Miljøudvalget 2012-13
MIU Alm.del Bilag 342
Offentligt

NOTAT

Jord & AffaldJ.nr. MST-7761-00516Ref. RHDen 11. juni 2013

Affaldsstatistik 2011ForordMiljøstyrelsen har siden 1993 systematisk indsamlet data om affald.Dataindsamlingen foregik vha. ISAG-systemet til og med 2009, hvorAffaldsdatasystemet (ADS) tog over i 2010. Af flere årsager blev datakvaliteten for2010 dog ikke høj nok til, at Miljøstyrelsen vil udgive tallene som en officielstatistik. Derfor danner datasættet for 2011 grundlaget for den førsteaffaldsstatistik baseret på ADS.Baggrunden for indførelsen af ADS var, at alle data om affald samles i ét system, såbåde indsamlere, modtagere, eksportører og importører af affald indberetter til étsystem. Før skulle modtageanlæg indberette til Miljøstyrelsen i ISAG, mensindsamlere og transportører var forpligtet til at indberette data til kommunen.Tidligere har de reelle im- og eksporterede mængder ikke været indsamletsystematisk, hvilket de bliver i ADS. Samtidig giver ADS også mulighed for meredetaljerede data, især omkring affaldets oprindelse, da producenten af affaldetaltid skal angives i indberetningen.Miljøstyrelsen har gennemført en kvalitetssikring af 2011-datasættet, somhovedsageligt fokuserede på inddrivelse af indberetninger fraindberetningspligtige aktører samt rettelser af afvigelser af mængder, behandlingog affaldsfraktion i samarbejde med indberetterne. I og med 2011 kun er det andetår ADS har været aktivt, er der en vis usikkerhed på data. Dels er ikke alleindberetninger om affald endnu inkluderet i systemet og dels har indberetterneskulle vænne sig til at indberette til systemet. Datakvaliteten er dog markanthøjere end for 2010 og Miljøstyrelsen forventer, at datakvaliteten vil få etyderligere løft i løbet af de kommende år.

AffaldsproduktionMiljøstyrelsen har i affaldsstatistikken for 2011 valgt at opgøre mængderne for jordseparat. Dette er et skift i forhold til tidligere statistikker, hvor en del afjordmængderne var inkluderet i opgørelserne over den samlede affaldsmængde.Dette skyldes, at enkelte store anlægsarbejder, såsom den kommende opførelse afFemern-forbindelsen, kan give udslag i enorme variationer i de totaleaffaldsmængder fra år til år. Udslagene i jordmængderne kan derfor risikere atoverskygge udviklingen i mængderne af alle andre affaldsfraktioner og gøre detvanskeligt at se tendenser og udviklinger i mængder og behandling for dette affald.De jordmængder, der fremgår af denne statistik, er dog stadig defineret somværende affald, selv om de opgøres separat.På baggrund af de data, der er registreret i Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem(ADS), var den danske affaldsproduktion ekskl. jord på ca. 9,1 mio. tons. Som detfremgår af Tabel 1 og Figur 1 blev 61 % indsamlet til genanvendelse1, 29 % tilforbrænding og 6 % til deponering. Derudover gik 1 % til midlertidig oplagring og3 % til særlig behandling2. Affald til anden endelig materialenyttiggørelse, dvs.hovedsageligt nedknust byggeaffald til nyttiggørelse i byggeprojekter, er inkludereti mængden af genanvendt affald.Total1000 tons%Genanvendelse1000 tons5.593%61%Forbrænding1000 tons2.605%29%Deponering1000 tons549%6%Midl. Oplagring1000 tons102%1%Særlig Behandling1000 tons253%3%

9.102 100%

Tabel 1. Affaldsproduktion ekskl. jord i Danmark i 2011, opdelt på behandlingsform.

100%90%80%70%

Særlig behandling60%50%40%30%20%10%0%Midlertidig oplagringDeponeringForbrænding

Genanvendelse

Figur 1. Behandlingsandele af dansk affald ekskl. jord i 2011

I det følgende skal ”genanvendelse” forstås som ”indsamlet til genanvendelse”. Efter sortering ogoparbejdning af dette affald går en mindre del videre til forbrænding eller deponering som såkaldt”sekundært affald”.2Særlig behandling er i Bekendtgørelse om affaldsdatasystemet defineret ved det affald som behandlessærskilt ved en særlig behandlingsform eller forventes behandlet særskilt ved en særligbehandlingsform. Behandlingen skal kun omfatte farligt affald, herunder klinisk risikoaffald. I 2011data er der dog også indberettet ikke-farligt affald som gående til særlig behandling.

Hvis man sammenligner affaldsmængderne ekskl. jord, blev der i 2011 registreretca. 3 mio. tons mindre affald end i 2009. Ikke alle data om affald er dog registreretfor år 2011, hvilket hænger sammen med at Miljøstyrelsen har udskiftet ISAG-systemet med ADS til indsamlingen af data i den mellemliggende periode. Noglefraktioner blev indberettet til ISAG, men endnu ikke fuldt ud til ADS. Det drejersig især om flyveaske og slagger fra kulfyrede kraftværker og spildevandsslam tiludbringning på landbrugsjord. Samlet udgør disse mængder ca. 1,6 mio. tons i2011. Miljøstyrelsen vil som led i kvalitetssikringen af fremtidige data identificereaftagerne af restprodukter fra kulfyrede og biomassefyrede kraftværker medhenblik på indberetning til systemet. Miljøstyrelsen arbejder på, at udvide ADS, såsystemet også kan håndtere indberetninger om slam der bringes ud pålandbrugsjord.Hvis restprodukter fra kulkraftværker og spildevandsslam til udbringning pålandbrugsjord inkluderes i den totale affaldsproduktion for 2011, er der stadig etfald på ca. 1,4 mio. tons fra 2009 til 2011. En analyse af data indikerer dog, ataffaldet fra en del af de kommunale genbrugsstationer bliver regnet somsekundært affald3i ADS og dermed ikke tælles med i den primært produceredemængde. Det drejer sig om en mængde på ca. 6-700.000 tons, der burde væreregistreret som primært produceret affald og består hovedsageligt af haveaffald,bygge- og anlægsaffald og forbrændingsegnet affald. Miljøstyrelsen vil i løbet af2013 arbejde på en løsning, der sikrer at affald fra disse genbrugsstationer tællesmed i de primære affaldsmængder.Hvis der tages højde for ovennævnte manglende mængder af slagger, slam ogaffald fra genbrugsstationer, ligger den totale mængde i 2011 stadig ca. 7-800.000tons under niveauet i 2009.I Tabel 2 er fraktionerne med de største afvigelser fra 2009 til 2011 oplistet. Der erikke 1:1 overensstemmelse mellem ISAG-fraktionerne og ADS-fraktionerne, såtabellen nedenfor er forsøg på at ”oversætte” mellem fraktionerne. Den kompletteliste med samtlige fraktioner findes i bilag 2.

