MIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 390: Fingerplan 2013 og høringsnotat, fra miljøministren

Indhold1. Et grønnere hovedstadsområde – med plads til klimatilpasningIndledningKlimatilpasning i de grønne kilerNye grønne kiler planlægges sammen med ny byudviklingGrønne bykiler i det indre storbyområdeØget kvalitet i de grønne kiler – mindre støj og gener for friluftslivet og mere naturoplevelseGrønne rekreative stier til natur og landskab og cykelstier til daglig transportHovedbudskaber i kapitel 12. Nye vilkår – hovedstadsområdet vokser og den trafikale infrastruktur udbyggesHovedstadsområdet vokser – men hvor meget, hvem er de nye beboere, og hvor vil de bo?Den trafikale infrastruktur udbyggesHovedbudskaber i kapitel 23. Byudvikling og byomdannelseFokus på byomdannelseUdlæg af nye ubebyggede arealer til byformål kan begrænsesByudvikling og byomdannelse skal afvejes med grundvandsinteresserneStationsnærhedspolitikken videreføresRækkefølge fastlægges i den kommunale planlægning i dialog med statenUdviklingsområder af særlig strategisk betydningKommunernes regionale ansvarHovedbudskaber i kapitel 34. Erhvervsudvikling og lokaliseringIndledningArealer til virksomheder med særlige beliggenhedskravBehov for motorvejsnære arealer til transport- og distributionserhvervÆndringer i udpegninger og anvendelse af arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskravUdpegning af motorvejsnære arealer, som forbeholdes transport- og distributionservhvervHovedbudskaber i kapitel 4Appendix 1. Støjbelastning i de grønne kilerAppendix 2. Overordnede principper for planlægning af regionale stinetAppendix 3. Befolkningsudviklingen 1980 – 2010 og befolkningsfremskrivninger til 2030Appendix 4. Oversigt over Parkér & rejs ved hovedstadsområdets stationerAppendix 5. Landsplandirektiver – oversigt over øvrige landsplandirektiver med virkning i hovedstadsområdet2236710111213131922232324272829333336373737383939424347496566

1. Et grønnerehovedstadsområdeMed mulighed for klimatilpasningIndledningFingerplanen skal sikre grøn velfærd for alle. Grønomstilling skal ledsages af grøn velfærd. Naturenskal være attraktiv for friluftsliv, turisme og dagligrekreation. Det grønne skal bidrage til at gøre Dan-mark robust over for følgerne af klimaændringer.Det grønne skal bidrage til at reducere Danmarksklimaforurening. Disse elementer indgår i arbejdetmed Naturplan Danmark og i den ny Fingerplan2013 for hovedstadsområdet.Fingerplan 2013 har derfor særligt fokus på atudvikle Fingerplanens grønne kiler som regionalefriluftsområder til gavn for hele hovedstadsområ-dets befolkning.Planen inviterer til dialog om udbygning og styr-kelse af de grønne kiler i såvel de indre som deydre dele af storbyområdet. Der foreslås konkret tonye grønne kiler ved byfingrene mod Roskilde ogKøge. De foreslåede nye grønne kiler er beskrevetnærmere i Fingerplan 2013 - Hovedbuskaber omnye projektsamarbejder. Fingerplan 2013 introdu-cerer også en ny type grønne friluftsområder afregional betydning, ”grønne bykiler” i det indre stor-byområde og Ring 3-korridoren. I de grønne byki-ler er mulighed for en bredere anvendelse end i degrønne kiler. I Københavns, Frederiksberg, Tårnbyog Gentofte kommuner udpeges alene områder,som allerede i dag er fastlagt som grønne områderi kommuneplanerne. I Ring 3-korridoren igangsæt-tes en planproces med henblik på at fastlæggeafgrænsning og anvendelse af nye grønne bykiler.Fingerplan 2013 indeholder desuden principiellereservationer til et rekreativt grønt stinet samt etoverordnet cykelstinet. Planen sætter fokus påudviklingen af de grønne kilers rekreative kvaliteter.Den betoner særligt mulighederne for at inddragede grønne kiler og de grønne bykiler i klimatilpas-ningsstrategierne forudsat, at det i videst muligtomfang styrker natur og vilkår for friluftsliv.Fingerplan 2013 bygger dermed videre på Fin-gerplan 2007, som indarbejdede den hidtidigeregionplanlægnings grønne kiler mellem og påtværs af de indre dele af byfingrene og de supple-rende forlængelser med nye kiler i de ydre dele afbyfingrene ud til en 4. grøn ring, som blev fastlagt iforbindelse med HUR’s Regionplan 2005.Region Hovedstaden og Region Sjælland har i de-res regionale udviklingsplanlægning også fokuse-ret på natur og miljø og rekreative formål. RegionHovedstaden har som mål at få Europas grønnestehovedstad og har peget på forlængelse af degrønne kiler og et net af grønne stier. Desuden harRegion Hovedstaden gennem undersøgelser bi-draget til væsentlig ny viden om hovedstadens re-kreative områder og deres tilgængelighed. RegionSjælland har blandt andet arbejdet med turisme ogstiplanlægning. Begge regioner har udarbejdet enregional klimastrategi.Fingerplan 2013 følger dermed op på de regionaleudviklingsplaner og på de positive høringssvarfra bl.a. kommunerne i den forudgående offentlig-hedsfase for Fingerplanrevisionen.Fingerplanens grønne kiler er sammen medstorbyens karakteristiske form som en hånd medhåndflade og byfingre et unikt træk, som giver detdanske hovedstadsområde en særlig identitet ogrekreativ kvalitet i forhold til mange andre europæi-ske storbyer. Grønne omgivelser og et godt miljøer en parameter i de europæiske storbyers indbyr-des konkurrence om at tiltrække virksomheder ogkvalificeret arbejdskraft. I kraft af kilernes omfangog den deraf følgende lange byrand har megetstore dele af befolkningen i byfingrene mulighedfor dagligt at opleve og bruge de grønne kilersåbne landskab til friluftsformål tæt ved deres bolig.I den første Fingerplan fra 1947 var udgangspunk-tet for de grønne kiler både at sikre åbne områder

til rekreation til storbyens befolkning og at sikre, atstorbyen ikke bredte sig overalt og dermed ikkekunne betjenes med god kollektiv transport. Degrønne kiler har i dag en bredere funktion først ogfremmest på grund af deres storbynære belig-genhed, som gør at de kan opleves og brugesrekreativt dagligt. Ophold i naturen kan bidragetil at nedsætte psykisk stress, ligesom motion ogfriluftsaktiviteter generelt fremmer sundheden.De grønne kiler kan også indeholde levesteder forvilde planter og dyr og dermed være med til atøge den biologiske mangfoldighed. Skovplantnin-ger i de grønne kiler kan oplagre en del af stor-byens CO2-udslip og reducere partikelforurening.Skovplantning kan også sikre grundvandet modnedsivning af forurenende gødningsstoffer ogsprøjtemidler. Endelig kan grønne kiler og områ-der også medvirke til den nødvendige fremtidigeklimatilpasning ved at opmagasinere regnvand ogoversvømmelser som følge af klimaændringerne.Fingerplanens grønne kiler skal primært tilgodesestorbybefolkningens behov for bynære friluftsom-råder. De grønne kiler skal imidlertid også bindessammen med de store landskabs-, natur- og kul-turværdier i det øvrige hovedstadsområde udenfor Fingerbystrukturen til gavn for alle – beboereog gæster. Nordsjælland med den foreslåedenationalpark Kongernes Nordsjælland og skov- ogherregårdslandskaberne i hovedstadsområdetssydlige og vestlige del udgør særligt attraktive ud-flugtsområder. Fingerplan 2013 sikrer med fastlæg-gelsen af et grønt overordnet stinet sammenhængog tilgængelighed også til disse områder.I forbindelse med Fingerplan 2013 er der foretagetenkelte mindre justeringer af de eksisterende grøn-ne kilers detaljerede afgrænsning. Det drejer sigførst og fremmest om en tilpasning af Fingerpla-nen til kommuneplanernes digitale afgrænsning.Desuden er der sket en justering i tre kommuner(Fredensborg, Vallensbæk og Ishøj), hvor enkeltearealer med begrænset rekreativ værdi er udtagetaf de grønne kiler mod tilføjelse af erstatningsarea-ler af mindst samme størrelse andre steder.Klimatilpasning i de grønne kilerKlimaudfordringenKlimaændringer vil generelt betyde, at verdenkommer til at opleve mere ekstremt vejr. I Danmarkvil det særligt betyde mere regn, mildere vintre,varmere og mere tørre somre, højere vandstand,kraftigere storme og flere ekstremhændelser.

Ekstremt regnvejr og skybrud vil betyde, at bydeleog boligområder oversvømmes, og at kloakkerneikke vil have kapacitet til at lede vandet væk. Ud-satte dele af vej- og jernbanenettet kan periodevisblive sat under vand.Mange steder vil landbrugsjord komme til at ståunder vand. Det er særligt de marker, der liggerkystnært uden højvandsbeskyttelse, nær vandløbeller i lavtliggende områder, som er i risiko for atblive oversvømmet.Klimaforandringerne betyder også flere tørreperioder, hvor grøfter, småsøer og vandløb vil tørreud.Højere havvandstande og kraftigere storme øgerhavets nedbrydende virkning på kysterne. Det kanpåvirke den rekreative anvendelse af kystnæreområder og præge den fremtidige udvikling vedkysterne.Planlægningen skal understøtte de positive effek-ter, som forebyggelse af og tilpasning til klimaæn-dringerne også kan have for mennesker og natur.Hvis arealer i højere grad anvendes i overensstem-melse med deres naturlige evne til at optage vand,vil det eksempelvis gavne plante- og dyrelivet om-kring åerne. Brugen af vand fra oversvømmelser tilflere søer/bassiner og vådområder, kan tilføre merenatur og landskab af rekreativ værdi. Hele tekno-logien med at udvikle og anvende klimatilpasningkan i sammenhæng med grøn omstilling skabegrundlag for vækst og nye jobs.HandlemulighederFNs klimapanel, IPCC, fastslår, at der er to mulig-heder for at møde klimaudfordringen, som må gåhånd i hånd: at reducere CO2-udledning og andredrivhusgasser for at mindske eller forebygge klima-ændringerne og at tilpasse sig dem.Danmarks udledning af drivhusgasser i 2020 skalreduceres med 40 pct. i forhold til niveauet i 1990.En kommende klimaplan vil pege frem mod dettemål.Alle EU-medlemslande skal ifølge EU’s oversvøm-melsesdirektiv planlægge for ekstreme oversvøm-melser, som kan medføre væsentlige negativefølger for sundhed, miljø, kulturarv eller økonomi.I Danmark er direktivet implementeret gennemMiljøministeriets ”Lov om vurdering og styring afoversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer” og

Kystdirektoratets ”bekendtgørelse om vurdering ogrisikostyring for oversvømmelser fra havet, fjordeeller andre dele af søterritoriet”.Klimaudfordringen kan kun løses ved en sammen-hængende, langsigtet planlægning på tværs afsektorer. Kommunerne har på mange områder detfaktiske ansvar for at varetage klimatilpasningen ogfor i samarbejde med andre myndigheder at sikredet nødvendige beredskab. Statens opgave er at le-vere den bedst mulige ramme for, at kommunernekan udvikle og igangsætte konstruktive løsninger.Naturstyrelsen vil med den nationale handlings-plan for klimatilpasning skabe overblik over ogkoordinere statens samlede initiativer og bered-skab med hensyn til klimatilpasning. Den statsligeindsats skal sikre, at klimatilpasning tænkes indi lovgivning og planlægning på en lang rækkeområder. Det drejer sig eksempelvis om klimatil-pasningsplaner, klimalokalplaner og klare definitio-ner på hvilke miljø- og servicemål, der kan væregrundlag for finansiering af spildevandsløsningermed elementer af klimatilpasning.Kommunerne skal inden udgangen af 2013 udar-bejde kommunale klimatilpasningsplaner. Natursty-relsen har etableret et rejsehold, som kan hjælpeog rådgive kommunerne om denne planlægning.Der er også fokus på styrket rådgivning ogformidling, på digital kortlægning, eksempelpro-jekter og dialog med kommunerne. Naturstyrel-sens rejsehold rådgiver om, hvordan kommunerkan planlægge og indrette sig i en fremtid medhyppige skybrud, højere vandstand og ekstremevejrforhold som følge af klimaforandringer.Klimaindsatsen i hovedstadsområdetFingerplanens grundlæggende principper om atkoncentrere byvæksten i byfingre ud fra Køben-havns centrale del, håndfladen, og friholde degrønne kiler til åbent land, udflugtsveje, stier ogfriluftsformål er også egnede til at møde klimaud-fordringerne.Fingerbystrukturen samler byen og opdelerhovedstadsområdet i det åbne land, de grønnekiler og byen med grønne bykiler. Det medvirkertil energieffektivitet, bl.a. ved mulighed for kollek-tiv forsyning med fjernvarme og korte afstandemellem rejsemålene, herunder mellem bolig ogområder til friluftsliv.I forbindelse med nye, grønne bykiler og byom-

dannelse langs Ring 3 kan det grønne og vandetintegreres i byomdannelsen, og samtidig styrkesforbindelsen mellem byområder og naturen. Det vilgavne både friluftsliv og klimatilpasning.Mange af de mulige klimatilpasningstiltag medvir-ker til at fastholde hovedstadsområdets grønne ogblå karakter. Fingerplanens principper sigter modat fremme bymæssige kvaliteter og rekreative ele-menter, som kan forstærkes ved f.eks. etablering afkanaler til regnvandsopsamling og flere våde engeog søer. Det kan bidrage til mere varieret natur, flot-tere landskaber i kilerne og skabe sammenhængmellem grønne fritidsområder.Oversvømmelsesarealer langs åer kan bidrage tilat forbedre tilstanden af de våde engarealer, ogvåde græsarealer kan aflaste åløbene.Der kan skabes økologiske grønne forbindelserpå tværs af byfingrene og mellem fingrene, hvorplanter og dyr får bedre levemuligheder. De økolo-giske forbindelser kan også indeholde vandre- ogcykelstier.Kommunerne i hovedstadsområdet er i fuld gangmed at udarbejde lokale klimahandlingsplaner.Nogle af kommunerne arbejder også med kon-krete samarbejdsprojekter om klimatilpasnings- ogmiljøstrategier for eksempelvis fælles vandløb.Det kan være ved at etablere oversvømmelses-arealer langs vandløb, ved at opmagasinere vandi oplandet, ved at ændre vedligeholdelsestilstand ivandløb og ved at braklægge vandlidende arealer.Både Region Hovedstaden og Region Sjællandhar udarbejdet klimastrategier for hver sin del afhovedstadsområdet. Klimastrategierne er overord-nede og skal danne udgangspunkt for et viderearbejde og nødvendig koordinering. Strategierneskal styrke den tværkommunale og regionaleklimaindsats, og supplere, understøtte og inspirereden individuelle, lokale klimaindsats i kommunerog i regionerne.Klimatilpasning i Fingerplan 2013Klimaudfordringen var et af hovedtemaerne i detdebatoplæg, som var grundlag for den offentligehøring forud for Forslag til Fingerplan 2013. Debat-oplægget satte bl.a. kvalitet og klimatilpasning i degrønne kiler til debat.Naturstyrelsen afholdt i august 2011 en workshopom emnet for hovedstadskommunerne og regio-nerne. Workshoppen er fulgt op med et idékatalog.

De fleste af idéerne fra workshoppen kan umid-delbart inddrages i den kommunale planlægning.Det er en kommunal opgave at udpege lav-bundsarealer, at bestemme om der skal foretageskystbeskyttelse af flere ejendomme, at varetagevandløbsvedligeholdelse og at sikre den kommu-nale og tværkommunale sammenhæng mellemtrafikal infrastruktur, byområder og de grønne kiler.Kommunale forvaltninger og forsyningsselskabermed ansvar for vandindvinding og håndtering afspildevand og overfladevand fra bebyggelser ogveje er også centrale aktører.Med Fingerplan 2013 peges på de muligheder,der allerede er for at bruge Fingerplanens grønnekiler til fremtidig klimatilpasning. Fingerplanenfastlægger ikke bindende regler for klimatilpasning.Planen præciserer mulighederne for at anvendede grønne kiler i forbindelse med klimatilpasningog opfordrer til samarbejde på tværs af kommu-negrænser og til at tænke klimatilpasning ind isamtlige initiativer og udviklingsperspektiver.Klimatilpasning i Fingerplanens grønne kilerDe grønne kiler skal primært forbeholdes friluftslivog holdes fri for bymæssig bebyggelse. Arealer ide grønne kiler kan således anvendes til klimatil-pasning, når det ikke forudsætter bymæssig be-byggelse og i videst muligt omfang styrker naturog vilkår for friluftsliv.Udfordringen for kommunerne er at styre evt.oversvømmelser, så den nuværende eller fremti-dige rekreative anvendelse af kilerne ikke ødelæg-ges. Desuden kan det blive en ny udfordring atudvikle tekniske løsninger, der sikrer evt. planlagteregnvandssøer mod uønsket udtørring i megettørre perioder ud fra rekreative og naturmæssigehensyn.

Eksempler på klimatilpasningstiltag•Muligheden omfatter etablering af naturlige bassiner til tilbage-holdelse af regnvand i de grønne kiler, eksempelvis i udpegedelavbundsarealer, lavninger og ådale, som friholdes for bebyggelse oganlæg. Gravede render og kanaler kan udformes med henblik på legog ophold.De arealer, som kun lejlighedsvis bliver oversvømmet, kan anvendespå en måde, som tilfører området rekreativ og naturmæssig kvalitet.Det kan være ved at skabe lysåbne arealer, som enge, moser ogoverdrev, som kan plejes ved at lade dyr afgræsse naturarealerneeller ved høslet.Vandelementet kan tænkes ind i afgrænsningen og udformningen afde fremtidige grønne kiler, byområder og tekniske anlæg på tværs afby, land og ikke mindst kommunegrænser.Der kan skabes mulighed for friluftsaktiviteter f.eks. fiskeri, badningog forskellige former for sejlads i tilknytning til vandet i forbindelsemed tilbageholdelse af vand omkring åløbene opstrøms for at und-gå oversvømmelse af byområder ved ekstreme regnvejrshændelser.Vandet kan tænkes sammen med øget tilgængelighed for færdseltil fods, hvor brug af alternative former for overgange kan være iform af trædesten, boardwalks eller træbroer, der sikrer den næreforbindelse til vandet.Grøfter langs vejene med stibroer fra det bebyggede område overgrøfterne kan forbinde bebyggelsen med kilerne. .Naturstyrelsens rejsehold vil kunne yde rådgivning om klimatil-pasningstiltag på tværs af kommunegrænser. I arbejdet kan indgåkortlægning, viden om vandets kredsløb og viden om de grønnekilers værdi som rekreativt område, vandreservoir, naturområde ogfaunakorridor m.v.

