MIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 390: Fingerplan 2013 og høringsnotat, fra miljøministren

IndholdFingerplan 2013 - Bekendtgørelse om hovedstadsområdets planlægningKapitel 1 - HovedstadsområdetKapitel 2 - HovedstrukturKapitel 3 - Det indre storbyområde (Fingerbyens håndflade)Kapitel 4 - Det ydre storbyområde (Byfingrene)Kapitel 5 - De grønne kilerKapitel 6 - Det øvrige hovedstadsområdeKapitel 7 - Tværgående emnerKapitel 8 - IkrafttrædenKortbilag A: De 4 geografiske delområderKortbilag B: Stationer og knudepunktsstationerKortbilag C: Områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav og til transport- og distributionserhvervKortbilag D: Grønne bykilerKortbilag E: Område til containerterminal mv. i Københavns Ydre NordhavnKortbilag F: Arealer som Københavns Kommune kan overføre til byzoneKortbilag G: Mulige placeringer af friluftsanlæg i grønne kilerKortbilag H: Forskerpark og DTU Risø CampusKortbilag I: Reservation til transportkorridorKortbilag J: Reservationer til overordnede kollektive trafikanlægKortbilag K: Reservationer til overordnede vejanlægKortbilag L: Reservationer til overordnede transport/pendlercykelstier, herunder cykelsuperstierKortbilag M: Reservationer til overordnede rekreative stierKortbilag N: Reservationer til overordnede energiforsyningsanlægKortbilag O: Restriktionsområder ved Københavns Lufthavn, KastrupKortbilag P: Støjzone ved Københavns Lufthavn, KastrupKortbilag Q: Afgrænsning af Roskilde Lufthavns områdeKortbilag R: Støjzone ved Roskilde Lufthavn, TuneVejledning om Bekendtgørelse om hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2013)Almindelige bemærkningerBemærkninger til de enkelte regler- til kapitel 1 - Hovedstadsområdet- til kapitel 2 - Hovedstruktur- til kapitel 3 - Det indre storbyområde (Fingerbyens håndflade)- til kapitel 4 - Det ydre storbyområde (Byfingrene)- til kapitel 5 - De grønne kiler- til kapitel 6 - Det øvrige hovedstadsområde- til kapitel 7 - Tværgående emner. Overordnede arealreservationer til trafikal infrastruktur,, tekniske anlæg mv.- til kapitel 8 - Ikrafttræden222358910121329313233343536373940414243454546464747515152556063656769

Kapitel 2 – Hovedstruktur§ 3. Kommuneplanlægningen skal ske på grundlagaf en vurdering af udviklingen i hovedstadsom-rådet som helhed. Kommuneplanlægningen skalsikre, at hovedprincipperne i den overordnedefingerbystruktur videreføres. Kommuneplanlæg-ningen skal derfor sikre,1) at byudvikling og byomdannelse af regionalbetydning sker i det indre og ydre storbyom-råde,2) at byudvikling og byomdannelse af regionalbetydning koordineres med udbygning afhovedstadsområdets overordnede infrastruk-tur med særlig hensyntagen til den kollektivetrafikbetjening,3) at udlægning af ny byzone begrænses,4) at rækkefølgebestemmelser bidrager tilat sikre, at byudvikling og byomdannelsekoordineres med den overordnede trafikaleinfrastruktur og den kollektive trafikbetjening,et rigeligt og varieret udbud af planlagtebyggemuligheder, som dog ikke væsentligtoverstiger forventet nybyggeri i hovedstads-området i planperioden og en balanceretudvikling mellem de forskellige egne i hoved-stadsområdet, ogat der ikke udlægges nye sommerhusområ-der.

Kapitel 3 – Det indre storbyområde (Fingerby-ens håndflade)§ 5. Afgrænsning af det indre storbyområdefremgår af kortbilag A.§ 6. Kommuneplanlægningen i det indre storby-område skal sikre,1) at byudvikling, byomdannelse og lokali-sering af byfunktioner sker inden for deneksisterende byzone og med hensyntagentil mulighederne for at styrke den kollektivetrafikbetjening,2) at byfunktioner, som på grund af arealudnyt-telse, arbejdspladstæthed, størrelse eller be-søgsmønstre har en intensiv karakter, placeresinden for stationsnære områder og fortrinsvistinden for de stationsnære kerneområder.Erhvervsbygninger af mindre omfang oglokal karakter, dvs. mindre end 1.500 etage-meter, kan placeres i byområdet uden for destationsnære områder. Tæt boligbyggeri kanplaceres i byområdet også uden for de stati-onsnære områder,3) at byfunktioner af regional karakter fortrinsvistlokaliseres stationsnært ved knudepunkts-stationer,4) at stationsnære områder udnyttes medbebyggelsesprocenter, der modsvarer dencentrale beliggenhed og gode tilgængelighed.Ved knudepunktsstationer skal tilstræbes, aten del af de stationsnære byggemulighederforbeholdes regionale funktioner, herunderkontorerhverv,5) at de områder, som er nævnt i stk. 6, fasthol-des som lokaliseringsmuligheder for virk-somheder med særlige beliggenhedskrav,og at der ikke gives tilladelse til at placerevirksomheder, der begrænser den fremtidigelokalisering af virksomheder med særligebeliggenhedskrav. Den kommunale planlæg-ning kan anvende zonering af områderne iforskellige miljøklasser, hvis det bidrager til atsikre fremtidige muligheder for lokalisering afvirksomheder med særlige beliggenhedskravog sikre eksisterende virksomheder udvik-lingsmuligheder. Zoneringen fastlægges i denkommunale planlægning efter forudgåendeaftale mellem kommunen og staten. Zonerin-gen indarbejdes i en efterfølgende revision afFingerplanen, og6) at de områder, som er nævnt i stk. 7, fastlæg-ges som grønne bykiler af regional betydning.Områderne skal overvejende forbeholdesalment tilgængelige frilufts- og fritidsformål,idet de fredede områder kan anvendes ioverensstemmelse med fredningerne. Underforudsætning af at fredningsbestemmelsernerespekteres, kan der opføres mindre bygnin-ger og anlæg, der er nødvendige for områ-dernes anvendelse til frilufts- og fritidsformål.Endvidere kan eksisterende bygninger anven-des til særlige formål, som er forenelige medkilernes karakter af grønt område og almenetilgængelighed. Områderne kan anvendestil klimatilpasning, hvis det er foreneligt medhovedanvendelsen og fredningsbestemmel-serne.Stk. 2.Afgrænsning af de stationsnære områder ogde stationsnære kerneområder sker i den kom-munale planlægning. Stationsnære områder ogstationsnære kerneområder kan afgrænses om-kring alle eksisterende og besluttede stationer pådet overordnede banenet bestående af S-banerne,Kystbanen, Vestbanen, Øresundsbanen, metroenog letbaner. I bilag B er angivet de stationer, somer udgangspunkt for afgrænsning af stationsnæreområder og stationsnære kerneområder, herunderde stationer som er udpeget som knudepunktssta-tioner. Når der er truffet politisk beslutning om nyestationer på det overordnede banenet optages dei bilag B.Det stationsnære kerneområde skal afgrænsesmed udgangspunkt i maksimale gangafstandetil stationer på 600 m. Afgrænsningen af detstationsnære område kan række ud over det stati-onsnære kerneområde og kan ske med udgangs-punkt i principielle 1.000 m cirkelslag.Lokalisering i de stationsnære områder skalbidrage til en trafikal adfærd, hvor væsentlig flerebenytter kollektiv transport end generelt til og frabyfunktioner i de ikke-stationsnære områder.Stk. 3.Byfunktioner, som på grund af arealudnyt-telse, arbejdspladstæthed eller besøgsmønstrehar en intensiv karakter, omfatter bl.a. kontor- ogserviceerhverv, beskæftigelsesintensive produkti-onserhverv, offentlige institutioner, udstillings- ogkongrescentre, større idrætsanlæg og multianven-delige anlæg til fritidsformål, hoteller, tæt boligbe-byggelse o.l.

Byfunktioner af regional karakter omfatter de by-funktioner blandt ovenstående, som henvender sigtil et regionalt opland, dvs. et opland som rækkerud over kommunen og nabokommunerne.Stk. 4.Såfremt den kommunale planlægning givermulighed for at lokalisere kontorbyggeri med mereend 1.500 etagemeter i det stationsnære områdemen uden for det stationsnære kerneområde, skalder redegøres for, hvordan der vil blive arbejdetmed supplerende virkemidler med henblik på atsikre trafikale effekter svarende til i det stationsnæ-re kerneområde. Det kan være et begrænset ud-bud af parkeringspladser suppleret med forskelligeformer for mobility management, som f.eks. direktetilbringerservice til og fra stationen, firmacykelord-ninger til og fra stationen mv.Der kan dog uden videre planlægges for størrekontorbyggeri over 1.500 etagemeter i det stati-onsnære område i større afstand fra stationerneend de 600 m, hvis én af følgende situationer gørsig gældende:1)Kommunen vurderer, at der ikke er tilstrække-ligt med byggemuligheder i det stationsnærekerneområde (”600 m”) i den pågældendeegn (dvs. inklusive ved stationer i nabokom-muner på samme banestrækning),kommunen fastlægger normer for maksimaltantal parkeringspladser, som afhænger afstationens beliggenhed i fingerbystrukturen: Icentralkommunerne (København og Frede-riksberg Kommune) højst 1 parkeringsplads pr.100 m�etageareal erhvervsbyggeri, uden forcentralkommunerne højst 1 parkeringspladspr. 75 m� etageareal erhvervsbyggeri ved enknudepunktsstation, og højst 1 parkerings-plads pr. 50 m� etageareal erhvervsbyggerived øvrige stationer, ellerdet drejer sig om udvidelse af eksisterendekontorejendomme opført før 1. januar 2007.

i Københavns Kommune). I Nordhavn kan områ-det nærmest den første etape og efterfølgendeanden etape for byudvikling i Nordhavn zonerestil virksomheder i lavere miljøklasser. På Nordhavnog Prøvestenen kan lokaliseres havnerelateredetransporterhverv.Områderne er vist på kortbilag C.Stk. 7.Områder, som er udpeget som grønne byki-ler af regional betydning, omfatter: Kastellet, ØstreAnlæg, Botanisk Have, H.C. Ørstedparken, Tivoli,Christianshavns Voldanlæg, Søerne, Kløvermarken,Grøndalsparken, Nørrebroparken, Assistens Kirke-gaard, Bispebjerg-Ryvangforløbet, Emdrup Sø, Kon-gens Have, Fælledparken, Valbyparken og KastrupFort (alle Københavns Kommune), FrederiksbergHave og Søndermarken (Frederiksberg Kommune),Bellevue Strandpark, Bernstorffsparken, Charlot-tenlund Skov, Fort og Strandpark, Gentofte Sø ogBrobæk Mose (Gentofte Kommune) samt Skaftetog Trekanten (Tårnby Kommune).Områderne er vist på kortbilag D.Stk. 8.I Københavns Kommune fastlægger lovnr. 632 af 14. juni 2011 anvendelsen af et nærmereangivet ca. 100 ha stort areal ved Ydre Nordhavn tilhenholdsvis containerterminal, rekreativ anvendel-se mv. Loven overfører arealet til byzone, fastlæg-ger anvendelsen i 3 delområder, og fastlægger atanvendelsen kun kan ændres ved lov.Området og de 3 delområder er vist på kortbilag E.Stk. 9.I Københavns Kommune kan de arealer,som er vist på kortbilag F, overføres fra landzone tilbyzone.Grønne bykiler langs Ring 3§ 7. I Gladsaxe Kommune skal kommuneplanlæg-ningen sikre, at der som led i omdannelsen afby- og erhvervsområder langs Ring 3 fastlæggesgrønne bykiler, som primært forbeholdes almenttilgængelige frilufts- og fritidsformål, jf. stk. 2.Stk. 2. Plangrundlaget for de grønne bykiler skalbidrage til at sikre,1) at der skabes sammenhængende grønne ogblå forbindelser på tværs af kommunegræn-serne i Ring 3-korridoren,2) at det grønne og vandet integreres ibyomdannelsen,3) at der skabes sammenhængende grønne ogblå forbindelser fra de nye tætte byområdertil de eksisterende og eventuelt nye regionale

Kapitel 4 – Det ydre storbyområde (Byfingrene)§ 9. Afgrænsning af det ydre storbyområde frem-går af kortbilag A. Det ydre storbyområde består afet byområde og et landområde.§ 10. Der kan i den kommunale planlægningudlægges ny byzone i det afgrænsede landom-råde, når det respekterer overordnede interesser,herunder reglerne i § 11 og § 15.§ 11. Kommuneplanlægningen i det ydre storbyom-råde skal sikre,1)at byudvikling, byomdannelse og lokaliseringaf byfunktioner placeres under hensyntagentil den eksisterende og besluttede infrastruk-tur og til mulighederne for at styrke den kol-lektive trafikbetjening,at byfunktioner, som på grund af arealud-nyttelse, arbejdspladstæthed, størrelse ellerbesøgsmønstre har en intensiv karakter,placeres inden for de stationsnære områderog fortrinsvist inden for de stationsnærekerneområder. Erhvervsbygninger af mindreomfang og lokal karakter, dvs. mindre end1.500 etagemeter, kan placeres i byområdetuden for de stationsnære områder. Tæt bolig-byggeri kan placeres i byområdet også udenfor de stationsnære områder,at byfunktioner af regional karakter fortrinsvislokaliseres stationsnært ved knudepunkts-stationer,at stationsnære områder udnyttes medbebyggelsesprocenter, der modsvarer dencentrale beliggenhed og gode tilgængelighed.5)Ved knudepunktsstationer skal tilstræbes, aten del af de stationsnære byggemulighederforbeholdes regionale funktioner, herunderkontorerhverv,at ny byudvikling tilrettelægges, således at derskabes sammenhæng med de eksisterendebyområder og en klar grænse mellem by ogland,at de områder, som er nævnt i stk. 5, fasthol-des som lokaliseringsmuligheder for virk-somheder med særlige beliggenhedskrav,og at der ikke gives tilladelse til at placerevirksomheder, der begrænser den fremtidigelokalisering af virksomheder med særligebeliggenhedskrav. Den kommunale planlæg-ning kan anvende zonering af områderne iforskellige miljøklasser, hvis det bidrager til atsikre fremtidige muligheder for lokalisering afvirksomheder med særlige beliggenhedskravog sikrer eksisterende virksomheders udvik-lingsmuligheder. Zoneringen fastlægges efterforudgående aftale mellem kommunen ogstaten. Zoneringen indarbejdes i en efterføl-gende revision af Fingerplanen, ogat de områder, som er nævnt i stk. 6, forbe-holdes virksomheder inden for transport- ogdistributionserhverv. Den kommunale plan-lægning kan anvende zonering af områdernei forskellige miljøklasser, hvis det bidrager tilat sikre fremtidige muligheder for lokaliseringaf virksomheder med særlige beliggenheds-krav og sikrer eksisterende virksomhedersudviklingsmuligheder. Zoneringen fastlæggesefter forudgående aftale mellem kommu-

nen og staten. Zoneringen indarbejdes i enefterfølgende revision af Fingerplanen. Derkan i forbindelse med transport- og distribu-tionsvirksomheder med mere end 30.000etagemeter etableres kontorlokaler med mereend 1.500 etagemeter til egen administration.Stk. 2.Afgrænsning af de stationsnære områderog de stationsnære kerneområder sker i denkommunale planlægning. Stationsnære områderog stationsnære kerneområder kan afgrænses om-kring alle eksisterende og besluttede stationer pådet overordnede banenet bestående af S-banerne,Kystbanen, Vestbanen, Øresundsbanen, metroenog letbaner. I bilag B er angivet de stationer, somer udgangspunkt for afgrænsning af stationsnæreområder og stationsnære kerneområder, herunderde stationer som er udpeget som knudepunktssta-tioner. Når der er truffet politisk beslutning om nyestationer på det overordnede banenet, optages dei bilag B.Det stationsnære kerneområde skal afgrænsesmed udgangspunkt i maksimale gangafstandetil stationer på 600 m. Afgrænsningen af detstationsnære område kan række ud over det stati-onsnære kerneområde og kan ske med udgangs-punkt i principielle 1.200 m cirkelslag.Lokalisering i de stationsnære områder skalbidrage til en trafikal adfærd, hvor væsentlig flerebenytter kollektiv transport end generelt til og frabyfunktioner i de ikke-stationsnære områder.Stk. 3.Byfunktioner, som på grund af arealudnyt-telse, arbejdspladstæthed og besøgsmønstrehar en intensiv karakter, omfatter bl.a. kontor- ogserviceerhverv, beskæftigelsesintensive produkti-onserhverv, kulturinstitutioner, udstillings- og kon-grescentre, større idrætsanlæg, multianvendeligeanlæg til fritidsformål, hoteller, tæt boligbebyggelseo.l. Byfunktioner af regional karakter omfatter debyfunktioner blandt ovenstående, som henvendersig til et regionalt opland, dvs. et opland, som ræk-ker ud over kommunen og nabokommunerne.Stk. 4.Hvis den kommunale planlægning givermulighed for at lokalisere kontorbyggeri med mereend 1.500 etagemeter i det stationsnære områdemen uden for det stationsnære kerneområde, skalder redegøres for, hvordan der vil blive arbejdetmed supplerende virkemidler med henblik på at

sikre trafikale effekter svarende til i det stationsnæ-re kerneområde. Det kan være et begrænset ud-bud af parkeringspladser suppleret med forskelligeformer for mobility management, som f.eks. direktetilbringerservice til og fra stationen, firmacykelord-ninger til og fra stationen mv.Der kan dog uden videre planlægges for størrekontorbyggeri over 1.500 etagemeter i det stati-onsnære område i større afstand fra stationerneend de 600 m, hvis én af følgende situationer gørsig gældende:1)Kommunen vurderer, at der ikke er tilstrække-ligt med byggemuligheder i det stationsnærekerneområde (”600 m”) i den pågældendeegn (dvs. inklusive ved stationer i nabokom-muner på samme banestrækning),kommunen fastlægger normer for maksimaltantal parkeringspladser, som afhænger afstationens beliggenhed i fingerbystrukturen:højst 1 parkeringsplads pr. 50 m� etagearealerhvervsbyggeri ved knudepunktsstation, oghøjst 1 parkeringsplads pr. 40 m� etagearealerhvervsbyggeri ved øvrige stationer, ellerdet drejer sig om udvidelse af eksisterendekontorejendomme opført før 1. januar 2007.

