Miljøudvalget 2012-13
MIU Alm.del Bilag 381
Offentligt
1274812_0001.png
1274812_0002.png
1274812_0003.png
1274812_0004.png
1274812_0005.png
1274812_0006.png
1274812_0007.png
1274812_0008.png
1274812_0009.png
1274812_0010.png
1274812_0011.png
1274812_0012.png
1274812_0013.png
1274812_0014.png
1274812_0015.png
1274812_0016.png
1274812_0017.png
1274812_0018.png
1274812_0019.png
1274812_0020.png
1274812_0021.png
1274812_0022.png
1274812_0023.png
1274812_0024.png
1274812_0025.png
1274812_0026.png
FREMTIDIG INDSATS PÅKEMIKALIEOMRÅDETINPUT FRA WORKSHOP I POMPEJISALEN, 6. OG 7. MAJ 2013
INTRODUKTIONDette dokument indeholder resultaterne afarbejdet på workshoppen om indsats på kemi-kalieområdet 2014-17 d. 6. og 7. maj 2013.Hensigten med forløbet var at inddrage allerelevante interessenter i at finde frem til kon-krete og kvalificerede inputs til udarbejdelse afen ny kemikalieindsats med fokus på 3 ud-valgte emner: International indflydelse, Giftfriprodukter og Ressourcer i kredsløb.Målet var, at deltagernes fælles input efterviderebearbejdning er af en sådan kvalitet,at deres aftryk vil være synligt i den en-delige politik på kemikalieområdet, samt atdeltagerne ville opnå en følelse af ejerskab,indflydelse og af at være blevet hørt. Work-shoppen var et sammenhængende forløb,hvor deltagerne bragte deres respektive videnog kompetencer i spil og samarbejdede om atskabe de bedst mulige resultater.Mandag d. 6. maj 2013, workshoppens førstedag, havde en horisontal tilgang til emnerne.Gennem inspirationsoplæg fra relevantefagpersoner og faciliteret dialog udfoldededeltagerne de tre overordnede emner forworskshoppen og skabte det bredest muligegrundlag at gå videre med næste dag. Dagenblev afrundet med en opsamling og konden-sering af de vigtigste indsigter for alle emner.Tirsdag d. 7. maj 2013, workshoppens andendag, blev der arbejdet vertikalt. Med afsæt iførstedagen gik deltagerne i dybden med etvalgt emne og udviklede konkrete forslag oginputs, der i nærværende dokument overle-veres til Miljøstyrelsen.Dokumentet er en kronologisk gennemgangaf resultater produceret på workshoppen forde tre emner, ét ad gangen. For overblikketsskyld er emnerne opdelt i farvekoder:INTERNATIONAL INDFLYDELSEGIFTFRI PRODUKTERRESSOURCER I KREDSLØBMaterialet for hvert emne er som følger:• • • • • • • Vigtigste underemnerØvrige underemnerValg af underemner (antal deltagere)Input fra de andre grupperArbejdsspørgsmålForslag til konkrete tiltagPrioriterede tiltagVedlagt dette dokument findes også detgrafiske referat fra de to dage sammen iPompejisalen.God arbejdslyst!
Til slut findes en liste af værdier og nøgleord,som deltagerne noterede for hinanden underdialogen.
