MIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 390: Fingerplan 2013 og høringsnotat, fra miljøministren

En plan medgrønne fingreAl planlægning går ud på at skabe det gode liv –eller i hvert fald skabe de bedste forudsætningerfor, at vi som borgere selv kan skabe os det godeliv. Det gælder ikke mindst i planlægningen afhovedstadsområdet, som i disse år oplever denstore udfordring, som de fleste store byområderstår over for: Flere mennesker vil leve her, og de villeve godt.De moderne borgere forlanger grønne byer, medmasser af parker og bynære skove. De forlangersikkerhed for, at vi har taget højde for klimaforan-dringer, så de ikke får vand i kældrene. De vil havespændende jobs, og de vil helst ikke bruge fleretimer på at nå frem og tilbage til det. Og det kanjeg godt forstå.Vi skal derfor forsøge at skabe forudsætningernefor, at alt det kan lade sig gøre, og det gør vi blandtandet med denne nye Fingerplan for hovedstads-området.Fingerplanen har været rammen for hovedstads-områdets kommuners planlægning og udvikling iårtier – den har gjort det så godt, at den er blevetkanoniseret. Men ingenting er så godt, at det ikkeskal udvikle sig – og det er, hvad vi forsøger medden nye FingerplanVi giver først og fremmest Fingerplanen en grønhandske på. Planen får større fokus på at dyrkealle de grønne elementer, der bør indgå i nutidigplanlægning. Især i forhold til at få klimatilpassethovedstadsområdet har det været nødvendigtat nytænke Fingerplanen. Som eksempel på det,inddrager vi nu de grønne kiler i nytænkning omklimatilpasning. Vi vil tillade, at man anlæggeropsamlingsbassiner i de grønne områder. Så istedet for at lade vandet løbe ud i kloakken, kanvi nu samle den og bruge den til nye søer og bas-siner – eller til vanding, så natur og landskab bliverfrodigere og tilbyder et rigere friluftsliv.Den ny fingerplan skal desuden skabe rammer,der giver borgeren let adgang til arbejde og størrevalgmuligheder inden for byliv og grønne om-råder. Vi skal gøre det nemt at komme rundt, foralle, men ikke mindst for den kollektive trafik ogcyklister.Vi skal have endnu mere liv i vores bymiljøer. Ogsåi den tætte hovedstad. Den skal være lokomotivfor udviklingen af nye muligheder for byliv. Medde mange mennesker, de korte transporttider, demange forretninger, store kontorerhverv og demange statslige og regionale institutioner. Selv her,hvor man tror, at vi har det hele, har vi mulighederfor at tænke nyt. København skal være stedet,hvor tingene sker. Det vil trække hele hovedstads-området i den rigtige retning.Den ny fingerplan vil ikke bare gøre hovedstadenmere attraktiv for sine borgere, den vil også bliveattraktiv i den internationale konkurrence ogtiltrække nye grønne investeringer og spændendenye virksomheder - og dermed skabe endnu bedrevilkår for borgerne.Jeg vil opfordre alle berørte kommuner og interes-senter til at engagere sig i arbejdet med den nyFingerplan. Vi inviterer til flere samarbejdsprojektermellem Naturstyrelsen, kommunerne og interes-senter. Jeg vil følge med i og følge op på resulta-terne af denne dialog.