Stk. 5.Områder som er udpeget som egnedelokaliseringsmuligheder for virksomheder medsærlige beliggenhedskrav (klasse 6 og 7 virksom-heder): Avedøre Holme (Hvidovre Kommune), Rør-tang (Helsingør Kommune), og Hedehusene Vest(Høje-Taastrup Kommune).Områderne er vist på kortbilag C.Stk. 6.Områder som er udpeget som egnedelokaliseringsmuligheder for virksomheder indenfor transport- og distributionserhverv: AvedøreHolme (Hvidovre Kommune), Greve Main (GreveKommune), Kildebrønde Syd og Ventrupparken(Greve Kommune), nyt Trekantområde (Ishøj Kom-mune), Kvistgaard Nord og Oldensvej Erhvervs-område (Helsingør Kommune), Hedehusene Vestved Nymølle og Høje-Taastrup TransportCenter(Høje-Taastrup Kommune) og Nordhøj (KøgeKommune).Områderne er vist på kortbilag C.Stk. 7.Allerede etablerede regionshospitaler kanudvides, uanset om de ligger uden for de stati-onsnære områder.

Stk. 2.Plangrundlaget for de grønne bykiler skalbidrage til at sikre,1) at der skabes sammenhængende grønne ogblå forbindelser på tværs af kommunegræn-serne i Ring 3-korridoren,2) at det grønne og vandet integreres i byom-dannelsen,3) at der skabes sammenhængende grønne ogblå forbindelser fra de nye tætte byområdertil de eksisterende og eventuelt nye regionalefriluftsområder (”grønne kiler”) og grønnebykiler,4) at hensyn til klimatilpasning i kommunen ogpå tværs af kommunegrænserne tilgodeses,5) at der skabes god adgang til naturkvaliteterog landskabsoplevelser i kommunen og påtværs af kommunegrænserne, og6) at de grønne bykiler i videst muligt omfang eralment tilgængelige for friluftslivStk. 3.De i Kommuneplaner 2013 fastlagte grønnebykiler i Ring 3-korridoren indarbejdes i en efterføl-gende revision af Fingerplan 2013.DTU-området og Scion-DTU / Forskerparken§ 13. I DTU-området (Lyngby-Taarbæk Kommune)og Scion-DTU / Forskerparken (Rudersdal Kom-mune) kan den allerede lokalplanlagte restrumme-lighed udnyttes, herunder til større byggeri over1.500 etagemeter til forsknings-, undervisnings- ogkontorformål.DTU Risø Campus og Forskerparken§ 14. Forskerparken ved DTU Risø Campus (Ros-kilde Kommune) forbeholdes produktion, forskningog udvikling samt hertil knyttet administrationinden for clean-tech med relationer til DTU RisøCampus.

Der kan samlet for DTU Risø Campus og forsker-parken maksimalt opføres 230.000 etagemeter,herunder etableres større kontorbygninger medmere end 1.500 etagemeter inden for en rammepå op til 75.000 etagemeter til de anførte formål.Der kan etableres hertil knyttede fællesfaciliteter.Inden for en ramme på 30.000 etagemeter kanhuses tilknyttede serviceerhverv og lignende, lige-som der kan etableres daginstitutioner for børn,boliger til gæsteforskere, kursus o.l.Den kommunale planlægning skal fastlægge enrækkefølge for udbygningen.Arealerne, som er omfattet af forskerparken,er vist på kortbilag A. 9c og Kortbilag H.Rækkefølge§ 15. Kommuneplanlægningen i det ydre storbyom-råde skal sikre, at der fastlægges en rækkefølge forgennemførelsen af byudvikling og byomdannelseaf regional betydning. Rækkefølgen skal fastlæg-ges på grundlag af en vurdering af udviklingen iområdet som helhed efter forudgående forhand-ling mellem staten og kommunen.Stk. 2.Ved fastlæggelse af rækkefølgen skaludbygning af de stationsnære arealer og omdan-nelse af byområder, som er velintegrerede i byen,fremmes. Rækkefølge af nyudlæg skal bidrage til,at der skabes bymæssige sammenhænge indenfor storbyområdet.Stk. 3.Udlægning af ny byzone i landområderne iydre Hillerødfinger og ydre Frederikssundsfingerforudsætter, at de berørte kommuner i hver af deydre byfingre med staten har aftalt et grundlag forat fastlægge afgrænsning og anvendelse af nyegrønne kiler langs med og på tværs af byfingrene,som er koordineret på tværs af kommunegræn-serne. Afgrænsning og anvendelse af de nyegrønne kiler indarbejdes i en efterfølgende revisionaf Fingerplan 2013.

Kapitel 5 – De grønne kiler§ 16. Afgrænsning af de grønne kiler fremgår afkortbilag A. De grønne kiler består af de indregrønne kiler og kystkilerne i byfingrene (de ”gamle”grønne kiler) og de ydre grønne kiler. Der gælderforskellige regler for placering af anlæg til fritidsfor-mål i de indre og ydre kiler.§ 17. Kommuneplanlægningen i de indre grønnekiler og i kystkilerne i byfingrene skal sikre,1) at områderne forbeholdes overvejendealmen, ikke bymæssig friluftsanvendelse medmulighed for jordbrugsmæssig anvendelse,2) at områderne ikke inddrages til byzone,3) at områderne friholdes for bebyggelse oganlæg til bymæssige fritidsformål,4) at områderne friholdes for yderligere etable-ring og udvidelse af store areal- og bygnings-krævende anlæg til fritidsformål, herunderanlæg som har en lukket karakter i forhold tilalmen brug,5) at der ikke placeres støjende friluftsanlæg,medmindre der er tale om allerede støjbela-stede arealer, der ikke kan støjbeskyttes, og6) at arealanvendelse og anlæg til friluftsformål,herunder støjfølsom anvendelse, ikke er enhindring for udnyttelsen af de overordnedereservationer til transportkorridorer, trafik- ogforsyningsformål, som angivet på kortbilag I, J,K, L, M og N.Stk. 2.I følgende lokaliseringsområder kan deruanset reglerne i stk. 1, nr. 1 - 5, placeres speci-fikke fritidsanlæg: Vestamager (KøbenhavnsKommune), Øst for Byvej (Hvidovre Kommune),Hjortespringskilen (Egedal Kommune), Vestskoven,(Ballerup Kommune), Albertslund Golfbane (Høje-Taastrup Kommune).Områderne er vist på kortbilag G.Stk. 3.Der kan etableres mindre anlæg som støt-tepunkter til det almene friluftsliv og ske mindreudvidelser af eksisterende anlæg til det almenefriluftsliv.Stk. 4.Der kan undtagelsesvis ske udvidelser afeksisterende kulturinstitutioner, som allerede erplaceret i kilerne.Stk. 5.Der kan i de dele af de grønne kiler, som ikkeer omfattet af arealreservationerne til transportkor-ridorer, jf. § 23, etableres anlæg til klimatilpasningforudsat, at det i videst muligt omfang styrkernatur og vilkår for friluftsliv.§ 18. Kommuneplanlægningen i de ydre grønnekiler skal sikre,1) at områderne forbeholdes overvejende almen,ikke bymæssig friluftsanvendelse med mulig-hed for jordbrugsmæssig anvendelse,2) at områderne ikke inddrages til byzone,3) at områderne friholdes for bebyggelse oganlæg til bymæssige fritidsformål,4) at areal- og bygningskrævende friluftsanlægkan placeres eller udvides under hensyntagentil stedets landskabs-, natur- og kulturværdier,5) at støjende friluftsanlæg i videst muligt om-fang undgås, men i givet fald placeres således,at de ikke påvirker internationale naturbe-skyttelsesområder og i fornødent omfangstøjbeskyttes, og6) at arealanvendelse og anlæg til friluftsformål,herunder støjfølsom anvendelse, ikke er enhindring for udnyttelsen af de overordnedereservationer til transportkorridorer, trafik- ogforsyningsformål, som angivet på kortbilag I, J,K, L, M og N.Stk. 2.I følgende lokaliseringsområder kan deruanset reglerne i stk. nr. 1 - 5, placeres specifikkefritidsanlæg: Hedeland (Roskilde og Høje-TaastrupKommuner), Farum Kasernes øvelsesterræn(golfbane) og Flyvestation Værløse, begge i FuresøKommune.Områderne er vist på kortbilag G.Stk. 3.Der kan i de dele af de grønne kiler, som ikkeer omfattet af arealreservationerne til transportkor-ridorer, jf. § 23, etableres anlæg til klimatilpasningforudsat, at det i videst muligt omfang styrkernatur og vilkår for friluftsliv.

Kapitel 6 – Det øvrige hovedstadsområde§ 19 Afgrænsning af ”det øvrige hovedstadsom-råde” fremgår af kortbilag A.§ 20. Der kan i den kommunale planlægningudlægges ny byzone, når det respekterer overord-nede interesser, herunder regler i § 21 og § 22.§ 21. Kommuneplanlægningen i det øvrige hoved-stadsområde skal sikre,1) at byudvikling er af lokal karakter og sker itilknytning til kommunecentre eller som afrun-ding af andre bysamfund,2) at eksisterende sommerhusområder fasthol-des som rekreative områder til ferieformål,3) at bymæssige fritidsanlæg placeres i byzone,4) at der ikke udlægges ny byzone i områderinden for den 4. grønne ring,5) at de områder, som er nævnt i stk. 4, fasthol-des som lokaliseringsmuligheder for virksom-heder med særlige beliggenhedskrav, og atder ikke gives tilladelse til at placere virksom-heder, der begrænser den fremtidige lokalise-ring af virksomheder med særlige beliggen-hedskrav. Den kommunale planlægning kananvende zonering af områderne i zoner forforskellige miljøklasser, hvis det bidrager til atsikre lokaliseringsmulighederne for virksomhe-der med særlige beliggenhedskrav og sikrereksisterende virksomheders udviklingsmulig-heder. Zoneringen fastlægges efter forudgå-ende aftale mellem kommunen og staten.Zoneringen indarbejdes i en efterfølgenderevision af Fingerplanen, og6) at de områder, som er nævnt i stk. 5, forbe-holdes virksomheder inden for transport- ogdistributionserhverv. Den kommunale plan-lægning kan anvende zonering af områdernei forskellige miljøklasser, hvis det bidrager til atsikre fremtidige muligheder for lokalisering afvirksomheder med særlige beliggenhedskravog sikrer eksisterende virksomheders udvik-lingsmuligheder. Zoneringen fastlægges efterforudgående aftale mellem kommunen ogstaten. Zoneringen indarbejdes i en efterføl-gende revision af Fingerplanen.Stk. 2.Kommunecentre udpeges i den kommunaleplanlægning.Stk. 3.Ved byudvikling af lokal karakter forstås ud-vikling med erhverv og byfunktioner, som betjeneret opland, der omfatter kommunen og nabokom-muner, men ikke et regionalt opland svarende tilstørre dele af hovedstadsområdet. Tilsvarende skalboligudbygning begrundes i lokale behov.Stk. 4.Områder som er udpeget som egnede loka-liseringsmuligheder for virksomheder med særligebeliggenhedskrav (klasse 6 og 7 virksomheder):Vassingerød (Allerød Kommune) og GadstrupErhvervspark (Roskilde Kommune).Områderne er vist på kortbilag C.Stk. 5.Områder som er forbeholdt transport- ogdistributionserhverv: Bjæverskov Vest (Køge Kom-mune), nyt Vassingerød Nordøst (AllerødKommune). Udlæg af nyt Vassingerød Nordøstforudsætter, at Allerød Kommune i kommuneplan-lægningen har afvejet arealinteresserne, herunderhensynet til grundvandsinteressen.Områderne er vist på kortbilag C.Rækkefølge for byudvikling§ 22. Kommuneplanlægningen i det øvrige hoved-stadsområde skal sikre, at der for ny byudviklingfastlægges rækkefølge. Rækkefølgeangivelserneskal bidrage til at byudviklingen i det øvrige hoved-stadsområde alene har lokal karakter, at der skabessammenhæng med de eksisterende byområder,og at byudviklingen bidrager til at fastholde enskarp grænse mellem by og land. Rækkefølgenfastlægges efter forudgående forhandling mellemstaten og kommunen.

Kapitel 7 – Tværgående emnerTransportkorridor§ 23. Den kommunale planlægning skal sikre,1) at den langsigtede reservation af transport-korridorer til fremtidig overordnet trafikalinfrastruktur og tekniske anlæg fastholdes,2) at transportkorridorernes landzonearealer fri-holdes for yderligere permanent bebyggelseog anlæg, bortset fra bebyggelse og anlæg,som er nødvendig for driften af landbrugs-ejendomme, og3) at udnyttelse af byzonearealer i transportkor-ridorerne ikke intensiveres eller sker i stridmed konkrete infrastrukturformål, jf. § 24, § 25og § 28.Stk. 2.Transportkorridorerne er vist på kortbilag I.Stk. 3.Fremtidige trafikanlæg og tekniske anlægi transportkorridoren skal placeres og udformesmed hensyntagen til landskabs-, natur- og kultur-værdier.Overordnede arealreservationer tiltrafik- og forsyningsanlæg§ 24. Den kommunale planlægning skal respekterefølgende mulige, fremtidige overordnede kollektivetrafikanlæg:1) Baneforbindelse mellem København-Ringstedvia Køge2) En Metrocityring (Københavns og Frederiks-berg kommuner)3) En skinnebåren kollektiv trafikforbindelse fraLundtofte til Ishøj med mulig afgrening modBrøndby Strand (Lyngby-Tårbæk, Gladsaxe,Herlev, Glostrup, Brøndby, Vallensbæk og Ishøjkommuner)4) Dobbeltspor på banestrækningen Lejre-Vippe-rød (Lejre Kommune)5) Overhalingsspor på S-banen mellem Ny El-lebjerg og Hundige (Københavns, Hvidovre,Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Greve kom-muner)6) Overhalingsspor på S-banen mellem Hellerupog Holte (Københavns, Gentofte Lyngby-Tår-bæk og Rudersdal kommuner)7) S-togsstation Køge Nord (Køge Kommune)8) S-togsstation Vinge (Frederikssund Kom-mune)9) S-togsstation Hillerød Syd - Overdrevsvejen(Hillerød Kommune)10) S-togsstation Priorparken (Brøndby Kom-mune)11) S-togsstation Trylleskoven (Solrød Kommune)12) Station Køge Nord på København – Ringsted(Køge Kommune)13) Metroafgrening til Nordhavn – Østerport – VedOrient Kaj (Københavns Kommune)14) Metroafgrening fra København H over Syd-havnen til Ny EllebjergStk. 2. Anlæggenes forløb er vist på kortbilag J.§ 25. Den kommunale planlægning skal medtagearealreservation til følgende mulige fremtidigeoverordnede vejanlæg:1) Udvidelse af Køge Bugt Motorvejen, GreveSyd - Sydmotorvej til 8 spor (Greve, Solrød ogKøge kommuner)2) Frederiksundssmotorvejen med forudsattelokale forbindelsesveje (Albertslund, Ballerup,Egedal, Roskilde og Frederikssund kommuner)3) Udvidelse af Helsingørmotorvejen Øverød-Isterød til 6 spor (Rudersdal og HørsholmKommuner)4) Udvidelse af Motorringvej 4 Holbækmotorvej-Frederikssundmotorvej til 6 spor (AlbertslundKommune)5) Vejforbindelse Københavns Nordhavn-Lyng-byvej (Københavns Kommune)6) Ring 5, Tværvej mellem Holbækmotorvejenog Måløv (Høje-Tåstrup og Egedal kommuner)7) Ring 5, Tværvej mellem Frederikssundsvej ogNymøllevej (Ballerup, Egedal og Allerød Kom-muner)8) Ring 5, Nymølle-Isterødvej, kapacitets- ogsikkerhedsforbedringer (Allerød og HørsholmKommuner)9) Ring 5, Isterød-Helsingørmotorvejen (Hørs-holm Kommune)10) Isterødvej, 3 spor (Hørsholm, Fredensborg ogHillerød Kommuner)11) Ring 6, Overdrevsvejens forlængelse, Hillerød-Humlebæk (Hillerød og Fredensborg Kom-muner)12) Ring 7, Tunnel/bro over Roskilde Fjord medforbindelse til Frederikssundsmotorvej ogvejnettet i Hornsherred (Frederikssund Kom-mune)13) Frederiksværk-Hillerød, 3 spor (Halsnæs ogHillerød Kommuner)14) Frederiksværk-Frederikssund, 3 spor (Halsnæsog Frederikssund Kommuner)15) Helsinge-Gilleleje vejen (Gribskov Kommune)