INTERNATIONAL INDFLYDELSEVIGTIGSTE UNDEREMNER
•••••••••••
International videndeling - inklusiv virksom-heder, myndigheder og NGO’erSubstitution - Godkendelsesliste, incita-menter, forretningOffentlig information - The right to knowRessourcer til at gøre det rigtigeResearchFrontrunner - International arbejdsdelingTydeliggøre og styrke REACH i - og uden-for EU (Kandidatlisten)Europæisk “rullende” plan fortestmetoder(baseret på forskning)Fra mindste fællesnævner til nationaleeksperimenter, “Showcases”- Udnyt det unikke ved hvert land, meninternational interesseAktivering af forbrugerledet - Understøtte“det store billede”/substitution
•••••••
Samarbejde - Andre lande, myndigheder,arbejdsdelingForskning - Grundlag for regulering, inno-vationREACH - målrettet dansk indsats, deltageaktivt, speed processen opTrinvis regulering (Lav undtagelser hvisnødvendigt)Monitorering - effekter -> giver dokumenta-tionInnovation/forebyggelse ved produktionStyrke samarbejde med producenter oglande udenfor EU angående anvendelse afREACHStyrke håndhævelse af REACH fra EU’ssideForskning (både offentlig og privat) Effek-ter og alternativer (samfunds nytte)Transparens
•
REACH - Incitamentsstruktur: CSR, Skat,gode eksempler, mærkning, internationalekonventioner (f.eks. Europæisk importfor-bud), håndhævelse.Phase-out of most concerning chemicalsCorporate dialogue to identify industryneedTransparencyExport REACH principlesShare scientific knowledgeKemikaliestrategi bør omfatte den profes-sionelle eksponering (Dem, der arbejdermed det)Tværgående generelle forbud - Mulighedfor at argumentere for et bestemt produkt ien bestemt sammenhængInternationalt samarbejde mellem virksom-heder og myndigheder - Forpligtende, såbegge felter inspirerer forskningen i denrigtige retning
••••••
•••
•
•
INTERNATIONAL INDFLYDELSEØVRIGE UNDEREMNER•••••••••••
Harmonized systems (SAICM and 6HS)More substances in the candidate listCorporate dialogueEU-Tax on hazardous chemicals”Declaration” of Chemicals in protocolsSupport InnovationTransparens - Positivliste over fødevarerDeklaration og dokumentationFlere ressourcer til incitamenter og hånd-hævelseMonitorering: Dokumentation af “nye” prob-lematiske kemikalier eller anvendelserFind frontrunners og brug dem som show-cases. Støt deres arbejde via miljømærkn-ingEksponér viden om produkterInternational videndeling
•••••
Godkendelseslisten skal styre. Hvad meddet, vi ikke laver godkendelser tilInternational videndelingPositiv liste - overfor hvem?4.300 registrering -> 20% af de krævedeinformationer -> vi har ikke nok viden!20.000 stoffer i danske produkter
••
INTERNATIONAL INDFLYDELSEVALG AF UNDEREMNER (9 DELTAGERE)Forskning - Grundlag forregulering, innovationREACH - Incitamentsstruktur: CSR,Skat, gode eksempler, mærkning, inter-nationale konventioner (f.eks. Europæiskimportforbud), håndhævelseREACH - målrettet dansk indsats,deltage aktivt, speed processen op
REACH - målrettet dansk indsats,deltage aktivt, speed processen op
Styrke samarbejde medproducenter og landeudenfor EU angåendeanvendelse af REACH
Fra mindste fællesnævner til nationaleeksperimenter, “Showcases” - Udnyt detunikke ved hvert land, men internationalinteresse
REACH - Incitamentsstruktur: CSR,Skat, gode eksempler, mærkning, inter-nationale konventioner (f.eks. Europæiskimportforbud), håndhævelseSubstitution - incitamenter,forretning
REACH - målrettet dansk indsats,deltage aktivt, speed processen op
INTERNATIONAL INDFLYDELSEINPUT FRA DE ANDRE GRUPPER
Horizontal kemi-r
egulering
Danske virksfora (EU) ti omheder:nBl at løinternViden er nøglefte ba rug internationaarren!le aftaHjælp tionale erhlervtil at leve o ervs-Viden - indflydelse. Vigp tiltig med muligheder finansie-ring) for forskningssamarbejde inden for området- nationalt så vel sominternationalt. Nationaere ogle forsk-ellem forskningsmuligheder oftemen nødvendighed for atTæt dialogkvalifi-politikencere til internationalt fogulatorer +rskningsarbejde.re
Stil krav til: stram op på REACH
rodukter iemikalier pKobling krspektivrnational peinteSikre sig at skadelige stoffer ikkeophobes. F.eks. genotoksiske +hormonforstyrrende stofferfindes igenbrugspapir men ikke i nyt papir.dsværkregering/embetion mellemå en “øde ø”.Bedre koordinaisse er oftest p’er. Dog danske mep
legetøj, kosmetik,Væk fra kemilovgivning i søjler -horizontaltfødevarer, medicinsk udstyr - tænk
Løftestangen til international indflydelse er forsknineffekter og dokumgientation som påvirker EU-systemet.
on ogkommunikatiNuancereto vs. fareering af risikvurd
INTERNATIONAL INDFLYDELSEARBEJDSSPØRGSMÅL
“Hvad skal der til for at samarbejde mellem forskning, myndigheder og virksomheder kanfremme dansk indflydelse i EU og internationalt (og samtidig styrke dansk konkurrence-evne)?”“ Hvordan kan vi styrke den forebyggende indsats globalt?”
