Miljøudvalget 2012-13
MIU Alm.del Bilag 390
Offentligt
Notat
Tværgående PlanlægningJ.nr. NST-109-0059Ref. anklyDen 8. juli 2013
Høringsnotat - Forslag til Fingerplan 2013IndledningForslag til Fingerplan 2013 var i offentlig høring fra 19. april til 14. juni 2013. I høringsperi-oden har Naturstyrelsen afholdt møder med forvaltningerne i hovedstadskommunerne og etenkelt møde med interesseorganisationer.Der er indkommet i alt 92 høringssvar: 39 fra kommuner (33 ud af 34 hovedstadskommunerhar svaret), 1 fra kommunesamarbejder (København Syd), 2 fra regioner ( Region Hoved-staden og et fælles brev fra Region Hovedstaden, KKR Hovedstaden, Region Sjælland, KKRSjælland og Københavns Kommune), 2 fra trafikselskaber (Metroselskabet og DSB), 1 fra etenergitransmissionsselskab (Energinet.dk) og 19 andre virksomheder, 8 fra interesseorgani-sationer, 13 fra grundejerforeninger mv. og 7 fra private borgere.Høringsnotatet indeholder en tematisk gennemgang af høringssvarene. For hvert emne gi-ves en samlet vurdering ikursiv,som angiver, hvordan høringssvarene vil indgå i den ende-lige Fingerplan 2013. Det skal bemærkes, at kun konkrete forslag og ønsker, som er relevan-te i forhold til Fingerplanens reguleringsområde og planens konkrete bestemmelser, er med-taget og søgt besvaret i dette høringsnotat.Høringssvarerne er struktureret i tre hovedemner: 1) De grønne kiler og Klimatilpasning, 2)Byudvikling og stationsnær lokalisering, og 3) Erhvervsudvikling og lokalisering. Bemærk-ninger som har forholdt sig til emner, som ligger udenfor punkt 1-3, er samlet under 4) Øv-rige emner og 5) Videre dialog med kommunerne.I skema bilag A er vist en oversigt over høringssvarene og de emner, som hvert høringssvaromhandler.IndholdOverordnede forholdHøringssvarene viser en generelt stor opbakning til Fingerplanen og den gennemførte revi-sion. Både kommuner, interesseorganisationer og erhvervslivet udtrykker tilfredshed meddet store fokus på planens grønne elementer, muligheden for klimatilpasning samt på devalgte temaer, herunder imødekommenhed over for kommunale ønsker.Flere høringssvar efterlyser, at Fingerplanen har flere analyser, større udviklingsfokus, vur-deringer af udfordringerne i forhold til globalisering, storbykonkurrence, Øresundsregion,Sjællandsperspektiv etc. Det gælder bl.a. det fælles høringssvar fra Region Hovedstaden,KKR Hovedstaden, Region Sjælland, KKR Sjælland og Københavns Kommune. Dette hø-ringssvar peger endvidere på behovet for en tæt koordinering mellem Fingerplanen og rege-ringens kommende arbejde med Hovedstads- samt Fehmernbælt-strategien.Fingerplan 2013 skal ses i sammenhæng med det forslag til Landsplanredegørelse 2013,som miljøministeren netop har offentliggjort. Landsplanredegørelsen behandler udfor-dringerne for hele landet og hovedstadsområdet. Fingerplan 2013 er et af flere elementer i
regeringens hovedstadsstrategi, ligesom Fingerplanen indgår som grundlag for Trans-portministeriets strategiske analyser af den trafikale udbygning i hovedstadsområdet.1. De grønne kiler og klimatilpasningForslag til Fingerplan 2013 fastlægger nye rammer for udvikling af de grønne kiler i taktmed byudviklingen og introducerer som noget helt nyt bykiler i de centrale dele af Fingerby-en.Udbygning af nye grønne kilerHillerød Kommune anfører, at kommunen ikke kan nå at behandle kileforlængelserne i for-bindelse med Kommuneplan 2013.Naturstyrelsen ser frem til, at de berørte kommuner i Hillerød-fingeren og Frederiks-sundsfingeren i forbindelse med deres kommende planstrategier og kommuneplanarbejdesamarbejder om planlægning for en udbygning af de grønne kiler.Grønne bykilerForslag til Fingerplan 2013 introducerer et nyt begreb ’grønne bykiler’, som fastlægges somen del af byområdet som alment tilgængelige frilufts– og fritidsområder af regional betyd-ning. De grønne bykiler har mulighed for en mere bymæssig anvendelse end Fingerplanensgrønne kiler.De fleste kommuner udtrykker stor tilfredshed med, at Fingerplanens grønne struktur sup-pleres med nye ’grønne bykiler’. Det gælder f.eks. Ring 3-kommunerne, Frederiksberg, Gen-tofte og Tårnby kommuner. Tårnby Kommune peger på to arealer langs Vestamager, somkommunen finder hensigtsmæssigt kan udpeges som ’grønne bykiler’. Københavns Kom-mune er modstander af den foretagne udpegning, da kommunen finder, at de grønne områ-der i København ikke har regional betydning, og at en yderligere administrativ regulering afområder skaber uklarheder ifht. anden lovgivning og fredninger. Såfremt begrebet og ud-pegninger fastholdes, anmoder kommunen om, at Assistens Kirkegaard, HF Kalvebod ogKløvermarkens Idrætsanlæg tages ud. Kommunen finder endvidere, at navngivningen børændres til ’grønne byrum’. Også enkelte andre kommuner og organisationer finder, at denye grønne bykiler bør have et andet navn.Fingerplan 2013 fastholder begrebet ’grønne bykiler’ og de foreslåede udpegninger, somsuppleres med de to arealer foreslået af Tårnby Kommune: Skaftet og Trekanten langsVestamagers østside. I de nye grønne bykiler er der mulighed for mere bymæssig anven-delse end i de øvrige grønne kiler. En etablering af en grøn-blå struktur i form af nye byki-ler lang Ring 3 kan bidrage til en yderligere konkretisering af mulighederne i de grønnebykiler.Klimatilpasning og vindmøller i de grønne kiler.Forslag til Fingerplan 2013 oplyser om, at de grønne kiler kan anvendes til klimatilpasning,når det samtidig styrker kilernes rekreative funktion. I forhold til Fingerplan 2007 begræn-ser forslaget yderligere muligheder for opstilling af vindmøller og solcelleanlæg i de grønnekiler, idet der i Forslaget til Fingerplan 2013 foreslås et forbud mod større møller inkl. hus-standsmøller og solceller.KlimatilpasningKommuner og interesseorganisationer er generelt meget positive over for forslaget om, at degrønne kiler kan indgå i arbejdet med kommunernes klimastrategier. Københavns Kommu-ne anfører, at kravet om, at klimatilpasningstiltag samtidig skal styrke natur og friluftsliv, ervanskeligt at leve op til i alle tilfælde. Kommunen forslår, at kravet gøres neutralt i forholdtil natur og friluftsliv. Allerød Kommune fremhæver, at de grønne kiler i transportkorrido-