Fastlæggelse af nye grønne kiler i tilknytning tilnye byområder bør ske i en dialog mellem statenog kommunerne. Naturstyrelsen inviterer derforde berørte kommuner til dialog om, hvordan degrønne kiler kan udbygges i forbindelse med denkommunale planlægning for ny by.Fingerplan 2013 angiver nogle overordnedeprincipper for planlægning af nye grønne kiler påtværs af kommunegrænser:•Nær adgang fra nye byområder til de nye kilerog deres natur- og landskabskvaliteter,•Sammenhæng med eksisterende grønne kilerog værdifulde natur- og landskabsområder,•Øget biodiversitet og spredningsmulighederfor vilde planter og dyr,•Hensyn til klimatilpasning.Planlægning af nye kiler og evt. skovrejsningkræver en samlet plan, hvor en række forskelligearealinteresser afvejes (bl.a. natur- og landskabs-mæssige, kulturhistoriske og rekreative interesser,landbrugs- og skovbrugsmæssige samt interesservedr. grundvandsbeskyttelse og klimatilpasning).Når der foreligger samlede kileplaner i sam-menhæng med planlagte nye byområder, kankileforlængelsernes detaljerede afgrænsning oganvendelse fastlægges endeligt og indarbejdesi Fingerplanen. Det kan eventuelt ske som ensenere tematisk revision.”Grønne bykiler” i det indrestorbyomådeDen oprindelige Fingerplan havde blandt andettil formål at forhindre, at storbyområdet omkringKøbenhavn udviklede sig med byområder lag pålag og dermed skabte større og større afstand tilsammenhængende rekreative områder for bebo-erne i det indre storbyområde. Fingerbystrukturenmed grønne kiler mellem byfingrene skulle sikre, atogså beboere i det indre storbyområde havde næradgang til store friluftsområder og åbent landskab.Gennem årtier har udflytning fra det indre storby-område til byfingrene og ændringer i erhvervs-strukturen muliggjort en omfattende byomdan-nelse i det indre storbyområde. De grønne og blåelementer har spillet en vigtig rolle. Byens parkerog områder ved vandet tiltrækker i dag beboerefra hele storbyområdet. Flere af hovedstadsom-rådets mest attraktive regionale friluftsområderfindes i det indre storbyområde.

Ligesom trafikstrukturen er den overordnedestruktur af grønne områder og rekreative forbin-delser i den moderne Fingerplan ikke længereensidigt orienteret inde fra storbyens centrale delog ud men nu også ude fra byfingrene og ind ogpå tværs med ringforbindelser. Der er behov forforbindelser både ind og ud fra storbyen og forringforbindelser, når storbyens befolkning skalhave adgang til friluftsområder.Den grønne struktur i Fingerplan 2013 omfatterderfor også større grønne områder og forbindel-ser i det tæt bebyggede indre storbyområde afbetydning for hele storbyområdet. Nogle grønneområder ligger selvstændigt, mens andre indgåri større, strukturelt sammenhængende grønnestrøg langs regionale rekreative stiruter.De grønne områder inde i det indre storby-område er en integreret del af byområdet pågrund af deres beliggenhed i tætte, bymæssigeomgivelser og byzone. Fingerplan 2013 medtagerderfor udvalgte større parker og grønne områdersom ”grønne bykiler” med bredere anvendelses-muligheder end dem, der gør sig gældende i degrønne kiler uden for det indre storbyområde.Desuden medtager den ny Fingerplan udvalgteoverordnede stiruter og reserverer mulighed forat etablere overordnede grønne stiruter. Hervedbindes de grønne områder i det indre storbyom-råde sammen indbyrdes og med byfingrene ogkilerne mellem byfingrene.Stort set alle de større grønne områder i cen-tralkommunerne er fredede på grund af deresalmene interesse, og de er dermed også sikret tilfriluftsformål. Fredningerne indeholder dog i vissetilfælde mulighed for at placere f.eks. bymæssigefritidsanlæg. Fingerplanen ændrer ikke de bygge-og anvendelsesmuligheder, som fredninger ellergældende lokalplaner allerede indeholder. I de fåtilfælde hvor dele af grønne områder af regionalbetydning ikke er omfattet af en fredning, fast-holdes området til almene friluftsformål, hvor deralene er mulighed for mindre rekreative anlæg.De grønne forbindelser består primært af regio-nale rekreative stier, men kan også omfatte f.eks.trafiksanerede gader med træplantning samtgrønne pladser og strøg og andre områder udenbiltrafik. De regionale rekreative stier fastlæggessom et sammenhængende grønt stinet på tværsaf kommunegrænser og består i videst muligt

overvejende almene friluftsformål og holdes fri forfremtidig byudvikling og bymæssig bebyggelse,som ikke er forudsat i allerede gældende frednin-ger og lokalplaner.Endelig omfatter de nye grønne bykiler en rækkegrønne områder, der sammen med regionalerekreative stiruter indgår i strukturelt sammenhæn-gende grønne forløb. Disse forløb har regional be-tydning, fordi de skaber regional rekreativ tilgæn-gelighed og en sammenhængende grøn struktur idet indre storbyområde. Det drejer sig om Søerne,Kløvermarken, Grøndalsparken, Nørrebroparken,Assistens Kirkegård, Bispebjerg-Ryvangforløbet,Emdrup Sø, Gentofte Sø, samt Kastrup Fort samtSkaftet og Trekanten langs Vestamager i TårnbyKommune.Øget kvalitet i de grønne kiler– mindre støj og gener for friluftslivetog mere naturoplevelseBegrænsning af støj, der forstyrrer ogforringer friluftslivet i de grønne kilerDe grønne kiler ligger som åbne, sparsomt bebyg-gede områder mellem byfingrene. Netop fordikilerne har været holdt fri for byudvikling, har deofte været det eneste sted, hvor det har været mu-ligt at placere de store trafikanlæg, især motorveje,der er nødvendige for den trafikale betjening afstorbyen. Det betyder imidlertid, at store dele af degrønne kiler i dag er belastet af støj fra vejtrafik, derforringer den rekreative oplevelse og værdien forfriluftslivet. Nogle af kilerne er også påvirket af støjfra jernbaner og fra lufthavnenes flytrafik.Naturstyrelsen har fået foretaget en oversigtligundersøgelse af støjforholdene i de grønne kiler.Undersøgelsen viser, at støjen i de grønne kiler foren stor del ligger over de niveauer på 45-50 LendB, som anbefales af Miljøstyrelsen for vejstøj isåkaldte stilleområder i det åbne land og for storedele af kilernes vedkommende også over denvejledende grænseværdi på 53 Len dB for rekrea-tive områder i det åbne land. Særlig belastet medtrafikstøj er Den Grønne Kile og Vestskovskilen, derpåvirkes af motorvejsanlæggene mellem Roskilde-fingeren og Køgefingeren, samt Fæstningsringen,der præges af bytrafikken i det indre København.Sydamager er belastet af flytrafikken fra KastrupLufthavn. De mindst påvirkede kiler rummer area-ler med et støjniveau under 45 dB. Det drejer sigom Vestskovkilens forlængelse (inden de planlagtemotorvejsanlæg til Frederikssundsmotorvejen)

samt Hjortespringkilens forlængelse med bl.a.Flyvestation Værløses areal.De grønne kiler betragtes i miljøbeskyttelseslovensom rekreative friluftsområder som støjfølsomme.Hensynet til støjdæmpning er derfor aktuelt vedplanlægning af evt. fremtidige trafikanlæg.Fingerplan 2013 indeholder ingen pålæg omstøjdæmpende foranstaltninger, støjvolde og lign.eller såkaldte stilleområder ud fra støjhensyn.Ifølge støjlovgivningen er det kommunerne og deansvarlige statslige anlægsmyndigheder, der medbaggrund i EU’s støjdirektiv foretager støjkortlæg-ning og udarbejder støjhandlingsplaner.I appendixet ”Støjbelastning i de grønne kiler” visesoversigtligt, hvor der er de største støjproblemer,og hvor der er de mest stille områder. Kortlæg-ningen kan bruges som et udgangspunkt for denprioritering af indsatsen, der skal ske i forbindelsemed kommunernes og andre myndigheders støj-handlingsplaner.Vindmøller, solcelleanlæg og lignendei forhold til rekreative hensynKommuner og andre har i flere tilfælde fremførtønske om opstilling af vindmøller, solcelleanlæg oglign. i de grønne kiler. Sådanne anlæg kan imid-lertid ofte virke forstyrrende med støj og visueltskæmmende og fremmede i et grønt område,der er fastlagt til friluftsliv af regional betydning.Formålet med Fingerplanens grønne kiler er førstog fremmest at give almenheden mulighed for re-kreation gennem ro, natur- og landskabsoplevelseog fysisk udfoldelse. De grønne kiler skal derforsom udgangspunkt friholdes fra vindmøller. Derhvor de rekreative værdier i forvejen er udfordrede,kan der efter aftale med staten laves en aftale omen undtagelse. Det kan f.eks. være i ’restarealer’,som er lukket inde mellem store trafikanlæg.Udgangspunktet er, at de grønne kilers rekreativeanvendelse og landskabets oplevelsesværdi ikkeforringes af dominerende anlæg.Solcelleanlæg og lign. kan ligeledes i visse tilfældevirke visuelt skæmmende på grund af reflek-sioner og dominerende størrelse og placering ilandskabet. I dette tilfælde må der foretages enkonkret vurdering under hensyntagen til stedetslandskabs-, natur- og kulturværdier samt de grønnekilers rekreative formål.

Mere natur i nærheden af storbyenNogle af de eksisterende grønne kiler rummermange store landskabs-, natur- og kulturværdier,f.eks. bakket terræn, skove og søer. Andre af kilernehar færre natur- eller landskabsværdier. Her kanden rekreative værdi for friluftslivet øges ved f.eks.terrænformning, skovplantning og naturgenopret-ning eller etablering af ny natur.Det er en væsentlig opgave for staten og kom-munerne at forbedre kvaliteten af de eksisterendegrønne kiler. Områderne kan blive mere attraktivefor friluftslivet, vilde planter og dyr kan få bedrelevesteder, og der kan skabes større biologiskmangfoldighed. Den nødvendige indsats for klima-tilpasning kan give mulighed for at indpasse flerevådområder, søer og kanaler i kilerne, som tilførerbåde større rekreativ og naturmæssig værdi.Øget viden om de grønnekilers rekreative mulighederDe grønne kiler rummer store landskabs- og natur-værdier, som kan udnyttes til rekreative oplevelserog friluftsaktiviteter. Nogle kiler er imidlertid mereintensivt udnyttet til rekreative formål end andre,der rummer store uudnyttede rekreative mulighe-der. Naturstyrelsen er opmærksom på dette og harblandt andet indledt et samarbejde med Køben-havns Kommune, Tårnby Kommune og By & Havnom den langsigtede udvikling af naturområdernepå Vestamager i samspil med byområderne.Projektet skal styrke naturen og tilgængeligheden ikilen, som ligger ekstraordinært tæt ved storbyenscentrale og tætteste del.Grønne rekreative stier til natur og landskabog cykelstier til daglig transportDe grønne kiler, naturområderne og de attraktivelandskaber skal være tilgængelige gennem etgrønt, sammenhængende stinet, hvis de skal kun-ne opleves og være til glæde for alle. Storbyen skaludvikles som cykelby. Det vil samtidig have storbetydning for en bedre sundhed i befolkningen.Fingerplan 2013 viser som noget nyt regionale sti-net, som kan binde byområderne og de regionalefriluftsområder sammen indbyrdes og på tværs afkommunegrænser. Den kommunale planlægningskal respektere planens principielle arealreservatio-ner til overordnede, rekreative stier og overordne-de cykelstier, herunder de såkaldte cykelsuperstier,som er hurtige cykelruter af høj kvalitet til dagligtransport mellem bolig og arbejde.

Fingerplanens arealreservationer til overordnedestier er principielle. Det betyder, at kommunernesplanlægning og administration ikke må stride moden fremtidig mulighed for at realisere de overord-nede stier. Den endelige, detaljerede planlægningog anlæg af stier foretages af kommunerne.Kommunerne kan søge den statslige cykelpulje,ligesom staten kan anlægge stier inden for egnearealer. På baggrund af Fingerplan 2013 kan kom-munerne præcisere Fingerplanens principiellereservationer til stinet i deres Kommuneplan 2013med henblik på, at stierne kan fastlægges nærme-re i den efterfølgende Fingerplanrevision.Det principielle stinet i Fingerplan 2013 tagerudgangspunkt i det stinet, som indgik i HURsRegionplan 2005. Principperne bag er beskrevet iet appendix ”Overordnede principper for planlæg-ningen af regionale stinet”. I Københavns Kom-mune er udgangspunktet kommunens eget stinet,idet Københavns Kommune i Kommuneplan 2009har fastlagt et stinet, der opfylder kravene til etregionalt stinet. Stinettet omfatter overordnede, re-gionale, rekreative stier og overordnede cykelstieraf regional betydning for pendling og cykeltrafiki byområdet. I forbindelse med kommunalrefor-men overtog kommunerne i hovedstadsområdetansvaret for planlægning af stier. En gennemgangaf kommuneplanerne viser, at kommunerne gen-nemfører en omfattende stiplanlægning, men derer ikke tilstrækkelig sammenhæng i stinettet ogprioritering af det overordnede stinet. Fingerplan2013 sikrer mulighed for etablering af et sammen-hængende stinet, Flere anbefaler at bruge region-planlægningens overordnede, regionale stinet somudgangspunkt. Fingerplan 2013 søger derfor i såhøj grad som muligt at bruge stier, som alleredeeksisterer og at sammenkoble eksisterende kom-munale og statslige stier.Med kommunernes anlæg af flere stistrækningeri de senere år er der sket ændringer af stiernesforløb i forhold til Regionplan 2005. Ændringerneer indarbejdet i Fingerplanens stinet, i det omfangde opfylder de overordnede principper for stierne.Fingerplan 2013 medtager desuden det forslag tilcykelsuperstier, som Region Hovedstaden og 18kommuner i den centrale del af storbyområdethar tilsluttet sig. Cykelsuperstinettet må ses som etvigtigt element i grøn omstilling af storbyens trans-port til miljøvenlige transportformer. Cykelsuper-stierne er planlagt udformet med en høj standardf.eks. tilstrækkelig bredde, god belægning, evt.grøn bølge, og god belysning.

Hovedbudskaber i kapitel 1•Nye regler og initiativer se ”Et grønnere hovedstadsområde - med plads til klimatilpasning” iFingerplan 2013 - Hovedbudskaber.Fingerplanen åbner for, at klimatilpasning i de grønne kiler og de grønne bykiler kombineresmed bedre muligheder for rekreation og friluftsliv samt for natur og øget biologisk mangfoldig-hed.Fingerplanen beskriver klimaudfordringerne og giver eksempler på klimatilpasning. Naturstyrel-sens rejsehold kan yde rådgivning om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser.Forbedring af kvaliteten af de grønne kiler med hensyn til muligheden for friluftsliv er envæsentlig opgave, også for kommunerne. Et større projekt for friluftsliv i den grønne kile vedVestamager er ved at blive gennemført af Naturstyrelsen i samarbejde med beliggenhedskom-munerne.For at styrke kvaliteten af den rekreative udnyttelse og landskabsoplevelsen begrænser Finger-planen opstilling af større vindmøller og etablering af dominerende solcelleanlæg i de grønnekiler.Fingerplanen beskriver, at store dele af de grønne kiler er belastet væsentligt med trafikstøj.Kortlægningen af støj kan bruges som udgangspunkt for en prioritering af indsatsen vedr. støj-dæmpning i forbindelse med kommuners og anlægsmyndigheders støjhandlingsplaner.

