Miljøudvalget 2012-13
MIU Alm.del Bilag 346
Offentligt
Konsekvensanalyse vedrørende vurde-ring af økologisk tilstand ved anvendelseaf kvalitetselementerne fytoplankton ogmakrofytter i søerNotat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og EnergiDato: 30. maj 2013
Martin Søndergaard, Søren E. Larsen & Rikke BjerringInstitut for Bioscience
Rekvirent:NaturstyrelsenAntal sider: 21
Kvalitetssikring, centret:Poul Nordemann Jensen
AU
AARHUSUNIVERSITETDCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
Indhold1234BaggrundFormålData og metoderReduktionsbehov beregnet på grundlag af fosfortilførselog P-krav beregnet ved makrofyt- og fytoplankton-indicesReduktionsbehov beregnet på grundlag af fosfortilførselog observationer af makrofytter og fytoplanktonUsikkerheder og sandsynlighed for målopfyldelseKonklusionerReferencerBilag344
61113151617
56789
2
1
Baggrund
Vandplanerne, der blev fremlagt i december 2011, omfatter i alt 924 søerover 1 hektar. Alle søer større end 5 hektar er indeholdt, mens kun en lilleandel af søerne mellem 1 og 5 hektar er med. I Bilag 1 er der en nærmere be-skrivelse af søerne, deres tilstand og målsætninger som fremlagt i vandpla-nerne december 2011. Vandplanerne og den økologiske klassificering er ud-arbejdet på baggrund af søernes indhold af klorofyla.Dette indhold er efter-følgende omregnet til krav om højeste fosforindhold, hvilket efterfølgendekan relateres til den eksterne fosfortilførsel og eventuelt krav til reduktion affosfortilførsel.Sammenhængen mellem målt og ønsket klorofylindhold i 2015, som angiveti vandplanerne, er vist i Figur 1. De to vandrette ”linjer” ved 25 og 12 �g klo-rofyl/l svarer til den grænse, der er anvendt mellem god-moderat tilstand ihhv. lavvandede og dybe søer. I et mindretal af de lavvandede søer er kravetsat til 21 �g/l, og derfor er der en lille ”ekstra linje” ved denne koncentrati-on. ”1:1-linjen” fremkommer, fordi tilstanden ikke må forværres i nogen sø-er i forhold til den nuværende tilstand. Som det ses, er der dog enkelte søer,hvor dette ikke er tilfældet.Figur 1.Sammenhæng mellemmålte klorofyl-koncentrationer (x-akse) og højest ønskede koncen-trationer(y-akse). Få værdier medklorofylkoncentrationer højereend 400 �g/l er udeladt.Mål 2015 (�g/l)
30
20
10
00100200Klorofyl tilstand (�g/l)300400
I den næste generation af vandplaner forventes flere af de biologiske kvali-tetselementer, som fastsættelsen af den økologiske kvalitet i søer skal byggepå, at blive indarbejdet. I forhold til dette foreligger der for danske søer in-terkalibrerede resultater for fytoplankton og makrofytter (undervandsplan-ter), som sammen med klorofylaskal anvendes i de kommende vandplaner.For de øvrige kvalitetselementer: fisk, bunddyr og phytobenthos (del afmakrofyt-elementet), foreligger der endnu ikke danske indices, der er inter-kalibrerede.
3
2
Formål
I de nuværende vandplaner er indsatsbehov over for den eksterne fosforbe-lastning for at kunne leve op til mindstekravet om en god økologisk tilstandberegnet alene på grundlag af indholdet af klorofyla.Spørgsmålet er, i hvil-ket omfang anvendelse af flere indikatorer og kvalitetselementer vil påvirkekravet til belastningsreduktion.For at kunne besvare dette ønsker NST:”Til brug for vurdering af konsekvensenaf IC-resultatet har vi derfor behov for at teste de respektive interkalibreringsresulta-ter på de enkelte medier (vandløb, søer og kystvande).I dette notat analyseres data angivet i vandplanerne og de grænser, der erforeslået anvendt på baggrund af makrofyt- og fytoplanktondata (jf. Søn-dergaard et al., 2013). Makrofytter og fytoplankton er indtil videre de to ene-ste interkalibrerede kvalitetselementer for søerne. Analyserne er baseret påvandplandata modtaget af Naturstyrelsen (mail fra Claus Koch, 7.9.12,15:32) og på de rammer for fosforindhold, der er beregnet for at opnå en eqr-værdi på 0,6 jf. Søndergaard et al. (2013). Se afsnit 6 og Bilag 2 vedrørendeusikkerheder ved fastsættelsen af økologiske grænser. Dette notat omfatterikke økonomiske analyser.
3
Data og metoder
Data fra NST omfatter en liste over alle danske målsatte søer med angivelseaf deres specifikke krav til P (fosfor)-reduktion jf. de udmeldte vandplanerdecember 2011. Listen er udarbejdet per sø og angiver også en række andrevariable til brug for analyserne (søtype, areal, vandtilførsel, fosfortilførsel,middeldybde m.m.). Der tages forbehold for eventuelle fejl og misfortolk-ninger i de fremsendte dataark.Følgende generelle metoder og forudsætninger er anvendt ved analyserne:Analyser i forhold til krav baseret på forekomst af makrofytter (under-vandsplanter) og fytoplankton er gennemført på baggrund af data ind-samlet og anvendt i forbindelse med projektet ”Biologiske indikatorer tilvurdering af økologisk kvalitet i danske søer og vandløb” (Søndergaardet al. 2013). Denne rapport omfatter makrofyt- og fytoplanktondata fra200-500 søår. Eventuelle P-reduktionsbehov beregnet på baggrund afmakrofyt- og fytoplanktondata fastsættes med udgangspunkt i datasæt-tet nævnt ovenover.Eventuelle P-reduktionsbehov beregnet på baggrund af makrofyt- og fy-toplanktondata fastsættes med udgangspunkt i relationerne angivet iSøndergaard et al. (2013, se også Bilag 2). Det vil sige, at der beregnes enmaksimal tilladelig P-koncentration for at opnå en eqr-værdi på 0,6 (god-moderat grænse). Forskel mellem målt og maksimal tilladelig P-koncen-tration beregnes og anvendes til at vurdere evt. P-reduktionsbehov.Der er kun taget stilling til god-moderat grænsen, ikke om der evt. erkrav i forhold til høj-god eller andre grænser.Der er kun gennemført analyser for de to interkalibrerede søtyper, dybeog lavvandede, jf. opdelingen i Søndergaard et al. (2013). Det vil sige, atalle søer er inddelt i disse to søtyper.