INTERNATIONAL INDFLYDELSEFORSLAG TIL KONKRETE TILTAG•Etablering af “vidensdatabase”1) Stille tekniske værktøjer til rådighed(produkter og processer)2) Formidle den politiske proces oghorisonten for indsatser. Det giverforudsigelighed.3) Viden om nye felterEtablering af et forpligtende formaliseretsamarbejde: forskning, myndigheder ogorganisationer baseret på tillid•••••Fælles EU harmoniseringVirksomheder har ansvar men der skalvære en fair administrativ byrdeMonitorering og dokumentationEgnede og tilgængelige alternativerUdvikle incitamenter til at få virksomhedertil at være mere proaktive
•
INTERNATIONAL INDFLYDELSEPRIORITEREDE TILTAG
Gruppe 1:Komme igang med en konkretshowcase (I regi af REACH).Gruppe 2:Bruge markedskræfter. - incita-ment. Frygt for regulering. Miljømærkning =gratis. Offentlige indkøb. Dansk indsats for atstyrke REACH i EU. ekspempel: Ftalatstrat-egiens metode som er REACH.MEST PRESSERENDE
Gruppe 1:Ingen besvarelse.Gruppe 2:Udvikling og eksport af “showcas-es” - incl. business cases. Samarbejde medvirksomheder, organisationer og andre inter-essenter inden for DK og EU. Samarbejdemed Erhvervsliv og interessenter.MEST REALISTISK
Gruppe 1:Videndeling og tillidsskaben mel-lem forskning, myndigheder og erhverv.Baseret på tillid. NGO’er partnerskaber.Gruppe 2:Arbejde for EU strategi for kompe-tenceopbygning i produktionslande uden forEU. (Partnerskab med EU). International kon-vention om SUHC stoffer i produkter - interna-tional kandidatliste.STØRST IMPACT
GIFTFRI PRODUKTERVIGTIGSTE UNDEREMNER
••••••••••••
Vidensbaseret dialog om udfasningStyrke LCA - Europæisk center?Offentlig indkøbspolitik - Positiv incita-mentsstruktur, f.eks. gratis miljømærkningForbrugerne: Oplysning og miljømærkningMere fokus på LOUS og effektlistenHandle på den viden, vi har (Regulering ogmærker)Trinvis reguleringMere viden samt åbenhed om manglendevidenForsøge at få andre med og gå forrest, nårdet er nødvendigtMærkningsordninger: Troværdige, opda-terede og smidigeOffensiv offentlig indkøbspolitik - Efter-spørgselsmekanismer, evt. også privat.Forudsigelighed/ investering (God house-keeping)
•
EU-lovgivning REACH - Øget håndhæ-velse samt brug af begrænsningsbilagetXVIINyttevirkning contra giftighedViden i leverandørkæden om indhold ift.genanvendelseSamarbejde på alle niveauerGiftfrit produkt uden risiko og med mu-lighed for genanvendelseStyrket fokus på substitution samt bedrevidendelingLigestilling af EU- og importerede produk-ter/artiklerFælles forståelse af forsigtighedsprincipViden til virksomheder, den mangler (værk-tøjer er nødvendige)Håndhævelse af markedsføringsreglerRegulering hånd i hånd med ansvarlighedhos virksomheder (dynamisk tilgang)
••
Styrke dialog mellem stakeholdersForsknings- og dokumentationskrav tidligti udviklingsprocessen (dokumentation afeffekter)Omkostningsstruktur for miljømærkerForebyggelse ved kilden - bæredygtigtdesign af kemikalierSamarbejde mellem erhvervsvirksom-heder, myndigheder og forskningsinstitu-tionerIkke skadelige for økosystemerPejlemærker- HandlingsplanStyrk forbrugere og virksomheder i valg-situationen (Nudge, gøre det trendy)IncitamenterSelvregulering
••••••••••
•••
•••••