Se bilag 1 for forklaring af sekundært og primært affald. Genbrugsstationer skal ikke indberette tilAffaldsdatasystemet, og affald fra genbrugsstationer bør derfor indgå i den primært produceredemængde.3

ISAG 2009 (tons)64.00 Andet genanvendeligt67.00 Sigterest71.00 Sand og ristestof72.00 Slagger73.00 Flyveaske74.00 Andet røggasaffald75.00 Asbest76.00 Affaldsafgiftsbelagt driftsmidlertil røggasrensning82.00 ShredderaffaldTotal58.00 Beton59.00 Tegl60.00 Andet bygge/anlægsaffald61.00 AsfaltTotal83.00 Slam

270.01339919.0191.229.6622.34725.20130.5075.21472.2881.654.6501.362.264230.445689.968959.9913.242.668912.910

ADS 2011 (tons)Øvrigt affaldRestprodukter fra forbrænding

Difference (tons)243.9418.862

TotalBygge- og anlægsaffaldGipsStenTotalSlam < 10% TS (flydende)Slam >30% TS (fast)Slam 10-30% TS (blødt)TotalDagrenovationDagrenovationslignende affaldStorskraldForbrændingsegnetTotal

252.8032.483.95024.68930.8892.539.528102.54627.743122.806253.0951.010.89371.22667.1451.435.5002.584.765

-1.401.847

-703.140

Total19.00 Forbrændingsegnet

912.9103.103.375

-659.815

Total

3.103.375

-518.610

Tabel 2. Sammenligning på fraktionsniveau mellem ISAG 2009 og ADS 2011.

Den øverste gruppering iTabel 2udgøres hovedsageligt af restprodukter frakulfyrede kraftværker, samt de fraktioner som ikke umiddelbart kan ”oversættes”mellem ADS og ISAG. Som nævnt tyder det derfor på, at der for 2011 manglerindberetninger om en stor mængde kulflyveaske og slagger fra kulfyredekraftværker. Slaggemængden udgjorde knapt 1.2 mio. tons i 2009, men dakulforbruget er faldet med ca. 20 % fra 2009 til 2011 er den reelle mængde i 2011ca. 0,9 mio. tons4.Derudover er der også et markant fald i bygge- og anlægsaffaldet på ca. 0,7 mio.tons. Ifølge Danmarks Statistik5var aktiviteten i bygge- anlægsbranchen større i2011 end i 2009 og en økonomisk afmatning inden for branchen kan således ikkevære med til at forklare reduktionen i bygge- anlægsaffaldet. En del af nedgangenpå 0,7 mio. tons kan forklares med, at noget af det sekundære affald fragenbrugsstationerne, der burde indgå i den primære affaldsmængde udgøres afbygge- og anlægsaffald. Desuden er der indikationer på, at reduktionen snarereskyldes, at en del af de indberettende virksomheder fejlagtigt har angivet deresegen virksomhed som producent af affaldet, i stedet for den oprindeligeaffaldsproducent. Miljøstyrelsen vil i kvalitetssikringen af 2012-data lave ennærmere analyse af indberetningerne om bygge- og anlægsaffaldet, for at sikrekorrekte data fremover.Ifølge ISAG var genanvendelsesandelen på 66 % i 2009 for de samledeaffaldsmængder, ekskl. jord, mens genanvendelsesandelen var på 61 % for detregistrerede affald i 2011, ekskl. jord. Der har ikke umiddelbart nogen ændringer iden danske affaldsbranche, regelgrundlaget, eller konjunkturen, der kan forklaredette markante fald. Forklaringen ligger nærmere i de ovennævnte forhold omdatagrundlaget for ADS 2011. De fraktioner (slagger, slam og affald fragenbrugsstationerne), der mangler indberetninger for i 2011, går i praksis4

Energinet.dk, Miljørapport for dansk el og kraftvarme 2011. Energinet.dk, Miljørapport for dansk elNyt fra Danmarks Statistik nr. 41, 30. januar 2013, Konjunkturbarometer for bygge- og anlæg.

og kraftvarme 2010.5

http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR041.pdf

hovedsageligt til genanvendelse og den reelle genanvendelsesprocent for 2011 erderfor med stor sandsynlighed højere end de 61 %.

AffaldskilderDen måde kilden til affaldet bliver identificeret på i ADS er ikke den samme, somblev benyttet i ISAG. Forskellen består primært i, at det i ISAG var op tilmodtageren af affaldet at afgøre, hvilken branche affaldet kom fra, mens denaffaldsproducerende virksomheds branche i ADS findes automatisk viavirksomhedens CVR og P nr. Dette gør det muligt at give et mere præcist billede af,hvor affaldet stammer fra i ADS. Affaldsproduktionen fordelt på de forskelligekilder er vist i Tabel 3 og på Figur 2 og Figur 3. En liste over hvilke CVR-brancherder er inkluderet i de forskellige kilder er givet i bilag 3.

Kilde

Total1000 tons%100%100%100%100%100%100%

Genanvendelse1000 tons9441.41786067442104%38%63%73%79%59%75%

Forbrænding1000 tons1.343637166671126%54%29%14%8%16%19%

Deponering1000 tons110875784146%4%4%5%10%20%4%

Midlertidigoplagring1000 tons54293411%2%1%0%0%1%1%

Særlig behandling1000 tons5264872032%2%3%7%2%4%1%

HusholdningerServiceIndustriBygge- og anlægEl-, gas- ogfjernvarmeforsyningLandbrug, Jagt og SkovbrugVandforsyning, Kloakvæsen,Affaldshåndtering og Rensningaf jord og grundvandErhvervsaffald uden branche

2.5042.2331.17385071139

403

100%

243

60%

22%

10%

1.728

100%

1.309

76%

264

15%

150

Total

9.102

100%

5.593

61%

2.605

29%

549

102

253

Tabel 3. Affaldsproduktion fordelt på kilder og behandling.

