MIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 347: Talepapir fra samrådet den 28. juni 2013 om vindmøller, jf. MIU alm. del - samrådsspm. V, W, X, Y og Z, fra miljøministeren

Spørgsmål V:Finder ministeren det rimeligt, at ministerietsembedsmænd rejser landet rundt og giverborgerne indtryk af, at naboskab til vindmøllerer uden risiko for helbredet, samtidigt med atsundhedsstyrelse, miljøminister, lægeforeningog andre fortæller, at det aldrig er undersøgt ogat en sammenhæng ikke kan udelukkes?Spørgsmål W:Hvad er ministerens kommentar til Viden omVind og Jysk Analyses undersøgelse blandtnaboer til vindmøller, der viser at mindst 53 %af naboer ved afstandsgrænsen på 4-5 gangehøjden er generede af støj, heraf 35 % stærktgenerede, sammenlignet med 8 % ved grænsenfor trafikstøj, at 29 % lider undersøvnforstyrrelser og at 20% i en afstand af op til2 km kan høre den lavfrekvente støj?

Spørgsmål X:Vil ministeren forholde sig til følgende udsagn:a.Erdet korrekt opfattet, at envejledendegrænse for industristøj ikke ervejledendefor industrien men for kommunen,der kan skærpe eller lempe dennegrænse?b.Kan ministeren forklare Miljøudvalget,hvorfor man mener, at en bindendegrænse forvindmøllestøj sikrer en lavere genegrad end envejledende grænsefor industristøj?c.Er det korrekt opfattet, at den forvindmøllervalgte grænse for lavfrekventstøj på20 dB er sammenlignelig med industriensgrænse, men at den lavfrekventestøj fravindmøller beregnesmed en større usikkerhed,der i princippettillader 24 dB, uden at der kanskrides ind, mens en målt værdi på 20,1 dBkanbetyderestriktioner for anden industri?d.Er det korrekt forstået, at den lavfrekventestøjgrænse kan overskrides i 33% af danskeboliger, fordi lydisoleringsfaktoren i disseboligerikke er fastsat?e.Er det korrekt forstået, at støjgrænserne foren vindmølle kun gælder ved 2vindhastigheder,hvor støjgrænsen altså kan overskrides medoptil 4 dB,mens der overhovedet ikke findesenstøjgrænse, når vinden blæser mereellermindre end svarende til en jævn vind, detvil sige at støvog papir løftes -kviste og mindregrene bevæger sig?2

f.Er ministeren vidende om, at den gældendevindmøllebekendtgørelse tillader,at møllernegrundet en elektronisk styring kan støje frit vedde fleste vindhastigheder?g.Når tre ministre i en kronik angiver, atforudsætningen for at stille en vindmølleop er,at den overholder de givne støjgrænser, betyderdet så, at mankan forvente at den fungerendeVindmøllebekendtgørelse er garanti for, atnaboertil kæmpevindmøller ikke vil opleve enstøjbelastning højere end degrænser, der erdefineret i samme bekendtgørelse?Spørgsmål Y:Er ministeren vidende om, at en vindmølle i dagsom for 20 år siden skal stilles i enminimumsafstand på 4 x møllehøjden, og kungrundet at møllen i dag er højere end tidligereog dermed mere skyggegivende er den kommetflere meter væk? Er ministeren endviderevidende om, at reglen om 4 x møllehøjden blevindført på opfordring fra DanmarksVindmølleforening i 1999, ikke grundet støj mengrundet skyggegener?Spørgsmål Æ:På SUU alm.delspm. 643 vedrørendevidenskabeligt bevis for, at vindmøllestøj ikkepåvirker helbredet, udleverede ministeren i juni2012 til Sundhedsudvalget 6 referencer tilartikler. Er ministeren efter gennemlæsning afde 6 referencer stadig af den overbevisning, atde indeholder videnskabeligt bevis for, atvindmøllestøj ikke påvirker helbredet?3

