, at enmanglende konkretisering – hvor der ikke er tale om afslag på anmodningen som følge af etuforholdsmæssigt ressourceforbrug – vil indebære længere sagsbehandlingstid, jf. dog § 31, stk. 4.Der kan forekomme tilfælde, hvor flere anmodninger om aktindsigt til samme myndighed vedvurderingen af ressourceforbruget i forbindelse med myndighedens behandling heraf skalbetragtes som én anmodning om aktindsigt. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvor den

pågældende myndighed tidligere har afslået at behandle en anmodning om aktindsigt medhenvisning til, at behandlingen vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, og hvorder efterfølgende – i stedet for én samlet anmodning – indgives særskilte anmodninger omaktindsigt, der samlet set reelt dækker de samme oplysninger som den anmodning om aktindsigt,myndigheden afslog at behandle.Der kan også i øvrigt efter omstændighederne meddeles afslag på en anmodning om aktindsigtmed henvisning til et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, hvor den samme ansøger anmoder omaktindsigt i den ene sag efter den anden hos en myndighed.Adgangen til i sådanne tilfælde at meddele afslag på aktindsigt vil dog forudsætte, at denpågældende gennem en periode har anmodet om aktindsigt i et betragteligt antal sager hos densamme myndighed, og at det er åbenbart, at ansøgeren ikke har en sådan særlig interesse i desager, der søges aktindsigt i, at myndigheden løbende bør være forpligtet til at anvendeomfattende ressourcer på at behandle aktindsigtsanmodninger fra den pågældende. Detbemærkes, at det vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om der i de omhandledetilfælde kan meddeles afslag, og der gælder således f.eks. ikke en ret til at få behandlet mindst 10aktindsigtsanmodninger inden for en periode på seks måneder. Det forudsættes imidlertid, at enansøger normalt – alt afhængig af omstændighederne – vil skulle have fremsat 10-15 anmodningerover for den samme myndighed inden for det seneste halve år for, at der af den omhandlede grundkan meddeles afslag.Efter bestemmelsen i stk. 3, nr. 2, kan der endvidere meddeles afslag på en anmodning omaktindsigt, i det omfang anmodningen må antages at skulle tjene et retsstridigt formål ellerlignende. Denne del af bestemmelsen er i vidt omfang en videreførelse af, hvad der allerede følgeraf gældende ret, og giver udtrykkelig mulighed for at afslå anmodninger om aktindsigt, hvis der ertale om klare tilfælde af misbrug.Bestemmelsen vil bl.a. kunne anvendes, hvor en anmodning om aktindsigt i en sag eller idokumenter har til formål at skabe grundlag for retsstridige forhold eller har til formål at forfølgeeller på lignende måde genere myndighedens ansatte eller privatpersoner (chikane).Ved vurderingen af, om det kan lægges til grund, at en aktindsigtsanmodning må antages atskulle tjene et retsstridigt formål eller lignende, må der tages udgangspunkt i de konkreteomstændigheder ved anmodningen. Det kan i den forbindelse f.eks. indgå, om ansøgeren selv hargivet udtryk for, at anmodningen fremsættes med det formål at genere eller forfølge en personm.v., ligesom der kan lægges vægt på, om ansøgeren tidligere har benyttet oplysninger, som denpågældende har fået aktindsigt i, til at begå retsstridige forhold. Der kan endvidere lægges vægtpå, om ansøgeren ved møder eller telefonisk har optrådt truende.Der henvises i øvrigt om bestemmelsen til den nye offentlighedslov.Lovforslaget gennemfører direktivets artikel 4, stk. 1, litra b, hvorefter en anmodning kan afslås,hvis den er »åbenlyst urimelig«. Miljøoplysningsdirektivet indeholder ingen definition på »enåbenlyst urimelig anmodning«, men det må antages, at direktivets bestemmelse giver mulighed forat afslå anmodninger om aktindsigt i miljøoplysninger i det foreslåede omfang.Til § 11Den foreslåede bestemmelse, der er ny, fastsætter en ret for offentligheden til under vissebetingelser at kræve, at en forvaltningsmyndighed foretager og udleverer en sammenstilling afmiljøoplysninger i myndighedens databaser. Der er således tale om, at myndighederne – imodsætning til, hvad der følger af den gældende offentlighedslov og miljøoplysningslov – i et vistomfang forpligtes til at udarbejde dokumenter/tilvejebringe nye sammenstillinger afmiljøoplysninger, der ikke allerede foreligger.Det er en betingelse for, at offentligheden kan kræve en sammenstilling, at der er tale omallerede foreliggende miljøoplysninger i myndighedens databaser. Det kan således ikke kræves, aten myndighed tilvejebringer (nye) miljøoplysninger med henblik på at foretage en efterfølgendesammenstilling af oplysningerne.

Når bortses fra, at bestemmelsen alene omhandler miljøoplysninger, er den foreslåedebestemmelse enslydende med § 11 i den nye offentlighedslov og skal fortolkes ioverensstemmelse hermed. Om bestemmelsens baggrund m.v. henvises til bemærkningerne tilden nye offentlighedslov.Hvis de oplysninger, der ønskes sammenstillet, er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i§§ 15-30, jf. dog § 13, følger det af bestemmelsens 2. pkt., at sammenstillingsretten kun gælder,hvis de hensyn, der er nævnt i disse bestemmelser (eller følger af bestemmelserne), kantilgodeses gennem anonymisering eller lignende. Det gælder f.eks., hvis de oplysninger, deranmodes om at få sammenstillet, er omfattet af lovforslagets § 26, stk. 1, nr. 1, der undtageroplysninger om enkeltpersoners private forhold fra retten til aktindsigt. Det er i den forbindelse enbetingelse, at sammenstillingen og anonymiseringen m.v. for en samlet betragtning kan foretagesved få og enkle kommandoer, jf. om dette udtryk nedenfor. Herudover er det en betingelse, at eneventuel anonymisering m.v. er tilstrækkelig effektiv. Der henvises herom tilOffentlighedskommissionens betænkning, kapitel 11, pkt. 4.3.1 (side 370 ff. ), og kapitel 17, pkt.5.2.2 (side 703 ff. ).Det bemærkes, at der vil kunne meddeles afslag på en anmodning om sammenstilling afoplysninger, hvis det må antages, at de sammenstillede oplysninger vil blive anvendt i etretsstridigt øjemed.Det er i øvrigt en betingelse, at sammenstillingen – og en eventuel anonymisering m.v. – kanforetages ved få og enkle kommandoer. Denne betingelse tager sigte på at varetage hensynet tilden ressourcemæssige belastning af den offentlige forvaltning, som en sammenstillingsret vilindebære, og betingelsen vil alene være opfyldt, hvis sammenstillingen og en eventuelanonymisering m.v. kan foretages af myndigheden uden brug af væsentlige ressourcer. Vedvurderingen af, om sammenstillingen og en eventuel anonymisering m.v. er forressourcekrævende, skal der lægges vægt på, hvor lang tid sammenstillingen (og en eventuelanonymisering m.v.) vil tage, herunder hvor kompliceret den er. Betingelsen om få og enklekommandoer vil ikke være opfyldt, hvis sammenstillingen (og en eventuel anonymisering m.v.) ikkekan foretages i løbet af kort tid.Betingelsen om få og enkle kommandoer vil under alle omstændigheder ikke være opfyldt, hvisden pågældende forvaltningsmyndighed selv skal foretage en nærmere vurdering af, hvilkeoplysninger der skal sammenstilles med henblik på at imødekomme en anmodning om at foretageen sammenstilling. Det samme gælder, hvis den ønskede sammenstilling vil kræve indhentelse afsærlig faglig ekspertise, som myndigheden ikke i forvejen råder over.Udtrykket myndighedens databaser dækker – foruden de databaser som myndigheden selv haroprettet og fører – også forvaltningens databaser, hvor driften er udliciteret til en privat virksomhed.Retten til at kræve en sammenstilling af oplysninger gælder efter bestemmelsens 3. pkt. ikke,hvis miljøoplysningerne allerede er offentliggjort i egnet form eller format, dvs. i en form eller i etformat, der gør det muligt for den aktindsigtssøgende selv at foretage en sammenstilling af deoffentliggjorte oplysninger, jf. også lovforslagets § 31, stk. 6. I sådanne tilfælde må denpågældende selv gennemføre en eventuel (elektronisk) sammenstilling af oplysningerne, og kansåledes ikke forlange, at forvaltningsmyndigheden foretager sammenstillingen.En forvaltningsmyndighed vil i øvrigt hos den, der har anmodet om sammenstillingen, kunne fådækket de faktiske omkostninger, der er forbundet med at foretage denne, herunder deomkostninger, der er forbundet med at kræve, at en privat virksomhed, der fører myndighedensdatabaser, foretager en sammenstilling. Der henvises herom til § 39.Det følger af bestemmelsen i stk. 2, at ret til dataudtræk ikke gælder for så vidt angår oplysningeromfattet af persondatalovens § 10. Persondatalovens § 10, stk. 1, fastsætter, at personoplysningersom nævnt i persondatalovens § 7, stk. 1, eller § 8 må behandles, hvis dette alene sker medhenblik på at udføre statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssigbetydning, og hvis behandlingen er nødvendig for udførelsen af undersøgelserne. Det er ipersondatalovens § 10, stk. 2, fastsat, at sådanne oplysninger ikke senere må behandles i andet

end statistisk eller videnskabeligt øjemed, og at det samme gælder behandling af andreoplysninger, som alene foretages i statistisk eller videnskabeligt øjemed, jf. persondatalovens § 6.Med udtrykkene «med henblik på at udføre statistiske eller videnskabelige undersøgelser« og »istatistisk eller videnskabeligt øjemed« sigtes til en videnskabelig bearbejdning af oplysninger somled i en undersøgelse eller statistisk belysning – af begrænset varighed eller eventuelt løbende – afbestemte forhold. Kendetegnende er, at bearbejdningen af oplysningerne ikke har til formål atdanne grundlag for konkrete retlige eller faktiske foranstaltninger over for de enkelte registrerede.Den senere brug af det anonymiserede resultat er i den forbindelse uden betydning. Hvisbearbejdningen tillige har til formål at danne grundlag for konkrete tiltag over for de enkelteregistrerede, er der ikke tale om en behandling, som alene finder sted med henblik på forskning ogstatistik, og bestemmelsen i § 11, stk. 2, finder i så fald ikke anvendelse. Om de nævnte udtrykhenvises til betænkning nr. 1345/1997 om behandling af personoplysninger, side 252 f.Der henvises desuden om bestemmelsen i § 11 til pkt. 4.5.1.1 og pkt. 4.5.2 i de almindeligebemærkninger til den nye offentlighedslov.Til § 12Med den foreslåede bestemmelse, der er ny, indføres en ret for offentligheden til at få indsigt i dedatabeskrivelser, der indeholder information om de typer af miljøoplysninger, som indgår i endatabase (oplysninger om, hvilke data databasen indeholder), hvilket grundlag miljøoplysningerne idatabasen bygger på (kriterier for indsamling og registrering af foreliggende miljøoplysninger idatabasen, kilder, tidspunkter for indsamling og frekvens for ajourføring) samt oplysninger om,hvilke formater en database anvender (f.eks. oplysninger om tilgængelige formater for dataudtræk,såsom tekstformat eller regnearksformat). Sigtet med bestemmelsen er, at en indsigt idatabeskrivelsen skal sikre offentligheden kendskab til, hvordan den enkelte databasegrundlæggende er opbygget.Bestemmelsen gælder alene for forvaltningsmyndigheder. Det bemærkes dog, at i det omfang endatabeskrivelse har et indhold, der må karakteriseres som miljøoplysninger efter § 8, stk. 2, er derindsigt i databeskrivelsen efter de almindelige regler i §§ 7 og 8, ikke kun hosforvaltningsmyndigheder, men også hos de virksomheder, institutioner og organer, der er omfattetaf loven.Når bortses fra, at bestemmelsen alene omhandler miljøoplysninger, er den foreslåedebestemmelse enslydende med § 12 i den nye offentlighedslov og skal fortolkes ioverensstemmelse hermed.Bestemmelsen er således gentaget i miljøoplysningsloven for at få en samling af reglerne omindsigt i miljøoplysninger, og pligten til at udarbejde en databeskrivelse efter miljøoplysningslovenog dennes nærmere indhold adskiller sig således ikke fra den, der allerede følger af forslaget tiloffentlighedsloven. Har myndigheden udarbejdet en databeskrivelse, som opfylder kravene i § 12 iforslaget til offentlighedsloven, er det således tilstrækkeligt i forhold til lovforslagets § 12.Om bestemmelsens baggrund og nærmere afgrænsning henvises til bemærkningerne til § 12 iden nye offentlighedslov, hvoraf følgende bl.a. fremgår:Det er med bestemmelsen forudsat, at en databeskrivelse i almindelighed vil have karakter af et»enkelt« tekstdokument, der er udarbejdet af den pågældende forvaltningsmyndighed ogindeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvordan den pågældende database overordneter opbygget. Databeskrivelsen vil således ikke nødvendigvis have karakter af en it-faglig manualvedrørende den pågældende database.I forhold til adgangen til at få indsigt i, hvilket grundlag oplysningerne i en database bygger på,skal der sondres mellem den pågældende forvaltningsmyndigheds egne oplysninger og eksterntindhentede oplysninger. Med hensyn til den pågældende forvaltningsmyndigheds egne oplysningerbør grundlaget for sådanne oplysninger omfatte oplysninger om kriterier for indsamling ogregistrering af foreliggende oplysninger i databasen, kilder, tidspunkter for indsamling og frekvensfor ajourføring. Med hensyn til eksternt indhentede oplysninger – dvs. oplysninger, der indgår i en

database, men som leveres af en ekstern dataleverandør som f.eks. Danmarks Statistik – er dettilstrækkeligt at oplyse, at de pågældende oplysninger leveres af den pågældende dataleverandør.Efter bestemmelsen i stk. 1 gælder retten til at få indsigt i databeskrivelsen, når databeskrivelsenallerede foreligger i et dokument hos den pågældende myndighed. Retten til indsigt idatabeskrivelsen efter stk. 1 indebærer således ikke, at den pågældende forvaltningsmyndighed erforpligtet til at udarbejde et nyt dokument, der indeholder databeskrivelsen, hvis en sådan ikkeallerede foreligger hos myndigheden, jf. dog stk. 2 og 3.Retten til aktindsigt gælder også, selv om beskrivelsen er indeholdt i et internt dokument.Retten efter § 12 til indsigt gælder alene databeskrivelser vedrørende databaser, der anvendes iforbindelse med konkret sagsbehandling eller i forbindelse med offentliggjorte analyser,beregninger og lignende.Retten til indsigt i databeskrivelsen kan begrænses, hvis de hensyn, der er nævnt i lovforslagets§§ 27-29, jf. § 13, i det enkelte tilfælde gør sig gældende. Herved sigtes bl.a. til tilfælde, hvor det eraf væsentlig betydning for statens sikkerhed eller rigets forsvar, at der ikke er indsigt idatabeskrivelsen.Det er med bestemmelsen forudsat, at en ret til indsigt i databeskrivelsen ikke indebærer en ret tilat få udleveret såkaldte kildekoder, hvorved forstås den tekst i et programmeringssprog, som den,der har udviklet et program (software) til en computer, har skrevet.Bestemmelsen i stk. 2 giver mulighed for, at vedkommende minister, efter forhandling medfinansministeren, kan pålægge ministerielle departementer og nærmere angivne underliggendestyrelser og direktorater at udarbejde databeskrivelser i forhold til de databasetyper, der er nævnt istk. 1. Tilsvarende kan økonomi- og indenrigsministeren efter forhandling med vedkommendekommune eller region træffe bestemmelse herom for så vidt angår den centrale forvaltning ikommunen og regionen. Der vil være adgang til indsigt i disse databeskrivelser i samme omfangsom efter stk. 1. Der henvises til Offentlighedskommissionens betænkning, kapitel 11, pkt. 4.4.4(side 379 f. ), med hensyn til den nærmere afgrænsning af udtrykket »den centrale forvaltning« ikommunerne og regionerne.Bestemmelsen i stk. 3 fastsætter, at der i forhold til databaser, der af forvaltningsmyndighederneetableres eller udvikles efter lovens ikrafttræden, og som anvendes i forbindelse med konkretsagsbehandling eller i forbindelse med udarbejdelse af offentliggjorte analyser, beregninger oglignende, gælder en pligt for forvaltningsmyndighederne til at sikre sig, at der udarbejdes endatabeskrivelse, som svarer til den, der er nævnt i stk. 1. Det indebærer, at databeskrivelsen skalindeholde information om de typer af information, der indgår i en database, hvilket grundlagoplysningerne i databasen bygger på, samt oplysninger om, hvilke formater den pågældendedatabase anvender.Forpligtelsen til at få udarbejdet en databeskrivelse gælder som nævnt alene i forhold tildatabaser, der etableres eller udvikles efter lovens ikrafttræden. Heri ligger bl.a., at uvæsentligeændringer af en database, der er anskaffet før lovens ikrafttræden, ikke vil indebære en forpligtelsetil efter stk. 3 at få udarbejdet en databeskrivelse.Det følger af stk. 3, 2. pkt., at pligten til at udarbejde en databeskrivelse i forhold til de typer afdatabaser, som etableres eller udvikles efter lovens ikrafttræden, ikke gælder, hvis udarbejdelsenaf en databeskrivelse vil indebære et væsentligt ressourceforbrug. Det vil i praksis formentlig kungøre sig gældende i forhold til en meget omfattende database med sammensatte data.I det omfang en forvaltningsmyndighed ikke får udarbejdet en databeskrivelse i forbindelse medetableringen eller udviklingen af databasen i et tilfælde, hvor det ikke ville have indebåret etvæsentligt ressourceforbrug, er det med bestemmelsen forudsat, at myndigheden skal væreforpligtet til enten selv eller af leverandøren at få udarbejdet en sådan beskrivelse, hvis deranmodes om indsigt i den. Det er samtidig forudsat, at forvaltningsmyndigheden – i lyset af, atmyndigheden har tilsidesat den pligt, der følger af bestemmelsen – skal bære de omkostninger,der måtte være forbundet med at få udarbejdet databeskrivelsen.

Retten til indsigt i en databeskrivelse, der er udarbejdet efter stk. 3, vil også kunne begrænses,hvis de hensyn, der er nævnt i lovforslagets §§ 27-29, i det enkelte tilfælde gør sig gældende, jf.stk. 1.Der henvises desuden om bestemmelsen i § 12 til pkt. 4.5.1.2 og pkt. 4.5.2 i de almindeligebemærkninger til den nye offentlighedslov.Til § 13Den foreslåede bestemmelse omhandler myndighedens m.v. pligt til at foretage en konkretafvejning af de hensyn, der taler for offentliggørelse over for de hensyn, der taler imod enoffentliggørelse af miljøoplysninger (afvejningsreglen) i sager om aktindsigt, hvor demiljøoplysninger, der anmodes om, falder ind under en eller flere af de undtagelsessituationer, derer nævnt i §§ 15-30. Den foreslåede bestemmelse fastsætter endvidere en pligt for myndighedenm.v. til at anvende lovforslagets undtagelser fra retten til aktindsigt restriktivt.Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 om restriktiv anvendelse af undtagelserne for retten tilaktindsigt og konkrete afvejninger af de hensyn til offentligheden, der varetages ved at udleveremiljøoplysningerne, overfor dem, der varetages ved at tilbageholde miljøoplysningerne, svarer tilden gældende lovs § 2, stk. 3, med de ændringer, der følger af, at de konkrete undtagelser fraretten til aktindsigt, som myndigheden skal anvende restriktivt og afveje i forhold til, nu fremgårdirekte af loven, jf. §§ 15-30.Herudover understreges i bestemmelsen, at myndigheden ved behandlingen af en anmodningom aktindsigt i miljøoplysningeraltidskal anvende undtagelsesbestemmelserne i §§ 15-30restriktivt, hvilket også har været forudsat i den gældende bestemmelse, men nu er tydeliggjort ibestemmelsen.Bestemmelsen om afvejning og restriktiv anvendelse gælder således også i forhold tilmiljøoplysninger i de sager, som efter ordlyden af §§ 15-18 er undtaget fra aktindsigt.Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 gennemfører miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 2,afsnit 2, 1. og 2. pkt., hvorefter adgangen til at begrænse aktindsigten skal fortolkes restriktivtunder hensyn til samfundets interesse i, at oplysningerne offentliggøres, og direktivetsafvejningsregel, hvorefter de offentlige interesser, der varetages ved udlevering i hvert enkelt sagom aktindsigt, skal afvejes overfor de interesser, der varetages ved at afslå udlevering.De undtagelsesbestemmelser, der er omfattet af forslaget, er § 15, stk. 1, vedr. undtagelse afsager inden for strafferetsplejen, som behandles af forvaltningsmyndighederne, § 16 omundtagelse af sager om lovgivning, § 17 om undtagelse af sager om personalesager, § 18 omundtagelse af sager om førelse af en kalender, § 19, stk. 1, om undtagelser fra reglen om atudlevere miljøoplysninger i uddrag, §§ 20 og 21 om undtagelser af interne arbejdsdokumenter,§ 23 om undtagelse af andre dokumenter, samt § 24, stk. 2 og § 25, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2 omundtagelser fra ekstraheringspligten, § 26 om undtagelse af oplysninger om enkeltpersonersprivate, herunder økonomiske forhold og forretningshemmeligheder m.v. og § 27 om undtagelse afoplysninger om f.eks. hensynet til statens sikkerhed, § 28 om undtagelse af miljøoplysninger afhensyn til rigets udenrigspolitiske interesser mv. samt § 29 om undtagelse af visse andremiljøoplysninger og § 30, stk. 2, om undtagelser fra pligten til at meddele miljøoplysninger i uddrag.For så vidt angår sager inden for strafferetsplejen, som behandles af miljømyndighederneindebærer dette dog ikke, at den konkrete afvejning altid vil føre til, at der skal meddeles aktindsigti miljøoplysninger i sådanne sager, idet de hensyn, der kommer til udtryk i bl.a. den foreslåedebestemmelse i § 29, stk. 1, vil skulle inddrages i den konkrete afvejning.Det bemærkes i den forbindelse også, at miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 2, sidste afsnit,stiller krav om, at medlemsstaterne inden for direktivets rammer og for så vidt angår anvendelsenaf artikel 4, stk. 2, litra f, sikrer, at kravene i databeskyttelsesdirektivet overholdes. Offentliggørelseog videregivelse af personoplysninger i medfør af direktivet skal således respekteredatabeskyttelsesdirektivet og nationale regler fastsat i medfør heraf.

Efter direktivets artikel 4, stk. 2, litra f, vil en anmodning om adgang til miljøoplysninger kunneafslås, hvis offentliggørelsen kan have en ugunstig indvirkning på beskyttelsen afpersonoplysninger og/eller sagsakter vedrørende fysiske personer, hvis den pågældende personikke har givet samtykke til offentliggørelse heraf, og hvis en sådan fortrolighed har hjemmel inational ret eller fællesskabsret.Den særlige beskyttelse, som bl.a. fortrolige personoplysninger således nyder efter direktivet,fører til, at den konkrete afvejningsregel i almindelighed vil indebære, at der ikke vil skullemeddeles aktindsigt i de oplysninger om enkeltpersoners private forhold, der er omfattet af denforeslåede bestemmelse i § 26, stk. 1, nr. 1.Dette gælder også i personalesager samt de straffesager, der behandles af de administrativemyndigheder. Det kan f.eks. dreje sig om Forsvarsministeriets sager om administrative bøder forolieforurening på havet.Folketingets Ombudsmand har i flere sager udtalt sig om den gældende lovs § 2, stk. 3, vedr.afvejningsreglen, herunder om kravene til en konkret afvejning af de modstående interesser. FOB2009 9-1 (Kort & Matrikelstyrelsen og Miljøministeriet kunne ikke afslå aktindsigt i data omDanmarks Højdemodel med henvisning til risikoen for, at oplysningerne ville blive brugt på enretsstridig måde. Pligten til at foretage en konkret afvejning af modstående interesser var ikkeopfyldt.) FOB 2009.9-4 (Naturklagenævnet afslog at give aktindsigt i Naturklagenævnetssekretariats notat til nævnet i en konkret sag på grund af hensynet til at kunne rådgive nævnetsmedlemmer. Kravet om en konkret afvejning af modstående interesser var ikke opfyldt.) Se ogsåFOB 2008.191, MAD 2008.1505, MAD 2007.952 og MAD 2005.1679 samt sag fra EU-domstolenC-71/10.Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 fastsætter, at sager inden for strafferetsplejen, jf. § 15,stk. 1, som behandles af politiet og anklagemyndigheden, ikke er omfattet af lovforslaget. Dennesagsgruppe skal behandles alene efter offentlighedslovens (eller forvaltningslovens) regler. Se idenne forbindelse, hvordan ”sager inden for strafferetsplejen” afgrænses i bemærkningerne til § 19i den nye offentlighedslov.Sager, der efterforskes af en anden myndighed end politiet, vil som udgangspunkt først væreomfattet af bestemmelsens stk. 2, fra det tidspunkt, hvor sagen er overgivet til politiet. Det gælder,selv om sagen forud for overgivelse til politiet er blevet behandlet af den administrative myndighedmed henblik på stillingtagen til netop spørgsmålet om evt. overgivelse til politiet. Hvis enmyndighed har overgivet en sag til politiet, vil eventuelle miljøoplysninger i de fremsendte akter,der fortsat beror hos den pågældende myndighed, være omfattet af lovforslagets § 15, stk. 1, ogdermed omfattet af bestemmelsens stk. 2. Akter, som myndigheden har skønnet uden betydningfor straffesagen og derfor ikke har fremsendt til politiet, er derimod ikke omfattet af bestemmelsen.Akterne er endvidere kun omfattet af bestemmelsen i stk. 2, såfremt de er indgået ogudelukkende benyttes i en sag inden for strafferetsplejen. Hvis en straffesags akter udlånes til brugfor en sag uden for strafferetsplejen, vil akterne ikke være omfattet af lovforslagets § 15, stk. 1, ogdermed heller ikke af bestemmelsen i § 13, stk. 2. Det samme gælder, hvis en myndighed – efterat have sendt sagen til politiet – anvender dokumenter fra sagen i en anden sammenhæng, f.eks. iforbindelse med en fortsat tilsynssag.Særligt om fortrolige personoplysninger og forholdet til databeskyttelsesdirektivet:Anvendelse af den konkrete afvejningsregel på fortrolige personoplysninger, som f.eks.oplysninger om helbredsforhold og om strafbare forhold m.v., vil i almindelighed indebære, at derikke skal meddeles aktindsigt i de miljøoplysninger om enkeltpersoners private forhold, der eromfattet af den foreslåede bestemmelse i § 26, stk. 1, nr. 1.Dette skyldes, at direktivet som ovenfor nævnt i artikel 4, stk. 2, sidste afsnit, stiller særlige kravtil beskyttelse af fortrolige personoplysninger. Videregivelse af personoplysninger i medfør afdirektivet skal således respektere databeskyttelsesdirektivet.

Særligt vedr. emissionsoplysninger fastsætter direktivet i artikel 4, stk. 2, næstsidste afsnit, at enanmodning om aktindsigt i emissionsoplysninger ikke kan afslås med henvisning til en række afdirektivets undtagelsesbestemmelser, herunder artikel 4, stk. 2, litra f, om beskyttelse afpersonoplysninger.Direktivet stiller imidlertid også for emissionsoplysningers vedkommende i artikel 4, stk. 2, sidsteafsnit, særlige krav til beskyttelse af fortrolige personoplysninger, herunder at videregivelse affortrolige personoplysninger skal respektere EU’s databeskyttelsesdirektiv.Det kan være relevant for f.eks. emissionsoplysninger, der indgår i sager inden forstrafferetsplejen, som behandles af miljømyndighederne, og hvor begæringen angåremissionsoplysninger i en straffesag vedr. en enkeltmandsejet virksomhed.Dette må i hvert fald i disse tilfælde i almindelighed indebære, at der ikke vil skulle meddelesaktindsigt i de oplysninger om emissioner til miljøet, som kan henføres til enkeltpersoners privateforhold, der er omfattet af lovforslagets § 26, stk. 1, nr. 1.For emissionsoplysninger, der indgår i miljømyndighedernes tilsynssager vedrørendeenkeltmandsejede virksomheder, og hvor der ikke er tale om et strafbart forhold, vil der derimodsom udgangspunkt ikke være det samme beskyttelseshensyn.Der henvises endvidere til afsnit 2.1.1 i de almindelige bemærkninger til lov nr. 310 af 2. maj2005 om ændring af lov om aktindsigt i miljøoplysninger (L 4, FT 2004-05, (2. samling)) omafvejningsreglen og til de specielle bemærkninger til det nævnte lovforslags § 1, nr. 3. Lovforslagetvar en genfremsættelse af L60 som blev fremsat 28. oktober 2004 (FT 2004-05). I forbindelse medfolketingsbehandlingen af L60 kan der henvises til miljøministerens besvarelse af spørgsmål 4 og18.Til § 14Den foreslåede bestemmelse omhandler lovens forhold til anden lovgivning og svarer til dengældende lovs § 2, stk. 2, 1. pkt., med den forskel, at bestemmelsen nu fastslår, at pligten til atmeddele aktindsigt i miljøoplysninger ikke begrænses af særlige bestemmelser i anden lovgivningom tavshedspligt, ligesom der er tilføjet »medmindre denne lovgivning er i overensstemmelse medmiljøoplysningsdirektivet«. Tilføjelsen skyldes, at miljøoplysningsloven ikke nødvendigvis harudnyttet alle direktivets undtagelsesmuligheder.Miljøoplysningsloven er således ikke begrænset af særlige tavshedspligtsregler i andenlovgivning, men tilsidesætter heller ikke en sådan lovgivning, forudsat at en sådantavshedspligtsregel i anden lovgivning tilsigter at varetage hensyn, der ligeledes er beskyttet eftermiljøoplysningsdirektivet. I disse tilfælde vil der dog fortsat altid skulle foretages en konkretafvejning af de offentlige interesser, der varetages ved udlevering, over for de interesser, dervaretages ved at afslå udlevering og undtagelserne skal anvendes restriktivt, jf. den foreslåedebestemmelse i lovforslagets § 13 (afvejningsreglen). I det omfang der er tale om fortroligepersonoplysninger, medfører den særlige beskyttelse, som sådanne oplysninger nyder efterdirektivet, at oplysningerne i almindelighed ikke vil skulle udleveres.Dette gælder for eksempel reglen i arbejdsmiljølovens § 79, stk. 2, om tavshedspligt i forhold tilansatte, der klager over deres arbejdsmiljø.Miljøoplysningsdirektivet gennemfører Århuskonventionen i EU-retten, jf. under pkt. 2 i dealmindelige bemærkninger ovenfor, og det må derfor antages, at konventionen og direktivet vilvære til hinder for også EU-funderede regler, der begrænser den pligt til at meddele aktindsigt,som følger af miljøoplysningsdirektivet, medmindre der er stærke holdepunkter for det modsatte.Se i den forbindelse EU-domstolens sag C-524/09. Se endvidere EU-Domstolens, sag C-266/09om forholdet mellem direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler ogmiljøoplysningsdirektivet. For så vidt angår den situation, hvor EU-regler foreskriver, at særligeinformationer på ingen måder kan holdes fortrolige, kan der henvises til EU-domstolens sag C-552/07.