Husholdninger

19%27%4%

ServiceIndustriBygge- og anlægEl-, gas- ogfjernvarmeforsyningLandbrug, Jagt og Skovbrug

2%1%

13%

25%

Vandforsyning mv.Erhvervsaffald uden branche

Figur 2 Affaldsproduktion i Danmark 2011, mængde opdelt på kilder

En oversigt over behandlings-andelene af affaldet fra de forskellige kilder er vist påFigur 3.

HusholdningerServiceIndustriBygge- og anlægEl-, gas- og fjernvarmeforsyningLandbrug, Jagt og SkovbrugVandforsyning, Kloakvæsen,…Erhvervsaffald uden branche0%GenanvendelseForbrænding10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%DeponeringMidlertidig oplagringSærlig behandling

Figur 3. Affaldsproduktion i Danmark 2011, behandling opdelt på branche.

I de følgende afsnit gennemgås affaldsproduktionen for de enkelte kilder. Hvor deter muligt sammenlignes med ISAG-tal. Da 2011 mængderne er ekskl. jord, er alleISAG-tal nævnt herunder også ekskl. jord. Derfor kan tallene afvige fraAffaldsstatistik 2009, da mængderne der er inkl. jord.HusholdningerSom det fremgår af Tabel 4 er mængden af husholdningsaffald faldet markant medca. 1 mio. tons fra 2009 til 2011. Langt størstedelen af reduktionen må tilskrives, ataffaldet fra en del af de kommunale genbrugsstationer bliver regnet somsekundært affald6i ADS og dermed ikke tælles med i den primært produceredemængde. Det drejer sig om en mængde på ca. 6-700.000 tons, der burde væreregistreret som primært produceret affald.

2007Total (1000 tons)Kg./indbyggerKg./husstand3.4806391.374

20083.6546671.434

20093.4376241.341

20112.504447969

Tabel 4. Husholdningernes affaldsmængde i kg. pr. indbygger/år og pr. husstand/år

Af husholdningsaffaldet genanvendes ifølge ADS 2011 38 % af den samledeaffaldsmængde, 54 % forbrændes og 4 % deponeres. Derudover går en mindre deltil henholdsvis særlig behandling 2 % og midlertidig oplagring 2 %.Genanvendelsen i 2011 er lavere end i 2009, hvor genanvendelsen var på 42 %.Hovedårsagen til faldet i genanvendelsen ligger i de føromtalte mængder fragenbrugsstationer, da hovedparten består af haveaffald, bygge- og anlægsaffald ogandre fraktioner, såsom jern og metal og papir og pap, der går til genanvendelse.

En del indsamlere har angivet genbrugsstationer som modtagere af affald, og derudover har en delgenbrugsstationer også indberettet til systemet ved en fejl. Dette bevirker at alt affald fra depågældende genbrugsstationer ikke bliver regnet med i de primære mængder. Se bilag 1 for yderligereforklaring af ADS modellen og definitionen af primært og sekundært affald.6

ServiceSom det fremgår af Tabel 3 har servicesektoren en affaldsproduktion på ca. 2,2mio. tons i 2011. Affaldsmængden fra service er steget med ca. 200.000 tons siden2009. En del af stigningen kan skyldes, at en del indsamlere endnu ikkeindberetter til systemet, hvorved oplysningerne om den oprindeligeaffaldsproducent går tabt. Når disse indsamlere afleverer affaldet videre til etmodtageanlæg, vil affaldet fremstå som primært produceret affald medindsamlerens branchekode, dvs. ”service”. Miljøstyrelsen vil arbejde på, at få løstovenstående problematik, ved at få alle indsamlerne til at indberette oplysningernetil ADS.Af servicesektorens affald genanvendes ifølge ADS 2011 63 % af den samledeaffaldsmængde, 29 % forbrændes og 4 % deponeres. Derudover går en mindre deltil henholdsvis særlig behandling 3 % og midlertidig oplagring 1 %.Genanvendelsen for service er markant højere, sammenlignet med 2009, hvor denvar på 46 %. En del af den markante stigning kan forklares med, at der erregistreret ca. 300.000 tons mere byggeaffald i 2011 end i 2009, som primært gårtil genanvendelse. Af denne mængde udgøres ca. 200.000 tons fratransportvirksomheder, der må formodes ikke at være den oprindeligeaffaldsproducent.IndustriDen samlede mængde affald fra industrien er på ca. 1,2 mio. tons i 2011, hvilketikke er væsentligt forskelligt fra 2009, hvor mængden udgjorde 1,3 mio. tons ekskl.jord.Af industriens affald genanvendes ifølge ADS 2011 73 % af den samledeaffaldsmængde, 14 % forbrændes, 5 % deponeres, mens særlig behandling udgør 7%. Midlertidig oplagring er på 0 %. Genanvendelsen i 2009 var på 66 % ogstigningen skyldes hovedsageligt en stigning i mængden af jern og metal samtbygge- og anlægsaffald.Bygge og anlægIfølge ADS genanvendes 79 % af den samlede affaldsmængde fra bygge- oganlægssektoren, 8 % forbrændes og 10 % deponeres. Derudover går en mindre deltil særlig behandling på 2 %.Affald fra bygge- og anlægssektoren udgjorde ca. 0,9 mio. tons i 2011, og mængdener markant mindre end i 2009, hvor der blev registreret ca. 3,6 mio. tons ibranchen. Den store nedgang kan til dels forklares med forskellene mellem ISAGog ADS systemerne. I ISAG blev bygge- og anlægsaffaldet primært indberettet somkommende fra branchen ”byggeri-og anlægsvirksomhed”,selv om affaldet reeltkunne være frembragt af andre brancher. ADS er bygget anderledes op, dasystemet bruger affaldsproducentens CVR og P nr. til at identificerebranchetilhørsforholdet. Det giver mulighed for, at der i ADS systemet kan ske enfinere inddeling af bygge- og anlægsaffaldet på brancheniveau. Det betyder, at enstor del af det affald, som tidligere blev registreret under bygge- oganlægsbranchen, nu er fordelt på andre brancher.Det forklarer også en stor del af den forskel i behandlingsprocenterne mellem år2009, hvor genanvendelsen var på 96 % og 2011 hvor den er på 79 %. Størstedelenaf bygge- og anlægsaffaldet går til genanvendelse, og en opgørelse overfraktionen7

bygge- og anlægsaffald på tværs af brancherne viser en samlet mængde på 2,4 mio.tons og en genanvendelsesandel på 91 %, se Tabel 5.Bygge- ogGenanvendelse Forbrænding Deponering Midlertidig SærligTotalanlægsaffald (herunder andenoplagring behandlingmaterialenyttiggørelse)Tons%erhvervskilder.