Et grønnerehovedstadsområde– med plads til klimatilpasningMål, nye regler og nye initiativerMål•Fingerplanen skal bidrage til at skabe etsammenhængende net af større friluftsom-råder og grønne stier i hovedstadsområdet,der sikrer alle borgere nær adgang og godtilgængelighed til natur og et varieret udbudaf rekreative friluftsmuligheder af høj kvalitet.Fingerplanen skal understøtte kommuner-nes arbejde med klimatilpasning gennem enpræcisering af mulighederne for at anvendede grønne kiler til klimatilpasning, f.eks. regn-vandssøer og kanaler, der bidrager til øgetrekreativ værdi.Fingerplanen skal understøtte udviklingen afhovedstadsområdet som cykelby.••Fingerplan 2013 fastlægger, at der som ledi omdannelsen af by- og erhvervsområderlangs Ring 3 skal reserveres arealer til ”grønnebykiler”, som primært forbeholdes almenttilgængelige frilufts- og fritidsformål.Fingerplan 2013 fastlægger, at de nuværendegrønne kiler skal forlænges og udbygges itakt med, at kommunerne planlægger for nyebyområder i de ydre byfingre. Det grønne skalfra start tænkes ind i de nye byområder, ogder skal skabes sammenhænge til de storeregionale friluftsområder.Fingerplan 2013 fastlægger et overordnetregionalt sammenhængende rekreativt stinet .Fingerplan 2013 fastlægger et overordnetregionalt cykelstinet.Fingerplan 2013 indeholder enkelte mindre ju-steringer af afgrænsningen af de grønne kiler,hvor Fingerplanens afgrænsninger bringes ioverensstemmelse med den kommunale plan-lægning. I Fredensborg, Ishøj og VallensbækKommuner udtages arealer i de grønne kilermed begrænset rekreativ værdi og erstattesaf andre arealer, som indgår i den grønne kile.

Nye regler•Fingerplan 2013 præciserer, at de grønne kilerkan anvendes til klimatilpasning forudsat, atdet i videst muligt omfang styrker natur ogvilkår for friluftsliv.Fingerplan 2013 introducerer ”grønne bykiler”som et nyt begreb i Fingerplanen, som skalsikre gode betingelser for friluftsliv og bevæ-gelse i de indre dele af storbyområdet og iRing 3-korridoren til gavn for befolkningen ihele hovedstadsområdet. I de ”grønne bykiler”er der mulighed for mere bymæssig anven-delse end i Fingerplanens grønne kiler.Fingerplan 2013 udpeger en række eksiste-rende grønne områder i Københavns, Frede-riksberg, Tårnby og Gentofte Kommuner som”grønne bykiler”, dvs. som alment tilgængeligefrilufts- og fritidsområder af regional betyd-ning.

Faktaboks 1: Fingerplanens grønne kiler og stierFingerplanens grønne kiler består af de åbnelandområder mellem byfingrene samt grønneringe, der binder kilerne sammen på tværs afbyfingrene. Desuden indgår grønne kiler langskysten ved Øresund og Køge Bugt.Hovedformålet med kilerne er at sikre storebynære landskaber - fri for byudvikling - til stor-bybefolkningens rekreation og friluftsliv. Mulighe-derne for det almene friluftsliv har høj prioritet.Eksisterende grønne kilerDe eksisterende grønne kiler består af de indre(gamle) kiler og de ydre (nyere) kiler til den fjerdegrønne ring.Nye grønne kilerFingerplan 2013 reserverer plads til 2 nye grønnekiler:•Ny grøn kile med mulighed for skov vedKøgefingeren•Ny grøn kile ud til Roskilde Fjord ved Roskil-defingerenNye grønne bykilerFingerplan 2013 introducerer som noget nytbegrebet ”grønne bykiler”:•Grønne bykiler i forbindelse med omdan-nelse langs Ring 3•Grønne bykiler i det indre storbyområdeDe grønne bykiler indgår i Fingerplanen somdele af det indre og det ydre storbyområde. Deer ikke en del af planlovens og Fingerplanensgrønne kiler og dermed heller ikke omfattet afde samme restriktive anvendelsesbestemmelser,som er gældende for de grønne kiler. De grønnebykiler er ofte byzone og kan f.eks. anvendes tilalment tilgængelige bymæssige frilufts- og fri-tidsformål, som ikke kan placeres i Fingerplanensgrønne kiler.Rekreativt ”grønt” stinetFingerplan 2013 reserverer mulighed for atskabe et sammenhængende rekreativt stinet,der forbinder større byområder med de grønnekiler, kysten og værdifulde naturområder oglandskaberOverordnet cykelstinetFingerplan 2013 reserverer også mulighed for etsammenhængende cykelstinet, herunder cykel-superstier til daglig direkte og hurtig cykeltrans-port mellem bolig og arbejde.