På denne baggrund indeholder den foreslåede bestemmelse ikke en bestemmelse, svarende tilden gældende lovs § 2, stk. 2, 2. pkt.Til § 15Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, der undtager miljøoplysninger i sager inden forstrafferetsplejen for aktindsigt, er – når bortses fra, at den alene regulerer miljøoplysninger -identisk med § 19, stk. 1, i den nye offentlighedslov. Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, derudgør en undtagelse til stk. 1, indfører en ret til aktindsigt i bødeforelæg, der er vedtaget af enjuridisk person, og bestemmelsen i stk. 3, der udgør en undtagelse til bestemmelsen i stk. 2, erligeledes identiske med § 19, stk. 2 og 3 i den nye offentlighedslov.§ 19, stk. 1 i den nye offentlighedslov er endvidere identisk med den gældende offentlighedslovs§ 2, stk. 1, 1. pkt., som i medfør af den gældende miljøoplysningslovs § 2, stk. 1, også gælder forsager indenfor for strafferetsplejen, hvori der indgår miljøoplysninger.Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, er begrundet i såvel strafferetsplejemæssige hensyn(hensynet til retshåndhævelsens effektivitet, herunder navnlig til efterforskningen) som hensynet tilprivatlivets fred (hensynet til de enkelt personers, der måtte blive omtalt i dokumenter, som indgår isager inden for strafferetsplejen).Med begrebet »sager inden for strafferetsplejen« forstås i overensstemmelse med gældende retalle sager vedrørende gennemførelsen af strafferetlige retsfølger, herunder også de sager, derefter særlig hjemmel behandles af andre forvaltningsmyndigheder end politi og anklagemyndighed,som f.eks. miljømyndighederne, når disse har mulighed for administrative bødeforelæg, eller nåren sag er overgivet til politiet, jf. bemærkningerne ovenfor til § 13.Omfattet af bestemmelsen er således bl.a. – i det omfang de indeholder miljøoplysninger – sagervedrørende politiets efterforskning af lovovertrædelser og anklagemyndighedens udøvelse affunktioner i forbindelse med en straffesags behandling ved domstolene; sager i forbindelse medfuldbyrdelse af straffedomme, herunder sager om prøveløsladelse, udsættelse af strafafsoning,udgangstilladelse, ikendelse af disciplinærstraffe mv.; sager om udlevering af lovovertrædere fraDanmark til strafforfølgning i udlandet; sager om anvendelse af disciplinærmidler inden forforsvaret og civilforsvaret; sager om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning, sombehandles administrativt i henhold til retsplejelovens regler herom, samt sager om opløsning afforening.Bestemmelsen omfatter ikke blot miljøoplysninger i sager vedrørende enkeltpersoner, men ogsåsager, der vedrører juridiske personer (selskaber mv.).Retsvirkningen af, at miljøoplysninger i en sag er omfattet af bestemmelsen, er, at samtligesagens miljøoplysninger som udgangspunkt er undtaget fra retten til aktindsigt. Dette gælderuanset, om der i sagen foreligger miljøoplysninger, som hvis de havde foreligget i en andensammenhæng, havde været undergivet aktindsigt.På trods af, at alle miljøoplysninger i en sag indenfor strafferetsplejen er undtaget fra retten tilaktindsigt, vil myndigheden efter lovforslagets § 13 (afvejningsreglen) og § 19 (ekstrahering) i vissetilfælde skulle meddele aktindsigt i miljøoplysninger, der indgår i sager om strafferetlig forfølgning,som behandles af forvaltningsmyndighederne.Anvendelsen af lovforslagets § 13 vil særligt være relevant i sager om strafferetlig forfølgning afjuridiske personer, der behandles af forvaltningsmyndighederne, i det omfang der indgårmiljøoplysninger i sagen. Der vil således efter omstændighederne kunne gives adgang til f.eks.oplysninger om den juridiske persons identitet, og hvilken lovovertrædelse sagen vedrører. Derhenvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets § 13.Anvendelsen af lovforslagets § 19 vil særligt være relevant for miljøoplysninger, som hvis de ihavde foreligget i en anden sammenhæng, havde været undergivet aktindsigt. Der henvises iøvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 19.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2, der er identisk med § 19, stk. 2, i den nyeoffentlighedslov, indføres der som noget nyt en begrænset adgang til aktindsigt i sager inden forstrafferetsplejen, idet der indføres en ret til i overensstemmelse med lovens almindelige regler at fåaktindsigt i et bødeforlæg, der er vedtaget af en juridisk person.Bestemmelsen gælder i forhold til de administrative bødeforelæg vedtaget af juridiske personer,der er udstedt af de almindelige forvaltningsmyndigheder. Retten til aktindsigt gælder ikkebødeforelæg, der måtte være vedtaget af enkeltmandsejede virksomheder.Det følger af bestemmelsen, at der skal meddeles aktindsigt i bødeforelæg, som en juridiskperson har vedtaget, efter »lovens almindelige regler«. Dette indebærer, at lovens øvrigebestemmelser vil kunne begrænse retten til aktindsigt i et bødeforelæg, som er vedtaget af enjuridisk person. Således vil lovforslagets § 26, stk. 1, nr. 1, indebære, at retten til aktindsigt (i etbødeforelæg) i almindelighed ikke omfatter oplysninger om enkeltpersoners private, herunderøkonomiske, forhold, jf. herved også lovforslagets § 13 (afvejningsreglen). Desuden kan retten tilaktindsigt i de nævnte bødeforelæg begrænses efter lovforslagets § 29, stk. 1, nr. 1, i det omfang,det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til forebyggelse, efterforskning og forfølgningaf lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lignende samt beskyttelse af sigtede, vidner eller andre isager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning.Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 undtager fra aktindsigten efter stk. 2 miljøoplysninger ibødeforelæg hos politi og anklagemyndigheden. Baggrunden herfor er, at spørgsmål om aktindsigthos politiet og anklagemyndigheden i sager inden for strafferetsplejen reguleres i retsplejeloven ogikke af miljøoplysningsloven. Med den nye bestemmelse i retsplejelovens § 41 g, der følger af § 2,nr. 8, i lov om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven (ændringer i lyset af lov omoffentlighed i forvaltningen – Lov nr. 638 af 12. juni 2013) , gælder der imidlertid adgang til indsigti bødeforlæg vedtaget af juridiske personer hos politi og anklagemyndighed i samme omfang somhos andre myndigheder. Der gælder dog til forskel herfra ikke de særlige afvejningsregler ilovforslagets § 13.Bestemmelsen i lovforslagets § 15, stk. 1, for så vidt angår de straffesager, som behandles afforvaltningsmyndighederne, gennemfører miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 2, litra c og f.Til § 16Det foreslås, at retten til aktindsigt i miljøoplysninger ikke gælder i lovgivningssager, førendlovforslag er fremsat. Den foreslåede bestemmelsen indeholder således en tidsbegrænsetundtagelse fra retten til aktindsigt og er identisk med § 20 i den nye offentlighedslov.Bestemmelsen svarer endvidere indholdsmæssigt til den gældende offentlighedslovs § 2, stk.1,3. pkt., som ligeledes gælder for miljøoplysninger i medfør af den gældende miljøoplysningslovs§ 2, stk. 1.Formålet med bestemmelsen er navnlig at give centraladministrationen mulighed for at forberedelovgivningsinitiativer i samarbejde med udenforstående, herunder selvstændige kommissioner ogudvalg, uden at skulle arbejde under presset af, at også overvejelser af mere foreløbig karakterundergives offentlighed. Bestemmelsen indgår sammen med lovforslagets § 21, stk. 1, og § 23,stk. 1, nr. 2, som et led i den samlede beskyttelse af den politiske beslutningsproces.Bestemmelsen kan alene finde anvendelse, hvis der foreligger et lovgivningsprojekt af etbestemt, relativt præcist angivet indhold, særlig i henseende til, hvilke emner der søges reguleret.En sag falder således udenfor bestemmelsens anvendelsesområde, hvis det er ganske usikkert,om den pågældende sag vil munde ud i, at der udarbejdes et lovudkast eller et lovforslag. Det erdog ikke en ufravigelig betingelse, at et lovforslag kan forventes fremsat inden for nær fremtid.Bestemmelsen omfatter sager om udarbejdelse af ny lovgivning, herunder ny bevillingslov, samtkonkrete bevillingssager, der forelægges for Folketingets Finansudvalg. Derimod omfatterbestemmelsen ikke sager om fortolkning af allerede gældende lovgivning, sager om udarbejdelseaf administrative forskrifter og sager om vedtagelse af EU-retsakter (forordninger, direktiver mv.).

Bestemmelsen hjemler som nævnt alene en tidsbegrænset undtagelse fra adgangen tilaktindsigt. Efter det tidspunkt, hvor et lovforslag måtte være fremsat, vil der således være adgangtil aktindsigt i sagens dokumenter efter lovens almindelige regler. Særligt med hensyn tilbevillingssager, der forelægges for Folketingets Finansudvalg, bemærkes, at loven finderanvendelse, allerede når bevillingsansøgningen er forelagt for Finansudvalget, og ikke først fratidspunktet for fremsættelsen af de bevillingslovforslag, hvori den pågældende bevillingssagindgår.Det forhold, at der vil være adgang til aktindsigt i sagens dokumenter efter lovens almindeligeregler, når et lovforslag er fremsat, indebærer, at f.eks. brevveksling mellem bl.a. ministerier omdet fremsatte lovforslag – som efter gældende ret – vil kunne undtages fra aktindsigt efterlovforslagets § 21, stk. 1, nr. 1 og 2 om miljøoplysninger i interne dokumenter i sager, hvor der erkonkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning ellerbistand.I tilfælde, hvor overvejelserne om et eventuelt lovgivningsinitiativ ikke giver anledning tilfremsættelse af lovforslag, indebærer bestemmelsen en udelukkelse af adgangen til aktindsigt iden pågældende lovgivningssag. Dette følger af bestemmelsens ordlyd, hvorefter loven gælder,når lovforslag er fremsat for Folketinget.En forvaltningsmyndighed (den, der er ansvarlig for det pågældende lovforslag) kan således efteroffentlighedsloven vælge – hvilket der i øvrigt er praksis for – at meddele meraktindsigt i et udkasttil et lovforslag, når udkastet er sendt i høring og offentliggjort på Høringsportalen. Der henvises tilOffentlighedskommissionens betænkning, kapitel 20, pkt. 3.2.2.2.Retsvirkningen af, at en sag er omfattet af bestemmelsen, er, at samtlige sagens dokumenter ogmiljøoplysninger som udgangspunkt er undtaget fra aktindsigt efter loven. Dette gælder dog ikke,hvis lovgivningsinitiativet er en udløber af en mere omfattende sag, eller hvis lovgivningsprojektethar nær sammenhæng med den løbende forvaltningsvirksomhed på området og for en del erbaseret på dokumenter, der er tilvejebragt i den forbindelse. I sådanne tilfælde skal i forhold tilspørgsmålet om, hvilke dokumenter der indgår i lovgivningssagen, og som derfor kan undtages fraaktindsigt efter bestemmelsen, i almindelighed lægges vægt på, om det pågældende dokument ertilvejebragt med henblik på det aktuelle lovgivningsprojekt.Den foreslåede bestemmelse skal dog ses i sammenhæng med lovforslagets § 13 ommyndighedens mv. pligt til at anvende undtagelsesbestemmelsen restriktivt og pligt til at foretageen konkret afvejning af hensynene til at udlevere oplysningerne over for hensynene til attilbageholde oplysningerne samt til lovforslagets § 19 om ekstrahering.Den foreslåede bestemmelse gennemfører miljøoplysningsdirektivets artikel 2, nr.2, andet afsnit,første punktum (når der er tale om sager om lovgivning) samt artikel 4, stk. 1, litra d, e, og stk. 2,litra a.Til § 17Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 undtager personrelaterede miljøoplysninger, der måtteindgå i sager om ansættelse og forfremmelse i det offentliges tjeneste fra retten til aktindsigt, mensandre sager vedrørende enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentlige (suspension,afskedigelse mv.), hvori der måtte indgå personrelaterede miljøoplysninger som udgangspunkt erundtaget fra aktindsigt i medfør af stk. 2.Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 13 om myndighedensm.v. pligt til at anvende undtagelsesbestemmelsen restriktivt og pligt til at foretage en konkretafvejning af hensynene til at udlevere oplysningerne over for hensynene til at tilbageholdeoplysningerne og lovforslagets § 19 om ekstrahering.Bestemmelsen gennemfører miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 2, litra f. Henset til densærlige beskyttelse af personoplysninger, som direktivet med henvisningen til persondatadirektivetkræver, må det antages, at der i almindelighed ikke skal meddeles aktindsigt i oplysninger omfattetaf § 17 i videre omfang end, hvad der følger af den tilsvarende regel i offentlighedslovens § 21.

Bestemmelsen svarer bortset fra den særlige afvejningsregel til § 21 i den nye offentlighedslov,og skal fortolkes i overensstemmelse hermed. Om bestemmelsens baggrund og nærmereafgrænsning henvises til den nye offentlighedslov.Bestemmelsen i stk. 1 tager bl.a. sigte på at beskytte ansøgere mod offentliggørelse afoplysninger om deres private forhold.Bestemmelsen omfatter alle former for ansættelser i den offentlige forvaltning, herundertjenestemandsansættelser og overenskomstsansættelser. Bestemmelsen omfatter også detoffentliges udpegning af medlemmer til offentlige udvalg.Derimod gælder bestemmelsen ikke, hvis en forvaltningsmyndighed behandler en sagvedrørende ansættelse eller forfremmelse uden for den offentlige forvaltning. Bestemmelsengælder heller ikke, hvis der ved »ansættelsen« ikke etableres et tjenesteforhold mellem denansatte og den pågældende forvaltningsmyndighed, f.eks. i forbindelse med det offentligesantagelse af advokater som offentlige forsvarere.Retsvirkningen af, at en sag er omfattet af bestemmelsen i stk. 1, er, at samtlige sagensdokumenter og oplysninger som udgangspunkt er undtaget fra aktindsigt efter loven, jf. dogafvejningsreglen i lovforslagets § 13.Da ansættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste har karakter af afgørelser iforvaltningslovens forstand, vil § 13 i den nye offentlighedslov om notatpligt af den grund findeanvendelse, og den, der har søgt om ansættelse eller forfremmelse, vil efter lovforslagets § 9kunne få indsigt i notatet i forhold til miljøoplysninger om den pågældende selv (egenacces).Der kan vedrørende den nærmere rækkevidde af bestemmelsen i stk. 1 henvises til beskrivelsenaf gældende ret i Offentlighedskommissionens betænkning, kapitel 15, pkt. 5 (side 461 ff. ).Bestemmelsen i stk. 2 indeholder en delvis undtagelse af sager om enkeltpersonersansættelsesforhold i det offentliges tjeneste (konkrete personalesager), og svarer som nævntindholdsmæssigt til gældende offentlighedslovs § 2, stk. 2, 2. pkt., samt stk. 3 og 4, og dermed tilmiljøoplysningsloven, jf. dennes § 2, stk. 1.Bestemmelsen er begrundet i dels hensynet til at sikre ansatte mod den usikkerhed og utryghed,der kan følge af, at en borger begærer aktindsigt i ansattes personaleoplysninger, dels hensynet til,at offentlighed i personalesager vil kunne bevirke, at det offentlige som følge af den nævnteusikkerhed og utryghed, ikke kan tiltrække – og fastholde – de bedst kvalificerede medarbejdere.Bestemmelsen vil typisk finde anvendelse på »almindelige personalesager«, dvs. de sager, dernormalt oprettes ved en medarbejders tiltræden, og hvor der løbende lægges oplysninger ommedarbejderens personaleforhold, herunder f.eks. oplysninger om grundløn, ferieoversigter,personalebedømmelser m.v. Herudover omfatter bestemmelsen bl.a. sager vedrørendesuspension og afskedigelse samt klagesager vedrørende den ansattes adfærd. Bestemmelsen vilogså finde anvendelse i forhold til personalesager hos andre end vedkommendeansættelsesmyndighed. Det gælder f.eks. det tilfælde, hvor der hos en anden myndighed endansættelsesmyndigheden er oprettet en sag vedrørende afskedigelse af den pågældendemedarbejder.Uden for bestemmelsen falder såkaldte generelle personalesager samt sager om ansættelse ogforfremmelse. De sidstnævnte sagstyper er omfattet af bestemmelsen i stk. 1.I de tilfælde, hvor dokumenter fra konkrete personalesager (tillige) indgår i generellepersonalesager eller i andre sager, vil der normalt – på baggrund af de hensyn, der ligger bagbestemmelsen i stk. 2 – kunne gives afslag på aktindsigt i de nævnte dokumenter fra den konkretesag efter § 29, stk. 1, nr. 5, jf. dog stk. 2 og 3.Det følger af bestemmelsen, at lovens § 9 om egenacces gælder i sager, der er omfattet afbestemmelsen. Dette indebærer bl.a., at en offentligt ansat kan få indsigt i sin egen personalesagefter lovens § 9. Endvidere gælder offentlighedslovens § 13 om notatpligt i sager omfattet af stk. 2,i det omfang der træffes en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Det vil f.eks. være tilfældet iafskedigelses- og suspensionssager.

De hensyn, der ligger bag bestemmelserne i stk. 1 og 2 – herunder bl.a. hensynet til, at det skalvære muligt at tiltrække kvalificerede ansøgere og hensynet til at sikre ansatte mod denusikkerhed, der kan følge af, at der anmodes om aktindsigt i ansattes personaleoplysninger –indebærer, at stk. 1-4 også bør omfatte sager om ansættelse eller forfremmelse samt konkretepersonalesager hos de retssubjekter, der er omfattet af lovforslagets §§ 3-4, jf. således stk. 6.Hvis en sag omfattes af bestemmelsen i stk. 2, indebærer det, at samtlige dokumenter ogoplysninger i sagen – uanset det nærmere indhold – som udgangspunkt er undtaget fra aktindsigt.Det nævnte udgangspunkt er dog for det første modificeret ved, at det i stk. 3, 1. pkt., er bestemt,at visse »standardprægede« oplysninger – såsom den ansattes navn, stilling, uddannelse ogarbejdsopgaver – er omfattet af loven, i det omfang der her er tale om miljøoplysninger.For det andet er det nævnte udgangspunkt modificeret ved, at det i stk. 3, 2. pkt., er bestemt, atoplysninger om disciplinære reaktioner i form af advarsel eller derover, for så vidt angår ansatte ichefstillinger, er omfattet af loven, i det omfang der her er tale om miljøoplysninger. Det gælderdog kun for et tidsrum af to år efter, at den endelige afgørelse herom er truffet.Det forhold, at de oplysningstyper, der er nævnt i stk. 3, er omfattet af loven, betyder på den eneside, at de ikke kan undtages fra aktindsigt efter undtagelsesbestemmelsen i stk. 2, og på denanden side, at spørgsmålet om aktindsigt i oplysningerne skal afgøres efter lovens almindeligeregler.Oplysningerne vil derfor principielt set kunne undtages fra aktindsigt efter f.eks. lovforslagets§ 26, stk. 1, nr. 1, hvorefter retten til aktindsigt ikke omfatter oplysninger om enkeltpersonersprivate, herunder økonomiske, forhold.Der kan vedrørende den nærmere rækkevidde af bestemmelserne i stk. 2-3 henvises tilbeskrivelsen af gældende ret i Offentlighedskommissionens betænkning, kapitel 15, pkt. 6 (side466 ff. ).Bestemmelsen i stk. 4, der er ny, fastslår, at der i sager som nævnt i stk. 2 – udover deoplysninger, der er nævnt i stk. 3 – i overensstemmelse med lovens almindelige regler skalmeddeles indsigt i miljøoplysninger i den øverste ledelseskontrakt om de overordnedeprioriteringer for den pågældende myndighed m.v.Udtrykket den øverste ledelseskontrakt omfatter den resultatlønkontrakt, der gælder for denøverste ansatte leder af en i formel (organisatorisk) forstand selvstændig myndighed, jf. dognedenfor, og som indeholder oplysninger om den pågældende myndigheds overordnedeprioriteringer. Derimod omfatter udtrykket ikke andre lignende resultatlønkontrakter på lavereledelsesniveauer inden for den enkelte myndighed. Det beror bl.a. på, at sådanne andre lignenderesultatlønkontrakter på lavere ledelsesniveauer inden for den enkelte myndighed sjældent vilafspejle den pågældende myndigheds overordnede prioriteringer.Der vil i almindelighed – men ikke i alle tilfælde – være tale om en resultatlønkontrakt, der indgåsmellem en selvstændig overordnet myndighed og den øverste ansatte leder af en selvstændigunderordnet myndighed. Med hensyn til en selvstændig kollegial myndighed vil der som oftestvære tale om en resultatlønkontrakt, der indgås mellem formanden for den pågældendemyndighed eller lignende og den øverste ansatte leder af dennes sekretariat eller lignende.Endvidere vil der som oftest med hensyn til et retssubjekt omfattet af lovforslagets §§ 3-4 (jf. stk. 6)være tale om en resultatlønkontrakt, der indgås mellem dettes bestyrelse eller lignende og denøverste ansatte direktør eller lignende.Det er med bestemmelsen forudsat, at den på statens område omfatter eventuelleresultatlønkontrakter vedrørende departementschefer, styrelsesdirektører og andre øversteansatte ledere af en selvstændig myndighed. Det er endvidere med bestemmelsen forudsat, at denpå det kommunale område – på baggrund af princippet om den kommunale enhedsforvaltning –alene omfatter eventuelle resultatlønkontrakter vedrørende en kommunes øverste ansatte ledelse,der med den aktuelle stillingsstruktur omfatter kommunaldirektøren og et antal direktører ellerforvaltningschefer (dvs. kommunens øverste direktion). Endvidere er det med bestemmelsen

forudsat, at den på det regionale område – på baggrund af princippet om den regionaleenhedsforvaltning – alene omfatter eventuelle resultatlønkontrakter vedrørende en regions øversteansatte ledelse, der med den aktuelle stillingsstruktur omfatter regionsdirektøren og et antalkoncerndirektører (dvs. regionens øverste direktion).Imidlertid omfatter bestemmelsen på det kommunale og regionale område ligeledes eventuelleresultatlønkontrakter vedrørende øverste ansatte ledere af en selvstændig myndighed uden forden kommunale og regionale enhedsforvaltning under kommunalbestyrelsen eller regionsrådet.Som et eksempel på sådanne myndigheder kan nævnes kommunale fællesskaber, jf.kommunestyrelseslovens § 60. Hertil kommer, at det med bestemmelsen er forudsat, at den medhensyn til offentligt ejede selskaber, der er omfattet af lovforslagets § 4 (jf. § 17, stk. 6), gælder foreventuelle resultatlønkontrakter vedrørende den øverste ansatte direktør eller lignende for såvelselvstændige moderselskaber som eventuelle selvstændige datterselskaber.Bestemmelsen giver alene ret til indsigt i den øverste ledelseskontrakt, i det omfang denpågældende kontrakt indeholder miljøoplysninger om den pågældende myndigheds overordnedeprioriteringer. Bestemmelsen giver således alene ret til indsigt i de dele af kontraktens oplysninger,der afspejler den pågældende myndigheds overordnede målsætninger og den indbyrdes vægtningheraf ved fastsættelse af resultatlønnen (lønparametre) i det omfang, der er tale ommiljøoplysninger. Som et eksempel kan nævnes oplysninger om den pågældende myndighedsmålsætninger med hensyn til den fortsatte udvikling af myndighedens sagsområder og denindbyrdes vægtning heraf ved fastsættelse af resultatlønnen. Derimod giver bestemmelsen ikke rettil indsigt i de dele af kontraktens oplysninger, der afspejler lederens eventuelle personligemålsætninger eller lignende. Som et eksempel kan nævnes oplysninger om lederens eventuellemålsætninger med hensyn til personlig udvikling og synlighed.Mens bestemmelsen giver ret til indsigt i den øverste ledelseskontrakt, i det omfang denpågældende kontrakt indeholder miljøoplysninger om den pågældende myndigheds overordnedeprioriteringer, giver bestemmelsen ikke ret til indsigt i eventuelle andre dokumenter, der afspejlerlederens opfyldelse af kontraktens overordnede målsætninger eller lignende. Der kan hervedhenvises til de hensyn, som ligger bag stk. 1 og 2, der bl.a. undtager sager vedrørendeenkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste fra retten til aktindsigt.Ifølge bestemmelsen i stk. 4, skal der meddeles indsigt i de pågældende miljøoplysninger ioverensstemmelse med lovens almindelige regler. Det betyder bl.a., at indsigt i de pågældendeoplysningerefteromstændighedernevilkunnenægtesefterlovforslagetsundtagelsesbestemmelser.Undtagelsesmulighederne i stk. 1-4 er omfattet af miljøoplysningslovens særlige afvejningsregel i§ 13.Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 svarer indholdsmæssigt til den gældende offentlighedslovs§ 2, stk. 2, 1. pkt., mens bestemmelserne i stk. 2, 3 og 5 indholdsmæssigt svarer til den gældendeoffentlighedslovs § 2, stk. 2, 2. pkt. og stk. 3 og 4. Den gældende offentlighedslovs § 2, stk. 2, 1.og 2. pkt., samt stk. 3 og 4, gælder i medfør af den gældende miljøoplysningslov § 2, stk.1, ogsåfor miljøoplysninger i denne type af sager.Med stk. 5 foreslås det nu, at miljøministeren har bemyndigelse til at udvide adgangen tilaktindsigt i personalesager som en parallel til Justitsministerens adgang efter offentlighedsloven.I stk. 6 er det fastsat, at stk. 1-5 også omfatter sager om ansættelse eller forfremmelse samtkonkrete personalesager i de retssubjekter, der er omfattet af lovforslagets §§ 3 og 4. Derimod erde retssubjekter, der er omfattet af lovforslagets § 5 ikke omfattet, da denne bestemmelse ikkeindebærer, at hele retssubjektets virksomhed er omfattet af loven, men alene den del afretssubjektetets virksomhed, hvor der træffes afgørelse på statens, en regions eller en kommunesvegne (afgørelsesvirksomheden). Der henvises herom til bemærkningerne til § 5.

Til § 18Den foreslåede bestemmelse vedrører spørgsmålet om aktindsigt i miljøoplysninger, der indgår ikalendre, og fastsætter, at retten til aktindsigt ikke omfatter miljøoplysninger, der fremgår af enkalender, hvad enten der er tale om minister-, borgmester- eller offentligt ansattes kalendre.Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den forslåede bestemmelse ilovforslagets § 13 om myndighedens mv. pligt til at anvende undtagelsesbestemmelsen restriktivtog pligt til at foretage en konkret afvejning af hensynene til at udlevere oplysningerne over forhensynene til at tilbageholde oplysningerne.Bestemmelsen svarer bortset herfra til § 22 i den nye offentlighedslov, og skal fortolkes ioverensstemmelse hermed.Formålet med bestemmelsen er bl.a. at sikre, at kalenderen kan fungere som et praktiskplanlægningsredskab samt sikre, at privatsfæren beskyttes for de pågældende personer.Bestemmelsen indebærer i overensstemmelse hermed, at en kalender som sådan (dvs. i det hele)er undtaget fra retten til aktindsigt efter offentlighedsloven, og der vil ikke være adgang til nogendel af de nævnte kalendere.Bestemmelsen omfatter alle kalendere, der føres i de retssubjekter, der er omfattet af lovensorganisatoriske anvendelsesområde, jf. lovforslagets §§ 2-6. Det vil bl.a. sige, at retten til aktindsigtikke omfatter ministerkalendere eller kalendere, der føres for regionsrådsformænd, borgmestre,magistratsmedlemmer og udvalgsformænd med delt administrativ ledelse, ligesom der heller ikkevil være ret til aktindsigt i ansattes kalendere.Ved en »kalender« forstås en oversigt over den pågældende persons aktiviteter (møder, rejserog andre arrangementer). Det er uden betydning, om kalenderen føres elektronisk eller manuelt(papirbaseret). Det er også uden betydning, hvorvidt der er tale om et samlet dokument, derindeholder oplysninger om den pågældende persons aktiviteter, eller hvorvidt der er tale om fleredokumenter, der samlet udgør kalenderen.Det er med bestemmelsen forudsat, at kommuner og regioner af egen drift på deres respektivehjemmesider på internettet offentliggør visse oplysninger om borgmestres og regionsformændsudgifter og aktiviteter. Det er dog overladt til den enkelte kommune og region at fastsætte denærmere retningslinjer herom.Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 svarer indholdsmæssigt til den gældende offentlighedslovs§ 2, stk. 1, 2. pkt., som i medfør af den gældende miljøoplysningslov § 2, stk. 1, også gælder formiljøoplysninger i denne type af sager. Dog er bestemmelsen udvidet til at omfatte alle kalendre.Bestemmelsen gennemfører miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 1, litra e.Til § 19Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 om ekstrahering er ny. Bestemmelsen omfatter pligt tilekstrahering i sager inden for strafferetsplejen, sager om lovgivning, personalesager og indførelse ikalendre, hvor de hensyn, der varetages med disse undtagelser, kun gør sig gældende for en delaf miljøoplysningerne. Ekstrahering skal dog ikke foretages, hvis dette vil medføre en prisgivelse afde beskyttede hensyn.Ekstrahering skal heller ikke foretages, hvis det resterende indhold ikke har et forståeligt ellersammenhængende meningsindhold. Hvornår noget må anses for ikke at have et forståeligt ellersammenhængende meningsindhold må af hensyn til direktivet forstås snævert, og den foreslåedebestemmelse giver således alene mulighed for at undlade ekstrahering hvis det resterende indholdligger inden for en bagatelgrænse.Bestemmelsen gennemfører dele af miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 3, som stiller kravom, at myndigheden skal udlevere miljøoplysninger, som ikke nyder beskyttelse efter direktivetsundtagelsesregler, hvis det er muligt at adskille dem fra de oplysninger, der skal tilbageholdes.Ekstraheringsforpligtelsen er hidtil blevet opfyldt via afvejningsreglerne, men det findeshensigtsmæssigt at gennemføre direktivet udtrykkeligt på dette punkt.