2. Nye vilkårHovedstadsområdet vokser og den trafikale infrastruktur udbyggesHovedstadsområdet vokser – men hvor meget,hvem er de nye beboere, og hvor vil de bo?Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra2011 viser, at der i hovedstadsområdet skal skabesplads til 180.000 flere borgere i løbet af de næsteknapt 20 år frem til 2030. Det svarer til, at der skalplaceres en helt ny by, som er godt og vel på stør-relse med Odense.Men kommer befolkningstilvæksten, hvem er denye beboere og hvor vil de bo?Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger ét blandt flere mulige scenarier for udviklingi befolkningstallet og dets geografiske fordeling.Den forudsætter at de markant nye udviklingstræk,som har gjort sig gældende i årene fra 2007 til2010 fortsætter de kommende 20 år. DanmarksStatistiks befolkningsfremskrivning indebærer, athovedparten af væksten vil ske i centralkommu-nerne, mens væksten i andre egne vil være svagmed – viser beregninger - mulighed for tommeboliger. Alternative scenarier viser en mere balan-ceret regional udvikling i hovedstadsområdet medvækst i alle egne, således som det var tilfældet iårene før 2007.Flere faktorer påvirker befolkningsudviklingen:fødsler, dødsfald, indenlandske flytninger ogflytninger mellem Danmark og udlandet. Denfremtidige nettoindvandring fra udlandet viser sigat være en afgørende faktor, når det gælder detfremtidige befolkningstal, den geografiske forde-ling og aldersmæssige sammensætning. Specielttilbageflytningsmønsteret for den nye type af ind-vandrere – østeuropæiske håndværkere, au-pairs,studerende og højtuddannede specialister – er enukendt faktor.Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning forde enkelte kommuner tager ikke hensyn til, at ho-vedstadsområdet udgør sammenhængende bolig-og arbejdsmarkeder. Boligmarkedets udviklinger afgørende for nybyggeriets omfang og for destore geografiske forskydninger af befolkningen,som sker inden for den eksisterende bygnings-masse bl.a. som følge af generationsskifte i noglekvarterer. Disse forskydninger i den eksisterendebygningsmasse har stor betydning for den fremti-dige geografiske fordeling af befolkningen. Endelighar planlægning af byomdannelse og byudviklingogså betydning for nybyggeriets geografiskefordeling,og er dermed en væsentlig faktor forudviklingen i befolkningstallet og dets geografiskefordeling.Stor befolkningstilvækst i hovedstadsområdetfra 2007 til 2010Befolkningstallet i hovedstadsområdet er voksetrelativt meget i de seneste år sammenlignet medde foregående årtier. Efter stagnation og svagtilbagegang fra midten af 1970’erne og frem tiludgangen af 1980’erne, var der i 1990’erne enbefolkningstilvækst på op mod 10.000 personerårligt. I første halvdel af 00’erne var niveauet faldettil omkring 5.000 personer årligt, hvorefter deter steget til et niveau på godt 20.000 personer i2009 og 2010.Halvdelen af de seneste års vækst skyldes net-toindvandring fra udlandet. Nettoindvandringenhar ligget på et markant højere niveau fra 2007 til2010 end i årene forud. Det er også tilfældet forresten af landet. Der er imidlertid sket en markantgeografisk forskydning af nettoindvandringen. Deseneste år tegner de større byer og især hoved-stadsområdet sig for en væsentlig større andelaf nettoindvandringen fra udlandet end tidligere.Specielt centralkommunernes andel af nettoind-vandringen er øget. I årene fra 2007 til 2010 varandelen dobbelt så stor som i de forudgåendeårtier.Væksten i nettoindvandringen og den geografiskeforskydning hænger sammen med en ændring afindvandringens karakter. Fordelt på nationaliteterudgør polske indvandrere den største gruppe ogfilippinske indvandrere den næststørste gruppe ihovedstadsområdet. Østeuropæiske håndværkere,au pair indvandring fra østen samt en universitets-relateret indvandring af studerende og højtuddan-nede fra vestlige lande, Indien og Kina er de nyestore indvandrergrupper i hovedstadsområdet i

årene fra 2007 til 2010.Bag den relativt store befolkningstilvækst i ho-vedstadsområdet de seneste år, ligger også enændring i de indenlandske flytninger. Hvor derfra 2001 til 2007 hvert år var nettofraflytning frahovedstadsområdet til resten af landet, har deri de seneste år været nettotilflytning til hoved-stadsområdet fra resten af landet. Endelig har derfra begyndelsen af 1990’erne været et stigendefødselsoverskud, dvs. flere nyfødte end døde.Befolkningsfremskrivning fra 2011 til 2030Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra2011 viser, at der frem til 2030 bliver 180.000 flereborgere i hovedstadsområdet. Det er en vækstpå 9,5 %, eller lidt større end i de forudgående 20år med en vækst på 8,9 %. Det er især gruppenaf ældre over 64 år, der vokser. Fremskrivningenviser godt 110.000 flere ældre, eller en vækst på37,5 %. Aldersgruppen de 25 – 64 årige vil ifølgefremskrivningen vokse med 37.000 personer, eller3,5 %, mens gruppen af børn og unge op til 24 årvil vokse med 33.000 personer, eller 5,7 %. Frem-skrivningens udvikling i alderssammensætningenadskiller sig fra udviklingen i de forudgående 20 år,hvor der f.eks. blot blev 10.000 flere ældre, og hvoraldersgruppen med de 25 – 64 årige voksede med110.000 personer.Befolkningsfremskrivningen for hele landet erbaseret på antagelser om udviklingen i fertilitet ogdødelighed samt om flytninger til og fra udlandet.Den geografiske fordeling er udover en demogra-fisk fremskrivning baseret på en mekanisk frem-skrivning af flyttebevægelserne fra de seneste 4 årfor såvel udenlandske som indenlandske flytninger.I den aktuelle fremskrivning fra 2011 er det pe-rioden fra 2007 til 2010, som er basis for frem-skrivningen. Det er derfor værd at bemærke, atbefolkningsudviklingen i netop disse 4 år har været

markant anderledes end i de forudgående år.Fremskrivningsmetoden baseret på 4 historiske årindebærer, at der gennem 00’erne har været bety-delige udsving år for år i det af Danmarks Statistiksfremskrevne befolkningstal for hovedstadsområdeti 2030. Så sent som i 2007 viste fremskrivningenen samlet befolkning i hovedstadsområdet på godt1,9 mio. i 2030, svarende til befolkningstallet i dag,mens den seneste fremskrivning fra 2011 viser enbefolkning på 2,1 mio. personer i 2030.Konsulentfirmaet Cowi har for Naturstyrelsen lavetfølsomhedsberegninger på Danmarks Statistikbefolkningsfremskrivning. Det har stor betydningfor de kommende årtiers befolkningstilvækst ihovedstadsområdet, hvordan nettoindvandringenudvikler sig. Forudsættes en nettoindvandring fraudlandet til hovedstadsområdet på niveau medårene før 2007, vil den samlede befolkningstil-vækst i hovedstadsområdet blive knapt 40.000personer frem til 2030. Det er 140.000 færre end iDanmarks Statistiks befolkningsfremskrivning.Selvom der i de kommende årtier fortsat sker stortilflytning af håndværkere fra de østeuropæiskelande, au pair fra østen og studerende, universi-tetsfolk og andre højtuddannede fra andre vestligelande, Indien og Kina, kender vi endnu ikke deresudrejsemønster. Det vides endnu ikke, om og i

hvilket omfang udrejsemønsteret vil afvige fra dethistoriske udrejsemønster præget af andre befolk-ningsgrupper, således som Danmarks Statistiksfremskrivning forudsætter.Følsomhedsberegningens alternative scenario,som kan fremkomme gennem en større tilbage-flytning af de nye indvandrergrupper, kan være etmuligt fremtidsbillede. Cowis følsomhedsbereg-ning viser, at udviklingen i ældrebefolkningen ikkeændres med reduceret nettoindvandring. Der kanførst og fremmest forventes en markant tilbage-gang i aldersgruppen de 25 til 64-årige. Beregnin-gen viser en tilbagegang på 76.000 personer idenne aldersgruppe, såfremt nettoindvandringenbliver lavere end forudsat i Danmarks Statistiksfremskrivning og på niveau med nettoindvandrin-gen før 2007.Også et ændret indenlandsk flyttemønster sva-rende til situationen før 2007 vil påvirke befolk-ningsudviklingen i hovedstadsområdet mærkbart,men ikke så markant som den beskrevne ændringi nettoindvandringen.Hovedstadsområdets 8 egneNaturstyrelsen har, for at skabe et overblik overden interne fordeling af befolkningsudviklingen ihovedstadsområdet, opdelt hovedstadsområdet i

8 kommunegrupper eller egne.Den betydelige befolkningstilvækst i hovedstads-området i årene fra 2007 til 2010 fordeler siggeografisk markant anderledes end befolknings-væksten i 1990’erne og starten af 00’erne. Cen-tralkommunerne tegner sig for næsten 2/3 af densamlede befolkningstilvækst i hovedstadsområdeti de 4 år, men rummer kun 1/3 af befolkningen. Deter et markant skift i vækstens fordeling i forholdtil de forudgående år. Mens centralkommunernesåledes har haft en væsentlig kraftigere vækstend hovedstadsområdet som helhed, har de næreforstæder haft en vækst, som næsten er på niveaumed det samlede hovedstadsområdet, mens væk-sten i de øvrige 6 egne har været markant lavereend gennemsnittet for hovedstadsområdetCentralkommunernes vækst er domineret afnettoindvandringen fra udlandet sammen med etbetydeligt fødselsoverskud. Tilflytningen fra resten

af landet har ligeledes været positiv. Det gælderisær tilflytningen fra de store provinsbyer og restenaf Vestdanmark, mens der i perioden fra 2007 til2010 har været en betydelig nettofraflytning fracentralkommunerne til de øvrige hovedstadskom-muner, specielt til de nærmest liggende kommu-ner.Danmarks Statistik har fordelt befolkningsfrem-skrivningen frem til 2030 på kommuner. Fremskriv-ningen viser en endnu kraftigere centralisering afbefolkningstilvæksten end i årene fra 2007 til 2010.Fremskrivningen viser en befolkningstilvækst icentralkommunerne på godt 140.000 personer,hvilket er godt � af den samlede befolkningstil-vækst på 180.000 personer i hovedstadsområdet.Mens fremskrivningen viser en vækst i hoved-stadsområdet som helhed på knap 10 %, viser denen vækst på 22 % i centralkommunerne. De nære

ning, og inddrager hele boligmassen, idet langtde største befolkningsbevægelser sker inden forden eksisterende boligmasse. Kun en mindre delsker som følge af nybyggeri. Regnestykket tagerudgangspunkt i, at den aldersopdelte befolkning ihver af de 8 egne i 2030 vil have samme forbrugaf boligtyper, som de tilsvarende aldersgrupper ihver af de 8 egne har i 2011.ældrebefolkningen. Mens der ifølge fremskrivnin-gen for hver 10 i aldersgruppen de 25-64 årige icentralkommunerne blot vil være 2 ældre over 64år, vil der i hovedstadsområdet som helhed være 4ældre og i egnene nordøst og nord være 6 ældreover 64 år for hver 10 i den mest erhvervsaktivealdersgruppe.Fremskrivningen tager imidlertid ikke højde for,at hovedstadsområdet fungerer som sammen-hængende bolig- og arbejdsmarkeder, og atflyttemønsteret derfor vil ændre sig dynamisk overtid. Opstår der f.eks. tomme boliger i et kvarter ien omegnskommune fra 1970’erne som følge afomfattende generationsskifte, er det sandsynligt, atdet vil tiltrække tilflyttere fra andre dele af hoved-stadsområdet, herunder centralkommunerne.Befolkningen i centralkommunerne gennemgik i1980’erne og 1990’erne et omfattende generati-onsskifte.Cowi har for Naturstyrelsen lavet en konsekvens-vurdering af Danmarks Statistiks befolknings-fremskrivning til 2030. På grundlag af fremskriv-ningen er beregnet et boligbyggebehov i hveraf de 8 egne. Beregningen tager højde for dedemografiske ændringer i hver af de 8 egne, dvs.befolkningens størrelse og alderssammensæt-Konsekvensberegningerne viser, at der frem til2030 vil være brug for godt 100.000 nye boligeri hovedstadsområdet. Det er ca. 10.000 flere endder blev nybygget i de forudgående 20 år. Der vilaltovervejende være behov for flere etageboligermv., i alt 91.000 boliger (17 % ekstra), mens dernetto kun er behov for et begrænset antal række-og parcelhuse, hhv. 6.300 (5 % ekstra) og 1.900boliger (2 % ekstra)Behovsopgørelsen afspejler, at Danmarks Statistiskbefolkningsfremskrivning 2011 til 2030 koncentre-rer en meget stor del af befolkningsvæksten i cen-tralkommunerne. Ud af det samlede boligbehov pågodt 100.000 nye boliger i de kommende 20 årer mere end �, eller næsten 77.000 boliger, i cen-tralkommunerne. Boligbyggebehovet er opgjort til8.600 boliger på vestegnen og 6.600 i de næreforstæder, mens der ifølge behovsopgørelsen stortset ikke er behov for nye boliger i de øvrige egnei større afstand fra de centrale bydele – i syd viseropgørelsen, at der selv uden nybyggeri vil være etlille overskud af boliger.Det med de anførte forudsætninger beregnedeboligbyggebehov i de kommende 20 år i egneneNordøst, Nord, Nordvest, Vest og Syd udgør kunmellem 10 – 20 % af nybyggeriet i de pågældendeegne i de forudgående 20 år. En så kraftig op-

bremsning i udbygning og fornyelse af boligmas-sen i de pågældende egne er næppe realistisk.Behovsopgørelsen viser ydermere, at der i de femydre egne vil være et overskud af parcelhuse påtilsammen godt 5.000 parcelhuse.Behovsopgørelsen afspejler, at kommunerne iDanmarks Statistiks befolkningsfremskrivningerbetragtes som selvstændige boligmarkeder. Ud-gangspunktet for den overordnede planlægning ihovedstadsområdet er, at storbyområdet udgør etsammenhængende boligmarked på tværs af de34 kommuners kommunegrænser.I Appendix 3 findes en mere omfattende analyseaf befolkningsudviklingen i hovedstadsområdeti perioden fra 1980 til 2010 samt en grundigerepræsentation af Danmarks Statistiks befolknings-fremskrivning til 2030. Appendix 3 indeholderdesuden regneeksempler på alternative scenarier.Den trafikale infrastruktur udbyggesI det kommende årti gennemføres væsentlige ud-bygninger af den trafikale infrastruktur, som vil fåbetydning for tilgængeligheden til eksisterende ognye byområder i hovedstadsområdet og påvirkeden samlede mobilitet. Der sker en opgradering afsåvel de internationale forbindelser, landdelstrafik-ken som pendlertrafikken.Den internationale tilgængelighed øges medFemern-bælt forbindelsen. Den nuværendecontainerterminal i indre Nordhavn flyttes til enny placering i ydre Nordhavn, og der anlæggesen ny krydstogtterminal til den stærkt voksendekrydstogtturisme. Lufthavnen styrkes med nyeudbygningsmuligheder til bl.a. luftfragtorienteredeerhverv ud mod Øresundskysten.Den ny bane fra København til Ringsted vil sam-men med udbygningen af Køge Bugt motorvejenog Holbækmotorvejen øge tilgængelighedenmellem landsdelene, men også have betydningfor pendlertrafikken. Ved Ny Ellebjerg station ogved den ny station Køge Nord på København-Ringsted-banen og S-banen skabes grundlag forplanlægning af ny byudvikling med nye, attrak-tive lokaliseringsmuligheder for byfunktioner afnational og regional betydning. Køge og Roskildekommer fremover til at fungere som porte tilstorbyområdet.

Udvidelsen af Helsingørmotorvejen vil gavne bådeden internationale trafik og pendlertrafikken, mensden ny Frederikssundsmotorvej vil gavne pendler-trafikken og skabe grundlag for en færdigudbyg-ning af Frederikssundsfingeren i Egedal og Frede-rikssund kommuner. Beslutningen om at anlæggeen ny station på S-banen og Frederiksværkbanensyd for Hillerød åbner op for planlægning af nybyudvikling i den ydre Hillerødfinger, herunder forplaceringen af det nye regionshospital i Nordsjæl-land.En stigende del af pendlertrafikken foregår påtværs af indfaldskorridorerne til København. Der eri dag flere af de bosatte i en byfinger, der pendlerpå tværs til en arbejdsplads i en anden byfingereller en arbejdsplads uden for byfingrene, end derpendler til centralkommunerne. Fokus har derfori stigende grad været på kapaciteten i ringforbin-delserne.Motorring 3 er blevet udvidet, men kan næppeudvides yderligere. Der er truffet beslutning om atudvide Motorring 4, og der blev i juni 2013 mellemstaten, Region Hovedstaden og 11 berørte kommu-ner indgået en principaftale om anlæg og drift afen letbane i Ring 3 fra Lundtofte i nord via Lyngby,Gladsaxe, Herlev og Glostrup til Ishøj i syd. Det åb-ner helt nye muligheder for en omfattende byom-dannelse og ny byudvikling i Ring 3-korridoren.Endelig styrkes mulighederne for den tværgåendetrafik i centralkommunerne med åbningen afMetrocityringen i 2018. I juni 2012 blev der indgåeten politisk aftale om, at Cityringen får en afgreningtil Nordhavn, hvor der i første etape anlægges tometrostationer ved hhv. Nordhavn station og VedOrientkaj. Afgreningen blev vedtaget i Folketinget21. maj 2013. Københavns Kommune anlægger enhøjklasset vej fra Helsingørmotorvejen til Nordhavnsom grundlag for byomdannelse og ny byudviklingi indre Nordhavn.Som led i den brede trafikaftale ”En grøn transport-politik” gennemfører Transportministeriet i disse åren række strategiske analyser, herunder strate-giske analyser af den fremtidige trafikale udbyg-ning i hovedstadsområdet. En statusrapport blevudsendt sidst på året i 2011. Blandt andet belysesto forskellige strategier for at udvikle ringvejssyste-met: en udbygning af de vestlige ringforbindelseri form af en ny Ring 5 eller en yderligere opgrade-

luftforurening i hovedstadsområdet og sikre størreovergang til kollektive transportformer. Kommissio-nen skal 1) analysere de grundlæggende udfordrin-ger for hovedstadens transportsystem på bådekort og lang sigt, 2) analysere fordele og ulemperved forskellige tiltag til løsning af udfordringerne,3) Udarbejde forslag til en samlet strategi ogfinansieringen heraf. Kommissionen har i januar2013 fremlagt et idekatalog, og skal i august 2013fremlægge sin samlede strategi.Beslutninger om udbygning af den trafikaleinfrastruktur vil få betydning for den langsigtedeplanlægning af byudviklingen.Park and Ride-anlæg ved stationerne er et vigtigtvirkemiddel til at fremme brugen af kollektivtransport og at begrænse trængslen. Med anlægaf den nye station Køge Nord nær Køge Bugt Mo-torvejen umiddelbart nord for Køge med adgangtil både den ny bane København – Ringsted ogS-banen åbner sig et stort potentiale for udviklingaf et attraktivt park and ride anlæg for de mange,der dagligt pendler fra de sydlige dele af hoved-stadsområdet og resten af Sjælland til det indrestorbyområde.