2.200.88791%

30.7751%

161.1167%

1910%

29.4341%

2.422.403100%

Tabel 5. Behandlingen affraktionen”Bygge- og anlægsaffald” fra husholdninger og alle

El- gas- og fjernvarmeforsyningDer er i 2011 kun registreret 71.000 tons i denne branche. Der mangler dogindberetninger om store mængder kulflyveaske og slagger fra kulfyredekraftværker, og reelt var affaldsproduktionen fra denne branche over 900.000tons7. For det affald, der blev registreret i ADS i 2011 var genanvendelsen på 59 %,forbrændingsandelen på 16 % og en deponeringsandel på 16 %. Hhv. 1 % og 4 %gik til midlertidig oplagring og særlig behandling. I 2009 var genanvendelsen forkulfyrede kraftværker på 97 %, men langt størstedelen af de mængder der mangler,at blive indberettet til ADS, går til genanvendelse, og det må formodes atgenanvendelsesandelen for den reelle 2011-mængde ikke afviger nævneværdigt fra2009 niveauet.Landbrug, Jagt og SkovbrugDet er første gang, at affaldsproduktionen er opgjort særskilt for dennebranchegruppe, og den står for en forholdsvis lille andel af den samledeaffaldsproduktion med ca. 140.000 tons. I 2011 gik 75 % til genanvendelse, 19 % tilforbrænding, 4 % til deponering, 1 % til midlertidig oplagring og 1 % til særligbehandling. De største fraktioner i denne branche er bygge- anlægsaffald,haveaffald og forbrændingsegnet affald.Vandforsyning, Kloakvæsen, Affaldshåndtering og Rensning af jord oggrundvandDen totale registrerede mængde fra denne branchegruppering var på ca. 400.000tons i 2011. Af denne mængde kommer ca. 300.000 tons fra virksomheder, der erregistreret under branchen ”Indsamling og behandling af og bortskaffelse af affald:genbrug” i CVR-registret. Selv om virksomheder i affaldsbranchen kan væreprimære producenter af affald, f.eks. af dagrenovationslignende affald frahovedkontoret, tyder den forholdsvis store mængde på, at dette ikke er tilfældet.Grunden er snarere, at virksomhederne mangler at indberette de oprindeligeaffaldsproducenter. Derved kommer den affaldshåndterende virksomhed fejlagtigttil at figurere i systemet som den oprindelige producent (se bilag 1 for yderligereforklaring).Af de resterende ca. 100.000 tons er ca. 70.000 tons registreret som kommendefra spildevandsanlæg. Der mangler dog indberetninger om det spildevandsslam,der bringes ud på landbrugsjord, og den reelle mængde må formodes at være langthøjere. I 2009 blev den totale mængde affald fra rensningsanlæg opgjort til ca.800.000 tons.

Energinet.dk, Miljørapport for dansk el og kraftvarme 2011.

Erhvervsaffald uden brancheBranchen”Erhvervsaffalduden branche”viser den mængde erhvervsaffald, hvordet, grundet manglende p-nummer ved indberetning, ikke har været muligt atidentificere branchen, samt en mindre mængde fra branchen ”ekstraterritorialeorganer”,der dækker over ambassader o.l. Af de 1,7 mio. tons. udgør bygge- oganlægsaffald ca. 1,1 mio. tons, mens forbrændingsegnet affald udgør over 200.000tons. Den store mængde bygge- og anlægsaffald går næsten udelukkende tilgenanvendelse og er hovedårsagen til, at genanvendelsesandelen er relativt højmed 76 %. Affald til forbrænding udgør 15 %, mens affald til deponering udgør 9%. Miljøstyrelsen vil i fremtiden fokusere på, at få placeret det erhvervsaffald, derikke kan henføres til en specifik branche til den korrekte branche.

Farligt affaldDen samlede primære affaldsproduktion af farligt affald i Danmark i 2011 fordeltpå behandling er vist iTabel6. Opgørelsen tæller de primært produceredemængder, der enten er registreret under fraktionen ”Farligt affald”, eller erregistreret under andre fraktioner med en EAK-kode, der angiver at det er farligtaffaldet.TotalTons%496.966100%Genanvendelse Forbrænding Deponering181.89337%95.19719%119.02124%Midlertidigoplagring3.9231%Særligbehandling96.93220%

Tabel 6. Produktion af farligt affald fordelt på behandling.

JordMængden af jord, der er registreret i Affaldsdatasystemet for 2011, fremgår afTabel 7. Totalt blev der registreret ca. 2,3 mio. tons jord, der næsten udelukkendekommer fra erhvervskilder (98 %). Den overvejende del (67 %) er forurenet jord,mens resten (33 %) er uforurenet jord. 58 % af de samlede jordmængder bliverdeponeret, mens 39 % bliver genanvendt. En mindre andel på 3 % går til særligbehandling. Der mangler dog indberetninger fra flere jorddeponier, og dedeponerede jordmængder er formentlig underestimerede som følge heraf.KildeFraktionTotal1000 TonsErhvervUforurenet jordForurenet jordUforurenet jordForurenet jord%Genanvendelse1000 Tons148724120885%20%48%39%3%39%Deponering1000 Tons58273219111.343%79%48%61%96%58%Særlig behandling1000 Tons1650066%0%4%0%2%3%

733 100%1.521 100%32 100%11 100%2.296 100%

HusholdningerTotal

Tabel 7. Registrerede mængder forurenet og uforurenet jord i 2011 fordelt påhusholdning og erhverv, samt behandling.