Indledning:Tak for lejligheden til at komme og svare påspørgsmål om reguleringen af støj fravindmøller. Da der er sammenhæng mellemspørgsmålene, har jeg valgt at besvare allespørgsmålene på en gang.Danmark har brug for vindmøller, det er etbredt flertal i Folketinget enige om. Det harkæmpe betydning for Danmarks klimaindsats ogfor vores fælles miljø, at vi får mere vindenergi,så vi bliver mindre afhængige af forurenendeolie og kul. Halvdelen af Danmarks traditionelleel-forbrug skal allerede i 2020 komme fravindenergi. Det har vi besluttet. Og det ermålsætningen, at Danmark er helt fri af fossilebrændsler i 2050. Med de planer vi sammen harbesluttet, er det ikke desto mindreforventningen, at antallet af møller bliverreduceret.Fordi levetiden for mange af de gamlevindmøller udløber, samtidig med, at deropstilles nye møller med højere kapacitet.Der er store fordele ved at investere i vindkraftbåde i forhold til økonomi, miljø ogforsyningssikkerhed.Men det er vigtigt for mig samtidig at slå fast, atdet ikke betyder, at naboer til vindmøller skalpåvirkes unødigt af støj fra møllerne. Det erderfor, vi har grænser for støjen fra vindmøller.Vindmøller er ikke lydløse, og de er synlige ilandskabet. Derfor er det vigtigt, at devindmøller, der skal stilles op, bliver placeret4

efter grundig planlægning, hvor der tageshensyn både til naboer og naturen. Det erkommunerne, der står for den konkreteplanlægning for vindmøller.Inden der kan stilles nye møller op, skal detdokumenteres overfor kommunerne, at støjenfra møllerne overholderreglerne ivindmøllebekendtgørelsen. Bekendtgørelsenskal selvfølgelig også overholdes, når møllernekører, og det fører kommunerne tilsyn med.Så det er det lokale demokrati, der i sidste endebeslutter, hvor der konkret kommer til at ståvindmøller. Og det er de lokale myndigheder,der sikrer, at driften af møllerne sker inden forreglerne.Støjreglerne for vindmøller er – ligesom mangeandre regler – et udtryk for en afvejning mellemden retning, vi som politikere ønsker, atsamfundet skal udvikle sig i og en acceptabelbeskyttelse af borgerne mod generende støj.Det er også vigtigt at understrege, at selvomgrænseværdier overholdes kan møllerne stadighøres.Støjreglerne i Danmark ligger på samme niveausom de lande, vi normalt sammenligner os med,og de er på linje med de vejledende støjgrænserfor virksomheder.Jeg er meget opmærksom på, at der er borgere,som er usikre og bekymrede over udsigten til at5

blive nabo til vindmøller, og at der er borgere,der føler sig generet af støjen fra vindmøller.Sundhedsministeren har netop i forgårsannonceret en ny undersøgelse af de eventuellesundhedseffekter af vindmøllestøj. Vi har haftvindmøller her i landet i rigtig mange år, og vihar omfattende data for befolkningenssygdomsforhold. Det giver os en eneståendemulighed for at bruge registerdata til at belyseom der er sammenhæng mellem støj fravindmøller og hjertekarsygdomme. Jeg håber, atundersøgelsen kan være med til at få afklaretnogle af de spørgsmål, der er usikkerhed om.Svar på spørgsmål V:(omVindmøllerejseholdet)Som udløber af Energiaftalen nedsatteMiljøministeriet i 2008 et Vindmøllerejsehold tilat hjælpe landets kommuner med at fremmeplanlægningen for vindmøller. Rejseholdet er enstor succes, og det bliver brugt flittigt afkommunerne i hele landet.Hvis kommunerne ønsker det, deltagerVindmøllerejseholdet på borgermøder omvindmøller og gennemgår reglerne på området. Iden forbindelse orienterer rejseholdet også omstøj fra vindmøller.Naturstyrelsen, hvorunder rejseholdet ligger,blev i efteråret 2012 under en generelgennemgang af deres præsentationsmaterialeopmærksom på, at en sætning kunne misforstås.Når sætningen tages ud af sammenhæng kunneden sende det signal, at der var entydigt6