4
Sammenhæng mellem TP (totalfosfor)-koncentration i søen og indløbs-koncentration er vurderet på baggrund af Vollenweider-modellen ogmed kendskab til vandets opholdstid. Der tages ikke højde for muligindvirkning på fosforkoncentrationen af den interne fosforbelastning.Der er heller ikke taget højde for, at Vollenweider angiver årsmiddel-værdier, mens de angivne grænser og værdier i Søndergaard et al. (2013)primært er baseret på sommergennemsnit. Dette kan især give en skævfordeling i de næringsrige, lavvandede søer, hvor sommerkoncentratio-ner af TP er væsentligt højere end vinterkoncentrationer. Forskellen mel-lem sommer- og vinterværdier er mindre i de mere næringsfattige søer,herunder også forventeligt de fleste med høj eller god økologisk tilstandog til dels søer med moderat tilstand.Krav til målopfyldelse baseres på krav til målopfyldelse via sammen-hæng med fosfor og fosforreduktion (dvs. omfatter ikke andre mulighe-der for kravopfyldelse via fx kvælstofreduktion eller sørestaurering).Der er ikke gennemført nogen økonomisk analyse i dette projekt, menbehov til antal kg fosfor for at opnå målopfyldelse kan anvendes somudgangspunkt.Fra data fra vandplansøerne stillet til rådighed af NST er for hver sø an-vendt:SønavnSønummer (STOQ)SøtypeSøens vandvolumen (vol)Samlet årlig vandtilførsel (Q_ind)Samlet årlig totalfosfortilførsel (P_tilførsel). Som TP-tilførsel er anvendtbaseline, dvs. forventet tilførsel i 2015. Angivet som ”Baseline-belastning,fosfor i kg P/år”i NST-datasæt. Der henvises til NST for, hvordan denneværdi fastsættes og med hvilken sikkerhed.Fosforreduktionsbehov, efter baseline og efter generel indsats og punkt-kilder (red_behov). Angivet som ”Reduktionsbehovefter generel indsats ogpunktkilder, fosfor i kg P/år”i NST-datasæt. Der henvises til NST for, hvor-dan denne værdi fastsættes og med hvilken sikkerhed.Fosforreduktionsbehov, efter baseline (red_behov_base). Angivet som”Reduktionsbehovefter baseline, fosfor i kg P/år”i NST-datasæt. Der henvisestil NST for, hvordan denne værdi fastsættes og med hvilken sikkerhed.Disse data er anvendt til at beregne:Vandets opholdstid (tw). Tw = vol/Q_indGennemsnitlig indløbskoncentration af TP (P_ind). Beregnet somP_tilførsel/Q_ind.TP-søkoncentration (P_sø) ved ligevægt. Der er anvendt Vollenweider:P_sø=P_ind/1+√ tw.Behov for belastningsreduktion jf. makrofytindeks og fytoplanktonin-deks. Udregnet som behov for TP-indhold i søvandet ved makrofyt-eqr =0,6 og fytoplankton-eqr = 0,6, som efterfølgende er omregnet via Vollen-weider til krav til indløbskoncentration (krav_indløb). Disse beregningerer behæftet med en betydelig usikkerhed, som det fremgår af bilaget. Atnetop grænsen mellem god-moderat anvendes betyder, at fordelingen afobservationer omkring denne værdi gennemsnitligt vil bestå af lige man-5
ge beregnede værdier større end 0,6 (høj og god tilstand) og lige mangeværdier under 0,6 (moderat, ringe og dårlig tilstand).Behov for belastningsreduktion er derefter udregnet som differens mel-lem P_ind og krav_indløb multipliceret med den årlige vandmængde.Eventuelle ekstra krav til P-reduktion er udregnet som kravet beregnetvia makrofyt- eller fytoplanktonindekset fratrukket kravet angivet ivandplanerne.
Vedr. makrofytter:Ved beregning af P-reduktionsbehov jf. makrofytindekset er der anvendt dekrav-værdier til indhold af TP ved god-moderat grænsen (makrofyt-eqr =0,6), der er angivet i Tabel 2.2.5 i Søndergaard et al. (2013), se også Bilag 3.Det vil sige, at for de dybe søer er der anvendt hhv. en estimeret TP-værdipå 61 �g P/l (makrofytkrav_1) og 48 �g/l (makrofytkrav_2). Makrofyt-krav_1 og makrofytkrav_2 henviser til, om de anvendte regressioner er base-ret på alle søår (data indgår fra flere år fra samme sø) eller alle søer (hver søer kun med én gang (som gennemsnitsværdi)), se også Søndergaard et al.(2013). For de lavvandede søer er de tilsvarende TP-værdier 76 �g P/l og 64�g P/l ved hhv. makrofytkrav_1 og makrofytkrav_2. Værdierne i Tabel 2.2.5er behæftede med store usikkerheder, som også illustreret ved de meget sto-re 95 % sikkerhedsgrænser angivet i Søndergaard et al. (2013). Usikkerhederog deres betydning er vurderet i afsnit 6.
Vedr. fytoplankton:Ved beregning af P-reduktionsbehov jf. fytoplanktonindekset er der anvendtde krav-værdier til indhold af TP ved god-moderat grænsen (fyto-eqr= 0,6),der er angivet i Tabel 2.1.5 i Søndergaard et al. (2013), se også Bilag 3. Det vilsige, at for de dybe søer er der anvendt en estimeret TP-værdi på 36 �g P/log for de lavvandede søer en estimeret TP-værdi på 41 �g P/l. Værdierne iTabel 2.1.5 er behæftede med store usikkerheder, som også angivet i rappor-ten. Usikkerhed og deres betydning er vurderet i afsnit 6.
FremgangsmådeDer er anvendt to fremgangsmåder til at vurdere, hvordan inddragelsen afmakrofyt- og fytoplanktonindekset evt. påvirker behovet for fosforreduktionangivet i vandplanerne:1. Reduktionsbehovet beregnet på grundlag af fosfortilførsel og P-krav be-regnet ved makrofyt- og fytoplanktonindices (afsnit 4). Bortset fra bereg-ninger af makrofyt- og fytoplanktonindices, så baserer denne analyse sigalene på data angivet i vandplanerne.2. Reduktionsbehovet beregnet på grundlag af fosfortilførsel og observatio-ner af makrofytter og fytoplankton (afsnit 5). Her anvendes indsamledemakrofyt- og fytoplanktondata sammen med fosforkoncentration i sø-vandet til at estimere evt. behov for reduktion i fosfortilførsel.