16) Slangerup-Værebro, 3 spor (Egedal og Frede-rikssund Kommuner)17) Ring 5, Tværvej mellem Tune Landevej ogSydvej (Greve, Høje-Taastrup og IshøjKommuner)18) Tune Landevej, udvidelse mellem Tværvej ogKøge Bugt Motorvej (Greve Kommune)19) Ny vej nord og øst om Trekroner (RoskildeKommune)20) Salløvkrydset-Solrød 2+1 vej (Solrød og Ros-kilde Kommuner)21) Omfartsvej Ll. Skensved (Solrød og KøgeKommuner)22) Omfartsvej Borup (Møllevej-Ryeskovvej) (KøgeKommune)23) Forlægning af Billesborgvej nord om Herfølge(Køge Kommune)24) Forlægning øst om Strøby Egede (StevnsKommune).25) Udbygning af Hillerødmotorvejen fra 4-6 spormellem Motorringvej 3 og Værløse (Gladsaxeog Furesø kommuner)26) Udbygning af Hillerødmotorvejen fra motor-trafikvej til 4 sporet motorvej mellem Allerødog Hillerød (mellem Nymøllevej ved Allerødog Isterødvejen ved Hillerød – Allerød og Hil-lerød kommuner).Stk. 2.Vejanlæggenes forløb vist på kortbilag K eroversigtlig og kan være af principiel karakter.§ 26. Den kommunale planlægning skal medtagearealreservationer til overordnede cykelstinet forpendlere.Stk. 2.Anlæggenes forløb er principielle og vist påkortbilag L.§ 27. Den kommunale planlægning skal medtagearealreservationer til overordnede, rekreative stinet.Stk. 2.Anlæggenes forløb er principielle og vist påkortbilag M.§ 28. Den kommunale planlægning skal respekterefølgende mulige fremtidige, overordnede energi-forsyningsanlæg:1)Højspændingsanlæga) 400 kV forbindelse fra Hovegaard til Bjæ-verskov (Egedal, Roskilde, Høje-Taastrup,Ishøj, Greve, Solrød og Køge kommuner)b) 400 kV forbindelse fra H.C. Ørsteds-værket mod Sverige via Amagerværket

Stk. 2.Anlæggene er vist på kortbilag N.§ 29. Vedr. naturgassystemet på Avedøre Holmeophæves § 7, § 11 og § 13, stk. 2 i Miljøministerietscirkulære nr. 16 af 25. januar 2002 og erstattes affølgende:1) Der udlægges areal til en kompressorstationpå Avedøre Holme, Hvidovre Kommune, samttil en transmissionsledning fra VentilstationHvidovre til kompressorstationen som vistpå Kortbilag N-1. Ledningen dimensioneressom en dobbeltledning på 2x0,5 m, der bådeopfylder kravet til transmissionsledninger på80 bar og fordelingsledninger på 19,6 bar.2) Omkring kompressorstationen fastsættesfølgende sikkerhedsafstande omkring 80 baroverjordiske trykbærende anlæg: En indresikkerhedszone på 100 m og en ydre sikker-hedszone på 200 m.a) Inden for de 100 m må der ikke planlæg-ges for eller gives tilladelse til byggerieller anlæg.b) Inden for de 200 m må der ikke planlæg-ges for eller gives tilladelse til boligbyg-geri eller institutioner. Endvidere kander ikke gives tilladelse til brandfarligvirksomhed eller oplagring af brandfar-lige materialer.c) Reglerne i nr. 1 og 2 gælder ikke foranlæg, som er en del af Energinet.dk’s ogDONG Energy’s samlede energianlæg påAvedøre Holme. Sikkerhedsforholdenefor disse anlæg underkastes én samletrisikovurdering i henhold til risikobekendt-gørelsen.3) Der tinglyses servitutter for en sikkerhedszonepå 40 m omkring ledningernes midte medforbud mod at opføre bygninger til ophold formennesker, samt fastsættes en planlægnings-zone på 400 m. inden for denne zone skalEnerginet.dk høres om planforslag.

Støjkonsekvensområder ved Københavns Luft-havn, Kastrup og Roskilde Lufthavn, Tune§ 30. Den kommunale planlægning skal respekterestøjzoner ved Københavns Lufthavn, Kastrup ogved Roskilde Lufthavn, Tune, som er vist på kortbi-lag O, P, Q og R.Københavns Lufthavn, Kastrup§ 31. Københavns Lufthavns arealer i Kastrup ervist med tæt skravering på kortbilag O. Arealerneskal anvendes til lufthavn, lufthavnsrelaterede er-hvervs- og servicefunktioner og trafikanlæg, somfastlagt i Lov om udbygning af Københavns Luft-havn, Kastrup, samt til anlæg af spor- og stations-anlæg til Østamagerbanen. Området med åbenskravering er arealer uden for lufthavnens område,hvor der er særlige restriktioner på grund af støj.Ny bebyggelse placeret på lufthavnens områdeskal i videst muligt omfang placeres således, at denbidrager til at beskytte boligområderne omkringlufthavnen mod støj.Inden for det med åben skravering viste områdepå kortet over lufthavnen og restriktionsområder-ne gælder følgende bestemmelser:1) Der må ikke udlægges yderligere byzone ellersommerhusområder.2) Byzonearealer, der ikke er bebygget medboligbebyggelse, må ikke i en kommuneplaneller i en lokalplan udlægges til boligbebyg-gelse.3) Arealanvendelsesbestemmelserne for byfor-nyelsesområder og for større ubebyggedearealer, der i endeligt vedtagne eller godkend-te planer er udlagt til bolig- og sommerhusbe-byggelse, skal søges ændret, således at disseområder forbeholdes ikke-støjfølsom bebyg-gelse eller anvendelse samt servicefunktionertil forsyning af det nuværende bysamfund.

Roskilde Lufthavn, Tune§ 32. I støjkonsekvensområdet ved Roskilde luft-havn, der er vist på kortbilag R, er der i landzonenedenstående begrænsninger på arealanven-delsen, medmindre det kan sandsynliggøres, atder ikke er væsentlige miljømæssige problemerforbundet hermed:1) Hvis støjbelastningen overstiger 50 dB, kander ikke gives tilladelse til udlæg af rekreativeområder med overnatning. Ved opførelseaf ny boligbebyggelse bør det sikres, at detindendørs støjniveau fra lufthavnen ikkeoverstiger følgende grænseværdier i soverum:LAeq, 24h = 30dB og LAmax = 45 dB2) Hvis støjbelastningen overstiger 55 dB, kander ikke gives tilladelse til opførelse af nyboligbebyggelse. Undtaget er boliger medtilknytning til landbrugs og skovdrift. Endvi-dere kan der ikke gives tilladelse til etableringaf rekreative områder. Støjfølsomme insti-tutioner må vurderes i hvert enkelt tilfælde.Industrivirksomheder samt offentlig og privateinstitutioner, der ikke er specielt støjfølsomme,kan normalt opføres3) Hvis støjbelastningen overstiger 60 dB, kander ikke gives tilladelse til opførelse af (spredt)bebyggelse i det åbne land4) Inden for området med særlige restriktioneromkring Roskilde Lufthavn, som er vist vedlodret skravering på kortbilag R, kan der somhovedregel ikke gives tilladelse til opførelseaf ny boligbebyggelse. Undtaget er boligermed tilknytning til landbrugs og skovdrift.Støjfølsomme institutioner må vurderes i hvertenkelt tilfælde. Industrivirksomheder samtoffentlige og private institutioner, der ikke erspecielt støjfølsomme, kan normalt opføres.

Vejledning om Bekendt-gørelse om hovedstads-områdets planlægning(Fingerplan 2013)Bemærkninger til regler i Fingerplan 2013Almindelige bemærkningerLandsplandirektivet for hovedstadsområdets plan-lægning – Fingerplan 2013– udstedes efter regler iplanlovens § 3 stk. 1, og § 5 j, stk. 4. Planlovens§ 5j stk. 4 bemyndiger miljøministeren til efter § 3,stk. 1 at fastlægge regler, der konkretiserer de i § 5i og i § 5 j, stk. 1 og 3 nævnte overordnede princip-per for planlægningen i hovedstadsområdet.Landsplandirektivets formål er at fremtidssikreFingerplanen ved at give et fremadrettet fæl-les grundlag for de 34 hovedstadskommunersplanlægning. Fingerplan 2013 bygger videre på oger en revision af Fingerplan 2007. Fingerplan 2013erstatter reglerne i Fingerplan 2007.Fingerplan 2013 medtager ikke regler vedrørendedetailhandel. Regler for detailhandel er fastlagt iLandsplandirektivet for detailhandel i hovedstads-området (5. november 2008).Fingerplan 2013 indfører et nyt begreb: ”grønnebykiler”. De ”grønne bykiler” er en særlig anven-delse af byområdet i hhv. det indre storbyområdeog det ydre storbyområde De ”grønne bykiler” skalovervejende forbeholdes alment tilgængelige fri-lufts- og fritidsformål. I modsætning til i de grønnekiler er det muligt i de grønne bykiler at placerebymæssige fritidsanlæg.Fingerplan 2013 udpeger en række arealer i Kø-benhavns, Frederiksberg, Tårnby og Gentofte Kom-muner, som har regional betydning for friluftslivet,til ”grønne bykiler”. Områderne er alle fastlagt tilgrønne områder i kommuneplanlægningen. Deresafgrænsning i kommuneplanerne indarbejdes iFingerplan 2013. Hovedparten af de udpegede”grønne bykiler” er fredede og kan fortsat anven-des i overensstemmelse med fredningsbestem-melserne.Et projektsamarbejde mellem bl.a. Naturstyrelsenog de 10 Ring 3 kommuner skal danne grundlagfor i en efterfølgende revision af Fingerplanen ogsåat fastlægge ”grønne bykiler” i byomdannelsesom-råder langs Ring 3.Fingerplan 2013 fastlægger endvidere som nogetnyt et overordnet rekreativt stinet, som bl.a. skalsikre bedre adgang til de grønne kiler og grønnebykiler. Et fastlagt overordnet cykelstinet supplererde rekreative stinet og skal sikre bedre mulighederfor daglig cykling mellem bolig og arbejde. Over-ordnede reservationer til sådanne stinet indgiki tidligere regionplaner. Der er generelt positivopbakning fra kommunerne til at genindføre over-ordnede reservationer til stinet.Fingerplan 2007 indeholdt i lighed med tidligereregionplaner arealreservationer til virksomhedermed særlige beliggenhedskrav (miljøklasse 6 og 7).De fleste af områderne er i dag udbyggede og oftemed ikke miljøbelastende virksomheder. Samtidiger efterspørgslen efter at placere virksomhedermed særlige beliggenhedskrav (miljøklasse6 og 7) begrænset. Fingerplan 2013 giver derforkommunerne mulighed for at zonere de pågæl-dende områder, hvor dele af områderne kananvendes til virksomheder i lavere miljøklasser.Formålet med zoneringen skal være at sikre, at derfortsat er lokaliseringsmuligheder for miljøbela-stende viksomheder, og zoneringen skal efterføl-gende indarbejdes i Fingerplanen.

Fingerplan 2013 giver desuden kommunernemulighed for i nogle af områderne at planlæggefor transport- og distributionserhverv, Dettegælder områder, som er velbeliggende i forhold tilmotorvejsnettet. Denne arealtype er en begrænsetressource. Transport- og distributionserhverv er ivækst. Fingerplan 2013 udpeger derfor yderligereet antal eksisterende erhvervsområder ved motor-vejsnettet, som forbeholdes transport- og distri-butionserhverv. Udpegningerne sikrer, at der er vel-beliggende motorvejsnære arealer til transport- ogdistributionserhvervene ved motorvejsnettet vedportene til hovedstadsområdet i syd, vest og nord.Desuden sikrer udpegningerne velbeliggendemotorvejsnære arealer til transport- og distribu-tionserhverv, som er hhv. lufthavnsrelaterede ogbanerelaterede.Fingerplan 2013 fastholder udformningen afstationsnærhedspolitikken fra Fingerplan 2007.Det indebærer, at stationsnære områder ogstationsnære kerneområder kan afgrænses omalle eksisterende og besluttede stationer på detoverordnede banenet bestående af S-banerne,Kystbanen, Vestbanen, Øresundsbanen, metroenog letbaner.Folketinget vedtog den 21. maj 2013 en afgrening afcityringen til Nordhavn. Hermed bliver den beslut-tede byudvikling i Indre Nordhavn stationsnær.Staten, ved Transportministeriet, Region Hoved-staden og 11 berørte kommuner i Ringby- ogletbanesamarbejdet, har den 20. juni 2013 indgåeten principaftale om anlæg og drift af en letbanepå Ring 3. Hermed giver Fingerplan 2013 kom-munerne mulighed for at afgrænse stationsnæreområder omkring de aftalte standsningssteder,som er vist i principaftalens bilag 1, og mulighed forat planlægge for en intensiv anvendelse af disseområder. Udnyttelsen af byudviklingspotentialetved standsningssteder indgår som et væsentligtgrundlag for principaftalen. Profilering og strategifor realisering af disse potentialer vil blive drøftet ito samarbejdsprojekter mellem Naturstyrelsen ogde berørte kommuner.Fingerplan 2013 ændrer afgrænsningen af Roskildebyfingeren, således at den omfatter DTU Risø Cam-pus og en ny forskerpark i tilknytning hertil. Planenfastlægger regler for udbygningen af området,herunder mulighed for at opføre større kontorbyg-ninger med mere end 1.500 etagemeter. Roskilde

Kommune vil sikre en trafikal adfærd blandt deansatte på virksomhederne i DTU Risø Campus ogForskerparken svarende til, at virksomhederne varlokaliseret inden for gangafstand til en station pådet overordnede banenet.Endelig indeholder Fingerplan 2013 en rækkemindre justeringer af afgrænsningerne af det ydrestorbyområde, de grønne kiler, byområderne i detøvrige hovedstadsområde samt transportkorrido-rerne. I de fleste tilfælde indebærer justeringen bloten tilpasning til kommuneplanernes digitalisering, iandre tilfælde imødekommes kommunale ønsker,som ikke er i strid med de overordnede principperi Fingerplanen. Endelig følger Fingerplan 2013 oppå anbefalingerne fra Transportkorridorudvalget,hvilket indebærer en række justeringer af arealre-servationerne til transportkorridorerne.Med Fingerplan 2007 fik en række kommuner i detydre storbyområde ydermere et råderum til selv atudlægge ny byzone. En principiel afgrænsning afdet ydre storbyområde gav kommunerne råderumtil selv at vurdere byudviklingsinteresserne i forholdtil andre arealinteresser på arealer, som samletudgør ca. 7.700 ha, hvoraf godt 2.000 ha skønnesat være omfattet af prohibitiv beskyttelse (fred-ninger, internationale naturbeskyttelsesområdermv.). Fingerplan 2013 viderefører dette råderummed enkelte justeringer. Interesseafvejningen skalske i respekt for overordnede interesser, herunderregler i Fingerplan 2013. Dette indebærer bl.a., atder i den kommunale planlægning skal fastlæggesrækkefølge på ny byzone ud fra overordnede ogkommunale hensyn. Som noget nyt fastlæggerFingerplan 2013, at der parallelt med planlægningfor ny udvikling i de ydre dele af byfingrene skalske en planlægning for udbygning af de grønnekiler langs med og på tværs af byfingrene.Kommunerne i det øvrige hovedstadsområde fikmed Fingerplan 2007 ligeledes et øget råderum.Også dette råderum videreføres med Fingerplan2013. Det allerede tilvejebragte råderum indebærerimidlertid, at der næppe i de førstkommende år erbehov for at øge den samlede boligrummelighedi det øvrige hovedstadsområde. På kort sigt vil detny råderum bestå i, at kommunerne får mulighedfor at selv at afveje, hvor de kommende års bolig-udbygning skal ske. Nyudlæg skal ske i respekt foroverordnede interesser, herunder regler i Finger-plan 2013. Det indebærer, at der for nyudlæg skalfastlægges rækkefølgeangivelser, som skal sikre,

at den samlede boligrummelighed i det øvrige ho-vedstadsområde ikke øges inden for planperioden.Kommunerne kan omdisponere rækkefølgen forudbygning af arealerne.Fingerplan 2013 viderefører rækkefølgebestem-melserne fra Fingerplan 2007. Rækkefølgeangivel-ser skal sikre, at byudvikling og byomdannelse afregional betydning koordineres med udbygningaf den trafikale infrastruktur, at der er et rigeligt ogvarieret udbud af planlagte byggemuligheder, somdog ikke væsentligt overstiger forventet nybyggerii hovedstadsområdet i planperioden, at der kanskabes en rimelig regional balance i hovedstads-områdets udvikling, at byudvikling af regionalbetydning, f.eks. ved nye stationer, sikres en rimeligudbygningstakt og volumen, og at der skabes sam-menhæng mellem nye og eksisterende byområderog klare grænser mellem by og land.Miljøministeriet vil for at sikre et godt grundlagfor fastlæggelse af rækkefølgeangivelser løbendeopdatere opgørelserne af omfang og beliggenhedaf byggemulighederne i den kommunale planlæg-ning (rummelighed) og løbende opdatere statistik-kerne over omfang og beliggenhed af nybyggeri.Disse opgørelser vil blive suppleret med data bl.a.om hovedstadsområdets befolknings- og erhvervs-udvikling samt temaanalyser af centrale regionaleudviklingstræk, herunder udviklingen på bolig- ogerhvervsejendomsmarkederne. Oplysningerne vilomfatte en liste over rækkefølge i den kommunaleplanlægning. (se kortbilag A8). Oplysningerne vilblive stillet til rådighed for den kommunale plan-lægning, således som angivet i planloven.Stationsnærhedsprincippet er fortsat den bærendelokaliseringsstrategi for større kontor- og serviceer-hverv af regional betydning. Stationsnær lokalise-ring virker positivt i forhold til at imødegå trængselpå vejnettet. Ligger en arbejdsplads tæt ved en sta-tion, fremmer det brugen af kollektiv transport. Nårfolk har et reelt valg mellem transportformerne, erder mange, der med fordel lader bilen stå og tagertoget i stedet. Undersøgelser viser, at de trafikaleeffekter af stationsnær lokalisering ved velbetjentestationer på det overordnede banenet er megetmarkante.Undersøgelser viser, at den trafikale effekt af stati-onsnær lokalisering af arbejdspladser opnås indenfor en gangafstand på op til 500 m-600 m fravelbetjente stationer på det overordnede banenet.