Der findes ikke en tilsvarende regel i offentlighedsloven, da bestemmelsen omhandler sagstyper,som helt er undtaget fra aktindsigt efter offentlighedsloven.Ekstraheringsregler findes endvidere i lovforslagets §§ 24, 25 og 30. Der henvises tilbemærkningerne til disse bestemmelser.Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er en undtagelse for ekstraheringsreglen i stk. 1 for sageromfattet af § 15, stk. 1, der behandles eller beror hos politi og anklagemyndigheden.Til § 20Den foreslåede bestemmelse om undtagelse af interne dokumenter er delvist identisk med § 23 iden nye offentlighedslov – når bortses fra at bestemmelsen alene omhandler miljøoplysninger iinterne dokumenter og ikke omfatter dokumenter, der udveksles mellem KL, Danske Regioner ogderes medlemmer - og skal fortolkes i overensstemmelse hermed. Om bestemmelsens baggrundhenvises til bemærkningerne til offentlighedsloven.Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 1, svarer indholdsmæssigt til den gældendeoffentlighedslovs § 7, dog med en vis retsteknisk præget forenkling. § 7 i den gældendeoffentlighedslov finder i medfør af den gældende lovs § 2, stk. 1, også anvendelse påmiljøoplysninger.Bestemmelsen i nr. 1 indebærer – i sammenhæng med stk. 2 – at ethvert dokument, derudarbejdes af en myndighed, og som ikke afgives til udenforstående, har karakter af et interntdokument. Det er således ikke en betingelse for at undtage et dokument efter nr. 1, at dokumentetindeholder overvejelser af mere foreløbig karakter, eller at det tilsigter at tjene som grundlag formyndighedens interne beslutningsproces.Hvis der på et dokument, som en myndighed har modtaget fra eller afgivet til udenforstående (ogsom derfor ikke betragtes som internt) af myndigheden er påført en f.eks. håndskreven påtegningmed overvejelser om dokumentets videre behandling i myndigheden eller lignende, vil der skulleforetages en særskilt vurdering af, om den pågældende påtegning er intern. Alene i de tilfælde,hvor dokumentet er afgivet til udenforstående i en form, hvor den pågældende påtegning fremgår,vil bestemmelsen i § 20, stk. 2, kunne føre til, at påtegningen har mistet sin interne karakter.Bestemmelsen i nr. 1 indebærer som nævnt, at ethvert dokument, der ikke afgives tiludenforstående, betragtes som et internt dokument. Et dokument, der udveksles mellemforskellige enheder inden for samme myndighed (»intern« afgivelse), betragtes som et interntdokument, idet der ikke er tale om afgivelse til udenforstående, mens udveksling mellem toforskellige myndigheder (»ekstern« afgivelse) indebærer, at dokumentet som udgangspunkt mistersin interne karakter, jf. også stk. 2.Ved afgørelsen af, om forskellige enheder skal anses som en del af samme myndighed eller somselvstændige myndigheder, skal der navnlig tages udgangspunkt i en organisatorisk prægetvurdering af forholdet mellem de pågældende enheder. Der kan i den forbindelse bl.a. læggesvægt på, om den pågældende administrative enheds opgaver er klart afgrænsede fra andreadministrative enheders, om enheden varetager omfattende og selvstændige opgaver, omenheden er undergivet andre enheders instruktionsbeføjelse, om der er rekursadgang til en andenenhed, om enheden træffer afgørelse på egne vegne, og hvilken grad af selvstændighed, enhedenindtager, jf. Offentlighedskommissionens betænkning, kapitel 16, pkt. 2.2 (side 519 f. ) og pkt. 6.1.4(side 576 ff. ).I den sammenhæng bemærkes, at det i overensstemmelse med grundsætningen om denkommunale og regionale enhedsforvaltning, gælder, at brevveksling mellem enkommunalbestyrelse (regionsråd) og dennes udvalg, afdelinger og andre organer eller mellemdisse organer indbyrdes betragtes som intern, dvs. der er tale om brevveksling mellem forskelligeenhederinden for samme myndighed (»intern« afgivelse).Derhenvises tilOffentlighedskommissionens betænkning, kapitel 16, pkt. 2.3 (side 529 f. ) og pkt. 6.1.5 (side 578ff. ).

En administrativ enhed må i øvrigt i almindelighed karakteriseres, som enten en selvstændigmyndighed eller en del af en anden myndighed. En administrativ enhed kan således ikke i vissesammenhænge være en selvstændig myndighed og i andre sammenhænge en del af en andenmyndighed, medmindre der særligt i lovgivningen er klare holdepunkter herfor.Bestemmelsen i nr. 2, der er ny, bestemmer, at (interne) dokumenter, der efter lovforslagets§ 21, stk. 1, udveksles på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at en minister hareller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand, skal betragtes som internedokumenter, jf. herved også ordlyden af § 21, stk. 1.Det bemærkes, at interne dokumenter omfattet af stk. 1 kan være undergivet aktindsigt efterlovforslagets § 22, som indebærer, at der gælder en ret til aktindsigt i nogle forskellige typer afdokumenter, der foreligger i endelig form. Endvidere er interne dokumenter omfattet af densåkaldte ekstraheringspligt, som er fastsat i lovforslagets § 24, stk. 1, og § 25, stk. 1, og somindebærer, at der efter omstændighederne er ret til indsigt i oplysninger i et internt dokument omen sags faktiske grundlag samt oplysninger om eksterne og interne faglige vurderinger.Herudover bemærkes, at undtagelserne ifølge lovforslagets § 13 altid skal anvendes restriktivt,og de modstående interesser skal afvejes. Dette vil f.eks. have betydning i de tilfælde, hvor dehensyn, der ligger bag bestemmelsen i stk. 1 - hensynet til embedsværkets arbejdsvilkår oghensynet til myndighedernes interne beslutningsproces, ikke begrunder en undtagelse af detpågældende interne dokument fra retten til aktindsigt.Bestemmelsen i stk. 2, der er ny, bestemmer, at interne dokumenter, der afgives tiludenforstående, som hovedregel mister deres interne karakter. Baggrunden for bestemmelsen er,at den myndighed, der har afgivet et dokument til en udenforstående, må anses for at have opgivetretten til at beskytte det pågældende interne dokument.Med udtrykket »afgives« sigtes til, at det pågældende dokument, uanset på hvilken måde detsker, er gjort fysisk tilgængeligt for en udenforstående – dvs. at dokumentet er gjort tilgængeligt påen sådan måde, at den udenforstående kan komme i egentlig fysisk besiddelse af dokumentet. Dervil være tale om afgivelse i lovens forstand, hvis dokumentet f.eks. udleveres til denudenforstående på et møde, hvis det sendes til den udenforstående, herunder som almindeligpost, e-mail eller med telefax, eller hvis dokumentet lægges på myndighedens hjemmeside påinternettet, således at det er muligt for udenforstående at udskrive, downloade eller kopiere detpågældende dokument.Der vil imidlertid også være tale om »afgivelse« i lovens forstand, hvis myndigheden har gjort detmuligt for udenforstående at gøre sig bekendt med dokumentet på en måde og i et omfang, derganske må ligestilles med, at dokumentet er gjort fysisk tilgængeligt for udenforstående. Etdokument vil således være afgivet, hvis embedsfolk på et møde udlåner det pågældendedokument til de øvrige mødedeltagere, der – efter at have læst dokumentet – afleverer det igenved mødets afslutning. Dokumentet vil derimod ikke anses for afgivet, hvis embedsfolkene blotlæser op fra dokumentet, eller i øvrigt gør de pågældende mødedeltagere bekendt meddokumentets indhold.Hvis et internt dokument er kommet til en udenforståendes kendskab på grund af en fejl eller vedet retsstridigt forhold, vil dokumentet heller ikke være afgivet, da vedkommende myndighed m.v. isådanne tilfælde ikke kan anses for at have givet afkald på den beskyttelse af dokumentet, derfølger af stk. 1, jf. herved også begrundelsen bag sidste led i den foreslåede stk. 2.Det følger af bestemmelsen, at dokumentet alene mister sin interne karakter, hvis det afgives tiludenforstående. Herved forstås en privat fysisk eller juridisk person eller en myndighed, der ikke eren del af den myndighed, som har udarbejdet dokumentet. En udveksling mellem forskelligeenheder inden for samme myndighed vil således ikke fratage dokumentet dets interne karakter, jf.stk. 1, mens det vil være tilfældet, hvis der er tale om en anden selvstændig myndighed.Om der er tale om forskellige enheder inden for samme myndighed eller to selvstændigemyndigheder beror på den vurdering, der er nævnt ovenfor under bemærkningerne til stk. 1.

Sidste led i bestemmelsen i stk. 2 fastsætter, at et dokument, der er afgivet til udenforståendeikke mister sin interne karakter, hvis afgivelsen sker af retlige grunde, til forskningsmæssig brugeller af andre lignende grunde. Dette led i bestemmelsen er begrundet i, at et dokument ikke børmiste sin interne karakter, hvis vedkommende forvaltningsmyndighed ved afgivelsen ikke kananses for at have givet afkald på den beskyttelse af dokumentet, der følger af stk. 1.Som eksempler på en afgivelse, der vil være omfattet af sidste led i stk. 2 – og hvor afgivelsenderfor ikke indebærer, at dokumentet mister sin interne karakter – kan bl.a. nævnes det tilfælde,hvor dokumentet afgives til Folketingets Ombudsmand til brug for dennes undersøgelse af en sag,eller hvor dokumentet afgives til en overordnet myndighed i forbindelse med behandlingen af enklagesag, hvad enten klagen vedrører den underordnede myndigheds afslag på aktindsigt ellerden materielle afgørelse i sagen.Bestemmelsen i stk. 3, der er ny, fastsætter, at miljøministeren – efter forhandling med indenrigs-og sundhedsministeren samt KL og Danske Regioner – kan fastsætte regler om, i hvilket omfanginterne dokumenter i kommunernes og regionernes besiddelse, skal være omfattet af retten tilaktindsigt i miljøoplysninger, når de foreligger i endelig form. Med bestemmelsen foreslås det, atmiljøministeren får en tilsvarende bemyndigelse, som økonomi- og indenrigsministeren har efter§ 23, stk. 3 i den nye offentlighedslov.Om denne bestemmelse fremgår det af den nye offentlighedslov, at baggrunden forbestemmelsen er den praktiske betydning, som grundsætningen om den kommunale og regionaleenhedsforvaltning har for adgangen til aktindsigt i kommunernes og regionernes dokumentersammenholdt med den offentlige interesse, der er knyttet til indsigt i den kommunale og regionaleadministration.Formålet med bestemmelsen er, at miljøministeren i de fastsatte regler kan identificere nogledokumenttyper, hvor de hensyn, der ligger bag § 20, stk. 1, nr. 1 – hensynet til embedsværketsarbejdsvilkår og hensynet til myndighedernes interne beslutningsproces – i almindelighed ikke talerfor, at miljøoplysningerne i de pågældende interne dokumenter, undtages fra retten til aktindsigt, jf.herved også ordningen i lovforslagets § 22.Det er dog en betingelse for, at de pågældende dokumenter kan blive omfattet af retten tilaktindsigt, at de foreligger i endelig form og er udarbejdet som selvstændige dokumenter.Betydningen af, at et internt dokument er angivet i de efter stk. 3 fastsatte regler, vil være, atdokumentet er omfattet af lovens almindelige regler om aktindsigt. Det indebærer, at dokumentetefter omstændighederne vil kunne undtages fra aktindsigt efter undtagelsesbestemmelserne ilovforslagets §§ 26-29.Det er med bestemmelsen forudsat, at miljøministeren vurderer, om der kan identificeres vissekommunale og regionale interne dokumenttyper, hvor der ikke foreligger et reelt og sagligt behovfor at undtage de pågældende dokumenter fra retten til aktindsigt efter lovforslagets § 20, stk. 1.I den forbindelse forudsættes det navnlig, at miljøministeren overvejer, om der – i lyset af denbetydelige offentlige interesse i indsigt i den kommunale og regionale centrale forvaltning – kanvære grundlag for, at retten til aktindsigt i et vist omfang skal omfatte (1) skriftlig kommunikationmellem en kommunalbestyrelse/et regionsråd og dennes/dettes udvalg (hovedsageligt indstillingerfra udvalgene), (2) skriftlig kommunikation mellem udvalgene indbyrdes, samt (3)kommunalbestyrelsens/regionsrådets eller udvalgenes beslutninger, herunder i form afinstruktioner m.v., til vedkommende forvaltning.Ved den nærmere udformning af bestemmelserne efter stk. 3 forudsættes det i øvrigt, at dertages behørigt hensyn til, at effektiviteten af de interne beslutningsprocesser i kommunerne ogregionerne ikke svækkes. Det forudsættes således, at der ikke i medfør af stk. 3 fastsættessådanne regler, at det hensyn til den interne beslutningsproces, der ligger bag bestemmelsen istk. 1, fortabes.

Den foreslåede bestemmelse om undtagelse af miljøoplysninger i interne dokumenter ogmiljøoplysninger, der udveksles i forbindelse med ministerbetjening er ny og identisk med § 24 iden nye offentlighedslov – når bortses fra at bestemmelsen alene omhandler miljøoplysninger - ogskal fortolkes i overensstemmelse hermed. Om bestemmelsens baggrund henvises tilbemærkningerne til offentlighedsloven.Bestemmelsen i stk. 1 har i første række til formål at sikre en beskyttelse af den interne ogpolitiske beslutningsproces, når dokumenter og miljøoplysninger udveksles mellem forskelligemyndigheder i forbindelse med ministerbetjening. Bestemmelsen skal ses i lyset af, at en ministerhar brug for at få kvalificeret fortrolig rådgivning og bistand fra embedsværket også i sager, hvorekspertisen er fordelt på flere forvaltningsmyndigheder, og bestemmelsen skal medvirke til, atministeren på hensigtsmæssig måde kan varetage sine funktioner som regeringspolitiker.Formålet med bestemmelsen er endvidere at sikre en beskyttelse af de offentligt ansattesadgang til – inden for den politisk prægede ministerrådgivning – på en fri og formløs måde atforetage deres overvejelser og udføre det forberedende arbejde, uden det pres en eventuel senereoffentliggørelse af rent foreløbige overvejelser kan udgøre. En sådan beskyttelse må antages atforbedre forudsætningerne for, at en minister kan få en tilstrækkelig kvalificeret bistand, da deoffentligt ansatte – på grund af den nævnte beskyttelse – formentlig i videre omfang vil overvejeforskellige og alternative løsningsmuligheder i forhold til den enkelte problemstilling.Bestemmelsen i stk. 1 finder alene anvendelse, hvor interne dokumenter og miljøoplysningerudveksles i forbindelse med ministerbetjening. Dette er i bemærkningerne til § 24 i den nyeoffentlighedslov beskrevet på den måde, at ”dokumenter og oplysninger alene kan undtages fraaktindsigt, hvis der på det tidspunkt, hvor de pågældende dokumenter eller oplysninger udvekslesmellem et ministeriums departement og dets underordnede myndigheder eller mellem forskelligeministerier, er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværketsrådgivning og bistand”.§ 21 skal således forstås på samme måde. Det vil således fortsat gældesom et almindeligt udgangspunkt, at udveksling af internt materiale mellem forskelligeforvaltningsmyndigheder i forbindelse med udførelsen af opgaver, der ikke vedrørerministerbetjening, bevirker, at materialet bliver undergivet aktindsigt efter lovforslagets § 20, stk. 2.Det afgørende for, om et dokument eller en miljøoplysning, der udveksles mellem f.eks. toministerier i stk. 1’s forstand sker i forbindelse med ministerbetjening, er, om udvekslingen sker ien sammenhæng og på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at ministeren har ellervil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand. Det vil dog uden videre kunne lægges tilgrund, at ministeren har brug for rådgivning og bistand, såfremt udvekslingen af dokumentermellem to forskellige forvaltningsmyndigheder sker i et tilfælde, hvor ministeren selv ellerministersekretariatet på ministerens vegne har bedt embedsværket f.eks. undersøge eller overvejeet spørgsmål. I mange tilfælde vil der imidlertid ikke foreligge en konkret »bestilling« fra ministeren,og ved vurderingen af, om der er konkret grund til at antage, at der vil opstå et behov for at ydeministeren bistand m.v., må der i stedet for lægges vægt på, om ministeren i den konkretesammenhæng erfaringsmæssigt får brug for embedsværkets bistand, eller om det i øvrigt ud frasagens mere eller mindre politiske karakter må forventes, at ministeren får brug herfor.Bestemmelsen i stk. 1 skal fortolkes og anvendes restriktivt, og i tilfælde, hvor der foreligger tvivlom, hvorvidt bestemmelsen finder anvendelse, skal der lægges vægt på, om hensynet til deninterne og politiske beslutningsproces taler for, at de pågældende dokumenter ellermiljøoplysninger kan undtages fra retten til aktindsigt.

Bestemmelsen finder således anvendelse, hvor udvekslingen sker i forbindelse med det, der kanbetegnes »den politiske« ministerbetjening.Som eksempler på opgaver, der vil være omfattet af bestemmelsen, kan bl.a. nævnesembedsværkets rådgivning af ministeren om mulige politiske problemer i en sag samt løsningenheraf, embedsværkets bistand i forbindelse med forberedelse af forhandlinger med f.eks. andreministerier eller oppositionen, embedsværkets bistand i forbindelse med ministerens deltagelse ien forespørgselsdebat eller et samråd i Folketinget, embedsværkets bistand i forbindelse medministerens deltagelse i et telefonisk eller »fysisk« møde med andre ministre, embedsværketsudarbejdelse af lovforslag og besvarelse af folketingsspørgsmål samt embedsværkets bistand iforbindelse med forberedelse og iværksættelse af politiske initiativer som politikoplæg,reformprogrammer, handlingsplaner og idékataloger.Endvidere vil dokumenter, der er omfattet af den gældende offentlighedslovs § 10, nr. 1 og 2(bortset fra statsrådsprotokoller), være omfattet af bestemmelsen i stk. 1, jf. betænkningens kapitel16, pkt. 6.4.5 (side 618).Om bestemmelsens anvendelsesområde henvises i øvrigt til Offentlighedskommissionensbetænkning, kapitel 16, pkt. 6.4.4.4 og pkt. 6.4.4.5 samt de almindelige bemærkninger til den nyeoffentlighedslov pkt. 4.14.4.3, hvor der er nævnt nogle yderligere konkrete eksempler på opgaver,der vil være omfattet af bestemmelsen.Bestemmelsen i stk. 1 beskytter alene udvekslingen af interne dokumenter og miljøoplysninger.Det indebærer, at »eksterne« dokumenter og miljøoplysninger, der udveksles i forbindelse medministerbetjening, ikke vil være omfattet af bestemmelsen. Det betyder bl.a., at dokumenter ellermiljøoplysninger til eller fra f.eks. en kommune, Kommunernes Landsforening, et privatkonsulentfirma, et politisk parti eller en international organisation ikke kan undtages fra aktindsigtefter bestemmelsen.I praksis vil bestemmelsen fortrinsvist finde anvendelse i forhold tildokumenter og miljøoplysninger, der udarbejdes til brug for ministerbetjening. Bestemmelsenomfatter imidlertid også interne dokumenter og miljøoplysninger, som allerede var udarbejdet, ogsom sidenhen og i anden sammenhæng udveksles i forbindelse med ministerbetjening.Omfattet af bestemmelsen er forskellige typer af interne dokumenter (og miljøoplysninger), derudveksles i forbindelse med ministerbetjening, herunder bl.a. udkast til »talepapir« og»beredskabstalepunkter«, udkast til pressemeddelelser, materiale til brug for pressemøder m.v.,udkast til bidrag til besvarelse af folketingsspørgsmål, notater, redegørelser, idékataloger,sagkyndige udtalelser og vurderinger, handlingsplaner m.v.Retsvirkningen af, at et internt dokument eller en intern miljøoplysning anses for omfattet afbestemmelsen i stk. 1, er, at dokumentet eller miljøoplysningen ikke i forbindelse med afgivelsen tilen anden forvaltningsmyndighed mister sin interne karakter. Dokumenter eller miljøoplysninger,der udveksles i forbindelse med ministerbetjening, kan således ikke anses for afgivet tiludenforstående. Ved udførelsen af opgaver i forbindelse med ministerbetjening kan f.eks. etministeriums departement og en underordnet styrelse i princippet anses som en (funktionel)enhed.Det forhold, at et internt dokument, der er omfattet af stk. 1’s anvendelsesområde, ikke bliveranvendt af den modtagende myndighed, indebærer ikke, at dokumentet af den grund falder udenfor bestemmelsen. Afgørende er, at dokumentet er udvekslet i forbindelse med ministerbetjening.»Ministerbetjeningsdokumentet« kan, hvis det videresendes eller anvendes i en andensammenhæng end ministerbetjening af henholdsvis den udfærdigende og den modtagendemyndighed efter omstændighederne miste sin interne karakter. Om dette spørgsmål henvises tilOffentlighedskommissionens betænkning, kapitel 16, pkt. 6.4.4.8 (side 608 ff. ).Bestemmelsen i nr. 1 omfatter miljøoplysninger i interne dokumenter og miljøoplysninger, derudveksles mellem et ministeriums departement og dets underordnede myndigheder.Udtrykket »et ministeriums departement« i nr. 1 omfatter foruden de enkelte ministerielledepartementer også såkaldte tværministerielle embedsværksarbejdsgrupper, som udelukkende

består af embedsfolk, og som i lyset af bl.a. ombudsmandens praksis betragtes som selvstændigemyndigheder. De dokumenter, som en sådan arbejdsgruppe udveksler med ministerier – herunderogså de ministerier, der ikke har udpeget medlemmer til arbejdsgruppen – vil således kunne væreomfattet af stk. 1, nr. 1.De forskellige nævn, udvalg, råd m.v., som er oprettet i henhold til lovgivningen – f.eks.Flygtningenævnet, Dansk Sprognævn og Forskningsrådet – er derimod ikke omfattet af udtrykket»et ministeriums departement«.Ved udtrykket »underordnede myndigheder« i nr. 1 forstås de myndigheder, som hører under etministeriums ressort, og hvor der består et sædvanligt over-/underordnelsesforhold mellemministeriet og de pågældende forvaltningsmyndigheder. Omfattet af dette udtryk er såledesdirektorater og styrelser og lignende underordnede forvaltningsmyndigheder, men derimod ikke deforvaltningsmyndigheder, som står uden for det almindelige administrative myndighedshierarki,herunder bl.a. de ovenfor nævnte uafhængige råd og nævn.Det vil i øvrigt i praksis som altovervejende hovedregel alene være de underordnedemyndigheder, der er tæt på ministeren, og som beskæftiger sig med spørgsmål af politiskinteresse, der vil udøve ministerbetjening i bestemmelsens forstand. Det vil således ialmindelighed være ministerielle direktorater og styrelser, der udøver ministerbetjening. Derimodvil f.eks. beskæftigelsesregioner, politidirektører og lignende forvaltningsmyndigheder formentligkun meget sjældent udøve ministerbetjening i bestemmelsens forstand. For f.eks. politidirektørervil dette dog kunne forekomme, hvor f.eks. besvarelse af folketingsspørgsmål gør det nødvendigtat indhente en udtalelse fra en eller flere politidirektører.Mens nr. 1 sikrer en udvidet beskyttelse af samarbejdet mellem et ministeriums departement ogdets underordnede myndigheder, sikrer bestemmelsen i nr. 2 en udvidet beskyttelse afsamarbejdet »på tværs« mellem ministerierne, idet den omfatter interne dokumenter ogmiljøoplysninger, der udveksles mellem ministerier indbyrdes i forbindelse med ministerbetjening.Bestemmelsen i nr. 2 vil således kunne begrunde en undtagelse af dokumenter ogmiljøoplysninger, der i forbindelse med ministerbetjening udveksles mellem ministeriersdepartementer, mellem et ministeriums departement og en myndighed underordnet et andetministerium samt mellem myndigheder (f.eks. to styrelser), der er underordnet hvert sitministerium.Bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 2 kan – når betingelserne i øvrigt er opfyldt – finde anvendelsepå udveksling af dokumenter mellem a) to ministeriers departementer, b) et ministeriumsdepartement og en myndighed underordnet det pågældende ministerium, c) myndigheder (f.eks. tostyrelser) underordnet det samme ministerium, d) et ministeriums departement og en myndighedunderordnet et andet ministerium (f.eks. et andet departements underliggende styrelse), samt e)myndigheder (f.eks. to styrelser), der er underordnet hvert sit ministerium. Det anførte gælderinterne dokumenter (og miljøoplysninger), som er udarbejdet af de nævnte myndigheder.Det er i øvrigt forudsat, at udveksling af interne dokumenter og miljøoplysninger mellem ministreefter omstændighederne kan være omfattet af § 21, stk. 1. Der sigtes hermed til situationer, hvorde samme dokumenter og miljøoplysninger ville kunne undtages fra aktindsigt efter bestemmelseni stk. 1, nr. 2, hvis disse dokumenter og miljøoplysninger var udvekslet mellem embedsmænd iforskellige ministerier i forbindelse med ministerbetjening. I sådanne tilfælde vil en tilsvarendebrevveksling mellem ministre ligeledes kunne undtages fra aktindsigt, jf. herved også denforeslåede bestemmelse i § 29, nr. 5.Det bemærkes i den forbindelse, at bestemmelsen i § 21, stk. 1, alene vedrører de opgaver, somen minister skal løse som regeringspolitiker. Dokumenter og miljøoplysninger, der udvekslesmellem ministre, når én eller begge ikke handler som regeringspolitiker, kan ikke undtages efterbestemmelsen. Det betyder, at materiale, der udarbejdes eller anvendes i forbindelse med enministers arbejde som partimedlem eller andet arbejde, der ikke er arbejde som regeringsmedlem,ikke er omfattet af bestemmelsen.