4
Reduktionsbehov beregnet på grundlag af fosfortilførselog P-krav beregnet ved makrofyt- og fytoplankton-indices
I dette afsnit beregnes et eventuelt fosforreduktionsbehov på baggrund affosfortilførsel, som angivet i vandplanerne, og de krav til fosforindhold i sø-erne, som kan estimeres ud fra sammenhænge mellem makrofyt- og fy-toplanktonindekset og indhold af fosfor. Sammenhængen mellem de to indi-ces og vandplanerne og beregningerne af ekstra fosforreduktionsbehov skal6
opfattes som den mængde, der i gennemsnit vil være nødvendig for at op-fylde økologisk tilstand ved god-moderat grænsen. Se også afsnit 6.2 omsandsynligheder.
4.1
Fremgangsmåde
Der er anvendt følgende fremgangsmåde:1. Anvendelige data i NST-datasæt identificeres.2. Krav til TP-søkoncentration ved makrofyt eller fytoplankton eqr-værdipå 0,6 beregnes.3. Beregnet TP-krav til søkoncentration omregnes til TP-krav til indløbs-koncentration.4. Krav til indløbs-TP-koncentration sammenlignes med forventet TP-indløbskoncentration i 2015 jf. vandplaner. Difference beregnes.5. Krav til evt. yderligere P-reduktion beregnes som difference multipliceretmed den årligt tilførte vandmængde til søen.6. Vandplankrav og makrofyt-/fytoplanktonkrav sammenlignes.Udgangspunktet har været at gennemføre beregninger for alle 924 søer ivandplanerne, men antallet af søer, hvor det kan gøres, må reduceres noget.Således omfatter datasæt fra NST i alt 812 søer, som kan sammenflettes medDMU-nr (lonr). Ud af disse er der kun data for vandtilførsel fra 603 søer ogdata med fosfortilførsel fra 549 søer. Disse 549 søer har dannet baggrund forden følgende analyse.Ud af de 549 søer er der angivet at være et P-reduktionsbehov efter baselineog efter generel indsats og punktkilder i 147 søer. For en nærmere baggrundfor, hvordan P-reduktionsbehovet er fastlagt, henvises til NST. Der er storspredning i, hvor stort P-reduktionsbehovet er, men det samlede P-reduktionsbehov for alle de 147 søer udgør i alt 41.172 kg P (Tabel 1).Ud af de 147 søer med P-reduktionsbehov jf. vandplanerne, så er der kun 9søer med P-reduktionsbehov større end 1000 kg P/år. Disse 9 søer udgør 54% af det samlede P-reduktionsbehov for alle 147 søer, dvs. der er nogle fåsøer, som bidrager med en stor del af det samlede krav til P-reduktion jf.vandplanerne. Alene til de to søer Tystrup Sø og Bavelse Sø angives detsamlede reduktionsbehov til over 9 tons fosfor.
4.2
Reduktionskrav baseret på makrofytindekset
I Figur 2 er det vist, hvordan fosforreduktionskravet jf. vandplanerne er iforhold til de krav, der kan beregnes via makrofytindekset. Figuren viserkun de 147 søer, hvor vandplanerne angiver, at der er et fosforreduktions-krav. Der er anvendt to typer af makrofytkrav, som svarer til de to typer afregressioner vist i Bilag 3. Som det ses, så ligger forholdet mellem kravene ivandplanerne og de beregnede krav via makrofytindekset omkring 1:1 lin-jen. Der er dog også en betydelig variation, hvor det makrofytberegnedekrav både kan være større eller mindre end kravene angivet i vandplanerne.I langt de fleste tilfælde ligger det mindst ”krævende” makrofytkrav(makrofytkrav_1 med den højeste TP-værdi) under det angivne krav i vand-planerne (de sorte cirkler ligger over 1:1 linjen i Figur 2), mens andelen afsøer med krav i forhold til det mere krævende makrofytindeks (makrofyt-krav_2) øges betydeligt (de fleste firkanter i Figur 2 ligger under 1:1-linjen).7
6000
1000
5000
800
4000
1:1
1:1
Plan (kg P)
3000
Plan (kg P)-100001000200030004000
600
400
2000200
1000
0-2000
0-5000500Reduk_mak (kg P)1000Reduk_mak (kg P)
Figur 2.Angivet fosforreduktionsbehov jf. vandplanerne (y-akse) i forhold til det beregnede reduktionsbehov jf. makrofytindeks(x-akse). Kun de 147 søer med angivet reduktionsbehov er medtaget. Sorte cirkler angiver makrofyt-kravet, hvis alle søår an-vendes (makrofytkrav_1), og åbne firkanter kravet, hvis alle søer anvendes (makrofytkrav_2) jf. Tabel 2.2.5 i Bilag 2 (Sønder-gaard et al., 2013). Til højre er vist et udsnit med P-reduktionsbehov <1000 kg P/år.
I Tabel 1 er vist, hvor stort det summerede krav til P-reduktionsbehov vedanvendelse af makrofytindekset er under forskellige forudsætninger for deanalyserede søer. Her fremgår det blandt andet, at ved makrofytkrav_1 erder et større P-reduktionsbehov jf. makrofytindekset i 35 ud af de 147 søerend P-reduktionsbehovet angivet i vandplanerne. Det samlede ekstra reduk-tionskrav er på 1.378 kg, svarende til en ekstra reduktion i forhold til vand-planerne på 3 %. Ved makrofytkrav_2 er der et større P-reduktionsbehov i102 ud af de 147 søer. Det summerede krav løber op i 15.397 kg, svarende tilen ekstra reduktion i forhold til vandplanerne på 37 %.