Faktaboks 2: FingerbystrukturenFingerplanen samler byudviklingen i en Finger-bystruktur, hvor større byudvikling kan ske i detindre og ydre storbyområde.Det indre storbyområde omfatter centralkommu-nerne og det omkringliggende, sammenhængen-de byområde ud til Motorringvej 3 (håndfladen).Det ydre storbyområde omfatter byfingreneomkring det overordnede banenet ud til de femkøbstæder: Helsingør, Hillerød, Frederikssund,Roskilde og Køge, samt til Farum og Amager.Byfingrene er betjent af både banenettet og detoverordnede vejnet.Uden for Fingerbyen skal de grønne kiler helt fri-holdes for bymæssig bebyggelse, mens der i detøvrige hovedstadsområde kan ske lokal byvækst,som fortrinsvis skal knyttes til kommunecentrene.Fingerplanen har følgende overordnede mål:•Hovedstaden skal stå stærkt i den internatio-nale konkurrence•Byen og trafiksystemerne skal hængesammen med særlig hensyntagen til denkollektive trafikbetjening•Byen og det grønne skal hænge sammen,således at der er nær adgang til natur ogstørre friluftsområderFingerplanen skal bidrage til at sikre•at der er et rigeligt og varieret udbud afgode lokaliseringsmuligheder for erhver-vene,•at der er et rigeligt og varieret udbud afboligbyggemuligheder,•at eksisterende byområder kan fornys elleromdannes,•at byspredning undgås og udlægning af nybyzone begrænses,•at det indre storbyområde, de nære forstæ-der og de ydre dele af byfingrene får del iden regionale vækst,•at lokalisering bidrager til at undgå yderlige-re trængsel på vejnettet og fremmer brugenaf kollektiv transport og cykel,•at Øresundsintegrationen kan videreudvikles,•at de rekreative og landskabelige kvalitetervidereudvikles, og•at der er en klar grænse mellem by og land.

Byomdannelse og byudviklingMål, nye regler og nye initiativerMål•Fingerplanen skal bidrage til at sikre et alsidigtudbud af bosætningsmuligheder, som ervelbeliggende i forhold til den overordnedetrafikale infrastruktur med god kollektiv trafik-betjening.Fingerplanen skal understøtte byomdannelseomkring hovedstadsområdets stationer ogbidrage til at sikre, at udbuddet af byggemulig-heder svarer til den forventede efterspørgseli den kommende planperiode, samtidig medat alle egne og kommuner har udviklingsmu-ligheder.justeringer af afgrænsningen af det ydrestorbyområde.•Fingerplan 2013 giver Københavns Kommunemulighed for at overføre i alt ca. 16 ha. nyind-vundne landområder på 4 forskellige lokalite-ter i Københavns Havn fra landzone til byzone.Fingerplan 2013 indarbejder planbestem-melserne fra lov nr. 632 af 14/6/2011 vedrø-rende anvendelsen af et nærmere angivetca. 100 ha. stort nyindvundent areal ved ydreNordhavn til hhv. containerterminal, rekreativanvendelse mv.

Nye initiativerNye regler••Fingerplan 2013 giver de berørte kommu-ner mulighed for at afgrænse stationsnæreområder ved stationerne på den kommendeletbane på Ring 3 fra Lundtofte i nord til Ishøji syd.FIngerplan 2013 fastlægger, at alleredeetablerede regionshospitaler kan udvides tilhospitalsformål, uanset om de ligger uden forde stationsnære områder.Fingerplan 2013 udvider Roskilde-byfingeren,så den omfatter DTU Risø Campus og et godt50 ha. stort areal øst herfor.Fingerplan 2013 indeholder enkelte mindreFaktaboks 3: Fingerplan 2013s strategi for bosætningDet skal være attraktivt at bo i hovedstadsområ-det med et rent miljø og nær adgang til natur ogfriluftsliv. Nuværende og fremtidige beboere skalsikres et alsidigt og varieret udbud af bosæt-ningsmuligheder, som imødekommer forskelligealdersgruppers og familietypers behov.Fingerplan 2013 sikrer et udbud af boligbygge-muligheder med forskellig karakter og omgi-vende bymiljø i centralkommunerne, i de næreforstæder, på vestegnen, i de ydre byfingre ogi de større bysamfund uden for Fingerbyen.Fingerbystrukturen skaber god trafikal tilgænge-lighed til de nye boligområder med mulighed forbåde individuel og kollektiv transport.Fingerplan 2013 gør det muligt at imødekommeefterspørgslen efter forskellige boligformer ogbeliggenheder i byområder med forskellige tæt-heder og herlighedsværdier.Naturstyrelsen inviterer Ring 3-kommunernetil et fælles projekt om en langsigtet fælles-kommunal byomdannelsesstrategi, der kandanne grundlag for fastlæggelse af rækkeføl-ge for udbygning med domicilejendomme ogstørre kontorerhverv i de forventede mangenye stationsnære kerneområder i Ring 3-kor-ridoren.