Svar på spørgsmål W:(omundersøgelsen afViden om Vind og Jysk Analyse)Spørgsmålet refererer til en undersøgelse, sominteresseorganisationen Viden om Vind fikudført i efteråret 2012. Jeg vil ikke gå i dybdenmed denne interviewundersøgelse, men jeg kandog nævne fra undersøgelsenshovedkonklusioner, at 95 % af de adspurgteoplever, at deres søvn ikke påvirkes afvindmøllerne, og at 81 % oplever, at der slet ikkeer ulemper forbundet med at bo i nærheden afvindmøller. Der er 5 % af de interviewede, derhar oplyst, at de oplever ulemper i høj grad.Nu er der spurgt til nogle af undersøgelsensdelresultater. Der er tale om de personer iundersøgelsen, der bor aller-tættest vedvindmøllerne. Her er der tale om i alt 51mennesker, og det er en meget lille gruppe. I alter der interviewet 1278 personer iundersøgelsen. Af de 51 har de 27 oplyst, at deoplever gener i nogen eller i høj grad ved at bo inærheden af vindmøller.

Resultaterne svarer i store træk til dem, der komud af den naboundersøgelse, som Naturstyrelsenved samme tid fik udført af firmaet Megafon.De to undersøgelser ser kun på afstandenmellem vindmøller og boliger iforhold tilbeboernes oplevelser af vindmøllerne. De tagerikke højde for den beregnede støj, som beboerneudsættes for. Derfor kan de ikke bruges til atforbedre den nuværende viden om, hvorgenerende vindmøllestøj opleves.Den viden vi har nu, kommer fra svenske oghollandske undersøgelser, og de viser, at etstøjniveau fra vindmøller på 39 dB, som ergrænseværdien i boligområder, må forventes atblive oplevet som stærkt generende af ca. 4 % afbeboerne. Et støjniveau på 44 dB, som ergrænseværdien for nabobeboelse i det åbneland, forventes at blive opfattet som stærktgenerende af ca. 11,5 % af de, der udsættes forden støjbelastning.Der er ikke tvivl om, at vindmøller både kan sesog høres. Mender skal heller ikke være tvivl om,at vi, ved at have regler for støjen, givernaboerne en acceptabel beskyttelse modgenerende støj.Svar på spørgsmål X-a og b:(omvejledendegrænseværdier for støj fra virksomheder ogbindende støjgrænser for vindmøller)Ja, det er korrekt, at de vejledendegrænseværdier for støj fra virksomheder8

ervejledende og ikke bindende. De vejledendegrænseværdier brugerkommunen til at vurdere,om støjen fra en virksomhed er så generende, atder kan være behov for, atkommunen griber indover for den.Hvis kommunen vælger at give et påbud til denstøjende virksomhed, kan kommunen fastsættegrænser for virksomhedens støj. De grænser kankommunen ud fra en konkret begrundelse sættehøjere eller lavere end de vejledendestøjgrænser. Miljøstyrelsen har oplyst, at manikke er bekendt med afgørelser, hvor devejledende grænser er blevet skærpet.Et støjvilkår gælder kun for støjen fra denpågældende virksomhed. Hvis der er flerestøjende virksomheder i det samme område,bliver den samlede støj fra virksomhedernehøjere.Til forskel herfra er der bindende støjgrænser ivindmøllebekendtgørelsen. Det betyder, atkommunen ikke kan lempe eller skærpegrænserne for den enkelte vindmølle. Den dervil etablere en vindmølle, skal først anmelde dettil kommunen, og samtidig skal detdokumenteres, at støjgrænserne ikke bliveroverskredet. Grænserne gælder for den samledestøj fra alle møller. Hvis der i et område alleredestår mange vindmøller, kan det ske, at der ikkeer støjmæssigt plads til flere.Derfor giver de bindende grænser for støjen fravindmøller en bedre beskyttelse af naboerne enden vejledende grænseværdi.9

Svar på spørgsmål X-c:(om grænsen på 20dB for lavfrekvent støj og måleusikkerhed)Vindmøllebekendtgørelsen har fåetengrænseværdi på 20 dB for den lavfrekvente støj.Den gælder helt på linje med de andrestøjgrænser i bekendtgørelsen. Derfor skal detogså dokumenteres - inden en vindmølle kanopstilles - at grænsen på 20 dB ikke overskrides.Ikke en gang med 0,1 dB.Når kommunen fører tilsyn med en vindmølle idrift, kan det ske, at støjen er højere endbekendtgørelsens støjgrænser. Så er der tale omet ulovligt forhold, og det skal kommunen gribeind over for, med mindre det har underordnetbetydning. Hvis der er tale om en overskridelsepå mindre end 2 dB, betragtes det som etforhold af underordnet betydning på grund afmåleusikkerheden.For virksomheder står sagen anderledes. Herafhænger det af, hvordan kommunen harskrevet støjvilkåret, hvor stor en overskridelseder kan accepteres ved tilsyn medvirksomheden. Det er helt almindeligt, at deraccepteres overskridelser på op tilmåleusikkerheden. Når det drejer sig omvirksomheder, skal måleusikkerhedenfastlægges ud fra de konkrete forhold, ogusikkerheden vil typisk være på 3 og op til 5 dBafhængigt af omstændighederne.10