8
Tabel 1.P-reduktionsbehov i de 549 søer, som er analyseret. De fire øverste rækker angiver søer, hvor makrofytkrav_1 ogmakrofytkrav_2 angiver et P-reduktionsbehov, mens de sidste 6 rækker kun angiver søer, hvor der er angivet et behov jf. vand-planerne. Makrofytkrav_1 er jf. Tabel 2.2.5 i Søndergaard et al. (2013) og bilag 3, hvis alle søår anvendes, og makrofytkrav_2er, hvis alle søer anvendes (kun et datasæt per sø). + angiver det ekstra årlige P-reduktionsbehov, som makrofytindekset be-regner ud over det, der er angivet i vandplanerne.Udvalg af søerAntal søerSamlet P-reduktionsbehovSøer med P-reduktionsbehov jf. makrofytkrav_1Søer med P-reduktionsbehov <1000 kg P/år jf. makrofytkrav_1Søer med P-reduktionsbehov jf. makrofytkrav_2Søer med P-reduktionsbehov <1000 kg P/år jf. makrofytkrav_2Søer angivet med P-reduktionsbehov i vandplanerAndel af de 147 søer (P-reduk. jf. vandplaner) med ekstra behov jf.makrofytkrav_1Andel af de 147 søer (P-reduk. jf. vandplaner) med ekstra behov jf.makrofytkrav_2Søer angivet med P-reduktionsbehov <1000 kg P/år i vandplanerAndel af de 138 søer (P-reduk.<1000 kg jf. vandplaner) med ekstrabehov jf. makrofytkrav_1Andel af de 138 søer(P-reduk.<1000 kg jf. vandplaner) med ekstrabehov jf. makrofytkrav_21099414912714735102138329543.67016.60774.70722.52841.172+1.378+15.39719.517+954+9.026% ekstra P-reduktionsbehov i-----3,337,4-4,946,2
(kg P/år) forhold til vandplaner
4.3
Reduktionsbehov baseret på fytoplanktonindekset
Figur 3 viser, hvordan fosforreduktionsbehovet jf. vandplanerne er i forholdtil de behov, der kan beregnes via fytoplanktonindekset (se Bilag 3). Figurenviser kun de 147 søer, hvor vandplanerne angiver, at der er et fosforredukti-onskrav. Som det ses, så ligger forholdet mellem kravene i vandplanerne ogde beregnede krav via fytoplanktonindekset i de fleste tilfælde under 1:1 lin-jen. Det vil sige, at fytoplanktonindekset for de fleste søers vedkommendestiller større krav til fosforreduktion end angivet i vandplanerne fremlagtdecember 2011.I Tabel 2 er vist, hvor stort det summerede P-reduktionsbehov er ved anven-delsen af fytoplanktonindekset under forskellige forudsætninger for de analy-serede søer. For de 147 søer med angivet reduktionsbehov i vandplanerne me-re end fordobler fytoplanktonindekset kravet til fosforreduktion (+ 116 %).
9
6000
1000
50001:14000
8001:1
Plan (kg P)
3000
Plan (kg P)01000 2000 3000 4000 5000 6000 7000Reduk_fyto (kg P)
600
400
2000200
1000
0-1000
0-20002004006008001000Reduk_fyto (kg P)
Figur 3.Angivet fosforreduktionsbehov jf. vandplanerne (y-akse) i forhold til det beregnede reduktionsbehov jf. fytoplanktonin-dekset (x-akse) angivet i Søndergaard et al. (2013). Kun de 147 søer med angivet reduktionsbehov er medtaget. Til højre er vistet udsnit med P-reduktionsbehov <1000 kg P/år.
Tabel 2.P-reduktionsbehov i de 549 søer, som er analyseret. De to øverste rækker angiver søer, hvor fytoplanktonindeksetangiver P-reduktionsbehov, mens de sidste 4 rækker kun angiver søer, hvor der er angivet et behov jf. vandplanerne. + angiverdet ekstra P-reduktionsbehov, som fytoplanktonindekset beregner ud over det, der er angivet i vandplanerne.Udvalg af søerAntal søerSamlet P-reduktionsbehovSøer med P-reduktionsbehov jf. fytoplanktonindeksetSøer med P-reduktionsbehov <1000 kg P/år jf. fytoplanktonindeksetSøer angivet med P-reduktionsbehov i vandplanerAndel af de 147 søer (P-reduk. jf. vandplaner) med ekstra behov jf.fytoplanktonindeksAngivet med P-reduktionsbehov <1000 kg P/år i vandplanerAndel af de 138 søer (P-reduk. <1000 kg jf. vandplaner) med ekstrabehov jf. fytoplanktonindekset382334147109138102199.88849.05641.172+47.78119.517+28.381% ekstra P-reduktionsbehov i---116-145
(kg P/år) forhold til vandplaner
4.4
Reduktionskrav baseret på makrofyt- og fytoplankton-indekset
Eftersom den estimerede søkoncentration af TP ved god-moderat grænsener lavere for fytoplanktonindekset (36 og 41 �g TP/l i hhv. dybe og lavvan-dede søer) end for makrofytindekset (48-61 og 64-76 �g TP/l i hhv. dybe oglavvandede søer), vil det samlede reduktionskrav baseret på både makrofyt-og fytoplanktonindekset svare til kravene beregnet for fytoplankton. Det vilsige, at tallene i Tabel 2 vil være gældende, hvis både makrofyt- og fy-toplanktonkravene skal være opfyldte.
10
5
Reduktionsbehov beregnet på grundlag af fosfortilførselog observationer af makrofytter og fytoplankton
I dette afsnit sammenlignes den økologisk klasse angivet i vandplanerne ogden økologiske klasse beregnet på grundlag af hhv. observerede makrofyt-og fytoplanktonværdier og de dertilhørende makrofyt- og fytoplanktonindi-ces. Det vil sige, at udgangspunktet for den økologiske klassificering her erden aktuelle forekomst af makrofytter og fytoplankton i de enkelte søer.Ud over de usikkerheder, som i forvejen knytter sig til beregningerne i dettenotat (se afsnit 6.1), så medfører metoden anvendt her yderligere komplika-tioner i forhold til, at der ikke tidsmæssigt anvendes samhørende værdier,samt at der anvendes de gennemsnitlige målte fosforkoncentrationer i søer-ne, hvilke bl.a. kan være påvirket i forskellig grad af intern fosforbelastningom sommeren og år-til-år variationer. Den interne belastning vil især væremarkant i næringsrige lavvandede søer og betyder, at der her estimeres etfor stort krav til øget P-reduktion. Samtidigt er antallet af søer med makrofytog fytoplanktondata, som kan sammenlignes med vandplandata, beskedent– især hvad angår fytoplanktondata. Disse usikkerheder taget i betragtninger de kumulerede behov for fosforreduktioner ikke beregnet som i afsnit 4.