Erhvervsudviklingog lokaliseringMål, nye regler og nye initiativerMål•Fingerplanen skal bidrage til at sikre erhvervs-livet gode udviklingsmuligheder med et bredtudbud af velbeliggende lokaliseringsmulighe-der, som matcher moderne virksomhedersfremtidige behov.Fingerplanen skal bidrage til at sikre rettevirksomhed på rette sted med bl.a. godemotorvejsnære placeringsmuligheder fortransport- og distributionserhvervene og godestationsnære placeringsmuligheder for størreregionale institutioner, domiciler og kontore-jendomme.Nye regler•Fingerplan 2013 fastlægger, at der kan etable-res en ny forsker- og erhvervspark nær DTURisø Campus nord for Roskilde. Forsker- ogerhvervsparken forbeholdes primært produk-tion, forskning og udvikling med tilknyttet ad-ministration inden for clean-tech med relationtil DTU RisøFingerplan 2013 fastlægger, at der i de udpe-gede arealer til virksomheder med særligelokaliseringskrav (miljøbelastende virksomhe-der i miljøklasse 6 og 7) kan ske en zonering afområderne, hvor dele af områderne forbehol-des virksomheder i lavere miljøklasser.

Faktaboks 4: Stationsnær lokaliseringStørre kontorejendomme over 1.500 etageme-ter kan uden videre placeres i det stationsnærekerneområde inden for 600 m fra en station idet indre og ydre storbyområde (Fingerbyen). Dekan desuden under særlige betingelser placeresi det øvrige stationsnære område.Placering af mindre kontorejendomme op til1.500 etagemeter er fuldt ud en kommunalkompetence.Stationsnær lokalisering indebærer, at pend-lere og andre rejsende tilbydes et friere valg aftransportmiddel. I det omfang den kollektivetransport opleves mere attraktiv end kørsel iegen bil, vil flere lade bilen stå og i stedet vælgeden kollektive rejseform. Det mindsker trængslenpå vejene.