hedspolitikken og samtidig give kommunerne etråderum i planlægningen.Det er fuldt ud en kommunal kompetence at loka-lisere kontor- og serviceerhverv af lokal karakter.Det kan dreje sig om bygninger på op til 1.500 m2etageareal, som kan lokaliseres både i og uden forde stationsnære områder. Større arbejdspladserog større besøgsintensive byfunktioner skal efterFingerplanens regler placeres i de stationsnæreområder.Fingerplan 2013 viderefører begrebet det “sta-tionsnære kerneområde“, som er det område,hvor byfunktioner af intensiv karakter fortrinsvisskal placeres. Udgangspunktet for kommunernesafgrænsning af de stationsnære kerneområder ergangafstande på op til 600 m fra stationen, mensdet stationsnære område kan afgrænses medudgangspunkt i det skematiske 1.000 m cirkelslagi det indre storbyområde (håndfladen) og 1.200 mcirkelslag i det ydre storbyområde (byfingrene). Deter således en kommunal opgave at afgrænse bådedet stationsnære område og det stationsnære ker-neområde. Ønsker en kommune at give mulighedfor at lokalisere kontorbygninger med mere end1.500 etagemeter i det stationsnære område menuden for kerneområdet, skal der redegøres for,hvordan der sikres trafikale effekter med markeds-andele for den kollektive transport svarende til idet stationsnære kerneområde.Begrænset udbud af parkeringspladser kan væreet effektivt virkemiddel, som ydermere kan sup-pleres med forskellige former for mobility manage-ment. Normerne for antal parkeringspladser børtilpasses den trafikale adfærd, som kan forventesved forskellige stationer – afhængig af deres belig-genhed og trafikale betjening.Der kan dog uden videre planlægges for størrekontorbyggeri over 1.500 etagemeter i det stati-onsnære område i større afstand fra stationerneend de 600 m, såfremt én af følgende situationergør sig gældende:1.Kommunen vurderer, at der ikke er tilstrække-ligt med byggemuligheder i det stationsnærekerneområde (”600 m”) i den pågældendeegn (dvs. inklusiv ved stationer i nabokommu-ner på samme banestrækning),Kommunen fastlægger normer for maksimaltantal parkeringspladser, som er nærmere spe-

Cityringen. Bestemmelsen sikrede udbygnings-muligheder svarende til i stationsnære områderogså for de områder som indgik i aftalen, menlå uden for de stationsnære områder. § 6, stk. 5i FIngerplan 2007 er ikke videreført i Fingerplan2013, da folketinget den 21. maj 2013 besluttede,at Cityringen får en afgrening til Nordhavn, hvorder i første omgang anlægges to metrostationerved hhv. Nordhavn Station og Ved Orientkaj.Hermed bliver hele Københavns Indre Nordhavnstationsnært, og der er ikke længere behov for ensærlig bestemmelse vedrørende udbygningen afIndre Nordhavn.Transportministeren, Københavns Kommune ogFrederiksberg Kommune har i september 2012indgået en aftale om anlæg og drift af en afgreningtil Københavns Nordhavn fra Cityringen. I aftalenindgår, at Københavns Kommune skal udarbejdeet plangrundlag for i alt ca. 870.000 etagemeteri de indre dele af Nordhavn. Med aftalen forhøjesbyggemulighederne i forhold til de 600.000 eta-gemeter nybyggeri, som indgik i principaftalen fradecember 2005 om Cityringen.

Bemærkninger til de enkelte reglerKapitel 1 – HovedstadsområdetAd § 1Hovedstadsområdet er defineret i planlovens § 5 h.Området svarer til de tidligere HUR- og HT-områ-der plus den tidligere Stevns Kommune.Ad § 2Planlovens § 5 j fastlægger, at der gælder særligebestemmelser for hvert af de 4 geografiske områ-der, og at miljøministeren fastlægger en afgræns-ning af de 4 geografiske områder.Det indre storbyområde er afgrænset svarendetil ”Håndfladen” i HUR’s Regionplan 2005. Detomfatter Københavns, Frederiksberg og Gentoftekommuner samt de dele af de nære forstadskom-muner, der er beliggende inden for Motorringvej 3,Amagermotorvejen og Øresundsmotorvejen. Detdrejer sig om dele af Gladsaxe, Herlev, Rødovre,Brøndby, Hvidovre og Tårnby kommuner. Der kanikke udlægges yderligere byzone i området, somtil gengæld er karakteriseret ved store byomdan-nelsesmuligheder. Fingerplan 2013 giver dogKøbenhavns Kommune mulighed for mindre juste-ringer af byzonen, jf. kortbilag F, og indarbejder dejusteringer af byzonen, som siden Fingerplan 2007er sket gennem anlægslove, landsplandirektiver ogkommuneplanlægning.Det ydre storbyområde omfatter dels de eksiste-rende byområder (bebyggede og ubebyggede) ibyfingrene fra det indre storbyområde (”håndfla-den”) langs de radiale baner til og med Helsingør,Hillerød, Farum, Frederikssund, Roskilde og Køgesamt på Amager, dels nogle landområder, hvorkommunerne efter nærmere angivne regler harråderum til at udlægge ny byzone. Det er således iden kommunale planlægning, at byudviklingsinte-ressen i disse landområder skal afvejes med andrearealinteresser (dvs. hensynene til natur, landskab,drikkevand osv.), herunder overordnede interes-ser. Justeringer i forhold til Fingerplan 2007 afafgrænsningerne af det ydre storbyområde er vistpå kortbilag A9.I de indre dele af byfingrene frem til den 4. grønnering grænser størstedelen af byområdet op til degrønne kiler eller til nogle enkelte landområder,som er en del af det øvrige hovedstadsområde.Hvor det er tilfældet, er det ikke muligt at udlæggeny byzone. På kortbilag A er angivet en række

konkret udpegede landområder inden for den 4.grønne ring, som indgår i det ydre storbyområde,og hvor det er en kommunal kompetence at ud-lægge ny byzone, jf. ovenfor.De ydre dele af byfingrene uden for den 4. grønnering omfatter dels de eksisterende byområder(bebyggede og ubebyggede), dels landområderinden for et 2 km bredt bælte på begge sider af deradiale baner. Kommunerne har råderum til selv atudlægge ny byzone i det principielt afgrænsedelandområde efter nærmere angivne regler.Det ydre storbyområde indgår som delområder iLyngby-Taarbæk, Rudersdal, Hørsholm, Fredens-borg, Helsingør, Hillerød, Allerød, Furesø, Gladsaxe,Herlev, Ballerup, Egedal, Frederikssund, Rødovre,Glostrup, Albertslund, Høje-Taastrup, Roskilde,Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj, Greve, Solrødog Køge kommuner.Det indre storbyområde (”håndfladen”) og det ydrestorbyområde (”byfingrene”) benævnes tilsammenofte ”fingerbyen”.De grønne kiler i Fingerplan 2013 er fastlagt stortset svarende til de grønne kiler i Fingerplan 2007.I Fredensborg, Ishøj og Vallensbæk kommunerer foretaget justeringer af afgrænsningerne af degrønne kiler og byområderne jf. kortbilag A 10.Justeringerne indebærer, at såvel omfang somkvalitet af de grønne kiler er øget, Desuden erder enkelte steder foretaget mindre justeringer afkileafgrænsninger for at bringe overensstemmelsemellem Fingerplanens og kommuneplanernesafgrænsninger.Med Fingerplan 2013 inviteres berørte kommu-ner til et projektsamarbejde med henblik på i ensenere revision af Fingerplanen at forlænge degrønne med en ny kile vest for ydre Køgefinger ogen ny grøn kile nord for ydre Roskildefinger. Pro-jektsamarbejdet tager udgangspunkt i principielleafgrænsninger af de to nye, grønne kiler.En ny bestemmelse for planlægning af det ydrestorbyområde - § 15, stk. 3, – sikrer, at der paralleltmed planlægning for ny byudvikling i landom-råderne i ydre Hillerød-finger og ydre Frederiks-

sundsfinger sker en planlægning for udbygning afde grønne kiler med henblik på indarbejdelse i ensenere revision af Fingerplan 2013.De grønne kiler består af de radiale kiler mellembyfingrene, de tværgående kiler (ringe) og kilernei byfingrene, herunder kystkiler i Helsingør- ogKøgefingeren. Planlovens § 5 j, stk. 1, nr. 3 fastslår, atde grønne kiler ikke må inddrages til byzone elleranvendes til bymæssige fritidsanlæg.Der skelnes mellem de ”gamle” indre grønne kilerog ringe, og de ”nye” ydre grønne kiler og ringe.Der er i kapitel 5 fastlagt forskellige regler medhensyn til hvilke fritidsanlæg, der kan placeres ihhv. de ”gamle” og ”nye” kiler.Med landsplandirektivet om afgrænsning ogramme for anvendelse af den grønne kile gennemFlyvestation Værløse (1. juli 2009) er Hjortespring-kilen blevet forlænget og omfatter nu de centralearealer på Værløse Flyveplads. Samtidig indgårFlyvestationens arealer i Fingerplanens4. grønne ring.Den 4. grønne ring, som forløber fra Rungsted Kystover Måløv til Karlstrup Mose, består nogle stederalene af en sti. Hvor den 4. grønne ring alenemarkeres af denne stiforbindelse, udgør denneprincipielle sti – vist på kortbilag A – grænsen mel-lem de dele af det øvrige hovedstadsområde, somligger inden for og uden for den 4. grønne ring, jf.reglerne i kapitel 6.De grønne kiler udgør dele af alle hovedstads-områdets kommuner, bortset fra Frederiksberg,Hillerød, Gribskov, Frederikssund, Halsnæs, Lejre ogStevns kommuner.Det øvrige hovedstadsområde er fastlagt somområderne uden for købstadsringen og de dele aflandområdet mellem byfingrene, som ligger udenfor den 4. grønne ring og ikke indgår i landområ-det i det ydre storbyområde. Desuden indgår i detøvrige hovedstadsområde landområder og mindrebysamfund, der ligger som ”hvide øer” i de grønnekiler inden for den 4. grønne ring.Planlovens § 5 j, stk. 1, nr. 4 fastlægger, at i detøvrige hovedstadsområde skal den kommunaleplanlægning sikre, at byudvikling er af lokal karak-ter og sker i tilknytning til kommunecentre ellersom afrunding af andre bysamfund. Der kan ikkeudlægges ny byzone i de “hvide øer“ i de grønne

kiler inden for den 4. grønne ring.Det øvrige hovedstadsområde omfatter Gribskov,Halsnæs, Lejre og Stevns kommuner samt dele afHelsingør, Fredensborg, Hørsholm, Hillerød, Allerød,Egedal, Frederikssund, Høje-Taastrup, Roskilde, Is-høj, Greve, Vallensbæk, Solrød og Køge kommuner.Kapitel 2 – HovedstrukturAd § 3Hovedstadsområdet udgør ét byområde medsammenhængende bolig- og arbejdsmarkeder ogfælles regionale fritidsområder og grønne områder.Derfor indeholder planloven særlige bestemmelserfor hovedstadsområdets planlægning. Planlovenfastslår, at hovedprincipperne i fingerbystrukturenskal videreføres, og at den kommunale planlæg-ning skal ske ud fra en vurdering af udviklingen ihovedstadsområdet som helhed.Fingerbystrukturen fastlægger, at byudviklingovervejende skal ske i det indre og ydre storbyom-råde (håndfladen og byfingrene) i tilknytning til entrafikal infrastruktur bestående af banebetjeningmed S-tog, regionaltog, Metro og letbaner samtet tilknyttet overordnet vejnet, mens arealernemellem byfingrene friholdes som grønne kiler tilregionale friluftsformål og jordbrug.Fingerbystrukturen har sikret, at trafikafviklingeni hovedstadsområdet foregår mere smidigt end imange andre storbyregioner, og at de offentligeinvesteringer i trafikal infrastruktur udnyttes bedstmuligt. Den har bidraget til at hindre byspredningog at sikre, at områder mellem byfingrene kanfriholdes som regionale friluftsområder, som erlet tilgængelige for alle storbyområdets beboere,herunder beboerne i de tætteste byområder.Dermed har fingerbystrukturen medvirket til atsikre hovedstadsområdets kvaliteter som metropolog leve- og arbejdssted.Ad § 3, stk 1, nr. 1At fastholde og videreudbygge fingerbystrukturenindebærer, at byudvikling og byomdannelse afregional betydning skal ske i det indre og ydre stor-byområde og på sigt evt. i forlængede byfingre.Fingerbystrukturen indebærer, at det er i det indreog ydre storbyområde, at hovedparten af detfremtidige nybyggeri skal ske, og det er i det indreog ydre storbyområde, at hovedparten af hoved-stadsområdets fremtidige vækst i befolkning ogarbejdspladser skal finde sted.

Det er baggrunden for, at kommunerne medFingerplan 2007 fik et stort råderum til at udlæggeny byzone i det ydre storbyområde, som viderefø-res i Fingerplan 2013. Der er desuden betydeligebyomdannelsesmuligheder i håndfladen og i deindre dele af byfingrene, hvor det ikke er muligtat udlægge ny byzone. Også i de ydre dele afbyfingrene er der omdannelsesmuligheder indenfor eksisterende byområder. På længere sigt kander blive tale om evt. at udvide det ydre storbyom-råde med forlængelser af byfingre. Forlængelse afbyfingre skal koordineres med den trafikale infra-struktur, herunder især betjeningen med kollektivtransport af en standard svarende til kvaliteten vedstationerne på det overordnede banenet ide nuværende byfingre.Ad § 3, stk 1, nr. 2Planloven fastlægger, at byudvikling af regionalbetydning skal koordineres med udbygningen afhovedstadsområdets overordnede infrastrukturmed særlig hensyntagen til den kollektive trafikbe-tjening. Det forudsættes dermed, at byudviklingensker i tilknytning til den eksisterende og besluttedetrafikale infrastruktur. Byudviklingen skal understøt-te de offentlige investeringer i trafikal infrastruktur ibaner og veje og bidrage til at begrænse nyinve-steringer i vejnet og den kollektive transport.Stationsnær lokalisering af byfunktioner af intensivkarakter er det væsentligste instrument til at sikrekoordineringen mellem byudvikling og den kollek-tive trafikbetjening. Rækkefølgeplanlægningen skal,jf. nr. 4 og § 8 og § 15, bidrage til at fremme stati-onsnær lokalisering. Samtidig er rækkefølgeangi-velser blevet anvendt til at sikre, at planlægning afstørre byudvikling og byomdannelse først kan ske,når der er truffet politiske beslutninger om anlægaf trafikal infrastruktur. F.eks. fastlagde Fingerplan2007, at byudvikling syd for Hillerød forudsatte,at der var truffet beslutning om placering af enevt. ny station mellem Hillerød og Allerød. Dennebeslutning er nu truffet, hvorfor forudsætningenikke er videreført i Fingerplan 2013.Ad § 3, stk 1, nr. 3Storbyens vækst har medført, at byens funktionerog trafikanlæg lægger beslag på en stadig størredel af Sjælland. Natur og landskab er generelt satunder pres. 1960’erne og 1970’erne var kendeteg-net ved stor vækst i arealforbruget til boliger ogarbejdspladser, samt til en række nye byfunktioner.Moderne storbyvækst betyder imidlertid ikke nød-vendigvis en tilsvarende stor vækst i arealforbruget

til byformål. Udviklingen fra industri- til service- ogvidenssamfund indebærer, at mange byområdermister deres hidtidige funktioner, f.eks. som havne-,industri- eller baneområder. Disse byområder kangenanvendes til andre byformål under hensynta-gen til bl.a. sikring af evt. fremtidig havnefunktion.Ligesom det er vigtigt at fastholde kvaliteternei storbyens landskab og friluftsområder, er detvigtigt for det samlede storbyområdes attraktivitet,at forladte, nedslidte eller omdannelsesmodne by-områder ikke ligger hen eller forfalder, men får deli udviklingen gennem fornyelse eller omdannelse.Gode rammer for byomdannelse kan bidrage til atbegrænse udlægning af nye arealer til byformål ogdermed til at sikre natur og landskabelige kvaliteteri storbyområdet. I de seneste år er omkring 80%af nybyggeriet til både boliger og erhverv sket påallerede bebyggede arealer, enten som led i enbyomdannelse eller som tilbygninger og fortæt-ning i erhvervsområderne.Der er derfor gode grunde til at være tilbagehol-dende med at udlægge ny byzone. Planlægningenskal sikre, at der er et godt og varieret udbud afbyggemuligheder til forskellige formål i hoved-stadsområdets forskellige egne, men samtidig aten stor del af mulighederne findes på arealer, somallerede er inddraget til byformål.Ad § 3, stk 1, nr. 4Rækkefølgebestemmelser kan sikre koordineringmellem byudvikling og udbygning af den trafikaleinfrastruktur og en rimelig regional balance i ho-vedstadsområdets udvikling.Kommuneplanlægningen skal ifølge planlovenomfatte en periode på 12 år. Det er imidlertidmarkedet, der i samspil med planlægningenbestemmer omfang og beliggenhed af nyt byg-geri. Rækkefølgebestemmelser kan derfor være etnyttigt redskab til at sikre en rimelig sammenhængmellem udbud af byggemuligheder og faktisknybyggeri, som på en gang kan gøre det muligt atsamle byvækst af en given karakter, der hvor deter mest hensigtsmæssigt, og samtidig muliggøre,at planlægningen rækker længere ud i fremtiden.Det kan f.eks. være i form af en Masterplan, somrealiseres i etaper.Rækkefølgebestemmelser kan bruges på fleremåder. Byudvikling eller byomdannelse kan værebetinget af beslutninger om eller anlæg af trafikalinfrastruktur eller en given standard for den kol-

lektive trafikbetjening. Fingerplan 2007 indeholdten sådan rækkefølgebestemmelse for byudviklingmellem Hillerød og Allerød, som forudsatte beslut-ning om placering af en station.Byudvikling eller byomdannelse af nogle arealerkan forudsættes tidsmæssigt først at ske se-nere end byudvikling andre steder. Det kan f.eks.fastlægges ved en angivelse af, at udvikling af etgivent areal kan ske i 1) første del af planperioden,2) anden del af planperioden, eller 3) efter planpe-rioden.I forbindelse med Kommuneplanerne 2009 blevdet efter aftale mellem de berørte kommuner ogstaten i en række tilfælde fastlagt, at byudvikling pået givet areal tidligst kan ske efter planperiodensudløb i 2021. Det blev i det øvrige hovedstadsom-råde anvendt til på en gang at sikre kommunerneet råderum i planlægningen og samtidig sikre, atbyudviklingen i det øvrige hovedstadsområde erlokal og sker i tilknytning til de største bysamfund.Disse arealer er vist på kortbilag A8.Alle nyudlæg i Regionplan 2005 af byzone tilboligformål i kommuner uden for fingerbyen, som iforvejen havde en større boligrummelighed, havdesådanne rækkefølgebestemmelser. Det gjaldt ogsåde store arealudlæg ved Trekroner i Roskilde. ForKøbenhavns Kommune var angivet, at udvikling afde ikke stationsnære arealer i Nordhavn, på Refsha-leøen, Tippen og Sundby i Ørestad tidligst kunneske efter planperiodens udløb.Denne form for rækkefølgeangivelser kan bidragetil at sikre udbygningstakten i besluttede udvik-lingsområder, f.eks. i Ørestad eller de stationsnæreområder i Nordhavn, hvor salg af arealer skal bidra-ge til at finansiere Metrocityringen. Anvendelsenaf denne form for rækkefølgebestemmelser kanendvidere bidrage til at sikre en balanceret udvik-ling mellem forskellige egne i hovedstadsområdet,f.eks. mellem udviklingen i de centrale områder, denære forstæder, byfingrene og de ydre områder.Endelig kan rækkefølge anvendes til langsigtetplanlægning ud over den lovfæstede planperiodepå 12 år.En tredje form for rækkefølgebestemmelser kananvendes ved byudvikling eller byomdannelse afstørre områder. De kan f.eks. angive, at én del afområdet forudsættes udbygget før andre dele.F.eks. at udviklingen af et nyt byområde skal ske