Import og eksport af affaldI tidligere statistikker var im- og eksport data delvist baseret på anmeldelser tiltransportforordningen, hvor den mængde, virksomheden regnede med at im- ellereksportere, skulle angives. Der var derfor ikke sikkerhed for at en virksomhed villeudnytte en im- eller eksport tilladelse fuldt ud, hvilket giver en vis usikkerhed pådata. I ADS skal importører og eksportører indberette den reelle mængde der im-eller eksporteres, hvilket giver mulighed for at få mere præcise data på området.Data for import og eksport i ADS var dog ikke omfattet af kvalitetssikringen af datafor 2011, og der er derfor relativt stor usikkerhed på tallene. Miljøstyrelsen vil dogprioritere kvalitetssikringen af im- og eksport data for kommende datasæt. Deindberettede mængder af importeret og eksporteret affald fra ADS er givet i hhv.Tabel 8 og Tabel9 med tilhørende fraktioner og behandlinger.(Tons)BatterierElektronikEmballage glasEmballage metalEmballage plastFarligt affaldForbrændingsegnetGlasJern og metalKøleskabe med freonOrganisk affaldPapPapir inkl. aviserPlastSlam < 10% TS (flydende)Øvrigt affaldTotalGenanvendelse378207367107.5362.34021.042173.259104654640.2414.85240.6469.812301.34615.401161.46939.96640.62325.63925.836ForbrændingDeponeringSærligbehandlingTotal378207367107.53686.71062.55221.042173.259104654640.2414.852106.25025.213529.273

83.51662.552

657

197

Tabel 8. Import af affald i 2011 opdelt i tons pr. fraktion fordelt på behandling.Mængderne dækker både anmeldepligtigt og ikke-anmeldepligtigt affald. Data er ikkekvalitetssikret. Behandlingen af affaldet er her ikke opdelt på bortskaffelse ognyttiggørelse (R og D koder), men på den danske behandling.

Af de ca. 530.000 tons, der blev registreret som importeret til Danmark gik ca. 57% til genanvendelse, 30 % til forbrænding, 8 % til deponering og 5 % til særligbehandling. Hvis de registrerede data er korrekte, tyder noget på, at ikke alt detimporterede affald bliver behandlet i Danmark, men at en del af det forladerDanmark igen som eksport. Det kan være tilfældet med f.eks. jern- og metal, daden importerede mængde overstiger den mængde der behandles på danske metal-genanvendelsesanlæg.I forhold til 2009 er den importerede mængde ca. 185.000 tons højere i 2011. Deter især jern og metal og forbrændingsegnet affald, der er registreret mere af. Dedanske affaldsforbrændingsanlæg har under den økonomiske krise haftoverkapacitet, hvilket har betydet, at flere anlæg begyndt at importere affald tilforbrænding.Den samlede importerede mængde affald svarer til ca. 6 % af den danskeaffaldsproduktion.

(Tons)Bygge- og anlægsaffaldElektronikEmballage glasEmballage metalEmballage papEmballage plastFarligt affaldForbrændingsegnetGipsGlasHaveaffaldImprægneret træJern og metalKøleskabe med freonOrganisk affaldPapPapir inkl. aviserPlastPVCSlam >30% TS (fast)Slam 10-30% TS (blødt)TræØvrigt affaldTotal

Genanvendelse24.80444.22417.76078794.3381194.0833218.892763

Forbrænding

Deponering

Særligbehandling

Total24.80444.22417.76078794.33811940.6853.3503218.89276336.5671.428.5063.1991.445131.365198.59416.725469140.96817.38863.68540.7162.315.668

1.9983.350

18.327

16.278

4351.428.5063.1991.445131.365198.59416.725255125.34617.38863.68512.2312.194.829

36.132

21415.622

5.783

28.48498.779

16.278

Tabel 9. Eksport af affald i 2011 opdelt i tons pr. fraktion fordelt på behandling.Mængderne dækker både anmeldepligtigt og ikke-anmeldepligtigt affald. Data er ikkekvalitetssikret. Behandlingen af affaldet er her ikke opdelt på bortskaffelse ognyttiggørelse (R og D koder), men på den danske behandling.

Den eksporterede mængde er steget med ca. 800.000 tons siden 2009, hvilkethovedsageligt skyldes en stigning i den registrerede mængde af eksporteret jern ogmetal. Ca. 95 % af den samlede eksport på ca. 2,3 mio. tons gik til genanvendelse iudlandet. Under 1 % gik til forbrænding, mens ca. 4 % gik til deponering og 1 % giktil særlig behandling. De eksporterede mængder svarer til ca. 25 % af den samlededanske affaldsproduktion.Der er registreret ca. 6.000 tons affald til forbrænding i udlandet i ADS. IfølgeMiljøstyrelsens transportforordnings database blev der dog anmeldt ca. 87.000tons affald til forbrænding i udlandet. Selv om der ikke er sikkerhed for, at entilladelse i transportforordningsregi udnyttes fuldt ud, er det dog overvejendesandsynligt at ADS-mængden til forbrænding er underestimeret, grundetmanglende indberetninger til systemet.Som før nævnt vil kvalitetssikringen af de kommende datasæt også inkludere im-og eksporterede mængder og give et bedre grundlag for vurderingen af data påområdet i fremtiden.