Faktaboks 5: Fingerplanens strategi for erhvervslokaliseringGode lokaliseringsmuligheder for erhvervslivet eret vigtigt grundlag for vækst og grøn omstilling.Fingerplan 2013 sikrer et alsidigt og varieretudbud af lokaliseringsmuligheder, som matchermed moderne virksomheders fremtidige behov.Gennem princippet om rette virksomhed pårette sted sikres forskellige typer af virksomhedermulighed for optimal beliggenhed i forhold tilden trafikale infrastruktur.Erhverv, som efterspørger nærhed til kollektivtransport, vejnettet og andre bymæssige funk-tioner, tilbydes et bredt udbud af lokaliserings-muligheder ved stationerne både i det indre ogydre storbyområde. Det gælder et bredt spekteraf virksomhedstyper fra kontor- og domicilejen-domme til videnserhverv og forretningsservicetil pladskrævende laboratorie- og produktions-erhverv, som har en intensiv arealudnyttelse, ogsom kan indgå i en bymæssig sammenhæng.Udbuddet omfatter byomdannelsesområder,hvor der allerede er etableret et attraktivt by-miljø, og bar mark med god plads uden for detættere byområder. Der er et betydeligt udbudaf særligt attraktive lokaliseringsmuligheder i ud-viklings- og omdannelsesområder, hvor S-banenog regionaltog møder ringforbindelser, herundermetroen, Ringbanen og den nye letbane i Ring 3.Internationalt orienterede erhverv, som ef-terspørger nærhed til Københavns Lufthavn,tilbydes bl.a. lokaliseringsmuligheder i Ørestad,eller hvis der f.eks. er tale om luftfragterhverv o.lign. på Lufthavnens områder, herunder i det nyeøstafsnit.I tilknytning til såvel Københavns Universitet,IT-Universitetet som DTU og RUC er der udvikletlokaliseringsmuligheder, som giver mulighedfor synergi mellem universitetsforskningen ogprivate virksomheder. Clean-tech erhverv, somefterspørger nærhed til forskningsinstitutioner,tilbydes lokalisering i Risø Erhvervspark nær DTURisø. Men også andre lokaliteter målrettes clean-tech erhverv.Transport- og distributionserhvervene, som ef-terspørger arealer nær motorvejsnettet, tilbydessom noget nyt velbeliggende motorvejsnærearealer, som er forbeholdt specielt denneerhvervstype. Arealerne kan betjenes med mo-dulvogntog. Beliggenheden sikrer, at den tungetransport ikke belaster egentlige by- og bolig-områder. Områderne er placeret ved portene tilhovedstadsområdet i syd, vest og nord. Havne-relaterede erhverv har lokaliseringsmuligheder iKøbenhavns Havn og i Køge.Miljøbelastende virksomheder, som kræver enpassende afstand til miljøfølsom anvendelse,tilbydes arealer, som er forbeholdt virksomhedermed særlige beliggenhedskrav i miljøklasse 6og 7.

Projektsamarbejde om ny grøn kile med plads til bynær skov langs KøgefingerenKøge Bugt området vest for Køgefingeren hører tilde mest natur- og skovfattige dele af hovedstads-området. Samtidig indeholder byfingeren storeallerede udbyggede byområder, idet der dog er etstørre område til fremtidig byudvikling ved KøgeNord. Befolkningen i byfingeren har gode ad-gangsmuligheder til kysten langs Køge Bugt, menhar ikke samme mulighed for dagligt at opleveog bruge skoven rekreativt som de fleste andreborgere i hovedstadsområdet.Fingerplan 2013 udpeger areal til en ny grøn kilemellem Køge Bugt Motorvejen / den nye jernbaneKøbenhavn-Ringsted og den fastlagte arealreser-vation til transportkorridor vest for Køgefingeren.Kilen er i Fingerplan 2013 afgrænset principieltsom udgangspunkt for en nærmere planlægning.Denne planlægning forudsættes at ske ved et sam-arbejde mellem staten og Greve og Solrød kom-muner samt i begrænset omfang Køge Kommune,der er mindre berørt. Den principielle afgrænsningaf den nye kile skal udgøre en overordnet rammefor efterfølgende dialog og nærmere planlægning.Det foreslås, at den nye kile blandt andet bruges tilat etablere mere bynær skov i Køge Bugt området.Skovplantning kan ud over den rekreative funktionvære med til at øge den biologiske mangfoldighed,beskytte grundvandsressourcer og opsuge CO2ogpartikelforurening.Naturstyrelsen ønsker, under forudsætning af atprojektet kan finansieres, sammen med kommu-nerne at afdække og udvikle de mange mulighe-der, som en ny grøn kile langs Køgefingeren kangive både den lokale befolkning i byfingeren ogbefolkningen i hele hovedstadsområdet. Hensigtenmed den nye grønne kile langs Køgefingeren erprimært at skabe et stort landskab med attraktiverekreative muligheder.Den grønne kile kan komme til at tilgodese flerebehov og interesser samtidigt:•Friluftsliv – mulighed for almen adgang tilrekreativ oplevelse af landskab, skov og naturog fysiske friluftsaktiviteter til gavn for sund-heden.•Klima – mulighed for bedre klimatilpasningved f.eks. bassiner, der kan opsamle regnvandved skybrud. Samtidig kan nye vandområderog søer tilføre rekreative og naturmæssigeværdier.Grundvand – mulighed for bedre beskyttelseaf grundvandet mod nedsivning af miljøfrem-mede stoffer ved skovplantning eller sprøjte-frie overdrev og enge.Skovplantning – mulighed for fremtidig rekrea-tiv oplevelse og motion i grønne omgivelser,som kan bidrage til mindre oplevelse af stressog bedre fysisk sundhed.Natur – mulighed for mere natur og meremangfoldig natur ved etablering af nye leve-steder for vilde planter og dyr – dvs. samtidigflere oplevelsesmuligheder.Landbrug – mulighed for at bevare aktivtlandbrug i udvalgte områder, hvor landskabeter særlig værdifuldt kulturhistorisk eller land-brugsmæssigt efter en afvejning med andreinteresser.