Bestemmelsen i stk. 2 fastslår, at oplysninger om sagens faktiske grundlag m.v. efter reglerne i§§ 24 og 25 er omfattet af lovens almindelige regler uanset stk. 1. Dette indebærer, at relevanteoplysninger om sagens faktiske grundlag og oplysninger om eksterne faglige vurderinger samt ominterne faglige vurderinger i endelig form vil skulle ekstraheres – uddrages af dokumentet – efterde almindelige regler herom, jf. §§ 24 og 25, selv om disse oplysninger findes i et dokumentomfattet af § 21, stk. 1.Bestemmelsen i stk. 3, der har karakter af en undtagelse fra bestemmelsen i stk. 1, undtagergenerelt en række forskellige sags- og opgavetyper fra stk. 1’s anvendelsesområde.Bestemmelsen fastslår, at stk. 1 ikke gælder i forhold til miljøoplysninger i interne dokumenter ogmiljøoplysninger, der udveksles i forbindelse med sager, hvori der er eller vil blive truffet en konkretafgørelse af en forvaltningsmyndighed, sager om indgåelse af kontraktforhold samt i forbindelsemed et ministeriums udførelse af kontrol- eller tilsynsopgaver, selv om det må antages, at enminister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand i forbindelse med denpågældendesag m.v.Baggrunden herfor er, at det hensyn til ministerens opgavevaretagelse, der ligger i stk. 1, ikkegælder med samme styrke i forhold til de sags- og opgavetyper, der er omfattet af stk. 3. I denævnte sags- og opgavetyper vil spørgsmålet om aktindsigt i de udvekslede dokumenter ogmiljøoplysninger således skulle afgøres i overensstemmelse med lovens almindelige regler.Dette indebærer på den ene side, at interne dokumenter og miljøoplysninger, der udveksles iforbindelse med de nævnte sags- og opgavetyper, ikke kan undtages fra retten til aktindsigt medhenvisning til, at dokumenterne eller oplysningerne er udvekslet i forbindelse medministerbetjening, og på den anden side, at interne dokumenter også efter afgivelsen i den nævntesammenhæng kan bevare deres interne karakter, hvis afgivelsen sker af retlige grunde m.v., jf.således lovforslagets § 20, stk. 2, med tilknyttede bemærkninger.Udtrykket »sager, hvori der er eller vil blive truffet en konkret afgørelse af enforvaltningsmyndighed« i stk. 3, nr. 1, er identisk med det afgørelsesbegreb, der anvendes iforvaltningslovens § 2, stk. 1, bortset fra, at udtrykket i det foreliggende tilfælde er afgrænset til atomfatte konkrete afgørelsessager. Denne afgrænsning beror på, at forvaltningslovensafgørelsesbegreb også omfatter udfærdigelse af generelle retsforskrifter som f.eks.bekendtgørelser og visse planer, der efter deres indhold har retsvirkninger i forhold til borgerne.Den udveksling af dokumenter, der foretages i forbindelse med udfærdigelsen af sådannegenerelle forskrifter, vil imidlertid i vidt omfang ske som led i ministerbetjening og bør derfor væreomfattet af stk. 1. Afgørelsesbegrebet i stk. 3, nr. 1, er derfor – i modsætning til detafgørelsesbegreb, der anvendes i forvaltningsloven – afgrænset til alene at omfatte konkreteafgørelsessager.De dokumenter og miljøoplysninger, der udveksles i de tilfælde, hvor et ministeriumsdepartement modtager bistand fra f.eks. en underordnet myndighed i forbindelse med, at detpågældende ministerium skal træffe afgørelse i en konkret afgørelsessag, kan således ikke – medhenvisning til, at der er tale om ministerbetjening – undtages fra aktindsigt efter stk. 1. Hvis etministerium f.eks. afgiver en udtalelse til brug for et andet ministeriums afgørelsessag, erudtalelsen ikke omfattet af stk. 1, da udvekslingen sker i forbindelse med en konkretafgørelsessag.En myndigheds beslutninger i forbindelse med behandling af sager, der udelukkende vedrørermyndighedens interne forhold, er ikke omfattet af afgørelsesbegrebet i stk. 3, nr. 1. Eksempelvis vilet ministeriums afgørelser i forbindelse med det pågældende ministeriums egne byggesager eller iforbindelse med udflytning af opgaver, således ikke være omfattet af bestemmelsen i stk. 3, nr. 1.De dokumenter og miljøoplysninger, der i den forbindelse måtte udveksles med en andenforvaltningsmyndighed, vil imidlertid i almindelighed heller ikke være omfattet af stk. 1, daudvekslingen kun rent undtagelsesvist kan antages at ske som led i ministerbetjening.Det er i stk. 3, nr. 2, fastsat, at bestemmelsen i stk. 1 endvidere ikke finder anvendelse i tilfælde,hvor der udveksles dokumenter eller miljøoplysninger i forbindelse med en forvaltningsmyndigheds

behandling af sager om indgåelse af kontraktforhold. Dette udtryk er identisk med det, somanvendes i forvaltningslovens § 2, stk. 2, og omfatter sager om indgåelse af købeaftaler,entrepriseaftaler, lejeaftaler og lignende.Heller ikke de tilfælde, hvor der udveksles dokumenter eller miljøoplysninger i forbindelse med etministeriums udførelse af kontrol- eller tilsynsopgaver, finder stk. 1 anvendelse, jf. stk. 3, nr. 3.Dette udtryk omfatter ikke de tilfælde, hvor et ministerium anmoder en underordnetforvaltningsmyndighed (typisk en styrelse eller et direktorat) om en nærmere redegørelse om ensag, der f.eks. har været genstand for politisk bevågenhed (en »politisk sag«). De dokumenter ogmiljøoplysninger, der i den forbindelse udarbejdes og udveksles mellem ministeriet og denunderordnede forvaltningsmyndighed, vil således kunne være omfattet af stk. 1, i det omfangdenne udveksling sker som led i ministerbetjening.Omfattet af udtrykket kontrol- eller tilsynsopgaver er imidlertid de tilfælde, hvor et ministeriumindkalder en sag fra en underordnet myndighed til afgørelse eller efterprøvelse, ligesom udtrykketomfatter tilfælde, hvor et ministerium fungerer som rekursmyndighed i forhold til afgørelser truffetaf en underordnet myndighed. Det nævnte udtryk skal således forstås som det tilsvarende udtryk iden tidligere gældende bestemmelse i forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 4, og omfattet afudtrykket vil derfor være traditionelt prægede juridiske kontrol- og tilsynsopgaver. De dokumenterog miljøoplysninger, der udveksles i sådanne sammenhænge, vil således ikke være omfattet afbestemmelsen i stk. 1, men derimod af stk. 3, og dokumenterne og miljøoplysningerne vil ikkekunne undtages fra aktindsigt efter stk. 1.Dokumenter og miljøoplysninger, der udveksles mellem forskellige forvaltningsmyndigheder udenfor de traditionelt prægede juridiske kontrol- og tilsynsopgaver, og som i øvrigt ikke udveksles iforbindelse med, at et ministeriums departement anmoder en underordnet myndighed om enredegørelse i en »politisk sag«, vil i almindelighed ikke være omfattet af stk. 1, idet udvekslingen afdokumenter i sådanne tilfælde i praksis ikke vil ske i forbindelse med ministerbetjening. Someksempel herpå kan nævnes det tilfælde, hvor en underordnet forvaltningsmyndighed indsenderdokumenter til et ministeriums departement som led i departementets økonomiske tilsyn med denunderliggende forvaltningsmyndigheds ressourceforbrug.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 13 vedr. afvejningsregel oggennemfører miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk.1, litra d, e, og artikel 4, stk. 2, litra a.Til § 22Der foreslås med bestemmelsen en række miljøoplysninger i interne dokumenter, der foreligger iendelig form, ikke er undtaget fra aktindsigt.Den foreslåede bestemmelse er en undtagelse fra hovedreglen i lovforslagets § 20 om internedokumenter og er identisk med § 26 i den nye offentlighedslov – når bortses fra at bestemmelsenalene omhandler miljøoplysninger i interne dokumenter - og skal fortolkes i overensstemmelsehermed. Om bestemmelsens baggrund henvises til bemærkningerne til den nye offentlighedslov.Bestemmelsen indebærer, at miljøoplysninger i en række nærmere angivne internedokumenttyper, som foreligger i endelig form, uanset bestemmelsen i lovforslagets § 20, stk. 1, eromfattet af retten til aktindsigt.Baggrunden for bestemmelsen er, at de hensyn, der ligger bag lovforslagets § 20, stk. 1 –hensynet til navnlig embedsværkets arbejdsvilkår og hensynet til myndighedernes internebeslutningsproces – ikke taler for, at de i bestemmelsen angivne typer af dokumenter, uansetderes interne karakter, undtages fra retten til aktindsigt. Det er på den baggrund en betingelse for,at det pågældende dokument er omfattet af bestemmelsen, at det foreligger i endelig form. Etdokument af den i bestemmelsen opregnede karakter vil således ikke være omfattet afbestemmelsen, hvis det alene foreligger i udkast eller anden foreløbig form.Det skal særligt bemærkes, at de hensyn, der ligger bag den nye undtagelse for miljøoplysningeri dokumenter, der udveksles i forbindelse med ministerbetjening, ikke kan begrunde, at de internedokumenter, som foreligger i endelig form, og som efter § 22 er omfattet af retten til aktindsigt, skal

kunne undtages herfra, blot fordi de udveksles mellem ministerier eller mellem et departement ogdets underordnede myndigheder på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at enminister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand.. Det er således ikkeformålet med den nye bestemmelse i § 21, stk. 1 (om ministerbetjening), at de udvekslede internedokumenter skal undtages fra offentlighed i videre omfang, end hvad der ville være tilfældet, hvisde havde tjent som grundlag for ministerbetjening i det enkelte ministerium. Det vil med andre ordsige, at § 22 gennembryder § 21, således at der i overensstemmelse med § 22 gælder en retaktindsigt i dokumenter, der er omfattet af § 21.Det er i øvrigt en betingelse, at dokumentet er udarbejdet som et selvstændigt dokument. Detindebærer f.eks., at oplysninger om en myndigheds endelige beslutning vedrørende en sagsafgørelse (nr. 1), der er indeholdt som en del af et »almindeligt« internt dokument, ikke medfører,at det pågældende dokument af den grund bliver omfattet af bestemmelsen.Betydningen af, at et internt dokument er omfattet af bestemmelsen, er på den ene side, atdokumentet er undergivet aktindsigt, uanset at det ikke er afgivet til udenforstående. På den andenside vil dokumentet kunne undtages fra aktindsigt efter undtagelsesbestemmelserne i lovforslagets§§ 26-29.Bestemmelsen i nr. 5, der er ny, indebærer, at et dokument, som indeholder en systematiseretog ukommenteret gengivelse af praksis – herunder af afgørelser af principiel karakter – på etnærmere angivet sagsområde (praksisoversigt), er omfattet af retten til aktindsigt, hvis dokumenteter udarbejdet som et selvstændigt dokument og foreligger i endelig form. Bestemmelsen i nr. 5ligger i forlængelse af nr. 4, hvorefter retten til aktindsigt omfatter dokumenter, der indeholdergenerelle retningslinjer for behandlingen af bestemte sagstyper.Hverken bestemmelsen i nr. 4 eller nr. 5 omfatter såkaldte visdomsbøger, der er samlinger af enmyndigheds tidligere afgørelser, udtalelser m.v. til myndighedens eget brug. Der vil således ikkevære adgang til aktindsigt i visdomsbøgerne som sådan, men der vil dog efter lovens almindeligeregler være adgang til aktindsigt i de sager, hvor de afgørelser, der er indeholdt i visdomsbogen,indgår.De foreslåede bestemmelser i stk. 1-4 er enslydende med den gældende offentlighedslovs § 8,som i medfør af den gældende lovs § 2, stk. 1, også gælder for miljøoplysninger. Bestemmelsensnr. 5 er som nævnt ovenfor ny.Til § 23Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 om undtagelse af miljøoplysninger, som indgår istatsrådsprotokoller, dokumenter, der udarbejdes og udveksles mellem ministre ogfolketingsmedlemmer i forbindelse med sager om lovgivning eller tilsvarende politisk proces,dokumenter, der udveksles i forbindelse med, at en myndighed udfører sekretariatsopgaver for enanden myndighed, eller der indgår i brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller vedovervejelse af, om en retssag bør føres, er identisk med § 27, nr. 1-4, i den nye offentlighedslov.Bestemmelsen skal, når bortses fra, at den kun omhandler miljøoplysninger, fortolkes ioverensstemmelse medbestemmelsen i § 27, nr. 1-4, i den nye offentlighedslov. Ombestemmelsens baggrund henvises til bemærkningerne i den nye offentlighedslov.Bestemmelsen er ændret på en række punkter i forhold den gældende offentlighedslovs § 10.Således er § 10, nr. 2 – hvorefter retten til aktindsigt ikke omfatter brevveksling mellem ministerierom lovgivning, herunder bevillingslove – ophævet, idet den brevveksling, der er omfattet afbestemmelsen, falder inden for anvendelsesområdet for lovforslagets § 21, stk. 1.Herudover er den gældende offentlighedslovs § 10, nr. 1 – der delvis videreføres ibestemmelsens nr. 1 – ændret således, at den ikke længere omfatter referater af møder mellemministre samt dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til brug for sådanne møder. Detteskyldes, at de pågældende referater og dokumenter vil være omfattet af lovforslagets § 21, stk. 1.

Endelig indeholder bestemmelsen en ny nr. 2, der indebærer, at retten til aktindsigt ikke omfatterdokumenter, som udarbejdes og udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelsemed sager om lovgivning og anden tilsvarende politisk proces.Efter nr. 1 omfatter retten til aktindsigt bl.a. ikke statsrådsprotokoller. Denne regel er begrundet i,at disse protokoller altid er blevet betragtet som hemmelige, således at regeringen kun medregentens samtykke kan meddele oplysninger om forhandlingerne i statsrådet.Bestemmelsen i nr. 2, der som nævnt er ny, tilsigter at beskytte det behov, en minister har for ifortrolighed at udveksle synspunkter med folketingsmedlemmer, herunder ordførerne for partierne,i forbindelse med f.eks. forberedelsen af et lovforslag. Folketingsmedlemmerne modtager i praksissom led i deres virke i visse tilfælde dokumenter fra de enkelte ministre, der indeholder oplysningerog synspunkter om f.eks., hvilke politiske tiltag regeringen overvejer at tage initiativ til, og det er iden forbindelse, at der er behov for, at en minister i fortrolighed kan udveksle dokumenter.Bestemmelsen ligger i forlængelse af lovforslagets § 21, stk. 1, idet begge bestemmelser har tilformål at beskytte den politiske beslutningsproces.Bestemmelsen har ikke til formål at svække den parlamentariske kontrol, som Folketinget udøveri forhold til regeringen. Bestemmelsen skal blot medvirke til, at ministre i fortrolighed kan sendedokumenter til folketingsmedlemmerne om mulige politiske initiativer, og bestemmelsen, der har etsnævert anvendelsesområde, knytter sig til en allerede foreliggende praksis, hvorefter de relevantepartiers ordførere inddrages i den politiske beslutningsproces.Bestemmelsen indebærer, at miljøoplysninger i (interne) dokumenter, der udarbejdes ogudveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse med sager om lovgivning elleranden tilsvarende politisk proces, ikke er omfattet af retten til aktindsigt. De pågældendedokumenter vil imidlertid være omfattet af ekstraheringspligten efter lovforslagets § 24, stk. 1, og§ 25, stk. 1.Udtrykket »sager om lovgivning« omfatter bl.a. drøftelser mellem en minister og de respektiveregeringsordførere om, hvorvidt et lovindgreb skal gennemføres. Miljøoplysninger i dokumenter,der udarbejdes og udveksles i forbindelse med møder mellem en minister ogfolketingsmedlemmer, herunder medlemmer af oppositionspartierne, om lovforslag, vil også væreomfattet af bestemmelsen.Udtrykket »sager om lovgivning« skal forstås i overensstemmelse med det tilsvarende udtryk ilovforslagets § 16, der undtager miljøoplysninger i lovgivningssager fra retten til aktindsigt. Detteindebærer, at det som udgangspunkt for anvendelsen af denne del af bestemmelsen må kræves,at det lovgivningsprojekt, der f.eks. afholdes et møde om, er af et bestemt, relativt præcist angivetindhold særligt i henseende til, hvilke emner der søges reguleret.Med udtrykket »anden tilsvarende politisk proces« sigtes til andre sager om politiskeforhandlinger end sager om lovgivning. Dette omfatter sager, der kan vise sig at ende med etlovgivningsinitiativ, men hvor der på tidspunktet for behandlingen af aktindsigtsbegæringen ikkekan siges at foreligge et lovgivningsprojekt af et bestemt, relativt præcist indhold. Også sager ompolitiske forhandlinger, der kan udmønte sig i andre former for generelle politiske initiativer endlovgivning, er omfattet.Forudsætningen for, at denne del af bestemmelsen finder anvendelse, er – i lighed medanvendelsen af bestemmelsens led om »sager om lovgivning« – at der foreligger et politisk»projekt« af et bestemt, relativt præcist angivet indhold. Bestemmelsen kan således ikke anvendestil at undtage dokumenter fra aktindsigt, når det politiske initiativ, der udveksles dokumenter om, eraf en mere løs karakter.Bestemmelsen finder ikke anvendelse i forbindelse med ministres drøftelser medfolketingsmedlemmer af forhold, der kan betegnes som »egentlige administrative anliggender«.Herved sigtes til anliggender, der ikke som sådan vedrører spørgsmålet om forberedelsen ellerden videre udvikling af politiske initiativer eller lignende. Som eksempel herpå kan nævnes dettilfælde, hvor en minister afholder et møde med folketingsmedlemmer med henblik på at orientere

de pågældende om en forvaltningsafgørelse, der er eller vil blive truffet af ministeren på baggrundaf den gældende lovgivning.Bestemmelsen kan heller ikke anvendes til at undtage dokumenter, der udveksles mellemministre og Folketinget og dets udvalg, f.eks. i forhold til interne dokumenter, der af en ministerfremsendes til et folketingsudvalg i forbindelse med behandlingen af et lovforslag.Det er alene de dokumenter, der af en forvaltningsmyndighed udarbejdes med henblik påudveksling mellem ministre og folketingsmedlemmer i sager om lovgivning eller anden tilsvarendepolitisk proces, der er omfattet af bestemmelsen. Et (internt) dokument, der ikke er udarbejdet medhenblik på udveksling mellem ministre og folketingsmedlemmer i sager om lovgivning eller andentilsvarende politisk proces, men som udleveres eller i øvrigt indgår i sådanne sager, kan ikkeundtages fra aktindsigt efter bestemmelsen. Dokumentet kan dog efter omstændighederneundtages fra aktindsigt i medfør af lovforslagets § 29, stk. 1, nr. 5.Hvis et dokument, der er udarbejdet til brug for de nævnte tilfælde, ikke bliver anvendt,indebærer det ikke, at dokumentet herefter falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde.Afgørende er, om dokumentet er udarbejdet med henblik på udveksling mellem ministre ogfolketingsmedlemmer i sager om lovgivning eller anden tilsvarende politisk proces.Det skal bemærkes, at bestemmelsen i nr. 2 også omfatter den situation, hvor en embedsmandefter aftale med ministeren – som en praktisk foranstaltning – sender sådanne dokumenter til etfolketingsmedlem.Bestemmelserne i nr. 3-5 er identiske med den gældende offentlighedslovs § 10, nr. 3-5. Derhenvises om disse bestemmelser til pkt. 4.1.1.14, jf. pkt. 3.4.2.3 i de almindelige bemærkninger tilden nye offentlighedslov. Med hensyn til rækkevidden af bestemmelserne henvises desuden tilbeskrivelsen af gældende ret i Offentlighedskommissionens betænkning, kapitel 16, pkt. 4.3, pkt.4.4 og pkt. 4.5 (side 541 ff. ).I det omfang et dokument omfattet af lovforslagets § 23, nr. 1-4, afgives til udenforstående elleranvendes i en anden sammenhæng (sag) end den, hvor det er udarbejdet eller modtaget, vil detikke længere kunne undtages fra aktindsigt efter den pågældende undtagelsesbestemmelse, hvisdet må have stået myndigheden klart, at den i forbindelse med afgivelsen eller videreanvendelsenhar opgivet det beskyttelseshensyn, der ligger bag undtagelsesbestemmelsen. Der henvises tilOffentlighedskommissionens betænkning, kapitel 16, pkt. 4.6 (side 551 f. ) og pkt. 6.3.2 (side 585 f.).Som nævnt svarer bestemmelserne med undtagelse af stk. 1, nr. 2, der er ny, til den gældendeoffentlighedslovs § 10, nr. 1, 3 og 4, der i medfør af den gældende miljøoplysningslovs § 2, stk. 1,også finder anvendelse på miljøoplysninger.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 13 om afvejningsreglen oggennemfører direktivets artikel 4, stk. 1, litra d og e, og stk. 2, litra a og c.Det bemærkes endvidere, at § 27, nr. 5, i den nye offentlighedslov om undtagelse af materiale,der tilvejebringes som grundlag for udarbejdelse af offentlig statistik eller videnskabeligeundersøgelser, ikke gælder for miljøoplysninger, da miljøoplysningsdirektivet ikke generelt givermulighed for at undtage statistiske eller videnskabelige oplysninger fra aktindsigt.Det bemærkes, at miljøoplysninger, der indgår i offentlig statistik eller videnskabeligeundersøgelser dog forsat vil kunne undtages fra aktindsigt, i det omfang det vil følge af andre aflovforslagets undtagelsesregler, herunder §§ 20 og 21 om internt materiale, der korresponderermed miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 1, litra e, § 29, stk. 1, nr. 3, om det offentligesøkonomiske interesser (forretningshemmeligheder), jf. direktivets artikel 4, stk. 2, litra d og e, § 29,stk. 1, nr. 4, om forskeres og kunstneres originale idéer samt foreløbige forskningsresultater ogmanuskripter, jf. direktivets artikel 4, stk. 2, litra d og e, § 26, stk. 1, nr. 2, om personers ellervirksomheders forretningsforhold mv., jf. direktivets artikel 4, stk. 2, litra d og e, § 26, stk. 1, nr. 1,om personers private, herunder økonomiske forhold, jf. direktivets artikel 4, stk. 2, litra f, samt § 29,stk. 1, nr. 5, om private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelsen efter forholdets karakter

er påkrævet (beskyttelse af f.eks. oplysninger om sjældne arters levesteder), jf. direktivets artikel 4,stk. 2, litra h.Der henvises endvidere til underretningsbestemmelsen i den foreslåede § 35 samtbemærkningerne hertil.Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 fastsætter, at retten til aktindsigt omfatteremissionsoplysninger, uanset at disse oplysninger er omfattet af undtagelserne i § 23, stk. 1,medmindre det vedrører ufærdigt materiale eller materiale under udarbejdelse eller vil have enugunstig indvirkning på retssagers behandling ved domstolene.Bestemmelsens udgangspunkt er således, at der skal gives aktindsigt i emissionsoplysninger,selvom disse er omfattet af lovforslagets § 23, stk. 1. Dette gælder dog ikke, hvis oplysningerne eromfattet af de nævnte undtagelsessituationer.Begrænsningen i adgangen til at undtage emissionsoplysninger fra aktindsigt følger afmiljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 2, andet sidste afsnit, hvorefter emissionsoplysninger ikkekan undtages efter en række af direktivets undtagelsesbestemmelser. Dette gælder bestemmelsenom den fortrolige karakter af offentlige myndigheders forhandlinger, hvor en sådan fortrolighed harhjemmel i lovgivningen, jf. stk. 2, litra a, beskyttelse af forretnings- og fabrikshemmeligheder m.v.,jf. stk. 2, litra d, og beskyttelse af personoplysninger og eller sagsakter vedrørende fysiskepersoner, hvis den pågældende ikke har givet samtykke til offentliggørelse heraf, og hvis en sådanfortrolighed har hjemmel i national ret eller fællesskabsret eller andre personers interesser ellerbeskyttelse, jf. stk. 2, litra f og g, samt beskyttelse af det miljø, oplysningerne vedrører, jf. stk. 2,litra h. Direktivet fastsætter dog samtidig, at persondatadirektivet skal overholdes.Direktivet stiller imidlertid også for emissionsoplysningers vedkommende i artikel 4, stk. 2, sidsteafsnit, særlige krav til beskyttelse af personoplysninger, herunder at videregivelse af fortroligepersonoplysninger skal respektere EU’s databeskyttelsesdirektiv.Som følge af direktivets særlige betoning af persondatadirektivet fastsætter bestemmelsen istk. 2, at retten til aktindsigt i emissionsoplysninger omfattet af stk. 1, ikke gælder, hvis der er taleom oplysninger, omfattet af § 26, stk. 1, nr. 1. Dette medfører, at afvejningsreglen i § 13 finderanvendelse, når det skal afgøres, om der kan meddeles aktindsigt i disse oplysninger. Derhenvises herom til bemærkningerne til § 13.Inden for området af den foreslåede § 23, stk. 1, giver direktivet mulighed for at undtageemissionsoplysninger, hvis der er tale om ufærdigt materiale, eller aktindsigt heri vil have enugunstig indvirkning på retssagers behandling ved domstolene. De hensyn, der kan begrunde etafslag af hensyn til retssagers behandling ved domstolene, antages at svare til de hensyn, der kanvaretages efter lovforslagets § 23, stk. 1, nr. 4, om brevveksling med sagkyndige til brug iretssager eller ved overvejelser af, om retssag bør føres.Miljøoplysningsdirektivet indeholder ingen definition på emissionsoplysninger. Det må dogantages at omfatte ikke blot oplysninger om faste, flydende eller luftformige udledninger, men tilligestøj og vibrationer. Med emissionsoplysninger må således menes udledninger af enhver art tilvand, jord, luft og undergrund. Det må endvidere antages, at det er uden betydning, om der er taleom oplysninger vedr. emissioner, der vurderes at have en vis skadevirkning for miljøet eller ej.Emissionsoplysninger vil efter omstændighederne kunne undtages efter andre af lovforslagetsundtagelsesregler, der er forenelige med direktivets regler for undtagelse af emissionsoplysninger.De hensyn, der kan begrunde et afslag på aktindsigt i emissionsoplysninger efter direktivet, ersåledes, hvis der er tale om ufærdigt materiale eller materiale under udarbejdelse, samt hensynettil internationale forbindelser, den offentlige sikkerhed eller det nationale forsvar, en personsmulighed for at få en retfærdig rettergang eller offentlige myndigheders mulighed for efterforskningaf strafferetlig eller disciplinær art og hensynet til beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder,jf. direktivets artikel 4, stk. 1, stk. 1, litra d, stk. 2, litra b, c, e og sidste afsnit vedr. overholdelse afpersondatadirektivet.

De hensyn, der kan begrunde et afslag på aktindsigt i emissionsoplysninger, fordi aktindsigt ioplysningerne vil kunne have en ugunstig indvirkning på internationale forbindelser, den offentligesikkerhed eller det nationale forsvar, må antages at svare til de hensyn, der kan varetages efterlovforslagets § 27 om hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar samt § 28 om hensyn tilrigets udenrigspolitiske interesser m.v. Hensynet til en persons mulighed for en retfærdigrettergang svarer til de hensyn, der varetages med lovforslagets § 26, stk. 1, nr. 1, omenkeltpersoners private forhold og § 29, stk. 1, nr. 1, om beskyttelse af sigtede i en sag omstrafferetlig eller disciplinær forfølgelse. Hensynet til offentlige myndigheders mulighed forefterforskning af sager af strafferetlig og disciplinær art antages at svare til de hensyn, dervaretages efter § 29, stk. 1, nr. 1. Endelig antages hensynet til intellektuelle ejendomsrettighederog ufærdigt materiale at svare til de hensyn, der kan varetages efter § 26, stk. 1, nr. 2, og § 29,stk. 1, nr. 3.Det bemærkes dog, at emissionsoplysninger i praksis antageligt under alle omstændigheder vilvære omfattet af lovforslagets ekstraheringsregler i §§ 24, 25 og 30, hvorfor denne typeoplysninger antageligt kun yderst sjældent overhovedet vil kunne undtages efter lovforslagetsundtagelsesregler.Til § 24Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 om ekstrahering af faktiske oplysninger i internedokumenter og i visse andre dokumenter omfattet af §§ 20, 21 og § 23, er - med undtagelse af, atbestemmelsen kun omfatter miljøoplysninger - identisk med § 28, stk. 1 i den nye offentlighedslovog skal fortolkes i overensstemmelse hermed.Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er ligeledes, med undtagelse af, at bestemmelsen kunomfatter miljøoplysninger, og at bestemmelsens stk. 2, nr. 1 om, at retten til ekstrahering ikkegælder, hvis en udskillelse af oplysninger ikke er mulig, identisk med § 28, stk. 2 i den nyeoffentlighedslov og skal fortolkes i overensstemmelse hermed.Om bestemmelsens baggrund og nærmere afgrænsning henvises til bemærkningerne i den nyeoffentlighedslov.Det afgørende for, om en oplysning skal ekstraheres efter bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., er – ilighed med, hvad der følger af gældende ret – om der er tale om egentlige faktuelle oplysningereller andre oplysninger, der bidrager til at supplere sagens bevismæssige grundlag eller i øvrigttilvejebringes for at skabe klarhed med hensyn til sagens faktiske grundlag.Udtrykket oplysninger om en sags faktiske grundlag i stk. 1, 1. pkt., omfatter på den baggrund»egentlige faktuelle oplysninger«, som f.eks. oplysninger i et internt dokument om, at der på enmotorvejsstrækning passerer 20.000 biler dagligt eller en oplysning – der bygger på undersøgelserog analyser – om, at der på samme motorvejsstrækning tidligere passerede mellem 20.000 og50.000 biler dagligt, samt andre oplysninger, der medvirker til at skabe klarhed om sagen,herunder oplysninger om de metoder og forudsætninger, som en forvaltningsmyndighed haranvendt ved fastlæggelsen af de »egentlige faktuelle oplysninger«.Ekstraheringspligten efter stk. 1, 1. pkt., omfatter ikke miljøoplysninger i interne og eksternefaglige vurderinger samt politiske og strategiske udtalelser, ligesom ekstraheringspligten ikkeomfatter tilkendegivelser af standpunkter, argumenter eller vurderinger med hensyn til en sagsafgørelse eller oplysninger, der isoleret set gengiver generelle objektive kendsgerninger, der ikkedirekte vedrører sagen, f.eks. oplysninger om indholdet af gældende ret.Det er en betingelse for, at ekstraheringspligten indtræder, at oplysningerne »er relevante forsagen«. Dette indebærer, at det ikke blot vil være de oplysninger om sagens faktiske grundlag,som en myndighed har lagt til grund for sin beslutning i en sag, som skal ekstraheres, men at ogsåfaktiske oplysninger, der er indgået i sagen, og som taler imod myndighedens beslutning, skalekstraheres.Derimod skal irrelevante oplysninger ikke ekstraheres. Irrelevansen kan f.eks. skyldes, atoplysningerne er indgået i sagen ved en fejl (oprindelig irrelevans), eller at sagens udvikling