Affald behandlet i DanmarkAffaldsdatasystemet giver mulighed for at opgøre de mængder, der slutbehandlespå danske anlæg. Slutbehandling betyder, at affaldet tages ud af affaldsstrømmenog er endeligt behandlet. Dette kan ske ved enten forbrænding eller deponering,men også ved genanvendelse, hvor affaldet efterfølgende bliver til et produkt elleren vare, der ikke længere er affald. Slutbehandling kan endelig også bestå afnyttiggørelse af affald, primært i form af nedknust byggeaffald der anvendes tilunderlag til vejbelægning mm.ForbrændingI 2011 var der i Danmark 27 dedikerede forbrændingsanlæg til forbrænding afblandet affald. Derudover var der to slamforbrændingsanlæg, to anlæg tilforbrænding af farligt affald samt et industrielt anlæg, der benytter affald sombrændsel som energikilde til produktionen. Den samlede mængde indberettet afalle 32 anlæg var på 3.549.000 tons ekskl. import.Denne mængde er ca. 1 mio. tons højere end opgørelserne over behandlingen afdet primært producerede affald i de foregående kapitler.En del af forklaringen er, at forbrændingsanlæggene har angivet deres eget anlægsom producent af ca. 225.000 tons af det affald, de har indberettet som forbrændt.En del af dette affald må formodes reelt at komme direkte fra de oprindeligeaffaldsproducenter, men bliver således ikke talt med i opgørelsen af de primærtproducerede mængder8.En anden faktor, der kan være med til at forklare forskellen, er at der også er tilførtaffald fra mellemdeponier til forbrændingsanlæggene i 2011. Dette affald vil ikkeindgå i opgørelsen over behandlingen af den primært producerede mængde, menkun i forbrændingsanlæggenes opgørelse over reelt forbrændte mængder. Dennemængde udgjorde ca. 70.000 tons i 2011.Derudover gennemgår en del af det affald, som indsamles til genanvendelse eneller flere sorteringsoperationer. Efter sorteringen sendes de forskellige fraktionertil hver sin behandling. En del af det affald der indsamles til genanvendelse vilindeholde en fraktion, der ikke kan genanvendes, men som oftest går tilforbrænding i stedet. Som følge heraf vil opgørelsen over mængden indsamlet tilforbrænding være mindre end opgørelsen over den reelt forbrændte mængde.Endelig kan manglende indberetninger om affald til forbrænding fraindsamlingsvirksomheder også være med til at forklare forskellen.DeponeringI 2011 var der 53 deponier i Danmark, som inkluderer både offentlige ogprivatejede deponier. 8 af deponierne har ikke indberettet data for 2011, og detdrejer sig fortrinsvis om jorddepoter og deponier til restprodukter fraforbrænding. I alt blev der fra deponeringsanlæggene indberettet ca. 690.000 tonsaffald til deponering, ekskl. jord. Seks af de 45 deponier, der har indberettet tilADS modtog kun jord, og er ikke inkluderet i denne opgørelse. Mængdenindberettet af de 39 deponier er ca. 140.000 tons højere end opgørelserne overbehandlingen af det primært producerede affald i de foregående kapitler.

Se bilag 1 for forklaring af primære og sekundære mængder i ADS

En del af forklaringen er, at deponierne har angivet deres eget anlæg somproducent af ca. 140.000 tons af det affald de har indberettet som deponeret. Endel af dette affald må formodes reelt at komme direkte fra de oprindeligeaffaldsproducenter, men bliver således ikke talt med i opgørelsen af de primærtproducerede mængder9.GenanvendelseTil forskel fra forbrændingsanlæg og deponier er det mere udfordrende at lave enopgørelse over det affald, der reelt genanvendes i Danmark. Dels fordi der er ethøjere antal genanvendelsesanlæg, og dels fordi det ikke altid er klart, om der ertale om en reel genanvendelsesproces, eller kun en forbehandlingsproces.Ud fra en foreløbig vurdering, anslås det, at der er over 200 virksomheder, derenten forbereder til genbrug eller genanvender affald. Disse virksomheder tællerasfaltfabrikker, komposteringsanlæg, biogasanlæg med efterfølgendekompostering, jernstøberier, glasomsmeltningsvirksomheder,gipspladeproducenter, papirfabrikker og plastvirksomheder m.fl. Virksomhederder materialenyttiggør bygge- og anlægsaffald og slagger er ikke inkluderet i dettetal.For at lave opgørelsen over genanvendte mængder i Danmark er det nødvendigt atkende anlæggenes p-numre. Det har dog vist sig problematisk, at identificere P-numrene på de ca. 100 komposteringsanlæg, der er i Danmark i ADS. Det må dogformodes, at praktisk taget alt det indsamlede haveaffald bliver komposteret oggenanvendt i Danmark, da der er kun meget ringe eksport af haveaffald.Af de resterende ca. 100 genanvendelsesanlæg, har ca. 60 indberettet data til ADS i2011. Ifølge disse indberetninger genanvendte de samlet set ca. 1,2 mio. tons affaldi 2011. Med det komposterede haveaffald bliver den samlede genanvendte mængdeca. 1,8 mio. tons. Dertil kommer en mængde fra de ca. 40 virksomheder, som ikkehar indberettet til systemet – en mængde Miljøstyrelsen skønner, at udgøre ca. 0,5mio. tons. Dermed bliver den samlede mængde der genanvendes i Danmark på ca.2,3 mio. tons i 2011.Deindsamledemængder til genanvendelse er, som nævnt i de foregående kapitler,på 5,6 mio. tons – altså 3,3 mio. tons mere end opgørelsen over affald genanvendti Danmark.Af de 5,6 mio. indsamlede tons er 2,2 mio. tons dog bygge- og anlægsaffald, der gårtil materialenyttiggørelse og ikke reel genanvendelse. Derudover bliver ca. 2,2 mio.tons af det indsamlede affald eksporteret til genanvendelse, hvilket betyder at derresterer en mængde på ca. 1,2 mio. tons, der går til genanvendelse i Danmark.Dette tal er betydeligt lavere end de ca. 2,3 mio. tons der baseret pågenanvendelsesanlæggenes indberetninger.Forskellen på 0,9 mio. tons kan skyldes flere ting. Dels hargenanvendelsesanlæggene angivet deres eget anlæg som producent af ca. 125.000tons af det affald, de har indberettet som genanvendt. En del af dette affald måformodes reelt at komme direkte fra de oprindelige affaldsproducenter, men bliversåledes ikke talt med i opgørelsen af de primært producerede mængder10.Derudover vil en del af den mængde på 0,5 mio. tons, som Miljøstyrelsen skønner9

Se bilag 1 for forklaring af primære og sekundære mængder i ADS10Se bilag 1 for forklaring af primære og sekundære mængder i ADS

at mangle fra de ca. 40 genanvendelsesanlæg, der mangler at indberette, stammedirekte fra den oprindelige affaldsproducent og således tælle med i de indsamledemængder. Endelig kan manglende indberetninger fra indsamlere af affald tilgenanvendelse forklare en del af forskellen.