GIFTFRI PRODUKTERØVRIGE UNDEREMNER••••••••••Styring af affaldsstrømmeKemikaliefrit er noget helt andet end giftfrit!Forbrugere har ret til ren beskedForudsigelig evidensDet er nødvendigt med højere barreForudsigelighed - plan i reguleringenNedsæt et panel og “Find smeden”Hvordan kan detail handelen gå foran?Tilgængelig informationDem, der markedsfører har et stort anvarBundlinietankegang -> Dialog med virk-somhederne: “Hvad er der i det for jer?”Brug smedenFor virksomhederne: Meningsfyldt lovgiv-ningHvad betyder det for mennesker og miljø?Retten til at vide: Transparent beslutnings-grundlag••
••
For forbrugerne: Støtte det gode valg ihverdagen via mærkningREACH fungerer ikke godt nok. Nu erproblemet begrænsning. I fremtiden skalvi fokusere pro-aktivt og forebyggende-> godkendelses begreb -> positivlister->kontrolSamarbejde mellem de store virksomhederFra kontrol til udvikling
••
GIFTFRI PRODUKTER
VALG AF UNDEREMNER (9 DELTAGERE)
EU-lovgivning REACH - Øget håndhævelsesamt brug af begrænsningsbilaget XVIIStyrk forbrugere og virksomhederi valgsituationen (Nudge, gøre dettrendy)
Styrk forbrugere og virksomhederi valgsituationen (Nudge, gøre dettrendy)EU-lovgivning REACH - Øget håndhævelsesamt brug af begrænsningsbilaget XVII
Nyttevirkning contragiftighed
Handle på den viden, vi har(Regulering og mærker)
OffentligIndkøbspolitik
Forebyggelse ved kilden- bæredygtigt design afkemikalierHandle på denviden, vi har
GIFTFRI PRODUKTER
INPUT FRA DE ANDRE GRUPPER
roduktersorering af pmonittning.Kontinuerligr en forudsæekter ehelbredseffGift er et spørgsmål om dosis (eks
ponering)
kteratisk produs automved,svar skabentanmhederneoducei virksoVed dir. prrodukter.stning, fordmiljøbelaem i nye pmed lavere igen og skal bruge demat de får dFokus på nyttevirkning
Husk ogsånyttevirkning.Balance: risiko/nytte
Hjælp til SMV om valgNuanceret debat om kemi
af mindre farlige kemik
alierindhold af kemVigtigt med fuld viden omi i produkter
GIFTFRI PRODUKTERARBEJDSSPØRGSMÅL
“Hvordan skaber vi en mere fokuseret vidensopbygning om kemikaliers skadelige effek-ter på miljø og sundhed. En viden, der fremmer forebyggelse, gode alternativer og kan de-les på en måde der er meningsfyldt for forbrugere, virksomheder og øvrige interessenter?”“Brug dansk indflydelse på en opgradering af REACH/ international regulering.”“Nytte/gift, samfundsværdi mellem civilsamfund, myndigheder, industri & forskning”“Giv private (borgere) og off. indkøbere bedre forudsætninger for at træffe det giftfri valg.”GIFTFRI PRODUKTER•
FORSLAG TIL KONKRETE TILTAGAnalyser af vigtige drivere til at fremmegode Kemikalie-valg hos henholdsvis for-brugerne og virksomhederneRestriktiv håndhævelse af godkendelses-ordningenFokus på mulighederne for at handleMod til at give klare guidelines - og til atændre dem, når det det er nødvendigtÅbenhed om, hvor lidt vi reelt ved, og hvorhurtigt det, vi ved, ændrer sig•Etablér taskforce/rejsehold som hjælperoffentlige indkøbere med at blive opmærk-somme på giftfri alternativerVidenscentre i formaliseret dialog medmyndigheder og andre interessenter (in-dustri og forbrugere) -> Kandidatliste,LOUS etc. -> Hvad er konsensus ifht. nyt-te/samfundsværdi -> Internationalt lobbyog politisk beslutningsprocesNational hotline, hvor man kan spørge:“Hvad er det giftfri alternativ til det herprodukt?”•Inspiration fra Ny Nordisk skole -Værdikodeks, som offentlige myndighederkan melde sig til at arbejde medEtablér en Kemi-Watch, en vagthund medforbruger dimension á la grøn informationVis hvordan de forskellige varer “scorer”på forskellige parametre f.eks. eftermiljømærker, klimaaftryk eller prisPulje til offentlige indkøbere, som gerne vileksperimentere med/kaste sig ud i giftfriindkøb
