Miljøudvalget 2012-13
MIU Alm.del Bilag 306
Offentligt
1256798_0001.png
1256798_0002.png
1256798_0003.png
1256798_0004.png
1256798_0005.png
1256798_0006.png
1256798_0007.png
1256798_0008.png
1256798_0009.png
1256798_0010.png
1256798_0011.png
1256798_0012.png
1256798_0013.png
J.nr. 2013-33434. juni 2013

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S stillet

af Folketingets Miljøudvalg

Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvilke konsekvenserministerens nye ftalatbekendtgørelse vil have for salgetaf elektronisk udstyr såsom computere i Danmark, samthvordan Danmark vil være stillet på dette område iforhold til resten af EU og i forhold til salg overinternettet?
Svar
- Jeg er glad for indkaldelsen til dette samråd, som giverlejlighed til at gå i dybden med de problemstillinger, derer blevet rejst vedrørende ftalater.
- Baggrunden for bekendtgørelsen er beretningen fra B47 fra 2009, som foreskriver at der skal fremlæggesforslag til forbud mod 4 ftalater i EU, og derudoverindføres regler i Danmark, indtil der indføres et forbud ihele EU. Det førte til ftalatbekendtgørelsen, som blevudstedt den 26. november 2012. Bekendtgørelsen træderi kraft den 1. december i år, dog først den 1. december2014 for elektronik.
- Siden november har Miljøministeriet modtaget mangenye oplysninger om reglernes konsekvenser, og vi er nui en situation, hvor virksomheder ogerhvervsorganisationer har sandsynliggjort, at det erumuligt fuldt ud at udfase de 4 ftalater i varer, indenbekendtgørelsen træder i kraft. Det er et alvorligtproblem.
2
- Ftalaterne er dokumenteret sundhedsskadelige, ogderfor skal vi hurtigst muligt have udfaset dem. Det vargrunden til, at den danske bekendtgørelse blev lavet, ogdet står jeg fast ved. Faktisk fremsatte jeg selv detoprindelige B-forslag i 2009, og det er med ærgrelse, atjeg nu må konstatere, at vi står med problemer i forholdtil bekendtgørelsen
- Forbuddet betyder, at de fire farligste ftalater ikke måfindes i en lang række dagligdags produkter i Danmark.Ftalaterne er blandt andet hormonforstyrrende, ogbeskyttelse af danskernes sundhed ligger mig meget påsinde.
3
- Derfor har vi, i overensstemmelse med B 47, arbejdetbenhårdt for et forbud i EU, som er den rigtige vej at gåmed denne type forbud. Desværre er det ikke lykkedesendnu at få en specifik EU-regulering. Under REACH-forordningen er der til gengæld en godkendelsesordningsom gør, at bl.a. ftalater fra 2015 skal godkendes, før demå anvendes i EU – men vi skal længere end det for atsikre, at vi undgår ftalater. For eksempel dækkerREACH ikke ftalater i importerede produkter.
- Derfor blev den danske ftalatbekendtgørelse lavet –igen i overensstemmelse med B 47 – og det bringer osså til dér, hvor vi står i dag.
- Jeg vil gerne understrege meget klart, at vi nu står meden viden, som vi ikke havde, da vi lavedebekendtgørelsen:
4
- For det første har vi ikke tidligere kendt omfanget afbrugen af ftalater. Coop Danmark for eksempel - som imange år har haft fokus på udfasning af PVC og ftalater- har efter omfattende undersøgelser hos deresleverandører nu måttet konstatere, at rigtigt mange varerikke kan skaffes garanteret ftalatfrie.
- For det andet har vi nu fået konkrete oplysninger fraelektronikproducenterne, som oplever alvorligeproblemer, ikke mindst med at få oplysninger omftalater fra deres leverandører og underleverandører if.eks. Asien. De kan derfor ikke sikre, at importeredeeller danskproducerede varer er uden de 4 ftalater, indenbekendtgørelsen træder i kraft.
- For det tredje har ftalaterne generelt vist sig at findes ilangt flere produkter, end vi havde kendskab til, da vilavede bekendtgørelsen. Det understreger behovet for atfå dem udfaset, men samtidig er opgaven markant størreend forventet, dels på grund af antallet af varer, delsfordi produktionen i dag foregår globalt og derfor ogsåskal ændres globalt. Det tager tid.5
- Ifølge organisationerne vil det få store konsekvenserfor danske elektronikproducenter, detailhandlen ogforbrugerne. For eksempel skal størreelektronikforhandlere på kort tid gennemgå flere tusindevarenumre for at finde ud af, om hver enkelt lille delindeholder en af de 4 ftalater. Det kræver enormeressourcer, og er særdeles vanskeligt på grund afvanskelighederne med at få oplysninger fra de mangeleverandører og underleverandører. Også de danskeproducenter af elektronik er afhængige af mangeforskellige underleverandører.
- I detailhandlen bestilles varer til salg næste år alleredehjem nu, men ofte er de ikke garanteret ftalatfrie.Resultatet kan blive, at hele varegrupper forsvinder framarkedet.
6
- Selvom jeg nok havde ønsket, at de oplysninger, vi harmodtaget den seneste tid om omfanget afudfordringerne, kunne være kommet frem tidligere, såtager jeg problemet meget alvorligt. Det er en megetkompleks sag, som der ikke findes nogen nem løsningpå. Men vi skal finde en holdbar løsning.