indebærer, at oplysningerne er irrelevante, fordi de blevet erstattet med bedre og opdateredeoplysninger (efterfølgende irrelevans). Også i disse tilfælde gælder dog afvejningsreglen i § 13,som efter omstændighederne vil kunne medføre, at oplysningerne skal udleveres.Kravet om, at oplysningen skal være relevant for sagen, indebærer i øvrigt, at oplysninger omsagens faktiske grundlag, der som sådan er relevante, men som fra en overordnet betragtning eraf uvæsentlig betydning for sagen (de kan siges at være ligegyldige), ikke skal ekstraheres. Dergælder således en bagatelgrænse for de oplysninger, der skal ekstraheres.Bedømmelsen af, om en oplysning om en sags faktiske grundlag er af relevans for sagen,afhænger af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Den nævnte relevansvurdering skalforetages i forhold til det tidspunkt, hvor aktindsigten begæres, men som nævnt skal ikke blotoplysninger, som en myndighed har lagt til grund, men også oplysninger, der taler imodmyndighedens beslutning, ekstraheres.Det er en yderligere betingelse for, at ekstraheringspligten indtræder, at miljøoplysningerne errelevante »for sagen«. Med dette udtryk sigtes til de forvaltningssager, som kan siges at vedrøreen forvaltningsmyndigheds indholdsmæssige virksomhed. I modsætning hertil står den merepraktiske virksomhed, som udøves for at understøtte forvaltningens indholdsmæssige virksomhed,f.eks. førelsen af en oversigt over de udvalg m.v., som er nedsat i et ministerium. I forhold til f.eks.den nævnte oversigt over nedsatte udvalg vil »sagen« i stk. 1’s forstand derfor være sagen omudvalgets virksomhed og ikke »det at føre en oversigt«.Som noget særligt gælder ekstraheringspligten også i forhold til endelige beslutningervedrørende en sags afgørelse, der er indeholdt i et internt dokument, som ikke er omfattet aflovforslagets § 22, nr. 1, hvorefter der gælder en ret til aktindsigt i et selvstændigt interntdokument, der alene gengiver indholdet af den endelige beslutning vedrørende en sags afgørelse.Ekstraheringspligten vil således f.eks. gælde, når den endelige beslutning om en sags afgørelse ergengivet i et internt dokument, der også indeholder andre oplysninger end den endelige beslutning,og derfor ikke vil være omfattet af § 22, nr. 1. Ekstraheringspligten gælder alene i forhold tilgengivelsen af endelige beslutninger om en sags afgørelse, og således ikke i forhold til engengivelse af beslutninger, der er foreløbige eller lignende.Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., fastsætter en pligt til at meddele aktindsigt efter lovensalmindelige regler i eksterne faglige vurderinger. Bestemmelsen tager navnlig sigte på eksternefaglige vurderinger, der er meddelt en myndighed m.v. mundtligt, og som er indeholdt i de ibestemmelsen angivne dokumenttyper.Det er, som i relation til ekstrahering efter 1. pkt., en betingelse for, at eksterne fagligevurderinger skal meddeles efter lovens almindelige regler, at de pågældende vurderinger errelevante for sagen, jf. herom ovenfor under bemærkningerne til 1. pkt.Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., omfatter eksterne oplysninger (vurderinger), der indeholder ensubjektivt præget stillingtagen til et forhold, for så vidt oplysningen (vurderingen) bidrager til atsupplere sagens bevismæssige grundlag eller i øvrigt tilvejebringes for at skabe klarhed medhensyn til sagens faktiske grundlag, jf. pkt. 4.16.1.1 og pkt. 4.16.2.1 i de almindeligebemærkninger til den nye offentlighedslov. Ekstraheringspligten vil således omfatte f.eks. enudefra indhentet sagkyndig erklæring, der indeholder en videnskabelig eller teknisk (dvs. faglig)vurdering af et forhold, som skal indgå i myndighedens afgørelse. Derimod vil andre typer afoplysninger (vurderinger) ikke være omfattet af ekstraheringspligten. Det gælder således bl.a.udenforståendes tilkendegivelser af vurderinger, standpunkter eller argumenter med hensyn til ensags afgørelse. Dette skyldes, at sådanne tilkendegivelser (udtalelser) ikke angår detbevismæssige grundlag for sagens afgørelse, men angår selve afgørelsen. I stk. 1, 2. pkt. er derikke henvist til § 23, stk. 1, nr. 4. Det betyder, at ekstraheringspligten ikke gælder for oplysningervedrørende en sags retlige omstændigheder, selv om oplysningerne isoleret set gengiver objektivekendsgerninger, f.eks. oplysninger om indholdet af gældende ret, relevante rets- elleradministrative afgørelser osv. Ekstraheringspligten vil derimod gælde en ekstern juridisk vurderingaf konkret karakter, som bidrager til at skabe klarhed over sagens bevismæssige grundlag. Der

henvises til Offentlighedskommissionens betænkning, side 556 ff. og side 619 f. samt til dealmindelige bemærkninger i den nye offentlighedslov pkt. 4.16.1.1 og pkt. 4.16.2.1.Ved en faglig vurdering forstås en vurdering, der er foretaget af en person, institution ellermyndighed, som på grund af sin faglige viden og indsigt har særlige forudsætninger for at udtalesig om et bestemt spørgsmål. En faglig vurdering vil således som nævnt efter omstændighedernevære en udtalelse (sagkyndig erklæring) om f.eks. videnskabelige eller tekniske spørgsmål. Detfølger af det, som er anført ovenfor om oplysninger om sagens retlige omstændigheder, at der somudgangspunkt ikke vil gælde en ekstraheringspligt for så vidt angår eksterne faglige vurderinger afjuridisk karakter. Det kan dog som nævnt ikke udelukkes, at der efter omstændighederne vil kunnevære pligt til at ekstrahere en ekstern juridisk vurdering af konkret karakter, som må siges atbidrage til at skabe klarhed over sagens bevismæssige grundlag. Der henvises i øvrigt tilbemærkningerne til lovforslagets § 25, stk. 1, 1. pkt.Omfattet af udtrykket eksterne faglige vurderinger er f.eks. udtalelser, der afgives af et privatkonsulentfirma, som udfører opgaver for en forvaltningsmyndighed, og hvor udtalelsen – der har tilformål at skabe klarhed med hensyn til en sags faktiske omstændigheder – eksempelvis ergengivet i et internt dokument. Endvidere vil en gengivelse i eksempelvis et internt dokument aferklæringer fra f.eks. speciallæger, landinspektører og arkitekter, der er engageret til at udførebestemte opgaver for en forvaltningsmyndighed uden at blive knyttet til den ved et egentligtansættelsesforhold, kunne anses for eksterne faglige vurderinger.Det er ikke – som det er tilfældet i forhold til interne faglige vurderinger efter lovforslagets § 25,stk. 1, 1. pkt. – en betingelse for at få meddelt aktindsigt i eksterne faglige vurderinger, at deforeligger i endelig form. Dette indebærer, at retten til aktindsigt efter stk. 1, 2. pkt., også omfatterforeløbige faglige eksterne vurderinger, der indgår i en sag, og som f.eks. er gengivet i et interntdokument.Til forskel fra ekstraheringspligten efter stk. 1, 1. pkt., omfatter ekstraheringspligten efter stk. 1, 2.pkt., ikke eksterne faglige vurderinger, der findes i dokumenter omfattet af lovforslagets § 23, stk.1,nr. 4, der undtager myndigheders brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller vedovervejelse af, om retssag bør føres, fra retten til aktindsigt.Betydningen af, at en oplysning er omfattet af bestemmelserne i stk. 1, 1. og 2. pkt., er på denene side, at oplysningerne er undergivet aktindsigt, uanset at de er indeholdt i et dokument, dersom sådan er undtaget fra aktindsigt. På den anden side vil oplysningerne efteromstændighederne kunne undtages fra aktindsigt efter undtagelsesbestemmelserne i lovforslagets§§ 26-29.Der kan med hensyn til den nærmere rækkevidde af bestemmelsen i stk. 1 i øvrigt henvises tilOffentlighedskommissionens betænkning, kapitel 16, pkt. 6.5.1 (side 619 ff. ).Bestemmelsens stk. 2, nr. 1, om at retten til ekstrahering ikke gælder, hvis det ikke er muligt atekstrahere, skal ses på baggrund af miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 4, som givermyndigheden mv. mulighed for at afslå ekstrahering, hvis det ikke er muligt at udskille demiljøoplysninger, som skal udleveres, fra de som kan beskyttes efter direktivets undtagelser.Direktivet indeholder ikke nogen definition på, hvornår det ikke er »muligt« at ekstrahere. Det måantages, at der først om fremmest tænkes på de situationer, hvor ekstrahering afmiljøoplysningerne vil betyde en prisgivelse af de fortrolige miljøoplysninger, som ikke skaludleveres. Selve det forhold, at ekstraheringen af oplysningerne vil være uforholdsmæssigtressourcekrævende, vil formentligt sjældent være tilstrækkelig til at afslå at ekstrahere. Det må dogantages, at direktivet ikke vil være fuldstændig til hinder for, at ressourcebelastningen afmyndigheden m.v. kan indgå ved vurderingen af, om det er muligt at ekstraheremiljøoplysningerne. Dette vil særlig kunne være relevant, hvis ekstraheringen er såressourcebelastende for myndigheden m.v., at det i afgørende grad vil hæmme myndighedensmulighed for at prioritere behandlingen af andre vigtige sager.Bestemmelsen i stk. 2, nr. 2, fastslår, at myndighederne m.v. ikke er forpligtede til at foretageekstrahering efter stk. 1, hvis de pågældende oplysninger fremgår af andre dokumenter, som

udleveres i forbindelse med aktindsigten. Denne adgang til at undlade at foretage ekstraheringfølger allerede af gældende ret, og bestemmelsen er således udtryk for en lovfæstelse af denneretstilstand.Endvidere fastslår bestemmelsen i stk. 2, nr. 3, at der ikke skal foretages ekstrahering, hvisoplysningerne er offentligt tilgængelige. Herved tænkes der navnlig på, at de pågældendeoplysninger er tilgængelige for offentligheden via internettet. I sådanne tilfælde kan denaktindsigtssøgende således henvises til, at oplysningerne kan findes på internettet, f.eks.myndighedens hjemmeside.Til § 25Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 om ekstrahering af miljøoplysninger, der er indeholdt iinterne faglige vurderinger, er med undtagelse af, at den kun omhandler miljøoplysninger, identiskmed § 29, stk. 1, i den nye offentlighedslov og skal fortolkes i overensstemmelse hermed.Baggrunden for bestemmelsen er, at hensynet til den demokratiske proces – som er et af deoverordnede hensyn, der ligger bag offentlighedsprincippet – taler for, at der er offentlighedomkring interne faglige vurderinger, der indgår i de nævnte sager, idet befolkningen, medierne ogpolitikerne derved kan tage stilling til og drøfte det offentliggjorte (fremsatte) lovforslag m.v. på defaglige præmisser, som forvaltningsmyndigheden baserer forslaget m.v. på.Ved en faglig vurdering forstås – i lighed med det tilsvarende udtryk i lovforslagets § 24, stk. 1, 2.pkt. – en vurdering, der er foretaget af en person, institution eller myndighed, som på grund af sinfaglige viden og indsigt har særlige forudsætninger for at udtale sig om et bestemt spørgsmål. Enfaglig vurdering i bestemmelsens forstand omfatter således også den kollektive, embedsmæssigesærlige indsigt, der oparbejdes (i myndigheden) som følge af en kontinuerlig beskæftigelse medsærlige områder.Det er derfor ikke en betingelse for at betragte en vurdering – f.eks. en juridisk vurdering – somen faglig vurdering, at den er foretaget af en person, der har den pågældende uddannelse, f.eks.en juridisk uddannelse. Det afgørende er derimod, at den pågældende person på grund af sin ellerforvaltningsmyndighedens indsigt i det omhandlede spørgsmål har særlige forudsætninger for atudtale sig.Derimod kan en vurdering, der bygger på den almindelige administrative indsigt, der er til stede iforvaltningsmyndighederne, ikke karakteriseres som en faglig vurdering i bestemmelsens forstand.Dette skyldes, at der i sådanne tilfælde ikke vil være tale om, at vurderingen bygger på en sådansærlig indsigt, at den adskiller sig fra den indsigt, der også vil være til stede hos andreforvaltningsmyndigheder. Som eksempel på sådanne vurderinger kan nævnes embedsfolksrådgivning om politiske og strategiske overvejelser. En sådan rådgivning er en del afembedsfolkenes almindelige kvalifikationer.Omfattet af udtrykket »faglige vurderinger« vil herefter være de »rene« faglige vurderinger, f.eks.vurderinger af lægefaglig, økonomisk eller juridisk karakter. De pågældende vurderinger vil medandre ord vedrøre sagens umiddelbare indhold. Derimod vil interne politiske og strategiskevurderinger samt vurderinger af, hvilken løsning der anbefales på grundlag af en faglig vurdering,falde uden for udtrykket.Udtrykket »faglige vurderinger« omfatter ikke alene det faglige resultat som sådan – f.eks. at etlovforslag må forventes at indebære en bestemt effekt – men også de metoder og forudsætninger,der af en forvaltningsmyndighed er anvendt ved den faglige vurdering.Det vil i et vist omfang være vanskeligt at undgå, at interne faglige vurderinger i f.eks. et interntdokument er integreret med politisk præget rådgivning. I det omfang dette er tilfældet, vil der ikkeskulle foretages ekstrahering af de faglige vurderinger efter stk. 1, 1. pkt. Der vil heller ikke skulleforetages ekstrahering af interne faglige vurderinger, i det omfang disse vil afspejle de politisk-strategiske overvejelser, som den pågældende forvaltningsmyndighed har foretaget i løbet afsagens behandling.

Selve indstillingen om, hvilken løsning der i en konkret sammenhæng bør vælges, vil ikke væreomfattet af retten til aktindsigt efter stk. 1, 1. pkt., da en sådan indstilling ikke kan karakteriseressom en faglig vurdering i bestemmelsens forstand. I overensstemmelse hermed vil heller ikkeforslag, anbefalinger eller andre synspunkter om, hvilken løsning der f.eks. i en lovgivningssag børvælges, være omfattet af stk. 1, 1. pkt.Det er en betingelse for at få aktindsigt i en intern faglig vurdering, at den foreligger i endeligform, hvilket beror på, at hensynet til den interne beslutningsproces i almindelighed vil tale imod, atder meddeles aktindsigt i foreløbige interne faglige vurderinger.En intern faglig vurdering vil foreligge i endelig form, hvis myndigheden har anvendt den iforbindelse med myndighedens beslutning i en sag, eller hvis vurderingen har en sådan form, atden er klar til (endelig) udsendelse eller offentliggørelse. Det vil herudover i almindelighed kunnelægges til grund, at en intern faglig vurdering foreligger i endelig form, hvis den er blevet (endeligt)godkendt af den øverst fagligt ansvarlige person for det pågældende område inden forvedkommende forvaltningsmyndighed, eller hvis det i øvrigt fremgår, at den faglige vurderingfaktisk er tillagt betydning.I forhold til det kommunale og regionale område bemærkes, at en intern faglig vurdering vilforeligge i endelig form, når den indgår i det materiale, der tilgår og gøres tilgængelig forkommunalbestyrelsen, regionsrådet eller disses udvalg forud for et møde i de pågældendeorganer. Dette gælder, uanset på hvilken papirmæssig eller elektronisk måde den interne fagligevurdering tilgår de pågældende kommunal- og regionalpolitiske organer. Interne fagligevurderinger, der udarbejdes i den kommunale og regionale forvaltning, og ikke indgår i materialet tilde pågældende kommunal- og regionalpolitiske organer, vil derimod ikke foreligge i endelig form ibestemmelsens forstand.Kommunalbestyrelses– og regionsrådsmedlemmers ret til at gennemse sagsmateriale, der iendelig form foreligger i kommunens eller regionens administration (sagsindsigt), jf. lov omkommunernes styrelse § 9 samt regionslovens § 12, berøres ikke af den måde, som udtrykket»endelig form« er afgrænset i stk. 1, 1. pkt.Det er i øvrigt en betingelse for at få aktindsigt i en intern faglig vurdering, at den »indgår« i ensag om udarbejdelse af et lovforslag, en redegørelse, en handlingsplan eller lignende. Der skalsåledes være en sådan nærmere og konkret sammenhæng til sagen, at oplysningerne må ansesfor at indgå i den pågældende sag.Bestemmelsen omfatter interne faglige vurderinger, der indgår i sager om fremsatte lovforslageller offentliggjorte redegørelser, handlingsplaner eller lignende. Der er således ikke tale om enudtømmende opregning af de initiativer, der er omfattet af bestemmelsen, og som andreeksempler kan nævnes sager om udarbejdelse af generelle administrative forskrifter sombekendtgørelser og cirkulærer. Bestemmelsen tager således sigte på at give offentligheden indsigti de interne faglige vurderinger, der knytter sig til politiske initiativer.Bestemmelsen omfatter derimod ikke interne faglige vurderinger, der knytter sig til økonomiskeeller politiske aftaler mellem kommunerne/regionerne og staten, da aftalerne ikke har karakter afpolitiske initiativer i bestemmelsens forstand. De interne faglige vurderinger i endelig form, derknytter sig til f.eks. en handlingsplan, der udmønter en aftale af den nævnte karakter, vil imidlertidvære omfattet af retten til aktindsigt efter stk. 1, 1. pkt.For kommuners og regioners vedkommende må bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., antages at haveet snævert anvendelsesområde. Dette skyldes, at disse myndigheder ikke i samme omfang somministerierne tager egentlige politiske initiativer, men derimod efter lovgivningen er forpligtet til atudarbejde planer og regulativer. Sådanne planer og regulativer – som f.eks. affaldsregulativer – erikke omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde, da de ikke kan karakteriseres som politiskeinitiativer i bestemmelsens forstand.Det er en forudsætning, for at et politisk initiativ er omfattet af bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., atdet pågældende initiativ har fået et vist konkret indhold og fast karakter. Omfattet af bestemmelsen

vil således i almindelighed kun være et initiativ, der meldes skriftligt ud. Derimod vil mere generelleeller »løse« udmeldinger om politiske initiativer, som f.eks. regeringen ønsker at tage, falde udenfor.Kravet om, at det politiske initiativ skal have fået et vist konkret indhold og fast karakter – dvs.have et mere endeligt indhold – før det er omfattet af bestemmelsen, skal i øvrigt ses i lyset af, atbestemmelsen alene omfatter miljøoplysninger i interne faglige vurderinger, der indgår i f.eks. ensag om et lovforslag, når forslaget er fremsat.Dette indebærer for det første, at interne faglige vurderinger, der indgår i sager om overvejelserom at gennemføre et lovforslag m.v., men som ikke munder ud i et sådant forslag, ikke skalmeddeles efter bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt. For det andet indebærer det, at der ikke er adgang tilaktindsigt i de interne faglige vurderinger, der knytter sig til den (tidligere) del af et lovforslag m.v.,der ikke bliver fremsat, f.eks. fordi denne del under tilblivelsesprocessen (dvs. indenoffentliggørelsen) udgår af forslaget eller er blevet ændret.Adgangen til aktindsigt gælder som nævnt først fra det tidspunkt, hvor det pågældende politiskeinitiativ offentliggøres. I forhold til et lovforslag indebærer det, at der først vil være adgang tilaktindsigt i interne faglige vurderinger, der knytter sig til lovforslaget, fra det tidspunkt forslagetbliver fremsat for Folketinget.Det er dog forudsat, at interne faglige vurderinger i endelig form, der indgår i en lovgivningssag, ialmindelighed udleveres efter lovforslagets § 13 (afvejningsreglen) allerede fra den faktiskeoffentliggørelse af et udkast til et lovforslag; dvs. fra det tidspunkt, hvor det pågældende udkastsendes i ekstern høring og offentliggøres på Høringsportalen (og ikke først fra det seneretidspunkt, hvor lovforslaget måtte blive fremsat for Folketinget).Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., fastslår, at der ikke er ret til aktindsigt i interne faglige vurderinger,som er indeholdt i dokumenter, der er udarbejdet til brug for ministerrådgivning. Bestemmelsenindebærer således, at der i sådanne tilfælde ikke skal meddeles aktindsigt i interne fagligevurderinger, selv om de pågældende vurderinger foreligger i endelig form og indgår i en sag om etoffentliggjort politisk initiativ.Baggrunden for bestemmelsen er, at en efterfølgende adgang til aktindsigt i den fagligerådgivning, der er indeholdt i et ministerrådgivningsdokument, i sig selv må antages at kunnebegrænse ministerens politiske »råderum«, ligesom efterfølgende offentlighed om indholdet afministerrådgivningsdokumenter vil begrænse embedsværkets frihed i forhold til den fagligerådgivning, hvilket vil kunne føre til en forringelse af den faglige rådgivning, som ministerenmodtager fra embedsværket. Der er således et helt særligt behov for fortrolighed i forbindelse medden direkte ministerrådgivning.Formålet med bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., er på den baggrund at opretholde den fuldefortrolighed om overvejelserne i den inderste politiske beslutningsproces og den indersteregeringsproces, ligesom bestemmelsen skal sikre kvaliteten i den rådgivning, som embedsværketyder regeringen og dens ministre.Det afgørende for, om et dokument er omfattet af bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., er, omdokumentet er udarbejdet med henblik på at skulle tjene som grundlag for den direkteministerrådgivning. Et sådant dokument kan tage sigte på at rådgive en enkelt eller flere forskelligeministre, og således vil bl.a. dokumenter, der udarbejdes til Regeringens Økonomiske Udvalg,Regeringens Koordinations Udvalg eller Regeringens Udenrigspolitiske Udvalg, være omfattet afbestemmelsen. Det vil sige, at der i dokumenter, der udarbejdes til brug for møder mellem ministre,ikke vil skulle foretages ekstrahering af interne faglige vurderinger i endelig form for så vidt der ertale om, at vurderingerne indgår i en sag om et fremsat lovforslag m.v.Betydningen af, at en intern faglig vurdering er omfattet af bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., er påden ene side, at vurderingen er undergivet aktindsigt, uanset at den er indeholdt i et dokument, dersom sådan er undtaget fra aktindsigt. På den anden side vil vurderingen efter omstændighedernekunne undtages fra aktindsigt efter undtagelsesbestemmelserne i lovforslagets §§ 26-29.

For så vidt angår stk. 2, der henviser til § 24, stk. 2, om undtagelser fra ekstraheringspligten,henvises endvidere til bemærkningerne til § 24, stk. 2.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 13 om afvejningsreglen.Til § 26Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 om undtagelse af miljøoplysninger om enkeltpersonersprivate forhold og om drifts- eller forretningsforhold m.v. er identisk – med undtagelse af, atbestemmelsen kun omfatter miljøoplysninger – med § 30 i den nye offentlighedslov og skalfortolkes i overensstemmelse hermed. Om bestemmelsens baggrund og nærmere afgrænsninghenvises til bemærkningerne til § 30 i den nye offentlighedslov.Bestemmelsens stk. 1 svarer endvidere til den gældende offentlighedslovs § 12, stk. 1, som imedfør af den gældende lovs § 2, stk. 1, også gælder for miljøoplysninger. Bestemmelsen skal sesi sammenhæng med lovforslagets § 13 og gennemfører miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 2,litra a, d, e og f.Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 fastsætter, at retten til aktindsigt omfatteremissionsoplysninger, uanset at disse oplysninger er omfattet af undtagelserne i § 26, stk. 1, nr. 2,medmindre det vil være til ugunst for en persons muligheder for at få en retfærdig rettergang ellerpå intellektuelle ejendomsrettigheder.Bestemmelsens udgangspunkt er således, at der skal gives aktindsigt i emissionsoplysninger,selvom disse er omfattet af lovforslagets § 26, stk. 1, nr. 2. Dette gælder dog ikke, hvisoplysningerne er omfattet af ovennævnte undtagelsessituationer (retfærdig rettergang ogintellektuelle ejendomsrettigheder).Miljøoplysningsdirektivet indeholder ingen definition på emissionsoplysninger. Det må dogantages at omfatte ikke blot faste, flydende eller luftformige udledninger, men tillige støj ogvibrationer. Med emissionsoplysninger må således menes udledninger af enhver art til vand, jord,luft og undergrund.Det må endvidere antages, at det er uden betydning, om der er tale om oplysninger vedr.emissioner, der vurderes at have en vis skadevirkning for miljøet eller ej.Begrænsningeniadgangentilatundtageemissionsoplysningerfølgerafmiljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 2, andet sidste afsnit, hvorefter emissionsoplysninger ikkekan undtages efter en række af direktivets undtagelsesbestemmelser, herunder efterbestemmelsen om beskyttelse af personoplysninger, eller af forretningshemmeligheder, jf.direktivets artikel 4, stk. 2, litra d, f og g.Direktivet stiller imidlertid også for emissionsoplysningers vedkommende i artikel 4, stk. 2, sidsteafsnit, særlige krav til beskyttelse af fortrolige personoplysninger, herunder at videregivelse affortrolige personoplysninger skal respektere EU’s databeskyttelsesdirektiv.Som følge af direktivets særlige betoning af persondatadirektivet fastsætter bestemmelsen istk. 2, at retten til aktindsigt i emissionsoplysninger ikke omfatter oplysninger som nævnt i stk. 1,nr. 1.Dette kan være relevant for f.eks. emissionsoplysninger, der indgår i sager inden forstrafferetsplejen, som behandles af miljømyndighederne, og hvor begæringen angåremissionsoplysninger i en straffesag vedr. en enkeltmandsejet virksomhed.Dette må i hvert fald i disse tilfælde i almindelighed indebære, at der ikke vil skulle meddelesaktindsigt i de oplysninger om emissioner til miljøet, som kan henføres til enkeltpersoners privateforhold, der er omfattet af lovforslagets § 26, stk. 1, nr. 1.For emissionsoplysninger, der indgår i miljømyndighedernes tilsynssager vedr.enkeltmandsejede virksomheder, og hvor der ikke er tale om et strafbart forhold, vil der derimodsom udgangspunkt ikke være det samme beskyttelseshensyn. Se også bemærkningerne tillovforslagets § 13 om afvejningsreglen.

Direktivet giver endvidere mulighed for at undtage emissionsoplysninger efter andre af direktivetsundtagelsesmulighed, herunder for at varetage hensynet til en persons mulighed for at få enretfærdig rettergang - hensyn, der også kan varetages efter bestemmelsens stk. 1, nr. 1, omundtagelse af miljøoplysninger om private forhold. Herudover giver direktivet mulighed for atvaretage hensyn til intellektuelle ejendomsrettigheder, som tillige kan varetages efterbestemmelsens stk. 1, nr. 2, om drifts- eller forretningsforhold mv. Det lægges som hidtil til grund,at det både omfatter immaterielle rettigheder, der er retligt beskyttede via reglerne om patenter,ophavsrettigheder, mønsterrettigheder m.v. og ukendte produktionsmetoder, som ville kunne opnåimmaterialretlig beskyttelse, men hvor producenten ikke har ansøgt herom.Herudover vil emissionsoplysninger efter omstændighederne kunne undtages efter andre aflovforslagets undtagelsesregler, der er forenelige med direktivets regler for undtagelse afemissionsoplysninger. Der henvises herom til bemærkningerne til § 23, stk. 2.Det bemærkes dog, at emissionsoplysninger i praksis må antages at være omfattet atlovforslagets ekstraheringsregler i §§ 24, 25 og 30, hvorfor denne type oplysninger antageligt kunyderst sjældent overhovedet vil kunne undtages efter lovforslagets undtagelsesregler.Til § 27Den foreslåede bestemmelse om undtagelse af miljøoplysninger af hensyn til statens sikkerhedeller rigets forsvar er – med undtagelse af, at bestemmelsen kun omfatter miljøoplysninger –identisk med § 31 i den nye offentlighedslov og skal fortolkes i overensstemmelse hermed. Ombestemmelsens baggrund og nærmere afgrænsning henvises til bemærkningerne til § 31 i den nyeoffentlighedslov.Bestemmelsen viderefører den gældende offentlighedslovs § 13, stk. 1, nr. 1, idet det dog erpræciseret, at retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang, det er af væsentlig betydning forstatens sikkerhed eller rigets forsvar.Det er således præciseret, at kravet efter den gældende offentlighedslovs § 13, stk. 1, nr. 1, om,at der i det enkelte tilfælde efter en konkret vurdering påvises en nærliggende risiko for, at statenssikkerhed m.v. vil lide skade af betydning, ikke finder anvendelse i forhold til oplysninger, der eromfattet af bestemmelsen.Det er dog en betingelse for, at retten til aktindsigt kan begrænses, at det er af væsentligbetydning for statens sikkerhed eller rigets forsvar. Udtrykket »væsentlig betydning«, der skalforstås i overensstemmelse med den tavshedspligt, som gælder i forhold til oplysninger, der skalhemmeligholdes for at varetage væsentlige hensyn til statens sikkerhed og rigets forsvar,indebærer, at oplysninger, der er af uvæsentlig betydning for statens sikkerhed eller rigets forsvar,ikke vil være omfattet af undtagelsesbestemmelsen.I § 30, er det fastsat, at der som udgangspunkt skal gives aktindsigt i den del af dokumentetsindhold, der ikke kan undtages efter lovforslagets § 27 (delvis aktindsigt).Bestemmelsen svarer således med visse præciseringer til den gældende offentlighedslovs § 13,stk. 1, nr. 1, der i medfør af den gældende lovs § 2, stk. 1, der også gælder for miljøoplysninger.Folketingets Ombudsmand har udtalt sig om den gældende offentlighedslovs § 13, stk. 1, nr. 1,som tillige finder anvendelse på miljøoplysninger i medfør af den gældende miljøoplysningslovs§ 2, stk. 1 i en sag om aktindsigt i oplysninger om risikovirksomheder, jf. FOU 2010.0901.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 13 om afvejningsregel oggennemfører direktivets artikel 4, stk. 2, litra b.Til § 28Den foreslåede bestemmelse om undtagelse af miljøoplysninger af hensyn til rigetsudenrigspolitiske interesser mv. er – med undtagelse af, at den kun omfatter miljøoplysninger –identisk med § 32 i den nye offentlighedslov og skal fortolkes i overensstemmelse hermed. Ombestemmelsens baggrund henvises til bemærkningerne til den nye offentlighedslov.