I appendix findes et kort med angivelse af parke-ringskapaciteten ved stationerne på banenetteti hovedstadsområdet. Arealreservationer til Parkand Ride-anlæg ved stationerne kan blive et tema ien senere revision af Fingerplanen.Folketinget bad i 2010 miljøministeren nedsætte ettværministerielt udvalg, som har set på Fingerpla-nens reservationer til transportkorridorer. Udvalgetholdt undervejs møder med hovedstadsområdetsborgmestre. Udvalget afrapporterede i juni 2011.Udvalget anbefalede, at de overordnede reserva-tioner til transportkorridorerne i hovedstadsområ-det i hovedtrækkene blev fastholdt men pegedepå, at reservationerne enkelte steder ikke vurderesnødvendige i forhold til fremtidige trafikale infra-strukturanlæg.Fingerplan 2013 følger op på disse anbefalingermed justeringer af transportkorridorernes afgræns-ning i Dragør, Brøndby, Fredensborg, Ishøj, Lejre,Tårnby og Vallensbæk kommuner. Naturstyrelsenhar endvidere udsendt en vejledning til kommu-nerne om administrationen af arealreservationernetil transportkorridorerne.

Hovedbudskaber i kapitel 2•Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra 2011 til 2030 viser, at der bliver 180.000 flereborgere i hovedstadsområder frem til 2030, og at hovedparten af væksten vil koncentreres icentralkommunerne.Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning er ét blandt flere mulige scenarier for udvikling ibefolkningstallet og dets geografiske fordeling inden for hovedstadsområdet.Fremskrivningen tager ikke hensyn til, at hovedstadsområdet fungerer som sammenhængen-de bolig- og arbejdsmarkeder, hvilket netop er baggrunden for den overordnede planlægningi hovedstadsområdet og Fingerplanen. Den fremskriver endvidere mekanisk flyttemønsteretfra de 4 seneste år.Beregninger af boligbyggebehovet på grundlag af fremskrivningen viser, at nybyggerietkoncentreres i det indre storbyområde, mens nybyggeriet uden for det indre storbyområde vilvære på et niveau svarende til ca. 10 % af niveauet de forudgående 20 år.Fremskrivningen tager udgangspunkt i en periode med ekstraordinær stor nettoindvandringfra udlandet og stor befolkningstilvækst i centralkommunerne. Et scenario uden stor nettoind-vandring fra udlandet svarende til årtierne før 2007 viser, at den samlede befolkningstilvækstfrem til 2030 bliver blot 40.000 flere borgere, eller 140.000 færre end i Danmarks Statistiksbefolkningsfremskrivning.Omfanget af nettoindvandring fra udlandet påvirker især det fremtidige antal personer i demest erhvervsaktive aldersklasser, mens det ikke påvirker størrelsen af den ældre befolkning.Der kan forventes væsentlig flere ældre pr. person i erhvervsaktive aldre i de fem ydre egneend i centralkommunerne og det indre storbyområde.I det kommende årti gennemføres væsentlige udbygninger af den trafikale infrastruktur meden opgradering af såvel de internationale forbindelser, landsdelstrafikken som pendlertrafik-ken. Det vil få betydning for tilgængeligheden til eksisterende byområder, øge mobiliteten ogskabe nye byudviklingsmuligheder.Transportkorridorerne er vigtige langsigtede arealreservationer, der sikrer at det også i fremti-den vil være muligt at føre større infrastrukturanlæg, tekniske anlæg mv. på tværs af storby-området.Naturstyrelsen har udsendt en vejledning til kommunerne om administrationen af arealreser-vationerne til transportkorridorerne.Park and Ride-anlæg kan blive et tema i kommende Fingerplaner. Redegørelsen giver enstatus over de nuværende anlægs placering og kapacitet.

3. Byomdannelseog ny byudviklingFokus på byomdannelseMange investorer har i de senere år investeret ibyomdannelse, og de fleste hovedstadskommunerhar i stigende omfang fokus i planlægningen rettetmod byomdannelsen. Hovedparten af de senesteårs bolig-, erhvervs- og institutionsbyggeri er sket iden eksisterende by, enten som led i en byomdan-nelse eller som fortætning af by- og erhvervsom-råder. En stadig større del af virksomhederne kanligge i en bymæssig sammenhæng med andrebyfunktioner, herunder boliger, butikker, institu-tioner osv. De er byintegrerbare og efterspørgerbymæssige omgivelser.Denne udvikling afspejles i forbruget af ny jord tilbyformål, som i de seneste år har været beskedentsammenlignet med tidligere årtier. I perioden fra2007 til 2010 har det årlige forbrug i gennemsnitværet 100 ha. i hovedstadsområdet som helhed.Forbruget fordeler sig med godt 60 ha i Finger-byen og 40 ha. uden for Fingerbyen. Det relativtbeskedne arealforbrug skal ses i sammenhængmed et betydeligt omfang af ubebyggede arealerplanlægt til byformål på 4.600 ha. i 2007 og etret omfattende nybyggeri, idet der i den 4-årigeperiode er opført i alt knapt 20.000 boliger og 1,9mio. etagemeter til erhvervs- og institutionsformål.Det er ikke kun i centralkommunerne, resten afhåndfladen og de indre byfingre, at kommunerneog investorerne har fokus på byomdannelse ogfortætning. Det er også tilfældet i de ydre byfingreog i det øvrige hovedstadsområde uden forFingerbyen. Samlet er 80 % af de seneste 4 årsnybyggeri i hovedstadsområdet sket på alleredebebyggede arealer, blot 20 % er opført på barmark.Kommuneplanerne 2009 var i tråd med nybyg-geriets fordeling og den store fokus på byomdan-nelse tilbageholdne med udlæg af ny byzone. Densamlede byzone i hovedstadsområdet blev nettoforøget med blot 152 ha., hvoraf de 89 ha. var al-lerede bebyggede forsvarsarealer med et begræn-set omfang af nye byggemuligheder. Samlet blevFingerbystrukturenFingerplanen samler byudviklingen i en Fin-gerbystruktur, hvor større byudvikling kan skei det indre og ydre storbyområde.Det indre storbyområde omfatter centralkom-munerne og det omkringliggende, sammen-hængende byområde ud til Motorringvej 3(håndfladen).Det ydre storbyområde omfatter byfingreneomkring det overordnede banenet ud til defem købstæder: Helsingør, Hillerød, Frederiks-sund, Roskilde og Køge, samt til Farum ogAmager og er betjent af både banenettet ogdet overordnede vejnet.Uden for Fingerbyen skal de grønne kiler heltfriholdes for bymæssig bebyggelse, mens deri det øvrige hovedstadsområde kan ske lokalbyvækst, som fortrinsvis skal knyttes til kom-munecentrene.Fingerbystrukturen:By og grønne kiler

der i kommuneplanerne udlagt i alt 316 ha. ny by-zone. Men samtidig blev der uden for Fingerbyenudtaget eller udskudt byggemuligheder på i alt164 ha. til mulig udbygning tidligst efter kommu-neplanperioden i 2021. Kommunerne udnyttedesåledes deres nye råderum til at udlægge ny by-zone uden for Fingerbyen, når der samtidig sketemindst en tilsvarende reduktion eller udskydelse afbyggemuligheder på dårligere beliggende arealer.De beskedne nyudlæg til byformål skyldes kun ibegrænset omfang statslige indsigelser. Omfangetaf statslige indsigelser som følge af Fingerplanensbestemmelser om byudvikling var relativt få. Statenfastholdt samlet indsigelser på i alt 454 ha. HillerødSyd udgjorde omkring halvdelen af dette areal.Baggrunden for indsigelsen mod Hillerød Syd var,at der endnu ikke var truffet beslutning om, hvoren evt. ny station på S-banen mellem Hillerød ogAllerød skulle placeres. Anlæg af en ny station vedOverdrevsvejen indgår imidlertid i den Trafikaftale,

som blev indgået februar 2012. Det baner vejen for,at Hillerød Kommune kan planlægge for byudvik-ling syd for byen, herunder et nyt regionshospital.En gennnemgang af den kommunale planlægningviser, at byomdannelse også kan spille en domi-nerende rolle i de kommende årtiers byudviklingi hovedstadsområdet. Konsulentfirmaet Cowi harfor den daværende By- og Landskabsstyrelse laveten opgørelse over større planlagte omdannelser ide 34 hovedstadskommuner. Opgørelsen stammerfra 2008 og er således gennemført på et tids-punkt, hvor kommunerne var mere eller mindrelangt i arbejdet med deres Kommuneplan 2009.Opgørelsen viser, at kommunerne fortsat har storfokus på byomdannelse. Cowi har registreret i alt283 områder, hvor de 34 hovedstadskommunerhar planlagt større fysiske omdannelser. Cowi haropgjort de samlede byggemuligheder i de 283områder til 13 mio. etagemeter, herunder 45.000boliger. Der er registreret flest områder og størstbyggemuligheder i centralkommunerne, de næreforstæder og vestegnen, men også ganske mangeområder og byggemuligheder i de øvrige egne.Kun i Syd-egnen – hvor der blot er registreret 3byomdannelsesområder med samlede bygemu-ligheder på godt 200.000 etagemeter – omfatterregistreringen færre end 10 omdannelsesområder

og byggemuligheder til mindre end en halv millionetagemeter.Senere kommuneplanlægning har sat flere områ-der i spil til byomdannelse, og det kan forventes,at flere områder kan komme til i de kommendekommuneplaner.Fingerplan 2013 fastlægger, at den kommunaleplanlægning i hovedstadsområdet skal have fokuspå byomdannelse og udvikling af tættere byer istedet for at inddrage mere bar mark til byformål.Det muliggør en ressourceeffektiv byudviklingmed udnyttelse af private og offentlige investe-ringer, begrænser miljø- og klimabelastningen ogfriholder landskab og natur for bebyggelse.Udlæg af nye ubebyggede arealertil byformål kan begrænsesI den kommende kommuneplanperiode kan dernæppe forventes et nybyggeri i hovedstadsområ-det, som væsentligt vil overstige et gennemsnitligtårligt niveau på 5.000 boliger og 500.000 etage-meter erhvervs- og institutionsbyggeri.Fingerplan 2013 fastlægger, at der fortsat udvisestilbageholdenhed med udlæg af ny byzone til by-

Nye stationer på banenettet skaber imidlertidnye udviklingsmuligheder også på bar mark, somkan udnyttes målrettet og fokuseret i takt medefterspørgslen. Udbygning af stationsnære arealerunderstøtter investeringerne i den kollektive trans-port og udnytter den unikke tilgængelighed tildet samlede hovedstadsområde, som stationernesikrer. Det gælder Køge Nord på den ny bane mel-lem København og Ringsted og på S-banen. Detgælder endvidere den ny station ved Overdrevsve-jen syd for Hillerød, som både betjenes af S-banenog af Frederiksværkbanen. Begge områder liggerinden for byfingrene.Grøn omstilling af dansk økonomi er et overordnetpolitisk mål. Udvikling af clean tech virksomhederer et væsentligt element heri. Med henblik på atudnytte det unikke forskningsmiljø inden for renereenergi og miljø på DTU Risø giver Fingerplan 2013Roskilde Kommune mulighed for at planlægge foren ny forsker- og erhvervspark til clean tech nærRisø DTU Campus. Området er i Fingerplan 2007beliggende som byområde i det øvrige hoved-stadsområde og har i tidligere regionplanlægningværet udlagt til erhvervsformål. Fingerplan 2013justerer afgrænsningen af det ydre storbyområde,således at DTU Risø Campus og Forskerparkenindgår i Roskilde-fingeren.Det muliggør byudvikling af regional betydning.Fingerplan 2013 giver samtidig mulighed for enmere intensiveret anvendelse af området medstørre kontorbygninger. På sigt kan der etableresop mod 5.000 arbejdspladser i området.

Fingerplan 2013 indeholder desuden enkeltemindre justeringer af det ydre storbyområdeslandområde, hvor kommunerne har kompetencentil at afveje byudviklingsinteressen med øvrigearealinteresser. Efter indstilling fra Transportkor-ridorudvalget drejer det sig om justeringer af Hel-singørfingerens afgrænsning mod vest i Helsingørog Fredensborg Kommuner og en justering afKøgefingeren i Ishøj Kommune, idet det forud-sættes, at det motorvejsnære areal i Ishøj aleneanvendes til transport- og distributionserhverv, ogat der udpeges erstatningsareal til grøn kile. Derforeslås endvidere justeringer af afgrænsningen afHillerødfingeren i Hillerød, hvor erhvervsområdetTolvkarlevang afrundes (18 ha.). I FredensborgKommune foretages flere justeringer, hvor der skeren reduktion af det ydre storbyområdes byområde

svarende til forøgelsen af det ydre storbyområdeslandområde (ca. 25 ha.). De reducerede byområderudlægges som grøn kile, således at det samledeareal og kvaliteten af de grønne kiler forøges.Ændringerne er vist på kortbilag A9 i Fingerplan2013 - Landsplandirektiv for hovedstadsområdetsplanlægning. Desuden er der sket tekniske juste-ringer, hvor Fingerplanens og kommuneplanernesdigitale afgrænsninger er tilpasset.Folketinget vedtog i 2011 en ændring af lov om Me-troselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & HavnI/S, som giver By & Havn mulighed for at opfyldeet nærmere angivet ca. 100 ha stort areal ved YdreNordhavn og anlægge en containerterminal medtilhørende bygninger og anlæg samt de fornødneadgangsveje på det opfyldte areal (lov nr. 632 af14/6/2011). Opfyldningen skal bl.a. muliggøre, at dennuværende containerterminal i Indre Nordhavnkan flyttes til Ydre Nordhavn, og dermed skabebedre rammer for byudvikling i Indre Nordhavn.Loven overfører samtidig det nyopfyldte areal tilbyzone. Loven opdeler det opfyldte areal i tre del-områder med forskellig anvendelse. Anvendelsener fastlagt i loven, som endvidere fastlægger, atanvendelsen kun kan ændres ved lov. Fingerplan2013 har indarbejdet det ca. 100 ha. store arealmed de i loven fastlagte anvendelsesbestem-melser for de 3 delområder. Områderne er vist påkortbilag E i Fingerplan 2013 - Landsplandirektiv forhovedstadsområdets planlægning.Fingerplan 2013 overfører herudover en rækkenyopfyldte arealer fra landzone til byzone i Kø-benhavns Kommune. I alt overføres godt 16 ha.Det drejer sig om et areal på ca. 4,5 ha. som blevetableret i forbindelse med anlæg af Øresundsba-nen – arealet kan ikke bebygges, et areal på godt3 ha. nord for kraftværkshalvøen på Østamager tilbrug for Amagerværkets forsyning med energi, oget areal på 1,6 ha. ved den ny krydstogtterminal iNordhavn med henblik på en mere fleksibel indret-ning af krydstogtterminalen. Endelig overføres etareal på 6,5 ha. på kraftværkshalvøen på Østama-ger, som ikke tidligere har været lokalplanlagt, mensom i Fingerplanen er fastlagt til virksomhedermed særlige beliggenhedskrav. Arealerne er vistpå kortbilag F i Fingerplan 2013 - Landsplandirektivfor hovedstadsområdets planlægning.Fingerplan 2013 indeholder ikke forlængelser afbyfingre. Naturstyrelsen vurderer, at den eksi-sterende Fingerby rummer et alsidigt udbud afbyggemuligheder, som kan imødekomme årtiers

udbygningsbehov. Naturstyrelsen finder endvidere,at evt. forlængelse af byfingre bør ses i sammen-hæng med de omlægninger af togdriften på Sjæl-land, som bl.a. følger af den ny bane København– Ringsted.Byudvikling og byomdannelse skal afvejesmed grundvandsinteresserneStørstedelen af hovedstadsområdet er udpegetsom Områder med Særlige Drikkevandsinteresser(OSD). Det gælder i særlig grad områderne udenfor Ring 4, men der er også områder indenfor.Store arealer er også udpeget som NitratfølsommeIndvindingsområder (NFI).Opmærksomheden henledes på statens udmel-ding om forståelse af vandplanernes retningslinjer40 og 41, der omhandler lokalisering af aktiviteteri OSD - herunder byudvikling - som kan indebæreen risiko for forurening af grundvandet. Disseområder skal så vidt muligt friholdes for udlægaf arealer til byudvikling. Der er dog undtagelses-bestemmelser. Statens udmelding kan findes påNaturstyrelsens hjemmeside.