5.1
Fremgangsmåde
Der er anvendt følgende fremgangsmåde:1. Det fremsendte NST-datasæt med data fra vandplansøerne flettes sam-men med de datasæt, der blev anvendt til beregning af fytoplankton- ogmakrofytindekset (se Bilag 3). Kun data fra 2004-2008 tages med.2. Søer med manglende opfyldelse vedr. forekomst af makrofytter og fy-toplankton (dvs. søer med moderat, ringe eller dårlig tilstand) identifice-res (se fx Figur 2.1.6 og Figur 2.2.6 i Søndergaard et al,. 2013). Hvis der erdata fra flere år fra samme søer, er der beregnet og anvendt et gennem-snit.3. Behov for fosforreduktion for mindst god økologisk tilstand jf. de to indi-ces beregnes. Sammenhæng til TP beregnes ved at sammenligne medmålte TP-koncentrationer i søen ved makrofyt- og fytoplanktonundersø-gelsestidspunktet.4. Dette krav omsættes til yderligere reduktion i indløb ved anvendelse afVollenweider. Derved introduceres en fejl, eftersom makrofyt- og fy-toplanktondata er fra 2004-2008 og altså ikke nødvendigvis sammenlig-nelige med, hvordan det ser ud ved baseline (2015).5. Reduktionsbehovet estimeret på baggrund af de to indices sammenlignesmed angivet reduktionsbehov ved baseline jf. vandplaner (introducereren fejl, eftersom der kan være sket en udvikling fra 2004-2008 til 2015,hvor baseline er; der anvendes dog baseline uden indregning af alleredevedtagne tiltag og ikke som i afsnit 4 baseline ved indregning af generelindsats og punktkilder). Hvis der ønskes en direkte sammenligning vedbaseline, må fremgangsmåden i afsnit 4 benyttes.
5.2
Resultater ved anvendelse af makrofytindeks
I alt 267 søer indgår i datasættet til fastlæggelse af den økologiske klasse viamakrofytter. Dette svarer til datasættet anvendt i Søndergaard et al. (2013).Heraf opfylder 151 søer ikke kravet til god økologisk tilstand jf. makrofytin-dekset, dvs. makrofyt-eqr beregnes til at være <0,6.
11
Ud af de 151 søer har 110 søer et fosforindhold større end makrofytkrav_1(76 �g P/l) og 119 søer et fosforindhold større end makrofytkrav_2 (64 �gP/l). Det vil sige, at selv om fosforindholdet for nogle søer (41 søer vedmakrofytkrav_1 og 32 søer ved makrofytkrav_2) er lavere end de to bereg-nede krav til fosforindhold, så bliver de alligevel ikke henført til god økolo-gisk tilstand jf. makrofytindekset.Ud af de 151 søer er der anvendelige vandplandata fra 121 søer, og ud afdisse er der stillet krav om fosforreduktion jf. vandplanerne i 42 søer. Kra-vene angivet i vandplanerne i forhold til de makrofytberegnede krav er vist iFigur 4. Som det fremgår, så fordeler de makrofytberegnede krav til fosfor-reduktion jf. makrofytkrav_1 (de sorte punkter på Figur 4) sig i de fleste til-fælde omkring kravet angivet i vandplanerne (1:1 linjen), hvorimod der vedmakrofytkrav_2 (firkanter på Figur 4) i de fleste tilfælde stilles større krav.13001200110010009001:18001:11000
Plan (kg P)
7006005004003002001000-20003000800013000Reduk_mak (kg P)
Plan (kg P)
800
600
400
200
0-5000500Reduk_mak (kg P)1000
Figur 4.Angivet fosforreduktionsbehov jf. vandplanerne (y-akse) i forhold til det beregnede reduktionsbehov jf. makrofytindeks(x-akse). Kun de 42 søer med angivet reduktionsbehov, og hvor der også er makrofytdata, er medtaget. Sorte cirkler angivermakrofytkravet, hvis alle søår anvendes (makrofytkrav_1), og åbne firkanter kravet, hvis alle søer anvendes (makrofytkrav_2) jf.Tabel 2.2.5 i Bilag 3 (Søndergaard et al., 2013). Til højre er vist et udsnit af figuren. Søen med et beregnet reduktionskrav jf.makrofytindekset på omkring 13.000 kg er Flyndersø, sydlige del, hvor der blev målt gennemsnitlige TP-koncentrationer på 334�g/l samtidig med, at søen tilføres store vandmængder (150 hektar stor sø med en opholdstid på 0,29 år).
5.3
Resultater ved anvendelse af fytoplanktonindeks
Det anvendte fytoplanktondatasæt omfatter kun i alt 71 søår med data nyereend 2003. Mange søer er dog gengangere, så der findes kun fytoplanktonda-ta fra 24 søer med data, som er nyere end 2003. Det er dermed en meget lillestikprøve at basere beregninger på indsatskrav på. Ud af de 24 søer har 17søer et gennemsnitligt fyt-eqr <0,6 og er dermed bedømt til at være i mode-rat, ringe eller dårlig tilstand ud fra fytoplanktonindekset.Ud af de 17 søer med beregnet krav jf. fytoplanktonindekset har kun 7 søeret angivet fosforreduktionsbehov jf. vandplanerne (red_behov_base). I Figur5 er vist sammenhængen mellem de 7 søers beregnede reduktionsbehov ogden angivet i vandplanerne. Grundet det lille antal søer og de store usikker-heder giver det ikke mening at tolke på disse data.12
Figur 5.Angivet fosforredukti-onsbehov jf. vandplanerne (y-akse) i forhold til det beregnedereduktionsbehov jf. fytoplankto-nindekset (x-akse) angivet i Søn-dergaard et al. (2013). Kun de 7søer med angivet reduktionsbe-hov, og hvor der også er fy-toplanktondata, er medtaget.Søen med et reduktionskrav pånæsten 20.000 kg jf. fytoplankto-nindekset er Arresø, hvor detgennemsnitlige TP-indhold iundersøgelsesperioden var 191�g P/l.
700
600
1:1
500
Plan (kg P)
400
300200
100
00500010000Reduk_fyt (kg P)1500020000
66.1
Usikkerheder og sandsynlighed for målopfyldelseUsikkerheder
Beregningerne gennemført i afsnit 4 og 5 er forbundet med en række usik-kerheder. Disse omfatter:Beregning af gennemsnitlig indløbskoncentration ved baseline. Beregnespå baggrund af vandtilførsel og samlet TP-tilførsel. Det fremgår ikke afdatasættet fra NST, hvor usikre disse data er.Beregning af P-søkoncentration på baggrund af Vollenweider.Anvendelsen af beregnede årsgennemsnit af TP, som sammenlignes medindices, som er baseret på gennemsnitlige sommerobservationer.De anvendte relationer mellem makrofyt-eqr, fytoplankton-eqr og TP.Omregningen mellem søers klorofylindhold (som den økologiske klassi-ficering indtil videre er bestemt på baggrund af) og søers indhold af TP.Det fremgår ikke af datasættet fra NST, hvordan denne beregning er fore-taget, og hvor stor usikkerheden er.I datasættet fra NST er der kun data på fosfortilførsel fra 549 søer. Det erusikkert i hvilket omfang, der kan være krav til de resterende søer omfat-tet af vandplanerne.Anvendelse af data fra én sø én gang eller af data fra alle søår.
