Baggrund

FN’s Biodiversitetskonvention blev ligesom Klimakonventionen underskrevet på FN-konferencenom miljø og udvikling i 1992 i Rio de Janeiro i Brasilien og trådte i kraft i 1993. Konventionen har193 partslande og er dermed tæt på at have fuldt globalt medlemskab. USA er dog fortsat ikke part.Konventionen har tre overordnede formål: 1) bevarelse af biodiversiteten, 2) bæredygtig udnyttelseaf biodiversiteten og 3) fair udbyttedeling i forbindelse med udnyttelsen af biodiversiteten.Biologisk mangfoldighed kan betragtes som klodens biologiske livsforsikring. Landbrug, fiskeri,skovbrug, tekstil-, medicin- og kosmetikindustri er blot et udpluk af de erhverv, der bygger pånaturens ressourcer. Det fortsatte tab af biologisk mangfoldighed truer forsyningen af bådefødevarer og andre basale livsfornødenheder. Rio+20-topmødet i juni 2012 anerkendte bevarelse afbiologisk mangfoldighed som en del af løsningen for bæredygtig udvikling.COP 10, der fandt sted i Nagoya, Japan i 2010 var en vigtig milepæl for det globale samarbejde ombiologisk mangfoldighed. Man vedtog 1) Nagoya-protokollen om adgang til og udbyttedeling vedudnyttelse af genetiske ressourcer, 2) en global strategisk plan 2011-2020 med 20 konkrete mål(Aichi-målene) samt 3) en beslutning om at øge ressourcerne til indsatsen for biologiskmangfoldighed betydeligt og at fastsætte mål herfor på den kommende partskonference. COP 11kommer derfor til at handle meget om, hvordan disse beslutninger skal følges op ikke mindst iforhold til at mobilisere ressourcer til indsatsen.Partskonferencen vil omfatte over 40 dagsordenpunkter. Derudover vil værtslandet Indien arrangereet højniveausegment for ministre med hovedtemaerne: Implementering af den Strategiske Plan forBiodiversitet 2011-2020, Biodiversitet for menneskers livsvilkår og fattigdomsbekæmpelse,biologisk mangfoldighed i havet og ressourcemobilisering og opfølgning på implementeringen afNagoya-protokollen.EU har fastlagt sit mandat for COP11 gennem det sæt af rådskonklusioner der blev vedtaget påMiljøministerrådsmødet den 11. juni under det danske formandskab.

Særskilte emner

I det følgende redegøres for særskilte emner for COP 11:Opfølgning af Nagoya-protokollen om adgang til og udbyttedeling fra genetiske ressourcerProtokollen har høj prioritet hos verdens udviklingslande, som både rummer langt størstedelen afverdens genetiske ressourcer og længe stærkt har kritiseret ”bio-pirateri”, hvor virksomheder i deudviklede lande uden tilladelse og udbyttedeling har udnyttet deres genetiske ressourcer, eller deresoprindelige folks traditionelle viden, til udvikling af indbringende ny kræft- og hjertemedicin,