Stationsnærhedspolitikken videreføresHovedstadsområdet skal kunne tilbyde en bredvifte af attraktive lokaliseringsmuligheder. Miljø-rigtig lokalisering, hvor de trafikale og miljømæs-sige effekter af lokaliseringen er i fokus, vil styrkehovedstadens konkurrenceevne.Fingerplanen søger særligt at fremme udbygningaf de stationsnære områder og byomdannelse.Mens den kommunale planlægning og investo-rerne har haft fokus på byomdannelse, synes det imindre grad at være tilfældet med stationsnær ud-bygning. Det gælder særligt uden for centralkom-munerne, hvor banenettet er mindre fintmasket.Her finder størstedelen af det ny kontorbyggerifortsat sted på ikke-stationsnære arealer. I periodenfra 2007 til 2010 blev der i alt opført 650.000etagemeter kontor i hovedstadsområdet, hvorafmere end halvdelen, i alt 350.000 etagemeter,i centralkommunerne. Mens � af nybyggeriet icentralkommunerne var i de stationsnære kerne-områder, var det blot 1/3 i omegnskommunerne,hvor der samlet blev opført 300.000 etagemeter,hvoraf 100.000 etagemeter i stationsnære kerne-områder.Fingerplan 2013 fastholder den udformning, somstationsnærhedspolitikken fik med Fingerplan2007. Eksisterende og politisk besluttede statio-ner på det overordnede banenet – S-banerne,regionaltog, metro og på sigt letbanerne – erfortsat grundlaget for kommunernes afgrænsningaf stationsnære kerneområder og stationsnæreområder. Formålet er at sikre god tilgængelighedmed kollektiv transport til de større regionaltorienterede arbejdspladser fra hele det indreog ydre storbyområde samt at sikre trafikale ogmiljømæssige effekter af lokaliseringspolitikken.Undersøgelser viser, at stationsnær lokaliseringved stationerne på det overordnede banenet giverøgede markedsandele til den kollektive transport.Stationsnær lokalisering understøtter dermeddisse års store statslige og kommunale investe-ringer i udbygning af banenettet. Staten, RegionHovedstaden og de 11 berørte kommuner har i juni2013 indgået en principaftale om anlæg og drift afen letbane på Ring 3 fra Lundtofte i nord til Ishøj iSyd. Fingerplan 2013 giver kommunerne mulighedfor at afgrænse stationsnære områder ved denye letbanestationer og intensivere anvendelsen.Stationerne er i vist på kort 2.9. Det drejer sig omca. 25 nye letbanestationer, hvoraf ca. halvdelenallerede har stationsnære byggemuligheder (entenpå grund af nærheden til en S-togsstation eller på

Folk uden bil tilbydes den nødvendige mobilitet, og bilister tilbydes enalternativ rejseform. I det omfang den kollektive transport opleves mereattraktiv end kørsel i egen bil, vil flere lade bilen stå og i stedet vælge denkollektive rejseform. Det bidrager til at begrænse trængslen og at undgåat vejene sander til i trafik.Stationsnær lokalisering påvirker de ansatte transportadfærd. Erfaringener, at placeres en større kontorarbejdsplads inden for gangafstand på optil 600 m fra en velbetjent station vil flere benytte kollektiv transport ogfærre bil, end hvis arbejdspladsen lå i større afstand fra stationen. En tom-melfingerregel er, at dobbelt så mange vil benytte den kollektive transport,og at de ansatte i gennemsnit dagligt vil køre 10 km mindre i bil.grund af Fingerplan 2007’s særlige bestemmelserfor omdannelse af 7 erhvervsområder langs Ring3). Et samarbejdsprojekt mellem Naturstyrelsen ogde berørte kommune vil drøfte en samlet strategifor byudvikling og byomdannelse i forbindelsemed den ny letbane.Fingerplan 2013 giver fortsat kommunerne mu-lighed for at planlægge for større kontorbyggeri

Fingerplan 2013 viderefører bestemmelserne omrækkefølge fra Fingerplan 2007.Rækkefølge i FingerbyenI Fingerbyen har udbygning af stationsnære area-ler og omdannelse af byområder, som er velinte-grerede i byen, høj prioritet og bør fremmes.De mange kommende stationer på banenettetskaber på en gang mange nye byggemuligheder.Det er derfor vigtigt, at der i den kommunale plan-lægning fastlægges en rækkefølge for udnyttelsenaf de stationsnære byggemuligheder til større kon-torbyggeri og domicilejendomme, som tilgodeserbåde overordnede og lokale hensyn. Det gældersåvel i de ydre byfingre, i Ring 3 korridoren som icentralkommunerne.Cowi har i 2011 for Naturstyrelsen undersøgt detkommunale planberedskab for opførelse af størredomicilejendomme med mere end hhv. 5.000,10.000 og 20.000 etagemeter inden for de stati-onsnære kerneområder. Undersøgelsen viser etplanberedskab med omfattende muligheder for atindplacere nye domicilejendomme stationsnært ide forskellige egne. I de nuværende og kommendestationsnære områder er der ifølge undersøgelsenen rummelighed på 7,5 mio. etagemeter kontore-jendomme. Det skal ses i lyset af et gennemsnitligtårligt kontorbyggeri af størrelsesorden 160.000etagemeter. Ifølge kommunernes oplysninger kander bl.a. opføres 276 større domicilejendommemed mere end 20.000 etagemeter, hvortil kom-mer flere hundrede domicilejendomme med mel-lem 5.000 og 20.000 etagemeter.Undersøgelsen viser imidlertid også, at de sta-tionsnære udbygningsmulighederne for størredomicilejendomme er forholdsvis få i Nordsjæl-land. Hillerød Kommune får med Trafikaftalenfra februar 2012 nu mulighed for at planlæggestationsnære byggemuligheder for større domi-cilejendomme ved den kommende station vedOverdrevsvejen.I både Roskilde- og Frederikssundsfingeren er derifølge undersøgelsen meget store byggemulighe-der for domicilejendomme. En rækkefølgeplan-lægning kan give investorerne nyttig viden omden kommunale prioritering og bidrage til at skabeattraktive bymiljøer ved de udvalgte stationer medde byfunktioner, som domicilerhverveneefterspørger.

I Ring 3 korridoren viser Cowis undersøgelse, atkommunerne er meget indstillet på at tiltrækkestørre domicilejendomme til områderne ved dekommende letbanestationer. Ring 3-kommunernehar hidtil skønnet, at der i de omdannelsesmodneområder ved letbanen er byggemuligheder sva-rende til én til to gange en fuldt udbygget Ørestad.Cowis undersøgelse viser, at der ifølge Ring 3-kom-munernes oplysninger kan tilvejebringes bygge-muligheder for 118 domicilejendomme med mereend 20.000 etagemeter med samlede byggemu-ligheder på mere end 2,4 mio. etagemeter.De omfattende byggemuligheder for større kon-tor- og domicilejendomme, som med beslutningom en letbane på en gang opstår i Ring 3-korri-doren, er baggrunden for, at Naturstyrelseninviterer de 10 berørte kommuner til et projekt-samarbejde, om en fælles byomdannelsestrategifor Ringbyen, der kan danne grundlag for række-følgeplanlægning for udbygning med domicilejen-domme i Ring 3-korridoren.Naturstyrelsen har noteret sig, at KøbenhavnsKommune har udviklet rækkefølgeinstrumentetsom et redskab til at sikre en fokuseret byudvikling.Det gælder også i den nye Kommuneplan 2011.Ministeriet har taget til efterretning, at KøbenhavnsKommune med Kommuneplan 2011 og fremoverfølger en anden plankadence end de øvrige ho-vedstadskommuner.I den aftale, som transportministeren, Køben-havns Kommune og Frederiksberg Kommune harindgået om at anlægge en afgrening fra Cityringentil Københavns Nordhavn, indgår, at KøbenhavnsKommune skal udarbejde et plangrundlag for i altca. 870.000 etagemeter i Indre Nordhavn. Det er200.000 etagemeter ud over, hvad der indgik iaftalen fra 2005 om Cityringen. Fingerplan 2013tager udgangspunkt i, at Københavns Kommune-plan 2011 rummer så omfattende byudviklingsmu-ligheder, at der udover de 870.000 etagemeterikke i Fingerplanen er behov for nye rammer forudbygningen af Nordhavnsområdet forud forKøbenhavns kommunes arbejde med Kommune-plan 2015.Rækkefølge uden for FingerbyenUden for Fingerbyen skal rækkefølge i henhold tilFingerplanen bl.a. bidrage til at sikre, at byudvik-lingen alene har lokal karakter. Miljøministeriet vil iforbindelse med Kommuneplanerne 2013 lægge tilgrund, at der samlet set er rigeligt med planlagte

byggemuligheder til lokal byudvikling i det øvrigehovedstadsområde i den kommende planperiodefrem til 2025. Det indebærer, at evt. nyudlæg tilbyformål i det øvrige hovedstadsområde skal mod-svares af en reduktion eller udskydelse af tilsva-rende byggemuligheder med dårlig beliggenhed iforhold til bymønster og trafikal betjening.I kommuneplanerne 2009 blev fastlagt en rækkearealer, som tidligst kan udbygges efter planperio-den, dvs. i 2021. Udbygningen af disse arealer kani kommuneplanerne 2013 yderligere udskydes,således at de tidligst kan udbygges efter den kom-mende planperiode, dvs. i 2025. De 10 arealer påtilsammen 128 ha, hvor der i dialog med staten erfastlagt rækkefølge til udbygning tidligst efter 2021,fremgår af kortbilag A8 i Fingerplan 2013 - Lands-plandirektiv for hovedstadsområdets planlægning.Udviklingsområder af særligstrategisk betydningPå baggrund af Fingerplanen og den kommunaleplanlægning i hovedstadsområdet tegner der siget hovedstadskort med et markant og alsidigt ud-bud af udviklingsområder, som ud fra et regionaltperspektiv har særlig strategisk betydning.For blandet boliger og erhverv drejer det sig icentralkommunerne særligt om Ørestad, Valby-området med Ny Ellebjerg, Carlsberg, Sydhavnen,Islands Brygge, Flintholm og Indre Nordhavn, i ydrehåndflade og de indre byfingre om Ringbyen i Ring3-korridoren og i de ydre byfingre om bymidternei de fem købstæder og arealer i umiddelbarttilknytning hertil, hvor der er betydelige omdannel-sespotentialer, samt ny byudvikling i Hillerød Syd iydre Hillerødfinger, Kildedal, Egedal og Vinge i ydreFrederikssundsfinger og Trekroner i Roskildefinge-ren. På sigt endvidere Køge Nord i Køgefingeren,som udover park and ride-anlæg og boliger kanblive en attraktiv lokaliseringsmulighed for byfunk-tioner af regional og national betydning. Endeliger der fortsat større udbygningsmuligheder vedHøje-Taastrup og Hedehusene.Tilsammen tegner de særlige strategiske udvik-lingsområder sig for et bredt udbud af byomdan-nelsesområder og nye byudviklingsområder medalsidige lokaliseringsmuligheder for byerhverv ogalsidige bosætningsmuligheder.Flere af områdets universiteter har i umiddelbarnærhed erhvervs- og forskerparker, hvor private

RækkefølgeI det indre og ydre storbyområde (Fingerbyen):Udlægning af ny byzone og byomdannelse af regional betydning forud-sætter rækkefølge.Rækkefølge fastlægges i den kommunale planlægning på grundlag af envurdering af udviklingen i hovedstadsområdet som helhed. Rækkefølgefastlægges i dialog med Naturstyrelsen ud fra både overordnede og kom-munale hensyn. Rækkefølge skal sikre en række overordnede hensyn: atbyudvikling og byomdannelse koordineres med den overordnede trafikaleinfrastruktur og den kollektive trafikbetjening, at der er en rimelig balancemellem forventet byggeaktivitet og planlagt rummelighed i planperioden,og at der sker en balanceret udvikling inden for hovedstadsområdet. Ud-bygning af de stationsnære arealer og omdannelse af byområder, som ervelintegrerede i byen, skal fremmes.Rækkefølge giver samtidig kommunerne mulighed for at planlægge på etsigt, som rækker ud over den lovbestemte 12 årige planperiode.I det øvrige hovedstadsområde (uden for Fingerbyen):Udlægning af ny byzone og byomdannelse forudsætter rækkefølge.Rækkefølge skal bidrage til at sikre, at byudviklingen alene har lokal karak-ter, at der skabes sammenhæng med de eksisterende byområder, og atbyudviklingen bidrager til at fastholde en skarp grænse mellem by og land.erhverv kan få gavn af nærheden til forskningsmil-jøerne. Det gælder DTU Lundtofte, DTU Risø, DTUBallerup, KU Nørre Campus og Panum, IT Universi-tetet i Ørestad og RUC.For transport- og distributionserhvervene er CPHØst, Skandinavisk Transportcenter i Køge og trans-portcenteret i Høje-Taastrup af særlig strategiskbetydning med hver deres profil til hhv. overve-jende luftfragtorienterede, motorvejsorienteredeog bane-vej orienterede erhverv. Hertil kommerde udpegede motorvejsnære arealer forbeholdttransport- og distributionserhverv, som bl.a. erplaceret ved portene til hovedstadsområdet modsyd og nord, øst og vest. Områderne er vist på kortfigur 3.12.Kommunernes regionale ansvarPlanloven fastlægger, at kommuneplanlægningeni hovedstadsområdet skal udføres på grundlag afen vurdering af udviklingen i hovedstadsområdetsom helhed og sikre, at hovedprincipperne i denoverordnede planlægning videreføres. De 34hovedstadskommuner kan fremsætte indsi-gelse over for planforslag fra andre kommuner ihovedstadsområdet, hvis forslaget har væsentligbetydning for kommunens udvikling.

Hovedbudskaber i kapitel 3•Nye regler og initiativer se ”Byomdannelse og byudvikling” i Fingerplan 2013 - Hovedbudska-berInvestorer og kommuner har i stigende grad fokus på byomdannelse. Det årlige forbrug af nyjord til byformål i hovedstadsområdet har siden 1.1.2007 været blot 100 ha. Det kan sammen-holdes med, at der i hovedstadsområdet pr. 1.1.2012 i alt var 4.300 ha. ubebyggede arealerkommuneplanlagte til byformål.En statusopgørelse fra 2008 viser, at der fortsat er meget betydelige byggemuligheder ierhvervs- og byområder, hvor kommunerne har planlagt en større fysisk omdannelse.Fingerplan 2013 fastlægger, at den kommunale planlægning i de kommende år fortsat skalhave fokus på byomdannelse og udvikling af tættere byer i stedet for at inddrage ubebyggedearealer og bar mark til byformål. Kommunerne kan udvise samme tilbageholdenhed mednyudlæg, som tilfældet var med kommuneplanerne 2009.Nye stationer på banenettet skaber imidlertid nye stationsnære udviklingsmuligheder også påbar mark, som kan udnyttes målrettet og fokuseret i takt med efterspørgslen.Byudvikling og byomdannelse skal afvejes med grundvandsinteresserne. Kommunerne skalderfor i forbindelse med planlægningen være opmærksomme på retningslinjerne i de stats-lige vandplaner.Fingerplanens mål er, at kommunerne har fokus på planlægning og udbygning af de stati-onsnære kerneområder. Uden for centralkommunerne sker hovedparten af nyt kontorbyggerifortsat i større afstande end 600 m fra stationerne, uanset en stor rummelighed inden for destationsnære kerneområder.Fingerplan 2013 muliggør, at der kan planlægges for 870.000 etagemeter i Indre Nordhavn,men fastlægger ikke herudover nye regler for udbygningen af Nordhavnsområdet forud forKøbenhavns Kommunes arbejde med Kommuneplan 2015.I det øvrige hovedstadsområde er der en betydelig rummelighed til lokal byvækst. Evt.nyudlæg til byformål modsvares derfor som i kommuneplanerne 2009 af en reduktion ellerudskydelse af tilsvarende byggemuligheder med dårlig beliggenhed i forhold til bymønster ogtrafikal betjening.Fingerplanens bestemmelse om, at kommunerne skal redegøre for kommuneplanernes regio-nale konsekvenser, herunder i forhold til trafik og miljø, sikrer den fornødne gennemsigtighed iforhold til de øvrige kommuners indsigelsesret.Naturstyrelsen har på grundlag af den kommunale planlægning tegnet et hovedstadskort,som viser et markant og alsidigt udbud af udviklingsområder, som ud fra et regionalt perspek-tiv har særlig strategisk betydning. Kortet viser omfattende udbygningsmuligheder for boligerog byerhverv i centralkommunerne, Ringbyen langs Ring 3 og i de ydre byfingre med de femkøbstæder. Rækkefølgeplanlægning skal sikre en fokuseret udbygning

4. Erhvervsudviklingog lokaliseringIndledningGrundlaget for vækst er bl.a., at erhvervslivet hargode lokaliseringsvilkår. Stadig flere virksomhederkan placeres sammen med boliger og andre by-funktioner, således som det er beskrevet i kapitletom byomdannelse og byudvikling. Fingerplan 2013sikrer, at der bl.a. er et bredt udbud af lokaliserings-muligheder ved stationerne for disse erhverv, så-ledes som det fremgår af konsulentfirmaet Cowisundersøgelse for Naturstyrelsen af det kommunaleplanberedskab for større domicilejendomme tilkontorformål.Samtidig er der fortsat mange erhvervsvirk-somheder, som placeres bedst i de traditionelleerhvervsområder med adgang til det overordnedevejnet og med passende afstand til boliger. Vedomdannelse af erhvervsområderne til mere blan-dende byområder, er det en planlægningsmæs-sig opgave at sikre disse erhvervsvirksomhederudviklingsmuligheder.Historisk har der været rigeligt med bygge-muligheder til traditionelle erhverv, industri oghåndværk i hovedstadsområdet. Det er fortsattilfældet. Der er derfor næppe et regionalt behovfor udlæg af nye arealer til traditionelle erhvervs-formål. Erhvervsstrukturen er imidlertid dynamisk.Erhvervsplanlægningen bør derfor løbende haveet servicetjek.Fingerplan 2013 er udarbejdet på grundlag af etservicetjek af de overordnede arealreservationer tilvirksomheder med særlige beliggenhedskrav.Arealer til virksomheder medsærlige beliggenhedskravFingerplan 2007 har i lighed med tidligere regi-onplanlægning udpeget arealer til virksomhedermed særlige beliggenhedskrav. Der er udpeget ialt 11 områder forbeholdt miljøbelastende virk-somheder. Områderne ligger ved KøbenhavnsHavn, på kanten af det indre storbyområde og vedmotorvejene i nord, vest og syd. Områderne i detindre storbyområde er i Fingerplan 2007 forbe-holdt virksomheder i miljøklasse 6 og 7, områdernei det ydre storbyområde og det øvrige hovedstads-område er forbeholdt virksomheder i miljøklasse 7,jf. Miljøministeriets Håndbog i Miljø og Planlægningfra 2004.Enkelte af de udpegede områder giver mulighedfor lokalisering af transport- og distributionser-hverv. Der er således over årene sket en udviklingaf begrebet virksomheder med særlige beliggen-hedskrav til ikke kun at være defineret ud fra enforureningsklassificering.Flere beliggenhedskommuner har ønsket at fåarealreservationerne ophævet, reduceret eller for-beholdt transporterhverv. Det er baggrunden for,at den daværende By- og Landskabsstyrelse gen-nemførte en samlet undersøgelse af arealreserva-tionerne og undervejs har holdt møder med flerebeliggenhedskommuner. Rapport herom findes påNaturstyrelsens hjemmeside.De 11 områder har et samlet areal på 1.035 ha,hvoraf 944 ha er omfattet af lokalplanrammer.168 ha er ubebyggede med de største ubebyg-gede arealer i Nordhavn (Københavns Kommune),Skandinavisk Transportcenter og Bjæverskov Vest(Køge Kommune) samt Hedehusene Vest (Høje-Taastrup Kommune). På undersøgelsestidspunktethusede de 11 områder tilsammen 420 virksomhe-der, hvoraf 27 vurderes at være miljøbelastendevirksomheder med særlige beliggenhedskrav. I 8af områderne udgør de miljøbelastende virksom-heder mindre end 10 % af de lokaliserede virksom-heder, i de 3 resterende udgør de 20 – 25 %.Flere af områderne har gennem årene udviklet sigsåledes, at administrationsbygninger eller andreerhverv, som ikke har særlige lokaliseringsbehov,udgør en større eller mindre del af områderne. Detgiver en risiko for konflikter mellem de eksiste-rende miljøtunge virksomheder og mere miljøføl-somme erhverv og begrænser mulighederne fornylokaliseringer på de resterende ubebyggedearealer. Zonering af områderne til virksomheder