”indefra og ud” eller i tilknytning til et sammenhæn-gende byområde, eller at udbygning af arealernenærmest en station skal ske før udbygning afarealer, som ligger længere fra stationen.Rækkefølgeangivelser er særligt vigtige i den nyplanlægningssituation, hvor kommunerne harråderum og udspilsret til udlæg af ny byzone, oghvor den kommunale planlægning samtidig skalbidrage til, at der sker en hensigtsmæssig udviklingi hovedstadsområdet som helhed, og at fingerby-strukturen videreføres. Rækkefølgeangivelser skalsikre, at der til hver en tid er et rigeligt og varieretudbud af planlagte byggemuligheder, som dogikke væsentligt overstiger forventet nybyggeri ihovedstadsområdet i planperioden.Ad § 3, stk 1, nr. 5Bestemmelsen er videreført fra Fingerplan 2007og HUR’s Regionplan 2005.Ad § 4Planlovens § 5 i fastlægger, at kommuneplan-lægningen i hovedstadsområdet skal udføres pågrundlag af en vurdering af udviklingen i områdetsom helhed og sikre, at hovedprincipperne i denoverordnede planlægning videreføres. En kom-munalbestyrelse i hovedstadsområdet kan efterplanlovens § 29 b, stk. 2, fremsætte indsigelse overfor planforslag fra andre kommuner i hovedstads-området, hvis forslaget har væsentlig betydning forkommunens udvikling.Det er baggrunden for, at forslag til kommunepla-ner skal ledsages af en redegørelse med oplys-ninger, der gør det muligt at vurdere planerne ogderes konsekvenser i forhold til hovedstadsom-rådets udvikling som helhed og samspillet medhovedstrukturen.Planlovens bestemmelser for hovedstadsområdetsplanlægning tilsigter i særlig grad koordineringenmellem byudvikling og trafikken. De trafikale ogmiljømæssige konsekvenser af de enkelte kom-muners planlægning berører således borgerne ialle kommuner i hovedstadsområdet. De særligehovedstadsbestemmelser skyldes ikke mindst, athovedstadsområdet udgør ét byområde med sam-menhængende bolig- og arbejdsmarkeder.Det er baggrunden for, at forslag til kommunepla-ner skal ledsages af en redegørelse med en vurde-ring af de trafikale og miljømæssige konsekvenserfor hele hovedstadsområdet.

Kapitel 3 – Det indre storbyområde (Fingerbyenshåndflade)Ad § 5Baggrunden for afgrænsningen fremgår afbemærkningerne til § 2. Den ydre afgrænsninger videreført fra Fingerplan 2007. Nyopfyldningeri vandområdet i forbindelse med havneområderhar øget arealet. Det gælder bl.a. til nyindvundenland til Containerterminal i Ydre Nordhavn mv., jf.kortbilag E og F.Ad § 6Planloven fastlægger, at byudvikling og byom-dannelse i det indre storbyområde sker indenfor eksisterende byzone og med hensyntagen tilmulighederne for at styrke den kollektive trafikbe-tjening. Der kan således ikke udlægges ny byzone idet indre storbyområde. Der kan alene ske mindrejusteringer af grænsen mellem by og vand i forbin-delse med havneomdannelser. Helt små justerin-ger kan ske i den kommunale planlægning. Lidtstørre, men fortsat mindre justeringer, forudsætteret landsplandirektiv, jf. justeringer vist i kortbilag Fog landsplandirektivet for en ny krydstogtterminalved Købehavns Nordhavn (15. januar 2010). Størrejusteringer forudsætter lovgivning, jf. ny Container-terminal i Ydre Nordhavn (se kortbilag E).Fingerplan 2007.,HUR’s Regionplan 2005 ogtidligere regionplaner har også haft som mål at un-derstøtte mulighederne for at styrke den kollektivetransport. Stationsnær lokalisering af byfunktioner,som egner sig til at udnytte arealer intensivt, ogsom skaber megen persontransport, har været detvæsentligste instrument til at sikre den sammen-hæng.Det er baggrunden for bestemmelserne i § 6, jf.også de almene bemærkninger til Landsplandirek-tivet.Ad § 6, stk. 1, nr. 2Såfremt der planlægges for tæt boligbyggeri udenfor de stationsnære områder, bør der sikres godeforbindelser med cykel og kollektiv transport tilnærtliggende station.Ad § 6, stk. 1, nr. 4Det fremgår af bemærkningerne til Fingerplan2013 til den vedtagne planlov, at byomdannel-sen med hensyn til intensiteten af områdernesudnyttelse skal tage udgangspunkt i områdernesbeliggenhed i forhold til den eksisterende og den

besluttede infrastruktur, herunder særligt den kol-lektive trafikbetjening.Den gode tilgængelighed med kollektiv transport ide stationsnære områder skal udnyttes, således atmange rejsemål samles inden for gangafstand frastationerne. Det indebærer stor opmærksomhedomkring anvendelse og bebyggelsestætheder i destationsnære områder.En undersøgelse af forbrug af stationsnære arealeri perioden 1988-1999 viser, at der i den periodeblev taget mere stationsnært areal i brug til par-celhuse end til kontorformål, og at der blev tagetmere end dobbelt så meget stationsnært areali brug til traditionelle, ekstensive erhvervsformålsom til kontorformål.Høje tætheder indebærer samtidig, at der skallægges vægt på at skabe bymæssige kvaliteter,som gør de stationsnære områder attraktive somarbejds- og bosted, herunder arkitektur, kulturarv,byrum, byparker og andre former for friarealer.Ved knudepunktsstationer skal tilstræbes enbebyggelsestæthed i rammeområder til kontor ogcenterformål på mindst 100, og i rammeområdertil boligformål mindst 40 boliger pr. ha. Ved øvrigestationer skal tilstræbes en bebyggelsestæthedfor rammeområder til kontor og centerformål påmindst 100, og i rammeområder til boligformål påmindst 25 boliger pr. ha.Minimumsnormer for bebyggelsestætheder ken-des fra andre lande og storbyer, f.eks. i England ogHolland.Det er ønskeligt, at der ved de bedst betjentestationer skabes gode rammer for regionalefunktioner, herunder større kontorerhverv, som fårarbejdskraft og besøgende fra et større opland, ogat dele af de stationsnære områder ved knude-punktsstationer fastholdes til sådanne formål, selvnår der er et udbygningsmæssigt pres for andrebyfunktioner.Omdannelse i de stationsnære områder bør tilret-telægges under hensyntagen til de historiske ogarkitektoniske værdier og således, at der skabessammenhæng med de tilgrænsende byområder.Ad § 6, stk. 1, nr. 5Det er vigtigt for storbyens konkurrenceevne ogfunktionalitet, at der findes lokaliseringsmuligheder

for virksomheder med særlige beliggenhedskrav.Den daværende By- og Landskabsstyrelse har gen-nemført en samlet undersøgelse af arealreservatio-nerne i Fingerplan 2007 og vurderet det fremti-dige behov, bl.a. på baggrund af efterspørgslen deseneste årtier.Undersøgelsen viser, at der fortsat er behov forlokaliseringsmuligheder til denne type erhverv,Mulighederne for at nylokalisere miljø- og trans-porttunge virksomheder i hovedstadsområdeter begrænsede. Hovedstadsområdet har fortsatbehov for velbeliggende områder til storbyens ud-bygning, forsyning og affaldshåndtering, herundertil virksomheder med særlige beliggenhedskrav,f.eks.: plads til indskibning og lagring af byggema-terialer i bulk (sand, sten, cement osv.), plads tilopbevaring af entreprenørmateriale (maskiner, kra-ner, mandskabsvogne o.l.), olielagre o.l., kraftværkermed tilhørende lagre, transport (transportcentre,garageanlæg ol.), spildevandsanlæg, affaldshåndte-ring (affaldsforbrænding), behandling og genbrugaf byggematerialer og metalskrot. Derimod er detusikkert i hvor høj grad hovedstadsområdet harbehov for store områder til forurenende produk-tion, idet der generelt ikke længere er så megetindustriproduktion i hovedstadsområdet. Branche-udviklingen, tekniske løsninger og krav til miljøgod-kendelser betyder, at mange virksomheder, somtidligere havde behov for en særlig beliggenhed,kan lokaliseres i almindelige erhvervsområder.Undersøgelsen viser også, at flere af de udpegedeområder gennem årene har udviklet sig således, atadministrationsbygninger eller andre erhverv, somikke har særlige lokaliseringsbehov, udgør en stør-re eller mindre del af områderne. Det giver risikofor konflikter mellem de eksisterende miljøtungevirksomheder og mere miljøfølsomme erhverv ogbegrænser mulighederne for nylokaliseringer påde resterende arealer.Fingerplan 2013 giver som noget nyt kommunernemulighed for at zonere de udpegede arealer tilvirksomheder med særlige beliggenhedskrav,således at delområder kan forbeholdes til virksom-heder i lavere miljøklasser. Formålet med zone-ringen er at undgå nabokonflikter i områderne, atsikre fortsatte lokaliseringsmuligheder for miljø- ogtransporttunge virksomheder og at sikre, at eksi-sterende virksomheder har fortsatte udviklings-muligheder. Zoneringen fastlægges i den kom-munale planlægning efter forudgående aftale medstaten. Zoneringen skal efterfølgende indarbejdes

i Fingerplanen, således at der fortsat foreligger etregionalt overblik over lokaliseringsmulighedernefor virksomheder med særlige beliggenhedskrav.Miljøministeriets ”Håndbog om Miljø og Planlæg-ning” fra 2004 indeholder eksempler på zoneringaf erhvervsområder.Ad § 6, stk.1, nr. 6Med Fingerplan 2013 introduceres et nyt begrebi hovedstadsområdets planlægning - ”grønnebykiler”. Formålet med de grønne bykiler er at sikrestørre grønne områder i det indre storbyområde(håndfladen) som overvejende offentligt tilgæn-gelige regionale friluftsområder for hele storbyensbefolkning. De grønne bykiler er af regional betyd-ning, da de omfatter både de mest attraktive ogvelbesøgte parker og de større grønne områderog strøg, der sammen med grønne stiruter kanindgå i en samlet grøn struktur i storbyens centraledel.De grønne bykiler har status som en del af Finger-planens byområde og byzone, da de er integreret itætte bymæssige omgivelser og ofte har indpas-set bymæssige fritidsanlæg til forskel fra de storegrønne kiler mellem byfingrene uden for det indrestorbyområde. De grønne bykiler har lidt forskelliggrad af offentlig tilgængelighed. Visse områderer nødt til at være lukkede om natten, og cyklinger ikke tilladt. Det skyldes blandt andet hensyn tilrisikoen for hærværk og konflikter mellem gåendeog cyklende.Hovedparten af de grønne bykiler er omfattetaf fredninger, som indeholder bestemmelser forbebyggelse og arealanvendelse. Fingerplan 2013tilsidesætter ikke bestemmelser i gældende fred-ninger eller lokalplaner. Enkelte af de udpegedebykiler omfatter arealer, der ikke er fredet. I disse til-fælde skal arealanvendelsen respektere områdetskarakter af grøn kile, idet der kan etableres mindreanlæg til alment friluftsliv.Bestemmelsen om at de grønne kiler overvejendeforbeholdes alment tilgængelige frilufts- og fritids-formål betyder, at der i særlige tilfælde kan skeændret anvendelse og nybyggeri. I Botanisk Haveer der således mulighed for en udbygning til mu-seumsformål o.l. I Tivoli er opførelse af bebyggelseog anlæg til forlystelser mulig under forudsætningaf, at områdets karakter af grønt område – forly-stelseshave – bevares. Tivoli udpeges som grønbykile i kraft af sin helt specielle attraktion som

friluftsområde for hele storbyen, uanset at adgangtil området kræver betaling. Ved Fælledparken ogAssistens Kirkegård skal der kunne ske anlæg af deplanlagte metrostationer. Assistens kirkegård kanfortsat opretholdes som kirkegård med rekrea-tiv værdi og offentlig adgang. Ved Bispebjerg-Ryvangsforløbet skal der kunne indpasses 2 gen-brugsstationer. Ved Christianshavns Vold skal dervære mulighed for at indrette boliger og erhverv ieksisterende bebyggelse og for at bibeholde sær-lige boliger i overensstemmelse med KøbenhavnsKommuneplan 2011.Fæstningsringen med de indre voldanlæg var iFingerplan 2007 udpeget som grønne kiler. Medden ændrede udpegning som grønne bykilerskabes bedre overensstemmelse med den faktiskeanvendelse og planlægningsmulighederne ifølgefredningskendelserne.Ad § 6, stk. 2Princippet om stationsnær lokalisering tilstræberat give pendleren gode valgmuligheder mellemtransportmidlerne og således at påvirke den trafi-kale adfærd. Lokalisering af arbejdspladser indenfor acceptable gangafstande fra en velbetjentstation har endog betydelig effekt på transportad-færden og dermed på både trængsel på vejene ogøkonomien i den kollektive transport. De trafikaleeffekter opnås imidlertid kun, når stationen ervelbetjent og gangafstanden fra station til arbejds-plads er maksimalt 600 m. Når det gælder boliger,er afstanden ikke helt så afgørende, idet mangecykler mellem bolig og station.Større kontorarbejdspladser og andre regionalefunktioner henter arbejdskraft og besøgende frastore oplande. De fleste rejser er derfor over langeafstande. Skal den kollektive transport være etreelt alternativ til bil, skal skiftene undervejs værefå, transporten hurtig og bekvem og betjeningenvære rimelig højfrekvent. Derfor er udgangspunk-tet for afgrænsning af stationsnære områderstationerne på S-banerne, Kystbanen, Vestbanen,Øresundsbanen og Metroen. Disse baner udgørrygraden i hovedstadsområdets kollektive trans-portsystem. Med principaftalen af 20. juni 2013mellem staten, Region Hovedstaden og de berørtekommuner om anlæg af en letbane på Ring 3 kander i den kommunale planlægning afgrænses stati-onsnære områder ved de kommende standsnings-steder. Strategi for planlægningen vil blive drøfteti det samarbejdsprojekt, som Naturstyrelsen haraftalt med Ring 3-kommunerne.