tilsætningsstoffer til mad, sprøjtegifte, kosmetik, industrienzymer mv.På COP11 vil parterne skulle tage stilling til en række forslag fra en mellemstatslig komité, der ernedsat til at forberede protokollens ikrafttræden, som forventes at ske forud for COP 12 i 2014.Forslagene omfatter bl.a. kapacitetsudvikling, oplysning om protokollen, opbygning af enelektronisk informationsportal, overholdelsesbestemmelser og om protokollen bør suppleres medregler om udbyttedeling ved udnyttelse af genetiske ressourcer i de åbne have udenfor nationalejurisdiktion.RessourcemobiliseringPå COP9 i 2008 blev der vedtaget en ressourcemobiliseringsstrategi for konventionen. På COP 10uddybede man strategien med blandt andet vedtagelse af en række finansielle indikatorer forressourcestrømme og en beslutning om behovet for at øge ressourcerne substantielt fra alle kilder. Iforlængelse heraf besluttede parterne at fastsætte mål herfor på COP11 i 2012. En forudsætning vardog, at robuste basislinjer og et effektivt rapporteringsformat ville være blevet tilvejebragt.EU's medlemslande har igennem Rådskonklusioner fra juni 2012 fået mandat til at indgåkonstruktivt i forhandlingerne og til at have en fleksibel og pragmatisk tilgangsvinkel til fastsættelseaf mål.Grundlæggende er opgaven på COP11 vedrørende ressourcemobiliseringsstrategien, at parterne skaltage stilling til en basislinje, et rapporteringsformat og et sæt af mål.Format for rapporteringer af nationalt forbrug af ressourcer til biodiversitetCBD sekretariatet har udarbejdet et rapporteringsformat, som parterne er blevet bedt om at anvendetil at rapportere deres forbrug af midler ift. biodiversitet for perioden 2006 - 2010. Blot 31 lande harindtil nu afrapporteret, heriblandt 13 EU-lande/Danmark. På COP11 skal der tages stilling til omrapporteringsformatet kan vedtages og/eller om det kræver ændringer for at flere lande kanoverkomme opgaven samt en proces herfor.En beslutning om rapporteringsformatet er en forudsætning for at gå videre i forhandlingerne.Basislinje for globalt forbrug af ressourcer til biodiversitetEn robust basislinje for det globale forbrug af ressourcer til biodiversitet er en af forudsætningernefor, at der kan sættes et endeligt mål for ressourcemobilisering til biodiversitet. På COP11 vilparterne skulle diskutere om de nuværende tilgængelige oplysninger er tilstrækkelige til at fastsætteen basislinje samt om beløbet skal opgøres for et enkelt år eller som et gennemsnit over en årrække.Vedtagelse af mål for ressourceforbrug til biodiversitetCBD sekretariatet har udsendt et beslutningsforslag som indeholder forslag om, at parterne i 2012sætter et mål for ressourcemobilisering, som går på at:De internationale finansielle strømme skal stige med 10 % hvert år frem til 2020;75 % af parterne skal rapportere indenlandsk biodiversitetsforbrug forbrug, behov (herunderforskellen mellem forbrug og behov) og prioriteter inden år 2014;Mindst 30 % af parterne har udarbejdet finansielle biodiversitetsplaner inden 2014.

I 2014 foreslås det, at disse mål suppleres med et mål om indenlandsk ressourceforbrug samt at allemålene tages op til revision i lyset af den nye information som måtte være blevet tilvejebragt.En række parter fra udviklingslandene ønsker at disse mål skal inkludere mål specifikt rettet modudviklingsbistand og evt. også mål for nye og yderligere ressourcer. Omvendt ønsker i-landenegenerelt et større fokus på, herunder evt. gennem specifikke mål, innovative finansiellemekanismer, god regeringsførelse, effektivisering af brugen af eksisterende midler mv.Biologisk mangfoldighed og klimaBeskyttelsesforanstaltninger for biologisk mangfoldighedDet mest omfattende emne er beskyttelsesforanstaltninger (safeguards) for biologisk mangfoldighedunder den fremtidige globale mekanisme, der skal reducere udledningen af drivhusgasser ved atreducere afskovning og skovforarmning i ulandende (REDD+ mekanismen). Der er lagt op til enCOP11-beslutning, der godkender en række anbefalinger, som har fokus på at sikre beskyttelse afbiologisk mangfoldighed og give input til de udviklingslande, som er i gang med forberedelserne tilREDD+. I tillæg er der i anbefalingerne fokus på, hvilke indikatorer, der skal opstilles for nationaltat monitere indflydelsen af REDD+ på biologisk mangfoldighed.”Geo-engineering””Geo-engineering” er at "redigere" i klimaet for eksempel ved at reflektere mere af solens stråling,ved at indsætte aerosoler i stratosfæren, male hustage hvide, flamingokugler i havet, afgrøder somer lyse i farven eller at gøre skyer mere hvide ved at sprøjte havvand op i dem. På COP 10 var derenighed om at anvende et forsigtighedsprincip og stille strenge krav til godkendelse af ”geo-engineering”. Der blev således vedtaget et de facto moratorium på COP10. Beslutningen på COP11omfatter en definition af ”geo-engineering”, og at der ses nærmere på tekniske oglovgivningsmæssige aspekter med henblik på, at negative effekter på biologisk mangfoldighedundgås. Samtidig er der lagt op til, at arbejdet med at afdække mulige effekter på biologiskmangfoldighed og oprindelige folk fortsættes.Klimaændringers påvirkning af biologisk mangfoldighed.Det sidste emne er spørgsmålet om, hvorledes biologisk mangfoldighed indarbejdes iklimarelaterede aktiviteter samt viden om hvorledes klimaændringer påvirker biologiskmangfoldighed. Her er der lagt op til beslutninger, som understreger behovet for øget viden oginformation om biologisk mangfoldighed og klima. I forhold til integration af hensyn til biologiskmangfoldighed, er der fokus på samarbejde mellem konventioner, og hvorledes nationale politikkerog internationale rammer kan skabe bedre integration.Biologisk mangfoldighed i havetDet vigtigste emne herunder er vurderingen af en proces om identifikation af økologisk og biologisksignifikante områder (EBSAer). I forlængelse af COP 10 har konventionssekretariatet udvikletvidenskabelige kriterier for sådan identifikation, og der har været afholdt tre internationaleworkshops, hvor kriterierne er blevet anvendt i udpegningen af kandidatområder. Samtidig harsekretariatet opbygget et informationsudvekslingssystem, hvor tilgængelig viden og erfaringer meddisse områder bliver opsamlet og gjort tilgængelige. Der lægges op til at godkende det hidtidige