Kravet efter den gældende offentlighedslovs § 13, stk. 1, nr. 2, om, at der i det enkelte tilfældeefter en konkret vurdering skal påvises en nærliggende risiko for, at udenrigspolitiske interesserm.v. vil lide skade, finder ikke anvendelse i forhold til de tilfælde, der er omfattet af stk. 1. Retten tilaktindsigt kan således i almindelighed begrænses, fordi der foreligger en forpligtelse af folkeretligkarakter m.v. til at hemmeligholde oplysningerne eller dokumenterne, idet et brud på en sådanforpligtelse generelt må antages at skade Danmarks forhold til internationale organisationer m.v.Bestemmelsen i stk. 1 indebærer for det første, at retten til aktindsigt kan begrænses i detomfang, fortrolighed følger af EU-retlige forpligtelser. Bestemmelsen kan således begrunde afslag,hvis det f.eks. følger af en umiddelbart gældende EU-forordning, at der gælder tavshedspligt iforhold til bestemte typer af oplysninger eller dokumenter. Som anført i bemærkningerne tillovforslagets § 14 må det antages, at Århuskonventionen og miljøoplysningsdirektivet er til hinderfor også EU-funderede regler, der begrænser den pligt til at meddele aktindsigt, som følger afmiljøoplysningsdirektivet. Det må således forudsættes, at de pågældende EU-retlige forpligtelserer i overensstemmelse hermed.Endvidere kan bestemmelsen begrunde en begrænsning i retten til aktindsigt, hvis depågældende oplysninger eller dokumenter er omfattet af interne tavshedsforskrifter i EU, herunderforordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europaparlamentets, Rådets og Kommissionensdokumenter. Det følger af denne forordnings artikel 5, at en forvaltningsmyndighed, der er ibesiddelse af oplysninger og dokumenter, som hidrører fra en EU-institution, skal rådføre sig medvedkommende EU-institution, medmindre det er indlysende, at dokumentet skal eller ikke skaludleveres. Forordningen indebærer således en tidsbegrænset undtagelse fra retten til aktindsigt.Bestemmelsen indebærer for det andet, at retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang,fortrolighed følger af folkeretlige forpligtelser eller lignende. Herved sigtes til de tilfælde, hvor detfølger af traktatbestemmelser, folkeretlige retssædvaner eller fast international praksis, at Danmarker forpligtet til at hemmeligholde oplysninger og dokumenter.Endvidere sigtes der til de tilfælde, hvor et andet land eller en international organisation har enberettiget forventning om, at oplysningerne ikke offentliggøres. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet,hvis det pågældende land eller internationale organ i forbindelse med fremsendelsen afdokumenterne skriftligt eller mundtligt tilkendegiver, at man forventer, at Danmark ikke offentliggøroplysningerne i dokumentet.Det er dog en forudsætning for at anvende bestemmelsen, at forvaltningsmyndighederne i detenkelte tilfælde oplyser, dels om der gælder en folkeretlig forpligtelse eller praksis m.v., derindebærer, at oplysninger ikke kan offentliggøres, dels om de foreliggende oplysninger er omfattetaf forpligtelsen.Endvidere er det en forudsætning for at anvende bestemmelsen, at oplysningerne ikke er gjortoffentligt tilgængelige af den pågældende internationale organisation eller det pågældendefremmede land, eller at oplysningerne ikke i øvrigt er tilgængelige hos organisationen eller detandet land ved brug af almindelige regler om aktindsigt. Dette gælder også for miljøoplysninger, jf.Forordning 1367/2006 om anvendelse af Århuskonventionen på Fællesskabets institutioner ogorganer.Henset til den stigende åbenhed om internationale forhold, bør en forvaltningsmyndighed,medmindre det er åbenbart, at oplysningerne kan udleveres eller nægtes udleveret, ialmindelighed indhente en udtalelse fra vedkommende internationale organisation eller fremmedeland med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt oplysningerne kan udleveres.En forvaltningsmyndighed kan således ikke meddele afslag på en anmodning om aktindsigt medhenvisning til, at myndigheden ikke har kendskab til, hvorvidt de omhandlede dokumenter ertilgængelige i vedkommende internationale organisation eller fremmede land.Der kan om bestemmelsen i stk. 1 henvises til Offentlighedskommissionens betænkning, kapitel17, pkt. 5.5.1 og pkt. 5.5.2 (side 710 ff. ).

Efter bestemmelsen i stk. 2 kan retten til aktindsigt udover de i stk. 1 nævnte tilfælde begrænsesi det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiskeinteresser m.v., herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer. Dennebestemmelse er identisk med bestemmelsen i den gældende offentlighedslovs § 13, stk. 1, nr. 2,og det er fortsat en betingelse for at undtage oplysninger efter bestemmelsen, at der er ennærliggende fare for, at rigets udenrigspolitiske interesser m.v. vil lide skade.Omfattet af stk. 2 er bl.a. de tilfælde, hvor navnlig ministerier indbyrdes udveksler dokumenter ogoplysninger i forbindelse med sager, der har en udenrigspolitisk karakter. Det kan eksempelvisvære Udenrigsministeriets videresendelse til Statsministeriet af indberetninger, somUdenrigsministeriet har modtaget fra de danske ambassader i anledning af en konkret sag afinternational karakter.Endvidere omfatter bestemmelsen oplysninger og dokumenter, der vedrører den interne danskeforberedelse af forhandlinger med andre lande og i internationale organisationer, f.eks.instruktioner til de danske forhandlere i forbindelse med forslag til regler, indberetninger fra dedanske repræsentationer og notater m.v., der sendes til Europaudvalget til brug for lukkede møderi udvalget.Det er – i modsætning til bestemmelsen i stk. 1 – en betingelse for at undtage oplysninger efterstk. 2, at der er en nærliggende fare for, at rigets udenrigspolitiske interesser m.v., herunderforholdet til andre lande eller internationale organisationer, vil lide skade.Om bestemmelsens nærmere indhold henvises i øvrigt til Offentlighedskommissionensbetænkning, kapitel 17, pkt. 5.5.3.Det følger af lovforslagets § 30, at der som udgangspunkt skal gives aktindsigt i den del afdokumentets indhold, der ikke kan undtages efter lovforslagets § 28 (delvis aktindsigt).Bestemmelsen svarer som nævnt med visse præciseringer til den gældende offentlighedslovs§ 13, stk. 1, nr. 2, der i medfør af den gældende lovs § 2, stk. 1, også gælder for miljøoplysninger.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 13 om afvejningsregel oggennemfører direktivets artikel 4, stk. 2, litra b.Til § 29Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, som fastlægger en række undtagelseshensyn, svarer tilden tilsvarende bestemmelse i § 33 i den nye offentlighedslov og skal fortolkes ioverensstemmelse hermed - med undtagelse af, at bestemmelsen kun omfatter miljøoplysninger.Om bestemmelsens baggrund henvises til bemærkningerne til den nye offentlighedslov.I forhold til nr. 1 om, at retten til aktindsigt i miljøoplysninger kan begrænses i det omfang, det ernødvendigt til at beskytte væsentlige hensyn til forebyggelse, efterforskning og forfølgning aflovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lignende samt beskyttelse af sigtede, vidner eller andre isager om strafferetlig forfølgning eller disciplinær forfølgning bemærkes, at det med bestemmelsenforudsættes, at der efter en konkret vurdering vil kunne undtages oplysninger om politietsefterforskningsteknikker eller lignende interne oplysninger hos politiet eller en anden myndighed,som ikke indgår i en konkret sag inden for strafferetsplejen, fra retten til aktindsigt med henvisningtil, at det ville kunne forringe mulighederne for politiet m.v. for at forebygge, efterforske ellerforfølge lovovertrædelser, hvis de pågældende oplysninger kom til offentlighedens kundskab.Bestemmelsen i nr. 4 er ny og indebærer, at forskeres og kunstneres originale idéer – dvs. enidé, der hidrører fra den pågældende forsker eller kunstner – samt foreløbige forskningsresultaterog manuskripter, kan undtages fra aktindsigt, hvis der er en nærliggende fare for, at depågældende interesser vil lide skade.Bestemmelsen har bl.a. til formål at beskytte den enkelte forskers og kunstners (fremtidige)karriere ved, at konkurrerende forskere og kunstnere forhindres i at tilegne sig en original idé,ligesom bestemmelsen har til formål at beskytte den enkelte forskers og kunstners faglige

anseelse, som ellers kunne lide skade ved offentliggørelse af et foreløbigt forskningsprojekt eller etforeløbigt kunstnerisk produkt.Der er efter bestemmelsen alene adgang til at undtage foreløbige forskningsresultater ogmanuskripter. Det indebærer, at resultater eller manuskripter, der foreligger i endelig form, ikke eromfattet af bestemmelsen. Sådanne resultater eller manuskripter kan, hvis de har kommercielbetydning, efter omstændighederne undtages efter lovforslagets § 26, stk. 1, nr. 2.Der må i det enkelte tilfælde foretages en konkret vurdering af, om der er tale om et foreløbigtforskningsresultat eller manuskript. Det forhold, at et forskningsprojekt er indleveret til etfagtidsskrift med henblik på senere eventuel optagelse, indebærer ikke i sig selv, at der er tale etendeligt projekt. En sådan indlevering kan udgøre en del af den proces, som et forskningsarbejdeskal gennemgå. Det vil derfor ofte være naturligt, at myndigheden indhenter en udtalelse fra denpågældende forsker eller kunstner med henblik på at få belyst, om forskningsresultatet ellermanuskriptet har en foreløbig karakter.Udtrykket »original idé« omfatter de tilfælde, hvor idéen hidrører fra forskeren eller kunstneren,og dækker således bl.a. de tilfælde, hvor en kendt problemstilling underkastes en undersøgelseved anvendelse af en ny original metode, og de tilfælde, hvor en kendt metode benyttes overfor enny og original problemstilling. Den originale idé kan således bestå i fremdragelsen af et hidtilubenyttet kildemateriale i en offentlig samling eller indsamling af originalt datamateriale.Der vil i de tilfælde, hvor der foreligger en original idé, et foreløbigt forskningsresultat eller etforeløbigt manuskript være en formodning for, at indsigt vil indebære en nærliggende fare for, at depågældende interesser vil lide skade.Der henvises om bestemmelsen i nr. 4 desuden til Offentlighedskommissionens betænkning,kapitel 17, pkt. 5.7 (side 722 ff. ).Bestemmelsen i nr. 5 – den såkaldte generalklausul – er enslydende med den gældendeoffentlighedslovs § 13, stk. 1, nr. 6. Bestemmelsen har som efter gældende ret et snævertanvendelsesområde, og forudsættes alene anvendt, hvor hemmeligholdelse af hensyn til offentligeeller private interesser er klart påkrævet.Bestemmelsen skal i første række tilgodese beskyttelsesinteresser, der som sådan er anerkendti lovens øvrige undtagelsesbestemmelser, men hvor de udtrykkelige bestemmelser har vist sig atvære utilstrækkelige. Bestemmelsen kan imidlertid også i særlige tilfælde anvendes til at varetagebeskyttelsesinteresser, der ikke har en snæver sammenhæng med de interesser, der er kommet tiludtryk i undtagelsesbestemmelserne.Bestemmelsen kan således bl.a. anvendes med henblik på at beskytte hensynet til det offentligespolitiske beslutningsproces af særlig karakter. Den kan f.eks. anvendes på de tilfælde, hvorhensynet til den politiske beslutningsproces gør det påkrævet, at retten til aktindsigt begrænses iforhold til oplysninger og dokumenter, der udveksles i forbindelse med sager, der er omfattet aflovforslagets § 21, stk. 3.Endvidere kan bestemmelsen f.eks. anvendes til at undtage interne dokumenter, der udvekslesmellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse med sager om lovgivning og andentilsvarende politisk proces, men som ikke er udarbejdet til brug for en sådan sag og derfor ikke vilvære omfattet af lovforslagets § 23, stk. 1, nr. 2.Ifølge bemærkningerne til den nye offentlighedslovs § 33 kan bestemmelsen ligeledes anvendestil at undtage dokumenter og oplysninger, som må forventes at komme til at indgå i en kommendeundersøgelseskommissions arbejde, såfremt det vurderes, at en udlevering af materialet vil væreskadelig for kommissionens gennemførelse af sin undersøgelse. Det vil bero på en samlet, konkretvurdering, om retten til aktindsigt kan begrænses i forhold til de oplysninger og dokumenter, der eranmodet om aktindsigt i. I vurderingen vil det skulle indgå, hvor nært forestående nedsættelsen afen undersøgelseskommission er. Endvidere vil der skulle lægges vægt på de pågældendedokumenters og oplysningers karakter, herunder om der i forhold til en kommendeundersøgelseskommissions arbejde vil være tale om centrale dokumenter og oplysninger.

Bestemmelsen vil f.eks. kunne anvendes til efter en konkret vurdering at undtage dokumenter ogoplysninger fra aktindsigt i den situation, hvor der foreligger en (regerings-)beslutning om atnedsætte en undersøgelseskommission, men endnu ikke foreligger et kommissorium, og hvor detmateriale, som der ønskes aktindsigt i, ud fra de foreliggende oplysninger om undersøgelsensgenstand og omfang må antages at ville indgå i og være af central betydning for den kommendeundersøgelseskommissions arbejde. Allerede offentliggjorte dokumenter vil ikke kunne undtagesfra aktindsigt. Når en undersøgelseskommission er nedsat, finder § 31, stk. 1, i lov omundersøgelseskommissioner anvendelse. Af denne bestemmelse følger det, at der ikke udensamtykke fra undersøgelseskommissionen må gives aktindsigt efter lov om offentlighed iforvaltningen i materiale, der indgår i undersøgelsen.Efter lovforslagets § 30 skal der som udgangspunkt gives aktindsigt i den del af dokumentetsindhold, der ikke kan undtages efter lovforslagets § 29. Der henvises til bemærkningerne til § 30(delvis aktindsigt).Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 fastlægger, at aktindsigten efter stk. 1, nr. 2-5, dog kun kanbegrænses, hvis der foreligger en eller flere af de undtagelseshensyn, som er nævnt i stk. 2.Bestemmelsen i stk. 2 svarer - bortset fra, at stk. 1, nr. 4, er ny - til den gældende lovs § 2, stk. 6,med den lovtekniske ændring, at de undtagelsesbestemmelser i miljøoplysningsdirektivet, derknytter an til den gældende fortolkningsregel i § 2, stk. 6, skrives direkte ind i loven. Det drejer sigom miljøoplysningsdirektivets undtagelsesbestemmelser i artikel 4, stk. 1, litra d, og stk. 2, litra a,c, d, e, f, g og h.I forhold til bestemmelsens stk. 1, nr. 2, indebærer bestemmelsen i stk. 2 således, atbegrænsning i adgangen til aktindsigt i miljøoplysninger alene med henvisning til, at det vil væreskadeligt for det offentliges kontrol- regulerings- eller planlægningsvirksomhed ikke vil være muligt.Det vil være en forudsætning for hemmeligholdelse, at det kan forenes med en af deundtagelsessituationer, som er nævnt i bestemmelsens stk. 2, herunder at det f.eks. sker, fordimaterialet er under udarbejdelse, eller der er tale om ufærdigt materiale, af hensyn til den fortroligekarakter af myndighedernes forhandlinger m.v. eller af hensyn til offentlige myndigheders mulighedfor efterforskning af strafferetlig eller disciplinær art.I forhold til bestemmelsens stk. 1, nr. 3, vil reglen således indebære, at begrænsningen iaktindsigten med henvisning til det offentliges økonomiske interesser ligeledes kun vil være muligt,når hemmeligholdelsen er båret af de grunde, der er nævnt i stk. 2, herunder f.eks. det offentligesforretningshemmeligheder, hensynet til den fortrolige karakter af myndighedernes forhandlingereller intellektuelle ejendomsrettigheder.I forhold til bestemmelsens stk. 1, nr. 4, kan særligt peges på, at materialet er ufærdigt ellerunder udarbejdelse eller hensynet til intellektuelle ejendomsrettigheder.I forhold til bestemmelsens stk. 1, nr. 5, vil reglen fortsat indebære, at begrænsningen iaktindsigten, kun kan finde sted i helt bestemte situationer, herunder hvis der er tale om ufærdigtmateriale eller materiale under udarbejdelse, den fortrolige karakter af myndighedernesforhandlinger, beskyttelsen af personoplysninger, miljøoplysningerne er givet af tredjemand, udenat denne var forpligtet til det, og miljøoplysninger, der, hvis de offentliggøres, kan skade miljøet,som f.eks. sjældne arters levesteder.Det bemærkes, at bestemmelsen i stk. 1 og 2 skal ses i sammenhæng med lovforslagetsafvejningsregel i § 13, samt bestemmelsen om udlevering af miljøoplysningerne i uddrag, jf.lovforslagets § 30, hvorfor denne type miljøoplysninger antageligt kun yderst sjældent overhovedetvil kunne undtages efter de nævnte undtagelsesregler.Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 fastsætter, at retten til aktindsigt i emissionsoplysningeruanset bestemmelsen i stk. 2 kun kan begrænses, hvis aktindsigten vedrører oplysninger omfattetaf § 26, stk. 1, nr. 1, materiale under udarbejdelse eller ufærdigt materiale eller have en ugunstigindvirkning på intellektuelle ejendomsrettigheder. Begrænsningen i adgangen til at undtage

aktindsigt i emissionsoplysninger omfatter i overensstemmelse med direktivet kun undtagelsernesom nævnt i stk. 1, nr. 2-5.Bestemmelsens udgangspunkt er således, at der skal gives aktindsigt i emissionsoplysninger,medmindre ovennævnte undtagelsessituationer foreligger.Varetagelsen af hensyn, der kan begrunde, at der gives afslag på emissionsoplysninger, svarertil de hensyn, der er nævnt i miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 1, litra d, og stk. 2, litra e, jf.artikel 4, stk. 2, 3. pkt. i andet sidste afsnit.Begrænsningen i adgangen til at undtage emissionsoplysninger fra aktindsigt følger afmiljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 2, andet sidste afsnit, hvorefter emissionsoplysninger ikkekan undtages efter en række af direktivets undtagelsesbestemmelser. Der henvises herom tilbemærkningerne til § 23.Direktivet stiller imidlertid også for emissionsoplysningers vedkommende i artikel 4, stk. 2, sidsteafsnit, særlige krav til beskyttelse af fortrolige personoplysninger, herunder at videregivelse affortrolige personoplysninger skal respektere EU’s databeskyttelsesdirektiv.Som følge af direktivets særlige betoning af persondatadirektivet fastsætter bestemmelsen istk. 3, at retten til aktindsigt kan begrænses efter bestemmelserne, hvis der er tale om oplysninger,omfattet af § 26, stk. 1, nr. 1. Afvejningsreglen i § 13 finder anvendelse, når det skal afgøres, omder kan meddeles aktindsigt i disse oplysninger. Der henvises herom til bemærkningerne til § 13.Inden for området af den foreslåede § 29, stk. 2, giver direktivet også mulighed for at undtageemissionsoplysninger, hvis offentliggørelsen heraf, vil have en ugunstig indvirkning på intellektuelleejendomsrettigheder, jf. artikel 4, stk. 1, litra d og stk. 2, litra e.Miljøoplysningsdirektivet indeholder ingen definition på emissionsoplysninger. Det må dogantages at omfatte ikke blot faste, flydende eller luftformige udledninger, men tillige støj ogvibrationer. Med emissionsoplysninger må således menes udledninger af enhver art til vand, jord,luft og undergrund. Det må endvidere antages, at det er uden betydning, om der er tale omoplysninger vedr. emissioner, der vurderes at have en vis skadevirkning for miljøet eller ej.Emissionsoplysninger vil efter omstændighederne kunne undtages efter andre af lovforslagetsundtagelsesregler, der er forenelige med direktivets regler for undtagelse af emissionsoplysninger.Der henvises herom til bemærkningerne til § 23.Det bemærkes dog, at emissionsoplysninger i praksis vil være omfattet at lovforslagetsekstraheringsregler i §§ 24, 25 og 30, hvorfor denne type oplysninger antageligt kun yderstsjældent overhoved vil kunne undtages efter lovforslagets undtagelsesregler.Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende lovs § 2, stk. 6 i relation til miljøoplysningeromfattet af den gældende offentlighedslovs § 13, stk. 1, nr. 4-6, og til § 2, stk. 5, for så vidt angåremissionsoplysninger.Til § 30Den foreslåede bestemmelse om ekstrahering af oplysninger, der ikke skal beskyttes efter§§ 26–29, er med undtagelse af, at bestemmelsen kun omfatter miljøoplysninger, identisk med§ 34, nr. 1 og 3, i den nye offentlighedslov og skal fortolkes i overensstemmelse hermed. Ombestemmelsens baggrund henvises til bemærkningerne hertil.Bestemmelsen fastslår, at såfremt kun en del af oplysningerne i et dokument kan undtages fraaktindsigt efter lovforslagets §§ 26-29, skal den aktindsigtssøgende gøres bekendt meddokumentets øvrige indhold. Samtidig fastslår bestemmelsen – hvad der også følger af gældenderet – at der ikke skal meddeles aktindsigt i den del af dokumentets oplysninger, der ikke kanundtages fra aktindsigt efter lovforslagets §§ 26-29, hvis en delvis aktindsigt vil medføre enprisgivelse af det eller de forhold, der er hjemmel til at undtage efter §§ 26-29 (nr. 1). Det sammegælder, hvis det resterende indhold i dokumentet ikke har et forståeligt eller sammenhængendemeningsindhold (nr. 2). Denne bestemmelse må forstås snævert, således af den alene giver

mulighed for at undlade ekstrahering, hvis det resterende indhold ligger inden for enbagatelgrænse.Pligten til at meddele delvis aktindsigt angår de dele af dokumentet, som indeholder deoplysninger, der ikke kan undtages efter §§ 26-29. Hvis der hos en myndighed anmodes omaktindsigt i f.eks. en ansøgning om en konkret tilladelse fra en borger, og dette dokumentindeholder dels oplysninger af objektiv karakter m.v., dels oplysninger om den pågældendeborgers private forhold omfattet af § 26, stk.1, nr. 1, vil der som udgangspunkt skulle meddelesaktindsigt i den del af dokumentet, der alene indeholder oplysninger af objektiv karakter m.v.Udgangspunktet gælder ikke tilfælde, hvor det på grund af sagens karakter elleromstændighederne i øvrigt i sig selv vil afsløre oplysninger omfattet af §§ 26-29, hvis depågældende oplysninger af objektiv karakter m.v. blev udleveret.En forvaltningsmyndighed, der efter en konkret vurdering har undtaget et eller flere dokumentereller dele heraf fra aktindsigt i medfør af lovforslagets §§ 26-29, skal udtrykkeligt underrette denaktindsigtssøgende herom. Dette gælder dog – ligeledes i overensstemmelse med gældende ret –ikke, hvis underretningen i sig selv vil afsløre forhold, som er undtaget fra aktindsigt efterlovforslagets §§ 26-29.Den foreslåede bestemmelse i offentlighedslovens § 34, nr. 2, om, at der ikke skal ekstraheres,hvis dette vil indebære, at der gives en klart vildledende information, gælder ikke formiljøoplysninger, idet miljøoplysningsdirektivets ekstraheringsregel i artikel 4, stk. 4, ses at være tilhinder for en sådan regel.Til § 31Med den foreslåede bestemmelse fastsættes en række regler for behandlingen og afgørelsen afanmodninger om aktindsigt i miljøoplysninger.Det foreslås, at det altid er den myndighed, som har miljøoplysningerne i sin besiddelse eller påhvis vegne, miljøoplysningen opbevares, som skal træffe afgørelse om aktindsigt, uanset om derer tale om aktindsigt i en afgørelsessag eller en anden sag.Det fremgår af § 31 i den nye offentlighedslov, at såfremt der fremsættes anmodning om aktindsigtvedrørende dokumenter, der indgår i afgørelsessager, ligger kompetencen hos den myndighedm.v., der i øvrigt har kompetencen til at træffe afgørelse vedrørende sagens realitet. En sådanordning vurderes imidlertid ikke at være i overensstemmelse med direktivet. Se hertil direktivetsartikel 4, stk. 1, litra a.Den foreslåede bestemmelse i stk. 2-4, 6 og 7 svarer med visse lovteknisk prægede ændringer tilden gældende lovs § 4, stk. 1 – 5. Ny er sagsbehandlingsfristreglen på 7 arbejdsdage i stk. 4 ogbestemmelsen om anvendelse af sagsbehandlingsreglerne på anmodninger om sammenstilling afoplysninger og om aktindsigt i databeskrivelser i stk. 5.Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 gennemføres miljøoplysningsdirektivets artikel 3, stk. 2,hvorefter sager om aktindsigt skal afgøres hurtigst muligt og under hensyn til en eventuel tidsfrist,som angives, af den, der anmoder om oplysningerne. Dette indebærer, at myndigheder m.v. såvidt muligt bør imødekomme en evt. fastsat tidsfrist, da det ofte er vigtigt for offentligheden af fåaktindsigten hurtigt. Dette gælder i særlig grad for pressen.Med den foreslåede bestemmelse i stk. 3 gennemføres miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 1,litra a, hvorefter myndigheden m.v. - hvis den fejlagtigt modtager en anmodning om aktindsigt -hurtigst muligt enten skal underrette den aktindsigtssøgende om, hvem der er rette myndighed mv.eller videresende den til rette myndighed. Bestemmelsen udvider dermed forvaltningslovensalmindelige visitationspligt i § 7, stk. 2, til at gælde for de myndigheder mv., der ikke er omfattet afforvaltningsloven.Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 indeholder en 7-dages sagsbehandlingsfrist regnet framodtagelsen af anmodningen, dog med mulighed for forlængelse, der svarer til § 36, stk. 2, 2. pkt.i den nye offentlighedslov og skal fortolkes i overensstemmelse hermed.