2
rerne også bør kunne anvendes til klimatilpasning. Høje Taastrup Kommune savner be-stemmelser for klimatilpasning i grusgrave.Fingerplan 2013 imødekommer ønsket om et mindre krav til klimatilpasningstiltag i for-hold til natur og friluftsliv. Kravet om ’at styrke’ ændres således til ’ikke at forringe og ividest mulig omfang styrke natur og vilkår for friluftsliv’. Det bemærkes, at de grønnekiler i transportkorridoren kan anvendes til klimatilpasningstiltag under særlige betingel-ser, som fremgår af bemærkningerne til § 15, stk. 5 og § 16, stk. 3. Klimatilpasningen igrusgrave må bero på en konkret vurdering, da der skal tages hensyn til grundvandsres-sourcen og de rekreative interesser i området.VindmøllerFlere kommuner (Københavns, Brøndby, Egedal og Solrød kommuner) samt HOFOR 0gFriluftsrådet finder forbuddet i Forslag til Fingerplan 2013 mod vindmøller og anden vedva-rende energi for stramt og uhensigtsmæssigt bl.a. i lyset af, at flere ’restarealer’ mellem tra-fikal infrastruktur har en begrænset rekreativ værdi og derfor er velegnede til opstilling afanlæg til vedvarende energi. DN samt Borgergruppen ”Stop Kalvebodmøllerne” støtter der-imod forslagets bestemmelse om, at der ikke kan opstilles vindmøller og solceller i de grøn-ne kiler. Furesø Kommune finder, at der er behov for yderligere præcisering af reglerne.I Fingerplan 2013 udformes bestemmelsen om vindmøller i de grønne kiler mindre stramt:’De grønne kiler skal som udgangspunkt friholdes fra vindmøller, solcelleanlæg og lignen-de. Dér hvor de rekreative værdier i forvejen er udfordret, kan der efter aftale med Miljø-ministeriet gives mulighed for anlæg til vedvarende energi. Det kan f.eks. være i ’restarea-ler’, som er lukket inde mellem store trafikanlæg, og hvor de rekreative kvaliteter er be-grænsede. Udgangspunktet er, at de grønne kilers rekreative anvendelse og landskabetsoplevelsesværdi ikke forringes af dominerende anlæg.Justering af afgrænsningerne af de grønne kilerForslag til Fingerplan 2013 indeholder på baggrund af kommunale ønsker enkelte mindrejusteringer af de grønne kiler. Udgangspunktet har været, at udtagning af arealer fra degrønne kiler skulle modsvares af nyudlæg til grønne kiler af mindst samme omfang og kvali-tet.Flere kommuner har ønsker om yderligere justeringer af afgrænsningerne af de grønne kiler.Tårnby Kommune ønsker en mindre justering af den grønne kile langs Øresundsky-sten med henblik på anlæg af privat parkering til en virksomhed ved den Blå Planet.Glostrup Kommune ønsker to områder ved motorvej udtaget af de grønne kiler tilkolonihaver, institutioner o.lign.Hvidovre Kommune ønsker områder som Avedøre Landsby og Avedørelejren udta-get af de grønne kiler.Ishøj Kommune ønsker arealer udtaget ved Ishøj Landsby og Vestervang og finder, atkommunen i forbindelse med Forslag til Fingerplan 2013 har givet for stor kompen-sation for det ’restareal’, som i forlaget er udtaget af den grønne kile og transportkor-ridoren. Desuden ønsker Ishøj Kommune Ishøj Havn udtaget af de grønne kiler.Vallensbæk Kommune ønsker Idrætscenteret taget ud af kilerne. Kommunen finderligeledes at have givet for stor kompensation i forbindelse med justeringer mellembyområder og grønne kiler.Allerød Kommune ønsker på sigt en revurdering af afgrænsningerne bl.a. i forbindel-se med evt. ophør af Høvelte Kaserne.Furesø og Greve kommuner gør opmærksom på mindre tekniske justeringer og fejl.
3
Rudersdal Kommune ønsker justeringer af de grønne kiler, hvor bebyggede områderudtages, men angiver ingen konkrete ønsker.Greve Erhverv ønsker, at indeklemte arealer i de grønne kiler mellem motorvej ogden nye bane mellem København og Ringsted overgår til byformål til gavn for er-hvervslivets udviklingsmuligheder.En række virksomheder og private har ligeledes ønsker om at inddrage større ellermindre arealer af de grønne kiler til byformål.Hørsholm Kommune og Freja Ejendomme ønsker en matrikel, som tidligere husedeforskningsinstitutionen Skov & Landskab udtaget af den grønne kile med henblik påat udarbejde en landzonelokalplan, som kan videreføre bygningsanvendelsen tilforskning og undervisning, men med lidt bredere sigte end den nuværende anven-delsesbestemmelse i den gældende landzonelokalplan, som er målrettet Skov &Landskab. For at styrke det grønne og rekreative element er kommunen indstillet på,at den nuværende restrummelighed på 1.600 etagemeter ikke skal videreføres i enkommende landzonelokalplan. Freja Ejendomme er enig, blot ønsker de, at anven-delsesbestemmelserne for ejendommen skal svare til, hvad der gælder for ScionDTU.Der er ved revisionen af Fingerplanen fokus på at bevare eller udbygge de grønne kiler.Der imødekommes kun enkelte ønsker til afgrænsningen af de grønne kiler. Ishøj Kommu-nes ønsker imødekommes delvist ved, at