Det er korrekt, at vindmøllebekendtgørelsensgrænse for lavfrekvent støj er på samme niveausom for virksomheder.Men det er ikke korrekt,at der tillades 24 dB for møllerne.Svar på spørgsmål X-d:(om metoden forberegning af vindmøllestøj og forudsætningerom lydisolation i danske boliger)Grænseværdien for lavfrekvent støj fravindmøller skal som nævnt overholdes i alleboliger. Inden en ny mølle kan stilles op, skaldet dokumenteres over for kommunen, at denlavfrekvente støj ikke er højere end 20 dB inogen bolig.Den beregningsmetode, man skal bruge, bådenår man anmelder en ny vindmølle, og når derføres tilsyn med, at støjreglerne overholdes,tager hensyn til, hvordan typiske danske boligerdæmper lavfrekvent støj. Det er den sammeberegningsmetode, der bruges for alleboliger.Metoden indebærer, at ca. 67 % eller 2/3af typiske boliger forventes at have bedrelydisolation og dermed i realiteten et lavereindendørs niveau af lavfrekvent støj endberegnet.Ca. 33 % af boligerne forventes at haveringere dæmpning af lavfrekvent støj, og dermedi realiteten et højere indendørs niveau aflavfrekvent støj end beregnet.Beregningen af lavfrekvent støj skal ses sammenmed de øvrige forhold, der lægges til grund, nårman vurderer støj fra vindmøller. Herforudsætter vi, at det blæser med 8 m/s,og også,at det altid blæser fra møllen og hen imod11

naboen. Men det er kun ca. 10 % af tiden, vindener oppe på 8 m/s eller mere, og det er kun en delaf denne tid, der er medvind fra vindmøllen.Det betyder, at der er 33 % af de boliger, der erudsat for den højest tilladte støjbelastning fravindmøller, som kan risikere at have mere end20 dB lavfrekvent støj indendørs, når det blæsermed 8 m/s eller mere,og når vinden kommerdirekte fra vindmøllen og hen mod boligen.Svar på spørgsmål X-e og f:(omstøjgrænser ved to vindhastigheder og ”DenDanske Model”)Det er korrekt, at Vindmøllebekendtgørelsen harstøjgrænser ved to vindhastigheder, 6 og 8 m/s.Det er ikke korrekt, at støjen kan overskidesmed 4 dB.Grænseværdien ved 6 m/s blev i sin tid fastsatfor at sikre naboerne mod at blive generet afstøjen ved svagere vind, hvor det havde vist sig,at støjen opleves som mere generende.Efter Miljøstyrelsens oplysninger bliver støjenfra vindmøller kraftigere jo mere det blæser,indtil møllen er oppe på fuld drift. For de storevindmøller, der stilles op i dag, svarervindhastigheden på 8 m/s nogenlunde til, atmøllen er i fuld drift. Den valgte vindhastighedpå 8 m/s forekommer så tilpas hyppigt, at det ermuligt i praksis at kontrollere støjen fravindmøller indenfor en rimelig tid.12