Hvis der træffes politiske beslutninger om place-ring og anlæg af nye stationer, optages stationerneumiddelbart i Bilag B uden nyt landsplandirektiv.Det er kommunernes opgave at afgrænse destationsnære områder. Området inden for gang-afstande op til 600 m fra stationen betegnes somdet “stationsnære kerneområde“. Afgrænsningen afdet stationsnære kerneområde sker ligeledes i denkommunale planlægning. Større kontorbygningermed over 1.500 etagemeter skal fortrinsvis place-res i det stationsnære kerneområde.Undersøgelser viser, at til kontorarbejdspladseri Indre By, hvor tilgængeligheden med kollektivtransport og cykel er god, mens tilgængelighedenmed bil er begrænset, benytter mellem 10-25 %af de ansatte bil. Andelen afhænger af virksom-hedstypen. I brokvartererne og i de stationsnæreområder uden for indre by er bilbenyttelsen nogethøjere, men betydeligt lavere end i de ikke-stati-onsnære områder i centralkommunerne.Uden for centralkommunerne benytter 40–60% bil til større arbejdspladser lokaliseret indenfor 600 m fra en velbetjent knudepunktsstation,mens det ved almindelige stationer er omkring65 %. Uden for de stationsnære områder medgangafstande på over 600 m benytter 75-85 % bil.De anførte intervaller – f.eks. mellem 40 % til 60 %ved en velbetjent knudepunktsstation – afspejler,at bilbenyttelsen også afhænger af personalesam-mensætning og virksomhedstype. Er der tale omen bank- eller forsikringsvirksomhed eller offentligadministration, vil det være ca. 40% som benyt-ter bil, hvis virksomheden er beliggende inden forgangafstand ved en velbetjent knudepunktssta-tion, mens det vil være op mod 60%, hvis der ertale om et rådgivende ingeniørfirma.Ad § 6, stk. 3Kataloget er videreført fra Fingerplan 2007 ogsvarer til det, der blev anvendt af Københavns Amti Regionplan 2001.Ad § 6, stk. 4Hvis den kommunale planlægning åbner op for,at der kan ske lokalisering af kontorbyggeri ellerandet arealintensivt erhvervsbyggeri med mereend 1.500 etagemeter i det stationsnære områdeuden for det stationsnære kerneområde, skal derredegøres for, hvordan der kan opnås trafikaleeffekter svarende til en lokalisering inden for

kerneområdet. Der peges på maksimumnormerfor antal parkeringspladser som et effektivt mid-del, som kan suppleres med forskellige former formobility management.Redegørelsen skal indeholde:1.en begrundelse for nødvendigheden af atplanlægge for større kontorbyggeri i det sta-tionsnære område uden for det stationsnærekerneområde, dvs. uden for de 600 m.,2. en beskrivelse af de trafikale effekter,3. en angivelse af, hvorledes der vil blive arbejdetmed supplerende virkemidler (parkeringsnor-mer, gangstier, firmacykler, tilbringerordningermed bus osv.) med henblik på at sikre tilsva-rende effekter som ved en lokalisering indenfor kerneområdet.Såfremt følgende normer anvendes, kan der udenvidere planlægges for større kontorbyggeri også idet stationsnære område uden for det stationsnæ-re kerneområde. I centralkommunerne (Køben-havn og Frederiksberg) må der i de afgrænsedestationsnære områder uden for kerneområdethøjst anlægges 1 parkeringsplads pr. 100 m�etageareal erhvervsbyggeri. Uden for centralkom-munerne i håndfladen må der i de afgrænsede sta-tionsnære områder uden for kerneområdet højstanlægges 1 parkeringsplads pr. 50 m� etagearealerhvervsbyggeri. Ved knudepunktsstationer udenfor kerneområdet dog højst 1 parkeringsplads pr.75 m� etageareal erhvervsbyggeri.De ovenfor angivne eksempler på parkeringsnor-mer for erhvervsbyggeri svarer til maksimalt 2parkeringspladser for hver 3 kontoransatte vedalmindelige stationer, 2 parkeringspladser for hver5 ansatte ved knudepunktsstationer og 2 par-keringspladser for hver 6 ansatte ved stationer icentralkommunerne. De er fastlagt således, at derved lokalisering i det stationsnære kerneområdeerfaringsmæssigt ville være parkeringspladsertil alle dem, der trods den gode tilgængelighedmed kollektiv transport, alligevel benytter bil i dendaglige pendling.Bestemmelser om maksimum antal parkerings-pladser kendes herhjemme bl.a. fra KøbenhavnsKommuneplan. I såkaldte C-områder (boliger ogserviceerhverv) må der i tætbyen samt udpegedebyudviklingsområder højst etableres 1 parkerings-plads pr. 200 m� etageareal, mens der i øvrigeområder højst må etableres 1 parkeringsplads pr.100 m� etageareal.

Bestemmelser om maksimum antal parkerings-pladser kendes også fra mange europæiske byer,bl.a. de hollandske. I Amsterdam må der i såkaldteA-lokaliteter, som er kendetegnet ved høj tilgæn-gelighed med kollektiv transport og lav tilgænge-lighed med bil, højst etableres 1 parkeringsplads pr.10 arbejdspladser. I såkaldte B-lokaliteter, som erkendetegnet ved god tilgængelighed med kollektivtransport og god tilgængelighed med bil, må derhøjst etableres 1 parkeringsplads pr. 5 arbejds-pladser. Eksempler på B-lokaliteter er Zuidas ogAmsterdam Zuid-Oost ved den sydlige motorring-vej og ring- og hovedbane. Her er bl.a. lokaliseretde hollandske hovedbanker (ABN-AMRO, ING m.fl.),Cisco’s europæiske hovedsæde, Amsterdam Arenaog World Trade Center. De er alle underlagt nor-merne for maksimalt antal parkeringspladser.Ad § 6, stk. 5Region Hovedstaden gennemfører i de kommen-de år en modernisering af regionshospitalerne.Hovedparten af de eksisterende hospitaler liggeruden for de stationsnære områder. Bestemmelsengiver det overordnede grundlag for kommunernesplanlægning af eventuelle udvidelser.Ad § 6, stk. 6De 4 områder videreføres fra Fingerplan 2007. PåPrøvestenen og i Nordhavn (Nordsøvejområdet)gives mulighed for lokalisering af havnerelaterettransport- og distributionserhverv. Af hensyn tilbyomdannelsen i Indre Nordhavn kan der ske enzonering af området, således at støj- og miljø-belastningen af de nye byområder begrænses.Ad § 6, stk. 7Med Fingerplan 2013 ændres de områder i Køben-havns indre fæstningsring, der tidligere var fastlagtsom grønne kiler i Fingerplan 2007, til grønnebykiler. Det skyldes, at områderne alle har enbymæssig karakter, og at fredninger for de flesteaf områderne regulerer mulighederne for bymæs-sige fritidsanlæg. Amager Strandpark og KastrupStrandpark bibeholdes som i Fingerplan 2007fortsat som grøn kile i Fingerplan 2013 på grund afområdernes karakter af et selvstændigt sammen-hængende og åbent kystlandskab.Ad § 6, stk 8For de nærmere anvendelsesbestemmelser henvi-ses til lov nr. 632 af 14. juni 2011.

Ad § 6, stk. 9For nogle arealers vedkommende er der tale omnyindvunden land, for andre arealer skyldes be-stemmelsen hidtil uafklarede zoneforhold.Ad § 7Som noget nyt introduceres grønne bykiler somelement i planlægningen af den kommende om-dannelse af by- og erhvervsområder langs Ring 3.De grønne bykiler kan i kombination med grønnecykel- og gangruter indgå i en struktur af sam-menhængende grønne og blå træk, der kan tilførede omdannede byområder en attraktiv og fællesidentitet og helhedspræg.Fingerplan 2013 giver mulighed for indpasning afnye bymæssige fritidsanlæg i de grønne bykiler ogdermed for at fremme et varieret bymiljø med enblanding af forskellige byfunktioner.Ad § 7, stk. 2Reglerne sigter mod, at kommunerne gennem-fører en planlægning, der i videst muligt omfangintegrerer rekreative arealer og anlæg, forbedringaf naturmæssige træk og biodiversitet samt klima-tilpasningsforanstaltninger i byomdannelsen.Det er et overordnet regionalt perspektiv, at der iforbindelse med de nye byområder sikres sam-menhængende attraktive rekreative stiforbin-delser igennem byen og ud til naturområderne ide grønne kiler samt til det øvrige overordnederekreative stinet i hovedstadsområdet.Ad § 7, stk. 3Fingerplan 2013 inviterer til et projektsamarbejdemellem Ringbykommunerne og staten om atfastlægge et fælles plangrundlag for udviklingenaf den grønne og blå struktur i Ringbyen. Når kom-munerne konkret har fastlagt de fremtidig grønneområder og forbindelser, indarbejdes disse i enefterfølgende revision af Fingerplan 2013.Ad § 8De almene bemærkninger og bemærkningerne til§ 3 begrunder rækkefølgebestemmelser.Alle nye større byudviklings- og byomdannelses-områder af regional betydning skal have række-følgebestemmelser. Rækkefølge fastlægges i denkommunale planlægning ud fra såvel overordnedesom kommunale hensyn, herunder de formål,som er angivet i § 3 stk. 1, nr. 4 med tilhørendebemærkninger. Rækkefølge skal bidrage til at sikre,

at byudvikling og byomdannelse koordineres medden overordnede trafikale infrastruktur og den kol-lektive trafikbetjening, at der er en rimelig balancemellem forventet byggeaktivitet og den planlagterummelighed i kommuneplanernes 12-årige plan-periode, og at der kan ske en balanceret udviklingi regionen. Rækkefølge muliggør, at kommunernekan planlægge på et sigt, som rækker ud over denlovbestemte 12-årige planperiode, idet der kan fast-lægges, at udbygning først kan ske efter planperio-den. Rækkefølgen skal fastlægges på grundlag afen vurdering af udviklingen i området som helhed.Om en byudvikling eller en byomdannelse er afregional betydning afhænger af det konkrete stedog volumen. Ved fastlæggelse af rækkefølgenskal udbygning af de stationsnære arealer ogomdannelse af byområder, som er velintegreredei byen, fremmes, således som det fremgår af stk.2. I tilfælde af en samlet stor rummelighed kan detvære hensigtsmæssigt at angive rækkefølge, somudskyder byggemulighederne til efter planperio-den på andre, mindre velbeliggende arealer.Det vil være hensigtsmæssigt, at kommunerneallerede i forbindelse med udarbejdelsen af etforslag til kommuneplan eller kommuneplantil-læg, som indeholder forslag til ny byudvikling ellerbyomdannelse af regional betydning, kontakter Na-turstyrelsen med henblik på at drøfte kommunensforslag til rækkefølgeangivelse. Tidlige kontakter vilkunne begrænse antallet af indsigelser.Kapitel 4 – Det ydre storbyområde (Byfingrene)Ad § 9Baggrunden for afgrænsningen fremgår afbemærkningerne til § 2. Fingerplan 2013 udviderRoskilde-fingeren, nord for Roskilde og Himmelev,således at den også omfatter DTU Risø Campusog Forskerparken, jf. kortbilag A, og den nærmereafgrænsning på kortbilag A9c. Områderne mellemden gamle afgrænsning og DTU Risø Campus ogForskerparken indgår ikke i byfingeren. Den sydligedel vil indgå i den ny grønne kile fra Høje-Taastrupud mod Roskilde Fjord og den nordlige del fast-holdes i det øvrige hovedstadsområde. Fingerplan2013 indeholder enkelte mindre justeringer i for-hold til Fingerplan 2007 af det ydre storbyområdeslandområder. Det drejer sig om områder i Helsin-gør, Fredensborg, Hillerød, Vallensbæk og Ishøjkommuner, jf. kortbilag A9. Desuden er foretagetenkelte tekniske justeringer.

Ad § 10Det fremgår af bemærkningerne til § 2, at kom-munerne i det ydre storbyområde kan udlæggeny byzone i den kommunale planlægning efter enafvejning med de øvrige arealinteresser. Planlæg-ning for ny byvækst skal respektere overordnedeinteresser og de hensyn, som søges tilgodesetmed reglerne i § 11 og § 15.De principielle afgrænsninger er fastlagt som 4km bælter omkring de radiale baner i de ydredele af byfingrene – 2 km på hver side – suppleretmed en række konkrete områder med ligeledesprincipielle planlægningsmuligheder i de indre deleaf byfingrene. Afgrænsningerne giver allerede nukommunerne mulighed for at foretage en langsig-tet planlægning af byudviklingen.De principielle afgrænsninger rummer betydeligemuligheder for byvækst. Nogle af mulighederne erstrategisk mere velbeliggende end andre.De nye potentielle byudviklingsmuligheder skalderfor ses i sammenhæng med andre byudvik-lingsmuligheder i hovedstadsområdet. Det vil ikkevære hensigtsmæssigt aktuelt blot at forøge deneksisterende betydelige rummelighed med nyebyudviklingsmuligheder af en størrelsesorden, somde principielle afgrænsninger åbner mulighed for.Den kommunale planlægning skal derfor følges opmed rækkefølgebestemmelser, som kan bidragetil en balanceret udvikling i hovedstadsområdet,og som kan bidrage til at sikre, at der opnås entilstrækkelig volumen i allerede besluttede byudvik-lingsområder.Der bør gives høj prioritet til udbygning af ny byved nye stationer på banenettet.Ad § 11Det fremgår af planloven, at byudvikling og nyebyfunktioner i det ydre storbyområde (byfingrene)skal placeres under hensyntagen til den eksisteren-de og besluttede infrastruktur og til mulighedernefor at styrke den kollektive trafik.Bemærkningerne til lovforslaget uddyber, at deri de indre dele af byfingrene, som grænser op tilde regionale grønne kiler, ingen muligheder er forat øge byzonen, idet arealerne allerede er taget ibrug til byformål. Der er potentiel rummelighedpå ældre erhvervsarealer, hvor en omdannelses-

proces er i gang. Den kommunale planlægningskal medvirke til, at omdannelsesområderne ikkeforslummer.I de ydre dele af byfingrene ligger udviklingsmulig-hederne dels i forbindelse med kommunernes mu-lighed for at overføre nye arealer til byzone, dels iforbindelse med omdannelse, herunder fortætningaf velbeliggende stationsnære byarealer.Med hensyn til bestemmelserne i nr. 2 og 3 om sta-tionsnær lokalisering henvises til bemærkningernetil de tilsvarende bestemmelser i § 6, stk. 1, nr. 2 og3, herunder bemærkningerne om den kommendeletbane på Ring 3Ad § 11, stk. 1, nr. 2Såfremt der planlægges for tæt boligbyggeri udenfor de stationsnære områder, bør der sikres godeforbindelser med cykel og kollektiv transport tilnærtliggende station.Ad § 11, stk. 1, nr. 4Byudvikling og byomdannelsen i det ydre storby-område skal med hensyn til intensiteten af områ-dernes udnyttelse tage udgangspunkt i områder-nes beliggenhed i forhold til den eksisterende ogden besluttede infrastruktur, herunder særligt denkollektive trafikbetjening.Som angivet i bemærkningen til § 6, stk. 4, har dergennem 1990’erne været et betydeligt forbrug afstationsnære arealer til ekstensive formål, herun-der parcelhuse og traditionel industri. Det bidra-ger ikke til en optimal udnyttelse af den særligebeliggenhed og gode tilgængelighed med kollektivtransport og til udnyttelsen af de store offentligeinvesteringer i trafikal infrastruktur.Ved knudepunktsstationer skal tilstræbes enbebyggelsestæthed i rammeområder til kontor ogcenterformål på mindst 100, og i rammeområdertil boligformål mindst 25 boliger pr. ha. Ved øvrigestationer skal tilstræbes en bebyggelsestæthedfor rammeområder til kontor og centerformål påmindst 100, og i rammeområder til boligformål påmindst 20 boliger pr. ha. Udbygning og omdan-nelse i de stationsnære områder bør tilrettelæggesunder hensyntagen til de historiske, landskabeligeog arkitektoniske værdier og således, at der skabessammenhæng med de tilgrænsende byområder.

Ad § 11, stk. 1, nr. 5Fingerplan 2013 giver rammer for, at kommunernei de kommende årtier kan planlægge for en en-delig afgrænsning af byfingrene. Især i Frederiks-sundsfingeren og Hillerødfingeren ligger der enstor udfordring i at få skabt klare grænser mellembyfingrene og de landskabelige kiler mellembyfingrene. En klar grænse mellem by og land eren kvalitet, som skal karakterisere hovedstadsom-rådet.Udbygning af byfingrene er en langsigtet opgave.Det er derfor vigtigt, at udbygningen planlæg-ges således, at der etableres sammenhæng medeksisterende bysamfund, og at den klare grænsemellem by og land også kan opleves, mens ud-bygningen finder sted. Rækkefølgebestemmelserkan bidrage hertil. § 15, stk. 3, fastlægger, hvordanudlægning af ny byzone i ydre Hillerødfinger ogydre Frederikssundsfinger skal koordineres medfastlæggelse af nye grønne kiler.Ad § 11, stk.1, nr. 6Arealreservationerne til virksomheder med særligebeliggenhedskrav er en videreførelse fra Finger-plan 2007. Dog får kommunerne mulighed for atzonere arealerne og for nogle områders vedkom-mende at anvende dem til transport- og distributi-onserhverv. Efterspørgslen efter arealer til virk-somheder i miljøklasse 6 og 7 er vigende, mensder er stigende efterspørgsel efter velbeliggendearealer til transport- og distributionserhverv. Det erbaggrunden for, at Fingerplan 2013 i en række afde hidtil udpegede arealer i hovedstadsområdet tilvirksomheder med særlige beliggenhedskrav givermulighed for at lokalisere transport- og distribu-tionserhverv. De pågældende arealer er velbelig-gende i forhold til motorvejsnettet, lufthavns- ogbaneinfrastruktur. Fingerplan 2013 udpeger yder-ligere motorvejsnære arealer, som forbeholdestransport og distributionserhverv.Se bemærkningerne til § 6, stk. 1, nr. 5.Ad § 11, stk. 1, nr. 7Se bemærkningerne til § 11, stk. 1, nr. 6.Ad § 11, stk. 2Se de almene bemærkninger og bemærkningernetil § 6, stk. 2.Ad § 11 stk. 3Se bemærkningerne til § 6, stk. 3.