der i forhold til Forslag til Fingerplan 2013 udta-ges dele af de ’nyudpegede’ grønne kilearealer i Ishøj Kommune, mens Ishøj havn forsat vilvære grøn kile. Endvidere udtager Fingerplan 2013 en matrikel ved Hørsholm Kongevej,som rummer en bygning, som forskningsinstitutionen Skov & Landskab hidtil har an-vendt, idet den nuværende byggeret ikke videreføres i en ny landzonelokalplan, og at an-vendelsen fastholdes tilsvarende den nuværende. Endelige indarbejdes Furesø og Grevekommuners ønsker om tekniske justeringer.Anvendelsen af de grønne kilerEnkelte kommuner har forslag om ændrede regler for anvendelsen i de grønne kiler. Brønd-by Kommune ønsker kystkilebestemmelserne ændret med henblik på lovliggørelse af hus-både i Brøndby Havn. Ishøj Kommune ønsker ændrede anvendelsesbestemmelser for IshøjHavn, mens Københavns Kommune har bemærkninger til udpegningen af et særligt fritids-anlæg på Vestamager. Høje-Taastrup Kommune ønsker særlige bestemmelser for udviklingaf færdiggravede grusgrave.Fingerplan 2013 præciserer i bemærkningerne om anvendelsen af kystkilerne, at ’flerelystbådehavne indgår i de grønne kystkiler. Der kan i lystbådehavne etableres mindrebygninger til lystbådehavneorienterede funktioner, men ikke overnatningsanlæg.’ Hermedimødekommes Ishøj ønsker delvist. Om udpegningen på Vestamager er i bemærkningernetilføjet: ’Giver fredningerne mulighed herfor, kan der alternativt etableres flere mindreanlæg.’ Anvendelsen til husbåde i Brøndby Havn er derimod ikke forenelig med de frilufts-interesser, som knytter sig til Brøndby Havn, og som naturligt er en del af de grønne kiler.Naturstyrelsen har noteret Brøndby Kommunes ønske om møde. Med hensyn til udviklingaf færdiggravede grusgrave var det tidligere en del af regionplanerne men er nu en del afden kommunale planlægning.Friluftsrådet mener, at planen er for restriktiv i forhold til støjende friluftsanlæg. DN fore-slår, at fremme af biodiversitet fremhæves tydeligere som mål med de grønne kiler på linjemed klimatilpasning og friluftsliv.Analyse af hovedstadsområdets grønne og kreative områder/ landskaber, deres
4
støjpåvirkning og tilgængelighed fra 2008 viser, at der ikke er baggrund for at ændrereglerne for støjende friluftsanlæg. Sikring af biodiversitet er en statslig interesse, der somudgangspunkt skal sikres gennem den kommunale planlægning. Fingerplanen sikrer na-tur og friluftsinteresser i de grønne kiler og hermed også biodiversiteten.Grønt regionalt, rekreativt stinetForslag til Fingerplan 2013 fastlægger som noget nyt i forhold til Fingerplan 2007 et over-ordnet regionalt sammenhængende rekreativt stinet. Udgangspunktet har været udpegnin-gerne i tidligere regionplaner, som er søgt opdateret med udgangspunkt i kommuneplaner-ne.Kommunerne er generelt meget positive over for, at der fastlægges et overordnet regionaltrekreativt stinet, som på tværs af kommunegrænserne forbinder byområderne med storby-områdets store rekreative friluftsområder. Hvidovre Kommune anfører dog, at kommunerselv kan planlægge. Mange kommuner, interesseorganisationer og private har konkrete for-slag til ændringer. Flere kommuner pointerer, at det af reglerne skal fremgå, at stinetteneslinjeføringer er principielle, ligesom kommunernes råderum skal fremgå. Flere kommunerønsker dialog om finansiering.Friluftsrådet foreslår et projektsamarbejde med henblik på realiseringen af det overordnedestinet, hvor i rådet gerne deltager. DN peger i øvrigt på, at cykelstinettet er et utidssvarendebegreb, som med fordel kunne udskiftes med cykelruter.Fingerplan 2013 har på grundlag af kommunernes bemærkninger opdateret kortbilag Log M, kun er ønsket om missing link i Køge og Lejre kommuners ønske om nedlæggelse afdele af det regionale stinet gennem Hvalsø ikke medtaget. Det regionale stinet har ud-gangspunkt i de tidligere amters stiplanlægning og er ikke nødvendigvis sammenfaldendemed de nationale cykelruter. Fingerplan 2013 præciserer, at linjeføringerne er principielle.Naturstyrelsen vil i en fremtidig dialog med kommunerne og andre interessenter drøftehvordan, der kan sikres sammenhængende stinet i hovedstadsområdet.2. Byudvikling og stationsnær lokaliseringByomdannelse og ny byudviklingForslag til Fingerplan 2013 fastholder fokus på byomdannelse og udbygningen af alleredeplanlagte arealer fastlagt til byformål frem for nyudlæg men indeholder også enkelte juste-ringer af byområdet. Den væsentligste er udvidelse af Roskilde-byfingeren, således at denomfatter DTU Risø Campus og en ny forskerpark med mulighed for større kontorbyggeri pået godt 50 ha. stort areal med plads til 4.-5.000 arbejdspladser.FingerbyenFlere af kommunernes høringssvar udtrykker tilfredshed med den overordnede fokus påbyomdannelse. Enkelte kommuner finder fokus godt kunne være større. F.eks. ønsker Hvid-ovre Kommune større tilbageholdenhed med udlæg af arealer i byfingrene og mere fokus påbyomdannelse. De direkte berørte kommuner kvitterer for de foretagne justeringer af byom-råderne. Flere kommuner, virksomheder og private ønsker imidlertid yderligere justeringer.Det gælder både af landområdet i det ydre storbyområde og nyudlæg i det øvrige hoved-stadsområde, dvs. uden for byfingrene.Dragør Kommune ønsker udvidelse af et erhvervsområde ved lufthavnen og påpegerkommunens store udviklingspotentiale, som ikke kan udnyttes på grund af støjkon-sekvenszonen fra lufthavnen.Tårnby Kommune ønsker nyudlæg på grund af pres fra erhverv, som ønsker at loka-lisere sig nær lufthavnen.