6.2
Sandsynligheder for målopfyldelse
De beregnede reduktionsbehov, som fx vist i Tabel 1 og 2, er kun ”gennem-snitlige” krav, der er baseret på de mere eller mindre stærke sammenhængemellem de to indices og indhold af fosfor, som vist i Bilag 3. Det betyder, atder både vil være søer, hvor en mindre indsats over for fosforbelastningenville være tilstrækkelig, og søer, hvor en større indsats vil være nødvendigfor at opnå god økologisk tilstand jf. de foreslåede indices baseret på makro-fytter og fytoplankton. Det vil ikke være muligt alene på baggrund af deempiriske sammenhænge at afgøre, om der i en given sø skal kræves enstørre eller mindre indsats, men man kan udtale sig om sandsynligheden.13
I Figur 6 og 7 er det illustreret, med hvilken sandsynlighed den gode økolo-giske tilstand kan opnås ved anvendelsen af hhv. makrofyt- og fytoplankto-nindekset. Beregningerne er baseret på sammenhængene mellem TP ogmakrofytindekset (mak-eqr) og fytoplanktonindekset (fyto-eqr) som angiveti Bilag 3. De statistiske analyser bygger på usikkerheden ved regressionslig-ningerne angivet i Bilag 3, beregnet for hele intervallet af TP-indhold og vedanvendelse af 95 %-konfidensintervallet, og hvor stor en andel af dette in-terval, der er større end 0,6 (god-moderat grænsen).
Sandsynligheden for målopfyldelse ved anvendelse af makrofyt-indeksetSandsynligheden for målopfyldelse ved anvendelse af makrofytindekset vedforskelligt indhold af TP i hhv. dybe og lavvandede søer er vist i Fig. 6. Derer vist to kurveforløb, et, hvis makrofytkrav_1 anvendes (fuld optrukken),og et, hvis makrofytkrav_2 anvendes (stiplet). Som det fremgår, strækkerkurverne sig over et bredt spektrum af TP-indhold, og det vil være nødven-digt med ret lave TP-koncentrationer, hvis der skal være stor sandsynlighedfor mindst god økologisk tilstand. Hvis man i dybe søer vil opnå mindst godøkologisk tilstand med eksempelvis 80 % sandsynlighed, skal TP-værdienned under 23 �g P/l ved makrofytkrav_1 og under 13 �g P/l ved makrofyt-krav_2. Hvis man på den anden side kunne nøjes med 30 % sandsynlighed,kunne TP-værdier helt op til 120 �g P/l accepteres.Figur 6.Sandsynligheden formålopfyldelse (mak-eqr >0,6) vedanvendelse af makrofytindeksetved forskelligt indhold af TP isøvandet. Den fuldt optruknekurve er beregningen, hvismakrofytkrav_1 anvendes, ogden stiplede kurve er beregnin-gen, hvis makrofytkrav_2 anven-des (alle søår, se også Bilag 3).100
Sandsynlighed for at Mak-eqr > 0.6
Dybe søer80
60
40
20
001000.050.100.150.200.25-1)Total P (mg l0.300.350.40
Sandsynlighed for at Mak-eqr > 0.6
Lavvandede søer80
60
40
20
000.10.20.30.4 0.5 0.6Total P (mg l-1)0.70.80.91.0
14
Sandsynligheden for målopfyldelse ved anvendelse af fytoplankton-indeksetSandsynligheden for målopfyldelse ved anvendelse af fytoplanktonindeksetved forskelligt indhold af TP i hhv. dybe og lavvandede søer er vist i Fig. 7.Også her strækker kurverne sig over et bredt spektrum af TP-indhold, menikke helt så meget som ved anvendelsen af makrofytindekset. Det skyldes, atrelationerne mellem TP og fytoplanktonindekset især for de dybe søer erstærkere end relationen mellem TP og makrofytindekset.Figur 7.Sandsynligheden formålopfyldelse (fyto-eqr>0,6) vedanvendelse af fytoplanktonindek-set ved forskelligt indhold af TP isøvandet.100Dybe søer
Sandsynlighed for Fyto-eqr > 0.6
80
60
40
20
00100Lavvandede søer0.030.060.09Total P (mg l-1)0.120.15
Sandsynlighed for Fyto-eqr > 0.6
80
60
40
20
000.050.100.150.200.25Total P (mg l-1)0.300.350.40
7
Konklusioner
Med forbehold for de mange usikkerheder, som disse beregninger byggerpå, tyder resultaterne på, at makrofyt- og fytoplanktonindekset i nogle søervil sætte yderlige krav til fosforreduktion. Gennemsnitligt ser makrofytin-dekset ud til at ramme nogenlunde det samme ambitionsniveau, som er an-givet i vandplanerne, hvorimod anvendelsen af fytoplanktonindekset vilskærpe kravene for en del søer.Sandsynlighedsberegningerne illustrerer, at lave TP-koncentrationer er nød-vendige ved begge indices, hvis der skal være en høj grad af sikkerhed formindst god økologisk tilstand.
15
8
Referencer
Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Kristensen, E.A, Baattrup-Pedersen, A., Wiberg-Larsen, P., Bjerring, R. & Friberg, N.2013. Biologiske indikatorer til vurderingaf økologisk kvalitet i danske søer og vandløb Aarhus Universitet, DCE –Nationalt Center for Miljø og Energi, 76 s. - Videnskabelig rapport fra DCE -Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 59.Søndergaard, M., Johansson, L.S., Lauridsen, T.L. & Jeppesen E. (2012).Planer forde danske søer. Vand og Jord 3: 90-93.