arbejde med identifikation af områder samt til at fremme afholdelsen af flere workshops ogyderligere udvikling af systemet.Der er ikke tale om egentlige udpegninger af beskyttede områder, men identifikationen afområderne på videnskabeligt grundlag kan ligge til grund for udpegninger af sådanne områder af deenkelte stater, eller, hvis der er tale om åbne havområder uden for national jurisdiktion, gennem eneventuelt kommende aftale under FN’s Havretskonvention. Derudover skal partskonferencenforholde sig til en række anbefalinger om metoder til vurdering af forskellige påvirkninger afmenneskelig aktivitet på marin biologisk mangfoldighed nemlig koralblegning, forsuring afoceanerne, affald, fiskeri og undervandsstøj samt et sæt frivillige retningslinjer formiljøkonsekvensvurderinger og strategisk miljøvurdering på havet.Opfølgning af den strategiske plan og Aichi-målene m.v.Den strategiske plan, der blev vedtaget på COP 10 i 2010 med de 20 Aichi-mål er i vidt omfangblevet omdrejningspunkt for konventionen. Partskonferencen skal bedømme fremdriften i parternesimplementering af den strategiske plan, dens målsætninger og Aichi-målene. Der lægges særligvægt på, at landene opdaterer og reviderer deres nationale biodiversitets- og handlingsplaner(NBSAPs) i 2015 som fastsat i Aichi-målene og fastsætter nationale mål.Der lægges bl.a. op til styrkelse af konventionens elektroniske vidensportal, fortsat teknisk ogvidenskabeligt samarbejde med øget støtte fra den globale miljøfacilitet (GEF), etablering afkompetenceudviklingsnetværk til fordel for udviklingslandene, samarbejde med det nyoprettedemellemstatslige naturpanel (IPBES); støtte til udmøntning af strategien for FN’s biodiversitetsårti,samt en undersøgelse, af hvordan den strategiske plan og Aichi-målene kan opfyldes i situationermed katastrofer og konflikter.Der lægges op til, at indsatsen for at facilitere implementering skal bygge på bedre udnyttelse ogsamordning af allerede eksisterende initiativer og mekanismer snarere end opbyggelsen af nye.Der skal også tages stilling til en vejledende liste med indikatorer til måling af fremdrift iimplementering, som kan bruges af landene til udvikling af nationale indikatorer. Endelig er deroplæg til beslutning om at indsamle og stille data til rådighed for udarbejdelsen af den fjerdeversion af ”Global Biodiversity Outlook” i 2014, som bl.a. skal være midtvejsstatus for fremdrift iAichi-målene.Den globale miljøfacilitet (GEF)GEF er Biodiversitetskonventionens finansielle mekanisme. Der er udarbejdet en rapport om GEF’saktiviteter inden for biodiversitet i perioden juli 2010 - juni 2012, og der lægges, op til at parternenoterer sig rapporten og afgiver yderligere vejledning med hensyn til GEF’s rapportering.Partskonferencen skal endvidere drøfte og vedtage en fireårigt resultatorienteret ramme i form afkonsoliderede programprioriteter, som skal gælde for fonden under den globale miljøfacilitets 6.genopfyldningsperiode under behørig hensyntagen til den strategiske plan og Aichi-målene og detilhørende indikatorer.Der lægges op til, at der skal vedtages nye tiltag, som forbedrer GEF’s effektivitet.