5
Ishøj Kommune ønsker et areal mellem et eksisterende erhvervsområde og den nybane København – Ringsted udtaget af den grønne kile og udlagt i byzone.Solrød Kommune ønsker et areal mellem motorvejen og den ny bane København -Ringsted udlagt som nyt erhvervsområde.Frederikssund Kommune ønsker nyt erhvervsområde nord for Vinge overført til ydrestorbyområde.Høje-Taastrup Kommune har ønske om en mindre teknisk justering af afgrænsningaf byområde ud mod transportkorridorerne.Køge Kommune ønsker en teknisk justering af det ydre storbyområdes landområdeop mod beskyttelseslinjen omkring Skensved å.Fingerplan 2013 reviderer ikke støjkonsekvenszonerne ved de to lufthavne. Det skal i givetfald ske i forbindelse med nye miljøgodkendelser. Det er en national interesse, at byområ-det ikke vokser tættere ind på lufthavnen, og dermed er Dragør og Tårnby kommunersønsker ikke imødekommet.Arealet i Ishøj Kommune er smalt, har ikke direkte adgang til motorvej og er derfor ikkevelegnet til transport- og distributionserhverv. Ishøj Kommune får nye muligheder forudbygning med transport- og distributionserhverv i det nyudlagte ’trekantsareal’, og derer generelt ikke et regionalt behov for yderligere erhvervsareal til mere traditionelle er-hverv. I det ydre storbyområde er det en kommunal kompetence at afveje byudviklingsin-teressen med andre arealinteresserFingerplan 2013 har indarbejdet de to tekniske justeringer af det ydre storbyområdeslandområde ved hhv. Hedehusene og Køge Nord.ByfingerafgrænsningFlere kommuner ønsker udvidelser af byfingrene. Hillerød Kommune ønsker byudvikling iHillerød Syd også vest for ’2 km–bæltet’, således at Hillerød syd er afgrænset af motorvejensforlængelse. Roskilde Kommune ønsker en ny afgrænsning af byfingeren mod syd, således atområder på den anden side af motorvej og transportkorridor indgår i det ydre storbyområ-de. Kommunen anfører, at området nord for transportkorridoren, som indgår i det ydrestorbyområdes landområde, er graveplads og derfor ikke anvendelig til byformål. Kommu-nen ønsker kommunalt råderum til afgræsning af byfingrene efter ’amøbeprincippet’.Hillerød Syd omfatter et stort ubebygget areal med udbygningsmuligheder for en bredvifte af by- og erhvervsfunktioner. Området bør som udgangspunktet udbygges fra statio-nen og ud, idet ekstensive erhverv dog ikke bør optage de stationsnære områder. Der erimidlertid betydelige byggemuligheder også til disse erhverv inden for ’2 km bæltet’. Ros-kilde Kommune har allerede betydelige udviklingsmuligheder bl.a. ved Trekroner, mulig-hed for byomdannelse i Roskilde og i den ny Forskerpark ved DTU Risø. Fingerplan 2013imødekommer derfor ikke de to kommuners ønsker om at udvide byfingrene.Det ydre storbyområdeFlere kommuner foreslår udvikling af byområder, som ligger i det ydre storbyområdes land-område. Allerød Kommune foreslår 2 nye byudviklingsområder inden for den principielleafgrænsning af byfingeren. Egedal Kommune foreslår nyudlæg ved Kildedal station. Patient-foreningen foreslår, at de berørte kommuner i forbindelse med de nye regionshospitalersikres arealer til byudvikling – f.eks. i transportkorridoren ved Hillerød.For arealer beliggende i det ydre storbyområdes landområde er det en kommunal kompe-tence i kommuneplanlægningen at afveje byudviklingsinteressen med øvrige arealinteres-
6
ser, idet rækkefølge skal forhandles med staten. Fingerplan 2013 tager således ikke stillingtil disse arealønsker. Som det fremgår af strategikortet, er der i de berørte kommuner ud-viklingsmuligheder ved de nye regionshospitaler.Uden for FingerbyenFølgende ønsker er fremsat vedrørende arealer uden for Fingerbyen i det øvrige hovedstads-område:Høje-Taastrup Kommune ønsker mulighed for landsbyafrundinger inden for den 4.grønne ring.Ishøj Kommune ønsker at drøfte byudvikling i den grønne kile ved Ishøj Landsby ogVestervang.Greve Kommune ønsker en justering af afgrænsningen af Tune by med ’mageskifte’mellem arealer.Fredensborg Kommune ønsker byudvikling ved Karlebo Landsby.Helsingør Kommune ønsker en afrunding af Horneby / Hornbæk.Allerød Kommune foreslår et byudviklingsområde, som ligger uden for Fingerbyenog uden tilknytning til eksisterende by.Lejre Kommune, som alene har byområder uden for Fingerbyen, ønsker rimeligemuligheder for byudvikling.Roskilde Kommune ønsker nyt erhvervsområde ved Lufthavnen / Gadstrup og nyebyudviklingsområder ved Vindinge og Jyllinge, som alle ligger uden for byfingrene.Solrød Kommune ønsker at drøfte langsigtede byudviklingsmuligheder ved Havdrup.Entreprenørfirmaer og enkelte private har en række ønsker til lokal byudvikling,mens enkelte foreninger ønsker at sikre sig mod lokal byudviklingFingerplan 2013 fastlægger, at der inden for den 4. grønne ring ikke kan udlægges ny by-zone ved bysamfund uden for byfingrene. Ishøj Kommunes ønske vedrører endvidere enlandsby i den grønne kile. For Tunes vedkommende slår Fingerplan 2007 ydermere fast, atder med imødekommelsen af Greve Kommunes arealønsker i Tune i 2007 er sket en ende-lig afrunding af Tune. Høje-Taastrup, Greve og Ishøj Kommuners ønsker er derfor ikkeindarbejdet i Fingerplan 2013. De øvrige kommunale ønsker til byudvikling i det øvrigehovedstadsområde behandles i forbindelse med den kommunale planlægning.Frederikssund Kommune ønsker at fastholde 3 kommunecentre uden for Fingerbyen.Fingerplanen fastlægger ikke antallet af kommunecentre. Det sker i forbindelse med denkommunale planlægningForlængelse af byfingrene.Flere kommuner ønsker at drøfte de langsigtede muligheder for forlængelse af byfingrene.Køge Kommune ønsker at drøfte fremtidige udbygningsmuligheder med regional byvækst iBorup, Hastrup og Herfølge. Roskilde Kommune ønsker tilsvarende at drøfte udbygnings-muligheder i Viby. København Syd ønsker dialog om fremtidige mulige perspektivarealer.Gribskov Kommune finder, at Hillerødfingeren bør forlænges til Helsinge.Fingerplan 2013 fastholder den nuværende afgrænsning af det ydre storbyområde. Detfremgår af redegørelsen og baggrundsmaterialet, at 80% af nybyggeriet i hovedstadsom-rådet i de seneste år er sket på allerede bebyggede arealer, dvs. som byomdannelse ellerfortætning, og at der både inden for Fingerbyen og uden for Fingerbyen samlet set er enbetydelig restrummelighed både til den regionale og lokale byvækst.