Planlægning af den nye grønne kile langs Køgefin-geren kræver en planlægningsproces, hvor mangeforskellige interesser må afvejes med hinanden.Planlægningen bør derfor ske som en dialogpræ-get proces i et samarbejde mellem kommunerne,Naturstyrelsen og andre berørte parter. Gennemdialogen bør der tilvejebringes et fælles plangrund-lag, hvor det nærmere indhold og den detaljeredeafgrænsning af den grønne kile afklares med hen-blik på at indgå i en efterfølgende tematisk revisionaf Fingerplanen.Greve og Solrød kommuner har foretaget en fælleslandskabsanalyse. Analysen indeholder forslag tilen grøn og blå struktur bestående af blandt andetgrønne landskabskiler øst-vest langs eksisterendevandløb og et grønt bånd nord-syd, der binderkilerne sammen langs randen af byfingeren. Ennærmere planlægning af den nye grønne kile børtage udgangspunkt i og understøtte kommuner-nes grønne og blå struktur.Kommunerne har kompetencen til i kommunepla-nerne at fastlægge områder, hvor der kan skeskovrejsning. Miljøministeriet vil bidrage til realise-ring af eventuel skovrejsning og naturindsats udfra det fælles grundlag, der opnås enighed omigennem dialogprocessen, og inden for ministe-riets gældende økonomiske og organisatoriskeråderum.

Projektsamarbejde om ny grøn kile langs Roskildefingeren fra Høje-Taastrupog ud til Roskilde FjordI det ydre storbyområde i Roskildefingeren er derallerede sket en betydelig byudvikling med dennye bydel Trekroner i den østlige del af Roskilde.Der er dog stadig store byudviklingsmulighedertilbage. Roskilde Kommune har i sin kommune-planlægning udpeget en grøn ring omkring heleRoskilde by, som skal være et bynært natur- og fri-tidsområde. Naturstyrelsen har i samarbejde medRoskilde Kommune og Københavns Energi A/Spåbegyndt en etablering af en ny skov på 300 ha,Himmelev Skov mellem Roskilde by og Trekroner.Både Roskilde Kommune og Høje-Taastrup Kom-mune har i debatten om Fingerplanrevisionen pe-get på muligheden for forlængelse af en grøn kilenord for byfingeren og ud til Roskilde Fjord. Kilenkan strække sig fra Vasby og Kallerup grusgravei Høje-Taastrup Kommune, som allerede indgår iFingerplanens grønne kiler som led i den 4. grønnering på tværs af byfingrene. Intentionen er, atgrusgravene kan blive fremtidige rekreative støt-tepunkter og fritidsområder, når grusindvindingener færdig. Den kommende Himmelev Skov indgårogså i den nye grønne kile.En ny grøn kile vil kunne skabe et sammenhæn-gende grønt landskab for friluftsliv helt ud tilfjorden mellem byområderne i byfingeren og denplanlagte udbygning af området til produktion,forskning og udvikling ved Risø. Kilen kan indgåsom en del af Roskilde Kommunes grønne ringrundt om Roskilde by og fastlægges til overve-jende almene rekreative friluftsformål og friholdtfor byudvikling og nye byfunktioner.Naturstyrelsen ønsker, under forudsætning afat projektet kan finansieres, sammen med kom-munerne at afdække og udvikle de muligheder,som en ny grøn kile langs Roskildefingeren kanbetyde både for den lokale befolkning i byfinge-ren og for hele hovedstadsområdet. Hensigtenmed den nye grønne kile langs Roskildefingerener primært at skabe et stort fritidslandskab medattraktive rekreative muligheder. Men kilen kanogså rumme muligheder for de to kommunervedr. for eksempel klimatilpasning (opsamling afregnvand), grundvandsbeskyttelse, etablering afmere natur og mere mangfoldig natur, bevarelse afsærligt værdifuldt landskab, landbrugsområder ogkulturmiljøer.Planlægningen forudsættes at ske som endialogpræget proces i et samarbejde mellemkommunerne, Naturstyrelsen og andre berørteparter. Gennem dialogen bør der tilvejebringes etfælles plangrundlag, hvor det nærmere indhold ogden detaljerede afgrænsning af den grønne kileafklares med henblik på at indgå i en efterfølgendetematisk revision af Fingerplanen.Fingerplan 2013 fastlægger en reservation af arealtil den grønne kile langs Roskildefingeren med enprincipiel afgrænsning med henblik på, at der kanske en samlet planlægning af en mere detaljeretafgrænsning og af kilens nærmere indhold. I plan-lægningen må der ske en afvejning af rekreative,naturmæssige, kulturhistoriske, land- og skovbrugs-mæssige interesser samt hensyn til grundvandsbe-skyttelse og klimatilpasning.