Det følger af bestemmelsen, at en anmodning om aktindsigt som udgangspunkt skal værefærdigbehandlet inden syv arbejdsdage efter, at anmodningen er modtaget. Dette følger af, at det ibestemmelsen er forudsat, at det kun vil være »undtagelsesvist«, at en anmodning ikke vil kunnefærdigbehandles inden for den nævnte frist.En udsættelse af færdigbehandlingen af en aktindsigtsanmodning udover sagsbehandlingsfristenpå syv arbejdsdage kan efter bestemmelsen være begrundet i f.eks. sagens omfang ellerkompleksitet. Bestemmelsen bygger imidlertid på en forudsætning om, at afgørelsen afspørgsmålet om aktindsigt navnlig vil kunne udskydes som følge af sagens omfang ellerkompleksitet.Med udtrykket »sagens omfang« sigtes først og fremmest til antallet af dokumenter, der eromfattet af den enkelte anmodning om aktindsigt. Med udtrykket »sagens kompleksitet« sigtes derdels til de juridiske spørgsmål, som en aktindsigtsanmodning kan rejse, dels til, om en andenmyndighed eller en virksomhed skal høres om aktindsigtsanmodningen. Det forudsættes, at enmyndighed m.v. i givet fald fastsætter en kort høringsfrist, der tager behørigt hensyn til, ataktindsigtsanmodningen så vidt muligt skal færdigbehandles inden for rimelig tid.Det forhold, at udsættelse af færdigbehandlingen af en aktindsigtsanmodning udover fristen påsyv arbejdsdage f.eks. kan være begrundet i sagens omfang eller kompleksitet, indebærer, at derikke er tale om en udtømmende opregning af de forhold, der kan begrunde en sådan udsættelse.Som et andet eksempel på, at det kan være berettiget at udsætte færdigbehandlingen, kannævnes det tilfælde, hvor den pågældende myndighed m.v. på grund af tidligere indgivneanmodninger om aktindsigt ikke kan (færdig)behandle den foreliggende anmodning inden for dennævnte frist, selvom anmodningen vedrører et begrænset antal dokumenter. Hvis en myndighedholder lukket i en sammenhængende periode f.eks. omkring jul og nytår af en sådan længde, atanmodningen om aktindsigt ikke (med rimelighed) kan forventes færdigbehandlet inden for fristenpå syv arbejdsdag, vil dette også kunne begrunde, at fristen overskrides.Selvom der foreligger en udsættelsesgrund, skal myndigheden prioritere behandlingen af denpågældende aktindsigtsanmodning.Det fremgår af stk. 4, at det kun vil være »undtagelsesvist«, at en anmodning ikke kanfærdigbehandles inden for fristen på syv arbejdsdage. Dette udtryk bygger på en forventning om,at antallet af aktindsigtssager, hvor denne frist ikke kan overholdes, i det samlede billede afaktindsigtssager for samtlige landets myndigheder m.v. ikke må være det normale.Udtrykket »syv arbejdsdage« medfører, at bl.a. lørdage, søndage og helligdage ikke – imodsætning til, hvad der følger af den gældende 10-dages-frist i lovens § 16, stk. 2 – skalmedregnes ved beregningen af fristen på syv arbejdsdage.Såfremt en anmodning om aktindsigt (undtagelsesvist) ikke kan færdigbehandles inden syvarbejdsdage efter modtagelsen, følger det af stk. 4, 2. pkt., at den aktindsigtssøgende skalunderrettes om grunden til fristoverskridelsen samt om, hvornår anmodningen kan forventesfærdigbehandlet. Det er herved forudsat, at underretningen indeholder en konkret begrundelse for,hvorfor afgørelsen ikke kan træffes inden for fristen på syv arbejdsdage, samt en mere præcisoplysning om, hvornår der i givet fald kan forventes at foreligge en afgørelse.Underretningen efter stk. 4, 2. pkt. skal afsendes inden udløbet af den 7. arbejdsdag eftermodtagelsen af anmodningen om aktindsigt.Herudover gennemfører bestemmelsen i 3. og 4. pkt. miljøoplysningsdirektivets absolutteafgørelsesfrister på 1 måned, eller hvis sagens omfang og kompleksitet er af en sådan karakter, at1-månedsfristen ikke kan overholdes, senest 2 måneder fra modtagelsen (direktivets artikel 3,stk. 2). Omfang og kompleksitet går både på sagens rent fysiske omfang og de juridiskeproblemer, aktindsigtsanmodningen måtte rejse. Bestemmelsen stiller endvidere krav omunderretning af den aktindsigtssøgende, hvis tidsfristerne ikke kan overholdes, dvs. 7-dages fristenog 1-månedsfristen med angivelse af grunden til fristoverskridelsen samt om, hvornåranmodningen kan forventes færdigbehandlet. Med hensyn til overskridelse af 1-månedsfristen skal

betingelserne herfor være opfyldt, jf. ovenfor, og aktindsigtssagen skal være afgjort senest 2måneder fra modtagelsen af anmodningen. Direktivets absolutte fristregel for afslag på at stilleoplysninger til rådighed i den form eller det format, den aktindsigtssøgende har anmodet om, erfastsat i stk. 6.Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 fastlægger, at sagsbehandlingsreglerne i stk. 2 - 4 tilligefinder anvendelse på anmodninger sammenstilling af miljøoplysninger og indsigt i databeskrivelser,jf. lovforslagets § 11 og 12. Dog gælder alene 7-dagesfristen for anmodninger om sammenstillingaf miljøoplysninger, da miljøoplysningsdirektivet ikke stiller krav om sammenstilling.Den foreslåede bestemmelse i stk. 6 gennemfører miljøoplysningsdirektivets artikel 3, stk. 4, om,at myndigheden m.v. skal stille miljøoplysninger til rådighed i den form eller i det format, som denaktindsigtssøgende ønsker, medmindre miljøoplysningerne allerede er offentligt tilgængelige i enanden form, som er let tilgængelig for den pågældende, eller der er rimelige grunde til at stilleoplysningerne til rådighed i en anden form eller andet format.Det overlades således i almindelighed til den informationssøgende at bestemme, om aktindsigtenskal gennemføres ved, at der udleveres kopi af oplysningerne og i hvilket format, eller om det skalske ved gennemsyn på stedet.Hvis en anmodning om at få udleveret oplysningerne elektronisk indebærer, at myndigheden mv.skal indscanne dokumenter med miljøoplysningerne, vil myndigheden m.v. som udgangspunkt ikkevære forpligtet hertil, hvis oplysningerne allerede foreligger i en anden form, f.eks. på papir, som vilkunne sendes til den informationssøgende, eller det er rimeligt at stille dem til rådighed i en andenform eller format.Der kan dog være tilfælde, hvor den ønskede form skal efterkommes, selvom oplysningerneallerede foreligger på f.eks. papir. Se hertil Århuskonventionens overholdelseskomités sagACCC/2008/24, hvor et afslag på at udlevere miljøoplysninger på en CD og i stedet udlevereoplysningerne på papir, som var 100 gange dyrere for den aktindsigtssøgende end den ønskedeelektroniske løsning, ikke var i overensstemmelse med konventionens artikel 4, stk. 1, litra b. Denaktindsigtsøgende skulle betale et gebyr på 1200 euros for at få udleveret kopier af et dokumentpå 600 sider. Den aktindsigtssøgende valgte herefter kun at få udleveret 34 kopier. Komiteen fandtherefter, at afslaget på at udlevere oplysningerne i den form, som var ønsket, i væsentlig gradhavde begrænset den aktindsigtsøgendes adgang til miljøoplysningerne i den konkrete sag.I takt med indførsel af ny teknologi vil det også være naturligt at imødekomme deninformationssøgendes ønske, medmindre helt særlige forhold, såsom myndigheden ikke råderover den fornødne teknologi, eller at materialets karakter, form eller antal dokumenter, afgørendetaler imod dette.Der er ikke med bestemmelsen tilsigtet en indsnævring af retten efter offentlighedslovens § 40,stk. 1, til at bestemme, hvorledes aktindsigten gennemføres. Skal ønsket om aktindsigt i enbestemt form efterkommes efter offentlighedslovens regler, gælder dette også efter den foreslåedebestemmelse i stk. 6.Bestemmelsen i stk. 6 gennemfører endvidere miljøoplysningsdirektivets artikel 3, stk. 4’sabsolutte 1-månedsfrist i sager, hvor der gives afslag på at stille oplysninger til rådighed i den formeller det format, som den aktindsigtssøgende har anmodet om. Disse afgørelser er således ikkeomfattet af muligheden i stk. 4 for at udsætte sagens afgørelse i 2 måneder. Fristen regnes framodtagelsen af anmodningen.Den foreslåede bestemmelse i stk. 7 fastsætter krav om, at afslag på anmodninger om aktindsigtskal begrundes og være ledsaget af en klagevejledning. Klagevejledningen omfatter også envejledning om muligheden for at indbringe en sag for den kommunale og regionaletilsynsmyndighed, jf. den foreslåede bestemmelse i § 33. Endvidere fastsættes krav om, at afslag,der begrundes med, at materialet er under udarbejdelse, skal oplyse navnet på den myndighedm.v., der udarbejder materialet, samt hvornår materialet forventes færdigt. Bestemmelsenomhandler endvidere et skriftlighedskrav, således at myndigheden skal meddele afslag på

aktindsigt skriftligt, hvis anmodningen var skriftlig, eller hvis den, der anmodede om oplysningerne,ønsker det. Skriftlighedskravet omfatter ethvert afslag på aktindsigt, herunder afslag på enanmodning om at måtte modtage oplysningerne i en bestemt form eller format, jf. stk. 6.Skriftlighedskravet er ikke til hinder for en elektronisk form, hvis den aktindsigtsanmodendehenvendte sig elektronisk.Bestemmelsen gennemfører miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 1, 2. afsnit og stk. 5.Til § 32Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 fastslår for det første, at afgørelser omaktindsigtsspørgsmål kan påklages særskilt til den myndighed, der er øverste klageinstans iforhold til afgørelsen eller behandlingen i øvrigt af den sag, anmodningen om aktindsigt vedrører.Aktindsigtsspørgsmål kan således påklages uden at afvente realitetsafgørelsen i den materiellesag.Adgangen til særskilt at påklage en afgørelse om aktindsigt gælder, uanset om klageadgangen iforhold til den materielle afgørelse har sin baggrund i en lovbestemmelse eller følger af denulovbestemte adgang til at påklage afgørelser til en højere administrativ myndighed.Bestemmelsen i stk. 1 indebærer således, at den underordnede myndigheds afgørelse omaktindsigtsspørgsmål ikke kan påklages til den overordnede myndighed, herunder til den øversteklageinstans i de tilfælde, hvor den underordnede myndigheds afgørelse i den materielle sag ikkeer undergivet klageadgang.I de tilfælde, hvor en underordnet myndigheds afgørelse eller behandling af selve den materiellesag kan påklages til den myndighed, der er øverste klageinstans på det pågældende område – detvil f.eks. sige til den myndighed, der er tredje instans – følger det af bestemmelsen i stk. 1, atafgørelser om aktindsigt skal påklages direkte til vedkommende øverste klageinstans. I et sådanttilfælde vil eventuelle mellemliggende myndigheder, hvortil den materielle sag kan indbringes, blivesprunget over i forbindelse med, at den aktindsigtssøgende påklager den underordnedemyndigheds afgørelse om aktindsigt. På miljøområdet er der dog sædvanligvis alene enklageinstans.I tilfælde, hvor klageadgangen i forhold til den materielle afgørelse er særligt reguleret, f.eks. vedoprettelse af en særlig klageinstans, følger det i øvrigt af stk. 1, at aktindsigtsafgørelser også skalpåklages til den særlige klageinstans. Er den pågældende særlige klageinstans tredje instans, vilafgørelser om aktindsigt skulle indbringes direkte for denne særlige instans. Dette gælder også ide tilfælde, hvor den særlige klageinstans’ prøvelse af de materielle afgørelser f.eks. er afgrænsettil at angå principielle spørgsmål eller lignende.Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 fastsætter, at for de virksomheder, institutioner, selskabermv, der er omfattet af lovforslagets §§ 3-6, og hvor der ikke består en anden administrativklageinstans, kan afgørelser om aktindsigt påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 fastsætter, at en klage over en afgørelse om aktindsigt skalfremsendes til den (underordnede) myndighed, hvis afgørelse der klages over. Der indføres derveden såkaldt remonstrationsordning.Den pågældende (underordnede) myndighed skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest ogsom udgangspunkt senest 7 arbejdsdage efter modtagelsen af klagen, videresende sagen og densdokumenter til klageinstansen. Den nævnte frist kan ikke lovligt forventes udskudt i de tilfælde,hvor der i klagen blot er gjort de samme synspunkter og anbringender gældende som i forhold tilden underordnede myndigheds behandling af aktindsigtsanmodningen. Derimod vil fristen kunneudsættes i en kortere periode, hvis der i klagen gøres nye synspunkter og anbringender gældende.Endvidere vil fristen efter omstændighederne kunne udskydes i de tilfælde, hvor det eftersædvanlig administrativ praksis er nødvendigt og naturligt, at klagen af myndigheden forelæggesfor et internt kollektivt organ, f.eks. en kommunalbestyrelse.

Det er med remonstrationsordningen i stk. 3 i øvrigt forudsat, at den pågældende klageinstans ialmindelighed ikke vil have grund til at iværksætte en høring af den underordnede myndighed iforbindelse med behandlingen af klagesagen, idet den underordnede myndighed som led ifremsendelsen af sagen og dens dokumenter vil have haft lejlighed til at kommentere klagen ogden indbragte aktindsigtsafgørelse.Endvidere er det med remonstrationsordningen forudsat, at en klageinstans, der modtager enklage direkte fra den aktindsigtssøgende, snarest skal videresende klagen til den pågældendeførste instans med henblik på, at denne instans kan behandle klagen efter den procedure, der erforeskrevet i stk. 3, 2. pkt. Også i dette tilfælde løber 7-arbejdsdages-fristen i stk. 3, 2. pkt., fraførste instansens modtagelse af klagen.Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4 skal klageinstansen inden 20 arbejdsdage eftermodtagelsen af en klage over en afgørelse om aktindsigt have færdigbehandlet den. Hvis en klageikke kan færdigbehandles inden denne frist som følge af navnlig sagens omfang eller kompleksitet,skal klageinstansen underrette klageren om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse kanforventes at foreligge.Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 fastsætter, at stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse iforbindelse med klager over afgørelser om sammenstilling af miljøoplysninger og om indsigt idatabeskrivelser. Derimod finder stk. 1 ikke anvendelse, hvilket medfører, at de nævnte afgørelserikke kan påklages direkte til den øverste klageinstans på området. Afgørelser om sammenstilling afoplysninger og om indsigt i databeskrivelser skal således først påklages til den administrativemyndighed, der står i et umiddelbart (almindeligt) overordnelsesforhold til den (underordnede)myndighed, der har truffet afgørelsen om sammenstilling af oplysninger eller indsigt i endatabeskrivelse.Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 indebærer, at klager over afgørelser om sammenstilling afoplysninger og indsigt i databeskrivelser skal følge den remonstrationsordning og de tidsfrister, derer fastsat i stk. 3 og 4.Der er ikke i stk. 5 henvist til stk. 1, hvorefter afgørelser om aktindsigt kan påklages direkte til denmyndighed, der er øverste klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen i øvrigt af densag, anmodningen vedrører. Dette skyldes, at afgørelser om sammenstilling af oplysninger og omindsigt i databeskrivelser ikke – som afgørelser om aktindsigt – vil vedrøre en underliggendemateriel sag. Hertil kommer, at adgangen til at påklage afgørelser om aktindsigt på visse områdervil være begrænset som følge af, at adgangen til at påklage de materielle sager på de pågældendeområder vil være begrænset. Det samme vil imidlertid ikke gælde i forhold til afgørelser omsammenstilling af oplysninger og om indsigt i databeskrivelser.Den foreslåede bestemmelse er med undtagelse af stk. 2 identisk med § 37, stk. 1-3 og 5, i dennye offentlighedslov og skal for de dele af bestemmelsen fortolkes i overensstemmelse medbestemmelsen i offentlighedsloven. For bestemmelsens baggrund og nærmere afgrænsninghenvises i øvrigt til bemærkningerne til § 37, stk. 1-3 og 5, til den nye offentlighedslov.Bestemmelsen gennemfører miljøoplysningsdirektivets artikel 6 om adgang til klage ogdomstolsprøvelse.Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 4, stk. 6 og § 4 a.Til § 33Den foreslåede bestemmelse, der er ny, fastslår i stk. 1, 1. pkt. en særlig vejledningspligt iforhold til kommunale og regionale aktindsigtsafgørelser. Bestemmelsen fastsætter således, at enafgørelse om afslag på aktindsigt, der er truffet af en kommune, en region eller et kommunaltfællesskab i sager, hvor der ikke er nogen administrativ klageinstans, skal være ledsaget afvejledning om muligheden for at indbringe sagen for kommunale og regionale tilsynsmyndighed.Herudover skal der gives vejledning om den fremgangsmåde, der er nævnt i stk.1, 2. pkt. Det vilsige, at der skal gives vejledning om, at den aktindsigtssøgende skal fremsende sin henvendelse

om at indbringe sagen for den kommunale og regionale tilsynsmyndighed til den kommune, regioneller det kommunale fællesskab, hvis afgørelse ønskes indbragt for tilsynsmyndigheden.Med henblik på at fremme den kommunale og regionale tilsynsmyndigheds behandling afaktindsigtssager, der ønskes indbragt for tilsynet, er det i bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., fastsat, atremonstrationsordningen i lovforslagets § 32, stk. 3, skal gælde. Det vil bl.a. medføre, at denpågældende kommune m.v. snarest, og som udgangspunkt senest syv arbejdsdage eftermodtagelsen af henvendelsen fra den aktindsigtssøgende, skal videresende sagen og densdokumenter til den kommunale og regionale tilsynsmyndighed. Henvisningen til § 32, stk. 3,indebærer i øvrigt, at sagsbehandlingsfristen på syv arbejdsdage efter omstændighederne vilkunne udskydes, hvor det efter sædvanlig administrativ praksis er nødvendigt og naturligt, at denaktindsigtssøgendes henvendelse forelægges for f.eks. kommunalbestyrelsen, inden denvideresendes til den kommunale og regionale tilsynsmyndighed.Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 fastsætter, at stk. 1 finder tilsvarende anvendelse iforbindelse med afgørelser om sammenstilling af oplysninger og om indsigt i databeskrivelser. I detilfælde, hvor der i forhold til en afgørelse om sammenstilling af oplysninger eller om indsigt i endatabeskrivelse ikke er nogen administrativ klageinstans, skal afgørelsen således være ledsaget afvejledning om muligheden for at indbringe afgørelsen for den kommunale og regionaletilsynsmyndighed samt om den fremgangsmåde, der i den forbindelse skal anvendes.Den foreslåede bestemmelse er identisk med § 38 i den nye offentlighedslov og skal fortolkes ioverensstemmelse hermed. Om bestemmelsens baggrund henvises til bemærkningerne til dennye offentlighedslov.Bestemmelsen gennemfører miljøoplysningsdirektivets artikel 6 om adgang til klage ogdomstolsprøvelse.Til § 34Den foreslåede bestemmelse, der er ny, indfører en adgang til særskilt at påklage myndighedensm.v. sagsbehandlingstid i forbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt, omsammenstilling af miljøoplysninger og om aktindsigt i databeskrivelser.Bestemmelsen er med undtagelse af stk. 2 identisk med § 39, stk. 1-3 og 5 i den nyeoffentlighedslov og skal for de dele af bestemmelsen fortolkes i overensstemmelse medbestemmelsen i offentlighedsloven. Om bestemmelsens baggrund henvises til bemærkningerne tiltil den nye offentlighedslov.Bestemmelsen indfører en adgang til særskilt at påklage myndighedens sagsbehandlingstid iforbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt, om sammenstilling af oplysningerog om indsigt i en databeskrivelse. Den, der f.eks. har anmodet om aktindsigt, skal således ikkeafvente myndighedens afgørelse af anmodningen for at kunne indbringe sagsbehandlingstiden foren eventuel overordnet administrativ myndighed.Bestemmelsen skal bl.a. ses i lyset af, at de hensyn, der ligger bag offentlighedsordningen –herunder navnlig hensynet til pressens formidling af informationer til offentligheden, jf. lovforslagets§ 1, stk. 1, nr. 4 – tilsiger, at aktindsigtsanmodninger bliver behandlet hurtigt og ikke trækkerunødigt ud.Det er på denne baggrund i stk. 1 fastsat, at sagsbehandlingstiden i forhold til en anmodning omaktindsigt kan påklages, når der er gået 14 arbejdsdage efter, at anmodningen er modtaget af denpågældende myndighed. Klageinstansen skal derimod ikke behandle særskilte klager oversagsbehandlingstiden, som indgives før dette tidspunkt.En sådan klage skal i øvrigt indbringes direkte for den myndighed, der er øverste klageinstans.Om dette spørgsmål henvises der til bemærkningerne til lovforslagets § 32, stk. 1.Bestemmelsen i stk. 2, fastsætter, at for de myndigheder m.v., der er omfattet af lovforslaget§§ 3-6, kan en klage over sagsbehandlingstiden påklages til Natur og Miljøklagenævnet, hvis derikke er nogen anden administrativ klageinstans.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 32, stk. 2, hvor klage i detilsvarende situationer kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet i overensstemmelse medmiljøoplysningsdirektivets artikel 6 om adgang til klage og domstolsprøvelse.Bestemmelsen i stk. 3 fastsætter – i lighed med en klage over selve afgørelsen om aktindsigt –en remonstrationsordning. Det følger af bestemmelsen, at myndigheden, hvis den ikke harfærdigbehandlet aktindsigtsanmodningen senest syv arbejdsdage efter klagens modtagelse, skalvideresende klagen til klageinstansen med en begrundelse for sagsbehandlingstiden. Denpågældende (underordnede) myndighed skal derimod ikke sende sagen og dens dokumenter tilklageinstansen, da myndigheden vil skulle anvende dokumenterne med henblik på at kunne træffeafgørelse i forhold til aktindsigtsanmodningen. Den underordnede myndighed bør dog, hvor der ertale om en aktindsigtsanmodning, der vedrører et begrænset antal dokumenter, sende en kopi afdokumenterne til klageinstansen sammen med begrundelsen for sagsbehandlingstiden.I stk. 3, 3. pkt., er det fastsat, at klageinstansen ved forsinkelser uden fyldestgørende grundundtagelsesvist kan træffe afgørelse om aktindsigt. Bestemmelsen forudsættes alene anvendtundtagelsesvist i de ganske særlige situationer, hvor den pågældende myndighed gennemlængere tid uden saglig grund undlader at færdigbehandle en anmodning om aktindsigt. I sådannehelt særlige tilfælde kan klageinstansen kræve, at den pågældende underordnede myndighedstraks fremsender sagens dokumenter til klageinstansen med henblik på, at denne kan træffeafgørelse om aktindsigt.Efter stk. 4 skal klageinstansen inden 20 arbejdsdage efter modtagelsen af en klage oversagsbehandlingstiden have færdigbehandlet klagen, medmindre dette på grund af f.eks. sagensomfang eller kompleksitet ikke er muligt. Klageren skal i givet fald underrettes om grunden hertilsamt om, hvornår klagen kan forventes færdigbehandlet. Der henvises i den forbindelse tilbemærkningerne til § 32, stk. 4.De behandlingsfrister, der er nævnt i stk. 3 (7 arbejdsdage) og stk. 4 (20 arbejdsdage), gælderalene i de tilfælde, hvor klagen over sagsbehandlingstiden er indgivet efter udløbet af den frist på14 arbejdsdage, der er nævnt i stk. 1.Bestemmelsen i stk. 5 fastsætter, at såfremt en myndighed ikke har færdigbehandlet enanmodning om sammenstilling af oplysninger eller om indsigt i databeskrivelser inden 14arbejdsdage efter modtagelsen, kan sagsbehandlingstiden i forhold til sådanne afgørelserpåklages særskilt. I sådanne tilfælde finder stk. 2-4, herunder remonstrationsordningen ogklagebehandlingsfristerne, tilsvarende anvendelse. Om baggrunden for, at der i stk. 5 ikke erhenvist til stk. 1 – hvorefter sagsbehandlingstiden i forhold til en aktindsigtsanmodning kanpåklages til den myndighed, der er øverste klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen iøvrigt af den pågældende sag – henvises til bemærkningerne til § 32, stk. 5.Til § 35Den foreslåede bestemmelse er identisk med den gældende lovs § 4 b.Bestemmelsen forpligter myndigheder m.v. til, når de anmoder om miljøoplysninger til brug forudarbejdelse af offentlig statistik eller videnskabelige undersøgelser, og den, som anmodes omoplysningerne, ikke er eller kan forpligtes til at give oplysningerne, at gøre denne bekendt meddette og med adgangen til at tilkendegive, at oplysningerne ikke bør offentliggøres.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at miljøoplysningsdirektivet i modsætning tiloffentlighedsloven ikke giver mulighed for at undtage miljøoplysninger alene med den begrundelseat oplysningerne er tilvejebragt som grundlag for udarbejdelse af offentlig statistik ellervidenskabelige undersøgelse.Miljøoplysningsdirektivet giver dog myndigheden m.v. mulighed for at undlade at udleveremiljøoplysninger, hvis offentliggørelsen vil have en ugunstig virkning på andre personers interessereller beskyttelse, når disse personer har givet de ønskede oplysninger frivilligt uden at være ellerkunne gøres juridisk forpligtiget hertil, medmindre de har givet deres samtykke til offentliggørelsenaf oplysningerne.

Hvorvidt en fysisk eller juridisk person har eller kan pålægges en pligt til at afgivemiljøoplysninger eller evt. er omfattet af lovforslagets § 35 må bero på en konkret vurdering af, ommyndigheden har hjemmel i lovgivningen til at forlange oplysningen udleveret.Oplysninger, der pligtmæssigt gives til en myndighed til brug for offentlig statistik ellervidenskabelige undersøgelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen, men vil være reguleret afde almindelige regler om undtagelse fra aktindsigt. Det kan f.eks. dreje sig om fortroligepersonoplysninger eller forretningshemmeligheder, jf. lovforslagets § 26.Bestemmelsen skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets afvejningsregel i § 13 ogsikrer således kun en udtaleret for den, der anmodes om oplysningerne.En tilkendegivelse om, at oplysningerne ikke bør offentliggøres, vil kunne indgå med vægt imyndighedens afvejning af modstående hensyn i afgørelsen om, hvorvidt oplysningerne kanudleveres.Til § 36Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at vedkommende myndighed m.v. i tilfælde, hvor deranmodes om aktindsigt i miljøoplysninger i sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold, skalunderrette den ansatte herom med angivelse af, hvem der har fremsat anmodningen.Endvidere fastsætter bestemmelsen, at myndigheden, når der er truffet afgørelse om aktindsigt,skal underrette den ansatte om, hvilke miljøoplysninger i sagen der er udleveret.Bestemmelsen er identisk med § 41 i den nye offentlighedslov og skal fortolkes ioverensstemmelse hermed.Bestemmelsen er endvidere identisk med den gældende offentlighedslov § 16, stk. 3, der imedfør af den gældende lovs § 2, stk. 1, også gælder for miljøoplysninger.Til § 37Den foreslåede bestemmelse er identisk med den gældende lovs § 4 c.Bestemmelsen gennemfører miljøoplysningsdirektivets artikel 8 om miljøoplysningernes kvalitet.Bestemmelsen i stk. 1 pålægger myndighederne m.v. så vidt muligt at sikre, at de oplysninger,som indsamles af dem eller på vegne af dem, er ajourførte, nøjagtige og sammenlignelige.Bestemmelsen svarer til den ulovbestemte forvaltningsretlige pligt for myndighederne til at sikresagernes oplysning, herunder oplysningernes pålidelighed. Med bestemmelsen opstilles såledesikke en ny standard for miljøoplysningers kvalitet.Med bestemmelsen i stk. 2 pålægges myndigheden m.v. endvidere en vejledningspligt i sagerom aktindsigt i miljøoplysninger, der vedrører miljøfaktorer, jf. den foreslåede § 8, stk. 2, nr. 2,således at der på anmodning skal henvises til, hvor oplysninger om den fremgangsmåde, der eranvendt ved indsamlingen af miljøoplysningerne, kan findes.Til § 38Den foreslåede bestemmelse er identisk med den gældende lovs § 5 b.Bestemmelsen gennemfører miljøoplysningsdirektivets artikel 7 om formidling af oplysninger,hvorefter offentlige myndigheder skal ordne de miljøoplysninger, der er relevante for deresfunktioner på en sådan måde, at de aktivt og systematisk kan formidles til offentligheden navnligelektronisk, når en sådan mulighed er til stede.Direktivet fastlægger endvidere, at miljøoplysninger i stigende grad skal findes i elektroniskedatabaser, som er let tilgængelige for offentligheden. Myndighederne m.v. forpligtes endvidere tilmindst at formidle oplysninger om internationale traktater, konventioner, aftaler, lovgivningherunder EU-lovgivning, politikker, planer og programmer, statusrapporter, rapporter om miljøetstilstand, overvågningsdata, tilladelser og miljøvurderinger og risikovurderinger på miljøområdet

samt i tilfælde af en overhængende trussel mod menneskers sundhed eller mod miljøet udsendealle relevante oplysninger til den berørte del af offentligheden.Bestemmelsen i stk. 1 forpligter myndighederne m.v. til i overensstemmelse hermed atorganisere de miljøoplysninger, der er relevante for deres funktioner med henblik på formidling,herunder navnlig elektronisk til offentligheden.De oplysninger, der skal ordnes, er dem, som myndigheden er i besiddelse af eller som fysiskopbevares for myndigheden.Den foreslåede pligt til at ordne oplysninger må antages at svare til almindelige offentligretligeregler og principper om, at myndighederne skal systematisere oplysninger (journalisering,arkivering m.v.).Der er således tale om et generelt princip, der ikke i sig selv forpligter myndigheder til aktivt atformidle miljøoplysninger til offentligheden.Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 bemyndiger miljøministeren til at fastsætte nærmere reglerom, hvilke miljøoplysninger myndighederne skal formidle til offentligheden samt om opdatering afoplysningerne og om elektronisk formidling af miljøoplysningerne. Bemyndigelsen forventes somhidtil hovedsageligt anvendt til at fastsætte regler om formidling af de miljøoplysninger, der eksplicitskal formidles efter direktivets artikel 7, og som ikke formidles til offentligheden på andetregelgrundlag.For så vidt angår ajourføring af miljøoplysninger forpligter direktivet til at ajourføre oplysningerne,hvor det findes passende, og bemyndigelsen tænkes for nærværende ligesom i dag anvendt til atfastsætte regler, hvorefter det overlades til den berørte myndighed at vurdere behovet foropdatering af oplysningerne.Med hensyn til elektronisk formidling bestemmer direktivet, at oplysningerne i stigende grad skalfindes i elektroniske databaser. Bemyndigelsen giver ministeren adgang til at fastsætte regler omelektronisk formidling af miljøoplysninger. Bemyndigelsen tænkes for nærværende fortsat anvendtsåledes, at der vil blive taget udgangspunkt i den teknologi, som til enhver tid almindeligvisanvendes af myndighederne ved elektroniske formidlingsopgaver.I medfør af den gældende bemyndigelsesbestemmelse er udstedt bekendtgørelse nr. 415 af 13.maj 2005 om aktiv formidling af miljøoplysninger.Til § 39Den foreslåede bestemmelse er med visse ændringer identisk med den gældende lovs § 5.Bestemmelsen i stk. 1 fastsætter, at betaling for udlevering af miljøoplysninger i papirdokumenter– og for sammenstilling af miljøoplysninger og databeskrivelse - opkræves efter de afJustitsministeriet fastsatte regler i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen, for så vidt angårsagens parter dog efter de regler, der er fastsat i medfør af forvaltningsloven.Ændringen skyldes en ændring i ordlyden af offentlighedsloven, jf. den foreslåede § 40, stk. 3, iforslaget til offentlighedsloven, der bemyndiger til justitsministeren til at fastsætte regler ombetaling for udlevering af dokumenter samt som noget nyt for udlevering af en sammenstilling afoplysninger eller en databeskrivelse.Bestemmelsen i stk. 2, hvorefter vedkommende minister kan fastsætte regler om betaling foraktindsigt i oplysninger, der stilles til rådighed i anden form, og om forbud mod betalingskrav foradgang til registre eller oversigter, er – bortset fra en lovteknisk omformulering i stk. 2 - identiskemed den gældende lovs § 5, stk. 2 og 3.Folketingets Ombudsmand har udtalt sig om gebyr for udtræk af CHR-registeret (CentraltHusdyrbrugsRegister) i relation til den gældende lovs § 5 i sag 2011 11-1 (Omkostningsbestemtbrugerbetaling omfatter de faktiske omkostninger ved at udlevere miljøoplysninger)

Til § 40Den foreslåede bestemmelse, der vedrører udskrifter fra retten af domme, kendelser og andreretsafgørelser i civile retssager og om forholdet til retsplejelovens regler er identisk med dengældende lovs § 5 a med visse sproglige ændringer.Til § 41Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2014, dvs. samtidig med den nyeoffentlighedslov.Med stk. 2 foreslås den hidtidigt gældende lov om aktindsigt i miljøoplysninger ophævet.Med stk. 3 foreslås en overgangsregel, hvorefter anmodninger om aktindsigt, som er indgivet førlovens ikrafttræden, skal behandles efter nærværende regler.Endelig foreslås i stk. 4, at bekendtgørelser udstedt efter den gældende lovs § 5, stk. 2 (ombetaling for aktindsigt i anden end papirform) og efter § 5 b, stk. 2 (om formidling afmiljøoplysninger) forbliver i kraft, indtil de ophæves af regler udstedt i medfør af denne lov.Til § 42Det foreslås, at den særlige bestemmelse i den nye offentlighedslov, som opretholder den hidtilgældende offentlighedslov for sager, der behandles efter miljøoplysningsloven, ophæves.Bestemmelsen havde alene til formål at opretholde de hidtidige regler, indtil en nymiljøoplysningslov træder i kraft.Til § 43Det foreslås, at den særlige bestemmelse i lov om ændring af forvaltningsloven ogretsplejeloven, hvorefter visse bestemmelser i ændringsloven ikke finder anvendelse på sager, derbehandles efter miljøoplysningsloven, ophæves. Bestemmelsen havde alene til formål at sikre, athenvisningerne i den gældende miljøoplysningslov til disse love fortsat havde virkning efter deresindhold, indtil en ny miljøoplysningslov træder i kraft.Til § 44Konsekvensændringerne skyldes, at lovens titel er ændret.Til § 45Konsekvensændringen skyldes, at lovens titel er ændret.Til § 46Konsekvensændringen skyldes, at lovens titel er ændret.Til § 47Det foreslås som hidtil, at loven ikke skal gælde for Grønland og Færøerne.