7
Den ny bane København-Køge-Ringsted indebærer muligheder for en ny trafikal betjeningaf de to banekorridorer fra Ringsted og banen fra Næstved, og konsekvenserne af en even-tuelt ændret banebetjening i de to korridorer vil kunne reflekteres i kommende revisioneraf Fingerplanen.Overførsel af sommerhusområder til helårsbeboelse i byzone.Flere kommuner og grundejerforeninger har ønsker om at overføre sommerhusområder tilhelårsbebyggelse i byzone. Det gælder Dragør Kommune og grundejerforeningen Kongelun-den (Rosenlund), Gribskov Kommune og grundejerforninger, og Bakkelandet og Bakkeland-såserne (Bakkelandet og Bækkekrogen ved Arresø), Helsingør Kommune (Langesø ved Ti-køb) og Hillerød Kommune, lokalrådet i Nødebo og grundejerforeningerne i Nødebo By(Nøddebo).Fingerplan 2013 fastholder uændret, at eksisterende sommerhusområder skal fastholdessom sommerhusområder, bl.a. på baggrund af Naturstyrelsens undersøgelse af indlandssommerhuse i hovedstadsområdet i 2012, samt ønsket om at fastholde sommerhusområ-derne i hovedstadsområdet som friluftsområder. Fingerplan 2013 imødekommer dog Hø-je-Taastrup Kommunes ønske om helt at udtage det ubebyggede sommerhusområde vedKatrinebjerg, da kommunen oplyser, at det er lavbundareal.Stationsnær lokaliseringFingerplan 2013 viderefører udformningen af princippet om stationsnær lokalisering fraFingerplan 2007. Princippet om stationsnær lokalisering tilstræber at give pendlere godevalgmuligheder mellem transportmidlerne og således at påvirke den trafikale adfærd. Loka-lisering af arbejdspladser indenfor gangafstand fra en velbetjent station har en positiv effektpå transportadfærden og dermed på både trængsel på vejene og den kollektive transportsøkonomi. Større arbejdspladser henter arbejdskraft fra store opland. Skal den kollektivetransport være et reelt alternativ til bil, skal skiftene undervejs være få, transporten hurtigog bekvem og betjeningen rimelig højfrekvent. Derfor er udgangspunktet for afgrænsning afstationsnære områder om Fingerplanen stationerne på S-banen, Kystbanen, Vestbanen,Øresundsbanen og Metroen.GenereltKøbenhavns Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune udtrykker tilfredshed med at stati-onsnærhedsprincippet fastholdes. Københavns Kommune ser den gerne kombineret mednormer for maksimalt antal parkeringspladser. Flere Ring 3 kommuner udtrykker tilfreds-hed med tidsplanen for stationsnære byggemuligheder ved stationerne på den kommendeletbane i Ring 3.Trafikselskaber og interesseorganisationer støtter opretholdelsen af stationsnærhedsprin-cippet i sin nuværende form og hilser stationsnærhed omkring de nye letbanestationer vel-komment.DTU ønsker, at erhvervsområdet Lundtofte, der grænser op til DTU campus, fremover kanudnyttes til universitetsformål.Forslag til Fingerplan 2013 videreførte de særlige bestemmelser for omdannelsen langsRing 3 fra Fingerplan 2007 indtil politisk beslutning om anlæg af letbanen. Fingerplan2013 giver stationsnære byggemuligheder ved stationerne på den kommende letbane, dader den 20. juni 2013 blev indgået en principaftale om anlæg og drift af en kommendeletbane på Ring 3. Med principaftalen kan de hidtidige regler bortfalde.DTUs arealer er ikke afgrænset på kort i Fingerplanen, hvorfor ændringen af erhvervsom-rådet Lundtofte er et kommunalt anliggende.Lokalbanestationer
8
Helsingør og Rudersdal Kommuner ønsker stationsnære byggemuligheder ved lokalbanesta-tioner i Fingerbyen. Helsingør Kommune peger på Kvistgaard og Mørdrup Stationer på LilleNord og anfører bl.a., at en udvikling af disse lokaliteter vil betyde mindre pendling for Hel-singørs borgere og peger på, at der med åbningen af Nordsjællands Hospital forventes hyp-pigere drift på banen, end den nuværende halvtimes drift. Rudersdal Kommune finder, derer tale om en ubegrundet forskelsbehandling, når lokalbanestationer ikke er omfattet, ogpeger på Nærum Station.Fingerplan 2013 giver ikke stationsnære byggemuligheder ved lokalbanestationerne.Princippet om stationsnær lokalisering er udformet med henblik på at øge borgerens inci-tament til at benytte den kollektive transport frem for at køre i bil i den daglige transportmellem bolig og arbejde, for dermed at sikre trafikale, miljø- og klimamæssige effekterKonsulentfirmaet Cowi har for Naturstyrelsen vurderet konsekvenserne af evt. at givestationsnære udbygningsmuligheder ved lokalbanestationerne inden for Fingerbyen ogved to busknudepunkter. Vurderingen viste, at stationsnære udbygningsmuligheder vedlokalbanestationer og busknudepunkter ikke vil reducere CO2 udslippet. På den baggrundog fordi der fortsat er mange byggemuligheder i Fingerbyen fastholder Fingerplan 2013den nuværende udformning af stationsnærhedsprincippet.Busbetjente områderBallerup Kommune og DTU Ballerup ønsker stationsnære udbygningsmuligheder ved DTUCampus i Lautrupparken. Brøndby Kommune ønsker stationsnære byggemuligheder vedBrøndby Stadion, Brøndby Hallen og Brøndby Rådhus, Rødovre Kommune ønsker stations-nære udbygningsmuligheder ved Egegårdskvarteret / Rødovre Centrum.Fingerplan 2013 imødekommer ikke ønskerne om stationsnære byggemuligheder ved bus-betjente områder, da COWIs førnævnte undersøgelse viste, at det ikke reducerer CO2 ud-slippet.Kommunecentre uden for FingerbyenFredensborg Kommune anfører, at kommunecentre, der – som Fredensborg – er betjentmed lokalbane, bør gives særlige udbygningsmuligheder af regional karakter gennem etsærligt stationsnærhedsprincip for lokalbanestationer. Tilsvarende foreslår Gribskov Kom-me stationsnære byggemuligheder i Helsinge.Fingerplan 2013 imødekommer ikke ønskerne. Planloven fastlægger, at byudvikling i detøvrige hovedstadsområde, hvor Fredensborg og Helsinge er beliggende, er lokal. Størrekontorbyggeri, regionale institutioner o.lign. skal placeres stationsnært inden for Finger-byen.Kommende ny station i Vinge?Frederikssund Kommune ønsker mulighed for, at der uden nyt landsplandirektiv evt. kanaftales, at Frederikssund Kommune kan afgrænse et stationsnært område i Vinge også i ensituation, hvor der endnu ikke er truffet beslutning om at anlægge en ny station på S-banentil Frederikssund. Copenhagen Climate Network støtter en ny station og byudvikling i Vinge.Fingerplan 2013 imødekommer ikke denne mulighed, men hvis/når finansieringen er påplads, og der er taget endelig beslutning om en ny station i Vinge, vil Fingerplanen sikredet planmæssige grundlag for byudviklingsmulighederne omkring en ny station i VingeØvrigtAllerød Kommune finder, at stationsnærhedsprincippet bør tolkes fleksibelt ud fralokale hensyn og opfordrer til en analyse af nye stationsnære beliggenheder.Furesø Kommune foreslår, at velbeliggende arealer ved motorveje og overordnedeveje får samme byggemuligheder som stationsnære kerneområder.