Projektsamarbejde om ”grønne bykiler” i forbindelse med byomdannelse langs ring 3I de kommende årtier forventes der at ske enomfattende byomdannelse med opførelse afrelativt tætte nye bykvarterer omkring stationernepå den kommende letbane i Ring 3-korridoren.Kommunerne i Ring 3-samarbejdet arbejder foren ny Ringby med et nybyggeri af størrelsesordensvarende til en eller to gange en fuldt udbyggetØrestad (3,1 mio. etagemeter).Ring 3-korridoren ligger som en markant bymæs-sig grænse, hvor de tættere byområder i finger-bystrukturens håndflade holder op og de mereåbne byområder i byfingrene og de ubebyggedegrønne kiler imellem byfingrene begynder.En sammenhængende planlagt udbygning af dennye Ringby kan bidrage til at skabe en balanceretudvikling i hovedstadsområdet. En tydelig grønog blå struktur integreret i byomdannelsen i Ring3-korridoren kan bidrage til at sikre de mangebyomdannelsesområder en fælles identitet ogtilføre områderne bymæssige kvaliteter, som kantiltrække investorer og kommende beboere ogbrugere af områderne.Naturstyrelsen inviterer derfor, under forudsætningaf at projektet kan finansieres, Ringbysamarbejdetskommuner til dialog med henblik på at fastlæggeet net af nye ”grønne bykiler” og grønne stiforbin-delser som led i byomdannelsen og anlægget afden nye letbane. Målet er, at de nye tætte byområ-der tilføres bykvalitet i form af grønne og blå træk,dvs. natur- og vandelementer. Hermed styrkesmulighederne for friluftsliv og bevægelse, og derkan tages hensyn til klimaet gennem indpasning afbeplantning og områder, der kan oversvømmes ogopsamle regnvand.Fingerplan 2013 forudsætter, at kommunerne iRingbysamarbejdet tilvejebringer en fælles samletplan for en grøn/blå struktur, som er koordineretmed og indgår i planlægningen af byomdannelsen.Fingerplan 2013 fastlægger nogle overordnedeprincipper for planlægningen af de nye grønnebykiler på tværs af kommunegrænser. Formåletmed de grønne bykiler er:•at sikre grønne områder og forbindelser, somindgår i en samlet grøn/blå struktur•at sikre rekreativ forbindelse langs med Ring 3•på tværs af byfingrene,at sikre forbindelse til de store grønne kilerog det overordnede rekreative stinet mellembyfingrene,at sikre forbindelse til det overordnede rekrea-tive stinet i håndfladen.