Bilag 1 - AffaldsdatasystemetDe data der ligger til grund for dette notat er indsamlet med MiljøstyrelsensAffaldsdatasystem. Her gives et overblik over hvordan Affaldsdatasystemet eropbygget og hvilke data systemet indhenter.Hvem skal indberette?Alle indsamlere, modtagere, eksportører og importører af affald er forpligtet til atindberette til systemet. Alle indberetninger skal indeholde oplysning om hvoraffaldet stammer fra og hvem modtageren af affaldet er. For affald der stammer fravirksomheder og offentlige institutioner skal virksomhedens/institutionens CVRog p-nummer11angives som producent. Ligeledes skal CVR og p-nummer for denmodtagende virksomhed angives.Princippet i datamodellenPå figuren herunder er princippet for indberetning til Affaldsdatasystemet vist.Affaldsproducenterne skal ikke indberette til systemet, medmindre de eksportereraffald, eller hvis en virksomhed behandler sit eget affald. Indsamlere af affald skalaltid angive hvor affaldet stammer fra og hvor affaldet afleveres. Modtageanlægskal angive hvem de modtager affaldet fra. Hvis et modtageanlæg modtager affaldfra en indsamler skal modtageanlægget indberette indsamleren somaffaldsproducenten. Hvis modtageanlægget modtager affald direkte fra denoprindelige affaldsproducent skal modtageanlægget indberette denne somaffaldsproducent i sin indberetning.

Producent

Affaldsdatasystem

Producent

Primært affald

Sekundært affald

Indsamler

Modtager

Figur 4. Diagram over affaldsflow (sorte pile) og indberetninger til Affaldsdatasystemet(stiplede pile).

Primære og sekundære mængderDet samme læs affald kan potentielt blive indberettet flere gange til systemeteksempelvis når både indsamleren registrerer, at han har indsamlet et læs affaldog når modtageanlægget registrerer, at de har modtaget det samme læs affald fraindsamleren. Dette skal der naturligvis tages højde for når den primære mængde(netto-affaldsproduktionen) skal gøres op. Derfor får alle p-numre på devirksomheder, der har foretaget en indberetning til systemet, en markering som

Hver virksomhed i CVR-registret har tilknyttet et eller flere p-numre. F.eks. kan en

supermarkedskæde have et CVR-nr og mange underliggende p-nr – et p-nr. for hver af deres filialer.

”affaldsaktør”. P numre på virksomheder som bliver angivet som modtagere afaffald bliver ligeledes markeret som ”affaldsaktør”. Affald angivet som produceretaf en ”affaldsaktør” regnes automatisk som sekundært affald og tæller ikke med iopgørelsen af den primært producerede mængde. Affald fra virksomheder, derudelukkende eksporterer affald og ikke indsamler eller modtager affald, regnesdog med i den primære mængde.Hvilke data skal indberettes?En indberetning skal indeholde følgende oplysninger:MængdeAffaldsfraktion og EAK-kodeBehandling. For de aktører der ikke selv behandler affaldet, men f.eks. kunindsamler eller eksporterer affald, skal den forventede behandling afaffaldet angives.Slutbehandling. Aktørerne skal angive om de slutbehandler affaldet. Vedslutbehandling forstås, at affaldet bringes ud af affaldsstrømmen. Det kanbl.a. ske ved forbrænding, deponering, genanvendelse eller eksport.HvordanOplysningerne i CVR-registret bruges til bestemmelse af affaldsproducentensbranchetilhørsforhold efter Danske Branchekode 0712inddelingen. Miljøstyrelsenhar for overblikkets skyld samlet de forskellige brancher i nogle overordnedegrupperinger13.Tilsyn med indberetningReglerne om Affaldsdatasystemet blev i slutningen af 2012 beskrevet i sin egensærskilte bekendtgørelse14. I bekendtgørelsen er det beskrevet, at virksomhederder undlader at indberette rettidigt eller i rette form, kan straffes med bøde. Medbekendtgørelsen blev tilsynsforpligtelsen flyttet fra kommunerne til Miljøstyrelsen.

Se mere på Danmarks statistiks hjemmeside:Se bilag 1BEK nr 1306 af 17/12/2012 - Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet

http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Nomenklaturer/DB.aspx13

Bilag 2 – sammenligning på fraktionsniveau ISAG 2009 og ADS 2011ISAG 2009 (tons)01.00 Animalske og vegetabilskefedstoffer02.00 Organiske halogenholdigeforbindelser03.00 Organiske halogenfri forbindelser04.00 Uorganiske forbindelser05.00 Andet farligt affald06.00 Olieaffald66.00 Klinisk risikoaffaldTotal19.00 ForbrændingsegnetADS 2011 (tons)2.56433826.12520.13661.51971.8864.783187.3513.103.375Farligt affald270.546Difference (tons)

TotalDagrenovationDagrenovationslignende affaldStorskraldForbrændingsegnetTotalDeponeringsegnetTotalEmballage papEmballage papirPapir inkl. aviserPapTotalGlasEmballage glasTotalEmballage plastPlastPVCTotalOrganisk affaldTotalHaveaffaldTotalJern og metalEmballage metalTotalBygge- og anlægsaffaldGipsStenTotalEmballage træImprægneret træTræTotalBatterierTotal

270.5461.010.89371.22667.1451.435.5002.584.765245.584245.584120.7324.561284.870135.247545.41088.57085.204173.7749.63952.3264.62866.593278.875278.875625.533625.5331.077.3708201.078.1902.483.95024.68930.8892.539.52840220.303100.360121.0655.4725.472

83.195

Total23.00 Ikke-forbrændingsegnetTotal50.00 Papir og pap

3.103.375373.973373.973702.913

-518.610

-128.389

Total51.00 GlasTotal52.00 Plast

702.913141.454141.45456.317

-157.503

32.320

Total53.00 Madspild/andet organisk57.00 Autogummi

56.317205.15648.491253.647811.272811.272639.983639.9831.362.264230.445689.968959.9913.242.668107.914

10.276

25.228

54.00 Grene, blade, græs m.v.Total56.20 Jern og metalTotal58.00 Beton59.00 Tegl60.00 Andet bygge/anlægsaffald61.00 AsfaltTotal62.00 Træ