16
9
Bilag
Bilag 1. Oversigt over søerne i de danske vandplaner (fra Søndergaardet al., 2012)I alt 924 søer er med i de danske vandplaner. Dette omfatter alle Danmarks625 søer, som er større end 5 ha, men også 299 søer mellem 1 og 5 ha, somdermed udgør 32 % af alle de målsatte søer (Figur 1A). De 924 søer domine-res af lavvandede, kalkrige, ikke brunvandede ferskvandssøer (søtype 9),der udgør 47 % af alle søerne (Figur 1B). Næst hyppigst er kalkrige, dybe sø-er (type 10, 15 %) efterfulgt af lavvandede brakvandssøer (type 11, 12 %) ogbrunvandede søer (type 13, 8 %). De kalkfattige søer udgør samlet 11 % ogomfatter især brunvandede, lavvandede søer. For 6 % af søerne har der ikkeværet tilstrækkelige data til vurdering af typologien.Indholdet af klorofyla,der altså har været anvendt til at klassificere søerne,spænder meget bredt (Figur 1C), 15 % har et indhold under 10 �g/l, mens 13% har et indhold over 100 �g/l. I 16 % af søerne er indholdet ukendt og harderfor ikke kunnet danne grundlag for nogen økologisk klassificering endsi-ge udarbejdelse af vandplaner. Klassificeringen i de fem økologiske klasserer primært foretaget på baggrund af data fra 2005-2010, men hvor der ikkefindes data fra denne periode, er perioden 2002-2007 i stedet anvendt (sva-rende til den periode, der anvendtes i vandplanudkastene), ligesom ældredata kan være inddraget, hvis det findes relevant. Anvendelsen af ældre da-ta betyder, at tilstanden i søerne i dag godt kan være anderledes end de da-ta, vandplanen bygger på. Klassificeringen (den forventede i 2015) viser ennæsten ligelig fordeling mellem de 5 klasser, men med flest søer i moderattilstand (Figur 1E).Søer med høj og god økologisk klasse, som er kravet i senest 2015, udgørkun 31 %, dvs. at omkring 2/3 af de danske søer ikke forventes at leve op tilVandrammedirektivets krav i 2015. For 19 % af søerne er der ikke fastlagtnogen klasse på grund af manglende data. Den forventede økologiske klassei 2015 står i skarp kontrast til målet for 2015. Her er planen, at alle søer entenskal være i god (87 %) eller høj (11 %) økologisk klasse (Figur 1D).
17
Figur 1.Vandplanerne for de 924omfattede danske søer (fra:http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vandplaner/).A: Fordeling af søstørrelser;B: inddelingen i søtyper efterkalkrigdom, indhold af humusstof-fer, saltholdighed og vanddybde(nummereret som i vandplanernefra 1-16); C: fordeling af søer iforhold til indhold af klorofyla;D: målsætning for søernes øko-logiske tilstand eller potentiale i2015 ogE: den forventede økologisketilstand eller potentiale i 2015vurderet på baggrund af indholdaf klorofyla.
Arealtype1-2 ha2-3 ha3-4 ha4-5 ha5-7,5 ha7,5-10 ha10-25 ha25-50 ha50-100 haover 100 ha
0
40
Antal søer80120
160
200
A
Søtype1. Kalkfattig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet2. Kalkfattig, ikke brunvandet, fersk, dyb5. Kalkfattig, brunvandet, fersk, lavvandet6. Kalkfattig, brunvandet, fersk, dyb9. Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet10. Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, dyb11. Kalkrig, ikke brunvandet, brak, lavvandet12. Kalkrig, ikke brunvandet, brak, dyb13. Kalkrig, brunvandet, fersk, lavvandet14. Kalkrig, brunvandet, fersk, dyb16. Kalkrig, brunvandet, brak, dybukendt
0
100
200
300
400
500
B
Klorofylklasse0-10 �g/l10-20 �g/l20-30 �g/l30-40 �g/l40-50 �g/l50-60 �g/l60-70 �g/l70-80 �g/l80-90 �g/l90-100 �g/lover 100 �g/lukendt
0
30
60
90
120
150
C
2015-målHøj økologisk tilstand/pot.God økologisk tilstand/pot.Moderat økologisk tilstand/pot.Ringe økologisk tilstand/pot.Dårlig økologisk tilstand/pot.Ukendt
0
200
400
600
800
1000
D
2015-tilstandHøj økologisk tilstand/pot.God økologisk tilstand/pot.Moderat økologisk tilstand/pot.Ringe økologisk tilstand/pot.Dårlig økologisk tilstand/pot.Ukendt
0
40
80
120
160
200
E
18
Bilag 2. Sandsynligheden for god økologisk klasse (fra Søndergaard etal., 2012)Der er en række usikkerheder forbundet med fastlæggelsen af økologiskeklasser i søer. Inddelingen i de 5 økologiske klasser kan give indtryk af, atder er skarpe grænser mellem de forskellige klasser, men det er ikke tilfæl-det. Klassificeringen af søer bør derfor ses i et statistisk og sandsynligheds-mæssigt perspektiv. I Figur 2 er der vist et tænkt eksempel på, hvordan envariation i indholdet af klorofylaafgør, med hvilken sandsynlighed en sø vilblive henført til de forskellige økologiske klasser i forhold til en ”sand” vær-di af klorofyla.Som det ses, er der stor risiko for at ramme ”ved siden af”.Risikoen for fejlklassificering kan reduceres ved at mindske variationen iden målte klorofyl-værdi, hvilket blandt andet kan opnås ved hyppigereprøvetagninger, men den kan aldrig fjernes helt.Bestemmelsen af et klorofylindhold (og et hvilket som helst anden biologiskelement) vil altid være behæftet med en vis usikkerhed betinget af analy-seusikkerhed, prøvetagningsusikkerhed og den naturlige sæsonmæssige el-ler år-til-år variation – samt af en lang række faktorer, som ikke er målt så-som dyreplanktongræsning. Risikoen for ”forkert” klassificering øges, jotættere den målte værdi ligger på grænsen mellem to økologiske klasser.Det ville derfor være mere relevant at arbejde med sandsynligheder for atopnå en given økologisk klasse, når effekten af en indsats over for eksem-pelvis fosfortilførslen vurderes. Det ville give et bedre og mere klart beslut-ningsgrundlag og give mulighed for at beslutte med hvilken sikkerhed, manønsker at opnå mindst ”god økologisk tilstand”.Høj18%God38%Moderat42%Ringe2%AntalprøverN/4N/2N2N4NHøj/Moderat/God Ringe/Dårlig52%54%56%70%85%48%46%44%30%15%
Frekvens0
10
20
30
40
50
60
70
0
10
20
30
40
50
60
70
Klorofyl (�g/l)
Klorofyl (�g/l)
Figur 2.Illustration af, hvordan inddelingen i økologiske klasser kan udtrykkes som sandsynligheden for en given økologiskklasse. Venstre: Et tænkt eksempel på, hvordan udfaldsrummet for observationerne af en indikator, her klorofyla,kan falde udved en given variation. Højre: Her er vist, hvordan udfaldsrummet indsnævres eller øges, hvis klorofylværdien kan fastsættesmere eller mindre præcist, fx ved ændret antal prøvetagninger (N). I eksemplet er den ”sande værdi” af klorofylapå 23 �g/l. Deangivne procenttal viser sandsynligheden for de enkelte økologiske klasser, hvis de generelle grænser for lavvandede søeranvendes. Illustrationen er baseret på WISERBUGS (http://www.wiser.eu/results/software).