••••
•
••
•
•
GIFTFRI PRODUKTERPRIORITEREDE TILTAG
Gruppe 1:Ikke besvaret.Gruppe 2:Afsætte flere ressourcer til at MSTkan deltage i EU-arbejdet. Afsætte flere midlertil forskning.Gruppe 3:Afsæt ressourcer til implementer-ing og opret evt. et kemikalieråd bestående afforskere, myndigheder og virksomheder.Anvend eksisterende viden bedre: Operation-alisering af slutprodukt fra forskere - evt. viaovennævnte kemikalieråd.Udvikl og giv forbrugerne adgang til en“kemipyramide” og en “kemioptagelsesbereg-ner”.Gruppe 4:Styrke viden hos forbrugere ogvirksomheder for giftfri alternativer. Det OAindkøb kan via SKI stille krav til indkøb afmiljømærkede produkter. Offentlige indkøbskal i højere grad navigere efter og efter-spørge miljømærkede produkter og tjeneste-ydelser. Samarbejde med detailhandel. “Giftfriuge”: Giftfri produkter gøres tilgængelige (à la“slik med klassen) og evt. billigere. Hjælp ind-købere til at svare på dette spørgsmål: “Hvisjeg skal lave ét giftfri køb i dag, så er her, etgodt sted at starte”.MEST REALISTISK
Gruppe 1:Internationalt pres via alle kanaler- Politikere, Forskere, Erhvervsdrivende ogBrancheforeninger.Gruppe 2:Dansk krav om revision/opdater-ing af REACH, når den er implementeret ca.2020.Gruppe 3:Flere ressourcer til området.Fokusere på: Hormonforstyrrende effekter, Al-lergi/overfølsomhed og CMR.Skab et overvågningssystem (monitorering)for allergi overfor kemiske stoffer, som indika-tor for “upassende”/nødvendig eksponering.Risikovurdering og forskning i kombinations-effekter, Nanoform, tærskelværdier og ex-posomet (summen af af eksponering).Kortlægning af kemikalier i forskellige produkter.Viden om eksponering for forbrugere og arbej-dere og generelle regler.Indfør skat på produkter med problematiskeindholdsstoffer - til R/D.Gruppe 4:Øget brug af fondsdannelser - såbesparelser på fx. vand kan bruges via fondtil indkøb af (dyre) giftfri produkter. Næstengratis lån, som offentlige indkøbere kan brugetil at lave “bedste køb på den lange bane”.STØRST IMPACT
Gruppe 1:Dialogforum bestående af myn-digheder, industri, forskning forbrugere ogandre interessenter om kandidatlistestofferetc. Forumets formål skal være at skubbe påhandling, udfasning og substitution og sikreinternational handling.Gruppe 2:Accelerere stofvurderingsarbejdet,der skal skaffes midler til en opdatering. Ek-sempelvis punktskatter /afgifter.Gruppe 3:Bedre lovgivning: Fuld indsigt/deklarationer på ALLE typer produkter. Lang-sigtede/mere ambitiøse planer end 4 år.Gruppe 4:Ryd juridiske barrierer af vejen forat bruge svanen og blomsten i offentlige ind-køb. Konflikt med WTO regler. Eller alternativtetablere nogle workarounds, hvis lovene ikkekan ændres.MEST PRESSERENDE
RESSOURCER I KREDSLØBVIGTIGSTE UNDEREMNER•••••••••