Ad § 11, stk. 4Se bemærkningerne til § 6, stk. 4.Redegørelsen skal som i det indre storbyområdeindeholde:1.en begrundelse for nødvendigheden af atplanlægge for større kontorbyggeri i det sta-tionsnære område uden for det stationsnærekerneområde, dvs. uden for de 600 m,2. en beskrivelse af de trafikale effekter,3. en angivelse af, hvorledes der vil blive arbejdetmed supplerende virkemidler (parkeringsnor-mer, gangstier, firmacykler, tilbringerordningermed bus osv.) med henblik på at sikre tilsva-rende effekter som ved en lokalisering indenfor kerneområdet.Stationsnær lokalisering kan forventes at havelidt mindre effekt i byfingrene end i håndfladen,specielt i centralkommunerne, således som det erangivet i bemærkningerne til § 6, stk. 4Der kan uden videre planlægges for større kon-torbyggeri også i det stationsnære område udenfor det stationsnære kerneområde, såfremt deranvendes følgende parkeringsnormer:• Der må maksimalt anlægges 1 parkeringspladspr. 40 m� etageareal erhvervsbyggeri.• Ved knudepunktsstationer maksimalt 1 parke-ringsplads pr. 50 m� etageareal erhvervsbyggeri.De ovenfor angivne eksempler på maksimum-normer for parkeringspladser ved erhvervsbyg-geri svarer til, at der i de stationsnære områderhøjst må anlægges 2 parkeringspladser for hver 3ansatte ved en knudepunktsstation, og højst 3 par-keringspladser for hver 4 ansatte ved en almindeligstation.Normerne er fastlagt, således at der ved lokalise-ring i det stationsnære kerneområde erfarings-mæssigt ville være parkeringspladser til alle dem,der, trods den gode tilgængelighed med kollektivtransport, vælger at benytte bil i den dagligependling.Ad § 11, stk. 5Områderne er videreført fra Fingerplan 2007,idet der i nogle områder dog gives mulighed foretablering af transport- og distributionserhverv, jf.§ 11, stk. 6.

Ad § 11, stk. 6Avedøre Holme og Nordhøj var i Fingerplan2007 udpeget som arealer til virksomheder medsærlige beliggenhedskrav. I Avedøre Holme giverFingerplan 2013 nu mulighed for også at lokali-sere transport- og distributionserhverv. Nordhøjrummer Skandinavisk Transportcenter og har frastarten været forbeholdt transport- og distribu-tionserhverv. De øvrige arealer er nyudpegede.Nyudpegningerne sikrer, at der er velbeliggendemotorvejsnære arealer til transport- og distributi-onserhverv ved portene til hovedstadsområdet isyd, vest og nord. Høje-Taastrup TransportCenterhar som det eneste kombiterminal med mulighedfor omladning mellem bil og bane. Avedøre Holmeog Trekantområdet i Ishøj ligger nær transmissi-onsnettet. Der kan derfor placeres tekniske anlægo.l., som kan udnytte denne nærhed. Udpegningenaf trekantområdet i Ishøj forudsætter, at arealinte-resserne, herunder grundvandinteressen, afvejes ikommuneplanlægningen (Ishøj Kommune).Ad § 11, stk. 7Region Hovedstaden og Region Sjælland gennem-fører i de kommende år en modernisering af regi-onshospitalerne. Hovedparten af de eksisterendehospitaler ligger uden for de stationsnære område.Bestemmelsen giver det overordnede grundlag forkommunernes planlægning af evt. udvidelser.Ad. § 12Se bemærkningerne til § 7.Ad § 13Bestemmelsen viderefører den allerede lokalplan-lagte restrummelighed og sikrer, at der inden fordenne ramme kan vedtages nye lokalplaner, dermuliggør større byggerier end 1.500 etagemeter tilde anførte formål.Ad § 14Området, som fastlægges til Forskerpark, udgørmed justeringer det areal, som indgik i tidligereregionplaner siden starten af 1990’erne, og som iFingerplan 2007 indgik som byområde i det øvrigehovedstadsområde. Hensigten med bestemmel-sen er at udnytte synergimuligheder mellem denoffentlige forskning og private erhverv, herundergennem udnyttelse af DTU Risø’s test- og demon-strationsfaciliteter.Roskilde Kommune har oplyst, at kommunen somled i den kommunale planlægning vil redegøre for,

hvorledes der kan sikres en trafikal adfærd blandtde ansatte på virksomheder i DTU Risø Campusog Forskerparken svarende til, at virksomhedernevar lokaliseret inden for gangafstand til en stationpå det overordnede banenet, f.eks. ved TrekronerStation.Roskilde Kommune vil inden udgangen af 2016evaluere de implementerede tiltag, herunder hvor-ledes udbygningen påvirker transportens miljø- ogklimabelastning i hovedstadsområdet.Ad § 15De almene bemærkninger og bemærkningerne til§ 3 og § 10 begrunder rækkefølgebestemmelser.Alle nye større byudviklings- og byomdannelses-områder skal have rækkefølgebestemmelser. Deskal bidrage til at sikre overordnede og kommunalehensyn, herunder de formål, som er angivet i §3, stk. 1, nr. 4 med tilhørende bemærkninger, og ibemærkningerne til § 10. Rækkefølge skal bidragetil at sikre, at byudvikling og byomdannelse koor-dineres med den overordnede trafikale infrastruk-tur og den kollektive trafikbetjening, at der er enrimelig balance mellem forventet byggeaktivitet ogden planlagte rummelighed i kommuneplanernes12-årige planperiode, og at der kan ske en balance-ret udvikling i regionen. Rækkefølge muliggør, atkommunerne kan planlægge på et sigt, som ræk-ker ud over den lovbestemte 12-årige planperiode,idet det kan fastlægges, at udbygning først kan skeefter planperioden. Rækkefølge skal fastlægges pågrundlag af en vurdering af udviklingen i områdetsom helhed.Om en byudvikling eller en byomdannelse er afregional betydning afhænger af det konkrete stedog volumen. Ved fastlæggelse af rækkefølgenskal udbygning af de stationsnære arealer ogomdannelse af byområder, som er velintegreredei byen, fremmes, således som det fremgår af stk.2. I tilfælde af en samlet stor rummelighed kan detvære hensigtsmæssigt at angive rækkefølge, somudskyder byggemulighederne til efter planperio-den på andre, mindre velbeliggende arealer. Vednyudlæg skal rækkefølge bidrage til at sikre, atder skabes bymæssige sammenhænge inden forstorbyområdet.Det vil være hensigtsmæssigt, at kommunerne alle-rede i forbindelse med udarbejdelsen af et forslagtil kommuneplan eller kommuneplantillæg, somindeholder forslag til ny byudvikling eller byomdan-nelse af regional betydning, kontakter Naturstyrel-

sen med henblik på at drøfte kommunens forslagtil rækkefølgeangivelse. Tidlige kontakter vil kunnebegrænse antallet af indsigelser.Ad § 15, stk. 3Som noget nyt fastlægger Fingerplan 2013, at derparallelt med planlægning for ny byudvikling i deydre dele af byfingrene skal ske en planlægningfor udbygning af de grønne kiler langs med og påtværs af byfingrene. Afgrænsninger og anvendelseaf de grønne kiler skal indarbejdes i en efterføl-gende revision af Fingerplanen.Kapitel 5 – De grønne kilerAd § 16Afgrænsningen af de grønne kiler svarer stort settil afgrænsningen i Fingeplan 2007. Der gælderfortsat forskellige bestemmelser for hhv. de gamleog de nye grønne kiler. En teknisk gennemgang afkileafgrænsningerne har enkelte steder vist behovfor mindre justeringer for at bringe overensstem-melse mellem Fingerplanens og kommuneplaner-nes afgrænsninger. I Vallensbæk Ishøj og Fredens-borg kommuner er visse arealer taget ud af degrønne kiler mod inddragelse af andre arealer tilde grønne kiler som erstatning, jf. kortbilag A10.I Hørsholm Kommune udtages en matrikel (nr. 163b), som rummer den bygning, som forskningsin-stitutionenSkov & Landskabhidtil har anvendt.Det sker med henblik på, at Hørsholm Kommunekan udarbejde en ny landzonelokalplan, som kanvidereføre bygningsanvendelsen til forskning ogundervisning, men med et lidt bredere sigte end iden gældende landzonelokalplan, hvor anvendel-sen er målrettetSkov & Landskab.For at styrkedet grønne og rekreative element vil den nyelandzonelokalplan ikke videreføre den nugældendelokalplans restrummelighed på 1.600 etagemeter.Mulighederne for at placere areal- og bygnings-krævende anlæg til bl.a. organiserede rekreativeformål er forskellige i de indre (inkl. kystkilerne)og ydre kiler. Det skyldes, at de indre kiler i vidtomfang allerede er blevet udnyttet til at placerelokale bymæssige fritidsanlæg og arealkrævendefriluftsanlæg såsom golfbaner, større ridecentre,fodboldbaner, koloni- og nyttehaver, spejderhyt-ter mm. Disse anlæg virker begrænsende for dealmene adgangs- og opholdsmuligheder. Der erderfor ikke plads til flere arealkrævende rekreativeanlæg eller rekreative anlæg, der udelukker almen

tilgængelighed, hvis de indre kiler og kystkilernefortsat skal have en almen rekreativ funktion. Vedat give mulighed for etablering af sådanne anlæg ide ydre grønne kiler er intentionen, at det skal lettepresset på de indre grønne kiler.Ad § 17Planlovens § 5 j fastlægger, at de grønne kiler ikkeinddrages til byzone eller anvendes til bymæssigefritidsanlæg. Fingerbystrukturen indebærer såle-des, at områderne mellem byfingrene friholdes forbebyggelse og anlæg til bymæssige formål og fast-holdes som grønne kiler til regionale fritidsformål.De grønne kiler har som hovedformål at tilgodesebehovet for det almene friluftsliv, hvilket indebærerat mulighederne for offentlig adgang og opholdhar højeste prioritet. Det gælder i de indre og ydrekiler samt kystkilerne på tværs af Helsingør- ogKøge-fingeren. For en række delområder af deindre kiler og enkelte kystkiler er der gennemtiderne udarbejdet planer og gennemført frednin-ger, der giver nærmere anvisninger for den almenerekreative anvendelse.Med ”ikke-bymæssig friluftsanvendelse” menesarealer og anlæg, der er naturligt knyttet til enplacering i landområdet, mens anlæg til bymæs-sige fritidsformål omfatter anlæg, som forudsætterlandzonetilladelse eller lokalplan til bebyggelse oganlæg. Det gælder bl.a. sportshaller, hotellignendeovernatningsanlæg samt institutioner. Eksiste-rende kulturinstitutioner, som allerede er placeret ikilerne, kan undtagelsesvis udvides.Kilerne skal friholdes for yderligere sommerhuse,bebyggelse og anlæg til beboelse, erhverv og an-dre bymæssige formål. I landsbyer kan kun foregåbyggeri og anlæg af begrænset omfang og tilpas-set stedets landskab, natur- og kulturværdier.De grønne kiler skal som udgangspunkt friholdesfor vindmøller, solcelleanlæg og lignende. Der hvorde rekreative værdier i forvejen er udfordrede, kander efter aftale med staten laves en aftale om enundtagelse. Det kan f.eks. være i ’restarealer’, somer lukket inde mellem store trafikanlæg. Udgangs-punktet er, at de grønne kilers rekreative anvendel-se og landskabets oplevelsesværdi ikke forringesaf dominerende anlæg.Der bør generelt ikke placeres støjende friluftsan-læg såsom motorsportsbaner, støjende vandsport,skydebaner o.l. i de indre grønne kiler. Eksiste-

rende støjende fritidsanlæg inden for beskyttedenaturtyper i henhold til Naturbeskyttelsesloven børafvikles. Enkelte steder i kilerne, f.eks. langs mo-torvejsstrækninger, er der arealer, som i forvejener støjbelastede, og som ikke kan beskyttes vedstøjvolde eller på anden måde. På sådanne arealerkan der efter nærmere planlægning og vurderingplaceres mindre, støjende anlæg.Jordbrugsmæssig anvendelse skal være muligi kilerne, bl.a. som del af et varieret landskab. Iforbindelse med etablering af intensivt husdyrholdskal der dog foretages en konkret vurdering afkonsekvenserne for friluftsinteresserne.Ad § 17, stk. 1, nr. 4I de indre grønne kiler er der ikke plads til flere sto-re areal- og bygningskrævende anlæg, der har enlukket karakter, hvis muligheden for almen rekrea-tiv anvendelse ikke skal udelukkes eller begræn-ses yderligere. Det drejer sig især om golfbaner,ridecentre, kolonihaveområder og idrætsanlæg.Ad § 17, stk. 2Bestemmelsen viderefører reservationer af kon-krete lokaliseringsmuligheder fra HURs Regionplan2005. Områderne kan anvendes til forskelligefriluftsanlæg, der kræver større bygninger eller erarealkrævende, f.eks. golfbaner eller rideanlæg.Lokaliseringsområdet på Vestamager er fastlagttil friluftsaktiviteter som forudsat i de gældendefredninger. Giver fredningerne mulighed herfor,kan der alternativt etableres flere mindre anlæg.Øst for Byvej i Hvidovre kan der placeres idræts-og overnatningsanlæg.Ad § 17, stk. 3Flere lystbådehavne indgår i de grønne kystkiler.Der kan i lystbådehavne etableres mindre bygnin-ger til lystbådehavneorienterede funktioner, menikke overnatningsanlæg.Ad § 17, stk. 5I de dele af de grønne kiler, som ikke er omfattetaf arealreservationer til transportkorridorer, er dermulighed for at gennemføre anlæg til klimatilpas-ning under forudsætning af, at de rekreative ognaturmæssige forhold som udgangspunkt, og ividest muligt omfang, styrkes. Lokale hensyn kanindebære alternative løsninger, som dog ikke måforringe områdets natur og rekreative værdier.Det kan være regnvandssøer og kanaler, der kanbidrage til rekreativ værdi. En midlertidig depo-

nering af regnvand i de grønne kiler kan fungeresom midlertidige nedsivningsanlæg og dermedmedvirke til en sikring af den fremtidige grund-vandsressource. For arealer i grønne kiler inden fortransportkorridorer må de statslige anlægsmyn-digheder høres ved eventuelle kommunale planerom anlæg til klimatilpasning. Anlæg, der væsentligtvanskeliggør eller fordyrer evt. senere infrastruktur-anlæg, pålægges normalt en fjernelsesklausul.Ad. § 18Tankegangen med de ydre grønne kiler er, at dengrønne struktur skal udvikles i takt med udbygningog afgrænsning af byfingrene. Enkelte steder harde ydre grønne kiler karakter at et smalt reserva-tionsbælte omkring en ny 4. regional ringsti, derforbinder kilerne mellem byfingrene fra kystenved Rungsted til Køge Bugt. Fastlæggelsen af deydre grønne kiler er fulgt op af en række konkreteplaner for de enkelte kiler med anbefalinger til etfortsat tværkommunalt samarbejde. Planerne erbehandlet og tiltrådt af beliggenhedskommunernei forbindelse med udarbejdelsen af HUR’s Region-plan 2005.Også for de ydre grønne kiler gælder Planlovens §5 j, at de ikke må inddrages til byzone eller anven-des til bymæssige fritidsaktiviteter. Kilerne skal fri-holdes for yderligere sommerhuse, bebyggelse oganlæg til beboelse, erhverv og andre bymæssigeformål. I landsbyer kan der kun foregå byggeri oganlæg af begrænset omfang og tilpasset stedetslandskab, natur- og kulturværdier. De grønne kilerskal som udgangspunkt friholdes for vindmøller,solcelleanlæg og lignende. Der, hvor de rekreativeværdier i forvejen er udfordrede, kan der efter af-tale med staten laves en aftale om en undtagelse.Det kan f.eks. være i ’restarealer’, som er lukket indemellem store trafikanlæg. Udgangspunktet er, at degrønne kilers rekreative anvendelse og landskabetsoplevelsesværdi ikke forringes af dominerendeanlæg. I forbindelse med etablering af intensivthusdyrhold skal der foretages en konkret vurde-ring af konsekvenserne for friluftsinteresserne.De ydre grønne kiler har som de indre grønnekiler til hovedformål at tilgodese behovet for detalmene friluftsliv. Det indebærer, at mulighedernefor offentlig adgang og ophold har højeste priori-tet, og at der generelt vises tilbageholdenhed medplacering af anlæg til organiserede fritidsaktiviteter,der kun er for medlemmer og har en lukket karak-ter med hegning o.l.