med forskellige miljøklasser har været nævnt somet redskab til at undgå nabokonflikter i områderneog at sikre fortsatte lokaliseringsmuligheder formiljø- og transporttunge virksomheder.Mulighederne for at nylokalisere miljø- og trans-porttunge virksomheder i hovedstadsområdeter begrænsede. Trods relativt få nyetableredevirksomheder bør der også fremover være etpassende udbud af arealer i hovedstadsområdettil virksomheder med særlige beliggenhedskrav,hvis der skal sikres plads til virksomheder af dennetype, som er nødvendige for en storby.Hovedstadsområdet har således fortsat behov forvelbeliggende områder til storbyens udbygning,forsyning og affaldshåndtering, herunder til virk-somheder med særlige beliggenhedskrav, f.eks.:plads til indskibning og lagring af byggematerialeri bulk (sand, sten, cement osv.), plads til opbeva-ring af entreprenørmateriale (maskiner, kraner,mandskabsvogne ol.), olielagre ol., kraftværkermed tilhørende lagre, transport (transportcentre,garageanlæg ol.), spildevandsanlæg, affaldshåndte-ring (affaldsforbrænding), behandling og genbrugaf byggematerialer og metalskrot.Derimod er det usikkert i hvor høj grad hoved-stadsområdet har behov for store områder tilforurenende produktion, idet der generelt ikke læn-gere er så meget industriproduktion i hovedstads-området. Brancheudviklingen, tekniske løsningerog krav til miljøgodkendelser betyder, at mangevirksomheder, som tidligere havde behov for ensærlig beliggenhed, kan lokaliseres i almindeligeerhvervsområder.Distributions- og transporterhvervene er derimod ikraftig vækst. Transportvirksomheder har først ogfremmest behov for god adgang til motorvejsnet-tet, til baner og til havne, hvis der er tale om tør el-ler flydende bulk. Forsyningen til hovedstadsområ-det kommer hovedsagelig fra syd og vest, men derer også behov for velbeliggende arealer i nord tilforsyning af Nordsjælland. Forsyningen fra søsidenforegår gennem Københavns Havn, Køge Havn ogAvedøre Holme (sten, sand og sømaterialer).Københavns Lufthavn i Kastrup har helt afgørendebetydning for erhvervsudviklingen i hovedstads-området og resten af landet. Lufthavnen er etknudepunkt for lufttrafik i Nordeuropa, somskønsmæssigt giver direkte og indirekte grundlagfor 50.000 arbejdspladser. Lufthavnen har en

optimal beliggenhed nær Københavns centraledel og i forhold til infrastrukturen med metroen ogØresundsforbindelsens motorvej og bane.Den store udfordring for Københavns Lufthavn erden skarpe internationale konkurrence med andreeuropæiske storlufthavne. Lufthavnen i Kastruphar en høj andel transitpassagerer, hvilket har med-ført, at der er langt flere internationale flyruter, endDanmarks befolkningsstørrelse betinger.Lufthavnen har aktuelt planer om at opbygge etknudepunkt for overvejende luftfragt i lufthavnensøstafsnit. Luftfragt er især egnet til transport afhøjværdi-gods og kompakt, let og letfordærve-lig gods. Et større luftfragtcenter vil ligge godt iforhold til motorvejsbetjening og også til transportmed bane og skib, hvis en sådan udbygning be-sluttes. Arbejdet med en lokalplan for lufthavnensøstafsnit med fastlæggelse af den nærmere anven-delse forventes genoptaget i nær fremtid.Fingerplanens strategi for lufthavnen er, at luft-havnens relativt sparsomme arealressourcer børreserveres til egentligt lufthavnsrelaterede funk-tioner og ikke til almindelige kontorvirksomheder.Sådanne virksomheder har gode muligheder for atlokalisere sig stationsnært i f.eks. Ørestad, som erplanlagt til blandt andet internationalt orienteredevirksomheder.Behov for motorvejsnære arealer tiltransport- og distributionserhvervHovedstadsområdet rummer en række erhvervs-arealer, der er særligt velbeliggende i forhold tilden overordnede infrastruktur, herunder medmulighed for betjening med modulvogntog. Disseerhvervsarealer rummer ofte en bred vifte aferhverv – også erhverv, der ikke er afhængige afnærheden til den overordnede vejstruktur. Nogleaf de motorvejsnære arealer bør fremover sikresmed henblik på lokalisering af transporttungevirksomheder. Transport og logistikvirksomhederhar allerede i stort omfang lokaliseret sig på dissearealer, og der vil også i de kommende år værebehov for arealer til lokalisering af disse erhverv.Transport- og logistikvirksomhederne er relativtarealkrævende og har behov for, at forbindelses-vejene til motorvejsnettet er dimensionerede tillange og tunge modulvogntog. Også nærhed tiljernbanenettet tillægges betydning for lokalisering.I hovedstadsområdet er det kun transportcentret iHøje Taastrup, der er banebetjent.

Ændringer i udpegninger og anvendelse afarealer til virksomhedermed særlige beliggenhedskravFingerplan 2013 reviderer på den baggrund dehidtidige udpegninger af og regler for områder tilvirksomheder med særlige beliggenhedskrav. Ge-nerelt udvides anvendelsen til både i det indre ogydre storbyområde at omfatte virksomheder i mil-jøklasse 6 og 7. For flere områders vedkommendeændres anvendelsen til alene at omfatte forskelligeformer for transport- og distributionserhverv.Udpegningen i Nordhavn (Københavns Kom-mune) fastholdes med mulighed for anvendelse tilhavnerelaterede transport- og distributionserhverv.Fastholdelsen skal ses i relation til flytningen afcontainerterminalen til ydre Nordhavn. Områdetkan dog zoneres med evt. bufferzone til mindremiljøbelastende virksomheder op til de to aftaltebyudviklingsetaper i Indre Nordhavn. Områdetkan endvidere zoneres med henblik på at sikreeksisterende virksomheders udviklingsmuligheder,men uden at der åbnes for nyetableringer af andrevirksomhedstyper end miljøbelastende virksomhe-der og havnerelaterede transport- og distributions-erhverv.Arealet på Prøvestenen (Københavns Kommune)fastholdes til virksomheder med særlige beliggen-hedskrav, idet arealet kan anvendes til havnerelate-rede transport- og distributionserhverv.Udpegningen af Avedøre Holme (Hvidovre Kom-mune) fastholdes til virksomheder med sær-lige beliggenhedskrav. Området kan endvidereanvendes til transport- og distributionserhverv. Daområdet i dag anvendes til mange andre virksom-hedstyper, kan området zoneres med områder tilmindre miljøbelastende virksomheder. Zoneringenskal ske med henblik på at sikre, at der fortsat kanlokaliseres miljøbelastende og transporttungevirksomheder.Udpegning af Vassingerød (Allerød Kommune)fastholdes til virksomheder med særlige beliggen-hedskrav. Området kan zoneres med områder tilmindre miljøbelastende virksomheder med henblikpå at sikre, at der fremover kan lokaliseres miljø-belastende virksomheder.Udpegningen af Vassingerød Nord (Allerød Kom-mune) ophæves, da området i dag rummer enstørre kontorlignende domicilejendom med nogen

produktion. Ophævelsen forudsætter, at der udpe-ges et erstatningsareal. Naturstyrelsen og AllerødKommune har derfor aftalt, at der i Fingerplan2013 udpeges et ca. 33,5 ha stort område vedHillerød-motorvejen, som forbeholdes trans-port- og distributionserhverv og miljøbelastendevirksomheder (ny Vassingerød Nordøst). Det nyområde vil kunne huse eksisterende virksomhed tilaffaldshåndtering, som i dag er beliggende i Lynge.Udpegningen af Nordhøj (Køge Kommune), somanvendes af Skandinavisk Transportcenter, fasthol-des. Området forbeholdes transport- og distribu-tionserhverv og kan udvides inden for det ydrestorbyområdes landområde.Udpegningen af Bjæverskov Vest (Køge Kommu-ne) fastholdes, idet området forbeholdes transport-og distributionserhverv.Udpegningen af Gadstrup Erhvervspark (RoskildeKommune) fastholdes. Området kan zoneres medområder til mindre miljøbelastende virksomheder.Formålet med zoneringen er at sikre, at der fortsatkan lokaliseres miljøbelastende virksomheder iområdet, og at sikre eksisterende virksomhederudviklingsmuligheder.Udpegningen af Hedehusene Vest og Nymølle(Høje-Taastrup Kommune) fastholdes. Områdetkan mod vest zoneres til mindre miljøbelastendevirksomheder i miljøklasse 3 - 5. Zoneringen skalsikre, at der i hovedparten af området fortsat kanlokaliseres miljøbelastende virksomheder. Områdetved Nymølle kan anvendes til transport- og distri-butionserhverv.Udpegning og anvendelse af de tre resterendearealer fastholdes til virksomheder med særligebeliggenhedskrav. Det gælder arealerne på Refsha-leøen, som anvendes af renseanlægget Lynetten,arealet ved Amagerværket (begge KøbenhavnsKommune) samt Rørtang (Helsingør Kommune).Rørtang kan i lighed med de øvrige overvejendeudbyggede områder zoneres med henblik på atsikre fortsat lokaliseringsmuligheder for miljøbela-stende virksomheder og sikre de eksisterendevirksomheder udviklingsmuligheder.Udpegning af motorvejsnære arealer, som for-beholdes transport- og distributionserhvervGennem ovenstående revision af udpegningerneaf arealer til virksomheder med særlige belig-genhedskrav fastlægges, at seks af områderne

Hovedbudskaber i kapitel 4•Nye regler og initiativer se ”Erhvervsudvikling og lokalisering” i Fingerplan 2013 - Hovedbudska-berGrundlaget for vækst er bl.a., at erhvervslivet har gode lokaliseringsvilkår. Der er næppe etregionalt behov for udlæg af nye arealer til traditionelle erhvervsformål. Erhvervsstrukturen erimidlertid dynamisk. Erhvervsplanlægningen bør derfor løbende have et servicetjek.Københavns Lufthavn i Kastrup har afgørende betydning for udviklingen i hovedstadsområdetog resten af landet. Lufthavnen er i skarp international konkurrence med andre europæiske stor-lufthavne. Lufthavnens relativt sparsomme arealressourcer bør reserveres til lufthavnsrelateredefunktioner i snæver forstand.Københavns Lufthavns østafsnit, Skandinavisk Transportcenter i Køge og transportcenteret iHøje-Taastrup er af særlig strategisk betydning for transport- og distributionserhvervene. Dehar hver deres profil til hhv. overvejende luftfragtorienterede, motorvejsorienterede og bane-vejorienterede erhverv.

Appendix 1Støjbelastning i de grønne kilerStore dele af Fingerplanens grønne kiler er belastetmed trafikstøj, dvs. støj fra motorveje, jernbanerog flytrafik. De store trafikanlæg er nødvendige for,at hovedstadsområdet kan fungere som storby.Trafikstøj kan imidlertid forringe den rekreativeoplevelse af de grønne kiler og deres udnyttelse tilfriluftsliv.Konsulentfirmaet Grontmij har for Naturstyrelsenforetaget en oversigtlig beregning og kortlæg-ning af støjbelastningen fra veje, tog og fly i degrønne kiler, som blev fastlagt i Fingerplan 2007.Beregningen bygger på de senest oplyste trafiktalfra Vejdirektoratet, EU-støjkortlægning og luft-havnenes miljøgodkendelser. Beregningerne erskønsmæssige, idet der ikke er taget hensyn tilvariationer i terræn og vejr- og vindforhold. Støj frabiltrafik, togstøj og flystøj er beregnet hver for sigog ikke lagt sammen. Det betyder, at støjberegnin-gen generelt undervurderer støjniveauet de steder,hvor flere slags trafikstøj overlapper hinanden.1Kompetencen til at planlægge og gennemføreforanstaltninger (f.eks. jordvolde, støjskærme), derkan nedbringe et højt støjniveau eller bevare etlavt støjniveau i kilerne, ligger hovedsagelig hoskommunerne og de statslige myndigheder, der haransvar for overordnede trafikanlæg.Den beregnede støjbelastning i de grønne kilerBeregningen viser, at blot 10 % af de grønne kilersareal er belastet af trafikstøj med mindre end 45dB, mens godt 1/3 er belastet med mere end 55 dB.Figur A1.1 viser den beregnede støjbelastning ide enkelte grønne kiler, mens kort A1.2 viser denberegnede støjbelastnings geografiske udbredelse,idet kun støjpåvirkninger for den mest belastendekilde er vist. Beregningen viser, at f.eks. kun 5 % afDyrehavens areal har en støjbelastninger under45 dB, mens 20 % er støjbelastet med mere end55 dB.De mest støjbelastede kiler er: Den Grønne kile vedmotorvejene ved Roskildefingeren og Køgefinge-ren, Vestskovkilen ved Frederikssundsmotorvejen,Sydamager ved Kastrup Lufthavn og Fæstningsrin-gen i den tæt trafikerede indre by i København.De mindst støjbelastede kiler ligger i yderkanten,længst væk fra det indre storbyområde og storemotorveje: Hjortespringkilens forlængelse, Vest-skovkilens forlængelse, Furesø/Stavnsholtkilensforlængelse og Sjælsøkilen vest.I Miljøstyrelsen vejledning nr. 4, 2007 er angivet

taget udgangspunkt i kommuneplanernes rammerog hovedanvendelseskategorier, idet kategorien”offentligt formål” skønsmæssigt er opdelt i rekrea-tive områder og øvrige offentlige formål. Endvi-dere er det vurderet, hvor der i de grønne kilerer fastlagt arealer til støjende fritidsanlæg såsommotocrossbaner, skydebaner o.l., jf. Kort A1.3.Kortlægningen viser, at langt størstedelen af degrønne kiler i kommuneplanerne er fastlagt som”rekreative områder”. En del er fastlagt som ”land-område”, hvilket især omfatter landbrugsarealer idet åbne land. Begge disse kategorier må beteg-nes som støjfølsomme arealanvendelser. Bymæs-sige anvendelser som bolig- og erhvervsområdersamt tekniske anlæg udgør kun en mindre del afkilerne og kan betragtes som noget mindre støjføl-somme anvendelser. Arealer til støjende fritidsan-læg har også et begrænset omfang.

Appendix 2Overordnede principper forplanlægning af regionale stinetFingerplanens overordnede, rekreative stinetomfatter stier, der har særlig betydning for derekreative muligheder for friluftsoplevelser ogfriluftsaktivitet i hovedstadsområdet. Stierne kananvendes til længere vandre- eller cykelture, menretningslinjerne omfatter ikke specielle, rekreativestier, såsom ridestier, handicapstier, rulleskøjtestierosv. Det nationale net af cykelruter indgår i detoverordnede, rekreative cykelstinet.Fingerplanens overordnede cykelstinet, herundercykelsuperstierne, tager sigte på især pendlingmed cykel mellem bolig og arbejdsplads ad enså direkte og hurtig rute som muligt, forudenlængere cykelture inden for eller mellem størrebysamfund.Fælles hovedprincipper for Fingerplanensoverordnede stinet•Stinettet skal have kontakt med trafikknude-punkter og togstationer for at understøttemulighederne for at kombinere rejser.Stinettet skal så vidt muligt rumme den sti-planlægning, der er i HURs Regionplan 2005for hovedstadsområdet. For Stevns Kom-mune, som ikke var en del af hovedstadsom-rådet, er indarbejdet et overordnet stinet, somhovedsagelig bygger på kommuneplanen ogstier fra Storstøms Amts Regionplan 2005.Stinettet skal koordineres med den stiplanlæg-ning, som foregår uden for hovedstadsområ-det.Stinettet skal udpeges konkret i kommunepla-nerne og tage udgangspunkt i Fingerplanensoverordnede stinet.Stierne skal respekteres i kommune- og lokal-planlægning og i landzoneadministration.Manglende strækninger skal udpeges princi-pielt i kommuneplanen, hvis der endnu ikkeer gennemført en fastlæggelse af detaljeretlinjeføring.Stinettet skal danne grundlag for etableringog afmærkning af stier og stiruter.••Principper for det overordnede,rekreative stinet•Der skal være mindst en sti i hver grøn kilefra Fingerplanens håndflade til kysten og tilhovedstadsområdets grænse i vest og syd.Der skal være gang- og cykelstier i de grønneringe på tværs af Fingerplanens byfingre ogud til kystenDer skal være en sti langs kysten, inklusivhavneløbet i København.Stier omkring de store søer, Arresø, EsrumSø, Buresø og Sjælsø skal indgå i det overord-nede, rekreative stinet.Der skal være stier, som skaber rekreativstiadgang til værdifulde naturområder oglandskaber i en evt. Nationalpark - KongernesNordsjælland samt skov- og herregårdsland-skaberne i hovedstadsområdets sydvestligedelDer skal være sti i Ring 3Der skal være stier til kysterne fra købstæ-derne i de yderste dele af byfingrene.

Principper for det overordnede cykelstinet•Cykelstinettet er primært rettet mod at tilgo-dese hurtigst mulig cykeltransport og liggerprimært langs de større veje.Cykelstinettet skal medvirke til at give pend-lere forskellige muligheder for valg af trans-portmiddel.Cykelstinettet skal forbinde store befolknings-og arbejdspladskoncentrationer.Cykelstinettet skal give god adgang til størretrafikterminaler.Cykelstierne skal have en standard, som giverde bedst mulige forhold for cyklisterne, herun-der sikkerhed, direkte rute, vintervedligehol-delse, god belægning og belysning osv.Stiforbindelserne skal koordineres med kom-munerne uden for hovedstadsområdet.Cykelstier føres videre fortrinsvis ad hoved-landeveje eller andre større veje for at undgå”missing links” ved grænserne til kommunerneuden for hovedstadsområdet.