Der forventes en drøftelse, af hvordan den planlagte evaluering af GEF’s effektivitet kangennemføres. Evalueringen skulle have været gennemført, men er ikke blevet det, angiveligtgrundet ressourcemangel og partslandenes manglende frivillige bidrag hertil.Der er lavet en vurdering af den finansiering, som ulandene har brug for i GEF-6, hvis de skal blivei stand til at opfylde deres forpligtelser under konventionen på 5 – 29 mia. $ (incl medfinansiering) iperioden 2014-2018. Det endelige beslutningsoplæg herfor vil blive færdiggjort tilpartskonferencen. Landene bedes om at tage oplægget til efterretning og færdiggøre vurderingen affinansieringsbehovet.Beslutningsforslag om vejledning af GEF i forhold til udmøntningen Nagoya-protokollensImplementeringsfond (NPIF) og om støtte til aktiviteter, før protokollen træder i kraft, forventesligeledes behandlet.Forholdet mellem Biodiversitetskonventionen og det nyoprettede Naturpanel (IPBES)I forholdet 2012 blev der oprettet et globalt naturpanel for at fremme dialogen mellemvidenskabsfolk og beslutningstagere inspireret af Klimapanelet (IPCC). Naturpanelet kan i høj gradvære med til at understøtte Biodiversitetskonventionens arbejde, og der skal tage stilling til,hvordan konventionen kan bringe anmodninger til Naturpanelet på den mindst omstændelige ogtidskrævende måde. Der lægges op til retningslinjer, der giver Biodiversitetskonventionenstekniske og videnskabelige organ (SBSTTA) adgang til direkte at rette anmodninger tilNaturpanelet.Oprindelige folk og lokale samfund og deres traditionelle videnHensynet til oprindelige folk og lokale samfund og den viden de besidder om naturen har storbevågenhed under Biodiversitetskonventionen. En særlig arbejdsgruppe herom er etableret, og denhar udarbejdet en række beslutningsanbefalinger, som COP 11 skal tage stilling til. De handler bl.a.om mekanismer til at fremme oprindelige og lokale samfunds deltagelse i arbejdet underkonventionen, vejledning om repatriering af traditionel viden, bedre udnyttelse af traditionel videnog traditionelle metoder til udnyttelse af naturen som et middel til at bevare biologiskmangfoldighed samt om systemer for retlig beskyttelse af traditionel viden og udbyttedeling vedandres udnyttelse af denne viden.Biologisk mangfoldighed og udviklingKonventionssekretariatet har med økonomisk støtte fra en række forskellige kilder siden 2008organiseret en række aktiviteter, publiceret teknisk vejledning og etableret partnerskaber medhenblik på at støtte integration af biologisk mangfoldighed i fattigdomsbekæmpelse og udvikling.Der har også været nedsat en ekspertgruppe til nærmere at belyse emnet, og som er kommet med enrække anbefalinger om i højere grad af integrere indsatsen for udvikling og fattigdomsbekæmpelsemed indsatsen for biologisk mangfoldighed. Der skal også tages stilling til om ekspertgruppen skalfortsætte.Invasive arterCOP 11 skal tage stilling et beslutningsforslag om samarbejde med og anmodninger til andreinternationale organisationer som WTO-komitéen om sanitære og fytosanitære foranstaltninger(SPS-komitén ) og den internationale plantebeskyttelseskonvention (IPPC),om at inddrage hensyntil at undgå spredning af invasive arter i deres funktioner. Beslutningsforslaget lægger også op til,

Orienteringsnotat

Orienteringsnotat vedrørende Biodiversitetskonkonventionens 11. partskonference (COP11) i

Hyderabad, Indien 8. – 19. oktober 2012

Baggrund

Særskilte emner

Orienteringsnotat

Orienteringsnotat

Orienteringsnotat

Orienteringsnotat

Orienteringsnotat