-185.739

438.207

-703.140

Total77.00 BatterierTotal79.00 Elektriske og elektroniskeprodukterTotal

107.9143.0943.094

13.151

2.378

70.60270.602

ElektronikTotal

56.62256.622

-13.980

80.00 CFC-holdige køleskabe og frysereTotal83.00 Slam

11.99211.992912.910

Køleskabe med freonTotalSlam < 10% TS (flydende)Slam >30% TS (fast)Slam 10-30% TS (blødt)TotalØvrigt affaldRestprodukter fra forbrænding

4.4604.460102.54627.743122.806253.095243.9418.862

-7.532

Total64.00 Andet genanvendeligt67.00 Sigterest71.00 Sand og ristestof72.00 Slagger73.00 Flyveaske74.00 Andet røggasaffald75.00 Asbest76.00 Affaldsafgiftsbelagt driftsmidlertil røggasrensning82.00 ShredderaffaldTotalGrand total

912.910270.01339919.0191.229.6622.34725.20130.5075.21472.2881.654.65012.274.115

-659.815

TotalGrand total

252.8039.102.313

-1.401.847-3.171.802

Tabel 10. Mængder på fraktionsniveau for hhv. ISAG 2009 og ADS 2011. Dæker i ADS hovedsageligt registreret under ”organisk affald” i 2011. Derfor erAutogummi i samme kategori som ”madspild/andet organisk” i ISAG.

Bilag 3 – definition af affaldskilderKilde

Husholdninger

Bygge- og anlæg

El-, gas- og

fjernvarmeforsyning

Definition

Affald indberettet på fraktioner tilhørende husholdninger

41 Opførelse af bygninger

42 Anlægsarbejder

43 Bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering

35 El-, gas og fjernvarmeforsyning

Indvinding af kul og brunkul

Indvinding af råolie og naturgas

Brydning af metalmalme

Anden råstofindvinding

Fremstilling af fødevarer

Fremstilling af drikkevarer

Fremstilling af tobaksprodukter

Fremstilling af tekstiler

Fremstilling af beklædningsartikler

Fremstilling af læder og lædervarer

Fremstilling af træ og varer af træ og kork, undtagen møbler; fremstilling af varer af strå og flettematerialer

Fremstilling af papir og papirvarer

Trykning og reproduktion af indspillede medier

Fremstilling af koks og raffinerede mineralolieprodukter

Fremstilling af kemiske produkter

Fremstilling af farmaceutiske råvarer og farmaceutiske præparater

Fremstilling af gummi- og plastprodukter

Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter

Fremstilling af metal

Jern- og metalvareindustri, undtagen maskiner og udstyr

Fremstilling af computere, elektroniske og optiske produkter

Fremstilling af elektrisk udstyr

Fremstilling af maskiner og udstyr i.a.n.

Fremstilling af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne

Fremstilling af andre transportmidler

Fremstilling af møbler

Anden fremstillingsvirksomhed

Reparation og installation af maskiner og udstyr

Plante- og husdyravl, jagt og serviceydelser I forbindelse hermed

Skovbrug og skovning

Fiskeri og akvakultur

Serviceydelser i forbindelse med råstofindvinding

Handel med biler og motorcykler, og reparation heraf

Engroshandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler

Detailhandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler

Landtransport; rørtransport

Skibsfart

Luftfart

Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport

Post- og kurertjenester

Overnatningsfaciliteter

Restaurationsvirksomhed

Udgivervirksomhed

Produktion af film, video- og tv-programmer, lydoptagelser og musikudgivelser

Radio- og tv-virksomhed

Telekommunikation

Computerprogrammering, konsulentbistand vedrørende informationsteknologi og lignende aktiviteter

Informationstjenester

Pengeinstitut- og finansieringsvirksomhed undtagen forsikring og

Forsikring, genforsikring og pensionsforsikring undtagen lovpligtig socialforsikring

Hjælpetjenester i forbindelse med finansieringsvirksomhed og forsikring

Fast ejendom

Juridisk bistand, bogføring og revision

Hovedsæders virksomhed; virksomhedsrådgivning

Arkitekt- og ingeniørvirksomhed; teknisk afprøvning og analyse

Videnskabelig forskning og udvikling

Reklame og markedsanalyse

Andre liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser

Dyrlæger

Udlejning og leasing

Arbejdsformidling

Rejsebureauers og rejsearrangørers virksomhed, reservationstjenesteydelser og tjenesteydelser i forbindelse hermed

Vagt- og sikkerhedstjenester og overvågning

Serviceydelser i forbindelse med ejendomme samt landskabspleje

Administrationsservice, kontorservice og anden forretningsservice

Offentlig forvaltning, forsvar og socialsikring

Undervisning

Sundhedsvæsen

Institutionsophold

Sociale foranstaltninger uden institutionsophold

Kreative aktiviteter, kunst og forlystelser

Biblioteker, arkiver, museer og anden kulturel virksomhed

Lotteri- og anden spillevirksomhed

Sport, forlystelser og fritidsaktiviteter

Organisationer og foreninger

Reparation af computere og varer til personligt brug og husholdningsbrug

Andre personlige serviceydelser

Husholdninger med ansat medhjælp

Private husholdningers produktion af varer og tjenesteydelser til eget brug i.a.n.

Vandforsyning

Opsamling og behandling af spildevand

Indsamling og behandling af og bortskaffelse af affald: genbrug

Rensning af jord og grundvand og anden form for forureningsbekæmpelse

Ekstraterritoriale organisationer og organer

Affald indberettet på erhvervsfraktioner uden p.nr på affaldsproducent

5

6

7

8

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19 Industri

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

1 Landbrug, Jagt og Skovbrug 2

3

9

45

46

47

49

50

51

52

53

55

56

58

59

60

61

62

63

64

65

66

68

69

70

71 Service

72

73

74

75

77

78

79

80

81

82

84

85

86

87

88

90

91

92

93

94

95

96

97

98 Vandforsyning,

36 Kloakvæsen,

37 Affaldshåndtering og

38 Rensning af jord og

39 Erhvervsaffald uden

99 branche

Tabel 11. Definitionen på affaldskilder i Affaldsdatasystemet. Numrenehenviser til branchegrupper i Dansk Branchekode 07, som bruges i CVR-registret.