9
Køge Kommune ønsker en særregel for Køge Nord, som kommunen ser som en hy-brid med både motorvejsnære og stationsnære arealer. Køge Kommune foreslår, atde overordnede principper for stationsnær- og motorvejsnær placering kan fraviges iKøge Nord, pga. det særlige potentiale bydelen rummer.Københavns lufthaven vil have oplyst, om lufthavnen er omfattet af stationsnær-hedsprincippet.Copenhagen Climate Network foreslår, at det overvejes at give andre letbaner, bus-knudepunkter og motorvejsafkørsler de samme stationsnære byggemuligheder.Fingerplan 2013 imødekommer ikke ønskerne. For at sikre at stationsnærhedsprincippetfår effekt, er det vigtigt at begrænse omfanget af særregler. Københavns lufthavns arealerindgår ikke i Fingerbyen og er derfor ikke omfattet af de generelle regler for Fingerbyenherunder stationsnærhedsprincippetBeslutning om nye stationerKøbenhavns Kommune gør opmærksom på, at særreglen for udbygning af Indre Nordhavner overflødiggjort med Folketingets beslutning i maj 2013 om at anlægge en afgrening afcityringen til Nordhavn med en ny station Ved Orientkaj. Hermed er hele indre Nordhavnstationsnært. Lyngby-Taarbæk Kommune finder, at særreglen for DTU er overflødig medprincipbeslutningen om anlæg af en letbane på Ring 3 til Lundtofte.Fingerplan 2013 udtager den hidtidige særregel for Nordhavn (§ 6, stk. 5), men fastholdersærreglen for DTU-området i Lundtofte og Scion DTU i Hørsholm (§12 a), idet der endnuer usikkerhed om linjeføringen for letbanen ved DTU-området, og fordi reglen ikke kunomfatter DTU Lundtofte, men også Scion DTU i Rudersdal Kommune.Forskerparken ved DTU Risø.Flere kommuners høringssvar berører udvidelsen af Roskildefingeren og de nye udbyg-ningsmuligheder i en forskerpark ved DTU Risø. Københavns Kommune finder, at der børvære krav til og beskrivelse af bæredygtig trafikbetjening af Forskerparken ved DTU Risø.Ballerup Kommune efterlyser en tilsvarende fleksibilitet i andre sager. Hillerød Kommuneønsker en tykkere byfinger og henviser til fortykkelsen af Roskildefingeren til Forskerpar-ken. Køge Kommune henviser også til særreglen for forskerparken som argument for ensærregel mod syd og nord.En række organisationer mener, at udpegningen af Risø Forsker Park bryder med hoved-principperne i Fingerplanen, mens Copenhagen Climate Network påskønner den ekstrafinger til Risø Forskerpark.Fingerplan 2013 gør det muligt at udbygge en forsker- og erhvervspark til clean tech er-hverv ved DTU Risø. Det skyldes det helt særlige, stedbundne potentiale for vækst og ud-vikling. Grøn omstilling af dansk økonomi er et overordnet politisk mål for regeringen.Udvikling af clean tech virksomheder er et væsentligt element heri. Den nære beliggenhedved DTU Risø giver mulighed for synergi mellem forskning og erhvervsvirksomhederne,og dermed en optimal udnyttelse af det unikke forskningsmiljø inden for renere teknologiog miljø. Miljøvurderingen af Fingerplanforslaget viser, at beliggenheden vil øge CO2-udslippet med ca. 3000 t, som følge af øget biltransport. Roskilde Kommune har oplyst, atkommunen vil nedbringe bilkørslen gennem forskellige tiltag og evaluere effekterne afdisse tiltag. Miljøministeriet lægger vægt på denne tilkendegivelse.3. Erhvervsudvikling og lokalisering
10
Forslag til Fingerplan 2013 indeholder som noget nyt en udbygget, samlet strategi for lokali-sering af moderne erhvervsvirksomheder med ’rette virksomhed på rette sted’. Forslagetsikrer, at erhvervene ud over stationsnære beliggenheder også tilbydes motorvejsnære, hav-nenære, lufthavnsnære og boligfjerne beliggenheder, samt mulighed for beliggenhed i til-knytning til et universitetsforskningsmiljø. Flere høringssvar hilser den øgede fokus på loka-liseringsstrategi velkommen.Udpegning af arealer til transport- og distributionserhverv.Følgende bemærkninger er modtaget vedrørende transport og distributionserhverv:Københavns Kommune er generelt positive men ønsker ikke det område i Nordhavn(Nordsøvejområdet), som hidtil har været udpeget til virksomheder med særlige be-liggenhedskrav, udpeget til havnerelaterede transport- og distributionserhverv. By &Havn er enig i synspunktet. Kommunen mener ikke, at den trafikale infrastrukturkan bære en sådan udbygning.Gentofte Kommune finder, at Fingerplanen på sigt bør behandle de trafikale pro-blemstillinger i tilknytning til Nordhavn.Høje-Taastrup Kommune ønsker området til transport- og distributionserhverv ju-steret, så det alene omfatter Transportcentret, idet det østlige område grænser op tilboliger.Høje-Taastrup Kommune ønsker endvidere udpegningen af området ved Nymølleændret, således at der kan placeres transport- og distributionserhverv.Allerød Kommune anerkender den nye mulighed for at kunne planlægge for trans-port- og distributionserhverv ved motorvejen.Helsingør Kommune ønsker en redegørelse for formålet med at reservere erhvervs-områderne Oldenvej og Kvistgård Nord til transport- og distributionserhverv samten definition af disse erhverv.Greve Kommune anfører, at de også fremover ønsker at kunne lokalisere både hånd-værk og pladskrævende butikker i de områder, som er udpeget til transporterhverv.Køge Kommune er tilfreds med den ny status for Bjæverskov vest.Fingerplan 2013 indeholder en række ændringer i forhold til Forslag til Fingerplan 2013.Københavns Kommunes ønsker imødekommes. Nordhavn (Nordsøvejområdet) fastholdesderfor som i Fingerplan 2007 som område til virksomheder med særlige beliggenheds-krav. Det tilføjes, at kommunen kan planlægge for havnerelaterede transporterhverv, menområdet forbeholdes ikke disse erhverv som i forslaget. Tilsvarende bestemmelser gælderfor Prøvestenen.Høje-Taastrup Kommunes ønsker er også imødekommet. Området ved Transportcentretindskrænkes til selve transportcentret, og kommunen får mulighed for at planlægge fortransport- og distributionserhverv i området ved Nymølle. Oldenvej og Kvistgaard Nordfastholdes fremover til transport- og distributionserhverv, da områderne er velbeliggendei forhold til motorvejsnettet.Områderne i Greve Kommune ligger godt i forhold til motorvejsnettet og udfaldsvejenemod syd. De fastholdes, således at de fremover forbeholdes transport- og distributionser-hverv. Gældende lokalplaner kan udnyttes, og der er mulighed for en zonering af arealet,således at eksisterende erhverv tilgodeses.Områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav.