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175,stk. 1,under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(3),efter proceduren i traktatens artikel 251(4), på grundlag af Forligsudvalgets fælles udkast af 8.november 2002, ogud fra følgende betragtninger:(1) Øget offentlig adgang til miljøoplysninger og formidling af sådanne oplysninger medvirkertil at skabe større miljøbevidsthed, fri udveksling af synspunkter, mere effektiv inddragelse afoffentligheden i beslutningsprocessen på miljøområdet og i sidste ende til et bedre miljø.(2) Med Rådets direktiv 90/313/EØF af 7. juni 1990 om fri adgang til miljøoplysninger(5)indledtes en udvikling hen imod en ændring af de offentlige myndigheders holdning tilåbenhed og gennemsigtighed ved at fastsætte foranstaltninger til udøvelse af retten tiloffentlig adgang til miljøoplysninger, og denne udvikling bør fremmes og videreføres. Dettedirektiv udvider de adgangsmuligheder, der gælder i henhold til direktiv 90/313/EØF.(3) Ifølge samme direktivs artikel 8 skal medlemsstaterne aflægge rapport til Kommissionenom deres erfaringer, og på baggrund heraf skal Kommissionen udarbejde en rapport tilEuropa-Parlamentet og Rådet ledsaget af eventuelle forslag om revision af direktivet, som denmåtte finde hensigtsmæssige.(4) Denne rapport, som er udarbejdet i henhold til artikel 8 i ovennævnte direktiv, påviserkonkrete problemer i forbindelse med direktivets praktiske anvendelse.(5) Den 25. juni 1998 undertegnede Det Europæiske Fællesskab FN/ECE-konventionen omadgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage ogdomstolsprøvelse på miljøområdet ("Århus-konventionen"). Bestemmelserne i Fællesskabetslovgivning skal være i overensstemmelse med denne konvention med henblik på DetEuropæiske Fællesskabs indgåelse af den.(6) For at skabe større gennemsigtighed er det mere hensigtsmæssigt at erstatte direktiv90/313/EØF med et andet direktiv end at ændre det, da de berørte parter således får én klarog sammenhængende lovtekst.(7) Uoverensstemmelser mellem medlemsstaternes gældende lovgivning om adgang tilmiljøoplysninger, som er i de offentlige myndigheders besiddelse, kan skabe ulige vilkår foradgangen til sådanne oplysninger og for konkurrencen i Fællesskabet.(8) Det må sikres, at fysiske og juridiske personer, uden at skulle gøre rede for deres motiver,har ret til at få adgang til miljøoplysninger, som er i de offentlige myndigheders besiddelseeller opbevares for dem.

(9) Det er også nødvendigt, at de offentlige myndigheder i videst muligt omfang stillermiljøoplysninger til rådighed for og formidler dem til offentligheden, navnlig ved hjælp afinformations- og kommunikationsteknologi. Der bør tages hensyn til den fremtidige udvikling isådan teknologi ved rapporteringen om og revisionen af dette direktiv.(10) Definitionen af miljøoplysninger bør præciseres, så den kommer til at omfatte oplysningeraf enhver art om miljøets tilstand, om forhold, foranstaltninger eller aktiviteter, som påvirkereller kan påvirke miljøet eller planlægges for at beskytte det, om rentabilitetsberegninger ogøkonomiske analyser, der benyttes i forbindelse med sådanne foranstaltninger og aktivitetersamt information om menneskers sundheds- og sikkerhedstilstand, herunder forurening affødekæden, om levevilkår samt kulturminder og bygningsværker i den udstrækning, depåvirkes eller kan påvirkes af disse forhold.(11) Af hensyn til det i traktatens artikel 6 fastslåede princip om, at miljøbeskyttelseskrav skalintegreres i udformningen og gennemførelsen af Fællesskabets politik og aktioner, børdefinitionen af offentlig myndighed udvides til at omfatte især statslig eller anden offentligforvaltning på nationalt, regionalt eller lokalt plan, uanset om den har særligt ansvar formiljøanliggender. Definitionen bør ligeledes udvides til at omfatte andre personer ellerorganer, der udøver offentlige administrative funktioner i relation til miljøet i henhold til nationalret, samt andre personer eller organer, der handler under deres kontrol, og som har etoffentligt ansvar eller udøver offentlige funktioner i relation til miljøet.(12) Miljøoplysninger, som fysisk opbevares for de offentlige myndigheder af andre organer,er også omfattet af dette direktiv.(13) Miljøoplysninger bør stilles til rådighed for den informationssøgende så hurtigt som muligtog inden for en rimelig frist, og således at der tages hensyn til en eventuel tidshorisont, som eranført af den informationssøgende.(14) De offentlige myndigheder bør udlevere miljøoplysningerne i den form eller det format,som den informationssøgende ønsker, medmindre de allerede er offentligt tilgængelige i enanden form eller et andet format, eller det er rimeligt at stille dem til rådighed i en anden formeller et andet format. Derudover bør det pålægges de offentlige myndigheder at gøre sig allerimelige bestræbelser for at bevare miljøoplysningerne, som er i myndighedernes besiddelseeller opbevares for dem, i en form eller et format, som er let gengivelig og tilgængelig viaelektroniske midler.(15) Medlemsstaterne bør fastsætte de konkrete ordninger, hvorefter sådanne oplysningerkan gøres tilgængelige i praksis. Ordningerne skal sikre, at der er faktisk og let adgang tiloplysningerne, at de gradvis gøres tilgængelige for offentligheden via offentligetelekommunikationsnet, og at de omfatter offentligt tilgængelige oversigter over offentligemyndigheder og registre eller oversigter over miljøoplysninger, som er i myndighedernesbesiddelse eller opbevares for dem.(16) Retten til information indebærer, at oplysninger som udgangspunkt skal udleveres, og atde offentlige myndigheder bør kunne afslå en anmodning om miljøoplysninger i ganskebestemte, klart afgrænsede tilfælde. Grundene til at give afslag bør fortolkes restriktivt, idet deoffentlige interesser, der varetages ved udlevering, bør afvejes over for de interesser, dervaretages ved at afslå udlevering. Begrundelsen for et afslag bør gives deninformationssøgende inden for den i dette direktiv fastsatte frist.(17) De offentlige myndigheder bør stille miljøoplysninger til rådighed i uddrag i de tilfælde,hvor oplysninger, der omfattes af undtagelserne, kan adskilles fra den øvrige del af deønskede oplysninger.(18) De offentlige myndigheder bør kunne kræve et gebyr for at udlevere miljøoplysninger,men et sådant gebyrs størrelse bør være rimelig. Dette indebærer, at gebyret som hovedregelikke må overstige de faktiske omkostninger ved tilvejebringelse af det pågældende materiale.Krav om forudbetaling bør begrænses. I konkrete tilfælde, hvor offentlige myndigheder

udleverer miljøoplysninger på et kommercielt grundlag, og hvor det er nødvendigt for at kunnesikre den fortsatte indsamling og udgivelse af sådanne oplysninger, betragtes etmarkedsbaseret gebyr som rimeligt; der kan kræves forudbetaling. En liste over gebyrer børoffentliggøres og stilles til de informationssøgendes rådighed med oplysninger om, hvornårgebyrer kan opkræves eller frafaldes.(19) De informationssøgende bør kunne anmode om en administrativ eller retsligefterprøvelse af de offentlige myndigheders afgørelser eller undladelser i forbindelse med enanmodning.(20) De offentlige myndigheder bør, når miljøoplysninger indsamles af dem eller på deresvegne, bestræbe sig på at sikre, at oplysningerne er forståelige, nøjagtige ogsammenlignelige. Information om den fremgangsmåde, der er anvendt ved indsamlingen afoplysningerne, bør udleveres efter anmodning, da denne er en vigtig faktor ved vurdering afkvaliteten af de udleverede oplysninger.(21) For at skabe større offentlig miljøbevidsthed og således forbedre miljøbeskyttelsen bør deoffentlige myndigheder, hvor det er passende, stille miljøoplysninger, som er af betydning forderes funktioner, til rådighed og formidle disse, navnlig ved hjælp afcomputertelekommunikation og/eller elektronisk teknologi, når en sådan er til rådighed.(22) Dette direktiv bør evalueres hvert fjerde år, efter at det er trådt i kraft, på grundlag aferfaringerne, og efter at medlemsstaterne har forelagt deres rapporter, og tages op til revisionpå dette grundlag. Kommissionen bør forelægge evalueringsrapporten for Europa-Parlamentet og Rådet.(23) Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kanderfor på grund af handlingens omfang bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabetkan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf.traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, gårdette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.(24) Bestemmelserne i dette direktiv berører ikke en medlemsstats ret til at opretholde ellerindføre foranstaltninger, der giver bredere adgang til oplysninger, end direktivet kræver -UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:Artikel 1FormålFormålet med dette direktiv er:a) at sikre retten til adgang til miljøoplysninger, som er i de offentlige myndighedersbesiddelse, eller opbevares for dem, samt opstille de grundlæggende vilkår og betingelsersamt konkrete ordninger for udøvelsen af denne ret, ogb) at sikre, at miljøoplysninger som en selvfølge gradvis stilles til rådighed for og formidles tiloffentligheden med henblik på at sikre den videst mulige grad af systematisktilrådighedsstillelse og formidling af miljøoplysninger til offentligheden. Med henblik herpå skalnavnlig anvendelsen af telekommunikation og/eller elektronisk teknologi, når en sådan er tilrådighed, fremmesArtikel 2DefinitionerI dette direktiv forstås ved:1) "miljøoplysninger": alle oplysninger i skriftlig form, i billed- eller lydform eller i elektroniskeller en hvilken som helst anden fysisk form om:a) tilstanden i miljøelementer som f.eks. luft og atmosfære, vand, jord, landskaber ognaturområder, herunder vådområder, kyst- og havområder, biologisk mangfoldighed og

dennes enkelte bestanddele, herunder genetisk modificerede organismer, og vekselvirkningenmellem disse elementerb) faktorer som f.eks. stoffer, energi, støj, stråling eller affald, herunder radioaktivt affald,emissioner, udledninger og andre udslip i miljøet, der påvirker eller kan påvirke de i litra a)nævnte miljøelementerc) foranstaltninger (herunder administrative foranstaltninger) såsom politikker, lovgivning,planer, programmer, miljøaftaler og aktiviteter, der påvirker eller kan påvirke de enkelte i litraa) og b) nævnte elementer og faktorer samt foranstaltninger og aktiviteter, der har til formål atbeskytte disse miljøelementerd) rapporter om gennemførelse af miljølovgivningene) rentabilitetsberegninger og andre økonomiske analyser og forudsætninger, som er anvendti forbindelse med de i litra c) nævnte foranstaltninger og aktiviteter, ogf) menneskers sundheds- og sikkerhedstilstand, herunder, hvor det er relevant, forurening affødekæden, menneskers levevilkår, kulturminder og bygningsværker, i det omfang depåvirkes af eller kan påvirkes af de enkelte i litra a) nævnte miljøelementers tilstand, eller viadisse elementer af de i litra b) og c) nævnte forhold.2) "Offentlige myndigheder":a) statslig eller anden offentlig forvaltning, herunder offentlige rådgivende organer, pånationalt, regionalt eller lokalt planb) enhver fysisk eller juridisk person, der udøver offentlige administrative funktioner i henholdtil national ret, herunder konkrete opgaver, aktiviteter og tjenesteydelser i forbindelse medmiljøet, ogc) enhver fysisk eller juridisk person, der har offentligt ansvar for eller udøver offentligefunktioner eller tjenesteydelser i relation til miljøet, og som er underlagt kontrol af et organeller en person, der falder ind under litra a) eller b).Medlemsstaterne kan bestemme, at denne definition ikke omfatter organer eller institutioner,når de udøver dømmende eller lovgivende myndighed. Medlemsstaterne kan, hvis deresforfatningsmæssige bestemmelser på datoen for direktivets udstedelse ikke indeholder enadgang til klage og domstolsprøvelse som omhandlet i artikel 6, udelukke disse organer oginstitutioner fra denne definition.3) "Oplysninger i en offentlig myndigheds besiddelse": miljøoplysninger myndigheden er ibesiddelse af, som er tilvejebragt eller modtaget af den pågældende myndighed.4) "Oplysninger, der opbevares for en offentlig myndighed": miljøoplysninger, som fysiskopbevares af en fysisk eller juridisk person på en offentlig myndigheds vegne.5) "Den informationssøgende": enhver fysisk eller juridisk person, der anmoder ommiljøoplysninger.6) "Offentligheden": en eller flere fysiske eller juridiske personer og, i henhold til nationallovgivning eller praksis, disses foreninger, organisationer eller grupper.Artikel 3Adgang til miljøoplysninger efter anmodning1. Medlemsstaterne sikrer, at offentlige myndigheder er forpligtet til i overensstemmelse meddette direktivs bestemmelser at stille miljøoplysninger, som de er i besiddelse af eller somopbevares for dem, til rådighed for enhver informationssøgende, uden at denne skal gørerede for en interesse heri.2. Med forbehold af artikel 4 og under hensyn til en eventuel tidsfrist, som anføres af deninformationssøgende, stilles miljøoplysningerne til rådighed for den informationssøgende:

a) hurtigst muligt og senest en måned efter de i stk. 1 nævnte offentlige myndighedersmodtagelse af den informationssøgendes anmodning, ellerb) senest to måneder efter de offentlige myndigheders modtagelse af anmodningen, hvisoplysningernes omfang og komplekse karakter er af en sådan art, at den i litra a) omhandledefrist på en måned ikke kan overholdes. I sådanne tilfælde underrettes deninformationssøgende hurtigst muligt og under alle omstændigheder inden udløbet af denfastsatte frist på en måned om forlængelsen og grundene hertil.3. Hvis en anmodning er udfærdiget i for generelle vendinger, anmoder den offentligemyndighed snarest muligt og senest inden for den frist, der er fastsat i stk. 2, litra a), deninformationssøgende om at præcisere anmodningen og bistår denne hermed, f.eks. ved atoplyse om brugen af de offentlige registre, der er omhandlet i stk. 5, litra c). De offentligemyndigheder kan, hvis de skønner det passende, afslå anmodningen i henhold til artikel 4,stk. 1, litra c).4. Hvis den informationssøgende anmoder de offentlige myndigheder om at stilleoplysningerne til rådighed i en bestemt form eller et bestemt format (herunder i form af kopier),skal de offentlige myndigheder gøre det, medmindre:a) oplysningerne allerede er offentligt tilgængelige i en anden form eller et andet format, somer let tilgængeligt for den informationssøgende, navnlig i henhold til artikel 7, ellerb) de offentlige myndigheder har rimelige grunde til at stille oplysningerne til rådighed i enanden form eller et andet format, men de skal i så fald begrunde dette.For så vidt angår dette stykke, skal de offentlige myndigheder træffe alle rimeligeforanstaltninger for at vedligeholde miljøoplysninger, som de er i besiddelse af, eller somopbevares for dem, i en form eller et format, som er let at reproducere og let tilgængelig viacomputertelekommunikation eller andre elektroniske medier.Begrundelsen for et afslag på at stille oplysninger til rådighed, helt eller delvis, i den ønskedeform eller det ønskede format skal gives den informationssøgende inden for den i stk. 2, litraa), nævnte frist.5. For så vidt angår denne artikel, sikrer medlemsstaterne, at:a) embedsmænd er forpligtet til at yde offentligheden bistand med søgning af oplysningerb) der forefindes offentligt tilgængelige oversigter over offentlige myndighederc) der udformes konkrete ordninger med henblik på at sikre, at retten til adgang tilmiljøoplysninger kan udøves effektivt, såsom- udpegelse af informationsmedarbejdere- etablering og vedligeholdelse af faciliteter, hvor de ønskede oplysninger kan konsulteres- registre eller oversigter over miljøoplysninger, som offentlige myndigheder ellerinformationskontorer er i besiddelse af, med klar angivelse af, hvor disse oplysninger kanfindes.Medlemsstaterne sikrer, at de offentlige myndigheder informerer offentlighedenfyldestgørende om dens rettigheder i henhold til dette direktiv og i passende omfang giveroplysninger, råd og vejledning med henblik herpå.Artikel 4Undtagelser1. Medlemsstaterne kan fastsætte, at en anmodning om adgang til miljøoplysninger kanafslås, såfremt:a) den offentlige myndighed, som anmodningen rettes til, ikke er i besiddelse af de ønskedeoplysninger, eller de ikke opbevares for den. Hvis den offentlige myndighed i et sådant tilfældeer klar over, at en anden offentlig myndighed er i besiddelse af oplysningerne, eller at de

opbevares for denne, videresender den hurtigst muligt anmodningen til denne andenmyndighed og underretter den informationssøgende herom eller orienterer om, hvilkenoffentlig myndighed den pågældende efter deres mening kan rette henvendelse til for at fåadgang til oplysningerneb) anmodningen er åbenlyst urimeligc) anmodningen er udfærdiget i for generelle vendinger, jf. artikel 3, stk. 3d) anmodningen vedrører materiale under udarbejdelse eller ufærdige dokumenter og datae) anmodningen vedrører interne meddelelser, under hensyntagen til offentlighedensinteresse i at blive gjort bekendt med oplysningerne.Hvis anmodningen afslås med den begrundelse, at den vedrører materiale underudarbejdelse, skal den offentlige myndighed oplyse navnet på den myndighed, der udarbejdermaterialet, samt hvor længe det må forventes at vare, før materialet er færdigt.2. Medlemsstaterne kan fastsætte, at en anmodning om adgang til miljøoplysninger kanafslås, hvis offentliggørelse kunne have en ugunstig indvirkning på:a) den fortrolige karakter af offentlige myndigheders forhandlinger, hvor en sådan fortrolighedhar hjemmel ilovgivningenb) internationale forbindelser, den offentlige sikkerhed eller det nationale forsvarc) retssagers behandling ved domstolene, en persons mulighed for at få en retfærdigrettergang eller offentlige myndigheders mulighed for efterforskning af strafferetlig ellerdisciplinær artd) beskyttelsen af forretnings- og fabrikshemmeligheder, hvis de skal beskyttes i henhold tilnational ret eller fællesskabsret med henblik på at beskytte en legitim økonomisk interesse,herunder offentlighedens interesser i at bevare statistisk fortrolighed og fortrolighed iskatteforholde) intellektuelle ejendomsrettighederf) beskyttelsen af personoplysninger og/eller sagsakter vedrørende fysiske personer, hvis denpågældende person ikke har givet samtykke til offentliggørelse heraf, og hvis en sådanfortrolighed har hjemmel i national ret eller fællesskabsretg) andre personers interesser eller beskyttelse, når disse personer har givet de ønskedeoplysninger frivilligt uden at være eller kunne gøres juridisk forpligtet hertil, medmindre de hargivet deres samtykke til offentliggørelse af oplysningerneh) beskyttelsen af det miljø, oplysningerne vedrører, som f.eks. sjældne arters levesteder.De i stk. 1 og 2 nævnte grunde til afslag på anmodning om oplysninger skal fortolkes restriktivtunder hensyntagen til samfundets interesse i, at oplysningerne offentliggøres i det konkretetilfælde. I hver enkelt tilfælde skal de offentlige interesser, der varetages ved udlevering,afvejes over for de interesser, der varetages ved at afslå udlevering. Medlemsstaterne kanikke i henhold til stk. 2, litra a), d), f), g) og h), fastsætte, at en anmodning kan afslås, hvisanmodningen gælder oplysninger om emissioner til miljøet.Inden for disse rammer og for så vidt angår anvendelsen af litra f) sikrer medlemsstaterne, atkravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 ombeskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om friudveksling af sådanne oplysninger(6) overholdes.3. Fastsætter en medlemsstat undtagelser, kan den udarbejde en offentligt tilgængelig listeover de kriterier, den kompetente myndighed kan inddrage, når den tager stilling til enanmodning.

4. Miljøoplysninger, som de offentlige myndigheder er i besiddelse af, eller som opbevares fordem, og som en informationssøgende har anmodet om, skal stilles til rådighed i uddrag, hvisdet er muligt at adskille oplysninger omfattet af stk. 1, litra d) og e), eller stk. 2, fra resten af deønskede oplysninger.5. Et afslag på at give adgang til alle de ønskede oplysninger eller nogle af dem meddeles deninformationssøgende skriftligt eller elektronisk, hvis anmodningen var skriftlig, eller hvis deninformationssøgende anmoder om det, inden for de i artikel 3, stk. 2, litra a), eller, eventuelt,litra b), nævnte frister. Afslaget skal være begrundet og indeholde oplysninger om den i artikel6 omhandlede klageadgang.Artikel 5Gebyrer1. Adgang til offentlige registre og oversigter, der oprettes og vedligeholdes som beskrevet iartikel 3, stk. 5, samt konsultation af oplysningerne på stedet skal være gebyrfri.2. De offentlige myndigheder kan opkræve et gebyr for at udlevere miljøoplysninger, mengebyrets størrelse må ikke overskride et rimeligt beløb.3. Hvis der opkræves gebyrer, skal de offentlige myndigheder offentliggøre en liste over dissegebyrer med oplysninger om, hvornår gebyrer kan opkræves eller frafaldes, og stille den til deinformationssøgendes rådighed.Artikel 6Adgang til klage og domstolsprøvelse1. Medlemsstaterne sikrer, at informationssøgende, som mener, at deres anmodning omadgang til oplysninger ikke er blevet besvaret, er blevet uretmæssigt afslået (enten helt ellerdelvis), er blevet utilstrækkeligt besvaret eller på anden måde ikke er blevet behandlet ioverensstemmelse med artikel 3, 4 eller 5, har adgang til at få sagen prøvet ved enprocedure, hvor den pågældende offentlige myndigheds handlinger eller undladelser kanrevurderes af samme eller en anden offentlig myndighed eller efterprøves administrativt af etved lov oprettet uafhængigt og upartisk organ. En sådan procedure skal være hurtig og entenbillig eller helt gratis.2. Ud over den i stk. 1 omhandlede adgang til klage sikrer medlemsstaterne, at deninformationssøgende har adgang til prøvelse af en afgørelse ved en domstol eller et andet vedlov oprettet uafhængigt og upartisk organ, som kan efterprøve den pågældende offentligemyndigheds handlinger eller undladelser, og hvis afgørelser kan gøres endelige.Medlemsstaterne kan endvidere sikre, at tredjeparter, som belastes i forbindelse medoffentliggørelse af oplysninger, også har adgang til retsmidler.3. Endelige afgørelser efter stk. 2 er bindende for den offentlige myndighed, der er ibesiddelse af oplysningerne. Der skal gives skriftlig begrundelse, i hvert fald i de tilfælde, hvoradgang til oplysninger er blevet afslået i henhold til denne artikel.Artikel 7Formidling af miljøoplysninger1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til sikring af, at offentligemyndigheder ordner de miljøoplysninger, som er relevante for deres funktioner, og som de er ibesiddelse af, eller som opbevares for dem, på en sådan måde, at de aktivt og systematiskkan formidles til offentligheden, navnlig ved hjælp af computertelekommunikation og/ellerelektronisk teknologi, når en sådan er til rådighed.De oplysninger, der stilles til rådighed ved hjælp af computertelekommunikation og/ellerelektronisk teknologi, omfatter ikke nødvendigvis oplysninger, der er indsamlet før dettedirektivs ikrafttræden, medmindre de allerede er til rådighed i elektronisk form.

Medlemsstaterne sikrer, at miljøoplysninger i stigende grad findes på elektroniske databaser,som er let tilgængelige for offentligheden gennem offentlige telekommunikationsnet.2. De oplysninger, som skal stilles til rådighed og formidles, skal, hvor det er passende,ajourføres og omfatter mindst:a) teksterne til internationale traktater, konventioner eller aftaler og til Fællesskabets ognational, regional eller lokal lovgivning om eller vedrørende miljøetb) politikker, planer og programmer, der vedrører miljøetc) statusrapporter om implementering af de i litra a) og b) omhandlede forhold, når de erudarbejdet og opbevares i elektronisk form af offentlige myndighederd) rapporter om miljøets tilstand som omhandlet i stk. 3e) data eller oversigter over data fra overvågning af aktiviteter, der påvirker eller kan påvirkemiljøetf) tilladelser, som kan have væsentlig indvirkning på miljøet, og miljøaftaler eller en henvisningtil det sted, hvor oplysningerne kan rekvireres eller findes i overensstemmelse med artikel 3g) miljøkonsekvens- og risikovurderinger vedrørende de miljøelementer, der er omhandlet iartikel 2, nr. 1, litra a), eller en henvisning til det sted, hvor oplysningerne kan rekvireres ellerfindes i overensstemmelse med artikel 3.3. Med forbehold for eventuelle særlige rapporteringsforpligtelser i henhold til Fællesskabetslovgivning, træffer medlemsstaterne alle nødvendige foranstaltninger til sikring af, at der medjævne mellemrum, der ikke overstiger fire år, udgives nationale og alt efter omstændighederneregionale eller lokale rapporter om miljøets tilstand; disse rapporter skal indeholde oplysningerom miljøkvaliteten og belastninger af miljøet.4. Med forbehold for eventuelle særlige forpligtelser i henhold til Fællesskabets lovgivning,træffer medlemsstaterne alle nødvendige foranstaltninger til sikring af, at der i tilfælde af enoverhængende trussel mod menneskers sundhed eller mod miljøet, hvad enten den skyldesmenneskelige aktiviteter eller naturlige årsager, straks og uden ophold udsendes alleoplysninger, som de offentlige myndigheder er i besiddelse af, og som kunne sætte den del afoffentligheden, der risikerer at blive berørt af truslen, i stand til at træffe forholdsregler, der kanforhindre eller begrænse følgerne af truslen.5. Undtagelserne i artikel 4, stk. 1 og 2, kan finde anvendelse på de forpligtelser, sompålægges i denne artikel.6. Medlemsstaterne kan opfylde kravene i denne artikel ved at oprette link til internetsider,hvor oplysningerne kan findes.Artikel 8Miljøoplysningernes kvalitet1. Medlemsstaterne skal så vidt muligt sikre, at alle oplysninger, der indsamles af eller fordem, er ajourførte, nøjagtige og sammenlignelige.2. Offentlige myndigheder skal, hvis der anmodes om det, i svar på anmodninger omoplysninger i henhold til artikel 2, nr. 1, litra b), nævne det sted, hvis det er til rådighed, hvoroplysninger kan findes om målingsmetoder, herunder fremgangsmåderne for analyser,prøveudtagninger og forbehandling af prøver, der er anvendt ved tilvejebringelse afoplysningerne, eller henvise til en anvendt standardprocedure.Artikel 9Revisionsprocedure1. Senest den 14. februar 2009 aflægger medlemsstaterne rapport om deres erfaringer medanvendelsen af dette direktiv.De sender rapporterne til Kommissionen senest den 14. august 2009.

Senest den 14. februar 2004 sender Kommissionen medlemsstaterne en vejledning med klareangivelser af, hvordan den ønsker, at medlemsstaterne skal udarbejde deres rapport.2. På baggrund af disse erfaringer og under hensyntagen til udviklingen icomputertelekommunikation og/eller elektronisk teknologi, aflægger Kommissionen rapport tilEuropa-Parlamentet og Rådet sammen med eventuelle forslag til ændringer, som den måttefinde hensigtsmæssige.Artikel 10IværksættelseMedlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for atefterkomme dette direktiv senest den 14. februar 2005. De underretter straks Kommissionenherom.Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiveller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler forhenvisningen fastsættes af medlemsstaterne.Artikel 11OphævelseDirektiv 90/313/EØF ophæves med virkning fra den 14. februar 2005.Henvisninger til det ophævede direktiv skal betragtes som henvisninger til dette direktiv oglæses efter sammenligningstabellen i bilaget.Artikel 12IkrafttrædenDette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.Artikel 13AdressaterDette direktiv er rettet til medlemsstaterne.Udfærdiget i Bruxelles, den 28. januar 2003.På Europa-Parlamentets vegneP. CoxFormandPå Rådets vegneG. PapandreouFormand(1) EFT C 337 E af 28.11.2000, s. 156 og EFT C 240 E af 28.8.2001, s. 289.(2) EFT C 116 af 20.4.2001, s. 43.(3) EFT C 148 af 18.5.2001, s. 9.(4) Europa-Parlamentets udtalelse af 14.3.2001 (EFT C 343 af 5.12.2001, s. 165), Rådetsfælles holdning af 28.1.2002 (EFT C 113 E af 14.5.2002, s. 1) og Europa-Parlamentetsafgørelse af 30.5.2002 (endnu ikke offentliggjort i EUT). Rådets afgørelse af 16.12.2002 ogEuropa-Parlamentets afgørelse af 18.12.2002.(5) EFT L 158 af 23.6.1990, s. 56.(6) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.