Appendix 3Befolkningsudviklingen 1980 – 2010 ogbefolkningsfremskrivninger til 2030Hovedstadsområdets befolkningstal vokser –hvor meget, hvem er de,og hvor vil de bo?Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra2011 viser, at der i hovedstadsområdet skal skabesplads til 180.000 flere borgere i løbet af de næsteknapt 20 år frem til 2030. Det svarer til, at der skalplaceres en helt ny by, som er godt og vel på stør-relse med Odense.Men kommer befolkningstilvæksten, hvem er denye beboere, og hvor vil de bo?Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning erét blandt flere mulige scenarier for udvikling i be-folkningstallet og dets geografiske fordeling. Denforudsætter, at de markant nye udviklingstræk,som har gjort sig gældende i årene fra 2007 til2010 fortsætter de kommende 20 år. DanmarksStatistiks befolkningsfremskrivning indebærer, athovedparten af væksten vil ske i centralkommu-nerne, mens væksten i andre egne vil være svagmed – viser beregninger - mulighed for tommeboliger. Alternative scenarier viser en mere balan-ceret regional udvikling i hovedstadsområdet medvækst i alle egne, således som det var tilfældet iårene før 2007.Flere faktorer påvirker befolkningsudviklingen:fødsler, dødsfald, indenlandske flytninger ogflytninger mellem Danmark og udlandet. Denfremtidige nettoindvandring fra udlandet viser sigat være en afgørende faktor, når det gælder detfremtidige befolkningstal, den geografiske forde-ling og aldersmæssige sammensætning. Specielttilbageflytningsmønsteret for den nye type af ind-vandrere – østeuropæiske håndværkere, au-pairs,studerende og højtuddannede specialister – er enukendt faktor.Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning forde enkelte kommuner tager ikke hensyn til, at ho-vedstadsområdet udgør sammenhængende bolig-og arbejdsmarkeder. Boligmarkedets udvikling erafgørende for nybyggeriets omfang og for de storegeografiske forskydninger af befolkningen, somsker inden for den eksisterende bygningsmasse,bl.a. som følge af generationsskifte i nogle kvar-terer. Disse forskydninger i den eksisterende byg-ningsmasse har stor betydning for den fremtidigegeografiske fordeling af befolkningen. Endelig harplanlægning af byomdannelse og byudvikling ogsåbetydning for nybyggeriets geografiske fordeling,og er dermed en væsentlig faktor for udviklingen ibefolkningstallet og dets geografiske fordeling.Befolkningsudviklingen ihovedstadsområdet 1980 - 2010Befolkningstallet i hovedstadsområdet vokser –ligesom i Østjylland - kraftigere end i landet somhelhed. Væksten er imidlertid svagere end i denordiske og nordeuropæiske storbyregioner, somhovedstadsområdet normalt sammenlignes med.På den anden side af Øresund oplever Skåne ogsåen kraftigere befolkningsudvikling end på dendanske side af Øresund. Det gælder særligt folk ide mest erhvervsaktive aldersklasser.Hovedstadsområdets befolkningstal stagneredeog faldt svagt fra midten af 1970’erne frem tilslutningen af 1980’erne. Fra starten af 1990’ernehar der været vækst. I sidste halvdel af 1990’ernevar væksten omkring 10.000 personer årligt, menfra starten af 00’erne og frem til 2006 var niveauethalveret til omkring 5.000 personer årligt. Net-toindvandringen fra udlandet var lav, og der varfraflytning til resten af landet. Fra 2007 voksedebefolkningstallet atter og befolkningstilvækstener i årene 2008, 2009 og 2010 oppe på og over20.000 personer årligt. Nettoindvandringen fraudlandet tegner sig for halvdelen af væksten,fraflytningen til resten af landet er vendt til en svagnettotilflytning, og fødselsoverskuddet har holdtniveauet, dvs. der fødes årligt flere, end der dør.Den kraftige befolkningstilvækst i årene fra 2007til 2010 og dens bestanddele er særlig interessant,fordi det er flyttemønsteret i disse år, der ligger tilgrund for Danmarks Statistisk seneste befolknings-fremskrivning til 2030.

I de 4 år fra 2007 til 2010 voksede befolkningstalleti hovedstadsområdet i gennemsnit med 16.200årligt. Det årlige fødselsoverskud var i gennemsnitpå 4.900, nettotilflytningen fra resten af landet varrelativ stor med knapt 3.200 personer, og netto-indvandringen fra udlandet var ligeledes historiskhøj med 8.100 personer, hvilket er halvdelen afbefolkningstilvæksten i hovedstadsområdet somhelhed i perioden fra 2007 til 2010.Nettotilflytningen til hovedstadsområdet fra restenaf landet steg fra i gennemsnit 140 personer årligti perioden fra 1980 til 2006 til i gennemsnit 3.200personer årligt i perioden fra 2007 til 2010. Densamlede tilflytning steg med et par tusinde årligt,og den samlede fraflytning faldt med tusindeårligt. Specielt fraflytningen til resten af Østdan-mark har været markant lavere i de seneste år,således at nettofraflytningen har været beskedne300 personer årligt. Samtidig er tilflytningen fra2

Aarhus, Odense og Aalborg steget betydeligt.Nettotilflytningen til hovedstadsområdet fra de 3største provinsbyer udgjorde 80 % af den samledenettotilflytning.Ændringer i nettoindvandringen fra udlandet tilhovedstadsområdet er den væsentligste årsag tilden kraftigere befolkningstilvækst i årene fra 2007til 2010. Den gennemsnitlige årlige nettoindvan-dring i de 4 år fra 2007 til 2010 har således væreten faktor 3,4 større end det årlige gennemsnit forperioden fra 1980 til 2006 og en faktor 9 størreend i den forudgående 4 års periode fra 2003 til2006.Også nettoindvandringen fra udlandet til Danmarksom helhed var markant større i årene fra 2007 til2010 end i de forudgående år. 2Den større netto-indvandring til Danmark er imidlertid sket samtidigmed en ændret geografisk fordeling af indvan-

dringen, hvor en langt større del af indvandringensker til de største byer. Mens hovedstadsområdettegnede sig for 29 % af nettoindvandringen i perio-den fra 1980 til 2006, var andelen 41 % i periodenfra 2007 til 2010. Centralkommunernes andel afnettoindvandringen til Danmark er steget fra 11 %til 22 %.Det er på den baggrund nærliggende at antage,at en stor del af indvandringen har en andenkarakter end tidligere. Den antagelse understøttesaf indvandringens fordeling på statsborgerskab,idet indvandringen de seneste 4 år primært erfra vestlige-lande, ikke mindst EU-lande. Samtidigsynes også indvandringen fra de ikke-vestligelande at have skiftet karakter. Fordelt på nationali-tet udgør polske indvandrere den største gruppe,filippinske indvandrere den næststørste gruppe.Også andre østeuropæiske lande ligger højtplaceret blandt indvandrernationerne. Det sammegør de vesteuropæiske EU-lande – bl.a. Tyskland,Storbritannien og Frankrig – samt Indien og Kina.Det er nærliggende at antage, at østeuropæiskehåndværkere, au-pair indvandring fra østen samten universitetsrelateret indvandring af studerendeog højtuddannede fra vestlige lande har været denye store indvandrergrupper i hovedstadsområdeti perioden fra 2007 til 2010.Nettoindvandringens geografiske fordeling i

hovedstadsområdet kan understøtte dette billede.Den polske indvandring ”topper” nettoindvan-dringen til både centralkommunerne og resten afhovedstadsområdet. Men ellers er håndværkerind-vandringen fra de østeuropæiske lande og au-pairindvandringen orienteret mod omegnskommu-nerne, mens nettoindvandringen fra de nordiskelande, øvrige vestlige lande og fra Indien og Kinaklart er orienteret mod centralkommunerne.Den nye type af indvandring slår kraftigt igennemi Danmarks Statistiks seneste befolkningsfrem-skrivninger til 2030. Flere spørgsmål trænger sigpå: i hvilket omfang vil den nye type indvandringfortsætte, og især i hvilket omfang vil der ske enændring af udvandringsmønstret i forhold til det,der kendes fra tidligere indvandring af industriar-bejdere og familiesammenførte? En større ellermindre del af indvandringen kan have en meremidlertidig karakter. Man kan også forestille sig, atden ny type indvandring stiller ændrede krav tilboligmarked og byudvikling.Befolkningsudviklingen i hovedstadsområdets8 egne fra 2007 til 2010Befolkningsudviklingen i hovedstadsområdet har iperioden fra 2007 til 2010 ikke kun været prægetaf en kraftigere befolkningsudvikling end i deforudgående år, men har også været præget af en

meget kraftig forskydning af befolkningstilvækstentil de centrale dele, herunder især til centralkom-munerne.Centralkommunerne, som i 2011 rummede 33 % afhovedstadsområdets befolkning, tegnede sig for62 % af den samlede befolkningstilvækst fra 2007til 2010. I de forudgående 4 år tegnede centralkom-munerne sig for blot 7 % af væksten og i hele denforudgående 12 års periode tegnede centralkom-munerne sig for 38 % af den samlede befolknings-tilvækst, eller blot lidt mere end befolkningsande-len. Den kraftige centralisering er således et nytfænomen, hvis langtidsholdbarhed ikke kendes.Befolkningstallet i centralkommunerne er såledesi de seneste 4 år vokset mere i de forudgående 12år tilsammen.De væsentligste elementer i centralkommunernesvækst er fødselsoverskud og nettoindvandring fraudlandet, som begge tegner sig for godt 40% afvæksten, mens tilflytning fra resten af landet teg-ner sig for godt 15 % af væksten. (Se figur A3. 5 ogtabel A3. 7). Fødselsoverskuddet er vokset jævntsiden midten af 1990’erne og er på niveau med

fødselsoverskuddet i hovedstadsområdet somhelhed. Nettoindvandringen fra udlandet er stegetmarkant fra et lavt niveau i starten af 00’erne heltfrem 2006. Den har siden 2007 holdt det højeniveau. Tilflytningen fra resten af landet til central-kommunerne i perioden 2007 til 2010 dækkerover en større nettotilflytning fra provinsen, som eraf samme størrelsesorden som nettoindvandrin-gen og fødselsoverskuddet og en betydelig netto-fraflytning til resten af hovedstadsområdet, førstog fremmest til de nære forstæder og i mindreomfang vestegnen. Denne nettofraflytning fra cen-tralkommunerne til resten af hovedstadsområdeter tilmed steget markant i perioden 2007 til 2010 iforhold til i de forudgående år og årtier.Flyttemønsteret indebærer, at også de næreforstæder (Dragør, Tårnby, Gentofte, Gladsaxe,Lyngby-Tårbæk og Herlev) og vestegnskommuner-ne har fået del i de seneste års relativt store befolk-ningsvækst i hovedstadsområdet med vækstrater,som er større end i de forudgående år, men lavereend i hovedstadsområdet som helhed.De øvrige egne har haft en svagere befolknings-udvikling i de seneste 4 år end i de forudgående

Kort A3.8 viser nettoflyttemønsteret mellem cen-tralkommunerne og resten af Danmark i periodenfra 2007 til 2010. Det fremgår, at centralkommu-nerne har haft en nettotilflytning fra provinsen– især fra Aarhus og resten af Vestdanmark – ogsamtidig en betydelig nettofraflytning til resten afhovedstadsområdet (bortset fra de to kommunermod vest), især til de nære forstæder ogvestegnen.Fremtidig befolkningsudviklingfrem mod 2030Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskriv-ning 2011 til 2030 viser en vækst i befolkningstalletfra 1.915.000 til 2.096.000, eller på i alt 182.000personer i hovedstadsområdet. Det svarer til envækst på 9,5 %.3Fremskrivningen viser dermed enbefolkningsvækst, som er lidt større end væksteni de forudgående 20 år på 8,9 %. Væksten i alders-gruppen 25–64 årige er knapt 37.000 personer,eller 3,5 %, mens gruppen af yngre op til 24 år vok-ser med 33.000 personer, eller 5,7 %, og gruppenaf ældre over 64 år vokser med 112.000 personer,eller 37,5 %. Væksten i de pågældende aldersgrup-per var i de nærmest forudgående 20 år hhv.110.000, 50.000 og 10.000. En næsten uændretvækstrate i den samlede befolkning dækker såle-des over en væsentlig demografisk forskydning ivækstens alderssammensætning med væsentligflere ældre og lavere vækst i de erhvervsaktivealdersklasser.Befolkningsfremskrivningen viser, at mere endhalvdelen af landets befolkningsvækst sker ihovedstadsområdet. I landet som helhed viserfremskrivningen en befolkningsvækst på 351.000,eller 6,3 %.3

Fremskrivningen for hovedstadsområdet somhelhed og fordelingen på kommuneniveau erbaseret på flyttemønsteret de seneste 4 år. Der harderfor gennem 00’erne været betydelige udsvingår for år i det fremskrevne befolkningstal for 2030.I de seneste år er det frem til 2030 fremskrevnebefolkningstal øget markant. I såvel 2004 som2007 viste fremskrivningen en samlet befolkning ihovedstadsområdet i 2030 på godt 1,9 mio., mensden seneste 2011 fremskrivning viser en befolkningpå 2,1 mio. Den markante øgning skyldes især, atder som tidligere vist i årene fra 2007 til 2010 harværet en væsentlig større nettoindvandring fraudlandet end i de forudgående år. I den aktuellebefolkningsfremskrivning er det netop flyttemøn-steret i disse år – perioden fra 2007 til 2010 - somligger til grund for fremskrivningen. 2011-fremskriv-ningen af befolkningstallet i 2030 i hovedstads-området er derfor også væsentligt højere, endbefolkningstallet i 2030 var i 2010-fremskrivningen,som blev gengivet i Debatoplægget om Fingerplan2013.Fremskrivningens geografiske fordeling videreførermekanisk flyttemønstre fra den forudgående 4års-periode. Fremskrivningen tager således ikkehøjde for, at hovedstadsområdet fungerer somsammenhængende bolig- og arbejdsmarkeder, ogat flyttemønsteret derfor vil ændre sig dynamiskover tid. Den tager ikke højde for omfattendegenerationsskifter, som man f.eks. så i KøbenhavnsKommune i 1980’erne og 1990’erne. KøbenhavnsKommune havde i starten af 1980’erne en megetstor ældrebefolkning, som i de efterfølgende årtierdøde. Store dele af den efterfølgende genera-tion var flyttet ud af kommunen i 1960’erne og1970’erne, hvorefter generationsskiftet medførte

De øvrige 5 egne Nordøst, Nord, Nordvest, Vest ogSyd vil samlet set stagnere med enten en megetbeskeden vækst eller beskeden tilbagegang. Hvorde 5 yderegne tilsammen tegner sig for 40 % afhovedstadsområdet befolkning i 2011, vil andelensom følge af stagnationen falde til 36 % i 2030.Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra2011 til 2030 er i de 3 efterfølgende tabeller fordeltpå 3 aldersgrupper og de 8 egne. Fremskrivningenviser især en meget ulige udvikling mellem de 8egne, når det gælder den mest erhvervsaktive ogboligforbrugende aldersgruppe de 25 – 64 årige.I hovedstadsområdet som helhed viser fremskriv-ningen en vækst på knapt 37.000 personer, eller3,5 %. I centralkommunerne er væksten imidlertiddobbelt så høj, godt 74.000 personer, hvilketsvarer til en relativ vækst i denne aldersgruppe på20 %. I de nære forstæder og vestegnen stagnererbefolkningen i denne aldersklasse, mens fremskriv-ningen for de øvrige 5 egne viser en markant tilba-gegang omkring de 10 %. Fremskrivningen visersåledes en betydelig forskydning af aldersgruppen

de 25-64 årige til centralkommunerne, hvor 42 %af hovedstadsområdets befolkning i aldersgruppenvil bo i 2030.Fremskrivningen viser vækst i alle 8 egne i denældre befolkning. Fra 30 % til 50 % med denrelativt laveste vækst i de indre dele af hovedstads-området: centralkommunerne, de nære forstæderog vestegnen, og den relativt største vækst i de5 øvrige egne. Mens centralkommunerne ifølgefremskrivningen vil have 42 % af hovedstads-områdets befolkning i de mest erhvervsaktivealdersklasser, vil de kun huse 23 % af den ældrebefolkning. De 5 ydre egne vil huse 32 % af deerhvervsaktive aldersklasser i hovedstadsområdet,men 48 % af de ældre.Som det er tilfældet med aldersgruppen de 25 –64 årige viser fremskrivningen også en markantforskydning af de yngre aldersgrupper – børn ogunge under 25 år – til centralkommunerne. Cen-tralkommunernes vækst i de yngre aldersgrupperoverstiger således den samlede vækst i alders-

gruppen i hovedstadsområdet. Fremskrivningenviser også vækst i de nære forstæder og vesteg-nen og en markant tilbagegang i de øvrige 5 egnepå mellem 8 % og 12 %.Fremskrivningen indebærer forskydninger i befolk-ningens alderssammensætning i de 8 egne. Mensder er relativt små forskelle i hvor stor en andelbørn og unge udgør af den samlede befolkning ide 8 egne, er der betydelige variationer i de øvrigeto aldersgrupper. Mens der ifølge fremskrivnin-gen for hver 10 i aldersgruppen de 25-64 årige icentralkommunerne blot vil være 2 ældre over 64år, vil der i hovedstadsområdet som helhed være 4ældre og i egnene nordøst og nord være 6 ældreover 64 år. Bl.a. Transportministeriet og Metrosel-skabet tager ved deres trafikberegninger udgangs-punkt i Danmarks Statistik befolkningsfremskriv-ning frem til 2030. Københavns Kommuneplan2011 angiver, at planen skaber plads til 100.000nye københavnere frem til 2025. Den er såledesgearet til at rumme den af Danmarks Statistik frem-skrevne befolkning.