11
Forslag til Fingerplan 2013 giver mulighed for at zonere en række arealer til virksomhedermed særlige beliggenhedskrav for derved at sikre, at der fortsat er mulighed for at lokaliseremiljøbelastende virksomheder i hovedstadsområdet. Flere kommuner kvitterer for de nyemuligheder for zonering:Furesø Kommune – som ikke selv huser områder til virksomheder med særlige be-liggenhedskrav – mener ikke, at disse områder bør have mulighed for zonering elleranvendes til transport- og distributionserhverv.Høje-Taastrup Kommune ønsker en justering af afgrænsningen af området i Hede-husene, så afgrænsningen følger matrikelgrænserne.Helsingør Kommune ønsker at kunne zonere Rørtang.Områderne i Nordhavn og Prøvestenen samt området ved Nymølle er behandletoven for.HOFOR ønsker, at areal nr. 11 Hedehusene vest, der ligger i indvindingsområdet tilSolhøj Kildeplads, ændres til transport- og distributionserhverv.Fingerplan 2013 fastholder, at kommunerne har mulighed for at zonere de allerede helteller delvist bebyggede områder udpeget til virksomheder med særlige beliggenhedskrav.Reglerne gælder også Rørtang i Helsingør Kommune, hvilket præciseres i redegørelsen.Afgrænsningen af området i Hedehusene er justeret, således at det følger matrikelgræn-serne. Nordhavn (Nordsøvejområdet) og Prøvestenen i Københavns Kommune samt om-rådet ved Nymølle i Høje-Taastrup Kommune indgår i udpegningen af områder til virk-somheder med særlige beliggenhedskrav men med mulighed for lokalisering af transpor-terhverv.Naturstyrelsens rapport fra 2011 om de hidtidige 11 arealer udpeget til virksomheder medsærlige beliggenhedskrav viser, at der fortsat er behov for arealer til denne type virksom-heder i storbyområdet, men også at det fremtidige behov er vanskeligt at vurdere.Strategikortet i Hovedbudskaber (side 10).Enkelte kommuner og virksomheder har bemærkninger til strategikortet i Hovedbudskaberog i Redegørelse og baggrundsmateriale. Kortet viser byomdannelses- og byudviklingsom-råder af særlig strategisk betydning. Enkelte af de ovenstående nævnte ændringer af are-aludpegningerne i forhold til forslaget til Fingerplan 2013 har konsekvenser for strategikor-tet i Fingerplan 2013.Fingerplan 2013 har et opdateret strategikort. De kommunale ønsker til en revision ervurderet ud fra områdernes regionale betydning. Det understreges, at kortet er oversigt-ligt, og at de enkelte områders afgrænsninger ikke kan aflæses.4. Øvrige emner for revisionenTransportkorridorerneForslaget til Fingerplan 2013 indarbejdede de justeringer af transportkorridorernes af-grænsninger, som Transportkorridorudvalget anbefalede i deres rapport fra 2011.Mange høringsparter har ønsker til justeringer af transportkorridorernes afgrænsning.Ballerup Kommune fremhæver, at der må være en teknisk fejl i afgrænsningen vedKildedal.