Business cases - Inddragelse af hele leve-randørkædenREACH version 2.0 - mod en godkendel-sesordning (som pesticider)Partnerskaber - Industrielle symbioseruden farlige kemikalierSubstitution af farlige kemikalier medsundeRene råvarer i designfasen og udfase deskadelige kemikalierMere viden og innovation - Produkter ogprocesserSund fornuft i genanvendelse - Sundheds-effekt, lønsomhedInternationalt samarbejdeIncitamenter til grønne investeringer ogøget genanvendelse - Belønne foregangs-virksomhederStyrke partnerskaber offentligt/privatLCA som reality-check
••••••••••••••
Afsætningsmuligheder via grønne indkøbProducentansvarGør det nemt for forbrugerne (nudging)Fraktioner der kan skilles adMiljøbelastning koster - også ude i verdenMonitorering af effekter - også undervejsOplysning og deltagelse. Forbrugerne medi løsningerne, positivt fokusTransparente priser/udgifter -> Gode for-retningerREACH: Krav til genanvendelighedTroværdig løsning på sortering og håndter-ing af kemisk affaldStor modenhedCSR-politik -> Bundlinie for virksomheder.Højne kvaliteter. LCA analyserFokus på værdifulde affalsmængderSkabe positive incitamenter i værdikæden
••••
Ressourcebørs (affald)Industrielle symbioser/partnerskaberPant på f.eks. elektronik og simple produk-terTekstiler: Brands tager deres tøj retur, 2.sortering sælges i eget navn, 3. sorteringsælges af andre. Leasing eller abonne-ment som salgsmodelSubstitution og fokus på anvendelserProducentansvarDesigne produkter til recirkuleringDesigne kemikalier til recirkuleringMyndighedspartnerskabFor indsnævring og fokus - Brancheind-sats, funktionsindsats (affedtning), inspira-tion og forretningsmodeller
••••••
••
RESSOURCER I KREDSLØBØVRIGE UNDEREMNER••••
Retten til at vide! For forbrugere/virksom-heder. CSR-regnskab.Nu! Parathed hos forbrugereOpfindsomhed. Nye attraktive materialerog produkterForbrugerne skal være med. Vi skal højneinteresse og vilje til sortering via kampag-ner og informationÅbenhed om indholdOGSÅ fokus på afdampning og forureningundervejsFornuftige investeringsklimaer - fodre grøninnovation ved belønningMiljø for pengeneGenanvendelse/recirkulering. Dumt atplast ender som brændsel. Nyttiggørelse.Nyudviklede stoffer “gode”
•••••
RESSOURCER I KREDSLØB
VALG AF UNDEREMNER (10 DELTAGERE)Sortering og håndteringaf kemisk affaldBusiness cases - Inddragelseaf hele leverandørkæden
Substitution af farligekemikalier med sunde
Substitution af farligekemikalier med sunde
Designe produktertil recirkulering
Business cases - Inddragelseaf hele leverandørkædenCSR - Politik omgenanvendelse
REACH version 2.0 - mod engodkendelsesordning (som pesticider)REACH version 2.0 - mod engodkendelsesordning (som pesticider)
LCA somreality check
RESSOURCER I KREDSLØBINPUT FRA DE ANDRE GRUPPER
nesketekter i menaliers effn om kemik a mange kilder.Mere videempler fren om eks+ vid
borgerDet offentlige udvikler digital platform, hvorsomheder,stiller ressourcer (skrald) til rådighed for virktil afhentning. inspiration: Pantborsen.dk
r!Må vi få punktskatter på kemikalie
Brug al viden v. substitution fx. com(QSAR) + kputermodellræv festninerg ved screening
Mere genvinding/recirkulering fokemikalieprudolitik, mht.ikke at foru sætter skrappererenesciencrene kredse, biogas oløbg slam pålandbrugsjo ene svf.rd.
el videnktivt at det attra. Gøre d og patenter?nInnovatio ttighederReog ideer.
Desen. først.satr ind atiskeritéPrio problemtmes
Ønskeseddel: REACH fornyelse inden for deførste 10år. Punktskatter på farlige kemikalier. “Positivliste”.