Projektsamarbejde om strategi og rækkefølge i forbindelse med byomdannelse langs Ring 3Staten, Region Hovedstaden og de 10 kommuner,som indgår i Ringby- og letbanesamarbejdet, ind-gik i juni 2011 en samarbejdsaftale om at udarbejdeet beslutningsgrundlag for en letbane i Ring 3. Detindgår i samarbejdsaftalen, at der kan ske intensivudnyttelse af arealerne op til de besluttede stands-ningssteder på letbanen. Samarbejdsaftalen blev ijuni 2013 fulgt op af en principaftale om anlæg ogdrift af letbanen i Ring 3. Fingerplan 2013 fastlæg-ger derfor, at besluttede stationer på den kom-mende letbane optages i Fingerplanens bilag B.som omfatter de stationer, som er udgangspunktfor afgrænsning af stationsnære områder.Der åbnes hermed på en gang for mange nyeintensive byudviklingsmuligheder i Ring 3-korrido-ren. Fingerplan 2007 giver allerede stationsnæreudbygningsmuligheder ved de 6 S-banestationer,som letbanens første etape vil få direkte opkoblingtil. Herudover giver Fingerplan 2007 mulighed forintensiv anvendelse og udnyttelse med såvel er-hverv som boliger, herunder større kontorbyggeri, iden del af syv konkrete erhvervsområder, som kanforventes at ligge op til et standsningssted på eneventuel kommende letbane. Med beslutning omanlæg af letbanen fordobles antallet af lokaliteter,hvor intensivering kan ske.En undersøgelse, som Cowi har lavet for Natursty-relsen, viser, at kommunerne i Ring 3-korridoren ermeget indstillet på at tiltrække større domicilejen-domme til områderne ved de kommende letbane-stationer. Ring 3-kommunerne har hidtil skønnet,at der i de omdannelsesmodne områder vedletbanen er byggemuligheder svarende til én til togange en fuldt udbygget Ørestad. Cowis under-søgelse viser, at der ifølge Ring 3-kommunernesoplysninger kan tilvejebringes byggemulighederfor 118 domicilejendomme med mere end 20.000etagemeter med samlede byggemuligheder på 2,4mio. etagemeter.En sammenhængende vision og strategi forudbygning af Ringbyen kan bidrage til at skabe enbalanceret udvikling af hovedstadsområdet medgod udnyttelse af allerede foretagne og nye privateog offentlige investeringer.Naturstyrelsen inviterer derfor, under forudsæt-ning af at projektet kan finansieres, Ringby- ogletbanesamarbejdet og de 10 berørte kommunertil et projektsamarbejde om en byomdannelses-

strategi for Ringbyen, som med udgangspunkt i enprofilering af de enkelte områder kan danne grundfor rækkefølgebestemmelser for den stationsnæreudbygning med domicilejendomme langs Ring3 i de enkelte kommuneplaner. En profilering afområderne og rækkefølge fastlagt på basis af enfælles strategi vil sikre en bedre planlægning medtryghed for investorerne, end den der kan opnåsgennem en proces, hvor rækkefølge fastlægges idialog mellem hver enkelt af de 10 kommuner ogNaturstyrelsen.Rækkefølge for udbygning med domicilejendom-me i Ring 3-korridoren skal bidrage til at sikre:•en rimelig balance mellem forventet udbud ogefterspørgsel efter byggemuligheder til størrekontorejendomme og domiciler i planperio-den,•fokuseret udbygning af udvalgte stationsnæreområder, som kan sikre grundlag for bymæs-sige kvaliteter og placering af øvrige bymæssi-ge funktioner, som kan understøtte kontor- ogdomicilvirksomhederne,•trygge rammer for eksisterende virksomhe-der, traditionelt industri og håndværk,•plads til iværksættere, kreative erhverv, hånd-værk og små serviceerhverv,•plads til stationsnære boliger•udviklingsmuligheder i alle kommuner•styrket passagergrundlag for letbanen og denkollektive transport som helhed.Byomdannelsesstrategien for Ringbyen skal sesi sammenhæng med de respektive kommunersplaner for byudviklingen og byomdannelse udenfor Ring 3–korridoren og i sammenhæng medudvikling og planlægning i hovedstadsområdetsom helhed. Projektsamarbejdet skal ses i sam-menhæng med projektsamarbejdet om ”grønnebykiler” i forbindelse med byomdannelse langsRing 3