Hvis man i stedet sætter grænser for støjen vedendnu flere vindhastigheder, vil det medføre etomfattende arbejde ved hver enestekontrolmåling af vindmøller og deraf følgendestore udgifter. Det skyldes, at støjgrænserne skalkontrolleres ved alle de vindhastigheder, hvorder gælder grænseværdier. Efter Miljøstyrelsensvurdering giver de nuværende støjgrænser ved 6og 8 m/s en god beskyttelse af naboerne modgenerende støj, idet det samtidig er realistisk atkontrollere støjgrænserne i forbindelse medtilsyn.Jeg er i øvrigt bekendt med et par læserbreve,der fortæller om den såkaldte ”Danske model”.Den danske model optræder i en tekniskmanual, som vindmølleejere kan bruge tileffektoptimering og støjminimering.Læserbrevenes påstand er, at møllerne ”skruesned” ved 6 og 8 m/s, og derfor kan larme løs vedalle andre vindhastigheder. Jeg har bedtMiljøstyrelsen om at undersøge denne påstand.Det gælder i øvrigt, at efterhånden som derkommer ny viden om, hvordan vindmøllerstøjer, skal vihele tidentage stilling til, om detgiver anledning til at justere vores støjregler formøllerne.Svar på spørgsmål X-g:(om garanti for atstøjbelastningen fra vindmøller ikkeoverskrider støjgrænserne)Jeg har nævnt nogle gange, at alle, der vil stilleen ny vindmølle op, først skal dokumentereoverfor kommunen, at støjgrænserne i13

vindmøllebekendtgørelsen ikke bliveroverskredet. Det kan naboerne være sikre på.Kommunen har ansvar for at føre tilsyn med, atbekendtgørelsen også overholdes efter, atmøllerne er sat i drift. Hvis støjgrænserne eroverskredet, er der tale om et ulovligt forhold,som kommunen skal reagere på.Svar på spørgsmål Y:(om afstandskrav påfire gange vindmøllens totalhøjde)Det er korrekt, at vindmøllecirkulæret siden1999 har haft en afstandsgrænse, som sikrer, atder ikke planlægges for vindmøller, som stårtættere ved nabobebyggelse end 4 gange møllenstotale højde. Bestemmelsen har til formål atforebygge visuelle gener fra møllerne.Vindmøllerne skal også overholde de støjregler,der står i vindmøllebekendtgørelsen. De gælderhelt uafhængigt af reglen om 4 gangemøllehøjde.En stor vindmølle udsender typiskmere støj end en mindre vindmølle. Dastøjgrænserne er de samme for alle vindmøller,betyder det, at store vindmøller også på grund afstøjen skal placeres i større afstand fra naboerend mindre møller.Derfor kan det godt ske, at en vindmølle faktiskskal opstilles i større afstand fra naboer end 4gange sin totalhøjde.Mange vindmøller, der stilles op i dag ervæsentligt større end de typer, der blev opstillettidligere. Derfor er det generelle billede i dag, at14

vindmøller skal opstilles i større afstand franaboer end for 20 år siden.Svar på spørgsmål Æ:(omsundhedseffekter)Jeg kan oplyse, at det erSundhedsstyrelsensopgave løbende at følge dennyeste viden om eventuelle helbredsmæssigekonsekvenser forårsaget af støjen fravindmøller. Det gør Sundhedsstyrelsen, og derer på det område et tæt samarbejde mellemSundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen.Sundhedsministeren blev i øvrigt stillet sammespørgsmål om de 6 artikler i samrådet iSundhedsudvalget for to dage siden.Jeg vilgerne henvise til de svar, der blev givet her.Sundhedsministeren sagde på sit samråd tirsdagi Sundheds- og forebyggelsesudvalget, at etsamstemmende billede af den eksisterendeviden, peger på, at nogle mennesker opleverstøjgener fra vindmøller, men at der ikke kanpåvises en sammenhæng mellem vindmøllestøjog negative helbredseffekter.Afsluttende bemærkninger:Det var nogle lange svar på nogle langespørgsmål. Derfor vil jeg gerne slutte af mednogle af hovedpointerne:Vi har brug for mere vindenergi i Danmark,både fra møller på havet og på land.Inden en ny vindmølle kan blive stillet op,skal det dokumenteres overfor kommunen,15

at støjreglerne kan overholdes. Ogkommunen fører tilsyn med, at reglerneogså overholdes, når møllen er i drift.Jeg anerkender, at der er borgere, som erusikre og bekymrede over udsigten til atblive nabo til vindmøller, og at der erborgere, der føler sig generet af støjen fravindmøller. Den nye undersøgelse, somSundhedsministeren netop har annonceret,kan forhåbentlig være med til at få afklaretnogle af de spørgsmål, der er usikkerhedom.