Det kræver et fornuftigt investeringsklima atforetage grønne investeringer.Derfor belønninså virksomhedg,erne vælger den grønne vej.
r skalre og derfoational vaeret.r en internU harmonissourcer eResgi være Eurcestrateen resso
RESSOURCER I KREDSLØBARBEJDSSPØRGSSMÅL
“Hvordan accelererer og understøtter vi substitutionsbestræbelserne mod grøn udvik-ling?”“Hvilken buket af virkemidler kan stimulere udvikling af forretningsmodeller, der bringerressourcer i kredsløb?”
RESSOURCER I KREDSLØBFORSLAG TIL KONKRETE TILTAG•••••Synliggøre fremtidens krav og ønsker -Nationalt kompromis på REACH 2.0Reality Check på miljøgevinstenBrug rene råvarer i designfasen og udfasefarligeDirekte producentansvar og positivlisterHelhedsbetragtninger - undgå kortsigtedebeslutninger•••••Forretningsmodeller er udfordringen - ikketeknologienSammenhæng, transparens og dynamik iværdikædenKendskab til slutprodukter og indholdsstofferFra regulation til anbefalet - fra mindre far-lige kemikalier til sunde kemikalierDesign er en forudsætning for recirkulering
RESSOURCER I KREDSLØBPRIORITEREDE TILTAG
Gruppe 1:Det hele er mest presserende!Gruppe 2:Større puljer til innovationsnetværkm.v. - Samle de mange små - samle heleværdikæden.Nye financieringsformer og risikovillighed.MEST PRESSERENDE
Gruppe 1:Etablér en enhed (offentlig/privatfinansieret) (dansk eller international), derhjælper virksomheder med at udfase farligkemi med sund kemi - Brancher som metal-industri, tekstil og modeindustri samt maritimog shippingindustri. (EPEA)Formidling skal gentænkes. Inkludér godeeksempler.Skab branche samarbejde hvor eksemplersom erstatter farlig kemi med sund kemi frem-hæves. Spørg endvidere ind til, hvad de harbrug for til udvikling. F.eks. GH Form, Trold-tek, Excellent Systems, KE Fibertec, Mearsk,Grundfoss, Siemens/Vestas, Carlsberg, Arla,Lego, Gabriel.Gruppe 2:Identificere barrierer og giv fritlejde til at udfordre reglerne i udvikling af mod-eller og afprøvning af idéer med henblik påøget innovation.MEST REALISTISK
Gruppe 1:Ny REACH 2.0 med krav til indholdaf kemi (farlig kemi) i artikler, forbrugerproduk-ter - deklaration på produkter.Følges op af regulering og internationalt sa-marbejde.Gruppe 2:Europæiske pris-mekanismer.REACH 2.0 - håndhævelse, omsætte viden tilaction, styrke substitution.DK konkrete forslagInternationale standardiserede analyse ogmålemetoder med fokus på VÆRDI - ikke KgSTØRST IMPACT
“•••••••
•
F.eks. database over patenter og allergierhjælper til at forudsige kommende proble-mer eller problemstofferVirksomhedsansvar men fair administra-tionsbyrdeEgnede tilgængelige alternativerUdvikle incitamenter til at få virksomhedertil at være proaktiveFælles EU harmoniseringRegistreringer ikke okVirke i praksisEksponeringsscenarier - info i kædenLettere og smartereFå virksomhederne til at være proaktiveIncitament, hvor langt kommer vi ad frivilligvej? Kan vi udbrede den internationalt?Det, som kræver håndhævelse for atkunne bevaresNationale showcases: DK har gode ek-sempler på teknologi + produktionsme-todenDele showcases mellem lande - fokus på
bedste produkter•••••••••Nationale showcases: europæisk ogglobalt planHøjere barrelængere end laveste fællesnævnerForskning som grundlagTest som guidelinesStille viden til rådighedSubstituere tidligt i processenVære med i internationale fora, gøre siggældendeSubstitution koblet med: Viden, eksempler.Incitamenter. Forretningsmodel. Samarbe-jde - forskning og erhvervslivFarlighed vs. risikoForskellige opfattelser af forsigtighedsprin-cippetGrundlaget for REACH er godt, byg på detDen eneste vej er REACH - ikke danskesærreglerEksponere REACH viden - internationalviden