19
Bilag 3 Udvalgte tabeller og tekst fra Søndergaard et al. (2013)
Bilag 3.1 FytoplanktonTabel 2.1.5.Regressionsanalyser mellem fytoplankton-bestemt eqr (fyto-eqr) og TP og klorofyla.Analyserne er gennemført for dybeog lavvandede søer. Ved regressionerne med TP er der kun anvendt søår med TP <0,5 mg P/l, og ved regressioner med klorofylaerder kun anvendt søår med klorofyla<100 �g/l. P<0,0001 ved alle regressionerne. 95 % sikkerhedsintervaller (=2*standard error) påde to parameterestimater er angivet i parentes.RegressionstypeTP (mg P/l)Dybe søer (n=211)Fyto-eqr=LineærLineær log transf.0,62– 1,67*TP, (�0,036; �0,30)-0,10-0,48*logTP, (�0,072;�0,060)Fyto-eqr=LineærLineær log transf.0,49 – 0,32*TP, (�0,027; �0,080)0,22–0,27*logTP, (�0,036;�0,048)R�0,380,56R�0,180,31Fyto-eqr=0,55 -0,0018*Chl, (�0,033; �0,0004)1,06 -0,42*logChl, (�0,069; �0,046)Fyto-eqr=0,48-0,00068*Chl, (�0,028; �0,00021)0,87 -0,24*logChl, (�0,077; �0,040)R�0,240,60R�0,390,34Klorofyla(�g/l)
Lavvandede søer (n=286)
Ligningerne i Tabel 2.1.5 kan anvendes til at estimere TP-koncentrationenved god-moderat grænsen. Indsættes således en fytoplankton-eqr på 0,6 iden logaritmetransformerede sammenhæng, kan indholdet af TP beregnestil 36gP/l i dybe søer og til 41gP/l i lavvandede søer. I begge tilfælde erTP-værdien ved tilbagetransformationen korrigeret for en Ferguson faktorpå 1,02 (10(½*mean square error)).
Bilag 3.2 UndervandsplanterTabel 2.2.4.Regressionsanalyser mellem makrofytbestemt eqr (mak-eqr) og TP. Analyserne er gennemført i dybe og lavvandedesøer, både hvor alle søår inkluderes, og hvor alle søer kun er med én gang. Ved regressionerne med TP er der kun anvendt søerog søår med TP<0,5 mg P/l. Ved regressioner med klorofylaer der kun anvendt søer og søår med klorofyla<100 �g/l. P<0,0001ved alle regressionerne. 95 % sikkerhedsintervaller (=2*standard error) på de to parameterestimater er angivet i parentes.RegressionstypeTP (mg P/l)Mak-eqr=LineærLineær log transf.0,77 – 1,99*TP, (�0,045; �0,52)0,083-0,42*logTP, (�0,011;�0,084)Mak-eqr=LineærLineær log transf.0,72 -1,83*TP, (�0,072; �0,74)0,121 -0,36*logTP, (�0,017; �0,13)Mak-eqr=LineærLineær log transf.0,76 – 1,56*TP, (�0,041; �0,26)0,052–0,48*logTP, (�0,076;�0,068)Mak-eqr=LineærLineær log transf.0,67 – 1,10*TP, (�0,058; �0,35)0,148 – 0,37*logTP, (�0,105; �0,096)R�0,270,38R�0,310,37R�0,300,37R�0,170,23Klorofyla(�g/l)Dybe søer, alle søår (n=157 (chl)- 161 (TP))Mak-eqr=0,81 -0,0073*Chl, (�0,045; �0,0016)1,15 -0,41*logChl, (�0,098; �0,077)Mak-eqr=0,76-0,0070*Chl, (�0,080; �0,0027)1,00 -0,33*logChl, (�0,16; �0,13)Mak-eqr=0,83-0,0068*Chl, (�0,042; �0,0010)1,14 -0,41*logChl, (�0,084; �0,060)Mak-eqr=0,76–0,0060*Chl, (�0,057; �0,0013)1,10 -0,40*logChl, (�0,12; �0,080)R�0,360,43R�0,340,34R�0,390,38R�0,330,35
Dybe søer, alle søer (n=54 (chl) -56 (TP))
Lavvandede søer, alle søår (n=291 (chl) – 341 (TP))
Lavvandede søer, alle søer (n=181 (chl)- 198 (TP))
20
Tabel 2.2.5.Estimeret god-moderat grænse for klorofylaog TP på baggrund af makrofytter (Mak-eqr=0,6) og på baggrund afTabel 2.2.3 med angivelse af nedre og øvre 95 % sikkerhedsintervaller (95 % CL). Beregningerne er gennemført i dybe og lav-vandede søer, både hvor alle søår inkluderes, og hvor alle søer kun er med én gang. Øvre og nedre sikkerhedsintervaller på mak-eqr er approximeret som � 2*kvadratroden af den gennemsnitlige kvadratafvigelse (root mean square error, RMSE) og dereftertilbageregnet til TP og klorofyla.Ved tilbageregning på log-transformerede data er der korrigeret for Ferguson-faktoren (10(½*meansquare error)
), hvilket betyder en korrektionsfaktor på TP og klorofyl a på 1,03-1,07.TP (�g P/l)2* RMSE Nedre 95 %Estimeret2.2.3Dybe søer, alle søårCL værdi jf. tab.95 % CLKlorofyla(�g/l)Øvre 2* RMSENedreEstimeret2.2.32754072634434217185258390,3440,3240,3450,3450,4510,4530,4580,4500000000029232317342227197628972701100638102795Øvre95 % CL95 % CL værdi jf. tab.
Regresionstype
lineærLineær log transf.lineærLineær log transf.lineærLineær log transf.lineærLineær log transf.
0,3780,3470,3620,3460,4960,4690,5080,488
09050803
85616648103766564
Dybe søer, alle søer
Lavvandede søer, alle søår
Lavvandede søer, alle søer
21