12
Allerød Kommune ønsker transportkorridoren flyttet mod nord som følge af place-ringen af det nye regionshospital ved Overdrevsvejen i Hillerød Syd og fremhæver debyudviklingsmuligheder, som ved en flytning af korridoren vil kunne skabes ved enny station i den eksisterende korridor i Allerød Kommune.Fredensborg Kommune ønsker ligeledes yderligere reduktioner.Hillerød Kommune og Friluftsrådet anfører, at transportkorridoren bør indskrænkesfor at styrke Kulturministeriets ansøgning til UNESCO, om at optage pargforcesy-stemet i Store Dyrehave på Verdensarvslisten.Greve Kommune ønsker fortsat indskrænkninger.Køge Kommune ønsker dialog om transportkorridoren.Lejre Kommune ønsker en begrundelse for, hvorfor transportkorridoren ikke ind-skrænkes ved Kirke Såby.Solrød Kommune ønsker, at Jersie Landsby tages helt ud af transportkorridoren.Kommunesamarbejdet København Syd ønsker finjusteringer af transportkorridorenstracé. Friluftsrådet ser gerne, at transportkorridoren i Roskildefingeren inddrages iden grønne kile.CCN ønsker, at transportkorridoren nord for Helsingør reduceres eller helt fjernes ogat en række arealer ved Allerød, Lillerød, Hedehusene og Høje Taastrup tages ud attransportkorridoren og overgår til byformål.Fredensborg korn og Maskinanpartsselskab ønsker, at transportkorridoren i Fre-densborg gøres betydelig smallere.Miljø og Medie ønsker, at arealreservationen til transportkorridoren aflyses helt.En række entreprenør firmaer og private borgere har også ønsker om lokale ind-skrænkninger af transportkorridoren.Transportkorridoren fastholdes i Fingerplan 2013, som følge af Transportkorridorudval-gets anbefalinger, inklusiv de justeringer, som Transportkorridorudvalgets anbefalede.Støjkonsekvensområder mv. ved lufthavneKommuner berørt af støjkonsekvensområder ved lufthavnene finder, at der er behov for enrevision med indskrænkning af støjkonsekvensområderne.Fingerplan 2013 fastholder støjkonsekvensområderne. Evt. fremtidige ændringer vil ske iforbindelse med nye miljøgodkendelser.TrafikanlægMange kommuner, interesseorganisationer, foreninger og private fremfører ønsker om tra-fikale anlæg og påpeger trafikale udfordringer. se Bilag ANaturstyrelsen har noteret ønskerne og videregivet dem til Transportministeriet.MiljøvurderingenDN mener, at miljøvurderingen er utilstrækkelig, i det den kun forholder sig til 0-alternativet, og at vurderingen af ressourceforbrug/arealforbrug, klimatilpasning og biodi-versitet ikke giver et brugbart billede af planens konsekvenser. Copenhagen Climate Net-
13
work og Patientforeningen har peget på, at Miljøvurderingen mangler en konsekvensvurde-ring af støj og luftforurening, som følge af Fingerplan 2013,Dette bliver behandlet i den sammenfattende redegørelse til miljøvurderingen
5. Fremtidig dialog med kommunerneForslag til Fingerplan 2013 inviterer til dialog om udbygning af nye grønne kiler og om engrøn og blå struktur i Ring 3 samt om strategi og rækkefølge i Ring 3-korridoren.Forlængelse af Roskildefingerens grønne kileRoskilde og Høje-Taastrup kommuner er begge positive over for samarbejdsprojektet om enforlængelse af den grønne kile langs med og nord for Roskildefingeren ud til Roskilde Fjord.Friluftsrådet tilbyder at indgå i samarbejdsprojektet. Roskilde Kommune fremhæver et be-hov for at drøfte en stiforbindelse – senere bus - gennem området samt muligheden for atetablere vindmøller og andre tekniske anlæg i området. HOFOR ønsker ligeledes, der skalvære mulighed for at opstille vindmøller i de nye grønne kilerNaturstyrelsen vil i efteråret 2013 tage initiativ til en dialog om forlængelse af den grønnekile langs Roskildefingeren. De fremførte synspunkter vil indgå i arbejdet. Med hensyn tilvindmøller i de grønne kiler henvises til afsnittet om vindmøller på side 4 i dette notat.Forlængelse af Køgefingerens grønne kileKommunesamarbejdet København Syd (Greve, Solrød, Køge og Stevns Kommuner) ønskeren dialog om den strategiske planlægning for de landskabelige og kulturhistoriske kvaliteteri det åbne land. Greve Kommune er positiv over for en deltagelse i samarbejdsprojektet omen ny grøn kile langs med og vest for Køgefingeren og fremhæver Greve og Solrøds land-skabsanalyse som grundlag. Køge Kommune er ligeledes positiv over for samarbejdsprojek-tet, mens Solrød Kommune finder, at planlægningen af det åbne land er en kommunal op-gave, som kommunerne har løftet. Kommunen ønsker ikke en statslig ny grøn kile. SolrødKommune ønsker ikke, at der skal plantes skov, og finder ikke, at en ’grøn handske’ svarertil de naturlige forekommende grønne strøg i landskabet, som ligger øst-vest. Byplanlabora-toriet ser positivt på udpegning af en ny grøn kile med bynær skov. Friluftsrådet tilbyder atindgå i samarbejdsprojektet og ser gerne, at transportkorridoren indgår i afgrænsningen afden nye grønne kile.Naturstyrelsen vil i efteråret 2013 tage initiativ til en dialog om en ny grøn kile langs Kø-gefingeren. Naturstyrelsen vil invitere til en åben dialog om et kommissorium for arbejdet,herunder hvorledes arbejdet kan koordineres med København syds ønske om dialog omden strategiske planlægning for de landskabelige og kulturhistoriske kvaliteter i det åbneland.Grøn og blå struktur i Ring 3Ring 3-kommunerne giver positive tilbagemeldinger på invitationen til et projektsamarbej-de om en grøn og blå struktur i Ring 3-korridoren (Albertslund, Brøndby, Gladsaxe, Herlev,Hvidovre, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre). Flere peger på enighed om finansiering som enforudsætning. Brøndby Kommune peger på, at det er vigtigt at skelne mellem de grønnekiler og grønne bykiler. Gentofte Kommune giver udtryk for et ønske om samarbejde omrelationerne over kommunegrænsen til Gentofte. Friluftrådet støtter princippet om en blåog grøn struktur i Ring 3, og rådet indgår gerne i projektsamarbejdet.Naturstyrelsen vil efter sommerferien 2013 tage initiativ til indkaldelse til 1. møde i endialog om grønne og blå strukturer i Ring 3-korridoren. Naturstyrelsen har noteret Gen-tofte Kommunes og Friluftsrådets ønsker og tilbud om at indgå i samarbejdet.
14
Strategi og rækkefølge i forbindelse med byomdannelse langs Ring 3.De berørte kommuner melder generelt positivt tilbage om deltagelse. Albertslund Kommunefinder, at en strategi for fælles rækkefølge vil være en stor begrænsning for den enkeltekommune. Brøndby Kommune fremhæver, at det ved fastlæggelse af rækkefølge er vigtigt atskelne mellem igangværende og fremtidig byomdannelse. Rødovre Kommune understreger,at samarbejdsprojektet ikke må forhindre udvikling i de enkelte kommuners stationsnæreområder.DI peger på, at planlægningsprocessen i Ring 3 skal fokusere på, hvad målet er i hvert del-område, og Dansk Byplanlaboratorium mener, at Ring 3-samarbejdet skal fokusere på stør-re bredde end rækkefølgeplanlægning for domicilejendomme, mens Copenhagen ClimateNetwork påskønner, at stationsnærhedsprincippet også vil gælde de nye letbanestationer iRing 3, og håber det også vil gælde andre nye letbaner.Naturstyrelsen vil tage initiativ til 1. møde i samarbejdsprojektet efter sommerferien 2013og noterer sig kommunernes og interesseorganisationernes synspunkter.
15