••••••••••••

VÆRDIER OG NØGLEORD

Styrket indflydelse skal ske i EUHvordan kan virksomheder via lovgivningog incitamenter løfte opgaven om at skabebedre miljø?Monitorering og sporbarhed i stormålestok. Konstante ændringer. Dokumen-tation virker!Myndigheder leder udvikling af et land.Hvis offentlige strukturer skal udvikles,kræves lettere samarbejde mellem detoffentlige og virksomheder. Forskning erbåndet og kan også give konkurrencefordeleREACH er den vigtigste kemikalielov. Vihar behov for indflydelse. Vi kan speedeopDokumentation af effekter er en forudsæt-ning fremadrettet for at kunne tage højdefor problemer i lovgivningenForskning mellem virksomheder og det of-fentlige
•••••
•
•••••••••••••••
Læg indsatsen på at styrke REACHDet handler om forebyggelse før importForebyggelse ved kildenBrug den viden, vi harInnovation v/ bæredygtighedForsigtighedstilgangLCA- se produktionsudvikling i en størresammenhængUndgå snæversyn - husk også miljøetNyttestoffer ender i miljøet, hvor de vedophobning bliver til giftstofferHvis Thrashold overskrides kan det væreumuligt at gå tilbageHvordan er afgøres balance mellem nytte-værdi og giftighedEr der nogen luxus produkter som ikke børhave nogen pladsRegulering via SKAT?Forbrugerrådet. ansvar: kemikalier iprodukterForsigtighedsprincip. beskytte virksom-heder eller borgere
•
Fokus: Hormonforstyrrende stoffer. For-skere: Vi ved ikke meget, men vi ved noktil at gøre noget. ellers - late lessons fromearly warningsMere viden & åbenhed om mangel på vi-den. Vii ved meget, men når man ikke harviden betyder det jo ikke at “noget” ikke erskadeligt. fx side-effekter som ikke testet!!Er testmetoderne fyldesgørendeInformation skal forelægge præcis i valg-situationenOplys virksomheder om konsekvens afvalgGør det giftfri valg til det rette valgFind trigger for forandringDer er en grænse for lovgivning/løftedepegefingerNudgingDen off. sektor handle som ét individDet gode valg gøres til det lette valgFonds dannelseHelhedsbetragtninger ellers bliver detkortsigtet og dårlige beslutninger. Svært atlukke cirklen
••••••••••••••••
Information eller rigtig information.Tilgængelig. MiljømærkerBarriere for mærkningTankegangen er et værktøj til at definerevisionen og rejsen dertilØkonomisk gevinst i hele kædenTænke produktionsudvikling i hele kædenogså spring til andre værdikæderUdnytte de enkelte leds styrkerForretningsmodellen er udfordringen - ikketeknologiVæsentlige ramme for målVores kompromis på R 2. 0Synliggøre fremtidens ønsker/kravREACH 2.0 viden kommer i brugFremtidens handlingVision for cirkulær økonomiUafhængighed af miner - ressource sik-kerhedMateriale ejerskab i en ressource cyklusVirksomhederne som ressource ejere
•
•••••••••••
••••••••••••••••
Ressourcer i kredsløbLange tidshorisonterBarriere - tekniske, lovgivendeGode cases - især SMEInnovation og forretningStørst innovationen. Virker hurtigst. Størstdrive. Rammerne efter markedetKobling til arbejdstilsynViden om hvad man håndtererFølge de farlige komponenter i affaldSortering forudsætning for genanvendelseRegulatorer- hvordan måles “farlighed”?Substitution er nødvendig for at undgå(XX). mod dårlig kemiFra regulering til anbefalet rådRecirkulering af produkterBeskæftigelse som driverSubstitution til mindre farlige stoffer. Videnherom. værktøjer - afgifter eller anden“motivation” for virksomhederne
•••••••••••
Recirkulering af råvarerPositivt fodaftryk = “sund” kemiSubstitutionManglende videnGive værktøjerArbejder med det - og ser det efterspurgtRecirkulering central. Miljømærkning be-tydning.Hvordan får man omstillingen til at ske?MyndighedsarbejdeFå de gode eksempler fremInternationalt samarbejde