Boligbehov i hovedstadsområdets 8 egnesom konsekvens af Danmarks Statistiksbefolkningsfremskrivning 2011- 2030De største befolkningsbevægelser i hovedstadsom-rådet sker inden for den eksisterende boligmasse.Der er derfor ingen direkte sammenhæng mellemforventet befolkningstilvækst og behov for boliger.Behovet for nye boliger og den geografiske forde-ling heraf er derfor vanskelig at opgøre.Cowi har for Naturstyrelsen lavet et regnestykkemed udgangspunkt i Danmarks Statistiks befolk-ningsfremskrivning 2011 til 2030. Regnestykket tagerudgangspunkt i, at den aldersopdelte befolkning ihver af de 8 egne i 2030 vil have samme forbrugaf boligtyper som i de tilsvarende aldersgrupper ihver af de 8 egne i 2011. Regnestykket tager således,udover ændringer i befolkningens størrelse, ogsåhøjde for de demografiske forandringer med enændret alderssammensætning af befolkningen ide forskellige egne. Regnestykket omfatter heleboligmassen og medregner, at der også inden forden eksisterende boligmasse sker forskydninger ibefolkningstal og demografi.

Regnestykket viser med de anførte forudsætnin-ger, at der frem til 2030 vil være brug for godt100.000 nye boliger i hovedstadsområdet. Deter knapt 10.000 flere boliger, end der blev opførti den forudgående 20 års periode. Der vil altover-vejende være behov for flere etageboliger mv.– 91.000 boliger (17 % ekstra), mens der netto kuner behov for et begrænset antal række- og parcel-huse, hhv. 6.300 (5 % ekstra) og 1.900 boliger (2% ekstra). Den geografiske fordeling af behovet fordisse boligtyper indebærer et lidt større behov fornybyggeri, idet beregningerne viser et overskud afparcelhuse i de ydre egne og et behov for parcel-huse i centralkommunerne.Behovsopgørelsen afspejler, at Danmarks Statistiskbefolkningsfremskrivning fra 2011 til 2030 koncen-trerer en meget stor del af befolkningsvæksteni centralkommunerne. Ud af det samlede bolig-behov på godt 100.000 nye boliger i de kom-mende 20 år er mere end �, eller næsten 77.000,i centralkommunerne, 8.600 på vestegnen, 6.600i de nære forstæder, mens der ifølge behovsop-gørelsen stort set ikke er behov for nye boliger i deøvrige egne i større afstand fra de centrale bydele– i syd viser opgørelsen, at der selv uden nybyggerivil være et lille overskud af boliger. Mens behovetfor nye boliger ifølge regnestykket er en faktor 3,1større i centralkommunerne end det byggeri, derblev opført i de forudgående 20 år, og en faktor 1,7større i de nære forstæder, udgør boligbyggebeho-vet i egnene Nordøst, Nord, Nordvest, Vest og Sydkun mellem 10 – 20 % af nybyggeriet i de pågæl-dende egne i de forudgående 20 år. Behovsopgø-relsen viser ydermere, at der i de fem ydre egne vilvære et overskud af parcelhuse på tilsammen godt

5.000 parcelhuse. Der er således ifølge behovsop-gørelsen ikke behov for at bygge nye parcelhusei egnene Nordøst, Nord, Nordvest, Vest og Syd.Derimod viser opgørelsen, at der er behov fornybyggede parcelhuse i både centralkommunerneog de nære forstæder.Behovsopgørelsen afspejler, at kommunerne iDanmarks Statistiks befolkningsfremskrivningerbetragtes som selvstændige boligmarkeder. Ud-gangspunktet for den overordnede planlægning ihovedstadsområdet er, at storbyområdet udgør etsammenhængende boligmarked på tværs af de34 kommuners kommunegrænser.På den baggrund forekommer Danmarks Statistiksbefolkningsfremskrivning for de enkelte kommunerat være et tvivlsomt grundlag for planlægningen.Befolkningsfremskrivningen føl-somhed - alternative scenarierAlternative scenarier kan give et billede af følsom-heden i befolkningsfremskrivningen frem til 2030.Der præsenteres to alternative scenarier, som Cowimed udgangspunkt i Danmarks Statistiks befolk-ningsfremskrivning har belyst for Naturstyrelsen.Det ene scenario belyser en situation, hvor net-toindvandringen er på niveau med årene før 2007.Det andet scenario belyser en situation, hvor flyt-tebalancen mellem hovedstadsområdet og restenaf Østdanmark er som i årene før 2007.

Scenario 1 – indvandring som før 2007, dvs.mindre nettoindvandring fra udlandetDa DST-fremskrivningen tager udgangspunkt i årmed en historisk meget kraftig nettoindvandring,opstilles et alternativt scenario, hvor nettoindvan-dringen svarer til det historiske niveau gennemde seneste årtier. Formålet er at give et indtryk affremskrivningens følsomhed i forhold til omfangetaf indvandring, herunder fordelingen på aldersklas-ser og egne.Cowi har for Naturstyrelsen regnet på en situation,hvor niveauet for nettoindvandring svarer til detgennemsnitlige niveau for perioden fra 1980 til2006, dvs. relativt tæt på 0. Modelteknisk er brut-toindvandringen reduceret med godt en tredjedel.Den afledte udvandring er justeret i overensstem-melse hermed. Den reducerede bruttoindvandringsvarer ifølge Cowi til niveauet i 2011. Scenariet inde-bærer en befolkningsvækst på knapt 40.000, elleren vækst på blot 2 % - mod DST-fremskrivningens

vækst på godt 180.000 og tæt på 10 %. Scenarietbekræfter således indvandringens store betydningfor den fremtidige befolkningsudvikling i hoved-stadsområdet. De kommende års indvandring erogså af afgørende betydning for aldersfordelingenaf befolkningen. Det alternative scenario, hvornettoindvandringen er tæt på 0, indebærer, at deri alt i 2030 bliver 76.000 færre i aldersgruppen25–64 årige i hovedstadsområdet end i 2011. Detsvarer til en tilbagegang i aldersgruppen på 7,3 % i2030 i forhold til i 2011, mens DST-fremskrivningentil 2030 viser en vækst i aldersgruppen på næsten37.000 personer.Forskellig udvikling i egne og kommunerDST’s befolkningsfremskrivning fra 2011 til 2030viser en forskellig befolkningsudvikling i ho-vedstadsområdets egne og kommuner. Ifølgefremskrivningen koncentreres befolkningsvæksteni centralkommunerne, således som det også harværet tilfældet i de seneste år.

Det alternative scenario viser, at indvandringogså er en afgørende faktor for den fremtidigebefolkningsudvikling i hovedstadsområdets 8egne. Indvandringen har særlig stor betydning forbefolkningsudviklingen i centralkommunerne ogde nære forstæder. Mens centralkommunernesbefolkningstal vokser med godt 140.000, eller22 %, frem til 2030 i Danmarks Statistiks befolk-ningsfremskrivning, vokser befolkningstallet med60.000, eller 9 %, i det alternative scenario med endæmpet indvandring som i perioden før 2007.Indvandringen har ligeledes afgørende betydningfor udviklingen i befolkningens alderssammensæt-ning. Selv om den samlede befolkningstilvæksti det alternative scenario er blot knapt 40.000personer mod 180.000 personer i DanmarksStatistiks befolkningsfremskrivning til 2030 æn-dres befolkningsvæksten blandt de ældre stortset ikke. Det alternative scenario viser en vækstblandt ældre over 64 år på 108.000 mod 112.000i Danmarks Statistiks fremskrivning. Det alterna-tive scenario viser en mindre vækst blandt børnog unge op til 24 år på knapt 7.000 i 2030, mod33.000 i Danmarks Statistiks fremskrivning. Denstørste ændring som følge af den mindre indvan-dring i det alternative scenario sker i aldersgrup-

pen de 25 - 64 årige. Mens Danmarks Statistiksbefolkningsfremskrivning viser en samlet vækst ialdersgruppen i hovedstadsområdet som helhedpå 37.000 personer, viser det alternative scenarioen tilbagegang på 76.000 personer. Det alterna-tive scenario med et lavere niveau for indvandrin-gen indebærer således 113.000 færre i de mesterhvervsaktive aldersklasser. Det afspejles i alle8 egne. Mens Danmarks Statistiks fremskrivningviser en vækst i aldersgruppen i centralkommu-nerne på knapt 75.000 personer, eller 20 %, viserdet alternative scenario en vækst på blot 10.000personer, eller 3 %. Stagnation i de nære forstæderog vestegnen ændres til tilbagegange på hhv. 10 %og 7 %, og tilbagegange på 10 % - 12 % i de øvrigeegne ændres i det alternative scenario til tilbage-gange på fra 11 % til 21 %.Det alternative scenario ændrer således også påstørrelsesforholdet mellem aldersgrupperne. Flereegne når op på knapt 6 ældre per 10 i aldersgrup-pen 25 – 64 årige, en enkelt knapt 7 ældre.Scenario 2 – indenlandske flytninger somfør 2007, især større fraflytning til restenaf ØstdanmarkI det andet alternative scenario justeres på det in-denlandske flyttemønster. Beregningsteknisk øgessandsynligheden for fraflytning fra hovedstads-området til resten af Østdanmark, og sandsynlig-heden for fraflytning fra de store provinsbyer tilhovedstadsområdet mindskes let. Herved skabeset indenlandsk flyttemønster som før 2007.En sådan ændring i det indenlandske flyttemøn-ster, vil ikke have så omfattende konsekvenser,som ændringer i flyttebalancen med udlandet i detførste alternative scenario.

Scenariet indebærer, at befolkningstilvæksteni hovedstadsområdet frem til 2030 bliver godt140.000 personer. Det er ca. 40.000 færre end iDanmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra2011 til 2030.Scenariet indebærer relativt en lidt større reduktioni væksten blandt de 25 -64 årige. Denne alders-gruppe vil blot vokse med 15.000 frem til 2030,mod en vækst på 37.000 i Danmarks Statistiksbefolkningsfremskrivning. Scenariet viser ogsåfærre i gruppen af børn og unge, mens væksteni gruppen af ældre stort set ikke ændres. TabelA3. 22 viser, hvorledes det ændrede indenlandskeflyttemønster påvirker befolkningsudviklingen ihovedstadsområdets 8 egne. Selvom effekterneer mindre end ved et ændret indvandringsmøn-ster, viser beregningen en betydelig følsomhedved ændret indenlandsk flyttemønster. Som deter fremgået, sker ændringerne i aldersgruppernemed børn og unge og især gruppen med de 25– 64 årige, mens væksten i gruppen af ældre ikkeændres. Scenariet indebærer, at andelen af ældre

vokser i forhold til især aldersgruppen de 25 – 64årige i alle egne.Kommunernes befolkningsprognoserog boligbyggeprogrammerCowi har for Naturstyrelsen indsamlet oplysnin-ger om kommunernes befolkningsprognoser ogboligbyggeprogrammer. I det omfang det harværet muligt, er prognoser og byggeprogrammersammenholdt med det billede, som tegner sig iDanmarks Statistiks befolkningsfremskrivning.Kommunerne brug af befolkningsprognoser ogboligbyggeprogrammer varierer meget. Prognoserog programmer har en meget forskellig tidshori-sont. Kun to af hovedstadsområdets 34 kommunerhar befolkningsprognoser, som rækker frem til2030. 2023 indgår i prognoserne i 20 kommuner,2022 i 25 kommuner, 2020 i 30 kommunerne og2014 i alle 34 kommuner.Det er således kun de allerførste år af DanmarksStatistiks befolkningsfremskrivning til 2030, som

prognoserne for de Nære forstæder og Vestegnenligger lavere.Kommunernes prognoser ligger specielt højereend Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivningfor aldersgruppen de 25 – 64 årige.Kommunernes boligbyggeprogrammer har ogsåmeget forskellig tidshorisont. En enkelt kommunehar ikke et boligbyggeprogram, 25 kommuner haret boligbyggeprogram, som rækker 6 år frem, 15kommuner har byggeprogram, som rækker 10 årfrem.Figur A3. 23 viser omfanget af nybyggede boliger,som indgår i de foreliggende boligbyggeprogram-mer. Cowi har beregnet, at hovedstadsområdetmed nye boliger af et omfang som i boligbygge-programmerne - fremskrevet til 2023 - vil rummeen befolkning på 2.071.000 personer i 2023, eller35.000 flere end der forventes i DST’s befolknings-fremskrivning.Når der alene ses på de boliger, som indgår i bo-ligbyggeprogrammerne – og således ikke dækkerhele perioden frem til 2030 - viser ovenståendefigur, at der vil være et meget betydeligt overskudaf boliger i de ydre egne Nordøst, Nord, Nordvest,Syd og Vest i forhold til det boligbehov, som Cowihar beregnet med udgangspunkt i DST’s befolk-ningsfremskrivning 2030. Boligbyggeprogram-merne angiver et samlet boligbyggeri i de femydre egne på 37.500 boliger, mens behovsopgø-relsen baseret på DST’s befolkningsfremskrivningangiver et behov på knapt 10.000 nye boliger fremtil 2030.

Cowi har for Naturstyrelsen regnet på flere sce-narier, hvor der så at sige ekstraordinært bygges20.000 nye boliger i Ring 3-bæltet (fordelt på kom-munerne ud fra et groft skøn over byggemulighe-der), 5.000 nye boliger i ydre Frederikssundsfingerog 5.000 nye boliger i ydre Køgefinger.I et af scenarierne er udgangspunktet, at densamlede befolkning i hovedstadsområdet i 2030forbliver uændret i forhold til Danmarks Statistiksbefolkningsfremskrivning. Hvordan vil befolknings-tallene ændre sig i egnene, hvis de ekstraordinærenye boliger fyldes op, og der forudsættes en flyt-temønster til de pågældende kommuner, som i deforudgående år. Det fremgår af tabel A3. 24.Scenariet viser, at den forudsatte ekstraordinæreudbygning i Ring 3, ydre Frederikssundsfinger ogydre Køgefinger, indebærer en betydelig reduktioni væksten først og fremmest i centralkommunerne.

Appendix 5Landsplandirektiver – oversigt over øvrigelandsplandirektiver med virkning i hovedstadsområdetLokalplan og kommuneplantillæg for Køben-havns Lufthavn i Kastrup (april 1997)Lokalplan og kommuneplantillæg for Lufthavnener udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet og om-fatter bestemmelser om anvendelse og udform-ning af lufthavnens område i Tårnby og DragørKommuner. Lokalplan og kommuneplantillæg erudarbejdet som landsplandirektiv og administreresaf de to kommuner.Landsplandirektiv for detailhandel i hoved-stadsområdet (15. november 2008)Miljøministeren har udstedt et landsplandirektiv fordetailhandel i hovedstadsområdet, som fastsætterregler for bymidter, bydelscentre og aflastningsom-råder, herunder bymidter og aflastningsområder,hvori der kan etableres udvalgsvarebutikker over2.000 m2.Landsplandirektiv om afgrænsning og rammefor anvendelse af den grønne kile gennemFlyvestation Værløse (1. juli 2009)Miljøministeren har udstedt et landsplandirektiv,som afgrænser den såkaldte grønne kile gennemFlyvestation Værløse og fastlægger rammer foranvendelsen af området. Landsplandirektivetudgør det overordnede grundlag for Furesø Kom-munes planlægning af området. Sletten vil væreen grøn kile forbeholdt friluftsliv mellem Nord- ogSydlejren. Den sikrer et sammenhængende frilufts-område fra Hareskoven og Jonstrup Vang gennemden tidligere flyvestation til den ny 4. grønne ring.Sletten friholdes for bymæssig bebyggelse ogvejanlæg. Nordlejren er også en del af landsplan-direktivet. Nordlejrens bygninger er udpeget somgrønt støttepunkt og kan indrettes til aktivitetermed kulturelle formål og fritidsformål samt erhvervi tilknytning hertil, f.eks. museer, udstillinger, natur-og friluftsformidling, arbejdende værksteder,indendørs legeland. Lejrens dobbelthangar skalbevares og kan anvendes til kultur og idræt.Landsplandirektiv om genanvendelse afAuderødlejren (1. december 2009)Miljøministeren har udstedt et landsplandirek-tiv, som sikrer, at Auderødlejren genanvendesi overensstemmelse med Fingerplan 2007 ogi respekt for enestående natur og landskab påArrenæs. Landsplandirektivet udgør den overord-nede ramme for Halsnæs Kommunes detaljeredeplanlægning af området. Området omfatter ca.70 ha omkranset af Arresø på 3 sider og nabo tilAuderød Skov. Søværnets tidligere grundskole skalovergå til civilt formål og åbnes for offentligheden.Lejrens bygninger kan genanvendes hovedsageligttil alment og rekreativt formål. Fremtidige brugerefår glæde af Auderødlejrens søer, åbne sletter ogskove samt adgang til Auderød Skov og til Arresøved den lille havn. Den militære skydebane lukkes,således at roen bevares til gavn for fuglelivet, besø-gende og de nye brugere af bygningerne.Landsplandirektiv om ny krydstogtterminalved Københavns Nordhavn (15. januar 2010)Miljøministeren har udstedt et landsplandirektiv foren ny krydstogtterminal ved Kronløbet i Køben-havns Nordhavn. Landsplandirektivet betyder, atde eksisterende anløb af krydstogtskibe ved Sund-molen i Indre Nordhavn kan flyttes til Kronløbet iYdre Nordhavn.Årsagen til flytningen er, at der som led i aftalenom metrocityringen skal ske byudvikling i IndreNordhavn, hvor krydstogtskibene nu anløber.Krydstogtterminalen skal anlægges ved opfyldningaf vandareal, og har derfor forudsat et landsplan-direktiv, der supplerer det gældende landsplan-direktiv for hovedstadsområdets planlægning,Fingerplan 2007.Det nye landsplandirektiv for krydstogttermina-len vil herefter udgøre den overordnede rammefor Københavns Kommunes planlægning af nybyzone i området til krydstogtterminal.