- Jeg er derfor indstillet på at tilpasse ftalatreglerne. Detvil tage længere tid, end vi oprindeligt håbede.Ændringen skal med andre ord gøre det muligt forvirksomhederne at omstille til mindre farlige stoffer i ettempo, som ermuligt,hvis de gør en ihærdig indsats.Lad mig understrege, at målet er det samme - at vikommer af med de 4 ftalater.
7
- Jeg udskyder derfor bekendtgørelsens ikrafttrædenmed to år for alle produkttyper. I praksis betyder det til1. december 2015 for alle produkter undtagenelektronik, hvor reglerne udskydes med samme tid ogderfor først træder i kraft 1. december 2016, fordi deprodukter var sat til udfasning 1. januar 2014. I denforlængede periode indtil ikrafttræden arbejder vi viderepå at finde en varig løsning, som er nødvendig for atimødekomme de uforudsete konsekvenser, men uden atvi udvander de beskyttelseshensyn, som reglernevaretager.
- Derfor vil jeg gerne pointere, at dette ikke er etknæfald for industrien, men noget vi er nødt til at gørefor at fastholde bekendtgørelsen. Det gør, at vi sikrerforbrugerne reelt og ikke kun symbolsk.
- Vi har løbende været i tæt dialog med brancherne, ogjeg hæfter mig ved, at brancherne også melder klart ud,at ftalaterne skal udfases. Brancherne er indstillede på atindgå i et forpligtende samarbejde med henblik på atfinde en bæredygtig løsning.8
- Det drejer sig for det første om, at branchen aktivt vilstøtte op om et ftalatforbud i EU, ligesom de vil biståmed at lægge pres på leverandørerne og gennem deresinternationale netværk arbejde for en udfasning.
- For det andet vil branchen i samarbejde medMiljøministeriet udarbejde en vejledning, der skalhjælpe virksomhederne til at udfase ftalaterne fra deresprodukter og hjælpe med at kortlægge, hvilke produkterftalaterne findes i, og hvordan de kan erstattes.
- Endelig vil branchen være med til at klarlægge,hvordan en mærkning af relevante produkter uden defire ftalater kan laves.
- Jeg vil gerne understrege, at de her punkter er centraleelementer i at finde en bæredygtig løsning. Det er megetvæsentligt for mig, at branchen leverer det, de har lovet,hvis det skal være muligt at finde en endelig løsning, derogså tilgodeser deres behov.
9
- Samtidig er det helt centralt, at vi i denmellemliggende periode gør, hvad vi kan, for at beskytteforbrugerne. Derfor vil jeg sammen med Forbrugerrådetforbedre forbrugernes mulighed for at få oplysninger omsærligt problematiske stoffer i de varer, de køber. Og detgælder også ftalater. Forbrugerne har nemlig ret til at fåoplyst, om der er nogen af de fire ftalater i produkterne,og den mulighed, synes jeg, skal udnyttes. Derved kanforbrugerne gå uden om varer med de fire ftalater, indtilforbuddet træder i kraft.
- Siden vedtagelsen af bekendtgørelsen i november vedvi nu også, at det er usikkert, om der inden for dennærmeste tid kommer et forbud mod ftalaterne i EU. DetEuropæiske Kemikalieagentur meddelte i decemberKommissionen, at agenturet ikke kan støtte et danskforslag om at forbyde ftalaterne i EU, og vi afventerfortsat Kommissionens reaktion.
10
- EU’s REACH-forordning betyder som nævnt, at detfra februar 2015 kræver en godkendelse at anvendeftalaterne i produktion i EU. Men det vil efter 2015 værelovligt at importere varer til EU, som indeholderstofferne. Vi ved endnu ikke, hvor mange godkendelser,der vil blive søgt eller givet, og omgodkendelsesordningen vil påvirke brugen af de fireftalater globalt, på trods af at reglerne altså ikke gælderfor varer produceret udenfor EU.
- Bekendtgørelsen medfører med andre ord, når dentræder i kraft, at der vil gælde strengere regler iDanmark end i resten af EU for import af ftalatholdigevarer. Og de danske regler gælder også for varer, somkøbes på internettet eller ved grænsen.
- Derfor vil vi sideløbende med, at vi ændrer de danskeregler, også bruge alle midler til fortsat at lægge pres påKommissionen for at lave fælles EU-forbud, så danskevirksomheder ikke stilles dårligere end virksomheder ide øvrige EU-lande.
11
- Jeg håber, at Miljøudvalget har forståelse for, at det eren kompleks sag, og at der er sket en grundig afvejningaf, hvordan vi bedst muligt får ftalaterne udfaset, udenat konsekvenserne bliver, at virksomheder skal lukke,og at hele varegrupper forsvinder fra det danske marked.Forbrugerne skal fortsat kunne købe produkter somcomputere og køleskabe uden problemer.
- Jeg vil gerne gentage, at vi fra regeringens sideprioriterer udfasningen af ftalater meget højt, både ivores nationale arbejde - herunder i vores samarbejdemed erhvervslivet og andre -ogi vores internationalearbejde, ikke mindst i EU.
12
- Derfor mener jeg, ud fra en samlet afvejning af flerehensyn, at det er den rigtige løsning:
- at vi på den ene side fastholder målet meget klart –ftalaterne skal udfases – men vi gør det i et ikke-urealistisk tempo;- at vi går sammen med erhvervet om den fællesmission – at få ftalaterne udfaset hurtigst muligt!- at vi skruer op for presset på en fælles EU-løsningpå sigt, også sammen med branchen- og at vi i den mellemliggende fase, sammen medForbrugerrådet, vil oplyse forbrugeren mest muligt
Tak for ordet.
13