For at fremme etableringen og udnyttelsen afrekreative støttepunkter i tidligere grusgrave, derer fastlagt som grønne kiler, skal det være muligt atplacere egnede kommercielle frilufts- og fritidsan-læg i dele af disse områder, såfremt de ikke ligger itransportkorridorer, der er reserveret til fremtidigetrafik- og forsyningsanlæg. Det er en forudsætning,at grusgravsområderne i størst muligt omfangbevarer en overvejende almen rekreativ karakterog tilgængelighed.I de ydre grønne kiler er der imidlertid i modsæt-ning til i de indre grønne kiler mulighed for atplacere enkelte anlæg til det organiserede friluftsliv.Areal- og bygningskrævende anlæg skal placeresunder hensyntagen til stedets landskabs, natur-og kulturværdier. Det samme gælder eventueltstøjende anlæg, som skal placeres og udformes såstøjbelastningen minimeres og i øvrigt overholdergældende bestemmelser om støj.Ad § 18, stk. 1, nr. 5Bestemmelsen giver mulighed for i ganske særligetilfælde at indpasse støjende friluftsanlæg, såfremtstøjbelastningen minimeres f.eks. ved allerede støj-belastede arealer ved motorveje eller i færdiggra-vede grusgravskratere, hvor terrænet er således, atomgivelserne ikke støjbelastes yderligere.Ad § 18, stk. 2Bestemmelsen opretholder reservationer af kon-krete lokaliseringsmuligheder i HUR’s Regionplan2005. Vedrørende Flyvestation Værløse henvisestil Landsplandirektiv om afgrænsning og rammefor anvendelse af den grønne kile gennem Flyve-station Værløse (1. juli 2009). I Hedeland kan derindpasses et feriecenter.Ad § 18, stk. 3I de dele af de grønne kiler, som ikke er omfattetaf arealreservationer til transportkorridorer, er dermulighed for at gennemføre anlæg til klimatilpas-ning under forudsætning af, at de rekreative ognaturmæssige forhold som udgangspunkt og ividest muligt omfang, styrkes. Lokale hensyn kanindebære alternative løsninger, som dog ikke måforringe områdets natur og rekreative værdier. Detkan være regnvandssøer og kanaler, der kan bidra-ge til rekreativ værdi. En midlertidig deponering afregnvand i de grønne kiler kan fungere som mid-lertidige nedsivningsanlæg og dermed medvirke tilen sikring af den fremtidige grundvandsressource.For arealer i grønne kiler inden for transportkor-

ridorer må de statslige anlægsmyndigheder høresved eventuelle kommunale planer om anlæg tilklimatilpasning. Anlæg, der væsentligt vanskeliggøreller fordyrer evt. senere infrastrukturanlæg, på-lægges normalt en fjernelsesklausul. Mulighedernefor at anvende de grønne kiler til klimatilpasninggælder også på Flyvestation Værløses areal.Kapitel 6 – Det øvrige hovedstadsområdeAd § 19Baggrunden for afgrænsningen fremgår af be-mærkningerne til § 2.Ad § 20Afvejningen mellem byudviklingsinteresser ogøvrige arealinteresser sker i den kommunale plan-lægning. Ny byzone kan udlægges, når nyudlæg iøvrigt respekterer de overordnede interesser og dehensyn, som søges tilgodeset med reglerne i § 20og § 21 vedrørende byudviklingens lokale karakter,lokalisering og rækkefølgeangivelser.Ad § 21, stk. 1, nr. 1Planloven fastslår, at byudvikling i det øvrigehovedstadsområde er af lokal karakter og sker itilknytning til kommunecentre eller som afrundingaf andre bysamfund. Baggrunden er ønsker om atundgå byspredning, om at beskytte de landskabe-lige kvaliteter og om at fastholde og videreudviklefingerbystrukturen med dens tætte kobling mellembyudvikling og trafikal infrastruktur, herunderden kollektive trafikbetjening. Byudviklingen skalsåledes bidrage til at understøtte udnyttelsen af deoffentlige investeringer i den trafikale infrastrukturog udviklingen af et trafikalt velfungerende storby-område med begrænset trængsel på vejnettet påindfalds- og ringvejene i de indre dele af hoved-stadsområdet.Planlovens formuleringer adskiller sig ikke væsent-ligt fra dem, der er indgået i tidligere regionplan-lægning. De indebærer, at der uden for fingerbyenskal vises tilbageholdenhed med byudviklingen.De grønne kiler skal helt friholdes for bymæssigbebyggelse, mens der i det øvrige hovedstadsom-råde kan ske en byudvikling af lokal karakter ogprimært i tilknytning til kommunecentrene.Det generelle billede efter vedtagelsen af Kommu-neplanerne 2009 er, at kommunerne har et bety-deligt råderum til planlægning af de næste 12 årsboligudbygning. Der kan forventes at gå flere år, før

udlæg af ny byzone i det øvrige hovedstadsom-råde vil være nødvendigt for at sikre byudviklingaf lokal karakter. Generelt vil kun mindre nyudlægderfor komme på tale i de førstkommende år, ogkun mod at der fastlægges rækkefølge. Rækkeføl-gebestemmelsen kan f.eks. angive, at ny byzone –eller et tilsvarende uudnyttet byzoneareal – tidligstkan udbygges efter planperiodens udløb. Med Fin-gerplan 2013 videreføres kommunernes råderumtil selv at bestemme, hvor ny byudvikling skal ske itilknytning til kommunecentrene, uden at nyudlægsker på bekostning af byvækst i fingerbyen.Planloven fastslår, at der uden for kommunecentre-ne alene kan ske en afrunding af andre bysamfund.Det indebærer, at det i kommuneplanlægningenbør vurderes, hvorledes bysamfundene afrundes iforhold til det omgivende landskab. Bysamfundetsfremtidige rolle i kommunen bør ligeledes vur-deres. Hvad der forstås ved afrunding afhængersåledes bl.a. af bysamfundets fremtidige rolle, detsstørrelse, om det er en stationsby eller landsby osv.Afrunding indebærer, at der sigtes mod en endeligbyafgrænsning, og at byvækst og udviklingstakt erbeskeden i forhold til den eksisterende bebyggelseog tager hensyn til landskabet.Ad § 21, stk. 1, nr. 2 og 3Bestemmelserne er videreført fra Fingerplan 2007og tidligere regionplaner. Bymæssige fritidsanlægomfatter bl.a. større eller mindre idrætsanlæg,klubhuse, svømme- og ridehaller, overnatnings-anlæg mv.Ad § 21, stk. 1, nr. 4Områderne i det øvrige hovedstadsområde indenfor den 4. grønne ring, dvs. mellem de grønne kilerog den 4. grønne ring, fastholdes som åbent landmed jordbrug og fritidsanlæg. Der kan såledesplaceres pladskrævende fritidsanlæg, men ikke ind-drages ny byzone. Den 4. grønne ring er på noglestrækninger alene en sti og linjeføringen principiel.Hvor den 4. grønne ring alene markeres af denneprincipielle stiforbindelse - vist på kortbilag A –udgør den grænsen mellem de dele af det øvrigehovedstadsområde, som ligger hhv. inden for oguden for den 4. grønne ring.Ad § 21, stk. 1, nr. 5Bestemmelsen er videreført fra Fingerplan 2007,idet Fingerplan 2013 dog giver kommunernemulighed for efter aftale med staten at zonereområderne til forskellige miljøklasser. Se bemærk-ningerne til § 6, stk. 1, nr. 5.

Ad § 21, stk. 1, nr. 6Se bemærkningerne til § 11, stk. 1, nr. 6.Ad § 21, stk. 2De fleste kommuner har fastholdt udpegningen afkommunecentre fra HUR’s Regionplan 2005 ogStorstrøms Amts Regionplan 2005.Med kommunesammenlægningerne fra 1. januar2007 er det naturligt, at antallet af kommunecen-tre på sigt reduceres. Det gælder i særlig gradkommunecentrene i de kommuner, som nu ersammenlagte med købstadskommunerne Køge,Roskilde, Frederikssund og Hillerød.Ad § 21, stk. 3Planloven skelner mellem byudvikling af regionalbetydning, som alene kan ske i indre storbyom-råde og ydre storbyområde, og byudvikling af lokalkarakter, som kan ske i det øvrige storbyområde,især i tilknytning til kommunecentre.Loven fastslår således, at fingerbystrukturen ergrundprincippet for byudviklingen i hovedstads-området. Det indebærer, at større byudvikling ibysamfund i det øvrige hovedstadsområde forud-sætter forlængelse af byfingre, således at bysam-fundene overgår til det ydre storbyområde.Tilsvarende forudsætter større byudvikling i andrebysamfund i det øvrige hovedstadsområde, atbyfingrene forlænges, og at byudviklingen dermedkoordineres med forbedringer af den trafikale infra-struktur, herunder banebetjent kollektiv transportmed en kvalitet svarende til den, der findes på detoverordnede banenet i fingerbyen. Evt. forlængel-ser af byfingre skal fastlægges i landsplandirektiv.Planlovens klare skelnen mellem byudvikling afregional betydning og byudvikling af lokal karakterindebærer, at der skal være større vækstrater iboligtilvæksten i indre og ydre storbyområde endi det øvrige hovedstadsområde. Rækkefølgebe-stemmelser kan bidrage til at sikre, at den regio-nalt betingede boligtilvækst sker i indre og ydrestorbyområde.Ad § 21, stk. 4Områderne videreføres fra Fingerplan 2007.Ad § 21, stk. 5Udpegningen af Bjæverskov Vest videreføres fraFingerplan 2007, idet Fingerplan 2013 fastlæg-ger, at Bjæverskov Vest forbeholdes transport- ogdistributionserhverv. Vassingerød Nordøst er en

nyudpegning, som erstatter Fingerplan 2007’sudpegning af Vassingerød Nord, idet VassingerødNord i dag anvendes til en større domicilejendommed tilknyttet produktion. Udpegningen forudsæt-ter, at arealinteresserne, herunder grundvandsinte-ressen, afvejes i kommuneplanlægningen (AllerødKommune).Ad § 22De almene bemærkninger og bemærkninger til§ 3, § 20 og § 21 begrunder rækkefølgebestem-melser. Rækkefølge fastlægges i den kommunaleplanlægning efter forudgående aftale med staten.Det vil være hensigtsmæssigt, at kommunerneallerede i forbindelse med udarbejdelsen af et for-slag til kommuneplan, som indeholder forslag til nybyudvikling, kontakter Naturstyrelsen med henblikpå at drøfte kommunens forslag til rækkefølgeangi-velse. Tidlige kontakter vil kunne begrænse antalletaf indsigelser.På kortbilag A8 er vist de arealer, hvor der i forbin-delse med Kommuneplanerne 2009 blev fastlagtrækkefølge med angivelse af, at arealerne tidligstkan påbegyndes udbygget efter planperioden, dvs.2021.Kapitel 7 – Tværgående emnerOverordnede arealreservationer til trafikal infra-struktur, tekniske anlæg mv.Fingerplan 2013 viderefører en række overordnedereservationer til trafikanlæg og energiforsyning fraFingerplan 2007 suppleret med efterfølgende po-litisk besluttede anlæg. Reservationerne skal sikrefremføringsmuligheder for infrastrukturanlæg, somer af betydning for hele hovedstadsområdets tra-fikbetjening og energiforsyning. Nogle af reserva-tionerne gælder planlagte anlæg, mens andre er afprincipiel karakter, hvor linjeføring ikke er fastlagt.Ad § 23Arealreservationen til transportkorridorer erindgået i den bindende fysiske planlægning forhovedstadsområdet siden 1982. Transportkorrido-rerne er en langsigtet arealreservation til fremtidi-ge, i dag ikke kendte eller besluttede overordnedeinfrastrukturanlæg, som er af betydning for helehovedstadsområdet. Formålet er at sikre mulighedfor fremføring og passage af større trafikanlægog tekniske anlæg centralt i fingerbystrukturensstorbyområde med de mindst mulige samfunds-mæssige omkostninger og miljøgener.

Eventuelle samfundsmæssigt nødvendige, fremtidi-ge infrastrukturanlæg i transportkorridoren bør såvidt muligt ved placering og udformning tilpassesrekreative og landskabelige værdier i de områder,der berøres.Midlertidige bygninger og anlæg kan placeres itransportkorridoren, når der i forbindelse medlandzonetilladelsen tingslyses fjernelsesvilkår fordet pågældende anlæg, så anlægget kan fjernesuden udgift for det offentlige, hvis korridoren tagesi brug, således som det også har været retnings-linje ved administration af den tidligere regionplan.Vedrørende nærmere retningslinjer for administra-tion af transportkorridorerne henvises til Natursty-relsens ”Vejledning om administration af transport-korridorerne i hovedstadsområdet (VEJ nr. 50 af24/06/2011).På baggrund af en folketingsbeslutning i 2010nedsatte den daværende miljøminister et em-bedsmandsudvalg med repræsentanter frade ministerier, der er ansvarlige for overordnetinfrastrukturanlæg i hovedstadsområdet, medhenblik på at vurdere behovet for at modernisereog præcisere Fingerplanens transportkorridorer.Udvalget anbefalede i sin rapport fra juni 2011, atarealreservationen generelt fastholdes af hensyn tilde samfundsmæssige interesser. Udvalget anbefa-lede dog også, at der kunne foretages visse lokalejusteringer, som ikke vurderes at være i konfliktmed interesser vedr. mulige overordnede infra-strukturanlæg på længere sigt. I Fingerplan 2013indgår således følgende justeringer af transport-korridorens afgrænsning:• Indskrænkning indtil 60 m byggelinje fra Hel-singørmotorvejen (Helsingør og Fredensborgkommuner),• Indskrænkning til 250 m fra Holbækmotorvej ogKøge Bugt Motorvej (Brøndby og Vallensbækkommuner),• Indskrænkning i del af trekanten mellem den nyejernbane København-Ringsted, Motorring 4 ogIshøj Stationsvej samt indskrænkning til 250 mfra Holbækmotorvej, Motorring 4 og Køge BugtMotorvej (Ishøj Kommune),• Indskrænkning indtil 200 m fra hovedtransmis-sionsledning (Dragør og Tårnby kommuner),• Indskrænkning indtil 60 m byggelinje nord forHolbækmotorvej/200 m fra hovedtransmissi-onsledning for naturgas (Lejre Kommune)Med Fingerplan 2013 ændres transportkorrido-rernes afgrænsning som beskrevet ovenfor og

angivet på kortbilag I og I.1. Landsplandirektivetskortbilag I erstatter herefter vejledningens kort-bilag som retningsgivende for administration aftransportkorridorerne.Ad § 24Arealreservationerne videreføres fra Finger-plan 2007, idet der dog efterfølgende er truffetbeslutning om en linjeføring for baneforbindelsenmellem København-Ringsted via Køge, indgåetsamarbejdsaftale mellem staten, Region Hoved-staden og Ringbykommunerne om et beslutnings-grundlag for en letbane i Ring 3, truffet beslutningom placering af en ny station ved Overdrevsvejensyd for Hillerød og om anlæg af en metroforgre-ning til Nordhavn fra Østerport til Ved Orientkaj.Ad § 25Arealreservationerne videreføres fra Fingerplan2007 med enkelte præciseringer. De listede nyevejprojekter og vejudbygningsprojekter vedrørerkonkrete strækninger. Det forudsættes således, atvejplanlægningen som sektorplanlægning koor-dineres med arealplanlægningen og den fysiskeplanlægning i øvrigt. Der kan ikke kommuneplan-lægges i strid med overordnede vejplaner, og derskal i kommuneplanerne medtages arealreserva-tioner til de påtænkte vejanlæg, herunder dissesforudsatte side- og tilslutningsanlæg, lokale forbin-delsesveje mv. i henhold til vejbestyrelsens planer.Ad § 26Fingerplan 2013 fastlægger som noget nyt reglerfor planlægning af et sammenhængende overord-net cykelstinet for pendlere på tværs af kommu-negrænser. Planlægning af et sammenhængendestinet indgik i den tidligere regionplanlægning.Stinettets hovedformål er at tilbyde så direkte oghurtige ruter som muligt for cykeltransport frabolig til arbejde. Stinettet består i den centrale delaf storbyområdet af de såkaldte cykelsuperstier,som 18 kommuner og Region Hovedstaden hartilsluttet sig (inkl. muligheder for enkelte alternativelinjeføringer). I de øvrige kommuner i hovedstads-området er udgangspunktet det overordnede re-gionale trafikstinet, som blev fastlagt i den tidligereregionplan.Cykelstinettet er angivet med en principiel linjefø-ring. Det betyder, at der i kommuneplanlægningenkan fastlægges alternative linjeføringer på udvalgtestrækninger. Det er dog en forudsætning, atstiføringen overholder Fingerplanens principperfor stiplanlægning, jf. Appendiks 2 i Fingerplan 2013

- Redegørelse & Baggrundsmateriale. Det er blandtandet et væsentligt kriterium, at stinettet sikrercykelpendlere direkte forbindelse til overordnedetrafikmål såsom bolig- og arbejdspladskoncentra-tioner, trafikterminaler mv.Fingerplanens fastlæggelse af principielle stifø-ringer er en planlægningsmæssig arealreser-vation, som skal respekteres i den kommunaleplanlægning, således at muligheden for stiernesgennemførelse bevares og ikke hindres. Detaljeretplanlægning og anlæg af stier er en kommunalkompetence.Det principielt fastlagte cykelsuperstinet åbner mu-lighed for, at der i de berørte kommuners viderefælles planlægning kan ske en nærmere afklaringog fastlæggelse af stiernes linjeføringer.Ad § 27Fingerplan 2013 fastlægger regler for planlægningaf et sammenhængende overordnet rekreativtstinet, som på tværs af kommunegrænser kanforbinde de større byområder med grønne kiler,kyst og værdifulde landskaber og naturområder.Stinettets hovedformål er at skabe størst mulig re-gional offentlig tilgængelighed til alle hovedstads-områdets attraktive grønne områder. De grønnekiler mellem byfingrene og de nye grønne bykileri storbyens håndflade udgør i kombination medde overordnede rekreative stier en samlet grønstruktur for hovedstaden. Den grønne struktur skalsikre adgang til både de attraktive grønne områderinde i storbyen og de store grønne kiler uden formen tæt på storbyen.Det rekreative stinet består i centralkommunerneaf udvalgte dele af kommunernes Grønne Cykel-ruter. I den øvrige del af hovedstadsområdet erudgangspunktet med enkelte ajourføringer deoverordnede rekreative stier i den tidligere region-plan.Det rekreative stinet er også angivet med enprincipiel linjeføring, jf. bemærkningerne til § 26.Kommunale forslag til alternative linjeføringerskal respektere principperne for planlægning afoverordnede rekreative stier, jf. Appendiks 2 i Del3. Ruterne skal være sammenhængende og tilret-telægges med henblik på rekreativ anvendelse ogoplevelse.Visse steder i hovedstadsområdet mangler derstistrækninger, for at der er sikret tilstrækkelig

sammenhæng i det rekreative stinet. Fingerplan2013 angiver disse strækninger som ”missing links”,hvor kommuneplanerne skal sikre sammenhæng,eventuelt i første omgang ved at fastlægge enprincipiel linjeføring.Ad § 28Arealreservationerne er med justeringer en vide-reførelse fra Fingerplan 2007 og principielle, dalinjeføringer ikke er fastlagt.Ad § 29Fingerplan 2013 ændrer naturgassystemet påAvedøre Holme, som det blev fastlagt i Landsplan-direktiv 2007. Ændringen skal blandt andet mulig-gøre evt. senere anlæg af en letbane til AvedøreHolme. Ændringen består i, at gasledningstracéetflyttes, så det ikke hindrer en mulig linjeføring afletbanen ad Stamholmen, jf. Kortbilag N og N.1.Ad. § 30, § 31 og § 32Bestemmelserne om Københavns Lufthavn,Kastrup er en videreførelse af bestemmelserne iFingerplan 2007, som byggede på cirkulære nr. 56